Click here to load reader

Replik til Produktivitetskommissionens arbejde - sas.com · PDF fileVi skit-serer her nogle tanker og synspunkter, som vi vil uddybe og diskutere ... og HRM. Skolereformen er det helt

  • View
    215

  • Download
    2

Embed Size (px)

Text of Replik til Produktivitetskommissionens arbejde - sas.com · PDF fileVi skit-serer her nogle...

  • Replik til Produktivitetskommissionens arbejdeGod offentlig ledelse nye tider, nye udfordringer

    Tnketanken Public Governance Replik 2014

  • 2

    Produktivitetskommissionen ppeger med ret stor kraft, at Danmark som land generelt er ndt til at skrpe konkurrenceevnen

  • 3

    Danmarks produktivitet er afgrende for velstand og velfrdssam-

    fund. Og Danmark er klart nok udfordret i international konkurrence.

    Produktivitetskommissionen ppeger med ret stor kraft, at Danmark

    som land generelt er ndt til at skrpe konkurrenceevnen. Vi rasler

    stille og roligt ned ad listen over verdens rigeste lande, mens f.eks. et

    land som Sydkorea buldrer den anden vej.

    En vigtig del handler om den offentlige sektor p bde kommunalt,

    regionalt og statsligt niveau. Produktivitetskommissionen har bragt

    fornyet fokus p vores evne til at levere velfrd og offentlig service, og

    budskabet er: Der er mere at hente! Derfor er vi ndt til at effektivisere

    og gre den offentlige sektor endnu mere produktiv, sdan at vi kan

    frigre ressourcer til det private, herunder de eksporterende erhverv,

    og vi er ndt til at srge for, at det offentlige bruger det private bedre,

    sdan at de fr flere udviklingsopgaver fra det offentlige (OPI o.l.).

    Vi er enige i, at der stadig skal effektiviseres og frem for alt innoveres i

    den offentlige sektor. Ogs selv om der allerede er sket meget. Mange

    omrder af den offentlige sektor er radikalt forandret over de sidste ti

    r, men vi er ikke frdige med transformationen. Som kommissionen

    meget tydeligt og meget eksplicit gr opmrksom p, spiller ledelse

    og lederne i den offentlige sektor en nglerolle i den fortsatte ud vik-

    ling.

    Se mere om dette her: Produktivitetskommisionens slutrapport: Det handler om velstand og velfrd: www.produktivitetskommissionen.dk

    Udredning af beskftigelsesindsatsen Ekspertgruppens rapport: Veje til job en arbejdsmarkedsindsats med mening: bit.ly/1jrcgUL

    Tnketanken Public Governance: www.sas.com/dk/publicgovernance

  • 4

    Vi mener ogs, at der er meget store og meget klare succeser at

    kigge tilbage p i den offentlige sektor. Samtidig er der p en rkke

    omrder i den offentlige sektor stadig blgeskvulp og vand p dkket

    efter voldsomme byger af forandring. Det er her, der er ekstra brug

    for, at ledelsen trder i karakter. Og det er topledelsens opgave at

    bi drage til, at ledelse og ledere kan gre en synlig forskel p alle

    niveauer i den offentlige sektor. God ledelse med et vist ledelsesrum

    er en afgrende faktor i den fortsatte udvikling af velfrdssamfundet.

    I denne replik fra Tnketanken Public Governance diskuterer vi i nogle

    f nedslagspunkter lederskabets vilkr i den offentlige sektor i 2014. P

    et bagtppe stykket sammen af et hjt reformtempo, en gennemlevet

    finanskrise og en aktuel og relevant produktivitetsudfordring. Vi skit-

    serer her nogle tanker og synspunkter, som vi vil uddybe og diskutere

    p en rkke debatmder i 2014 i samarbejde med DJF og Nordisk

    Administrativt Forbund (NAF).

    Hvis man bremser op et kort jeblik og sprger, hvad der egentlig er

    foreget af reformer og forandringer i den offentlige sektor i det sidste

    rti, s bliver listen lang.

    P den helt generelle bane har budgetloven og dertil hrende

    styringsregime skabt rlige krav om tilpasninger og effektiviseringer.

    Denne forandring er implementeret i alle offentlige organisationer,

    bde p statsligt, regionalt og kommunalt niveau. P samme mde er

    digitaliseringen slet igennem med store forandringer i kontakten til

    omverdenen, og et fllestrk i de digitale lsninger har vret intro-

    duktion af selvbetjening p en rkke ressortomrder.

    Samtidigt har de store strukturelle reformer som kommunalreformen

    og dannelsen af de fem regioner over sammenlgningen af universi-

    teterne og sektorforskningsinstitutionerne, retskredsreformen og

    politireformen haft meget stor betydning for, hvordan hele samfunds-

    sektorer fungerer.

    Reformblgerne ruller

  • 5

    Sigtet med de mange reformer og forandringer har bde vret at omlgge velfrdsproduktionen og skabe hjere produktivitet i den offentlige sektor

    5

  • 6

    Andre strre forandringer har haft et mere administrativt og organisa-

    torisk sigte, som fx tilpasningerne af Beskftigelsesministeriet, Trans-

    portministeriet, Erhvervs- og Vkstministeriet, Skatteministeriet og

    Milj ministeriets og senest Forsvarsministeriet.

