12
Socialistisk Standpunkt Den marxistiske avis i SF, arbejderklassen og ungdommen www.marxist.dk Pris 10 kr. | Solidaritetspris 20 kr. | Sept. 2011 | Nr. 68 | 11. årgang NED MED DE BORGERLIGE Kæmp for socialistisk politik FOR S-SF-Ø REGERING STEM SF

Socialistisk Standpunkt Valgavis 2011

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Valgavis 2011

Citation preview

Page 1: Socialistisk Standpunkt Valgavis 2011

Socialistisk StandpunktDen marxistiske avis i SF, arbejderklassen og ungdommen

www.marxist.dk

Pris 10 kr. | Solidaritetspris 20 kr. | Sept. 2011 | Nr. 68 | 11. årgang

NED MED DE BORGERLIGE

Kæmp for socialistisk politik FOR S-SF-Ø REGERING

STEM SF

Page 2: Socialistisk Standpunkt Valgavis 2011

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

2 • www.marxist.dk • September 11. årgang nr. 68

Indhold

www.marxist.dk • September 11. årgang nr. 68 • 3

Indhold Leder 2

De borgerlige 3

En arbejderregering 4

De Radikale 5

SF 6

Enhedslisten 7

Parlamentarisme og klassekamp 8

International klassekamp 10

Bliv organiseret marxist 12

Jubilæum 22

Vi kræver:• Alle nedskæringer i den offent-

lige sektor må rulles tilbage

• Stop for finanskriser, spekula-tion og gældsfælder. Bankerne må overtages af staten.

• For ret til pension fra 55 år med en folkepension til at leve af.

• Fuld beskæftigelse. For en 30-timers arbejdsuge med fuld lønkompensation.

• Stop udsalget af den offentlige sektor. Alle privatiseringer må rulles tilbage, og virksomhe-derne må sættes under ledelse af valgte repræsentanter fra de ansatte og fagforeningerne.

• Lige løn for lige arbejde. Hæv lønnen i kvindefagene.

• Uddannelse til alle. Investér i uddannelse og opret det nødven-dige antal lærepladser.

ISSN: 1901-1695

[email protected]

Ansv.red: M. Frederiksen

LEDER

Endelig kom valget! Endelig kom mu-ligheden for at slutte ti års borgerligt styre. Endelig har vi muligheden for at sætte en stopper for velfærdsmassakre, racisme og krigsførsel.

Der er lys for enden af tunnellen.

Alle kræfter må sættes ind på at kom-me af med den borgerlige regering. De borgerlige har siden de kom til ført en benhård klassepolitik, til gavn for erhvervslivet, bankerne og de rigeste. En politik, der er tiltaget, efter krisen brød ud i 2008. De borgerlige har skå-ret massivt i velfærden, halveret dag-pengeperioden, skåret kontanthjælpen, hævet pensionsalderen til over de 70 og planlægger også massive angreb på SU’en, samtidig med at uligheden er vokset.

Derfor kan det heller ikke understre-ges kraftigt nok: Den borgerlige rege-ring må væk! Alle kræfter må mobili-seres for at give dem det størst mulige nederlag til valget! Vi opfordrer til at stemme på SF – men også, at man kæmper for en socialistisk politik.

En rigtig rød regering, bestående af S, SF og Ø ville indenfor 100 dage kunne gennemføre en grundlæggende foran-dring af Danmark. De borgerliges ned-skæringer og angreb ville kunne rulles tilbage, sammen med de mange priva-tiseringer. Der vil kunne blive sat gang i økonomien og skabes arbejde til alle gennem en nationalisering af de 200 største virksomheder og en arbejdsuge på 30 timer.

Første forudsætning er, at arbejderpar-tierne afviser ethvert regeringssamar-bejde med de Radikale. Deres alliance med de borgerlige om den såkaldte tilbagetrækningsreform, der er et fron-talangreb på efterløn og pension, må have overbevist selv de mest tvivlende om, at De Radikale hører til i den bor-gerlige lejr.

Den eneste vej frem er et rent rødt flertal bestående af S, SF og Ø. Hvis arbejderpartierne fremlagde et klart fælles alternativ til de borgerliges po-litik, er der ikke nogen tvivl om, at de ville kunne vinde flertal for en arbej-

derregering.

Der er brug for et reelt alternativ til de borgerlige. Arbejderklassen og ung-dommen vil ikke have en kopi af de borgerliges politik fremført af Helle og Villy – de vil have en radikalt an-derledes politik. En arbejderregering der fortsætter de borgerliges politik vil medføre enorm desillusionering og miskreditere arbejderpartierne.

At vælte de borgerlige er punkt num-mer ét på alle aktive arbejdere og unges dagsorden. Det kan der ikke herske tvivl om. Men så meget desto vigtigere er det at komme med en ad-varsel: Den internationale kapitalisme også den danske er i en dyb, dyb krise.

Krisen tilspidser og forenkler klas-semodsætningerne enormt. Overfor hinanden står, grundlæggende set, to klasser, hvis interesser er diametralt modsatte.

Ligegyldig hvilken konstellation, der kommer til magten efter valget, bliver den stillet overfor valget: bryd med ka-pitalismen eller gennemfør angreb på arbejdere, unge, gamle og syge.

En ny regering alene hjælper ikke. Se blot på Grækenland og Spanien, hvor det er socialdemokratiske regeringer, der leder landene og gennemfører nogle af de mest bestialske angreb på velfærd og tilkæmpede rettigheder. Ikke fordi de er onde, men fordi par-tiledelserne ikke vil bryde med kapi-talismen. Stemmen i sig selv er blot første skridt. At vælte de borgerlige er blot startskuddet til den virkelige kamp om at forandre samfundet grund-læggende. Fremtiden bestemmes ikke i Folketingssalen, den bestemmes af magtforholdet mellem klasserne, den bestemmes i klassekampen. Bliv aktiv i arbejderbevægelsen og kæmp for so-cialisme.

For en arbejderregering på et sociali-stisk program! □

Leder: Kæmp for socialisme

Page 3: Socialistisk Standpunkt Valgavis 2011

2 • www.marxist.dk • September 11. årgang nr. 68

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

www.marxist.dk • September 11. årgang nr. 68 • 3

VALG

Vælt Løkke, Barfoed og Kjærsgaard

Stop arbejdsgiveroffensiven

VALG 2011

Jeppe Druedahl

Inden valgkampen i 2001 var Anders Fogh Rasmussen blevet nødt til at indse, at det var umuligt at afskaffe velfærden med et trylleslag og indføre hans drøm om en ultraliberal minimalstat. Drøm-men var ikke opgivet, men det måtte ske mere gradvist.

De borgerlige er lykkes i meget. De 10 procent rigeste har fået skattelettelser på over 46.000 kr., for de fattigste 10 procent har skattelettelsen kun været på sølle 4.000 kr. For de 1 procent rigeste har skattelettelserne været på 86.000 kr. Det har lagt grundlaget for de seneste års store stigning i uligheden. Ifølge AEs opgørelser er fattigdommen ste-get med 55 procent siden 2002 og knap 350.000 er nu officielt fattige.

Samtidig har velfærden konstant været under pres. Færre pædagoger per barn i institutionerne og færre lærere per elev i skolerne har skulle løfte arbejdsbyrden. De ældre har, måtte klare sig med et bad en gang om ugen af stressede hjem-meplejere. Regeringens løsning har ikke været mere hjemmehjælp, men færre ældre, som der skal passes på. Folke-pensionsalderen alderen er blevet hævet til 74 år og efterlønnen så godt som af-skaffet. Vi skal arbejde til vi dør. Det eneste område, som har oplevet egentli-ge forbedringer, er de private sygehuse, der med Lars Løkke i spidsen er blevet forgyldte fra top til tå.

