15
This article was downloaded by: [University of Tasmania] On: 13 November 2014, At: 02:55 Publisher: Routledge Informa Ltd Registered in England and Wales Registered Number: 1072954 Registered office: Mortimer House, 37-41 Mortimer Street, London W1T 3JH, UK Distinktion: Scandinavian Journal of Social Theory Publication details, including instructions for authors and subscription information: http://www.tandfonline.com/loi/rdis20 Social kapital og økonomisk sociologi Gunnar Lind Haase Svendsen a & Gert Tinggaard Svendsen b a Center for Forskning og Udvikling i Landdistrikter , Niels Bohrs Vej 9, 6700, Esbjerg, Danmark E-mail: b Handelshøjskolen i Århus Nationaløkonomisk Institut , P706, Prismet Silkeborgvej 2, 8000, Århus C, Danmark E-mail: Published online: 01 Mar 2011. To cite this article: Gunnar Lind Haase Svendsen & Gert Tinggaard Svendsen (2003) Social kapital og økonomisk sociologi, Distinktion: Scandinavian Journal of Social Theory, 4:2, 105-118, DOI: 10.1080/1600910X.2003.9672864 To link to this article: http://dx.doi.org/10.1080/1600910X.2003.9672864 PLEASE SCROLL DOWN FOR ARTICLE Taylor & Francis makes every effort to ensure the accuracy of all the information (the “Content”) contained in the publications on our platform. However, Taylor & Francis, our agents, and our licensors make no representations or warranties whatsoever as to the accuracy, completeness, or suitability for any purpose of the Content. Any opinions and views expressed in this publication are the opinions and views of the authors, and are not the views of or endorsed by Taylor & Francis. The accuracy of the Content should not be relied upon and should be independently verified with primary sources of information. Taylor and Francis shall not be liable for any losses, actions, claims, proceedings, demands, costs, expenses, damages, and other liabilities whatsoever or howsoever caused arising directly or indirectly in connection with, in relation to or arising out of the use of the Content. This article may be used for research, teaching, and private study purposes. Any substantial or systematic reproduction, redistribution, reselling, loan, sub-licensing, systematic supply, or distribution in any form to anyone is expressly forbidden. Terms & Conditions of access and use can be found at http://www.tandfonline.com/page/terms-and-conditions

Social kapital og økonomisk sociologi

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: Social kapital og økonomisk sociologi

This article was downloaded by: [University of Tasmania]On: 13 November 2014, At: 02:55Publisher: RoutledgeInforma Ltd Registered in England and Wales Registered Number: 1072954 Registered office:Mortimer House, 37-41 Mortimer Street, London W1T 3JH, UK

Distinktion: Scandinavian Journal of SocialTheoryPublication details, including instructions for authors and subscriptioninformation:http://www.tandfonline.com/loi/rdis20

Social kapital og økonomisk sociologiGunnar Lind Haase Svendsen a & Gert Tinggaard Svendsen ba Center for Forskning og Udvikling i Landdistrikter , Niels Bohrs Vej 9, 6700,Esbjerg, Danmark E-mail:b Handelshøjskolen i Århus Nationaløkonomisk Institut , P706, PrismetSilkeborgvej 2, 8000, Århus C, Danmark E-mail:Published online: 01 Mar 2011.

To cite this article: Gunnar Lind Haase Svendsen & Gert Tinggaard Svendsen (2003) Social kapitalog økonomisk sociologi, Distinktion: Scandinavian Journal of Social Theory, 4:2, 105-118, DOI:10.1080/1600910X.2003.9672864

To link to this article: http://dx.doi.org/10.1080/1600910X.2003.9672864

PLEASE SCROLL DOWN FOR ARTICLE

Taylor & Francis makes every effort to ensure the accuracy of all the information (the “Content”)contained in the publications on our platform. However, Taylor & Francis, our agents, and ourlicensors make no representations or warranties whatsoever as to the accuracy, completeness, orsuitability for any purpose of the Content. Any opinions and views expressed in this publicationare the opinions and views of the authors, and are not the views of or endorsed by Taylor &Francis. The accuracy of the Content should not be relied upon and should be independentlyverified with primary sources of information. Taylor and Francis shall not be liable for anylosses, actions, claims, proceedings, demands, costs, expenses, damages, and other liabilitieswhatsoever or howsoever caused arising directly or indirectly in connection with, in relation to orarising out of the use of the Content.

This article may be used for research, teaching, and private study purposes. Any substantialor systematic reproduction, redistribution, reselling, loan, sub-licensing, systematic supply, ordistribution in any form to anyone is expressly forbidden. Terms & Conditions of access and usecan be found at http://www.tandfonline.com/page/terms-and-conditions

Page 2: Social kapital og økonomisk sociologi

Social kapital og akonomisk sociologi

Gunnar Lind Haase Svendsen 6 Gert Tinggaard Svendsen

What is social capital? We trv to answer this question by using an interdisci- - plinary approach that combines economics and sociology in three steps. First, we introduce the general economic starting point from New Institutional Eco- ., ., . nomics (NIE) focusing on asymmetrical information and transaction costs. Next, we incorporate the capital theory of Pierre Bourdieu, demonstrating how cultural values may generally compensate for the presence of asymme- trical information. Finally, we introduce the concept of social capital as a more specific version of Bourdieu's capital approach. Overall, we suggest that so- cial capital can be operationalized as a matter of trust. This would solve the fundamental problek in NIE, namely by compensating for asymmetrical in- formation and thereby reducing the size of transaction costs following social and economic intera&on. ~ h u i social capital may be viewed as a new pro- duction factor that may help explain differences in the economic welfare of nations.

Keywords: social capital, new institutional economics, asymmetrical informa- tion, transaction costs, informal institutions, Pierre Bourdieu, trust, economic growth

I. Introduktion I de seneste i r er der blevet introduceret et v ~ l d af forskellige former for kapital i den samfundsvidenskabelige litteratur.' Ud over mere gsngse begreber sorn fysisk, finansiel, human og social kapital afslsrer opslag p i en artikeldatabase, at der inden for de sidste par i r er blevet anvendt mindst 16 'nye' former for kapital, der strskker sig fra religiss, emo- tionel ti1 digital og organisatorisk ka~ i t a l .~

I det efterfslgende vil vi fokusere p i et af de seneste skud p i stammen, nemlig social kapital. Hvad er social kapital? Vi ssger at besvare dette hovedspsrgsmil ved at afdzk- ke begrebets redder og dets teoretiske bidrag via en tvsrvidenskabelig tilgang, sorn for- ener skonomi og sociologi. Dette sker i tre dele. Fsrst introducerer afsnit I1 det generelle okonomiske udgangspunkt, sorn hentes fra New Institutional Economics (herefter bensvnt

NIE) med dets fokus p i asymmetrisk infor- mation og deraf fslgende transaktionsom- kostninger. Afsnit 111 inddrager demrest Bourdieus kapitalteori og viser, hvorledes kulturelle forhold generelt kan kompensere for tilstedev~relsen af asymmetrisk informa- tion. Afsnit IV introducerer endelig social ka- pital-begrebet sorn en yderligere konkretise- ring af Bourdieus tilgang, idet social kapital kan operationaliseres sorn tilstedev~relsen af tillid i et samfund.

11. Okonomi og kultur Ordet kapital kommer af det latinske capita- lis, dannet af caput (hoved), hvorved det anta- ger betydningen 'hovedsum'. Inden for sko- nomi er kapital bredt blevet defineret sorn en ressource ti1 profitmaksimering, sorn stir ti1 ridighed for en person eller organisation. Mere specifikt har man talt om beholdninger

* Article in Danish. Title in English: Social Capital and Economic Sociology.

1 Vi takker Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsrid for velvillig finansiering af det danske social kapital-projekt, under hvilket der b1.a. opbygges en ny social kapital-database for en raekke Vest- og Osteuro- paeiske lande.

2 Man finder i databasen Current Contents fralgende former for kapital: religious, intellectual, natural, digital, psychological, linguistic, emotional, symbolic, cultural, moral, political, endogenous, network, family, know- ledge, emotional. Se ogsi Wwlcock (1998) og Sobel (2002) for kritiske gennemgange.

O Distinktion, Nr. 7,2003,105-118. 105

Dow

nloa

ded

by [

Uni

vers

ity o

f T

asm

ania

] at

02:

55 1

3 N

ovem

ber

2014

Page 3: Social kapital og økonomisk sociologi

af kapitalgoder i form af realkapital og finan- siel kapital, der pd forskellig vis indgdr i pro- duktionsprocessen. Realkapital er producere- de produktionsfaktorer i form af bygninger, maskiner, redskaber, veje, jembaner, mensfi- nansiel kapital er de likvide midler, aktier, ob- ligationer o.l., hvormed der kan foretages in- vesteringer i realkapital (Wolffsen 1998: 317; Dalhoff/Grell 1995: 122, 193-194). Karl Marx benytter her begrebeme "konstant" eller "fikseret" kapital overfor "cirkulerende kapi- tal" (se f.eks. Marx/Engels 1968~). Denne grunddefinition baerer tydeligt praeg af den arbejdsdeling mellem okonomi og de mrige samfundsvidenskaber, der har fundet sted i den vestlige verden gennem det meste af det 20. irhundrede. 0konomeme fik hermed monopol p i at studere de kapitalistiske mar- kedskraefter, mens sociologer, antropologer og andre inden for humaniora fik monopol p i at studere det ikke-okonomiske felt, for- stiet sorn sociale faenomener (jf. Smart 1993: 388).

