Ribe Katedralskole 2007

Ribe Katedralskole er landets ældste gymnasieskole. Dens officiellefødselsdag er 13. juni 1145, hvor den allerede eksisterende skoleblev overdraget til Ribe Domkirkes administration.

Forsiden:Skolens hovedindgang med mottoet ”Litteris et artibus” (oversættelse følger i næsteårsskrift – det er nemlig en længere historie).

1

IndholdForord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3Kalender . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4Translokation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8Hvem ringer skoleklokken for? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15Et år i solopgangens rige . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23Hjemmesidens nye forside . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 262l på studietur til Rom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31Med 2y i Paris . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34Marmor og Ouzo – 2h i Athen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37Studieretninger og fag på Ribe Katedralskole . . . . . . . . . 40Sussis kantine . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42Exploring Ancient Greek Language and Culture . . . . . . . 43Ice Climate Education 2007 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45Ny på job . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48Christiansø, fugle, fisk og folk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51Skolen, Museet og Samlingerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57Ribe Katedralskole overtager hf-kurset i Ribe . . . . . . . . . 59Ny vejrstation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62Ripenser-Samfundets Jubilæumslegat . . . . . . . . . . . . . . . 64Skolekomedie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68Frode Schöns legat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69Julelegater 2006 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77Sommerlegater 2007 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78Konkurrencer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79Studenter 2007 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80Skolens ansatte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82Personalia . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90Bestyrelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 92Råd og udvalg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 93Redaktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94

2

Telefon: 7542 0266Fax: 7541 0566

Hjemmeside: www.ribekatedralskole.dk

RektorBent Karsdal

VicerektorHenrik Kjar

InspektorerBirgit BroAnne Granum-Jensen

SekretærerJonna BlochGrethe K. KjærMette M. Sørensenkontoret har åbent fra kl. 8.00 til 15.00

PedellerKaj LorenzenHenning Skov Nielsen

StudievejledereJørgen Baungaard HansenLise Vind Petersenstudievejlederne træffes normalt imellem kl. 9.45 og 11.15

BibliotekSimon Laursen, bibliotekarHelle Berndt, biblioteksassistentVilly Heide Langvad, IT-medarbejder

Ribe KatedralskolePuggårdsgade 226760 Ribe

3

Året 2007 har været præget af, at gymnasiereformensførste årgang nu er 3.g.’ere. Med 3 årgange efter gym-nasiereformen har skolet justeret sit undervisningstil-bud endnu en gang efter de forventninger og de erfarin-ger, vi har indhentet. Skolens udbud af studieretningerog valgfag kan ses i årsskriftet.Samtidig forbereder skolen sig på at overtage hf-kur-

set fra Ribe Seminarium ved begyndelsen af næste sko-leår. Baggrunden herfor er beskrevet i en af årsskriftetsartikler.

Endelig indeholder årsskriftet skildringer af begi-venheder og nyheder i skolens liv, der er uafhængige afreformer som for eksempel studieture, ny kantine oghjemmeside.Jeg håber, at skriftet vil være til glæde for elever, for-

ældre og alle med interesse for Ribe Katedralskole.

Ribe, november 2007Bent Karsdal, rektor

4

Kalender 2007

Januar:9. Georg Mohr konkurrence9. AT-huskursus10. 2. og 3.g forældrekonsultation12. Café15. 1.g studieretningerne begynder19.-26. 3.g skriver større skriftlig opgave22. 1bceh afleverer opgave i naturvidenskabeligt

grundforløb26. 3.g afleverer større skriftlig opgave26. 2.g skrivedag studieretningsopgave26. 0.g-dag29. Bestyrelsesmøde

Februar:1. Orienteringsaften for kommende elever2. 2.g afleverer studieretningsopgave2. Heimdal

2. 1.g studieretningsintrodag7. Skolekomedie8. Skolekomedie12.-18. Vinterferie19.-23. 2.g valgfagsorientering22. Synopsis-huskursus23. 2.g vælger fag til AT-opgave

Marts:2. Heimdal5. 2.g afleverer valgfagsønsker5.-9. Besøg i Güstrow7. 3.g karakterer13. 2.g karakterer13. 2.g AT-vejledningsmøder16. Karakter for større skriftlig opgave

udleveres16.-23. 3.g terminsprøve16. Bingo-café

Fællesarrangement med Jeppe Søe. April 2007. Basketballkamp mellem elever og lærere. April 2007.

5

19.-23. 2.g AT-rejse26. Besøg af 25 danskstuderende fra Belgien28. 1.g karakterer

April:2.-9. Påskeferie13. Café17. Fællesarrangement med Jeppe Søe18. 2.g AT-vejledningsmøder23. Bestyrelsesmøde24. 1.g AT-uge27. 2.g afleverer AT-synopsis27. Basketballkamp mellem lærere og elever27. Heimdal

Maj:2. Fællesarrangement med Pia Kjærsgaard og

Kristian Thulesen Dahl7.-11. 2.g mundtlige årsprøver i AT

10. Forårskoncert11. Elevrådets fodboldturnering14. Fransk visesanger optræder for alle

franskelever16. 3.g sidste skoledag16. Eksamensplan offentliggøres16. 1., 2. og 3.g årskarakterer i afsluttende fag16. Skriftlig eksamen begynder21. 2.g skriftlig årsprøve i dansk22. Optagelsesprøver

Juni:1.-11. 2.g skriftlige årsprøver8. 1. og 2.g sidste skoledag12.-13. 1.g skriftlige årsprøver25. De første studenter bliver færdige29. 1. og 2.g karakterer29. Translokation

Forårskoncert. Maj 2007. Franskeleverne har besøg af en visesanger. Maj 2007.

6

Idrætstimer udendørs. August 2007. Studieretningstur i 3.g – klassikere på Glyptoteket.Oktober 2007

August:13. Skolen åbner15. 1. skoledag15. 1.g introperiode i uge 33-3527.-29. 1.g forældremøder31. 1.g aktivitetsdag31. Introfest

September:4. 2.g valg af fag til dansk-historieopgave10.-14. 1., 2. og 3.g AT-uge13. Fællesmøde med Tobakken og Mikkel Schack16.-21. Besøg fra Zittau18. 2.g problemformulering

dansk-historieopgave19. 2. og 3.g foredrag om Kina

”Fra Mao til Money”20.-21. 3.g orientering om studieretningsprojekt ved

kontoret

20. Fodboldturnering - drenge24.-28. 3.g orientering om studieretningsprojekt ved

faglærere24. OD dias-show27. Skolekor begynder28. Bestyrelsesmøde28. Heimdal

Oktober:9. 1.g møde om udveksling med New York9. 3.g valg af fag til studieretningsprojekt12. 2.g afleverer dansk-historieopgave15.-19. Efterårsferie22.-24. 3.g brobygning med videregående uddannelse22. Brobygning fra uge 43 – 46 for 10. klasse22. Fodboldturnering - piger23. Vindmølleforedrag for 1abde26. OD-café

7

26. 3.g valg af område og hovedfag tilstudieretningsprojekt

29.-31. 3.g studieretningstur til Dublin, Berlin ogKøbenhavn

November:1. 1.g orientering om studieretninger

og 2. fremmedsprog2. Heimdal5. Vælgermøde med politiske kandidater7. Operation Dagsværk8. 2. og 3.g karakterer8. 2.g valg af fag til studieretningsopgave9. Café12. 3.g karrierevalg12. 1.g karakterer12. 1.g orienteringsaften om studieretninger

og 2. fremmedsprog19.-23. 1., 2. og 3.g AT-uge

27. 2.g problemformulering studieretningsopgave27.-28. 1.g forældrekonsultation

December:3. 2.g karakterer for dansk-historieopgave4. 2st skrivedag studieretningsopgave7.-21. 3.g skriver studieretningsprojekt7. Store Heimdal12. 2mrxz skrivedag studieretnings-

opgave14. Julecafé17. 2.g afleverer studieretningsopgave20. 1.g eksamen i almen sprogforståelse21. 3.g afleverer studieretningsprojekt21. Juleafslutning i Ribe Domkirke22. Juleferie

Valgmøde. November 2007. Rengøring og oprydning i de naturvidenskabelige faglokaler.Operation Dagsværk. November 2007.

8

Konkurrence og karriere

Kære studenter. Så er sidste fag overstået, eksamen be-stået, bøgerne afleveret og eksamensbeviserne uddelt.Festen har allerede varet et par dage, og om ikke så læn-ge kører hestevognene herfra. Det er både udtryk for enklasses sammenhold og fællesskab og lidt symbolsk:Nu går det vidt ud i verden og frem til næste fase i jeres

liv. Det er også sådan en dag, hvor I måske ser tilbagemed lidt vemod. Der er meget her de sidste tre år, derhar bidraget til at give jer identitet og ståsted, men I sersikkert også frem med forventning til det, der skal ske ifremtiden. Nu er alle muligheder åbne.Og hvad gør I så? Nogle tjener penge for at rejse ud

i verden. Nogle begynder på en videregående uddan-nelse med det samme. Men det fælles er, at I alle vil

Translokationen 2007

9

vælge en uddannelse frit eller så frit som muligt ud frajeres egne forudsætninger.Det er jeres privilegium. Sådan har det ikke altid været.”Engang bestemte familien og fortiden, hvad et men-

neske var. Nu blandes kortene på en anden måde. Selvom det er vigtigt at vælge sine forældre med omhu, fø-des mennesker som spørgsmålstegn. Hvad svaret er, af-hænger af hvad det selv gør – dets talent, energi og evnetil at skabe alliancer. I stedet for familien er det karrie-ren, altså personen selv, som giver indhold til den tom-me form, jeg’et er - hjulpet af den sociale kapital ellerde muligheder, som familien og miljøet råder over.”En karriere er også en løbebane. Den er en bane, som

forefindes fiks og færdig, når et menneske skal finde udaf, hvem det er, og hvad det er til. Løbebaner åbner sigsom valgmuligheder, når man skal vælge fremtid. Hverløbebane har sine værdier og sit sprog, sin skoling og ri-tualer, sine netværker og symboler på sejre og nederlag.Hver bane åbner for en særlig verden i verdenen – f.eks.politik og økonomi, teknik og videnskab, sundhed oggastronomi, sport og kunst. Hver verden er befolket afprofessionelle, der har gjort karriere ved at pleje en sær-lig kompetence. Hver verden eller hver løbebane udgøret marked, hvor mennesker konkurrerer. Og vinder sej-re, og nogen gange også oplever nederlag.Citaterne er fra en nyligt udkommet bog af Ole Thys-

sen og Henrik Dahl. ”Krigeren, borgeren og taberen”hedder den. Hovedtankegangen er, at der er 3 holdnin-ger til konkurrencen på en løbebane, et marked eller enverden, man vælger at satse på: nemlig krigerens, bor-gerens og taberens. De ses som det, vi i samfundsfagkalder idealtyper eller modeller. De findes ikke i virke-ligheden. Men de siger noget om virkeligheden.”Krigernes moral lægger op til en meget konkurren-

cepræget hverdag. Husk kære børn, vil forældre sige,når de forsøger at præge børnenes personlige moral, detgælder ikke om at være med, men om at vinde. Krige-ren har en sag eller et princip, der driver ham frem.

Borgerforældre vil sige. Husk når I er færdige med atlæse lektier, skal I også sørge for at have liv ved sidenaf skolen. For borgeren handler alting om ham selv.Han foretager sine vurderinger ud fra kriteriet: Hvadgavner, og hvad skader mig. Borgeren har forkærlighedfor at tænke i økonomi – ikke kun som penge, men somomkostninger. Han forfølger sin karriere ad sikre og al-lerede betrådte veje. Han er utryg og bange for konflik-ter.Endelig vil forældre med tabermoral sige til deres

børn: Husk kære børn, hvis det går dårligt, er det syndfor jer og ikke jeres egen skyld. En sådan moral vil få

10

de fraskilte til at give eks’en skylden for, at forholdetgik i stykker. Den vil give medierne skylden for, at par-tiet tabte valget. Den vil give anmelderne skylden forde dårlige anmeldelser, og systemet skylden for, at manikke fik jobbet.”Sådanne typer findes som sagt ikke i virkeligheden.

Men Ole Thyssens og Henrik Dahls pointe er, at allemennesker har en krigerisk side, en borgerlig side og entaberside. Derfor ligger forskellen på rigtige virkeligemennesker ikke i, om de er krigere, borgere eller tabe-re. Den ligger i hvilken side, der er den dominerende,og i hvor kraftigt, den får lov til at dominere.Der er ingen tvivl om, hvor forfatterne har deres

sympati. Krigermoral og konkurrence. Hvad enten deter skolerne, arbejdspladserne, familierne, kunsten ellernoget helt femte, der er præget af konkurrence, er detmed til at gøre de pågældende steder dynamiske. Uan-set om det drejer sig om opgaver eller om at fremsættetilbud, bliver de bedre af konkurrence end af ingen kon-kurrence. Hvad enten det drejer sig om parforhold ellerom at spille på violin, bliver det bedre af, at man gør sigumage.Og på et uddannelsesområde medmasser af tilbud og

på et arbejdsmarked med behov for arbejdskraft medlange uddannelser er der mange karrierer, løbebaner ogmange professionelle verdener. De er præget af kon-kurrence. Der er plads til mange sejre, og de findes påmange niveauer. Så når I kommer dertil, så vælg en ud-dannelse, en løbebane, en verden eller et marked og enholdning til markedet og konkurrencen, hvor I tager an-svar og bruger jeres talent, energi og evner.Så får I den anerkendelse, som indsats og det at gøre

sig umage giver. Det er det, I oplever i dag.Med det vil jeg ønske jer hjertelig tillykke med eksa-

men og al mulig held og lykke i fremtiden.

Bent Karsdal

Studenternes tale 2007Nu er vi her i dag med huerne på hovedet. Alle eksami-nerne er overstået, alle bøger er afleveret, alle notater-ne er blevet gemt væk – eventuelt destrueret, og tre årsslid har fået en afslutning, ingen af os vil glemme. Vi erher i dag som den sidste årgang af sproglige og mate-matiske studenter – og vi har hver især sørget for, at in-gen kommer til at glemme os.De danske ungdomsuddannelser har de sidste tre år

gennemgået store forandringer; der er blevet indført enny gymnasiereform og gymnasiet er blevet en selvejen-de institution. Alle disse forandringer har betydet storemængder arbejde for skolens lærere og ledelse, men vi

11

har som sidste årgang aldrig følt os glemt eller tilside-sat. Al begyndelse er jo som bekendt svær, men vi haraltid været i stand til at grine lidt af situationen, når dethele har været lidt for besværligt med den der nye fjol-lede reform.Til trods for disse store forandringer har det faglige

altid været i fokus, og vi er nu studenter med en godfaglig ballast i bagagen, som vi kan være rigtig stolte af.Ribe Katedralskole har givet os alle muligheder for, atvi kunne udvide vores faglige horisonter uanset, om detvar fortiden, nutiden eller fremtiden, der havde voresinteresse. Skolen har bistået med støtte både materieltog moralsk, når vi har villet føre vores til tider tossedeprojekter ud i livet.Lærerstaben på Ribe Katedralskole er en broget flok

– der er både ældre, erfarne lærere, og der er yngre,nyudklækkede lærere. Denne blanding har givet os alletiders mulighed for udnytte deres individuelle kompe-tencer til at udvide vores egen faglige viden. Lærernehar ikke kun været der for os, når det handlede om denfaglige viden, de har også altid været der for os, når vihar haft brug for en lille snak. Hvad enten det var påskolens gange, i supermarkedet, over en e-mail eller forden sags skyld en aften i byen. Sådan en dag som i dagskal vi studenter huske at se tilbage og mindes vores læ-rere for alt det, de har gjort for os. Det takker vi demfor!Derudover skal vi også huske at takke ledelsen og

pedellerne som har sørget for alt det praktiske.På skoleårets første dag plejer vi at mødes i rundgan-

gen for at synge årets første fællessang. Her plejer detkun at være én mandlig lærers røst, der kan høres. Som1.g’er glemte man ofte at synge med, fordi man blevovervældet af alle indtrykkene, og 2. og 3.g’erne sangheller ikke rigtigt med. Det var nok ikke fordi vi ikkekunne huske, hvordan det lige var, sangen lød. Det varnok i virkeligheden mere nysgerrigheden efter, hvad vihver især havde beskæftiget os med den foregående

sommerferie, der forhindrede os i at hengive os til dengode danske sangskat. Det sociale miljø på Ribe Kate-dralskole er nemlig en lige så vigtig del af dagligdagen,som det faglige arbejde.Ribe Katedralskole har i løbet af vores tid haft besøg

af adskillige udvekslingsstudenter, der har åbnet voresøjne for fremmede kulturer. Vi har smagt mærkværdigtaustralsk slik og overværet udfoldelse af det japanskesprog. Udvekslingsstudenterne har bidraget med et –nogle gange nødvendigt – friskt pust i hverdagen, og vihar modtaget hver og en med åbne arme og ladet demkomme ind i vores fællesskab. Netop det har en af vo-res udvekslingsstudenter sagt om eleverne her på ste-det. Hun beskriver os som sjove, forstående, unikke ograre at være i selskab med. Disse ord rammer måskenetop også, hvad vi selv opfatter som noget, vi kan ståinde for: Vi har altid forsøgt at få det bedste ud af en si-tuation, og vi har moret os, selvom lektierne til tider harfyldt lige rigeligt i tilværelsen.Ribe Katedralskole er en lille skole, hvilket har givet

os en utrolig nærhed i dagligdagen. Alle kender hinan-den, og på den måde har vi også opnået en forståelse ogaccept af hinanden til trods for diverse særheder og fi-nurligheder. For selvom der er få af os, så er vi alleunikke, og vi har alle dage forsøgt at gøre vores bedstefor, at der skulle være plads til alle – og at alle havde detgodt!I løbet af de tre år har vi oplevet en masse forskelligt.

Vi var i 2.g ude og vise hele Europa, at Ribe Katedral-skole eksisterer. Bl.a. har vi besøgt Athen, Rom, Ma-drid, Firenze og ikke mindst været på ekskursion til Va-dehavet. Disse ture har givet os en masse faglig viden,der er uvurderlig sammenlignet med at læse i en bog;men turene har også bragt os tættere sammen og styrketvores sociale bånd endnu mere.Vores tid på Ribe Katedralskole har været præget af

udvikling. Gymnasiet i sig selv har gennemgået storeforandringer, vores faglig viden er vokset, og vi har

12

som individer gennemgået storeforandringer. Alt dette er sket idisse fantastiske, historiske om-givelser, der har givet os tryg-hed og ro til at udvikle os i hvervores tempo. Afslutningen pådenne fantastiske rejse fra usik-ker 1.g’er til erfaren, dannet3.g’er sker i dag, hvor vi får vo-res eksamensbevis.Nu vil vi som den sidste år-

gang af sproglige og matemati-ske studenter møde verden, ogvi vil alle på hver vores mådesøge at skabe succes i livet. Vivil kunne se tilbage på Ribe Ka-tedralskole, som det sted, dergav os en solid base for voresfremtidige liv – både socialt ogfagligt. Vi studenter kan sam-menlignes med det store træ,der pryder skolens logo: vi ergrenene, der peger i alle muligeforskellige retninger, men allegrenene har en stærk stamme,der holder dem sammen og for-binder dem med jorden. RibeKatedralskole er vores solidestamme, hvorfra vi går ud i alleretninger til det fremtidige liv.Lad os alle gå ud og favne ver-den, og lad vores gamle skolevære stolt af os, og huske ossom vi var, og som vi altid vilvære. Lad skolen huske smile-ne, latteren, alle de skøre påfundog ikke mindst alle de flotte fag-lige præstationer. Lad os, som

13

studenter, forsikre lærerne om, at de med en god mave-fornemmelse kan slippe os fri i den store verden, for dehar gjort deres opgave godt, og vi er nu klar til at mødeverden, og gøre verden til vores sted.Jeg vil derfor bede studenterne rejse sig og lad os ud-

råbe et trefoldigt hurra for Ribe Katedralskole! RibeKatedralskole længe leve! HURRA! HURRA! HUR-RA!

Kamilla Sodborg Vinther

Ripenser-Samfundets taleKære rektor, kære studenter og fremmødte tidligere ele-ver og jubilarer.På Ripenser-Samfundets vegne vil jeg gerne videre-

bringe en hilsen til den gamle skole på denne festdag ogen hjertelig lykønskning til årets studenter.En student fra Ribe Katedralskole dimitteres fra lan-

dets ældste katedralskole, hvor en moderne og tidssva-rende uddannelse, og skolens bygninger på en smukmåde afspejler blandingen af tradition og fornyelse.Den rekordstore tilgang af elever i det nye skoleår tyderpå, at mange sætter pris på katedralskolens undervis-ningsmiljø.Det er også et kendetegn, som er fremtrædende i de

visioner og værdier, som er formuleret på skolen ogsom også rummer ønsket om at give en vifte af kompe-tencer med vægten lagt på demokratiske, kulturelle ogmedmenneskelige værdier.Der vil blive brug for dem i jeres fremtidige liv.For fremtiden har aldrig været mere spændende og

løfterig end nu. Universiteter og andre uddannelsesin-stitutioner tilbyder, i konkurrence, i lokkende publika-tioner nye og gamle uddannelser i tiltrækkende miljøer.For eksempel bemærkede jeg, at Aarhus Universitetalene tilbyder mere end 200 bachelor og kandidatud-dannelser.

Efter endt uddannelse er der rift om jeres arbejds-kraft på alle områder i en udstrækning, hvis lige ikkehar været set.Personligt kan jeg godt blive lidt misundelig, men

synes også, at det må være svært at vælge, og man kanvel komme i tvivl om, man har valgt det rigtige blandtde mange tilbud; men skulle man have valgt et forkertspor, gør systemet det ikke så svært at skifte, så der teg-ner sig tilsyneladende en næsten problemløs fremtid.Til trods herfor kan det for nogle blive svært at op-

fylde alle de succeskriterier og forventninger, som manhar stillet sig selv. Forvirring, usikkerhed og ensom-hedsfølelse kan indfinde sig, når de sikre holdepunkterforsvinder og savnet af en mentor eller en ”støttepæda-gog” - hvis man skal anvende et moderne udtryk - mel-der sig.Netværk er derfor vigtige i vore tider. Nogle må ska-

bes af jer selv, nogle findes i forvejen, blandt andre vo-res forening af tidligere elever fra skolen.

14

Der findes jo en verden udenfor computerskærmensog mobiltelefonens snævre rum. Det har I forhåbentligtallerede opdaget, eller det dæmrer måske. Mange af jervil af denne grund søge udfordringer i udlandet. I er-kendelse af at et sådant ophold kan få stor, måske afgø-rende betydning for den personlige udvikling, har nog-le af skolens tidligere elever ønsket at støtte skolen medlegater til dette formål.Må I finde trøst, opmuntring og ny inspiration i den

nye verden, og må håbet ikke svigte jer, når I møderden, med dens tillokkelser, men også dens spænding oguro, her ved afskeden med den ripensiske lilleverden.Uanset hvor vejen fører jer hen, når I nu skilles, øn-

sker jeg jer alt godt i jeres videre færd, i jeres fremtidi-ge uddannelse og virke i håbet om, at I ikke vil glemmeudgangspunktet i Katedralskolen, som har forsynet jermed redskaber til at møde disse udfordringer.

Ved afslutningen af min tale vil jeg traditionen trooverrække Ripenser-Samfundets legat på 5000 kr. til enaf årets studenter efter indstilling fra skolens rektor.Indstillingen lyder således:Modtageren af Ripenser-Samfundets legat 2007 er et

modigt menneske. Der skal mod til at markere sigstraks fra starten af 1.g som en engageret og interesse-ret elev, der gerne vil være med til at præge undervis-ningen og klasserumskulturen med afsæt i konstruktivtmedansvar og forpligtigende kammeratskab.Legatmodtagerens karaktertræk og grundholdninger

har vist sig bl.a. i faglige diskussioner, i omsorg for gæ-steelever og i velfærdsarbejde for medstuderende iHeimdal-regi. Det er de samme egenskaber, der i 1.ggav anledning til en nominering som ”3.g – wannabe”,og som i 3.g sætter legatmodtageren i stand til at trædefrem for sine medstuderende med en klar markering af

rammerne for normal, anstændig ad-færd i forbindelse med skolefester.Med sin personlige integritet og sit

engagement i Ribe Katedralskoles livkan dette års legatmodtager tjene somrollemodel for skolens elever. Det erheller ikke noget minus i denne sam-menhæng at være solidt plantet i Ribeby og dens historie, hvis betydning le-gatmodtageren også har overbevistandre om.Legatmodtageren er: Christian

Adelhardt Nielsen, 3.xPå Ripenser-Samfundets vegne vil

jeg hermed indbyde årets studenter,årets jubilarer, skolens bestyrelse ogtidligere ansatte og nuværende læreretil receptionen, som afholdes umid-delbart efter translokationens afslut-ning.

Knud W. Kastrup

15

Domkirkens såkaldte skoleklokke i rytterspiret mod østhar længe været opfattet som den klokke, der i hine ti-der kaldte byens peblinge til undervisning på Katedral-skolen. Men dens reelle baggrund viser sig at være nokså vanskelig at definere.

