STATENVINTER

2014

REDAKTIONENVINTER 2014

STATEN

ANSVARSHAVENDE CHEFREDAKTØRKatrine Børm Ødum

SKRIBENTERCamilla Friborg MadsenJesper A. J. Hansen Rikke Frydendal Sørensen Camilla Bogetoft LarsenMia Ravn Haastrup

KorrekturlæserLærke Rasmussen

LAYOUTRosendahls A/Swww.rosendahls.dk

KONTAKTstaten@live.dk

INDHOLD3 Leder Ny formand - nye visioner

6 Islamisk Stat

8 Alle har noget at sige om Syrien, men ingen ved, hvad de snakker om

11 Er Vesten på forkant eller på glatis i Afghanistan?

13 Et NATO i udvikling

16 Rigsdagsvalget 2014 Interview med Søren Hviid Pedersen

18 Frisøren fatter ikke en Pind

22 Litteraturliste

2 // VINTER 2014

Kunsten at formidleRosendahls-koncernen er en af Danmarks førende og mest vel -kon soli de rede virksomheder inden for den grafiske branche. Med rødder tilbage til 1661 er vi i dag en full-service grafisk koncern,der dækker hele processen inden for den grafiske kommunikationlige fra ideudvikling, avancerede IT-løsninger, design, foto, pre-press til trykning, efterbehandling, lager- og logistikløsninger.

Besøg os på www.rosendahls.dk, hvor du kan udforskeRosendahls- koncernen.

Oddesundvej 1 · DK-6715 Esbjerg N · T +45 76 10 11 12 · www.rosendahls.dk

STAT2 // 3

Ny formand – nye visioner

Da jeg op til sommerferien i 2014 modtog den ære, at blive valgt som ny chefredaktør for studiebladet STATEN, begyndte jeg med det samme at tænke over hvilke mål jeg

fremadrettet ville tilstræbe at opnå på bladets vegne – og det lå øjeblikkeligt klart for mig. I denne anledning vil jeg afsætte en del af lederen til at fremlægge mine visioner.

LEDER // LEDER // LEDER // LEDER // LEDER // LEDER // LEDER // LEDER // LEDER // LEDER

4 // VINTER 2014

AF // KATRINE BØRM ØDUM KAUDU12@STUDENT.SDU.DK

Det er et velkendt faktum, at STATEN er tilknyttet Institut for Statskundskab, hvilket betyder at bladets primære modtagergruppe udgøres af samfundsvidenskabelige stude-rende på en videregående uddannelse. Af den grund synes jeg også det er vigtigt, at dette tilhørsforhold kommer til udtryk via bladets indhold – ikke kun via de emner vi beskæfti-ger os med – men simultant via den måde vi arbejder med disse emner på. For at indfri dette mål har jeg en vision om at implementere nogle af samfundsvidenskabens mest fundamentale kerneværdier i det journalistiske arbejde, der er forbundet med at drive et studieblad.

Når jeg siger samfundsvidenskabelige kerne-værdier, så hentyder jeg hovedsageligt til vig-tigheden af empirisk belæg for det man skriver. I forlængelse heraf har jeg den holdning, at vi inden for vores profession altid bør bestræbe os på at komme så tæt på den nuværende, objektive sandhed som muligt. Derudover er der en forventning til aktører, på produk-tionssiden af journalistikkens verden, om at forholde sig objektivt og kritisk til de emner, de beskæftiger sig med. Derfor vil bladets artikler for fremtiden tage udgangspunkt i empirisk funderet argumentation, eksempelvist i form af interviews med fagpersoner, forskning eller dokumenterede udtalelser fra relevante kilder. Artiklerne vil synkront forsøge at forholde sig objektivt til de emner, som de beskæftiger sig med. Det vil ikke længere være tilstrækkeligt at argumentere på baggrund af egne, subjektive holdninger og synspunkter.

Min sidste vision går på, at hver enkelt udgivelse af STATEN skal have sit eget tema. Dette tema vil lægge sig op af relevante, faglige aspekter af politologi. På denne måde kan vi belyse et bredt og fagligt relevant emne fra flere forskellige indgangsvinkler, og samtidig opret-holde en rød tråd gennem bladet.

Temaet for dette semesters udgivelse er In-ternational Politik. Det har vi valgt, fordi der i øjeblikket sker abnormt mange spændende og relevante ting i verden, som medierne har stor fokus på. Vi, på redaktionen, kunne derfor godt tænke os at belyse nogle af sagerne set gennem samfundsvidenskabelige briller. I denne forbin-delse har vi interviewet Søren Hviid Pedersen om det svenske rigsdagsvalg, og taget en snak med en asylansøger fra Syrien. Endvidere kan I finde en artikel, som forholder sig komparativt til Vestens indsats i Afghanistan, og I kan blive klogere på hvad Islamisk Stat foretager sig, og læse et bud på, i hvor høj grad de sætter den internationale, sikkerhedspolitiske dagsorden. Sidst, men ikke mindst, har vi lavet en analyse af jeres bedømmelse af Søren Pinds hår, hvortil vi bl.a. kan konkludere, at jeres alder har en signifikant indvirkning på jeres vurdering.

LEDER // LEDER // LEDER // LEDER // LEDER // LEDER // LEDER // LEDER // LEDER // LEDER

Katrine Børm ØdumChefredaktør ved STATEN

Kort om den nye formand:• Navn: Katrine Børm Ødum• Fødselsdag: 23. juli 1993 • Semester: 5. statskundskab• Bopæl: Odense M• Medlem af STATEN siden: 1. semester

STAT2 // 5

AF // CAMILLA FRIBORG MADSENCAMAD13@STUDENT.SDU.DK

Islamisk Stat, forkortet til IS, er en ikke-aner-kendt stat og militant gruppering. De har som mål at oprette et verdensomspændende islamisk kalifat. Dette skal opnås ved at erobre lande og derefter bekæmpe alle, der ikke bekender sig til gruppens udlægning af islam. Særligt er de modstandere af vestlige værdier. I øjeblikket ekspanderer de deres territorium markant, bl.a. gennem brug af vold. I de områder de kontrol-lerer, indfører de sharia-regler, der resulterer i undertrykkelse, henrettelse og afpresning af andre religioner m.m. (netudgaven, 2014).

Islamisk Stats erobringerIS blev etableret under Irakkrigen (omkring 2003) og lovede troskab til al-Qaeda, men i februar 2014 valgte al-Qaeda at afslutte alle forbindelser til gruppen, samt at tage afstand fra lederen af IS, Abu Bakr al-Baghdadi. I løbet af de seneste seks måneder har IS erobret store dele af Syrien og Irak (Information, 2014a), hvor Syrien blev et let tilgængeligt mål pga. de kao-tiske tilstande, der var skabt i forbindelse med kampene mellem præsident Assads styrker og mindst 100 forskellige militser i landet. Gruppe-ringens erobringer af nye områder er forbundet

med massakrer af regeringsstyrker, civile og andre oprørere, samt kidnapning af nødhjælps-arbejdere, journalister og syriske oppositions-aktivister. Senest har det skabt international forargelse, at gidslerne Steven Sotloff og James Foley blev halshugget, hvor drabene blev filmet og offentliggjort (Information, 2014b).

