11

Peter Nedergaard:Politik og erhvervsliv i EU – den 20. oktober

• Dagsorden: • EU’s institutioner – fortsat:• 1) Er der demokratisk kontrol med Kommissionen?• 2) EU’s lovgivende magt (EP og Ministerrådet)• EU’s indre marked:• 3) Årsager til markedsregulering• 4) Det indre marked-processen• 5) Konklusion: Det indre marked-processen og

interesserne

22

Ad 1): Demokratisk kontrol medKommissionen?

• • Normal form for demokratisk kontrol med den udøvende magt: man vælger nye ministre.

• • Embedsmænd kontrolleres tilsvarende via princippet om ministeransvarlighed.

• • Derimod er kontrollen med Kommissionens politiske lederskab langt mere problematisk. Den kan kun foregå indirekte.

• • Er det årsag til korruption? Dårlig styring i visse tilfælde? Ex Santer-Kommissionen.

33

I stedet indirekte demokratisk kontrolmed Kommissionen:

• • Europa-Parlamentet (EP) kan afsætte hele Kommissionen. Ex Santer-Kommissionen. Har fået indirekte indflydelse på kommissærudnævnelserne.

• • Kommissionen præsenterer sit årlige

• program i EP.

• • Kommissærer besvarer mundtlige

• spørgsmål fra EP-medlemmer i udvalg.

44

Graden af delegation til Kommissionenafhænger af to forhold:

• 1) Hvor stor er enigheden mellem

• medlemslandene på et givet område:

• Høj enighed = høj grad af delegation.

• 2) Hvor stor en grad af ekspertise er

• nødvendig for samarbejdet på et

• bestemt område: Stor ekspertise = høj

• grad af delegation.

55

Hvorfor har principalen (regeringerne)egentlig skabt en så magtfuldt agent

(Kommissionen)?

• Regeringerne har behov for en uafhængig instans til at komme med ideer til lovgivning. En instans, som ikke behøver tage hensyn til specielle interesser.

• Regeringerne har behov for en uafhængig instans til at gennemføre og administrere regler, når de er vedtaget.

• Regeringerne har behov for en uafhængig instans, som de kan give skyldes for upopulære beslutninger.

• Kommissionen er egnet, fordi den ikke skal genvælges som regeringerne.

6

Ad 2) EU’s lovgivende magt

6

EU’s to-kammersystem:

Ministerrådet - repræsenterer staterneEuropa-Parlamentet (EP) – repræsenterer borgerne

EP’s rolle afhænger af beslutningsmetodenfor direktiver og forordninger:

• Høringsproceduren: EP høres blot. Betydningen af denne procedure har været helt dominerende, men er faldende.

• Proceduren om fælles beslutningstagen: EP har sammeindflydelse som MR. Betydningen af denne procedure er voksende. I Lissabontraktaten kom 75 % af allesamarbejdsområder herunder.

7

Flertal eller enstemmighed?

7

Europa-Parlamentet:I EP stemmes altid i forbindelse med vedtagelse af EU-lovgivning m.v.

Ministerrådet:I MR er der i princippet stadig flere afgørelser med kvalificeret flertal (2/3 af medlemslandenes stemmer).

MEN: stadig mange områder med enstemmighed + stadig en eksisterende konsensusnorm.

Afstemninger er alene noget, som truer i baggrunden.

8

Europa-Parlamentet

8

Organisatorisk struktur:• EP’s lederskab: formand, partilederne.• Partigrupperne: vælger formand, udvalgsposter, rapporteurs.• Udvalg: Her foregår arbejdet med lovforslagene.

Partikoalitioner:1) Europæisk Folkeparti (Krist.Dem., Kons.). Størst2) Socialistisk Gruppe. Næststørst.3) Liberale. Tredjestørst. Ofte kongemager.

Fælles holdning: Proeuropæisk, indeholder ALLEregeringspartier i EU’s medlemslande.

9

Europa-Parlamentets magt (empirisk)

9

Nøgleforklaringen på EP’s magt er, om MRaccepterer EP’s ændringsforslag.

Og MR accepterer EP’s ændringsforslag, hvis også Kommissionen accepterer dem.

Konklusion: Kommissionen bestemmer EP’s magt.

