Ringsted Kommune · Web viewAntallet af borgere med behov for intensiv og omfattende rehabilitering er faldet i andet halvår af 2016. Indsats 10 og 11 er igangsat og tilbydes borgerne

ReferatÆldrerådet

Møde nr.: 03/2017

Dannet den: Tirsdag den 11-04-2017

Mødedato: Mandag den 20-03-2017

Mødetidspunkt: 09:00 - 11:30

Mødested: Blåt mødelokaleAmtstue Alle 71

I tidsrummet kl. 11.00 - 11.30 vil det være muligt for borgere, at komme og tale med Ældrerådet.

Medlemmer Inger GlerupJørgen LarsenInge JørgensenNiels P. NielsenBenny DyhrJens Chr. NielsenJohn Rasmussen

Fraværende Inge Jørgensen, Niels P. Nielsen, John Rasmussen

Bemærkninger

Referat for ÆldrerådetMøde nr. 03/2017 - 20. marts 2017 - kl. 9:00

Side 34

Indholdsfortegnelse

Punkt nr. Side

1. Referat fra sidste møde - marts..............................................................................................22. Godkendelse af dagsorden - marts.........................................................................................33. Meddelelser fra administrationen - marts................................................................................44. Pulje til ekstra hjælp til beboere på plejecentre (klippekortmodel)..........................................55. Status på udmøntning af Ældrepuljen og Værdighedspuljen..................................................76. Forslag om omlægning af Ældreområdet med rehabiliteringsstrategi..................................127. Eksempler på udkast til kvalitetsstandarder..........................................................................178. Orientering om tilsyn med træningsenheden og om årsrapport for tilsyn med kommunens

plejecentre og træningsenhed.............................................................................................199. Orientering om årsredegørelse for brug af magtanvendelse på voksen- og ældreområdet. 2210. Kontakt til borgere og pressen - marts................................................................................2611. Høringer fra andre fagudvalg herunder lokalplanforslag og arbejdsgrupper/referat fra

fagudvalgene - marts..........................................................................................................2712. Danske Ældreråd - marts....................................................................................................2813. Regionsældreråd - marts....................................................................................................2914. Meddelelser fra formanden - marts.....................................................................................3015. Fastlæggelse af næste møde - marts.................................................................................3116. Evt. - marts..........................................................................................................................32Bilagsoversigt............................................................................................................................33


Side 34

1. Referat fra sidste møde - martsÅben sagSagsid:Sagen afgøres i: ÆldrerådetBilag:Beslutning i Ældrerådet den 20-03-2017Godkendt.Ej til stede: John Rasmussen, Niels P. Nielsen og Inge Jørgensen.


Side 34

2. Godkendelse af dagsorden - martsÅben sagSagsid:Sagen afgøres i: ÆldrerådetBilag:Beslutning i Ældrerådet den 20-03-2017Godkendt.Ej til stede: John Rasmussen, Niels P. Nielsen og Inge Jørgensen.


Side 34

3. Meddelelser fra administrationen - martsÅben sagSagsid: 17/345Sagen afgøres i: ÆldrerådetBilag:Beslutning i Ældrerådet den 20-03-2017

Der arbejdes stadig på, at få tilknyttet faste læger på plejecentrene, der er forskellige udfordringer hermed eks. ydernummer.

Antallet af tomme boliger på plejecentrene er faldende, der er pt. 7 tomme boliger på de tre plejecentre.

Fra 1. januar 2017 er det Styrelsen for Patientsikkerhed der er tilsynsmyndighed for det risikobaserede tilsyn med sundhedsvæsenet. I 2017 vil det være følgende der får tilsynsbesøg: Akuttilbud på KLC, Bostedet Bengerds Huse og Hjemmeplejen vedr. de sundhedsfaglige forhold.

TV2 ØST vil fra den 20. marts 2017 sende programmer alle hverdage kl. 9.30 og igen kl. 15.00. Programmerne er blevet til i et samarbejde mellem kommunerne og TV2 ØST, programmerne byder på et kig på nogle af de mange aktiviteter, der findes rundt omkring i kommunerne.

Ej til stede: John Rasmussen, Niels P. Nielsen og Inge Jørgensen.


Side 34

4. Pulje til ekstra hjælp til beboere på plejecentre (klippekortmodel)Åben sagSagsid: 17/2251Sagen afgøres i: ByrådetBilag: 1 Vejledning til ansøgning om klippekort til plejehjemsbeboere

(22034/17)

IndledningSagsgang

BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU

Orientering

Indstilling x x

Beslutning x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Med aftale om finansloven for 2017 er der afsat 380 millioner kr. årligt i 2017 og frem til en ny klippekortordning for ældre der bor på plejecenter. Udvalget skal tage stilling til, om beboere på plejecentre skal tilbydes ekstra hjælp og støtte via den nye klippekortordning.

Beskrivelse af sagenMidlerne udmøntes som en samlet ansøgningspulje i 2017-2018 og fordeles fra 2019 som bloktilskud. Ringsteds andel udgør 2.269.000 kr. årligt. For 2018 og frem tages der forbehold for vedtagelse af Finanslov for 2018. Den nye klippekortordning indebærer, at beboere på plejecentre kan få cirka tre kvarters ekstra hjælp og støtte om ugen og skal medvirke til at styrke den enkelte beboers livskvalitet og selvbestemmelse. Ordningen minder om, men er ikke forbundet med den Klippekortordning for modtagere af hjemmepleje, som Byrådet den 9. januar 2017 har vedtaget kvalitetsstand for. Den ekstra hjælp kan bruges til mindre aktiviteter eller spares sammen og bruges til aktiviteter, der tager længere tid. Hjælpen skal bruges til aktiviteter der ligger udover den eksisterende plejeindsats. Det kan være aktiviteter på eller uden for plejecenteret. Beboeren skal selv være med til at bestemme, hvad den ekstra hjælp skal gå til. Kommunen skal sikre, at alle beboerne får tilbud om og kan benytte ordningen. Også de svageste beboere med eksempelvis demens. Kommunen skal også tilrettelægge en informationsindsats for at skabe opmærksomhed om ordningen. Hvis en beboer takker nej til tilbuddet, er der mulighed for at den ekstra hjælp kan anvendes til de andre beboere. Midlerne kan ikke anvendes til udgifter til transport eller materialeomkostninger. Midler der ikke anvendes skal tilbagebetales.


Side 34

Kommunen har modtaget ansøgningsmaterialet fra Sundheds- og Ældreministeriet den 8. februar med ansøgningsfrist den 3. marts og har derfor ansøgt om midlerne med forbehold for politisk behandling. Se forslag til udmøntning nedenfor. Kommunen forventer at modtage tilsagn fra Sundheds- og Ældreministeriet på baggrund af ansøgningen med udgangen af marts 2017 og tilbud om Klippekortordningen til beboerne på plejecentrene vil kunne starte op umiddelbart herefter.

