– PÅ DANSK SOM ANDETSPROG FOR VOKSNE

FOKUS Nr. 57 > JUNI > 2012

˚ LEDER side 2

˚ Jagten på Arnestedet side 3

˚ Bag facaden side 8

˚ Danskprøver side 12

˚ Listening to Cultures side 14

˚ CL-workshop side 19

˚ Svensk sprogskole side 21

Artikler, debatindlæg og kommentarer sendes til: fokus@gawinski.dk

Næste nummer udkommer den 1. september2012Deadline for indlæg er 1. august 2012

Bladet udkommer kun på nettet og kan printesherfra:www.uddannelsesforbundet.dk/fokus.aspx

Redaktion:Rikke Gawinski, Sprogcenter MidtGunvor Bank Kodal, Lærdansk EsbjergMette Ulrich, VUC Kolding

UDGIVES AF:UDDANNELSESFORBUNDET, SEKTIONEN FOR LÆRERE I DANSK SOM ANDETSPROG.

➔➔

Nr. 57 > JUNI. > 2012 > SIDE 2.

➔➔

REDAKTIONEN

Leder

➔

Sommerferien nærmer sig - måske giver det tid til at få læstalle de interessante artikler i dette nummer af FOKUS?

At anvende it til at lære sprog erikke længere en nyhed i sig selv.Men at lære dansk som andetsprogigennem en interaktiv 3D-computer-spilsverden er ikke set før! ThomasK. Hansen fra VIFIN præsentererdet spændende nye spil.

De uskrevne regler og kulturellenormer i et nyt land kan være svæ-re at forstå. Bag facaden er et nytvideobaseret materiale på nettet,som er udviklet af VIFIN i samar-bejde med herboende udlændinge.Hanna Nødskov Azizi fortæller ommaterialet, som lægger op til bådesprogindlæring og kulturel debat.

Hvad er egentlig baggrunden for deafsluttende danskprøver? Hvad erden Fælles Europæiske Referen-ceramme for noget? Og hvad erforholdet mellem danskprøver ogundervisningsmål? Det giver konsu-lent Else Lindberg, som har væretmed til at udvikle prøverne, et ind-blik i.

Listening to Cultures er et europæ-isk samarbejde mellem syv forskel-lige lande. Det EU-støttede projekthar udviklet materiale til lytteforstå-else i sprogundervisningen. LineFalkenberg Lorenzen og SusanHilden Otte fra Slagelse Sprogcen-ter beretter om projektet, som harført dem til både Italien, Rumænien,Tyrkiet og Grækenland.

Spencer Kagan er manden som harudviklet Cooperative Learning. Iapril var han i Danmark for at holdeworkshops for undervisere - FOKUSvar selvfølgelig med. Læs artiklenog få tips til nye CL-strukturer.

Hvad er mere nærliggende end atfå inspiration til undervisningen fravores nabolande? Fire DU1-lærerefra Sprogcenter Midt har besøgt engruppe alfabetiseringslærere iMalmø, og Kirstin Jacobsen videre-giver sine indtryk fra Sverige.

Venlig hilsen redaktionen

ARTIKELNr. 57 > JUNI. > 2012 > SIDE 3.

➔

Jagten på ArnestedetDansksimulatoren – et Serious Game for sprog- og kulturlæring

• AF THOMAS K. HANSEN, UDVIKLINGSKONSULENT/PROJEKTLEDER, VIDENSCENTER FOR INTEGRATION, VEJLE, THKHA@VEJLE.DK

˚˚˚ fortsætter side 4.

”Jagten på Arnestedet” - Spildig til sproget”Jagten på Arnestedet” er en helt nytype browserbaseret, interaktiv 3Dsprog- og kulturtræningsplatform, etcomputerspil i Serious Games kate-gorien, der giver kursisten mulighedfor hurtigt at tilegne sig kulturelle ogkommunikative færdigheder pådansk, og anvende dem ved atbevæge sig rundt i en virtuel verden

(her en 3D gengivelse af Vejle ogJelling) og tale med indbyggerneved hjælp af talegenkendelse. Hviskursisten bliver forstået, svarer ind-byggerne tilbage, dialogen opstår ogspillet fortsætter.

Dansksimulatorplatformen (DS)Dansksimulatoren består af tre dele,nemlig 1) Udtaletræneren 2)

Færdighedsområdet og 3) Spillet.

UdtaletrænerenUdtaletræneren i DS giver kursistenmulighed for at træne udtale af ca.500 enkeltord, enten baseret påniveau af sværhedsgrad eller kate-gori, eksempelvis Restaurant- ellerFødevarer-udtryk, eller baseret påforekomsten af specifikke lyde

Du er Bob Johnson, en journalist fra Hawaii der har fået til opgave at skrive en rejseguide omDanmark. Netop ankommet til Vejle skal du lokalisere Peter der skal hjælpe dig videre på dinopgave, at finde Danmarks dåbsattest, Jellingstenen. Undervejs i spillet lærer du (om) dansksprog og kultur mens du bevæger dig rundt i Vejle og taler med indbyggerne samt løser forskel-lige opgaver, bl.a. i samarbejde med Spinderihallernes direktør Rasmus. Du skal nå frem tilJelling, hvor du møder en gammel dansk konge der har helt specielle hensigter med dig og ditbesøg. Kan du klare hans test?

VIL DU VIDE MERE? BESØG www.dansksimulatoren.dk

ARTIKELNr. 57 > JUNI. > 2012 > SIDE 4.

➔

såsom blødt d, varianter af a-lydeeller andet.

Kursistens udtale vurderes af denindbyggede talegenkender medhensyn til om den er forståelig, ogsamtidig indsamles der informationom hvilke specifikke lyde kursistenlader til at have problemer med.Udtaletræneren kommer dereftermed forslag til en række ord somkursisten med fordel kan træne ogsom har specifik fokus på den ellerde lyde der volder problemer.

Udtaletræneren i DS er en videre-bygning af applikationen DenDigitale Udtaletræner som tidligereer isoleret afprøvet på en rækkesprogcentre i Danmark, og sommodtog EU's sprogpris i 2008.1

FærdighedsområdetI færdighedsområdet, der primærthar fokus på at forberede kursistenpå samtale og dialog, lærer kursis-ten udtale af enkeltord der byggesop til sætninger, eller hele sætning-er, og får samtidig et indblik i danskhistorie, kultur og hverdag.

Færdighedsområdet er opbyggetefter samme pensum som derundervises i på danske sprogcentreog er opdelt i specifikke lessonsmed hver deres fokus. Eksempelvishar lesson 1 fokus på ”Saying helloand Goodbye”.

Kursisten har i Færdighedsområdet,på samme måde som i Udtaletræ-neren, mulighed for at lytte til enmodel-udtale samt selv at udtaleordet eller sætningen. Talegenken-deren vurderer om hver enkeltudtale findes forståelig og giver kur-sisten umiddelbar feedback.

˚˚˚ fortsætter side 5.

UDTALETRÆNEREN MED HARALD BLÅTAND SOM COACH.

˚˚˚ fortsat fra side 3.

1. http://www.sdu.dk/nyheder/nyhedsarkiv/navne/navne08/november/haedret+med+eus+sprogpris

UDTALE AF SÆTNINGER I FÆRDIGHEDSOMRÅDET.

ARTIKELNr. 57 > JUNI. > 2012 > SIDE 5.

˚˚˚ fortsætter side 6.

Ligeledes præsenteres kursisten foropgaver undervejs der enten testerlytteforståelsen, kulturforståelsen,ordforrådet eller beder kursisten omat anvende en nyligt lært sætning ien konkret sammenhæng, eksem-pelvis i en faktisk dialog med spil-lets tutor.

Formålet med Udtaletræneren ogFærdighedsområdet er at bibringekursisten det nødvendige ordforrådog kulturel forståelse der skal til forat kunne begå sig i realistiske omgi-velser i 3D verdenen, hvor interak-tion med de lokale beboere er nød-vendig for at gennemføre spillet.

SpilletFormålet med 3D verdenen er atgive kursisten et realistisk miljø atbenytte det tilegnede sprog i. Til detformål er der skabt virkelighedstro3D modeller af specifikke områder iVejle og Jelling som kursistenbevæger sig rundt i mens han/huninteragerer med folk.

Spillet er opbygget i scener, i hvilkeder skal løses specifikke opgaver.Der findes scener for såvel VejleTorv, Spinderihallerne, og museums-direktørens hjem, hvor der foregårsamtaler omkring familie, ferie, fritidog andre relevante emner.

