PwC Bankseminar

Middelfart

19. november 2019

Kristian Vie Madsen, Finanstilsynet

Budskaber

• Endnu et år med gode regnskabsresultater, men pres fra lave renter

• Pas på med at øge risikoen

• Aktivpriser er høje

• Tillid er central for forretningsmodellen

- produkter skal tjene kunderne

• Compliance og risikostyring er dyrt men

nødvendigt

• Behov for styrket indsats på IT-sikkerhed

2

Det økonomiske billede

- Pres på indtjeningen

Renterne fortsætter nedad …

… med pres på marginalerne 4

Kilde: Danmarks Nationalbank og Bloomberg.

-1,0

-0,5

0,0

0,5

1,0

1,5

2,0

2,5

3,0

3,5

4,0

31

-07

-20

09

30

-10

-20

09

29

-01

-20

10

30

-04

-20

10

30

-07

-20

10

29

-10

-20

10

31

-01

-20

11

29

-04

-20

11

29

-07

-20

11

31

-10

-20

11

31

-01

-20

12

30

-04

-20

12

31

-07

-20

12

31

-10

-20

12

31

-01

-20

13

30

-04

-20

13

31

-07

-20

13

31

-10

-20

13

31

-01

-20

14

30

-04

-20

14

31

-07

-20

14

31

-10

-20

14

30

-01

-20

15

30

-04

-20

15

31

-07

-20

15

30

-10

-20

15

29

-01

-20

16

29

-04

-20

16

29

-07

-20

16

31

-10

-20

16

31

-01

-20

17

28

-04

-20

17

31

-07

-20

17

31

-10

-20

17

31

-01

-20

18

30

-04

-20

18

31

-07

-20

18

31

-10

-20

18

31

-01

-20

19

30

-04

-20

19

31

-07

-20

19

Pct.

10-årig statsobligation Indskudsbeviser

Pres på basisindtjeningen

Gebyrer kan ikke kompensere for lavere nettorenter

-50

0

50

100

150

200

2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018

Nettorenteindtægter Nettogebyrindtægter Udgifter til personale og administration Basisindtjening

Mia. kr.

Note: Basisindtjening for pengeinstitutter. Basisindtjeningen er nettoindtjening fratrukket kursreguleringer, nedskrivninger på udlån og indtjening

i dattervirksomheder. Nordeas danske bankforretning udgår af tallene fra og med 2017 (markeret med lodret streg).

Kilde: Indberetninger til Finanstilsynet.

Høj encifret egenkapitalforrentning er ikke dårligt …

… slet ikke når renten er negativ 6

Note: Figuren viser de faktorer, der har påvirket egenkapitalens forrentning (ROE) før skat fra 2017 til 2018. Øvrige poster er andre driftsindtægter, resultat af

kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder, resultat af aktiviteter under afvikling, af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle aktiver. *) Danske

Banks donation på 1,5 mia. kr. indgår i adm. og personaleudgifter.

Kilde: Indberetninger til Finanstilsynet.

*

Egenkapitalens forrentning i Danmark og EU

Her ligger vi også godt 7

Note: Egenkapitalen i denne figur er årlige data, som stammer fra Verdensbanken og ECB. Derfor er opgørelsesmetoden ikke den

samme som de danske tal, hvormed tallene afviger fra tallene i forrige figur. Der er et databrud i 2017 for Danmark og i 2016 for EU. Data

for den 10-årige statsobligation er månedlige.

Kilde: Danmarks Statistik, Verdensbanken og ECB.

-10

-5

0

5

10

15

20

Pct.

10-årig statsobligation, effektiv rente Egenkapitalforrentning (Danmark) Egenkapitalforrentning (EU)

Klassisk syn på egenkapitalforrentning

Her ligger vi markant højere 8

Note: Den lange rente (rød søjle) er den gennemsnitlige lange effektive realkreditobligationsrente i 2018.

Kilde: Finans Danmark og indberetninger til Finanstilsynet.

0

2

4

6

8

10

12

Lang rente + 2 procentpoint ROE (2018)

Pct.

Det er muligt at øge egenkapitalforrentningen

• Muligheder for at øge egenkapitalforrentning gennem

effektiviseringer, bedre styring og digitalisering

• Men undgå at:

▪ Udhule kapitalisering

• Så nemt var det ikke at bygge den op

▪ Tage for store risici for at øge kortsigtet indtjening

• Vi er efter alt at dømme sent i konjunkturcyklen

▪ Risikere at underminere kundernes tillid

• Den er central for forretningsmodellens langsigtede holdbarhed

Men tag ikke for store risici 9

Udlånsvækst

- Pres på kerneforretningen må ikke øge risikoappetitten

Udlånsvækst i 2018

Der er fart på i de små- og mellemstore institutter 11

0

1

2

3

4

5

6

7

Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 4 Sektor

Pct.

