Resume feb 2015

Februar 2015

Resumé

MAD SOM MODE

Derfor hopper vi med på sjove madtrends side 20

BILER

Louise Dorph-Petersen om sin Alfa Romeo side 22

ØSTEUROPA

Efter finanskrisen står Polen stadig stærkt side 12

FORRETNINGER FRA KÆLDEREN

Mød to firmaer, der bobler fra undergrunden side 18

Handelsinvest

FORSTYR DE GAMLE MARKEDEROG FÅ SUCCES

Faneblad

3 Leder

4 Noter

6 Riv det gamle marked itu! Hvis du ikke kan vinde spillet, må du ændre på reglerne. Sådan lyder filosofien bag fænomenet disruption, som er kommet fra Silicon Valley til Danmark.

10 Eget sommerhus i Sydeuropa – hot eller not? Hvis du drømmer om fod under eget havebord, skal du lære at sige ‘hola’, for Spanien er lige nu det bedste bud, hvis ferieboligen også skal være en god investering.

12 Europas tiger slumrer I 00’erne var de nye økonomier i Østeuropa oplagte at investere i. I dag er billedet mere broget, men der er sta-dig gode muligheder, især i Polen. Vi tegner tendensen.

16 Data kan forudsige fremtiden ISS, Skat og forsikringsselskaberne gør det alle: bruger store mængder data til at spå om for eksempel bygnin-gers rengøringsbehov, firmaers momssnyd og kunders skader. Predictive analytics er det nye sort.

18 Nye firmaer vokser fra kælderen Ydmyge kår kan være det helt rigtige afsæt for vækst. Danske Coffeeship og Simple Matters har droppet de bonede gulve til fordel for et kælderlokale på Nørrebro i København.

20 Når mad bliver mode Palæo, rawfood, nyt nordisk – hvillken skør mad- tendens er du med på i øjeblikket? Og hvorfor er vi egentlig så optagede af, hvad vi putter i munden?

22 Biler og gadgets Boligstylist Louise Dorph-Petersen fortæller, hvorfor hun elsker sine biler og giver dem navne. Christiane Vejlø anbefaler de bedste gadgets til kontoret.

24 Markedsudvikling

30 Medlemmernes afkast

31 Eskild Ebbesen: Min bedste investering Eliteroer, forfatter og foredragsholder Eskild Ebbesen er ikke i tvivl: Den bedste investering er i træning og sundhed. Resultaterne herfra smitter nemlig af på resten af hverdagen.

Resumé er en publikation for med-lemmer af Investeringsforeningen Handelsinvest. Bladet udkommer to gange årligt i forbindelse med hel- og halvårsrapporter. Bladet er et sup-plement til foreningens årsrapport og giver et resumé af udviklingen i det forgangne halvår.

DistributionResumé sendes til alle navnenoterede medlemmer. Er der flere medlem-mer i samme husstand, tilstræber vi at sende ét eksemplar af Resumé til husstanden. Ved spørgsmål vedrørende distri-bution er du velkommen til at kontakte Handelsinvest, tlf. 97 12 33 55.

RedaktionHenrik Kragh (ansv. redaktør)Lone SkiffardLeif Risvig Ulla Hinge Thomsen (redaktør) Morten SteinicheSune Gudmundsson Lasse WamslerElisabeth Lykke NielsenSven JohannesenChristiane Vejlø

Redaktionen er afsluttet 16.01.2015

Art direction og produktionAller Client Publishing

IllustrationLotte Andkilde

FotoAller Studio, Lars Just

Tryk Reklametryk

Oplag 10.000

AnsvarsfraskrivelseOplysninger i dette materiale kan ikke betragtes som rådgivning vedrørende investeringer.Medlemsbladet er ikke og må ikke opfattes som et tilbud eller opfor-dring til køb af investeringsbeviser i afdelinger af Investeringsforeningen

Handelsinvest. Bladet kan ikke erstatte en individuel rådgivning af investor.

Handelsinvest påtager sig ikke noget ansvar i forhold til dispositioner, der er foretaget i tillid til bladets ind-hold, og investor opfordres til at søge rådgivning forud for enhver værdipapir-investering. Oplysninger om de enkelte afdelingers gældende prospekter samt senest offentliggjorte årsrapport eller halvårsrapport kan findes på handels-invest.dk.

4

Indhold

12

22

18

2 Resumé · februar 2015

Kære investorI 2014 fortsatte tendensen med faldende renter. Mange gange har vi læst overskrifter som “nu kan renten ikke falde mere”, men den eneste, der ikke har forstået budskabet, er renten. Den faldende rente har haft medvirkende indflydelse på, at alle obligationsaf-delinger kommer med positive afkast i niveauet 3-5%.

Det globale aktiemarked har budt på tocifrede afkast, især trukket af de største økonomier, USA og Kina. Også Danmark har med et afkast over 17% igen været et attraktivt marked for aktieinvesteringer. Men ingen regler uden undtagelser. Desværre viste Latin-amerikas aktier sig at være en investering, der ikke fulgte med resten af verdens udvikling og leverede et lille negativt afkast. Latinamerika blev især ramt af den faldende oliepris i sidste del af 2014.

Omkostninger er en nødvendig del af at kunne udbyde investeringsprodukter, men det er et område, vi løbende forsøger at forbedre os på. Det er da også med stor tilfredshed, at vi kan se tilbage på et 2014, hvor omkostningsprocenten for fjerde år i træk var fal-dende. Arbejdet for yderligere reduktioner vil fortsætte i 2015.

Formuen i Handelsinvest er steget pænt i 2014. Det skyldes dels, at kursudviklingerne har været gun-stige, dels at vi har taget imod mange nye investorer. At udviklingen i medlemstallet fortsat er stigende, er for os det bedste signal om, at vores produkter leverer tilfredsstillende resultater.

Én ting er historie, men hvordan vil det gå i 2015? Vil aktierne fortsætte den flotte tendens, og begynder renten at lytte til eksperterne? Begge dele kan du læse mere om i vores markedsrapport på side 24.

2015 er året, hvor jeg er tiltrådt som ny admi-nistrerende direktør. Jeg er 50 år og har i hele min aktive karriere været i den finansielle branche. Senest kommer jeg fra en stilling som filialdirektør i Handels-banken i Slagelse. Jeg ser frem til at kunne være med til at fortsætte den gode udvikling i Handelsinvest og sikre et fortsat fokus på omkostninger og performan-ce. Det er sådan, vi gør os fortjent til også i 2015 at tage imod mange nye medlemmer og beholde dem, der allerede har vist os deres tillid.

God læselyst!

Henrik Kragh

Leder

Resumé · februar 2015 3

Noter

AKTIER

POSITIVE TAKTER FOR AKTIEMARKEDET I 2015

FLYT TIL NOGET HELT ANDET Træt af villaer og kedelige type-

huse? Så er her et par forslag til mere spændende boligformer:∫ I Vejle ligger et fyrtårn, der er indret-

tet som bolig. Udbudsprisen var i 2013 knap 5,5 millioner kroner.

∫ I Københavns Havn ligger en færge fra 1959, der er godkendt til privat-bolig. Udbudsprisen var 4,2 millioner kroner.

∫ Sidste efterår blev Middelgrunds-fortet i Øresund sat til salg hos en mægler for 16,5 millioner kroner.

∫ I Greve blev en mølle af den gode, gamle danske slags forrige år sat til salg som en fuldt funktionsdygtig bolig til en pris på knap 3 millioner kroner.

1. Den globale vækst vil tiltage i 2015, stærkt hjulpet af det store fald i olieprisen. Det vil slå

positivt igennem på virksomhedernes top- og bund-linje og dermed også aktiekurserne.

2. Prisfastsættelsen: Aktiemarkedet var stort set prisfastsat på samme niveau i slutningen af

2014 som i starten af året, mens de større selska-bers indtjeningsvækst ser ud til at blive bedre i 2015 end i år. Det skyldes en kombination af accelere-rende global vækst og den seneste tids kraftige fald i olieprisen. Sidstnævnte vil betyde højere marginer for en lang række selskaber. Det gælder især inden for industri og transport.

3. Manglen på alternativer til aktier. De historisk lave renter og centralbankernes lempelige

pengepolitik betyder, at mange investorer fortsat vil være pressede til at søge mod risikofyldte aktiver som aktier. Det vil understøtte aktiemarkedet og begrænse størrelsen på eventuelle korrektioner.

4. Stigende M&A-aktivitet og/eller øgede udbyt-ter og aktietilbagekøbsprogrammer. Virk-

somhedernes balancer er rekordstærke, eftersom virksomhederne i høj grad har brugt kriseårene til at nedbringe gæld og effektivisere. En del af denne overskudslikviditet skal nu ud og arbejde eller sendes tilbage til aktionærerne via udbytte og aktietilbagekøb.

Aktiemarkedet som helhed vil stige mellem 5 og 10% i 2015, vurderer Handelsbankens investeringschef, Anders Kjær. Det forventede positive afkast for 2015 skyldes disse faktorer.

ANDERS KJÆR SAMMENFATTER ANALYSEN SÅLEDES Aktier ∫ Globale aktier vil byde på lavere afkast end i 2014. ∫ Lidt større potentiale i europæiske aktier, men

også større politiske og økonomiske risici. ∫ EM-aktier er både et go og no go: Asiatiske aktier

forekommer fortsat attraktive, mens Latinamerika fortsat ser skidt ud.

Obligationer ∫ Lave europæiske renter lægger en dæmper på

amerikanske obligationsrenter.

Risici ∫ Pengepolitiske signaler fra Federal Reserve og

Den Europæiske Centralbanks beslutninger om udvidet QE (quantitative easing – kvantitativ lempelse, red.).

∫ Disstabilitet i Grækenland i forbindelse med valg.

VINYLEN LEVER STADIG Mens cd’en er ved at dø en stille

død, nægter vinylskiven at overgive sig. Faktisk skal vi hele 18 år tilbage for at finde et år, hvor der er solgt flere vinylplader end i 2014. Det oplyser musikbrancheorganisationen BPI i England, der er verdens næst-største musikmarked. Tendensen er den samme i Danmark. Vinylens comeback skyldes især de unge, der har opdaget, at vinylpladerne er et spændende alternativ til de digitale streamingtjenester, som ellers buldrer frem i disse år. Den mest solgte vinyl i 2014 blev ‘AM’ med Arctic Monkeys, men også ‘The Endless River’ med Pink Floyd har solgt godt.


De seneste fem år har kineserne hældt 6,8 trillioner USD i kloakkerne på unødvendig, dårligt ud-nyttet og ringe produceret infrastruktur. Det oplyser to kinesiske økonomer, der arbejder med landets infrastruktur til det amerikanske nyhedsmedie Bloomberg. Det har længe har været en offentlig hem-melighed i Kina, at der er store problemer med trafikplanlægningen.

BIL-DESIGNERNES VILDESTE DRØMME

Hvordan ville vores biler se ud, hvis der slet ikke var nogen restriktioner? Det får vi måske svaret på, når et af verdens mest solgte computerspil ‘Gran Turismo’ kommer i 2015 med GT6-versionen, der denne gang inde-holder bil-designernes vildeste bud på fremtidens biler. Både designere fra Mercedes-Benz, Aston Martin, Audi, Lamborghini, Mini og Peugeot har lukket op for fantasierne.

VI VIL IKKE VÆRE VEN MED NABOEN

Gode naboer er rare at have, men vi vil ikke have dem alt for tæt på. Det viser en undersøgelse om danskernes naboskaber, som ejendomsmægler-kæden Nybolig har foretaget. Ifølge undersøgelsen er det kun 8% af os danskere, der er venner med de mennesker, vi bor side om side med. For hele 65% af os er nabokontakten begrænset til overfladisk snak og hilsner.

3 TRIN TIL SUCCES Hvad kendetegner succesfulde

mennesker? Det har den amerikanske forfatter Robert Greene undersøgt i bogen ‘Mastery’. Han er kommet frem til, at mennesker med succes:• står ved deres følelser• er ligeglade med, hvad andre folk tænker om dem• holder hjernen i gang• slukker for mobilen, når det er

nødvendigt• evner at holde fokus, når der er

behov for det.

KINA

KINAS INFRASTRUKTUR KOSTER DYRT

GRØNLAND

GRØNLAND ER BEDRE END SIT RYGTE

UNDERSØGELSE

DANMARK ER VERDENS MINDST KORRUPTE

Da grønlænderne gik til valgurnerne i november 2014, var det især landets dårlige økonomi, der var til debat og fyldte i medierne. Men faktisk står det slet ikke så slemt til i Grønland, som man kunne få indtryk af.“Det er lidt unfair, at vi oftest hører om de negative ting, for der kommer også positive historier deroppefra. Du kan sagtens finde succeshistorier på Grønland. Der er dele af turismen og fiskeriet, hvor det går rigtig godt, og sådan har det været gennem længere tid,” siger Søren Bo Nielsen, professor ved Økonomisk Institut på CBS til videnskab.dk.

