PLF-BLADETPLF-BLADET

- en forening for plejefamilier

TEMA:Mobning - er plejebørn mere udsatte?

3september

2008

2

PLF-Bladet medlemsblad for Plejefamiliernes Landsforening.

Ansvarshavende redaktør: Jens Vegge Bjørck

Redaktionen:Hanne Niemann han@plejefamilierne.dkMarianne Listmli@plejefamilierne.dk Indlæg til bladet sendes til:Hanne NiemannPlejefamiliernes LandsforeningStrandvangsvej 472650 HvidovreEmail: han@plejefamilierne.dk

Ansvar for artikler, indlæg mv. er alene forfatteren og eller indsenderen.

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere indleveret og offentliggjort materiale.

Abonnement:Elin Grauslund Hansenelin@plejefamilierne.dk

Udkommer 1 gang i kvartalet.Distribution: Postvæsenet

Ide og grafisk opsætning: List IT & Kommunikation 27627300

Foto: Private optagelserTryk: Mohrdieck Aabenraa

Indhold i dette nummer:

Leder .........................................................side 3Tema: Mobning - er plejebørn mere udsatte for mobning? ...............................side 4Hvad siger plejebørn om mobning? ..........side 7Delfinpigen ................................................side 8Når et plejebarn oplever mobning .............side 910 forældreråd om mobning ......................side 12Vennesang .................................................side 15Hvad er en proffesionel plejefamilie .........side 16PLF’s bud på en professionel plejefamilie side 22Sommercamp 2008 ....................................side 25Generalforsamling 2008 ............................side 27Har plejefamilier krav på barnets første sygedag............................................side 28Gode fif i hverdagen ..................................side 29Nyt fra netværkerne ...................................side 30Mit første netværksmøde ...........................side 32Aktiviteskalender ......................................side 33Børn efterlyses ..........................................side 34Hvofor medlem af PLF? ............................side 35Bogomtaler ................................................side 36Oversigt tidligere PLF blade .....................side 38PLF bestyrelse ...........................................side 39

3

Af Jens Vegge Bjørck,formand Plejefamiliernes Landsforening.

lEdEr

Så er endnu en travl sommer ved at være overstået for plejefamilierne. En sommer, hvor vi igen arbejdede under ferieafvikling og hvor vi igen måtte høre fra medlemmerne, at kommunerne forventede at plejefamilierne holdt ferie med plejebørn, men ikke rigtig kunne forstå, at plejefamilierne ønskede egne optjente feriepenge udbetalt som kom-pensation for at give afkald på frihed i ferien. Historierne om kommunernes ulovlige kon-fiskation af plejefamiliernes feriepenge vil åbenbart ingen ende tage.

Vi havde i forsommeren møder med hen-holdsvis Kommunernes Landsforening og Velfærdsministeriet. Møderne var i relation til begge parter præget af en positiv og im-ødekommende ånd, og en gensidig erken-delse af, at vi har en fælles interesse i at få arbejdet med de mange problemstillinger, der er inden for familieplejeområdet. Det er store menneskelige og økonomiske ressourcer, som lægges på området og det er derfor af vital betydning, at der er en løbende dialog mellem os som plejefamilier, folketinget og de anbringende myndigheder - og deres repræsentanter fra KL.

Vi hører rundt om i landet, at der er en stigende efterspørgsel efter kvalificerede plejefamilier. Om det skyldes et boom i an-tallet af anbringelser, eller at færre ønsker at blive plejefamilier ved vi ikke. Jeg kan dog blive bekymret, hvis resultatet bliver, at res-sourcekrævende børn anbringes i plejefamili-

er, hvor det ikke er den rigtige matchning. Uheldige anbringelser har store menneskelige omkostninger, og vil for øvrigt også vise sig at være økonomisk dyre på længere sigt.

Vi har i PLF over de seneste måneder haft en række sager om børn, der af forskellige årsager er blevet flyttet fra deres plejefamilie til andre anbringelser midt i deres opvækst. Sager af den slags har ingen vindere, kun tabere.

I PLF’s netværksgrupper arbejder vi med at opbygge et personligt fagligt og profes-sionelt netværk for den enkelte plejefamilie. Vi oplever en stigende tilstrømning til vores netværk, hvilket vi ser som et udtrykt behov for kollegialt fællesskab og samtidig et behov for at have nogen man kan have en faglig sparring med i hverdagen. Har du lyst til at deltage i et netværk eller høre mere om det, så kontakt PLF på mailen og så skaber vi kontakt til den lokale netværksansvarlige i dit område.

Som du kan se andetsteds i bladet, så afvikler PLF den årlige generalforsamling den 8. no-vember, hvor du kan få lejlighed til at møde mange kollegaer fra hele landet og deltage i spændende faglige drøftelser og være med til at fastlægge prioriteringen af vores indsats for det kommende år.

Temaet for dette nummer af PLF-Bladet er mobning. Et problem som desværre alt for mange børn, herunder plejebørn kender til. Som jeg ser det, har mobningen to ofre, den der mobber og den der bliver mobbet. Begge parter har brug for hjælp til at komme ud af fastlåste og uhensigtsmæssige roller og lære at etablere sunde og positive relationer til andre.

LEDER

4

TEMA: Mobning - Er plEjEbørn MErE udsATTE for Mobning?

4

Tema: Mobning – er plejebørn mere udsatte for mobning?Indledning

Der er skrevet så meget om mobning og der kommer hele tiden nyt. Formålet med dette tema er at få draget plejebørn med ind i debatten og give plejefamilier værktøj til at hjælpe plejebørn, der bliver mobbet eller selv mobber og mestrer splitting. Samtidig vil vi gerne give plejeforældre råd og vejledning omkring mobning.

Vi starter temaet med at beskrive ”Hvad er mobning”? Herefter kommer en henvisning til undervisningsministeriets kampagne mod mobning.

AMOK har lavet en undersøgelse om chatmobning og om skolernes mobbe-handleplaner er gode nok.

Vi har spurgt 3 plejebørn om deres oplevelser med mobning.

Karin M. Villumsen, specialkonsulent ved Dansk Center for Undervisningsmiljø har skrevet artiklen ”Når et plejebarn oplever mobning”.

Vi har fået lov til at bringe 10 gode forældr-eråd om mobning.

Vi afslutter temaet med en invitation til en temadag om plejebørn og mobning samt en litteraturhenvisning og nyttige links.

Hvordan er dette tema bygget op?

Mobning er hverken drilleri eller konflikt, selvom dette også kan være meget ubehageligt. Mobning handler om gruppens systematiske forføl-gelse eller udelukkelse af en enkelt person over længere tid, på et sted, hvor denne person er tvunget til at opholde sig. Mobningen viser sig f.eks. ved, at den der bliver mobbet forfølges med slag, spark eller andet voldsomt.

Men når det sker on-line vil det ofte være hånlige beskeder, sladder, øgenavne, sarkasme eller udelukkelse f.eks. fra klassens sms-kæde.

Hvad er mobning?Ifølge projektkoordinator Jon K. Lange fra Red Barnet:

5

TEMA: Mobning - Er plEjEbørn MErE udsATTE for Mobning?

5

Tema: Mobning – er plejebørn mere udsatte for mobning?

Kampagne mod mobningUndervisningsministeriet og Skolestyrelsen har i samarbejde med BUPL, Børnerådet, Børns Vilkår, Danmarks Lærerforening, DR, DCUM, Danske skoleelever, Red Barnet, Skolelederene samt Skole og Samfund iværk-sat en kampagne om Sammen mod mobning.

Kampagnen lancerer nye tiltag, samtidig med

at man sætter fokus på de allerede eksister-ende redskaber til at bekæmpe og stoppe mobning.

www.sammenmodmobning.dk er en portal for både børn og vokse, og hvor man samler de bedste redskaber/måder til at bekæmpe mobning

Chatmobning er almindelig mellem skolebørn AMOK har lavet en undersøgelse, der viser at 43 % af de adspurgte børn og unge har oplevet chatchikane fra andre børn og unge. For 20 % af de adspurgte var chikanen en del af et mobbemønster eller en konkret konflikt med deres skolekammerater. Desværre frem-går det ikke af undersøgelsen, om der var plejebørn mellem de adspurgte børn.

Chatchikane er f.eks. afsendte dødstrusler og voldsomt brug af nedværdigende og hadske udtryk som "luder", "bøsserøv" o.l. Nogle

børn oplever, at andre børn "hacker" sig ind på deres chatprofil og ændrer på teksten. Undersøgelsen viser endvidere, at de voksne omkring børnene er helt "fraværende" og uvidende om, hvad der foregår i børnenes cyberspace. Få mailet undersøgelsen og de mange råd til voksne.

Hele undersøgelsen kan ses på

www.mobbeland.dk

6

TEMA: Mobning - Er plEjEbørn MErE udsATTE for Mobning?

6

Skolernes handleplaner mod mobning er ikke gode nok

3 ud af 4 skriftlige handleplaner mod mobning klarer ikke et kvalitet-stjek, viser AMOK's nye undersøgelse.En del skoler bruger straf-sanktioner for at nedbringe mobning. Det kan gøre ondt værre mener forfatterne til undersøgelsen.

Se undersøgelsen på www.mobbeland.dk

Hvad siger plejebørn om mobning?

Lærerne skal gøre nogetAf plejebarn 12 år (6. klasse)

Hvad er det at blive mobbet? Det ved jeg faktisk ikke helt, jeg kan ikke huske det.

Ved du om du er blevet mobbet? Ja, det tror jeg engang i 4. klasse.

Hvad skete der?Søren sagde at jeg var en brilleabe!

Hvem hjalp dig? Mette, hun sagde at jeg ikke var det.

Men du siger at du ikke kan huske, hvad det er at blive mobbet, er det noget I har snakket om i skolen? Jo engang i 1. eller 2. klasse, det kan jeg ikke rigtig huske noget af.

