Servicerapport på lavspændingsbryder samt databehandling af

Servicerapport på lavspændingsbryder samt databehandling af rapport

Skribent: Steffen Boje Rudebeck PlougStudie nr.: E20121030

Skole: FMSFag: 6. semester Bachelor projekt

Vejleder på skolen: Søren Haahr Sørensen

Udarbejdet for: ABB Power ServiceVejleder ABB: Bjarne Hansen

Antal normal sider: 10,5

Afleveringsdato: 27. maj 2015


IndholdsfortegnelseAbstract............................................................................................................................................................3

Problemformulering.........................................................................................................................................4

Indledning.........................................................................................................................................................5

Metode og metode kritik..................................................................................................................................5

Introduktion af bryder......................................................................................................................................6

Hvad er en bryder.........................................................................................................................................6

Typer og funktioner......................................................................................................................................6

Bryder service...................................................................................................................................................7

Serviceskemaet i dag....................................................................................................................................7

Fabriks anbefalinger fra SACE.......................................................................................................................7

Generelt for alle brydere..........................................................................................................................7

ABB´s erfaringer og anbefalinger..................................................................................................................8

Service omfang på Isomax........................................................................................................................8

Projektets endelige anbefalinger af service..................................................................................................9

Billeder i en servicerapport.....................................................................................................................11

Test af ny servicerapport............................................................................................................................12

Projektets egen test af servicerapport...................................................................................................12

Tekniker test af servicerapport...............................................................................................................12

Delkonklusion på servicerapport................................................................................................................12

Databehandling..............................................................................................................................................13

Database.........................................................................................................................................................13

Intro database............................................................................................................................................13

Overvejelser inden databasen laves...........................................................................................................13

Valg af Database.........................................................................................................................................14

ABB´s egen database..............................................................................................................................14

Opbygning af database...............................................................................................................................15

Startside til database..............................................................................................................................16

Opbygning af servicerapport i database.........................................................................................................18

Kildekritik........................................................................................................................................................20

Konklusion......................................................................................................................................................21

Bibliografi.......................................................................................................................................................22

Bilag................................................................................................................................................................23

27. maj 2015 Steffen Boje Rudebeck Ploug Side 1 af 48For ABB Power Service


Bilag 1 – Projektskabelon............................................................................................................................23

Bilag 2 – Testskema gældende...................................................................................................................25

Bilag 3 – Flowchart emner..........................................................................................................................31

Bilag 4 – Flowchart personers mulighed.....................................................................................................32

Bilag 5 – Rensning og smøring af Emax.......................................................................................................33

Bilag 6 – Eksempel på servicerapport med primær test.............................................................................41

Bilag 7 – USB med datablade......................................................................................................................46



AbstractThis report is a desire from ABB to clarify a level division and uniform of service inspection on low voltage breakers. In this context, it have been taken interviews with technicians, made some service on circuit break and get data from data catalogs. After the interview with the technician, there are some points they want changed. These are each one compared with each other and finally come up with a bid to the final service report should be.

The project has seen it as an opportunity to use a database to handle the processing of what include in a visual / mechanical service, + secondary test or + primary test. The database can keep statistics of happened defects. On the front of the database, it is possible to choose if you want to search for data or generate a service report. Next step is to fill out the data on the customer and on the breaker. All this data generate the front page of the report with all data. Her it is also possible to choose the amount of service.

All these is for more uniformed and easier work for the technicians.



ProblemformuleringABB ønsker en niveauopdelt servicerapport på bryder, samt der ønskes undersøgt hvordan arbejdsgangen gøres lettere mellem første kunde kontakt til det endeligt produkt.


BILLEDE 1: STREGTEGNING AF GENERATORBRYDER


IndledningEmnet i projektet er valgt ud fra ABB´s ønske, om at få en niveauopdelt servicerapport på brydere, samt der er et ønske om ensartethed i udførelsen af service. I den forbindelse er der lavet sammenligning på hvad der gøres i dag, hvad ønskerne er i fremtiden, typiske fejl og hvad fabrikken forskriver. Alt dette er sat sammen til projektets forslag til en ny servicerapport der er niveauopdelt. Dette vil også gøre det nemmer for sælgeren at sige konkret, hvad kunden får ved et service.

Dette projekt vil beskrive, hvad der er vigtigt i forbindelse med opbygning af en servicerapport og hvordan Excel og database kan bruges til dette. Projektet vil komme ind på hvad der er af overvejelser, når en database skal laves samt vigtigheden i datadisciplin. Projektet vil også berøre ABB´s egne kunder og produktregistrering program ServIS.

I projektet er der valgt at tage udgangspunkt i fire brydere, og det er ud fra den baggrund at det er dem projektet har været med til at lave serviceeftersyn på.

Metode og metode kritikVejen til at komme frem til denne rapport, er baseret på interviews og datablade. Projektet har erfaret ved, at arbejde med det forskellige; bryder, servicerapporter, database og Excel.



Introduktion af bryderHvad er en bryderEn bryder er et mekanisk koblingsapparat, der kan føre og bryde en strøm af en given størrelse, i en given tid. En bryder skal kunne klare. at bryde overbelastningsstrøm og kortslutningsstrøm. En bryder er lidt som en almindelig kontakt, bare for store forbrugere. En bryder kobler alle tre faser ud på en gang, hvis der måles en asymmetri, overbelastning eller kortslutning. På alle tre faser er der et sæt hovedkontakter og gnistkontaktsæt. Gnistkontaktsættet slutter først og er ikke koblet ind når bryderen er koblet. Når bryderen kobler ud, åbner hovedkontaktsættet og gnistkontaktsættet slutter i en kort periode.

Der er også forskellige tilbehør på en bryder. Det er f.eks. ud- og ind-koblingsspole, underspændingsspole og motoroptræk. Disse er elektriske komponenter, der styrer bryderen fra andre styrespændinger. Disse er ikke nødvendige på alle brydere.