Efterhånden som kursisten kommerlængere og længere ind i spillet,berøres størstedelen af de temaerog emner der findes i sprogcentre-nes pensum, således at kursistennår alle områder igennem og til aller-sidst testes i hele pensum af KongHarald Blåtand.

Hvorfor ”Jagten på Arnestedet”?Den stigende interesse for brugen afit, de faldende udviklingsomkost-ninger samt de løbende effektivitets-og motivationsstudier af Serious

➔

˚˚˚ fortsat fra side 4.

KULTURINFORMATION I FÆRDIGHEDSOMRÅDET.

TIL VENSTRE SPINDERIHALLERNE I 3D, TIL HØJRE I VIRKELIGHEDEN.

KURSISTEN SKAL SPØRGE OM VEJ TIL SPINDERIHALLERNE.

ARTIKELNr. 57 > JUNI. > 2012 > SIDE 6.

➔➔

˚˚˚ fortsat fra side 5.

Games2 ser ud til at tegne et billedeaf en undervisningsteknologi med etstort potentiale, såvel nu som i dekommende år. Dette både hvad an-går motivation af elever, men ogsåmuligheden for økonomiske bespa-relser samt fleksibiliteten i undervis-ningen med hensyn til tid og sted.

Dansksimulatorprojektet er finansie-ret af den tidligere ABT-fond (nuFonden for Velfærdsteknologi), hviseksplicitte formål er at ”skabe mulig-hed for besparelse og effektiviseringinden for den offentlige sektor, udenat kompromittere kvaliteten af denservice der ydes.”

Ser man på de tørre tal i rapporterne”Tal og Fakta - aktiviteten hos udby-dere af danskuddannelse for voksneudlændninge” fra 2007 til og med2010, kan man konstatere at i 2007modtog ca. 37.000 kursister under-visning. I 2010 var tallet oppe på ca.49.500. Altså en stigning på knap13.000 kursister på 4 år.

Den massive vækst i antallet af kur-sister lader ikke til at imødegås af entilsvarende vækst i antallet af under-visere, eller antal timer til rådighed.Dansksimulatorens primære formåler derfor at kunne erstatte samt sup-plere en del af den lærer-baseredeundervisning. Den er for øjeblikketprimært tiltænkt en rolle i et blendedlearning miljø, men gøres gradvistmere og mere stand-alone, altsågøres i stand til at kunne overtageen større del af undervisningen uaf-hængigt af en undervisers tilstede-værelse.

AftestningFra den 1. oktober 2011 til og medden 31. marts 2012, er Dansksimu-latoren i flere forløb blevet aftestetpå DU3 og DU2 hold på Lærdanskcentre i hhv. Aarhus, Odense ogSønderborg, hvor den har overtaget20 procent af undervisningstimernepå DU3 hold og 10 procent på DU2hold.

De indsamlede data bearbejdes afen ekstern evaluator fra april til ogmed juni, for at dokumentere platfor-mens effekt.3

ProjektinformationDansksimulatorprojektet blev påbe-gyndt 1. oktober 2010 som et sam-arbejde mellem Videnscenter forIntegration i Vejle (www.vifin.dk),ingeniør Troels Myram (http://troels.myram.dk) og det ame-rikanske firma Alelo Inc.(www.alelo.com). Projektet er finan-sieret af den tidligere ABT-fond (nuFonden for Velfærdsteknologiwww.ffvt.dk). ●

YDERLIGERE INFORMATION

Såfremt man ønsker yderligereinformation eller en demonstrationaf Dansksimulatoren, kan mankontakte Thomas K. Hansen, ellerse mere på www.dansksimulatoren.dk

➔

2. http://www.alelo.com/success.html#testimonials

3. Ultimo juli 2012 forefindes der endelig evaluering af testforløbet på Lærdansk centrene, udarbejdet af UNI-C

DET FLYVENDE TÆPPE

KENDER DU NYHEDSBREVET ”DET FLYVENDE TÆPPE”?Det udgives af Ministeriet for Børn og Undervisning og udkommer ca. 3 gange om året. Det indeholder spændende nyt om dansk som andetsprog for både børn, unge og voksne.Det nyeste nummer er fra april 2012.

Gå ind på www.uvm.dk og søg på ”Det Flyvende Tæppe” – eller tilmeld dig på www.uvm.dk/Aktuelt/Abonner.aspx

gyldendal-uddannelse.dk • tlf. 33 75 55 60

- veje til viden

30 dages gratis

prøveadgang

Let at gå tili studiecentereller hjemme

Går der for meget tid med test-træning i undervisningen?

Bruger jeres skole kostbare lærerressourcer på at udvikle og vedligeholde skyggetest?

Så lad kursisterne forberede sig på modultest.dk!

Modultest.dk består af tre komplette modultestsæt til alle moduler på Danskuddannelse 2 og 3. Opgaverne er udformet nøjagtigt som de ministerielle, så kursisterne bliver bedst muligt klædt på til de rigtige modultest. Lytte- og læseopgaverne er selvrettende, og alt kan desuden printes ud og bruges i klassen.

Testsættene er produceret og gennemtestet af under-visere, der har stor erfaring med modultestning og niveausikkerhed.

Modultest på nettet

✓

ÅrsabonnementMed UNI-login fra Kr. 3999,-

ex. moms, afhængig af skolens størrelse.

Klik på modultest.dk og få fuld prøveadgang i 30 dage

13930

Dansk som andetsprog

Dette er spørgsmål fra herboendeudlændinge, som søges besvaret i10 små film. Filmene giver ikkedirekte svar, men viser processenbag handlingerne. De viser blandtandet, at vi sjældent har et endegyl-digt svar, men diskuterer os frem tilfælles afgørelser.

Men under overfladen ligger dog heltfaste uskrevne regler. Vi finder osikke i at blive dikteret noget, selvomvi godt ved, hvad vi alle mener.

ARTIKELNr. 57 > JUNI. > 2012 > SIDE 8.

˚˚˚ fortsætter side 9.

➔

Bag facaden- et videobaseret undervisningsmateriale på nettet om dansk sprog ogkultur, bygget på spørgsmål fra herboende udlændinge

• AF HANNA NØDSKOV AZIZI, MULTIMEDIEDESIGNER VED VIFIN OG LÆRER I SPROGKLASSERNE VED VEJLE KOMMUNALE UNGDOMSSKOLE

• Hvorfor kan vi (danskere) på forældremøder diskutere, om unge på 14 må drikke 4 eller 5 øl, når de går til fest?

• Hvorfor kan man ikke få en klar besked af en dansk chef - interesserer han sig ikke for det, jeg laver?

• Hvordan kan det lade sig gøre at samle 30.000 mennesker på en festival og påstå, at det er helt fredeligt og sikkert, når man kan se, at en fodboldkamp altid kræver en masse politi, og der er ballade og hærværk hver gang?

• Hvorfor klæder danskere sig altid lidt sjusket?

• Hvorfor får man ikke medicin af sin læge, og hvorfor bliver man spurgt om, hvad lægen kan gøre? Det er jo en læge, man er gået til for at få at vide, hvad der er galt og få noget medicin for det.

ARTIKELNr. 57 > JUNI. > 2012 > SIDE 9.

˚˚˚ fortsætter side 10.

➔

F.eks. mener vi, at det er helt iorden, at unge lærer at drikke alko-hol, det er en del af vores kultur,men samtidig forventer vi, at foræl-drene opholder sig i kulissen ogspænder sikkerhedsnet ud. Vi disku-terer det med den unge, er det må-ske, fordi de unge skal lære dendemokratiske proces og føle et med-ansvar, eller er det, fordi vi ikke selvhar en mening?

Ud over det rent kulturelle forholderfilmene sig også til, at vi har mindst 2sprog i Danmark – det vi taler, og detvi skriver. Ved produktionen af filme-ne er der lagt vægt på et ubearbejdettalesprog, talt af både unge og ældrefra forskellige dele af landet.

Baggrund for materialetIdeen til projektet kom fra en politias-sistent fra nærpolitiet i Kolding, dergennem sit arbejde som SSP-med-arbejder oplever, at mange af deindvandrere, som SSP-konsulenterog nærpoliti møder i deres arbejde,har en meget urealistisk forestillingom, hvad det vil sige at være dan-sker. Indvandrernes forestillinger ogfordomme om danskerne kan væremedvirkende til, at indvandrerneoplever utryghed og uvillighed i for-hold til at blive en del af det danskesamfund. Vanskeligheder i samar-bejdet mellem etniske danskere ogetniske minoriteter (i forhold til skole-hjem-samarbejde, i arbejdsrelatio-ner, i lokalmiljøet osv.) har ofte atgøre med manglende forståelse ogmåske en forvrænget forståelse afforskellighederne.