Ribe Katedralskoles historiske forbindelse til byensstore kirke er velkendt og omfattende, selvom den nuom stunder formelt er meget beskeden. Forbindelsenhar tilmed i mange år haft sin helt egen lyd i den så-kaldte ”skoleklokke”, der ringer tre gange dagligt i detlille kobberklædte spir over domkirkens korsskæring,hvorfra den spinkle lyd forekommer både ripensere ogturister en historisk og kærkommen hilsen omtrent fra

tidernes lærde morgen. Ringningen med skoleklokken,der er den mindste af spirets to klokker (diameter 40 cmhhv. 47 cm) sker i dag fortsat på de tidspunkter, somblev besluttet i oktober 1967, da det automatiske ringe-anlæg blev bestilt og senere installeret: 7.45, 10.10 og13.45. Selvom om ringningerne formentligt høres afflere hundrede mennesker hver eneste dag – heraf man-ge oven i købet samtlige ugens seks hverdage – er nokde færreste helt fortrolige med disse faste klokkeslæt.Men sådan har det altså været i årtier! Det skal dognævnes, at ringningen klokken 10.10 formentligt er enfejl: klokkeslættet må oprindeligt være aftalt til klokken10 præcis, men det er uklart, hvornår tidspunktet erskredet.i

Klokkens populære tradition siger, at den en gang i for-dums tid angav hhv. skoledagens begyndelse og afslut-ning med ringningen klokken 10 som signal til frokosteller anden markant afbrydelse af undervisningen. For-klaringen er blevet taget for gode varer sammen med engod portion historisk tolerance vedrørende den konkre-te praksis til forskellige tider: om klokken nu også rin-gede præcis 7.45 i middelalderen, kunne man vel næp-pe vide, men det var nok sandsynligt, al den stund denskulle ”ringe ind” til første lektion. I forbindelse medarbejdet på min lille bog om ”Ribe – byens oplevelser”ønskede jeg det så vidt muligt bekræftet og slog efter iden foreliggende litteratur, især Bjørn Kornerups mo-numentale ”Ribe Katedralskoles Historie” i to vægtigebind fra 1947 og 1952. Det viste sig dog en skuffelse,for intetsteds nævner Kornerup, at kirken ringer elever,poge, peblinge, disciple, sinker – eller hvilket navn det-te mylder af unge mennesker har måttet identificeresmed – til skole. Kornerups arbejde er jo enestående som

Hvem ringer skoleklokken for?

Skoleklokken i rytterspiret fra 1897. I forgrunden den lidtstørre spirklokke mod øst, støbt 1869 af Meilstrup i Randers.Den har ikke længere snoretræk og ringer ikke. Bemærk, atbegge knebler er sikrede med stålwirer – det ville jo ogsåvære uheldigt, om de under svingning fløj af!

studie i dansk skolehistorie, og han ville næppe haveundladt i det mindste en kildehenvisning vedrørendedomkirkens klokkers anvendelse i forbindelse med kir-kens egen skole. Hvis en sådan kilde altså fandtes!Siden har jeg – når lejlighed bød sig – været på jagt

efter denne kilde, men hidtil reelt forgæves. Det føl-gende er derfor primært en ny argumentation for skole-klokkens ringetider sammen med et forsøg på at nærmesig et svar på, hvad denne klokke i grunden har medKatedralskolen at gøre, og det vil forme sig som en gen-nemgang af den eksisterende viden om klokkens histo-riske anvendelse. ”Skoleklokken” i rytterspiret har haftsit navn i mands minde, og det er derfor ikke uden envis ængstelse, at jeg nærmer mig denne rekonstruktionaf ringepraksis, men egen nysgerrighed såvel som be-hovet for historisk sammenhæng driver mig alligevel tilden følgende gennemgang og konklusion.ii

Tilgængelig viden om skoleklokkenGranskningen begynder naturligt i Danmarks Kirkersbeskrivelse af Ribe Domkirke (1979-83), hvor der side512-519 er en omfattende gennemgang af nuværendeog tidligere klokker i Domkirken. Her kan man konsta-tere, at den nuværende klokke – kaldet ”store spirklok-ke” – ”nu benyttes til skoleringningen (automatisk)”.Klokken identificeres entydigt: den er fra 1770 og støbtaf Johan Nicolaus Bieber i Hamburg, der fra 1769 til1793 leverede i alt fem klokker til det syd- og sønder-jyske område, bl.a. også til kirken i Darum. Af disseklokker fra Bieber er Domkirkens med sin diameter på40 cm den mindste og bærer inskriptionen ”Me fecitIoh: Nic: Bieber: in Hamburg 1770” (”Mig gjordeJoh. Nic. Bieber” etc.) samt Christian VII’s monogram.Den er en omstøbning af en tidligere klokke, hvis alderikke kendes, men som ifølge Danmarks Kirker slogkvarterslagene via en særdeles lang trækforbindelse fraurværket i Borgertårnet til rytterspiret! Det må haveværet en ganske særlig indretning, der over en afstand

på næsten 50 meter igennem det nordre sideskibs hvælvog med flere koblinger indtil ca. 1740 aktiverede klok-ken.

Den tidligst kendte illustration af rytterspiret. Bemærk spi-rets synlige klokke(r). Illustrationen kan ikke dateres merepræcist end til tiden mellem 1743 (spirets opsætning) og1790 (nedbrydningen af det første Mariatårn, der skimtesbag kirketaget). Tuschtegning i Det Kgl. Bibliotek, signeretC.F. J(esa?)lie.

Kilden synes relativ usikker, og Danmarks Kirker erda også noget i splid med sig selv, idet anordningenbåde sættes i forbindelse med klokken i rytterspiret (s.512) og med et klokkespir, der indtil senest 1654 varplaceret på kirkens nordre korsarm (s. 294). Uanset pla-cering var klokkens funktion – i hvert fald i perioder –altså at slå kvarterslagene i direkte mekanisk forbindel-se med urværket, og den kan indtil opbygningen af det”nye” rytterspir 1738-40 ikke have haft nogen praktiskrelation til skolens undervisningstider. Der kan på dentid næppe have været en fungerende skoleklokke, sim-pelthen fordi de klokker, der hang i det første Maria-tårn, var for kraftige – de mindste og nu forsvundnemålte ca. 85 cm i diameter, blot lidt mindre end de to idet nuværende tårn.

16

17

Faktisk forholder det sig så-ledes, at klokker i Domkirken,der tilskrives en funktion som”skoleklokke”, ikke omtalesfør januar 1941(!), hvor en arti-kel i Ribe Stiftstidende fortæl-ler om kirkebetjent Kjellerupsregistrering af kirkens klokkerog deres inskriptioner. Regi-streringen skete på foranled-ning af organist P.S. Rung-Kel-ler, der arbejdede på en natio-nal registrant over kirkeklok-ker, der udkom et par år senere, og artiklen opgiverblot: ”5. Skoleklokken” og dens inskription. Navnet be-høvede dengang tilsyneladende ikke nærmere forkla-ring! Klokken var nedtaget i forbindelse med Domkir-kens store restaurering og blev 1900 genopsat i det ny-konstruerede rytterspir, men bliver ikke nævnt hverkenaf domkirkens historiker Jacob Helms eller arkitektenH.C. Amberg i nogle af deres publikationer. I januar1892 skrev arkitekten Frederik Uldall en artikel i RibeStiftstidende om kirkens middelalderlige klokker, menher blev skoleklokken heller ikke omtalt: den oprinde-

lige klokke blev jo omstøbt af Bieber 1770 og var der-for strengt taget ikke middelalderlig.I Domkirkens menighedsråds referater efter 1903,

hvor der selvsagt efter kirkens genindvielse var utalligepraktiske ting at tage vare på, dukker der imidlertid eninteressant note op: her hedder det i referatet fra 27. no-vember 1908, at ”Ringningen klokken 10 bibeholdes,fordi der er fremsat Ønske herom fra flere Sider”. Sko-leklokken nævnes ikke med navn, men denne 10-ring-ning stemmer overens med et ringeregulativ fra 1846,hvor der foreskrives ringning ”med den lille Klokke”

Hverken på dette foto af Ribe-fo-tografen Bodil Hauschildt (o.1890) eller på andre detaljeredebilleder fra 1800-tallet – f.eks.Vilhelm Dahlerups skitsetegnin-ger, som er afbildet i DanmarksKirkers beskrivelse af Domkirken– kan man reelt se klokker i rytter-spiret, og det er uklart, om de harværet der igennem hele 1800-tal-let? Bemærk i øvrigt det åbne vin-due hos overboerne!

klokken 7 – dog ”ikke fra Michaelis’ Dag til 31. Okto-ber”, hvor den faldt sammen med den almindelige mor-genringning – og altså klokken 10 samt om eftermidda-gen klokken 14. Det fremgår ikke, hvor den ”lille klok-ke” hang, men sandsynligheden taler for, at det har væ-ret den ene spirklokke, fordi alle fire klokker i datidensBorgertårn var betydeligt større end denne. Spiretsklokker blev i øvrigt helt op til 1897 ringet med et tovpå næsten 30 m, der hang ned igennem korsskæringenskuppel, der havde et nu tilmuret hul på små 2 m.Først i 1967 dukker skoleklokken op igen i menig-

hedsrådets sagsakter, da man står overfor automatise-ring af dens ringning. Den daværende kirkeværge, fhv.lektor Ejnar Askgaard, skrev i en henvendelse til detsærlige kirkesyn bl.a., at automatiseringen ville bliveen stor lettelse for den aldrende kirketjener, som hidtilhavde måttet gå på kirkeloftet for at ringe med klokkentre gange hver dag! Klokkeslættene har dog ikke kun-net findes. Det virker desuden, som om benævnelsen”skoleklokke” ikke falder alle lige naturligt, for Ask-gaard henviser konsekvent til klokken som ”den eneklokke i kirkens spir” – til trods for, at han havde væretkirkens kasserer og senere kirkeværge i ca. 30 år, og tiltrods for at den kgl. bygningsinspektør, arkitekt KnudLehn Petersen, Odense, gentagne gange henviser tilden som ”skoleklokken”. Dog anvendte Askgaard ud-trykket i 1969 i en lille artikel i Ripenser-Bladet, menogså her uden en egentlig forklaring. I forbindelse medautomatiseringen må ”nogen” jo have besluttet de treklokkeslæt: 8.45, 10 (10.10?) og 13.45, og sandsynlig-vis er det besluttet på grundlag af den hidtidige, manu-elle ringepraksis. Men intetsteds – heller ikke hos fir-maet, der installerede ringeanlægget, Thubalka i Vejle –er det lykkedes at finde notater herom.

Kirke og skole indtil skolereformen 1805Skoleklokkens praksis og tradition må derfor søges re-konstrueret ud fra kendte, historiske forudsætninger:

Med skolereformen fra 1805 ophørte skolens kirkeligetilhørsforhold, og den kom i stedet til at høre under denstatslige universitets- og skoledirektion. Tidligere ti-ders terperi af latin, græsk og religion erstattedes af fagsom dansk, sprog, historie, geografi, naturhistorie og idet hele taget fag, sådan som det med visse indlysendevariationer kendes i dag. Også lærerne, der havde fun-geret som generelle klasse-lærere erstattedes af egentli-ge fag-lærere. Det er i forbindelse med denne reform, atbegrebet ”katedralskole” indføres – i Ribe såvel som iandre byer med katedralskoler. Ribes navnkundige teo-log og historiske forfatter Peder Terpager (1654-1738)anvender ganske vist udtrykket ”schola cathedralis” isin latinske beskrivelse af Ribe fra 1736, men ellersdukker det først op på tryk efter 1805 – hvormed signa-leres skolens rige tradition og forbindelse med domkir-ken. I denne sammenhæng er det vigtigste imidlertid, atelevernes pligt til ”sangopvartning” i kirken med ud-gangen af 1805 endeligt bortfaldt. Hermed forsvandtden sidste rest af et praktisk arbejdsfælleskab mellemkirke og skole.I middelalderens kirkeskole og indtil reformationen

var både lærere og elever naturligvis i kirkens tjeneste:både præster og munke rekrutteredes fra disse skoler,og eleverne gjorde fra de yngste klasser tjeneste i denkatolske kirke sommesse- og kor-drenge. Ved reforma-tionen og dermed kongens overtagelse af kirkerne ogalt deres gods bestemtes det i Christian III’s Kirkeordi-nans fra 1539, at kirken fortsat skulle have ansvaret forskoleundervisningen, og eleverne fortsat gøre kirketje-neste. Nu dog ”kun” som korsangere. Det vil sige, atskoledagens kirkelige praksis herefter alene handledeom sang og musik! Kirken benyttede og honoreredeganske vist ældre elever som degne i de omkringlig-gende landsbykirker, men denne praksis lå vel at mær-ke uden for skolens egne forpligtelser.Det var eleverne i de øverste klasser, der gjorde kor-

tjeneste. Der kan ikke sættes nogen præcis aldersgræn-

18

19

se for disse, for skolens klasser – eller ”lektier”, som dekaldtes – var ikke bestemt af alder, men alene af denfaglige tilrettelæggelse. Skolen i Ribe havde efter re-formationen i regelen 5 lektier, og for at kunne dækkekirkesangens nødvendige stemme-registre fra basser til(drenge-) sopraner, må drengene være ”hentet” fra 3.-5.lektie i en aldersfordeling fra ca. 10 til ca. 17 år. Kirke-ordinansen fastsatte skoledagens omfang og bestemtebl.a., at dagen begyndte klokken 6 om morgenen. Indtil8 undervistes der i latinsk grammatik, hvorefter kor-drengene skulle bevæge sig hen i kirken, mens de yng-ste elever overhørtes. Senere læstes der latinsk lyrik,mens der klokken 14 atter var kortjeneste. Forindenøvedes der ”diskant-sang”, dvs. ikke almindelige sangeog salmer, men mere kunstfærdige korsatser, der bl.a.forudsatte diskant-stemmer, der dengang ikke blot be-tød lyse overstemmer, men modstemmer i det hele ta-get. Skoledagen sluttede med nok en omgang latin – til-passet efter klassetrinet.

Gudstjenester og skolesangDen kirkemusikalske praksis efter reformationen æn-drede sig flere gange, ligesom lokale forhold havde be-tydning. I Ribe gjaldt det således, at der foruden Dom-kirken også skulle gøres sangtjeneste i Sct. CatharinæKirke af de elever, som nød kost enten i Puggaard elleri det ”almindelige Hospital” for byens fattige og syge,der var blevet indrettet i det nedlagte kloster ved kirken.Antallet af gudstjenester ændrede sig naturligvis også iløbet af de første hundrede år efter reformationen. Manbibeholdt i vidt omfang de katolske tidebønner – dvs.de mindre gudstjenester, der var bygget op omkring en-kelte messe-led, og som fandt sted på andre tidspunkterend højmessen – og desuden også på hverdage.De bedst kendte tidebønner er morgen-gudstjene-

sten, matutin eller ”otte-sang”, der, som navnet antyder,var tænkt til klokken 8, og vesper, der var en slags af-tensang, men som overvejende afholdtes allerede klok-

ken 14. Disse to tidebønner var foreskrevet i Kirkeordi-nansen, men i løbet af det luthersk-ortodokse 1600-talopstår der talrige variationer og især: flere gudstjene-ster! Peder Terpager omtaler således i 1736 gudstjene-ster fra klokken 4.30 om morgenen – både på søndageog hverdage. Søndagene fortsatte med froprædikenklokken 5 og højmesse klokken 8 til 10. Klokken 12 el-ler 13 var der ”Tolvprædiken”, mens vesperen afslutte-de helligdagen fra 14-15. De elever, der havde fri kost ihospitalet, måtte synge ved samtlige søndagens guds-tjenester – fra klokken 4.30 til 15, mens skolens øvrige”tjenstgørende sangere” skiftedes til at synge til guds-tjenesterne fra klokken 8. Ifølge Terpager kunne mor-gentjenesten afholdes allerede klokken 6 (om vinterenklokken 7) – og som nævnt tilsyneladende i perioder til-lige klokken 4.30 ligesom søndag! – men der er næppetvivl om, at traditionen med ottesang klokken otte råde-de gennem størstedelen af både 1600- og 1700-tallet.F.eks. findes denne praksis nøje beskrevet i HenrichUssings ”Kirkeforfatningen” fra 1788.I denne sammenhæng kan vi desværre ikke beskæf-

tige os med selve sangrepertoiret, som for en stor delsvedkommende var antifoner, dvs. vekselsang mellempræst og typisk et enstem-migt kor, som det i be-grænset omfang også ken-des fra vor tids gudstjene-ste: præst: ”Herren væremed jer” med korsvar:

Spor efter musikalsk aktivi-tet på stolene i Domkirkenskor. Nogle må have krævetflere gudstjenester for at bli-ve færdige – måske var detderfor, der kunne være kampom faste pladser!?

”Og med din Ånd!”. Hertil kom en række ”standard-værker” i tilknytning til messe-leddene, som f.eks. denambrosianske lovsang ”Te Deum”, der kunne have for-skellig, musikalsk udformning, og sommed salmen ”O,store Gud vi love dig” stadig kan findes i vor tids guds-tjeneste. Helt fra reformationen lagde man stor vægt pålatinskoleelevernes musikalske uddannelse, og kirkenbetalte i flere omgange – f.eks. i 1655 og 1656 – et sær-skilt vederlag til skolens rektor for hans tilsyn med kor-tjenesten.

Fra reformationen indtil 1805 havde sangerne plads påkorstolene – både i Domkirken og i Sct. Catharinæ Kir-ke. Som det vil være de fleste bekendt, bærer stolenebegge steder tydelige spor af, at eleverne ikke altid harværet særligt optaget af deres musikalske pligter. Stole-nes virvar af indridsninger er et godt billede på de for-hold, der ofte herskede under kortjenesten. Således kanman i Kornerups Katedralskole-historie læse (f.eks. ibind II, side 99ff) livlige beretninger om interne magt-kampe blandt såvel lærere som elever, og om hvordandette bl.a. i 1692 gav sig korporligt udtryk i sangerneskamp om de bedste pladser i korstolene. Langt senere –i 1783 – vakte det skandale, at der under søndagens ves-per havde udspillet sig en drabelig kamp med legems-beskadigelse(!) mellem skolens elever og nogle af by-ens håndværksdrenge. Blandt anden uorden giver Kor-nerup eksempler på ”sang-vægring” og øvrig muntersabotage med efterfølgende disciplinære straffe somf.eks. nedsættelse af de formasteliges kostpenge. Dejævnlige påtaler, reguleringer og straffe m.v. vidner om,at disse hverdagsgudstjenester ikke stod i høj kurs – na-turligvis ikke hos eleverne, men øjensynligt heller ikkehverken hos præster, lærere eller menighed. Faktiskhavde allerede rektor Falster i 1738 hårdt (men forgæ-ves!), modarbejdet biskoppens krav om, at samtligeskolens elever deltog i korsangen, og i sidste halvdel afårhundredet blev det flere gange forsøgt helt at afskaf-

fe korsangen. Begrundelserne var mange, bl.a.: 1) otte-sangen foregik oftest uden en eneste tilhører, 2) elever-nes to daglige vandringer til og fra kirken var især omvinteren farlig for deres helse, og 3) den idelige rejsen-og sætten-sig under gudstjenesten sled for meget påelevernes tøj. Mod slutningen af 1700-tallet var det ge-nerelt accepteret, at kortjenesten havde overlevet sigselv og måske snarere var til irritation end opbyggelse.I Ribe holdtes den i hævd helt hen omkring 1800, menmed skolereformen fra 1805 afskaffedes den endeligt.

Skoleklokkens funktionDer kendes reelt ingen bestemmelser om kirkens an-vendelse af en klokke til at kalde skolens elever til kor-tjeneste. Men klokkerne blev selvsagt anvendt til atmarkere begyndelsen af samtlige gudstjenester, tide-bønner og ugeprædikener – uanset hvornår disse til for-skellig tid blev celebreret. At kirken på noget tidspunktskulle have ladet en af sine klokker markere begyndel-se eller afslutning på skolens undervisning forekommerusandsynligt, især fordi kirken jo skulle betale en klok-ker for arbejdet. Selvom man i givet fald kunne havehonoreret en ældre elev, ville det være ren beskæftigel-sesterapi uden reel nytteværdi for kirken. De nu kendteringninger klokken 7.45, 10.10 og 13.45 kunne des-uden ikke markere undervisningens begyndelse, fordiden i de fleste perioder begyndte meget tidligt og iumiddelbar forlængelse af ottesangen – ofte klokken 6!Katedralskolens havde efter 1805 lektions-start klok-ken 8, 10 og 14 (hhv. første, tredje og femte lektion) –den sidste efter en lang middagspause 12-14. Men dervar jo ingen særlig grund til, at skoleklokken angavtredje lektion, når ingen andre ledsagedes af klokke-ringning.Måske kunne klokken have været knyttet til den

kommunale skole, der 1834-1891 havde til huse i Dengamle Arrest. Men det må sikkert afvises, når det ikkenævnes i regulativet fra 1846. Den foreskrevne 10-ring-

20

21

ning var derfor snarere en udokumenteret, men i kate-dralens kirke-historiske selvbevidsthed rekonstrueretringetradition, der gav mindelser om tidligere tidersmange gudstjenester – klokken 7: matutin/ottesang,klokken 10: hverdagens påmindelse om den ”hellige”højmesse-tid, og altså klokken 14: vesper.

Kirketjener Henrik Ravn kontrollerer skoleklokkens ringe-maskine, som kræver jævnlig service. Turen op på og henover kirkeloftet til rytterspiret er lang – til gengæld er bådeudsigten og den automatiske ringning en fornøjelse.

Ottesangen og vesperen hhv. klokken 8 og 14 var altsågældende igennem størstedelen af den lange periodemellem reformationen 1535 og skolereformen 1805.Men det forklarer stadig ikke ringningen klokken 10(og slet ikke 10.10)! Foruden ottesang og vesper af-holdtes der ganske vist i sidste halvdel af 1600-tallet ilange perioder tillige den ovennævnte ”ugeprædiken”klokken 12 – onsdag og fredag ifølge Kinchs ”Ribe BysHistorie” (bind II, side 547) endda med en messe. Menden var ligesom søndagens 12-gudstjenester primært en”katekisme-tjeneste” til fordel for byens tyende, hånd-

værkssvende og den øvrige almue. Og var som denneplaceret klokken 12 eller 13. Det tidligere nævnte rin-geregulativ fra 1846 nævner intet om baggrunden forde tre ringninger med ”den lille klokke”.Både på grund af 1600-tallets mange gudstjenester

og på grund af 1700-tallets stigende utilfredshed medsangpligterne henstillede kirken gentagne gange tilskolen om, at eleverne mødte i god tid, så tjenestenkunne begynde uden forsinkelse (se Kornerup I, 429).På denne baggrund giver det god mening, at skoleklok-ken ringer hver dag klokken 7.45 og 13.45, der med etkvarters varsel ville give eleverne god tid til at samles iskolen og sammen begive sig til kirkens kor. Vi vedikke, om det var forudsætningen for klokkens ringeti-der, og de aktører, der kunne have fastsat dem i 1967:den daværende domprovst, kirkeministeriets klokke-konsulent, museumsinspektør Hans Stiesdal fra Natio-nalmuseet, der havde beskæftiget sig med Domkirkensur og klokker, er alle døde. Måske kunne den daværen-de domorganist, Ernst Vesterlund, eller dirigenten ogorganisten Mogens Wöldike, der i 1933 havde væretkonsulent i forbindelse med kirkens klokkespil, fortæl-le et og andet? Men også de er borte, ligesom hoved-forfatteren til Danmarks Kirkers bind om Ribe Dom-kirke, Elna Møller, og ingen andre nulevende personerkender mig bekendt forklaringen.Det må derfor ind til videre konstateres, at skole-

klokkens historiske praksis kun delvis kan forklares.Og at dens aktuelle ringetider er en løs rekonstruktionaf en 850 år lang, praktisk og formel forbindelse mel-lem skole og kirke. Uden tvivl har man blandet forskel-lige ringetider sammen og samtidig villet give rytter-spirets klokker en ”funktion”. Siden er navnet blot ble-vet misforstået som en slags moderne skoleklokke,mens det i virkeligheden har en både historisk og musi-kalsk mere spændende forklaring. Derfor bør klokkennaturligvis også for fremtiden ringe klokken 7.45 og13.45. Således giver traditionen mening, hvilket nu al-

tid er den bedste forudsætning for netop at fastholde entradition. Det er også klart, at skoleklokken i grundenbør ringe klokken 10 præcis. Men når alt kommer til alt:nu har den ringet så længe, den generer jo ingen, og må-ske viser man netop med denne aldeles ulogiske ring-ning klokken 10minutter over 10 den bedste respekt for

en klokke, der før og efter omstøbning og uanset funk-tion har ringet over Ribe i mere end 500 år. Lad den blotringe – og høres – skolens egen klokke! Til opmærk-somhed og refleksion, som en klokke bør!

Karsten Eskildsen

22

i Domkirkens ringetider er i øvrigt: morgen og aftenringning hhv. kl. 7.10 og 19.10 med Mariaklokken (1436), der hænger i Borgertårnet og sammen med Mariatårnets to klokkerringer til gudstjenester (hhv. 30, 15 og 3 min. forinden) og 10 min. før bryllupper og begravelser (tillige efter). Mariatårnets nederste, den såkaldte tolvklokke, anvendes til bede-slag. Domkirkens største klokke, stormklokken (1599), anvendes i dag kun til timeslag, mens Mariaklokken slår kvarterslagene.

ii Diskussionen vedrørende skoleklokken baserer sig på følgende litteratur og kilder:a) Bjørn Kornerup: Ribe Katedralskoles Historie I-II. København 1947 og 1952b) Danmarks Kirker, Ribe Amt, bind 1, hefte 1-8. Udg. ved Elna Møller m.fl. Nationalmuseet, København 1979-83c) J. Kinch: Ribe Bys Historie og Beskrivelse I-II. 1869 og 1882d) Indbydelsesskrifter ”til den offentlige Examen i Ribe Cathedralskole” 1819-1836e) Matth. Galthen: Beskrivelse over Kiøbstaden Ribe fra sin begyndelse indtil nærværende Tid. Odense 1792f) Peder Terpager: Ripæ Cimbricæ (etc.). Flensburg 1736.g) ”Ribe Oldemoder”: afsnittet ”Statuta Choralia”, der nøje angiver regler for kortjenesten i 1400-talet, men ikke nævner nogen klokkeh) Bendt Gammeltoft-Hansen: Den danske kirkes klokketraditioner. Utrykt manuskript (217 s.) 1984i) Den danske Kirkeordinans af 1539. Findes bl.a. på www.lutherdansk.dkj) Ribe Katedralskoles Jubilæumsskrift 1995k) Ribe Domkirkes inspektion: arkivalier i Landsarkivet Viborg. C 630: Kirke- og forhandlingsprotokoller 1777-1906, regnskaber 1741-67, 1780-92, 1802-1915l) Mødereferater og sagsakter fra Domkirkens menighedsråd 1903-1979m) Drøftelser med Kirkeministeriets fhv. og nuv. klokkekonsulenter, hhv. Bendt Gammeltoft-Hansen og Erik Kure, arkitekt Ebbe Lehn Petersen, museumsinspektør ved Danmarks

Kirker Nationalmuseet, Ebbe Nyborg samt Ribes museumsfolk, funktionærer og menighedsrådsmedlemmer ved Ribe Domkirke – både tidligere og nuværende.

