1

The City Regions Project

Delrapport 1

Et litteraturstudie af byers forudsætninger og muligheder for vækst

Udarbejdet for Aalborg Kommune, Aarhus Kommune, Odense Kommune, Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark af DAMVAD

2

Indhold

1 Indledning 3

1.1 Formål med litteraturstudiet 3

1.2 Om litteraturstudiet 4

1.3 Rapportens indhold 4

2 Baggrund for litteraturstudiet 5

2.1 Byers økonomiske og samfundsmæssige betydning 5

2.2 Hvad er en storby? 7

2.3 Byen og dens byregion 8

2.4 Vedvarende vækst i byer 9

2.5 Grundlag for byers vækst 10

2.6 Metode 13

3 Byers ressourcer 14

3.1 Introduktion 14

3.2 Byens vækstsystem og rammer 15

3.3 Byens erhverv 19

3.3 Byens viden 21

3.4 Byens talentbase 22

4 Bysamarbejder 24

4.1 Introduktion 24

4.2 Forholdet mellem centerbyen og dens byregion 26

4.3 Forholdet mellem byen og nærtliggende byer 27

4.4 Forholdet mellem fjerntliggende byer 27

4.5 Forudsætninger for succesfulde bysamarbejder 29

5 Byers veje til vækst 30

5.1 Introduktion 30

5.2 Byens historie 30

5.3 Byens miks af offentlige og private arbejdspladser 32

5.4 Metropolerne og mellemstore byer 32

6. Implikationer for beslutningstagere i byer 33

6.1 Byens ressourcer 33

6.2 Bysamarbejder 34

6.3 Byens veje til vækst 34

6.4 Overordnede læringspunkter 35

Litteraturliste 36

Bilag 1: Liste over datakilder til bystudier 40

Bilag 2: Liste over mulige indikatorer til bystudier 42

3

1 Indledning

1.1 Formål med litteraturstudiet

Denne rapport præsenterer resultaterne af et delprojekt under The City Regions Project, som gennemføres af DAMVAD for de tre vestdanske storbyer – Aalborg Kommune, Aarhus Kommune, Odense Kommune – samt for Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark.

The City Regions Project skal belyse, hvordan byer skaber vækst og værdi. Særligt skal projektet bidrage med læring om, hvordan byer interagerer med deres opland (det vil sige med den byregion, de er ”centerby” for), og hvordan de samarbejder i nationale og internationale netværk. Samlet set skal projektet belyse relative styrkepositioner, svagheder, muligheder og udfordringer for de tre vestdanske storbyer og deres regioner og generere inspiration til fremtidige væksttiltag i byerne.

Denne delrapport er en af i alt seks rapporter fra projektet (se figur 1.1). Den præsenterer resultaterne af et litteraturstudie, der har til formål at etablere et solidt videngrundlag for projektet ved at

Indsamle og analysere relevant viden og konklusioner fra tidligere analyser af byer og bysamarbejder

Give inspiration til en analyseramme, datakilder og indikatorer, som kan anvendes i projektets efterfølgende delprojekter.

Resultaterne af litteraturstudiet vil indgå i videngrundlaget for efterfølgende delprojekter i The City Regions Project, herunder udviklingen af projektets analyseramme samt en række kvantitative og kvalitative analyser af byers økonomiske præstation og vækst.

Figur 1.1. Overblik over rapporter fra The City Regions Project

Kilde: DAMVAD 2010.

Delrapport 1, Et litteraturstudie af byers forudsætninger og muligheder for vækst

Etablerer et solidt videngrundlag for projektet gennem en analyse af resultater fra tidligere studier af byers vækst.

Delrapport 2, Projektets analyseramme

Tegner et overblik over centrale forudsætninger og drivkræfter for byers vækst, som desuden danner rygraden for de efterfølgende delanalyser i projektet.

Delrapport 3, Screening af cirka 100 europæiske byer

Præsenterer resultaterne af en analyse af 95 europæiske byers økonomiske præstation og udvikling, som også danner udgangspunkt for den efterfølgende udvælgelse af casebyer.

Delrapport 4, Kvantitative byprofiler af 12 europæiske byer

Præsenterer dybdegående kvantitative profiler af de tre vestdanske storbyer og de ni udenlandske casebyer og bidrager særligt til videngrundlaget for de ni casestudier.

Delrapport 5, Casestudier af ni europæiske storbyer: Inspiration til vækst og bysamarbejde

Præsenterer kvalitative casestudier af de ni casebyer og uddrager læringspunkter til inspiration for andre byer.

Hovedrapport, Veje til styrket vækst i storbyer – med særligt fokus på betydningen af bysamarbejde

Sammenfatter resultaterne af projektet. Hovedrapporten er udarbejdet som et inspirationskatalog, der præsenterer en række idéer til, hvordan byer kan fremme vækst.

4

1.2 Om litteraturstudiet

Byer spiller en vigtig økonomisk og samfundsmæssige rolle, idet de fleste mennesker bor i byer, og byer er knudepunkter for innovation. Der er dog store forskelle på byers økonomiske præstation: nogle byer oplever stærk vækst, mens andre byer har svært ved at tiltrække og fastholde arbejdskraft og virksomheder. I dette litteraturstudie gennemgår vi en række tidligere studier og analyser, som giver deres bud på, hvorfor nogle byer klarer sig bedre end andre.

Litteraturstudiet skal bidrage til udviklingen af projektets analyseramme, der bygger på argumentet om, at en stærk ressource base og et produktivt samarbejde med andre byer er centrale forudsætninger for at etablere vedvarende økonomisk vækst i en by.

Mere konkret skal litteraturstudiet belyse følgende spørgsmål:

Hvilken betydning har en bys ressourcer for dens position i bylandskabet og vækstmuligheder?

Hvilken betydning har bysamarbejder – inden for såvel som uden for byregionen – for en bys position og vækstmuligheder?

Hvilken betydning har byers forskellige veje til vækst for deres muligheder for at styrke og fastholde vækst?

Litteraturen om bystudier er omfangsrig, og det er derfor ikke muligt at dække alle studier gennemført på området. Dette litteraturstudie sætter derfor fokus på udvalgte studier, der vurderes at kunne bidrage med relevant ny viden og inspiration til projektets analyseramme.

Litteraturstudiet viser, at det ikke er nok for en by at have gode ressourcer som f.eks. et stærkt erhvervsliv og en højtkvalificeret arbejdsstyrke, men at byens ressourcer også skal komplementere

hinanden og spille sammen inden for byens overordnede vækstsystem for at etablere et solidt grundlag for vedvarende vækst. Det er derfor vigtigt, at beslutningstagere forstår deres bys ressourcer, herunder dens styrker og svagheder, og at de formår at understøtte byens vækstsystem gennem de rette politiske initiativer.

Litteraturstudiet finder også, at samarbejde mellem byer kan understøtte parallel vækst i samarbejdende byer. Det betyder, at byer kan skabe fælles vækst gennem samarbejde frem for konkurrence.

Sidst men ikke mindst viser studiet, at byer er forskellige, og at der ikke er nogen ”one size fits all”-strategi for, hvordan byer kan opnå vedvarende vækst. Derimod skal hver by tage hensyn til – og bygge på – sine særlige styrker og svagheder.

1.3 Rapportens indhold

Kapitel 2 præsenterer de overordnede temaer og fokusområder i projektet, herunder projektets foreløbige analyseramme.

Kapitel 3 præsenterer hovedtemaer og konklusioner fra tidligere analyser af byens ressourcer, mens kapitel 4 præsenterer resultater fra studier af bysamarbejde. Kapitel 5 præsenterer derefter indsigter fra analyser af byers forskellige veje til vækst.

Kapitel 6 præsenterer udvalgte implikationer af litteraturstudiets resultater for beslutningstagere i byer. Formålet med kapitlet er at give inspiration til regionale og kommunale myndigheder, der arbejder med byudvikling og vækstpolitik.

Sidst men ikke mindst indeholder delrapporten to bilag, som præsenterer mulige datakilder og indikatorer til bystudier, til inspiration for kommende analyseelementer i projektet.

5

2 Baggrund for litteraturstudiet

Dette kapitel præsenterer de overordnede temaer i The City Regions Project. Temaerne har dannet grundlag for udvælgelsen af de analyser, som er omfattet af litteraturstudiet. Kapitlet indledes med en kort introduktion til betydningen af storbyer og afsluttes med en diskussion af projektets fokusområder: (1) byens ressourcer, (2) bysamarbejder og (3) byers forskellige veje til vækst.

2.1 Byers økonomiske og samfundsmæssige betydning

Byer spiller en central rolle i videnøkonomien, idet de er hjemsted for universiteter, højtuddannet arbejdskraft og vidensintensive virksomheder, samt kapital og myndigheder.

De senere år har vi desuden af flere årsager set en stigende interesse fra forskere såvel som embedsmænd og politikere for udviklingen i og omkring byer (se f.eks. OECD, 2001, 2006; Sassen, 2002; Turok, 2004). For det første bor over halvdelen af verdens befolkning i byer (NIBR og NORDREGIO, 2007; OECD, 2006). For det andet er byers jobskabelse, økonomiske vækst og produktivitet typisk højere end resten af landets (OECD, 2006), hvilket indikerer, at byer er vigtige vækstmotorer i den nationale og internationale økonomi. For det tredje er byer vigtige knudepunkter for innovation (Van den Berg & Van Winden, 2004; OECD, 2006; Johnson 2008). Europa-Kommissionen (2007a: 7) fastslår:

Cities are the indisputable engines of economic growth across Europe. In virtually all European countries, urban areas are the foremost producers of knowledge and innovation – the hubs of a globalising world economy.

Der har været bekymring for, at udviklingen af informations- og kommunikationsteknologi og virtuel kommunikation kunne overflødiggøre byer (se f.eks. Sassen, 2002). Nylige studier peger dog på, at denne bekymring er ubegrundet, idet byer fortsat udgør vigtige fora for videnudveksling, bosættelse og økonomisk aktivitet (DFPIA, 2007; Sassen, 2002; Scott, 2001; EUROCITIES, 2009).

I 2005 udgav Thomas Friedman bogen ”The World is Flat,” hvor han proklamerede, at globalisering og teknologisk udvikling har muliggjort en mere åben global udvikling i vækst og innovation, som ikke nødvendigvis er koncentreret i de større byer. Som reaktion på denne udmelding publicerede Richard Florida en artikel (Florida, 2005), hvori han præsenterer empirisk bevis for, at økonomisk aktivitet i høj grad stadigvæk samler sig i og omkring byer. Han understregede desuden, at byer fortsat oplever eksplosiv vækst over hele verdenen.

Hvorfor er byer så vigtige for økonomisk vækst? Dette skyldes i høj grad den generelle udvidelse af vidensintensive erhverv (f.eks. forskning, højteknologisk fremstilling og vidensservice), som kræver adgang til en stor population af højtuddannede videnarbejdere; denne type arbejdskraft er typisk koncentreret i byområder (The Work Foundation 2008a: 5).

Cities matter to businesses in the knowledge economy: they are the places that offer organisations access to highly skilled workers, affluent consumers and the opportunity to innovate and exchange ideas.

Byer samler desuden mange forskellige typer mennesker (Johnson 2008), som interagerer og deler viden med hinanden, hvilket ligeledes er med til at fremme økonomisk aktivitet, innovation og vækst (Henderson 2005).

6

Hvordan tiltrækker byer talent? De giver eksempelvis adgang til stor variation og let tilgængelige indkøbsmuligheder, og byer har som regel et større udbud af nye og innovative produkter og forretningskoncepter (Cortright 2006, 2007). Byer tilbyder desuden et kulturliv og en mangfoldighed, der trækker kvalificeret arbejdskraft til byerne, samtidig med at de kan tilbyde virksomheder nem adgang til ny viden, talenter, vidensinstitutioner, offentlige myndigheder og andre vidensintensive virksomheder samt til infrastrukturelle hubs som lufthavne og banegårde (OECD 2001; Turok 2004).

En britisk rapport (NESTA 2007:1) påpeger desuden, at byer er gode fora for dannelse af personlige netværk og social kapital:

Cities, because of their high population density enable … connections to be made … through personal networks and places to gather. This ease of interaction and the high likelihood of chance interactions create the conditions for a hot-bed of innovation.

Ligesom byer kan drive innovation, så kan innovation også påvirke byen. En by kan udgøre et lokalt innovationssystem, det vil sige et netværk af aktører, som skaber værdi ved at udvikle nye processer og produkter på baggrund af ny viden og teknologi (Braczyk et al. 1998; Martin & Simmie 2008). Innovationssystemet omfatter også de myndigheder og andre institutioner, som påvirker systemets virke.

Johnson (2008) peger på fire elementer i et innovativt bysystem:

Hyppig, intensiv og kvalitetspræget interaktion mellem aktører

Specialisering i erhvervslivet (f.eks. i en sektor eller teknologi)

En veludviklet vidensinfrastruktur og gode rammebetingelser (herunder en velfungerende vækst- og innovationspolitik)

En efterspørgsel, som matcher byens erhvervs- og vidensmæssige specialisering, og som derved er med til at drive et produktivt samspil mellem brugere og udviklere af viden og innovation.

Etzkowitz & Leydesdorff (1997) foreslår at innovation og vækst opstår af et produktivt samspil mellem virksomheder, vidensintitutioner og offentlige myndigheder – den såkaldte ”triple helix.” Nyere studier påpeger imidlertid, at det er vigtigt også at inddrage borgere i etableringen og udviklingen af innovationssystemer, og at man derfor bør udvide ”triple helix”-modellen til en ”penta helix”-model. Det vil sige, at man skal styrker samspillet mellem fem aktørgrupper: virksomheder, vidensintitutioner, offentlige myndigheder (f.eks. kommuner og regioner), relevante foreninger og organisationer, og borgere (herunder ildsjæle).

Et engelsk studie fra The Work Foundation (2008a) understreger dog betydningen af, at byer tilpasser sig forholdene i videnøkonomien, hvor vidensintensive jobs (særligt i den private sektor) er essentielle for at sikre byernes fremtidige vækst:

… there is a divide across the UK between those places that are adapting to these wider economic shifts, and thriving, and those places that are being left behind. A significant part of this is due to the differences between different places’ knowledge economies. Partly this is because some types of knowledge-intensive employment are more productive than others. Places with a higher proportion of private sector knowledge-intensive sectors are more productive than places dominated by public sector knowledge-intensive sectors (The Work Foundation 2008a: 3).

Dette viser, at mens videnøkonomien på den ene side bidrager til byers vækst og velstand, øger den på den anden side også risikoen for polarisering af byer. Andre studier peger imidlertid på, at selv om videnøkonomien øger risikoen for polarisering af byer, så bidrager den også til skabelse af flere jobs i servicesektoren, der ofte har ufaglærte ansat (Van den Berg & Van Winden 2004).

7

2.2 Hvad er en storby?

De fleste mennesker forbinder begrebet storby med hovedstæder og andre byer med indbyggertal i millionklassen. Et flertal af analyser af byers vækst og bysamarbejder har da også fokus på byer i denne størrelsesklasse, som typisk går under betegnelser som ”megabyer“, ”verdensbyer“, ”globale byer“ osv. (Smart Cities 2007). Disse byer kaldes også ”metropoler“, fordi de på baggrund af deres størrelse fungerer som naturlige poler eller magneter for mennesker, virksomheder og økonomisk aktivitet (Wolfe & Bramwell 2008). De tilbyder derfor lande de bedste muligheder for at sikre deres konkurrencedygtighed i en verden præget af stigende globalisering, hvilket kan være med til at forklare fascinationen med disse højtprofilerede byer (Hildreth 2007).

Metropoler er således vigtige. Størstedelen af verdens befolkning og økonomiske aktivitet finder vi dog uden for metropoler, særligt i de såkaldte ”mellemstore byer”. En stigende anerkendelse af den økonomiske betydning af mellemstore byer har inden for det sidste årti medført et øget fokus på mellemstore byer og deres betydning for den nationale og internationale økonomi (se f.eks. Bunting et al. 2007; Hildreth 2007; Seasons 2003).

Hildreth (2006) peger på, at mellemstore byer får stadig større politisk og økonomisk betydning for regional og national vækst, idet der er en tendens til at ansvaret for den regionale og lokale udvikling flyttes fra nationalt hold til regionale og lokale myndigheder. Et studie fra The Work Foundation (2010) peger endvidere på, at store byer har nogle ulemper, såsom høje kontor- og lønomkostninger, trængsel og forurening. Dette kan f.eks. medføre, at nogle virksomheder vælger at lokalisere sig i mellemstore byer. Samme studie peger på, at mellemstore byer kan tilbyde en bedre livskvalitet for indbyggere, og at de er billigere for virksomheder at lokalisere sig i.

Hvordan skelner vi så mellem metropoler og mellemstore byer? Litteraturstudiet peger på to primære tilgange:

På baggrund af deres indbyggertal: Mellemstore byer defineres ofte som byer i størrelsesordenen 100.000-500.000 indbyggere. Set med disse briller, ville Aarhus eksempelvis kunne sidestilles med en by som Leicester i Storbritannien, da begge byer har cirka 300.000 indbyggere.