Typer og funktionerI projekter er der taget udgangspunkt i fire lavspændings brydere. Isomax og Tmax som er af bryder typen MCCB (Molded Case Circuit Breaker) (Billede 2: MCCB bryder Tmax) og Megamax og Emax af typen ACB (Air Circuit Breaker) (Billede 3: ACB bryder Emax).

BILLEDE 2: MCCB BRYDER TMAX

BILLEDE 3: ACB BRYDER EMAX



En bryder har forskellige funktioner den kan koble ud på. Den kan koble ud på overbelastning, kortslutning med og uden tid og asymmetri/jord fejl.

Bryder serviceServiceskemaet i dagI dag er servicerapporten et Word dokument som man skriver i. Dette dokument er ikke skrivebeskyttet og det er tungt at arbejde med, da man skal slette en tom checkbox og så indtaste en ny med et kryds i. Dette betyder der ofte sker en fejl i indtastningen. Dette er til gene for teknikerne og kræver en masse ekstra tid. Service skemaet er i dag sat op, i lidt tilfældig rækkefølge og ikke i den rækkefølge, man vil lave selve servicet på. På servicerapporten skal alt udfyldes af teknikeren. Her indgår både kundedata, bryderdata, størrelsen af service og hvor langt bryderen er i sin livscyklus. Hele servicerapporten som den er i dag, kan ses i bilag 2.

Til den servicerapport der bruges i dag, har teknikerne givet udtryk for der mangler et felt ved nogle punkter, da det ikke altid vides hvilke omgivelser en bryder er monteret i for eksempel. Her kunne det evt. være en ”Unknown” mulighed. Dette vil vise der er tænkt over punktet, men der har ikke været mulighed for at udfylde punktet anderledes.

Servicerapporten er i dag på engelsk og teknikerne har i denne forbindelse, også et ønske om, at den kunne komme på dansk. Dette har også i nogle tilfælde, været et ønske fra kunderne for at lette forståelsen. Der er delte meninger om den skal være på dansk, da koncern sproget er på engelsk og alle data på bryderene er på engelsk. Projektet vil ikke tage videre stilling til hvad der skal gøres i ABB.

Fabriks anbefalinger fra SACESACE er en del af ABB. Det er dem der laver alle lavspændingsbryder og de har hjemme i Italien.

Generelt for alle brydereFør et service på en bryder, skal man sikre sig der ikke er spænding på hverken hovedforbindelsen eller sekundær forbindelsen. Dette gælder både på afgangs- og tilgangs siden af bryderen. Hvis det er en fast monteret bryder bliver den også kaldt fixed, skal forsyningen være koblet fra før arbejdet begynder. Hvis det er en der kan trækkes ud er det en draw-out kan man nøjes med at koble alle forbrugerne på afgangssiden fra og der efter kører bryderen ud, her ved er den spændingsløs.

Hvis bryderen ikke kobler så tit, anbefaler SACE at man kobler med den, en gang imellem for at undgå den sætter sig fast.

SACE anbefaler man laver et lille service af bryderen hvert år. Her skal der kontrolleres for støv, om der er nogen defekter, kontrol af mekanisme, smøre bevægelige dele op, kontrol af kontaktsæt og kontrol af terminaler. Der skal også laves en triptest af relæet.

Hvert tredje år skal der testes med en tester, for at se om relæet virker som det skal. Alle punkterne der blev nævnt ved et års serviceeftersynet skal også med.

Efter en bryderen har trippede på en kortslutning skal gnist kammer kontrolleres.

Kilde til dette afsnit er taget ud fra disse og der er lavet et sammenkog på disse; Megamax (SACE),Tmax T7(SACE2), Tmax T8 (SACE3), bilag 5, Emax (SACE4)




Fleksibel kobber der er i orden. Hvis det var defekt, ville det være sort.

Kontaktsæt der er i orden. Det ville være sort og slidt hvis den har været for varm


ABB´s erfaringer og anbefalingerABB har sagt der ikke bliver udført service på brydere under 630 A (Hansen, 2015). Det kan ikke svare sig på de små brydere, da det bedre kan betale sig økonomisk at skifte bryderen, hvis den ikke virker. De brydere der er under 630 A er af typen MCCB (Molded Case Circuit Breaker). Disse er ofte så små, at de ikke kan åbnes og kigges efter.

Det anbefales af Power Service ABB, at der bliver lavet serviceeftersyn hvert 3. år hvor bryderen bliver taget ud og åbnet. Den bliver renset og de bevægelige dele smøres. Der bliver også opereret med mekanismen, samt de elektriske tilbehørskomponenter bliver testet. Dog anbefales det, at lave et visuelt tjek på bryderen hvert år. Dette eftersyn kan sagtens udføres af kunden selv, men der er dog nogen kunder der vælger at få ABB til at gøre dette. Ganske enkelt fordi de ikke vil røre ved en bryder og for at have garanti på arbejdet (Dahl, 2015).

ABB har opserveret at gearhjulet på motoroptrækket dofte har slået revner på den gamle model Emax. Derfor vil det vær en god ide at have det med på servicerapporten.

Service omfang på Isomax ABB har erfaret at Isomax S7 (Billede 4: Isomax) bryderne har haft problemer med holdbarheden på relæ og bryderne i Vestas vindmøllerne. Der er så blevet lavet undersøgelser på hvad dette skyldes og her er fundet ud af at bryderne bliver belastet for hårdt og derved bliver for varm.

I forbindelse med fejlene på Isomax bryderne, er der kommet følgende, der skal tjekkes ved service. Der skal kigges efter, om plastikken er blevet porøst eller knækket nogen steder om bryderen er intakt, at kobberet ikke er misfarvet og blevet hårdt. Der skal også smøres efter, som ved alle andre brydere og kontaktsættet skal tjekkes.

BILLEDE 4: ISOMAX



Projektets endelige anbefalinger af service.I projektets anbefalinger er der taget udgangspunkt i en Emax, som er en ACB bryder. Hertil kommer der nogle tillæg alt efter hvilken bryder det er af model og hvilken version det er.

