Samfundsfag EDC 3. udgave lærebog

T R O J K A

TR

OJ

KA

T R O J K A

NIVEAU E, D & CTrojkas undervisningsmateriale til Samfundsfag, niveau E, D og C, omfatter følgende:• Lærebog• Opgavesamling• E-læringsmaterialer på bogens website (Trojka.dk og iTrojka.dk).

Kernestoffet i lærebogen Samfundsfag, niveau E, D og C, er i overensstem-melse med fagplan og vejledning til stofområdet Samfundsfag på de merkan-tile grunduddannelser, HG.

Hans Henrik Jacobsen, cand.mag.: Mercantec i Viborg, underviser i sam-fundsfag og samtidshistorie på hhx.

Jørgen Sauer, cand.mag.: Roskilde Handelsskole, underviser i samfundsfag og international økonomi på hhx.

Trojkas lærebøger til de merkantile grunduddannelser, HG, omfatter følgende fag på niveau E, D og C:• Erhvervsøkonomi• Salg og service• Samfundsfag

SA

MF

UN

DS

FA

G • N

IVE

AU

E, D

& C

• 3. U

DG

AV

E

Hans Henrik JacobsenJørgen Sauer

3. UDGAVE

SAMFUNDSFAG

I S B N 978-87-92098-36-8

9 7 8 8 7 9 2 0 9 8 3 6 8

samf.lærebog.indd 1 29/05/11 14:14:57

Samfundsfag-kap1.indd 16 28/04/11 10.26

T R O J K A

NIVEAU E, D & C 3. UDGAVE

SAMFUNDSFAG

Hans Henrik JacobsenJørgen Sauer

Samfundsfag-Indløbssider.indd 1 01/12/11 15.43

SAMFUNDSFAGNIVEAU E, D OG C

3. udgave

© 2011 Hans Henrik Jacobsen, Jørgen Sauer og Trojka / Gads Forlag A/S

Mekanisk, fotografisk, eller anden gengivelse af eller kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan.Enhver anden udnyttelse er uden Trojka / Gads Forlags skriftlige tilladelse forbudt ifølge gældende lov om ophavsret.

For enkelte illustrationer i dette værk har det været umuligt at finde frem til den retmæssige copyright-indehaver.Såfremt ophavsretten hermed er krænket, er det sket utilsigtet. Retmæssige krav i denne forbindelse vil naturligvis blive honoreret, som var tilladelsen indhentet i forvejen.

Omslag: Iben Kofod, GangArt, KøbenhavnSats: Lymi DTP Service, BrøndbyTryk: Kruse Grafisk ApS, Randers

3. udgave, 2. oplag, 2012

ISBN 978-87-92098-36-8

Trojka / Gads Forlag A/SFiolstræde 31-331171 København KTelefon 77 66 60 00Telefax 77 66 60 01E-mail [email protected]

Læs om vore øvrige lærebøger på www.trojka.dkPå www.iTrojka.dk findes e-læringsmateriale til Trojka lærebøger.


3

ForordVort undervisningsmateriale ”Samfundsfag, niveau E, D og C, 3. ud-gave” er en videreudvikling af tidligere udgave og omfatter lærebog, op-gavesamling og e-læringsmaterialer på bogens website via Trojka.dk og iTrojka.dk.

Lærebogen er i overensstemmelse med fagplan og læreplaner for fagområ-det samfundsfag, og materialet er udarbejdet med henblik på anvendelse i undervisningen på det merkantile grundforløb, HG, på niveau E, D og C.

Bogen er disponeret i fem hovedområder: Del 1 omhandler Kultur, socio-logi og danskhed (kapitel 2-4), del 2 Politik og demokrati (kapitel 5-10), del 3 Arbejdsmarked og globalisering (kapitel 11-16), del 4 Internationale forhold (kapitel 17-18) og del 5 Økonomi og velfærd (kapitel 19-25).

Vi har bestræbt os på at præsentere pensum på en interessevækkende og motiverende måde. Samtidig har vi tilstræbt at anvende en række cen-trale teorier og grafiske modeller. Materialet er fuldt opdateret for både den faglige og den statistiske udvikling.

Vi har søgt at realisere vore pædagogiske intentioner med bogen ved at anvende mange og varierende grafiske fremstillinger. De mange fotos og figurer i farver vil medvirke til at engagere eleverne i faget. Desuden har vi anvendt mange praktiske eksempler.

Det er muligt at downloade alle lærebogens figurer fra bogens website via Trojka.dk og iTrojka.dk.

Den tilhørende opgavesamling tilbyder et bredt udbud af opgaver med henblik på at skabe en varieret og motiverende undervisning. Vi har lagt vægt på at udarbejde opgaver, der perspektiverer og udbygger lærebogens indhold. Herved sikres fortsat læring samt fortsat interesse og engage-ment hos eleverne.

Ved køb af mindst ét klassesæt af lærebog og opgavesamling kan skolen ved direkte henvendelse til forlaget få udleveret login til undervisere, som derved får adgang til vejledende løsninger til opgavesamling til Sam-fundsfag, niveau E, D og C, 3. udgave.

Maj 2011Forfatterne


4

IndholdsfortegnelseKapitel 1 – Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11

KULTUR, SOCIOLOGI OG DANSKHED · DEL 1Kapitel 2 – Danskernes liv og sociologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 171. Danskernes sundhed og levealder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 2. Familietyper og samliv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 2.1 Familietyper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 2.2 Samlivsformer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 193. Familiens funktioner og familielivet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 214. Familiepolitik og familielovgivning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 235. Børnenes socialisering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 246. Biologisk og social arv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 267. Opdeling af danskerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 7.1 Sociale grupper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 7.2 Livsformer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 7.3 Mosaic-modellen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 7.4 Livsstil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 7.5 De fattige . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34

Kapitel 3 – Indvandrere og efterkommere i Danmark . . . . . . . . . . . . 371. Indvandringens historie i Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 372. Indvandrerdebattens begreber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 393. Integrationsdebatten og indvandrernes uddannelsesniveauer . . . . . . 414. Indvandrerkriminalitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 435. Indvandrere og arbejdsmarkedet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 446. Indvandrerfamilien og ægteskabet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 457. Indvandrerpolitik efter 2001 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 468. Danskernes holdninger til indvandrere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 479. Indvandringens konsekvenser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48

Kapitel 4 – Dansk kultur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 511. Hvad er kultur? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 512. Dansk identitet og kultur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52 2.1 Fællesskabet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52 2.2 Forskelle mellem danskerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53 2.3 Danskhedens oprindelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54 2.4 Verdens lykkeligste land . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54 2.5 Livskvalitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 553. Europæisk kultur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 564. Udlændinges opfattelse af Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 565. Kulturforskelle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58

POLITIK OG DEMOKRATI · DEL 2Kapitel 5 – Det danske demokrati . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 611. Hvad er demokrati? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61 1.1 Demokratityper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62


5

Indhold

2. Den Danske Grundlov . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 633. De borgerlige rettigheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 644. De borgerlige pligter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 675. Statsmagtens tredeling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67 5.1 Den lovgivende magt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68 5.2 Den udøvende magt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68 5.3 Decentralisering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72 5.4 Strukturreformen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73 5.5 Kommunerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74 5.6 Regionerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78 5.7 Kommunernes og regionernes økonomi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78

Kapitel 6 – Ideologier og partier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 791. Liberalismen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 802. Liberalistiske og socialliberalistiske partier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 813. Konservatismen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 844. Socialismen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 855. De socialistiske partier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 876. Dansk Folkeparti . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 897. Ideologierne en sammenligning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 91

Kapitel 7 – Partierne og de politiske beslutningsprocesser . . . . . . . . 931. De politiske partiers problemer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 932. De politiske partiers opgaver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 943. Partiernes opbygning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 954. Ideologisk og værdimæssig placering af de politiske partier . . . . . . . . 955. Partierne i det 21. århundrede . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 976. Folketingsvalg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 987. Folketinget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 100 7.1 Folketingets medlemmer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 100 7.2 Folketingsmedlemmernes løn og arbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 101 7.3 Politisk immunitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102 7.4 Lovgivningsarbejdet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102 7.5 Finansloven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 103 7.6 Ændring af Grundloven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 104 7.7 Mindretalsgarantier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 104 7.8 Kontrol med regeringen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 105

Kapitel 8 – Interesseorganisationer, NGO’er og græsrødder . . . . . . 1071. Interesseorganisationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 107 1.1 Organisationerne på arbejdsmarkedet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 107 1.2 Kulturelle, sociale og humanitære organisationer . . . . . . . . . . . . 108 1.3 Interesseorganisationernes magt og indflydelse . . . . . . . . . . . . . . 1092. NGO’er . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1113. Græsrodsbevægelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1114. Den politiske forbruger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 113


6

Indhold

Kapitel 9 – Medierne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1151. Medietyper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 115 1.1 Aviser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 115 1.2 Tv-stationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 119 1.3 Radiostationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 120 1.4 Internettet og de sociale medier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1212. Den 4. statsmagt. Mediernes politiske indflydelse . . . . . . . . . . . . . . . . 122 2.1 Mediernes troværdighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 122

Kapitel 10 – Kriminalitet og straf . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1251. Domstolene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 125 1.1 Dommerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 127 1.2 Retssikkerhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1272. Straftyper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1283. Årsager til kriminalitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1294. Hvorfor straffer vi? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1325. Kriminalitetens omfang og straffenes længde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1336. Civile retssager . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 136

