Embed Size (px)
Citation preview
Danmarks StatistikSejrøgade 112100 København Ø
Tlf. 39 17 39 17
Indvandrere i Danmark 2011
Ind
va
nd
rere
i Da
nm
ark
20
11
Da
nm
ark
s Sta
tistik
Indvandere i DK 2011.indd 1 29-08-2011 13:47:29
1
Indvandrere i Danmark
2011
2
Indvandrere i Danmark 2011
Udgivet af Danmarks Statistik December 2011 Oplag: 110 Printet af ParitasDigitalService Papir-udgave, Pris 170 kr.
Kan købes på www.schultzboghandel.dk/ [email protected] Tlf. 43 22 73 00
ISBN 978-87-501-1960-9 ISSN 1902-8946 Pdf-udgave
Kan hentes gratis på www.dst.dk/Publ/Indvandrereidk ISBN 978-87-501-1961-6 ISSN 1902-8954 Adresse:
Danmarks Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø
Tlf. 39 17 39 17
E-post: [email protected]
www.dst.dk Signaturforklaring
0 0,0 } Mindre end ½ af den anvendte enhed
. Tal kan efter sagens natur ikke forekomme . . Oplysning for usikker til at angives . . . Oplysning foreligger ikke - Nul
© Danmarks Statistik 2011
Du er velkommen til at citere fra denne publikation. Angiv dog kilde i overensstemmelse med god skik.
Det er tilladt at kopiere publikationen til privat brug. Enhver anden form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne publikation er forbudt uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik. Kontakt os gerne, hvis du er i tvivl.
Når en institution har indgået en kopieringsaftale med COPY-DAN, har den ret til – inden for aftalens rammer – at kopiere fra publikationen.
3
Forord
Indvandrere og efterkommere og deres integration i samfundet har stor almen og politisk interesse. I denne bog, som er den femte udgave af årspublikationen Indvandrere i Danmark, samler Danmarks Statistik oplysninger fra forskellige statistikområder for at give et så bredt og nuanceret billede som muligt af indvandreres og efterkommeres stilling i det danske samfund. I denne udgave af Indvandrere i Danmark berøres en række nye stati-stikområder, som ikke har været med i tidligere udgaver af publikatio-nen. I kapitel 1 drejer det sig om et afsnit om partnervalg, hvor det un-dersøges i hvor stort omfang indvandrere og efterkommere danner par med personer med dansk oprindelse. I kapitel 3 om uddannelse er af-snittene om højeste fuldførte uddannelse og sammenhæng mellem uddannelse og beskæftigelse blevet udvidet. Endelig er kapitel 4 om offentlig forsørgelse blevet ændret. Det nye kapitel er mere omfattende end det tidligere kapitel om personer uden ordinær beskæftigelse og giver et mere fuldstændigt billede af indvandreres samlede anvendelse af alle offentlige forsørgelsesydelser. Publikationen har også fokus på børn af efterkommere. Der er endnu forholdsvis få statistiske oplysninger om gruppen, da den både er lille og hovedsagelig består af børn under 10 år. Kapitlet om børn af efter-kommere vil være en fast bestanddel af denne årspublikation, og det vil blive udbygget, efterhånden som data tillader det. Publikationen er udarbejdet i Danmarks Statistik, kontoret for Befolk-ning, af Thomas Michael Nielsen, Lisbeth Laursen og Dorthe Larsen. Arbejdet med udarbejdelse af publikationen har været fulgt af en følge-gruppe med medarbejdere fra Danmarks Statistik samt Vibeke Jakob-sen, SFI. Danmarks Statistik, december 2011 Jan Plovsing / Anita Lange
4
5
Indholdsfortegnelse
Sammenfatning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7
1. Befolkning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 1.1. Herkomst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 1.2. Indvandreres alder og oprindelsesland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 1.3. Efterkommeres alder og oprindelsesland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 1.4. Indvandringstidspunkt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 1.5. Hvor bor indvandrerne og efterkommerne? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 1.6. Fertilitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 1.7 Familier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 1.8 Partnervalg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 1.9. Indvandring og genudvandring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 1.10. Statsborgerskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 1.11. Indvandrere og efterkommeres opholdsgrundlag . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 1.12. Befolkningsfremskrivning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46
2. Arbejdsmarked . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49 2.1. Beskæftigelsesudvikling 1981-2010 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49 2.2. Beskæftigelse, alder og køn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52 2.3. Beskæftigelse, oprindelsesland og opholdstid i Danmark . . . . . . . . . . 54 2.4. Selvstændige . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59 2.5. Branche . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60
3. Uddannelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63 3.1. Højeste fuldførte uddannelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63 3.2. Under uddannelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71 3.3. Uddannelse og beskæftigelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75
4. Offentlig forsørgelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85 4.1. Offentlig forsørgelse 2010 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85 4.2. Udvikling 2007-2010 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90 4.3. Opdeling på forskellige oprindelseslande . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 91 4.4. Opdeling på forskellige aldersgrupper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94 4.5. Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 96 4.6. Fuldtidsmodtagere og antal deltagere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102
5. Kriminalitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 105 5.1. Samlet kriminalitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 105 5.2. Kriminalitet opdelt på lovområder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 119 5.3. Straffelovsovertrædelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 126
6. Børn af efterkommere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 133 6.1. Definition . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 133 6.2. 0-29-årige børn af efterkommere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 137 6.3. Forældrenes baggrund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 139 6.4. Familieforhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 142 6.5. Daginstitutioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 145 6.6. Anbringelser og forebyggende foranstaltninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 147 6.7. Uddannelse og beskæftigelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 148 6.8. Kriminalitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 151
6
7
Sammenfatning
1. januar 2011 udgjorde indvandrere og efterkommere 10,1 pct. af be-folkningen i Danmark. Andelen af indvandrere var 7,7 pct., og blandt dem var 60 pct. fra ikke-vestlige lande. Siden 1980 er antallet af ikke-vestlige indvandrere femdoblet (se afsnit 1.1). Ishøj Kommune i Region Hovedstaden har med 32,7 pct. den højeste andel indvandrere og efterkommere i Danmark. Den laveste findes i Jammerbugt Kommune i Region Nordjylland med 3,7 pct. (se afsnit 1.5). Blandt 25-69-årige, der lever i en parfamilier, har mandlige ikke-vest-lige indvandrere en partner med dansk oprindelse i 13 pct. af tilfældene. For kvinderne er andelen 28 pct. Forskellen mellem kønnene skyldes, at det er mere almindeligt for mænd med dansk oprindelse at finde en ægtefælle i et ikke-vestligt land. Kvinder fra Thailand og Filippinerne udgør 39 pct. af alle kvindelige ikke-vestlige indvandrere, der har en partner med dansk oprindelse (se afsnit 1.8). Tyrkiske og pakistanske efterkommere i parfamilier danner sjældent par med en person med dansk oprindelse. Andelene er kun 10 og 9 pct. for de pakistanske mandlige og kvindelige efterkommere, mens de tilsva-rende andele for de tyrkiske efterkommere er 11 og 6 pct. I næsten alle øvrige tilfælde er deres partner en person med oprindelse i samme land som dem selv (se afsnit 1.8). Det er langt fra alle indvandrere, som kommer til Danmark for at bo her permanent. Blandt de indvandrere, der kom til Danmark i 2002, var halvdelen genudvandret inden 1. januar 2011. Andelen, der genud-vandrer, er højest blandt vestlige indvandrere (se afsnit 1.9). Der er næsten 107.000 indvandrere i Danmark, som er flygtninge. Det svarer til en fjerdedel af alle indvandrere. Næsten alle flygtninge har oprindelse i et ikke-vestligt land (se afsnit 1.11). Beskæftigelsesfrekvensen for 16-64-årige ikke-vestlige indvandrere er steget kraftigt i løbet af de sidste ti år. Med beskæftigelsesfrekvenser på henholdsvis 54 pct. for mændene og 45 pct. for kvinderne i 2010 er niveauerne dog fortsat klart under niveauerne for personer med dansk oprindelse, som var 75 pct. for mændene og 73 pct. for kvinderne (se afsnit 2.1). Blandt de ikke-vestlige efterkommere har kvinderne en beskæftigelses-frekvens på 56, mens mændenes er 55. De kvindelige ikke-vestlige ef-terkommere er altså i lidt højere grad beskæftigede end mændene (se afsnit 2.2).
10,1 pct. af
befolkningen
er indvandrere eller
efterkommere
Andelen er højest
i Ishøj Kommune
28 pct. af de
kvindelige
ikke-vestlige
indvandrere
har partner med
dansk oprindelse
Tyrkiske og
pakistanske
efterkommere
finder partnere med
samme oprindelse
Mange indvandrere
udvandrer igen
En fjerdedel af
indvandrerne
er flygtninge
Ikke-vestlige
indvandrere har lave
beskæftigelses-
frekvenser
Lille kønsforskel i
beskæftigelse blandt
efterkommere
8
Forskellen på beskæftigelsesfrekvensen mellem personer med dansk oprindelse og ikke-vestlige indvandrere er særligt stor blandt 50-59-årige. Kun 38 pct. af de 50-59-årige kvindelige ikke-vestlige indvan-drere er beskæftigede mod 79 pct. af de 50-59-årige kvinder med dansk oprindelse (se afsnit 2.2). Blandt indvandrere fra de 18 ikke-vestlige lande, hvorfra der er flest ikke-vestlige indvandrere i Danmark, er beskæftigelsesfrekvensen højest for indvandrere fra Ukraine, Thailand, Vietnam og Sri Lanka med 67, 63, 60 og 60. Beskæftigelsesfrekvensen er lavest blandt indvandrere fra Somalia, Libanon og Irak med 31, 35 og 36 (se afsnit 2.3). Blandt 30-årige ikke-vestlige efterkommere var der i 2011 44 pct. af mændene og 61 pct. af kvinderne, som havde afsluttet en erhvervskom-petencegivende uddannelse. De tilsvarende andele for 30-årige med dansk oprindelse var 73 pct. og 79 pct. For de kvindelige ikke-vestlige efterkommere er der tale om en stor stigning siden 2004, hvor andelen kun var 44 pct. (se afsnit 3.1). Kvindelige ikke-vestlige efterkommere har samme andel med en er-hvervskompetencegivende uddannelse som kvinder med dansk oprin-delse, når de er i starten af 20’erne. Fra omkring 25-årsalderen sker der imidlertid en kraftig stigning i uddannelsesniveauet for kvinder med dansk oprindelse, mens det stagnerer for de kvindelige ikke-vestlige efterkommere (se afsnit 3.1). I 2011 var andelen af 22-årige under uddannelse 44 pct. blandt de mandlige ikke-vestlige efterkommere og 60 pct. blandt de kvindelige ikke-vestlige efterkommere. Der er i begge tilfælde tale om andele, der ligger på samme niveau som for 22-årige med dansk oprindelse (se afsnit 3.2). En dansk erhvervskompetencegivende uddannelse øger sandsynlighe-den for at være i beskæftigelse for alle herkomsttyper. Blandt de 30-39-årige mandlige ikke-vestlige indvandrere med en grundskoleuddan-nelse var beskæftigelsesfrekvensen fx kun 58 pct. i 2010. De tilsvarende andele var 76 pct., 82 pct. og 79 pct., når uddannelsesniveauet var er-hvervsfagligt, mellemlang videregående eller lang videregående (se afsnit 3.3). Sammenhængen mellem uddannelsesniveau og beskæftigelse er endnu klarere for 30-39-årige ikke-vestlige kvindelige indvandrere, hvor under halvdelen er i beskæftigelse, når uddannelsesniveauet er grundskole eller uoplyst, mens andelene i beskæftigelse er 78 pct., 84 pct. og 77 pct., når uddannelsesniveauet er erhvervsfagligt, mellemlang og lang videregående (se afsnit 3.3). Mens de ikke-vestlige indvandrere udgør 6 pct. af hele den 16-64-årige befolkning, er deres andel af 16-64-årige på offentlig forsørgelse 10 pct. Deres overrepræsentation er særlig stor blandt kontanthjælpsmodta-gere, hvor 24 pct. er ikke-vestlige indvandrere (se afsnit 4.1).
Især lav beskæftigelse
blandt 50-59-årige
ikke-vestlige
indvandrere
Lav beskæftigelse
blandt indvandrere
fra Somalia,
Libanon og Irak
Stigning i
uddannelsesniveau
for kvindelige
ikke-vestlige
efterkommere
Men stadig langt
op til kvinder med
dansk oprindelse
Andel under
uddannelse
for 22-årige
Dansk uddannelse
øger chancen for
beskæftigelse
Sammenhæng endnu
klarere for kvinder
end mænd
Offentlig
forsørgelse
9
Blandt alle 16-64-årige ikke-vestlige indvandrere er 38 pct. på offentlig forsørgelse. De tilsvarende andele er 24 pct. blandt personer med dansk oprindelse og 16 pct. blandt vestlige indvandrere (se afsnit 4.1). Over halvdelen af den 16-64-årige befolkning er på offentlig forsørgelse blandt mandlige indvandrere fra Libanon, Irak og Somalia. Hos kvin-derne er over halvdelen på offentlig forsørgelse blandt indvandrere fra Libanon, Somalia, Jugoslavien, Irak og Tyrkiet (se afsnit 4.3). Det er især i aldersgruppen 50-59-årige, at ikke-vestlige indvandreres overrepræsentation er stor. Henholdsvis 60 og 61 pct. af de mandlige og kvindelige ikke-vestlige indvandrere i aldersgruppen var i 2010 på of-fentlig forsørgelse. De tilsvarende andele var 23 og 26 pct. blandt mænd og kvinder med dansk oprindelse (se afsnit 4.4).
Indvandrere og efterkommere udgør henholdsvis 12 og 4 pct. af de personer, der dømmes for kriminalitet i Danmark. Når tallene korrige-res for forskelle i alder, er kriminalitetsindekset for mandlige indvan-drere og efterkommere fra ikke-vestlige lande 78 pct. højere end indek-set for alle mænd. Når der yderligere korrigeres for forskelle i socioøko-nomisk status, reduceres kriminaliteten til at være 52 pct. højere for mandlige ikke-vestlige indvandrere og efterkommere (se afsnit 5.1). Det samlede kriminalitetsindeks for mandlige indvandrere og efter-kommere på 152 dækker i virkeligheden over store forskelle mellem indvandrere og efterkommere. De mandlige ikke-vestlige indvandrere har således et kriminalitetsindeks på 134, mens efterkommernes er 245. Stigende andele af efterkommerne blandt hele gruppen af indvandrere og efterkommere vil således i sig selv påvirke det samlede indeks i op-adgående retning (se afsnit 5.1). Børn af efterkommere har mindst en forælder, der er efterkommer og ingen forælder med dansk oprindelse. Der var 11.901 børn af efter-kommere 1. januar 2011 - heraf havde 90 pct. ikke-vestlig oprindelse (se afsnit 6.1). 80 pct. af de ikke-vestlige børn af efterkommere er under 10 år. De vest-lige børn af efterkommere har en anden aldersfordeling, og selv om de samlet set er klart i undertal, er der blandt børn af efterkommere, som er fyldt 20 år, over fem gange så mange med vestlig oprindelse som med ikke-vestlig (se afsnit 6.2). For 63 pct. af de 0-29-årige børn af efterkommere har begge forældre oprindelse i enten Tyrkiet, Pakistan eller Jugoslavien. At disse tre lande dominerer, er en naturlig følge af, at det var herfra, de første indvan-dringsbølger kom i 1960’erne og 1970’erne. Det er deres efterkommeres børn, som udgør hovedparten af børnene af efterkommere (se afsnit 6.3). Da de fleste børn af efterkommere er under 10 år og da gruppen er me-get lille, er der endnu meget begrænsede muligheder for at beskrive børn af efterkommere i forhold til uddannelse, arbejdsmarked og krimi-nalitet (se afsnit 6.7 og 6.8).
Ikke-vestlige
indvandrere
overrepræsenterede
Især blandt
indvandrere fra
Libanon, Irak
og Somalia
Og i aldersgruppen
50-59-årige
16 pct. af al
kriminalitet begås
af indvandrere og
efterkommere
Højere kriminalitet
blandt efterkommere
end indvandrere
11.901 børn af
efterkommere
i Danmark
De fleste
ikke-vestlige børn
af efterkommere
er under 10 år
To ud af tre har
tyrkisk, pakistansk
eller jugoslavisk
oprindelse
Statistikmuligheder
begrænses af
gruppens lille
omfang
10
11
1. Befolkning
Indvandrere og efterkommere udgør 10,1 pct. af befolkningen i Danmark. Indvandrer-nes andel er 7,7 pct., og af dem kommer 60 pct. fra ikke-vestlige lande. Indvandrere og efterkommere bor især i nærheden af større byer. I Region Hovedsta-den udgør indvandrere og efterkommere 16 pct. af befolkningen. Ikke-vestlige indvandrere har relativt sjældent en partner med dansk oprindelse. Blandt de 25-69-årige i parfamilier har 13 pct. af de mandlige ikke-vestlige indvan-drere og 28 pct. af de kvindelige en partner med dansk oprindelse. Andelen med en partner med dansk oprindelse er også lav blandt ikke-vestlige efter-kommere. Det skyldes især tyrkiske og pakistanske efterkommere, hvor omkring otte ud af ti af har en partner fra samme oprindelsesland. Der er forholdsvis mange indvandrere, der genudvandrer. Halvdelen af de indvan-drere, som kom til Danmark i 2002, var ved starten af 2011 genudvandret. Det er især indvandrere fra vestlige lande, som genudvandrer. 25 pct. af alle indvandrere i Danmark er flygtninge. Næsten alle flygtninge kommer fra ikke-vestlige lande.
1.1. Herkomst
Danmarks befolkning bestod 1. januar 2011 af 5.560.628 personer. Heraf havde 89,9 pct. dansk oprindelse, mens 7,7 pct. og 2,4 pct. var henholdsvis indvandrere og efterkommere. Befolkningen i Danmark - fordelt efter herkomst
1. januar 2010 1. januar 2011
I alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 534 738 5 560 628
Indvandrere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 414 422 428 904 - fra vestlige lande . . . . . . . . . . . . . . . 162 410 170 758 - fra ikke-vestlige lande . . . . . . . . . . . 252 012 258 146
Efterkommere . . . . . . . . . . . . . . . . . 128 316 133 613 - fra vestlige lande . . . . . . . . . . . . . . . 16 971 18 016 - fra ikke-vestlige lande . . . . . . . . . . . 111 345 115 597
Personer med dansk oprindelse . . 4 992 000 4 998 111
Blandt indvandrerne i Danmark kom 60,2 pct. fra et ikke-vestligt land. For efterkommerne var andelen med ikke-vestlig oprindelse 86,5 pct.
Sammenfatning
Indvandrere
udgør 7,7 pct. af
befolkningen
Tabel 1.1.
60,2 pct. er fra
ikke-vestlige lande
12
Indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og perso-nen er født i udlandet, opfattes personen også som indvandrer. Efterkommere er født i Danmark. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen også som efterkommer. Når en eller begge forældre, der er født i Danmark, opnår dansk statsborgerskab, vil deres børn ikke blive klassificeret som efterkommere, men som personer med dansk oprindelse. Fastholder danskfødte forældre imidlertid begge et udenlandsk stats-borgerskab, vil deres børn blive klassificeret som efterkommere. Personer med dansk oprindelse er personer – uanset fødested – der har mindst én forælder, der både er dansk statsborger og født i Danmark.
Oprindelsesland er dannet ud fra følgende regler:
� Når ingen af forældrene kendes, er oprindelseslandet defineret ud fra personens egne oplysninger. Er personen indvandrer, antages det, at oprindelseslandet er lig med fødelandet. Er personen efterkommer, antages det, at oprindelseslandet er lig med statsborgerskabslandet.
� Når kun én forælder kendes, defineres oprindelseslandet ud fra dennes fødeland. Hvis dette er Danmark, bruges statsborgerskabslandet.
� Når begge forældre kendes, defineres oprindelsesland ud fra moderens fødeland, henholdsvis statsborgerskabsland.
Vestlige lande: Alle EU-lande plus Andorra, Island, Liechtenstein, Monaco, Norge, San Marino, Schweiz, Vatikanstaten, Canada, USA, Australien og New Zealand. Ikke-vestlige lande: Alle øvrige lande. I tidsserier anvendes samme opdeling på vestlige og ikke-vestlige lande for alle år i tidsserien. Fx vil Bulgarien og Rumænien betragtes som vestlige lande både før og efter 1. januar 2007, hvor de blev medlem af EU.
Siden 1980 har antallet af indvandrere og efterkommere i befolkningen i Danmark været stigende. Særligt antallet af ikke-vestlige indvandrere er i perioden steget kraftigt. De 258.146 ikke-vestlige indvandrere i be-folkningen 1. januar 2011 er således næsten seks gange højere end an-tallet af ikke-vestlige indvandrere i 1980. I samme periode er antallet af indvandrere fra vestlige lande også ste-get. Samlet er der dog kun omkring 80.000 flere vestlige indvandrere i Danmark i 2011 end i 1980 svarende til en stigning på 88 pct. Fra 1980 til og med 1990 var der flere vestlige indvandrere end ikke-vestlige ind-vandrere. Siden da har der været flest ikke-vestlige indvandrere, og i 2011 oversteg antallet af ikke-vestlige indvandrere de vestlige med næsten 88.000 personer.
Indvandrere og
efterkommere
Oprindelsesland
Vestlige og
ikke-vestlige
lande
Antallet af
ikke-vestlige
indvandrere er
seksdoblet siden 1980
Siden 1991 har
der været flere
ikke-vestlige
indvandrere
end vestlige
13
Indvandrere og efterkommere
Efterkommere fra ikke-vestlige lande er den gruppe, som relativt set er vokset mest siden 1980. Den store stigning i antallet af ikke-vestlige efterkommere hænger naturligvis tæt sammen med det stigende antal ikke-vestlige indvandrere. Fra 1980 til 2011 er antallet af ikke-vestlige efterkommere steget fra 7.653 til 115.597. Der er altså mere end 15 gange så mange ikke-vestlige efterkommere i 2011 som i 1980. I samme periode er antallet af vestlige efterkommere kun steget med 70 pct.
1.2. Indvandreres alder og oprindelsesland
Indvandrerne i Danmark kommer fra mere end 200 forskellige oprin-delseslande, og der er derfor tale om en sammensat gruppe. I tabellen på næste side fremgår aldersfordelingen for de 12 lande, Danmark har flest indvandrere fra. Tilsammen udgør indvandrere fra de 12 lande 50 pct. af alle indvandrere. Indvandrere med oprindelse i Tyrkiet udgjorde 32.479 personer i 2011, hvilket gør Tyrkiet til det oprindelsesland, som har den største indvan-drerbefolkning i Danmark. Tyskland har med 28.463 indvandrere den næststørste indvandrergruppe i Danmark, mens indvandrere med op-rindelse i Polen er tredjestørst med 26.580 indvandrere. Indvandrere fra ikke-vestlige lande er yngre end indvandrere fra vest-lige lande. Blandt alle indvandrere fra ikke-vestlige lande var der såle-des kun 10 pct., som var fyldt 60 år. Den tilsvarende andel var 20 pct. for indvandrere fra vestlige lande. For indvandrere med tysk oprindelse, som er den største vestlige indvandrergruppe, var hele 33 pct. fyldt 60 år.
025.00050.00075.000
100.000125.000150.000175.000200.000225.000250.000275.000
1980 1983 1986 1989 1992 1995 1998 2001 2004 2007 2010
Antal
Indv.,vestlige lande
Eftk., vestlige lande
Indv., ikke-vestlige lande
Eftk., ikke-vestligelande
Figur 1.1.
15 gange flere
ikke-vestlige
efterkommere
siden 1980
Indvandrerne
kommer fra mere end
200 forskellige lande
Flest tyrkiske
indvandrere
Ikke-vestlige
indvandrere er
yngre end vestlige
14
Indvandrere i Danmark - fordelt efter alder og oprindelsesland. 2011
0-9 år
10-19 år
20-29 år
30-39 år
40-49 år
50-59 år
60 år og
derover
I alt
pct. antal
I alt . . . . . . . . . . . . 2 6 23 22 20 13 14 428 904
Vestlige lande . . . 3 4 26 20 15 12 20 170 758 Heraf: Tyskland . . . . . . . . . 3 5 16 14 17 13 33 28 463 Polen . . . . . . . . . . . 5 5 28 25 15 13 10 26 580 Norge . . . . . . . . . . . 1 2 25 15 13 14 30 14 717 Sverige . . . . . . . . . . 1 2 20 16 13 17 33 13 170 Storbritannien . . . . 2 2 9 17 25 20 25 12 056
Ikke-vestlige lande 2 7 21 24 23 13 10 258 146 Heraf: Tyrkiet . . . . . . . . . . 1 2 13 30 29 14 11 32 479 Irak . . . . . . . . . . . . . 1 17 21 19 23 13 6 21 326 Bosnien-Hercegovina 0 6 21 18 21 19 15 17 775 Iran . . . . . . . . . . . . . 1 4 16 17 28 23 9 12 477 Libanon . . . . . . . . . 2 2 21 25 32 12 6 12 057 Pakistan . . . . . . . . . 2 3 15 25 22 15 16 11 730 Jugoslavien1 . . . . . . 0 4 13 17 28 18 21 10 765 Anm.: Tabellen viser de 12 lande, hvorfra der er flest personer. 1 Jugoslavien før opsplitningen.
Det er i øvrigt værd at bemærke, at indvandrere med polsk oprindelse i deres alderssammensætning skiller sig lidt ud fra de andre vestlige lande Norge, Sverige, Storbritannien og Tyskland, som er vist i tabellen. Der var således kun 10 pct. af indvandrere med polsk oprindelse, som var fyldt 60 år. Denne lave andel hænger i høj grad sammen med, at mange indvandrere fra Polen først er kommet til Danmark efter 2004, hvor Polen blev medlem af EU. At 68 pct. af indvandrerne fra Polen er mellem 20 og 49 år afspejler, at de hovedsageligt kommer til Danmark for at arbejde. Befolkningspyramiderne er en grafisk illustration af forskellene i alders-sammensætning mellem vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efter-kommere. Både for indvandrere og især for efterkommere er det tyde-ligt, at de ikke-vestlige har en yngre befolkning end de vestlige.
Tabel 1.2.
Indvandrere fra Polen
er yngre end andre
vestlige indvandrere
Befolknings-
pyramider
15
Befolkningen i Danmark - fordelt efter herkomst, køn og alder. 2011
1.3. Efterkommeres alder og oprindelsesland
De fleste efterkommere har oprindelse i et ikke-vestligt land. I tabellen med de 12 oprindelseslande med flest efterkommere, er Polen det ene-ste vestlige land, og de 3.284 efterkommere med polsk oprindelse pla-cerer Polen næstsidst blandt de 12 lande. Efterkommere med tyrkisk oprindelse udgør 21 pct. af alle efterkom-mere og er klart den største gruppe blandt efterkommerne. Efterkom-mere med Libanon og Pakistan som oprindelsesland følger på de næste to pladser med henholdsvis 9 pct. og 7 pct.
012345678 0 1 2 3 4 5 6 7 8
Antal personer (i pct.)
KvinderMænd AlderIndvandrere fra vestlige lande
100+
75
50
25
0012345678 0 1 2 3 4 5 6 7 8
Antal personer (i pct.)
KvinderMænd AlderEfterkommere fra vestlige lande
100+
75
50
25
0
012345678 0 1 2 3 4 5 6 7 8
Antal personer (i pct.)
KvinderMænd AlderIndvandrere fra ikke-vestlige lande
100+
75
50
25
0012345678 0 1 2 3 4 5 6 7 8
Antal personer (i pct.)
KvinderMænd AlderEfterkommere fra ikke-vestlige lande
100+
75
50
25
0
012345678 0 1 2 3 4 5 6 7 8
Antal personer (i pct.)
KvinderMænd AlderPersoner med dansk oprindelse
100+
75
50
25
0
Figur 1.2.
De 11 største
oprindelseslande
for efterkommere
er ikke-vestlige
Hver femte
efterkommer har
tyrkisk oprindelse
16
Efterkommere i Danmark - fordelt efter alder og oprindelsesland. 2011
0-9 år
10-19 år
20-29 år
30-39 år
40-49 år
50-59 år
60 år og
derover
I alt
pct. antal
I alt . . . . . . . . . . . . 41 35 14 6 1 1 1 133 613
Vestlige lande . . . 37 18 13 10 7 7 8 18 016 Heraf: Polen . . . . . . . . . . . 38 23 20 14 2 2 2 3 284
Ikke-vestlige lande 42 38 14 6 0 0 0 115 597 Heraf: Tyrkiet . . . . . . . . . . 27 40 25 8 0 0 . 27 552 Libanon . . . . . . . . . 38 53 9 0 . . . 12 032 Pakistan . . . . . . . . . 26 32 25 18 0 . . 9 422 Irak . . . . . . . . . . . . . 67 30 2 0 0 0 . 8 336 Somalia . . . . . . . . . 69 31 1 0 . . . 6 893 Jugoslavien1 . . . . . . 27 37 18 17 1 0 0 5 980 Vietnam . . . . . . . . . 40 43 16 1 0 0 0 5 117 Marokko . . . . . . . . . 34 36 20 9 0 0 . 4 820 Bosnien-Hercegovina 54 45 0 0 0 . . 4 563 Sri Lanka . . . . . . . . 37 52 11 0 0 0 . 4 214 Iran . . . . . . . . . . . . . 42 44 14 0 0 . . 3 209 Anm.: Tabellen viser de 12 lande, hvorfra der er flest personer. 1 Jugoslavien før opsplitningen.
Efterkommere er aldersmæssigt en meget ung gruppe. Ud af de 133.613 efterkommere er 41 pct. under 10 år gamle. Kun 10 pct. af efterkom-merne er fyldt 30 år. Efterkommere fra vestlige og ikke-vestlige lande er imidlertid meget forskellige, hvad aldersfordelingen angår. Andelen af efterkommere, som er 30 år eller mere, er således 33 pct. blandt vestlige efterkommere og kun 6 pct. blandt ikke-vestlige efterkommere. Dette forhold afspejler, at der i længere tid har været en befolkning af vestlige indvandrere i Danmark. Derimod var der relativt få ikke-vestlige indvandrere i Dan-mark, hvis man går længere end 30 år tilbage. Den lille gruppe af ikke-vestlige indvandrere, som fandtes for mere end 30 år siden, fik derfor også kun få efterkommere, og gruppen af ikke-vestlige efterkommere over 30 år er derfor forholdsvis lille i dag. De få ikke-vestlige efterkommere, som er fyldt 30 år, har især Tyrkiet, Pakistan, Jugoslavien eller Marokko som oprindelsesland. Efterkom-mere med et af disse fire oprindelseslande udgjorde tilsammen 77 pct. af alle ikke-vestlige efterkommere, som er fyldt 30 år. Dette forhold skal naturligvis ses i lyset af, at indvandrere fra netop Tyrkiet, Pakistan, Jugoslavien og Marokko var med i de første større ikke-vestlige indvan-dringer til Danmark, som fandt sted i 1960’erne.
Tabel 1.3.
Kun hver tiende
efterkommere
er fyldt 30 år
Vestlige
efterkommere
klart ældre end
ikke-vestlige
Flest ikke-vestlige
efterkommere over
30 år har tyrkisk eller
pakistansk oprindelse
17
1.4. Indvandringstidspunkt
De 12 oprindelseslande, hvorfra der i Danmark er flest indvandrere, er på næste side repræsenteret med en figur hver, der illustrerer sammen-hængen mellem indvandringsår og den samlede indvandrerbefolkning for det pågældende land i dag. Indvandringsåret er det år, hvor indvan-dreren bliver registreret i folkeregisteret. Asylansøgere regnes ikke for indvandrere i perioden, hvor deres asylsag behandles, men først når opholdstilladelse er givet, og de er registreret i folkeregisteret. Ved konstruktionen af figurerne er alle indvandrere fra det pågældende land først blevet opdelt på deres første indvandringsår. Derefter er det udregnet, hvor stor en andel indvandrere fra de enkelte indvandringsår udgør af den samlede gruppe af indvandrere fra landet. For indvandrin-ger før 1986 har vi ikke eksakte oplysninger, og alle med indvandrings-år før 1986 er derfor slået sammen. Figurerne for de vestlige lande Tyskland, Sverige, Norge og Storbritan-nien ligner hinanden meget. I alle fire tilfælde er en relativt stor andel af indvandrerbefolkningen i dag indvandret før 1986. Fra 1986 og frem til omkring år 2000 viser kurverne et jævnt forløb på et lavt niveau for alle fire lande. Herefter stiger kurverne igen. Der er to årsager til denne stigning. For det første er der de seneste år sket en stigning i indvan-dringen til Danmark fra Tyskland, Sverige, Norge og Storbritannien. Det spiller imidlertid også en rolle, at der generelt er forholdsvis mange indvandrere fra disse lande, som opholder sig kort tid i Danmark. Derfor vil indvandrere med kort opholdstid altid udgøre en relativt stor andel af alle indvandrere fra disse lande. Indvandrere fra Tyrkiet og Pakistan er i de fleste tilfælde kommet til Danmark for at arbejde eller som resultat af familiesammenføringer. Der er derfor ikke enkelte år, der skiller sig voldsomt ud for de to lande. Til gengæld er der gennem hele perioden en vis indvandringsaktivitet. Indvandrere fra Polen er først og fremmest begyndt at komme til Dan-mark i stor stil efter 2004, hvor Polen blev medlem af EU. Polakker kommer i dag hovedsageligt til Danmark for at arbejde. For de fem øvrige lande er udsvingene på figurerne ofte et resultat af uroligheder i de pågældende lande, som har fundet sted lige før eller omkring årene med stor indvandring. For Bosnien-Hercegovina viser det sig særlig tydeligt. Blandt alle indvandrere fra Bosnien-Hercegovina, der findes i Danmark i dag, kom 72 pct. til Danmark i året 1995 som flygtninge fra borgerkrigen i Jugoslavien. Denne konflikt viser sig også på figuren for Jugoslavien, hvorfra der også kom usædvanligt mange indvandrere i årene 1995-1996. Der var dog allerede på det tidspunkt mange indvandrere fra Jugoslavien i Danmark, som især var kommet hertil i 1960’erne og 1970’erne for at arbejde.
Indvandrings-
tidspunkt for de 12
oprindelseslande med
flest indvandrere
Oplysninger om
tidspunkt for
indvandring fra
1986 og frem
Mange indvandrere
fra vestlige lande
kom til Danmark
før 1986
Indvandringsaktivitet
fra Tyrkiet og
Pakistan i alle år
Stor indvandring fra
Polen efter 2004
Indvandrere
fra Bosnien kom
hovedsageligt i 1995
18
Indvandrere fra de 12 lande med størst repræsentation i Danmark - fordelt efter 1. indvandringsår. 2011
Anm.: Bemærk at skalaen på y-aksen er forskellig fra figur til figur. Anm.: Jugoslavien før opsplitningen.
0
10
20
30
40
50
Før1986
'90 '95 '00 '05 '10
Pct. Tyrkiet
0
10
20
30
40
50
Før1986
'90 '95 '00 '05 '10
Pct. Tyskland
0
5
10
15
20
25
Før1986
'90 '95 '00 '05 '10
Pct. Polen
02468
101214
Før1986
'90 '95 '00 '05 '10
Pct. Irak
01020304050607080
Før1986
'90 '95 '00 '05 '10
Pct. Bosnien-Hercegovina
05
10152025303540
Før1986
'90 '95 '00 '05 '10
Pct. Norge
0
10
20
30
40
50
Før1986
'90 '95 '00 '05 '10
Pct. Sverige
0
5
10
15
20
25
30
Før1986
'90 '95 '00 '05 '10
Pct. Iran
0
5
10
15
20
Før1986
'90 '95 '00 '05 '10
Pct. Libanon
05
10152025303540
Før1986
'90 '95 '00 '05 '10
Pct. Stor-britannien
0
10
20
30
40
50
Før1986
'90 '95 '00 '05 '10
Pct. Pakistan
0
10
20
30
40
50
Før1986
'90 '95 '00 '05 '10
Pct. Jugo-slavien
Figur 1.3.
19
Indvandrere fra Libanon er især kommet til Danmark i perioden 1985-1992. Hovedparten af indvandrerne fra Libanon var statsløse palæsti-nensere, da de indvandrede. De største indvandringer fra Iran til Danmark fandt sted i perioden 1984-1991, mens indvandring fra Irak til Danmark for alvor begyndte efter afslutningen af den første Golfkrig i 1991. Indvandringen fra Irak var på sit højeste i perioden 1998-2003, hvorefter den er faldet kraftigt. I 2001 var der således 2.767 personer, som indvandrede fra Irak til Danmark, mens tallet kun var 252 i år 2010.
1.5. Hvor bor indvandrerne og efterkommerne?
De 562.517 indvandrere og efterkommere, som 1. januar 2011 boede i Danmark, udgjorde samlet set 10,1 pct. af befolkningen. Indvandrere og efterkommere er imidlertid ikke ligeligt fordelt på kommuner og regi-oner. Der er en tendens til, at de i højere grad bor i nærheden af større byer. Af de fem regioner er det i Region Hovedstaden, at indvandrere og ef-terkommere udgør den klart største andel af befolkningen. Her er an-delen 15,8 pct. I de fire øvrige regioner ligger andelen af indvandrere og efterkommere under landsgennemsnittet på 10,1 pct. For alle regioner er der dog store forskelle mellem de enkelte kommuner. I Region Hovedstaden er der 30 kommuner. Her finder vi også Køben-havns Kommune, hvor andelen af indvandrere og efterkommere i 2011 var 22,2 pct. I Ishøj var andelen 32,7 pct. Det er den højeste andel ind-vandrere og efterkommere for en enkelt kommune både for Region Hovedstaden og for hele landet. Bortset fra Christiansø og Bornholm, er Gribskov den kommune i Region Hovedstaden, som med 5,2 pct. har den laveste andel indvandrere og efterkommere. I Region Sjælland er den samlede andel af indvandrere og efterkom-mere 6,9 pct. Greve er kommunen i Region Sjælland, som med en andel på 11,3 pct. har den største andel, mens den laveste andel indvandrere og efterkommere blandt kommunerne i Region Sjælland findes i Stevns, som har en andel på 4,1 pct. I Region Syddanmark udgør andelen af indvandrere og efterkommere 8,3 pct. for hele regionen. Blandt de enkelte kommuner skiller Odense sig klart ud med en andel på 13,6 pct., mens den laveste andel i regio-nen findes i Assens, hvor indvandrere og efterkommere kun udgør 3,7 pct. af befolkningen.
Mange indvandrere
fra Libanon
fra 1985-1992
Stor indvandring
fra Irak mellem
1998 og 2003
Indvandrere og
efterkommere bor
ofte i nærheden af
større byer …
… og udgør 15,8 pct.
i Region Hovedstaden
I Ishøj udgør
indvandrere og
efterkommere 32,7
pct. af befolkningen
Andelen er 6,9 pct.
i Region Sjælland
8,3 pct. i Region
Syddanmark
20
Indvandrere og efterkommere - fordelt efter regioner. 2011
Indvandrere Efterkommere I pct. af hele
Vestlige lande
Ikke-vestlige
lande
I alt Vestlige lande
Ikke-vestlige
lande
I alt befolk-ningen
Hele landet 170 758 258 146 428 904 18 016 115 597 133 613 10,1 Region Hovedstaden 75 128 124 941 200 069 8 879 60 391 69 270 15,8 Region Sjælland 15 485 26 976 42 461 1 791 12 049 13 840 6,9 Region Syddanmark 34 172 44 289 78 461 3 362 18 330 21 692 8,3 Region Midtjylland 33 150 46 769 79 919 2 934 20 241 23 175 8,2 Region Nordjylland 12 823 15 171 27 994 1 050 4 586 5 636 5,8
I Region Midtjylland er den samlede andel 8,2 pct. Blandt de enkelte kommuner i regionen er andelen højest i Aarhus med 14,5 pct. og lavest i Favrskov og Lemvig med 4,0 pct. Aarhus Kommune er dermed den kommune uden for Region Hovedstaden, som har den største andel af indvandrere og efterkommere. Der er dog hele elleve kommuner i Re-gion Hovedstaden, som har en højere andel indvandrere og efterkom-mere end de 14,5 pct., som findes i Aarhus. I Region Nordjylland udgør indvandrere og efterkommere kun 5,8 pct. af befolkningen. Dermed er Region Nordjylland den region, som har den laveste andel. Den største andel i regionen findes i Aalborg med 8,1 pct. og den laveste andel i Jammerbugt med 3,7 pct. Jammerbugt Kom-mune er dermed også den kommune i hele Danmark, som har den lave-ste andel indvandrere og efterkommere. I figur 1.4 med Danmarkskortet er alle kommuner farvet efter deres andele af indvandrere og efterkommere. Den røde farve markerer kommuner med en større andel end landsgennemsnittet på 10,1 pct. Uden for Region Hovedstaden er der kun fem kommuner, hvor det er tilfældet. Det drejer sig om Aarhus, Odense, Greve, Aabenraa og Søn-derborg. De store andele i Aabenraa og Sønderborg kommuner skal i høj grad ses i lyset af kommunernes placering i nærheden af den tyske grænse. Det er således indvandrere og efterkommere med tysk oprin-delse, som trækker Aabenraa og Sønderborg over landsgennemsnittet.
Tabel 1.4.
8,2 pct. i
Region Midtjylland
5,8 pct. i
Region Nordjylland
Kun fem kommuner
uden for Region
Hovedstaden har
større andele end
landsgennemsnittet
21
Indvandrere og efterkommere - fordelt efter kommuner. 2011
Indvandrere Efterkommere I pct. af hele befolkningen
Vestlige lande
Ikke-vestlige
lande
Vestlige lande
Ikke-vestlige
lande
Personer fra
vestlige lande
Personer fra ikke-vestlige
lande
Samtlige indv. og
eftk.
Hele landet . . . . . . . . 170 758 258 146 18 016 115 597 3,4 6,7 10,1
København . . . . . . . . . 35 896 54 436 3 896 25 295 7,4 14,8 22,2 Frederiksberg . . . . . . . 6 498 6 665 676 2 331 7,3 9,1 16,4 Albertslund . . . . . . . . . 799 3 866 125 2 523 3,3 23,0 26,3 Allerød . . . . . . . . . . . . 549 697 64 257 2,5 4,0 6,5 Ballerup . . . . . . . . . . . 1 285 3 118 175 1 770 3,0 10,2 13,2 Bornholm . . . . . . . . . . 920 620 81 128 2,4 1,8 4,2 Brøndby . . . . . . . . . . . 941 4 689 199 3 075 3,4 22,8 26,2 Christiansø . . . . . . . . . 1 1 1 - 2,1 1,1 3,2 Dragør . . . . . . . . . . . . 489 336 50 79 3,9 3,0 7,0 Egedal . . . . . . . . . . . . 764 1 232 117 521 2,1 4,2 6,3 Fredensborg . . . . . . . . 1 428 2 403 176 1 276 4,1 9,4 13,4 Frederikssund . . . . . . . 745 1 271 102 540 1,9 4,1 6,0 Furesø . . . . . . . . . . . . . 1 228 2 083 134 1 059 3,6 8,2 11,8 Gentofte . . . . . . . . . . . 3 982 3 896 423 614 6,1 6,3 12,4 Gladsaxe . . . . . . . . . . 2 427 4 652 420 2 255 4,4 10,6 15,0 Glostrup . . . . . . . . . . . 498 1 507 63 829 2,6 10,9 13,5 Gribskov . . . . . . . . . . . 987 822 97 208 2,7 2,5 5,2 Halsnæs . . . . . . . . . . . 718 1 272 63 560 2,5 5,9 8,4 Helsingør . . . . . . . . . . 1 908 3 018 274 1 696 3,6 7,7 11,2 Herlev . . . . . . . . . . . . . 664 1 914 123 1 206 3,0 11,7 14,7 Hillerød . . . . . . . . . . . . 1 244 2 128 161 912 2,9 6,3 9,3 Hvidovre . . . . . . . . . . . 1 298 3 738 188 2 268 3,0 12,0 15,0 Høje-Taastrup . . . . . . 1 274 5 163 211 3 437 3,1 18,0 21,1 Hørsholm . . . . . . . . . . 943 930 96 219 4,3 4,7 9,0 Ishøj . . . . . . . . . . . . . . 595 3 404 108 2 704 3,4 29,4 32,7 Lyngby-Taarbæk . . . . 2 390 2 673 226 730 5,0 6,5 11,4 Rudersdal . . . . . . . . . . 2 289 2 370 285 658 4,7 5,5 10,2 Rødovre . . . . . . . . . . . 860 2 815 141 1 587 2,7 12,1 14,8 Tårnby . . . . . . . . . . . . 1 088 1 991 162 848 3,1 7,0 10,0 Vallensbæk . . . . . . . . 420 1 231 42 806 3,2 14,1 17,3
Faxe . . . . . . . . . . . . . . 583 689 63 189 1,8 2,5 4,3 Greve . . . . . . . . . . . . . 1 244 2 584 207 1 377 3,0 8,3 11,3 Guldborgsund . . . . . . 1 342 1 566 124 506 2,3 3,3 5,7 Holbæk . . . . . . . . . . . . 1 119 2 695 111 1 232 1,8 5,6 7,4 Kalundborg . . . . . . . . 664 1 222 80 460 1,5 3,4 4,9 Køge . . . . . . . . . . . . . . 1 021 2 398 146 1 438 2,0 6,7 8,7 Lejre . . . . . . . . . . . . . . 497 442 71 113 2,1 2,1 4,2 Lolland . . . . . . . . . . . . 841 1 345 59 505 2,0 4,0 6,0 Næstved . . . . . . . . . . . 1 270 2 800 175 951 1,8 4,6 6,4 Odsherred . . . . . . . . . . 625 589 64 156 2,1 2,3 4,4 Ringsted . . . . . . . . . . . 668 1 555 70 941 2,2 7,6 9,8 Roskilde . . . . . . . . . . . 2 129 3 312 236 1 514 2,9 5,8 8,7 Slagelse . . . . . . . . . . . 1 242 3 277 138 1 994 1,8 6,8 8,6 Solrød . . . . . . . . . . . . . 481 539 48 164 2,5 3,4 5,9 Sorø . . . . . . . . . . . . . . 416 631 48 193 1,6 2,8 4,4 Stevns . . . . . . . . . . . . . 404 369 45 81 2,1 2,1 4,1 Vordingborg . . . . . . . . 939 963 106 235 2,3 2,6 4,9
Tabel 1.5.
22
Indvandrere og efterkommere - fordelt efter kommuner. 2011
Indvandrere Efterkommere I pct. af hele befolkningen
Vestlige lande
Ikke-vestlige
lande
Vestlige lande
Ikke-vestlige
lande
Personer fra
vestlige lande
Personer fra ikke-vestlige
lande
Samtlige indv. og
eftk.