Du fortalte tidligere, at du ikke vidste om du var blevet mobbet, du fortalte også at du var blevet overfaldet af nogle piger fra klassen den ene dag. Næste dag var du så bange for dem, at du låste dig inde på skolens toilet! Hvem hjalp dig der? Jeg blev ikke hjulpet, jeg ringede hjem til mine plejeforældre og så hjalp de.

Hvad siger din lærer? Hun siger; I skal selv klare det – JA FLOT!! Der er ikke altid man selv kan få det ordnet!

Hvad synes du der skal gøres? Læreren skal gå ind i det med det samme og hvis det ikke hjælper, må man tage fat i forældrene.

Hvad gør du, hvis du ser andre bliver mobbet?Så spørger jeg hvad der er galt og hvorfor de mobber hinanden og hvorfor de er kom-met op og toppes.

7

TEMA: Mobning - Er plEjEbørn MErE udsATTE for Mobning?

7

Jeg er blevet mobbet rigtigt meget, både i børnehaven og skolen.Af plejebarn 15 årJeg blev specielt mobbet med, at jeg ikke boede ved mine rigtige forældre og at de ikke kunne passe mig.

I skolen er jeg blevet mobbet med de samme ting som i børnehaven, men også med at jeg gik i specialklasse, og at jeg var en spasser, af den grund. Jeg har lært at leve med det, men jeg har kæmpet meget for at komme over i en "normalklasse” og det er jeg kommet nu. Det er jeg meget glad for, selv om jeg stadig oplever, at nogen kan finde på at tale grimt om mig og mine forældre, fordi de ved de har et misbrugsproblem.

Men jeg vil bare sige til jer: Kæmp for det I vil, for det når i længst med. Og hvis nogen siger I ikke er normale, så lad være med at ta´ det til jer. For I er lige så normale, hvis ikke mere!!

Hilsen det glade plejebarn

PS: Vær stolt af den I er.

8

TEMA: Mobning - Er plEjEbørn MErE udsATTE for Mobning?

8

Delfin pigenAf Amalie 5. klasse

”Jeg ville ønske vores klasselærer ville give slip på os! Det er snart min fødselsdag og jeg glæder mig meget.”

Det er en varm sommerdag. Celina sidder lige nu i sin klasse og kikker på uret tikker rundt. Tik tak tik tak død kedeligt! De skal løse en opgave to og to. Hun sidder og kig-ger rundt på sine kammerater i klassen, for hun kan ikke samle sig om opgaven. Hendes sidekammerat er allerede i fuld gang med det de to skulle have løst sammen. To af pigerne som er tætte veninder sidder og visker sam-men, de kigger af og til op for at se om nogen bemærker dem. To andre sidder og skriver i hinandens kalender og tre piger sidder og løser opgaven sammen. Hun vender sig mod sin sidekammerat og spørger om de skal hjælpes ad, men Regitze, siger at hun helst vil arbejde alene.

Celina får igen den knugende fornemmelse i maven som hun ofte får når hun er i skole. Hun kan mærke at den knugende fornem-melse breder sig i kroppen og hun mærker en lyst til at græde. Hun kan mærke tårerne presser sig på, men hun vil ikke græde i klas-sen. Hun ser op i loftet og nulrer ved sin øre-flip med den lille delfinørering, som hun fik i fødselsdagsgave i går. Som i en drøm hører

hun pludselig en munter kalden, som om der var delfiner i klasselokalet. Hun ser for sit indre blik to delfiner lege sammen langt ude på havet. Det er som om de kalder på hende: Kom herud og leg. Her er ingen sorger, her kan du være sammen med os. Kom nu… vi venter på dig.

Celina bliver med ét revet ud af sine tanker. Læreren har stillet hende et spørgsmål, som hun overhovedet ikke har hørt. ”Delfinerne” ryger det ud af munden på hende. ”Delfiner?? Hvilke delfiner? Der er da ingen delfiner med i denne tekst,” siger læreren utålmodigt.

”Jamen jeg så dem jo lige”. Celina kan ikke finde ud af om hun har drømt eller hvad.

Efter skoletid MÅ Celina bare en tur ned til stranden. Hun bliver ikke spor overrasket, da hun strejfer sin delfinørering og der i det samme dukker to delfiner op ude i horisonten. Hun kan se de hurtigt forsvinder ned i vandet men lige der kommer de to delfiner op igen. De svømmer rundt nede i vandet som om de gerne vil have hun kommer der ned til dem. Bagefter tager hun sine klip klapper af og hopper ned. Delfineren dykker ned ved siden af hende så hun kan tage fat i deres ryk finder. Langsomt glider de igennem vandet ud mod havet. Hun mærker vinden tager fat i hendes hår blidt og susende. Det er som om delfin-erne kan mærke hendes følelser af ensomhed. De lader hende blidt glide af deres finner for at ae hendes kind. Nu ved hun de er der for

9

TEMA: Mobning - Er plEjEbørn MErE udsATTE for Mobning?

9

Når et plejebarn oplever mobningAf Karin M. Villumsen, specialkonsulent ved Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM

hende.

Da de har boltret sig i vandet sammen et stykke tid, Celina og hendes to nye venner, svømmer de mod land. Inden Celina kravler op på badebroen hilser delfinerne hende med nogle smukke akrobatiske hop lige op i luften. Det giver et sug i maven på hende. Aldrig har hun set så smukke dyr. Åh, var jeg dog bare delfin, sukker hun dybt. På hjemturen fik hun en mærkelig fornemmelse af at de hele havde været en drøm. Var det ikke for den våde badedragt på bagagebægret, ville hun måske have troet at hun var faldet i søvn på stranden.

Den næste dag i skolen er alt som sædvanligt. Pigerne småsludrer og tegner i hinandens kalendere. Hun får kølige svar og sideblikke, når hun spørger om hun må være med i deres leg. Hun synes de er fjollede. Ikke kærlige og varme som delfinerne, men beregnende og stikkende med alle deres bemærkninger og antydninger, som ofte betød noget helt andet, end det de sagde.

Hun tænker ikke over det, da hendes fingre finder vej op til øreflippen med delfinøre-ringen, men da hun mærker den glatte over-flade, hører hun lyden. Den var helt tydelig; delfinernes muntre kneveren, som om de var ganske tæt på.

Hun kan næsten ikke vente til klokken ringer ud efter sidste time. Hun styrter ud af døren og cykler ned til stranden, smider cykellåsen fra sig og fór ud i vandet til delfineren. Hun vidste godt at det var forkert, hun havde jo ikke sagt farvel til sine forældre, men hun forsvandt ud i det blå, og man hørte aldrig mere til hende.

Alle elever og studerende i Danmark har ret til et godt undervisningsmiljø – det gælder det psykiske, fysiske og æstetiske miljø. Plejebørn har nøjagtig de samme rettigheder som andre børn, eller elever, i skolen. Her er der ingen forskel. At en skole forebygger og bekæmper mobning er derfor alle børns ret. Hvorvidt plejebørn oftere er involveret i mob-ning i skolen, har DCUM ikke kendskab til. Vi ved heller ikke, om mobning rammer ple-jebørn hårdere end andre, for er det muligt at gradbøje en både subjektiv, social og psykisk smerte og et overgreb, som mobning er? Der kan dog være en forskel i, at en del plejebørn ofte er i en mere udsat eller sårbar position end andre børn, afhængigt af barnets historie, plejefamilie og relation til forældrene.

Mobning er skadeligVi ved, at mobning skader det psykiske under-visningsmiljø og giver et dårligt fællesskab, hvor eleverne vogter på hinanden, ikke føler sig trygge og ikke kan koncentrere sig om

det faglige i undervisningen. En mobbekultur kan hurtigt sprede sig i en klasse, så det bliver legalt at være efter hinanden, verbalt, fysisk eller indirekte gennem udelukkelse. Mobning giver ar på sjælen for den, der bliver mobbet, det er uværdigt for den, der mobber og for de øvrige tilskuere er mobning ubehageligt og et dilemma at være vidne til, for utrygheden gør nemt tilskuerne passive og tavse. Det er alt andet end rart – også for forældrene og plejeforældrene.

Hvem har ansvaret, når et barn bliver mobbet?Ifølge undervisningsmiljøloven er det sko-lens ledelse, der har ansvaret for at sikre et godt undervisningsmiljø på den enkelte skole og for, at skolen minimum hvert tredje år udarbejder en undervisningsmiljøvurdering i samarbejde med eleverne. Derfor er det skolens ledelse, der har det afgørende ansvar for at forebygge og bekæmpe mobning på skolen.

10

TEMA: Mobning - Er plEjEbørn MErE udsATTE for Mobning?

10

I praksis er det dog ikke alene op til skol-ens ledelse at sikre, at mobning ikke opstår eller, at mobning stoppes, hvis det alli-gevel forekommer. Af Trivselserklæringen1 fremgår det, at alle skolens parter – kommune, ledelse, forældre, elever og personale – har et medansvar for at bekæmpe mobning i skolen. Selvom det er skoleledelsen, der har det afgørende ansvar for at sikre, at undervisn-ingsmiljøloven overholdes, er skolens ejer, dvs. kommunen for kommunale grundskoler eller bestyrelsen for private grundskoler, den øverste og dermed formelt ansvarlige. Der findes dog ikke nogen sanktioner, hvis loven ikke overholdes, eller hvis mobning alligevel opstår og ikke stoppes.

Mobning bekæmpes bedst, hvis der er vilje til at ville bekæmpe det, og i et samarbejde mel-lem de nødvendige parter, der er involveret og de parter, som er nødvendige at involvere for at finde holdbare løsninger. Derfor an-befaler DCUM, at alle skoler udarbejder en antimobbestrategi, så det er synligt for alle, også for elever og forældre, hvordan skolen vil forebygge og gribe ind over for mobning. Antimobbestrategiens værdier og handlinger skal omsættes i hverdagen, så det ikke kun bliver et fint stykke papir i skuffen.

