Sociale netv¦rkssider konference og workshop, v. VIA

  • View
    72

  • Download
    0

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Oplæg i forbindelse med udgivelse af antologien, "Sociale Netværkssider - som tekst og kontekst". v. VIA University College, 14. nov. 2012.

Text of Sociale netv¦rkssider konference og workshop, v. VIA

  • 1. SOCIALE NETVRKSSIDERSOM VIDENSMEDIERv. Formidlingschef Kirsten Lund

2. KORT OM MIG Kirsten Lund, Formidlingchef v. Koldingbibliotekerne Cand.Scient. og Master i ITm. specialisering indenfor Web 2.0 og Formel lring Medforfatter til antologienSociale netvrkssider som tekst og kontekst Arbejdet med undervisning og formidling siden ca. 1995 3. WORKSHOPPENS FOKUS Intro til bogens kapitel om:Sociale netvrkssiderspotentiale somvidensmedier Implicittelringsforstelser i socialenetvrkssider Personlige lringsmiljer Eksempler og refleksioner 4. VIDENSMEDIER OGLRINGSFORSTELSERVidensmedier Forsts som enoptik p medier Dvs ikke en bestemt slags medier men hvis de understtter konstruktion af viden - og dermed lring - kan de forsts som vidensmedier 5. N POL I LRINGSFORSTELSERKognitivistisk: Lring sker isoleret fra kontekst Viden eksisterer i eksterne videns-objekter Eleven kan individuelt tilegne sig viden viadisse objekter p en bestemt mde og rkkeflge Transmissions-opfattelse af hvordan lring sker 6. EN ANDEN POL ILRINGSFORSTELSERSociokulturel: Viden opstr i elevens egenaktive konstruktion Lring sker gennem elevens egen-valgte / -styrede aktiviteter... for at n et ml / lse et problem (rettethed) Viden er kontekst-afhngig Viden knytter sig til en social praksisog en kulturel sammenhng- en sociokulturel praksis 7. PRAKSIS - FLLESSKABER Lave og Wenger: Har et srligt fokus p betydningen af deltagelsen i: praksis-fllesskaber Som sociale og situerede fllesskaber Stter fokus p den sociale dimension i lring Optagelse i faglige flleskaber og p deltagelses-perspektivet i lring 8. DELTAGELSE VS. TILEGNELSE Sfard har introduceret to metaforer, der favner forskelligeforstelser af lring: Tilegnelse Lring som individuel tilegnelse af vidensobjekter Kognitivistisk lringsforstelse Deltagelse Lring som deltagelse i praksisfllesskaber Sociokulturel lringsforstelse 9. ARTIKLEN I ANTOLOGIEN STTER ET SRLIGTFOKUS p at potentialerne i sociale netvrkssider som vidensmedier bedst kan jnes i et sociokulturelt lringsperspektiv fordi der eksisterer srlige implicitte muligheder i socialenetvrkssider, der understtter et sociokultureltlringsperspektiv 10. OPSUMMERENDE OM VIDENSMEDIER I ENSOCIOKULTUREL LRINGSFORSTELSE Indebrer at: Tilrettelggelse af vidensmedier skal fokusere p elevensaktiviteter der skal eksistere et ml, problem el. lign., som skal lses, s elevens aktiviteter fr enrettethed bne Lringsressourcerstilles til rdighed som potentielle redskaber for at understtte elevensselvstyrede aktiviteter for at n et ml el. lse et problem Aktiviteterne skal indg i en social kontekst, hvor eleven kan deltage aktivt, kommunikere og samarbejde 11. HVORDAN KAN SOCIALE NETVRKSSIDERFUNGERE SOM VIDENSMEDIER? Man kan betragte en social netvrksside som det sted, hvor eleven sidder i centrum og interagerer med forskellige praksisfllesskaber, vidensbaser, eksperter, venner, andre elever eller lrere inden for eller uden for klassevrelset (Mark Rosenberg, 2007). Sociale netvrkssider som vidensmedie har unikke egenskaber, der knytter sig til internettets potentiale