of 32 /32
1 Anbefalinger fra en masterplanarbejdsgruppe vedrørende billeddiagnostik i Masterplanen Oktober 2006

rapport anbefalinger billeddiagnostik - dnu.rm.dk · Yderligere integration mellem radiologi og klinisk fysiologi og nuklearmedicin Flydende grænser mellem diagnostik og behandling

  • Author
    haliem

  • View
    218

  • Download
    0

Embed Size (px)

Text of rapport anbefalinger billeddiagnostik - dnu.rm.dk · Yderligere integration mellem radiologi og...

  • 1

    Anbefalinger fra en

    masterplanarbejdsgruppe vedrrende

    billeddiagnostik i Masterplanen

    Oktober 2006

  • 2

    Indholdsfortegnelse 1. Resum og anbefalinger..................................................................................................... 3 2. Indledning og arbejdsgruppens kommissorium.............................................................. 4

    2. 1. Arbejdsgruppens sammenstning.............................................................................................5 3. Lidt forklaring om billeddiagnostiske skannere og deres funktion .............................. 6

    3.1 Billeder i flere dimensioner (Computer Tomografi, CT)............................................................6 3.2 Rntgenundersgelser og CT-skanning ......................................................................................7 3.3 Nuklearmedicinske undersgelser med SPECT- og PET-skanning. ..........................................7 3.4 Magnetisk resonans undersgelser med MR-skanner.................................................................8 3.5 Ultralydsskanning .......................................................................................................................8 3.6 Kombinerede skannere: SPECT/CT, PET/CT, PET/MR mv. ....................................................9

    4. Organisering af de Billeddiagnostiske afdelinger i dag p henholdsvis rhus Sygehus og Skejby Sygehus .................................................................................................................. 9

    4.1. Radiologisk afdeling, rhus Sygehus........................................................................................9 4.2. Neuroradiologisk Afdeling , rhus Sygehus ...........................................................................10 4. 3. Billeddiagnostisk afdeling, Skejby Sygehus...........................................................................10 4.4. Afdelingen for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin, rhus Sygehus og Skejby Sygehus ...11 4.5. PET-centret, rhus Sygehus ....................................................................................................12

    5. Placering af billeddiagnostisk udstyr excl. nuklearmedicinsk udstyr/PET i forbindelse med Masterplanen............................................................................................ 12

    5.1. Behov for billeddiagnostiske undersgelser ............................................................................13 5.1.1 Akut blok............................................................................................................................13 5.1.2 Kvinde-Barn blok...............................................................................................................13 5.1.3 Hjerte-Lunge-Kar blok.......................................................................................................14 5.1.4 Inflammations blok ............................................................................................................14 5.1.5 Hoved-Neuro blok..............................................................................................................14 5.1.6 Abdominal blok..................................................................................................................15 5.1.7 Onkologisk blok.................................................................................................................15 5.1.8 Praksishus...........................................................................................................................15

    5.2. Opsummering...........................................................................................................................17 6. Fordelingen af radiologiske undersgelser udfrt af ikke-radiologer p de kliniske afdelinger fordelt p de 7 foreslede blokke...................................................................... 18 7. Placering af nuklearmedicinsk udstyr, incl. PET i forbindelse med Masterplanen.. 19

    7.1 Oversigt over nuklearmedicinske undersgelser p de 7 foreslede faglige fllesskaber/blokke + undersgelser henvist fra almen praksis. .....................................................................................19 7.2. opsummering............................................................................................................................19

    8. Forskning og udvikling .................................................................................................... 20 9. Konklusion og anbefalinger............................................................................................ 21 10. Skitse med forslag til placeringen af billeddiagnostikken i masterplanen ............... 23 Bilag 1 - 3............................................................................................................................... 24

  • 3

    1. Resum og anbefalinger Det principielle udgangspunkt i forhold til konceptet om faglige fllesskaber er, at der placeres tvrgende kliniske funktioner i hver af de faglige fllesskaber/blokke, evt. i flleszonen mellem 2 blokke.

    Arbejdsgruppen har derfor kortlagt behovene for billediagnostiske undersgelser og dimensionering af antal undersgelsesrum i de enkelte blokke udfra aktuelle (2005) undersgelser pr. blok, forventede ndringer i undersgelsesmodalitet og antal baseret p rundsprge blandt kliniske brugere og billeddiagnostiske afdelinger, billeddiagnostisk udstyr til klinik-nr forskning, baseret p rundsprge til billeddiagnostiske afdelinger og forskningsafsnit

    Af hensyn til optimale patientforlb sammenholdt med en bredygtig udnyttelse af apparatur anbefaler arbejdsgruppen en hensigtsmssig decentralisering af flere billeddiagnostiske funktioner i de kliniske blokke, som f.eks. digital radiologi, CT, ultralyd og MR, som kan udfres decentralt samt beskrives centralt via PACS.

    Udover at optimere patientforlbene vil en decentral placering af billeddiagnostikken i blokkene kunne fremme samarbejdet mellem radiologer og klinikere. Specielt de billeddiagnostisk baserede invasive procedurer vil kunne foreg i et tt samarbejde. Nrvret af radiologiske specialister vil kunne sikre kvaliteten af de mange billeddiagnostiske undersgelser, specielt ultralydsundersgelser, der foretages decentralt af klinikere

    Et centralt billeddiagnostisk ekspert afsnit er ndvendigt med henblik p at tage sig af srligt komplicerede patientundersgelser og behandlinger fra samtlige blokke.

    Der findes ikke grundlag for at decentralisere de nuklearmedicinske undersgelser herunder PET. Dog kan det overvejes at placere koronarscintigrafiske undersgelser i det billeddiagnostiske afsnit i hjerte-lungeblokken. Derudover kan det overvejes at placere nuklearmedicinske undersgelser i kvinde-barn klinikken p grund af de srlige behov og hensyn, der skal tages til brn, selvom apparaturet ikke kan udnyttes optimalt p grund af et lavt undersgelsesbehov.

    Det anbefales derfor, at der etableres et strre billeddiagnostisk afsnit/center, der huser de decentrale funktioner for onkologiblokken og neuroblokken tilsammen, det centrale ekspert afsnit samt nuklearmedicinsk/PET afsnit.

    I intim sammenhng med dette afsnit/center anbefales det, at der etableres core facilities med henblik p forskning og udvikling af functional imaging apparatur og teknikker samt dyreeksperimentel forskning.

    Det findes hensigtsmssigt at etablere en "Diagnostisk Enhed for Almen Praksis", hvor praktiserende lger og speciallger i dagtiden hurtigt kan f udfrt billeddiagnostik for at undg ventelister og dermed bekymring og arbejdstab for patienterne.

    Der er ikke taget endelig stilling til den ledelsesmssige organisation af det billeddiagnostiske omrde. Dog peges der p af hensyn til opretholdelse af et optimalt fagligt milj for de decentrale funktioner, der betjenes af f radiologiske speciallger, en mere fleksibel koordination af lgebemandingen i samtlige afsnit samt en hensigtsmssig planlgning af uddannelsen af lger og radiografer. Derfor anbefales det, at de enkelte billeddiagnostiske afsnit i blokkene samles organisatorisk/ledelsesmssigt i f strre enheder.

  • 4

    2. Indledning og arbejdsgruppens kommissorium Masterplanstyregruppen har i forbindelse med den overordnede planlgning af samlingen af rhus-sygehusene i Skejby nedsat en arbejdsgruppe 1.1/1.2 vedr. organisering af specialerne og den interne struktur.

    Som flge heraf blev der i efterret 2005 afholdt en inspirationsrunde, hvor bl.a. de kliniske afdelinger har svaret p, hvilke specialer de helst ville indg i et fagligt fllesskab med. Inspirationsrunden dannede baggrund for, at afdelingerne blev opdelt i 7 faglige fllesskaber/blokke.

    I forret 2006 blev der afholdt en hringsrunde primrt i forhold til opdelingen i 7 faglige fllesskaber, og p baggrund af denne hringsrunde vedtog Masterplanstyregruppen i juni 2006 at fastholde, at der arbejdes videre med en opdeling af sygehuset i 7 faglige fllesskaber/blokke jvf. nedenstende oversigt.

    Fagligt fllesskab/ blok: Afdelinger:

    Akut-blok - Geriatrisk afd. G ,

    S- Ortopdkirurgisk afd. E, S

    - Medicinsk-Endokrinologisk afd. C og M, S

    Kvinde-barn-blok

    - Brneafdeling A, SKS

    - Gynkologisk-Obstetrik afd. Y, SKS

    Hjerte-lunge-kar-blok - Hjerte-lunge-karkir.afd. T, SKS

    - Hjertemedicinsk afd. B, SKS

    - Lungemedicinsk afd. B , S

    - Medicinsk Kardiologisk afd. A, (THG), S

    Inflammations-blok - Hmatologisk afd. R (THG), S

    - Infektionsmedicinsk afd. Q, SKS

    - Dermatologis afd. S, S

    - Reumatologisk afd. U, S

    - Lever-tarm medicinsk afd. V, S

    Hoved-Neuro-blok - Neurologisk F/Neurokirurgisk NK, S

    - re-nse-halsafd. H, S

    - jenafd. J, S

    - Kbekirurgisk afd. O

    Abdominal-blok

    - Kirurgisk afd., L/P, THG, S

    - Gastroenerologisk afd. L, NBG, S

    - Urinvejsskirurgisk afd. K, SKS

    - Nyremedicinsk afd. C, SKS

    - Plastikkir afd. Z, S

    Onkologi-blok - Onkologisk afd. D, S

  • 5

    Nste fase i Masterplanarbejdet omhandler placering og organisering af de tvrgende kliniske afdelinger (anstesi/intensiv, billeddiagnostik, laboratorium-fag samt fys/ergo) i forhold til de 7 faglige fllesskaber/blokke.

    Det principielle udgangspunkt i forhold til konceptet om faglige fllesskaber er, at der placeres tvrgende kliniske funktioner i hver af de faglige fllesskaber blokke, evt. I flleszonen mellem 2 blokke.

    Arbejdsgruppe 1.1/1.2 har i marts 2006 afholdt et indledende mde med reprsentanter fra de billeddiagnostiske afdelinger p henholdsvis rhus Sygehus og Skejby Sygehus, hvor der indledningsvis blev drftet input til det flles kommissorium for de tvrgende kliniske afdelinger. Hovedkonklusionerne fra dette mde var flgende:

    Bde centrale og decentrale funktioner

    Yderligere integration mellem radiologi og klinisk fysiologi og nuklearmedicin

    Flydende grnser mellem diagnostik og behandling

    Af det flles kommissorium for de tvrgende kliniske afdelinger fremgr, at arbejdsgruppen skal besvare flgende sprgsml:

    Hvilke funktioner placeres hensigtsmssigt centralt og hvilke funktioner placeres hensigtsmssigt decentralt i blokkene (evt. i flleszonen mellem 2 blokke)?