Danmark er endnu en gang blevet kåret som det mindst korrupte land i verden. Det er organisationen Trans-parency International, der står bag den fornemme kåring, hvor Danmark får 92 point ud af 100 mulige. På pladserne efter Danmark ligger New Zealand, Finland, Sverige og Norge. I bunden af listen ligger blandt andre Nordkorea og Sudan.



TEMA: Disruption

FO STYR ELLER FORSTEN!

Hvordan skal nye virksomheder gøre sig uundværlige? Ved at forstyrre, lyder svaret fra verdens kuvøse for it-milliardærer, Silicon Valley i Califor-nien. Her taler alle om disruption, en slags kreativ destruktion af eksiste-rende markeder. Tankegangen er også nået til Danmark.Af Sune Gudmundsson og Lasse Wamsler | Illustration Lotte Andkilde

“ Disruptions har en ten-dens til at være cykliske. Cirka hvert 30. år får vi en masse nye innovationer, og det er tilfældigvis lige nu, at idéerne gærer.” ANDERS DREJER, PROFESSOR I STRATEGI OG FORRETNINGSUDVIKLING, AALBORG UNIVERSITET

R

115 millioner unikke brugere klikker hver måned ind på netmediet Huffing-ton Post. På under 10

år har mediet overhalet avislegender som 163 år gamle The New York Times i popularitet. For at forklare den succes må man forstå begrebet ‘forstyrrelse’, på engelsk: disruption.

“Vi har disruptet den traditionelle avis. Nu kommer vi til at disrupte tv,” sagde Huffington Posts administrerende direktør, danske Jim-my Maymann, i efteråret til Jyllands-Posten.

Forstyrrelse er blevet det nye prisme, som al innovation anskues igennem. Det førende teknologisite TechCrunch har siden 2011 holdt disrupt-konferencer i vestlige og asia-tiske storbyer med deltagelse af håbefulde it-iværksættere og pengestærke investorer. Amerikanske universiteter tilbyder kurser i forstyrrelse, HBO sender serien ‘Silicon Val-ley’, hvor vi lærer om forstyrrerne i it-bydelen af samme navn, og herhjemme holdes konferencer, der er rettet imod forstyrrelse i uddannelsessektoren.

Forandrer spillereglerneMen hvad ligger der egentlig i begrebet for-

styrrelse? Et gammelt amerikansk mundheld opsummerer idéen bag: If you can’t win the game, change the rules. For iværksætterne handler det om at introducere et produkt, der forandrer spillereglerne på et marked, så det etablerede erhvervsliv tvinges til at ændre tankegang.

Et berømt eksempel er Airbnb – en hjem-meside for booking af privates lejligheder til overnatning. Siden firmaet blev grundlagt i Californien i 2008, har det overgået selv de største internationale hotelkæder i værdi og forstyrret markedet for overnatning ved at gøre overnatning hos private meget billigere end hoteller.

Forstyrrelse kan også være vigtig for etab-lerede giganter, der for at komme udfordrerne i forkøbet selv må indarbejde idéerne om forstyrrelse. Her er Apple det bedst kendte eksempel. Koncernen har ad flere omgange forstyrret et marked, både da firmaet udkon-kurrerede IBM med sine personlige compute-re, og da det ved lanceringen af iTunes i 2001 gjorde det muligt at købe enkelte sange som digitale downloads. Dette udfordrede plade-selskaber som Sony og ændrede musikbranchen radikalt. Senere skulle markedet for digitale downloads blive forstyrret af den abonnementsbaserede musiktjeneste Spotify, der giver forbrugeren gratis adgang til en enorm online database med musik.

Opstår overaltForstyrrelse er i dag særligt udbredt blandt tech-entreprenører, men begrebet blev oprindeligt udtænkt af Harvard-professoren Clayton M. Christensen. Han studerede virksomheders kollaps og fandt frem til, at det sjældent er forkerte, men derimod alt for kor-rekte beslutninger, der gør, at en virksomhed på kort tid kan blive irrelevant. Virksomheder-ne glemmer, at fremgang i dag ikke altid fører


til succes i morgen. Ud fra denne iagttagelse beskrev Christensen et dilemma, som i dag er gængs forretningslogik: Markedets jord-skred og teknologiske spring sker så hurtigt, at virksomheder med milliardstore omsæt-ninger på kort tid kan overflødiggøres af to computernørder i en kælder. Et eksempel er teknologivirksomheden Kodak. I 1996 sad den på to tredjedele af fotomarkedet, men virksomheden undervurderede betydningen af den nye digitale fototeknik, og i 2012 gik den konkurs.

Ifølge Anders Drejer, professor i strategi og forretningsudvikling på Aalborg Universitet, er disruptive innovation kommet for at blive – ja, faktisk har den altid eksisteret. Henry Ford opfandt for eksempel ikke bilen, han forstyr-rede markedet for hestevogne med sine billige masseproducerede biler. Når begrebet i dag har særlig medvind, skyldes det, at det rammer ned i en ekstremt opfindsom periode.

“Disruptions har en tendens til at være cykliske. Cirka hvert 30. år får vi en masse nye innovationer, og det er tilfældigvis lige nu, at idéerne gærer. Sidste gang var 1979-1982, da vi fik den personlige computer og internet-tet,” siger Anders Drejer.

Danske forstyrrelserTeorien om forstyrrelse har gået sin sejrs-gang verden over, og tankesættet har også forplantet sig hos danske innovatører. Et eksempel er serieiværksætter og forfatter til en række bøger om iværksætteri Toke Kruse. Han startede sit firma Billy’s Billing, der leverer serverbaseret regnskabssoftware til små og mellemstore virksomheder, fordi han havde en dårlig oplevelse med en bogholder.

Ifølge Kruse så boghol-deren passivt til, mens regninger, uoverkom-melige momsfradrag og rykkergebyrer fra Skat hobede sig op i hans virksomhed. Så hellere selv sætte økonomien i system, tænkte han. Og forstyrrelse har været en bevidst formuleret strategi fra starten.

“Formålet med at disrupte en branche er at udnytte ens konkur-renters svagheder og gammeldags måde at løse et problem på. Vi har udnyttet, at regnskabs-branchen var støvet, og vi tog afsæt i det allermest oplagte: dens manglende brugerven-lighed og forståelse for slutbrugeren,” siger han.

For Billy’s Billing er der stadig et stykke vej til for alvor at forstyrre det dan-ske marked. Indtil videre har firmaet med opstart i 2010 registreret godt 17.000 danske virksom-heder ud af de 300.000 mikro, små og mellemstore virksomheder i Danmark. Men Toke Kruse tror på sit produkt, og hans mission er at transformere boghol-derjobbet, som vi kender det i dag. Det har affødt blandede reaktioner i branchen:

“Vi har mødt meget modstand. Boghol-dere og revisorer er ikke de mest omstillings-parate mennesker. Men et kendetegn ved disruption er jo også, at markedet ændrer sig.”

Branchefolk eller ej?Et andet kendetegn ved forstyrrelserne er, at det ofte er folk uden for de etablerede brancher, der forsøger at vende op og ned

Forstyrrelse eller disruption henviser til en markedsaktør, der hurtigt ændrer de kon-kurrencemæssige spilleregler for en hel branche. Det kan ske ved radikalt at forbedre et eksisterende produkt eller service eller gøre det billigere. I enkelte tilfælde går de etablerede spillere på markedet fallit, når de nye spillere dukker op.

Et eksempel er Michael Dell, der i slutfirserne stiftede Dell. Han opfandt ikke en banebrydende, forstyrrende computerteknologi, men derimod en forretningsmo-del, der optimerede produk-tionen af pc’er, og lancerede et teknologisk set ringere, men langt billigere produkt end de eksisterende. Det medvirkede til, at pc’er blev hvermandseje.

Omvæltninger af markeder har eksisteret længe før, at forstyrrelse blev et mar-kedsmantra. Økonomen Joseph Schumpeter beskrev i 1930’erne med begre-bet ‘kreativ destruktion’,

hvordan nye produktions-former opstår ved at ruinere de hidtidige. Det var dog Harvard-professor Clayton M. Christensen, der for alvor fik udbredt begreberne om forstyrrelse i midten af 1990’erne, hvor han pointe-rede, at succesfulde firmaer skal forberede sig på, at konkurrenter kan komme og forstyrre alle vegne fra, og at virksomheder derfor både selv skal kunne redefinere deres egne forretningsmo-deller løbende, men også nidkært overvåge nye ten-denser og konkurrenter.

Kritikere har påpeget, at forstyrrelse blot er endnu en tidstypisk idé om forandringsledelse; at de illustrative eksempler er få og udvalgt til netop at underbygge teorien. Teorien kritiseres desuden for at fremføre, at forstyrrelse gør økonomien mere effektiv end før i tiden, skønt der i 1950’erne og 1960’erne var højere beskæftigelse og større jobskabelse.

Forstyrrelse behøver ikke kun at kendetegne særlige virksomheder, men kan også beskrive en branche, der udkonkurrerer eksisterende brancher. Konsulenthuset McKinsey har givet et bud på 12 brancher, der vil forstyrre markeder det næste årti.

12FORSTYRRENDE BRANCHER

MOBILT INTERNET billigere internet til de mobile

computerenheder, som flere og flere bærer på sig.

1

AUTOMATISERING AF VIDENSARBEJDE udvikling af software, der kan foretage

irregulære valg og vurderinger.

3

TINGENES INTERNET opkobling af hverdagsgen-stande som støvsugere og

sko til internettet.

2

LAGRING AF ENERGI

4

“Jeg tror, at vores konkur-renters frygt snarere skyl-des, at de er gammeldags, end at de egentlig forstår, hvad der sker.” MATIAS MØL DALSGAARD, MEDSTIFTER AF GOMORE

FORSTYRRELSENS HISTORIE

Kilder: Anders Drejer, professor i strategi og forretningsudvikling på Aalborg Universitet og The New Yorker.

Sammen med medstifter Sebastian Seilund er Toke Kruse flyttet til San Francisco for at få finansieret og udbredt Billly's Billing til det amerikanske marked.

TEMA: Disruption


på tingene. For eksempel var det computer-firmaet Apple, der forstyrrede telebranchen med smartphonen, og stifterne af Airbnb kommer ikke fra hotelbranchen, men har studeret design og it. Ligeledes lærer man intet om biludlejningsbranchen på filosofi-studiet, men det var, hvad stifterne af Go-More, Matias Møl Dalsgaard og Søren Riis, studerede i 2005, da de udtænkte konceptet om samkørsel. På hjemmesiden gomore.dk kan hr. og fru Danmark tilbyde eller søge et lift for små penge i forhold til priserne på en taxatur, en togbillet eller biludlejning. Hvad der i 2005 startede som et deltidsprojekt, er i dag blevet Danmarks største portal for samkørsel med 200.000 medlemmer på landsplan og en vækst på cirka 15.000 medlemmer om måneden. I dag udbyder firmaet også bilud-lejning ud fra samme princip som samkørsel med private udbydere samt decideret leasing af biler i Danmark, Sverige, Norge og snart Spanien. GoMore er ikke alene om koncep-tet med privat biludlejning, men konkurrerer blandt andet med minbildinbil.dk, og selv om brancheforeningen Danske Biludlejere har forsøgt at imødegå privat biludlejning, kan

firmaer som Europcar tage det roligt indtil vi-dere, mener Matias Møl Dalsgaard. GoMores model for privat biludlejning forstyrrer måden, som markedet for biludlejningen har fungeret på, men den ødelægger ikke fundamentet for den traditionelle branche, siger han:

“Vi udlejer cirka 70 biler om dagen, så det er bare en dråbe i havet. Jeg tror, at vores konkurrenters frygt snarere skyldes, at de er gammeldags, end at de egentlig forstår, hvad der sker. Vi er i højere grad med til at skabe vækst inden for biludlejning, end vi tager af den eksisterende kage.”

Til gengæld har GoMores største ydelse, samkørsel, været et forstyrrende element for langdistancerejser med bus og tog i Danmark.

“20-30.000 mennesker rejser med Go-More om måneden, og der er ingen tvivl om, at en del af dem ellers ville have rejst med DSB,” siger Matias Møl Dalsgaard.

