Søren Kierkegaard og Mozarts Don Juan

Ssren Kierkegaard og Mozarts Don Juan At

Frithiof Brandt

Indledning. Laesere af Saren Kierkegaard vil vide, at Mozarts Don Juan har optaget ham ganske overordentligt. Bedst kendt er afhandlingen i ))Enten-Eller )) om aDe umiddelbare erotiske Sta- dier eller det Musicalsk-Erotiske D. Den indeholder en raekke aand- fulde analyser af Figaros Bryllup, Trylleflerjten og farst og sidst af Don Juan. )XJdodelige Mozart! Dig hvem jeg skylder Alt , hvem leg skylder, at jeg tabte min Forstand, at min S j d forbausedes, at j e g for- fardedes i mit inderste V m e n , Dig hvem jeg skylder, at j e g ikke gik Livet igiennem uden at Noget var istand ti1 at ryste mig, Dig hvem jeg takker for, at ieg ikke dsde uden at have elsket, om min Kimlighed end var ulykkeligo. Saaledes skriver aestetikeren A. i nawnte afhandling om Mozarts Don Juan, og dette sted kan sup- pleres med flere lignende. De egentlige kendere af Kierkegaard vil endvidere vide, at naevnte afhandling kun er et enkelt vidnesbyrd blandt mange, der viser Kierkegaards betagethed af Mozarts Don Juan. Der findes naeppe et starre arbejde af Kierkegaard, hvori der ikke forekommer aestetiske, psykologiske eller livsfilosofiske bemaerkninger om den udadelige opera, og i Kierkegaards journaler, saerlig fra de unge aar, vrimler det med reflexioner over den. Ved at gaa sagerne igennem for at klargare mig, hvad det egentlig er,

(S. V. I. 33).

Forkortelser: S. V. = Ssren Kierkegaards samlede Vczrker, udg. af A. B. Drachmann, J . L. Heiberg og H. 0. Lange. 1901 ff. - P. = Ssren Kzerke- gaards Papirer, udg. af P. A. Heiberg og V. Kuhr. 1909 ff. - Af literatur. der er af interesse for naervaerende afhandling. kan naevnes: P. A . Heiberg: En Episode i Ssren Kierkegaards Ungdomsliv. 1912. Af samme: Et Segment af Ssren Kierkegaards religiose Udvikling. 1918. - - Fritkiof Brandf: Den unge Ssren Kierkegaard. 1929. - Knud Jensenius : Nogle Kierkegaardstu- dier. 1931. - Emanuel Hirsch: KierkegaardStudien 1-11. Giitersloh 1933.

84 FRITHIOF BRANDT

der har betaget Kierkegaard saa staerkt, mener jeg at have gjort nogle iagttagelser, der formentlig bidrager ti1 a t belyse ejendommeligheder ved Kierkegaards vaesen og livsskaebne. Mozarts Don Juan har ikke blot overvddet Kierkegaard af musikalske, dramatiske, psykologiske og ideologiske grunde. Bliver man staaende herved, forstaar man ikke den egentlige sag. Der kan i mine ojne ikke vaere alvorlig tvivl om, at Mozarts Don Juan paa et bestemt tidspunkt i Kierkegaards vidtlsftige ungdomsperiode har haft skaebnebetydning for ham. Dette fremgaar naesten direkte af en journaloptegnelse hos Kierkegaard; og det bestyrkes paa ejendom- melig maade, naar man forflalger sagen i dens konsekvenser. Kon- kretere sagt saetter Kierkegaard oplevelsen af Mozarts Don Juan i direkte aarsagsforbindelse med det, man har kaldt hans vildfarelsesperiode, den periode, som han aldrig tilgav sig selv, og som i hans femogtyvende aar gjorde ham ti1 wn poeniterendeN for resten af livet. Jeg skal i denne afhandling sage at udrede, hvordan det forholdt sig hermed. Men bortset fra dette vil denne afhandling ogsaa noget mere, nemlig i et enkelt exempel vise, i hvor hOj grad Kierkegaards forfatterskab kan vzre realistisk, saaledes forstaaet, at der ti1 grund for den mest raffinerede, tilsyneladende udspeku- lerede og konstruerede literatur kan ligge personligt liv og oplevelse. Endelig bliver afhandlingens resultat, uden at jeg paa nogen maade har tilsigtet det, en slags stcatte fra en ny side for den meget om- diskuterede hypotese om wn episode, i Kierkegaards liv, som P. A. Heiberg af andre grunde har fremsat.

Kierkegaard blev student i 1830 sytten aar gammel. Efter en tiaarig lclsgaengerperiode som student tog han endelig teologisk embedsexamen i 1840. I august 1838 var hans fader dsd. Kierkegaard var da 25 aar gammel. Det er saerlig perioden indtil faderens d0d, vi faar at gare med. Det er den saakaldte vildfarelsesperiode, som man ogsaa kan kalde Kierkegaards skzebneperiode. I disse aar udspiller sig nemlig de hsendelser, der blev bestemmende for Kierkegaards senere liv. Om denne periode har Kierkegaard skrevet i den lille bog: Synspunktet for min For- fatter-Virksomhed, der blev udgivet af broderen i 1859, fire aar efter Kierkegaards dsd. Det er Kierkegaards rapport til historien. I

Vildfarelsesperioden.

S 0 R E N KIERKEGAARD OG MOZARTS DON JUAN 85

intet andet skrift er Kierkegaard saa fri i sin selvindstilling. Han skriver her med bevidstheden om, a t bogen fsrst skal udkomme efter hans dsd. Paa alle punkter, hvor man kan kontrollere skriftet, viser det sig overordentlig vederhzeftigt. Om ungdomsperioden skriver han et par sider, der skal citeres in extenso:

PSaa faerdedes jeg i Livet - indviet i a1 mulig Livs-Nydelse, men egentlig aldrig nydende, snarere, hvad der var min Lyst i Forhold ti1 Tungsindets Smerte, arbeidende for a t frembringe det Skin, a t jeg nsd - i Omgang med alle mulige Mennesker, men a t jeg i Nogen af dem havde en Fortrolig, er aldrig faldet niig ind, og vistnok heller aldrig faldet Nogen ind, a t han var min Fortrolige: jeg maatte blive og blev Iagttager, blev som saadan og som Aand ved dette Liv overordentlig beriget med Erfaringer, fik hiint Indbegreb af Lyster, Lidenskaber, Stemninger, Fulelser 0. s. v. a t see ganske nzer ved, 0velse i a t gaae ud og ind af et Menneske, samt i a t eftergjsre; rnin Phantasie og rnin Dialektik havde bestandigt Stof nok at hear- beide, og Tid nok til, f r i for a1 Travlhed, a t vzere srkeslss; i lange Tider har jeg ikke bestilt Andet end gjsre dialektiske Pvelser med Tilsaetning af Phantasie, forssgende mig paa min Aand, som man stemmer et Instrument: men jeg levede egentligen ikke. - Jeg omtumledes i Livet, forsagt i saare meget og naesten i det meest Forskjellige, desto vaerre ogsaa i Vildfarelser, ak og ogsaa ad Forta- belsens Vei: saa jeg i mit 25de Aar, mig selv en gaadefuldt udviklet overordentlig Mulighed, hvis Betydning og Bestemmelse jeg, trods den eminenteste Reflexion, der om muligt forstod Alt, ikke forstod; forstod Eet, a t mit Liv rettest anvendtes ti1 a t gjsre Poenitentse; men levet havde jeg egentligen ikke, undtagen under Bestemmelsen Aand, Menneske havde jeg ikke vzeret, Barn og Yngling da allermindst.

Barndommens maegtige religieuse Indtryk fik i en Idealitetens Forniildelse en fornyet Magt over mig; jeg var jo ogsaa nu blevet saa meget zeldre, a t jeg passede bedre for min Opdragelse, hvis Ulykke just var, a t den fsrst ret vil komme mig ti1 Gode, naar jeg bliver 40 Aar gammel. Thi min Ulykke var saa godt som fra Fsdselen, og fuldstaendiggjort ved Opdragelsen, den: ikke a t vaere Menneske. Men naar man er Barn - og de andre Barn lege,

Saa dsde min Fader.

86 FRITHIOF BRANDT

sparge eller hvad de ellers gjarre; 0, og naar man er Yngling - og de andre Ynglinge elske, dandse, eller hvad de ellers gjarre: da, skjarndt man er Barn og Yngling, at vaere Aand, frygtelige Qval, end frygteligere, hvis man ved Hjaelp af Phantasie forstaaer at gjme det Kunststykke, at det seer ud, som var man den ungdommeligste af alle. Men denne Ulykke er allerede mindre naar man er 40 Aar gammel, og i Evigheden er den ikke til. Jeg har ingen Umiddelbar- hed havt, har derfor, slet og ret menneskelig forstaaet, ikke levet; jeg er strax begyndt med Reflexion, har ikke i senere Aar samlet lidt Reflexion, men jeg er egentlig Reflexion fra farrst ti1 sidst. I Umiddelbarhedens tvende Aldere (Barndom og Ungdom) har jeg, behndig, sorn Reflexion altid er, hjulpet, maattet hjaelpe mig med noget eftergjort Noget, og, selv endnu ikke klar over, hvad det var der var mig forundt, gjennemlidt den Smerte ikke at vaere som de Andre, hvad jeg naturligviis den Gang havde givet Alt for blot en kort Tid at kunne vaere. En Aand kan ypperlig finde sig i ikke at vaere som de Andre, ja, det er netop Aands negative Be- stemmelse; men Barndom og Ungdom forholde sig ti1 Bestem- melsen: Art, Slaegt, just derfor er det den starrste Qval i den Tid ikke at vaere sorn de Andre, eller sorn jeg besynderlig bagvendt at komme ti1 a t begynde der, hvor i hver Generation Nogle ende, de Fleste, hvilke blot udleve den sjelelig-legemlige Syntheses Momenter, aldrig naae hen, ved Bestemmelsen: Aand. Men saa har jeg ogsaa nu i en ganske anden Forstand Livet for mig. Intet er mig mere ubekjendt og fremmed end denne veemodige Laengsel efter Barndom og Ungdom; jeg takker min Gud til, at det er over- staaet, og farler mig nu, med hver Dag jeg bliver aeldre, lykkeligere, dog kun salig ved Tanken om Evigheden, thi Timeligheden er og bliver aldrig Aandens Element, men i een Forstand dens Lidelse)). (S. V. XIII. 56-8).

I meget koncentreret form har man her den afgarrende skaebnegang. Som bekendt har den moderne kierkegaardforskning sat et stort arbejde ind paa at belyse perioden paa minutiars maade, fra aar ti1 aar, undertiden fra maaned ti1 maaned, ja, i enkelte tilfdde fra uge ti1 uge, og fra dag ti1 dag. Den uvurderlige kilde er Kierke- gaards ungdomsoptegnelser, de saakaldte journaler. Men ogsaa

SQREN KIERKEGAARD OG MOZARTS DON JUAN 87

andre kilder er kommet frem. Overmaade meget er klarlagt, men adskilligt henstaar endnu i det tvivlsomme. I denne afhandling er kun gangen i sagen som helhed af betydning. Hvornaar Kierke- gaards vildfarelsesperiode begyndte, ved man ikke med sikkerhed. Men sikkert er det, at han i foraaret 1835 er inde i en s k r k personlig gaeringsperiode, der formentlig er begyndt i 1834. Broderen skriver i sin dagbog for marts 1835: ~Ssren synes nu slet ikke at lzse ti1 examen, gud hjaelpe ham ud af a1 den indre gaering paa en god maade og ti1 hans sjaels frelse)). I det ydre er vildfarelsesperioden karak- teriseret ved, at Kierkegaard mere og mere ))faerdes i livet n. Han ssger bort fra det dystre hjem, fra faderen og broderen. I den f0rste halvdel af 1836 falder Kierkegaards egentlige vildfarelsesperiode, eller rettere, her kulminerer perioden med hensyn ti1 mdskeielser )). I sommeren 1836 tager Kierkegaard et energisk tag i sig selv, idet han angrer det skete. Der fslger en maerkelig periode, der er domi- neret af stigende tungsind, fortvivlelse og depression. Spaendingen i forhold ti1 hjemmet er voxende, og i September 1837 flytter Kierke- gaard hjemme fra. Tungsindsperioden straekker sig ti1 omkring maj 1838, da Kierkegaard oplever sit fsrste religisse gennembrud. En forsoning med faderen kommer i stand. Faa maaneder efter dsr faderen i august 1838, og dette giver yderligere Kierkegaard en fasthed i det religisse, som han ogsaa omtaler i det ovennaevnte citat. Vildfarelsesperioden er definitivt afsluttet, og Kierkegaard wpoeni- terer)) resten af sit liv. Den naermere karakteristik af wildfarel- serneo og ,fortabelsens veje, er usikker. Men saa meget er sikkert, at der er haendet Kierkegaard noget, som han aldrig senere tilgav sig selv. Hertil kommer vi senere tilbage. I det fslgende skal vi se, at oplevelsen af Mozarts Don Juan har spillet en rolle i denne skaebnegang. Men fsrst maa vi give endnu en forudsztning, nogle orien- terende ord om den literaere figur i &nten-Eller )), som Kierkegaard kalder aestetikeren A.