Nye alliancerIS kontrollerer i øjeblikket et areal, som er større end Storbritannien og bebos af lige så mange mennesker som Danmark (Information, 2014a). De vurderes til at have omkring 50.000 medlemmer, der har som motivation, at de føler sig forpligtet over for Allah til at bekrige de vantro (Politikken, 2014a). Truslen fra IS er nu så farlig for stabiliteten i hele Mellemøsten - og på længere sigt også sikkerheden i USA og Europa - at det internationale samfund træder ind og må sætte IS på dagsordenen. Dette medfører at relationer, der før virkede utænke-lige, nu bliver en realitet. Bl.a. allierer Vesten sig med Syriens præsident, Bashar al-Assad, som de ellers tidligere havde forsøgt at afsætte under det arabiske forår. Andre gamle fjendskaber har ligeledes måttet vige for nye alliancer, f.eks. er Iran og USA nu begyndt at tale sammen, og det samme gør Saudi-Arabien og Egypten. Derud-over har Tyrkiet revurderet sin politik over for

Islamisk Stat sætter den internationale, sikkerhedspolitiske dagsordenKrigere med geværer over skuldrene invaderer i øjeblikket Syrien og Irak. Disse krigere er medlemmer af gruppen Islamisk Stat, som i øjeblikket er højt prioriteret på den internationale, sikkerhedspolitiske dagsorden. Islamisk Stat har forarget verden med henrettelser af soldater og civile. Med USA i spidsen er Vesten m.fl. endnu en gang blevet aktiv deltager i en væbnet konflikt i Mellemøsten for at bekæmpe Islamisk Stat.

6 // VINTER 2014

både Syrien og den kurdiske oprørsbevægelse (Information, 2014a).

Fremkomsten af sådanne nye alliancer og æn-dringer i landes politik er tydelige tegn på, at IS er med til at sætte den internationale, sikkerhedspo-litiske dagsorden. Landene føler sig så truet, at de er nødsaget til at ændre deres adfærd med henblik på, hvad der skal til for at stoppe IS. Dermed ser det internationale samfund ikke blot til, mens IS overtager stadig større områder. De reagerer i stedet på det, hvilket netop demonstrerer, at IS er dagsordensættende i international politik.

Det, at IS har medført nye alliancer, kan friste en til at overveje, om IS også har medført nogle positive effekter. Det positive kan opstå i, at det internationale samfund nu, i større grad end tidligere, kan samarbejde, grundet de nu har én fælles fjende. Ved at have én fjende, frem for mange interne fjendskaber, er det muligt at samle det internationale samfund og koordinere på tværs af lande. På den anden side er disse positive konsekvenser ved IS ikke holdbare. Med tiden vil landenes forskelligheder komme til syne, og samarbejdet vil langsomt smuldre. En ting er, at det internationale samfund kan blive enigt om at IS skal bekæmpes, men hvordan det skal gøres, og hvad der skal ske når IS eventuelt udryddes, er der ikke nødvendigvis enighed om. Dermed vil IS kun skabe midlertidige positive effekter, og på længere sigt vil de gamle fjendskaber igen komme til syne og svække samarbejdet, hvorved Islamisk Stats gode påvirkninger af samfundet vil for-svinde. IS skal derfor ikke anses som en gruppe der - i det lange løb - kan samle det internationale samfund, men derimod udelukkende en trussel mod den internationale sikkerhed.

Kampen om KobaneTyrkiets rolle ift. IS har særligt været omdisku-teret under kampen om den syriske by, Kobane. Dette er en by, der grænser op til Tyrkiet, hvilket gør Tyrkiet til en væsentlig geografisk spiller. Kampen om Kobane er helt central, for hvis Islamisk Stat vinder byen, vil de lettere kunne bringe forsyninger gennem Syrien, ligesom byen vil være strategisk nyttig for på sigt at erobre Aleppo. Tyrkiet har dog været tilbage-

holdende i kampen om Kobane, fordi byen er bosat af kurdere. Tyrkiets forhold til kurdere er anstrengt, da de i årtier har kæmpet mod den kurdiske terrorgruppe, PKK, og tyrkerne mener, at denne terrorgruppe kan kædes sammen med de kurdiske oprørsstyrker, der bekæmper IS i Kobane. Tyrkiet afviser derfor at blive en del af en koalition mod IS. De revurderer dog deres politik mod kurderne i et sådant omfang, at de har åbnet sine baser for det amerikanske mili-tær, således at USA får adgang til tyrkisk terri-torium og kan - på baserne - træne og uddanne moderate syriske oprørere, heriblandt kurdere, så de kan blive styrket i kampen mod IS (Politikken, 2014b).

Koalition mod ISDet tydeligste tegn på at IS har sat den inter-nationale, sikkerhedspolitiske dagsorden ses i form af, at Præsident Obama i september, 2014, samlede en amerikansk ledet koalition mod IS. I koalitionen inviterede man Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Italien, Tyrkiet, Polen, Canada og NATOs partnerland, Australien (Berlingske, 2014). Tyrkiet har - som tidligere nævnt - nægtet at tage del i koalitionen. Der-udover består koalitionen også af de arabiske lande: Bahrain, Jordan, Saudi-Arabien, Qatar og De Forenede Arabiske Erimater (TV2, 2014). Ruslands reaktion på den amerikanske koalition var, at de advarede dem mod at krænke landenes suverænitet. Men trods det anspændte forhold mellem USA og Rusland, vil de dog stadig støtte en amerikansk resolution i FN's Sikkerheds-råd om at bekæmpe IS (Information, 2014d). På denne baggrund erklærede Det Hvide Hus den 12. september, at USA er i krig med IS, der opererer i Irak og Syrien. Midlerne til angrebet mod IS er jagerfly og ubemandede fly, samt mis-siler affyret fra krigsskibe i Golfen, mens soldater på landjorden udelukkes. Sideløbende blev det i Danmark d. 2. oktober vedtaget af alle partier i Folketinget - med undtagelse af Enhedslisten og løsgænger Uffe Elbæk - at Danmark ville bistå den USA-ledede aktion i Irak med 7 F-16 fly i 1 år, med mulighed for forlængelse (Politikken, 2014a).

STAT2 // 7

»Alle har nogetat sige om Syrien

men ingen ved, hvad de snakker om«

8 // VINTER 2014

Sådan lyder det fra den syriske Omar Martini. Situationen i Syrien har stået på længe og synes stadig uden ende. Konflikten er yderst kompleks og kan være svær at finde rundt i. STATEN har taget en snak med en syrisk asylansøger og fået historien fra hans synspunkt.

AF // CAMILLA BOGETOFT LARSENCAMLA14@STUDENT.SDU.DK

Konflikten i Syrien kører fortsat på højtryk og menes at have drevet 40-50 % af befolkningen på flugt. Især i de seneste måneder har man i Danmark oplevet et øget antal af asylansøgere. Fra januar 2014 til og med udgangen af august har - ifølge udlændingestyrelsen - 3.317 syriske flygtninge søgt asyl i Danmark. Til sammen-ligning var antallet for hele 2013 på 1.710.

Efterlod familien i SyrienEn af de mange, der har søgt tilflugt i Dan-mark, er den 34-årige Omar Martini, som kom til Danmark i juli 2013. Efter at have boet og studeret i USA i 9 år flyttede han i 2006 tilbage til Syrien, hvor han levede et godt liv med sin kone og to sønner på nu henholdsvis 4 og 7 år. Han havde et godt job, en god indkomst, egen bil og kunne uden problemer sende sine børn i privatskole. Men da konflikten begyndte i 2011, gik det kun ned ad bakke. Hver dag gik han og håbede på at krigen ville høre op, men til sidst blev det for meget for ham. Han kunne ikke længere se nogen ende på det og valgte derfor at flygte, og det på et tidspunkt hvor folk slog ihjel uden grund, ingen bekymrede sig om menne-skelige værdier, og hvor mennesker blot var tal, fortæller han:

»I dag døde kun 100, siger de eksempelvis. De siger ”kun”, fordi det kun er tal for dem, de bekym-rer sig ikke om, hvem disse mennesker var eller om deres familie,«.

