38
Project Free Energy 2007 Project Free Energy Water Fuel Cell Rapporten omhandler en konstruktionsopgave for en vand drevet brændstofcelle. Denne rapport er mit afgangsprojekt for Teknisk Designer Uddannelsen. B.L. Injareon Teknisk Designer Uddannelsen Struer Erhvervsskole [21.11.2007]

Project Free Energy - mono.net · Omkring energi spørgsmålene og de kemiske reaktioner, har jeg valgt at lægge et afsnit i bilag 1 for at uddybe de teorier der ligger omkring elektrolyse

  • Upload
    others

  • View
    4

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

Project Free Energy

2007

Project Free Energy Water Fuel Cell Rapporten omhandler en konstruktionsopgave for en vand drevet brændstofcelle. Denne rapport er mit afgangsprojekt for Teknisk Designer Uddannelsen. B.L. Injareon Teknisk Designer Uddannelsen Struer Erhvervsskole [21.11.2007]

B.L. Injaroen Project Free Energy Struer Erhvervsskole

21.11.2007 Teknisk Designer Uddannelsen 2

Forord Denne rapport er lavet til afgangsprojekt opgave for teknisk designer uddannelsens hovedforløb. Formålet med projektet er at designe en brændstofcelle med henblik på at producer diverse relevante emner ud fra rapportens specifikationer og henvisninger. Jeg vil dog bruge tid på at undersøge, hvilke indkøbsdele der vil komforttabel til min brændstofcelles hoveddele og hvad funktioner cellen skal have. Tak til: Ann Kragh Jensen, projektleder og maskine ingeniør. Underskrevet Beer L. Injaroen

B.L. Injaroen Project Free Energy Struer Erhvervsskole

21.11.2007 Teknisk Designer Uddannelsen 3

Indholdsfortegnelse

Forord .................................................................................................................................. 2

Indholdsfortegnelse ............................................................................................................. 3

Projektbeskrivelse. .............................................................................................................. 4

Problemformulering ........................................................................................................ 4

Problemanalyse ............................................................................................................... 4

Projekt afgrænsning ........................................................................................................ 5

Tidsplan............................................................................................................................... 6

Ide fasen .............................................................................................................................. 7

Eksperimentet ................................................................................................................. 9

Brændstofcellen ............................................................................................................ 10

Konstruktionsfase ............................................................................................................. 12

Færdige Emne ................................................................................................................... 16

Færdigt snit billede forklaring .......................................................................................... 17

Materialevalg .................................................................................................................... 18

Plast ............................................................................................................................... 19

Beregninger ................................................................. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Maskine, værktøj og bearbejdnings beskrivelse ............................................................... 21

Præcisionsstøbning i rustfri stål ........................................................................................ 21

Miljømæssige overvejelser ............................................................................................... 22

Ved støbninger .............................................................................................................. 22

Globalt perspektiv ......................................................................................................... 23

Anden form for energi .................................................................................................. 23

Hvad er en brændselscelle? ........................................................................................... 24

Hvordan virker H2 brændselscellen? ............................................................................ 25

Driftstekniske overvejelser ............................................................................................... 27

Definition ...................................................................................................................... 27

Procesdiagram ........................................................................................................... 27

Procesoversigt ........................................................................................................... 27

Proces vejdiagram ..................................................................................................... 27

Netværk ..................................................................................................................... 27

Gantt-kort .................................................................................................................. 27

Emne oversigt for brændstofcellen ............................................................................... 28

Procesoversigt ............................................................................................................... 28

Netværk ......................................................................................................................... 28

Netværk ......................................................................................................................... 29

Gantt kort ...................................................................................................................... 30

Procesdiagram ............................................................................................................... 31

Procesvejdiagram for cellen .......................................................................................... 32

Priskalkulation .................................................................................................................. 33

Konklusion ........................................................................................................................ 35

Litteraturliste ..................................................................................................................... 36

Bilagsoversigt ................................................................................................................... 38

Tegningsoversigt ............................................................................................................... 38

Project Free Energy

2007

Projektbeskrivelse.

Problemformulering Projekt Free Energy Kampen om jordens resurser raser over hele kloden som aldrig før i dag, uden at vi mennesker aner om de muligheder, for de moderne energikilder, og som jorden og vi altid har været i besiddelse af. Myndighederne og autoriteter tilbageholder oplysninger og informationer om de bestemte energiresurser som vil kunne redde hele verden fra de altødelæggende krige og undertrykkelser, i de lave samfundsklasser og tredje verdenslande. Den form for energi der slås mest om i dag, hører til den energi som vi får ud fra fossile brændstof, nemlig råolien. Råolien er et råmateriale som bruges i hele verden ved fremstilling af benzin, diesel, gas, plastik og m.m. Vi ved alle godt at man biler og anden form for transportmidler i dag kan køre på brint. Brint(H) findes i vand molekyler sammen med oxygen(O). Disse vandmolekyler kan ved hjælp af elektrolyseteknologien, fraskilles ved dens molekylebindinger, når der tilføjes spændingsenergi mellem to metalplader. Dette hører med til folkeskolens fysik pensum. Der fra og videre til udvikling af et brændstofcelle til hele verden, har været en lang kamp mod de politiske magter og verdensøkonomien. I dette projekt vil jeg forsøge at fokusere på den simple form for udvinding og anvendelse af jordens måske mest energi rigt resurse. Vand brændstofcelle i brint energi. Jeg vil designe den mest simple konstruktion med de uanede muligheder indenfor energi forbrænding i almindelige menneskers hverdag.

