1

Projekt Børnenes By på Møntergården - kulturhistorisk formidlingsområde for børn

2

Resumé

Odense Bys Museer arbejder i disse år på at udvikle et samlet, moderne kulturhistorisk museum i det historiske bygningskompleks Møntergården midt i Odense. En vision, der skal åbne museet for både borgere og turister, og placere Møntergården som en aktiv del af byen med et bredt spektrum af aktiviteter og kulturtilbud.

I denne proces ønsker vi at etablere ”Børnenes By” på Møntergården – et helt særligt formidlingsområde, der skaber optimale rammer for en involverende museumsformidling, byder på indholdsrige, kulturhistoriske oplevelser, og virker appellerende for børn i alderen 4-11 år. Nøgleordene er indlevelse, interaktivitet og nysgerrighed.

Projektet består af to dele: ”Alle Tiders Hus – udstilling og kreativt historielaboratorium” og ”Børnenes Baggård – et iscenesat historisk bymiljø”.

Med Børnenes By ønsker vi at afprøve nye veje inden for den museale børneformidling. Udstillingen i Alle Tiders Hus vil for eksempel blive nyskabende inden for sin genre og få en særposition i det nuværende danske, børnemuseale landskab. Evaluering og vidensdeling skal sikre, at andre danske museumsformidlere får glæde af vores erfaringer med projektet.

En ting, der gør projektet særligt, er, at vi tager udgangspunkt i mere abstrakte temaer som for eksempel tro, krop og tid – noget man ikke møder på andre børnemuseer. Desuden lægger vi vægt på en eksperimenterende tilgang, hvor børnene er detektiver, der med nysgerrigheden som drivkraft opdager fortidens historier og genstande gennem aktivitet og leg.

Projektet tager afsæt i en høj faglighed, moderne virkemidler samt gedigne kvalitetsmaterialer.

Børnenes By vil være med til at skabe liv i byen og på grund af sin atmosfære og autentiske ramme blive en oase, hvor byens børnefamilier får gode oplevelser og indholdsrigt samvær.

Med Børnenes By på Møntergården vil Odense Bys Museer således bidrage med et vigtigt element til den byudvikling, som i disse år finder sted i Odense – ikke mindst i kvarteret omkring Møntergården, hvor der i løbet af få år bliver dannet et nyt kulturelt kvarter.

3

Indhold

Projekt Børnenes By på Møntergården 4

Vision 4

Indhold 5

Målgruppe 6

Succeskriterier 7

Evaluering og vidensdeling 8

Uddybende beskrivelse af delprojekterne 9

1. Alle Tiders Hus - udstilling og kreativt historielaboratorie 9

2. Børnenes Baggård - et iscenesat, levendegjort bymiljø 14

Børnenes By – en del af en helhed 19

Odenses nye kulturkvarter 19

Møntergården – Alle Tiders Museum 20

En smeltedigel for kreativitet, oplevelser og viden 21

Odense Bys Museer 22

4

Projekt Børnenes By på Møntergården

Vision

Med Børnenes By på Møntergården vil Odense Bys Museer skabe et i dansk sammenhæng nytænkende bud på den kulturhistoriske museumsformidling til børn, der skal fungere som et tilbud til institutioner og børnefamilier.

Formidlingsområdet skal sikre, at museet tilbyder de yngste gæster oplevelser, der er målrettet dem og kommer deres behov i møde – både udviklings- og forståelsesmæssigt.

Formålet er at give børn en introduktion til kulturhistorien på en eksperimenterende og legende måde, der har fokus på originale, kulturhistoriske genstande og topmoderne virkemidler. Gennem en interaktiv tilgang ønsker vi at skabe indholdsrige, nærværende oplevelser, der pirrer den kulturhistoriske nysgerrighed hos børnene og skaber grobund for historisk interesse og kulturel forståelse videre frem i livet.

Med Børnenes By vil vi bygge bro mellem fortid og nutid ved hjælp af indlevelse.

Rekonstruerede miljøer og rolleleg skal hjælpe børnene med mentalt at rejse til en anden tid.

Formidling, der fokuserer på emner, som optager børn i deres nutidige hverdag – også de

komplicerede aspekter i livet – skal gøre fortiden vedkommende.

Børnenes By bygger på opfattelsen af museet som et socialt rum. Vi ønsker at skabe et rum for

byens børnefamilier – både lokale og turister – hvor de sammen kan få gode og lærerige

oplevelser.