Hvad kan plejeforældre gøre, hvis pleje-barnet er involveret i mobning?Som plejeforældre er I plejebarnets talerør

– noget som barnet har særligt brug for i tilfælde af mobning. I princippet kan og skal plejeforældre gøre det, som almindelige forældre også kan og skal gøre, når deres barn er involveret i mobning. Det findes der ikke en færdig opskrift på, men der kan gives nogle anvisninger og gode råd.

I forhold til plejebarnet (uanset om barnet bliver mobbet eller selv mobber) er det vigtigt, at plejeforældrene:

Lytter til barnet og tage det alvorligt, sk-•aber dialog og god kontakt med barnetStøtter barnet i, at mobning er et overgreb, •

1 Trivselserklæringen er en hensigtserklæring om, at skolens forskellige parter forpligter sig til hver især og sammen at tage et ansvar for at skabe mere trivsel og modvirke mobning i grundskolen. 26 parter har underskrevet Trivselserklæringen.

som skal stoppesHjælper barnet med at genskabe tilliden •(til sig selv og andre) og få sociale suc-cesoplevelser, så barnet igen får det godt med gode og sunde relationer i skolen (og andre steder)

I forhold til skolen er det vigtigt, at plejeforældrene:

Tager hurtig kontakt til klasselæreren eller •andet personale på skolenBeder om en konstruktiv dialog og skol-•ens samarbejde omkring en hurtig og ef-fektiv indsats, der samtidig tager højde for, at barnet er plejebarn med plejeforældre, forældre, sagsbehandler osv.Stiller sig til rådighed for konstruktiv kon-•takt og samarbejde med skolen (personale og evt. andre forældre) om plejebarnets problemer og løsninger

I forhold til forældre/myndighedspersonen/sagsbehandleren bør plejeforældrene handle som de ville gøre, hvis der var tale om andre problemer/konflikter med eller tegn på mis-trivsel hos barnet, eksempelvis:

Orientere de forskellige parter om •situationenGive udtryk for de ønsker og behov, pleje-•forældrene vurderer nødvendigt, fx ekstra tæt kontakt/mere samarbejde i en periode, supervision/coaching, en dialogpartner, der kan deltage i møder med skolen og sikre en smidig dialog om problemerne eller anden støtte/råd til at løse problemetSøge at skabe nogle aftaler, der tager højde •for den særlige situation med henblik på at sikre barnets ret til at trives og samti-dig sikre, at plejeforældrene inddrages i beslutninger og handlinger vedrørende problemløsningen

Hvad kan plejeforældre gøre, når det er svært at få hjælp?Nogle gange løber forældre – og plejeforæl-dre – panden mod en mur i skolen. Måske nægter skolen, at der er tale om mobning eller påstår, at det er barnets egen skyld, at der altid er problemer med netop det barn eller finder andre forklaringer, der holder problemet væk fra skolens ansvar. Det er en svær situation for barn og forældre, fordi mobning er en alvorlig og meget sårbar situ-

11

TEMA: Mobning - Er plEjEbørn MErE udsATTE for Mobning?

11

ation at være i. Igen kan plejeforældre gøre noget af det samme som andre forældre:

Insistere på møder og dialog med skolens •ledelse, evt. med forældrerepræsentanter for skolebestyrelsenTage kontakt til de andre forældre og bede •om et mødeBede om at se skolens undervisningsmiljø-•vurdering og evt. antimobbestrategiSøge rådgivning hos Skole og •Samfunds forældrerådgivning eller Forældretelefonen hos Børns Vilkår Kontakte skolens ejer, dvs. kommunen •eller for private grundskoler, skolens bestyrelseOverveje et skoleskifte •

Hvis det handler om manglende hjælp fra sagsbehandleren eller anden kommunal op-bakning til plejeforældrenes og plejebarnets særlige situation er det muligt at søge råd-givning hos:

Plejeforældrenes organisation og netværk•En kommunal anonym rådgivning•

Når det er svært at få hjælp er det også en mulighed at kontakte de kommunale eller na-tionale politikere eller lægge pres på det poli-tiske niveau gennem pressen. Men det kræver overskud og mod til at være i søgelyset. Og så kræver det tålmodighed, for der kommer sjældent en løsning fra den ene uge til den anden.

Forebygning er bedstDet kan lade sig gøre at komme ovenpå igen efter, at mobning har fundet sted. Men det tager noget tid og kræver en stor indsats fra flere parter, ikke mindst barnet og de nærmeste omkring barnet. Mobning sætter sine kedelige spor, derfor er det så vigtigt at forebygge. Det bedste, I kan gøre som pleje-forældre, er derfor at være med til at skabe et godt samarbejde med skolen og de andre forældre om et trygt, tolerant og rart under-visningsmiljø for alle børnene.

12

TEMA: Mobning - Er plEjEbørn MErE udsATTE for Mobning?

12

MEDLEMer du plejefamilie og endnu ikke medlem af plejefamiliernes Landsforening? fortvivl ikke! - du kan nå det endnu.Meld dig ind via vor hjemmeside www.plejefamilierne.dk

10 forældreråd om mobning

Nr. Råd Baggrund

1 Tal ikke dårligt om dine børns klassekam-merater – eller om deres forældre.

Det ”forstyrrer” barnets opbygning af kammer-atskabsnetværk. Forældreattituder påvirker også hele klassens tolerancekultur.

2 Støt dit barn i at dyrke mange forskellige bekendtskaber på kryds og tværs i klassen.

Det er en styrke for barnet at have flere bek-endtskaber at bygge på. Samtidig mindsker det muligheden for, at nogle klassekammerater er meget isolerede.

3Sæt spot på ”usynlige” kammerater i dit barns klasse. Børn der ikke nævnes, aldrig er med hjemme osv.

”Usynlige” klassekammerater kan være isolerede mobbede børn, der trænger til at blive trukket med ind i lege og aftaler.

4 Opmuntre dit barn til at forsvare den klassekammerat, der ikke kan forsvare sig selv.

Det er især håndsrækningen fra en klassekam-merat, der bryder isolationen omkring barnet, der mobbes.

5

Giv invitationer til børnefødselsdage fra klassekammeraterne høj prioritet. Dvs. sørg for at dit barn så vidt muligt tager med til alles fødselsdage.

Det udtrykker respekt for klassekammeraten, der har fødselsdag, at invitationen tages alvorligt.

6 Fortæl dit barn, at fødselsdagsfester er forskel-lige, og det er en del af spændingen.

Barnet med lav-status i klassen kritiseres ofte for fødselsdagens indhold. Det er forbundet med stor ulykkelighed at blive ramt på sin families intimitet. Forskellige fødselsdagsformer øger spændingen.

7

Når du selv holder fødselsdag for dit barn så husk den sociale fødselsdagspolitik: alle, ingen eller alle piger eller alle drenge. Denne ordn-ing opfattes som retfærdig af de fleste børn.

Selektiv fødselsdagsinvitationer markerer man-glende respekt for klassen som et samlet konkret fællesskab. At blive sprunget over i rækken af inviterede gæster opleves meget smertefuldt.

8 Prioritér samvær med de andre forældre i klassen.

Socialt samvær i forældregruppen smitter af på det sociale samvær eleverne imellem.

9 Støt læreren der prioriterer det sociale liv i klassen.

Lærere der sætter konkrete initiativer i gang for at forbedre det sociale liv i klassen, har brug for forældreopbakning, så projektet ikke mislykkes.

10 Brug forældrerepræsentanter og skole-bestyrelse i antimobbearbejdet.

Forældrerepræsentanter og skolebestyrelse kan være med til at gøre mobbeindsatsen til en top prioriteret skoleindsats.

mobbeland.dk

13

Er plejebørn mere udsatte for mobning?

Det har ikke været muligt at få afklaret om plejebørn er mere udsatte for mobning end andre børn, men vi har med temaet ønsket at undersøge og sætte fokus på mobning i for-hold til plejebørn.

Vi har henvist til flere hjemmesider hvor du som plejefamilie kan hente idéer til hvad du kan gøre.

Sammen mod mobning, bedre kan det ikke siges. Vi må hjælpe og støtte vores plejebørn så godt som muligt, både når de bliver mob-bet, men også hvis de mobber andre.

De tre piger beretter på hver deres måde om hvad de har oplevet. Amalie skriver om at

føle sig alene og mangle det at have en rigtig ven. En anden om ikke at forstå hvad mobn-ing egentlig er og alligevel have oplevet det. Og den sidste om hendes triste erfaringer fra en barsk hverdag.

Børn der på én eller anden måde har været igennem omsorgssvigt og traumatiske oplev-elser har ikke brug for også at blive udsat for mobning, vi går sammen mod mobningen!!

Temadag:Plejebørn og mobning. Hvordan kan vi som plejeforældre hjælpe plejebørn – hvilke redskaber kan vi bruge?

Plejefamiliernes Landsforening inviterer plejefamilierne til en temadag om plejebørn og mobning onsdag den. 8. oktober kl. 10.00 – 14.00 i Lundtoftehallen, Ravnholmvej 11, 2800 Lyngby. (Lige ved afkørsel 15 på E 47/E 55).

Projektkoordinator Jon K. Lange fra Red Barnet vil fortælle om:

Er plejebørn mere udsatte for mobning?

Hvad er det for nogen mekanismer, der indgår i mobning – hvorfor bliver plejebørn offer eller mobber?

Hvordan kan vi plejeforældre hjælpe plejebørnene – hvilke redskaber skal vi bruge og ikke mindst, hvad er det for nogle signaler plejeforældre skal være opmærksomme på?

Tilmelding til temadagen på landsforeningen@plejefamilierne.dk eller på 24 25 90 07

Vi sørger for en let frokost, gratis for medlemmer – for andre interesserede koster det 100 kr.