Som udgangspunkt er serviceeftersyn på en bryder delt i tre. Det starter med visuel kontrol (Figur 1: Visuelcheckliste) og mekanisk kontrol (Figur 2: Mekanisk checkliste) af bryderen. Her ses efter defekter og bryderen smøres op. Bryderen bliver også afprøvet mekanisk og de elektriske komponenter, som kan vælges til, alt efter hvad man har af ønsker til bryderen. De komponenter der for eksempel kan være, er ud- og ind spoler, underspændingsspoler og motoroptræk. Disse kan testes med en styreboks hvor der kan køres med motoren og bryderen kan kobles ind og ud.

Det visuelle og mekaniske er et lille eftersyn. Herefter er der to muligheder. Enten en sekundærtest eller primærtest.


Humid Dusty LimitedSalty Humid Consistent

Visual CheckEnviroment conditions External conditions Internal conditions;

RoomInternal conditions;Dripping on theswitchgear

Normal Normal None

Notes:

General inspection and cleaning of the exterior

Check that there is no dust, dirt or carbon traces on the circuit-breakerCheck that there is nooverheating traces on thecircuit-breaker isolations parts

Tropical Unknown UnknownUnknown

Check arcing chamberconditions

Arcing and main contacts Arcing contacts are intactCheck the correct adjustments of arcing contacts (1-1,9 mm)

Check that the labels showingthe technical characteristics ofthe circuit-breaker are presentCheck front cover for damage

Arc chambers Remove dust and burning

Main connection terminals Chech that there are no overheating Chech that there are no overheating Check that the jaw contacts are intact

Main contacts are intactContact wear %

Visual check relay Check the relay of damageCheck the connectors on the relay

Visual check mechanism Check there are no damage on the mechanism

Check that the silver coating are intactRemove grease or dust from the terminalsCheck the earthing terminal (Fixed version)

Visuel check motor Check gearwheel for motor

vv

Mechanical CheckOperating mechanism Remove grease or dust from

internal components

Check closing buttonmechanismCheck opening buttonmechanismCheck antipumping device

Lubricate the moving partsCheck that all safety rings are correctly installedCheck that screws are tightened

Mechanical operation counter OperationsElectrical operation counter Operations

Check main closing springCheck the spring charged flagCheck the CB I/O flag

Electrical and mechanical accessories. Check;

YO coil v AC 50 Hz

Trip Test Test buttonBattery testTested with a tester

60 Hz DCYO-2 coil v AC 50 Hz 60 Hz DC

Voltage inVoltage out

DCYU coil v AC 50 Hz 60 Hz DCYC coil v AC 50 Hz 60 Hz

DCDelay Sec

Check contact signaling YU release de-energized

YU delayer v AC 50 Hz 60 Hz

Aux. ContactTerminal boxThat wires and straps are correnctlyconnected

DCContact for signaling closing spring chargedMechanical sign for tripped relayElectrical trip contact

Motor operator v AC 50 Hz 60 Hz

ΩΩΩΩ

CTs circuit resistance L1L2L3N

FIGUR 1: VISUEL CHECKLISTEFIGUR 2: MEKANISK CHECKLISTE


I en sekundær test, er der en tester der kobles til relæet. Her kan den teste, om de forskelle funktioner virker som det skal. Der kan skrives en testrapport ud på relæet til senere brug. De to testere der bruges, er PR010/T, som er håndholdt og kan kobles til en computer, for at skrive ud eller uploade relæ typer. Den anden hedder Ekip og er et test program der ligger på computeren.

Primær test (Figur 3: Primærtest skema) bliver der testet med den rigtige strøm på hovedterminalerne, men det er kun med en lav spænding. Der kan testes med op til 6000 A med Programma ODEN primærtester (Billede 5). Her testes hver fase, i alle funktioner på relæet. For at kunne teste bryderen, bliver relæet stillet ned i tid og strøm, for at testeren kan give nok ampere og man ikke skal vente flere minutter på den kobler ud.


BILLEDE 5: ODEN PRIMÆRTESTER

A

= =

= =

= =

= =

Primary testPrimary current test In=

Actual tripTime (S)I1= xIn A Curve Time (A) % ov. loadFunction Phase

Set value Set time Test value

0L L2 0 0 0 0L L1 0 0 0

0L N 0 0 0 0L L3 0 0 0

Comments/ Defects

Function PhaseSet value Set time Test value Actual trip

Time (mS)I2= % ov. load

S L1 0 0 0 0

xIn A Curve Time (A)

S L2 0 0 0 00

S N 0 0 0 0S L3 0 0 0

Comments/ Defects



I L1 0 0 0 0


I L2 0 0 0 00

I N 0 0 0 0I L3 0 0 0

Comments/ Defects



G L1 0 0 0 0


G L2 0 0 0 00

G N 0 0 0 0G L3 0 0 0

L2-L2 μΩL3-L3 μΩ

Comments/ Defects

Resistance main contacts L1-L1 μΩ

N-N μΩ

Protection release check Customer settings

Protection release settings returned to customer settingsComments

FIGUR 3: PRIMÆRTEST SKEMAA

=

=

=

=

0 A

L, I1 xIn 0 A

Relay settingsProtection release check In ACustomer settings Basis current I0 xIn

Delay, t2 Curve (A,B,C…) Sect2= k/I2 k

Delay, t1 Curve (A,B,C…) SecS, I2 xIn 0 A

Delay, t4 Curve (A,B,C…) Sect4= k/I2 k

I, I3 xIn 0 A

G, I4 xIn 0 A

Frequency 50 Hz 60 HzInN OFF 50% 100% 200% xInOther

FIGUR 4: RELÆ INDSTILLING


Der vælges om det skal være basic eftersynet, som indeholder det visuel og mekaniske service, eller der skal vælges noget til.

Den sidste del af servicerapporten, skal være en test af isolationsmodstanden og om der er kommet inspektions label på bryderen (Figur 5 Slut kontrol). Dette er egentlig en del af et lille eftersyn, men skal altid komme i sidste del af serviceeftersynet.