23

For mange er et udvekslingsår resultat af skoletræthed,men for mig var det den ultimative mulighed for at udle-ve en drøm. Jeg har længe været kronisk besat af alt ja-pansk; japansk musik, manga, japanske film og mad - alt.Jeg havde altid drømt om at komme til landet ogmøde denkultur, jeg har elsket på afstand. Så da jeg gennem ud-vekslingsorganisationen YFU fik muligheden for at kom-me til Japan, vinkede jeg farvel til kartoflerne og flæske-stegen og kastede mig ud i mit livs hidtil største eventyr.

Et år i solopgangens rige

Japan er et fantastisk land. Et land fuld af modsætnin-ger og vidundere. Et land hvor en befolkning beståendeaf 120 mio. japanere er samlet på et areal, der svarer til15% af den samlede landmasse, da resten af landet pågrund af tætte skove og bjerge er ubeboeligt. Men påtrods af pladsmangel har japanerne plads til at modtagefolk udefra. De elsker det faktisk! Det fik jeg at føle påegen krop og sjæl, da jeg i et år boede i Riget, hvorSolen står op.

Af sted gik det med afgang fra Billund lufthavn klok-ken alt for tidligt om morgenen efterfulgt af en nonstopelleve timer lang flyvetur til Tokyo. Første oplevelse iJapan blev opholdet i Olympic Center, KonferenceCenter. Her blev alleYFUs studenter samlet til et crash-kursus i japansk sprog og kultur.Vi blev blandt andet instrueret i japansk bade-etiket-

te og korrekt anvendelse af de traditionelle toiletter! Ef-ter disse vigtige informationer fulgte en række råd omopførsel og om, hvad der blev forventet af en udveks-lingsstudent.Det fede (og til tider mindre fede) ved et udvekslings

ophold er hverdagen. Et udvekslingsophold er ikkebare sightseeing til de kendte steder, man får det helemed, alle de små detaljer i hverdagen, man ellers aldrigville få at se. Det er ikke bare en gennemrejse, men enmulighed for at blive del af en fremmed kultur – og tilsidst er den slet ikke så fremmed alligevel.I et land som Japan, hvor uddannelse er alt, mærker

man særligt, at man er udvekslingsstudent. For som alleandre skal man deltage i undervisningen. Jeg var heldigat skulle begynde på Osaka Jogakuin, en populær pro-

testantisk pigeskole. Osaka Joga-kuin er kendt for sit høje engelsk-niveau og gør meget ud af skolensudvekslingsstudenter. For mitvedkommende var det en ret bratindtræden i rampelyset. Da jeg varskolens eneste ikke japanske elev,blev jeg hurtigt kendt blandt bådeelever og lærere. Skolen sørgedefor, at jeg fik undervisning i ja-pansk, som endte som 8 timerseneundervisning i japansk medforskellige lærere. En absolutnødvendighed i et land, hvor selvgodt engelsk forekommer uforstå-eligt for alle andre end japanerne

selv. Men da al undervisningen jo ikke kun var for sjov,skulle jeg deltage i prøverne med skolens andre eleverog holde taler om Dansk kultur – på japansk! Hvis dutilfældigvis skulle lide af sceneskræk, skulle du opleveat stå foran 800 japanske skolepiger og holde en tale pået sprog, du først lige er begyndt at lære; det er en ople-velse! For mig kom skolen til at betyde næsten lige såmeget, som den ville have gjort for en japansk elev. Jegtilbragte sammen med alle mine japanske skolekamme-rater også størstedelen af mine vågne timer i skolen.Undervisningen starter om morgenen og forsætter oftetil klokken halv fem, og bagefter er der klub. I tilknyt-ning til skolen er der et utal af klubber. Der findes alt fratennis-klubber til manga-/anime-klubber, alle sammenstyret enten af en af skolens lærere eller af en af de æl-dre elever. Jeg fandt mig selv til rette i kunst-klubben,hvor klubmedlemmerne kunne komme hver dag. Oftevar jeg først hjemme klokken syv eller senere.Mange japanske piger ville faktisk misunde mig for

at gå på Osaka Jogakuin, da skolens uniform var egnensmest populære. Skoleuniform er en selvfølge i det ja-panske skolesystem. Da jeg var derovre herskede mo-

24

25

den med ”hængerøvs-busker”. Og da de unge hippe ja-panske fyre jo også ville se tjekkede ud i deres unifor-mer, måtte de justere bukserne, til de sad, som de skul-le. Det er dog lidt af et trick, når de er syet til at siddeoppe ved taljen. Løsningen er så at rende rundt med op-lynede busker, kun holdt oppe af et bælte. For pigernegjaldt det samme, så som del af moden gik de alle rundtmed store sweatere for at dække over den åbne lynlås.Andre piger på skolen ønskede derimod lårkorte neder-dele, men desværre for dem findes de kun knælange.Det kan dog fikses ved at rulle nederdelen sammen vedtaljen, hvilket kunne resultere i overraskende korte ne-derdele, der bestemt var alt andet end knælange! Så isidste ende var der altid et væld af forskellige længderog variationer på den faste uniform, så ingen kan kom-me og sige, at man mister identitet i uniformer.Jeg selv var knapt så fritstillet. Allerede på min før-

ste skoledag fik jeg indgående forklaret skolens regel-sæt. Da jeg allerede skilte mig ud, måtte jeg overholdealle regler til punkt og prikke, ellers ville min kontakt-lærer tabe ansigt! Det ville sige: ingen makeup, ingenhårfarvning, ingen smykker, ingen parfume og et vældaf andre regler, der skulle overholdes. Dog viste disseregler sig at være knap så strikse, som de lød, selvomdet er en mundfuld at sluge for en individualitets-elskende dansker.I fritiden var jeg i byen med veninder fra skolen.

Sammen var vi ude og synge karaoke, tage purikura(små gruppebilleder, som kan tages i fotobokse) ellershoppe. Ellers deltog jeg i kunstklubbens udstillingerog aktiviteter eller blev inviteret med til andre klubber.Et helt andet kapitel er min værtsfamilie. Jeg boede

hele året ud hos familien Kamakura. En familie bestå-ende af far, mor, en stadig hjemmeboende datter på 25år, en for nylig udflyttet søn og den ældste datter, der nuboede i Kobe med sin mand og sine to døtre. Min værts-far og -mor drev deres eget tøjrenseri og havde derforen meget travl hverdag. De arbejdede begge 6 dage om

ugen og var altid først hjemme sent om aftenen. Men påtrods af den travle hverdag var der stadig tid til mig.Min værtsmor hjalp mig altid fantastisk med alle muli-ge problemer. Det var også min værtsmor, der gav migmit japanske navn: Kuri. Hverken hun eller de flesteandre japanere kunne udtale mit navn, så derfor blevjeg døbt Kuri-chan, lille kastanje. Min værstfar stod forat slæbe mig af sted til alle mulige steder sammen medsine børnebørn. På den måde endte jeg med at kommepå sommerudflugt til havet, ture i zoologisk have og påbesøg ved den lokale seværdighed: Osaka Castle.Mit år i Japan som udvekslings student har været mit

livs største oplevelse. Det er en helt fantastisk oplevel-se at tage til et fjernt land og finde sig selv. Man lærerså mange nye ting om sig selv og verden omkring én,men vigtigst af alt lærer man at se sig selv og verdenmed andre øjne.Før jeg tog af sted til Danmark, lovede jeg min værts-

mor at vende tilbage, og det løfte har jeg tænkt mig atholde. Japan er et land, man ikke kan andet end elske.

Kristine Schmidt

Det første, man møder, når man søger efter Ribe Kate-dralskole på internettet, er skolens forside – og den skalderfor både gerne give et umiddelbart indtryk af, hvemvi er, og hvordan vi opfatter os selv som skole – og væretil at huske. Det er en oplagt fordel, hvis den ikke ligneralle mulige andre gymnasiehjemmesider (som er retens, landet over). Samtidig skal den hurtigt kunne førebrugeren videre til det, han gerne vil vide – den skalvære nogenlunde overskuelig. Og den skal fortælle omskolens daglige liv.

Sådan var, i det store og hele, det opdrag, vi fik, da vigik i gang med at lave en ny forside. Den første tankevar, at det, der ville vække folks association til Ribe,måtte være byens helt specielle skyline – domkirketår-nene. Samtidig skulle der gerne sendes et signal om, at

der er noget spræl i den gamle skole – så måske noglefarver og former? Borgertårnet på domkirken er ret fir-kantet og står egentlig i en fin modsætning til Mariatår-net med dets spir – og det kunne bruges som grundlæg-gende struktur i siden; til at tegne de første vigtige lin-jer. Resten af siden forsøgte jeg at fylde med nogle kva-drater i sprælske farver, og jeg forsøgte at holde hele si-den synlig på skærmen på en gang. Men det gik ikke.Det var ikke muligt hurtigt at få overblik over siden.Der var for mange spraglede flader, og domkirken komtil at fylde lovlig meget – som man kan se selv.Måske skulle man helt opgive at bruge et symbol, der

hurtigt ville vække associationer til Ribe – ud med tår-

nene! Struktur-princip på siden kunne være bogstaver-ne RK, som vi selvfølgelig ofte bruger på skolen – også skulle der bare nogle sprælske farver på. Forsøgetfaldt ud som man ser – og det var ikke rigtig godt. Atman var i Ribe, kunne man vel ikke være i tvivl om,

26

Hjemmesidens nye forside

27

men ’overskriften’ fyldte godt nok en hel del og var vellovlig spraglet; og linjerne søgte nedad mod højre, oghvad skulle de dog pege på? Som baggrund for tekst varde udelukkede; man ville ikke kunne læse, hvad derstod foran dem.Hvis man kunne anvende effekten af linjerne ned

mod højre, kunne der imidlertid muligvis komme nogetgodt ud af det. Jeg forskød R opdad og ud af fladen (ogantydede således, at der er mere ved RK, end man ligekan se ...) og lod K stå sådan, at det lige knap delte bil-

ledfladen i to. Det tomme rum, der opstod bag det næ-sten forsvundne R fyldte jeg så op med den sammedomkirkebaggrund, som var blevet brugt i første udkast– skolens dybe historiske rødder blev antydet. Og forikke at lade disse elementer, der egentlig bare skullestrukturere siden, fylde for meget, gjorde jeg dem grå iforskellige nuancer. Det så mere lovende ud. Men ingenkunne jo vide, det var Ribe Katedralskole, man så på.R’et var svært at se, og domkirken fyldte igen meget.Det var en mulighed at benytte skolens gode gamle

logo, der er så grafisk vellykket – træet i skolegårdenomringet af skolens navn og motto – ’Litteris et arti-

bus’. Men hvordan skulle det se ud?Ensfarvet, flerfarvet? Hvor stort?Skulle det være delvis gennemsig-tigt, så tårnene blev til at se igennemdet? Hvor skulle det aktuelle stof fraskolens hverdag være, og hvor skul-le de links stå, der hurtigt ville føre brugerne ind, hvorde gerne ville hen? Spørgsmål, der muliggjorde utalli-ge svar – og genererede følgende muligheder blandtmange andre.

Personligt var jeg godt tilfreds med den løsning, der varved at tegne sig. Linksene lå i forlængelse af det skjul-te R’s skrå fod og bestyrkede således strukturen. Mender blev lidt tomt forneden til venstre; og som Jesper

Bunk påpegede (uden hans vedvarende og præcise kri-tik af de forskellige udkast, ville arbejdet have tagetlangt længere tid og formentlig ikke være endt tilfreds-stillende), kunne man ikke længere se ’RK’, medmin-dre man vidste, det skulle være der. Og ledelsen villegerne have mere end fire links på forsiden.Jeg havde nærmest som en selvfølge antaget den

røde farve til logoet. Men med årsskiftet 2008 har sko-

len jo også en HF-afdeling – og siden måtte inddrage etsymbol for HF. Derfor et forsøg med noget HF-blåt påsiden; og et RK i mindre format, der måske kunne væk-ke brugerens opmærksomhed på det store RK, kombi-neret med skolens adresse og telefonnummer. Men detløste langt fra alle problemer. For det første gjorde denblå farve på logoet fladen for kedsommelig – logoetmåtte nødvendigvis have en mere konstrasterende far-ve. To forskellige farver på skolens navn forekom migforvirrende mere end pænt. Og frem for alt måtte bog-staverne laves som dele af selve billedet, der dannergrundlag for siden – de kunne ikke være bogstaver, mankunne vælge med musen. Og det var afgørende – detskulle man virkelig kunne. For slet ikke at tale om, hvoralle de mange links skulle anbringes – og hvordan deskulle se ud.Det blev mere og mere oplagt, at billedet fra skolens

dagligliv skulle op i højre hjørne. Det var også oplagt,at RK-elementet måtte høre hjemme i nederste venstrehjørne; og det skulle være så stort, at man virkelig kun-ne se det. Linksene måtte altså over nederst til højre; detvar så meget mere kærkomment, som det er dér, de fle-ste højrehåndede typisk vil anbringe musens pil – udenselv at vide det. Pilen ville altså være præcis der, hvorden skulle bruges. Skolens adresse og telefonnummermm. måtte så nødvendigvis nederst på siden – i et langt’bånd’.Eksperimenter gjorde det klart, at det var nødvendigt

at bryde logo’ets cirkel – ellers ville det dominere formeget over resten af kompositionen. Og i det endeligeresultat, som nærmede sig, blev træet ikke gennemsig-tigt – selvom det så er svært at få øje på tårnene.Tilbage stod problemet links. Jeg valgte at ’snitte’ et

stykke af R’s højre ben og sprede røde versioner af det-te udsnit ud over den nederste højre del af brugerfladen.Nogle af snittene vendte jeg om, og jeg gjorde dem for-skellige af størrelse. Derved kunne de vigtigste af delinks, ledelsen ønskede, være store, og de mindre vigti-

28

29

ge links være små. Hvis de lå tæt på et af de store links’indhold, kunne de være fysisk tæt på også – som enslags ’unger’. Endelig kunne det gøres sådan, at linkse-ne blev blå, når man lod musen køre hen over dem – såvar det blå alligevel til stede, og man ville vide, når manvar ved at aktivere et link (den normale reaktion i etlink).Der er på den måde en forskellighed ned over siden

– en regelmæssig rund form til højre brydes for nedenaf et par bogstaver, der gør opmærksom på sig selv veddenne indtrængen, og til venstre finder man en sprængturegelmæssighed af trapezer, der samtidig er produkteraf det store R’s højre fod. Bogstaverne nederst til ven-stre modsvarer i grove træk billedets firkant øverst tilhøjre – fladen er delt i fire hovedelementer, der ikke erens eller lige store. Og man kan, hvis man er opmærk-

som, se det små reproducere det store – hvad skoler jogerne skal kunne. Et forsøg på regelmæssighed parretmed dynamik, tradition i dybden og nyhed i overfladen– altså: Ribe Katedralskole.

Eller det var i hvert fald meningen.

Simon Laursen

30

31

Den 15. marts tog 2.l af sted fra Bramming banegårdmod København for at flyve til Rom næste morgen.Overnatningen i København var op til hver enkelt, sånogen sov hos venner, familie eller bekendte, mens desidste valgte at tage i byen. Nogle var således mere fri-ske end andre, da vi dagen efter mødtes i lufthavnen,hvorfra flyet lettede for at flyve mod Ciampino-luft-havnen i Rom.Vel ankommet til lufthavnen i Rom måtte lærerne al-

liere sig med elever, da vi skulle finde en måde at kom-me videre til vores hotel på. Heldigvis var tre af itali-enskholdets elever med, så det klarede de nemt.Vi troede nu, at vi skulle falde lidt til på hotellet og

slappe af, men programmet var stramt, så efter at havekastet et blik på værelserne, gik turen til Colosseum.Her kunne vi desværre ikke komme ind, da køen var forlang, men udefra var det meget flot. Herefter gik vi vi-dere til Forum Romanum, hvor alle klassikerne havdefået en sten eller en væltet bygning, de kunne fortællelidt om. For os mus’ere var det utroligt spændende, ogvi lærte meget. Efter en lang, varm, svedig første dag iRom blev vi sluppet løs og undersøgte byen på egenhånd.Tidligt lørdag morgen skulle vi af sted igen. Denne

gang skulle vi se Vatikanmuseet, og alle i klassen hav-de forberedt et oplæg om en skulptur derinde. Vores læ-rere, Dorte Gunge, Anne Granum og Jacob Bastholmhavde fået os til at stå tidligt op, da vi helst skulle und-gå en lang kø uden for museet. Dog var dette ikke til-fældet: Efterhånden som vi bevægede os ned langskøen, måtte vi erfare, at det kunne blive en lang for-middag i den bagende sol. 4 timer senere stod vi langtom længe inde i Vatikanmuseet, hvor klassens to stu-dieretninger gik hver til sit for at høre hinandens oplæg.

Efter de kulturelle timer i Vatikanmuseet, gik vi videretil Peterskirken, hvortil vi have fået udleveret opgave-sæt med nogle spørgsmål, som vi skulle svare på derin-de. Dog skulle vi lige igennem et security-chek, der lig-nede dem i lufthavnen. Umiddelbart var det lidt drama-tisk, når det ”bare” var en kirke, men da vi kom derind,var det forståeligt nok, i betragtning af alle de gamleskulpturer, som har været der i flere hundrede år. Ud-over de utrolige skulpturer og malerier var selve kirkenen oplevelse i sig selv. En så stor kirke skal man ledelænge efter. Efter besøget i Peterskirken skulle vi split-tes endnu engang, da mus’erne skulle til en barokkon-cert i Sala Baldina. Det var en god koncert. Dog kan ensådan koncert godt blive trættende, men da nogle af ele-verne havde oplevet at få knapt så flinke blikke tilsendtfra vores musiklærer Dorte Gunge sidste år i Berlin un-der et symfoniorkesters øvningsseance, turde ingen fal-de hen. Vi fik således alle nydt koncerten fuldt ud -bortset fra Dorte, der ligeså stille var faldet hen, da eks-tra nummeret begyndte. Det er okay, Dorte.Næste dag, søndag, skiltes vi igen allerede fra mor-

genstunden, og da mus’ernes program var utroligtspændende (hvilket der er bevis på, da Jacob valgte attage med på vores tur), vil der blive skrevet om den.Søndag blev en herlig dag rundt i Rom: vi var alle gla-de, da vi skulle se kirker. En hel dag med barokkirkerventede os. Nogle var lidt kedelige, og andre var utro-lig flotte, eftersom katolikkernes kirker er udsmykketmed mange malerier og skulpturer. Om aftenen skullevi ind og se en opera, Tosca, som handler om ulykkeligkærlighed. Vi kendte den alle ud og ind, da vi i dagensløb havde spillet den igennem med guidance fra Dorte.Mange af os havde derfor set meget frem til operaen, ogvi blev måske noget overraskede over, at lokalet var lidt

2 l på studietur til Rom

32

lille, men alligevel var vi spændte. Så begyndte musi-kerne af spille. Dog ikke dét symfoniorkester man skul-le tro. I stedet havde de arrangeret en masse synthesi-zere der, alt efter hvilken sang det var, skiftede funktio-ner, så de lød som et symfoniorkester. Den aften varblevet lidt overvurderet, men alt i alt var det en god om-end dog mærkværdig oplevelse, og operasangerne sangrigtig godt.Mandag var vejret skiftet til lortevejr, hvilket vi alle

egentlig var ret trætte af, da vi netop denne dag skullebestige vulkanen Vesuv. Det var en lang køretur derop,og da vi kom til vulkanen, satte vi os mere og mere opi sæderne, da vores kære buschauffør skulle køre os opad nogle meget smalle veje med heftige sving. Men vikom derop og skulle bestige en god del af vulkanen forat komme op til toppen. Inden vi begyndte at gå, fik vikøbt et lille regnslag, som vi håbede kunne holde reg-

nen ude. Dette var desværreikke tilfældet, så vi måtte besti-ge vulkanen i regn og mod-vind. Da vi endelig kom op tiltoppen, hvor vi alle gik for-overbøjede med blikket rettetmod jorden, kiggede vi op ogkunne intet se! Vi kunne intetse oppe på toppen – ingen ud-sigt, ingen vulkan, nothing.Men det slog os ikke ud, viblev gladelig stående for athøre Jacob fortælle os om vul-kanen (de fleste fakta havde viselv, da vi inden turen havdeskrevet rapporter om Vesuv).Efter vulkanturen skulle vi vi-dere til Herculanum, hvor klas-sikernes humør allerede varhelt oppe igen. For noglemus’ere tog det lidt tid at kom-

me i den rette stemning, men humøret kom til sidst. IHerculanum havde vi alle fået en bygning, vi skulleholde et oplæg om, og nogle af oplysningerne var mereinteressante end andre, men igen: det var en god ople-velse.Tirsdag startede vi ud sammen, vi skulle endnu en-

gang på rundtur i byen, hvor vi skulle høre om danskekunstnere, der levede i Rom i 1800-tallet, f.eks. H.C.Andersen. Vi så hvor han havde boet, hvor han skrev også endda ”Caffé Greco”, hvor der hænger et brev skre-vet af ham. Herefter blev vi endnu engang opdelt.Mus’erne skulle nu på feltarbejde, somDorte kaldte det.Vi skulle finde nogle italienere på gaden og spørge demud om den musik, de hørte og finde deres musiksmag.Vi kom frem til, at ingen af de unge hørte opera, men varstolte af den. Heller ingen hørte Eros Rammazotti ellerLaura Pausini, som nok er de italienske musikere, der er

33

mest kendt i Danmark. Efter denne opgave fik vi for før-ste gang fri til at shoppe lidt, og slappe af.Dette var den sidste dag i Rom, da vi næste morgen

tog en bus til lufthavnen - vi skulle hjem. Vi ankom iBramming sent om aftenen, hvor alle nok glædede sigtil at se deres familier og deres egen seng (nogen havde

en så sød mor, at hun havde puttet nyt sengetøj på). Detvar enden på en fantastisk studietur, som vi kun kan setilbage på med et smil på læben.

Signe Dalsgaard Christoffersen ogMaj Andersson Dalsgaard Nielsen

34

I marts 2007 tog 2y (I ved, klassen med biologi, mate-matik og idræt/kemi) på studietur til det underskønneParis. Det blev 5 dage fyldt med sjov, spas og gøgl, kær-lighed og en masse unge mennesker sprængfyldt medenergi. Det lykkedes os også i at klemme et foredrag el-ler to ind i ny og næ.Efter mange måneders spændt venten oprandt ende-

lig afrejsedagen. Men efter check-in i Billund Lufthavnviste det sig, at det specialfly, som var blevet indsat tilat flyve os begavede unge mennesker til drømmedesti-nationen, var blevet forsinket. Snarrådige og optimi-stiske som altid fordrev vi dog tiden med at spille kort,fråde chips, slik og den fortrinlige kage, som nogle hav-de bagt, samt med starhunting (ja, med gevinst: LarsLarsen, we love you!!) Jow, vi fik i den grad sagt farveltil det ganske danske land med manér!Efter indlogeringen på vores ”geniale” hotel Trois

Nations beliggende ved Place de la Republique, træng-te alle til at få noget i skrutten og til en god nats søvn.Én gruppe valgte at stille sulten på den nærliggende

Mc. Donald, som lod noget tilbage at ønske, hvad be-tjeningen angår!Næste morgen blev der serveret en udsøgt morgen-

komplet bestående af en croissant og en baguette medmarmelade. For at undgå at flænse spiserøret på bagu-etten, kunne man vælge mellem the eller pulver-choco-lat-chaud. Mmm…!De følgende dage bød på et væld af kulturelle og ga-

stronomiske oplevelser, samt besøg på spændende mu-seer, som var fagligt relevante. For eksempel så vi enyderst interessant kollektion af diverse kryb, hovedsa-geligt edderkopper, var på Naturhistorisk Museum ogtilbragte en hel dag på det meget smukke Chateau deVersailles, hvor, som I ved, Versailles-traktaten blevnedskrevet/underskrevet, whatever… undskyld, hi-storielærere! Det berømte slot havde som forventetmange besøgende, men efter en time i kø og en smuleforvirring blandt lærere og elever, kunne vi endelig træ-de ind i de mange bedårende sale, hvis historie vi kun-ne høre i vore head-set. Der var bl.a. en kirke og en ope-ra, hvor det aldeles ikke er tilladt at tage billeder medblitz! Men beslutningen om at hjælpe personalet ved atstille sig op og råbe ”No flash, please!” til den brogedeskare af turister, der gik igennem salen, faldt ikke i godjord hos den emsige ”no flash, please”-dame. Og herprøver man bare at være flink!!! Efterfølgende var vinede i parken, hvor vi så Marie Antoinettes private lillelandsby. Det var alt sammen utroligt smukt, og samtli-ge elever ønskede, at de havde en at dele det med. Ung-dommen så røde hjerter og hørte fuglekvidder.I fritiden blev den nok mest geniale opfindelse no-

gensinde, nemlig metroen, flittigt benyttet! Det herligebefordringsmiddel tog os til nogle exceptionelt smukkesteder som for eksempel Eiffeltårnet og Moulin Rouge.