Som bekendt fingerer Kierkegaard, a t der er tre forfattere ti1 ))Enten-Eller)). Den fsrste er uden navn, men kaldes sestetikeren A. Han har skrevet de fsrste syv indkeg af fsrste del af ))Enten-Ellero. Den anden er Johannes Forf~reren. Han har skrevet ,Forfsrerens Dagbog )), der slutter fsrste del ))Enten-

Estetikeren A .

88 FRITHIOF BRANDT

Eller )). Bstetikeren A. og Johannes repraesenterer begge en caeste- tisk n livsanskuelse, men ex isvrigt meget forskellige naturer. Den tredje forfatter ex Assessor Wilhelm, der har skrevet anden del af ))Enten-Eller )). Heri haevder han polemisk overfor aestetikeren A. en etisk livsanskuelse. I en tidligere bog - Den unge Stwen Kierke- guard (1929) - har jeg argumenteret for, at denne opdeling af vaerket mellem tre fingerede forfattere ikke ex en blot og bar literaer fiktion. De tre forfatterindividualiteter ex ikke blot literaert-psykologisk forskellige. De har ogsaa i virkelighedens verden haft et hsjst forskelligt realitetsgrundlag. I denne afhandling faar vi kun at gere med aestetikeren A. Det er nemlig ham, der udtaler sig om Mozarts Don Juan, dels i Diapsalmata, dels i den naevnte afhandling om De umiddelbare erotiske Stadier. I meget korte traek skal jeg erindre om to ejendommeligheder ved aestetikeren A., da de er nsd- vendige for forstaaelsen af det fslgende. Den interesserede laeser henvises isvrigt ti1 ovennaevnte bog.

For at forstaa astetikeren A. maa man for det fsrste klargsre sig den astetiske livstype, som han repraesenterer. Kierkegaards bestemmelse af ))det aestetiske stadium D kan karakteriseres negativt ved forholdet ti1 det etiske og det religisse stadium. Faelles for aestetikerne er dette, at de ex udenfor det etiske liv, samfundslivet med dets opgaver og pligter, og udenfor det religisse liv, forholdet ti1 gud. I moderne sprog kan man sige, a t det aestetiske stadium ex aetisk og areligisst. Der gives ifslge Kierkegaard forskellige aestetiske typer. De tre mest udpraegede ex symboliserede i de middel- alderlige sagnfigurer: Don Juan, Faust og Ahasverus. De er faelles om at vaere udenfor det etiske og det religiose. Men indbyrdes er de forskellige. Don Juan repraesenterer nydelsen, Faust tvivlen, Ahasverus fortvivlelsen. Disse tre figurer er for Kierkegaard ikke blot kulturhistoriske typer. De er ogsaa livstyper, der har psykologisk gyldighed den dag i dag. Man kan i det virkelige liv finde repraesentanter, der mere eller mindre fuldkomment daekker ty- perne. I ))Enten-Eller, ex der som omtalt fremstillet to aestetikere. Zstetikeren A. ex efter min opfattelse en Ahasverus-type med fortvivlelsen som dominerende psykologisk baggrund. Johannes Forfsreren ex en Don Juan-type med nydelsen som dominans.

SOREN KIERKEGAARD OG MOZARTS DON JUAN 89

For at forstaa aestetikeren A. maa man for det andet klargrare sig, at denne literaere figur som livsgrundlag har Kierkegaard selv, som han var i sin aestetiske ungdomsperiode. Eller anderledes sagt: aestetikeren A. fremstiller den mest dominerende side ved Kierke- gaards vaesen i ungdomsperioden. At det forholder sig saaledes er lettest at indse med hensyn ti1 Diapsalmata, der er det frarste indlaeg af aestetikeren A. Allerede Barfod, den frarste udgiver af Kierke- gaards efterladte journaler, anede sagens sammenhaeng, skant han ikke havde de oplysninger om Kierkegaards ungdomshistorie, som vi nu besidder. Man mserker paa Barfods indledende bemaerkninger, at sagen har forbavset ham, og det ex ikke underligt, thi umiddelbart kan Diapsalmata virke som blot kunstlet literatur. Hvad der forbavsede Barfod var dette, at man i journalerne kan finde ))indtil halve sider,, der genfindes i Kierkegaards skrifter, og at disse altsaa viser sig ,at vaere lraftet lige ud af Sraren Kierkegaards eget 1iv.n Dette gaelder isaer om flere af Diapsalmata, siger Barfod, og han skranner, a t de maa vaere voxede udaf forfatterens lranligste rarelser, a t vaere blade af hans eget livs inderligste historie. Heri havde Barfod ganske ret. og langt mere end han kunde ane. Da Georg Brandes i 1877 skrev sin bog om Kierkegaard, gik han lidt mere ind paa sagen, men ogsaa han maatte dog holde sig til nogle enkelte bemaerkninger om sammenhsengen, thi heller ikke han vidste, hvad vi nu ved om Kierkegaards ungdomshistorie, og det tar siges, a t Brandes dybere set ikke forstod Diapsalmata.

Som exempel paa hvorledes man kan fare de literaere diapsalmer tilbage til oplevelse, skal naevnes falgende tilsyneladende saa snur- rige linier: Jeg gider ikke ride, det er for s k r k en Bevaegelse; jeg gider ikke gaae, det er for anstraengende; jeg gider ikke laegge mig ned, thi enten skulde jeg blive liggende, og det gider jeg ikke, eller jeg skulde reise mig op igjen, og det gider jeg heller ikke. Summa Summarum: Jeg gider slet ikke. D (S. V. I. 4). Dette diapsalm gaar tilbage ti1 en optegnelse fra sommeren 1837, der lyder saaledes: "Jeg gider slet Intet, jeg gider ikke gaae - det anstraenger; jeg gider ikke laegge mig ned; thi enten vilde jeg da ligge knge, og det gider jeg ikke, eller jeg vilde reise mig strax op igjen, 09 det gider jeg heller ikke - jeg gider ikke ride - det ex for

"Jeg gider slet ikke.

90 FRITHIOF BRANDT

kraftig en Bevaegelse i Forhold til min Apathie; jeg gider blot kjsre; mageligt, jaevnt rystet lade en Maengde Gjenstande glide forbi mig, dvaele ved ethvert smukt Partie blot for a t fsle min Mathed - mine Ideer og Indfald ere ligesaa ufrugtbare som en Gildings Brynde - forgjeves ssger jeg Noget, der kunde oplive mig - end ikke Middel- alderens marvfulde Sprog er istand til at tilintetgjsre den Tomhed, der hersker i mig - jeg fsler nu i Sandhed Betydningen af det Ud- sagn om Christi Ord: a t de ere Liv og Aand - kort sagt: jeg gider heller ikke skrive dette jeg har skrevet, og jeg gider heller ikke slette det ud.8 (P. 11. A. 637). Georg Brandes var allerede opmaerksom paa sammenhaengen mellem naevnte diapsalm og naevnte journaloptegnelse. Men vi kan nu gaa et skridt videre og ti1 en vis grad kontrollere selve optegnelsens aegthed med hensyn ti1 oplevelse. Kirke- gaards aeldre broder, P. C. Kierkegaard, fsrte i disse aar en dagbog, der nu er blevet tilgaengelig. Han skriver i august 1837: sSsren er i disse dage mere maaske end nogensinde nedtrykt af grublen naermest over sit befindende, men som g0r ham ulykkelig, uduelig og er naer ved at gsre ham afsindig. En adspredelsesrejse, han foretog allerede begravelsesdagen (22 juli) havde, efter de senere dage at slutte, da det fsrst blev ret galt, aldeles ikke gavnetn. Den 22 juli blev Kierkegaards svigerinde, broderens hustru, begravet .

Dette er kun et enkelt exempel. Paa samme maade kan en maengde diapsalmer fsres tilbage til journaloptegnelser, e r l i g fra aarene 1837-38, som vi nu ved var Kierkegaards store depressionsperiode. Og saa ma? man endda b e e r k e , a t mangfoldige af Kierkegaards journaloptegnelser fra ungdomsaarene er gaaet tabt. Men hvad der resterer er fuldt tilstraekkeligt til a t godtgare som haevet over enhver tvivl, hvad Barfod allerede anede, a t Diapsalmata er digterisk ud- formede blade af Kierkegaards inderligste historie i ungdomsaarene. Hvad der gadder Diapsalmata, gaelder ogsaa for de ovrige indlaeg af aestetikeren A. De har alle deres grundlag i Kierkegaards ungdomsliv og er mere eller mindre digteriske behandlinger heraf. Om de afgsrende tr& maa jeg henvise ti1 min ovennaevnte bog. I denne afhandling faar vi kun at gsre med Diapsalmata og med afhandlingen om Mozarts Don Juan.


Diapsalmerne om Mozarts Don Juan. Medens Diapsalmata i over- vejende grad er sort i sort, tungsind, eller spleen, eller mere eller mindre fortvivlet vid, er der nogle faa stykker, der har en anden karakter. Et par af dem handler om Mozarts Don Juan. Et tredje refererer sig skjult hertil. I disse diapsalmer herrer man i dobbelt forstand lysere toner. Her tales om glaede og om beundrende hen- givelse ti1 noget. Naar man har fordybet sig i Diapsalmatas merrke og haablwhed, studser man over disse undtagelser. Det ferlgende skal analysere dem og bringe dem i livsbelysning.

Det ene diapsalm lyder saaledes: pHvor Solens Straaler ikke naae hen, der naae dog Tonerne. M i t

Varelse er merkt og skummelt, en hei Muur holder nasten Dagens L y s borte. Det maa vare i Nabogaarden, formodentlig en omvandrende MU- sikant. Hvad er det for et Instrument? En Rerfleite? . . . . hvad herer jeg - Menuetten af Don Juan. Saa barer mig da atter bort, I rige og starke Toner, ti1 Pigernes Kreds, ti1 Dandsens Lyst. - Apothekeren steder i sin Morter, Pigen skurer sin Gryde, Staldkarlen strigler sin Hest og banker Striglen af paa Brostenene; kun mig gjelde disse Toner, kun mig vinke de. O! hav T a k hvo D u end er, hav Tak! min Sjal er saa rig, saa sund, saa ghdedrukken.)) (S . V. I. 26).

Dette dispsalm gaar tilbage ti1 en dagbogsoptegnelse, der er dateret 10. juni 1836. Den lyder saaledes:

))En omvandrende Musicant paa en Slags Rsrfleite eller Sligt (jeg kunde ikke see, hvad det var, da han var i en anden Gaard) blaste Me- nuetten af Don Juan , og Apothekeren stedte sin Medicin og Pigen skurede i Gaarden og Staldkarleia striglede sin Hest, slog Striglen af mod Stenen, og fiernt fra en anden Kant af Byen 10d en Reiemands Stemme, og de markede Intet og Fleitespilleren maaskee heller ikke og leg felte mig saa ve1.n ( P . I. A. 169).

Fra det literaere diapsalm ferres man saaledes tilbage ti1 en helt privat journaloptegnelse, en lille haendelse, dateret 10. juni 1836, altsaa ti1 Kierkegaards treogtyvende aar. Han boede da hos faderen i det davzerende Nytorv Nr. 2. Apothekeren, der sterder sin medicin, er apothekeren i nabohuset mod nord, hjerrnet af Frederiks- berggade, det endnu existerende Gammeltorvs-Apothek, hvis gaard sterdte op ti1 Nytorv Nr. 2. Diapsalmet taler om en herj mur, der

92 FRITHIOF BRANDT

naesten holder dagens lys borte. Det er formentlig nabohuset ti1 den anden side, mod syd, Domhuset, hvis store nordlige gavl ragede op og skyggede over gaarden ti1 Nytorv Nr. 2 .