Insulation resistance L1-L2 MΩFinal check

Megger L1-L3 MΩL2-L3 MΩ

L3-N MΩL1-Gnd MΩ

L1-N MΩL2-N MΩ

N-Gnd MΩ

Inspection label Inspection label attached

L1-Gnd MΩL3-Gnd MΩ

FIGUR 5 SLUT KONTROL

Udover det, kan man have en bryder, der kan trækkes ud som hedder Draw-out. Her skal der tjekkes de ting der er specifik for en draw-out (Figur 6 Draw-out). Der er andre jordklemmer og hovedkontakter som skal smøres og kontrolleres, da de skal kunne afmonteres.

Billeder i en servicerapportDa der har været ønske om, fra teknikernes side, at der kunne sættes billeder ind i rapporten, er projektets anbefaling, at lave to ekstra sider, hvor der så er være plads til noter og sætte billeder ind ved siden af. Det vil komme til at se sådan her ud som i Figur 7: Skabelon til indsætning af billeder. Det skal så bare fyldes ud på to sider, så der i alt bliver plads til seks billeder, som projektet mener er nok.

Notes no. Notes Picture

1

FIGUR 7: SKABELON TIL INDSÆTNING AF BILLEDER


Draw- out Draw out mechanism, terminal and accessories

Check racking mechanismCheck position lock

Check sliding contact

Screws tighteningCheck the earthing clampLubricate the terminals

FIGUR 6 DRAW-OUT


Test af ny servicerapportDer er valgt, at blive kørt test på den nye rapport. Her er den både blevet testet af projektet og af teknikerne. Dette er for at se om rækkefølgen passer og om der er de rigtige punkter med i rapporten.

Projektets egen test af servicerapportFor at lave en test på den nye rapport, er der lavet service på en bryder, der stod på værkstedet, for at give det mest korrekte billede, af hvordan servicerapporten virker. Det vurderes at rækkefølgen passede godt, i forhold til den måde projektet laver service på. Det giver mening, at kontrollere de vitale dele, som kontaktsæt og mekanisme som det første. Dette er for at vurdere, om bryderen er i god stand til at forsætte eller om der skal nye reservedele i bryderen.

Tekniker test af servicerapportProjektet har haft lavspændingsteknikere til at teste, hvordan den nye servicerapport er. Her er de blevet bedt om, at tilkendegive hvad de syntes om rækkefølgen på punkterne, hvad de syntes om en billede funktion og om deter godt at, servicerapporten regner de forskellige strømme ud i primærtesten.

Følgende udsagn kommer fra ABB’s lavspændingsteknikkere

”Jeg syntes det er blevet godt, at man ikke skal slette og så skrive en ny afkrydsningsboks og det gør arbejdet lettere, ikke skulle skrive og regne alle strømmene, når der laves primærtest” (Adolf)

”Det er rigtig nemt med den nye funktion i primærtesten, nu hvor der ikke skal skrives så meget. Det giver mening med den rækkefølge tingene komme i og det er dejligt der er et ekstra felt til vides ikke, så kan der ses der er tænkt over det” (Wanndy)

”Jeg syntes det er rigtigt fint med den nye opsætning. Kunne stadig godt bruge en udgave på dansk” (Arne)

Delkonklusion på servicerapportProjektet ser det som en mulighed, at lave opdeling af serviceeftersyn, så det kun kommer det der er nødvendigt til den pågældende opgave. Her kunne det være godt, med en dynamisk servicerapport og være en god ide at have en database til denne opgave. Der vil komme mere omkring opbygning af selve rapporten under ”Opbygning af servicerapport i database”. Projekter vurderer ikke på om der skal laves en dansk version også, men en mulighed kunne være servicerapporten stod både på dansk og engelsk i samme dokument. Dette vil dog kræve en del mere plads. Dette ses som et problem, da den engelske i forvejen er på otte sider.



DatabehandlingDa der er ønske fra ABB’s side, om at øge korrekt information mellem de forskellige led, i forbindelse med salg af service. Det ses som en god mulighed for at lave nogle optimeringer, i forhold til hvad der laves i dag. I dag er det mapper der ligger på et fælles drev som så er inddelt under kunder. Her kunne det være en mulighed, at bruge database til behandling af data og dokumenter.

DatabaseIntro databaseEn database er et program til at behandle data med. Der kan skrives data ind og trækkes data ud. Her kan man for eksempel have alle ens kundeoplysninger liggende, så det kan trækkes af alle der har adgang til denne database. Det kan for eksempel være, man skal bruge data på, hvad en kunde har monteret ude ved sig. Dette vil også kunne bruges til en dynamisk test rapport, så der kun kommer det, der er nødvendigt i det pågældende tilfælde. Det ville også kunne bruges til at give en bedre kommunikation mellem de forskellige led fra første kunde kontakt til færdige produkt. En database tager noget tid, at få bygget helt op med alle de data, man gerne vil have og de funktioner det skal kunne klare. ”Det tager 3-6 måneder at lave en database fra bunden af og op til 3 år før den er fuldt kørende med alle data og funktioner” (Ejer/Programør Sysmaster)

Datadisciplin er meget vigtigt i forbindelse med databaser. Når der nævnes datadisciplin, er det vigtigt at tænker på ensartethed i indtastning og søgninger, samt minimere kommentar felterne, da disse kan være sværere at behandle for programmet. Det bedste er afkrydsningsfelter og tal, som databasen kan måle og regne på. For at sikre god datadisciplin, kan man bruge rullemenuer, hvor man kan vælge, om det skal være den ene model bryder og en bestemt type eller en anden. Det betyder at indtastningsfejl og forkerte søge ord udelukkes.

Overvejelser inden databasen lavesInden der bliver lavet en database, skal der overvejes, hvad der skal med i databasen og hvad man gerne vil trække ud af dokumenter og statistikker. Man kan lave et flowchart over, hvad der skal ind og hvad der skal kunne trækkes ud, (se Figur 9: Flowchart emner eller bilag 3). Det skal også defineres hvem der skal have hvilke adgange til at indtaste og hente data (se Figur 8: Flowchart person muligheder eller bilag 4). Denne proces er noget af det vigtigste, at få lavet da det skal bruges som grundsten til resten af databasen. Det gælder for begge skemaer, at det der skal kunne skrives ind, af data står på venstre side og det der skal kunne trækkes ud står på højre side. Her skal indtastningsdata være korrekt for ellers bliver det et dårligt output. Populært sagt ”garbage in garbage out” (Ejer/Programør Sysmaster).

