Årsberetning 2013

Årsberetning 2013

Fiolstræde 17

Postboks 2188

1017 København K

1

Indholdsfortegnelse

Forord .................................................................................................................................................. 3

Forbrugerrådet Tænk vil være en folkebevægelse ............................................................................... 4

De vigtigste forbrugerpolitiske sager i 2013 ........................................................................................ 5

Gennemsigtighed på mobilmarkedet ............................................................................................... 5

EU-Kommissionens forslag om et indre marked for telekommunikation ...................................... 5

Bogmarkedet .................................................................................................................................... 5

Afregning af egen elproduktion fra solcelleanlæg ved leverandørskift ............................................ 6

Forslag til lov om autorisation af virksomheder på el-, vvs- og kloakområdet................................ 6

Kemikaliehandlingsplan .................................................................................................................. 6

Nedlæggelse af Informationscenter for Miljø og Sundhed .............................................................. 7

Hestekød........................................................................................................................................... 7

Halalslagtet kød ................................................................................................................................ 7

Tildeling af nyt cpr-nummer til ofre for identitetstyveri ................................................................. 8

Ny persondataforordning ................................................................................................................. 8

Tænketanken ”Digitale Unge” .......................................................................................................... 8

Markedsføring over for børn og unge .............................................................................................. 8

Gratis basiskonto .............................................................................................................................. 9

Retningslinjer om kortbetalinger ved nethandel ............................................................................. 9

Direktivforslag om betalingstjenester .............................................................................................. 9

Pensionsselskabernes overgang fra gennemsnitsrente til markedsrente ...................................... 10

Nyt lovforslag om realkreditlån med fleksrente............................................................................. 10

Erstatningsansvarsudvalget ........................................................................................................... 10

Ændring af lov om omsætning af fast ejendom .............................................................................. 11

Konkurssikring ved flyrejser ........................................................................................................... 11

Rejsesygeforsikringen på det gule sygesikringsbevis ophører ........................................................ 11

Ny regulering af samarbejde mellem sundhedspersoner og industrien ......................................... 11

Forslag om Forbrugerrådet Tænks udtrædelse af patientankenævn ............................................. 12

Udvalgsbetænkning om forbrugerrettigheder ............................................................................... 12

Frihandelsaftale mellem EU og USA .............................................................................................. 13

Projekter med ekstern finansiering ................................................................................................... 13

EU-oplysning .................................................................................................................................. 13

For Resten Danmark ...................................................................................................................... 14

Gældsrådgivning ............................................................................................................................ 14

Gældsrådgivning for unge .............................................................................................................. 14

Samarbejdsprojekt med TrygFonden ”På Rette Spor” .................................................................. 15

2

Fremtidens elforbruger .................................................................................................................. 15

Passagerpulsen (forprojekt) ........................................................................................................... 16

MarketWatch .................................................................................................................................. 16

Kvalificering af mærker på de danske forbrugerprodukter ........................................................... 17

Tjek kemien .................................................................................................................................... 17

Høringssvar ........................................................................................................................................ 17

Analyser ............................................................................................................................................. 19

Test ..................................................................................................................................................... 20

Rådgivning ......................................................................................................................................... 20

Medlemsbladet og magasinet i 2013 .................................................................................................. 21

Presse i 2013 ...................................................................................................................................... 21

Folkemødet og foredrag ..................................................................................................................... 21

Rådsmøder ......................................................................................................................................... 22

Rådsmedlemmer i 2013 ..................................................................................................................... 22

Bestyrelsen 2013 ................................................................................................................................ 37

Udvikling i medlemstal ...................................................................................................................... 39

Årsregnskab ....................................................................................................................................... 40

Status på strategi 2011-13 .................................................................................................................. 40

Forbrugerrådet Tænks sekretariat ..................................................................................................... 42

Årsberetningen kan også læses online på taenk.dk/aarsberetning2013

http://taenk.dk/aarsberetning2013

3

Forord

2013 var et ganske særligt år i Forbrugerrådet Tænks historie. Det blev nemlig året, hvor den hæ-

derkronede organisation fik ny vision, strategi, nyt navn og nye klæder. Organisationens to – hver

for sig – velkendte brands, ’Forbrugerrådet’ og ’Tænk’, smeltede sammen til Forbrugerrådet Tænk.

Dermed kom navnet til at rumme hensigten med den nye strategi: At skabe en tæt kobling mellem

foreningens politiske arbejde og de medlemsrettede aktiviteter.

Forbrugerrådet Tænk begyndte at kommunikere og agere på en ny måde ud fra de formulerede

værdier: Engagerende, troværdig, handlende og i dialog. Utallige var de politiske spørgsmål og sa-

ger, hvor Forbrugerrådet Tænk varetog forbrugernes interesser med både fagligheden og trovær-

digheden i orden. Hormonkemi, bankgebyrer, identitetstyveri. Markedsføringsskik, rejsekonkurs,

roaming. Hestekød, kviklån, frihandelsaftaler... Organisationen mødte på forbrugernes vegne

myndigheder, erhverv, interesseorganisationer og andre interessenter med styr på både paragraffer

og forbrugernes ønsker og behov. Og mange gange dagligt var Forbrugerrådet Tænk til stede i pres-

sen og formidlede viden og gode råd om forbrugerforhold til borgerne.

Den nye mission ”Vi styrker forbrugernes handlekraft” blev også kendetegnende for Forbrugerrå-

det Tænks øvrige arbejde: Over 100 grundige og uafhængige test af produkter, guides til bedre ser-

viceydelser og artikler om alt dét, der betyder noget i hverdagen, blev udgivet i Forbrugerrådet

Tænks medlemsblad og magasinet Forbrugerrådet Tænk Penge, på hjemmesiden og i nye og mål-

rettede nyhedsbreve. Også to gode gratis apps kom til verden, én om købelov og en opdateret app

om restemad. På den måde kunne medlemmerne let finde frem til det bedste køb af ny støvsuger,

den billigste bank eller den bedste opsætning af bredbåndsforbindelse og have paragraffer og op-

skrifter lige ved hånden – i butikken, i netværket og i hjemmet.

2013 var også året, hvor den negative udvikling i medlemstallet blev bremset, og der kom sorte tal

på bundlinjen. Det krævede organisatoriske ændringer og en ekstraordinær stor indsats af Forbru-

gerrådet Tænks medarbejdere og styrende organer. På trods af de store ressourcemæssige udford-

ringer var det entusiasme og professionalisme, der gennemsyrede de mange events, konferencer og

møder, der blev til rundt omkring i landet i samarbejde med medlemsorganisationer og samar-

bejdspartnere. Fx er tusinder af smagsprøver med restemad blevet delt ud, og i tusindvis af bagage-

tags sat på kufferter – alle fulgt af gode, håndgribelige råd til hverdagen.

2013 blev året, hvor det lykkedes at etablere nye og vigtige samarbejdsrelationer for at forløse det

nye strategiske mål om et ”forbrug i balance”. Fx til at tage hul på det vigtige arbejde med at fore-

bygge overgældssætning blandt unge, en nyetableret gældsrådgivning i Nykøbing Falster og en sær-

lig gældsrådgivning til unge, de to sidstnævnte bemandet af dygtige frivillige rådgivere. Og der kom

støtte til forarbejdet med at etablere en stærk stemme for de rejsende i den kollektive trafik.

Forbrugerrådet Tænk kan således se tilbage på året, der gik, med stolthed og et håb om, at den nye

kurs, der er lagt, vil bære friskt frem mod visionen om ’et Danmark, hvor alle forbrugere kan fore-

tage et trygt valg’.

Anja Philip

Formand i Forbrugerrådet Tænk

4

Forbrugerrådet Tænk vil være en folkebevægelse

Forbrugerrådet Tænk vedtog i 2013 en ny strategi for perioden 2014-16. I den nye strategi bliver

det slået fast, at vi vil være en folkebevægelse, der arbejder med tre strategiske mål for øje:

Vi er relevante og vedkommende i alle livets faser.

Det er let for den enkelte at træffe et godt valg.

Et forbrug i balance.

Ambitionen bag den nye strategi er, at mange flere danskere skal have øjnene op for, at det lønner

sig at blive en del af forbrugerbevægelsen og melde sig ind i Forbrugerrådet Tænk. Visionen er am-

bitiøs:

Et Danmark hvor alle forbrugere kan foretage et trygt valg.

Forbrugerrådet Tænk er i dag en uafhængig interesseorganisation med over 72.000 personlige

medlemmer og omkring 30 medlemsorganisationer. Ønsket er, at medlemstallet skal vokse.

På den måde får vi flere muskler, så vi i endnu højere grad kan påvirke myndigheder og virksom-

heder og bekæmpe identitetstyveri, farlig kemi i hverdagen, fusk i deklarationer og meget andet af

alt dét, der har indflydelse på alle forbrugeres trivsel og hverdag.

Det skal være nemt, trygt og billigt at være forbruger. Uanset om man køber mad, komplicerede

finansielle produkter, elektronik eller noget helt fjerde, hjælper Forbrugerrådet Tænk forbrugeren

på vej. Det gør vi ved at kæmpe for de bedst mulige vilkår bl.a. i love og regler og ved at have gode

samarbejder med vores medlemsorganisationer og andre interessenter. Vi gør det gennem direkte

vejledning, bl.a. via vores rådgivning. Og via forbrugeroplysning – fx med vores mange uafhængige

test af produkter og services, gennem vores medlemsblad og i vores pressearbejde og øvrige kom-

munikation.

I forlængelse af Forbrugerrådet Tænks nye strategi har organisationen også besluttet sig for at ju-

stere navnet og den visuelle identitet. Den 12. november 2013 var skiftedag, hvor Forbrugerrådet

ændrede navn til Forbrugerrådet Tænk. Motivationen for navne- og identitetsskiftet er bl.a. under-

søgelser, der viser, at over halvdelen af befolkningen fejlagtigt tror, at vi er en statslig organisation.

Det nye navn skal derfor cementere, at Forbrugerrådet Tænk er en medlemsorganisation, som det

betaler sig, personligt og samfundsmæssigt, at melde sig ind i. En anden bevæggrund er, at selvom

langt de fleste kender Forbrugerrådet og Tænk, så er der mange, der ikke ved, at Forbrugerrådet

står bag Tænk. Derfor har vi knyttet de to brands sammen i ét og samme navn.

Da PH lancerede det første eksemplar af bladet Tænk, hed sloganet ”Prøv noget nyt. Tænk”. For-

brugerrådet Tænks nye slogan hedder: ”Vi tænker, før du handler” og sætter dermed ord på sam-

spillet mellem organisationen, forbrugerne, medlemmerne og interessenterne.

Læs Forbrugerrådet Tænks strategi for 2014-16 på taenk.dk/strategi14-16

http://taenk.dk/om-os/vision/forbrugerraadet-taenks-strategi-2014-2016

5

De vigtigste forbrugerpolitiske sager i 2013

Gennemsigtighed på mobilmarkedet

Erhvervsstyrelsen gennemførte i foråret 2013 forhandlinger med Telekommunikationsindustrien,

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Forbrugerrådet Tænk om nye tiltag, der skal styrke gen-

nemsigtigheden på markedet for mobiltelefoni.

I drøftelserne indgik blandt andet planer om information til forbrugerne om mobiltelefonernes

antennekvalitet. Forbrugerrådet Tænk publicerede i marts 2013 en liste over antennekvaliteten på

228 telefoner, målt i 900 MHz båndet, der er det mest brugte i yderområderne. Testen viste stor

forskel i antennekvaliteten. Forbrugerrådet Tænk arbejder på at få etableret en vedvarende og mere

omfattende testning af mobilantenner, så forbrugerne har et troværdigt faktuelt grundlag at vælge

mobil ud fra. På sigt skal der indføres en mærkningsordning på området.

Det andet hovedemne var forbedring af informationen om ens mobilforbrug med det formål at gøre

det enkelt at se, om man har det rigtige abonnement og sammenligne dette med tilbud fra andre

selskaber. Endelig drøftedes behovet for en undersøgelse af markedet for sammenligningsportaler;

de hjemmesider, som hjælper forbrugerne til at vælge rette abonnement. Forbrugerrådet Tænk har

gentagne gange vist, at kvaliteten af portalerne er meget svingende, hvilket giver stor usikkerhed

for forbrugerne, netop der hvor usikkerheden skulle mindskes.

EU-Kommissionens forslag om et indre marked for telekommunikation

EU-Kommissionen fremlagde i 2013 et forslag til en forordning, der skal tage fat i hovedparten af

de problemer, der plager det indre marked for telekommunikation. Forbrugerrådet Tænk har

sammen med den europæiske forbrugerorganisation BEUC kommenteret på tre områder af særlig

interesse for forbrugerne: roaming, aftaleforhold og netneutralitet.

Forbrugerne efterspørger lavere roamingpriser, men desværre havde Kommissionen valgt en mo-

del, der fremmer et marked med nogle få store europæiske selskaber, hvilket kan modvirke ønsket

om lavere priser.

Med hensyn til aftaleforhold indeholdt forslaget også uheldige bestemmelser, der kan afskære mu-

ligheden for at sætte et loft på seks måneder over aftalernes bindingsperiode. Det må forventes at

føre til en uheldig tilbagevenden til øget pakkesalg af mobiltelefon og abonnement.

Til gengæld er det positivt, at der på europæisk niveau blev foreslået fastlagte rettigheder og ram-

mer for netneutralitet; altså ønsket om at undgå, at teleudbyderne af kommercielle årsager kan

forfordele nogle internetservices i forhold til andre (fx blokere for Skype). Der udestår imidlertid en

detaljeret analyse af de mulige reelle effekter på adgangen til det åbne internet.

Bogmarkedet

Den politiske debat om bogmarkedet, og i særdeleshed bogprisernes rolle, blev genopvakt i foråret

2013. Forbrugerrådet Tænk gik aktivt ind i debatten med en markering af sin fortsatte støtte til de

frie bogpriser. Efter en periode med intens debat konkluderede kulturministeren, at der ikke var

grundlag for at gribe ind i det liberaliserede bogmarked.

6

I tråd med tidligere handlede debatten især om boghandlernes rolle som kulturformidlere og deres

trange kår samt om forlagenes problemer med at have overskud til at fremme nye og ’smalle’ for-

fatterskaber. Kulturministeriets statistik viser imidlertid, at andelen af voksne danskere, som til-

kendegiver, at de læser/hører skønlitteratur dagligt eller ugentligt, er steget markant i perioden fra

1993 til 2012. Samtidig er antallet af nyudgiven dansk skønlitteratur steget fra 2002 (et år efter

liberaliseringsperiodens begyndelse) til 2011 (et år efter den fulde liberalisering). Endelig viser tal

om udviklingen i antallet af boghandlere ikke at adskille sig væsentligt fra udviklingen i detailhan-

delen i øvrigt.

Afregning af egen elproduktion fra solcelleanlæg ved leverandørskift

I forbindelse med nettoafregning på årsbasis blev der konstateret et voksende problem, i og med at

forbrugere med solceller, der skiftede elleverandør, blev afregnet for deres egen elproduktion på

skiftetidspunktet i stedet for ved årsafregning. Den nuværende metode betyder, at forbrugere ufor-

varende kan miste tusindvis af kroner, da de afregnes med 60 øre, i stedet for at egenproduktionen

modregnes i eget forbrug. Det var derfor ikke rentabelt at skifte leverandør m.m., der er tæt på de-

res normale årsafregningstidspunkt.