VIFIN har på baggrund heraf videre-udviklet ideen til et projekt om atudvikle og producere filmsekvenserom, hvad det vil sige at være'almindelig dansker'.

Materialets indholdMaterialet består som nævnt af 10

små film, der skildrer elementer afdagligliv (lægebesøg, tøjindkøb),ungdomsliv (teenagere og fester,musikfestivaler) og arbejdsliv (virk-somhedskommunikation). Indholds-mæssigt er der taget fat i unge ogopdragelse, danskere og autoritetersamt forhold på det danske arbejds-marked.

Emnevalget har fundet sted på bag-grund af fokusgruppeinterview medtre fokusgrupper: • en gruppe med anden etnisk

herkomst med ringe tilknytning til det danske samfund

• en gruppe veluddannede flygtninge med job

• en gruppe veluddannede indvandrere med job

Grupperne repræsenterede mangenationaliteter med bopæl i hhv.Syddanmark, Midtjylland, Nordjyl-land og Sjælland.

Fokusgruppernes opgave var atidentificere de mest fremherskendefordomme om danskerne.

Til hver film knytter der sig såledesen påstand frembragt af en af fokus-grupperne. Denne påstand udfordreseller tolkes via danske skuespillere.

Sammen med hver enkelt film fårman påstanden, der danner ud-gangspunkt for filmen, en kort be-skrivelse af filmen og nogle opmærk-somhedsområder (fx lægen taler tilbarnet; lægen giver forslag (ikke på-bud); der er ikke fastlagte regler idialogen, men der tages stilling isituationen; chefen trækker linjer op,indleder mødet, men lytter og opford-rer medarbejderne til at udtrykkederes mening).

Materialet er desuden forsynet meden lærervejledning, der giver muligebud på, hvordan materialet kan an-vendes, ligesom der til to af filmeneer lavet forståelsesspørgsmål ogeksempler på en mulig sprogligbearbejdning af filmene.

Filmene er tilgængelige online ogkan ses med eller uden undertekster(hver film findes tekstet med op til 4supplerende sprog: engelsk, tysk,arabisk og somalisk).

Værktøjer til udvælgelse afsekvenser og bookmarkingSammen med filmene finder man etværktøj til at udvælge og gemmemindre sekvenser af en film. Det

˚˚˚ fortsat fra side 8.

ARTIKELNr. 57 > JUNI. > 2012 > SIDE 10.

˚˚˚ fortsætter side 11.

➔

˚˚˚ fortsat fra side 9.

sker rent praktisk ved at benytte hhv.start-, stop- og record-knapper, derfindes i umiddelbar tilknytning til fil-mene. Det klip, man derved har la-vet, vil derefter blive gemt og blivevist i en klip-oversigt. Man kan gen-se og slette sine klip igen om nød-vendigt.

Man kan dele sine egne klip, da derefter afspilning af et snippet (udklip)fremkommer en ”share” / dele-funk-tion, der giver mulighed for at sendeet link til andre eller poste det på enhjemmeside, så man får afspilletnetop den periode af ”hovedfilmen”,som er tagget.

Ud over muligheden for at udvælgeklip, er der mulighed for at indsættebookmarks (eller tags) i såvel oprin-delige som egne videoklip, så for-skellige koder (kropssprog, sprogligepauser, underforståede kulturelle ko-der etc.) kan identificeres nøjagtigt.

Såvel udvælgelse af videoklip sombookmarking kan foretages af bådeundervisere og kursister.

Endelig gives der mulighed for at up-loade og bearbejde egenproducere-de filmklip.

Materialets målgrupper'Bag facaden' retter sig mod følgen-de grupper:

• Voksne med anden etnisk bag-grund, der har behov for yder-ligere viden om det danske sam-fund, dets kultur og omgangs-former. Materialet er således oplagt til brug på fx landets sprogcentre, men vil også kunne benyttes på kortere og mellem-lange videregående uddannelser,hvor såvel danskere som andre etniske grupper har brug for øgetforståelse for hinandens syns-vinkler og opfattelser.

• SSP-medarbejdere og andre opsøgende medarbejdere, der har kontakt til etniske minoriteter med mindre tilknytning til det danske samfund og dermed yderligere behov for forståelse for det danske samfund.

• Undervisere i dansk som andet-sprog for voksne og undervisere på andre undervisningsinstitu-tioner jf. ovenfor.

• Undervisningsinstitutioner generelt i forhold til bearbejdning af egne relevante filmklip, idet degør brug af de tekniske mulighe-der, der ligger i materialet.

Anvendelse af materialet i enlæringsmæssig kontekst'Bag facaden' kan anvendes med

såvel kulturelt som sprogligt sigte ogegner sig således både til undervis-ning, hvor målet er samfundsmæs-sig/kulturel videntilegnelse, hvor derer fokus på holdningsbearbejdning,og hvor målet er sprogtilegnelse.

I forhold til samfundsmæssig/kulturelvidentilegnelse vil materialet kunnedanne udgangspunkt for diskussio-ner om synspunkter fra såvel dan-skere som andre etniske grupper, ligesom der er mulighed for at disku-tere synspunkter blandt forskelligedele af samfundet (unge, arbejdsta-gere, arbejdsgivere mv.). Holdningerog synspunkter kan identificeres ogdanne udgangspunkt for videreundersøgelser.

Skal der arbejdes med holdnings-

bearbejdning, kan filmene indgå i etforløb, hvor holdninger til de givneproblemstillinger tages op og disku-teres.

I en sprogtilegnelsessammenhængvil det være relevant først at arbejdemed forståelse og holdninger i for-hold til den givne problematik for der-efter at se på, hvordan der rentsprogligt gives udtryk for holdninger,synspunkter mv. På samme måde vildet være relevant at arbejde meddiskussionskultur mv.

Uanset målet vil det være en god ideat arbejde i en trefaset struktur med

forforståelse (hvad ved vi om detgivne emne, hvordan ser vi på dengivne problematik, hvordan forestillervi os, at de givne problemområderbehandles – sprogligt, kulturelt mv.),hovedaktivitet (se filmen, udvælg klip,sætte bookmarks, tage notater osv.)og efterbearbejdning (egen produk-tion af tilsvarende situationer, produk-tion af egne løsningsforslag mv.)

I forhold til ovenstående kan de før-nævnte påstande udarbejdet affokusgrupperne og opmærksom-hedsfelterne naturligt indgå som endel af forforståelsesarbejdet - enten iforhold til en indledende brainstormeller i forhold til at sætte fokus/formål

med at se den givne film.Muligheden for selv at producere filmog uploade disse falder ligeledes na-turligt ind i forbindelse med en efter-bearbejdning – hvor der dannesgrundlag for en ny diskussion af ind-hold og problematikker, ligesom derbliver mulighed for sproglig bearbejd-ning af det egenproducerede materi-ale.

Se desuden lærervejledningen forandre/mere detaljerede forslag tilbrug af materialet.

Materialets web-adresse:http://ddv.dansk.nu/

●

ARTIKELNr. 57 > JUNI. > 2012 > SIDE 11.

➔

˚˚˚ fortsat fra side 10.

➔

ØV DANSK SPROG PÅ INTERNETTETHer har vi samlet lidt tips til steder på internettet, hvor kursisterne kantræne deres danske sprog:

www.studieportalen.dk/Video/ og www.studieportalen.dk/Tests/En masse små film hvor studerende bl.a. forklarer grammatiske emner (f.eks.hans/sin og nogen /nogle osv.). Desuden er der tests af grammatik og ordforråd.NB! Studieportalen er egentlig lavet til gymnasieelever, så den fungerer nok bedstpå de højere moduler på DU3.

www.sproget.dkHer kan man få svar på spørgsmål om både stavning, grammatik, sprogpolitikmm.. Man kan også teste sine egne sprogkundskaber! • under ”leg og lær” er der quizzer, øvelser og tests• under ”sprogtemaer” findes nogle ret fine forklaringer på alt fra bandeord

til dialekter• under ”råd og regler” finder man typiske sproglige problemer og faldgruber i

dansk – alle med gode forklaringer og øvelser

www.dr.dk/Undervisning/To_sprog/Media/20101207103224.htmSmå klummer af ca. 1 minuts varighed hvor der bliver fortalt om mage forskelligeaspekter ved det danske sprog. Også gode til lytteøvelser, men ret svære!

www.dr.dk/p1/sprogminuttetSmå ”klummer om kærlighed til sproget” hvor der bliver fortalt om forskelligeaspekter i det danske sprog (varer ca. 1 minut deraf navnet, nogle er dog lidt længere) Gode til lytteøvelser, men svære, kan evt. nedskrives.

