Peter Gundelach

Danskernes mentalitet i forhold til arbejde og konkurrence

Ronald Inglehart and Christian Welzel, Modernization, Cultural Change and Democracy. New York, Cambridge University Press, 2005

Værdier i et globalt perspektiv. Danskernes værdier minder om andre rige protestantiske landes.Vi skal sammenligne med dem der er nærmest.

Institution og mentalitet er sammenvævet

Konsensus og aftaler (den danske model) som vigtige værdier

Man forsøger at tale sig til enighed og man argumenterer for tingene ik'. Det er jo det princip, der er fornuftigt at fastholde.

(Jesper, ung akademiker)

Det er det da. Absolut. Der er helt klare aftaler, om hvordan vi skal behandle hinanden … Det er arbejdsmarkedets parter, der i vid udstrækning klarer disse problemer. Det er fuldstændig korrekt. Og det er godt for Danmark. Og så her vi jo en meget fleksibel arbejdsstyrke, hvilket selvfølgelig (også) er godt for Danmark.

(Karsten ingeniør og arbejdsleder)

Stiafhængighed og institutioner

Nationen: Den danske stamme

James Mellon. Og gamle Danmark (1992)

Knud. J.V. Jespersen : A History of Denmark (2004)

”der kan ikke være tvivl om at sir James Mellon har kortlagt et vigtigt

træk ved udefrakommendes almindelige opfattelse: Danmark er et lille

ubetydeligt, behageligt land befolket af en homogen stamme hvis

medlemmer mere eller mindre alle kender hinanden og hvor selv de

mest kontroversielle politiske emner løses på en fredelig måde…(p. 7)

Bystævnet

Familie, arbejde, fritid – andel, der svarer ”meget vigtigt”. Pct. 1990-2008.

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Familie Arbejde Fritid

1990

1999

2008

Arbejde Venner FritidDanmark 51 61 54Tyskland 49 42 35Finland 32 46 50Nederlandene

47 61 52

Belgien 55 46 39Schweiz 66 64 52

Andel der siger at hhv. arbejde, venner og fritid er meget vigtigt i deres liv. 2008. Pct.

Familieinstitutionen

Familiefællesskabet

71 % spiser sammen (Lotte Holm)Aftensmad og tv som fællesskaber i en individualistisk familie

Fredag, det er jo den bedste dag. Der sløjfer børnene jo alt. De vil hellere sidde hjemme. Der får vi altid rugbrødsmadder med pålæg, for det kan du sidde længe med, så der får vi lige hele ugen trukket igennem ved bordet. Så er der børnetime og så går der lige en halv time ved bordet igen, så er der Disneyshow. Og så især nu her om vinteren, når det er blevet mørkt, så elsker de det. Så skal vi sidde sammen og se fjernsyn, det er meget vigtigt for dem. Og så tager man selv noget mad. Det der med fredag, det er faktisk en helligdag. Og skal vi i byen, må vi næsten hellere sige nej, for den ser de simpelthen sådan op til. Der kan de mærke, at der er familien samlet (Erik, håndværker, Jylland, 2006)

Den demokratiske, forhandlende familie

Der forhandles

Signe: Jeg synes, i hele ens livsforløb er det vigtigt, at man kan argumentere for det, man står for.

Jette, mor til en datter på fem: Hvis jeg skal være helt ærlig så er hun en rigtig dygtig forhandler … nogen gange så starter jeg ud med at sige ”men sådan synes jeg, vi skal gøre”. Og så kan hun godt finde på at sige et eller andet med ”synes du det?” eller ”kan vi sådan?”. ”Jamen, det kan vi godt finde ud af”, så vi sådan kan snildt forhandle, og det er ikke engang nogen strenge forhandlinger eller noget, vi tager det stille og roligt

SkolenFokus på fællesskabjeg er sikker på, de dygtige elever, de skal nok klare sig. [Man kan måske diskutere] om de får viden nok, om de bliver motiveret nok - altså, der kan man måske så skærpe - men jeg tror, det er vigtigt også at have de andre egenskaber med i folkeskolen. [at skolen giver] nogle elever, som er lidt mere tolerante i forhold til den verden, vi er i (Rie)

Ham, der er rigtig rigtig skrap oven i hovedet, må få nogle udfordrende matematikopgaver derhjemme eller sådan noget. Det synes jeg egentlig ikke er skolens opgave (Helena)

Skal der tages særlig hensyn til de gode? Altså på en eller anden måde, så tænker jeg, de skal sgu nok klare sig. Så der er ikke nogen grund til at bruge særlige... Jeg synes, samfundet har en pligt, eller skolen har en pligt, til at hjælpe dem, som er bagefter de andre (Anne)

Tilfredshed med skolen

… jeg var dybt forundret over den søn der sådan efterhånden kom hjem og kunne det hele … og jeg synes, at det var hundrede gange bedre, end da jeg gik i skole (Helena).

