Søren Kierkegaard og Mozarts Don Juan

  • View
    214

  • Download
    2

Embed Size (px)

Transcript

  • Ssren Kierkegaard og Mozarts Don Juan At

    Frithiof Brandt

    Indledning. Laesere af Saren Kierkegaard vil vide, at Mozarts Don Juan har optaget ham ganske overordentligt. Bedst kendt er afhandlingen i ))Enten-Eller )) om aDe umiddelbare erotiske Sta- dier eller det Musicalsk-Erotiske D. Den indeholder en raekke aand- fulde analyser af Figaros Bryllup, Trylleflerjten og farst og sidst af Don Juan. )XJdodelige Mozart! Dig hvem jeg skylder Alt , hvem leg skylder, at jeg tabte min Forstand, at min S j d forbausedes, at j e g for- fardedes i mit inderste V m e n , Dig hvem jeg skylder, at j e g ikke gik Livet igiennem uden at Noget var istand ti1 at ryste mig, Dig hvem jeg takker for, at ieg ikke dsde uden at have elsket, om min Kimlighed end var ulykkeligo. Saaledes skriver aestetikeren A. i nawnte afhandling om Mozarts Don Juan, og dette sted kan sup- pleres med flere lignende. De egentlige kendere af Kierkegaard vil endvidere vide, at naevnte afhandling kun er et enkelt vidnesbyrd blandt mange, der viser Kierkegaards betagethed af Mozarts Don Juan. Der findes naeppe et starre arbejde af Kierkegaard, hvori der ikke forekommer aestetiske, psykologiske eller livsfilosofiske bemaerkninger om den udadelige opera, og i Kierkegaards journaler, saerlig fra de unge aar, vrimler det med reflexioner over den. Ved at gaa sagerne igennem for at klargare mig, hvad det egentlig er,

    (S. V. I. 33).

    Forkortelser: S. V. = Ssren Kierkegaards samlede Vczrker, udg. af A. B. Drachmann, J . L. Heiberg og H. 0. Lange. 1901 ff. - P. = Ssren Kzerke- gaards Papirer, udg. af P. A. Heiberg og V. Kuhr. 1909 ff. - Af literatur. der er af interesse for naervaerende afhandling. kan naevnes: P. A . Heiberg: En Episode i Ssren Kierkegaards Ungdomsliv. 1912. Af samme: Et Segment af Ssren Kierkegaards religiose Udvikling. 1918. - - Fritkiof Brandf: Den unge Ssren Kierkegaard. 1929. - Knud Jensenius : Nogle Kierkegaardstu- dier. 1931. - Emanuel Hirsch: KierkegaardStudien 1-11. Giitersloh 1933.

  • 84 FRITHIOF BRANDT

    der har betaget Kierkegaard saa staerkt, mener jeg at have gjort nogle iagttagelser, der formentlig bidrager ti1 a t belyse ejendomme- ligheder ved Kierkegaards vaesen og livsskaebne. Mozarts Don Juan har ikke blot overvddet Kierkegaard af musikalske, drama- tiske, psykologiske og ideologiske grunde. Bliver man staaende herved, forstaar man ikke den egentlige sag. Der kan i mine ojne ikke vaere alvorlig tvivl om, at Mozarts Don Juan paa et bestemt tidspunkt i Kierkegaards vidtlsftige ungdomsperiode har haft skaebnebetydning for ham. Dette fremgaar naesten direkte af en journaloptegnelse hos Kierkegaard; og det bestyrkes paa ejendom- melig maade, naar man forflalger sagen i dens konsekvenser. Kon- kretere sagt saetter Kierkegaard oplevelsen af Mozarts Don Juan i direkte aarsagsforbindelse med det, man har kaldt hans vildfarelses- periode, den periode, som han aldrig tilgav sig selv, og som i hans femogtyvende aar gjorde ham ti1 wn poeniterendeN for resten af livet. Jeg skal i denne afhandling sage at udrede, hvordan det forholdt sig hermed. Men bortset fra dette vil denne afhandling ogsaa noget mere, nemlig i et enkelt exempel vise, i hvor hOj grad Kierkegaards forfatterskab kan vzre realistisk, saaledes forstaaet, at der ti1 grund for den mest raffinerede, tilsyneladende udspeku- lerede og konstruerede literatur kan ligge personligt liv og oplevelse. Endelig bliver afhandlingens resultat, uden at jeg paa nogen maade har tilsigtet det, en slags stcatte fra en ny side for den meget om- diskuterede hypotese om wn episode, i Kierkegaards liv, som P. A. Heiberg af andre grunde har fremsat.

