Embed Size (px)
Citation preview
1
Anbefalinger fra en
masterplanarbejdsgruppe vedrørende
billeddiagnostik i Masterplanen
Oktober 2006
2
Indholdsfortegnelse 1. Resumé og anbefalinger..................................................................................................... 3 2. Indledning og arbejdsgruppens kommissorium.............................................................. 4
2. 1. Arbejdsgruppens sammensætning.............................................................................................5 3. Lidt forklaring om billeddiagnostiske skannere og deres funktion .............................. 6
3.1 Billeder i flere dimensioner (Computer Tomografi, CT)............................................................6 3.2 Røntgenundersøgelser og CT-skanning ......................................................................................7 3.3 Nuklearmedicinske undersøgelser med SPECT- og PET-skanning. ..........................................7 3.4 Magnetisk resonans undersøgelser med MR-skanner.................................................................8 3.5 Ultralydsskanning .......................................................................................................................8 3.6 Kombinerede skannere: SPECT/CT, PET/CT, PET/MR mv. ....................................................9
4. Organisering af de Billeddiagnostiske afdelinger i dag på henholdsvis Århus Sygehus og Skejby Sygehus .................................................................................................................. 9
4.1. Radiologisk afdeling, Århus Sygehus........................................................................................9 4.2. Neuroradiologisk Afdeling , Århus Sygehus ...........................................................................10 4. 3. Billeddiagnostisk afdeling, Skejby Sygehus...........................................................................10 4.4. Afdelingen for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin, Århus Sygehus og Skejby Sygehus ...11 4.5. PET-centret, Århus Sygehus ....................................................................................................12
5. Placering af billeddiagnostisk udstyr excl. nuklearmedicinsk udstyr/PET i forbindelse med Masterplanen............................................................................................ 12
5.1. Behov for billeddiagnostiske undersøgelser ............................................................................13 5.1.1 Akut blok............................................................................................................................13 5.1.2 Kvinde-Barn blok...............................................................................................................13 5.1.3 Hjerte-Lunge-Kar blok.......................................................................................................14 5.1.4 Inflammations blok ............................................................................................................14 5.1.5 Hoved-Neuro blok..............................................................................................................14 5.1.6 Abdominal blok..................................................................................................................15 5.1.7 Onkologisk blok.................................................................................................................15 5.1.8 Praksishus...........................................................................................................................15
5.2. Opsummering...........................................................................................................................17 6. Fordelingen af radiologiske undersøgelser udført af ikke-radiologer på de kliniske afdelinger fordelt på de 7 foreslåede blokke...................................................................... 18 7. Placering af nuklearmedicinsk udstyr, incl. PET i forbindelse med Masterplanen.. 19
7.1 Oversigt over nuklearmedicinske undersøgelser på de 7 foreslåede faglige fællesskaber/blokke + undersøgelser henvist fra almen praksis. .....................................................................................19 7.2. opsummering............................................................................................................................19
8. Forskning og udvikling .................................................................................................... 20 9. Konklusion og anbefalinger............................................................................................ 21 10. Skitse med forslag til placeringen af billeddiagnostikken i masterplanen ............... 23 Bilag 1 - 3............................................................................................................................... 24
3
1. Resumé og anbefalinger Det principielle udgangspunkt i forhold til konceptet om faglige fællesskaber er, at der placeres tværgående kliniske funktioner i hver af de faglige fællesskaber/blokke, evt. i fælleszonen mellem 2 blokke.
Arbejdsgruppen har derfor kortlagt behovene for billediagnostiske undersøgelser og dimensionering af antal undersøgelsesrum i de enkelte blokke udfra aktuelle (2005) undersøgelser pr. blok, forventede ændringer i undersøgelsesmodalitet og antal baseret på rundspørge blandt kliniske brugere og billeddiagnostiske afdelinger, billeddiagnostisk udstyr til ’klinik-nær’ forskning, baseret på rundspørge til billeddiagnostiske afdelinger og –forskningsafsnit
Af hensyn til optimale patientforløb sammenholdt med en bæredygtig udnyttelse af apparatur anbefaler arbejdsgruppen en hensigtsmæssig decentralisering af flere billeddiagnostiske funktioner i de kliniske blokke, som f.eks. digital radiologi, CT, ultralyd og MR, som kan udføres decentralt samt beskrives centralt via PACS.
Udover at optimere patientforløbene vil en decentral placering af billeddiagnostikken i blokkene kunne fremme samarbejdet mellem radiologer og klinikere. Specielt de billeddiagnostisk baserede invasive procedurer vil kunne foregå i et tæt samarbejde. Nærværet af radiologiske specialister vil kunne sikre kvaliteten af de mange billeddiagnostiske undersøgelser, specielt ultralydsundersøgelser, der foretages decentralt af klinikere
Et centralt billeddiagnostisk ”ekspert” afsnit er nødvendigt med henblik på at tage sig af særligt komplicerede patientundersøgelser og –behandlinger fra samtlige blokke.
Der findes ikke grundlag for at decentralisere de nuklearmedicinske undersøgelser herunder PET. Dog kan det overvejes at placere koronarscintigrafiske undersøgelser i det billeddiagnostiske afsnit i hjerte-lungeblokken. Derudover kan det overvejes at placere nuklearmedicinske undersøgelser i kvinde-barn klinikken på grund af de særlige behov og hensyn, der skal tages til børn, selvom apparaturet ikke kan udnyttes optimalt på grund af et lavt undersøgelsesbehov.
Det anbefales derfor, at der etableres et større billeddiagnostisk afsnit/center, der huser de decentrale funktioner for onkologiblokken og neuroblokken tilsammen, det centrale ”ekspert” afsnit samt nuklearmedicinsk/PET afsnit.
I intim sammenhæng med dette afsnit/center anbefales det, at der etableres core facilities med henblik på forskning og udvikling af functional imaging apparatur og teknikker samt dyreeksperimentel forskning.
Det findes hensigtsmæssigt at etablere en "Diagnostisk Enhed for Almen Praksis", hvor praktiserende læger og speciallæger i dagtiden hurtigt kan få udført billeddiagnostik for at undgå ventelister og dermed bekymring og arbejdstab for patienterne.
Der er ikke taget endelig stilling til den ledelsesmæssige organisation af det billeddiagnostiske område. Dog peges der på af hensyn til opretholdelse af et optimalt fagligt miljø for de decentrale funktioner, der betjenes af få radiologiske speciallæger, en mere fleksibel koordination af lægebemandingen i samtlige afsnit samt en hensigtsmæssig planlægning af uddannelsen af læger og radiografer. Derfor anbefales det, at de enkelte billeddiagnostiske afsnit i blokkene samles organisatorisk/ledelsesmæssigt i få større enheder.
4
2. Indledning og arbejdsgruppens kommissorium Masterplanstyregruppen har i forbindelse med den overordnede planlægning af samlingen af Århus-sygehusene i Skejby nedsat en arbejdsgruppe 1.1/1.2 vedr. organisering af specialerne og den interne struktur.
Som følge heraf blev der i efteråret 2005 afholdt en inspirationsrunde, hvor bl.a. de kliniske afdelinger har svaret på, hvilke specialer de helst ville indgå i et fagligt fællesskab med. Inspirationsrunden dannede baggrund for, at afdelingerne blev opdelt i 7 faglige fællesskaber/blokke.
I foråret 2006 blev der afholdt en høringsrunde primært i forhold til opdelingen i 7 faglige fællesskaber, og på baggrund af denne høringsrunde vedtog Masterplanstyregruppen i juni 2006 at fastholde, at der arbejdes videre med en opdeling af sygehuset i 7 faglige fællesskaber/blokke jvf. nedenstående oversigt.
Fagligt fællesskab/ blok: Afdelinger:
Akut-blok - Geriatrisk afd. G ,
ÅS- Ortopædkirurgisk afd. E, ÅS
- Medicinsk-Endokrinologisk afd. C og M, ÅS
Kvinde-barn-blok
- Børneafdeling A, SKS
- Gynækologisk-Obstetrik afd. Y, SKS
Hjerte-lunge-kar-blok - Hjerte-lunge-karkir.afd. T, SKS
- Hjertemedicinsk afd. B, SKS
- Lungemedicinsk afd. B , ÅS
- Medicinsk Kardiologisk afd. A, (THG), ÅS
Inflammations-blok - Hæmatologisk afd. R (THG), ÅS
- Infektionsmedicinsk afd. Q, SKS
- Dermatologis afd. S, ÅS
- Reumatologisk afd. U, ÅS
- Lever-tarm medicinsk afd. V, ÅS
Hoved-Neuro-blok - Neurologisk F/Neurokirurgisk NK, ÅS
- Øre-næse-halsafd. H, ÅS
- Øjenafd. J, ÅS
- Kæbekirurgisk afd. O
Abdominal-blok
- Kirurgisk afd., L/P, THG, ÅS
- Gastroenerologisk afd. L, NBG, ÅS
- Urinvejsskirurgisk afd. K, SKS
- Nyremedicinsk afd. C, SKS
- Plastikkir afd. Z, ÅS
Onkologi-blok - Onkologisk afd. D, ÅS
5
Næste fase i Masterplanarbejdet omhandler placering og organisering af de tværgående kliniske afdelinger (anæstesi/intensiv, billeddiagnostik, laboratorium-fag samt fys/ergo) i forhold til de 7 faglige fællesskaber/blokke.
Det principielle udgangspunkt i forhold til konceptet om faglige fællesskaber er, at der placeres tværgående kliniske funktioner i hver af de faglige fællesskaber blokke, evt. I fælleszonen mellem 2 blokke.
Arbejdsgruppe 1.1/1.2 har i marts 2006 afholdt et indledende møde med repræsentanter fra de billeddiagnostiske afdelinger på henholdsvis Århus Sygehus og Skejby Sygehus, hvor der indledningsvis blev drøftet input til det fælles kommissorium for de tværgående kliniske afdelinger. Hovedkonklusionerne fra dette møde var følgende:
� Både centrale og decentrale funktioner
� Yderligere integration mellem radiologi og klinisk fysiologi og nuklearmedicin
� Flydende grænser mellem diagnostik og behandling
Af det fælles kommissorium for de tværgående kliniske afdelinger fremgår, at arbejdsgruppen skal besvare følgende spørgsmål:
Hvilke ”funktioner placeres hensigtsmæssigt centralt og hvilke ”funktioner” placeres hensigtsmæssigt decentralt i blokkene (evt. i fælleszonen mellem 2 blokke)?