”Med 2y i Paris”

35

Nogle gange tog den os bare rundt i Paris’ undergrunduden noget bestemt mål. Et andet sted, vi tilbragte me-get af fritiden, var på vores stambar, hvor vi havde VIP-status, hvilket indebar særlige åbningstider, ekstra im-port af øl og særbehandling fra bartenderens side. Det-te fantastiske sted, hvor vi havde meget sjov med at viseden parisiske befolkning, hvordan man fester, er i dag-lig tale kendt som Le Bounty. Lige meget hvor trættefolk var efter at være blevet hevet rundt i byen hele da-gen til foredrag om mærkning af fugle ved Tjernobyleller på besøg ved den skønne Notre Dame, var man al-tid klar på en lille tur ned forbi yndlingsbaren. Midt i

ugen kunne Jørgen fejre sin 18-års fødselsdag, så alle,inklusiv Finn og Bønke, blev slæbt med i byen.Onsdag var dagen, hvorMona Lisa blev vist frem, og

alle sammen var vi lige så betagede af de smukke byg-ninger og glaspyramiden, som af kunstværkerne, og derblev flittigt snakket Da Vinci Mysteriet. Torsdag blevder taget afsked med byen på Le Bounty, og alle varglade for, at de havde pakket, før vi tog i byen og ikkeskulle stå med det om morgenen, da vi hastede af stedtil Charles de Gaulle, hvor det dog endte med, at viskulle vente flere timer på gulvet foran check-in. Ende-lig åbnede de så, og vi kunne checke ind, men med ét

36

forlød det, at vi skulle skynde os til security, hvorefterdet føltes som om samtlige folk i lufthavnen løb modbåsene. Vi kom fra hinanden og blev af lufthavnsperso-nale hastet af sted til flyet, hvor vi var de sidste, de ven-tede på. Omsider, efter mange timers venten, kunne visætte kursen mod Danmark.Det var en tur, vi nok ikke lige glemmer foreløbig.

Hvis vi ikke var sammentømrede før turen, så er vi deti hvert fald nu! Det var en helt utrolig sjov tur med op-

levelser, som man ikke lige får hver dag. For eksempelså er det ikke lige hverdagskost at støde på et optog tilære for veteranerne, som kæmpede i krigen mod Alge-riet, mens man stroller ned ad Champs-Elysees, eller atflygte fra en påtrængende franskmand, som vil kurtise-re en i lyset fra et blinkende Eiffeltårn.Tak for en fantastisk tur 2y!

Anne Højlund og Stefanie Bruun

37

Det var en mørk og fugtig martsmorgen nær Nørreportstation, da 2h søvndrukne og tungt oppakkede tumledeud fra Hotel Jørgensen. Destinationen var Athen, emnetdemokrati i oldtiden og rejsen lang. Lise Vind Petersenog Allan Gade Jacobsen ledsagede 2h, og repræsentere-de henholdsvis oldtidskundskab og samfundsfag.Rejsetiden blev tilbragt i selskab med en miniparlør,

som lærte os en masse spændende ting om den græskekultur. Vi lærte, at det er meget uhøfligt at vende hånd-fladen mod folk. Oprindeligt var det nogenlunde detsamme som at kaste en forbandelse. Hvis man i Græ-kenland skal vise, at man vil have 5 ting af noget, skalman altså sørge for at have håndryggen op. Vi lærte atNæ betyder Ja, Óchi Nej, og hvis man vifter væk, signa-lerer man, at folk skal komme nærmere. Men det sjove-ste vi lærte var, at en måde at nægte på var et nik bagoverledsaget af opspilede øjne og eventuel en lille tungelyd!Straks da vi trådte ud af Athens lufthavns pudsede

glasdøre, mærkede vi forandringen i luften – den syd-landske brise og det venlige folk gav os en varm vel-komst. Den pludselige klimaforandring gav os fornyetenergi, og vi slog lejr på det fremragende Hotel Aristo-teles. Det var søndag i Grækenland, og 2h skulle pårundvisning i Athen. Vi opdagede hurtigt, at Athen varen meget smuk – men også beskidt og trafikeret by. Dadet var blevet tid til at indtage lidt feta med tilbehør,fandt vi en hyggelig udendørs græsk restaurant, og be-stilte naturligvis den græske specialitet Retsina. Rets-ina er en hvidvin med harpiks i, hvis delikate smagmin-dede os om at tygge på en gren.Mandag var dagen, dagen hvor vi skulle opleve

Akropolis’ vidundere. Vi travede den lange vej op adden stejle bjergside for til sidst at finde frem til arkitek-toniske skatte som Parthenon, Erechteion og en flok ka-

ryatider. Helhedsindtrykket af Parthenon var en megetblandet oplevelse. På den ene side var det utroligt vel-bevaret, men samtidig blev det skæmmet af utalligestilladser. Om aftenen spiste vi samlet. Vi fik græskespecialiteter i form af souvlaki, græsk salat, tzatziki oget stort glas Mythos.Tirsdag lagde vi ud med et besøg på Det Danske In-

stitut, der, som følge af balladen om Ungdomshuset,havde været udsat for et bombardement med maling.Lederen af Det Danske Institut holdt et foredrag om ar-kæologi specielt for os. Efterfølgende blev vi inviteretop på tagterrassen til et glas juice – som modsat den påhotellet ikke var sundhedsfarlig. Så gik turen mod At-hens famøse torv, Agora, som i byens storhedstid fun-gerede som hang-out-spot for gode gamle kendingesom Perikles, Sokrates og co. Her så vi bl.a. det storeHefaistostempel, som er et af de bedst bevarede temp-ler i Grækenland.Agora var i oldtidens Grækenland de-mokratiets vugge, det var her man engang afholdt fol-keafstemninger og hørte politiske taler. 2h’s elever hav-de til opgave at forberede oplæg om de forskellige ting,vi så, og på Agora blev der afholdt foredrag om de for-skellige institutioner og deres funktioner, demokratietsopståen samt Perikles. Aftensmaden blev indtaget imindre grupper, og Edith var så heldig at få bestilt en fi-skeret, der smagte af viskelæder. Mums!Delfi-dag; Onsdag drog vi ud på en færd mod Orak-

let i Delfi. Busturen dertil varede mindst 100 timer, ogvi oplevede både sol, regn, hagl, lyn og torden under-vejs. Da vi langt om længe ankom til Delfi, var vejretnoget køligere, end vi ellers var vant til, så mormorshjemmestrikkede og regnjakkerne kom hurtigt frem. IDelfi så vi bystaternes forskellige skatkamre, Apollon-templet, som tidligere havde huset Oraklet i D, og det

Marmor og Ouzo - 2h i Athen

berømte amfiteater. Rundturen i det udendørs Delfi slut-tede af med, at klassens hårde kerne vandrede op til top-pen af bjerget for at se helligdommens stadion. Her blevder udfoldet forskellige former for fysisk aktivitet,blandt andet kapløb, hop og en smule taekwondo. Efter-følgende så vi museet i Delfi. Besøget kan bedst beskri-ves med et citat fra artiklen om 3x’s tur til Athen trykt i

årsskriftet 87/88: ”Når man står overfor DelfimuseetsKleobis og Biton – lammet af den arkaiske kraft, der ud-stråler fra selve den rå sten, bryder den viden, som manfik fra bøgerne, ud af hjernen, og får en krop.”Vores sidste dag i Athen oprandt. Vi skulle på natio-

nalmuseet og blev mødt af regn. Regnen var ganskevoldsom, men heldigvis opholdt vi os indendøre og ana-

38

2h lytter intenst til deres lærere Lise Vind Petersen og Allan Gade Jacobsen foran Parthenon.

39

lyserede skulpturer. Foruden de antikke hvide statuer såvi nogle rekonstruktioner af bemalede statuer, som dehar set ud i oldtiden. Derefter havde vi frihed til at gå påopdagelse – men det regnede. Noget af fritiden blevbrugt på at købe souvenirs. De græske købmænd varutroligt handelsvillige. Så snart vi trådte ind i butikker-ne, blev der råbt: ”Special price for the Danish girls, Igive 50% off!” Og hvis vi spurgte om prisen på en varemærket med 20 Euro, sagde den handlende på gebrok-kent engelsk: ”20 Euro? No no no, 10 Euro for you. No,8 Euro for pretty Danish girls!” Købmændene pruttedesig selv ned i pris. Derfor blev der fragtet både ”Gucci”og ”Dior” tasker med hjem. Som sædvanlig var vi pårestaurant om aftenen, og denne restaurant var mere

besynderlig end nogen af de andre. Her fandtes vin i pla-stikflasker med skruelåg, og bestilte man en cucumbersalad fik man først græsk salat, og hvis man klagede, fikman cabbage salad. Senere på aften skulle turen rundesaf i det græske natteliv, der bl.a. bød på vodka-cola halfand half, gratis Ouzo og (meget overraskende) de godegamle klassikere indspillet af Nik og Jay.Fredag vågnede 2h op med en seriøs omgang græske

tømmermænd, så morgenmaden bestod af chips, græskmad fra McDonalds og græsk cola. Det var vores sidsteJámmas og adío fra det skønne Hellas, eller som Loui-se Sloth ville have sagt: ”Viva España!”

Anne Lorenzen og Stine Højrup Larsen

2h er tilskuere til et imaginært skuespil ved Akropolis.

40

STUDIERETNINGER OG FAG PÅ RIBE KATEDRALSKOLEGældende for elever, der starter august 2008

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

Stu

die

retn

ing

er

Matem

atikA

Fysik

BellerA

KemiB

ellerA

BiologiA

Matem

atikB

Muligt3

.studieretningsfag:

Idræ

tBellerkem

iB

Samfundsfag

AMatem

atikBellerA

Muligt3

.studieretningsfag:

PsykologiC

Samfundsfag

AEn

gelsk

AMatem

atikB

MusikA

Matem

atikA

Muligt3

.studieretningsfag:

Fysik

B

MusikA

Engelsk

AMuligt3

.studieretningsfag:

BilledkunstC

Tysk

fortsætte

rsprog

AEn

gelsk

AMuligt3

.studieretningsfag:

Samfundsfag

BMuligtvalgfag:P

sykologiB

(kun

muligtp

ådennestudieretning)

ialt2sprogpå

dennestudieretning

ItalienskbegyndersprogA

Engelsk

ADe

suden2.

fremmedsprog,

dvs.

ialt3sprogpå

dennestudieretning

Spansk

begyndersprogA

Engelsk

ADe

suden2.

fremmedsprog,

dvs.

ialt3sprogpå

dennestudieretning

Latin

AGræ

skA

DesudenEn

gelsk

og2.

fremmed-

sprog,

dvs.ialt4sprogpå

denne

studieretning

Ved siden af alle studieretningerne skal man vælge ét andet fremmedsprog end engelsk(dette gælder dog ikke studieretning nr. 7).

Man kan vælge: Et begyndersprog på A-niveau: russisk, italiensk, spansk, fransk, tysk,eller et fortsættersprog på B-niveau: tysk, fransk.

Undervisningen i dette andet fremmedsprog begynder samtidig med studieretningerne.Øvrige fælles fag:

naturvidenskabeligt grundforløb, almen sprogforståelse, almen studieforberedelsehistorie A, dansk A, engelsk B

matematik C, fysik C, biologi C, kemi C (studieretning 1-4), eller naturgeografi C (studieretning 5-11),samfundsfag C, oldtidskundskab C, religion C, musik C eller billedkunst C eller dramatik C, idræt C

Valgfagene ligger i 3.g og er følgende:C-niveau: filosofi, psykologi, erhvervsøkonomi, datalogi, naturgeografi, kemi

B-niveau: matematik, fysik, naturgeografi, biologi, kemi, samfundsfag, musik, billedkunst, idræt, psykologiA-niveau: matematik, kemi, engelsk, fortsættersprog (tysk, fransk)

For studieretning 7 er der dog valgfag allerede i 2.g

Fæ

lles

fag

Val

gfa

g

naturvidenskabelige samfundsvidenskabelige kunstneriske sproglige

41

Det første halve år - grundforløbet - er på Ribe Kate-dralskole fælles for alle nye elever uanset hvilken stu-dieretning, den enkelte regner med at vælge.Man skal dog, før man starter på Ribe Katedralskole,

vælge et af de kunstneriske fag: billedkunst, musik el-ler drama, og man skal angive, hvilken studieretning oghvilket 2. fremmedsprog, man regner med at vælge.

I grundforløbet vil man som ny elev møde mange af defag, der er relevante, for at man på det bedst muligegrundlag kan vælge en studieretning. Desuden vil sko-len ved forskellige arrangementer grundigt orientereom valg af studieretning og 2. fremmedsprog.

Valget af studieretning og valget af 2. fremmedsprogskal sammentænkes og vælges derfor samtidig på RibeKatedralskole.

Nogle kombinationer af studieretninger og sprog giverplads til valgfag i 3.g. Andre kombinationer og sprogbetyder, at man allerede har opfyldt kravene om antalfag i en studentereksamen.

Det endelige valg af studieretning foretages den 1. de-cember, og undervisningen i studieretningerne og 2.fremmedsprog begynder midt i januar.

De fælles fag er fordelt over alle tre år, således at nog-le er treårige, mens andre er et- eller toårige. En del afde fælles fag møder man allerede i grundforløbet og an-dre optræder først i 2. eller 3.g

42

Der breder sig en liflig duft af kyllingesnitter fra sko-lens kantine, der ligger i det, der oprindeligt var piger-nes gymnastiksal. Allerede tidligt om morgenen er Sus-si i gang med at forberede dagens menu, og i ti-frikvar-teret står eleverne i kø for at få den værste sult stillet.Så kan de lige holde den gående til det egentlige spi-

sefrikvarter mellem 11.15 og 11.45. Her er trængslenendnu større, for nu flokkes også lærerne om Sussismad. Vi kaster længselsfulde blikke mod dem, der for-tærer pita-brød fyldt med sprød salat og senere medstort velbehag gnasker pandekager i sig.Senere i frikvarteret efter 5. time er der også mulig-

hed for at købe frugt og noget til den søde tand.I morgen står den på lasagne, og måske er vi så hel-

dige at få pølsehorn sidst på ugen.Men det overlader vi til Sussis fantasi og kreativitet.

Sussi siger, at hun synes, at det er sjovt at variere tilbu-dene, og hun har allerede haft en forrygende succesmed kantinen, som hun åbnede ved skoleårets begyn-delse.Kantinens kapacitet er lille, men Sussi og Karsdal

har en plan: De ønsker at udvide kantinen!Sussis mad er meget populær, og det er første gang i

skolens historie, vi har en kantine.

Kirsten Beck

Sussis kantine

Kreativitet

Sund mad

Sprudlende humør og energi!

43

En studietur består som bekendt på ingen måde alene afde programsatte punkter, men er derimod et sammensathele, en kombination af det programsatte, det kultur- ogkunstrelaterede, og af det ikke programsatte, navnligdet sociale aspekt af rejsen, små ting, hele det fælles-skab, der opstår, når man rejser som en gruppe, det er osog dem; men på en positiv måde. Det kulturelle pro-gram på en studietur byder bestemt på mange særegneog fantastiske ople-velser, men det, derkan gøre turen unik,er de oplevelser, manfår sammen med sinerejsefæller. Ting er jokun ting, men men-nesker er menneskerSådan har jeg i hvertfald haft det, efter atjeg i sommers var påen uges rundrejse iGrækenland. En rej-se jeg var så heldig atvinde i en konkurren-ce i (old)græsk. Medpå rejsen var mingræskunderviser Lis-beth Thygesen.Tiden i Græken-

land tilbragte vi sam-men med 24 elever

og lige så mange lærere fra omtrent samme antal lande.Det var elever, der også havde vundet opholdet gennemkonkurrencer i deres respektive lande. Hele rejsen varpå forhånd planlagt af et græsk rejseselskab, og inde-holdt mange overvældende oplevelser. Opholdet for-mede sig som en rundrejse. Først havde vi 3 overnat-ninger i Athen, derefter tog vi videre til Tolo, en lillemeget charmerende turistby på en strand, hvorfra vi i

Sixth Annual European Competition in”Exploring Ancient Greek Language and Culture”Den danske vinder af den europæsike græskkonkurrence 2007 var Jeppe Beier Berndsen fra Ribe Katedralskole.Prisen til vinderen er en uges ophold i Grækenland incl. en prisoverrækkelsesceremoni i Athen.

bus gjorde udflugt til diverse seværdigheder. Videre gikturen efter 2 overnatninger i Tolo til Olympia, hvor viblev en enkelt nat, og den sidste nat tilbragte vi i Delfi.Den efterfølgende dag sluttede vi ringen, hvor vi starte-de, på The President Hotel i Athen, der nu var rammenom en vemodig afsked.Vi så på vores lille odyssé alle de store seværdighe-

der, Akropolis, teatret i Epidauros, bygningsanlægget iMycenae, helligdommen i Olympia, det overvældendeDelfi, rigt udsmykket og nærmest vulgært luksuriøstsom det er, og vi så alle de imponerende museer. Bron-zestatuen af Poseioden, vognstyreren og alle de andre,”Ajax´ guldbæger” (eller i hvert fald en af de homeri-ske helte, jeg husker ikke helt, hvilken), og ”Agamem-nons guldmaske”. Det var en kæmpe oplevelse at få lovtil at se alle disse ting. Jeg tvivler på, at jeg, hvis jegselv skulle have stået for planlægningen, og selv skullehave arrangeret logistikken, nogensinde havde turdetdrømme om at nå alle disse vidundere på blot 7 dage.Da det var en konkurrence, vi havde vundet, var derogså en prisoverrækkelsesceremoni i Athen på højenPnyx, der i denne lørdags udgave af ”Politikken”(20/10) omtales som det sted, hvorfra Akropolis sesbedst. Det var virkelig også smukt i solnedgangen.Det, der står tydeligst for mig i erindringen af det

kulturelle program, er stemningen i Delfi og Olympia,hvor man virkelig stadig kunne fornemme, hvordan deti antikken må have sydet af liv. Det er sådan noget, derer svært at fange på billeder, fordi hele landskabet om-kring helligdommene indvirker på oplevelsen. Jeg erdog ikke et eneste sekund i tvivl om, hvad der har væ-ret den største oplevelse på denne tur: samværet med deandre deltagere. Det var helt unikt at få lov til at til-bringe en uge med et så intenst samvær med unge fra såmange og så forskellige lande. Der var både folk fraRusland, Rumænien, Georgien, og sågar Mexico, menogså fra mere velkendte nationer som Spanien, Italien,Tyskland og Schweiz, og der var, efter de første par da-

ges nervøse trækninger, en dejlig stemning os deltage-re imellem, også i forhold til lærerne.Særligt var der en italiensk professora, der på trods

af, at hun ikke talte et ord engelsk, ikke holdt sig tilba-ge fra at bidrage til den sociale helhedsoplevelse. Hunforsøgte ved flere lejligheder ihærdigt at få sin med-bragte kvindelige elev sat sammen med en af os ungeherrer. Samme italiensk professora var til stor irritationfor vores græske cicerone kvinden bag et kapløb ude pådet antikke stadion i Olympia, der absolut skulle findested lige netop på det tidspunkt, hvor vores guide hav-de valgt til at fortælle om stadionet. Men det kunne hunaltså ikke få lov til. Det stemningsfulde landskamp-løbpå den antikke bane, der endnu står med originale start-blokke, fik en værdig afslutning, da den italienske pro-fessora kunne overrække den danske vinder en krans,plukket og flettet af grene fra nogle af de mange oli-ventræer på Olympia-helligdommen.Jeg har fået en oplevelse for livet, og i tilgift sikret

mig væsentligt reducerede hoteludgifter ved en eventu-el tour de Europa. Tak.

Jeppe Berndsen

44

45

Det hele startede med, at jeg i slutningen af 2.g deltog ien klimakonkurrence udskrevet af polarforskeren Ar-ved Fuchs. Førstepræmien var en uges ophold på Sval-bard, hvor man sammen med andre unge fik mulighe-den for at lære mere om de globale klimaforandringer,der allerede nu påvirker de arktiske egne. I min opgavegav jeg i en række artikler mit bud på hvordan Arktis i2040 vil være påvirket af drastiske klimaforandringer,således at havisen er smeltet om sommeren. Jeg deltogselvfølgelig med det håb, at jeg ville være så heldig atvinde, men havde alligevel ikke turdet håbe på, at detville lykkes. Derfor var min overraskelse også stor, dajeg fik at vide, at jeg havde vundet og skulle af sted tilSvalbard i min sommerferie.Det store tema for ugen på Svalbard var de globale

problemer med klimaændringer. Det var derfor ogsåmeget vigtigt for arrangørerne at få deltagere med fraflere forskellige lande. Det var fantastisk at det var lyk-kedes at få deltagere helt fra Kina. Udover to kinesiskedeltagere var der deltagere fra Tjekkiet, Tyskland, Nor-ge, og så var der mig som den eneste deltager fra Dan-mark. Meningen med lejren var fraArved Fuchs’ side atskabe opmærksomhed omkring klimaændringer, ogisær opmærksomhed om problemerne med, at havisenpå Nordpolen år for år bliver tyndere og tyndere. Der-for blev vi også hele ugen fulgt af et tysk kamerahold,der havde til opgave at lave en udsendelse om projekt.Det gik først for alvor op for mig, at jeg havde vun-

det, da jeg en lørdag i juli sagde farvel til min familie iKastrup lufthavn og satte kursen mod Svalbard. Det varmed stor spænding men også en smule nervøsitet, at jegtog af sted, for jeg havde ingen anelse om, hvad jegkunne vente mig af turen. Nervøsiteten forsvandt doghurtigt da jeg på vej til Oslo kom i snak med to af de ty-

Ice Climate Education 2007

ske vindere. Og da vi om aftenen landede i Longyear-byen var forventningerne til ugen allerede tårnhøje.Jeg havde inden turen prøvet at forestille mig hvor

enestående naturen på Svalbard ville være, men jeg måalligevel indrømme, at det syn jeg der mødte mig, dajeg ankom, alligevel overgik mine vildeste fantasier ogbekræftede mig i, at det er værd at bekæmpe klimaæn-dringerne for at bevare den enestående natur, der findesi de arktiske egne. Da jeg stod ud af flyveren på Sval-bard blev jeg ramt af en kold blæst, samtidig med at so-len skinnede fra en næsten skyfri himmel, og lige me-get hvor man så hen, var man omgivet af høje fjeldemed sne på toppen. Der var ikke et træ at se, ikke en-gang små buske. Men plantelivet var alligevel rigt,hvilket vi som deltagere fik lov at sande i løbet af ugen,hvor vi så hvordan der over alt mellem stenene groedesmå men alligevel farverige blomster.Dyrelivet på Svalbard kom vi også til at opleve i stor

stil. Vi havde knap fået vores kufferter op på vores væ-relser efter ankomsten, før vi fik den første af en langrække fantastiske oplevelser. Ud ad vinduet fik vi øjepå et par rensdyr, der lige så roligt gik forbi nede på ve-jen. Vi blev utroligt fascinerede af synet, men fandtogså ud af, at det var meget normalt, og vi fik da også iugens løb set en del rensdyr. Udover rensdyr så vi en af-ten også en polarræv. Svalbards fugleliv fik vi rigtig lovat opleve, da vi onsdag var ude på en sejltur medArvedFuchs’ skib Dagmar Aaen. Da vi sejlede hen langs ky-sten kunne vi se hvordan de forskellige fugle havdebygget reder på de stejle klippesider.Isbjørne som er det dyr, som de arktiske egne er mest

kendt for, så vi desværre ikke nogen af. Men det har sinhelt naturlige forklaring, da der ikke er særlig mange is-bjørne på Svalbard om sommeren. Det skyldes at is-

46

bjørnen er afhængig af havis til at jage, og da havet om-kring Svalbard er isfrit om sommeren, trækker Isbjør-nen længere nord på. Det er dog stadigvæk muligt atstøde på isbjørne på Svalbard i sommerperioden, ogAr-ved Fuchs fortalte, at der den først morgen efter voresankomst, havde været en isbjørn nede ved havnen, somde måtte jage væk. Selv om isbjørne på afstand ser fre-delige ud, er de sultne om sommeren. De kan derforvære nærgående og aggressive. Derfor skal mindst enhave riffel med hvis man er uden for byen.Noget meget specielt ved at være på Svalbard om

sommeren var, at vi fik oplevet midnatssol, hvilket vilsige at solen i en periode midt på sommeren slet ikkegår ned. Det var meget mærkeligt at selv klokken 24.00

om natten skinnede solen. Det gjorde det næsten umu-ligt for mig at sove den første nat. Jeg blev ved med atvågne, og da jeg for fjerde gang var vågnet på grund aflyset var jeg næsten overbevist om at klokken mindstmåtte være 7. Men jeg kunne konstatere at klokken ikkevar mere end 02.00.Ugens program var en vekslen mellem ture rundt

omkring Longyearbyen og undervisning, som foregikpå universitetet. Undervisningen bestod i at se på kon-sekvenserne af den globale opvarmning og hvad derkan gøres for at forhindre eller formindske de ændrin-ger som opvarmningen forårsager. Der var især fokuspå hvordan det øgede CO2-indhold i atmosfæren vilføre til en opvarmning af kloden. Det vil give højere

47

vandstand i havene og medføre store ændringer i øko-systemerne såvel i havet som på land. Vi så på model-ler for, hvor meget energiforbruget i Verden skal for-mindskes, for at CO2-indholdet i atmosfæren ikke skalstige så meget som forudsagt. Klimamodellerne viserforskellige ændringer alt efter hvem der har lavet dem,men ens for alle er at middeltemperaturen vil stige, omdet så bliver 4 eller 8°C er svært at sige. I dag udlederen europæer i gennemsnit 10 ton CO2 om året, det skalreduceres til 3 ton, hvis stigningen i middeltemperatu-ren skal holdes omkring 2°C, som man mener er dethøjst acceptable.Selvom undervisningen selvfølgelig var i højsædet,

så var ture, hvor vi rigtig kunne opleve Svalbard,mindst lige så vigtige. Vi havde dagligt ture til forskel-lige steder omkring byen. I løbet af ugen fik vi både op-levet nedlagte kulminer, forladte minebyer, en farmmed slædehunde samt ikke mindst turene op til desmeltende gletschere. De sidstnævnte ture var de mestfantastiske. Her kom vi op til sneen og isen, og vi fik detmest fantastiske udsyn over hele Longyearbyen.Det var også en meget stor oplevelse at møde Arved

Fuchs og høre ham fortælle om hans ture til Nordpolen.Han har foretaget flere ekspeditioner til Nordpolen oggennem Nordvestpassagen med sit skib Dagmar Aaen,

som er en ombygget fiskekutter, oprindeligt bygget iEsbjerg i 1913. Dagmar Aaen er ikke er et særligt stortskib, og det var derfor lidt svært at forestille sig, hvor-dan skibet kunne klare isen og det barske vejr omkringnordpolen. MenArved Fuchs viste billeder og forklare-de, hvordan et mindre skib kan sejle i de smalle revnermellem isflagerne. Men der var også historier om, hvor-dan han i flere måneder havde været frosset fast i isenog derfor havde været nødt til at overvintre i sit skib,mens han ventede på at isen tøede igen. Vi kunne tyde-ligt høre på Arved Fuchs at han virkelig lever og ånderfor de arktiske egne. Med sit store engagement er hanmed til at sætte fokus på de meget drastiske ændringerder sker i det arktiske miljø som følge af den globaleopvarmning.Derfor synes jeg, at jeg skylderArved Fuchs og hans

team en kæmpe tak for, at de har gjort en tur som den-ne mulig. Det har været en fantastisk mulighed for atlære noget nyt samtidig med, at det har været en ople-velse for livet at møde gymnasieeleverne fra de andredeltagerlande. Jeg kan med sikkerhed sige, at vi alle vilhuske vores ophold på Svalbard i al i fremtid.