14

Litteratur om mobning:

”Jamen, hvorfor mobber de? Af Luise Bæk Iversen og Tanja Kirkegaard. Mobningens funktion for fællesskabet, det enkelte barn – og de voksne. Hæftet giver teori og redskaber til at forstå mekanismerne bag mobning.

Børns Vilkår 2006. Pris 75, - kr. Bestilles på www.bornsvilkar.dk eller 3555 5559.

Vi kan anbefale et par bøger, som man kan læse sammen med plejebørnene og diskutere mobning og tolerance:

Historien om den blå mis 1. En som Hodder 2. Gummitarzan 3. Historien om Maria (Undervisningsmateriale) 4. Mobbeland (faglitteratur) 5. Pippi Langstrømpehistorier om at være en god kammerat 6. Harry Potter historier om at være en god kammerat 7.

Nyttige links:www.dcum.dk www.sammenmodmobning.dkwww.skolekonflikt.dkwww.mobbeland.dk

15

Det kan nogle gange være svært at få en rigtig ven – også når man er plejebarn!

VENNESANGTekst: Benny AndersenMelodi: Poul Dissing/Eva Madsen

Jeg elsker at sidde alene og drømmeog fantasere, men jeg har været længe nok alene,så jeg vil ikke være alene mereså er det godt at ha' en rigtig venog ha' nogen at snakke med igenen man kan dele sine drømme medlege eller danse eller svømme med,det er rart at være alene mendet er bedst at ha' en ven.

Det er dejligt at vandre aleneog kigge på blomst og bierog på fugle der sidder på grene,men så er der noget i mig der siger:Nu er det godt at ha' en rigtig venog ha' nogen at snakke med igenenten en med bukser eller kjole pådet er rart at være alene mendet er bedst at ha' en ven

Jeg tænker hemmelige tankersom andre slet ikke anerog kun en ven skal man fortællesine hemmelige planer,så er det godt at ha' en rigtig venog ha' nogen at betro sig til igen.du kan være tynd eller tem' lig fedbare du kan holde på en hem' ligheddet er rart at være alene mendet er bedst at ha' en ven

Jeg elsker at lege aleneog tegne og modellere,men har jeg leget længe nok alene,så vil jeg ikke lege alene mereså er det godt at ha' en rigtig venog ha' nogen at lege med igen.en man kan hoppe eller gynge meden man kan grine eller synge meddet er rart at være alene mendet er bedst at ha' en ven

16

Hvad er en ”professionel plejefamilie”?

I forbindelser med sidste blads tema, der handlede om plejefamiliers mulighed for uddan-nelse og videreuddannelse, stødte vi flere gange på begrebet ”professionel plejefamilie”. Men hvad er en professionel plejefamilie? Hvad er det man skal kunne for at være en profes-sionel plejefamilie? Det har vi tænkt os at undersøge ved at spørge meget bredt ”Hvad er en professionel plejefamilie?”

Hvad betyder ”professionel”?

I Politikens Nudansk ordbog står der om professionel:

1) som er udført med stor faglig dygtighed – et professionelt stykke arbejde.

2) som driver noget som erhverv, især om sport.

Hvad er ”Profession”?

Erhverv som karakteriseres ved at udøvelse baseres på teoretisk, videnskabelige kundskab; kompetencen er dokumenteret ved hjælp af eksamen eller prøver; der findes fag-etiske regler; erhvervet varetager en social nyttig funktion; udøverne er medlemmer af en faglig forening, der varetager erhvervets stilling i samfundet og stiller krav om kvalitet i udøvelsen.

Forsker Karin Kildedal

Begrebet dukkede op for omkring 30 år siden, da jeg var ansat i Nordjyllands Amt i Familieplejegruppen. Vi arbejdede dengang med at definere og afgrænse begrebet og endte med at opstille følgende tre krav:

1. En professionel plejefamilie, er en fami-lie, hvor den ene eller begge parter har en uddannelse - eller erfaring der svarer til en uddannelse - så vedkommende er i stand til at imødekomme et behandlingskrævende barns behov

2. og er fuldtidsansat til arbejdet med barnet

3. samt er i stand til at modtage supervision (ikke bare vejledning)

Overlæge Jørgen Dyrborg, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Hillerød

"En professionel plejefamilie er en familie, hvor forældrene både teoretisk og praktisk

- som konsekvens af uddannelse og erfaring - er i stand til at vurdere, handle på og derved modvirke psykiske udviklingsforstyrrelser, sociale vanskeligheder og adfærds- og følels-esmæssige forstyrrelser hos børn og unge.

Dette foregår i samarbejde med biologiske forældre og med eksperter fra kommune eller plejehjemsforening".

17

Niels Peter Rygaard Psykolog

En professionel plejefamilie findes i én for-stand ikke, fordi man tilbyder sit familieliv. Og da der heller ikke er nogen professionsud-dannelse, så kan det jo ikke kaldes en egentlig profession.

Hvad jeg i praksis forstår ved en professio-nel plejefamilie er typisk en familie, hvor én eller begge er uddannede pædagoger, og hvor egne børn enten har et eget liv eller er blevet så store, at forældrene kan hellige sig plejear-bejdet. Mange familier har to erhverv, hvoraf det ene er at have plejebørn, og jeg har da også mødt en landmand, som bare syntes der var bedre økonomi i at have unge end at have landbrug, når han nu havde bygningerne stående alligevel.

De mest professionelle jeg har mødt forener 4 ting: følelsesmæssig vilje til at engagere sig og lade børnene knytte sig, et realistisk syn på børnenes udviklingsmuligheder, åbenhed og tolerance overfor forældrene (og andre sa-marbejdspartnere) og vilje til at inddrage dem på en struktureret måde, og evne til at skabe en stabil hverdag uanset op-og-nedture.

Som jeg har nævnt flere steder ville det være en fordel med en egentlig landsdækkende ud-dannelse, så familierne også kunne få bedre status i forhold til socialforvaltningerne.

Og at anbringelser sker tidligere og bliver mere varige (jvf. Kronik se www.plejefamilierne.dk).

Kim QuistForstander på Ehlershjemmet

En familie som har det som en profession og dermed som et regulært arbejde, som bør honoreres efter normer for arbejdsmarke-det med hensyntagen til den kompleksitet, ændrede vilkår som jobbet indebærer.

Profession som familieplejer kræver viden og erfaring omkring børn, børns almene udvikling og separat viden om det enkelte barns særlige problemstillinger.

At arbejde som professionel familieplejer kræver stor indsigt, forståelse og samar-bejdsevner, alt sammen pakket ind i en udsøgt evne til at drage omsorg, opdragelse og en massiv rummelighed.

Dette er i sig selv en profession at beherske når opgaven løses for en myndighed.

Lislott Blixt, MF (DF)

For mig at se er man professionel når man får løn for det. Sammenlignet med en profes-sionel fodboldspiller.

At man ikke er fuldbefaren fra første dag er helt almindeligt, man kan jo heller ikke køre bil blot fordi man får kørekortet.

En professionel plejefamilie er for mig en familie der med krop og sjæl går ind for at yde en forskel for et andet menneske. Erfaring kan man have fra sit eget liv da man var barn samt hvis man har egne børn.

Konkrete problematikker kan man efterud-danne sig i/til samt tage kurser for at blive bedre eller for at få at vide at man gør det rigtige.

18

Vivi Kier, MF (K)

For mig er en professionel plejefamilie først og fremmest en familie med et stort hjerte på rette sted. Det er en familie, der har overskud til at rumme et barn, der har oplevet svigt fra biologiske forældre. Plejefamilien skal samtidig kunne rumme barnets forældre med deres historie, og alt hvad de er. Forældre til svigtede børn har ofte selv sår på sjælen som gør ondt, og som giver følelse af afmagt og utilstrækkelighed - og det kan være svært at håndtere for en plejefamilie. I bund og grund mener jeg, at en plejefamilie skal være en familie lige som alle andre – som vi danskere er flest.

En professionel plejefamilie skal kunne tilbyde nogle helt særlige professionelle kompetencer – fx i, hvordan man giver børn med ganske særlige behov de bedste vilkår – men som ud-gangspunkt er det vigtigste for en plejefamilie, at de har hjertet på rette sted, så svigtede børn også oplever at vokse op i trygge og kærlige rammer.

René Skau Björnsson, MF (S)

Jeg tror ikke på, at man kan ensarte pleje-familierne, og opnå en unik professionel plejefamlieskabelon. Plejefamilier skal være forskellige, ligesom alle andre familier.

Derimod er det vigtigt, at plejefamilier får den viden og de muligheder der skal til at skabe de bedste rammer for børnene.

Udvælgelsen og den fortsatte udvikling af plejefamilierne skal vi have endnu mere fokus på.

Det er en kæmpe opgave for hele familien, som er til stor gavn for de anbragte børn og hele samfundet. Derfor er den løbende supervision og støtte altafgørende, hvor man kan hjælpe plejefamilierne med at løse de ud-fordringer og de krav det enkelte barn stiller.

På den måde opnår vi, at plejefamilien kan tackle barnets problemstillinger professionelt og optimalt endnu bedre.

Pernille Vigsø Bagge, MF (SF)En "professionel" plejefamilie er kærlig, empatisk, synlig og nærværende voksne med overskud, som har lyst til at yde en indsats i samfundet, i forhold til de børn der ulyk-keligvis ikke kan bo hos deres biologiske forældre.

En "professionel" plejefamilie kan bestå af mor, far og børn, af mor, mor og børn, af far, far og børn - eller af to voksne som sammen har den fornødne energi til at være noget for et eller flere udsatte børn.

En "professionel" plejefamilie er bevidst om, at det ofte, hvis ikke altid, er dens mulighed at gøre HELE forskellen, i forhold til om bar-net kan vokse op til at blive et helt menneske.

En "professionel" plejefamilie har været på kursus for at lære noget om hvilke psyko-so-ciale problemer plejebørn kan have, hvilken supervision der er nødvendig for at pleje-familien kan fungere, hvilke rettigheder barn og plejefamilie har, og hvordan man bedst får et godt samarbejde med myndighederne.