    Hvilke parametre skal der tages hjde for i forhold til bredygtig strrelse og hvad er en bredygtig strrelse? Der tages udgangspunkt i flgende parametre:

    Faglige betragtninger/kvalitetsmssige betragtninger

    Sammenhngende patientforlb

    Driftsmssige/driftskonomiske betragtninger (vagtdkning, rekruttering, apparatur m.m.)

    Forskning, uddannelse og udvikling

    Srlige afdelingsspecifikke forhold

    Hvis der bde etableres decentrale og centrale funktioner hvordan binder man dem s ordentlig sammen?

    Hver af de tvrgende kliniske arbejdsgrupper skal sledes efter analyse af ovenstende svare p flgende:

    I hvilke blokke (evt. i flleszonen mellem 2 blokke) er der underlag for at have anstesi/intensiv/op-funktioner, billeddiagnostiske funktioner, laboratorium-funktioner samt fys-ergo-genoptrningsfunktioner?

    Hver af de 4 arbejdsgrupper skal forholde sig til etablering af et diagnostisk hus hvor praktiserende lger har mulighed for hurtig adgang til diagnostiske undersgelser. Herunder skal der beskrives fordele/ulemper ved et sdan diagnostisk hus.

    2. 1. Arbejdsgruppens sammenstning En arbejdsgruppe med reprsentanter fra dels de billeddiagnostiske afdelinger og dels udvalgte kliniske afdelinger p henholdsvis rhus Sygehus og Skejby Sygehus blev sammensat. Derudover har praksissektoren og Masterplansekretariatet vret reprsenteret i arbejdsgruppen. Formandskabet er blevet varetaget af cheflge Kristjar Skajaa p Skejby Sygehus.

    Konkret blev arbejdsgruppen sammensat med flgende reprsentanter:

  • 6

    Cheflge Kristjar Skajaa, Skejby Sygehus (formand)

    Ledende overlge Thomas Christiansen, Radiologisk afdeling, rhus Sygehus

    Overlge Lars Bolvig, Radiologisk afdeling, rhus Sygehus (formand for specialerdet)

    Oversygeplejerske Nina Hjort, Radiologisk afdeling, rhus Sygehus

    Ledende overlge Marianne Egeblad, Billeddiagnostisk afdeling, Skejby Sygehus

    Oversygeplejerske Caroline Dalgaard, Billeddiagnostisk afdeling, Skejby Sygehus

    Ledende overlge Michael Rehling, Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin, Skejby Sygehus

    Professor Jrgen Frkir, Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin, Skejby Sygehus

    Professor, ledende overlge Carsten Gyldensted, Neuroradiologisk afdeling, rhus Sygehus

    Oversygeplejerske Mona Bundgaard, Neuroradiologisk afdeling, rhus Sygehus

    Professor Leif stergaard, Neuroradiologisk Forskningsafsnit, rhus Sygehus

    Professor, ledende overlge Albert Gjedde, PET centret, rhus Sygehus

    Overlge Thomas Hahn, Reumatologisk afdeling, rhus Sygehus

    Overlge Einar Pahle, Kirurgisk Gastroenterologisk afd. L, rhus Sygehus

    Overlge Jesper Laustsen, Hjerte, - Lunge, - Karkirurgisk afdeling, Skejby Sygehus

    Overlge Peter Steen Hansen, Hjertemedicinsk afdeling, Skejby Sygehus

    Praksiskoordinator Steen Ardest, Skejby Sygehus

    Projektchef Morten Weise Olesen, Masterplansekretariatet, rhus Amt

    AC-fuldmgtig Lisbeth Trllund Andersen, Masterplansekretariatet, rhus Amt

    AC-fuldmgtig Tine Rosenmeier, Strategi- og Udviklingsafdeling, Skejby Sygehus (sekr.)

    2.2 Arbejdsgruppens arbejde Mlet for arbejdsgruppen er at komme med anbefalinger til, hvordan Billeddiagnostikken bedst muligt placeres i forholdt til de 7 blokke/faglige fllesskaber med udgangspunkt i det gode og sammenhngende patientforlb. Anbefalingerne fra arbejdsgruppen vedr. Billeddiagnostikken skal sammen med anbefalingerne fra de vrige tvrgende kliniske arbejdsgrupper danne grundlag for, at Masterplanstyregruppen kan trffe beslutning om hvordan de kliniske serviceafdelinger organiseres og placeres fysisk i det kommende nye sygehus.

    Arbejdsgruppen skal ikke beskftige sig med modeller for ledelse i forhold til det Billeddiagnostiske omrde. Byggeriet i Masterplanen skal generelt vre robust overfor fremtidige ndringer af organisatoriske forhold.

    Arbejdsgruppen har afholdt 5 mder i perioden 22. maj 2006 27. september 2006.

    3. Lidt forklaring om billeddiagnostiske skannere og deres funktion

    3.1 Billeder i flere dimensioner (Computer Tomografi, CT). Almindelige billeder er i to dimensioner, idet dybden kun fornemmes ved aftagende strrelse og ved dannelse af skygger. I den medicinske verden overvindes denne begrnsning ved at tage billeder af

  • 7

    patienten fra mange sider. Billederne gemmes i en computer, som efterflgende udnytter hele den opsamlede information til at konstruere rumlige billeder.

    Lgen gennemser ikke blot de rumlige billeder, men ogs billeder i forskellige snitplaner. Teknikken betegnes tomografi ud fra det grske ord tomos, som betyder snit og grafein som betyder at skrive.

    Forkortelsen CT eller blot T i betegnelserne CT, SPECT eller PET str sledes for (computer) tomografi.

    MR billeder er ogs 3-dimensionale, men her anvendes forkortelsen CT eller T ikke.

    3.2 Rntgenundersgelser og CT-skanning Det fysiske princip

    Rntgenstrling kan anskues som meget gennemtrngende lys. Rntgenstrling giver som lys anledning til skygger, idet strlingen bremses under sin vej gennem patienten, jo tungere vv desto mere bremses strlingen. Derved dannes skyggebilleder af kroppens indre. Kontrasten i billedet skyldes forskelle i tyngde ogs kaldet massefylde. Visse strukturer, som eksempelvis kar eller tarm, kan fremhves ved at indgive et tungt kontraststof i karret eller ved at patienten drikker kontrasten.

    CT-skanning

    CT-skanning str for Computer Tomografi , idet det er underforstet, at det drejer sig om en rntgenundersgelse. Ved CT-skanning optages detaljerede, rumlige, tomografiske billeder. Disse viser frst og fremmest kroppens anatomiske strukturer.

    Fordele og ulemper

    Teknikken har vret anvendt i mange r og er derfor gennemprvet. Billederne optages hurtigt og de har hj oplsning.

    Rntgenundersgelser anvender strling, som er skadelig i strre doser.

    Rntgenundersgelser br derfor kun anvendes, nr der ikke findes ligevrdige alternativer.

    De anvendte kontrastmidler tles ikke af alle patienter.

    3.3 Nuklearmedicinske undersgelser med SPECT- og PET-skanning. Det fysiske princip.

    Ved nuklearmedicinske undersgelser anvendes sporstoffer til bestemmelse af biologiske processer. Der indgives et stof specifikt for den proces man nsker at undersge. Stoffet er mrket med en radioaktiv isotop, dvs. et ustabilt grundstof som udsender strling. Stoffets opfrsel inde i kroppen kan derfor afbildes ved at registrere fordelingen af radioaktivitet i kroppen. Dette gres med gammakamera, SPECT-skanner eller PET-skanner. Apparaturet udsender sledes ingen strling, men bestr af et stort antal avanceret detektor.

    SPECT- og PET-skanning

    SPECT og PT str henholdsvis for Single Photon Emissions Computer Tomografi og Positron Emissions Tomografi. Ordet emission angiver, at der udsendes strling fra patienten og Single Photon og Positron angiver noget om de anvendte radioaktive isotoper. Ved SPECT- og PET-skanning optages rumlige, tomografiske billeder. Disse afspejler fysiologiske og biokemiske processer i den levende organisme.

    Fordele og ulemper

  • 8

    SPECT- og PET-billeder indeholder vrdifuld information, som ikke kan erhverves p anden mde. De anvendte sporstoffer giver yderst sjldent anledning til bivirkninger. Der indgives sporstoffer som udsender strling, som er skadelig i strre doser. Nuklearmedicinske undersgelser br derfor kun anvendes, nr der ikke findes ligevrdige alternativer.

    En skanning tager forholdsvis lang tid. Ikke alle patienter kan ligge stille s lnge. PET-skanning fordrer nrhed til en cyclotron, som producerer de meget kortlivede isotoper.

    PET-skanning er relativ kostbar.

    3.4 Magnetisk resonans undersgelser med MR-skanner. Det fysiske princip

    Ved billeddannelse med magnetisk resonans lgges patienten i et strkt magnetfelt. Dette gr, at et radiosignal som sendes ind i kroppen reflekteres p forskellig vis fra forskellige vv. Herved dannes billeder som afspejler kroppes sammenstning - specielt indhold af vand. Signalet kan modificeres ved anvendelse af kontraststoffer.

    MR-skanning.

    Ved MR-skanning (Magnetisk Resonans) optages rumlige, tomografiske billeder. Disse kan afspejle anatomiske, fyisologiske og biokemiske processer.

    Fordele og ulemper.

    MR-billeder indeholder vrdifuld information om svel anatomi som funktion. Teknikken er under stadig udvikling og den er uskadelig.

    Patienter med indopererede magnetiske materialer, f.eks. hjertepacemaker, kan ikke undersges. Enkelte patienter oplever nogen grad af klaustrofobi ved undersgelsen, men mere bne skannere er under udvikling.

    3.5 Ultralydsskanning Det fysiske princip.

    Ved en ultralydsundersgelse registreres ekko fra hjfrekvente lydblger som sendes ind i patienten. Vv reflekterer lydblgerne forskelligt, hvorved der dannes billeder af kroppens strukturer. Med supplerende Dopplerteknik kan opns fysiologisk information s som strmning i blodkar. Der anvendes oftest 2-dimensionale snitbilleder.

    Ultralydsskanning.

    Ultralydsapparatur adskiller sig markant fra de tidligere omtalte skannere ved at vre sm, lette enheder som kan anvendes p en sengestue eller et almindeligt undersgelsesrum.

    Apparaturet er sdvanligvis specialiseret til et bestemt forml og de findes i stort tal p mange afdelinger.

    Fordele og ulemper.