Assens . . . . . . . . . . . . 752 612 71 104 2,0 1,7 3,7 Billund . . . . . . . . . . . . 689 699 63 260 2,9 3,7 6,5 Esbjerg . . . . . . . . . . . . 3 323 4 384 340 1 781 3,2 5,4 8,5 Fanø . . . . . . . . . . . . . . 120 62 2 10 3,8 2,2 6,0 Fredericia . . . . . . . . . . 895 2 131 82 953 1,9 6,2 8,1 Faaborg-Midtfyn . . . . 944 925 72 263 2,0 2,3 4,2 Haderslev . . . . . . . . . . 1 727 1 587 202 605 3,4 3,9 7,3 Kerteminde . . . . . . . . . 521 479 49 114 2,4 2,5 4,9 Kolding . . . . . . . . . . . . 2 382 3 890 222 1 484 2,9 6,0 8,9 Langeland . . . . . . . . . 295 209 20 33 2,4 1,8 4,2 Middelfart . . . . . . . . . 634 857 59 261 1,8 3,0 4,8 Nordfyns . . . . . . . . . . . 546 491 50 79 2,0 1,9 4,0 Nyborg . . . . . . . . . . . . 481 999 44 368 1,7 4,3 6,0 Odense . . . . . . . . . . . . 5 899 12 604 582 6 720 3,4 10,2 13,6 Svendborg . . . . . . . . . 1 082 1 850 97 766 2,0 4,5 6,5 Sønderborg . . . . . . . . . 3 539 2 926 339 1 195 5,1 5,4 10,5 Tønder . . . . . . . . . . . . 1 644 936 200 185 4,7 2,8 7,5 Varde . . . . . . . . . . . . . 1 370 1 139 175 341 3,1 2,9 6,0 Vejen . . . . . . . . . . . . . 1 077 1 021 112 287 2,8 3,1 5,9 Vejle . . . . . . . . . . . . . . 2 538 4 488 231 1 840 2,6 5,9 8,5 Ærø . . . . . . . . . . . . . . . 237 101 13 12 3,8 1,7 5,4 Aabenraa . . . . . . . . . . 3 477 1 899 337 669 6,4 4,3 10,7
Favrskov . . . . . . . . . . . 857 754 84 165 2,0 2,0 4,0 Hedensted . . . . . . . . . 928 846 84 226 2,2 2,3 4,5 Herning . . . . . . . . . . . . 2 351 2 987 161 1 279 2,9 5,0 7,9 Holstebro . . . . . . . . . . 1 164 1 582 100 747 2,2 4,1 6,3 Horsens . . . . . . . . . . . 3 216 3 491 217 1 422 4,1 5,9 10,1 Ikast-Brande . . . . . . . . 892 1 495 84 679 2,4 5,4 7,8 Lemvig . . . . . . . . . . . . 424 361 44 43 2,2 1,9 4,0 Norddjurs . . . . . . . . . . 702 919 77 203 2,0 3,0 5,0 Odder . . . . . . . . . . . . . 465 484 48 161 2,3 3,0 5,3 Randers . . . . . . . . . . . 1 366 3 022 134 1 045 1,6 4,3 5,8 Ringkøbing-Skjern . . . 1 790 1 383 154 325 3,3 2,9 6,3 Samsø . . . . . . . . . . . . . 145 37 17 6 4,2 1,1 5,3 Silkeborg . . . . . . . . . . 1 715 2 352 175 847 2,1 3,6 5,7 Skanderborg . . . . . . . . 1 052 1 289 109 333 2,0 2,8 4,8 Skive . . . . . . . . . . . . . . 678 1 100 67 351 1,6 3,0 4,6 Struer . . . . . . . . . . . . . 490 605 35 236 2,4 3,8 6,2 Syddjurs . . . . . . . . . . . 933 880 84 196 2,4 2,6 5,0 Viborg . . . . . . . . . . . . . 1 907 2 466 212 714 2,3 3,4 5,7 Aarhus . . . . . . . . . . . . 12 075 20 716 1 048 11 263 4,2 10,3 14,5
Brønderslev . . . . . . . . 490 671 48 174 1,5 2,4 3,9 Frederikshavn . . . . . . . 1 159 1 276 74 342 2,0 2,6 4,6 Hjørring . . . . . . . . . . . 1 196 1 477 103 503 2,0 3,0 4,9 Jammerbugt . . . . . . . . 558 698 59 107 1,6 2,1 3,7 Læsø . . . . . . . . . . . . . . 65 6 3 - 3,5 0,3 3,8 Mariagerfjord . . . . . . . 899 890 77 281 2,3 2,8 5,0 Morsø . . . . . . . . . . . . . 305 395 35 99 1,6 2,3 3,9 Rebild . . . . . . . . . . . . . 427 576 39 79 1,6 2,3 3,9 Thisted . . . . . . . . . . . . 1 214 973 86 185 2,9 2,6 5,4 Vesthimmerlands . . . . 888 773 116 159 2,7 2,5 5,1 Aalborg . . . . . . . . . . . 5 622 7 436 410 2 657 3,0 5,1 8,1
Tabel 1.5. (fortsat)
23
I hele landet udgør ikke-vestlige indvandrere og efterkommere 66 pct. af alle indvandrere og efterkommere. I Ishøj, Albertslund, Brøndby og Høje-Tåstrup kommuner er de ikke-vestliges andel særligt høj, idet næsten ni ud af ti af alle indvandrere og efterkommere i disse kommu-ner er af ikke-vestlige oprindelse. Blandt kommunerne på Sjælland er det i Dragør, at vestlige indvandrere og efterkommere udgør den største andel. Her er 56 pct. af alle indvandrere og efterkommere af vestlig oprindelse. Inden for region Hovedstaden er andelen med vestlig oprin-delse også relativt høj i Gribskov, Gentofte, Hørsholm og Rudersdal. Indvandrere og efterkommeres andel af hele befolkningen. 2011
I Tønder og Aabenraa udgør vestlige indvandrere efterkommere i begge tilfælde lidt over 60 pct. af alle indvandrere og efterkommere. Med deres beliggenhed tæt på den tyske grænse er det indlysende, at det hovedsageligt er indvandrere og efterkommere med tysk oprindelse, som er årsagen til de relativt mange vestlige. Bornholm, Langeland, Samsø, Læsø, Fanø og Ærø kommuner har til-fælles, at de alle er kommuner, hvis administrative område svarer til øen af samme navn som kommunen. De har yderligere det tilfælles, at de også har en større andel vestlige end ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Alle seks kommuner har dog samlet klart lavere andele indvandrere og efterkommere end hele Danmarks 10,1 pct., og med undtagelse af Bornholm hører de også til landets mindst befolkede kommuner.
Under 5 pct.5 - 6,9 pct.7 - 10,1 pct.Over 10,1 pct.
© Kort- og Matrikelstyrelsen (G. 5-00)
Mange vestlige
indvandrere og
efterkommere i
Dragør, Gentofte
og Gribskov
Figur 1.4.
Tønder og Aabenraa
har mange med tysk
oprindelse og derfor
mange vestlige
Relativt få
ikke-vestlige
indvandrere og
efterkommere i
ø-kommunerne
24
1.6. Fertilitet
I perioden 2006 til 2010 var den gennemsnitlige samlede fertilitet 1.875. Man kan med en populær fortolkning af tallet sige, at en samlet fertilitet på 1.875 svarer til, at en kvinde i gennemsnit får 1,88 børn i løbet af sit liv.
Den samlede fertilitet angiver hvor mange levendefødte, som 1.000 kvinder ville føde i løbet af den fertile periode (15-49 år), hvis alle levede, til de blev 50 år, og hvis de i hver aldersklasse fødte netop så mange børn som angivet ved årets fertili-tetskvotienter. Divideres den samlede fertilitet med 1.000, får man det antal børn, som en kvinde ville føde i løbet af sin fertile periode.
I tabellen nedenfor findes tal for både aldersbetingede fertilitetskvotien-ter og samlet fertilitet fordelt efter moderens oprindelsesland for perio-den 2006-2010. Vi har valgt at benytte gennemsnit for femårsperioden fra 2006 til 2010 for at få et bedre talgrundlag til at beregne fertiliteten hos mødre med anden oprindelse end dansk. Fertilitetskvotienter. Gennemsnit for 2006-2010
Levende-fødte
De aldersbetingede fertilitetskvotienter Samlet ferti-
Moderens oprindelsesland
gnsn. 2006-2010
15-19 år
20-24 år
25-29 år
30-34 år
35-39 år
40-44 år
45-49 år
litet
I alt . . . . . . . . . . . . 64 056 5,1 43,2 122,9 134,5 58,9 10,0 0,5 1 875
Dansk oprindelse 54 916 5,2 41,9 128,7 134,8 54,4 8,5 0,3 1 869
Efterkommere . . . 961 5,5 54,3 119,0 117,9 67,2 7,7 0,4 1 860
Indvandrere . . . . . 8 170 12,4 48,2 104,9 114,1 65,7 16,7 1,2 1 816 Heraf:
Vestlige lande . . . . 2 310 9,0 22,1 75,1 120,1 73,1 15,2 0,7 1 577 Heraf: . . . . . . . . . . . Norge . . . . . . . . . . . 270 9,0 15,2 79,6 149,6 80,1 15,2 0,4 1 745 Polen . . . . . . . . . . . 348 22,5 41,3 87,0 99,6 43,3 11,7 0,2 1 528 Tyskland . . . . . . . . . 264 7,1 20,0 63,3 114,8 69,2 15,5 1,2 1 456
Ikke-vestlige lande . 5 860 13,4 69,1 122,9 111,4 63,0 17,3 1,4 1 992 Heraf: Afghanistan . . . . . . 238 5,8 74,6 180,8 155,2 78,8 27,3 3,7 2 631 Bosnien-Hercegovina 261 5,9 56,8 127,6 85,0 35,4 5,8 0,4 1 584 Irak . . . . . . . . . . . . . 506 20,3 104,8 151,8 120,5 80,5 21,9 2,8 2 513 Libanon . . . . . . . . . 379 29,9 143,6 169,4 104,0 59,2 17,1 0,4 2 618 Pakistan . . . . . . . . . 303 7,6 130,4 189,3 146,5 59,5 21,3 - 2 773 Somalia . . . . . . . . . 474 24,2 114,3 205,0 195,5 159,8 72,0 16,6 3 937 Tyrkiet . . . . . . . . . . 742 10,4 105,0 152,4 100,6 43,6 11,2 0,9 2 120
Indvandrere havde en lavere samlet fertilitet end kvinder med dansk oprindelse. For indvandrere var den samlede fertilitet 1,816, mens den for efterkommere var 1,860. Den samlede fertilitet for kvinder med dansk oprindelse var 1,875. Fertiliteten for indvandrere trækker altså den samlede fertilitet ned. Det var dog kun indvandrere med vestlig oprindelse, som havde en højere samlet fertilitet end kvinder med dansk
En kvinde i Danmark
får i gennemsnit 1,88
børn i løbet af sit liv
Samlet fertilitet
Tabel 1.6.
Ikke-vestlige
indvandrere har
højere fertilitet
25
oprindelse, idet ikke-vestlige indvandreres samlede fertilitet var 1,992, mens den for vestlige indvandrere kun var 1,577. I tabellen er også vist fertilitetskvotienter og samlet fertilitet for indvan-drere fra de ti lande, som i perioden 2006-2010 fødte flest børn i Dan-mark. Det fremgår, at der er store forskelle fra land til land. Blandt de viste lande i tabellen havde kvinder med somalisk oprindelse den høje-ste samlede fertilitet med 3,937, mens kvinder med oprindelse i Bos-nien-Hercegovina lå lavest med 1,584 blandt de ikke-vestlige lande. Alle øvrige ikke-vestlige lande i tabellen havde en samlet fertilitet, som var højere end 2,000.
De aldersbetingede fertilitetskvotienter viser gennemsnittet for hvert enkelt alders-trin inden for aldersgruppen. Det vil sige for at få hele den pågældende aldersgrup-pes fertilitetskvotient skal tallet ganges med antallet af alderstrin i aldersgruppen. Det vil i dette tilfælde betyde, at man skal gange med fem. Fx kan man af tabellen udlede, at 1.000 kvinder med dansk oprindelse, som gennemlever alle alderstrin fra 30 til 34 år, i gennemsnit får 674 (5*134,8) levendefødte børn, når de er mellem 30 og 34 år givet de aldersbetingede fertilitetskvotienter, som gjaldt i perioden 2006 til 2010.
Det er især i aldersgruppen 20-24 år, at forskellen mellem kvinder med dansk oprindelse og kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande er stor. I perioden 2006-2010 fik 1.000 kvinder med dansk oprindelse i alderen 20-24 år i gennemsnit 41,9 levendefødte børn på hvert af de fem alderstrin fra 20-24 år. Det svarer til, at en kvinde med dansk oprin-delse i gennemsnit får 0,21 barn, mens hun er i alderen 20-24 år. Til sammenligning får en ikke-vestlig kvindelig indvandrer i gennemsnit 0,35 barn, mens hun er i alderen 20-24 år. Samlet fertilitet - fordelt efter herkomst
Der er også stor forskel mellem de enkelte ikke-vestlige oprindelses-lande, og det bemærkes, at fertilitetskvotienten for 20-24-årige kvinder med oprindelse i Libanon er særligt høj, idet 1.000 kvinder i denne gruppe i gennemsnit får 143,6 levendefødte børn på hvert af de fem alderstrin fra 20-24 år. Det svarer til, at en indvandrerkvinde med liba-
1.000
1.250
1.500
1.750
2.000
2.250
2.500
2.750
3.000
1999-2003
2000-2004
2001-2005
2002-2006
2003-2007
2004-2008
2005-2009
2006-2010
Samlet fertilitet
Dansk oprindelse
Indv., vestlige lande
Indv., ikke-vestlige lande
Store forskelle
mellem de
enkelte lande
Aldersbetingede
fertilitetskvotienter
Forskelle særlig
tydelige i alderen
20-24 år
Figur 1.5.
Kvinder fra Libanon
får i gennemsnit
0,72 barn, når de er
mellem 20 og 24 år
26
nesisk oprindelse i gennemsnit får 0,72 barn, mens hun er i alderen 20-24 år. Indvandrere med Libanon som oprindelsesland er hovedsageligt palæstinensiske flygtninge. De ikke-vestlige indvandreres samlede fertilitet er faldet kraftigt i løbet af de seneste ti år. I femårsperioden 1999-2003 var den samlede fertili-tet for ikke-vestlige indvandrere således 2.882 mod 1.992 for den sene-ste femårsperiode 2006-2010. Det svarer til et fald på 31 pct. Til sam-menligning er den samlede fertilitet steget i løbet af de sidste ti år for personer med dansk oprindelse fra 1.681 til 1.869. Det store fald i ikke-vestlige indvandreres fertilitet kan hænge sammen med stramningerne på udlændingeområdet, som betyder, at langt færre ikke-vestlige kvin-delige indvandrere kommer til Danmark på grund af familiesammen-føring.
1.7. Familier
Befolkningen på 5.560.628 personer fordeler sig på 2.846.699 familier. Der er henholdsvis 1.334.685 parfamilier, 1.495.160 enlige og 16.854 ikke-hjemmeboende børn. I 45 pct. af parfamilierne er der hjemmeboende børn under 25 år. Det samme gælder 12 pct. af de enlige. De parfamilier, som har børn, har i gennemsnit også flere børn end de enlige med børn. En parfamilie med børn har i gennemsnit 1,87 børn, mens det tilsvarende tal for en enlig med børn kun er 1,53 børn. I tabel 1.7 er parfamilierne og de enlige også opdelt efter herkomst. For parfamilierne er der i alt defineret 14 forskellige typer, der er opdelt i fem hovedgrupper. Af disse fem hovedgrupper er den gruppe, hvor begge personer i parret er med dansk oprindelse, klart den største. Af alle parfamilier er der således 1.170.596 par eller 88 pct., som befinder sig i denne kategori. Den næststørste hovedgruppe består af par, hvor den ene har dansk oprindelse og den anden er indvandrer eller efterkommer. I alt 87.402 par er af denne type. Der er 70.051 par, hvor begge personer i parret er indvandrere, mens 5.296 par består af en indvandrer og en efterkom-mer. Den mindste af de fem hovedgrupper består af par, hvor begge personer er efterkommere. Kun 1.340 par er i denne kategori. De tre hovedgrupper af par, som ikke indeholder nogen personer med dansk oprindelse, er domineret af par, hvor begge personer er af ikke-vestlig oprindelse. Blandt de parfamilier, som består af to indvandrere, er begge af ikke-vestlig oprindelse i 75 pct. af tilfældene. I 14.434 par er begge personer i parret indvandrere af vestlig oprindelse, mens kun 3.354 par består af en vestlig indvandrer og en ikke-vestlig indvandrer.
Stort fald i
ikke-vestlige
indvandreres
fertilitet
Tre familietyper
Hjemmeboende børn
under 25 år i 45 pct.
af alle parfamilier
De fleste par består
af to med dansk
oprindelse
Kun få par består af
to efterkommere
Ikke-vestlige
dominerer i par uden
dansk oprindelse
27
Familier - fordelt efter de voksnes herkomst. 2011
Familier Hjemme- boende
Gnsn. antal
Uden børn
Med børn
I alt børn børn pr. børne-familie
I alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 076 693 770 006 2 846 699 1 379 244 1,79
Par . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 737 165 597 520 1 334 685 1 114 685 1,87
Begge personer med dansk oprindelse 664 151 506 445 1 170 596 935 718 1,85
Begge indvandrere . . . . . . . . . . . . . . . . 24 381 45 670 70 051 99 058 2,17 - fra vestligt land . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 537 6 897 14 434 11 747 1,70 - fra ikke-vestligt land . . . . . . . . . . . . . 15 106 37 157 52 263 84 512 2,27 - fra forskellige landegrupper . . . . . . . 1 738 1 616 3 354 2 799 1,73
Begge efterkommere . . . . . . . . . . . . . . 638 702 1 340 1 114 1,59 - fra vestligt land . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 16 56 29 1,81 - fra ikke-vestligt land . . . . . . . . . . . . . 582 673 1 255 1 062 1,58 - fra forskellige landegrupper . . . . . . . 16 13 29 23 1,77
Én indvandrer og én efterkommer . . . . 1 295 4 001 5 296 7 911 1,98 - begge fra vestligt land . . . . . . . . . . . 263 185 448 307 1,66 - begge fra ikke-vestligt land . . . . . . . . 872 3 582 4 454 7 178 2,00 - fra forskellige landegrupper . . . . . . . 160 234 394 426 1,82
Én person med dansk oprindelse og … 46 700 40 702 87 402 70 884 1,74 - én indvandrer fra vestligt land . . . . . 29 786 21 888 51 674 39 018 1,78 - én indvandrer fra ikke-vestligt land . 14 299 16 091 30 390 27 064 1,68 - én efterkommer fra vestligt land . . . . 1 634 1 784 3 418 3 225 1,81 - én efterkommer fra ikke-vestligt land 981 939 1 920 1 577 1,68
Enlige . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 322 674 172 486 1 495 160 264 559 1,53 - person med dansk oprindelse . . . . . . 1 164 576 149 348 1 313 924 223 369 1,50 - indvandrer fra vestligt land . . . . . . . . 70 094 5 074 75 168 7 274 1,43 - indvandrer fra ikke-vestligt land . . . . 73 206 16 551 89 757 31 506 1,90 - efterkommer fra vestligt land . . . . . . 3 439 377 3 816 539 1,43 - efterkommer fra ikke-vestligt land . . 11 359 1 136 12 495 1 871 1,65
Ikke-hjemmeboende børn . . . . . . . . 16 854 . 16 854 . .
I de par, hvor begge personer er efterkommere, er begge personer i parret af ikke-vestlig oprindelse i 94 pct. af tilfældene. For de par, der består af en indvandrer og en efterkommer, er begge af ikke-vestlig oprindelse i 84 pct. af tilfældene. I par, der består af en person med dansk oprindelse og en indvandrer eller efterkommer, er vestlig oprindelse til gengæld mere dominerende. Af de 87.402 par er den anden person i parret en indvandrer eller efter-kommer af vestlig oprindelse i 63 pct. af tilfældene Blandt de enlige, som har børn, skiller indvandrere fra ikke-vestlige lande sig ud. De har i gennemsnit 1,90 børn. Enlige med dansk oprin-delse og enlige indvandrere fra vestlige lande, som har børn, har til sammenligning i gennemsnit kun 1,50 børn og 1,43 børn. Denne forskel skyldes, at en større andel af de enlige indvandrere fra ikke-vestlige lande, som har børn, har tre eller flere børn. Andelen er således 22 pct. for ikke-vestlige indvandrere, mens kun henholdsvis 8
Tabel 1.7.
I 94 pct. af
parrene med to
efterkommere er
begge ikke-vestlige
Enlige
ikke-vestlige
indvandrere
har flere børn
28
pct. af enlige med dansk oprindelse og 7 pct. af indvandrere med vestlig oprindelse har tre eller flere børn. Enlige med børn - fordelt efter herkomst og antal børn i familien. 2011
Parfamilier med børn har generelt flere børn end enlige med børn. Par med børn, hvor begge personer har dansk oprindelse, har i gennemsnit 1,85 børn. For par med børn, hvor begge personer er indvandrere med vestlig oprindelse, er det gennemsnitlige antal børn 1,70. Par med børn, der består af to indvandrere med ikke-vestlig oprindelse, ligger klart højere med 2,27 børn i gennemsnit. Parfamilier med børn - fordelt efter herkomst og antal børn i familien. 2011
Det højere gennemsnitlige antal børn for par, der består af to ikke-vest-lige indvandrere afspejler, at en klart større andel af disse par har tre eller flere børn. Blandt de par, som har hjemmeboende børn, og som består af to ikke-vestlige indvandrere, er der 36 pct., der har tre eller
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100
Person meddansk oprindelse
Indvandrerfra vestligt land
Indvandrerfra ikke-vestligt land
1 barn 2 børn 3 børn 4 børn 5 børn +
Pct.
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100
Begge personermed dansk oprindelse
Begge indvandrerefra vestligt land
Begge indvandrerefra ikke-vestligt land
Én indv. og én eftk.begge fra ikke-vestligt land
Én med dansk oprindelseog én indv. fra vestligt land
Én med dansk oprindelseog én indv. fra ikke-vestligt land
Én med dansk oprindelseog én eftk. fra vestligt land
1 barn 2 børn 3 børn 4 børn 5 børn +
Pct.
Figur 1.6.
Par med dansk
oprindelse og vestlige
par får færre børn
end ikke-vestlige par
Figur 1.7.
Hver tredje
ikke-vestlige
indvandrerpar har
mindst tre børn
29
flere børn. Den tilsvarende andel er kun 17 pct. for par med to personer med dansk oprindelse og 15 pct. for par, hvor begge er vestlige indvan-drere. Når to indvandrere er i en parfamilie sammen, er der meget ofte tale om indvandrere fra samme oprindelsesland. Af de 70.051 parfamilier med to indvandrere bestod 84 pct. af to personer med oprindelse i samme land. Andelen er lidt lavere blandt de 5.296 par med én indvandrer og én efterkommer. Her havde 76 pct. oprindelse i samme land. I de til-fælde, hvor både indvandreren og efterkommeren var fra et ikke-vestligt land, var andelen dog 84 pct. Blandt de 1.340 par med to ikke-vestlige efterkommere var der i 90 pct. af tilfældene tale om to personer med oprindelse i samme land. Parfamilier, hvor begge er enten indvandrere eller efterkommere. 2011
Par fra samme
land
Par fra forskellige
lande
I alt Par fra samme land i pct. af alle
antal pct.
I alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63 858 12 829 76 687 83
Begge indvandrere . . . . . . . . . . . . 58 673 11 378 70 051 84 - fra vestlige lande . . . . . . . . . . . . . . 12 062 2 372 14 434 84 - fra ikke-vestlige lande . . . . . . . . . . 46 611 5 652 52 263 89 - fra forskellige landegrupper . . . . . . 3 354 3 354 .
Begge efterkommere . . . . . . . . . . 1 177 163 1 340 88 - fra vestlige lande . . . . . . . . . . . . . . 50 6 56 89 - fra ikke-vestlige lande . . . . . . . . . . 1 127 128 1 255 90 - fra forskellige landegrupper . . . . . . 29 29 .
Én indvandrer og én efterkommer 4 008 1 288 5 296 76 - fra vestlige lande . . . . . . . . . . . . . . 270 178 448 60 - fra ikke-vestlige lande . . . . . . . . . . 3 738 716 4 454 84 - fra forskellige landegrupper . . . . . . 394 394 .
1.8. Partnervalg
Dette afsnit fokuserer på den del af befolkningen, som 1. januar 2011, var mellem 25 og 69 år og var den ene part i enten et ægteskab eller et samlevende eller samboende par. Hverken samlevende par eller sambo-ende er gift, og forskellen på de to er, at samlevende har fælles børn. Her skelnes der ikke mellem de tre partyper. De er alle slået sammen til en gruppe, som kaldes parfamilie. For alle typer af herkomst omfatter andelen af de 25-69-årige i parfami-lie mere end halvdelen af befolkningen. Med 70 pct. af mændene og 71 pct. af kvinderne er andelen i parfamilie størst blandt personer med dansk oprindelse. Herefter følger de ikke-vestlige indvandrere, hvor 63 pct. af mændene og 69 pct. af kvinderne er i parfamilie. De lavere an-dele blandt de ikke-vestlige efterkommere skyldes først og fremmest, at de ikke-vestlige efterkommere er meget unge.
Indvandrere ofte i par
med partner fra
samme land
Tabel 1.8.
Fokus på
25-69-årige
i parforhold
Omfatter over
halvdelen af
de 25-69-årige
30
Andel 25-69-årige i parfamilie. 2011
25-69-årige, der har ægtepar, samlevende eller samboende som familiestatus. 2011
Partners oprindelse
Dansk oprin-
Indvandrere Efterkommere I alt
delse Vestlige lande
Ikke-vestlige
lande
Vestlige lande
Ikke-vestlige
lande
Mænd Dansk oprindelse . . . . . . . . . . . . . 972 467 23 200 19 723 1 469 807 1 017 666 Indvandrere, vestlige lande . . . . . 20 432 12 773 1 439 176 82 34 902 Indvandrere, ikke-vestlige lande . 8 148 1 585 49 015 59 2 561 61 368 Efterkommere, vestlige lande . . . 1 514 202 72 29 12 1 829 Efterkommere, ikke-vestlige lande 711 132 1 535 11 931 3 320
Kvinder Dansk oprindelse . . . . . . . . . . . . . 998 155 21 076 7 962 1 545 647 1 029 385 Indvandrere, vestlige lande . . . . . 23 716 12 336 1 511 201 116 37 880 Indvandrere, ikke-vestlige lande . 19 981 1 423 49 038 70 1 444 71 956 Efterkommere, vestlige lande . . . 1 449 166 50 28 8 1 701 Efterkommere, ikke-vestlige lande 718 72 2 235 13 679 3 717 pct.
Mænd Dansk oprindelse . . . . . . . . . . . . . 96 2 2 0 0 100 Indvandrere, vestlige lande . . . . . 59 37 4 1 0 100 Indvandrere, ikke-vestlige lande . 13 3 80 0 4 100 Efterkommere, vestlige lande . . . 83 11 4 2 1 100 Efterkommere, ikke-vestlige lande 21 4 46 0 28 100
Kvinder Dansk oprindelse . . . . . . . . . . . . . 97 2 1 0 0 100 Indvandrere, vestlige lande . . . . . 63 33 4 1 0 100 Indvandrere, ikke-vestlige lande . 28 2 68 0 2 100 Efterkommere, vestlige lande . . . 85 10 3 2 0 100 Efterkommere, ikke-vestlige lande 19 2 60 0 18 100
0
10
20
30
40
50
60
70
80
Danskoprindelse
Indvandrere,vestligelande
Indvandrere,ikke-vestlige
lande
Efterkommere,vestligelande
Efterkommere,ikke-vestlige
lande
Mænd KvinderPct.
Figur 1.8.
Tabel 1.9.
31
I tabellen er de opdelt på både egen oprindelse og partnerens oprin-delse. Fx ses det, at der blandt de 61.368 mandlige ikke-vestlige ind-vandrere i parfamilier, er 8.148, som har en partner med dansk oprin-delse. Det svarer til 13 pct. Den tilsvarende andel blandt de kvindelige ikke-vestlige indvandrere er 28 pct. For de vestlige indvandrere er an-delene, der har en partner med dansk oprindelse, betydeligt højere med 59 pct. blandt mændene og 63 pct. blandt kvinderne. Andel, som har partner med dansk oprindelse blandt 25-69-årige i parfamilier. 2011
At der er en meget større andel kvindelige ikke-vestlige indvandrere, som har en partner med dansk oprindelse sammenlignet med mandlige ikke-vestlige indvandrere, skyldes, at mænd med dansk oprindelse i højere grad end kvinder finder en partner i et ikke-vestligt land. I virke-ligheden drejer det sig om nogle få oprindelseslande. Af de 19.981 kvindelige ikke-vestlige indvandrere, som har en partner med dansk oprindelse, står indvandrere fra Thailand, Filippinerne, Rusland, Kina, Brasilien og Ukraine for 11.644 svarende til 58 pct. 25-69-årige kvindelige indvandrere i parfamilie - fordelt efter kvindens oprindelsesland og partners herkomst. 2011
0
20
40
60
80
100
Danskoprindelse
Indvandrere,vestligelande
Indvandrere,ikke-vestlige
lande
Efterkommere,vestligelande
Efterkommere,ikke-vestlige
lande
Mænd KvinderPct.
0
1.000
2.000
3.000
4.000
5.000
6.000
Thailand Filippinerne Rusland Kina Brasilien Ukraine
Partner med dansk oprindelse Partner er indv. eller eftk.Antal
28 pct. af de
kvindelige
ikke-vestlige
indvandrere har
partner med dansk
oprindelse
Figur 1.9.
En del mænd med
dansk oprindelse
finder ægtefælle i
ikke-vestligt land
Figur 1.10.
32
Kvinder fra Thailand og Filippinerne udgør alene 39 pct. af alle kvinder fra ikke-vestlige lande, som har en partner med dansk oprindelse. Blandt alle kvinder fra Thailand og Filippinerne i parfamilie, er det hen-holdsvis 94 pct. og 83 pct., som har en partner med dansk oprindelse. Andelene er også meget høje for brasilianske og russiske kvinder med 87 og 70 pct. For kvinder fra Ukraine og Kina er det mere sammensat, men med andele på 48 pct. for ukrainske kvinder og 42 pct. for kinesi-ske er der fortsat tale om meget høje andele, der har en partner med dansk oprindelse sammenlignet med de fleste andre ikke-vestlige lande. Antalsmæssigt er både vestlige og ikke-vestlige efterkommere meget små grupper. De ikke-vestlige efterkommere er desuden meget unge, og selv om aldersgruppen er 25-69-årige, er andelen, som er fyldt 40 år, kun 3 pct. Der er meget stor forskel mellem vestlige og ikke-vestlige efterkommere, hvad angår andelen, som har en partner med dansk oprindelse. For de vestlige efterkommere er der tale om 83 pct. af mæn-dene og 85 pct. af kvinderne, mens de tilsvarende andele kun er 21 pct. og 19 pct. blandt de mandlige og kvindelige ikke-vestlige efterkom-mere. Der er naturligvis store forskelle mellem de enkelte lande inden for grupperne af vestlige og ikke-vestlige indvandrere. Det kan de to føl-gende figurer give et klart indtryk af. I figurerne er indvandrere fra 12 udvalgte oprindelseslande opdelt på, om partneren har dansk oprin-delse, samme oprindelsesland eller anden oprindelse. Der er tale om de 12 lande, hvorfra der samlet set er flest 25-69-årige indvandrere fra i Danmark. Både blandt mænd og kvinder er det indvandrere fra Storbritannien, Sverige og Norge, som i størst omfang har en partner med dansk oprin-delse med andele, der ligger mellem 75 og 86 pct. I den modsatte ende finder man lande som Bosnien-Hercegovina, Irak, Pakistan, Tyrkiet og Libanon. Både blandt mænd og kvinder er det indvandrere fra de fem lande, som i mindst omfang har en partner med dansk oprindelse. For kvinder fra Tyrkiet, Pakistan og Irak er det kun 2 pct., der har en partner med dansk oprindelse.
Især i Thailand
og Filippinerne
Kun hver femte
ikke-vestlige
efterkommer
har partner med
dansk oprindelse
Store forskelle
mellem enkelte
oprindelseslande
Kun 2 pct. af de
kvindelige
indvandrere fra
Tyrkiet, Pakistan og
Irak har partner med
dansk oprindelse
33
Andel 25-69-årige mandlige indvandrere i parfamilie - fordelt efter mandens oprindelsesland og partners herkomst. 2011
Anm.: Jugoslavien før opsplitningen. Indvandrere fra lande, som sjældent har en partner med dansk oprin-delse, har i stor udstrækning en partner fra samme oprindelsesland. Det gælder i særlig høj grad for tyrkiske og pakistanske indvandrere. Blandt de kvindelige tyrkiske indvandrere er det hele 97 pct., som har en part-ner, der også har tyrkisk oprindelse, mens de pakistanske kvinder i 94 pct. af tilfældene har en partner, der også har pakistansk oprindelse. Blandt mændene er andelene med partner fra samme oprindelsesland lidt lavere, men mønsteret er det samme. Andel 25-69-årige kvindelige indvandrere i parfamilie - fordelt efter kvindens oprindelsesland og partners herkomst. 2011
Anm.: Jugoslavien før opsplitningen.
0 20 40 60 80 100
Bosnien-Hercegovina
Irak
Pakistan
Tyrkiet
Libanon
Jugoslavien
Polen
Iran
Tyskland
Norge
Sverige
StorbritannienDansk oprindelse Samme oprindelsesland Andet
Pct.
0 20 40 60 80 100
Tyrkiet
Pakistan
Irak
Libanon
Bosnien-Hercegovina
Jugoslavien
Iran
Polen
Tyskland
Storbritannien
Sverige
NorgeDansk oprindelse Samme oprindelsesland Andet
Pct.
Figur 1.11.
97 pct. af de tyrkiske
kvinder har partner
med tyrkisk
oprindelse
Figur 1.12.
34
De følgende to figurer er opbygget på samme måde som de foregående og viser partnerens oprindelse for efterkommere med oprindelse i de fem lande, som der er flest 25-69-årige efterkommere med oprindelse i. Andelene som har en partner med dansk oprindelse er bemærkelses-værdigt lave for pakistanske og tyrkiske efterkommere. Kun omkring hver tiende pakistanske efterkommer, der er en del af en parfamilie, har en partner med dansk oprindelse. For de mandlige tyrkiske efterkom-mere er andelen lige så lav, og for kvinderne endnu lavere med kun 6 pct. Selv om andelene er klart højere for jugoslaviske efterkommere, er der fortsat tale om forholdsvis lave andele med 28 pct. blandt mændene og 25 pct. blandt kvinderne. Andel 25-69-årige mandlige efterkommere i parfamilie - fordelt efter mandenes oprindelsesland og partners herkomst. 2011
Anm.: Jugoslavien før opsplitningen. Andel 25-69-årige kvindelige efterkommere i parfamilie - fordelt efter kvindens oprindelsesland og partners herkomst. 2011
Anm.: Jugoslavien før opsplitningen.
0 20 40 60 80 100
Pakistan
Tyrkiet
Jugoslavien
Sverige
Tyskland
Dansk oprindelse Samme oprindelsesland Andet
Pct.
0 20 40 60 80 100
Tyrkiet
Pakistan
Jugoslavien
Tyskland
Sverige
Dansk oprindelse Samme oprindelsesland Andet
Pct.
Fem lande med flest
efterkommere
Under hver tiende
af de pakistanske
og tyrkiske
efterkommere
har partner med
dansk oprindelse
Figur 1.13.
Figur 1.14.
35
Blandt tyske og svenske efterkommere er andelene med en partner med dansk oprindelse høje med niveauer, der ligger mellem 85 pct. og 90 pct. Tyrkiske og pakistanske efterkommere, der ikke har en partner med dansk oprindelse, har i meget stor udstrækning en partner fra samme oprindelsesland. Andelen er højest for de kvindelige tyrkiske efterkom-mere, hvor 88 pct. har en partner, der også har tyrkisk oprindelse. For de jugoslaviske efterkommere skal man være opmærksom på, at andet også omfatter andre lande fra det tidligere Jugoslavien, hvilket kan forklare kategoriens relativt høje andel. Mens det ofte er naturligt for indvandrere, at de har en partner fra samme oprindelsesland, som de ofte også er indvandreret sammen med, er det for efterkommerne mere bemærkelsesværdigt. Efterkom-mere er født i Danmark, og at tyrkiske og pakistanske efterkommere i så høj grad finder partnere fra samme oprindelsesland, tyder på en meget målrettet søgen efter partnere med samme oprindelse.
1.9. Indvandring og genudvandring
Langt fra alle indvandrere bliver boende i Danmark. Blandt de personer, som indvandrede til Danmark i året 2002, og som ikke er født i Dan-mark eller med dansk oprindelse, var der 1. januar 2011 kun 46 pct. tilbage. For perioden 2002-2009 gælder det, at mellem 29 og 34 pct. af de indvandrere, der kom til Danmark i et givent år, var genudvandret igen inden 1 år efter deres indvandring. De fleste personer, som indvandrer til Danmark, er indvandrere. Det vil sige, at de har ikke dansk oprindelse eller er efterkommere. I 2010 kom 47.866 indvandrere til Danmark. Den samlede indvandring i 2010 var dog på 68.800 personer, idet henholdsvis 1.923 efterkommere og 19.037 personer med dansk oprindelse også vendte tilbage til Danmark i 2010. Andelen, som udvandrer igen, er ikke overraskende lavere blandt perso-ner med dansk oprindelse end blandt indvandrere og efterkommere. For de personer med dansk oprindelse, som indvandrede i 2002, var der frem til og med 2010 kun 30 pct., som genudvandrede. For efterkom-mere var den tilsvarende andel 60 pct., mens 46 pct. af indvandrerne, der indvandrede i 2002, genudvandrede i løbet af perioden 2002-2010.
Anderledes for
tyske og svenske
efterkommere
88 pct. af de
kvindelige tyrkiske
efterkommere har
tyrkisk partner
Målrettet søgen efter
partner med samme
oprindelse for
tyrkiske og
pakistanske
efterkommere
Hver anden
indvandrer
genudvandrer
I 2010 indvandrede
knap 20.000 personer
med dansk oprindelse
til Danmark
Færre indvandrede
med dansk oprindelse
genudvandrer
36
Indvandring og genudvandring
Indvan- drede
Ikke genud-
Genudvandret efter:
i alt vandret U. 1 år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7 år +
antal pct.
Indvandrere I alt 337 177 53 28 10 4 2 1 1 0 0 2002 29 553 46 29 10 6 4 2 2 1 1 2003 26 825 40 33 11 7 4 2 2 1 0 2004 27 250 40 33 12 6 4 2 2 1 2005 29 693 39 34 12 7 4 3 1 2006 34 517 41 33 14 7 4 1 2007 43 612 47 30 14 6 2 2008 51 685 55 29 13 3 2009 46 176 64 30 7 2010 47 866 85 15
Efterkommere I alt 12 792 70 17 6 3 2 1 1 0 0 2002 1 037 60 17 7 5 4 3 1 2 2 2003 1 074 55 20 9 5 4 3 3 1 0 2004 1 218 55 20 11 6 3 2 2 1 2005 1 235 63 19 7 5 3 2 1 2006 1 284 62 22 8 4 3 2 2007 1 443 72 15 7 4 2 2008 1 689 75 16 7 2 2009 1 889 80 17 4 2010 1 923 88 12
Personer med dansk oprindelse I alt 184 363 77 12 5 2 2 1 1 0 0 2002 21 446 70 13 5 3 3 2 1 1 1 2003 21 142 71 13 5 3 3 2 1 1 0 2004 20 788 72 13 6 3 3 2 1 1 2005 20 889 74 12 5 3 2 2 1 2006 20 625 75 12 5 3 3 1 2007 20 394 77 12 6 3 1 2008 20 296 81 12 5 2 2009 19 746 84 13 3 2010 19 037 94 6
I perioden 2002-2010 kom flest indvandrere med oprindelse i Polen. I alt 31.741 indvandrere med polsk oprindelse kom til Danmark fra 2002 til 2010. På de næste pladser kommer indvandrere fra Tyskland med 23.620 personer og indvandrere fra USA med 16.766 personer. Polen er det oprindelsesland, som der i 2010 kom flest indvandrere fra. I alt 3.850 indvandrere fra Polen kom til Danmark i 2010. I 2002 var antallet af polske indvandrere til sammenligning kun 856. Indvandrere med oprindelse i Tyskland var med 2.909 indvandrede i 2010 den næst-største gruppe. På tredjepladsen kommer indvandrere med oprindelse i USA med 2.590 personer efterfulgt af indvandrere fra Rumænien, som der kom 2.471 af til Danmark i 2010. Gruppen af rumænske indvan-drere er steget kraftigt de seneste år. I 2002 kom der kun 293 indvan-drere med rumænsk oprindelse til Danmark.
Tabel 1.10.
Polen var det største
indvandringsland i
perioden 2002-2010
Polen er også i
dag det største
indvandringsland
37
Der er imidlertid meget store forskelle mellem de enkelte oprindelses-lande på, hvor mange som udvandrer igen. Blandt indvandrere med oprindelse i USA, der kom til Danmark i 2002, var der fx 88 pct., som genudvandrede fra 2002 til 2010. For indvandrere med oprindelse i Irak, der også kom til Danmark i 2002, var den tilsvarende andel af genudvandrede til sammenligning kun 9 pct. Indvandring og genudvandring af indvandrere
Indvandringsår
2002 - 2010
2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010
antal indvandringer
Polen . . . . . . 31 741 856 880 1 228 2 043 3 796 5 676 8 804 4 608 3 850 Tyskland . . . . 23 620 1 404 1 482 1 689 2 030 2 686 3 987 4 182 3 251 2 909 USA . . . . . . . 16 766 1 303 1 379 1 509 1 677 1 778 1 976 2 210 2 344 2 590 Norge . . . . . . 15 378 1 664 1 663 1 631 1 641 1 716 1 680 1 792 1 747 1 844 Island . . . . . . 13 036 1 492 1 416 1 530 1 439 1 483 1 640 1 493 1 377 1 166 Kina . . . . . . . 12 660 1 191 1 732 1 535 1 362 1 055 1 313 1 678 1 455 1 339 Ukraine . . . . . 12 356 543 625 767 1 206 1 628 2 183 2 204 1 756 1 444 Sverige . . . . . 11 156 873 940 1 063 1 183 1 331 1 559 1 629 1 354 1 224 Litauen . . . . . 11 049 799 652 886 1 067 1 343 1 221 1 483 1 653 1 945 Filippinerne . 9 634 231 267 480 564 866 1 473 1 849 1 933 1 971 Indien . . . . . . 9 001 275 479 543 678 801 1 486 1 749 1 390 1 600 Rumænien . . 8 526 293 236 277 359 353 932 1 742 1 863 2 471 Frankrig . . . . 8 449 594 715 763 920 963 1 017 1 082 1 143 1 252 Storbritannien 8 160 839 846 778 821 916 1 003 1 059 932 966 Spanien . . . . 7 713 692 673 705 770 855 889 937 1 010 1 182 Tyrkiet . . . . . 6 833 873 491 530 542 552 880 947 1 084 934 Italien . . . . . . 6 679 562 545 604 598 722 822 880 937 1 009 Irak . . . . . . . . 6 652 2 036 1 240 542 333 352 634 562 521 432 Thailand . . . . 5 644 576 438 501 553 545 661 737 726 907 Letland . . . . . 5 129 408 346 343 419 480 502 588 958 1 085 genudvandret pr. 1. januar 2011, i pct.
Polen . . . . . . 44 77 77 62 60 62 49 40 32 11 Tyskland . . . . 48 67 69 66 63 59 49 43 40 15 USA . . . . . . . 77 88 87 84 86 81 82 75 72 56 Norge . . . . . . 57 78 74 74 71 65 58 53 38 11 Island . . . . . . 59 78 78 75 69 65 58 47 40 15 Kina . . . . . . . 52 67 66 65 65 58 50 40 40 18 Ukraine . . . . . 58 81 80 73 71 70 66 62 43 8 Sverige . . . . . 54 76 72 68 64 57 59 53 39 14 Litauen . . . . . 49 80 81 70 70 66 59 39 27 13 Filippinerne . 42 37 51 57 63 66 63 58 28 2 Indien . . . . . . 57 73 77 76 71 71 71 63 48 20 Rumænien . . 27 62 59 58 50 43 38 30 22 8 Frankrig . . . . 63 80 81 81 77 75 70 60 54 22 Storbritannien 45 60 60 57 55 54 46 39 31 9 Spanien . . . . 66 87 88 82 79 77 73 65 62 14 Tyrkiet . . . . . 27 24 32 29 28 32 28 32 28 12 Italien . . . . . . 61 84 81 75 74 72 66 58 50 23 Irak . . . . . . . . 14 9 10 17 23 21 34 18 11 6 Thailand . . . . 18 27 32 26 21 24 20 16 13 3 Letland . . . . . 45 83 80 66 68 62 53 38 30 10
Kun 9 pct. af
indvandrere fra
Irak, der kom til
Danmark i 2002,
er genudvandret
Tabel 1.11.
38
Der er tydelige forskelle på, hvor mange der udvandrer igen, mellem vestlige og ikke-vestlige lande. Indvandrere fra vestlige lande som USA, Spanien og Italien kommer sjældent til Danmark for at bo her perma-nent, og en stor del af dem udvandrer igen. Udstationeringer for multi-nationale selskaber og studieophold af begrænset varighed er blandt de vigtigste årsager til deres ophold i Danmark.
Anderledes forholder det sig med ikke-vestlige indvandrere fra oprin-delseslande som Irak, Filippinerne, Thailand og Tyrkiet, som ofte er kommet til Danmark som flygtninge eller i forbindelse med familie-sammenføring.
Udvandring og genindvandring
Udvan- drede
Ikke genind-
Genindvandret efter:
i alt vandret U. 1 år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7 år +
antal pct.
Indvandrere I alt 205 377 85 8 3 2 1 0 0 0 0 2002 17 283 80 9 4 2 2 1 1 1 1 2003 18 410 81 8 4 2 1 1 1 1 0 2004 19 001 80 10 4 2 1 1 1 0 2005 20 335 80 10 4 2 2 1 0 2006 21 761 82 9 5 3 2 1 2007 23 181 83 9 5 2 1 2008 27 245 86 8 4 1 2009 29 702 90 8 2 2010 28 459 97 3
Efterkommere I alt 21 363 68 16 7 4 2 1 1 0 0 2002 1 800 61 18 7 6 2 2 1 2 1 2003 2 076 64 15 6 5 2 2 3 1 1 2004 2 460 62 16 8 4 3 3 2 1 2005 2 584 61 16 8 6 5 3 1 2006 2 717 62 17 8 8 4 1 2007 2 496 62 18 12 6 2 2008 2 441 68 17 11 3 2009 2 405 75 20 5 2010 2 384 93 7
Personer med dansk oprindelse I alt 183 897 42 31 13 7 4 2 1 1 0 2002 22 366 26 35 15 9 5 4 3 2 2 2003 21 280 28 35 15 8 5 4 2 2 1 2004 21 579 30 34 15 9 5 3 3 1 2005 21 464 33 33 15 9 5 4 2 2006 21 475 37 30 16 9 6 2 2007 21 102 42 29 16 9 4 2008 19 418 48 32 15 5 2009 17 455 60 32 8 2010 17 758 87 13
Tabel 1.12 viser det årlige antal udvandrede opdelt efter herkomst og genindvandring. I 2010 var der i alt 48.601 personer, der udvandrede fra Danmark. Heraf var 28.459 indvandrere, 2.384 var efterkommere, mens 17.758 havde dansk oprindelse. Personer med dansk oprindelse udgjorde altså 37 pct. af alle udvandrere i 2010.
De fleste indvandrere
fra vestlige lande
genudvandrer
Anderledes for
flygtninge og
familiesammenførte
Tabel 1.12.
Personer med dansk
oprindelse udgør
37 pct. af alle
udvandrede
39
Det er relativt sjældent, at indvandrere, der udvandrer i et givent år, genindvandrer til Danmark igen. For de indvandrere, der udvandrede i 2002, var der kun 20 pct., som i perioden frem til starten 2011 genind-vandrede til Danmark. For efterkommere, der udvandrer, er det mere almindeligt at genindvandre, idet 39 pct. af efterkommerne, som ud-vandrede i 2002, genindvandrede i løbet af perioden 2002-2010. De fleste udvandrere med dansk oprindelse vender tilbage til Danmark igen. For personer med dansk oprindelse, som udvandrede i 2002, var der således 74 pct., der genindvandrede på et eller andet tidspunkt i perioden 2002-2010. Af indvandrere, som udvandrede igen i 2010, var 60 pct. mellem 20 og 29 år. I det hele taget er de yngre aldersgrupper stærkt overrepræsente-rede blandt udvandrerne. I alt var der kun 633 indvandrere over 60 år, der udvandrede i 2010, svarende til 2 pct. af den samlede udvandring af indvandrere. Det er altså et forholdsvis sjældent fænomen, at ældre indvandrere vælger at rejse permanent tilbage til deres oprindelsesland. Aldersfordeling for indvandrere, der udvandrede
2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010
pct.