Denne arbejdsdeling er delvist brudt sam- men i det 20. irhundredes sidste irtier. Kraf- tigt medvirkende hertil er dels en okonomisk orienteret sociologisk forskning - en okono- misk sociologi - anfort af b1.a. Pierre Bour- dieu, Mark Granovetter og James Coleman; dels en sociologisk orienteret, okonomisk forskning - en sociologisk okonomi - anfort af forskere inden for NIE sorn Douglas North og Barry Weingast. Blandt de forstnaevnte har Bourdieu (1977; 2000a; 2000b) mest radi- kalt forsogt at fjeme de efter hans mening fuldkomment kunstige graenser mellem oko- nomi og sociologi. Som vi vil f i at se, er dette sket gennem en ambitios kapitalteori, hvor det sociale omride ogsi rent metodisk (re)integreres inden for det okonomiske om- ride, nemlig sorn former for kapital p i lige fod rned traditionelle, okonomiske kapitaler. Herudover finder vi ogsi flere andre sociolo- giske og antropologiske teorier, der i et bre- dere perspektiv seger at forklare principper- ne for markedsokonomiens organisering - rned tydelige rodder tilbage i den klassiske sociologi, sorn f.eks. Mauss' gaveudveksling og Simmels ideer om reciprocitet, forstiet sorn udveksling af ting, tjenesteydelser, in- formationer, anerkendelser osv., der gensi- digt forpligtiger aktorer ti1 at tilbagebetale i

overensstemmelse rned et bestemt, kulturelt betinget system (se f.eks. Wrong 1961; Ap- padurai 1986; Granovetter 1990). Omvendt har okonomer inden for NIE sogt at inddrage kulturelle aspekter sorn faktorer i markeds- okonomien.

New lnstitutional Economics NIE er grundlaeggende studiet af okonomisk interaktion i en verden, hvor agenteme ikke har fuld information. F.eks. ved en saelger, sorn onsker at saelge sin brugte bil, mere om bilens sande kvalitet end den potentielle k0- ber. I praksis' optraeder sidanne asymmetri- ske informationsproblemer ofte i modsaet- ning ti1 standardantagelsen om fuld informa- tion i neoklassisk okonomisk teori. Fordi agenter mangler information, tilfnjes udveks- lingen af varer og tjenesteydelser ekstra om- kostninger forbundet rned miling og hind- haevelse af aftaler, de sikaldte transaktions- omkostninger (North 1990). Argumentet vedrorer bide den politiske arena og marke- det.

P i den politiske arena er der transaktions- omkostninger forbundet rned at pivirke de politiske beslutningstagere. Baseret pd NorthJWeingast (1989), argumenterer Schjadt/Svendsen (2003) her for, at den suc- cesfulde okonomiske udvikling i England ef- ter "The Glorious Revolution" i 1689 skyldtes den politiske svaekkelse af kongemagten og indforelsen af parlamentarisme. Ved at spre- de magten ud p i adskillige institutioner, hae- vedes transaktionsomkostningeme ved lob- byisme, fordi lobbyister ikke laengere kunne nnjes rned at g i ti1 kongen og nogle f i af hans embedsmaend. Nu blev de staerke interesse- grupper tvunget ti1 at pivirke flertallet af parlamentsmedlemmer. Kort sagt var det ikke laengere nok at drive lobbyvirksomhed et sted - nu blev det rned et slag mdvendigt at gore det mange steder og dermed vanskeli- gere (Svendsen 2003).

P i markedet m i agenter bruge ressourcer pd at beskytte sig mod ufrivillige transaktio- ner, f.eks. tyveri. Ligeledes m5 ressourcer af- szttes ti1 at udarbejde og h i n d k v e kontrak- ter. Sidanne transaktionsomkostninger vil altid vaere positive, nir agenteme ikke har fuld information om hinanden, men de kan reduceres gennem 'rules of the game', dvs.

Dow

nloa

ded

by [

Uni

vers

ity o

f T

asm

ania

] at

02:

55 1

3 N

ovem

ber

2014

Page 4: Social kapital og økonomisk sociologi

institutioner (jf. North 1990). Naturligvis kan modeme okonomiske systemer ikke alene baseres p i uformelle institutioner. Mange ge- vinster fra handel kan ikke realiseres i fravae- ret af formelle institutioner. F.eks. kan opret- telse af laengerevarende l h , forsikring af transaktionen 0.1. ikke finde sted i primitive samfund, hvor transaktioner typisk sker ved, at de handlende ansigt-til-ansigt giver med den ene h h d og tager med den anden. Her har blandt andre Oliver Williamson (1985) fremhaevet de formelle institutioners afge- rende rolle i mindskelsen af transaktionsom- kostninger. Problemet er dog, at omfattende tvangsmaessig hhdhaevelse af formelle love hurtigt kan vise sig at blive wrdeles omkost- ningskrzevende for samfundet. Formelle in- stitutioner, som effektivt hhdhaeves af stats- magten, er siledes afgorende for, om et sam- fund kan opni en velfungerende markeds- okonomi og dermed okonomisk vaekst p i laengere sigt. NIE baserer denne hypotese p i empirisk materiale fra okonomisk historie. Graenseoverskridende handel og handel over store afstande nodvendiggjorde siledes mere komplekse institutioner end lokale og regio- nale, praemodeme adfaerdsnormer alene. For eksempel peger Milgrom/North/Weingast (1990) p i etableringen af de sikaldte 'law merchants' i England, som gav handlende parter information om handelsbetingelseme i andre lande eller regioner. Hvis ikke de handlende respekterede deres kontrakter, blev de blacklisted og udelukket fra alle fremtidige handelsaktiviter. Denne effektive og formelle hhdhaevelse af handelsregler muliggjorde okonomisk fordelagtig handel over storre afstande (SchjadtISvendsen 2003). Siledes kan de mdvendige institutioner for en velfungerende markedsekonomi bide vaere af formel karakter med nedskrevne reg- ler ogleller af uformel karakter med uskrevne regler. Begge typer af institutioner haevdes at betinge okonomisk vaekst. Hvis ikke de md- vendige formelle og uformelle institutioner etablereq vil et samfund ikke kunne udvikle sig positivt i okonomisk henseende.

Saerligt relevant i forhold ti1 social kapital er uformelle institutioner, hvor selvhindhae- velse af adfaerdsnormer p i decentralt plan finder sted. Sker dette, vil samfundet spare administrative reguleringsomkostninger og

dermed realisere hrajere okonomisk vaekst. Paldam/Svendsen (2000; 2002) argumente- rer for, at social kapital og uformelle institu- tioner afhanger af de formelle institutioners kvalitet milt i form af kormptionsniveau. Ideen er, at hvis nogen begir en forbrydelse, f.eks. ved at ignorere de formelle regler i en kontrakt, vil lovbryderen blive retsforfulgt og straffet i et samfund uden kor~pt ion . Med de formelle institutioner p i plads er det altsi ikke muligt for en kriminel at dele gevinsten fra forbrydelsen med politi og dommer. S i hvis begge parter ved, at det ikke kan betale sig at bryde de formelle reg- ler, vil de tilpasse deres adfaerd derefter og, ved gentagne mader, opbygge tillid og so- cial kapital.

Generelt afhaenger evnen ti1 at samarbejde og tilvejebringe kollektive goder af, i hvor stor udstraekning forskellige samfund har faelles normer og vaerdier og er i stand ti1 at indordne individuelle interesser under storre gruppers interesser. SHdanne sociale normer kan vaere baseret p i religiose vaerdier eller retfaerdighed, men de daekker ogsi verdslige normer som professionelle standarder og ad- faerdskodekser. Disse normer skabes og vide- refores via kulturelle mekanismer. Selve or- det 'kultur' antyder, at de etiske regler, som mennesker lever efter, fostres gennem genta- gelse, tradition og eksempler. Faelles sociale normer eller 'social lim' forbinder siledes mennesker og skaber forudsigelige adfaerds- m m t r e og sociale netvaerk (Svendsed Svendsen 2000; 2001).