At elske og tugteAlt som den borgerlige regering har foretaget sig har været pakket ind i at skulle være for at ”beskytte velfærden”. Lars Løkke, den ikke-valgte statsmister, har haft ”varig velfærd” som valgslo-gan. Hvis de borgerliges kærlighed til velfærden er ægte, bekræfter det fuldt ud talemåden, at den man elsker, tugter man. Målet med højere pensionsalder, kortere dagpengeperiode og et tiltag som starthjælpen og rækken af angreb på overførselsindkomsterne har dog in-tet haft med velfærd at gøre.

Økonomerne forklarer, at de økonomi-ske reformer vil ”udvide arbejdsudbud-det”. Hvad betyder det på almindelige dansk? Det betyder, at der skal være hårdere konkurrence om jobsene og at lønnen skal presses ned, så profitterne kan gå op. Nedskæringerne på vel-færden har haft som mål at sænke de ”sociale lønninger”, som de offentlige gratisydelser udgør. Det er benhård klassepolitik.

RacismeStarthjælpen, som er halvdelen af den i forvejen lave kontanthjælp, har sam-men med de gentagne stramninger af udlændingepolitikken haft som mål at splitte arbejderklassen langs etniske skel. Mens det er trefjerdedele af de etniske danskere i den arbejdsdygtige alder, som er beskæftiget, drejer det sig kun om lige over halvdelen af folk med etniske rødder uden for EU.

Den racistiske politik handler ikke om ”retorik” eller ”menneskesyn”, den har været en del af klassekampen. Det er ikke tilfældigt, at Mærsk har givet betydelige bidrag til Dansk Folkeparti. Starthjælp, ghettoer og illegalisering af indvandring er med til at skabe en ar-bejdskraftreserve, som arbejdsgiverne kan bruge til presse løn- og arbejdsfor-hold for alle.

UddannelseRegeringen har også igen og igen sagt, at den har et mål om et uddannelsessy-stem i verdensklasse. Men det har væ-ret ren tom luft. Der er nu rekordstor mangel på praktikpladser. 10.000 stod i juni og manglede en plads. Knap 7.500 havde søgt efter en i mere end 2 må-neder. På de gymnasiale uddannelser er SUen for hjemmeboende blevet sat ned og planen er nu at fjerne den helt. På de videregående uddannelser skæres nu et år af SUen, så der kun akkurat gives SU til den normerede tid. Taxametrene er også faldet alle steder. Arbejderklas-sens børns adgang til højere uddannelse begrænses kraftigt.

De store virksomheder vil rigtig nok gerne have uddannet arbejdskraft, men

de vil ikke betale for den, og de vil have den målrettet 100 procent til deres be-hov. De unge skal hurtigere ud på ar-bejdsmarkedet, selvom arbejdsløsheden blandt de 15-24 årige nu er oppe på 14,1 procent. Det er ren klassepolitik.

Krise og arbejdsløshedØkonomien er ikke kommet sig siden det frie fald i 2007-2009. Produktions-niveauet målt med Bruttonationalpro-duktet er stadig 5 procent under top-punktet før krisen. Den private beskæf-tigelse er faldet med 175.000 personer siden krisen begyndte. Den officielle arbejdsløshed er på 160.000 personer. Spørgeskemaundersøgelser viser dog, at 213.000 personer anser sig selv for arbejdsløse.

Der er ca. 130.000, som er på dag-penge. En femtedel af dem har været på dagpenge i mere end 2 år og vil der-for miste sit indtægtsgrundlag når hal-veringen af dagpengeperioden fra 4 til 2 år gennemføres. Langt de fleste kan ikke få kontanthjælp, fordi de har lidt friværdi eller deres ægtefælle har mere end en sulteindkomst. Det tvinger de arbejdsløse ud i løntrykkeri og svækker den enhed, som er arbejderklassens ene-ste styrke.

Den borgerlige regering har nu i 10 år igen og igen hjulpet dens venner i er-hvervslivet. Der har været mange klap-salver på direktionsgangene og bestyrel-seslokalerne for de store virksomheder, som dog hurtigt er blevet fuldt op af endnu flere krav om endnu hårdere an-greb. Det må der sættes en stopper for.

Stop arbejdsgiveroffensiven! Stop den borgerlige regering! □

10 år med en borgerlig regering. 10 år med ensidig klassekamp fra højrefløjen. Uligheden og fattigdommen er steget. Arbejderklassens enhed er blevet angrebet i forsøget på at styrke de store virksomheders magt og profit.

Page 4: Socialistisk Standpunkt Valgavis 2011

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

4 • www.marxist.dk • September 11. årgang nr. 68

VALG

www.marxist.dk • September 11. årgang nr. 68 • 5

De første 100 dage

En arbejderregering på socialistisk programVALG 2011

Jonas Foldager

”En historisk rød regering vil være noget af det mest solidariske og fælles-skabsorienterede, Danmark nogensinde har skuet,” lover Villy Søvndal ifølge information den 28. august 2011. At bruge den betegnelse om en eventuelt kommende S-SF-R-regering er noget af en overdrivelse. Tværtimod vil en sådan regering, med deltagelse af det dybt bor-gerlige Radikale Venstre på program-met ”Fair Forandring” og ”Sammen om Danmark” være en nedskæringsre-gering. Skal, der virkelig forandring til, er det nødvendigt at bryde med alle de borgerlige partier og gå i regering på et socialistisk program.

Et socialistisk programMed en ren arbejderregering med S, SF og Ø, på et socialistisk program, vil det i løbet af de første 100 dage være mu-ligt at lave virkelige forandringer. En S-SF-Ø regering vil øjeblikkelig efter magtovertagelsen blive stillet overfor en række udfordringer:

• faldende skatteindtægter til velfærd

• en finansiel sektor der har spillet fallit

• stor arbejdsløshed

• deltagelse i imperialistiske militære interventioner

Penge til velfærdDen borgerlige regering vurderer, at dens finanslov vil betyde et underskud på over 80 mia på statens budget, på trods af besparelser og nedskæringer. Med andre ord vil det kræve mange midler ikke bare at sikre det nuværende niveau, men særligt også at tilbagerulle de borgerliges nedskæringer. Derfor er det også ulogisk, at rigdommen i Dan-marks undergrund skal tilfalde private virksomheder som Mærsk og ikke sam-fundet som helhed, når der er mulighed for at hente mange milliarder til alles bedste, gennem en nationalisering af ar-vesølvet – Nordsøolien.

Ligeledes har nogen af verdens største multinationale virksomheder ikke betalt

skat i Danmark i 20 år, som Enhedsli-sten ofte påpeger, et område, hvor der virkelig kan hentes milliarder.

Samtidig har landets absolut rigeste fået milliarder forærende i skattelettelser og Nyrup-regeringens fjernelse af for-mueskatten. AE beregner det, de kalder nettoformuen, som er opgjort som net-toværdien af ”frie” midler i pengeinsti-tutter (herunder aktier) og realkreditin-stitutter samt værdien af boligen. Bereg-ningen medtager ikke pensionsformuer og værdier af andelsbolig, bil, båd og kontanter mv. Deres beregninger viser, at den samlede nettoformue er på lidt over 1.000 mia. kr. Når vi ved, at det samlede kapitalapparat i Danmark har en værdi af over 5.000 mia. kr. kan vi se, at vi her kun har at gøre med en del af formuen. Pensionsformuen menes at udgøre 2.800 mia. kr. (Danmarks Sta-tistik)

AEs bregninger viser, at de 10 pct. med størst formue i gennemsnit har en for-mue på 2,5 mio. kr. svarende til 71,3 pct. af den samlede formue. De næste 10 pct. har i gennemsnit en formue på 1,0 mio. kr. svarende til 28,3 pct. af den samlede formue. Omvendt har de 10 pct. fattigste en formue på minus 1,1 mio. kr. svarende til -29,9 pct. af den samlede formue. Resten fordeler sig midt imellem.