Journaloptegnelsen udmErker sig ved sjelden friskhed og umid- delbarhed. Det er lykkedes at redde en stemningsbaaret impression over paa papiret. Det er et ejendommeligt helt lydbillede. Man ikke blot herrer flerjtetonerne, men de andre lyde, der blander sig deri, apothekeren, der sterder medicinen, pigen, der skurer, staldkarlen, der strigler, rejemandens fjerne stemme, et godt opfattet, idyl- lisk lydbillede. I diapsalmets redaktion af lydindtrykkene er en enkelt forbedring. Det giver mere klang at sige: apothekeren stsder i sin morter, end journaloptegnelsens: apothekeren stsdte sin medicin. Man bemzerker iervrigt, at rejemandens stemme er forsvunden i diapsalmet, hvorom siden. Det psykologiske midtpunkt, det der egentlig skal fremdrages, kommer paa en vis maade bedst frem i den korte journaloptegnelse. Den koncentrerer sig alene om hovedsa- gen, begynder straks med musikanten og ender med omtalen af spil- lets virkning. Midtpunktet er, a t medens de andre, apothekeren, pigen, etc. intet maker, flerjtespilleren maaske heller ikke, hsrer og forstaar Kierkegaard musiken mg jeg ferlte mig saa velN. Dette siges med en szerlig accentuering i diapsalmet: kun mig gjelde disse toner, kun mig vinke de. Men i stedet for optegnelsens jevne ord: og jeg ferlte mig sza vel, har diapsalmet det mere literaere og reto- riske: hav tak! min sjael er saa rig, saa sund, saa glaededrukken.

Det andet diapsalm lyder saaledes: ))Disse to bekjendte Violinstrag! Disse to bekjendte Violinstrsg

her i dette 0ieblik, midt paa Gaden. Har jeg tabt Forstanden, er det mit 0re, der af Kjzerlighed ti1 Mozarts Musik har ophsrt at hsre, er det en Belernning af Guderne at skjenke mig Ulykkelige, der sidder som en Betler ved Templets Dsr, et @re, der selv foredrager, hvad det selv herrer? Kun disse to Violinstrsg; thi nu b r e r jeg Intet mere. Som de i hiin uderdelige Ouverture bryde ud af de dybe Choral-Toner, saaledes vikle de sig her ud af Stsien og Larmen paa Gaden, med en Aabenbarelses hele Overraskelse. - Det maa dog vaere her i Nacrheden; thi nu herrer jeg de lette Dandsetoner. - Det er altsaa Eder, ulykkelige Kunstnerpar, jeg skylder denne Glaede.


- Den ene af dem var vel en sytten Aar gammel, iferrt en grern Kal- muks-Frakke, med store Beenknapper. Frakken var meget for stor ti1 'ham. Han holdt Violinen taet op under Hagen; Kaskjetten var trykket ned i (ainene; hans Haand var skjult af en Handske uden Fingre, Fingrene rerde og blaae af Kulde. Den Anden var aeldre, havde en Chenille paa. En lille Pige, som formodentlig ledede dem, stod foran, puttede sine Haender ind under Halsterrklaedet . Vi samledes efterhaanden nogle Beundrere af disse Toner, et Postbud med sin Brev-Pakke, en lille Dreng, en Tjenestepige, et Par Sjouere. De herskabelige Vogne rullede lar- mende forbi, Arbeidsvognene overdervede disse Toner, som glimtviis dukkede frem. Ulykkelige Kunstner-Par, veed I, a t disse Toner gjemme alle Verdens Herligheder i sig. - Var det ikke som et Stev- nemerde. --P (S. V. I. 14).

Dette diapsalm er redigeret over et forelerbigt udkast fra 1841-42 (P. 111. B. 179). Man kan ikke se, om der ligger en oplevelse ti1 grund, men den konkrete gadesituation kan tyde herpaa. De to bekendte violinstrerg, hvorom der straks tales, er den berarmte, ma- nende begyndelse ti1 ouverturen ti1 Don Juan. Man t rdfer i dette diapsalm ganske samme psykologiske situation som i det tidligere naevnte. I begge tilfaelde overraskes han midt i dagligdagen ved a t herre Mozarts Don Juan. Begge steder tales om den overordentlige virkning, dette har paa ham. Staerkest i det laengste diapsalm, hvor det hedder i udkastet: disse to violinstrerg her i dette erjeblik, midt paa gaden - har jeg tabt forstanden? I begge tilfaelde er der en verden uden om, der ikke bekymrer sig om musiken. I det korte diapsalm er Kierkegaard ene om a t forstaa musiken, i det lange samles Hefterhaanden nogle Beundrere af disse Toner )). Men ogsaa i dette tilfaelde er Kierkegaard skeptisk med hensyn til, om de spil- lende selv forstaar, hvad de spiller. ,Ulykkelige Kunstner-Par, veed I, a t disse Toner gjemme alle Verdens Herligheder i sig. D Med hensyn ti1 stemningsvirkningen siges kun de dunkle, sperrgende slut- ningsord: Var det ikke som et stevnemer.de. I udkastet staar praegnant, og i en slutningslinie for sig: Det var mig et stevnemerde. Der ligger naturligvis meget, meget mere i dette diapsalm, men dette vil fore for vidt i denne sammenhaeng. Kun skal bemaerkes, a t i

Begge vare de blinde.

94 FRITHIOF RRANDT

ordene ,mig Ulykkelige, der sidder som en Betler ved Templets Dsr, har man Ahasverus.

Betragter man Kierkegaard fortrinsvis som literatur, kan man berolige sig med, at han i de naevnte diapsalmer har @vet to fortrin- lige stemningsbilleder og prise ham som skribent. Er man derimod kommen ti1 den opfattelse, at Kierkegaard, naar alt kommer ti1 alt, er meget mere liv end han er literatur, og at specielt aestetikeren A. staar i naert livsforhold ti1 ham selv, kan man blive misknksom. Der er ved disse to diapsalmer, som ved de fleste andre, noget besynderlig fordaegtigt, noget antydende og dog tilbageholdt, noget uudtalt. Hvorfor saa staerke ord ved en saa ringe situation, at gaard- musikanter spiller musik af Don Juan? Hvorfor saa fordzegtigt et ord som stevnemsde? Hvorfor er han ved at gaa fra forstanden? Stilistik, vil literaten sige. Men naar man ikke tror herpaa, eller i hvert fald kun delvis tror herpaa, ssger man naermere forklaring.

Journaloptegnelsen fra 1839: ))Du min Lykkes Morder)). - I Kier- kegaards journal for 1839, altsaa et par aar fsr han begyndte at skrive ,Enten-Eller )), laeser man fslgende:

,I visse Maader kan jeg sige om Don Juan, hvad Elvira siger ti1 ham: DDU min Lykkes Morder,; -

thi i Sandhed: det er dette Stykke, der saa diabolisk har grebet mig, at jeg aldrig mere kan glemme det; det var dette Stykke, der drev mig som Elvira ud af Klostrets stille Nat)) . (P. 11. A. 491).

Der sigtes her ti1 den kendte situation i Don Juan, hvor Don Juan med sin serenade lokker Elvira ud af klostret.

Ligesom ved optegnelsen av 10. juni 1836 staar man her overfor en fortrolig og meget privat journaloptegnelse. Den er indenfor sin begraensning ganske utvetydig. Den siger intet konkret, men det afgsrende, a t det var Mozarts Don Juan, der drev ham ud af klostrets stille nat. Kendere af Kierkegaards ungdomshistorie vil vide, hvad der menes hermed, nemlig dengang han fra det dystre, klosterlige hjem fsrtes ud paa livet i den tidligere omtalte vildfarelsesperiode. Det er endvidere forstaaeligt, a t Kierkegaard kan bruge det stzerke udtryk om Mozarts Don Juan - ))Du min Lykkes Morderv - naar det var dette stykke, der drev ham ud af klostrets stille nat. Thi vildfarelsesperioden kulminerede med et uopretteligt DSE-

SBREN KIERKEGAARD OG MOZARTS DON JUAN 95

deligt fald)). Det er endvidere forstaaeligt, a t Kierkegaard i 1839 kan se historisk tilbage, thi vildfarelsesperioden, der kulminerede i 1836, var da forlaengst forbi og havde veget pladsen for en lang- strakt periode af fortvivlelse og anger. Optegnelsen kaster endelig baglaends lys over de to diapsalmer. Man forstaar det staerke indtryk, som musiken af Don Juan gsr paa aestetikeren A., naar han uforvarende hsrer den midt i dagligdagen. Som bekendt er der intet, der kalder minder og stemninger frem som musik, som er sam- menknyttet med staerke oplevelser.

Optegnelsen af 1839 har Kierkegaard benyttet i In Vino Veritas. Man finder atter her e t exempel paa, hvorledes en privat journaloptegnelse indgaar i forfatterskabet. Den er formet om ti1 en replik, der er lagt i munden paa Victor Eremita. Under dette pseudonym skjuler Kierkegaard, i fslge eget udsagn, sig selv. Medens aestetiker A. er den unge Kierkegaard, som aestetiker, er Victor Eremita den senere, angrende Kierkegaard, den Kierkegaard, der har trukket sig tilbage fra livet og er gaaet i klostret igen, som det ligger i nav- net Victor Eremita: den sejrende eneboer. Repliken forekommer i begyndelsen af symposiet, da drikkebrsdrene trzder ind i den festlige sal. I samme sjeblik lyder fra orkestret toner af ballet i Don Juan. De indtraedendes skikkelser forklares, og som af aerbsdighed for en usynlig aand, der omgiver dem, standser de et sjeblik som den, hvem beundring har vakt og som er opstanden ti1 beundring:

oKun Victor stod noget afsondret, hensjunken i sig selv; en Gysen g ik ham gjennem Sjelen, han skelvede nasten; da samlede han sin Sjel og hilste Varslet med disse Ord: I skjulte, festlige, forioreriske Toner, der rev mig ud a f en stille Ungdoms klosterlige Eensomhed, og bedrog mig med et Savn, som var det en Erindring, forfardeligt, som hvis Elvira end ikke var bleven forfort, men kun havde begjeret det! Udodelige Mozart, Dig, hvem jeg skylder Alt; dog Nei, endnu skylder jeg Dig ikke Alt. Men naar jeg er bleven en Olding, hvis jeg nogensinde bliver det, eller naar jeg er bleven 10 Aar aeldre, hvis jeg nogensinde bliver det, eller naar jeg er bleven gammel, hvis jeg nogensinde bliver det, eller naar jeg skal dse, thi dette veed jeg dog, jeg skal, da vil jeg sige: udsdelige Mozart, Dig, hvem jeg skylder Alt, da vil jeg lade den Beundring, der er min Sjels fsrste og dens

96 FRITHIOF BRANDT

eneste, bryde frem af a1 sin Magt, lade den draebe mig, hvad den dog ofte har villet. Da har jeg bekikket mit Huus, da har jeg be- taenkt min Elskede, da har jeg tilstaaet min Kjerlighed, da har jeg ganske sandet, at jeg skylder Dig Alt, da tilhsrer jeg Dig ikke mere, ikke Verden, men kun Dsdens alvorlige Tanke!)) (S. V. VI. 31).

Mozarts musik af Don Juan kommer uforvarende over ham og udlsser sin virkning. Men her er den staerkere udtrykt end fsr. En gysen gaar gennem Victor Eremita, han skaelver naesten. Men han samler sin sjael og hilser varslet. Sammenholder man de her kursiverede linier af Victor Eremitas replik med optegnelsen af 1839, maa man for- mode, at Kierkegaard har haft journalen liggende foran sig, da han skrev repliken. Man genfinder klosterbilledet og sammenligningen med Elviras skaebne. Man bemaerker en lille aendring. I journaloptegnelsen staar, at det var dette stykke, der drev ham ud af klostrets stille nat; i In Vino Veritas, a t det var disse skjulte, festlige, for- fsreriske toner, der rev ham ud af en stille ungdoms klosterlige en- somhed. Ogsaa i dette tilfdde en lille forbedring. Det passive accentueres skrkere ved ordet: rev. Man bemaerker isvrigt, ligesom ved benyttelsen of optegnelsen fra 1836, at der er mere retorik i den endelige bearbejdelse som helhed. Det interessanteste ved repliken er isvrigt det mere, den bringer i forhold ti1 journaloptegnelsen af 1839, hvorover den er skrevet. Hertil skal vi senere vende tilbage. Forelsbigt holder vi 0s ti1 journaloptegnelsen, der er en reel, biografisk oplysning. Spsrgsmaalet er om man kan naa en naermere psykologisk forstaaelse af Don Juans katastrofale virkning paa Kierkegaard, og om man kan indfsje denne katastrofale virkning i Kierkegaards ungdomshistorie, som den hidtil er erkendt. For at faa den rette forstaaelse maa vi fsrst foretage et svinke- aerinde og tale lidt om angst.

Hvordan gik det ti1 at Kierke- gaard foer vild? Herom kunde man skrive en he1 bog, thi sagen har mange momenter, og Kierkegaard har selv i aarevis spekuleret herover og skrevet glimrende ting om vildfarelsens og syndefaldets psykologi. Uvist af hvilken grund har kierkegaard-forskningen hidtil ikke taget hensyn ti1 optegnelsen af 1839. Der staar dog

For tredje gang har vi samme psykologiske situation.