    Ultralydsskanning er en enkel og relativ billig undersgelse, som hurtigt kan give information om mange forhold. Teknikken er ufarlig.

    Lydblger bevger sig langsommere i luft end i fast vv, hvorfor luft begrnser indsynet og dermed anvendeligheden.

  • 9

    3.6 Kombinerede skannere: SPECT/CT, PET/CT, PET/MR mv. De omtalte skannere leverer forskellig information om kroppens indre. Det har derfor vret nrliggende at udvikle kombinerede skannere, som anvender 2 teknikker samtidigt. Herved fr vi ikke blot information fra hver undersgelse for sig, men det kombinerede billede fortller eksempelvis eksakt hvor biokemiske og fysiologiske processer finder sted i organismen. Der opns synergi mellem metoderne.

    Udvikling af kombinerede skannere forventes at accelerere.

    4. Organisering af de Billeddiagnostiske afdelinger i dag p henholdsvis rhus Sygehus og Skejby Sygehus Det Billeddiagnostiske omrde p rhus Universitetshospital er i dag organiseret med afdelinger p bde rhus Sygehus og Skejby Sygehus. P rhus Sygehus er Billeddiagnostikken fordelt p Radiologisk afd., Neuroradiologisk afdeling, PET-centret og afdeling for klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin. P Skejby Sygehus er Billeddiagnostikken fordelt p henholdsvis Billeddiagnostisk afdeling og afdeling for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin.

    I flgende afsnit, beskrives de enkelte afdelinger kort med fokus p undersgelsestyper og apparatur/rum.

    4.1. Radiologisk afdeling, rhus Sygehus Radiologisk Afdeling er en service- og behandlingsafdeling, som primrt varetager den billeddiagnostiske service for rhus Sygehus kliniske afdelinger og ambulatorier samt for de praktiserende lger og speciallger i sygehusets optageomrde.

    Herudover modtages patienter fra inden- og udenamtssygehuse til specialdiagnostik og - behandling.

    Radiologisk afdeling er placeret p fire forskellige matrikler - Nrrebrogade, Tage-Hansens Gade, Odder og Sams

    rligt undersges ca. 130.000 patienter svarende til ca. 190.000 undersgelser.

    Fysisk er Radiologisk afdeling opbygget og bestykket p flgende vis:

    Rum Antal

    Alm. rntgenundersgelser af knogler, hjerter og lunger

    12

    Hjerte- og lungeundersgelser 2

    Gennemlysning og intervention 5

    Ultralydsundersgelser ekskl. us. af mamma 9

    CT-scanning (5 MD CT) 5

    MR-scanning 2

    Mammografi 2

    Mamma ultralyd 1

    Fixrum (beskriverrum 5

  • 10

    Ialt rum 43

    Hertil kommer mobile rntgen- og ultralydsapparater.

    4.2. Neuroradiologisk Afdeling , rhus Sygehus Neuroradiologisk Afdeling modtager patienter til undersgelse og diagnosticering af lidelser i hoved, hals og ryg. Patienterne henvises primrt til afdelingen fra rhus Sygehus' kliniske afdelinger og ambulatorier, men henvises ogs fra andre amter, idet afdelingen varetager lands- og landsdelsfunktioner.

    Desuden henvises patienter fra speciallger i rhus Amt.

    Afdelingen udfrer forskellige former for specialundersgelser. Bl.a. MR- og CT-skanning (computerstyrede billeddannelser af hjerne, kranie, ansigtsskelet, ryghvirvler og marv), ultralydsskanning, myelografi (undersgelse af rygmarvskanalen med kontraststof) samt arteriografi (undersgelse af blodkarrene i hoved og hals).

    Herudover udfres en lang rkke almindelige rntgenundersgelser af kranie, kbe/tnder, bihuler, hjerte og lunger samt knogler.

    Neuroradiologisk afdeling udfrer rligt ca. 23.000 undersgelser fordelt p ca. 19.000 patienter

    P Neuroradiologisk Afd. er der i r 2006 flgende udstyr og rumkapacitet:

    Rum antal

    1,5 Tesla MR-scanner 1

    CT scanner 1

    Angiografier 1

    Rntgenundersgelser 1

    Gennemlysning/myelografi 1

    Ultralyd 1

    I alt rum 6

    4. 3. Billeddiagnostisk afdeling, Skejby Sygehus Billeddiagnostisk Afdeling, Skejby Sygehus bestr af to fysisk adskilte afsnit: Rntgenafsnittet og MR afsnittet.

    Billeddiagnostisk afdeling foretager primrt undersgelser for de kliniske afdelinger og ambulatorier p Skejby Sygehus, men ogs for speciallger i sygehusets optageromrde.

    Herudover modtages patienter fra inden- og udenamtssygehuse til undersgelse og behandling.

    Afdelingen er udstyret med digitaliseret undersgelsesapparatur. Der arbejdes derfor filmlst, hvilket betyder, at alle billeder (undersgelser) diagnosticeres p computerarbejdsstationer og arkiveres elektronisk.

  • 11

    Afdelingen er en universitetsafdeling og deltager i studenterundervisning/uddannelse til speciallge i Diagnostisk Radiologi i samarbejde med de vrige radiologiske afdelinger ved rhus Universitetshospital.

    Afdelingen varetager rligt 45.000 undersgelser omfattende konventionel rntgen, CT og ultralyd, samt 6850 MR undersgelser (excl forskningsundersgelser).

    Apparaturmssigt er Billeddiagnostisk afdeling i 2006 opbygget og bestykket p flgende vis:

    Rum Antal

    Alm. rntgenundersgelse af knogler 1

    Hjerte- og lungeundersgelse 2

    Gennemlysning og intervension 4

    Ultralydsundersgelser 3

    CT-skanning 1

    MR-skanning 3

    Fixrum (beskriver rum) (Rntgen og MR) 7

    I alt rum 21

    Derudover er der mobile rntgen- og ultralydsapparater.

    4.4. Afdelingen for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin, rhus Sygehus og Skejby Sygehus Afdelingen for Klinisk fysiologi og Nuklearmedicin er n flles afdeling men som fysisk er placeret p bde rhus Sygehus og Skejby Sygehus.

    Afdelingen udfrer diagnostiske funktionsundersgelser. Hertil anvendes mling af strling fra indgivne radioaktive lgemidle, ikke-invasiv mling af tryk, diffusion og volumen. Desuden udfres behandling med radioaktive lgemidler.

    Afdelingen udfrer undersgelser p bde rhus Sygehus og Skejby Sygehus og i 2005 blev der i alt udfrt 11.743 undersgelser p afdelingen.

    Afdelingen for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin er i 2006 udstyret med flgende apparatur og rumkapacitet:

    Udstyr Antal rum

    7 gammakameraer (heraf 2 med PET option) 7

    1 gammakamera specielt til dyreeksperimeltielle undersgelser

    1

    2 technegas-generatorer 2

    1 enkeltdetektor system 1

  • 12

    5 gammatllere 5

    4 dosiskalibratorer 4

    I alt rum 20

    Derudover har afdelingen diverse hnd- og lommedosimetre.

    4.5. PET-centret, rhus Sygehus PET-centret p rhus Kommunehospital blev grundlagt i 1993 da Karen Elise Jensens Fond sknkede 21 mio. kr. til en PET-skanner og en cyklotron i forbindelse med hospitalets 100 rs jubilum.

    PET-skanneren er et avanceret instrument til udforskning og undersgelse af den levende organisme. PET-skanning str for positron-emissions-tomografisk billeddannelse med forskellige radioaktive sporstoffer af bl.a. hjerne, hjerte, lever, knogler og krftknuder.

    De radioaktive stoffer produceres p stedet ved hjlp af cyklotronen, der er en accelerator anbragt i et stort skab i et isoleret rum.

    PET-skanning giver mulighed for at udforske sygdomme, som man ved skyldes biologiske forstyrrelser i hjernen, hvilket betyder et gennembrud for diagnosen af neurologisk og psykiske sygdomme. Den avancerede teknologi kan f.eks bruges til at skelne mellem depression og en begyndende demens i de frste stadier. Den bruges ved udforskning af f.eks. taleforstyrrelser og andre problemer, der er opstet som flge af lsioner i hjernen.

    PET anvendes i stigende omfang ved krftsygdomme. Krftknuder optager mere af sukkerstoffet FDG end normalt vv, og krftknuden kan derfor ses som lysende pletter. PET anvendes ved diagnose af krftsygdom og ved vurdering af behandlingseffekt.

    Endvidere bruges skanneren til forskning i hjerte- og leversygdomme

    Forholdet mellem den forskningsmssige og kliniske aktivitet i PET-centret er 4:1. Centret samarbejder med laboratorier i Danmark, Tyskland, Canada, Australien, USA og Japan.

    P PET-centret er der i r 2006 flgende udstyr og rumkapacitet:

    Udstyr Antal rum

    1 PET-scanner 1

    1 Hjernescanner 1

    1 PET/CT scanner 1

    1 Mikro PET-scanner 1

    I alt 4

    5. Placering af billeddiagnostisk udstyr excl. nuklearmedicinsk udstyr/PET i forbindelse med Masterplanen Som nvnt i indledningen er det principielle udgangspunkt i forhold til konceptet om faglige fllesskaber er, at der placeres tvrgende kliniske funktioner i hver af de faglige fllesskaber/blokke, evt. i flleszonen mellem 2 blokke. Derfor er behovene for billediagnostiske undersgelser i de enkelte blokke kortlagt udfra flgende:

    Nuvrende undersgelser pr. blok (Undersgelsestal for 2005, bilag 1)

  • 13

    Forventede ndringer i undersgelsesmodalitet og antal baseret p rundsprge blandt kliniske brugere og billeddiagnostiske afdelinger (bilag 2).

    Billeddiagnostisk udstyr til klinik-nr forskning, baseret p rundsprge til billeddiagnostiske afdelinger og forskningsafsnit (bilag 3)

    Efterflgende er talmaterialet vurderet i forhold til

    Dimensionering: Hvor mange undersgelsesrum/skannere svarer undersgelsesantallet til?

    Patientflow versus bredygtig strrelse: Er der et tilstrkkeligt antal undersgelser til en decentral funktion eller placeres funktionen bedre centralt?

    Placeringsmssige bindinger: Er der andre forhold som krver decentral, hhv. central placering (fx undersgelse af intensivpatienter, som ikke kan transporteres)

    5.1. Behov for billeddiagnostiske undersgelser I henhold til ovenstende udgr tallene for behov i de enkelte blokke for undersgelser og apparatur et estimat, der indeholder svel aktuelle undersgelsestal som et fremtidigt forventet behov. Under hver tabel er der angivet en forklaring p den underliggende fremskrivning af behovet.