På baggrund af deres position eller funktion i det nationale byhierarki. I alle lande finder vi et netværk af byer, et såkaldt ”hierarki” af byer, defineret af byernes relative størrelse og indflydelse på den nationale økonomi. I dette lys ville Her ville det give mere mening at sammenligne Aarhus med en britisk by som f.eks. Manchester, selv om Manchester målt på indbyggertal er en betydeligt større by.

Begge tilgange kan være relevante at benytte for at afgrænse, hvilke internationale byer en mellemstor dansk by kan sammenligne sig med.

The City Regions Project har fokus på mellemstore byer, idet Aalborg, Aarhus og Odense set i en national kontekst er mellemstore byer, mens København kan betegnes som en metropol. I et studie ved Europa-Kommissionen er disse fire byer dog samtidig blevet identificeret iblandt de stærkeste byer i en europæisk sammenhæng (Europa-Kommissionen, 2007a). Alle storbyer deler desuden mange af de samme grundlæggende forudsætninger for byvækst som eksempelvis et stærkt erhvervsliv og evnen til at tiltrække højtuddannede borgere.

Litteraturstudiet omfatter derfor både analyser af metropoler og mellemstore byer.

8

2.3 Byen og dens byregion

I senere år er der kommet stigende opmærksomhed omkring den økonomiske betydning af byers opland. Flertallet af borgere bor i forstæder og andre oplandsområder, ligesom størstedelen af økonomisk aktivitet også er koncentreret i oplandet (Phelps 2010). I lyset af oplandets økonomiske betydning er der behov for mere dybdegående og nuanceret viden om forholdet mellem centerbyer og deres opland, og om hvilken rolle oplandet spiller i at tiltrække borgere fra en centerby eller til en byregion (ibid).

Man taler derfor ikke kun om byer; man taler også om byregioner. Betegnelsen ”byregion” henviser ikke kun til den centerby, som lægger navn til et byområde, men også til det opland, som grænser op til centerbyen, og som udveksler boliger, arbejdspladser og ydelser med centerbyen. Byregioner kaldes også ”funktionelle byer” eller ”functional urban areas” (se f.eks. Antikainen 2005; EUROCITIES 2009; Robson et al. 2006), fordi de ofte tegner et mere meningsfyldt billede af en by end centerkommunens administrative grænser. Mennesker begrænser ikke deres aktiviteter inden for en bys geografiske grænse men bor, arbejder, køber ind og benytter kultur- og fritidstilbud inden for et større geografisk område omkring den by, de bor i eller i nærheden af. På samme vis vælger virksomheder, hvor de vil placere sig, hvad de vil lave, og hvem de arbejder sammen med – uden at tage hensyn til byens administrative grænse.

Den funktionelle by, eller byregionen, er derfor defineret af, hvordan mennesker lever og arbejder, og hvordan økonomien fungerer mellem en centerby og dens omkringliggende byer og områder (Hildreth, 2007).

Marvin et al. (2006) definerer byregioner (“city regions”) som følgende:

City Regions are the enlarged territories from which core urban areas draw people for work and services such as shopping, education, health, leisure and entertainment. The city-regional scale also plays a significant role for business in organising supply chains and accessing producer services. The City Region is therefore an important functional entity.

Det øgede fokus på byregioner illustrerer et skift fra at tænke på økonomien som noget, der er forankret i visse geografiske områder, til noget der eksisterer i strømninger af mennesker, virksomheder, varer og serviceydelser (Harrison 2010). Ved at afspejle “hverdagslivets geografi” snarere end administrative grænser åbner byregions-konceptet op for, at man kan lave byudviklingspolitik, som understøtter sammenhængende vækst i hele byregionen (Davoudi 2009).

Hvordan kan man identificere en byregion? En analyse gennemført for et samarbejde mellem nordengelske byregioner, The Northern Way (The Work Foundation, SURF & Centre for Cities 2009), bruger fem dimensioner til at definere byregioner:

Pendling (hvor arbejder byens borgere, og hvem arbejder i byen?)

Beboelse (hvor er byens borgere bosat?)

Forbrug af serviceydelser (hvor bor de borgere, som benytter sig af byens ydelser?)

Økonomisk aktivitet (hvilke erhverv og virksomheder arbejder sammen, og i hvilken grad interagerer de med hinanden?)

Byens administrative grænser.

The City Regions Project har fokus både på mellemstore byer og på deres byregioner.

9

2.4 Vedvarende vækst i byer

Selv en overfladisk sammenligning af byer afslører, at der er store forskelle på, hvor godt byer klarer sig. Nogle har tilsyneladende nemt ved at tiltrække mennesker, virksomheder, økonomisk aktivitet og kulturbegivenheder, mens andre kæmper for at holde på deres borgere og erhvervsliv.

Byers præstation kan desuden ændre sig over tid: nogle byer klarer sig bedre over tid, mens andres vækst stagnerer eller falder (se f.eks. Turok & Mykhnenko 2007). Det er langt fra alle byer, for hvem det lykkedes at skabe vækst (Centre for Cities 2009).

Dette rejser spørgsmålet: Hvad karakteriserer en velfungerende by? Udgangspunktet i The City Regions Project er, at en velfungerende og succesrig by, er en by som har opnået vedvarende økonomisk vækst.

Økonomisk vækst indikerer, at en by er velfungerende, fordi denne type vækst både er en konsekvens af og en katalysator for vækst på andre vigtige parametre, f.eks. i erhvervslivet, i velfærd, i uddannelse, i kulturlivet osv. Økonomisk vækst er opnået, når en by har tiltrukket mennesker og virksomheder. Økonomisk vækst tiltrækker desuden

ofte endnu flere mennesker og virksomheder til byen, det vil sige, at vækst kan have en selvforstærkende effekt.

Økonomisk vækst er desuden tæt forbundet med innovation, det vil sige udviklingen og nyttiggørelse af nye idéer, produkter, ydelser og processer, som muliggør og driver fremtidens økonomisk vækst.

Økonomisk vækst og innovation alene er dog ikke nok til at karakterisere en by som velfungerende eller succesrig; det er essentielt, at grundlaget for byens vækst er vedvarende, det vil sige, at det ikke nemt kan nedbrydes. Konkurrencefordele kan nemlig hurtigt svækkes eller forsvinde i en globaliseret økonomi, hvor mennesker og især virksomheder og økonomiske aktiviteter med få omkostninger kan flytte til en mere attraktiv base. Byer er derfor udsatte for den internationale udvikling i kapitalstrømme, byers specialisering og borgeres ønsker til deres arbejds- og privatliv.

En velfungerende by er derfor en by, som formår at tilpasse sig efter muligheder og udfordringer i den globale videnøkonomi, og hvis præstation bygger på vedvarende konkurrencefordele.

10

2.5 Grundlag for byers vækst

Hvordan kan byer etablere et grundlag for vedvarende vækst? The City Regions Project sætter fokus på tre bud på, hvordan byer kan skabe og understøtte vækst: byens ressourcer, bysamarbejder og byers forskellige veje til vækst. Disse tre bud præsenteres nu enkeltvis.

Byens ressourcer

For det første ser vi på betydningen af byens ressourcer. En by vokser ikke frem af sig selv: dens præstation og position i forhold til andre byer er et langt stykke hen af vejen baseret på de ressourcer, som byen har adgang til, samt kvaliteten og graden af komplementaritet mellem disse ressourcer. Dette omfatter eksempelvis hvilken type virksomheder og vidensinstitutioner, som er placeret i byen, men også andre vigtige ressourcer som menneskelig kapital (også kaldet ”talent), finansiel kapitel, social kapital og transportinfrastrukturen i byen.

Kombinationerne af ressourcer er vigtige og kan udgøre et grundlag for vedvarende konkurrencefordele. For eksempel skaber det ikke værdi at have mange iværksættere med gode forretningsidéer, hvis disse iværksættere ikke har adgang til finansiel kapital i form af lån og opstartskapital. På samme vis er en høj koncentration af veluddannede borgere mindre værdifuld, hvis der ikke også samtidig findes en høj grad af social kapital (det vil sige, at der er tillid og robuste netværk mellem individer, som gør, at de udveksler idéer og viden, og at de samarbejder med hinanden).

I dette projekt skelner vi mellem fire kategorier af ressourcer:

Erhverv: byens erhvervsbase, det vil sige dens historiske og nuværende erhvervsliv, antal og størrelse af virksomheder, grad af internationalisering, specialisering inden for erhvervs- eller teknologiområder og graden af sammenhæng mellem virksomheder og specialiseringsområder i byen

Viden: byens vidensbase, det vil sige forsknings- og uddannelsesinstitutioner, forskningsstyrker, graden af hjemtagning af viden fra andre byer og lande, samt kvaliteten og den internationale gennem-slagskraft af forskningen

Talent: byens borgere og arbejdskraft, herunder befolknings-størrelse, demografisk profil (f.eks. aldersfordeling), beskæftigelse, iværksætteri, social kapital, graden af aktiv borgerdeltagelse i byudvikling, samt evnen til at tiltrække og fastholde talent fra andre byer og udlandet

Rammer: de overordnede rammebetingelser for vækst i byen, herunder regional og kommunal vækst-, erhvervs- og innovationspolitik, byens infrastruktur og kvaliteten af det generelle forretningsklima og den livskvalitet i byen.

Da en ressources fulde værdi kun realiseres ved, at den bringes i et produktivt samspil med andre ressourcer, er det desuden vigtigt at vurdere disse ressourcer inden for rammen af byens vækstsystem, det vil sige det samlede sæt af ressourcer (herunder aktører) i byen. Hvor værdiskabende dette system er, afhænger af om ressourcerne er komplementære og af graden af interaktion mellem komplementære ressourcer. Derudover kan det have betydning, at ressourcerne har et særpræg, der adskiller byen positivt fra andre byer. Nøglen til vækst i en by ligger således ikke kun de ressourcer, som byen har til rådighed, men også i hvordan disse ressourcer ledes og er indbyrdes relateret.

Vi ser nærmere på betydningen af byens ressourcer i kapitel 3.

Figur 2.1. Byens ressourcer

Kilde: DAMVAD 2010.

BYENS VÆKSTSYSTEM

ERHVERV

TALENT

VIDEN

RAMMER

11

Bysamarbejder

For det andet ser vi på betydningen af byers samarbejde både inden for og uden for deres byregion: et vigtigt, men stadig et spirende forskningsområde, som vi i dag har begrænset viden om.

Byer eksisterer ikke i isolation, men indgår som tidligere nævnt i et nationalt såvel som internationalt byhierarki. Det samlede netværk af byer siges at danne et urbant system. Inden for dette system kan byer interagere med hinanden i større eller mindre grad. Interaktion mellem byer kan f.eks. ske gennem samspil mellem individer, virksomheder og vidensinstitutioner i byen, eller blandt bystyrer. Interaktionen kan desuden have enten en uformel karakter (f.eks. deltagelse i fælles netværk til udveksling af erfaringer blandt kommuner) eller en formel karakter (f.eks. formaliseret samarbejde om erhvervsudvikling eller uddannelsesprogrammer osv.).

Hvorfor er byrelationer og bysamarbejder relevante, når vi taler om byers vækstmuligheder? Det er de, fordi de muliggør økonomisk samarbejde mellem byer – eksempelvis mellem relaterede erhverv i forskellige led af den samme værdikæde – og derved en stærkere samlet økonomisk aktivitetsbase; bysamarbejde kan desuden være med til at sikre bedre mobilitet af arbejdskraft mellem byer (Tjandradewi & Marcotullio 2009). Bysamarbejder åbner ydermere op for udveksling af viden og etablering af personlige netværk og social kapital, som kan medvirke til, at essentiel viden om nye vækstmuligheder og den internationale udvikling bliver opsamlet af borgere og virksomheder i byen, og derved facilitere byens løbende tilpasning og omstilling i forhold til dens globale omverden.

I The City Regions Project sætter vi fokus på spørgsmålet om bysamarbejders betydning for byers økonomiske præstation og ressourceudnyttelse.

Vi skelner mellem tre overordnede typer af byrelationer:

Forholdet mellem en centerby og dens byregion. Her sætter vi fokus på, hvordan vækst i centerbyen kan katalysere vækst og udvikling i oplandet, men også hvordan vækst i oplandet kan være med til at løfte udviklingen i centerbyen. Det undersøges således hvilken betydning f.eks. samarbejde og arbejdsdeling mellem centerbyen og oplandet har for byregionens samlede vækst.

Forholdet mellem nærtliggende byer. Vi er også interesserede i at forstå, hvordan byer af tilsvarende størrelse, som ligger geografisk forholdsvis tæt på hinanden, kan samarbejde og lære af hinanden samt derved understøtte egen og fælles vækst. Det engelske bysamarbejde The Northern Way er eksempel på denne type bysamarbejde (se www.thenorthernway.co.uk eller The Work Foundation, SURF & Centre for Cities 2009).

Forholdet mellem fjerntliggende byer. Samtidig er det interessant at undersøge hvordan byer, som ligger geografisk adskilt fra hinanden (f.eks. i forskellige lande), kan lære af hinanden, udveksle information og samarbejde om at understøtte erhverv og vidensinstitutioner. Dette fænomen bliver i flere studier beskrevet som ”knowledge pipelines” og ”innovation pipelines” (Bathelt et al. 2004; NESTA 2008b; NESTA 2008c).

En grundlæggende antagelse i projektet, baseret på resultater fra flere engelske studier af bysamarbejder (se f.eks. The Work Foundation, SURF & Centre for Cities 2009; The Work Foundation 2008b), er at bysamarbejder muliggør parallel vækst. Der er meget fokus i litteraturen på, at byer konkurrerer med hinanden om at tiltrække virksomheder, borgere og turister; nyere studier (f.eks. The Work Foundation, SURF & Centre for Cities 2009; Tjandradewi & Marcotullio 2009) peger dog på, at byer kan skabe parallel vækst ved at arbejde sammen i stedet for at konkurrere.

Vi ser nærmere på betydningen af bysamarbejde i kapitel 4.

12

Veje til vækst

Sidst men ikke mindst kaster vi et blik på betydningen af byers forskellige veje til vækst. Dette skyldes, at der ikke findes nogen standardløsning for at opnå vækst, som alle byer kan implementere. Selv om mange byer har tilsvarende ressourcer og indgår i lignende typer af bysamarbejder, er dette langt fra nok til at forklare, hvorfor en by klarer sig bedre end en anden.

Dette gælder særligt for mellemstore byer. Tidligere studier viser nemlig, at byers størrelse generelt er proportionel med deres økonomiske præstation (f.eks. deres evne til at tiltrække virksomheder og borgere eller deres niveau af økonomisk værditilvækst) samt deres kreativitet og sociale kapital (se bl.a. Andersen og Lorenzen 2009; Lorenzen og Mahnke (under udgivelse)): store byer (f.eks. metropoler) klarer sig generelt godt, mens små byer generelt er karakteriseret ved en relativt svag økonomisk præstation. Denne tendens holder dog ikke for mellemstore byer: nogle mellemstore byer klarer sig langt bedre, end man ville forvente på baggrund af deres størrelse, mens andre klarer sig betydeligt dårligere end forventet. Hildreth (2007:163) giver en mulig forklaring herpå:

Medium-sized cities do not perform as a single type. Unlike large cities they do not usually offer urbanisation economies (i.e. economic advantages from larger market size and labour markets and knowledge exchange across the whole urban area). Medium-sized cities offer more localised economies within the industries in which they specialise. Consequently, while large cities will tend to develop sectorial strengths in advanced producer services, medium-sized cities tend to be more diverse in their specialist sectorial composition. As a result, medium-sized cities perform different roles within the urban hierarchy, and these roles may change over time. They do not operate on a level playing field in their access to labour, firms and other key assets of the modern knowledge economy. They also vary significantly in their economic roles and performance.

Det betyder, at der er et betydeligt potentiale for vækst i mellemstore byer. Vækst kræver dog, at disse byer formår at bringe deres ressourcer og bysamarbejder i spil på produktiv vis. Tidligere studier viser, at byer kun udvikler sig langsomt (Hildreth 2006, 2007), og at deres udvikling begrænses af byens historiske udvikling, styrke-positioner og udfordringer.

Denne historiske forankring er også kaldet ”stiafhængighed,” fordi nye veje til vækst og udvikling i et eller andet omfang altid finder deres udspring i eksisterende strukturer, kompetencer, aktører og institutioner i en by (Martin & Simmie 2008). Stiafhængighed er dog ikke ensbetydende med, at en by ikke kan udvikle sig dramatisk over tid. Nogle mulige veje til fornyelse er f.eks. gennem diversificering af byens erhvervsliv ind i nye, relaterede teknologiområder, styrkelse af forskellighed og mangfoldighed i byen, udvikling eller import af idéer og teknologier fra andre steder, samt opgradering af eksisterende kompetencer og virksomheder (Martin & Sunley 2006). Fornyelse og udvikling af en bys vækstmuligheder kræver dog en kombination af flere faktorer, herunder investering i byens egne ressourcer til udvikling og innovation, adgang til idéer og viden fra andre steder, samt evnen til at indsamle, vurdere og anvende udefrakommende viden (også kaldet ”absorptive capacity”) (Martin & Simmie 2008).