En arbejderregering kan øjeblikkeligt genindføre formueskat og i det hele ta-get indføre højere grad af progressiv be-skatning, så byrden rammer overklassen og ikke arbejderklassen.

Tag styring med fallitboetDen danske finansielle sektor lever i dag kun i kraft af statens redning i form af de mange redningspakker og statsgaran-tier. Uden disse var sektoren kollektivt gået ned. Men staten har foræret det hele tilbage til de selv samme finans-fyrster, der spillede formuen op i første omgang. En arbejderregering vil uden videre kunne overtage, hvad den allere-de har ”købt” og skabe et samlet bank-system, der kan sikre stabilitet, rimelige og billige lån på ordentlige vilkår til ar-bejdere og mindre, trængende virksom-

heder og standse spekulationsvanviddet. Samtidig kan der kanaliseres midler til investeringer i produktionsapparat og infrastruktur.

Opgør med arbejdsløshedI andet kvartal 2011 var der 215.000 arbejdsløse (nyt fra Danmarksstatistik 387). Dertil skal lægges alle de, der ry-ger ud af systemet. Omkring 300.000 kan nemlig ikke få hverken kontant-hjælp eller dagpenge, hvis de er blevet fyret, fordi de har hus, opsparing eller anden værdi og ikke er medlem af en A-kasse (dr.dk april 2009).

Arbejdsløshed er et af de mest absurde fænomener under kapitalismen og bety-der enormt spild for samfundet og krise for de ramte familier. Tusinder går ledi-ge, mens maskiner står stille, patienter behøver behandling, børn undervisning osv. Der er behov for deres arbejde, men der er ikke profit i det. Derfor er det også omsonst at tale om at hæve arbejdstiden, som Helle Thorning og Villy Søvndal gør. Det vil betyde øget arbejdsløshed. I stedet bør arbejdstiden sænkes til 30 timer, med fuld løn- og personalekompensation, således at alle arbejdsløse kan komme i arbejde og al-mindelige arbejdere få tid til at deltage i det offentlige liv, så det ikke overla-des til embedsfolk og slipsedrenge. Skal dette kunne lade sig gøre, må der gen-nemføres en plan for at igangsætte øko-nomien.

Plan for igangsættelse af produktionenOmkring 200.000 job alene i den priva-te sektor er forsvundet under krisen (AE 18. august 2010). Industrivirksomheder flytter deres produktion til lavtlønslande og byggeriet har fyret voldsomt, mens de tilbageværende skal løbe i afsindigt tempo. De sidste 30 år har kapitalisterne bevist, at de er fuldstændig uduelige, når det kommer til at udvikle økonomi-en. I det omfang de har investeret i pro-duktionsapparatet, har det kun betydet større arbejdspres og nedslidning.

Der er behov for at igangsætte og udvik-le dansk økonomi. Men det kan ikke ske

Page 5: Socialistisk Standpunkt Valgavis 2011

4 • www.marxist.dk • September 11. årgang nr. 68

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

www.marxist.dk • September 11. årgang nr. 68 • 5

VALG

gennem S og SF’s strategi med ”pick the winners”, hvor staten støtter udvalg-te industrier. Det bedste eksempel er vindmølleindustrien, der blev opbygget gennem massiv statsstøtte. Efter flere årtiers støtte takker Vestas med at lukke produktion ned i Danmark og sende tu-sinder af arbejdspladser til udlandet.

”Pick the winners” fungerer ikke, for-di man kan ikke kan kontrollere, hvad man ikke ejer. At nationalisere de 200 største virksomheder under arbejdernes kontrol, vil være en afgørende del i at gennemføre en plan om at genopbygge og udvikle dansk økonomi. Lige så vig-tigt som selve overtagelsen er, at stats-virksomheder bør fungere under demo-kratisk kontrol. Eksemplerne fra Post Danmark, DSB osv. viser at statslige virksomheder, drevet som private, ikke løser nogen problemer. De må under-lægges arbejdernes demokratiske kon-trol på den ene side og en samlet øko-nomisk plan på den anden side. Konkret kan det sikres ved, at ledelsen vælges med 1/3 repræsentanter fra arbejderne, 1/3 fra fagforeningerne og 1/3 fra en ar-bejderregering. Samtidig vil der kunne spares millioner, som direktørerne i dag hiver hiver hjem i løn og bonus.

Træk tropperne hjemDansk militær er siden murens fald blevet reformeret til en imperialistisk støtte-styrke for amerikanske militærin-terventioner. Hele forsvare er lagt an på såkaldte ”internationale opgaver” som

bombningerne i Libyen, krig i Afgha-nistan osv.

En arbejderregering vil kunne trække tropperne hjem og omlægge ”forsvaret” til at være, lige præcis et forsvar. Hjem-meværnet kan nedlægges, der i øjeblik-ket virker som rede for højreorienterede skydegale, og den stående hær erstattes af demokratiske forsvarsgrupper base-ret på arbejdspladser og beboelsesom-råder, med den nødvendige udrustning og træning. Historien har gang på gang illustreret, at kapitalisterne vil bevæbne bøller, bruge dele af hæren eller politiet i mod en ny arbejderregering, hvis de føler at deres magt er truet. Derfor kan arbejderklassen i denne sag, som i alle andre kun stole på sin egen styrke.

Internationalisme afgørende

Men at trække tropper hjem er i sig selv ikke slutningen på en socialistisk udenrigspolitik. Tværtimod er det kun

begyndelsen. Danmark er bare en lille brik i verdensøkonomien og fuldstændig afhængig verdensmarkedet. De ovenfor beskrevne tiltag vil uden tvivl medføre hårde sanktioner fra de internationale kapitalister, der vil frygte for deres in-vesteringer og ikke mindst at den inter-nationale arbejderklasse, vil rejse sig imod deres herredømme.

Derfor vil en arbejderregering, der gen-nemfører en socialistisk politik øjeblik-keligt være nødt til at tage affære på den internationale scene. Ligesom den danske arbejderklasse kun kan stole på sin egen styrke, således også den inter-nationale arbejderklasse. En arbejder-regering, der gennemfører et sociali-stisk program i Danmark, vil udgøre en enorm inspirationskilde for resten af verdens arbejdere og vil med appel om solidaritet kunne bremse den internatio-nale kapitalistklasses forsøg på at sabo-tere en socialistisk politik. □

DE RADIKALE

Morten Jacobsen

I daglig tale tælles Det Radikale Venstre med i ”rød blok”. Det har intet hold i virkeligheden. Det Radikale Venstre blev dannet i 1905 som et split fra Ven-stre, og har derfor ingen traditioner i arbejderbevægelsen.

De Radikale forsøger ikke at sløre, hvem de repræsenterer i samfundet, og det er ikke arbejderklassen. De er varme fortalere for skattelettelser til de rigeste, i form af en lempelse af topskat-ten, og de vil under ingen omstændig-heder lægge stemmer til tilbagerulning af allerede gennemførte skattelettelser, skulle kravet blive rejst af en kommende arbejderregering.

Derfor stemte partiet for halvering af

dagpengeperioden, hvilket rammer særlig hårdt under krisen og den efter-følgende massearbejdsløshed. Derfor forsvarer de fuldt ud regeringens planer om forringe efterlønnen og kræver at det skal være med i et ”rødt” regerings-grundlag. Derfor er de blevet slyngven-ner med De Konservative og vil give dem indflydelse uanset valgresultatet. Hvorfor? Fordi de grundlæggende set forsvarer de samme interesser. Partiets humanistiske fremtoning i værdipoli-tiske spørgsmål, dækker over en sort højreorienteret økonomisk politisk, som kun overgås af Liberal Alliance.