    5.1.1 Akut blok

    Undersgelse Gennemlysning Angiografi Rtg af thorax Mammografi CT MR Rtg af knogler Ultralyd + interventionForventet aktivitet 194 44 17274 323 6791 4748 49896 9684Antal enheder 1 stue 3 stuer, 1 mobil 0.1 stue 3 skannere 1,6 skanner 12 knoglestuer 2 UL rum, 2 mobile ULForskning 0,3 skannerEnheder i alt 1 stue centralt 3 stuer, 1 mobil abdominal 3 skannere 2 skannere 12 knoglestuer 2 UL rum, 2 mobile UL

    1. Vkst i undersgelser, som er inkorporeret i ovenstende tal

    3000 ortopdkirurgiske MR skanninger (2500 hjemtages fra andre hospitaler, 500 fra skadestue, specielt skulder-us.)

    2. Srlige hensyn

    Knoglerntgen p brn (17.500 us. p brn under 18 r) placeres optimalt i nrheden af Ortopdkirurgisk Afd.

    Ca. 400 multi-traumer og rligt krver dedikeret CT skanner

    Ca. 100 CT skanninger af intensiv pt. rligt

    5.1.2 Kvinde-Barn blok

    Undersgelse Gennemlysning Angiografi Rtg af thorax CT MR UltralydForventet aktivitet 1403 35 4234 615 2298 4869Antal enheder 1 stue 1 stue, 1 mobil 0,2 skanner 0,8 skanner 1 UL rum, 2 mobile ULForskning 0,2 skannerEnheder i alt 1 stue central fkt. 1 stue, 1 mobil central fkt. 1 skanner 1 UL rum, 2 mobile UL

    1. Vkst i undersgelser

    300 MR-skanninger pr. r (Central cancer behandling)

    Ftal MR (500 lngerevarende us.)

    Fibrom embolisering: get rgt. intervention, ca. 400 MR us.

  • 14

    2. Srlige hensyn

    Afdeling Y foretager selv yderligere 30.000-40.000 UL undersgelser pr. r.

    5.1.3 Hjerte-Lunge-Kar blok

    Undersgelse Gennemlysning Angiografi Rtg af thorax Mammografi CT MR Rtg af knogler Ultralyd + interventionForventet us. 318 841 11687 21 3506 1286 301 3861Antal enheder 1 stue 2 stuer 2 stuer, 1 mobil 0 1 skanner 0,4 skanner 0 1 UL rum, 1 mobil ULForskning 0 0,6 skannerEnheder i alt 1 stue 2 stuer 2 stuer, 1 mobil abdominal 1 skanner 1 skanner Akut blok 1 UL rum, 1 mobil UL

    1. Vkst i undersgelser

    600 MR af koronarkar rligt

    2. Srlige hensyn

    Ca. 400 intensiv patienter rligt

    5.1.4 Inflammations blok

    Undersgelse Gennemlysning Angiografi Rtg af thorax Mammografi CT MR Rtg af knogler Ultralyd

    Forventet us. 263 20 4176 143 4364 2048 9038 3374Antal enheder 0.3 rum 0.1 stue 1 stue, 1 mobil 0 1,2 skanner 0,6 skanner 2 knoglestuer 2 UL rum, 1 mobil ULForskning 0 0,1 skanner

    Enheder i alt centralt centralt 1 stue, 1 mobil abdominal 1 skanner 1 skanner 2 knoglestuer 2 UL rum, 1 mobil UL

    1. Vkst i undersgelser

    1000 PET/CT skanninger (lymfom pt.) erstatter 1000 CT skanninger

    1300-1500 PET/CT (lavmaligne lymfomer)

    PET/CT skanninger af hj (CT) kvalitet kan reducere CT behov drastisk

    2. Srlige hensyn

    RF-ablation behandling udlser behov for ekstra UL stue

    Reumatologisk afdeling U foretager selv yderligere 5000 UL-undersgelser pr. r.

    5.1.5 Hoved-Neuro blok

    Undersgelse Gennemlysning Intervention Angiografi Rtg af thorax Mammografi CT MR UltralydForventet us. 103 117 759 2106 167 4392 4950 1492Antal enheder 1 rum 1 stue se intervent. 1 stue, 1 mobil 0 1,5 skanner 2 skannere 1 UL rumForskning 0 2 skannereEnheder i alt 1 rum 1 stue 1 stue, 1 mobil abdominal 2 skannere 4 skannere 1 UL rum

    1. Vkst i undersgelser

    1400 MR el. CT fr trombolyse i 9 timers vindue (Region)

    800 subakutte CT skanninger

    100 MR af intensiv patienter

    2. Srlige hensyn

    Gennemlysning omfatter tidskrvende myelografier

  • 15

    Behov for akut MR eller CT hos apopleksipatienter krver en vis ekstra MR og CT kapacitet i lighed med multitraume us.

    Fysisk placering tt p apopleksienhed (f meter)

    5.1.6 Abdominal blok

    Undersgelse Gennemlysning Intervention Angiografi Rtg af thorax Mammografi CT MR Knogle-rgt Ultralyd

    Forventet us. 4088 4166 207 5497 2648 9043 2252 321 14456Antal enheder 2 rum 1 stue m. UL se intervent. 1 stue, 1 mobil 3 stuer 2 skannere 0,8 skanner 0 3 UL-rum, 2 mobileForskning

    Enheder i alt 2 rum 1 stue m. UL 1 stue, 1 mobil 3 stuer 2 skannere 1 skanner akut blok 3 UL-rum, 2 mobile

    1. Vkst i undersgelser

    Prostatacancer incidens voksende (50% over 10 r)

    500 gennemlysninger (stents, nasojejunale sonder)

    Fordobling af CT/MR -skanninger pga. centralisering af krftbehandling

    300-500 PET/CT skanninger til krftudredning

    300-500 MRCP

    40-60 MR af tyndtarm

    Evt. intraoperativ CT ved levertumorop.

    2. Srlige hensyn

    Akutberedskab f. coiling af bldende kar, PTC v. galdelidelser

    Behov for gennemlysning v. ureterstenter, CVK, perkutan stenkirurgi

    Ca. 400 CT skanninger af intensiv pt. rligt

    Ca. 400 interventionsprocedurer i anstesi pr. r.

    5.1.7 Onkologisk blok

    Undersgelse Gennemlysning Angiografi Rtg af thorax Mammografi CT MR Rtg af knogler Ultralyd + interventionForventet us. 434 22 4900 1451 12956 2266 3105 7530Antal enheder 1 rum 1 stue, 1 mobil 3 skannere 0,6 skanner 0,8 knoglestue 2 UL rum, 1 mobil ULForskning 0,4 skannerEnheder i alt 1 rum centralt 1 stue, 1 mobil praksis hus 3 skannere 2 skanner 1 knoglestue 2 UL rum, 1 mobil UL

    1. Vkst i undersgelser

    Fordobling af undersgelsestallet for MR og CT inden 2015

    2. Srlige hensyn

    Tt samarbejde med diagnsotisk enhed (behandlingsplanlgning m.v.)

    5.1.8 Praksishus

    Undersgelse Gennemlysning Rtg af thorax Mammografi CT MR Rtg af knogler Ultralyd + interventionForventet aktivitet 344 4009 20435 2448 61 11569 7574Antal enheder 1 stue 2 mammomater 0,8 skanner 0 2 knoglestuer 2 UL rumForskning 0Enheder i alt decentralt 1 stue 2 stuer 1 skanner decentralt 2 knoglestuer 2 UL rum

  • 16

    1. Vkst i undersgelser

    Mammografiscreeninger medfrer get antal kliniske i undersgelsestal.

    2. Srlige hensyn

    Gennemlysninger udgres af HSG (udfres i Kvinde-Barn blok) og tyndtarms-us. (udfres abdominal blok)

    Ad praksishus Der henvises rligt omkring 17.000 personer svarende til omkring 26.000 undersgelser til en billeddiagnostisk undersgelse direkte fra praksissektoren til de radiologisk afdelinger i rhus. Tabellen ovenfor angiver fordelingen af disse undersgelser p modalitet. Antallet af CT-skanninger direkte fra praksis er behftet med en del usikkerhed, idet der i tallene gemmer sig henvisninger fra urologisk afdeling Skejby Sygehus. I nr fremtid pbegyndes en generel mamografiscreening, og det er beregnet at der i rhus skal foretages cirka 20.000 screeningsundersgelser rligt. Alt i alt skal der sledes foretages cirka 46.000 billeddiagnostiske undersgelser rligt svarende til 166 personer dagligt som en direkte betjening af praksissektoren. Der kan med fordel etableres en srlig billediagnostisk enhed/afsnit, som udelukkende foretager undersgelser af de nvnte typer. Det vil vre en god lsning for at skabe et diagnostisk og behandlingsmssigt effektivt forlb for patienter henvist fra praksissektoren. Med egne rntgendiagnostiske modaliteter og personale vil man sikre:

    Acceptable ventetider

    Hurtige svartider

    Hurtigere forlb ved evt. viderevisitering

    Hurtig billeddiagnostisk udredning, hvis det er ndvendigt at benytte flere modaliteter

    tryghed for patienten (rolige omgivelser, ingen drlige patienter mv.)

    Omkring 4000 af undersgelserne foretages akut. En del af disses patienter viderehenvises direkte til skademodtagelsen eller medicinsk visitationsafsnit. Det kan derfor vre en fordel at placere enheden/afsnittet i nr til knytning til akutblokken.

  • 17

    5.2. Opsummering De enkelte blokkes behov for billeddiagnostisk udstyr er sledes fordelt som flger:

    Blok /Enhed Udstyr

    Akut 1 gennemlysningsrum

    3 thoraxstuer + 1 mobil rgt.

    3 CT skannere

    2 MR skannere

    12 knoglestuer

    2 UL stuer + 2 mobile UL

    Kvinde-Barn 1 gennemlysningsrum

    1 thoraxstue + 1 mobil rgt.

    1 MR skanner

    1 UL stue + 2 mobile UL

    Hjerte-Lunge-Kar 1 gennemlysningsrum

    2 angiografistuer

    2 thoraxstuer + 1 mobil rgt.

    1 CT skanner

    1 MR skanner

    1 UL stue + 1 mobil UL

    Inflammation 1 thoraxstue+ 1 mobil rgt.

    1 CT skanner

    1 MR skanner

    2 knoglestuer

    2 UL stuer + 1 mobil UL

    Hoved-Neuro 1 gennemlysningsstuer

    1 angiografi/interventionsstue

    1 thoraxstue + 1 mobil rgt.