ARTIKELNr. 57 > JUNI. > 2012 > SIDE 12.

˚˚˚ fortsætter side 13.

➔

De afsluttende prøver indenfor danskuddannelsen tilvoksne udlændinge ersåkaldte standpunktsprøver('achievement tests') med etprognostisk element. Hvordan kan en prøvedelta-ger med et givent niveauklare sig i forskelligesammenhænge af arbejds-mæssig, uddannelsesmæs-sig eller social karakter?

Danskprøvernes niveaubeskrivelserer følgende:

• A2 skr. og B1mdt. (PD1)• B1 skr. og B1+ mdt. (PD2)• B2 skr. og mdt. (PD3)• C1 skr. og mdt. (Studieprøven)

Niveauerne hidrører fra den såkald-te Fælles Europæiske Reference-ramme for Sprog (Common Euro-pean Framework of Reference -CEFR), der er udviklet af Europa-rådets afdeling for moderne sprog.Referencerammen blev udgivet påCambridge University Press (2001)og er oversat til dansk og udgivetsom publikation af Integrations-ministeriet (2008).

Referencerammen Sprogsynet i referencerammen erfunktionelt med fokus på, hvilkehandlinger man kan udføre på spro-get inden for forskellige domænersom fx uddannelse, arbejde og soci-ale sammenhænge.

Af niveaubeskrivelserne i rammenfremgår det, at man antager, at ensprogindlærer (lørner) i faser udvik-ler en stadig højere grad af breddeog kompleksitet i sprogfærdigheden.Og derudover fokuserer man påfærdighederne læseforståelse,skriftlig fremstilling, lytteforståelseog mundtlig kommunikation ud fraen antagelse om, at disse færdighe-der kan overføres mellem forskelligekontekster. Hvis en lørner læser pået givent niveau i en given sammen-hæng antages det, at denne læse-færdighed kan overføres til andresammenhænge – heri det prognos-tiske element. Testningen i enkelt-færdigheder kan sikre en høj gradaf validitet i målingen og reliabilitet itolkningen af testresultatet.

Referencerammen er under deovennævnte forudsætninger, dvs.

fokus på det funktionelle og enkelt-færdigheder, netop at betragte somen ramme, hvor den enkelte prøve-udviklende institution kan henteinspiration til at konstruere en ellerflere prøver til forskellige formål. Detunderstreges i Europarådets publi-kation, at rammen ikke er tænktforeskrivende, men derimod som enoverordnet ramme af vejledendekarakter, og at det afgørende altider klart og eksplicit at definere noglemål, som på én gang er relevante iforhold til lørnernes behov – og rea-listiske hvad angår lørnernes evnerog resurser.

Udgangspunktet for enhver prøve-udvikling er derfor spørgsmålene'hvorfor, hvad og hvordan' i dennævnte rækkefølge: Hvorfor skalder udvikles en test? Hvad skal tes-tes? Og hvordan skal der testes?

Danskprøver for udlændinge- og relateringen til den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog

• AF ELSE LINDBERG, KONSULENT

ARTIKELNr. 57 > JUNI. > 2012 > SIDE 13.

˚˚˚ fortsætter side 14.

➔

˚˚˚ fortsat fra side 12.

Det sidste afhænger bl.a. af resur-ser og praktiske forhold, som jegikke vil komme nærmere ind på her.

Udviklingen af danskprøver forudlændinge

Baggrunden Danskprøverne for udlændingeudvikledes af Undervisningsmini-steriet i 1999. Baggrunden for ud-viklingen af et sammenhængende,landsdækkende prøvesystem varbl.a., at man dengang på landsba-sis havde flere forskellige prøver forudlændinge. I amternes regi var derudviklet et testsystem, Århus havdeegen Profilprøve og Studieskolernei København, Odense og Århushavde deres danskprøver. Resulta-terne af prøverne blev meddelt påforskellige måder som 'bestået/ikke-bestået', som profiler eller med bog-stavbetegnelser A-B-C, hvad dergjorde en sammenligning vanskelig.

En uoverskuelig situation for alleinvolverede parter i prøverne. Hertilkommer, at der var stor usikkerhedmht. anvendelsen af prøverne, ideten studieforberedende prøve til uni-versiteterne fx kunne ligge til grundfor optagelsen på korte arbejdsmar-kedsrettede uddannelser, hvorman således ofte skød ved siden afmålet til skade for udlændingenesmuligheder for at komme ind pårelevante uddannelser.

Indholdet i danskprøverne Prøverne (PD-prøverne og Studie-prøven) er udviklet med udgangs-punkt i generelle teorier om kom-munikativ kompetence og er funk-tionelle sprogprøver, der tester fær-digheden i at bruge sproget i for-skellige situationer inden for ind-holdsmæssige domæner, der erudvalgt på grundlag af en analyseaf sprogbrugernes behov. Udviklingsarbejdet blev udført iUndervisningsministeriet og i arbej-det inddrog man behovsundersø-gelser blandt kursister, erfarne læ-rere fra sprogcentrene og modta-gende institutioner, hvor man ind-kredsede, hvad der skulle testes i.Man valgte domæner, temaer ogsproghandlinger efter behovene ogbrugte referencerammen som inspi-ration i arbejdet.

Prøverne er således baseret påprofilbeskrivelser af sprogfærdighedog gennemføres overvejende somen direkte testning af enkeltfærdig-hederne læse, lytte, skrive og tale.Lytning indgår indirekte som en delaf mundtlig kommunikation ved PD-prøverne og måles desuden sepa-rat ved Studieprøven.

De kommunikative aktiviteter i prø-verne er valgt inden for nogle kate-gorier, der indgår i CEFR, nemligdomænerne arbejde, uddannelse,hverdagsliv og medborgerskab, ogopgavetyper og sproghandlinger errepræsenterede i CEFR.

Prøverne produceres efter fastlagteprocedurer af en opgavekommis-sion, som består af erfarne lærere,der har undervist på hold, der lederfrem til prøverne, og som alle ercensorer ved prøverne. Opgavefor-fattere arbejder efter specifikationer,der relaterer til de indholdsmæssigeog niveaumæssige beskrivelser ireferencerammen. Det betyderbl.a., at forfatterne kan fokusere påde parametre, som skiller niveauer-ne og derved sikre en passende,

stigende sværhedsgrad i opgavernefra A2 - C1 niveauet.

Specifikationerne blev oprindeligtudformet til det, som dengang hedAlmenprøverne (1999) og senereStudieprøven (2002) og PD-prøver-ne (2004), og målsætningen forprøverne blev formuleret som 'can-do-statements', der repræsenteredeforskellige sproghandlinger.

Manus til den enkelte prøve vurde-res af en erfaren lærer (formandenfor et opgaveudvalg) med et godtkendskab til indholdet i CEFR ogniveauerne. Derudover er der til-knyttet eksterne konsulenter, derbl.a. kontrollerer den indholdsmæs-sige og niveaumæssige differentie-ring mellem de enkelte prøver itestsystemet fra A2 til C1.

Bedømmelsen af prøverne relatererligeledes til CEFR niveauerne fraA2-C1, og derved sikres der over-ensstemmelse mellem indholdet iprøverne og de kriterier, som liggertil grund for vurderingen af besva-relserne.

Sammenhængen mellem dansk-prøver og undervisningsmål Parallelt med prøveudviklingen i1999 blev referencerammen brugtsom baggrund for udviklingen afindholdsbeskrivelser og målsæt-ninger for undervisningen i danskfor udlændinge, og man sikredederved undervejs i udviklingsarbej-det, at der var en høj grad af paral-lelitet mellem undervisningsmåleneog testmålene.

Og referencerammen var et enestå-ende værktøj til at sikre dennesammenhæng. De to systemer –undervisningen og prøverne – koor-dineredes, således at prøverne komtil at ligge inden for rammerne af ind-holdet i undervisningen, hvis målbe-skrivelser var mere omfattende end

prøvernes. Og sådan bør det være.Undervisningen skal være mereomfattende end prøverne, som børbegrænse sig til at måle det, som ermålbart med en rimelig grad af sik-kerhed. Det betyder fx, at man ikkei en sprogprøve bør måle en prøve-deltagers viden om samfundet, menat samfundsviden naturligt indgårsom et væsentligt element i under-visningen. Som konsekvens herafbør man advare mod den såkaldte'teaching for the test', da de sær-skilte mål for undervisningen såle-des ikke opfyldes. Det anbefales, at man i en bredt tilrettelagt, tema-organiseret undervisning inkorpore-rer opgavetyperne fra prøverne,således at prøvedeltagerne erbekendt med prøveformen, indenafholdelsen af prøverne.