Problemanalyse Jeg vil designe et produkt med skitseringer og tegninger fra Solid Works. Produktet skal løse så mange opgaver som muligt efter designeren ønske. Projekt er lavet med henblik på at skrive en rapport som følger de obligatoriske punkter for teknisk designer uddannelsen. Min brændstofcelle skal omsætte vand til brint og ilt ved hjælp af elektrisk energi. Denne metode kaldes for elektrolyse. Jeg vil lave research om elektrolyse delen. Der skal vælges de rigtige materiale for produktet, og skal tage udgangs punkt holdbarhed, muligheder for anvendelse og kvalitet. Jeg vil lave flere forsøg med de mulige materialer. Brændstofcellen skal tilpasses følgende indkøbsdele.

Vand udskiller med reduktionsventil og filter. Forsynet med manometer, lynkobling og nippel.

Der skal laves forsøgseksperimenter.

Figur nr. 0 viser en manometer

B.L. Injaroen Project Free Energy Struer Erhvervsskole

21.11.2007 Teknisk Designer Uddannelsen 5

Der skal skrives rapport efter rapportskrivningsmodellen for teknisk designer uddannelsen. Med de følgende punkter.

Forside

Forord

Indhold

Projektbeskrivelse

Ide

Rapporten enkelte afsnit.

Materiale

Styrke beregning

Maskiner

Driftstekniske overvejelser

Miljø

Pris

Konklusion

Litteraturliste

Bilag

Tegninger

Projekt afgrænsning Projektet starter onsdag den 31.10.2007 Projektets vil vare er tre uger og afleveres som en rapportdel og en præsentationsdel, for mit afgangsprojekt. Der vil og være en tidsplan for både den planlagte tid og den reelle tid. Under projekt forløbet vil jeg kontakte en virksomhed for at få gode råd og vejledning til produktet. På grund af den begrænsede tid for projektet bliver jeg nødt til at afgrænse. Jeg vil ikke svare på sikkerheds spørgsmål for opkobling og brug af denne brændstofcelle. Jeg vil ikke kigge på de sikkerheds lovkrav som findes omkring brug af spring farlige gasser. Ved elektronik spørgsmål er jeg desværre nød til at afgrænse projektet til kun af svare på teori og ideer. jeg vil ikke kunne bygge en rapport over fysik eksperimenter eller uddybe HHO teknologien, men kun svare på elektrolyse delen, på grund af den begrænsede tid. Jeg kan ikke lave virksomheds besøg på grund af den begrænsede tid på tre uger. Jeg kan ikke undersøge hvordan man bedst kan tilkoble forbrændingsmotor i en bil.

Jeg kan med den begrænsede tid for aflevering ikke gå i dybden med udformning af støbeformene for plast og rustfri stål.

B.L. Injaroen Project Free Energy Struer Erhvervsskole

21.11.2007 Teknisk Designer Uddannelsen 6

Tidsplan

uge 1 uge 2 uge 3 dag 1 uge 3 dag 2 uge 3 dag 3 uge 3 dag 4

Forside X

Forord X

Indhold X

Projektbeskrivelse X

Ide X

Rapporten enkelte afsnit. X X

Materiale X

Styrke beregning X

Maskiner X

Driftstekniske overvejelser X

Miljø X

Pris X

Konklusion X

Litteraturliste X

Bilag X

Tegninger X

X viser den planlagte tid

Viser den reelle tid

B.L. Injaroen Project Free Energy Struer Erhvervsskole

21.11.2007 Teknisk Designer Uddannelsen 7

Ide fasen Ideen med brændstofcellen har jeg fået fra folkeskolens fysik eksperiment, som hedder elektrolyseteknologi. Så gik jeg derefter på nettet for at se om jeg kunne finde informationer om denne form for energi udvinding, og fandt selvfølgelig en helt masse dokumenteret, og velfungerende opfindelser som vi ellers ikke finder nogen steder på markedet Jeg ved også lidt om vandmolekylets opbygning og de forskellige dele som findes i et atom. Disse dele kaldes for protoner som er positivt ladet, neotroner som er neutrale og elektroner som er negativt ladet.

Jeg kan nu udnytte de elektriske ladninger til at adskille brint atomer fra ilt atomet som findes i vandmolekyler. Dette eksperiment kaldes for elektrolyse og er kendt fra folkeskolens pensum. Vi kan nu fastslå at man kan udvinde hydrogen og Oxygen fra vand.

H+

Figur nr. 1 skitsering af elektrolysecellen.

Figur nr. 2 foto af elektrolysecellen.

e-

H+

Figur nr. 3 Viser H2+ atomets opbygning, med to kerne midt for cirklerne og elektronen som kræser rundt om kernerne.