    2 CT skannere

    4 MR skannere (heraf 2 til forskning)

    1 UL rum

    1 MEG skanner (20 % klinisk brug)

    Abdominal 2 gennemlysningsrum

    1 angiografi/interventionsstue m. UL

    1 thoraxstue + 1 mobil rgt.

    2 CT skannere

    1 MR skanner

    3 UL rum + 1 mobil UL

    3 mamma biopsirum (UL)

    3 mammografi stuer

    Onkologisk blok 1 gennemlysningsrum

    1 thoraxstue + 1 mobil rgt.

    2 CT skannere

    1 MR skanner

    1 knoglestue

    2 UL rum + 1 mobil UL

    Praksis Hus 1 thoraxstue

    1 CT skanner

    2 knoglestuer

    2 mammografistuer

    2 UL rum

    Central diagnostisk enhed

    (mhp at udnytte apparatur)

    1 gennemlysningsrum (inflammation + Praksis Hus)

    2 angiografistuer (Akut+Kvinde-Barn+inflammation+Onkologisk)

    1 CT skanner (kvinde-barn)

  • 18

    6. Fordelingen af radiologiske undersgelser udfrt af ikke-radiologer p de kliniske afdelinger fordelt p de 7 foreslede blokke Klinikerne (dvs. ikke-radiologer) i blokkene foretager selv billediagnostiske undersgelser i det daglige kliniske arbejde. Det drejer sig frst og fremmest om diagnostiske ultralydsundersgelser, men der foretages ogs en del rntgengennemlysningsundersgelser, f.eks i forbindelse med koronararteriografi og invasive procedurer p koronarkar. Det forudses, at ultralydsundersgelser og dertil knyttede invasive procedurer som biopsitagning, kateterbaserede behandlinger etc. fortsat og i stigende grad vil blive foretaget af klinikerne selv.

    Afdelinger UL Konventionel Rtg/gennemlysning

    CT

    Akut-blok - Geriatrisk Afd. G, S

    - Ortopdkir. Afd. E, S

    - Med.. Afd.C, S

    - Med. Afd. M, S

    0

    ?

    500-1000

    200-250

    0

    56783

    0

    0

    0

    0

    0

    0

    Kvinde-barn-blok

    Brneafdelingen. SKS

    Obstetrik/gynkologi, SKS

    Mange

    30-40.000

    0

    0

    0

    0

    Hjerte-lunge-kar-blok

    - Hjerte-lunge-karkir. afd.,SKS

    - Lungemedicinsk Afd. B, S

    - Med.Kard. Afd. B,SKS

    - Med.Kard. Afd. A THG

    0

    0

    15018

    3500 EKKO

    0

    Mange

    4514 KAG

    0

    0

    0

    0

    0

    Inflammations-blok

    - Hmatologi Afd. R, S

    - Dermatologisk Afd. S, S

    - Reumatologisk, Afd. U, S

    - Infektionsmed. afd. Q, SKS

    - Med. afd. V, S

    0

    0

    2500(5000)

    0

    F

    0

    0

    0

    0

    120

    0

    0

    0

    0

    0

    Hoved-Neuro-blok

    - Neurologisk afd. F, S

    - Neurokir. NK, S

    - re-Nse-Hals Afd. H, S

    - jenafdeling. J, S

    - Kbekir. Afd. O, S

    0

    ved ikke

    1000

    Mange

    0

    0

    ved ikke

    0

    0

    4-6000

    0

    ved ikke

    0

    0

    0

    Abdominal-blok

    - Kirurgisk Afd. L, S

    - Kirurgisk Afd. P, THG

    - Urologisk. Afd., SKS

    - Plastikkir. Afd. Z, S

    - Nyremed. afd, C, SKS

    360

    En del

    303

    0

    500

    500 (ERCP)

    0

    0

    0

    0

    0

    0

    0

    0

    0

    Onkologi blok - Onkologisk Afd. D, S 0 0 2600

    Intensivafdelingerne EKKO, UL Rtg af Thorax 0

  • 19

    7. Placering af nuklearmedicinsk udstyr, incl. PET i forbindelse med Masterplanen Nuklearmedicinske undersgelser er unikke ved p sknsom vis at afbilde biokemiske og fysiologiske processer i den levende organisme. Information som ikke kan opns ved andre teknikker.

    Patienten fr indgivet en meget lille mngde af en kemisk forbindelse mrket med en isotop som udsender radioaktivstrling. Stoffets fordeling i kroppen afbildes med et traditionelt gammakamera, en SPECT skanner eller PET skanner.

    Foruden diagnostiske undersgelser udfres der ogs behandling af sygdomme i specialet, eksempelvis for forhjet stofskifte, krft i skjoldbruskkirtlen, lymfekrft mm. I takt med udvikling af specifikke stoffer, som retter sig mod en bestemt celletype vil stadigt flere sygdomme kunne behandles sknsomt med stoffer mrkede med radioaktive isotoper.

    7.1 Oversigt over nuklearmedicinske undersgelser p de 7 foreslede faglige fllesskaber/blokke + undersgelser henvist fra almen praksis. Nuklearmedicinske undersgelser

    Klinisk afd. Ambulatorium

    Case-mix

    Akut-blok

    497

    821

    Lungeskintigrafi, Knogleskintigrafi, DBT, Leukocytskintigrafi, Thyreoidea, Parathyreoidea, I-131 terapi

    Kvinde-barn-blok

    548

    19

    Renografier, GFR, Cystografier, Knogleskintigrafi, MIBG I 123, Lungeskintigrafi, Lymfeskintigrafi

    Hjerte-lunge-kar-blok

    1631

    1221

    Myocardiescintigrafi, LFU, Lungescintigrafi

    PET, Leukocytscintigrafi, DBT ,Renografi

    Captopril

    Inflammations-blok

    212

    261

    GFR, Knogleskintigrafi, Leukocytskintigrafi

    Lungeskintigrafi, DBT, Somatostatin, Galdesyrescintigrafi, Isotopkardiologi

    Hoved-Neuro-blok 247 20 Renografier

    Abdominalblok 286 663 Knogleskintigrafi, Galdevejsskintigrafi Renografi, lymfeskintigrafi, Lungeskintigrafi GFR, leukocytskintigrafi, DBT, Captopril

    Onkologisk blok 695

    + 270 PET

    1338

    GFR, Isotopkardiografi, Thyreoidea, Renografi,I 131 optagelse og terapidoser, Lungeskintigrafi, Leukocytskintigrafi

    Praktiserende lger

    3227 Thyreoidea, I 131 optagelse, Knogleskintigrafi

    Parathyreoidea, Lungeskintigrafi, Leukocytskintigrafi , I 123 MIBG

    7.2. opsummering En analyse af disse tal samt den kendsgerning, at placeringen af cyklotroner til produktion af radioisotoper, anvendelsen af radiofarmaci til svel PET som SPECT undersgelser samt

  • 20

    anvendelsen af PET skannere, hvor der anvendes kortlivede isotoper, ndvendigvis m centraliseres tillader flgende konklusion vedrrende den nuklearmedicinske aktivitet i masterplanen:

    Akut-blok: Der er ikke grundlag for decentral funktion.

    Kvinde-barn blok: Undersgelsestallet er lille, men stigende. Brnene og deres forldre fordrer mere tid og plads og specialtrnet personale. En decentral enhed kan overvejes for derved at f en optimal behandling af brn.

    Hjerte-lunge-kar blok: Der er grundlag for en decentral enhed baseret p aktiviteten i 2005. Dette baserer sig imidlertid helt overvejende p n undersgelse (myokardiscintigrafi). Behovet er derfor meget flsomt for ndringer i klinisk strategi. Der udfres p.t. kredslbsundersgelser p svel afdeling T som p Nuklearmedicinsk Afdeling. Det er nskeligt at sammenlgge disse funktioner. Det kan sledes anbefales at afstte lokaler til klinisk fysiologi og nuklearmedicin og detailplanlgge senere.

    Inflammations-blok: Der er ikke grundlag for decentral funktion

    Hoved-neuro-blok: Der udfres omfattende og vgtig forskning med anvendelse af PET skanning. Det kliniske behov er endnu begrnset, men m forventes at stige. Der er behov for PET undersgelser med kortlivede isotoper, hvorfor der m vre kort afstand til radiofarmacienheden og PET skannere.

    Abdominal blok: Der er ikke grundlag for decentral funktion

    Onkologisk blok: Stort behov for nuklearmedicin svel i forbindelse med diagnostik, sygdomskontrol og behandling herunder dosisplanlgning. Behovet er strkt stigende, isr er der et udkket behov for PET undersgelser (jf. rapport fra Sundhedsstyrelsen, 1. juni 2006 "Anbefalinger for udbygning af PET og FDG produktion". Skal placeres i tt relation til radiofarmacienheden.

    Praksissektoren samt andre sygehuse: Patienter fra andre sygehuse br henvises til den enhed som har den aktuelle ekspertise. Der henvises for f patienter fra praksis til at danne grundlag for en decentral funktion.

    8. Forskning og udvikling I fremskrivningen af behovet for billeddiagnostisk udstyr og fysiske rum er der taget hensyn til behov til den klinik-nre forskning. Der foregr i dag en omfattende forskning i relation til de eksisterende billeddiagnostiske afdelinger, som selvflgelig skal viderefres.

    Bygningen af det fremtidige universitetshospital indebrer derudover en unik mulighed for at lfte forskning og udvikling indenfor det billeddiagnostiske felt op i international srklasse.

    Udviklingen af nye skannere karakteriseret af teknologisk kvantespring vil indebre at hastighed og oplselighed for billeddannelse nrmer sig det grnselse og som kombineret med udvikling af dedikerede sporstoffer (radioaktive og ikke-radioaktive) fr den konsekvens, at der opstr et voldsomt stigende behov for at teste, udvikle og validere nye metoder til at karakterisere styrker og svagheder ved de enkelte functional imaging teknikker. Functional imaging bliver formentlig en helt afgrende teknologi til at undersge patofysiologiske mekanismer hos patienter og validere nye behandlingsmuligheder p et lang mere rationelt grundlag end tidligere. En rkke af disse teknikker krver massive stttefunktioner i form af teknisk og medico-teknisk back-up, back-up indenfor matematik og fysisk, etablering af cyklotroner og radioaktiv lgemiddelproduktion i nr tilslutning til PET og SPECT for at nvne nogle. Med den stigende identifikation af genetiske polymorfier vil der opst et stort behov for specifik molekylr billeddannelse ved anvendelse af metoder som allerede p nuvrende tidspunkt kan pvise mangeartede processer (forskellige organfunktioner,

  • 21

    metabolisme, apoptose, cellulr trafik og differentiering, mngde af receptorer og genekspressioner). Dette felt kommer til at arbejde meget tt sammen med tilgrnsende videnskabelige fyrtrne indenfor NANO teknologi og en rkke molekylrmedicinske/biologisk discipliner. For at sikre maksimal synergi mellem klinik, forskning og videnskabelig udvikling af metoder og apparatur til functional imaging er det derfor afgrende, at der etableres en core facility, hvor de teknologiske platforme til klinisk og eksperimentel brug naturligt spejles omkring fllesfunktioner som cyklotron, radiofarmaci/kemi, proteinkemi, fysisk samt ingenir og IT support.