Forslag budget 2017 budget 2018 I altLønudgifter (ekstra hjælp til beboere*)

2.217.000 2.249.000 4.466.000

Lønudgifter (lokal information**) 22.000 20.000 42.000Informationsindsats 30.000 0 30.000Lovpligtige forsikringer 0 0 0Revision af puljemidler 0 0 0I alt 2.269.000 2.269.000 4.538.000

* Ekstra hjælp til beboerne svarer til cirka tre kvarters ekstra hjælp om ugen til alle beboere med opstart 1. april 2017. Der kan opstå behov for at søge om at overføre ikke anvendte midler i 2017 til 2018 i overensstemmelse med puljens retningslinjer, hvis bevillingstilsagnet modtages senere end forventet og tilbuddet derfor kan iværksættes senere end forventet. Eller hvis der i længere perioder er flere ledige plejeboliger. ** Der afsættes lønmidler til, at plejepersonalet har mulighed for at bruge ekstra tid til at sikre at især borgere der ikke kan give udtryk for egne ønsker og behov, også får mulighed for at benytte tilbuddet.

Inddragelse og høringTil høring i Ældrerådet

ØkonomiHvis der foreligger et bevillingstilsagn fra Sundheds- og Ældreministeriet inden mødet i Byrådet, udarbejdes der en supplerende sagsfremstilling omkring de bevillingsmæssige konsekvenser. Hvis ikke forelægges en selvstændig bevillingssag senere.

VurderingAdministrationen vurderer, at den nye klippekortordning understøtter Ældre- og værdighedspolitikken (2016) i forhold til temaet Livskvalitet for beboere på plejecentre ved at medvirke til at styrke beboernes mulighed for at gøre nogle af de ting, der har betydning for den enkeltes livskvalitet. Desuden understøttes politikkens tema Selvbestemmelse ved, at beboerne selv skal være med til at bestemme, hvilke aktiviteter de ønsker at bruge den ekstra hjælp til. Samtidig er der i puljen særlig fokus på, at borgere der kan have svært ved at give udtryk for egne behov skal have mulighed for at benytte tilbuddet.

IndstillingDirektionen indstiller, at ansøgning om midler til Klippekortordning for beboere på plejecentre fastholdes

Beslutning i Ældrerådet den 20-03-2017Anbefales godkendt.Ej til stede: John Rasmussen, Niels P. Nielsen og Inge Jørgensen.


Side 34

5. Status på udmøntning af Ældrepuljen og Værdighedspuljen Åben sagSagsid: 16/1307Sagen afgøres i: Ældre- og GenoptræningsudvalgetBilag: 1 Status på indsatser igangsat for ”Ældrepuljen” og

”Værdighedspuljen 2016”.pdf (35907/17)

IndledningSagsgang


Orientering x x

Indstilling

Beslutning

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg I denne sag gives en status på de indsatser, der er igangsat for ”pulje til løft af den kommunale indsats på ældreområdet” og ” tilskud til en mere værdig ældrepleje 2016”.

Beskrivelse af sagen”Puljen til løft af den kommunale indsats på ældreområdet” (herefter Ældrepuljen) er fra 2016 omlagt til bloktilskud. Kommunen modtager 5.472.000 kroner årligt som Byrådet den 16. december 2015 har prioriteret fortsat udmøntes på ældreområdet. Ældre- og Genoptræningsudvalget har den 14. december 2016 udmøntet en besparelse på 225.000 på indsatsen DGU (Koordinering af udskrivning, træning, pleje og rehabilitering) hvorfor det samlede beløb aktuelt udgør 5.247.000 kroner. I 2016-2019 modtager kommunen desuden 5.460.000 kroner årligt via puljen ”tilskud til en mere værdig ældrepleje” (herefter Værdighedspuljen). Fra 2020 udbetales midlerne som bloktilskud. Byrådet har den 21. juni 2016 truffet beslutning om udmøntning af midlerne i 2016 og den 14. november 2016 om udmøntningen af midlerne i 2017. Status på indsatser For de to puljer er der prioriteret 16 forskellige indsatser. Heraf er fire indsatser alene finansieret af den tidligere Ældrepulje. Ti indsatser er alene finansieret af Værdighedspuljen. To af indsatserne er finansieres delvist af begge puljer (se oversigt over indsatser og bevilling nedenfor). Tolv af de 16 indsatser er igangsat og forløber efter planen (se bilag for beskrivende status for de enkelte indsatser). Udmøntningen af både Ældrepuljen og Værdighedspuljen understøtter kommunens Ældre- og Værdighedspolitik (2016). Eksempelvis gennem tilbud om rehabilitering og hjælp til at vedligeholde og styrke fysiske og psykiske færdigheder, forebyggelse af ufrivillig isolation og ensomhed, styrket samarbejde og sammenhængende forløb mellem almen praksis, region, kommune og internt i kommunen, kompetenceudvikling af personale, særligt fokus på svage, småt spisende og underernærede borgere, øget mulighed for fællesskaber omkring måltidet samt tid til omsorg og nærvær for døende borgere. Hovedparten af indsatserne (2-9 samt 16) har et rehabiliterende sigte. Blandt resultaterne kan nævnes:


Side 34

Alle borgere der er tilbudt Hverdagsrehabilitering i 2016 har opfyldt mindst ét af deres mål med rehabiliteringsindsatsen (forventet: 70 procent),

152 borgere med inkontinensproblematikker er henvist og afsluttet i sygeplejeklinikken. Af dem er 86 borgere (57 procent) afsluttet med og 66 borgere (43 procent) afsluttet uden hjælpemidler,

Det tværfaglige og tværorganisatoriske team der består af sygeplejersker, visitatorer og ergoterapeut (DGU) har i 2016 gennemført 480 besøg hos borgere, der er udskrevet fra sygehus med en sygepleje- eller hjemmeplejeydelse,

72 borgere har modtaget ét eller flere besøg af den opsøgende medarbejder mhp. at forebygge ufrivillig isolation og ensomhed. Heraf har 36 borgere etableret og fastholder deltagelses i aktiviteter og tilbud i lokalområdet, små netværk eller frivilligt arbejde i foreninger,

Flere beboere på plejecentrene har fået stå- og gangfunktion tilbage. Aktiviteterne har også haft en positiv betydning for både beboere der oplever uro i kroppen, er udad reagerende eller meget passive,

Borgere og terapeuter vurderer foreløbigt, at tilbuddet om virtuel genoptræning er brugervenligt, giver mulighed for hjemmetræning af høj kvalitet samt kortere og mere effektive træningsforløb.