Niir mennesker frivilligt slutter sig sam- men i gNpper vil 'ansigt-til-ansigtl- interak- tion generere tillid, som igen medforer, at faerre vil beg5 forbrydelser, kore frilob (vaere "free-ridere") og ignorere betingelseme i en kontrakt. Med andre ord etableres en ufor- me1 aftale, hvor den eneste sanktion er social udstodelse. Derved opnis, at flere transaktio- ner kan finde sted ved lavere omkostninger samt at forudsigeligheden og produktionen i sarnfundet vil oges, idet det ikke laengere er nedvendigt formelt at mile og hhdhaeve alle transaktioner. Dette implicerer, at hvis en gruppe eller et samfunds medlemmer har til- lid ti1 hinanden, kan der opnis b e r e okono- misk vaekst end i en tilsvarende gruppe uden gensidig tillid.

Dow

nloa

ded

by [

Uni

vers

ity o

f T

asm

ania

] at

02:

55 1

3 N

ovem

ber

2014

Page 5: Social kapital og økonomisk sociologi

Efterhhden vil en hq grad af social kapi- tal medfore vaesentlige okonomiske fordele for agenteme, sorn sparer transaktionsom- kostninger og dermed belomes for at samar- bejde (se ogsi Putnam 1993; DasguptaISera- geldin 2000). Modsat vil dklige formelle in- stitutioner praeget af korruption medfore la- vere social kapital, fordi ikke alle er lige for loven. Hvis det kan betale sig at bryde regler- ne, vil det hlaje niveau for transaktionsoni- kostninger i markedet ikke fore ti1 okonomi- ske fordele for agenteme, sorn nu binges ti1 at beskytte sig ved hjaelp af flere formelle kontrakter.

111. Bourdieus maeglingsforssg Efter at have belyst den okonomiske tilgangs- vinkel, vil vi i det folgende argumentere for, at okonomiske og kulturelle dimensioner ikke kan adskilles. De b0r i stedet sammen- holdes inden for s a m e analysemodel. Som bekendt er dette kun, hvad mange okono- misk interesserede sociologer utraetteligt har anbefalet, her ikke mindst Bourdieu (1986; 2000a; 2000b). Sporgsmilet er, om det ikke simpelthen er mdvendigt at fundere en ny okonomisk fagdisciplin - en sociwkonomi. En sedan ny, tvae~denskabeligt baseret oko- nomi skulle i s i fald ses sorn en videreforelse af Bourdieus tanker, hvorfor man passende kunne kalde den en Bourdieuconomics (Svend- senJSvendsen 2003; 2004; Munk 2002). Ved at operere med forskellige former for kapital - materielle sivel sorn immaterielle, hirde si- vel sorn blode - vil det inden for en sadan neokapital-teoriramme vaere muligt at for- binde en mikroorienteret magtanalyse (hvor for- skellige former for kapital er ulige fordelt blandt aktorer, udstyret med forskellige ha- bitusser, og sorn indtager bestemte positioner inden for et bestemt felt) med en makroorienfe- ref samfundsanalyse, der - evt. i et historisk perspektiv - ser p i tillid i et samfund sorn en (ny) produktionsfaktor, primaert i form af mindskede transaktions~mkostninger.~

Den bourdieuske analyse skal her ikke op- fattes sorn blot et supplement ti1 okonomer- nes og politologemes statistiske ogteller id&

3 En sHdan understagelse har forfatteme netop fors ud fra danske historiske og antropologiske casesh Svendsen (2003).

historisk orienterede analyser (som f.eks. Putnam 2000). Den er snarere et fundament, fordi den leder opm~rksomheden hen p i en empirisk piviselig strukturel bang, der pi- virker de strategier, aktoreme benytter sig af i deres forsog p i at erhverve sig forskellige former for kapital. Denne bang bestir dels i en feltvirkning (som f.eks. et historisk skabt okonomisk felts indvirkning p i aktoreme), dels i habitus, der ligeledes er (social og indi- viduel) historie, og sorn sidan aldrig er mere end "betinget spontan" (Bourdieu 2000a: 31). Som Bourdieu mange gange har pipeget, overses dette faktum ti1 stadighed inden for humanvidenskaben. Det vaere sig enten af in- teraktionalistisk inspirerede folk sorn Mark Granovetter eller af Rational Actor-tilhaenge- re sorn James Coleman, herunder mere ren- dyrkede okonomer sorn Gary Becker og NIE- okonomeme. Kort sagt er Bourdieu p i det rene med, at akterreme har interesser og i overensstemmelse hermed laver strategier, men disse strategier er snarere relativt for- nuftige eller forstandige (raisonnable) - idet de udspringer af individuel og kollektiv hi- stone - end rationelle i absolut forstand (se ogsi Munk 2002).

Udover at fastsli at distributionen af kapi- tal formes af specifikke (magt)historier, an- faegter Bourdieu ogs6 erkonomisk teori p i en anden mide. Han nqes nemlig ikke med at tale om det, man kunne kalde 'substanskapi- taler' (fysisk, okonomisk og, i en vis grad, human kapital). Han taler ogsi om kapitaler, der p i mere direkte vis udspringer af - og indlejres i - memeskelig udveksling sorn so- cial, kulturel og symbolsk kapital. En sidan ny tilgang muliggor en mere realistisk vurde- ring af immaterielle og kun svaert miilelige, usynlige vaerdier ('relationskapitaler') sorn vaerende af ikke mindre samfundsekono- misk betydning end traditionelle, okonomi- ske vaerdier sorn bygninger, redskaber, ma- skiner, ristoffer, penge, aktier mv. Med andre ord forer en ny sociwkonomi i form af en Bourdieuconomics (Svendsenlsvendsen 2003; 2004) hen imod en form for ligestilling eller 'demokratisering' af kapitalformeme. Her-

~0gt at foretage i Svendsen/Svendsen (2004), hovedsageligt udier. Det teoretiske grundlag herfor findes i Svendsenl

Dow

nloa

ded

by [

Uni

vers

ity o

f T

asm

ania

] at

02:

55 1

3 N

ovem

ber

2014

Page 6: Social kapital og økonomisk sociologi

med kan en social eller kulturel kapital i prin- cippet anses for at vaere ligesi vigtig sorn en fysisk eller okonomisk kapital.

Hvor skal tyngdepunktet imidlertid vmre i en sidan undersogelse af kapitaler i alle for- mer, p i alle niveauer og ti1 alle tider? Hvor skal maeglingen - eller sammensmeltningen - af okonomi og sociologi mere praecist finde sted? Som Coleman har anbefalet, vil det her vare naturligt at sammenkoble samfundsvi- denskabens begreb 'social' og okonomemes 'kapital' med henblik p i begrebsligt at ud- trykke sammensmeltningen af okonomi og kultur. Med andre ord kan sammenhaengen mellem okonomi og kultur med held operati- onaliseres sorn social kapital, anskuet sorn en uformel udveksling baseret p i reciprocitet og tillid. Om end bestiende af usynlige relatio- ner har social kapital ikke desto mindre syn- lige effekter og rummer sorn sidan en stor, samfundsokonomisk betydning (Coleman 1994: 175; Svendsen 2001: 50). Med andre ord kunne en Bourdieuconomics, hvis overordne- de mil er at invitere ti1 bredt samarbejde p i tvaers af faggraenser, tankes at have et over- vejende fokus p i netop kapitalformen 'social kapital'. Frem for mange andre, nyere begre- ber formir netop dette begreb praecist at loka- lisere en i okonomisk teori ofte glemt vaerdi, sorn ikke er mindre vzrd end andre, mere hhdfaste vardier, hverken i analysen eller i empirien. Ja, udover at analysere den 'glem- te', strukturelle tvang, bestir en Bourdieuco- nomics' sterste bidrag miske netop i at gore opmaerksom pi, at der ogsi eksisterer en 'glemt' vaerdi eller ressource i form af en so- cial kapital, der - ligesom de ovrige kapitaler - ber indregnes i et nettoregnskab.

Et vidunderligt eksempel her er den dan- ske andelsbevaegelse, der i irtieme efter 1864- nederlaget skrad frem, netop i kraft af en impo- nerende opbygning af social kapital lokalt, re- gionalt og slutteligt ogsi nationalt - en social kapital, der i mrigt sorn en sidegevinst blev en

motor for andre socimkonomiske og kulturel- le bevagelser sorn hqskole-, ungdoms- og fri- skolebevaegelsen (Svendsedsvendsen 2000; 2001). Denne sociale kapital i sognesamfunde- ne i form af regelmassig ansigt-til-ansigt-kon- takt mellem medlemmeme, tillid og i det hele taget smurte samarbejdsrelationer - en res- source, der naturligvis ikke var begrebslig- gjort pH dette tidspunkt - har man imidlertid inden for dansk andelsbevaegelse siden 1950eme glemt alt om. Nu tog landbrugsrako- nomeme over, og de havde ikke plads ti1 'blw de kapitaler' i deres mekaniske cost-benefit- analyser. Statistikken og de saaldte struktur- andringer sejrede, hvilket ikke mindst grk ud over en gruppe sociale kapitalister sorn hus- maendene, der ikke kunne finde modargu- menter ti1 forsvar for en ('urationel' og 'forael- det') livsform (Svendsen 2002; 2003b)? Heraf ser man, at tillid og regelrnaessig ansigt-til-an- sigt-kontakt mellem folk p i kryds og tvaers i en virksomhed, i et samfund eller inden for et andet felt - den sociale kapital - er en vigtig produktionsfaktor, der i bogstaveligste for- stand er gjort af relationelt stof (ikke substans). Social kapital er usynl~g, men den har virkeli- ge konsekvenser. Som sidan bliver det derfor primaert studieme af social kapital, der - an- skuet indenfor en sterre kapitalteori - efter vo- res opfattelse kan taenkes at udgme et noget m r perfekt bindeled mellem en bourdieusk orienteret okonomisk sociologi interesseret i relationer og en nyere, sociologisk orienteret okonomi sorn NIE, der i w e r e udstraekning interesserer sig for produktion og nedbringel- se af transaktionsomkostninger.

