1

LGBT Danmarklandsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner

VedtagetDanmark blev det første land i Europa til at gøre det muligt for den enkelte selv at bestemme sit juridiske køn

ÅRSBERETNING 2014

2

LGBT Danmarklandsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner

LGBT

DAN

MAR

K ÅR

SBER

ETNI

NG 2

014

En verden og et samfund med lige muligheder for alle uanset kønsidentitet og seksuel orientering, og hvor dette udmøntes i menneskerettigheder, der tiltrædes og respekteres af alle.LGBT Danmarks vision

3

Vores medlemmer

Vores støttemedlemmer

Vores sponsorer

Københavns Kommunefor støtte til Equal Love 25 jubilæumsudstilling og åbning

CISU - Civilsamfund i Udviklingfor finansiering af projekt i Tanzania

Microsoftfor software

Lauritz.comfor sponsorering ved Sankt Hans og Copenhagen Pride

Nordea-fondenfor sponsorering af Handi-LGBT til Copenhagen Pride

Oliver, Lise, Anne, Anne og Signe fra Sæbygårdskolenfor at have bagt og solgt 1.000 muffins til fordel for LGBT Danmarks arbejde

for at muliggøre foreningens arbejde

Vores aktivister

Vores ansatte

for igen at imponere

Tak tilLG

BT D

ANM

ARK

ÅRSB

ERET

NING

201

4

4

PolitikÅret har budt på vigtige fremskridt, ikke mindst at Danmark indførte frit juridisk kønsskifte, noget deltagerne på ILGA-Europes årskonference i oktober var enige om, vil bane vejen for lignende lovgivning andre steder i Europa. I dag findes noget tilsvarende alene i Argentina og Uruguay.

Desværre er den gode vilje ikke fulgt over i sundhedssektoren, for da Sundhedsstyrelsen fremlagde sit udkast til ny vejledning for behandling af transkønnede, var det helt uacceptabelt. LGBT Danmark valgte helt at afvise Sundhedsstyrelsens udkast, og sammen med begrundelsen herfor indsendte vi vores eget forslag til, hvordan en vejledning skulle se ud. Ligeledes har vi udgivet en pjece til privatpraktiserende behandlere, hvor vi forklarer om udkastets konsekvenser for dem og opfordrer dem til at fremsætte krav om fortsat at have lov til at yde den vigtige behandling.

Et andet område, der voldte problemer i år var den ellers gode børnelov, der blev gennemført sidste år. De familier, der blev etableret fik ikke den rådgivning de har retskrav på, hvorfor mange fandt sig i en situation, hvor de alligevel ikke fik adgang til de gode regler. Styrelsen har efterfølgende valgt at dispensere fra reglerne så familierne kommer ud af dødvandet. I efteråret har regeringen endvidere fremsat forslag om

adgang til adoption - herunder stedbarnsadoption - for ugifte par, og samtidig sagt, at den vil finde en løsning vedr. den stærkt problematiske såkaldte 2.5-årsregel.

Den 1. oktober i år var det 25 år siden, verdens første registrerede partnerskab blev indgået, og da det skete på Københavns rådhus, havde vi i anledning af jubilæet en stor udstilling i rådhussalen i begyndelsen af oktober, ligesom vi var aktive i forbindelse med Eurovision Song Contest, hvor vi lavede aktiviteter sammen med Københavns Kommune vedr. bryllupsarrangementer.

Verden omkring osHvor der i vores del af verden sker en stadig forbedring af LGBT-personers forhold, er det et noget mere dystert billede, der tegner sig ude i verden. I Afrika har flere lande skærpet deres i forvejen stærkt undertrykkende lovgivning, og i de fleste post-sovjetiske stater agiteres imod lgbt-personer, der anses for underminere hvad der kaldes traditionelle værdier.

LGBT Danmark har de seneste år skabt og udbygget forskellige initiativer i forhold til Global South. Vi har særligt fokus på Tanzania, hvor vi laver empowerment-projekter blandt lokale LGBT-organisationer. Vi har gennemført en kortlægning af organisationer, skaber netværk, og

Landsledelsens beretningbegivenhedsrigt år ude og hjemme

2014 Det har været et travlt år for LGBT Danmark både herhjemme og i forhold til verden omkring os, og både i forhold til kønsidentitet og seksuel orientering.

LGBT

DAN

MAR

K ÅR

SBER

ETNI

NG 2

014

5

laver workshops og kurser for lokale aktivister for at klæde dem på til at kæmpe deres egen sag. Der er tale om små og relativt uerfarne organisationer i et land, som ikke har samme bevågenhed i Vesten som fx Uganda.

Rusland kom under beskydning i forbindelse med vinter-OL i Sochi. Der var talrige kampagner, som kritiserede Ruslands anstrengte forhold til LGBT-personer og institutionaliseringen heraf i form af anti-propagandalovene. Fra LGBT Danmarks side valgte vi en informationskampagne, hvor vi forklarede om de mange politiske og retlige instrumenter, der bliver bragt i anvendelse mod Rusland.

Der var i år valg til Europa-Parlamentet, en vigtig aktør i forhold til lgbt-rettigheder. LGBT Danmark satte lgbt-rettigheder på plakaten ved at stille alle kandidater en række spørgsmål om vidt forskellige tematikker vedrørende seksuel orientering og kønsidentitet. Besvarelserne blev udgivet og vi afholdt vælgermøde i København med et bredt sammensat panel. Efter valget er vi i dialog med de nyvalgte danske medlemmer.