For at opnå en bedre forståelse for, hvordan forskellige mellemstore byer kan realisere deres vækstpotentiale, er vi derfor nødt til også at forstå byernes udgangspunkt for vækst. Til dette formål anvendes bytypologier, som hjælper os til at forstå og sætte fokus på forskellige typer af byers vækstudfordringer og -muligheder. En by kan dog godt have træk fra flere bytypologier.

Vi ser nærmere på betydningen af byers forskellige veje til vækst i

kapitel 5.

13

2.6 Metode

Som tidligere beskrevet har litteraturstudiet til formål at etablere et solidt videngrundlag for projektet ved at indsamle og analysere relevant viden og konklusioner fra tidligere byanalyser samt give inspiration til analyserammen, datakilder og indikatorer, som anvendes i The City Regions Project.

Litteraturstudiet er gennemført ved desk research og bibliometrisk søgning. Desk researchen har haft fokus på studier, der omhandler byers vækstmuligheder og ressourcer, bysamarbejder og bytypologier, og har været baseret på søgninger via søgetjenesten Google.

Den bibliometriske søgning er foretaget gennem søgninger i følgende databaser for videnskabelige artikler: Web of Science (en database over publikationer i verdens mest anerkendte videnskabelige tidsskrifter) samt de elektroniske artikeldatabaser Science Direct, Business Source Complete og JSTOR. Søgningen blev gennemført på baggrund af en lang række søgetermer. En ikke-udtømmende liste af disse søgetermer kan ses i boksen nedenfor.

Eksempler på anvendte søgetermer. City growth; urban growth; economic growth cities; economic performance cities; city growth drivers; knowledge cities; science cities; determinants of city/urban growth; determinants of urban growth; local innovation systems; city competitiveness; city/urban development; city/urban transformation; urban transformation; city region; functional urban area; medium-sized cities; intermediate cities; city relationships; city networks; city-to-city networks; city collaboration/ cooperation; city periphery/hinterland/suburb; city typology; firm/commuter location choice; commuting; compact cities; urban sprawl; human capital; creative class; quality of life/place; social capital; localized learning; urban knowledge spillovers; city externalities; city agglomeration economies/ economics; urban policy; urban management; town centre management; urban branding; town marketing; citizen participation; civic engagement; city spaces; sustainable cities; sustainable city development; green cities.

Figur 2.2: Delrapportens indhold

Kilde: DAMVAD 2010.

Kapitel 3

Byens ressourcer - litteraturstudie af byens ressourcer vækstsystem

Kapitel 4

Bysamarbejder - litteraturstudie af bysamarbejder og -relationer

Kapitel 5

Byens veje til vækst - litteraturstudie af bytypologier byers veje til vækst

Kapitel 6

Implikationer for beslutningstagere i regioner og kommuner

14

3 Byers ressourcer

Hvilken betydning har en bys ressourcer for dens position i bylandskabet og dens vækstmuligheder? I dette kapitel præsenterer vi hovedtemaer og konklusioner fra tidligere analyser af byers ressourcer og de faktorer, der skal være til stede for, at ressourcerne bidrager positivt til byens præstation og placering i byhierarkiet. Kapitlet er inddelt i en række hovedtemaer: byens vækstsystem, erhverv, viden, talent og rammer. Litteraturstudiet har fokus på analyser, der undersøger, hvordan byens ressourcer bidrager til vedvarende økonomisk vækst.

3.1 Introduktion

En by vokser ikke fra ingenting. En bys vækst og internationale position baserer sig på de ressourcer, som byen er i besiddelse af. Eksempler på en by og byregions ressourcer er de virksomheder og vidensinstitutioner, der er lokaliseret i byregionen, og de mennesker, der vælger at bosætte sig og arbejde der.

Omfanget af ressourcerne er vigtigt for innovation og vækst, men ressourcernes fulde potentiale og bidrag til byens vækst realiseres først ved, at ressourcerne bringes i et produktivt samspil med andre ressourcer. Dertil kommer, at der med fordel kan sættes strategisk fokus på de ressourcer, som giver byen konkurrencefordele, som andre byer ikke nemt kan kopiere.

De komplekse relationer mellem ressourcerne bliver i dette studie vurderet inden for rammerne af byens vækstsystem, det vil sige det samlede sæt af ressourcer (herunder aktører) i byen. Hvor værdiskabende dette system er, afhænger af graden af komplementaritet og interaktion mellem ressourcer, og af hvorvidt ressourcerne har et særpræg, der adskiller byen positivt fra andre byer.

Nøglen til vækst i en by ligger således ikke kun de ressourcer, som byen har til rådighed, men også hvordan disse ressourcer spiller sammen med hinanden og hvordan de styres.

De følgende fire afsnit præsenterer en række hovedtemaer fra litteraturen, der er relevante undersøge for at besvare spørgsmålet om ressourcers betydning for byers position og vækstmuligheder:

Byens vækstsystem og rammer for vækst: hvad skal være på plads for, at byens vækstsystem fungerer? Byens vækstsystem er tæt koblet med byens rammer, idet de rette rammer kan være med til at sikre, at ressourcerne indgår i et produktivt samspil.

Byens erhverv, med særligt fokus på innovative og videns-intensive erhverv og på graden af specialisering af erhvervslivet i byen.

Byens viden, med særligt fokus på betydningen af vidensinstitutioner og af samarbejde mellem erhverv og vidensinstitutioner.

Byens talent, med fokus på højtuddannede og talenters bidrag til innovation, fokus på samspillet mellem talentbasen og byens vidensintensive erhverv, og fokus på betydningen af social kapital.

15

3.2 Byens vækstsystem og rammer

De virksomheder, mennesker, institutioner og fysiske rammer, der udgør en by, indgår i et komplekst samspil. Vidensintensive virksomheder og en bys livskvalitet tiltrækker videnarbejdere. Samtidig tiltrækker videnarbejdere, vidensinstitioner, et godt forretningsklima og god infrastruktur vidensintensive virksomheder. Det indbyrdes samspil mellem en bys ressourcer bliver i dette projekt omfattet af begrebet byens vækstsystem.

En bys rammer omfatter de fysiske rammer, såsom infrastruktur, boligmassen, naturen og byens geografiske placering på verdenskortet. De omfatter også de internationale, nationale og lokale politiske rammer, der påvirker byens forudsætninger for innovation og vækst. I dette projekt er der dog primært fokus på regional og kommunal vækst-, erhvervs- og innovationspolitik, idet det er disse politikker og relaterede titlag, der bidrager mest til byens vækstsystem ved at understøtte tiltrækning og fastholdelse af ressourcer og ved at styrke interaktionen mellem byens og regionens ressourcer. Det er således de regionale og kommunale strategier og politiske lederskaber, der har den mest afgørende betydning for byens position og vækst.

Litteraturstudiet sætter fokus på to hovedtemaer for byers strategier for opnå det fulde potentiale af deres ressourcebase:

Betydningen af byens evne til at gøre sig synlig på landkortet og attraktiv overfor vidensintensive virksomheder og videnarbejdere

Betydningen af byens strategi og lederskab for at understøtte og udvikle byens vækstsystem.

Betydningen af byens synlighed på landkortet

Vidensintensive virksomheder, videnarbejdere og vidensinstitutioner er kritiske ressourcer for en by, der ønsker at positionere sig bedre og skabe vedvarende vækst. Videnarbejdere og vidensintensive virksomheder er mobile og vælger at lokaliserer sig i den by i verden, der tilbyder dem det, de efterspørger. De fysiske vidensinstitutioner er svære at flytte, men deres medarbejdere er ofte meget mobile. Kvaliteten af forskningen på vidensinstitutionerne, og de rammer de regionale og kommunale politikker sætter for vidensinstitutionerne, er derfor også af betydning for byens evne til at skabe vedvarende vækst.

Et omdrejningspunkt i litteraturen er betydningen af byens evne til at gøre sig synlig på landkortet ved at udnytte byens betingede særpræg strategisk og derved adskille sig fra byer med sammenlignelige ressourcer, hvilket følgende citat understreger:

.. the most successful cities … tend to be distinctive, with unique identies, niche economic sectors and individuel characters. By using those features which distinguish them from their blander rivals, they can potentially attract people and companies … Cities – by this logic – should aim to be distinctive. (The Work Foundation, 2007: 3)

En bys særpræg omhandler faktorer, der gør at den adskiller sig fra sine “konkurrenter” og kan tiltrække virksomheder og højtuddannede personer. Samtidigt er det, der gør en by unik, ofte svært for konkurrenter at kopiere. Dette skyldes blandt andet, at en bys fremtidige udvikling og konkurrenceevne er betinget af byens historiske udvikling, og at det tager lang tid at opbygge nye satsningsområder og styrkepositioner.

16

Talentbasen, kulturelle normer og institutioner, transportforbindelser og byregionens erhvervsklynger er alle en del af regionens historie (NESTA, 2008a; NESTA, 2008b; The Work Foundation, 2007; Cortrigth, 2006; Turok, 2004; Hildreth, 2006; Hildreth, 2007). Historien er med til at give en by dens unikke udfordringer og potentiale for vækst og velstand. Litteraturen omkring en bys særpræg har også fokus på, at mange byer gerne vil have mange af de samme ressourcer, hvilket indebærer, at de glemmer at se på, om de har ressourcer til for eksempel at opbygge en stærk IT-klynge. Målet bør ikke være at etablere en IT-klynge, men at etablere en velfungerende klynge, som kan konkurrere med andre IT-klynger. Som The Work Foundation (The Work Foundation, 2008c) understreger, er det vigtigt for at opnå vedvarende vækst, at byens vækst bygger på eksisterende styrker.

Turok (2007) rejser en lignende problemstilling og viser, at mange byer efterligner hinandens strategier i jagten på at opnå konkurrence-dygtighed. Dette resulterer dog ofte i, at byens distinktive islæt og konkurrencedygtighed bliver udhulet. Dette understreger betydningen af ikke at tilstræbe en ”one size fits all”-strategi men i stedet at udnytte byens særlige lokale forhold og styrker til at udskille sig fra mængden. Dette tema bliver taget op igen i kapitel 5, hvor vi ser nærmere på byers forskellige veje til vækst.

Fordi byer deler derfor mange af de samme typer af ressourcer er ”city branding” – eller markedsføring – desuden blevet vigtigere for byer (Lofgren 2000). Øget national og international konkurrence mellem byer om at tiltrække studerende, videnarbejdere, virksomheder, events, turister og investorer har medført en øgning af mange byers markedsføringstiltag (Avraham 2004; Avraham & Daugherty 2009).

Byer markedsfører sig eksempelvis på deres ressourcer, f.eks. deres viden. Andre forsøger at profilere sig på livskvalitet – herunder eksempelvis by- og nattelivet, kulturel mangfoldighed, kunstneriske og kulturelle aktiviteter, uddannelsesmuligheder eller store events (f.eks. festivaler) (Vanolo 2008) – eller at tiltrække højtprofilerede events, f.eks. internationale sportsbegivenheder (Yuen 2008).

En analyse af gamle engelske industribyer (Bradley et al. 2002) viser også, at det er muligt for nogle byer at forny byrummet såvel deres image og derigennem skabe øget økonomisk aktivitet.

Avraham (2004) og Avraham & Daugherty (2009) fremhæver en række muligheder for mindre byer for at markedsføre sig selv herunder f.eks. at identificere og kommunikere byens særpræg, at udvide byens image (eksempelvis for at tiltrække en ny gruppe af turister og borgere), at afhjælpe eller udnytte byens negative sider (f.eks. ved at forsøge at ”sælge” dem på en positiv og/eller humoristisk måde), afholde højtprofilerede events og fremme borgeres stolthed over byen.

Ifølge Turok (2004) er det dog en kompleks proces at skabe et ”city image” og blive ”unik”. I stedet for at efterligne andre byers strategier for ”city branding” foreslår han derfor, at en by bør (1) etablere en solid viden- og informationsbase for velinformerede lokale beslutninger; herunder kan benchmarking med andre byer hjælpe til at identificere områder, hvor byen har specielle kvaliteter og kapaciteter, som er værd at udvikle, eller problematiske områder, der bør adresseres. (2) Derudover er det nødvendigt at styrke byens evne til at reagere på nye muligheder, idéer og best practice fra andre steder. (3) For det tredje bør byen styrke sin evne til at koordinere initiativer og tiltag rettet mod at styrke byens vækst. (4) Sidst men ikke mindst bør byen i sin “city branding” ikke glemme de øvrige krav for økonomisk succes, det vil sige effektivitet og omkostningerne af byens ”unexceptional resources” (Turok 2007).

17

At en by har et strategisk fokus på at arbejde med sine særpræg garanterer dog ikke, at videnarbejdere og virksomheder vælger at lokalisere sig i byen. Byen skal være attraktiv. Betydningen af den livskvalitet, de jobmuligheder og den adgang til talent, som en by kan tilbyde, er derfor et hovedtema i litteraturen:

Highly skilled people will live in cities that offer high quality of life, and companies will follow. (Van den Berg & Van Winden 2004: 10).

Mennesker vil gerne leve det gode liv i trygge og stimulerende omgivelser, og livskvalitet i en by er derfor forbundet med evnen til at tiltrække borgere og med stærk økonomisk præstation (Wong 2001). Byer kan styrke livskvalitet gennem eksempelvis adgang til boliger, natur, gode byrum, osv. For eksempel kan offentlige byrum til sportsaktiviteter, som f.eks. skate parks, være med til at skabe liv og sociale fora i byen (L'Aoustet & Griffet 2001).

Social stabilitet – herunder lav kriminalitet og social balance (f.eks. i arbejdsløshed og indkomstniveauer) – er desuden forbundet med konkurrencedygtighed i byer, fordi en sikker by fremmer langsigtede investeringer og udviklingspotentialer (Turok & Bailey 2004; Oc & Tiesdell 1998).

Med henvisning til fire amerikanske storbyer, identificerer Savitch (2010) fire overordnede faktorer, som gør en by stærk og attraktiv:

”Currency”: evnen til at kunne kommunikere byens værdier og til at sætte dagsordenen for de tendenser, som er oppe i tiden

”Cosmopolitanism”: evnen til at rumme og udnytte byens internationale, multikulturelle og multietniske dimensioner

”Concentration”: en sammenhængende by med kritisk masse af mennesker, erhverv, og andre aktiviteter

”Charisma”: en slags ”x-faktor”, som kan generere entusiasme omkring byen.

Savitch (2010) påpeger dog også, at det ikke er alle byer, som kan eller bør aspirere til at være dagsordensættende metropoler, men at enhver by bør finde og udnytte sine særlige styrker og fordele.

Livskvalitet er en vigtig ressource, men studier viser, at byens størrelse også har betydning for, om den er attraktiv (Van den Berg & Van Winden 2004). Store byer har nemmere ved at tiltrække virksomheder og højtuddannet arbejdskraft, idet virksomheder har nemmere ved at finde specialiseret arbejdskraft; for et højtuddannet par er der også bedre muligheder for at begge kan finde et job, der matcher deres kompetencer og ønsker. Desuden er større byer typisk bedre internationalt forbundet og har et bredere kulturudbud (ibid).

The Work Foundations studie (2006b) “Quality of life is as hard to define as it is important to do so” konkluderer desuden, at mænd, kvinder, gamle og unge værdsætter forskellige ting.

Overordnet set peger litteraturstudiet på, at et strategisk fokus på byens særpræg og dens evne til at tilbyde en livskvalitet, som videnarbejdere efterspørger, er af stor betydning for at tiltrække videnarbejdere og vidensintensive virksomheder. Studiet indikerer desuden, at det er en større udfordring for mellemstore byer end metropoler, der er naturlige magneter for talenter og vidensintensive virksomheder, at tiltrække virksomheder og videnarebjdere (FORA 2007; Andersen og Lorenzen, 2009 et al.).

18

Betydning af byens strategi og lederskab

En bys strategi skal understøtte vækstsystemet og styrke byens ressourcer. Et centralt tema i litteraturen er, at strategien desuden skal understøttes af et aktivt politisk lederskab: lederskabet i en by spiller en afgørende rolle for at sikre, at byens ressourcer arbejder sammen og i samme retning:

In a changing economic climate, clear strategy, strong leadership and the ability to spot the opportunities and challenges ahead is vital for cities, whether they have boomed or struggled during the urban renaissance (The Work Foundation 2008c: 8).

Flere studier (f.eks. Department of Trade and Industry 2004; Carlsen et al. 2007) peger på, at lederskab og strategi er vigtige for at sætte retning på byens udvikling. Flere studier sætter særligt fokus på betydningen af det førnævnte ”triple helix” lederskab, hvor offentlige myndigheder sammen med repræsentanter fra virksomheder og vidensinstitutioner udvikler en byudviklingsstrategi og har et fælles ansvar for at føre strategien ud i livet.

