Embed Size (px)
Citation preview
P I G E N O G M U L DVA R P E N
B Ø R N I A L D E R E N 3 - 5 Å R
Malte Signe
Pigen og Muldvarpen
- Historien
Musik
- Fokus spørgsmål
- Motivationshistorie
- Sang : Muldvarpen i haven.
- Motivationshistorie
- Sang : Alle børnene spiller
- Natur
- Fokus spørgsmål
- Motivations historie
- Flag til muldvarpeskud
- Motivations historie
- Lav blomsterbed.
Værksted
- Fokus spørgsmål
- Motivations historie
- Leg med barberskum og frugtfarve.
- Motivations historie
- Leg med melklister og aviser
I N D H OL D S F ORT E GN E L S E
Drama.
- Fokus spørgsmål
- Motivations historie
- Vi leger bus og synger.
- Motivations historie
- Vi skal klædes ud i farver.
Medier
- Fokus spørgsmål
- Motivations historie
- Vi skal lave vendespil på ipad.
- Motivations historie
- Søg spil på ipad.
Der var engang en pige der
hed Signe der boede i et
hus. Hun elskede smukke
blomster. Signe havde brugt
en hel weekend på at plante
farverige blomster og om
aften sad hun og nød dem.
HISTORIEN OM PIGEN OG
MULDVARPEN
Næste morgen da Signe vågnede, og så ud
af sit vindue var
alle blomsterne væk.
Signe blev meget ked af det,
og temmelig gal.
Hun løb ud i haven og råbte
hvem, har spist alle mine
blomster. Lidt efter kom en
muldvarpe frem, som hed
Malte.
Den fortalte at det var den der havde
spist dem, fordi de så så lækre ud og
fordi den var sulten.
Signe skældte ham meget ud, men
aftalte at når hun kom hjem fra
arbejde skulle muldvarpen Malte tage
med hende ned i blomsterbutikken og
købe nogle nye.
Signe skældte ham meget ud,
men aftalte at når hun kom
hjem fra arbejde skulle
muldvarpen Malte tage med
hende ned i blomsterbutikken
og købe nogle nye.
Efter arbejde cyklede Signe og
muldvarpen Malte ned til
blomsterbutikken og købte en
masse nye og farverige blomster
til haven.
Da de kom hjem, lavede Signe
aftensmad på bålet til dem
begge 2.
Da de havde spiste blev de
enige om at gå tideligt i seng.
Næste morgen da Signe stod op,
havde muldvarpen Malte
overrasket hende ved at bruge
hele natten på at plante de nye
blomster
Den lå udmattet på solvognen
og sov.. Snork snork
Signe stillede kold, saftevand og
en ostemad til muldvarpen
inden hun cyklede på arbejde
Signe var så glad for at hele
haven så flot ud igen med alle de
nye blomster.
Da hun kom hjem om
eftermiddagen, blev de
enige om at muldvarpen
Malte skulle flytte ud og bo
på landet
Der var jo en masse
kartofler, gulerødder
og majs som Malte
kunne spise når den
blev sulten.
Da det blev weekend, pakkede
signe en lækker madkurv og et
tæppe og satte muldvarpen
Malte op i sin cykelkurv.
De cyklede ud til
bondemandens mark, og fandt
et godt sted hvor muldvarpen
Malte kunne bo.
De spiste den dejlige mad og
havde en hyggelig dag.
Det var ved at blive mørkt og
Signe cyklede hjem. .
Muldvarpen Malte blev ked af,
ikke at skulle bo i pigens have
mere.
Signe måtte fortælle at det
kunne muldvarpen Malte ikke,
da den bare ville spise alle
hendes smukke blomster når
den blev sulten.
Signe lovede at komme og
besøge muldvarpen Malte så tit
hun kunne. Hun vinkede farvel
til muldvarpen Malte og cyklede
hjem.
Da hun lå i sin seng om aften
følte hun sig meget alene.
Hun drømte at muldvarpen
Malte boede inde i huset
sammen med hende.
Næste morgen sprang hun på
sin cykel og kørte ud til
bondemandens mark.