Forfriskende brudEn anden dansk virksomhed, der forsøger at rive markedets spilleregler itu, er Queue-it. De fleste kender det virtuelle kø-system, der tages i brug, når titusinder af borgere hvert år valfarter til Skats hjemmeside for at hente deres årsopgørelser, men det er nok de færreste, som kender Queue-it, der står bag. Før i tiden brød Skats side sammen, når års-opgørelserne blev givet fri, men kø-løsningen har gjort det nemmere at styre belastningen. På få år har en halv milliard brugere været igennem kø-systemet, og kunderne tæller også firmaer som T-Mobile og Toys “R” Us.

For Camilla Ley Valentin, medstifter af

Queue-it, er forstyrrelse en vigtig rettesnor.“For os repræsenterer disruption noget

forfriskende og et brud med forstenede vaner. Vi ser helt klart os selv i forlængelse af den tradition,” siger hun.

Camilla Ley Valentin så en oplagt forret-ningsmulighed i, at de fleste virksomheder på nettet har størst omsætning i korte vækstpe-rioder, såkaldte peaks. Mere og mere nettrafik sker i peaks, og i USA ligger halvdelen af omsætningen på internettet på blot 10 ka-lenderdage. Derfor er belastningssituationer essentielle for mange virksomheder, og det var i den erkendelse, at idéen til Queue-it op-stod. Selv om Queue-it tilbyder et efterspurgt produkt til disse spidsbelastninger, kan det ifølge Camilla Ley Valentin være en udfordring at forstyrre konventionerne på et marked, hvis man er alene om det.

“Markedsføring og salg bliver sværere, fordi man er den eneste på markedet, der gør det på denne anderledes måde, når man har opfundet noget nyt. Hvis man ikke ved, at der findes et online-køsystem, så søger man jo heller ikke efter det på nettet,” siger hun.

Matias Møl Dalsgaard taler stort set kun om forstyrrelse i forbindelse med GoMore, når han skal tiltrække investorer. “Jeg bruger en stor del af min tid på at tale med investorer, og det er klart, at du får lyset frem i deres øjne, når du siger disruption,” siger han.

CLOUD-TEKNOLOGI Server-baseret lagring af data.

6AVANCEREDE MATERIALER MED

FORBEDRET STYRKE, VÆGT ELLER FUNKTIONALITET

7AUTONOME KØRETØJER

Teknologi til at fritage mennesker fra navigation af køretøjer.

5

3D-PRINT

8AVANCERET

ROBOTTEKNOLOGI

9FORBEDREDE METODER TIL EFTERSØGNING OG UDVIN-

DING AF OLIE OG GAS

10NÆSTE GENERATIONS

GENTEKNOLOGI Hurtigere og billigere dna-modifikation.

11VEDVARENDE

ENERGI

12

Kild

e: M

cKin

sey

Glo

bal I

nstit

ute

“ Markedsføring og salg bli-ver sværere, fordi man er den eneste på markedet, der gør det på denne an-derledes måde, når man har opfundet noget nyt.” CAMILLA LEY VALENTIN, MEDSTIFTER AF QUEUE-IT

TEMA: Disruption


Efter den økonomiske nedtur blæser mildere vinde igen over ejendomsmarkedet i Sydeuropa. Men det er ikke ligegyldigt, hvor du får klipklapper under eget bord.Af Elisabeth Lykke Nielsen | Foto iStockphoto

Drømmer du om bare fødder i vandkanten, vind i håret og lune aftener med kølig hvidvin på din egen terrasse i Sydeuropa, har du

sikkert lagt mærke til, at panderynkerne hos din investeringsrådgiver bliver knap så dybe som for få år tilbage, når du lufter drømmen.

Under visse forudsætninger vil chef for Handelsbankens private banking-afdeling Carsten Højegaard da også godt svare et forsigtigt “måske” til spørgsmålet om, hvorvidt det er en god idé at købe bolig i udlandet netop nu. Og skal det være, skal det være Spanien, der udmærker sig ved at have oplevet et markant prisfald på boliger de senere år.

“Prisindekset på boliger i Spanien ligger i øjeblikket på samme niveau som medio 2005, og samtidig er der svage tegn på, at udviklingen på boligmarkedet er ved at vende. Dels er de økonomiske reformer begyndt at virke, hvilket får spanierne til at efterspørge boliger igen, dels er efterspørgslen fra udenlandske købere begyndt at stige,” fortæller han.

Glem Frankrig og ItalienDet spanske boligmarked har været hårdt ramt de senere år, fordi udbuddet op til finanskrisen var meget stort.

“Alt for mange havde for høje forventnin-ger til, hvad deres bolig var værd – blandt andet englændere, som var trængte over det svage pund og havde svært ved at sælge de-res feriebolig uden store tab. Samtidig havde der været et kæmpe boom i byggeriet, som gjorde, at markedet blev oversvømmet med ferieboliger,” fortæller Carsten Højegaard, der nu forsigtigt skønner, at Spanien går lysere tider i møde.

Går dine ønsker mere i retning af pasta eller baguette end paella og tapas, er Carsten Højegaard mere forbeholden. Det skyldes landenes usikre økonomiske situation.

“I Frankrig har boligmarkedet ikke oplevet helt de samme fald som i Spanien. Samtidig døjer landet med en skrantende indenlandsk økonomi. I Italien er økonomien heller ikke for god, og samtidig har landet været hårdt ramt af Berlusconi-effekten, som har resulteret i en

ugennemskuelig skattelovgivning og et dyrt og tungt gebyrapparat,” siger han.

Business eller pleasureOm en feriebolig er en god investering, af-hænger af mere end priser, afkast og omkost-ninger. Først og fremmest skal du beslutte, om det er en bolig, du rent faktisk vil bruge, eller udelukkende et investeringsobjekt.

“Ferieboligen er at betragte som en del af ejendomsporteføljen på lige fod med villaen og sommerhuset i Danmark, eventuelle foræl-drekøbslejligheder, erhvervsejendomme eller byggegrunde, du ligger inde med,” påpeger Carsten Højegaard.

Hvor stor en del af den samlede formue, det er fornuftigt at lade ejendommene udgøre, afhænger både af brugsværdien og værdien af ejendommene og af din egen risikoprofil.

“Er det en ren investering, skal du sørge for, at dine aktiver i din ejendomsportefølje indgår på lige fod med dine øvrige aktiver, så hele aktivfordelingen afspejler din investe-ringsprofil, inklusive fordelingen mellem aktier

Feriehus i udlandet bliver en god forretning igen

Bolig i udlandet


Bolig i udlandet

og obligationer i værdipapirporteføljen,” siger Carsten Højegaard.

Forestiller du dig derimod, at du selv vil bruge ferieboligen, kan du godt forsvare at lade ejendommen udgøre en lidt større andel af din samlede formue. I så fald er der større indikation for, at du bør købe nu.

“Herlighedsværdien – eller nytteværdien, om du vil – er også en vigtig del af overve-jelserne i at købe en feriebolig. Den kan ikke gøres op i penge,” minder private banking-chefen om.

Skal man forsøge at fastsætte en risikoprofil på investeringen i en feriebolig i udlandet med udgangspunkt i, at det er en ren investering, er kun én ting sikkert: Du må være indstillet på, at ejendomme ofte er en langsigtet investering.

“Ejendomme som investeringsobjekt reagerer oftest langsommere på markederne end for eksempel aktier og obligationer. På godt og ondt. For det betyder samtidig, at ejendomspriserne tager længere tid om at rette sig igen efter et fald, og så længe er det ikke sikkert, du har lyst til at beholde boligen,” påpeger Carsten Højegaard.

Det med småt og på spanskDe juridiske og skattemæssige finurligheder i Sydeuropa er mange, og derfor anbefaler Carsten Højegaard altid sine kunder at kon-takte en jurist med speciale i det pågældende lands lovgivning for at få lavet et testamente og gennemgå dokumenter og vilkår.

“For eksempel arbejder spanierne med en formueskat på op til 3% af den samlede formue – altså friværdien i boligen – og samtidig er der et sæt meget indviklede

arveregler, som kommer i spil, hvis ejeren af ejendommen går bort, og arvingerne enten vil overtage eller sælge boligen,” fortæller han.

Formueskat og arveafgift gør det mest op-lagt at finansiere en feriebolig med lån. Ifølge Carsten Højegaard kan det nogle gange bedst betale sig at låne pengene til feriebo-ligen i Danmark. Hvorvidt det ligefrem er en god idé at tage lån i ferieboligen, afhænger

blandt andet af boligens pris, arvtagere og meget andet.

En gearet investeringI kraft af ferieboligens belåning begynder investeringen at ligne en gearet investering. Og det forhøjer som bekendt risikoen.

“Hvis du køber en feriebolig for lånte penge og udelukkende betragter den som en investering, er det helt klart at betragte som en gearet investering,” lyder det fra private banking-chefen, der opstiller dette regne-stykke:

“Du køber en lejlighed for 2 millioner kroner, hvoraf du har lånt de 60%. Dermed er din investerede kapital på 800.000 kroner. Hvis

ejendomspriserne i dit område falder med 10%, er din lejlighed pludselig kun 1,8 millioner kroner værd, men du skylder stadig 1,2 mil-lioner, så i princippet er din likvide investering faldet med 200.000 kroner eller 25%.”

Omvendt har du selvfølgelig tjent 25%, hvis ejendomsmarkedet går op med 10.

Flimmer i krystalkuglenIfølge private banking-chefen er det svært at sige noget om boligmarkedet de næste år. En del tyder på, at det er ved at bunde ud, og at der er spæde tegn på bedring – også i Spanien. Men Europa står stadig over for en lang række økonomiske udfordringer. EU har netop igangsat en vækstplan på 315 milliar-der euro, svarende til 2.350 milliarder danske kroner, der skal sætte gang i væksten i euro-zonen. Der er dog stadig store udfordringer med den næststørste og tredjestørste øko-nomi i eurozonen, altså Frankrig og Italien.

Spanien har igangsat adskillige initiativer for at trække sig ud af den anstrengte økono-miske situation, og der var forventet en vækst på 1% for 2014. Men Spanien har stadig en arbejdsløshed på hele 24%, så rejsen er langtfra slut.

“Rigtig mange ting kan udsætte prisstig-ningerne eller ligefrem sætte priserne endnu længere tilbage på ferieboliger sydpå, men de meldinger, vi får fra blandt andet vores kontor i Marbella, tyder på, at vi har set en vending i både priser og antallet af handler på spanske ferieboliger i de populære feriesteder i 2014. Det skal bare gerne fortsætte i 2015 og frem-efter,” siger Carsten Højegaard.

Så måske er det nu, du skal købe den feriebolig, du drømmer om.

“ Herlighedsværdien – eller nytteværdien, om du vil – er også en vigtig del af overvejelserne i at købe en feriebolig. Den kan ikke gøres op i penge.” CARSTEN HØJEGAARD, CHEF FOR HANDELSBANKENS PRIVATE BANKING- AFDELING


Østeuropa

ESTLAND

LETLAND

LITAUEN

POLEN

TJEKKIET

SLOVAKIET

UNGARN

SLOVENIEN

RUMÆNIEN

BULGARIEN


Østeuropa

Lige nu er det svært at finde gode steder at gøre investeringer i Østeuropa, men det kommer til at ændre sig, siger eksperterne. Og allerede nu kan investorerne godt være vågne og holde øje med blandt andet Rumænien.Af Morten Steiniche | Foto iStockphoto

men skal nok vågne igen

Det så ellers godt ud. Op gennem 00’erne var østlandene Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier med meget høj vækst og en optimistisk tro på

fremtiden. Østlandene var et godt sted at lægge investeringerne. Siden har tigrene – bortset fra Polen – været en tur i buret. Først kom finanskrisen, og så kom krisen mellem Ukraine og Rusland. Så vækst-motoren er sat i et noget lavere gear, og investorerne er tilbageholdende.

Der er dog stadig grund til at være positiv, mener eksperterne. Østlandene har nemlig fortsat et stort, opsparet vækst-behov, fordi landene stadig skal indhente årtiers under-investeringer. Dermed er det stadig muligt at gøre gode investeringer i flere af de EU-medlemslande, der tidligere blev regeret af de kommunistiske regimer.

Polen – og de andreDet land, hvor der i øjeblikket kan gøres de bedste – eller sikreste – investeringer, er uden tvivl Polen.

“Polen har jo haft en positiv udvikling

selv efter finanskrisen. Landet har mange spændende virksomheder, især entrepre-nørvirksomheder. Men man skal også være klar over, at det ikke længere er billigt at investere i Polen, da aktiemarkedet i Polen er højt værdisat sammenlignet med andre børser. Derimod er det fordelagtigt at fore-tage direkte investeringer i Polen sammen-lignet med andre lande i Vesteuropa, men dyrere end for eksempel Rumænien og Bulgarien, der har lavere lønninger,” siger Christopher Sundman, der er ansvarlig for Handelsbankens investeringer i Østeuropa og har arbejdet med investeringer i Øst-europa, siden jerntæppet faldt i 1989.