Et vigtigt element i byens strategi er at sikre en god infrastruktur. Borgere og arbejdere skal kunne bevæge sig rundt både inden for og ud af byen. Et velfungerende offentligt transportsystem er et vigtigt element i en bys infrastruktur (Ibrahim 2003; Mingardo 2008) og er med til at fremme transport inden for og ud af byen (både til oplandet og til andre byer) i forbindelse med f.eks. arbejde, indkøb, erhverv mv.

Miljømæssig bæredygtighed er et andet vigtigt tema i byudvikling. Er udviklingen i byen miljømæssigt bæredygtig? I stigende grad er der fokus på, at byer ligesom andre aktører skal forholde sig aktivt til klima- og miljøspørgsmål (Haughton 1997).

Et studie fra The Work Foundation (2010: 5) peger desuden på, at der i en tid med økonomisk krise er fire faktorer, der er af afgørende betydning for, hvordan mellemstore byer klarer sig økonomisk set:

Et stærkt lederskab - og en strategi og vision, der tager udgangspunkt i byens særpræg og styrker

Samarbejde på tværs af administrative grænser: mellemstore byer skal forbindes for at skabe et stærkere center for økonomisk vækst og velstand (for mere om dette tema, se kapitel 4)

Investering i arbejdsstyrkens færdigheder: færdigheder er nøglen til succes, særligt i en krisetid; derfor bør man uddanne flere og stimulere efterspørgsel blandt arbejdsgiverne i området

En økonomisk strategi med fokus på at tiltrække vidensintensive virksomheder, job og individer, og på at skabe et forretningsliv og fritidsaktiviteter, der gør det attraktivt at være i regionen.

Edwards (1999) fremsætter ligeledes et mere bud på, hvad der kræves for at skabe en stærk by:

Tæt samspil mellem videns- og uddannelsesinstitutioner og evnen til at levere højtkvalificeret arbejdskraft til byen

En moderne informationsinfrastruktur – og en omkostningseffektiv transportinfrastruktur, som også skaber sammenhæng til nationale og internationale markeder

Risikovillig kapital til at finansiere forskning og udvikling

Et attraktivt bymiljø at leve i og høj livskvalitet

En proaktiv økonomisk vækststrategi.

Litteraturen præsenterer desuden en række forudsætninger for vækst. Eksempelvis identificerer Ng & Hills (2003) fem typer kapital, som er nødvendige for at muliggøre værdiskabende investeringer og aktiviteter i en by: økonomisk kapital (byggeri, maskiner mv.), miljømæssig kapital (f.eks. natur, flora og fauna), menneskelig kapital (kvalificeret arbejdskraft), social kapital (tillid og produktive relationer mellem mennesker men også social ligeværdighed) og kulturel kapital (kulturliv, sport- og fritidsaktiviteter mv.).

19

3.3 Byens erhverv

Det er en bys erhvervsliv, der skaber vækst og bidrager til velstanden i byen. Antallet af vidensintensive virksomheder i en by er derfor af afgørende betydning for byens muligheder for at skabe vedvarende vækst og velstand. Adgangen til talentfulde og innovative medarbejdere og vidensinstitutioner, der kan tilføre virksomhederne ny viden, er vigtige for virksomhedernes evne til at innovere.

Litteraturen omkring erhvervslivets innovation og betydning for en bys økonomiske vækst er omfangsrig. I dette afsnit sætter vi fokus på følgende temaer i litteraturen:

Byens historie har betydning for dens udviklingsmuligheder

Byen som hjemsted for vidensintensive virksomhedsklynger

Iværksætteraktivitet og iværksætteres bidrag til vækst og innovation.

Byens historiske udvikling

En bys erhvervsprofil er resultatet af dens historie og de beslutninger, der er truffet gennem tiden. Historien er derfor med til at give byen sit udgangspunkt for at skabe vedvarende vækst:

Just as the changing economy has had differential impacts over the last decade, the recession has had different impacts on different medium-sized cities. The nature and scale of impacts have been determined to a significant degree by workforce skills profiles and industrial profile (The Work Foundation 2010: 4).

Tidligere studier viser, at byer kun udvikler sig langsomt (Hildreth 2006; Hildreth 2007), og at deres udvikling begrænses af byens historiske udvikling, styrkepositioner og udfordringer.

Byens virksomhedsklynger

Byer er ofte hjemsted for vidensintensive højteknologiske og innovative virksomhedsklynger, f.eks. inden for medikoteknologi, IT, forretningsservice og kreative erhverv. Klynger opstår typisk i eller omkring byer, fordi byer er hjemsted for universiteter og andre vidensinstitutioner, samt fordi de giver adgang til en højtkvalificeret og relevant arbejdsstyrke (Lorenzen og Mahnke (under udgivelse); FORA 2010; Braczyk et al. 1998; Spencer 2006; NESTA 2010). NESTA (2010) peger desuden på, virksomheder kan opnå en positiv effekt af at være lokaliseret tæt på virksomheder fra andre klynger, idet der kan opstå nye forretningsområder i snitfladen mellem to etablerede klynger.

En bys klynger betyder noget for byers muligheder for at skabe vækst, da virksomheder i en klynge oplever styrket konkurrenceevne, blandt andet på grund af lokale synergieffekter (se f.eks. FORA 2007; Andersen et al. 2007).

Det er vigtigt at overveje, hvilke erhverv, en by skal satse på. Et metropol kan godt rumme en bred vifte af erhverv, men en mellemstor by har som regel ikke kapacitet til at satse på alle sektorer (se f.eks. Bontje og Musterd 2009). Derfor kan det være fordelagtigt at satse på få, udvalgte erhverv, som bygger på eksisterende lokale styrkepositioner (ibid).

Andersen et al. (2007) peger også på, at mellemstore byer skal vælge at specialisere sig inden for udvalgte klynger og fokusere på synergien mellem disse, og hvordan de kan tiltrække de rette medarbejdere til disse klynger. De fremhæver derfor betydningen af, at de erhverv, som en by satser på, skal være relateret til hinanden (det vil sige, at de skal komplementere og understøtte hinanden).

20

Tidligere har der primært været fokus på højteknologiske klynger. I de senere år er der dog kommet stigende fokus på de kreative industriers betydning for innovation og vækst, herunder f.eks. spilindustrien, design og kulturturisme (DFPIA 2007; NESTA 2010; FORA 2010; Andersen og Lorenzen 2009; Bagwell 2008). I metropoler som London og New York er de kreative erhverv ved at overhale de finansielle servicesektorer, som hidtidig har været de største jobskabere og bidraget mest til økonomisk vækst (FORA 2010). Dette indikerer, at de kreative erhverv og deres bidrag til byens vækst er et relevant genstandsfelt for analyse. Et NESTA studie (NESTA 2010) af de kreative industrier i Storbritannien viser, at ”kreative kerneaktiviteter” finder sted i London, mens andre byregioner er specialiseret i input (f.eks. råmaterialer), der føder ind til de kreative aktiviteter. Der er således en regional arbejdsfordeling. Også uden for London findes der dog kreative knudepunkter, f.eks. Manchester, Bristol, Edinburgh, Brighton, Cambridge, Oxford, Bath and Guildford.

FORA (2010) peger på, at en forudsætning for vækst i de kreative erhverv er, at de rette fysiske og sociale miljøer er til stede:

Art and culture work best when they are most dense. The neighbourhoods that are most creatively dense are also those that have a diversity of galleries, nightlife, coffee shops and plentifully mixed-use work-live spaces at affordable prices. (FORA, 2010:20).

Dette understreger blot pointen fra afsnit 3.2 om vigtigheden af, at byen er attraktiv for talenter og kreative virksomheder, idet der er en positiv korrelation mellem talenter og udbuddet af specialiserede kulturelle services og jobs i en by (Andersen og Lorenzen 2009).

Iværksætteri

Iværksættere og særligt vækstiværksættere spiller en særligt vigtig rolle for innovation og jobskabelse i en by:

cities are the centres of change, based on innovation, entrepreneurship and business growth. (Europa-Kommissionen 2005)

De innovative iværksættervirksomheder bidrager med nye løsninger og forretningsområder, og de er med til at skabe et pres på de etablerede virksomheder og deres evne til at innovere (FORA 2007). De offentlige rammer for iværksætteri, såsom adgangen til risikovillig kapital, rådgivning, vidensinstitutionernes uddannelse og aktiviteter for iværksættere mv. har betydning for iværksætteraktiviteten (målt som antal nye virksomhedsetableringer) og for kvaliteten af de iværksættervirksomheder, der etableres (målt som andelen af vækstiværksættere). Desuden har byens rammebetingelser også indflydelse på samspillet mellem etablerede virksomheder og iværksættervirksomheder i byen.

21

3.3 Byens viden

Vidensinstitutioner spiller en vigtig rolle for innovation, idet de er med til at uddanne kommende medarbejdere og iværksættere, indgår i innovationssamarbejder med virksomheder, og skaber gennem deres forskning fundamentet for nye innovationer.

Byer er globale knudepunkter for innovation, fordi de samlet vidensintensive virksomheder, talenter og vidensinstitutioner på et sted (Van den Berg & Van Winden 2004; FORA 2007).

Et studie fra NESTA (2008b) sætter fokus på fokus byers “absorptive capacity” (eller ” absorberingskapacitet”), det vil sige deres evne til at producere, optage og bruge ny viden. Denne kapacitet er betinget af de vidensinstitutioner, som er i byen og byregionen. Producerer og hjemtager vidensinstitutionerne eksempelvis den viden, som det lokale erhvervsliv behøver, eller skal byen opbygge relationer til vidensinstitutioner i andre byer for at skaffe adgang til nødvendig viden? NESTA (2008b) understreger betydningen af, at offentlige myndigheder har kendskab til den viden, som produceres i byen, og forstår, hvordan de sikrer, at det lokale erhvervsliv bliver koblet op på viden, som produceres andre steder. Studiet finder, at der er en positiv korrelation mellem byens absorberingskapacitet og økonomisk vækst.

FORA (2007, 2009) sætter også fokus på betydningen af videndeling og samspillet mellem universiteter og det omgivende samfund for innovation og vækst. Universiteternes videndeling og samspil retter sig blandt andet mod deres engagement i virksomhedstilpasset (efter)uddannelse, samarbejde med erhvervslivet, og andre aktiviteter, der understøtter studerendes og medarbejderes iværksætter-potentiale. Analyserne viser, at der er store forskelle på, hvor meget universiteter engagerer sig i videndeling og samspil med det omgivende samfund og dermed bidrager til byens muligheder for at skabe vedvarende vækst.

En bys vidensinstitutioner er desuden vigtige videnbroer, som kan sikre adgang til global viden og hente denne viden hjem til byens erhvervsliv (FORA 2007; NESTA 2008b). Universiteter og andre forskningsinstitutioner er med til at sikre byens adgang til globale forskernetværk, hvor især forskningsmæssig kvalitet er en afgørende adgangsbillet. Desuden er kvaliteten af forskningen en forudsætning for at tiltrække og fastholde internationale forskere og de dygtigste udenlandske studerende i byen, hvilket igen har betydning for hvor attraktiv en samarbejdspartner vidensinstitutionen er for for det lokale og internationale erhvervsliv (FORA 2007). Kvaliteten af forskning er vanskelig at måle, men international benchmarking af universiteter og forskere anvendes til at måle institutioners og individers videnskabelige gennemslagskraft. Vidensinstitutionernes globale orientering og evne til at hjemhente viden til byens erhvervsliv, samt kvaliteten af forskningen og dens betydning for at tiltrække de bedste internationale talenter til byen, er derfor relevante genstandsfelter for en analyse af en bys vækstforudsætninger.

Flere studier (f.eks. Europa-Kommissionen 2005; FORA 2007; The Work Foundation 2008c) peger på, at samarbejde mellem offentlige myndigheder, erhvervsliv og vidensinstitutioner omkring videndeling og innovation er vigtigt for at styrke byens vidensbase og muligheder for vedvarende vækst.

Litteraturstudiet viser desuden, som nævnt ovenfor, at vidensinstitutioner spiller en vigtig rolle i at tilføre erhvervslivet ny viden, uddanne fremtidens arbejdskraft, tiltrække internationale talenter og støtte iværksætteraktiviteten. Disse temaer er derfor alle relevante at inddrage i den videre analyse i projektet.

22

3.4 Byens talentbase

Omdrejningspunktet for flere studier er betydningen af en talentfuld og højtuddannet arbejdsstyrke for videnøkonomien (FORA 2007; NESTA 2007; The Work Foundation 2010; Simon & Nardinelli 2002). Vidensintensive og innovative virksomheder efterspørger medarbejdere, der kan identificere og løse de udfordringer, som virksomhederne står overfor – og som kan formidle viden i og udenfor virksomheden. En veluddannet arbejdsstyrke – hvor en høj andel har en videregående uddannelse og i øvrigt gode forudsætninger for at tilegne sig ny viden – er afgørende for byer, der vil gøre sig gældende i den globale konkurrence. Adgangen til talent og veluddannede medarbejdere er en af de mest kritiske ressourcer for vidensintensive virksomheder og dermed for en bys langsigtede vækstmuligheder.

Der er et tæt samspil mellem antallet af videnarbejdere og vidensintensive, innovative virksomheder i en by. Flere studier peger på, at innovative og vidensintensive virksomheder lokaliserer sig i de byer, hvor de kan finde de rette videnarbejdere (Van den Berg & Van Winden 2004; NESTA 2007, The Work Foundation 2010).

Uddannelsesniveauet er et ofte anvendt mål i forbindelse med internationale sammenligninger af arbejdsstyrkens færdigheder og kompetencer (OECD 2006; FORA 2007) og bliver typisk brugt som udtryk for omfanget af menneskelig kapital. At personer har en videregående uddannelse er dog ikke altid ensbetydende med, at de har evnen til at tænke nyt og udvikle innovative løsninger.

Richard Floridas bog ”The Rise of The Creative Class” (2004) sætter fokus på den kreative klasse og dens betydning for innovation. Begrebet ”den kreative klasse” henviser til en særlig del af arbejdsstyrken, nemlig de videnmedarbejdere, hvis primære jobfunktion er at innovere. Den kreative klasse omfatter bl.a. folk, som arbejder inden for forskning og udvikling, vidensservice, ledelse, undervisning, kulturelle og kunstneriske aktiviteter mv. Den kreative klasse kan udgøre en betydelig del af arbejdsstyrken og er koncentreret i byerne, hvor den blandt andet er tiltrukket af mangfoldighed, kulturelle oplevelser og et højt serviceniveau.

Karakteristika af en bys talentbase er vigtige input til en analyse af byens positionering og vækstmuligheder, idet de er udtryk for byens evne til at uddanne, tiltrække og fastholde disse eftertragtede medarbejdere. Adgangen til mange talenter er en vigtig forudsætning for innovation, men fortæller dog ikke noget om, hvad der bidrager til, at disse talenters fulde potentiale udnyttes. Flere analyser peger på, at social kapital, som et begreb for tillid og social interaktion, muliggør videndeling og læring mellem mennesker, og derfor spiller en vigtig rolle i at forklare, hvor nogle byer formår at udnytte det fulde potentiale af deres talentbase, mens andre ikke gør (Bjørnskov & Svendsen 2002; Poulsen & Svendsen 2005; Mandag Morgen 2009; Lorenzen 2007)

Studier viser, at social kapital har betydning for økonomisk vækst: stoler folk på hinanden og de institutioner, der skaber de politiske rammer, er det nemmere at samarbejde. Desuden kan omkostninger til tidskrævende kontrakter og andre foranstaltninger reduceres gennem tillid, fordi man kan tage færre forbehold for eventuelle problemer. Tillid spiller desuden en vigtig rolle for netværk og videndeling, som begge er afgørende for innovation, og for at styrke den sociale sammenhængskraft i en by (Poulsen & Svendsen 2005).

23

Lorenzen (2007) peger på, at social kapital har stor betydning for sociale relationer mellem virksomheder, universiteter og offentlige myndigheder, hvilket igen har betydning for innovation. Geografisk nærhed har også betydning for social kapital, idet relationer typisk opstår mellem mennesker, der mødes jævnligt, eksempelvis på arbejdspladsen eller gennem fritidsaktiviteter. Lorenzen (2007) og Poulsen & Svendsen (2005) peger på, at social kapital er en ressource, der kan understøttes af politiske initiativer, eksempelvis samarbejde mellem universiteter og virksomheder eller ny infrastruktur, der forbinder steder.

Bjørnskov & Svendsen (2002) undersøger betydningen af social kapital for et lands økonomiske præstation og viser, at der er en positiv sammenhæng mellem de to faktorer. De viser endvidere, at de skandinaviske lande sammen med Holland og Island er de lande i verden, der opnår det største udbytte af deres sociale kapital.