Her kaldte hun i lang tid på
muldvarpen Malte. Efter lang tid
kom den frem.
Den havde slet ikke sovet fordi
den havde savnet Signe så
forfærdeligt meget.
Signe fortalte muldvarpen Malte
at hun også savnede den. Hun
satte Muldvarpen Malte i
cykelkurven og kørte hjem.
Den fik et lille hus i haven hvor
den kunne bo om dagen og om
aften kunne den sove i huset.
Da de kom hjem spiste de begge
morgenmad, dansede og
hyggede sig i haven.
De levede lykkelig til deres
dages ende.
MUSIK H V O R F O R E R M U S I K G O D T F O R B Ø R N ?
Alle børn fødes med en spontan musikalitet, som kan udvikles til at være til glæde livet igennem. Musik er
meningsfyldt for barnet og voksen – barn-barn imellem. Barnet reagere umiddelbart og åbent på musik,
hvilket kan få stor betydning for barnets identitetsdannelse og udvikling, blandt andet på et sproglige og
sociale områder. Når børn høre musik eller rytmer, begynder de selv at synge, pludre og selv at lave lyde.
De lære at mærke sig selv. Musik er en vigtig læring for børn, hvor de udvikler deres sproglige og sociale
kompetencer.
Alle børn høre musik eller rytmer fra de er i moderens mave, og igennem hele deres liv. ”Når børn synger,
skændes de ikke”. Når man er fælles om musik er der samvær, glæde og nærhed.
Musikken er også med til at styrke barnets motoriske færdigheder, de starter med rangler, og udvikler deres
koordination. Musik kan også hjælpe børn med indlæringsvaskligheder.
Altså musik er godt.
M O T I VAT I O N S S P Ø RG S M Å L 1 .
M U S I K
Hør lige, skulle vi ikke prøve om vi kan synge en sang om
muldvarpen, der er i Signes have.
Og vi kan bare selv digte selv videre, på et nye vers om et andre dyr.
Kom lad os synge.
Mel: Trolden i æsken.
Malte i haven
Malte i haven
Hvad laver du ?
Hvad laver du ?
Spiser du blomster ?
Graver du tunneler ?
Muldvarpen i haven kom frem! HURRA!!
MULDVARPEN I HAVEN
F R E M G A N G S M Å D E T I L M A LT E I
H AV E N.
Alle børnene sidder i en rundkreds.
Når i synger malte i haven, holdes hænderne for øjnene.
Hvad laver du ? hænderne slåes ud, så man viser man ikke forstår.
Spiser du blomster: man forstiller sig at man plukker blomster og spiser
dem.
Muldvarpen i haven kom frem: gemmer ansigtet igen.
HURRA : hænderne løftes i vejret.
M O T I VAT I O N S S P Ø R G S M Å L 2
M U S I K
Nu skal i høre, har i lyst til at synge, danse og spille på instrumenter ?
I må finde lige hvad i har lyst til. Der er både trommer, rasle æg,
tamburiner. Så find det i vil spille på, jeg tager den store
bongotromme.
MUSIKINSTRUMENTER
AKTIVITET NR. 2
Melodi : alle børnene spiller.
Hør nu alle børnene spiller
Alle børnene de spiller
Alle børnene de spiller
Og alle børnene spiller sådan her
Og alle børnene spiller ikke mere.
Vers 2
Hør nu rasleæggene de spiller
Rasleæggene de spiller
Rasleæggene de spiler
Og rasleæggene spiller ikke mere
Osv. igennem alle instrumenterne
FR EM G A N G S M Å D E TIL S A N G EN
Man starter alle med at spille med sit instrument.
Ved de andre vers tager skal dem med eks rasleæggende spille, og de
andre holder deres instrument i ro. Når alle instrumenter har spillet,
slutter man af med at spille alle sammen igen.
Man kan også kun have et barn de spiller, så synger man barnets
navn. Osv.
B I L L E D E R F R A V O R E S S J O V E D A G E M E D M I K A E L I
M U S I K
N A T U R
H V O R F O R E R D E T V I G T I G T A T B Ø R N E R U D E I
N A T U R E N
Børn der oplever naturen, er sunde, glade, kloge og fantasifulde. Naturen giver børn glæder og styrker deres motorik og
almene udvikling. Naturen er en sjov og udfordrende legeplads. Børn lære at udvise respekt og forståelse for naturen.