Kommunen modtog endeligt tilsagn om Værdighedspuljen 2016 den 1. august 2016 og indsatserne er herefter iværksat som planlagt. Med regnskabet for puljen i 2016 konstateres et behov for at overføre midler fra 2016 til 2017 som skyldes det sene tidspunkt for endeligt tilsagn. Ministeriet har bekræftet, at midler, der ikke er anvendt i 2016, kan overføres til 2017 på baggrund af en konkret anmodning fra kommunen. For indsats 5 (Hverdagsrehabilitering), 10 (Ledsagelse af beboere på plejecentre til eksterne behandlere) og 11 (Fleksibilitet og nærvær ved terminal pleje) skyldes mindre forbruget en kombination af tidspunktet for endeligt tilsagn og at borgergrundlaget i opstartsperioden har været mindre end estimeret:

Indsats 5 er igangsat for ældrepuljemidler og forløber planmæssigt. Alle borgere der er tilbudt et rehabiliteringsforløb har opfyldt mindst ét af deres mål med rehabiliteringsindsatsen. Med værdighedspuljen er der afsat midler til en yderligere styrkelse af indsatsen, blandt andet for at kunne imødekomme et ændret behov i målgruppe i første halvdel af 2016. Her steg antallet af borgere med behov for intensiv og omfattende rehabilitering (eksempelvis borgere med erhvervet hjerneskade som følge af blodprop, trafikulykke mv.) Antallet af borgere med behov for intensiv og omfattende rehabilitering er faldet i andet halvår af 2016.

Indsats 10 og 11 er igangsat og tilbydes borgerne som planlagt fra august 2016, men der konstateres et mindre forbrug som skyldes, at der er færre borgere i begge målgrupper end estimeret. Administrationen følger forbruget tæt mhp. løbende tilpasning af indsatserne og/eller mulighed for en eventuel senere omprioritering af midlerne

Indsats 14 (Forebyggelse af sygdom og funktionstab hos modtagere af hjemmepleje og beboere på plejecentre) er forsinket, fordi det har vist sig ikke at være muligt, at integrere de ønskede elektroniske redskaber med kommunens omsorgssystem. Der arbejdes derfor på alternative løsninger for at sikre, at nye metoder og arbejdsgange på samme tid bidrager til et kvalitetsløft i plejen og kan implementeres hensigtsmæssigt i driften. Der er ikke anvendt midler i 2017. Oversigt over igangsatte indsatser


Side 34

Indsats Ældrepulje

Værdighed ’16

Værdighed ’17

Bemærkning

Værdighedsmidler 2016 overføres til 2017


Side 34

1. Ekstra bad 900.000 0 0 Forløber som planlagt

0

2. Inkontinens 745.000 0 0 Forløber som planlagt

0

3. DGU (Koordinering af udskrivning, træning, pleje og rehabilitering)

1.975.000

0 0 Forløber som planlagt

0

4. Støtte til frivillige på plejecentre

100.000 0 0 Forløber som planlagt

0

5. Hverdagsrehabilitering*

1.127.000

450.000 1.540.000

Forløber som planlagt. Der konstateres et mindre forbrug af værdighedsmidler

396.000

6. Forebyggelse af isolation og ensomhed

200.000 200.000 200.000

Forløber som planlagt

32.000

7. Madklub for ældre mænd og kvinder

0 300.000 300.000


175.000

8. Mad og ernæring – kvalitetsudvikling af kost til småt spisende og underernærede borgere

0 300.000 550.000


155.000

9. Rehabiliterende indsats for beboere på plejecentre**

0 500.000 0 Forløber som planlagt

228.000

10. Ledsagelse af beboere på plejecentre til bl.a. eksterne behandlere

0 80.0000 250.000

Er igangsat som planlagt. Der konstateres et mindre forbrug

64.000

11. Fleksibilitet og 0 200.000 650.00 Er igangsat 117.000


Side 34

nærvær ved terminal pleje

0 som planlagt. Der konstateres et mindre forbrug

12. Styrkede sygeplejefaglige kompetencer

0 400.000 0 Forløber som planlagt

377.000

13. Styrket faglig viden om erhvervet hjerneskade

0 1.140.000

0 Er gennemført og afsluttet som planlagt

0

14. Forebyggelse af sygdom og funktionstab hos modtagere af hjemmepleje og beboere på plejecentre

0 1.120.000

1.800.000

Forløber ikke som planlagt. Der er ikke anvendt midler i 2016

1.120.000

15. Analyse på træningsområdet

0 300.000 0 Forløber som planlagt 2016

300.000

16. Velværdisteknologiprojekt, virtuel træning for svage og raske

0 400.000 100.000


186.000

Projektledelse, udarbejdelse af Ældre- og værdighedspolitik, dialog mv.

200.000 70.000 70.000 Forløber som planlagt

0

I ALT 5.247.000

5.460.000

5.460.000

3.150.000

*Indeholder i 2017 desuden en styrkelse af den rehabiliterende indsats for beboere på plejecentre ** Indgår i 2017 som en styrkelse af den rehabiliterende indsats for beboere på plejecentre under indsats 5., Hverdagsrehabilitering

Inddragelse og høringTil orientering i Handicapråd og Ældreråd


Side 34

ØkonomiIngen bevillingsmæssige konsekvenser

VurderingAdministrationen vurderer, at de prioriterede indsatser fortsat på hver deres måde bidrager til at understøtte et positivt løft på ældreområdet for forskellige større eller mindre målgrupper. Administrationen konstaterer, at de seneste år muligheder for at styrke ældreområdet gennem indsatser finansieret af forskellige større og mindre puljer, herunder Ældrepuljen og Værdighedspuljen, har medvirket til knopskydning af mindre projekter og indsatser som kræver stort og vedvarende ledelsesmæssigt fokus i organisationen. Administrationen vurderer, at der er fremadrettet er behov for en endnu skarpere prioritering af færre projekter og indsatser, for at sikre tilstrækkelig ledelsesmæssig kapacitet og styring med det formål, at de afsatte midler også fremadrettet bruges med størst mulig effekt for borgerne.

IndstillingDirektionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning

Beslutning i Handicaprådet den 14-03-2017Handicaprådet tog orienteringen til efterretning. Ej til stede:Mona Williams og Sigrid Andersen.

Beslutning i Ældrerådet den 20-03-2017Taget til efterretning.Ej til stede: John Rasmussen, Niels P. Nielsen og Inge Jørgensen.


Side 34

6. Forslag om omlægning af Ældreområdet med rehabiliteringsstrategi Åben sagSagsid: 16/1307Sagen afgøres i: Ældre- og GenoptræningsudvalgetBilag: 1 Rehabiliterende hjemmepleje efter Roskilde-modellen. En analyse

af de økonomiske konsekvenser af Roskildemodellen for rehabilitering (KORA, 2016) (32279/17)

IndledningSagsgang


Orientering x

Indstilling

Beslutning x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg I denne sag skal Ældre- og Genoptræningsudvalget tage stilling til, om der skal arbejdes med udviklingen af en rehabiliteringsstrategi.