Et andet studie (Bruno et al. 2007) understreger, at sociokulturelle faktorer – som tradition for samarbejde og organisering af innovationsprojekter – kan have betydning for innovation-

Bruno et al. (2007) operer med fire kategorier af kapital:

Kulturel kapital, det vil sige værdier i et samfund, som manifesterer sig i attituder og vaner. Et eksempel herpå kan være tolereance over for fejl, hvilket er et fænomen, der diskuteres i forhold til f.eks. iværksætterkulturen i Danmark og USA.

Menneskelig kapital, defineret af mange, heriblandt OECD (2001), som viden, færdigheder og egenskaber tilegnet ved uddannelse, træning og arbejdserfaringer.

Social kapital (se f.eks. Temple 2001; OECD 2001; Lorenzen 2007), det vil sige karakteren og intensiteten af sociale relationer.

Organisatorisk kapital, det vil sige en virksomheds evne til at innovere. Denne type kapital omfatter virksomhedens videnarbejdere, samt hvordan dens organisationsstruktur, kultur, rutiner og samspil mellem medarbejdere og ledelsen påvirker udnyttelsen af medarbejdernes innovationspotentiale.

Litteraturstudiet viser, at talentfulde og innovative medarbejdere, der kan udtænke nye løsninger og skabe innovation, er den mest kritiske faktor for vidensintensive og innovative virksomheder, og adgangen til disse innovative medarbejdere er derfor af stor betydning for den vækst og velstand, der skabes i en by.

24

4 Bysamarbejder

Hvilken betydning har bysamarbejder inden for og uden for byregionen for en bys vækstmuligheder? I dette kapitel præsenterer vi hovedtemaer og konklusioner fra tidligere analyser af bysamarbejder og deres betydning for byers position og ressourceudnyttelse. Kapitlet sætter fokus på følgende temaer: forholdet mellem en centerby og dens byregion, forholdet mellem nærtliggende byer, og forholdet mellem fjerntliggende byer.

4.1 Introduktion

En god ressourcebase er ikke den eneste forudsætning for varig vækst og velstand for en by. Byer er ikke øer (Turok 2004; Hildreth & Lucci 2008), men indgår i en regional, national og international sammenhæng, sammen med andre byer og byregioner. Det er derfor vigtigt at forstå de økonomiske, transportmæssige og arbejdsmarkedsmæssige relationer, der eksisterer i og mellem byer:

… there is no place that is untouched by its neighbours. Every local area’s economy is shaped by links with neighbouring areas whether through commuting patterns or supply chains. (The Work Foundation, SURF & Centre for Cities 2009: 1).

Sammenhænge mellem byer er med til at skabe grundlaget for succesfulde bysamarbejder, der bidrager til vedvarende vækst. Et nyligt studie (EUROCITIES 2009) omtaler f.eks. vigtigheden for byer af forbindelser til omverdenen (”connectivity”) og bysamarbejder (”cooperation”). En anden analyse viser, at de byer, som har den højeste grad af innovationsaktive virksomheder, er små byer med stærke netværk både inden for byen og ud af byen (Simmie et al. 2008, se også Simmie 2002).

Hvor kapitel 3 satte fokus på innovation og vækst inden for den enkelte by, sætter dette kapitel fokus på betydningen af samarbejder mellem byer.

Økonomien følger ikke administrative grænser. Folk bor, arbejder og handler på tværs af administrative grænser, og videnarbejdere har tendens til at pendle længere for at komme på arbejde. Alt dette udvider det funktionelle byområde, eller byregionen, omkring en centerby. Forholdet mellem centerbyen og dens opland – det vil sige sammenhænge og relationer inden for en byregion – er derfor vigtige at analysere for at forstå grundlaget for vækst i et byområde.

Samarbejde sker også mellem byer. Her kan man skelne mellem relationer mellem nærtliggende byer – hvor geografiske afstande er længere, og muligheder for direkte og uformel interaktion derfor bedre – og relationer mellem fjerntliggende byer med større geografisk afstand.

25

Samarbejde mellem byer kan have mange former, potentialer og udfordringer, alt efter om der er tale om forpligtende netværkssamarbejde, koordinering af indsatser mellem byer, tekniske samarbejder omkring eksempelvis infrastruktur eller strategiske samarbejder om f.eks. tiltrækning af videnarbejdere til byregionen. Mange bysamarbejder har fokus på udveksling af viden og erfaringer mellem byer (Tjandradewi & Marcotullio, 2009).

Bysamarbejde er særligt relevant for mindre og mellemstore byer, som har et større behov for at samarbejde med andre byer end metropoler og hovedstæder. Dette skyldes, at metropolerne har en bredt funderet økonomisk base, hvilket gør dem mindre sårbare overfor økonomiske kriser end de mindre byer, der typisk er mere specialiserede (DFPIA, 2007). Mindre og mellemstore byer har til sammenligning et større behov for at samarbejde og for at opbygge netværk for at kunne klare sig i videnøkonomien.

Mindre og mellemstore byer kan og bør etablere relationer til større byer, som f.eks. en nærtliggende hovedstad, der kan påvirke deres vækst enten positivt eller negativt, men bestemt også til byer af tilsvarende størrelse, hvor de kan høste store fordele af videns- og erfaringsudveksling.

Antikainen (2005) peger på, at samarbejde mellem funktionelle byregioner i Europa er steget de seneste år. Bysamarbejder er ikke et nyt fænomen, men de seneste årtier har set en markant stigning i antallet og omfanget af regionale og globale samarbejder og relationer mellem byer (Tjandradewi & Marcotullio 2009). Alligevel ved vi stadigvæk relativt lidt om dem og deres betydning for byers vækst (ibid). Der er stadig tale om et spirende forskningsfelt og litteraturen omkring betydningen af bysamarbejder er derfor fortsat begrænset.

De følgende afsnit præsenterer hovedtemaer fra litteraturen, opdelt i henhold til tre typer af bysamarbejde:

Forholdet mellem centerbyen og dens byregion

Forholdet mellem nærtliggende byer

Forholdet mellem fjerntliggende byer.

Van den Berg & Van Winden (2004) viser, at der i europæiske sammenhænge ofte er mangel på koordination mellem byer, med risiko for suboptimering og spild af ressourcer. De peger derfor på, at der et udnyttet potentiale i at styrke koordinering indenfor og mellem byregioner. Kapitlet afsluttes derfor med et afsnit, der sætter fokus på:

Forudsætninger for succesfulde bysamarbejder.

26

4.2 Forholdet mellem centerbyen og dens byregion

Som tidligere beskrevet har en bys størrelse betydning for dens evne til at tiltrække vidensintensive virksomheder og videnarbejdere, og større byer er typisk også hjemsted for et universitet og andre vidensinstitutioner. En mellemstor by vil derfor, hvis den ikke ligger i nærheden af en metropol eller hovedstad, ofte udgøre centerbyen i en større byregion.

Dette afsnit sætter fokus på centerbyen som urban leader, hvorved der menes, at den er med til drive væksten i dens byregion. Litteraturstudiet har til formål at undersøge, dels hvordan en centerby kan fungere som urban leader, og dels hvordan vækst og aktiviteter i oplandet kan understøtte vækst i centerbyen.

Bysamarbejder er, som beskrevet i introduktionen til dette kapitel, et spirende forskningsfelt, og litteraturstudiet af samspillet mellem centerbyen og dens byregion baserer sig derfor primært på resultater af en rapport fra det engelske forskningsprogram The Northern Way, “City Relationships: Economic linkages in Northern city regions” (The Work Foundation, SURF & Centre for Cities 2009).

Formålet med projektet var at udvikle et analysedesign, der kunne bruges til at analysere bysamarbejder og forstå betydningen af bysamarbejder. Projektet skelner desuden mellem byer, som fungerer uafhængigt, afhængigt, indbyrdes afhængigt eller isoleret af hinanden. Denne typologi kan anvendes til at analysere forholdet

mellem en centerby og dens byregion, men også af relationer mellem nærtliggende byer (se afsnit 4.3).

Northern Way projektet finder, at den økonomiske gevinst for mindre byer af at være koblet til centerbyens vækst afhænger af deres egne ressourcer, herunder typen af virksomheder og arbejdsstyrkens kompetencer. Studiet finder desuden, at indbyrdes afhængige relationer mellem centerby og byer i regionen gør byerne mere ligeværdige, idet de økonomiske fordele går begge veje. Et eksempel på en sådan indbyrdes afhængighed er, at de omkringliggende byer kan tilbyde billigere eller bedre boliger til videnarbejdere og lokaler til virksomheder, der stadig drager nytte af at være tæt på centerbyen.

Overordnet set viser ”City Relationships”-studiet, at byøkonomier er forbundet og påvirker hinanden gennem de mennesker, der pendler mellem hjem og arbejde, og gennem virksomheders relationer og aktiviteter. De økonomiske relationer mellem byer bidrager til varig vækst og velstand og gør det nemmere for området at tiltrække og fastholde højtuddannet arbejdskraft. De største gevinster opnås, når der er stærke relationer mellem regionens økonomiske center og de omkringliggende byer.

Det betyder, at byer står stærkere samlet set end når de konkurrerer, og at vækst i en del af byregionen kan understøtte eller understøttes af vækst i en anden del. Mellemstore byer især kan opnå parallel vækst og være med til at drive økonomisk vækst i deres byregion og i de omkringliggende byer (Hildreth & Lucci 2008).

27

4.3 Forholdet mellem byen og nærtliggende byer

Dette afsnit sætter fokus på betydning af bysamarbejder mellem byer, som ligger geografisk forholdsvis tæt på hinanden.

Resultaterne fra The Northern Way projektet, som blev diskuteret for centerbyen og dens byregion i sidste afsnit, er også relevant for diskussionen af samarbejde mellem nærtliggende byer. Studiet viser, at byer med samme størrelse, og som har en vis grad af økonomisk uafhængighed, kan opnå økonomisk vækst ved at samarbejde om at styrke deres virksomheders interaktion og innovationssamarbejder.

The Work Foundation (2010) viser desuden, at mellemstore byer både kan have relationer til nærtliggende byer af samme størrelse og til nærtliggende metropoler:

Mellemstore byer, som ligger tæt på en metropol, vil, som en del af pendlingsoplandet til metropolen, kunne opnå økonomiske gevinster ved at samarbejde med metropolen.

I fraværet af en metropol, kan mellemstore byer arbejde på at skabe en fordelagtig position for sig selv blandt omkringliggende mellemstore og mindre byer, f.eks. ved at etablere sig som en “service hub” og tiltrække arbejdskraft fra andre byer eller satse på at være en attraktiv bosætningsby. Ved at samarbejde med omkringliggende byer, kan den mellemstore by skabe større kritisk masse.

4.4 Forholdet mellem fjerntliggende byer

Byers evne til at forblive innovative og skabe vedvarende vækst er, som tidligere beskrevet, tæt forbundet med deres evne til at opbygge, hjemhente og dele viden. Interregionale og internationale samarbejder får en stadig stigende betydning for en bys evne til sikre de bedst mulige rammer for erhvervslivets adgang til viden:

Since no place has a monopoly on innovation, countries, cities and regions need to form interdependent networks of partnerships, collaborations, and exchanges. For example, in a study of the Boston biotech cluster in the US, it was found that access to new knowledge does not result from local and regional interaction alone but is more often than not acquired through inter-regional and international strategic partnerships. Access to international knowledge becomes even more imperative for places lying at the periphery of major knowledge hubs of specific industries. (NESTA 2008b: 11)

Der har været en stigning i antallet af bynetværk siden globaliseringen for alvor gjorde sit indtog omkring 1980. Cirka 70 procent af verdens byer har deltaget i en eller anden form for internationalt samarbejde med en eller flere andre byer (f.eks. en søster by eller i et internationalt samarbejde), og cirka 68 procent af disse byrelationer faciliteres gennem internationale organisationer (UN-HABITAT 2001 i Tjandradewi & Marcotullio 2009).

I dette afsnit undersøger vi betydningen af byers relationer til fjerntliggende byer, særligt byer i andre lande. Vi ser blandt andet nærmere på bidraget fra byens virksomheder og vidensinstitutioners internationale relationer i forhold til at sikre adgang til global viden, der kan understøtte byens vedvarende vækst.

28

Studier viser, at byer kan opnå fordele ved at styrke deres internationale relationer med henblik på at hjemhente viden til gavn for erhvervslivet. Relationer på tværs af grænser har betydning for overførsel af viden fra det globale til det lokale niveau. Omfanget og graden af succes for denne type videnoverførsel afhænger af de lokale aktørers evner til at trække på et globalt netværk og deres evner til at identificere, tilegne sig og udnytte nye former for viden. Jo bedre forbundet en by er, jo bedre er den til at udnytte global viden (NESTA 2008b). Et eksempel på en form for videnoverførsel, som offentlige myndigheder faciliterer for erhvervslivet, er udenlandske venskabsbyer og konsulater (Jensen & Bates 2003).

De internationale relationer går i dette projekt under begrebet ”videnbroer”, som dækker over ”hotspots” for videnudveksling, såsom internationale messer, konferencer og internationale netværk mellem virksomheder, vidensinstitutioner og virksomheders internationale afdelinger og samarbejdspartnere (Bathelt et al. 2006; NESTA 2008c).

En bys internationalt orienterede virksomheder og vidensinstitutioner spiller en vigtig rolle i forhold til at sikre disse ”videnbroer”. Virksomheder får adgang til den nyeste viden gennem deres afdelinger rundt omkring i verden og gennem samarbejde med andre internationale virksomheder og vidensinstitutioner. Det samme gør sig gældende for byes forskningsinstitutioner, der typisk har tæt samarbejde med internationale vidensinstutioner og har internationale medarbejdere ansat.

NESTA (2008b) hævder, at traditionel erhvervs- og innovationspolitik har ignoreret betydningen af ekstern viden for udvikling af innovation lokalt. De konkluderer, at regionale og lokale myndigheder skal arbejde for at styrke byens internationale relationer ved at:

Skabe og understøtte adgangskanaler: universiteter, som tiltrækker internationale studerende og medarbejdere og har internationale samarbejder; virksomheder med afdelinger i udlandet og stærk eksport, som giver viden om de globale markeder og konkurrenter; tilflyttere og expats, som har viden om det hjemland eller land, de har opholdt sig i.

De regionale og lokale myndigheder skal identificere de mest relevante adgange til viden i deres region og udvikle de værktøjer, der understøtter dem bedst.

De regionale og lokale myndigheder skal understøtte overførsel af viden mellem virksomheder og universiteter, enten gennem formelt samarbejde, åben innovation eller medarbejder-mobilitet/udveksling.

Bathelt et al. (2004, 2006) peger ligesom NESTA (2008b) på betydningen af adgangskanaler til omverden og til andre byer for byens evne til at omstille sig og styrke sin økonomiske position.

Litteraturstudiet peger på, at byens evne til at koble sig op på international viden, enten gennem samarbejder med andre byer eller ved at støtte vidensinstitutioner og virksomheders adgangskanaler til international viden, er af central betydning for byens langsigtede vækstmuligheder. Det er desuden vigtigt, at de lokale og regionale myndigheder hjælper med at sikre de rette rammer for videndeling mellem eksempelvis vidensinstitutioner og erhvervslivet, så den hjemhentede viden bliver omsat til innovation, der kan styrke byens muligheder for vedvarende vækst.

29

4.5 Forudsætninger for succesfulde bysamarbejder

The Work Foundation sætter i deres studie “Can collaboration help places respond to the changing economy?” (The Work Foundation 2008b) fokus på bysamarbejder og på de forudsætninger, der bidrager til succesfulde bysamarbejder. Studiet præsenterer blandt andet en model for bysamarbejder, som gennemgår en række praktiske trin og overvejelser og som kan tjene som inspiration til personer med ansvar for bysamarbejder. Studiet præsenterer desuden en række casestudier af på bysamarbejder med fokus på innovation, fastholdelse af videnarbejdere, transportsamarbejde mv.

Nogle hovedresultater af studiet er:

Samarbejde er en proces – ikke et resultat.

Samarbejde skal kun gennemføres, hvis det skaber værdi for begge parter, og hvis det betyder, at deltagerne kan gøre noget, de ikke ville kunne gøre hver for sig.

De direkte effekter og fordele ved samarbejde er strategisk koordinering og effektivisering, fælles ansøgninger om midler, øget kapacitet og ressourcer, en stærkere fælles stemme og indflydelse. Disse gevinster kan føre til mere innovation og vækst, men samarbejdet alene fører ikke nødvendigvis til innovation.

Godt samarbejde skaber øget koordinering og tillid.

For at samarbejde kan blive en succes, skal mål og succeskriterier stilles nøjagtigt op, deltagerne skal være enige om mål og prioriteringer, og de rigtige ledelsesstrukturer skal være på plads.

Samarbejde på tværs af sektorer, med deltagelse fra vidensinstitutioner, erhvervsliv og offentlige myndigheder, har størst effekt på innovation.

Samarbejder, der forbedrer kompetencer, transportsystemer og boligmuligheder, kan hjælpe med at tiltrække videnarbejdere.