Vores egen verdenI år er opstået en ny gruppe under foreningen, Handi-LGBT, som har fokus på handicappede lgbt-personer. Der er taget initiativ til samarbejde med handicaporganisationerne og gruppen fik hurtigt organiseret sin deltagelse i Copenhagen Pride, herunder skaffet sponsorer til kørsel og parkering. Desværre giver foreningens nuværende lokaler ikke mulighed for, at kørestolsbrugere kan komme der.

For at give medlemmer og andre en mulighed for at se noget af alt det arbejde vores aktivister laver, har vi i år valgt at lægge en lgbt konference i forbindelse med landsmødet.

Landsledelsen har i år haft prioritet på forbedring af arbejdsprocesser med henblik på at bevæge foreningen i retning af en mere projektorienteret organisation. Formålet hermed er at kunne styrke foreningens engagement i forandringsskabende projekter og gøre det på en måde, så foreningen selv er robust.

Foreningen er baseret på frivilligt arbejde, og det betyder, at en mængde arbejde jævnligt ender i Landsledelsen. Konsekvensen heraf er, at de mest arbejdende medlemmer af landsledelsen er genstand for en betydelig arbejdsindsats. På grund af det, og for de flestes vedkommende også på grund af uoverensstemmelser landsledelses-medlemmer imellem, valgte flere at forlade Landsledelsen i løbet af perioden.

Landsledelsen blev valgt ved kampvalg på det ekstraordinære landsmøde 25. januar 2014.

LGBT

DAN

MAR

K ÅR

SBER

ETNI

NG 2

014

Sankt Hans 2014 Selv vejret ved sankt Hans var godt i år. Hvert år fejres, at foreningen blev til midsommer 1948.

6

Med gennemførelsen af loven om juridisk kønsskifte rykker Danmark frem i førerfeltet sammen med Argentina og Uruguay. Fra tidligere at stille krav om kastration er det nu op til den enkelte at afgøre, hvilket køn man selv føler, man har, og få personregistret bragt i overensstemmelse hermed.

Loven kom ikke af sig selv. Da regerigen trådte til i udgangen af 2011, plæderede LGBT Danmark for, at der skulle lgbt-indhold i det. Det kom der, herunder et punkt om, at man ville se på juridisk kønsskifte uden krav om kirurgiske indgreb. Kastrationskravet, som mange lande har eller har haft, hører fortiden til og der er fremført kritik fra mange sider, også internationalt. Det var derfor ikke overraskende, at regeringen allerede for tre år siden kunne beslutte at ændre det. Men til hvad? Dét var spørgsmålet.

LGBT Danmark har i tiden siden da lobbyeret for et helt frit valg. Vi var således i dialog med den tværministerielle arbejdsgruppe, der arbejdede med at udrede

problemstillingen for regeringen og opstille forskellige valgmiuligheder. Den endte med at foreslå tre modeller:

Erklæringsmodellen indebærer, at personer, der oplever et misforhold mellem det biologiske køn og det køn, som den pågældende oplever sig selv som tilhørende, kan få tilladelse til juridisk kønsskifte ved at indgive ansøgning herom vedlagt en erklæring fra ansøgeren om, at ansøgningen er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn. Modellen kan kombineres med et krav om en refleksionsperiode på 6 måneder fra ansøgningstidspunktet, hvorefter den pågældende skal bekræfte sin ansøgning, inden den kan imødekommes. Tilladelsen meddeles af Økonomi- og Indenrigsministeriets CPR-kontor.

Vurderingsmodellen indebærer, at personer, som er transseksuelle eller ganske må ligestilles hermed, kan få tilladelse til juridisk kønsskifte. Tilladelsen meddeles af Økonomi- og Indenrigsministeriets CPR-kontor på baggrund af en erklæring fra en psykiater.

Fra kastrationskrav til frit valgny lov om juridisk kønsskifte sender Danmark fra den ene ende af skalaen til den anden

LGBT

DAN

MAR

K ÅR

SBER

ETNI

NG 2

014

7

Efter diagnosemodellen kan en person, der er blevet diagnosticeret som transseksuel, få tilladelse til juridisk kønsskifte. Diagnosen skal være stillet af Sexologisk Klinik. Tilladelsen meddeles af Sundhedsstyrelsen på baggrund af en erklæring fra Sexologisk klinik.

Behandlingsmodellen indebærer, at der (kun) kan meddeles tilladelse til juridisk kønsskifte, hvis ansøgeren er diagnosticeret som transseksuel og har fået hormonbehandling i et år.

Den sidste model blev dog forkastet af arbejdsgruppen under henvisning til den europæiske menneskerettighedskonvention. Der var således tre modeller i spil, og lige til det sidste, var det uklart, hvilken af de tre regeringen ville

vælge. Den offentlige debat handlede på det tidspunkt om kastrationskravet, men det havde regeringen jo gjort op med allerede tre år tidligere. LGBT Danmark pressede på for det frie valg, og det blev også det, der blev udmøntet i lovforslaget.

Under lovbehandlingen lykkedes det også LGBT Danmark at få ændret ikraftttrædelses-bestemmelsen, så personer, der allerede under den gældende lovgivning havde søgt om tilladelse til fornavnsændring, til brug af X som kønsbetegnelse i pas eller til operativt kønsskifte kunne modregne tiden i reflektionsperioden. Ved lovens ikrafttræden var der således mange, der kunne få ændret juridisk køn med det samme.