I det folgende vil vi vise, hvorledes Bour- dieu gennem en udvidet definition af begre- bet kapital har skabt et grundlag for en sidan radikalt tva~idenskabelig social kapital- forskning, der naerer ambitioner om at m r - me sig en farbar vej mellem okonomi og kul- tur; mellem Rational Action og strukturel tv~ang.~

4 Dette 1960er syndrom plager andelsbevaegelsen i dag, hvor man f.eks. inden for Arla og Coop Norden sprger sig selv: "Hvad er der giet galt? Hvorfor holder et driftsregnskab pi papiret ikke i virkeligheden?" En del af forklaringen er netop: Fordi andelsbevaegelsens ferrhen s i store sociale kapital efterhinden er eroderet bort (Svendsen 2003a; SvendsenJSvendsen 2004).

5 I det ferlgende er det Bourdieus overordnede definition af materielle sivel som immaterielle kapitaler, samt hans skitse ti1 en ny kapitalteori, der interesserer 0s. Hermed ikke vaere sagt, at de ti1 kapitaleme knyttede akterrpositioner, habitusser, felter, symbolske kampe, teorieffekter mv. ikke er relevante at inddrage.

Dow

nloa

ded

by [

Uni

vers

ity o

f T

asm

ania

] at

02:

55 1

3 N

ovem

ber

2014

Page 7: Social kapital og økonomisk sociologi

Definition af kapital lfalge Bourdieu (1979a; 1979b; 1986) er kapi- tal akkumuleret menneskeligt arbejde af en vis vaerdi og varighed. Kapital er arbejdstid, labor-the.6 Kapital er med andre ord oparbej- det vzrdi af historisk natur. Eller sorn en dig- ter engang har udtrykt det: Kapital er indter- ret sved, dried sweat (Almis 1999: 162). Her har Bourdieu tydeligvis ladet sig inspirere af Marx. Siledes talte Marx om kapital sorn "ophobet arbejde" (aufgehaufte Arbeit) eller "oplagret arbejde" (aufgespeicherte Arbeit) (jf. MarxIEngels 1968a: 404; 1968c: 484).

Modsat den marxske analyse, der er ma- kro~konomisk, historisk og endimensionel (i den forstand, at den sorn alle klassiske, 0ko- nomiske teorier ud over selve arbejdskraften kun medtager de 'okonomistiske' kapitaler, dvs. okonomisk og fysisk kapital), er Bour- dieus analyse mikrosociologisk. Siledes ope- rerer den med forskellige former for kapital eller - i bred forstand - former for magt inden for afgraensede felter med egne spilleregler (som f.eks. det private erhve~sliv, kunstver- denen eller akademia). Disse former for kapi- tal, hvis antal - ligesom i mrigt antallet af felter - iferlge en bourdieusk tankegang i rea- liteten er ubegraenset, straekker sig lige fra fi- nansiel kapital, kulturel kapital, teknologisk kapital, juridisk kapital, organisatorisk kapi- tal, kommerciel kapital, symbolsk kapital ti1 social kapital (jf. Bourdieu 1979a; 1979b; 1986; 2000a). Ifnlge Bourdieu er det karakte- ristisk for en kapital, at den s i at sige er ind- skrevet i verden eller - med Bourdieus (1986: 241) egne ord- er "en magt, der er indskrevet i tingenes objektivitet". Derfor forudsaetter kapitaleme visse medier, hvorigennem de kan overf~res. Disse medier udgnres dels af men- neskeskabte ting, dels af mennesker. Den fy- siske kapital er i sagens natur indlejret i en objektiveret, dvs. materiel form, hvorimod f.eks. human kapital, der bestir af uddannel- se og traening, er indlejret i en kropsliggjort eller inkorporeret form, dvs. sorn en (usynlig) del af en person. Derimod findes en enkelt kapitalform, social kapital, alene i (usynhge) relationer, dvs. udenfor mennesker, og kan

derfor kun overleveres historisk p i en indi- rekte mide, nemlig sorn indlejret i en enten inkorporeret eller objektiveret kapital, eller i begge dele p i en gang.

Overordnet indebaerer udvidelsen af kapi- talbegrebet derfor et fokus p i kapital sorn ar- bejde, der fikseres i et medie under en akku- muleringsproces: "Kapital er akkumuleret arbejde (i dets materialiserede form eller i dets 'inkorporerede', kropsliggjorte form), som, nir den approprieres p i en privat, dvs. eksklusiv, basis af akt~rer eller grupper af aktrarer, g0r dem i stand ti1 at appropriere so- cial energi i form af reificeret eller levende arbejde" (Bourdieu 1986: 241).

Generelt medfrarer Bourdieus grunddefi- nition af kapital en mere dynamisk opfattelse af sociale akterrer, sorn p i individ- sivel sorn gruppebasis evindeligt investerer tid, penge og energi (labor-time) i at opbygge materielle og immaterielle (embodied) former for kapital ud fra kontekstuelt fomuftige eller forstandi- ge, men dog aldrig strikt rationelle strategier. Anskuet i et historisk perspektiv m i kapita- lerne (det forgangne arbejde i form af reified or living labor) nerdvendigvis ses sorn taet knyttet ti1 magtrelationer og tilgodeseelse af gruppeinteresser inden for bestemte felter, dvs. langt hen ad vejen i trid med Marx. Det- te indebaerer et fokus p i distributionen af ka- pita1 sorn styret af specifikke magtinteresser inden for et felt: "Feltets struktur, dvs. den ulige fordeling af kapital, er kilden ti1 en ka- pitals specifikke effekter, dvs. approprierin- gen af profitter og magten ti1 at udme de love, der fir feltet ti1 at fungere p i den mide, der er mest favorabel for en kapital og dennes reproduktion" (Bourdieu 1986: 245-246). Modsat Marx insisterer Bourdieu imidlertid p i at definere sine begreber bredt. Det gael- der sivel selve kapitalbegrebet (som vi har set det), sorn de tre egenskaber, der karakteri- serer en kapital. Disse kan opsummeres sorn de tre V'er: Varighed, Veksling og Vaerdi.

F0r skal vi se naermere p i de tre V'er, er det dog ferrst nedvendigt mere overordnet at se pi3 Bourdieus id4 om en tvae~idenskabelig kapitalteori i form af "en generel teori om

6 For en diskussion af Bourdieus definitioner af kapital og kapitalformer, se ogsi Miiller (1986), Gartman (1991), Bourdieu/Wacquant (1992), AnheierIGerhardsfliomo (1995), Swartz (1997), Bourdieu (2000b).

Dow

nloa

ded

by [

Uni

vers

ity o

f T

asm

ania

] at

02:

55 1

3 N

ovem

ber

2014

Page 8: Social kapital og økonomisk sociologi

praksissers okonomi" (a general theory of the economy of practices), der p i det metodisk- analytiske plan muliggor en genforening af det okonomiske og kulturelle omride.

Bourdieus kapitalteori Udgangspunktet for Bourdieus kapitalteori er visionen om en bred undersogelse af mel- lemmenneskelige relationer. En sidan under- segelse skal samle folk fra sarnfundsviden- skabeme inden for en ny, tvz~idenskabeligt funderet humanvidenskab. Milet rned en si- dan ny humanvidenskab er at "reintroducere kapital i alle dens former og ikke kun i den ene form, der anerkendes af okonomisk teo- ri" (Bourdieu 1986: 242). Der er rned andre ord tale om en udvidelse, og herigennem li- gestilling eller demokratisering, af kapitalbe- grebet. Okonomemes traditionelle monopol p i begrebet skal brydes for at give plads for, at dets tvamidenskabelige potentiale kan udnyttes rned henblik p i en videnskabelig synergieffekt. Med Bourdieus vision om "en generel teori om praksissers okonomi" bliver det nu muligt at kortlzgge den sociale ver- dens praksisser - ikke blot sorn okonomisk kapital - men i alle dens kapitalformer. Oprin- deligt blev dette projekt skitseret siledes:

"En generel videnskab om praksissemes skonomi, der vil viere i stand ti1 at genap- propriere totaliteten i de praksisser, som - selvom de objektivt set er skonomiske - ikke er og ikke kan va?re socialt anerkendte som ~konomiske (. ..) - mi bestraebe sig p i at be- gribe kapital og profit i alle deresformer og at nd frem ti1 de love, hvorefter forskellige typer af ka- pital (eller magt, hvilket bebber sig ti1 den sam- me ting) andrer sig ti1 hinanden" (Bourdieu 1986: 243, kursiv tilfajet).