H+

B.L. Injaroen Project Free Energy Struer Erhvervsskole

21.11.2007 Teknisk Designer Uddannelsen 8

Her fra den viden vil jeg konstruere min elektrolyse apparat som skal være i brændstofcellen. Men først skal jeg undersøge hvordan man bedst kan forbinde elektroderne som skal føre spændingen fra batteri til brændselscellen som er fyldt med vand. Den mest forekommende reaktionsform vi finder i naturen er spiralen. Den går igen og i alle bevægelser i hele universet. Alt liv bevæger sig mellem to poler, uden de modsættende poler kan der ikke være tiltrækningskræft eller forskubbelser. Uden tiltrækning og forskubning kan der ikke være bevægelser. Og hvis der ikke er nogen bevægelser, så kan der ikke være liv. I naturen finder vi at begge af disse to bevægelser altid sammenarbejder med hinanden. Den form som alle organismer på jorden vil danne, er logaritmisk spiraler. Der findes også den geometriske spiraler som forekommer hos galakser ude i universet, så som arkimides spiral.

Grund formen for alle planetariske bevægelser og konstatering af at alt liv er intelligent og muligvis skabt i perfekt i matematisk præcision. Den naturlige bevægelse af vand, magnetisme, galakser. Mon ikke at det samme også gælder for den spændings energi som jeg vil tilslutte i vandet ved produktionen af min brændstofcelle.

Figur nr. 2 foto elektrolysecellen.

Figur nr.5 viser billedet af arkimides spiral. Figur nr.4 viser billedet af logaritmisk spiral.

Figur nr. 6, 7, 8 viser billeder af spiraler i en galakse, tornado, og havets bølge.

Figur 6

Figur 7 Figur 8

B.L. Injaroen Project Free Energy Struer Erhvervsskole

21.11.2007 Teknisk Designer Uddannelsen 9

Jeg bruger min viden om jordens magnetfelt. Jeg ved at jordens magnetisme vandrer fra pol til pol, ligesom den elektriske spænding i stikkontakt også vil gøre. Denne bevægelse forekommer mest naturligt hos atomer og energi. Derfor må jeg forsøge at efterligne naturens fysik loven på høj plan for at kunne få størst udbytte og forstå dette videnskabelige eksperiment.

Eksperimentet Jeg sætter eksperimentet op i mit hjem. Til dette forsøg skal jeg bruge følgende udstyr.

Strømforsyning DC(jævnstrøm)

Kabler med plast isolering

Gennemsigtig beholder

Lang bolt i stål

Glideskiver i stål

Hønsetråd

Aluminiumsfolie

Denne elektrolysecelle ser ud til at manipulere med den neutrale balance mellem protroner og elektroner. Ved spændings tilførsel på 12 volt, hvilken er den samme spænding i en bil batteri. Jeg kan se en kraftig produktion af gas blandingen, som man kalder for knaldgas. Vand som vi drikker fra hanen er i sig selv ufarligt og harmløs. Men når vi adskiller de molekyler som findes i vandet, får vi en blandet gas af brint og ilt. Denne gas er springfarlig og har en forbrændings niveau som er 2,5 gange højere end benzin. Hvis jeg bare kunne finde en måde hvor jeg kan tilkoble denne brændstofcelle til en forbrændingsmotor, så ville jeg måske kunne løse hele verdens energikrise og oliekonflikter. Omkring energi spørgsmålene og de kemiske reaktioner, har jeg valgt at lægge et afsnit i bilag 1 for at uddybe de teorier der ligger omkring elektrolyse. Se bilag 1

Figur nr. 9 viser magnetfelt i en stjerne.

Figur nr. 10 viser vandmolekylets opbygning.

spændings vandring

Stanley Mayer

poler

vand Viktor

Shauberger

spiraler jordens magnetfelt

molær masse ionisering brændstofcellen

HHO

+

- -

B.L. Injaroen Project Free Energy Struer Erhvervsskole

21.11.2007 Teknisk Designer Uddannelsen 10

Brændstofcellen Jeg vil skitsere brændstofcellen som skal kunne tilkobles en Vand udskiller med reduktionsventil og filter. Forsynet med manometer, lynkobling og nippel og en gummi slange til en karburator på en bil motor. Jeg vil tage udgangs punkt i materialets holdbarhed, konstruktionsmetoden og samlingsmetoden.

Figur nr. 13 viser skitsering af brændstofcellen

B.L. Injaroen Project Free Energy Struer Erhvervsskole

21.11.2007 Teknisk Designer Uddannelsen 11

Figur nr. 14 viser plan for brug af cellen

Se bilag 2

B.L. Injaroen Project Free Energy Struer Erhvervsskole

21.11.2007 Teknisk Designer Uddannelsen 12

Konstruktionsfase

For at demonstrere funktion af cellen har jeg konstrueret nogle forskellige celler med plader og rør. Vi kigger på dem begge.

Figur nr. 15 Låget til cellen er gennemsigtig plast med to kobling til gasslange og manometer.