En "professionel" plejefamilie er noget helt og aldeles andet end skrækhistorierne fra gamle dage, hvor forældreløse børn blev sendt rundt til slette personer, som så den forældreløse som billig arbejdskraft i hjemmet, på gården eller lignende. Og heldigvis for det!

19

Tidligere plejebarn 20 år.

Hvad er professionel plejefamilie for dig?

Det er en plejefamilie, der holder rigtig meget af mig – også nu hvor jeg er flyttet hjemmefra (red. fra plejefamilien), at de gider se mig og ringer rigtig tit til mig.

Mai 24 år, tidligere plejebarn:

Hvad er en professionel plejefamilie?

For mig er der ikke noget der hedder en ”professionel plejefamilie”. Det er et oxymoron. En plejefamilie, en rigtig familie, skal styres med hjertet, hvor en ”professio-nel” familie bliver styret med hjernen.

At være en del af en familie giver et barn den reneste og tryggeste form for kærlighed man kan få og det er utrolig trist, hvis nogle mener at den skal styres som en forretning.

Et oxymoron (pl: Oxymora. græsk: oxys, skarp; moros, dum) er et ord eller en kort vending, der er sammensat af to tilsyneladende selvmodsigende begreber, ...

Åse & Tyge RisvigPensionerede plejeforældre

Professionel plejefamilie er en familie, der muligvis er fuldtidsbeskæftiget ikke nødvendigvis.

Familien tager sit arbejde alvorligt.•

Tager udgangspunkt i barnets behov.•

Bevist om egen formåen.•

Tager kurser/oplysninger omkring de an-•bringelser man har/får.

Forsøger at integrere børnene i hjemmet, •skolen, nærområdet, fritiden mm.

Støtter op omkring forældre/•familie (børnenes).

Det kunne også være at ordet professionel dækker over, at det, at man lever af det.

Kunne også være en familie med relevante uddannelser.

Det udelukker dog ikke ovenstående.

20

Karin Terp plejemor

Er en familie hvor;

man ser det at have plejebørn som værende et erhverv- plejeforældrene er fagligt kompetente- man er åben for og stiller krav om videreuddannelse og supervision- man formår at skabe et miljø hvor der er mulighed for følelsesmæssig tilknytning- man kan acceptere og rumme den biologiske familie til plejebarnet- plejeforældrene kender egne stærke og svage sider- man er lydhør overfor og tager hensyn til biologiske børns behov- man holder ferie og fridage- stiller krav om ligeværdigt samarbejde i forhold til ansættende myndigheder- man udviser faglig stolthed-

Signe plejemor

Ja, hvad er professionel familiepleje? Det er vi vel alle, i hvert fald med tiden. Man er vel ikke professionel før man kan sit håndværk eller hvad? Så enkelt er det bare ikke for mig! Vores "håndværk" er meget omfangsrigt og kan ikke specificeres - heldigvis for det, for det er jo forskellige individer vi har med at gøre!

Når vi normalt siger professionel i forbindel-se med arbejde, hvor man har med mennesker at gøre, har jeg ofte tænkt det som, at man er mere handlende og objektiv.

Når jeg tænker uprofessionel er det noget med, at man har blandet rundt på opgaverne og fået følelser imellem. Men det er jo lige netop det vi skal som familieplejere? Det er det, som er det svære i at være familieplejer, vi kom-mer til at holde af de unger og "får dem ind under huden", og så skal vi samtidig, modsat når man taler om vores egne biologiske børn, kunne "hæve sig op” i fugleperspektiv og se objektivt på børnene som "en sag".

For mig er jeg professionel, når jeg tager ple-jefamilieetiketten på og skal tone den mere personlige, følelsesmæssige del ned for en tid, hvilket ikke er lige let.

Jeg skal være professionel når det handler om kontakter til andre samarbejdspartnere, som eks sagsbehandlere og skolelærere, men sam-

tidig skal jeg også, lige som en forælder, tale mit barns sag og blive såret når de ikke taler pænt om mit plejebarn.

Jeg skal være professionel, når jeg åbner mine døre for konsulenter, sagsbehandlere, tilsynsførende, psykologer osv.

Jeg skal være professionel når jeg skal have kontakt og samarbejde med de biologiske forældre. Det er vigtigt, at vores plejebørn oplever, vi kan rumme deres forældre. Men vi kommer i konflikt med vores følelser fordi vi står med børnene f.eks. når forældrene svigter. Eller når man må give op og sige farvel og sende sit plejebarn til opholdssted/institution. Savnet, sorgen og svigtet skal vi selv stå med efterfølgende - for vi er jo professionelle!

Netop det sidste har jeg lige oplevet. Det er stadig nyt for mig og netop med det barn, var jeg længe om at indse, for at jeg kunne give hende mest og blive den bedste plejeforældre for hende, var det nødvendigt, at jeg gav hende "hele pakken". Hele pakken er nem-lig, at holde af, være om, rumme barnet og forældrene samt samarbejde med skolelærere, pædagoger, psykologer og sagsbehandlere.

Så hvad er en professionel plejefamilie?

Det er - modsat meget andet arbejde - et arbe-jde hvor du skal kunne bruge alle facetter af dig selv blandet med dit private og offentlige

- kort sagt: alt hvad du indeholder!

Pu ha - sikke en mundfuld!!

21

Elin G. Hansen plejemor

Efter min mening kan ingen plejefamilie kaldes professionel, så længe der ikke eksisterer en egentlig uddannelse på områ-det - og så længe, jobbet som familieplejer ikke er omfattet af en overenskomst og en pensionsordning.

Det kan undre mig, at der ikke stilles større krav til uddannelse og kurser i takt med, at de anbragte børn med årene har ændret sig fra "blot" at mangle et kærligt hjem og en familie til i mange tilfælde at være direkte behandlingskrævende i hjemmene.

Selvom plejefamilier ikke efter min opfat-telse kan betegnes som professionelle, mener jeg, der er en lang række punkter, som en plejefamilie skal kunne forholde sig profes-sionelt til.

F.eks skal en plejefamilie:

kunne rumme plejebørnenes følelser om-- kring f.eks savn og svigt.

kunne give plejebørnene følelsen af at - være elsket, og give barnet mulighed for at høre til i plejefamilien i det om-fang barnet selv ønsker det.

kunne samarbejde med de biologiske - forældre/familie og behandle dem med værdighed og respekt, som de mennesker, de er.

kunne samarbejde med skole/institution.-

kunne samarbejde med kommunens sag-- behandler og konsulent.

22

Finn Riber Rasmussen, plejefar

Hvad er en professionel plejeforælder?

Hvem er dommeren?

Som plejeforælder siden 1987 har jeg oplevet alle branchens vilkår på godt og ondt.

Der har været nemme børn, mindre nemme •børn og meget mindre nemme børn.Der har været nemme forældre, mindre •nemme forældre og meget mindre nemme forældre.Der har været gode, mindre gode og •meget meget mindre gode kommuner at samarbejde med.Der er blevet grinet, grædt, spekuleret og •sørget mange gange. Der har været kurser, tilsyn, samarbe-•jdsmøder, psykologbesøg og supervision utallige gange.Der har været politi, brandvæsen, glarm-•ester og forsikringsselskaber.Der har været skole, fritidsordning, sports-•foreninger og sociale myndigheder.

At være plejeforældre genererer en stor over-flade i det lokale samfund og det sætter store krav til en professionel plejeforælder. Der er virkelig mange opgaver at forholde sig til.

At være professionel plejeforælder betyder nødvendigvis ikke at man skal have en pæda-gogisk uddannelse. Skraldemanden, smeden, hjemmehjælperen eller købmanden kan i mange tilfælde være bedre samfundsorien-teret og dermed særdeles velegnet til at løfte denne mangeartede opgave.

Det primære er at kunne rumme alle de as-pekter der følger med, forholde sig til dem og stadig have resurser og overskud til at være om barnet når behovet er der.

Det siges, at man ikke kan være professionel når der er følelser involveret i et ansættels-esforhold som plejeforælder. Dertil siger jeg: sludder og vrøvl, du kan kun være profes-sionel i denne branche hvis du har børnene inde under huden og har hele følelsesregis-tret med. De plejeforældre der har det er de professionelle.

At følelserne ofte skaber problematikker og kan påvirke vores beslutninger skal ses som en nødvendighed for at kunne bestride op-gaven som professionel plejeforælder.

Og hvem er så dommeren. Det er barnet, bar-net som hele vejen skal være i centrum, det er barnets rygsæk vi skal fylde op så den kan bære et samfundsfornuftigt voksenliv.

23

PLFs bud på "Hvad er en professionel plejefamilie?”Af Jens Vegge Bjørck formand for Plejefamiliernes Landsforening

Plejefamilier har været anvendt i Danmark i over 100 år. Helt tilbage i starten af 1900 tallet hed det i lovgivningen, at sognerådet havde til ansvar at sikre, at uforsørgede børn kunne vokse op i redelige familier i sognet til mindst mulig udgift for sognets indbyggere.

Anno 2008 er ca. 45 % af alle anbragte børn i Danmark anbragt i plejefamilier. Andelen er voksende i takt med afviklingen af institu-tionspladser for børn og unge.

De børn der anbringes i plejefamilier har typ-isk en række problemstillinger af psykosocial karakter, emotionelle vanskeligheder, fysiske handicaps eller andre udviklingsmæssige problemer.

Deres biologiske forældre kan som oftest ikke selv magte forældreopgaven. Deres res-sourcer er ofte begrænsende, og ofte er de selv er bærere af en række problemstillinger, det være sig misbrug, psykiske problemer, manglende forældreevne m.m.

Børnene har brug for og krav på en tryg og sikker opvækst under rammer, der kan støtte dem og give dem mulighed for at udvikle sig til velfungerende voksne.