Kvalitetssikring af danskprøverneDanskprøverne produceres nu afMinisteriet for Børn og Undervisningog har tilknytning til organisationenAssociation of Language Testers inEurope (ALTE), hvor 34 europæiskesprog er repræsenterede. ALTEudformer en 'Code of Practice' medhenblik på at sikre, at de prøver ieuropæiske sprog, der er tilknyttetorganisationen, overholder nærme-re beskrevne kvalitetsstandarderinden for områderne prøveudvikling,administration og logistik, bedøm-melse og resultater, prøve-analyseog kommunikation med brugerne.

Organisationen gennemfører løben-de audit af de enkelte medlemmerssprogprøver ved en ekspertvurde-ring, hvori der indgår parametre,som alle er nævnt i CEFR som in-dikatorer for kvaliteten af en prøve.

●

ARTIKELNr. 57 > JUNI. > 2012 > SIDE 14.

➔

˚˚˚ fortsat fra side 13.

˚˚˚ fortsætter side 15.

– Vi trasker af sted henover brostenene medvores rullekufferter dinglende efter os; tiden erknap, og selvom vi spørger mange forbipasse-rende og sælgere på pladsen om den rigtigeafgang, får vi ikke umiddelbart et brugbartsvar… Vi er i Istanbul, den gamle bydel, og vi leder efter den færge, derkan få os over Bosporus, over til den anatolske side af byen, hvor statio-nen Haydarpasa ligger – en – skal det i øvrigt senere vise sig – impone-rende fæstningslignende bygning i neorenæssancestil med en smuk, høj-loftet ventesal udsmykket med mosaikker, guldornamenter og blyindfatte-de ruder.

Endelig lykkes det os at få udpeget den rigtige færge; vi stimler sammenmed alle de andre passagerer i udslusningsboksen, forcerer den interi-mistiske landgangsbro og stiger ombord på den gamle færge, og mens

Listening to Cultures– portræt af et Grundtvig læringspartnerskab

• AF LINE FALKENBERG LORENZEN, UNDERVISER,

OG SUSAN HILDEN OTTE, PÆDAGOGISK LEDER, SLAGELSE SPROGCENTER

SUSAN OG LINE, ISTANBUL

ARTIKELNr. 57 > JUNI. > 2012 > SIDE 15.

➔

˚˚˚ fortsat fra side 14.

˚˚˚ fortsætter side 16.

den kulsorte røg fra skorstenen vid-ner om snarlig afgang, sætter vi ospå træbænkene udenfor, så vi kannyde synet af Topkapipaladset, alleminareterne og rigmandsboligernepå turen. Haydarpasa venter forudeog dermed også en 5 timer langtogtur gennem den anatolske høj-slette, 350 km i sydøstlig retning tilEskisehir, hvor vi skal besøge vorestyrkiske samarbejdspartnere i EU-projektet ”Listening to Cultures”.

Listening to Cultures er etsåkaldt læringspartnerskab af to årsvarighed inden for EU-programmetLivslang Læring under sektorpro-grammet Grundtvig, der retter sigmod almen voksenuddannelse ogfolkeoplysning. Programmets frem-meste formål er at få europæiskeuddannelsesinstitutioner til at lærehinanden og deres vilkår at kende,optimere samarbejde og gennem-sigtighed samt udvikle nye måderat gribe undervisningen an på –kort sagt understøtte den europæis-ke dimension i vores daglige virke.

Et læringspartnerskab består afmindst 3 forskellige partnere fra treforskellige lande, der udvekslererfaringer, metoder og godeeksempler inden for et organisato-risk, pædagogisk eller fagligt temaaf fælles interesse. Milepælene ipartnerskabet er de forskellige pro-jektmøder, hvor partnerne på skifter værter for hinanden i deresrespektive lande.

På speeddating i Italien – partnerskabet tager formVores læringspartnerskab tog sinespæde skridt i Italien, nærmerebestemt i Bardonecchia, en timeskørsel fra Torino. Her havde det ita-lienske nationale EU-kontor i efterå-ret 2009 organiseret et 3 dageskontaktseminar under overskriften

”Language Learning in Adult Educa-tion” med 55 deltagere fra voksen-uddannelsessektoren fordelt på 17europæiske lande.

Målet for seminaret var at faciliteredannelsen af nye læringspartner-skaber, og måden at gøre det på ernetop at invitere en hel masse men-nesker i målgruppen, samle dem påeksempelvis et skisportshotel udenfor sæsonen og sørge for, at de fåren masse tid til at tale med hinan-den og udvikle ideer.

Den vel nok vigtigste ice-breaker erden europæiske buffet første aften,hvor alle deltagerlande har en lillestand med materialer og brochurerfra deres institutioner og hjemegnsamt en lille spiselig specialitet.Således udstyret med de til lejlighe-

den producerede infofoldere omSlagelse Sprogcenter, diverseturistbrochurer om Vestsjælland ogen hjemmegjort, klassisk danskæblekage, begynder vi den fagligespeeddating rundt til de forskelligestande for at høre nærmere omderes institutioner og ideer tillæringspartnerskaber.

Ret hurtigt slår vi folderne sammenmed et græsk kulturcenter, et itali-ensk og et engelsk universitet ogen rumænsk sprogskole – i detforum begynder vi at brygge påideen om udviklingen af lytteforstå-elsesøvelser baseret på autentiskmateriale med et kulturelt tema tilbrug i fremmedsprogsundervisning-en. Samtidig vil vi gerne have fokuspå it og her kommer læringsplatfor-men MOODLE ind i billedet, en

FÆRGEN OVER TIL BOSPORUS

➔

platform som det italienske univer-sitet bruger til deres fjernundervis-ningsdel og dermed er eksperter i.Som dagene skrider frem får viflere partnere, en masse nye ideerog startet på en decideret projekt-ansøgning.

Før afrejsen på dag 3 er status føl-gende:

• Deltagere: 9 partnere fra 7 forskellige lande (Italien, Danmark, Estland, Grækenland,Tyrkiet, Rumænien og England) med Grækenland som koordinator

• Projekttitel: Listening to Cultures• Produkter:

1 - hver partner udformer 18 audiovisuelle lytteforståelses-øvelser (3 på hvert CEF-niveau) på deres eget sprog med et kulturelt tema baseret påautentisk materiale – opgaverneuploades på MOODLE og skal være tilgængelige for alle institu-tioner i partnerskabet. 2 - produktion af en guide til undervisere i lytteforståelse

• Målgruppe: undervisere i frem -medsprog og kursister, der skal lære et andet- eller fremmed-sprog

• Kommunikationsform under projektet: MOODLE og Facebook

• Periode: 2010-2012

Ud over ideudveksling, projektskit-sering og en masse nye menneskerbød kontaktseminaret også på etherligt møde med italiensk gastro-nomi, officiel velkomst af byensborgmester, sicilianske Dj's, enrundtur i Torinos gamle bydel,besøg på en nedlagt FIAT-fabrik,som nu var omdannet til luksussu-permarked og restaurant, og ikkemindst byfest i den nærliggende byOulx med alt, hvad det indebæreraf motorsavskonkurrencer, alpinkorsang, kulinariske specialiteter ognå ja, præmiekøer…

Med et veloverstået kontaktseminarog en godt begyndt projektansøg-ning i bagagen var det med optimis-me vi rejste hjem til Slagelse Sprog-center for i de næste måneder at fåinddraget lærergruppen og fuldendtden endelige ansøgning, som varklar til aflevering i februar 2010.

I juni samme år fik vi besked om, atvores ansøgning var godkendt ogdermed også finansieringen. Læ-ringspartnerskabet var i hus, og viskulle være værter for det førsteprojektmøde.

˚˚˚ fortsat fra side 15.

ARTIKELNr. 57 > JUNI. > 2012 > SIDE 16.

˚˚˚ fortsætter side 17.

SIMONA UNDERVISER I BRUGEN AF MOODLE

BARDONECCHIA 2009. VI HAR ET PROJEKT

ARTIKELNr. 57 > JUNI. > 2012 > SIDE 17.

˚˚˚ fortsætter side 18.