Liv Toudal OlsenLæs Liv’s opgavebesvarelse her:http://www.arved-fuchs.de/svalbard/Motorvej/_olsen.pdf

48

I vinterferien blev jeg ringet op, mens vi stod forandomkirken i Firenze. Herfra forandrer mit og min fami-lies liv sig. To måneder senere tager jeg toget til Ribefra Fyn sent om aftenen 2. påskedag. Min nye stillingsom vicerektor på Ribe Katedralskole venter forude.Eget kontor var den første oplevelse! Slut med at

vandre rundt til møder og undervisning med papirernei mapper, der blev slæbt med hjemmefra. Jeg kom ind iet nyt arbejdsfællesskab på kontoret, hvor man ikkesom underviser ofte er alene om jobbet, men samarbej-der.

Til ansættelsessamtalen havde jeg fået en rundvis-ning, mens ansættelsesudvalget overvejede situationen.I den gamle biologisamling viste sig blæksprutter, hajerog skilpaddeskjold hjemtaget af søfarere fra sejlskibe-nes tid. Et øjeblik forventer man Ib Michael træde ud afvæggen og fortælle om sin fantasifulde ture til Påskeø-erne.Katedralskolens historie går som bekendt langt vide-

re tilbage helt til 1100 tallet, og det giver en dejlig tyng-de og en fornemmelse af lærdommens kontinuitet framiddelalderens latinskole frem til vor tids flimrendestrukturelle eksperimenter.Historien indeholder, for en nyansat leder på en in-

stitution, også noget mere og helt nærværende, nemligforklaringen på en lang række spørgsmål: Hvordan erman nået frem til alle de aftaler og kompromiser, dersikrer motivationen i den daglige indsats? Hvilke em-ner har der omhyggeligt været forhandlet om, hvilkeopgaver bliver blot udført, fordi man aldrig har disku-teret dem? Her er der store forskelle fra skole til skole.En institution bygger på grundlæggende antagelser

om, hvordan skolen er, hvad der gælder og ikke gælder,hvad der er vigtigt eller ikke vigtigt.Denne selvforståelse eller identitet formuleres som

værdier eller strategi, som historier ved festlige lejlig-heder. Men ofte er den også ubevidst, den er blot en for-udsætning, der får institutionen til at fungereDe grundlæggende antagelser er ikke det eneste ufor-

midlede. Det gælder også den tavse viden, alle de fæl-les vaner, der bygges op og dækker over alt det, manplejer at gøre på en bestemt mådeAt overtage den tavse viden, er en hurdle, det er nød-

vendigt at komme over. Den tavse viden må man arbej-de for at nå, den er ukendt for den nyansatte, og den ta-

”Ny på job”

49

ges for givet af de gamle ansatte, der jo netop udførerderes arbejde ud fra fælleserfaringer og rutiner, der fun-gerer fint.De første tre måneder havde jeg ikke undervisning,

men mødte mine udfordringer ved computeren. Skema-administration i Lectio, kommunikation med lærere ogelever via mail og fordeling af eleverne til skriftlig ek-samen i regneark var blandt de første opgaver.Det viste sig på paradoksal vis, at den del af admini-

strationen i høj grad er en blodløs udgave af virkelighe-den. Mange beslutninger om, hvad lærere og eleverskal, hvornår og hvorhenne, formidles via museklik,udfyldning af underlige felter og lister med anonymeinitialer.Skolen og dens administration kan sammenlignes

med et sprog, jeg i første omgang skulle lære udenad,men ikke vidste hvad betød. Som en gammeldags tysk-time, hvor man lærer grammatikken og gloserne, menikke har oplevet Lübeck eller læst Thomas Mann.Man skal kunne klasserne, lokalerne, studieretnin-

gerne, men også alle aftalerne, funktionerne, bekendt-gørelserne og vejledningerne. Først når man kan dem,kan man begynde at kombinere elementer, begynde atadministrere.Det næste i denne erfaringsopbygning er så endelig

at komme ud i virkeligheden. Som en kollega sagde: Gådog ind på lærerværelset! Man skal kende mennesketbag navnet.En ny rolle som leder giver en anden relation til læ-

rerne. Jeg kender rollen som tillidsrepræsentant, hvorman skal formidle bestemte opfattelser. Ansvaret somvicerektor er større, og rollen mere fastlåst. Men mankan også være kollega; man kan skifte vinkel og taleom problemer, som omman ikke selv er ansvarlig for atløse dem, eller tale om fag. Faglærer i dansk og sam-fundsfag er jeg stadig, og kollegerne har taget utroligtflot imod mig, trods fejl og underlige skemaer her i be-gyndelsen.

520 elever har skolen nu. Optimalt tilrettelagte un-dervisningsforløb er målet for den planlægning, derkonkret udfoldes i Lectio. Men hvilke elever går i deenkelte klasser? Hvordan spiller fagene sammen påden enkelte studieretning?Efter ferien er jeg begyndt at undervise i 1.d, og der-

med indgår jeg i undervisningen og ser verden, ogsåsom den ser ud fra elevers og læreres synsvinkel.Så langt så godt: Kontor, computerprogrammer, den

aktuelle virkelighed og Ribe Katedralskoles særligefortid.Alt dette spiller sammen og udgør den kultur, jegsom nyansat lever mig ind i og nu bidrager til.Jeg har taget skiftet direkte fra lærer og tillidsrepræ-

sentant, via en mastergrad i ledelse og pædagogik, tilstillingen som vicerektor, så der er nok at tage fat på.Heldigvis er gymnasieskolen et sted, hvor man netop

kan have glæde af erfaringer fra en anden skole. Videnom, hvordan man løste en bestemt udfordring i en an-den sammenhæng, kan bidrage til nye løsninger.Det er en spændende opgave at indgå i ledelsen på

Ribe Katedralskole og at være med til at udforme ensammenhængende ungdomsuddannelse, der opfyldergymnasiereformens ambitioner om både faglig fordy-belse, tværfagligt samarbejdet og studiekompetencer.Visionen for Ribe Katedralskole de kommende år

er en skole, der kan opfylde reformens mål, hvilketkræver en fortsat efteruddannelse af ledelse, lærereog det tekniske og administrative personale. Også enfortsat modernisering af lokaler, IT-faciliteter og un-dervisningsmidler skal sikres. Vi skal opbygge enHF-afdeling, der kan leve op til vores værdier om tra-dition, åbenhed og tillid, samtidig med at undervis-ningen får sin egen profil, der tilgodeser kursisternesbehov.Står man i EDB-lokalet, der ligger i overetagen, kan

man se udover marsken, da Ribe Katedralskoles ho-vedbygningen på to etager rager op over de små huse ibyen.

50

Når man går fra Øster Vedsted, hvor vi nu er flyttettil, så kan man ved Græsgårdsvej gå ud til den gamleRibe å, der slynger sig gennem marsken mellem engemed køer og får.Går man ud for at se solnedgangen over diget, får

man et smukt syn på turen tilbage mod øst. Månen træ-der, som en stor orange kugle, frem af disen ved siden

af Mariatårnet. Den svæver over de lave tage. Det gjor-de den også da vikingerne stagede sig denne vej. Desejlede med højvandet op ad åen imod strømmen ind tilstadepladsen ved øen, hvor domkirken er bygget.Sammenhængen mellem fortid og nutid er smukt

nærværende i Ribe og omegn, og jeg ser frem til at væremed til at præge Katedralskolens fremtid.

Henrik Kjar

51

”En blæsende og grå januardag på Ertholmene, de al-leryderste skær af Østersøens skærgård. Lidt sne, meningen kontraster, selv granitten ser træt og grå ud. Be-vares, den har også oplevet et og andet siden den undervoldsom varme blev født for næsten 2000 millioner årsiden. Da isen trak sig tilbage for 10.000 år siden, ef-terlod den skærene til fuglene. Senere kom menneske-ne: Først som jægere og fiskere, siden med store drøm-me om fæstninger og magt. Fuglene blev. Og er stadiget iøjnefaldende element i det enestående samspil mel-lem den mangfoldige natur og kultur som Ertholmeneudgør.” (Peter Lyngs i ”Sommerskær – Christiansø ogkunstnerne”, 2006).

Har du været på Christiansø?Hvad enten ja eller nej, så hæng lige på et øjeblik, forErtholmene, som de rettelig hedder, er mere end blotlejrskoleture fra Bornholm eller 3-timers ture med tu-ristbådene med efterfølgende opkast pga. søsyge.Christiansø er mit ”andet hjem”, fordi ”øen” og ø-bo-

erne er så uimodståeligt dejlige, når man først har fåetden og dem ind under huden. Og sidder i dag og vil nø-digt have været hverken en efterårsstorm på øen ellerPuf, Gokke-Hans, Pive-John og Hønse-Kaj foruden.Christiansø startede for mig ved et tilfælde. Jeg var

efter endt gymnasium blevet indkaldt til militæret i star-ten af firserne. Og da hverken uddannelse og militærstod øverst på min ønskeseddel dengang, blev jeg mili-tærnægter på naturreservatet Vorsø i Horsens Fjord,hvor vi boede 4-5 mand høj på ”vores egen” lille ø.Én af beboerne på øen blev om nogen min læreme-

ster udi fuglekikkeri og ringmærkning. En dynamiskperson, der udover sin ansættelse på Vorsø, var ansat af

Fredningsstyrelsen til at slå Sølvmåger ihjel på bl.a.Christiansø. Men at slå 10.000 par Sølvmåger ihjelkræver mere end to hænder, så jeg blev ”inviteret” medsom bøddel i 1983.Vi havde lige været på Hirsholmene ud for Frede-

rikshavn i samme ærinde. Hirsholmene er en gruppeøer med kirke, skole, kro og købmand. Eller rettere var.Øerne var stort set affolket, og tilbage var tre færøskefyrpassere.Stor var derfor forskellen, da vi med postbåden ”Pe-

ter” fra Svaneke anløb Christiansø, hvor det summedeaf liv den dag i april. Her var også kirke, skole, posthus,læge, kro og købmand, men der var liv i det hele. Og enlevende havn fyldt med både lokale fiskere og fiskerefra Vestkysten, der fangede torsk i Østersøen i vinter-halvåret. Så når bådene kom ind, blev indbyggertalletpå ca. 100 pludseligt mere end fordoblet. Jeg var solgt!Og vendte tilbage i foråret 1985 og tryglede om at kom-me i lære som ringmærker. Missionen lykkedes, så jegkom i mesterlære som ringmærker i efteråret 1985, blevansat året efter og blev til og med 1989. Senere blev jegfisker på stedet, men det er en anden historie.

Øerne - har du set meterhøje Laurbærtræer i Dan-mark eller været ved Verdens Ende?Ertholmene består af tre ”større” øer, der ligger ca. 18km nordøst for Bornholm: Christiansø, Frederiksø ogGræsholmen, hvoraf den sidste er ubeboet, hvis manser bort fra tusindvis af ynglende Sølvmåger, Alke ogLomvier. Desuden ligger der skær omkring øerne afstørre eller mindre størrelse – alle med hver deres navnsom alt andet på øerne. Således også Verdens Ende –det nordøstligste punkt på Christiansø. Det lyder måske

Fugl, fisk og folk– tag med på en rejse til Christiansø

52

eksotisk men er faktisk bare stedet, hvor det brændbareaffald bliver kørt hen. Og på den måde kan man velsige, at stedet lever op til sit navn.De to beboede øer er forbundet af en svingbro over

havnen, således at også indbyggerne på ”Djævleøen”kan komme til købmanden, der ligger på Christiansø.Øerne var oprindeligt tilholdssted for fiskere fra

Bornholm, der benyttede øerne til overnatning, når defiskede på de gode fiskebanker omkring øerne. Senere,i 1684, besluttede Christian V at omdanne øerne til enmilitærforlægning med en ydre mur omkring både Chri-stiansø og Frederiksø af granit i meters højde, hvilket isig selv er et fantastisk bygningsværk. Der blev byggetsoldaterhytter og opført fire store, gulkalkede længer påChristiansø og Frederiksø – to på hver. Og to tårne: Lil-le- og Store Tårn, der troner på henholdsvis Frederiks-

og Christiansø. Samt smedje og forvalterbolig, der somde eneste blev kalket hvide. Sådan står bygningsværker-ne i dag, og det er det syn, der møder dig, når du kom-mer til øen.Alt er som dengang, det blev opført. Fyrme-steren, der nu har titlen ”administrator”, huserer stadig i”Det Hvide Hus” og er øverste politimyndighed, fore-står vielser, ansætter nye håndværkere osv.Botanisk er øerne, udover at huse nogle sjældne

blomsterplanter, præget af det omgivende havs tempe-raturdæmpende effekt. Tag en tur op ad den ItalienskeSti eller ned ad Videvej og nyd de store Figen-, Mor-bær- og Laurbærtræer, der alle blomstrer og bærer frug-ter i lange baner. Og morbærsyltetøj er for både gour-met´er og gourmand´er. For ikke at glemme friske laur-bærblade i en god gryderet. Har du prøvet det én gang,er der dømt ude med tørrede for altid.

Ynglefuglene - Ederfugle til morgenkaffen?Ertholmene huser nogle af Danmarks største bestandeaf ynglende Sølvmåger og Ederfugle. Mens Sølvmå-

Figur 1: Ertholmene set i fugleperspektiv. Fra nederst tiløverst ses Østerskær, Christiansø, Frederiksø, Vesterskær,Græsholmen og Tat (foto: Peter Lyngs).

Figur 2: Den naturlige havn, der adskiller Christiansø (tilvenstre) og Frederiksø. Svingbroen på tværs af havnen sam-ler de to øer (foto: Peter Lyngs).

53

gerne hovedsageligt yngler på den ubeboede ø Græs-holmen, yngler Ederfuglene hovedsageligt på de be-boede øer. Det sidste betyder, at du om foråret kan sid-de og nyde morgenkaffen på din havebænk med en ru-gende Ederfugl liggende under bænken. Faktisk kanman med den rigtige rutine løfte det ene ben ud for ataflæse en ring på foden. Uden at fuglen flyver. Men deter som sagt forbeholdt de rutinerede! Samtidigt liggerhannerne med deres smukke fjerdragt og højtlydende”ooouuuh” tæt omkring øerne og gør sig til for de til-bageværende hunner.Efter fire uger på reden klækker æggene, og så er det

med at komme væk for Ederfuglene og deres afkom –ind til Bornholm. For Sølvmågerne er sultne og kansagtens fortære en ælling. Så mor Ederfugl går med æl-lingerne ned til havet. Der allierer hun sig med andreællinger og mødre samt ”tanter” (ikke ynglende hun-ner) for at svømme til Bornholm og give ællingerne entryg opvækst. Og jo – så længe kampen varer inden ”af-gang”, kan Ederfuglene forsvare deres ællinger. Harselv set, hvordan voksne Ederfugle druknede Sølvmå-ger, der forsøgte at snuppe en ælling.Ellers huser Græsholmen ynglende Alke og Lomvi-

er, der skal tælles i tusinder. Med undtagelse af Ham-meren på Bornholm er Græsholmen således Danmarkseneste ”fuglefjeld”.

Har du skullet gå 200 m for at komme på toilettet?I fem år?Når vi ringmærkede fugle, var vi 2 ansatte på Fuglesta-tionen. Stationen var ”Hertugindens Vaskehus”, og detlyder måske fint. Virkeligheden var, at vi boede to per-soner i køjeseng i et rum på cirka 2 x 4 m med gasvar-me. Dertil hørte et lille anneks med køkken. Ja, det vilsige komfur og køleskab. Om vi havde vand? Ja, hvis vigik over til gavlen på skolen på den anden side af Præ-stedammen og fyldte vores dunke.Afløbet bestod af an-dre dunke (heldigvis) under vasken, der blev tømt på

”passende steder”. Det vil sige nabokrattet. Sådan vardet. Ingen piv og vi lærte hinanden at kende. Toilet ogbad var i ”Vagten”, der også husede og huser øerneselektricitetsværk. Små afstande, bevares. Men for at ci-tere Erik Clausen fra filmen ”Store Badedag”: ”Når enmand skal, skal han”. Omvendt kunne vi prale med athave Danmarks østligste stereo-anlæg.

Trækfuglene - har du haft en Fuglekonge i håret?Ertholmene ligger som sagt ca. 18 km. nordøst for Born-holm. Beliggenheden gør, at man, på grund af øernesringe størrelse (Christiansø = 400 x 800m), får en ”ø-ef-fekt”, hvis vejret er diset, og man ikke kan se Bornholm.Når fuglene trækker mod nord (forår) eller syd (efterår)har de brug for at lade batterierne op – ”de skal ind påtanken” = Christiansø. Og så var vi som ringmærkereparate, hvor vi så havde et stort antal fugle på et megetlille areal. Havde mellem to stolper spændt 6 eller 12meter lange spejl-net ud, som fuglene ikke kunne se. Detgjorde vi hver morgen mange steder på Christiansø, frasolopgang og fem timer frem mandag til søndag. Uge

Figur 3: Små ”pingviner” (Lomvier) i kjole og hvidt på de-res yngleplads på Græsholmen. Tat ses i baggrunden (foto:Peter Lyngs).

54

ind og uge ud, mellem start marts til midt juni og igenslut juli til midt november. År efter år, de samme stederpå øen. Det kunne derfor godt være lidt brugte fugle-mænd, der klokkede ud sidst i juni. Eet var at skulle tid-ligt op. Andet var, at man efter nogle måneders cølibatskulle gøre hoserne grønne hos de nys ankomne servi-tricer, der skulle servere på kroen sommeren over.

Men fangede vi så nogle fugle?Ja, det gjorde vi da – nogle dage. For eksempel 9. okto-ber 1989. Kære læser: tallene lyder måske ikke af-skrækkende, men nødlandede fugle på øen den dag var:25.000 Rødhalse, 20.000 Fuglekonger, 5.000 Sang-drosler og dertil det løse udi Løv-, Gran-, HavesangersamtMunk, Solsort osv. Og dem var der også mange af.Husk på størrelsen af øen!De to ringmærkere var godt klare over, at der var ug-

ler i mosen den dag i oktober. Alle krat på øen lød afsmåfuglenes kalden, mens vi i mørket spændte nettene

op, og så vidste vi godt, hvad dagen ville bringe og åb-nede derfor ikke flere net end højst nødvendigt, men…Da vi tog første runde blandt vores net, blev vi hurtigtklare over, at vi havde undervurderet situationen.Det var umuligt! Der var Fuglekonger i håret, mens

jeg stod med én i hånden og mindst 50 i hvert net.Nej!!! - det er ikke en lystfiskerhistorie! Og nye fugleblev ved med at flyve ind i nettene, så alle net blev medmegen møje og besvær lukket indtil kl. 12. Så prøvedevi igen og ringmærkede ca. 2000 småfugle alligevelden dag i oktober.

Har du set Sort Sol over Østersøen eller højhuseude i havet?Selv om Ertholmene hovedsageligt er småfugle rentfuglemæssigt, kan øerne mere. Når den første rigtigeefterårskulde blæser fra nordvest og solen skinner fraen skyfri himmel, er man som fuglemand klar over, atdet er på tide at skrue børen godt fast om hovedet og gåpå Rantzau´s Bastion, for nu kommer der Traner. I de-res kileformede mønstre, højt trompeterende. Og det ersmukt. Ufatteligt smukt med op til 7500 på en god ef-terårsdag. Skulle man være heldig, kan man oven i kø-bet se luftspejlinger, hvor højhuse er placeret i havet

Figur 4: Løvsanger på jagt efter bladlus (de sorte pletter pååkandens blade). Der skal tankes op inden efterårsturen tilAfrika (foto: Peter Lyngs).

Figur 5: Traner. Det er altid et betagende syn, når de højtsnakkende, store vingefang flyver forbi (foto: Peter Lyngs).

55

ude i horisonten eller skibe, der pludselig sejler på ho-vedet. Og nej: vi var ikke på stoffer!Hvis du, kære læser, ikke er til hallucinationer, så

prøv 150.000 trækkende Bram- og Knortegæs forbi øenden oktoberdag i 2003. Det er ”Sort Sol” i stor størrelse.

Har du kastet med havestole?Vi ringmærkede som fuglefolk mange fugle dag ud ogdag ind. Som regel Fuglekonge, Rødhals, Sangdrosselog Løvsanger. Drivkraften og cremen var hits og, kærelæser: hits er sjældne fugle, der som regel kommer fraSibirien = sibs, eller USA = yanks. Desværre er det så-dan, at sjældne fugle er – nårh ja: sjældne. Så der varlangt imellem de sjældne. 1987 skulle blive året, hvor vikastede ”sjælden” i grams. Ud over ny art for landet,fangede vi mange fugle og et hav af hits. Det første rig-tige hit det år, var en Brun Løvsanger (2. gang for Dan-mark). Det kan for udenforstående måske være svært atforstå, men det var for mig den suverænt bedste fugl, jegnogensinde har fanget og blev den Indian sommerdag ioktober derfor bare nødt til i ren ekstase at kaste medvores nye havemøbler. Samtidigt med at mine besøgen-de forældre kom gående ind på pladsen. Not nice. Menenten bar de over med mig eller også forstod de minglæde.Og trods alt i småtingsafdelingen taget i betragtning

af, at ”hard-hittere” gerne bruger deres hårdt forkrome-de friværdi på at tage taxa fra Skagen til Blåvand ellerchartrer privatfly for at se et hit. Som f.eks. for at seLanghalet Tornskade på Skallingen i oktober dette år.Bliver man så ikke mærkelig, når man dyrker fugle-

arter som en anden frimærkesamler? Njoe – det kan dagodt være. Men det er fanerme sjovt. Mødes med ven-ner man ikke har set længe og står og beundrer en sjæl-den fugl, der trækker folk til. Og snakker om andre hits,løst og fast fra hjemmefronten osv.Omvendt har den bedre halvdel ikke altid den store

forståelse. Et eksempel: en fuglekikker havde siddet på

Langli hele efteråret og skulle besøge sin kæreste i Kø-benhavn for første gang i tre måneder. Halvvejs inde itoget fra Esbjerg ringer hans mobil, hvor han får at vide,at der er en Dværgtrappe (hit). I Nordjylland! Mandenud af toget og ringer til kæresten for at fortælle, at handesværre bliver nødt til at tage til det nordjyske i stedet.Det faldt ikke i god jord, men som fuglespotteren såsmukt sagde: ”Hør nu her skat: der er masser af kvinderi Danmark, men kun én Dværgtrappe”.

Har du ikke haft ø-kuller?- er et af de mest hyppige spørgsmål fra folk, der ikkeer hjemmevante på øer. Men hvad er det egentlig? Atman ikke kan komme i biografen, ud at spise, i teater?Jeg har boet mange år i både København og Århus ogde kulturelle besøg var til at overse, selv om mulighe-den var lige inden for rækkevidde. Men vi fyldte påChristiansø da gerne er par fiskerbåde og sejlede tilBornholm for at høre Johnny Madsen. Og glædede oshvert år til TV2, der gav koncert på Månen (forsam-lingshuset) – billetterne var i år udsolgt på 10 minutter!Eller Kim Larsen, TueWest, Lasse &Mathilde osv., derogså har spillet for os.

Figur 6: Jo. Det er en fugl. En Ørkennatravn, der havde forvil-det dig til Ertholmene tilbage i 80’erne, hviler sig på klipper-ne. Som den eneste i Danmark frem til i dag (foto: Peter Lyngs).

56

Om sommeren, ja. Om vinteren står den på korsang,strikkeklub og kortspil. Og det er alt sammen forskræk-keligt hyggeligt, skulle jeg hilse og sige.

Er du med endnu, og har jeg fristet?Hvis du er nået til vejs ende og er blevet fanget, så etpar ord til slut. Ertholmene skal opleves før og efter, desidste turistbåde er sejlet. Ca. 80.000 turister besøger isommerperioden Ertholmene, og når tre-timers turister-ne kommer, forsvinder ø-boerne. Ind i deres huse, eller

ud på havet. Og dermed øens sjæl. Så det kræver enovernatning at se og først og fremmest at ”mærke”Christiansø. Der er to muligheder: en primitiv og lilleteltslagningsplads, samt Gæstgiveriet med 6 dobbelt-værelser med mulighed for opredning i de to. Bestil irigtig god tid begge steder. Og god tur!Til Flems. Der viste mig fuglene og Øens lyksaligheder.