I alt . . . . . . . . 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 0-9 år . . . . . . . 5 5 5 4 4 4 4 4 4 4 4 10-19 år . . . . . 10 10 10 10 9 9 7 6 6 6 5 20-29 år . . . . . 48 48 50 53 52 54 55 56 59 59 60 30-39 år . . . . . 21 21 20 20 20 20 19 20 18 18 18 40-49 år . . . . . 9 9 8 8 9 8 9 9 8 8 7 50-59 år . . . . . 4 4 4 3 3 3 3 4 3 3 3 60-69 år . . . . . 2 2 2 2 2 2 2 2 1 1 2 70 år og derover 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1
I perioden 2000 til 2010 er der sket et fald i andelen af udvandrere un-der 20 år fra 15 pct. i 2000 til 9 pct. i 2010. I samme tidsrum er de 20-29-åriges andel steget fra 48 pct. i 2000 til 60 pct. i 2010. Denne stigning hænger blandt andet sammen med, at antallet af uden-landske studerende i Danmark er steget i perioden 2000-2010. Uden-landske studerende er typisk mellem 20 og 29 år, og de kommer til Danmark for at studere i en begrænset periode, hvorefter de tager til-bage til deres hjemland igen.
1.10. Statsborgerskab
En tredjedel af indvandrerne i Danmark har dansk statsborgerskab. I alt 130.711 indvandrere i Danmark var således danske statsborgere 1. januar 2011. Det svarer til 30 pct. af alle indvandrere. For efterkom-mere er andelen med dansk statsborgerskab 69 pct.
74 pct. af udvandrede
med dansk oprindelse
er genindvandret
Yngre er stærkt
overrepræsenterede
blandt udvandrede
Tabel 1.13.
Flere
20-29-årige
genudvandrer …
… skyldes at antallet
af udenlandske
studerende stiger
En tredjedel af
alle indvandrere
har dansk
statsborgerskab
40
Der er i alt 6.817 personer i befolkningen i Danmark, som har dansk op-rindelse, men som er udenlandske statsborgere. Der er tale om en meget lille gruppe, som kun udgør 0,1 pct. af alle med dansk oprindelse. Danske og udenlandske statsborgere. 2011
Danske statsborgere
Udenlandske statsborgere
I alt
I alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 214 582 346 046 5 560 628 Indvandrere . . . . . . . . . . . . . . . 130 711 298 193 428 904 Efterkommere . . . . . . . . . . . . . 92 577 41 036 133 613 Personer med dansk oprindelse 4 991 294 6 817 4 998 111
I 2010 var der i alt 3.006 personer i Danmark, som skiftede fra uden-landsk statsborgerskab til dansk. Heraf udgjorde personer af ikke-vestlig oprindelse 87 pct. Personer, der skiftede fra irakisk til dansk statsbor-gerskab, var den største gruppe med 368 skift i 2010. Næststørst var gruppen, der skiftede fra afghansk til dansk statsborgerskab med 354. Set over hele niårsperioden fra 2002 til 2010 er der flest skift til dansk statsborgerskab for personer med oprindelse i Tyrkiet. I alt 15.065 per-soner med tyrkisk oprindelse skiftede til dansk statsborgerskab i perio-den 2002-2010. Skift fra somalisk til dansk statsborgerskab udgjorde i samme periode 10.753 som den næststørste gruppe. Skift til dansk statsborgerskab
2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010
I alt . . . . . . . . . . . . 16 662 6 583 14 976 10 197 7 961 3 648 5 772 6 537 3 006
Vestlige lande . . . 1 196 707 1 064 923 729 386 409 544 398 Heraf: Tyskland . . . . . . . . . 172 82 178 144 99 42 44 84 81
Ikke-vestlige lande 15 466 5 876 13 912 9 274 7 232 3 262 5 363 5 993 2 608 Heraf: Irak . . . . . . . . . . . . . 1 160 153 1 015 961 1 113 515 1 166 1 201 368 Afghanistan . . . . . . 299 40 367 282 260 178 359 790 354 Tyrkiet . . . . . . . . . . 1 948 2 158 732 878 1 125 527 581 511 239 Statsløse . . . . . . . . . 990 175 522 238 161 49 120 458 182 Somalia . . . . . . . . . 2 254 324 2 022 1 709 923 317 527 264 142 Bosnien-Hercegovina 2 480 974 3 358 1 337 519 224 270 265 131 Kina . . . . . . . . . . . . 282 203 339 382 281 162 181 199 103 Etiopien . . . . . . . . . 94 44 131 71 58 32 71 116 98 Vietnam . . . . . . . . . 502 280 318 232 213 129 78 144 86
Udviklingen i antallet af skift til dansk statsborgerskab påvirkes blandt andet af reglerne på udlændingeområdet. Fx kan stramninger betyde, at flere vil søge om statsborgerskab. Når en stor indvandrergruppe på næsten samme tid opfylder kravene til at få dansk statsborgerskab mht. opholdstid, vil det ofte også kunne ses i antallet af skift til dansk stats-borgerskab.
Tabel 1.14.
3.006 personer
skiftede til dansk
statsborgerskab
i 2010
Flest tyrkere blev
danske statsborgere
fra 2002 til 2010
Tabel 1.15.
41
1.11. Indvandrere og efterkommeres opholdsgrundlag
Indvandrere
Der er 106.838 indvandrere i Danmark, som er flygtninge. Det svarer til 25 pct. af indvandrerne pr. 1. januar 2011. 99 pct. af alle flygtninge har oprindelse i Afrika, Asien eller europæiske lande uden for EU og Nor-den. Kun 602 flygtninge har oprindelse i vestlige lande. Heraf udgør flygtninge fra Rumænien og Polen to tredjedele.
I forbindelse med Indvandrere i Danmark 2008 blev der udviklet en variabel til be-stemmelse af opholdsgrundlag, således at alle indvandrere kunne opdeles i flygt-ninge og øvrige indvandrere, og efterkommere opdeles i børn af flygtninge og øvrige efterkommere. Det er denne variabel, der anvendes i dette afsnit. For defini-tion henvises kapitel 2 i Indvandrere i Danmark 2008.
Indvandrere - fordelt efter opholdsgrundlag og oprindelsesland. 2011
Flygtninge Øvrige opholds-
tilladelser
Uoplyst opholds-grundlag
I alt Andel flygtninge
antal pct.
I alt . . . . . . . . . . . . . . . . . 106 838 116 995 205 071 428 904 25
Vestlige lande . . . . . . . . 602 67 986 102 170 170 758 0
Ikke-vestlige lande . . . . 106 236 49 009 102 901 258 146 41 Heraf: Tyrkiet . . . . . . . . . . . . . . . 170 8 596 23 713 32 479 1 Irak . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 403 563 360 21 326 96 Bosnien-Hercegovina . . . . 16 859 381 535 17 775 95 Iran . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 954 1 135 1 388 12 477 80 Libanon . . . . . . . . . . . . . . 8 851 1 136 2 070 12 057 73 Pakistan . . . . . . . . . . . . . . 133 3 128 8 469 11 730 1 Jugoslavien1 . . . . . . . . . . . 3 012 1 201 6 552 10 765 28 Afghanistan . . . . . . . . . . . 10 208 312 36 10 556 97 Somalia . . . . . . . . . . . . . . 9 644 287 119 10 050 96 Thailand . . . . . . . . . . . . . . 36 4 470 4 962 9 468 0 Vietnam . . . . . . . . . . . . . . 6 373 1 560 1 092 9 025 71 Filippinerne . . . . . . . . . . . 8 2 038 6 960 9 006 0 Kina . . . . . . . . . . . . . . . . . 407 3 257 4 978 8 642 5 Sri Lanka . . . . . . . . . . . . . 5 036 1 046 692 6 774 74 Ukraine . . . . . . . . . . . . . . . 174 1 620 4 228 6 022 3 Indien . . . . . . . . . . . . . . . . 122 1 017 4 530 5 669 2 Marokko . . . . . . . . . . . . . . 87 1 460 3 660 5 207 2 Rusland . . . . . . . . . . . . . . 582 2 292 1 884 4 758 12 Brasilien . . . . . . . . . . . . . . 8 852 1 643 2 503 0 Syrien . . . . . . . . . . . . . . . . 1 520 273 647 2 440 62 Øvrige ikke-vestlige lande 12 649 12 385 24 383 49 417 26 1 Jugoslavien før opsplitningen.
107.000
flygtninge
Flygtninge
Tabel 1.16.
42
86 pct. af flygtningene kommer fra de ti lande med størst antal flygt-ninge i Danmark. Hver femte flygtning er fra Irak og hver sjette er fra Bosnien-Hercegovina. Der er henholdsvis 21.326 og 17.775 flygtninge fra Irak og Bosnien-Hercegovina. Tyrkiet og Pakistan er blandt de ti lande med størst antal indvandrere, og indvandrerne fra disse to lande adskiller sig væsentligt fra de andre større indvandrergrupper ved, at der er meget få flygtninge blandt dem. Kun omkring 1 pct. af indvandrerne fra Tyrkiet og Pakistan er flygt-ninge. Der er for de fleste indvandreres vedkommende stor overensstemmelse mellem deres oprindelsesland og det statsborgerskab de havde, da de indvandrede til Danmark. Men blandt flygtninge med oprindelse i Liba-non og Syrien var det kun henholdsvis 18 og 65 pct. som også havde statsborgerskab i samme land. De øvrige flygtninge med oprindelse i Libanon og Syrien var primært statsløse palæstinensere. Blandt flygt-ninge med oprindelse i Kuwait var det kun 3 pct. der havde kuwaitisk statsborgerskab, mens 85 pct. havde irakisk statsborgerskab. Indvandrere fra de 10 lande med størst antal flygtninge i Danmark. 2011
Anm.: Jugoslavien før opsplitningen. Mellem 95 og 97 pct. af alle indvandrere fra Afghanistan, Bosnien-Her-cegovina, Irak og Somalia er flygtninge. Indvandrere fra Jugoslavien kan deles op i en større gruppe på 61 pct. med uoplyst opholdsgrundlag, som hovedsageligt er indvandret før krigen i Jugoslavien, mens 28 pct. af jugoslaverne er flygtninge fra krigen. Figur 1.16 viser fordelingen på indvandringsår for indvandrere fra de ti lande, som har flest flygtninge i Danmark. Det er kendetegnende for flygtningene, at de i de fleste tilfælde er kommet hertil over nogle få år, hvor der har været uroligheder i deres hjemlande, og deres indvan-dringsmønster adskiller sig markant fra de øvrige indvandreres indvan-dringsmønstre. Det er værd at bemærke, at indvandringstidspunktet er den dato, hvor en indvandrer første gang bliver indskrevet i folkeregi-stret og ikke den dag, indvandreren kommer til Danmark. Flygtninge regnes altså ikke for indvandrede, mens deres asylsag behandles.
0 5.000 10.000 15.000 20.000 25.000
Irak
Bosnien-Hercegovina
Afghanistan
IranSomalia
Libanon
Vietnam
Sri LankaJugoslavien
SyrienFlygtninge Øvrige indvandrere
Antal
Flest flygtninge fra
Irak og Bosnien
Få flygtninge fra
Tyrkiet og Pakistan
Forskel på
oprindelsesland og
statsborgerskabsland
Figur 1.15.
Næsten alle
indvandrere fra Irak,
Bosnien, Afghanistan
og Somalia er
flygtninge
Første
indvandringsår
efter første
folkeregistrering
43
Indvandrere fra de 10 lande med størst antal flygtninge i Danmark efter 1. indvandringsår. 2011
Anm.: Bemærk at skalaen på y-aksen er forskellig fra figur til figur. Anm.: Jugoslavien før opsplitningen. Tre ud af fire bosniske flygtninge indvandrede i 1995, i forbindelse med at særloven for flygtningene fra krigen i Jugoslavien blev vedtaget, mens de øvrige flygtninge hovedsageligt er indvandret i de følgende par år. Tre ud af fire flygtninge fra Jugoslavien er ligeledes indvandret i
0
500
1.000
1.500
2.000
2.500
3.000
Før1974
1991 2009
Irak
02.0004.0006.0008.000
10.00012.00014.000
Før1974
1991 2009
Bosnien-H.
0
500
1.000
1.500
2.000
2.500
3.000
Før1974
1991 2009
Afghanistan
0
500
1.000
1.500
2.000
2.500
Før1974
1991 2009
Iran
0
500
1.000
1.500
Før1974
1991 2009
Somalia
0
500
1.000
1.500
2.000
2.500
Før1974
1991 2009
Libanon
0
100
200
300
400
500
600
Før1974
1991 2009
Vietnam
0
500
1.000
1.500
2.000
Før1974
1991 2009
Sri Lanka
0
500
1.000
1.500
2.000
2.500
3.000
Før1974
1991 2009
Jugoslavien
Flygtninge
Øvrigeindvandrere
0
100
200
300
400
500
Før1974
1991 2009
Syrien
Figur 1.16.
Flygtningene fra
Jugoslavien og
Bosnien indvandret
i 1995-1996
44
1995-1996. De øvrige indvandrere fra Jugoslavien er indvandret før krigen, og de fleste af dem før 1974, hvor vi ikke har oplysninger om indvandringstidspunktet. Den største indvandring af flygtninge fra Afghanistan var i 2001, hvor godt en fjerdedel af flygtningene indvandrede. 71 pct. af de afghanske flygtninge er indvandret i årene 1998-2004. Flygtningene fra Irak er hovedsageligt indvandret fra 1992 til 2003, og halvdelen af dem ind-vandrede i femårsperioden 1998-2002. 82 pct. af flygtningene fra Libanon – hovedparten statsløse palæstinen-sere – indvandrede i perioden 1986-1992. De øvrige indvandrere fra Libanon, som primært er libanesiske statsborgere, havde den største indvandringsperiode et par år senere. Halvdelen af dem er indvandret i årene 1988-1993. Flygtningene fra Sri Lanka og Vietnam kom tidligere end de øvrige store flygtningegrupper. Fra Vietnam begyndte der at komme flygtninge fra 1975, og to tredjedele af de vietnamesiske flygtninge indvandrede i perioderne 1979-1982 samt 1988-1992. Flygtninge fra Sri Lanka be-gyndte at indvandre fra 1985 og frem, men halvdelen af alle flygtninge fra Sri Lanka indvandrede i 1986-1987. Fra både Vietnam og Sri Lanka er der fra starten af 1990’erne indvandret personer med andre opholds-tilladelser end til asyl.
Efterkommere
Efterkommernes opholdsgrundlag bliver dannet på baggrund af foræl-drenes opholdsgrundlag. Hvis mindst én af forældrene er defineret som flygtning, vil efterkommeren blive defineret som barn af flygtning. Alle andre efterkommere bliver defineret som øvrige efterkommere. Selv om der også findes personer med dansk oprindelse og indvandrere, som har forældre, der er flygtninge, er de ikke medtaget i definitionen om børn af flygtninge. Der er i alt 57.791 efterkommere, der er børn af flygtninge, hvilket sva-rer til 43 pct. af efterkommerne. Næsten halvdelen af de ikke-vestlige efterkommere har mindst én forælder, der er flygtning, mens det kun gælder for hver fjortende vestlige efterkommer. Det er værd at be-mærke, at der både blandt de vestlige og ikke-vestlige efterkommere er en større andel børn af flygtninge end andelen af flygtninge blandt ind-vandrere.
Flest flygtninge fra
Irak i 1998-2002
Statsløse
palæstinensere fra
Libanon indvandret
1986-1992
Flygtninge fra
Vietnam indvandret
gennem længere
periode
Børn af flygtninge
Hver anden
ikke-vestlig
efterkommer er
barn af flygtninge
45
Efterkommere - fordelt efter forældrenes opholdsgrund og oprindelsesland. 2011
Børn af flygtninge
Øvrige efter-kommere
I alt Andel børn af flygtning
antal pct.
I alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57 791 75 822 133 613 43
Vestlige lande . . . . . . . . . 1 174 16 842 18 016 7
Ikke-vestlige lande . . . . . 56 617 58 980 115 597 49 Heraf: Tyrkiet . . . . . . . . . . . . . . . . 405 27 147 27 552 1 Libanon . . . . . . . . . . . . . . . 11 241 791 12 032 93 Pakistan . . . . . . . . . . . . . . . 114 9 308 9 422 1 Irak . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 301 35 8 336 100 Somalia . . . . . . . . . . . . . . . 6 844 49 6 893 99 Jugoslavien1 . . . . . . . . . . . . 1 761 4 219 5 980 29 Vietnam . . . . . . . . . . . . . . . 4 918 199 5 117 96 Marokko . . . . . . . . . . . . . . . 415 4 405 4 820 9 Bosnien-Hercegovina . . . . . 4 469 94 4 563 98 Sri Lanka . . . . . . . . . . . . . . 4 094 120 4 214 97 Iran . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 125 84 3 209 97 Afghanistan . . . . . . . . . . . . 2 918 9 2 927 100 Syrien . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 343 400 1 743 77 Makedonien . . . . . . . . . . . . 266 1 211 1 477 18 Kina . . . . . . . . . . . . . . . . . . 308 989 1 297 24 Indien . . . . . . . . . . . . . . . . . 101 1 109 1 210 8 Jordan . . . . . . . . . . . . . . . . 160 856 1 016 16 Filippinerne . . . . . . . . . . . . 55 949 1 004 5 Kuwait . . . . . . . . . . . . . . . . 744 35 779 96 Thailand . . . . . . . . . . . . . . . 77 545 622 12 Øvrige ikke-vestlige lande . 4 958 6 426 11 384 44 1 Jugoslavien før opsplitningen.
Den største gruppe børn af flygtninge har oprindelse i Libanon med forældre, der primært var statsløse palæstinensere, da de kom til Dan-mark. Det drejer sig om 11.241 børn, hvilket svarer til 19 pct. af samt-lige børn af flygtninge. Næsten halvdelen af børnene af flygtninge har oprindelse i Libanon, Irak og Somalia. Efterkommerne fra Tyrkiet og Pakistan adskiller sig væsentligt fra de øvrige efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, idet meget få er børn af flygtninge. Kun 1 pct. af efterkommerne fra Tyrkiet og Pakistan er børn af flygtninge. Efterkommerne fra disse to lande udgør tilsammen 28 pct. af de ikke-vestlige efterkommere. 85 pct. af børn af flygtninge har oprindelse i ét af de ti lande, hvorfra der er flest børn af flygtninge, og der er kun få efterkommere fra de ti lande, der ikke er defineret som børn af flygtninge. Blandt efterkommere med Libanon som oprindelsesland er 93 pct. børn af flygtninge, mens det gælder mellem 96 og 100 pct. af efterkommere med oprindelse i Irak, Somalia, Vietnam, Bosnien-Hercegovina, Sri Lanka, Iran eller Afghani-stan.
Tabel 1.17.
11.241 børn af
flygtninge fra
Libanon
1 pct. børn af
flygtninge fra
Tyrkiet og Pakistan
Næsten alle
efterkommere fra
Irak, Somalia og
Bosnien er børn
af flygtninge
46
77 pct. af efterkommerne med oprindelse i Syrien er børn af flygtninge. Heraf havde omkring hver femte forældre, der var statsløse palæstinen-sere, da de indvandrede til Danmark. De øvrige havde forældre, der var syriske statsborgere. Der er 29 pct. af de jugoslaviske efterkommere, som er børn af flygtninge. De øvrige jugoslaviske efterkommere har forældre, der er indvandret før krigen i Jugoslavien. Efterkommere fra de 10 lande med størst antal børn af flygtninge i Danmark. 2011
Anm.: Jugoslavien før opsplitningen.
1.12. Befolkningsfremskrivning
Ifølge Danmarks Statistiks seneste befolkningsfremskrivning vil antallet af ikke-vestlige indvandrere i befolkningen stige med 39 pct. fra 2011 til 2050, så der i 2050 vil være 358.000 ikke-vestlige indvandrere i Dan-mark mod 258.000 i dag. Den tilsvarende stigningstakt for vestlige ind-vandrere forventes at blive 47 pct. Det er imidlertid de to grupper af efterkommere, som vil vokse kraftigst. Antallet af vestlige efterkommere forventes at være 4,4 gange højere i 2050 sammenlignet med i dag, mens de ikke-vestlige efterkommere vil være 2,2 gange så mange som i dag. Trods den større stigningstakt for de vestlige efterkommere forventes der i 2050 at være lidt over tre gange så mange ikke-vestlige efterkommere som vestlige. Samlet set forventes personer med dansk oprindelse at udgøre en min-dre andel af den danske befolkning i fremtiden sammenlignet med i dag. Ved begyndelsen af 2011 havde 89,9 pct. af den danske befolkning dansk oprindelse. Denne andel forventes at falde gradvist til 84,7 pct. i 2050.
0 2.000 4.000 6.000 8.000 10.000 12.000 14.000
Libanon
IrakSomalia
Vietnam
Bosnien-Hercegovina
Sri LankaIran
Afghanistan
Jugoslavien
SyrienBarn af flygtning Øvrige efterkommere
Antal
Figur 1.17.
Antallet af
ikke-vestlige
indvandrere stiger
med 39 pct. fra
2011 til 2050
Antallet af vestlige
efterkommere
forventes at stige
kraftigt
Personer med dansk
oprindelse udgør en
mindre og mindre del
af befolkningen
47
Befolkningsfremskrivning - fordelt efter herkomst
Indvandrere Efterkommere Personer med dansk
I alt
Vestlige lande
Ikke- vestlige
lande
Vestlige lande
Ikke- vestlige
lande
oprindelse
2011 170 758 258 146 18 016 115 597 4 998 111 5 560 628 2020 202 937 285 179 28 041 149 215 5 058 120 5 723 492 2030 224 835 316 666 42 492 185 265 5 142 225 5 911 483 2040 239 254 342 213 59 932 218 875 5 179 758 6 040 032 2050 250 634 357 559 79 493 250 818 5 201 114 6 139 618 indeks, 2011 = 100
2011 100 100 100 100 100 100 2020 119 110 156 129 101 103 2030 132 123 236 160 103 106 2040 140 133 333 189 104 109 2050 147 139 441 217 104 110
Befolkningsfremskrivning - fordelt efter alder og herkomst
2011 2020 2030 2040 2050
pct.
I alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Personer med dansk oprindelse . . . 89,9 88,4 87,0 85,8 84,7 Indvandrere fra vestlige lande . . . . . 3,1 3,5 3,8 4,0 4,1 Indvandrere fra ikke-vestlige lande . 4,6 5,0 5,4 5,7 5,8 Efterkommere fra vestlige lande . . . 0,3 0,5 0,7 1,0 1,3 Efterkommere fra ikke-vestlige lande 2,1 2,6 3,1 3,6 4,1
Under 17 år i alt . . . . . . . . . . . . . . 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Personer med dansk oprindelse . . . 89,9 90,0 90,5 90,9 90,9 Indvandrere fra vestlige lande . . . . . 0,8 0,9 0,9 0,8 0,8 Indvandrere fra ikke-vestlige lande . 1,5 1,0 0,9 0,8 0,8 Efterkommere fra vestlige lande . . . 0,8 1,4 1,9 2,0 2,2 Efterkommere fra ikke-vestlige lande 7,0 6,7 5,9 5,4 5,2
18-39 år i alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Personer med dansk oprindelse . . . 84,4 82,0 81,8 81,2 81,7 Indvandrere fra vestlige lande . . . . . 5,3 6,1 5,9 6,0 5,8 Indvandrere fra ikke-vestlige lande . 8,0 7,2 5,8 5,6 5,3 Efterkommere fra vestlige lande . . . 0,3 0,4 0,8 1,5 2,2 Efterkommere fra ikke-vestlige lande 2,0 4,2 5,7 5,8 5,1
40-64 år i alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Personer med dansk oprindelse . . . 91,4 88,6 84,8 81,8 80,7 Indvandrere fra vestlige lande . . . . . 3,0 3,6 4,8 5,4 5,3 Indvandrere fra ikke-vestlige lande . 5,4 7,2 8,9 9,0 8,1 Efterkommere fra vestlige lande . . . 0,2 0,2 0,3 0,5 0,7 Efterkommere fra ikke-vestlige lande 0,0 0,3 1,2 3,4 5,2
65 år og derover i alt . . . . . . . . . . 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Personer med dansk oprindelse . . . 95,7 94,8 93,0 90,9 87,8 Indvandrere fra vestlige lande . . . . . 2,5 2,7 2,7 2,8 3,5 Indvandrere fra ikke-vestlige lande . 1,6 2,4 4,2 6,0 7,9 Efterkommere fra vestlige lande . . . 0,1 0,1 0,1 0,2 0,2 Efterkommere fra ikke-vestlige lande 0,0 0,0 0,0 0,1 0,7
Tabel 1.18.
Tabel 1.19.
48
Sammensætningen af befolkningen i de fire aldersgrupper 0-17-årige, 18-39-årige, 40-64-årige og 65 år og derover udvikler sig forskelligt. Mens det i dag er 95,7 pct. af befolkningen, der er fyldt 65 år, som har dansk oprindelse, forventes den tilsvarende andel kun at være 87,8 pct. i 2050. Det er især de ikke-vestlige indvandrere, som vil udgøre en større og større andel af den ældre befolkning. Det er også bemærkelsesværdigt, at personer med dansk oprindelse i 2050 kun forventes at udgøre 80,7 pct. af den meget erhvervsaktive aldersgruppe 40-64-årige mod 91,4 pct. i dag. Hvis det nuværende be-skæftigelsesniveau for aldersgruppen skal opretholdes, vil det derfor være nødvendigt, at der i de kommende år sker en stigning i indvandre-res og efterkommeres beskæftigelsesfrekvenser.
Mange flere
ikke-vestlige
indvandrere
over 65 år
Indvandrere
og efterkommere
udgør 19 pct. af de
40-64-årige i 2050
49
2. Arbejdsmarked
Beskæftigelsesfrekvensen for 16-64-årige ikke-vestlige indvandrere steg kraftigt i perioden 1997 til 2008. Både personer med dansk oprindelse og indvandrere er heref-ter blevet ramt af en nedgang i beskæftigelse. Med beskæftigelsesfrekvenser på henholdsvis 54 pct. for mændene og 45 pct. i 2010 ligger de mandlige og kvindelige ikke-vestlige indvandrere fortsat klart under personer med dansk oprindelse, hvis beskæftigelsesfrekvenser i 2010 var 75 pct. for mændene og 73 pct. for kvinderne. Blandt de ikke-vestlige efterkommere var 55 pct. af mændene og 56 pct. af kvinderne i beskæftigelse i 2010. Kvinder har altså en lidt højere beskæftigelse end mændene blandt de ikke-vestlige efterkommere. Forskellen på beskæftigelsesfrekvensen mellem personer med dansk oprindelse og ikke-vestlige indvandrere er særligt stor blandt 50-59-årige. Kun 38 pct. af de 50-59-årige kvindelige ikke-vestlige indvandrere er beskæftigede mod 79 pct. af de 50-59-årige kvinder med dansk oprindelse. Der er store forskelle mellem indvandrere fra forskellige oprindelseslande. Beskæfti-gelsesfrekvenserne er meget lave blandt indvandrere fra Somalia, Afghanistan, Irak og Libanon. Forskellene mellem mænd og kvinder er også meget store blandt indvan-drere fra disse lande. Blandt de ikke-vestlige indvandrere, som er i beskæftigelse, er der en større andel, der arbejder som selvstændige sammenlignet med personer med dansk oprindelse. For indvandrere fra Pakistan og Libanon er andelen af selvstændige 19 pct. Det er mere end dobbelt så højt som for personer med dansk oprindelse.
2.1. Beskæftigelsesudvikling 1981-2010
Fra 1996 til 2008 steg beskæftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige ind-vandrere kraftigt. For mændene var der tale om en stigning fra 40 pct. til 63 pct. Den relative stigning var endnu større for kvinder, som i 2008 havde en beskæftigelsesfrekvens på 50 pct. mod 26 pct. i 1996. I de seneste to år er beskæftigelsen gået lidt tilbage for ikke-vestlige indvan-drere. Det kan tilskrives den økonomiske afmatning, og der er også tale om en tilbagegang blandt personer med dansk oprindelse. Tilbagegan-gen er størst blandt mændene, hvilket skyldes, at mænd i højere grad end kvinder arbejder i konjunkturfølsomme brancher. Selv om forskellen mellem ikke-vestlige indvandreres og personer med dansk oprindelses beskæftigelsesfrekvenser er blevet indsnævret i løbet af de seneste 10 år, er beskæftigelsen fortsat klart lavere blandt de ikke-vestlige indvandrere. Forskellen i beskæftigelsesfrekvens mellem ikke-vestlige indvandrere og personer med dansk oprindelse er i 2010 21 procentpoint blandt mændene og 28 procentpoint blandt kvinderne. Kilden til beskæftigelsestallene er den registerbaserede arbejdsstyrke-statistik (RAS), og for periodens sidste år er beskæftigelsen opgjort den sidste uge i november 2009 for befolkningen 1. januar 2010.
Sammenfatning
Stigende
beskæftigelse
for ikke-vestlige
indvandrere …
… men stadig lav
sammenlignet med
personer med
dansk oprindelse
Seneste tal fra
1. januar 2010
50
Beskæftigelsesfrekvenser for 16-64-årige mænd
Beskæftigelsesfrekvensen for 16-64-årige mænd med dansk oprindelse har ikke ændret sig dramatisk siden 1981. Udsvingene i løbet af perio-den kan i høj grad forklares ud fra konjunkturelle forhold.
Beskæftigelsesfrekvensen for mandlige vestlige indvandrere ligger gen-nem hele perioden 10-15 procentpoint lavere end for mænd med dansk oprindelse. Kurven følger det samme bevægelsesmønster med stignin-ger i gode tider og fald i dårlige tider.
Når man betragter kurven for ikke-vestlige indvandreres beskæftigelses-frekvenser i perioden fra 1981 til 2010, er det vigtigt at være opmærk-som på, at der er tale om en gruppe, som har ændret sig meget siden 1981. Ikke mindst antalsmæssigt er ikke-vestlige indvandrere i Dan-mark af større betydning i dag. Der var således mere end fem gange så mange ikke-vestlige indvandrere i 2010 som i 1981.
De ikke-vestlige indvandreres sammensætning med hensyn til oprindel-seslande har også været under konstant forandring gennem hele perio-den. I begyndelsen af perioden var Tyrkiet, Pakistan og Jugoslavien de tre store ikke-vestlige oprindelseslande for indvandrere i Danmark. Siden er der også kommet mange indvandrere fra Libanon og Iran i 1980’erne, fra Somalia i 1990’erne, fra Bosnien-Hercegovina i 1995 og fra Afghanistan og Irak i det nye årtusinde. Indvandring fra lande som Tyrkiet og Pakistan er også fortsat gennem perioden, og ofte har der her været tale om familiesammenføringer.
Det påvirker de ikke-vestlige indvandreres samlede beskæftigelsesfre-kvens, hvor de kommer fra, hvor længe de har været i Danmark og på hvilket opholdsgrundlag, de er her. Udviklingen fra 1981 og frem til 1996, hvor 16-64-årige ikke-vestlige indvandreres beskæftigelsesfre-kvens faldt dramatisk, kan i høj grad forklares ud fra disse tre forhold. Gruppen af ikke-vestlige indvandrere voksede kraftigt i denne periode som følge af ny indvandring, hvilket betød, at den gennemsnitlige op-holdstid for en indvandrer faldt. Desuden var de nye indvandrere ofte flygtninge fra lande, der kulturelt og erhvervsmæssigt var meget an-derledes end Danmark, mens indvandrere tidligere først og fremmest var kommet for at arbejde i Danmark.
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
1981 1985 1989 1993 1997 2001 2005 2009
Indv., vestlige lande Eftk., vestlige lande
Indv., ikke-vestlige lande Eftk., ikke-vestlige lande
Dansk oprindelse
Pct.
Figur 2.1.
Udvikling i
beskæftigelse
siden 1981
Vestlige indvandrere
følger kurve for
personer med
dansk oprindelse
Gruppen af
ikke-vestlige
indvandrere har
ændret sig meget
siden 1981 …
… både i antal og i
sammensætning på
oprindelseslande og
opholdsgrundlag
Forklarer stort fald i
beskæftigelse fra
1981 til 1996
51
I 1981 var der en forskel på 18 procentpoint i beskæftigelsesfrekvensen mellem mænd med dansk oprindelse og mandlige ikke-vestlige indvan-drere. Frem til 1996 steg denne forskel til 40 procentpoint. Fra 1996 og frem til 2008 steg ikke-vestlige indvandreres beskæftigelse kraftigt, og forskellen blev indsnævret til 19 procentpoint. I de to seneste år er for-skellen blevet forøget en smule igen og udgør nu 21 procentpoint. Beskæftigelsesfrekvenser for 16-64-årige kvinder
Udviklingen for de kvindelige ikke-vestlige indvandrere minder meget om udviklingen for de mandlige ikke-vestlige indvandrere. Beskæftigel-sesfrekvensen for kvinderne har efter et fald fra 1981 til 1996 været stigende fra 1997 til 2008. I 1996 havde de kvindelige ikke-vestlige indvandrere en beskæftigelsesfrekvens, som var 44 procentpoint lavere end for kvinder med dansk oprindelse. I 2010 var forskellen trods en lille stigning de seneste par år reduceret til 28 procentpoint. De ikke-vestlige efterkommeres beskæftigelsesfrekvenser har et forløb i perioden, der minder om forløbet for ikke-vestlige indvandrere. Det er dog værd at bemærke, at kønsforskellen her er meget lille. De ikke-vestlige efterkommere er sammenlignet med de øvrige befolk-ningsgrupper meget unge. Langt hovedparten af de 16-64-årige er såle-des under 30 år. Deres beskæftigelsesfrekvenser er derfor ikke umiddel-bart sammenlignelige med de andre grupper, da der er store forskelle i beskæftigelsen mellem personer på de forskellige alderstrin blandt de 16-64-årige. Beskæftigelsesfrekvenserne er faldet for alle fem herkomstgrupper mellem 1. januar 2008 og 1. januar 2010. Faldet skyldes først og frem-mest den økonomiske krise, men en del af faldet kan også forklares af omlægning af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, hvis statistik-kilde blev ændret til e-indkomst for 2009-tallene. Det er især de 18-29-åriges beskæftigelsesfrekvenser, som er blevet påvirket af overgangen til e-indkomst.
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
1981 1985 1989 1993 1997 2001 2005 2009
Indv., vestlige lande Eftk., vestlige lande
Indv., ikke-vestlige lande Eftk., ikke-vestlige lande
Dansk oprindelse
Pct.
Stor stigning i
ikke-vestlige
indvandreres
beskæftigelse
siden 1997
Figur 2.2.
Halvdelen af
de kvindelige
ikke-vestlige
indvandrere er i
beskæftigelse
De fleste ikke-vestlige
efterkommere er
under 30 år
Fald i beskæftigelse
fra 2008 til 2010
52
Nedgangen i beskæftigelse har især ramt mændene, og det tyder på, at både ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er lidt hårdere ramt end mænd med dansk oprindelse, idet deres beskæftigelsesfrekvenser faldt kraftigere fra 2009 til 2010 sammenlignet med personer med dansk oprindelse. Fx faldt de mandlige ikke-vestlige indvandreres be-skæftigelsesfrekvens med 5,4 procentpoint mod et fald på 4,2 procent-point for mænd med dansk oprindelse.
2.2. Beskæftigelse, alder og køn
For alle herkomsttyper gælder det, at mænd har højere beskæftigelses-frekvenser end kvinder. Blandt 16-64-årige med dansk oprindelse var henholdsvis 75,1 pct. af mændene og 73,0 pct. af kvinderne i beskæfti-gelse. Blandt vestlige indvandrere var de tilsvarende tal 62,8 pct. for mænd og 57,4 pct. for kvinder. Det er blandt de ikke-vestlige indvan-drere, at de største kønsforskelle i beskæftigelse findes. For ikke-vestlige indvandrere var 53,9 pct. af mændene i beskæftigelse mod kun 44,6 pct. af kvinderne. Arbejdsmarkedsstatus for 16-64-årige mænd. 2010
Beskæf- tigede
Arbejds- løse
Uden for arbejds-styrken
I alt
I alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 312 447 60 154 420 831 1 793 432 Indvandrere, vestlige lande . . . . . 41 844 1 849 22 945 66 638 Indvandrere, ikke-vestlige lande . 58 668 5 765 44 481 108 914 Efterkommere, vestlige lande . . . 2 800 116 1 283 4 199 Efterkommere, ikke-vestlige lande 9 734 709 7 183 17 626 Personer med dansk oprindelse . 1 199 401 51 715 344 939 1 596 055
Arbejdsmarkedsstatus for 16-64-årige kvinder. 2010
Beskæf- tigede
Arbejds- løse
Uden for arbejds-styrken
I alt
I alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 242 581 35 572 486 430 1 764 583 Indvandrere, vestlige lande . . . . . 37 364 1 327 26 355 65 046 Indvandrere, ikke-vestlige lande . 51 057 4 054 59 318 114 429 Efterkommere, vestlige lande . . . 2 516 112 1 154 3 782 Efterkommere, ikke-vestlige lande 9 467 523 6 832 16 822 Personer med dansk oprindelse . 1 142 177 29 556 392 771 1564 504
Det er efterkommere, som viser de allermindste kønsforskelle i beskæf-tigelse, og det gælder endda, at kvinderne har en lidt højere beskæfti-gelse end mændene blandt de ikke-vestlige efterkommere, idet 56,3 pct. af kvinderne og 55,2 pct. af mændene var i beskæftigelse.
Mandlige
ikke-vestlige
indvandrere
hårdest ramt
Største kønsforskelle
blandt ikke-vestlige
indvandrere
Tabel 2.1.
Tabel 2.2.
Mindst forskel blandt
efterkommere
53
Beskæftigelsesfrekvenser for 16-64-årige. 2010
Uanset herkomst er der en naturlig sammenhæng mellem beskæftigelse og alder. Beskæftigelsesfrekvenserne er således lavere i de yngre og ældre aldersgrupper pga. henholdsvis uddannelse og tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesfrekvenser for mænd. 2010
Indvandrere Efterkommere Personer med dansk
Vestlige lande
Ikke- vestlige
lande
Vestlige lande
Ikke- vestlige
lande
oprindelse
pct.
16-64-årige . . . . . . 63 54 67 55 75 16-24-årige . . . . . . 36 48 49 49 58 25-29-årige . . . . . . 58 59 66 66 76 30-39-årige . . . . . . 73 62 77 70 84 40-49-årige . . . . . . 75 57 80 71 84 50-59-årige . . . . . . 69 46 75 - 81 60-64-årige . . . . . . 50 26 - - 54 Anm.: Tallene er ikke angivet i de tilfælde, hvor der er under 200 personer i den pågældende be-folkningsgruppe.
Det er dog værd at bemærke, at forskellen i beskæftigelsesfrekvens mellem personer med dansk oprindelse og ikke-vestlige indvandrere viser en stigende tendens med alderen. For både mænd og kvinder er den størst for aldersgruppen 50-59-årige, hvor mænd med dansk oprin-delse har en beskæftigelsesfrekvens, som er 35 procentpoint højere end mandlige ikke-vestlige indvandreres. Hos kvinderne er forskellen 41 procentpoint.
0
10
20
30
40
50
60
70
80
Indvandrere,vestlige lande
Indvandrere,ikke-vestlige
lande
Efterkommere,vestligelande
Efterkommere,ikke-vestlige
lande
Danskoprindelse
Mænd KvinderPct.
Figur 2.3.
Sammenhæng
mellem alder og
beskæftigelse
Tabel 2.3.
Lav beskæftigelse
hos 50-59-årige
ikke-vestlige
indvandrere
54
Beskæftigelsesfrekvenser for kvinder. 2010
Indvandrere Efterkommere Personer med dansk
Vestlige lande
Ikke-vestlige lande
Vestlige lande
Ikke-vestlige lande
oprindelse
pct.
16-64-årige . . . . . . 57 45 67 56 73 16-24-årige . . . . . . 33 42 55 52 62 25-29-årige . . . . . . 53 41 66 63 73 30-39-årige . . . . . . 67 49 73 65 82 40-49-årige . . . . . . 73 51 78 74 84 50-59-årige . . . . . . 68 38 74 - 79 60-64-årige . . . . . . 41 17 - - 38 Anm.: Tallene er ikke angivet i de tilfælde, hvor der er under 200 personer i den pågældende be-folkningsgruppe.
2.3. Beskæftigelse, oprindelsesland og opholdstid i Danmark
Vestlige og ikke-vestlige indvandrere er i virkeligheden meget sammen-satte grupper, som dækker over indvandrere fra mange forskellige op-rindelseslande. Oprindelseslandet har stor betydning for indvandreres beskæftigelse i Danmark. Forskellene mellem de enkelte oprindelseslande er især bemærkelses-værdige blandt de ikke-vestlige lande. Indvandrere med oprindelse i Ukraine, Thailand, Vietnam, og Sri Lanka ligger i top med beskæftigel-sesfrekvenser mellem 60 og 67 pct. Bunden udgøres af indvandrere med oprindelse i Irak, Libanon og Somalia, som har beskæftigelsesfrekvenser mellem 31 og 36 pct. Det er kendetegnende for indvandrere fra landene med de laveste be-skæftigelsesfrekvenser, at kønsforskellene er meget store. Både for ind-vandrere fra Irak, Libanon og Somalia gælder det, at mænd har betyde-ligt højere beskæftigelsesfrekvenser end kvinder. Blandt mandlige ind-vandrere fra Libanon er der eksempelvis 43 pct. beskæftigede, mens den samme andel kun er 24 pct. for kvinderne. Også blandt indvandrere med oprindelse i Pakistan og Afghanistan er der store kønsforskelle i beskæftigelsesfrekvenserne. Blandt indvan-drere fra Rusland og Thailand har kvinder højere beskæftigelsesfre-kvenser end mænd.
Tabel 2.4.
Oprindelseslande
og beskæftigelse
Store forskelle
i beskæftigelse
mellem de enkelte
ikke-vestlige lande
Meget store
kønsforskelle for
Irak, Libanon
og Somalia
Thailand og Kina
har laveste
kønsforskelle
55
Beskæftigelsesfrekvenser for 16-64-årige. 2010
Antal personer
Beskæftigelses- frekvens
Mænd Kvinder I alt Mænd Kvin-der
I alt
antal pct.
Indvandrere, vestlige lande . . . . . 65 046 66 638 131 684 63 57 60 Heraf: Nederlandene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 794 2 684 4 478 79 66 74 Storbritannien . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 098 6 663 9 761 70 59 66 Polen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 992 11 311 22 303 68 63 66 Rumænien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 763 2 766 5 529 67 63 65 Sverige . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 352 4 154 10 506 65 63 64 Tyskland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 335 10 096 19 431 64 59 62 Litauen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 435 2 221 4 656 61 60 60 Norge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 062 4 101 11 163 59 57 58 Island . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 221 2 996 6 217 56 55 56 Italien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 164 2 524 3 688 56 46 53 Frankrig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 709 2 430 4 139 56 46 52 USA . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 668 3 008 5 676 52 44 49
Indvandrere, ikke-vestlige lande . 114 429 108 914 223 343 54 45 49 Heraf: Ukraine . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 583 3 328 5 911 72 60 67 Thailand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 875 1 007 7 882 57 63 63 Vietnam . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 134 3 849 7 983 64 57 60 Sri Lanka . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 104 3 164 6 268 64 56 60 Kina . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 480 3 438 7 918 59 56 57 Tyrkiet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 100 15 355 29 455 61 44 53 Rusland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 994 1 082 4 076 51 53 52 Iran . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 490 6 469 10 959 52 50 51 Indien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 715 2 768 4 483 56 43 51 Bosnien-Hercegovina . . . . . . . . . . . . . 7 849 8 022 15 871 52 50 51 Jugoslavien1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 739 4 828 9 567 54 45 49 Pakistan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 673 5 146 9 819 61 33 48 Marokko . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 252 2 329 4 581 56 39 47 Afghanistan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 682 4 352 8 034 52 38 46 Filippinerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 856 1 010 7 866 58 38 40 Irak . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 939 10 163 18 102 42 28 36 Libanon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 086 6 184 11 270 43 24 35 Somalia . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 070 4 736 8 806 33 28 31
Efterkommere, vestlige lande . . . 3 782 4 199 7 981 67 67 67
Efterkommere, ikke-vestlige lande 16 822 17 626 34 448 55 56 56
Personer med dansk oprindelse . . 1 564 504 1 596 055 3 160 559 75 73 74 Anm.: Landene i tabellen omfatter de 30 lande, som der 1. januar 2011 var flest 16-64-årige indvandrere fra i Danmark. 1 Jugoslavien før opsplitningen.
Sammenhængen mellem opholdstid og beskæftigelsesfrekvenser frem-går af figuren. Det er tydeligt, at beskæftigelsesfrekvensen stiger med opholdstiden i Danmark. Det har især betydning, om opholdstiden er større eller mindre end tre år. Efter en opholdstid på 3 år sker der en vis stagnation i beskæftigelsesfrekvensen. Igen skal man være opmærksom på, at sammensætningen af ikke-vestlige indvandrere også varierer med opholdstiden.
Tabel 2.5.
Beskæftigelse
stiger
med opholdstid
56
Beskæftigelsesfrekvenser for 16-64-årige indvandrere - fordelt efter opholdstid i Danmark. 2010
Forskellene i beskæftigelsesfrekvenser mellem de enkelte oprindelses-lande hænger blandt andet sammen med, at indvandrerne fra de en-kelte lande er kommet til Danmark på forskellige tidspunkter. Fx er indvandrere fra Afghanistan og Irak blandt de ikke-vestlige indvandrer-grupper i Danmark, som har været her kortest tid. Det er på den bag-grund ikke overraskende, at de også har lave beskæftigelsesfrekvenser i forhold til de fleste andre ikke-vestlige indvandrere. Blandt de ikke-vestlige indvandrere i alderen 16 til 64 år, som har været i Danmark i under 3 år, er indvandrere fra Ukraine og Filippinerne de største grupper. De udgør i begge tilfælde 12 pct. af alle 16-64-årige ikke-vestlige indvandrere med en opholdstid på under 3 år. For filippi-nernes vedkommende er der især tale om kvinder, der kommer til Dan-mark for at arbejde som au pair. Indvandrere fra Kina og Indien er også stærkt repræsenterede blandt indvandrere med en opholdstid på under 3 år.
0
10
20
30
40
50
60
70
80
Under1 år
1-2år
2-3år
3-4år
4-5år
5-6år
6-7år
7-8år
8-9år
9-10år
10-15år
Over15 år
Mænd, vestlige lande Kvinder, vestlige lande
Mænd, ikke-vestlige lande Kvinder, ikke-vestlige lande
Pct.
Figur 2.4.