Kone og børn efterlod han i Syrien, da det at flygte er meget farligt og risikabelt. Omar flygtede først til Tyrkiet, hvorfra han fløj til Grækenland. Her mødte han en, der hjalp ham om bord på et fly mod Danmark. Her har Omar levet det sidste års tid i konstant bekymring om sin familie i Syrien.

Der er kampe overaltDagen før dette interview blev afholdt, havde der netop været bombninger i familiens område. Noget, der ifølge Omar, sker ca. en gang hver anden uge. Ifølge Omar kæmpes der slag hele tiden forskellige steder i Syrien, som ofte kan være voldsommere end dem, der ses fremhævet i medierne.

»Der er kampe overalt. Det er ikke kun dem, vi hører om i medierne. For det meste er der store slag, som ingen hører om, fordi der ikke er medier tilstede. I hører for eksempel om Kobani som en stor nyhed, fordi det er muligt for reportere at stå et trygt sted i Tyrkiet og tage billeder af det. Bed dem om at tage til Damaskus, historien der er en hel anden, og de ville ikke gøre det, for der er de ikke i sikkerhed.«

Konflikten ændrer sig hele tiden, så det er svært for alle - selv for den syriske befolkning - at vide hvad der foregår. Omar selv holder sig opdateret via sociale medier, hvorigennem han er i kontakt med sin familie og venner i Syrien. >>

Omar Martini

STAT2 // 9

Har Assad taget ved lære af USA?Spørger man Omar om den nuværende situa-tion, hvor en koalition med USA i spidsen har trådt til i kampen mod IS, er der ikke just begej-string at spore. Han mener, at koalitionens ind-griben er til Assads fordel, men mener omvendt ikke at det ændrer strukturerne som sådan, da han er overbevist om, at IS er skabt af Assad.

»IS er kun en segregering af regimet, ligesom - jeg ved ikke om I tror på det - men Al Qaeda var skabt af USA. Assad-regimet har taget ideen fra USA og lavet IS. Befolkningen står nu med valget mellem en skør diktator, som vil dræbe alle, eller IS, som vil skære hovedet af alle. Lige nu hjælper koalitionen Assad, hvad enten de ved det eller ej. De gør ham stærkere, og jeg tror faktisk at han er den lykke-ligste mand i verden lige nu. Han dræber frit. Der er ikke længere nogen, som spørger ham om hvor mange han slår ihjel om dagen. De hjælper ham ikke kun mod IS, men også mod den frie hær.«

I forlængelse af det mener Omar ikke det giver mening, at koalitionen går efter IS, men mener i stedet, at de burde starte med at bekæmpe As-sad, som er manden bag IS. Det bedste USA og koalitionen kunne gøre er ifølge Omar at give våben til den frie, syriske hær, som allerede er organiseret i landet og kæmper mod IS og Assad. Han henviser til, at USA har prøvet at bombe både i Afghanistan og Irak uden held, og det nu er samme strategi, der bruges i Syrien.

Ingen ønsker at krigen skal stoppeFremtiden lige nu kan synes meget sort. Ifølge Omar er der ingen, der ønsker at krigen skal stoppe. Omar mener, at USA nemt kunne gøre en ende på IS og Assad, hvis de virkelig ville.

Han mener her, at samarbejdet med de arabiske lande er en af grundene til, at USA ikke slutter krigen. De arabiske lande er, ifølge Omar, ikke interesseret i at krigen stopper, da de ikke ønsker at Syrien skal blive en fri stat. Han mener dog, at det er realistisk, at Syrien i fremtiden vil blive en demokratisk stat.

»Vi kan ikke leve uden håb. Hvis jeg skulle give det en tidsramme, ville mit bedste bud være 10 år,« siger Omar.

Alligevel understreger han dog, at der ingen gode eksempler er på demokrati i den arabiske verden, og henviser her til Libanon og Egypten. Ingen af diktatorerne i mellemøsten er interesse-rede i at give et godt eksempel på demokrati. Det vil nemlig opfordre befolkningerne til at kæmpe for det, og derved øges risikoen for at diktato-rerne mister deres magt. Så længe der er kaos og krig i landet, så mister de arabiske statsledere ikke deres magt.

Personligt regner Omar med en fremtid i Danmark. Han har netop fået sin opholdstil-ladelse og skal nu til at påbegynde sagen om at få sin kone og børn til Danmark. Her håber han på at få et arbejde, færdiggøre sin uddannelse og leve et fredeligt liv. I forlængelse af denne snak om fremtiden, og som afslutning på interviewet, spørger Omar ind til min holdning om den nye regel for familiesammenføring. En regel Omar tydeligvis ikke selv har nogen forståelse for, og han mener at den gør det mindre attraktivt at søge asyl i Danmark.

»Den væsentlige årsag til at jeg flygtede var min families fremtidige sikkerhed. Denne nye lov er det samme som at sætte et skilt i lufthavnen om ikke at tage til Danmark,« afslutter Omar Martini.

>>

10 // VINTER 2014

Er Vesten på forkant eller på glatis i Afghanistan?I medier og politiske debatter kører diskussionen om, hvorvidt indsatsen i Afghanistan har været det hele værd for fulde drøn. Med den nuværende plan om at trække tropperne tilbage i 2015 virker det også mere relevant end nogensinde at evaluere, om man hidtil har opnået succes med besættelsen.

AF // JESPER HANSENJESPE11@STUDENT.SDU.DK

Siden NATO, i kølvandet på angrebene på Wor-ld Trade Center i 2001, gik i krig mod Afghani-stan, har holdningerne til interventionen været mange og delte; har det været det hele værd, og hvordan kan man overhovedet opgøre, hvorvidt man har opnået succes eller ej i krigen?

Nyhederne fra AfghanistanI 2011 satte tre forskere sig for at undersøge, hvilke nyheder der prægede dagsordenen i debat-ten om Afghanistans tilstand efter invasionen i

2001. Det overordnede spørgsmål var, om disse primært var positive eller negative. Undersøgel-sen viste, at 57,08 % af disse nyheder var negative, mens andelen af positive nyheder kun formåede at snige sig op på sølle 6,08 % (Shabir, Ali & Iqbal, 2011: 98). Men står det billede, der males i medierne til troende? Ikke hvis man lytter til en af de førende krigskorrespondenter, Jona-than Foreman. Han mener, at medierne maler fanden på væggen, når de beskriver situationen i Afghanistan, som han selv valgte at besøge i 2013. Selvom han kun var i hovedstaden Kabul, mener han, at der alene var fremskridt at spore i byens udvikling. Vejene var reparerede, bygningerne >>

STAT2 // 11

tårnede op i himlen, kort sagt var Kabul blevet en normal storby, hvilket står i skærende kon-trast til situationen for syv år siden (Foreman, 2014: 31). Dertil mener han, at statistikkerne taler deres klare sprog: Førhen havde kun 6 % adgang til elektricitet, et tal der i dag er steget til omtrent en femtedel af befolkningen, indskriv-ningen i skolerne er steget fra under en million i 2001, til otte millioner, hvoraf tre millioner er piger, og over 50 % af befolkningen er under 15 år, og har ikke de samme frygtelige minder som deres ældre landsmænd om Afghanistans historie (Foreman, 2014: 33).

