Perspektiv 4/2011

04

B i B l i o t e k a R

f o R B u n d e t s

f a g m a g a s i n

aPRil 2011

BiB

lio

te

ka

rf

or

Bu

nd

et

s f

ag

ma

ga

sin

Pe

rs

Pe

kt

iv n

r. 4

· 20

11

te

ma

: fo

rm

idl

ing

Magasinpost MMPID-nr. 42385

Al henvendelse til Bibliotekarforbundet · [email protected] · Telefon: 38 88 22 33

Kontakt Salgschef

Joel Haviv for mere

information på

[email protected]

•Optil38%rabatpånyheder

•Levering1-5hverdage•Indkøbudenbinding•Fuldreturret•SKI-godkendt

Chris MacDonaldDuerikkealeneSelvbiografi fra livsstilsguruen, bl.a. om at miste sin far til kræften.

Lene KaaberbølVildheks2:Viridiansblod2. bind i serien Clara, der er vildheks i en magisk verden.

Få mere for pengene og bestil bøger hos SAXO

Bøgerpånettetwww.saxo.com

Der tages forbehold for trykfejl og udsolgte varer. Priserne gælder minimum til d. 31. maj 2011. Alle bestillinger tillægges 29,95 kroner i forsendelse i Danmark. Ved køb over 500 kr. er leveringen gratis.

Helle HelleDetteburdeskrivesinutidNy roman fra Helle Helle.

Elsebeth EgholmTrehundesnatKrimi med Dicte Svendsens søn, Peter Boutrup, i hovedrollen.

DIN PRIS159,96Eks. moms




fotorePortage:

kunstbiblioteket røg på auktion

Hold øjemed dininteressetid

– sæt noget i gang…

Hvad bliver det til med danskernes digitaleBibliotek?

tema

Formidling

Godt nyt til alle bogelskere.

BR

UH

N

w e b s h o p : www.eurobib.com Lammhults B ib l ioteksdes ign A/S, Dalbækvej 1, DK-6670 Holsted, Tel . 76 78 26 11. Part of Lammhults Des ign Group

Hos Eurobib Direct finder du alt inden for bogpleje, så du kan beholde dine bøger lidt længere og dermed spare penge.Vi har markedets bedste sortiment af bogplast, hjæl-pemidler og værktøj.I vores nye katalog og webshop finder du en komplet guide til hvordan du bedst passer på dine bøger, samt praktiske tips og råd til både nybegyndere og profes-sionelle. Vi lover, at det betaler sig!Lige nu er der ekstra meget at spare eftersom vi giver 10% rabat på økonomiplast og økonomiplaststrimler(gælder hele maj måned).

Et klogt valg

10% RABAT LIGE NU!Gælder hele maj måned

Bibliotekstræf

6. juni 2011!

Vi vil gerne invitere dig

til et halvdags

arrangement hos Middelfart Bibliotek

mandag d. 6. juni 2011. Vi vil præ

sentere

Lammhults Biblioteksdesign og hvad vi

kan tilbyde til nutidens og f

remtidens

bibliotek.

Mere information og til

melding

på www.eurobib.com

DK_Eurobib_bokvard_april2011.indd 1 11-04-08 15.26.20


BR

UH

N



Et klogt valg


Bibliotekstræf

6. juni 2011!


til et halvdags



sentere



remtidens

bibliotek.


melding

på www.eurobib.com


Lad andre tage sig af besværet....

I maj 2011 afholder vi to temamøder om konceptet. Kontakt os - så fortæller vi mere!

Axiell kan med driftsstøttekonceptet Managed Services tilbyde:

• Drift• Proaktiv overvågning • Daglig kontrol af natkørsler• Udvidet åbningstid• Servicedesk - DDElibra support for alle bibliotekets medarbejdere

Med driftsstøttekonceptet behøver biblioteket ikke længere at bekymre sig om driften af bibliotekssystemet - men kan overlade hele ansvaret til Axiell!

I en fælles foranalyse identificeres de områder, som Axiell skal overvåge, drifte og kontrollere.

Få på denne måde frigivet vigtige personaleressourcer til andre kerneopgaver!

Axiell Scandinavia A/SStamholmen 157, 4. sal · 2650 · Hvidovre

tlf. 3338 2525 www.axiell.dk · [email protected]

– Axiells Managed Services leverer varen!

Perspektiv_driftsstoette_april_2011.indd 1 11-04-2011 12:12:32

Hvis detvirker, erdet allerede forældet.Mads Brügger til Mikael Bertelsen, begge værter på tv-programmet Læsegruppen fra Sundholm, DR2

”

Læs tema fra side 12 tiL 20

om formidlingens svære kunst sæt noget i gang (og lad os se, hvad der sker)!

tema12

BibliotekarforbundetsFagmagasinPerspektivlindevangs allé 22000 frederiksbergtlf: 38 88 2233 · mail: [email protected] hjemmeside: www.perspektiv.bf.dkekspedition mandag-fredag kl. 9-15

Udgiver: Bibliotekarforbundet

Redaktion:ansvarshavende redaktør: henrik hermanntlf: 38 38 06 37 · mail: [email protected] journalist: anette lerchetlf: 38 38 06 38 · mail: [email protected]: sabrine mønstedtlf: 38 38 06 36 · mail: [email protected]ælp/korrektur:sara maria kohnagel · mail: [email protected]ælp, del din viden:tanja Blicher · mail: [email protected]: tania haagensen · mail: [email protected]

Annoncer:dg media as, st. kongensgade 721264 københavn ktlf: 70 27 11 55 · fax: 70 27 11 56mail: [email protected]:morten holm: 3370 7674

Tryk: Co2-neutralt hos kls grafisk hus a/s, issn 1359-0401, danske specialmedier

Design/Layout: Woer+gregorius

Abonnement: [email protected].Årsabonnement 600 kr. udland960 kroner. Bf-medlemmer modtagerautomatisk bladet.

Oplag: distribueret oplag 1.7.2004 – 30.6.2005 iflg. dansk oplagskontrol: 6.503. dette nummer er trykt i 6.800 eksemplarer.

adresseændring og uregelmæssigheder ileveringen meddeles til Bibliotekarforbun-dets medlemsafdeling: [email protected]

Forsiden:mikael Bertelsen, fortalte en solskinsdag i marts, om læsegruppen fra sundholm, Jakob Boserup har fotograferet.

PÅ veJ mod det digitale BiBliotek

24

5April 2011 · Perspektiv ·

34

28

04

06 aktuelt interview Inger Skamris om Randers biblioteks tur i mediemøllen.

08 formandens leder 10 overblik fra nettet

22 7 gode grunde til at besøge biblioteket på freie universität i Berlin Læs om biblioteket der har en filial, der ligner en hjerne.

31 redaktørens spalte

32 9 ting du bør vide om e-mail

40 resumeer fra del din viden

42 myldretidsbiblioteket Artikel fra Del Din Viden.

45 klummen af morten Bay

48 hvad får du for din interessetid? Hvornår arbejder bibliotekarerne gratis?

54 og pludselig blev jeg bibliotekar Dorthe Aurvig om sit job hos Danmarks Statitisk.

HB-noter 46 Boganmeldelser 51Job og karriere 52Nye stillinger 55Kalender 58

En onsdag aften i marts satte stadsbib-lioteket resterne af sit kunst-bibliotek under hammeren. Se billederne fra auktionen.

16

IND

HO

LD

i øvrigt

da lyngBy solgte kunst-skatten

mere afvikling end udvikling?

louisianaformidler38

Thomas Vigild præsenterer de nyeste gadgets.

gadgets Få indblik i Louisianasformidling. Tema omformidling.

dr arkiv & research er blevet skåret så kraftigt ned, at med-arbejderne er bekymret for varige tab.

· Perspektiv · April 201106

modelforsøget

Bogpakkerne var en lille del af projektet ”Biblioteket -lige ved hånden” under kulturaftalen Østjysk vækst-bånd med det mål at udforske nye distribuerede løsninger. for 200 kr. kunne man få en pakke med tre bøger udvalgt af en bibliotekar – uden ventetid og med længere lånetid end den normale måned.

Brugerbetaling

randers Bibliotek kom i alvorligt blæsevejr, da deres modelforsøg med bogpakker fik prædikatet brugerbe-taling og blev beskyldt for at bryde biblioteksloven. da først medierne hev fat i forsøget, tog både politikere, Bibliotekarforbundet, Biblioteksforeningen, forlægger-foreningen og styrelsen for Bibliotek og medier afstand fra det i større eller mindre grad.

Bibliotekerne står over for kæmpe ud-fordringer, som er meget mere alvorlige end 200 kroner i et abonnement.

“

April 2011 · Perspektiv ·7

Hvad tænkte du, da historien først dukkede opi medierne vinklet på brugerbetaling?- Hold da kæft, hvad er det lige, der sker her, tror jeg nærmest. Jeg sad til chefmøde i kommunen, da det

rullede, så dér diskuterede vi det selvfølgelig. Da jeg kom hjem, kunne jeg se, at Mogens Jensen (socialdemokratisk kulturord-fører, red.) havde krævet ministersvar, så vi kontaktede kultur-direktøren, så vi kunne få et møde med vores formand. For mig drejede det sig først og fremmest om at handle i forhold til mit politiske niveau.

Man kan sige, at der så gik politik og medier i den. Hvordan oplevede du den proces?- Jeg kalder det en medie-tsunami, og jeg har tegnet den her på min tavle. Jeg er stadig overrasket over, hvor hurtigt bølgen rejste sig ganske voldsomt og også over, hvordan den ligeså hurtigt forsvandt igen. Medierne tager hinanden og hinandens historier og forstærker dem, så når jeg læser det, de skriver om vores projekt, tænker jeg ”det er ikke det projekt, jeg kender til”. Overskriften blev: Du kan købe dig forrest i køen for 200 kroner. Og det har man aldrig kunnet. Det har ikke indgået i forsøget.

Hvordan var det at se sit forsøg blive beskrevet på den måde?- En skam. Vi var og er stadig opsatte på at bryde barriererne til folk, der af den ene eller anden grund ikke kommer så meget på biblioteket. Det har vi snakket med en masse borgere om, og den her abonnementsordning kunne umiddelbart være en af løsningerne. Og så kan vi ikke få lov til at afprøve det. Det er ærgerligt.

Forsøget nåede at køre i halvanden måned med 13 bogpakker. Det må være irriterende at blive stoppet, næsten før man er kommet i gang?- Ja, man fristes til at sige, at vi fik alle andres reaktioner end brugernes. Efterfølgende har vi dog fået positiv respons fra flere. Blandt andet et læserbrev, der kaldte det inspirerende, fordi de ikke vidste, hvad de fik. Kulturelt input som en slags Aarstidernes grøntsagskasse. Nemt og bekvemt.

Burde I ikke have set den her tsunami komme?- I forhold til brugerbetalingen har vi løbende haft Styrelsen for Biblioteker og Medier inde over. Så der synes jeg ikke, vi har kunnet gøre mere. Men rent kommunikationsmæssigt har vi en del at evaluere på. Hvem der siger hvad til pressen, specielt hvis det virker kontroversielt. Det paradoksale er, at vi faktisk har en kommunikationsplan. Men der var nogle, der ikke fulgte den, og så er det man kommer i blæsevejr.

– Kan I undgå, at blæsevejret eller det rap over nallerne,som I her har været udsat for, kommer til at lægge noglebegrænsninger på jeres forsøg i fremtiden?Man kunne jo frygte, at det påvirker os direkte eller indirekte, men jeg tror det ikke. Vi arbejder med brugerdrevet innova-tion, og hvis vi selv begynder at lægge filtre ind, skal vi jo helt holde op med at arbejde brugerdrevet. Bibliotekerne står over for kæmpe udfordringer, som er meget mere alvorlige end 200 kroner i et abonnement. Så vi eksperimenterer videre.

H

- Her er min medie-tsunami

Aktuelt interview

Inger Skamris, bibliotekschef på Randers Bibliotek, blev ramt

tekst thomas sChmidt nØrgaard

foto martin dam kristensen

Da of omnias aut hil imodis re destemquam ipsande aut

enimusda commolorem lam aut utemqua teniati ipiciam

aciam sequis remporio conse secabor ficil magnias estiasp

erspiciam adi ant liam lab id ut porehent.

Ciae inim atis ipsa doluptatur? Otatem endus dolo eum

ulpa que voluptatiam, tes estiasp erspiciam adi ant liam

lab id ut porehent.

Ciae inim atis ipsa doluptatur? Otatem endus dolo eum

ulpa que voluptatiam, testibe ruptionet etur, essi dolorem et fugiae as et res uta-

quis mosame nihil il idelignate quiam nus.

Ota niment autatenist quasperume seque dolorrum alibusam il ipsam quis

exces erepelibus aute ducimus aut imillanisint aut doluptatia prepelitiate reicto

quaspe velliam, quia quia nos at. Ovidit ped ullat labo. Rum facepernam quam

est, corrum accaepero quassequod quae nosa por atis eium nam lacepudi invent

eumquaspis id ut Ciae inim atis ipsa doluptatur? Otatm estiasp erspiciam adi ant

liam lab id ut porehent.Ota niment autatenist quasperume seque dolorrum alibu-

sam il ipsam quis exces erepelibus aute ducimus aut imillanisint aut doluptatia

prepelitiate reicto quaspe velliam, quia quia nos at.

Ovidit ped ullat labo. Rum facepernam quam est, corrum accaepero quassequod

quae nosa por atis eium nam lacepudi invent eumquaspis id ut Ciae inim atis ipsa

doluptatur? Otatem endus dolo eum ulpa que voluptatiam, testibe ruptionet etur,

essi dolorem et quasperume seque dolorrum alibusam il ipsam tibe ruptionet

etur, essi dolorem et fugiae as et res utaquis mosame nihil il idelignate quiam

nus.dolorrum alibusam il ipsam .

Pernille Drost · [email protected]

Forårsfornemmelseri den private sektor

FO

RM

AN

DE

NS

LE

DE

R


forår – langt om længe. Vi tæller solskinstimer, og de lyse tider giver energi og overskud. Det er tiltrængt efter en lang vinter.

Selv på det ellers så trængte arbejdsmarked vejrer man forårsfornemmelser. Her har vi ellers set de fede år blive erstattet af de magre, der først ramte det private arbejdsmarked og siden hen det offentlige. Igen står vi med en høj dimittendledighed og akademikere, der endnu ikke har fundet fodfæste på arbejdsmarkedet. Det ved vi af erfaring er problema-tisk. For når hjulene begynder at snurre igen, risikerer man, at det bliver de helt nyuddan-nede, der får jobbene, mens dem med lidt ældre eksamensbeviser mere eller mindre bliver sprunget over. Heldigvis har arbejdsløsheden for bibliotekarer og informationsspecialister

generelt set ligget på et stabilt leje omkring 3 til 4 procent gen-nem de seneste år. I januar i år lå den på 3,1 procent mens dimit-tendledigheden faldt en smule. Håbet om forår og fremgang spirer frem, når Børsen den 28. marts på forsiden skriver, at: »Nu knækker ledighedskurven – hver tredje klar til at ansætte«. En konjunkturanalyse fra Greens fortæller, at 35 procent af lan-dets topchefer vil ansætte nye medarbejdere og kun 15 procent forventer at skære ned. En glædelig udvikling og forhåbentligt en forventning, der holder stik. Men samtidig er det også signalet til akademikerne om at kridte skoene og møve sig ind på et arbejds-marked, hvor akademisk arbejdskraft ikke er en selvfølgelighed inden for mange brancher. Dette gør sig i høj grad også gældende

for Bibliotekarforbundets medlemmer. Det er stadig det offentlige arbejdsmarked, der primært søges på, og her er køen længst i disse år, hvor afskedigelser og ansættelsesstop dominerer dagsordenen. For bibliotekarer og informationsspecialister er der åbenlyse mu-ligheder på det private arbejdsmarked, som venter på at blive grebet. Den private sektor skal udvikle redskaberne til digitaliseringen af den offentlige sektor – folkeskolen skal have digitale læremidler og platforme, lægen skal kommunikere med patienterne digitalt, de offentlige data skal høstes og deles, og kulturarven skal sikres – for bare at nævne nogle af opgaverne. De private virksomheder er nødt til at hyre et bredt udvalg af medar-bejdere med forskellige informationsvidenskabelige tilgange og metoder for at kunne løse opgaverne. Og for bibliotekarerne gælder det om at se mulighederne og turde søge de stil-linger, hvor man lige skal vende skråen og kunne skrive sig selv ind i den profil, der søges. Det handler om at forstå branchens terminologi og præmis om en bundlinje skrevet med sorte tal. I 80’erne bankede bibliotekarerne muren ned til det private arbejdsmarked netop på grund af arbejdsløshed. Nu er det lidt af den samme eksercits, der skal til, og i Bibliote-karforbundet har vi skærpet fokus på området og vejledningen af dimittender og ledige. Ligesom vi løbende opfordrer IVA og SDU til at inddrage det private arbejdsmarked i deres studievejledning og undervisning. Der er et stort potentiale for både virksomhederne og de jobsøgende.

Februar 2011 · Perspektiv · 9SUND SOUND APS | ENDRUP BYVEJ 6 | 3480 FREDENSBORG | TELEFON 45 76 18 88 | [email protected] | WWW.SUNDSOUND.DKSUND SOUND APS | ENDRUP BYVEJ 6 | 3480 FREDENSBORG | TELEFON 45 76 18 88 | [email protected] | WWW.SUNDSOUND.DKSUND SOUND APS | ENDRUP BYVEJ 6 | 3480 FREDENSBORG | TELEFON 45 76 18 88 | [email protected] | WWW.SUNDSOUND.DK

FULDAUTOMATISK DISCREPARATION

- brug personalet til vigtigere opgaver- lad Disc-Go-Roboto klare reparationen af 100 discs non-stop

Disc-Go-Roboto®

Specielt programtil reparation af Blu-ray+PlayStation 3discs

10 · Perspektiv · April 2011

Michael Anker,projektlederpå DanskernesDigitale Bibliotek.

28. marts 2011

Lydbøger hjælper i folkeskolen

Børn med læsevanskeligheder ville have stor gavn af at bruge lydbøger i folkeskolen, viser en ny undersøgelse. Men der findes ingen formel ordning, der sikrer adgangen til alternative medier i folkeskolen.En tredjedel af de unge med læsevanskeligheder hører lydbøger dagligt eller ugentligt, viser en undersøgelse som Epinion har foretaget for Nota – Nationalbibli-otek for mennesker med læsevan-skeligheder.

Samme undersøgelse viser også, at børnenes læsevanskeligheder betyder, at mange af dem plan-lægger at tage en erhvervsfaglig uddannelse i stedet for en boglig. Havde de unge lettere adgang til lydbøger, ville det forbedre deres skolepræstationer.

Derfor peger Nota på, at det er et problem, at der ikke eksisterer nogen formel ordning, der sikrer folkeskoleelever adgang til alterna-tive medier, såsom lydbøger.

Lerche

24. marts 2011

Nye ideer til det digitale Bibliotek

Tirsdag 23. marts afviklede Koor-dinationsgruppen for netmedier under Styrelsen for Bibliotek og Medier en idé og projektud-viklingsdag om Danskernes Digitale Bibliotek i Mogens Dahls Koncerthus på Islands Brygge. Et af de vigtigste elementer i dagen, der havde 130 deltagere, var at

alle havde mulighed for at foreslå nye ideer. Deltagerne var selv »stjernerne« og skulle frem i skoene og fremføre – eller som det hed på nudansk: pitche - deres ideer foran et panel og et publikum. I alt blev der »pitchet« godt 30 ideer.

Tre testpaneler med hver tre deltagere lagde ører til de godt 30 præsentationer af ideer eller mere konkrete projektforslag, ligesom panelets deltagere »skød tilbage« og kom med forslag til videre udvikling.

Et oplæg fra Esbjerg Bibli-otekerne lød for eksempel på fænomenet augmented reality – som populært kan forklares med, at der »lægges et datalag« oven på det, man ser på skærmen på blandt andet en smartphone. Så kan bru-gerne eksempelvis i området med faglitteratur få ekstra oplysninger vist på telefonen. Og, måske mere grænseoverskridende, få tilført oplysninger om bibliotekaren ved at rette telefonen mod hende/ham – så brugeren på sin smartphone kan få noget at vide om bibliotekarens kompetencer.