Angsten og vildfarelsesperioden.


ganske utvetydigt, at det var Mozarts Don Juan, der drev ham ud af klostrets stille nat. Men formentlig har man ikke vidst, hvad man skulde stille op med disse ord. Ti1 psykologisk forstaaelse af, hvad det var, der farte Kierkegaard ud paa livet, har man, aldeles med rette, lagt vaegt paa en anden optegnelse af stor interesse fra 1843. Kierkegaard drafter heri temmelig udfarligt grundene til a t han maatte h v e sin forlovelse. Hovedpunktet ex, at hvis han lod sig vie til hende, maatte han meddele hende sit liv ante acta, thi aegteskabet kraever didt Redelighed for den tidligere Tid )). Det hedder dernaest:

oMen skulde jeg forklaret mig, da maatte jeg indvie hende i forfmde- lige Ting, mit Forhold ti1 Fader, hans Tungsind, den evige Nat, der ruger inderst inde, min Forvildelse, Lyster og Udskeielser, som dog maaske i Guds 0ine ikke ere saa himmelraabende; thi det var dog Angst, der bragte mig ti1 at fare vild, og hvor skulde jeg s0ge Tilhold, da j e g vidste eller ahnede, at den eneste Mand, jeg havde beundret for sin Styrke og Kraft, vaklede)). (P. IV. A. 107).

Det centralt vigtige for 0s er wtningen: thi det var dog angst, der bragte mig ti1 at fare vild. Med hensyn ti1 de avrige linier bemaerker man, a t Kierkegaard blandt de forfaerdelige ting f0rst naevner ,mit Forhold ti1 Fader, hans Tungsind)). Herunder skjuler sig Kierkegaards faderkomplex, der f andt sin rationalisering i den beramte jordrystelse med dens tanke om slaegtsforbandelsen. Der- naest naevner han sit eget tungsind, den evige nat, der ruger inderst inde. Dernaest kommer ,min Forvildelse, Lyster og Udskeielser )). Det ex vildfarelsesperioden, der kulminerede med udskeielserne. Endelig kommer Kierkegaards i nogen grad selvundskyldende forklaring paa vildfarelsesperioden. Denne forklaring har to momenter: a t det var angst, der bragte ham ti1 at fare vild, og at han intet sted havde, hvor han kunde sage tilhold, da han vidste eller anede, etc. De sidste linier sigter atter ti1 faderen, der vaklede i troen paa sin sjaels frelse og foruroligede begge sine sonner med sin vaklen og tvivl og angst. Jeg bemaerker, a t kronologien her, som alle steder hos Kierkegaard, er den, a t en anelse eller en viden om faderens vaklen gik forud for og forsaavidt betingede vildfarelsesperioden. Jeg skal imidlertid ikke gaa naermere ind paa dette, men holde mig

98 FRITHIOF BRANDT

ti1 hovedpunktet i denne sammenhseng: angsten, som Kierkegaards forklaring paa, at han foer vild.

Der er for mig ingen tvivl om, a t angsten er den sidste nragle ti1 forstaaelsen af Kierkegaards inderste vaesen, sorn det er nraglen ti1 hans broders. Det var utvivlsomt en patologisk angst, og den laa i en vis forstand dybere end tungsindet. Ikke uden grund har Kierkegaard viet angsten et selvstaendigt skrift: Begrebet Angest (1844). Denne dybt originale og maerkelige bog foregriber i flere henseender den betydning, som vor tids psykologi tillaegger angst. Med hensyn ti1 Kierkegaards livshistorie kan man h s e bogen som en udfrarlig udredning af, hvad der ligger i ovennaevnte ord: thi det var dog angst, der bragte mig ti1 at fare vild. Det vilde vaere fri- stende at gaa ,Begrebet Angest )) igennem under denne synsvinkel og omsaette de abstrakte og =re termini ti1 moderne psykologisk sprog, men det vilde fare alt for vidt i denne sammenhaeng. Her f remdrages kun det nradtorftigste ti1 forstaaelse af en af hovedtan- kerne, som vi forenkler saa meget som muligt.

Kierkegaard er i ))Begrebet Angest, utilfreds med den gaengse teologisk-psykologiske forklaring af syndefald: a t forbudet vaekker et begaer, en concupiscentia. Han vil paa ingen maade bestride, a t dette er tilfaeldet, men han laegger hovedvaegten paa, a t forbudet vaekker en angst, nemlig for a t man kommer til at overtraede det. Angst bestemmer han som en sympatetisk antipati og en antipatisk sympati. Sprogbrugen taler med rette om den srade angst, den ssde beaengstelse, en underlig angst, en sky angst. Et vigtigt moment i sagen er, a t mennesket bar friheden, nemlig ti1 a t foretage en hand- ling og ti1 a t lade vaere. Mulighederne viser sig for mennesket, og han kan blive angst for mulighederne. Praegnant, men snrarklet, hedder det, at angst er frihedens virkelighed som mulighed for muligheden. Et hovedsted til den psykologiske forstaaelse af syndefaldet er fralgende:

))Angest kan man sammenligne med Svimmelhed. Den, hvis 0ie kommer til a t skue ned i et svaelgende Dyb, han bliver svimmel. Men hvad er Grunden, det er ligesaa meget hans 0ie som Afgrunden; thi hvis han ikke havde stirret ned. Saaledes er Angest den Fri- hedens Svimlen, der opkommer, idet Aanden vil saette Synthesen,


og Friheden nu skuer ned i sin egen Mulighed, og da griber Endelig- heden at holde sig ved. I denne Svimlen segner Friheden. Videre kan Psychologien ikke komme og vil det ikke. I samme 0ieblik ex .41t forandret, og idet Friheden igjen reiser sig op, seer den, at den ex skyldig. Imellem disse tvende 0ieblikke ligger Springet, som ingen Videnskab har forklaret eller kan forklare. Den, der bliver skyldig i Angest, han bliver saa tvetydig skyldig som mulig. Angest ex en qvindelig Afmagt, i hvilken Friheden daaner, psycholo- gisk talt skeer altid Syndefaldet i Afmagt; men Angest ex tillige det mest Selviske, og ingen concret Yttring af Friheden ex saa selvisk som Muligheden af enhver Concretion. Dette ex igjen det Over- vaeldende, der bestemmer Individets tvetydige, sympathetiske og antipathetiske Forhold. I Angesten ex Mulighedens selviske Uende- lighed, der ikke frister som et Valg, men besvaerende aengster med sin ssde Beaengstelse. )) (S. V. IV. 331). Og parallelt hermed hedder det et tidligere sted: ))Den, der gjennem Angest bliver skyldig, han er j o uskyldig; thi det var ikke ham selv, men Angesten, en fremmed Magt, der greb ham, en Magt, han ikke elskede, men amgstedes for; og dog er han jo skyldig, thi han sank i Angesten, som han dog elskede idet han frygtede den. Der gives i Verden intet Tvetydigere end dette . . .))

Lad disse citater staa som de staar. En narmere kommentar vilde fnre for vidt og har ingen interesse i denne sammenhng. Ho- vedsagen er, at man her har en naemere forklaring paa Kierkegaards ord, at hans forvildelse, lyster og udskejelser dog maaske i guds ojne ikke ex saa himmelraabende, thi det var dog angsten, der bragte ham til at fare vild.

Hvorledes rimer nu dette om angsten sig sammen med det tidligere omtalte om Don Juan? Hvor- dan kan Kierkegaard det ene sted sige, at det var Mozarts Don Juan, der drev ham ud af klostrets stille nat, det andet sted, at det var angsten, der bragte ham til at fare vild?

Kierkegaard siger i optegnelsen af 1839, at Don Juan greb ham diabolisk. Det er saa heldigt, at vi andetsteds hos Kierkegaard har en meget udfnrlig, psykologisk analyse af virkningen af Mozarts Don Juan, nemlig i afhandlingen om ))De umiddelbare erotiske

Theoria I: 2 7

(s. v. I v . 314).

Mozarts Don Juan og angsten.

I00 FRITHIOF BRAND"

Stadier eller det Musicalsk-Erotiske *. Denne afhandling er som naevnt skrevet af aestetikeren A., ligesom Diapsalmata. Zstetikeren A. fremstiller virkningen af Mozarts Don Juan i objektiv stil, som om den maatte vaere den samme paa alle, men den s k r k t personlige opfattelse og indfnrlelse slaar stadig igennem. Gennemgaar man afhandlingen, maa man saerlig standse ved analysen af Don Juans vaesen og af ouverturen, der ifnrlge Kierkegaard centraliserer den hele opera. Hovedstedet er fnrlgende:

,Run eet Punkt i Ouverturen vil jeg udhceve og for a t faae Lase- ren gjort opmaerksom derpaa vil jeg bruge et Billede, det eneste Middel, jeg har ti1 at s&te mig i Forbindelse med ham. Dette Punkt er naturligviis intet andet end Don Juans fnrrste Frembrud, Ahnelsen om ham, om den Magt, hvormed han senere bryder igjennem. Ouverturen begynder med enkelte dybe, alvorlige, eensfor- mige Toner, da lyder fnrrste Gang uendelig fjernt et Vink, der dog, som om det var kommet for tidlig, i samme 0ieblik tilbagekaldes, indtil man senere atter og atter hnrrer, dristigere og dristigere, mere og mere hnrirnrstet, hiin Stemme, der fnrrst underfundigt, coquet og dog som i Angst(!) slap med ind, men ikke kunde traenge igjennem. Saaledes seer man stundom i Naturen Horizonten mnrrk, skyfuld; for tung til at baere sig selv, hviler den sig paa Jorden og skjuler Alt i sin dunkle Nat, enkelte hule Toner heres, dog ikke i Bevaegelse men som en dyb Mumlen ved sig selv - da seer man ved Himlens yderste Graendse, fjernt i Horizonten et Blink; hurtigt iler det hen langs Jorden, i samme Nu er det forbi. Men snart viser det sig igjen, det tiltager i Styrke, det belyser momentant hele Himlen med sin Flamme, i naeste IZlieblik synes Horizonten endnu msrkere, men hurtigere, endnu mere glnrdende blusser det op, det er som om Mnrrket selv tabte sin Ro og kommer i Bevaegelse. Som 0iet her i dette fnrrste Blink ahner Ildebranden, saaledes ahner 0ret i hiint hendnrende Buestrnrg den hele Lidenskab. Der er en Angst(!) i hiint Blink, det er som om det i det dybe Mnrke f0dtes i Angst(!) - saaledes er Don JGans Liv. Der er en Angst(!) i ham, men denne Angst(!) er hans Energi. Det er ikke en i ham suhjectiv reflekteret Angst(!) det er en substantiel Angst(!). Ikke har man i Ouverturen, hvad man i Al- mindelighed har sagt uden at vide, hvad man siger - Fortvivlelse;

SQREN KIERKEGAARD OG MOZARTS D O N J U A N I01

Don Juans L i v er ikke Fortvivlelse; m e n det er Sandselighedens hele Magt , der fedes i Angst(!) , og Don J u a n selv er denne Angst(!) , m e n denne Angst(!) er netop den damoniske Livslyst. Efterat Mozart saaledes har ladet Don Juan blive til, saa udvikler nu hans Liv sig for 0s i de dandsende Violintoner, i hvilke han let, flygtig iler hen over Afgrunden. Som naar man kaster en Steen saaledes, a t den skaerer Vandets Overflade, den da en Tidlang kan springe hen derover i lette Hop, hvorimod den, saasnart den harer op a t springe, oieblikkelig synker ned i Afgrunden, saaledes dandser han over Afgrunden, jublende i sin korte Frist.)) (S. V. I. 107-108).

Alle kan vel gaa med til, a t Don Juan reprzsenterer &andselighedens hele Magt)), vel ogsaa, a t han kan karakteriseres som oden daemoniske Livslyst )), men hvem vil ikke studse over, a t der bag denne ligger angst, eller endog, a t denne angst netop er den dzmoniske livslyst. Ikke mindre end ni gange i de kursiverede linier naevnes angst ti1 karakteristik af Don Juan. Men Don Juan er almindelig talt ikke spor af angst. Han er det end ikke, da han staar overfor a t skulle styrtes i helvede. Naar Kierkegaard laegger angst ind i Don Juan, er det sit eget sind, han laegger ind i musiken og i figuren. Dette er een ting, man maa maerke sig. En anden ting er den forfareriske, svimlende ferlelseshvirvel, som Don Juan udlaste i aestetikeren A. Hovedstedet lyder:

nH0r hans L i v s Begyndelse; som Lynet vikler sig ud af Tordenskyens Merke , saaledes bryder h a n frem af Alvorens Dyb, hurtigere end Lynets Fart , ustadigere end denne og dog ligesaa taktfast; hOr hvor h a n styrter sig ned i Livets Mangfoldighed, hvor han bryder sig mod dens faste D m n n i n g , hOr disse lette dandsende Violintoner, h0r Gladens V i n k , hOr Lystens Jubel, hOr Nydelsens festlige Salighed; h0r hans vilde Flugt, sig selv iler h a n forbi, stedse hurtigere, stedse ustandseligere, h0r Liden- skabens t0ilesbse Begjaring, her Elskovens Susen, her Fristelsens Hvisken, her Forferelsens Hvirvel, her Oieblikkets Stilhed - her, her, h0r Mozarts D o n Juan. ) ) ( S . V. I. 83).