    Kierkegaard blev student i 1830 sytten aar gammel. Efter en tiaarig lclsgaengerperiode som student tog han endelig teologisk embedsexamen i 1840. I august 1838 var hans fader dsd. Kierkegaard var da 25 aar gammel. Det er saerlig perioden indtil faderens d0d, vi faar at gare med. Det er den saa- kaldte vildfarelsesperiode, som man ogsaa kan kalde Kierkegaards skzebneperiode. I disse aar udspiller sig nemlig de hsendelser, der blev bestemmende for Kierkegaards senere liv. Om denne periode har Kierkegaard skrevet i den lille bog: Synspunktet for min For- fatter-Virksomhed, der blev udgivet af broderen i 1859, fire aar efter Kierkegaards dsd. Det er Kierkegaards rapport til historien. I

    Vildfarelsesperioden.

  • S 0 R E N KIERKEGAARD OG MOZARTS DON JUAN 85

    intet andet skrift er Kierkegaard saa fri i sin selvindstilling. Han skriver her med bevidstheden om, a t bogen fsrst skal udkomme efter hans dsd. Paa alle punkter, hvor man kan kontrollere skriftet, viser det sig overordentlig vederhzeftigt. Om ungdomsperioden skriver han et par sider, der skal citeres in extenso:

    PSaa faerdedes jeg i Livet - indviet i a1 mulig Livs-Nydelse, men egentlig aldrig nydende, snarere, hvad der var min Lyst i Forhold ti1 Tungsindets Smerte, arbeidende for a t frembringe det Skin, a t jeg nsd - i Omgang med alle mulige Mennesker, men a t jeg i Nogen af dem havde en Fortrolig, er aldrig faldet niig ind, og vistnok heller aldrig faldet Nogen ind, a t han var min Fortrolige: jeg maatte blive og blev Iagttager, blev som saadan og som Aand ved dette Liv overordentlig beriget med Erfaringer, fik hiint Indbegreb af Lyster, Lidenskaber, Stemninger, Fulelser 0. s. v. a t see ganske nzer ved, 0velse i a t gaae ud og ind af et Menneske, samt i a t eftergjsre; rnin Phantasie og rnin Dialektik havde bestandigt Stof nok at hear- beide, og Tid nok til, f r i for a1 Travlhed, a t vzere srkeslss; i lange Tider har jeg ikke bestilt Andet end gjsre dialektiske Pvelser med Tilsaetning af Phantasie, forssgende mig paa min Aand, som man stemmer et Instrument: men jeg levede egentligen ikke. - Jeg omtumledes i Livet, forsagt i saare meget og naesten i det meest Forskjellige, desto vaerre ogsaa i Vildfarelser, ak og ogsaa ad Forta- belsens Vei: saa jeg i mit 25de Aar, mig selv en gaadefuldt udviklet overordentlig Mulighed, hvis Betydning og Bestemmelse jeg, trods den eminenteste Reflexion, der om muligt forstod Alt, ikke forstod; forstod Eet, a t mit Liv rettest anvendtes ti1 a t gjsre Poenitentse; men levet havde jeg egentligen ikke, undtagen under Bestemmelsen Aand, Menneske havde jeg ikke vzeret, Barn og Yngling da aller- mindst.

    Barndommens maegtige religieuse Indtryk fik i en Idealitetens Forniildelse en fornyet Magt over mig; jeg var jo ogsaa nu blevet saa meget zeldre, a t jeg passede bedre for min Opdragelse, hvis Ulykke just var, a t den fsrst ret vil komme mig ti1 Gode, naar jeg bliver 40 Aar gammel. Thi min Ulykke var saa godt som fra Fsdselen, og fuldstaendiggjort ved Opdragelsen, den: ikke a t vaere Menneske. Men naar man er Barn - og de andre Barn lege,

    Saa dsde min Fader.