ARBEJDSMARKED OG GLOBALISERING · DEL 3Kapitel 11 – Arbejdsmarkedet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1371. Ændring i erhvervsstrukturen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1372. Arbejdsstyrken . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1403. Beskæftigelse fordelt på erhverv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1484. Landbrug . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1505. Industri . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1526. Serviceerhverv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 155 6.1 Finansieringsvirksomhed og forretningsservice . . . . . . . . . . . . . . 155 6.2 Offentlige tjenesteydelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 156

Kapitel 12 – Arbejdsløshed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1571. Udviklingen i arbejdsløsheden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 157 1.1 De internationale konjunkturer påvirker arbejdsløsheden . . . . . 1582. Arbejdsløshedens fordeling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 159 2.1 Arbejdsløsheden fordelt på køn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1593. Arbejdsløsheden blandt indvandrere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1604. Former for arbejdsløshed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 161 4.1 Konjunkturarbejdsløshed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 161 4.2 Sæsonarbejdsløshed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 161 4.3 Skiftearbejdsløshed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 163 4.4 Strukturel arbejdsløshed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1635. Fremtidens arbejdsmarked . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 165 5.1 Faldende arbejdsstyrke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 165 5.2 Krav om stigende uddannelsesniveau . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 166 5.3 De ansattes jobkrav ændres . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 167


7

Indhold

Kapitel 13 – Organisationer på arbejdsmarkedet . . . . . . . . . . . . . . . . . 1691. Udviklingen frem til i dag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1692. Arbejdsmarkedets parter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 172 2.1 Trepartssamarbejdet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 172 2.2 Den danske model . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1733. Fagforeninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 175 3.1 De største fagforbund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1764. Arbejdsgiverforeninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 183 4.1 Dansk Arbejdsgiverforening – DA . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1845. Organisationerne og det politiske system . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 185

Kapitel 14 – Overenskomster . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1871. Hovedaftalen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1882. Indgåelse af ny overenskomst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 190 2.1 Forløbet af en forhandling af en ny overenskomst . . . . . . . . . . . . 190 2.2 Forligsmanden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1933. Konflikter på arbejdsmarkedet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 196 3.1 Interessekonflikt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 196 3.2 Retskonflikt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1974. Løn og arbejdsforhold på arbejdsmarkedet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 200 4.1 Lønudvikling på arbejdsmarkedet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 201 4.2 Lønsystemer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 201 4.3 Lønformer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 204 4.4 Nominel løn og real løn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2055. Sådan er danskernes løn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 208 5.1 Mænd tjener mere end kvinder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 209 5.2 Uddannelse giver højere løn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 210 5.3 Sjællændere tjener mere end jyder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 211 5.4 Sammenfatning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 212

Kapitel 15 – Lovgivning på arbejdsmarkedet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2151. Jobcentre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2162. Dagpenge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2173. Uddannelsespligt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2194. Kontanthjælp . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2205. Efterløn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2216. Funktionærloven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 225 6.1 Hvad er en funktionær? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 225 6.2 Opsigelsesregler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 225 6.3 Sygdom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2307. Barselsorlov . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2318. Ferieloven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 232

Kapitel 16 – Globalisering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2331. Økonomisk globalisering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 234 1.1 Væksten i verdenshandlen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 234


8

Indhold

1.2 Outsourcing – globalisering af produktionen . . . . . . . . . . . . . . . . 235 1.3 Årsager til økonomisk globalisering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2392. Kulturel globalisering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2443. Politisk globalisering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2454. Konsekvenser af globaliseringen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 246

INTERNATIONALE FORHOLD · DEL 4Kapitel 17 – Danmark i det internationale samarbejde . . . . . . . . . . . . 2491. Danmark i det internationale system 1945-1990 . . . . . . . . . . . . . . . . . 249 1.1 FN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 250 1.2 Nato . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2512. Danmark i det internationale system efter 1990 . . . . . . . . . . . . . . . . . 2523. Verden efter den 11. september 2001 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 253 3.1 Krigen mod Irak 2003 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 254 3.2 Krigen i Afghanistan efter 2001 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 256 3.3 De nye trusler mod Vesten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2584. Den ny verdensorden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 259 4.1 Kamp mellem civilisationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2595. Det internationale økonomiske samarbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 260

Kapitel 18 – Danmark i EU . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2631. EU’s baggrund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2632. EU’s opbygning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 266 2.1 Europa-Parlamentet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 267 2.2 Det Europæiske Råd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 271 2.3 Rådet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 271 2.4 Europa-Kommissionen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 272 2.5 EU’s domstol . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2743. Danskernes holdning til EU . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2754. Det stadig tættere samarbejde i EU . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2775. EU’s indre marked . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2796. EU’s økonomi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2807. EU’s fremtid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 281

ØKONOMI OG VELFÆRD · DEL 5Kapitel 19 – Det økonomiske kredsløb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2831. Det samlede økonomiske kredsløb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2832. De enkelte sektorer i kredsløbet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 285 2.1 Husholdninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 285 2.2 Virksomhederne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 285 2.3 Udlandet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 285 2.4 Pengeinstitutter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 286 2.5 Den offentlige sektor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 287

Kapitel 20 – Økonomiske mål . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2891. Indhold i de økonomiske mål . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 289


9

Indhold

1.1 Økonomisk vækst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 290 1.2 Fuld beskæftigelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 290 1.3 Stabile priser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 292 1.4 Overskud i handlen med udlandet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 293 1.5 Gode sociale forhold for alle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 293 1.6 Hensyn til miljøet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2952. Finanskrisen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2963. Balanceproblemer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2974. Økonomisk vækst – hvordan måles det? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2995. Den økonomiske vækst i Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3006. Hvad medregnes i BNP? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3037. BNP som velstandsmål . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 305

Kapitel 21 – Hvad skaber økonomisk udvikling? . . . . . . . . . . . . . . . . . 3091. De økonomiske drivkræfter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 310 1.1 Konkurrenceevne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 310 1.2 Faktorer, der bestemmer konkurrenceevnen . . . . . . . . . . . . . . . . 3112. Markedsprisen – udbud og efterspørgsel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 314 2.1 Efterspørgsel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 315 2.2 Udbud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 317 2.3 Prisdannelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3183. Markedsøkonomi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3214. Planøkonomi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3235. Blandingsøkonomi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 324

Kapitel 22 – Velfærdssamfundet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3271. Aktører i velfærdssamfundet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3282. Velfærdsmodellen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 330 2.1 Den universelle model – den nordiske model . . . . . . . . . . . . . . . . 330 2.2 Den arbejdsmarkedsbaserede model . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 331 2.3 Den residuale model . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3313. Velfærdsreformen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 334 3.1 Befolkningssammensætningen ændrer sig . . . . . . . . . . . . . . . . . . 335 3.2 Indhold i velfærdsreformen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3364. Den offentlige sektors hovedopgaver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 338 4.1 Producere offentlige ydelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 338 4.2 Udligne store forskelle mellem rige og fattige . . . . . . . . . . . . . . . 338 4.3 Styre den økonomiske udvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3405. Den offentlige sektors størrelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3406. Offentlige udgifter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 341 6.1 Er den offentlige sektor for stor? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3447. Offentlige indtægter – skat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 345 7.1 Skattesystemet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 345 7.2 Direkte skatter – indkomstskatten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 347 7.3 Indirekte skatter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 350


10

Indhold

Kapitel 23 – Verdenshandel og betalingsbalance . . . . . . . . . . . . . . . . . 3531. Udviklingen i verdenshandlen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 355 1.1 Hvilke varer handles der med? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3572. Danmarks udenrigshandel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 358 2.1 Hver fjerde arbejdsplads skabes via eksporten . . . . . . . . . . . . . . . 359 2.2 Hvorfor har Danmark så stor udenrigshandel? . . . . . . . . . . . . . . 359 2.3 Hvilke varer handler Danmark med? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 360 2.4 Hvilke lande handler Danmark med? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3623. Betalingsbalancen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 363 3.1 De løbende poster . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3644. Udlandsgælden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3665. Valuta . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3676. Valutakursen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3697. Euro – den europæiske valuta . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 370 7.1 Krise i eurosamarbejdet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 372

Kapitel 24 – Økonomisk politik – sådan styres økonomien . . . . . . . . . 3731. Finanspolitik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 374 1.1 Lempelig finanspolitik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 375 1.2 Stram finanspolitik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3762. Pengepolitik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3783. Valutapolitik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 379 3.1 Devaluering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 380 3.2 Revaluering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3824. Handelspolitik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3835. Indkomstpolitik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3846. Arbejdsmarkeds- og erhvervspolitik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3857. Miljøpolitik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3878. Økonomisk politik – en oversigt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 388

Kapitel 25 – Miljø og ressourcer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3891. Naturgivne ressourcer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 390 1.1 Energikilder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3912. Globale miljøproblemer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 394 2.1 Global opvarmning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 395 2.2 Ozonlaget bliver tyndere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 400 2,3 Fældning af regnskoven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 400 2.4 Mangel på ferskvand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 401 2.5 Generelle forureningsproblemer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4013. Bæredygtig udvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 403 3.1 FN og klimatopmøde i København . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 403

Stikordsregister . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 405


11

1K A P I T E L

Fyringer i Vestas er et stort problem for ”udkantsdanmark”. Foto: Vestas i Nakskov.

Sådanne overskrifter kan du finde hver dag i medierne. Og det er emner, som kan få stor betydning for de personer, der bor i Danmark i dag. Du bor måske i et område, hvor Vestas også har en afdeling, og det kan give usikkerhed om, hvad fremtiden vil bringe for jeres by.