Her har man endnu en gang de festlige, forfareriske toner, den store f0lelseshvirve1, der beaengstiger og gar svimmel. Det forekommer mig herefter ikke vanskeligt a t stave og laegge sammen.

Saaledes har Kierkegaard h0rt og forstaaet Don Juan.

Han bliver ved sit og vaelger helvede.

I02 FRITHIOF BRANDT

Der er som altid hos Kierkegaard god overensstemmelse mellem hans forskellige udtalelser. Det gzlder blot a t k n k e dem sammen og ferlge dem i konsekvenserne. Kierkegaard kan sige, at det var angsten, og at det var Mozarts Don Juan, der bragte ham ti1 a t fare vild, thi det er simpelthen to forskellige maader at sige det samme paa, eller rettere, Kierkegaard peger paa to momenter ved samme sag. Don Juan greb ham diabolisk, drev ham ud af klostrets stille nat, idet Don Juan hos ham vakte den daemoniske livslyst, men denne er netop iflge Kierkegaard angst. Ferlgelig kan han bruge begge udtryk. Anderledes udtrykt: oplevelsen af Mozarts Don Juan har vakt den angstfyldte nydelsesside i Kierkegaards v s e n og sat den i overmaegtig svimlende bevaegelse. Nzsten haandgribe- ligt kan man i hans fortolkning af ouverturen, eller, som han praegnant siger, af hvorledes Don Juan nbliver tiln, efterferle det afg+ rende punkt i hans egen ungdomshistorie, nemlig hvorledes den angstfyldte, livsbegaerende Kierkegaard nblev til n. Market, der ruger i begyndelsen, den dunkle, men urolige nat, det er hans ung- domstungsind i det klosterlige hjem. Saa kommer glimtene, lynene, der tager til, og det ender med ildebranden. Og bag det hele ligger angsten for det, der skal komme. Man har saa ofte beundret Kier- kegaards analyse af Mozarts Don Juan. Formentlig bliver det brillante stykke literatur ikke mindre gribende, naar man indser, at det er liv.

I overensstemmelse med det anferrte maa man altsaa taenke sig, at den diabolske grebethed af Mozarts Don Juan har indledet Kierkegaards vildfarelsesperiode. Der rejser sig nu sperrgsmaalet om, hvorvidt dette passer ind i den erkendelse, man ad andre veje hidtil har naaet angaa- ende kronologien i Kierkegaards skaebnesvangre ungdomsaar. Lad 0s strax sige, a t vi forgaeves har scagt efter kendsgerninger, der viser, hvornaar Kierkegaard diabolsk blev grebet af Don Juan. Men vi har fundet forskellige smaating, der alle tyder paa, at sagen er i orden, saaledes forstaaet, a t Don Juan-momentet passer ind i den almindelig erkendte skzbnegang. Disse smaating skal ganske kort nzvnes.

Kierkegaard blev student i sommeren 1830, sytten aar gammel.

Hvornaar blev Kierkegaard grebet af Don Juan?


k n g e r e tilbage er der formentlig ingen grund ti1 a t gaa. Det kgl. "eater opfsrte Don Juan i de fslgende aar paa de fslgende dage:

1830. - 25. febr. - 26. okt. - 17. nov.

1831. - 11. april. - 9. sept. - 4. okt.

1832. - 16. jan. - 10. febr. - 3. maj.

1833. - 17. maj. - 21. maj. - 19. dec.

- I . okt.

1834. - 24. jan. - 15. marts - 20. maj. - 25. sept.

1835. - 10. nov. 1836. - 12. marts

- 29. sept. - 16. nov.

1837. - I . april. 1838. - Slet ikke 1839. - 28. maj.

- 25. sept. - 5 . nov.

- 3. okt.

Herefter opfsrtes operaen fsrst den 23 februar 1845. Man ser saaledes, a t der har vaeret rig lejlighed for den unge Kier-

kegaard ti1 a t hsre Don Juan, wrlig i aarene ti1 og med 1836. Dette stemmer praecis med det, vi ad anden vej maatte vente. Vildfarelses- perioden kulminerer med hensyn ti1 ))Udskeielser n i foraaret 1836. Desvzrre kan man af journalerne ikke se, hvornaar Kierkegaard fsrste gang b r t e operaen, eller hvor mange gang han har hsrt den. Men selvom vi vidste dette, var man jo heller ikke hjulpen, da man ikke heraf kan udlede noget om, hvornaar den diabolske virkning har gjort sig gaeldende. Det rimeligste er vel a t k n k e sig, at' Kier- kegaard fsrst ved gentagende gange a t hsre operaen, er blevet mere og mere besat af den.

Jeg skulde tro, a t Kierkegaard meget tidligt har hsrt Don Juan. Men desvaerre begynder de mere personlige optegnelser fsrst i 1835, saa de tidligere aar kan man ikke sige noget om. I optegnelserne fra 1835 traeffer man flere gange Don Juan som figur, i regelen sammen med Faust. Exempelvis skriver han i det bersmte brevudkast ti1 P. W. I,und, dateret I. juni 1835, om Faust og Don Juan. Faust er den personificerede tvivl. ,Og mere skal

I04 FRITHIOF BRANDT

han ikke vaere, og det er vistnok en Synden mod Ideen, naar Goethe har ladet Faust omvende sig, ligesaavel som naar Merimee har ladet Don Juan omvende sig)). (P. I . A. 72). Det er naerlig- gende a t taenke sig, a t Kierkegaard her ved besked med operaens gang, hvis st~rrste slutningseffekt og ideemaessige effekt som bekendt bestaar i a t Don Juan, tilsidst staaende overfor svaelget ti1 helvede, ikke omvender sig. Den musikalske interesse finder man ogsaa allerede i optegnelserne fra 1835. Exempetvis sammenlignes stemningsvirkningen ved havet med et mozartsk recitativ, ti1 for- skel fra Gurre-Sra, der sammenlignes med en webersk melodi. (P. I . A. 64). Man finder ogsaa smaating, der tyder paa, a t Kierkegaard allerede da havde en lidt vidtlaftig periode bag sig. Han skriver den I. august 1935: 63aavel paa Forlystelsernes bundlme Hav har jeg forgjeves sagt en Ankerplads som i Erkjendelsens Dybder. Jeg har f0lt den naesten uimodstaaelige Magt, hvormed den ene For- lystelse raekker den anden Haanden; jeg har falt den Art af uaegte Begeistring, som den er istand ti1 a t fremkalde; jeg har ogsaa f0lt den Kjedsomhed, den Sanderrevethed, der fslger derpaa. D (P. I . A. 75). Det er muligt, a t Don Juan allerede i den farste gaeringsperiode har vaeret virksom, men man er endnu her langt fra det katastrofale fald.

nInteressant bliver det ogsaa, a t Faust (som jeg dog maaskee rigtigere gjar ti1 det tredie Standpunct som det mere middelbare) optager i sig baade Don Juan og den evige Jade (Fortvivlelse). - Det maa heller ikke glemmes, a t Don Juan maa opfattes lyrisk (derfor med Musik); den evige Jade episk og Faust dramatisko. (P. I. C. 58). Optegnelsen har interesse i denne sammenhaeng derved, a t den sammenknytter Don Juan og musiken, endvidere derved, a t den falder ikke laenge efter opfarelsen af Don Juan den 10 nov. 1835, og et par maaneder efter ))Jordrys- telsenn, som Ellekilde og Heiberg szetter ti1 September 1835. Dette passer szerdeles godt i den hele skaebnegang. Jordrystelsen er gaaet forud for den egentlige vildfarelsesperiode med udskejelserne. Skulde jeg gatte paa noget, vilde jeg mene, a t fra november 1835 har den diabolske virkning af Don Juan begyndt at grare sig gaeldende. Men dette er naturligvis kun gaetvaerk.

Fra december 1835 har man f~lgende:

S0REN KIERKEGAARD OG MOZARTS DON JUAN 105

nJeg har gjort opmaerksom paa Sammenstillingen af Sancho Panza og Don Quixote; Don Juan og Leporello; Faust og Wagner, saaledes er ogsaa Figaro Modsaet- ning ti1 en staaende Character, saaledes gaaer ogsaa gjerne i Even- tyret en Amme som Raadgiver ved Siden af en Prindsesse,. (P. I. A. 122). I hvert fald her maa man forudsaette operaen bekendt, og interessen vendt specielt mod Mozart. (Don Juan - Leporello, Figaro) .

I marts maaned 1836 er Kierkegaard overordentlig optaget af m u s k Han excerperer herom Molbechs forelaesninger fra 1832. (Se P. I. C. 88). I denne maaned falder ogsaa hans afgmende bestemmelse af Don Juan, Faust og Ahasverus. vDe tre store Ideer (Don Juan, Faust og den evige Jnrde) representere saa at sige Livet udenfor Religionen i dets trefoldige Retning, og f ~ r s t idet disse Ideer i I,ivet gaaer over i det enkelte Menneske og blive middelbare, fmst da komme det Moralske og Religieuse, saaledes staaer min Ansku- else af disse tre Ideer i Forhold ti1 mit dogmatiske Standpunct.,, (P. I. A. 150). Hsjst sandsynligt har Kierkegaard overvaeret opf0- relsen den 12 marts 1836, hvorom mere siden.

I april 1836 excerperer Kierkegaard meget udfsrligt et vaerk af F. Diez: Die Poesie der Troubadours. (P. I. C. 89). Han er nu inde i den udskejende periode, den saakaldte woldeperiode n, som paa- vist af P. A. Hdberg. Formentlig i maj haender det katastrofale fald. Oq i juni har vi den begyndende anger. Den 10. juni falder den optegnelse om musiken af Don Juan, som vi begyndte med. Lad 0s laese den igen i denne sammenhaeng: ))En omvandrende Mu- sicant paa en Slags Rerrflraite eller Sligt (jeg kunde ikke see, hvad det var, da han var i en anden Gaard) blaeste Menuetten af Don Juan, og Apothekeren stndte sin Medicin og Pigen skurede i Gaar- den og Staldkarlen striglede sin Hest, slog Striglen af mod Stenen, og fiernt fra en anden Kant af Byen l0d en Reiemands Stemme, og de maerkede Intet og Fl~itespilleren maaskee heller ikke og jeg falte mig saa vel. )) (P. I. A. 169). Bag denne optegnelse ligger oplevelse. Ti1 Mozarts Don Juan knytter sig nu minder. Dette passer altsaa netop ogsaa ind i den hidtil erkendte sksebnegang. I diapsalmet, der er skrevet over optegnelsen (se her pag. g~), tales - maaske - mere

I februar 1836 skriver Kierkegaard:

106 FRITHIOF BRANDT

uforbeholdent. &aa baerer mig da atter bort, I rige og sbrke To- ner, ti1 Pigernes Kreds, ti1 Dandsens Lyst . . . o! hav Tak hvo Du end er, hav Tak! Min Sjael er saa rig, saa sund, saa glaededrukken. )) I hvert fald er det sikkert, a t den 10. juni 1836 vaekker musiken minder hos Kierkegaard.

))Mangler den Erkjendelsens Begeistring, som dog maa ansees som eiendommelig for Faust, egen- lig ikke i Goethes Behandling? - Vel er det sandt, hvad jeg ved en anden Leilighed har yttret, a t Faust optager Don Juan i sig; men desuagtet kan hans Kjaerligheds-Liv, hans Sandselighed aldrig blive saaledes; hos ham er det Sidste allerede middelbart, Noget, han dre- vet af Fortvivlelse styrter sig ind i,. (P. I. A. 227). Det sidste var vistnok netop Kierkegaards tilfaelde?) Samme dag falder en optegnelse, der har lidt interesse i forhold ti1 de to diapsalmer om Don Juan: ))Hvorfor tiltaler Lirekassemusik 0s saa ofte, det er vistnok paa Grund af det Romantiske, der ligger i dens Fremtraedelsesmaade. Det er ligesom noget poetisk i Folkelivet. Man venter slet ikke Mu- sik, og pludselig begynder han at spille., (P. I. A. 228).