Praksissemes okonomi skal altsi forstis sorn den historisk betingede, okonomiske be- regning der per definition ligger bag enhver handling. Dette gaelder de fire former, Bour- dieu mest gennemgiende har opereret med: okonomisk, kulturel, symbolsk og social ka- pital (jf. Svendsen 2001: 53-54). Hermed er der ikke blot tale om praksissemes okonomi, nir det galder handlinger, der ibenlyst har ti1 hensigt at varetage okonomiske interesser og dermed opni okonomisk profit. Ogsi

praksisser inden for det kulturelle omride er i sidste instans praget af msket om - i bred forstand - at varetage interesser. Med hen- blik p i realiseringen af et sidant storstilet tvz~idenskabeligt projekt gennemgir Bour- dieu tre karakteristika (de tre V'er), sorn alle former for kapital mdvendigvis m i rumme for at kunne benzvnes kapital. Disse er sorn nzvnt Varighed, Veksling og Vzrdi.

Helt overordnet hviler den generelle teori om praksissemes okonomi pa en definition af ordet kapital sorn akkumuleret menneske- ligt arbejde, der er vaerdifuldt (og hermed genstand for menneskelig interesse), histo- risk overforbart og strukturelt konvertibelt. Ifolge Bourdieu (1986: 244-245) m i en kapital mdvendigvis vaere overforbar (transmissible) i betydningen overforbar over tid. Med andre ord kan en kapital helt overordnet karakteri- seres sorn varig. Ti1 forskel fra tidligere defi- nitioner er Bourdieus pointe her, at sivel ma- terielle former for kapital (overfort i ting) sorn immaterielle former for kapital (overfort i mennesker) kan karakteriseres ved en storre eller mindre varighed i verden (Bourdieu 1986: 244-245).

Med konvertibel (convertible) eller rekon- versibel (reconversible) forstls det forhold, at en kapital p i et strukturelt niveau er omszt- telig i den forstand, at den altid - rned storre eller mindre besvzr - kan veksles fra Pn ka- pital ti1 en anden (Bourdieu 1986: 253-254; 2000b; Swartz 1997). Hermed kbnes der for muligheden af i analysen samtidigt og p i lige fod at operere rned flere forskellige former for kapital i et komplekst udvekslingsm- ster inden for et bestemt felt. Denne kom- pleksitet bliver ikke mindre af, at hver kapi- talform igen kan inddeles i forskellige under- kategorier eller subtyper af (omvekselig) ka- pital. Hvad angir den grundlaggende ide om konvertibilitet eller 'veksling', ligger Bourdieu t a t op af MarxJEngels (1968b: 171; 1970: 271), der taler om "et simpelt formskif- ten af en vare (ein bloj3er Formwechsel der Ware), eller en "metamorfose". Konvertibili- teten, siger Bourdieu, henter sin indre dyna- mik fra det forhold, at okonomisk kapital "udger roden for alle de andre (. . .) transfor- merede, forklzdte former for okonomisk ka- pital", om end disse skjulte former dog aldrig er "helt og aldeles reducerbare ti1 [okono-

Dow

nloa

ded

by [

Uni

vers

ity o

f T

asm

ania

] at

02:

55 1

3 N

ovem

ber

2014

Page 9: Social kapital og økonomisk sociologi

misk kapital]" (Bourdieu 1986: 252). Netop her imodegir Bourdieu kraftigt okonomisk teori, om end det lille modificerende "helt og aldeles" (entirely) signalerer den afgorende afstandstagen fra en letkobt, universalistisk grundantagelse om mennesket som et nytte- maksimerende vaesen. Der er nemlig en "af- skaerrnning mellem stimulus og reaktion" (Bourdieu 2000a: 31) i form af folks dispositi- oner, habitus, og det ligeledes historisk tilble- vne felt, de agerer i.

Det forhold, at forskellige kapitaler kan omveksles - er omsaettelige - opsummerer Bourdieu i begrebet "konverteringsarbejde" (conversion work). Hermed menes den konver- teringsproces (Bourdieu taler ogsi om trans- formation), der foregir i overensstemmelse rned en "konseweringslov" (law of conserua- tion). Denne lov skal forstL som "princippet om konseweringen af energi [i overensstem- melse rned hvilket] profitter p i bt omride nadvendigvis m i betale for omkostninger p5 et andet" (Bourdieu 1986: 252-253). Denne lov implicerer for det forste, at lige s5vel som en kapital i sig selv er en historisk akkumula- tion af arbejdstid (labor-fime), kraeves der ar- bejdstid for at omsztte denne kapital ti1 en anden kapital. Begge processer er siledes ornkostningsfulde og indebaerer risikoen for tab (Bourdieu 1986: 253). For det andet med- forer en konseweringslov, at mens nogle for- mer for kapital er saerdeles likvide og hermed hurtigt omsaettelige ti1 andre former for kapi- tal, er andre derimod karakteriseret ved en strukturelt betinget 'forsinkelse'. En ddan forsinkelse eller time lag skyldes en langsom omsaettelighed og folgelig ofte ogsi forogede omkostninger:

"Der er nogle goder og serviceydelser, sorn skonomisk kapital giver umiddelbar ad- gang ti1 uden nogen form for afledte om- kostninger; andre kan kun erhverves i kraft af en social kapital bestiende af sociale for- bindelser (eller sociale forpligtigelser), som ikke kan virke rned det samme, pH det mest belejlige tidspunkt, rned rnindre de er blevet etableret og vedligeholdt gennem lang t i d (Bourdieu 1986: 252).7

Der er rned andre ord tale om det, Bour- dieu (1986: 242) benaevner "den transubstan- tiering, hvorefter de mest materielle typer af kapital - dem, som er okonomiske i den snaevre betydning - kan vise sig i en kulturel eller social kapitals immaterielle form og vice versa". Hermed kan en tilsyneladende usam- menlignelighed i virkelighedens verden overskrides i teoriens verden, hvor det bliver muligt inden for samme analyse at tale om den okonomiske teoris materielle kapitaler sdvel sorn immaterielle kapitaler som kulturel og social kapital (Bourdieu 1986: 242-243; se ogsi Mahar/Harker/Wilkes 1990: 13-14; An- heier/Gerhards/Romo 1995: 862463; Svend- sen/Svendsen 2003).

Med en sidan udvidet definition af kapi- tal bliver det nu muligt at opstille et tvaewi- denskabeligt teoriapparat, der er velegnet ti1 at maegle mellem de to yderflee inden for humanvidenskabeme:

"Den virkelige logik, der ligger bag en kapi- tals mHde at fungere pH [konversioner og konseweringsloven], kan ikke forstis, rned mmdre to sammenstdende og lige partielle synsvinkler overskrides, [nemlig] skono- misme, som - p i grundlag af at enhver type kapital i sidste ende kan reduceres til skono- misk kapital - ignorerer det, som frembrin- ger de andre kapitaltypers specifikke virk- ningsfuldhed - [og] semiologisme, [som] re- ducerer sociale udveksliiger til kommuni- kative fmomener og ignorerer det brutale faktum, der ligger i en universe1 reducerbar- hed ti1 akonomi" (Bourdieu 1986.252-253).

Som naevnt viser det forhold, at folk inve- sterer tid, penge og krzfter i en kapital i h5b om fremtidig profit, at kapital udgor en vzr- di. Som sidan er en kapital genstand for inte- resse og interessekampe. Som Bourdieu og mange andre sociologer og antropologer gar opmaerksom p& er der dog her ikke udeluk- kende tale om vaerdi og interesse i snaever okonomisk forstand, dvs. kapital defineret som en produktionsfaktor og hermed et red- skab ti1 okonomisk vaekst, som de klassiske okonomer vil have det (jf. Bourdieu 1990:

7 PA lignende vis kan et menneskes humane kapital i form af investeringer i uddannelse og trzning poten- tielt fare ti1 en h e stilling og ultimativt udmmte sig i den klart mest likvide form for kapital af alle, nemlig skonomisk kapital.

Dow

nloa

ded

by [

Uni

vers

ity o

f T

asm

ania

] at

02:

55 1

3 N

ovem

ber

2014

Page 10: Social kapital og økonomisk sociologi

112-113; Anheier/Gerhards/Romo 1995: 862). Denne tankegang er i trid med en lang tradi- tion inden for sociologi og antropologi for ogsi at anskue den ekonomiske udveksling i et samfund som en kulturel vaerdi, der knyt- ter sig ti1 klassifikatoriske kategorier, dvs. ti1 identitetsskabelse. Siledes kan man spore tidlige maeglingsforsag tilbage ti1 Sirnmels og Mauss' ideer om reciprocitet. Der kan med andre ord iagttages en vis tvedeling i Bour- dieus teoridannelse, idet vi i denne generelle teori om praksissemes ekonomi finder en stor opmaerksomhed omkring akteremes brug af kapital som redskaber for varetagel- sen af egne interesser i form af profitmaksi- mering (Bourdieu 1986: 242-243; se ogsi Por- tes 1998: 3-4). Alligevel, fortsaetter Bourdieu (1986: 252-253), m i en kapital mdvendigvis ogsi rumme en vaerdi, der er indlejret i kultu- ren - ogsi selvom denne vaerdi i sidste in- stans potentielt altid kan udmmte sig ekono- misk.