Jens Bagger

57

Ribe Katedralskole, Danmarks ældste skole, har medsine mere end 850 år på bagen en lang og spændendehistorie, som er beskrevet i bl.a. de to jubilæumsudgi-velser fra 1947 og 1995. Den har til alle tider spillet sinvæsentlige rolle i byens liv. Den antikvariske Samling,Danmarks ældste provinsmuseum, har bl.a. til opgaveat arbejde med alle aspekter af Ribe bys historie, ogmuseet beskæftiger sig dermed med Katedralskolen li-gesom med Domkirken, Klosteret, Rådhuset, gadernem.m.m.Udover at beskæftige sig med historien indsamler

museet dele af ’den materielle kulturarv’ – genstande,der fortæller om livet i forgangne tider. De indsamles påforskellig vis, nogle kommer fra arkæologiske udgrav-ninger, andre foræres til Samlingen, andre igen kom-mer som følge af Museets aktive indsamling.På Samlingen har vi erkendt, at vi så langt fra er de

eneste, der tager vare på genstande, der kan betragtessom værende af museal karakter, og som er bærere afvæsentlige dele af Ribe og Ribeområdets historie. Enrække institutioner som Katedralskolen og Domkirkenhar en lang tradition for at passe på deres egen kultu-rarv, nogle institutioner har endda skabt deres eget mu-seum, eksempelvisAmtssygehuset i Hviding, Ribelundog Ribe Jernindustri. På Samlingen ser vi det som me-get positivt, at der er opmærksomhed og interesse forkulturarven - at der passes på den på de steder, hvor dis-se dele af kulturarven altid har hørt til.For nogle år siden begyndte vi at tage konsekvensen

af denne situtation. Den antikvariske Samling er etstatsanerkendt museum, der skal leve op til Museums-lovens bestemmelser, og vi har en professionel tilgang-svinkel til forhold som bevaring, konservering og regi-strering. Vores viden blev der spurgt ind til fra flere af

de nævnte institutioner, og i stedet for ’kun’ at give rådi den enkelte situation, begyndte vi at indgå decideredesamarbejdsaftaler – foreløbigt med Katedralskolen,Domkirken og Mandøhuset (det selvstændige, for-eningsdrevne museum på Mandø).Formålet med disse samarbejdsaftaler er først og

fremmest at sikre en museal registrering i Samlingensregistreringssystem af de genstande, der betragtes sommuseale. Derved fåes et overblik over disse genstande,og de kendte historiske oplysninger knyttes til genstan-den for tid og evighed. Dernæst sker der en vurderingaf genstanden i forhold til den fremtidige bevaring: børden konserveres, hvordan bør den opbevares, har denskånebehov m.v. Med tiden bliver oplysningerne omgenstandene gjort tilgængelige på Internettet sammenmed Samlingens egne genstande. Desuden kan en evt.formidling komme på tale.Fordelen for Samlingen er den faglige: en række hi-

storiebærende genstande og den eksisterende viden omdem sikres bedst muligt for eftertiden. Vores samar-bejdspartnere har tilkendegivet, at de ser fordelen vedoverblikket over genstandene af museal karakter, ved atden kendte information bliver tilgængelig, og i det heletaget ved at der tages vare på og skabes opmærksomhedom disse genstande.Når det gælder Katedralskolens genstande har Torkil

Funder bl.a. med udstillingen i 1995 gjort et kæmpe-mæssigt forarbejde. Der er styr på en lang række gen-stande, der er indsamlet viden om en lang række gen-stande, og der er taget hånd om en lang række genstan-de. Da arbejdet med registreringen i Den antikvariskeSamlings system skulle sættes i værk, valgte vi at be-gynde med den etnografiske samling. Her forelå dernemlig en registrering på kort foretaget gennem tiderne

Skolen, Museet og Samlingerne

af Lennart Edelberg og Torkil Funder. Denne registre-ring kunne overføres til EDB på Samlingen, og senerekunne den suppleres på skolen.Selve registreringen foregik på den måde, at samtli-

ge tilgængelige etnografika samledes i et klasselokale.Herefter gik vi i gang med at parre nummer og gen-stand. Arbejdet fik således karakter af både registreringog kontrol af samlingens genstande. Til trods for at kar-toteket var blevet til over en meget lang periode og afmange gange, var der en forbavsende god overens-stemmelse mellem genstand og nummer. Af samlin-gens 627 genstande var der kun problemer med ca. 50numre. En del heraf erklæredes "ikke fundet", andreblev klaret ved Torkil Funders gode hukommelse. Side-løbende med registreringen foretoges en fotoregistre-ring af genstandene. Tilbage står nu kun korrekturlæs-ning og en eventuel supplering af registreringens be-skrivelsesdel.Nedenfor et eksempel på en registrering, der er rime-

lig repræsentativ for vores arbejde.

Vi er i øjeblikket i gang med registrering af den bio-logiske samling. Da der ikke på dette område eksistereret traditionelt kartotek, må arbejdet her bygges op frabunden. Det sværeste bliver at fastslå genstandenesproviniens. En mulig løsning kunne ifølge Torkil Fun-der være at gennemgå Katedralskolens årsskrifter. Mu-seet vil tage initiativ til en sådan undersøgelse. En delvides at være skænket af Danmarks naturhistoriskeMuseum. Et andet problem bliver registreringens be-skrivelsesdel. Museet har desværre ikke nogen synder-lig biologisk kompetence. Her har Katedralskolens bio-logilærere lovet at være behjælpelige.Der er lang vej endnu. I horisonten venter fysiksam-

lingen og samlingen af gamle skolemøbler.

Eksempler på registreringen:

Murstensthe (12x00334)Murstens-the.Nepal.Murstensformetklump i nummereretcigarkasse.Original emballagei bunden. TorkilFunder, 1967.Theen presset til den gamle transport enhed, "murstenen",som karavanerne bragte den fra Kina til Centralasien. Thé-en grov, ufermenteret (grøn). Drikkes af trækopper med smørsvømmende i evt. tilsat salt. Købt i Nepal af tibetaner, derhandlede for sine landflygtige landsmænd. Original embal-lagen mrk. "India".er antagelig produceret for det indiskemarked. Pris for dette produkt ca. 13 kroner (høj pris). Købti Basaren i Pokhara. Nepal. 1967.Mål: 9 x 17 cm.

Jacob Kieffer Olsen og Ejnar Vilstrup

58

Tepotte. (12x00605)En blåglaseret tepotte med hvid hank og tud. Påtrykt orna-mentik med potteplanter på borde i ovaler samt anden deko-ration i gult og grønt. Låget med trådholder til pyntekvasthar mangefarvede glasperler. Spidsen af tuden limet. Revnelangs bund. Købt af Torkil Funder i Afghanistan 1967 eller1970. Er blevet anvendt mange år i Ribe. Mål: højde 13 cm.

59

Ribe Katedralskoles bestyrelse har enstemmigt beslut-tet at søge Undervisningsministeriets godkendelse af,at hf-kurset ved Ribe Seminarium overdrages til Kate-dralskolen fra 1. januar 2008.Baggrunden herfor er, at CVU Vest flytter lærerud-

dannelsen til Esbjerg. Samtidig har CVUVest besluttet,at den kommende professionshøjskole, som CVU Vester omdannet til pr. 1. januar 2008, ikke skal udbyde hf.Bestyrelsen for CVUVest har derfor rettet henvendelsetil Ribe Katedralskole om overtagelse af hf-kurset iRibe. Denne henvendelse har nu fået som resultat, at de2 institutioner har aftalt vilkårene for overførslen af Se-minariets hf-kursus til Katedralskolen og fået Under-visningsministeriets godkendelse heraf.For bestyrelsen ved Ribe Katedralskole har det været

afgørende, at hf-kurset forbliver i Ribe. Særligt i denneperiode, hvor så meget (amtet, statsamtet, kommunen,domstolen, politimesterembedet) er forsvundet frabyen som følge af strukturreformen, er det vigtigt forRibe, at den fortsat kan tilbyde tre gymnasiale ung-domsuddannelser – gymnasiet, hf og hhx. Ribe har ikkelængere en videregående uddannelse i form af lærerud-dannelsen ved Seminariet, men den er fortsat en uddan-nelsesby med to store institutioner for ungdomsuddan-nelser.Overførslen af hf til Katedralskolen er naturlig, fordi

både gymnasiet og hf er almendannende uddannelser.De har fælles fag og lærere, og Ribe Katedralskole harde nødvendige faglokaler. Hertil kommer, at alderspro-filen for hf-kusisterne ikke er anderledes end gymna-

sieelevernes. HF i Ribe er først og fremmest en ung-domsuddannelse, og den skal nu dele skole, lærere oglokaler med en anden ungdomsuddannelse.Overførslen af hf til Ribe Katedralskole skyldes ikke

faldende elevgrundlag. Skolen optog således i detteskoleår 218 gymnasieelever. Det er det største elevtal iskolens historie. Det betyder imidlertid, at der ikke eroverskydende plads inden for skolens nuværende ram-mer til at rumme hf-kurset.Det problem er skolen i fuld gang med at løse ved at

inddrage dele af Bispegade Skole. Der er således ved atblive indgået en lejeaftale mellem staten, Esbjerg Kom-mune, der ejer Bispegade Skole, og Ungdomsskolen,der disponerer over den. Resultatet forventes at blive,at vi får 4 klasselokaler og rum til gruppearbejde m.v.,og at disse lokaler indrettes med for eksempel edb, såde kan leve op til de krav, som undervisning af i dagstiller. Det er imidlertid ikke hensigten, at BispegadeSkole skal omdannes til et hf-kursus. Lokalerne kanligeså godt anvendes af gymnasieklasser eller af gym-nasieklasser og hf-klasser i fællesskab. Målet er, at hf-kursisterne kommer til at indgå i ungdomsmiljøet påKatedralskolen.Formelt har Ribe Katedralskole overtaget hf-kurset

den 1. januar 2008. HF-undervisningen fortsætter imid-lertid resten af skoleåret 2007/2008 i seminariets byg-ninger og med de nuværende lærere. Det bliver såledesførst fra 1. august 2008, at hf-undervisningen flytter tilskolens bygninger, der så også omfatter BispegadeSkole.

To uddannelser, to profiler, et lærerkorps,en skole og et ungdomsmiljø.Ribe Katedralskole overtager hf-kurset i Ribe

Sammen med overtagelsen af hf-kurset har 7 medar-bejderne fra seminariet fået ansættelse ved Ribe Kate-dralskole. Det svarer til den undervisning, der flyttes.Det betyder også, at skolen samtidig med overførslen afhf-klasser henter ekspertise og erfaring med hf. De nyelærere vil blive en del af et lærerkorps, der er fælles forgymnasiet og hf.

Baggrunden for hfHøjere Forberedelseseksamen blev vedtaget som lov i1966 og undervisningen oprettet i 1967. Forud var gåeten lang drøftelse af indhold og tilrettelæggelse og navn-lig af, hvad eksamen skulle give adgang til. Den erstat-tede de gamle præparandklasser, der gav adgang til se-minariet og stort set kun det. De, der ikke blev optagetpå seminariet, stod derfor med en eksamen, der ikkekunne bruges. Det skulle ændres med hf. Som der stodi bemærkningerne til hf-loven, ”HF skal være en ny veji uddannelsessystemet, dels med henblik på lærerud-dannelsen, dels som indgang til andre videregående ud-dannelser….

Det er en grundlæggende intention bag loven, at hf-eksamen skal føre frem til et felt af videregående ud-dannelser, der er så bredt som muligt. HF må ikke bli-ve en uddannelsesmæssig blindgyde, men skal givemulighed for et virkeligt valg.”Således er det også gået. En undersøgelse af de 3 før-

ste årgange viste, at 78 % søgte seminarierne, 12 % uni-versiteterne. I dag har - om ikke seminarierne - så dogmellemlange uddannelser den største søgning blandt destuderende med hf-eksamen.Det andet stor diskussionsemne var optagelseskrave-

ne til hf. ”HF skulle karakteriseres af, at selve eksamenikke blot er tilgængelig for unge, der kommer direktefra skolen, men for alle, der har skaffet sig de nødven-dige kvalifikationer” ifølge lovbemærkningerne. Ipraksis har det gennem hele perioden været således, atop mod halvdelen - og nogle steder måske flere af kur-sisterne - kom direkte fra folkeskolens 10. klasse. Denandel af hf-kursisterne, der ikke kom direkte fra folke-skolen, er gennem årene blevet mindre, og består nu ty-pisk af unge, der efter et år går i gang med deres ung-domsuddannelse, heraf flere der skifter fra en andenungdomsuddannelse til hf. Det 2-årige hf-kursus er så-ledes over årene blevet en ungdomsuddannelse, og detgælder også hf i Ribe. Denne udvikling er også blevetfremmet af oprettelsen af enkeltfagskurserne fra 1970og nu voksenuddannelses-centrene.Ribe har haft hf-kursus gennem hele perioden. Da hf

blev oprettet i 1967, var Ribe Statsseminarium med frastarten sammen med 10 andre seminarier og 4 gymna-sieskoler. Herudover oprettedes et selvstændigt statsligthf-kursus i København. Uddannelsen voksede markanti de første år, og vægten skiftede efterhånden til, at detvar hovedreglen, at et 2-årigt hf-kursus var placeret vedet gymnasium. Det er således i god overensstemmelsemed denne udvikling og med kursisternes aldersforde-ling, at hf nu overgår til Ribe Katedralskole.

60

61

dievejledning og større skriftlige opgaver. Måske giverhf’s tutorordninger inspiration til gymnasiet i fremti-den.Allerede fra næste skoleår får hf glæde af et væsent-

ligt større udbud af valgfag i kraft af, at der kan danneshold i en række valgfag fælles for hf’ere og gymna-sieelever. Det kan også være, at det bliver muligt medde flere elever at oprette valgfag, det tidligere har væretsvært at oprette med gymnasieelever alene. Derved kanoverførelsen af hf fra Ribe Seminarium til Ribe Kate-dralskole vise sig at være frugtbar både for gymnasietog hf hver for sig, og for ungdomsuddannelsen i Ribe.

Bent KarsdalFremtiden for hf i RibeDa hf skulle have sit navn, var der 30 forslag til, hvaduddannelsen skulle kaldes. Det blev højere, fordi gym-nasiet dengang hed højere almenskole. Det blev forbe-redelseseksamen, fordi præliminæreksamen tidligerehavde heddet almindelig forberedelseseksamen. Navn-givningen viser noget om gymnasiets og hf’s forhold tilhinanden. Der er meget fælles, men der er flere A-ni-veauer i gymnasiet end i hf. I dag kalder vi begge ud-dannelser - stx og hf - almengymnasiale uddannelser.De har samme formålsparagraf i lovgivning og i be-kendtgørelse, ”blandt andet at formålet med uddannel-sen er at forberede eleverne/kursisterne til videregåen-de uddannelser, herunder at de tilegner sig almendan-nelse, viden og kompetencer gennem uddannelsenskombination af faglig brede og dybde.”Der er dog forskel på den måde, de 2 uddannelser

skal gennemføres på. I gymnasiet skal der være ”fokuspå det almendannende og studieforberedende, og fag-ligheden skal være nært forbundet med sider af viden-skabsfagene.” I hf skal undervisningen gennemføres”med vægt på såvel det teoretiske som det anvendelse-sorienterede”. Der kan komme synergieffekt ud af de 2tilgange. Det har der tidligere været i kraft af, at gym-nasiet har hentet inspiration fra hf ved for eksempel stu-

62

Opmærksomme sjæle har nok opdaget, at der på tagetaf cykelskuret ved Asylet er blevet placeret et stativ.Nærmere inspektion afslører, at der på stativet er place-ret en sort plasticspand og en lille kasse med antennepå, samt længere oppe på stativet en pil og tre kopper -det er skolens nye vejrstation.Vejrstationen er blevet anskaffet af geografi, fysik ogbiologi i fællesskab til at måle relevante fysiske størrel-ser. I geografi kunne det f.eks. være tryk, temperatur,nedbør og vind, i fysik f.eks. solindstråling og UV-strå-ling og i biologi for eksempel temperatur og fugtighed

i luften og i forskellige jorddybder. Derudover vil sta-tionen selvfølgelig også kunne tilfredsstille almindelignysgerrighed om det aktuelle vejr i Ribe.For at øge anvendeligheden af vejrstationen, er den

model vi har fået, en type, der vha. radiosignaler kanoverføre vejrdataene til en computer, så dataene kanpræsenteres på skolens hjemmeside. Fra hjemmesidenkan man så dels holde øje med det aktuelle vejr, menogså se udviklingen i for eksempel temperaturen overden sidste uge. Senere vil vi også forsøge at få statistik-ker over længere perioder (for eksempel årsbasis) med.

Ny vejrstation

63

Skolens hjemmeside med data fra vejrstationen. Man kom-mer frem til denne side ved at klikke på "Flere nyheder" frahjemmesidens forside.

De målinger, som man tidligere skulle ud i felten forat foretage, kan man nu umiddelbart få serveret inde iklasseværelset via en computer og skolens hjemmesi-de. Men udfordringen ligger naturligvis i bearbejdnin-gen af disse målinger. Her kan de enkelte fag (fysik,biologi, geografi) inddrage relevante aktuelle målinger,men disse kan også inddrages i forskellige tværfaglige

sammenhænge, f.eks. i naturvidenskabeligt grundfor-løb. Måske kunne man også forestille sig et projekt i al-men studieforberedelse med emnet ”vejr og klima”,hvor også ikke-naturvidenskabelige fag blev inddraget.Mulighederne er mange.Lad os tage et eksempel. Inden for geografi har en

del af kernestoffet altid været læren om vejr og klimabåde lokalt og globalt. Med et lokalt udgangspunkt kanman beskæftige sig med temperatur, nedbør, vind,vindretning, luftfugtighed, solindstråling m.v. Dissedata kan kombineres, tegnes ud i grafer over en giventidsperiode og sammenhængen mellem dataene kananalyseres. Fysik kan forklare de fysiske processer, derudspilles. Med dette som udgangspunkt kan man gå vi-dere med aktuelle satellitbilleder fra DMI’s hjemmesi-de og forklare vejrudviklingen såvel i Ribe som i Dan-mark.Endelig kan man på dette grundlag bevæge sig op på

det globale niveau og forklare klimatiske ekstremer (or-kaner, oversvømmelser, tørke m.v.) og behandle et me-get aktuelt internationalt problem, klimaændringer ogkonsekvenserne heraf forskellige steder på kloden.Samfundsfag kunne komme på banen og forklare,hvorfor den globale opvarmning er kommet så højt oppå den politiske dagsorden både nationalt og internatio-nalt.På den måde kan man hurtigt komme fra cykelskuret

ved Asylet ud i den store verden – og der er måske hel-ler ikke så langt endda når det kommer til stykket.

Morten HøyrupJacob Bastholm

Nedenfor følger 2 rapporter, som legatmodtagerne harsendt til skolen.

Forår i ParisUndertegnede modtog i december 2006 Ripenser-Sam-fundets Jubilæumslegat til et studieophold ved Univer-sité de Paris 7, Denis Diderot, i forårssemesteret 2007.Opholdet er netop afsluttet, og jeg kan se tilbage pånogle dejlige måneder i byernes by. Måneder der harbudt på udfordringer og oplevelser fagligt, sprogligt så-vel som socialt.

Jeg læser historie ved Syddansk Universitet i Oden-se og søgte i den forbindelse ud via en eksisterende ud-vekslingsaftale. Jeg fulgte kurser i amerikansk og bri-tisk moderne historie og filosofi ved Université de Pa-ris 7, samt derudover også sprogkurser ved La Sorbon-ne. Med adskillige ophold i det franske som en del afbagagen, var jeg ved afrejse forberedt på at skulle bru-ge mange dage på at blive indskrevet. Jeg havde derforpakket mængder af kopier af alt fra dåbsattest til eksa-mensbeviser – forberedt på mødet med bureaukratiet og

64

Ripenser-Samfundets Jubilæumslegat

65

tour de indskrivning. Det skulle dog vise sig at blive let-tere end jeg havde hørt andre udvekslingsstuderendeberette om. Takket være god hjælp fra min franske vej-leder på studiet i Paris gik alt meget let og smertefrit.Hun tog sig af mine fag-tilmeldinger og havde ved minankomst sørget for, at en vejleder på det internationalekontor sad klar til indskrivning. Det resulterede natur-ligvis i et positivt førstehåndsindtryk.Selve undervisningen var tilrettelagt som seminarer

med diskussioner og oplæg fra både undervisere og stu-derende. Vi var ved alle kurser flere udvekslingsstude-rende, hvilket gav god mulighed for at inddrage per-spektiver fra flere forskellige lande i undervisningen.Fagligt set vil jeg ikke sige, at jeg har foretaget kvante-spring hverken metodisk eller teoretisk i løbet af for-året. Opholdet har derimod været et interessant indbliki en fransk undervisningstradition, hvor jeg mest af altfølte mig som skoleelev, der lavede en smule lektier ogikke skulle bryde mig om at stille spørgsmålstegn vedmin lærers kapacitet og kompetence. Således oplevedejeg bl.a. at blive venligt, men bestemt irettesat af en un-derviser, da jeg kritiserede en række historikeres arbej-de inden for en bestemt problemstilling. Min undervi-ser mente ikke, at jeg som studerende havde de nød-vendige forudsætninger for gå i rette med ”de store”….Denne oplevelse var dog enkeltstående. Det samlede

indtryk her efter endt ophold forbliver positivt i erken-delse af, at der er forskelle i pædagogisk tilgang til un-dervisningssituationen og dermed synet på, hvad denstuderende skal kunne afhængigt af, hvor i verden manbefinder sig.Gennem Det danske Studenterhus i Paris var jeg ble-

vet optaget i den internationale universitetsby, CitéUniversitaire. Jeg fik her mulighed for at blive udvek-slet til det argentinske hus og takkede straks ja. Mintanke var, at det ville være en god mulighed for at få talten masse fransk og samtidigt stifte bekendtskab med enbid af Sydamerika. Den beslutning kom jeg bestemt

ikke til at fortryde, selvom forholdene i ”Argentina”nok var en anelse mere beskedne end i ”Danmark”.For en historiestuderende og ikke at forglemme, be-

undrer, af det franske sprog udgør Paris et overflødig-hedshorn af muligheder. Arkitektur, kunst, museer,koncerter, foredrag, film, teater etc. Byen er fascine-rende, fordi den formår at favne bevidstheden om enfortid, men samtidigt også nutiden, det multikulturelleog multietniske. Det giver rum for alle typer af menne-sker og mulighed for at udvælge lige netop det, somman selv er interesseret i at fordybe sig i. Jeg vil derforgerne benytte lejligheden til at takke mange gange forlegatet og dermed den hjælp, som jeg fik til at gennem-føre mit ophold.

Heidi Eskelund Knudsen

Studieophold på University at Buffalo, USAJeg er matematisk student fra Ribe Katedralskole i2002 og siden sommeren 2004 har jeg læst til civilin-geniør på linjen Produktion & Konstruktion ved Dan-marks Tekniske Universitet. I efteråret 2006 var jeg gæ-stestuderende på University at Buffalo i staten NewYork i USA.Hvis man googler Buffalo er noget af det første, der

kommer frem ”Barbecue ChickenWings”, som efter si-gende stammer fra denne nordamerikanske by. Og nårdet ypperligste kulturelle, en by kan tilbyde, er fedtetjunkfood, ved man, hvilket land man er kommet til. Detblev desværre også hurtigt klart, at byen Buffalo ikkeville blive det mest ophidsende. Hvad der engang varen stor og attraktiv industriby med den laveste krimina-litet i hele USA, var nu præget af stor arbejdsløshed ogen metro fyldt med tiggere. Faktisk er Buffalo efter si-gende den eneste millionby i USA med en negativ be-folkningstilvækst. Men heldigvis er et amerikansk uni-versitet nærmest en by i sig selv med et meget stort an-tal studerende, blandt andet som følge af at deres gym-

66

nasielle uddannelse er en del af universitetsuddannel-sen. Så det blev der, jeg kom til at tilbringe det meste afmin tid.At flytte til et nyt land indebærer utvivlsomt visse

startvanskeligheder, og min historie er ingen undtagel-se. Ud for min lejlighed var der er 3 parkeringspladser.En til min bofælle, en til gæster og så en til mig. Til atstarte med grinte jeg lidt af det, men da jeg så blev sul-ten og ville købe ind, indså jeg bilens klokkeklare for-mål i dette land. Hele infrastrukturen er bygget op omdet at have en bil. Helst en stor én. Alt ligger langt væk,og man kan kun købe ind i kingsize størrelser. Dvs. deter helt umuligt at købe ind til fods, da man i så fald kunkan bære 5 liters mælken og en 24 pakkers toiletpapir.Men jeg var heldigvis ikke den eneste tilkomne udlæn-ding, der var sulten, så der blev snart etableret en ac-ceptabel indkøbsordning.Skolegangen og undervisningsformen i USA er også

noget anderledes end den danske. Og efter at have til-bragt en tid på et amerikansk universitet, forstod jeghurtigt behovet for at reformere den danske karakter-skala.At sidestille et dansk 13-tal med et amerikanskA,er særdeles misvisende, men ikke desto mindre er dettopkarakteren på de to skalaer, hvorfor mange ameri-kanske undervisere ikke forstod den sjældne forekomstaf 13-taller. Det forventes tilmed af mange studerende,at man kan opnå straight-A’s, hvis man skal ind på deeftertragtede overbygningsuddannelser. Dette krav måbetragtes som en umulighed for en dansk studerende, sålænge 13-tallet sidestilles med A’et. Så selvom det bli-ver underligt at omstille sig, så er jeg overbevist om, atdet vil gavne i det lange løb.Måden hvorpå karaktererne opnås er også forskellig

fra danske universiteter. Typisk har man 3 eksaminerper fag per semester, som sammen med en række rap-porter danner grundlag for ens karakter. Det høje antaleksaminer fungerer nærmest som en slags sikkerheds-net, da der er plads til at træde ved siden af en enkelt

gang, uden at man brager igennem. Men det har ogsåklart en begrænsende effekt. Man føler sig lidt sat til-bage til gymnasietiden, hvor man hele tiden bliver holdttil ilden med afleveringer og andet. Herved minimeresnaturligvis risikoen for, at man undervejs taber stude-rende , men som 25-årig burde man efter min meningkunne tage ansvar for egen læring, som det også for-ventes på danske universiteter. Så det var interessantnok at prøve, men ikke just at foretrække.En ting som danske universitetsundervisere dog klart

kunne lære af deres amerikanske kollegaer, er en øgetinteresse for deres studerende. Der gik kun knapt enuge, før jeg sad på kontoret hos en af mine amerikanskeforelæsere med en kop kaffe i hånden og snakkede omperspektiverne for det pågældende fag og mine for-ventninger til det. Herhjemme har jeg nu gået på sam-me universitet i 3 år, og stadig har jeg følelsen af, athvis jeg stoppede på DTU i morgen, ville størstedelenaf mine undervisere ikke opdage det. Det er utilfreds-stillende.Den største og mest betydningsfulde forskel på at ud-

danne sig i Danmark og USAer dog stadig tilbage: Bru-gerbetalingen. At tage en seksårig kandidatuddannelsei USA kan nemt koste i omegnen af en til halvandenmillion kroner. Og det er vel at mærke på et state-uni-versity, som er noget billigere end de store private. Deter et beløb, som den studerende og vedkommendes fa-milie selv skal finde, hvilket er overordentlig vanske-ligt i et land med en latterlig lav mindsteløn, som isærmange immigrantfamilier lever med. Min bofælle varfra Taiwan, hvorfra hans forældre var flyttet, da han varganske lille. Nu var han ganske stor takket være denstærkt forfejlede amerikanske madkultur, hvor meget ergodt, og for meget er utænkeligt. På samtlige menukorti byen findes der burgervarianter, som skriger blodprop,men ikke desto mindre bliver de fabrikeret på samle-bånd i stordrift. Sådanne kaloriebomber var min bofæl-le en trofast forbruger af, så på den vis var han skræm-

67

mende godt integreret. Men tilbage til brugerbetalin-gen. En aften kom faderen på besøg, og jeg fik en lillesnak med ham i køkkenet. Som far til tre stod han numed en milliongæld til op over begge ører, som følge afat han skulle finansiere sine børns uddannelse. Og detat være grønthandler i Brooklyn er ikke nogen guldgru-be. Der kunne jeg så fortælle ham, at hvor jeg kom fra,får man penge for at gå i skole! Det fik den lille asiat tilat spile øjnene op, og til trods for at manden slog over itaiwanesisk, havde jeg ikke vanskeligt ved at forstå,hvad han mente om den sag. Det gav perspektiv, og jeggik derfra med en mærkelig smag i munden over, at jegfå måneder forinden havde klaget over SU’ens util-trækkelighed i forhold til mit forbrug.Da Buffalo ikke viste sig at være en by, der havde det

store at byde på, gik turen i stedet flere gange til alle ti-

ders metropol; New York City. Et slaraffenland meduudtømmelige tilbud af enhver art. En by præget af såmange nationaliteter, at selv Københavns Nørrebro isammenligning kommer til at virke homogent. Det ervirkelig byen, der aldrig sover, og hvis man keder sigher, er man selv ude om det.At min historie muligvis antyder en følelse af ”Ude

godt, men hjemme bedst” bør ikke opfattes som et ud-tryk for, at det ikke var en givende oplevelse. Tvært-imod. Udbyttet og perspektivet ved at studere i et andetland har været af et omfang, hvis lige jeg ikke vil kun-ne opnå herhjemme. Jeg vil derfor gerne takke legatbe-styrelsen for at have tildelt mig Ripenser-SamfundetsJubilæumslegat. Sådanne legater er essentielle for, atudvekslingsophold som mit kan gennemføres.