Dine forældre er måske meget interesserede i politik, og for dem betyder det meget, om efterlønnen bliver afskaffet.

Hvis din onkel er blevet forlovet med en pige fra Cuba, som han mødte i Havanna sidste sommer, er det et spørgsmål, om de kan bo i Danmark i fremtiden, når de er blevet gift?

INDLEDNING

”Vestas fyringer rammer

Nakskov og Viborg”

”Løkke vil afskaffe efterlønnen”

”Pointsystem vil sende flere

ægtepar via Sverige”


12

1 Indledning

Hvorfor samfundsfag?Alt det her er emner, du kan komme til at diskutere i samfundsfagsti-merne, og det er ikke helt ligegyldigt, om du ved noget om disse forskel-lige emner. De kan hurtigt få betydning for dig også, og så er det meget godt at vide noget om, hvad det hele går ud på.

Formålet med faget Samfundsfag er, at du får et større kendskab til sam-fundets indretning på områder som:

• Samfundets opbygning• Samfundets måde at virke på• De grundlæggende livsværdier i samfundet

Når du får en grundlæggende viden om, hvordan samfundet er indrettet, får du langt bedre muligheder for at skabe den tilværelse, som du selv har tænkt dig. Forhåbentlig får du desuden større lyst og evne til at blive en aktiv borger i det danske demokrati.

Det er jo sådan, at de mennesker, der kender og forstår det danske sam-fund, meget ofte er de bedste til at udnytte de muligheder og tilbud, som samfundet stiller til rådighed for den enkelte borger. De mennesker, der er fortrolige med, hvordan samfundet fungerer, indkasserer nok de største gevinster. Taberne derimod er ofte de personer, der aldrig rigtig fandt ud af, hvordan samfundet er indrettet. Sådan er det, og hvis man vil ændre det, må man selv være aktiv og gøre noget.

5 hovedområderFaget Samfundsfag består af 5 forskellige områder, som vi kort vil kom-mentere i forhold til netop din situation. De 5 hovedområder er:

Fig. 1.1 De 5 hovedområder i samfundsfag.

Kapitel 2-4Kultur, sociologi

og danskhed

Kapitel 5-10Politik ogdemokrati

Kapitel 11-16Arbejds-

marked ogglobalisering

Kapitel 17-18Internationale

forhold

Kapitel 19-25 Økonomi

og velfærd


13

Indledning 1

Kultur, sociologi og danskhedHvad vil det sige at være dansker? Det er ikke noget, vi normalt bruger meget tid på at diskutere, men vi er selv meget hurtige til at have en holdning til, hvordan andre kulturer er, og hvordan personer fra andre kulturer skal opføre sig i Danmark. Vi vil i denne del afdække, hvad der kendetegner danskerne, og hvordan vi adskiller os fra andre kulturer.

Politik og demokratiDet er vigtigt, at du forstår din egen rolle i det politiske system. Hvis du ikke allerede har det, får du meget snart stemmeret til de politiske valg i Danmark, og så vil det være en god ting, hvis du er i stand til at vurdere de forskellige partier og deres politikere. Politik drejer sig i dag meget om enkelt-sager og politikere, der er hurtige til at udtale sig, og der bliver lagt meget vægt på de enkelte personer. Hvis du har et kendskab til det dan-ske samfund og ved, hvordan det politiske system fungerer, har du måske lettere ved selv at tage stilling og selv se, hvad der er godt og skidt.

Arbejdsmarked og globaliseringDu kommer sandsynligvis til at arbejde me re end 40 år på ar bejdsmarkedet. En meget stor del af dit liv vil komme til at dreje sig om de for skel lige jobs, du får i den tid. Derfor er det meget vigtigt, at du opnår et godt kendskab til, hvordan arbejdsmarkedet fungerer:

• Hvem bestemmer, hvad du får i løn?• Hvor meget ferie har du, og hvornår skal

du holde den?• Kan du blive afskediget uden videre?• Hvordan er reglerne for barselsorlov på dit

område?

Politik og demokrati.

Fot

o: S

can

pix

Arbejde ved kassen.

Fot

o: S

can

pix


14

1 Indledning

Det er nogle af de spørgsmål, som du vil finde svaret på i denne bog.

I disse år forsvinder tusinder af arbejdspladser fra Danmark til mange andre lande rundt om i verden. Hvad skyldes det? Og kan vi i Danmark gøre noget for at mindske det?

Internationale forhold

Danske soldater i Afghanistan.

I dag er det helt umuligt, som land, at isolere sig fra omverdenen. Vi er nødt til at samarbejde med andre lande i mange internationale organisa-tioner. Økonomisk er vi tæt bundet sammen med de andre lande i EU, og vi arbejder også for at forbedre ulandenes vilkår gennem samarbejdet i FN. Endelig skal det ikke glemmes, at Danmark faktisk er i krig i 2011. Danske soldater udkæmper, gennem vores NATO-samarbejde, en krig i Afghanistan, der de senere år har kostet mange danske soldater livet, og endnu flere er blevet såret.

Desuden er der meget stor sandsynlighed for, at du også kommer til at til-bringe nogle år af dit liv uden for Danmarks grænser. Du kommer måske til at studere i udlandet, eller du får et arbejde i et andet land. Derfor er det ikke helt ligegyldigt, at du også ved en smule om, hvad der foregår i andre lande og kulturer.

Fot

o: S

can

pix


15

Indledning 1

Økonomi og velfærdEt moderne samfund som det danske er bygget op omkring samfunds-økonomiske forhold. Mange danskere lægger stor vægt på, hvor meget de tjener, og hvad de kan købe for den løn, de får. En meget stor del af den politiske debat i Danmark handler netop om disse ting:

• Skal børnechecken afskaffes?• Har vi stadig råd til efterlønnen?• Skal vi have yderligere skattelettelser?• Er der for mange offentligt ansatte?• Skal euroen indføres i Danmark?• Hvordan sikrer vi vores velfærdssamfund i fremtiden?

Foto: Nationalbanken

Der er således meget gode grunde til at beskæftige sig med netop sam-fundsfag. De 5 områder behandler hver sin del af emnet, men der er ikke lagt op til, at emnerne skal læ ses i en bestemt rækkefølge. Det er helt op til den enkelte klasse og lærer.



17

K A P I T E L

2K A P I T E L

DANSKERNES LIV OG SOCIOLOGI

I en samfundsfagstime diskuterer en gruppe elever en dag, om vi skal have en officiel ryge- og alkoholpolitik i Danmark. Klaus og Julie mener, at det er i orden, at staten blander sig med forbud og gode råd til befolkningen. Mike og Camilla derimod siger, at det er noget pjat. I et demokrati må man selv bestemme, hvor meget man vil ryge og drikke. Det er ens eget ansvar, og det skal andre ikke blande sig i.

Vi skal jo alle sammen betale sundhedsudgif-terne gennem skatterne, når personer med rygerlunger og en ødelagt lever kommer på sygehuset. Og vores levealder er heller ikke noget at prale af, når vi sammenligner os med andre lande.

På den ene side er vores gennemsnitsalder steget med 25 år de sidste 100 år, og hvis denne udvikling fortsætter, vil de børn, der fødes i 2011, i gennem-snit kunne blive 100 år. På den anden side er vi det land i den vestlige ver-den, hvor gennemsnitalderen er steget mindst over en lang årrække.

I 1960 lå Danmark på en 5. plads i ver-den, når vi ser på gennemsnitsleveal-deren. I dag er vi nr. 23, og vi lever i gennemsnit 4 år kortere end japanerne. Grunden til den lidt kedelige statistik er først og fremmest røg og alkohol.

1. Danskernes sundhed og levealder

Gennemsnitslevealder i verden

Land Alder (år)

Japan 82,6

Spanien 81,0

Irland 79,7

Portugal 79,1

Danmark 78,4

Fig. 2.1 Gennemsnitslevealderen i ver-den. Kilde: OECD 2011.


18

2 Danskernes liv og sociologi

Undersøgelser viser, at vi i weekenden har de samme drikkevaner som vores skandinaviske naboer, men desværre drikker vi som i de sydeuro-pæiske lande til hverdag, hvor vin til maden for mange er en selvfølge. Hvis vi røg og drak lige så lidt som svenskerne, ville vores gennemsnitsle-vealder sandsynligvis være et par år højere. Der er selvfølgelig en masse andre faktorer, der har indflydelse på vores levealder, men et samlet bud kunne være:

• Vi drikker mere end andre• Vi ryger mere end andre• Vi spiser usundt• Vi vejer mere end gennemsnittet• Vores levevis gør os mere stressede end andre

I det følgende afsnit vil vi se nærmere på de forskellige familietyper i Danmark, og vi vil redegøre for de forskellige måder, vi danskere lever sammen på.

2.1 FamilietyperDer er sket meget store ændringer i det danske samfund i de sidste 100 år, og i denne periode har vi også ændret vores måde at leve sammen på. For 100 år siden levede et flertal af danskerne på landet, og den mest almindelige familietype var landbrugsfamilien, hvor forældrene boede sammen med deres børn på en landejendom, og begge voksne ar-bejdede på gården. Siden flyttede et flertal af danskerne ind til byerne, og familien var koncentreret om en familiefar, der arbejdede uden for hjemmet, hvorimod moren gik hjemme og passede børnene og tog sig af husholdningen. Denne familietype kalder man husmoderfamilien. I informationssamfundet arbejder de fleste voksne uden for hjemmet, og denne familietype kalder man i dag forhandlingsfamilien, da mange beslutninger i familien tages efter en forhandling mellem alle familiens medlemmer, også børnene. I fig. 2.2 på næste side kan du se nogle typi-ske træk ved de tre forskellige familietyper.