Arbejdet som plejefamilie beskrives ofte af konsulenter, sagsbehandlere og kommunale politikere som en livsstil. Samtidigt giver man udtryk for, at det er beklageligt, at ple-jefamilieområdet er udsat for en stigende professionalisering. Hvorved det beklagelige ved en professionalisering af området består, kan være svært at gennemskue. Man kan mis-tænke, at man fra anbringende myndigheders side er bange for at plejefamilier i stigende omfang stiller krav om respekt for deres ar-bejde og nogle ordentlige vilkår at arbejde under.

Plejefamiliernes Landsforening vil gerne bidrage til at kvalificere debatten, hvorfor vi finder det nødvendigt at definere, hvad vi betragter som professionalisering.

Den professionelle plejefamilie kan kara-•kteriseres som en, der foretager bevidst valgte handlinger baseret på faglig viden og erfaring, kendskab til det enkelte barns

baggrund og problemstillinger.

Den professionelle plejefamilie kan •karakteriseres som en, der planlægger og gennemfører bevidst anlagte, fagligt fun-derede, forløb omkring barnets udvikling, samarbejdet med den biologiske familie, samarbejdet med daginstitution/skole/fritidstilbud m.m.

Den professionelle plejefamilie betragter •sig selv som en fagperson på lige vilkår med de professionelle samarbejdsparter i kommunen, såsom sagsbehandler, fami-lieplejekonsulent, psykolog m.m.

Den professionelle plejefamilie arbejder •bevidst med sin egen familie som ramme for arbejdet som plejefamilie.

Når vi i Danmark anvender plejefamilier i det omfang vi gør, er det blandt andet fordi vi tror på familien som det bærende element i vores samfund og ønsker at give de truede børn og unge en opvækst i familiemæssige rammer og ideelt set skabe en varig tilknytning.

Der er ikke basis for at formode, at en pro-fessionalisering af arbejdet som plejefamilie vil have en negativ indvirkning på etablerin-gen af tilknytning mellem plejefamilien og plejebarnet.

Der er imidlertid god grund til at formode, at en professionalisering, udtrykt ved en sti-gende faglighed/kvalitet i arbejdet, vil gavne vores samfunds indsats overfor de truede børn og unge.

24

Støt en god sag – Støt en god sag – Støt en god sag – bliv støttemedlem af PLFbliv støttemedlem af PLFbliv støttemedlem af PLF

Så kort kan det siges!

I dette nummer af PLF-Bladet har vi en opfordring til at finde støttemedlemmer.

Vi synes, at vi har en god sag som mange flere bør have kendskab til og få glæde af. Vi har mange gode idéer til tiltag, der kunne gavne medlemmerne og forbedre forholdene for pleje-familierne og dermed også de børn vi er ansat til at tage os af.

Det kræver bare midler og opmærksomhed. Hvor vi kommer frem og fortæller, at vi er ple-jefamilie, oplever vi en stor interesse og velvillighed. Og også en forbavselse over de vilkår anbragte børn og plejefamilier har.

Derfor tror vi på at rigtig mange hvis de får muligheden gerne vil bidrage til den gode sag.

SÅ FIND STØTTEMEDLEMMER!

Et støttemedlemsskab koster kun 50,- kr. pr. måned

Det skal bemærkes at et støttemedlem ikke har stemmeret på foreningens generalforsamling og ikke er valgbare. jvf. foreningens vedtægter § 3.

MON IKKE DIN OMGANGSKREDS KU` TÆNKE SIG AT STØTTE DEN GO´E SAG. TILBYD STØTTE MEDLEMSKAB FOR KUN 50 KR. MDR.

25

Jeg vil gerne fortælle om sommercampen i år. Jeg synes at sommercampen var rigtig sjovt og så er det et godt sted til vinkeskjul og bål, for det er et hyggeligt sted med masser af grønt hvor man kan lege godt. I år var vi en tur til Knuthenborg Safaripark det var skægt. Det var også sjovt at få nye venner. Vi var også på skattejagt det var også rigtig skægt og apropos skattejagt så lavede vi en sang til underholdning om aftenen. Vi fik også god mad som børnene var med til at lave det var også rigtig godt. Jeg synes at sommercampen den var god og at det er et sted hvor jeg synes man skal ta med hen.Chalotte 11 år

Sommercamp 2008 gik lige som sidste år til Naturskolen ved Maribo søerne.

Vi var 10 søde voksne og 14 dejlige børn, som havde en rigtig god uge med dejlige oplev-elser, god mad, og unger som fandt hinanden på kryds og tværs.

Der blev spillet rundbold, leget vinkeskjul, bagt kage, lavet skumfiduser over bål og meget andet.

Søen var som altid et yndet sted at gå ned med net og spand.

”Tegnebordet” blev flittigt brugt af børn i alle aldre, alt imens snakken gik.

Der blev ind imellem også tid til erfaringsud-veksling mellem de voksne, gensidige inspir-erende faglige snakke og tirsdag aften var der tema og debataften for de voksne.

Blandt de større planlagte fællesaktiviteter havde vi en pragtfuld tur på Søndersø med turbåden ”Anemonen” som vi steg ombord på fra Naturskolens egen bådebro. Børnene var udstyret med kikkerter og så både hejrer, skarv, lappedykkere og ænder og inde på land kunne vi fra båden se rådyr og harer, ørne så vi desværre ingen af.

Vi havde også en rigtig dejlig dag i Knuthenborg Safaripark, som kun ligger godt 20 minutters kørsel fra Naturskolen.

En rigtig god oplevelse var skattejagten, hvor vi voksne oplevede en flok unger, som var nysgerrige, sociale, ivrige, dygtige og utro-lig gode til at samarbejde og tage hånd om hinanden.

Igen i år blev vi beriget med en flot teater-forestilling som børnene selv havde lavet og indøvet.

Tak til alle børn og voksne, som var med til at gøre sommercamp’en til en berigende og dejlig oplevelse. Merete Bjørck

Sommercamp 2008

26

PLFs Generalforsamling Lørdag d. 8. november

Du indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i Plejefamiliernes Landsforening lørdag den 8. november 2008 kl. 10:00 – 16:30.

Sted: Havnens Gourmet (Aasum Forsamlingshus), ”Boldhuset”Ryttervejen 19, 5240 Odense NØ

Dagens program:

Kl. 10:00 – 10:15 Velkomst ved formand Jens Vegge BjørckKl. 10:15 - 12:00 Oplæg om plejefamiliernes ansættelsesforhold, PLFs holdninger hertil, set i lyset af alle de henvendelser PLF har fået fra medlemmer. Kl. 12:00 – 13:00 FrokostKl. 13:00 - 16:30 Generalforsamling

Dagsorden til selve generalforsamlingen er i henhold til vedtægterne.

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal i henhold til vedtægternes § 5 i, fremsendes skriftligt og være foreningen i hænde senest 2 uger før generalforsamlingen.

Dagsorden:

Valg af dirigent1.

Valg af stemmetællere og referent.2.

Formandens beretning3.

Godkendelse af foreningens regnskab for 2007.4.

Godkendelse af kontingent for 20095.

Foreningens stilling til principielle spørgsmål på børn og ungeområdet 6. samt foreningens fremtidige virke

Indkomne spørgsmål og forslag7.

Valg i henhold til foreningens vedtægter8.

Formand. Jens Vegge Bjørck er på valg, genopstillera. Bestyrelsesmedlemmer, der skal vælges for 2 år, på valg erb. Finn Riber Rasmussen, genopstiller ikkec. Hanne Niemann, genopstillerd. 2 suppleanter for et år, på valg ere. Elin Grauland Hansen, opstiller til bestyrelsenf. Jytte Kornbeck Løppenthin, genopstillerg. Valg af foreningens revisor og suppleant, på valg er h. Revisor: Lars NielsenRevisorsuppleant i.

9. Eventuelt

Generalforsamling 2008Generalforsamling 2008Generalforsamling 2008

27

Tilmelding til generalforsamlingen:Vi har brug for din tilmelding, så vi kan bestille kaffe og frokost til dagen Deltager du både formiddag og eftermiddag?Det er muligt for interesserede at deltage i formiddagens program og frokost mod betaling af 100,- kr., som overføres til vores konto 9570 10019265 du er tilmeldt, når vi har din betaling. Medlemmer af Plejefamiliernes Landsforening deltager gratis.Tilmelding kan ske på landsforeningen@plejefamilierne.dk eller ringe på 24 25 90 07.

Med venlig hilsen PLFs bestyrelse

28

Har plejeforældre ret til fri ved plejebarnets første sygedag?

Flere plejeforældre bliver sat ned i vederlag og nye plejefamilier får nu ofte 6 gange ved-erlag, og på den måde bliver der ligesom lagt op til at begge plejeforældre er udearbejdende ved siden af plejejobbet.

Men hvad gør plejeforældre, der har andet arbejde udover plejeforholdet? Har pleje-familier også ret til fri ved plejebarnets første sygedag? Og hvad med slægtspleje- og net-værksplejefamilier i forhold til plejebarnets første sygedag, hvis de kun får betalt kost og logi?

I lov om lønmodtagerens ret til fravær fra ar-bejde af særlige familiemæssige årsager, der trådte i kraft 1. april 2006, står der:

Hvis du skal have ret til løn på dit barns første sygedag, skal det fremgå af din ansæt-telseskontrakt eller af interne personaleregu-lativer. Det kan også være at du er omfattet af en overenskomst. Det er tilfældet for of-fentligt ansatte, ligesom en del privatansatte også er omfattet af en overenskomst.

Det skal understreges, at der alene er tale om en ”ret til fravær” uden løn.

PLF har kontaktet Beskæftigelsesministeriet får at få svar på, om plejeforældre også har ret til fri på plejebarnets første sygedag, hvis de har andet arbejde ved siden af plejeforholdet.