Når børn er ude i naturen udvikles deres krop og sanser samtidig med, at deres nysgerrighed og følelse register udvikles.
Børn lære naturen at kende med alle sanser og kommer til at opleve den som inspirationskilde til rum for leg, oplevelser,
udforskning og læring. Børn der færdes i naturen lære om det økologiske system, det styrker deres sproglige samt sociale
kompetencer. Børns immunforsvar bliver styrket, da de ikke smitter hinanden med virusser. I naturen, lære børn om nye
farver, sætte ord på nye ting. En ny viden siger at børn i naturen, gør børn klogere på mad og natur, giver større lyst til at
lære og styrker børns fysisk og mentalt tilstand. Man ved at børn, der bevæger sig ude i naturen, at deres stress niveau
falder.
M O T I VAT I O N S S P Ø R G S M Å L .
N R . 1 . N AT U R
Godmorgen til alle børn. Har i set et muldvarpe skud i hjemme i
jeres have? Nej ? Skal vi ikke tage på muldvarpe skud jagt i dag. Så
kan vi tælle hvor mange vi kan finde ude i skoven. Kom så tager vi
på jagt. Måske vi møder Malte og hans familie ?
Materialer:
Blomster pinde.
Gaffa tape.
Små plastik Skovle.
Kamera til at dokumenter.
Laminerings maskine.
Billeder af børnene, flag eller
muldvarper.
A K T I V I T E T 1 .
N AT U R
FEM G A N G S M Å D E TIL 1 A K TIV ITE T
Hvert barn, finder 2 - 3 billede af dyr-flag eller af sig selv, evt. kan de have
nogle med hjemmefra. Billedet lamineres( af en voksen). Barnet tager sine
laminerede billeder, herefter en får de blomsterpinde, billedet sættes fast med
gaffa tape. Nu kan turen gå ud i enten skoven, eller på en mark, hvor de skal se
om de kan finde et muldvarpe skud. Når de finder en, sætter de deres
hjemmelavet flag i. en pædagogisk assisten, tager billeder af hele forløbet. Disse
billeder kan bruges til lærerplaner, eller til en senere aktivitet i institutionen.
Denne aktivitet kan også laves med mussehuller, eller andre dyrehuler.
M OTIVATION S S PØRG S M Å L
N R . 2 N ATUR
Kan i huske i signes have der var der en masse blomster ? Skal vi
ikke også prøve at plante nogle frø, så vi kan se på alle de smukke
blomster der kommer frem. Vi skal både have vand, jord,
blomsterfrø, og masse andre ting til det. Kom lad os få regntøj på, så
planter vi nogle blomster
A K T I V I T E T 2 . N A T U R .
V I P L A N T E R B L O M S T E R
1.En urtepotte.
2.En skovl.
3 En spand
4 jord
5.En vandkande med vand.
6.En pose med blomsterfrø.
7 .Der skal være en voksen til at hjælpe med at plante frø.(Læs på posen, hvor mange frø der skal til)
8. En blomsterpind til posen hvor der har været frø i.
Fremgangs måde: kom lidt jord i ca. 4 cm, vand jorden. Frøene lægges i og der kommes et lag jord på igen, vand
igen , og sæt posen på pinden, og placere pinden i midten af urtepotte.
Man kan udvikle aktiviteten og så gulerødder, kartofler, tomater, mm.
I NATUREN MED GITTE.
V Æ R K S T E D H V O R F O R E R D E T V I G T I G T A T B Ø R N E R K R E A T I V E ?