Hvilke parametre skal der tages højde for i forhold til bæredygtig størrelse og hvad er en bæredygtig størrelse? Der tages udgangspunkt i følgende parametre:
� Faglige betragtninger/kvalitetsmæssige betragtninger
� Sammenhængende patientforløb
� Driftsmæssige/driftsøkonomiske betragtninger (vagtdækning, rekruttering, apparatur m.m.)
� Forskning, uddannelse og udvikling
� Særlige afdelingsspecifikke forhold
Hvis der både etableres decentrale og centrale funktioner – hvordan binder man dem så ordentlig sammen?
Hver af de tværgående kliniske arbejdsgrupper skal således efter analyse af ovenstående svare på følgende:
� I hvilke blokke (evt. i fælleszonen mellem 2 blokke) er der underlag for at have anæstesi/intensiv/op-funktioner, billeddiagnostiske funktioner, laboratorium-funktioner samt fys-ergo-genoptræningsfunktioner?
� Hver af de 4 arbejdsgrupper skal forholde sig til etablering af et ”diagnostisk hus” hvor praktiserende læger har mulighed for hurtig adgang til diagnostiske undersøgelser. Herunder skal der beskrives fordele/ulemper ved et sådan ”diagnostisk hus”.
2. 1. Arbejdsgruppens sammensætning En arbejdsgruppe med repræsentanter fra dels de billeddiagnostiske afdelinger og dels udvalgte kliniske afdelinger på henholdsvis Århus Sygehus og Skejby Sygehus blev sammensat. Derudover har praksissektoren og Masterplansekretariatet været repræsenteret i arbejdsgruppen. Formandskabet er blevet varetaget af cheflæge Kristjar Skajaa på Skejby Sygehus.
Konkret blev arbejdsgruppen sammensat med følgende repræsentanter:
6
Cheflæge Kristjar Skajaa, Skejby Sygehus (formand)
Ledende overlæge Thomas Christiansen, Radiologisk afdeling, Århus Sygehus
Overlæge Lars Bolvig, Radiologisk afdeling, Århus Sygehus (formand for specialerådet)
Oversygeplejerske Nina Hjort, Radiologisk afdeling, Århus Sygehus
Ledende overlæge Marianne Egeblad, Billeddiagnostisk afdeling, Skejby Sygehus
Oversygeplejerske Caroline Dalgaard, Billeddiagnostisk afdeling, Skejby Sygehus
Ledende overlæge Michael Rehling, Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin, Skejby Sygehus
Professor Jørgen Frøkiær, Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin, Skejby Sygehus
Professor, ledende overlæge Carsten Gyldensted, Neuroradiologisk afdeling, Århus Sygehus
Oversygeplejerske Mona Bundgaard, Neuroradiologisk afdeling, Århus Sygehus
Professor Leif Østergaard, Neuroradiologisk Forskningsafsnit, Århus Sygehus
Professor, ledende overlæge Albert Gjedde, PET centret, Århus Sygehus
Overlæge Thomas Hahn, Reumatologisk afdeling, Århus Sygehus
Overlæge Einar Pahle, Kirurgisk Gastroenterologisk afd. L, Århus Sygehus
Overlæge Jesper Laustsen, Hjerte, - Lunge, - Karkirurgisk afdeling, Skejby Sygehus
Overlæge Peter Steen Hansen, Hjertemedicinsk afdeling, Skejby Sygehus
Praksiskoordinator Steen Ardest, Skejby Sygehus
Projektchef Morten Weise Olesen, Masterplansekretariatet, Århus Amt
AC-fuldmægtig Lisbeth Trøllund Andersen, Masterplansekretariatet, Århus Amt
AC-fuldmægtig Tine Rosenmeier, Strategi- og Udviklingsafdeling, Skejby Sygehus (sekr.)
2.2 Arbejdsgruppens arbejde Målet for arbejdsgruppen er at komme med anbefalinger til, hvordan Billeddiagnostikken bedst muligt placeres i forholdt til de 7 blokke/faglige fællesskaber med udgangspunkt i det gode og sammenhængende patientforløb. Anbefalingerne fra arbejdsgruppen vedr. Billeddiagnostikken skal sammen med anbefalingerne fra de øvrige tværgående kliniske arbejdsgrupper danne grundlag for, at Masterplanstyregruppen kan træffe beslutning om hvordan de kliniske serviceafdelinger organiseres og placeres fysisk i det kommende nye sygehus.
Arbejdsgruppen skal ikke beskæftige sig med modeller for ledelse i forhold til det Billeddiagnostiske område. Byggeriet i Masterplanen skal generelt være robust overfor fremtidige ændringer af organisatoriske forhold.
Arbejdsgruppen har afholdt 5 møder i perioden 22. maj 2006 – 27. september 2006.
3. Lidt forklaring om billeddiagnostiske skannere og deres funktion
3.1 Billeder i flere dimensioner (Computer Tomografi, CT). Almindelige billeder er i to dimensioner, idet dybden kun fornemmes ved aftagende størrelse og ved dannelse af skygger. I den medicinske verden overvindes denne begrænsning ved at tage billeder af
7
patienten fra mange sider. Billederne gemmes i en computer, som efterfølgende udnytter hele den opsamlede information til at konstruere rumlige billeder.
Lægen gennemser ikke blot de rumlige billeder, men også billeder i forskellige snitplaner. Teknikken betegnes tomografi ud fra det græske ord tomos, som betyder snit og grafein som betyder at skrive.
Forkortelsen CT eller blot T i betegnelserne CT, SPECT eller PET står således for (computer) tomografi.
MR billeder er også 3-dimensionale, men her anvendes forkortelsen CT eller T ikke.
3.2 Røntgenundersøgelser og CT-skanning Det fysiske princip
Røntgenstråling kan anskues som meget gennemtrængende lys. Røntgenstråling giver som lys anledning til skygger, idet strålingen bremses under sin vej gennem patienten, jo tungere væv desto mere bremses strålingen. Derved dannes skyggebilleder af kroppens indre. Kontrasten i billedet skyldes forskelle i tyngde også kaldet massefylde. Visse strukturer, som eksempelvis kar eller tarm, kan fremhæves ved at indgive et tungt kontraststof i karret eller ved at patienten drikker kontrasten.
CT-skanning
CT-skanning står for Computer Tomografi , idet det er underforstået, at det drejer sig om en røntgenundersøgelse. Ved CT-skanning optages detaljerede, rumlige, tomografiske billeder. Disse viser først og fremmest kroppens anatomiske strukturer.
Fordele og ulemper
Teknikken har været anvendt i mange år og er derfor gennemprøvet. Billederne optages hurtigt og de har høj opløsning.
Røntgenundersøgelser anvender stråling, som er skadelig i større doser.
Røntgenundersøgelser bør derfor kun anvendes, når der ikke findes ligeværdige alternativer.
De anvendte kontrastmidler tåles ikke af alle patienter.
3.3 Nuklearmedicinske undersøgelser med SPECT- og PET-skanning. Det fysiske princip.
Ved nuklearmedicinske undersøgelser anvendes sporstoffer til bestemmelse af biologiske processer. Der indgives et stof specifikt for den proces man ønsker at undersøge. Stoffet er mærket med en radioaktiv isotop, dvs. et ustabilt grundstof som udsender stråling. Stoffets opførsel inde i kroppen kan derfor afbildes ved at registrere fordelingen af radioaktivitet i kroppen. Dette gøres med gammakamera, SPECT-skanner eller PET-skanner. Apparaturet udsender således ingen stråling, men består af et stort antal avanceret detektor.
SPECT- og PET-skanning
SPECT og PT står henholdsvis for Single Photon Emissions Computer Tomografi og Positron Emissions Tomografi. Ordet emission angiver, at der udsendes stråling fra patienten og Single Photon og Positron angiver noget om de anvendte radioaktive isotoper. Ved SPECT- og PET-skanning optages rumlige, tomografiske billeder. Disse afspejler fysiologiske og biokemiske processer i den levende organisme.
Fordele og ulemper
8
SPECT- og PET-billeder indeholder værdifuld information, som ikke kan erhverves på anden måde. De anvendte sporstoffer giver yderst sjældent anledning til bivirkninger. Der indgives sporstoffer som udsender stråling, som er skadelig i større doser. Nuklearmedicinske undersøgelser bør derfor kun anvendes, når der ikke findes ligeværdige alternativer.
En skanning tager forholdsvis lang tid. Ikke alle patienter kan ligge stille så længe. PET-skanning fordrer nærhed til en cyclotron, som producerer de meget kortlivede isotoper.
PET-skanning er relativ kostbar.
3.4 Magnetisk resonans undersøgelser med MR-skanner. Det fysiske princip
Ved billeddannelse med magnetisk resonans lægges patienten i et stærkt magnetfelt. Dette gør, at et radiosignal som sendes ind i kroppen reflekteres på forskellig vis fra forskellige væv. Herved dannes billeder som afspejler kroppes sammensætning - specielt indhold af vand. Signalet kan modificeres ved anvendelse af kontraststoffer.
MR-skanning.
Ved MR-skanning (Magnetisk Resonans) optages rumlige, tomografiske billeder. Disse kan afspejle anatomiske, fyisologiske og biokemiske processer.
Fordele og ulemper.
MR-billeder indeholder værdifuld information om såvel anatomi som funktion. Teknikken er under stadig udvikling og den er uskadelig.
Patienter med indopererede magnetiske materialer, f.eks. hjertepacemaker, kan ikke undersøges. Enkelte patienter oplever nogen grad af klaustrofobi ved undersøgelsen, men mere åbne skannere er under udvikling.
3.5 Ultralydsskanning Det fysiske princip.
Ved en ultralydsundersøgelse registreres ekko fra højfrekvente lydbølger som sendes ind i patienten. Væv reflekterer lydbølgerne forskelligt, hvorved der dannes billeder af kroppens strukturer. Med supplerende Dopplerteknik kan opnås fysiologisk information så som strømning i blodkar. Der anvendes oftest 2-dimensionale snitbilleder.
Ultralydsskanning.
Ultralydsapparatur adskiller sig markant fra de tidligere omtalte skannere ved at være små, lette enheder som kan anvendes på en sengestue eller et almindeligt undersøgelsesrum.
Apparaturet er sædvanligvis specialiseret til et bestemt formål og de findes i stort tal på mange afdelinger.
Fordele og ulemper.
Ultralydsskanning er en enkel og relativ billig undersøgelse, som hurtigt kan give information om mange forhold. Teknikken er ufarlig.
Lydbølger bevæger sig langsommere i luft end i fast væv, hvorfor luft begrænser indsynet og dermed anvendeligheden.