Det virker umiddelbart svært at benægte, at de statistikker Foreman vælger at fremhæve er gode nyheder. Dog rejser disse statistikker i sig selv ligeledes nye spørgsmål om Afghanistans tilstand. På makroniveau kan det virke let, at tage statistikker og forhold, der både peger i den ene og anden retning, så hvordan måler man, om det går godt i Afghanistan eller ej? Hvilke mål er de vigtigste, når man skal se på, hvorvidt man har opnået det, man ønskede? Disse spørgsmål er ligeledes svære at besvare, særligt eftersom krigen har varet 13 år på nuværende tidspunkt, og der har været mange regeringer i de deltagende lande, som muligvis har lagt vægt på forskellige parametre i genopbygningen af det afghanske samfund.

Mål for succes eller fiaskoEn måde hvorpå man kan måle succes, som ikke er udtømmende, men kan fungere i mangel af bedre, er ved den såkaldte ’formal effectiveness’. Ved formal effectiveness måler man graden af målopfyldelse i henhold til de mål, der er fastsat fra politisk hold. I forbin-delse med Afghanistan har de stabile mål i særdeleshed været at opbygge gode politiske og legale institutioner, bekæmpe korruption, samt at optræne en velfungerende politistyrke (New York Times, 2009). Så hvordan præsterer man i dag på disse parametre? Flere af målene ser ved første øjekast ud til at fejle, i særdeleshed fordi der har været bevis for snyd ved afghanske valg, særligt på det lokale plan (Weidman & Callen, 2012). Dette billede bestyrkes af, at man ikke har formået at opbygge et velfungerende bu-

reaukrati, selvom man har prøvet at lave paral-lelle institutioner og svække regeringens magt (Verkoren & Kamphuis, 2013: 516). Derved kan man argumentere for, at målopfyldelsen i henhold til ’formal effectiveness’ ikke ser ud til at være specielt stor. Når dette er sagt, kan det være, at der er flere gode effekter af interven-tionen, som man ikke måler på, eller som ikke bliver fremhævet. De politiske mål med krigen er dog hidtil ikke opnået.

Når state-building fejlerHvorfor er dette så tilfældet? Verkoren og Kamphuis (2013) oplister flere grunde til at state-building ofte i bedste fald kan siges at have tvivlsomme effekter. De europæiske demokratier er sædvanligvis blevet skabt ved en kombination af historiske og geografiske forhold, som har været gunstige i retning mod demokrati (Verkoren & Kamphuis, 2013: 501). I Europa tvang krige autoritære herskere til at blive legitime regeringer (Verkoren & Kamp-huis, 2013: 504). Derved er der også nogle vitale forskelle mellem det gamle, europæiske samfund, og den kontekst vesten prøver at skabe demokratier gennem i dag. For det første er grænser i dag draget efter internationale normer, hvorfor borgerkrige oftest sker uden eksterne trusler mod staten. For det andet har borgerkrige fået en international dimension, hvorved det ikke længere bare handler om at akkumulere støtte i sit eget land, men derimod også at få støtte af de store, internationale spillere. Endeligt foregår state-building oftest i rentierstater, som hverken er stærke nok til at opbygge velfungerende institutioner, eller svage nok til at blive overvæltet grundet den inter-nationale støtte, der oftest er i en given krig (Verkoren & Kamphuis, 2013: 505-506). Dette bevirker, at man muligvis skal tænke opbyg-ning af institutioner på en radikalt anderledes måde, end man gør på nuværende tidspunkt, hvorved man vil blive nødt til at tage højde for den ændrede kontekst. Alt i alt kunne det vise sig at være relevant for koalitionen af besættel-sesmagter i Afghanistan, som på indeværende tidspunkt har fastsat tilbagetrækningen til at finde sted i 2015.

>>

12 // VINTER 2014

Et NATO i udviklingNATO står i dag overfor anderledes trusler end tidligere, hvor de senest er blevet udfordret

af Islamisk Stat og konflikten i Ukraine. Alliancen bliver nødt til at omstille sig til de nye farer der truer, men hvordan og hvor godt vil det lykkedes for den?

AF // MIA RAVN HAASTRUPE-MAIL: MHAAS14@STUDENT.SDU.DK

NATO har efter sin grundlæggelse i 1949 del- taget i utallige og succesfulde operationer. NATO har gennem tiden udviklet en pro - aktivitet i form af operationer udenfor med-lemslandene. Det har vi blandt andet set i Bos-nien-Herzegovina, Kosovo, Afghanistan samt Libyen. Truslerne er i dag territorielt kommet tættere på NATO, og dermed må NATO i dag lægge en anden strategi end førhen.

NATO’s udfordringerI den tid NATO har eksisteret, har alliancen blandt andet fået de vestlige lande helskindet gennem den kolde krig, stabiliseret og genoprettet

Balkan, samt udvidet medlemslandene til i dag at rumme 28 medlemslande. NATO er kom-met langt siden oprettelsen, og har bidraget til sikkerhed og stabilitet for dets medlemslande og på verdensplan. Det kan dog også vendes til en ulempe, at NATO’s mission og ambitioner om sik-kerhed for medlemslandene i høj grad er lykkedes i dag. Jens Ringsmose, lektor ved SDU og tilknyt-tet Center for War Studies, har udtalt sig om fire udfordringer, som NATO står overfor i dag:1. »Strategisk skizofreni«2. Evnen til at handle militært3. Amerikansk reorientering mod Asien4. Medlemslandes befolkningsopbakning

Den strategiske skizofreni skyldes en splittelse af visionen for NATO. På den ene side har vi Baltikum og Polen, som ønsker at alliancen skal >>

STAT2 // 13

sikre dem mod Rusland, hvor vi på den anden side har lande som USA, Storbritannien og Dan-mark, der hellere ser alliancen som et symbol på stabilitet og værdier. En splittelse af denne vision vil sandsynligvis ikke have den store betydning, da disse visioner hurtigt kan nedbrydes, hvis der sker uventede hændelser. Et eksempel på dette er, at der, efter konflikten i Ukraine opstod, ikke har været nogen tvivl internt i NATO, om at alliancen skal fokusere på at sikre sit territorium mod øst.

Dernæst ses der en dalende tendens til opbak-ning af NATO fra medlemslandene. Det har blandt andet den konsekvens, at vi i dag kan se, at Europa kun bidrager med en fjerdedel af det samlede militære budget i NATO. Det er selvfølgelig et problem, hvis NATO skal kunne opretholde militære operationer på et højt niveau og opnå succes.

Det tredje punkt omhandler, at USA holer øje med Asien, hvorfor europæerne skal passe på med ikke at føle sig for sikre på amerikanernes engagement i Europa. Om det skriver Ringsmose:

»Nato er for det tredje udfordret af den prokla-merede amerikanske reorientering mod Asien - den såkaldte "pivot to Asia". Det er en udvikling,

som få europæiske Nato-lande er særligt begej-strede for.«

Hvis USA begynder at vende samarbejdet mod Asien, og væk fra Europa, kan det have store konsekvenser. Europa må derfor håbe på, at dets lange historie og tætte bånd til USA er nok til at holde USA’s fokus – om end ikke størstedelen af dets fokus – på Europa.