Sundhedsstyrelsens skuffende udkast til vejledningLGBT Danmark forkaster og kritisererSamtidig med loven om juridisk kønsskifte ændredes også sundhedsloven, så den forældede kastrationsparagraf blev moderniseret.

Reglerne for behandling af transkønnede er imidlertid ikke lovbundne, men er beskrevet i Sundhedsstyrelsens vejledning om behandling af transkønnede. Hvor loven om juridisk kønsskifte og tankesættet bag er meget fremmeligt, var Sundhedsstyrelsens udkast til ny vejledning det stik modsatte. Her gås i retning af større centralisering , og udkastet er formynderisk og umyndiggørende overfor de transpersoner, som opsøger sundhedsvæsenet med henblik på rådgivning og/eller kønskorrigerende behandling.

Vi valgte ikke at foreslå justeringer til udkastet, idet vi ville undgå at give udtryk for, at vejledningsudkastet kunne bruges med en lettere redigering. I stedet begrundede vi, hvorfor vil helt afviste udksatet, og samtidig skrev vi selv et forslag til, hvordan en vejledning kunne se ud.

Senere udgav vi en pjece, Transkønnede og adgang til bedst mulig behandling, til privatpraktiserende behandlere, som præcist forklarer situationen og opfordrer til, at også de kræver fortsat at have ret til at behandle, fx med udskrivning af hormoner.

LGBT

DAN

MAR

K ÅR

SBER

ETNI

NG 2

014

8

Fra fodslæbere til frontløberetale fra reception på Christiansborg efter vedtagelsen af loven of juridisk kønsskifte

Mit navn er Søren Laursen. Jeg er forperson for LGBT Danmark, Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner. Og jeg er en glad mand i dag.

I Danmark bryster vi os ofte af at være foregangsland på LGBT-området, altså i forhold, der vedrører seksuel orientering og kønsidentitet. For 25 år siden – i 1989 – var vi det første land i verden, der gjorde det muligt for et par af samme køn at få papir på hinanden, nemlig gennem indførelsen af det registrerede partnerskab. I 1999 var vi det første land i verden til at gøre det muligt for et barn at have to juridiske forældre af samme køn, nemlig ved indførelsen af stedbarnsadoption i det registrerede partnerskab. Men så gik tingene i stå, og i slutningen af 2011 var Danmark sakket håbløst bagud i forhold til andre mere progressive lande.

Med regeringsskiftet i 2011 kom en nyskabelse: Regeringsgrundlaget indeholdt, for første gang, et LGBT-afsnit. Det var bredt, men det var også malet med brede penselstrøg, der var rigeligt rum til fortolkning. Man ville se på ægteskab og kirkelig vielse, man ville se på børneloven og man ville se på kønsskifte. Men hvordan ville man udmønte det fine program? Nu, tre folketingssamlinger senere, ved vi det. Man kunne have valgt en minimalløsning – men dét gjorde man ikke.

Det startede med Karen Hækkerup, der som Socialminister gav os den kønsneutrale ægteskabslov. Det var ingen nyskabelse, tvært imod. Danmark var sakket pinligt bagud siden Holland som de første indførte det i 2001. Lande som Norge, Sverige og Island, men også fx Spanien, Sydafrika og  Argentina kom før os. Så det var på høje tid, Danmark kom på niveau.

Med lovændringen fik trossamfund adgang til at vie par af samme køn. Manu Sareen fulgte som kirkeminister op og så til, at vore ubetinget største

trossamfund, Folkekirken, kom til at benytte den nye mulighed, således par af samme køn nu kan blive viet i Folkekirken. Så i forhold til indgåelse af ægteskab valgte regeringen altså den fulde ligestilling.

Som det næste kom Karen Hækkerup igen på banen og gav os verdens bedste børnelov for regnbuefamilier. Regeringsgrundlaget havde ikke lovet meget, kun noget i forhold til medmødre i lesbiske par. Men man endte med et meget mere ambitiøst resultat, hvor man har taget udgangspunkt i den større kompleksitet, der er i mange regnbuefamilier med flere voksne involveret i barnet. Det var der ingen, der havde gjort før, her satte vi – igen, som i 1989 og 1999 – en ny standard.

Det bringer os frem til i dag, hvor I har ændret lovgivningen vedrørende kønsskifte. Bestemmelserne om juridisk kønsskifte er i verdensklasse og matches kun af to andre lande, Argentina og Uruguay. Den eksisterende lov er dybt forældet. Jeg var aldrig i tvivl om, at kastrationskravet ville falde bort – det er allerede antydet i regeringsgrundlaget. Men hvad ville man sætte i stedet – der er mange modeller.

De to love, I har vedtaget i dag, har været noget af det sværeste. De har grebet ind over adskillige ressortområder. Det er Margrethe Vestager, der med sit CPR-ressort har fremsat L 182 om juridisk kønsskifte, og Nick Hækkerup, der med sit sundhedsressort har fremsat L 189 om justeringer af sundhedsloven mv., men også Karen Hækkerup, nu som justitsminister, og Manu Sareen med sit ligestillingsressort, har været med i udviklingen af regeringsforslagene.