Beskrivelse af sagenMålet med en rehabiliteringsstrategi for Ældreområdet er, at flere borgere med pleje- og behandlingsbehov kan bliver helt eller delvist selvhjulpne ved at omlægge hjælp og arbejdsform fra kompenserende til rehabiliterende hjælp og arbejdsform. En omlægning vil have betydning for borgere over 65 år og borgere med pleje og behandlingsbehov. Herunder borgere med handicap og alvorligt syge i alle aldre, der har behov for pleje, praktisk hjælp og behandling. En omlægning vil betyde at fokus og ressourcer flyttes fra at overtage de funktioner borgeren har mistet, til at hjælpe borgeren til at kunne mest muligt selv med udgangspunkt i borgerens ønsker og motivation. Dermed får borgeren også mulighed for at fortsætte eller genoptage sit liv i forhold til de funktioner borgeren har mistet, og som kommunes ydelseskatalog ikke kompenserer for. En omlægning vil understøtte borgerens mulighed for et selvstændigt og uafhængigt liv. Kommunens Ældre- og Værdighedspolitik (2016) understøtter, at borgere gennem rehabilitering får den nødvendige støtte og hjælp til at kunne klare mest muligt selv. Det er forbundet med stor livskvalitet og værdighed for den enkelte borger, at kunne leve et selvstændigt og uafhængigt liv. Gennem de senere år har Ældreområdet fået tilført ekstra midler i form af blandt andet større og mindre puljer (herunder Ældrepuljen og Værdighedspuljen) som har givet mulighed for løft på ældrerådet. I ”Status på udmøntning af Ældrepuljen og Værdighedspuljen 2016” vurderer administrationen blandt andet, at puljerne har medvirket til knopskydning af mindre indsatser, der kræver stort og vedvarende administrativt fokus. Samt at der fremadrettet er behov for en


Side 34

endnu skarpere prioritering af færre indsatser for at sikre, at midlerne også fremadrettet bruges med størst mulig effekt for borgerne. Ligesom andre kommuner, står Ringsted de kommende år over for udfordringer i forhold til befolkningens demografiske sammensætning, et stigende antal borgere med kroniske sygdomme og stadig flere og mere komplekse opgaver i det nære sundhedsvæsen mv. For at sikre, at borgere der har behov fortsat vil kunne få den nødvendige hjælp og støtte, er der brug for, at gentænke den måde som kommunen bruger ressourcerne på. National dagsorden og erfaringer fra andre kommuner Rehabilitering har været dagsordensat som velfærdsområde og som begreb gennem flere år. Blandt andet med Hvidbog om rehabilitering i Danmark i 2004, hvor rehabilitering defineres som: ”En målrettet, tidsbestemt samarbejdsproces mellem borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats”. (Rehabilitering i Danmark. Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet 2004). I Hjemmehjælpskommissionens rapport om ”Fremtidens hjemmehjælp – ældres ressourcer i centrum for en sammenhængende indsats” (2013) anbefales: ”at den sociale lovgivnings mangeårige begreb om hjælp til selvhjælp skal revitaliseres og bruges aktivt i praksis”. Dette afspejles i praksis i de nationale prioriteringer på ældreområdet i form af eksempelvis vedtagelse af Lov om Social Service §83a (2015), den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient (2016) samt prioritering af løft af ældreområdet (Ældrepuljen 2014-15) og mere værdig ældrepleje (Værdighedspuljen 2016-19) via finansloven. Erfaringerne med den rehabiliterende arbejdsform fra andre kommuner er entydige: et paradigmeskifte fra kompenserende til rehabiliterende hjælp og arbejdsform gør, at borgerne bliver mere og hurtigere selvhjulpne samt reducerer omfanget af behov for praktisk hjælp og personlig pleje. I eksempelvis Sønderborg og Roskilde Kommune, er omdrejningspunktet for rehabiliteringsindsatsen at skabe en kultur, hvor tilbud om støtte og hjælp til borgeren tager udgangspunkt i borgerens egne ressourcer og motivation til at opnå større grad af autonomi og selvhjulpenhed og derigennem større livskvalitet og værdighed. Dermed får borgeren mulighed for at genvinde eller fastholde sin samlede funktionsevne, forbedre livskvaliteten og opnå tryghed og værdighed ved at leve et uafhængigt liv. Sønderborg Kommune arbejder med en rehabiliterende arbejdsform indenfor flere områder: ældre-, arbejdsmarked-, voksenhandicapområdet, socialpsykiatri, sundhed og forebyggelse. Omdrejningspunktet for arbejdet er en rehabiliteringsstrategi (2012). Strategien er udmøntet i handleplaner for de enkelte områder og det tværfaglige arbejde tager udgangspunkt i borgers motivation og drøm. Her har organisationen fokus på, at etablere og udvikle en fælles ramme for rehabiliteringsforløb på tværs af fag- og forvaltningsområder, at rehabiliteringsforløbet er en samarbejdsproces mellem borger, pårørende og fagfolk, at der er sammenhæng og koordination i alle rehabiliteringsforløb. I Sønderborg er kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere et strategisk fokuspunkt for at sikre, at borgeren i praksis altid møder medarbejdere der tænker og arbejder rehabiliterende i samarbejdsprocessen. I Roskilde Kommune er rehabiliteringsstrategien alene centreret omkring ældreområdet, hvor et tværfagligt team arbejder med udgangspunkt i, borgerens hele livssituation, ressourcer og ønsker om igen at blive selvhjulpne. Roskilde Kommune har udviklet sin egen


Side 34

rehabiliteringsmodel. Modellen skal sikre, at borgeren til enhver tid har en opdateret og relevant rehabiliteringsplan. Og at planen bygger på en evidensbaseret, systematisk, tværfaglig udredning og borgerens individuelle ønsker og mål. Også i Roskilde har udvikling og implementeringen af modellen krævet et systematisk og vedvarende ledelsesmæssigt fokus på alle niveauer i organisationen, samt kompetenceløft af både ledere og medarbejdere. KORA har analyseret de økonomiske konsekvenser af Roskilde-modellen for rehabilitering og fremhæver blandt andet, at

ny-visiterede borgere modtager flere ydelser tidligt i deres forløb, men de bliver hurtigere selvhjulpne og kan afslutte deres hjemmeplejeforløb tidligere, end det var tilfældet i 2014, før implementering af Roskilde-modellen.

borgerne oplever en forøget livskvalitet. I et spørgeskema om helbredsrelateret livskvalitet, måles livskvaliteten i gennemsnit til 0,62 ved starten af forløbene og 0,72 ved slutningen. Stigningen er lige stor for nyvisiterede og kendte borgere. (Se bilag: Koras analyse af de økonomiske konsekvenser af Roskilde-modellen for rehabilitering, 2016).