Det sidste af Ringsmoses fire punkter omhand-ler den faldende befolkningsopbakning i Europa, som skyldes udeblivelsen af en reel trussel for medlemslandene i NATO. Operationerne har været for fjerne fra de europæiske borgere, hvil-ket i sig selv må være en succes, da det betyder at NATO har opnået, eller bibeholdt, fred i de euro-pæiske medlemsstater. En uundgåelig konsekvens af dette må altså være, at opbakningen daler på grund af manglende relevans i borgernes øjne (Ringsmose, 2014).

Et nyt NATO?Konflikten i Ukraine var allerede under opsej-ling da Ringsmose formulerede de fire udfor-dringer, og er siden hen taget alvorligt til. Man må derfor revurdere NATO’s udfordringer, set i lyset af denne konflikt samt Islamisk Stat, da man knapt kan sige at NATO står overfor de samme udfordringer som førhen. De lande, der så NATO som en alliance baseret på stabilitet og værdier - med amerikanerne i spidsen - må an-erkende at truslen fra russerne og Islamisk Stat ikke er en let opgave, og der må tænkes i andre baner end hidtil.

»Ukraine og IS er nye typer trusler set i forhold til Afghanistan, som dels lå langt væk, og dels handlede om oprørsbekæmpelse på vegne af en tredje part (Kabul). Både Ukraine og IS har bragt NATO tættere på den territorielle base, så at sige.« fortæller professor i statskundskab, Sten Rynning.

Derfor har NATO set sig nødsaget til at styrke militæret. Dermed vedtog NATO på topmødet i Wales 4. september i år, at de medlemslande der i dag ikke betaler over 2 % af deres BNP på forsvar, skal nå dette mål. Dernæst skal medlemslandene, der ikke bruger 20 % af deres afsatte forsvars-penge på militært udstyr, ændre dette indenfor et årti. Den dalende effektivitet vil NATO rette op

>>

Natos medlemslande i Nordamerika markeret med blåt

14 // VINTER 2014

på ved oprettelsen af ’the Readiness Action Plan’. Det går ud på, at de hurtigt skal kunne imødegå russisk aktivitet på alliancens østlige grænse. Dernæst skal der rotere NATO-styrker tæt op ad denne grænse.

Til sidst må den faldende opbakning til NATO - grundet udeblivelsen af en reel trussel - forventes at vende i takt med øgede trusler fra konflikten i Ukraine og Islamisk Stat (NATO, 2014 og Ryn-ning, Ringsmose og Jørgensen, 2014).

Fremtidens NatoVi har set et NATO, der på kort tid har været nødt til at omstille sig, og forholde sig til mere reelle trusler end tidligere. Det vil kræve en del af NATO og medlemslandene, hvilket Sten Ryn-ning har udtalt sig om:

»Ukraine er en genoplivning af den gamle dyd i NATO, nemlig evnen til kollektivt at afskrække angreb på og intimidering af en eller flere al-lierede. Tidligere skete det med nukleare våben; i dag sker det med en noget mere kompleks pakke af konventionelle styrker, sanktioner og kommu-

nikation, men logikken er basalt set den samme. IS handler om, at NATO som kollektiv ikke skal i aktion, men at NATO skal muliggøre en koalition – ved at levere tropper, som kan arbejde sam-men, og ved at være et politisk clearing-house for aftaler, sådan at de lande, der er med i koali-tionen, kan regne med back-up, skulle det blive nødvendigt.

Denne kombination af afskrækkelse og koali-tionsstøtte er noget, NATO var god til under den kolde krig. Udfordringen nu er at få modellen gearet til en ny verden. Det burde NATO kunne, og det vil tillade alliancen at lægge en vis afstand til Afghanistan, også selvom de kører videre med en træningsmission i landet.«

Sten Rynning mener altså, at den forsvarspagt, som NATO blev grundlagt på, er blevet bragt til live igen, men dog i en ny form. NATO er på vej væk fra at være en alliance i væbnet krig, som vi så i Afghanistan, men derimod en alliance, der bygger på sanktioner og kommunikation. Vi ser et NATO i udvikling, der har brug for at tilpasse sig, hvilket de allerede er godt i gang med.

Natos medlemslandei Europa markeret med blåt

STAT2 // 15

AF // RIKKE FRYDENDAL SØRENSENRISOE13@STUDENT.SDU.DK

Resultatet af Rigsdagsvalget 2014Resultatet blev en rød-grøn regering med socialdemokratiske Stefan Löfvens som stats-minister. Dette sker på trods af en marginal fremgang for Socialdemokraterne, som kun er gået ét mandat frem siden sidste valg i 2010. De danner en mindretalsregering med Miljö-partiet, som fik 6,8 % af stemmerne.

Det er den første socialdemokratiske stats-minister i Sverige siden valget i 2006, hvor den borgerlige alliance vandt regeringsmagten. Dette skyldes bl.a. en stor tilbagegang for Moderaterne, der ved valget i år kun fik 23,2 % af stemmerne, hvor de i 2010 fik 30 %.

Det interessante ved det svenske Rigsdagsvalg 2014 er, at hverken den borgerlige eller den rød-grønne blok kan opnå absolut flertal, da både Socialdemokraterne og Moderaterne blankt afviser at samarbejde med Sveriges tredjestørste parti, Sverigedemokraterne. Et parti, som ellers har opnået betydelig fremgang fra valget i 2010 (fra 5,7 % af stemmerne til 12,9 % i år.).

Partiet er nationalkonservativt med en kritisk holdning til indvandring. Dette er højst sand-synligt grunden til, at partiet ofte sammenlignes med Dansk Folkeparti, som også har en stram udlændingepolitik.

Dermed opgiver den borgerlige blok rege-ringsmagten, når de nægter at samarbejde med Sverigedemokraterne. På www.Politiko.dk skriver Søren Hviid Pedersen debatindlægget »Svaghed, dit navn er Sverige!«, hvor han bl.a. skriver følgende: »De nominelt konservative i

Moderaterne viser ikke tegn på nye erkendelser […] konservative i Sverige har svigtet, der hvor det er allervigtigst […] Man kan kun håbe på, at dette parti forsvinder i den historiske glemsel.« Med andre ord udtrykker han en stærk kritik overfor de borgerlige partier, der nægter at samarbejde med Sverigedemokraterne.

Interview med Søren Hviid PedersenSøren Hviid, vil det så ikke blot være blokpolitik for et godt ord, hvis Sveriges borgerlige partier skulle indgå i et samarbejde

med Sverigedemokraterne, på trods af politisk uenighed?

»Mon ikke der er mere, der binder Sverigede-mokraterne sammen med Moderaterne, end der er med Socialdemokraterne eller Venstrepartiet? Det jeg anholder det på er, at man per definition ikke ville indgå i et samarbejde med dem, ikke fordi man var politisk uenige som sådan, men fordi de synes, de repræsenterer et menneskesyn, man ikke kunne stå inde for.«

Herefter drager han parallel til, da Poul Nyrup Rasmussen på talerstolen sagde, at Dansk Fol-keparti aldrig ville blive stuerene. Dette mener Søren Hviid svarer til at fremmedgøre en stor gruppe af vælgere, som stemte på DF, og sige at deres holdninger ikke var stuerene. Dette mener han ikke hører hjemme i et demokrati, som i stedet skal være åben overfor en mangfoldighed af holdninger. Han argumenterer ydermere for, at de borgerlige partier kunne have støttet sig til Sverigedemokraterne i nogle henseender, uden at man køber hele pakken, ligesom VK-regeringen

Rigsdagsvalget 2014Interview med Søren Hviid PedersenSverige afholdt Rigsdagsvalg søndag d. 14. september 2014, hvor det indvandreskeptiske parti, Sverigedemokraterne, blev Sveriges tredjestørste parti. På trods af stor fremgang for SD nægter de andre partier at samarbejde med dem.

