Upload
truongtram
View
218
Download
0
Embed Size (px)
Citation preview
Center for Folkesundhed
Klinisk Socialmedicin
Center for Folkesundhed
Klinisk Socialmedicin
www.socialmedicin.rm.dk
Personlighedsforstyrrelser
Overlæge i psykiatri Jørn Sørensen
Center for Folkesundhed
Klinisk Socialmedicin
Personlighedsforstyrrelser
Diagnoser: ICD10Herunder afgrænsning i forhold til det normale og ift. andre psykiske lidelser/forstyrrelser
Symptomer, relationer og adfærd
Behandling
Prognose, funktionsevne og arbejdsmarkedsperspektiv
Center for Folkesundhed
Klinisk Socialmedicin
Diagnoser
Patologisk diagnose - syge?Overdiagnosticering? 2001-2008:
ADHD 330 % stigningStress 45 % stigning. Stress er ikke en sygdom (Z diagn.) (Men hvordan kan man så blive sygemeldt pga. stress ?)
25 % af befolkningen kan få mindst 1 psyk. Diagn. pr år
Individualisering af problemerne ellerSyg arbejdsplads ?Sygt samfund ?
Center for Folkesundhed
Klinisk Socialmedicin
Hvorfor personlighedsdiagnoser?
For at løse et problem må man vel starte med at identificere/analysere/forstå/beskrive problemet.
Forskning
Valg af behandlingsmetode
Prognose, funktionsevne ?Tilstedeværelse af en personlighedsforstyrrelse giver alt andet lige ringere behandlingsrespons og øger i øvrigt risiko for selvmord (faktor 7)
Center for Folkesundhed
Klinisk Socialmedicin
ICD - 10
F 00-09 Organiske lidelser. Demens og delirF 10-19 Lidelser forårsaget af alkohol og stofferF 20-29 Skizofreni o. a. psykoserF 30-39 Affektive sindslidelser. Mani og depression, dystymiF 40-49 Nervøse lidelser, angst og stressrelaterede.
uforklarede legemlige symptomer (funktionelle lidelser)Belastnings- og tilpasningsreaktioner
F 50-59 Spiseforstyrrelser, søvnforstyrrelser, sexuelleforstyrrelser
F 60-69 PersonlighedsforstyrrelserF 70-79 Mental retarderingF 80-89 Psykiske udviklingsforstyrrelser. BørnF 90 Adfærdsforstyrrelser m.m. BørnF 99 Uspecifik – problemer med at klare tilværelsen
Center for Folkesundhed
Klinisk Socialmedicin
ICD - 10
Z 73.0 Udbrændthed
Z 73.1 Accentuerede personlighedstræk
Z 73.3 Stressbelastning
Z Diagnoser beskriver nogle tilstande, som ikke er sygdomme
Center for Folkesundhed
Klinisk Socialmedicin
Personlighedsforstyrrelser
Prævalens: Generelt ca. 10 % (Oslo-undersøgelsen)Prævalens hos psykiatriske patienter – 50 %Hvor mange klienter med personlighedsforstyrrelser er der tilknyttet Jobcentrene ? Hvordan opdager man personlighedsforstyrrelser ?
Kønsfordelingen er ligelig: Kvinder: Især dependent, evasiv og borderlineMænd: Især tvangspræget, antisocial, skizotypal
20 % af pt. falder ud af diagnosen igen efter 10-30 år
Center for Folkesundhed
Klinisk Socialmedicin
Andre relaterede diagnoser
F21 Skizotypisk sindslidelse
F34.1 Dystymi (Depressiv personlighedsstruktur)
F43 Belastnings- og tilpasningsreaktioner
F62.0 Personlighedsændring efter katastrofeoplevelse
F62.1 Personlighedsændring efter psykisk sygdom
Center for Folkesundhed
Klinisk Socialmedicin
Center for Folkesundhed
Klinisk Socialmedicin
F60 Specifikke forstyrrelser af personlighedsstrukturen
Generelle kriterier: 1. Karakteristiske vedvarende mønstre for adfærd og
oplevelsesmåde, som afviger fra det i kultursammenhængen forventede og accepterede.
2. Adfærden er gennemgribende unuanceret, utilpasset og uhensigtsmæssig.
3. Adfærden går ud over patienten selv eller omgivelserne4. Varighed siden barndom eller adolescens5. Ikke udtryk for eller følge af anden psykisk lidelse. 6. Organisk ætiologi udelukkes
OverjegOverjeg
JegJeg
DrifterDrifter
NeuroserNeuroser
DyssocialDyssocial
BorderlinBorderline/gr/græænsepsykotisknsepsykotisk//
SelvetSelvet
SeparationsfaseSeparationsfase
Center for Folkesundhed
Klinisk Socialmedicin
Hvor blev neuroserne af ?
Betegnelserne ”karakterneurose”, ”neurotisk karakter”,”karakterafvigelse”, ”pseudoneurose” og ”Casus limitares”refererer til de samme tilstande, som i ICD-10 betegnessom Personlighedsforstyrrelser.