- Vi går nu i gang med at evaluere på dagen og gennemgå de idéer, der blev præsenteret. Der var mange gode oplæg og en god dynamik, siger koordinator for Dan-skernes Digitale Bibliotek, Michael Anker fra Styrelsen for Bibliotek og Medier.

Michael Anker gør også opmærk-som på, at det er muligt at søge tilskud til projekterne nu. For med idéudviklingsdagen skød Koordi-nationsgruppen også årets første ansøgningsrunde i gang. Koordina-tionsgruppen gennemfører i 2011 fire ansøgningsrunder, hvor der kan søges om tilskud til projekter, der kan bidrage til udvikling af

over bl ik f r a ne t te t per spek t i v.b f.dk

21. marts 2011

flere søger ind på iVa

Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) har fået langt flere ansøgninger i 2011 end i 2010. 87 procent flere har søgt ind på kvote 2 og 56 procent flere har søgt ind på kvote 1.

Stigningen er et udtryk for mere realistiske valg, mener chef for Forskning og Studier på IVA Peter Havnø.

- De unge vil gerne i gang med en uddannelse nu og krydser ud-dannelser af, de kan se sig selv på, og hvor de håber, de kan komme ind. Med andre ord: De træffer positive og realistiske valg.

Antallet af ansøgere på kvote 2 til IVA i København er i år 109 mod 61 sidste år. I Aalborg har 35 søgt ind mod 16 sidste år. På kvote 1 har

bibliotekernes digitale services. Første ansøgningsfrist er torsdag den 28. april.

Når ideerne eller projekterne fra idéudvklingsdagen er blevet beskre-vet vil du kunne læse mere om dem hos Styrelsen for Bibliotek og medier, hvor du kan læse mere om udviklingsdagen og projektstøtte.

Hermann

21. marts 2011

seniorerne tager de skæve vagter

Mens de yngre kvinder på arbejds-markedet generelt har fået færre skæve vagter, så er andelen af kvinder over 55, der har aftenarbej-det inden for en fire-ugers periode steget med 63 procent i 2010. Og generelt er billedet, at mens de yngre kvinders andel af skæve vagter er faldet, så er de ældste kvinder på arbejdsmarkedet langt oftere på arbejde om aftenen og natten. Samme udvikling kan også spores hos mændene, hvor den dog er langt fra så markant. Det skriver Ugebrevet A4, der har nærlæst tallene fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse.

Det er især i plejesektoren, at kvinderne er mest belastede af af-ten- og natarbejde, og speciallæge i medicin Thora Brenstrup advarer i Ugebrevet A4 mod sundheds-risikoen ved, at de ældste har så mange af de skæve vagter. FOA, der organiserer mange social- og sundhedsmedarbejdere er generelt bekymret for, hvad mange skæve vagter kan gøre ved både helbred og familieliv, men er samtidig inde på, at det er i orden, så længe det er frivilligt.

Også i Bibliotekarforbundet har hovedbestyrelsen diskuteret, om det eventuelt kunne være rimeligt, at ældre medarbejdere, der har mod på at være fleksible, tager en større andel af de skæve vagter.

Lerche

Arkivfoto: Jakob B

oserup

Arkivfoto: Jakob B

oserup

På disse sider får du overblik over de seneste nyheder, der er blevet bragt På PersPektiv.bf.dk. husk, at du kan kommentere nyheder og artikler På hjemmesiden.

15. marts 2011

slut med betaling på randers Bibliotek

»Bibliotek sælger forlommer.« »Randers Bibliotek lader lånerne kommer foran i køen, hvis de betaler 200 kroner.« Sådan skrev Danske Kommuner den 11. marts 2011.

Og Socialdemokraternes kulturordfører Mogens Jensen var hurtigt ude med et opråb om, at »brugerbetalingen« på Randers Bibliotek skulle standses, fordi det

April 2011 · Perspektiv · 11

ifølge ham var i strid med Biblio-teksloven. I en pressemeddelelse sagde han:

- Det er ikke rimeligt, at man med dette forsøg kan købe sig forrest i køen. Hele ideen med bibliotekerne er jo, at der skal være fri og lige adgang for alle – uanset økonomi.

Bibliotekschef Inger Skamris sy-nes, det er positivt, at politikerne kæmper for biblioteket og alles lige og frie adgang til biblioteket.

- Fri og lige adgang til informa-tion, viden og kulturelle oplevelser er også en grundpille for mig, siger hun og understreger, at projektet i Randers ikke stillede de andre brugere dårligere.

– Der var udelukkede tale om, at brugerne kunne vælge at købe en ekstra serviceydelse, siger hun. Den ekstra ydelse bestod af 13 bogpakker med tre bøger i hver, som brugerne kunne låne i længere tid end den traditionelle måned, ved at betale 200 kroner.

Det er altså ikke rigtigt, at de øvrige lånere skulle vente længere på bøgerne, som flere medier ellers har skrevet.

Projektet er en del af en 3-årig regionsaftale med kulturministe-riet. Randers har sammen med Silkeborg, Horsens og Viborg forpligtet sig til at nytænke for at få bøgerne ud til brugerne, i en tid hvor antallet af biblioteker svinder. Forsøget har været med eksterne midler fra Kulturregion Vækstbånd Østjylland og fra Styrelsen for Bib-liotek og Medier, og er faldet under paragraf 20 i biblioteksloven, som

42 søgt i København mod 32 sidste år. I Aalborg har 19 søgt ind mod 7 sidste år.

Rektor Per Hasle er glad for den udvikling.

- Tidens behov kalder virkelig på vort fag. Og samspillet mellem information og kultur er sat på dagsordenen som aldrig før. Både medarbejdere og studerende har sluttet stærkt op om at få IVA ind i den gode dynamik, siger han.

IVA, der tidligere hed Danmarks Biblioteksskole, har sidste år væren igennem en større omstil-lingsproces. Navneskiftet har skullet markere, at de studerende uddannes til tværfaglige informa-tionsspecialister, der arbejder med viden og kultur – på biblioteker, i konsulentfirmaer, medicinalfirma-er og i offentlige virksomheder. Generelt er der i år også sket en stigning af ansøgere, der har IVA som andenprioritet eller derunder.

Mønsted

handler om, at biblioteket kan kræve vederlag for ekstra serviceydelser.

- Så efter vores opfattelse strider det ikke mod loven. Vi har haft kontakt undervejs med jurister i styrelsen, siger Inger Skamris.

MønstedLæs interviewet med Inger Skamris side 6.

12

TE

MA

FOR

MID

LING

for mikael bertelsen fylder tvivlen meget, når han arbejder med et nyt koncept. det er ikke så meget at få en god ide, der er det svære. det er de mange valg, der skal træffes undervejs, der er en udfordring.

tekst anette lerChe

foto JakoB BoseruP

MMads Brügger sagde engang til Mikael Bertelsen. »Hvis det virker, er det allerede forældet«. Sæt-ningen referer Mikael Bertelsen – glad og lykkelig over at solen endelig har sat skub i foråret – mens

han sidder i en højrygget blomstret lænestol, der står midt i DR-byens bibliotek. Anledningen til samtalen er Mads Brüg-ger og Mikael Bertelsens fornyelse af genren litteraturfor-midling – med deres otte tv-programmer om en læsegruppe fra Sundholm, som er et aktivitetstilbud for hjemløse. Netop dette program er ofte dukket op, når vi har spurgt til, hvad der er særlig interessant i forbindelse med formidling. Hvad der lige gør det program så godt, er der flere bud på, men de giver ikke nogen præcis opskrift på, hvad der er god formidling. Det har lektor ved Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA), Jens Gudiksen, en forklaring på.

- Formidling skal ind i en kontekst. Det giver ikke mening at snakke om formidling som isoleret fænomen.

Gør vi det alligevel, er det som oftest en forståelse, der ser formidling som en lineær proces, der ligger bag. Du har et budskab, som en modtager modtager, det vil sige, at du ser formidlingen ud fra tankefiguren; transmission – tilegnelse og anvendelse. Er du tilpas kontrollerende, så er du fokuseret på,

om modtageren nu også fik det ud af det, som du havde tænkt dig. Og hvis det ikke er sket, så er det om at finde fejlen, enten i transmissionen eller tilegnelsen og få den rettet.

- Men det er en misvisende tankefigur, der bygger på en forestilling om, at formidling er en lineær forbindelse fra afsender til modtager. Formidlingsprocesser er som alle sociale relationer ikke lineære, men flertydige og komplekse, og man kan derfor ikke med det udgangspunkt styre formidlingspro-cesser instrumentalt og metodisk forudsigeligt. Man kan godt adfærdsforske og få nogle formodninger om, hvad brugerne typisk vil gøre, men det er aldrig forudsigeligt. Den slags stu-dier vil endvidere altid være bagudskuende, hvor formidlings-processer altid er fremadrettede.

Vejen eR VigTigsT

Jens Gudiksen peger i stedet på, hvad der er meget mere inter-essant formidling.

- Sæt noget i gang, og se hvad der sker. Lige som Mads Brüg-ger gjorde, da han rejste til Nordkorea. Eller som Mads Brüg-ger og Mikael Bertelsen gør det lige nu med Læsegruppen fra Sundholm, uddyber Jens Gudiksen.

»Sæt noget i gang og se hvad der sker«. Det minder

sæt noget i gang(og lad os se, hvad der sker)!

God formidling handler ikke om kontrol, og kan ikke planlægges. God formidling

er mange forskellige ting, og derfor kan du i denne artikel både læse, hvordan fire

hjemløse blev gjort til litteraturformidlere, og hvorfor en formidler fra DR helst vil være

smagsdommer, mens formidleren fra Louisiana hellere vil lægge op til diskussion.



TE

MA

FOR

MID

LING

temmelig meget om det råd, Mads Brügger for år tilbage gav Mikael Bertelsen. Oversat handler det om, at det er vejen og ikke målet, der er det interessante.

Men hvordan opstod ideen om at tage litteraturformidlingen ud af smagsdommernes hænder og over til fire hjemløse fra Sundholm? Forud for den beslutning lå en periode, hvor Mikael Bertelsen og Mads Brügger i lang tid havde løbet panden mod en mur af afslag og nej tak til deres ideer, og hvor de til sidst i afmagt spurgte. »Vi må ikke det, vi vil. Hvad vil I så have?«

Et litteraturprogram var ledelsens svar, og til et møde blev der opstillet en række regler for programmet. Der måtte for eksempel ikke være forfattere med, hvilket skulle være en del af nyskabelsen.

en iDe OPsTåR

Ikke langt fra DR-byens store bygninger ligger Sundholm, og nær det sted har Mads Brügger en søn, der går i børnehave. Han cykler hver dag forbi Sundholm, men er aldrig gået derind, og nu sidder de to desillusionerede mænd, der skal opfinde et litteraturprogram, i mødelokalet og stirrer i retning af Sund-holm, og en af dem spørger. »Gad vide, hvor mange bøger de læser på Sundholm?« Og sådan opstod ideen om at starte en læsegruppe på Sundholm.

At gøre fire hjemløse til litteraturformidlere er en ide, der be-gejstrer litteraturformidler og kritiker Klaus Rothstein. Første udsendelse, hvor læsegruppen, bestående af Anita, Michael, Edmund og Rahim diskuterede Thomas Espedals roman GÅ – eller kunsten at leve et poetisk og vildt liv, sendte han fluks til Norge. Op til forfatteren, der blev rørt til tårer over de fire, der diskuterede romanen.

- I mange år har mantraet været, at medierne burde interessere sig mere for, hvad almindelige mennesker mener. Min mening er nu, at almindelige menneskers mening ikke er interessant. Men læsegruppen fra Sundhom er heller ikke almindelige men-nesker, det er ualmindelige mennesker. Og med programmet bryder man forestillingen om, at litteraturformidling kun er for eksperter.

Klaus Rothstein er medvært på Ordkraft på P1. Med hans ord er det et typisk elitært program om litteraturformidling for dem, der i forvejen er interesserede.

- Litteraturformidling er en meget vigtig ting – fordi vi ikke kan tage for givet, at folk finder litteraturen selv. Nogle kan orientere sig – og dem er jeg ikke bekymret for. Men andre har brug for, at der bliver skabt kontakt mellem litteratur og læser, der ellers ikke ville opstå.

ROThsTein ViL gODT Dømme

Personligt har Klaus Rothstein ikke spor imod at være smags-dommer.

- Jeg vil godt være en autoritet, der siger, hvad god smag er, og hvad dårlig smag er. God formidling er at respektere lyt-ternes evne til at danne deres egen mening, men man må godt mærke, hvad studieværterne mener. Personligt kan jeg godt lide anbefalinger, jeg kan pejle efter.

Med læsegruppen fra Sundholm er der kommet et koncept, hvor hverken forfatterne eller eksperterne har noget at sige. Men Mikael Bertelsen har selv flere gange tvivlet på konceptet. Blandt andet fordi første reaktion hos lederen fra Sundholms ikke var opløftende:

- Lederen på Sundholm, Bo, sagde til os, at vi skulle være klar over, at hvis vi delte bøger ud her, så ville de nok blive solgt. Men samtidig sagde han også, at historien om, hvordan bogen blev solgt og hvad der skete den aften meget vel kunne være mere interessant end selve bogen, fortæller Mikael Bertelsen.Han var klar til at droppe ideen efter det møde, mens Mads Brügger konstaterede, at det der med ikke lige at have læst hele bogen nok var et generelt problem i alle læsegrupper. Og til slut rullede DR’s sendevogn ud af DR-byen og den lille køretur hen til Sundholm, hvor den blev mødt med flaskekast og udtrykket medieluder.

- Hvilket nok heller ikke er skudt helt ved siden af, konsta-terer Mikael Bertelsen fredsommeligt i sin lænestol. Han og Mads Brügger lærte at møde mere diskret op på Sundholm, og eksperimentet er nu næsten fuldført. Da andet program blev vist i fjernsynet, manglede kun optagelserne til den sidste af i alt otte udsendelser. Et nært samarbejde med personalet på Sundholm har været med til at muliggøre, at Anita, Edmund, Michael og Rahim ikke alene har læst otte romaner, hvoraf den sidste er på over 600 sider. De er også mødt op, har haft overblik, diskuteret, analyseret og er blevet på deres stole trods tiltagene uro i kroppen.

- Og jeg kan godt have siddet hjemme og tænkt, at den her bog har jeg styr på, og så opdager jeg, mens læsegruppen dis-kuterer den, at det har jeg overhovedet ikke, konstaterer Mikael Bertelsen.

- For os var det inspire-rende at se effekten af, hvad litteratur kan sætte i gang. En akademisk anmeldelse kan hæmme formidlingen af oplevel-sen af litteraturen. Men du kan godt spørge læse-gruppen fra Sundholm om forfatterens beskri-velse af en hovedperson på grænsen af vanvid, virker troværdig.Mikael Bertelsen, medværtLæsegruppen fra Sundholm


fire formidlere, der tør bruge sig selv. Øverst anita (tv) og michael. nederst (tv) edmund og rahim. alle fra læsegruppen fra sundholm. foto: dr


TE

MA

FOR

MID

LING

sænk skULDRene Og nyD sOLen

Dagen efter interviewet med Mikael Bertelsen mødes Per-spektiv med formidlingschefen på Louisiana, Elisabeth Bodin. Særudstillingen om Picasso har fyldt parkeringspladsen, og solen skinner igen.

Louisianas mission er at give lyst til at diskutere. At sætte det man kender og ved i spil, og at være åben over for at tænke på en ny måde. En gang blev museet dømt ude som poppet og useriøst fordi Knud W. Jensen, der stiftede Louisiana i 1958, tillod at servere kaffe og kringle til sine museumsgæster. Det var en uhørt skandale dengang, kunst var noget højtideligt og ophøjet. Men stifteren holdt fast i sin tro på, at kunst var for alle, og at et museum ikke nødvendigvis var et sted, hvor man skulle opdrages. Værdien af bare at være i rare omgivelser og kunne sænke skuldrene og nyde solen i parken talte også.

- Formidling er ikke bare båret af et indhold, men også af et sted og en situation, forklarer Elisabeth Bodin. Louisiana tænker, at kunst er for alle, og derfor er der mange indgange til stoffet og et højt tempo med skiftende udstillinger. Louisiana er blevet et kulturhus, hvor du kan høre om fredsbevægelsen og den kolde krig, lytte til klassisk musik og pop eller møde en kogekone.

Mange gæster nøjes med det, der kan beskrives som en svingdørsoplevelse, hvor de lige tager en tur igennem særud-stillingen og en kop kaffe i caféen. Louisiana måler ikke, hvad gæsterne får ud af formidlingen på museet. Til gengæld viser de nationale statistikker, at 68 procent af deres gæster bliver længere her, end de gør på andre museer. Museet havde i 2010 flere end 500.000 besøgende og flere end 40.000 venner på Facebook. Alligevel har museet endnu ikke taget særlig mange af de digitale formidlingsmuligheder til sig. Det kommer til at ske, konstaterer Elisabeth Bodin, men indtil videre har mu-seet prioriteret det personlige møde. Og det er også en klar prioritering, at al formidling er forankret i en høj faglighed, så formidlerne både har et fagligt overskud til stoffet og viser et personligt engagement. Formidlingen er tænkt, så der er noget for alle, og formidlingen er både tænkt i en rummelig forstand

17Marts 2011 · Perspektiv ·

- Formidling er ikke bare båret af et indhold, men også af et sted og en situation.Elisabet Bodin, formidlingschef Louisiana


– hvilke værker taler til hinanden, og hvordan overtaler de rummelige forløb de besøgende til at bruge tid på udstillingen. Samtidig er der rundvisninger, undervisning og kunstdage – formidlingsformer der giver mere viden og inddrager brugerne. På Louisiana har Børnehuset givet børn mulighed for at lege med og lære teknikker og afprøve materialerne. De voksne vil gerne tale og diskutere frem for at gøre – men derfor kan de godt gå fra betagelse til deltagelse.

- Vores formidling er ikke en pakke af viden, vi skyder fra os, forklarer Elisabeth Bodin.

inDDRAg ALLe RessOURceR

Louisiana ser ikke sig selv som kun et kunstmuseum – det er blevet et kulturhus. Præcis som bibliotekerne formidler det bredt. Og netop formidlingen – selve mødet mellem rum, res-sourcer og brugere – er for Lennart Björneborn, lektor ved IVA, krumtappen i biblioteks- og informationsvidenskab prøver at blive klogere på. Ligesom man på Louisiana tænker rummet og den rummelige oplevelse i dynamisk samspil med resten af formidlingen, så ser han flere eksempler på biblioteker, der tænker kreativt over, hvordan biblioteket indrettes som formidlingsrum, og hvordan man inddrager alle de ressourcer, der er til stede i rummet. Både de digitale ressourcer, de fysiske ressourcer og de menneskelige.

- Hvordan skaber man en sammenhæng mellem det sociale rum, det fysiske rum og det digitale rum? Ofte har bibliote-kerne medarbejdere, der er involveret i de enkelte dele, men man tænker ikke altid disse dele sammen. Bibliotekerne kunne med fordel bruge begrebet formidlingsrum mere og ikke kun

se rummet som et informationsrum, for information er for inaktivt, her stiller man bare til rådighed. Man skal gerne have en intention. Hvad vil man med det rum? For på bibliotekerne kan man nemt finde det, man bevidst leder efter. Men hvis et bibliotek kun var det, så var bibliotek.dk jo nok. Så kunne vi bare bestille det, vi ville have og få det leveret. Styrken ved bib-liotekerne er jo netop, at der er rig mulighed for også at finde noget, man ikke havde planlagt på forhånd, og på bibliotekerne er det tilmed gratis at eksperimentere og tage fejl, når man låner nye materialer med hjem.