2. Familietyper og samliv


19

Danskernes liv og sociologi 2

Skematisk sammenligning af de tre familietyper

Landbrugsfamilie -1900 Husmoderfamilie 1900-1960

Forhandlingsfamilie 1960-

Familien er produktionsenhed

Manden er arbejder uden for hjemmet

Begge arbejder ude

Børnene opdrages til forældrenes arbejde

Børnene opdrages af mødrene

Børnene opdrages delvist uden for hjemmet

Moderen tager sig af hjemmet

Moderen tager sig af hjemmet

Man deles om arbejdet i hjemmet

Ægteskabet er en praktisk alliance mellem familier. Gift hele livet

Man vælger selv sin ægtefælle

Man vælger selv sin ægtefælle. Mange skilsmisser

Fig. 2.2 Skematisk sammenligning af de tre familietyper.

Læg især mærke til, hvor meget børnenes livsvilkår har forandret sig. I dag er børnene langt mere selvstændige i familien, og de lever mere eller mindre deres eget liv uden hård disciplin og faste regler.

2.2 SamlivsformerFor 50 år siden bestod den typiske danske familie af far, mor og 2 børn. Sådan er det ikke mere. Der er sket store forandringer, og der er kommet en række nye familietyper.

Kernefamilien, eneforsørgere og nydannede familierKernefamilien er stadig den foretrukne familieform for danskerne i dag. Når vi har kaldt den forhandlingsfamilien, dækker det især over forholdet mellem voksne og børn. I dag kan familiefaderen ikke bare give ordrer til de øvrige familiemedlemmer og så forvente, at de adlyder. Der forhandles om, hvor man skal hen på ferie, og om man evt. skal flytte.

Men også kvinderne har fået en mere fremtrædende plads i familien, mindst på lige fod med manden:

• Kvinder tjener i dag deres egne penge• Antallet af børn pr. familie er faldet• Kvinderne føder deres børn senere• Man deles om arbejdet i hjemmet


20


• Flere bliver skilt. Kvinderne kan nu klare sig alene med egen indkomst• Antallet af singler er stærkt forøget

Fig. 2.3 viser, hvor de danske børn bor i dag i forhold til bosted.

Tallene viser således, at børnene sta-dig bor mest hos deres mødre, hvis et parforhold går i stykker.

Samtidig falder antallet af familier med et eller to børn, og i stedet er der flere familier med mange børn og stor-familier med sammenbragte børn.

SkilsmisserI gamle dage var det sådan, at når man sagde ja til hinanden i kirken eller på rådhuset, så var det for hele livet. Det var ikke ”pænt” at blive skilt, og man fandt sig nok i ret mange ting fra sin partner. Sådan er det ikke i dag. Nu opløses ca. 40 % af alle ægteskaber, og det er især kvinderne, der vil skilles. I dag er kvinderne blevet økonomisk selvstændige og kan godt klare sig selv, og vi er nok også blevet så individualistiske, at vi ikke forbliver i et parforhold, hvis det ikke fungerer. Dog er det sådan, at de fleste ægtefæller finder en ny partner, som de så slår sig sammen med.

Registrerede partnerskaberI de seneste år har homoseksuelle kunnet leve sammen i regi stre rede part-nerskaber. En af fordelene ved dette partnerskab er, at man så har de samme arveregler som gifte par. Tidligere ville familien arve den afdøde. Det er dog ikke muligt for homoseksuelle at blive gift i Danmark. I 2009 blev der indgået ca. 700 registrerede partnerskaber.

Sammen hver for sigI dag er der også flere par, der af forskellige årsager ikke bor sammen, men som alligevel danner par. Der kan være arbejdsmæssige årsager, eller det er for besværligt med sammenbragte børn, der ikke kan sam-

Hvor bor danske børn

Bosted Andel (%)

Forældre 72

Enlig mor 16

Mor i nyt parforhold 8

Enlig far 3

Far i nyt parforhold 1

Fig. 2.3 De danske børns bopæl.Kilde: Danmarks Statistik, 2011.


21


men med papsøskende eller papforældre. Så ses man mest i weekender og i ferierne.

SinglelivAntallet af singler i Danmark er i dag ganske højt. Ca. 1,3 millioner dan-skere bor i dag alene, og det er over 30 % af alle voksne. Dels venter mange med at danne familie og par, til de er omkring 30 år, og desuden betyder den forøgede levetid, at et stigende antal bliver enker eller en-kemænd. Endelig foretrækker et stort antal voksne i dag faktisk at leve alene. Man kan og vil klare sig på egen hånd.

Som man kan se i det tidligere afsnit, er kernefamilien stadig den fore-trukne samlivsform. Men det kan måske alligevel være interessant at stille spørgsmålet: Hvad skal man bruge en familie til? Svaret er måske indly-sende, men herunder kan du se nogle af familiens vigtigste funktioner:

Dansk storfamilie med 9 børn.

3. Familiens funktioner og familielivet

Fot

o: S

can

pix


22


Økonomi: De voksnes indtægter er det økonomiske fundament for fami-lien. I dag behøver de fleste familier to indtægter for at få et liv, der føles tilfredsstillende.

Reproduktion: For de fleste regnes det nok som en helt naturlig ting, at samlivet i en fami-lie også medfører, at man får nogle børn. Mel-lem 10 og 15 % af danskerne er i dag ufrivilligt barnløse, men i gennemsnit føder danske kvin-der 1,9 barn. Det betyder så også, at den danske befolkning faktisk ville falde, hvis vi ikke havde indvandring. I mange andre europæiske lande er fødselstallet meget lavere, helt nede på ca. 1,3 barn. De relativt gode barselsorlovsregler og de mange daginstitutioner i Danmark gør, at det ikke er så besværligt at have børn i Dan-mark som i f.eks. Spanien, hvor der ikke er de samme offentlige pasningsmuligheder.

SocialiseringHer drejer det sig især om børnenes opdragelse. Børnene skal læ re at til-passe sig an dre mennesker, at tage hensyn til andre. Og de skal også lære nogle grundlæggende værdier om, hvad der er rigtigt og forkert, så de ikke får problemer ude i samfundet. Denne socialisering finder stadig først og fremmest sted gennem forældrene i hjemmet.

Følelser og omsorgHer skal familien sørge for de enkelte medlemmers trivsel, omsorg og beskyttelse. Det er her, man søger anerkendelse og trøst, som kan give tryghed i tilværelsen. Det er i hverdagen, man har brug for nogle at dele problemerne med.

SeksualitetFor samfundet er det også af stor betydning, at vores seksualitet styres i nogenlunde faste rammer. Det lyder måske mærkeligt, men for sam-fundet er det en fordel, at alle ikke får børn med alle mulige forskellige. Kernefamilien giver stabilitet og orden i et samfund.

Danske kvinder føder i gen-nemsnit næsten 2 børn.

Fot

o: S

can

pix


23


Det har således stor betydning for familierne, hvordan stater behandler os, og de fleste danskere har nok den opfattelse, at det er en naturlig del af et velfærdssamfund, at familierne har det godt, og at dette finansieres gennem en generel skattebetaling for alle. Vi har gratis skolegang i Dan-mark i folkeskolen, der er et maksimumbeløb for betalingen i daginsti-tutionerne, og der en børnefamilieydelse til børn under 18 år, dog med et maksimumbeløb. Endelig er der indført en pasningsgaranti for pasning af børn fra 6 måneder til skolestarten.

BarselsorlovBegge forældre har ret til at holde barselsorlov. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af forældrenes jobsituation.

• Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen.

• Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. • Herefter har forældrene 32 ugers forældreorlov hver, som frit kan for-

deles. Det er dog kun i 32 uger af den samlede forældreorlov, at der medfølger ret til dagpenge.

En stor del af orloven kan dog fordeles efter ønske. Dels kan orloven for-længes, eller dele af den kan gemmes til senere i barnets liv.

Forældrenes økonomiske forhold under barselsorloven afhænger af deres jobsituation. De fleste har ret til barselsdagpenge i orlovsperioden. En del lønmodtagere har dog ret til løn under en del af orloven. Der er såle-des meget store forskelle på området. Nogle familier vil næsten ikke få påvirket deres økonomi, mens det kan være dyrt for andre at bruge de maksimale muligheder for orlov.

Børnenes sygdomVed akut opstået sygdom har den ene forælder ret til at holde fri. Det gælder også, hvis barnet kommer til skade i skole eller daginstitution. Det fremgår af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager.

4. Familiepolitik og familielovgivning


24


Det er ikke nærmere bestemt i lovgivningen, hvad der skal forstås ved ”akut opstået sygdom”. Det vil normalt som minimum omfatte barnets første sygedag. Man skal dog opfylde følgende betingelser:

• At barnet er under 18 år • At barnet opholder sig hos en af forældrene • At det er nødvendigt at blive hjemme af hensyn til barnet • At det er foreneligt med forholdene på arbejdspladsen • Arbejdsgiveren skal have besked i så god tid som muligt, inden man skal

møde på arbejde.

Loven giver ”ret til fravær”. Men du får ikke automatisk ret til løn, når du er hjemme hos dit syge barn.