Der har siddet en tværministeriel arbejdsgruppe og arbejdet i halvandet år. Jeg ved, de har været ude på en lang rejse. For de fleste var området kønsidentitet i begyndelsen ukendt, og det ér komplekst. Og her viste embedsværket sig fra sin mest formidable side. Man satte sig ind i området, lyttede opmærksomt, overvejede grundigt, og afgav en rapport til regeringen, hvor man opridsede tre løsningsmodeller. Ræsonnementerne i rapporten er hele vejen rettighedsbaserede – væk med systemtankegangen, væk med sygeliggørelsen, væk med formynderiet. Det er alt andet end trivielt, det er et grundlæggende andet udgangspunkt for

lovgivning om juridisk kønsskifte. Og regeringen tøvede ikke: Man valgte prompte den mest progressive model, den der giver den største frihed til den enkelte. Den, der siger: Din kønsidentitet er din egen, du bestemmer.

Denne lovgivning er blevet til i ministerierne, men den er ikke udsprunget af ministerierne. Den er udsprunget i dette hus, hvor mange af jer utrætteligt gennem mange år har arbejdet med LGBT-området. Det er kun gennem dette arbejde der opnås den viden og den forståelse der skal til, det er kun gennem dette arbejde temaet holdes på lystavlen. Så da det gjaldt, var I parate. I har leveret tankegods, I har forhandlet. Den indsats er uvurderlig.

Det er vigtigt for mig at understrege, at det her ikke er signallovgivning. For os som LGBT-personer handler det om at løse konkrete problemer i dagligdagen. Og så handler det helt grundlæggende om at være en del af vores samfund. Jeg siger med vilje vores: Det samfund vi udvikler sammen og til hinanden.

Hvor er jeg stolt af, og glad for, at leve i et land, hvor lovgiverne – embedsværket, regeringen og Folketinget – har evne, og ikke mindst vilje til at skabe disse lovforslag. Hvor er jeg stolt af og glad for, at vi har et Folketing, der kan mønstre et flertal for at gøre disse forslag til lov. Embedsværket har leveret. Regeringen har leveret. Folketinget har leveret. Til alle jer vil jeg sige: I dag skal I ranke ryggen og glæde jer over jeres værk. På blot tre folketingssamlinger har I formået at vende billedet fuldstændigt – flyttet os fra at være fodslæbere til at være frontløbere: Nu er det os, de andre kigger på, når de skal vide, hvilken vej udviklingen går.Og vi andre, vi har, som borgere i almindelighed og som LGBT-personer i særdeleshed, kun ét at sige: TAK!

LGBT

DAN

MAR

K ÅR

SBER

ETNI

NG 2

014

9

SØREN LAURSENMit navn er Søren Laursen. Jeg er forperson for LGBT Danmark, Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner. Hvert år uddeler vi Årets Laks - hvem skal have den i år?

Da regeringen skrev sit regeringsgrundlag i 2011 indførte man for første gang et LGBT-afsnit. Man ville se på ægteskab, herunder kirkelig vielse. Man ville se på regnbuefamilier og på, hvordan man inkluderer vores familier bedre. Og man ville se på juridisk kønsskifte og kønskorrigerende behandling. Hvordan ville man implementere det? Det var bredt formuleret, meget var muligt.

I 2012 fik vi det kønsneutrale ægteskab. Det var på tide - det var elleve år efter Holland som de første havde indført det. I 2013 fik vi verdens fremmeste børnelov på regnbuefamilieområdet. Og i 2014, i år, har vi fået frit juridisk kønsskifte, det vil sige, vi kan hver især selv beslutte, hvilket juridisk køn, vi vil have. Det er så fremmeligt, at det i hele verden kun har sin lige i Argentina og Uruguay.

Man kunne, da man skulle implementere regeringsgrundlaget, have valgt en minimalløsning. Det gjorde man ikke. Man kunne have valgt at følge med strømmen. Det gjorde man heller ikke. Man valgte at slå et slag ekstra og igen gøre Danmark til et foregangsland.

Og derfor går Årets Laks til chefen for det hele: Statsminister Helle Thorning-Schmidt.

HELLE THORNING-SCHMIDTTusind tak for prisen. Det at blive Årets Laks er simpelthen en af de fornemmeste priser, man kan få i Danmark. Som jeg ser det handler det om respekt for alle, respekt for den kærlighed, der er mellem mennesker. Men - som det også blev sagt i begrundelsen - opfatter jeg det også som en politisk pris. I ved jo allesammen godt, at loven om kirkelige vielser af homoseksuelle ikke kom af sig selv. Muligheden for juridisk kønsskifte, den er heller ikke kommet af sig selv. Det kræver politisk vilje. Den politiske vilje, den står regeringen for, og den står jeg for. Og derfor er det også en stor glæde og en stor ære at få lov til at blive årets laks, jeg er meget glad for det.

Jeg har ved tidligere lejligheder jo deltaget i priden, det er jo en fantastisk fest. Det kan jeg desværre ikke i år, fordi jeg er i Bruxelles, men jeg ærgrer mig over ikke at kunne være med. Det er jo en fest, der sætter København på den anden ende, hvor man altid møder nye mennesker, hvor der er en livsglæde, og som man kan blive helt stolt og glad af at være med til. Det handlerdybest set om, at enhver har ret til at være sig selv, og leve det liv, som man selv ønsker. Så det er en kæmpefest for os allesammen - ikke bare for nogen, men for os allesammen. Og det er jeg utrolig glad for at have fået lov til at være en del af.

