Projekt Helbred og Arbejdsliv

Jobcentrets guide i brug af lægeattester | 1

Jobcentrets guide i brug af lægeattester

LÆGEATTESTER

2 | Jobcentrets guide i brug af lægeattester

KOLOFONIdè: Hanne Marklund Layout: Bjarne GrenFotos: ColourboxJobcenter Århus, september 2009


Med regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet er der lagt op til et tættere samarbejde imellem job-centrene og de praktiserende læger. I Århus Kommune har der været iværk-sat flere tiltag for at udvikle og forbe-dre samarbejdet. I samme forbindelse har kommunen besluttet, at der skal sættes fokus på attestsamarbejdet i hele kommunen.

OverordnetLoven siger:

Kommunen kan efter tilsagn fra borgeren forlange en lægeerklæring, når det skønnes nødvendigt, og der ikke allerede foreligger en egnet erklæring eller andre tilstrækkelige lægelige oplysninger.

Kommunen skal ved anmodningen give lægen relevante oplysninger samt stille relevante spørgsmål.

Århus Kommune gør således: Som vejledende regel indhentes

ikke lægeerklæring i forbindelse med sagsopstart/beslutning om sygedagpengeret. Der kan dog være særlige behov for lægeerklæring i sager med delvis rask- eller sygemelding og i regressager.

Når der bliver behov for en erklæring, skal sagsbehandler i anmodningen forklare lægen, hvad erklæringen skal bruges til samt stille specifikke, relevante spørgsmål, som ønskes nærmere belyst i erklæringen.

Beskæftigelsesforvaltningen i Århus Kommune bruger årligt ca. 20.000 at-tester, hvoraf ca. 60% af attesterne er til de praktiserende læger.

Denne pjece er en guide i brug af lægeattester, som er udarbejdet i et samarbejde med praktiserende læger i Vest og Jobcenter Århus Vest. Pjecen er en kort sammenfatning af lovgivning og aftaler på området.

Målrettet brug af lægeattester

Dette har altid været et grundlæggende princip, at det er for borgernes skyld, vi arbejder i forvaltningen, ikke vores egen. Det er imidlertid nu nævnt i Service-loven, Aktivloven og Retssikkerhed-sloven, at borgeren skal være i centrum. Dette betyder, at vi ikke blot skal sikre borgerens retssikkerhed processuelt, men også indholdsmæssigt, borgeren skal inddrages og have indflydelse, lave handleplan osv.

Borgerens samtykke er en forudsæt-ning for, at der kan samarbejdes med lægerne og for indhentelse af lægelige oplysninger. Det kan dog få konsekvens-er for borgeren, såfremt samtykke ikke gives.

Lovgrundlag: Retssikkerhedslovens § 10-12, Sygedagpengelovens § 9, § 39 og §44 og Forvaltningsloven

Yderligere information kan findes på Beskæftigelsesforvaltningens intranet under håndbøger.


Samarbejdet imellem de praktiserende læger og kommunerne er udformet i en detaljeret samarbejdsaftale imellem Kommunernes Landsforening (KL) og de praktiserende lægers organisation.

Det socialt-lægelige samarbejde tager udgangspunkt i gensidig respekt og forståelse for forvaltningers og lægers arbejdsvilkår til gavn for fælles klienter/patienter.

Det er kommunens opgave at stille en række sociale ydelser til rådighed for personer, som opfylder betingelserne herfor. Da mange sociale ydelser gives som kompensation ved sygdom, svæk-ket helbredstilstand og lignende, er det vigtigt, at forvaltningen får adgang til helbredsoplysninger om enkeltper-soner til brug for deres vurdering af, om betingelserne for at få tildelt ydelserne er opfyldt.

Den lovgivning, som kommunerne administrerer, indeholder en række bestemmelser, som fastslår, at kom-munerne kan forlange at få udleveret/tilsendt oplysninger fra andre – herunder ikke mindst fra andre myndigheder og læger. Tilsvarende fastslår Autorisa-tionsloven en direkte pligt for læger til at imødekomme kommunens anmod-ninger om attester vedrørende borgeres helbredstilstand. Denne udlevering skal imidlertid ske under respekt for patien-ternes lovmæssige krav på diskretion om, hvad de i fortrolighed har meddelt deres læge. Opmærksomheden skal dog henledes på, at lægen med udgang-spunkt i lægelovens § 8 og Autorisation-slovens § 20 kan afvise, at udfærdige

Samarbejde/tavshedspligt og videregivelse af oplysninger

visse attester begrundet i manglende tid.