OmsorgsdageAlle offentligt ansatte fædre og mødre har ret til omsorgsdage til og med det kalenderår, hvor barnet fylder syv år.

Er man offentligt ansat og er blevet forælder efter den 1. oktober 2005, har man ret til to årlige omsorgsdage pr. barn. Retten gælder fra og med fødselsåret og til og med det år, hvor barnet fylder syv år.

Arbejdsgiveren kan ikke kræve nogen begrundelse for omsorgsdagene. Man skal dog varsle omsorgsdagen så tidligt som muligt.

Hvis man er privatansat, har man kun ret til omsorgsdage, hvis det frem-går af ens individuelle ansættelseskontrakt, af overenskomsten eller per-sonalepolitikken på ens arbejdsplads.

Socialisering handler om, hvordan vi lærer at tilpasse os andre, og hvor vi får vores normer og værdier fra. Hvordan lærer vi at spille vores helt egen rolle i tilværelsen?

Den primære socialiseringDen primære socialisering finder sted i familien og hjemmet, og den kom-mer først og fremmest fra vores forældre og eventuelle søskende. Det er

5. Børnenes socialisering


25


her, vi finder rollemodeller, som vi kan leve op til. Det er her, vores værdier og normer bliver til.

Dobbeltsocialiseringen/den sekundære socialiseringDen sekundære socialisering kommer fra daginstitutioner, skolen og kammeraterne. I dag er børn lige så meget sammen med andre som med deres forældre. De bliver afleveret om morgenen i daginstitutionen eller går i skole, og senere er det SFO, leg med kammerater eller deltagelse i alle mulige fritidsaktiviteter. Derfor bruger man også udtrykket dobbelt-socialisering, da den kommer fra flere sider, og over 90 % af de 3-6-årige bliver da også passet i institution. Opdragelsen finder ikke kun sted i hjemmet, men også i institutionerne, i skolen og i sportsklubberne. Denne udvikling kan du se i sommerfuglemodellen herunder i fig. 2.4.

Fig. 2.4 Barnet i dobbeltsocialiseringen. Bygger på sommerfuglemodellen i Dencik og Schultz-Jørgensen: Børn og familien i det postmoderne samfund, Reitzel 1999.

Figuren viser, hvordan vi bliver påvirket fra alle mulige sider i vores op-vækst. Det kan godt være, at forældrene gerne vil være de eneste opdra-gere, men virkeligheden siger noget andet. På den anden side skal man så også sikre sig, at samfundsinstitutionerne er klædt på til denne opgave.

Uden for familien I familien

Sommerfuglemodellen

Tegnforklaring = sociale relationer til hinanden

Andre børn

Daginsti tutionernes personale

Far

Mor

Barn


26


Vi kender alle sammen udtrykket ”hvor du dog ligner din mor eller din far”, og det er vist ikke altid ment som en ros til os. Men skyldes denne lighed noget genetisk, eller er vi blot påvirket af vores forældres måde at gøre tingene på?

Biologisk arv handler om, at den måde, vi opfører os på, og vores udse-ende skyldes de gener, vi har arvet efter vores forældre. Vi ved, at visse sygdomme er arvelige, og at der i nogle familier er en tendens til mange tvillingefødsler.

Social arv handler om, hvor meget omgivelserne påvirker os. Her tror man mere på, at vi lærer ved at se, hvordan andre gør. Vi leder efter eksempler. Hvis akademikeres og højtuddannedes børn følger i deres for-ældres fodspor, skyldes det efter denne opfattelse ikke, at intelligensen arves, men at vi lærer af vores omgivelser, og at de stimulerer os.

Her kan du se nogle tal, der fortæller om sammenhængen mellem gene-rationernes uddannelsesniveau:

EksempelDen sociale arv har haft stor betydning for, hvem der får en uddannelse, og hvor lang uddannelsen er. Og hvem er det, der aldrig gennemfører en uddannelse?

Det er med til at give et billede af Danmarks sociale klasser. For danskere, der var mellem 35 og 39 år i år 2000, så det ud som vist i fig. 2.5.

Ud fra dette eksempel er det jo ganske tydeligt, at det kun er 3 % af de ufaglærtes børn, der får en lang videregående ud-dannelse. Kun 13 % af akade-mikernes børn blev derimod faglærte og 18 % blev ufag-lærte.

6. Biologisk og social arv

Sociale klassers uddannelse

Børnene

Forældrene (%)

Ufaglærte Akade-mikere

Øvrige

Ufaglærte 40 18 42

Faglærte 43 13 46

Akademikere

3 37 60

Fig. 2.5 Uddannelser hos ufaglærte og akademikeres børn. Kilde: www.fri.dk, 2011.


27


Der har i mange år været talt om den negative sociale arv, hvor børn af misbrugere, voldsramte og kriminelle havde stor risiko for at ende i den samme situation. Børn, der klarer sig godt i denne situation, har man kaldt mønsterbrydere, men da flertallet af disse børn faktisk sty-rer uden om problemerne, er det måske mere passende at kalde disse for risikobørn.

Forsøg på at opdele befolkningen i forskellige grupper kan anvendes til mange formål. For det første kan man have den holdning, at man mener, at forskellene i samfundet enten er for store eller for små. Ved at opdele befolkningen kan man også måle en udvikling i livsvilkårene. Er der en gruppe, der vokser, eller stiger antallet af fattige pludselig, og hvad kan årsagerne til dette være?

Uanset om man mener, at lighed er godt eller dårligt, er det nok umuligt at finde et samfund, hvor der ikke er en vis ulighed.

I dette afsnit vil vi se nærmere på sociale grupper, livsformer, livsstil og de dårligst stilledes levevilkår.

7.1 Sociale grupperI Danmark har den traditionelle forskning i de forskellige samfundsgrup-per og forskellene imellem dem taget udgangspunkt i Det nationale Cen-ter for Velfærds socialgruppeinddeling, som begyndte allerede i 1960’erne.

På næste side kan du i fig. 2.6 se en beskrivelse af de 5 socialgrupper og en procentvis fordeling af grupperne.

7. Opdeling af danskerne


28


Socialforskningsinstituttets socialgruppeinddeling

Socialgruppe 1

Socialgruppe 2

Socialgruppe 3

Socialgruppe 4

Socialgruppe 5

Akademikere, store selvstændige og højere

funktionærer (9 %)

Selvstændige med 620ansatte og ledere med 1150

underordnede (14 %)

Selvstændige med 05 ansatte, gårdejere og ledere med 110

underordnede (28 %)

Faglærte arbejdere og funktionærer (31 %)

Ufaglærte (18 %)

Figur 2.6 Socialforskningsinstituttets socialgruppeinddeling.

Danske børn bliver tykkere og tykkere, og problemet er ved at få social slagsside.

Flere undersøgelser viser, at børn i de lavere sociale grupper har større risiko for at blive overvægtige end børn fra de højeste socialgrupper.

Overvægtige børn fra de lavere sociale grupper vil derfor få endnu sværere ved at klare sig. De vil få sværere ved at gen-nemføre en uddannelse og få et godt job. De vil også løbe ind i sygdomme, der skyl-des overvægt.

Fedme rammer socialt skævtBox2.1

Fortsættes næste side

I opdelingen er der blevet lagt vægt på, hvilken uddannelse man havde, hvilken sektor man arbejdede i, hvilken stilling man havde og endelig antallet af underordnede.

Overvægtige børn på sommerlejr.

Fot

o: S

can

pix


29


Problemet er, at man får en gruppe personer, som i forvejen har svært ved at finde ud af mange ting. De har f.eks. svært ved at få noget ordentligt at spise, og de har også svært ved at give deres børn nogle gode vaner omkring kost og motion. Mange af dem får en rigtig dårlig sundhedsprofil.

Men der bliver gjort meget for at få knækket kurven og vendt udviklingen.

Odense Kommune tilbyder i år for tredje gang 40 overvægtige børn, at de kan komme på koloni på Fanø i seks uger. Her skal de lære en masse om kost og motion.

Kilde: www.dr.dk, P4 Fyn, 2010

Fedme rammer socialt skævtBox2.1

Box 2.1 fortsat

7.2 LivsformerMan kan også inddele danskerne efter den måde, vi lever på. Her koncen-trerer man sig om det daglige liv i familien, fritidsinteresser, kulturelle vaner og holdninger til politik, samfundsspørgsmål og arbejde. Man har arbejdet med især 4 livsformer: Den selvstændige livsform, lønarbejder-livsformen, karrierelivsformen og husmoder/baglandslivsformen.

Selvstændig

Lønarbejder

Karriere

Husmoder og bagland

Livsformer:

Den danskebefolkning

Fig. 2.7 Opstilling af de 4 livsformer.


30


Den selvstændige livsformHer er der mest tale om selvstændige erhvervsdrivende med små virk-somheder. Det kan være en grønthandler, tømrer eller revisor. Her lever man for sit arbejde, og der er nok ikke meget fritid. Man sætter pris på ikke at have en chef, men man betaler til gengæld med at komme sent hjem om aftenen. Og det er heller ikke sikkert, at der er plads til at holde ret meget ferie.

LønarbejderlivsformenHer møder vi funktionærer og arbejdere. Det kan være et postbud eller en butiksansat. Man arbejder, fordi man er nødt til det, men man glæder sig også til at få fri, så man kan slappe af med familie og venner. Og her passer det fint, at arbejdstiden kun er 37 timer om ugen, bare man kan leve af det.