Kære allesammen - hav en rigtig dejlig fest. Tusind tak for prisen, jeg er både stolt og glad over, at jeg nu får årets laks - tak skal I have.

Årest Laks 2014Helle Thorning-Schmidt

Laks i statsministeriet Årets Laks uddeles som regel på scenen ved årets Copenhagen Pride. Netop den dag var Helle Thorning-Schmidt imidlertid i Bruxelles, og derfor blev laksen i år overdraget i statsministeriet. Overdragelsen blev optaget og vist på scenen.Ovenfor ses begrundelsen og statsministerens takketale.

LGBT

DAN

MAR

K ÅR

SBER

ETNI

NG 2

014

10

Sidste år gennemførtes en revision af børneloven, som betød, at en bred vifte af regnbuefamilier kom ind under børneloven og dermed kunne slippe for at bruge stedbarnsadoption til at fastlægge juridiske forælderskaber. Der er tale om en meget fremmelig lovgivning, hvis lige ikke findes andre steder. 

Desværre har det vist sig, at de nye bestemmelser har været vanskelige at forstå, så fx fertilitetsklinikkerne ikke har vidst, hvilke samtykker, de skulle indhente. Det har betydet, at en del familier, som troede de havde gjort, hvad de skulle, pludselig fandt sig i en situation, hvor de nye regler ikke var tilgængelige, og hvor man derfor skulle stedbarnsadoptere og dermed blev ramt af 2.5 årsreglen, det vil sige den regel der siger, at man skal have boet sammen 2.5 år, før stedbarnsadoption kan gennemføres. Miseren skyldes tilsyneladende, at forvaltningen ikke har vejledt klinikkerne korrekt. Efter klager, har ministeriet besluttet, at der gøres undtagelser for disse familier, fordi de er havnet i situationen, fordi nogen, der havde pligt til at oplyse dem, ikke har gjort det.  

Forbedret lovgivning på vejI efteråret 2014 har regeringen fremsat et lovforslag, som skal gøre det muligt for ugifte at adoptere, herunder at stedbarnsadoptere. De har samtidig sagt, de vil se på, hvordan man kan ændre praksis vedr. 2.5 årsreglen for regnbuefamilier.

Problemer med god børnelovfamilier kom i klemme på grund af manglende vejledning

LGBT

DAN

MAR

K ÅR

SBER

ETNI

NG 2

014

SeniorpolitikSeniorpolitisk har LGBT Danmark i år haft flere indsatspunkter. Vi er i dialog med myndighederne om at skabe målrettede tilbud i plejesektoren. Vi er også i færd med at afsøge mulighederne for internationalt samarbejde, nærmere bestemt gennem europæiske projekter. Foreningen er endvidere i dialog med forskellige partnere med henblik på at skabe tilbud til den enkelte, fx motion og madlavning, ligesom vi er blevet kontaktet af mainstream ældreorganisationer med henblik på samarbejde.

11

Ungdomstelefonen

I år fylder Ungdomstelefonen 25 år! Jubilæet fejres med en reception den 31. oktober.En af Ungdomstelefonens 'founding fathers' sidder nu med

ved vores fællesmøder hver anden måned og yder supervision. Vedkomne beskæftiger sig med rådgivning af unge via en anden organisation. Det er meget lærerigt for gruppen, og vi er i højere grad blevet bedre til at dele vores erfaringer på tværs. Vi er også blevet opmærksomme på, hvor mange emner vi på rådgivningen ønsker at blive bedre til. Det har udmundet sig i en specifik Ungdomstelefonen-uddannelsesdag, som bliver afholdt i slutningen af november.

På Ungdomstelefonen har vi haft et begivenhedsrigt år på mange fronter. Vi har i perioden fået tilknyttet to transkønnede rådgivere og er gået i gang med en mere målrettet strategi for transkønnede brugere. Vi har blandt andet besluttet at oprette en særskilt mail til vores transkønnede brugere. Vi har taget de første spadestik til senere at oprette et virtuelt forum ligeledes henvendt til transkønnede. Idéen er, at man her som ung kan dele erfaringer og skabe kontakt til andre transpersoner.

I led med ovennævnte skal vi have omstruktureret nogle af vores

arbejdsredskaber. Blandt andet vores chatfunktion skal omstruktures, så man som rådgiver ikke længere opdeles i 'mand' eller 'kvinde' via chatten. Det er hverken fair overfor vores rådgivere, der tvinges til at definere deres køn, eller vores rådsøgende, som konfronteres med et ikke-fleksibelt binært kønssystem. Vi mener også, at vores telefonrådgivning kan optimeres ved at investere i telefon-headsets, der lukker lyden effektivt ude, så man som rådgivere ikke forstyrrer hinandens samtaler. Endelig er vi så småt begyndt på vores face-to-face rådgivning, der indebærer direkte kontakt med vores rådsøgende. For nylig havde en rådgiver det første 'fysiske' møde med en bruger – og med stor succes.

Et af vores mål er at gøre Ungdomstelefonen mere synlig. Vi har blandt andet lanceret en informationskampagne og efterhånden brugt en del tid på den. Indtil videre har vi distribueret vores plakater i nord- og midtjylland. Det er sket i samarbejde med de kommunale sundhedsplejer for at nå bredt ud blandt folkeskolerne i de to regioner. Erfaringen med vores arbejde har ledt til, at en rådgiver bliver nødt til at træde ud af rådgivningen og arbejde fokuseret med projektet.

Alt i alt er der mange jern i ilden på Ungdomstelefonen.