Neurosis depressiva = Dystymi
OverEgoOverEgoIdId
EgoEgo
KompromisKompromis
Konflikt Konflikt --AggressionAggression
LibidoLibido
ForsvarForsvar
►► ReaktionsdannelseReaktionsdannelse
►► IntellektualiseringIntellektualisering
►► EmotionaliseringEmotionalisering►► FortrFortræængningngning►► HumorHumor►► ForskydningForskydning
ModstandModstand
SekundSekundæærgevinstrgevinst
Symptomer Symptomer ––AngstAngstTvangTvangKonversionKonversion
MelankoliMelankoli
PrimPrimæær gevinstr gevinst
Center for Folkesundhed
Klinisk Socialmedicin
F60 Forstyrrelse af Personlighedsstrukturen
F60.0 Paranoid personlighedsstrukturF60.1 Skizoid personlighedsstruktur
F60.2 Dyssocial personlighedsstrukturF60.3 Emotionel ustabil personlighedsstruktur
F60.4 Histrionisk personlighedsstrukturF60.5 Tvangspræget personlighedsstrukturF60.6 Ængstelig (evasiv) personlighedsstrukturF60.7 Dependent personlighedsstruktur
Center for Folkesundhed
Klinisk Socialmedicin
Behandlingsmuligheder
I forhold til lette – middelsvære – svære personligheds-forstyrrelser
Behandling vanskeliggøres med stigende alderMedicin – virker det?Psykoterapi – hvilke metoder er gode til hvad?Pædagogik/adfærdstræning/arbejdsmarkedstræning
Center for Folkesundhed
Klinisk Socialmedicin
Behandlingsmuligheder
Gratis tilbudDe psykiatriske specialklinikker (klinik for angst og OCD, klinik for personlighedsforstyrrelser)GAB Gruppeanalytisk behandlingstilbudPrivatpraktiserende psykiaterPrivatpraktiserende læger
BetalingstilbudTilskudsordning til psykologer, i forbindelse med kriser og depressioner (< 37 år)Behandlingsprogrammer ved psykologcentre (Fobiskoler)
Center for Folkesundhed
Klinisk Socialmedicin
Prognose
En personlighedsforstyrrelse er ret stationær, og med begrænsede behandlingsmulighederPrognosen er særlig dårlig ift. de svære og middelsvære personlighedsforstyrrelserPrognosen forværres med alderenDer kan gøres noget hvis der kan findes langvarige behandlingstilbudDer kan i korterevarende behandling gøres noget ift. justering af copingstrategier og tilstødende krisereaktioner
Center for Folkesundhed
Klinisk Socialmedicin
Prognose og livsbegivenheder
Personlighedsforstyrrelsen dekompenserer og symptomerne træder frem eller forværres ved belastende livsbegivenheder (psykosociale forhold, helbredsforhold)
Copingstrategierne (forsvarsmekanismerne) er utilstrækkelige ift. alvorlige problemer (som f.eks. ikke kan ”fejes ind under gulvtæppet”)
Center for Folkesundhed
Klinisk Socialmedicin
Arbejdsevne
Personer med lette personlighedsforstyrrelser kan have stabil tilknytning til arbejdsmarkedet på normale vilkår –men kan vælte ved belastninger
Personer med middelsvære personlighedsforstyrrelser vil typisk have ustabil tilknytning til arbejdsmarkedet
Personer med svære personlighedsforstyrrelser vil typisk have en sporadisk eller meget begrænset tilknytning til arbejdsmarkedet
Center for Folkesundhed
Klinisk Socialmedicin
Skånehensyn
Lette – moderate personlighedsforstyrrelser
Jeg-styrke næsten intakt. Overjeg overdimensioneret.
De overkontrollerede/neurotiske skal have hjælp til at sige nej, at få afsluttet arbejdsopgaverne, undgå overbelastning fordi de typisk er pligtopfyldende, perfektionistiske og omsorgsfulde. Dvs. gode resourcer ift omsorg overfor andre, men de er ikke gode til at passe på sig selv. Bliver udbrændte ved for store belastninger.
Center for Folkesundhed
Klinisk Socialmedicin
Skånehensyn
Middelsvære personlighedsforstyrrelser
Jeg-svage og emotionelt ustabile. Evt. stærke drifter -utilpassede ift. alm sociale normer. Er ikke udholdende ift. ikke lystbetonet beskæftigelse. Belastningstærskel nedsat. Relationsforstyrret.Skal have mere basal hjælp – til at strukturere arbejdet og til f.eks. at møde om morgenen, melde afbud, følge/forståalm. spilleregler på arbejdsmarkedet - osv. Mentor/tæt støtte kan være relevant eller nødvendig.
Center for Folkesundhed
Klinisk Socialmedicin
Skånehensyn
Svære personlighedsforstyrrelser
Meget jeg - svage. Kaotiske i deres tankegang. Psykosenære – dvs på kanten af kompromitteret realitetsopfattelse. Socialt utilpassede, mistroiske eller uden basal tillid til andre. Tendens til isolation. Tåler dårligt krav, lav frustrations- og belastningstærskel.
Arbejdsevnen varigt nedsat eller meget nedsat. I ethvert erhverv.
Center for Folkesundhed
Klinisk Socialmedicin
F43 Reaktioner på svær belastning, tilpasningsreaktioner
F43.0 Akut belastnings-(stress-)reaktion
F43.1 Posttraumatisk belastnings-(stress)reaktion -PTSD
F43.2 Tilpasningsreaktioner
Center for Folkesundhed
Klinisk Socialmedicin