På Louisiana følger vi i hælene på en gymnasieklasse fra Vejle. De er på rundvisning i særudstillingen om Picasso og inddrages undervejs – de skal tegne Picassos fredsdue og sætte ord på, hvorfor han har tegnet en hane i muntre farver, da Anden Verdenskrig sluttede. Fra betagelse til deltagelse. Rundvisningen prioriterer enkelte værker og trækker dem frem. Og den slags rundvisninger foregår ikke kun i særudstillingerne, men også i den permanente udstilling.

BiBLiOTekARen sOm smAgsDOmmeR

Samme omsorg for sine materialer kunne Klaus Rothstein også godt ønske sig af bibliotekerne.

- Bibliotekerne sætter de gamle klassikere i depot, fordi de ikke bliver læst. Men der er ikke nogen, der fortæller brugerne, at de har relevans. Man skylder litteraturen at formidle den, udstille den og lave temaer, siger han og introducerer begrebet at håndsælge.

- Bibliotekarerne må gerne tage rollen og magten som smagsdommere. Vi har forstand på litteratur, og når der

TE

MA

til venstre: formidlingschef på louisiana, elisabeth bodin, som fremhæver, at det er vigtigt for formidlingen, at louisiana er et sted, hvor man bare gerne vil være.


kommer en låner og spørger efter Jussi Adler-Olsen, så giv ham Ole Sarvig. Tag Havet under mit vindue ud af glemslen og giv den som en gave. Gør det – for helvede – vær aktivt opsøgende. Profiler bibliotekarerne som litterære vejledere, så vil man som bruger have større mod til at spørge om et godt råd. Hvad skal jeg læse?

- Tv handler i dag om mennesker, der skal have rettet op på deres miserable liv. De har ikke styr på kosten, hunden, motio-nen, forbruget, indretningen, parforholdet eller børnene. Men hvor er den kulturelle vejledning, hvornår har du sidst været på et museum, læst en bog, hørt et stykke klassisk musik? Det kunne være exceptionelt godt tv at se et kulturløst menneske blive kulturforbruger.

sLå OP På siDe 84

Læsegruppen for Sundholm hører dog ikke ind under katego-rien kulturløse – selv om det kunne være en fristende, nem konklusion. Rahim, den ene af deltagerne, citerer flere filosof-fer og er trods et langt liv på gaden langt fra et menneske uden klassisk dannelse.

Mikael Bertelsen, der næsten er færdig med sin Latte i DR-byens bibliotek kan godt forklare, hvad der gør fire hjemløse til så gode formidlere.

- For os var det inspirerende at se effekten af, hvad littera-tur kan sætte i gang. En akademisk anmeldelse kan hæmme formidlingen af oplevelsen af litteraturen. Men du kan godt spørge læsegruppen fra Sundholm om forfatterens beskrivelse af en hovedperson på grænsen af vanvid, virker troværdig. Læsegruppen har en veludviklet social intelligens, som folk kun

- Tv handler i dag om men-nesker, der skal have ret-tet op på deres miserable liv. De har ikke styr på kosten, hunden, motionen, forbruget, indretningen, parforholdet eller børnene. Men hvor er den kulturelle vejledning, hvornår har du sidst været på et museum, læst en bog, hørt et stykke klassisk musik? Det kunne være exceptionelt godt tv at se et kulturløst menneske blive kulturforbruger. Klaus Rothstein, vært Ordkraft P1

en gymnasieklasse på rundvisning i særudstillingenom Picasso.


»at formidle betyder ifølge nudansk ordBog at forsøge at viderebringe noget ved at fungere som forbindelsesled. en formidler er således en person, der udbreder viden om noget eller en person, der optræder som forbindelsesled. dvs. formidlingsbegrebet således indrammer og rummer noget grundlæggende relatio-nelt i betydningen at være forbindelsen, der sætter nogen eller noget i relation til noget andet og formidler principielt her igennem infor-mationer, budskaber, viden, oplevelser m.m.«

jens gudiksen, lektor iva, artikel om formidling i dansk biblioteksforskning årgang 1. nr. 2, 2005

omformidling:

får af at leve på gaden. Og de stiller spørgsmålet, hvad vil du mig, og hvad kan jeg bruge det til?

I virkeligheden er Læsegruppen fra Sundholm ikke et tv-program i gængs forstand.

- Vi kunne jo ikke vide, hvad der ville ske. Når Mads er ordstyrer, så filmer jeg og omvendt. Man blev ikke kun vært – det er mere et forløb eller end workshop. Sidst jeg talte med Michael fra læsegruppen manglede han kun 20 sider i den sidste bog, vi skal læse, en bog, jeg har svært ved at komme igennem. De har overhalet mig.

- Egentlig er det tankevækkende, at man fokuserer så me-get på ideen. Det er et af de ord, der hvirvler rundt i øjeblikket på niveau med ord som innovation og stress. Ideen er vigtig, men det er de 1000 valg, du foretager undervejs, der er de afgørende. Som da vi vælger ikke at filme de slagsmål, der op-stod undervejs på Sundholm, men i stedet holdt fast i, at nu skulle vi lige slå op på side 84, der kunne jeg godt selv komme i tvivl om, hvorvidt det var for kedeligt, det vi lavede. Men netop det, at seerne undervejs i udsendelserne godt kan se, at der er mere bag programmet, end der bliver vist er en styrke, vurderer Mikael Bertelsen.

Mikael Bertelsen erklærer efter en times snak, at han er ved at have fået ondt i hovedet af at tale om sig selv. Den hvide uldplaid, som fotografen har puttet om hans ben, bliver lagt sammen. Vi vender tilbage til udgangspunktet for artiklen: formidling.

For når Mikael Bertelsen kan fortælle om formidling, så handler det meget om, hvordan han vælger at fortælle sin hi-storie. Hans udsendelser fra danske fængsler, som blev sendt sidste år, kunne kun fungere i radioen. Ellers ville seerne sidde og tænke, »ham morderen, han har også onde øjne«.

- Radio kan sætte mennesker fri. I stedet for at seerne vurderer dem visuelt, så bliver de til en stemme og en person i radioen og så lytter folk til det, de siger, forklarer Mikael Bertelsen.

God formidling handler altså om den hele oplevelse, præcis som Louisianas grundlægger indså for mere end 50 år siden, da han serverede kunst sammen med kaffe og kage i smukke omgivelser.

TE

MA

FOR

MID

LING


Vælg fx følgende moduler:• Brugerdreven innovation • Partnerskaber og kreative alliancer • Strategier i kulturpolitik og kulturplanlægning • Fremtidens biblioteksrum • Nye formidlingsroller i børnebiblioteket • Litteraturformidling i det virtuelle og det fysiske rum • Informationskompetence og læring

Du kan også sammensætte din helt egen masteruddannelse ved at kombi-nere med moduler som “Brugeradfærd og interaktiv informationsformidling” eller “Design af informationsarkitektur”. Eller du kan vælge et enkelt modul, som du har brug for lige nu.

Læs mere på iva.dk/efteruddannelse/masteruddannelsen/

INNO

UDVIKLING

VATIVBIBLIO

TEKS• Bliv inspireret til fremtidens bibliotek • Få mod til at inddrage brugerne • Lær om nye muligheder for formidling

TAG EN MASTERUDDANNELSE PÅ IVA

IVA.DK

Foto: Hjørring B

ibliotekerne


7gode grunde tilat besøge Bibl ioteket på Freie Universität i Berl in

te

ks

t s

aB

rin

e m

Øn

st

ed

Oplevelse

er du i Berlin, er

biblioteket på Det

Fri Universitet et

besøg værd. Uni-

versitetet dækker

et stort område og

har egen botanisk

have, flere

historiske byg-

ninger samt et

arkitektonisk pris-

vindende bibliotek.

1foto

: fre

ie u

nive

rsität b

erlin

April 2011 · Perspektiv ·

Freie Universität i Berlin blev grund-lagt 4. december 1948 af en gruppe studerende og forskere, der ønskede et universitet uden politisk indflydelse. grundlæggelsen var en modreaktion på forfølgelse og mord på studerende, der var kritiske over for universitetet Unter den Linden i den sovjetiske del af Berlin. Det Fri Universitet blev en realitet med støtte fra de amerikanske allierede og politikere i Berlin. Den dag i dag uddeler universitetet en frihed-spris til personer, som har gjort en særlig indsats for frihed.

det humanistiske biblioteks

tilnavn, hjernen, refererer ikke

kun til bibliotekets form, men

også til alt det, der er nødven-

digt for at studere som analy-

tisk tænkning og rummelig og

visuel bevidsthed. i centrum af

biblioteket ligger bibliotekets

sprogcenter.

Universitetsbiblioteket består af

et hovedbibliotek og over 40 sub-

biblioteker. i alt har bibliotekerne 8

millioner trykte materialer, 400.000

bøger, 1.250 databaser og 38.000

e-journals. Brugerne har én online

adgang til alt fra gamle kataloger,

forespørgsler, reserveringer, digitale

databaser med mere end 20 millioner

artikler samt onlinematerialer fra det

tyske centralbibliotek.

2

6 7

Biblioteket er bygget som ét enormt rum. alle former er kurvede eller runde og bortset fra serviceskranken er der ingen hjørner eller kanter. det store ovale rum er delt i fire dele, der kan åbnes eller lukkes separat alt efter vejr og temperatur.

foto: bavaria luftbild

foto: reinhard görner

4ingen hjørner og kanter

40 sub-biblioteker

5Hjernen

Biblioteket tilbyder

guidede rundvisninger.

skriv til:

[email protected]

eller ring på: 030 838 51111

Adressen er:

garystr. 39, Berlin.

grundlagt på frihed

23

Guidede ture

universitetets humanis-

tiske bibliotek skiller sig

ud. formen er oval og giver

associationer til en dråbe,

en iglo eller en hjerne. deraf

bibliotekets tilnavn, blandt

berlinerne, hjernen. det er

den anerkendte arkitekt lord

norman foster, der står bag

tegningen af biblioteket, der

har modtaget flere arkitek-

turpriser, siden det åbnede i

2005. Biblioteket ligger »pres-

set« ned midt i universitetet

og er usynligt fra hovedind-

gangen. kun fra luften kan

man se det i dets helhed.

Ligner en iglo eller hjerne 3

foto

: arch

iv der f

reie

n u

nive

rsität b

erlin

foto: david asserhofer


begejstring. Lad os først se på en dag i det digitale liv - fra et koncerthus på Islands Brygge, hvor 130 deltagere fra biblioteksvæ-senet »sang« med på sangen om Danskernes Digitale Bibliotek. Var man 23. marts mødt op som skeptiker og negativ stemt på denne ud-viklingsdag, Styrelsen for Bibliotek og Medier afviklede om Danskernes Digitale Bibliotek i Mogens Dahls Koncerthus, så ville man have stået på sin egen lille ø af surhed midt i et kogende hav af begejstring. Koncerthuset summede af aktivitet og fortælleglæde over de mange muligheder, projekter og fantastiske ideer, der blev præsenteret. Som på Speakers Corner stod projekt- og idemagere op foran publikum og de faglige fyrtårne sad placeret i tre testpaneler og hørte sammen med pub-likum på både jordnære projekt-ideer og lidt mere flyvske tanker.

Adskillige ideer handlede om at få digitali-seringen til at binde an til det fysiske (biblio-teks)rum. For eksempel et indlæg fra Esbjerg Bibliotekerne om augmented reality, hvor man via sin smartphone får beriget virkelig-heden omkring sig med data om eksempelvis faglitteraturen på biblioteket – eller man får

danskernes digitale Bibliotek, ddB, er i støbeskeen. men er vi klar til at gå fra silo til service, når der skal formidles digitalt? Bliver ddB blot bib-liotek.dk i en version 2.0? ambitionerne er større, og styrelsen for Biblio-tek og medier har sat turbo på ddB med projektmidler som aldrig før. en arbejdsgruppe afleverer inden sommerferien sin rapport til kulturministe-ren og kl, som så træffer beslutningen om ddB’s skæbne.

A Ambitionen: Danskernes Digitale Bibliotek med adgang til alle materialer online her og nu på alle plat-forme på tværs af alle typer biblioteker og kulturinsti-tutioner.

Visionen mangler endnu helt officielt: Altså hvor skal vi mere præcist hen med det fælles nationale digitale bibliotek – hvor-for skal vi have det?

Rapporten om Folkebibliotekerne i vidensamfundet fra 2010 gav en form for startskud til Danskernes Digitale Bibliotek. Rapporten havde fem anbefalinger, men det er digitalisering-en, der er sat fokus på – især fra Styrelsen for Bibliotek og Medier. Så meget, at der er lavet en projektansættelse, hvor Michael Anker er ansat som koordinator – Michael Anker har til opgave så at sige at »løbe det digitale bibliotek« i gang. Til Perspektiv har Michael Anker sagt om DDB, at det digitale bibliotek er den rigtige løsning – og en nødvendig løsning for folkebibliotekerne i et moderne vidensamfund.

Michael Anker opererer med tre lag i relation til DDB: datala-get, servicelaget og præsentationslaget. At der arbejdes med tre lag er i overensstemmelse med den statslige it-politik. Og det skal være én fælles løsning, der skal bære denne infra-struktur, som både folkebibliotekerne og andre sektorer skal kunne trække på og bidrage til.

BegejsTRing Og ViLDe iDeeR

Meget mangler endnu, men en ting mangler ikke: ideer og

tekst henrik hermann

DIG

ITALE

BIB

LIOT

EK

24

på vEj MOD DET DIGITALE BIBLIOTEK


supplerende oplysninger om bibliotekaren og dennes kompe-tencer ved at rette smarphonen mod ham eller hende. Et lille klip fra en dag, hvor mange prøvede at sætte ord på det, der måske bliver til en del af Danskernes Digitale Bibliotek.

FRA iDé TiL mODningsPROces

Vejen mod Danskernes Digitale Bibliotek kan synes snoet og fuld af udfordringer og forhindringer. For eksempel: Hvor-dan sikres fri og lige adgang til Danskeres Digitale Bibliotek på tværs af kommunegrænser? I dag er der ikke lige digital adgang til medierne for alle danskere. For eksempel er der i dag bedre adgang til Infomedia for en frederiksbergborger end for en københavner. Hvad med ophavsretten, når det nærmest er dyrere at låne en elektronisk bog eller en pdf frem for et fysisk fastformseksemplar? Hvad med lydbøger, og hvad med misforståelsen om, at vi bare skal have én databrønd til både mp3-filer, lydbøger og e-bøger?

- Det skal vi ikke, siger Michael Anker, koordinator på Danskernes Digitale Bibliotek - der findes ikke én databrønd. Begrebet »one to rule them all« findes ikke. Vi taler forskellige databrønde til mange forskellige ting, siger han.

Vi er midt i en modningsproces. Ved redaktionens slutning primo april af dette Perspektiv nummer 4 var en arbejdsgruppe og en styregruppe med deltagere fra Kulturministeriet, KL og Styrelsen for Bibliotek og Medier i gang med arbejdet om Dan-skernes Digitale Bibliotek, og det arbejde skal munde ud i den

rapport, som KL og Kulturminister Per Stig Møller (K) skal have på sit bord inden som-merferien. Dernæst, efter planen stadig inden sommerferien, skal KL og ministeren træffe beslutningen om Danskernes Digitale Biblio-tek – eller ej. Måske mere præcist: fastsætte hvor højt ambitionsniveauet skal være. For ingen kilder, Perspektiv har talt med, vender sig direkte imod tanken om en fælles, digital national løsning. Til gengæld er der skeptikere og advarsler om at digitaliseringen er fuld af udfordringer og udgifter og bestemt ikke ser ud til at gøre noget billigere. Ophavsretten er her et af de helt store spøgelser – eller uhyrer om man vil. Noget et råd, der kalder sig Det Digitale Råd, blandt flere andre ting fuldstæn-dig havde overset, da de lavede en rapport om digitaliseringen som rationaliseringsinstru-ment, fordi der hos forfatterne af rapporten var fokus på sparepotentiale. Men i den rapport mangler simpelthen bits and bytes, hvad angår biblioteket som sted. (læs i øvrigt anmeldelsen af rapporten side 51 samt Rolf Hapels kronik i Perspektiv nr. 3)

Til gengæld er der måske andre mulighe-der for besparelser på driften hvis 98 lokalt


DIG

ITALE

BIB

LIOT

EK

fungerende bibliotekssystemer bliver fælles og får fælles udvikling med open source.

BiBLiOTekARen FRem FOR gOOgLe

Arbejdsgruppen bag Danskernes Bibliotek består af folk fra KL, Kulturministeriet, og Styrelsen for Bibliotek og Medier. Eksempelvis Helle Kolind Mikkelsen og Kjeld Romer Larsen, begge KL: Fra Kulturministeriet er det Sophie Bruun og Katrine Tarp. Fra Styrelse for Bibliotek og Medier er det Jakob Heide Petersen og Michael Anker. En særlig styregruppe for denne arbejdsgruppe udgøres blandt andre af afdelingschef i Kulturministeriet, Steen Kyed og af direktøren i Styrelsen for Biblio-tek og Medier, Jens Thorhauge. Men også Koor-dinationsgruppen for Netbibliotekerne er aktiv i arbejdet. Den er nedsat af Styrelsen for Bibliotek og Medier, og den udgøres af en række fagfolk og interesseorganisationer, herunder direktør Michel Steen- Hansen fra Danmarks Biblioteksforening, Bibliotekschefforeningens formand Mogens Vestergaard med flere. Arbejdsgruppen vil natur-ligt nok have arbejdsro og fortæller ikke noget, før rapporten er færdig, oplyser koordinator for Danskernes Digitale Bibliotek, Michael Anker. Så vi lader arbejdsgruppen få ro lidt endnu, den er på noget af en opgave: At forklare landets politikere digitaliseringens velsignelser i en tid, hvor Google har gudestatus hos mange. Selv om Google på in-gen måde »leverer« varen fuldt ud. Bibliotekaren skal snarere være gud frem for Google.

Mange i biblioteksvæsenet har udtrykt be-gejstring og støtte – nærmest henrykkelse over ideen om Danskernes Digitale Bibliotek – den ene af fem anbefalinger i rapporten Folkebiblioteker-ne i Vidensamfundet. Der var fire andre anbefa-linger og indsatsområder: inspiration og læring, åbne biblioteker, partnerskaber og professionel udvikling.

Fuldt udfoldet, skal Danskernes Digitale Biblio-tek favne de fleste af disse anbefalinger.

UDDAnneLse Og kULTUR

Spørger man eksempelvis formanden for Bibliotekscheffor-enigen Mogens Vestergaard om, hvad vi skal med Danskernes Digitale Bibliotek lyder svaret straks:

- Ideen er at skabe et bibliotek, som fremmer uddannelse, viden og kulturel aktivitet. Simpelthen lige efter bibliotekslov-ens klassiske formål. Det drejer sig også om at give en bedre og nemmere adgang til de ting, nettet rummer, siger Mogens Vestergaard.

Han understreger, at succeskriteriet må være, at DDB af brugeren opleves som en kvalitativ forbedring på det digitale område. Og i forbindelse med det ligger der en vejledningsop-gave. Han fremdrager e-bogen som et eksempel:

- Vi skal på bibliotekerne lære at tænke anderledes. Vi er vant til at tænke den fysiske verden først. For eksempel i at proji-cere den trykte bog på over på nettet. Nu er der muligheder for at få læst bogen op, bogen kan også være et multimedie. Der er rigtig mange muligheder, der skal formidles, siger Mogens Vestergaard.

26

- Det skal være økonomisk attraktivt – men der kan altså hentes mange penge på de konti for drift og services, som kommunerne i dag må betale hver især.

- vi skal på bibliotek-erne lære at tænke anderledes. vi er vant til at tænke den fysiske verden først.Mogens vestergaard, formand for Bibliotekschefforeningen.

Bo Fristed, it-chef Aarhus Bibliotek og Borgerservice

2727

KULTURFORMIDLERArbejder du med kunst og kultur for børn og unge? Styrk din formidling - tag diplomuddannelsen i kultur-formidling for børn og unge.Du bliver trænet i at formidle inden for mange genrer og udtryk. Du kan være bibliotekar, kunstner, museumsansat, lærer, pædagog eller noget helt sjette.