Problemet ramte aktive forbrugere, der vil gøre noget for miljøet og deltage i markedet. Forbruger-

rådet Tænk krævede derfor over for Dansk Energi og Energistyrelsen, at der snarest findes en løs-

ning, der sikrer, at forbrugere tilknyttet nettoafregning på årsbasis beskyttes mod denne type tab.

Begge parter ønskede at medvirke til en fornuftig løsning og indledte arbejdet.

Forslag til lov om autorisation af virksomheder på el-, vvs- og kloakområdet

Som led i ønsket om at øge konkurrencen på flere områder fremsatte regeringen i oktober 2013 et

lovforslag om autorisationsordninger, der sigter mod at opbløde faggrænserne på håndværkerom-

rådet.

Lovforslaget handler om at gøre det muligt for håndværkere at opnå en delautorisation, sådan at fx

en murer, der gennemgår relevant efteruddannelse, kan blive boliginstallatør inden for

el/vand/afløb eller solcelleinstallatør. Samtidig erstattes den personlige autorisation med en virk-

somhedsautorisation.

På den ene side kan det bløde op for stive faggrænser og gøre det lettere (og billigere for forbruge-

ren) at få gennemført sammensatte håndværkeropgaver. På den anden side kan der være en risiko

for, at kompetencerne ikke er betryggende, og at ansvaret for fx den samlede elinstallation i huset

er uklart. Der har fra flere sider været en kritisk holdning til forslaget, og der var ved førstebehand-

lingen i Folketinget ikke flertal for lovforslaget.

Forbrugerrådet Tænk støttede det overordnede formål med forslaget, men pegede på behovet for at

få sikret et tilstrækkeligt kompetenceniveau hos de delautoriserede, samt for at få forbedret kon-

trolordningen med virksomhederne ved uanmeldte besøg samt fx en smiley-ordning.

Kemikaliehandlingsplan

Forbrugerrådet Tænk har stort fokus på kemi i forbrugerprodukter, og i sommeren 2013 bidrog

organisationen med input til regeringens planer for indsatsen på kemikalieområdet i 2014-17.

7

Forbrugerrådet Tænk har fremført følgende synspunkter: Handlingsplanen skal være regeringens

handlingsplan, ikke kun Miljøministeriets, og det er derfor nødvendigt med tværministerielt sam-

arbejde mellem blandt andet Stats-, Miljø-, Sundheds- og Fødevareministerierne. Der skal fortsat

være fokus på hormonforstyrrende stoffer, kombinationseffekter og nanoteknologi, og der skal ar-

bejdes mere aktivt for udfasning/forbud af diverse skadelige stoffer.

Nedlæggelse af Informationscenter for Miljø og Sundhed

Miljøministeren meldte i begyndelsen af juli 2013 ud, at Informationscenter for Miljø og Sundhed

(IMS) ikke vil få forlænget sit bevillingsgrundlag, og IMS måtte derfor lukke ved udgangen af 2013.

IMS har været finansieret af midler afsat i forbindelse med kemikaliehandlingsplanen og har hidtil

haft toårige bevillinger. Miljøministeriet meldte samtidig ud, at det er tanken også fremover at af-

sætte midler til en forbrugerrettet informationsindsats vedrørende miljø og sundhed, og at den

viden og de ressourcer, der lå i IMS, derfor ikke ville gå til spilde. Der foreligger imidlertid endnu

intet konkret om, hvordan eller i hvilket regi dette skal ske, selvom IMS nu er lukket.

Forbrugerrådet Tænk har sammen med Det Økologiske Råd og Danmarks Naturfredningsforening

peget på, som afløsning for IMS, at få etableret et NGO-kemiwatch, der kan fokusere på problem-

kemi i forbrugerprodukter.

Hestekød

Der blev i sommeren 2013 fundet hestekød i en række færdigretter såsom oksekødslasagne. For-

brugerrådet Tænk var aktiv i at påpege, at selvom der ikke som udgangspunkt er noget farligt eller

galt i at spise hestekød, så skal vi som forbrugere naturligvis kunne stole på varedeklarationerne.

Der er tale om vildledning, hvis hestekød deklareres som oksekød. Yderligere efterlystes oplysning

til forbrugere om hvilket kød, der bruges til eksempelvis pizzaer. Står der fx 'pizzahak' eller 'hakket

kød' på en pizza, skal det være tydeligt, hvilke dyr det hakkede kød kommer fra. Sådan er det ikke i

dag, og derfor kan bl.a. hestekød fra kontrollerede slagterier lovligt havne i færdigpizzaen.

Hestekødssagen viste, at der ikke er ordentligt styr på industriens fødevareproduktion. Kødet går

ofte gennem seks-syv led eller mere fra landmand til forbruger. Undervejs kan hestekød med et

pennestrøg og forfalskede papirer altså forvandles til okse. Hertil kommer, at heste skal have et

særligt medicinpas, fordi de ofte behandles med stoffet phenylbutazon, som i sjældne tilfælde kan

medføre en særlig blødersygdom og derfor ikke må havne i menneskeføde.

Halalslagtet kød

I august 2013 var der en politisk debat om, hvorvidt halalslagtet kød bør mærkes. Forbrugerrådet

Tænk afslog invitationer til at udtale sig i sagen med henvisning til, at der ikke mht. dyrevelfærd

eller sundhed er forhold ved kødet, der kan begrunde en mærkning, hvorfor der først og fremmest

er tale om en værdidebat, som ikke er et forbrugerpolitisk anliggende. Hertil kommer, at der er

andre forhold omkring fødevarer, som ville være nok så vigtige at fokusere på i forbrugeroplysnin-

gen, hvis man skulle indføre nye fødevaremærker. Da der er grænser for, hvor mange mærker det

er ønskeligt at give forbrugerne, ville en stillingtagen således forudsætte en forudgående priorite-

ring af disse.

Som en udløber af debatten meldte den daværende fødevareminister ud, at hun agtede at forbyde

slagtning uden forudgående bedøvelse. Da dette ikke praktiseres i dag, har Forbrugerrådet Tænk

ikke nogen stærke holdninger til spørgsmålet.

8

Tildeling af nyt cpr-nummer til ofre for identitetstyveri

Regeringen har fremsat et lovforslag om, at forbrugere ”i særlige tilfælde og ved vedvarende mis-

brug” kan få tildelt et nyt cpr-nummer. Forbrugerrådet Tænk har i 2013 dækket emnet politisk, i

medlemsbladet og i pressen, og ser forslaget som et skridt i den rigtige retning. Lovforslaget, som

trådte i kraft den 1. marts 2014, er en hjælp til de personer, som det er gået galt for, men vil ikke

nødvendigvis bremse stigningen i antallet af identitetstyverier. Derfor vil Forbrugerrådet Tænk

fortsat have fokus på emnet.

Justitsministeriet har desuden, efter kritik fra blandt andet Forbrugerrådet Tænk, indført krav om

brug af NemID til den digitale tinglysning for at hindre let adgang til husejeres personlige oplys-

ninger.

Ny persondataforordning

I oktober 2013 stemte et meget stort flertal i Europa-Parlamentet for EU-Kommissionens forslag

om en ny generel persondataforordning. Der er tale om et kompromisforslag i forhold til det oprin-

deligt fremsatte forslag fra januar 2012, som indeholdt en meget vidtgående forbrugerbeskyttelse

og dermed en stor imødekommelse af ønskerne fra den europæiske forbrugerbevægelse, herunder

Forbrugerrådet Tænk. Der er i kompromiset stadig tale om et forbrugervenligt forslag, der giver

forbrugerne øget kontrol med deres oplysninger på nettet.

En vedtagelse af forslaget forudsætter imidlertid, at også Ministerrådet kan tilslutte sig det. For-

brugerrådet Tænk arbejder på, at den danske regering skal bakke forslaget op, der, udover en helt

nødvendig opdatering af hele lovgivningen på person-data-sikkerhedsområdet, også stiller krav til

datahåndtering både i det private og i offentlig regi.

Tænketanken ”Digitale Unge”

Forbrugerrådet Tænk står i samarbejde med Medierådet for Børn og Unge, Institut for Menneske-

rettigheder, DR Medier og Digital Identitet bag tænketanken Digitale Unge, som blev lanceret i

august 2013. Tænketanken vil sætte fokus på de unges offentlige og private liv på de sociale medier

med undersøgelser, analyser og kampagner. Tænketanken er skabt som indspark i en stigende of-

fentlig debat om privatliv og sociale medier og skal hjælpe med til at skabe overblik over viden,

argumenter og perspektiver.

I februar 2013 udgav gruppen bag tænketanken en repræsentativ undersøgelse blandt unge og for-

ældre: ”Teenagere - deres private og offentlige liv på sociale medier”. Undersøgelsen viste blandt

andet, at unge og deres forældre tillægger det stor betydning, at det, de deler på sociale medier,

ikke deles med andre. Forbrugerrådet Tænk sidder i både bestyrelsen for Medierådet for Børn og

Unge og i Tænketanken.

Markedsføring over for børn og unge

Erhvervs- og vækstministeren nedsatte i 2013 et ekspertudvalg om børn, unge og markedsføring,

som lovet i regeringsgrundlaget, med henblik på at undersøge mulighederne for at styrke forbru-

gerbeskyttelsen af børn og unge under 18 år. Udvalget skal således se nærmere på behovet for nye

tiltag til beskyttelse af børn og unge i forhold til markedsføring og i forhold til deres køb og forbrug.

Udover reklamer rettet mod børn og unge handler det om børn og unges brug af internettet og mo-

biltelefoner samt deres vilkår som forbrugere, herunder den finansielle forbrugerforståelse.

9

Forbrugerrådet Tænk er repræsenteret i ekspertudvalget, som forventes at afrapportere endeligt til

erhvervs- og vækstministeren inden udgangen af juni 2014.

Gratis basiskonto

I forlængelse af Danske Banks udmelding om ny gebyrstruktur i januar 2013 blev det aftalt mellem

Erhvervs- og vækstministeren og Finansrådet, at bankerne skal sikre, at forbrugerne, herunder

svage forbrugere, har adgang til en basal indlånskonto på rimelige og fair vilkår. Derudover blev

det meldt ud, at Finanstilsynet vil åbne en særlig hotline, hvor de kunder, der oplever problemer

med at få en basal indlånskonto, kan henvende sig. Endelig skulle pengeinstitutterne fremover på

et sammenligneligt grundlag give oplysninger om, hvad det koster at have adgang til en basal ind-

lånskonto. Forbrugerrådet Tænk har under hele forløbet fastholdt, at alle banker bør tilbyde en

basiskonto gratis.

Diskussionen blev imidlertid stillet i bero, da EU-Kommissionen i maj 2013 fremsatte et direktiv-

forslag vedrørende sammenlignelige gebyrer, regler for bankskift og retten til basale bankydelser.

Her foreslås, at alle skal have ret til basale bankydelser, dvs. en konto med tilhørende betalings-

kort, betalingsservice, mulighed for at lave kontooverførsler samt adgang til netbank. Disse bank-

ydelser skal tilbydes gebyrfrit, men medlemsstaterne kan dog beslutte, at der må opkræves et rime-

ligt gebyr for enkelte af disse ydelser. Kommissionen har desuden foreslået regler, der skal lette

bankskift, samt skærpede regler om gebyrinformation, herunder om etablering af en gebyrsam-

menligningsportal, der skal drives af en instans, der er uafhængig af bankerne.

Retningslinjer om kortbetalinger ved nethandel

Forbrugerombudsmanden gik i sommeren 2012 i samarbejde med brancherepræsentanter og For-

brugerrådet Tænk i gang med at udarbejde retningslinjer for anvendelse af kort til betaling ved

fjernsalg på internettet. Arbejdet fortsatte gennem hele 2013 og var ved udgangen af året ikke en-

deligt afsluttet.

Retningslinjerne skal ikke mindst regulere forholdene omkring direkte korttræk/debitering i lø-

bende aftaleforhold (recurring payments). Der lægges blandt andet op til, at der vil blive sat en

stopper for muligheden for uden videre samtykke at lade et prøveabonnement overgå til et løbende

abonnement, hvilket imødekommer et længe fremsat ønske fra Forbrugerrådet Tænk.

Direktivforslag om betalingstjenester

EU-Kommissionen fremkom i juli 2013 med forslag til nyt direktiv om betalingstjenester og for-

ordning om interbankgebyrer. Forslagene sætter loft over størrelsen af den provision, bankerne

modtager, når deres kunder bruger betalingskort i detailhandelen, og lægger op til forbud mod at

overvælte kortgebyrer på forbrugerne. Desuden foreslås en bedre regulering af betalingstjenester

med henblik på at øge forbrugernes tillid til nye betalingsformer med mobil mv.

Forslagene imødekommer ønsker fra den europæiske forbrugerbevægelse om indgreb over for de

høje priser, der i dag præger indløsning af betalingskort, både indirekte i form af udgifter til butik-

kerne, som må formodes at blive lagt på priserne, og direkte i form af gebyr på kortbetalinger. Ud

over de mange positive elementer ved forslagene må det undersøges nærmere, hvilken betydning

det kan få for den danske gebyrmodel, hvor betaling med debetkort, herunder Dankortet, er gebyr-

frit i den fysiske handel, mens butikkerne kan pålægge forbrugerne gebyrer ved betaling med kre-

ditkort.

10

Pensionsselskabernes overgang fra gennemsnitsrente til markedsrente

En retssag, som Forbrugerrådet Tænk har været mandatar i (ført på vegne af en forbruger), blev i

december 2013 tabt ved en landsretsdom. Den handlede om, at SEB Pensionsforsikring har fået

medhold i, at en pensionsopsparing baseret på 4,5 % i garanteret gennemsnitsrente ikke medfører

et krav om, at der hvert år er 4,5 % i afkast, så længe der hen over årene er mindst 4,5 % i gennem-

snit. Retssagen blev startet for næsten ti år siden i en periode, hvor Forbrugerrådet Tænk havde en

særlig bevilling til at føre principielle forbrugersager.

Det Finansielle Råd har under Finanstilsynet i december 2013 afgjort, at Danica Pension gerne må

tilbyde deres kunder en overgang fra pensionsopsparing med en garanteret gennemsnitsrente til et

markedsrenteprodukt uden at tydeliggøre over for dem, at de ikke havde foretaget en individuel

beregning af den kompensation, de fik for at opgive garantierne, men alene beregnet kompensatio-

nen ud fra nogle gennemsnitsbetragtninger. For enkelte personer har det betydet et tab på op imod

to millioner kroner. Finanstilsynet, der havde indstillet det modsatte og blev støttet af både For-

brugerrådet Tænks repræsentant og Forbrugerombudsmanden, har siden arbejdet på et lovforslag,

der skal forbyde denne beregningsform, og krævet, at kompensationen beregnes individuelt. Ved-

tages denne lov vil problemet blive løst fremadrettet. Den vil også få betydning ved overgang fra

kapitalpension med garantier til aldersopsparing uden garantier.

Nyt lovforslag om realkreditlån med fleksrente

Regeringen fremsatte i efteråret 2013 et lovforslag om, at løbetiden på realkreditobligationer med

kortere løbetid end de bagvedliggende lån kan forlænges i særlige situationer. Det drejer sig om

rentetilpasningslån, CITA-baserede lån og lignende. Løbetidsforlængelsen finder sted, hvis der

kommer en rentestigning på over fem procent siden sidste refinansiering. Herved fjernes refinan-

sieringsrisikoen hos realkreditinstitutterne. Hvis kursen på den nye obligation, fx som følge af ren-

tefald, stiger til over 100, kan låntageren førtidsindfri obligationen og optage et nyt lån. Formålet er

at berolige de internationale investorer, der har markeret utryghed over for især de etårige flekslån.