Figur nr. 16 Vandbeholder til cellen er cylinderformede gennemsigtigplast med to kobling til vandudtømning og sensor.

Figure nr. 17 Plader i rustfrit metal som skal skiller molekylerne til brint og oxygen gasser.

Figur nr. 18 viser brandstofcellen med mange plader. Disse plader er forbundet til en elektrisk spænding fra et batteri. På denne mode vil elektrolysen virke mere effektivt på grund af de mange plader. Men da jeg gerne vil at pladerne skal ligge under vandet og ikke i låget, er jeg nødt til at forlænge de bolte som fører strømmen ned i cellen.

Figur nr. 19 viser hvordan pladerne er opdelt til positiv og negativ spænding. Produktion af gassen sker mellem pladerne.

Positiv

negativ neutral

B.L. Injaroen Project Free Energy Struer Erhvervsskole

21.11.2007 Teknisk Designer Uddannelsen 13

Figur nr. 20, 21 og 22 En rør konstruktion negative spænding i centrerne, og positive spænding forbundet til rørene. Negativ fra neden og positiv fra oven. Produktion af gassen sker i rørene.

positiv

negativ

Vand

Figur 21

Figur 22

Figur 20

negativ

positiv

B.L. Injaroen Project Free Energy Struer Erhvervsskole

21.11.2007 Teknisk Designer Uddannelsen 14

Top tube er en vinkel rør som til kobles en vand udskiller med reduktionsventil, filter og

forsynet med manometer. Den er strømførende og er tilkoblet den positive ladning når hele cellen er samlet. Se Figur nr.23

Låget er designet som tragt så gassen kan opsamles og føres videre op igennem top tube. Den er strømførende og er tilkoblet den positive ladning når hele cellen er samlet. Se Figur nr.24

Beholderen som indvendig celle skal monteres nede i og rumme vand til udvinding af gassen. Den er strømførende og er tilkoblet den positive ladning når hele cellen er samlet. Se Figur nr.25

Stativet samler komponenterne sammen under produktion af gassen, er ikke strømførende og er en neutral del af brændstof cellen. Se Figur nr.26

Figur nr.23

Figur nr. 24

Figur nr. 25

Figur nr. 26

B.L. Injaroen Project Free Energy Struer Erhvervsskole

21.11.2007 Teknisk Designer Uddannelsen 15

Cellen er en indvendig del. Det er en af de vigtigste konstruktioner i projektet. Cellen er negativ og tilkobles fra bunden.

Cylinder formede kamre vil gøre det nemmere for cellen at skabe en resonansens ved produktion af gassen.

Plast bund vil holde cellen adskilt fra beholderen så der ikke opstår elektrisk kortslutning.

Figur nr. 28 Figur nr. 27

Figur nr. 29

B.L. Injaroen Project Free Energy Struer Erhvervsskole

21.11.2007 Teknisk Designer Uddannelsen 16

Færdige Emne

Min konstruktions fase er nu færdiggjort. Jeg har brugt 3D modelleringsprogrammet, Solid Works. Figur nr. 30 til venstre, viser færdig samlet celle, i rustfristål konstruktion. Top tuben og låget er fast monteret til stativet. Vandbeholderen med en celle indeni sættes ind under låget og skrues fast til låget med 4 stk. bolte.

Figur nr. 30

B.L. Injaroen Project Free Energy Struer Erhvervsskole

21.11.2007 Teknisk Designer Uddannelsen 17

Færdigt snit billede forklaring

Låg

Beholder

Top tube

stativ

cellen

Plast bund

Figur nr. 31

B.L. Injaroen Project Free Energy Struer Erhvervsskole

21.11.2007 Teknisk Designer Uddannelsen 18

Materialevalg

Låget er lavet i rustfri støbestål Og vejer 203gram

Top tube er lavet i rustfri støbestål og vejer 29 gram.

Cellen som er lavet i rustfri støbestål og vejer 705 gram.

Beholderen er lavet af lavet i rustfri støbestål og vejer 649 gram.

Stativet er lavet af

lavet i ABS sort støbeplast og vejer 332 gram.

Se bilag 3

Plast bund er

lavet af lavet i ABS sort støbeplast og vejer 2,5 gram.