9
3.6 Kombinerede skannere: SPECT/CT, PET/CT, PET/MR mv. De omtalte skannere leverer forskellig information om kroppens indre. Det har derfor været nærliggende at udvikle kombinerede skannere, som anvender 2 teknikker samtidigt. Herved får vi ikke blot information fra hver undersøgelse for sig, men det kombinerede billede fortæller eksempelvis eksakt hvor biokemiske og fysiologiske processer finder sted i organismen. Der opnås synergi mellem metoderne.
Udvikling af kombinerede skannere forventes at accelerere.
4. Organisering af de Billeddiagnostiske afdelinger i dag på henholdsvis Århus Sygehus og Skejby Sygehus Det Billeddiagnostiske område på Århus Universitetshospital er i dag organiseret med afdelinger på både Århus Sygehus og Skejby Sygehus. På Århus Sygehus er Billeddiagnostikken fordelt på Radiologisk afd., Neuroradiologisk afdeling, PET-centret og afdeling for klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin. På Skejby Sygehus er Billeddiagnostikken fordelt på henholdsvis Billeddiagnostisk afdeling og afdeling for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin.
I følgende afsnit, beskrives de enkelte afdelinger kort med fokus på undersøgelsestyper og apparatur/rum.
4.1. Radiologisk afdeling, Århus Sygehus Radiologisk Afdeling er en service- og behandlingsafdeling, som primært varetager den billeddiagnostiske service for Århus Sygehus kliniske afdelinger og ambulatorier samt for de praktiserende læger og speciallæger i sygehusets optageområde.
Herudover modtages patienter fra inden- og udenamtssygehuse til specialdiagnostik og - behandling.
Radiologisk afdeling er placeret på fire forskellige matrikler - Nørrebrogade, Tage-Hansens Gade, Odder og Samsø
Årligt undersøges ca. 130.000 patienter svarende til ca. 190.000 undersøgelser.
Fysisk er Radiologisk afdeling opbygget og bestykket på følgende vis:
Rum Antal
Alm. røntgenundersøgelser af knogler, hjerter og lunger
12
Hjerte- og lungeundersøgelser 2
Gennemlysning og intervention 5
Ultralydsundersøgelser ekskl. us. af mamma 9
CT-scanning (5 MD CT) 5
MR-scanning 2
Mammografi 2
Mamma –ultralyd 1
Fixrum (beskriverrum 5
10
Ialt rum 43
Hertil kommer mobile røntgen- og ultralydsapparater.
4.2. Neuroradiologisk Afdeling , Århus Sygehus Neuroradiologisk Afdeling modtager patienter til undersøgelse og diagnosticering af lidelser i hoved, hals og ryg. Patienterne henvises primært til afdelingen fra Århus Sygehus' kliniske afdelinger og ambulatorier, men henvises også fra andre amter, idet afdelingen varetager lands- og landsdelsfunktioner.
Desuden henvises patienter fra speciallæger i Århus Amt.
Afdelingen udfører forskellige former for specialundersøgelser. Bl.a. MR- og CT-skanning (computerstyrede billeddannelser af hjerne, kranie, ansigtsskelet, ryghvirvler og –marv), ultralydsskanning, myelografi (undersøgelse af rygmarvskanalen med kontraststof) samt arteriografi (undersøgelse af blodkarrene i hoved og hals).
Herudover udføres en lang række almindelige røntgenundersøgelser af kranie, kæbe/tænder, bihuler, hjerte og lunger samt knogler.
Neuroradiologisk afdeling udfører årligt ca. 23.000 undersøgelser fordelt på ca. 19.000 patienter
På Neuroradiologisk Afd. er der i år 2006 følgende udstyr og rumkapacitet:
Rum antal
1,5 Tesla MR-scanner 1
CT scanner 1
Angiografier 1
Røntgenundersøgelser 1
Gennemlysning/myelografi 1
Ultralyd 1
I alt rum 6
4. 3. Billeddiagnostisk afdeling, Skejby Sygehus Billeddiagnostisk Afdeling, Skejby Sygehus består af to fysisk adskilte afsnit: Røntgenafsnittet og MR afsnittet.
Billeddiagnostisk afdeling foretager primært undersøgelser for de kliniske afdelinger og ambulatorier på Skejby Sygehus, men også for speciallæger i sygehusets optagerområde.
Herudover modtages patienter fra inden- og udenamtssygehuse til undersøgelse og behandling.
Afdelingen er udstyret med digitaliseret undersøgelsesapparatur. Der arbejdes derfor filmløst, hvilket betyder, at alle billeder (undersøgelser) diagnosticeres på computerarbejdsstationer og arkiveres elektronisk.
11
Afdelingen er en universitetsafdeling og deltager i studenterundervisning/uddannelse til speciallæge i Diagnostisk Radiologi i samarbejde med de øvrige radiologiske afdelinger ved Århus Universitetshospital.
Afdelingen varetager årligt 45.000 undersøgelser omfattende konventionel røntgen, CT og ultralyd, samt 6850 MR undersøgelser (excl forskningsundersøgelser).
Apparaturmæssigt er Billeddiagnostisk afdeling i 2006 opbygget og bestykket på følgende vis:
Rum Antal
Alm. røntgenundersøgelse af knogler 1
Hjerte- og lungeundersøgelse 2
Gennemlysning og intervension 4
Ultralydsundersøgelser 3
CT-skanning 1
MR-skanning 3
Fixrum (beskriver rum) (Røntgen og MR) 7
I alt rum 21
Derudover er der mobile røntgen- og ultralydsapparater.
4.4. Afdelingen for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin, Århus Sygehus og Skejby Sygehus Afdelingen for Klinisk fysiologi og Nuklearmedicin er én fælles afdeling men som fysisk er placeret på både Århus Sygehus og Skejby Sygehus.
Afdelingen udfører diagnostiske funktionsundersøgelser. Hertil anvendes måling af stråling fra indgivne radioaktive lægemidle, ikke-invasiv måling af tryk, diffusion og volumen. Desuden udføres behandling med radioaktive lægemidler.
Afdelingen udfører undersøgelser på både Århus Sygehus og Skejby Sygehus og i 2005 blev der i alt udført 11.743 undersøgelser på afdelingen.
Afdelingen for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin er i 2006 udstyret med følgende apparatur og rumkapacitet:
Udstyr Antal rum
7 gammakameraer (heraf 2 med PET option) 7
1 gammakamera specielt til dyreeksperimeltielle undersøgelser
1
2 technegas-generatorer 2
1 enkeltdetektor system 1
12
5 gammatællere 5
4 dosiskalibratorer 4
I alt rum 20
Derudover har afdelingen diverse hånd- og lommedosimetre.
4.5. PET-centret, Århus Sygehus PET-centret på Århus Kommunehospital blev grundlagt i 1993 da Karen Elise Jensens Fond skænkede 21 mio. kr. til en PET-skanner og en cyklotron i forbindelse med hospitalets 100 års jubilæum.
PET-skanneren er et avanceret instrument til udforskning og undersøgelse af den levende organisme. PET-skanning står for positron-emissions-tomografisk billeddannelse med forskellige radioaktive sporstoffer af bl.a. hjerne, hjerte, lever, knogler og kræftknuder.
De radioaktive stoffer produceres på stedet ved hjælp af cyklotronen, der er en accelerator anbragt i et stort skab i et isoleret rum.
PET-skanning giver mulighed for at udforske sygdomme, som man ved skyldes biologiske forstyrrelser i hjernen, hvilket betyder et gennembrud for diagnosen af neurologisk og psykiske sygdomme. Den avancerede teknologi kan f.eks bruges til at skelne mellem depression og en begyndende demens i de første stadier. Den bruges ved udforskning af f.eks. taleforstyrrelser og andre problemer, der er opstået som følge af læsioner i hjernen.
PET anvendes i stigende omfang ved kræftsygdomme. Kræftknuder optager mere af sukkerstoffet FDG end normalt væv, og kræftknuden kan derfor ses som lysende pletter. PET anvendes ved diagnose af kræftsygdom og ved vurdering af behandlingseffekt.
Endvidere bruges skanneren til forskning i hjerte- og leversygdomme
Forholdet mellem den forskningsmæssige og kliniske aktivitet i PET-centret er 4:1. Centret samarbejder med laboratorier i Danmark, Tyskland, Canada, Australien, USA og Japan.
På PET-centret er der i år 2006 følgende udstyr og rumkapacitet:
Udstyr Antal rum
1 PET-scanner 1
1 Hjernescanner 1
1 PET/CT scanner 1
1 Mikro PET-scanner 1
I alt 4
5. Placering af billeddiagnostisk udstyr excl. nuklearmedicinsk udstyr/PET i forbindelse med Masterplanen Som nævnt i indledningen er det principielle udgangspunkt i forhold til konceptet om faglige fællesskaber er, at der placeres tværgående kliniske funktioner i hver af de faglige fællesskaber/blokke, evt. i fælleszonen mellem 2 blokke. Derfor er behovene for billediagnostiske undersøgelser i de enkelte blokke kortlagt udfra følgende:
� Nuværende undersøgelser pr. blok (Undersøgelsestal for 2005, bilag 1)
13
� Forventede ændringer i undersøgelsesmodalitet og antal baseret på rundspørge blandt kliniske brugere og billeddiagnostiske afdelinger (bilag 2).
� Billeddiagnostisk udstyr til ’klinik-nær’ forskning, baseret på rundspørge til billeddiagnostiske afdelinger og –forskningsafsnit (bilag 3)
Efterfølgende er talmaterialet vurderet i forhold til
� Dimensionering: Hvor mange undersøgelsesrum/skannere svarer undersøgelsesantallet til?
� Patientflow versus bæredygtig størrelse: Er der et tilstrækkeligt antal undersøgelser til en decentral funktion – eller placeres funktionen bedre centralt?
� Placeringsmæssige bindinger: Er der andre forhold som kræver decentral, hhv. central placering (fx undersøgelse af intensivpatienter, som ikke kan transporteres)
5.1. Behov for billeddiagnostiske undersøgelser I henhold til ovenstående udgør tallene for behov i de enkelte blokke for undersøgelser og apparatur et estimat, der indeholder såvel aktuelle undersøgelsestal som et fremtidigt forventet behov. Under hver tabel er der angivet en forklaring på den underliggende fremskrivning af behovet.