Og vi fik følgende svar:

Kig i den overenskomst som du er ansat i under dit andet arbejde. Ellers spørg din tillidsrepræsentant på din arbejdsplads. Det har betydning, om man er privat eller offen-tlig ansat.

Har plejeforældre ret til at holde plejebarnets omsorgsdage?I mange overenskomster står der følgende om omsorgsdage:

Biologiske forældre, adoptivforældre og in-dehavere af forældremyndigheden har ret til 2 omsorgsdage pr. barn hvert kalenderår til og med det kalenderår, hvor barnet fylder 7 år. Barnet skal have ophold hos den ansatte.

Stk. 2. Ikke afholdte omsorgsdage bortfalder ved kalenderårets udløb og kan ikke konver-teres til kontant godtgørelse. Der kan dog ske overførelse til det følgende kalenderår.

1) Omsorgsdage fra det kalenderår, hvor bar-net er født/modtaget.

2) Omsorgsdage, som den ansatte er forhin-dret i at bruge, fordi den pågældende holder barsels-, adoptions- eller børnepasningsorlov i et helt kalenderår.

Stk. 3. Hvis en ansat inden for et kalenderår ansættes hos en anden arbejdsgiver inden for

aftalens område, overføres ikke afholdte om-sorgsdage til det nye ansættelsesforhold.

Men har plejeforældre, der har andet arbejde ud over plejeforholdet ret til at holde de om-sorgsdage, der tilfalder plejebarnet?

Til det spørgsmål har PLF også kontaktet Beskæftigelsesministeriet og venter på at få svar på spørgsmålet.

Vi venter stadig på svar!

29

Gode FIF fra hverdagen

På PLFs hjemmeside www.plejefamilierne.dk under debatsiden, er der et godt FIF som vi har valgt at bringe her!

Vidste du det??Mange af os har børn med et handicap der gør, at det kan være svært at stå i kø, tage toget alene eller lign. Vidste du at disse børn (og unge) har mulighed for at få et børneledsagerkort igennem DSB. Det giver fri adgang til de fleste danske museer, man kan tage en gratis led-sager med ind i de fleste sommerland og hos DSB.

Men det bedste syntes jeg, der har 2 plejebørn med ADHD er, at de kan springe køerne over i sommerlandene. Dette sammen med deres venner eller familie.

Men læs mere om fordelene på http://www.handicap.dk/ibs. Har dit barn en fysisk funk-tionsnedsættelse er der endnu flere fordele, men det står alt sammen på ibf s hjemmeside. Elin

Er der andre der sidder inde med gode ideér som kan gøre hverdagen lettere og overskuelig for vores plejebørn, bringer vi gerne gode FIF her på denne side.

30

Nyt fra netværket

På PLFs hjemmeside www.plejefamilierne.dk under kalender kan du se, hvor og hvornår der er netværksmøder og temadage.

PLF sender mail ud med invitation og tilmelding til møderne. Det kan forvirre nogen, at de får mail fra andre netværksgrupper, men det er såmænd bare fordi vi ikke vil dele skarpt op geografisk og alle netværksgrupper er åbne for alle. Så meld dig til de møder du har lyst til at deltage i.

Det er den netværksansvarlige i dit område, der sikre at der bliver sendt mail ud om aktiv-iteterne i dit område. Det er også den netværksansvarlige, der aftaler med bestyrelsen, hvad der kan holdes af temadage og økonomi hertil.

Der er spændende temadage på vej og alle medlemmer kan deltage gratis, andre kan deltage mod betaling.

Der er områder hvor vi endnu ikke har netværksgrupper, så meld dig på banen og vær med til at arrangerer et infomøde!

Den 21. august blev der afholdt en kursusdag for PLFs netværksansvarlige, de netværksans-varlige fik gennemgået strukturen og idéen bag PLFs netværksgrupper.

Netværksgrupperne udvikler sig hele tiden, vi kan have et positivt problem med lidt for store grupper. Vi holder løbende øje med udviklingen og udvider efter behov.

Vi ønsker at etablere et fagligt netværk for dig som medlem. Et sted hvor du kan få et fa-gligt input til din hverdag, men også et sted for det er trygt og rart at komme og møde dine kollegaer.

Grupperne er åbne grupper – alle medlemmer er velkomne nye som gamle.

Sammenhold giver styrke

31

Vil du gerne være med i en netværksgruppe for plejeforældre. Så kontakt PLF på telefon 24 25 90 07.

Vi kan også hjælpe dig til kontakt med andre plejefamilier i dit lokalområde.

1

23

4

56

78

910

1112

13

3. Pia Harritz pia@plejefamilierne.dk6. Bodil Nørgaard Krog bodil@plejefamilierne.dk Elin Grausgård Hansen Elin@plejefamilierne.dk7. Marianne List mli@plejefamilierne.dk8. Annette Vestergård avk@plejefamilierne.dk

9. Birthe Damkjær Petersen birthe@plejefamilierne.dk10. Finn Riber Rasmussen frr@plejefamilierne.dk Hanne Niemann han@plejefamlierne.dk13. Birgitte Sidor birgitte@plejefamilierne.dk

Numrene henviser til numrene på kortet.

32

Mit første netværksmøde Af Annette Sigetty

Langbordet.

Det var den 26. februar 2008. Jeg havde fridag fra mit arbejde som sygeplejerske.Jeg skulle til mit første netværksmøde, og vi skulle mødes kl. 10.00.Adressen lød dejlig: Om Kæret, Søgården. Lå der en gård dér, tænkte jeg, mens jeg satte mig ind i bilen. Jeg havde da så tit kørt forbi ude på vejen, men den måtte jo ligge nede bagved.

Det var regnvejr, et dejligt roligt regnvejr. Jeg så mig i bakspejlet, 53 år, mor til tvil-linger på 13 år, havde været aflastningsmor for et barn igennem et par år, havde været plejemor for et andet barn igennem 2½ år og var nu igen aflastningsmor for det samme barn.

Min mand og jeg havde været på Rugo`s grundkursus (meget vellykket) - og nu var jeg altså på vej til Søgården.

Jeg sad i bilen og følte, at plejefamiliearbej-det pludseligt var et ”rigtigt arbejde”. Jeg følte mig voksen og glad.Det var rigtigt nok - der lå en gård dér. Jeg gik ind på gårdspladsen, og til højre var der bure med høns, marsvin og kaniner. Jeg tænkte, at sådan skulle alle marsvin og kaniner have det.

Der var også hestestalde, og en hund rendte løs.Der var flere krukker, der var beplantet og fint anbragt sammen med interessante gamle ting. Jeg kunne se, at det var gjort med omhu.Det regnede så dejligt roligt, og jeg havde lyst til at blive stående på gårdspladsen og kigge på dyrene.Nå, men jeg gik op ad trappen og blev budt indenfor.

Det første jeg så var et lille rundt bord med en vase med grene og påskepynt. Der var masser af småt påskepynt på det lille bord. Jeg tænkte, at der virkelig var andre end os, der pyntede op til påske 22 dage før påske (min søn kan ikke få påskepynt og julepynt

nok).

Videre ind i køkkenet til langbordet.

Der var dækket op til morgenbord med skiveskåret ost, marmelade, rød peber o.a. Der var servietter og kaffe. Der var rigeligt mad.

Jeg satte mig, og Finn bød smilende og trygt velkommen.

Jeg kikkede hen i vindueskarmen, hvor der var 2 store azaleaer i krukker (de blomster min mormor fra Bornholm også altid havde på gården).Der var rigtig mange spændende ting sat pænt op i det hjem.Vi spiste morgenmad, vi var 6 personer den dag. Vi fortalte alle om os selv og vores ar-bejde som plejefamilie.

Vi grinede - og en lille tåre kunne trænge sig på.

Der blev hele tiden lavet kaffe.

Tiden gik, og vi skulle gå. Jeg havde lyst til at blive lidt længere ved langbordet, der var jo endnu så meget, jeg gerne ville fortælle og høre om, og der var rart ved det langbord.

Jo, jeg ville gerne komme igen.

Jeg følte mig barnlig og glad.

De fleste af os har langborde, store eller små, og det er da tankevækkende alle de følelser, sådan et bord kan få frem, den første gang vi sidder der og siden hen.

Vi ved, at langbordet også kan bidrage til megen smerte.

Jeg var lige ved at glemme at skrive, at jeg med det samme kørte ned hos blomsterhan-dleren og købte 2 store azaleaer.

33

Fra PLFs aktivitetskalender

onsdag den 3. oktober kl. 10.00 - 14.00 Hvordan kan vi som plejeforældre hjælpe plejebørn – hvil-

ke redskaber kan vi bruge?Plejefamiliernes Landsforening inviterer plejefamilierne til en temadag om plejebørn og mobning ved Projektkoordinator Jon K. Lange fra Red Barnet STED: Lundtoftehallen, Ravnholmvej 11, 2800 Lyngby.Af hensyn til forplejningen har vi brug for din tilmelding på email: landsforeningen@plejefamilierne.dk eller 24 25 90 07.

Ikke medlemmer er velkomne mod betaling af 100,- kr.

Onsdag den 5. november kl. 19.00 - 22.00 afholder netværksgruppen København temaaften om brug af Marte Meo metoden i arbejdet med plejebørn/forældre. Vi har inviteret Marte Meo terapeut og tidligere plejefamiliekonsulent Jeanne Løfberg til at fortælle om aftens emne. Aftenen foregår i Tåstrup kulturhus, Tåstrup hovedgade 71, Tåstrup.

Af hensyn til kaffe m.m. har vi brug for din tilmelding på landsforeningen@plejefamili-erne.dk eller 24 25 90 07.

Ikke medlemmer er velkomne mod betaling af 100, - kr.

TEMADAG - TEMADAG - TEMADAG - Plejebørn og mobningPlejebørn og mobningPlejebørn og mobning

WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE 21 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 200921 - 23 maj 2009

SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN SÆT KRYDS I KALENDEREN PLF weekendturen er en weekendtur for plejeforældrene uden børn, tid til

afslapning i selskab med gode kollegaer, tid til forkælelse og hinanden.