Figur nr. 32

B.L. Injaroen Project Free Energy Struer Erhvervsskole

21.11.2007 Teknisk Designer Uddannelsen 19

Plast

Plast (plastic) er et højmolekylært stof, det vil sige at dens molekyle, består af mange atomer. Opbygning af molekyler kan ske ved: At flere ens molekyler slutter sig sammen til et større molekyle. Eksempel kunne være PVC, der fremstilles ved polymerisation af vinylchlorid. At flere ens eller forskellige molekyler danner et større molekyle samtidigt med, at der fraspaltes vand. Eksempel kunne være en type polyamid (nylon), der fremstilles ved polykondensation af hexamethylendiamin og adipinsyre. Der findes mange flere typer plast, men mængdemæssigt udgør disse en lav procentdel af det totale udbud af plast typer. Til plastene kan der tilsættes fyldstoffer for at forbedre en række kemiske, mekaniske eller evt. elektriske egenskaber eller for at billiggøre varen (asbestmel, træmel, talkum. kridt). Tilsætningsprocenten kan variere fra nogle få procent til over 50 procent.. Til dette kabel tavle har jeg valg at bruge ABS til fremstilling af kassen. Har skal have en flot design i udseende efter den flotte detaljeret støbeværktøj som skal produceres. ABS gode egenskaber og kendes på den slagstyrke i forhold til dens stivhed, og det vil give en god overfladeenhed på emnet. Plasten er med til at minimere risikoen for statisk elektricitet og støjniveauet. Kassen er i sort plast og har en glat overflade på Rmax 30 som er en behagelig overflade ved berøringen. Plasten er genanvendeligt og miljø rigtige.

B.L. Injaroen Project Free Energy Struer Erhvervsskole

21.11.2007 Teknisk Designer Uddannelsen 20

+

232 gram samlet vægt ~ 0,232 kg~ 2,32N F = 2,32 N

F Figur nr. 33

Figur nr. 35

Jeg vil nu beregne om min plast konstruktion af stativet kan holde til vægten af låget og top tube.

Jeg anvender følgende formel: ABStill.σ.W

S*Mσ

(se bilag 4 side 76, B1, B2, B3) M = F*L (se bilag 4 side 187) M = 2,32 * 72 = 167,04

W = 2**6

1hb (se bilag 4 side 16)

W = 25*5,7*6

1= 31,25 mm 3

3131,25

2*167,04σ

22 /31/11σ mmNmmN

b = 72 mm

F = 2,32 N

h = 210 mm

Ud fra mine beregninger kan jeg hermed se at konstruktionen kan holde til en belastning 232 gram.

B.L. Injaroen Project Free Energy Struer Erhvervsskole

21.11.2007 Teknisk Designer Uddannelsen 21

Maskine, værktøj og bearbejdnings beskrivelse

Præcisionsstøbning i rustfri stål

Præcisionsstøbning udføres efter voksudsmeltningsmetoden. Aluminiumform bruges til fremstilling af voksmodel, der siden dyppes flere gange i keramisk vælling, til der er opbygget en lagtykkelse på ca. 10 mm. Keramikken hærdes i ovn, hvorved voksen også udsmeltes. Metallet hældes i keramikformen, som efter hver støbning går til grunde. FORDELE VED DENNE METODE:

God til kompliceret og tyndvægget gods. Meget fine tolerancer og glat overflade. Moderate formomkostninger.

Denne metode er ofte et alternativ til at dreje/fræse emner. Der er mulighed for fine detaljer, og områder uden slip eller modslip.

Bearbejdning & overfladebehandling

Bearbejdning sker bl.a. på CNC-centre, som er egnet til store såvel som små emner. Bearbejdning omfatter:

Fræsning. Drejning. Boring. Gevindskæring. Overfladebehandling.

Samlemetoden

1 2

3

4

5

Figur nr. 36

B.L. Injaroen Project Free Energy Struer Erhvervsskole

21.11.2007 Teknisk Designer Uddannelsen 22

Miljømæssige overvejelser

Ved støbninger Plastik og metal kan belaste miljøet, når det fremstilles, bruges og bortskaffes. Noget plast og metal bruges mere energi til fremstilling ende andre, derfor er det vigt at vi vælger det rigtige materiale som kan genanvendes og miljø rigtige. Plasten er lavet af olie, og metal finder vi naturen disse to råstoffer er ikke en vedvarende resurse på jorden. Noget plast indeholder desuden problematiske stoffer, der fx mistænkes for at være hormonforstyrrende eller kræftfremkaldende. Det drejer sig om plasttyperne Polyvinylchlorid, polystyren, acrylonitril-butadien-styren, polyuretan og polycarbonat. Plastmaterialer er en værdifuld ressource som der kan være både miljømæssige og økonomiske fordele ved at genanvende lige så vel som metal. Affaldsforebyggelsen bør allerede starte, når produktet designes, da design og materialevalg kan få stor betydning for, om det kasserede produkt kan genanvendes.

Aktiviterne omfatter:

Produktionen

- Mindske produktionsspild - Mindske emballageforbrug

Produktionsudviklingen

Design af produkter med: - Øget levetid - Mindre materialeforbrug - Mindre indhold af miljøskadelige stoffer - Mærkning og materialeidentifikation

Ved fremstilling af emner af plast er det ligesom ved al anden industriel aktivitet hvor det er nødvendigt at tage hensyn til arbejdsmiljøet og til det ydre miljø. I både plast metalindustrien betyder det, at man ved valg af råvarer, hjælpestoffer, maskiner, hjælpemidler og processer skal tage miljøforholdene i betragtning. At man skal arbejde efter forskrifter, der omfatter hensyn til mennesker og miljø, og det altid arbejde med

omtanke, og at man skal forebygge uheld og ulykker og have et beredskab til at afbøde skader på mennesker og miljø, hvis der alligevel sker uheld eller ulykker.