Forbrugerrådet Tænk finder det positivt, at der gøres noget for at mindske den usikkerhed, mange

forbrugere har i forbindelse med refinansieringen af deres lån. Det er også positivt, at der i forbin-

delse med førtidig indfrielse af lånene er en konverteringsret til kurs 100, således at forbrugerne

undgår en dyr overkurs ved låneomlægninger og indfrielse af lånene før udløb. Forslaget løser

imidlertid ikke problemet med bidragssatsernes himmelflugt eller den store risiko, der fortsat er

ved rentetilpasningslån. Mange mennesker med denne type lån kan ikke tåle højere rente. Forbru-

gerrådet Tænk har talrige gange i 2013 påpeget behovet for et generelt og forenklende forbrugeref-

tersyn af realkreditsystemet.

Erstatningsansvarsudvalget

Erhvervs- og vækstministeren nedsatte i februar 2013 et udvalg om erstatningsansvar ved rådgiv-

ning om finansielle produkter, blandt andet efter ønske fra Forbrugerrådet Tænk, som også har

deltaget i udvalget sammen med de øvrige relevante parter. Udvalget skal aflevere sin betænkning

til ministeren i marts 2014.

Forbrugerrådet Tænk håber at få præciseret, at overtrædelse af de offentligretlige god skik-regler

også kan få konsekvenser for bankernes erstatningsansvar ved dårlig rådgivning, og at der i sådan-

ne sager kan blive tale om omvendt bevisbyrde; altså at det er bankerne, der skal bevise, at de har

ydet den nødvendige rådgivning. Derudover ønskes regler om kaution og tredjemandspant, hvor

11

det præciseres, at den finansielle virksomhed har en informationsforpligtigelse, og at kautioner

skal stå i et rimeligt forhold til kautionistens økonomi.

Ændring af lov om omsætning af fast ejendom

I regeringens lovprogram for 2013/14 står blandt andet en ændring af LOFE, lov om omsætning af

fast ejendom, der regulerer ejendomsmæglervirksomhed. Loven har udviklet sig ved knopskydning

hen over årene og trænger stærkt til en gennemarbejdning, som Forbrugerrådet Tænk har bidraget

til i 2013. Forbrugerrådet Tænk ser gerne, at man gentænker hele ejendomsmæglerreguleringen og

får åbnet op for nye forretningskoncepter, fx under inspiration fra Norge og Sverige, med krav om

at opnå ret til at drive ejendomsmæglervirksomhed, oplysningsforpligtelse, vederlagsregler, tilla-

delse af budrunder mv.

Konkurssikring ved flyrejser

Der er almindelig enighed om, at den nuværende lovgivning, hvor forbrugerne skal tilbydes en

konkurssikring for 20 kroner, når de køber en flybillet hos en dansk rejseudbyder, ikke fungerer.

Dette er især, fordi flyselskaber som fx Norwegian, der ikke har kontor i Danmark, ikke er omfattet.

Forbrugerrådet Tænk har længe peget på, at man i stedet kunne pålægge alle flyrejser, der begyn-

der i Danmark, en afgift på fem kroner. Det ville være administrativt simpelt og ville kunne finan-

siere en konkurssikring.

Folketinget behandlede inden sommerferien 2013 et beslutningsforslag fra Enhedslisten, der i ho-

vedsagen svarede til dette forslag. Det var der imidlertid ikke politisk opbakning til, og Erhvervs-

og Vækstministeriet har siden efteråret 2013 arbejdet i et udvalg med deltagelse fra relevante par-

ter, herunder Forbrugerrådet Tænk, der skal fremkomme med løsningsforslag.

Rejsesygeforsikringen på det gule sygesikringsbevis ophører

Folketinget vedtog i slutningen af 2013, som en del af Finansloven for 2014, at rejsesygeforsikrin-

gen på det gule sygesikringsbevis ophører med virkning fra 1. august 2014. Herefter vil sygeforsik-

ring på rejser i EU forudsætte, at man har det blå sygesikringsbevis, der alene sikrer samme lokale

dækning som det pågældende EU-lands egne borgere. Dette vil i nogle tilfælde medføre en egenbe-

taling ved sygehusbehandling, som i nogle tilfælde ikke er ubetydelig, hvis man ikke har tegnet en

privat rejsesygeforsikring, som dækker det.

Forbrugerrådet Tænk har principielt ikke en holdning til niveauet af velfærdsydelser, men har på-

talt betydningen af meget klar og omfattende information om konsekvenserne, når der gennemfø-

res en så klar forringelse af sygeforsikringsdækningen ved rejser. Det er vigtigt, at forbrugerne har

et informeret grundlag for at tage stilling til behovet for selv at forsikre sig. Sekretariatet vil frem-

adrettet tage op med Forsikring og Pension, hvordan det kan sikres, at de private forsikringspro-

dukter, der tilbydes, får en form, der tilgodeser alle forbrugeres behov for at kunne sikre sig.

Ny regulering af samarbejde mellem sundhedspersoner og industrien

I 2012-2013 har Sundhedsministeriet forestået et udvalgsarbejde med deltagelse fra blandt andet

Forbrugerrådet Tænk, som har resulteret i forslag til regler for sundhedspersoner, primært læger,

som arbejder sammen med lægemiddelindustrien og medicoindustrien.

12

Forbrugerrådet Tænk har opfattet udvalgsarbejdet som positivt. På den ene side er samarbejde

nødvendigt, hvis der skal ske en udvikling af lægemidler og medicinsk udstyr, der er baseret på

praktiske erfaringer, men det er på den anden side vigtigt, at der ikke sås tvivl om lægers og øvrige

sundhedspersoners uvildighed, når de ordinerer medicin eller tager stilling til bivirkninger.

Der har i udvalget været enighed om at stramme op om reglerne for registrering og offentliggørelse

af samarbejder, blandt andet således at listen på Sundhedsstyrelsens hjemmeside også angiver be-

løbsstørrelser. Desuden sker der en udvidelse, således at reglerne fremover ikke kun gælder læge-

middelindustrien, men også medicinsk udstyr. Der har også været enighed om strammere regler

for uvildighed hos medlemmer af diverse nævn og udvalg, hvilket er et vigtigt fremskridt.

Det mest kontroversielle spørgsmål har vedrørt sundhedspersoners erhvervelse af aktier i læge-

middel- og medicoindustrien, som dele af udvalget har været imod en regulering af. Forbrugerrå-

det Tænk har støttet stramme grænser.

Forslag om Forbrugerrådet Tænks udtrædelse af patientankenævn

Sundhedsministeriet sendte i november 2013 et udkast til lovforslag i høring, som indeholdt en

sammenlægning af Patientskadenævnet og Lægemiddelskadeankenævnet til Ankenævnet for Pati-

entforsikring, hvor der blev lagt op til, at Forbrugerrådet Tænk ikke skal være repræsenteret, sådan

som tilfældet er i de to nuværende ankenævn. Borgerne vil herefter alene være repræsenteret af Dan-

ske Patienter og Danske Handicaporganisationer. Forslaget kom uden forudgående varsel.

Forbrugerrådet Tænk har især peget på, at de to patientorganisationer er paraplyorganisationer for

en række specifikke grupper af patienter med handicap eller kroniske lidelser, mens Forbrugerrå-

det Tænk repræsenterer alle slags brugere af sundhedsvæsenet. En væsentlig del af klagerne kom-

mer fra helt almindelige mennesker, der har været (fejl)behandlet, fx for et brækket ben eller i for-

bindelse med en fødsel, eller har købt en kosmetisk operation. Disse mennesker er ikke repræsen-

teret af de to andre organisationer. Forbrugerrådet Tænk har desuden peget på sit indgående kend-

skab til hele klagesystemet og på betydningen for retssikkerheden i kraft af organisationens tvær-

gående ekspertise i ankenævn.

Forbrugerrådet Tænk tillægger sagen stor betydning og har bl.a. været i dialog med sundhedsmini-

steren og Folketingets sundhedsudvalg om sagen. Flere andre høringssvar er fremsendt, der støtter

Forbrugerrådet Tænks repræsentation, blandt andet fra Forbrugerombudsmanden, Jordmoderfor-

eningen og patientorganisationerne.

Lovforslaget behandles af Folketinget i 1. kvartal 2014.

Udvalgsbetænkning om forbrugerrettigheder

Forbrugerrådet Tænk har deltaget i en arbejdsgruppe under Justitsministeriet om implementering

af et EU-direktiv om forbrugerrettigheder. Det handler om forbrugernes rettigheder ved e-handel,

herunder de erhvervsdrivendes oplysningspligter, forbrugernes fortrydelsesret mv.

Forbrugerrådet Tænk har i flere runder gjort Justitsministeriet opmærksom på behovet for en så-

dan gennemgang og efterspurgt en mere generel gennemgang af købeloven og forbrugeraftalelo-

ven, da Danmark på mange vigtige områder har en ringere beskyttelse af forbrugerne end andre

EU-lande. Det drejer sig blandt andet om reklamationsfristens længde, bevisbyrdereglerne, man-

gelsbeføjelserne og deres indbyrdes sammenhæng, direkte producentansvar, problemstillingen

13

vedrørende de såkaldte undersøgelsesgebyrer samt muligheden for at indføre en generel fortrydel-

sesret i forbindelse med køb.

Frihandelsaftale mellem EU og USA

Forbrugerorganisationerne på begge sider af Atlanten støtter overordnet tanken om en frihandels-

aftale mellem EU og USA. Imidlertid vækker det bekymring, at der i forhandlingerne indgår ele-

menter, der kan medføre ringere forbrugerbeskyttelse på en række vigtige områder, fx sundhed,

produktsikkerhed, finansielle tjenesteydelser, fødevarer, databeskyttelse og intellektuelle ejen-

domsrettigheder. Især er det bekymrende, at aftalen efter alt at dømme kommer til at indeholde

regler om, at erhvervsvirksomheder ved privat voldgift kan anlægge sag mod et land, fordi det efter

deres opfattelse har strammet regler eller lovgivning på en måde, der svækker deres indtjening.

Tidligere sager har fx drejet sig om sundheds- eller miljøpolitiske regler.

Desværre er der meget hemmelighedskræmmeri, og hvis handelsaftalen skal opnå støtte fra offent-

ligheden, er det helt afgørende, at forhandlingerne bliver mere åbne. Foreløbigt har EU-

Kommissionen nedsat en ekspertgruppe på 14 medlemmer. Forbrugerne har fået to pladser besat

af henholdsvis den europæiske forbrugerorganisation BEUC og Forbrugerrådet Tænk.

Projekter med ekstern finansiering

Det følgende er en liste over de projekter, Forbrugerrådet Tænk har indledt, gennemført eller af-

sluttet i 2013 med ekstern finansiering.

EU-oplysning

Støttet af Europa-Nævnet med 1.074.611 kr. (i alt for perioden 2012-2014).

Forbrugerrådet Tænk vil med dette treårige projekt gennem oplysning, debat og deltagelse i euro-

pæiske samarbejdsprojekter bidrage til den folkelige oplysning og debat om EU. Dette primært

inden for følgende områder: Hormonforstyrrende og allergifremkaldende stoffer i fødevarer, føde-

varemærkning, flypassager- og rejserettigheder samt forbrugernes digitale rettigheder i informa-

tionssamfundet.

I 2013 har Forbrugerrådet Tænk gennemført en række arrangementer. Først med offentliggørelsen

af resultaterne fra en analyse af teenagere og deres forældres brug af og viden om sociale medier.

Herefter fulgte et vellykket debatmøde om salt i gourmetbrød, hvor cirka 55 bagere, madkommuni-

katører, folk fra industrien, myndigheder og sundhedsorganisationer deltog. I maj 2013 blev der

holdt debatmøde om medicinsk udstyr. Her blev der med oplæg og debat diskuteret, hvordan man

styrker forbrugernes tillid til medicinsk udstyr.

Det afsluttende projekt blev startet op i efteråret med en oplysningskampagne om passagerrettig-

heder. Kampagnen indledtes med et rundbordsseminar omkring passagerrettigheder, og i novem-

ber måned uddelte Forbrugerrådet Tænk godt 1.100 bagagemærker og gode råd til rejsende i Aal-

borg Lufthavn og Billund Airport. Hormonkampagnen blev der slået et slag for i forbindelse med

den årlige Forbrugerdag, hvor hormonproblematikken bl.a. blev diskuteret på live tv og ryddede

forsiden på et dagblad.

14

For Resten Danmark

Støttet af Promilleafgiftsfonden for Landbrug med 1.964.000 kr.

Formålet med projektet var at sætte madspild på den offentlige dagsorden og give forbrugerne

konkrete værktøjer til at undgå madspild. Projektet blev lavet i samarbejde med Landbrug og Fø-

devarer og Stop Spild af Mad.

Forbrugerrådet Tænk målte efterfølgende kampagnens kendskabsgrad blandt danskerne, hvilket

viste, at 6 procent af den danske befolkning havde hørt om kampagnen, vel at mærke uden at blive

hjulpet til genkendelse ved hjælp af logo, tekst eller andet.

I sensommeren 2013 kunne forbrugere møde For Resten-kampagnen, da Forbrugerrådet Tænk

rejste rundt i landet med den mobile resterestaurant. Forbrugerrådet Tænk indbød til restegilder

ved supermarkeder i Roskilde og Odense, på Food Festival i Aarhus, på bæredygtighedsfestival i

Aalborg og på kulturnatten i København. Fælles for restegilderne var, at organisationen stod klar

med lækre tasting-menuer lavet af overskudsfødevarer, festlig stemning og en masse gode tips til,

hvordan forbrugerne kan blive bedre til at bruge sine rester.

Gældsrådgivning

Støttet af Socialministeriets satspuljemidler med 7.800.000 kr. (i alt for perioden 2012-2016).

Formålet med gældsrådgivningen er, gratis og uafhængigt, at rådgive og hjælpe overgældssatte

socialt udsatte borgere med at få styr på deres privatøkonomi, baseret på frivillige rådgivere.

I 2013 blev der på baggrund af et voksende behov etableret en ny gældsrådgivning i Nykøbing Fal-

ster. Den supplerede de fire eksisterende rådgivningscentre i København, Odense, Esbjerg og Aal-

borg. Ligeledes blev åbningstiden i den landsdækkende telefoniske rådgivning udvidet i 2013.

Arbejdet med at udvikle og vedligeholde målrettet information til borgerne fortsatte i 2013, hvor

Gældsrådgivningen også fik sin egen platform på gaeld.taenk.dk.

2.592 rådgivningsforløb blev afsluttet i den personlige og telefoniske rådgivning i 2013. Det er en

stigning på 68 procent i forhold til 2012, hvilket kun har været muligt ved en stigning i antallet af

frivillige gældsrådgivere, der nu er på 150.

Borgernes vurdering af rådgivningen var igen i 2013 meget positiv. 97 procent angav således, at de

var tilfredse med rådgivningen, og et stort flertal gav ligeledes udtryk for, at de både i de konkrete

økonomiske forhold, men også på et mere personligt plan, havde fået et stort udbytte af rådgivnin-

gen.

Se Gældsrådgivningens årsrapport for 2013 på gaeld.taenk.dk/rapport2013 (pdf)

Gældsrådgivning for unge

Bevilget af Socialministeriets satspuljemidler med 636.460 kr. (i alt for perioden 2013-2016).