Det foregår hos UC Syddanmark i Kolding - læs mere på ucsyd.dk/kulturformidler eller ring på 2049 1909.

Studiestart 1. september.

Billedkunst Dans Film

Kulturhistorie Litteratur

Musik Naturhistorie Teater

iT-cheF i AARhUs: Penge AT sPARe

Spørgsmålet er om vi ikke allerede har dele af Danskernes Digitale Bibliotek? Palles Gavebod og Litteratursiden.dk er eksempler på to digitale ydelser – også med brugerskabte data. Vi har spurgt it-chefen fra Aarhus Bibliotek og Borgerservice, Bo Fristed om hvordan han ser mulighederne i DDB, Bo Fristed er stærkt involveret i TING-projektet, som nu 23 biblioteker har tilsluttet sig:

- Jeg ser stort potentiale i Danskernes Digitale Bibliotek. Ikke alene formidling som der står meget om i rapporten om Folkebibliotekerne i Vidensamfundet. Men laver man en fælles infrastruktur i stedet for 98 forskellige og finder vores egen måde at arbejde med udvikling på, så kan man lave Danskernes Digitale Bibliotek uden at det koster mere, end vi bruger i dag. Det kan jeg ikke dokumentere, men i dag betaler vi jo i kommu-nerne hver især for den samme ting 98 gange, siger Bo Fristed og nævner et eksempel med en mobilapplikation, som blev udviklet med støtte fra Styrelsen for Bibliotek og Medier. Da Aarhus og andre biblioteket gerne ville genbruge applikationen, måtte man betale leverandøren mange penge for at få adgang til den.

- Det sker ikke med Open Source, og vi bør sikre, at alt hvad der fremover udvikles med national støtte, kan komme andre til gode, siger Bo Fristed.

Han kan se store muligheder, men kan også få øje på nogle forhindringer, men ser dem især som udfordringer, for eksem-pel at få alle kommuner med:

- I princippet er der 98 kommuner, der på en eller anden måde skal involveres i DDB. Enten skal de tvinges med, og det vil de blive, hvis det bliver noget med bloktilskud – eller også skal de lokkes med. Jeg foretrækker det sidste. At vi laver en så »lækker« pakke, billig og funktionel, så der ikke er nogen, der siger nej til at være med. Det skal være økonomisk attraktivt – men der kan altså hentes mange penge på de konti for drift og services, som kommunerne i dag må betale hver især, siger Bo Fristed.

BøRne – Og kULTURcheFFOReningen POsiTiV

Også Børne og Kulturchefforeningen har ytret sig positivt om Danskernes Digitale Bibliotek. Næstformand i Børne- og Kul-turchefforeningen, Flemming Olsen, udtrykte det således på et seminar i Middelfart om Danskernes Digitale Bibliotek i januar:

- Vidensamfundets bibliotek er et bibliotek, der udvikler sig i et produktivt samspil mellem fysiske rum og digitale ydelser ved et sammenhængende digitalt bibliotek – 24/7.

Flemming Olsen fremhævede også de lokale fysiske biblio-teker som fortsat er kultur- og læringsarenaer, og så slog han også til lyd for et samspil mellem det fysiske og det digitale bibliotek.

Hos Bibliotkarforbundet er holdningen lidt mere afventende. I sin leder i januar problematiserede formand Pernille Drost blandt andet følgende her i Perspektiv under overskriften »Di-gitale Begrænsninger«:

- Forskningsbibliotekarerne har været meget aktive i debatten om Open Access, netop fordi de oplever barriererne lokalt i form af høje udgifter til de digitale materialer. Ligesom det er biblio-tekarerne, der er nødt til at afvise brugerne udefra og forklare, hvorfor man ikke kan sende en artikel eller en bog til pågæl-dende, fordi den er digital. Det giver simpelthen ikke mening for lægmand. Det giver heller ikke mening, hvis brugerne får adgang til en digital bog, men kun kan printe ét kapitel ud pr. dag. Det tangerer en molbohistorie, hedder det i lederen fra Pernille Drost.

Bibliotekarforbundet har på sit møde i marts drøftet DDB, og holdningen er kort fortalt, at forbundet vil være positiv over for ideen om DDB, men med en konstruktivt kritisk tilgang og na-turligt nok med fokus på, hvad DDB betyder for medlemmernes arbejdsforhold og beskæftigelsesmuligheder.

Uanset hvad Bibliotekarforbudet gør, så arbejdes der videre.Til sommer falder afgørelsen. Indtil da er der mange drømme.For eksempel denne fra it-chef Bo Fristed i Aarhus:

– For mig handler Danskernes Digitale Bibliotek i første omgang om infrastruktur – en flytning fra at vi i dag har 98 kataloger, der fungerer i 98 individuelle systemer til at vi har en fælles platform og en dansk brugergrænseflade, som kan tilpas-ses lokalt.

Om det bliver sådan, afgør den til enhver tid siddende kultur-minister og KL.

April 2011 · Perspektiv ·

28

FOT

OR

Ep

OR

TAG

E


der var sat 120 stole frem i

BiBliotekssalen PÅ BiBlioteket

i lyngBy-taarBæk kommune da

BiBlioteket afholdt auktion

over kunstBiBliotekets grafik-

samling.

første, anden . . . solgt til herren bagerst til højre

29April 2011 · Perspektiv · 29

D

i alt kom 90 kunstværker under hammeren hos Bruun rasmussen kunst-

auktioner, der styrede auktionen. det dyreste kunstværk Blev hans

sCherfigs flodhest fra 1978 som indBragte 4.400 kroner. auktionen

indtJente 60.000 kroner, der kommer til at indgÅ i BiBliotekets drift.

andre 300 værker fra kunstBiBlioteket kom aldrig PÅ auktion. de er for-

Blevet i kommunens eJe og kan ses i udstillingsBygningen PÅ soPhienholm.


FOT

OR

Ep

OR

TAG

E

i de senere År var udlÅnet

fra kunstBiBlioteket dalet –

og sÅ BetØd to organiserede

tyverier fra samlingen, at

Politi-kerne Besluttede, at

det var tid til at afvikle dan-

marks fØrste kunstBiBliotek.

har vi et bud på 500,-

31

Da of omnias aut hil imodis re destemquam ipsande aut enimusda commolorem

lam aut utemqua teniati ipiciam aciam sequis remporio conse secabor ficil mag-

nias estiasp erspiciam adi ant liam lab id ut porehent.

Ciae inim atis ipsa doluptatur? Otatem endus dolo eum ulpa que voluptatiam, tes

estiasp erspiciam adi ant liam lab id ut porehent.

Ciae inim atis ipsa doluptatur? Otatem endus dolo eum ulpa que voluptatiam,

testibe ruptionet etur, essi dolorem et fugiae as et res utaquis mosame nihil il

idelignate quiam nus.

Ota niment autatenist quasperume seque dolorrum alibusam il ipsam quis

exces erepelibus aute ducimus aut imillanisint aut doluptatia prepelitiate reicto

quaspe velliam, quia quia nos at. Ovidit ped ullat labo. Rum facepernam quam

est, corrum accaepero quassequod quae nosa por atis eium nam lacepudi invent

eumquaspis id ut Ciae inim atis ipsa doluptatur? Otatm estiasp erspiciam adi ant

liam lab id ut porehent.Ota niment autatenist quasperume seque dolorrum alibu-

sam il ipsam quis exces erepelibus aute ducimus aut imillanisint aut doluptatia

prepelitiate reicto quaspe velliam, quia quia nos at.

Ovidit ped ullat labo. Rum facepernam quam est, corrum accaepero quassequod

quae nosa por atis eium nam lacepudi invent eumquaspis id ut Ciae inim atis ipsa

doluptatur? Otatem endus dolo eum ulpa que voluptatiam, testibe ruptionet etur,

essi dolorem et quasperume seque dolorrum alibusam il ipsam tibe ruptionet

etur, essi dolorem et fugiae as et res utaquis mosame nihil il idelignate quiam

nus.dolorrum alibusam il ipsam .

Er der en formidler til stede?

Hen

rik Herm

ann · h

ermann@

bf.d

k

formidling er et andet ord for at give viden videre. Den, der formidler, er et forbindel-sesled. Og uden, der skal gå Erasmus Montanus-logik i den, så kan vi nok konstatere, at en bibliotekar er det menneskelige forbindelsesled. Én, der skal sørge for at løse den hyperkomplekse opgave, det er at bringe viden videre.

I dette nummer af Perspektiv sætter vi fokus på begrebet formidling. Hvorfor? Fordi formidlingsbegrebet og dermed bibliotekarrollen er kraftigt udfordret, men forude ligger også store muligheder. For eksempel arbejdes der ihærdigt på at digitalisere de danske folkebiblioteker. Og når drømmescenariet er fuldført ligger alverdens viden, bøger, musik, film – tilgængeligt i en databrønd.

En brønd er et glimrende udtryk, og et glimrende billede. Er brønden fuld af gode data, er det rigtig godt, men hvem opsøger en brønd? Der kan laves gode standardiserings-systemer, måske så alle de forskellige og forskelligt indrettede bibliotekssystemer bliver erstattet af ét open source-system, som alle udvikler på. Men det er den »maskinelle« del af det hele. Indholdet i brønden – eller de mange forskellige brønde – skal stadig for-midles. Et nyhedsbrev er et forsøg på formidling i den digitale verden. På samme måde skal der formidles rigtig kraftigt – øses af databrøndene – ved kontakt mellem bibliote-kar og bruger. Det kræver en aktiv rolle, det kræver kompetencer og interesse for de nye muligheder og nye medier.

Uanset platform så er god formidling en nødvendighed. Som Louisianas formidlings-chef siger til Perspektiv, så er formidling ikke blot båret af indhold, men også af et sted og af en situation. Biblioteket som sted er en god ramme, når formidling og indretning går op i en højere enhed – vigtigheden af biblioteket som sted og samspillet mellem det fysiske rum og de digitale muligheder er ekstremt vigtigt – som også beskrevet af forvaltningschef Rolf Hapel, Aarhus, i kronikken i Perspektiv nr. 3.

Uanset muligheder er mødet mellem mennesker noget af det vigtigste. Det er Mikael Bertelsens tv-programmer om Læsegruppen Sundholm et eksempel på. Uanset om vi er i det digitale rum eller i det fysiske rum, så er det afgørende spørgsmål: Er der er formid-ler til stede?

RE

DA

KT

øR

EN

S S

pA

LTE


9E-M@IL

TING Du BøR

vIDE OM

PersPektiv gÅr hver mÅned i dyBden med et nyt emne

eller ProBlemstilling. send dine ideer til [email protected].

tekst henrik herm@nn 01e-mail: en gave og en plageTil: LæserenCc: BaghovedetFra: PerspektivEmne: Den gode e-mailKære Læser:At sende en e-mail er nemt, det er hurtigt, og det er gratis. Sammenlignet med alter-nativet, som kunne være et brev - en snailmail - udbragt lidt langsommeligt, men meget dyrt af Post Danmark. Fænomenet electronic mail er ikke nyt. E-mailen blev al-lerede opfundet i 1965 som en metode, hvormed de samme brugere af en hovedcomputer kunne kommunikere med hinanden. Det skete via en så-kaldt Bang-path. Man brugte nemlig bang-tegnet, som er et udråbstegn!mellem!ordene!så!systemet!kunne!lede!mail-en!til!den!rigtige!modtager! Ganske omstændeligt, men med snabel-@ er det ganske enkelt. Den elektroniske post blev først for alvor populær med internettets udbredelse i 1990erne. At e-mail er nemt og gratis betyder også, at folk nogle gange gerne skriver før de tænker. Intet er mere irri-terende end at blive spammet med alle mulige og umu-lige budskaber og reklamer. Mange mails i din inboks er en stressfaktor. Men med rigtig adfærd kan du få større glæde af dit mailsystem og undgå ærgrelser og tidsspilde.

Marts 2011 · Perspektiv · 33

02

03

04 06

09

skriv kort og udfyld altid emnefeltetEn e-mail bør som hovedregel være relativ kort. Din mail er en ud af mange i en travl hverdag, så brug mailen til det, den er bedst til: konden-seret information. Skal noget uddybes, er det bedre at følge op med en samtale. Husk altid at udfylde emnefeltet. Tænk på, at din mail nemt drukner i modtagerens inbox, hvis du ikke udfylder emnefeltet. Gør dig umage her, så modtager-en allerede i emnefeltet kan se, hvad du vil. Til ultrakorte beskeder er det nok blot at bruge emnefeltet. For ek-sempel: Hej Anders, ring mig venligst op efter dit møde.

Vær høflig – rÅB iKKe!AT SKRIVE MED VERSALER I EN MAIL ER MEGET UHØF-LIGT. Det svarer til at råbe i megafon ind i øret på den, du skriver til. Så drop det. Selv om det kan være fristende at fremhæve sætninger med STORE BOGSTAVER, SÅ DU ER SIKKER PÅ, AT MODTAGE-REN FORSTÅR BUDSKABET. Nogle gange kan det være fristende at skrive med store bogstaver, hvis du er vred. Lad være. I det hele taget egner mail sig ikke til nogen form for konflikt. Er der uenighed, er der langt bedre og mere sociale løsninger.

Høflighedkoster ingen pengeVær altid høflig, når du skri-ver til folk. Skal du skrive til Anders Andersen, virker det bedst, at du henvender dig direkte til personen Anders. Skriv altså Hej Anders eller Kære Anders eller mere formelt Til Anders Ander-sen. Lad være med blot at skrive Hej, det er ikke særlig høfligt, det er bare formløst. Du afslutter naturligvis din mail med Venlig hilsen eller lignende. Det er høfligt. En e-mail er en slags brev, og høflighed koster ingen penge. Lav en signatur, der fortæller om dig og din virksomhed med relevante kontaktoplysninger og måske en webadresse. Men lad være med at overlæsse din signatur med alle mulige og umulige budskaber.

få arbejdsro i sjælenUndersøgelser har vist, at en daglig dosis mails på 50 eller derover i din inboks er en klar stressfaktor. Lad dig ikke ty-rannisere af dine e-mails. En mulighed er, at du tjekker mail et par gange om dagen – alt efter arbejdssituationen. For eksempel, når du møder, midt på dagen, og inden fyraften. Luk så ellers din mailboks, for du vil også lade dig distra-here, når en mail flasher på skærmen med et resumé af budskabet. Du kan gøre mere for at få arbejdsro i sjælen: Slå funktionen om notifikationer fra, så du ikke hele tiden får mere eller mindre ligegyldige notifikationer fra Facebook-beskeder i din inboks. Du kan også ordne dine mails, så de sekundære mails kommer i en folder for sig - for eksempel mails, du er cc’et på. Afmeld dig de nyhedsbreve, du allige-vel aldrig læser.mail kan ikke

erstatte samtaleDet er mange gange en fordel at løfte knoglen og tale sam-men, frem for at sende en mail. Eller at mødes fysisk. En del nuancer går tabt i en mail. Blandt andet, fordi du kommunikerer kort og præcist i en mail. En mail lægger ikke op til dialog om lidt følsomme emner. Og ord på skrift slår hårdere, og så har vi pludselig balladen, når modtageren sidder og tolker på din mail. Undgå det. Og skriver du selv en vred mail til chefen, så er han eller hun en klog chef, hvis vedkommende ikke bare svarer dig med en mail, men i stedet kommer for at tale med dig og for at løse konflikten.

Chefen læser med– få en privat kontoEr du på jobbet og skriver mails, så vær opmærksom på, at chefen læser med. I hvert fald er det sådan, at virksomheden har adgang til din mailboks – hvis du for ek-sempel er syg, og chefen skal bruge en vigtig information, der er mailet til dig – så har han ret til at få adgang. Og hvis du ikke synes, at chefen skal kunne læse al din kor-respondance, så lad være med at skrive private mails. Du kan oprette din egen, helt private mailkonto. Det er gratis, og der er mange udbydere.

spam og NigeriabreveSpam er det engelske udtryk for uønskede reklamer - og henven-delser – i din mailboks. Opdater dit antivirusprogram ofte. Åben aldrig e-mails med vedhæftede filer sendt fra ukendte – vær særlig på vagt, hvis mailen er på fremmedsprog. Åben eksem-pelvis aldrig EXE-filer. Et andet problem er de såkaldte Nigeria-breve. Mere eller mindre avan-cerede mails med fantastiske budskaber og tilbud om at tjene penge hurtigt, få del i en arv og så videre. Alt sammen forsøg på at franarre dig penge. I dag kom-mer disse såkaldte breve ikke kun fra Nigeria, men fra hele verden. Du kan også indstille Outlook til at afvise mails med emnefeltet med påtrængende ytringer som I LOVE YOU eller andre tvivlsomme kærligheds-erklæringer fra vildfremmede lykkejægere. Svar aldrig på spammails – slet dem.

Brug din ikke-tilstede assistentDet er ikke bare høfligt, men også professionelt, hvis du i hvert fald på jobbet slår din autosva-rende ikke-tilstede-assistent til, når du holder ferie eller måske er på konference, efteruddannelse eller andet. En anden mulighed er, at du konstant har autosvar på. Så snart du modtager en mail, får afsenderen automatisk svar med besked fra dig om, at du hurtigst muligt besvarer mailen. Så ved afsender, at du relativt hurtigt har tænkt dig at vende tilbage med dit – altid - rolige og velafbalancerede svar.

Venlig [email protected]

08

05

07


– Vi troede teknolo-giske løsninger ville gøre materialet let-tere at finde og mere tilgængeligt. Det er ikke sket endnu. Så det var for tidligt at fyre en halv med-arbejderstab, siger tillidsrepræsentant i DR, Bjørn Seedorf. Han understreger, at der ikke er noget, der er sort og hvidt. På radiosiden har det været et stort fremskridt, at jour-nalisterne nu selv lægger metadata på programmerne. – Før var det spar-somt med metadata på radioudsendelser, fordi der gennem mange år, har været for få ressourcer til radioarkivet.

kristian damsbo eriksen har været i dr arkiv & research siden 2004. han er en del af den gruppe, der skal forbedre søgemaskinen for dr’s programmed-arbejdere, men generelt savner han mere tid til udvikling i sit arbejde.


DR

-RE

pO

RTA

GE

dr arkiv & research har arkiveret udviklingen, ogfaglige kompromiser betyder huller i samlingen. et tab for både medarbejdere og kommende generationer.

Mereafvikling end udvikling?

S Siden 2007 har tre fyringsrunder ramt DR Arkiv & Research. På fire år er halv-delen af medarbejderne forsvundet,

men ikke en tilsvarende mængde arbejdsop-gaver. Konsekvensen for de tilbageværende har været voldsomme omlægninger for at få enderne til at mødes. Og en hverdag med mere afvikling end udvikling, som en medarbejder udtrykker det. Det har efterladt en gruppe passionerede, men fagligt desillusionerede medarbejdere.

RAmT AF kOnceRThUseT

Danmarks Radio skulle i 2007 finde flere hundrede millioner kroner på budgettet, fordi koncerthuset var blevet langt dyrere end ventet. I DR Arkiv & Research betød det 60 fy-resedler og en meddelelse om, at ny teknologi ville opveje de fyrede kolleger. Journalisterne i DR-byen skulle blandt andet selv til at søge arkivmateriale og give deres programmer

metadata, og samtidig skulle nye søgeværktøjer lette bibliote-karernes arbejde.

Sådan ser virkeligheden bare ikke ud. Flere medarbejdere mener, at ledelsen har været for optimistisk i sin vurdering af, hvad teknikken ville kunne.

- Nogle af nedskæringerne er gennemført på baggrund af en teknisk udvikling, der endnu ikke er sket, siger cand.scient.bibl. Kristian Damsbo Eriksen. Han refererer blandt andet til brug af ansigtsgenkendelse i søgningen og undertekster på alle programmer, der skulle berige posterne i arkivet.

FAgLig neDskæRing

Det kan ellers lyde fornuftigt nok, at de journalister, der laver programmerne, også tagger dem. Men resultatet er svingende kvalitet i arkiveringen, mener tillidsrepræsentant Bjørn See-dorf.