The Work Foundation (2008b) studiets overordnede budskab er, at når samarbejde går godt og bidrager til vækst, er det bygget på fakta og indgår som del af en overordnet økonomisk udviklingsstrategi. Når det går dårligt, er bysamarbejde dog tidskrævende, omkostningsfuldt, og involverer en masse frustrerende møder.

Et andet studie (Tjandradewi og Marcotullio 2009) peger på nogle af de samme faktorer for succes i formaliserede bysamarbejder, herunder eksempelvis vigtigheden af reciprocitet, fri (tovejs) udveksling af information, gensidig forståelse mellem parterne, deling af omkostninger, effektiv brug af midler, gode eksempler på andre bysamarbejder, stærkt lederskab og støtte på toplederniveau fra de involverede myndigheder, engagement fra parterne, samt inddragelse af borgere og lokale virksomheder og institutioner.

30

5 Byers veje til vækst

Hvilken betydning har byers forskellige veje til vækst for deres muligheder for at styrke deres økonomiske præstation og skabe vedvarende vækst? I dette kapitel præsenterer vi udvalgte bytypologier fra tidligere analyser af byers veje til vækst.

5.1 Introduktion

For at opnå en bedre forståelse for, hvordan forskellige byer kan realisere deres vækstpotentiale, er vi nødt til også at forstå byernes udgangspunkt for vækst. Til dette formål anvendes bytypologier, som er en metode til at sætte fokus på forskellige byers særlige udfordringer og muligheder for vækst.

Der er i litteraturen lige så mange forskellige typologier, som der er studier. Hovedparten af studier om bytypologier sætter fokus på metropoler og internationalt kendte byer (Hall 1966; Castells 1996; Friedmann & Wolff 1982; Sassen 2002; Knox 1995 i Scott 2001; Bates & Jensen 2003). I dette litteraturstudie har vi valgt at sætte fokus på tre udvalgte studier af bytypologier for mellemstore byer.

Det første studie sætter fokus på, hvordan byens historie har været med til at forme dens udgangspunkt og muligheder for vækst. Det andet studie sætter fokus på betydningen af de sektorer, der er dominerende i byen, og hvordan disse sektorer klarer sig. Det tredje studie har fokus på bytypologier, alt efter om en by er en metropol eller ej, samt på niveauet af byens videnintensitet.

5.2 Byens historie

To engelske studier (Hildreth 2006, 2007) har fokus på mellemstore byer, og hvordan deres historie er med til at betinge deres nuværende udfordringer og muligheder for at skabe vedvarende vækst.

I studiet indgår følgende bytypologier:

Regionale servicebyer (som leverer jobmuligheder, uddannelse, handel og andre services til omkringliggende byer)1

Industribyer (det vil sige en by med en eller to traditionelle industrielle styrkepositioner)

Internationale knudepunkter (f.eks. havnebyer)

Turisme- eller historiske byer

Universitets- og vidensbyer

Byer, der ligger tæt på en hovedstad eller anden metropol.

En by hører typisk ind under mere end én af disse kategorier, som desuden beskrives nærmere på næste side, sammen med de primære udfordringer og muligheder for hver kategori.

1 N.B.: Lofgren (2000) påpeger, at mange nordiske storbyer er regionale servicebyer,

hvorfor denne bytype er særligt interessant for projektet.

31

Boks 5.1. Hildreths (2006, 2007) typologi af mellemstore byer og deres muligheder og udfordringer for vækst

Regionale servicebyer leverer jobmuligheder, uddannelse, handel og andre services til omkringliggende byer.

Udfordringer: Håndtere overgangen til en moderne serviceøkonomi; udbrede vækst og økonomisk aktivitet i byens center til oplandet; styrke forbindelser til (og position i) det nationale og internationale byhierarki.

Muligheder: Etablere en forholdsvis diversificeret økonomi med en spirende serviceindustri; udnytte af en bred ressourcebase (f.eks. universitet, bycentrum, indkøbsmuligheder, kulturelle aktiviteter mv.); tiltrække højtkvalificeret arbejdskraft.

Industribyer er historisk set bygget på baggrund af en eller flere dominerende erhvervssektorer (typisk inden for fremstilling eller tung industri).

Udfordringer: Er ofte baseret på sektorer med lav eller faldende vækst; arbejdsstyrken er ofte meget specialiseret men lavt uddannet og derfor ikke særligt omstillingsparat; lav økonomisk præstation medfører ofte, at boliger og byrum trænger til fornyelse.

Muligheder: Bygge på eksisterende styrkepositioner, som er baseret på den traditionelle erhvervsspecialisering men henvender sig til en moderne økonomi (f.eks. højteknologisk fremstilling), og/eller fokusere på udviklingen af lokale, forbrugerrettede servicetilbud; investere i den langsigtede udvikling af byens kultur, uddannelse og iværksætteri; styrke forbindelser til nærtliggende byer med arbejdspladser; forny og forbedre boliger og anden fysisk infrastruktur i byen.

Internationale knudepunkter (”gateway cities”), som tilbyder forbindelser for varer eller mennesker til den internationale økonomi (f.eks. via en (luft)havn)

Udfordringer: At blive en transithal snarere end en destination; afhængighed af rutinebaserede service- og logistikydelser; ofte lavtuddannet arbejdskraft; muligvis behov for fornyelse af boliger mv.

Muligheder: Gode nationale og internationale forbindelser; udnyt ”gateway”-funktion ved at diversificere erhvervsbasen; styrk livskvalitet i byen for at tiltrække besøgende og borgere.

Turisme- eller historiske byer tiltrækker særligt besøgende og borgere takket være deres natur eller historiske, kulturelle eller arkitektoniske styrker.

Udfordringer: Sårbarhed over for turistsæsoner og -trends; har ofte en lavuddannet og/eller sæsonbestemt arbejdsstyrke; har ofte behov for dyre investeringer i turismeinfrastruktur; savner ofte gode forbindelser til regionale, nationalt og internationale byer og markeder.

Muligheder: Stærke historiske, kulturelle eller naturmæssige aktiver; mulighed for at forny image og tilbud til turister; bygge på eksisterende turismesektor til at udvikle nye styrker i andre servicesektorer; etablere bedre adgang til nationale og internationale markeder.

Universitets- og vidensbyer har et førende universitet med evnen til at understøtte innovation og klyngedannelse i byregionen.

Udfordringer: Udvikle effektive mekanismer til at overføre viden fra universitetet til erhvervslivet; sikre en velfungerende infrastruktur; opbygge gode forbindelser til den lokale og nationale økonomi.

Muligheder: Højtuddannet og -kvalificeret arbejdskraft; udvikle højteknologiske klynger og ydelser; muligheder for virksomhedsdannelse og jobskabelse; opbygge stærke forbindelser til den regionale og nationale økonomi.

Byer, der ligger tæt på en metropol, drager nytte af deres geografiske nærhed til en metropol, f.eks. ved at specialisere sig i komplementære vidensintensive erhverv og derved understøtte økonomisk aktivitet i metropolen.

Udfordringer: Sikre en velfungerende infrastruktur; fastholde en særskilt identitet og nicheposition i forhold til metropolen; udvikle erhvervssektorer som komplementerer erhvervslivet i metropolen.

Muligheder: Billigere alternativ til storbyen for såvel virksomheder som borgere; geografisk nærhed til en magnet for økonomisk aktivitet; muligheder for at udvikle og udnytte komplementaritet til metropolen; gode lokale, nationale og internationale forbindelser.

32

5.3 Byens miks af offentlige og private arbejdspladser

The Work Foundation (2008a; 2010) benytter seks bytypologier:

Enterprise Powerhouses: Byer med en stærk privat højproduktiv sektor

Enterprise Engines: Privat sektor i vækst og med stigende økonomisk styrke

Knowledge Hubs: Den offentlige sektor er dominerende, og der er en højproduktiv videnøkonomi

Enterprise Ready: Stor privat sektor, der ikke har den forventede økonomiske vækst

Enterprise Sparks: Byer, der er i gang med at gennemføre en transformation fra offentlig til privat sektor

Enterprise Priorities: Byer med en dominerende offentlig sektor og en svag økonomi.

Deres studie viser, at der er store forskelle mellem de mellemstore byers økonomiske præstationer og deres muligheder for at skabe vedvarende vækst. Byer, der er specialiseret i en funktion i stedet for en sektor, er mere sårbare i krisetider. Ikke overraskende er byer, der er specialiseret i vidensservice og de mest innovative trin af værdikæden, desuden mindre sårbare og har nemmere ved at skabe vækst end byer, der er specialiseret inden for en industri. Studiet viser ydermere, at byer, der har gode internationale forbindelser, har nemmere ved at tiltrække vidensintensive industrier og derved sikre deres veje til vedvarende vækst.

5.4 Metropolerne og mellemstore byer

Van den Berg & Van Windens (2004) analyserer forudsætninger for vækst for forskellige typer af byer. De lægger særlig vægt på følgende faktorer: Vidensbase (universiteter), Økonomisk base (innovative virksomheder mv.), Livskvalitet, Tilgængelighed, Mangfoldighed, Urban skalering, Social lighed, Tiltrækning af videnarbejdere, Opbygning og tilførsel af viden og Udvikling af globale klynger.

Van der Berg & Van Winden (2004) viser – på baggrund af en række casestudier, er der udarbejdet typologier for byer, hvor der skelnes mellem metropoler (”Metropolitans”) og mellemstore byer (”Non-metropolitans”) – at byer klarer sig forskelligt på de forskellige, ovennævnte faktorer. Studiet opdeler desuden byer på baggrund af videnintensiteten i byen. Samlet set giver disse to dimensioner os de forskellige typologier, som er illustreret i figur 5.1.

Studiet peger desuden på, at mellemstore byer kan have brug for stærkere relationer med andre byer (for at kompensere for deres størrelse), og at vejene til vækst for mellemstore byer er fokuseret omkring styrket specialisering og niche-forretningsområder, samt et styrket samarbejde med andre byer.

Figur 5.1. Van der Berg & Van Windens (2004) typologi af byer

Mellemstore byer

Star Technotowns (Eindhoven, Oulu)

Technotowns in transition (Enscede, Aachen)

University towns (Münster, Groningen)

Non university towns (Eindhoven, Oulu)

Metropoler

Knowledge stars (Munich, Amsterdam, Helsinki, Stockholm, Dublin)

Metropoles in transition (Dortmund, Manchester, Rotterdam)

Knowledge pearls (Leuven, Leiden, Oxford, Cambridge)

33

6. Implikationer for beslutningstagere i byer

Flere studier peger på politikimplikationer for beslutningstagere i byer, der kan hjælpe til at etablere og understøtte gode rammer for byens muligheder for vedvarende vækst; disse sammenfattes i dette kapitel. At et politikinitiativ virker et sted, er dog ikke ensbetydende med, at det virker et andet sted. Når vi kigger på vækstinitiativer på tværs af lande, er det derfor vigtigt at holde sig for øje, at de er udviklet i en anden politisk kontekst, hvor der eksempelvis kan være andre traditioner for politikudvikling og samarbejde.

6.1 Byens ressourcer

For at opnå det fulde potentiale af sin eksisterende ressourcebase og være i stand til løbende at styrke den, skal en by være i stand til at gøre sig synlig på landkortet og gøre sig attraktiv overfor vidensintensive virksomheder og talenter, blandt andet ved at investere i sine vidensinstitutioner og byens kultur og fritidsliv.

Omdrejningspunktet for de politiske beslutninger, der bliver taget for at styrke byens ressourcer og vækstsystem, er byens strategi og det lederskab, der står bag den egentlige implementering af strategien.

Flere studier peger på, at succesfulde strategier for byer, er de strategier, der bygger på en solid videns- og informationsbase. Benchmarking med andre byer kan hjælpe til at identificere områder, hvor byen har specielle kvaliteter og kapaciteter, som er værd at udvikle, eller problematiske områder, der bør adresseres.

Succesfulde strategier er også strategier, der sikrer, at byens initiativer koordineres, så man undgår såkaldte “stand-alone initiatives”.

Strategierne bør desuden tage højde for byens ”svage ressourcer,” det vil sige de begrænsninger og udfordringer, som også er med til at præge byen og dens vækstmuligheder (Turok 2007).

Litteraturstudiet peger desuden på, at mellemstore byer bør vælge at specialisere sig inden for udvalgte erhverv. De skal desuden fokusere på synergierne mellem disse erhverv, og på hvordan de kan tiltrække den rette arbejdskraft (Andersen og Lorenzen 2007).

Et stærkt lederskab er vigtigt for, at byens strategi bliver effektivt implementeret og bredt accepteret. Et fælles lederskab bestående af nøglepersoner fra byens offentlige myndigheder, det private erhvervsliv og vidensinstitutioner bliver i flere studier fremhævet som en afgørende succesfaktor for, at der kan etableres et stærkt lederskab, der understøtter byens muligheder for vedvarende vækst (The Work Foundation 2010; FORA 2007).

Litteraturstudiet viste også, at byens sociale kapital har betydning for dens mulighed for at skabe et stærkt lederskab og sikre et produktivt samarbejde mellem aktører. Politiske initiativer, der understøtter byens sociale kapital, har derfor betydning for implementeringen af vækststragier og -tiltag. Eksempler på politiske initiativer er initiativer, der understøtter samarbejde mellem universiteter, kulturelle institutioner og virksomheder, og infrastruktur, der forbinder steder i byen eller forbinder byen med byregionen (The Work Foundation 2010; Lorenzen 2007).

34

6.2 Bysamarbejder

Bysamarbejder har betydning for en bys vækstmuligheder, hvis de organiseres rigtigt og bidrager med værdi, som de deltagende byer ikke kunne opnå hver for sig (The Work Foundation 2008b; DFPIA 2007).

DFPIA (2007) anbefaler, at bysamarbejder bygger på en forståelse for byens position i det urbane netværk og i den (inter)nationale økonomi, idet denne forståelse er nødvendig for at kunne opstille de rette samarbejder og samarbejdsmekanismer.

En barriere for samarbejde, der skal arbejdes med fra politisk side, er, at samarbejde ofte ikke er indarbejdet i den politiske kultur hos byernes administrative myndigheder og derfor ikke belønnes af offentlige finansieringsprogrammer.

Bysamarbejder skal ses som et ”plus sum game” (det vil sige en situation, hvor alle parter har noget at vinde). DFPIA (2007) og The Work Foundation (2008b) peger dog på, at dette forudsætter, at samarbejdet har et klart defineret fælles mål, sker på tværs af sektorer, og har en god og stærk ledelsesstruktur, der kan sikre en effektiv allokering af ressourcer og transparens i beslutningsprocesser.

NESTA (2008b) peger desuden på, at interregionale innovationsstrategier baseret på regionale styrker og svagheder er med til at sikre, at der ikke sker suboptimering, og at komplementære ressourcer i forskellige byer kan bringes i spil.

6.3 Byens veje til vækst

En bys vej til vedvarende vækst går gennem en forståelse af byens udgangspunkt for økonomisk udvikling. En bys veje til vækst er individuelle, og arbejdet med at finde dem og understøtte dem bør derfor tage udgangspunkt i solid viden om byens vækstsystem, ressourcer og muligheder for at opbygge effektive bysamarbejder.

Til dette formål anvendes bytypologier, som er en metode til at sætte fokus på forskellige byers særlige udfordringer og muligheder for vækst.

35

6.4 Overordnede læringspunkter

Der er ikke nogen ”one size fits all”-vej til vækst for en by eller en byregion, og dette anerkendes i stigende grad af offentlige myndigheder (Todtling & Trippl 2005). Vi ser derfor et skift væk i bystudier fra ”best practice” analyser af udvalgte metropoler og hen imod mere nuancerede og dybdegående analyser og sammenligninger af en bred vifte af byer eller bytyper.

Som Howells (2005) pointerer, kan byer dog godt lære af ”best practice”-eksempler fra andre byer, hvis disse eksempler opfylder to kriterier: (1) hvis det giver mening at overføre læring fra den pågældende by, og (2) hvis læringspunkterne kan tilpasses til den lærende by.

Mange byer søger at etablere sig selv som innovative ”vidensbyer”. De vigtigste kriterier for at klassificere sig som en vidensby er, (1) at byen kan tiltrække videnarbejdere samt skabe og anvende viden i udviklingen af aktiviteter, der fordrer økonomisk vækst og genererer gode levevilkår for befolkningen, og (2) at der er en tilstrækkelig størrelse, kvalitet og diversitet af den økonomiske og vidensmæssige base, forbundenhed (inkl. digital forbundenhed), livskvalitet, og social integration af forskellige befolkningsgrupper (DFPIA, 2007).

Byer er knudepunkter for innovation, fordi de skaber mødepladser for virksomheder, organisationer og individer; byudvikling er desuden et meget komplekst område, som kræver et intensivt samspil mellem aktører (Athey et al. 2008). Blandt andet derfor ser vi også et generelt skift hen imod mere sammenhængende byudviklingspolitik, hvor strategier og initiativer tænkes sammen og implementeres på tværs af aktører, herunder regioner og kommuner, og på tværs af funktioner og afdelinger under disse aktører (Dekker & van Kempen 2004; Andersen & van Kempen 2003).