Forvaltningens ret til indhentelse af helbredsoplysninger er kun i forhold til relevante oplysninger og omfatter således ikke alle oplysninger, en borger måtte have givet sin læge, ligesom lægen kun må oplyse de for sagen relevante oplysninger.

Forvaltningen har pligt til at konkre-tisere, hvilke helbredsoplysninger de har brug for, og hvad oplysningerne skal bruges til. Det er samtidig kommu-nens opgave at dokumentere, at der er hjemmel til at indhente oplysningerne. Der er modsat intet i lovgivningen, der forhindrer, at læger selv tager initiativ til iværksættelse af socialmedicinske foranstaltninger.

Blanketterne i samarbejdsaftalen kan alene anvendes til udveksling af oplysninger mellem læger og kom-mune. Blanketter kan ikke uden aftale anvendes af andre offentlige eller private instanser som f.eks. staten, regioner, forsikringer eller dansk flygt-ningehjælp.

Aftalen om det socialt-lægelige samar-bejde kan findes på KL’s hjemmeside www.kl.dk under fagområdet sundhed og de interne retningslinier for Jobcen-ter Århus kan findes på intranettet i BEF-håndbogen.

Lovgrundlag: Lov om autorisation af sundhedspersoner og sundhedsfaglig virksomhed (Autorisationsloven)


Lægens rolle er at afgive relevante lægelige oplysninger og vurderinger. Attesterne skal udfyldes i et klart sprog, og der skal i videst muligt omfang benyttes danske og alment forståelige betegnelser for sygdom-me. Diagnoser skal anføres på både latin og dansk.

Overordnet har lægen ifølge Lægelovens § 8 og Autorisations-lovens § 20 pligt til at udfærdige attester.

Dog skal man være opmærksom på, at lægen kan afvise at udfærdige

attester der ikke kræver konsultation, såfremt lægen ikke har set patienten inden for det sidste ½ år. Se bagerst i pjecen, hvilke attester der kræver konsultation.

Lægen har dog en mulighed for at afvise, at udfærdige LÆ 145 generel helbredsattest og LÆ 135 specifik hel-bredsattest på grund af manglende tid. I de tilfælde samt ved lange ventetider kan det anbefales, at den enkelte sagsbehandler kontakter lægen, for aftale om f.eks. en anden attest, en rundbordssamtale eller måske kan få fremskyndet attesten.

Lægens rolle ved indhentning af attester

Udgangspunktet i samarbejdet med lægerne er attestsamarbejdet, men der kan være situationer, hvor der er behov for at kontakte lægen per-sonligt, f.eks. ved afklarende/opklar-ende spørgsmål til en modtaget at-test eller f.eks. ved tvivl om, hvilken attest, der bør indhentes eller for aftale om en rundbordssamtale.

I den forbindelse oplever både sagsbehandlere og læger, at det er svært at træffe hinanden telefonisk. Lægens telefontid er primært til pa-tienterne. Problematikken har derfor været drøftet med lægerne og vores råd er:

Det kan anbefales, at der ringes i tidsrummet kl. 9.00 - 11.00 – læg

en telefonbesked hos sekretæren med oplysning om borgerens cpr.nr. og en kort beskrivelse af henvendelsen. Oplys et telefonnummer og en træffe-tid, hvor sagsbehandleren kan træffes. Hvis man ønsker en hurtig tilbage-melding bør træffetiden være fleksibel.

Det kan også være en god ide, at sende en telefax til lægepraksisen med relevante oplysninger, som oven-for.

Lægen kan have behov for at kontakte den enkelte sagsbehandler, hvorfor sagsbehandleren bør sikre sig, at der er tydelige kontaktoplysninger, herunder også telefaxnr. på anmodnin-gen.

Læger – sagsbehandler, hvordan får man kontakt til hinanden?


Skal indhente fornøden lægelig dokumentation.

Skal før vurderingen forespørge borgeren om, hvorvidt pågældende har været ved læge med den pågældende lidelse.

Skal vurdere hvilken anmod-ning om attest, der skal bruges ud fra den givne sag og øvrige oplysninger.

Skriv tydeligt, hvad formålet med at indhente oplysningerne er.

Skriv hvilke lægelige oplysninger jobcentret allerede er i besiddelse af, og/eller om der evt. samtidig indhentes oplysninger fra sygehus eller speciallæge.

Beskriv årsagen til indhentning af oplysninger, som eksempelvis helbredsklager.

Beskriv de præcise arbejdsfunktioner og evt. skånehensyn, der tages i aktiviteten/på arbejdspladsen for lægen.

Spørg direkte, ikke mellem linierne, til alt, hvad der ønskes oplysninger om. Eksempelvis misbrugsproblemer.