5.1.1 Akut blok
Undersøgelse Gennemlysning Angiografi Rtg af thorax Mammografi CT MR Rtg af knogler Ultralyd + interventionForventet aktivitet 194 44 17274 323 6791 4748 49896 9684Antal enheder 1 stue 3 stuer, 1 mobil 0.1 stue 3 skannere 1,6 skanner 12 knoglestuer 2 UL rum, 2 mobile ULForskning 0,3 skannerEnheder i alt 1 stue centralt 3 stuer, 1 mobil abdominal 3 skannere 2 skannere 12 knoglestuer 2 UL rum, 2 mobile UL
1. Vækst i undersøgelser, som er inkorporeret i ovenstående tal
� 3000 ortopædkirurgiske MR skanninger (2500 hjemtages fra andre hospitaler, 500 fra skadestue, specielt skulder-us.)
2. Særlige hensyn
� Knoglerøntgen på børn (17.500 us. på børn under 18 år) placeres optimalt i nærheden af Ortopædkirurgisk Afd.
� Ca. 400 multi-traumer og årligt kræver dedikeret CT skanner
� Ca. 100 CT skanninger af intensiv pt. årligt
5.1.2 Kvinde-Barn blok
Undersøgelse Gennemlysning Angiografi Rtg af thorax CT MR UltralydForventet aktivitet 1403 35 4234 615 2298 4869Antal enheder 1 stue 1 stue, 1 mobil 0,2 skanner 0,8 skanner 1 UL rum, 2 mobile ULForskning 0,2 skannerEnheder i alt 1 stue central fkt. 1 stue, 1 mobil central fkt. 1 skanner 1 UL rum, 2 mobile UL
1. Vækst i undersøgelser
� 300 MR-skanninger pr. år (Central cancer behandling)
� Føtal MR (500 længerevarende us.)
� Fibrom embolisering: Øget rgt. intervention, ca. 400 MR us.
14
2. Særlige hensyn
� Afdeling Y foretager selv yderligere 30.000-40.000 UL undersøgelser pr. år.
5.1.3 Hjerte-Lunge-Kar blok
Undersøgelse Gennemlysning Angiografi Rtg af thorax Mammografi CT MR Rtg af knogler Ultralyd + interventionForventet us. 318 841 11687 21 3506 1286 301 3861Antal enheder 1 stue 2 stuer 2 stuer, 1 mobil 0 1 skanner 0,4 skanner 0 1 UL rum, 1 mobil ULForskning 0 0,6 skannerEnheder i alt 1 stue 2 stuer 2 stuer, 1 mobil abdominal 1 skanner 1 skanner Akut blok 1 UL rum, 1 mobil UL
1. Vækst i undersøgelser
� 600 MR af koronarkar årligt
2. Særlige hensyn
� Ca. 400 intensiv patienter årligt
5.1.4 Inflammations blok
Undersøgelse Gennemlysning Angiografi Rtg af thorax Mammografi CT MR Rtg af knogler Ultralyd
Forventet us. 263 20 4176 143 4364 2048 9038 3374Antal enheder 0.3 rum 0.1 stue 1 stue, 1 mobil 0 1,2 skanner 0,6 skanner 2 knoglestuer 2 UL rum, 1 mobil ULForskning 0 0,1 skanner
Enheder i alt centralt centralt 1 stue, 1 mobil abdominal 1 skanner 1 skanner 2 knoglestuer 2 UL rum, 1 mobil UL
1. Vækst i undersøgelser
� 1000 PET/CT skanninger (lymfom pt.) – erstatter 1000 CT skanninger
� 1300-1500 PET/CT (lavmaligne lymfomer)
� PET/CT skanninger af høj (CT) kvalitet kan reducere CT behov drastisk
2. Særlige hensyn
� RF-ablation behandling udløser behov for ekstra UL stue
� Reumatologisk afdeling U foretager selv yderligere 5000 UL-undersøgelser pr. år.
5.1.5 Hoved-Neuro blok
Undersøgelse Gennemlysning Intervention Angiografi Rtg af thorax Mammografi CT MR UltralydForventet us. 103 117 759 2106 167 4392 4950 1492Antal enheder 1 rum 1 stue se intervent. 1 stue, 1 mobil 0 1,5 skanner 2 skannere 1 UL rumForskning 0 2 skannereEnheder i alt 1 rum 1 stue 1 stue, 1 mobil abdominal 2 skannere 4 skannere 1 UL rum
1. Vækst i undersøgelser
� 1400 MR el. CT før trombolyse i 9 timers vindue (Region)
� 800 subakutte CT skanninger
� 100 MR af intensiv patienter
2. Særlige hensyn
� Gennemlysning omfatter tidskrævende myelografier
15
� Behov for akut MR eller CT hos apopleksipatienter kræver en vis ekstra MR og CT kapacitet i lighed med multitraume us.
� Fysisk placering tæt på apopleksienhed (få meter)
5.1.6 Abdominal blok
Undersøgelse Gennemlysning Intervention Angiografi Rtg af thorax Mammografi CT MR Knogle-rgt Ultralyd
Forventet us. 4088 4166 207 5497 2648 9043 2252 321 14456Antal enheder 2 rum 1 stue m. UL se intervent. 1 stue, 1 mobil 3 stuer 2 skannere 0,8 skanner 0 3 UL-rum, 2 mobileForskning
Enheder i alt 2 rum 1 stue m. UL 1 stue, 1 mobil 3 stuer 2 skannere 1 skanner akut blok 3 UL-rum, 2 mobile
1. Vækst i undersøgelser
� Prostatacancer incidens voksende (50% over 10 år)
� 500 gennemlysninger (stents, nasojejunale sonder)
� Fordobling af CT/MR -skanninger pga. centralisering af kræftbehandling
� 300-500 PET/CT skanninger til kræftudredning
� 300-500 MRCP
� 40-60 MR af tyndtarm
� Evt. intraoperativ CT ved levertumorop.
2. Særlige hensyn
� Akutberedskab f. coiling af blødende kar, PTC v. galdelidelser
� Behov for gennemlysning v. ureterstenter, CVK, perkutan stenkirurgi
� Ca. 400 CT skanninger af intensiv pt. årligt
� Ca. 400 interventionsprocedurer i anæstesi pr. år.
5.1.7 Onkologisk blok
Undersøgelse Gennemlysning Angiografi Rtg af thorax Mammografi CT MR Rtg af knogler Ultralyd + interventionForventet us. 434 22 4900 1451 12956 2266 3105 7530Antal enheder 1 rum 1 stue, 1 mobil 3 skannere 0,6 skanner 0,8 knoglestue 2 UL rum, 1 mobil ULForskning 0,4 skannerEnheder i alt 1 rum centralt 1 stue, 1 mobil praksis hus 3 skannere 2 skanner 1 knoglestue 2 UL rum, 1 mobil UL
1. Vækst i undersøgelser
� Fordobling af undersøgelsestallet for MR og CT inden 2015
2. Særlige hensyn
� Tæt samarbejde med diagnsotisk enhed (behandlingsplanlægning m.v.)
5.1.8 Praksishus
Undersøgelse Gennemlysning Rtg af thorax Mammografi CT MR Rtg af knogler Ultralyd + interventionForventet aktivitet 344 4009 20435 2448 61 11569 7574Antal enheder 1 stue 2 mammomater 0,8 skanner 0 2 knoglestuer 2 UL rumForskning 0Enheder i alt decentralt 1 stue 2 stuer 1 skanner decentralt 2 knoglestuer 2 UL rum
16
1. Vækst i undersøgelser
� Mammografiscreeninger medfører øget antal kliniske i undersøgelsestal.
2. Særlige hensyn
� Gennemlysninger udgøres af HSG (udføres i Kvinde-Barn blok) og tyndtarms-us. (udføres abdominal blok)
Ad praksishus Der henvises årligt omkring 17.000 personer svarende til omkring 26.000 undersøgelser til en billeddiagnostisk undersøgelse direkte fra praksissektoren til de radiologisk afdelinger i Århus. Tabellen ovenfor angiver fordelingen af disse undersøgelser på modalitet. Antallet af CT-skanninger direkte fra praksis er behæftet med en del usikkerhed, idet der i tallene gemmer sig henvisninger fra urologisk afdeling Skejby Sygehus. I nær fremtid påbegyndes en generel mamografiscreening, og det er beregnet at der i Århus skal foretages cirka 20.000 screeningsundersøgelser årligt. Alt i alt skal der således foretages cirka 46.000 billeddiagnostiske undersøgelser årligt svarende til 166 personer dagligt som en direkte betjening af praksissektoren. Der kan med fordel etableres en særlig billediagnostisk enhed/afsnit, som udelukkende foretager undersøgelser af de nævnte typer. Det vil være en god løsning for at skabe et diagnostisk og behandlingsmæssigt effektivt forløb for patienter henvist fra praksissektoren. Med egne røntgendiagnostiske modaliteter og personale vil man sikre:
� Acceptable ventetider
� Hurtige svartider
� Hurtigere forløb ved evt. viderevisitering
� Hurtig billeddiagnostisk udredning, hvis det er nødvendigt at benytte flere modaliteter
� tryghed for patienten (rolige omgivelser, ingen ”dårlige” patienter mv.)
Omkring 4000 af undersøgelserne foretages akut. En del af disses patienter viderehenvises direkte til skademodtagelsen eller medicinsk visitationsafsnit. Det kan derfor være en fordel at placere enheden/afsnittet i nær til knytning til akutblokken.
17
5.2. Opsummering De enkelte blokkes behov for billeddiagnostisk udstyr er således fordelt som følger:
Blok /Enhed Udstyr
Akut 1 gennemlysningsrum
3 thoraxstuer + 1 mobil rgt.
3 CT skannere
2 MR skannere
12 knoglestuer
2 UL stuer + 2 mobile UL
Kvinde-Barn 1 gennemlysningsrum
1 thoraxstue + 1 mobil rgt.
1 MR skanner
1 UL stue + 2 mobile UL
Hjerte-Lunge-Kar 1 gennemlysningsrum
2 angiografistuer
2 thoraxstuer + 1 mobil rgt.
1 CT skanner
1 MR skanner
1 UL stue + 1 mobil UL
Inflammation 1 thoraxstue+ 1 mobil rgt.
1 CT skanner
1 MR skanner
2 knoglestuer
2 UL stuer + 1 mobil UL
Hoved-Neuro 1 gennemlysningsstuer
1 angiografi/interventionsstue
1 thoraxstue + 1 mobil rgt.
2 CT skannere
4 MR skannere (heraf 2 til forskning)
1 UL rum
1 MEG skanner (20 % klinisk brug)
Abdominal 2 gennemlysningsrum
1 angiografi/interventionsstue m. UL
1 thoraxstue + 1 mobil rgt.