    Regionerne og det kommunale omrde har samtidigt vret igennem

    et meget stort antal koncerndannelser og organisationsforandringer,

    herunder en rkke velfrdsorienterede forandringer, som i hjere

    grad har vret begrundet i behov for at omlgge den borgerrettede

    velfrdsproduktion. Et godt eksempel er udviklingen af en rkke

    teknologiske lsninger, brug af telemedicin m.m. p sundheds- og

    ldreomrdet. Desuden har vi set en rkke offentlige-private sam-

    arbejder om at skabe mere innovative velfrdslsninger f.eks. p

    regionalt niveau.

    Sigtet med mange forandringer har bde vret at omlgge velfrds-

    produktionen og skabe hjere produktivitet i den offentlige sektor.

    Skolereformen trder helt aktuelt frem som et klart eksempel p

    begge dele, men der er ogs en rkke eksempler inden for erhvervs-

    omrdet, f.eks. i udmntningen af regeringens vkststrategier p

    turisme- og fdevareomrdet.

  • 7

    Der er grund til at minde om, at vi kan n langt i fllesskab. For f r siden

    talte vi om ldrebyrden som en demografisk bombe under velfrdssam-

    fundet. Den debat er vk i dag, fordi en rkke reformer har adresseret

    problemstillingen. Desuden har kommunerne skabt store forandringer

    med fokus p teknologi og p rehabilitering af ldre, s de klarer sig selv

    i meget hjere grad. Dette er ogs en ledelsesmssig succeshistorie.

    P en lang rkke andre omrder er der ogs lbende sket effektivisering.

    Netop evnen til at lse udfordringerne med en truende demografi giver

    begrundet hb om, at omstillingsevnen er til stede, og at en koordineret

    indsats ogs kan stoppe faldet i den samfundsmssige produktivitet.

    Selv om vi objektivt set har oplevet meget store forandringer i de

    sidste 10 r, fastslr produktivitetskommissionen, at vi samfundsms-

    sigt ikke er i ml. Der er store gevinster at hente, som kan bruges til

    at investere i fremtidens velfrd. S den udfordring kommer vi til at

    arbejde med i de kommende r.

    Den demonterede ldrebombe

    Effekten af mange af disse forandringer er slet ikke synlige endnu

  • 88

    De mange forandringer har vret og er ledsaget af et tydeligt

    fokus p offentlig ledelse. Forum for Offentlig Topledelse har udviklet

    et kodeks for offentlig topledelse. Toplederens funktion er beskrevet

    klart i tre hovedfunktioner:

    Sparringspartner til det politiske milj (isr borgmester/minister)

    Ledelse af driften i hverdagen

    Fokus p eksekvering og effektskabelse gennem de store

    velfrdsreformer

    De mange reformer har bl.a. haft som ml at styrke ledere og ledel-

    seskraften ude i forreste linje: Strre kommuner, strre politikredse

    og strre skoler. Strrelse giver bedre mulighed for at udvikle ledel-

    seskraft og for at understtte forandringer med teknologi. Samtidig

    er den lokale ledelse typisk med meget faglige kompetenceprofiler

    styrket og suppleret med kompetencer inden for konomistyring, it

    og HRM.

    Skolereformen er det helt aktuelle eksempel, hvor skolelederen for-

    ventes at stille sig i spidsen for implementeringen af skolereformen og

    trffe en lang rkke centrale beslutninger i lbet af 2014. Effekten af

    mange af disse forandringer er slet ikke synlige endnu, og der er en stor

    opgave for de ledere, som nu skal udfylde et helt nyt ledelsesrum og

    sikre gennemfrelsen af meget store forandringsprocesser.

    Ledelse i fokus

  • 9

    Der er lige nu mange tunge indlg, der kommer til at pvirke grund-

    vilkrene for offentlig ledelse. Regeringens 2020-plan stter de over-

    ordnede rammer for finanspolitikken, og budgetloven skal fortsat under-

    sttte en bedre udgiftsstyring. Carsten Koch-udvalgets 39 anbefalinger

    fr indflydelse p beskftigelsesomrdet. Produktivitetskommissionens

    pvisning af behov for mere produktivitet og flere effektiviseringer af

    den offentlige sektor. Og dens anbefalinger om skrpet offentlig top-

    ledelse, bedre styring og lokal beslutningskraft er ogs et vigtigt input.

    Dertil kommer det lbende fokus p afbureaukratisering og regelfor-

    enkling. Og en anden evergreen: Fokus p effekt, som stadig er relevant

    for den fortsatte transformation i mange offentlige organisationer.

    Kvalitetsudvalget, McKinsey som KPI-indpisker p skoleomrdet og en

    meget aktiv Rigsrevision er helt aktuelle eksempler herp.

    Vi har tidligere talt om velfrdssamfundets overlevelse i lyset fra

    krydspresset mellem vigende finansiering og get eftersprgsel. Den

    samme tankegang ligger i Produktivitetskommissionens klare konstate-

    ring af muligheden af og behovet for at ge produktiviteten ud mod

    borgerne med det samme eller mindre ressourceforbrug. Det er i dette

    lys, man ogs skal se tillidsreformen og nsket om at inddrage private

    virksomheder, medarbejdere og brugere i at udvikle og nytnke den

    offentlige opgavelsning.

    Den nye udfordring: Produktivitet

  • 10

    Topledelsen spiller en afgrende rolle