Jobcentersagsbehandlerens rolle ved indhentning af attester

Skal tage aktiv stilling til, hvilke læge-lige oplysninger der er nødvendige for, at der kan træffes en afgørelse i borgerens sag.

Målret anmodningen til lægen. Jo, mere præcis vil lægens besvarelse være.

Skal træffe afgørelse om sygedagpenge og kontanthjælp på baggrund af en samlet vurdering af borgerens sygdom og dens indvirkning på arbejdsevnen.

Formuler spørgsmål der sikre en beskrivelse af, hvad borgeren fortsat kan.

Stil spørgsmål der lægger op til, at lægen vurderer diagnosens/prognosens betydning for funktionsevnen – herunder funktionsbegrænsninger og udviklingsmuligheder.

Det skal fremgå klart, hvem der rekvirerer oplysningen, kontaktperson, hjemmel til indhentning af oplysning, dato m.v.

Henvis til gældende lovgivning, f.eks. hvis der er tale om forlængelser.

Gode råd til indhentning af attester

Sagsbehandleren

Før der sendes en anmodning om at-test er det vigtigt, at sagsbehandleren gør sig nogle overvejelser om, hvilke

problemstillinger, der ønskes belyst og hvad sagsbehandleren forventer, at lægen kan bidrage med.


1. Et brugbart svar forudsætter brugbare spørgsmål.

2. Et brugbart svar forudsætter, at den man spørger har kendskab til den problemstilling, der spørges til.

3. Et brugbart svar forudsætter, at man spørger på den rette attest.

Husk at lægen ikke nødvendigvis ved om patienten/borgeren er på sygedagpenge eller på kontanthjælp, ligesom de ikke er inde i den konkrete lovgivning omkring tidsfrister. Det kan derfor være en stor fordel for lægen, at vide i hvilken ramme spørgsmålet indgår. Indgår der eksempelvis tidsfrister omkring raskmeldinger af hensyn til lovgivning m.v., så skriv det.

Delagtiggør i det hele taget kort lægen i de overvejelser/planer man har, f.eks. arbejdsprøvning/omskoling/kurser osv.

Det kan ikke afvises at læger indimellem sygemelder af manglende viden om alternative muligheder.

Hjælp dem ved at redegøre for, hvilke muligheder I ser, gør det detaljeret og spørg til lægens vurdering af disse i relation til helbredsbegrænsninger.

Få brugbare svar – her 3 gode regler:

Undgå spildtid og indhent først som sidst den relevante attest

Før du sender en anmodning om attest bør du tage stilling til om lægen har noget aktuelt kendskab til den problemstilling, der skal belyses. Hvis det ikke fremgår af sagen, så spørg borgeren, som ofte vil vide det eller grib telefonen og ring til lægen.

Ellers risikerer du, at lægen måske på grund af manglende tid, i stedet for at returnere attesten med anmodning om en mere tidskrævende attest, vælger at besvare en statusattest ud fra sparsom viden om problemstillingen.

Hvis du er i tvivl om, hvilken attest du skal anmode om, så drøft det med den lokale sociallæge.

Alle attesterne er beskrevet bagerst i denne pjece.


Husk du får svar som du spørger. Vi vil nedenfor komme med eksempler på spørgsmål, som kan anvendes ved anmodning om attester.

Der ønskes en vurdering af, hvilke konkrete helbredsmæssige problemstillinger de foreliggende speciallægeundersøgelser har for borgeren.

Der ønskes beskrivelse af, hvilke konsekvenser de helbredsmæs-sige barrierer, vil have for helbred-stilstanden og funktionsevnen for borgeren.

Kan der ventes en spontan bed-ring?

Hvilken behandling har tidligere været gennemført, og med hvilket resultat?

Eksempler på spørgsmål ved anmodning om attester

Findes der behandlings- eller genoptræningsmuligheder? Og i givet fald hvilke?

Hvordan vil den/de pågældende behandling(er) forbedre funktion-sevnen/tilstanden?

Hvor hurtigt vil en sådan ændring kunne indtræde?

Hvor sandsynlig er det, at behan-dlingen vil have den ønskede ef-fekt?

Kan effekten antages at være varig?

Hvor stor er risikoen for bivirkninger og/eller komplikationer ved den pågældende behandling?


Ifølge lægerne er det et problem i attestsamarbejdet, hvis sagsbehand-lerne spørger ind til helbredsforhold, hvor besvarelse fordrer en dialog imellem læge og patient på attester der ikke indeholder mulighed for dialog, f.eks. statusattester.

Derfor er det vigtigt, at der tages stilling til om belysningen af de problem-stillinger, der er i spil forudsætter en dialog imellem læge og patient?