B.L. Injaroen Project Free Energy Struer Erhvervsskole

21.11.2007 Teknisk Designer Uddannelsen 23

Globalt perspektiv Det store emne for politiske dagsorden som vi hører mest om i dag, handler om klimaet. Om hvordan vi mennesker er en stor årsag til forurening verden over. Og mange godtroende mennesker tror at verdensregeringer gør alt hvad de kan i øje for at komme dette problem til livs. Men jeg som mange andre ved også at der findes løsninger på disse problemer. Der findes mange måder, hvor vi kan få gratis energi. Hvorfor diskuterer man ikke emner som Phaseconjugated Solar Focus, Optical Band Rectenna, Dissociative MHD Generator, On Demand Hydrogen, Advanced Water Fracturing? Hvorfor er der folk som siger at fri energi vil ødelægge hele verdens økonomien, mens de fleste af verdensbefolkningen er fattige og er faktisk lige glade med børsmarkedet?

Einstein sagde: ”de problemer som vi møder, vil ikke blive løst af de som skabte dem.” Husk det næste gang vi ser en benzin selskab som siger, ergonomisk, vi tænker på naturen, eller, det er da en start. Der findes ikke nogen energikriser, men kun politiskkriser.

Anden form for energi Det er dog ikke kun ved forbrændingsenergi hvor brint kommer til nytte. Der findes nemlig andre forme for energi som vi mennesker har gjort uundværlige. Et af de mest brugte energi på jorden er den elektriske energi. Den elektricitet som vi bruger i vores hverdage koster ikke bare penge, men den skaber også forureningskrise her på jorden og måske kommer dette til at få en betydelig konsekvens for resten af universet. Ved hjælp af en brændselscelle og elektrolysecelle, kan vi producere strømstyrker afhængig af antal H2 brændselsceller som er serie forbundet.

Figur nr. 37 Jorden

B.L. Injaroen Project Free Energy Struer Erhvervsskole

21.11.2007 Teknisk Designer Uddannelsen 24

Hvad er en brændselscelle?

Vi kan sammenligne en brændselscelle med en

elektrokemisk motor. Den virker som en slags

evighedsbatteri, vi kan godt sammenligne dette

batteri med hvordan energiomsætningen i et

menneske fungerer. Men i modsætning til f.eks.

et sædvanligt batteri i en bil, skal en

brændselscelle nemlig ikke oplades en gang i mellem.

Brændselscellen bliver hele tiden forsynet med

brint og ilt, som vi har produceret ved hjælp af

vores elektrolysecelle. Så producerer

brændselscellen elektricitet, varme og - hvad

der især udnyttes på rumfærgerne - vand. Vi

har altså nu cirkulær energi processer som først starter med vand, og der til sidst

slutter med vand. En slags evigheds batteri hvis man ikke skal tage højde for at slidtage af komponenter vil forekomme.

Fælles for alle brændselsceller er, at hver

enkelt enhed består af en elektrolyt og to

elektroder - helt som i et sædvanligt

batteri. Men i en brændselscelle er fidusen

den, at der hele tiden bliver ledt ilt til den

ene elektrode samtidig med, at der ledes

brint (eller naturgas) til den anden

elektrode. En brændselscelle skal med

andre ord ikke oplades som et almindeligt

batteri. Den kan fungere hele tiden, når

bare man sørger for at opretholde tilførslen af den nødvendige luft (ilt) og gas.

Figur nr.38 viser snit tegning af H2 brændselscellen

Figur nr. 39 viser den kemiske proces i H2 brændselscellen.

B.L. Injaroen Project Free Energy Struer Erhvervsskole

21.11.2007 Teknisk Designer Uddannelsen 25

Hvordan virker H2 brændselscellen?

Brændselscellen består af to kamre, som bliver adskilt af en membran. Der er hydrogengas (H2 ) i det ene kammer og oxygen (O2 ) i det andet kammer. Tæt ved overfladen af membranen i H2 kammeret spaltes H2 spontant til hydrogenioner og elektroner. Elektronerne fodrer via et anodemateriale det elektriske kredsløb. Hydrogenionerne vandrer igennem membranen og rekombinere med oxygenet til vand. Selve membranen består inderst af et stof ”Nafion”, som er beslægtet med det velkendte Goretex materiale. Membranens overflade er påført små plantinkorn. Uden på membranen er et katodemateriale f.eks. kulstof. Når et hydrogenmolekyle befinder sig i nærheden af et platinkorn og noget kulstof, er der en relativ stor sandsynlighed for at molekylet spaltes. Processen er:

eHH 222

Platin fungerer som katalysator i processen. Hydrogenionerne vandrer derefter gennem membranen og dukker op på den anden side, hvor følgende proces foregår:

OHeOH 22 244

Elektronerne kommer fra anodematerialet, som er forbundet til det elektriske kredsløb.

Figur nr. 41 viser skitse forklaring for H2 brændselscelles og elektrolysecelle.

Figur nr. 40 viser foto af H2 brændselsceller.

B.L. Injaroen Project Free Energy Struer Erhvervsskole

21.11.2007 Teknisk Designer Uddannelsen 26

Figur nr. 42 viser skitse forklaring for H2 brændselscelles funktion.