5

Indhold

Børnenes By består af to delprojekter, der har forskellige didaktiske tilgange til formidlingen. Tilsammen giver de en sjov, inspirerende og sanselig historisk oplevelse for børn og deres familier. Nysgerrighed og indlevelse er nøglebegreber i arbejdet med Børnenes By.

1. Alle Tiders Hus - udstilling og kreativt historielaboratorie.

I et gammelt, autentisk bindingsværkshus fra 1800-tallet indrettes en moderne udstilling for børn, som med inspirerende scenografi i kvalitetsmaterialer, skiftende temaer, interaktivitet og en legende tilgang bredt formidler historie og arkæologi i børnehøjde under hovedtemaet ”Alle Tiders Børneliv”. Udstillingen giver børnene mulighed for at spejle deres egen nutid i historien og være små detektiver på jagt efter en forståelse af fortiden. I det kreative historielaboratorie arbejder børnene med eksperimenter og hands-on-aktiviteter.

2. Børnenes Baggård – iscenesat, historisk bymiljø.

Børnenes Baggård består af et værksted, en lejlighed og en baggård. Ved hjælp af kopi-genstande og rekvisitter, levende formidling og prøv-selv-aktiviteter bliver børn og voksne inddraget i livet i købstaden i slutningen af 1800-tallet. Baggården skal samtidig fremstå som et datidens ”legeværelse”, hvor børn og forældre kan prøve kræfter med forskellige historiske lege. I denne ramme bruger børnene alle sanser til at leve sig ind i historien og kan med hele kroppen opleve, hvordan vilkårene var for byens børn for 150 år siden.

6

Målgruppe

Børnenes By henvender sig til børn i alderen 4-11 år. Hele området, og i særdeleshed udstillingen i ”Alle Tiders Hus”, skal tage hensyn til børns forskellige behov både aldersmæssigt, forståelsesmæssigt og interessemæssigt. Formidlingen skal også virke appellerende for voksne, så vi opfordrer til dialog mellem generationerne.

Vi ønsker både at tiltrække lokale borgere og byens turister, der søger indholdsrige oplevelser. Formidling og indhold i Børnenes By vil være af almengyldig karakter, der appellerer til børn, uanset hvor de kommer fra.

Børnenes By er i første omgang henvendt til ”de frie børn” – det vil sige børn, som kommer til

museet i fritiden sammen med deres forældre, bedsteforældre, SFO og børnehave. Børnenes By

skal være et attraktivt sted at tage hen, når familier og institutioner skal ”finde på noget at lave”.

Vi ønsker at skabe sjove fritidsoplevelser, der er med til at styrke børnenes generelle historiske

og kulturelle forståelse og interesse.

Skoleklasser i et læringsforløb er ikke den primære målgruppe, og indhold og formidling tager derfor ikke direkte udgangspunkt i skolernes læringsmål. Undervisningsforløb for skoler vil i dog blive tænkt ind i en større sammenhæng for hele Møntergården og dens forskellige udstillinger og områder – inkl. Børnenes By.

7

Succeskriterier

Børnenes By skal medvirke til, at flere folk får positivt kendskab til Møntergården som et sted, der er værd at besøge, fordi man får lærerige og sjove oplevelser, man ikke får andre steder, fordi der løbende sker nye tiltag, og fordi Møntergården skaber rammen om godt samvær.

Det er vores mål, at børn i alderen 4-11 år efter et besøg i Børnenes By har fået ny viden om kulturhistorien og fået lyst til at lære mere samtidig med, at de har følt sig godt underholdt.

Med Børnenes By regner vi generelt med at kunne øge antallet af børn, der besøger Møntergården. I dag besøger ca. 2500 børn under 18 år i gennemsnit Møntergården hver måned – skønnet er ca. halvdelen af dem 4-11 år. Med Børnenes By ønsker vi at fordoble besøgstallet for netop denne målgruppe, ved at tilbyde dem en endnu bedre kvalitativ oplevelse, når de besøger Møntergården, end den de får i dag. Endelig regner vi med, at Børnenes By vil blive så populær, at ca. 25 % af børnene kommer igen inden for et år.

Målet er også at blive et yndet udflugtsmål for lokale børneinstitutioner, og vi satser på, at samtlige førskolebørn og SFO´er i Odense besøger Børnenes By mindst én gang inden for de første to år efter åbningen. Desuden regner vi med, at halvdelen af disse institutioner kommer igen indenfor de første tre år.

