Steen Lykke Nielsen & John Larsen Danmarks JordbrugsForskning

Biologisk bekæmpelse af Spongospora subterranea, som

forårsager sygdommen pulverskurv i kartofler og som er vektor for potato

mop-top virus

Steen Lykke Nielsen & John Larsen

Danmarks JordbrugsForskning

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri


Pulverskurv og rust



Problemer med mop-top i Danmark

• Siden PMTV første gang blev påvist i 1986 i Danmark, er viruset blevet spredt til alle de vigtigste kartoffeldyrkningslokaliteter.

• Den vigtigste spredningsmekanisme er med læggekartofler.

• Den vigtigste smittekilde er PMTV-inficerede hvilesporer fra pulverskurv- læsioner og vedhæftet jord på knolde.



Vigtige egenskaber ved PMTV and Spongospora subterranea

Mop-topvirus Pulverskurv

Værtsplanter Kartoffel, S. nigrum, Beta

Mange tokimbladede

Kartoffelsorters modtagelighed/resistens

Forskelle eksisterer Forskelle eksisterer

Spredning Med hvilesporer af S.s. og virusinficerede læggeknolde og jord

Med inficerede læggeknolde og jord

Overlevelse i kartoffelfrie år

Min. 12 år i hvilesporer af S.s.

Min. 12 år som hvilesporer

Kemisk bekæmpelse Ikke eksisterende Meget lav virkning

Svage punkter Få værtsplanter Ingen?

Baggrund

V. D’Ambra & S. Mutto 1986. Parasitism of Trichoderma harzianum on cystosori of Polymyxa betae. J. Phytopath. 115, 61-72.

”Transmission electron microscope investigations revealed that cystosori of P. betae are, in vitro conditions, parasitized and completely degraded by T. harzianum.”



Livscyklus for S. subterranea

(Harrison et al. 1997, Pl. Path. 46, 1-25)Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri


Perspektiver og formålet med undersøgelsen

• At anvende et mikrobiologisk middel som bejdsemiddel til læggekartofler for at hindre spredning af PMTV med læggekartofler.

• En første screening af mikrobiologiske midlers effektivitet til at bekæmpe den primære infektion af pulverskurv.



Mikrobiologiske midler testetProdukt Organisme Producent Dosering (mg)

pr. potte (250g jord)

Positiv kontrol S. subterranea 50

FZB 24 Bacillus subtilis FZB Biotechnik 100

Mycostop Streptomyces sp. Verdera Oy 100

Supresivit Trichoderma harzianum

Fytovita Co. 100

Binap TF T. harzianum Binab Bio.Innovation

88

TRI 002 T. harzianum Bioworks Inc. 70

TRI 003 T. harzianum Bioworks Inc. 22

Forsøgsdesign

inokulum Jord

Mix

14°C

20°C

65% vand

Høst efter 4 uger

Rod S.s.- bio-middel



Opgørelse af rodinfektionsraten

• Pr. prøve lægges 10 rod- stykker parallelt på et objektglas.

• Opgøres ved at tælle forekomsten af zoosporan- gier, som krydses af en horisontal linie i mikro- skopets okular.

• I alt 100 tilfældigt valgte steder pr. prøve.



Rodinfektionrater %Behandling Forsøg

1 2 3

Ren jordkontrol. 0 a 1.3 a 0 a

Inficeret kontrol 36 b 39.2 de 8.0 c

FZB 24 34 b 20.5 b -

Supresivit 32 b 34.7 cde -

Mycostop 35 b 28.8 bcd -

Tri 002 - 19.0 b 1.0 b

Tri 003 - 41.7 e 5.0 bc

Binab TF - 26.3 bc 2.0 b

(Nielsen & Larsen 2004, J. Pl. Dis. Prot. 111, 145-50)Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri


Variable forsøgsfaktorer

inokulum Jord

Mix

14°C

20°C

65% vand

Høst efter 4 uger

Rod S.s. bio-middel



Konklusioner

De to Trichoderma -baserede midlerTRI 002 og

Binab TF formindskede den primære rod-

infektion med pulverskurv til trods for at

• pulverskurv smitte-koncentrationen var meget højere end under markforhold

• koncentrationen af midlerne blev valgt lidt tilfældigt



Perspektiver• Mulighed for at hindre spredning af potato

mop-top virus med PMTV-inficerede cystosori af S. subterranea fra pulverskurv- læsioner og/eller vedhæftet jord på læggeknolde.

• At anvende de mikrobiologiske midler som bejdse til læggekartofler fra PMTV-inficerede marker.



Videre undersøgelser

• At bekræfte resultaterne med mere realisti- ske (lavere) inokulumkoncentration af S.s.

• At teste virkningen af højere koncentrationer af de to mikrobiologiske midler.

• At undersøge virkningen af at give de mikrobiologiske midler en ”madpakke” med for at fremme en hurtig etablering.

• At teste virkningen på mop-topvirus.





Documents

Steen Lykke Nielsen & John Larsen Danmarks JordbrugsForskning