2 CT skannere
1 MR skanner
3 UL rum + 1 mobil UL
3 mamma biopsirum (UL)
3 mammografi stuer
Onkologisk blok 1 gennemlysningsrum
1 thoraxstue + 1 mobil rgt.
2 CT skannere
1 MR skanner
1 knoglestue
2 UL rum + 1 mobil UL
Praksis Hus 1 thoraxstue
1 CT skanner
2 knoglestuer
2 mammografistuer
2 UL rum
Central diagnostisk enhed
(mhp at udnytte apparatur)
1 gennemlysningsrum (inflammation + Praksis Hus)
2 angiografistuer (Akut+Kvinde-Barn+inflammation+Onkologisk)
1 CT skanner (kvinde-barn)
18
6. Fordelingen af radiologiske undersøgelser udført af ikke-radiologer på de kliniske afdelinger fordelt på de 7 foreslåede blokke Klinikerne (dvs. ikke-radiologer) i blokkene foretager selv billediagnostiske undersøgelser i det daglige kliniske arbejde. Det drejer sig først og fremmest om diagnostiske ultralydsundersøgelser, men der foretages også en del røntgengennemlysningsundersøgelser, f.eks i forbindelse med koronararteriografi og invasive procedurer på koronarkar. Det forudses, at ultralydsundersøgelser og dertil knyttede invasive procedurer som biopsitagning, kateterbaserede behandlinger etc. fortsat og i stigende grad vil blive foretaget af klinikerne selv.
Afdelinger UL Konventionel
Rtg/gennemlysning
CT
Akut-blok - Geriatrisk Afd. G, ÅS
- Ortopædkir. Afd. E, ÅS
- Med.. Afd.C, ÅS
- Med. Afd. M, ÅS
0
?
500-1000
200-250
0
56783
0
0
0
0
0
0
Kvinde-barn-blok
Børneafdelingen. SKS
Obstetrik/gynækologi, SKS
Mange
30-40.000
0
0
0
0
Hjerte-lunge-kar-blok
- Hjerte-lunge-karkir. afd.,SKS
- Lungemedicinsk Afd. B, ÅS
- Med.Kard. Afd. B,SKS
- Med.Kard. Afd. A THG
0
0
15018
3500 EKKO
0
Mange
4514 KAG
0
0
0
0
0
Inflammations-blok
- Hæmatologi Afd. R, ÅS
- Dermatologisk Afd. S, ÅS
- Reumatologisk, Afd. U, ÅS
- Infektionsmed. afd. Q, SKS
- Med. afd. V, ÅS
0
0
2500(5000)
0
Få
0
0
0
0
120
0
0
0
0
0
Hoved-Neuro-blok
- Neurologisk afd. F, ÅS
- Neurokir. NK, ÅS
- Øre-Næse-Hals Afd. H, ÅS
- Øjenafdeling. J, ÅS
- Kæbekir. Afd. O, ÅS
0
ved ikke
1000
Mange
0
0
ved ikke
0
0
4-6000
0
ved ikke
0
0
0
Abdominal-blok
- Kirurgisk Afd. L, ÅS
- Kirurgisk Afd. P, THG
- Urologisk. Afd., SKS
- Plastikkir. Afd. Z, ÅS
- Nyremed. afd, C, SKS
360
En del
303
0
500
500 (ERCP)
0
0
0
0
0
0
0
0
0
Onkologi blok - Onkologisk Afd. D, ÅS 0 0 2600
Intensivafdelingerne EKKO, UL Rtg af Thorax 0
19
7. Placering af nuklearmedicinsk udstyr, incl. PET i forbindelse med Masterplanen Nuklearmedicinske undersøgelser er unikke ved på skånsom vis at afbilde biokemiske og fysiologiske processer i den levende organisme. Information som ikke kan opnås ved andre teknikker.
Patienten får indgivet en meget lille mængde af en kemisk forbindelse mærket med en isotop som udsender radioaktivstråling. Stoffets fordeling i kroppen afbildes med et traditionelt gammakamera, en SPECT skanner eller PET skanner.
Foruden diagnostiske undersøgelser udføres der også behandling af sygdomme i specialet, eksempelvis for forhøjet stofskifte, kræft i skjoldbruskkirtlen, lymfekræft mm. I takt med udvikling af specifikke stoffer, som retter sig mod en bestemt celletype vil stadigt flere sygdomme kunne behandles skånsomt med stoffer mærkede med radioaktive isotoper.
7.1 Oversigt over nuklearmedicinske undersøgelser på de 7 foreslåede faglige fællesskaber/blokke + undersøgelser henvist fra almen praksis. Nuklearmedicinske undersøgelser
Klinisk afd. Ambulatorium
Case-mix
Akut-blok
497
821
Lungeskintigrafi, Knogleskintigrafi, DBT, Leukocytskintigrafi, Thyreoidea, Parathyreoidea, I-131 terapi
Kvinde-barn-blok
548
19
Renografier, GFR, Cystografier, Knogleskintigrafi, MIBG I 123, Lungeskintigrafi, Lymfeskintigrafi
Hjerte-lunge-kar-blok
1631
1221
Myocardiescintigrafi, LFU, Lungescintigrafi
PET, Leukocytscintigrafi, DBT ,Renografi
Captopril
Inflammations-blok
212
261
GFR, Knogleskintigrafi, Leukocytskintigrafi
Lungeskintigrafi, DBT, Somatostatin, Galdesyrescintigrafi, Isotopkardiologi
Hoved-Neuro-blok 247 20 Renografier
Abdominalblok 286 663 Knogleskintigrafi, Galdevejsskintigrafi Renografi, lymfeskintigrafi, Lungeskintigrafi GFR, leukocytskintigrafi, DBT, Captopril
Onkologisk blok 695
+ 270 PET
1338
GFR, Isotopkardiografi, Thyreoidea, Renografi,I 131 optagelse og terapidoser, Lungeskintigrafi, Leukocytskintigrafi
Praktiserende læger
3227 Thyreoidea, I 131 optagelse, Knogleskintigrafi
Parathyreoidea, Lungeskintigrafi, Leukocytskintigrafi , I 123 MIBG
7.2. opsummering En analyse af disse tal samt den kendsgerning, at placeringen af cyklotroner til produktion af radioisotoper, anvendelsen af radiofarmaci til såvel PET som SPECT undersøgelser samt
20
anvendelsen af PET skannere, hvor der anvendes kortlivede isotoper, nødvendigvis må centraliseres tillader følgende konklusion vedrørende den nuklearmedicinske aktivitet i masterplanen:
� Akut-blok: Der er ikke grundlag for decentral funktion.
� Kvinde-barn blok: Undersøgelsestallet er lille, men stigende. Børnene og deres forældre fordrer mere tid og plads og specialtrænet personale. En decentral enhed kan overvejes for derved at få en optimal behandling af børn.
� Hjerte-lunge-kar blok: Der er grundlag for en decentral enhed baseret på aktiviteten i 2005. Dette baserer sig imidlertid helt overvejende på én undersøgelse (myokardiscintigrafi). Behovet er derfor meget følsomt for ændringer i klinisk strategi. Der udføres p.t. kredsløbsundersøgelser på såvel afdeling T som på Nuklearmedicinsk Afdeling. Det er ønskeligt at sammenlægge disse funktioner. Det kan således anbefales at afsætte lokaler til klinisk fysiologi og nuklearmedicin og detailplanlægge senere.
� Inflammations-blok: Der er ikke grundlag for decentral funktion
� Hoved-neuro-blok: Der udføres omfattende og vægtig forskning med anvendelse af PET skanning. Det kliniske behov er endnu begrænset, men må forventes at stige. Der er behov for PET undersøgelser med kortlivede isotoper, hvorfor der må være kort afstand til radiofarmacienheden og PET skannere.
� Abdominal blok: Der er ikke grundlag for decentral funktion
� Onkologisk blok: Stort behov for nuklearmedicin såvel i forbindelse med diagnostik, sygdomskontrol og behandling herunder dosisplanlægning. Behovet er stærkt stigende, især er der et udækket behov for PET undersøgelser (jf. rapport fra Sundhedsstyrelsen, 1. juni 2006 "Anbefalinger for udbygning af PET og FDG produktion". Skal placeres i tæt relation til radiofarmacienheden.
� Praksissektoren samt andre sygehuse: Patienter fra andre sygehuse bør henvises til den enhed som har den aktuelle ekspertise. Der henvises for få patienter fra praksis til at danne grundlag for en decentral funktion.
8. Forskning og udvikling I fremskrivningen af behovet for billeddiagnostisk udstyr og fysiske rum er der taget hensyn til behov til den klinik-nære forskning. Der foregår i dag en omfattende forskning i relation til de eksisterende billeddiagnostiske afdelinger, som selvfølgelig skal videreføres.
Bygningen af det fremtidige universitetshospital indebærer derudover en unik mulighed for at løfte forskning og udvikling indenfor det billeddiagnostiske felt op i international særklasse.
Udviklingen af nye skannere karakteriseret af teknologisk kvantespring vil indebære at hastighed og opløselighed for billeddannelse nærmer sig det grænseløse og som kombineret med udvikling af dedikerede sporstoffer (radioaktive og ikke-radioaktive) får den konsekvens, at der opstår et voldsomt stigende behov for at teste, udvikle og validere nye metoder til at karakterisere styrker og svagheder ved de enkelte functional imaging teknikker. Functional imaging bliver formentlig en helt afgørende teknologi til at undersøge patofysiologiske mekanismer hos patienter og validere nye behandlingsmuligheder på et lang mere rationelt grundlag end tidligere. En række af disse teknikker kræver massive støttefunktioner i form af teknisk og medico-teknisk back-up, back-up indenfor matematik og fysisk, etablering af cyklotroner og radioaktiv lægemiddelproduktion i nær tilslutning til PET og SPECT for at nævne nogle. Med den stigende identifikation af genetiske polymorfier vil der opstå et stort behov for specifik molekylær billeddannelse ved anvendelse af metoder som allerede på nuværende tidspunkt kan påvise mangeartede processer (forskellige organfunktioner,
21
metabolisme, apoptose, cellulær trafik og differentiering, mængde af receptorer og genekspressioner). Dette felt kommer til at arbejde meget tæt sammen med tilgrænsende videnskabelige ”fyrtårne” indenfor NANO teknologi og en række molekylærmedicinske/biologisk discipliner. For at sikre maksimal synergi mellem klinik, forskning og videnskabelig udvikling af metoder og apparatur til functional imaging er det derfor afgørende, at der etableres en core facility,
hvor de teknologiske platforme til klinisk og eksperimentel brug naturligt spejles omkring fællesfunktioner som cyklotron, radiofarmaci/kemi, proteinkemi, fysisk samt ingeniør og IT support.