De Radikale har ingen plads i en re-gering, som skal være et alternativ til VKO. Helle Thorning og Villy Søvn-dal kan godt lide, at have de Radikale med til at dække deres højre flanke, når de overtager regeringsmagten. Uden

Vestager og co. bliver det sværere for den nye regering at modstå presset fra arbejderklassen og ungdommen, hvis de ikke har undskyldningen om samarbej-det med de Radikale, når de skal gen-nemføre de massive nedskæringer på kernevelfærden, som de uundgåeligt må gennemføre grundet krisen, og de bor-gerliges rundhåndede uddeling af pen-gegaver til danske kapitalister.

Et ægte arbejderflertal er muligt, men kun hvis der kæmpes for det. De Radi-kale hykleriske politik må afsløres. Hvis de Radikale vil pege på en S+SF min-dretalsregering skal det være dem frit for. Men når de ikke vil stemme for en arbejdervenlig politik, så må der udskri-ves nyvalg. En arbejderregering på et borgerligt program fører ikke til andet end en miskreditering af alle arbejder-partierne. □

Arbejderpartierne må smide De Radikale på porten

Page 6: Socialistisk Standpunkt Valgavis 2011

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

6 • www.marxist.dk • September 11. årgang nr. 68

VALG

www.marxist.dk • September 11. årgang nr. 68 • 7

Opbyg en venstrefløj i SFSF

Karen Larsen

SF står til at komme i regering for første gang. De tusinder af arbejdere og unge, der stemmer på partiet, ser det som en historisk mulighed for at rette op på den borgerliges bloks angreb på almindelige menneskers ve og vel over de sidste ti år. Men det fremlagte regeringsprogram for en ny S-SF-R regering viser at denne historiske mulighed ikke vil blive udnyt-tet – tværtimod ser det ud til, at forhåb-ningerne vil blive knust – med katastro-fale følger for SF.

Politikken der forsvandtToppen i SF fremlagde lige før valgud-skrivelsen 12 valgløfter, med en række konkrete forslag om fx millionærskat, flere lærere i folkeskolerne og fjernelse af kontanthjælpsloftet, og det centrale hovedforslag om 60.000 flere arbejds-pladser på 3 år. Forslagene er sådan set gode nok. Men det, der springer i øjnene, er dog alt det, der ikke står noget om; hvordan skal der skaffes 60.000 jobs? Hvad med de yderligere ca. 120.000 arbejdspladser, der er mi-stet siden krisen? Hvad med alle den borgerlige regerings nedskæringer og angreb – skal de bestå? Hvordan skal krisen stoppes?

SF-toppen har fuldstændig afskrevet et opgør med kapitalismen og det faktum, at en lille elite i dansk erhvervsliv kan skalte og valte med arbejderklassens velbefindende, mens de selv skovler re-kordstore profitter ind.

Fusion med Socialdemokratiets højrefløjGennem de sidste år har SF indgået fle-re og flere aftaler som bryder med parti-ets grundlæggende politik om at kæmpe for bedre forhold for arbejderklassen og de svageste i samfundet. Toppens højredrejning er sket for at berolige borgerskabet om, at hvis de kommer i regering, vil de være ”ansvarlige” og lægge al snak om socialisme på hylden. De 12 valgløfter viste meget tydeligt, at selv når SF fremlægger politik selv, har borgerskabet intet at frygte. Under valgkampen er det gået endnu videre. I et interview med Information 28. august svarer Villy Søvndal på spørgsmålet om, hvorvidt han vil sige om, det vil

gøre en forskel, om man stemmer S el-ler SF: ”Nej, det vil jeg ikke. Så kom-mer vi ud i noget, der efter min bedste opfattelse vil svække sandsynligheden for at få en ny regering.” Med andre ord har toppen i SF fusioneret politisk med højrefløjen i Socialdemokratiet.

Stem SF – opbyg en venstrefløjSocialistisk Standpunkt opfordrer til at stemme på en af de mere venstreoriente-rede af SFs kandidater, fx Özlem Cekic og Trine Mach i København, men først og fremmest opfordrer vi folk til at blive aktive i SF og der opbygge en venstre-fløj og kæmpe for en socialistisk poli-tik. Det er ikke en støtte til partitoppens højredrejning eller førte politik de sidste år. Partier er en foranderlig størrelse og der er ingen tvivl om, at de folk, som omkring velfærdsbevægelserne blev til-trukket af SF, ønsker et andet samfund, med velfungerende sundhedsvæsen, gode uddannelser og en tryg alderdom for alle og uden brugerbetaling – ikke den politik som toppen fører nu. SF gik frem fordi de blev set som et alterna-tiv til Socialdemokraterne, der indgik aftaler med den borgerlige regering om nedskæringer.

Lige nu, synes det som om partiet er svøbt i en uigennemtrængelig mur af bureaukrati og mange har derfor opgi-vet deres forhåbninger til SF. Men den situation vil ændre sig, når klassekam-pen igen blusser op. Der er brug for at opbygge en venstrefløj i partiet, der give den masseutilfredshed, der uden tvivl vil komme til udtryk i par-tiet, et organiseret udtryk. At opbygge en venstrefløj kræver et klart program og organise-ring – det er på tide, at det arbejde startes.

Ingen regeringsdeltagelse Udsigten til regeringsdel-tagelse har betydet, at top-pen af SF har kunne holde nogenlunde ro i baglan-det – for nu. Problemet er ministertaburetter intet er værd i sig selv. Enhver deltagelse i en regering med de radikale, enhver re-geringsdeltagelse på et pro-gram, der accepterer kapita-lismens rammer, vil betyde

en katastrofe for partiet. Prisen er alle-rede alt, alt for høj – alle SFs principper er blevet sat over styr, partiets politik er fuldstændig underlagt højrefløjen i So-cialdemokratiet.

Socialistisk Standpunkt mener, at SF skal afvise at deltage i en regering med de Radikale – en sådan regering kan aldrig føre socialistisk politik. SF skal kun i regering på et program for forbed-ringer af forholdene for arbejderklassen og ungdommen. Det vil sige, at SF må holde sig udenfor en regering på Fair Løsning og de andre forslag der indtil nu er fremlagt. Borgerskabet ser frem til, at en S-SF regering gennemfører de massive angreb, der er nødvendige un-der kapitalismens krise. Ligesom i Græ-kenland og Norge vil det fuldstændig miskreditere arbejderpartierne, især SF som det mindste af de to arbejderpartier i regeringen, og bane vejen for en ny langt mere brutal borgerlige regering i fremtiden.

Klassekampen vil komme på dagsorde-nen. Det er som del af denne kamp, at SF har sin plads. Det er på landets ar-

bejdspladser og sko-ler, at SF må op-bygge sine baser, og hente opbak-ning, til at kun-ne danne en ar-bejderregering på et socialistisk program. □

Page 7: Socialistisk Standpunkt Valgavis 2011

6 • www.marxist.dk • September 11. årgang nr. 68

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

www.marxist.dk • September 11. årgang nr. 68 • 7

VALG

Enhedslistens valg

ENHEDSLISTEN

Jonas Foldager

Enhedslisten er i fremgang. Partiet står overfor en enestående mulighed for at udbygge sin base og vinde en stærkere position i arbejderbevægelsen i kampen for socialisme. Udviklingen er sket i takt med at SF er gået tilbage fra om-kring 17-20 procent i starten af 2010 til omkring 11 procent nu. Sammenhæn-gen er klar. SF-ledelsens kravlen på ma-ven for højrefløjen i Socialdemokratiet virker frastødende på alle, der søger et reelt alternativ til den borgerlige rege-rings nedskæringer. Spørgsmålet er nu, hvad fremgangen bruges til.