Forslag til omlægning og finansiering Det foreslås, at der sættes gang i en omlægning fra den kompenserende arbejdsform til den rehabiliterende arbejdsform på ældreområdet ved at administrationen udarbejder forslag til rehabiliteringsstrategi samt tids- og handleplan for denne til politisk behandling i juni 2017. Den nødvendige investering i omlægningen foreslås finansieret ved at omlægge en andel af midlerne fra den tidligere Ældrepulje, ikke anvendte midler fra Værdighedspuljen 2016 og 2017 samt Værdighedspuljen fra 2018 og frem. Afsættet herfor er, at en del af de nuværende indsatser har et rehabiliterende sigte, mens andre er tilbud til nogle af de grupper af borgere, der har behov for kompenserende hjælp i større eller mindre omfang. En ny rehabiliteringsstrategi vil indeholde konkrete mål. Strategi og handleplan vil udtrykke en skarpere prioritering og medvirke til at sikre blandt andet ledelsesmæssige kapacitet og styring med det formål, at de samlede ressourcer bruges med størst mulig effekt for borgerne. Rehabiliteringsstrategien og finansieringen af omlægningen foreslås at have et treårigt sigte som minimum. En omlægning til den rehabiliterende arbejdsform vil få betydning for den samlede økonomi på Ældreområdet og betyde, at kommunens ressourcer anvendes på en anden måde end nu, herunder:

1. fokus på en tidlig og massiv indsats samt udvidet brug af hjælpemidler for at sikre, at borgerens funktionsniveau fastholdes eller øges

2. kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere i dels samarbejdsmetoder og dels konkrete, rehabiliterende værktøjer

3. et strategisk, systematisk og vedholdende fokus på den rehabiliterende arbejdsform og tværfagligt samarbejde

Tidlig og massiv indsats samt udvidet brug af hjælpemidler På nuværende tidspunkt har borgen typisk oplevet et funktionstab gennem en længere periode før henvendelse til kommunen med ansøgning om hjælp. Det vil typisk være funktionstab som ikke kan kompenseres via ydelser i ydelseskataloget på nuværende tidspunkt. Med en rehabiliterende arbejdsform vil kommunens indsats tilbydes lagt tidligere, mere intensivt og/eller med udvidet brug af hjælpemidler. Borgeren vil opleve, at


Side 34

rehabiliteringen tilbydes med udgangspunkt i de ønsker og den motivation som borgeren har for eksempelvis at kunne færdes ude, tage bussen, gå til kortspil eller besøge familie og venner, i stedet for at handle om at træne sig op til igen at kunne støvsuge og vaske gulv. For kommunen er gevinsten, at en borger der kan færdes selvstændigt i og udenfor eget hjem typisk ikke har behov for samme omfang af praktisk hjælp mv. Det skal understreges, at der altid vil være borgere som har behov for kompenserende hjælp i større eller mindre omfang. Kompetenceudvikling af ledere og medarbejdereEn omlægning vil betyde, at ledere og medarbejdere grundlæggende skal arbejde på en anden måde end i dag. De skal udvikle et fælles sprog og forståelse af rehabilitering, som enkelt kan formidles til borgeren. Og som i praksis vil betyde en ændret adfærd. Erfaringerne fra blandt andet Roskilde og Sønderborg Kommune er, at det ikke er noget der sker fra den ene dag til den anden. Det kræver dels konkret kompetenceudvikling, men også et strategisk og vedholdende ledelsesmæssigt fokus. Strategisk, systematisk og vedholdende fokus Institutionslederne i kommunen får en helt afgørende rolle i at sikre, at omlægningen lykkedes og at borgeren til enhver tid møder medarbejdere, der arbejder rehabiliterende. Dvs. med fokus på samarbejde med borgeren og udgangspunkt i borgerens livssituation om en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. I praksis er der tale om en opgave, der kræver høj grad af systematisk ledelsesmæssigt fokus, engagement og kompetence.

Inddragelse og høringTil høring i Handicapråd og Ældreråd


VurderingRehabiliterende hjælp vil understøtte, at borgerne kan bevare deres uafhængighed og selvstændighed længst muligt. Herunder også at kunne fortsætte eller genoptage sit liv i forhold til de evner som borgeren har mistet og som kommunens ydelseskatalog ikke kompenserer for. En omlægning forventes at have positiv betydning for den samlede anvendelse af ressourcer til hjælp og hjælp til selvhjælp, som vil kunne medvirke til at kommunen fortsat kan levere omsorg og pleje af høj kvalitet, trods den demografiske udvikling. En omlægning fra kompenserende til rehabiliterende arbejdsform og –hjælp vil kræve en omlægning af ressourcer, kompetenceløft af ledere og medarbejdere samt et strategisk, vedholdende fokus på at fastholde og udvikle den rehabiliterende arbejdsform. Administrationen vurderer, at en rehabiliteringsstrategi vil styrke den strategiske prioritering af projekter, indsatser og ressourceanvendelse fremadrettet. Samt at en strategi for rehabilitering er et godt udgangspunkt for at arbejde systematisk med implementering af den rehabiliterende arbejdsform på Ældreområdet. Udarbejdelse og implementering af en rehabiliteringsstrategi vurderes at ligge inden for rammerne af Værdighedspuljen.


Side 34

IndstillingDirektionen indstiller til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, at sagen tages til efterretning Direktionen indstiller til Ældre- og Genoptræningsudvalget, at administrationen udarbejder forslag til rehabiliteringsstrategi for Ældreområdet, der indeholder en omlægning fra kompenserende hjælp og arbejdsform til rehabiliterende hjælp og arbejdsform herunder tids- og handleplan for omlægningsprocessen

Beslutning i Handicaprådet den 14-03-2017DH-siden i Handicaprådet er positivt indstillet over for at arbejde videre med den rehabiliterende tilgang. Ej til stede:Mona Williams og Sigrid Andersen.

Beslutning i Ældrerådet den 20-03-2017Ældrerådet er usikre på omfanget af projektet som beskrevet i sagsfremstillingen. Men kan anbefale, at der udarbejdes forslag til rehabiliteringsstrategi for Ældreområdet, der indeholder en omlægning fra kompenserende hjælp og arbejdsform til rehabiliterende hjælp og arbejdsform herunder tids- og handleplan for omlægningsprocessen.Ej til stede: John Rasmussen, Niels P. Nielsen og Inge Jørgensen.