75 pct . siger at de har stor tillid eller meget stor tillid til skolevæsenet

Arbejde

En vigtig aktivitet for alle

Man kan lide at arbejdeSkolelæreren Hans

Jeg kan simpelthen virkelig godt lide børn også de der, der er lidt mærkelige

Pædagogen Line

Det vigtigste for mig det er at komme ud hjemmefra. Altså ikke at sidde herhjemme. Altså når jeg har haft tre ugers ferie. De sidste tre dage der er jeg lige ved at, der er jeg lige ved at gå ned, altså [grin]. Så er jeg lige ved at slå Thor [hendes partner] ihjel. …

det er vigtigt for mig at komme ud og lave noget og føle at jeg bliver brugt til noget, og jeg gør en forskel ... at det, man gør, er værdifuldt

310 Azerbaijan2500 France7240 Spain

8040 Ukraine560 Belgium1961 Cyprus

5280 Netherlands2460 Finland

4420 Luxembourg6430 Russian Federation

4400 Lithuania3000 Greece6160 Poland

6200 Portugal510 Armenia

3480 Hungary4990 Montenegro

Total400 Austria

700 Bosnia Herzegovina2080 Denmark

1962 Northern Cyprus2330 Estonia3720 Ireland

7050 Slovenia4280 Latvia

1120 Belarus8262 Northern Ireland

2030 Czech Republic7560 Switzerland

4980 Moldavia80 Albania

7030 Slovak Republic2760 Germany

9150 Kosovo6880 Serbia

2680 Georgia1000 Bulgaria

4700 Malta6420 Romania

.00 1.00 2.00 3.00 4.00 5.00 6.00 7.00

usundt

Er konkurrence sundt eller usundt?

sundt

Danmark i midten af de europæiske lande

Nederlandene og Finland er mere kritiske over for konkurrence

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

Konkurrence sundt ---- konkurrende usundt

Offentligt ansatte

Konkurrence sundt - usundt fordelt på ansættelse

Tryghed i ansættelsen 45Kunne udfolde sig 50God løn 54Kunne udrette noget 56Interessant job 62Behagelige mennesker at samarbejde med 77

Godt arbejde. De højeste prioriterede 2008. Pct

Det gode arbejde

Jo mere medbestemmelse i jobbet, desto større tilfredshed med jobbet

Slet ingen frihed Meget stor frihed 0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

Tilfredshed med job og frihed i job

Tilfredshed, gns.

Offentlig forsørgelse

Omregnet til helårsstillinger er ca. 25 pct. af arbejdsstyrken på overførselsindkomst

Med stor opbakningHans, der er skolelærer, har en søster der sprang fra at være pædagog til at være kunstner. Hun ” slås jo hele tiden med arbejdsmarkedssystemerne … Men jeg ser hende jo overhoved ikke som arbejdssky. Tværtimod knokler hun jo faktisk døgnet rundt. Hvis ikke hun gør det rent fysisk, så gør hun det i sit hoved”.

Men også kritikLandmanden Kresten mener, at det er en samfundspligt at arbejde, for… ”Ja sådan er jeg jo nok opdraget ik' altså. At hvis du vil noget ik', så skal du også være i stand til at vise at du kan noget ik'. Så det har jeg altid kørt fremefter ik'. Spørgsmål: Ja. Altså medmindre man er syg selvfølgeligKresten: Ja ja. Men nu er der meget forskel på, hvor meget man er syg. Altså det lærer man jo, når man har folk ansat, ik'.

4.8 5 5.2 5.4 5.6 5.8 6 6.23.6

3.8

4

4.2

4.4

4.6

4.8

5 Danmark4.89

4.544.5

4.4

4.11

Pligt til at arbejde og accept af at afslå job. Gennemsnit. 2008.

Arbejde som pligt

ok at afslå job

Mere samlet arbejde?

Høj erhvervsfrekvens for både kvinder og mænd gør det svært

Vil den enkelte yde mere arbejde?

Danskerne vil både være engageret i arbejde, familie og fritid

Ikke vælge retning, men gå tre veje på en gang

Flere i arbejde

Indvandringdanskerne bliver mere tolerante over for indvandrerne, men der er ikke politiske vilje til at øge indvandringen

OverførselsindkomstMange synes at det er OK at folk er på overførselsindkomst, men andre mener at der er burde være / opfindes arbejde som kunne udføres af disse personer.

Ændre mentaliteter?

Ja, det kan ske hurtigt: • rygning (men det er et tvivlsomt eksempel)• ytringsfrihed (men hvor dybt stikker det?)

Ja, men sker langsomt• ændrede institutioner eller incitamenter (fx den aktive

arbejdsmarkedspolitik, måske)• kohorte erstatning

Ændringer må respektere de eksisterende institutioner og mentaliteter• danskerne vil have det hele• blandingen af frihed og lighed / liberalisme og socialdemokratisme

Kollektiv individualisme

Tenna og David ser tv