Rådgivningenkøbenhavn

Torsdag aften kl. 18-20 er der for det meste travlhed på foreningens kontor i Nygade. Her har Rådgivningen åbent, så man kan komme ind fra gaden, ringe eller få svar på

mail. Vi har i 2013 og 2014 haft 30 % flere henvendelser end det foregående par år, og emnerne spænder meget bredt. De bekræfter, at det at være lgbt-person for mange fortsat er forbundet med personlige, sociale og juridiske udfordringer. Fra ensomhed og manglende anerkendelse til diskrimination på arbejdet og usikkerhed på rettigheder i familie- og parforhold.

For en del rådsøgende er henvendelsen til Rådgivningen den første kontakt med andre lgbt-personer, og en af vores vigtige opgaver er at

formidle kontakt til foreningens sociale grupper og andre fællesskaber. En anden vigtig funktion er ift. forældre og fagpersoner, som fx lærere og sagsbehandlere, der søger viden og vejledning hos os, ikke mindst i forhold til børn og unge, der ikke passer ind i normerne for kønsidentitet.

Det sidste par års lovgivnings-mæssige landvindinger kan mærkes i Rådgivningen. Selv om rettigheder forbedres, er reglerne ikke altid lige lette at fortolke. Vi har det seneste år fået rigtig mange henvendelser om forældreskab ifm. den nye børnelov, og også en del om de nye muligheder for juridisk kønsskifte. I udlandet har flere og flere hørt om ægteskabsloven, og vi ser derfor også en stigning i spørgsmål fra folk i andre lande, der ønsker at blive viet i Danmark. Heldigvis er vores travle juridiske team blevet forstærket med endnu en rådgiver i denne periode. I alt er vi p.t. 11 frivillige rådgivere.

Rådgivning

KøbenhavnNygade 7, 2. sal1164 København KTlf.: 3313 1948 (torsdag 18-20)

AarhusMejlgade 71 (Café Sappho)8000 Aarhus CTlf.: 8613 1948 (torsdag 18-20)

UngdomstelefonenTlf.: 3336 0080(Tirsdag kl. 19-21)

“

“

LGBT

DAN

MAR

K ÅR

SBER

ETNI

NG 2

014

RÅD

LGBT

DAN

MAR

K ÅR

SBER

ETNI

NG 2

014

Registreret partnerskab 1989-2014jubilæum for historisk lov

Den 1. oktober 2014 var det præcis 25 år siden verdens første registrerede partnerskaber blev indgået på Køben-havns Rådhus.

LGBT Danmark viste i den anledning jubilæumsudstillingen Equal Love Silver Anniversary i rådhus-hallen. Udstillingen åbnedes på selve dagen af overborg-mester Frank Jensen og forperson for LGBT Danmark, Søren Laursen, med overværelse af HKH kronprinsesse Mary, den amerikanske ambassadør, Rufus Gifford, verdens første samkønssølvbrudepar, og politikere og altivister fra dengang og nu.

Da Danmark i 1989 som det første land i verden indførte registreret partnerskab, var der i mange kredse en dyb skepsis, men et flertal i Folketinget turde vise vejen. Retlig regulering af parforhold spredte sig sidenhen - først langsomt og til de skandinaviske lande, men sidenhen har der været en nærmest eksplosionsagtig udvikling i mængden af lande og jurisdiktioner, der anerkender ægteskab eller partnerskab mellem to personer af samme køn.

LGBT Danmark spillede en central rolle ved tilblivelsen af partnerskabsloven, og det er faktisk os, der i vores eget forslag til en lov i begyndelsen

af 80-erne skabte begrebet ‘registreret partnerskab’.

De første til at indgå registreret partnerskab var medstifter af LGBT Danmark i 1948, Axel Axgil, og hans partner Eigil Axgil.

Efterfølgende arbejdede foreningen målrettet på at få fjernet de forbehold om statsborgerskabs-krav, om børn og om kirkelig vielse, som politikerne i 1989 udstyrede loven med. I 2012 indførtes kønsneutral ægteskabslovgivning, så nu er der ikke længere nogen forskel på forholdene for par af samme køn og par af modsat køn.

Vi er ikke længere aleneregistreret partnerskab og kønsneutralt ægteskab vidt udbredt

LGBT

DAN

MAR

K ÅR

SBER

ETNI

NG 2

014

1 milliard Indenfor det sidste år er vi nået til et niveau, hvor over en milliard mennesker lever med lovgivning, der indeholder kønsneutralt ægteskab eller en eller anden form for registreret partnerskab.

1990 1995 2000 2005 2010 2015

200M

400M

600M

800M

1000M

Danmark1. oktober 1989

Holland1. april 2001

Danmark, 15. juni 2012

Registreret partnerskabog lignende

Ægteskab

Total: Enten ægteskab ellerregistreret partnerskab og lignende

Californien misterægteskab

Norge1. august 1993

Sverige1. januar 1995

2013: Mangeamerikanskedelstater,Brasilien ogFrankrig m.fl.gennemførerægteskabslov

Ligestilling i stor skala

About Tableau maps: www.tableausoftware.com/mapdata

1 milliard_________________

25 år efter Danmark indførte det registrerede partnerskab har talrige lande,delstater, distrikter mv. gennemført lovgivning, som giver par af samme kønadgang til ægteskab eller registreret partnerskab i en eller anden form.Tilsammen omfatter disse områder mere end 1 milliard mennesker. På kortet viser cirklerne mængden af mennesker, der har adgang til ægteskabeller registreret partnerskab og lignende. I USA og Mexico er det kun vissedelstater mv., der har gennemført lovgivning.