- Nogle afleverer selvfølgelig noget, der er i orden, men andre skal rykkes, eller gør det forkert. Alt andet lige gør de kun et minimum af, det som bibliotekarerne gjorde før, siger han. Blandt andet vurderede medarbejderne udsendelsernes genbrugsværdi og lavede en shotliste med gode billeder.

tekst saBrine mØnsted foto JakoB BoseruP

DR

-RE

pO

RTA

GE


- I dag sker det kun på udvalgte indslag og pro-grammer og andelen af programmet, der kun får overordnede metadata, er vokset, siger Bjørn Seedorf.

Når det gælder arkivsøgning var planen også, at journalisterne skulle være selvkø-rende på nær de store researchopgaver. Men medarbejderne laver stadig simple søgeopga-ver, som at finde dækbilleder af et privatho-spital to timer før en udsendelse, når en pres-set journalist ringer. Siden 2007 er antallet af simple søgninger dog faldet med 60 procent.

hULLeR i sAmLingen

Birgitte Stannius, er tillidsrepræsentant for de cirka 10 tjenestemænd i afdelingen. Hun er bekymret for, at det faglige fundament er ved at smuldre under den arkiv- og biblioteksfunk-tion, hun og hendes kolleger har været med til at bygge op.

- Man kan ikke bare sige: »Nu skal journali-sterne levere nogle metadata, og så fjerner vi halvdelen af medarbejderne«. Det går ikke op. Kvaliteten går ned, sådan er det, siger Birgitte Stannius.

Kristian Damsbo Eriksen mener, konsekven-sen er huller i samlingen, når nogle program-mer kun bliver gemt med titel og produktions-nummer.

- Det er blandt andet tilfældet med en række tv-programmer fra 2007 til 2008, siger han, og kalder det trist for kulturarven.

- Materialet forsvinder jo ikke, men om 30 år står vi med programmer, som vi ikke uden videre kan søge indholdet af, siger Kristian Damsbo Eriksen, der håber, at der kommer

større fokus på værdien af et arkiv og genbrug af billederne. Men han kalder besparelserne for en del af et større problem i Danmarks Radio.

– Journalisterne har jo heller ikke nok tid og ressourcer, så det er ikke fordi, alt bliver godt, hvis bare arkivet får en masse penge, siger han.

ARBejDsgLæDe På hOLD

Men noget godt ville flere penge gøre. For den pressede øko-nomi betyder, ifølge medarbejderne, mere topstyring, mere fokus på bundlinjen og færre ressourcer til udvikling.

- Ud fra et økonomisk synspunkt kan det jo være fornuftigt nok, men det gør det ikke sjovere, siger Kristian Damsbo Erik-sen, der dog glæder sig over den store skare af fagligt dygtige kolleger og opgaverne i DR, som han ikke ville kunne få mange andre steder.

sAVneR FAgLig ResPekT

Men det, at de er blevet færre betyder, at de bliver flyttet rundt mellem forskellige opgaver.

- For den enkelte kan det føles som om, at ens kompetencer ikke bliver brugt optimalt, siger Birgitte Stannius, og kalder stemningen for opgivende i perioder. Hun glæder sig dog over afdelingsleder Line Friedrichsens plan om mere kompetenceud-vikling i de kommende år.

- Vi har brug for meget mere end en luftig vision. Det handler ikke kun om økonomi, men også om holdning, siger Birgitte Stannius, der godt kunne ønske sig en større respekt for den bibliotekariske faglighed.

Bjørn Seedorf oplever også frustration hos kollegerne, når det høje faglige niveau tørner sammen med manglen på res-sourcer.- Vi føler ikke altid, der bliver lyttet til faglige argumenter, når der skal træffes beslutninger, siger han.

Hans eksempel er afskaffelsen af DK5 klassifikationen.- Det var et af de ekspertværktøjer, som vi brugte til at lave

dr arkiv & research er i gang med at imple-mentere søgemaskinen fast, der skal gøre det endnu lettere for programmedarbejderne at finde arkivmateriale. Chef for afdelingen line friedrichsen håber, at det vil betyde færre simple søgeopgaver til bibliotekarerne.


mere præcise søgninger. Det blev afskaffet med den begrundelse, at brugerne ikke anvendte det, siger Bjørn Seedorf. Han tilføjer, at den spareproces som arkivet er igennem nok ikke er anderledes end det, der sker mange andre steder.

- Alt andet lige, så er det jo ledelsen, der skal skære butikken til, siger han.

Vi skAL PRiORiTeRe

Chef for DR Arkiv & Research Line Friedrichsen kan godt forstå medarbejdernes frustration, og at de til tider kan føle, at de skal gå på kompromis med deres faglighed.

- Jeg vil ikke fornægte, at det er et svært sceneskifte, når man halverer medarbejderstaben, som vi har gjort, siger Line Friedrichsen, der blev chef for arkivet i 2008.

Generelt er der kommet et større fokus på slutbru-gerne, det vil sige programmedarbejderne, fordi de i fremtiden skal kunne søge mere og mere selv. Det har, ifølge Line Friedrichsen, været hovedargumentet for eksempelvis afskaffelsen af DK5, som hun kalder et specialistsystem.

- Derfor er det vigtigere med gode emneord. Vi skal hele tiden prioritere, selv om det er udfordrende, siger hun. Derfor er det heller ikke alle programmer, der får emneord. Alligevel frygter Line Friedrichsen ikke, at vigtigt indhold går tabt.

- Igen handler det om prioritering. Vi vurderer løbende, hvilke programmer, der har størst genbrugsværdi. Men det er klart, at med færre medarbejdere, er der noget, vi må nedprioritere, siger hun. At det ligefrem kan betyde huller i samlingen, tror Line Friedrichsen ikke, der er stor risiko for.

- I alle samlinger er der perioder, hvor noget er svæ-rere at finde end andet. Men det, vi gør, er enkelt og for-nuftigt, siger hun og kalder arkiveringen forsvarlig. Hun understreger, at kollegaerne i DR melder tilbage, at de får god support og kvalitet fra arkivets medarbejdere.

Teknik Og kOmPeTenceR

Line Friedrichsen tror også, at fremtidens søgesystemer og mere automatisering vil løse nogle af problemerne.

Indtil videre har de tekniske løsninger, dog ladet en del tilbage at ønske, ifølge medarbejderne.- Sådan vil det ofte være i en opstartsfase. Vi har fået en række tekniske løsninger, som ikke har løst alle de problemer, som vi håbede, siger hun. Og i forhold til om det derfor var for tidligt, at DR afskedigede halvdelen af arkivets medarbejdere i 2007, siger hun.

- I 2007 havde DR ikke noget valg.Ud over håbet om, at tekniske løsninger på sigt vil fri-

gøre ressourcer til udvikling, så skal kompetenceudvik-lingen i afdelingen styrkes. Henrik Jokumsen fra IVA har blandt andet været på besøg for at tale om fremtidens udvikling inden for faget.

- Vi skal hele tiden blive mere spidse på fremtidens kompetencer, så vi kan følge med, siger LineFriedrichsen.

for et år siden var biblioteket truet aflukning. en storm på dr’s intranetforhindrede den beslutning.

kommentarerne lød blandt andet:

dr uden bibliotek…er som en fisk uden gæller.thomas holmby hansen,karen secher, besøgstid P1

en lukning vil medføre dårligere programmer. og en lukning vil gøre dr til et fattigere sted. det vil med andre ord være en åndssvag og trist beslutning.janus køster-rasmussen,journalist, dr historie og videnskab

intet mindre end en katastrofe vil det være, hvis tankerne om at lukke biblioteket i dr Byen bliver til virkelighed. den viden vores bibliotek repræsenterer, er aldeles unik og ofte helt afgørende for, at en udsendelse, et indslag eller interview lykkes – og bliver måske 10-20-30 procent bedre.kurt strand, journalist,deadline dr2

Bibliotekettruet af lukning

38

GA

DG

ET

S

Et interview med data-mesteren Hans Rosling, advarsler mod »infor-mations-fedme« og et kig på Near Field Communications til frem-tidens mobiler. Uden de helt store armbevægelser har Google udgivet sit eget web-magasin kaldet Think Quarterly, der i sin første udgave fylder 68 siders perspektivrige artikler holdt i et smukt og enkelt lay-out. Stilen og vinklingen er en blanding mellem Wired, BusinessWeek og New Scientist, og Google kalder selv Think Quarterly for et »åndehul i den travle verden«, hvor vi mangler tid til refleksion.

Ryk din spilformidling til næste levelhvordan kickstarter du spilformidlingen på dit bibliotek, og hvordan klarer du efter-følgende udlån og arrangementer inden for spil? usa’s største sammenslutning af biblioteker – american library association – har skruet denne omfattende online-værktøjskasse af gode råd sammen, der indeholder eksempler på snesevis af arrange-menter med beskrivelser af alt fra budget og organisering til resultaterne og antallet af besøgende.

google lancerer eget online-magasin

http://librarygamingtoolkit.org/

· Perspektiv ·April 201138

Thomas VigildFast skribent på gadgets-siderne i

Perspektiv. Ekstern lektor i spiljournalistik på IT-Universitetet i København - Formand

for Dansk Spilråd - Leder af Vallekilde Game Academy - Cand.mag i Musikvidenskab,

Datalogi og Computerspil.

månedens

udenlandskelink

læs think Quarterly gratis på http://thinkquarterly.co.uk/

online magasin

fra google

fremtidens 3d dukker ikke op på flad-skærmen i stuen eller i biografsalens mørke, men ligger derimod i din lomme. og koster godt 2.000 kr.

nintendo har lanceret den mobile spil-lekonsol nintendo 3ds, der som den første nogensinde viser 3d-billeder, der kan ses uden brug af 3d-briller. og ja, det virker. imponerende godt endda. Pludselig springer spillene direkte ud i hovedet på dig. dybdevirkningen er imponerende i lanceringsspil-lene, der dog hovedsageligt består af gammelkendte spilserier, der igen prøver lykken i 3d.

3d uden briller kommer ikke uden hovedpine - og det får man i længden. det er simpelthen hårdt for øjnene og hjernen at »se« på 3d-spillene, og jeg skruede ned for 3d-effekten efter ti minutter. det problem begrænser samtidig 3d-effekten til en grafisk gim-mick, for der, hvor nintendo 3ds snarere rykker er i bevægelses-følsomme spil og brugen af »augmented reality« – altså når virke-ligheden får et digitalt lag. flere af nintendos første småspil ses nemlig gennem konsollens indbyggede kameraer, som kombinerer virkeligheden med spilgrafik. man spiller simpelthen ved at filme virkeligheden gennem konsollen og bevæge sig rundt i rummet, og her gør nintendo 3ds en større forskel end med sin 3d-skærm.

for trods solid byggekvalitet og gode takter, er nintendo 3ds fanget mellem to verdener. På den ene side praler den af at kunne tæmme 3d, hvilket både er en teknisk bedrift og et tiltrængt hårdt skridtspark til biograf- og fladskærmsproducenterne. På den anden siden synes nintendo 3ds som fortidens mobile kon-sol, der forsøger at leve i lykkelig uvidenhed om, hvordan apple har revolutioneret markedet for mobilspil og vendt det på vrangen siden 2008 med sin digitale distribution og spil til 6 kr. stykket. hvem vil så betale 300 kr. for et nintendo 3ds-spil, der kan det halve?historien siger, at man aldrig skal undervur-dere nintendo, men da nintendo Wii blev en succes skyldes det kombinationen af revolutionerende styring, bred familieappel, teknisk underlegenhed og særligt en lav pris. men med 3ds er rollerne byttet om, og når nintendo her begynder at spille på tekniske frem for kreative landvindinger, så ryger originaliteten og opfindsomheden i forbifarten.

nintendo 3Ds er fanget mellem to verdener

Besøg de danske spilzonerHvordan katalogisererjeg mit biblioteks spilsamling, og hvordan formidler jeg mediet i praksis? Som opfølgning på kurset ‘Introduktion til Spilsæsonen 2011’ har Bibliotekarforbun-det udarbejdet en foto-baseret case-samling over spilområderne på adskillige danske bib-lioteker. Tag med påtur og bliv inspireret.

se case-samlingen på www.bf.dk/spil/dinspilzone.aspx


den øverste skærm på nintendo 3ds viser 3d-billeder, mens den nederste er trykfølsom. effekten er imponerende, men det er hårdt for øjnene i længden, og det hæmmer konsollens appel.


resumeer fra del din viden

Af Jens Bang PetersenOmrådeleder – Odense Centralbibliotek,Musikbiblioteket24. Marts 2011

Bibzoom.dk kontrade kommercielle tjenester

Hvilke er de vigtigste online musik-tjenester, som BibZoom.dk kæmper med om brugernes gunst – og hvordan adskiller tjenesterne sig? Og har Bibzoom.dk en naturlig plads blandt konkurrenterne? Det er bare et par af de spørgsmål, som artiklen vil prøve at belyse – og prøve at starte en debat om. På trods af at BibZoom.dk med flere længder er den online bibliotekstjeneste, flest brugere benytter, så savnes det helt store folkelige gennembrud på besøgstal i forhold til det fysiske musikbibliotek.

Af Henriette Ritz KylmannStrategisk udvikler og koordinator på B&U områdetHvidovreBibliotekerne24. marts 2011

myldretidsbibliotekpå en s-togsstation

Verden er fleksibel, og for at nå brugerne må også biblioteket være fleksibelt.Hvad kunne være mere oplagt, end at placere et bibliotek på en S-togsstation og holde det åbent i myldretiden? Det var tanken, der førte til, at der blev ind-ledt drøftelser med DSB S-tog om stationsbetjening på to stationer i Hvidovre. Hermed en komplet projektbeskrivelse til oprettelsen af et Myldretidsbibliotek i samarbejde med DSB S-tog. Vi fandt på det, I må gerne få det!

Af Steen NielsenBibliotekar, Borgerserviceog Biblioteker/Hovedbiblioteket, Aarhus10. marts 2011

Kommentar til»spil nyt liv i biblioteket«i Perspektiv nr. 2, 2011

I Perspektiv nummer to efterlyser Thomas Vigild en mere kritisk for-midling af spilmediet på bibliotek-erne og advarer mod en tendens til ensporet at behandle mediet som et »cirkusfarvet trækplaster.« Vi har svært ved helt at genkende det billede, han maler, når vi ser på de mange gode tiltag, der er rundt om i landet og kommer med nogle eksempler på, hvordan biblioteker allerede formidler mediet på en god og seriøs måde. Samtidig gør vi os nogle overvejelser om, hvorfor det alligevel kan være de »cirkusfarvede trækplastre«, der virker som de mest fremtrædende.

Af Birgitte KjærgaardProjektleder,Aarhus Kommunes Biblioteker7. marts 2011

togpassagererne og bibliotekerne – go eller no go?

Det nationale projekt Bibliotekerne på sporet har i samarbejde med DSB gennemført en kundeun-dersøgelse i togene, hvor det viste sig, at 36 % af respondenterne kender vores elektroniske res-sourcer, men kun 9 % bruger dem i meget høj grad eller i høj grad. 43 % bruger dem slet ikke. Passagerne blev spurgt om deres behov og vaner i forhold til underholdning på togrejsen. Resultaterne bliver brugt i projektets videre arbejde med at placere bibliotekernes elektroniske ressourcer på en ny DSB-portal og dermed gøre dem lettilgængelige for mange tusinde togpassagerer. Hele 81 % af respondenterne synes heldigvis, at det er en god idé, at de via en DSB-portal får adgang til bibliotekernes elektroniske tilbud. Det er helt klart et ”go” fra togpas-sagererne.

Af Louise Eltved KrogsgårdUdviklingsmedarbejder,Brønderslev Bibliotek5. april 2011

internetmarked, chips og cola

Brønderslev Bibliotek har i sin tilgang til biblioteksudvikling fokus på brugerdreven innovation som en arbejdsmetode, der bruges på alle planer fra de mere overordnede bibliotekspolitiske niveauer og ned i de daglige teamstrukturer. Denne artikel vil synliggøre et mindre inno-vationsprojekt, som med meget få ressourcer udviklede et nyt it-tilbud med brugerne i centrum.

Af Sonny Hansen og Asger HansenBibliotekarer DB30. marts 2011

Kun for børn – forbudt for voksne..

De fleste biblioteker udlåner i dag spil. Men alligevel halter formidling-en og viden om formater, genrer, kulturel værdi og indhold bagefter. Det indikerer måske, at der er mangel på bibliotekarer, der inter-esserer sig for mediet. Men også, at udnyttelsen af spillenes fulde potentiale kræver, at der tænkes bredere i forhold til målgrupper. Hensigten med denne artikel er, at gøre op med den udbredte opfat-telse, at gaming kun er for børn og unge. Der er biblioteker, der arbejder meget varieret med spilmediet, og det er vores intention, at gode eksempler trækkes frem til inspira-tion for andre, der ønsker at udvikle spiltilbuddet. Derudover kommer vi med vores bud på, hvilke tiltag bib-liotekerne kan arbejde med i forhold til de voksne gamere.

DELDINVIDEN

WWW

DELDINVIDENWWW.

.DK

Læsartiklenpå side

54

HHHH


del din viden er ditfaglige forum for

videndeling med kollegerog fagfæller.

læs mere omdel din viden påperspektiv.bf.dk

de nyeste resumeer

fra del din viden.

læs artiklerne i

deres fulde længde

og deltag i debat

og videndeling på

perspektiv.bf.dk/

del-din-viden.

DELDINVIDEN

WWW

DELDINVIDENWWW.

.DK

Af Judith Benz Therkelsenog Søren BrunbechVejle Bibliotekerne29. marts 2011

Bibliotekernes JUraPOrt lever og har det godt

De statslige støttekroner til netbibliotekerne er på vej væk, men Bibliotek-ernes JURAPORT fortsætter som et relevant tilbud i Danskernes Digitale Bib-liotek, der guider brugerne hen til steder på nettet eller i bibliotekets bøger, hvor de kan få hjælp til hverdagens juridiske eller sociale problemer. Og der er plads til flere, der vil være med i det netværksbaserede samarbejde.

A Member of the Constructor Group

Reoler til arkiv, kontor & bibliotekwww.constructor.dk

Media Biblioteksreol Leveres fritstående på søjler med eller uden hjul, eller som væghængt system

Alle ståldele er epoxylakerede, mens tilbehør kan leveres i træ, glas og stål

Stort hyldeprogram med tidsskrift- og displayhylder

Omfattende tilbehørsprogram med f.eks. bogkasser/-krybber, belysning

Mange referencer i hele Danmark.

Valby Skole


DELDINVIDEN

WWW

DELDINVIDENWWW.

.DKVerden er fleksibel, og for at nå brugerne, må også biblioteket være fleksibelt. Hvad kunne være mere oplagt, end at placere et bibliotek på en S-togsstation og holde det åbent i myldretiden? Det var tanken der førte til, at der blev indledt drøftelser med DSB S-tog om stationsbetjening på to stationer i Hvidovre.

D De to stationer var Friheden og Hvid-ovre, og her er kort fortalt Myldretids-biblioteket:

hVAD eR myLDReTiDsBiBLiOTekeT?

Myldretidsbiblioteket er en lille biblioteksfilial, placeret på en S-togsstation. Det, du ser på biblioteket, er det, der er. På Myldretidsbiblio-teket kan du aflevere, låne og hente bestilte materialer. Biblioteket trækker på kommunens øvrige bibliotekers bestand.

hVem eR myLDReTiDs-

BiBLiOTekeT FOR?

Det er for pendlere, der bruger Friheden og Hvidovre stationer. Både de borgere, der bor i Hvidovre og de borgere der bruger stationen som transitstation til og fra arbejde. Der foku-seres i materialeudvalget på den voksne låner. Lånerprofilen identificeres i samarbejde med

DSB. Børnefamilierne kan afhente “Familie-pose” i Myldretidsbiblioteket.

hVORnåR hAR myLDReTiDs-

BiBLiOTekeT åBenT?