Side 34

7. Eksempler på udkast til kvalitetsstandarder Åben sagSagsid: 16/24296Sagen afgøres i: ÆldrerådetBilag: 1 Udkast til kvalitetstandard for træning.docx (33376/17)

2 Udkast til kvalitetsstandard for personlig pleje og ernæring.docx (33375/17)

3 Udkast til Kvalitetsstandard for madservice med udbringning.docx (33374/17)

4 Udkast til kvalitetsstandard for midlertidigt ophold.docx (33373/17)5 Udkast kvalitetsstandard for nødkald.docx (33372/17)

IndledningDer blev i efteråret 2016 nedsat en projektgruppe, der blandt andet skulle udarbejde et forslag til en model for revidering af kvalitetsstandarderne på det sociale område. I denne gruppe er også Ældrerådet repræsenteret. På baggrund af dette arbejde, vedtog Byrådet den 9.januar 2017 en ny model for revidering af kvalitetsstandarderne på det sociale område. Byrådet valgte at arbejde videre med en todelt model. En kvalitetsstandard, der er særligt rettet mod borgerne og en faglig uddybning, der retter sig mod medarbejderne i Ringsted Kommune. Borgerne har også adgang til den faglige uddybning. Det blev som et led i denne beslutning lagt vægt på, at der i revideringen skulle lægges vægt på følgende principper:

· Kvalitetsstandarderne skal udarbejdes i en form, så de vil være læsevenlige i net-baseret format. Men skal samtidig kunne printes i papirformat

· Fokus på målgruppen · Korte, forståelige og præcise · Ingen/få fagudtryk · Klar struktur – standarderne skal (hvor det er muligt) følge den samme struktur· Afbalancerede i forhold til detaljeringsgrad· Den enkelte standard skal kunne læses hver for sig· Fleksibilitet til borgerne, der hvor det er muligt

Status på arbejdet med kvalitetsstandarderne Den faglige revidering af kvalitetsstandarderne er nu kommet godt i gang og der er brug for jeres input. I får derfor 5 eksempler på udkast til kvalitetsstandarder, som I gerne må læse igennem. Det drejer som om følgende standarder:

Udkast til kvalitetsstandard for nødkald Udkast til kvalitetsstandard for træning Udkast til kvalitetsstandard for midlertidigt ophold Udkast til kvalitetsstandard for madservice


Side 34

Udkast til kvalitetsstandard for personlige pleje og ernæring

Arbejdet med kvalitetstandarderne er stadig undervejs, så det er ikke de endelige standarder I får her. Men vi har brug for jeres indspark til, om standarderne lever op til de ovennævnte principper.

IndstillingSocial- og Sundhedscentret indstiller til Ældrerådet, at rådet drøfter de fem udkast til kvalitetsstandarder i forhold til tilgængelighed.

Beslutning i Ældrerådet den 20-03-2017Ældrerådet drøftede de 5 kvalitetsstandarder og kom med bemærkninger hertil.Ej til stede: John Rasmussen, Niels P. Nielsen og Inge Jørgensen.


Side 34

8. Orientering om tilsyn med træningsenheden og om årsrapport for tilsyn med kommunens plejecentre og træningsenhed.Åben sagSagsid: 16/1630Sagen afgøres i: Ældre- og GenoptræningsudvalgetBilag: 1 Tilsynsrapport for Træning (17272/17)

2 Årsrapport Ringsted Kommune 2016 (24611/17)

IndledningSagsgang


Orientering x x

Indstilling

Beslutning

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Ældre- og Genoptræningsudvalget besluttede den 20. april 2016, at de løbende skulle orienteres om tilsyn på ældreområdet. I denne sag orienteres udvalget om tilsyn med træningsenheden i Ringsted Kommune samt om årsrapporten for tilsyn med kommunens plejecentre og træningsenheden.

Beskrivelse af sagenI januar 2017 har der været kommunalt tilsyn med Ringsted Kommunes træningsenhed. Derudover har BDO udarbejdet en årsrapport for tilsyn på kommunens plejecentre og med træningsenheden. De enkelte plejecentres rapporter er forelagt Ældre- og Genoptræningsudvalget den. 24. januar 2017. Rapporterne er vedlagt som bilag. Kommunale tilsyn føres efter Retssikkerhedslovens § 16 og Servicelovens § 148 a og § 151. I 2016 er der indgået en aftale med BDO om, at de udfører de kommunale tilsyn. Ifølge Serviceloven føres der tilsyn med, om borgerne får hjælp i overensstemmelse med den politiske fastlagte kvalitetsstandard for hjælp til personlige og praktiske opgaver samt til træning. Desuden skal hvert plejecenter mindst have et uanmeldt tilsyn om året. Tilsynet foregår i dialog og samarbejde med borgerne og personalet, undersøgelsesmetoderne er interviews, observationer og dialogmøder. BDO giver en samlet vurdering af tilbuddet ud fra en vurderingsskala, hvor den bedste vurdering er ”særdeles tilfredsstillende” og den laveste vurdering er ” ikke tilfredsstillende. Træningsenheden har modtaget vurderingen særdeles tilfredsstillende. Ortved og Solbakken har modtaget vurderingen ”tilfredsstillende”, som er den gennemsnitlige vurdering. Knud Lavard Centret har modtaget vurderingen ”meget tilfredsstillende”, som er den næstbedste vurdering. I forbindelse med tilsynet udarbejdes der anbefalinger til den fremadrettede udvikling. I 2016 er der givet i alt ni anbefalinger til plejecentrene og to anbefalinger til den kommunale


Side 34

træningsenhed. På baggrund af anbefalingerne udarbejdes der handleplaner, syv ud af ni handleplaner på plejecentrene er iværksat og afsluttet. De resterende to handleplaner forventes afsluttet senest ved udgangen af juni 2017. Træningsenhedens to handleplaner er igangsat og forventes afsluttet i henholdsvis november 2017 og ultimo 2018. Tilsyn med TræningsenhedenSundhed og træning (Træningsenheden) har haft uanmeldt tilsyn i januar 2017. Tilsynets samlede vurdering er at det er et træningstilbud med særdeles tilfredsstillende forhold. Tilsynet gav anledning til to anbefalinger. Den ene anbefaling er om overholdelse af kvalitetsmålet for ventetid til genoptræning efter Sundhedsloven. Den anden anbefaling er om organisering af genoptræning, så borgere med kognitive udfordringer, får det optimale ud af deres træning. Træningsenheden har udarbejdet handleplaner som imødekommer tilsynets anbefalinger. I 2016 blev der sat ekstra fokus på ventetiden til træning, og i 2017 og 2018 modtager træningsenheden puljemidler til at styrke den igangsatte indsats. Ventetiden varierer afhængig af antal borgere som får en genoptræningsplan fra sygehuset. Ventetid til træning efter Sundhedsloven er faldet markant i løbet af 2016. Fra første til fjerde kvartal er den gennemsnitlige ventetid faldet fra 6 dage til 4 dage, og antallet af borgere der starter 7 dage eller senere er faldet fra gennemsnitligt 40 % til 16 %. Handleplanen følger arbejdet med puljemidlerne, som strækker sig over 2017 og 2018. På baggrund af et øget antal borgere med behov for genoptræning herunder borgere med behov for skærmede omgivelser kan der opstå perioder med særlig spidsbelastning. Træningsenheden har på den baggrund sat ekstra fokus på de fysiske rammer og udnyttelse heraf, og arbejder aktuelt med følgende tre mål:

1. At indretningen i træningslokalerne er tilpasset den nye sammensætning af målgrupper2. At der er et enkelt og overskueligt system til booking af træningslokaler3. At de fysiske rammer er udnyttet optimalt.