16 // VINTER 2014

med DF som støtteparti. Grunden til at de sven-ske partier ikke vil indgå i samarbejde med Sveri-gedemokraterne, ligesom den danske, borgerlige regeringen gjorde med DF, skyldes nok nærmere kulturforskelle mellem Danmark og Sverige, end det skyldes reelle politiske forskelle, idet Sverige-demokraternes indvandringspolitik er langt mere moderat end Dansk Folkepartis.

Hvad mener du med, at Sverige har opgivet sin nordiske og europæiske identitet til fordel for en multiidentitet af ingenting?

»[I] det øjeblik man siger, at der IKKE skal være en fælles kultur indenfor en nationalstat, men mere en accept af, at der er flere forskellige, lige-værdige kulturer, så er jeg bange for, at man deler befolkningen op i flere forskellige grupper, uden at man har en overordnet fælles grundlæggende kultur, der gør, at man har tillid til hinanden […] Og det er jeg bare bange for kan erodere nogle af de forudsætninger for, at vi har et demokrati.«

Uddybende mener han, at de europæiske lande har nogle bestemte historiske rødder og traditio-ner - et fælles grundlag - som er grunden til, at vi har fået opbygget forholdsvist velfungerende demokratier. Man skal forsøge at integrere og kanalisere indvandrere ind i den danske folke-styrede tradition, hvilket fordrer på nogle fælles kulturelle, præpolitiske værdier, mener Søren Hviid, hvorfor han tillader sig at være skeptisk overfor multikulturalisme.

Hvornår er det så, at multiidentitet af ingenting opstår? Er det, når vi får folk udefra de Europæi-ske grænser…?

»Det er primært, når vi får folk helt ude fra den vestlige kulturkreds, der tror jeg, det bliver en større udfordring for os […]. Jeg vil mene, det er lettere at integrere en tysker end en fra Somalia el-

ler et andet sted fra […]. Derfor tillader jeg mig at være skeptisk overfor, at man bare ser bort fra, at man skal have en fælles kulturel referenceramme.«

Hvem skal grænserne være åbne for, og hvem skal de være lukkede for?

»For mig at se skal ethvert menneske, som kan og vil være en fuldgjort samfundsborger, selvføl-gelig integreres i det danske samfund, vel at mær-ke hvis man har muligheden for at være borger på lige vilkår som alle os andre, og som accepterer nogle af de her dybe forudsætninger: Folkestyre, demokrati, lighed, kønslig ligestilling osv.«

Søren Hviid anvender en anden logik, hvad angår krigsflygtninge, som han mener, at vi selv-følgelig har en forpligtigelse til at hjælpe, ved at give dem midlertidig opholdstilladelse, men at de så også må sendes tilbage, når omstændighederne tillader det. Derudover udtrykker han, at man stadig må være påpasselige med, hvor mange vi tager ind af både almindelige indvandrere og krigsflygtninge, da der er grænser for, hvor meget Danmark kan indoptage.

Som afrunding på interviewet klargør Søren Hviid sin foragt overfor den retorik, der bruges overfor f.eks. Sverigedemokraterne og andre mennesker, der udtrykker en hvis skepsis overfor indvandring.

»[De] mennesker som udtrykker en eller anden form for skepsis, eller frygt, eller reservation overfor, at der kommer mange indvandrere eller flygtninge til, de bliver meget hurtigt og normalvist kategoriseret som urene, eller umen-neskelige, eller menneskefjendske, eller hvad det nu er. Og det synes jeg simpelthen ikke hører hjemme i et demokrati […]. DF, det er et parti på lige fod med alle andre partier, og en DF vælger er lige så.«

Valget i Sverigevalgresultat

SocialdemokraternaVänsterpartiet

Miljöpartiet

CenterpartietFolkpartiet

KristdemokraternaModeraterna

Sverigedemokraterna

Feministiskt initiativ

12,9 %

3,1 %

39,3 %43,7 %

Kilde: Dagens Nyheter

STAT2 // 17

Her, i studiebladet STATEN, har vi valgt at indføre et nyt koncept, som vil komme til at gå igen i de næste udgivelser af bladet. Konceptet går ud på, at vi udsender et spørgeskema til vores medstuderende på statskundskab, omhandlende noget politologisk af diskuterbar relevans. I denne omgang har vi fået hele 116 respondenter, hvilket indikerer, at en stor del af jer allerede har stiftet bekendtskab med konceptet. Dog kunne kommentarer som denne: »Den eneste grund til, at jeg færdiggjorde undersøgelsen var, så jeg kunne fortælle jer dette: det her er noget lort. Det er alt andet lige humorforladt. og i bedste fald spild af tid. Jeg ved, at redaktionen er begavede, ellers læste i ikke statskundskab, men så brug dog jeres viden til no-get.« tyde på, at det lige skal understreges, at disse undersøgelser skal bruges til satire. Det er meningen, at det skal være useriøst, og at vi vil bruge statskundskabens statistiske metoder til at lave noget underholdende.

NYT KONCEPT

18 // VINTER 2014

AF // KATRINE BØRM ØDUM KAUDU12@STUDENT.SDU.DK

Det er et velkendt faktum, at Søren Pinds hår fylder meget i den danske, politologiske debat (Ødum 2014). Simultant er den gængse opfat-telse, at det er almen normativ viden, at Søren Pinds hår objektivt set ikke er synderligt imponerende (Ibid.).

Da statskundskabsstuderende ofte italesættes som værende på vej til samfundets elite, vurdere-de vi på studiebladet, at dette nødvendigvis også måtte gøre sig gældende, når der sættes fokus på så relevante, faglige emner, som vores politike-res sans for mode. Ud fra denne antagelse vil vi tilnærmelsesvist kunne afgøre validiteten af den gængse opfattelse af Pinds hår, ved at undersøge statskundskabsstuderendes holdning hertil.

Metodisk designVores metodiske udgangspunkt er inspireret af Kommunernes Landsforening, og den unikke måde hvorpå de har målt status for kommunal-reformens gennemførelse (KL, et al. 2009). Dette giver respondenterne rig mulighed for alene at placere sig i den ene ende af det positive/negative spektre, når de skal vurdere hvor frastødte de er over Søren Pinds frisure. Dette er valgt, eftersom det eneste teoretiske udgangspunkt, der vil kunne

holde muligheden åben for en positiv bedømmelse af håret, er socialkonstruktivisme. Ud fra dette kreative, metodiske framework har vi udsat svar-personerne for et billede af Hr. Pind med en deli-kat lakridspibe i mundvigen (det er vel og mærke ikke det samme billede, som ses ovenfor i den pågældende artikel), og derefter bedt dem vurdere hans hår, via et af de følgende syv standpunkter.1. Av mine øjne! Jeg har aldrig set noget så grimt i hele mit liv, og jeg har ar på sjælen for evigt!2. Shit! Det er noget af det grimmeste, jeg kunne forestille mig! Det gennemsnitlige intelligens niveau i Paradise Hotel ser pænere ud end dette!3. Føj, hvor er det ulækkert..! Det må være FN’s opgave at lave en konvention, der beskytter folk mod denne form for rædsler. 4. Jeg har absolut ingen idé. Jeg havde for travlt med at kigge på den akavede lakridspibe i stedet.5. Ej, den er altså ikke helt god, Hr. Pind. Jeg ville hellere læse 400 siders ekstra pensum, end at se den frisure igen. 6. Parfaitement! Nej, vent… hov. Jeg fokuserede på lakridspiben. Var det Søren Pind, du sagde? Jeg syntes nok at Søren Hviid havde tabt sig lidt. Jeg ændrer mit svar: Det er horribelt!7. Det ser fantastisk ud. Jeg har aldrig set noget pænere i hele mit liv! Og jeg har endda mine briller på – 2 par for en 20’er i Netto!