På trods af dette er byudviklingspolitik stadig ofte fragmenteret. Politik bør integreres på tre niveauer for at skabe et produktivt grundlag for byudvikling: sektor (det vil sige på tværs af funktioner og afdelinger hos de offentlige myndigheder), horisontalt (på tværs af lokale myndigheder), og vertikalt (det vil sige på tværs af det nationale, regionale og lokale niveau). (van Winden 2008)

Sidst men ikke mindst peger litteraturstudiet på, at der er kommet en større åbenhed i byudviklingspolitikker og -strategier overfor offentligheden, og vi ser allerede en øget inddragelse af borgere, f.eks. i forbindelse med kvarterløft (Andersen & van Kempen 2003). Samtidig er der kommet en stigende erkendelse af, at den gode byudviklingspolitik i inddrager ikke blot myndigheder, erhvervslivet og vidensinstitutioner men også foreninger og organisationer samt engagerede borgere i lokalsamfundet i både udviklingen og implementering af vækstpolitik og -tiltag.

36

Litteraturliste

Andersen, K.V., Vinther, E.J. og Lorenzen, E.J. (2007). Den kreative klasses dynamik. En rapport fra forskningscenteret ..imagine ved CBS.

Andersen, K.V. & Lorenzen, M. (2009). Centrality and Creativity: Does Richard Florida's Creative Class Offer New Insights into Urban Hierarchy? Economic Geography 85(4): 363-390.

Andersen, H.T. & van Kempen, R. (2003). New trends in urban policies in Europe: evidence from the Netherlands and Denmark. Cities 20(2): 77-86.

Antikainen, J. (2005). The Concept of Functional Urban Area. Findings of the ESPON project 1.1.1. Informationen zur Raumentwicklung 7: 447-452.

Avraham, E. (2004). Media strategies for improving an unfavorable city image. Cities 21(6): 471-479.

Avraham, E. & Daugherty, D. (2009). 'We're known for oil. But we also have watercolors, acrylics & pastels': Media strategies for marketing small cities and towns in Texas. Cities 26(6): 331-338.

Athey, G., Nathan, M., Webber, C. & Mahroum, S. (2008). Innovation in the city. Innovation: Management, Policy & Practice 10(2–3): 156-169.

Bagwell, S. (2008). Creative clusters and city growth. Creative Industries Journal 1(1): 31-46.

Bathelt, H., Malmberg, A. & Maskell, P. (2004). Clusters and Knowledge: Local buzz, global pipelines and the process of knowledge creation. Progress in Human Geography 28(1): 31-56.

Bathelt, H., Maskell, P. & Malmberg, A. (2006): Building Global Knowledge Pipelines: The role of temporary clusters. European Planning Studies 14(8): 997-1013.

Bjørnskov, C. & Svendsen, G.T. (2002). Why Does the Northern Light Shine So Brightly? Decentralisation, social capital and the economy.

Bontje, M. & Musterd, S. (2009). Creative industries, creative class and competitiveness: Expert opinions critically appraised. Geoforum 40(5): 843-852.

Braczyk, H.J., Cooke, P. & Heindreich, M. (eds.). (1998). Regional Innovation Systems: the Role of Governance in a Globalized Economy, London: UCL Press.

Bradley, A., Hall, T. & Harrison, M. (2002). Selling Cities: Promoting New Images for Meetings Tourism Cities 19(1): 61-70.

Bruno, N., Miedzinski, M., Reid, A. & Yaniz, M.R. (2007). Socio-cultural determinants of innovation: Technopolis. For Europe INNOVA (Februar 2008).

Bunting, T., Filion, P. Hoernig, H, Seasons, M. & Lederer, J. (2007). Density, Size, Dispersion: Towards Understanding the Structural Dynamic of the Mid-Sized City. Canadian Journal of Urban Research 16(2): 29-52.

Campbell, T. (2009). Learning cities: Knowledge, capacity and competitiveness. Habitat International 33(2): 195-201.

Carlsen, J. B., Jensen, B.E. & Riis, A.M.M. (2007). Policyguide til klyngeudvikling. REG LAB Fokusanalyse, nr. 5 for REG LAB (november 2007).

Center for International Competitiveness. (2007). The European Competitiveness Index 2006 – 07.

Centre for Cities. (2009). Cities Outlook 2009. Available at http://www.centreforcities.org/outlook09.

Cortright, J. (2006). City Vitals. Udført for CEOs for Cities (2006). Available at http://www.ceosforcities.org/pagefiles/CityVitals.pdf.

Cortright, J. (2007). City Advantage. Udført for CEOs for Cities (2007). Available at http://www.ceosforcities.org/files/CityAdvantage.pdf.

Davoudi, S. (2009). City-Region. In R. Kitchin and N. Thrift (Eds.). International Encyclopedia of Human Geography. Elsevier: Oxford.

Department of Trade and Industry (2004). Our cities are back: Competitive Cities make Prosperous Regions and Sustainable Communities. Third Report of the Core Cities Working Group for the Office of the Deputy Prime Minister (November 2004). N.B.: Department of Trade and Industry er senere erstattet af Department for Innovation, Universities and Skills.

37

Dekker K, van Kempen R, 2004, Urban governance within the Big Cities Policy: Ideals and practice in Den Haag, the Netherlands, Cities 21(2) 109-117.

DFPIA (Department of Foresight and Planning and International Affairs). (2007). INTELLIGENT CITIES PROJECT: Urban Revitalisation Policy Guidelines for the Competitiveness and Sustainability of Cities. Work Package 3 Report of the Intelligent Cities Project. Available at http://www.intelligentcities.net/uploads/gc/10179_Deliverable_EN.pdf.

Edwards, R. (1999). Information technology: the key to global growth IT growth is double that of the rest of the economy. World Trade (July): 68–71.

Etzkowitz, H. & Leydesdorff, L. (1997). Universities and the global knowledge economy: a triple helix of university–industry–government relations. London: Pinter.

EUROCITIES. (2009). Response to the European Commission Green Paper on Territorial Cohesion.

Europa-Kommissionen. (2005). Cohesion Policy and cities: the urban contribution to growth and jobs in the region. Commission staff working paper (november 2005).

Europa-Kommissionen. (2007a). State of European Cities - Executive Report. DG Regional Policy (maj 2007).

Europa-Kommissionen. (2007b). Survey on perceptions of quality of life in 75 European cities. Udført af Gallup Hungary for DG Regional Policy (juni 2007).

Florida, R. (2004). The Rise of the Creative Class… and how it’s transforming work, leisure, community, & everyday life. New York: Perseus Books.

Florida, R. (2005). The World Is Spiky. Atlantic Monthly (October 2005): 48-51.

FORA. (2007). Metropolers globale udfordringer - Region Hovedstaden i den globale konkurrence. For Region Hovedstaden og Erhvervs- og Byggestyrelsen (december 2007).

FORA. (2009). Universiteter – vækstdynamoer i videnøkonomien. Baggrundspapir til rapporten: Metropolers Globale Udfordringer – Region Hovedstaden i den Globale Konkurrence. Udført af Jakob Øster for FORA (februar 2009).

FORA. (2010). New Cluster Concepts Activities in Creative Industries. Produceret for the European Commission, DG Enterprise & Industry.

Friedman, T.L. (2005). The World Is Flat: A Brief History of the Twenty-first Century. New York: Farrar, Straus and Giroux.

Harrison, J. (2010). Networks of connectivity, territorial fragmentation, uneven development: The new politics of city-regionalism. Political Geography 29(1) 17-27.

Haughton, G. (1997). Developing sustainable urban development models. Cities 14(4): 189-195.

Henderson, J.V. (2005). Urbanization and Growth. In: P. Aghion & S.N. Durlauf (eds). Handbook of Economic Growth, Elsevier 1(2): 1543-1591.

Hildreth, P.A. (2006). Roles and Economic Potential of English Medium-Sized Cities: A Discussion Paper.

Hildreth, P. (2007). Understanding medium-sized cities. Town & Country Planning (May 2007): 163-167.

Howells, Jeremy, 2005, Innovation and regional economic development: A matter of perspective?, Research Policy 34(8) 1220-1234.

Ibrahim, M.F. (2003). Improvements and integration of a public transport system: the case of Singapore. Cities 20(3): 205-216.

Jensen, S.A. & Bates. (2003). OPUS-FYN - Odenses Potentielle, Udfordringer og Styrker. Jensen S. A. as og Bates for Fyns Amt og Odense Kommune (oktober 2003).

Johnson, B. (2008). Cities, systems of innovation and economic development. Innovation: Management, Policy & Practice 10(2/3): 146-155.

L'Aoustet, O. & Griffet, J. (2001). The Experience of Teenagers at Marseilles' Skate Park: Emergence and Evaluation of an Urban Sports Site. Cities 18(6): 413-418.

Lofgren, A. (2000). A thousand years of loneliness? Globalization from the perspective of a city in a European periphery. Geoforum 31(4): 501-511.

Lorenzen, M. (2007). Social Capital and Localised Learning: Proximity and Place in Technological and Institutional Dynamics. Urban Studies 44(4): 799–817.

Lorenzen, M. & Mahnke, V. (under udgivelse). Assets, Appropriation, and Participation: Knowledge Clusters and MNC Entry.

38

MandagMorgen. (2009). Tilliden til over- Danmark smuldrer. MM44 (december 2009).

Martin, R. & Simmie, J. (2008). Path dependence and local innovation systems in city-regions. Innovation: management, policy & practice 10: 183–196.

Martin, R. & Sunley, P. (2006). Path dependence and regional economic evolution. Journal of Economic Geography 6 (4): 395-437.

Marvin, S., Harding, A. & Robson, B. (2006). A Framework for City-Regions. Report to the Office of the Deputy Prime Minister, London.

METREX. (2004). The network of Metropolitan Regions and Areas.

Mingardo, G. (2008). Cities and innovative urban transport policies. Innovation: management, policy & practice 10: 269–281.

NESTA. (2007). Innovation in UK cities. Policy Briefing (januar 2007).

NESTA. (2008a). Policy briefing: History Matters, Unlocking innovation in British cities and regions (juli 2008).

NESTA. (2008b). Innovation by Adoption: Measuring and mapping absorptive capacity in UK nations and regions. Research report fra UK National Endowment for the Sciences, Technology and the Arts. S. Mahroum, R. Huggins, N. Clayton, K. Pain & P. Taylor (oktober 2008).

NESTA. (2008c). Absorbing Global Innovations: Access, Anchor, Diffuse. Policy Briefing (oktober 2008).

NESTA. (2010). The geography of creativity - Interim report (august 2009).

Ng, M.K. & Hills, P. (2003). World cities or great cities? A comparative study of five Asian metropolises. Cities 20(3): 151-165.

NIBR & NORDREGIO. (2007). Urban development: Nordic strengths and challenges under the heading of a new global agenda. NordForsk Policy Briefs for NordForsk.

Oc, T. & Tiesdell, S. (1998). City centre management and safer city centres: approaches in Coventry and Nottingham. Cities 15(2): 85-103.

OECD. (2001). Cities and Regions in the New Learning Economy.

OECD. (2006). Competitive Cities in the Global Economy, OECD Territorial Reviews (november 2006).

Phelps, N.A. (2010). Suburbs for nations? Some interdisciplinary connections on the suburban economy. Cities 27(2): 68-76.

Poulsen, O. & Svendsen, G.T. (2005). Love Thy Neighbor: Bonding versus Briding Trust. Working paper 05-7, Department of Economics, Aarhus School of Business.

Robson, B., Barr, R., Lymperopoulou, K, Rees, J. & Coombes, M. (2006). A Framework for City-Regions. Working Paper 1: Mapping City Region. London: Office of the Deputy Prime Minister.

Sassen, S. (2002). Cities in a World Economy. In: Fainstein, S. S. & Campbell, S. Readings in Urban Theory. United Kingdom: Blackwell Publishers.

Savitch, H.V. (2010). What makes a great city great? An American perspective. Cities 27(1): 42-49.

Scott, A.J. (2001). Globalization and the Rise of City-regions. European Planning Studies 9(7): 813-826.

Seasons, M. (2003). Indicators and Core Area Planning: applications in Canada’s mid-size cities. Planning Practice and Research 18(1): 63-80.

Simmie, J. (2002). Trading places: competitive cities in the global economy, European Planning Studies 10(2): 201–214.

Simmie, J., Carpenter, J., Chadwick, A. & Martin, R. (2008). History Matters: Path dependence and innovation in British city-regions. London: NESTA.

Simon, C.J. & Nardinelli, C. (2002). Human capital and the rise of American cities, 1900-1990. Regional Science and Urban Economics 32(1): 59-96.

Smart Cities. (2007). Smart cities: Ranking of European medium-sized cities. Publication from the Centre of Regional Science, Vienna UT. Available at http://www.smart-cities.eu.

Spencer, G. (2006). Cognitive Diversity and Creative Advantage in City-Regions. Toronto University, Department of Geography and Program on Globalisation and Regional Innovation Systems (PROGRIS). Præsenteret ved DRUID Winter Conference, Aalborg, Danmark.

Temple, J. (2001). Growth effects of education and social capital in the OECD countries. Department of Economics, University of Bristol.

39

Tjandradewi, B.I. & Marcotullio, P.J. (2009). City-to-city networks: Asian perspectives on key elements and areas for success, Habitat International, 33(2) 165-172.

Todtling, F. & Trippl, M. (2005). One size fits all?: Towards a differentiated regional innovation policy approach. Research Policy 34(8): 1203-1219.

Turok, I. (2004). Cities, Regions and Competitiveness. Department of Urban Studies, University of Glasgow.

Turok, I. (2007). The Distinctive City: Pitfalls in the Pursuit of Differential Advantage. Department of Urban Studies, University of Glasgow.

Turok, I. & Bailey, N. (2004). Twin track cities? Competitiveness and cohesion in Glasgow and Edinburgh. Progress in Planning 62(3): 135-204.

Turok, I. & Mykhnenko, V. (2007). The trajectories of European cities, 1960–2005. Cities 24(3): 165–182.

Van den Berg, L. & Van Winden, W. (2004). Cities in the knowledge economy: New governance challenges. European Institute for Comparative Urban Research (EICUR) report to the Ministry of the Interior and Kingdom Relations.

van Winden, W. (2008). Urban governance in the knowledge-based economy: Challenges for different city types. Innovation: Management, Policy & Practice 10: 197–210.

Vanolo, A. (2008). The image of the creative city: Some reflections on urban branding in Turin. Cities 25(6): 370-382.

Wolfe, D.A. & Bramwell, A. (2008). Innovation, creativity and governance: Social dynamics of economic performance in city-regions. Innovation: management, policy & practice 10: 170–182.

Wong, C. (2001). The Relationship Between Quality of Life and Local Economic Development: An Empirical Study of Local Authority Areas in England. Cities 18(1): 25-32.

Work Foundation, The. (2006a). Ideopolis: Knowledge Cities: A Review of Quality of Life Measures. N. Lee (januar 2008).

Work Foundation, The. (2006b). Ideopolis: Knowledge City-Regions. A. Jones, L. Williams, N. Lee, C. Coates & M. Cowling (marts 2006).

Work Foundation, The. (2007). Ideopolis: Knowledge Cities: Distinctiveness and Cities – Beyond the ‘Find and replace’. Economic Development. N. Lee (oktober 2007).

Work Foundation, The. (2008a). Ideopolis: Enterprise Priorities to Enterprise Powerhouses: The Public Sector in the Knowledge Economy. Ideopolis working paper. N. Clayton (januar 2008).

Work Foundation, The. (2008b). Can collaboration help places respond to the changing economy? A review of how collaboration between local authorities can contribute to the growth of knowledge intensive employment. A. Jones & K. Morris (maj 2008).

Work Foundation, The. (2008c). Ideopolis II: How can cities thrive in the changing economy? N. Clayton, A. Jones, N. Lee, L. Williams & K. Morris (juli 2008).

Work Foundation, The, SURF & Centre for Cities. (2009). City Relationships: Economic linkages in Northern City Regions. Report under the Northern Way project.

Work Foundation, The & Oxford Economics. (2009). Core Cities – Enabling Sustainable Economic Growth - Interim Report (december 2009/januar 2010).

Work Foundation, The. (2010). Recession, Recovery and Medium-Sized Cities. N. Clayton & K. Morris (januar 2010).

Yuen, B. 2008. Sport and urban development in Singapore. Cities 25(1): 29-36.

40

Bilag 1: Liste over datakilder til bystudier

Der er mange bud på, hvordan byer og byregioners ressourcer og konkurrenceevne kan måles. Neden for er kort beskrevet forskellige organisationers tilgange til internationale sammenligninger af byers ressourcer og konkurrenceevne.