Der vil ligge en plan for udnyttelse af de fysiske rammer senest 1. juli 2017. Planen forventes at være udført senest 1. november 2017.

Inddragelse og høringTil orientering i Ældrerådet


VurderingAdministrationen vurderer, at tilsynene viser at forholdene på plejecentrene og i træningsenheden er tilfredsstillende. Tilsynene viser at borgerne får den pleje og omsorg de har behov, og at det bliver leveret med en god faglig standard. Træningsenheden har modtaget tilsynets bedste vurdering, ud fra en vurdering af at enheden er veldrevet og effektiv og at træningsydelserne stemmer overens med kommunens kvalitetsstandarder. Træningsenheden har modtaget to anbefalinger, og har planlagt og igangsat initiativer som skal sikre at anbefalingerne imødekommes.

IndstillingDirektionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning



Side 34


Side 34

9. Orientering om årsredegørelse for brug af magtanvendelse på voksen- og ældreområdetÅben sagSagsid: 17/4187Sagen afgøres i: Social- og ArbejdsmarkedsudvalgetBilag: 1 Bilag 1 Oversigt over magtanvendelser i 2016 (28904/17)

IndledningSagsgang


Orientering X X

Indstilling

Beslutning

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Udvalget orienteres om brug af magtanvendelse på voksen- og ældreområdet i 2016. Der skal årligt udarbejdes en årsredegørelse, som skal forelægges byrådet (Bekendtgørelse om magtanvendelse nr. 716 af 20. marts 2014, § 14, stk. 2). Byrådet har den 11. juni 2012 besluttet, at det er Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, som skal orienteres om udviklingen i magtanvendelse og indgreb i den personlige frihed.

Beskrivelse af sagenHvad er magtanvendelse? Der er tale om magtanvendelse, når en person ikke frivilligt medvirker til en nødvendig foranstaltning, eller hvis personen aktivt modsætter sig, og personalet alligevel finder det nødvendigt at gennemføre foranstaltningen for at varetage omsorgspligten. Reglerne om magtanvendelse er beskrevet i Serviceloven, kapitel 24, §§ 124-137. Målgruppen er personer med betydelig og varig nedsat psykisk funktionsevne, fx demente og mentalt udviklingshæmmede. Magtanvendelse kan fx være nødvendig, hvis en dement borger ikke ønsker den fornødne hjælp til personlig hygiejne, og personalet skønner, at det er nødvendigt af hensyn til borgerens helbred og sikkerhed (fx at borgeren får fjernet madrester eller fremmedlegemer i munden). Der kan også være tale om en psykisk udviklingshæmmet borger, der pludseligt og uden forvarsel bliver meget vred og slår eller kaster med ting, hvor personalet kan være nødsaget til kortvarigt at fastholde borgeren og føre denne væk fra situationen. Personalet skal altid bruge deres kendskab til den enkelte borger til at tilbyde hjælpen på bedst mulig vis. Magtanvendelse skal være sidste udvej og må kun finde sted, hvis en række betingelser er opfyldt. Betingelser for magtanvendelse:


Side 34

Der skal foreligge skriftlig dokumentation for, at borgeren er i målgruppen for reglerne om magtanvendelse, og

Borgeren skal befinde sig i en for borgeren uværdig situation, eller Borgeren eller andre i borgerens umiddelbare nærhed er i risiko for at lide væsentlig

person- eller helbredsmæssig skade.

Indberetninger efter brug af magtanvendelseIndberetninger om brug af magtanvendelser skal ske til Myndighedsenheden. Her vurderes hver enkelt indberetning, herunder om magtanvendelsen kan godkendes eller ej. Myndighedsenheden træffer en afgørelse, som sendes til den afdeling/bosted, hvor magtanvendelsen har fundet sted, og der lægges stor vægt på en udførlig tilbagemelding med henblik på læring og forebyggelse som følge af den enkelte sag. Afgørelsen følges op af lederen og medarbejderne omkring borgeren. Hvis en magtanvendelse ikke godkendes, uddybes dette i afgørelsen med en nærmere beskrivelse af, hvorfor episoden ikke er lovlig magtanvendelse. På baggrund af afgørelsen revideres borgerens pædagogiske handleplan for at forebygge fremtidig brug af magtanvendelse. Indberetning af magtanvendelser i 2016I 2016 er der i alt 26 indberetninger om magtanvendelse fordelt på 12 borgere. Heraf er 18 blevet godkendt, 7 blev ikke godkendt og 1 faldt under kategorien ”Andet”. ”Andet” kan fx være, at den indberettede magtanvendelse ikke hører under Servicelovens bestemmelser. Der blev udarbejdet en socialpædagogisk handleplan på alle borgere i forbindelse med indberetning. De 26 indberetninger fordeler sig på 24 indberetninger på voksen- og handicapområdet og 2 indberetninger på ældreområdet. Bosted / opholdssted Antal borgere Antal indberetningerInstitution beliggende i Ringsted Kommune, hvor Ringsted er handlekommune

4 12

Institution beliggende i andre kommuner, hvor Ringsted Kommune er handlekommune

4 8

Institution beliggende i Ringsted Kommune, hvor anden kommune er handlekommune

2 4

Plejecentre i Ringsted Kommune

2 2

Hjemmeplejen 0 0I alt 12 26

Af tabellen fremgår det, at der er flere indberetninger om magtanvendelse på den samme borger. Det skyldes, at nogle borgere kan reagere uhensigtsmæssigt i en sådan grad, at magtanvendelse kan være nødvendig, fx for at forhindre selvskadende adfærd.


Side 34

En samlet oversigt over indberetninger af magtanvendelser i 2016 fremgår som bilag (bilag 1). Udvikling i antallet af indberetninger Antal indberetninger

2014 2015 2016

Godkendte 13 28 18Ikke-godkendte 41* 4 7”Andet” 7 9 1I alt 61 41 26

* Årsagen til de mange ikke-godkendte magtanvendelser i 2014 skyldes blandt andet en konkret sag med massive udfordringer. Der arbejdes med magtanvendelser i et læringsmæssigt- og forebyggende perspektiv, hvilket kan være årsag til, at antallet af indberetningerne fortsat er faldende. I 2016 er der bl.a. arbejdet med forebyggelse af magtanvendelse på følgende områder:

Fokus på forebyggelse og håndtering af magtanvendelse i introduktion af nye medarbejdere

Løbende drøftelse og faglig sparring på personale- og teammøder Socialpædagogiske faglige beskrivelser på den enkelte borger Kompetenceudvikling i forhold til konflikthåndtering Tæt sparring mellem medarbejdere og demenskoordinatorer Kompetenceudviklingsforløb inden for neuro-rehabilitering og neuro-pædagogik.