Note: Der er korrigeret for fusioner.

Kilde: Indberetninger til Finanstilsynet.

Kraftig fremgang i boligudlån i vækstområderne

12

Note: I gruppe 1 indgår filialerne Handelsbanken og Nordea Danmark. Vækstområderne er København med omegnskommuner og

Aarhus.

Kilde: Indberetninger til Finanstilsynet.

60

70

80

90

100

110

120

130

140

150

160

201512 201606 201612 201706 201712 201806 201812 201906

Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 Filialer Realkredit Total

Indeks 201512=100

En del kunder med svag bonitet …

… og pas på procyklikalitet? 13

Kilde: Indberetninger til Finanstilsynet.

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 4

Udlån med bonitet 1 Udlån med bonitet 2c Udlån med bonitet 2b Udlån med bonitet 2a/3

Pct.

Gode tider

• Det er nemt at se godt ud i gode tider

• Er de nye kunderne virkelig så gode,

hvis krisen rammer?

Kreditvurderingen bør fokusere på betalingsevne 14

20

04

20

05

20

06

20

07

20

08

20

09

20

10

20

11

20

12

20

13

20

14

20

15

20

16

20

17

20

18

kr p

er m

^2 København Århus

Behov for at beskytte mod rentestigninger og prisfald

• Danske husholdningers bruttogæld er stor ift. indkomsten

• Variabel rente og afdragsfrihed er udbredt

• Store rentefald og boligprisstigninger

Behov for vækstvejledning og god-skik regler til at beskytte

institutterne og sårbare husholdninger mod rentestigninger og

boligprisfald

Pengepolitikken er brugt op 15

Tiltag adresserer den øgede risiko …

… men kræver fortsat opmærksomhed fra jer 16

Kilde: Finans Danmarks boligmarkedsstatistik.

15.000

20.000

25.000

30.000

35.000

40.000

45.000

2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019

kr p

er m

^2

København Københavns omegn Århus

5 pct. udbetalingskrav

Tilsynsdiamant for realkredit

Ny vejledning for kunder med høj LTI

Vækstvejledningen

Lave renter og høje aktivpriser

• Værdi af en uendelig annuitet (f.eks. aktieudbytter):

𝑉 =𝑐𝑎𝑠ℎ𝑓𝑙𝑜𝑤

𝑖

i → 0 får aktivpriserne til at eksplodere 17

Rente Værdi Stigning

i = 0,04 10/ 0,04 = 250

i = 0,03 10 / 0,03 = 333 83

i = 0,02 10 / 0,02 = 500 167

i = 0,01 10 / 0,01 = 1000 500

i = 0,00 10 / 0,00 = ∞ ∞

Lempelse af kravene til belåning?

• Med de stigende boligpriser er der flere, der bliver berørt af institutternes og reguleringens krav

• En lempelse af kravet til gældsfaktoren fra fx 4 til 5:

▪ Mulighed for at låne mere (for nogle)

▪ => Større boligefterspørgsel, højere boligpriser

▪ => Mere gæld for førstegangskøbere

• Konklusion:

▪ Unge førstegangskøbere bliver mere forgældede

▪ Etablerede boligejere får en kapitalgevinst

▪ Løser ikke boligmanglen i vækstområderne

Note: Gældsfaktoren er kundens gæld sat i forhold til årsindkomst før skat eksklusive pensionsindbetalinger.

Fører til mere gæld og løser ikke boligmanglen 18

Budskaber

• Pres på kerneforretning skaber grobund for øget risikoappetit

▪ Pas på med at øge sårbarheden – vi er sent i konjunkturcyklen

• Kreditpolitikken skal være præcis og forsigtig

▪ Grundig vurdering af nye kunder

▪ Læg vægt på kundernes indtjeningsforhold - formueforhold kan være

flygtige!