Etablering af en sådan core facility åbner også store muligheder for industrielle samarbejdsaftaler, der kan indebære opstilling af prototyper af billeddannende skannere/apparatur, og som kan tiltrække teknologiske landvindinger med en accelereret udvikling af ny teknologi til følge.
9. Konklusion og anbefalinger Af hensyn til optimale patientforløb sammenholdt med en bæredygtig udnyttelse af apparatur anbefaler arbejdsgruppen en hensigtsmæssig decentralisering af flere billeddiagnostiske funktioner i de kliniske blokke, som f.eks. digital radiologi, CT, ultralyd og MR, som kan udføres decentralt samt beskrives centralt via PACS.
Udover at optimere patientforløbene vil en decentral placering af billeddiagnostikken i blokkene kunne fremme samarbejdet mellem radiologer og klinikere. Specielt de billeddiagnostisk baserede invasive procedurer vil kunne foregå i et tæt samarbejde. Nærværet af radiologiske specialister vil kunne sikre kvaliteten af de mange billeddiagnostiske undersøgelser, specielt ultralydsundersøgelser, der foretages decentralt af klinikere.
Et centralt billeddiagnostisk ”ekspert” afsnit er nødvendigt med henblik på at tage sig af særligt komplicerede patientundersøgelser og –behandlinger fra samtlige blokke, dvs. apparaturtunge undersøgelser som f.eks. whole body/højfelts MR (3 Tesla – 4,7 Tesla) og den kommende molekylære imaging, dvs. målstyret subcellulær cancerbehandling. Afsnittet skal også have avanceret angio- og biplansudstyr til intervention i kar, abdomen, ekstremiteter, leverindgreb, embolisering, RF/termoablation og avancerede ultralydsundersøgelser med biopsi og drænage.
Der findes ikke grundlag for at decentralisere de nuklearmedicinske undersøgelser herunder PET. Dog kan det overvejes at placere koronarscintigrafiske (SPECT) undersøgelser i det billeddiagnostiske afsnit i hjerte-lungeblokken. Derudover kan det overvejes at placere nuklearmedicinske undersøgelser sammen med det billeddiagnostiske afsnit i kvinde-barn klinikken på grund af de særlige behov og hensyn, der skal tages til børn, selvom apparaturet ikke kan udnyttes optimalt på grund af et lavt undersøgelsesbehov.
Det anbefales derfor, at der etableres et større billeddiagnostisk afsnit/center, der huser de decentrale funktioner for onkologiblokken og neuroblokken tilsammen, det centrale ”ekspert” afsnit samt nuklearmedicinsk/PET afsnit. Såvel onkologiblokken som neuroblokken anvender i stigende grad kliniske PET undersøgelser, radiofarmaci etc og er således sammen med nuklearmedicinsk afsnit afhængig af nærhed til radiofarmaci produktion og produktionen af kortlivede isotoper. I intim sammenhæng med dette afsnit/center anbefales det, at der etableres core facilities med henblik på forskning og udvikling af functional imaging apparatur og teknikker samt dyreeksperimentel forskning.
Selvom både abdominalblokken og inflammationsblokkens behov for billeddiagnostiske undersøgelser kan begrunde en decentral funktion i begge blokke kan det afhængig af det samlede byggeri alternativt overvejes at de to blokke ”deler” et billeddiagnostisk afsnit. Der er behov for decentral rtg.-gennemlysninger i relation til endoskopiske procedurer. Der er aktuelt et samarbejde på tværs af inflammationsblokken og abdominalblokken med fokus på invasiv diagnostik og
22
terapeutisk radiologi (TIPS, ERCP, coiling og emboliseringer). Der forventes stigende aktivitet og udvikling på dette område.
Det findes hensigtsmæssigt at etablere en "Diagnostisk Enhed for Almen Praksis", hvor praktiserende læger og speciallæger i dagtiden hurtigt kan få udført billeddiagnostik for at undgå ventelister og dermed bekymring og arbejdstab for patienterne. Udstyret i et sådant praksis-diagnostisk hus skal omfatte ultralydsrum, digitale thoraxrum, digitale knoglerum, CT- og MR rum, rum til mammografiscreening samt udvidelsesmuligheder til andre kommende former for billeddiagnostisk screening. Der er ikke taget endelig stilling til retningslinjer for visitation til et sådant afsnit, men fra almen praksis’ side peges der på, at almen praksis med tiden, på baggrund af fastlagte retningslinier for enkelte specialer/sygdomme, eksempelvis via vejledninger i "Klinisk Info", bør få åbnet op for mulighed for direkte henvisning til såvel CT- som MR-scanninger. Dette dels som en konsekvens af undersøgelsernes tiltagende "almindelighed" i det diagnostiske arbejde, dels som en påkrævet nødvendighed for at sikre et hensigtsmæssigt patientforløb. Dette vil have afledte positive økonomiske konsekvenser, ikke blot samfundsøkonomisk i relation til den enkelte patient, men også inden for sygehusvæsenet i form af sparede ambulante (for)undersøgelser.
Der er ikke taget endelig stilling til den ledelsesmæssige organisation af det billeddiagnostiske område. Dog peges der på af hensyn til opretholdelse af et optimalt fagligt miljø for de decentrale funktioner, der betjenes af få radiologiske speciallæger, en mere fleksibel koordination af lægebemandingen i samtlige afsnit samt en hensigtsmæssig planlægning af uddannelsen af læger og radiografer. Derfor anbefales det, at de enkelte billeddiagnostiske afsnit i blokkene samles organisatorisk/ledelsesmæssigt i få større enheder.
Der er ikke taget stilling til i hvilken grad de billeddiagnostiske afsnit/funktioners skal være døgnbetjente.
23
10. Skitse med forslag til placeringen af billeddiagnostikken i masterplanen
Hoved-neuroblok
Onkologisk Blok
Billeddiagnostik Nuklearmedicinsk Center.
Billeddiagnostik
Akut blok
Billeddiagnostik Nuklearmedicin Hjerte-lunge-kar blok
Billeddiagnostik
Nuklearmedicin
Kvinde-barn blok
Abdominal blok
Inflammations
blok
Billed-diag-
nostik
24
Bilag 1 - 3
25
Bilag 1 Undersøgelsesdata 2005Aktivitet fordelt på rekvirenttyp, rekvirent og modalitet 2005 - Excl. aflyste, fremmede billeder og genophæng
Patient
Unders.
Patient
Unders.
Patient
Unders.
Patient
Unders.
Patient
Unders.
Patient
Unders.
Patient
Unders.
Patient
Unders.
Patient Unders. Patient
Unders.
Patient Unders.
I alt 52 56 525 692 580 1.560 1.551 3.124 4.643 6.904 7 13 7.551 16.002 3.656 4.555 13.822 26.522 4.683 12.416 37.070 71.844
Akut Blok Intensiv afd N - - 1 1 1 3 - - 145 147 - - 6 16 - - 52 55 3 8 208 230
Neuroradiologisk afd.
49 49 - - 3 4 - - 3 3 - - 21 27 277 310 17 25 - - 370 418
Radiologisk afd. NBG
1 2 - - 1 1 - - 5 7 - - 13 34 123 178 20 54 32 101 195 377
Rheumat. afd U - - 5 9 2 11 8 24 359 636 1 2 78 98 530 723 1.101 4.917 105 270 2.189 6.690
Medicinsk afd M - - - - 1 6 1 4 219 231 - - 57 76 2 3 59 87 79 212 418 619
Lungemed afd B - - - - 234 328 6 21 48 52 1 2 977 1.793 - - 14 35 186 508 1.466 2.739
Neurokir. afd NK - - 9 17 1 1 - - 29 31 1 3 302 315 714 816 273 312 5 12 1.334 1.507
Neurolog. afd F - - 4 5 22 22 1 3 77 84 - - 583 644 107 135 46 91 191 573 1.031 1.557
Øjenafd J - - - - - - - - 37 40 - - 59 60 84 106 4 4 13 39 197 249
Ortopædkir. afd E
2 3 8 20 44 137 1 4 214 324 1 1 507 728 1.113 1.338 9.801 14.072 672 1.231 12.363 17.858
Øreafd. H - - 2 2 5 15 - - 239 275 - - 292 314 150 166 24 30 78 102 790 904
Plastikkir afd Z - - - - 1 4 2 2 9 19 - - 5 13 4 9 2 3 45 107 68 157
Onkologisk afd D 0 1 16 32 68 270 900 1.449 2.167 3.564 2 4 2.359 5.679 471 672 1.019 2.795 1.392 4.264 8.394 18.730
Kirurgisk afd L - - 42 58 8 29 - - 13 15 - - 287 548 3 5 5 9 291 842 649 1.506
kæbekir. afd O - - - - - - - - - - - - 31 33 13 24 257 348 1 1 302 406
Arb.med. klinik - - - - 0 1 - - 7 8 - - 5 5 4 4 19 36 5 11 40 65
Medicinsk afd V - - 62 91 5 28 3 11 64 81 1 1 134 243 1 1 25 59 361 1.105 656 1.620
Pet centret - - - - - - - - - - - - - - 37 37 - - - - 37 37
Radiologisk afd THG
- - 2 2 23 70 7 25 14 14 - - 6 9 2 2 37 55 81 139 172 316
Medicinsk afd. A - - 1 1 2 3 10 21 108 108 - - 28 36 - - 12 34 104 271 265 474
Hæmatologisk afd R
- - 3 7 8 21 9 39 337 372 - - 983 3.843 - - 189 1.634 206 486 1.735 6.402
Medicinsk afd C - - 44 82 18 59 66 194 85 169 - - 131 164 - - 331 923 229 469 904 2.060
Kirurgisk afd P - - 308 342 128 508 536 1.320 188 347 - - 459 1.012 - - 14 23 326 1.126 1.959 4.678
Dermat./venerol. S
- - - - 3 29 1 3 50 54 - - 8 27 1 1 38 138 79 133 180 385
Geriatrisk afd G 0 1 5 10 2 10 0 4 114 210 - - 200 253 0 3 85 273 48 120 454 884
Smerteklinikken - - - - - - - - 1 1 - - - - - - - - - - 1 1
Radiologisk dagklinik
- - 1 1 - - - - - - - - - - - - 15 18 4 6 20 25
Kirurgisk dagklinik
- - 4 4 - - - - 3 3 - - 6 10 18 20 260 377 63 107 354 521
Med./Kir. afd - - 7 7 - - - - 107 108 - - - - - - 101 112 84 173 299 400
Radiologisk klinik
- - 1 1 - - - - 1 1 - - - - 2 2 2 3 - - 6 7
Retsmed. Inst. - - - - - - - - - - - - 14 22 - - - - - - 14 22
Aktiviteten omfatter alle undersøgelser fra Samsø, Odder, NBG, THG og Neuroradiologisk afd.