Det er også vær at overveje hvilket format man ligger sin filer i. Det er ikke til at læse Word dokumenter ind i en database. Derimod er Excel filer rigtigt gode til indlæsning i database. Word filerne skal skrives ind manuelt og Excel kan klares elektronisk.



Valg af DatabaseDet er vigtigt, at man har med i sine overvejelser, hvilket program man vil arbejde med. Projektet har valgt alt sammenligne to store database programmer Access fra Microsoft og FileMaker fra Apple.

FileMaker har en større database kapacitet på 8 terabyte, hvorimod Access kun har 2 gigabyte. FileMaker kan arbejde på iSO, PC og MAC platforme, Access kan kun på Windows (FileMaker, u.d.). Så her er der en fordel med FileMaker, da der er flere muligheder og mere plads. FileMaker er mere slutbrugervenlig end Access og så kan der kobles flere kontoer til FileMaker (Ejer/Programør Sysmaster).

Da projektet har haft mulighed for at snakke med ”Eva Jespersen Ejer og programmør hos Sysmaster” om FileMaker har dette været det naturlige valg i forhold til projektet.

ABB´s egen databaseABB har deres egen database der hedder ServIS, som er et globalt værktøj til at spore hvad der er installeret af udstyr ved kunderne. Alle i ABB har adgang til denne database og databasen kan bruges i forbindelse med service og salg. Den kan bruges til at se hvor langt det pågældende produkt er i sin livscyklus. Dette system kan også bruges til at give besked om hvornår der skal laves service.

ServIS kan lagre data om kunden og produktet, samt der kan gemmes filer under hvert produkt. ServIS kan dog ikke generere nye data, da dette ikke er en funktion den har..

ServIS ses mest som et værktøj til sælger, da man kan få meddelelser om hvornår en kunde har brug for service og derved kan tage fat i kunden. Det kan også bruges til at se hvad der er lavet sidst og om der er noget der skal tages ekstra hånd om ved næste service.


FIGUR 9: FLOWCHART EMNER

FIGUR 8: FLOWCHART PERSON MULIGHEDER


ServIS har en app som den linker sammen med. Denne hedder FIBA (Field Installed Base Agent), denne app er til at registrere produkter uden ved kunden.

ServIS er et krav fra Zürich at dette skal op og kører på alle produktområder.

Opbygning af databaseEn database er bygget op, af en masse tabeller med data i. Her er det vigtigt at hver tabel får et ID nummer, som kan bruges senere, når de skal kodes sammen med andre tabeller. Her bliver der så lavet nogen relationer mellem de forskellige tabeller og her er det vigtigt der ikke bliver nogen cirkulær forbindelser. Et relations skema kan se ud som på Figur 10: Relations skema.

FIGUR 10: RELATIONS SKEMA

Hver tabel skal også indeholde oplysninger, om hvem der har oprettet data og hvornår samt der skal også på hvem der har været henne og modificere i data. Dette er for at kunne finde frem til hvornår og af hvem der har oprettet det. Dette bruges mest til den, der har sat databasen op for lette fejlfindingen. Det relations skema der ses i Figur 10: Relations skema kun for at få data nok til at lave forsiden på servicerapporten. Her er det så meningen man skal kunne krydse af hvilket serviceeftersyn det skal være og her efter skal databasen generere den korrekte servicerapport, som lige passer på bryderen og med de korrekte kundeoplysninger.

Databasen skal bygges sådan op, at den kan bruges som kundekartotek, hvor alle kunder er tastet ind med alle deres data, både på bryderen, virksomheden og kontaktperson. Dette vil så også kunne bruges i en senere sammenhæng, hvis der skal trækkes statistik på fejl eller hvad der er ellers kunne være interessant som garanti.



Startside til databaseTil forsiden på databasen har projektet et forslag til, hvordan det skal være sat op og hvordan det skal virke. Der er lavet en skitse af, hvordan en forside på databasen kunne være. Her er det tænkt som to muligheder. Enten laver man en søgning eller så generere man en servicerapport (Tabel 1: Startside tildatabase).

Arbejdsopgaver der ønskes udføres Søge oplysninger Generere servicerapport

TABEL 1: STARTSIDE TIL DATABASE

Hvis der bliver sat kryds i ”Søge oplysninger” er det så meningen, at der skal være nogle valg muligheder til at søge. I Tabel 2: Søge funktioner ses, at der lavet nogle forud bestemte valgmuligheder. I dem er det så meningen, at alt der er læst ind i databasen, vil stå i en liste under de forskellige emner. I søgefeltet er det meningen man kan skrive en fri tekst. Hvis der er for eksempel er valgt noget i en af rullemenuerne og der så skrives i søgefeltet, bliver der kun søgt inden for det ønskede område.

Hvis kryds i Søge oplysninger skal følgende komme frem

Søge felt

TABEL 2: SØGE FUNKTIONER

Fejl og fejlbeskrivelse feltet skal have den funktion at alle de fejl tyder der er indlæst i databasen bliver listet her. Her skal man så kunne søge på en type og alle dem der har samme fejl kommer frem. Dette skal så kan bruge til at lave statistik på fejlene.

Hvis der er sat kryds i ”Generere servicerapport” kommer der et andet skema frem, hvor der er mulighed for at vælge en eksisterende kunde og oplysninger. Der er også mulighed for at skrive nye oplysninger ind på servicerapporten. Opbygning kunne se ud som følgende (Tabel 3: Generering af servicerapport).



Ny kunde Ny kontaktperson

Ny bryderNy bryder typeNy Relæ type

Hvis kryds i generere servicerapport skal følgende komme frem

TABEL 3: GENERERING AF SERVICERAPPORT

Når man har ønsket, at generere en servicerapport på databasens startside og udfyldt de punkter der er, kommer man videre til servicerapportens forside. Beskrivelsen af denne kommer på næste side. Det kunne også være praktisk, at ordreskemaet også blev udfyldt samtidig, da der skal bruges nogle af de samme oplysninger.