• Finanstilsynet har fokus på, om der tages for store kortsigtede risici

• IFRS 9 er bedre end de gamle regler

▪ Men ikke som før 2005

▪ Kapitalafdækningen skal være tilstrækkelig

Bevar overblikket og husk risici 19

Governance

- Produkterne skal skabe værdi for kunderne

Tillid er grundlaget for forretningsmodellen

• Finansiel virksomhed bygger på tillid. Det er kernen i

forretningsmodellen

• Generalklausul om god skik:

▪ En finansiel virksomhed skal handle redeligt og loyalt over for sine

kunder

Målet er skabe værdi for kunderne 21

Kundernes eksponering mod markedsrenteprodukter stiger …

• Kilde: Finans Danmarks boligmarkedsstatistik

… mens institutternes falder 22

60

80

100

120

140

160

180

2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018

Medlemsformue, husholdninger REA Markedsrisiko

Anm.: Medlemsformue er husholdningernes midler under forvaltning hos investerings- og kapitalforeninger. REA markedsrisiko er pengeinstitutternes risikovægtede poster til markedsrisiko.Kilde: Indberetninger til Finanstilsynet og NASDAQ.

Product Governance

Alle nye produkter skal passe til kundens behov og ønsker – ikke kun til

virksomhedens risikoappetit og indtjening

HUSK man skal kunne redegøre for, at man har:

• defineret en målgruppe for produktet, og hvem det ikke passer til

• testet hvordan produktet virker i forskellige scenarier

Produkter skal tjene kunderne 23

Regler om produktgodkendelse (POG)

• Finansielle virksomheder skal i deres ”Product Governance”

etablere effektive procedurer, der sikrer, at:

▪ relevant målgruppe afgrænses – og identificerer de forbrugere, som

produktet ikke vil være hensigtsmæssigt for

▪ produktet er hensigtsmæssigt for målgruppen og løbende revurderes

▪ produktet testes for, hvordan det vil påvirke forbrugerne

▪ de valgte salgskanaler er hensigtsmæssige for målgruppen

Produkter skal tjene kunderne 24

➢ Virksomhedens compliancefunktion spiller

en vigtig rolle i at sikre regelefterlevelse

Compliance og risikostyring

- Dyrt, men vigtigt at investere

Compliancefunktionens opgaver

• Ansvarlighed over for kunderne

▪ Identificere, analysere og kontrollere om metoder og processer fungerer

i praksis

• Overholde gældende lovgivning, markedsstandarder og interne

regler

▪ Stigende regulering øger kompleksiteten

• Tør sparke døren ind

• Prioritering er vigtig

Mangelfuld complianceindsats indebærer en omdømmerisiko 26

Compliance medfører stigende omkostninger, men …

• Compliance og risikostyring

øger omkostningerne ved

bankdrift, men er områder

kreditinstitutterne bør prioritere

• Dyrt her og nu, men godt givet

ud

… manglende compliance kan blive dyrere på sigt 27

Kilde: Indberetninger til Finanstilsynet. Opgjort på koncernniveau og ekskl. Nordea Bank.

43

44

45

46

47

48

49

50

201312 201412 201512 201612 201712 201812

Mia. Pengeinstitutternes samlede omkostninger

0

20

40

60

80

100

120

Indeks

Bankaktier

Hovedkonklusioner fra hvidvaskinspektioner

Virksomhederne har ofte ikke har tilstrækkeligt ledelsesmæssigt

fokus på hvidvask- og terrorfinansieringsområdet

• Ledelsen tager ikke stilling til, hvad der reelt skal til

• Virksomhederne udfører ikke opgaverne på et risikobaseret grundlag

• Risikovurderingen er ikke tilstrækkelig

• Politikkerne er ikke tilstrækkeligt operationelle

• Procedurerne er ikke tilstrækkeligt gennemarbejdede

• Kundekendskabsprocedurerne er ikke tilstrækkelige

• Kunder og transaktioner bliver ikke overvåget tilstrækkeligt grundigt

• Korrespondentbanker bliver ikke tilstrækkeligt vurderet

• Funktionsadskillelsen er ikke tilstrækkelig

Hvidvask er også en ledelsesopgave 28

Fælles front for efterforskning af hvidvask?