Børnenes By vil også øge antallet af turister på Møntergården. Alt i alt håber vi, at Børnenes By vil være medvirkende til at øge Møntergårdens samlede besøgstal med ca. 25 % inden for de første par år - fra 70.000 om året, som er besøgstallet for i dag, til ca. 87.500 om året.

Gennem en målrettet markedsføringsstrategi sikrer vi, at vi når vores mål om antal og sammensætning af besøgende samt genbesøg.

8

Evaluering og vidensdeling

For at finde ud af, om vi når vores mål, er det vigtigt for os, at foretage en grundig evaluering af projektet. Hertil ønsker vi at benytte os af eksterne konsulenter, der kan levere en professionel analyse. Der vil, allerede mens projektet forberedes, blive taget kontakt til et professionelt firma, der kan lægge en plan for en brugbar evaluering.

Evalueringen skal fremadrettet bruges til at justere projekt og markedsføring, men skal også bruges som grundlag i en vidensdeling af projektets resultater med andre museer og kolleger i Danmark.

Da vi med Børnenes By ønsker at afprøve nye veje inden for den museale børneformidling, mener vi det er oplagt, at andre også kan få glæde af det koncept, vi afprøver.

Vi forestiller os vidensdeling i form af artikler i relevante fagblade, men ønsker også at afholde et netværksmøde på Møntergården, hvor vi sammen med kolleger fra andre museer får mulighed for at diskutere erfaringen med brugen af børnemuseer og børneudstillinger med udgangspunkt i de erfaringer – gode som mindre gode - vi gør os gennem projekt Børnenes By.

9

Uddybende beskrivelse af delprojekterne I det følgende beskrives de delprojekter, der tilsammen udgør projekt Børnenes By, i detaljer.

1. Alle Tiders Hus - udstilling og kreativt historielaboratorie

Udstillingen i Alle Tiders Hus vil få en særposition i det danske museumslandskab. Den vil med sin meget interaktive og eksperimenterende tilgang til kulturhistorien i kombination med originale genstande skille sig ud og byde på en videreudvikling – og i dansk sammenhæng nytænkning – af den kulturhistoriske udstillingsform til børn.

Til projektet har vi indtil videre søgt inspiration ved inden- og udenlandske børnemuseer med kulturhistorisk indhold, blandt andet Børnenes Museum på Nationalmuseet, Børnenes Museum på Arbejdermuseet, Post og Telemuseets legeland, Barndommens Historie på Kvindemuseet, MachMit i Berlin og Musée des enfants i Bruxelles. Dertil kommer research af børneformidling på en lang række danske og udenlandske museer, der ikke er deciderede børnemuseer.

Udstillingen i Alle Tiders Hus bliver i forhold til de danske børnemuseer noget særligt. Blandt andet anlægger vi en langt mere eksperimentel og interaktiv tilgang, og tager udgangspunkt i, at børnene er detektiver, der løser fortidens gåder. Derudover vil vi i langt højere grad lade genstandene få en aktiv rolle, og vi vil fokuserer på abstrakte og komplekse temaer snarere end dagligdags emner, som man ser det på andre børnemuseer. En legende tilgang, som man ser på næsten alle børnemuseer, er dog også essentiel for Alle Tiders Hus.

Det er vigtigt for os, at det til enhver tid er en ekstraordinær oplevelse at besøge Alle Tiders Hus.

10

Rammer og vilkår

Alle Tiders Hus indrettes i et ældre bindingsværkshus på tre etager fra 1800-tallet. Huset har blandt andet tidligere rummet værksted, stalde og lejligheder. I dag eksisterer kun lejlighedsstrukturerne, der består af mange små rum – en struktur vi ønsker at bevare. Udstillingen skal primært etableres på 1. og 2. sal og om muligt i trappeområdet.

Øverst på 3. sal vil et stort loftrum kunne bruges som historisk fortælle- og legehule, hvor børn kan få skærpet deres historiske nysgerrighed gennem historiefortælling, historiske børnebøger og tegneserier samt legetøj med historiske temaer.

Stueetagen indrettes med et værksted eller historielaboratorium, hvor børnene kan arbejde med kreative, kulturhistoriske prøv-selv-aktiviteter og eksperimenter. Underetagen skal desuden huse et velkomstområde med garderobe og toiletter.