På trods af blandt andet Eurostats og OECDs omfattende arbejde med at levere internationalt sammenlignelige indikatorer på regionalt niveau, er der stadig en del udfordringer i forbindelse med internationale sammenligninger på regions- og byniveau, idet omfanget af indikatorer er begrænset, og mange indikatorer ikke er opgjort på NUTS3 (regionalt) eller NUTS4 (by) niveau. Analyser af byer og regioner bliver derfor ofte gennemført med udgangspunkt i data, der dækker et større geografisk område end analysegenstanden.

Byers succes og konkurrenceevne bygger på et fundament af økonomisk og social stabilitet. På samme måde som World Economic Forum og The IMD World Competitiveness Yearbook måler landes økonomiske fundament, måler The MasterCard Worldwide Centres of Commerce Index byers økonomiske fundament.

The MasterCard Worldwide Centers of Commerce Index 2008 er et forskningsprogram designet til at identificere og rangere verdens førende byer og udforske deres globale rolle. Indekset evaluerer 75 metropoler på følgende syv dimensioner:

1. Lovmæssige og politiske rammebetingelser 2. Økonomisk stabilitet 3. Hvor nemt det er at gøre forretning

4. Finansiel strømme 5. Business center 6. Videnopbygning og informationsdeling 7. Liv i byen

For rapporten se: www.mastercard.com/us/company/en/insights/studies/2008/wcoc/index.html

Center for International Competitiveness’s European Competitiveness Index har til formål at sammenligne de europæiske regioner/storbyers relative styrker og svagheder på dimensionerne kreativitet, økonomiske præstationer, infrastruktur og tilgængeligehed, videnjobs og uddannelse. Indekset anvender mange af indikatorer, som er tilgængelige fra Eurostats regionale database. Se: www.cforic.org

En generel ulempe ved indekset, og andre regionale indikatorer, er at der er et stort teknologifokus, hvilket gør det svært at fange og måle ”soft” innovations aktiviteter, som foreksempel samspillet mellem forskningsverdenen på universiteterne og erhvervslivet.

Eurostats regionale database og det arbejde, der er udført med Urban Audit projektet dækker en bred række af internationale sammenlignelige indikatorer, der danner et godt udgangspunkt for internationale sammenligninger af byers konkurrenceevne. For adgang til Eurostats database, se: http://epp.eurostat.ec.europa.eu/portal/page/portal/region_cities/regional_statistics/data/database

For adgang til Urban Audit, se: http://epp.eurostat.ec.europa.eu/portal/page/portal/region_cities/city_urban/data_cities/database_sub1

Rapporten ”Metropolers globale udfordringer – Region Hovedstaden i den globale konkurrence” fra december 2007, som er gennemført af FORA på opdrag fra Region Hovedstaden og Erhvervs- og Byggestyrelsen, sætter fokus på seks områder, der er afgørende faktorer for metroregioners globale konkurrenceevne. De seks områder er: Stærkt regionalt lederskab, uddannelse, videnopbygning og -deling, Iværksætteri, globale klynger og global attraktivitet og synlighed. I analysen sammenlignes to nordamerikanske metropolregioner med seks europæiske metropoler. Analysen bygger

41

primært på indikatorer fra Eurostats regionale database, en spørgeskemaundersøgelse, der blev gennemført blandt universiteterne i de udvalgte regioner og BSR Innonet Cluster Database, der udviklet i forbindelse med et BSR Innonet projekt. Se: http://foranet.dk/upload/18062008_metropol.pdf

European Cluster Observatory er en database, der omfatter 259 europæiske NUTS2 regioner. Databasen indeholder information om europæiske klyngers beskæftigelse, innovation og eksport, samt om hvilke klyngeorganisationer og relevante offentlige organisationer, der er i regionerne. Databasen skal opdateres i perioden 2010 til 2012. For mere information se: www.clusterobservatory.eu

City Vitals er en amerikansk analyse, der er gennemført af Joseph Cortrigth for organisationen CEOs for Cities. Analysen har fokus på fire områder, der har betydning for en bys konkurrenceevne. De fire områder er: Talent, innovation, forbindelse og byens særpræg. Analysen er gennemført for amerikanske metropolområder og har fokus på, at en bys særpræg er en vigtig kilde til at forbedre byens konkurrenceevne, idet andre byer ikke kan kopiere det, som gør en by unik.

The Anholt City Brands Index – How the World views Its Cities, er et indeks, der rangerer metropoler verden over på seks dimensioner: Presence – byens internationale status og position, Place – en bys ”skønhed”, klima og andre fysiske forhold, Potentiale – byens økonomiske og uddannelsesmæssige muligheder, Pulse – byens urbane appel og livsstil, People – hvor imødekommende byen er, om den har et bredt kulturudbud, og om er den sikker, samt Prerequistes – byens basiskvaliteter, såsom standarden af hoteller, skoler, offentlig transport og sportaktiviteter. Se mere på: www.earthspeak.com

I forbindelse med det såkaldte Ideopolis projekt har The Work Foundation (2006a) udarbejdet et litteraturreview af indikatorer for livskvalitet. Resultaterne er afrapporteret i “Knowledge Cities: A review of Quality of Life Measures” (2006a). Deres analyse viser, at det er vanskeligt at måle livskvalitet. Blandt de mere anerkendte internationale indeks, der måler byliv og livskvalitet er Mercers’ Cost of living and quality of life spørgeskemaundersøgelser.

Mercers’ cost of living survey fra 2008 dækker 143 byer og sammenligner prisen på over 200 forbrugsgoder, såsom huspriser, transportomkostninger, mad, beklædning og underholdning. Formålet med analysen er at vejledning internationale virksomheder om, hvor det er godt at lokalisere virksomheder og udstationere medarbejdere. Indeksets resultater kan dog være svære at lave politik på, og en indikator for den disponible indkomst vurderes at være mere relevant i forhold til at beskrive købekraft i en by.

Mercers’ quality of life survey fra 2008 dækker 215 byer og måler livskvalitet inden for følgende områder: Politisk og socialt klima, Økonomisk klima, Kulturelt klima, Sundhed, Uddannelse, Offentlige ydelser og offentlig transport, Rekrative områder, Forbrug og mulighederne for at bo godt og Naturen. Se: www.mercer.com

På opdrag af Directorate General Regional Policy (Europa-Kommissionen 2007b) er der i 2007 gennemført en spørgeskemaundersøgelse omkring livskvalitet. I forbindelse med undersøgelsen er der indsamlet 250 indikatorer for livskvalitet i 75 europæiske byer, heriblandt Ålborg og København. Undersøgelsen spørger blandt andet ind tilm, hvor nemt det er at finde job, sikkerhed, antallet af rekreative områder mv.

42

Bilag 2: Liste over mulige indikatorer til bystudier

Litteraturstudiet peger på en række områder, det er relevante at belyse i forbindelse med studier af byers ressourcer og byssamarbejder. Dette bilag præsenterer en oversigt over kvantitative og kvalitative indikatorer, som studierne har peget på er relevante at inddrage i analyser af byers præstation og vækst. Oversigten dækker både kvantitative indikatorer, der kan indsamles fra internationale kilder som Eurostat, og kvalitative indikatorer, der skal indsamles gennem desk research og interviews.

Formålet med oversigten er at give et overblik over og inspiration til indikatorer, der kan anvendes i bystudier. Bilaget skal bidrage til videngrundlaget for efterfølgende delprojekter i The City Regions Project.

Bilaget præsenterer først en oversigt over den foreløbige analyseramme i The City Regions Project for byens vækstsystem og ressourcer, efterfulgt af en oversigt over mulige indikatorer. Herefter præsenteres den foreløbige analyseramme for bysamarbejder og en oversigt over mulige typer af bysamarbejder.

Figur 1: Byens ressourcer

Kilde: DAMVAD 2010.

43

Mulige indikatorer: byens ressourcer

Erhverv Mulige indikatorer Viden Mulige indikatorer

Produktivitet og værditilvækst

BNP pr. indbygger (overordnet produktivitet)

Relativ produktivitet pr. beskæftiget (arbejdskraftproduktiviteten)

Timeproduktiviteten (tager forbehold for arbejdstid)

Bruttoværditilvæksten (Produktion - forbrug i produktion)

Forsknings-institutioner

Antal forskningsinstitutioner fordelt på teknisk, merkantil og samfundsvidenskab (omfang)

Antal forskere, ph.d.’er og studerende (omfang)

Antal publiceringer i internationale tidsskrifter (kvalitet)

Antal citationer i internationale tidsskrifter (kvalitet)

Antal samarbejder med internationale forskningsinstitutioner (kvalitet)

Styrkeposition og historiske udvikling (desk research og interview)

Ledighed blandt dimittender

Virksomheds-sammensætning

Antal virksomheder

Fordelingen af SMVér og store virksomheder

Virksomhederne geografisk placering i byen/byregionen

Antal internationale virksomheder i regionen

Andel af eksportintensive virksomheder

Virksomhedernes F&U aktiviteter (udgifter og personale)

Uddannelses-institutioner

Antal uddannelsesinstitutioner fordelt ISCED 1-4

Uddannelsesretninger (desk research og interviews)

Styrkepositioner og historisk udvikling (desk research og interviews)

Antal studerende

Ledighed blandt dimittender

Antal samarbejder med andre uddannelses-institutioner, forskningsinstitutioner og erhvervsliv

Erhvervsstruktur Virksomheder fordelt på brancher (antal og korrigeret for antal beskæftigede)

Klyngeorganisationer

Erhvervssamarbejder (netværk og innovationsprojekter)

Tidsserieanalyse af udvikling i branchefordelingen

Fordeling mellem offentlige og private arbejdspladser

De arbejdssteder, der beskæftiger den største andel af byen – regionens indbyggere

Internationalisering af forskning og uddannelse

Antal udenlandske forskere og studerende

Antal studerende, der tager praktikophold i udlandet

Antal afholdt internationale konferencer

Deltagelse i udenlandske netværk

Iværksætteri og virksomhedsetablering

Antal ny opstartede virksomheder/arbejdsgivere med en ansat

Vækst i omsætning/beskæftigelse for ny opstartede virksomheder

Antal ny opstartede virksomheder fordelt på brancher

De ny opstartede virksomheders geografiske placering i byen/byregionen

Spin-offs fra videninstitutioner og virksomheder

Etableringsraten for eksisterende nationale og internationale virksomheder

Orientering mod og inddragelse af erhvervslivet

Antal erhvervspraktikker på de enkelte institutioner

Antal innovationssamarbejder med erhvervsliv

Deltagelse i netværk og klyngesamarbejder med erhvervsliv

Er der en strategi for samspil med erhvervsliv

Udbuddet af efteruddannelse (desk research og interivew)

44

Talent Mulige indikatorer Rammer Mulige indikatorer

Demografi og beskæftigelse

Indbyggere i alderen 25-64 år (arbejdsstyrken)

Indbyggere i alderen 20-25 år (studerende og kommende arbejdsstyrke)

Antal beskæftigede fordelt på brancher

Antal ledige fordelt på brancher

National, regional og lokal politik initiativer

Relevant politiske initiativer, der sætter rammen for byens muligheder for vækst og byudvikling (desk research og interviews)

Det politiske setup og lederskab (desk research og interviews)

Menneskelig kapital Arbejdsstyrken fordelt på ISCED niveauer

Andel af arbejdsstyrken beskæftiget inden for teknologi og forskning (HRST)

Nationalitet for HRST

Andel af arbejdsstyrken beskæftiget i videnintensive serviceerhverv

Job mobilitet

Deltagelse i livslang læring

Data om den kreative klasse

”The business environment”

Venture fonde

Offentlige initiativer for rådgivning og risikovillig kapital

Omkostninger ved at drive virksomhed (skatter, adgang til banklån, lovgivning mv.)

Social kapital Politisk frihed (Freedom House)

Korruption (The Corruption Perceptions Index (CPI)

Tillid og borgerdeltagelse European Values Survey og World Values Survey)

Antal frivillige organisationer og andre netværk

Kulturel kapital (Interesse i nye teknologier, attitude over andre kulturer, forbrugere parathed – Euro barometer)

”The living environment”

Kulturlivet (antal teatre, museer, biografer, koncerter)

Leveomkostninger (købekraft)

Boligforhold, rekreative byområder, adgang til naturen

Offentlige service (børnepasning, adgang til læger og hospitaler)

Antal turister om årets

Tryghed (kriminalitet)

Evne til at tiltrække og fastholde arbejdskraft

Antal EU borgere

Antal udenlandske forskere og studerende

Ud- og indpendling af indbyggere i alderen 20-25 og 25 – 34 (Bliver de unge i byen efter endt uddannelse)

Infrastruktur Det offentlige transportsystem inden for byen og mellem byer i regionen

Adgangen til internationale forbindelser – lufthavne (antal internationale forbindelser) og havne

Byens vækstsystem Mulige indikatorer

Kkomplementaritet mellem byens ressourcer

Er der sammenhæng mellem erhvervslivets specialisering og forsknings- og uddannelsesinstitutionernes fokusområder

Er der sammenhæng mellem arbejdsstyrkens uddannelsesniveau og erhvervslivets efterspørgsel (ledighedstal og pendlingsmønstre)

Er der sammenhæng mellem iværksætteraktivitet og adgangen til risikovillig kapital og rådgivning

Interaktion og samspil mellem byens ressourcer

Er netværk og klyngeorganisationer aktive (antal arrangementer, antal medlemmer)

Antal innovations- og forskningsprojekter mellem erhvervsliv og forskningsinstitutioner i byen/regionen

Videninstitutionerns fokus på at understøtte iværksætteraktiviteten gennemuddannelse og iværksættermiljøer

Lederskab i byen Hvordan er byens lederskab organiseret (tripel helix/penta helix)

45

Projektets studie af udvalgte byers bysamarbejder og betyding for deres økonomiske vækst har to trin. Første trin er at undersøge den type af samarbejder byen kan have. De er præsenteret i figur 2. Den andet trin er at vurdere om samarbejdet bidrager til økonomisk vækst. Her vil bytypologieren fra forskningsprogrammet ”The Northern Way” blive brugt med henblik på at undersøge om byerne fungerer uafhængigt, afhængigt, indbyrdes afhængigt eller isoleret fra andre byer.

Figur 2: Dimensioner af bysamarbejde

Kilde: DAMVAD 2010

Inden for byregionen

Mellem nære byer

Mellem fjerne byer

Komplementaritet Formelt samarbejde Vidensbroer

• Samspil mellem arbejds- og bosteder

• Samspil mellem erhverv

og videninstitutioner

• Formelt samarbejde mellem to byer

• Formelt samarbejde

mellem flere aktører

• Samarbejde med henblik på at koble byregionen op på international viden og styrke

eksport

• Samspil mellem specialiserede klynger

• Samspil mellem erhverv og videninstitutioner

• Formelt samarbejde mellem to byer

• Formelt samarbejde mellem flere aktører

• Samarbejde om at skabe fælles internationale vidensbroer (konferencer, internationale kontorer)

• Samspil mellem erhverv og videninstitutioner

• Venskabsbyer/Netværk• Strategiske

udviklingssamarbejder

• Samarbejde om videninstitutioner

• Samarbejde om at støtte virksomhedssamarbejde

46

Mulige indikatorer: bysamarbejde

Komplementaritet Formelt samarbejde Vidensbroer

Inden for byregionen

Pendlingsmønstre

Innovationsprojekter på tværs af bygrænser mellem videninstitutioner og erhvervslivet

Samarbejder mellem byer, der understøtter samspil mellem erhverv og videninstitutioner på tværs af bygrænser

Formelle samarbejder mellem to byer

Formelle samarbejder mellem flere aktører (kommunalt eller regionalt regi)

Samarbejde kan have mange formål, fælles branding, infrastruktur, innovationsstrategier er eksempler på områder, der kan samarbejdes om.

Samarbejder mellem byer, der understøtter hjemtagning af global viden og videndeling fra videninstitutioner, virksomheder i byerne

Samarbejde mellem byer, der understøtter erhvervslivets eksport eller etablering af internationale virksomheder

Samarbejder mellem byer, der understøtter videninstitutioner og erhvervslivets mulighed for at tiltrække internationale studerende, forskere og medarbejdere

Mellem nære byer

Samarbejde mellem byer, der understøtter samspil mellem byernes specialiserede klynger

Samarbejde, der understøtter samspil mellem erhverv og videninstitutioner

Formelle samarbejder mellem to byer

Formelle samarbejder mellem flere aktører (kommunalt eller regionalt regi)

Samarbejde mellem byer om at skabe fælles internationale videnbroer (internationale konferencer og kontorer er eksempler)

Samarbejder mellem byer understøtter erhvervslivets eksport og adgang til internationale markeder

Mellem fjerne byer

Samarbejde mellem by, der understøtter samspil mellem byernes erhvervsliv og videninstitutioner

Venskabsbyer

Deltagelse i internationale bynetværk

Strategiske udviklingssamarbejder

Samarbejde mellem byer, der styrker samspillet mellem deres videninstitutioner

Samarbejder mellem byer, der understøtter innovationsprojekter mellem virksomheder og virksomheder og videninstitutioner