Myldretidsbiblioteket er et bibliotek, ikke en varmestue! Det betyder, at der er lukket midt på dagen. Biblioteket har åbent der, hvor der er flest folk på stationen: Fra kl.6.30-9.30 og igen fra kl.15-17.30 på hverdage (mandag til fredag). Der er lukket lørdage og søndage, med mindre der sker noget på stationen, der gør, at der skal være åbent. Åbningstiderne tilrette-lægges i samarbejde med DSB S-tog.

hVAD skAL DeR VæRe i

myLDReTiDsBiBLiOTekeT?

• Fokus er på de materialer der kan bruges med det samme og på mobile enheder (bog, Mp3, magasiner)

tekst henriette ritz kylmann strategisk udvikler og

koordinator for B&u omrÅdet, hvidovre BiBliotekerne.

42

biblioteket -Myldretid


læs mere omdel din viden påperspektiv.bf.dk

del din viden er ditfaglige forum for

videndeling med kollegerog fagfæller.

• Bøger, både skøn- og faglitteratur, magasiner, musik, og e-ressourcer især fokus på lydbog.dk og Bibzoom.

• Der skal være trådløst netværk, så man kan koble sin egen PC på, og PCere til stående brug.

• Myldretidsbiblioteket vil have en gennemsnitlig besøgstid på 8 minutter pr. låner.

• Et ekspeditionssted hvor både udlån, aflevering og lånerforespørgsler behandles.

hVORFOR skAL Vi åBne eT myLDReTiDsBiBLiOTek?

Den nuværende økonomiske situation i kommunerne giver bibliotekerne to muligheder: Vi kan lægge os til at dø, eller vi kan udvikle os ud af krisen. Myldretidsbiblioteket er en oplagt mulighed for, at vise biblioteket i en ny sammenhæng, der har høj værdi for brugerne.

Med Myldretidsbiblioteket tilgodeses biblioteksbehovet hos de borgere, der har svært ved at få biblioteksbesøg indpasset i deres dagligdag.

Biblioteket udvikler der, hvor borgerne er. Biblioteket og kommunen får erfaringer med eksterne

samarbejdspartner: DSB S-tog.

hVAD FåR LåneRne UD AF eT myLDReTiDsBiBLiOTek?

De får et bibliotek, der er hvor de er!De kan få tilfredsstillet ”her og nu behov” for litteraturog musik.

hVAD FåR POLiTikeRne UD

AF myLDReTiDsBiBLiOTekeT?

Kultur og biblioteksprofil, der sprænger grænserne for»Hvad man kan gøre«.Profileringsmulighed og en god historie at fortælle i en tid,hvor der er for mange dårlige historier.

hVAD FåR DsB UD AF myLDReTiDsBiBLiOTekeT?

De får et bibliotek, der skaber liv på deres station.De får en profileringsmulighed. De får mere værdi, til deres brugere.

hVAD FåR BiBLiOTekeT UD

AF myLDReTiDsBiBLiOTekeT?

Ekstrem markedsføring! Vi får skærpet vores profil i forhold til at være»fremme i skoene og i dialog med låneren«.Vi får udviklet og uddannet vores personale.Øget udlånstal.Erfaringer med ekstern samarbejdspartner.

åBneR myLDReTiDsBiBLiOTekeT

i hViDOVRe kOmmUne?

Den bedste slutning på artiklen »Myldretidsbiblioteket« ville være at invitere til åbningsfest på en markant dato, men det er desværre ikke tilfældet.

Det har desværre ikke været muligt for Hvidovre Kommune at indgå aftalen.

Idéen om et Myldretidsbiblioteket, i samarbejde med DSBS-tog er hermed givet videre. For idéen er for god til bareat ligge i en skuffe, og S-togsstationer er der nok af.

ViL DU ViDe meRe?

Kontakt strategisk udvikler og koordinator på B&U området Henriette Ritz Kylmann [email protected] , der også har kon-taktpersoner hos DBS S-tog.

43


DIGITAL STORYTELLINGMaster i it på Aalborg Universitet udbyder med start i september 2011 fagpakkerne Digital storytelling og Design af e-læring

Fagpakkerne bygger på forskningsbaseret viden og

giver deltagerne kompetencer indenfor henholdsvis

• Interaktive historiefortællinger og digitale ind-

holdsproduktioner inden for kreativitet og sto-

rytelling.

• Planlægning, gennemførelse og evaluering

af e-læringsforløb

Master i it er et deltidsstudie. Undervis-

ningen gennemføres som en kombina-

tion af netbaseret undervisning og

enkelte seminarer. Fagpakkerne kan

læses som enkeltfag eller udgøre en

del af den samlede Master i it.

Kom til informationsmøde om Master i it og hør mere

om fagpakkernes indhold, mulighederne for at skrive

opgave i samarbejde med din virksomhed og mulighe-

den for at læse en hel Master i it. Informationsmødet

afholdes den 2. maj kl. 16-18, på Aalborg Universi-

tetsbibliotek, Langagervej 2, 9220 Aalborg Ø.

Læs mere om de enkelte fagpakker og Masteruddan-

nelsen på www.master-it-vest.dk eller kontakt mit@

learning.aau.dk for mere information. Ansøgningsfri-

sten er den 1. juni 2011.

WWW WWWWWWWWW WWW

E-bøger, smartphones, Det Digitale Bibliotek, APPS. Fortsæt selv. Og skriv selv om digitalisering og dens muligheder og konsekvenser. Bibliotekarforbundets fagmagasin Perspektiv udskriver en artikelkonkurrence på Del Din Viden, hvor forfatteren til bedste artikel kan vinde en Ipad. Du skal oploade eller sende din artikel til os senest 1. august.Læs mere på www.perspektiv.bf.dk > Del Din Viden

for nylig lavede jeg en sjov lille udregning. Hvert år laver University of San Diego i Cali-

fornien en måling af, hvor meget information, der produceres og konsumeres i USA. Det er

et ret vildt tal, der måles i databytes. Omsat via min udregning, svarede 2010-tallet til, at

du skal læse 56.000 bøger om dagen, hvis du skal indtage din kvote af verdens samlede

informationsproduktion. Det er temmelig meget, og naturligt nok noget, som ikke mange

mennesker kan være med på. Det betyder også, at der er mega- meget information

derude, som gerne vil ligne fakta og som også kommer langt med at være faktuelt. Men

information, som alligevel viser sig at være ukorrekt. Læsere af nærværende magasin har

sikkert fundet masser af fejl på for eksempel Wikipedia. Eller blandt nogle af de første

søgeresultater, der dukker op, når man googler noget. Måske du, kære læser, een blandt

de 0.01% blandt Wikipedias brugere, også bidrager med noget eller ændrer noget, når du

finder en fejl?

Gode og dårlige kilder

Men for langt de fleste mennesker er de 56.000 daglige bøger et fuldkommen uovervin-

deligt tal. En mængde, der er svær at rumme. Og man når knapt nok at fordøje den ene

information, før den næste står på spring for at blive observeret og forstået. Det betyder,

at flere usandheder ryger igennem nettet. Og det betyder, at vi skal være mere kritiske

over for vores kilder end nogensinde før. Det gode ved netop Wikipedia er, at der faktisk er

stramme regler for, hvad du må oprette eller ændre på sitet. Det lyder så fint, at Wikipe-

dia er brugerdrevet, men der er faktisk ansat en del redaktører, der ikke tjekker fakta, men

derimod kilder. Hvis kilderne til et Wikipedia-opslag ikke er respektable, ryger opslaget el-

ler formuleringen i teksten ud. Af egen erfaring har jeg opdaget, at Wikipedias redaktører

anser New York Times for en god kilde og filmdatabasen IMDB.com som en dårlig kilde.

alle er gatekeepere

Det ændrer dog ikke på, at det er vigtigere end nogensinde at skærpe sine gatekeeper-

evner, simpelthen fordi, gatekeeperne ikke længere sidder på pladser, hvor de kan definere

og tage patent på sandheden. Alle er gatekeepere nu, og det kræver optrænede evner. De

evner er idag lige så vigtige som at læse, regne og skrive, og bør derfor være prioteret højt

i folkeskolen. Man taler meget om, at generelle it- eller medie-kundskaber skal opgrade-

res, men det er ikke nok. Kildekritikken bør være en del af læseprocessen.

Så snart, man har læst sætningen, bør den sættes ind i en kildekritisk sammenhæng.

For ellers risikerer fakta at falde igennem hullerne i nettet.

KLu

MM

EN

SK

RIV

ES

på

SK

IFT A

F m

or

te

n B

ay

· JEN

S L

AU

RID

SE

N · JE

NS

HO

FM

AN

HA

NS

EN

morten BayInternational

strategisk rådgiver

Det gode ved netop Wikipedia er, at der

faktisk er stramme regler for, hvad du må

oprette eller ændre på sitet

på skemaetKildekritik

45


Ja tilreklamer på fagfestival

Hovedbestyrelsen har givet

grønt lys til, at dette års fag-

festival godt må få et udstil-

lingsområde, hvor firmaer

betaler for at have en stand.

Bibliotekarforbundet har jævn-

ligt kikket på mulighederne for

indtægtsdækket virksomhed,

og her er der en oplagt mulig-

hed, konstaterede hovedbesty-

relsen, samtidig med, at den

understregede, at det skulle

gøres på en ordentlig, relevant

og gennemskuelig måde.

3 spørgsmål til

Du er positiv over for tanken om Danskernes Digitale Bibliotek. Hvorfor?I dag er der en masse digitale mure, som jeg håber, at Danskernes Digitale Bibliotek kan bryde ned, fordi vi får ens standarder og flere tværgående licenser. Jeg arbejder selv på et uddan-nelsesbibliotek og kan se, at forsknings- folke- og uddannelsesbiblioteker på nogle områder har forskellige standarder og licensregler. Brugerne oplever jo, at det, der kan lade sig gøre i det ene system, ikke kan lade sig gøre i det andet. Der er ikke lige adgang for alle.

Så du ser nogle fordele for brugerne. Er der også fordele for bibliotekarerne?Hele brøndtankegangen vil jo gøre det lettere for bibliotekarerne at formidle og vise, hvilke ressourcer vi har.

Hvad vil det betyde, at udviklingen af DanskernesDigitale Bibliotek centraliseres?Vores profession er at arbejde efter nogle standarder og et øget samarbejde vil kræve, at vi netop får de samme standarder. Det er også det Open Source og Open Access lægger op til. Samtidig vil det synliggøre, hvad vi er gode til. Men selvfølgelig kommer man til at flytte res-sourcer fra X-købing til centrale udviklingsafdelinger, men for mig at se, er det positivt, at vi får de centraliserede løsninger, der vil give brugerne samme oplevelse på tværs af sektorerne og der vil også være interessante jobmuligheder her. Forhåbentlig vil Danskernes Digitale Bib-liotek være med til at udligne forskelle frem for at forcere udviklingen af det skæve Danmark.

så høj var stemmeprocenten, da hovedbestyrelsen

behandlede sit endelige svar til overenskomstre-

sultatet for 2011 og 2012. 82 procent af medlem-

merne, har stemt ja til overenskomsten, og det

endte da også med, at hovedbestyrelsen enstem-

migt sagde ja til resultatet.

?kim Jesper Josefsen

Formand: Pernille DrostTlf. A: 38 88 22 33Tlf. P: 29 28 52 77E-mail: [email protected]

Næstformand: Søren KløjgaardHasle BibliotekTlf. A: 89 40 96 30Tlf. P: 21 71 31 08E-mail:[email protected]

Anita DürkopGreve Bibliotekerne Tlf. A: 46 13 84 00Tlf. P: 26 85 43 95E-mail:[email protected]

Jette FuglDet biovidenskabelige Fakultetsbibliotek, KU Tlf. A: 36 30 81 28E-mail:[email protected]

Line FrølichBiblioteket Sønderborg Tlf. A: 88 72 42 00Tlf. P: 43 52 43 94E-mail:[email protected]

Marie UlletvedHolmgaardGentofte Bibliotekerne Tlf. P: 51 76 14 53E-mail:[email protected]

Perspektiv bringer i hvert nummer ud-valgte noter fra hovedbestyrel-sens møder. Se hele referatet fra mødet på www.bf.dk

BF’S HovEDBESTyrElSE

tekst anette lerChe

48%

Det er ikke kun viDen, Der er efterspurgt

BlivBiBliotekar

orakel

Vil du også Være

efterspurgt?

Nu ved du lidt mere om, hvad det vil sige

at være bibliotekar. Eller orakel som

vi kalder det – for du finder ikke andre

uddannelser, der giver dig så mange

værktøjer og muligheder for at arbejde

med viden og kommunikation. Er du klar

til næste step, så læs mere her:

www.blivorakel.dk

Orakel sb. oraklet, orakler

En spirituel person eller institution, der

anses for at være kilde til visdom eller

profetiske budskaber om menneskers

skæbne, gudernes vilje, fremtidige

hændelser eller andre forhold, der normalt

er skjult for mennesker.

HB

NO

TE

R

Bibliotekareller Orakel?Bibliotekarforbundet har sendt kampag-nemateriale til gymnasierne i håbet om, at det giver flere unge lyst til at blive bibliote-karer. Senere vil det samme materiale også blive sendt til ud til folkebibliotekerne.

Matthias Eiriksson glædede sig over, at der er sket en stigning i antallet af kvote 2 ansøgere til Det Informati-onsvidenskabelige Akademi:

- Og forhåbentlig vil denne kampagne give tilslutningen det sidste skub. Jette Fugl rostesloganet for at bruge ordet orakel om bibliotekar.

digitale medier skal være tilgængeligeBibliotekerne har i høj grad været drivkraften, når det gælder om at indføre open Access i Danmark. Nu foreligger den endelige rapport fra open Access udvalget, der har en række anbefalinger til implementeringen af open Access i Danmark. lise Mikkelsen, specialkonsulent i DEFF, har været sekretær for udvalget, og hun fortalte på et oplæg hovedbestyrelsen, hvad udvalget er kom-met frem til og bagefter diskuterede hovedbestyrelsen, hvordan Bibliotekarforbundet skal markere sig på området.

- Bibliotekerne kan være stolte af deres indsats, de har skubbet til meget på dette område, sagde Pernille Drost på mødet. Hun påpegede, at det er vigtigt, at Bibliotekarforbundet markerer sig på området omkring digitalisering, fordi netop frie og til-gængelige materialer er en bibliotekarisk mærkesag. Det er et stort problem, at de digitale medier ikke er frit tilgængelige, og det er absurd, at det er sådan i dag, at man kan sende bøger på tværs af landet, men ikke gøre det samme med de digitale medier.

Pernille Drost pegede samtidig på, at hun synes, at det er et problem, at forlagene kan få forskere til at afskrive sig retten til deres egne artikler, så de end ikke kan bruge egne artikler i deres undervisning.

- Det er fuldstændig urimeligt, og derfor vil forskerne kunne se en fordel i at arbejde med open Access, konstaterede Pernille Drost.

Godt med kritiskespørgsmåldanskernes digitale Bibliotek er på vej – men hvornår, hvordan, og til hvilken pris? Det er nogle af de spørgsmål, som der endnu ikke findes soleklare svar på.

Samtidig er hovedbestyrelsen opmærksom på, at en centralisering af bibliotekernes digitale løsninger kan betyde, at der forsvinder bibliotekarjob på de en-kelte lokale biblioteker, fordi it og udvikling vil foregå mere centralt. Og hvad vil det betyde for bibliote-kernes engagement, hvis udviklingen ikke længere kommer nedefra?

- Jeg er grundlæggende positiv over for Danskernes Digitale Bibliotek – for helt overordnet set handler det jo om det samarbejdende biblioteksvæsen, kon-kluderede Søren Kløjgaard.

- Men man kan godt bakke op om de overordnede mål, mens man samtidig stiller kritiske spørgsmål til, hvordan det så skal gøres, tilføjede Bibliotekarfor-bundets næstformand.

Camilla Sejerøeodense Centralbibliotek Tlf. A: 65 51 44 81Tlf. P: 64 47 29 61E-mail:[email protected]

Rasmus BahnsenStudenterobservatørTlf. 30 22 87 12E-mail: [email protected]

Kim Jesper Josefsenroskilde Handelsskole Tlf. P: 61 77 78 39E-mail: [email protected]

Tine JørgensenIBM Danmark Tlf. P: 51 92 00 37E-mail:[email protected]

Matthias Engberg EirikssonDet Informations-videnskabelige AkademiTlf. P: 31 15 05 09E-mail:[email protected]

Pia OlssonNørrebro Bibliotek og MedborgercenterTlf. A: 35 86 02 20Tlf. P: 35 43 64 65 E-mail:[email protected] 47April 2011 · Perspektiv ·

Det er ikke kun viDen, Der er efterspurgt

BlivBiBliotekar

orakel

Vil du også Være efterspurgt?Nu ved du lidt mere om, hvad det vil sige at være bibliotekar. Eller orakel som vi kalder det – for du finder ikke andre uddannelser, der giver dig så mange værktøjer og muligheder for at arbejde med viden og kommunikation. Er du klar til næste step, så læs mere her:

www.blivorakel.dk

Orakel sb. oraklet, oraklerEn spirituel person eller institution, der anses for at være kilde til visdom eller profetiske budskaber om menneskers skæbne, gudernes vilje, fremtidige hændelser eller andre forhold, der normalt er skjult for mennesker.

afspadsering for den tid, de bruger på at holde sig opdaterede.

I bogen »Videnarbejde og stress – mellem begejstring og belastning« af Anders Buch, Vibeke Andersen og Ole H. Sørensen fra 2009, har forfatterne interviewet medarbejdere på en række arbejdspladser i både det private erhvervsliv og i kommuner.

Her peger de tre forfattere på, at ledelsen har et klart medansvar for, at medarbejderne ikke overanstrenger sig, fordi de gerne vil leve-re et optimalt produkt. Men omvendt peger de også på, at medarbejderne ikke nødvendigvis vil acceptere, at de skal levere noget ringere, end det de ved, at de kan præstere.

Netop det fænomen beskriver en tillids-repræsentant fra et jysk folkebibliotek. Hun har hørt om ledere, der krævede, at bibliote-karerne skulle stille op til et arrangement og fortælle om en bog kun ud fra bogens bagside og anmeldelserne. Det matchede ikke den pågældende tillidsrepræsentants faglige stolt-hed. Hun mener ikke, at bibliotekarer skal stå til et arrangement og fortælle deres brugere om en bog, de ikke engang selv har læst.

FænOmen meD VOkseVæRk

På folkebibliotekerne fornemmer flere af de tillidsrepræsentanter som Perspektiv har talt

hvor går grænsen mellem arbejde og fritid? hvornår læser duanmeldelser for din egen skyld, og hvornår er det for lånernes?og kan din chef forvente, at du sidder derhjemme og læser bøger-ne til næste uges læsekreds uden at få noget for det? Perspektiv har ringet til ti tillidsrepræsentanter og spurgt til, hvordan deres arbejdsplads håndterer den såkaldte interessetid.

Hvad får du for din

interessetid?

j Jo mere glad for og engageret du er i dit arbejde, jo lettere er det at leve med, at der lige er et par timeres forberedelse om aftenen. Og gør det egentlig så meget, hvis det nu endda er en god bog, du skal læse?

Ja, det gør det faktisk, skrev Pernille Drost, formand for Bib-liotekarforbundet i en leder i Bibliotekspressen i februar 2010:

»Det handler i alt sin enkelthed om, at vores medlemmer ikke skal arbejde gratis og specielt ikke i den kommunale sektor, hvor vi i stigende omfang oplever, at det er svært at forhandle ordentlige tillæg til medarbejderne, ligesom der stort set ikke er midler til kompetenceudvikling.«

inTeResseTiDen kOmPenseReR

For de fleste, der arbejder med viden, er arbejdsdagen aldrig rigtig slut. Der er altid noget, der kan gøres lidt bedre. Der vil altid være en opgave, du kan arbejde videre med om aftenen. Eller en problemstilling, du kan have liggende som en summen i baghovedet, mens du vasker op eller børster tænder. Det er et udbredt fænomen, at mens arbejdspladsen kun har råd til, at du producerer et middelmådigt produkt, så vil du gerne levere det ypperste hver gang.