Rekvirent type: Ambulatorier
MR rtg. af knogler UL I altMammografi Rtg. af Angiografi CTRekvirent Øvrige Gennemlysn Intervention
26
Aktivitet fordelt på rekvirenttyp, rekvirent og modalitet 2005 - Excl. aflyste, fremmede billeder og genophæng
Patient
Unders.
Patient
Unders.
Patient
Unders.
Patient
Unders.
Patient
Unders.
Patient
Unders.
Patient
Unders.
Patient
Unders.
Patient Unders. Patient
Unders.
I alt 36 48 143 198 44 126 306 333 7 12 452 614 93 126 296 528 103 221 1.480 2.206204 - - 1 1 - - - - - - 22 22 6 8 9 13 - - 38 44Rigshospitalet - - - - - - 1 1 - - 6 14 1 1 - - - - 8 16Privathospitalet Hamlet
- - - - - - - - - - - - - - - - 1 3 1 3
Herlev hosp - - - - - - - - - - 6 10 - - - - - - 6 101525010 - - - - - - - - - - - - - - 1 2 - - 1 2Slagelse sgh - - - - - - - - - - 1 1 0 3 - - - - 1 4Odense UH - - - - 2 8 1 1 - - 15 32 1 1 2 2 2 5 23 49Sygehus Fyn, Middelfart
- - - - - - - - - - - - 1 1 - - - - 1 1
Sygehus Fyn, Svendborg
- - - - - - - - - - - - - - 1 2 - - 1 2
Tønder sgh - - - - - - - - 1 2 - - - - - - - - 1 2Gigthosp. Gråsten
- - - - - - 0 1 - - - - - - 4 26 - - 4 27
Esbjerg Ctr.sgh - - 0 1 - - 1 1 - - 1 1 - - - - 1 1 3 4Brædstrup sgh. - - - - - - - - - - - - 1 2 1 1 - - 2 3Give Sgh - - - - - - - - - - - - 1 2 - - - - 1 2Horsens sgh. 1 2 1 1 - - 1 1 1 1 1 4 1 1 4 5 - - 10 15Kolding sgh. - - - - - - - - - - - - - - 46 73 0 4 46 77Vejle sgh. 1 1 - - 4 10 3 5 - - 10 19 5 9 1 6 2 5 26 55Mølholm 1 1 - - - - 1 1 - - 2 3 1 2 3 4 2 2 10 13Holstebro sgh. - - - - - - - - - - 1 1 1 1 1 4 - - 3 6Herning sgh - - 0 2 - - - - 1 2 3 5 1 1 - - - - 5 10Ringkøbing sgh. - - 1 1 - - - - - - - - - - - - - - 1 1Lemvig Sgh. - - - - - - - - - - 1 2 - - - - - - 1 2Privathosp. Dalgas
- - - - - - - - - - - - - - 3 5 - - 3 5
Silkeborg 4 5 55 62 - - 4 10 - - 31 41 6 14 31 49 11 19 142 200NBG - - 0 1 - - - - - - - - 1 1 7 12 3 6 11 20Onkologisk afd D 1 1 - - - - 1 3 - - - - - - 2 2 - - 4 6
THG - - 2 2 0 1 4 4 - - 1 1 1 1 7 11 1 3 16 23Anæstesiologisk afd
- - - - 1 1 - - - - - - - - - - 2 4 3 5
Randers - - 69 76 0 2 4 9 1 2 58 82 6 11 3 6 4 17 145 205Grenå - - 1 1 - - - - - - - - - - - - 1 2 2 3Hammel Neurocenter
- - - - - - 1 1 - - 7 7 1 1 1 1 1 2 11 12
Samsø - - - - - - - - - - 2 2 - - - - - - 2 2Med./Kir. afd 2 2 - - - - - - - - - - - - - - - - 2 2Lokalpsykiatri Vest
- - - - - - - - - - 2 2 - - - - - - 2 2
Psykiatrisk 3 3 1 1 - - 145 153 - - 169 172 39 39 37 63 14 44 408 475Gigtsanatoriet - - - - - - 4 4 - - - - - - 9 26 4 11 17 41Sklerosehospitalet i Ry
- - - - 11 22 - - - - - - - - 1 1 - - 12 23
Skejby 21 24 10 42 19 61 7 8 2 3 13 20 13 18 45 76 42 71 172 323Børne- & ungd.psyk. hosp.
- - - - - - - - - - 2 2 - - - - - - 2 2
Ciconia - - - - - - - - - - 9 9 - - 8 9 - - 17 18Hospice Søholm 1 1 - - - - 1 1 - - - - - - - - 1 2 3 4Århus gigtklinik - - - - - - 3 4 - - - - 1 1 5 17 - - 9 22Viborg/Kjellerup sgh.
- - 0 4 - - 1 1 1 2 5 5 5 8 5 13 3 6 20 39
Skive sgh. - - - - - - 2 2 - - 4 4 - - - - - - 6 6Ålborg sgh 0 3 2 3 - - 3 3 - - 68 141 - - 1 1 2 4 76 155Hobro sgh - - - - - - - - - - - - - - 1 2 - - 1 2Skørping Privathosp.
1 5 - - - - - - - - 10 10 - - - - - - 11 15
AGJ - - - - - - 113 113 - - - - - - - - - - 113 113ARREST - - - - - - - - - - - - - - 1 1 - - 1 1ATTESTER - - - - - - - - - - - - - - 5 10 - - 5 10CCBR - - - - 1 1 - - - - - - - - - - - - 1 1FENRISHU - - - - - - 1 1 - - - - - - 1 2 - - 2 3HERSTED - - - - - - - - - - - - - - - - 1 1 1 1IDRÆTHUS - - - - - - - - - - 1 1 - - - - - - 1 1KEW - - - - 1 4 - - - - - - - - - - - - 1 4KIR.KLIN - - - - 3 10 - - - - - - - - - - 1 1 4 11KIROPR - - - - - - - - - - - - - - 1 2 - - 1 2MEDCOM - - - - 1 2 4 4 - - - - - - 7 10 4 8 16 24Praksis - - - - - - 0 1 - - 1 1 - - 40 60 - - 41 62SELVBET - - - - - - - - - - - - - - 1 9 - - 1 9TEAM DK - - - - - - - - - - - - - - 1 2 - - 1 2THULE AB - - - - 1 4 - - - - - - - - - - - - 1 4Aktiviteten omfatter alle undersøgelser fra Samsø, Odder, NBG, THG og Neuroradiologisk afd.
UL I altRekvirent type: Andre InstanserRekvirent Gennemlysn Intervention Mammografi Rtg. af Angiografi CT MR rtg. af
27
Aktivitet fordelt på rekvirenttyp, rekvirent og modalitet 2005 - Excl. aflyste, fremmede billeder og genophæng
Patient
Unders.
Patient
Unders.
Patient
Unders.
Patient
Unders.
Patient
Unders.
Patient
Unders.
Patient
Unders.
Patient
Unders.
Patient Unders. Patient
Unders.
I alt 1 3 324 344 147 809 1.742 4.933 3.842 4.009 1.634 2.448 49 61 7.060 ##### 3.252 6.765 18.051 30.941Praksis 1 3 324 344 147 809 1.742 4.933 3.842 4.009 1.634 2.448 49 61 7.060 ##### 3.252 6.765 18.051 30.941Aktiviteten omfatter alle undersøgelser fra Samsø, Odder, NBG, THG og Neuroradiologisk afd.
Rekvirent type: Prakt. LægerMR rtg. af UL I altRekvirent Øvrige Gennemlysn Intervention Mammografi Rtg. af CT
28
Aktivitet fordelt på rekvirenttyp, rekvirent og modalitet 2005 - Excl. aflyste, fremmede billeder og genophæng
Patient
Unders.
Patient
Unders.
Patient
Unders.
Patient
Unders.
Patient
Unders.
Patient
Unders.
Patient
Unders.
Patient
Unders.
Patient Unders. Patient
Unders.
Patient Unders.
I alt 6 10 1.917 2.762 955 2.728 204 439 ##### 19.615 449 940 7.500 11.778 1.331 1.973 8.783 13.234 7.037 17.902 46.569 71.381Intensiv afd N - - 76 113 57 189 - - 1.330 1.376 29 49 230 445 10 14 35 53 246 555 2.013 2.794Rheumat. afd U - - 3 5 11 28 18 53 282 388 5 12 64 105 48 71 261 1.389 150 433 842 2.484Medicinsk afd M 0 1 63 90 21 70 5 22 2.019 2.107 1 2 529 616 18 27 294 511 556 1.474 3.506 4.920Lungemed afd B 1 1 8 9 54 105 - - 202 206 2 5 342 495 4 7 134 266 151 409 898 1.503Neurokir. afd NK - - 13 23 70 79 - - 757 781 306 688 970 1.032 360 443 197 250 72 155 2.745 3.451
Neurolog. afd F - - 39 41 61 66 2 4 480 517 14 42 586 628 440 631 77 127 202 442 1.901 2.498Øjenafd J - - - - 0 1 - - 13 14 - - 44 48 5 5 6 6 9 30 77 104Ortopædkir. afd E
3 4 59 78 57 115 1 4 801 853 22 39 480 653 164 277 6.281 7.438 335 798 8.203 10.259
Øreafd. H - - 12 14 17 28 1 4 345 360 10 25 258 317 65 77 74 78 51 84 833 987Plastikkir afd Z - - 2 3 0 7 17 34 59 68 1 1 11 21 3 4 9 14 45 109 147 261Onkologisk afd D 1 1 303 402 210 594 2 2 1.130 1.336 15 18 427 799 189 363 174 310 795 1.964 3.246 5.789
Kirurgisk afd L 0 1 426 632 136 498 5 22 359 404 12 14 511 1.037 6 15 27 45 1.233 3.596 2.715 6.264kæbekir. afd O - - - - 2 2 1 2 3 3 1 1 22 22 1 2 50 54 5 8 85 94Medicinsk afd V 0 1 168 206 56 179 - - 390 416 26 35 203 331 6 12 50 74 495 1.515 1.394 2.769Anæstesiologisk afd
- - 4 6 3 17 - - 284 293 - - 25 35 1 1 7 12 38 70 362 434
Medicinsk afd. A 1 1 74 111 38 116 8 23 4.480 4.730 1 2 1.222 1.455 - - 194 365 956 2.309 6.974 9.112Hæmatologisk afd R
- - 81 105 36 101 9 20 1.619 1.683 1 1 271 720 1 1 231 767 309 671 2.558 4.069
Medicinsk afd C - - 66 95 28 117 13 41 2.067 2.141 - - 445 792 6 17 336 810 440 960 3.401 4.973Kirurgisk afd P - - 444 733 80 354 119 196 985 1.130 3 6 677 1.943 2 2 74 94 690 1.735 3.074 6.193Dermat./venerol. S
- - 2 2 9 23 1 4 172 180 - - 13 43 1 1 56 193 38 112 292 558
Geriatrisk afd G - - 20 36 8 34 1 4 226 237 - - 134 191 1 3 112 221 101 220 603 946Medicinsk dagklinik
- - 2 2 0 2 - - 117 119 - - 13 24 - - 26 54 67 140 225 341
Rehabiliteringsafd.