Forskelle mellem
lande hænger
også sammen med
forskelle i opholdstid
Mange ukrainere og
filippinere blandt
indvandrere med
kort opholdstid
57
16-64-årige indvandrere - fordelt efter opholdstid i Danmark. 2010
Opholdstid
Under 3 år 3-6 år 6-10 år 10-15 år Over 15 år I alt
Vestlige lande . . . . . 48 507 16 671 11 895 13 660 40 951 131 684 Heraf: Polen . . . . . . . . . . . . . 11 464 2 770 760 1 093 6 216 22 303 Tyskland . . . . . . . . . . . 6 383 2 118 1 495 2 250 7 185 19 431 Norge . . . . . . . . . . . . . 2 882 1 479 1 361 1 274 4 167 11 163 Sverige . . . . . . . . . . . . 2 392 1 267 900 1 203 4 744 10 506 Storbritannien . . . . . . 1 786 929 1 065 1 303 4 678 9 761 Island . . . . . . . . . . . . . 1 659 1 026 872 1 088 1 572 6 217 USA . . . . . . . . . . . . . . 2 067 779 523 594 1 713 5 676 Rumænien . . . . . . . . . 3 271 506 441 381 930 5 529 Litauen . . . . . . . . . . . . 2 485 924 768 397 82 4 656 Nederlandene . . . . . . . 770 514 626 989 1 579 4 478 Frankrig . . . . . . . . . . . 1 635 574 398 446 1 086 4 139 Italien . . . . . . . . . . . . . 1 330 507 355 401 1 095 3 688
Ikke-vestlige lande . 30 820 15 398 33 695 52 457 90 973 223 343 Heraf: Tyrkiet . . . . . . . . . . . . 1 716 879 2 334 4 335 20 191 29 455 Irak . . . . . . . . . . . . . . . 825 550 6 569 5 659 4 499 18 102 Bosnien-Hercegovina . 236 189 832 14 472 142 15 871 Libanon . . . . . . . . . . . 270 188 585 838 9 389 11 270 Iran . . . . . . . . . . . . . . . 648 538 1 096 1 465 7 212 10 959 Pakistan . . . . . . . . . . . 1 043 454 1 055 1 390 5 877 9 819 Jugoslavien1 . . . . . . . . 75 94 459 3 057 5 882 9 567 Somalia . . . . . . . . . . . 132 215 1 684 4 318 2 457 8 806 Afghanistan . . . . . . . . 414 580 4 737 1 486 817 8 034 Vietnam . . . . . . . . . . . 392 276 639 866 5 810 7 983 Kina . . . . . . . . . . . . . . 2 884 1 490 1 560 857 1 127 7 918 Thailand . . . . . . . . . . . 1 464 989 1 536 1 620 2 273 7 882 Filippinerne . . . . . . . . 3 738 758 544 742 2 084 7 866 Sri Lanka . . . . . . . . . . 261 159 412 992 4 444 6 268 Ukraine . . . . . . . . . . . . 3 637 1 296 503 327 148 5 911 Marokko . . . . . . . . . . . 288 156 428 821 2 888 4 581 Indien . . . . . . . . . . . . . 2 181 590 323 318 1 071 4 483 Rusland . . . . . . . . . . . 994 675 1 078 890 439 4 076 Anm.: Landene i tabellen omfatter de 30 lande, som der 1. januar 2011 var flest 16-64-årige indvandrere fra i Danmark. 1 Jugoslavien før opsplitningen.
Selv om der tages højde for forskelle i opholdstid, er der ofte store for-skelle mellem de enkelte oprindelseslande. Indvandrere fra Irak, Liba-non og Somalia, som har været i Danmark i mindst 10 år, har beskæfti-gelsesfrekvenser, som ligger mellem 30 og 41 pct. Til sammenligning har indvandrere fra Filippinerne, Kina og Thailand med en opholdstid i Danmark på mindst 10 år beskæftigelsesfrekvenser, der ligger mellem 67 og 75 pct. Den lave beskæftigelsesfrekvens for filippinske indvandrere med under 3 års ophold skyldes, at mange filippinske indvandrere med kort op-holdstid er kvinder, som er kommet til Danmark for at arbejde som au pair. Au pair tælles ikke med som beskæftigede.
Tabel 2.6.
Også lav
beskæftigelse for
indvandrere fra
Somalia og Libanon
efter 10 års ophold
Mange filippinske
indvandrere med kort
opholdstid arbejder
som au pair
58
Beskæftigelsesfrekvenser for 16-64-årige indvandrere - fordelt efter opholdstid i Danmark. 2010
Opholdstid
Under 3 år
3-6 år 6-10 år 10-15 år Over 15 år I alt
pct.
Vestlige lande . . . . . 50 57 67 71 68 60 Heraf: Polen . . . . . . . . . . . . . 67 65 68 64 64 66 Tyskland . . . . . . . . . . . 52 57 70 70 68 62 Norge . . . . . . . . . . . . . 33 56 68 75 67 58 Sverige . . . . . . . . . . . . 53 62 67 74 67 64 Storbritannien . . . . . . 54 58 67 72 71 66 Island . . . . . . . . . . . . . 37 53 58 64 69 56 USA . . . . . . . . . . . . . . 28 40 57 64 69 49 Rumænien . . . . . . . . . 62 74 77 69 66 65 Litauen . . . . . . . . . . . . 53 62 71 78 71 60 Nederlandene . . . . . . . 51 68 80 81 80 74 Frankrig . . . . . . . . . . . 27 50 67 76 74 52 Italien . . . . . . . . . . . . . 36 46 65 73 67 53
Ikke-vestlige lande . 38 52 49 50 52 49 Heraf: Tyrkiet . . . . . . . . . . . . 37 54 59 58 52 53 Irak . . . . . . . . . . . . . . . 21 31 36 35 41 36 Bosnien-Hercegovina . 42 60 54 50 59 51 Libanon . . . . . . . . . . . 27 34 36 31 35 35 Iran . . . . . . . . . . . . . . . 30 44 46 46 56 51 Pakistan . . . . . . . . . . . 41 51 51 50 48 48 Jugoslavien1 . . . . . . . . 48 40 49 47 50 49 Somalia . . . . . . . . . . . 15 26 30 30 34 31 Afghanistan . . . . . . . . 17 41 46 49 52 46 Vietnam . . . . . . . . . . . 37 51 57 59 63 60 Kina . . . . . . . . . . . . . . 50 57 58 67 71 57 Thailand . . . . . . . . . . . 39 69 67 68 68 63 Filippinerne . . . . . . . . 8 48 72 73 75 40 Sri Lanka . . . . . . . . . . 35 51 62 62 61 60 Ukraine . . . . . . . . . . . . 68 66 67 63 63 67 Marokko . . . . . . . . . . . 27 47 46 50 49 47 Indien . . . . . . . . . . . . . 43 44 61 64 64 51 Rusland . . . . . . . . . . . 34 49 61 61 60 52 Anm.: Landene i tabellen omfatter de 30 lande, som der 1. januar 2011 var flest 16-64-årige indvandrere fra i Danmark. 1 Jugoslavien før opsplitningen.
Tabel 2.7.
59
2.4. Selvstændige
Beskæftigede indvandrere arbejder i højere grad som selvstændige end personer med dansk oprindelse. Blandt alle beskæftigede med dansk oprindelse var det således kun 6,7 pct., der var selvstændige. For ind-vandrere med vestlig og ikke-vestlig oprindelse var de tilsvarende an-dele henholdsvis 7,4 pct. og 9,9 pct. For alle typer af herkomst gælder det, at mænd i højere grad er selv-stændige end kvinder. Selv om medarbejdende ægtefæller er talt med som selvstændige, udgjorde de selvstændiges andel kun 5,7 pct. af alle beskæftigede blandt kvindelige ikke-vestlige indvandrere. For de mand-lige ikke-vestlige indvandrere var den tilsvarende andel 13,6 pct. Selvstændiges andel af beskæftigede for 16-64-årige. 2010
Selv- stændige
Løn-modtagere
Alle beskæf-
tigede
Andel selv-
stændige
antal pct.
Indvandrere, vestlige lande . . . 5 899 73 309 79 208 7,4 Mænd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 580 38 264 41 844 8,6 Kvinder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 319 35 045 37 364 6,2
Indvandrere, ikke-vestlige lande 10 858 98 867 109 725 9,9 Mænd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 973 50 695 58 668 13,6 Kvinder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 885 48 172 51 057 5,7
Personer med dansk oprindelse 157 480 2 184 098 2 341 578 6,7 Mænd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 108 891 1 090 510 1 199 401 9,1 Kvinder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 589 1 093 588 1 142 177 4,3 Anm.: Selvstændige inkluderer medarbejdende ægtefæller.
Også for beskæftigede med dansk oprindelse er andelen af selvstændige mere end dobbelt så høj for mænd som for kvinder. Kønsforskellen er lidt mindre for indvandrere fra vestlige lande, og andelen af selvstæn-dige kvindelige vestlige indvandrere er med 6,2 pct. også højere end de tilsvarende andele for kvinder med dansk oprindelse og kvindelige ind-vandrere med ikke-vestlig oprindelse. Andelen af selvstændige afhænger også af indvandrernes oprindelses-land. For indvandrere fra Ukraine, Bosnien-Hercegovina og Rumænien var under 3 pct. af alle beskæftigede selvstændige i 2010. Selvstændige udgjorde derimod 19 pct. af de beskæftigede indvandrere fra Pakistan og Libanon, hvilket er mere end dobbelt så højt som personer med dansk oprindelse. Indvandrere fra Nederlandene er imidlertid klart den gruppe, som har den højeste andel selvstændige. Blandt beskæftigede indvandrere fra Nederlandene var hele 26 pct. selvstændige. De nederlandske indvan-drere, der arbejder som selvstændige, er næsten alle sammen beskæfti-gede inden for landbrug.
Indvandrere arbejder
i højere grad som
selvstændige
Beskæftigelse som
selvstændig mest
udbredt blandt
mænd
Tabel 2.8.
Gælder også for
personer med
dansk oprindelse
Især mange
selvstændige blandt
indvandrere fra
Pakistan …
… men indvandrere
fra Nederlandene
har højeste andel
selvstændige
60
Selvstændiges andel af samlet beskæftigelse for 16-64-årige indvandrere. 2010
Anm.: Landene i figuren omfatter de 12 lande, som har henholdsvis lavest og højest andel selvstændige blandt indvandrere fra de 30 lande, hvorfra der 1. januar 2010 var flest 16-64-årige indvandrere.
2.5. Branche
I 36-branchegrupperingen er de 726 enkelte brancher blevet opdelt på 36 hovedgrupper. I sagens natur vil mange af disse hovedgrupper være meget sammensatte. Alligevel kan man få et indtryk af nogle basale forskelle mellem personer med dansk oprindelse og indvandreres be-skæftigelse ved at bruge grupperingen. Bygge- og anlæg er en af de branchegrupper, hvor mænd med dansk oprindelse tydeligt er overrepræsenterede. Mens 11,0 pct. af alle mænd med dansk oprindelse arbejdede inden for denne branchegruppe, var andelene for vestlige og ikke-vestlige indvandrere henholdsvis 6,7 pct. og 2,6 pct. Offentlig administration, forsvar og politi er en anden bran-chegruppe, som mænd med dansk oprindelse i højere grad arbejder inden for end indvandrere. Til gengæld er de mandlige ikke-vestlige indvandrere i højere grad end personer med dansk oprindelse beskæftigede inden for de fire branche-grupper Handel, Hoteller og restauranter, Transport samt Rejsebureauer,
rengøring og anden operationel service. Fx arbejdede 13,9 pct. af de mandlige ikke-vestlige indvandrere i branchegruppen Hoteller og re-
stauranter, mens det kun gjaldt for 2,0 pct. af mændene med dansk op-rindelse.
0 5 10 15 20 25 30
Nederlandene
Pakistan
Libanon
Irak
Tyrkiet
Iran
Tyskland
Sri Lanka
Polen
Rumænien
Bosnien-Hercegovina
Ukraine
Pct.
Figur 2.5.
36 hovedgrupper
Få mandlige
indvandrere arbejder
inden for bygge og
anlæg
Mens mange arbejder
inden for handel
og transport
61
16-64-årige beskæftigede mænd - fordelt efter branche. 2010
Indvandrere Personer med dansk
Branche
Vestlige lande
Ikke- vestlige
lande
oprindelse
Alle beskæftigede . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 844 58 668 1 199 401 pct.
Alle beskæftigede . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 100,0 100,0 100,0 Landbrug, skovbrug og fiskeri . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6,1 4,3 3,4 Råstofindvinding . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0,5 0,1 0,3 Føde-, drikke- og tobaksvareindustri . . . . . . . . . . . . . 4,4 3,8 2,4 Tekstil- og læderindustri . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0,3 0,2 0,2 Træ- og papirindustri, trykkerier . . . . . . . . . . . . . . . . . 1,2 0,9 1,4 Olieraffinaderier mv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0,1 0,0 0,1 Kemisk industri . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0,6 0,5 0,6 Medicinalindustri . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0,8 0,4 0,6 Plast-, glas- og betonindustri . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1,3 1,5 1,4 Metalindustri . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2,4 2,1 2,3 Elektronikindustri . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0,9 0,7 0,8 Fremst. af elektrisk udstyr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0,5 0,6 0,5 Maskinindustri . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3,1 2,3 3,3 Transportmiddelindustri . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0,5 0,7 0,5 Møbel og anden industri mv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1,7 1,0 1,6 Energiforsyning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0,3 0,1 0,7 Vandforsyning og renovation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0,3 0,3 0,7 Bygge og anlæg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6,7 2,6 11,0 Handel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10,9 14,3 16,9 Transport . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7,0 13,1 7,1 Hoteller og restauranter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6,0 13,9 2,0 Forlag, tv og radio . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1,3 0,5 1,4 Telekommunikation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0,4 0,4 0,8 It- og informationstjenester . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3,3 2,0 2,8 Finansiering og forsikring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1,8 0,9 3,2 Ejendomshandel og udlejning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1,0 0,9 1,7 Rådgivning mv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3,5 1,4 3,9 Forskning og udvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1,6 0,7 0,6 Reklame og øvrige erhvervsservice . . . . . . . . . . . . . . . 1,9 1,0 1,1 Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service 8,1 10,7 4,2 Offentlig administration, forsvar og politi . . . . . . . . . . 1,7 1,7 5,8 Undervisning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7,5 4,5 6,3 Sundhedsvæsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3,5 2,8 2,1 Sociale institutioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3,8 4,6 4,3 Kultur og fritid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2,2 1,2 1,6 Andre serviceydelser mv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2,0 1,7 1,8 Uoplyst aktivitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1,0 1,4 0,6
Hele 16,4 pct. af de kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande, som er beskæftigede, arbejder inden for branchegruppen Rejsebureauer, ren-
gøring og anden operationel service. De tilsvarende andele er 10,7 pct. for kvindelige vestlige indvandrere og kun 3,9 pct. for kvinder med dansk oprindelse. Hovedårsagen til den store overrepræsentation af ikke-vest-lige indvandrere i denne branchegruppe er, at rengøringsvirksomheder placeres her.
Tabel 2.9.
Mange ikke-vestlige
kvindelige
indvandrere arbejder
i rengøringsbranchen
62
16-64-årige beskæftigede kvinder - fordelt efter branche. 2010
Indvandrere Personer med dansk
Branche
Vestlige lande
Ikke- vestlige
lande
oprindelse
Alle lønmodtagere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37 364 51 057 1 142 177 pct.
Alle lønmodtagere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 100,0 100,0 100,0 Landbrug, skovbrug og fiskeri . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3,2 2,1 0,9 Råstofindvinding . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0,1 0,0 0,1 Føde-, drikke- og tobaksvareindustri . . . . . . . . . . . . . 2,5 2,7 1,7 Tekstil- og læderindustri . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0,3 0,3 0,3 Træ- og papirindustri, trykkerier . . . . . . . . . . . . . . . . . 0,4 0,3 0,5 Olieraffinaderier mv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0,0 0,0 0,0 Kemisk industri . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0,4 0,3 0,3 Medicinalindustri . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1,1 0,7 0,8 Plast-, glas- og betonindustri . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0,6 0,8 0,6 Metalindustri . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0,4 0,4 0,5 Elektronikindustri . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0,6 0,7 0,5 Fremst. af elektrisk udstyr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0,3 0,4 0,3 Maskinindustri . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1,2 0,9 0,9 Transportmiddelindustri . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0,1 0,1 0,1 Møbel og anden industri mv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0,9 0,5 0,7 Energiforsyning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0,2 0,1 0,3 Vandforsyning og renovation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0,1 0,1 0,2 Bygge og anlæg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0,7 0,3 1,2 Handel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10,0 10,7 13,8 Transport . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3,1 2,1 2,3 Hoteller og restauranter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5,4 7,1 3,0 Forlag, tv og radio . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0,9 0,3 1,0 Telekommunikation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0,2 0,2 0,4 It- og informationstjenester . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1,4 0,8 0,9 Finansiering og forsikring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2,0 1,4 3,5 Ejendomshandel og udlejning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1,0 0,8 1,0 Rådgivning mv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2,8 1,4 3,1 Forskning og udvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1,3 0,7 0,6 Reklame og øvrige erhvervsservice . . . . . . . . . . . . . . . 1,9 1,1 1,2 Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service 10,7 16,4 3,9 Offentlig administration, forsvar og politi . . . . . . . . . . 2,6 2,7 5,9 Undervisning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10,6 7,5 10,4 Sundhedsvæsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10,4 7,8 11,2 Sociale institutioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16,2 23,3 22,5 Kultur og fritid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2,3 1,2 1,8 Andre serviceydelser mv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3,2 3,1 3,0 Uoplyst aktivitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0,9 0,8 0,5
Tabel 2.10.
63
3. Uddannelse
Blandt 30-årige ikke-vestlige efterkommere var der i 2011 44 pct. af mændene og 61 pct. af kvinderne, som havde afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse. De tilsvarende andele for 30-årige med dansk oprindelse var 73 og 79 pct. For de kvinde-lige ikke-vestlige efterkommere er der dog tale om en stor stigning siden 2004, hvor andelen kun var 44 pct. Kvindelige ikke-vestlige efterkommere har samme andel med erhvervskompetencegi-vende uddannelse som kvinder med dansk oprindelse, når de er i starten af 20’erne. Fra omkring 25-årsalderen sker der imidlertid en kraftig stigning i uddannelsesni-veauet for kvinder med dansk oprindelse, mens det stagnerer for de kvindelige ikke-vestlige efterkommere. I 2011 var andelen af 22-årige under uddannelse 44 pct. blandt de mandlige ikke-vestlige efterkommere og 60 pct. blandt de kvindelige ikke-vestlige efterkommere. Der er i begge tilfælde tale om andele, der ligger på samme niveau som for 22-årige med dansk oprindelse. En dansk erhvervskompetencegivende uddannelse øger sandsynligheden for at være i beskæftigelse for alle herkomstgrupper. Blandt de 30-39-årige mandlige ikke-vestlige indvandrere med en grundskoleuddannelse var beskæftigelsesfrekvensen fx kun 58 pct. i 2010. De tilsvarende andele var 76 pct., 82 pct. og 79 pct., når uddannelsesni-veauet var erhvervsfagligt, mellemlang videregående og lang videregående. Sammenhængen mellem uddannelsesniveau og beskæftigelse er endnu klarere for de 30-39-årige ikke-vestlige kvindelige indvandrere, hvor under halvdelen er i beskæfti-gelse, når uddannelsesniveauet er grundskole eller uoplyst, mens andelene i beskæf-tigelse er 78, pct., 84 pct. og 77 pct., når uddannelsesniveauet er erhvervsfagligt, mellemlang videregående og lang videregående.
3.1. Højeste fuldførte uddannelse
Alle 16-64-årige
Indvandrere har i de fleste tilfælde ikke afsluttet en uddannelse i Dan-mark. Det er derfor meget vanskeligt at lave meningsfulde sammenlig-ninger mellem uddannelsesniveau hos indvandrere og personer af dansk oprindelse. Der er i denne sammenhæng ikke den store forskel mellem vestlige og ikke-vestlige indvandrere. Blandt de 16-64-årige mænd er der 79 pct. af de vestlige og 63 pct. af de ikke-vestlige indvan-drere, som ikke har taget nogen uddannelse i Danmark. De tilsvarende andele er for kvinderne 69 pct. for vestlige indvandrere og 67 pct. for de ikke-vestlige. Til sammenligning er der kun 1 pct. med uoplyst uddan-nelse blandt personer med dansk oprindelse.
Sammenfatning
To ud af tre
indvandrere har
ikke afsluttet en
uddannelse i
Danmark
64
Fundamentet for uddannelsesstatistisk i Danmark er indberetninger med cpr-num-mer fra alle danske uddannelsesinstitutioner. Indvandrere har i de fleste tilfælde ikke afsluttet en uddannelse i Danmark, og de er derfor dårligt dækket af den almindelige uddannelsesstatistik. Det er kun uddannelser taget i Danmark, som indgår i dette kapitels tabeller og figurer. Indvandrere, der eventuelt har taget en uddannelse i udlandet og ikke nogen i Danmark, vil således stå med uoplyst uddannelsesniveau.
Højeste fuldførte uddannelse for de 16-64-årige mænd. 2011
Indvandrere Efterkommere Personer med
Højeste fuldførte uddannelse
Vestlige lande
Ikke-vestlige
lande
Vestlige lande
Ikke-vestlige
lande
dansk oprin-delse
I alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70 169 111 062 4 362 19 769 1 587 556 pct.
I alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 100 100 100 100 100 Grundskole . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 18 30 65 29 Almengymnasial uddannelse . . . . . . . 1 2 12 10 6 Erhvervsgymnasial uddannelse . . . . . 0 1 4 5 3 Erhvervsfaglig uddannelse . . . . . . . . . 5 7 17 9 37 Kort videregående uddannelse . . . . . 2 2 4 2 5 Mellemlang videregående uddannelse 3 3 7 2 9 Bachelor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 1 3 2 2 Lang videregående uddannelse . . . . . 5 3 10 2 8 Uoplyst uddannelse . . . . . . . . . . . . . . 79 63 12 3 1
Højeste fuldførte uddannelse for de 16-64-årige kvinder. 2011
Indvandrere Efterkommere Personer med
Højeste fuldførte uddannelse
Vestlige lande
Ikke-vestlige
lande
Vestlige lande
Ikke-vestlige
lande
dansk oprin-delse
I alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68 744 118 155 3 942 18 789 1 556 902 pct.
I alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 100 100 100 100 100 Grundskole . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 11 29 53 27 Almengymnasial uddannelse . . . . . . . 1 3 14 16 7 Erhvervsgymnasial uddannelse . . . . . 0 1 3 4 2 Erhvervsfaglig uddannelse . . . . . . . . . 7 9 15 12 31 Kort videregående uddannelse . . . . . 2 2 3 2 4 Mellemlang videregående uddannelse 7 3 12 5 18 Bachelor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 1 4 2 2 Lang videregående uddannelse . . . . . 6 2 11 3 7 Uoplyst uddannelse . . . . . . . . . . . . . . 69 67 9 2 1
Efterkommere er født i Danmark. Alligevel er der blandt mændene hen-holdsvis 12 pct. af de vestlige og 3 pct. af de ikke-vestlige efterkommere i alderen 16-64 år, som ikke har afsluttet en uddannelse i Danmark. Blandt kvinderne er de tilsvarende andele 9 pct. for vestlige efterkom-
Kun danske
uddannelser
indgår i kapitel
Tabel 3.1.
Tabel 3.2.
Hver ottende af de
mandlige vestlige
efterkommere har
uoplyst uddannelse
65
mere og 2 pct. for ikke-vestlige. Den forholdsvis høje andel med uoplyst uddannelse blandt vestlige efterkommere kan skyldes, at de i højere grad end de ikke-vestlige tager en uddannelse i forældrenes oprindel-sesland.
30-årige ikke-vestlige efterkommere
I dette afsnit fokuseres på de 30-årige. De har en alder, hvor langt ho-vedparten har afsluttet deres uddannelser. Samtidig er det af hensyn til efterkommernes skæve aldersfordeling hensigtsmæssigt kun at betragte et enkelt alderstrin, når man ønsker at sammenligne dem med personer med dansk oprindelse. Alle efterkommere er per definition født i Danmark. Alligevel er der forholdsvis store forskelle mellem 30-årige ikke-vestlige efterkommere og 30-årige med dansk oprindelse, hvad angår sammensætningen på uddannelsesniveau. Blandt de ikke-vestlige mandlige efterkommere er der således hele 41 pct., som ikke har afsluttet nogen uddannelse ud over grundskolen. Den tilsvarende andel blandt 30-årige mænd med dansk oprindelse er kun 18 pct. 30-årige - fordelt efter højeste fuldførte uddannelse. 2011
Personer med dansk oprindelse
Efterkommere fra ikke-vestlige lande
Mænd Kvinder Mænd Kvinder
I alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 381 26 686 558 559 pct.
I alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 100 100 100 100 Grundskole . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 13 41 25 Almengymnasial uddannelse . . . . . . . 5 5 6 7 Erhvervsgymnasial uddannelse . . . . . 3 2 5 4 Erhvervsfaglig uddannelse . . . . . . . . . 40 30 22 30 Kort videregående uddannelse . . . . . 6 6 5 6 Mellemlang videregående uddannelse 10 24 6 15 Bachelor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 4 2 3 Lang videregående uddannelse . . . . . 13 15 10 8 Uoplyst uddannelse . . . . . . . . . . . . . . 1 0 4 3
Også blandt kvinderne er der stor forskel mellem kvindelige ikke-vest-lige efterkommere og kvinder med dansk oprindelse, idet 25 pct. af efterkommerne kun har afsluttet en grundskoleuddannelse mod 13 pct. for kvinder med dansk oprindelse. I virkeligheden er det mest bemærkelsesværdige resultat imidlertid den store forskel mellem mandlige og kvindelige efterkommere. I alt er der 61 pct. af de 30-årige kvindelige ikke-vestlige efterkommere, som har afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse. For mændene er det kun 44 pct. Også blandt personer med dansk oprindelse har flere kvinder end mænd uddannet sig, men her er forskellen betydeligt min-dre. Med erhvervskompetencegivende uddannelser forstås uddannelser ud over grundskole- og gymnasieniveauet.
Fokus på 30-årige
41 pct. af
de mandlige
ikke-vestlige
efterkommere har
kun grundskole
Tabel 3.3.
Andel er 25 pct.
blandt kvinderne
Kønsforskel i
uddannelse større
for ikke-vestlige
efterkommere
66
Siden 2004 er andelen med en erhvervskompetencegivende uddannelse steget fra 44 til 61 pct. blandt 30-årige kvindelige ikke-vestlige efter-kommere. For de mandlige ikke-vestlige efterkommere er der en sti-gende tendens fra 2008 til 2011, men niveauet i 2011 ligger med 44 pct. kun tre procentpoint højere end i 2004. Stigningen i ikke-vestlige efter-kommeres uddannelsesniveau er altså er fænomen, der først og frem-mest gør sig gældende blandt kvinderne. 30-årige med en erhvervskompetencegivende uddannelse
Det er svært at gå længere tilbage end 2004, når man søger uddannel-sesoplysninger om 30-årige ikke-vestlige efterkommere. Det skyldes simpelthen, at gruppen er for lille. Fx var der i 2001 kun 72 ikke-vestlige efterkommere, der var 30 år. I 2011 var antallet steget til 1.117, og det vil fortsætte med at stige de næste mange år. Blandt de 30-årige, som har afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse, er der en lidt større andel mænd med dansk oprindelse, som har en erhvervsfaglig uddannelse sammenlignet med de mandlige ikke-vestlige efterkommere, som til gengæld har en lidt højere andel med en afsluttet lang videregående uddannelse. Blandt kvinderne har flere med dansk oprindelse taget en mellemlang eller lang videregående uddannelse sammenlignet med de kvindelige ikke-vestlige efterkom-mere, som derimod har højere andele med erhvervsfaglige uddannelser. De 30-årige i 2011, som har afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse, har generelt et højere uddannelsesniveau sammenlignet med de 30-årige med erhvervskompetencegivende uddannelser i 2004.
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011
Pct.
Mænd med dansk oprindelse
Kvinder med dansk oprindelse
Mandlige ikke-vestlige efterkommere
Kvindelige ikke-vestlige efterkommere
Stigning i
30-årige kvinders
uddannelsesniveau
siden 2004
Figur 3.1.
16 gange så
mange 30-årige
efterkommere i
2011 som i 2001
Færre kvindelige
efterkommere har
taget mellemlang
videregående
uddannelse
Uddannelsesniveauet
højere i 2011
end i 2004
67
30-årige med en erhvervskompetencegivende uddannelse - fordelt efter uddannelsesniveau
Personer med dansk oprindelse
Efterkommere fra ikke-vestlige lande
Mænd Kvinder Mænd Kvinder
pct.
2004, i alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 100 100 100 100 Erhvervsfaglig uddannelse . . . . . . . . . . 59 47 52 52 Kort videregående uddannelse . . . . . . 11 8 15 12 Mellemlang videregående uddannelse 13 27 13 17 Bachelor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 5 7 6 Lang videregående uddannelse . . . . . . 13 13 12 13
2011, i alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 100 100 100 100 Erhvervsfaglig uddannelse . . . . . . . . . . 55 38 49 49 Kort videregående uddannelse . . . . . . 9 7 12 9 Mellemlang videregående uddannelse 13 30 13 25 Bachelor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 5 4 5 Lang videregående uddannelser . . . . . 18 19 23 13
Højeste fuldførte uddannelse for 20-30-årige
Der er naturligvis mange, som afslutter en erhvervskompetencegivende uddannelse længe før de bliver 30 år. Figuren nedenfor viser andelen med en afsluttet erhvervskompetencegivende uddannelse for alle en-kelte trin fra 20 til 30 år for personer med dansk oprindelse og ikke-vestlige efterkommere. Andel med erhvervskompetencegivende uddannelse. 2011
Det er usædvanligt, at personer i begyndelsen af 20’erne har afsluttet en uddannelse ud over det gymnasiale niveau, men kurven stiger for alle grupperne fra alderstrin til alderstrin. Man bemærker, at de mandlige ikke-vestlige efterkommere hurtigt skiller sig negativt ud, mens mænd med dansk oprindelse har den højeste andel med en erhvervskompeten-cegivende uddannelse for alle alderstrin fra 20 til 24 år.
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
20 år 21 år 22 år 23 år 24 år 25 år 26 år 27 år 28 år 29 år 30 år
Mænd med dansk oprindelse
Mandlige ikke-vestlige eftk.
Kvinder med dansk oprindelse
Kvindelige ikke-vestlige eftk.
Pct.
Tabel 3.4.
Uddannelsesniveau
for enkelte alderstrin
Figur 3.2.
Mandlige
ikke-vestlige
efterkommere skiller
sig negativt ud
68
Blandt kvinderne følges efterkommere og kvinder med dansk oprin-delse ad fra 20 til 24 år. Herefter sker der et tydeligt skift, og kvinder med dansk oprindelse bliver den gruppe, som har den højeste andel med en afsluttet erhvervskompetencegivende uddannelse for alle al-derstrin fra 25 til 30 år. Samtidig øges afstanden til de kvindelige ikke-vestlige efterkommere fra alderstrin til alderstrin. For de 23-årige kvin-der er andelen med en erhvervskompetencegivende uddannelse 29 pct. blandt både kvinder med dansk oprindelse og ikke-vestlige efterkom-mere. Blandt de 30-årige er de tilsvarende andele 79 pct. for kvinder med dansk oprindelse og 61 pct. for kvindelige ikke-vestlige efterkom-mere – en forskel på 18 procentpoint. Man skal naturligvis være opmærksom på, at det er forskellige generati-oner, man ser på, når man betragter aldersopdelte tal for 2011. Det behøver ikke være sådan, at de 23-årige ikke-vestlige efterkommere i dag har lige så stor afstand til kvinder med dansk oprindelse, som 30-årige har i dag, når de selv er 30 år. Om det bliver tilfældet vil tiden vise. Den generation, der var 30 år 1. januar 2011, er født i 1980. I figuren nedenfor er det vist, hvordan andelen med en afsluttet erhvervskompe-tencegivende uddannelse udviklede sig fra alderstrin til alderstrin for netop den generation. For de 30-årige er der anvendt data fra 2011, for de 29-årige data fra 2010, for de 28-årige data fra 2009 osv. Figuren viser samme mønster som figuren på foregående side. I starten af 20’erne var andelene med en afsluttet erhvervsuddannelse på samme niveau for kvinder med dansk oprindelse og kvindelige ikke-vestlige efterkommere. Fra 24 år sker der imidlertid et skift, hvor uddannelses-niveauet stiger kraftigt for kvinder med dansk oprindelse, mens det stagnerer for kvindelige ikke-vestlige efterkommere. Andel med erhvervskompetencegivende uddannelse. Generation 1980
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
20 år 21 år 22 år 23 år 24 år 25 år 26 år 27 år 28 år 29 år 30 år
Mænd med dansk oprindelse
Mandlige ikke-vestlige eftk.
Kvinder med dansk oprindelse
Kvindelige ikke-vestlige eftk.
Pct.
Fra 25 år stiger
uddannelsesniveauet
kraftigt for kvinder
med dansk oprindelse
Enkelte alderstrin
repræsenterer
forskellige
generationer
Fokus på
generationen, der
blev født i 1980
Figur 3.3.
69
Figuren for 1980-generationen antyder, at ligheden i uddannelsesni-veau mellem kvinder med dansk oprindelse og kvindelige ikke-vestlige efterkommere er et fænomen, som kun gælder de tidlige 20’ere. For-skellen er stor blandt de 30-årige, hvor det rundt regnet kun er seks ud af ti af de kvindelige ikke-vestlige efterkommere, som har afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse, mens det gælder otte ud af ti kvinder med dansk oprindelse. Det er muligt, at forskellen vil blive min-dre, når senere generationer bliver 30 år, men det virker ikke sandsyn-ligt, at forskellen vil forsvinde helt. I figurerne nedenfor og på næste side er også vist sammensætningen på uddannelsesniveau for personer med erhvervskompetencegivende ud-dannelser. For de yngste alderstrin er erhvervsfaglige uddannelser dominerende for alle grupper. Det er der naturligvis ikke noget overra-skende i, da det reelt er den eneste type uddannelse, man kan nå at have afsluttet som 20-21-årig. Mænd med dansk oprindelse med erhvervskompetencegivende uddannelse og sammensætning på enkelte uddannelsesniveauer. 2011
Mandlige ikke-vestlige efterkommere med erhvervskompetencegivende uddannelse og sammensætning på enkelte uddannelsesniveauer. 2011
0
10
20
30
40
50
60
70
80
20 år 21 år 22 år 23 år 24 år 25 år 26 år 27 år 28 år 29 år 30 år
Lang videregående
Bachelor
Mellemlang videregående
Kort videregående
Erhvervsfaglig
Pct.
0
10
20
30
40
50
60
70
80
20 år 21 år 22 år 23 år 24 år 25 år 26 år 27 år 28 år 29 år 30 år
Lang videregående
Bachelor
Mellemlang videregående
Kort videregående
Erhvervsfaglig
Pct.
Lighed i uddannelse
mellem kvinder med
dansk oprindelse
og ikke-vestlige
efterkommere
gælder kun i de
tidlige 20’ere
Sammensætning på
uddannelsesniveau
Figur 3.4.
Figur 3.5.
70
En sammenligning af mænd med dansk oprindelse og mandlige ikke-vestlige efterkommere viser, at hovedforklaringen til den store samlede forskel er, at mandlige efterkommere i langt mindre grad afslutter er-hvervsfaglige uddannelser. Allerede blandt 22-årige er der 24 pct. mænd med dansk oprindelse, som har afsluttet en erhvervsfaglig ud-dannelse, mens den tilsvarende andel kun er 9 pct. blandt mandlige ikke-vestlige efterkommere. Mænd med dansk oprindelse har også hø-jere andele med afsluttede mellemlange og lange videregående uddan-nelse, men forskellene er her betydeligt mindre. Kvinder med dansk oprindelse med erhvervskompetencegivende uddannelse og sammensætning på enkelte uddannelsesniveauer. 2011
Kvindelige ikke-vestlige efterkommere med erhvervskompetencegivende uddannelse og sammensætning på enkelte uddannelsesniveauer. 2011
Blandt kvinderne er forskellen mellem kvinder med dansk oprindelse og ikke-vestlige efterkommere betydeligt mindre end hos mændene. Der er dog fortsat klare forskelle, som stiger med alderen. Mens hovedforkla-ringen til den store forskel blandt mændene var lavere andele med er-hvervsfaglige uddannelser blandt ikke-vestlige efterkommere, er det lige omvendt hos kvinderne. Her er andelene med afsluttede erhvervs-faglige uddannelser stort set identiske på alle alderstrin. Blandt de 30-
0
10
20
30
40
50
60
70
80
20 år 21 år 22 år 23 år 24 år 25 år 26 år 27 år 28 år 29 år 30 år
Lang videregående
Bachelor
Mellemlang videregående
Kort videregående
Erhvervsfaglig
Pct.
0
10
20
30
40
50
60
70
80
20 år 21 år 22 år 23 år 24 år 25 år 26 år 27 år 28 år 29 år 30 år
Lang videregående
Bachelor
Mellemlang videregående
Kort videregående
Erhvervsfaglig
Pct.
Færre mandlige
ikke-vestlige
efterkommere får
erhvervsfaglige
uddannelser
Figur 3.6.
Figur 3.7.
For kvinderne er der
stor lighed i andelen
med erhvervsfaglige
uddannelser
71
årige er andelen fx 30 pct. blandt både kvinder med dansk oprindelse og kvindelige ikke-vestlige efterkommere. Derimod har kvindelige ikke-vestlige efterkommere lavere andele med videregående uddannelser, og forskellen øges fra alderstrin til alderstrin. For kvinder med dansk oprindelse stiger andelene, som har afsluttet en bachelor, en mellemlang eller lang videregående uddannelse, kraftigt fra 25-års alderen, mens stigningen er langt mere afdæmpet for de ikke-vestlige efterkommere. Blandt 25-årige har 27 pct. af kvinderne med dansk oprindelse afsluttet en bachelor, mellemlang eller lang videregå-ende uddannelse, mens det gælder 22 pct. af de 25-årige kvindelige ikke-vestlige efterkommere. Blandt de 30-årige er de tilsvarende andele 44 pct. og 26 pct. Frem til og med 24-års alderen ser det ud som om ikke-vestlige efter-kommere tager uddannelser i samme omfang som kvinder med dansk oprindelse. Det skyldes, at de først og fremmest afslutter erhvervsfag-lige uddannelser, som de også begynder tidligt på og afslutter hurtigt. Kvinder med dansk oprindelse tager derimod i højere grad videregå-ende uddannelser, som de både begynder på og afslutter senere. Det manifesterer sig på alderstrinene sidst i 20’erne, hvor forskellen i ud-dannelsesniveau mellem kvinder med dansk oprindelse og kvindelige ikke-vestlige efterkommere for alvor øges.
3.2. Under uddannelse
Unge med dansk oprindelse er oftere i gang med en uddannelse end unge indvandrere. Blandt 20-29-årige mænd med dansk oprindelse er 32 pct. under uddannelse, mens de tilsvarende andele er 23 pct. for både vestlige og ikke-vestlige indvandrere. Der er en større andel efter-kommere end indvandrere, som er i gang med en uddannelse. Blandt de 20-29-årige vestlige efterkommere er andelen endda højere end blandt 20-29-årige med dansk oprindelse. Vestlige efterkommere er dog en relativt lille gruppe og udgør kun 12 pct. af alle efterkommere i alders-gruppen 20-29-årige. Med undtagelse af ikke-vestlige indvandrere er der blandt alle her-komstgrupper højere andele blandt kvinderne, som er under uddan-nelse. Fx er 42 pct. af de 20-29-årige ikke-vestlige kvindelige efterkom-mere under uddannelse, mens det kun gælder 35 pct. af de mandlige. Kønsforskellen er 6 procentpoint blandt 20-29-årige med dansk oprin-delse. Her er 41 pct. af kvinderne under uddannelse mod 35 pct. af mændene. Andelen under uddannelse varierer meget mellem de enkelte alderstrin i aldersgruppen 20-29-årige, og generelt er andelen faldende med alde-ren. For mænd med dansk oprindelse er andelen højest blandt 20-årige og lavest blandt 29-årige. Der er 49 pct. af de 20-årige mænd med dansk oprindelse, som er under uddannelse, mens andelen kun er 14 pct. blandt de 29-årige. Også blandt mandlige ikke-vestlige efterkommere er
Derimod tager færre
ikke-vestlige
efterkommere
videregående
uddannelser
Forskelle
manifesterer sig
først sidst i 20’erne
Unge med dansk
oprindelse oftere
i gang med
uddannelse end
indvandrere
Flere kvindelige
efterkommere
under uddannelse
end mandlige
49 pct. af de
20-årige mandlige
ikke-vestlige
efterkommere er
under uddannelse
72
andelen højest blandt 20-årige og lavest blandt 29-årige, idet 49 pct. af de 20-årige er under uddannelse mod kun 12 pct. af de 29-årige. Antal 20-29-årige mænd samt andel under uddannelse. 2011
Indvandrere Efterkommere Personer med dansk
Alder
Vestlige lande
Ikke-vestlige lande
Vestlige lande
Ikke-vestlige lande
oprindelse
Mænd i alt 20-29 år . . . . . . . . 21 249 26 670 1 175 8 509 270 942 20 år . . . . . . . . . . . 1 347 1 848 162 1 415 30 972 21 år . . . . . . . . . . . 1 650 2 128 163 1 299 29 836 22 år . . . . . . . . . . . 1 899 2 392 117 1 136 28 809 23 år . . . . . . . . . . . 2 207 2 653 153 992 27 475 24 år . . . . . . . . . . . 2 541 2 854 133 798 27 018 25 år . . . . . . . . . . . 2 443 2 949 81 643 26 132 26 år . . . . . . . . . . . 2 387 2 993 83 576 25 150 27 år . . . . . . . . . . . 2 340 2 914 77 538 24 676 28 år . . . . . . . . . . . 2 315 3 044 106 529 25 531 29 år . . . . . . . . . . . 2 120 2 895 100 583 25 343
Under uddannelse pct. 20-29 år . . . . . . . . 23 23 40 35 35 20 år . . . . . . . . . . . 47 45 45 49 49 21 år . . . . . . . . . . . 37 37 44 46 47 22 år . . . . . . . . . . . 28 31 50 44 45 23 år . . . . . . . . . . . 27 28 52 36 43 24 år . . . . . . . . . . . 24 25 46 32 39 25 år . . . . . . . . . . . 24 20 35 30 34 26 år . . . . . . . . . . . 19 17 37 18 28 27 år . . . . . . . . . . . 17 16 26 23 23 28 år . . . . . . . . . . . 13 14 21 13 18 29 år . . . . . . . . . . . 12 12 22 12 14
Blandt de kvindelige ikke-vestlige efterkommere er andelen under ud-dannelse højere end for kvinder med dansk oprindelse for 20-årige, 21-årige og 22-årige. Det kan afspejle, at det er mere almindeligt for efter-kommere at begynde med en erhvervsuddannelse lige efter afslutnin-gen af ungdomsuddannelsen, mens mange med dansk oprindelse ven-ter et år eller to. For alle højere alderstrin er andelen under uddannelse højere for kvinder med dansk oprindelse end ikke-vestlige efterkom-mere. Især for de 24-26-årige er forskellen stor. I en sammenligning af uddannelsesniveauet for de uddannelser, som henholdsvis 20-29-årige med dansk oprindelse, 20-29-årige indvan-drere og 20-29-årige efterkommere er i gang med, er det relevant at være opmærksom på gruppernes forskellige fordeling på de enkelte alderstrin. Ikke-vestlige efterkommere er fx kendetegnet ved at være unge, og her er antallet på de enkelte alderstrin faldende med alderen. Der er over dobbelt så mange 20-årige ikke-vestlige efterkommere som 29-årige.
Tabel 3.5.
Der er dobbelt så
mange 20-årige
ikke-vestlige
efterkommere
som 29-årige
73
Antallet af kvindelige ikke-vestlige indvandrere er derimod stigende fra alderstrin til alderstrin. Der er i alt 3.636 kvindelige ikke-vestlige ind-vandrere, som er 29 år, mens der til sammenligning kun er 1.786 20-årige. De mandlige ikke-vestlige indvandrere er mere lige fordelt over de enkelte alderstrin, men der er stadig klart flest på de ældste alders-trin. Antal 20-29-årige kvinder samt andel under uddannelse. 2011
Indvandrere Efterkommere Personer med dansk
Alder
Vestlige lande
Ikke-vestlige lande
Vestlige lande
Ikke-vestlige lande
oprindelse
Kvinder i alt 20-29 år . . . . . . . . 22 942 28 590 1 113 8 000 259 817 20 år . . . . . . . . . . . 1 544 1 786 158 1 282 29 262 21 år . . . . . . . . . . . 1 950 2 008 134 1 183 28 526 22 år . . . . . . . . . . . 2 444 2 324 124 1 021 27 278 23 år . . . . . . . . . . . 2 569 2 602 126 950 25 945 24 år . . . . . . . . . . . 2 724 2 812 107 783 25 820 25 år . . . . . . . . . . . 2 575 3 002 100 647 25 368 26 år . . . . . . . . . . . 2 482 3 321 98 551 24 268 27 år . . . . . . . . . . . 2 426 3 570 86 495 23 916 28 år . . . . . . . . . . . 2 144 3 529 85 535 24 620 29 år . . . . . . . . . . . 2 084 3 636 95 553 24 814
Under uddannelse pct. 20-29 år . . . . . . . . 27 22 45 42 41 20 år . . . . . . . . . . . 40 46 44 55 44 21 år . . . . . . . . . . . 37 40 62 60 55 22 år . . . . . . . . . . . 33 34 61 60 59 23 år . . . . . . . . . . . 32 30 59 50 57 24 år . . . . . . . . . . . 29 24 45 41 51 25 år . . . . . . . . . . . 27 21 47 31 43 26 år . . . . . . . . . . . 25 16 44 21 34 27 år . . . . . . . . . . . 20 14 33 22 27 28 år . . . . . . . . . . . 17 11 26 16 20 29 år . . . . . . . . . . . 12 10 16 12 16
I det følgende er fokus rettet mod de 22-årige. Som følge af efterkom-mernes skæve aldersfordeling i retning af flere yngre er det hensigts-mæssigt, at man ser på personer, der er præcis lige gamle, når man øn-sker at sammenligne de forskellige gruppers fordeling på uddannelses-niveauer. De 22-årige er valgt som alderstrin, da langt de fleste 22-årige er færdige med en eventuel ungdomsuddannelse samtidig med, at det er de færreste 22-årige, som har afsluttet en erhvervskompetencegi-vende uddannelse. Blandt de 22-årige, som er i gang med en uddannelse, er personer med dansk oprindelse i højere grad end ikke-vestlige indvandrere og efter-kommere i gang med en bachelor uddannelse. Blandt kvinderne er det værd at bemærke, at 37 pct. af de ikke-vestlige efterkommere er i gang med en mellemlang videregående uddannelse mod kun 24 pct. af de ikke-vestlige indvandrere, som i højere grad tager erhvervsfaglige eller korte videregående uddannelser.
For kvindelige
ikke-vestlige
indvandrere er
forholdet omvendt
Tabel 3.6.
Fokus på 22-åriges
igangværende
uddannelser
Mange kvindelige
efterkommere er
i gang med en
mellemlang
videregående
uddannelse
74
22-årige mænd i gang med en uddannelse - fordelt efter uddannelsens niveau. 2011
Indvandrere Efterkommere Personer med
Igangværende uddannelse
Vestlige lande
Ikke-vestlige
lande
Vestlige lande
Ikke-vestlige
lande
dansk oprin-delse
I alt under uddannelse . . . . . . . . . . 525 740 59 502 12 929
pct. I alt under uddannelse . . . . . . . . . . 100 100 100 100 100 Grundskole . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 2 2 1 1 Almengymnasial uddannelse . . . . . . . 2 3 3 4 3 Erhvervsgymnasial . . . . . . . . . . . . . . . 1 4 0 3 2 Erhvervsfaglig uddannelse . . . . . . . . . 12 31 12 26 29 Kort videregående uddannelse . . . . . 17 18 8 12 8 Mellemlang videregående uddannelse 28 17 14 24 17 Bachelor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 21 53 27 38 Lang videregående uddannelse . . . . . 7 4 8 5 3
Blandt de vestlige indvandrere, der er i gang med en uddannelse, er hele 40 pct. af mændene og 50 pct. af kvinderne i gang med en bachelor eller lang videregående uddannelse. For personer med dansk oprindelse ligger de tilsvarende andele på 40 pct. for både mænd og kvinder. De høje andele for vestlige indvandrere skyldes, at mange unge vestlige indvandrere kommer til Danmark netop for at studere på en videregå-ende uddannelse. Ofte er de her kun kort tid og vender hjem igen, når deres studieforløb er afsluttet. De er derfor ikke helt sammenlignelige med personer med dansk oprindelse og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, som har en mere permanent tilknytning til Danmark. 22-årige kvinder i gang med en uddannelse - fordelt efter uddannelsens niveau. 2011
Indvandrere Efterkommere Personer med
Igangværende uddannelse
Vestlige lande
Ikke-vestlige
lande
Vestlige lande
Ikke-vestlige
lande
dansk oprin-delse
I alt under uddannelse . . . . . . . . . . 812 784 76 608 16 092
pct.