Tekniske problemerDe borgerlige medier ynder at beskrive Enhedslisten som et ”alt eller intet” -parti. Det er imidlertid ikke en korrekt beskrivelse. I hverdagens parlamentari-ske arbejde, som optager en uforholds-mæssig stor del af partiets ressourcer og fokus, arbejdes der hårdt på at finde løsninger på dagligdagens problemer, og ikke mindst finansieringsmuligheder til velfærden, under det nuværende ka-pitalistiske system. Faktisk arbejdes der så hårdt på dette, at mange lades tilbage med indtrykket af at de nuværende pro-blemer i samfundsøkonomien skyldes at magthaverne ikke har lige så gode ideer og snedige løsninger til at ”snyde” kapi-talismen, som Enhedslistens folketings-gruppe.

I det hele taget savner man at høre hvordan vi kommer nærmere socialis-me. ”Økonomien og klimaet er ramt af krise. Men heldigvis kan vi løse begge kriser efter samme opskrift. Grønne job kan sikre en omstilling af vores samfund, så det bliver klima- og miljø-venligt.” (enhedslisten.dk grønne job). Det er selvfølgelig en forenkling, i det at der indgår mange andre tiltag. Men det er kendetegnene for dem alle, uden undtagelse, at forslagene er teknisk-økonomiske forslag der holder sig fra

at røre kapitalisternes ejendomsret over produktionsmidlerne. Selv med hensyn til Nordsøolien begrænses partiets krav sig til en genforhandling af aftalen med Mærsk. Alle forslagene går ud på at sta-ten skal lave investeringer, staten skal skabe job, staten skal støtte økologisk produktion, staten skal justerer på pen-sionsbeskatningen osv. Rent borgerlige keynesianistiske tiltag.

Brug fremgangen til at styrke kampen for socialismeEnhedslisten fremgang er tegn på at mange søger et alternativ til venstre. Dette potentiale må Enhedslistens top udnytte til at højne arbejderklassens politiske bevidsthed omkring nødven-digheden af at omvælte kapitalisternes magt over produktionsmidlerne, at un-derlægge disse arbejderklassens demo-kratiske kontrol og skabe et socialistisk samfund. At indbilde arbejderklassen og ungdommen at kapitalismen kan tøjles er at stikke dem blår i øjnene og forsøge at trække deres bevidsthed bag-læns. Samtidig udgør det en stor poten-tiel fare for partiets fremtid.

Enhedslisten er ifølge sit program et revolutionært parti, altså kan det ikke kun være et parlamentarisk parti. For et revolutionært parti kan parlaments-arbejdet kun være et supplement, et værktøj. Men folketingsgruppen har en anden ”strategi”: at søge, gennem ind-flydelse på en S-SF-R-regering ”[at flyt-te] styrkeforhold i samfundet til fordel for lønmodtagerne og til fordel for de-mokratiet” (Johanne Schmidt-Nielsen, Rød+Grøn 8/2011) for derigennem at gøre befolkningen mere venstreoriente-rede. Først herefter mener man at der kan føres en socialistisk politik. Denne ”strategi” kan imidlertid vise sig fatal.

Den bølge, der er skyllet over Europa fra Grækenland til England, vil også få sit udtryk herhjemme. Der står klasse-kamp på dagsordenen i Danmark. Hol-der Enhedslistens folketingsgruppe hån-den under S-SF’s ledelsens kompromis-

ser og rævekager vil det miskreditere partiet i arbejdere og unges øjne.

Partiets fremgang i parlamentarisk sam-menhæng må i stedet udnyttes til at op-bygge partiets tilstedeværelse på landets skoler og universiteter, men frem for alt på landets arbejdspladser hvor partiet står meget svagt. Uden base i arbejder-klassen er partiet intet. En socialistisk omvæltning af det dødssyge kapitalisti-ske system gennem parlamentet alene, er en forældet utopi.

Storm i horisontenHer inden S-SF-R, som det ser ud, vin-der regeringsmagten, står Enhedslistens folketingsgruppe i den fordelagtige si-tuation ikke at blive stillet til ansvar af begivenhederne. Men det ændrer sig når Enhedslisten skal udgøre parla-mentarisk grundlag for S-SF-R. Så vil Enhedslistens folketingsgruppe komme under enormt pres for at holde hånden under en regering og finanslov, med borgerlig deltagelse, der vil gennemføre store angreb på arbejderklassen og ung-dommen. Med andre ord risikerer de at blive trukket ind i samme malmstrøm som SF ledelsen er blevet det.

Den eneste holdbare løsning er at En-hedslistens top ændrer sin linje til en klar socialistisk politik der helt åbent slår fast at man vil gå imod angreb fra en kommende S-SF-R-regering på arbejderklassen og ungdommen ikke mindst i form af ”tilbagetrækningsre-formen”. Falder regeringen på grund af dette, så vil det være S-SF ledelsernes ansvar sammen med Radikale Venstre - hvis Enhedslisten har gjort spillereg-lerne klart fra starten. Enhedslistens folketingsgruppe lægger i dag op til det modsatte.

Alle klassekæmpere i Enhedslistens rækker må gøre sig klar på en afgørende kamp inde i partiet. En kamp der må føres side om side med venstrefløjene i Socialdemokratiet og SF. En kamp for en socialistisk linje. □

Page 8: Socialistisk Standpunkt Valgavis 2011

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

8 • www.marxist.dk • September 11. årgang nr. 68

VALG

www.marxist.dk • September 11. årgang nr. 68 • 9

TEORI

Marie Frederiksen

Valg, valg atter valg – det føles som om, vi har været vidne til en årelang valgkamp. Men i takt med at valget nærmede sig, blev de forhåbninger ar-bejderklassen og ungdommen havde til valget og muligheden for en ny rege-ring, i stigende grad forvandlet til poli-tikerlede og en følelse af håbløshed. Der er en begyndende erkendelse af, at det jo nok - desværre - ikke bliver så meget anderledes med en ny regering.

I Spanien og Grækenland har vi set pro-tester mod ikke bare det seneste politi-ske forslag, men mod hele systemet og en udbredt skepsis overfor alle politiske partier. De spanske og græske arbejdere og unge kræver ”virkeligt demokrati nu”. I dag er demokratiet i alle lande intet andet end en karikatur. Beslut-ningerne dikteres af ”markedet”, der kræver angreb på velfærd, pensioner og lønninger. Folketinget bestemmer ikke over de ting, der for alvor har indfly-delse på vores liv.

Den dybe økonomiske krise på verdens-plan stiller dette endnu skarpere op – en regering, uanset partifarve - må vælge mellem at bryde med kapitalismen eller angribe arbejderklassens forhold.

Parlamentarismens skrøbelighedSom kapitalismens krise tilspidses bli-ver parlamentets begrænsning som middel til at ændre samfundet mere og mere åbenlys. Kapitalismen er, med den dybeste krise siden depressionen i 1930’erne, som langt fra er ovre endnu, endt i en fuldstændig blindgyde. I reali-teten er der indført markedets diktatur.

Parlamenterne er reduceret til snakke-klubber, der må følge ”markedets” krav om massive nedskæringer eller lade lan-dets gå bankerot, også med katastrofale følger for arbejderklassen og ungdom-men. Den åbenlyse redning af finans-folk og samfundets elite, mens masser-nes leveforhold slagtes, har fremprovo-keret massive protester i det ene land

efter det andet.

Det har også afsløret, at parlamentaris-men blot er en ud af flere styreformer for kapitalisterne: i fredstid er det den mest belejlige, da den giver arbejder-klassen en illusion om at have noget at skulle have sagt. Men i krisetider kan kapitalisterne ty til andre styreformer.