- - 6 7 1 3 - - 49 51 - - 23 26 - - 32 48 13 30 124 165
Samsø - - - - - - 1 4 - - - - - - - - - - 1 2 2 6Med./Kir. afd - - 46 49 - - - - 218 222 - - - - - - 46 55 38 80 348 406Psykiatrisk - - - - - - - - - - - - - - - - - - 1 1 1 1Aktiviteten omfatter alle undersøgelser fra Samsø, Odder, NBG, THG og Neuroradiologisk afd.
rtg. af knogler UL I altMRRekvirent type: SengeafdelingerRekvirent Øvrige Gennemlysn Intervention Mammografi Rtg. af Angiografi CT
29
Aktivitet fordelt på rekvirenttyp, rekvirent og modalitet 2005 - Excl. aflyste, fremmede billeder og genophæng
Patient
Unders.
Patient
Unders.
I alt 2 4 2 4Klin. gen. afd. 2 4 2 4Aktiviteten omfatter alle undersøgelser fra Samsø, Odder, NBG, THG og Neuroradiologisk afd.
Rekvirent UL I altRekvirent type: Serviceafdelinger
Aktivitet fordelt på rekvirenttyp, rekvirent og modalitet 2005 - Excl. aflyste, fremmede billeder og genophæng
Patient
Unders.
Patient
Unders.
Patient
Unders.
Patient
Unders.
Patient
Unders.
Patient
Unders.
Patient
Unders.
Patient
Unders.
Patient Unders. Patient
Unders.
I alt 6 10 71 81 3 7 1 2 1.758 2.295 1.286 1.827 74 80 ##### 25.162 374 946 23.195 30.410Ortopædkir. afd E
6 10 71 81 3 7 1 2 1.739 2.276 1.286 1.827 73 78 ##### 24.822 373 941 22.843 30.044
Kirurgisk dagklinik
- - - - - - - - - - - - - - 1 2 - - 1 2
Med./Kir. afd - - - - - - - - 19 19 - - 1 2 330 338 1 5 351 364
Aktiviteten omfatter alle undersøgelser fra Samsø, Odder, NBG, THG og Neuroradiologisk afd.
rtg. af UL I altRekvirent type: Skadestue
Mammografi Rtg. af CT MRRekvirent Øvrige Gennemlysn Intervention
30
Bilag 2. Spørgeskema-undersøgelse vedr. de kliniske afdelingers ønsker og behov vedr. billeddiagnostik.
Spørgeskema: Der er fremsendt spørgeskema til 20 afdelinger på Århus Sygehus (S,G,R,P,L,B,C,M,V,A,NK,F,D,E,Z,U,O,J,H, intensiv), samt 7 afdelinger på Skejby (I,A,Y,B,T,Q,C,K. Generelt:
� Der er et stigende behov for CT, PET og MR som led i cancer-diagnostik mellem blokkene.
� Stigende behov for decentral Rtg. - gennemlysning samt UL.
� Mange afdelinger har velfungerende decentrale funktioner udført af egne læger, der ønskes bevaret eller udbygget.
� Der foretages på mange afdelinger et ikke ubetydeligt antal UL-scanninger på tværs af
specialer og blokke.
� Enkelte afdelinger har særlige afdelingsspecifikke behov (specifikke CT-undersøgelser, tomografier og a-grafier), der ønskes bevaret og udbygget.
� Der er ønske om døgndækning af billeddiagnostiske undersøgelser, men med uændret
fordeling i døgnet og i ugen.
� Der er tiltagende forskningsmæssige og uddannelsesmæssige behov indenfor UL.
� Der er behov for lagring af decentral billeddiagnostik.
� Der er på tværs af abdominalblokken og inflammationsblokken (Afd.V) behov for styrkelse af abdominal-radiologien. Der er ønske om decentral funktion.
Akut-blok Der er behov for decentral EKKO, UL og RTG.- gennemlysninger, der foretages af afd. egne læger. Der er behov for døgnbetjent Rtg., CT og MR i relation til traumecenter. Kvinde-barn blok Der er behov for decentral UL og RTG samt MR. Hjerte-Lunge blok Stigende behov for især CT-teknologier. Bevarelse af decentrale angiografier, EKKO og billeddiagnostik i relation til invasive procedurer. Ønske om decentrale UL undersøgelser samt rtg. af thorax. Onkologi blok Stigende behov for PET, PET/CT og MR. CT foretages decentralt, der forventes decentral MR. Der er ønske om radiologisk satellit i onkologisk blok.
31
Inflammationsblok Øget behov for PET og CT i forbindelse med lymfom-udredning. Der er et særligt behov for undersøgelse af isolerede patienter. Der er et stigende behov for invasiv diagnostisk og terapeutisk radiologi (TIPS, UL/CT vejledte undersøgelser) med ønske om et særligt udbygget samarbejde. Der er behov for decentrale UL-scanninger samt rtg.-gennemlysninger foretaget af egne læger. Hoved/Neuro-blok Der er et særligt behov for decentral billediagnostik i forbindelse med trombolysebehandling ved apopleksi. Behov for decentral UL samt ortopantomografier foretaget af egne læger. Behov for specifikke decentrale topografiske øjenundersøgelser foretaget af afdelingens egne læger. Decentrale neurokirurgiske a-grafier, intraoperativ rtg., UL og doppler. Abdominal-blok Øget behov for CT, PET og MR. Decentral behov for gennemlysninger og UL af egne læger. Behov for elektronisk lagerkapacitet af egen billeddiagnostik (ERCP, UL). Anbefaler decentralisering af ”gastro-røntgengruppen”
32
Bilag 3. Billeddiagnostisk udstyr til ’klinik-nær’ forskning Opgørelse af eksisterende og projekteret billeddiagnostisk udstyr med væsentlig forskningsanvendelse/synergier med klinisk drift
Eksisterede udstyr Placering Klinisk Brug Klinisk Forskning Arealbehov Placeringsmæssige bindinger(område) Humane Store forsøgsdyr Smådyr m2
MR skanner, 1.5 T GE MR-Centret, SKS 50% 5% (Abdominal + neuro) 22.5% 22.5% 0% 75 Dyreeksperimentelle faciliteterMR skanner, 1.5 T Philips MR-Centret, SKS 50% 10% (Hjerte-kar + abdominal) 20% 15% 10% 65 Dyreeksperimentelle faciliteterMR skanner 7.0 T SISCO MR-Centret, SKS 0% 0% 0% 100% 75 dyreeksperimentelle faciliteter, mikrokirurgiMR skanner 1.5 T GE MR-Centret, SKS 90% 10% (neuro) 0% 0% 0% 75 NeuroblokMR skanner 3.0 T GE Neuroradiologisk Afd. ÅS 20% 20% (Neuro) 55% 3% 2% 100 Neuroblok, Dyreeksperimentelle faciliteterMR skanner 1.5 T GE Neuroradiologisk Afd. ÅS 95% 5% (neuro) 0% 0% 0% NeuroblokMR skanner 1.5 T Siemens Radiologisk Afd. ÅS 20% ? ? ? ? 75PET HR Hjerneskanner1 PET-Centret, ÅS 25% 25% (Neuro) 25% 25% 0% 75 Neuroblok, Cyclotron, radiokemi, dyreeksperimentelle faciliteterPET HR Helkropsskanner1 PET-Centret, ÅS 25% 25% (neuro, hjerte-kar, abdominal) 25% 25% 0% 75 Cyclotron, radiokemi, dyreeksperimentelle faciliteterPET/CT skanner PET-Centret, ÅS 75% 10% 7.5% 7.5% 0% 75 Cyclotron, radiokemi, dyreeksperimentelle facilitetermikro-PET PET-Centret, ÅS 0% 0% 0% 0% 100% 45 Cyclotron, radiokemi, dyreeksperimentelle faciliteterGamma kamera Nuklearmedicinsk Afdeling, SKS 0% 0% 0% 95% 5% 45 Radiokemi, dyreeksperimentelle faciliteter
Projekteret udstyr
11.7 T MR-Centret, SKS 0% 0% 0% 0% 100% 60 dyreeksperimentelle faciliteter, mikrokirurgi3.0 T MR-Centret, SKS 50% 25% (Neuro, hjerte-kar,abdominal) 5% 15% 5% 100 dyreeksperimentelle faciliteter11,7T CFIN, ÅS 0% 0% 0% 0% 100% 60 Neuroblok, onkologisk blok7.0 T human skanner CFIN, ÅS 10% 20% (Neuro, onkologi) 50% 20% 0% 240 dyreeksperimentelle faciliteterMEG kamera CFIN, ÅS 25% 25% 50% 0% 0% 60 Neuroblok, neurofysiologiPET-MR skanner1 CFIN, ÅS 20% 20% (Neuro, onkologi) 50% 10% 0% 80 dyreeksperimentelle facilitetermikro-SPECT/CT Nuklearmedicinsk Afd. SKS 0% 95% 5% 45 dyreeksperimentelle faciliteter, mikrokirurgimikro-SPECT/CT Nuklearmedicinsk Afd. SKS 0% 0% 0% 0% 100% 45 Radiokemi, dyreeksperimentelle faciliteter
1 PET skannere som anvender isotopen O-15 (halveringstid 123 sekunder) bør anbringes få meter fra cyklotronfacilitet
Basal Forskning