KarrierelivsformenHer er karrieren og arbejdet i centrum af ens liv. Man løser de opgaver, man får, og hvis det betyder noget overarbejde, er der bare ikke noget at gøre ved det. Arbejdet skal helst være udfordrende, og der må gerne blive stillet store krav til en. Det er klart, at det kan være svært at forene denne livsform med et familieliv med partner og et par børn, men det er en livssituation, som mange voksne danskere i dag kan genkende.

Husmoder/baglandslivsformenDenne livsform dækker over, at den ene part i forholdet og oftest kvinder er bagland for den anden erhvervsaktive part. Den hjemmegående holder hjemmet og opdragelsen kørende, mens den anden part frit kan udfolde sig på arbejdsmarkedet. Det forudsætter selvfølgelig, at lønnen er høj nok til at forsørge hele familien.

7.3 Mosaic-modellenMosaic-modellen er en nyere måde at opdele danskerne på. Her opdeler man i endnu større grupper. Nemlig 32 undergrupper af danskere.

Først deler man i 8 grupper:

• Velhavere• Boligejere med overskud


31


• Seniorer• Livet på gården • Komfort og hygge• Fællesskab• Unge på Vej• Storbyliv

Under hver betegnelse deler man så igen i 4 grupper, der får hver sit tal, således at f.eks. A2 er en aktiv børnefamilie, og H1 er unge, der bor på kol-legium. Nedenfor kan du se disse to grupper stillet op over for hinanden i fig. 2.8.

A2 Aktiv børnefamilie H1 Kollegium

19 % læser Jyllandsposten 47 % chatter på internettet hver uge

54 % har en trailer 60 % spiser pasta hver uge

58 % er meget interesseret i haven 67 % er interesseret i politik

Boligarealet er over 130 m2 Man læser Politiken og Information

96 % har egen bil Man bruger offentlig transport eller cykel

Man stemmer især på Venstre Man stemmer på R, SF og Enhedslisten

Campingferie i ind og udland Lav indkomst med lille formue

Fig. 2.8 To grupper af danskere ud fra Mosaic-modellen.Kilde: På baggrund af www.conzoom.eu, 2011.

Du kan herefter forsøge at finde din egen type, hvis du klikker ind på www.conzoom.eu og skriver din adresse og dit postnummer.

7.4 LivsstilI analysen af folks livsstil ser man på forbrugsvaner, og hvordan vi opfører os i hverdagen. Vi kigger på holdninger, adfærd og vaner. Efter mange grundige undersøgelser og interviews, har man placeret danskerne i 5 livs-stilssegmenter. I fig. 2.9 på næste side kan du se Minerva-modellen, der angiver de 5 forskellige livsstilstyper i fem farver med den grå farve place-ret i midten.


32


Minervamodellen

Moderne

Traditionel

Materia- listisk Idealistisk

BLÅ GRØN

VIOLET ROSA

GRÅ

Fig. 2.9 Minerva-modellen.

Modellens ide er, at man i toppen af cirklen er moderne og i bunden tra-ditionel. Til venstre er man materialistisk, dvs. at man lægger mest vægt på at skaffe sig forbrugsgoder, hvorimod man til højre er mere idealistisk, dvs. at man lægger mere vægt på det mere åndelige og godt kan undvære den smarte bil og modetøjet.

Det blå segmentI det blå segment findes de veluddannede individualister med dyre vaner og en trang til luksus. Her spiser man røde oksebøffer med en lækker salat, og i garagen må der gerne være en Audi eller BMW. Man elsker luksusferien, og et sommerhus på Skagen eller Fanø ser godt ud. Man stemmer på de borgerlige partier, og avisen hedder Børsen, Berlingske Tidende eller Jyllands-Posten.

Det grønne segmentHer interesserer man sig for miljø og økologi. Kultur spiller også en stor rolle. Man er moderne, men man skal også vise socialt ansvar. Avisen


33


hedder Politiken eller Information, og man stemmer på Radikale Venstre eller SF. Citroen er en helt acceptabel bil her. Det kan også være en god ide at cykle på arbejde, og maden må meget gerne være orientalsk med et pift af karry og kokosmælk.

Økologiske grønne nulenergihuse i Beddington, England. Bolig for den grønne livsstil.

Det violette segmentMed det violette segment bevæger vi os ned i den traditionelle del af cirk-len. Her håber man på, at verden ikke forandrer sig, og globaliseringen anses for at være en stor fare. Her holder man af ”Gør det selv”, og der står mange trailere i carportene. Campingvognen er også et populært køretøj, og de foretrukne aviser er Ekstrabladet og BT, hvis man overho-vedet ser en avis. Man støtter velfærdsstaten, især hvis pengene går til pensionisterne. Her stemmer mange på Dansk Folkeparti.

Det rosa segmentI det rosa segment dyrker man også traditionerne. Et lille sommerhus passer godt, og hvis man kan få fat i en kolonihave, er det heller ikke dårligt. Her elsker man dansk mad som hakkebøffer og frikadeller, og der skal nok også være et stykke med flæskesteg til en frokost med øl og snaps. Måske holder man ikke avis, og stemmerne går til Socialdemokra-terne og Dansk Folkeparti.


34


Kolonihave. Et godt sted for det rosa segment.

Det grå segmentDet grå segment er mest unge, der endnu ikke har stiftet familie. Her spiller fastfood en stor rolle, og der bliver downloadet film og filer i lange baner. Fitness er populært, og mange tilbringer weekenden på diskoteker.

Livsstilsanalyserne bruges meget ofte til at undersøge, hvordan man skal markedsføre et nyt produkt, eller hvordan man politisk skal skaffe sit parti flere stemmer. Faren er dog, at det kan være svært at putte dan-skerne i bare 5 kasser, og man kan meget let komme til at generalisere lidt for meget. Desuden er der også en tendens til, at vi godt kan lide det ”forbudte”. Så selv om man næsten er rendyrket økologisk, kan man måske pludselig finde sig selv ved en pølsevogn med to ristede og en Cocio.

7.5 De fattigeDer er ingen tvivl om, at Danmark er et meget rigt samfund, hvor langt de fleste er sikret en tilværelse, hvor ingen lider nød. Velfærdssystemet sikrer, at ingen danskere er truet på livet og risikerer at sulte ihjel. Mod-

Fot

o: S

can

pix


35


sat er der dog også en del af befolkningen, der ikke har fået del i vores enorme velstandsstigning. De lever i relativ fattigdom, og det betyder, at de f.eks. ikke kan give deres børn smart modetøj eller de nyeste mobil-telefoner. Der er måske slet ikke råd til ferie, og julegaverne er ganske beskedne. Børnene kan heller ikke gå til fodbold og de har ikke råd til at deltage i studieture. Undersøgelser tyder på, at mellem 8 og 10 % lever under de vilkår, der lige er blevet beskrevet.

Vi kender også alle sammen billederne af manden på bænken, der sover med en guldbajer ved siden af sig. Samfundet i dag er også karakteriseret med en lang række af socialt udsatte personer, der på en eller anden måde ikke passer ind i vores velfærdssystem:

• Der er mindst 6.000 hjemløse danskere• Over 50.000 danskere har et alkoholproblem, der kræver behandling• Over 20.000 mennesker har en sindssygdom, der burde behandles• Der er også over 10.000 stofmisbrugere i landetKilde: Rådet for socialt udsatte, 2011.

Der er mange grunde til, at disse mennesker ikke klarer den daglige til-værelse på lige fod med os andre, men der er ikke noget, som i øjeblikket tyder på, at denne gruppe bliver mindre, snarere tværtimod.



37

K A P I T E L

3INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I DANMARK

Indvandrerspørgsmålet er et af de mest omdisku terede spørgsmål i Danmark i dag. Og sådan har det været i snart mange år. For 50 år siden var det overhove det ikke noget, man snak kede om, og der var heller ikke ret mange indvandrere og flygtnin ge i landet.

Hvis du derimod ser på det danske samfund i dag, er det tydeligt, at billedet har ændret sig. Næsten 10 % af indbyggerne i dag er enten indvandrere, efterkommere af indvandrere eller flygtninge. Uanset om man synes, at det er en god eller en dårlig udvikling, er det en kendsgerning, man må acceptere.

Det er klart, at den store indvandring har skabt problemer, når så mange mennesker skal integreres i det danske samfund. På den anden side ville samfundet i dag nok gå helt i stå, hvis indvandrerne ikke var her.

Det var således først efter 1960, at der kom rigtig gang i indvandringen til Danmark. I begyndelsen af 1960’erne var der fuld beskæftigelse i landet, og der opstod mangel på arbejdskraft, selv om flere kvinder kom ud på arbejdsmarkedet. Løsningen på dette problem fandt man i gæstearbejdere fra Tyrkiet, Pakistan og Jugoslavien. Langt de fleste af disse blev boende i Danmark, og senere fik de også deres familie til landet.

Fra 1970’erne har vi taget imod en lang række flygtninge fra uroområder og krigszoner rundt omkring i verden. Den største enkeltgruppe har nok

1. Indvandringens historie i Danmark

Indvandrere i Danmark.

Fot

o: S

can

pix


38

3 Indvandrere og efterkommere i Danmark

været fra borgerkrigen i Jugoslavien fra 19921995, men der er også kommet mange flygtninge fra Mellemøsten og Asien.

Efter årtusindeskiftet havde vi igen næsten fuld beskæftigelse i landet, og det har betydet, at der har manglet arbejdskraft i servicefagene, landbruget og i byggebranchen. Tusindvis af svenskere og tyskere har fået arbejde i Danmark, men der er også kommet mange fra de nye medlemmer af EU, f.eks. Polen og Rumænien.