I Grundtvigs fodspor - 1. projektmøde i Slagelse,oktober 2010Sol over Gudhjem, Dyrlægens nat-mad og Stjerneskud er navne pånoget, der er særligt dansk – nem-lig det højtbelagte festsmørrebrød.Og selvfølgelig skal vores europæ-iske gæster stifte bekendtskab meddenne traditionelle, danske ret – så-ledes bliver den første ice breakerfælles produktion af smørrebrød, ogdet gamle skolekøkken på SlagelseSprogcenter udvikler sig til en ekso-tisk blanding af fremmede gloser,høje latterudbrud og farverigeinstallationer af lag-på-lag pålæg.

Vi har i planlægningen af mødetdiskuteret, hvorvidt vi skal lægge entur til København ind i programmet,men vi beslutter at blive i Slagelseog invitere vores gæster på en kul-turel tour de force rundt i Vestsjæl-lands muligheder, herligheder ogforskelligheder. Danmark er andetend København, og det har vi net-op mulighed for at vise...

Alle bliver indkvarteret på Liselund– en 200 år gammel lystgård, derhar fungeret som en slags kirkeligfolkehøjskole for grundtvigskepræster og andet godtfolk, og hvorportrætter af Grundtvig pryder væg-gene.

Mere højskole får vi på GerlevIdrætshøjskole, hvor vi spiser vedklassiske højskolelangborde, mensvi lytter til foredrag om højskolebe-vægelsen.

Tilbage i Slagelse med offentligtransport går turen nu til rådhuset,der bliver vist frem af det socialde-mokratiske byrådsmedlem HelleBlak. Vi ender i byrådssalen, hvorHelle Blak fortæller om livet somlokalpolitiker og de udfordringer,som Slagelse står over for. Der er

mange spørgsmål fra gæsterne,bl.a. om indvandring og integrationaf udlændinge i Danmark.

Og så er der ellers fri leg et par ti-mer. De fleste vælger at traveSlagelse tynd og kommer efterføl-gende tilbage med enorme sam-menplantninger i nationalfarver tilde respektive værter.

Der bliver også tid til et besøg iSorø. Gennem Klosterporten vedTorvet i Sorø centrum kommer viind på Akademigrunden. Her liggerbåde Klosterkirken fra år 1200 ogSorø Akademi, som bliver grundlagti 1586 af Frederik II. I dag er SorøAkademi en offentlig gymnasieskolemed kostafdeling. Og det er Akade-miet vi skal besøge. Efter at havekæmpet os igennem flokke af sult-ne ænder, når vi hovedindgangen,som desværre er låst. Det er ikkejust solskin, og vi må vente på vo-res guide i silende regn. Mens vistår der i læ, sker der noget fint –én begynder at synge. Det endermed et helt potpourri af eksotiskefædrelandssange, og så går dørenop, og vi træder ind i den gamlebygning.

Ud over de kulturelle indslag mø-des vi selvfølgelig også over langedagsordener, computerskærme,interaktive tavler og spandevis afkaffe – for det er her på det førstemøde, vi lægger rammerne for detvidere arbejde.

Det bliver fantastiske dage i provin-sen.

Grisetæer, sneboldkamp ogBabelstårn - 2. projektmøde iRumænien, april 2011Vi ved, at det er den by i Europa,der først har indført elektrisk gade-belysning. Vi ved også, at det erher opstanden mod Ceausescuskommunistiske regime begynder.

Det er derfor i spændt forventning,vi mødes i Københavns Lufthavn enmeget tidlig morgen i april 2011 –med hver sin rullekuffert i afstemtefarver – på vej mod det andet part-nermøde i Timisoara, Rumænien.

Vi skal besøge Babel Center – ensprogskole for både børn og voks-ne. Det er svært på forhånd at fore-stille sig, hvad en sprogskole i detvestlige Rumænien har at tilbydeos. Så da vi står der uden for dengamle, men meget smukke byg-ning, der huser Babel Center, er detbåde med en vis skepsis, men også flagrende, forventningsfuldesommerfugle i maven.

Skolen er opstået som et eksperi-ment i 2005 af to idealistiske, nyud-dannede lærere med en stor for-kærlighed for sprog. Og den idealis-me mærker vi straks, da vi kommerind i skolens lokaler – en gammelombygget lejlighed, som én af un-derviserne har skaffet igennem sinfar. Der er ikke meget plads, menen indretning med runde borde lø-ser effektivt den udfordring.

Vi kommer ind i et farverigt indrettetbørnebibliotek, fuldt møbleret medIKEA fra gulv til loft – og i dette vel-kendte interiør går vi straks i gangmed at lære hinanden bedre atkende. CL-inspireret sneboldkampmed papirkugler får hurtigt gang igrin og snak.

De næste dage er et sandt konglo-merat af møder, ejendommeligeegnsretter og kulturelle indslag. Davi tager derfra et par dage senere,er det med en følelse af at have op-levet noget stort. Det er tydeligt atunderviserne på Babel Center erdrevet af engagement, høj faglig-hed og begejstring, som den mira-kelkur, der får humøret op i et gear,hvor man kreativt kan formulere oghandle sig ud af snævre rammer ogslunken økonomi.

➔

˚˚˚ fortsat fra side16.

ARTIKELNr. 57 > JUNI. > 2012 > SIDE 18.

➔

˚˚˚ fortsat fra side 17.

Hvad skal vi egentliglytte efter??!

Vi skruer tiden frem til november2011 og starten af denne beretning– Eskisehir, Tyrkiet. Det er 4. gangvi mødes face to face, imellemmøderne kommunikerer vi viaMoodle, hvor de dygtige italiensketeknikere har lavet en velorganise-ret platform til os.

Der er gået halvandet år sidenstart, og vi er en masse oplevelser,erfaringer, diskussioner og udfor-dringer rigere.

Et enkelt tema, som er bærende forvores projekt, og som har væretgenstand for diskussion, er denkonkrete udformning af lytteforstå-elsesøvelser. For hvad skal ensådan øvelse egentlig indeholde,og hvad er læringsformålet? Vi op-lever, at der blandt en stor del afvores europæiske kolleger er et pri-mært fokus på at lytte efter fakta;man afspiller en til formålet optaget(ikke autentisk) monolog/dialog ogbeder derefter kursisterne om atgengive præcist, hvad tid togetankom, eller om der var 15 eller 17 grader varmt.

Det er en velkendt og tryg måde athåndtere lytteforståelse på, menden er ikke særlig realistisk, med-mindre vi specifikt har med annon-ceringen af en togforsinkelse elleren vejrudsigt at gøre. Tager manudgangspunkt i en autentisk dialog,hvor ”rigtige” mennesker (sam)talermed hinanden, åbner der sig heltandre muligheder – i stedet for atlytte efter fakta, kan man bede kur-sisterne lytte efter fx feedback, somer en afgørende faktor for, om ensamtale er vellykket eller ej; hvor-dan signalerer en samtalepartner,at han/hun er en interesseret og

opmærksom lytter? Hvad er mini-malrespons? Og hvilke måder kanman give feedback på i en samta-le? Vi diskuterer flittigt, om man kanbede kursisterne om at lytte efterlyttestrategier i stedet for efter fakta– og der er delte meninger.

Vi skal også producere en guide tilundervisere i lytteforståelse og erblevet enige om 4 hovedoverskrif-ter: 1. How do I select materials?, 2. How do I identify cultural

aspects? 3. How do I exploit the materials?,4. How do I integrate ICT and

audio-video materials? Så langt så godt, men hvilken slagsguide skal det være?

Yderpolerne repræsenteres på denene side af gruppen, der gerne seren guide i litterær, akademisk stilmed høj lix og mange kildehenvis-ninger og så ”ready-to-use”-grup-pen, der taler for en praktisk guidemed korte svar på de spørgsmål,man som underviser ofte står med.

Disse diskussioner og erfaringsud-vekslinger munder langt fra altid udi entydige resultater, men er en vig-tig del af processen – og samtidiglærer vi en hel masse om hinan-dens undervisningstraditioner ogmåder at gribe undervisningen anpå.

Listening to Cultures - final…Om 3 uger tager vi på det sidsteprojektmøde til Grækenland – herskal vi samle alle trådene, præsen-tere produkterne og ikke mindstmøde den græske partner på hjem-mebane i et land, der lige nu ude-lukkende forbindes med krise. Ogdet er også en del af virkeligheden iet projekt som vores – at de grund-vilkår, vi hver især arbejder under,

er vidt forskellige. Således har denengelske partner måttet træde udaf projektet undervejs pga. ned-skæringer på det universitet, hunarbejdede på, og italienerne harogså mærket de nye, økonomiskestramninger i landet i form af ned-skæringer på deres universitet.