som personaliseret og socialt medie. Via sociale netvrkssider har eleven mulighed for at selektere og organisere egne ressourcer og relationer, og dermed fungerer det som et personaliseret vidensmedie. (Dalsgaard 2010). De kan ogs beskrives som det personlige lringcenter og det er frst med web 2.0 medierne (incl. sociale netvrkssider), at det nu er blevet en reel mulighed (Simon Heilesen, 2010) Nogle bud derlgger sig op af en sociokulturel lringsforstelse 12. PITSTOP Hvilke muligheder giver sociale netvrkssider for at binde det formelle (skole) og det uformelle lringsmilj (fritid) sammen? Fordele eller ulemper? Kan sociale netvrkssider understtte elevers selvstyrede aktiviteter ud fra et opstillet ml/problem? I s fald hvordan? Eksempler Og hvilken rolle giver det underviseren? Og eleverne? 13. MERE OM LRINGSMILJERLearning Management Systemer (LMS)Vs.Personal Learning Environment (PLE) 14. LMSERNES RA. Learning Management Systemer (IT-lringsplatform) afspejler langthen ad vejen en kognitivistisk tilgang Og det ligger indlejret i LMSernes struktur og implicittelringsforstelse Fx oftest med Isolerede lringsobjekter som elever tilegner sig I bestemte strukturer og evt. rkkeflge lukkede systemer Isolerede fra kontekst Individuelle elev-produktioner 15. PLEERNE VINDER FREMPersonal LearningEnvironment PLEerer i frste omgang en konceptuel forstelse af et : Personaliseret Vidensmilj Detpersonlige lringsmilj Eleven i centrum Trkker selv p relevante relationer, ressourcer og redskaber For at n sine ml, lse sine opgaver m.v. PLE is not an application. A PLE is comprised of all thedifferenttoolsweuse inoureverydaylife for learning. Many of thesetoolswillbe social software. (Atwell, 2007) 16. Ramme for lringsprocesser IndividuelSYMBALOO - Et forsg p at lave et PLE:samling aftjenester:Elevstyret lringbne, fleksiblelringsprocesserVirkelighedSamarbejdeFllesskabs-fokuseretComputeren somredskab forlringWorldwidekommunikationFremfrelsevurderet afeksperter,vejleder,medstuderende,sig selv(og fremmede) 17. PLEDet personlige lringsmilj er det konceptuelle system,der kan danne rammen om en lringsteoretisk forstelseaf lring som deltagelse i sociale netvrk, hvor denenkelte er den aktivt agerende og motiveret selekterendei forhold til at lse egne opgaver, kommunikere medegen-valgte relationer og indg i egen-valgteinteressegrupper og mikronetvrk(Lund, K. Sociale netvrkssider som tekst og kontekst, 2012) 18. PITSTOP Kender I eksempler p sociale netvrkssider der kan fungere som personlige lringsmiljer? Har I konkrete erfaringer med at arbejde med sociale netvrkssider i undervisningen? Hvilke fordele og hvilke udfordringer lb I ind i? Beskriv kort et eksempel p at bruge sociale netvrkssider i undervisningen ud fra en konceptuelforstelse afsociale netvrkssider som et PLE (PersonalLearningEnvironment (personligt lringsmilj)) 19. ELEVENS SELV-STYREDE AKTIVITETERI en sociokulturel optik vgtes elevens selv- valgte og selv-styrede aktiviteter hjtDvs. der sttes et ml, men eleven producerer selv og vlger selv redskaberne, ressourcerne og vejen til at n i ml 20. BNE LRINGSRESSOURCER Som konsekvens af, at man skal understtte kursistens egen-valgte aktiviteter i en sociokulturel lringsforstelse s kan man stille bne lringsressourcer til rdighed i et bentmilj men kursisten kan lige s godt vlge nogle helt andreressourcer eller redskaber for at n i ml ! OER OpenEducational Ressources bne