Alle Tider Hus ligger placeret lige overfor museets nye hovedindgang og ankomstplads og får således en fremtrædende placering i det samlede museumskompleks.

11

Indhold

Det overordnede tema for udstillingen i Alle Tiders Hus er ”Alle Tiders Børneliv”. Udstillingen skal gøre det muligt for børnene at spejle deres egen tilværelse i det liv, der har været levet i Danmark i forskellige historiske perioder.

Udstillingen tager tidsmæssigt udgangspunkt i hele menneskets historie – dvs. både arkæologi og historie. Som undertemaer vil vi prøve kræfter med emner, der har ”kant”, og som tager udgangspunkt i mere komplicerede begreber, der betyder noget for nutidens børn og udfordre dem intellektuelt. Børn er ofte meget optagede af livets store spørgsmål og som museum ønsker vi at give vores bidrag til en dialog om fundamentale aspekter i livet.

Denne tilgang har ikke før været prøvet på danske børnemuseer.

Vi forestiller os emner som for eksempel tid, tro, miljø, liv og død, familieforhold, opfindelser, krop, underholdning og lignende og ikke kun dagligliv, der ofte er omdrejningspunktet for danske børnemuseer. Alle emner kan vi belyse i et historisk perspektiv.

Udstillingen skal indrettes med en vis fleksibilitet. Idéen er, at vi inden for de overordnede temaer kan udskifte genstande og underemner, så vi i Alle Tiders Hus til stadighed formidler nye, aktuelle sider af kulturhistorien til børn. På det punkt adskiller vi os også fra andre børnemuseer, der har en mere statisk karakter.

Eksempel på temaet ”Tid”

Temaet tager fat på filosofiske spørgsmål som for eksempel ”hvad er tid?”, ”hvad er gamle dage?”, og ”hvad sker der, når tiden går?”

Med temaet ”Tid” får børn og voksne også en historisk knagerække at hænge tingene i udstillingen op på og en basal viden om tidernes skiften og udviklingen gennem historien.

12

Scenografi

Det er vores ønske i videst muligt omfang at bibeholde husets nuværende udtryk med mange små rum. Når man befinder sig i huset, skal det være klart, at man er i et gammelt hus, og børnene får en unik oplevelse ved at gå på opdagelse i et labyrintisk hus med skæve vinkler.

Som en kontrast til den gamle bygning, skal udstillingens indretning og design stå som et indbydende og supermoderne univers. Farverig scenografi i moderne kvalitetsdesign inviterer de besøgende til at gå på opdagelse i udstillingen og signalerer, at børnene tages alvorligt. Kontrasten mellem gammelt og nyt vil være med til at understrege udstillingens tema - det moderne børneliv i en historisk kontekst.

Scenografi, struktur og formsprog skal variere fra rum til rum, så oplevelsen er ny, når man drejer om det næste hjørne. Udstillingselementerne skal danne labyrinter og smalle gange, som børnene kan kravle rundt i, og der vil være små rum og huler, hvor man kan gemme sig.

13

Formidling

Udstillingen i Alle Tiders Hus skal have interaktive installationer, der gør det nødvendigt at bruge hele kroppen for at gå på opdagelse i kulturhistorien, uden at det bliver et legeland – for eksempel montrer man kan kravle på eller ind i, låger der skal åbnes, huler med montrer i, installationer i gulv eller loft og interaktive, kulturhistoriske spil. Det er vigtigt for os, at udstillingen kan tilbyde lege- og oplevelseselementer, som børnene ikke selv har derhjemme.

Det er dog også vigtigt for os at holde fast i, at vi er på et museum. Originale museumsgenstande skal i fokus. De gør museet til noget specielt og er med til at give fortællingerne autencitet og troværdighed. Børn synes ofte, det er helt særligt, når noget er ægte og gammelt – et rigtigt skelet slår ét i plastic! Det er dog meget vigtigt for os, at genstandsmontrerne bygges ind i udstillingselementerne, så de bliver en integreret del af legen.

En gennemgående formidlingsform skal bygge på opgaveløsning, så børnene bliver detektiver, der søger svar på fortidens gåder. Personlige historier gøres også til et bærende element, hvor det kan lade sig gøre, da identifikationen med virkelige personer gør det lettere at forstå historien.