34

BØRN EFTERLYSES

”Frikvarteret” et netværk for plejebørn, søger nye børn.

Frikvarteret er et netværk for plejefamilier med plads til ca.. 8 plejebørn i alderen 4-14 år som holder 4 weekends om året samt nogle af hoc arrangementer.

”Frikvarteret ” er opstået på baggrund af teoretisk og praktisk viden om børns behov for at have tilknytning til andre med samme baggrund og referenceramme som dem selv. Samtidig har arbejdet som plejefamilie vist, at plejebørn har et stort og udækket behov for samvær med ligesindede i trygge, genkend-elige rammer. Sammen med kendte voksne, som har kompetence til at drage omsorg for børnene under hensyntagen til hvert enkelt barns specielle behov.

Målet er dels at styrke det enkelte plejebarns sociale netværk gennem samvær med andre plejebørn med henblik på dannelsen af varige relationer. Dels at plejebørn får indblik i og tillid til andre plejefamilier.

Gruppen er det bærende element. Her får børnene og de unge mulighed for at dele og udveksle erfaringer og oplevelser med hinanden.

”Frikvarteret” er et tilvalg af oplevelser og ikke et fravalg/pasningsordning for plejefamilien.

En af sidegevinsterne er kollegialt netværk for plejefamilierne, med efterfølgende lege og pasningsaftaler for plejebørnene hos vok-sne, som kender plejebarnet særdeles godt og hvor plejebarnet er trygt ved og kender den anden plejefamilie.

Begge plejeforældre skal være villige til at deltage aktivt i netværket, hvor vi på skift tager på weekend med børnene.

Et væsentligt element i idegrundlaget er kon-tinuitet og sammenhæng. Det er derfor af-gørende, at de plejefamilier, som tilslutter sig netværket investerer de fornødne ressourcer og forventer et længerevarende engagement.

Det er endvidere vigtigt, at plejefamilierne har kompetence og lyst til at rumme et udvi-det samvær med sensitive børn med forskel-

lige problematikker.

Vi arbejder med en høj etik i forhold til tavshedspligt.

Der arrangeres 4 weekends om året, som foregår på Naturskolen i Maribo. I de-jlige naturskønne omgivelser lige ned til Søndersø.

Det koster 3.000 kr. pr. barn om året at delt-age i frikvarteret, som dækkes af relevant forvaltning. Kørsel foregår i plejefamiliens bil. Afregning af kørsel er en sag mellem den anbringende kommune og den enkelte plejefamilie.

For øjeblikket består ”Frikvarteret” af 3 piger på 9, 11 og 12 år samt 4 drenge på 9, 11, 11 og 12 år.

Vi kommer fra København, Nordsjælland, Nordvestsjælland og Lolland.

For at sikre en homogen gruppe med en positiv matchning søger vi specifikt en pige i alderen 7-10 år samt to børn, dreng/pige i alderen 4-6 år.

Skulle i have lyst til at vide mere om ” Frikvarteret” eller kender i nogen, som har plejebørn som kunne matche – så fortæl dem om ”Frikvarteret”.

Vil du vide mere så kontakt Merete Bjørck på tlf. 36 780 880 eller mail: vegge.bjoerck@mail.tele.dk

35

HVORFOR BØR JEG VÆRE MEDLEM AFPLEJFAMILIERNES LANDSFORENING?

Fordi: Af faste arrangementer kan blandt andet nævnes:

Sommercamp •en uge i sommerferien med aktiviteter for hele plejefamilienPlejebørnenes dag •en oplevelsesdag for plejebørnene Weekendtur •en weekendtur for plejeforældrene, et pusterum og tid til forkælelseGeneralforsamling •vi snakker PLF, planlægger nye tiltag og mødes med kollegaer fra hele landetFrikvarteret - netværk for plejebørn•se omtale i dette bladSommerland Syd •sydgruppen mødes hvert år den sidste fredag i skolesommerferienTemadage •temadagene planlægges i forbindelse med bladets tema, eller ude i netværksgrupperne. Kursuscamp •planlægges

Følg med på webkalenderen www.plejefamilierne.dk , i bladet eller på hjemmesiden. Bliv aktiv i Plejefamiliernes Landsforening, det er din forening.

36

Bogomtaler:

Hallo er der hul igennem?af hjerneforsker Ann-Elisabeth Knudsen og journalist Karin Svennevig Hylding.

De tager os på en guidet tur i vore børns hjerner fra minus 9 måneder til de er 18 år f.eks. at der er forskel på drenge- og pige-hjerner, at når formaninger til det lille barn skal gentages flere gange skyldes det ikke uvilje, men at hjernen ganske enkelt ikke endnu ikke er klar til at fastholde input.

”Hallo er der hul igennem” indeholder ligeledes kapitler om emner som motorik, skolestart, kreativitet, stress, spiseforstyrrelser osv. samt gode råd til teenageforældre og handler således ikke om, hvad der foregår i hovedet på vores børn, men også om hvordan vi på en konstruktiv og respektfuld måde møder børnene i de forskel-lige faser.

Forlaget Schønberg

Udsatte Børn?af Karen Ann Bo, Jens Guldager og Birgitte Zeeberg

Denne bog vil gøre studerende og praktikere, der arbejder med børne-familiesager, bedre i stand til at analysere sammensatte problemer og reflektere over deres egen praksis. Der argumen-teres indledningsvis for et helhedsperspektiv, dvs. en opfattelse, som tager højde for de komplekse sociale og psykologiske processer, der forbinder barnet med dets nære og knap så nære omgivelser. En forståelse af disse forhold har afgørende betydn-ing for professionelles handlinger og indsats over for det udsatte barn.

De enkelte kapitler bidrager med teoretiske tilgange, empiri og cases til belysning af en mængde forhold, som barnet påvirkes af - og som det selv påvirker.

Bogen henvender sig til studerende og professionelle på det sociale, det pædagogiske og det sundhedsfaglige område, til in-teresserede pårørende og ikke mindst til politikere og beslutning-stagere inden for børne-familieområdet.

Akademisk Forlag

37

HUSK KRYDS I KALENDERENlørdag d. 8. november

Generalforsamling Aasum forsamlingshus Jens Vegge Bjørck holder oplæg om plejefamiliers

ansættelsesforhold og PLFs holdning hertil, set i lyset af alle de henvendelser vi har fået fra medlemmerne.

Herunder kontakten med kommunerne, KL og Velfærdsministeriet

38

Oversigt over tidligere PLF medlemsblade:

Nr. 1 2003 tema: Hvorfor PLF?

Nr. 2 2003 tema: Troen på den gode familiepleje.

Nr. 3 2003 tema: Aflastning

Nr. 1 2004 tema: Tavshedspligt

Nr. 2 2004 tema: Ferie

Nr. 3 2004 tema: Plejebørns skolegang

Nr. 4 2004 tema: Plejebørns sociale relationer

Nr. 1 2005 tema: Slægtsanbringelser

Nr. 2 2005 tema: Plejebørns rettigheder

Nr. 3 2005 tema: Anbringelse af etniske minoritetsbørn

Nr. 4 2005 tema: Aflastning

Nr. 1 2006 tema: Forældresamarbejde

Nr. 2 2006 tema: Børns sprog

Nr. 3 2006 tema: Pension?

Nr. 4 2006 tema: Efterværn

Nr. 1 2007 tema: Etik

Nr. 2 2007 tema: Stress

Nr. 3 2007 tema: Hvordan lærer børn?

Nr. 4 2007 tema: Plejefamiliers egne børn

Nr. 1 2008 tema: Uddannelse og videreuddannelse

Nr. 2 2008 tema: Hvordan holder man ferie som plejebarn?

Nr. 3 2008 tema: Mobning – er plejebørn mere udsatte for mobning?

Plejefamliernes Landsforening, har siden foreningens start i 2003, udsendt 22 medlemsblade, med hvert sit tema.

Medlembladet er meget efterspurgt og vi vil her give vore medlemmer mulighed for, at bestille en kopi af temasiderne fra tidligere bladudsendelser.Kopierne er gratis, mod betaling af leveringsomkostninger Kr. 25,00 som betales på med-sendte girokort.

39

Info om PLFs bestyrelse 2007/08:

Formand Jens Vegge Bjørck, Strandvangsvej 47, 2650 Hvidovre, tlf. 3678 0880

Næstformand Thomas Damkjær Petersen, Frederiksborggade 46, 2. th., 1360 Kbh. K, tlf. 3315 0348, mobil 2170 8784

KassererElin Grauslund Hansen, Mølle Skovvej 104, 7080 Børkop, tlf. 2273 6343SekretærKarin Johansen Terp, Kliplev Søndergade 8, 6200 Aabenraa, tlf. 2617 6461

BestyrelsesmedlemFinn Riber Rasmussen, Om kæret 8, 2800 Lyngby, tlf. 2467 7168

BestyrelsesmedlemMarianne List, Hundklem 1, Løjt Kirkeby, 6200 Aabenraa, tlf. 2395 2500

Redaktør af PLF-bladetHanne Niemann, Hasselvej 88, 2830 Virum, tlf. 2194 6886

Bestyrelsesmedlem Annette Vestergård, Gartnervænget 18, Åsum, 5240 Odense NØ, tlf. 2887 3961

Suppleant Jytte Kornbeck Løppenthin, Tschernings Alle 14, 2500 Valby, tlf. 3645 3343

Plejefamilierns LandsforeningStrandvangsvej 472650 HvidovreTelefon: 24 25 90 07

Email: landsforeningen@plejefamilierne.dkwww.plejefamilierne.dk

Næste nummer af pLF-bladet udkommer i december 2008temaet vil være:

OmsorgssvigtDeadline for materiale til næste blad er den 16. November 2008

ISS

N: 1902-0678