    Etablering af en sdan core facility bner ogs store muligheder for industrielle samarbejdsaftaler, der kan indebre opstilling af prototyper af billeddannende skannere/apparatur, og som kan tiltrkke teknologiske landvindinger med en accelereret udvikling af ny teknologi til flge.

    9. Konklusion og anbefalinger Af hensyn til optimale patientforlb sammenholdt med en bredygtig udnyttelse af apparatur anbefaler arbejdsgruppen en hensigtsmssig decentralisering af flere billeddiagnostiske funktioner i de kliniske blokke, som f.eks. digital radiologi, CT, ultralyd og MR, som kan udfres decentralt samt beskrives centralt via PACS.

    Udover at optimere patientforlbene vil en decentral placering af billeddiagnostikken i blokkene kunne fremme samarbejdet mellem radiologer og klinikere. Specielt de billeddiagnostisk baserede invasive procedurer vil kunne foreg i et tt samarbejde. Nrvret af radiologiske specialister vil kunne sikre kvaliteten af de mange billeddiagnostiske undersgelser, specielt ultralydsundersgelser, der foretages decentralt af klinikere.

    Et centralt billeddiagnostisk ekspert afsnit er ndvendigt med henblik p at tage sig af srligt komplicerede patientundersgelser og behandlinger fra samtlige blokke, dvs. apparaturtunge undersgelser som f.eks. whole body/hjfelts MR (3 Tesla 4,7 Tesla) og den kommende molekylre imaging, dvs. mlstyret subcellulr cancerbehandling. Afsnittet skal ogs have avanceret angio- og biplansudstyr til intervention i kar, abdomen, ekstremiteter, leverindgreb, embolisering, RF/termoablation og avancerede ultralydsundersgelser med biopsi og drnage.

    Der findes ikke grundlag for at decentralisere de nuklearmedicinske undersgelser herunder PET. Dog kan det overvejes at placere koronarscintigrafiske (SPECT) undersgelser i det billeddiagnostiske afsnit i hjerte-lungeblokken. Derudover kan det overvejes at placere nuklearmedicinske undersgelser sammen med det billeddiagnostiske afsnit i kvinde-barn klinikken p grund af de srlige behov og hensyn, der skal tages til brn, selvom apparaturet ikke kan udnyttes optimalt p grund af et lavt undersgelsesbehov.

    Det anbefales derfor, at der etableres et strre billeddiagnostisk afsnit/center, der huser de decentrale funktioner for onkologiblokken og neuroblokken tilsammen, det centrale ekspert afsnit samt nuklearmedicinsk/PET afsnit. Svel onkologiblokken som neuroblokken anvender i stigende grad kliniske PET undersgelser, radiofarmaci etc og er sledes sammen med nuklearmedicinsk afsnit afhngig af nrhed til radiofarmaci produktion og produktionen af kortlivede isotoper. I intim sammenhng med dette afsnit/center anbefales det, at der etableres core facilities med henblik p forskning og udvikling af functional imaging apparatur og teknikker samt dyreeksperimentel forskning.

    Selvom bde abdominalblokken og inflammationsblokkens behov for billeddiagnostiske undersgelser kan begrunde en decentral funktion i begge blokke kan det afhngig af det samlede byggeri alternativt overvejes at de to blokke deler et billeddiagnostisk afsnit. Der er behov for decentral rtg.-gennemlysninger i relation til endoskopiske procedurer. Der er aktuelt et samarbejde p tvrs af inflammationsblokken og abdominalblokken med fokus p invasiv diagnostik og

  • 22

    terapeutisk radiologi (TIPS, ERCP, coiling og emboliseringer). Der forventes stigende aktivitet og udvikling p dette omrde.

    Det findes hensigtsmssigt at etablere en "Diagnostisk Enhed for Almen Praksis", hvor praktiserende lger og speciallger i dagtiden hurtigt kan f udfrt billeddiagnostik for at undg ventelister og dermed bekymring og arbejdstab for patienterne. Udstyret i et sdant praksis-diagnostisk hus skal omfatte ultralydsrum, digitale thoraxrum, digitale knoglerum, CT- og MR rum, rum til mammografiscreening samt udvidelsesmuligheder til andre kommende former for billeddiagnostisk screening. Der er ikke taget endelig stilling til retningslinjer for visitation til et sdant afsnit, men fra almen praksis side peges der p, at almen praksis med tiden, p baggrund af fastlagte retningslinier for enkelte specialer/sygdomme, eksempelvis via vejledninger i "Klinisk Info", br f bnet op for mulighed for direkte henvisning til svel CT- som MR-scanninger. Dette dels som en konsekvens af undersgelsernes tiltagende "almindelighed" i det diagnostiske arbejde, dels som en pkrvet ndvendighed for at sikre et hensigtsmssigt patientforlb. Dette vil have afledte positive konomiske konsekvenser, ikke blot samfundskonomisk i relation til den enkelte patient, men ogs inden for sygehusvsenet i form af sparede ambulante (for)undersgelser.

    Der er ikke taget endelig stilling til den ledelsesmssige organisation af det billeddiagnostiske omrde. Dog peges der p af hensyn til opretholdelse af et optimalt fagligt milj for de decentrale funktioner, der betjenes af f radiologiske speciallger, en mere fleksibel koordination af lgebemandingen i samtlige afsnit samt en hensigtsmssig planlgning af uddannelsen af lger og radiografer. Derfor anbefales det, at de enkelte billeddiagnostiske afsnit i blokkene samles organisatorisk/ledelsesmssigt i f strre enheder.

    Der er ikke taget stilling til i hvilken grad de billeddiagnostiske afsnit/funktioners skal vre dgnbetjente.

  • 23

    10. Skitse med forslag til placeringen af billeddiagnostikken i masterplanen

    Hoved-neuroblok

    Onkologisk Blok

    Billeddiagnostik Nuklearmedicinsk Center.

    Billeddiagnostik

    Akut blok

    Billeddiagnostik Nuklearmedicin Hjerte-lunge-kar blok

    Billeddiagnostik

    Nuklearmedicin

    Kvinde-barn blok

    Abdominal blok

    Inflammations

    blok

    Billed-diag-

    nostik

  • 24

    Bilag 1 - 3

  • 25

    Bilag 1 Undersgelsesdata 2005Aktivitet fordelt p rekvirenttyp, rekvirent og modalitet 2005 - Excl. aflyste, fremmede billeder og genophng

    Patient

    Unders.

    Patient

    Unders.

    Patient

    Unders.

    Patient

    Unders.

    Patient

    Unders.

    Patient

    Unders.

    Patient

    Unders.

    Patient

    Unders.

    Patient Unders. Patient

    Unders.

    Patient Unders.

    I alt 52 56 525 692 580 1.560 1.551 3.124 4.643 6.904 7 13 7.551 16.002 3.656 4.555 13.822 26.522 4.683 12.416 37.070 71.844Akut Blok Intensiv afd N - - 1 1 1 3 - - 145 147 - - 6 16 - - 52 55 3 8 208 230

    Neuroradiologisk afd.

    49 49 - - 3 4 - - 3 3 - - 21 27 277 310 17 25 - - 370 418

    Radiologisk afd. NBG

    1 2 - - 1 1 - - 5 7 - - 13 34 123 178 20 54 32 101 195 377

    Rheumat. afd U - - 5 9 2 11 8 24 359 636 1 2 78 98 530 723 1.101 4.917 105 270 2.189 6.690Medicinsk afd M - - - - 1 6 1 4 219 231 - - 57 76 2 3 59 87 79 212 418 619Lungemed afd B - - - - 234 328 6 21 48 52 1 2 977 1.793 - - 14 35 186 508 1.466 2.739Neurokir. afd NK - - 9 17 1 1 - - 29 31 1 3 302 315 714 816 273 312 5 12 1.334 1.507

    Neurolog. afd F - - 4 5 22 22 1 3 77 84 - - 583 644 107 135 46 91 191 573 1.031 1.557jenafd J - - - - - - - - 37 40 - - 59 60 84 106 4 4 13 39 197 249Ortopdkir. afd E

    2 3 8 20 44 137 1 4 214 324 1 1 507 728 1.113 1.338 9.801 14.072 672 1.231 12.363 17.858

    reafd. H - - 2 2 5 15 - - 239 275 - - 292 314 150 166 24 30 78 102 790 904Plastikkir afd Z - - - - 1 4 2 2 9 19 - - 5 13 4 9 2 3 45 107 68 157Onkologisk afd D 0 1 16 32 68 270 900 1.449 2.167 3.564 2 4 2.359 5.679 471 672 1.019 2.795 1.392 4.264 8.394 18.730

    Kirurgisk afd L - - 42 58 8 29 - - 13 15 - - 287 548 3 5 5 9 291 842 649 1.506kbekir. afd O - - - - - - - - - - - - 31 33 13 24 257 348 1 1 302 406Arb.med. klinik - - - - 0 1 - - 7 8 - - 5 5 4 4 19 36 5 11 40 65Medicinsk afd V - - 62 91 5 28 3 11 64 81 1 1 134 243 1 1 25 59 361 1.105 656 1.620Pet centret - - - - - - - - - - - - - - 37 37 - - - - 37 37Radiologisk afd THG

    - - 2 2 23 70 7 25 14 14 - - 6 9 2 2 37 55 81 139 172 316

    Medicinsk afd. A - - 1 1 2 3 10 21 108 108 - - 28 36 - - 12 34 104 271 265 474Hmatologisk afd R

    - - 3 7 8 21 9 39 337 372 - - 983 3.843 - - 189 1.634 206 486 1.735 6.402

    Medicinsk afd C - - 44 82 18 59 66 194 85 169 - - 131 164 - - 331 923 229 469 904 2.060Kirurgisk afd P - - 308 342 128 508 536 1.320 188 347 - - 459 1.012 - - 14 23 326 1.126 1.959 4.678Dermat./venerol. S

    - - - - 3 29 1 3 50 54 - - 8 27 1 1 38 138 79 133 180 385

    Geriatrisk afd G 0 1 5 10 2 10 0 4 114 210 - - 200 253 0 3 85 273 48 120 454 884Smerteklinikken - - - - - - - - 1 1 - - - - - - - - - - 1 1Radiologisk dagklinik

    - - 1 1 - - - - - - - - - - - - 15 18 4 6 20 25

    Kirurgisk dagklinik

    - - 4 4 - - - - 3 3 - - 6 10 18 20 260 377 63 107 354 521

    Med./Kir. afd - - 7 7 - - - - 107 108 - - - - - - 101 112 84 173 299 400Radiologisk klinik

    - - 1 1 - - - - 1 1 - - - - 2 2 2 3 - - 6 7

    Retsmed. Inst. - - - - - - - - - - - - 14 22 - - - - - - 14 22Aktiviteten omfatter alle undersgelser fra Sams, Odder, NBG, THG og Neuroradiologisk afd.