I Grækenland er en af betingelserne for redningspakkerne en aftale, mellem den græske regering, den Europæiske Cen-tralbank, IMF og EU. Aftalen siger at de økonomiske tiltag som disse organer kræver af den græske regering, ikke be-høver parlamentarisk godkendelse; hvis blot regeringen accepterer dem, kan finansministeren gå i gang med imple-menteringen, mens parlamentet allernå-digst får lov at diskutere dem.

Parlamentarismen er en skrøbelig stør-relse, og demokratiet og borgernes fri-hed er i alle lande blevet kraftigt redu-ceret under dække af krigen mod terror. Kapitalisterne vil opretholde parlamen-tarismen og ”demokratiet” så længe det er praktisk for dem – det er absolut den mest effektive måde at styre på. Når ikke det passer dem, tager de beslutnin-gerne udenom.

Den borgerlige statVi kæmper imod enhver udhuling af de demokratiske rettigheder, fordi det videst mulige demokrati, giver arbej-derklassen de bedst mulige betingelser for at fremsætte deres krav og udvikle deres kamp. Men vi har ingen illusio-ner til parlamentet. For arbejderklas-sen har parlamentarismen en afgørende begrænsning: parlamentet er en arena, hvor politiske krav kan fremføres – par-lamentet har ingen beslutningskraft over økonomien.

Den borgerlige stat har i bund og grund et formål: at forsvare den private ejen-domsret til produktionsmidlerne. Det gør den gennem utallige mekanismer. Den private ejendomsrets ukrænkelig-hed står indskrevet i grundloven. Poli-tiet sendes altid ud på arbejdsgivernes vegne i arbejdskonflikter for at beskytte

skruebrækkere beskyttes, tæske bloka-devagter, arrestere demonstranter.

Hele statsapparatet styres af et massivt embedsapparat, hvis toplag har tusin-der bånd til erhvervslivets top, gennem hemmelige loger som VL-grupperne, gennem hyppige karriereskift mellem virksomhedsbestyrelser og topembeds-poster, gennem venskabelige forbindel-ser osv.

Politikerne kan vedtage snart sagt, hvad de vil – lovene skrives og implemente-res af denne kaste af ikke-valgte folk. Hele den borgerlige stat er opbygget for beskytte det kapitalistiske system. Poli-tikerne kan beslutte, hvad de vil, men hvis kapitalisterne modarbejder beslut-ningerne, er der ikke meget de kan gøre gennem Folketinget – man kan ikke be-stemme over hvad man ikke ejer.

Arbejderdemokrati Almindelige mennesker, arbejdere og unge, er sat fuldstændig uden for reel indflydelse, udover at kunne sætte et kryds hver fjerde år. Vi kæmper for en udvidelse af demokratiet til også at omfatte økonomien, vi kæmper for et demokrati, hvor det reelt er flertallet, der bestemmer; at parlamentarismen er-stattes af et reelt et arbejderdemokrati. Gennem kollektivisering af de vigtigste dele af økonomien og oprettelse af råd på alle arbejdspladser, byer, lokalkvar-ter i storbyerne, skole, universitet osv. kan flertallet tage beslutningerne om de ting, der reelt vedrører deres liv.

I alle revolutioner har vi set elementer af dette opstå på arbejderklassens eget initiativ, som en udløber af fx strejke-komiteer – vi så det i Frankrig i 1968, i Tunesien i januar måned og i Græken-land eksisterede de i kimform i somme-rens bevægelse. I Rusland 1917 blev det arbejderrådene (på russisk: sovjetter) der udgjorde grundlaget for den nye stat efter revolutionen.

Klassekamp Kasper Bjering fra SFs top skrev i for-året en kronik i SFs medlemsblad om strategien, at partitoppen ”griber mag-

Parlamentarismens begrænsninger - revolution nødvendig

Page 9: Socialistisk Standpunkt Valgavis 2011

8 • www.marxist.dk • September 11. årgang nr. 68

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

www.marxist.dk • September 11. årgang nr. 68 • 9

VALG

ten og deltager i forvaltningen af sam-fundet indenfor de rammer og på de betingelser, som bliver givet” og Villy Søvndal gentager igen og igen at SF vil ”knokle” benhårdt for danskerne. Det er en elitær og forfejlet opfattelse af so-cialisters opgave. Toppen i alle arbej-derpartierne er gået helt væk fra klas-sekamp over til ”forhandlinger” hen over midten og klassesamarbejde. Med al deres snak om opgør med blokpolitik-ken afskriver de klassemodsætningerne og klassekampen, hvilket i realiteten er at overlade klassekampen til en ensidig kamp fra kapitalisternes side.

Lenin sagde, at parlamentet må bruges af de revolutionære som en talerstol – arbejderbevægelsens top bruger i dag Folketinget som en talerstol, men ikke i den forstand Lenin mente, som en ta-lerstol for at forbinde sig med arbejder-klassen og bevægelserne udenfor parla-mentet. De bruger det som en talerstol i forhold til de borgerlige partier. Det må siges i bedste fald at være utrolig naivt at tro at man med gode argumenter kan overbevise borgerskabet. Hvilken po-litik der kan gennemføres afhænger af magtbalancen mellem klasserne udenfor Parlamentet.

En arbejderregerings eneste chance for at gennemføre arbejderpolitik er gen-nem massebevægelse til at satte sin magt bag kravene. For arbejderpartierne må Folketinget bruges til at rejse kravene

fra arbejdspladserne og ungdommen og styrke klassekampen – parlamentsarbej-det må være fuldstændig underlagt klas-sekampen og partiets arbejde udenfor Folketinget.

Karrieremagerne må ud af arbejderbevægelsenProblemet for toppen i arbejderpartierne er, at en sådan bevægelse vil give mas-serne enorm tro på sig selv og ikke vil stille sig tilfredse med mindre reformer, men uundgåeligt på et tidspunkt vil nå den konklusion, at et helt andet samfund er nødvendigt. I og med at Folketinget i bund og grund er en snakkeklub tiltræk-ker det partiernes karrieremagere, og dem som er længst væk fra arbejdernes virkelighed – alle dem der er tilfredse med møde efter møde i pseudoforhand-linger uden reelt at kunne ændre en ry-gende fis.

Folketinget er fjendtligt territorium for arbejderpartiernes ledere. Ikke en sjæl-den gang har man set en ellers venstre-orienteret folketingskandidat lynhurtigt blive sovset ind i det ”samarbejdende folkestyre”. I Folketinget er politikerne på tværs af partiskel ”kollegaer”, ja sågar ofte venner, der kan hygge sig over en dejlig frokost i Snapstinget. I Folketingets Elfensbenstårn, med en løn der ligger langt overgennemsnittets og arbejdsforhold langt fra rengørings-damens, glemmes hurtigt livets barske realiteter udenfor.

Folketingsgrupperne er i realiteterne blevet arbejderpartiernes reelle ledelser. Medlemmerne kan se passivt til deres nyeste politiske krumspring og allernå-digst får lov at ophænge valgplakater. Politikken dikteres af parlamentariske manøvrer og politiske vennetjenester. Det kan ikke undre, at der opstår politi-kerlede og fremmedgørelse, når politik-ken fastsættes af dem, der er fjernest fra virkeligheden på arbejdspladserne. Par-tierne og fagbevægelsen må tilbage til ægte demokratiske organer for arbejder-klassen. Folketingsgrupperne må være underlagt partiets strengeste kontrol og lederne på arbejderløn.