I det spænd bliver det let interessetiden, der leverer de ti-mer, der gør, at du som medarbejder kan være tilfreds med den endelige opgave, du leverer. Det er også ofte interessetiden, der holder for, når akademikere gerne vil være opdaterede på den nyeste teori på deres felt og læser op på emnet hjemme i sofaen, når ungerne er puttet. Her er det både i arbejdsplads-ens og i medarbejderens interesse, at medarbejderne holder sig orienteret om ny viden, men de færreste vil forlange at få

tekst anette lerChe

AR

BE

jDE

OG

FRIT

ID


Februar 2011 · Perspektiv · 49

med, at interessetiden er en voksende størrelse.

Der er adskillige af tillidsrepræsentan-terne, der efter Perspektivs rundringning planlægger at undersøge fænomenet nærmere, og flere tillidsrepræsentanter nævner, at de gerne vil diskutere emnet med ledelsen. En enkelt konstaterer dog, at det endnu ikke har været noget, som ledelsen var interesseret i at diskutere.

Der er i dag adskillige arbejdspladser, der allerede har aftaler, som medarbejderne er udmærket tilfredse med. Men aftalerne gælder typisk bestemte arrangementer og er altså ikke et udtryk for en generel aftale omkring interessetid. Typisk får medar-bejderne enten et beløb aftalt ved den lokale løndannelse, fordi de er ansvarlige for et bestemt arrangement, eller de får mulighed for at afspadsere. Det er dog ikke i et forhold, der ligner 1:1, og der er desværre få tillidsrepræsentanter, der har en fornemmelse af, hvor meget interes-setiden egentlig fylder i hverdagen hos kollegerne.

Efter at have undersøgt sagen nærmere vender en tillidsrepræsentant tilbage til Perspektiv og siger:

- Det fylder åbenbart mere end jeg lige regnede med.

Hos den pågældende tillidsrepræsen-tant har en rundspørge blandt kollegerne afsløret, at når kollegerne læser bøger til bibliotekets bogarrangementer, så foregår det udelukkende i deres fritid. Og det gæl-der både, når det er bøger til et arrange-ment i børnebiblioteket eller en bogcafé i voksenbiblioteket, hvor et par bibliotekarer deles om at præsentere op mod 50 bøger. Fælles for kollegerne på det pågældende bibliotek er dog, at det typisk er sådan, at forberedelsen laves i arbejdstiden, lidt af-hængig af, hvor rutineret den pågældende medarbejder er. Og for tillidsrepræsentan-ten er det vigtigt, at understrege, at mens det med at læse bøger hjemme godt kan falde under interessetiden, så skal forbe-redelserne altid regnes for arbejdstid.

Vi eLskeR jO AT Læse

Billedet med, at det er i orden at bibliote-karer bruger deres fritid på at læse bøger, er karakteristisk på de arbejdspladser Perspektiv har talt med.En tillidsrepræsentant beskriver det således:

D

ark

ivfo

to: Ja

ko

b B

ose

rup

fornøjelse i fritiden, interessetid eller reel arbejdsindsats?


AR

BE

jDE

OG

FRIT

ID

D

forberedelse til bogcafe giver timer til afspadsering - men ikke i nærheden af 1:1

mulighed for vagtfrihed, når størrearrangementer skal forberedes.

kontant beløb aftalt ved lokale forhand-linger i forbindelse med bestemt bogar-rangement. resterende opgaver som eksempelvis forberedelse til læsegrupper giver ingen betaling

et enkelt arrangement giver et lokalttillæg. ellers ingen aftaler.

ingen aftaler – medarbejderne skalselv aftale med nærmeste leder.

et bestemt arrangement giver en dags afspadsering. ellers ingen aftaler

aftaler – enten i form af afspadserings-timer, lokale tillæg eller mulighed forat arbejde hjemme i forbindelse med forberedelse.

et weekendarrangement kan giveen afspadseringsdag.

to timers afspadsering for at læseen bog og skrive en anmeldelse.

mulighed for at arbejde hjemme iforbindelse med forberedelse til bogarrangement.

arbejde aflønnes time for timeefter klokken 21.

Tidligere aftaler, der nuikke længere eksisterer:

to timers bogtid pr. uge.

eksempler pålokale aftaler:

det forventes indirekte af ledelsen, at vi godt vil lægge noget forberedelse hjemme, uden for arbejdstiden.Jeg synes, at det er et stigende problem, men jeg har ikke haft held med at tage det op på ledelsen. Jeg synes, grænserne er flydende. mit arbejde er jo min interesse, så selvfølgelig læser jeg meget hjemme.Jeg har en kollega, der klart har meldt fra og siger, at hun ikke læser eller forbereder sig hjemme, og det er accepteret. ledelsens holdning er, at hvis vi skal have timer for transport og lignende i forbindelse med kurser og ar-rangementer, så kommer der så bare færre kurser og arrangementer. vi mangler mere faste regler. Jeg tror, at der er man-ge, der ikke tør skrive på, at de bruger tid hjemme, fordi de ikke vil virke grådige eller skulle risikere at diskutere med chefen, om det er rimeligt. det er nok typisk for kvinder.

ler påsagt om interessetid:

- Vi taler om, at vores job fylder meget, men vi siger også, at vi har jordens bedste job. Jobbet fylder meget, og det går ud over fritiden. Nogle gange kan jeg godt tænke, at jeg måske burde lave noget andet end at læse en bog, når nu jeg har fri, men jeg elsker jo at læse.

En anden tillidsrepræsentant lægger vægt på, at fleksibilitet jo er noget, der går begge veje.

- Vi har en del interessetid. Men vi har også meget fleksible forhold, og hvis vi vil have faste rammer, så går det også ud over den fleksibilitet.

Det er også typisk sådan, at det er frivilligt, om man vil deltage i det arrangementsarbejde, der kalder på, at man pløjer sig igennem adskillige ro-maner hjemme i sofaen. Og ofte kan man endda selv vælge romanerne ud, så pligt og interesse følges ad.

Men der er eksempler på, at medarbejdere har oplevet, at der er blevet trukket for store veksler på deres engagement. En tillidsrepræsentant referer en episode, der også har været diskuteret på et klubmøde.

- Jeg synes, vi har meget interessetid. Vi læser meget hjemme, og forberedelser til bogcafeer og lignende er ren interessetid. Jeg har også en kollega, der fik til opgave at opbygge et lokalt netværk, som hun brugte meget tid på også i weekenderne. Men al den tid blev i sidste ende ren interessetid, for hun fik hverken afspadsering eller det tillæg, hun var blevet stillet i udsigt.


BO

GA

NM

ELD

ELS

ER

Af John Larsen

ddr er forkortelsen for Det Digitale Råd, og paradok-salt nok rammende for deres syn på den offentlige sektor. Deres seneste debatoplæg, Effektiviser borgernes kontakt til det offentlige - debatoplæg om kanalstrategi, er da også sovset ind i politiske synspunkter og metoder, som man skal lede længe efter for at finde lignende. Liberalt og nyttefilosofisk, men desværre også unuanceret og upræcist. For nu at sige det pænt.

Oplægget gennemgår hele den offentlige sektors it-situation. Det gør jeg ikke. Jeg forholder mig til det jeg ved noget om, biblioteker, og lader andre bedømme deres områder. Det kan de tre forfattere Lars Monrad-Gylling, KMD Jørgen Bardenfleth, Micro-soft og Martin Lippert, TDC for øvrigt lære noget af.

Oplæggets udgangspunkt er at effektivisere bibli-otekernes it-potentiale. Det lyder så flot, men kigger man nærmere på deres anbefaling, så kan det siges ganske kort; opret et nationalt digitalt bibliotek, luk alle de fysiske biblioteker og spar mindst 1 milliard år-ligt! Denne antagelse bygger på, at alle vores brugere er lånere, ikke brugere. Og at de alle sammen er gode til it, nuvel, et par stykker skal oplæres, men stadig. Som de skriver: »Det forudsættes nemlig, at der kommer en reel digital afløser til bogen, en såkaldt e-læser, og at denne i stort omfang adopteres af borgerne.«

Det passer på ingen måde ind i IKT’s (Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, hvor Lars Monrad-Gylling og Jørgen Bardenfleth sidder) seneste tal for danskernes it-færdigheder, hvor 40 % har svage eller slet ingen it-færdigheder. Det er yderst betænkeligt, at de to medlemmer af DDR i den grad kan overse de tal, de selv sidder med i anden sam-menhæng.

Tallene i debatoplægget viser derimod et stigende brug af e-ressourcer og digitale fornyelser. Det er korrekt, men her ser de fuldstændigt bort fra den personlige formidling der har skabt fundamentet, og skaber fundament for fremtidig introduktion af e-ressourcer.

Indholdet til drømmen om et nationalt digitalt bibliotek lyder meget i retning af det vi allerede er i gang med; Danskernes Digitale Bibliotek. Og på den måde har de tre herrer fra DDR absolut intet at byde på, ud over en effektiv afvikling af offentlig virksom-hed. Debatoplægget er ikke alene blottet for visioner, der er også slående mangel på indhold og indsigt, hvorfor den hule skal på 56 sider krakelerer ved blot det mindste lille digitale vindpust. Hvis ikke det bliver bedre fremover, kan de jo starte med at afvikle sig selv!

john holmgaard ulletved knudsen larsen, biblio-tekar på blågårdens bibliotek, bestyrelsesmedlem i dansk spilråd og bogredaktør på Perspektiv

Af Henrik Horn

mediehistorier er en solid og god bog, der ikke lover mere end den vil; at stille skarpt på medi-ernes forskellige fortid. Heri giver Kirsten Drotner læseren en solid indføring i, hvordan mediernes lange og mangfoldige historie kan undersøges og forstås i forhold til det moderne samfund ,vi er en del af. Samt hvilke metoder og traditioner medievidenskaben selv udspringer af og er med til at udvikle. I dag findes der ret beset ingen form for undervisning, uden at medier på en eller anden måde indgår eller spiller med. Det er vigtigt at diskutere de grænsedragninger, der er mellem den offentlige og den private sfære i de sociale netværkstjenester, eftersom medier orienterer sig på tværs af nationale grænser og nationale problemstillinger. De forholdt sig også på Gutenbergs tid til en ny global verdensorden, hvor medi-erne var skælsættende og begyndte at præge den ny dagsorden. Bogen er fast forankret i aktuel forskning og den opridser fint mediernes historie, magt og de udfordringer som specielt den trykte presse er kommet til at stå over for, med tanke på både internettet og udviklingen af diverse nye,mobile medier. Bogen er pædagogisk opbygget med teori, diskussion, opsummering og litteraturliste efter hvert kapitel. Der er også forskellige opgaver undervejs i ka-pitlerne, så læseren selv kan analysere og diskutere, hvordan medierne adskiller sig fra hinanden og i bred forstand har været og stadig er med til at forme normerne i samfundet omkring os. Mediehistorier er en solid bog, der kan bruges som grundbog til indføring af mediernes historie på gymnasieniveau og de videregående uddannelser. Den kan også anbefales til den alment mediehistorie interesserede borger.

henrik horn, stud. bibl. og ansat ved rigsadvokatens bibliotek.har interesse i biblioteks- og kulturhistorie/ arkitektur og er vedat skrive speciale om danske kloster- og herregårdsbiblioteker.

Fattigt debatoplægfra Det Digital Råd

mediernesmediehistorier

EFFEKTIVISER

BORGERNES KONTAKT

TIL DET OFFENTLIGE

DEBATOPLÆG OM KANALSTRATEGI

DET DIGITALE RÅD · 3. RAPPORT · JANUAR 2011

DET DIGITALE RÅD

MediehistorierKirsten Drotner

Mediehistorier

Kirsten D

rotner

Medier - fra tv, radio og aviser til internet, spil og mobile

enheder - forbindes ofte med forandring, fornyelse

og fremtid. Men medier handler også om gentagelse,

fastholdelse og fortid. Medier har nemlig en historie, og de

er med til at forme samfundets historie om sig selv.

På bagrund af nye tilgange til mediernes mange fortider,

giver denne bog en solid og perspektivrig indføring i,

hvordan mediernes mangfoldige historier kan undersøges

og forstås i forhold til moderne samfund, hvilke metoder det

kræver, og hvilke traditioner medievidenskaben udspringer

af og selv udvikler. Bogen inddrager telekommunikationen

og computeren i massemediernes historie og giver herved

en opdateret baggrund for at forstå nutidens komplekse

medielandskab.

Bogen henvender sig især til grundfagsstuderende på

universiteter, seminarier og højskoler. Samtidig giver den

redskaber til at forstå mediernes fortider for alle, som vil

bag om mediernes ofte flygtige samtid.

Kirsten Drotner er professor ved Syddansk Universitet og

har udgivet en lang række bøger og artikler om digitale

medier, kreativ medieproduktion og mediehistorie.

mediehistorier.samfundslitteratur.dk

FORFRAAFhOldeRFjeRnlånskOnFeRencepå hindsgAvld. 26. Og 27. mAj 2011FORFRA - FORum for Fjernlån, Reference og Accession- holder igen fjernlånskonference på hindsgavl slot

Blandt de ting, som vil blive taget op kan nævnes E-bøger og hvordan vi kan fjernlåne dem i praksis, hvor bevæger bibliotekerne sig hen i det digitale Danmark og så vil der være paneldiskussion med inviterede personer fra forskellige forlag.

Der er mange andre spændende ting på programmet, som vil blive udsendtsnarest. Vi håber at se rigtig mange fra alle kroge af væsenet, så husk at sætte kryds i kalenderen


jOB

OG

KA

RR

IER

E

Bibliotekarforbundetlindevangs Allé 2T: 38382233E: [email protected]:mandag-fredag kl. 9-15

Bruno PedersenForhandlingschefT: 38 38 06 [email protected]

Helle fridbergKonsulentT: 38 38 06 12 [email protected]

Karin V. madsenChefjurist T: 38 38 06 [email protected]

Lone rosendalSpecialkonsulentT: 38 38 06 [email protected]

susanne H. thomsenKonsulentT: 38 38 06 11 [email protected]

Ulla thorborgKonsulentT: 38 38 06 [email protected]

sofie PlengeKarriere- ogudviklingskonsulentT: 38 38 06 [email protected]

mikkel dahlbæk sigurdssonKarrierekonsulentT: 38 38 06 [email protected]

vED DU HvADKollEGAEN TjENEr?

at arbejdsmarkedets parter har udviklet et »triv-selsmeter« til måling af og benchmarking af triv-sel. værktøjet er frit tilgængelig for alle offentlige arbejdspladser, der ønsker at gennemføre triv-selsmåling via en spørgeskemaundersøgelse. læs mere på www.personaleweb.dk/trivselmeter og på www.perst.dk

vIDSTE Du…

Lone Rosendal

PRIVATANSATTE

PRIVATANSATTE

På mange private virksomheder er kulturen, at man ikke taler med kollegerne om sin løn. Der findes sandsynligvis også stadig medarbejdere, der har indskre-vet i kontrakten, at lønnen er fortrolig, selv om disse fortrolighedsklausuler har været ugyldige siden 2001. Siden 2001 har det stået klart i ligelønslovens § 2a, at en lønmodtager har ret til at videregive oplysninger om egne lønforhold, og at disse oplysninger kan videregives til enhver.

fordele ved åbenhed:• Kendskab til, hvad kollegerne tjener, er en vigtig viden at have, når du skal

forhandle løn. Hvis du ikke ved, hvad dine kolleger tjener, ved du ikke, hvor du ligger i forhold til dem, og det gør det svært at forberede argumentationen for, at du skal have mere i løn. Samtidig er det nemt for chefen at afvise dine argumenter med hensynet til lønrelationerne til kollegerne.

• ved du, at du ligger lavere end kollegerne, kan du for eksempel argumentere med, at dine arbejdsopgaver og dine kvalifikationer er på niveau med xx, og at du derfor bør have det samme i løn. Har du ret i din argumentation, er det svært for chefen at fastholde, at der skal være en lønforskel.

• Hvis du omvendt ved, at du lønmæssigt ligger i den pæne ende i forhold til kollegerne, kan du redegøre for, hvorfor dette kun er helt rimeligt, hvis chefen bruger din ”høje” løn som argument imod lønstigning.

Hvordan i praksis?En virksomhedskultur ændres ikke fra den ene dag til den anden, men overvej hvad du/ I selv kan gøre på arbejdspladsen for at sætte en ændring i gang. Er der en AC-klub på din arbejdsplads, kan I tage spørgsmålet om åbenhed om løn op her. En anden mulighed er, at du selv »bryder isen« og begynder at tale med dine nærmeste kolleger om løn. Ét er nemlig sikkert – det er kun ledelsen, der har fordele ved, at hemmelig-hedskræmmeriet omkring løn bevares.

Karen V. Madsen


ME

DLE

MM

ER

NE

Sp

øR

GE

R

Har du haft en feriehindring op til udgangen af ferieåret – det vil sige den 30. april 2011– har du ret til at få udbetalt feriepengene umiddelbart efter ferieperiodens udløb. En ferie-hindring er for eksempel barselsorlov eller egen sygdom. Er du omfattet af en kollektiv overenskomst, som på det offentlige område, så har du også mulighed for at indgå en skrift-lig aftale med din arbejdsgiver om, at overføre ferien til næste ferieår. En sådan skriftlig aftale skal indgås, inden ferieårets udløb.

HuSK AT...

Lone Rosendal

Jeg er ansat i en kommune og har undret mig over, at min lønseddelser anderledes ud i år end sidste år. Hvorfor det?

Ved OK-08 blev det aftalt mellem KTO og KL/Danske Regioner, at de ansatte senest vedudgangen af 2010 på deres lønspecifikation eller på anden måde, skal have adgang til

• Uddybende oplysninger om koblingen mellem grundbeløb og aktuelt beløb• Uddybende oplysninger om beregning af pensionsbidrag• Betegnelser for eksisterende og fremtidige centralt aftalte tillæg og fremtidige lokalt aftalte tillæg.

Det har resulteret i , at KMD’s lønsedler fra januar 2011 på side to har fået en ny kolonne: »Grundbeløb«. Det betyder i praksis, at du nu både kan se, at du fik et årligt tillæg på for eksempel 10.000 kroner i 31.3.00-niveau, og at det samme beløb svarer til årligt 12.448,12 kroner i nutidskroner. Det gør det lettere at sammenligne tillægsstørrelser. Omkring pension fremgår det nu på side et, at de overenskomstansatte har en obligatorisk pensionsprocent på 16,40 procent (hovedordning). Hertil kommer, at man som medar-bejder kan vælge at få 1,1 procent udbetalt som løn, jævnfør bestemmelser i AC-overenskomsten. Hvis man ikke vælger dette får man indbetalt 17,5 procent i pension. Det er nu særligt fremhævet under »specifice-ring af pensionsbidrag«. Har man en supplerende pensionsordning som tjenestemand gælder tilsvarende, at den er anført særskilt. Her er der dog ikke mulighed for at vælge at få en procentdel udbetalt som løn.

Lone Rosendal

??

!

Ny bestyrelse for statsgruppen

lørdag den 19. marts 2011 holdtStatsgruppen generalforsamling,hvor der var valg til bestyrelsen.følgende blev genvalgt:

anne thorst melby,Syddansk UniversitetsbibliotekLis Nielsen,Det kongelige BibliotekBirgitte sass,University College Sjælland

Nye i bestyrelsen er:Karen marie iversen,Det kongelige BibliotekLise alsted Henrichsen,Professionshøjskolen Capital

Bestyrelsen konstituerer sig på først-kom-mende møde i april. Hvis du har spørgsmål, kommentarer eller forslag til arrangemen-ter, er du velkommen til at kontakte besty-relsen pr. mail: [email protected].

Ulla Thorborgl

imod. Hvis jeg skal være helt ærlig, følte jeg mig ikke klar til at forlade arbejdsmarkedet. Da chefen for Informationsservice på Danmarks Statistik Per Knudsen, holdt en forelæsning på Biblioteksskolen, nævnte jeg, halvt i spøg, at han jo kunne ringe, hvis der var noget jeg kunne bidrage med. Han ringede dagen efter, og jeg blev ansat på deltid i en projektansæt-telse tilknyttet kulturarvsprojektet.