I 2012 gik Forbrugerrådet Tænk, Økonomer Uden Grænser og Danske Studerendes Fællesråd

sammen om et fælles projekt målrettet unge mellem 18 og 30 år.

http://gaeld.taenk.dk/sites/gaeld.taenk.dk/files/aarsrapport_2013_endelig.pdf

15

Formålet med projektet er at nedbringe antallet af unge med alvorlige gældsrelaterede økonomiske

problemer samt at uddanne og opkvalificere dem til at træffe beslutninger inden for privatøkono-

mi.

I 2013 åbnede muligheden for, at unge mellem 18 og 30 år hver onsdag mellem 14-18 via chat kan

få hjælp til økonomiske spørgsmål af frivillige chatrådgivere i alderen 22-30 år.

Samarbejdsprojekt med TrygFonden ”På Rette Spor”

Bevilget af TrygFonden med 5.000.000 kr. (i alt for 2014-2015).

Forbrugerrådet Tænk udviklede i 2013 et partnerskab med TrygFonden om at udvikle og tilrette-

lægge en ambitiøs, langtrækkende og effektfuld forebyggelsesindsats mod overgældssætning rettet

mod danske unge mellem 18 og 30 år. Projektet består af tre faser, hvor TrygFonden i første om-

gang har bevilliget 5 mio. kr. til første fase i 2014-2015.

I første fase kortlægges problemet blandt unge og dets mulige løsninger. Kortlægningen omfatter

dels et litteraturstudie af national og international viden om overgældssætning og forebyggelse

heraf, dels fokusgruppeundersøgelser, interviews med relevante interessenter og en landsdækken-

de spørgeskemaundersøgelse. Kortlægningen skal munde ud i et antal anbefalinger, som kan ligge

til grund for konkrete, forebyggende indsatser i en fase to og tre.

Fremtidens elforbruger

Støttet af Energinet.dk med 258.000 kr. (i alt for perioden 2011-14).

Formålet med dette projekt er at bidrage til formuleringen af en national Smart Grid-informations-

og uddannelsesstrategi med sigte på at ruste den danske befolkning til fremtidens Smart Grid-

samfund.

Forbrugerrådet Tænk deltager i projektet for at sikre, at de fremtidige elforbrugssystemer, der byg-

ger på smarte elmålere, bliver indrettet på en måde, så forbrugerne føler sig inddragede og opnår

kontrol over forbrug og udgifter.

Projektet vil, med udgangspunkt i EcoGrid EU-projektet på Bornholm, komme med forslag til og

gennemførelse af konkrete uddannelses- og informationstiltag. Tiltagene vil blandt andet omfatte

energirådgivning om ’fleksibelt elforbrug’.

I 2013 har der særligt været fokus på udvikling og webpublicering af FAQ på Eco-Grid EU-

projektets deltagerrettede hjemmeside, samt udvikling og indspilning af to videoer om generel in-

formation om projektet og om Forbrugerrådet Tænks involvering.

Derudover har Forbrugerrådet Tænk været med til at gennemføre EcoGrid Café/event på Born-

holm den 3. februar 2013.

Se video om Forbrugerrådet Tænks involvering i projektet på bit.ly/1lyLpbp

http://bit.ly/1lyLpbp

16

Passagerpulsen (forprojekt)

Bevilget af Transportministeriet med 800.000 kr. i efteråret 2013.

Baggrunden for forprojektet er, at der i dag er meget begrænset viden om passagerernes behov og

oplevelser på deres rejse fra dør til dør i den kollektive trafik. Den kollektive trafik i Danmark er

nemlig karakteriseret ved mange og forskellige trafikselskaber, der, inden for hvert deres område,

interesserer sig for brugernes oplevelser og behov i meget varierende omfang og på mange forskel-

lige måder. Samlet set betyder fragmenteringen i den kollektive trafik, at der mangler viden om -

og ikke mindst fokus på - passagerernes interesser i et sammenhængende kollektivt trafiksystem.

Passagerpulsen skal monitorere og sætte fokus på passagerernes samlede rejse med den kollektive

trafik, skabe ny viden og sikre, at den samlede passagergruppe får et talerør over for trafikselska-

ber, operatører, politikere og offentligheden. Det er planen, at Passagerpulsen skal bestå af to dele:

Et passagerpanel, som sikrer en organisering af passagererne i den kollektive trafik, og nationale,

uafhængige passagerundersøgelser. Panel og undersøgelser skal ses som et samlet hele, der supple-

rer og understøtter hinanden.

Før Passagerpulsen kan igangsættes, er det nødvendigt at sikre et kvalificeret beslutningsgrundlag

for den videre proces og tilrettelæggelse. Derfor skal dette forprojekt konkretisere Passagerpulsens

aktiviteter og organisering samt levere et budget, som i sidste ende kan danne grundlaget for finan-

siering af projektet. Forprojektet er et samarbejdsprojekt mellem Transportministeriet og Forbru-

gerrådet Tænk.

I foråret 2014 vil Forbrugerrådet og Transportministeriet være klar med en anbefaling til, hvorle-

des der kan udarbejdes nationale tværgående passagerundersøgelser, samt hvordan passagererne

kan organiseres i et passagerpanel.

Med Passagerpulsen kan brugerne få en stemme i debatten om, hvordan den kollektive trafik skal

udvikle sig i fremtiden.

MarketWatch

Støttet af Intelligent Energy Europe med ca. 785.000 kr. (i alt for perioden 2013-2016).

MarketWatch er et europæisk projekt, der har til formål at undersøge markedet for produkter og

forhandlere, der øger forbrugernes energiregning, og som underminerer de europæiske energispa-

remål. I et tæt samarbejde med myndigheder og kampagnegrupper vil MarketWatch lægge et solidt

pres for overholdelse af reglerne. Myndighedernes officielle markedsovervågning hjælper med at

sikre lige konkurrencevilkår for producenter og forhandlere, men aktiviteterne varierer meget fra

land til land. MarketWatch vil supplere det arbejde, der laves af de nationale myndigheder, og vil

hjælpe med at pege på uheldige udviklinger og mistænkelige produkter og dermed bidrage til at øge

civilsamfundets opmærksomhed på dette.

Forbrugerrådet Tænk har i 2013 foretaget cirka 12 butiksbesøg i fysiske butikker og 12 i internetbu-

tikker. Som projektpartner vil Forbrugerrådet Tænk derudover afholde regelmæssige møder med

relevante myndigheder, som fx Energistyrelsen.

På EU-basis vil der udover butiksbesøgene også blive lavet over 100 simple test af produkter og 20

dybdegående test på akkrediterede laboratorier af særligt udvalgte produkter.

17

Kvalificering af mærker på de danske forbrugerprodukter

Støttet af Miljøstyrelsen/Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen med 200.000 kr.

I juli 2013 afleverede Forbrugerrådet Tænk rapporten ”Analyse af 21 ’grønne’ mærker” til Konkur-

rence- og Forbrugerstyrelsen og Miljøstyrelsen. Rapporten indeholder en gennemgang af de mest

almindelige ’grønne’ mærker på det danske marked, der er stillet op over for Forbrugerombuds-

mandens vejledning om brug af begreberne miljø og etik i markedsføringen.

Rapporten konkluderer, at de gennemgåede mærker i det store og hele levede op til retningslinjer-

ne. Det anbefales blandt andet, at der bliver foretaget en udvidet gennemgang af andre mærker,

samt at der gøres en indsats for at øge kendskabet til de vigtigste mærker som et bidrag til at lette

forbrugernes vej igennem mærkejunglen.

Tjek kemien

Støttet af Miljøstyrelsen med 747.970 kr.

Projektet har til formål at udvikle og markedsføre en app, som forbrugerne kan anvende til at spør-

ge om uønsket kemi i almindelige forbrugerprodukter. I dag har producenter 45 dage til at oplyse

forbrugeren, om der findes såkaldte kandidatlistestoffer (særligt skadelige stoffer) i produktet.

Forbrugerrådet Tænk vil med denne app sikre forbrugeren hurtig besked om indhold af stoffer.

Projektet sker i samarbejde med Miljøstyrelsen.

I 2013 har projektet forberedt den kommende lancering af app, database og hjemmeside. Applika-

tionen lanceres i april 2014.

Høringssvar

I 2013 er i alt udarbejdet 89 høringssvar af Forbrugerrådet Tænk om følgende emner, listet med

nyeste først:

"Kemikalieindsats 2014-17 – på vej til en giftfri hverdag”

En frivillig, brancheadministreret registreringsordning for tatovører

Obligatorisk digital selvbetjening

Klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet mm.

Ophævelse af den offentlige rejsesygesikring

Danske prioriteter til EU's vækstdagsorden

De regionale patientkontorers opgaver og funktioner

Fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler

Realkreditlån, realkreditobligationer og finansiel virksomhed

Passagerrettigheder på luftfartsområdet

Recepter

Register over pålagte konkurskarantæner

Information om gebyrer og andre omkostninger for forsikringsselskaber

Pensionsaftaler

Forbedret tilslutning til børnevaccinationsprogrammet m.v.

Kørelæreruddannelsen

18

Styrket offentligt-privat samarbejde

Indsendelse af indlægssedler til Sundhedsstyrelsen

Regulering af sundhedspersoners samarbejde med lægemiddel- og medicovirksomheder

mv.

Mere frit valg af tv-forsyning

Omsætning af fast ejendom

Fjernaflæste målere og måling af elektricitet i slutforbruget

En handlingsplan for at styrke Dit Europa i samarbejde med medlemsstaterne

Smart regulering

Det Centrale Personregister (tildeling af nyt personnummer i særlige tilfælde samt ophæ-

velse af markeringer i CPR om forskerbeskyttelse)

Kosmetiske produkter (parabener og triclosan)

Finansielle rådgivere

EU’s indre marked for elektronisk kommunikation

Kosmetiske produkter

Sikkerhedskrav til legetøj (flammehæmmere)

Oplysning om produkters og organisationers miljøpræstationer

Medicin- og vaccinationsoplysninger

Betalingstjenester

Det årlige EU-arbejdsprogram for europæisk standardisering

Forbrugerbeskyttelse på parkeringsområdet

Lægers og tandlægers anvendelse brug af implantater

Adgang til appel i civile sager ved domstolene og sagstilgangen til Højesteret

Register over blandinger og varer, der indeholder eller frigiver nanomaterialer samt produ-

center og importørers indberetningspligt til registeret

Patientmobilitet

Forbud mod import og salg af visse ftalatholdige varer

Gennemførelse af direktivet om forbrugerrettigheder

Godkendelsesordning for virksomheder der monterer små vedvarende energianlæg

Persondatasikkerhed i forbindelse med udbud af elektroniske kommunikationsnet og -

tjenester

Autorisation på el-, vvs- og kloakinstallationsområderne

Tilsyn med referencerenter

Internetdomæner

Krav til fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler

Markedsføring af sundhedsydelser

EMIR (forordning om OTC-derivativer, centrale modparter og transaktionsregistre)

Mulige problemer med europæiske standarder

Ophævelse af tilslutningspligt til fællesantenneanlæg

Beregning af det årlige abonnement i henhold til § 80, stk. 3, i lov om betalingstjenester

Tilladelse til forvaltere af alternative investeringsfonde til markedsføring til detailinvestorer

Evaluering af lov om trafikselskaber

Pant

Produktion og markedsføring af planteformeringsmateriale

Mediestøtte

Betalingsstruktur for vandafledningsbidrag

Eftersyn af kedel- og varmeanlæg i bygninger

19

Varmefordelingsmålere

Virksomheders rapporteringskrav om samfundsansvar

National ftalatstrategi

Systemisk Vigtige Finansielle Institutter

Straf for overtrædelse af EMIR-forordningen

Passagerbeskyttelse i tilfælde af luftfartsselskabers konkurs

Kompensation til luftfartspassagerer

Udrulning af fjernaflæste elmålere

Regulering af sundhedspersoners samarbejde med lægemiddel- og medicovirksomheder

Beskatning af finansielle transaktioner

Finansielle virksomheders m.v. pligt til at offentliggøre Finanstilsynets vurdering af virk-

somheden m.v.

Forbrugerproduktsikkerhed

Markedsovervågning af produkter

Straf for overtrædelse af EMIR-forordningen

Svanekriterier på brød og bagerier

Det Miljøøkonomiske Råds diskussionsoplæg 2013

Andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber

Udlejning af motorkøretøjer uden fører

Ændring af sammensætningen af bestyrelsen i LD, ATP, AES mv.

Radio- og fjernsynsvirksomhed

Integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne (REMIT-forordningen)

Hårfarvestoffer

Forbrugerbeskyttelse i medfør af hhv. lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning

Det tekniske grundlag m.v. for livsforsikringsvirksomhed og for firmapensionskasser

Omsyn

Anvendelse af indtægtsført pant og sikkerhedsstillelse for pant og gebyrer

Revisors uddannelse og certificeringsordning for finansielle revisorer

Forvaltere af alternative investeringsfonde og om investeringsforeninger m.v.

Sikkerhedskrav til legetøjsprodukter

7. miljøhandlingsprogram

Alle høringssvar kan læses på taenk.dk/hoeringssvar

Analyser

Forbrugerrådet Tænk har i 2013 udført i alt 33 analyser fordelt på 11 læseranalyser i medlemsbla-

det Forbrugerrådet Tænk, seks i magasinet Forbrugerrådet Tænk Penge og derudover 16 andre

analyser inden for gældsrådgivning, ankenævn, forsikringspriser, grønne mærker, hormonkemi,

fedtafgift, offentlig transport, madspild, light produkter, privacy, banker, tandlæger og prisportaler.

Analyser i Forbrugerrådet Tænk udarbejdes primært ved anvendelse af læserpaneler og organisati-

onens forbrugerpanel. Læserpanelet består af medlemmer, mens forbrugerpanelet består af tilfæl-

digt udvalgte forbrugere, som tilsammen dækker et repræsentativt udsnit af den danske befolk-

ning.

http://taenk.dk/dokumentation/svar/191

20

Test

I 2013 gennemførte Forbrugerrådet Tænk i alt 105 test og markedsundersøgelser, der blev publice-

ret i magasinerne Forbrugerrådet Tænk og Forbrugerrådet Tænk Penge samt på taenk.dk. Det har

primært bestået af sammenlignende produkttest, men indeholdt også oversigter, guides og forskel-

lige typer af markedsundersøgelser. Alle test, markedsanalyser mv. har i 2013 været målrettet føl-

gende områder:

IT & Elektronik

Hus & Have

Transport

Mad

Personlig pleje

Børn

CSR (samfundsforhold)

Penge

Qua deres støtte er medlemmer af Forbrugerrådet Tænk med til at gøre en forskel, der kommer alle

danske forbrugere til gode. Forbrugerrådet Tænks omhyggelige test af forbrugerprodukter er med

til at påvirke markedet, så produkterne udvikler sig i den rigtige retning og bliver mere sikre, funk-

tionelle, sunde og lovlige. Det medvirker til at højne den generelle standard, ligesom testene dan-

ner basis for gode forbrugerrettede artikler i medlemsbladet og magasinet og informerer forbru-

gerne via presse og Forbrugerrådet Tænks øvrige platforme.

Forbrugerrådet Tænks test målrettes til forbrugerne med henblik på at være relevante, interessante

og tidssvarende og dermed hjælpe til at træffe det målrettede valg ved indkøb af produkter. Inspi-

ration til valg af test kommer fx via idéer og ønsker fra læsere og webbrugere. Organisationens

medarbejdere følger med i andre forbrugerblade fra hele verden og er i dialog med producenter og

leverandører om nye produkttyper og trends på markederne.