  • 86 FRITHIOF BRANDT

    sparge eller hvad de ellers gjarre; 0, og naar man er Yngling - og de andre Ynglinge elske, dandse, eller hvad de ellers gjarre: da, skjarndt man er Barn og Yngling, at vaere Aand, frygtelige Qval, end fryg- teligere, hvis man ved Hjaelp af Phantasie forstaaer at gjme det Kunststykke, at det seer ud, som var man den ungdommeligste af alle. Men denne Ulykke er allerede mindre naar man er 40 Aar gammel, og i Evigheden er den ikke til. Jeg har ingen Umiddelbar- hed havt, har derfor, slet og ret menneskelig forstaaet, ikke levet; jeg er strax begyndt med Reflexion, har ikke i senere Aar samlet lidt Reflexion, men jeg er egentlig Reflexion fra farrst ti1 sidst. I Umiddelbarhedens tvende Aldere (Barndom og Ungdom) har jeg, behndig, sorn Reflexion altid er, hjulpet, maattet hjaelpe mig med noget eftergjort Noget, og, selv endnu ikke klar over, hvad det var der var mig forundt, gjennemlidt den Smerte ikke at vaere som de Andre, hvad jeg naturligviis den Gang havde givet Alt for blot en kort Tid at kunne vaere. En Aand kan ypperlig finde sig i ikke at vaere som de Andre, ja, det er netop Aands negative Be- stemmelse; men Barndom og Ungdom forholde sig ti1 Bestem- melsen: Art, Slaegt, just derfor er det den starrste Qval i den Tid ikke at vaere sorn de Andre, eller sorn jeg besynderlig bagvendt at komme ti1 a t begynde der, hvor i hver Generation Nogle ende, de Fleste, hvilke blot udleve den sjelelig-legemlige Syntheses Momenter, aldrig naae hen, ved Bestemmelsen: Aand. Men saa har jeg ogsaa nu i en ganske anden Forstand Livet for mig. Intet er mig mere ubekjendt og fremmed end denne veemodige Laengsel efter Barndom og Ungdom; jeg takker min Gud til, at det er over- staaet, og farler mig nu, med hver Dag jeg bliver aeldre, lykkeligere, dog kun salig ved Tanken om Evigheden, thi Timeligheden er og bliver aldrig Aandens Element, men i een Forstand dens Lidelse)). (S. V. XIII. 56-8).

    I meget koncentreret form har man her den afgarrende skaebne- gang. Som bekendt har den moderne kierkegaardforskning sat et stort arbejde ind paa at belyse perioden paa minutiars maade, fra aar ti1 aar, undertiden fra maaned ti1 maaned, ja, i enkelte tilfdde fra uge ti1 uge, og fra dag ti1 dag. Den uvurderlige kilde er Kierke- gaards ungdomsoptegnelser, de saakaldte journaler. Men ogsaa

  • SQREN KIERKEGAARD OG MOZARTS DON JUAN 87

    andre kilder er kommet frem. Overmaade meget er klarlagt, men adskilligt henstaar endnu i det tvivlsomme. I denne afhandling er kun gangen i sagen som helhed af betydning. Hvornaar Kierke- gaards vildfarelsesperiode begyndte, ved man ikke med sikkerhed. Men sikkert er det, at han i foraaret 1835 er inde i en s k r k personlig gaeringsperiode, der formentlig er begyndt i 1834. Broderen skriver i sin dagbog for marts 1835: ~Ssren synes nu slet ikke at lzse ti1 examen, gud hjaelpe ham ud af a1 den indre gaering paa en god maade og ti1 hans sjaels frelse)). I det ydre er vildfarelsesperioden karak- teriseret ved, at Kierkegaard mere og mere ))faerdes i livet n. Han ssger bort fra det dystre hjem, fra faderen og broderen. I