Opbygning af servicerapport i databaseNår startsiden på databasen er udfyldt og man er gået videre til forsiden på servicerapporten, er det

meningen alle data på kunden og bryderen skal komme automatisk ind på forsiden se Error: Referencesource not found


Any safety issues identified through inspectionNO YES

Repairs / recitifications subseded during the inspection:

Actions recommended done as soon as possible:

Actions recommended done by next inspection:

Normal production, sales and

development phaseProduct maintenance phase

If yes. What is it.

Breaker features Manufacturer

Prmarily Service support phaseService organization

responsibility

Recommendations

Safety

Inspection scale Mechanical andvisuel check

RepairPrimary current test

Secondary current test

Active Classic Limited ObsoleteABB SACE LVB - Life Cycle Management

Rated actualCB serial no.Relay typeRelay serial no.

Operating monthlyOperating yearly

FixedWithdrawablePlug in

ExecutionThree poleFour poleExt. Neutral

MountingBy-passCapacitorGeneratorUnknown

Working conditionStandardHeavy

Load typeMainFeederBus-couplerMotor

Unknown

HotOperating dailyOperating weekly

Inspection dateCustomer reference

Switchboard / Load name

Site

ABB technicianABB reference

CB type

Customer Executive department

Department addressHåndvaerkervej 23DK-7000 FredericiaMeterbuen 33DK-2740 Skovlunde



FIGUR 11: FORSIDE SERVICERAPPORT


Databasen skal selv udfylde øverste del af skemaet, Breaker features med undtagelser af Working condition og Load type, disse kan udfyldes af teknikeren. Den der har oprettet ordren og servicerapporten, skulle også gerne have indtastet hvor meget service der skal laves. Samt der skal ligge i databasen under bryder data hvilken Life Cycle Management den er nået til. De andre punkter i rapporten skal teknikeren selv udfylde.

Alt efter hvad der er valgt af eftersyn; mekanisk og visuelt, + sekundær strøm test eller + primærstrøm test komme der en servicerapport der svare til de ønsker der er givet. Er der kun givet ønske om et visuelt og mekanisk tjek er det kun dette der bliver vist sammen med en forside og et afslutningstjek. Hvis der skal foretages sekundær strøm test, kommer denne også med og ligger mellem visuelt/ mekanisk og afslutningstjekket. Det samme gør sig gældende for primær test. Der er udover mulighed for at lave et tjekskema for draw-out, som så vil ligge lige efter visuelt/mekanisk tjek. Et eksempel ligger i bilag 6.

Hvis der skal laves en sekundær test erstatter den primær testen. Sekundær testen ser ud som her under.

Tested with EkipTested with PR010/T

Secondary relay test Secondary relay test See print for further info

See print for further info

FIGUR 12: SEKUNDÆR TEST



KildekritikDe kilder der er brugt i rapporten er fra ABB’s ansatte og datablad fra SACE ABB’s fabrik i Italien. Dette har været et ønske fra ABB, så der er ikke taget højde for om der er andre konkurrenter der har bedre løsninger på at lave eftersyn, men da servicerapporten er baseret på ABB’s produkter, må det antages at disse kilder er meget pålidelige, da det er deres eget produkt.

I projektet er der også kun spurgt en programmør/ ejer, fra Sysmaster, af database. Disse oplysninger anses for at være pålidelige, da ejeren har 20 års erfaring.

KonklusionDette projekts analyser og metoder ligger til grund for valget af eftersynets omfang, som er mest ideel for ABB. Det er i forhold til det, der anbefales fra fabrikken samt hvad teknikerne siger og egne erfaringer. Ud fra disse udmeldelser er projekter kommet frem til en niveauopdelt dynamisk servicerapport, som vil være en god ide. Projektet er kommet med forslag til denne servicerapports opdeling. Projektet er kommet med forslag, om det vil være godt med udregninger i skemaet for primær test, da der her ellers har været meget at skrive og mange gentagelser. Projektet er også kommet med forslag til en skrivebeskyttet servicerapport og hvor der bare skal klikkes med musen for at sættes et kryds.

Projektet er endvidere kommet med et forslag, om det vil være en oplagt mulighed at bruge en database til behandling af data til en servicerapport. Denne database vil på sigt også kunne bruges til at kører statistikker, på hvor fejlene sker i en bryder.

Projektet anbefaler at bruge ServIS til registrering af produkter ved kunden. da dette er et krav fra hovedkontoret, samt bruge den funktion der er til at give en melding, om der er tid til service ved en kunde. Det vil også være en fordel at lagre dokumenter under kunden i ServIS.

Projektet anbefaler at bruge FileMaker til at generere servicerapporter og til at gemme alle oplysninger omkring en kunde og deres bryder. Her vil det hele være samlet et sted og det vil gøre arbejdsgangene lettere for alle parter, når der ikke skal skrives de samme oplysninger igen og igen.



BibliografiAdolf. (u.d.). Tekniker. (S. Ploug, Interviewer)

Arne. (u.d.). tekniker. (S. Ploug, Interviewer)

Dahl, O. (maj 2015). Sælger. (S. Ploug, Interviewer)

FileMaker. (u.d.). Hentet fra FileMAker Help: http://help.filemaker.com/app/answers/detail/a_id/6159/~/filemaker-pro-vs-microsoft-access

Hansen, B. (Maj 2015). Stærkstrøms ingenør og service ansvarlig. (S. Ploug, Interviewer)

Jespersen, E. (5. April 2015). Ejer/Programør Sysmaster. (S. Ploug, Interviewer)

SACE. (u.d.). Installation and service instructions Megamax. Se USB: PDF side 43-49.

SACE1. (u.d.). Installation, service and maintenance for LV air circuit breaker Emax. Se USB.

SACE2. (u.d.). T7-X1 maintenance and service.

SACE3. (u.d.). 1SDH000682R0002 Instructions for installation Tmax T8. Se USB: side 12-19.