Brug valget som springbrætEfter ti år med en borgerlig regering er erfaringen med en arbejderregering et vigtigt næste stadie for arbejderklassen og ungdommen. Det vil meget hurtigt blive klart, at en regering med arbej-derpartierne ikke i sig selv løser nogen problemer. Arbejderklassen kan ikke stole på andet end sin egen styrke. Den kan ikke sætte sin lid til de karrierema-gere, der nu står i spidsen for arbejder-bevægelsen. Den kan ikke regne med at noget godt kommer ud af Folketinget. Dette valg må bruges som springbrættet i den klassekamp, der er på dagsorde-nen i den næste periode. Gennem bitre erfaringer vil det blive tydeligt, at det er hele system, der er problemet, at kapi-talismen må afskaffes og at der er brug for et socialistisk samfund. □

Danmarks største snakkeklub?

Page 10: Socialistisk Standpunkt Valgavis 2011

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

10 • www.marxist.dk • September 11. årgang nr. 68

VALG

www.marxist.dk • September 11. årgang nr. 68 • 11

UDLAND

Jeppe Druedahl

Det er som om at hele verden skælver. Aktiemarkedernes nervøsitet er histo-risk, men turbulensen ses på også de politiske, militære og sociale planer. Staterne forsøger desperat at genskabe den økonomiske balance, men på basis af kapitalismen kan det kun ske gennem hårde angreb på arbejderklassen. Det der genskaber den økonomiske balance ødelægger den sociale og politiske ba-lance.

Begivenhederne bevæger sig med lynets hast. Terrorangrebet i Norge og optø-jerne i England viser, at chok og pludse-lige skift er indbygget i den nuværende situation. For mindre end et år siden gik tre millioner mennesker på gaden i Frankrig og titusindvis af studerende demonstrerede i England. Disse store begivenheder kom dog hurtigt til at stå i skyggen af den revolutionære bevægelse i de arabiske lande i foråret, som efter-følgende spredte sig til Europa hen over sommeren.

Det arabiske forårI årevis er vi blevet stopfodret med teo-rien om, at skillelinjerne i verden går mellem ”kulturer” og religioner. Ara-bere fremstilles som tilbagestående, fundamentalistiske terrorister. Krigen i Irak og Afghanistan blev indirekte be-grundet med den vestlige kulturs over-legenhed – ”vi” skulle befri ”dem” og

lære ”dem” om demokrati. Den impo-nerende revolutionære bølge, der fejede over de arabiske lande, knuste alle disse fordomme.

De første revolutionære skridt var” nemme”. Ben Ali i Tunesien og Muba-rak i Egypten blev væltet. I Libyen ser det nu ud til, at kampen mod Gadaffi og hans styrker er inde i den sidste fase. I Syrien klamrer den diktatoriske præsi-dent Assad sig stadig til magten, men de seneste rapporter fortæller om deserte-ring i hæren og et begyndende kollaps af statsapparatet.

De arabiske masser, begyndende i Tu-nesien og Egypten, er ved at indse, at det ikke er nok at vælte en diktator, hvis resten af systemet består. Den borger-lige karikatur af et demokrati, der nu er ved at blive indført i disse lande, giver blot muligheden for lovligt at fremføre krav om et bedre liv. Det hjælper ikke på de egentlige problemer: manglen på arbejde, fattigdom og frem for alt vær-dighed og respekt.

Det er først nu, at kampen for alvor er begyndt.

Smitten spreder sigDet arabiske forår udgør en enorm in-spiration for fattige, unge og arbejdere over alt i verden. I Wisconsin i USA gik amerikanske arbejdere i kamp mod deres guvernør Scot Walker, og hans forsøg på at smadre fagforeningerne. I demonstrationerne var der skilte med

teksten ”Hosni Walker” som reference til Hosni Mubarak.

Men verdens borgerskab må for alvor være blevet bekymret, da selv Israel blev ramt af den revolutionære smitte. Lørdag d. 7. august gik over 300.000 på gaden i Tel Aviv, en by med en be-folkning på under en halv million. I alt demonstrerede op mod halv million i Is-rael, et land med 7,7 millioner indbyg-gere, denne dag, der var den foreløbige kulmination på en lang række demon-strationer.

Den europæiske sommerI Spanien begyndte unge og arbejdere i maj at besætte storbyernes centrale pladser i en efterligning af Tahrir-pladsen i Egypten og indkalde til mas-sedemonstrationer. Fra Spanien bredte bevægelsen sig til Grækenland, hvor der i juli udviklede sig en før-revolutionær situation. Også her begyndte unge og arbejdere at besætte centrale pladser, demonstrere og strejke.

I hele Europa ser vi samme dybe fru-stration og mangel på fremtidsudsigter for især ungdommen. I Spanien er ung-domsarbejdsløsheden på 43,8 procent! Og i EU er den gennemsnitlig på 21,4 procent. Alle lande har store økono-miske problemer og nogle lande med Grækenland i front, nærmer sig stats-bankerot. Ingen af problemerne er løst, så bevægelsen vil uundgåelig blusse op igen på den ene eller anden måde, både i Spanien og Grækenland, men også i

Klassekampens globalisering

Arabisk forår og europæisk sommer

Globalisering har været et buzz-word de seneste årtier og er blevet knyttet sammen med den stigende verdenshandel og de enorme interkontinentale kapitalbevægelser. Nu er klassekampen også blevet global. En oprørsepidemi fejer over kloden.

Page 11: Socialistisk Standpunkt Valgavis 2011

10 • www.marxist.dk • September 11. årgang nr. 68

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

www.marxist.dk • September 11. årgang nr. 68 • 11

VALG

Fortsat fra bagsiden: Bliv organiseret marxist

resten af Europa. Der er klassekampen på dagsordenen.

Masserne kan dog ikke være på gaden konstant. Der vil være perioder med relativ stilstand, men det må man ikke lade sig narre af: de konklusioner der drages i denne fase er en vigtig forbe-redelse til næste fase i kampen. Spanien og Grækenland, viser at det ikke er nok at besætte pladser, at være hundredetu-sinder der demonstrerer og det er end ikke nok med generalstrejker, hvis de er tidsbegrænsede. I Grækenland har der været op mod ti 24-timers general-strejker på halvandet år og én 48-timers strejke.

Krisen er så dyb, at det eneste der kan få politikerne til give indrømmelser er frygten for hele systemets overlevelse, med andre ord, hvis de står overfor en revolutionær bevægelse. Militærets af-sættelse af Mubarak er et eksempel på dette.

Nedskæringer uanset partifarveOver hele verden ser vi regeringer gen-nemføre den samme politik, uanset par-tifarve. Både Spanien og Grækenland har socialdemokratiske regeringer. Det er disse socialdemokratiske regeringer, der nu gennemfører brutal nedskærings-politik. Det har betydet, at der eksi-sterer en udbredt mistillid til ikke bare politiske partier, men hele det politiske

system.

Den skepsis overfor politikerne, der ek-sisterer blandt ”de indignerede”, som de spanske og græske unge og arbejdere har kaldt sig selv, er fuldt ud forståelig og et sundhedstegn. Arbejderklassens partier og fagforeningerne er rykket langt til højre, og alle steder de har fået regeringsmagten, har de accepteret de betingelser, som kapitalismens krise op-sætter: enten følger man ”markederne” og skærer massivt ned, ellers er der in-gen anden vej end at bryde med marke-det. Det vil også sige de store virksom-heder og bankers magt og ejerskab til produktionsmidlerne.

Et socialistisk alternativMassebevægelserne i Europa, de arabi-ske lande og resten af verden har det afgørende til fælles, at modstanden mod det bestående kapitalistiske system er klokkeklar, mens at alternativet og ve-jen mod det i stor grad står hen i det uvisse. Mange har taget udgangspunkt i den magtesløshed, de føler over ikke at kunne kontrollere deres eget liv og be-tingelserne for det, og har fremført krav om et virkeligt demokrati.