Forbrugerrådet Tænk har i 2013 besvaret 429 henvendelser fra medlemmer og forbrugere på

spørgsmål relateret til test, brug, indhold og indkøb af forbrugerprodukter. Ligesom der er besvaret

33 henvendelser på spørgsmål relateret til test i Forbrugerrådet Tænk Penge.

I alt har medlemmerne adgang til mere end 100 test på taenk.dk.

På taenk.dk/test findes alle de publicerede test

Rådgivning

Der var i 2013 10.600 henvendelser i Forbrugerrådet Tænks rådgivning, hvoraf størsteparten om-

handlede spørgsmål til købeloven. Det er et fald på 3.500 i forhold til 2012, hvilket bl.a. skal ses i

lyset af, at Forbrugerrådet Tænk af ressourcemæssige årsager har måttet indskrænke den generelle

åbningstid.

http://taenk.dk/test

21

Medlemsbladet og magasinet i 2013

I 2013 er udkommet 11 numre af medlemsbladet Forbrugerrådet Tænk og seks numre af Forbru-

gerrådet Tænk Penge, alle med gode artikler og test om forbrugerrelevante forhold samt generelt

medlemsstof.

Læs mere om indholdet i medlemsbladet og magasinet på taenk.dk/blad

Presse i 2013

Forbrugerrådet Tænk har et godt og professionelt samarbejde med pressen. Pressetelefonen er be-

mandet i døgndrift, og Forbrugerrådet Tænk stiller mange gange dagligt sine eksperter inden for

forskellige forbrugerpolitiske områder eller test til rådighed for pressens henvendelser, ligesom

organisationen proaktivt arbejder systematisk med, at pressen tager forbrugernes synspunkter og

mærkesager op. Alt sammen for at sikre, at forbrugerne får grundig og uafhængig oplysning og

rådgivning om deres rettigheder.

I 2013 var Forbrugerrådet Tænk citeret 3.916 gange i de webbaserede medier, hvilket svarer til me-

re end ti gange om dagen hele året rundt. Medlemsbladet blev i 2013 citeret 518 gange, mens for-

mand Anja Philip blev citeret 229 gange.

Blandt mærkesager og kampagner var ’topscorerne’ i mediedækningen: Billigere bank-kampagnen

med 477 artikler, Gældsrådgivningen med 174 artikler, hormonforstyrrende stoffer med 118 artik-

ler, identitetstyveri med 90 artikler og madspild med 28 artikler.

Forbrugerrådet Tænk registrerer ikke avisartikler, som ikke har været bragt på web, og heller ikke

radio- og tv-indslag, så tallet for, hvor ofte Forbrugerrådet Tænk er blevet citeret, er derfor i virke-

ligheden en del større end registreret her. Således optræder formand, ledelse og fagmedarbejdere

ofte i de landsdækkende elektroniske og trykte medier.

Folkemødet og foredrag

Forbrugerrådet Tænks formand og medarbejdere holder jævnligt oplæg om organisationens poli-

tik. Specielt har organisationen et ”pakketilbud” med forbrugerinformation på det finansielle om-

råde.

Folkemødet på Bornholm i juni 2013 bød naturligvis på en særlig koncentration af offentlige pa-

neldiskussioner med deltagelse fra Forbrugerrådet Tænk. Ikke mindst formanden deltog i syv de-

batter om bl.a. fødevarer, sundhed, detailhandelsstruktur, klima, digitalisering og lobbyisme, men

også andre medarbejdere var med i paneldebatter om fx finansiel forbrugerbeskyttelse, personda-

tabeskyttelse og energipolitik.

I alt var Forbrugerrådet Tænk repræsenteret i 16 arrangementer - foruden de mange pausesnakker

med politikere og andre organisationsrepræsentanter - og opnående således en fin eksponering på

trods af, at organisationen havde fravalgt selv at have sin egen stand.

http://taenk.dk/blad

22

Rådsmøder

I 2013 har der været afholdt tre rådsmøder.

Under årsmødet i april kom daværende erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen på besøg.

Ministeren præsenterede i sit oplæg regeringens hovedprioriteringer i forbrugerpolitikken under

overskriften ”Trygge forbrugere – aktive valg”.

Det fremgik, at regeringen især har fokus på behovet for en bedre beskyttelse af børn og unge samt

for en bedre finansiel forbrugerbeskyttelse, både i form af bedre rådgivning og i form af hjælp, når

det er gået galt, sådan som det gives i Forbrugerrådet Tænks gældsrådgivning.

Annette Vilhelmsen opfattede Forbrugerrådet Tænks rolle som at være både en aktiv sparrings-

partner og en aktiv vagthund. Ifølge ministeren er Forbrugerrådet Tænks hovedopgave at sikre, at

alle skal have mulighed for at være aktive forbrugere, samtidig med at der skal være fokus på dem,

der har brug for ekstra støtte. Ministeren afrundede sit oplæg med at omtale den langsigtede ud-

fordring i forhold til at tilpasse forbrugerpolitikken til den nye virkelighed med sociale medier og

nye salgsformer.

Møderne i rådsforsamlingen har derudover haft strategien 2014-16 (herunder branding) som om-

drejningspunkt, hvor rådsforsamlingen løbende er orienteret, involveret og sluttelig har vedtaget

den endelige strategi.

Rådsmedlemmer i 2013

Rådsforsamlingen er Forbrugerrådet Tænks øverste politiske organ. I rådsforsamlingen sidder to

repræsentanter fra hver medlemsorganisation, to repræsentanter for de personlige medlemmer

samt æresmedlemmer.

Medlemsorganisationer

Aktive Forbrugere

Aktive Forbrugere er en grøn forbrugerorganisation, som arbejder for et bedre og mere bæredygtigt

forbrug.

Konkret arbejder Aktive Forbrugere for at:

Fremme økologi og andre bæredygtige produkter.

Fjerne miljø- og sundhedsskadelige kemikalier og sprøjtegifte.

Stoppe ulovlig og vildledende markedsføring og reklamer.

Aktive Forbrugere arbejder gennem kampagner rettet mod varer og producenter, som ikke er bæ-

redygtige. Kampagnerne foregår ved at oplyse forbrugerne, udføre aktioner samt føre en kritisk

dialog med producenter og butikker. Kampagnernes formål er at opnå konkrete resultater som i sig

selv vil gøre forbruget mere bæredygtigt, men som også kan fungere som gode eksempler, der kan

være med til at hæve den generelle standard.

23

Aktive Forbrugere arbejder for at oplyse forbrugerne, så de kan ændre deres forbrug i en bedre og

mere bæredygtig retning. Det gøres blandt andet med events og ved udgivelse af foldere, undervis-

ningsmateriale og bøger samt drift af hjemmesider.

Aktive Forbrugere udfører lobbyarbejde for at påvirke politiske beslutningstagere i Danmark og

EU.

Aktive Forbrugere er medlem af det Europæiske netværk af forbrugerorganisationer, ASECO, og

den globale forbrugerorganisation Consumers International.

Alkohol & Samfund

Alkohol & Samfund er landsdækkende og uafhængig af partipolitiske, religiøse og erhvervsmæssige

interesser. Vi står bag Hope rådgivningerne, Magasinet RUS og Bad Ad (overvågning af alkohol-

markedsføring). Vi engagerer også frivillige direkte i vort arbejde.

Alkohol & Samfund udfordrer alkoholkulturen i Danmark for at styrke forebyggelsen af alkohol-

problemer.

Alkohol & Samfund mener, at:

børn og unge har ret til at vokse op i omgivelser, der ikke er belastet af alkoholens skadelige

virkninger,

alle har ret til korrekt og uvildig information om alkoholens indflydelse på sundhed, familie,

job og samfund,

alle har ret til et liv uden at blive presset til at drikke og uden at blive udsat for markedsfø-

ring af alkohol både privat og i det offentlige rum,

både drikkende og pårørende har ret til offentlig og effektiv behandling og omsorg.

AOF Danmark

AOF arbejder for at give mennesker de bedste muligheder for at udfylde rollen som aktive medbor-

gere i såvel arbejdslivet som fritiden.

Blandt vores kerneområder er aftenskolen. Det har den været siden AOF’s grundlæggelse i 1924.

Men AOF er også meget andet end undervisning i aftenskolen. Med udgangspunkt i folkeoplysnin-

gen har AOF en lang række aktiviteter på områder, der i bred forstand både dækker danskernes

fritid og deres arbejdsliv. Det handler fx om sprogskoler, beskæftigelsesprojekter og kulturarbejde

på arbejdspladserne.

Et andet område er sundhed og livsstil. Det er vores mål at skabe lige muligheder for, at flest muligt

kan have et godt liv med fysisk og psykisk velbefindende. Og vi ønsker at være en modvægt til den

tiltagende kommercialisering af sundhed og velbefindende, som sker i samfundet i disse år.

Astma-Allergi Danmark

Astma-Allergi Danmark er en patientforening for dig, der lider af astma, allergi, eksem samt andre

allergiske sygdomme samt for dine pårørende.

24

Astma-Allergi Danmark arbejder blandt andet for

at sikre den bedst mulige hverdag for mennesker med astma og allergi,

at sikre bedst mulig behandling for mennesker med astma og allergi,

at sikre viden om sygdommen for de ramte, deres pårørende og samfundet som helhed.

Astma-Allergi Danmark arbejder desuden på at forebygge kontaktallergi. Det sker blandt andet

gennem mærkningsordningen Den Blå Krans, der skal sikre så mange produkter på markedet som

muligt med en lav risikoprofil i forhold til allergi.

Astma-Allergi Danmark står for de danske pollentællinger. Hver dag i pollensæsonen sender vi

Dagens Pollental og -varsling på gaden i samarbejde med DMI. Tallet er en hjælp og vejledning til

alle, der lider af pollenallergi.

Astma-Allergi Danmark arrangerer kurser for patienter fordelt over hele landet og har en telefon-

rådgivning, der har åbent dagligt.

Cyklistforbundet

Cyklistforbundet er en medlemsbaseret interesseorganisation, der kæmper for Danmarks 4,5 milli-

oner cyklister. Via en bred vifte af aktiviteter og målrettet politisk lobbyisme skaber vi bedre for-

hold, større tryghed og oplevelser for cyklisterne.

Årligt er op mod 300.000 børn og voksne med i Cyklistforbundets landsdækkende kampagner: Alle

Børn Cykler, Vi cykler til arbejde, Lys på med Ludvig og Store Cykeldag.

Cyklistforbundet arbejder gennem sit medlemskab i Forbrugerrådet Tænk for at sætte cyklisternes

forbrugerrettigheder på den offentlige dagsorden. Samtidig påvirker vi kvaliteten og sikkerheden af

cykelprodukter som fx hjelme, lygter, låse, bremser og anhængere – og øger cyklisternes bevidst-

hed om, at produkternes kvalitet har stor betydning for sikkerhed og komfort.

Dansk Aktionærforening

Dansk Aktionærforening er en non-profit forbrugerpolitisk interesseorganisation, hvis formål er at

støtte aktionærer og pensionsopsparere samt forbedre deres vilkår.

Dette gøres blandt andet ved:

at varetage medlemmernes interesser over for politikerne og myndighederne,

at arbejde for en forbedret information fra selskaberne til aktionærer og pensionsopsparere,

at udbrede kendskabet til værdipapirers og herunder særligt aktiers betydning for en fri

markedsøkonomi med et attraktivt investeringsmarked,

at formidle uddannelse og information af interesse for medlemmerne,

at fungere som indkøbsorganisation for medlemmerne.

Foreningen er uafhængig af partipolitiske og økonomiske interesser.

25

Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund

Forbundet er en faglig organisation for frisører, kosmetikere og elever samt i øvrigt personer, der

arbejder inden for frisør- og kosmetikerfaget, og som ikke er arbejdsgivere.

Forbundets formål er, at

samle alle frisører, kosmetikere og elever samt øvrige inden for frisør- og kosmetikerfaget i

Danmark, som ikke er arbejdsgivere,

søge samarbejde med søsterorganisationer i udlandet,

varetage medlemmernes interesser ved indgåelse af kollektive overenskomster,

yde medlemmerne økonomisk og anden støtte i henhold til lovene,

udgive et fagblad, forbedre medlemmernes arbejdsmiljø, styrke medlemmernes faglige og

politiske aktivitet gennem et omfattende uddannelses- og oplysningsarbejde,

arbejde for ligestilling i samfundet samt at arbejde for en god seniorpolitik for ældre med-

lemmer.

Dansk IT

DANSK IT er en uafhængig interesseorganisation og et fællesskab for it-professionelle. Her kan

sættes fokus på karrieren gennem fortsat kompetenceudvikling og deltagelse i Danmarks største it-

faglige netværk.

DANSK IT arbejder for at udbrede kendskabet til og øge anvendelsen af informationsteknologi til

gavn for samfundet og den enkelte bruger. Sammen med vores engagerede medlemmer ønsker vi at

fremme Danmarks digitale udvikling samtidig med, at DANSK IT repræsenterer medlemmernes it-

faglige interesser på den politiske scene.

Dansk Magisterforening

DM (Dansk Magisterforening) er en fagforening med 47.000 kandidater og studerende inden for

humaniora, naturvidenskab, samfundsfag og sundhedsvidenskab. Vi arbejder for et godt og udvik-

lende arbejdsliv i balance, gode løn- og ansættelsesforhold og nye jobmuligheder for medlemmer-

ne. DM’ere arbejder både i det private og offentlige med bl.a. uddannelse, forskning, kommunika-

tion, administration, it og miljø.

DM arbejder for at imødekomme de mange udfordringer og krav, vores medlemmer har til deres

arbejdsliv og arbejder gennem kollektive løsninger for at forbedre medlemmernes individuelle be-

hov. Vi har mere end 90 års erfaring med det danske arbejdsmarked og har oparbejdet omfattende

viden om overenskomster, løn, ansættelsesvilkår, arbejdsmiljø, stress, overarbejde, orlov, afskedi-

gelse og sygdom. Desuden tilbyder vi individuel karriererådgivning og en lang række fyraftensar-

rangementer og kurser.

DM er medlem af Forbrugerrådet Tænk for at forbedre medlemmernes forbrugerrettigheder og

forhold som forbrugere.

Danske Studerendes Fællesråd

Danske Studerendes Fællesråd (DSF) er den landsdækkende organisation for de studerende på

universiteterne og de lange videregående uddannelser under Kulturministeriet. DSF består af med-

26

lemsorganisationer fra videregående uddannelsesinstitutioner, der repræsenterer i alt 116.000 stu-

derende i Danmark.

DSF arbejder for at forbedre de studerendes forhold. Det gælder i forhold til de studerendes ud-

dannelsesmæssige forhold og bredere i forhold til de studerendes generelle levevilkår. DSF koordi-

nerer de studenterpolitiske aktiviteter på tværs af uddannelsessteder og er repræsenteret i en lang

række forskellige nævn og råd. DSF er uafhængig af partipolitiske interesser og har været med til at

sætte uddannelses- og studenterpolitik på dagsordenen siden 1932. DSF har en formand og to poli-

tiske næstformænd med ansvar for henholdsvis uddannelsespolitik og levevilkår, der varetager det

daglige politiske arbejde.

De studerende er en gruppe, som er økonomisk udsat. De har relativt få penge til rådighed og er

derfor stærkt berørt af prisstigninger på eksempelvis transport, basisfødevarer, bøger og lign.