Formidlingen skal hele tiden forholde sig til sin målgruppe. For eksempel skal udstillingen kun indeholde forklarende tekst til forældre eller læs-let-tekster, da målgruppen ikke er gearet til lange tekster. I den moderne udstillingsverden er der et hav af nyere, digitale virkemidler – f.eks. 3D-scenografi, talende malerier eller projektioner – som er oplagte at tage i brug i stedet. Brugen af lyd skal dog være begrænset eller ”kapslet inde”, da børn ofte selv skaber et højt lydniveau.

14

2. Børnenes Baggård - et iscenesat, levendegjort bymiljø

”Den fynske landsby” og ”Den gamle by” i Århus er naturlige inspirationskilder for Børnenes Baggård. Bymiljøet på Møntergården skiller sig dog klart ud fra disse ved fra starten at være funderet udelukkende på rekonstruktioner og rekvisitter i stedet for museumsgenstande. Det gør, at de besøgende må røre alt og kan inddrages direkte i aktiviteterne. Her vil børnene kunne foretage en mental rejse tilbage i tiden og lege sig ind i historien, og alle sanser vil blive sat i spil ved hjælp af lyde og lugte.

En vigtig inspirationskilde til denne formidlingsform har vi hentet fra steder som f.eks. Sagnlandet Lejre ved Roskilde, der har et lignende rekonstrueret 1800-talsmiljø, blot i landbohistorisk kontekst, samt overnattende ”fortidsfamilier”. Møntergården vil med Børnenes Baggård udvikle en byhistorisk pendant til denne rekonstruerede og levendegørende formidlingsform.

På grund af sin relativt lille størrelse, vil vi i Børnenes Baggård lettere kunne skabe en autentisk stemning, end hvis vi skulle tage hensyn til indretningen af en hel landsby eller by. Her bliver der tale om et historisk by-koncentrat.

Med sin autentiske ramme og spændende aktiviteter vil Børnenes Baggård være med til at skabe liv i byen og bliver et åndehul, hvor byens børnefamilier kan få gode oplevelser, der skaber grobund for indholdsrigt samvær.

ALLE TIDERS HUS

VÆRKSTED OG LEJLIGHED

15

Rammer og vilkår

Det rekonstruerede bymiljø skal indrettes i og omkring en original, atmosfæremættet baggård, der ligger i umiddelbar forbindelse til Alle Tiders Hus. Den velbevarede baggård med tilhørende bygninger er stort set intakt og repræsentativ for et baggårds- og bymiljø fra 1800-tallet. Oprindeligt var der en række funktioner på ejendommen: Beboelse, værksteder, stalde, lokummer, lagerrum mm.

Baggård og bygninger fremstår som en lukket enhed, hvor vi på en inddragende måde vil skabe et urbant mini-frilandsmuseum og vise forskellige facetter af livet i Odense for 150 år siden.

Både lejlighed og værksted indrettes i en sidebygning langs det originale, brolagte Møntestræde. Det er desuden et ønske, at lejligheden kan bruges til overnatning for en familie eller mindre gruppe, der ønsker at bo i miljøet og indgå som en del af det rekonstruerede miljø i deres ferie.

16

Indhold

Det rekonstruerede bymiljø består af tre enheder, der giver mulighed for at opleve, hvordan man boede, hvordan man arbejdede, og hvordan baggården var rammen om mange hverdags-aktiviteter – ikke mindst for børnene.

For alle tre enheder tager vi udgangspunkt i købstaden i anden halvdel af 1800-tallet. Formidlingen fokuserer på en fortælleramme bygget op omkring en navngiven håndværker-familie fra middelklassen – en håndværksmester, dennes hustru og 5-6 børn samt en enkelt svend og lærling. Her formidles børnenes livsvilkår og dagligliv inden for temaerne arbejde, håndværk, familie, mad, leg og fritid i en byhistorisk kontekst.

1. Lejligheden indrettes med 1800-tals møbler og interiør og danner rammen om tidstypiske aktiviteter som f.eks. madlavning, husflid, forberedelse til højtider, rengøring mm. Her giver den besøgende husmoderen en hånd med og bliver inddraget i alle familiens gøremål og dagligliv. Gennem aktiv deltagelse og dialog får man øjnene op for datidens livsførelse. Hvordan var det eksempelvis at bo mange børn på alt for lidt plads, at tage bad i en balje på gulvet og slæbe koks til kakkelovnen? Hvordan smagte maden, og hvor mørkt var der om aftenen, før elektriciteten kom?