IV. Social kapital, tillid og skono- misk velstand Bourdieus id6 om eksistensen af immateriel- le, kulturelt betingede former for kapital, der potentielt kan udmmte sig i ekonomisk vel- stand, er efterfelgende blevet diskuteret i lit- teraturen som 'social kapital'. Denne form for kapital har Bourdieu selv defineret som "ag- gregatet af de nuvaerende eller potentielle ressourcer, som knytter sig ti1 besiddelsen af varige netvaerk" (Bourdieu 1986: 248-249; se ogsi Svendsen 2001: 53). P i den mide rum- mer usynlige, reciprokke relationer ikke blot en (ikke-ekonomisk) kulturel vaerdi. Et grup- petillwrsforhold rummer samtidig en helt konkret ekonomisk vaerdi for den enkelte deltager, hvorfor der vitterligt er tale om en kapital, der p i sigt kan forrentes og kapitalise- res, om end ikke p i nogen entydigt 'bevidst' eller 'rationel' mide, som de mere traditionelt bnkende ekonomer vil have det. Lad os i den sarnmenhaeng se p i Bourdieus instrukti- ve opger med Coleman.

Bourdieu og Coleman Som naevnt indebaerer Bourdieus udvidede kapitalbegreb et brud med traditionel ekono- misk taenkemide. Det samme er tilfaeldet, nir den amerikanske sociolog James S. Coleman

- der mere end nogen anden har gjort social kapital kendt blandt ekonomer og sociologer - lader sin kapitaldefinition omfatte en mere bled form for kapital. Colemans pointe er her, at deter karakteristisk for alle former for kapital, at de muligger "opnielsen af visse mil, der ikke ville vaere opnielige i [disse ka- pitalers] fravaer" (Coleman 1990: 302). Dette inkluderer fysisk kapital, som er "fuldkom- men hiindgribelig", human kapital, som er "mindre hiindgribelig", sivel som social kapi- tal, som er "endog endnu mindre hiindgribe- lig" (Coleman 1990: 304). Hermed nir Cole- man (1990: 300-301) frem ti1 en definition af kapital som akkumuleret arbejde, der er ind- lejret i den sociale struktur, og som har en produktiv nyttevaerdi for de enkelte akterer i deres bestraebelser p i at varetage egne inte- resser.

Coleman (1988a) har defineret social kapi- tal som menneskers evne ti1 i grupper og or- ganisationer at samarbejde om faelles mil. Social kapital er p i denne mide blevet et for- seg p i at forene sociologi og klassisk ekono- mi, idet social kapital formodentligt bevirker, at flere ekonomiske transaktioner kan finde sted ved lavere omkostninger. Ideen er, at den ifelge Bourdieu per definition socioeko- nomiske vaerdi - indbefattende en personlig profit eller kapitalgevinst - der ligger i at del- tage i et netvaerk, som et slags biprodukt medfarer kollektive goder, sisom generalise- ret tillid og faelles sociale normer. Hermed kommer en social kapital p i makro niveau ti1 at udgere en social lim, der skaber forudsige- lige adfaerdsmmtre og tilskynder menne- sker ti1 frivilligt at slutte sig sammen i grup- per. Afgerende er her, at ansigt-til-ansigt-in- teraktioneme i gruppeme vil generere tillid (SvendsenfSvendsen 2004).

Tillid kan betragtes som det bedste mi1 for denne forstielse af social kapital og dermed for den abstrakte evne ti1 at samarbejde frivil- ligt i grupper, fordi det kan miles i praksis via omfattende spergeskemaundersegelser (Paldam/Svendsen 2000; Bjemskov et al. 2004). Naermere bestemt er tillid, i felge Luh- mann (1979), en social forbindelse, som er underlagt sit eget saet af regler inden for en ramme af social interaktion og personlighed (for en udferlig diskussion af Luhmanns til- lidsanalyse, se Mortensen 1999). Herefter vil

Dow

nloa

ded

by [

Uni

vers

ity o

f T

asm

ania

] at

02:

55 1

3 N

ovem

ber

2014

Page 11: Social kapital og økonomisk sociologi

en gensidighed kunne opst& hvor den ene agent i forbindelse med en transaktion vil undlade at udnytte en andens sirbarhed for selv at drage fordel deraf.

Hvori bestir da den afgsrende forskel mellem Coleman og Bourdieu? Eller er der overhovedet en forskel? Er Bourdieu ikke blot en (skabs-) Rational Choice-teoretiker og Coleman en lidt for overgearet ekonomisk so- ciolog? Rent faktisk msdtes de i en vis grad p i midten, b1.a. helt konkret i den af dem re- digerede antologi Social Theoy for a Changing Society (Bourdieu/Coleman 1991). Netop be- kymringen for det foranderlige, modeme samfund syntes her - sorn andre steder - at knytte dem sammen i et vist indsf~llesskab. Forskellen er dog, at hvor bekymringen over globaliseringens konsekvenser hos Coleman (1988b; 1991) udtrykker sig sorn en frygt for de fra sidste halvdel af 1800-tallet ekspande- rende upersonlige, korporative aktnrers trus- sel mod en tidligere stedligt forankret (embed- ded) kemefamilie, udtrykker den sig hos Bourdieu (2000b) sorn en frygt for det Has- sisk-rakonomiske paradigrnes verdensom- spaendende undertrykkende virkning.

Heraf fnlger, at Coleman forudsaetter ker- nefamilien sorn en "primordial basis for so- cial organisation" (1991: 2) og hermed sorn den - i Durkheimsk forstand - oprindelige og 'naturlige' sociale byggeklods, der skal be- skyttes mod det modeme samfunds over- greb. Her finder vi da ti1 dels ogsi forklarin- gen pH, hvorfor Coleman (1988a: 95; 1990: 306) vaelger at definere social kapital sorn for- pligtigelser og forventninger mellem folk, dvs. reciprocitet, samt de normer og sanktio- ner sorn sikrer disse relationer. En sidan reci- procitet har Coleman (1988a; 1988b; Cole- man/Hoffer 1987) ikke mindst forsegt at de- monstrere p i mikroniveau, i og mellem ker- nefamilier. Her medfnrer mglebegrebet 'cir- kelslutning' (closure) - forstlet sorn det, at A kender B, der kender.. . osv., der igen kender A - social kontrol, effektive kommunikati- onskanaler og faelles normer, forenet i en god cirkel (Coleman 1990: 313-320; 1988a: 383, 387-388; 1988b: 106-107). P i den made ska- ber cirkelslutning og de deraf fnlgende kol- lektive sanktioner "tillidsvaerdighed [trust- worthiness] i en social struktur" (Coleman 1988a: 108). Mere overordnet sikrer social ka-

pita1 og cirkelslutninger i familier og lokal- samfund, at human kapital overfsres fra ge- neration ti1 generation. En sidan udpraeget funktionalistisk tankegang gennemsyrer ikke mindst Colemans hovedvaerk Foundati- ons of Social Theory, hvor det eksplicit hedder, at "social kapital er defineret ved dets funkti- on" (Coleman 1990: 302, se ogsl1988a: 98).

Modsat interesserer Bourdieu sig i hqere grad for de underliggende, symbolske lag - eller man kunne sige den aeldre Durkheims 'kollektive repraesentationer' frem for den yngre, positivistisk inspirerede Durkheims 'sociale facts' (jf. Rossi 1983: 98-99). Dette im- plicerer kritiske analyser af det, Coleman og andre Rational Action-teoretikere betragter sorn 'naturlige' faenomener, her ikke mindst det sikaldte marked (f.eks. Bourdieu 2000b; se ogsl Lebaron 2000). Uenigheden er princi- pie1 og foranledigede Bourdieu ti1 flere hefti- ge udfald mod Coleman, der snart af socioeko- nomen Bourdieu (2000a: 30) blev beskyldt for at forklare alt ud fra det klassisk-skonomiske dogme om den evigt nyttemaksimerende agent, snart af etnografen Bourdieu (2000b: 12) blev kritiseret for at have forfladiget social kapital-begrebet ved at reducere det ti1 en selle komgering af 'markedet'. Alt i alt vedbli- ver en afgsrende forskel siledes at vaere, at hvor Coleman (isaer 1990; 1994) analyserede social kapital i et udpraeget rationalistisk- universalistisk og ligevaegtsorienteret per- spektiv, hvor social kapital - p i funktionali- stisk vis - har ti1 hensigt at modvirke den anomali, der forlrsages af markedsfejl, ana- lyserer Bourdieu social kapital i et konflikt- og strategiorienteret (men ikke strikt klas- sisk-ekonomisk rationelt) perspektiv, hvor fokus rettedes mod gruppers og individers kamp om kapital - herunder ogsi social kapi- tal - inden for bestemte, historisk konstruere- de felter.