Alle er kreative på hver deres måde. Helt små børn, kan lege med fingermaling, trylledej. Større børn kan snitte pinde,
male sten, sætte perler på snor, det er godt for deres indlæring, og den motoriske evne. Børn er gode til at hjælpe, derved
udvikler de deres sociale kompetencer. Børn der er kreative, har også tendens til at hvile i sig selv, de slapper af, og går
ind i deres egen verden. Kreativitet skaber glæde. Børn lære allerede som helt små med at være kreativ, hvem har ikke
haft legoklodser og bygget ting ud af dem. Hvis børn er trygge og får anerkendelse, har de lyst til at fordybe sig i det
kreative side at sig selv. Man skal give børn ny viden, og som voksen selv gå forrest. Ved at være kreativ lære børn at
kommunikere med omverden, de øger deres ordforråd, og udvikler deres formulerings emner. Børn lære at lytte,
reflektere, og udtrykke deres egne meninger. Derved udvikler de både deres nysgerrighed og lysten til at lærer. For at
udvikles på bedste vis kræves et samspil mellem sproget, motorikken og de forskellige sanser eller perceptionsområder.
De hører sammen og har svært ved at klare sig uden hinanden, når børn udvikles. At vi udvikler en ting medfører, at vi får
mulighed og tid til at udvikle den næste og den næste… Det positive er, at den udvikling sker bedst gennem barnets
nysgerrighed og lyst til at udforske med alle sanser. Helt enkelt ved at være kreativt. Andre motoriske forudsætninger, vi
kan udvikle via kreativt arbejde er: forsætter næste side :
FORSÆTTELSE
Taktil stimulering – ved at lege og skabe med forskellige materialer som sand, ler og farve opøves håndens føleevne. Det
har stor betydning for udviklingen af håndens evne til at arbejde med det rette tryk og med præcision. Kinæstetisk
perception – at føle alle dele af sin krop, forholdet mellem delene og hvad hver del kan gøre og gør. En vigtig færdighed
for eksempelvis at kunne skrive. Børnene kan blandt andet opøve dette ved at ride, male og danse.
Håndgrebsfærdigheder – dette kan vi opøve ved at tegne og male, sy, tråde perler og lægge perleplader, men også ved at
bygge med klodser eller lægge puslespil. Tomlens oppositionsbevægelse – tomlen skal kunne føre ting mod
fingerspidserne for at vi kan føle på ting. Det opøver vi ved at klippe, lege fingerlege lege med ler og lignende. Skridtet
mellem en lerfigur og matematik er ikke så stort. Ved hjælp af de forskellige sanser kan vi synliggøre dele og helheder,
ental og flertal, kort og lang, lille og stor, tung og let. På samme måde kan vi tale om og begribeliggøre begreber som
rektangel, kvadrat, cirkel, globe og kube. Og når vi er kommet så langt, kan vi tydeligt forklare og forstå subtraktion,
addition, længde, masse, mængde…
M O T I VAT I O N S S P Ø RG S M Å L 1 .
V Æ R K S T E D
I dag skal vi lege med farver. Kunne i ikke tænke jer at prøve og
farve papir med barberskum og frugt farve, vi skal bruge vores
finger. Og have forklæder på. Måske det kommer til at ligne Signes
blomster i hendes have.
Vi skal bruge følgende.
Et vaskefad, eller stor bakke, hvor der er
plads til et ark karton.
Hvid kraftigt karton.
Alm billig barberskum.
Frugtfarver i alle farver.
Forklæde.
Klude til at tørre med.
En spartel til at skrabe skummet væk.
K R E AT I V V Æ R K S T E D.
A K T I V I T E T N R . 1
F R E M G A N G S M Å D E A K T I V I T E T 1 . V Æ R K S T E D
M O T I VAT I O N S H I S T O R I E 2 . V Æ R K S T E D
Har i lyst til at lege med melklister og aviser i dag ?
Så kan vi måske lave vores egen muldvarpe skud, en gris eller hvad i
synes og bagefter kan vi male det.
Mel klister:
En stor skål.
Et piske ris
Mel
Nogle små skåle.
Vand ( start med varmt vand)
Pensler
Gamle aviser
Hønsenet eller balloner.
V Æ R K S T E D 2 A K T I V I T E T.
F R E M G A N G S M Å D E A K T I V I T E T
2 . V Æ R K S T E D
1. Inden man går i gang, kan man sætte børnene til at rive aviser i forskellige størrelser.
2. De kan puste balloner op, eller forme noget hønse tråd. Her skal der være en pædagogisk assisten til at hjælpe, da hønsetråd, har skarpe
spidser, og det ikke er alle der kan binde en knude på balloner.