LGBT Danmark har gennem de seneste år arbejdet målrettet på at påvirke og udvikle det danske udviklingsarbejde i retning af bedre inklusion af LGBT aspekter. 

I første omgang skabte vi portalen lgbtnet.dk, som vi fortsat vedligeholder. Den indeholder dokumenter og referencer som er brugbare for udviklingsorganisationer. Vi sørger for, den er opdateret og at det kun er relevante dokumenter der bringes, ligesom vi sørger for en kort beskrivelse. Portalen besøges i dag af brugere fra noget nær hele verden. 

I år har vi afsluttet det første projekt i Global South, nærmere bestemt i Tanzania. Projektet handler om empowering, om at styrke lokale LGBT organisationer. Der er lavet en kortlægning af lokale organisationer, og der er lavet workshops for aktivister herfra.  

I Efteråret afvikler vi det næste projekt, hvor vi, sammen med lokale partnerorganisationer gennemfører et uddannelsesforløb for lokale aktivister som skal styrke den enkeltes evne til at håndtere vanskelighederne ved at virke i et stærkt stigmatiserende samfund. 

Vi har valgt at arbejde i Tanzania, dels fordi vi har stor ekspertise netop i forhold til dette land, dels fordi der er meget mindre fokus på det i forhold til fx Ugande, og dels fordi der er et stort behov for at styrke lgbt-miljøerne her. 

LGBT Danmarks tilgang er rettighedsbaseret, dvs den tager udgangspunkt i de grundlæggende rettigheder, modsat en tilgang der tager udgangspunkt fx sundhedsfremme, navnligt arbejdet mod hiv/aids.

LGBT Danmark arbejder på flere niveauer: Påvirkning af Danmarks udviklingspolitik; lgbt-mainstreaming i traditionelle udviklingsorganisationer; empowering af lgbt-personer og -organisationer i Tanzania.

Indsatser i Global Southudviklingsområdet

Tanzania Vores partnere i Tanzania ønsker at finde venligtsindede betjente i politistyrken, som ellers er kendt for at anholde og afpresse fx bøsser og transkønnede, der ernærer sig ved sexarbejde.

På sigt vil de også gerne i dialog med venligtsindede præster og imamer, da trosfællesskaber i Tanzania, som i det meste af Afrika, har en stor betydning, og hvor LGBT-personer typisk smides ud af trossamfund, hvis deres identitet afsløres.

LGBT

DAN

MAR

K ÅR

SBER

ETNI

NG 2

014

“In this campaign LGBT Denmark wants to bring to attention the structural approaches against Russia.Be concerned - it’s not a game.”

Da Rusland i februar var værtsland for vinter-OL lød der protester fra mange sider på grund af landets krænkelser af LGBT-rettigheder, ikke mindst de berygtede anti-propagandalove. Fra LGBT Danmarks side valgte vi en lidt anderledes kampagne end de fleste: Her er fokus på oplysning og information om situationen i Rusland og de mange forskellige retlige og politiske instrumenter, der findes, og som kan og bliver brugt.  

En af de politiske institutioner, der har været meget kritisk overfor Rusland er Europarådets Parlamentariske Forsamling, PACE. Kampagnen indeholder et stort interview med Mogens Jensen, hvor han forklarer om sit engagement i PACE, og her netop om LGBT-kampen mod Rusland. Umiddelbart før Sochi-legene blev han udnævnt til udviklingsminister og forlod derfor PACE. 

Der er også lavet kort på basis af udredninger fra Russian LGBT Network, ligesom der er henvisninger til centrale ressourcesider.

Det er tale om en webbaseret kampagne - lgbt.dk/its-not-a-game. For at gøre materialet anvendeligt for vores mange kolleger i andre lande, er den udformet på engelsk. Selvom kampagnen er ovre, er materialet fortsat egnet som introduktion til situationen i Rusland og til de mere formelle værktøjer, man kan bringe i anvendelse. 

lgbt.dk/its-not-a-game

An Olympic Game is a major sport event – only a few opportunities for participation exists in the career of an elite athlete. LGBT Denmark cheers the athletes in the Sochi Winter Olympics.

An Olympic Game is also a major media event and a major branding of the host country. Whereas the Olympic Games are about uniting people across cultural diversity in harmony andmutual respect Russia sports everything but.

The LGBT population is systematically deprived its fundamental rights resulting in deteriorating living conditions. No protection against hooligans, who attack LGBT-persons during public events as well as in private premises. No right to speak up in public. No rights to disseminate general information on sexual orientation and gender identity.

Meanwhile meetings and conferences featuring high-ranking representatives such as President Vladimir Putin, Prime Minister Dmitry Medvedev and patriarch of the Russian Orthodox Church, Kirill I, are staged to discuss further steps for “protection of traditional values” – which actually means how to segregate minorities even further.

The international community reacts using a number of legal and political instruments. In this campaign LGBT Denmark wants to bring to attention the structural approaches against Russia.Be concerned – it’s not a game!

Sochi 2014vinter-OL i Rusland

LGBT

DAN

MAR

K ÅR

SBER

ETNI

NG 2

014

Europa-Parlamentetaktiviteter ved valget

Europa-Parlament er en vigtig spiller i forhold til beskyttelsen og udbredelsen af LGBT-personers rettigheder. Derfor gør vi også en særlig indsats i forbindelse med Europa-Parlamentsvalget den 25. maj.