Østeuropæiske jordbærplukkere.

Desuden betyder globaliseringen, at mange danskere i dag rejser og studerer i udlandet, og at vi har mange udenlandske studerende i Danmark. Så sker det jo en gang imellem, at man bliver forelsket og får en kæreste i udlandet og måske også bliver gift.

Push and pullAt folk flytter rundt i verden for at finde nye muligheder, arbejde, sikkerhed og tryghed er der selvfølgelig ikke noget nyt i. Hvis man bruger ”push and pull”teorien, er det måske lidt lettere at få et overblik over, hvorfor folk vælger at flytte/flygte fra deres hjemland.

• Push er de faktorer, der får folk til at flytte• Pull er de faktorer, der trækker i modtagerlandet

Fot

o: S

can

pix


39

Indvandrere og efterkommere i Danmark 3

Push og Pull-faktorer

Push Pull

Fattigdom/mangel på arbejde Arbejde

Naturkatastrofer/forurening Velstand

Krig/borgerkrig Sikkerhed

Religiøs/etnisk forfølgelse Ægtefælle

Drømmen om et bedre liv Uddannelse og sundhed

Familie flyttet til nyt land Familiebånd

Politisk forfølgelse Religiøs frihed

Fig. 3.1 Push og pullfaktorer.

En af de typiske ting ved indvandrerdebatten er de mange uklare begreber, der bliver brugt. Her har du en oversigt over nogle af de mest almindelige kategorier i fig. 3.2.

Fig. 3.2 Opdeling af indvandrere i forskellige grupper.

2. Indvandrerdebattens begreber

Begreber i Indvandrerdebatten

Asyl-ansøgere Afviste

asyl- ansøgere

Flygtninge

Udenlandske statsborgere

Danskere med uden-landsk bag-

grund

Efter - kommere

Familie-sammen-

førte

Indvan -drere og ud-

lændinge


40


En kort forklaring på grupperne:

Asylansøgere: Har søgt asyl, men sagen er ikke afgjort.

Afviste asylansøgere: Har søgt asyl, men sagen er afvist. Er endnu ikke udvist af Danmark.

Flygtninge: Personer, der har fået asyl og opholdstilladelse. De vil blive udsat for forfølgelse, hvis de vender tilbage.

Udenlandske statsborgere: Udlændinge, der bor i Danmark. De kan ikke få eller ønsker ikke statsborgerskab.

Danske statsborgere med udenlandsk baggrund: Indvandrere eller flygtninge, der har fået dansk statsborgerskab.

Efterkommere: Børn eller børnebørn af indvandrere.

Familiesammenførte: Familiemedlemmer til indvandrere eller flygtninge. Ægtefæller, forældre eller børn.

Thailand topper listen over familiesammenføringerMens indvandrerdebatten om familiesammenføring mest handler om, hvorvidt der kommer for mange mennesker fra muslimske lande til Danmark, så viser virkeligheden, at danskerne gifter sig med mennesker fra hele verden.I 2009 fik 498 personer fra Thailand tilladelse til ægtefællesammenføring, fra Filippinerne 277, og fra USA fik 174 personer tilladelse.Tallene viser, at familiesammenføring er spredt på mange flere nationer, og at det er andre nationer, der topper, end dem, man nævner i debat ten.

Kilde: Baseret på Politiken, 3. august 2010.Fot

o: S

can

pix


41


Som du kan se af det viste eksempel, sker familiesammenføringer i dag ikke kun fra lande i Mellemøsten. Tallene viser, at der er er mange danskere, der får deres asiatiske ægtefællers familie til landet.

Antallet af indvandrere og efterkommere i DanmarkPr. 1. januar 2011 var der i alt 562.517 indvandrere og efterkommere i Danmark, svarende til 10,1 % af den samlede befolkning på i alt 5.560.628 personer. 67 % af indvandrerne og efterkommerne har baggrund i et ikkevestligt land.

Den danske indvandrerdebat har i meget høj grad handlet om integrationen af indvandrerne. Hvordan skal vi fremme og forbedre integrationen? Hvor meget skal vi forlange af indvandrerne, og hvad gør vi ved de personer/grupper, der har været svære at integrere?

Her snakker man jo næsten udelukkende om indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande. Man regner nok med, at der ikke vil være de store problemer for EUborgere og andre europæere og personer fra f.eks. Nordamerika.

IntegrationsdebattenFørst kan man se på de måder, indvandrere reagerer på, når de kommer til et fremmed land og beslutter at slå sig ned her, hvis det er muligt:

Assimilation (tilpasning): Her prøver man at tilpasse sig det danske samfund mest muligt. Man søger at leve som dansker, og man tilegner sig danske værdier og normer.

Forsvarsposition: Her reagerer man ved at holde fast i gamle traditioner. Man bosætter sig i ghettoen, holder skarp kontrol med de unge og omgås ikke danskerne. Det nye lands kultur er en trussel, man skal værne sig imod, børnenes ægtefæller hentes i hjemlandet.

3. Integrationsdebatten og indvandrernes uddannelsesniveauer


42


Positiv integration: Her prøver man at kombinere begge kulturer. Man vil have det bedste af begge ting. Både drenge og piger skal have en uddannelse, så de kan klare sig selv på lige fod med danskerne, og man engagerer sig i samfundslivet som repræsentanter for landets nye indbyggere.

Ser man på de danske politiske partiers holdning til denne problematik, er det tydeligt, at især Dansk Folkeparti, men også flere andre politiske partier, ser assimilation som løsningen. Indvandrerne skal helst gøres til danskere så hurtigt som muligt, og man lukker helst kun personer ind i landet, der hurtigt kan tilpasse sig danskernes levevis.

Enhedslisten, Radikale Venstre og SF tror mere på det multikulturelle samfund, hvor forskellige kulturer lever side om side.

UddannelseI de seneste år er der sket meget store fremskridt på uddannelsesområdet for indvandrere og efterkommere, og det er især pigerne, der fører an. De er hårdtarbejdende og ambitiøse, og mange koncentrerer sig mere om at forberede sig og følge med i samfundslivet end at gå på diskotek og føre sig frem i fredagsbaren.

I ungdomsuddannelserne er der ikke længere forskel på danske piger og piger med indvandrerbaggrund. Her er man lige god til at uddanne sig, og på de videregåen de uddan nel ser overhaler indvand rer pigerne nu danskerne:

Uddannelsesfrekvens for 20-24-årige kvinder

2000-2001 2007-2008

Danske kvinder 29 % 37 %

Kvindelige efterkommere 23 % 38 %

Fig. 3.3 Uddannelsesfrekvens for 2024årige kvinder.Kilde: Berlingske Tidende, 20. august 2010.

Buschauffør i København.

Fot

o: S

can

pix


43


Tallene er en kæmpesucces for integrationen. De kvindelige efterkommere vælger oftest mellemlange uddannelser som f.eks. socialrådgiver og diplomingeniør, men de vælger også de lange akademiske uddannelser til læge eller tandlæge.

Til højre kan du i fig. 3.4 se, hvordan indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande klarer sig i ungdomsuddannelserne sammenlignet med danskere.

Tallene er meget flotte især for efterkommerne, mens indvandrerne halter lidt bagefter særligt for drengenes vedkommende.

I de senere år har der været meget fokus på kriminaliteten hos unge indvandrerdrenge. I 2008 var der omfattende uroligheder i især København, hvor unge indvandrere lavede bål i gaderne og brændte biler af.

Senere samme år startede en bandekrig mellem Hells Angels og unge indvandrerbander. Desuden har man kunnet se en klar overvægt af unge med indvandrerbaggrund, der bliver anklaget for forbrydelser ved de danske domstole.

4. Indvandrerkriminalitet

Kvindelig studerende med udenlandsk baggrund.

Uddannelsesfrekvens for 16-19-årige

Baggrund Mænd (%) Kvinder (%)

Danskere 77 78

Efterkommere 76 80

Indvandrere 68 72

Figur 3.4 Uddannelsesfrekvens for 1619årige mænd og kvinder. Kilde: Integrationsministeriets Udlændingedatabase, 2009.

Fot

o: S

can

pix


44


Mange indvandrerdrenge forlader folkeskolen med meget dårlige resultater, og forældrene har også svært ved at hjælpe dem. De kan således let ende i dårligt selskab, hvor kriminaliteten er vejen til at skabe sig en identitet. Men man skal selvfølgelig være opmærksom på, at kriminaliteten også kan skyldes sociale årsager og ikke den etniske baggrund.

Umiddelbart skulle man tro, at den økonomiske krise ville skade indvandrernes chancer på det danske arbejdsmarked, men det synes ikke at være tilfældet.

Irakere, libanesere, vietnamesere, pakistanerne og somaliere strømmer ind på det danske arbejdsmarked. Så godt som alle ikkevestlige indvandrergrupper havde fremgang på arbejdsmarkedet fra 1999 til 2008.

I fig. 3.5 er vist beskæftigelsesgraden for udvalgte indvandrer grupper i 2009.

5. Indvandrere og arbejdsmarkedet

Beskæftigelsesgrad for indvandrere i 2009

Land Beskæftigelse

Somalia 40 %

Libanon 40 %

Vietnam 70 %

Sri Lanka 70 %

Indvandrere i alt 57 %

Fig. 3.5 Beskæftigelsesgrad for indvandrere i 2009. Kilde: Integrationsministeriets Udlændingedatabase, 2010.