Et læringspartnerskab giver en ene-stående mulighed for at trænge detlag dybere i kendskabet til partner-landene, end en almindelig turistrej-se giver; vi har over to år arbejdetmed et fælles, fagligt projekt, be-søgt hinanden og fået et ud-over-det-sædvanlige indblik i de arbejds-og livsvilkår, der hersker rundt om-kring i Europa. Det har været kuty-me, at værterne har inviteret grup-pen hjem en af aftnerne under pro-jektmødet, og vi startede i enmurermestervilla i Sorø, hvor indtilflere gæster var højlydt begejstredeover, så meget manden i husethjalp til under middagen. Derudoverhar vi bl.a. holdt picnic i en bjælke-hytte uden for Tallinn og lavet egns-retter i en højloftet herskabslejlig-hed i Timisoara… Det er i sådannesituationer, at det for alvor givermening at snakke om det europæ-iske møde.

Vi er vilde med læringspartnerska-bet; fagligt, socialt, oplevelsesmæs-sigt og personligt giver det noglehelt ekstraordinære (aha)oplevel-ser, som står klart i erindringen oghar tilføjet en ekstra dimension ivores dagligdag.

Listening to Cultures slutter i junimåned, og vi skal i hvert fald for-melt tage afsked med de 7 partne-re, som vi har arbejdet sammenmed i de sidste to år.

Vi har ansøgt om et nyt lærings-partnerskab i 2012-14. Selvfølgelighar vi det.

●

➔

FOKUS deltog i workshoppen i År-hus sammen med 130 andre under-visere fra mange forskellige uddan-nelsesinstitutioner – heriblandt 14 frasprogcentre.

Dagen bød på en gennemgang afprincipperne bag CL og en mængdeundersøgelser der dokumentererCL's effekt. Desuden var der selvføl-gelig rig lejlighed til at afprøve for-skellige strukturer i praksis.

Jeg vil ikke komme nærmere ind påteorien bag CL her, men blot henvi-se til artikler i FOKUS nr. 45 (dec.2008) og 51 (juni 2010). Desuden erder artikler om CL i praksis i nr. 55(sept. 2011). Og endelig er der jobogen ”Cooperative Learningundervisning med samarbejdsstruk-turer” af Spencer Kagan og JetteStenlev. Heri er der både en grundiggennemgang af teorierne bag CLsamt udførlig vejledning i brugen af46 strukturer.

Så her kommer et par af de struktu-rer vi lavede under workshoppen,samt lidt tips til anvendelsen af CL ipraksis.

Take off - touch downLæreren siger sætninger som: ”Hvormange af jer kan lide chokolade?” /”Hvor mange af jer cykler i skole?” / ”Hvor mange af jer har drukket kaffei morges?”. Kursisterne skal så rejse

sig, hvis det passer på dem. Detteer en god måde at starte dagen på,hvor man både får stimuleret hjer-nen gennem den fysiske aktivitet, oglærer de andre kursister bedre atkende.

Fang en makkerRejs jer op og find sammen i parmed en person du ikke kender. Sætjeres højre hånd mod hinanden, såman kan se at I hører sammen.

Pairs pairHvert par finder sammen med etandet par. De to par sætter sig sam-men. Nu har man skabt nye 4-per-soners-teams, som sidder et nytsted.

Tips til gruppedannelseDet optimale er selvfølgelig, at etteam består af 4 kursister. Men hvisdet ikke kan lade sig gøre, laderman nogle af teamene være på 3personer, og sætter dem ved sidenaf hinanden. Så kan to 3-personers-teams lynhurtigt blive til tre par, nårder skiftes til par-arbejde.

Hvem skal starte?Der er mange måder at finde ud afhvem i et par der skal starte - Aeller B. Prøv fx: Den som harlængst hår / hvis fornavn kommer

først i alfabetet / den som bor tæt-test på skolen / den som har mestfarverigt tøj på / …

TaletidDet er vigtigt at kursisterne får ligemeget taletid. Dette kan sikres gen-nem TID eller TUR.

• TID - sæt et stopur, så hver kursist kan se at de har fx 1 minut til at tale i. Start stopuret igen for næste kursist.

• TUR - kursisterne skiftes til at sige en sætning.

Pair Stand-N-ShareDenne struktur bruges når man skaldele viden/svar/ideer i hele klassen.I traditionel undervisning ville lære-ren måske spørge et par kursister,og efter kort tid ville svarene væregentagelser af det, der allerede erblevet sagt. Men ikke her! Sådangør du:

ARTIKELNr. 57 > JUNI. > 2012 > SIDE 19.

˚˚˚ fortsætter side 20.

➔

CL-workshop med Spencer Kagan• AF RIKKE GAWINSKI, REDAKTIONEN

To dage i april var der mulighed for at møde manden bagCooperative Learning-strukturerne: Dr. Spencer Kagan. Han varinviteret af Alinea Akademi og Cooperative Learning DK. Den24/4 holdt han et oplæg i København, og den 25/4 en heldags-workshop i Århus.

ARTIKELNr. 57 > JUNI. > 2012 > SIDE 20.

➔

˚˚˚ fortsat fra side 19.

➔

Først laves fx en variant af Ping-pong-par, hvor A og B skiftes til atkomme med et svar. Hvis de erenige om at det er et godt svar, skri-ver A det som B siger, og omvendt.De har ét fælles papir og én kugle-pen!

Derefter rejser alle par sig op medderes liste i hånden. Læreren udpe-ger et par som skal læse et svarhøjt. Alle andre par sætter fluebenpå deres liste hvis de har sammesvar, eller tilføjer det hvis de ikke hardet. Læreren spørger et nyt par. Nåret par har flueben ved alle deressvar, sætter de sig ned, men fort-sætter med at tilføje, hvis der blivernævnt nye svar. Når alle par sidderned, er alle svar blevet delt uden atnoget er blevet gentaget – og allehar en fuldkommen liste over svare-ne.

På workshoppen var emnet for PairStand-N-Share selvfølgelig ”Hvorforer det godt at bruge CL”.

Tre-trins-interviewA interviewer B i 2 minutter. Bagefterinterviewer B så A i 2 minutter. Tilsidst fortæller de om hinanden til detpar der sidder overfor. Interviewetkan fx handle om: Fortæl om denbog du læste i går / Fortæl som omdu er en historisk person ellerhovedpersonen i en bog / Fortæl omet fagligt emne…

Hvordan kommer man i gang?Som lærer har du måske været påCL-kursus, og synes at alle demange strukturer virker spændende– men også lidt overvældende atkaste sig over. Hvad gør du så for atkomme i gang?

Kagans råd er at bruge en strukturaf gangen, indtil læreren og kursis-terne kender den udenad. Derefterintroducerer man en ny struktur.Man skal bruge en struktur så man-ge gange at man ikke længere be-høver at tænke over den, før manbruger den – ligesom når man lærerat køre bil.

Desuden anbefaler Kagan at enlærergruppe aftaler at bruge densamme struktur i en måned. Herefterudveksler de erfaringer om hvordande brugte strukturen. Og så går devidere til en ny struktur månedenefter.

Vil du vide mere om CooperativeLearning?www.cooperativelearning.dk

www.KaganOnline.com

●

Vi var fire DU1 lærere fraSprogcenter Midt der i no-vember 2011 besøgte sprog-skolen Komvux i Malmø.Besøget var et genbesøg,idet de tre svenske alfabeti-seringslærere tidligere havdebesøgt os gennem et ud-vekslingsprogram ved Nord-Plus med fokus på undervis-ningsmetoder på Danskud-dannelse 1 og den tilsvaren-de svenske parallel SFI(Svensk For Indvandrere).

Igennem fem dage fulgte vi lærer-teamet Gisela, Annika og Dan påMalmøs største sprogskole Komvuxsamt tre andre afdelinger inden forsamme skole. De tre lærere under-viser på det, man i Sverige kalderkurs A. Som ikke-læser starter manpå kurs A, med mulighed for at fort-sætte til kurs B, C og D. Læserestarter direkte på kurs B.

Koordineret undervisningDet der slår os allermest da vi kom-mer ind i de tre klasser er den ro ogfokusering vi kan mærke og se iklasserne. En venlig og rolig stem-ning og arbejdsomme og koncent-rerede kursister, der ved, hvad deskal arbejde med og hvordan. Sko-len er kæmpestor og kurs A har sinegen lille plads i alt dette. Det erikke den eneste sprogskole i Mal-mø, men det er den største. 2500

ARTIKELNr. 57 > JUNI. > 2012 > SIDE 21.

˚˚˚ fortsætter side 22.