Hvordan fik du så din nuværende stilling?Da min ansættelse skulle til at udløbe, var en af mine kollegaer på vej på barsel. Jeg vidste, at der var pres på de almindelige opgaver i biblioteket. Derfor henvendte jeg mig igen til chefen og tilbød min arbejdskraft, hvilket resulterede i et års barselsvikariat på fuldtid.

Hvad er det mest spændende ved jobbet?Når jeg sidder med de gamle håndskrevne statistikker og kan mærke historiens vingesus. Det giver et utroligt perspektiv at relatere det til nutiden. Man bliver et rigere menneske.Samtidig føler jeg mig meget privilegeret over lige pludselig at være bibliotekar. Jeg elsker formidlingen og det unikke indblik, jeg får i folks liv og hverdag. Jeg har arbejdet med mange forskellige ting inden for faget, men det er første gang i mit arbejdsliv, at jeg arbej-der med den direkte betjening af brugerne.

Hvad er det mest udfordrende?Det sværeste er også det, der er mest

Navn: Dorthe Aurvig alder: 64 årNyt job: Et års barselsvikariat i Danmarks Statistiks Formidlingscenter.Karriereforløb: Uddannet cand.scient.bibl. i 1999, uddannet bibliotekar i 1986. Har blandt andet arbejdet ti år som lektor ved Institut for Informationsstudier på Danmarks Biblio-teksskole. Inden Dorthe Aurvig tiltrådte sin nuværende stilling, var hun ansat i en projekt-ansættelse samme sted. Hvad er dine opgaver?Jeg arbejder på Danmarks Statistiks Bibliotek og Informations »kulturarvsprojekt«, som er et igangværende projekt med registrering af de gamle statistikker fra arkiverne, de ældste er helt tilbage fra 1700-tallet.

Desuden har jeg vagter som »almindelig« bibliotekar i biblioteket, hvor jeg betjener brugerne, både internt i Danmarks Statistik og folk udefra. Lige fra forskere der skal bruge 30 bind af vores ældste opslagsværker, til 8. klasses elever med spørgsmål i forbindelse med projektuge og til tider et par kammerater, der har brug for en statistik, der kan afgøre et væddemål.

Hvordan kom du ind på kulturarvsområdet?Jeg arbejdede som lektor på Biblioteksskolen, og i 2008 stod vi overfor en sparerunde, hvor 12 stillinger skulle spares væk. De ældste medarbejdere, mig selv iblandt, blev tilbudt en frivillig aftrædelse, og dét valgte jeg at tage

Pludselig blev jeg bibliotekar

tekst tania haagensen

foto JakoB BoseruP

spændende, nemlig kontak-ten med mennesker. Dét at fastlægge, hvad vedkommen-des behov for information er. Nogle gange kan det være meget mudret, andre gange er det næsten for specifikt. Jeg er jo stadig ny, og det tager noget tid at komme ind i arbejdsgangen.

Har din uddannelseklædt dig på til jobbet?Ja. Jeg har den faglige bag-grund med, som jeg kan bruge til at omsætte teorien til praksis. Men jeg har jo også undervist en del år på Biblioteksskolen og på den måde fået repeteret min egen uddannelse mange gange.

Hvad gør du, når ditbarselsvikariat løber ud?Det finder jeg ud af til den tid. Jeg bekymrer mig ikke om det nu, for jeg er sikker på, at der nok skal byde sig andre muligheder. Jeg ser det som et privilegium, at jeg så sent i arbejdslivet, stadig lærer og bliver klogere hver eneste dag. Det her er jo ren luksus.

NY

T jO

B



stillingsoPslag alle henvendelser vedrørendestillingsopslag rettes til: dg media asst. kongensgade 72 · 1264 københavn ktlf: 70271155 · fax: 70 27 11 56email: [email protected]ærk venligst at fristerne nedenforkun gælder stillingsannoncerne:

nr. 5: udgivelsesdato 26.05Bestillingsfrist 29.04 kl. 12materialefrist 11.05. kl. 12nr. 6: udgivelsesdato 30.06Bestillingsfrist 27.05 kl. 12materialefrist 16.06. kl. 12nr. 7: udgivelsesdato 31.08Bestillingsfrist 29.07 kl. 12materialefrist 18.08. kl. 12

ved deltidsstillinger under 29,6 timer skal der altid udstedes frigørelsesattest fra begyndelsen af et ansættelsesforhold, hvis der skal udbetales supplerende dagpenge. du kan altid kontakte Bibliotekarforbundets forhandlingsafdeling, hvisdu har spørgsmål.

nye stillinger

rÅd og anBefalingerved ansØgning

Thisted Bibliotek søger bibliotekarer Vi leder efter energiske og initiativrige kolleger

Bibliotekar til voksenformidling Vi søger en bibliotekar pr 1. august 2011. Bibliotekar til børneformidling Vi søger en bibliotekar-vikar til formidling for børn og i bogbus pr 1. juni 2011 til 31.december 2011. Stillingsopslagene kan ses på www.thisted.dk Ansøgningsfrist 13. maj. 2011, kl. 13.00 www.thisted-bibliotek.dk tlf. 99172800

Job i Esbjerg Kommune

Bibliotekar D.B./Cand.scient.bibl. Ribe og Bramming Biblioteker

Esbjerg Kommunes Biblioteker søger nye kolle-gaer til Sydøstområdet. Ribe og Bramming Biblioteker søger hver en ny kollega 37 timer ugentlig fra 1.5.2011 eller snarest herefter. Læs mere om stillingerne på www.esbjergbiblio-tek.dk /om biblioteket.

Flere oplysninger: Lokalbibliotekschef Hanne Poulsen, tlf. 7616 6540

Ansøgningsfrist: 12.5.2011 kl. 12.00

Mærk ansøgningen: Stilling nr. 15.004+15.005

Læs mere på: esbjergkommune.dk/jobs

Bib

lioteksp

ressen 28.4.2011

Du kan blive vores nye IT-konsulent.Viborg Bibliotekerne søger pr. 1. julien IT-konsulent.

Er du nysgerrig efter at vide mereom jobbet - så se mere på:www.viborgbib.dk

nu eR chAncen heR!


Gladsaxe Kommune – en levende arbejdsplads med mange muligheder

Udstillings- og arrangementsansvarlig Gladsaxe Bibliotekerne

En stilling med ansvar for planlægning, koordinering og markedsføring af arrangementer og udstillinger på voksenområdet er ledig til besættelse pr. 1. august eller snarest derefter.

Vi søger en person• der har lyst og evner til at udvikle og styrke bibliotekets rolle som kommunens kulturelle dynamo • der kan medvirke til at udvikle kommunens nye udstillingsbrand ”Th orasmindeudstillinger”, hvor der lægges vægt på den eksperimenterende og udfordrende kunst.

Du vil endvidere få ansvaret for den kunst, der indkøbes til kommunen, herunder rådgive ved køb af ny kunst.

Du må være indstillet på fl eksibilitet i forhold til vare-tagelsen af afviklingen af arrangementer og som konsulent for kommunens kunst. Der indgår som udgangspunkt 1 aftenvagt samt vagt hver 4. weekend (i vinterhalvåret lørdag/søndag).

Du kan læse mere om stillingen på www.gladsaxe.dk/bibliotek

Ansøgningen mærkes ”ansøgning” og sendes til [email protected]

Ansøgningsfrist er fredag den 13. maj kl. 12.00.Samtaler fi nder sted i uge 21/22

Ambitiøs børnebibliotekar med drive

• Energisk • Visionær • Praktisk • Kreativ • Robust • Erfaren

Ølby Bibliotek søger snarest en 37 timers børnebibliotekar.

Din opgave bliver at skabe fængende og sjove aktiviteter for bibliotekets børn, store som små, og at give lige præcis det børnebibliotekstilbud, der gør en forskel i børnenes hverdag.

Ølby Bibliotek er et større et-rumsbibliotek med fokus på integrationsopgaven og en række borgerrettede services. Vi garanterer, at du vil møde faglige udfordringer, gode kolleger og meningsfulde opgaver.

Du kan læse mere om stillingen på www.koegebib.dk

Køge Kommune ønsker at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder uanset etnisk baggrund.

www.koege.dk

Ved alle ansættelser i Slagelse Kommune skal foreligge straffeattest.

Bibliotekar med flere sider Slagelse Bibliotekerne – Barselsvikariat fra 1. juli 2011

Udviklingsorienteret, serviceminded, engageret og en god formidler. Er det ord du kan sætte på dig selv? Så kan du blive den vikar, som Slagelse Bibliotekerne søger.

Du skal være bibliotekaruddannet, kundeorienteret, villig til at tage glæden og smilet med på arbejde. Som person skal du være udadvendt og opsøgende.

Vikariatet er på 30 timer: fortrinsvis på Korsør Bibliotek.

Løn og ansættelse ifølge gældende overenskomst efter princip- perne i Ny Løn efter aftale med forhandlingsberettiget organisation.

Tiltrædelse 1. juli eller snarest derefter. Ansøgningsfrist torsdag den 12. maj kl. 12. Der afholdes samtaler mandag den 23. maj.

Se hele stillingsopslaget på www.slagelsebib.dk eller kontakt Kirsten Slot – daglig leder Korsør Bibliotek på [email protected]

Ansøgning vedlagt relevante bilag stiles til bibliotekschef Torben Jano og sendes til [email protected]


Personnyt

Vil du være med til at udvikle det nye kulturhus i Skovlunde?

Skovlunde Bibliotek og Skovlunde Med-borgerhus lægges sammen i 2011, bliver bygget om og får ny indretning. I tilknytning hertil etableres en særskilt foreningshusdel. Opgaverne er at koble biblioteksudlån og udlånsvagter med medborgerhusfunktioner, hvoraf cafédrift i samarbejde med frivillige er et væsentligt aktiv. Hertil kommer et stort antal kulturelle arrangementer: forfatteraft-ner, teaterforestillinger m.v. Du skal være med til at tilrettelægge og afholde arrange-menterne, der ofte finder sted udenfor kul-turhusets betjente åbningstid på 24 timer om ugen (mandag – torsdag 14-18, fredag 13-17 og lørdag 10-14). Der er i alt 4 medar-bejdere i kulturhuset til at løse alle opgaver i kulturhuset.

Jobbet kræver udstrakt grad af selvstæn-dighed og ønskes besat med en særdeles rummelig person, der har erfaring med for-

skellige typer af kulturhus- eller folkebiblio-teksarbejde.Den formelle uddannelsesmæssige baggrund kan være mangfoldig indenfor biblioteks- og kulturområdet og tværfaglige kompetencer og erfaringer vil vægte højt i udvælgelsen.

Du kan være med til at forme dit eget job, du skal være én ud af i alt 4 kolleger, der skal sørge for at sammenlægningen af de to kulturinstitutioner bliver en succes.Det vil kræve forståelse for biblioteksbrug-eres behov kombineret med flair for ind-dragelse af brugere og gerne erfaring med at arbejde med frivillige.

Du bliver en del af en større organisation, Ballerup Bibliotekerne www.bib.ballerup.dk som består af et hovedbibliotek og et kul-turhus i Måløv, men hverdagen vil især blive tilbragt i Skovlunde.

Tiltrædelse: 1. august 2011

Hør mere: Bibliotekschef Tine Vind tlf. 4477 3531 / 2097 0441 eller leder af Skovlunde Kulturhus Susanne Barfod tlf. 4032 8286.

Ansøgningsfrist: Fredag d. 13. maj 2011

Første samtalerunde afholdes: torsdag d. 19. maj 2011 og 2. samtale finder sted mandag d. 23. maj 2011.

Jobnummer: 11-052

Læs mere om jobbet og send din ansøgning online www.ballerup.dk/job

Job 15.indd 1 4/8/11 9:40 AM

Dorthe Aurvig, Cand.Scient.Bibl. 1999, er pr.1. marts 2011 tiltrådt et barselsvikariat af 1 års varighed i Danmarks Statistiks Formidlingscenter med opgaver i Danmarks Statistiks Bibliotek og Information. Dorthe Aurvig kommer fra en projektansættelse samme sted.

Rikke Skuldbøl, tidligere ledende børnebibliotekar i Guldborgsund-bibliotekerne er nu ansat som biblioteksleder i Faxe Kommunes Biblioteker.

Husk at fortælle om dit nye job.Send en mail til [email protected].

Bibliotekarjob.dk er Bibliotekarfor-bundets egen jobportal. Her kan du oprette din personlige jobagent, som finder de jobannoncer, der passer præcis til dig og dine kvalifikationer.

Jobagenten sender dig løbende e-mails med links til de jobannoncer, der er relevante for dig og dine ønsker.

Opret din personlige jobagent på bare 30 sekunder

Opret en jobagent på www.bibliotekarjob.dk

RELEVANTE JOB – RELEVANTE PROFILER PARTNER I PROFILJOB.DK

LET DIN JOBSØGNINGMED EN JOBAGENT


mAj 2011

4.5. den gode kundekontakt– personlig kommunikation, der sælger.sted: Filmby Århus.arrangør: Bibliotekarforbundet.

5.5. den gode kundekontakt– personlig kommunikation, der sælger.sted: Quality Park Hotel, Middelfart.arrangør: Bibliotekarforbundet.

5.5. servicetjek – når du vil sikre din levestandard.sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg.arrangør: Bibliotekarforbundet og Sampension.

9.5. temadag om strategier for brugen af sociale medier i bibliotekerne.sted: Det Kongelige Bibliotek, København.arrangør: IT-faggruppen.

9.5. it-faggruppensgeneralforsamling 2011sted: Det Kongelige Bibliotek, København.arrangør: IT-faggruppen.

10.5. den gode kundekontakt – personlig kommunikation, der sælger.sted: Richmond Hotel, København.arrangør: Bibliotekarforbundet.

11.5. På vej mod pensionstilværelsen.sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg.arrangør: Bibliotekarforbundet og Sampension.

12.5. kloge øl – ølsmagningfor bibliotekarer.Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg.Arrangør: Bibliotekarforbundet.

13.5. temadag: at undervisei evidensbaseret praksis.sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg.arrangør: Faggruppen for Medicinsk Information.

13.5. faggruppen for medicinsk informa-tions generalforsamling 2011.sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg.arrangør: Faggruppen for Medicinsk Information.

24.5. mufa’s generalforsamling 2011 og medlemsmødet ”Chopin i et nyt lys”.sted: PH-Caféen, København.arrangør: MUFA – Faggruppen for musikbibliote-karer.

24.5. tr-arbejdet i Bf – det handler også om pension (på kl/regionsområdet).sted: Kulturøen Middelfart Bibliotek.arrangør: Sampension i samarbejde med Bibliote-karforbundet.

25. - 27.5. tr-uddannelse modul C 2011.sted: ByggeCentrum Middelfart.arrangør: Bibliotekarforbundet.

26.5. På vej mod pensionstilværelsen.sted: Guldborgsund Bibliotekerne, Nykøbing F.arrangør: Bibliotekarforbundet og Sampension.

jUni 2011

6.-7.6. BØfa-konference 2011: Play,Partnerships and Possibilities.sted: Hotel Legoland Billund.arrangør: BØFA – børnebibliotekarernes faggruppe.

9.6. tr-arbejdet i Bf – det handler også om pension (for det statslige område).sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg.arrangør: Sampension i samarbejde med Bibliotekarforbundet.

AnDRe kOmmenDeARRAngemenTeR:

30.8. servicetjek – når du vil sikre din levestandard.sted: Kolding Bibliotek.arrangør: Bibliotekarforbundet og Sampension.

5.9. servicetjek – når du vil sikre din levestandard.sted: Frederikshavn Bibliotek.arrangør: Bibliotekarforbundet og Sampension.

5.9. På vej mod pensionstilværelsen.sted: Viborg Bibliotek.arrangør: Bibliotekarforbundet og Sampension.

6.9. tr-arbejdet i Bf - det handler også om pension (for kl/regionsområdet).sted: Aalborg Bibliotekerne.arrangør: Bibliotekarforbundet og Sampension.

12.9. klubbestyrelsesseminar for medlemmer på det kommunale,regionale og statslige område.sted: Sinatur Sixtus Hotel, Middelfart.arrangør: Bibliotekarforbundet.

15.9. På vej mod pensionstilværelsen.sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg.arrangør: Bibliotekarforbundet og Sampension.

19.9. tr-arbejdet i Bf – det handler også om pension (for kl/regionsområdet).sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg.arrangør: Bibliotekarforbundet og Sampension.

1.-2.10. fagligt landsmøde 2011.sted: Clarion Hotel Copenhagen,København.arrangør: Bibliotekarforbundet.

21.-22.11. tr-uddannelse modul d.sted: ByggeCentrum, Middelfart.arrangør: Bibliotekarforbundet.

i aktivitetskalenderen får du overblik over arrangementer og aktiviteter, som afholdes i bibliotekarforbundets regi. find flere oplysninger og helt aktuel oversigt over arrange-menter i kalenderen på bibliotekarforbundets website på www.bf.dk/kalender. abonner på »bibliotekarforbundets nyhedsbrev« på www.bf.dk/nyhedsbreve for at modtage nyt omkring arrangementer.

AK

TIv

ITE

TS

KA

LEN

DE

R 20

11


BR

UH

N



Et klogt valg


Bibliotekstræf

6. juni 2011!


til et halvdags



sentere



remtidens

bibliotek.


melding

på www.eurobib.com



BR

UH

N



Et klogt valg


Bibliotekstræf

6. juni 2011!


til et halvdags



sentere



remtidens

bibliotek.


melding

på www.eurobib.com


Lad andre tage sig af besværet....

I maj 2011 afholder vi to temamøder om konceptet. Kontakt os - så fortæller vi mere!

Axiell kan med driftsstøttekonceptet Managed Services tilbyde:

• Drift• Proaktiv overvågning • Daglig kontrol af natkørsler• Udvidet åbningstid• Servicedesk - DDElibra support for alle bibliotekets medarbejdere

Med driftsstøttekonceptet behøver biblioteket ikke længere at bekymre sig om driften af bibliotekssystemet - men kan overlade hele ansvaret til Axiell!

I en fælles foranalyse identificeres de områder, som Axiell skal overvåge, drifte og kontrollere.

Få på denne måde frigivet vigtige personaleressourcer til andre kerneopgaver!

Axiell Scandinavia A/SStamholmen 157, 4. sal · 2650 · Hvidovre

tlf. 3338 2525 www.axiell.dk · [email protected]

– Axiells Managed Services leverer varen!

Perspektiv_driftsstoette_april_2011.indd 1 08-04-2011 13:56:53

04

B i B l i o t e k a R

f o R B u n d e t s

f a g m a g a s i n

aPRil 2011

BiB

lio

te

ka

rf

or

Bu

nd

et

s f

ag

ma

ga

sin

Pe

rs

Pe

kt

iv n

r. 4

· 20

11

te

ma

: fo

rm

idl

ing

Magasinpost MMPID-nr. 42385

Al henvendelse til Bibliotekarforbundet · [email protected] · Telefon: 38 88 22 33

Kontakt Salgschef

Joel Haviv for mere

information på

[email protected]

•Optil38%rabatpånyheder

•Levering1-5hverdage•Indkøbudenbinding•Fuldreturret•SKI-godkendt

Chris MacDonaldDuerikkealeneSelvbiografi fra livsstilsguruen, bl.a. om at miste sin far til kræften.

Lene KaaberbølVildheks2:Viridiansblod2. bind i serien Clara, der er vildheks i en magisk verden.

Få mere for pengene og bestil bøger hos SAXO

Bøgerpånettetwww.saxo.com

Der tages forbehold for trykfejl og udsolgte varer. Priserne gælder minimum til d. 31. maj 2011. Alle bestillinger tillægges 29,95 kroner i forsendelse i Danmark. Ved køb over 500 kr. er leveringen gratis.

Helle HelleDetteburdeskrivesinutidNy roman fra Helle Helle.

Elsebeth EgholmTrehundesnatKrimi med Dicte Svendsens søn, Peter Boutrup, i hovedrollen.





fotorePortage:

kunstbiblioteket røg på auktion

Hold øjemed dininteressetid

– sæt noget i gang…

Hvad bliver det til med danskernes digitaleBibliotek?

tema

Formidling

Documents

Perspektiv 4/2011