Teknologi skal spille en større rolle fremadrettet 29

• I dag må banker ikke udveksle

oplysninger om mistænkelige kunder

med hinanden

• Samkørsel af offentlige registre og kunde-

lister ville være et nyttigt værktøj

• Udfordringer

▪ Datasikkerhed

▪ GDPR-compliance

▪ International regulering

▪ Etik

Trusler mod IT-sikkerheden i den finansielle sektor

• Digitaliseringen giver stigende afhængighed af sikker og stabil IT-

drift

▪ Groft sagt: uden IT – ingen bank

• Center for Cybersikkerhed vurderer, at niveauet for cybertrusler mod

den finansielle sektor er højt

• Sektoren tilkendegiver:

▪ Stor bekymring omkring cybersikkerhed

▪ Cyberrisiko er den mest udfordrende at tackle

• Trusselsbilledet udvikler sig løbende. Angrebene bliver fortsat mere

avancerede

Trusselniveauet er højt! 30

Den finansielle sektor er sårbar over for cyberangreb og IT-nedbrud

• IT-sikkerhedsniveauet har i flere virksomheder ikke fulgt tilstrækkeligt med trusselsudviklingen

• Mange sårbarheder▪ De generelle IT-kontroller

▪ Adgangsstyring

▪ Ændringsstyring

▪ Beredskabsplanlægning

• Der skal være et styrket forsvar mod både interne fejl og cyberangreb

• Ledelserne skal involvere sig mere i IT-sikkerheds- og risikostyring, og de har typisk brug for at styrke IT-sikkerhedskompetencerne i hele organisationen

• Svaghederne gælder også i relation til leverandørstyring og IT-outsourcing

• Ny solvensbehovsvejledning i høring giver hjælp til vurdering

Der er behov for handling 31

Ledelseskrav og kompetencer

• Øgede krav til ledelsen i finansielle virksomheder efter finanskrisen, hvidvasksager m.m.

▪ Fit & proper-kravene blev skærpet betydeligt i 2010• Tillid til den finansielle sektor skal indgå i bedømmelsen af

adfærd

• Skal være egnet til ledelsesposten i den konkrete virksomhed og stilling

▪ I 2014 implementeres CRD IV derudover øges fokus på bestyrelsens kompetencer

• Selvevaluering og kollektive kompetencer

• Obligatorisk gennemførelse af grundkursus i bestyrelseskompetencer

▪ Fit & proper-vurdering af nøglepersoner i SIFI’er indført i 2017

• I 2018 præciseret at hvidvaskforseelser kan føre til fit & proper-reaktioner

Kravene er blevet skærpet over tid 33

Hvad siger reglerne?

Hvad siger reglerne?

Reglernes dynamik 34

Mekaniske regler(Høj retssikkerhed, men ingen fleksibilitet)

Ingen regler

(Bestyrelsen/aktionærer fører tilsynet)

Subjektive regler(Høj fleksibilitet, dårligere retssikkerhed)

Indsatsen mod hvidvask…

• En udvidelse af kredsen af

nøglepersoner, der skal fit &

proper-vurderes

• Udvidelse af kravet fra SIFI’er

til alle pengeinstitutter og

betalingsinstitutter

• Krav om en politik for sund

virksomhedskultur

• Mulighed for markant højere

bøder

…. er styrket betydeligt 35

Ansvarsområder, erfarings- og kompetencekrav

• Behov for klarhed om krav til erfaring og kompetence hos

nøglepersoner og ledelse

• Inspiration fra UK og ECB

• Fagudvalg nedsat, herunder 7 arbejdsgrupper:

Ser på hvidvaskansvarlig, risikoansvarlig, kreditansvarlig,

complianceansvarlig, intern revision samt direktionen i pengeinstitutter

samt hvidvask- og complianceansvarlige i e-penge- og betalingsinstitutter

• Finans Danmark og Lokale Pengeinstitutter er repræsenteret i

arbejdsgrupperne

Behov for afklaring 36

Ansvarsområder, erfarings- og kompetencekrav

• Målet med arbejdet er at skabe klarhed om:

▪ Hvad det kræver at sidde i den pågældende stilling (erfaring,

kompetencer)

▪ Hvilket ansvar man har

• Giver større klarhed,

ansvarsfølelse, ejerskab – sikrer

at ansvaret løftes

• Ansvaret kan placeres,

hvis det går galt!

Politisk opfattelse af manglende ansvar 37

Solvensbehov og operationel risiko

Mangler i ledelse og styring

• Konstatering af mangler i ledelse og styring:

▪ Utilstrækkelige procedurer i compliance og risikostyring

▪ Undervurdering af risici

• I årene efter finanskrisen konstaterede Finanstilsynet ved anvendelse af 8+ metoden for kreditrisiko ofte en betydelig undervurdering af tabsrisiko samtidig med mangler i ledelse og styring

▪ Solvenstillægget på tabsrisiko kunne også dække manglerne i ledelse og styring

• I de senere år og i tiltagende grad har 8+ metodens opgørelse af den aktuelle tabsrisiko vist sig ikke at være velegnet til at fange generel undervurdering af risici

▪ Højkonjunkturen mindsker den opgjorte tabsrisiko jf. solvensvejledningen

Skal afdækkes med kapitaltillæg 42

Solvenstillæg, gruppe 3

Tillæg i solvensbehov ved mangler i ledelse og styring

• Hvor mangler i ledelse og styring ikke længere dækkes af tillægget for undervurdering af den aktuelle tabsrisiko, har Finanstilsynet vurderet, at der er behov for et særskilt tillæg.