Den 8. september noterer Kierkegaard nogle reflektioner i anledning af hans laesning om Faust, og paralleliserer to gange denne med Don Juan. uSaaledes maatte der ogsaa indtraede en vis Ro i det 0ieblik da Commandanten slipper Don Juans Haand, idet Kampen mellem de stridende Magter paa en Maade opbrer., Atter her er hans tanke ved Mozarts Don Juan. Lidt Senere i samme optegnelse: nDet er underligt a t see den yngre Generation, der vel har noget Faustisk i sig, netop at knytte sig ti1 Goethes Bearbeidelse deraf, der dog paa ingen Maade har noget forf~irerisk ved sig som dog Don Juan i enkelte Momenter (Faust i slet ingen), det er snarere som Goethe var den graa Mand i Peter Schlemihl, der tog Fausts Skygge op af Lommen, der sagde: justo judicio Dei damnatus sum., (P. I. C. 102). Her har vi det forferreriske ved Mozarts Don Juan, der allerede er udtrykt umiddelbart i optegnelsen af 10 juni og det derover skrevne diapsalm.

Den 13. september 1836: ))Elvira (i Don Juan) er egentlig ikke en

1) Angaande den periode, hvori Kierkegaard opfattede sig selv faustisk, se

Den 25. august 1836 skriver han:

P. A. Heibergs og K. Jensenius’ anferte arbejder.


Charakter, dertil mangler hun de bestemte og tydeligere Omrids, hun er en transparent gjennemsigtig Figur, igjennem hvilken man seer Guds Finger, Styrelsen, der paa en Maade mildner Indtrykket af den altfor hevnende Nemesis i Commandanten, idet den bestandig aabner D. J. en Mulighed af a t undgaae den, Elvira er altfor aethe- risk for en Charakter, hun er liig Elverpigerne, der ingen Ryg bar.))

(P. I. A. 240). Her har vi allerede interessen for Elviras skzbne, hvormed Kierkegaard i optegnelsen af 1839 sammenligner sin egen. Hvorfor bemzrke, a t Elviia egentlig ikke er en karakter? Fordi Kierkegaard er paa vej til a t sa.mmenligne sin skobne med hendes.

Den 29. September 1836 opferrtes Don Juan igen, men man kan ikke se, om Kierkegaard har overvaeret denne opfmelse. En del musikalske bemaerkninger falder i denne maaned. Den 29 oktober skriver han: oDet er unaegteligt, a t det Billede af Fausts Liv i Auer- bachs Kjelder, hvor han sidder ti1 Bords med de Studerende (cfr. v. Raumer . . .) erindrer meget om Don Juan, ogsaa den store Pokal, han har i Haanden)). (P. I. A. 266). Den 10 nov. sparger Kierke- gaard: ,Hvorledes forholder Pagen i Figaro sig ti1 Don Juan.)) (P. I. A. 270). Den 16 nov. opferrtes operaen igen, og her kan vi konstatere, a t Kierkegaard har h0rt den. Det hedder i journalen: ))Den gamle Mand jeg traf sammen med i Theatret, som havde seet Don Juan i 30 Aar (Tradition) )). (P. I . A. 278). Umiddelbart forud skriver han: nOmvendelsesscenen i Don Juan er Resonantsbunden for den felgende store Arie: sKjralige Druer,. (P. I . A. 275). Og: ))Hvorfor oplyser farst efter Sammentraeffet med Don Juan Donna Anna sin Brudgom om Forvexlingen - Jalousie med Hensyn ti1 Elvira. . N Mellem den 20. og den 30. nov. findes fralgende: nDersom Mozart levede nu og skulde componere Musikken ti1 Don Juan og altsaa var sat i den N~dvendighed a t skulle bruge en Dandsemusik, vilde det da vzre rigtigt a t bruge en Gallopade eller vilde ikke den frembrusende fortvivlende Musik staae i Mod- saetning til Don Juans Charakteer, medens den yndefulde saa me- gen Gratie udfoldende Menuet ypperligt samstemmer med Don Juans Nyden, ligesom dens Saedelighed ypperligt ironiseres ved Don Juans Letfaerdighed. Det eneste (aieblik, da Don Juan kunde dandse en Gallopade vilde vaere med Commandanten i sidste Act,

(P. I . A. 276).

I 08 FRITHIOF BRAND"

dersom hans Livsfylde vilde vaere istand ti1 at henhvixvle ham og indgive ham den fornardne Livslyst )). (P. I. A. 291). Umiddelbart herefter: ))Hvad vil det sige og hvorvidt er det sandt, a t hver Tids- alder har sin Faust, etc. - Nei i Verdens-Udviklingen er der kun een Faust, kun een Don Juan, men for det enkelte Individ ligesom for den enkelte Nation i Verdens-Udviklingen er naturligvis en for hver. Netop derfor kan i en vis Henseende Faust f . E. omvende sig, da det er den ny Tids Opfattelse - som da N B. ikke er en Op- fattelse af Faust men er denne Tidsalders Ideen.

Den 26. jan. 1837 kommer saa den meget vigtige lange optegnelse med overskriften: Noget om Pagen i Figaro; Papageno i Trylleflnri- ten og Don Juan. ))For farrste Gang skal jeg iaften see Tryllefleriten, der har forekommet mig at maatte have Be- tydning med Hensyn ti1 Don Juan og at udfylde et Stadium mellem ham og Pagen i Figaro. Jeg tror nemlig, at Mozart i disse tre Sta- dier har fuldendt og fuldendt fremstillet en Kjaerligheds-Udvikling paa sit umiddelbare Standpunct.)) (P. I . C. 125). Derpaa giver Kierkegaard en udredning af den ledende grundtanke, som han senere udfarrte i aestetikeren A.'s afhandling om ))De umiddelbare erotiske Stadier )) i Enten-Eller. (1843). Laengere vil vi derfor ikke gaa. I januar 1837 har hele Mozartsagen afklaret sig for Kierkegaard. I de ferlgende aar naevnes Don Juan sjeldnere. Vigtigst er den personlige, biografiske optegnelse af 1839 (Du min Lykkes Morder), som vi tidligere har behandlet.

Resultatet af det fremfarrte er saaledes i en vis forstand negativt. Man kan ikke se af journalerne, hvornaar Kierkegaard blev diabolisk grebet af Don Juan. Men vi har for det farrste set, a t Kierke- gaard har haft rig lejlighed ti1 at harre Don Juan netop i de skaebnesvangre ungdomsaar. For det andet, at han rimeligvis har hart Don Juan tidligt, og at han i aarene 1835-36 i stigende grad beskdti- ger sig med operaen, indtil sagen har afklaret sig for ham i januar 1837. For det tredje, a t de fleste optegnelser er af objektiv, aestetisk art, men enkelte har en personlig karakter. Dette gaelder saerlig optegnelsen af 10. juni 1836, hvis indhold stemmer narje med udviklingen af vildfarelsesperioden. For det fjerde, a t de senere optegnelser i 1836 sksnt for det meste wobjektives, hpljst sandsynlig har

(P. I. A. 292).

Kierkegaard skriver:

109 S 0 R E N KIERKEGAARD OG MOZART’S DON JUAN

en personlig baggrund, der er let forstaaelig udfra det vi ad anden vej ved. Man maerker tillprbene ti1 optegnelsen af 1 8 3 9 , hvor han kalder Don Juan sin lykkes morder. Alt i alt stemmer sagen som den skal efter vor formodning.

Kierkegaard og stiftelsen af Musikforeningen i marts 1836. Endnu et moment skal fremdrages ti1 supplering af forrige afsnit. I marts 1836 var Kierkegaard medvirkende ved stiftelsen af den endnu i vore dage existerende Musikforening. Herom giver J. I,. Lorck nogle oplysninger, der ogsaa har interesse derved, a t man faar et lille indblik i det zestetiske milieu, som den unge Kierkegaard har tilhprrt i disse aar. Vi citerer derfor Lorck lidt udfprrligt:

))Den fprrste idee ti1 denne forening ( wMusikforeningen ))) blev egentlig undfanget i Det kgl. Teaters parterre, hvor en stor del ivrige musikvenner vare samlede den 5te marts 1 8 3 6 , Weyse’s ferdselsdag; paa hvilken hans sidste opera, oFesten paa Kenilworth )) blev given. Den gang existerede endnu det gamle parterre, der var en billig plads, og ti1 hvilken damer ikke, havde adgang, og i dette samledes jevnlig en stor del studerende, literater, yngre embeds- mzend og andre skuespilyndere, fordi de her vare sikre paa a t traeffe ligestemte sjaele, med hvem de omtrent kunde sympathisere i henseende ti1 opfattelse og bedprmmelse af de givne stykker og deres udferrelse. I aarene omtrent fra 1830-40 var der altid en fast stok af theater- og musikvenner tilstede i parterret, saa ofte theatret havde noget se- eller hprrevaerdigt a t byde paa, og da denne kreds altid samledes paa den side af tilskuerpladsen, hvor den kgl. loge var, kaldtes den almindeligt hofparterret, skernt gud skal vide, a t der var ikke noget fornemt ved den. Der var i denne kreds mange gode hoveder og baade i musikalsk og aesthetisk henseende dannede mennesker, som forstod a t bedprmme dramatiske og musikalske praestationer med indsigt og sagkundskab, og det var derfor natur- ligt, a t disse i hin tid vare de egentlige toneangivere i theatret og som oftest gave signalet ti1 bifalds- eller mishagsytringer. . . Ved den omtalte forestilling paa Weyse’s ferdselsdag blev der af forskellige udtalt beklagelse over den uheldige stilling vore komponister ind- toge, da det var saa godt som umuligt for dem a t faa deres sterrre vzerker i trykken, og det blev da foreslaaet, a t man skulde prsve

I10 FRITHIOF BRANDT

paa at danne en forening ti1 udgivelse og udbredelse af saadanne. Dette forslag vandt strax anklang, og endnu samme aften, da en del theatergaengere vare samlede i Studenterforeningen, tegnede en halv snes stykker sig som medlemmer af den eventuelle forening i naevnte ejemed. I de paafelgende dage steg medlemmernes antal hurtigt, navnlig ved ufortreden .bestraebelse af E. Collin og mig. Vi to i forbindelse med Swen Kierkegaard, kvem vi - j e g ved egentlig ikke af hvilken grund-havde tilkaldt, samledes saa en aften hos mig, hvor vi forfattede et udkast til love for foreningen. (Udh. af mig). Allerede den 16 marts, elleve dage efter ideens ferste undfangelse, da antallet af medlemmer var steget ti1 141, afholdtes den fsrste generalforsamling, ved hvilken jeg forelagde udkast ti1 lovene, som derefter bleve diskuterede og vedtagne. Saaledes var Musikfore- ningen stiftet og har i snart 56 aar fert en sund og frodig tilvae- relse . )P)

Lorck undrer sig aabenbart som gammel mand over, hvorfor Collin og han tilkaldte Kierkegaard. Dette kan ikke undre 0s. For det ferste spillede den unge Kierkegaard paa davaerende tidspunkt en meget fremtraedende rolle i det akademiske liv. Faa maaneder i forvejen havde Kierkegaard med et slag gjort sig ))beremt )) i den akademiske verden ved sit s k r k t genlydende foredrag i Studenter- foreningen om skmdersagen og den liberale presse. Det medferte en sterre avispolemik. Kierkegaard fyldte spalterne i Heibergs nFlyvende Post,, og satte Orla Lehmann ti1 vaegs, ti1 glaede for Heiberg og Poul Meller. Den exclusive Heiberg fandt det senere paa aaret rimeligt a t indbyde den unge mand ti1 selskab hos sig. I samme aar fandt Henrik Hertz det rimeligt, a t gere samme 23- aarige unge mand ti1 intellektuel hovedperson i en stor nutidsroman, og i sin dagbog at notere, hvad den unge mand i samtale gik og sagde ti1 ham om aestetiske sager. Kierkegaard gjorde virkelig figur i werden)). Dette er een ting. Men naar Collin og Lorck tilkaldte Kierkegaard ved naevnte lejlighed, bar det utvivlsomt ogsaa haft noget med musik at gere. Besynderligt, a t Lorck kan glemme en vis afhandling om en vis Mozart. Men vi der sidder med Kierke- gaards ungdomsjournaler finder det hele ligetil. Kierkegaards

1) J . H. Imck: Femoghalvfjerdssindstyve Aar. 1885. P. 107-109.