Over tid har EP oplevet en strategisk udvidelse af magten.

10

Ad 3): Årsager til markedsregulering

• Reguleringer kan korrigere markedsfejl:

• a) Asymmetrisk information: ex. tekniske

• standarder, forbrugerbeskyttelsesstandarder

• og sikkerhedsstandarder kan sikre brugerne

• den information, de ikke har

• b) Karteldannelse: Konkurrencepolitikken

• kan modvirke karteldannelse

• c) Naturlige monopoler (kun en producent

• realistisk – vand, el): Prisregulering

11

Årsager til markedsregulering

• Men langt fra al regulering går ud på at

• korrigere markedsfejl, selv om den giver

• sig ud herfor.

• Andre årsager til regulering er:

• i) Sociale overvejelser – mindsteløn.

• ii) Protektionisme – toldmure.

12

Årsager til markedsregulering

• Opdeling:

• To mål med offenlige-økonomiske policies:

• a) effektivitet – et effektivitet marked

• b) omfordeling – til fordel for dem, som kan stemme

13

Årsager til markedsregulering• På baggrund heraf findes to modsatrettede teorier om de regulerende

instanser vedr. effekten af reguleringerne:

• Teori I) Overlades reguleringen til demokratisk valgte flertalsorganer lægger regulatorerne vægten på omfordeling.

• Overlades reguleringen i stedet til en quango (quasi non-governmental organization) som Kommissionen, sikres effektiviteten, selv om politikerne også her vil presse på.

• Teori II) Politikerne har incitamenter til at udbyde reguleringer til producenterne.

• Producenterne efterspørger dem og presser mest på. Producenterne er konkrete med hensyn til, hvad de vil. I modsætning hertil har forbrugerne, miljøgrupperne osv. kun diffuse interesser og store kollektive handlingsproblemer.

• Virkeligheden er et sted midt imellem?

14

Årsager til markedsregulering

• Teser om virksomhederne og reguleringerne:

• Centraliseringstesen: 1) Virksomhederne ønsker, at reguleringen skal foregå på højeste politiske niveau. Det er sværest for de diffuse interesser at presse

• på her.

• Decentraliseringstesen: 2) Virksomhederne vil ofte henvise til den mindst regulerende region og søge at tvinge regulatorerne til at tage udgangspunkt heri

• (”race to the bottom”-diskussionen).

15

Årsager til markedsregulering

• Begreber:• I EU er der to typer af markedsregulering:

• a) negativ integration (deregulering):• Ensbetydende med at fjerne barrierer for• international handel.

• b) positiv integration (reregulering):• Ensbetydende med at etablere ny• reguleringer på EU-niveau for dem, som• blev fjernet på nationalt niveau.

16

Det indre markedprocessen• Det indre marked-programmet fra 1985:• Karakteristika og succesfaktorer:• 1) et omfattende program med 280 stk. lovgivning,

hvor alle medlemslande kunne have problemer med enkeltdele, men hvor de havde endnu større interesse i gennemførelsen af helheden

• 2) en fast dead-line, som blev en selvstændig spore for at gøre nogen ved sagen

• 3) gennemførelsen af Den europæiske fælles akt (EF-pakken), som gjorde det lettere at gennemføre de fleste af forslagene (nu kvalificeret flertal)

17

Det indre markedprocessen

• A) Fjernelsen af de fysiske barrierer på

• det indre marked:

• - grænsekonkrol, grænseformaliteter m.h.t.

• varer

• - m.h.t. personer kunne der ikke nås til

• enighed, derfor Schengen

18

Det indre marked-processen

• B) Fjernelsen af de tekniske barrierer• (catch-all):

• - ny metode vedr. teknisk harmonisering: a) nyt princip om gensidig anerkendelse, b) harmonisering holdes på et minimum, resten overlades til standardiseringsorganerne CEN og CENELEC og c) CE-mærke = grundlæggende bestemmelser er opfyldt

• - offentlige indkøb – alle nationale favoriseringer fjernes

• - tjenesteydelsesområdet: åbning og liberalisering af markedet for banker, vandforsyning, transport etc.