Hvis belysningen kræver en dialog med patienten, kan der anmodes om følgende attester:

LÆ 255 – Muligheden for at varetage et arbejdeLÆ 135 – Specifik helbredsattest (en lidelse)LÆ 145 – Generel helbredsattest

Såfremt der ikke er behov for en dialog og at patienten/borgeren har været ved læge med den aktuelle lidelse, kan der anmodes om følgende attest:LÆ 125 – Statusattest

Ved attesterne LÆ 225 – kronisk sygdom og LÆ 235 sygdom ifm. graviditet kan der både anmodes om en del 1 uden konsultation og en del 2 med konsultation. Ved en del 1 kræver det, at lægen har et aktuelt kendskab til problemstillingen.

Hvilke attester skal jeg anmode om?


LÆ 121 AnmodningBlanket nr. LÆ 125 - Statusattest

Beskrivelse Bruges, hvis der er behov for lægelige oplysninger og vurdering alene baseret på journalen. Er bagudrettet.

Attesten forudsætter, at lægen har et aktuelt kendskab til borgeren eller sygdommen – dvs. har set borgeren i det aktuelle forløb.

Uegnet, hvis det forudsætter en dialog med borgeren.

Attesten giver: Et kortfattet resume af et sygdomsforløb og en lægelig vurdering af helbredsforholdene mhp. en konkret pro-blemstilling.

Er bagudrettet.

Borger til Undersøgelse NEJ

Lægen skal have et aktuelt kendskab til problemstillin-gen (spørg borgeren)

Vejledende frister 14 dage efter modtagelsen af anmodningen.

Pris uden Moms 2009Betalingsfrist

377,-

14 dage


LÆ 131 AnmodningBlanket nr. LÆ 135 Specifik helbredsattest

Beskrivelse Bruges, hvis der er behov for lægelige oplysninger og vurderinger, baseres på en aktuel undersøgelse. Vær opmærksom på at det kun kan omhandle en lidelse.

Den aktuelle undersøgelse kan i almen praksis kun omhandle et afgrænset helbredsmæssigt problem.

Attesten giver: Et resume af et sygdomsforløb samt en aktuel, objektiv undersøgelse af et afgrænset helbredsproblem. Herudover giver lægen sin vurdering af helbredsforholdene i forhold til den omtalte lidelse. Husk kun en lidelse.

Borger til Undersøgelse

JA

Vejledende frister 1 måned efter at borgeren har anmodet om en konsultation.

Pris uden Moms 2009Betalingsfrist

755,-

14 dage


LÆ 141 AnmodningBlanket nr. LÆ 145 Generel helbredsattestBeskrivelse Bruges, hvis der er behov for, at den praktise-

rende læge foretager en omfattende helbred-sundersøgelse af borgeren.

Attesten giver: En beskrivelse af de fysiske og psykiske forhold samt lægens vurdering af det aktuelle problem.


JA

Vejledende frister 1 måned efter at borgeren har anmodet om en konsultation. ** Husk at angive i anmodning, hvis der skal bruges tolk.

Pris udenmoms 2009Betalingsfrist

1495,- (uden tolk)1905,- ( med tolk) **14 dage


LÆ 165Blanket nr. LÆ 165 Forslag om

socialmedicinsk sagsbehandlingBeskrivelse Lægen kan på eget initiativ komme med

forslag om socialmedicinsk samarbejde.

Attesten giver: Mulighed for, at lægen kan starte en sag hos Jobcenteret. Fordelen er at sagen identificieres tidligere.

Borger til Undersøgelse Nej

Vejledende frister Ingen

Pris 2009 Intet honorar


LÆ 221 AnmodningBlanket nr. LÆ 225 Kronisk SygdomBeskrivelse Bruges til vurdering af § 56 sager

Attesten giver: En beskrivelse af diagnose. Lægen skal samtidig bekræfte at sygdommen forventes at medføre over 10 sygedage.


JA/NEJ

Vejledende frister Senest 7 dage efter konsultation og senest 14 dage efter den sygemeldte har modtaget anmodningen fra kommunen

Pris uden moms 2009Betalingsfrist

145,- uden konsultation275,- med konsultation14 dage


LÆ 235Blanket nr. LÆ 235 Sygdom ifm. graviditet

Beskrivelse Attesten kan bruges:1. Hvor kvinden inden fire uger før

forventet fødsel må sygemeldes pga. graviditetsbetinget sygdom

2. Hvor arbejdets særlige karakter medfører risiko for fosteret, uden at kvinden selv bliver syg.

Attesten giver: Attesten beskriver lægens vurdering af, om fraværet skyldes sygdom ifm. Graviditet eller om arbejdets karakter medfører risiko for fosterskade.