SBREN KIERKEGAARD OG MOZARTS DON JUAN 1x1

musikalske interesse er i disse aar aldeles paafaldende, ogsaa bortset fra Mozart. Det ovenfor anfnrte kan give et lille indtryk, men der er meget, meget mere musik i journalerne; en hyppig omtale af operaer og syngestykker, som Kierkegaard har h0rt. Det er ogsaa karakteristisk, at Henrik Hertz i sin meget realistiske, digteriske skild- ring af den unge Kierkegaard (Translataren i romanen Stemninger og Tilstande o, 1839) ogsaa omtaler hans musikalskhed. Kierke- gaard har ganske sikkert h0rt ti1 den af Lorck omtalte parterre- kreds. Han har vzeret kendt som musikelsker, og tillige som et hove, der kunde formulese et par etninger. Derfor tilkaldte de ham formentlig. Man beniaerker iprvrigt, a t stiftelsen af Musikfor- eningen i dagene 5-16 marts 1836 falder lige paa et tidspunkt, hvor Kierkegaard er saerlig optaget af Mozart og af musik i det hele. Hojst sandsynligt har han overvzeret opfmelsen af Don Juan den 12 marts 1836.

Kierkegaard og Victor Eremitas replik om Don Juan. Vi har ovenfor gjort rede for meningen med journaloptegnelsen af 1839. Ti1 slut skal vi se lidt nzermere paa den pag. 95 citerede replik af Victor Eremita, der er skrevet over journaloptegnelsen, men indeholder noget mere end denne. Medens journaloptegnelsen er en personlig, biografisk oplysning, er Victor Eremitas replik en udtalelse af en digterisk figur. Skmt vi har Kierkegaards ord for, at han selv skjuler sig under pseudonymet Victor Eremita, kan man naturligvis ikke benytte Victor Bremitas udtalelser som biografisk kilde. Men man har jo lov ti1 at rejse spprrgsmaalet: om der ti1 grund for repliken kan knkes at ligge en historisk realitet? Fsr vi diskuterer sagen,vil vi anstille en mere almen betragtning om liv og digt hos Kierkegaard.

Det forekommer hyppigt hos Kierkegaard, at naar han bruger journaloptegnelser i sin digtning, staar der mere i digtningen end i optegnelsen. Et exempel herpaa har vi allerede truffet i optegnelsen af 1836 og det derover skrevne diapsalm (se pag. 91). Det modsatte forekommer ogsaa hyppigt: at der staar mindre i digtningen end i optegnelsen. Et exempel herpaa har vi mndt i optegnelsen af 1837 og det derover skrevne diapsalm (se pag. 89). I de tilfzelde, hvor der staar mere i digtningen end i den biografiske optegnelse, vil man

I12 FRITHIOF BRANDT

vist paa forhaand vaere indstillet paa at mene, at dette mere netop er tildigtning. Dette er formentlig ogsaa ofte tilfaeldet, men det behover naturligvis ingenlunde at vaere det. Saa paradoxalt det i forste ojeblik kan synes, vil jeg tro, at det mere, digtningen bringer, undertiden er en fulskndigere biografisk realitet end optegnelserne. Naermere betragtet er der ikke noget paradoxalt heri. Saasnart Kierkegaard skriver digtning, er han i sikkerhed. Han kan skrive den fulde sandhed ved siden af det pure opspind, og han kan blande sandhed og opspind, som han lyster, og som det bedst tjener digt- ningens idee. Genren er jo digtning. Ingen har krav paa ham med hensyn ti1 sandhed, og ingen kser vil kunne finde rede i, hvad der er hvad. Den store mystifikator har frit slag. Ganske anderledes er situationen, naar Kierkegaard skriver journal. Her er genren en anden. Det er dagbog og ikke digt. Her hefter han for sandheden, for det fsrste overfor sig selv, for det andet overfor efterverdenen, som han vidste vilde komme ti1 a t beskseftige sig med journalerne. Derfor er Kierkegaard ofte grumme forsigtig i journalerne. Ofte nsjes han for de private optegnelsers vedkommende med et kort huskenotat, et stikord, et billede, hvis anvendelse ikke meddeles. Og som bekendt har Kierkegaard, efterhaanden som tiden gik stadig revideret de tidligere journaler og slettet adskilligt, som han ikke snskede, at eftertiden skulde laese. Muligheden for, at der undertiden i digtningen kan vaere en fuldstaendigere biografisk sandhed end i de journaloptegnelser, som digtningen benytter, er derfor naer- liggende.

Et iojnefaldende exempel paa den anforte betragtning har man i ,det psykologiske Experiment )), lidelseshistorien oSkyldig? - Ikke-Skyldig? )) i &tadier paa Livets Vei)). Det er nu almindelig erkendt, at denne lidelseshistorie paa meget realistisk maade er skrevet over Kierkegaards forlovelseshistorie. Dette fremgaar, hvad historiens hovedtraek angaar, af Kierkegaards redegorelse i journalerne, samt af brevene ti1 kaeresten og ti1 vennen Emil Boesen. Men hvad der forblsffer mest er dette, at ikke blot gangen i sagen sorn helhed er fulgt, men at flere konkrete enkeltheder i digtningen kan paavises a t vaere rent historiske. Som exempel skal naevnes den bersmte opsigelsesbillet. Den lyder i &kyldig? - Ikke-Skyl-


dig? b: ))For ikke oftere at gjore Prove paa, hvad der dog maa skee, hvad der, naar det er skeet, vel vil give Kraefter, som disse behoves: saa lad det vzre skeet. Glem fremfor Alt Den, der skriver dette; tilgiv et Menneske, der, om han end formaaede Noget, dog ikke formaaede at gjore en Pige lykkelig. - At sende en Silkesnor er i asten Dods- straf for Modtageren; at sende en Ring bliver nok her Dodsstraf for Den, som sender den.)) (S. V. VI. 308). Hvilken laeser og hvilken literaturhistoriker vilde af sig selv falde paa, a t denne hojst literaere opsigelsesbillet er udtryk for en hiografisk realitet? Og saa er det dog netop tilfaeldet. I journalen for 1849 gOr Kierkegaard rede for forlovelsens forlob, og skriver blandt andet om opslaget: bJeg skrev hende ti1 og sendte hendes Ring. Billetten findes ordret i mlet psychologiske Experiment)). Jeg har med Flid ladet det vaere reent historisk; thi jeg har Ingen talt ti1 derom, ikke ti1 een Eneste, jeg som er tausere end Graven. Skulde hun faa Bogen at see, vilde jeg just, a t hun skulde mindes deromo. Man kan med sikkerhed sige, at af den slags er der saare meget i Kierkegaards saakaldte digtning. Men vanskeligheden ligger i at afgore, hvad der er hvad i det enkelte tilfaelde.

Med hensyn ti1 Victor Eremitas replik i anledning af Don Juan has vi ingen kilder, der kan godtgore, a t dens indhold er biografisk, hvad angaar det mere, repliken indeholder udover journaloptegnelsen af 1839. Vi skal indskraenke 0s ti1 at omtale nogle omskndig- heder, der i vore ojne sandsynliggor, at dette mere ogsaa har biografisk betydning. Lad 0s citere optegnelsen og repliken igen for at have dem ved haanden. Optegnelsen l0d:

,I visse Maader kan jeg sige om Don Juan, hvad Elvira siger ti1 ham: oDu min Lykkes Morder)); - thi i Sandhed: det er dette Stykke, der saa diabolisk har grebet mig, at jeg aldrig mere kan glemme det; det var dette Stykke, der drev mig som Elvira ud af Klostrets stille Nat )). I In Vino Veritas hed det: ))Kun Victor stod noget afsondret, hensjunken i sig selv; en Gysen gik ham gjennem Sjelen, han skaelvede naesten; da samlede han sin Sjel og hilste Vars- let med disse Ord: I skjulte, festlige, forfmeriske Toner, der rev mig ud af en stille Ungdoms klosterlige Eensomhed, og bedrog mig med et Savn, som var det en Erindring, forfzrdeligt, som hvis Elvira

114 FRITHIOF BRANDT

end ikke var bleven forfrart, men kun havde begjeret det! Udede- lige Mozart, etc. . . .D

Hvad frarst angaar Don Juan musikens rystende virkning paa Victor Eremita, saa er sagen psykologisk set ganske klar ud fra det tidligere anfrarte. Victor Eremita, den digteriske figur, der repraesenterer den senere, angrende Kierkegaard, aengstes nu ved at herre den musik, der i sin tid frarte ham ud i vildfarelse og myrdede hans lykke, som optegnelsen siger. Derfor virker musiken paa Victor Eremita som et varsel. De fsrste ord af Victor Eremitas replik er ogsaa klare, thi de siger ikke andet end den biografiske optegnelse. Men derpaa fralger de maerkelige ord om de forfareriske toner, sorn bedrog ham med et savn, som var det en erindring, forfaerdeligt, som hvis Elvira end ikke var bleven forf~rrt, men kun havde be- gaeret det. Her siges noget mere end i optegnelsen, noget mere konkret, medens optegnelsen kun har det almene: Du min lykkes morder. Hvad enten dette mere er udtryk for en biografisk realitet eller ikke, forekommer det mig indlysende, hvorledes forholdet mellem optegnelse og replik skal forstaas. Optegnelsen siger, a t han i visse maader kan sige om Don Juan, hvad Elvira siger ti1 ham: Du min lykkes morder. Og ganske utvetydigt naevnes hvorfor. Ugheden mellem Kierkegaards og Elviras skaebne er den, a t det var Don Juan, der drev dem ud af klostrets stille nat. Betragter man dernaest Victor Eremitas replik, kan den laeses saaledes, at man foruden denne lighed ogsaa faar uligheden, anderledes udtrykt, hvorfor det kun er i visse maader, at Victor Eremita, alias Kierkegaard, kan sige saaledes. Elvira gik det saaledes, a t hun blev forfrart. Victor Eremita gik det ikke saaledes. Han blev ifralge repliken bedraget med et savn, etc. Sandsynligheden for a t disse sidste ord ligesom de frarste, sigter ti1 eller ligefrem er udtryk for en historisk realitet, synes ret stor.

Det forekommer mig indlysende, at der er een laesning af de maerkelige ord, som ikke lader tvivl tilbage om, at de har biografisk vaerdi. Det er den laesning, der laegger hovedvaegten paa de frarste ord, at Victor Eremita blev bedraget med et savn. Standser man her og ignorerer man forelrabig resten, saa er sagen ligetil. Disse ord falder nemlig nraje sammen med, hvad Kierkegaard andre steder


har sagt meget eftertrykkeligt, og meget utvetydigt, og med niegen bitterhed, om sin ungdomsperiode. Exempelvis har han sagt det paa de sider i fiSynspunktet)), som vi har citeret p. 85-86. Han faerdedes i livet, indviet i a1 mulig livsnydelse, men egentligaldrig nydende. Han levede egentligen ikke. Han omtumledes i livet, saa han i sit 25de aar forstod, at han rettest anvendte sit liv til at gsre poenitentse, men levet havde han egentligen ikke, undtagen under bestemmelsen aand. Menneske havde han ikke vaeret, barn og yngling allermindst. Hans ulykke var saa godt som fra fsdselen og fuldshndiggjort ved opdragelsen, den: ikke at vaere menneske. ))Men naar man er Barn - og de andre Bsrn lege, spsge, eller hvad de ellers gjrare; 0, og naar man er Yngling - og de andre Ynglinge elske, dandse, eller, hvad de ellers gjrare: da, skjrandt man er Barn og Yngling, at vaere Aand, frygtelige Qval, end frygteligere, hvis man ved Hjaelp af Phantasie forstaaer at gjsre det Kunststykke, a t det seer ud, som var man den ungdommeligste af alle. )) Og videre: ))I Umiddelbarhedens tvende Aldere (Barndom og Ungdom) har jeg, behaendig, som Reflexion altid er, hjulpet, maattet hjaelpe mig med noget eftergjort Noget, og, selv endnu ikke klar over, hvad det var der var mig forundt, gjennemlidt den Smerte ikke at vaere som de Andre, hvad jeg naturligvis den Gang havde givet Alt for blot en kort Tid at kunne vaere. En Aand kan ypperlig finde sig i ikke at vaere som de Andre, ja, det er netop Aands negative Bestemmelse; men Barndom og Ungdom forholder sig ti1 Bestemmelsen: Art, Slaegt, just derfor er det den stsrste Qval i den Tid ikke at vaere som de Andre, eller som jeg besynderlig bagvendt at komme til. a t begynde der, hvor i hver Generation Nogle ende, de Fleste, hvilke blot udleve den sjelelig-legemlige Syntheses Momenter, aldrig naae hen, ved Bestemmelsen: Aand)). Kan man tale tydeligere? Jeg synes det ikke. Den Kierkegaard, der ssgte livet i almenmenneske- lig forstand, blev bedraget med et savn, og fsrst sent forsvandt hans bitterhed.