LGBT Danmark er en særdeles aktiv medlemsorganisation i ILGA-Europe, den europæiske paraply-organisation for lgbt-organisationer. Her havde man udfærdiget en erklæring med ti punkter, som kandidaterne kunne tilslutte sig. I Danmark benyttede vi denne erklæring til at udforme et spørgeskema, hvor kandidaterne kunne forholde sig til hvert enkelt punkt.

Kandidater fra alle opstillede lister deltog, og deres besvarelser blev udgivet op til selve valget. Vi afholdt også vælgermøde i København med et bredt panel af kandidater.  

Resultatet af valget blev, at sammensætningen af Europa-Parlamentet forandrede sig en del, og en hel del kræfter, som er imod lgbt-rettigheder, blev valgt ind. Det kommer til at kræve en indsats at fremme lgbt-dagsordenerne i det nye parlament.

Internationaltformidling af danske resultater

Som det lille sprogområde Danmark er, er det svært for vores kolleger ude i verden at følge med i udviklingen herhjemme. Vi sørger for at orientere relativt detaljeret med notitser, men det giver ikke et tilstrækkeligt indblik for lobbyister og jurister. Derfor er vi altid aktive ved ILGA-Europes årsmøder og øvrige aktiviteter, og i år har vi også deltaget i et stort sammenlignende studie af nationale lovgivninger på tværs af Europa, Rights on the move.

På ILGA Europes årsmøde i Riga, var der selvfølgelig stor interesse for den nye danske lov om juridisk kønsskifte, og også om problemerne med trans-personers adgang til sundhedsydelser.

Samtidig drøftede vi en kooridneret inssats i forhold til det nyvalgte Europa-Parlament, ligesom nye initativer i forhold til Europarådet var på plakaten.

Rights on the move er et EU-projekt, som har til formål at kortlægge regnbue-familiers rettigheder i Europa. Projektets målgruppe er jurister, både på universiteter og blandt advokater.

LGBT Danmark har bidraget med det danske kapitel i det komparative studie. Det giver et detaljeret billede af dansk lgbt-relateret lovgivning for et engelsksproget pulikum. Studiet såvel som talrige artikler fra afslutningskonferencen bliver gjort tilgængelige på nettet.

LGBT

DAN

MAR

K ÅR

SBER

ETNI

NG 2

014

LGBT

DAN

MAR

K ÅR

SBER

ETNI

NG 2

014

Institut for MenneskerettighederRådet for MenneskerettighederLigebehandlingsudvalget

Dansk FlygtningehjælpRepræsentantskabetAsyludvalget

AIDS-fondet Advisory BoardSex & SamfundRepræsentantskabet

ILGA-EuropeMedlemsorganiationIGLYOMedlemsorganiation

AUCTænketanken Viden om Mænd

Ekstern repræsentation

Copenhagen Pride 2014

LGBT Danmark Aktivistprisen Christian VincentChristian Vincent startede egenhændigt kampagnen "Dear Russia – It’s not okay" ved at lægge en video på YouTube. Med den skabte han opmærksomhed omkring problemerne i LGBT-miljøet i Rusland. Christian stod frem som enkeltperson og opfordrede alle til at lade deres stemme blive hørt. Hans video er nu blevet set over hele verdenen og oversat til flere sprog.

AXGIL GayGalla er et årligt tilbagevendende arrangement i regi af Copenhagen Gay and Lesbian Chamber og Commerce, CGLcc

LGBT

DAN

MAR

K ÅR

SBER

ETNI

NG 2

014

Muffins for en bedre verden! Oliver, Lise, Anne, Anne og Signe fra Sæbygårdskolen satte fokus på menneskerettigheder, ikke mindst med udgangspunkt i situationen i Rusland. De satte sig for at gøre noget: De bagte 1.000 muffins, som de solgte. Fortjenesten på 4.500 kr donerede de til LGBT Danmark til vores arbejde med grundlæggende rettigheder.

“Undertrykkelsen af LGBT-personers  menneskerettigheder rundt om i verden er forfærdelig. Det kan de fleste blive enige om, men kun få gør noget. Hvor er det fantastisk at se, at I er opmærksomme på disse overgreb, og at I derefter bruger jeres indignation til at gøre noget. Det handler om ikke bare at mene det rigtige, men at tage et ansvar.  Det har I gjort. Dermed har I både sørget for, at mange flere opdager hvad der sker, og samtidig skaffet midler til at bedre vilkårene. Det er sådan vi gør verden til et bedre sted at leve. Tusind tak skal I have for den indsats.”Søren Laursen i sit svar

Årsberetning 2014

LGBT DanmarkLandsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner

www.lgbt.dk - tlf. 33 13 19 48

Postadresse: Postboks 1023   -  1007 København KBesøgsadresse: Nygade 7, 2.  -  1164 København K

LGBT

DAN

MAR

K ÅR

SBER

ETNI

NG 2

014

Redaktion: Søren Laursen

Fotos fra Equal Love 25-udstillingen og af Helle Thorning-Schmidt: Poul LaursenFotos fra Tanzania: Susanne Branner Jespersen

Equal Love Silver AnniversaryRegistreret partnerskab 1989-2014

jubilæumsudstilling 1. oktober 2014