    Rekvirent type: Ambulatorier

    MR rtg. af knogler UL I altMammografi Rtg. af Angiografi CTRekvirent vrige Gennemlysn Intervention

  • 26

    Aktivitet fordelt p rekvirenttyp, rekvirent og modalitet 2005 - Excl. aflyste, fremmede billeder og genophng

    Patient

    Unders.

    Patient

    Unders.

    Patient

    Unders.

    Patient

    Unders.

    Patient

    Unders.

    Patient

    Unders.

    Patient

    Unders.

    Patient

    Unders.

    Patient Unders. Patient

    Unders.

    I alt 36 48 143 198 44 126 306 333 7 12 452 614 93 126 296 528 103 221 1.480 2.206204 - - 1 1 - - - - - - 22 22 6 8 9 13 - - 38 44Rigshospitalet - - - - - - 1 1 - - 6 14 1 1 - - - - 8 16Privathospitalet Hamlet

    - - - - - - - - - - - - - - - - 1 3 1 3

    Herlev hosp - - - - - - - - - - 6 10 - - - - - - 6 101525010 - - - - - - - - - - - - - - 1 2 - - 1 2Slagelse sgh - - - - - - - - - - 1 1 0 3 - - - - 1 4Odense UH - - - - 2 8 1 1 - - 15 32 1 1 2 2 2 5 23 49Sygehus Fyn, Middelfart

    - - - - - - - - - - - - 1 1 - - - - 1 1

    Sygehus Fyn, Svendborg

    - - - - - - - - - - - - - - 1 2 - - 1 2

    Tnder sgh - - - - - - - - 1 2 - - - - - - - - 1 2Gigthosp. Grsten

    - - - - - - 0 1 - - - - - - 4 26 - - 4 27

    Esbjerg Ctr.sgh - - 0 1 - - 1 1 - - 1 1 - - - - 1 1 3 4Brdstrup sgh. - - - - - - - - - - - - 1 2 1 1 - - 2 3Give Sgh - - - - - - - - - - - - 1 2 - - - - 1 2Horsens sgh. 1 2 1 1 - - 1 1 1 1 1 4 1 1 4 5 - - 10 15Kolding sgh. - - - - - - - - - - - - - - 46 73 0 4 46 77Vejle sgh. 1 1 - - 4 10 3 5 - - 10 19 5 9 1 6 2 5 26 55Mlholm 1 1 - - - - 1 1 - - 2 3 1 2 3 4 2 2 10 13Holstebro sgh. - - - - - - - - - - 1 1 1 1 1 4 - - 3 6Herning sgh - - 0 2 - - - - 1 2 3 5 1 1 - - - - 5 10Ringkbing sgh. - - 1 1 - - - - - - - - - - - - - - 1 1Lemvig Sgh. - - - - - - - - - - 1 2 - - - - - - 1 2Privathosp. Dalgas

    - - - - - - - - - - - - - - 3 5 - - 3 5

    Silkeborg 4 5 55 62 - - 4 10 - - 31 41 6 14 31 49 11 19 142 200NBG - - 0 1 - - - - - - - - 1 1 7 12 3 6 11 20Onkologisk afd D 1 1 - - - - 1 3 - - - - - - 2 2 - - 4 6

    THG - - 2 2 0 1 4 4 - - 1 1 1 1 7 11 1 3 16 23Anstesiologisk afd

    - - - - 1 1 - - - - - - - - - - 2 4 3 5

    Randers - - 69 76 0 2 4 9 1 2 58 82 6 11 3 6 4 17 145 205Gren - - 1 1 - - - - - - - - - - - - 1 2 2 3Hammel Neurocenter

    - - - - - - 1 1 - - 7 7 1 1 1 1 1 2 11 12

    Sams - - - - - - - - - - 2 2 - - - - - - 2 2Med./Kir. afd 2 2 - - - - - - - - - - - - - - - - 2 2Lokalpsykiatri Vest

    - - - - - - - - - - 2 2 - - - - - - 2 2

    Psykiatrisk 3 3 1 1 - - 145 153 - - 169 172 39 39 37 63 14 44 408 475Gigtsanatoriet - - - - - - 4 4 - - - - - - 9 26 4 11 17 41Sklerosehospitalet i Ry

    - - - - 11 22 - - - - - - - - 1 1 - - 12 23

    Skejby 21 24 10 42 19 61 7 8 2 3 13 20 13 18 45 76 42 71 172 323Brne- & ungd.psyk. hosp.

    - - - - - - - - - - 2 2 - - - - - - 2 2

    Ciconia - - - - - - - - - - 9 9 - - 8 9 - - 17 18Hospice Sholm 1 1 - - - - 1 1 - - - - - - - - 1 2 3 4rhus gigtklinik - - - - - - 3 4 - - - - 1 1 5 17 - - 9 22Viborg/Kjellerup sgh.

    - - 0 4 - - 1 1 1 2 5 5 5 8 5 13 3 6 20 39

    Skive sgh. - - - - - - 2 2 - - 4 4 - - - - - - 6 6lborg sgh 0 3 2 3 - - 3 3 - - 68 141 - - 1 1 2 4 76 155Hobro sgh - - - - - - - - - - - - - - 1 2 - - 1 2Skrping Privathosp.

    1 5 - - - - - - - - 10 10 - - - - - - 11 15

    AGJ - - - - - - 113 113 - - - - - - - - - - 113 113ARREST - - - - - - - - - - - - - - 1 1 - - 1 1ATTESTER - - - - - - - - - - - - - - 5 10 - - 5 10CCBR - - - - 1 1 - - - - - - - - - - - - 1 1FENRISHU - - - - - - 1 1 - - - - - - 1 2 - - 2 3HERSTED - - - - - - - - - - - - - - - - 1 1 1 1IDRTHUS - - - - - - - - - - 1 1 - - - - - - 1 1KEW - - - - 1 4 - - - - - - - - - - - - 1 4KIR.KLIN - - - - 3 10 - - - - - - - - - - 1 1 4 11KIROPR - - - - - - - - - - - - - - 1 2 - - 1 2MEDCOM - - - - 1 2 4 4 - - - - - - 7 10 4 8 16 24Praksis - - - - - - 0 1 - - 1 1 - - 40 60 - - 41 62SELVBET - - - - - - - - - - - - - - 1 9 - - 1 9TEAM DK - - - - - - - - - - - - - - 1 2 - - 1 2THULE AB - - - - 1 4 - - - - - - - - - - - - 1 4Aktiviteten omfatter alle undersgelser fra Sams, Odder, NBG, THG og Neuroradiologisk afd.

    UL I altRekvirent type: Andre InstanserRekvirent Gennemlysn Intervention Mammografi Rtg. af Angiografi CT MR rtg. af

  • 27

    Aktivitet fordelt p rekvirenttyp, rekvirent og modalitet 2005 - Excl. aflyste, fremmede billeder og genophng

    Patient

    Unders.

    Patient

    Unders.

    Patient

    Unders.

    Patient

    Unders.

    Patient

    Unders.

    Patient

    Unders.

    Patient

    Unders.

    Patient

    Unders.

    Patient Unders. Patient

    Unders.

    I alt 1 3 324 344 147 809 1.742 4.933 3.842 4.009 1.634 2.448 49 61 7.060 ##### 3.252 6.765 18.051 30.941Praksis 1 3 324 344 147 809 1.742 4.933 3.842 4.009 1.634 2.448 49 61 7.060 ##### 3.252 6.765 18.051 30.941Aktiviteten omfatter alle undersgelser fra Sams, Odder, NBG, THG og Neuroradiologisk afd.

    Rekvirent type: Prakt. LgerMR rtg. af UL I altRekvirent vrige Gennemlysn Intervention Mammografi Rtg. af CT

  • 28

    Aktivitet fordelt p rekvirenttyp, rekvirent og modalitet 2005 - Excl. aflyste, fremmede billeder og genophng

    Patient

    Unders.

    Patient

    Unders.

    Patient

    Unders.

    Patient

    Unders.

    Patient

    Unders.

    Patient

    Unders.

    Patient

    Unders.

    Patient

    Unders.

    Patient Unders. Patient

    Unders.

    Patient Unders.

    I alt 6 10 1.917 2.762 955 2.728 204 439 ##### 19.615 449 940 7.500 11.778 1.331 1.973 8.783 13.234 7.037 17.902 46.569 71.381Intensiv afd N - - 76 113 57 189 - - 1.330 1.376 29 49 230 445 10 14 35 53 246 555 2.013 2.794Rheumat. afd U - - 3 5 11 28 18 53 282 388 5 12 64 105 48 71 261 1.389 150 433 842 2.484Medicinsk afd M 0 1 63 90 21 70 5 22 2.019 2.107 1 2 529 616 18 27 294 511 556 1.474 3.506 4.920Lungemed afd B 1 1 8 9 54 105 - - 202 206 2 5 342 495 4 7 134 266 151 409 898 1.503Neurokir. afd NK - - 13 23 70 79 - - 757 781 306 688 970 1.032 360 443 197 250 72 155 2.745 3.451

    Neurolog. afd F - - 39 41 61 66 2 4 480 517 14 42 586 628 440 631 77 127 202 442 1.901 2.498jenafd J - - - - 0 1 - - 13 14 - - 44 48 5 5 6 6 9 30 77 104Ortopdkir. afd E

    3 4 59 78 57 115 1 4 801 853 22 39 480 653 164 277 6.281 7.438 335 798 8.203 10.259

    reafd. H - - 12 14 17 28 1 4 345 360 10 25 258 317 65 77 74 78 51 84 833 987Plastikkir afd Z - - 2 3 0 7 17 34 59 68 1 1 11 21 3 4 9 14 45 109 147 261Onkologisk afd D 1 1 303 402 210 594 2 2 1.130 1.336 15 18 427 799 189 363 174 310 795 1.964 3.246 5.789

    Kirurgisk afd L 0 1 426 632 136 498 5 22 359 404 12 14 511 1.037 6 15 27 45 1.233 3.596 2.715 6.264kbekir. afd O - - - - 2 2 1 2 3 3 1 1 22 22 1 2 50 54 5 8 85 94Medicinsk afd V 0 1 168 206 56 179 - - 390 416 26 35 203 331 6 12 50 74 495 1.515 1.394 2.769Anstesiologisk afd

    - - 4 6 3 17 - - 284 293 - - 25 35 1 1 7 12 38 70 362 434

    Medicinsk afd. A 1 1 74 111 38 116 8 23 4.480 4.730 1 2 1.222 1.455 - - 194 365 956 2.309 6.974 9.112Hmatologisk afd R

    - - 81 105 36 101 9 20 1.619 1.683 1 1 271 720 1 1 231 767 309 671 2.558 4.069

    Medicinsk afd C - - 66 95 28 117 13 41 2.067 2.141 - - 445 792 6 17 336 810 440 960 3.401 4.973Kirurgisk afd P - - 444 733 80 354 119 196 985 1.130 3 6 677 1.943 2 2 74 94 690 1.735 3.074 6.193Dermat./venerol. S

    - - 2 2 9 23 1 4 172 180 - - 13 43 1 1 56 193 38 112 292 558

    Geriatrisk afd G - - 20 36 8 34 1 4 226 237 - - 134 191 1 3 112 221 101 220 603 946Medicinsk dagklinik

    - - 2 2 0 2 - - 117 119 - - 13 24 - - 26 54 67 140 225 341

    Rehabiliteringsafd.