Samtidig er det en gruppe af unge, som på mange måder er i færd med at etablere et nyt, selvstæn-

digt liv. Gennem medlemskabet af Forbrugerrådet Tænk søger DSF derfor at sætte de unges pro-

blemer og interesser som forbrugere på dagsordenen.

Danske Ølentusiaster

Danske Ølentusiasters formål er at varetage de danske ølforbrugeres nationale og internationale

interesser. For at fremme formålet arbejder Danske Ølentusiaster blandt andet for et bredt, varie-

ret og mangfoldigt udbud af såvel øl som øltyper og for at oplyse og skabe debat om ølrelaterede

emner.

Vi støtter og stimulerer arbejdet med dansk ølhistorie og arbejder for at sikre dansk ølhistorie

fremover.

Vi arbejder for at sikre øl en respektfuld behandling samt sikre forbrugernes interesser ved at ind-

tage en forbrugerkritisk holdning over for kommercielle og politiske interesser.

Vi repræsenterer danske ølforbrugere i Forbrugerrådet Tænk, i Dansk Retursystems Kontaktudvalg

samt i European Beer Consumers Union (EBCU). Endvidere udgiver vi Danmarks største magasin

om øl, ØLentusiasteN.

Den Danske Dyrlægeforening, Sektion for fødevarer og miljø

Den Danske Dyrlægeforening er en faglig organisation primært for danske dyrlæger. De cirka

3.800 medlemmer tæller praktiserende dyrlæger, offentligt ansatte dyrlæger, ansatte i private virk-

somheder, studerende og pensionister.

Hovedforeningen, DDD, er opdelt i flere sektioner, hvor F&M (sektion for Fødevarer og Miljø) er

den sektion, hvis' medlemmer overvejende arbejder med fødevaresikkerhed og dyrevelfærd i relati-

on til fødevareproduktion samt miljø.

Den Danske Dyrlægeforening arbejder også internationalt for at forbedre fødevaresikkerhed og

dyrevelfærd. Dette arbejde sker primært gennem medlemskab af den europæiske dyrlægeorganisa-

tion FVE (Federation of Veterinarians of Europe) og for sektion F&M's vedkommende gennem

FVE' underorganisation UEVH (Union of European Veterinary Hygienists).

27

Derudover arbejder Den Danske Dyrlægeforening på en række områder for at sikre indflydelse på

lovgivningen og de offentlige reguleringer, der har indflydelse på forhold vedrørende fødevaresik-

kerhed, fødevareproduktion og dyrevelfærd – og dermed dyrlægernes hverdag.

Sektion F&M ønsker gennem sit medlemsskab af Forbrugerrådet Tænk at være med til at påvirke

forbrugernes bevidsthed ved valg af fødevarer i relation til fødevaresikkerhed, fødevarekvalitet,

fødevaremærkning samt dyrevelfærd, produktion, miljø og klima.

Det Økologiske Råd

Det Økologiske Råd har til formål at fremme en bæredygtig udvikling i Danmark, i Europa og glo-

balt. Vores særlige kendemærke er det dybdeborende, et højt fagligt niveau, og at vi bestræber os

på at lave forslag, som er direkte brugbare politisk for regering, Folketing, regioner og kommuner

samt for erhverv og borgerne generelt. Vi lægger særlig vægt på virkemidler; det hjælper ikke at

opstille mål, hvis man ikke også peger på virkemidler til at nå målene.

Vi arbejder især med energibesparelser, klimapolitik, landbrug & miljø, trafik & miljø samt kemi-

kalier. Vi udgiver en lang række publikationer samt vores tidsskrift Global Økologi.

Vi ser medlemskabet af Forbrugerrådet Tænk som en vej til at påvirke samfundet i mere bæredyg-

tig retning. Der er brug for håndterlige redskaber for forbrugerne for at kunne leve op til miljø- og

klimakrav i vores dagligdag.

Af forbrugerpolitiske emner interesserer vi os særligt for:

Miljø- og energimærkning,

normer for energiforbrug for varer fra elpærer til biler,

krav om erstatning af farlige kemiske stoffer i forbrugerprodukter og

krav til detailhandlen om at sælge de mest miljøvenlige varer.

DL - Patient | Administration | Kommunikation

DL er en fagforening for lægesekretærer, sundhedsservicesekretærer og andre faggrupper med ad-

ministrative funktioner overalt i sundhedsvæsenet. På hospitaler, i lægepraksis og på klinikker.

Medlemstallet er på cirka 12.000.

Det optimale patientforløb er omdrejningspunktet for foreningen, som arbejder på at sikre, at det

behandlende personale har vilkår, som giver de bedste muligheder for at udøve en effektiv behand-

ling for patienterne.

DL sikrer udvikling, sparring og faglig opdatering til det enkelte medlem og er en indflydelsesrig

partner i udviklingen af et godt sundhedsvæsen i Danmark.

Lægesekretærernes vision er at sikre et effektivt og velkoordineret sundhedssystem til gavn for pa-

tienter og sundhedspersonale.

Organisatorisk hører DL hjemme under HK/Kommunal.

28

Dyrenes Beskyttelse

Dyrenes Beskyttelse er med over 70.000 medlemmer Danmarks største dyrevelfærdsorganisation.

Dyrenes Beskyttelse har eksisteret siden 1875 og arbejder for, at alle mennesker skal respektere dyr

og have forståelse for, hvordan man bedst tilgodeser dyrets behov uanset art og relation til menne-

sket.

Dyrenes Beskyttelses mission er at hjælpe alle dyr i nød. Hvert år kommer over 4.000 hunde og

katte, som er blevet mishandlet eller tilovers, ud i nye hjem, efter et ophold på et af foreningens

internater. 200 kredsformænd løser hvert år over 2.000 dyreværnssager. Dyreambulancen rykker

ud, når et vildt dyr er nødstedt eller kommet til skade i naturen. Dyrenes Beskyttelse skaber store

politiske resultater blandt andet via deltagelse i de udvalg, som behandler dyrefaglige problemstil-

linger for folketinget.

Dyrenes Beskyttelse er medlem af Forbrugerrådet Tænk, fordi foreningen har stor interesse i, at

forbrugerne bliver oplyst om, at deres adfærd i allerhøjeste grad kan påvirke dyrevelfærden i Dan-

mark. Dyrenes Beskyttelse bruger mærket "Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse" til at vise forbrugeren

vej til fødevarer, der er produceret med god dyrevelfærd, og det mærke kan samarbejdet med For-

brugerrådet Tænk være med til at profilere.

Når Dyrenes Beskyttelse og Forbrugerrådet Tænk danner fælles front, har det tidligere vist sig, at

det giver resultater for de danske dyr.

Fairtrade Mærket Danmark

Fairtrade Mærket Danmark er en international mærkningsordning. Målet er gennem handel at

forbedre arbejds- og levevilkårene for nogle af verdens fattigste bønder og arbejdere.

Fairtrade-mærket står for:

At bønder i kooperativer får en fair pris for deres råvarer.

At arbejdere på plantager skridt for skridt får forbedrede forhold.

At miljøbeskyttelse fremmes.

Kooperativer og plantager kontrolleres af FLO-CERT, der er et uafhængigt kontrolorgan. FLO-

CERT er akkrediteret i forhold til den internationale certificeringsstandard ISO 65, hvilket betyder,

at FLO-CERT’s kontrolsystem også er underlagt en uafhængig kontrol.

Fairtrade Mærket Danmark er medlem af Forbrugerrådet Tænk, fordi Forbrugerrådet Tænk er med

til at styrke forbrugernes viden om de produkter, der er i handlen, både når det gælder produkter-

nes sikkerhed, kvalitet m.v., og når det gælder, hvordan produkterne er blevet til.

Samtidig fungerer Forbrugerrådet Tænk som et vigtigt talerør over for myndigheder og erhvervsliv,

og Forbrugerrådet Tænks magasin er med til at kigge virksomheder, mærkningsordninger m.m.

efter i sømmene.

Familieudvalget - Landbrug & Fødevarer

Familieudvalget organiserer landbokvinder, der bor på landet og har et nærkendskab til fødevarer.

29

Familieudvalgets formål er, under ansvar over for bestyrelsen i Familielandbrugssektionen, at va-

retage medlemmernes og landbrugserhvervets husholdningsfaglige, sociale og kulturelle interesser.

Det er endvidere Familieudvalgets formål, med sigte på det politiske arbejde, at skabe kontakt og

være bindeled til forbrugerne.

Familieudvalget er en del af Landbrug & Fødevarer og består af et netværk af regionale udvalg.

Nøgleområderne i arbejdet er:

Fødevarekendskab.

Kost og ernæring.

Håndtering af fødevarer.

Forbrugervendt kontakt/bindeled.

Finansforbundet

Finansforbundet er en partipolitisk uafhængig fagforening for ansatte i den finansielle sektor og

dertil knyttede virksomheder. Vi indgår overenskomst for alle i sektoren og varetager 52.000 med-

lemmers faglige, økonomiske og sociale interesser. Det er vores erklærede mission at være et kom-

petent, udviklings- og internationalt orienteret fagforbund.

Som fagforening ønsker Finansforbundet at tage et aktivt medansvar for samfundet og den finan-

sielle sektors udvikling. Kundernes tillid er fundamentet for al finansiel virksomhed, og på forbru-

gerområdet er vores mærkesager derfor bl.a. at sikre rammer for god rådgivning, transparens i pri-

ser og vilkår for alle finansielle produkter samt at øge befolkningens finansielle forståelse.

Finansforbundet vil gennem sit medlemskab af Forbrugerrådet Tænk forfølge disse dagsordener og

have fokus på at bringe fakta ind i den forbrugerpolitiske debat om den finansielle sektor.

Forbrugsforeningen

Forbrugsforeningen er Danmarks ældste og største indkøbsforening. Siden 1886 har foreningen sat

pris på sund fornuft, godt købmandskab og god service.

I dag har vore 200.000 medlemmer og mere end 270.000 kortholdere dagligt glæde af at opnå

fordele og ”bonus på sund fornuft” hos mere end 4.500 tilknyttede butikker og forretninger. For-

eningen er dermed Danmarks største indenlandske betalings- og bonuskort.

Gennem de seneste år har Forbrugsforeningen været inde i en positiv udvikling med stigning i om-

sætningen, stor medlemsfremgang, flere tilknyttede forretninger og en sund økonomi.

Foreningen udsender sin egen medlemsavis "F-bladet" fire gange om året. Medlemskab kan opnås

via organisering hos en af de faglige organisationer under AC, FTF eller LO.

Fritidshusejernes Landsforening

Fritidshusejernes Landsforening er en selvstændig og partipolitisk uafhængig sammenslutning,

der, under det anførte navn i henhold til sin vedtægt, har til formål at samle alle ejere af fritidshuse

i Danmark, uanset om husene er beliggende på en ejet eller en lejet grund.

30

Fritidshusejernes Landsforening er medlem af Forbrugerrådet Tænk, fordi Landsforeningen og

Forbrugerrådet Tænk har mange sammenfaldende interesser. Via medlemskabet er Landsforenin-

gen repræsenteret i 'Byggeriets Ankenævn', 'Håndværkets Ankenævn' og 'Ankenævnet for Tekniske

Installationer'.

Fritidshusejernes Landsforening er høringsberettiget i Miljøministeriet (Skov- og Naturstyrelsen)

og er indskrevet i loven om Kystbeskyttelse. Landsforeningen er tilhænger af ”Otiumsreglen”.

Fritidshusejernes Landsforening er generelt interesseret i alle Forbrugerrådet Tænks forbrugerpo-

litiske tiltag, idet Landsforeningens medlemmer som udgangspunkt er forbrugere, og som sådan

mere eller mindre direkte eller indirekte kan blive berørt af den politik, der føres på konkrete for-

brugerpolitiske områder.

FTF

FTF’s mission er at være faglig politisk hovedorganisation for organisationer med professions- og

erhvervsrettet uddannede medlemmer.

FTF’s visioner er

at være dagsordensættende og øve markant politisk indflydelse regionalt, nationalt og in-

ternationalt,

at bidrage aktivt til samling og samarbejde i fagbevægelsen om at fremme fælles mål,

at være vidensbank og levere professionel oplysning, rådgivning og vejledning,

at bygge på dialog, åbenhed og aktiv inddragelse af medlemsorganisationerne og

at styrke sammenhold og samarbejde mellem medlemsorganisationerne.

Forbrugerpolitik er vigtig for lønmodtagere, såvel som for andre. Når FTF er med i Forbrugerrådet

Tænk, er det fordi, Forbrugerrådet Tænk kan varetage forbrugerinteresser bredt, frem for at hver

faglig organisation skal varetage egne og mere snævre forbrugerinteresser for deres medlemmer.

Og netop fordi Forbrugerrådet Tænk kan give bredde til interessevaretagelsen og samtidig præstere

stor faglig indsigt, er der en høj troværdighed i forbrugerpolitikken, som enkeltorganisationer kan

have svært ved at opnå.

Grøn Hverdag

Landsorganisationen Grøn Hverdag er en grøn forbruger- og miljøorganisation. Den blev stiftet i

1993 under navnet Grønne Familier som et af mange miljøtiltag, der opstod i kølvandet på FN’s

miljøkonference i Rio de Janeiro i 1992.

Grøn Hverdag har til formål at udbrede kendskabet til bæredygtig levevis og skabe inspiration hos

borgere, erhvervsliv og politikere for den grønne tankegang og handlemåde. Der er oprettet lokale

kredse rundt om i landet, som laver arrangementer af forskellig art, såsom udstillinger, ture til øko-

logiske producenter eller andre relevante steder, foredrag, samarbejde med andre organisationer

og med erhvervslivet.

Organisationen optager enkeltpersoner, institutioner og virksomheder som medlemmer og har for

tiden både enkeltmedlemmer og lokalafdelinger.

31

Ud over medlemskabet af Forbrugerrådet Tænk, hvor den er repræsenteret ved to medlemmer af

bestyrelsen er organisationen medlem af Dansk Folkeoplysnings Samråd.

Bladet Grøn Hverdag er organisationens medlemsblad og udkommer fire gange om året. Idéen bag

bladet er at oplyse om klima- og miljøproblemer og ikke mindst at beskrive måder at imødegå dem

på i form af praktiske råd og artikler om bæredygtig adfærd hos specifikke borgere eller producen-

ter.

Hjemkundskabslærerforeningen

Hjemkundskabslærerforeningen er en landsomfattende anerkendt faglig forening under Danmarks

Lærerforening. Foreningens formål er at udvikle faget hjemkundskab i folkeskolen, at støtte fagets

lærere i det pædagogiske arbejde og vejlede i tjenstlige og økonomiske spørgsmål samt styrke

sammenholdet blandt medlemmerne.

Formålet søges nået blandt andet ved:

Udgivelse af foreningens medlemsblad "Hjemkundskab".

Vedligeholdelse og opdatering af foreningens hjemmeside hjemkundskab.nu

Afholdelse af møder og kurser.

Kontakt til myndigheder og Danmarks Lærerforening.

Samarbejde med beslægtede faglige foreninger.

Samarbejde med andre instanser, der arbejder for hjemkundskabsundervisningsområdet.

Vi er medlem af Forbrugerrådet Tænk, da et af vores formål er at samarbejde med andre instanser,

der arbejder for hjemkundskabsundervisningsområdet. Forbrugeroplysning er en stor del af under-

visningen. Et af slutmålene i Fælles Mål 2009 har underoverskriften: Fødevarer, forbrug, hygiejne.