Til gengæld er der et stykke vej til, at de andre østlande når vores niveau i Vesten. Det gælder både de såkaldte EU8-lande, som kom med i EU i 2004: Estland, Letland, Litauen, Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn og Slovenien – og Rumænien og Bulgarien, som blev indlemmet i 2007, samt Kroatien, som kom med i 2013.

“Den største forskel på Øst- og Vest-europa er, at indkomsten per indbygger er meget lavere i øst. Det er hovedforskellen,” siger Christopher Sundman.

For eksempel er den månedlige gen-

nemsnitsindkomst i Rumænien 2.600 kro-ner. I Danmark er den over 24.000 kroner, altså næsten 10 gange mere.

Potentiale i Tjekkiet og UngarnFra årtusindeskiftet og frem til finanskrisen oplevede næsten alle østlande et sandt økonomisk boom med meget høje vækst-rater. I hele perioden fra 2004 og frem til i dag voksede østlandenes indkomster målt som BNP per indbygger med op til 6% om året, men øst og vest er langtfra harmoni-seret, siger Christopher Sundman.

“Hvis du antager, at væksten fremover vil være dobbelt så høj i Østeuropa som i Vesteuropa, så vil det stadig vare 25-30 år, før vi er på det samme niveau,” påpeger han.

Selv om der rundt om i Østeuropa er langt mellem snapsene for investorer for tiden, er der dog både lande, som allerede er interessante nu, og lande, som er værd at holde øje med.

“I Tjekkiet kan man forvente en fornuftig økono-misk udvikling,

EUROPAS TIGER SLUMRER,


der er knap så følsom over for de problemer, der er omkring sanktio-nerne mod Rusland. Det skyldes, at Tjekkiet i langt højere grad er præget af en tilknytning til Tyskland og Østrig,” siger Peter Kyhn, erhvervs-journalist og virksomhedskonsulent med speciale i østlandene.

Det kan også være interessant at rette blikket mod Ungarn. Landet havde op til finanskrisen en stærk økonomi med en høj vækst, der især var centreret omkring ejen-domsmarkedet. Blandt andet derfor var finanskrisen meget hård ved Ungarn, som var længe om at få vendt skuden, og da det endelig var ved at ske, blev landet – der har en stor eksport af landbrugsvarer – ramt af sanktionerne mod Rusland.

“Der foretages i øjeblikket mange direkte investeringer fra hovedsagelig bilindustrien fra koreanske, kinesiske og tyske bilproducenter eller under-leverandører,” fortæller Christopher Sundman, der også ser et investor-potentiale i Ungarn. Der er nemlig, siger han, en håndfuld spændende virksomheder, som det kan betale sig at kigge nærmere på, for eksempel den ungarske bank OTP.

Hold øje med RumænienEt af de lande, der i øjeblikket har sværest ved at tiltrække investe-ringer, er Rumænien, som også er

EU’s fattigste land. Store dele af Rumænien er temmelig underudvik-let, og man kæmper blandt andet med en stor grå sektor i økonomien med korruption og sort arbejde. Der er flere danske landbrugsbedrifter i Rumænien, idet landet har en god jord og et godt klima. Men i øjeblikket er landbrugsproduktionen ligesom i Ungarn ramt hårdt af handelssanktio-nerne imod Rusland, som Rumænien har en stor eksport af landbrugs-produkter til.

Christopher Sundman mener dog, at Rumænien har potentialet til at blive et af de bedste østlande at investere i om fem til ti år.

“Landet har en åben økonomi og en pæn vækst hvert år. Regeringen fortsætter med at privatisere de gam-le statsejede selskaber, og det ser ud til, at man gør alting rigtigt lige nu. Rumænien er i dag, hvor Polen var for 10 år siden. Og allerede nu kan det godt lade sig gøre at finde nogle mindre virksomheder med spæn-dende vækstpotentiale, vurderer Handelsbankens ekspert.

Virksomhedskonsulenten Peter Kyhn peger på Slovenien som endnu et land, det godt kan betale sig at have forventninger til for fremtiden.

“Slovenien har haft det meget svært. Op til finanskrisen var landet et sandt wunderkind. Det ligger i Østrigs baghave og var det første østland, der fik euro. Men landet blev hårdt ramt af finanskrisen, og først nu er der ved at komme gang i den positive vækst igen. Det er en fordel for Slovenien, at det ligger så tæt på Østrig og Italien, og hvis det havde gået godt i Tyskland, så skulle det nok også have gået meget bedre i Slovenien. Der er bestemt et poten-tiale i det land,” siger Peter Kyhn.

Baltikum har tabt pustenBegge eksperter er enige om, at Baltikum næppe er stedet, hvor man i øjeblikket kan gøre gode forretnin-ger. I modsætning til flere af de stør-re østlande som for eksempel Polen og Rumænien, hvor der stadig er gang i privatiseringsprocessen efter planøkonomiens fald, så var den del af festen temmelig hurtigt overstået i Baltikum. Også her er det svært at finde interessante virksomheder at investere i. Der er simpelthen, siger Christopher Sundman, for få selskaber på børserne i Baltikum med tilstrækkelig kapital. Han peger dog på tøjkæden Apranga i Litauen og byggeselskabet Merko i Estland som et par af sine egne investe-ringsfavoritter i Baltikum.

Heller ikke Slovakiet er vold-somt interessant for investorerne at beskæftige sig med.

“De har en børs, men der er ikke rigtig noget at investere i. Der er kun få børsnoterede selskaber, og der er ingen aktiv handel på børsen,” siger Christopher Sundman.

I puljen af lande, der absolut ikke har investorernes bevågen-hed, kommer også Bulgarien. Landets politiske system er endnu ikke stærkt nok, og man har store problemer med korruption og sort økonomi. Alligevel mener Peter Kyhn godt, at man kan tillade sig at have positive forventninger til landet på sigt. Især på grund af Bulgariens placering tæt på Tyrkiet, som er en af verdens nye stærke vækst-økonomier.

“Tyrkiets økonomi kan meget vel blive en driver for den økonomiske vækst på Balkan. Det gælder for Bulgarien, men det gælder også for Rumænien,” siger Peter Kyhn.

“Hvis du antager, at væksten fremover vil være dobbelt så høj i

Østeuropa som i Vesteuropa, så vil det stadig vare 25-30 år, før vi

er på det samme niveau.”CHRISTOPHER SUNDMAN,

ANSVARLIG FOR HANDELSBANKENS INVESTERINGER I ØSTEUROPA

1. Den ungarske bank OTP er værd

at se på for vestlige investorer.

2. Korea, Kina og Tyskland har et godt øje til bilindustrien i

Ungarn. 3 + 4. Polen er

stadig godt kø-rende, også efter

finanskrisen. Landet er velfungerende,

men ikke helt billigt længere.

5. Estland var kæ-ledægge i 00’erne,

men har tabt pusten siden den hurtige og

effektive privatise-ringsproces. Bygge-

virksomheden Merko er dog stadig værd

at holde øje med.

Østeuropa

1 2 3


Det polske eventyr fortsætter, mener Jens-Christian Møller, direktør i elinstallationsvirksomheden BIC Group, der har hovedsæde i Stettin i Polen. Så længe polakkerne holder sig på tæerne.Af Morten Steniche

Hvordan oplever du klimaet for investeringer og vækst i Polen i øjeblikket?Siden 2002 har jeg haft næ-sten halvdelen af mit arbejdsliv i Polen, og i hele den periode har landet oplevet en konstant vækst. Samtidig oplever Polen en national voksende selvtillid på alle niveauer af samfundet.

Skyder der stadig nye virksomheder op over det hele?Ja, sådan er det faktisk. Jeg bevæger mig hovedsageligt på to lokationer: i Stettin, hvor vi har vores hovedkontor, og så i Herning. Begge steder er jo byer i provinsen. Men i Herning får man øje på butik-ker, der lukker, og produkti-onslokaler, der står tomme. I Stettin er det lige omvendt. Her foretages der masser af nye investeringer. Der byg-

ges nye fabrikker, åbnes nye butikker og butikscentre og foretages masser af offentlige investeringer. Stettin har lige fået et nyt musikhus, som er designet af en spansk arkitekt, og de bygger letbaner og nye kontorer.

Hvor meget spiller det ind for Polens væksteventyr, at det er så stort et hjemme-marked?Det havde i hvert fald stor be-tydning for mig, da jeg valgte at etablere mit firma i Polen, at landet har 38 millioner indbyggere.

Er det nemt at starte virk-somhed op i Polen?Ja! Der er ganske vist flere administrative procedurer i Polen end i Danmark, men jeg har ikke på noget tidspunkt oplevet, at det har været et

problem. I de 15 år, jeg har drevet virksomhed i Polen, har jeg tværtimod oplevet et embedsværk, der har fornyet sig helt enormt med hensyn til serviceniveauet for borgerne og specielt for virksomhe-derne. På erhvervsudvik-lingscentret i Stettin sad der for 15 år siden én mand, der kunne tale ét fremmedsprog, og det var fransk. I dag sidder der 20 medarbejdere, som er klar til at tage hånd om de udenlandske virksomheder, der vil etablere sig, og der er etableret tætte relationer til både revisorer og advokater. Hvis du fortæller dem, at du har gang i et projekt, bliver du taget i hånden og hjulpet lige så meget, som du ville blive hjulpet af tilsvarende organisa-tioner i Danmark.

Hvad er dine forventninger til Polen for fremtiden?For 15 år siden frygtede jeg, at den polske økonomi på et eller andet tidspunkt ville løbe for stærkt og miste sin konkurrenceevne. Sådan er det ikke gået. Man har meget stor selvtillid i Polen i dag, og det er spørgsmålet, om man på et eller andet tidspunkt bliver for selvtilfredse, ligesom jeg oplever, at vi er blevet det i Danmark. Er man på vej ind i en boble, hvor der er for stor vækst i lønningerne, og hvor politikerne giver for store gaver til befolkningen? Det kan man altid være nervøs for.

“ DEN STØRSTE RISIKO ER SELVTILFREDSHEDEN”

Forbrugsgoder og infrastrukturØnsker man at investere i Østeuropa nu, er der to hovedområder, som er mest interessante ifølge Handelsban-kens investeringsekspert. Det første er forbrugsgoder.

“Når folk får flere penge mel-lem hænderne, vil de også forbruge mere. Det starter med et øget forbrug i detailhandlen, især til mad. Derfor ser vi, at der åbner flere og flere detailhandelsbutikker i Østeuropa. Dernæst er det interessant at se på, hvad der kan gøres af investeringer i butikker og kæder, der sælger elek-tronik og hårde hvidevarer, som er det næste, folk vil forbruge. Derefter køber de biler.”

Restaurantkæder og biografer er ligeledes oplagte investerings-områder.

Det andet hovedområde er infra-strukturen.

“Man bør se på, hvilke virksom-heder der arbejder med infrastruktur, som også er et område, der gives EU-støtte til. Endvidere er banksek-toren et oplagt investeringsområde. Bankerne låner jo penge ud til bygge-virksomheder og forskellige projek-ter,” siger Christopher Sundman.

“Rumænien er i dag, hvor Polen var for 10 år siden. Og allerede nu kan det godt lade sig gøre at finde nog-le mindre virksomhe-der med spændende vækstpotentiale.”CHRISTOPHER SUNDMAN, AN-SVARLIG FOR HANDELSBANKENS INVESTERINGER I ØSTEUROPA

Jens-Christian Møller er stifter og tidligere formand for Polish-Danish Chamber of Commerce, PDCC, der har til formål at fremme de forretningsmæssige muligheder mel-lem Polen og Danmark.