Marxister støtter fuldstændig kravet om en udvidelse af demokratiet, men forkla-rer, at det kun kan ske, hvis demokratiet udvides til også at være et økonomisk demokrati. Man kan ikke kontrollere,

det man ikke ejer. Virkeligt demokrati kræver, at masserne overtager ejerska-bet og kontrollen med de vigtigste dele af økonomien. Og det gælder både for de arabiske og de europæiske masser. Virkeligt demokrati kræver et bevidst opgør med det kapitalistiske system og kapitalistklassens ejerskab af alle de vigtigste produktionsmidler.

Hvad der blev helt tydeligt under den arabiske revolution, og som nu er det største problem, er manglen på en be-vidst revolutionær ledelse. Bevægelsen vil, især i lyset af manglen på en be-vidst revolutionær ledelse, bevæge sig ad alle mulige veje. Men for hver sejr, og endnu mere for hvert nederlag lærer masserne vigtige lektioner. På et vist stadie vil bevægelserne blive reflekteret i en kamp i arbejdernes traditionelle or-ganisationer; arbejderpartierne og fag-foreningerne, fordi masserne ikke har andet valg. Uden organisering, er de med Marx ord, intet andet end råmate-riale for udbytning.

De nuværende ledere af arbejdernes organisationer vil blive tvunget til at kæmpe eller blive skiftet ud. Det er alle socialisters opgave at deltage i disse kampe, give dem et bevidst udtryk og kæmpe sammen med arbejderklassen for at vinde deres organisationer tilbage til at revolutionært socialistisk program. □

Arbejderklassens organisationer er de stærkeste sociale organisationer, vi har set i historien. At se bort fra dette vil være en enorm fejltagelse. At gå uden om disse organisationer i kampen for socialisme er intet mindre end krimi-nelt.

At toppen af organisationerne har fej-let i kampen for forbedringer, betyder ikke, at organisationerne eller partierne ikke længere er noget værd. Det er ikke ledelsen, der udgør organisationerne. Organisationerne udgøres af tusinder og atter tusinder af almindelige lønmodta-gere, der ønsker at forbedre deres le-veforhold.

Der er behov for en konsekvent ledelse af arbejderbevægelsen, som har et lang-sigtet perspektiv for kampen. En ledel-se som tør udfordrer de kapitalistiske magthavere. Som tør gå op imod den

kapitalistiske stat. Som tør fremsætte et konkret perspektiv for socialisme. De næste år vil blive præget af intense klas-sekamp. Men den mest afgørende kamp bliver den inde i masseorganisationerne om arbejderbevægelsens ledelse.

Som enkeltpersoner og socialister står vi for svagt til at løfte denne enorme op-gave. Kun ved at kæmpe sammen som organiserede revolutionære kan vi gøre en forskel. Kun sådan kan vi modstå presset, der vil komme fra toppen for at få de revolutionære elementer isoleret. Der er behov for at opbygge en marxi-stisk tendens i arbejderbevægelsen for at kunne løfte denne opgave. En tendens der ikke lader sig binde af de partiskel, der eksisterer, men kæmper med alle der kæmper for socialisme.

Socialistisk Standpunkt arbejder for at opbygge denne tendens og har fokus på

SF, fagforeningerne og studenterorgani-sationerne. Vi kæmper mod højredrej-ning overalt, hvor vi ser den, og for en socialistisk ledelse af arbejderbevægel-sen. I alle arbejderpartier, ungdoms-organisationer og fagforeninger er der medlemmer, der ønsker at kæmpe for forbedringer. Medlemmer der i den næ-ste tid vil mærke, at kapitalismen heller ikke under en rød regering, som blindt accepterer kapitalismens rammer, byder på fremskridt for arbejderen.

Vi beder alle, der er interesseret i at kæmpe for socialisme og interesseret i at opbygge en revolutionær marxistisk tendens i den danske og internationale arbejderbevægelse at tage kontakt til os og gå med i Socialistisk Standpunkt. Intet, end ikke arbejderbevægelsens nu-værende top, kan stoppe en idé, hvis tid er kommet. □

Page 12: Socialistisk Standpunkt Valgavis 2011

Den marxistiske avis i SF, arbejderklassen og ungdommen

www.marxist.dk

Socialistisk Standpunkt

Udgives af avisforeningen Socialistsik Standpunkt

Degnestavnen 19 st.tv 2400 Kbh. NV.

Tlf.: 61 65 10 88

ISSN: 1901-1695

www.marxist.dk [email protected]

BLIV AKTIV

Reinout Bosch

I Socialistisk Standpunkt mener vi, at socialismen ikke bare er en nødvendig, men også en mulighed i den nærmeste fremtid. Kampen for socialisme er en enorm opgave. Alene tanken om, at et andet samfund kunne være muligt, bli-ver angrebet fra mange sider. Ikke kun fra kapitalismens indædte forsvarere, der sidder i regeringen i øjeblikket. Men også fra arbejderbevægelsens top får vi at vide, at det ikke kan lade sig gøre. Folketingspolitikere, fagforeningsbos-ser og partiledere fortæller os, at vi i stedet må acceptere præmisset, at kapi-talismen er, har været og altid vil være. Med alt, hvad det indebærer af kriser, fattigdom og krig.

Arbejderklassen har de sidste ti år vist sin utilfredshed med den nuværende ud-vikling mange gange. Hundredetusind har demonstreret mod krig, hundrede-tusind har demonstreret mod nedskæ-ringer og angreb på velfærdssamfundet. Sygeplejersker, SOSU’er og pædagoger har været i lange strejker mod umenne-skelige arbejdsforhold i det offentlige. Gymnasieeleverne har svaret hver ny

nedskæring med strejker og besættel-ser. Men ingen af disse bevægelser har sejret. Egentlige forbedringer er det slet ikke blevet til.

I Socialistisk Standpunkt er vi en del af kampene på arbejdspladserne og ud-dannelsesstederne. Vi er med for at op-bygge arbejderklassens organisationer gennem kamp og vi er med for at for-søge at give et socialistisk perspektiv. Socialistisk Standpunkt er en del af den Internationale Marxistiske Tendens og bruger marxismen, som det videnskabe-lige grundlag, hvorpå vi bygger vores

analyse. For at forandre samfundet, må vi først forstå det.

For hvert skridt de seneste års bevægel-

ser har taget, har de måtte kæmpe imod deres egen ledelse først. Disse såkaldte ledere, gentager blot borgerlige flosk-ler. i stedet for at lede: ”Der er ikke råd til forbedringer nu, vi må stramme bæl-tet, snart bliver det bedre.” Problemet er, at de på grundlag af kapitalismen, har ret – udover at intet tyder på, ar det snart bliver bedre. Der er ikke råd til forbedringer inden for kapitalismen. Der er ikke råd til ordentlige sygehuse, værdig ældrepleje eller til at uddanne hele ungdommen.

Så længe disse ledere forsvarer kapita-lismen, er de ikke i stand til at lede en bevægelse, der kæmper for at forbedre samfundet. De vil igen og igen være en stopklods for bevægelserne og fortælle fagforeningsmedlemmer, partimedlem-mer og demonstranter: Det kan ikke lade sig gøre. (fortsættes på side 11)

BLIV ORGANISERET MARXIST

Europa i brand – perspektiver for verdensrevolutiontale ved Alan Woods, redaktør af www.marxist.com

Tid: Lørdag d. 24. september møde kl. 16:00.Sted: Kulturhuset, Bispebjerg Bakke 6, Kbh. Nv.

Efterfølgende jubilæumsfest for Socialistisk Standpunkt.

Kom med og fejr et tiår i kamp for socialisme!

________________________________

Kontakt os for at blive aktiv eller høre mere:Ring eller sms: 61651088

Skriv: [email protected]