Lad os trods Bourdieus sunde skepsis ti1 sidst se p& om social kapital rent faktisk kan anskues sorn en ny produktionsfaktor.

Brobyggende og bdndlaggende social kapital Bindene mellem individer i en gruppe kan variere i intensitet. Granovetter (1973) har her sondret mellem staerke og svage bind. Han viste, at staerke b h d (f.eks. mellem familie- medlemmer) ikke ruadvendigvis er vigtigere

Dow

nloa

ded

by [

Uni

vers

ity o

f T

asm

ania

] at

02:

55 1

3 N

ovem

ber

2014

Page 12: Social kapital og økonomisk sociologi

end svagere bhd . B1.a. nLde han frem ti1 det interessante resultat, at svage b h d mellem agenter kunne vzre mere effektive end staerke bind, nir det gjaldt om at f i information om jobmuligheder, fordi svage b h d ofte udgjor- de 'broer' og nye sociale kontakter mellem grupper med staerke interne b h d . I forhold ti1 social kapital er disse sociologiske begreber senere blevet dsbt henholdsvis bridging ('bro- byggende') og bonding ('bhdkggende') so- cial kapital (Putnam 2000; se ogsi Svendsed Svendsen 2004). Men eftersom svage b h d samtidig rumrner mindre grad af tillid, vil et velfungerende samfund med hq grad af social kapital formodentlig skulle best5 af en hen- sigtsmzssig blanding af staerke og svage bhd . De fzlles sociale normer og sociale b h d bevirker, at sandsynhgheden for snyd, forbry- delser, manglende overholdelse af betingel- seme i en kontrakt mindskes, fordi et brud p i de sociale normer pifsrer normbryderen hqe sociale omkostninger i form af social udsklel- se. Richard Swedberg (1994) har dledes defi- neret en social struktur sorn et mmster af gen- t a p e interaktioner mellem agenter sorn o p retholdes via sanktioner. Dermed bliver om- kostningeme ved at snyde endnu stsrre, idet den sociale sanktion skal tilfrajes, og dermed bliver et ord efterhhden et ord.

Social kapital kan siledes anskues sorn en ny produktionsfaktor, der kan reducere det antal af transaktioner i et samfund, der mad- vendigvis m i hindhaeves og ovenrages af en tredje part8 Tidligere undersagelser viser, at traditionelle produktionsfaktorer sbom fy- sisk og menneskelig kapital kan forklare om- trent en tredjedel af skonomisk vaekst i OECD landene fra 1960-1990 (Dougherty 1991). Her kan social kapital meget vel vise sig at vaere det 'missing l i i , sorn er mdven- dig for at forklare de sidste to tredjedele.

V. Konklusion Vi ssgte at besvare spsrgsmilet om, hvad so- cial kapital er i en tvaervidenskabelig skono- misk-sociologisk tretrinsraket. Fsrste trin var det akonomiske udgangspunkt fra New In-

stitutional Economic (NIE). Her fokuserede vi p i tilstedevaerelsen af ufuldstaendig infor- mation i praksis og de deraf fslgende trans- aktionsomkostninger, sorn fulgte ti1 kompen- sation heraf. Andet trin var at inddrage Bour- dieus og Colemans kapitalteorier, sorn bane- de vejen for underssgelsen af immaterielle, kulturelt betingede former for kapital og der- med social kapital. Via tillidsskabelse i frivil- lige gruppedannelser kunne transaktions- omkostningeme mindskes og siledes kom- pensere for den manglende information mel- lem individeme i et samfund (som identifice- ret i NIE).

Vi argumenterede i den forbindelse for, at Bourdieu har skabt et vigtigt grundlag for den nye socio~rkonomiske kapitaltaenkning, der operationaliserer social kapital i form af tillidsmil. En ddan Bourdieuconomics tog for det fsrste hqde for strukturel tvang og modi- ficerede sorn sidan Rational Action-teorien med dens tese om Homo Oeconomicus, det evigt nyttemaksimerende menneske. For det andet anbefalede den, at man i analysen ikke kun medtager traditionelle produktionsfak- torer sorn fysisk og skonomisk kapital, men ogsi andre, mindre hindgribelige former for kapital sorn f.eks. social kapital, der helt klart har akonomiske effekter, om end den bestir af usynlige relationer. Tredje trin var fslgelig at anskue social kapital sorn en ny kapital- form, der forener sociologi og klassisk skono- mi, idet begrebet vil kunne inddrages i for- klaringen af et lands skonomiske velstand, fordi akonomiske transaktioner, under tilste- devierelsen af social kapital i form af tillid, kan finde sted ved lavere omkostninger.

Social kapital kan her vise sig at vaere den 'glemte' produktionsfaktor, nir et lands sko- nomiske vaekst skal forklares. Fremtidig forskning bsr derfor forsage at afdzkke Sam- menhaengen mellem social kapital p i indi- vidniveau og generel akonomisk vaekst. For eksempel vil sidanne undersagelser kunne medvirke ti1 at forklare, hvorfor per capita- indkomster i de rigeste lande er mere end tyve gange %ere end i de fattigste lande.

8 Bemark, at vi her taler om social kapital i positiv forstand, ~r en gruppedannelse er gunstig for 0kono- misk vakst i samfundet sorn helhed. Modsat er soda1 kapital negativ, n8r gruppedannelsen er skadelig for den sarnfund~konorniske vakst (men muligvis gunstig for gruppens indtjening). For en gennemgang af positiv og negativ social kapital, se Svendsen (2001).

Dow

nloa

ded

by [

Uni

vers

ity o

f T

asm

ania

] at

02:

55 1

3 N

ovem

ber

2014

Page 13: Social kapital og økonomisk sociologi

Referencer

Almds, Reidar (1999): Rural Devopment - a Norwe- gian Perspective. Rapport 9/99. Trondheim: Senter for Bygdeforskning. Anheier, Helmut K./Jiirgen. Gerhardsprank P. Romo (1995): "Forms of Capital and Social Structu- re in Cultural Fields: Examining Bourdieu's Social Topography", in American journal of Sociology, 4, 859-903. Appadurai, Arjun (1986): "Introduction: Commo- dities and the Politics of Value", pp. 3-63 in A rjun Appadurai et al., The Social Life of Things. Cam- bridge: Cambridge University Press. Bjernskov, Christian et al. (2004): Trust, Social Ca- pital and Economic Growth: A n International Compa- rison. Cheltenham, UK: Edward Elgar. Forth- coming. Bourdieu, Pierre (1977): Outline of a Theory of Prac- tice. Cambridge: Cambridge University Press. Bourdieu, Pierre (1979a): "Le capital social. Notes provisoires", in Actes de la recherche en sciences socia- les, 30, 2-3. Bourdieu, Pierre (1979b): "Les trois Ctats du capi- tal culturel", in Actes de la recherche en sciences socia- les, 30, 3-6.

Bourdieu, Pierre (1986): "The Forms of Capital", pp. 241-58 in James G. Richardson (ed.), Handbook of Theory and Research for the Sociology of Education. New York: Greenwood. Bourdieu, Pierre (1990): The Logic of Practice. Cam- bridge: Polity Press. Bourdieu, Pierre (2000a [1997]): "Det ~konomiske felt", in Dansk Sociologi, 1, 13-40. Bourdieu, Pierre (2000b): Les structures sociales de l'economie. Paris: Seuil. Bourdieu, Pierrenames S. Coleman (1991): Social Theory for a Changing Society. Oxford: Westview Press. Bourdieu, PierreLoic J. D. Wacquant (1992): A n Invitation to Reflexive Sociology. Chicago: University of Chicago Press. Coleman, James S. (1988a): "Social capital in the creation of human capital", in American journal of Sociology, 94, 95-121. Coleman, James S. (1988b): "The creation and de- struction of soda1 capital: implications for the law", in journal of Law, Ethics & Public Policy, 3, 375404. Coleman, James S. (1990): Foundations of Social Theory. Cambridge, M A : Haward University Press.