2. Snedkerværkstedet indrettes med tidstypisk værktøj og interiør, som danner rammen om formidlingen af byhåndværk. Ved hjælp af brugerinddragende aktiviteter og dialog med museets håndværkere formidles historien om de mange små værksteder, som i slutningen af 1800-tallet ofte lå i baggårde, og sjældent havde mere end en lille håndfuld ansatte – deriblandt børn. I værkstedet tager gæsterne del i arbejdet og laver selv mindre produkter, de kan tage med hjem. Som besøgende får man indblik i arbejdsvilkårene for datidens håndværkere og arbejdere.

17

3. Baggården indrettes med materialer, skrammel og redskaber, der hører til værksted og lejlighed, samt lokummer, vasketøj, vandpumpe og hønsegård. Gården vil fremstå utrolig stemningsskabende, men har samtidig en vigtig formidlingsfunktion. Lejlighederne var i 1800-tallet meget små i forhold til, hvor mange mennesker, der boede i dem, og meget af livet foregik uden for huset. Det er netop dette liv med alle dets gøremål, vi ønsker at genskabe, så man som besøgende kan opleve det mørke lokum, selv hugge brænde, ordne vasketøj, hente vand fra vandpumpen og køre med den store trillebør på de toppede brosten – med træsko på! En vigtig aktivitet i baggården vil være de historiske lege. Gården var datidens legeværelse og stylter, tøndebånd og lignende legeredskaber skal være til stede i rigelige mængder, ligesom letforståelige instruktioner på gamle lege skal være tilgængelige. På udvalgte tidspunkter står museumsformidleren klar til leg! De historiske lege tænkes også ind i museets kommende udvikling af firmaarrangementer. Et mere koncentreret arbejde med de historiske lege har ifølge Gerlev Legepark endnu ikke været til stede på Fyn. Visionen er derfor, at Møntergården kan blive et ankerpunkt for videreudvikling og formidling af de traditionelle, historiske lege i denne del af Danmark.

18

Scenografi

For Børnenes Baggård gælder, at alt skal opbygges af genstande og interiør, som museets gæster må røre ved, prøve og bruge. Hele miljøet skal fremstå som et optimalt formidlingsrum, hvor gæsterne fysisk kan interagere med den urbane kulturhistorie – ikke en ”tidsmaskine”, hvor gæsterne er passive beskuere. Scenografien skal være fagligt velfunderet og skabe en formidlingsramme, der kan rumme brugerinddragende aktiviteter. Den skal appellerer til indlevelsesevne og fantasi og tale til alle sanser. Lyd- og lugtkulisser, kan for eksempel medvirke til at sætte fantasien i gang og gøre oplevelsen mere realistisk. Dertil kommer, at museets gæster – ikke mindst børnene – tilbydes udklædningstøj, som gør dem til en del af det rekonstruerede miljø og gør det let for dem at leve sig ind i historien. Nøglebegrebet er indlevelse og interaktion med hist

Formidling

Som omdrejningspunkt for formidlingen i Børnenes Baggård fuldtidsansættes en museums-formidler. Museumsformidleren har direkte publikumskontakt og udvikle undervisnings- og formidlingsforløb, så alle aktiviteter er både sjove og har et relevant pædagogisk og historiefagligt indhold.

Samtidig bliver museumsformidleren ansvarlig for at etablere og håndtere en gruppe af studentermedhjælpere og frivillige formidlere, som i tidstypiske, rekonstruerede dragter levendegør miljøet og igangsætter aktiviteter for museets gæster. Formidlerne skal kunne træde ind i funktionen som 1800-tals håndværkersvend, husmor, gadedreng eller lignende. De vil tage imod vores gæster i lejligheden og på værkstedet og igangsætte de daglige gøremål i hjemmet, i gården og på værkstedet og på den måde medvirke til at gøre området levende. Desuden er det intentionen, at overnattende ”historiefamilier” skal befolke det rekonstruerede miljø.

19

Børnenes By – en del af en helhed

Odenses nye kulturkvarter

Under overskriften ”Fra Gade til By” er en omfattende omlægning af Odense i gang. En stor firesporet vej vil fra juni 2014 blive nedlagt og omdannet til rekreative pladser og bebyggelse. Omlægningen af Thomas B. Thriges Gade vil sammen med opførelsen af nye kulturbygninger opgradere hele det centrale byområde, sammenbinde bymidten og skabe et nyt kulturelt kvarter, hvor Møntergården ligger. Det består af følgende tre områder:

1. Et H.C. Andersen-område med bl.a. Børnekulturhuset Fyrtøjet og H.C. Andersens Hus, hvor der netop er gennemført en international idékonkurrence om opførelsen af et helt nyt og unikt Eventyrhus, der åbner i 2018.

