Diasserie om det moderne gennembrud

En introduktion til perioden 1870-1890 (1917)

Det moderne gennembrud 1870 – 90 (1917)

• Sæt problemer under debat

• Sæt spørgsmålstegn ved de gamle værdier

• Virkelighedsnær og samtidsorienteret kunst

• Kritik af religion, konge, kirke

• Mennesket skal danne selvstændige meninger

Georg Brandes holder foredrag og gør op med romantikken

Samfundsmæssige ændringer bag Det moderne gennembrud

• Dampmaskinen = elektricitet, jernbane, telefon, sporvogne m.v.

• Industrialiseringen begynder at slå igennem – Masseproduktion

• Transport af varer/mennesker meget nemmere

• Befolkningsvandring fra land til by • København bliver storby• Verden blev mindre• Folkevandring til Amerika (1868-

1914 udvandrer i alt 290.000 danskere)

Urbanisering

• København bryder igennem voldene – spekulationsbyggeri fra 1850

• Kbh. 10 - 17 pct. af landets befolkning

• Kloakering i 1894

• Aviser

• Underholdningsindustri – teatre, varieteer mv.

• Legal prostitution 1874-1906

Ude på landet

• Grundtvigs tanker

• Andelsbevægelsen – ensartede produkter, gode maskiner og mejerister, afsætning bl.a. til England – direkte demokrati – en gård, en stemme

• Bondehøjskoler (1844) – Livsoplysning + praktiske fag fx landbrugsfag

Politisk

• Ca. 1870 – venstre, konservative og socialdemokratiet

• Bønderne organiserer sig i venstre

• Arbejderne i Socialdemokraterne

• Borgerskabet bange for de revolutionære

• 1870 – de første fagforeninger

Baggrunden for Brandes kritiske opgør med romantikken

• Darwinismen – Mennesket stammer fra aberne

• Positivismen – Objektive iagttagelser som baggrund for litteraturen

• Religionskritik – Gud er død

• Marxismen – Klassesamfundet undertrykker

Darwinismen

• Mennesket er et stykke natur og underlagt arv og miljø

• Mennesket er ligesom dyrene styret af drifter

• J. P. Jacobsen beskriver den unge pige som var hun et stykke natur:

De menneskelæber, som åndede denne Luft, vare svulmende og friske, den Barn, den højnede, var ung og spæd. Foden var spæd, Midjen smal, Væksten slank….

Illustration til Arternes oprindelse 1859 af Charles Darwin

Positivismen • Pasteur – fandt bakterier, hygiejne vejen

frem, mange mysterier opklares • Mange også forfatter læste

naturvidenskab• Litteraturen skal ligesom naturviden-

skaben bygge på objektive iagttagelser og kendsgerninger

• Beskrivelser skal være nøjagtige og udtømmende

• Holger Drachmann i romanen En overkomplet 1876 at leve op til kravene: Hun lå lænet tilbage i gyngestolen med øjnene på en inderlig doven måde halvt lukkede og de lange øjenvipper næsten berørende den buttede kind. Næsen var fint tegnet, men dog måske noget vel blød i sine linjer, munden svulmende, hagen kraftig, håret …

Arbejdsmetoder fra laboratoriet overføres til litteraturen

Religionskritik • Det guddommelige verdensbillede

krakelerer • Gud er udtryk for menneskets

egne drømme og forhåbninger • Vi digter en Gud, fordi vi selv er

svage

• J. P. Jacobsen lader sin hovedperson Jens Lyhne 1880 udtale følgende: Fatter De da ikke, at den Dag, Menneskeheden fri kan juble: der er ingen Gud, den Dag skabes der som med et Trylleslag ny Himmel og Jord. Først da bliver Himlen det fri, uendelige Rum, i stedet for et truende Spejdeøje

Brendekilde En landevej 1893 Der er ingen trøst at hente i kirken, der ligger på den anden side af vejen.

Marxismen

• Klassekampen (arbejderklassen mod borgerskabet) er drivkraften i samfundsudviklingen

• Det borgerlige samfund vil blive væltet og arbejderne komme til magten

• Holger Drachmann beskrev i et digt Engelske socialister 1872 hvordan revolutionen vil brede sig: De rive ham med sig, og han tager Ordet Derinde bag Skjænken oppe på Bordet: Mod Kirke og Stat og Guldtyrraniet

Baggrunden for Brandes kritiske opgør med romantikken

• Darwinismen – Mennesket stammer fra aberne

• Positivismen – Objektive iagttagelser som baggrund for litteraturen

• Religionskritik – Gud er død

• Marxismen – Klassesamfundet undertrykker

Sæt problemer under debat • Billedet her sætter mange

kvindeproblematikker til debat• Mange piger (ofte tjenestepige)

blev gravide uden for ægteskab.

• Mange, også gifte, kvinder blev forladt og havde få rettigheder

• Der var stor fattigdom • Amalie Skram beskriver

problematikken i Karens Jul. En politibetjent opdager juleaften en pige siddende i et skur: Det var et barnehoved, som diede hendes magre Bryst…Hun rystede af Kulde fra øverst til nederst..

Frants Henningsen: Forladt. Dog ej af Venner i Nøden. 1888

Sæt spørgsmålstegn ved de gamle værdier

• Det borgerlige ægteskab, der var baseret på dobbeltmoral, stod for skud i mange bøger

• Den åbenlyse beskrivelse af prostitution i mange bøger var en torn i øjet på det pæne borgerskab

• Flere af disse bøger blev censureret og forfatterne trukket igennem langvarige retssager

• Hans Jægers bog Albertine 1885 beskriver en ung og uskyldig piges vej ned i prostitution Christian Krogh Albertine i politilægens

venteværelse 1886

Virkelighedsnær og samtidsorienteret litteratur

P.S. Krøyer Italienske hattemagere 1880

• Nye sider af virkeligheden – nu også det slidsomme arbejdsliv – bliver afbildet i kunst og litteratur

• Henrik Pontoppidan beskriver i mange bøger fattigfolks slidsomme liv :Hun havde forhen været en skikkelig og stræbsom kone, der efter sin mands død havde ernæret sig selv og mange børn ved redeligt arbejde i roe og kartoffelmarkerne og overhovedet overalt, hvor man havde brug for en bred ryg og et par rappe næver ( citat fra Nådsensbrød 1887 af Pontoppidan)

Sædelighedsdebatten og Amalie Skram

• Amalie Skrams bøgers satte gang i sædelighedsdebatten:Du sværmer da vel aldrig for den frie Kærlighed – Nej, mæn gjør jeg ej, - men jeg sværmer heller ikke for den tvungne med de tvungne Kjærlighedspligter ( Citat fra Constance

Ring 1885)

J.F.Willumsen Ægteskab 1886

Impressionismen og Herman Bang

• Fremstillet skuespil

• Mange replikker og afbrudte dialoger, dækket direkte tale ( hvem siger hvad?)

• Han viser frem for at fortælle

• Afsnittene er scener

• Løs/flimrende komposition

• En medias res

• Ingen udtømmende beskrivelser men glimt

• Korte, sideordnede sætninger

Anders Zorn, dansk impressionist

Konsekvens

• Individet får lov til at vælge mere frit

• kan frit vælge ægtefælle, erhverv, politisk tilhørsforhold, religion etc.

• ikke længere nogle faste svar og holdepunkter

• i princippet fri til at skabe sig selv, vælge i praksis var langt vanskelige