SACE4. (u.d.). 1sdh000460r0002 installation and service manual Emax new. Se USB: side 22-30.

Wanndy. (u.d.). tekniker. (S. Ploug, Interviewer)



BilagBilag 1 – ProjektskabelonEmne Vedligeholdelse og service program for

lavspændingsbryder ved ABB Power Service.

Skribenter Steffen Boje Rudebeck Ploug – E20121030Mail skole; [email protected] ABB; [email protected]

Vejledere ABB: Bjarne Hansen mail; [email protected]

Skolen:Faglig; Søren Haahr Sørensen mail; [email protected]; Stig Libori mail; [email protected]

Problemstilling ABB ønsker en mere ensartet måde at lave vedligehold og service på bryder. Der mangler beskrivelse på hvad der konkret skal laves på bryderne når der udføres service på en bryder. Omfanget af den service der udføres på kundens udstyr, kan variere fra tekniker til tekniker. Dette ville også være godt for sælgerne da de kan sige eksakt hvad kunden får for pengene og være mere konkurrence dygtige. Dette vil også hindre misforståelser for hvad der skal laves af teknikeren, som det er lige nu er der chance for der enten bliver lavet mere eller mindre end det kunden betaler for. Der er heller ikke en decideret forklaring ud over mundtlig hvad de forskellige service er. Endvidere ønskes en niveauopdelt service, som tilbydes kunden. Denne niveau opdeling af service skal kunne følges, i processen, fra tilbud/salg og til afleveret projekt hos kunden.

Problemformulering ABB ønsker et niveau opdelt servicerapport på bryder samt der ønskes undersøgt hvordan arbejdsgangen gøres lettere mellem første kunde kontakt til endeligt produkt.

Hypotese Det forventes at projektet får lavet en niveau opdelt servicerapport og kommer med forslag til lettere arbejdsgang for de tekniker der udføre opgaven samt bedre lagring af knowhow


mailto:[email protected]






Metode Der vil blive samlet data ind fra tekniker, fabrikken og egne erfaringer, for at samle det hele til en testrapport. Der vil bliver brugt database og excel til at håndtere data på kunder og bryder. Samt det vil bruges til at lave dynamisk servicerapport.

Projektets delopgaver

Indsamling af data og procedure Interview af tekniker og sælger Være med ude at lave service på bryder



Bilag 2 – Testskema gældende

Customer Department address Executivedepartment

Site Haandvaerkervej 23DK-7000 Fredericia

Switchboard / Load name

Meterbuen 33DK-2740 Skovlunde

Inspection date ABB technicianCustomer reference ABB reference

Inspection scale Mechanical Primary current test Secondary current test Visuel check RepairPersonal safety issues identified during the inspection

Other safety issues identified during the inspection

Repairs / rectifications subsided during the inspection

Actions recommended done as soon as possible

Actions recommended done by next inspection

Notes

ABB SACE LVB - Life Cycle Management Active

Normal production, sales and development phase

ClassicProduct maintenance phase

LimitedPrimarily service support phase

ObsoleteService organization responsibility



Breaker features ManufacturerCB typeRated actualCB serial no.Relay typeRelay serial no.

Execution Working condition Load type Three pole Standard Main Four pole Heavy Feeder Ext. Neutral Hot Bus- coupler Fixed Operating daily Motor Withdrawable Operating weekly By-pass Plug in Operating monthly Capacitor

Operating yearly

Enviroment conditions External conditions Internal conditionsRoom

Internal conditionsDripping on the switchgear

Normal Normal None Humid Dusty Limited Salty Humid Consistent TropicalNotes


Check that there is not dust, dirt or carbon traces on the circuit-breaker.

Check that there are no overheating traces on the circuit-breaker isolation parts.

Check that the labels showing the technical characteristics of the circuit-breaker are present.

Operating mechanism Remove grease or dust from



internal components Lubricate the moving parts Check that all safety rings are

correctly installed Check that screws are

tightened Check closing button

mechanism Check opening button

mechanism Check antipumping device Check main closing spring Check the spring charged flag Check the CB I/O flag

Mechanical operation counter OperationsElectrical operation counter Operations

Draw out mechanism Check racking mechanism Check position lock Screws tightening

Arc chambers Remove dust and burning traces

Check arcing chamber conditions

Arcing and main contacts Arcing contacts are intact Check the correct adjustments

of arcing contacts. Main contacts are intact Contact wear %



Main connection terminals

Check that there are no overheating traces on main terminals

Check that there are no overheating traces on jaw contacts

Check that the jaw contacts are intact

Check that the silver coating are intact

Remove grease or dust from the terminals

Check the earthing clamp (Draw-out version)

Check the earthing terminal (Fixed version)

Lubricate the terminals

Electrical and mechanical Check YO coilaccessories Aux. voltage V ac 50Hz 60Hz dc

Check YO-2 coilAux. voltage V ac 50Hz 60Hz dc

Check YC coilAux. voltage V ac 50Hz 60Hz dc

Check YU coilAux. voltage V ac 50Hz 60Hz dc

Voltage in V Voltage out V Check YU delayer

Aux. voltage V ac 50Hz 60Hz dc Delay Sec. Check contact signaling YU release

de-energized Check motor operator

Aux. voltage V ac 50Hz 60Hz dc Check contact for signaling closing

spring charged Check mechanical sign for tripped

relay Check electrical trip contact Check Aux. contact Check sliding contacts

(Draw-out version) Check Terminal box

(Fixed version) Check that wires and straps are

correctly connected



Insulation resistance L1-L2 M L1-L3 M L2-L3 M L1-N M L2-N M L3-N M L1-Gnd M L2-Gnd M L3-Gnd M N-Gnd M

CTs circuit resistance L1 L2 L3 N

Trip test Battery test Solenoid test

Protection release checkCustomer settings In A

Basis current I0 xIn AL, I1 xIn ADelay, t1 Curve Sec.S, I2 xIn ADelay, t2 Curve Sec.t2= k/I2 kI, I3 xIn AG, I4 xIn ADelay, t4 Curve Sec.t4= k/I2 kFrequency 50Hz 60HzInN= OFF 50% 100% 200% xIn