Politiet på pletten efter skudduel mellem indvandrerbander i Taastrup.

Fot

o: S

can

pix


45


Tallene viser klart, at asiaterne klarer sig bedst, men der er sket meget store fremskridt for mange andre indvandrergrupper, f.eks. er somalieres beskæftigelsesgrad blevet fire gange så stor på 10 år. Når der stadig er problemer, kan det skyldes:

• Indvandrerne har et lavere uddannelsesniveau end dansker ne.• Der kan være sprogproblemer• Man kan ikke få sin uddannelse godkendt i Danmark• Der er stadig diskrimination, så arbejdsgiverne undgår indvandrere.

Generelt er der nok ingen tvivl om, at indvandrernes indtog på arbejdsmarkedet øger chancerne for en positiv integration af indvandrerne og deres efterkommere.

Udvidelsen af EU efter 2002 har ligeledes betydet, at en meget stor gruppe af borgere fra de nye EUlande har fundet arbejde i Danmark. Det drejer sig både om bygningsarbejdere fra især Polen og en lang række andre østeuropæere i landbruget.

De fleste indvandrerfamilier lever et familieliv, der ligner danskernes meget, men der er ingen tvivl om, at værdier, normer og familietraditioner fra hjemlandet også følger med i mange tilfælde.

I mange indvandrerfamilier har man en mere mandsdomineret familiestruktur. Kvinderne tager sig af hjemmet, og pigerne hjælper deres mor, mens drengene har friere tøjler. I Mellemøsten er der desuden en stærkere tradition for, at familien bestemmer eller har indflydelse på, hvem man gifter sig med. Desuden kan en indvandrerfamilie få mere prestige i hjemlandet, hvis man lover sin datter væk. Problemerne opstår så mange år senere, når løftet skal indfries.

Man kender ikke antallet af arrangerede ægteskaber eller tvangsægteskaber, men et stigende antal unge kvinder søger hjælp hos myndighederne pga. trusler fra deres familie i forbindelse med deres ægteskab.

6. Indvandrerfamilien og ægteskabet


46


Som vist tidligere får flere og flere unge kvinder med indvandrerbaggrund en uddannelse. De har måske senere ikke lyst til at blive gift med en mand fra forældrenes landsby, hvis han ikke har nogen uddannelse, og de vil selv vælge en ægtefælle.

Ægteskabsmønsteret er i hvert fald under forandring. I dag er det kun 20 % af kvindelige indvandrere og efterkommere med ikkevestlig oprindelse, der gifter sig med en person bosat i udlandet. For mændene er tallet 39 %. Derimod vælger 23 % af kvinderne at gifte sig med en person med dansk oprindelse.

I slutningen af 2001 overtog Venstre og Konservative Folkeparti regeringsmagten i Danmark. Med Dansk Folkeparti som støtteparti gennemførte den nye regering en række stramninger på udlændingeområdet. Formålet var uden tvivl at begrænse antallet af indvandrere fra ikkevestlige lande. Stramningerne er indført på bl.a. disse områder:

• Statsborgerskab. Man skal nu have boet i Danmark i 9 år for at kunne søge statsborgerskab. Desuden skal man bestå en danskprøve. Endelig skal et par i fællesskab have størst tilknytning til Danmark. Man skal også kunne forsørge sin ægtefælle og stille en bankgaranti.

• Pointsystem. Med finansloven for 2011 er der indført et pointsystem, som skal regulere familiesammenføringer til Danmark. Er man under 24 år, skal man samle 120 point, og er man over 24 år, skal man samle 60 point. Man får point efter uddannelse, sprogkundskaber og erhvervserfaring.

• Startydelsen. Startydelsen til udlændinge er sat ned, så nye indvandrere har mindre at leve for, hvis de ikke har et arbejde.

• Afviste asylansøgere. Disse har fået hårdere livsbetingelser, hvor formålet er at få dem til at forlade landet.

Der er ingen tvivl om, at antallet af indvandrere fra ikkevestlige lande er faldet siden 2001, selv om tallet igen har været stigende de seneste par år. F.eks. kan man nu bosætte sig i Sverige i kort tid og derefter flytte til Danmark. Man skal bare have boet i et EUland før man flytter til Dan

7. Indvandrerpolitik efter 2001


47


mark. Antallet af opholdstilladelser til udlændinge er derimod steget markant.

Af de 370.000, som fik opholdstilladelse i Danmark i perioden 2002 til 2009, var ca. 14 % familiesammenførte eller flygtninge. Resten ved man faktisk ikke så meget om. De kan studere eller arbejde eller opholde sig illegalt i landet i dag. Mange af opholdstilladelserne blev givet til østeuropæiske arbejdere i landbruget og byggebranchen under byggeboomet i Danmark fra 20042008.

Terrorangrebet på USA i september 2001 og terrorbomberne i Madrid og London har skærpet holdningerne til især muslimske indvandrere i Danmark. Det samme gælder Muhammedkrisen fra 2005, hvor Danmark kom under angreb fra flere muslimske lande pga. især én tegning i JyllandsPosten, der viste profeten med en bombe i turbanen.

Der har været uroligheder i København i 2008 og bandekrig mellem rockere og indvandrerbander. Endelig er flere unge muslimer blevet dømt for forsøg på terrorisme i Danmark.

Alt dette har skabt en negativ holdning til især indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande.

På den anden side ved vi også, at der stadig sker diskrimination mod indvandrere i landet. Det ved alle, der kommer på diskoteker om natten. Her er der ofte ulovlige kvoter for unge indvandrere. Modsat kender vi også en masse succeshistorier, hvor indvandrere klarer sig godt.

Opholdstilladelser til udlændinge i Danmark

År Antal

2001 39.000

2008 67.000

2009 56.000

Fig. 3.6 Opholdstilladelser til udlændinge i Danmark 20012009. Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase, 2010.

8. Danskernes holdninger til indvandrere


48


9. Indvandringens konsekvenser

Der er ingen tvivl om, at indvandringen til Danmark siden 1960 har forandret vores samfund. Og der er nok heller ingen tvivl om, at vi aldrig igen kommer tilbage til et samfund, hvor næsten alle er etnisk danske. Derimod diskuteres det meget intenst, om vi skal være et multikultu-relt samfund, med mange forskellige kulturer, eller om indvandrerne og efterkommerne langsomt skal blive til danskere, blot med et lidt andet udseende.

Her til slut giver vi en kort status over de negative og positive virkninger af indvandringen.

Vellykket integration i Viborg

Kilde: Baseret på Viborg Stifts Folkeblad, februar 2010.

Guldsmed Salman Dawood Bustan kom i 2000 til Danmark efter at være flygtet fra Saddam Husseins styre i Irak.

Fot

o: S

can

pix

Han fik i 2010 dansk pas efter en lang og hård kamp. Det blev fejret med champagne og danske flag i butikken i St. Sct. Mikkels Gade i Viborg.

Salman Bustan havde stort set væ ret selvforsørgende, siden han kom til Danmark. Hans familie var velintegreret og aktive i Viborg. Alligevel kunne han i første omgang ikke blive dansker, fordi han ikke kunne bestå den obligatoriske prøve.

Efter hjælp fra borgmesteren og et lokalt folketingsmedlem blev der givet dispensation på grund af Salman Bustans læsevanskeligheder.


49


Positive sider ved indvandringen

Indvandrerne har meget stor betydning for vores detailhandel i dag. Desuden arbejder der tusinder af udlændinge i restaurations og hotelbranchen, i byggebranchen og i landbruget. Flere sektorer i samfundet ville bryde sammen uden disse.

• Den demografiske udvikling vil også betyde, at vi vil komme til at mangle personer f.eks. i pleje og sundhedssektoren. Det kan vi ikke klare uden fremmed arbejdskraft.

• Indvandrernes virksomheder i restaurationsbranchen giver os et meget mere varieret udbud, når vi vil spise ude.

• Indvandrerne er med til at vise os, at der findes en verden uden for Danmark.

• Indvandrerne viser os, at i andre samfund viser man måske lidt mere respekt for ældre, end vi gør. Familiesammenholdet er nok også tættere i indvandrerfamilier.

• De fleste unge indvandrere, især pigerne, drikker mindre end unge danskere og er dermed et godt eksempel.

Grønthandler i Bazar Vest i Århus.

Fot

o: S

can

pix


50


Negative sider ved indvandringen

• Indvandringen har betydet, at der i visse dele af vores storbyer er skabt ghettoer, hvor der næsten udelukkende bor indvandrere. Det kan så yderligere betyde, at de lokale folkeskoler næsten ingen danske elever har. Regeringen har dog i finansloven for 2011 afsat adskillige mia. kr. til renoveringer og forbedringer i ghettoerne.

• Der er sket en radikalisering af unge indvandrere, og det betyder trusler om terrorhandlinger i Danmark. Det kræver igen et samfund med større overvågning af og kontrol med borgerne.

• Der er en overvægt af kriminalitet hos unge indvandrere og efterkommere. Det kan skabe utryghed og større uvilje mod indvandrere.

• Indvandrerne har stadigvæk en lavere beskæftigelsesgrad end danskerne, men problemet bliver dog stadig mindre.

• Tvangsægteskaber og æresforbrydelser er et problem for unge efterkommere og samfundet, og indvandrernes holdninger til kvinder giver også problemer i et samfund, hvor ligheden mellem kønnene er ganske stor.



Documents

Samfundsfag EDC 3. udgave lærebog