Vores elever er fremtidens forbrugere, som skal lære at opfatte sig selv som aktive og kritiske for-

brugere. Eleverne skal erhverve sig baggrundsviden for at kunne tage bevidste forbrugsvalg med

hensyn til fødevarer og midler til husholdningsarbejdet.

Vores interesse ligger især på:

Fødevarer og ernæring.

Etik og miljø.

Forbrugeroplysning og – information.

Jordbrugsakademikerne

JA er fagforeningen for agronomer, forstkandidater, hortonomer, landskabsarkitekter, jordbrugs-

økonomer, landskabsforvaltere, miljøkemikere, bioteknologer og andre med en naturvidenskabelig

cand.scient. uddannelse fra Det Biovidenskabelige Falkultet ved Københavns Universitet og Det

Jordbrugsvidenskabelige Falkultet ved Aarhus Universitet.

JA organiserer ligeledes akademikere, der er beskæftiget inden for det grønne område: landbrug,

fødevarer, miljø samt skov og land.

JA har cirka 5.500 medlemmer og er medlem af Akademikernes Centralorganisation (AC).

32

JA repræsenterer mange af de faglige medarbejdere, der beskæftiges inden for det fødevareprodu-

cerende og fødevaretekniske område. JA vil være med til at påvirke forbrugerne til at tænke over

valg af fødevarer i relation til produktion, miljø, klima, fødevaresikkerhed og fødevarekvalitet.

Interessen for naturen og det åbne land er centralt for mange forbrugere. Da det også er JAs kerne-

område, er det naturligt at foreningen ønsker at markere muligheder og trusler i forbindelse med

det rekreative forbrug.

Kost & Ernæringsforbundet

Kost & Ernæringsforbundet er fagforening og fagligt samlingssted for fagprofessionelle, der arbej-

der med forholdet mellem mennesker og mad. Forbundet arbejder med alle emner af betydning for

udvikling af den gode hverdagsmad, arbejdsmarkedet og gode løn- og arbejdsvilkår for medlem-

merne.

Forbundet arbejder for de bedst mulige vilkår til medlemmerne og for udvikling af gode arbejds-

pladser blandt andet gennem indgåelse af overenskomster og aftaler med offentlige og private ar-

bejdsgivere.

Forbundet arbejder for at sikre, at det kost- og ernæringsfaglige indgår i alle dele af processen om-

kring mad og måltider.

Forbundet søger størst mulig indflydelse både nationalt og internationalt på alle områder af betyd-

ning for medlemmernes fag og faglighed, arbejdsvilkår og uddannelser.

Kost & Ernæringsforbundets medlemmer er blandt andet de fagprofessionelle på mad og måltids-

området, som køber ind for milliarder hvert år.

Kost & Ernæringsforbundet vil gennem medlemskabet af Forbrugerrådet Tænk påvirke forbruger-

politiske emner generelt og specielt fødevare-, miljø og sundhedspolitiske emner.

Kvinderådet

Kvinderådet er Danmarks største kvindeorganisation med 47 medlemsorganisationer, der sammen

arbejder for kvinders rettigheder og interesser. Kvinderådet blev dannet i 1899 og har således over

100 års erfaring med kampen for kvinders lige rettigheder og muligheder.

Kvinderådets medlemmer spænder over et bredt felt af vidt forskellige organisationer: Fagforenin-

ger og fagforbund, politiske partiers ligestillingsudvalg, kvindeforeninger, kønsforskere og humani-

tære og religiøse foreninger.

De seneste år har Kvinderådet fokuseret sin indsats inden for fem områder:

Lige repræsentation af kvinder og mænd i politik, erhvervsliv og inden for forskning.

Ligestilling på arbejdsmarkedet.

Bedre integration af kvinder med etnisk minoritetsbaggrund.

Bekæmpelse af vold mod kvinder.

Bekæmpelse af prostitution og handel med kvinder.

33

Kvinderådet har været medlem af Forbrugerrådet Tænk siden dets oprettelse. Et af de områder, vi

har haft særlig interesse i, er spørgsmålet om brug af hormonforstyrrende stoffer. Stofferne, der er

overalt i husholdningerne og i det ydre miljø, er under mistanke for at skade reproduktive anlæg og

fremme forskellige kræftsygdomme.

Et andet emne, der har vores oplagte interesse, er, at vi som forbrugere udsættes for kønsdiskrimi-

nerende reklamer.

Landsforeningen Praktisk Økologi

Landsforeningen Praktisk Økologi er for alle, der ønsker en bæredygtig udvikling for fremtiden. I

foreningen arbejder vi for at fremme økologisk dyrkning og levevis, dels ved at ved at påvirke be-

slutningstagere og dels ved at oplyse om økologi i praksis.

Vi arbejder for:

Økologisk dyrkning.

Økologiske fødevarer.

Økologisk levevis.

Etisk forsvarligt dyrehold.

Ingen GMO-planter i naturen.

Ingen udsætning af genmodificerede organismer.

Mærkning af alle varer med GMO.

Lokal produktion.

Selvforsyning.

Holdbare produkter.

Natur og mangfoldighed.

Tidsskriftet Praktisk Økologi udgives seks gange om året. Her kan du læse om anvendt økologi i

praksis og en bæredygtig hverdag. Foreningens havesite, havenyt.dk, skal informere danske have-

ejere om miljøvenligt havedyrkning efter økologiske principper.

Men ikke alt kan ordnes ude i vore små haver. Områder som naturbeskyttelse, støtte til bæredygtig

udvikling og økologisk landbrug, beskyttelse af grundvandet og genteknologi afgøres helt andre

steder. Landsforeningen Praktisk Økologi gør en aktiv indsats på disse områder ved at blande sig i

debatten og forsøger derved at få politikerne til at træffe økologisk forsvarlige beslutninger.

Foreningen driver desuden oplysende virksomhed om økologisk dyrkning og levevis via tidsskrif-

tet, foredrag og tre websites: praktiskoekologi.dk, havenyt.dk og havelyst.dk.

Lejernes Landsorganisation

Lejernes LO er en landsdækkende medlemsorganisation, som organiserer lejere i private, andels-

og almene lejeboliger. Organisationen støtter lejernes organisering, fx med stiftelse af en beboerre-

præsentation og med uddannelse af beboerrepræsentanter i det private udlejningsbyggeri, således

at lejerne får indflydelse på eget boligkvarter, samt i konkrete sager. Beboerne i den almene bolig-

sektor støttes med valg til afdelingsbestyrelse og i forhandlingerne med boligorganisationen samt

rådgivning af det lokale boligmiljø. Hertil hjælpes enkeltlejere i konkrete sager som blandt andet

34

husleje, lejekontrakt, ind- og fraflytning mv. Organisationen giver også bistand til lejere af parcel-

huse, landejendomme og ejerlejligheder.

Lejernes LO arbejder på at påvirke bolig, miljø og lejeloven således, at lejerens retstilling over for

private udlejer og almene boligorganisationer styrkes. Lejernes krav til sunde og energirigtige boli-

ger skal forbedres ved ny lovgivning, således at usunde boliger fjernes hurtigt. Beboerrepræsentati-

onerne og afdelingsbestyrelserne skal styrkes, så de kan sikre langsigtede energi- og miljørigtige

løsninger på drift og vedligeholdelsen af ejendommen og lejlighederne.

Lejernes LO er medlemmer af IUT (International Tenants Union), der er en sammenslutning af

nationale lejerorganisationer fra Europa og øvrige verdensdele. Ved medlemskab af BYFO deltager

Lejernes LO i debatten om arkitektur og fredede bygningers bevarelse.

Man kan som lejer blive medlem af organisationen ved at rette henvendelse til en af vor 40 afdelin-

ger landet over.

Patientforeningen Danmark

Patientforeningen Danmark er en bevægelse for alle, der synes, at vi fortjener et langt bedre sund-

hedsvæsen, end det vi har i dag. Kvaliteten skal op, sikkerheden forbedres, og der skal være mere

sammenhæng i patientforløbene. Mere information til patienter og flere eksakte patientrettigheder,

som ikke er bestemt af det lægelige skøn.

Foreningen udgiver et medlemsblad og har en hjemmeside med mange vigtige oplysninger samt en

telefonrådgivningslinje. Patientforeningen er partipolitisk neutral, men spids i pennen og klar i

mælet. Foreningen modtager ikke midler fra partsinteressenter som fx lægemiddelindustrien, og

alle arbejder gratis og i deres fritid.

Vaccinationsforum

Vaccinationsforums formål er at

fremme indsamling og udbredelse af viden om vacciner, vaccinationsskader og alternativer

til vacciner,

fremme forskning vedrørende vaccinationer, vaccinationsskader og alternativer til vaccina-

tioner,

fremme støtten til vaccineskadede,

varetage brugernes rettigheder over for myndigheder og offentligheden.

Foreningen er medlem af Forbrugerrådet Tænk, fordi vi deler interesser. Nemlig at varetage den

enkelte forbrugers interesser. Dels for at fremme vores egen sag via den støtte vi kan få gennem at

være medlem af en af de største og mest slagkraftige forbrugerorganisationer i Danmark.

Vores interesse i denne forbindelse er Forbrugerrådet Tænks arbejde med sundhedspolitik bredt,

men især med fokus på brugernes rettigheder over for myndighederne i alle spørgsmål om vacci-

ner.

35

Ældremobiliseringen

Ældremobiliseringen er et samarbejde mellem Danske Pensionister, LO Faglige Seniorer, Pensio-

nisternes Samvirke og Sammenslutningen af Pensionistforeninger i Danmark.

Når Ældremobiliseringen udtaler sig, sker det således på baggrund af cirka 400.000 ældre over 60

år. Ældremobiliseringen arbejder dels ældrepolitisk, dels med forskellige frivillighedsprojekter for

og med ældre med henblik på at forbedre livskvaliteten.

Ældremobiliseringen deltager i arbejdet i Forbrugerrådet Tænk for at tilgodese de ældres specielle

forhold som forbrugergruppe og har øget opmærksomhed på aldersdiskriminering. Vi arbejder

derfor med spørgsmål som fx om rigelig og tilgængelig offentlig transport, anvendelige portions-

størrelser, forsikringsspørgsmål, tilgængelighed i emballagespørgsmål m.m.

Forbrugergruppen VEST

Forbrugergruppen VEST dækker Brøndby, Hvidovre, Rødovre, Glostrup og tilstødende områder.

Det er gratis at hente hjælp hos forbrugergruppen. Det er ikke nødvendigt at være medlem for at få

hjælp af gruppen.

Vi undersøger varer, priser og tjenesteydelser.

Vi er behjælpelige med at henvise til rette klageinstans.

Vi er en forening, hvis medlemmer aktivt eller passivt interesserer sig for forbrugerarbejde.

Vi er medlem af Forbrugerrådet Tænk, fordi det er et naturligt sted at være med. I fællesskab er vi

stærke, og via det samarbejde har vi mulighed for at rejse sager i et større forum. Vi kan, via vores

arbejde i lokalsamfundet, tilføre Forbrugerrådet Tænk den lokale dimension i forbrugerarbejdet.

Repræsentanter for de personlige medlemmer

Repræsentanter og suppleanter for de personlige medlemmer er valgt for en toårig periode. Seneste

valg af medlemmer af rådsforsamlingen blev afholdt oktober 2012.

Personlige medlemmer af rådsforsamlingen

Anita Barbesgaard

Repræsentant for de personlige medlemmer af Forbrugerrådet siden 2008 og uddannet jordemo-

der.

Jeg er meget interesseret i forbrugerpolitik generelt, reklamationer, ret til viden omkring produk-

ter, forbrugersikkerhed, skadelig kemi og fødevarer (herunder sikkerhed og økologi).

Fokus for mit arbejde i rådsforsamlingen er at bevare de rettigheder, vi som forbrugere i Danmark

har opnået, samt at sikre, at vi i en tid med globalisering og fokus på international harmonisering

ikke arbejder efter laveste fællesnævner, men den bedst mulige fællesnævner. Formålet med dette

er for mig i sidste ende at sikre den enkelte forbruger, også i fremtiden.

36

Jeg repræsenterer Forbrugerrådet Tænk i Det Økologiske Fødevareråd, Forbrugerklagenævnet, Det

Rådgivende Fødevareudvalg og er udpeget Forbrugersagkyndig ved Vestre Landsret.

Lone Ingemann

Jeg arbejder freelance med oversættelse, korrekturlæsning og markedsføring. En af mine grunde til

at gå ind i arbejdet som forbrugernes ”vagthund” er min mangeårige interesse for kost og allergi.

Det betyder meget, at vi som forbrugere har adgang til seriøs viden om, hvad sund kost reelt er,

men også at varedeklarationerne er til at gennemskue.

Jeg støder i mit arbejde med marketing ofte på tvivlsomme eksempler på forbrugermarkedsføring

og kan se, at der er brug for fair regler, som giver både forbrugerne og producenterne rimelige vil-

kår.

Jeg er Forbrugerrådet Tænks repræsentant i Tandlægenævnet for Region Hovedstaden.

Suppleanter til Rådsforsamlingen

André Just Vedgren

Jeg er vokset op med Tænk og Råd & Resultater, uddannet cand.it. og har været med til at starte

flere økologiske haveforeninger op i København.

Mine forbrugerpolitiske interesser er at sætte forbrugeren i stand til at træffe et informeret valg og

sikre forbrugerens reklamationsret.

Den digitale verden giver nye muligheder, nye faldgruber og ny lovgivning. Her skal forbrugerinte-

resserne sikres lige så godt som i den fysiske verden. Andre aspekter er netneutralitet, digital op-

havsret og forbrugerrettigheder ved elektronisk betaling.

I Forbrugerrådet Tænk vil jeg bidrage til at skabe bedre digital forbrugeroplysning og som repræ-

sentant i råd og nævn.

Jesper Petersen

Jeg mener, det er fundamentalt, at man holder, hvad man lover. Det lyder næsten dumt, når man

siger det, for det er noget, vi alle tager for givet. Alligevel er der mange, der har glemt, hvad det

egentlig betyder.

Min anden mærkesag omkring oplysning til forbrugerne hænger sammen med den første. Der er

nemlig kun meget, meget få forbrugere, der klager over ulovlig eller tvivlsom markedsføring. Det

kan fx skyldes manglende kendskab til klagemuligheder, eller at man simpelthen har givet op over

for den lange strøm af produkter, der viser sig alligevel ikke at være så fantastiske, som man havde

fået stillet i udsigt.

Dårlige produkter, tvivlsom og ulovlig markedsføring, erhvervsdrivende, der ikke kender købeloven

og forbrugere, der ikke siger fra - det er desværre normen, og det vil jeg lave om på.

37

Æresmedlemmer

Der er optaget to æresmedlemmer i rådsforsamlingen. De har med deres store ildhu og mangeårige

arbejde bidraget til forbrugersagen på afgørende vis. Æresmedlemmer har i rådsforsamlingen tale-

ret, men ikke stemmeret.

Helle Munch-Petersen

Sekretariatschef i Forbrugerrådet i perioden 1960-1983.

Kirsten Nielsen

Formand for Forbrugerrådet i perioden 1979-2002.

Bestyrelsen 2013

Bestyrelsen vælges af Forbrugerrådet Tænks rådsforsamling. Bestyrelsen har ansvaret for de politi-

ske beslutninger mellem rådsmøderne, samt for udarbejdelse af budgetforslag, regnskab, forret-

ningsmæssige beslutninger, sekretariatets drift mv. Bestyrelsen holdt fem halv- og heldagsmøder i

2013 foruden en række ansættelsesudvalgs møder i forbindelse med direktørskifte.