2. Et musisk kvarter bestående af Odense Koncerthus, Carl Nielsen Museet og inden for få år et nyt musikkonservatorium samt det nye Musik- og teaterhus ”Odeon”.

3. En historisk bydel centreret om Sortebrødre Torv og det kulturhistoriske museum ”Møntergården”.

Med Børnenes By vil Møntergården bidrage med et vigtigt element til denne byudvikling.

20

Møntergården – Alle Tiders Museum

Den samlede vision for Møntergården er at aktivere hele komplekset over de næste 5-6 år, så museet bliver en integreret del af lokalmiljøet med et bredt spektrum af aktiviteter og kulturtilbud. Det vil samtidig åbne museet op for både nationale og internationale turister.

Første skridt på vejen mod at udvikle et samlet og moderne kulturhistorisk museum var opførelse af en ny udstillingsbygning med den topmoderne og permanente udstilling ”Fyn – midt i verden”. Den åbnede i august 2013 og blev finansieret af bevillinger fra Odense Byråd, A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal og Augustinus Fonden.

I den nye udstillingsbygning er der skabt tidssvarende, fleksible rammer for modtagelse af museets gæster, udstillinger, møder og konferencer. Bygningen er med sin spændende arkitektur blevet rost af flere arkitekturanmeldere.

Udstillingen, som allerede i sin korte levetid har tiltrukket og begejstret ca. 64.000 besøgende fra både ind- og udland, giver et tankevækkende blik på Fyn med udgangspunkt i ca. 2000 unikke genstande fra museets samlinger. Ved hjælp af avanceret design, lyd, film og interaktive installationer fortæller den om, hvordan begivenheder, kan sætte deres præg på lokal identitet, og hvordan det lokale omvendt også kan sætte sit aftryk på verdenskortet.

21

En smeltedigel for kreativitet, oplevelser og viden

En række arkitekter har udarbejdet en samlet plan for udviklingen af Møntergården til en sammenhængende, kulturel oase - en smeltedigel for kreativitet, oplevelser og viden. Her vil man i fremtiden kunne slå sig ned i et af de hyggelige historiske gårdrum, drikke en kop kaffe i den planlagte café i hjertet af komplekset, opleve optrædende kunstnere på det centralt beliggende sceneområde og sammen med sine børn blive klogere på historien i ”Børnenes By”.

Møntergårdskarréens bygningerne er opført på stedet eller flyttet dertil og spænder fra 1500-tallet til i dag. De historiske gårdrum på museet skaber en helt særlig atmosfære, der tiltrækker mange gæster til forskellige events og arrangementer. Både kulturnat, børneteater og kunsthåndværkermarked trækker et stort publikum, og det tilbagevendende Historiske Julemarked på Møntergården besøges hvert år af ca. 20.000 gæster. Med Børnenes By ønsker vi at bygge videre på denne positive udvikling.

22

Odense Bys Museer

Odense Bys Museer er et statsanerkendt museum jævnfør museumslovens § 16. Museet beskæftiger ca. 150 medarbejder inden for det kulturhistoriske fagområde og driver seks museer, herunder Møntergården. Odense Bys Museer skal gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling inden for sine ansvarsområder virke for sikringen af Danmarks kulturarv.

Formidlingsstrategi

Odense Bys Museers formidling hviler på et fagvidenskabeligt grundlag, som udmøntes i en trebenet formidlingsstrategi:

Formidling på museer i faste udstillinger og særudstillinger.

Formidling i byrummet og kulturlandskabet.

Formidling i elektroniske og trykte medier.

Børnenes By er et projekt, der som en fast udstilling knytter sig til formidlingsstrategiens første ben. Baggårdsmiljøet, der danner rammen om Børnenes By, er dog i sig selv et vigtigt byrum, hvis historie er typisk for mange af byens tidligere baggårde, og projektet støtter således op om formidlingen i byrum og kulturlandskab. Det er også intensionen, at man i fremtiden kan møde Børnenes By på museets hjemmeside, så universet bliver formidlet via elektroniske medier.

23