Østeuropa

4 5


Predictive analytics

1 1 1 0 0 0 1 0 0 0 1 1 0 1 1 1 0 0 1 1

0 0 1 0 0 1 1 0 1 1 0 1 1 0 0 1 1 1 0 1

1 0 0 1 0 1 1 1 0 0 1 1 0 1 1 0 0 0 1 0

0 0 1 0 0 0 1 0 1 1 0 1 1 0 1 1 0 1 1 0

1 1 1 0 0 0 1 0 0 0 1 1 0 1 1 1 0 0 1 1

0 0 1 0 0 1 1 0 1 1 0 1 1 0 0 1 1 1 0 1

1 0 0 1 0 1 1 1 0 0 1 1 0 1 1 0 0 0 1 0

0 0 1 0 0 0 1 0 1 1 0 1 1 0 1 1 0 1 1 0

1 1 1 0 0 0 1 0 0 0 1 1 0 1 1 1 0 0 1 1

0 0 1 0 0 1 1 0 1 1 0 1 1 0 0 1 1 1 0 1

1 0 0 1 0 1 1 1 0 0 1 1 0 1 1 0 0 0 1 0

0 0 1 0 0 0 1 0 1 1 0 1 1 0 1 1 0 1 1 0

1 1 1 0 0 0 1 0 0 0 1 1 0 1 1 1 0 0 1 1

0 0 1 0 0 1 1 0 1 1 0 1 1 0 0 1 1 1 0 1

1 0 0 1 0 1 1 1 0 0 1 1 0 1 1 0 0 0 1 0

0 0 1 0 0 0 1 0 1 1 0 1 1 0 1 1 0 1 1 0

1 1 1 0 0 0 1 0 0 0 1 1 0 1 1 1 0 0 1 1

0 0 1 0 0 1 1 0 1 1 0 1 1 0 0 1 1 1 0 1

1 0 0 1 0 1 1 1 0 0 1 1 0 1 1 0 0 0 1 0

0 0 1 0 0 0 1 0 1 1 0 1 1 0 1 1 0 1 1 0

D A T AK A N F O R U D S I G E F R E M T I D E N


ISS’ hovedkontor i Søborg er fyldt med sensorer. Den verdensomspændende rengøringsvirksomhed er i færd med at indsamle data, der kan mere end blot for-

tælle, i hvilke rum der er særligt store behov for at få gjort rent, og hvor det er nok med en hurtig tur med støvsugeren.

Når der er indsamlet store mængder informationer om medarbejdernes færden i virksomheden over en periode, vil ISS’ data-specialister nemlig også kunne forudsige, hvordan virksomhedens rengøringsbehov vil se ud fremtiden.

“Vi vil ret præcist kunne sige, hvor og hvornår der er behov for at få gjort rent. Der-med kan vi lave en meget bedre serviceplan-lægning,” siger Henrik Trepka, IT-direktør for Group IT i ISS.

Metoden kaldes predictive analytics. Det er big data, indsamlingen af store mængder data, der har gjort det muligt at lave disse sandsynlighedsforudsigelser om fremtiden, og det er ikke bare noget, der optager den verdensomspændende virksomhed i Søborg. Ønsket om at kigge ind i fremtiden holder data-analytikere vågne over hele kloden.

“Predictive analytics er det nye sort,” siger Mads Lykkeholm Klausen, Country Manager i Business Analytics hos IBM, der blandt andet udvikler predictive analytics-modeller til virksomheder og organisationer.

Vindue mod fremtidenBig data opstår, når virksomheder, offentlige institutioner eller organisationer samler store mængder informationer. Det kan for eksem-pel være Dansk Supermarked, der indsamler data om alle de transaktioner, der foregår, når vi danskere køber ind i Netto.

Når informationerne er samlet, går data-specialisterne i gang. Er der nogen særlige mønstre, der dukker op? Hvilke tendenser gør sig gældende? Og fremfor alt, er der sammenhænge, som ikke før har været tyde-

lige? For eksempel opdagede et bogforlag, at der var en nøje sammenhæng mellem bogsalg og besøg på forfatternes Wikipedia-sider, efter at forlaget fik mulighed for at sam-menligne data fra det digitale opslagsværk med data fra bogsalget. Den viden kunne forlaget bruge til at målrette markedsføringen.

Ved at analysere på meget store mængder informationer kan data-analytikerne få indblik i trends og adfærdsmønstre, som hidtil har været skjult, fordi de ikke tidligere har været i stand til at overskue så store datamængder.

Informationerne bliver simpelthen til vinduer mod fremtiden.

Det kan Skat blandt andet tale med om. For to år siden udviklede IBM en predictive analytics-model, som Skat bruger til at finde de karakteristika, som kendertegner personer og virksomheder, der er for sent ude med momsangivelserne.

“Desuden har predictive analytics-modellen gjort det muligt for Skat med 70% sandsynlighed at forudsige, hvornår det bedste tidspunkt er at inddrive momsen hos skyldnerne. Endelig kan modellen med 92% sandsynlighed fastslå, om en virksomhed er ved at gå konkurs,” siger Mads Lykkeholm Klausen fra IBM.

Forudsiger skaderMasser af brancher kan bruge predictive ana-lytics til at tilpasse sig kundernes behov, siger professor Rasmus Pagh fra IT-Universitetet i København:

“Jeg tror, predictive analytics vil blive brugt i de fleste brancher, hvor man har flere kunder, end man lige selv kan overskue. Hvis det er brancher, hvor man har nogle få store kunder, vil det stadig være key account manageren, der taler med dem. Men så snart man er oppe i en forretning, der skalerer ud over det antal, man kan håndtere personligt, tror jeg, der kommer til at være et pres for at bruge den her type metoder for at kunne konkurrere.”

Forsikringsbranchen kan – når de bruger predictive analytics-modellerne til at analysere på deres data om kunderne – med stor sikker-hed vurdere, hvad deres kunder får af skader. Inden for salg og marketing kan modellerne bruges til at analysere og forudsige forbruger-nes adfærd og købemønstre. Musikbranchen bruger predictive analytics til at forudsige,

Når data-analytikerne går i gang med at analysere på store mængder data, åbner fremtiden sig, og det bliver muligt at forudsige, hvordan den med stor sandsynlighed vil forme sig.Af Morten Steiniche | Foto iStockphoto

hvad folk har lyst til at lytte til. Bankerne bruger modellerne til at forudsige kundernes kredit-værdighed. I trafikken forudsiger GPS’en, hvor der vil være flaskehalse, og i sundhedsvæsenet bruges modellerne til at sige noget om, hvilke patienter der vil være i farezonen for at udvikle bestemte sygdomme.

Tingenes internetMen ét er at analysere på de data, der kom-mer af sig selv. Noget andet er at skabe helt nye data, sådan som ISS gør, når de sætter sensorer op. Det kaldes internet of things (tin-genes internet), og her er potentialet enormt.

En sensor i køleskabet giver dig besked, når det er tid til at købe mere mælk. En sensor i bilen gør dig opmærksom på, at du snart skal en tur på værksted, da gearkassen snart vil gå i stykker. Andre sensorer i bilen sender data af sted til dit forsikringsselskab, der til gengæld kvitterer med en lavere præ-

mie, da de vurderer, at du formentlig vil køre uden skader de næste mange år.

Mange er for længst begyndt at arbejde med tingenes internet. Danfoss har for ek-sempel sensorer på pumperne, der ved hjælp af støjafgivelser forudsiger, hvornår pumperne skal udskiftes. Og i nogle butikker sidder sensorer, der fortæller leverandørerne, at der snart skal køres flere varer ud.

Analysen er afgørendeVed at bruge sensorer får virksomheder som ISS adgang til en masse nyttig data. Men det nytter ikke at have alle disse informationer, hvis man ikke også bruger predictive analy-tics til at analysere på informationerne.

“Hvad viser dataene om forbrugsmønstret, og hvordan kan vi bruge disse data til at gå ind og ændre vores planlægning? Det ser vi på. Vi ønsker jo ikke at komme til kunden og gøre rent hver anden time, men vil hellere gøre det, når der er behov for det. Vi bruger predictive ana-lytics til at forudse, hvornår der er behov for, at vi kommer ud til dem, hvorved vi kan levere en endnu bedre service. Derfor er det et af vores strategiske forretningsområder,” siger Henrik Trepka fra ISS, der ud over hovedkontoret i Søborg også har opsat sensorer i bygningerne hos flere kunder i Holland og Sverige.

“ Predictive analytics vil blive brugt i de fleste brancher, hvor man har flere kunder, end man lige selv kan overskue.” RASMUS PAGH, PROFESSOR, IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

“ Vi vil ret præcist kunne sige, hvor og hvornår der er behov for at få gjort rent. Dermed kan vi lave en meget bedre service-planlægning.” HENRIK TREPKA, IT-DIREKTØR FOR GROUP IT I ISS

Predictive analytics

D A T AK A N F O R U D S I G E F R E M T I D E N


Nystartede virksomheder har ikke altid råd til de største kontorer på de dyreste adresser. Men skal man vælge lokaler efter adresse eller komfort? Resumé har besøgt to nye virksomheder, der laver forretninger fra en ydmyg kælder.Af Sven Johannesen | Foto Lars Just

YDMYGHEDEN er en del af strategien

Et broget mønster af pletter tegner sig på de fugtige vægge, hvor pudset er drysset af. Og man bliver ikke just blændet af dagslyset

i den halvdunkle kælder ved Sankt Hans Torv i København, hvor det digitale bureau Simple Matters og kaffefirmaet Coffeeship deler kontor. På de hjemmesnedkererede krydsfiner-borde står laptops og kaffeposer af den slags, som Coffeeship leverer. Strategisk placeret i midten af lokalet er Moccamasteren i fuld gang med at brygge firmaets friskristede kaffe til den lille flok entreprenører, der er fordybet i arbejdet med at skaffe nye kunder og løse de opgaver, som allerede er i hus.

Ambitionerne er nemlig en del større, end

hvad de ydmyge lokaler umiddelbart signale-rer. Virksomhedernes kælderplacering har da også fået blandet modtagelse af kunder og samarbejdspartnere.

“Vi har haft mange kunder, der er kommet herned og sagt, at “det her er godt nok start up”, fordi rummet har en rå karakter og ikke er så stort,” siger Mikkel Jakobsen, projektle-der i Simple Matters.

Udgiftseffektivt udtrykTremandsvirksomheden Simple Matters startede op i sommeren 2014 og har lavet hjemmesider, digitale løsninger og webbutik-ker for en lang række kunder, fra Københavns Universitet til forskellige kunstnere og design-

forhandlere. Selv om mange af opgaverne hverves online, involverer et samarbejde ofte et eller flere fysiske kundemøder i den trange kælder. Og mens nogle kunder lige skal fordøje de rustikke omgivelser, kan den slidte baggrund også give et mere ærligt og udgiftseffektivt udtryk, forklarer Rasmus Boje fra Simple Matters.

“Jeg tror, at en del af vores kunder føler, at hernede betaler de kun for det, de får, men hvis de går til et veletableret bureau i Indre By, betaler de for en dyr husleje, møbler og 30 ansatte,” siger Rasmus Boje.

Ved nabobordet arbejder tomandsfirmaet Coffeeship på software til den onlinebutik, der er hjertet i deres firma, som leverer

Kælderforretninger

NYSTARTEDE KÆLDERVIRKSOMHEDER


friskristede kaffebønner til virksomheder og private. Skønt firmaet er nyt, er der godt gang i ordrerne. Særligt mange private virksomhe-der er blevet hooked på kaffen, der leveres til døren senest to dage efter, at den er ristet.

Apple, Facebook og Just Eat“Der er jo en Steve Jobs-romantik ved at ligge i en kælder og starte op med nogle andre, der laver noget af det samme. Det svarer lidt til folk, der starter i deres forældres garage. Der er jo mange eksempler på, at folk starter i det små og så vokser sig store,” siger Carl Emil Bregnhøi.

Med Steve Jobs henviser han til Apples legendariske grundlægger, der startede Apple i garagen til sit barndomshjem i et parcel-huskvarter i Silicon Valley. Garagen er i dag blevet kategoriseret som bevaringsværdig af det lokale byråd. Også andre succesrige virksomheder er startet i primitive lokaler. Mest kendt er måske Facebook, der blev grundlagt fra et kollegieværelse. Herhjemme blev millionforretningen Just Eat opstartet fra en kælder i Kolding af den dengang 25-årige Jesper Buch.

For Simple Matters og Coffeeship er den slidte kælder med til at skabe en underdog-mentalitet, der giver blod på tanden i forhold til at tage kampen op mod de mere etable-rede konkurrenter.

“Der er helt sikkert en følelse af, at det er os mod de andre. Vi sidder jo med vores laptop i en kælder og skal slås mod folk med mange flere ressourcer end os,” siger Carl Emil Bregn-høi, den ene af to stiftere af Coffeeship.

(Sky)brud i romantikkenDet er dog ikke uden problemer at have base i en kælder. Under sidste sommers skybrud endte lokalerne med at stå under 25 centime-ter vand. Pludselig skulle iværksætterne ikke koncentrere sig om deres forretning, men om at pumpe vandmasserne væk, smide møbler ud og installere affugtere.

På grund af de fysiske rammer bliver der heller ikke opbevaret kaffe i kælderen. I stedet bliver Coffeeships bønner ristet og pakket på et risteri i Nordhavn, før de bliver sendt ud. De to firmaer går da også med stærke overvejelser om, hvorvidt de burde skifte til mere etablerede rammer. For selv om mange kunder er begejstrede for de rå rammer, kan de også signalere en midlertidighed, som kan afskrække kunderne fra at indgå i et længere-varende forhold.

