Mad til unge på høj- og efterskoler

Den skriftlige eller mundtlige menupræsentationen skal svare til det der er på fadende eller tallerknen Brug et præcist og indbydende sprogbrug Lav aldrig om på klassiske retters ingredienser uden af gøre opmærksom

på det

Appetitlige dufte der passer til maden Undgå stærke dufte fra blomster eller parfume Undgå rengøring omkring spisearealet Undgå brændt lugt, køleskab eller WOF Undgå meget stærkt duftende retter ved siden af milde duftende retter

Alle grundsmage skal være tilstede på tallerknen Sødt Surt Salt Bittert Umami

Teksturforskelle i maden variere mundfølelsen Knasende, sprødt, bid Blødt, saftigt, cremet

Maden skal være rig på smag Brun, sauter eller grill overflade, brug stærke ingredienser, brug krydderier

og krydderurter. Lang tilberedningstid, reducer på fonder, brug umami

Farver 3 forskellige farver på tallerknen eller fadet Farverig mad symbolisere noget ’sundt’ Farver øger lysten til af spise

Service Ren, hel og ens

Kulinarisk Sensorik, Karina Kyhn Andersen 1. udgave 1. oplag Erhvervsskolernes forlag 2008

Mad til unge på høj- og efterskoler

I 2004 mødtes fremtrædende kokke fra hele norden og diskuterede, hvordan nordisk mad kan gøres mere synligt og forståeligt. Samarbejdet mellem kokkene resulterede i et manifest for det ny nordiske køkken

Det ny nordiske køkken handler om at bruge traditionelle råvarer og tilberedningsmetoder i en moderne form.

 Renhed Lavt forarbejdede fødevarer som er fri for kunstige og unødvendige

tilsætningsstoffer Friskhed

Brug råvarerne, når de er i sæson. Det er oplagt, at bruge råvarer, som produceres tæt på, hvor de skal anvendes.

Enkelthed I den nordiske mad indgår der få fødevarer af god kvalitet, som

forarbejdes på en ukompliceret måde. Maden kan fremstå rustikt som elegant.

Bæredygtigt Det nordiske køkken tager hensyn til dyr, mennesker og natur. Der skal

handles lokalt, retfærdigt og spild af ressourcer skal minimeres. Råvarerne

Nordens kolde klima gør nemlig at dyr og planter vokser langsommere, og dermed opstår der en enestående velsmag.

Brug sæson frugt og grønt Er billigst, smager bedst og det mindste klimaaftryk

Brug frilands frugt og grønt Her bruges ikke energi på at opvarme drivhuse

  Udnyt rester

Af al den mad vi indkøber, ender op til 20 % i skraldespanden. Udnyt rester og planlæg indkøbene

  Brug bælgfrugter flittigt, de indeholder masser af protein

Bælgfrugter som linser, ærter og bønner smager rigtig godt i salater eller supper og er et godt alternativ til kød

  

Nyd kun okse- og svinekød en gang i mellem Når kvæget lukker luft ud belastes klimaet med drivhusgasser – faktisk

ret meget. Desuden skal der mange kg korn igennem kvæget før det slagtes.

Vin – kun en gang i mellem Produktion og transport af vin er en rigtig klimasynder. Nyd i stedet øl fx

fra den lokale producent.

Glem forvarmen og husk eftervarmen Fyld også gerne ovnen op med flere retter på én gang. For du kan

sagtens både stege og bage samtidigt. Og retterne tager ikke smag af hinanden. Udnyt eftervarmen, og sluk for ovnen 5-10 minutter, før maden er færdig!

Hold på varmen Hold øje med temperaturen i dit køleskab og din fryser. Jo koldere der

er, jo større bliver el-forbruget. Den korrekte temperatur er 5° i køleskabet og -18° i fryseren. For hver grad du sænker temperaturen, stiger el-forbruget med op til 5 %.

Spar på vandet Kog dine grøntsager med kun en smule vand, og husk at lægge låg på

gryden. Du kan spare op til 30 % strøm ved at koge kartofler med lidt vand i stedet for at drukne dem!

Kulinarisk Sensorik, Karina Kyhn Andersen 1. udgave 1. oplag Erhvervsskolernes forlag 2008

www.dong.dk  www.miljoeogsundhed.dk

Mad til unge på høj- og efterskoler

Salater og grøntsager først på buffet

Groft brød og andre fuldkornsprodukter først på buffet

Kød og fede produkter i slutningen af buffet

Brug store skeer og fade til grøntsager

Brug små skeer og små fade/skåle til de fede produkter

Gør det besværligt for brugeren af få fat på mayonnaise, remoulade og smør

Brug masser af farvede grøntsager – det skærper appetitten for det sunde

Mad til unge på høj- og efterskoler

Definition:

En skriftlig målsætning for en nuværende og ønskværdig fremtidigtilstand

En kostpolitik kan også hedde ernærings-, mad-, eller måltidspolitik Hvor der bliver indtaget mad og måltider kan der være en Kostpolitik f.eks.:

Højskoler Efterskoler Børneinstitutioner Hospitaler Kantiner Plejehjem

Kostpolitikken er et redskab til at vise, at man forholder sig professionelt til det, at lave mad til andre mennesker.

At gøre krav og holdninger til mad og måltider synlige

Et signal til brugerne og omverden - der er tænkt nogle tanker om den mad der serveres

Sikrer at de gode intentioner bibeholdes, selvom en igangsætter forlader køkkenet

Sikrer at alle parter får mulighed for at forholde sig til, hvilke rammer der skal være for maden og måltiderne – køkkenet og brugerne

 Anbefalinger for den danske institutionskost , den

nationale kosthåndbog og NNA

Regional målsætning

Institutionens målsætning

Køkkenets målsætning/kostpolitik

Status og baggrund (målgruppe, evt. ny lovgivning, nyledelse, økonomi m.m.)

Mål Aktiviteter – hvordan når vi helt konkret vores mål Succeskriterier Evaluering og justering

Det er en god ide at kostpolitikken udarbejdes af repræsentanter for brugerne, køkkenmedarbejderne og lederne. 

Ernæring Kosttyper – f.eks. sygehus kost, kost til etniske grupper Portionsstørrelser Råvarer og sæson Økologi Drikkevarer Slik og tobak Tilberedning og metodik Arbejdsmiljø Spisemiljø og servering, herunder service Højtider Kvalitetsstyring f.eks. sensorisk vurdering Samarbejde med andre afdelinger/institutioner Personaleuddannelse Hvem har ansvaret for at kostpolitikken gennemføres, evt. sæt navn på

delpunkterne Hvor ofte skal kostpolitikken revideres

Se hele kostpolitiken

her

Kostlære- og vurdering, Hanne Hyldgaard Langager og Birthe Balskilde, 3. udgave 1. oplag Erhvervsskolernes forlag 2006

Mad på arbejde – ideer og erfaring www.mad-paa-arbejde.dk