Jeppe Bjerrum Nielsen

68

Ribe Katedralskoles officielle skolekomedieplakat anno 2007.Udført af Andreas Borring og Hanne Juel Christiansen fra 3b.

69

Redegørelse for studieophold i forbindelse med modta-gelse af Frode Schön og hustru Valborg, fødtWindfeldsFond.

Praktikforløb på forlaget Farrar Strauss& Giroux, New York, foråret 2006NewYork er en fantastisk by. Det er vi mange, der me-ner. Derfor er det heller ikke så ligetil at finde noget atbo i. Der er mange, der søger, og priserne er nærmestabsurde. De sidste par uger i Danmark, inden jeg skul-

le flyve til New York og starte på forlaget, var jeg såle-des ikke helt ovenpå. Det nærmeste jeg var kommet enløsning på min boligsituation under opholdet var nem-lig at se på lurvede værelser, nogle uden vinduer, an-nonceret på internettet.Lige inden lukketid blev jeg reddet af et tip om en

hjemmeside med det kosmopolitisk klingende navnwww.danesabroad.dk, hvor Sarah, en dansk pige, derlæser på University of New York, søgte en sambo.Skæbnen - eller hvad det nu var - ville, at jeg kom til atbo i gå-afstand fra forlaget i det hyggelige og lidt gøg-leragtige universitetskvarter omkring WashingtonSquare Park på det sydlige Manhattan. De 7000 kro-ner, mit værelse på blot 18 kvadrat meter kostede migom måneden, føltes som ingenting, da det løskøbtemig fra spekulationer om værelser uden vinduer,skumle hostels og deslige. Sammenlignet med de an-dre muligheder, jeg havde, var denne faktisk både op-timal og billig – eller, der var jo ikke så meget valgover det, da det var det eneste tilbud, jeg havde fået. Iforhold til det sociale, var værelset hos Sarah også minredning – jeg ved ikke, hvor fantastisk et socialt liv jeghavde fået i værelset uden vinduer – symbolikken talervist for sig selv.Kosmopolitisk – sådan følte jeg mig om morgenen

på Broadway, på vej ”på job” omgivet af forskelligt ud-seende mennesker, med Starbucks kaffe i hånden ogmed det fortravlede og målrettede tilfælles. Forlaget påUnion Square var i tre etager, med gange beklædte medbøger af diverse nobelpristagere og andre knap så hel-dige. I receptionen på tredje etage, der rummede redak-tionen, hvor jeg brugte det meste af min tid, sad en ven-lig dame af indisk afstamning.

Frode Schöns legatNedenfor følger 5 rapporter, som legatmodtagerne har sendt til skolen

70

Bag hende var væggen fyldt til bristepunktet af di-verse diplomer og anerkendelser, som forlagets forfat-tere havde fået. Farrar Strauss & Giroux, FSG, er stadiget højt estimeret forlag, fordi det er et af de få forlag iNew York, der stadig fokuserer på det redaktionellefrem for markedsføringssiden, eller jagten på den næstebestseller. Det vil sige, at man stadig primært overladerdet til nørdede litterære redaktører og ikke til jakkesæt-folkene i marketingafdelingen at afgøre, hvilke bøger,der skal udgives. Men den tilsyneladende idealisme erikke ganske rosenrød. Forlaget er opkøbt af et kæmpekonglomerat, der dog i nogen grad lader forlaget kørevidere som før overtaget. Måske det skyldes, at FSG erblevet et brand, hvorved idealismen på paradoksal visbliver profitabel.Vi var fem praktikanter på forlaget, og praktikanter-

ne bruges til aflastning i forhold til forefaldende arbej-de. Til gengæld giver forlaget praktikanterne lov til atindgå i arbejdet med mere interessante ting - det er så-dan, byttehandlen fungerer. Jeg brugte mest tid på atlæse de indsendte manuskripter fra håbefulde forfattereog skrive rapporter om dem, så redaktørerne kunne se,om det var noget, de skulle bruge tid på. Ellers lavedejeg research på forskellige udgivelser og havde ogsånogle timer i subrights og foreign rights.Opholdet på FSG har givet mig indblik i arbejdsgan-

gene indenfor forlagets vægge, men jeg fik også blikfor situationen for forlagsbranchen generelt, forholdenei New York gør sig – om end på en mindre skala - ogsågældende i Danmark. Alt det har givet mig en god bal-last i forhold til mit nuværende studiejob på et forlag iKøbenhavn, ja, det har måske givet mig mit studiejobpå forlaget. Derudover skal man ikke undervurderedannelsesaspektet af rejsen.I hvert fald, en stor tak til Frode Schöns legat for alt

det, og for at min gæld ikke blev bundløs.Stine Dahlgren

Delvist selvfinansieret PhD ophold vedLaboratory of Molecular Biology (LMB),Cambridge

Jeg er, efter i sommers at være blevet færdig som Cand.Scient. i molekylær biologi fraAarhus Universitet, endti Cambridge, hvor jeg er startet på min PhD ved LMB.PhD-opholdet er delvist selvfinansieret (jeg får mine

fees betalt), men får ikke som PhD-studerende i Dan-mark en egentlig løn, og er derfor nødsaget til selv atskulle ud at rejse penge fra nær og fjern. Jeg er derformeget taknemmelig over at have modtaget et legat fraFrode Schön og hustru Valborg, født Windfelds Fond.LMB er en verdenskendt institution indenfor mole-

kylær- biologien, og nogle går endda så langt som til atsige, at stedet er molekylærbiologiens vugge. Det ermåske en overdrivelse, men ikke desto mindre harLMB siden 50’erne (en meget lang tidshorisont inden-for molekylær- biologien) haft en helt central betydningfor forståelsen af de basale processer indenfor biologi-en. Det var bl.a. her Watson og Crick proklamerede, atde havde ”discovered the secret of life” og var i standtil for første gang at beskrive strukturen af DNA’et, derer snoet i en dobbelt helical struktur. Dette betød ikkekun et gennembrud for forståelsen af opbygningen afDNA’ et, men lagde også grundstenen for vores forstå-else af evolutionen og den biologiske diversitet.

Cambridge University er et af de ældste universite-ter i den engelsktalende del af verden og er samtidigmeget anerkendt på verdensplan. Universitetet startedeomkring 1209, efter at nogle studerende fra Oxford varflygtet ud af byen på grund af uroligheder med de loka-le. Universitetet har fostret en lang række nobelprista-gere (81 i alt), og endvidere er Cambridge et af de fåcollege universities. Alle studerende ved universitetethar nemlig samtidig et tilhørsforhold til et af de 31 col-leges beliggende i Cambridge. Her bor de studerende,dyrker sport og går til formelle college dinners, men det

71

er også stedet, hvor undergraduates har ”en til en” su-pervision med en ældre studerende eller en professor påugentlig basis. En hel del forskelligt fra systemet i Dan-mark, hvor man mest af alt må klare sig selv. Ikke at detdanske system er dårligt, for det giver helt klart hår påbrystet, men man kan godt være lidt jaloux over de fa-ciliteter, der bliver stillet til rådighed for undergradua-tes herovre. Jeg er selv medlem af Trinity Hall, et af degamle traditionsbundne colleges beliggende på RiverCam, men det er langt fra et af de mest kendte. KingsCollege, Trinity College og St. Johns har alleAlumnili-ster, der ved en sammenligning ville få nytårskuren iDanmark til at blegne.Det er også collegelivet, der præger bybilledet. De

gamle colleges er helt klar de mest iøjnefaldende byg-ninger, og nede på floden møder man konstant robådefra de forskellige colleges, og om morgenen er der fak-tisk nærmest trafikkaos. Om aftenen ses folk kommegående i små grupper i deres gowns klar til formal din-ner på deres college. Selvom det nogle gange godt kanføles som lidt af et kostume, man tager på for at være(selv)højtidelig, så har det da den morsomme konse-

kvens, at de japanske turi-ster stimler sammen for attage billeder af de ”auten-tiske ” studerende, sikkertligesom tilfældet villehave været i Ribe, hvis tu-risterne kunne se, hvemder var elever på Kate-dralskolen.

Endvidere er Cam-bridge en dejlig, smuk ogforholdsvis sikker by,hvor Darwins teori (hanstuderede også i Cam-bridge) om survival of thefittest dog stadig i høj grad gør sig gældende, for der erhelt klar en negativ selektion rettet mod folk, der harkøbt en cykel og ikke passer på i trafikken. Den størstefare i Cambridge er helt klart at færdes på cyklen ligeomkring semesterstart, hvor mange nye studerende frahele verden skal lære at færdes på cykel i en ny by medvenstre-kørsel!At bo og studere i Cambridge er helt klart en fanta-

stisk mulighed og meget stimulerende. Hele byen em-mer af akademisk kvalitet, men når det er sagt, så kun-ne jeg gerne undvære nogle af de ikke altid logiske bri-tiske traditionsbundne ritualer, der i ny og næ godt kun-ne trænge til en dansk rationaliseringsrunde.Men ingen tvivl om, at Cambridge ikke ville være

det, den er, uden disse traditioner.Carsten Gram Hansen

Fra Slotsbanken i Ribe til Mont RoyalJeg har været så heldig at få tildelt en udvekslingspladshos McGill University i Montreal, Quebec, Canada.Dette udvekslingsophold er blevet realiseret via mituniversitet i København; det biovidenskabelige univer-

Kings College.

Klar i pingvinkostume til Col-lege dinner.

72

sitet (tidligere kaldt KVL), hvor jeg er ved at uddannemig til kandidat i bioteknologi. Udvekslingsopholdetvarede fra januar 2007 til april 2007, hvilket svarer tilet semester på McGill University.Jeg valgte McGill University pga. dets gode ry in-

denfor biokemi/biologi og pga. dets beliggenhed i denfransktalende provins Quebec i Canada. Jeg havde dogen forventning om, at alle ville være i stand til at talebåde engelsk og fransk i Montreal, hvilket har vist sigat være naivt. Desværre kan jeg næsten ikke et ordfransk, hvilket til tider udmønter sig i erindringsværdi-ge misforståelser. Heldigvis får jeg dem altid forklaret,at jeg er fra Danmark, hvilket gør forståelsen for detmanglende franske intellekt større. Jeg er dog megetglad for Montreal og synes, det er yderst interessant atopleve det canadiske/amerikanske og franske kultur-møde.Den geografiske beliggenhed af Montreal bevirker

meget kolde vintre, hvor minus 30 grader celsius ikkeer usædvanligt. Selvom vi danskere har en tendens til atmene, at det er meget koldt i Danmark, må det jo sigesat være pebernødder i forhold til klimaet her. En pudsigforskel her i forhold til Danmark er, at man eksempel-vis gør købet af en varm drik strategisk, således at denkøbes umiddelbart før man går udenfor, hvilket kanholde kulden ude for en stund. Det skal dog siges at jeghar nydt kulden og sneen og har taget det som en sjovoplevelse.Jeg følger fire kurser på McGill University, som kan

overføres til min kandidatuddannelse i bioteknologi.Jeg er ret overrasket over variationen af undervisnings-niveauet og over undervisningsformen. Eksempelvishar jeg ingen tekstbøger i mine fire kurser, da undervis-ningsmaterialet består af powerpoint-præsentationer ogi nogle kurser også af noter skrevet af professorerne.Det betyder, at undervisningen afhænger næsten ude-lukkende af professorerne, hvilket i nogle tilfælde ergodt og i andre tilfælde mindre heldigt. Desuden foku-

seres der også generelt mere på udenadslære end i Dan-mark, hvilket til tider synes uhensigtsmæssigt, da for-ståelsen efter min mening burde være i højsædet. Dogføler jeg stadig, at jeg lærer en masse, og meget af minundren skyldes sikkert over tre års danske studievaner.Selvom det vil lyde bedst i denne beretning kun at

beskrive studiet, vælger jeg dog alligevel at indrømme,at tiden også bliver brugt på ikke studierelaterede ople-velser eller med klogere ord indirekte studierelateredeoplevelser. Det har dog vist sig at være svært at sociali-sere sig med de canadiske studerende, så mine bekend-te er mest andre udvekslingsstuderende. Eksempelvishar jeg været i provinsen Quebecs hovedstad QuebecCity til vinterkarneval, hvilket involverede folkedan-sende cowboys i sne og minus 20 grader. Desuden harjeg også været med til at etablere et indendørs fodbold-hold for udvekslingsstuderende som meget passendefik navnet Internazionale.Tre af de fire måneders ophold er allerede forløbet.

Tiden er fløjet af sted, og rigtig mange af mine forvent-ninger er blevet opfyldt. Jeg er meget taknemmelig forat have fået tildelt et legat fra Frode Schön og hustruValborg, fødtWindfelds Fond, som har bidraget til den-ne unikke mulighed for at studere i og opleve Canada.Min plan efter mine eksamener er at rejse rundt tre ugeri Canada, hvilket forhåbentlig bevirker, at jeg får etmere fuldstændigt billede af Canada.

Henning Gram Hansen

Et billede af mig påbjerget Mont Royal, somrejser sig i midten afMontreal. Den rundebygning til højre for miger ”McIntyre bygningen”,hvor de fleste af mineforelæsninger foregår.

73

Studieophold i Wellington, New ZealandMens jeg færdiggjorde min bachelor-grad i geografi påKøbenhavns Universitet, tænkte jeg nok mest på at sæt-te det sidste punktum i den afsluttende eksamensopga-ve og knappe en kold øl op. Men det lå mig da også påsinde at fortsætte studierne på overbygningen efter etmindre intermezzo med uakademisk løssluppenhed idet danske sommerland. Nu, to år efter, bakser jeg medat få sat punktum i det, man betragter som finalen efter

5 års studier: specialet. I mellemtiden har jeg gennem-ført 2 års kandidatuddannelse, som har budt på rigtigmange spændende fag og kurser, der hver især har givetnye faglige kompetencer og udvidet den mentale hori-sont. En af de faglige og personlige oplevelser, som jegmindes med smil på læben, er mit studieophold i førstehalvår af 2006 ved universitetet iWellington, New Zea-land. Jeg får udlængsel, når jeg mindes min tur om tilden anden side af jorden.

74

Jeg ankom til Wellington i februar 2006 efter et pardages rejse, hvor jeg havde forsøgt at forestille mig li-vet med hovedet nedad. Mellemlandingen i byenAuck-land på New Zealands nordligste ø (der er to!) var blotendnu et stop på vejen, men også min første berøringmed kiwi-kulturen – kiwi er betegnelsen for New Zea-lands befolkning. Efter et par timer i Auckland følte jegmig rent faktisk næsten hjemme – en følelse, der pri-mært skyldtes den lokale mentalitet, der er meget ligden danske (laid back attitude). Naturen ligner til gen-gæld langtfra den danske, og flyveturen fraAuckland tilWellington gav et indtryk af den store forskellighed,som landet byder på. Fra de nordlige sandstrande, overstore naturområder med synlige vulkanske kratere, tilden bjergrige sydspids af nordøen, hvor hovedstadenWellington – the windy city – er beliggende.På universitetet havde jeg valgt at følge to kurser, der

supplerede mine fag herhjemme på nogenlunde fornuftigvis. Faget Conservation Ecology var dog anderledes endforventet og egentlig mest egnet for biologer, men jeglærte en masse nyt om truede dyrearter, adfærdsbiologiog andet spændende. Det andet fag, med overskriftenMaori Ressource Management, drejede sig om, hvordande første samfund på New Zealand, maorierne, havdeforvaltet miljø og naturressourcer i fortiden, samt om deproblemer, der opstod i forbindelse med europæernes an-komst til landet, og om hvordan situationen har udvikletsig frem til i dag. Udover den normale undervisning vargruppearbejde også en del af forløbet. I den forbindelselærte jeg en masse af de andre studerende at kende - bådefolk fra Australien, Canada, England, Kina, Spanien,Thailand, USAog selvfølgelig New Zealand. Mødet medfagfæller, der kom fra forskellige kulturer og havde for-skellige interesseområder, gav et spændende og anderle-des studieforløb, som jeg har haft stor gavn af siden hen.Øvelsen i at diskutere og skrive på et fremmedsprog - idet her tilfælde engelsk - er også helt klart værd at tagemed på plussiden over erfaringer fra studieopholdet.

Ud over det faglige var der selvfølgelig også en væ-sentlig sidegevinst ved at være afsted. Efter 5 månedersstudier havde jeg en måneds ferie inden afgang mod denordlige breddegrader. Her fik jeg mulighed for at op-leve New Zealands sydø, der bedst kan beskrives somet sammensurium af regnskove, gletschere, bjerge, slet-ter og det eventyrlige landskab, som blandt andet kannydes i filmatiseringen af Lord of the Rings. I New Zea-land kan man sagtens bruge 3 måneder på at rejse rundt,så det er helt klart et af de steder, der står på top-10 li-sten over fremtidige rejsedestinationer.Sidst, men ikke mindst, er et udlandsophold jo en be-

kostelig affære, og derfor var jeg meget taknemmeligfor, at Ribe Katedralskole med Frode Schön legatetvalgte at støtte turen. Som afsluttende bemærkning viljeg ønske held og lykke til de fremtidige studerende,der ønsker at gøre brug af ordningen ”studier i udlan-det”. Det kan helt klart anbefales!

Thomas Birk

75

Praktik-beretning fra Genève, foråret 2006I januar måned 2006, mens jeg gik og surmulede overdet danske vejr, vintereksaminer og ikke mindst de 120afslag på praktikstillinger, jeg havde modtaget gennemde seneste måneder, fik jeg pludselig besked om, at jeg– ad omveje og gennem bagdøren – havde fået en stil-ling som praktikant ved Den Danske FN-mission i Ge-nève i den fransktalende del af Schweiz. For at værehelt præcis var det i WTO-afdelingen på benævnte re-præsentation.I modsætning til almindelig opfattelse, undertegne-

des inklusiv (altså før jeg tog afsted), er World TradeOrganisation, Verdenshandelsorganisationen, ikke enformel del af FN. Det skulle den have været, men det eren længere historie.

Med udgangspunkt i min venstresnoede fortid, somRibe Katedralskole i høj grad er en del af, forsøgte vis-se såkaldte venner at komme malurt i mit bæger medbeske kommentarer angående mit forestående engage-ment i kapitalismens højborg. De blev dog hurtigt affe-jet med mumlen i skægget om nødvendigheden af atkende sin fjende indefra og den slags. I den forbindelsevar den stolthed og den ydmyghed, men dog præsentebevidsthed om egne evner, som enhver student fra RibeKatedralskole er udstyret med, til stor gavn.Mens jeg befandt mig i 10.000 fods højde nippende

til en BloodyMary, blev jeg således gradvist mere over-bevist om, at det der internationale diplomati lige varnoget for mig. Grebet af stemningen sad jeg sågar, minfortid til trods, og blev helt opløftet ved tanken om seksmåneder med jakke, slips og pindemadder. Det gik såvidt, at jeg uden blusel greb til kataloget med de udiubrugelig ekstravagance velassorterede in-flight shop-ping-muligheder og erhvervede mig en herreduft-serie.I kampens hede var endda et herreur i rustfrit stål tæt påat ryge med på kortet, men mine vestjyske aner kommig heldigvis til undsætning i tide.Nu kan det måske forekomme mærkværdigt, at en

beretning om et praktikophold, der blev gjort mulig viaøkonomisk støtte fra den gamle Katedralskole, alleredei indledningen handler om overdreven vellevned, menher må man forstå, at i diplomatiets verden er det alfaog omega at følge trop ikke blot fagligt, men i ligeså højgrad socialt. Ellers ryger man slet og ret bagud af dan-sen, og som praktikant har man ikke fingrene i repræ-sentationskontoen, der ellers kan være behjælpelig påden front.Som det ofte er med noget, man ved meget lidt om,

men har ganske mange forestillinger om, var arbejdet iWTO i begyndelsen overvældende - bonede gulve, rentfaktisk, og alvorlige mænd - primært - i mørke jakkesætog med gråt hår, der talte om toldnedsættelser og sær-ligt følsomme produkter. Men samtidig var det noget

76

man hurtigt vænnede sig til. Så for mit eget vedkom-mende var det seks spændende og lærerige måneder.Knap så godt gik det, og går det, for det jeg beskæfti-gede mig med (på praktikantplan, forstås): nemlig for-handlingerne om en ny multilateral handelsaftale iWTO-regi, som skal afslutte den nu syv år gamle Doha-forhandlingsrunde. Som det vil være næsten ingen be-kendt, idet WTO - når ikke lige den afstedkommer ga-dekampe mellem politi og demonstranter - ikke er detmest sexede nyhedsemne i verden, så gik forhandlin-gerne i Doha-runden ikke specielt godt for nu at formu-lere det diplomatisk, ja, til sidst gik de faktisk i stå.Hvad det er, de ikke kan blive enige om, er en speget af-fære, som folk, der ved en frygtelig masse om handels-jura og dets lige, kan bruge endda meget lang tid på atudrede. Men det har blandt andet at gøre med europæ-isk landbrugsstøtte, amerikansk bomuldsditto og ulan-denes krav om særbehandling. Rent faktisk var manmod slutningen af mit ophold i Genève så lidt enige, atWTO’s generaldirektør, franskmanden Pascal Lamy, pådet sidste møde, jeg deltog i, suspenderede forhandlin-gerne på ubestemt tid. Spændende for mig, knap såspændende for Doha-runden. Forhandlingerne er sidenblevet genoptaget, men kører stadig mest i tomgang.Retfærdigvis bør det nævnes, at Genève er en fanta-

stisk by og klart et besøg værd. Den ligger helt igennemidyllisk ned til Lac Leman, eller Genfersøen påtysk/dansk, og den har et rigt socialt liv – med fokus pårigt. Folk dernede er godt ved muffen, og priserne erderefter, men som danskere er vi jo vant lidt af hvert påden front. Som det - grundet skattefordele og bankvæ-senets kodeks om hemmeligholdelse af kundeoplysnin-ger - er tilfældet i de fleste store Schweiziske byer, erGenève et virksomheds- og finanscentrum. Således kanman opleve Matt Damon i filmen ’Syriana’ sidde i Den

Engelske Have i Genèves midtby og angre sine lysskyolieforetagender, der blandt andet inkluderer en række(virkelige) banker, der ligger med umiddelbar udsigtover søen. Vi konspirerede en del, min medpraktikantog jeg, efter at have set filmen dernede.For ikke at afslutte i så dyster en tone, skal det siges,

at Genève mest af alt er lys og frimodig. Jeg nåede ek-sempelvis at være på diplomat-party cruise udklædtsom kaptajn med min gode ven Pol – heavyrock-høren-de og stærkt tatoveret FN-diplomat for Andorra. Jo, detvar seks gode måneder!Hvis nogen, trods vægt og tone i denne lille beret-

ning, finder sig ansporet til at dykke længere ned i dei(tom)gangværende Doha-forhandlinger i stedet for atnyde de lystigere sider af Genève, kan speciale heromrekvireres hos undertegnede via kontakt til Ribe Kate-dralskole.