“Nogle kunder kan have en fornemmelse af, at vi ikke er der om et halvt år, eller at det er noget, vi bare laver i vores fritid. Hvis vi rykkede videre til noget mere etableret, vil man kunne fjerne den frygt hos kunderne og give en større en følelse af stabilitet. Det vil ikke ændre noget for os, men det kan give os et andet udtryk,” siger Mikkel Jakobsen fra Simple Matters.

Flytte eller blive?Men faktisk er det ikke altid lykken for en succesfuld virksomhed at rykke fra primitive lokaler til mere etablerede forhold.

“Der sker nogle ting, når en virksomhed går fra at være pioner til at være etableret. At flytte til et sted, der er bedre på papiret, kan

også flytte en virksomhed på en måde, så der går noget drive tabt,” siger professor Torben Bager, der er centerleder for Syddansk Universitets Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse i Kolding.

Han tilføjer, at det er ganske branche-afhængigt, hvad der er de rigtige lokaler og den rigtige adresse for det enkelte firma. Nystartede virksomheder kan bedre klare sig med ydmyge lokaler, som ikke er specielt centralt placeret. Derimod er der større krav til mere etablerede virksomheder.

“For nogle virksomheder er det ligegyldigt, hvor de ligger. Men et advokatfirma, der vil noget, kan ikke ligge i en baggård eller i et kælderlokale. Det skal gerne udstråle soli-ditet, og at det kan betale en høj husleje og have fine malerier på væggene,” siger Torben Bager.

I det hele taget er det ofte de mere tradi-tionelle brancher, der er fokuserede på lækre og centralt placerede kontorer.

“Virksomheder som rederier, forsikrings-selskaber, banker og advokater er jo big business. Det er de tunge drenge, som gerne vil markere sig ved at holde til i centrum og gerne i gamle palæer, der udstråler magt. Men der er jo også en praktisk begrundelse i en sådan placering, fordi man så er tæt på sine gamle kontakter og de klassiske magt-centre,” siger Torben Bager.

Et centralt placeret kontor med højt til loftet, parketgulve og designermøbler står dog ikke særligt højt på de to kælderfirmaers ønskeliste.

“Jeg ville ikke synes, at det var lige så sjovt. Det er jo ikke, fordi der er noget galt med parketgulve, men vi risikerer, at det hele kommer til at handle mere om indretning end om forretning. Vi vil hellere bruge penge på at investere i udviklingen af vores firma end på at købe Wegner-stole,” siger Carl Emil Bregnhøi.

Kælderforretninger

“ Nogle kunder kan have en fornemmelse af, at vi ikke er der om et halvt år, eller at det er noget, vi bare laver i vores fritid.” MIKKEL JAKOBSEN, PROJEKTLEDER I SIMPLE MATTERS

OM SIMPLE MATTERS OG COFFEESHIP

Simple Matters er et digitalt bureau, der laver webløsninger som design, strategi, kommunikation og udvik-ling. Herudover søsætter de egne produkter med fokus på at gøre net-tet smartere for brugerne via open data og big data.

Coffeeship er en online kaffeservice, der sælger friskristet kaffe per abon-nement. Kaffen ristes og pakkes på et mikroristeri i Københavns Nord-havn to gange om måneden.

Coffeeship og Simple Matters hygger sammen i deres kælderlokale på Nørrebro i København.


Tendenser: Mad

HVORFOR RYGER VI MED PÅ MÆRKELIGE

MAD-TRENDS?Hvis du også er begyndt at spise stenalderkost eller holdt op med at koge dine grøntsager, drømmer du formentlig mere om et sundt liv end om at se godt ud på Facebook. Mad-mode handler i dag nemlig

mere om sundhed end om iscenesættelse.Af Elisabeth Lykke Nielsen | Foto iStockphoto


Tendenser: Mad

Snart er det rå grøntsager, snart er det rødt kød og brød uden mel. Tv, blade og sociale medier bug-ner med bud på, hvad der er det “rigtige” at spise, og madmoden

skifter i et stadigt stigende tempo. Men hvorfor egentlig?

“De mange madtrends kommer af fire ting: jagten på sundhed, behovet for at optimere sig selv, trangen til anerkendelse samt lysten til at prøve noget nyt,” siger sociolog og frem-tidsforsker Birthe Linddal, der blandt andet forsker i danskernes madvaner.

Ifølge Birthe Lindahl spiller især ønsket om en sund krop, der fungerer optimalt ind på vores villighed til at hoppe med på forskel-lige madtrends. Vi spiser simpelthen for at få adgang til et godt liv med højt fysisk velbefin-dende og masser af psykisk overskud.

Gennem de seneste 10 år er der foregået en intensiv forskning i fødevarernes påvirkning af kroppen, og det er den viden, der viser sig i praksis som madmode.

“Når mange for eksempel begynder at spi-se rawfood, er det et tegn på, at danskernes

diæt ligesom resten af samfundet er under for-andring. Man piller de ikke-sunde råvarer ud og erstatter dem med sundere alternativer,” siger Birthe Lindahl.

Se min smukke kageTrangen til anerkendelse er et andet vigtigt pa-rameter. Her spiller de sociale medier en vigtig rolle, for her kan vi hurtigt høste anerkendelse for en lækker cupcake, vi har bagt, eller en far-verig salat, vi lige har rystet sammen og kan uploade et pralebillede af. Ønsket om aner-kendelse er dog meget ældre end Facebook og Instagram.

“Førhen gjorde man sig også umage, når man skulle have gæster til middag, og en hus-mor var stolt, når hun kunne sige, at hun ikke inviterede folk på bagværk, som ikke var bagt på smør. Så det er der ikke noget nyt i,” siger Birthe Lindahl.

Også menneskets indbyggede lyst til at prøve noget nyt medvirker til, at mad-dillerne opstår, dør hen igen og bliver afløst af nye.

“Fornyelse er en del af den dynamik, der gør livet værd at leve. I den succesrige tidsånd skal man være åben, dynamisk og villig til at prøve noget nyt. Man vil gerne have noget at byde på i samværet med andre mennesker,” fortæller Birthe Linddal.

Alle vil være sundeLigesom med al anden mode har mad-dillerne også deres egen livscyklus. I starten er det de få, der hopper med på vognen. Og det er ikke nødvendigvis de rigeste, selv om en del af den nye madmode kan være en ret dyr fornøjelse. 800 gram nødder i en kage er for eksempel temmelig bekosteligt, men vi har generelt fået mange penge mellem hænderne, så det er ikke her, grænsen mellem first movers og de brede masser går.

“De, der først introducerer de nye fødeva-rediller, er først og fremmest mennesker med kulturel kapital, det vil sige folk, som forholder sig kritisk til samfundet, tager stilling til, hvad de spiser, og følger med i den nyeste forsk-ning inden for sundhed. Ofte er det kvinder, der samler en ny trend op, fordi det også er dem, der føler det største behov for at optime-re kroppen gennem en opgraderet, sundere kost,” siger Birthe Linddal.

Senere breder trenden sig og bliver main-stream. Det ser vi for eksempel, når butikskæ-der som 7-Eleven begynder at sælge protein-salater, rawfoodbarer, grød og friskpresset

grapejuice. I det hele taget mærker man ty-deligt massernes overtagelse af madtrends i fødevareproduktionen og dagligvarebranchen.

“En af de vigtigste tendenser i danskernes fødevareforbrug de seneste 10 år er den sti-gende bevidsthed om sundhed,” siger infor-mationsdirektør hos Coop Jens Juul Nielsen.

Det viser sig blandt andet gennem en for-dobling i salget af fuldkornsprodukter inden for de seneste 10 år, en eksplosiv vækst i omsæt-ningen af friske og frosne bær samt en kraf-tig stigning i salget af økologiske varer. Alene sidste år steg salget af økologiske varer med 10 procent, og tallet forventes at blive endnu højere i 2015.

“Tendensen betyder, at vi i højere grad end tidligere konkurrerer på sunde varer,” fortæller Jens Juul Nielsen.

At sundere fødevarer og i det hele taget fødevarer af høj kvalitet vinder mere og mere indpas, er sidste efterårs salg af virksomhe-derne Meyers og Løgismose ifølge Birthe Linddal et tydeligt bevis på.

“Da Claus Meyer i sin tid grundlagde sit madimperium, var der mange, som spåede, at det ville han aldrig komme til at tjene penge på. Det blev grundigt modbevist, da han i ef-teråret solgte det til en kapitalfond (for et trecif-ret millionbeløb, red.),” siger hun.

TRE POPULÆRE

MADTRENDS

LCHFStå for Low Carb High Fat og betyder få kul-hydrater, men meget fedt. Også her gælder

det om at undgå de stivelsesholdige

fødevarer som brød, kartofler og ris, men

samtidig spise meget af det gode fedt fra

planter. LCHF menes at stamme fra USA.

StenalderkostKaldes også palæo og består af hoved-

sageligt kød og grønt-sager og stort set

ingen stivelse. Kosten hævdes i grove træk

at svare til, hvad men-nesket spiste i stenal-deren. Herhjemme er palæokostens mest

fremtrædende fortaler stjernekokken Thomas Rode

Andersen.

RawfoodEr en form for

råkostdiæt, som går ud på, at maden ikke bliver opvarmet højere end til 42 grader. Af samme grund indgår

der ikke mange animalske produkter i kosten, om overhove-det nogen. Der er ikke

mange mennesker, som lever udeluk-kende af rawfood, men friskpressede

juicer, råkostsalater og rawfoodkager er efter-

hånden populære.

“ De mange madtrends kommer af fire ting: jagten på sundhed, behovet for at optimere sig selv, trangen til anerkendelse samt lysten til at prøve noget nyt.” BIRTHE LINDDAL, SOCIOLOG OG FREMTIDSFORSKER

Kild

er: m

adba

nditt

en.d

k, p

aleo

-kos

t.dk,

raab

ar.d

k og

Birt

he L

indd

ahl


“Jeg elsker fornemmelsen af et lækkert cockpit”Boligstylist Louise Dorph-Petersen er vild med biler, som har temperament og lækkert interiør. For hende er en bil som en ven – og den skal naturligvis have et navn!Af Elisabeth Hamerik Schwarz | Foto Aller Studio

Jeg har vel været omkring seks-syv år gammel. En dag i fritidshjemmet lød der

pludselig en højlydt dytten uden-for, og der holdt min far og mor i en splinterny, skriggul Citroën Dijana. Jeg kan stadig huske duften. Jeg var bare så ovenud lykkelig og forelsket i den bil, og jeg havde lidt den der fornem-melse af, at “nu er vi blevet voksne alle sammen.”

Sådan fortæller boligstylist Louise Dorph-Petersen om den dag, hendes familie fik bil.

På det tidspunkt stod en bil for hende som det mest ekstravagante transportmiddel, man kunne eje – i modsætning til forældrenes gamle Nimbus-motorcykel med sidevogn, som hun var vant til at blive fragtet rundt i. Her sad hun sammen med sin søster og al bagagen, når familien tog i kolonihaven.

“Det var lidt koldt og meget vådt,” husker Louise Dorph-Petersen.

Duften af ny bilSiden Citroënen har hun været

forelsket mange gange, for der har altid været mindst én bil i Louise Dorph-Petersens liv.

Den første bil, hun selv købte, var en gammel Ford Escort. Da hun senere blev gift med sin første mand, havde han en Audi stationcar, og parret supplerede op med en Audi A4 cabriolet. Da stationcaren blev solgt nogle år senere, købte han sig en Mase-rati Quattroporte.

“Vi var virkelig godt kørende. Jeg fik den samme kærlighed til Maseratien, som jeg havde til Citroënen: Hold da kæft, hvor er

det vildt, det her!” ler hun.I dag kører hun Alfa Romeo

Giulietta – en designmæssig lækkerbisken med sydlandsk temperament og god humor: Den er veloplagt, kvik, hurtig, frisk og ikke ret selvhøjtidelig. Desuden dufter den dejligt, hvilket er et plus, for siden den dag, Citroënen kom ind i Louise Dorph-Petersens liv, har hun haft en særlig veneration for duften af ny bil.

“Faktisk har jeg en parfume, der minder lidt om ny bil: Clean Warm Cotton. Den har en lille

Louise Dorph-Petersen elsker sin design-mæssige lækkerbisken af en Alfa Romeo.