JA

Vejledende frister Senest 7 dage efter konsultation og senest 14 dage efter den sygemeldte har modtaget anmodningen fra kommunen

Pris uden moms 2009

Betalingsfrist

Del 1 uden konsultation184,-

Del 2 med konsultation312,-14 dage


LÆ 251 AnmodningBlanket nr. LÆ 255 Mulighed for at varetage

et arbejde

Beskrivelse Der er behov for belysning af arbejdsfunktionen. Attesten anvendes når den sygemeldtes ressourcer og mulighed for at genoptage arbejdet – helt eller delvist skal vurderes.

Attestens styrke er dialogen imellem læge og patient om arbejdsevne/funktionsevne.

Attesten giver: Attesten beskriver sygdommen, forventet varighed, tilbagevendende uarbejdsdygtighed, behandlingsmuligheder, henvisninger til suppl. undersøgelser, mulighed for genoptagelse af arbejdet, misbrugsproblemer, andre helbredsmæssige forhold, skånebehov.


JA

Vejledende frister Senest 2 uger og 3 hverdage efter den sygemeldte har rettet henvendelse til lægen.

Pris uden moms 2009

Betalingsfrist

Del 1: 262,-

Del 2: 943,-

I de tilfælde, hvor varigheden er meget usikker, og hvor der er risiko for tilbagevendende uarbejdsdygtighed, udfylder lægen også del 2.Del 2 kan både udfyldes på foranledning af lægen og af forvaltningen.14 dage


Mulighedserklæring (kun arbejdsgiver kan anmode)Ved tidsbegrænsede helbredsbetingede problemer med at varetage arbejdet

Blanket nr.

Blanketten Mulighedserklæringen erstatter attest om uarbejdsdygtighed.

Mulighedserklæringen anvendes, hvor medarbejderens helbredsforhold har ført til syge-fravær. Attesten giver arbejdsgiver og medarbejder mulighed for at få lægens vurdering af, hvorvidt medarbejderen fremover kan varetage relevante arbejdsfunktioner, uden at helbredet forværres. Formålet er at fastholde medarbejderen i arbejdet.

En arbejdsgiver kan forlange en mulighedserklæring af en lønmodtager ved såvel kort-varigt, gentaget som ved langvarigt sygefravær.

Lægeerklæringen består af 2 dele.

Beskrivelse FøRSTE DEL udarbejdes i fællesskab mellem arbejdsgiveren og medarbejderen. Det er arbejdsgiveren der tager initiativet. Under samtalen skal medarbejderens funktionsned-sættelser, påvirkede jobfunktioner og evt. skåneinitiativer drøftes.

ANDEN DEL udarbejdes af lægen på baggrund af del 1 og en samtale med borgeren. Indeholder lægens vurdering af arbejdsgiverens og lønmodtagerens beskrivelse af funk-tionsnedsættelse og arbejdsmuligheder, lægens forslag til skåneinitiativer og forventet varighed af den periode, hvor arbejdet skal tilpasses eller helt eller delvist fravær fra arbejdets anses for påkrævet.

Kommunen kan evt. ved opfølgningen anmode om at se en evt. mulighedserklæring.

Borger til undersøgelse

JA

Vejledende frister

Arbejdsgiveren skal indkalde lønmodtageren til samtalen med rimeligt varsel. Lønmod-tageren har pligt til at møde op.

Arbejdsgiveren kan fastsætte en rimelig frist for, hvornår lægeerklæringen skal være arbejdsgiveren i hænde. Afleveres erklæringen ikke inden for fristen, falder lønmodtage-rens ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren bort fra og med den dag, hvor arbejdsgi-veren skulle have haft erklæringen i hænde og til og med den dag, hvor arbejdsgiveren modtager erklæringen.

Pris Attesten betales af arbejdsgiveren


EGNE NOTATER

_______________________________________

_______________________________________

_______________________________________

_______________________________________

_______________________________________

_______________________________________

_______________________________________

_______________________________________

_______________________________________

_______________________________________

_______________________________________

_______________________________________

_______________________________________

_______________________________________

_______________________________________ _______________________________________


20 | Jobcentrets guide i brug af lægeattesterw w w. j o b c e n t e r - a a r h u s . d k • w w w. j o b n e t . d k • e m a i l : j o b c e n t e r @ a a r h u s . d k

Jobcenter ÅrhusVærkmestergade 3-5

8000 Århus CTlf.: 8940 6800

[email protected]

Documents

Projekt Helbred og Arbejdsliv