B.L. Injaroen Project Free Energy Struer Erhvervsskole

21.11.2007 Teknisk Designer Uddannelsen 27

Driftstekniske overvejelser

Definition

Procesdiagram

Er et diagram som anvendendes til beskrivelsen af de operationer indenfor produktionen. Diagrammet er en grafisk fremstilling af arbejdsgange for det aktuelle emne.

Procesoversigt

Er en oversigt som gør at man kan følge operationernes rækkefølge for det relevante emne.

Proces vejdiagram

Er en tegning som viser en overordnet plan over virksomhedens afdeling. Jeg har tegnet produktionens plan, med hen syn til placering af de forskellige maskiner, kontroller, lager, og operationer.

Netværk

Dette er en meget grov planlægning over den tids forbrug ved produktionen. Den tykke streg markerer den såkaldte kritiske vej. Vejen tager hensyn til færdiggørelsen et emne for at et nyt emne kan starte. Netværket viser også den start og sluttid for produktionen.

Gantt-kort

Kortet er en detaljeret planlægning ud fra Netværkskortet, og er ikke så grov som planlægning.

B.L. Injaroen Project Free Energy Struer Erhvervsskole

21.11.2007 Teknisk Designer Uddannelsen 28

Emne oversigt for brændstofcellen

Procesoversigt

Plast bund Låg Beholder plus Center minus Tube rør Stativ

støbes støbes Støbes støbes Støbes støbes

bearbejdning bearbejdning bearbejdning bearbejdning bearbejdning bearbejdning

monteres

kontrol kontrol kontrol kontrol kontrol

11

12

7

8

9

10

5

6

3

4

1

2

støbes

bearbejdning

støbes

bearbejdning

støbes

bearbejdning

støbes

bearbejdning

støbes

bearbejdning

støbes

bearbejdning

Plast bund Låg Beholder Cellen Top tube Stativ

2

13

kontrol

montering

6 kontrol

5 kontrol 3 4 kontrol kontrol 1 kontrol

Produktion af emnerne har i alt 13 processer og 6 kontroller. Dette kan læses I oversigt.

B.L. Injaroen Project Free Energy Struer Erhvervsskole

21.11.2007 Teknisk Designer Uddannelsen 29

Netværk

60 90

60 90

M

000

0 0000

000

00

0000

0

000

00

12 60

12 60

B

0 12

0 12

A

000

0 0000

000

00

0000

0

000

00

20 60

20 60

D

0 20

0 20

C

000

0 0000

000

00

0000

0

000

00

20 60

20 60

F

0 20

0 20

E

000

0 0000

000

00

0000

0

000

00

20 60

20 60

H

0 20

0 20

G

000

0 0000

000

00

0000

0

000

00

20 60

20 60

J

0 20

0 20

I

000

0 0000

000

00

0000

0

000

00

12 60

12 60

L

0 12

0 12

K

30 48

48

40

40

40

40

12

Ud fra netværket kan jeg se at det tager i alt ca. 90 min at producere en færdig celle. De tykke pile viser den kritiske vej.

20

20

20

20

12

B.L. Injaroen Project Free Energy Struer Erhvervsskole

21.11.2007 Teknisk Designer Uddannelsen 30

Gantt kort

B.L. Injaroen Project Free Energy Struer Erhvervsskole

21.11.2007 Teknisk Designer Uddannelsen 31

Procesdiagram

Procesdiagram

Arbejdsproces: Fremstilling af parablen.

Start:

Råvarelager

Mand:

Materiale:

Dato:

17-05-01

Studie nr:

1

Slut:

Færdigvarelager

Nuværende:

Foreslået:

Sign:

BLI

Blad nr:

1/1

Nr. Detaljer Symboler Lng

m.

Mng

Tid

Min. Bemærkning

1 støbninger 12 20

2 afkøling

3 kemiskbehandling 12 40

4 tøring

5 Kontrol 38

6 montering 12 30

7 kontrol

8

9

10

11

12

13

14

15

Summen af aktiviteter 3 0 0 2 0 2

B.L. Injaroen Project Free Energy Struer Erhvervsskole

21.11.2007 Teknisk Designer Uddannelsen 32

Procesvejdiagram for cellen

Råvarelager Færdigvarelager

Støbning Bearbejdning center

Kemisk behandling Montage

38m 12m

18m

B.L. Injaroen Project Free Energy Struer Erhvervsskole

21.11.2007 Teknisk Designer Uddannelsen 33

Priskalkulation

Ved produktion og salg af 20.000 stk. brændstof celler findes der økonomiske overvejelser. Produktion:

Materialer

Energi

Løn

I alt Salg:

Service på varen

Reklame og markedsføring

Transport Jeg vil gerne give et tilbud til en kunne ved køb af 20.000 stk.

modelomkostning + ( pris pr.stk. x 20.000 ) 130.600 + ( 75,80 x 20.000) 1.516.000 kr.