➔

Besøg på en svensk sprogskoleErfaringsudveksling Malmø - Midtjylland DU1 og SFI

• AF KIRSTIN JACOBSEN (TEKST) OG HELLE SØNDERGAARD (FOTO), SPROGCENTER MIDT

DELE AF MÅNEDENS PENSUM

ARTIKELNr. 57 > JUNI. > 2012 > SIDE 22.

➔

˚˚˚ fortsat fra side 21.

kursister og mellem 130 og 150ansatte, heraf over 100 lærere.

Komvux er en kommunal skole ogskolen aflønnes kun for hver frem-mødt kursist. Derfor bliver kursistermeldt ud hvis fraværet er for højt ogpladsen givet til en anden. Holdeneer større end vi er vant til her.Holdgennemsnit på 16 er det nor-male. Det skulle efter en danskmålestok give en god økonomi.Alligevel er der ikke råd til at købeundervisningsbøger til kursisterne.Af den grund er Gisela, Annika ogDan nødt til at lave deres undervis-ningsmaterialer selv. Og det gør deså med kopier, lamineringer og enhjemmeside, som de er tydeligtstolte af. På hjemmesiden ligger altdet, kursisterne har brug for til at

kunne forberede sig hjemme tilbåde undervisning og test. Og dener velbesøgt! I gennemsnit 230login på en dag.

Hver måned undervises der i emnerhvor ordforråd, metoder og gram-matisk fokus er nøje udvalgt. Måne-den afsluttes med en test, som detre lærere selv står for og selv harvalgt at indføre. På den måde fårbåde lærer og kursist en fornem-melse af hvad der er lært og hvadder mangler endnu. Med dette ibagagen vælger kursisterne sig nuind på den næste måneds del-klas-ser, kaldet stationer. Her arbejdesder med samtale, læsning og skriv-ning efter niveau og behov. Dettemedansvar og testens resultaterdiskuteres igennem med en af de

tre lærere ved en månedlig samtale– alle kursister tilbydes en månedligsamtale, evt. med tolk, om eftermid-dagen efter undervisning.

Vi kommer ind i klasserne få dagefør testdag og der er tydeligvisfokus på at få så meget lært sommuligt før test!

Denne november måned er emner-ne krop og familie. Ordforrådet erbestemt af lærerteamet og er detsamme i de tre klasser. De tre lære-re koordinerer de mundtlige ogskriftlige lektioner helt ned i detal-jen, og når vi går fra det ene hold tildet næste hold, kan vi se, at derarbejdes med nøjagtigt de sammesætninger og ord bare i forskelligsværhedsgrad.

˚˚˚ fortsætter side 23.

KVINDER FRA DANSEHOLDET PÅ HA DET BRA

ARTIKELNr. 57 > JUNI. > 2012 > SIDE 23.

˚˚˚ fortsætter side 24.

Også overordnet er pensum påkurs A tydeligt; alle kursister har enlille lommebog ”Min lilla ordlista”.Den har Gisela, Annika og Danlavet og her står alle de ord og ven-dinger som man skal kunne, førman forlader kurs A. Den er dereslille bibel, helt slidt af mange timersbrug, er den hos nogen.

I klasserne hænger månedens nyeord og sætninger som lamineredeark, der kan tages frem igen og flyt-tes rundt på de hvide tavler. For-men virker levende, de nye ord ogdialoger hænger rundt omkring påvæggene og minder om det, der erpensum lige nu.

Det, der kunne have været et mi-nus: at der ikke er råd til undervis-ningsmaterialer er her, efter et flotsamarbejde vendt til et plus!

Metodefrihed eller metodeansvar?

Men hvad så med metodefrihedkunne en dansk lærer spørge, hvorbliver den af? Ja, siger Gisela, formig er det kreativt at fylde rammer-ne ud på forskellig måde, jeg behø-ver ikke bruge energi på hele tidenat opfinde nye rammer. Metodefri-heden består i at vælge rammer udog argumentere kvalificeret fordem.

De tre lærere har valgt at arbejdesammen, det er ikke ledelsen, derhar sat dem sammen. For Gisela,Annika og Dan er det vigtigt atkunne give en koordineret undervis-ning til deres hold, så kursisterneikke udsættes for et mylder af for-skellige metoder. Man mærker, atderes samarbejde er forpligtendeog at det har varet over tid.

På vej hjem i toget diskuterer viselvfølgelig forskellene på Danmarkog Sverige. Som min kollega

Bolette udtrykker det, er det densvenske struktur versus den danskerummelighed. På Komvux har vi setfaste rammer og et forpligtendelærersamarbejde, der ikke giverplads til at en lærer i metodefrihe-dens navn går egne veje. Ram-merne sikrer den overskuelighed,tryghed og tydelighed, som er nød-vendig for at kunne lære.

Mange kvadratmeterSkolen selv bidrager også til de sta-bile rammer. Der er lokaler nok til atKurs A har sine egne lokaler og in-gen af dem behøver at flytte for atfå et skema til at gå op. Lærernekan hænge månedens ord og sæt-ninger op i hver klasse uden atskulle tænke på hvor længe, de kanfå lov at være der. Man mærker, deter her de ”bor”.

➔

˚˚˚ fortsat fra side 22.

HVAD SIGER MAN PÅ VEJ HJEM?

ARTIKELNr. 57 > JUNI. > 2012 > SIDE 24.

Skolen stiller en arbejdsplads tilrådighed til hver lærer og kræver tilgengæld at alle underviserne skalvære på skolen på fuld tid. Ingenhjemmeforberedelse her! Der erlokaler nok til, at alle i teamet kanundervise på samme tid. Sådan bli-ver fælles forberedelse i den storestil mulig, hele tre timer hver enesteeftermiddag. Hvad dette betyder forundervisningens sammenhæng ogfaglige niveau er nemt at se for os,der kommer udefra.

Forskellige målgrupperKursistgrundlaget i Malmø er såstort, at man kan opdele målgrup-per, der på små skoler må undervi-ses sammen. Også det er med til atsikre stabiliteten og fagligheden.Kursisterne på kurs A har forudsæt-ningerne for at kunne indfri målene,og har de ikke det, er der andre –og permanente - tilbud klar påKomvux.

Der er en særlig afdeling for alle demange, der pga. job eller studierikke kan møde kl. 8-12. Afdelingener åben dag og aften og er en slagsåbent studiecenter med et minimumaf undervisning.

Der en afdeling til alle med enPTSD-diagnose. Her er der svensk-undervisning, daglig ”fika”, ture i detgrønne og en egen lille køkkenha-ve. At det er hensyntagende under-visning betyder ikke at der ikkeogså er en høj faglighed. Man kangøre sig klar til både kurs A, B, Cog D test.

Endelig er der et tilbud til alle demange kvinder, der ikke er heltraske men heller ikke syge. ”Ha DetBra” hedder denne afdeling. Helefire store klasser, alene medkvinder. Jeg synes, det er et skøntnavn. Det fokuserer på muligheder

og ikke på begrænsninger. Ud oversvenskundervisning der forberedertil A, B, C og D test, er der dagligmotion og ugentlige lange gåture.Den dag vi er der, er der valgfrihedmellem massage, dans, let og sværgymnastik. Jeg bestemmer mig forat prøve dansen, og det bliver enoplevelse, jeg sent vil glemme. Derbliver sluppet så meget energi fri!Der danses til arabisk musik og enenkelt vietnamesisk slager som alletydeligt kender. Pludselig er de 30minutter gået og friske finder delta-gerne tilbage til undervisningen påforbavsende kort tid.

Tempo og tydelighedNår man kommer fra Danmark,hvor dansk tales hurtigere og hurti-gere og efterhånden så hurtigt atjeg sommetider ikke engang kanforstå, hvad der bliver sagt i endansk film, da er det mærkværdigt– og meget dejligt – at opleve hvorroligt alle lærere talte til hinandenog i klasserne. Her var de forbløf-fende ens: Tydelig udtale, en stem-me der har tid til at klinge ned ikroppen, især på begynderniveau-erne var lærerne dygtige til at talelangsomt – og korrekt.

Jeg har fået rigtig mange ting medmig hjem fra Malmø; at se de mål-grupper, jeg kender i andre rammerskærper opmærksomheden på,hvad der er muligt at ændre oghvad der ikke er.

Frem for alt tror jeg, at jeg har tagetde svenske læreres tempo ogkropslige udtryk med mig hjem. Jegkommer tit i tanke om hvor vigtigden lille pause, det rolige tempo ogen lille bevægelse kan være. Hvorfin den lille humor er og at den kor-teste afstand mellem to menneskerer et smil – og et glimt i øjet.

●

➔

˚˚˚ fortsat fra side 23.