Tendenser: Motor


1 Løft din arbejdspladsVi knokler mange timer foran

skærmen, og laptops fylder mere og mere i vores arbejdsliv. Det er bare sjældent ergonomisk særligt korrekte arbejdsstillinger, vi sidder i. Med en laptop-stander bliver ryggen lidt mere rank, og den her fra Griffin er en af de pænere. Den er enkel, der sikres luft til den bærbare computer, og skærmen bliver hævet, så nakken skånes på trods af adskillige timer foran skærmen. Laptop-holderen koster 399 kroner og kan købes i Humac-butikker eller på humac.dk

2 Farvel, grimme ledninger Ledninger og stik gør ikke

kontormiljøet videre smukt, og er du virkelig ramt af ormegård, kan du endda risikere at falde i en vildfaren ledning! Det gælder om at pakke alt det grimme væk, meget gerne i en elegant boks. Denne praktiske CableBox er både en brandsikker og frisk løsning til kontoret. Den findes i to størrelser og mange farver. Prisen er fra 189-289 kroner, og den kan købes på designgrotten.dk

3 Pen til iPad Det er fantastisk at kunne

lade den tunge computer blive på kontoret og tage en tablet med til møder og på konferencer i stedet. Det kan dog hurtigt blive en kluntet affære at skrive noter på en touchskærm. I stedet for et eksternt tastatur kan du bruge en digital kuglepen – en stylus. Wacom har lavet en i samme handy størrelse som en normal kuglepen, som kan bruges til den slags skriblerier, du normalt laver på en notesblok. Bamboo Stylus Fineline koster 570 kroner og kan købes på wacom.com

3 TIPS

TIL EN MERE EFFEKTIV ARBEJDSDAG

Christiane Vejlø står bag Elektronista.dk, hun har sit eget ra-dioprogram på Ra-dio24syv, og så er hun en af Danmarks førende eksperter og en hyppigt brugt foredragsholder, når det gælder digitale trends og den teknologiske fremtid lige rundt om hjørnet.

Tendenser: Gadgets

snert af den duft, mine forældres Citroën havde, da vi fik den,” fortæller hun.

Racer Sussi og Lille FieNår Louise Dorph-Petersen taler om sin bil, kunne man få indtryk af, at der er tale om en nær veninde. Det er ikke helt skudt ved siden af.

“Jeg har altid givet miner biler sjæl, og de har fået et navn. Min Ford Escort hed Racer Sussi, og Giuliettaen hedder Lille Fie. Jeg har også altid behandlet dem pænt. Først og fremmest fordi de skal passe på mig. Jeg kører meget gennem mit arbejde, så det er vigtigt for mig at have en pålidelig og rummelig bil med plads til alt det udstyr, jeg kører rundt med,” forklarer Louise Dorph-Petersen.

Rummelighed er dog ikke nok. En bil skal nemlig både have et frækt udseende, lækkert interiør og et anstændigt antal hestekræfter under hjelmen, hvis den vil gøre sig forhåbninger om at blive bil i Louise Dorph-Petersens garage.

“Der skal være tænkt over designet, og den skal kunne noget, når jeg kigger på den. Den må ikke bare stå og være snusfornuftig – det gider jeg ikke. Men selvfølgelig er der også noget økonomi i det,” indrømmer boligstylisten med hang til biler.

“Noget af det, jeg elsker allermest ved Lille Fie, er instrumentbrættet. Jeg elsker instrumentbrætter! Alfa Romeo har lækre, runde skiver, små, fine knapper og sølvkanter rundt om speedometeret. Uhm altså, jeg kan lide fornemmelsen af et lækkert cockpit,” siger Louise Dorph-Petersen henført.

Tysk ‘traktor’Indimellem låner hun dog også

gemalen Jes Dorph-Petersens BMW med dieselmotor og tysk pondus. Det er bare ikke det samme.

“Selvfølgelig er det en dyr og flot bil, men der går bare lidt traktor i den. Det er mere transport, end det er lir, og så er den bare så fornuftig,” siger hun i forsøget på at beskrive forskellen på en Alfa Romeo og en BMW som to kvalitetsprodukter, det ene med en topping af ekstrava-gance og forkælelse for øjet:

“Det er ligesom, når der følger et lille vedhæng i guld med den nye, lækre skindtaske, jeg har købt mig. Samtidig er der også mere frækhed og humor over italienske biler. De er ikke så se-riøse som de tyske,” mener hun.

At vælge den rigtige bilOm kort tid skilles Louise Dorph-Petersen og Lille Fies veje. Det sker, når leasingkontrakten udløber og helt sikkert efterla-der et savn efter den smukke, frække og trofaste veninde. Men et nyt venskab er måske på vej til at opstå:

“Egentlig ville jeg gerne fortsætte med Alfa Romeo, når leasingkontrakten udløber, men jeg er kommet i tvivl. Faktisk har jeg været ude og kigge på en anden italiener – en Fiat 500X. Den er både fræk og cool på samme tid, men den har helt klart designmæssig kant. Og så er den stor, hvilket passer mig fint,” fortæller hun om sin måske kommende transport-veninde.

Om venskabet bliver til noget, vil tiden vise, for nu skal Louise Dorph-Petersen lige mærke efter, om hun og Fiat 500X kan blive et makkerpar. Valget af den rigtige bil må nemlig hverken være tilfældigt eller ligegyldigt.

Louise Dorph-Petersen• Født 1970.• Interiør- og boligstylist og ejer

af universet louisedorph.dk• Fast boligekspert på

‘Go’morgen Danmark’.• Tidligere chefredaktør for

Bolig Magasinet.• Gift med tv-vært Jes Dorph-

Petersen og mor til fire samt bonusmor til en dreng.

“ Min Ford Escort hed Racer Sussi, og Giuliettaen hedder Lille Fie.” Louise Dorph-Petersen, boligstylist


Markedsudvikling

Status på den økonomiske udviklingEfter et turbulent 2014 følger et 2015 med ujævn vækst, hvor USA og Europa trækker i hver sin retning, og emerging mar-kets-universet kæmper med strukturelle udfordringer.

negative signaler, der begyndte at strømme ind fra euroområdet. En væsentlig årsag hertil var krisen i Ukraine og Rusland, hvor de sanktioner, der blev indført over for Rusland, viste sig som et tveægget sværd, der blandt andet ramte den tyske økonomi hårdt. Den økonomiske opbremsning kan dog forment-lig ikke alene tilskrives dette forhold, men også de fortsat strukturelle udfordringer, som flere af euro-landene stadig står overfor. Især Frankrigs og Italiens økonomier lider under manglende reformer, og begge lande stagnerede, allerede før sanktionerne over for Rusland for alvor begyndte at spille ind. Hertil kom, at inflationen fortsatte med at falde, kreditvæksten var svag, og den øko-nomiske vækst var ikke stærk nok til at gøre

et alvorligt indhug i ledighedskøen.Især den stigende trussel om deflation

betød, at Den Europæiske Centralbank (ECB) måtte trække i arbejdstøjet. Ren-terne blev sat ned, og banken igangsatte andre former for stimulans i et forsøg på at trække op i den økonomiske aktivitet. De nye tiltag mangler dog fortsat at vise deres effekt, som indtil videre har været mest tydelig i en relativ markant svækkelse af den fælleseuropæiske valuta over for den amerikanske dollar. Det skyldes dog nok især, at der stadig er en stor risiko for, at euroområdet bliver fanget i en “deflations-fælde”, som øgede forventningerne til, at ECB vil indføre et mere bredt opkøbspro-gram af statsobligationer.

2014 blev endnu et turbulent år, præget af geopolitiske udfordringer, økonomiske svaghedstegn i flere dele af verden samt et massivt fald i

olieprisen. Trods lidt indledende turbulens på de såkaldte emerging markets begyndte året ellers på den optimistiske side med tegn på, at euroområdet havde lagt den værste øko-nomiske krise bag sig. USA’s økonomi viste stærkere takter trods nogle vejrrelaterede ud-fordringer, og de finansielle markeder havde reageret med ro på, at den amerikanske centralbank (FED) var begyndt at neddrosle sine opkøb af obligationer.

I Kina så myndighederne ud til at have nogenlunde styr på arbejdet med at sikre en mere holdbar økonomisk vækst, og også dansk økonomi viste sig fra en mere positiv side, hvor der blandt andet blev skabt ar-bejdspladser i et overraskende stærkt tempo.

De positive forventninger fra årsskiftet begyndte dog at møde modstand, i takt med at året skred frem, hvor den økonomiske di-vergens mellem USA og resten af verden blev mere og mere tydelig. Således var USA (til dels sammen med Storbritannien) det eneste land, der oplevede en meningsfuld fremgang i økonomien og på arbejdsmarkedet. Modsat gik opsvinget i euroområdet i stå, før det for alvor kom i gang, den kinesiske økonomi bremsede mere op end antaget, og Japans økonomi faldt tilbage i recession, blandt an-det trukket af den momsforhøjelse, der trådte i kraft i foråret.

Kolde vinde over eurolandEn af årets store skuffelser var de mere

Aktieindeks

2010 2011 2012 2013 2014 2015

250

200

150

100

50

0

Danmark Europa Fjernøsten Latinamerika Nordamerika Verden


MarkedsudviklingMarkedsudvikling


Styrtdyk i olieprisenEn af årets helt store overraskelser var dog især det fald, vi oplevede i olieprisen, som siden sommerferien er blevet tæt ved halveret. Stigende produktion af olie i USA kombineret med svagere efterspørgsel som følge af opbremsningen i den globale økonomi er formentlig en af hovedforklaringerne på det mar-kante prisfald. På den ene side gav de faldende energipriser anledning til optimisme på vækstfronten, da de virker som en skattelet-telse for forbrugere og virksomheder i store dele af verden. Modsat øgede det også presset nedad på inflationen og gav anledning til tøm-mermænd i flere af de olieproduceren-de lande, hvor blandt andet Rusland blev skubbet dybere ned i det økonomiske morads.

Afmatningen og deflationstruslen i euro-området samt en opblusning af gældskrisen i Grækenland sidst på året, usikkerhed om de kinesiske myndigheders evne til at undgå en hård landing, samt udsigten til, at FED må-

ske står på nippet til at hæve renterne, medførte at udviklingen på aktiemar-

kederne blev en del mere turbulent især i løbet af andet halvår 2014.

Centralbankerne rundtomkring i verden viste dog en høj

grad af forpligtigelse i at fastholde en ultralempe-

lig pengepolitik, som lagde en vis hånd un-der aktiemarkederne, omend afkastet i 2014 endte mere afdæmpet, end hvad året før bød på.

Forsigtige forventninger

til 2015Vi har taget hul på et

nyt år, hvor forhåbnin-gerne om, at den globale

økonomi vil vokse i et lidt stærkere tempo, stadig er til stede. Der er dog udsigt til, at op-svinget vil være moderat, ujævnt og behæftet med betydelige risici, hvor væksten i både de udviklede økonomier og i emerging markets overordnet set fortsat vil være afdæmpet i forhold til den fremgang, vi så før den store krise i 2008/2009.

Mange af de faktorer, der begrænsede den globale vækst i 2014, er stadig intakte. I flere af de udviklede økonomier, især i euroområdet, vil den fortsat store offentlige og private gæld, høj ledighed, vanskelige kre-ditbetingelser som følge af nye reguleringer, samt en betydelig grad af usikkerhed fra den geopolitiske front virke som en dæmper på muligheden for et stærkere økonomisk op-sving. Til gengæld kan den kraftigt faldende oliepris medvirke til at trække mere gang i den økonomiske aktivitet end ventet, hvis de forbliver på nuværende niveauer.

De mest positive forventninger er knyttet til udviklingen i USA, hvor et selvbærende økonomisk opsving stadig ser ud til at være på sporet. Fortsat lempelig pengepolitik, et reduceret negativt træk fra finanspolitikken samt sunde balancer i husholdningssekto-ren giver således gunstige signaler for især udviklingen på arbejdsmarkedet. Det er dog stadig et åbent spørgsmål, om USA kan være immun over for de svagere økonomi-ske signaler fra resten af verden samt den ventede fortsatte styrkelse af dollaren. Et helt stort tema bliver også, at vi formentlig er tæt ved en skillevej for pengepolitikken, hvor den hastigt faldende ledighed retter fokus mod, hvornår centralbanken begynder at sætte

Oliepris

Markedsudvikling

“Mange af de faktorer, der be-grænsede den globale vækst

i 2014, er stadig intakte.”


Markedsudvikling

renten i vejret. Tidligere renteforhøjelser end p.t. ventet i markederne, som vi ser en vis sandsynlighed for, kan således meget vel føre til modsatrettede reaktioner på de finansielle markeder med afledte negative effekter på realøkonomien.

Rusland og Grækenland giver uroI den modsatte retning trækker udviklingen i euroområdet, hvor de økonomiske nøgletal trods en vis stabilisering stadig ikke indikerer, at vi står over for stærkere økonomisk vækst. Spændingerne over for Rusland vil formentlig stadig lægge en dæmper på stemningen blandt forbrugere og virksomheder, og en ny eskalering af krisen kan meget vel være det strå, der kaster økonomien fra stagnation til recession.