Lringsressourcer 21. Lring og Viden 1.0 Lring og Viden 2.0Kognitivistisk SocialkonstruktivistiskLring som tilegnelseLring som deltagelseLearning Management System Personal Learning EnvironmentLukkede systemer bne netvrkWeb 1.0Web 2.0 (inkl. sociale netvrkssider)Broadcasting af lringsobjekterbne lringsressourcer stilles til rdighedEleven tilegner sig vidensobjekter Eleven lrer gennem deltagelse i sociale inte- resse-/praksisfllesskaberEleven lrer gennem tilegnelse afEleven lrer gennem selvstyrede, problemba-eksterne vidensobjekterserede og kollaborative aktiviteterEleven tilgr fast-organiserede lringsob- Eleven organiserer selv gennem personalise-jekter rede medierEleven udarbejder egne materialerSociale netvrk understtter sociokulturel praksis om deling af og indsigt i andres mate- rialer og aktiviteterVidensmedier som fast organiserede mate- Vidensmedier som redskaber til at understt-rialer/lringsobjekter te elevers selvstyrede aktiviteter 22. OPSAMLING Sociale netvrkssider kan fungere godt som vidensmedier forelever i lreprocesser, og i srlig grad hvor den socialenetvrkssides indbyggede mulighed for at fungere som elevenspersonlige lringsmilj udnyttes didaktisk Det personlige lringsmilj kan danne rammen om enlringsteoretisk forstelse af lring som deltagelse i socialenetvrk, hvor eleven konstruerer viden gennem selvstyredeaktiviteter med en rettethed mod at lse et konkret problem eller atn et ml Det udfordrer balancen mellem traditionelle lringsforstelser ogsociale netvrkssiders implicitte deltagelsestilgang og socialedimension, ligesom det ogs kan udfordre traditionelle lrer-elevroller 23. ET EKSEMPEL FRA RDKILDEGYMNASIUMFACEBOOK, , YOUTUBE OG MOBILEN I :FREMMEDSPROG, SAMFUNDSFAG OG NATURFAGhttp://www.facebook.com/pages/Pod-og-Vodcast-p- 24. Vod- og podcast pRdkildeI SPROG-UNDERVISNING 25. Vod- og podcast pRdkilde Elevers egne video-/foto-/lyd- optagelser (m. mobil) Med indtalt speak Uploadet til Youtube Linket til i Facebookgruppe Til kommentering af andre elever og underviserhttp://www.facebook.com/event.php?eid=189206941121403 26. Fra n gruppe medforskellige fag sombegivenhedertiln gruppe pr. fag= flere mulighederLink til aktuel, lukketgruppe tilspanskundervisning: 27. Let tilgngeligkommunikationFacebook i kombi medsms:Her til aflysning af timerog videre formidling viaelevers sms beskeder: 28. Vod- og podcast pEFFEKT:Rdkilde Eleverne fr talt rigtig meget p fremmedssproget Samarbejde om elevcentrerede produktioner Uformelt, socialt milj (FB) => Flere kommer til orde og tr ! Det er sjovere for eleverne => get engagement Fokus p det visuelle og det mundtlige ikke alene p tekstbger Giver et godt overblik over elevernes sproglige niveau Flere kan have glde af at hre hinandens sprog (og rettelser) Mere fortrolige med medier til produktioner varierende niveauer blandt elever Elever (og underviser) lrer af hinandenLink til en anden spansk FB-grp.:http://www.facebook.com/groups/213339398722260/ 29. Vod- og podcast pER OGS BLEVET BRUGT ISAMFUNDSFAG OGRdkildeNATURFAG:Link til en anden samfundsfag FB-grp.:http://www.facebook.com/groups/232977770085597/ 30. FLERE POINTER Klasserummet udvides med Facebook diskussioner krer videreom aftenen nem adgang til at linke til andre ressourcer p nettet Flere elever kan komme til orde, nr de lige har tnkt lidt overtingene og andre kan fre deres bidrag op p et hjere niveau Elever lrer af at se andre elevers sprgsml og sv