Forebyggelse af magtanvendelser har fortsat stort ledelsesmæssigt fokus, og alle afgørelser drøftes i medarbejdergruppen med henblik på læring af den konkrete sag. Instruks i magtanvendelse Administrationen er i gang med at revidere den gældende instruks håndtering af magtanvendelse på voksensområdet, denne forventes færdig i 2. kvartal af 2017.

Inddragelse og høringTil orientering i Ældrerådet og Handicaprådet.

ØkonomiIngen bevillingsmæssige konsekvenser.

VurderingAdministrationen vurderer, at personalet håndterer magtanvendelser i 2016 på baggrund af de gældende retningslinjer på området. Det vurderes, at fokus på forebyggelse af, introduktion af nye medarbejdere i magtanvendelsesprincipperne, samt løbende drøftelser har en god effekt og medfører øget refleksion og færre situationer, hvor det er nødvendigt at anvende magt over for borgeren. Administrationen vurderer desuden, at undervisning, faglige drøftelser, og opfølgning på afgørelser har stor effekt, på antallet af magtanvendelse på såvel ældre- som voksenområdet. Administrationen fastholder det nuværende fokusniveau på magtanvendelsesområdet.


Side 34

IndstillingDirektionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Handicaprådet den 14-03-2017Handicaprådet tog orienteringen til efterretning. Ej til stede:Mona Williams og Sigrid Andersen.



Side 34

10. Kontakt til borgere og pressen - marts Åben sagSagsid: 17/347Sagen afgøres i: ÆldrerådetBilag:Indledning

Kommunikation til pressen.

Beslutning i Ældrerådet den 20-03-2017Intet.Ej til stede: John Rasmussen, Niels P. Nielsen og Inge Jørgensen.


Side 34

11. Høringer fra andre fagudvalg herunder lokalplanforslag og arbejdsgrupper/referat fra fagudvalgene - martsÅben sagSagsid: 17/383Sagen afgøres i: ÆldrerådetBilag:Beslutning i Ældrerådet den 20-03-2017Jens Chr. Nielsen refererede fra Galla aften afholdt for de frivillige. Det var et rigtig fint arrangement, hvor mange frivillige blev hædret og fik uddelt priser.Ej til stede: John Rasmussen, Niels P. Nielsen og Inge Jørgensen.


Side 34

12. Danske Ældreråd - martsÅben sagSagsid: 17/384Sagen afgøres i: ÆldrerådetBilag:Beslutning i Ældrerådet den 20-03-2017Intet.Ej til stede: John Rasmussen, Niels P. Nielsen og Inge Jørgensen.


Side 34

13. Regionsældreråd - martsÅben sagSagsid: 17/385Sagen afgøres i: ÆldrerådetBilag:Beslutning i Ældrerådet den 20-03-2017Intet.Ej til stede: John Rasmussen, Niels P. Nielsen og Inge Jørgensen.


Side 34

14. Meddelelser fra formanden - martsÅben sagSagsid: 17/386Sagen afgøres i: ÆldrerådetBilag:Indledning

Indgået post. Sundhedshus. ”Gensidig drøftelse med borgmester og udvalgsformand” bliver afholdt på flg. ordinære

Ældrerådsmøder: Den 15. maj 2017, kl. 10-11 og den 18. december 2017, kl. 11-12.

Beslutning i Ældrerådet den 20-03-2017

Intet post at omdele. Intet vedr. Sundhedshus.



Side 34

15. Fastlæggelse af næste møde - martsÅben sagSagsid:Sagen afgøres i: ÆldrerådetBilag:Beslutning i Ældrerådet den 20-03-2017Næste møde afholdes den 18. april 2017.Ej til stede: John Rasmussen, Niels P. Nielsen og Inge Jørgensen.


Side 34

16. Evt. - martsÅben sagSagsid:Sagen afgøres i: ÆldrerådetBilag:Beslutning i Ældrerådet den 20-03-2017Ældrerådet havde følgende spørgsmål til administrationen:

Hvilke typer af henvendelser behandles i Borgerservice ude ved skranken og hvilke behandles inde på kontorerne bagved?

Hvordan får man tilskud til fodpleje? Hvilke kriterier skal man opfylde og skal man møde op i Borgerservice eller kan det klares via Ringsted Kommunes hjemmeside?

Hvor mange borgere i Ringsted Kommune over 80 år begår selvmord? Hvor mange borgere over 60 år klarer helt sig selv, uden kommunale ydelser?



Side 34

Bilagsoversigt

4. Pulje til ekstra hjælp til beboere på plejecentre (klippekortmodel)1. Vejledning til ansøgning om klippekort til plejehjemsbeboere (22034/17)

5. Status på udmøntning af Ældrepuljen og Værdighedspuljen1. Status på indsatser igangsat for ”Ældrepuljen” og ”Værdighedspuljen 2016”.pdf

(35907/17)

6. Forslag om omlægning af Ældreområdet med rehabiliteringsstrategi1. Rehabiliterende hjemmepleje efter Roskilde-modellen. En analyse af de

økonomiske konsekvenser af Roskildemodellen for rehabilitering (KORA, 2016) (32279/17)

7. Eksempler på udkast til kvalitetsstandarder1. Udkast til kvalitetstandard for træning.docx (33376/17)2. Udkast til kvalitetsstandard for personlig pleje og ernæring.docx (33375/17)3. Udkast til Kvalitetsstandard for madservice med udbringning.docx (33374/17)4. Udkast til kvalitetsstandard for midlertidigt ophold.docx (33373/17)5. Udkast kvalitetsstandard for nødkald.docx (33372/17)

8. Orientering om tilsyn med træningsenheden og om årsrapport for tilsyn med kommunens plejecentre og træningsenhed.1. Tilsynsrapport for Træning (17272/17)2. Årsrapport Ringsted Kommune 2016 (24611/17)

9. Orientering om årsredegørelse for brug af magtanvendelse på voksen- og ældreområdet1. Bilag 1 Oversigt over magtanvendelser i 2016 (28904/17)


Side 34

Underskriftsside

Inger Glerup - Formand

Jørgen Larsen - Næstformand

Inge Jørgensen - Medlem

Niels P. Nielsen - Medlem

Benny Dyhr - Medlem

Jens Chr. Nielsen - Medlem

John Rasmussen - Medlem

Documents

Ringsted Kommune · Web viewAntallet af borgere med behov for intensiv og omfattende rehabilitering er faldet i andet halvår af 2016. Indsats 10 og 11 er igangsat og tilbydes borgerne