3. Tag en stor skål.
4. Hæld en god portion mel i.
5. Kom lidt varm vand i melet, så er det nemmest at røre ud, så der ikke kommer klumper.
6. Hæld nu alm kold vand i til den har en tilpas konsistens, lidt som tapet klister.
7. Fordel melklisteret i mindre skåle til børnene, så der er 2 om hver skål.
8. Giv dem en pensel.
9. Hvis de har lavet figur af hønsenet, skal der tapes med malertape, for at forbinde aviserne på figuren
10. De skal nu pensle melklister på enten avis papiret, eller på deres hønsetråds figur.
11. Husk at de skal dækkes godt til. Når de ikke at blive færdige, eller mister interessen, kan de lave videre på det en anden dag.
12. Lad det tørre godt i 1 – 2 dage.
13. Nu kan børnene male deres figurer.
14. Brug evt. tempera farver hvis det skal være mat eller akryl farver, hvis det skal være blankt.
15. God fornøjelse.
D I V E R S E B I L L E D E R F R A N O G L E FA N T A S T I S K E D A G E
I V Æ R K S T E D E T. M E D D E N B E D S T E L Æ R E R M E S T E R :
S Ø R E N B O.
DRAMA
Hvorfor er drama vigtig for børn ?
Børn fungerer og lærer bedst ved at bruge hele kroppen, ved at synge, danse,
spille instrumenter og bruge sine dramatiske evner, er mange kompetence
områder i spil. Det er en sjov måde at være sammen på , man kan lære sig selv at
kende, andre og styrke de sociale kompetencer. Udover det sjove, får de
pædagogiske assistenter en vigtig rolle i børnenes sproglige og sociale udvikling.
M OTIVATION S H IS TOR IE 1 . D R A M A
Som i nok husker i historien om pigen og muldvarpen, cyklede
Signe ud og hentede Malte hjem. Men hun kunne også have taget
bussen. Skulle vi ikke lave en bus, så kan vi skiftes til at være
chauffør. Så synger vi da lige hjulene på bussen i mens vi køre ud
efter Malte.
AKTIVITET 1 . DRAMA
Der skal bruges følgende :
En stol til alle der vil være med.
Et rat, det kan være en bog.
En hat til chaufføren.
Hvis der er nogen der vil, kan de lave
et rat ud af noget karton.
F R E M G A N G S M Å D E A K T I V I T E T 1 .
D R A M A
1. Stil alle stolene op på en række.
2. Chaufføren sætter sig på den første stol.
3. Passagerene sætter sig på de øvrige stole.
4. Chaufføren sige nu køre bussen. Og passagerer - de andre børn.
5. Alle finder deres pladser. Og nogen kan stå af eller på bussen undervejs.
Chaufføren bestemmer når han vil holde og tage passagerer med. Giv hvert
barn 2 vers at være chaufør i, og så byttes der. Der kan synges andre sange
undervejs, eller bussen kan blive lavet om til en flyvemaskine, eller ligne.
DU SKAL BRUGE :
Hjulene på bussen ...
Hjulene på bussen drejer rundt, rundt, rundt
rundt, rundt, rundt, rundt, rundt, rundt
hjulene på bussen drejer rundt, rundt, rundt
gennem hele byen.
Dørene på bussen siger åb'n og lukke,
åb'n og lukke, åb'n og lukke
Dørene på bussen siger åb'n og lukke,
gennem hele byen.
Pengene i bussen siger klir, klir, klir
klir, klir, klir, klir, klir, klir
Pengene i bussen siger klir, klir, klir
gennem hele byen. . Osv
M OTIVATION S H IS TOR IE N R 2
D R A M A
Nej hvor har i fint tøj på i dag, kan i huske billedet af Signe der har en
pink farvet kjole på ? Ja i har også mange farver på jeres tøj i dag. Vi
kunne lige gå ind og se i udklædningskassen, om vi kan finde nogle
prinsesse kjoler i alle mulige farver. Så kan vi tage kjolerne på og synge
se min kjole. Kom med!