Frisøren fatter ikke en Pind

I denne udgave af STATEN har vi, via en surveyundersøgelse af dubiøs kvalitet, valgt at undersøge hvordan vores medstuderende bedømmer Søren Pinds frisure. Via nonchalant brug af multivariate regres-

sionsanalyser og alternativ omgang med forudsætningstest, viser det sig, at de uafhængige variable med størst indvirkning på respondenternes vurdering, er henholdsvis deres alder og politiske standpunkt.

>>

STAT2 // 19

Den ovenfor beskrevne, afhængige variabel er kodet således, at svarmulighed nr. 1 angiver den mest ekstreme grad af frastødning, mens svarmu-lighed nr. 7 angiver almen repulsion. Svarmu-lighed nr. 4 angiver herved det tættest mulige på neutralitet, grundet distraktion af lakridspibe.

Af relevante baggrundsvariable har vi medta-get respondenternes studie, køn, alder, semester, politiske standpunkt, og hvorvidt vedkommende har været ansat som instruktor.

Resultater og analyseI Tabel 1 er en illustration af koefficienterne og p-værdierne i en af de multivariate regressions-analyser over 116 respondenters vurdering af Venstremanden, Søren Pinds, hår. Vi har valgt at sætte konfidensintervallet på de klassiske 95 %.

Begyndelsesvist skal det nævnes, at modellens forklaringskraft er på 20 %, hvilket vil sige, at hele 1/5 af variansen kan forklares ud fra denne model.

Nedenfor analyseres variablenes indvirkning på svarpersonernes vurdering af frisuren, med udgangspunkt i Tabel 1.

AlderTages der begyndelsesvist udgangspunkt i respon-denternes alder, gør det sig gældende, at desto ældre respondenterne er, desto mere negativt har de bedømt Søren Pinds hår. Denne udvikling indikerer mere præcist, at for hvert alderstrin re-spondenterne rykker op, rykker de simultant 0,1 trin tættere på den ekstreme grad af frastødning over den pågældende frisure. Forklaringen bag denne tendens kan formodent-ligt findes i den præskriptivt funderede kausalitet, der viser, at desto ældre man bliver, desto mere lukket og konservativ bliver man ligeledes (Cha-morro-Premuzic 2014). Ud fra denne gisning er Søren Pinds hår simpelthen for liberalt til, at den ældre respondentgruppe, på over ca. 25 år, kan forstå de yndefulde overvejelser, der må ligge bag den. Imidlertid tilbyder denne tankekonstruktion ligeledes en forklaring på tilstedeværelsen af den kejtede lakridspibe, som Hr. Pind havde i munden på billedet. Lakridspiben har nemlig eksisteret siden 1920 (Wikipedia 2014), hvilket kunne be-tyde, at han har valgt at medtage denne kulturelle

milepæl, for derigennem også at forsøge at nå ud til den ældre vælgergruppe, dog uden succes.

PartivalgStilles der dernæst skarpt på hvilket parti svar-personerne ville stemme på ved et Folketingsvalg

>> Tabel 1: Respondenternes vurdering af Søren Pinds frisure, 2014

Koefficient P-værdiStudie Tilvalgsstuderende 0.217 0.779Semester 3. Semester 0.889 0.031**5. Semester 0.599 0.1897. Semester 0.599 0.1839. Semester 1.274 0.051*Færdiguddannet 0.751 0.366Køn Kvinde -0.074 0.807Instruktoransættelse Har været ansat -0.251 0.648 som instruktorPartivalg Enhedslisten -1.633 0.007***Socialistisk -0.108 0.886FolkepartiSocialdemokratiet -0.560 0.256Venstre -1.028 0.096*Konservativt -2.062 0.034**FolkepartiDansk Folkeparti -1.094 0.032**Liberal Alliance -0.096 0.872Andet -0.963 0.061*Alder -0.103 0.049**Konstant 5.030 0.000

Note: Multivariat regressionsanalyse for respondenternes holdning til Søren Pinds hår.

Referencekategorier: 1) Studie: Statskundskabsstuderende, 2) Semester: 1. semester, 3) Køn: Mand, 4) Instruktor: Har ikke været ansat som instruktor, 5) Partivalg: Radikale Venstre.

* - signifikant på et 90 % konfidensinterval** - signifikant på et 95 % konfidensinterval*** - signifikant på et 99 % konfidensinterval

N: 116 / R2: 0.2042

20 // VINTER 2014

ses det, at dem, der ville stemme på Radikale Venstre, er signifikant mere positive overfor Søren Pinds hår, end dem, som ville stemme på Enhedslisten, Dansk Folkeparti eller Konservativt Folkeparti. I forlængelse heraf ses den generelle tendens, på trods af den manglende signifikans, at de også er overvejende mere positive, end de respondenter, som ville stemme på et hvilket som helst andet parti. Forklaringen bag denne tilbøjelighed kunne med stor sandsynlig være, at Radikale Venstre er et parti, som i høj grad baserer deres holdninger på politisk korrekthed (Ødum, 2014). Herved vil individer, som identificerer sig selv med partiet, i højere grad føle sig forpligtet af normer og vær-dier, til at holde udtrykket for deres væmmelse på et minimum. Bytter man rundt på referencekate-gorierne ses det, at respondenter, der ville stemme på Liberal Alliance er signifikant mindre negativt stemte end dem, som ville stemme på Enhedsli-sten, hvilke kunne tolkes som en indikator for, at jo længere mod højrefløjen respondenterne befin-der sig, jo mere er de blevet politisk indoktrineret til at leve med Venstremandens hår.

Semester og instruktoransættelseSættes fokus på hvilket semester svarpersonerne er på, viser tabellen en insignifikant tendens til, at studerende på 1. semester føler sig markant mere frastødte end respondenter på alle andre niveauer i deres uddannelsesforløb. En mulig forklaring på dette kunne fremfindes ved at opstille en opfind-som korrelationsanalyse på baggrund af model-lens data. Her fremkommer det, at individer som er, eller har været, ansat som instruktor, samtidig har en fremtrædende mere negativ indstilling til Søren Pinds frisure, end dem, som ikke har været underlagt en instruktoransættelse. Korrelationen kunne tyde på, at lærlingene succesfuldt indoktri-nerer deres padawans til en kontrolleret beher-skelse af kraften, der følger med at blive uddannet til medlem af samfundets elite. Imidlertid viser resultatet simultant, at der er en forholdsvist stor tilbøjelighed til, at respondenterne bliver mindre negativt stemte, når de rykker længere frem på studiet. Dette kunne enten tyde på, at der opbyg-ges en forholdsvist stærk modstandsdygtighed i løbet af uddannelsesforløbet, eller at Søren Hviid

mister sit konservative tag på de studerende, i takt med at de når de senere semestre.