På den korte bane er der også en betydelig risiko for, at vi kan se en opblom-string af gældskrisen i forbindelse med den politiske uro i Grækenland, hvor det tidlige

parlamentsvalg skaber usikkerhed om landets fortsatte medlemskab af eurosamarbejdet. Den svagere euro, lavere oliepris samt tegn på, at låneaktiviteten ikke længere falder i samme tempo kan dog forhåbentlig sikre, at euroområdet ikke igen rammes af recession, men der er i bedste fald fortsat kun udsigt til meget begrænset økonomisk vækst.

Det betyder også, at risikoen for deflation ikke forsvinder lige med det samme. Den lave oliepris betyder, at verden står over for en periode med meget lav inflation og i nogle tilfælde deflation, som det er tilfældet i euro-zonen. Dette vil efter al sandsynlighed udløse et massivt opkøb af statsobligationer fra Den Europæiske Centralbanks side, mens de i Japan kan udløse en yderligere ekspansion i det allerede igangværende obligationsopkøb. Formålet er mere eller mindre eksplicit at svække landenes respektive valutaer, afværge deflation og skabe økonomisk vækst.

Der er dog allerede oparbejdet store forventninger til, at ECB vil påbegynde opkøb

af statsobligationer. Skuffelser fra central-bankens side med hensyn til timingen eller størrelsen af et sådant opkøbsprogram, for eksempel som følge af den store tyske modstand mod dette, kan således også føre til øget turbulens på de finansielle markeder og ramme den økonomiske vækst. Endvidere er det også fortsat usikkert, hvor stor effekt eventuelle opkøb af statsobligationer vil have på den realøkonomiske aktivitet, i en situation hvor obligationsrenterne allerede er rekord-lave.

Divergens mellem USA og EuropaKombinationen af lave energipriser og lave fi-nansieringsomkostninger vil være vækstfrem-mende. Husholdninger har mærkbart flere penge til forbrug, hvilket skulle komme detail-sektoren til gode og erhvervslivet/industrien nyder i høj grad godt af de lavere energipriser såvel som finansieringsomkostninger.

Et væsentligt tema bliver også fortsat


udviklingen i den kinesiske økonomi, hvor myndighederne fortsat kæmper med at dæmme op for den kraftige likviditetsvækst og begrænse gældsopbygningen i de lokale myndigheder, samtidig med at den økonomi-ske vækst ikke må bremse for hårdt op.

I det hele taget kæmper emerging mar-kets-universet med strukturelle udfordringer, som betyder, at de ikke vil bidrage i samme grad til den samlede globale økonomiske aktivitet, som tilfældet har været det gennem de seneste mange år.

2015 ser således ud til at blive et år, som vil understrege divergensen mellem euro-

områdets og USA’s økonomi og pengepolitik. Lave oliepriser, en reduktion i de geopolitiske spændinger samt fortsat lave renter kan forhå-bentligt medvirke til, at den globale økonomi undgår en yderligere økonomisk opbremsning, men der er bestemt en del risici at tage højde for, når man skal træffe sine investeringsbe-slutninger, hvor vi venter en fortsættelse af den mere volatile udvikling på aktiemarkederne, som vi så i den sidste del af 2014. Med posi-tive aktieafkast – ikke helt på niveau med de flotte afkast for 2014, men dog afkast mellem 5 og 15% – og med stor variation mellem de forskellige geografiske regioner.

Helt overordnet forventer vi, at det negative syn på emerging markets gradvist vil mildnes, i takt med at energipriserne stabi-liseres og efterfølgende retter sig. Vi forventer, at emerging markets-obligationer i 2015 kan levere et afkast i omegnen af 5%. Forventnin-gen bygger på kun begrænsede rentestig-ninger i USA og en fortsat aktiv udnyttelse af skiftende investeringstemaer i såvel lokale ob-ligationsmarkeder som obligationer udstedt i dollar og euro.

10-årig renteudvikling

Markedsudvikling

Rente Spænd


Din formuefordeling

På handelsinvest.dk under punktet ‘Før du investerer’ har vi

flere konkrete porteføljeforslag tilpasset forskellige risikoprofiler

og tidshorisonter.

InvesteringsforslagAfdeling

FjernøstenFondskode1599445Andel

8,00%Investeringsforslag til en investor med mellemlang tids-horisont og neutral risikoprofil. Handelsinvest Verden kan erstatte de øvrige aktieafdelinger under et.

Afdeling

Danske ObligationerFondskode 6004008Andel

38,89%

Din formuefordelingGode råd om valg af investeringer.

En investeringsportefølje består typisk af forskellige aktivklasser, og i bagklogskabens klare lys kan man altid se, hvad der havde været den

optimale investering. Det er sjældent så let at se, når investeringerne skal vælges.

Af hensyn til risikospredningen er vores portefølje en blanding af aktier og obligationer, og andet halvår 2014 gav et afkast på godt 4%. Det var særligt afdelingerne Verden, Nordame-rika og Fjernøsten, der alle med tocifrede afkast bidrog mest positivt, mens Danske Obligationer med en andel på knap 40% af porteføljen ‘kun’ bidrog med 0,9%.

Set over hele året har porteføljen i 2014 givet et afkast på 10,6%.

Der ændres lidt i sammensætningen af porteføljen for første halvår 2015. Handelsin-vest Fjernøsten øges til 8%, og Handelsinvest Nordamerika sænkes til 4%, mens forde-lingen 50-50 mellem aktier og obligationer bibeholdes.

Efter et 2014, hvor aktierne steg mere end obligationerne, kan du overveje en tilpasning af din portefølje, da aktieandelen som en konsekvens af de stigende kurser i dag udgør en større andel af porteføljen.

Afdeling

HøjrentelandeFondskode 6001491Andel

5,56%Afdeling

VirksomhedsobligationerFondskode 6026206Andel

5,56%

Afdeling

NordamerikaFondskode 6015921Andel

4,00%

Afdeling VerdenFondskode 1015729Andel

25,50%

Afdeling DanmarkFondskode 1023276Andel

12,50%

Afkastet på denne portefølje har været

2010 2011 2012 2013 2014

Afkast 12,8% -2,9% 14,3% 12,8% 10,6%


Nøgletal

AFDELING2014 2013 2012 2011 2010 3 år 5 år 7 år 10 år

Afkast Afkast Omk. Afkast Omk. Afkast Omk. Afkast Omk. Afkast Afkast Afkast Afkast

Obligationer

Danske Obligationer 4,4 0,8 0,6 4,6 0,6 6,8 0,7 4,2 0,9 10,0 22,6 33,8

Højrentelande 3,3 -9,9 1,3 15,0 1,3 4,3 1,7 11,5 1,6 7,1 24,4 34,1

Virksomhedsobligationer 5,2 0,8 1,2 6,4 1,3 1,0* 0,1* 12,7

Aktier

Verden 17,0 7,0 1,6 27,1 1,7 -9,1 2,0 25,1 2,0 59,0 81,0 32,8 66,0

Europa 4,4 14,9 1,9 22,3 1,9 -8,6 2,2 14,5 2,2 46,7 53,6 9,1 60,8

Nordamerika 15,2 33,4 1,5 15,5 1,7 -2,4 2,0 25,1 2,0 77,4 116,7

Fjernøsten 17,3 4,2 1,8 21,0 2,0 -16,1 2,3 22,6 2,4 47,9 52,1 24,2 80,6

Norden 9,1 19,4 1,9 21,6 2,0 -19,6 2,1 33,6 2,1 58,4 70,1 34,7

Danmark 17,3 41,9 1,4 25,5 1,6 -18,4 2,0 32,7 2,0 108,9 126,1 74,1 238,0

Latinamerika -2,1 -17,8 2,2 21,2 2,1 -20,9 2,3 28,3 2,1 -2,4 -0,9

Kina 19,2 -0,1 2,1 15,6 2,2 -18,9 2,3 13,2 2,1 37,6 26,2 -4,6 192,7

Medlemmernes afkast

* Afkastene/omkostningerne er de faktisk opnåede/afholdte i perioden fra stiftelsesdatoen til statustidspunktet.Note: Alle afkast er opgjort efter omkostninger.

Du kan let og hurtigt blive opdateret på de enkelte afdelinger på hjemmesiden

handelsinvest.dk. Her kan du se kurser og afkast, ligesom

du kan læse porteføljemanagernes aktuelle kommentarer til udviklingen.

På hjemmesiden kan du også blive tilmeldt Handelsinvests nyhedsbrev.

-2,1Latinamerika

15,2Nordamerika

19,2Kina

17,3Danmark

4,4Europa

9,1Norden

17,3Fjernøsten

Aktier2014 afkast

17,0Verden


“ En investering i kroppen er en investering i livet”

Min bedste investering

Hvad er din bedste investering?Det er helt klart min investering i træning og sundhed – og også i det at præstere og konkurrere, som jeg har gjort me-get. Både fordi træning, god kost og ordentlig søvn giver et fysisk velvære i form af energi, nedsat sygdom og en generel følelse af at være glad og tilfreds, men i den grad også fordi det giver et mentalt spinoff til resten af livets områder. Når du træner og konkurrerer, opbygger du en stor viljestyrke, som du kan bruge i din dagligdag. Måske er der en kunde, du ikke har lyst til at ringe til, eller en opgave, du ikke har lyst til at udføre. Men du gør det alligevel, fordi du ved, at det fører dig til et resultat, du gerne vil opnå. Der har du en viljestyrke-reserve, du kan trække på, når du er vant til at præstere og kender dig selv i modvind.

Hvornår begyndte du at investere i det?Jeg har været heldig, fordi jeg tidligt havde lysten til at prøve kræfter med at træne. Men jeg blev ikke bevidst om træningen som en investering, der rakte ud over sporten, før jeg begyndte at læse på universitetet og fandt ud af, at der faktisk er dokumentation for, at træning har en effekt på andre aspekter af livet. Jeg havde fornemmet det på min egen krop, men nu kunne jeg læse mig til, at det ikke kun gælder for mig, men for alle.

Hvad har dine investeringer givet dig?Et fysisk og mentalt overskud og en solid ballast til at klare belastninger i hverdagen. Når man træner, spiser sundt og sover godt, er man bedre rustet til at tage gode beslut-ninger. Man får et lettere liv – eller i hvert fald en større mulighed for at stå imod, når livet er svært.

Hvad ville du aldrig investere i?Områder, der går imod mine egne værdier – der har jeg en moralsk stopknap. Jeg ville for eksempel aldrig investere i noget, der havde med rygning eller usund mad at gøre. Og selvfølgelig heller ikke i de åbenlyse brancher som våbenfabrikker og den slags.

Hvad er dit bedste råd om investeringer?Hvis vi går tilbage til det med sundheden, så er det: Inve-ster i én ting ad gangen. Tag en dårlig vane, som irriterer dig, og som står i vejen for din sundhed og dit velvære. Det kan for eksempel være, at du sover dårligt om natten eller spiser usundt. Fokuser på den ene ting, og arbejd på at få ændret det, du gør. En ting ad gangen er nemlig realistisk og vil give dig en succesoplevelse, der genererer energi til at tage fat på andre områder. Når du opdager, at du for eksempel får overskud af at sove godt, får du mod på at gå i gang med at træne også – det har en selvfor-stærkende effekt.

Hvis du træner, spiser sundt og sover godt, kommer det tifold tilbage – ikke kun fysisk, men også i resten af hverdagen, mener eliteroer Eskild Ebbesen.Af Ulla Hinge Thomsen | Foto PR

Blå Bog• Født 1972.• Er gift med Rikke og har tre døtre på 5, 10 og 13 år.• Uddannet cand.scient. i idrætsfysiologi.• Har en lang og glorværdig karriere som eliteroer bag

sig. Vandt blandt andet OL-guld på Guldfireren i 1996 og 2004 og 2008, OL-bronze i 2000 og 2012 og VM-guld 1994, 1997, 1998, 1999, 2002 og 2003.

• Har vundet et hav af priser og æresbevisninger, herun-der Kulturministeriets Idrætspris i 2012 (sammen med Peter Gade).

• Har arbejdet med sundhedstests og motivation af virk-somhedsmedarbejdere gennem sundhedsfremmende projekter på arbejdspladsen siden 2001. Derudover er han en efterspurgt foredragsholder.

• Er forfatter til bogen ‘Tænk som en vinder’.

“ Jeg har været heldig, fordi jeg tidligt havde lysten til at prøve kræfter med at træne.”


HandelsinvestØstergade 2 | 7400 Herning | Tlf. 9712 3355

[email protected] | handelsinvest.dk

Husk årets

generalforsamling

19. marts 2015

Se mere og tilmeld dig

på handelsinvest.dk

efter den 3. marts 2015.

Documents

Resume feb 2015