I alt under uddannelse . . . . . . . . . . 100 100 100 100 100 Grundskole . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0 1 0 1 1 Almengymnasial uddannelse . . . . . . . 1 3 1 3 2 Erhvervsgymnasial . . . . . . . . . . . . . . . 0 1 0 1 0 Erhvervsfaglig uddannelse . . . . . . . . . 6 22 11 14 19 Kort videregående uddannelse . . . . . 13 15 7 9 6 Mellemlang videregående uddannelse 30 24 28 37 32 Bachelor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37 27 42 30 37 Lang videregående uddannelse . . . . . 13 7 12 6 3
Tabel 3.7.
Mange vestlige
indvandrere kommer
til Danmark for
at studere
Tabel 3.8.
75
Siden 2001 er der sket en kraftig stigning i andelen af 22-årige kvinde-lige ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, som er under uddan-nelse. I 2001 var det således kun 19 pct. af de ikke-vestlige kvindelige indvandrere, som var under uddannelse, mens andelen var 34 pct. i 2011. For de kvindelige efterkommere er den tilsvarende andel gået fra 39 til 60 pct. i samme periode. Udviklingen har ikke været lige så kraftig blandt mændene, men siden 2007 har der dog været tale om en meget klar stigende tendens. I 2011 var andelen af 22-årige ikke-vestlige ef-terkommere under uddannelse på samme niveau som for 22-årige med dansk oprindelse både blandt mænd og kvinder. Andel 22-årige i gang med en uddannelse efter herkomst
3.3. Uddannelse og beskæftigelse
Dette afsnit fokuserer på de 30-39-årige, der har afsluttet danske ud-dannelser og hvorvidt de er beskæftigede eller ej. Da seneste tilgænge-lige beskæftigelsesstatistik vedrører 1. januar 2010, er der også anvendt uddannelsesdata opgjort på det tidspunkt. I de to foregående afsnit blev der anvendt uddannelsesdata opgjort 1. januar 2011. De følgende to tabeller er taget med for at vise, hvor mange personer, der findes i de forskellige uddannelsesgrupper for hver herkomst-gruppe. I den del, der omhandler beskæftigelsesfrekvenser, vil de abso-lutte tal ikke blive nævnt, og tabellerne kan derfor tjene som en nyttig referenceramme. Fx fremgår det, at der ved starten af 2010 var 232 mandlige ikke-vestlige efterkommere i alderen 30 til 39 år i den danske befolkning, som har afsluttet en dansk lang videregående uddannelse.
0
10
20
30
40
50
60
70
2001 2003 2005 2007 2009 2011
Pct.
Dansk oprindelse
Indv., ikke-vestlige lande
Eft.,ikke-vestlige lande
Mænd
0
10
20
30
40
50
60
70
2001 2003 2005 2007 2009 2011
Pct.
Dansk oprindelse
Indv., ikke-vestlige lande
Eftk.,ikke-vestlige lande
Kvinder
Stor stigning i
andelen under
uddannelse
siden 2001
Figur 3.8.
Fokus på 30-39-årige
med danske
uddannelser
Fokus på andele,
men absolutte tal
findes i tabel
76
Højeste fuldførte uddannelse for de 30-39-årige mænd. 2010
Indvandrere Efterkommere Personer med
Højeste fuldførte uddannelse
Vestlige lande
Ikke-vestlige
lande
Vestlige lande
Ikke-vestlige
lande
dansk oprin-delse
I alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 435 26 465 949 2 828 325 180 Grundskole . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 326 3 663 141 1 164 60 343 Almengymnasial uddannelse . . . . . . . 113 367 77 165 12 960 Erhvervsgymnasial uddannelse . . . . . 75 221 29 121 8 103 Erhvervsfaglig uddannelse . . . . . . . . . 578 1 961 192 603 128 891 Kort videregående uddannelse . . . . . 244 597 59 149 28 943 Mellemlang videregående uddannelse 388 628 100 184 34 769 Bachelor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 175 228 44 72 7 994 Lang videregående uddannelse . . . . . 970 1 132 176 232 40 743 Uoplyst uddannelse . . . . . . . . . . . . . . 13 566 17 668 131 138 2 434
Højeste fuldførte uddannelse for de 30-39-årige kvinder. 2010
Indvandrere Efterkommere Personer med
Højeste fuldførte uddannelse
Vestlige lande
Ikke-vestlige
lande
Vestlige lande
Ikke-vestlige
lande
dansk oprin-delse
I alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 955 33 670 806 2 762 316 712 Grundskole . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 224 2 410 101 754 41 920 Almengymnasial uddannelse . . . . . . . 121 452 69 206 12 995 Erhvervsgymnasial uddannelse . . . . . 61 140 25 96 7 724 Erhvervsfaglig uddannelse . . . . . . . . . 919 3 587 154 754 106 065 Kort videregående uddannelse . . . . . 430 616 41 143 19 574 Mellemlang videregående uddannelse 1 087 1 149 136 342 75 562 Bachelor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 337 330 45 94 9 576 Lang videregående uddannelse . . . . . 1 244 1 106 175 231 42 109 Uoplyst uddannelse . . . . . . . . . . . . . . 10 532 23 880 60 142 1 187
Der er en klar sammenhæng mellem uddannelsesniveau og beskæfti-gelse for alle herkomstgrupper. Blandt de mandlige ikke-vestlige ind-vandrere, som kun har en afsluttet grundskoleuddannelse, er der fx kun 58 pct. i beskæftigelse mod 76 pct., 82 pct. og 79 pct., når uddannelses-niveauet er henholdsvis erhvervsfagligt, mellemlang videregående og lang videregående.
Tabel 3.9.
Tabel 3.10.
Klar sammenhæng
mellem
uddannelsesniveau
og beskæftigelse
77
Beskæftigelsesfrekvenser for 30-39-årige mænd med danske uddannelser. 2010
Indvandrere Efterkommere Personer med
Højeste fuldførte uddannelse
Vestlige lande
Ikke-vestlige
lande
Vestlige lande
Ikke-vestlige
lande
dansk oprin-delse
I alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72 63 77 70 84 Grundskole . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52 58 52 57 65 Almengymnasial uddannelse . . . . . . . 63 65 77 69 78 Erhvervsgymnasial uddannelse . . . . . 53 66 76 75 86 Erhvervsfaglig uddannelse . . . . . . . . . 82 76 78 78 88 Kort videregående uddannelse . . . . . 77 78 86 85 93 Mellemlang videregående uddannelse 85 82 88 95 94 Bachelor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57 71 80 78 81 Lang videregående uddannelse . . . . . 83 79 92 91 94 Uoplyst uddannelse . . . . . . . . . . . . . . 71 54 70 58 43
Betydningen af at have en dansk erhvervskompetencegivende uddan-nelse er også meget stor for kvindelige indvandrere og efterkommere. Mens kun 45 pct. af de kvindelige ikke-vestlige indvandrere med grund-skoleuddannelse er i beskæftigelse, er andelen 78 pct., 84 pct. og 77 pct. for kvinder med erhvervsfaglige, mellemlange og lange videregående uddannelser. Beskæftigelsesfrekvenser for 30-39-årige kvinder med danske uddannelser. 2010
Indvandrere Efterkommere Personer med
Højeste fuldførte uddannelse
Vestlige lande
Ikke-vestlige
lande
Vestlige lande
Ikke-vestlige
lande
dansk oprin-delse
I alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66 54 73 65 82 Grundskole . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51 45 45 49 54 Almengymnasial uddannelse . . . . . . . 56 48 62 59 69 Erhvervsgymnasial uddannelse . . . . . 57 57 72 65 84 Erhvervsfaglig uddannelse . . . . . . . . . 84 78 83 71 84 Kort videregående uddannelse . . . . . 74 69 78 83 87 Mellemlang videregående uddannelse 86 84 85 86 91 Bachelor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60 65 58 67 76 Lang videregående uddannelse . . . . . 80 77 82 79 89 Uoplyst uddannelse . . . . . . . . . . . . . . 57 33 54 42 39
Vestlige indvandrere har i de fleste tilfælde lidt højere beskæftigelse end ikke-vestlige, men forskellene er forholdsvis små. Blandt efterkom-merne er der flere uddannelsesniveauer, hvor ikke-vestlige efterkom-mere ligger højere end vestlige. Det gælder fx efterkommere med mel-lemlange videregående uddannelser, hvor beskæftigelsesfrekvensen blandt de mandlige ikke-vestlige efterkommere er 95 pct. mod 88 pct. for mandlige vestlige efterkommere.
Tabel 3.11.
Især blandt
kvindelige
ikke-vestlige
indvandrere
Tabel 3.12.
Høj beskæftigelse
for mandlige
ikke-vestlige
efterkommere
med videregående
uddannelser
78
I tabellerne omfatter kategorien uoplyst personer, som ikke har en dansk afsluttet uddannelse. Mens uoplyst er en ubetydelig kategori for personer med dansk oprindelse, findes hovedparten af indvandrerne her. Det drejer sig om 77 pct. af de vestlige og 69 pct. af de ikke-vestlige 30-39-årige indvandrere, som ikke har en dansk uddannelse. Den lave beskæftigelse for denne gruppe har derfor en stor indflydelse på den samlede beskæftigelsesfrekvens for herkomstgruppen. De 30-39-årige kvindelige ikke-vestlige indvandrere med uoplyst uddannelse har fx en beskæftigelsesfrekvens på blot 33 pct. Denne gruppes store betydning i det samlede regnskab er hovedårsagen til, at den samlede beskæftigel-sesfrekvens kun er 54 pct. og ligger 28 procentpoint under niveauet for kvinder med dansk oprindelse. Blandt alle 30-39-årige med en erhvervskompetencegivende uddan-nelse har 87 pct. enten en erhvervsfaglig, mellemlang videregående eller lang videregående uddannelse. Hvert af de tre områder har i det følgende sit eget underafsnit.
Erhvervsfaglige uddannelser
I alle årene fra 2001 til 2010 har 30-39-årige mænd med dansk oprin-delse og en erhvervsfaglig uddannelse haft højere beskæftigelse end indvandrere og efterkommere med samme uddannelsesniveau. Fra 2006 til 2009 skete der en indsnævring i beskæftigelsesforskellen mel-lem mænd med dansk oprindelse og mandlige ikke-vestlige indvan-drere, men i 2010 er forskellen med 12 procentpoint oppe på samme niveau som i 2001. I figuren indgår efterkommere kun fra 2004 og frem, da tallene før 2004 vurderes at være for usikre på grund af få personer i aldersgruppen. Beskæftigelsesfrekvenser for 30-39-årige mænd med dansk erhvervsfaglig uddannelse
55
60
65
70
75
80
85
90
95
100
2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010
Indv., vestlige lande Eftk., vestlige lande
Indv., ikke-vestlige lande Eftk., ikke-vestlige lande
Dansk oprindelse
Pct.
De fleste
indvandrere har
uoplyst uddannelse
Erhvervsfaglig,
mellemlang og lang
videregående i fokus
Erhvervsfaglige
uddannelser
- samme forskel
blandt mænd
som i 2001
Figur 3.9.
79
I de seneste tre år har kvinder med dansk oprindelse og vestlige indvan-drere og efterkommere ligger på samme beskæftigelsesniveau blandt 30-39-årige kvinder med erhvervsfaglige uddannelser. Ikke-vestlige indvandrere ligger fortsat noget efter, men der er dog sket en klar ind-snævring i forskellen. I 2005 var beskæftigelsesfrekvensen for ikke-vest-lige indvandrere næsten 12 procentpoint lavere end for kvinder med dansk oprindelse. Trods en lille forøgelse i det seneste år er forskellen kun seks procentpoint i 2010. Kvindelige ikke-vestlige efterkommere med erhvervsfaglige uddannel-ser klarer sig derimod ikke særlig godt, hvad angår beskæftigelse og ligger i 2010 hele 13 procentpoint lavere end kvinder med dansk oprin-delse og 7 procentpoint lavere end ikke-vestlige indvandrere. Beskæftigelsesfrekvenser for 30-39-årige kvinder med dansk erhvervsfaglig uddannelse
Det er usædvanligt, at ikke-vestlige indvandrere klarer sig bedre end ikke-vestlige efterkommere, som i modsætning til indvandrerne er født i Danmark. I denne forbindelse skal man være opmærksom på, at er-hvervsfaglige uddannelser er en kategori, som i virkeligheden er sam-mensat af flere hundrede forskellige uddannelser, som ikke altid giver samme beskæftigelsesmuligheder. Den besynderlige forskel mellem ikke-vestlige indvandrere og efter-kommere skyldes ganske enkelt, at uddannelser som social- og sund-hedsassistent/hjælper, der giver en relativt let adgang til det danske arbejdsmarked, fylder mest blandt de ikke-vestlige indvandrere. Blandt kvindelige ikke-vestlige indvandrere under 40 år med en er-hvervsfaglig uddannelse var der således 47 pct., som havde en uddan-nelse som enten social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsas-sistent. Den tilsvarende andel var 26 pct. blandt de kvindelige ikke-vestlige efterkommere og 20 pct. blandt kvinder med dansk oprindelse.
55
60
65
70
75
80
85
90
95
100
2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010
Indv., vestlige lande Eftk., vestlige lande
Indv., ikke-vestlige lande Eftk., ikke-vestlige lande
Dansk oprindelse
Pct.
Indsnævring i forskel
i beskæftigelse
siden 2001 blandt
kvinderne
Lav beskæftigelse
blandt kvindelige
ikke-vestlige
efterkommere
Figur 3.10.
Erhvervsfaglig er
sammensat kategori
Sosu-uddannelser
fylder mest blandt
ikke-vestlige
indvandrere
Hver anden
indvandrer har
sosu – kun hver
fjerde efterkommer
80
Mellemlange videregående uddannelser
Fra 2001 til 2009 var det mænd med dansk oprindelse, som havde den højeste beskæftigelsesfrekvens, men i 2010 ligger ikke-vestlige efter-kommere faktisk lidt højere. De mandlige ikke-vestlige efterkommere indgår kun i tidsserien fra 2007, da det vurderes, at tidligere tal er for usikre. I 2010 ligger beskæftigelsesfrekvensen for mandlige ikke-vestlige efter-kommere næsten 14 procentpoint højere end for ikke-vestlige indvan-drere. Forskellen kan simpelthen skyldes, at efterkommere har nem-mere adgang til arbejdsmarkedet, da de er født i Danmark. Det kan også i sig selv have betydning for uddannelsesvalget. Blandt alle mænd med dansk oprindelse under 40 og en mellemlang videregående uddannelse havde 34 pct. i 2010 en uddannelse som enten folkeskolelærer eller pædagog. Den tilsvarende andel var 19 pct. blandt de ikke-vestlige ind-vandrere og 29 pct. blandt de ikke-vestlige efterkommere. Uddannelser som pædagog og folkeskolelærer har ofte givet en relativt nem adgang til arbejdsmarkedet, og den højere andel med netop de uddannelser blandt efterkommerne forklarer muligvis noget af beskæftigelsesfor-skellen mellem indvandrere og efterkommere. Beskæftigelsesfrekvenser for 30-39-årige mænd med dansk mellemlang videregående uddannelse
I løbet af perioden fra 2001 til 2010 er der sket en indsnævring i beskæf-tigelsesforskellen mellem kvinder med dansk oprindelse og indvan-drere. Kvinder med dansk oprindelse ligger dog fortsat højest, men i 2010 er deres forspring kun mellem 4 og 7 procentpoint til de fire øvrige herkomstgrupper med kvinder med mellemlange videregående uddan-nelser. Blandt kvinder med mellemlange videregående uddannelser er folke-skolelærer, pædagog eller sygeplejerske dominerende. I 2010 var de tre uddannelsers andel 71 pct. blandt kvinder med dansk oprindelse, som var under 40 år og havde afsluttet en dansk mellemlang videregående uddannelse. Både blandt ikke-vestlige kvindelige indvandrere og efter-
55
60
65
70
75
80
85
90
95
100
2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010
Indv., vestlige lande Eftk., vestlige lande
Indv., ikke-vestlige lande Eftk., ikke-vestlige lande
Dansk oprindelse
Pct.
Høj beskæftigelse
for mandlige
ikke-vestlige
efterkommere
14 procentpoint
lavere blandt
de mandlige
ikke-vestlige
indvandrere
Figur 3.11.
Ikke store forskelle
i beskæftigelse
blandt kvinder med
mellemlange
videregående
uddannelser
Folkeskolelærer,
pædagog og
sygeplejerske
fylder meget i alle
herkomstgrupper
81
kommere var den tilsvarende andel 63 pct., mens vestlige indvandrere og efterkommeres andel med de tre uddannelser var henholdsvis 57 pct. og 60 pct. De fem herkomstgrupper er altså relativt ens sammensart med hensyn til uddannelsestype, og det er klart en medvirkende årsag til at deres beskæftigelsesfrekvenser også ligger tæt på hinanden. Beskæftigelsesfrekvenser for 30-39-årige kvinder med dansk mellemlang videregående uddannelse
Lange videregående uddannelser
Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør fortsat en lille del af alle 30-39-årige med lange videregående uddannelser, men der er sket en kraftig stigning siden 2001. For efterkommernes vedkommende hænger stigningen først og fremmest sammen med, at befolkningen af 30-39-årige er steget voldsomt. Der var næsten 20 gange så mange 30-39-årige ikke-vestlige efterkommere i 2010 sammenlignet med 2001. Mens der var 232 mandlige og 231 kvindelige ikke-vestlige efterkom-mere med danske lange videregående uddannelser i 2010, var antallet kun 20 og 14 i 2001. Udviklingen for de kvindelige ikke-vestlige indvandrere er også bemær-kelsesværdig med en stigning fra 201 til 1.106. For de mandlige ikke-vestlige indvandrere er antallet med danske lange videregående uddan-nelser steget fra 461 til 1.132. Der er i 2010 altså omtrent lige mange mænd og kvinder med lange videregående uddannelser blandt de ikke-vestlige indvandrere, mens mændene tidligere var klart i overtal.
55
60
65
70
75
80
85
90
95
100
2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010
Indv., vestlige lande Eftk., vestlige lande
Indv., ikke-vestlige lande Eftk., ikke-vestlige lande
Dansk oprindelse
Pct.
Figur 3.12.
Stor stigning
i antallet af
ikke-vestlige
efterkommere med
lange videregående
uddannelser
Også stor stigning
for de ikke-vestlige
indvandrere
82
30-39-årige med ikke-vestlig oprindelse, som har afsluttet en dansk lang videregående uddannelse
I gennem hele perioden fra 2001 til 2010 har mandlige ikke-vestlige indvandrere haft klart lavere beskæftigelse end mænd med dansk op-rindelse. Bortset fra de to værste år i 2004-2005 er den nuværende for-skel på 15 procentpoint den største i hele perioden. Historien er langt mere positiv for ikke-vestlige efterkommere, som med en beskæftigel-sesfrekvens i 2010 på 91 kun ligger 3 procentpoint under mænd med dansk oprindelse. Beskæftigelsesfrekvenser for 30-39-årige mænd med dansk lang videregående uddannelse
Også blandt kvinder med lange videregående uddannelser ligger ikke-vestlige indvandrere klart under kvinder med dansk oprindelse, når det gælder beskæftigelse, og der er ikke sket nogen nævneværdig indsnæv-ring siden 2001. Mens de mandlige ikke-vestlige efterkommere har næsten lige så høj beskæftigelse som mænd med dansk oprindelse, har kvindelige ikke-vestlige efterkommere næsten lige så lav beskæftigelse som kvindelige ikke-vestlige indvandrere.
0
200
400
600
800
1.000
1.200
2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010
Antal
Mandlige indvandrere
Mandlige efterkommere
Kvindelige indvandrere
Kvindelige efterkommere
55
60
65
70
75
80
85
90
95
100
2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010
Indv., vestlige lande Eftk., vestlige lande
Indv., ikke-vestlige lande Eftk., ikke-vestlige lande
Dansk oprindelse
Pct.
Figur 3.13.
Stor forskel i
beskæftigelse
mellem mænd med
dansk oprindelse
og ikke-vestlige
indvandrere
Figur 3.14.
Kvindelige
ikke-vestlige
indvandrere og
efterkommere
på samme
beskæftigelsesniveau
83
Beskæftigelsesfrekvenser for 30-39-årige kvinder med dansk lang videregående uddannelse
Der er klare forskelle mellem personer med dansk oprindelse og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, hvad angår sammensætningen på lange videregående uddannelser. Fx har mandlige ikke-vestlige ind-vandrere med lange videregående uddannelser i 37 pct. af tilfældene en uddannelse som civilingeniør. Den tilsvarende andel for mænd med dansk oprindelse er 16 pct. Til gengæld er der færre ikke-vestlige ind-vandrere, som tager samfundsvidenskabelige og humanistiske uddan-nelser. Blandt de ikke-vestlige efterkommere er det især blandt mændene usædvanligt at tage en humanistisk lang videregående uddannelse. Det er kun 5 pct. af de mandlige ikke-vestlige efterkommere under 40 år med en lang videregående uddannelse, som har en humanistisk uddan-nelse, mens andelen for mænd med dansk oprindelse er 14 pct. For kvindernes vedkommende er de tilsvarende andele med humanistiske uddannelser 17 pct. for ikke-vestlige efterkommere og 30 pct. for kvin-der med dansk oprindelse. Der er derimod relativt mange indvandrere og efterkommere, som har uddannet sig til læge. Mens andelen af læger blandt personer med dansk oprindelse er 5 pct. for mændene og 7 pct. for kvinderne, er an-delene for ikke-vestlige indvandrere 10 pct. for mændene og 13 pct. for kvinderne, mens både mandlige og kvindelige ikke-vestlige efterkom-mere har andele på 14 pct.
55
60
65
70
75
80
85
90
95
100
2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010
Indv., vestlige lande Eftk., vestlige lande
Indv., ikke-vestlige lande Eftk., ikke-vestlige lande
Dansk oprindelse
Pct.
Figur 3.15.
Flere mandlige
ikke-vestlige
indvandrere tager
ingeniør uddannelser
Færre ikke-vestlige
efterkommere tager
humanistiske
uddannelser
Men relativt mange
bliver læger
84
85
4. Offentlig forsørgelse
Mens de ikke-vestlige indvandrere udgør 6 pct. af hele den 16-64-årige befolkning, er deres andel af 16-64-årige på offentlig forsørgelse 10 pct. Deres overrepræsentation er særlig stor blandt kontanthjælpsmodtagere, hvor 24 pct. er ikke-vestlige indvan-drere. Blandt alle 16-64-årige ikke-vestlige indvandrere er 38 pct. på offentlig forsørgelse. De tilsvarende andele er 24 pct. blandt personer med dansk oprindelse og 16 pct. blandt vestlige indvandrere. Over halvdelen af den 16-64-årige befolkning er på offentlig forsørgelse blandt mand-lige indvandrere fra Libanon, Irak og Somalia. Blandt kvinderne er over halvdelen på offentlig forsørgelse blandt indvandrere fra Libanon, Somalia, Jugoslavien, Irak og Tyrkiet. Det er især i aldersgruppen 50-59-årige, at ikke-vestlige indvandreres overrepræsen-tation er stor. Henholdsvis 60 og 61 pct. af de mandlige og kvindelige ikke-vestlige indvandrere i aldersgruppen var i 2010 på offentlig forsørgelse. De tilsvarende andele var 23 og 26 pct. blandt mænd og kvinder med dansk oprindelse. Når det gælder tilbagetrækningsordninger er der store forskelle på indvandrere og personer med dansk oprindelse, idet indvandrere i langt mindre grad har mulighed for at gå på efterløn. Samlet set er andelen af 60-64-årige, der har trukket sig tilbage, dog højere blandt ikke-vestlige indvandrere, men det skyldes førtidspension og ikke efterløn. Blandt 60-64-årige tilbagetrukne kvindelige ikke-vestlige indvandrere var 79 pct. på førtidspension i 2010. Den tilsvarende andel var kun 34 pct. blandt 60-64-årige kvinder med dansk oprindelse.
4.1. Offentlig forsørgelse 2010
Dette kapitel handler om personer i den erhvervsaktive alder, som mod-tager offentlige forsørgelsesydelser. I tabellen på næste side er alle fuld-tidsmodtagere af de forskellige ydelser opdelt på herkomst.
Fuldtidsmodtagere er beregnet ud fra det samlede antal deltagere på ydelserne og den varighed, som de hver især har været på ydelsen. To personer, der begge har været ledige i et halvt år i 2010, giver fx én fuldtidsledig. Statistik om modtagere af offentlige forsørgelsesydelser offentliggøres løbende af Danmarks Statistik. I de normale offentliggørelser opdeles der dog ikke på her-komst. I tabellen for fuldtidsmodtagere i 2010 er det samlede antal personer med offentlig forsørgelse 856.139. Det er 1.064 færre sammenlignet med de tal, der findes i statistikbanken. Forskellen skyldes, at der er en lille gruppe personer, som der ikke kan tilknyttes oplysning om herkomst, og de findes derfor ikke i tabellerne i dette kapitel. For en nærmere beskrivelse af de forskellige ordninger, der er nævnt i tabellerne, henvises til Danmarks Statistiks temapublikation om offentligt forsørgede, som er udgivet i november 2011.
Sammenfatning
Modtagere
af offentlige
forsørgelsesydelser
86
Offentligt forsørgede - fordelt efter herkomst og type af ydelse. 16-64-årige fuldtidsmodtagere. 2010
Indvandrere Efterkommere Dansk oprin-
I alt
Vestlige lande
Ikke-vestlige
lande
Vestlige lande
Ikke-vestlige
lande
delse
I alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 166 85 798 1 631 6 062 740 481 856 139
Registrerede ledige i alt . . . . . . . . . . 4 023 12 284 273 1 534 95 555 113 670 Ledige dagpengemodtagere . . . . . . . . . 3 136 9 257 199 968 82 640 96 199 Ledige kontanthjælpsmodtagere . . . . . . 887 3 028 74 566 12 915 17 471
Feriedagpenge . . . . . . . . . . . . . . . . . . 159 557 9 63 4 119 4 907
Vejledning og opkvalificering i alt . 2 180 11 327 169 948 46 640 61 263 Vejlednings- og opkvalificering i alt (dp) 564 2 322 32 221 11 491 14 630 Vejlednings- og opkvalificering i alt (kh) 1 616 9 004 137 727 35 149 46 633
Støttet beskæftigelse i alt . . . . . . . . 2 138 5 684 156 440 90 227 98 645 Virksomhedspraktik (dp) . . . . . . . . . . . . 136 358 8 53 3 990 4 546 Virksomhedspraktik (kh) . . . . . . . . . . . . 302 1 108 23 110 9 413 10 955 Ansættelse med løntilskud (dp) . . . . . . . 458 1 148 28 140 13 383 15 157 Ansættelse med løntilskud (kh) . . . . . . . 116 434 6 31 2 169 2 757 Fleksjob . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 864 2 010 67 49 49 515 52 505 Skånejob . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 177 10 10 5 248 5 479 Servicejob . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 8 - - 287 307 Voksenlærling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 215 440 15 47 6 223 6 939
Barselsdagpenge mv. i alt . . . . . . . . . 2 188 3 471 134 850 52 144 58 787 Barselsdagpenge, uden job . . . . . . . . . . 474 1 192 27 274 8 274 10 241 Barselsdagpenge, med job . . . . . . . . . . 1 710 2 234 106 569 43 654 48 273 Orlov til børnepasning . . . . . . . . . . . . . . 4 37 0 2 176 219 Forsøg (kh) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 8 - 5 40 54
Tilbagetrækning i alt . . . . . . . . . . . . . 7 498 28 417 566 614 324 442 361 537 Førtidspension . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 046 26 770 505 606 204 818 237 746 Efterløn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 452 1 647 61 7 119 623 123 790
Øvrige ydelsesmodtagere i alt . . . . . 3 981 24 058 325 1 614 127 354 157 332 Kontanthjælp . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 633 15 793 171 1 027 48 031 66 655 Introduktionsydelse . . . . . . . . . . . . . . . . 12 1 413 - 13 7 1 445 Revalideringsydelse i øvrigt . . . . . . . . . . 81 276 10 23 4 289 4 679 Ledighedsydelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 250 816 12 23 9 838 10 939 Sygedagpenge, uden job . . . . . . . . . . . . 1 099 4 291 62 379 30 548 36 378 Sygedagpenge, med job . . . . . . . . . . . . 906 1 469 70 150 34 641 37 236 Anm.: Bemærkningen (dp) betyder dagpengeberettigede. Bemærkningen (kh) betyder kontant-hjælpsberettigede.
I 2010 var der i alt 856.139 fuldtidsmodtagere af offentlig forsørgelse. Heraf udgjorde tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, der omfatter ord-ningerne førtidspension og efterløn, i alt 42 pct. Dermed er tilbagetræk-ning fra arbejdsmarkedet klart den største enkelte gruppe. De reste-rende 58 pct. fordeler sig på registrerede ledige med 13 pct., støttet beskæftigelse med 12 pct., vejledning og opkvalificering med 7 pct., barselsdagpenge mv. med 7 pct., kontanthjælp med 8 pct. sygedag-penge med 9 pct. samt en restgruppe på 2 pct. der omfatter feriedag-penge, revalideringsydelse, ledighedsydelse og introduktionsydelse.
Tabel 4.1.
Førtidspension og
efterløn udgør
42 pct. af offentlig
forsørgelse til
16-64-årige
87
Mange af ordningerne kan opdeles på dagpenge- og kontanthjælpsmod-tagere, og her finder man en tydelig forskel mellem indvandrere og personer med dansk oprindelse. Fx udgjorde de ledige kontanthjælps-modtagere 12.915 ud af 95.555 registrerede ledige blandt personer med dansk oprindelse. Det svarer til en andel på 14 pct. Den tilsvarende andel var 25 pct. blandt de ikke-vestlige indvandrere, som var registre-rede ledige. Denne forskel afspejler, at indvandrere er mindre tilbøjelige til at være forsikrede i a-kasse. Herkomstgruppers andel af offentligt forsørgede 16-64-årige. 2010
Indvandrere Efterkommere Dansk oprin-
I alt
Vestlige lande
Ikke-vestlige
lande
Vestlige lande
Ikke-vestlige
lande
delse
pct.
I alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 10 0 1 86 100
Registrerede ledige i alt . . . . . . . . . . 4 11 0 1 84 100 Ledige dagpengemodtagere . . . . . . . . . 3 10 0 1 86 100 Ledige kontanthjælpsmodtagere . . . . . . 5 17 0 3 74 100
Feriedagpenge . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 11 0 1 84 100
Vejledning og opkvalificering i alt . 4 18 0 2 76 100 Vejlednings- og opkvalificering i alt (dp) 4 16 0 2 79 100 Vejlednings- og opkvalificering i alt (kh) 3 19 0 2 75 100
Støttet beskæftigelse i alt . . . . . . . . 2 6 0 0 91 100 Virksomhedspraktik (dp) . . . . . . . . . . . . 3 8 0 1 88 100 Virksomhedspraktik (kh) . . . . . . . . . . . . 3 10 0 1 86 100 Ansættelse med løntilskud (dp) . . . . . . . 3 8 0 1 88 100 Ansættelse med løntilskud (kh) . . . . . . . 4 16 0 1 79 100 Fleksjob . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 4 0 0 94 100 Skånejob . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 3 0 0 96 100 Servicejob . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 3 . . 93 100 Voksenlærling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 6 0 1 90 100
Barselsdagpenge mv. i alt . . . . . . . . . 4 6 0 1 89 100 Barselsdagpenge, uden job . . . . . . . . . . 5 12 0 3 81 100 Barselsdagpenge, med job . . . . . . . . . . 4 5 0 1 90 100 Orlov til børnepasning . . . . . . . . . . . . . . 2 17 0 1 81 100 Forsøg (kh) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 14 . 10 74 100
Tilbagetrækning i alt . . . . . . . . . . . . . 2 8 0 0 90 100 Førtidspension . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 11 0 0 86 100 Efterløn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 1 0 0 97 100
Øvrige ydelsesmodtagere i alt . . . . . 3 15 0 1 81 100 Kontanthjælp . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 24 0 2 72 100 Introduktionsydelse . . . . . . . . . . . . . . . . 1 98 . 1 0 100 Revalideringsydelse i øvrigt . . . . . . . . . . 2 6 0 0 92 100 Ledighedsydelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 7 0 0 90 100 Sygedagpenge, uden job . . . . . . . . . . . . 3 12 0 1 84 100 Sygedagpenge, med job . . . . . . . . . . . . 2 4 0 0 93 100 Anm.: Bemærkningen (dp) betyder dagpengeberettigede. Bemærkningen (kh) betyder kontant-hjælpsberettigede.
Indvandrere
i mindre grad
forsikret i a-kasse
Tabel 4.2.
88
De ikke-vestlige indvandrere udgør 6 pct. af alle 16-64-årige, mens deres andel af alle fuldtidsmodtagere af offentlig forsørgelse er 10 pct. Samlet set er de ikke-vestlige indvandrere altså overrepræsenterede blandt modtagere af offentlig forsørgelse. Der er dog tydelige forskelle mellem ordningerne. Når der ses bort fra introduktionsydelse, som er en ordning tiltænkt indvandrere, er kontanthjælp den ordning, hvor de ikke-vestlige indvandreres overrepræsentation er størst. Hele 24 pct. af fuldtidsmodtagerne af kontanthjælp er ikke-vestlige indvandrere. De ikke-vestlige indvandrere er også overrepræsenterede blandt de ledige, idet de udgjorde 11 pct. af alle registrerede ledige. Deres overre-præsentation var størst blandt ledige kontanthjælpsmodtagere, hvor de udgjorde 17 pct. Også blandt personer på vejledning og opkvalificering var der flere ikke-vestlige indvandrere end deres andel af befolkningen tilsiger. Blandt alle fuldtidsmodtagere af vejledning og opkvalificering var 18 pct. ikke-vestlige indvandrere. Blandt modtagere af støttet beskæftigelse var 6 pct. ikke vestlige ind-vandrere, hvilket svarer til de 16-64-årige ikke-vestlige indvandreres andel af hele befolkningen. Af underopdelingen af støttet beskæftigelse fremgår det, at ikke-vestlige indvandrere var overrepræsenteret blandt personer i virksomhedspraktik og ansatte med løntilskud, mens de kun udgjorde 4 pct. blandt personer i fleksjob. Personer i fleksjob udgør samlet set over halvdelen af personer i støttet beskæftigelse. Med en andel på 11 pct. af alle førtidspensionister er der næsten dobbelt så mange ikke-vestlige indvandrere på førtidspension sammenlignet med deres andel af hele den 16-64-årige befolkning. Derimod udgør de ikke-vestlige indvandrere kun lidt over 1 pct. af efterlønsmodtagerne, mens deres andel af den 60-64-årige befolkning er dobbelt så høj. Ikke-vestlige indvandrere udgør 12 pct. af modtagere af sygedagpenge uden job men kun 5 pct. af modtagere af sygedagpenge med job. Den samme forskel findes blandt modtagere af barselsdagpenge. Ikke-vest-lige indvandrere er samlet set ikke overrepræsenterede blandt modta-gere af barselsdagpenge, men de udgør 12 pct. af modtagere af barsels-dagpenge uden job og 5 pct. af modtagere af barselsdagpenge uden job. De 856.139 fuldtidsmodtagere af offentlig forsørgelse i 2010 svarer til 24,1 pct. af hele den 16-64-årige befolkning. Blandt personer med dansk oprindelse var 23,5 pct. fuldtidsmodtagere af offentlig forsør-gelse, mens andelen var 16,4 pct. blandt vestlige indvandrere og 37,9 pct. blandt ikke-vestlige indvandrere. Andelene for efterkommere kan ikke umiddelbart sammenlignes med indvandrere og personer med dansk oprindelse, da efterkommere og især de ikke-vestlige efterkommere er meget unge. Derfor er der for-holdsvis få efterkommere på tilbagetrækningsordninger, hvilket har en reducerende effekt på den samlede andel med offentlig forsørgelse.
24 pct. af
modtagerne af
kontanthjælp er
ikke-vestlige
indvandrere
Registrerede
ledige
Vejledning og
opkvalificering
Støttet
beskæftigelse
Førtidspension
og efterløn
Syge- og
barselsdagpenge
38 pct. af de
16-64-årige
ikke-vestlige
indvandrere på
offentlig forsørgelse
Efterkommere er
meget unge og kan
ikke sammenlignes
med andre grupper
89
Fuldtidsmodtagere på offentlige ydelser i procent af alle 16-64-årige. 2010
Indvandrere Efterkommere Dansk oprin-
I alt
Vestlige lande
Ikke-vestlige
lande
Vestlige lande
Ikke-vestlige
lande
delse
pct.
I alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16,4 37,9 20,0 16,6 23,5 24,1
Registrerede ledige i alt . . . . . . . . . . 3,0 5,4 3,4 4,2 3,0 3,2 Ledige dagpengemodtagere . . . . . . . . . 2,3 4,1 2,4 2,7 2,6 2,7 Ledige kontanthjælpsmodtagere . . . . . . 0,7 1,3 0,9 1,6 0,4 0,5
Feriedagpenge . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0,1 0,2 0,1 0,2 0,1 0,1
Vejledning og opkvalificering i alt . 1,6 5,0 2,1 2,6 1,5 1,7 Vejlednings- og opkvalificering i alt (dp) 0,4 1,0 0,4 0,6 0,4 0,4 Vejlednings- og opkvalificering i alt (kh) 1,2 4,0 1,7 2,0 1,1 1,3
Støttet beskæftigelse i alt . . . . . . . . 1,6 2,5 1,9 1,2 2,9 2,8 Virksomhedspraktik (dp) . . . . . . . . . . . . 0,1 0,2 0,1 0,1 0,1 0,1 Virksomhedspraktik (kh) . . . . . . . . . . . . 0,2 0,5 0,3 0,3 0,3 0,3 Ansættelse med løntilskud (dp) . . . . . . . 0,3 0,5 0,3 0,4 0,4 0,4 Ansættelse med løntilskud (kh) . . . . . . . 0,1 0,2 0,1 0,1 0,1 0,1 Fleksjob . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0,6 0,9 0,8 0,1 1,6 1,5 Skånejob . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0,0 0,1 0,1 0,0 0,2 0,2 Servicejob . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0,0 0,0 . . 0,0 0,0 Voksenlærling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0,2 0,2 0,2 0,1 0,2 0,2
Barselsdagpenge mv. i alt . . . . . . . . . 1,6 1,5 1,6 2,3 1,7 1,7 Barselsdagpenge, uden job . . . . . . . . . . 0,4 0,5 0,3 0,8 0,3 0,3 Barselsdagpenge, med job . . . . . . . . . . 1,3 1,0 1,3 1,6 1,4 1,4 Orlov til børnepasning . . . . . . . . . . . . . . 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Forsøg (kh) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0,0 0,0 . 0,0 0,0 0,0
Tilbagetrækning i alt . . . . . . . . . . . . . 5,5 12,6 7,0 1,7 10,3 10,2 Førtidspension . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3,7 11,8 6,2 1,7 6,5 6,7 Efterløn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1,8 0,7 0,8 0,0 3,8 3,5
Øvrige ydelsesmodtagere i alt . . . . . 2,9 10,6 4,0 4,4 4,0 4,4 Kontanthjælp . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1,2 7,0 2,1 2,8 1,5 1,9 Introduktionsydelse . . . . . . . . . . . . . . . . 0,0 0,6 . 0,0 0,0 0,0 Revalideringsydelse i øvrigt . . . . . . . . . . 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 Ledighedsydelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0,2 0,4 0,2 0,1 0,3 0,3 Sygedagpenge, uden job . . . . . . . . . . . . 0,8 1,9 0,8 1,0 1,0 1,0 Sygedagpenge, med job . . . . . . . . . . . . 0,7 0,6 0,9 0,4 1,1 1,0 Anm.: Bemærkningen (dp) betyder dagpengeberettigede. Bemærkningen (kh) betyder kontant-hjælpsberettigede.
Andelene på de enkelte ydelser målt i forhold til hele befolkningen fremgår også af tabellen. Fx ses det, at de ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp udgør 7 pct. af alle 16-64-årige ikke-vestlige indvandrere. Blandt personer med dansk oprindelse er den tilsvarende andel kun 1,5 pct. I det følgende vil fokus være rettet mod den samlede andel med offent-lig forsørgelse og ikke på de enkelte ordninger. Der vil også være opdelt på køn.
Tabel 4.3.
7 pct. af de
ikke-vestlige
indvandrere er på
kontanthjælp
90
4.2. Udvikling 2007-2010
Den sammenhængende statistik for personer med offentlig forsørgelse er en forholdsvis ny opfindelse, og det er derfor kun muligt at lave en tidsserie fra 2007 til 2010. De to figurer viser udviklingen i andelen af fuldtidsmodtagere af offentlig forsørgelse for indvandrere og personer med dansk oprindelse. 16-64-årige mandlige fuldtidsmodtagere på offentlig forsørgelse
Blandt mændene er andelene med offentlig forsørgelse steget for alle tre grupper fra 2008 til 2010. Det er en udvikling, som kan hænge sam-men med de dårligere konjunkturer, som har haft en negativ indflydelse på beskæftigelsen i denne periode. For de mandlige ikke-vestlige ind-vandrere steg andelen med offentlig forsørgelse fra 31,6 pct. i 2008 til 36,7 pct. i 2010. Stigningen er næsten lige så kraftig blandt mænd med dansk oprindelse, mens andelen med offentlig forsørgelse kun er steget svagt for mandlige vestlige indvandrere. I 2010 var andelen med of-fentlig forsørgelse 16 procentpoint højere for de ikke-vestlige indvan-drere sammenlignet med mænd med dansk oprindelse. Forskellen var på samme niveau i 2007. Kvinder har ikke været lige så hårdt ramt af de dårligere konjunkturer som mændene, og andelene med offentlig forsørgelse er for alle tre grupper lavere i 2010 end i 2007. De kvindelige ikke-vestlige indvan-drere med offentlig forsørgelse udgjorde i 2010 39,1 pct. af alle 16-64-årige kvindelige ikke-vestlige indvandrere. Det er 12,7 procentpoint højere sammenlignet med kvinder med dansk oprindelse. I 2007 var den tilsvarende forskel 14,7 procentpoint.
0
5
10
15
20
25
30
35
40
2007 2008 2009 2010
Pct.
Dansk oprindelse
Indvandrere, vestlige lande
Indvandrere, ikke-vestlige lande
Tidsserie kun mulig
fra 2007-2010
Figur 4.1.
Stigning i andel med
offentlig forsørgelse
fra 2008 til 2010
Kvinder mindre hårdt
ramt af dårligere
konjunkturer
91
16-64-årige kvindelige fuldtidsmodtagere på offentlig forsørgelse
4.3. Opdeling på forskellige oprindelseslande
Inden for grupperne af vestlige og ikke-vestlige lande er der store for-skelle mellem de enkelte lande. Tabellerne viser tal for omfanget af offentlig forsørgelse for indvandrere fra de 30 lande, hvorfra der ved udgangen af 2010 var flest 16-64-årige indvandrere i Danmark. Blandt mændene er det indvandrere fra Libanon, Irak og Somalia, som har de højeste andele med offentlig forsørgelse. I alle tre tilfælde ligger andelen på over 50 pct. I den modsatte ende findes indvandrere fra Ukraine, Litauen, Kina, Rumænien, Frankrig og Indien, som alle har andele med offentlig forsørgelse, der ligger under 10 pct. Store forskelle i alderssammensætningen af indvandrerne spiller også en rolle, og generelt gælder det, at jo yngre befolkningen er, desto min-dre vil andelen med offentlig forsørgelse være. Alle seks lande med andele under 10 pct. har forholdsvis unge indvandrerbefolkninger. Baggrunden for indvandrernes ophold i Danmark er også vigtig. Især gælder det, at flygtninge oftere vil modtage offentlig forsørgelse. Ind-vandrere fra Libanon, Irak og Somalia består hovedsageligt af flygt-ninge, og det er på den baggrund ikke overraskende, at de er blandt landene med højeste andel af offentligt forsørgede.
0
5
10
15
20
25
30
35
40
45
2007 2008 2009 2010
Pct.
Dansk oprindelse
Indvandrere, vestlige lande
Indvandrere, ikke-vestlige lande
Figur 4.2.
Store forskelle
mellem de enkelte
oprindelseslande
Over halvdelen på
offentlig forsørgelse
blandt mænd fra
Libanon, Irak
og Somalia
Sammensætning
på alder varierer
for forskellige
indvandrergrupper
Flygtninge oftere på
offentlig forsørgelse
92
Offentligt forsørgede blandt 16-64-årige mandlige indvandrere. 2010
Antal fuldtidsmodtagere
Alle 16-64-årige Andel offentligt forsørgede
antal personer pct.
Dansk oprindelse . . . . . . . . . . . . 329 527 1 591 806 20,7
Indvandrere, vestlige lande . . . 9 501 68 404 13,9 Heraf: Sverige . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 786 4 078 19,3 Tyskland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 876 10 063 18,6 Storbritannien . . . . . . . . . . . . . . . . 1 207 6 705 18,0 Island . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 503 3 001 16,8 Italien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 411 2 617 15,7 Norge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 611 4 092 14,9 Polen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 472 11 409 12,9 USA . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 338 3 061 11,0 Nederlandene . . . . . . . . . . . . . . . . . 274 2 719 10,1 Frankrig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 223 2 530 8,8 Rumænien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 262 3 263 8,0 Litauen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83 2 522 3,3
Indvandrere, ikke-vestlige lande 40 351 109 988 36,7 Heraf: Libanon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 571 6 183 57,8 Irak . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 279 10 257 51,5 Somalia . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 390 4 774 50,1 Bosnien-Hercegovina . . . . . . . . . . . 3 649 8 008 45,6 Jugoslavien1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 117 4 773 44,4 Iran . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 899 6 581 44,1 Marokko . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 970 2 327 41,7 Sri Lanka . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 184 3 176 37,3 Tyrkiet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 679 15 357 37,0 Afghanistan . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 613 4 596 35,1 Vietnam . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 208 3 842 31,4 Pakistan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 563 5 305 29,5 Rusland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 225 1 101 20,4 Thailand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 170 1 034 16,5 Filippinerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . 151 1 019 14,8 Indien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 278 2 857 9,7 Kina . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 266 3 410 7,8 Ukraine . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65 3 188 2,0 1 Jugoslavien før opsplitningen.
Blandt kvinderne har indvandrere fra Libanon, Somalia, Jugoslavien, Irak og Tyrkiet andele med offentlig forsørgelse, som ligger over 50 pct. De laveste andele findes blandt indvandrere fra Italien, Litauen, Fran-krig og Filippinerne, som i alle fire tilfælde ligger mellem 11 og 12 pct.
Tabel 4.4.
Kvinder fra Libanon
og Somalia ofte på
offentlig forsørgelse
93
Offentligt forsørgede blandt 16-64-årige kvindelige indvandrere. 2010
Antal fuldtidsmodtagere
Alle 16-64-årige Andel offentligt forsørgede
antal personer pct.