Pr. april 2013 bestod bestyrelsen af:

Formand i Forbrugerrådet Tænk

Anja Philip

Formand Tænk Mer A/S

Medlem af Danmarks Nationalbanks repræsentantskab

Medlem af Forbrugerklagenævnet

Medlem af Det Økonomiske Råd

Medlem af Center for Lov og Ret, Advokatsamfundet

Medlem af Consumers International Council

Præsidiemedlem i Experimentarium

Præsidiemedlem i Hjerneforum

Medlem af Redaktionsrådet Videnskab.dk

Næstformand

Susanne Engstrøm

Organisation: Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd.

Øvrige tillidshverv:

Formand for Farmakonomforeningen

Formand for Pensionskassen for Farmakonomer

Bestyrelsesmedlem i Pharmakon A/S

Forretningsudvalgsmedlem i FTF

Formand for privatansattes sektion i FTF

Medlem af Lån- og Spar repræsentantskab

38

Medlem af E-handelsfondens klageinstans

Medlem af Patientklagenævnet

Næstformand i Dansk Farmacihistorisk Fond

Medlem af Sundhedskartellets forhandlingsudvalg

Sagkyndig dommer i Sø- og Handelsretten

Medlem af Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere

Suppleant af Regionstandlægenævnet for Region Hovedstaden

Bestyrelsesmedlem i Ulandssekretariatet

Per Jensen

Organisation: Dyrenes Beskyttelse.


Medlem af Forbrugerrådet Tænks bestyrelse


Medlem af Ankenævnet for dyrlæger

Medlem af Regionstandlægenævnet for Region Hovedstaden

Medlem af Sundhedsvæsenets disciplinærnævn

Sagkyndig dommer Øster Landsret

Suppleant af Patientklagenævnet

Suppleant af Ankenævnet for bus, tog og metro

Knud Reckweg

Organisation: Dansk Aktionærforening.


Næstformand i Dansk Aktionærforening

Fagdommer i Sø- og Handelsretten

Jeppe Juul

Organisation: Danmarks Aktive Forbrugere.



Medlem af Patientskadeankenævnet

Medlem af Klagenævn for Domænenavne

Sagkyndig dommer i byretten

Suppleant af Regionstandlægenævnet for Region Sjælland

Kern Lærkholm Petersen

Organisation: Jordbrugsakademikerne.

39


Repræsentantskabsmedlem i Jordbrugsakademikerne

Medlem af Svineafgiftsfondens bestyrelse

Medlem af Frøafgiftsfondens bestyrelse

Medlem af Klima- og Energiministeriets energispareråd

Suppleant i Det Nationale Fødevareforum

Jonas Giersing

Organisation: Fairtrade Mærket Danmark.


Bestyrelsesmedlem af Dansk Initiativ for Etisk Handel

Anita Barbesgaard

Repræsentant for de personlige medlemmer af Forbrugerrådet Tænk.



Medlem af Det Rådgivende Fødevareudvalg

Medlem af Pengeinstitutankenævnet

Medlem af Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber

Medlem af Ankenævnet for Investeringsforeninger

Forbrugersagkyndig ved Vestre Landsret

Medlem af Tandlægeankenævnet, Region Midtjylland

Medlem af Patientskadeankenævnet

Anne Marie Larsen

Organisation: Danske Studerendes Fællesråd.


Næstformand og levevilkårspolitisk ordfører i Danske Studerendes Fællesråd

Udvikling i medlemstal

I 2013 lykkedes det at bremse den negative udvikling i medlemstallet. Faldet i antallet af medlem-

mer er ikke stoppet, men dog bremset i forhold til de dramatiske fald i 2011 og 2012, hvor Forbru-

gerrådet Tænk mistede henholdsvis 5.500 og 8.200 medlemmer.

Således faldt antallet af medlemmer fra 73.352 primo året til 71.641 ultimo 2013. Samtidig er ande-

len af medlemmer, der har fravalgt at modtage medlemsbladet Forbrugerrådet Tænk på tryk steget

med cirka 2.000, så der nu er knap 11.000 webmedlemmer.

40

Årsregnskab

Resultatet for regnskabsåret 2013 er et overskud på 3.298.819 kroner efter hensættelse af

1.000.000 kroner til strategisk udvikling.

I budget 2013 var forudsat et overskud på ca. 4,0 mio. kr. Forventningen blev ved budgetrevisionen

i maj nedskrevet til ca. 1,9 mio. kr., primært på grund af faldende medlemsindtægter.

Når resultatet alligevel er blevet bedre end forventet, skyldes det især øgede indtægter i form af

bl.a. eksternt finansierede projekter og besparelser i lønomkostninger, markedsføring og test.

Årsresultatet betragtes alt i alt som tilfredsstillende, ikke mindst fordi det medvirker til at konsoli-

dere Forbrugerrådet Tænks økonomi.

Egenkapitalen pr. 31. december 2013 udgør 5.448.007 kroner. Det er et mål for strategien 2014-16,

at Forbrugerrådet Tænk i 2016 har en egenkapital på 6.000.000 kr.

Læs hele årsregnskabet for 2013 på taenk.dk/regnskab2013 (pdf)

Status på strategi 2011-13

I strategien 2011-13 satte Forbrugerrådet Tænk sig tre strategiske mål.

Mål 1: Forbrugerrådet fremmer bæredygtigt og sociale ansvarligt forbrug og velfun-

gerende markeder.

Forbrugerrådet Tænk satte sig i 2011 et mål om at bidrage til et mere bæredygtigt og socialt ansvar-

ligt forbrug. Det har ført til en fokuseret og styrket indsats på området og et udbygget samarbejde

med andre aktører (fx Dansk Initiativ for Etisk Handel (DIEH), Danwatch og Concito). Rådet og

bestyrelsen vedtog i slutningen af 2011 en plan for Forbrugerrådet Tænks fokus på bæredygtighed

og socialt ansvar. Denne plan samlede husets aktiviteter på området og havde til formål at sikre

koordination og fremdrift i de forskellige tiltag. Implementering af planen begyndte i 2012, men

arbejdet fik ikke den planlagte effekt i form af øget fokus på bæredygtigt forbrug.

Nogle af de store aktiviteter i strategiperioden har været madspildsprojektet ”For Resten Dan-

mark”, hvor der blandt andet blev lanceret en applikation til smartphones med resteretter og af-

holdt et stort restegilde i Torvehallerne i København i september 2012. Herudover har medlems-

bladet haft tema om bæredygtigt forbrug og bragt en række CSR-test. Yderligere har der i perioden

været fokus på hormonkemi.

Fra 2012 har Forbrugerrådet Tænks transportpolitiske indsats været meget lavt prioriteret pga. de

store besparelser i organisationen. Dog har der i 2013 været fokus på mere miljøvenlig transport,

blandt andet i kraft af arbejdet i Trængselskommissionen og gennem arbejdet med at etablere en

faktabaseret stemme for passagerne i Danmark i projektet Passagerpulsen.

Der er flere markeder, hvor konkurrencen ikke fungerer optimalt, og hvor forbrugerne har svært

ved at gennemskue priserne, få uvildig information, og ofte er efterladt uden et reelt frit valg. Tænk

Strøm har i den forgangne periode både i 2012 og i 2013 været den største aktivitet på dette områ-

de, som netop skabte bedre konkurrence og lavere forbrugerpriser på energimarkedet, da det blev

http://taenk.dk/regnskab2013

41

lanceret. Også medlemsbladet har bidraget til målet blandt andet med tema om bindende videre-

salgspriser.

Mål 2: Forbrugerrådet er en indflydelsesrig organisation med et stigende antal per-

sonlige medlemmer og medlemsorganisationer.

Forbrugerrådet Tænks strategiske ambition om at blive en endnu mere indflydelsesrig organisation

kan vurderes i forhold til organisationens evne til at sætte forbrugerpolitiske aftryk på den førte

politik i Danmark. Den i 2012 offentliggjorte forbrugerpolitiske handlingsplan bærer Forbrugerrå-

det Tænks tydelige aftryk og må siges at være et godt eksempel på, hvor indflydelsesrig medlems-

organisationen er. Konkret kan fx nævnes styrket håndhævelse hos Forbrugerombudsmanden,

bedre beskyttelse af børn og unge mod aggressiv markedsføring, større prisgennemsigtighed i den

finansielle sektor og straffen for kartelaftaler, der indebærer bindende videresalgspriser, blev

skærpet.

Forbrugerrådet Tænk har i den forgangne strategiperiode udvidet kredsen af medlemsorganisatio-

ner med Dansk Magisterforening, Dansk IT samt Danske Lægesekretærer (DL), og Forbrugerrådet

Tænk dækker nu emnemæssigt endnu bredere. Forbrugerrådet Tænks medlemsorganisationer har

i perioden været involveret i en lang række aktiviteter med sekretariatet, herunder Kulturnatten,

rådsarbejdsgrupper og Folkemødet på Bornholm i juni 2012.

Hvad angår antallet af personlige medlemmer er udviklingen desværre gået i den forkerte retning.

Forbrugerrådet Tænk har ved udgangen af 2013 71.641 personlige medlemmer, og målet for 2013

var 120.000. Omsætningen fra medlemmer og andre kunder har heller ikke været tilfredsstillende

(cirka 45 mio. kr./2013). Denne udvikling har haft en række alvorlige konsekvenser for organisati-

onen, bl.a. en sparerunde i 2012, som har mindsket Forbrugerrådet Tænks slagkraft og ført til ned-

prioritering af indsatsområder.

Forbrugerrådet Tænk lykkedes ikke i strategiperioden med at kommunikere effektivt, at vi er en

interesseorganisation. Således er der 10 procent færre i 2012 end i 2009, der ved, at Forbrugerrå-

det Tænk er en interesseorganisation. Ligeledes troede 25 procent af organisationens medlemmer i

2012, at Forbrugerrådet Tænk er en offentlig myndighed.

Mål 3: Forbrugerrådet er en professionel NGO, der arbejder analytisk og faktabase-

ret.

Den strategiske ambition var at blive endnu bedre til at udføre vores arbejde professionelt, analy-

tisk og på baggrund af fakta. Testarbejdet er i særdeleshed et eksempel på Forbrugerrådet Tænks

høje standard for grundighed og videnskabelighed. Også i det politiske arbejde gør organisationen

brug af husets interne analyseenhed (der dog har været nedprioriteret i perioden) og relevant

forskning.

Sekretariatet har i udmøntningen af det strategiske mål også haft fokus på at udvide rådgivnings-

tjenesten, men i slutningen af 2013 er organisationen nede på 10.600 henvendelser mod et mål i

2013 på 20.000. Rådgivningstjenesten fungerer som relevant og kompetent rådgivning af forbru-

geren og i stigende grad et attraktivt medlemstilbud. Rådgivningen er derudover vigtigt input til

det redaktionelle og det politiske arbejde.

Det strategiske mål om at udvikle relevante dialogformer med forbrugerne via den nye hjemmeside

er endnu ikke realiseret. Dog er dialogen med forbrugerne øget i strategiperioden via organisatio-

42

nens Facebookgrupper: KemiKaos, Madrevolutionen, Stop Identitetstyveri og Forbrugerrådet

Tænk.

Forbrugerrådet Tænks sekretariat

Forbrugerrådet Tænks medarbejdere pr. 31. december 2013:

Navn Titel Allan Nygaard Larsen Salgskonsulent Anders Theis Bollmann Salgskonsulent Anette Høyrup Seniorjurist Anja Philip Formand Anna Munch-Andersen Stud.jur. Anne-Katrine Nørholm Mediedirigent Annelene Højvang Larsen Webredaktør Annette Mathiasen Projektleder, gældsrådgivning Asbjørn Thorsteinsson Salgskonsulent Benedicte Federspiel Chefkonsulent Benjamin Jacob Brinch Salgskonsulent Birgitte Breindahl Servicemedarbejder Birgitte Nielsen Vikar Bjarne Østergaard Petersen Produktionsassistent Camilla Udsen Seniorrådgiver, fødevarepolitik Camilla Wiingaard Web-optimeringsspecialist Christian Heiberg Webudvikler Christian Laura Rasmussen Studentermedarbejder Christian Vendelboe Pedersen Servicemedarbejder Christian Wennevold Medlemschef Claus Brøgger Chefkonsulent Claus Dithmer Kommunikationschef Claus Jørgensen Seniorrådgiver, miljø og samfundsansvar David Hjuler Bergeon Kommunikationsmedarbejder Dorte Brandt Jensen Bogholder Dorte Rieland Knudsen Vikar Eva Hemicke Lykke Daglig leder, ekspedition Finn Gruwier Larsen Webudvikler Frederik Dam Sunne Teknisk projektleder og digital forr.udvikler Gitte Sørensen Projektleder, Test Gorm Hollinger Larsen IT-administrator Hanne Damsted Vilsbøll Afdelingschef, Test og Analyse Helen Amundsen Seniorrådgiver Helle Marie Kieler Koefoed Kommunikationsmedarbejder Henrik Harder Controller Ilyas Dogru Studentermedarbejder Jakob Sindballe Projektmedarbejder, test Jakob Steenstrup Juridisk konsulent Janus Haraldsen Stud.jur. Joachim D. Christiansen Salgskonsulent Johannes Paulsen Bogholder John Jensen IT-administrator Jonas Schoustrup-Thomsen Webudvikler Karen Hertz Larsen Projektleder Karen Juhl Petersen Salgskonsulent

43

Karsthen Fryd Projektmedarbejder Ken Thalund Nyborg Jurist, gældsrådgivning Kenneth Harder Rasmussen Studentermedarbejder, gældsrådgivningen Kristina Kaas-Claesson Salgskonsulent og salgscoach Lars Baadsgaard Projektleder, Test Lars Pram Direktør Lars Wiinblad Projektmedarbejder Lea Astrid Darmon Salgskonsulent Lea Markersen Stud.jur. Leo Peter Larsen Salgskonsulent Line Knutsson Studentermedarbejder Lise Bjørg Pedersen Seniorrådgiver Lisette Olsgaard Markedsresearcher Lotte Østerskov Jensen Direktionssekretær Louise von Magius Assistent, abonnementet Mads Berg Assistent, abonnementet Mads Elbo Salgskonsulent Mads Mølgaard Braüner Seniorjurist Mariane Andersen Markedsresearcher Martin Salamon Cheføkonom Mette Boye Udviklingschef Mette Leth Henriksen Projektmedarbejder Mie Andreasen Assistent, receptionen Mikkel Wenzel Andreasen Journalistpraktikant Morten Bruun Pedersen Seniorøkonom Natasha D. Bernier CRM-manager og teknisk projektleder Nick Bo Meldgaard Salgskonsulent Oliver Andersen Salgskonsulent Paula Brammann Stud.jur. Pernille Wibholdt Forsting Salgskonsulent Peter Skjødt Projektleder Pia Saxild Sekretær Rasmus Partsch Projektleder, Test Regitze Buchwaldt Ankenævnskoordinator Sabine Aae Stud.jur. Shoresh Fazli Stud.jur. Simon Willumsen Salgskonsulent Sine Jensen Seniorrådgiver, sundhedspolitik Stine Müller Projektleder, Test Susanne Danø Oplysningskonsulent Thor Seierø Mouritsen Pressekoordinator Tina Dhanda Kalsi Seniorjurist Tine Bruun Hansen Økonomi- og medlemsservicemedarbejder Troels Hauer Holmberg Seniorøkonom Vagn Jelsøe Vicedirektør Vivian Uva Projektmedarbejder

Documents

Årsberetning 2013