Vanskeligere a t forstaa er de fslgende ord af Victor Eremita. Dog vil jeg tro, a t ogsaa de dzkker en realitet, om man vil en specie1 realitet, nemlig den katastrofale hndelse, hvori vildfarelsesperioden ifslge P. A. Heiberg’s formodning kulminerede, og som for Kierke-

Theoria I : 2 8

I 16 FRITHIOF BRANDT

gaard rummede noget ))forfaerdeligt,. Laeser man de sidste ord bog- staveligt, %an man i hvert fald ikke undgaa at bemaerke,at de paa en paafaldende maade passer til den formodning, som Heiberg af andre grunde kom til. Herom skal siges et par ord ti1 slut.

Det faste holdepunkt for Heibergs formodning er dette, at Kierke- gaard gentagne gange meddeler i sine senere journaler, a t han baerer paa en ungdomsskyld, der forhindrer ham i a t tage praestekald. Et hovedsted er falgende fra 20 januar 1847: B. . . ved at indtraede i et bestemt Embede i Staten som Religionslaerer forpligter jeg mig egentlig ti1 a t vaere noget Andet end jeg er. En Skyld jeg baerer gjm at jeg hvert 0ieblik maa vzere forberedt paa at angribes i den Retning. Naar jeg da er Geistlig, saa vil Forvirringen blive srargelig, fordi jeg har fortiet Noget inden jeg traadte ind i denne Stand. Som For- fatter er Stillingen anderledes. Jeg contraherer intet personligt For- hold til noget Menneske, som kan gjnrre Fordring paa mit Exempel, eller paa mit Livs Antecendentser, jeg staaer saa 10s i Omgivelsen, at hvad 0ieblik det saa behager Gud, kan jeg styrtes uden deraf f0l- ger det Mindste for noget andet Menneske,. (P. VII. I. A. 221). Paa grundlag af denne og enkelte andre udtalelser af lignende art konkluderer Heiberg som i h0j grad sandsynligt ))at S. K. i sin be- vidsthed stadig manavrerer med erindringen om et enkelt bestemt faktum, der ialtfald har haft saa tydelige udvortes konturer, at han kan taenke sig muligheden af at andre kunde benytte sig af det som anklage imod ham$. (Heiberg: Episoden, p. 17). Hen er jeg ganske enig med Heiberg. Jeg ser ikke, hvordan man kan komme uden om Kieskegaards klare ord.

Heiberg mente endvidere a t vaere klar over omtalte faktum. Det skal have bestaaet i Btabet af renheden,. I ungdomsperioden skal Kierkegaard, formentlig i forsommeren 1836, engang i exalteret, beruset tilstand have ladet sig henrive ti1 a t bescage et offentligt fruentimmer. Den kendte novelle #En Mulighed #, almindeligt kal- det Bogholderens Historie, i Skyldig? - Ikke-Skyldig?, skal. vaere skrevet over denne kndelse. Paa grund af den berusede tilstand skal det imidlertid ikke senere have staaet klart for Kierkegaard, hvad der var k n d e t under dette besrag. Bogholderen faar den tanke, at han muligvis kan vaere fader til et barn, men bliver dog

S0REN KIERKEGAARD OG MOZARTS DON J U A N 117

tilsidst klar over, a t det er en fix idee. Fast og sikkert staar for bogholderen kun selve besogets kendsgerning; men hvad der forefaldt, vidste han end ikke selv.

Vi skal ikke her gaa ind paa Heibergs forsag paa bevisforelse. Sa- gen har mange momenter. Kun skal vi sige, a t vi ikke kan vaere enig med Heiberg, naar han tillaegger sin formodning sen ti1 vished graensende sandsynlighed )). Der er for mange usikre led. Derimod vil vi ikke betaenke 0s paa at kalde Heibergs formodning plausibel. Man g0r indtil videre vel i a t regne med den. Bedre end nogen anden fremsat formodning forklarer den, hvad der skal forklares. Ka- rakteristisk er det, a t Heiberg i 1912 maatte taenke sig Kierkegaard i e t milieu, som han ingen kilde havde for. I min bog om den unge Kierkegaard vil man finde dette milieu. Vi tilbyder 0s nu med et nyt moment, yderst lille, men dog et moment, nemlig den simple iagttagelse, a t Victor Eremitas ord oforfaerdeligt, etc. . . .)) passer ind i Heibergs formodning som en haand i en handske. Bogstave- ligt forstaaet siger disse ord, a t der er haendet den unge Kierkegaard det, som er haendet tusinde andre i hine tider. Turde det ikke vaere nmeligt? Men kun for en Kierkegaard blev det i tanken og i sjaelen ti1 det, som det blev. Bemaerk a t endog de besynderlige ord w,om var det en erindring )) bliver tvanglost forstaaelige. Ifolge Heibergs formodning (og her er den velunderstottet af journalerne) er oplevelsen for Kierkegaard paa grund af hans berusede tilstand forst senere dukket op i erindringen som en usikker pseudo-erindnng. Fast staar kun besogets kendsgerning.

Lad 0s antage a t den her givne fortolkning af Victor Eremitas replik er rigtig. Man ser da, hvorledes Kierkegaard forstaar a t snurre sin laeser rundt, samtidig mystificere ham, og dog tale sandhed. Bg te kierkegaardsk er den tilsyneladende saa forvirrende blanding af begejstring for og glaede over Mozarts Don Juan, samtidig med a t dog netop denne musik farte ham ind i noget ))forfaerdeligt 1). Disse to momenter maa man altsaa i en vis forstand holde ude fra hinanden, i en anden forstand forbinde som aarsag og virkning. Kort udtrykt vil vi sige sagen saaledes, a t hvad Kierkegaard i sin ungdom oplevede af divets lyst P, oplevede han i dens hojeste form i Mozarts Don Juan. Naermere kom han det naeppe. Derfor (i parentes sagt)

I18 PRITHIOP RRANDT

hans stadige kredsen om begrebet: ndet musikalsk erotiske )). En anden sag ex det, a t oplevelsen af Mozarts Don Juan drog ,det forfaerdeligeo efter sig.

Men hvorfor gik han i sin digtning saa k t op ti1 virkeligheden? Ak, her ex vi ved et andet problem, og et meget vaesentligt. Kierke- gaard var kun i yderst ringe grad dgter)) , i dette ords almindelige betydning. Det meste, og det bedste af Kierkegaards forfatterskab ex indirekte bekendelsesskrifter, og har deres evige vaerdi som saadanne. Den psykologiske drivkraft for disse er Kierkegaards ene- staaende trang til ))at blive aabenbar,, en trang, der genfindes i sygelig form hos broderen i dennes sidste aar. (Bemaerk at P. C. Kierkegaard disputerede for graden med emnet: om lsgnen; Ssren Kierkegaard, der paa alle punkter var ))fineren end broderen, disputerede: om ironien). Tanken om wt aabent skriftemaaln har fulgt Kierkegaard gennem det meste af hans liv. Men hans indesluttethed faar ham altid ti1 i sidste sjeblik at bsje af. I stedet vaelger han i sit forfatterskab incognito a t blive aabenbar. Han selv har naturligvis ogsaa paa dette punkt sagt det bedste, der er sagt om indesluttethed og trang ti1 at blive aabenbar. I ))Begrebet Angest )) siger han vise ord om ,Indesluttethedens Collisioner med Hensyn ti1 Aabenbarelse B. Indesluttetheden kan baere sig ad paa forskellig vis. Tilsidst naevner han, at indesluttetheden nkan ville Aabenbarelsen, men incognito. (Dette er den spidsfindigste Modsigelse af Indeslut- tetheden. Imidlertid findes der Exempler derpaa i Digter-Existent- sex.) Aabenbarelsen kan allerede hare sejret, men i samme Mo- ment vover Indesluttetheden det sidste Forssg, og ex snild nok ti1 a t forvandle Aabenbarelsen selv ti1 en Mystification og Indesluttethe- den har sejretn. (S. V. IV. 395). Det ovenfor anfsrte om Don Juan turde vaere et exempel herpaa. Kierkegaard har talt og dog ikke talt.

Endnu et diapsalm. Vi vender tilbage ti1 vort udgangspunkt, det korte diapsalm, der bygger paa optegnelsen af 10 juni 1836. I optegnelsen hedder det blandt de konkrete enkeltheder, der indgaar i det idylliske stemningsbillede: fjernt fra en anden kant af byen lsd en rejemands stemme. Denne saetning ex udgaaet i diapsalmet; se her pag. 91. Men man trdfer rejemanden i et andet diapsalm, det naestsidste i samlingen. Det lyder i sin helhed saaledes:


oSolen skinner sau skjent og livligt ind i mit Varelse, Vinduet staaer aabent i det naste; paa Gaden er alt stille, det er Sendag-Eftermiddag; jeg herer tydelig e n Larke , der udenfor et V i n d u e i e n af Naboguardene slaar sine Triller, uden for det V i n d u e , hvor den smukke Pige boer; langt borte fra e n ljern Gade herer jeg e n M a n d raabe med Reier; Luf- ten er saa varm, og 'dog er hele B y e n som udded. - D a mindes jeg min Ungdom og min forste Kjmlighed - da jeg langtes, nu langes jeg k u n efter rnin ferste Langsel. Hvad er Ungdom? En Drem. Hvad er Kjmlighed? Dremmens Indho1d.n ( S . V . I. 26-27).

Dette diapsalm har en underfundig sammenhaeng med det korte diapsalm, der bygger paa optegnelsen fra 1836. Det er modstykket ti1 dette og begge diapsalmer karakteriserer tilsammen to perioder i aestetikeren A.s liv. I det korte diapsalm fra 1836 er man i den urolige, laengselsfulde ungdom, i det sidst citerede har man den senere Kierkegaard, den resignerede Kierkegaard, der ser tilbage paa perioden. Bemaerk hvor behaendigt de to diapsalmer er sat op i forhold ti1 hinanden. I det fsrste, fra 1836, er han i sit ungdomsvae- relse paa Nytorv, hvor der er merrkt, og solens straaler ikke kan naa hen. I det andet lyder det modwtningsvist og sommerlyst: Solen skinner saa skrant og livligt ind i mit vaerelse. Vi kan tilferje: han bor nu i N~rregade paa solsiden. Han mindes nu sin ungdom og sin frarste kaerlighed, dengang han laengtes. Saa smukt dette diapsalm er, saa staar det paa karakteristisk maade tilbage for det f0r- ste fra 1836. Formentlig er det konstrueret. Rejemanden stjaeler Kierkegaard fra den oprindelige optegnelse og flytter ham, betaenke- Ligt, en rejemand om smdagen, tilmed om eftermiddagen. Og der tales om en laerke udenfor e t vindue. Den turde v m e konstrueret. Men fuld af mening er den utvivlsomt. Triller af en laerke, en af Vor Herres musikanter, i skjult modsaetning ti1 det andet diapsalm med Mozarts Don Juan, denne verdens forferreriske musik. Man efter- ferler med lethed Kierkegaards tanke. Men lad diapsalmet vaere konstrueret eller ikke, i resignationsstemningen er det utvivlsomt zgte. Det er den senere Kierkegaard, egentlig Victor Eremita, der har ordet .

Slutning. Hvad her er forsergt - a t bringe et par uanseelige diapsalmer i livsbelysning - lader sig gore med de fleste af diapsal-

I20 FRITHIOF BRANDT

merne. De haenger alle ved en navlestreng ti1 den unge Kierkegaard, og man skal ikke lade sig forvirre af deres saa ofte skruede og staxkt literaere form. Det var nu engang Kierkegaards form, og han brugte den samme i rent private breve. I to henseender kan det fremdragne, bortset fra Don Juan-sagen, maaske have lidt principiel interesse for kierkegaardsforskningen. Naar talen er om de sterrre kierkegaardproblemer, f . ex. jordrystelsen og paelen i kadet, naevner man tidt en raekke steder hos Kierkegaard, hvor han tilsyneladende udtaler sig forskelligt om den samme sag. Man er da tilberjelig til at anbringe disjunktioner og mene: enten er det saadan, eller saadan. Man g0r vel i, skulde jeg tro, a t sperrge, om alle udtalelser om den samme sag ikke kan vaere sande. Det drejer sig i regelen hos Kierke- gaard om komplexe ting, hvor der snart fremdrages et moment, snart et andet, ved den samme sag. Men de kan alle vaere sande, paa samme maade som han vedrerrende denne sag taler om angsten og om Don Juan. Her er intet enten - eller, men et baade - og. Jeg skulde tro, a t det samme gaelder Kierkegaards forskellige udtalelser om andre sager. Det fremdragne er yderligere et exempel paa, hvor vidunderlig fast og gennemknkt Kierkegaards psykologi og hans selvforstaaelse var. Det kierkegaardske er som et maegtigt psykologisk mosaik, som man ti1 dels kun kender i stumper og stykker. Men mernsteret er der og kan findes. Hver lille sten har sin plads, og netop kun denne bestemte plads. Derfor kan der arbejdes med stoffet .

Documents

Søren Kierkegaard og Mozarts Don Juan