Dansk oprindelse . . . . . . . . . . . . 410 953 1 560 703 26,3
Indvandrere, vestlige lande . . . 12 665 66 895 18,9 Heraf: Sverige . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 527 6 274 24,3 Polen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 722 11 342 24,0 Norge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 665 7 086 23,5 Storbritannien . . . . . . . . . . . . . . . . 653 3 102 21,0 Island . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 678 3 254 20,8 Tyskland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 766 9 449 18,7 Rumænien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 480 3 106 15,4 Nederlandene . . . . . . . . . . . . . . . . . 259 1 826 14,2 USA . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 339 2 734 12,4 Frankrig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 207 1 776 11,6 Litauen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 307 2 678 11,5 Italien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 137 1 212 11,3
Indvandrere, ikke-vestlige lande 45 448 116 292 39,1 Heraf: Libanon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 368 5 088 66,2 Somalia . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 276 4 093 55,6 Jugoslavien1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 570 4 686 54,9 Irak . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 314 8 052 53,6 Tyrkiet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 250 14 120 51,3 Bosnien-Hercegovina . . . . . . . . . . . 3 918 7 846 49,9 Marokko . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 119 2 267 49,4 Pakistan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 127 4 714 45,1 Iran . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 947 4 549 42,8 Afghanistan . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 585 3 805 41,7 Sri Lanka . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 294 3 115 41,6 Vietnam . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 645 4 197 39,2 Thailand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 641 7 148 23,0 Rusland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 637 3 054 20,9 Indien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 335 1 798 18,6 Kina . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 635 4 570 13,9 Ukraine . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 329 2 638 12,5 Filippinerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . 834 7 143 11,7 1 Jugoslavien før opsplitningen.
Tabel 4.5.
94
4.4. Opdeling på forskellige aldersgrupper
Ikke-vestlige indvandrere har klart højere andele med offentlig forsør-gelse i alle aldersgrupper sammenlignet med personer med dansk op-rindelse og vestlige indvandrere. Relativt er forskellen størst blandt de 50-59-årige, hvor 60 pct. af de mandlige ikke-vestlige indvandrere er på offentlig forsørgelse mod 23 pct. blandt mænd med dansk oprindelse og 24 pct. blandt mandlige vestlige indvandrere. Mandlige fuldtidsmodtagere af offentlig forsørgelse - fordelt efter alder. 2010
Der er en klar tendens til, at andelen med offentlig forsørgelse stiger med alderen. Det gælder for både personer med dansk oprindelse og vestlige og ikke-vestlige indvandrere. Tendensen er dog klarest blandt de ikke-vestlige indvandrere. Mens 17 pct. af de mandlige ikke-vestlige indvandrere under 30 år er på offentlig forsørgelse, gælder det 30 pct. af de 30-39-årige, 43 pct. af de 40-49-årige, 60 pct. af de 50-59-årige og 84 pct. af de 60-64-årige. I aldersgrupperne under 30 år og 30-39 år er andelen med offentlig forsørgelse klart mindre for de mandlige vestlige indvandrere sammen-lignet med mænd med dansk oprindelse. Blandt de 30-39-årige mænd er det fx kun 9 pct. af de vestlige indvandrere, som er på offentlig for-sørgelse mod 17 pct. af mændene med dansk oprindelse.
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
Under 30 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-64 år
Dansk oprindelse
Indvandrere, vestlige lande
Indvandrere, ikke-vestlige lande
Pct.
Ikke-vestlige
indvandrere højst i
alle aldersgrupper
Relativt størst forskel
blandt 50-59-årige
Figur 4.3.
Andelen på offentlig
forsørgelse stiger
med alderen
Få 30-39-årige
mandlige vestlige
indvandrere på
offentlig forsørgelse
95
Kvindelige fuldtidsmodtagere af offentlig forsørgelse - fordelt efter alder. 2010
Mønsteret er stort set det samme blandt kvinderne. Dog er de relative forskelle mindre. Det er også i aldersgruppen 50-59-årige, at man blandt kvinderne finder den største forskel, idet 61 pct. af de ikke-vest-lige indvandrere var på offentlig forsørgelse mod 26 pct. af kvinderne med dansk oprindelse og 28 pct. af de vestlige indvandrere. Tendensen til stigende andele med offentlig forsørgelse med alderen gør sig også gældende hos kvinderne. Den er dog lidt mindre entydig blandt kvinder med dansk oprindelse, idet 27 pct. af de 30-39-årige var på offentlig forsørgelse mod 21 pct. af de 40-49-årige. Forskellen skyl-des hovedsageligt, at der er mere end ti gange så mange 30-39-årige kvinder, der får barselsdagpenge sammenlignet med 40-49-årige. Ligesom blandt mændene har kvindelige vestlige indvandrere klart lavere andele på offentlig forsørgelse end kvinder med dansk oprindelse i aldersgrupperne under 30 år og 30-39 år. Mange yngre vestlige ind-vandrere kommer til Danmark i forbindelse med studier og er her ofte kun i kortere tid. Udenlandske studerende er sjældent modtagere af offentlig forsørgelse, og den høje andel af studerende blandt yngre vestlige indvandrere har givetvis en reducerende virkning på andelene med offentlig forsørgelse.
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
Under 30 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-64 år
Dansk oprindelse
Indvandrere, vestlige lande
Indvandrere, ikke-vestlige lande
Pct.
Figur 4.4.
61 pct. af de 50-59-
årige kvindelige
ikke-vestlige
indvandrere på
offentlig forsørgelse
Relativt mange
30-39-årige kvinder
får barselsdagpenge
Også lav andel
af 30-39-årige
kvindelige vestlige
indvandrere på
offentlig forsørgelse
96
4.5. Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
Personer, der har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet og modtager enten førtidspension eller efterløn, udgør tilsammen 42 pct. af alle 16-64-årige personer med offentlig forsørgelse. Mens der er førtidspensio-nister på alle alderstrin fra 18 til 64 år, er efterlønsordningen forbeholdt 60-64-årige. Der er en naturlig sammenhæng mellem alder og førtidspension. I takt med alderen stiger risikoen for at havne på førtidspension, og blandt alle modtagere af førtidspension er omkring tre fjerdedele 45 år eller derover. Fuldtidsmodtagere på tilbagetrækning - fordelt efter alder og herkomst. 2010.
Mænd Kvinder
Tilbage-trækning
i alt
Førtids-pension
Efterløn Tilbage-trækning
i alt
Førtids-pension
Efterløn
Personer med dansk oprindelse Alder i alt . . . . 142 994 90 815 52 179 181 448 114 003 67 445 16-24 år . . . . . . 2 413 2 413 . 1 787 1 787 . 25-29 år . . . . . . 2 560 2 560 . 2 230 2 230 . 30-34 år . . . . . . 3 715 3 715 . 3 349 3 349 . 35-39 år . . . . . . 5 641 5 641 . 5 983 5 983 . 40-44 år . . . . . . 8 065 8 065 . 9 153 9 153 . 45-49 år . . . . . . 11 239 11 239 . 13 788 13 788 . 50-54 år . . . . . . 14 003 14 003 . 18 142 18 142 . 55-59 år . . . . . . 18 366 18 366 . 24 807 24 807 . 60 år og derover 76 993 24 815 52 179 102 209 34 765 67 445
Indvandrere, vestlige lande Alder i alt . . . . 3 183 2 119 1 064 4 315 2 927 1 388 16-24 år . . . . . . 14 14 . 10 10 . 25-29 år . . . . . . 21 21 . 23 23 . 30-34 år . . . . . . 38 38 . 30 30 . 35-39 år . . . . . . 54 54 . 62 62 . 40-44 år . . . . . . 92 92 . 148 148 . 45-49 år . . . . . . 186 186 . 248 248 . 50-54 år . . . . . . 327 327 . 536 536 . 55-59 år . . . . . . 540 540 . 745 745 . 60 år og derover 1 911 847 1 064 2 514 1 126 1 388
Indvandrere, ikke vestlige lande Alder i alt . . . . 15 189 14 152 1 037 13 227 12 618 610 16-24 år . . . . . . 97 97 . 56 56 . 25-29 år . . . . . . 264 264 . 130 130 . 30-34 år . . . . . . 450 450 . 276 276 . 35-39 år . . . . . . 871 871 . 843 843 . 40-44 år . . . . . . 1 835 1 835 . 1 592 1 592 . 45-49 år . . . . . . 2 756 2 756 . 2 325 2 325 . 50-54 år . . . . . . 2 991 2 991 . 2 585 2 585 . 55-59 år . . . . . . 2 553 2 553 . 2 532 2 532 . 60 år og derover 3 373 2 336 1 037 2 889 2 279 610
Førtidspensionister
på alle alderstrin
fra 18 til 64 år
Men der er naturlig
sammenhæng
mellem alder og
førtidspension
Tabel 4.6.
97
Personer med dansk oprindelse på førtidspension - fordelt efter alder. 2010
Indvandrere fra vestlige lande på førtidspension - fordelt efter alder. 2010
Indvandrere fra ikke-vestlige lande på førtidspension - fordelt efter alder. 2010
0
5
10
15
20
25
16-24 år 25-29 år 30-34 år 35-39 år 40-44 år 45-49 år 50-54 år 55-59 år 60-64 år
Mænd KvinderPct.
0
5
10
15
20
25
16-24 år 25-29 år 30-34 år 35-39 år 40-44 år 45-49 år 50-54 år 55-59 år 60-64 år
Mænd KvinderPct.
0
10
20
30
40
50
60
16-24 år 25-29 år 30-34 år 35-39 år 40-44 år 45-49 år 50-54 år 55-59 år 60-64 år
Mænd KvinderPct.
Figur 4.5.
Figur 4.6.
Figur 4.7.
98
De vestlige indvandrere har lidt lavere andele på førtidspension end personer med dansk oprindelse i alle aldersgrupper med undtagelse af de 60-64-årige. Denne undtagelse skyldes, at vestlige indvandrere ikke har mulighed for efterløn i samme omfang som 60-64-årige med dansk oprindelse. Lægger man efterløn og førtidspension sammen, er andelen af tilbagetrukne højere for personer med dansk oprindelse end vestlige indvandrere. Generelt ligger andelene med førtidspension for personer med dansk oprindelse og vestlige indvandrere ret tæt på hinanden. Forskellene er meget større, når der sammenlignes med ikke-vestlige indvandrere. Blandt de 55-59-årige ikke-vestlige indvandrere er der fx 39 pct. af mændene og 40 pct. af kvinderne, som er på førtidspension. De tilsva-rende andele for mænd og kvinder med dansk oprindelse er 11 og 15 pct. For de ikke-vestlige indvandrere bemærker man også, at der er en hø-jere andel mænd end kvinder på førtidspension for alle aldersgrupper med undtagelse af 55-59-årige og 60-64-årige. Det er anderledes blandt vestlige indvandrere og personer med dansk oprindelse, hvor andelen på førtidspension er højere blandt kvinderne i alle aldersgrupper fra 35-39-årige og opefter. I aldersgrupperne med personer under 30 år – dvs. 16-24-årige og 25-29-årige, har personer med dansk oprindelse de højeste andele med førtidspension. Blandt de 16-24 årige gælder det 0,9 pct. af mændene og 0,7 pct. af kvinderne. Andelene for ikke-vestlige indvandrere i samme aldersgruppe er 0,5 pct. og 0,3 pct. Personer der kommer på førtidspension i en tidlig alder har typisk me-get svære handicap, som de ofte har levet med fra fødslen. Blandt ind-vandrerne er denne gruppe underrepræsenteret, da de ofte er for syge til at udvandre og heller ikke har et beskæftigelses- eller uddannelses-mæssigt formål med udvandringen. På den baggrund er det ikke overra-skende, at personer med dansk oprindelse har lidt højere andele på førtidspension i de yngste aldersgrupper. Det er naturligt blandt de 60-64-årige, at andelen af tilbagetrukne fra arbejdsmarkedet er højest. Mens yngre personer på en tilbagetræk-ningsordning alle er førtidspensionister, kan 60-64-årige på tilbage-trækning enten være førtidspensionister eller efterlønsmodtagere. Da efterlønnen er en ordning, som kræver lang anciennitet på det dan-ske arbejdsmarked, kan man forvente, at indvandrere i mindre grad end personer med dansk oprindelse er efterlønsmodtagere. Figuren viser tydeligt, at det også forholder sig sådan.
Lave andele på
førtidspension blandt
vestlige indvandrere
Fire ud af ti
55-59-årige
ikke-vestlige
indvandrere på
førtidspension
Flere mænd
end kvinder på
førtidspension
blandt ikke-vestlige
indvandrere
under 55 år
Kun for personer
under 30 år er
andelen højst for
personer med
dansk oprindelse
Kan skyldes
medfødte handicap,
som i mindre grad
findes i indvandrer-
befolkningerne
Kun 60-64-årige kan
være på efterløn
Efterløn kræver
mange års
anciennitet på
arbejdsmarkedet
99
60-64-årige på førtidspension og efterløn. 2010
Blandt de 60-64-årige mandlige ikke-vestlige indvandrere er 21 pct. på efterløn mod 30 pct. af mændene med dansk oprindelse. Til gengæld er hele 48 pct. af de ikke-vestlige indvandrere på førtidspension, mens det kun gælder 14 pct. af de 60-64-årige mænd med dansk oprindelse. Trods den lavere andel af efterlønsmodtagere har de ikke-vestlige ind-vandrere samlet set klart højere andele på tilbagetrækning med en an-del på 69 mod 45 pct. blandt mænd med dansk oprindelse. Det samme mønster er endnu klarere blandt kvinderne. Her er det kun 14 pct. af de 60-64-årige ikke-vestlige indvandrere, som er på efterløn, mens andelen blandt kvinder med dansk oprindelse er 38 pct. Der er færre efterlønsmodtagere blandt de kvindelige indvandrere end de mandlige, da færre kvinder end mænd har haft en så lang tilknytning til arbejdsmarkedet som kræves for at kunne gå på efterløn. Andelen af 60-64-årige kvindelige ikke-vestlige indvandrere på førtids-pension er til gengæld 54 pct. mod kun 20 pct. blandt kvinder med dansk oprindelse, så samlet er det ikke-vestlige indvandrere, der har den største andel tilbagetrukne. Både mandlige og kvindelige vestlige indvandrere i aldersgruppen 60 til 64 år har lidt højere andele på førtidspension end mænd og kvinder med dansk oprindelse. På grund af deres klart lavere andele på efterløn, har de vestlige indvandrere dog lavere andele på tilbagetrækning end personer med dansk oprindelse. Mens vestlige og ikke-vestlige indvandrere stort set har samme andel på efterløn blandt mændene, ligger de vestlige klart højere blandt kvin-derne. Der er således 27 pct. af de kvindelige vestlige indvandrere, som er på efterløn mod kun 14 pct. af de ikke-vestlige. At kvindelige vestlige indvandrere har flere efterlønsmodtagere end ikke-vestlige skyldes først og fremmest, at kvindelige vestlige indvandrere har højere beskæfti-gelse end ikke-vestlige, hvilket naturligt gør, at flere vestlige indvan-drere har været i stand til at opfylde kravene for at kunne gå på efterløn.
0
10
20
30
40
50
60
70
Danskoprindelse
Indv.,vestligelande
Indv.,ikke-
vestligelande
Førtidspension EfterlønPct.
Mænd
0
10
20
30
40
50
60
70
Danskoprindelse
Indv.,vestligelande
Indv.,ikke-
vestligelande
Førtidspension EfterlønPct.
Kvinder
Figur 4.8.
Førtidspension mere
udbredt end efterløn
blandt 60-64-årige
indvandrere
Efterløn endnu
mindre udbredt
blandt de 60-64-årige
kvindelige
ikke-vestlige
indvandrere
Mens over halvdelen
er på førtidspension
Vestlige indvandrere
har lavere andel
tilbagetrukne end
personer med
dansk oprindelse
Efterløn mere
udbredt blandt
vestlige end
ikke-vestlige
indvandrere
hos kvinderne
100
50-59-årige mænd på førtidspension. 2007-2010.
For at belyse udviklingen i andelen med førtidspension over tid, er der i figurerne fokuseret på de 50-59-årige. For personer med dansk oprin-delse ligger andelen med førtidspension på samme niveau i alle årene 2007-2010. Der er dog tale om en svagt faldende tendens. 50-59-årige kvinder på førtidspension. 2007-2010.
De vestlige indvandreres andele på førtidspension adskiller sig ikke meget fra andelene for personer med dansk oprindelse. Blandt mæn-dene har der dog været tale om en lidt ujævn udvikling med stigning fra 2007 til 2008, fald fra 2008 til 2009 og stigning fra 2009 til 2010. For de kvindelige ikke-vestlige indvandrere i alderen 50 til 59 år er der tydeligt tale om stigende andele på førtidspension. Fra 2007 til 2010 er andelen steget fra 30,2 pct. til 32,9 pct. Også blandt de mandlige ikke-vestlige indvandrere er niveauet i 2010 højere end i 2007, men her har der dog været tale om et lille fald fra 2009 til 2010.
0
5
10
15
20
25
30
35
Dansk oprindelse Indvandrere,vestlige lande
Indvandrere,ikke-vestlige lande
2007 2008 2009 2010Pct.
0
5
10
15
20
25
30
35
Dansk oprindelse Indvandrere,vestlige lande
Indvandrere,ikke-vestlige lande
2007 2008 2009 2010Pct.
Figur 4.9.
50-59-årige på
førtidspension
2007-2010
Figur 4.10.
Ujævn udvikling for
mandlige vestlige
indvandrere
Stigning fra 2007 til
2010 for kvindelige
ikke-vestlige
indvandrere
101
Andele på førtidspension blandt 50-59-årige indvandrere. 2010
Mænd Kvinder
pct. pct.
Dansk oprindelse . . . . . . . . . . . . 10 Dansk oprindelse . . . . . . . . . . . . 13 Indvandrere, vestlige lande . . . 13 Indvandrere, vestlige lande . . . 12 Heraf: Heraf: Norge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Norge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Sverige . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Polen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Polen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Sverige . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Tyskland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Storbritannien . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Storbritannien . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Tyskland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Indvandrere, ikke-vestlige lande 31 Indvandrere, ikke-vestlige lande 33 Heraf: Heraf: Libanon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65 Libanon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70 Bosnien-Hercegovina . . . . . . . . . . . 52 Bosnien-Hercegovina . . . . . . . . . . 63 Irak . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51 Jugoslavien1 . . . . . . . . . . . . . . . . . 47 Iran . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37 Tyrkiet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 Jugoslavien1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Irak . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 Sri Lanka . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 Iran . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 Tyrkiet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 Sri Lanka . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 Vietnam . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Pakistan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 Pakistan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Vietnam . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 1 Jugoslavien før opsplitningen.
Tabellen viser andelen af 50-59-årige på førtidspension for indvandrere fra de 14 lande, hvorfra der ved udgangen af 2010 var flest 50-59-årige indvandrere i Danmark. Fem af landene er vestlige og ni er ikke-vest-lige. Det er først og fremmest de store forskelle mellem indvandrere fra for-skellige ikke-vestlige lande, der bemærkes. Indvandrere fra Libanon ligger i top blandt både mænd og kvinder med andele på førtidspension, som er 65 pct. for mændene og 70 pct. for kvinderne. Indvandrere fra Bosnien- Hercegovina er næsthøjest blandt indvandrere fra de udvalgte lande med 52 pct. blandt mændene og 63 pct. blandt kvinderne. I den modsatte ende findes indvandrere fra Vietnam og Pakistan. Blandt de vietnamesiske indvandrere i alderen 50 til 59 år er 24 pct. af mæn-dene og 26 pct. af kvinderne på førtidspension. Andelene for pakistan-ske indvandrere er 18 pct. for mænd og 29 pct. for kvinder. Indvandrere fra lande, som har høje andele på førtidspension, er ofte flygtninge. Det gælder både indvandrere fra Bosnien-Hercegovina og indvandrere fra Libanon, hvoraf mange er palæstinensiske flygtninge.
Tabel 4.7.
Enkelte
oprindelseslande
og andel på
førtidspension
Andelen er højest
for indvandrere
fra Libanon
Og lavest blandt
indvandrere fra
Vietnam og Pakistan
Flygtninge ofte på
førtidspension
102
4.6. Fuldtidsmodtagere og antal deltagere
Hidtil har vi i dette kapitel beskæftiget os med fuldtidsmodtagere på de forskellige ordninger. Fuldtidsmodtagere er som tidligere nævnt et tal, som er beregnet ud fra antallet af deltagere og den tid de hver i sær har modtaget ydelserne. For ordninger som førtidspension og efterløn, der er af permanent na-tur, udgør fuldtidsmodtagere en stor andel af alle deltagere. Det svarer til, at personer, der først er kommet på førtidspension eller efterløn, bliver på ordningen. Det er i praksis kun på grund af nye modtagere af førtidspension og efterløn, der kun har fået ydelsen en del af året, at antallet af fuldtidsmodtagere er lidt lavere end alle deltagere. For ledighed og kontanthjælp forholder det sig anderledes. Her er det et klart formål at forlade ordningen så hurtigt som muligt, og der vil derfor være mange, som bliver berørt af ledighed eller kontanthjælp i løbet af et år i mindre grad. I følgende figur er antallet af fuldtidsmodtagere divideret med antallet af deltagere. De udregnede andele er en indikator for hvor længe de berørte får den pågældende ydelse, hvor en høj andel viser, at gruppens berørte modtager ydelsen i lang tid. 16-64-årige fuldtidsmodtagere i procent af alle 16-64-årige deltagere. 2010
Det er tydeligt, at ikke-vestlige indvandrere skiller sig ud med høje vær-dier for fuldtidsmodtagere i procent af alle deltagere. For alle ikke-vest-lige indvandrere med offentlig forsørgelse var andelen 70 pct. Den til-svarende andel var kun 58 pct. blandt personer med dansk oprindelse. I figuren er kun vist andele for alle med offentlig forsørgelse, ledige dagpengemodtagere, ledige kontanthjælpsmodtagere og kontanthjælp. For alle de viste ordninger er varighedsindikatoren højest for de ikke-vestlige indvandrere. Det gælder især kontanthjælp, hvor antallet af fuldtidsmodtagere målt i forhold til alle deltagere er 52 pct. Det er højt
0
10
20
30
40
50
60
70
80
Offentligforsørgelse i alt
Ledigedagpenge-modtagere
Ledigekontanthjælps-
modtagere
Kontanthjælp
Indv., vestlige lande Indv., ikke-vestlige lande
Eftk., vestlige lande Eftk., ikke-vestlige lande
Dansk oprindelse
Pct.
Forskel på
fuldtidsmodtagere
og antal deltagere
For førtidspension og
efterløn kun lille
forskel mellem
fuldtidsmodtagere
og antal deltagere
Anderledes for
ledighed og
kontanthjælp
Indikator for
varighed af ydelse
Figur 4.11.
Høj for ikke-vestlige
indvandrere
Især når det gælder
kontanthjælp
103
sammenlignet med personer med dansk oprindelse, som havde en til-svarende andel på 40 pct., men endnu højere, når der sammenlignes med vestlige indvandrere og vestlige og ikke-vestlige efterkommere. De 52 pct. som antallet af fuldtidsmodtagere af kontanthjælp udgør i forhold til alle deltagere, svarer til, at en ikke-vestlig indvandrer, der i 2010 på et eller andet tidspunkt fik kontanthjælp, i gennemsnit fik det i 52 pct. af året.
Fuldtidsmodtagere
svarer til halvdelen
af deltagerne
104
105
5. Kriminalitet
84 pct. af al kriminalitet bliver begået af personer med dansk oprindelse. Indvandrere og efterkommere står for henholdsvis 12 og 4 pct. Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande udgør 81 pct. af alle dømte indvandrere og efterkommere. Uanset herkomst er kriminalitet klart mest udbredt blandt mænd, som samlet udgør otte ud af ti dømte for kriminalitet. Kriminalitetshyppighederne er generelt højest for personer under 40 år. Mandlige efterkommere i alderen 20-29 år skiller sig særligt ud med mere end en dobbelt så høj kriminalitetshyppighed som mandlige indvandrere og mænd med dansk oprindelse i den samme aldersgruppe. Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er yngre end personer med dansk oprin-delse, og de har ofte lavere socioøkonomisk status. Det er forhold, der bør tages højde for, når man sammenligner dem med personer med dansk oprindelse. Et indeks, der standardiserer efter alder viser, at kriminaliteten i 2010 var 78 pct. højere blandt mænd med ikke-vestlig baggrund end blandt hele den mandlige befolkning. Når der yderligere standardiseres for socioøkonomisk status reduceres kriminaliteten til at være 52 pct. højere. Det samlede kriminalitetsindeks for alle mandlige ikke-vestlige indvandrere og efter-kommere på 152 dækker over, at der er store forskelle mellem indvandrere og efter-kommere. De mandlige indvandreres indeks er således 134, mens efterkommernes er 245. Det samlede indeks er klart tættere på indvandrernes indeks, da indvandrere udgør 83 pct. af den samlede gruppe Mænd med oprindelse i Libanon, der for to tredjedeles vedkommende er statsløse palæstinensere, har med 246 det højeste kriminalitetsindeks blandt de undersøgte lande. Mænd med jugoslavisk, marokkansk og tyrkisk oprindelse har ligeledes indeks, der ligger over 200. Den laveste kriminalitet har mandlige indvandrere og efterkom-mere med oprindelse i USA og Kina.
5.1. Samlet kriminalitet
Herkomst
I alt blev 144.528 personer i alderen 14-79 år kendt skyldige i en straf-feretlig afgørelse i 2010. Heraf udgjorde personer med dansk oprindelse 84 pct., indvandrere 12 pct. og efterkommere 4 pct. Uanset herkomst er mændene klart i overtal blandt personer med en strafferetlig afgørelse. De udgjorde 82 pct. blandt indvandrere, 86 pct. blandt efterkommere og 77 pct. blandt personer med dansk oprindelse.
Sammenfatning
12 pct. af al
kriminalitet begås
af indvandrere
Fire ud af fem
kriminelle er mænd
106
Skyldige i kriminalitet. 2010
14-79-årige skyldige i kriminalitet. 2010
Indvan- drere
Efter- kommere
Personer med dansk oprindelse
I alt
Mænd i alt . . . . 14 253 4 286 93 559 112 098 14 år . . . . . . . . . . 7 20 58 85 15-19 år . . . . . . . 760 1 340 9 084 11 184 20-29 år . . . . . . . 4 354 2 143 21 701 28 198 30-39 år . . . . . . . 3 580 676 19 563 23 819 40-49 år . . . . . . . 3 359 58 20 845 24 262 50-59 år . . . . . . . 1 518 30 12 970 14 518 60-69 år . . . . . . . 561 13 7 346 7 920 70-79 år . . . . . . . 114 6 1 992 2 112
Kvinder i alt . . . 3 205 723 28 502 32 430 14 år . . . . . . . . . . 2 3 39 44 15-19 år . . . . . . . 130 204 1 928 2 262 20-29 år . . . . . . . 806 336 4 778 5 920 30-39 år . . . . . . . 980 148 6 656 7 784 40-49 år . . . . . . . 750 14 7 686 8 450 50-59 år . . . . . . . 365 12 4 310 4 687 60-69 år . . . . . . . 134 4 2 407 2 545 70-79 år . . . . . . . 38 2 698 738
Kriminalitet bliver i højere grad begået af yngre mennesker end af æl-dre. Blandt unge mænd i alderen 20-29 år blev 9 pct. fundet skyldig i mindst et forhold i 2010. Til sammenligning var det fx kun 4 pct. af de 50-59-årige. Hvis antallet af kriminelle i de enkelte aldersgrupper sættes i relation til befolkningen i de tilsvarende aldersgrupper viser det sig, at der generelt er en større andel af mandlige indvandrere og efterkommere end af mænd med dansk oprindelse, der er dømt for kriminalitet. I de yngre aldersgrupper finder man de største forskelle. Fx blev 22 pct. af de 20-29-årige mandlige efterkommere fundet skyldige i et eller flere forhold i 2010. For indvandrere og personer med dansk oprindelse var de tilsva-rende andele 10 og 8 pct. Også blandt kvinderne er der en større andel af efterkommerne end af indvandrerne og kvinder med dansk oprin-delse, der er fundet skyldig i kriminalitet i 2010.
Mænd
83 pct.
13 pct.
4 pct.
Kvinder
88 pct.
10 pct.
2 pct.
Indvandrere Efterkommere Personer med dansk oprindelse
Figur 5.1.
Tabel 5.1.
Flest kriminelle
blandt unge
Flere unge
efterkommere bliver
kendt skyldige
107
Samlet kriminalitetshyppighed. 2010
Mænd Kvinder
Indvan-drere
Efter- kom- mere
Personer med
dansk oprin-delse
I alt Indvan-drere
Efter- kom- mere
Personer med
dansk oprin-delse
I alt
pct.
15-19 år 9,3 12,5 5,6 6,1 1,7 2,0 1,2 1,3 20-29 år 9,5 22,2 8,0 8,6 1,6 3,7 1,8 1,9 30-39 år 8,2 15,7 6,1 6,5 2,0 3,6 2,1 2,1 40-49 år 7,7 7,0 5,7 5,9 1,8 1,9 2,1 2,1 50-59 år 5,4 3,9 3,9 4,0 1,4 1,7 1,3 1,3 60-69 år 3,2 3,6 2,3 2,3 0,8 1,2 0,7 0,7 70-79 år 1,6 2,5 1,1 1,2 0,4 0,9 0,3 0,4
Kriminalitetshyppigheder for mænd. 2010
Vestlige versus ikke-vestlige lande
Indvandrere og efterkommere dømt for kriminalitet kommer især fra ikke-vestlige lande. I 2010 udgjorde de 81 pct. af alle kriminelle med anden oprindelse end dansk. Mænd med oprindelse i ikke-vestlige lande er i alle aldre oftere krimi-nelle end både mænd med oprindelse i vestlige lande og mænd med dansk oprindelse. Særlig udtalt er det i aldersgruppen 20-29 år, hvor over 16 pct. af mænd med oprindelse i et ikke-vestligt land er kendt skyldige i kriminalitet mod mindre end 9 pct. af alle 20-29-årige mænd.
0
5
10
15
20
25
15-19år
20-29år
30-39år
40-49år
50-59år
60-69år
70-79år
Indvandrere Efterkommere Dansk oprindelsePct.
Tabel 5.2.
Figur 5.2.
Flest kriminelle fra
ikke-vestlige lande
Mænd fra
ikke-vestlige lande
mest kriminelle
108
14-79-årige skyldige i kriminalitet - fordelt efter herkomst og oprindelsesland. 2010
Vestlige lande Ikke-vestlige lande Personer med
I alt
Indvan-drere
Efter-kom-mere
I alt Indvan-drere
Efter-kom-mere
I alt dansk oprin-delse
Mænd i alt 2 891 298 3 189 11 362 3 988 15 350 93 559 112 098 14 år . . . . . . 2 - 2 5 20 25 58 85 15-19 år . . . 86 46 132 674 1 294 1 968 9 084 11 184 20-29 år . . . 761 97 858 3 593 2 046 5 639 21 701 28 198 30-39 år . . . 747 65 812 2 833 611 3 444 19 563 23 819 40-49 år . . . 582 45 627 2 777 13 2 790 20 845 24 262 50-59 år . . . 410 26 436 1 108 4 1 112 12 970 14 518 60-69 år . . . 247 13 260 314 - 314 7 346 7 920 70-79 år . . . 56 6 62 58 - 58 1 992 2 112
Kvinder i alt 960 84 1 044 2 245 639 2 884 28 502 32 430 14 år . . . . . . - - - 2 3 5 39 44 15-19 år . . . 19 16 35 111 188 299 1 928 2 262 20-29 år . . . 178 27 205 628 309 937 4 778 5 920 30-39 år . . . 273 13 286 707 135 842 6 656 7 784 40-49 år . . . 239 12 251 511 2 513 7 686 8 450 50-59 år . . . 150 10 160 215 2 217 4 310 4 687 60-69 år . . . 81 4 85 53 - 53 2 407 2 545 70-79 år . . . 20 2 22 18 - 18 698 738
Samlet kriminalitetshyppighed - fordelt efter herkomst og oprindelsesland. 2010
Vestlige lande Ikke-vestlige lande Personer med
I alt
Indvan-drere
Efter-kom- mere
I alt Indvan-drere
Efter-kom- mere
I alt dansk oprin-delse
pct.
Mænd 15-19 år . . . 4,4 5,9 4,8 10,8 13,0 12,2 5,6 6,1 20-29 år . . . 3,9 8,4 4,1 13,8 24,1 16,3 8,0 8,6 30-39 år . . . 4,4 6,8 4,5 10,7 18,2 11,5 6,1 6,5 40-49 år . . . 4,1 6,3 4,2 9,4 11,6 9,4 5,7 5,9 50-59 år . . . 3,9 3,7 3,9 6,3 5,7 6,3 3,9 4,0 60-69 år . . . 2,7 3,8 2,7 3,7 - 3,7 2,3 2,3 70-79 år . . . 1,5 2,6 1,5 1,7 - 1,7 1,1 1,2
Kvinder 15-19 år . . . 0,9 2,1 1,3 2,0 2,0 2,0 1,2 1,3 20-29 år . . . 0,8 2,5 0,9 2,3 3,9 2,6 1,8 1,9 30-39 år . . . 1,7 1,6 1,7 2,1 4,1 2,3 2,1 2,1 40-49 år . . . 2,0 1,9 2,0 1,7 1,5 1,7 2,1 2,1 50-59 år . . . 1,4 1,6 1,4 1,3 2,9 1,3 1,3 1,3 60-69 år . . . 0,8 1,3 0,9 0,7 - 0,7 0,7 0,7 70-79 år . . . 0,3 0,9 0,4 0,5 - 0,5 0,3 0,4
Mænd, der er indvandrere fra vestlige lande, har de laveste kriminali-tetshyppigheder i næsten samtlige herkomstgrupper. Særlig stor er forskellen mellem de fem grupper i aldersgruppen 20-29 år, hvor
Tabel 5.3.
Tabel 5.4.
Indvandrere
fra vestlige lande
mindst kriminelle
109
indvandrere fra vestlige lande har en bemærkelsesværdig lav kriminali-tetshyppighed og efterkommere fra ikke-vestlige lande en meget høj hyppighed. Det skal her nævnes, at mange indvandrere fra vestlige lande kun er i landet i en kortere periode og at arbejde eller studier er blandt de vigtigste årsager til deres ophold i Danmark. Kriminalitetshyppigheder for mænd - fordelt efter herkomst og oprindelsesland. 2010
Opholdsgrundlag
Danmarks Statistik har foretaget en inddeling af indvandrere og efter-kommere efter deres opholdsgrundlag, dvs. om de har ophold som flygtninge eller de har øvrige opholdsgrundlag. Flygtninge omfatter ind-vandrere med kendt opholdsgrundlag som flygtning, børn af flygtninge og indvandrere hvis opholdsgrundlaget ikke kendes, men hvor landet, som indvandreren har oprindelse i, er klassificeret som flygtningeland i det år personen er indvandret. Personer med øvrige opholdsgrundlag omfatter personer, der har ophold på grund af familiesammenføring, uddannelse eller arbejde. Af samtlige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der er dømt for kriminalitet, har 44 pct. flygtningebaggrund. Størst er andelen blandt de 15-19-årige, hvor henholdsvis 54 og 52 pct. af de dømte mænd og kvinder har flygtningebaggrund. Det skal ses i sammenhæng med, at det generelt er i de yngre aldersgrupper, at der er den største andel flygtninge blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande.
0
5
10
15
20
25
15-19år
20-29år
30-39år
40-49år
50-59år
60-69år
70-79år
Indv., vestlige landeIndv., ikke-vestlige landeEftk., vestlige landeEftk., ikke-vestlige landeDansk opr.
Pct.
Figur 5.3.
Inddeling efter
opholdsgrundlag
44 pct. har
flygtningebaggrund
110
14-79-årige fra ikke-vestlige lande skyldige i kriminalitet - fordelt efter herkomst og opholdsgrundlag. 2010
Flygtninge Øvrige opholdsgrundlag
Indvan- drere
Efter-kommere
I alt Indvan- drere
Efter-kommere
I alt
I alt . . . . . . 6 961 1 089 8 050 6 646 3 538 10 184
Mænd i alt 5 979 972 6 951 5 383 3 016 8 399 14 år . . . . . . 4 14 - 1 6 - 15-19 år . . . 511 552 1 063 163 742 905 20-29 år . . . 2 263 400 2 663 1 330 1 646 2 976 30-39 år . . . 1 186 5 1 191 1 647 606 2 253 40-49 år . . . 1 373 1 1 374 1 404 12 1 416 50-59 år . . . 544 - 544 564 4 568 60-69 år . . . 77 - 77 237 - 237 70-79 år . . . 21 - 21 37 - 37
Kvinder i alt 982 117 1 099 1 263 522 1 785 14 år . . . . . . 2 2 - - 1 - 15-19 år . . . 83 72 155 28 116 144 20-29 år . . . 341 43 384 287 266 553 30-39 år . . . 258 - 258 449 135 584 40-49 år . . . 179 - 179 332 2 334 50-59 år . . . 93 - 93 122 2 124 60-69 år . . . 18 - 18 35 - 35 70-79 år . . . 8 - 8 10 - 10
Samlet kriminalitetshyppighed for personer fra ikke-vestlige lande - fordelt efter herkomst og opholdsgrundlag. 2010
Flygtninge Øvrige opholdsgrundlag
Indvan- drere
Efter-kommere
I alt Indvan- drere
Efter-kommere
I alt
pct.
Mænd 15-19 år . . . 11,8 12,1 12,0 8,5 13,8 12,4 20-29 år . . . 19,4 22,9 19,9 9,2 24,4 14,0 30-39 år . . . 12,1 8,2 12,1 9,8 18,4 11,3 40-49 år . . . 9,2 9,1 9,2 9,6 11,8 9,7 50-59 år . . . 5,7 - 5,7 7,0 6,0 7,0 60-69 år . . . 2,8 - 2,8 4,1 - 4,1 70-79 år . . . 2,0 - 2,0 1,6 - 1,6
Kvinder 15-19 år . . . 2,3 1,6 1,9 1,5 2,3 2,1 20-29 år . . . 3,5 2,8 3,4 1,6 4,1 2,3 30-39 år . . . 2,4 - 2,4 1,9 4,2 2,2 40-49 år . . . 1,6 - 1,6 1,8 1,6 1,8 50-59 år . . . 1,5 - 1,5 1,2 3,3 1,2 60-69 år . . . 0,8 - 0,8 0,7 - 0,7 70-79 år . . . 0,6 - 0,6 0,5 - 0,5
Tabel 5.5.
Tabel 5.6.
111
Kriminalitetshyppigheder for mænd fra ikke-vestlige lande - fordelt efter herkomst og opholdsgrundlag. 2010
Mandlige indvandrere under 40 år med flygtningebaggrund er i højere grad kriminelle end indvandrere i samme aldersgruppe, der ikke har flygtningebaggrund. Blandt flygtninge er der fx 19 pct. af de 20-29-årige mandlige indvandrere, der er dømt for kriminalitet, mens det kun gælder for 9 pct. af de 20-29-årige mænd med andet opholdsgrundlag. For mænd over 40 år er mønstret det omvendte; her er en mindre andel af de mandlige indvandrere med flygtningebaggrund dømt for krimina-litet sammenlignet med personer med øvrige opholdsgrundlag. Blandt de mandlige 20-29-årige efterkommere er der derimod en lidt større andel af personer med øvrig opholdsgrundlag end blandt personer med flygtningebaggrund, der er dømt for kriminalitet; henholdsvis 24 pct. og 23 pct.
Oprindelsesland
Tyrkiet er det land, som det største antal kriminelle har oprindelse i. Det hænger selvfølgelig sammen med, at Tyrkiet er det land, som flest ind-vandrere og efterkommere har oprindelse i. Libanon, Irak og Pakistan er andre lande, som en del kriminelle har oprindelse i. Det skal nævnes, at ca. to tredjedele af personerne med oprindelse i Libanon er statsløse palæstinensere.
0
5
10
15
20
25
15-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70-79 år
Indvandrere, flygtninge
Indvandrere, øvr. opholdsgrundlag
Efterkommere, flygtninge
Efterkommere, øvr. opholdsgrundlag
Pct.
Figur 5.4.
Unge indvandrere
med flygtninge-
baggrund mest
kriminelle
Flest kriminelle har
oprindelse i Tyrkiet
112
14-79-årige skyldige i kriminalitet - fordelt efter oprindelsesland. 2010
Mænd Kvinder I alt
EU-lande Danmark . . . . . . . . . . . 93 559 28 502 122 061 Polen . . . . . . . . . . . . . 665 202 867 Tyskland . . . . . . . . . . . 413 146 559 Storbritannien . . . . . . 271 62 333 Sverige . . . . . . . . . . . . 189 107 296
Øvrige Europa Tyrkiet . . . . . . . . . . . . 3 503 526 4 029 Jugoslavien1 . . . . . . . . 922 254 1 176 Bosnien-Hercegovina . 596 146 742 Norge . . . . . . . . . . . . . 176 99 275 Island . . . . . . . . . . . . . 169 64 233
Afrika Somalia . . . . . . . . . . . 821 85 906 Marokko . . . . . . . . . . . 510 87 597
Amerika USA . . . . . . . . . . . . . . 83 27 110
Asien Libanon . . . . . . . . . . . 1 607 176 1 783 Irak . . . . . . . . . . . . . . . 1 410 172 1 582 Pakistan . . . . . . . . . . . 1 180 170 1 350 Iran . . . . . . . . . . . . . . . 811 159 970 Afghanistan . . . . . . . . 502 73 575 Vietnam . . . . . . . . . . . 291 128 419 Sri Lanka . . . . . . . . . . 320 47 367 Kina . . . . . . . . . . . . . . 114 62 176 Thailand . . . . . . . . . . . 66 84 150 Filippinerne . . . . . . . . 44 31 75 Anm.: Udvalg af oprindelseslande med flest indbyggere i Danmark. 1 Jugoslavien før opsplitningen.
Kriminalitetsindeks
Som det er fremgået, er kriminalitetshyppigheden højere i de yngre aldersgrupper end i de ældre. En befolkningsgruppes samlede kriminali-tet påvirkes derfor af, hvordan gruppen er sammensat aldersmæssigt. Hvis man ønsker et samlet mål for kriminaliteten i en befolknings-gruppe, er det derfor nødvendigt at korrigere for, hvordan gruppen er sammensat aldersmæssigt. Når der korrigeres for alderssammensætningen viser det sig, at mand-lige efterkommere har et kriminalitetsindeks på 229. Det betyder, at denne gruppe har en overhyppighed af kriminalitet på 129 pct. i forhold til hele den mandlige befolkning, hvor indekstallet er sat til 100. Mand-lige indvandrere har et kriminalitetsindeks på 124, når der er korrigeret for deres alderssammensætning. Også blandt kvinder er det efterkom-merne, der med et indeks på 172, har den højeste kriminalitet.
Tabel 5.7.
Korrektion
for alders-
sammensætning
Efterkommere
har højest
kriminalitetsindeks
113
Ud over alder er socioøkonomisk status en faktor, der påvirker krimina-litetshyppigheden for en befolkningsgruppe. Fx har mandlige selvstæn-dige og arbejdsløse et kriminalitetsindeks, der ligger henholdsvis 56 pct. og 49 pct. over gennemsnittet for alle mænd. Mænd i gruppen andre uden for arbejdsstyrken har et indeks, der ligger 57 pct. over gennem-snittet. En befolkningsgruppes socioøkonomiske sammensætning vil derfor påvirke dens kriminalitetsniveau, og i beregningen af et kriminalitetsindeks bør der derfor også korrigeres for den socioøkono-miske status. Kriminalitetsindeks for afgørelser i alt for 15-79-årige - fordelt efter socioøkonomisk status. 2010
Indvan- drere
Efter- kommere
Personer med dansk oprindelse
I alt
indeks, mænd i alt = 100
Mænd I alt1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 101 222 97 100 I alt2 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 124 229 95 100 Selvstændige . . . . . . . . . . . . . 234 374 145 156 Lønmodtagere . . . . . . . . . . . . 109 190 82 85 Arbejdsløse . . . . . . . . . . . . . . 189 344 138 149 Under uddannelse . . . . . . . . . 128 197 70 80 Pensionist mv. . . . . . . . . . . . . 140 200 95 100 Andre uden for arbejdsstyrken 116 299 167 157
indeks, kvinder i alt = 100
Kvinder I alt1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83 171 101 100 I alt2 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 93 172 100 100 Selvstændige . . . . . . . . . . . . . 208 .. 177 180 Lønmodtagere . . . . . . . . . . . . 90 167 92 93 Arbejdsløse . . . . . . . . . . . . . . 124 .. 133 132 Under uddannelse . . . . . . . . . 98 143 76 80 Pensionist mv. . . . . . . . . . . . . 100 .. 95 95 Andre uden for arbejdsstyrken 84 216 157 135 1 Standardiseret for alder og socioøkonomisk status. 2 Standardiseret for alder. Anm.: .. angiver, at der er færre end 10 dømte personer i befolkningsgruppen.
Når den socioøkonomiske status inddrages, falder kriminalitetsindekset for mandlige indvandrere fra 124 til 101, dvs. til et indeks, der ligger meget tæt på gennemsnittet for alle mænd. Indekset for mandlige efter-kommere ændres derimod ikke betydeligt: fra 229 til 222 Indekset for mænd med dansk oprindelse stiger til 97 og ligger dermed lidt under det gennemsnitlige kriminalitetsniveau. For kvinderne ændres indek-sene i samme retning når der korrigeres for den socioøkonomiske sam-mensætning. For de kvindelige indvandrere endda så meget, at de ligger væsentlig under gennemsnittet for alle kvinder. Mandlige efterkommere har højere kriminalitetsindeks end indvan-drere. Det gælder uanset om oprindelsen er i et vestligt eller et ikke-vestligt land og uanset socioøkonomisk status. Forskellen er særligt stor
Flest kriminelle
blandt selvstændige,
arbejdsløse og
personer uden for
arbejdsstyrken
Tabel 5.8.
Lavere kriminalitet
blandt indvandrere
når der korrigeres for
socioøkonomisk
status
Efterkommere højest
kriminalitetsindeks
114
blandt arbejdsløse mænd med ikke-vestlig oprindelse. Her var krimina-litetsindekset 377 for efterkommere og 204 for indvandrere. Når der korrigeres for socioøkonomisk status har kvindelige indvan-drere fra både vestlige og ikke-vestlige lande et kriminalitetsindeks, der ligger under gennemsnittet for alle kvinder. Til gengæld er kriminalite-ten for de kvindelige efterkommere høj, især for kvinder med oprindelse i ikke-vestlige lande, og der sker ingen ændring i indekset ved korrek-tion for den socioøkonomiske status. Kriminalitetsindeks for afgørelser i alt for 15-79-årige - fordelt efter socioøkonomisk status, herkomst og oprindelsesland. 2010
Vestlige lande Ikke-vestlige lande
Indvan-drere
Efter-kommere
I alt Indvan-drere
Efter-kommere
I alt
indeks, mænd i alt = 100
Mænd I alt1 . . . . . . . . . . . . . 52 98 54 134 245 152 I alt2 . . . . . . . . . . . . . 65 103 67 161 253 178 Selvstændige . . . . . . 113 149 115 282 433 298 Lønmodtagere . . . . . 70 83 71 133 218 146 Arbejdsløse . . . . . . . 121 .. 122 204 377 221 Under uddannelse . . 47 87 56 160 209 185 Pensionist mv. . . . . . 102 134 104 150 248 153 Andre uden for arb.st. 53 142 56 174 323 198
indeks, kvinder i alt = 100
Kvinder I alt1 . . . . . . . . . . . . . 70 115 72 89 182 100 I alt2 . . . . . . . . . . . . . 77 116 79 101 184 113 Selvstændige . . . . . . 150 .. 152 251 .. 252 Lønmodtagere . . . . . 81 90 82 96 191 108 Arbejdsløse . . . . . . . 158 .. 154 115 .. 123 Under uddannelse . . 48 112 57 125 146 135 Pensionist mv. . . . . . 100 .. 103 101 .. 102 Andre uden for arb.st. 65 172 68 94 222 106 1 Standardiseret for alder og socioøkonomisk status. 2 Standardiseret for alder. Anm.: .. angiver, at der er færre end 10 dømte personer i befolkningsgruppen.