    - - 6 7 1 3 - - 49 51 - - 23 26 - - 32 48 13 30 124 165

    Sams - - - - - - 1 4 - - - - - - - - - - 1 2 2 6Med./Kir. afd - - 46 49 - - - - 218 222 - - - - - - 46 55 38 80 348 406Psykiatrisk - - - - - - - - - - - - - - - - - - 1 1 1 1Aktiviteten omfatter alle undersgelser fra Sams, Odder, NBG, THG og Neuroradiologisk afd.

    rtg. af knogler UL I altMRRekvirent type: SengeafdelingerRekvirent vrige Gennemlysn Intervention Mammografi Rtg. af Angiografi CT

  • 29

    Aktivitet fordelt p rekvirenttyp, rekvirent og modalitet 2005 - Excl. aflyste, fremmede billeder og genophng

    Patient

    Unders.

    Patient

    Unders.

    I alt 2 4 2 4Klin. gen. afd. 2 4 2 4Aktiviteten omfatter alle undersgelser fra Sams, Odder, NBG, THG og Neuroradiologisk afd.

    Rekvirent UL I altRekvirent type: Serviceafdelinger

    Aktivitet fordelt p rekvirenttyp, rekvirent og modalitet 2005 - Excl. aflyste, fremmede billeder og genophng

    Patient

    Unders.

    Patient

    Unders.

    Patient

    Unders.

    Patient

    Unders.

    Patient

    Unders.

    Patient

    Unders.

    Patient

    Unders.

    Patient

    Unders.

    Patient Unders. Patient

    Unders.

    I alt 6 10 71 81 3 7 1 2 1.758 2.295 1.286 1.827 74 80 ##### 25.162 374 946 23.195 30.410Ortopdkir. afd E

    6 10 71 81 3 7 1 2 1.739 2.276 1.286 1.827 73 78 ##### 24.822 373 941 22.843 30.044

    Kirurgisk dagklinik

    - - - - - - - - - - - - - - 1 2 - - 1 2

    Med./Kir. afd - - - - - - - - 19 19 - - 1 2 330 338 1 5 351 364

    Aktiviteten omfatter alle undersgelser fra Sams, Odder, NBG, THG og Neuroradiologisk afd.

    rtg. af UL I altRekvirent type: Skadestue

    Mammografi Rtg. af CT MRRekvirent vrige Gennemlysn Intervention

  • 30

    Bilag 2. Sprgeskema-undersgelse vedr. de kliniske afdelingers nsker og behov vedr. billeddiagnostik.

    Sprgeskema: Der er fremsendt sprgeskema til 20 afdelinger p rhus Sygehus (S,G,R,P,L,B,C,M,V,A,NK,F,D,E,Z,U,O,J,H, intensiv), samt 7 afdelinger p Skejby (I,A,Y,B,T,Q,C,K. Generelt:

    Der er et stigende behov for CT, PET og MR som led i cancer-diagnostik mellem blokkene.

    Stigende behov for decentral Rtg. - gennemlysning samt UL.

    Mange afdelinger har velfungerende decentrale funktioner udfrt af egne lger, der nskes bevaret eller udbygget.

    Der foretages p mange afdelinger et ikke ubetydeligt antal UL-scanninger p tvrs af

    specialer og blokke.

    Enkelte afdelinger har srlige afdelingsspecifikke behov (specifikke CT-undersgelser, tomografier og a-grafier), der nskes bevaret og udbygget.

    Der er nske om dgndkning af billeddiagnostiske undersgelser, men med undret

    fordeling i dgnet og i ugen.

    Der er tiltagende forskningsmssige og uddannelsesmssige behov indenfor UL.

    Der er behov for lagring af decentral billeddiagnostik.

    Der er p tvrs af abdominalblokken og inflammationsblokken (Afd.V) behov for styrkelse af abdominal-radiologien. Der er nske om decentral funktion.

    Akut-blok Der er behov for decentral EKKO, UL og RTG.- gennemlysninger, der foretages af afd. egne lger. Der er behov for dgnbetjent Rtg., CT og MR i relation til traumecenter. Kvinde-barn blok Der er behov for decentral UL og RTG samt MR. Hjerte-Lunge blok Stigende behov for isr CT-teknologier. Bevarelse af decentrale angiografier, EKKO og billeddiagnostik i relation til invasive procedurer. nske om decentrale UL undersgelser samt rtg. af thorax. Onkologi blok Stigende behov for PET, PET/CT og MR. CT foretages decentralt, der forventes decentral MR. Der er nske om radiologisk satellit i onkologisk blok.

  • 31

    Inflammationsblok get behov for PET og CT i forbindelse med lymfom-udredning. Der er et srligt behov for undersgelse af isolerede patienter. Der er et stigende behov for invasiv diagnostisk og terapeutisk radiologi (TIPS, UL/CT vejledte undersgelser) med nske om et srligt udbygget samarbejde. Der er behov for decentrale UL-scanninger samt rtg.-gennemlysninger foretaget af egne lger. Hoved/Neuro-blok Der er et srligt behov for decentral billediagnostik i forbindelse med trombolysebehandling ved apopleksi. Behov for decentral UL samt ortopantomografier foretaget af egne lger. Behov for specifikke decentrale topografiske jenundersgelser foretaget af afdelingens egne lger. Decentrale neurokirurgiske a-grafier, intraoperativ rtg., UL og doppler. Abdominal-blok get behov for CT, PET og MR. Decentral behov for gennemlysninger og UL af egne lger. Behov for elektronisk lagerkapacitet af egen billeddiagnostik (ERCP, UL). Anbefaler decentralisering af gastro-rntgengruppen

  • 32

    Bilag 3. Billeddiagnostisk udstyr til klinik-nr forskning Opgrelse af eksisterende og projekteret billeddiagnostisk udstyr med vsentlig forskningsanvendelse/synergier med klinisk drift

    Eksisterede udstyr Placering Klinisk Brug Klinisk Forskning Arealbehov Placeringsmssige bindinger(omrde) Humane Store forsgsdyr Smdyr m

    2

    MR skanner, 1.5 T GE MR-Centret, SKS 50% 5% (Abdominal + neuro) 22.5% 22.5% 0% 75 Dyreeksperimentelle faciliteterMR skanner, 1.5 T Philips MR-Centret, SKS 50% 10% (Hjerte-kar + abdominal) 20% 15% 10% 65 Dyreeksperimentelle faciliteterMR skanner 7.0 T SISCO MR-Centret, SKS 0% 0% 0% 100% 75 dyreeksperimentelle faciliteter, mikrokirurgiMR skanner 1.5 T GE MR-Centret, SKS 90% 10% (neuro) 0% 0% 0% 75 NeuroblokMR skanner 3.0 T GE Neuroradiologisk Afd. S 20% 20% (Neuro) 55% 3% 2% 100 Neuroblok, Dyreeksperimentelle faciliteterMR skanner 1.5 T GE Neuroradiologisk Afd. S 95% 5% (neuro) 0% 0% 0% NeuroblokMR skanner 1.5 T Siemens Radiologisk Afd. S 20% ? ? ? ? 75PET HR Hjerneskanner1 PET-Centret, S 25% 25% (Neuro) 25% 25% 0% 75 Neuroblok, Cyclotron, radiokemi, dyreeksperimentelle faciliteterPET HR Helkropsskanner1 PET-Centret, S 25% 25% (neuro, hjerte-kar, abdominal) 25% 25% 0% 75 Cyclotron, radiokemi, dyreeksperimentelle faciliteterPET/CT skanner PET-Centret, S 75% 10% 7.5% 7.5% 0% 75 Cyclotron, radiokemi, dyreeksperimentelle facilitetermikro-PET PET-Centret, S 0% 0% 0% 0% 100% 45 Cyclotron, radiokemi, dyreeksperimentelle faciliteterGamma kamera Nuklearmedicinsk Afdeling, SKS 0% 0% 0% 95% 5% 45 Radiokemi, dyreeksperimentelle faciliteter

    Projekteret udstyr

    11.7 T MR-Centret, SKS 0% 0% 0% 0% 100% 60 dyreeksperimentelle faciliteter, mikrokirurgi3.0 T MR-Centret, SKS 50% 25% (Neuro, hjerte-kar,abdominal) 5% 15% 5% 100 dyreeksperimentelle faciliteter11,7T CFIN, S 0% 0% 0% 0% 100% 60 Neuroblok, onkologisk blok7.0 T human skanner CFIN, S 10% 20% (Neuro, onkologi) 50% 20% 0% 240 dyreeksperimentelle faciliteterMEG kamera CFIN, S 25% 25% 50% 0% 0% 60 Neuroblok, neurofysiologiPET-MR skanner1 CFIN, S 20% 20% (Neuro, onkologi) 50% 10% 0% 80 dyreeksperimentelle facilitetermikro-SPECT/CT Nuklearmedicinsk Afd. SKS 0% 95% 5% 45 dyreeksperimentelle faciliteter, mikrokirurgimikro-SPECT/CT Nuklearmedicinsk Afd. SKS 0% 0% 0% 0% 100% 45 Radiokemi, dyreeksperimentelle faciliteter

    1 PET skannere som anvender isotopen O-15 (halveringstid 123 sekunder) br anbringes f meter fra cyklotronfacilitet

    Basal Forskning