Primary current testFunction Phase Set value Set time Inj. Value Actual trip

I1= xIn A Curve Time (A) %I1/1=100%)

Time (S)

L L1L L2L L3L N

Comments / Defects

Function Phase Set value Set time Inj. Value Actual tripI2= xIn A Curve Time (A) %

I1/1=100%)

Time (mS)

S L1S L2S L3S N

Comments / Defects

Function Phase Set value Inj. Value Actual tripI3= xIn A (A) %

I1/1=100%)

Time (mS)

I L1I L2I L3I N

Comments / Defects

Function Phase Set value Set time Inj. Value Actual tripI4= xIn A Curve Time (A) %

I1/1=100%)

Time (mS)

G L1G L2G L3G N

Comments / Defects

Resistance main contacts L1-L1 m L2-L2 m L3-L3 m N-N m


Protection release settings returned to customer settings

Comments


Database

Input Output

Kunde oplysninger

Bryder dataFejl beskrivelser

Arbejdsbeskrivelser på forskellige bryder

Serviceskemaer:Lille

MellemStort

Relæ indstillinger på bryder

Tidlige testrapporter og service skemaer

Garanti og Lifecycle management

Bryder typer

Statistik over fejl

Kunde oplysninger

Relæ indstillinger ved kunden

Konkret testrapport på den enkelte opgave

Arbejdsordre på hver opgave

Hvor langt bryderen er i garantiperiode og Life Cycle Management


Bilag 3 – Flowchart emner


Database

Input Output


Bilag 4 – Flowchart personers mulighed



Bilag 5 – Rensning og smøring af Emax

















Bilag 6 – Eksempel på servicerapport med primær test

Check that the jaw contacts are intact

Visual CheckEnviroment conditions External conditions Internal conditions;

Room

Visual check relay Check the relay of damageCheck the connectors on the relay

Contact wear %

Arc chambers

Arcing and main contacts

Unknown

Check front cover for damage

Remove dust and burning

Main contacts are intact

Check arcing chamberconditions

Arcing contacts are intact

Remove grease or dust from the terminalsCheck the earthing terminal (Fixed version)

Check the correct adjustments of arcing contacts (1-1,9 mm)

Check that there is nooverheating traces on thecircuit-breaker isolations partsCheck that the labels showingthe technical characteristics ofthe circuit-breaker are present

Internal conditions;Dripping on theswitchgear

NoneNormalDustyHumid

NormalHumidSaltyTropical


LimitedConsistentUnknown

Notes:

Check that there is no dust, dirt or carbon traces on the circuit-breaker

Unknown

Main connection terminals Chech that there are no overheating Chech that there are no overheating

Check that the silver coating are intact



vv

Check that screws are tightened

Operating mechanism Remove grease or dust frominternal componentsLubricate the moving parts

Check the CB I/O flag

Check antipumping device

Check that all safety rings are correctly installed

Check main closing springCheck the spring charged flag

Check closing buttonmechanismCheck opening buttonmechanism

OperationsOperations

DCDC

YC coilYU coil v

v

Voltage inVoltage out

YU delayer

60 Hz

Visual check mechanism Check there are no damage on the mechanism

Electrical operation counter

YO coilYO-2 coil v

vACACAC 50 Hz

50 Hz50 Hz

Electrical and mechanical accessories. Check;

AC 50 Hz 60 Hz

Visuel check motor Check gearwheel for motor

Mechanical operation counter

v 50 HzAC 60 Hz

DCDC

DC

Mechanical sign for tripped relay

60 Hz60 Hz

Electrical trip contactAux. ContactTerminal box

Check contact signaling YU release de-energizedMotor operator 50 Hz 60 Hzv AC DC

Delay Sec

Test buttonBattery testTested with a tester

Trip Test

That wires and straps are correnctlyconnected

Contact for signaling closing spring charged

Mechanical Check



Check the earthing clamp

Check racking mechanismCheck position lockScrews tightening

InBasis current I0

Draw- out

Lubricate the terminalsCheck sliding contact

Draw out mechanism, terminal and accessories

Relay settings

InNOther

I, I3

G, I4

Delay, t4t4=Frequency

L, I1

Delay, t1S, I2

Delay, t2t2=

xIn A

AxIn

xIn

Curve (A,B,C…)

Curve (A,B,C…)

Sec

Sec

0

0Sec

0 A

A

200% xIn

Protection release checkCustomer settings

k/I2 k 50 Hz 60 HzOFF 50% 100%

k/I2 k

xIn 0 A

xIn A0

Curve (A,B,C…)



A

= =

= =

= =

= =

% ov. load

% ov. load

0 0

0 0

0 0

% ov. loadSet time

(A)Test value

0 0

Primary current test In=

I1= xIn ASet value

Function PhaseActual trip

Time (S)

0L1L 0

Curve Time

Comments/ Defects

000

Function Phase A Curve Time

000

LLL

L2L3N

% ov. load(A)Set value Set time Test value Actual trip

Time (mS)I2= xIn

000

000

S L2 0 0 0 0S L1 0 0

S N 0 0 0 0S L3 0 0

Comments/ Defects


Time (mS)I3= xIn A Curve Time (A)

I L2 0 0 0 0I L1 0 0 0 0

I N 0 0 0 0I L3 0 0

Comments/ Defects


Time (mS)I4= xIn A Curve Time (A)

G L2 0 0 0 0G L1 0 0 0 0

0 0G N 0 0 0 0G L3 0 0

L2-L2L3-L3N-N

Comments/ Defects

Resistance main contacts L1-L1 μΩ

Primary test


Protection release settings returned to customer settingsComments

μΩμΩμΩ



Final check

MΩMΩMΩ

MΩ

Inspection label Inspection label attached

MΩMΩMΩMΩMΩ

MΩL3-GndN-Gnd

L1-NL2-NL3-N

L1-GndL1-Gnd

Insulation resistanceMegger

L1-L2L1-L3L2-L3



Bilag 7 – USB med datablade


Documents

Servicerapport på lavspændingsbryder samt databehandling af