Mandlige indvandrere, der er kommet til Danmark som flygtninge har et højere kriminalitetsindeks end indvandrere med øvrige opholds-grundlag. Det gælder både, når der korrigeres for alder alene, og når der korrigeres for både alder og socioøkonomisk status. Det modsatte gør sig gældende for efterkommernes vedkommende. Her er det perso-ner med øvrige opholdsgrundlag, der er mest kriminelle. For kvinderne tegner der sig det samme billede. Både for de mandlige og kvindelige efterkommere med flygtningebaggrund stiger kriminalitetsindekset, når der korrigeres for socioøkonomisk status. Ved vurderingen af indeksene for disse grupper skal det tages i betragtning, at antallet af kriminelle er relativt lille, jf. tabel 5.5.
Kvindelige
indvandrere
har generelt en
kriminalitet under
gennemsnittet
Tabel 5.9.
Indvandrere med
flygtningebaggrund
har højere
kriminalitetsindeks
end øvrige
indvandrere
115
Kriminalitetsindeks for afgørelser i alt for 15-79-årige fra ikke-vestlige lande - fordelt efter herkomst og opholdsgrundlag. 2010
Flygtninge Øvrige opholdsgrundlag
Indvan-drere
Efter-kommere
I alt Indvan-drere
Efter-kommere
I alt
indeks, mænd i alt = 100
Mænd I alt1 . . . . . . . . . . . . . 155 226 162 116 251 144 I alt2 . . . . . . . . . . . . . 184 220 188 142 265 170 Selvstændige . . . . . . 275 .. 282 287 421 307 Lønmodtagere . . . . . 138 183 141 130 224 150 Arbejdsløse . . . . . . . 202 .. 208 208 361 233 Under uddannelse . . 172 202 184 135 214 186 Pensionist mv. . . . . . 150 .. 150 151 277 159 Andre uden for arb.st. 254 259 255 120 354 162
indeks, kvinder i alt = 100
Kvinder I alt1 . . . . . . . . . . . . . 108 134 110 78 198 95 I alt2 . . . . . . . . . . . . . 123 131 124 89 202 107 Selvstændige . . . . . . 278 .. 273 237 .. 242 Lønmodtagere . . . . . 109 93 109 89 203 107 Arbejdsløse . . . . . . . 136 .. 139 103 .. 114 Under uddannelse . . 146 140 144 93 150 126 Pensionist mv. . . . . . 95 .. 96 107 .. 108 Andre uden for arb.st. 129 133 129 77 261 94 1 Standardiseret for alder og socioøkonomisk status. 2 Standardiseret for alder. Anm.: .. angiver, at der er færre end 10 dømte personer i befolkningsgruppen.
Kriminalitetsindeks for mænd. 2006-2010
Anm.: Standardiseret for både alder og socioøkonomisk status. Kriminalitetsindeks for personer med oprindelse i ikke-vestlige lande findes opgjort for henholdsvis indvandrere og efterkommere fra og med 2006. Som det fremgår af figuren ovenfor er der sket en stigning i in-dekset for efterkommere fra 2006 til 2010. Indekset i 2006 var på 214
0
50
100
150
200
250
Indvandrere,ikke-vestlige lande
Efterkommere,ikke-vestlige lande
Dansk oprindelse
2006 2007 2008 2009 2010Antal
Tabel 5.10.
Figur 5.5.
Udvikling
2006-2010
116
og i 2010 på 245. Indeksene for både indvandrere og personer med dansk oprindelse har holdt sig relativt konstante i perioden 2006-2010. Indvandrere og efterkommere med oprindelse i EU-lande er blandt de mænd, der har den laveste kriminalitet. Når der er korrigeret for både alder og socioøkonomisk status, har mænd fra Sverige, Polen, Tyskland og Storbritannien indeks, der ligger mellem 40 og 50 pct. under gen-nemsnittet for alle mænd. Mænd med oprindelse i Norge har også et indeks ca. 50 pct. under gennemsnittet. Mænd fra Island har et noget højere indeks, men ligger stadig væsentligt under gennemsnittet. Speciel lav kriminalitet har mænd fra Kina og USA med indeks på hen-holdsvis 34 og 30. Kriminalitetsindeks for afgørelser i alt for 15-79-årige mænd - fordelt efter oprindelsesland. 2010
Standardiseret for alder
Standardiseret for alder og
socioøkonomisk status
indeks, alle mænd = 100
EU-lande Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 93 98 Polen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79 59 Sverige . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67 59 Storbritannien . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65 58 Tyskland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59 52
Øvrige Europa Tyrkiet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 231 209 Jugoslavien1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 231 209 Bosnien-Hercegovina . . . . . . . . . . . . . 114 110 Island . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79 69 Norge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59 52
Afrika Marokko . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 228 201 Somalia . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 244 191
Amerika USA . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 30
Asien Libanon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 299 246 Pakistan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 217 188 Irak . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 205 167 Iran . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 188 162 Afghanistan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 149 134 Sri Lanka . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 130 128 Vietnam . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 96 95 Kina . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 34 Anm.: Udvalg af oprindelseslande med flest indbyggere i Danmark. 1 Jugoslavien før opsplitningen.
Mænd fra EU-lande
har lav kriminalitet
Mænd fra USA og
Kina ligger særlig lavt
Tabel 5.11.
117
Mænd med oprindelse i Libanon har det højeste kriminalitetsindeks. Når der alene korrigeres for alderssammensætningen, er indekset på 299. Når der yderligere korrigeres for socioøkonomisk status, falder indekset, men det er stadig mere end dobbbelt så højt som gennemsnit-tet for alle mænd. Mænd med oprindelse i Marokko, Tyrkiet og Jugosla-vien har også indeks, der er dobbelt så høje som gennemsnittets.
Skyldige og ikke-skyldige
Mænd og kvinder med dansk oprindelse med en afgørelse i en kriminali-tetssag blev kendt skyldige i henholdsvis 95 og 96 pct. af tilfældene. Denne andel er stort set den samme for indvandrere og efterkommere fra vestlige lande, men lidt lavere for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, hvor henholdsvis 91 og 92 pct. af mændene og kvinderne blev kendt skyldige. For mandlige efterkommere fra ikke-vestlige lande med flygtningebaggrund var andelen særlig lav, nemlig kun 88 pct. Blandt de personer, der bliver kendt skyldige, får de allerfleste en bøde-straf. Det gælder for 82 pct. af mændene og 92 pct. af kvinderne. 8 pct. af mændene får en ubetinget frihedsstraf og yderligere 8 pct. får en be-tinget frihedsstraf. Skyldige og ikke-skyldige 14-79-årige - fordelt efter afgørelse og herkomst. 2010
Indvan- drere
Efter- kommere
Personer med dansk oprindelse
I alt
Mænd i alt . . . . . . . 15 463 4 715 98 191 118 369
Skyldige . . . . . . . . . 14 253 4 286 93 559 112 098 Ubetinget frihedsstraf 1 399 609 7 336 9 344 Betinget frihedsstraf 1 101 550 7 850 9 501 Bødeafgørelse . . . . . 11 433 3 050 77 002 91 485 Tiltalefrafald . . . . . . . 109 29 479 617 Tiltale undladt . . . . . 38 13 222 273 Anden afgørelse . . . . 173 35 670 878
Ikke skyldige . . . . . 1 210 429 4 632 6 271 Påtale opgivet . . . . . 953 347 3 647 4 947 Frifindelse . . . . . . . . . 257 82 985 1 324
Kvinder i alt . . . . . . 3 469 787 29 658 33 914
Skyldige . . . . . . . . . 3 205 723 28 502 32 430 Ubetinget frihedsstraf 60 11 409 480 Betinget frihedsstraf 198 64 1 510 1 772 Bødeafgørelse . . . . . 2 884 628 26 250 29 762 Tiltalefrafald . . . . . . . 15 11 87 113 Tiltale undladt . . . . . 22 6 105 133 Anden afgørelse . . . . 26 3 141 170
Ikke skyldige . . . . . 264 64 1 156 1 484 Påtale opgivet . . . . . 206 53 921 1 180 Frifindelse . . . . . . . . . 58 11 235 304
Libanon har det
højeste indeks
Flere indvandrere og
efterkommere bliver
kendt ikke-skyldige
Flest får bøde
Tabel 5.12.
118
Personer fra ikke-vestlige lande, og især personer med flygtningebag-grund, bliver i højere grad idømt frihedsstraf end personer med dansk oprindelse. For mænd med dansk oprindelse var andelen på 16 pct. mens den var 24 pct. for mænd med flygtningebaggrund. En forklaring til dette kan være, at mænd med flygtningebaggrund i højere grad begår overtrædelser af straffeloven (jf. næste afsnit), som oftere resulterer i frihedsstraf end overtrædelser af færdselsloven. Skyldige og ikke-skyldige 14-79-årige - fordelt efter afgørelse, herkomst og oprindelsesland. 2010
Vestlige lande Ikke-vestlige lande
Indvan-drere
Efter-kommere
I alt Indvan-drere
Efter-kommere
I alt
Mænd i alt . . . . . . . . . 3 041 319 3 360 12 422 4 396 16 818
Skyldige . . . . . . . . . . . 2 891 298 3 189 11 362 3 988 15 350 Ubetinget frihedsstraf . 153 25 178 1 246 584 1 830 Betinget frihedsstraf . . 211 28 239 890 522 1 412 Bødeafgørelse . . . . . . . 2 492 239 2 731 8 941 2 811 11 752 Tiltalefrafald . . . . . . . . . 11 1 12 98 28 126 Tiltale undladt . . . . . . . 9 1 10 29 12 41 Anden afgørelse . . . . . . 15 4 19 158 31 189
Ikke skyldige . . . . . . . 150 21 171 1 060 408 1 468 Påtale opgivet . . . . . . . 120 17 137 833 330 1 163 Frifindelse . . . . . . . . . . . 30 4 34 227 78 305
Kvinder i alt . . . . . . . . 1 017 91 1 108 2 452 696 3 148
Skyldige . . . . . . . . . . . 960 84 1 044 2 245 639 2 884 Ubetinget frihedsstraf . 12 3 15 48 8 56 Betinget frihedsstraf . . 53 6 59 145 58 203 Bødeafgørelse . . . . . . . 878 73 951 2 006 555 2 561 Tiltalefrafald . . . . . . . . . 3 1 4 12 10 22 Tiltale undladt . . . . . . . 10 1 11 12 5 17 Anden afgørelse . . . . . . 4 - 4 22 3 25
Ikke skyldige . . . . . . . 57 7 64 207 57 264 Påtale opgivet . . . . . . . 44 6 50 162 47 209 Frifindelse . . . . . . . . . . . 13 1 14 45 10 55
Personer fra
ikke-vestlige lande
får oftere en
frihedsstraf
Tabel 5.13.
119
Skyldige og ikke-skyldige 14-79-årige fra ikke-vestlige lande - fordelt efter afgørelse, herkomst og opholdsgrundlag. 2010
Flygtninge Øvrige opholdsgrundlag
Indvan-drere
Efter-kommere
I alt Indvan-drere
Efter-kommere
I alt
Mænd i alt . . . . . . . . . 6 656 1 109 7 765 5 766 3 287 9 053
Skyldige . . . . . . . . . . . 5 979 972 6 951 5 383 3 016 8 399 Ubetinget frihedsstraf . 815 180 995 431 404 835 Betinget frihedsstraf . . 538 154 692 352 368 720 Bødeafgørelse . . . . . . . 4 435 620 5 055 4 506 2 191 6 697 Tiltalefrafald . . . . . . . . . 69 5 74 29 23 52 Tiltale undladt . . . . . . . 16 5 21 13 7 20 Anden afgørelse . . . . . . 106 8 114 52 23 75
Ikke skyldige . . . . . . . 677 137 814 383 271 654 Påtale opgivet . . . . . . . 523 115 638 310 215 525 Frifindelse . . . . . . . . . . . 154 22 176 73 56 129
Kvinder i alt . . . . . . . . 1 069 139 1 208 1 383 557 1 940
Skyldige . . . . . . . . . . . 982 117 1 099 1 263 522 1 785 Ubetinget frihedsstraf . 19 2 21 29 6 35 Betinget frihedsstraf . . 73 16 89 72 42 114 Bødeafgørelse . . . . . . . 875 93 968 1 131 462 1 593 Tiltalefrafald . . . . . . . . . 3 3 6 9 7 16 Tiltale undladt . . . . . . . 3 2 5 9 3 12 Anden afgørelse . . . . . . 9 1 10 13 2 15
Ikke skyldige . . . . . . . 87 22 109 120 35 155 Påtale opgivet . . . . . . . 71 17 88 91 30 121 Frifindelse . . . . . . . . . . . 16 5 21 29 5 34
5.2. Kriminalitet opdelt på lovområder
Strafferetslige afgørelser opdeles i tre lovområder: straffelov, færdselslov og sær-love. Straffelovsovertrædelser omfatter blandt andet sædeligheds-, volds- og ejen-domsforbrydelser. Ejendomsforbrydelser er bl.a. indbrud, tyveri og hærværk. Over-trædelser af ordensbekendtgørelsen og våbenloven er indeholdt i særlove. Over-trædelser af færdselsloven omfatter færdselsuheld med spiritus, spirituskørsel, mangler ved køretøj og færdselslovsovertrædelser i øvrigt. Sidstnævnte restkategori udgør næsten 86 pct. af alle overtrædelser af færdselsloven og omfatter blandt andet alle bøder på mindst 1.500 kr.
Herkomst
Uanset køn og herkomst er overtrædelse af færdselsloven den mest udbredte form for kriminalitet inden for de tre lovområder. I alt 69 pct. af de dømte mænd og 73 pct. af de dømte kvinder har overtrådt færd-selsloven.
Tabel 5.14.
Straffelov, særlove,
færdselslov
Færdselslovs-
overtrædelser
mest udbredt
120
Af de mænd med dansk oprindelse, der blev fundet skyldig i kriminalitet i 2010, havde 69 pct. begået en overtrædelse af færdselsloven. De tilsva-rende andele er klart mindre blandt indvandrere og efterkommere, som til gengæld har højere andele, der blev fundet skyldige i overtrædelser af straffelov eller særlove. 14-79-årige skyldige i kriminalitet - fordelt efter lovovertrædelse og herkomst. 2010
Indvan-drere
Efter-kom-mere
Personer med
dansk oprin-delse
I alt Indvan-drere
Efter-kom-mere
Personer med
dansk oprin-delse
I alt
antal pct.
Mænd i alt . 14 253 4 286 93 559 112 098 100 100 100 100 Straffelov . . . 3 689 1 591 18 704 23 984 26 37 20 21 Færdselslov . 9 250 2 526 65 020 76 796 65 59 69 69 Særlove . . . . 2 643 941 15 418 19 002 19 22 16 17
Kvinder i alt 3 205 723 28 502 32 430 100 100 100 100 Straffelov . . . 1 140 248 5 173 6 561 36 34 18 20 Færdselslov . 1 879 453 21 457 23 789 59 63 75 73 Særlove . . . . 246 46 2 318 2 610 8 6 8 8 Anm.: Da samme person kan overtræde flere forskellige love, vil summen af kategorierne være større end totalen.
Vestlige versus ikke-vestlige lande
14-79-årige skyldige i kriminalitet - fordelt efter lovovertrædelse, herkomst og oprindelsesland. 2010
Vestlige lande Ikke-vestlige lande
Indvan- drere
Efter- kommere
I alt Indvan- drere
Efter- kommere
I alt
pct.
Mænd i alt . . 100 100 100 100 100 100 Straffelov . . . . 22 26 22 27 38 30 Færdselslov . . 69 63 69 64 59 62 Særlove . . . . . 13 20 14 20 22 20
Kvinder i alt . 100 100 100 100 100 100 Straffelov . . . . 24 29 25 40 35 39 Færdselslov . . 69 61 68 54 63 56 Særlove . . . . . 9 13 9 7 5 7 Anm.: Da samme person kan overtræde flere forskellige love, vil summen af kategorierne være større end totalen.
Relativt flere
indvandrere og
efterkommere
overtræder
straffeloven
Tabel 5.15.
Tabel 5.16.
121
Mandlige indvandrere med oprindelse i vestlige lande har et kriminali-tetsmønster, der ligger meget tæt på mønstret for mænd med dansk oprindelse, mens både mandlige efterkommere med oprindelse i et vestligt land og indvandrere og efterkommere med oprindelse i et ikke-vestligt land adskiller sig ved i højere grad at overtræde straffeloven og særlovene og i mindre grad færdselsloven. Særlig udtalt er dette for efterkommere fra ikke-vestlige lande, hvor 38 pct. af de dømte har over-trådt straffeloven og 22 pct. har overtrådt særlovene.
Opholdsgrundlag
Når de ikke-vestlige indvandrere og efterkommere yderligere opdeles på opholdsgrundlag, viser det sig, at det især er personer med flygtnin-gebaggrund, der ofte overtræder straffeloven. Særlig udtalt er det for efterkommere med flygtningebaggrund, hvor 50 pct. af de dømte mænd og 59 pct. af de dømte kvinder har overtrådt straffeloven. 14-79-årige fra ikke-vestlige lande skyldige i kriminalitet - fordelt efter lovovertrædelse og herkomst. 2010
Flygtninge Øvrige opholdsgrundlag
Indvan- drere
Efter- kommere
I alt Indvan- drere
Efter- kommere
I alt
pct.
Mænd i alt . . 100 100 100 100 100 100 Straffelov . . . . 33 50 35 20 34 25 Færdselslov . . 59 48 58 69 62 67 Særlove . . . . . 21 23 21 19 22 20
Kvinder i alt . 100 100 100 100 100 100 Straffelov . . . . 46 59 47 36 30 34 Færdselslov . . 50 38 48 57 69 61 Særlove . . . . . 7 6 7 7 5 7 Anm.: Da samme person kan overtræde flere forskellige love, vil summen af kategorierne være større end totalen.
Oprindelsesland
Af de dømte mænd med oprindelse i Somalia havde 47 pct. overtrådt straffeloven. Det er den største andel blandt de undersøgte lande. Det er også blandt de dømte mænd fra Somalia, at der er den største andel, der har overtrådt særlovene. Til gengæld ligger Somalia lavest med hensyn til andelen, der har overtrådt færdselsloven. De største andele, der har overtrådt færdselsloven, findes blandt mænd med oprindelse i Tysk-land, Tyrkiet og Sri Lanka, hvor trefjerdedele af de dømte har overtrådt færdselsloven.
Mandlige
indvandrere fra
vestlige lande
har samme
kriminalitetsmønster
som mænd med
dansk oprindelse
Især efterkommere
med flygtninge-
baggrund overtræder
ofte straffeloven
Tabel 5.17.
Flest mænd
med oprindelse i
Somalia overtræder
straffeloven ...
122
14-79-årige mænd skyldige i kriminalitet - fordelt efter oprindelsesland og lovovertrædelse. 2010
Straffe-lov
Færd-sels-
lov
Sær- love
I alt Straffe-lov
Færd-sels-
lov
Sær- love
I alt
antal pct.
EU-lande Danmark . . . . . . . . . 18 704 65 020 15 418 93 559 20 69 16 100 Polen . . . . . . . . . . . 143 480 86 665 22 72 13 100 Tyskland . . . . . . . . . 69 310 43 413 17 75 10 100 Storbritannien . . . . 46 193 40 271 17 71 15 100 Rumænien . . . . . . . 60 139 18 210 29 66 9 100 Sverige . . . . . . . . . . 50 119 29 189 26 63 15 100
Øvrige Europa Tyrkiet . . . . . . . . . . 718 2 556 611 3 503 20 73 17 100 Jugoslavien1 . . . . . . 270 598 177 922 29 65 19 100 Bosnien-Hercegovina 216 366 73 596 36 61 12 100 Ukraine . . . . . . . . . . 43 131 15 184 23 71 8 100 Norge . . . . . . . . . . . 39 112 37 176 22 64 21 100 Island . . . . . . . . . . . 46 100 30 169 27 59 18 100
Afrika Somalia . . . . . . . . . 385 237 307 821 47 29 37 100 Marokko . . . . . . . . . 201 264 140 510 39 52 27 100
Asien Libanon . . . . . . . . . 600 978 355 1 607 37 61 22 100 Irak . . . . . . . . . . . . . 427 902 267 1 410 30 64 19 100 Pakistan . . . . . . . . . 244 826 266 1 180 21 70 23 100 Iran . . . . . . . . . . . . . 232 495 195 811 29 61 24 100 Afghanistan . . . . . . 154 303 89 502 31 60 18 100 Sri Lanka . . . . . . . . 69 241 39 320 22 75 12 100 Vietnam . . . . . . . . . 104 163 37 291 36 56 13 100 Anm.: Udvalg af oprindelseslande med mindst 100 dømte mænd. Da samme person kan over-træde flere forskellige love, vil summen af kategorierne være større end totalen. 1 Jugoslavien før opsplitningen.
Af de i alt 128 dømte kvinder med oprindelse i Vietnam er de 71 dømt for overtrædelse af straffeloven. Det svarer til 55 pct. og er den største andel blandt kvinder fra de viste oprindelseslande. Også for kvinderne er det blandt de dømte med oprindelse i Tyskland og Tyrkiet, at der er flest, der har overtrådt færdselsloven.
Tabel 5.18.
... og flest kvinder
med oprindelse
i Vietnam
123
14-79-årige kvinder skyldige i kriminalitet - fordelt efter oprindelsesland og lovovertrædelse. 2010
Straffe-lov
Færd-sels-
lov
Sær- love
I alt Straffe-lov
Færd-sels-
lov
Sær- love
I alt
antal pct.
EU-lande Danmark . . . . . . . . . 5 173 21 457 2 318 28 502 18 75 8 100 Polen . . . . . . . . . . . 67 130 10 202 33 64 5 100 Tyskland . . . . . . . . . 21 116 14 146 14 79 10 100 Sverige . . . . . . . . . . 30 68 11 107 28 64 10 100
Øvrige Europa Tyrkiet . . . . . . . . . . 111 406 16 526 21 77 3 100 Jugoslavien1 . . . . . . 136 118 12 254 54 46 5 100 Bosnien-Hercegovina 69 70 9 146 47 48 6 100
Asien Libanon . . . . . . . . . 54 121 5 176 31 69 3 100 Irak . . . . . . . . . . . . . 75 88 9 172 44 51 5 100 Pakistan . . . . . . . . . 45 116 14 170 26 68 8 100 Iran . . . . . . . . . . . . . 63 92 9 159 40 58 6 100 Vietnam . . . . . . . . . 71 53 7 128 55 41 5 100 Anm.: Udvalg af oprindelseslande med mindst 100 dømte kvinder. Da samme person kan over-træde flere forskellige love, vil summen af kategorierne være større end totalen. 1 Jugoslavien før opsplitningen.
Kriminalitetsindeks
Mandlige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande har kri-minalitetsindeks for de tre hovedgrupper af lovovertrædelser, der ligger 50-60 pct. over gennemsnittet for alle mænd. For straffelovsovertræ-delser ligger mænd med flygtningebaggrund højest med et indeks på 185. For efterkommere med flygtningebaggrund er det oppe på 276. Kriminalitetsindeks - fordelt efter lovovertrædelse og herkomst. 2010
Indvan- drere
Efter- kommere
Personer med dansk oprindelse
I alt
indeks, mænd i alt = 100
Mænd i alt . . . . . 103 205 98 100 Straffelov . . . . . . . 90 218 98 100 Færdselslov . . . . . 112 208 97 100 Særlove . . . . . . . . 91 236 98 100
indeks, kvinder i alt = 100
Kvinder i alt . . . . 87 160 101 100 Straffelov . . . . . . . 110 165 96 100 Færdselslov . . . . . 75 163 102 100 Særlove . . . . . . . . 87 104 103 100 Anm.: Standardiseret for både alder og socioøkonomisk status.
Tabel 5.19.
Mandlige flygtninge
har højest indeks
for straffelovs-
overtrædelser
Tabel 5.20.
124
For kvinder er der ikke et lignende klart billede. Fx har kvindelige ind-vandrere fra ikke-vestlige lande et indeks under gennemsnittet for færd-selslovsovertrædelser, og det gælder uanset om de har flygtningebag-grund eller ej. Uanset kriminalitetstype har efterkommere højere kriminalitetsindeks end indvandrere. Det gælder både for efterkommere med oprindelse i vestlige lande og i ikke-vestlige lande. Fx har mandlige efterkommere fra ikke-vestlige lande kriminalitetsindeks, der er mere end dobbelt så høje som gennemsnittet for alle mænd, mens mandlige indvandrere har indeks, der kun ligger ca. en tredjedel over gennemsnittet. Kriminalitetsindeks - fordelt efter lovovertrædelse, herkomst og oprindelsesland. 2010
Vestlige lande Ikke-vestlige lande
Indvan- drere
Efter- kommere
I alt Indvan- drere
Efter- kommere
I alt
indeks, mænd i alt = 100
Mænd i alt . . 52 98 54 134 245 152 Straffelov . . . . 36 92 38 123 262 149 Færdselslov . . 62 100 64 143 261 160 Særlove . . . . . 31 101 34 128 257 149
indeks, kvinder i alt = 100
Kvinder i alt . 69 115 72 89 182 100 Straffelov . . . . 62 129 65 126 164 132 Færdselslov . . 73 103 75 76 211 90 Særlove . . . . . 61 173 66 60 107 65 Anm.: Standardiseret for både alder og socioøkonomisk status.
Kriminalitetsindeks for personer fra ikke-vestlige lande - fordelt efter lovovertrædelse, herkomst og opholdsgrundlag. 2010
Flygtninge Øvrige opholdsgrundlag
Indvan- drere
Efter- kommere
I alt Indvan- drere
Efter- kommere
I alt
indeks, mænd i alt = 100
Mænd i alt . . 155 226 162 116 251 144 Straffelov . . . . 171 276 185 82 255 122 Færdselslov . . 155 217 160 133 274 161 Særlove . . . . . 159 257 168 103 256 135
indeks, kvinder i alt = 100
Kvinder i alt . 108 134 110 78 198 95 Straffelov . . . . 161 148 159 104 172 115 Færdselslov . . 88 129 90 69 229 90 Særlove . . . . . 67 86 68 55 115 63 Anm.: Standardiseret for både alder og socioøkonomisk status.
Mere sammensat
billede for kvinderne
Efterkommere højest
kriminalitetsindeks
for alle typer
kriminalitet
Tabel 5.21.
Tabel 5.22.
125
Når ikke-vestlige indvandrere og efterkommere inddeles efter opholds-grundlag viser det sig, at mandlige indvandrere med øvrige opholds-grundlag i mindre grad end den mandlige befolkning som helhed, over-træder straffeloven. Faktisk har de et indeks, der ligger 18 pct. under gennemsnittet. Deres indeks for særlovsovertrædelser ligger meget tæt på gennemsnittet, så det er derfor deres forholdsvis høje indeks for færdselslovsovertrædelser, der giver dem et samlet indeks 16 pct. over gennemsnittet. Kriminaliteten blandt efterkommere fra ikke-vestlige lande er imidlertid mere end dobbelt så høj som gennemsnittets, uanset opholdsgrundlag. Uanset overtrædelsens art har mænd fra de udvalgte EU-lande og fra Norge og Island kriminalitetsindeks, der ligger væsentligt under gen-nemsnittet for alle mænd. Blandt særligt lave indeks kan nævnes straf-felovsovertrædelser blandt mænd med oprindelse i Tyskland og Polen og særlovsovertrædelser blandt mænd med oprindelse i Rumænien. Mænd fra Somalia har det højeste indeks vedrørende overtrædelser af særlovene og mænd fra Marokko og Libanon de højeste indeks vedrø-rende overtrædelse af straffeloven. Kriminalitetsindeks for mænd - fordelt efter oprindelsesland og lovovertrædelse. 2010
Straffelov Færdselslov Særlove I alt
indeks, alle mænd = 100
EU-lande Danmark . . . . . . . . . 99 97 100 98 Rumænien . . . . . . . 48 83 22 63 Polen . . . . . . . . . . . 36 79 33 59 Sverige . . . . . . . . . . 63 59 53 59 Storbritannien . . . . 43 64 50 58 Tyskland . . . . . . . . . 33 63 30 52
Øvrige Europa Tyrkiet . . . . . . . . . . 158 244 185 209 Jugoslavien1 . . . . . . 225 218 213 209 Bosnien-Hercegovina 148 110 78 110 Ukraine . . . . . . . . . . 31 76 15 52 Norge . . . . . . . . . . . 42 58 59 52 Island . . . . . . . . . . . 61 75 83 69
Afrika Marokko . . . . . . . . . 282 176 305 201 Somalia . . . . . . . . . 257 102 332 191
Asien Libanon . . . . . . . . . 276 270 260 246 Pakistan . . . . . . . . . 138 218 200 188 Irak . . . . . . . . . . . . . 160 188 160 167 Iran . . . . . . . . . . . . . 167 163 196 162 Afghanistan . . . . . . 135 141 118 134 Sri Lanka . . . . . . . . 127 152 117 128 Vietnam . . . . . . . . . 141 84 77 95 Anm.: Standardiseret for både alder og socioøkonomisk status. Anm.: Udvalg af oprindelseslande med mindst 100 dømte mænd. 1 Jugoslavien før opsplitningen.
Indvandrere
med øvrige
opholdsgrundlag
har indeks under
gennemsnittet
for straffelovs-
overtrædelser
Mænd fra Marokko
overtræder oftest
straffeloven
Tabel 5.23.
126
5.3. Straffelovsovertrædelser
Overtrædelser af straffeloven omfatter sædelighedsforbrydelser, voldsforbrydelser, ejendomsforbrydelser og andre straffelovsovertrædelser som salg eller smugling af narkotika og forbrydelser mod offentlig myndighed. Ejendomsforbrydelserne omfat-ter bl.a. indbrud og tyveri og udgør med 66 pct. langt den største gruppe af straffe-lovsovertrædelser. Voldsforbrydelserne udgør 23 pct.
Herkomst
I 2010 blev 30.545 personer fundet skyldige i overtrædelse af straffe-loven. Af disse havde 78 pct. dansk oprindelse, 16 pct. var indvandrere og 6 pct. var efterkommere. Danskernes andel var med 75 pct. lavest blandt de dømte for andre straffelovsovertrædelser og med 84 pct. hø-jest blandt de dømte for sædelighedsforbrydelser. Skyldige i straffelovsovertrædelser. 2010
14-79-årige skyldige i straffelovsovertrædelser. 2010
Indvan- drere
Efter- kommere
Personer med dansk oprindelse
I alt
Mænd i alt . . . . . . . . . . . . . . 3 689 1 591 18 704 23 984 Sædelighedsforbrydelser . . . . 96 17 592 705 Voldsforbrydelser . . . . . . . . . . 1 098 516 5 463 7 077 Ejendomsforbrydelser . . . . . . 2 279 931 11 601 14 811 Andre straffelovsovertrædelser 451 270 2 024 2 745
Kvinder i alt . . . . . . . . . . . . . 1 140 248 5 173 6 561 Sædelighedsforbrydelser . . . . 3 - 9 12 Voldsforbrydelser . . . . . . . . . . 101 45 738 884 Ejendomsforbrydelser . . . . . . 1 011 200 4 229 5 440 Andre straffelovsovertrædelser 33 7 291 331 Anm.: Da samme person kan optræde med flere forskellige typer straffelovsovertrædelser, vil summen af kategorierne være større end totalen.
0
20
40
60
80
100
Straffelovs-overtrædelser
i alt
Sædeligheds-forbrydelser
Volds-forbrydelser
Ejendoms-forbrydelser
Andrestraffelovs-
overtrædelser
Indvandrere Efterkommere Dansk oprindelsePct.
Typer af straffelovs-
overtrædelser
Fire ud af
fem straffelovs-
overtrædelser begås
af personer med
dansk oprindelse
Figur 5.6.
Tabel 5.24.
127
Generelt udgør mændene 79 pct. af alle dømte for straffelovsovertræ-delser. Størst er andelen blandt efterkommerne, hvor mændene udgør 87 pct. og lavest blandt indvandrerne, hvor de udgør 76 pct. Kvindernes andel af de dømte er størst for ejendomsforbrydelserne, hvor de udgør 27 pct. Blandt indvandrerne er andelen på 31 pct., blandt efterkommerne på 18 pct. og blandt personer med dansk oprindelse 27 pct.
Vestlige versus ikke-vestlige lande
87 pct. af de mandlige og 81 pct. af de kvindelige indvandrere og efter-kommere, der overtrådte straffeloven i 2010, havde oprindelse i et ikke-vestligt land. 14-79-årige skyldige i straffelovsovertrædelser - fordelt efter herkomst og oprindelsesland. 2010
Vestlige lande Ikke-vestlige lande
Indvan-drere
Efter-kommere
I alt Indvan-drere
Efter-kommere
I alt
Mænd i alt . . . . . . . . . . . . . . 632 76 708 3 057 1 515 4 572 Sædelighedsforbrydelser . . . . 20 2 22 76 15 91 Voldsforbrydelser . . . . . . . . . . 132 20 152 966 496 1 462 Ejendomsforbrydelser . . . . . . 458 54 512 1 821 877 2 698 Andre straffelovsovertrædelser 43 6 49 408 264 672
Kvinder i alt . . . . . . . . . . . . . 233 24 257 907 224 1 131 Sædelighedsforbrydelser . . . . - - - 3 - 3 Voldsforbrydelser . . . . . . . . . . 17 7 24 84 38 122 Ejendomsforbrydelser . . . . . . 212 16 228 799 184 983 Andre straffelovsovertrædelser 6 1 7 27 6 33 Anm.: Da samme person kan optræde med flere forskellige typer straffelovsovertrædelser, vil summen af kategorierne være større end totalen.
Opholdsgrundlag
Af de i alt 4.572 mandlige indvandrere og efterkommere fra ikke-vest-lige lande, der blev dømt for overtrædelse af straffeloven i 2010, havde 53 pct. flygtningebaggrund. Denne andel er nogenlunde den samme for alle typer af overtrædelser af straffeloven. Blandt kvinderne havde 46 pct. af de dømte for straffelovsovertrædelser flygtningebaggrund.
Størst andel
mænd blandt
efterkommerne
Størst andel kvinder
blandt dømte for
ejendomsforbrydelser
Flest fra ikke-vestlige
lande overtræder
straffeloven
Tabel 5.25.
53 pct. har
flygtningebaggrund
128
14-79-årige fra ikke-vestlige lande skyldige i straffelovsovertrædelser - fordelt efter herkomst og opholdsgrundlag. 2010
Flygtninge Øvrige opholdsgrundlag
Indvan-drere
Efter-kommere
I alt Indvan-drere
Efter-kommere
I alt
Mænd i alt . . . . . . . . . . . . . . 1 956 490 2 446 1 101 1 025 2 126 Sædelighedsforbrydelser . . . . 42 7 49 34 8 42 Voldsforbrydelser . . . . . . . . . . 643 163 806 323 333 656 Ejendomsforbrydelser . . . . . . 1 156 291 1 447 665 586 1 251 Andre straffelovsovertrædelser 262 79 341 146 185 331
Kvinder i alt . . . . . . . . . . . . . 447 69 516 460 155 615 Sædelighedsforbrydelser . . . . - - - 3 - 3 Voldsforbrydelser . . . . . . . . . . 37 12 49 47 26 73 Ejendomsforbrydelser . . . . . . 402 57 459 397 127 524 Andre straffelovsovertrædelser 12 1 13 15 5 20 Anm.: Da samme person kan optræde med flere forskellige typer straffelovsovertrædelser, vil summen af kategorierne være større end totalen.
Oprindelsesland
14-79-årige mænd skyldige i straffelovsovertrædelser - fordelt efter oprindelsesland. 2010
Sædeligheds-forbrydelser
Volds- forbrydelser
Ejendoms-forbrydelser
Andre straffelovs-
overtrædelser
I alt
EU-lande Danmark . . . . . . . . . 592 5 463 11 601 2 024 18 704 Polen . . . . . . . . . . . 1 31 104 12 143
Øvrige Europa Tyrkiet . . . . . . . . . . 15 285 352 106 718 Jugoslavien1 . . . . . . 4 73 180 36 270 Bosnien-Hercegovina 4 67 141 15 216
Afrika Somalia . . . . . . . . . 4 124 246 55 385 Marokko . . . . . . . . . 3 57 126 40 201
Asien Libanon . . . . . . . . . 8 200 332 120 600 Irak . . . . . . . . . . . . . 10 144 239 63 427 Pakistan . . . . . . . . . 1 72 136 50 244 Iran . . . . . . . . . . . . . 8 78 131 32 232 Afghanistan . . . . . . 5 55 91 9 154 Anm.: Udvalg af oprindelseslande med mindst 100 mænd dømt for overtrædelse af straffeloven. Da samme person kan optræde med flere forskellige typer straffelovsovertrædelser, vil summen af kategorierne være større end totalen. 1 Jugoslavien før opsplitningen. Når der ses bort fra mænd med dansk oprindelse, er der flest mænd med oprindelse i Tyrkiet og Libanon, der er dømt for overtrædelse af straf-feloven. Henholdsvis 49 og 55 pct. af de dømte mænd fra de to lande er dømt for ejendomsforbrydelser, mens 40 og 33 pct. er dømt for volds-forbrydelser.
Tabel 5.26.
Tabel 5.27.
Flest dømte fra
Tyrkiet og Libanon
129
Kriminalitetsindeks for straffelovsovertrædelser
Uanset om der er tale om voldsforbrydelser, ejendomsforbrydelser eller andre straffelovsovertrædelser har mandlige efterkommere med oprin-delse i et ikke-vestligt land det højeste kriminalitetsindeks. Fx begår de ejendomsforbrydelser mere end dobbelt så ofte som gennemsnittet af den mandlige befolkning og voldsforbrydelser 2,9 gange så ofte. For nogle typer af straffelovsovertrædelser er antallet af dømte så lille, at der ikke med tilstrækkelig statistisk sikkerhed kan beregnes et krimina-litetsindeks. For mændene gælder det for sædelighedsforbrydelser og for kvinderne gælder det for alle typer af straffelovsovertrædelser, bort-set fra ejendomsforbrydelser. Indeks for straffelovsovertrædelser for 15-79-årige. 2010
Indvan- drere
Efter- kommere
Personer med dansk oprindelse
I alt
indeks, mænd i alt = 100
Mænd i alt . . . . . . . . . . . . . . 87 240 98 100 Voldsforbrydelser . . . . . . . . . . 90 264 97 100 Ejendomsforbrydelser . . . . . . 86 217 99 100 Andre straffelovsovertrædelser 81 380 96 100
indeks, kvinder i alt = 100
Kvinder i alt . . . . . . . . . . . . . 104 160 97 100 Ejendomsforbrydelser . . . . . . 111 162 96 100 Anm.: Standardiseret for både alder og socioøkonomisk status.
Indeks for straffelovsovertrædelser - fordelt efter herkomst og oprindelsesland. 2010
Vestlige lande Ikke-vestlige lande
Indvan-drere
Efter-kommere
I alt Indvan-drere
Efter-kommere
I alt
indeks, mænd i alt = 100
Mænd i alt . . . . . . . . . . . . . . 36 92 38 123 262 149 Voldsforbrydelser . . . . . . . . . . 26 82 29 134 290 163 Ejendomsforbrydelser . . . . . . 41 .. 44 118 233 141 Andre straffelovsovertrædelser 18 62 20 129 430 177
indeks, kvinder i alt = 100
Kvinder i alt . . . . . . . . . . . . . 62 129 65 126 164 132 Ejendomsforbrydelser . . . . . . 68 106 70 133 170 139 Anm.: Standardiseret for både alder og socioøkonomisk status. Anm.: .. angiver, at der er færre end 10 dømte personer i befolkningsgruppen.
Efterkommere fra
ikke-vestlige lande
har de højeste
kriminalitetsindeks
Tabel 5.28.
Tabel 5.29.
130
Personer med flygtningebaggrund har det højeste indeks for straffe-lovsovertrædelser af alle. Det gælder både for mænd og kvinder. Det højeste indeks for mænd i denne befolkningsgruppe findes med hensyn til andre straffelovsovertrædelser, der bl.a. omfatter falsk forklaring, salg og smugling af narkotika og forbrydelser mod offentlig myndighed, hvor det ligger 2,2 gange så højt som for gennemsnittet af befolkningen. Det er bemærkelsesværdigt, at mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande med øvrige opholdsgrundlag har kriminalitetsindeks, der er la-vere end indeksene for mænd med dansk oprindelse. Det gælder både for voldsforbrydelser, ejendomsforbrydelser og andre straffelovsover-trædelser. Indeks for straffelovsovertrædelser for personer fra ikke-vestlige lande - fordelt efter herkomst og oprindelsesland. 2010
Flygtninge Øvrige opholdsgrundlag
Indvan-drere
Efter-kommere
I alt Indvan-drere
Efter-kommere
I alt
indeks, mænd i alt = 100
Mænd i alt . . . . . . . . . . . . . . 171 276 185 82 255 122 Voldsforbrydelser . . . . . . . . . . 191 322 208 84 277 129 Ejendomsforbrydelser . . . . . . 163 241 174 80 229 115 Andre straffelovsovertrædelser 189 508 221 82 404 148
indeks, kvinder i alt = 100
Kvinder i alt . . . . . . . . . . . . . 161 148 159 104 172 115 Ejendomsforbrydelser . . . . . . 176 154 173 107 179 119 Anm.: Standardiseret for både alder og socioøkonomisk status.
Både når det gælder voldsforbrydelser og andre straffelovsovertrædel-ser har mænd med oprindelse i Marokko og Libanon de højeste krimi-nalitetsindeks for straffelovsovertrædelser. Deres indeks for voldskrimi-nalitet ligger mere end tre gange så højt som gennemsnittet for alle mænd og indekset for andre straffelovsovertrædelser er mere end det femdobbelte.
Flygtninge har højest
kriminalitetsindeks
for straffelovs-
overtrædelser
Mandlige
indvandrere
med øvrige
opholdsgrundlag
har lav kriminalitet
Tabel 5.30.
Mænd fra Jugoslavien
Somalia og Marokko
har højest indeks for
voldsforbrydelser
131
Indeks for straffelovsovertrædelser for 15-79-årige mænd - fordelt efter oprindelsesland. 2010
Volds- forbrydelser
Ejendoms-forbrydelser
Andre straffelovs-
overtrædelser
Straffelovs- overtrædelser
i alt
indeks, alle mænd = 100
EU-lande Danmark . . . . . . . . . 98 100 96 99 Polen . . . . . . . . . . . 28 41 27 36
Øvrige Europa Jugoslavien1 . . . . . . 229 240 327 225 Tyrkiet . . . . . . . . . . 212 124 207 158 Bosnien-Hercegovina 154 158 141 148
Afrika Marokko . . . . . . . . . 327 283 540 282 Somalia . . . . . . . . . 297 258 310 257
Asien Libanon . . . . . . . . . 324 241 519 276 Iran . . . . . . . . . . . . . 193 152 237 167 Irak . . . . . . . . . . . . . 190 140 227 160 Pakistan . . . . . . . . . 149 124 223 138 Afghanistan . . . . . . 165 133 108 135 Anm.: Standardiseret for både alder og socioøkonomisk status. Anm.: Udvalg af oprindelseslande med mindst 100 mænd dømt for overtrædelse af straffeloven. Anm.: .. angiver, at der er færre end 10 mænd dømt fra landet for den pågældende forbrydelse. 1 Jugoslavien før opsplitningen.
Tabel 5.31.
132
133
6. Børn af efterkommere
Børn af efterkommere har mindst en forælder, der er efterkommer og ingen forælder med dansk oprindelse. Der var 11.901 børn af efterkommere 1. januar 2011 – heraf havde 90 pct. ikke-vestlig oprindelse. 80 pct. af de ikke-vestlige børn af efterkommere er under 10 år. De vestlige børn af efterkommere har en anden aldersfordeling, og selv om de samlet set er klart i under-tal, er der blandt børn af efterkommere, som er fyldt 20 år, over fem gange så mange med vestlig oprindelse som med ikke-vestlig. Forældrene til børn af efterkommere består for det meste af en indvandrer og en efterkommer. Kun 12 pct. af børnene af efterkommere har to forældre, der begge er efterkommere. Ofte har forældrene oprindelse i samme land, og for 63 pct. af de 0-29-årige børn af efterkommere er begge forældres oprindelsesland enten Tyrkiet, Pakistan eller Jugo-slavien. Andelen af børn, der bor sammen med begge deres forældre, er væsentlig højere for ikke-vestlige børn af efterkommere end nogen af de andre grupper. 0-5-årige ikke-vestlige børn af efterkommere er i lidt mindre grad i daginstitution end 0-5-årige børn med dansk oprindelse. Forskellen er størst for de 0-1-årige børn og mindst for de 4-5-årige.
6.1. Definition
Projektet om børn af efterkommere er udsprunget af en politisk inte-resse for statistisk at belyse personer, som er født i Danmark og har forældre, som er efterkommere. Interessen er særlig stor i forbindelse med de personer, der bliver kategoriseret som personer med dansk oprindelse i Danmarks Statistiks definition af herkomst, fordi en af de-res forældre er efterkommer med dansk statsborgerskab. Statistisk om børn af efterkommere blev udgivet for første gang i forbindelse med årbogen Indvandrere i Danmark 2007.
Børn af efterkommere er født i Danmark og har forældre, hvoraf mindst en er efter-kommer, og ingen af forældrene har dansk oprindelse. De er opdelt i to grupper, børn af efterkommere-D og børn af efterkommere-E. Børn af efterkommere-D er normalt kategoriseret som personer med dansk op-rindelse, da mindst en forælder er efterkommer med dansk statsborgerskab. Børn af efterkommere-E er normalt kategoriseret som efterkommere, da ingen af forældrene har dansk statsborgerskab.
Sammenfatning
Politisk
interesse
Børn af
efterkommere
opgøres normalt som
dansk oprindelse
eller efterkommere
134
Børn af efterkommere er ikke nogen gruppe, som kan udskilles ved hjælp af Danmarks Statistiks definition af herkomst. I Danmarks Stati-stiks klassifikation af herkomst findes de tre grupper 1) dansk oprin-delse, 2) indvandrere og 3) efterkommere, og i princippet kan efter-kommeres børn optræde i alle tre grupper. Når vi taler om børn af efterkommere, er denne opgørelse afgrænset til personer, der er født i Danmark og har forældre, hvoraf mindst en er efterkommer, og hvor ingen af forældrene har dansk oprindelse. 1. januar 2011 var der 11.901 personer i Danmark, der opfyldte dette krav. Heraf var 10.452 af dem kategoriseret som personer med dansk oprindelse, mens 1.449 var placeret i kategorien efterkommere. Det er de 11.901 personer, som vi definerer som børn af efterkommere, og vi vil bruge betegnelsen børn af efterkommere-D om de 10.452 personer, som normalt kategoriseres som personer med dansk oprin-delse, mens de 1.449 personer, der normalt kategoriseres som efter-kommere, kaldes for børn af efterkommere-E. Forskellen mellem de to grupper er, at den eller de forældre, som er efterkommere i børn af efterkommere-E ikke har dansk statsborgerskab, mens mindst en foræl-der i børn af efterkommere-D er både efterkommer og har dansk stats-borgerskab. Børn af efterkommere
Far
Indvandrer Efterkommer
Mor
Dansk statsborger
Udenlandsk statsborger
Dansk statsborger
Udenlandsk statsborger
Indvandrer Dansk statsborger D E Udenlandsk statsborger D E
Efterkommer Dansk statsborger D D D D Udenlandsk statsborger E E D E Anm.: Tabellen gælder kun personer født i Danmark. D’et står for børn af efterkommere-D og E’et står for børn af efterkommere-E.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at der er mange forskellige foræl-drekombinationer for personer, der har mindst en forælder, som er efterkommer. For at sikre at børn af efterkommere er en nogenlunde homogen gruppe har vi valgt at afgrænse vores definition af børn af efterkommere til de personer, som er født i Danmark, og som har mindst en forælder, der er efterkommer, og hvor ingen af personens forældre er med dansk oprindelse. Den 1. januar 2011 var der i Danmark 23.421 personer, som havde mindst en forælder, der var efterkommer. Det er imidlertid værd at be-mærke, at der blandt dem var 10.911 personer svarende til 47 pct., hvor forældreparret bestod af en efterkommer og en person med dansk op-rindelse. I vores definition af børn af efterkommere vil vi ikke inkludere disse personer, da de har en forælder med dansk oprindelse.