Coleman, James S. (1991): "Prologue: Constructed Social Organization", pp. 1-24 in Pierre Bourdied James S. Coleman (eds.), Social Theory for a Changing Society. Boulder, San Francisco: West- view Press. Coleman, James S. (1994): "A Rational Chbice Per- spechve on Economic Sociology", pp. 166-178 in Neil J. Smelser/Richard Swedberg (eds.), The Hand- book of Economic Sociology. New York: Princeton University Press. Coleman, James S./Thomas B. Hoffer (1987): Public and Private Schools: The Impact of Communities. New York: Basic. Dalhoff, Jsrgemenrik Grell (1995): Samfundsrko- nomisk minilex. Haslev: Gyldendal. Dasgupta, ParthaAsmail Serageldin (2000): Social Capital. A Multifaceted Perspective. Washington D.C.: World Bank. Dougherty, John C. (1991): A Comparison of Produc- tivity and Economic Growth in the G7-Countries. PhD Dissertation, Haward University. Gartman, David (1991): "Culture as Class Symbo- lization or Mass Reification? A Critique of Bour- dieu's Distinction", in American Journal of Sociology, 2, 421447. Granovetter, Mark (1973): "The Strength of Weak Ties", in American journal of Sociology, 6,1360-1380. Granovetter, Marc (1990): "The Old and the New Economic Sociology", pp. 89-112 in Roger Fried- land/A. F. Robertson (eds.), Beyond the Marketplace. New York: Aldine de Gruyter. Lebaron, FrCderic (2000): La croyance iconomique. Paris: Le Seil. Luhmann, Niklas (1979): Trust and Power: Two works by Niklas Luhmann. Chichester: John Wiley. Mahar, CheleenJRichard HarkerIChris Wilkes (1990): "The Basic Theoretical Position", pp. 1-25 in Chris Harkermchard MaharIChris Wilkes (eds.), A n Introduction to the Work of Pierre Bourdieu. London: Macmillan. Marx, Karlpriedrich Engels (1968a 118491): Werke. Band 6. BerlinJDDR: Dietz Verlag. Man, KarlFriedrich Engels (1968b [1867]): Werke. Band 23. Berlin/DDR: Dietz Verlag. Marx, Karmriedrich Engels (1968c [1863]): Werke. Band 26. Berlin/DDR: Dietz Verlag. Marx, Karl (1970 11867-18941): Kapitalen. K~ben- havn: Bibliotek Rhodos. Milgrom, Paul R./Douglass C. N o W a n y R. Weingast (1990): "The Role of Institutions in the

Dow

nloa

ded

by [

Uni

vers

ity o

f T

asm

ania

] at

02:

55 1

3 N

ovem

ber

2014

Page 14: Social kapital og økonomisk sociologi

Revival of Trade: The Law Merchant, Private Jud- ges and the Champagne Fairs", in Economics and Politics, 2, 1-23. Mortensen, Nils (1999): "Aktualiteten af Luth- manns tillidsanalyse", pp. 7-27 in Niklas Luh- mann, Tillid - en mekanisme ti1 reduktion af social kompleksifef. Kslbenhavn: Hans Reitzels Forlag. Munk, Martin D. (2002): "Reformuleringen af sko- nomisk teori - forskellen p i fomuftige og rationel- le forventninger i det skonomiske felt", in Dansk Sociologi, 1, 11-13. Miiller, Hans-Peter (1986): "Kultur, Geschrnack und Distinktion: Grundziige der Kultursoziologie Pierre Bourdieus", pp. 162-190 in Friedhelm Neid- hardt et al. (Hg.), Kultur und Gesellschaft. Opladen: Westdeutscher Verlag. North, Douglass C. (1990): Insitutions, Institutional Change and Economic Performance. Cambridge, UK: Cambridge University Press. North, Douglass C./Bany R. Weingast (1989): "Constitutions and Commitment: The Evolution of Institutions Governing Public Choice in Sevente- enth Century England, in Journal of Economic His- t o y , 49, 4, 803-832. Paldam, Marhn/Gert T. Svendsen (2000): "An es- say on social capital: Looking for the fire behind the smoke", in European Journal of Political Econo- my, 16, 339-366. Paldam, Martin/Gert T. Svendsen (2002): "Missing Social Capital and the Transition in Eastem Euro- pe", in Iournal of Institlrtional Innovation, Develop- ment and Transition, 5, 21-34. Portes, Alejandro (1998): "Social Capital: Origins and Applications", in Annual Review of Sociology, NO. 24, 1-24. Putnam, Robert D. (1993): Making Democracy Work. Civic Traditions in Modern Italy. Princeton, New Jer- sey: Princeton University Press. Putnam, Robert D. (2000): Bowling Alone. The Col- lapse and Revival of American Community. New York: Simon & Schuster. Rossi, Ino (1983): From the Sociology of Symbols to the Sociology of Signs. New York: Columbia Univer- sity Press. Schjedt, Esben/Gert Tiggaard Svendsen (2003): "Transition to Market Economy in Eastem Europe: Interest groups and political institutions in Rus- sia", in Nordic Journal of Political Economy, 28, 2, 181-194. Smart, Alan (1993): "Gifts, Bribes, and Guanxi: A Reconsideration of Bourdieu's Social Capital", in Cultural Anthropology, 3, 388-408.

Sobel, Joel (2002): "Can We Trust Social Capital?", in Journal of Economic Literature, Vol. XL, March, 139-154. Svendsen, Gert T. (2003): The Political Economy of the European Union: Institutions, Policy and Economic Growth. Cheltenham, UK: Edward Elgar. Svendsen, Gunnar L.H. (2001): "Hvad er social kapital?", in Dansk Sociologi, 1, 4941. Svendsen, Gunnar L.H. (2002): "Hensynet ti1 men- nesket. Alliancen mellem husmaend og sociologer 1960-70", in Dansk Sociologi, 2, 92-96. Svendsen, Gunnar L.H (2003a): "Centralisering, centralisering - og atter centralisering? k t t e r e in- denfor den danske andelsbevagelse fer og nu", in Folk og Kultur, 88-99. Svendsen, Gunnar L.H. (2003b): "The right to de- velopment: construction of a non-agriculturalist discourse of rurality in Denmark", forthcoming in Journal of Rural Studies, 4. Svendsen, Gunnar L.H./Gert T. Svendsen (2000): "Measuring social capital: The Danish Cooperative Dairy Movement", in Sociologia Ruralis, 1, 72-86. Svendsen, Gunnar L.HJGert T. Svendsen (2001): "AUeviating poverty: Entrepreneurship and social capital in rural Denmark 1800-19W, in Belgeo. lour- nal of the Societk Royale Belge de Geogtaphie, 3,231-246. Svendsen, Gunnar L.H./Gert T. Svendsen (2003): "On the wealth of nations: Bourdieuconomics and social capital", forthcoming in Theory and Society, 3. Svendsen, Gunnar L.H./Gert T. Svendsen (2004): Creation and Destruction of Social Capital: Entrepre- neurship, Co-operative Movements and Institutions. Cheltenham, UK: Edward Elgar. Forthcoming. Swartz, David (1997): Culture and Power: The Socio- logy of Pierre Bourdieu. Chicago, London: Universi- ty of Chicago Press. Swedberg, Richard (1994): "Markets as Social Structures", pp. 255-282 in Neil Smelser/Richard Swedberg (eds.), The Handbook of Economic Sociolo- gy. Princeton: Princeton University Press. Williamson, Oliver E. (1985): The Economic Institu- tions of Capitalism. New York: Free Press. Wolffsen, Poul (1998): "Kapital", p. 317 in Jsm Lund et al. (red.), Den Store Danske Encyklopzdi, bd. 10. Haslev: Gyldendal. Woolcock, Michael (1998): "Social capital and eco- nomic development: Toward a theoretical synthe- sis and policy framework", in Theory and Society, NO. 27, 151-208. Wrong, Dennis (1961): "The oversocialized con- ception of man in modem sociology", in American Sociological Review, 2, 183-193.

Dow

nloa

ded

by [

Uni

vers

ity o

f T

asm

ania

] at

02:

55 1

3 N

ovem

ber

2014

Page 15: Social kapital og økonomisk sociologi

Gunnar Lind Haase Svendsen er cand.mag., ph.d.-studerende og forsk- nings- og udviklingsmedarbejder ved Center for Forskning og Ud- vikling i Landdistikter, Syddansk Universitet, Esbjerg. Faglige ho- vedinteresser: dansk landdistriktshistorie 1800-2003, social kapital, rural sociologi, skonomisk sociologi.

Gunnar Lind Haase Svendsen Center for Forskniig og Udvikling i Landdistrikter

Niels Bohrs Vq 9 6700 Esbjerg

Danmark glhs@&l.sdu.dk

Gert Tinggaard Svendsen er cand.scient.pol., ph.d. og lektor ved Natio- nalskonomisk Institut, Handelshqskolen i Arhus. Studieophold ved University of Maryland, Economics (1994-1995). Medlem af styre- gruppe i Verdensbankens social capital-projekt (1995-1997). Direktsr for det danske social kapital-projekt SoCap (finansieret af SSF). Fagli- ge hovedinteresser: politisk skonomi, social kapital, miljmkonomi, privatisering og transitionsrakonomier.

Gert Tiggaard Svendsen Handelshqskolen i Arhus

Nationalnkonomisk Institut P706, Prismet Silkeborgvej 2 8000 Arhus C

Danmark [email protected]

Dow

nloa

ded

by [

Uni

vers

ity o

f T

asm

ania

] at

02:

55 1

3 N

ovem

ber

2014