KønUndersøgelsen viser ikke en signifikant forskel på kønnenes vurdering af Hr. Pinds frisure. Dog kan man se, at kvinder umiddelbart vurderer håret mere negativt end mænd, hvilket der kan være flere forklaringer på. Den pågældende artikel øn-sker dog ikke at komme nærmere ind på mulige forklaringer, grundet risikoen for beskyldninger om sexisme i den ene eller anden retning.

KonklusionPå baggrund af vores fordomsfulde og kildemæs-sigt normativt funderede analyse, kan vi med lemfældig suffisance konkludere, at ingen af vores respondenter er decideret positivt stemte overfor Søren Pinds frisure. Dette kan der være multiple årsager til, eksterne som interne for undersøgelsen. Vi har dog fra redaktionens side valgt at fokusere på svarpersonernes politiske tilhørsforhold og alder, som værende de mest afgørende for respon-denternes bedømmelse af Pinds hår. Derudover kan vi se, at ens semester og eventuel instrukto-ransættelse ligeledes spiller en relevant rolle for svarpersonernes vurderinger. Der er imidlertid en vis risiko for, at undersøgelsen valg af metodisk design har skævvredet resultaterne en anelse.

Enkelte respondenters kommentarer:

• Jeg savnede en advarsel om stødende indhold! :-)

• #godstilskaberstaten (Hertil gør studiebladets formand lige én ting klart: Vi er IKKE Skaberstaten)

• Den passer ikke rigtig til hans image, som politiker, og så endda en konser-vativ en af slagsen (med al respekt)... Det virker bare som om han prøver at være 'in', så han fremstår mere attraktiv - om det så er for hans egen eller offent-lighedens skyld, det ved jeg ikke.

STAT2 // 21

Islamisk Stat sætter den internationale, sikkerhedspolitiske dagsorden:

• Berlingske, 2014, Danmark går med i USA-ledet »kernekoalition« mod IS [online] (date of update: 5/9-2014) Available at: http://www.b.dk/globalt/danmark-gaar-med-i-usa-ledet-kernekoalition-mod-is [Accessed 19. oktober 2014]

• Information, 2014a, Islamisk Stat – verdens fjende nummer et [online] (date of update: 28/8-2014) Available at: http://www.informa-tion.dk/journal/506231 [Accessed 15. oktober 2014]

• Information, 2014d, Rusland vil i FN støtte bekæmpelse af Islamisk Stat [online] (date of update: 19/9-2014) Available at: http://www.information.dk/telegram/510084 [Accessed 20. oktober 2014]

• Information, 2014b, Selv al-Qaeda kalder Syriens nye islamister rabiate [online] (date of update: 27/3-2014) Available at: http://www.information.dk/492517 [Accessed 15. oktober 2014]

• Netudgaven, 2014, Islamisk Stat er en trussel mod alle [online] (date of update: 30/10-2014) Available at: http://netudgaven.dk/2014/10/den-islamiske-stat-er-en-trussel/ [Accessed 04. november 2014]

• Politikken, 2014a, Få styr på Islamisk Stat: Det begyndte med de to tårne.. [online] (date of update: 28/9-2014) Available at: http://politiken.dk/udland/fokus_int/fokus_IS/ECE2405559/faa-styr-paa-islamisk-stat-det-begyndte-med-de-to-taarne-/ [Accessed 28. oktober 2014]

• Politikken, 2014b, Tyrkiet åbner sine baser for USA i krigen mod IS [online] (date of update: 13/10-2014) Available at: http://politiken.dk/udland/fokus_int/fokus_IS/ECE2422821/tyrkiet-aabner-sine-baser-for-usa-i-krigen-mod-is/ [Accessed 20. oktober 2014]

• TV2, 2014, Canada melder sig ind i luftkrigen mod Islamisk Stat, [online] (date of update: 8/10-2014) Available at: http://nyhederne.tv2.dk/udland/2014-10-08-canada-melder-sig-ind-i-luftkrigen-mod-islamisk-stat [Accessed 20. oktober 2014]

Er Vesten på forkant eller glatis i Afghanistan?

• Tidsskriftsartikler:• Verkoren, Willemijn & Kamphuis, Bertine

(2013): State Building in a Rentier State: How Development Policies Fail to Promote Democracy in Afghanistan. Development and change, volume 44, nr. 3. Side 501-526

• Shabir, Ghulam; Ali, Shahzad & Iqbal, Zafar (2011): US Mass Media and Image of Afghani-stan: Portrayal of Afghanistan by Newsweek and Time. South Asian Studies, volume 26, nr. 1. Side 83-101.

• Weidman, Nils & Callen, Michael (2012): Violence and Election Fraud: Evidence from Afghanistan. British Journal of Political Science, volume 43, nr. 1. Side 53-75.

• Foreman, Jonathan (2014, august): The Good News from Afghanistan. Commentary Maga-zine.

• Avisartikel:• Bumiller, Elizabeth & Landler, Mark (2009,

12. oktober): Civilian Goals Largely Unmet in Afghanistan. The New York Times.

Samlet litteraturlistefor artiklerne

22 // VINTER 2014

Et NATO i udvikling:• Ringsmose, 2014: • http://static.sdu.dk/mediafiles//3/

D/6/%7B3D6C3690-C966-4B60-BFE2-C02618C324D5%7DAlliancen%20har%20sejret%20ad%20helvede%20til.pdf

NATO, 2014:• http://www.nato.int/cps/en/natohq/official_

texts_112964.htm• Rynning, Ringsmose og Jørgensen, 2014: • http://www.sdu.dk/en/Om_SDU/

Institutter_centre/C_CWS/News/NATO+hvad+er+der+paa+spil

Rigsdagsvalget 2014 – Interview med Søren Hviid Pedersen:• http://www.dr.dk/Nyheder/Ud-

land/2014/09/15/070334.htm• http://politiken.dk/udland/ECE2407517/sveri-

ge-faar-mindretalsregering-om-en-uge/• http://www.dr.dk/Nyheder/Ud-

land/2014/09/15/091856.htm

Frisøren fatter ikke en Pind:• Chamorro-Premuzic, Thomas. Psychology-

today. 11. Oktober 2014. http://www.psycho-logytoday.com/blog/mr-personality/201410/why-are-older-people-more-conservative (se-nest hentet eller vist den 10. November 2014).

• KL, Danske Regioner, Indenrigsministeriet, og Socialministeriet. Status for kommunalre-formens gennemførelse - 2009. København H: Litotryk, 2009.

• Ødum, Katrine Børm. »Frisøren fatter ikke en Pind.« STATEN, November/December 2014.

• Wikipedia. 2014. http://da.wikipedia.org/wiki/Lakridspibe (senest hentet eller vist den 10. November 2014).

STAT2 // 23

Har du idéen? – så har Djøf Studerende pengene til den ...

Med Djøf Studerendes aktivitetspulje har du mulighed for at:

> søge midler til arrangementer der styrker vejen fra studieliv til arbejdsliv

> lave arrangementer, der styrker dit netværk og giver dig viden om karriere

> få erfaring med idéudvikling, arrangementsafvikling og projektledelse.

Puljen kan søges af medlemmer af Djøf Studerende.

Læs mere på djoef.dk/studerende/aktivitetspulje eller kontakt din lokale netværkspilot Cecilie Malig Andersen på cma@djoef.dk