Børn af
efterkommere
ikke en del af
herkomstdefinition
Børn af
efterkommere har
mindst én forælder,
som er efterkommer
Der er 11.901 børn
af efterkommere
Tabel 6.1.
Ingen af
forældrene har
dansk oprindelse …
… så alle børn af
efterkommere er
ikke med …
135
Der findes også en lille gruppe på 606 personer, som er indvandrere, men som samtidig har mindst en forælder, der er efterkommer. Dem vil vi heller ikke medregne til gruppen af børn af efterkommere, da de som indvandrere ikke er født i Danmark. Der er god grund til at antage, at der er væsentlige forskelle mellem en person med et forældrepar bestående af fx en efterkommer og en person med dansk oprindelse sammenlignet med en person, der har et foræl-drepar bestående af en efterkommer med dansk statsborgerskab og en indvandrer. I begge tilfælde vil der være tale om børn af efterkommere, og i begge tilfælde vil personerne blive klassificeret som personer med dansk oprindelse i den normale definition af herkomst. Det er imidlertid kun i det sidste tilfælde, at vi vil inkludere personerne i den gruppe, som vi kalder børn af efterkommere. Udviklingen i antal børn af efterkommere
Selv om de 11.901 personer, som indgår i børn af efterkommere i 2011, må betegnes som en lille gruppe, er det værd at bemærke, at den er steget kraftigt i løbet af de sidste 10 år. I 2001 udgjorde børn af efter-kommere således kun 2.943 personer (2.395 i D og 548 i E). Årsagen til denne udvikling skal ses i lyset af, at der i løbet af de sidste 10 år grad-vist er blevet flere og flere voksne efterkommere i befolkningen. Der-med er antallet af potentielle efterkommerforældre steget, hvilket na-turligt gør, at antallet af børn af efterkommere stiger. Det stigende antal voksne efterkommere skyldes ikke mindst, at ind-vandrerbefolkningen i Danmark har været stigende gennem mere end 40 år. Der er en naturlig sammenhæng mellem antallet af indvandrere i befolkningen og fødte efterkommere, og i takt med en stigende befolk-ning af indvandrere er antallet af potentielle indvandrerforældre og dermed efterkommere også steget gradvist. I 2011 er der derfor flere efterkommere i de aldersgrupper, hvor det er almindeligt at få børn, end nogensinde før. Denne udvikling vil fortsætte, og selv om antallet af børn af efterkommere fortsat er relativt lavt, er der tale om en gruppe, som vil vokse i de kommende år.
0
1.000
2.000
3.000
4.000
5.000
6.000
7.000
8.000
9.000
10.000
2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011
Børn af eftk.-D, vestlige lande
Børn af eftk.-E, vestlige lande
Børn af eftk.-D, ikke-vestlige lande
Børn af eftk.-E, ikke-vestlige lande
Antal
… gælder også de
børn, der er født
i udlandet
Afgrænsning giver
mere homogen
gruppe
Figur 6.1.
Antallet af børn af
efterkommere er
kraftigt stigende …
… men fra et
lavt niveau
136
De to grupper af børn af efterkommere er i tabellen opdelt på alder og oprindelse. Det er moderens oprindelsesland, som bestemmer, om en person bliver klassificeret som vestlig eller ikke-vestlig. Alle de 11.901 børn af efterkommere kan opdeles i 1.227 med vestlig oprindelse og 10.674 med ikke-vestlig oprindelse. De kan igen opdeles i børn af efterkommere-D og E. I denne forbindelse bemærker man, at der blandt børn af efterkommere med vestlig oprindelse er en nogen-lunde ligelig fordeling mellem de to grupper, mens der for børn af efter-kommere med ikke-vestlig oprindelse findes over ti gange så mange i gruppe D. Børn af efterkommere - fordelt efter alder. 2011
Vestlige lande Ikke-vestlige lande I alt
Børn af efterkom-
mere-D
Børn af efterkom-
mere-E
I alt Børn af efterkom-
mere-D
Børn af efterkom-
mere-E
I alt
I alt . . . . . . . . 714 513 1 227 9 738 936 10 674 11 901 0-4 år . . . . . . . 221 100 321 4 668 511 5 179 5 500 5-9 år . . . . . . . 132 39 171 3 112 247 3 359 3 530 10-14 år . . . . . 112 20 132 1 511 99 1 610 1 742 15-19 år . . . . . 77 19 96 373 53 426 522 20-24 år . . . . . 42 7 49 59 15 74 123 25-29 år . . . . . 43 22 65 8 2 10 75 30-34 år . . . . . 23 29 52 4 5 9 61 35-39 år . . . . . 12 50 62 1 3 4 66 40-44 år . . . . . 17 58 75 - - - 75 45-49 år . . . . . 14 54 68 - - - 68 50-54 år . . . . . 10 45 55 - - - 55 55-59 år . . . . . 8 43 51 1 - 1 52 60 år og derover 3 27 30 1 1 2 32
Børn af efterkommere er på nuværende tidspunkt meget unge. Den eneste undtagelse er børn af efterkommere-E med vestlig oprindelse. Samlet set udgør denne gruppe kun 4,3 pct., men blandt børn af efter-kommere, som er fyldt 30 år, er 74,8 pct. børn af efterkommere-E med vestlig oprindelse. Der er to årsager til, at det stort set udelukkende er i gruppen børn af efterkommere-E med vestlig oprindelse, at der findes børn af efterkom-mere over 30 år. For det første har der været vestlige indvandrere i Dan-mark i længere tid end ikke-vestlige indvandrere, og derfor findes der i dag relativt flere voksne børn af efterkommere, der har vestlige efter-kommere som forældre. For det andet er både vestlige indvandrere og efterkommere mindre tilbøjelige til at skifte til dansk statsborgerskab. Efterkommere med fx svensk, norsk, tysk eller amerikansk oprindelse foretrækker ofte at beholde deres oprindelige statsborgerskab, selv om de har mulighed for at skifte til dansk statsborgerskab. Derfor havner deres børn i gruppen børn af efterkommere-E. Mange ikke-vestlige ef-terkommere har derimod ofte incitamenter til at skifte til dansk stats-borgerskab, da de derved får nogle rettigheder, som de ellers ikke har.
Moderen bestemmer
oprindelsesland
10.674 ikke-vestlige
og 1.227 vestlige
børn af
efterkommere
Tabel 6.2.
Børn af
efterkommere
er meget unge
Meget få
ikke-vestlige børn
af efterkommere
er over 30 år
137
Da indvandring til Danmark fra ikke-vestlige lande stort set var et ukendt fænomen før 1960’erne, er de ikke-vestlige efterkommere i sig selv en relativt ung gruppe, og de personer blandt de ikke-vestlige efter-kommere, som selv har fået børn, vil derfor fortrinsvis have små børn. Derfor er de ikke-vestlige børn af efterkommere så ung en gruppe. Blandt de 10.674 ikke-vestlige børn af efterkommere i 2011 var kun 16 personer fyldt 30 år, mens 8.538 eller 80 pct. endnu ikke var fyldt 10 år. De ikke-vestlige børn af efterkommere er altså meget unge. Til sam-menligning er der kun 40 pct. af de vestlige børn af efterkommere, som er under 10 år. Aldersmæssigt er der ikke den store forskel mellem ikke-vestlige børn af efterkommere af type D og E.
6.2. 0-29-årige børn af efterkommere
Vi vil i resten af dette kapitel koncentrere os om de børn af efterkom-mere, som er under 30 år. Denne afgrænsning er naturlig af to årsager. For det første er interessen for børn af efterkommere koncentreret om-kring integration af børn og unge. For det andet er der kun få personer, der er fyldt 30 år, blandt børn af efterkommere. De 0-29-årige børn af efterkommere kan opdeles i 834 med vestlig oprindelse og 10.658 med ikke-vestlig oprindelse. Både de vestlige og ikke-vestlige børn af efterkommere i alderen 0-29 år er overrepræsente-ret i de yngste aldersgrupper. De ikke-vestlige børn af efterkommere er dog overordnet set klart yngre end de vestlige, idet 80 pct. af de ikke-vestlige børn af efterkommere er under 10 år. For de vestlige er andelen af 0-9-årige 59 pct. Kun 0,8 pct. af de ikke-vestlige børn af efterkommere under 30 år er fyldt 20 år, mens de 20-29-årige udgør 14 pct. af de vestlige. 0-29-årige børn af efterkommere. 2011
Den geografiske fordeling af børn af efterkommere hænger naturligt tæt sammen med den geografiske fordeling af efterkommere. Det er derfor
38 pct.
21 pct.27 pct.
14 pct.
Vestlige lande
49 pct.
32 pct.
1 pct.
Ikke-vestlige lande
19 pct.
0-4 år 5-9 år 10-19 år 20-29 år
Indvandring fra
ikke-vestlige lande
tog først fat
i 1960’erne
80 pct. af
ikke-vestlige børn
af efterkommere
er under 10 år
Fokus på de
0-29-årige
Ikke-vestlige børn
af efterkommere
er yngst
Figur 6.2.
Geografisk
fordeling
138
først og fremmest i og omkring de større byer, at børn af efterkommere findes. Danmarkskortet viser andelen af 0-29-årige børn af efterkom-mere i forhold til alle 0-29-årige indbyggere i landets 98 kommuner. Da der er tale om en gruppe, som antalsmæssigt er meget lille, er den an-vendte enhed promille. Ishøj, Brøndby, Albertslund, Vallensbæk og Høje Taastrup er de fem kommuner, hvor der findes de største andele af børn af efterkommere. Andelene er 64 promille i Ishøj, 39 promille i Brøndby, 36 promille i Albertslund, 34 i Vallensbæk og 30 promille i Høje-Taastrup. I hele landet udgør de 0-29-årige børn af efterkommere samlet 6 pro-mille af befolkningen i alderen 0-29 år, og uden for Sjælland er der kun tre kommuner (Odense, Fredericia og Aarhus), hvor andelen er over 3 promille. 0-29-årige børn af efterkommere i forhold til alle 0-29-årige i kommunen. 2011
København er den kommune, hvor børn af efterkommere antalsmæssigt er flest. I København findes der således 2.763 børn af efterkommere i alderen 0-29 år. Det svarer til 24 pct. af alle 0-29-årige børn af efter-kommere. I København udgør de dog kun 12 promille af den 0-29-årige befolkning, hvilket placerer København som nummer 16 på listen over kommuner med de største andele af børn af efterkommere. Overrepræsentationen af børn af efterkommere er større end efter-kommernes overrepræsentation i kommunerne omkring København. Det skyldes, at efterkommerne er ældre her end i resten af landet. Der er med andre ord flere efterkommere omkring København, som har nået
Under 1 promille1 - 4,9 promille5 - 9,9 promille10 - 19,9 promille20 promille og derover
© Kort- og Matrikelstyrelsen (G. 5-00)
Ishøj har størst
andel børn af
efterkommere
Få uden for
Sjælland
Figur 6.3.
København har
flest børn af
efterkommere
Efterkommere er
både en mindre og
yngre gruppe på
Fyn og i Jylland
139
en alder, hvor de begynder at få børn. I mange kommuner i Jylland og på Fyn er efterkommere i sig selv en lille gruppe. Samtidig er de efter-kommere, der findes her, ofte for unge til at de er begyndt at få børn. Andelen af børn af efterkommere er derfor meget lille i disse kommu-ner.
6.3. Forældrenes baggrund
Af tabellen nedenfor kan det ses, hvordan forældresammensætningen er i de forskellige grupper af 0-29-årige børn af efterkommere. Blandt alle grupperne af børn af efterkommere er det mest almindelige, at foræl-dreparret består af en efterkommer og en indvandrer. I 2011 havde 9.473 ud af 11.492 børn af efterkommere et forældrepar af denne type. Det svarer til 82 pct. For 12 pct. af børnene er begge forældre efterkom-mere, mens der for de resterende 5 pct. kun er oplysninger om en foræl-der, som pr. definition er efterkommer. 0-29-årige børn af efterkommere. 2011
Forældrenes herkomst
Vest-lige
lande
Ikke-vest-lige
lande
I alt
I alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 834 10 658 11 492
Børn af efterkommere-D . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 627 9 731 10 358 Begge forældre efterkommere med dansk stb.skab . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 1 072 1 098 Begge forældre efterkommere, kun én med dansk stb.skab . . . . . . . . . . 7 245 252 En forælder efterkommer med dansk stb.skab og en forælder indvandrer 527 7 943 8 470 En forælder efterkommer med dansk stb.skab og en forælder uoplyst . . 67 471 538
Børn af efterkommere-E . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 207 927 1 134 Begge forældre efterkommere med udenl. stb.skab . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 28 50 En forælder efterkommer med udenl. stb.skab og en forælder indvandrer 166 837 1 003 En forælder efterkommer med udenl. stb.skab og en forælder uoplyst . . 19 62 81
I 2011 var der i alt kun 1.134 børn af efterkommere-E mod 10.358 børn af efterkommere-D. Vi vil i resten af dette kapitel ikke skelne mellem de to grupper D og E, da vi vurderer, at antallet af børn af efterkommere af type E er for lavt til at bære selvstændige undersøgelser. Vores popula-tion vil derfor nu bestå af 11.492 børn af efterkommere fordelt på 834 med vestlig oprindelse og 10.658 med ikke-vestlig oprindelse. At opdele børn af efterkommere i vestlig- og ikke-vestlig oprindelse prioriterer vi højere end at skelne mellem type D og E. Som tidligere nævnt er det moderens oprindelse, som bestemmer, om en person bliver defineret som vestlig eller ikke-vestlig. I de tilfælde, hvor moderen har vestlig oprindelse og faderen ikke-vestlig, bliver bar-nets oprindelse altså vestlig. Omvendt vil barnet til et forældrepar med en ikke-vestlig mor og en vestlig far blive defineret som en person med ikke-vestlig oprindelse. Denne definition gælder, uanset om det er mo-deren eller faderen, som er efterkommer.
De fleste forældrepar
består af en
efterkommer og
en indvandrer
Tabel 6.3.
Fokus på vestlige
og ikke-vestlige børn
af efterkommere
Moderens oprindelse
bestemmer barnets
oprindelse
140
Blandt de 10.606 børn af efterkommere, hvor moderen har ikke-vestlig oprindelse, er det klart mest almindelige, at også faderen har ikke-vest-lig oprindelse. Det var således tilfældet for 9.863 svarende til en andel på 93 pct. Tilsvarende var der kun 265 børn af efterkommere i 2011 med et forældrepar, der bestod af en mor med ikke-vestlig oprindelse og en far med vestlig oprindelse. 0-29-årige børn af efterkommere - fordelt efter forældrenes oprindelseslandegruppe. 2011
Faderens oprindelsesland
Moderens oprindelsesland
Vestlige lande
Ikke-vestlige lande
Uoplyst I alt
I alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 659 10 276 557 11 492 Vestlige lande . . . . . . . . . . . . . . . . 387 358 79 824 Ikke-vestlige lande . . . . . . . . . . . . . 265 9 863 478 10 606 Uoplyst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 55 - 62
Knap halvdelen af de vestlige børn af efterkommere, der har en mor med vestlig oprindelse, har også en far med vestlig oprindelse. Tilsam-men er der 623, som har et forældrepar, hvor den ene har vestlig oprin-delse og den anden ikke-vestlig. Der er ovenfor ikke skelnet mellem forskellige oprindelseslande inden for grupperne vestlige og ikke-vestlige. I virkeligheden består de foræl-drepar, hvor begge har oprindelse i enten vestlige eller ikke-vestlige lande, meget ofte af to personer, som har oprindelse i det samme land. 0-29-årige børn af efterkommere - fordelt efter forældrenes oprindelsesland. 2011
Faderens oprindelsesland
Vestlige lande
Ikke-vestlige lande
Uop- lyst
I alt
Moderens oprindelsesland
I alt EU-lande
I alt Tyr-kiet
Paki-stan
Jugo-sla-vien
(eks.)1
Ma-rok-
ko
Jor-dan
I alt . . . . . . . . . . 659 516 10 276 4 347 2 555 1 045 538 254 557 11 492
Vestlige lande . . 387 300 358 54 59 69 35 4 79 824 Heraf: EU-lande . . . . . . . 295 251 287 50 38 61 30 4 65 647
Ikke-vestlige lande 265 212 9 863 4 280 2 476 965 501 249 478 10 606 Heraf: Tyrkiet . . . . . . . . 50 48 4 343 4 178 19 19 5 2 145 4 538 Pakistan . . . . . . . 18 13 2 435 2 2 375 - 10 1 144 2 597 Jugoslavien1 . . . . 44 40 1 044 34 19 713 4 2 62 1 150 Marokko . . . . . . . 16 16 504 7 7 - 467 3 7 527 Jordan . . . . . . . . - - 285 2 - 1 - 188 13 298
Uoplyst . . . . . . . . 7 4 55 13 20 11 2 1 - 62 1 Jugoslavien før opsplitningen.
Både far og mor
har ikke-vestlig
oprindelse i de
fleste tilfælde
Tabel 6.4.
Kun 623 har
en vestlig og en
ikke-vestlig forælder
Meget ofte
oprindelse
i samme land
Tabel 6.5.
141
Der er 4.178 børn af efterkommere, som har både en mor og far med tyrkisk oprindelse. Det svarer til 36 pct. af alle børn af efterkommere. Blandt alle 11.492 børn af efterkommere har 63 pct. et forældrepar, hvor begge har oprindelse i Tyrkiet, Pakistan eller Jugoslavien. Domi-nansen af Tyrkiet, Pakistan og Jugoslavien blandt forældrene til børn af efterkommere skal ses i lyset af, at der allerede i 1960’erne og 1970’erne kom mange indvandrere til Danmark herfra. Der har derfor været per-soner i Danmark fra disse lande længe nok til, at de både har kunnet få børn og børnebørn i Danmark, hvor børnene ofte er efterkommere, mens børnebørnene i mange tilfælde bliver til dem, som vi her kalder børn af efterkommere. En efterkommer og en indvandrer er som allerede nævnt den mest al-mindelige kombination blandt forældre til børn af efterkommere. Det er i denne forbindelse interessant, at det for ikke-vestlige børn af efter-kommere er klart mest udbredt, at moderen er efterkommer, mens fa-deren er indvandrer. Ud af de 8.780 ikke-vestlige børn af efterkommere, som har forældre, der består af en efterkommer og en indvandrer, er det således moderen, der er efterkommeren i 5.478 tilfælde. Det svarer til en andel på 62 pct. 0-29-årige børn af efterkommere - fordelt efter forældrenes herkomst. 2011
Faderens herkomst
Moderens herkomst Indvandrere Efterkommere Uoplyst I alt
I alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 818 5 117 557 11 492
Børn fra vestlige lande I alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 340 415 79 834 Indvandrere . . . . . . . . . . . . . . - 353 - 353 Efterkommere . . . . . . . . . . . . 340 55 79 474 Uoplyst . . . . . . . . . . . . . . . . . . - 7 - 7
Børn fra ikke-vestlige lande I alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 478 4 702 478 10 658 Indvandrere . . . . . . . . . . . . . . - 3 302 - 3 302 Efterkommere . . . . . . . . . . . . 5 478 1 345 478 7 301 Uoplyst . . . . . . . . . . . . . . . . . . - 55 - 55
I de første afsnit har vi defineret og sat tal på børn af efterkommere. I de næste afsnit vil vi koble baggrundsoplysninger på og sammenligne børn af efterkommere med personer med dansk oprindelse, efterkommere og indvandrere, hvor det er relevant.
Børn af efterkommere indgår kun som børn af efterkommere, når vi i dette og føl-gende afsnit sammenligner dem med personer med dansk oprindelse og efterkom-mere. Børn af efterkommere er altså blevet udskilt fra kategorierne dansk oprin-delse og efterkommere. Derfor svarer antallet af personer med dansk oprindelse og efterkommere, der angives her, ikke til andre offentliggjorte tal for disse grupper.
Tyrkisk, pakistansk
og jugoslavisk
oprindelse
dominerer
Oftest er moderen
efterkommer og
faderen indvandrer
Tabel 6.6.
Børn af
efterkommere
og definition
af herkomst
142
6.4. Familieforhold
Personer med dansk oprindelse i alderen 0-24 år havde i henholdsvis 96 og 99 pct. af tilfældene deres far og mor bosat i Danmark i 2011. For ikke-vestlige børn af efterkommere var de tilsvarende andele 93 og 99 pct., mens henholdsvis 86 pct. og 97 pct. af de vestlige børn af efter-kommere havde deres far og mor i Danmark. 0-24-årige og deres forældre i befolkningen. 2011
Børn i alt
Andel med far i
befolkningen
Andel med mor i
befolkningen
antal pct.
Dansk oprindelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 483 920 96 99
Børn af efterkommere, vestlige lande . . . 769 86 97 Efterkommere, vestlige lande . . . . . . . . . 10 972 88 97 Indvandrere, vestlige lande . . . . . . . . . . . 33 369 24 34
Børn af efterkommere, ikke-vestlige lande 10 648 93 99 Efterkommere, ikke-vestlige lande . . . . . 102 012 93 98 Indvandrere, ikke-vestlige lande . . . . . . . 47 322 58 73
Der er altså ikke den store forskel mellem personer med dansk oprin-delse og børn af efterkommere målt på andelen med deres far og mor i Danmark. Også 0-24-årige efterkommere minder meget om personer med dansk oprindelse på dette punkt, men det er kendetegnende, at der er lidt færre børn af efterkommere og efterkommere, som har deres far i Danmark i forhold til personer med dansk oprindelse. Indvandrere i alderen 0-24 år skiller sig klart ud, idet der her kun var henholdsvis 24 pct. af de vestlige og 58 pct. af de ikke-vestlige, som havde deres far i Danmark. Blandt alle med dansk oprindelse i alderen 0-24 år boede 60 pct. sam-men med begge deres forældre 1. januar 2011. For børn af efterkom-mere var de tilsvarende andele henholdsvis 60 pct. for de vestlige og 75 pct. for de ikke-vestlige. Det spiller her en rolle, at 0-24-årige ikke-vestlige børn af efterkommere generelt er yngre end både vestlige børn af efterkommere og 0-24-årige med dansk oprindelse. Andelen af børn, som bor sammen med begge forældre, falder i takt med barnets alder som følge af udvandringer, dødsfald og skilsmisser. At ikke-vestlige børn af efterkommere er så ung en gruppe, er derfor også en faktor, som har en positiv effekt på ande-len, der bor hos begge deres forældre. For de børn af efterkommere, der ikke bor sammen med begge deres forældre, er det mest almindelige, at barnet bor sammen med deres enlige mor. Der er 19 pct. af de 0-24-årige ikke-vestlige børn af efter-kommere, som bor sammen med deres enlige mor. Den tilsvarende andel for 0-24-årige med dansk oprindelse er 13 pct. Her er der til gen-
Forældre bosat
i Danmark
Tabel 6.7.
Små forskelle
mellem børn af
efterkommere og
børn med dansk
oprindelse
Færre indvandrere
har en far i Danmark
Flere ikke-vestlige
børn bor med begge
deres forældre …
… skyldes især, at de
er meget unge
Enlig mor er den
næstmest almindelige
familietype for børn
af efterkommere
143
gæld 17 pct., som er udeboende. Da 0-24-årige med dansk oprindelse har en ligelig aldersfordeling over de enkelte alderstrin, er der mange blandt de ældste i gruppen, som vil være flyttet hjemmefra. Som nævnt flere gange er ikke-vestlige børn af efterkommere meget unge, og der er derfor ikke noget mærkeligt i, at kun 1 pct. af dem er udeboende. 0-24-årige - fordelt efter bopælsfamilie. 2011
Bor hos: Ude-boende
I alt
Begge forældre
Enlig mor
Mor i nyt par
Enlig far
Far i nyt par
Dansk oprindelse . . . . 887 390 195 926 97 677 34 837 16 677 251 413 1 483 920
Vestlige lande . . . . . . Børn af efterkommere 460 171 51 23 11 53 769 Efterkommere . . . . . . 7 010 1 888 499 213 68 1 294 10 972 Indvandrere . . . . . . . . 6 299 1 805 1 825 290 231 22 919 33 369
Ikke-vestlige lande . . . Børn af efterkommere 8 001 2 025 320 103 54 145 10 648 Efterkommere . . . . . . 68 307 20 286 1 827 1 667 566 9 359 102 012 Indvandrere . . . . . . . . 14 740 4 847 3 326 1 238 618 22 553 47 322
pct.
Dansk oprindelse . . . . 60 13 7 2 1 17 100
Vestlige lande . . . . . . Børn af efterkommere 60 22 7 3 1 7 100 Efterkommere . . . . . . 64 17 5 2 1 12 100 Indvandrere . . . . . . . . 19 5 5 1 1 69 100
Ikke-vestlige lande . . . Børn af efterkommere 75 19 3 1 1 1 100 Efterkommere . . . . . . 67 20 2 2 1 9 100 Indvandrere . . . . . . . . 31 10 7 3 1 48 100
Når det gælder andelen af børn, der bor sammen med den ene af deres forældre og en ny partner, er det tydeligt, at denne type bopælsfamilie er mindre almindelig blandt børn med ikke-vestlig oprindelse i forhold til børn med vestlig oprindelse. Fx var det kun 3 pct. af de ikke-vestlige børn af efterkommere, der boede sammen med deres mor og en anden partner end barnets far. Den tilsvarende andel var 7 pct. for de vestlige børn af efterkommere og 7 pct. for børn med dansk oprindelse. Den samme tendens gør sig gældende, hvis man sammenligner vestlige og ikke-vestlige efterkommere. Næsten alle små børn, som er født i Danmark, bor sammen med begge deres forældre. For 1-årige børn med dansk oprindelse boede 90 pct. sammen med begge forældre, mens andelen for 1-årige børn af efter-kommere var 81 pct. Børn af efterkommere er her ikke opdelt i vestlige og ikke-vestlige, da grupperne på de enkelte alderstrin er for små til en sådan opdeling. Blandt 1-årige efterkommere boede henholdsvis 86 pct. af de vestlige og 77 pct. af de ikke-vestlige sammen med begge deres forældre.
Tabel 6.8.
Børn med ikke-vestlig
baggrund bor i
mindre grad med en
forælder og dennes
nye partner
Næsten alle små børn
bor med begge
deres forældre
144
Andel 0-17-årige, som bor med begge forældre - fordelt efter alder. 2011
Der er en generel negativ sammenhæng mellem barnets alder og ande-len af børn, som bor sammen med begge forældre. Det skyldes, at sand-synligheden for, at der i barnets levetid er sket begivenheder, som har skilt forældrene fra hinanden, stiger i takt med barnets alder. En sådan begivenhed kan både være en skilsmisse, et dødsfald eller en udvan-dring fra Danmark. For alle de fire viste grupper i figuren ovenfor gør den nævnte negative sammenhæng mellem alder og andel af børn, der bor hos begge for-ældre, sig gældende. Det er dog tydeligt, at ikke-vestlige efterkommere skiller sig ud, idet andelen af børn, der bor hos begge forældre, her lig-ger på stort set samme niveau for alle alderstrin. For børn på alle en-kelte alderstrin fra 10 til 17 år ligger andelen af børn, der bor hos begge forældre, mellem 69 og 72 pct. for ikke-vestlige efterkommere, hvilket er meget højt sammenlignet med de øvrige tre grupper. De tre øvrige grupper minder derimod meget om hinanden. Her er ten-densen, at andelen, der bor hos begge forældre, er faldende gennem alle alderstrin fra 0 til 17 år. Kurven er dog mere jævn for børn med dansk oprindelse, og det skyldes, at talgrundlaget er meget større for denne gruppe for alle alderstrin. Kurven falder jævnt for børn med dansk op-rindelse indtil 17-års-alderen. Som det tidligere er blevet beskrevet, består forældre til børn af efter-kommere hovedsageligt af en efterkommer og en indvandrer, mens forældre til efterkommere typisk vil bestå af to indvandrere med rødder i samme land og kultur. Forældre til efterkommere har derfor en mere ensartet baggrund end forældre til børn af efterkommere, og man kan forestille sig, at det er denne ensartethed i baggrund, som gør, at foræl-dre til efterkommere tilsyneladende i højere grad forbliver sammen sammenlignet med forældre til børn af efterkommere. For børn af efterkommere og efterkommere fra vestlige lande er der især for de øverste alderstrin i intervallet 0-17 år forholdsvis få perso-ner. Det giver en større usikkerhed, og kurven får derfor et mere ujævnt
30
40
50
60
70
80
90
100
0år
1år
2år
3år
4år
5år
6år
7år
8år
9år
10år
11år
12år
13år
14år
15år
16år
17år
Dansk oprindelse Efterkommere, vestlige lande
Børn af efterkommere Efterkommere, ikke-vestlige lande
Pct.
Figur 6.4.
Andelen falder med
barnets alder …
… men i mindre grad
for ikke-vestlige
efterkommere
De øvrige grupper
viser samme faldende
tendens
Forskelle i forældres
oprindelse kan
spille en rolle
Få børn af
efterkommere gør
tallene usikre
145
forløb. Den overordnede tendens er dog tydeligt faldende for både børn af efterkommere og vestlige efterkommere. Talgrundlaget er for tyndt til, at man kan drage klare konklusioner, men det tyder faktisk på, at børn af efterkommere har mere tilfælles med børn med dansk oprindelse end ikke-vestlige efterkommere, når det gælder andelen, som bor hos begge forældre.
6.5. Daginstitutioner
Benyttelse af dagsinstitutioner er et af de få områder, hvor aldersforde-lingen af børn af efterkommere gør det muligt at belyse dem nærmere statistisk og sammenligne dem med andre grupper. Vi vil dog koncen-trere os om ikke-vestlige børn af efterkommere, da gruppen af 0-5-årige vestlige børn af efterkommere er meget lille. I figuren er vist andelen i daginstitution for 0-5-årige for både børn med dansk oprindelse, ikke-vestlige efterkommere og ikke-vestlige børn af efterkommere fordelt på enkelte alderstrin. Andel af 0-5-årige i daginstitution. 2011
For alle alderstrin er andelen i dagsinstitution højest for børn med dansk oprindelse. Forskellene er størst på de små alderstrin. Fx er 91 pct. af de 1-årige børn med dansk oprindelse i dagsinstitution mod 61 pct. for ikke-vestlige børn af efterkommere og 67 pct. for ikke-vestlige efterkommere. De tilsvarende andele for 4-årige er 94 pct. for børn med dansk oprindelse, 89 pct. for børn af efterkommere og 92 pct. for efter-kommere. Der er ikke nogen stor forskel mellem ikke-vestlige børn af efterkom-mere og ikke-vestlige efterkommere, når det gælder andelen i daginsti-tution. På alle alderstrin ligger de ikke-vestlige efterkommere dog en lille smule højere end ikke-vestlige børn af efterkommere. Det tyder på, at ikke-vestlige børn af efterkommere minder mere om ikke-vestlige efterkommere end om børn med dansk oprindelse på dette område.
0
20
40
60
80
100
0 år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 årDansk oprindelse Børn af eftk., ikke-vestlige lande Eftk., ikke-vestlige lande
Pct.
Ingen klare
konklusioner
Fokus på 0-5-årige
ikke-vestlige børn
af efterkommere
Figur 6.5.
Børn af
efterkommere er
i lidt mindre grad
i daginstitution
Børn af
efterkommere og
efterkommere på
samme niveau
146
Både for børn med dansk oprindelse og ikke-vestlige børn af efterkom-mere er der ikke nogen nævneværdige kønsforskelle for 0-4-årige børn, hvad angår andelen i daginstitution. 0-5-årige i daginstitution. 2011
0 år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år
Drenge Dansk oprindelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 429 26 841 28 432 27 942 28 501 23 859
Børn af efterkommere, vestlige lande . . . 3 19 30 21 28 15 Efterkommere, vestlige lande . . . . . . . . . 78 375 328 233 258 167 Indvandrere, vestlige lande . . . . . . . . . . . 5 71 132 198 212 184
Børn af efterkommere, ikke-vestlige lande 58 315 390 421 367 272 Efterkommere, ikke-vestlige lande . . . . . 230 1 532 1 779 1 980 2 174 1 777 Indvandrere, ikke-vestlige lande . . . . . . . 7 67 140 194 227 205
Piger Dansk oprindelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 145 25 110 26 851 26 700 27 203 21 183
Børn af efterkommere, vestlige lande . . . 4 24 25 25 26 9 Efterkommere, vestlige lande . . . . . . . . . 67 346 325 266 214 133 Indvandrere, vestlige lande . . . . . . . . . . . 5 55 112 211 237 179
Børn af efterkommere, ikke-vestlige lande 44 322 383 379 346 279 Efterkommere, ikke-vestlige lande . . . . . 207 1 464 1 712 1 912 2 091 1 622 Indvandrere, ikke-vestlige lande . . . . . . . 3 57 111 165 193 163
Andel 0-5-årige i daginstitution. 2011
0 år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år
pct.
Drenge Dansk oprindelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 91 93 94 94 80
Børn af efterkommere, vestlige lande . . . 8 73 83 78 88 68 Efterkommere, vestlige lande . . . . . . . . . 12 72 83 84 92 77 Indvandrere, vestlige lande . . . . . . . . . . . 7 46 56 70 74 60
Børn af efterkommere, ikke-vestlige lande 9 60 75 87 89 74 Efterkommere, ikke-vestlige lande . . . . . 10 68 79 90 93 76 Indvandrere, ikke-vestlige lande . . . . . . . 8 36 48 69 75 63
Piger Dansk oprindelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 91 93 94 94 74
Børn af efterkommere, vestlige lande . . . 12 73 89 93 87 53 Efterkommere, vestlige lande . . . . . . . . . 11 71 81 87 89 66 Indvandrere, vestlige lande . . . . . . . . . . . 7 42 52 71 74 61
Børn af efterkommere, ikke-vestlige lande 8 61 72 87 88 68 Efterkommere, ikke-vestlige lande . . . . . 9 65 79 91 92 72 Indvandrere, ikke-vestlige lande . . . . . . . 3 34 48 63 70 57
Der er derimod en reel kønsforskel for de 5-årige. Her er andelen i dagsinstitution for drenge og piger med dansk oprindelse henholdsvis 80 og 74 pct. Denne forskel skyldes, at der er flere piger end drenge, der starter tidligt i skole eller børnehaveklasse, hvorefter de forlader dagin-stitutionen og i stedet begynder på fritidshjem eller SFO. For de 5-årige ikke-vestlige børn af efterkommere gør det samme mønster sig gæl-
Ingen kønsforskel i
0-4-åriges brug af
daginstitutioner
Tabel 6.9.
Tabel 6.10.
Blandt 5-årige
er flest drenge
i daginstitution
på grund af tidlig
skolestart hos piger
147
dende, idet andelen i daginstitution her er 74 pct. for drengene og 68 pct. for pigerne.
6.6. Anbringelser og forebyggende foranstaltninger
Det er relativt få børn og unge, der som følge af sociale problemer bliver anbragt uden for hjemmet eller modtager bistand i form af en forebyg-gende foranstaltning. Blandt de lidt mere end 1,2 mio. børn 1. januar 2010 var der 17.780, der i løbet af deres liv havde været anbragt uden for hjemmet, mens 29.634 havde modtaget en forebyggende foranstalt-ning. En forebyggende foranstaltning kan fx bestå i et aflastningsophold for barnet, en personlig rådgiver eller fast kontaktperson for barnet alene. 0-17-årige 1. januar 2010, der i løbet af deres liv har været anbragt uden for eget hjem eller modtaget forebyggende foranstaltninger
0-6 år 7-11 år 12-14 år 15-17 år I alt
0-17-årige børn i alt
Dansk oprindelse . . . . . . . . . . 407 313 296 479 188 736 192 475 1 085 003 Børn af efterkommere . . . . . . 6 459 2 507 632 315 9 913 Indvandrere . . . . . . . . . . . . . . 5 961 6 959 6 787 8 733 28 440 Efterkommere . . . . . . . . . . . . 37 414 27 599 14 472 12 669 92 154
Antal børn, der har været anbragt uden for hjemmet
Dansk oprindelse . . . . . . . . . . 1 835 3 318 3 826 6 915 15 894 Børn af efterkommere . . . . . . 23 19 16 14 72 Indvandrere . . . . . . . . . . . . . . 16 62 140 421 639 Efterkommere . . . . . . . . . . . . 175 284 280 436 1 175
Antal børn, der har modtaget forebyggende foranstaltning
Dansk oprindelse . . . . . . . . . . 2 073 6 254 6 987 10 618 25 932 Børn af efterkommere . . . . . . 27 34 27 24 112 Indvandrere . . . . . . . . . . . . . . 22 158 309 641 1 130 Efterkommere . . . . . . . . . . . . 287 662 592 919 2 460 Anm.: Et barn kan indgå både i opgørelsen over anbringelser og over forebyggende ydelser.
Der er kun 72 børn af efterkommere, som har været anbragt uden for hjemmet, mens 112 har modtaget bistand i form af en forebyggende foranstaltning. Det svarer til henholdsvis 0,7 og 1,1 pct. af alle børn af efterkommere. For børn med dansk oprindelse er andelene henholdsvis 1,5 og 2,4 pct. Den overordnede forskel for alle 0-17-årige skal ses i lyset af, at næsten alle børn af efterkommere er under 12 år. Da både anbringelser og fore-byggende foranstaltninger er langt mere udbredt for børn over 12 år end for børn under 12 år, vil aldersfordelingen i sig selv have en redu-cerende effekt på andelene for børn af efterkommere. Det er på den baggrund ikke overraskende, at børn med dansk oprindelse samlet set har højere andele både af børn anbragt uden for hjemmet og af børn med forebyggende foranstaltninger.
Anbringelser
uden for hjemmet
og forebyggende
foranstaltninger
Tabel 6.11.
Færre børn af
efterkommere
er anbragt uden
for hjemmet …
… skyldes især,
at børn af
efterkommere
er meget unge
148
Under alle omstændigheder er det meget vanskeligt at konkludere no-get om forskelle mellem børn af efterkommere og børn med dansk oprindelse, da tallene for børn af efterkommere er meget små. Fx var der kun 14 børn af efterkommere i aldersgruppen 15-17 år, der har været anbragt uden for hjemmet svarende til en andel på 4,4 pct., hvil-ket er højere end for børn med dansk oprindelse, hvor andelen er på 3,6 pct. 0-17-årige 1. januar 2010, der i løbet af deres liv har været anbragt uden for eget hjem eller modtaget forebyggende foranstaltninger
Figuren ovenfor viser andelen af børn, som enten har været anbragt uden for hjemmet eller modtaget en forebyggende foranstaltning i løbet af deres liv. Her er anbringelser og forebyggende foranstaltninger altså samlet, hvor de før blev behandlet hver for sig. For at få et lidt større talgrundlag er aldersgrupperne 12-14 år og 15-17 år yderligere blevet slået sammen til en aldersgruppe. Blandt de 12-17-årige er andelen med anbringelser eller forebyggende foranstaltninger med 8,4 pct. højest blandt indvandrere. Efterkommere er med 6,4 pct. næsthøjest, mens andelen er 6,0 pct. for børn med dansk oprindelse og 5,7 pct. for børn af efterkommere. I antal personer er der dog kun tale om 54 børn af efterkommere mellem 12 og 17 år, som har været anbragt eller modtaget forebyggende foranstaltning, så de bereg-nede andele er meget følsomme for selv små bevægelser.
6.7. Uddannelse og beskæftigelse
At børn af efterkommere er en meget ung gruppe, er et faktum, som allerede er blevet gentaget flere gange. Statistik om fuldførte uddannel-ser og beskæftigelsesforhold er derfor irrelevant for langt de fleste af dem. I alt var der 1. januar 2011 kun henholdsvis 114 vestlige og 84 ikke-vestlige børn af efterkommere i alderen 20-29-år. Det er indly-sende, at der er meget begrænsede muligheder for at lave statistik om uddannelse og beskæftigelse på det grundlag.
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
0-6 år 7-11 år 12-17 år
Dansk oprindelse Børn af efterkommere Indvandrere EfterkommerePct.
Statistisk usikkerhed
er høj for
15-17-årige børn af
efterkommere
Figur 6.6.
Relativt mange
12-17-årige børn af
efterkommere med
anbringelser eller
forebyggende
foranstaltninger
Under 200 børn af
efterkommere i
alderen 20 til 29 år
149
I figuren er vist andelen med fuldført gymnasial uddannelse for 20-29-årige. Den nedre grænse er her sat til 20 år, da unge på det tidspunkt kan forventes at have afsluttet deres ungdomsuddannelse, hvis de er startet på uddannelsen lige efter folkeskolen. I figuren er angivet andele for både mænd og kvinder i grupperne dansk oprindelse, ikke-vestlige efterkommere, vestlige efterkommere og børn af efterkommere. Vest-lige og ikke-vestlige børn af efterkommere er altså slået sammen til en gruppe i figuren. Baggrunden for denne sammenlægning er naturligvis de meget få børn af efterkommere, som findes i aldersgruppen 20-29-årige. Andelen af kvinder med en gymnasial uddannelse er højere end andelen af mænd for alle grupper. Det skyldes især, at mange unge mænd tager en erhvervsfaglig uddannelse efter grundskolen. Andel 20-29-årige med gymnasial uddannelse. 2011
Blandt 20-29-årige med dansk oprindelse har henholdsvis 42 pct. af mændene og 62 pct. af kvinderne afsluttet en gymnasial uddannelse. De tilsvarende andele er 44 pct. for mændene og 53 pct. for kvinderne blandt børn af efterkommere. For 18-29-årige er det mest almindelige, at man enten er under uddan-nelse, i beskæftigelse eller begge dele. Fra et samfundsmæssigt syns-punkt er både uddannelse og beskæftigelse positive aktiviteter, som enten har en umiddelbar eller langsigtet positiv effekt på samfundet. Man kan derfor argumentere for, at det blot er vigtigt, at man som 18-29-årig enten er i beskæftigelse eller under uddannelse, og i figuren skelner vi derfor ikke mellem de to aktiviteter.
0
10
20
30
40
50
60
70
Danskoprindelse
Børn afefterkommere
Efterkommere,vestlige lande
Efterkommere,ikke-vestlige lande
Mænd KvinderPct.
Andel 20-29-årige
med gymnasial
uddannelse
Figur 6.7.
Størst andel
med gymnasial
uddannelse
blandt kvinder
Andel 18-29-årige
i beskæftigelse eller
under uddannelse …
150
18-29-årige, der er i beskæftigelse eller under uddannelse. 2010
I alt Heraf:
Beskæf-tigede
Beskæf-tigede
og under uddannelse
Under uddan-
nelse
Mænd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 392 523 166 749 90 281 60 582 Dansk oprindelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 330 038 143 416 80 807 51 255
Børn af efterkommere, vestlige lande . . . 76 25 17 20 Efterkommere, vestlige lande . . . . . . . . . 1 367 443 337 298 Indvandrere, vestlige lande . . . . . . . . . . . 20 482 7 570 2 174 3 196
Børn af efterkommere, ikke-vestlige lande 69 16 21 16 Efterkommere, ikke-vestlige lande . . . . . 10 694 3 619 2 362 2 057 Indvandrere, ikke-vestlige lande . . . . . . . 29 797 11 660 4 563 3 740
Kvinder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 381 718 145 200 101 990 60 420 Dansk oprindelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 316 542 126 567 91 519 50 102
Børn af efterkommere, vestlige lande . . . 62 12 20 15 Efterkommere, vestlige lande . . . . . . . . . 1 307 441 353 256 Indvandrere, vestlige lande . . . . . . . . . . . 22 340 6 692 2 905 4 027
Børn af efterkommere, ikke-vestlige lande 52 14 20 11 Efterkommere, ikke-vestlige lande . . . . . 10 123 3 055 2 642 2 225 Indvandrere, ikke-vestlige lande . . . . . . . 31 292 8 419 4 531 3 784
Det fremgår af figuren, at der blandt 18-29-årige med dansk oprindelse var henholdsvis 83 og 85 pct. af mændene og kvinderne, der var enten i beskæftigelse eller under uddannelse. For børn af efterkommere var de tilsvarende andele 79 pct. for mænd og 81 pct. for kvinder. Gruppen af 18-29-årige børn af efterkommere omfatter i alt kun 259 personer, så igen er det vigtigt at være opmærksom på, at tallene er meget små. Andel 18-29-årige i beskæftigelse eller under uddannelse. 2010
Andelen af mandlige og kvindelige børn af efterkommere i alderen 18-29 år, som var enten i beskæftigelse eller under uddannelse, ligger på samme niveau som de tilsvarende andele for både de vestlige og ikke-vestlige efterkommere.
70
72
74
76
78
80
82
84
86
Danskoprindelse
Børn afefterkommere
Efterkommere,vestlige lande
Efterkommere,ikke-vestlige lande
Mænd KvinderPct.
Tabel 6.12.
… var for børn
af efterkommere
77 pct. for mænd og
80 pct. for kvinder
Figur 6.8.
Samme niveau som
efterkommere
151
På sigt er uddannelse og beskæftigelse meget interessante områder, når det gælder statistik om børn af efterkommere. Der vil dog gå en del år, før gruppen af 18-29-årige børn af efterkommere vil være tilstrækkelig stor til, at der for alvor kan laves meningsfuld statistik om beskæftigel-ses- og uddannelsesforhold. Alle tal om børn af efterkommere i dette afsnit er som nævnt baseret på meget få personer og skal derfor tages med forbehold.
6.8. Kriminalitet
Da 91 pct. af alle børn af efterkommere er under 15 år og derfor under den gældende kriminelle lavalder på opgørelsestidspunktet, er det stærkt begrænset, hvad der kan vises af statistik om kriminalitet. 15-29-årige børn af efterkommere skyldige i kriminalitet. 2010
15-19 år 20-24 år 25-29 år I alt
Mænd . . . . . . . . . . . . . . 24 9 6 39 Vestlige lande . . . . . . . . 5 3 4 12 Ikke-vestlige lande . . . . . 19 6 2 27
Kvinder . . . . . . . . . . . . . 5 3 1 9 Vestlige lande . . . . . . . . - 2 1 3 Ikke-vestlige lande . . . . . 5 1 - 6
Blandt 15-29-årige børn af efterkommere 1. januar 2010 var der 48 personer, som i 2010 var blevet kendt skyldige i en kriminalitetssag. De 48 personer omfatter 39 mænd og 9 kvinder, og for begge køn gælder det, at der var en overvægt af personer med ikke-vestlig oprindelse i forhold til personer med vestlig oprindelse blandt de skyldige. Det talmæssige grundlag for kriminalitet blandt 15-29-årige børn af efterkommere vurderes fortsat at være for tyndt til, at der kan drages nogle konklusioner eller laves yderligere undersøgelser på området.
De meget få børn
af efterkommere i
alderen 18-29 år gør
dog tallene usikre
91 pct. under
kriminel lavalder
Tabel 6.13.
Talgrundlag
for statistik om
kriminalitet
meget tyndt
Ingen konklusioner
om kriminalitet