B.L. Injaroen Project Free Energy Struer Erhvervsskole

21.11.2007 Teknisk Designer Uddannelsen 34

Jeg vil gerne indbringe 30% efter salget af 20.000 emner. 1.516.000 kr. x 30 % = 454800 kr.

Prisen for et stk. brændstof celle skal koste. (1.516.000 kr. + 454800 kr.) / 20.000 = 98,54 kr.

Figur nr. 43 viser de dele som produceres

B.L. Injaroen Project Free Energy Struer Erhvervsskole

21.11.2007 Teknisk Designer Uddannelsen 35

Konklusion

Jeg afslutter nu min rapport og kan her med konkluderer ud fra rapportens enkelte afsnit at:

Brændstof cellen har i alt 13 processer og 6 kontroller. Dette kan læses i procesoversigten.

Det vil tage ca. 90 min at producere en brændstof celle. Dette kan læses i netværk.

Prisen for produktion af en brændstof celle er 98 kr. med regnet moms. Jeg sælger den for 499 kr. for at være sikker på at få dækket alle udgifter. Dette kan læses i priskalkulation.

Jeg har valgt at producere min brændstof celle i rustfri støbestål og stativet i ABS støbeplast. Dette kan læses i materialevalg. Hele cellen har i alt 6 forskellige dele. Dette kan læses i færdigt emne. Cellen er velegnet til brug ved en forbrændingsmotor og er transporttabel når den frakobles.

B.L. Injaroen Project Free Energy Struer Erhvervsskole

21.11.2007 Teknisk Designer Uddannelsen 36

Litteraturliste Tidsskrifter: Drømmen om den rene bil af Peter Hesseldahl Samvirke 4/2003 Farvel til forurening af Peter Hesseldahl Samvirke 5/2003 Brint kan give os energi i årtusinder af Dan Frederiksen Illustreret Videnskab 15/2004 Brændselsceller – renere og mindre sårbar elproduktion? Fysik i perspektiv 1/97 Netudgave på http://www.fipnet.gymfag.dk Aviser: Temaartikler i Morgenavisen Jyllands-Posten den 1/2 2004

Brint på banen Hydrogenvejen i Norge I Nazityskland kørte man med brintbiler Brintdrevne LEGO-biler

Temaartikler i Information Efter oliefesten:

Brint vil ændre verden, 4/8 2004 Bush satser stort på brint, 4/8 2004 Jagten på energien til fremtidens biler, 24/7 2004

Andre artikler inden for temaet kan læses på http://tema.information.dk/oliefesten Artiklerne fra Information og Jyllands-Posten kan for abonnenter hentes på InfoMedia på SkoDa. Bøger: EVIG ENERGI? - brændselsceller af Ole Trinhammer Fysikforlaget 2005 Video: Evighedsbatterier Videofilm fra Viden Om, DR2, 31/10 2000 (filmen vil kunne lånes på amtscentre) Turbo på brinten (11:59)

B.L. Injaroen Project Free Energy Struer Erhvervsskole

21.11.2007 Teknisk Designer Uddannelsen 37

http://www.tv2regionerne.dk/Default.asp?r=6&Id=191418 I Ringkjøbing Amt sætter man nu turbo på udnyttelsen af brint som ny energikilde. TV/Midt-Vest, mandag den 26/4 2004 Animationer: Introduktion til brændselsceller http://www.vvsu.dk/elearning/bc01-01.htm En god og elementær indføring i brændselsceller fra VVS uddannelse. Hydrogen Fuel Cell http://www.digitalsplashstudios.com/fuel-cell.html Aanimation af Jeff Bennett fra Digital Splash Multimedia Studios. How a fuel cell works http://www.utcfuelcells.com/fuelcells/index.shtm AVI-klip 1:14 med engelsk tale Netsteder: Flg. steder er eksempler på nyheder fra en af de store bilfabrikker: Fuel Cell Buses on Beijing Streets as of 2005 http://www.daimlerchrysler.com/dccom/0,,0-5-7145-1-199222-1-0-0-0-0-0-9-0-0-0-0-0-0-0-0,00.html DaimlerChrysler Delivers the First Fuel Cell Cars to Customers in Berlin http://www.daimlerchrysler.com/dccom/0,,0-5-7145-1-199810-1-0-0-0-0-0-9-0-0-0-0-0-0-0-0,00.html

B.L. Injaroen Project Free Energy Struer Erhvervsskole

21.11.2007 Teknisk Designer Uddannelsen 38

Bilagsoversigt

Bilag nr. 1 Draft Electrolytic Gas by Peter E W Lowrie http://waterpoweredcar.com/stan.html Bilag nr. 2 Håndskitser Bilag nr. 3 Materiale og vægt oversigt. Bilag nr. 4 Beregnings referencer.

Tegningsoversigt

Tegning nr. A3001 Top tube. Tegning nr. A3002 Låg. Tegning nr. A3003 Beholder. Tegning nr. A3004 Celle. Tegning nr. A3005 Plast bund. Tegning nr. A3006 Stativ. Tegning nr. A3007 Eksploderet tegning. Tegning nr. A3008 Samlingstegning med Stykliste. Tegning nr. A3009 GPS målesætning