AKTIVITET 2 DRAMA
Vi skal have fundet kjoler, tæpper, duge , i alle farver. Hvert barn
tager den farve de ønsker.
Der kan eksempel også være nogen som tegner en stor gul sol, en
rød rose, klæde sig ud som en skorstensfejer, sømand, eller bager.
F R E M G A N G S M Å D E N I A K T I V I T E T 2 .
D R A M A
1. Kjoler.
2. Tæpper.
3. Duge.
4. Tegninger af ting eller figurer.
Lad børnene selv finde det de vil være.
Stil jer i en rundkreds, man må gerne være blandet.
I sangen træder de børn som eksempel er gule eller sole – hvid eller bager, frem i det vers der
passer til dem. De børn som ikke vil tegne eller klædes ud kan sagtens være med alligevel, da de
har en farve på deres tøj der kan passes ind i et af versene. Man kan hjælpe dem der ikke er
trygge ved at stille sig frem, ved at holde i hånden og gå sammen med dem.
B I L L E D E R A F S J OV E DAG E I D R A M A , M E D
S T E E N.
MEDIER.
Hvorfor er medier blevet så vigtige for børn i dag?
I dag er medie et vigtigt redskab for børn. De bruger medier til at være
”sammen” men også til at spille spil hvor de lære igennem. Medier bruges
i alderen fra de er helt ned til nogle måneder gammel. I dag bruges IPad
en i dagplejen, vuggestuer, børnehaver, og skoler. Her lære de at stave,
finde billeder, læse/få læst op, regne.de giver også en god social fælleskab
at bruge medier. De hjælper hinanden rundt i medie verden, venter på tur.
M OTIVATION S H IS T OR I E 1 M ED IER
Kan i huske den dag vi var ude og finde muldvarpe skud ? Så har i
ikke lyst til at finde billeder på iPad , det skal være dyr der laver huler
i jorden. Kom lad os finde iPads og kigge efter dyr der laver huler i
jorden.
AKTIVITET 1. MEDIER
Man skal bruge :
1. De iPads der er.
2. Laminerings maskine.
3. Laminerings lommer.
4. Printer.
FREMGANGS MÅDE
1. Gør følgende :
2. Find iPads frem.
3. Snak om hvilken dyr der bor i jorden, bygger huler og laver huler / gange.
4. Søg eksempel : dyr i huler. Tryk på billeder. Nu kan der vælges de billeder man ønsker
5. For at gemme billederne : Tryk på skærmen og der kommer en tekst frem hvor der står
arkivere billede. Billedet er nu gemt i foto albummet.
6. Print billederne. 2 af hver.
7. Put de ud printet billeder i en laminerings lomme og laminere dem.
8. Børnene klipper billederne ud i lige store størrelser
9. Nu kan der spilles vendespil.
S Å D A N F I N D E R D U R U N D T PÅ J E R E S I PA D .
M O T I VAT I O N S H I S T O R I E A K T I V I T E T 2
Synes i ikke det regner og blæser meget i dag. ? Det er koldt udenfor
og det tordner. Skulle vi ikke hellere hygge os med historie.
Kom vi finder Ipads frem.
A K TIV ITET N R . 2 M ED IER .
Der skal bruges følgende :
1. En iPad.
2. En godt sted at sidde.
3. Hører telefoner
4. En voksen med tid til at hjælpe.
FR EM G A N G S M Å D E. A K TIV ITET N R .
2
Sæt jer ned i et hjørne hvor der er ro.
Gå ind på APP-store. søg børnespil 5 år.
Find den apps der hedder ”fortæl en historie” den er gratis. Tryk HENT, tast
jeres Apple-id-adgangskode, og spillet bliver hentet. spillet ligger nu på jeres
IPad. Som hedder ”STORY FREE”
I dette spil skal man bytte billederne rundt så de passer sammen : spillet udvikler
logisk tænkning, og ved at skulle fortælle en historie ud fra billederne, lære
barnet at sætte ord på, og kunne fantasere om hvad der ligger til grund for den
tegning der er lavet.