• Lovgivningen giver mulighed for, at institutter på nogle områder kan organisere sig på en måde, som ikke lever op til god ledelse og styring

➢ Det indebærer dog ofte, at disse institutter har større risici, og at disse risici skal dækkes gennem en reservation i solvensbehovet.

• Finanstilsynet vil præcisere forventningerne i den kommende revision af solvensvejledningen med virkning 31. december 2019.

Vejledningen har været i høring, og Finanstilsynet har haft dialog med sektoren

Denne praksis præciseres i vejledningen 43

Kapitalplanlægning

-0,5

0

0,5

1

1,5

2

2,5

3

0

5

10

15

20

25

Solvensprocent Årets nedskrivningsprocent

Pct.

Kapital skal bygges op i gode tider

42

Note: Stiplet linje angiver overgangen til Basel I.

Kilde: Indberetninger til Finanstilsynet.

Kapital, kapitalkrav og kapitalmålsætning

• Målsætningen skal sikre, at institutterne til hver en tid overholder

kapitalkravet inkl. bufferkrav – også i et hårdt stress

• Yderligere behov for tillæg i målsætningen afhænger bl.a. af

regulatoriske ændringer, kapitalfleksibilitet, udbyttepolitik mv.

43

Fuldt indfaset krav for kreditinstitutter

NEP-krav og -buffere

Forsvarlig fundingstruktur; NEP- og gældsbufferkrav

• Penge- og realkreditinstitutter skal have en forsvarlig

fundingstruktur, jf. ledelsesbekendtgørelsen

• Gælder generelt, men aktualiseret af indførelse af

NEP- og gældsbufferkrav

• Indebærer, at penge- og realkreditinstitutter har en

passende overdækning til NEP- og

gældsbufferkravene

• Finanstilsynet arbejder på en ensartet tilgang til

vurdering af institutternes fundingstruktur ift. NEP-

og gældsbufferkravene

Jo stærkere funding, jo mindre behov for overdækning 45

Forsvarlig fundingstruktur; Fastsættelse af overdækning

Overdækningens størrelse afhænger af en række forskellige parametre 46

Stresstest

Kvalitet (fx løbetid)

af NEP-

instrumenter/

markedsadgang

Kvalitet af

kapital-

grundlaget

Overdækning

Krydsejerskab og investorbeskyttelse

Krydsejerskab:

• Krydsejerskab af ikke-foranstillet seniorgæld skaber en smittefare på tværs af penge-

og realkreditsektoren

• Penge- og realkreditinstitutter bør derfor ikke købe hinandens udstedelser af ikke-

foranstillet seniorgæld

• Hvis et penge- eller realkreditinstitut alligevel besidder et andet instituts udstedelser

af ikke-foranstillet seniorgæld på balancen, skal disse risikovægtes med 150 pct.

Investorbeskyttelse:

• Da NEP- og gældsbufferinstrumenter (AT1, Tier 2 og ikke-foranstillet seniorgæld) er

komplekse produkter, bør de som udgangspunkt kun sælges til professionelle kunder

• Detailkunder kan i visse tilfælde blive behandlet som professionelle kunder afhængig

af formue, investeringserfaring mv.

Komplekse produkter bør kun sælges til professionelle 47

Afrunding

Opsummering

• God indtjening, men pres på forretningsmodellen fra lave renter og stigende omkostninger til compliance og IT

• Udlånsvæksten er høj i små- og mellemstore institutter

• De makrofinansielle risici er betydelige

• Alle nye produkter skal tilpasses kundernes ønsker og behov

• Det er dyrt men vigtigt at investere i compliance og IT

• Kravene til ledelsen af finansielle virksomheder er øget efter finanskrisen, hvidvasker sager mv.

• Mangler i ledelse og styring skal kapitalafdækkes

• Penge- og realkreditinstitutter skal have en forsvarlig fundingstruktur

49

Spørgsmål eller bemærkninger?

50