Jakob Willum Slot

77

P. Schmitz og hustrus LegatBjarke Vognstrup Fog, 1a

Lektor C. Amorsens LegatKatrine Nielsen, 1hSusan Guldberg Graungaard, 3b

Øllgårds LegatJens Emil Holm, 2xAnne Kyster Hvelplund, 2i

Nis Nissens LegatJulia Sonne Volsgaard, 1eEsben Obeling, 3xMarianne Skalborg Jensen, 3yMikkel Andersen, 2h

StipendiefondenKathrine Nørrelund Sørensen, 1fMads Bundsgaard, 3aAnna Maj Bundsgaard, 2k

Julelegater 2006

78

RipensersamfundetChristian Adelhardt, 3x

Thorsens LegatRikke Ebsen, 3bHelene Albinus Søgaard, 3y

Brock Iversen og Jens Thue Jensens LegatJohanne Vejrup Nielsen, 3a

Haunstrup Andresens legat, Ellen Reinckes Legatog Søløjtnant Grønbæks mindelegatSusan Guldberg Graungaard Petersen, 3b

Sechers LegatJeppe Beier Berndsen, 3a

Greisens MindelegatMaja Sandal Rasmussen, 3z

Jens Chr. Petersens LegatMarianne Skalborg Jensen, 3y

Jubilæums legatetUffe Vind, 3bLaura Lynggaard Nielsen, 3aAlexander Aslak Clausen, 3xCamille Roth, 1mAnders Hjorth Fogh, 1xKristine Schmidt, 1zMikael Madsen, 2xJonas Kristensen, 2hMai-Britt Holden Thomsen, 2y

Moltkes LegatChristian Toft Ramsbøl, 3x

Sydbanks LegatChristian Toft Ramsbøl, 3x

Frøs Herreds Sparekasses LegatEsben Obeling, 3xKamilla Sodborg Vinther, 3a

Jyske Banks LegatGitte Øllgaard Larsen, 3yAndreas Borring, 3b

Danske Banks LegatKatrine Wind, 3zSanne Lisby Eriksen, 3z

Nordea's LegatAnne Gry Friis Kristensen, 3a

Skjern Banks LegatAnne Sophie Boisen, 3z

Andelskassen’s LegatMette Agerskov Smith, 3b

Sommerlegater 2007

79

Hvert år holder forskellige fag konkurrencer for gym-nasieelever.For flere af konkurrencerne gælder, at eleverne del-

tager i en første runde på egen skole. Hvis de klarer siggodt, inviteres de til en national finalerunde og slutteliginviteres vinderne af den nationale konkurrence til enfinale i udlandet.

Georg Mohr (matematik):Fra 2x deltog: Malene Manniche Hansen, Marie Am-strup Jensen, Knud Robert Jespersen, Tom Larsen,Mikkel Nielsen, Anne Hedegaard Rasmussen, EskeRoth, Freja Sine Straarup-Jensen, Kris WesselinkFra 3MA2 deltog: Marina Rasmussen

Fysikolympiade:Fra 3FY deltog: Marck Præstiin Hausted Hansen 3x,Chris Dohrmann Morratz Kjærsig 3y, Anne Staal Niel-sen 3x, Esben Obeling 3x, Marina Rasmussen 3x, Ni-kolai Iver Kooper Straarup 3z

Biologiolympiade:Fra 3BI deltog: Kia Beyer 3a, Petar Durdevic 3b, An-ders Jesper Holt Paulsen 3x, Stine Thyssen 3xFra 2yBI deltog 3 elever

Ice Climate Education-konkurrence (biologi):Jesper Kristensen 1z, Kristian Mark Turner 1z, KristineFabicius Lorenzen 1z, Mark Nørgaard Hansen 1z, Kri-stine Thomsen 1y, Liv Toudal Olsen 2y deltog.Kristine Thomsen vandt en tur med polarskibet Dag-mar, og Liv Toudal Olsen vandt en rejse til Svalbard. Seartikel.

The Sixth Annual Competition in Exploring Anci-ent Greek Language and CultureFra 3GR deltog: Jeppe Beier Berndsen 3a, Susan Guld-berg Graungaard 3b, LotteAndersen Juel 3b, Anne GryFriis Kristensen 3a, Mia Midtgaard Kolmos 3a.Jeppe Beier Berndsen blev bedst placerede danske del-tager i den europæiske konkurrence og vandt en ugesrundrejse i Grækenland. Se artikel.

Konkurrencer

3aNanna Andersson, Jeppe Beier Berndsen, Kia Beyer,Christina Høiberg Boesen, Mads Bundsgaard, DitteRosendal Flyvbjerg, Oskar Franch, Niels Ole Frederik-sen, Ida Østergaard Granhøj, Rosanna Nordahl Hall-green, Dorthe Hansen, Maja Brandenhoff Hansen, Ba-stian Ægidius Koch, Mia Midtgaard Kolmos,Anne GryFriis Kristensen, Inge Margrethe Schouenborg Lolk,Tanja Lücking, Johanne Vejrup Nielsen, Laura Lyng-gaard Nielsen, Ditte Mousing Smith Olsen, HelleLyndgaard Schmidt, Samah Shalha, Malene Dall Sø-rensen, Laila Nadine Villadsen, Kamilla Sodborg Vin-ther, Hjalte LaursenWürtz, Jonas Oliver von Domarus.

3bAnne Mette BleshøyAndersen, BjørnWismannAnder-sen, Charlotte Lykke Baun, Anne Bertramsen, PernilleBorggaard, Andreas Borring, Jeanne Stagaard Chri-stensen, Hanne Juel Christiansen, Jeppe Sunddal Con-radsen, Petar Durdevic, Rikke Ebsen, Maria Britt Han-sen, Maia Sofie Nørskov Højgaard, Lotte AndersenJuel, Michael Julius, Ditte Kjær, Cecilie BlomgrenKnudsen, Sanne Ravn Lorenzen, Sara Bruun Nielsen,Susan Guldberg Graungaard Petersen, Tobias Rosen-vind Rieck, Emil Keller Skousen, Mette AgerskovSmith, Mia Tobiasen, Mathias Jeffers Toftdal, UffeVind.

3xKathrine I. R. K.Abel, Christian Brink, Stine Buchholt,Alexander Aslak Clausen, Jens Hjorth Fogh, Lasse Fo-rum, Ingrid Buhl Frederiksen, Ingrid Graver, KarinLykke Kaae Hansen, Marck Præstiin Hausted Hansen,

Emil Haahr Holm, Mie Louise Post Iversen, ChristianHorton Beksgaard Jensen, Pia Lørup Jepsen, AnneStaal Nielsen, Christian Adelhardt, Esben Obeling,Anders Jesper Holt Paulsen, Anne-Louise HundahlPoulsen, Rasmus Rabjerg, Christian Toft Ramsbøl,Marina Rasmussen, Peter Tejlgaard Uhre Regel, ViviDamkjær Sørensen, Helle Thorsted, Stine Thyssen.

3yAnne Fjord, Kristina Bjerg Appel, Jakob Aarøe Bjørn,Katrine Byriel Bjørn, Søren Chrestensen, Liane JahnChristiansen, Nadia Farup, Majken Bergmann Gerken,Sisse Gram, Mikael Hansen, Kamilla Hermansen, Ma-rianne Skalborg Jensen, Sanne Ea Jørgensen, Stine ToftKjer, Chris Dohrmann Morratz Kjærsig, Martin Knud-sen, Lene Barsballe Krog, Gitte Øllgaard Larsen, Ma-rie Engelbrekt Nielsen, Nicoline Kistine Brink Nielsen,Winnie Jacqueline Mølvad Skov, Helene Albinus Sø-gaard, Morten Sørensen, Trine Lykke Sørensen, PeterThinggaard.

3zAnne Sophie Boisen, Kamma Skjøth Bruun, RasmusSøe Christensen, Sanne Lisby Eriksen, Karina KlosterHansen, Sédin Keric, Kristian Kjærgaard, BettinaLouise Lynghede, Alf Thorbjørn Bendix Magnussen,Charlotte Hedvig Nielsen, Sara Nielsen, Marie LeneAalund Balle, Morten Fredensborg Petermann, Ragn-hild Petersen, Maja Sandal Rasmussen, Lene Schøler,Anne Storgaard, Nikolai Iver Kooper Straarup, LiseKjær Sørensen,Anette BroholmVejrup, Dorthe HansenWarming, Katrine Wind, Thomas Kyhl Winther.

80

Studenter 2007

81

82

Hanne Aagaard (HA)Lektorfransk, engelskVibevænget 1, 6760 Ribe75 42 30 92ha@ribekatedralskole.dk

Elisabeth Abrahamsen (EA)Lektorhistorie, engelskGrævlingetoften 15, 6760 Ribe75 44 52 84elisabeth@ribekatedralskole.dk

Bente Ramskov Andersen (BR)Lektorfysik, matematik, naturfagSønderportsgade 20 A, 1.tv., 6760 Ribe75 41 18 16bente@ribekatedralskole.dk

Jens Bagger (BA)PædagogikumkandidatbiologiTangevej 6, 1. sal, vær. 2, 6760 Ribe27 57 28 87ba@ribekatedralskole.dk

Jacob Bastholm (JB)Lektorhistorie, geografi, samfundsfagformand for Pædagogisk RådDamvej 20, 6760 Ribe75 42 07 08bastholm@ribekatedralskole.dk

Kirsten Beck (KB)Lektorengelsk, danskHans Jacobsvej 49, 6760 Ribe75 41 07 01beck@ribekatedralskole.dk

Helle BerndtBiblioteksassistentGl. Åbølvej 4, Ørderup, 6520 Toftlund74 83 16 05helle@ribekatedralskole.dk

Poul René Bertelsen (PR)Lektorfysik, matematik, naturfag, filosofiEngdraget 16, 6760 Ribe75 41 01 72prb@ribekatedralskole.dk

83

Jonna Øllgaard BlochSekretærSøndergade 14, 6690 Gørding75 17 86 21jonna@ribekatedralskole.dk

Birgit Bro (BB)Lektorbiologi, kemi, inspektorSct. Laurentiigade 11, 6760 Ribe75 42 45 20bb@ribekatedralskole.dk

Camilla Darling Bunk (CB)Lektormusik, matematikKlirevænget 2, 6760 Ribe75 42 55 38tibbe@ribekatedralskole.dk

Jesper Bunk (JE)Lektordansk, billedkunstKlirevænget 2, 6760 Ribe75 42 55 38je@ribekatedralskole.dk

Per Bøgeholdt (PB)Lektorfysik, kemi, naturfag, datalogiDaneng 7, Ø.Vedsted, 6760 Ribe75 42 22 28pb@ribekatedralskole.dk

Eva Lundbek Egelund (EE)Adjunktmatematik, kemiKlostergade 2, 6760 Ribe75 44 38 48ee@ribekatedralskole.dk

Lis Annie Gjørup (LG)Lektormusik, fransk, billedkunstSct. Laurentiigade 4, 6760 Ribe75 41 19 97lis.a.gjoerup@ribekatedralskole.dk

Petur Glerfoss (PG)Lektorfysik, naturfag, matematikSaltgade 5, 1., 6760 Ribe75 41 01 94glerfoss@ribekatedralskole.dk

84

Anne Granum-Jensen (AG)Lektorgræsk, oldtidskundskab, matematik,inspektorEngdraget 47, 6760 Ribe75 53 05 89anneg@ribekatedralskole.dk

Dorte Simonsen Gunge (DG)Lektordansk, musikVarming Vesterby 35, 6760 Ribe75 42 00 62dgunge@ribekatedralskole.dk

Helle Aagaard-Hansen (HH)Lektormatematik, biologiKjærgårdsvej 48, Hunderup,6740 Bramminghh@ribekatedralskole.dk

Jørgen Baungaard Hansen (BH)Lektorbiologi, studievejlederSortebrødregade 11, 6760 Ribe75 42 40 91baungaard@ribekatedralskole.dk

Steen Hansen (SH)Lektormusik, tyskSønderportsgade 13, 1., 6760 Ribe75 42 24 27sh@ribekatedralskole.dk

Søren Hansen (SØ)Lektormatematik, fysik, kemi, naturfagTangevej 94 A, 6760 Ribe75 42 21 26soeren@ribekatedralskole.dk

Morten Høyrup (MH)Lektorfysik, matematik, naturfag, datavejleder,tillidsrepræsentantSkovgade 2B, 1.tv., 6760 Ribe75 41 13 05hoyrup@ribekatedralskole.dk

Lars Ilsøe (LI)Lektordansk, tysk,Tangevej 49, 6760 Ribe75 42 38 05ilsoe@ribekatedralskole.dk

85

Allan Gade Jacobsen (AJ)Adjunktsamfundsfag, idrætStages Allé 17, 6760 Ribe98 12 77 03aj@ribekatedralskole.dk

Hanne Skalborg Jensen (HS)Lektorbiologi, kemiTangevej 94A, 6760 Ribe75 42 21 26hs@ribekatedralskole.dk

Ole Hedegaard Jensen (OH)Vicerektordansk, samfundsfag, vicerektor,skemalæggerMidtfenner 10, 6760 Ribe75 42 28 66oh@ribekatedralskole.dk

Peter Jensen (PJ)Adjunkthistorie, religionSct. Laurentii Gade 9, 1., 6760 Ribe25 21 21 90pj@ribekatedralskole.dk

Carl Christian Jespersen (CJ)Lektorsamfundsfag, dansk, erhvervsøkonomiDaneng 10, Ø.Vedsted, 6760 Ribe75 42 47 55christian@ribekatedralskole.dk

Benni Johanson (BJ)Lektorengelsk, idrætAlbert Skeelsgade 6, 6760 Ribe75 42 52 00bj@ribekatedralskole.dk

Line Overmark Juul (LO)Adjunktlatin, græsk, oldtidskundskabTangevej 101, 6760 Ribe41 35 08 04lo@ribekatedralskole.dk

Katrine Lund Jørgensen (KL)Lektorhistorie, dramatikTørresager 4, Øster Vedsted, 6760 Ribe76 88 06 05katrine@ribekatedralskole.dk

86

Bent Karsdal (BK)Rektorhistorie, samfundsfagTangevej 9, 6760 Ribe75 41 03 33karsdal@ribekatedralskole.dk

Kirsten Kirkelund (KK)Lektorfransk, idræt, spanskHavedal 10, 6760 Ribe75 41 06 24kk@ribekatedralskole.dk

Grethe K. KjærSekretærJasminparken 51, 6760 Ribe75 42 08 17grethe@ribekatedralskole.dk

Henrik Kjar (HK)Vicerektordansk, samfundsfagBroager 18, Ø. Vedsted, 6760 Ribe64 72 23 03henrik@ribekatedralskole.dk

Finn Nørgaard Laursen (FL)Lektorhistorie, idrætLundgårdsvej 41, 6760 Ribe75 42 13 70fl@ribekatedralskole.dk

Villy Heide LangvadIT-medarbejderThulevej 292, 6715 Esbjerg N23 65 43 76villy@ribekatedralskole.dk

Simon Laursen (SL)Lektorlatin, græsk, oldtidskundskab, bibliotekarHeimdalsvej 31, 6000 Kolding75 53 22 53sl@ribekatedralskole.dk

Kaj LorenzenPedelmedhjælperSviegade 2B, 1. sal, 6760 Ribe20 32 75 58

87

Gunnar Lundsgaard (GL)Lektorreligion, danskKongevej 59, 6100 Haderslev74 53 57 00gunnar@ribekatedralskole.dk

Dorte Stig Madsen (DM)Lektorfransk, russisk, spanskDamvej 4, 6760 Ribe75 41 03 49dortesm@ribekatedralskole.dk

Bent Bækgaard Mortensen (BM)Lektorrussisk, latin, oldtidskundskab, danskSct. Laurentiigade 11, 6760 Ribe75 42 45 20bm@ribekatedralskole.dk

Joakim Mortensen (JM)Pædagogikumkandidatengelsk, matematikSortebrødregade 13, 1.th., 6760 Ribe86 13 66 78jm@ribekatedralskole.dk

Marleen Müller (MM)Lektorhistorie, tyskKongensgade 4, 6760 Ribe75 42 50 82mm@ribekatedralskole.dk

Gitte Møller (GI)Lektorengelsk, idrætSct. Laurentiigade 3, 6760 Ribe75 42 44 62gm@ribekatedralskole.dk

Henning Skov NielsenPedelPuggårdsgade 20, 6760 Ribe75 42 36 41 / 30 52 44 22

Peter Martin Nielsen (PN)Adjunkttysk, italienskSlagtergade 5, 1.tv., 6100 Haderslev61 30 91 78pn@ribekatedralskole.dk

88

Sussi OlesenKantinemedarbejderMunkevej 21, 6760 Ribe75 44 11 38

Anna Margrethe Paludan (AP)Lektorhistorie, danskSviegade 12, 6760 Ribe75 42 26 09ap@ribekatedralskole.dk

Lise Vind Petersen (LP)Lektordansk, oldtidskundskab, studievejlederMidtfenner 10, 6760 Ribe75 42 28 66lp@ribekatedralskole.dk

Pia Rusborg (RU)Lektorengelsk, psykologiGrønnegade 14, 1. sal, 6760 Ribe75 41 13 49ru@ribekatedralskole.dk

Ane Sofie Stokholm (AN)ÅrsvikaridrætPeder Skramsgade 11, 2. th., 6700 Esbjerg28 70 41 61anesofie@ribekatedralskole.dk

Trine Ryhave (TR)Lektorreligion, historieBellisvej 3, 6760 Ribe75 41 18 38tr@ribekatedralskole.dk

Dorthe Fischer Seerup (DS)AdjunktbiologiLokesvej 2, 6840 Oksbøl75 27 70 20dfs@ribekatedralskole.dk

Susanne Stender (ST)Lektoridræt, matematikØsterfenner 9, Ø. Vedsted, 6760 Ribe75 42 42 02st@ribekatedralskole.dk

89

Anne Marie Strøm (AS)Lektortysk, idrætGlentevænget 55, 6760 Ribe22 99 40 04astr@ribekatedralskole.dk

Lene Sørensen (LS)Lektorfransk, engelskBredkjærtoft 15, Hviding, 6760 Ribe75 44 58 50lenes@ribekatedralskole.dk

Mette M. SørensenSekretærSennepsmarken 33, 6771 Gredstedbro75 43 11 90mette@ribekatedralskole.dk

Annemette Vestergaard Witt (AM)LektorbiologiLustrupvej 18, 6760 Ribe75 42 59 49am@ribekatedralskole.dk

I slutningen af september 2007 tog skolen afsked medlektor Anna Margrethe Paludan, der gik på pension ef-ter at have været ansat ved Ribe Katedralskole siden1973. Anna Margrethe Paludans fag har været historieog dansk, og hun har i begge disse fag spillet en væ-sentlig rolle med sin fond af viden og sin hjælpsomhedover for kolleger og elever, der for eksempel havdebrug for råd og ideer til litteratur i forbindelse med op-gaveskrivning. Faglighed har været et nøgleord forAnnaMargrethe, og glæde over bøger og litteratur samtpointering af bogens betydning har været et væsentligttræk ved Anna Margrethes virke ved skolen.Anna Margrethe Paludan har gennem årene deltaget

aktivt i talrige af skolens aktiviteter. Helt fra sin ansæt-telse har hun arrangeret lejrskoler for 1.g.’ere og stu-dierejser i 2. og 3.g. Hun har også i en årrække været endygtig og kompetent bibliotekar. Skolen har i særliggrad haft glæde af hendes indsats, da biblioteket blevbygget om, og alting skulle indrettes på ny. Resultateter blevet et flot, og også funktionelt bibliotek.Skolen siger tak for de 34 år i skolens og gymnasiets

tjeneste og ønsker et godt og velfortjent otium.Fra august 2007 er SørenAndersen flyttet til Kolding

Gymnasium nærmere bopælen i Fredericia. Søren An-dersen har været ansat her i 2 omgange; først som pæ-dagogikumkandidat, dernæst som årsvikar og senestsom fast ansat. Skolen takker for årene her og ønskerheld og lykke i Kolding.Skolen takker også for den indsats, Lisbeth Thyge-

sen har ydet som årsvikar i græsk og oldtidskundskab.Pr. 1. april 2007 har skolen ansat Henrik Kjar som vi-

cerektor. Henrik Kjar kommer fra en stilling ved Vest-fyns Gymnasium i Glamsbjerg. Skolens tidligere vice-

rektor Ole Hedegaard Jensen er samtidig efter eget øn-ske vendt tilbage til sin tidligere stilling som lærer isamfundsfag og dansk. Skolen takker for hans indsats ide forløbne år, navnlig det store arbejde, der har liggeti at igangsætte gymnasiereformen.Ved det ny skoleårs begyndelse er Helle Aagaard-

Hansen med matematik og biologi og Birgitte Jastrupmedmatematik og fysik ansat i faste stillinger. De kom-mer fra tilsvarende stillinger ved henholdsvis MulernesLegatskole i Odense og Ribe Seminarium. Derudoverer Peter Jensen med historie og religion, Dorthe FischerSerup med biologi, Ane Sofie Stockholm med idræt ogLine Overmark Juul med klassiske fag ansat som årsvi-karer.

90

Personalia

91

I forbindelse med overgangen fra amtskommunalskole til selvejende institution pr. 1. januar 2007 harskolen ansat Grethe Kjær som kontorfuldmægtig. Gret-he Kjær kommer fra en stilling i Ribe Amt.Som nævnt andetsteds overtager Ribe Katedralskole

seminariets hf-kursus i 2008. Samtidig ansætter skolen5 lærere og en administrativ medarbejder fra Seminari-et. Den administrative medarbejder er Mette Boldingog for lærernes vedkommende drejer det sig om KarinAbildgaard og Bjørn Paulsen begge med dansk og reli-gion, Vita Nielsen med biologi, Hanne Albinus medengelsk samt Anne Marie Gammelgaard med sam-fundsfag. De ansættes fra 1. januar 2008, men har førstfra skoleåret 2008/2009 deres daglige arbejdsplads påKatedralskolen sammen med de hf-kursister, der kom-mer på det tidspunkt. Skolen vil uden tvivl få stor glæ-de af den erfaring med hensyn til hf, de kommer med.Skolen har også uddannet lærerkandidater i det for-

løbne år. Således har Sara Engfred og Flemming Mad-sen gennemført pædagogikumuddannelsen i 2006/2007 her ved skolen. Skolen ønsker til lykke. Sara Eng-fred har fået ansættelse ved Skive Gymnasium ogFlemming Madsen ved Lemvig Gymnasium.

Bent Karsdal

92

Bestyrelsen for Ribe Katedralskole har den overordne-de ledelse af skolen og er over for undervisningsmini-steren ansvarlig for skolens drift. Bestyrelsen fastlæg-ger skolens målsætning og strategi for uddannelserneog godkender budget og regnskab.Der holdes 4 møder om året.

Udpeget af Ribe Stift og Den Antikvariske Samling:Biskop Elisabeth Dons Christensen,formand for bestyrelsen

Udpeget af bestyrelsen:Direktør Jørn Henriksen, Esbjerg Kommune,næstformand

Udpeget af Ålborg og Syddansk Universitet:Afdelingsleder Jens Bo Holm-Nielsen,Ålborg Universitet Esbjerg

Udpeget af Ribe Handelsstandsforening:Filialdirektør Henning Balle, Den Danske Bank

Udpeget af børne- og familieforvaltningen,Esbjerg Kommune:Skoleinspektør Ina Krarup Nielsen, Bakkevejens Skole

Udpeget af Esbjerg Byråd:Byrådsmedlem Kurt Jakobsen

Udpeget af personalet:Lektor Morten HøyrupLektor Jacob Bastholm

Udpeget af eleverne:Kamilla VintherRagnhild Petersen

Institutionsleder:Rektor Bent Karsdal

Sekretær:Vicerektor Henrik Kjar

Bestyrelse

93

Pædagogisk råd:Jacob Bastholm, formandElisabeth Abrahamsen, næstformandChristian Jespersen, sekretær

Årsskriftsudvalg:Kirsten BeckJesper BunkAnne Granum-JensenJørgen Baungaard HansenPia RusborgAne Friis Nielsen, 1.c

Aktivitetsudvalg:Allan Gade JacobsenHenrik KjarFinn Nørgaard LaursenLise Vind PetersenSusanne StenderJesper Julius, 1.a

Økonomiudvalget:Per BøgeholdtAnne Granum-JensenCarl Christian JespersenJørgen Baungaard HansenAnne Marie StrømSøren Nielsen Skov, 3.x

Bestyrelsen for Støttefonden:Bent KarsdalLars IlsøeTrine Ryhave

Samarbejdsudvalg:Bent Karsdal, formandMorten Høyrup, næstformandJacob BastholmJonna BlochBirgit BroHenrik Kjar

Sikkerhedsudvalg:Birgit BroSimon Laursen

AT-udvalgAnne Granum-JensenDorte Simonsen GungeAllan Gade JacobsenHanne Skalborg JensenBenni JohansonMarleen MüllerTrine Ryhave

Råd og udvalg

94

Kirsten BeckJesper BunkAnne Granum-JensenJørgen Baungaard HansenPia RusborgMette M. Sørensen

FotoAnne Granum-JensenCarsten Gram HansenDansk SkolefotoDet græske undervisnings- og religionsministeriumDorte Simonsen GungeHeidi Eskelund KnudsenHenning Gram HansenHenrik KjarJeppe BerndsenJakob Willum Slot

Jens BaggerJeppe BerndsenJeppe Bjerrum NielsenJesper BunkJørgen Baungaard HansenKarsten EskildsenKastrup LuftfotoKim Fabricius PedersenKristine SchmidtLiv Toudal OlsenMorten HøyrupSimon LaursenThomas Birk

Teknisk tilrettelæggelse/produktion:detlevsen fotografik ribe · detlevsen.dk

ISSN: 1901-4139

Redaktion

Ribe Katedralskole 2007