• - har været en langstrakt proces, jf. servicedirektivet

19

Det indre marked-processen• C) Fjernelse af fiskale barrierer:

• - minimummomssats på 15 % - gælder for• alle stater, inkl. nye EU-medlemmer

• - minimumssatser for alkoholholdige drikke• og tobak

• - Score Boards over den gennemførte lovgivning år for år for hvert medlemsland.

20

Det indre markedprocessen

• Konkurrencepolitik• a) primær ret (traktatgrundlaget): undgå

konkurrenceforvridninger

• b) sekundær ret: reguleringer på især tre områder:

• i) antitrust – hindre karteldannelser• ii) statsstøtte – forbudt som hovedregel, godkendes kun, hvis

det er i hele EU’s interesse, og hvis den sigter mod• opfyldelsen af bestemte sektor- eller regionalpolitiske mål• iii) fusionskontrol –• forhåndsgodkendelser heraf siden 1989• og løbende overvågning

21

Det indre markedprocessen• EU’s konkurrencelovgivning ser ved første øjekast ud

til at være stærkere end USA’s.

• Inkluderer også regeringsejede og –subsidierede virksomheder.

• Alligevel er det ikke nødvendigvis tilfældet.

• Afhænger også af• 1) Kommissionen politiske slagkraft og• 2) om der er en herskende ideologi om det ønskelige

i skabelsen af europæiske champinions.

22

Det indre markedprocessen• Deregulering og reregulering i det indre marked

• DEREGULERING: store sektorer er blevet• dereguleret:

• 1) Luftfarten: fra statsstøttede flyselskaber med rejser til overpriser til• almindeligt konkurrenceudsatte virksomheder.

• 2) Telekommunikation: fra statsmonopoler med få ydelser til almindeligt konkurrenceudsatte virksomheder med mange ydelser.

• 3) Elforsyning: liberalisering, men stort set ingen effekt

• 4) Finansielle tjenesteydelser: mange fusioner, men mere konkurrence?

• 5) Servicesektoren: er beskedent på vej

23

Det indre markedprocessen• Men også en del REREGULERING: miljøpolitik, socialpolitik

• Miljøpolitikken blev en del af EU’s traktatgrundlag med Den Europæiske Fælles

• Akt og Maastricht-traktaten (kvalificeret flertal).

• • der er mere lovgivning på dette område end på noget som helst andet område

• • hvorfor?

• • A) undgå negative eksternaliteter i det indre marked og undgå informationsassymmetri via mærkning?

• • B) hensyntagen til diffuse miljøinteresser (kraftige i 80’erne og• 90’erne)?

• • C) understøttes af, at der kom et højt beskyttelsesniveau – selv i medlemslande, som allerede i forvejen havde et sådant

24

Det indre markedprocessen

• Det indre markeds sociale dimension:• • det sociale charter i 1989 med nye rettigheder f.eks. ved

afskedigelser

• • Maastricht-traktatens sociale protokol• indebar social dialog, især mellem• arbejdsmarkedsrepræsentanterne på EU-niveau:• ETUC, UNICE og CEEP• • disse organisationer konsulteres altid• ved større forslag på området• • parterne kan indgå egne euro-aftaler –• f.eks. om distancearbejde, men er de• henstillinger eller bindende?

25

Ad 5) Konklusion: Det indre markedprocessen og interesserne

• Det indre marked og interesser

• På den ene side:• Erhvervsinteresserne er bedre organiseret end forbrugerne og

miljøinteresserne på• grund af:

• 1) erhvervslivet kan sikre sig flere ressourcer fra medlemmerne på grund af• færre problemer med kollektiv handling = handlinger, hvor alle får fordel af• enkeltaktørers handlinger,

• 2) i politiske multilevel systemer har erhvervslivet interesse i at sikre, at• reguleringspolitikker foregår på det højest mulige niveau og

• 3) erhvervslivet har en særlig interesse i at bevæge reguleringspolitikken væk fra

• den korporatistiske beslutningsproces på nationalt plan

26

Ad 5) Konklusion: Det indre markedprocessen og interesserne

På den anden side:

Kommissionen er en quango,

• som af strategiske og legitimitetsmæssige årsager ikke altid lægger sig tæt op ad erhvervslivet

• vil have frihed til at agere policy entreprenør

• har samtidig sine egne interesser og netværk• endelig har kommissærerne deres eget politiske bagland