Overlæge i psykiatri Jørn Sørensen - socialmedicin.rm.dk · Center for Folkesundhed Klinisk Socialmedicin Personlighedsforstyrrelser Overlæge i psykiatri Jørn Sørensen

Center for Folkesundhed

Klinisk Socialmedicin



www.socialmedicin.rm.dk

Personlighedsforstyrrelser

Overlæge i psykiatri Jørn Sørensen




Diagnoser: ICD10Herunder afgrænsning i forhold til det normale og ift. andre psykiske lidelser/forstyrrelser

Symptomer, relationer og adfærd

Behandling

Prognose, funktionsevne og arbejdsmarkedsperspektiv



Diagnoser

Patologisk diagnose - syge?Overdiagnosticering? 2001-2008:

ADHD 330 % stigningStress 45 % stigning. Stress er ikke en sygdom (Z diagn.) (Men hvordan kan man så blive sygemeldt pga. stress ?)

25 % af befolkningen kan få mindst 1 psyk. Diagn. pr år

Individualisering af problemerne ellerSyg arbejdsplads ?Sygt samfund ?



Hvorfor personlighedsdiagnoser?

For at løse et problem må man vel starte med at identificere/analysere/forstå/beskrive problemet.

Forskning

Valg af behandlingsmetode

Prognose, funktionsevne ?Tilstedeværelse af en personlighedsforstyrrelse giver alt andet lige ringere behandlingsrespons og øger i øvrigt risiko for selvmord (faktor 7)



ICD - 10

F 00-09 Organiske lidelser. Demens og delirF 10-19 Lidelser forårsaget af alkohol og stofferF 20-29 Skizofreni o. a. psykoserF 30-39 Affektive sindslidelser. Mani og depression, dystymiF 40-49 Nervøse lidelser, angst og stressrelaterede.

uforklarede legemlige symptomer (funktionelle lidelser)Belastnings- og tilpasningsreaktioner

F 50-59 Spiseforstyrrelser, søvnforstyrrelser, sexuelleforstyrrelser

F 60-69 PersonlighedsforstyrrelserF 70-79 Mental retarderingF 80-89 Psykiske udviklingsforstyrrelser. BørnF 90 Adfærdsforstyrrelser m.m. BørnF 99 Uspecifik – problemer med at klare tilværelsen



ICD - 10

Z 73.0 Udbrændthed

Z 73.1 Accentuerede personlighedstræk

Z 73.3 Stressbelastning

Z Diagnoser beskriver nogle tilstande, som ikke er sygdomme




Prævalens: Generelt ca. 10 % (Oslo-undersøgelsen)Prævalens hos psykiatriske patienter – 50 %Hvor mange klienter med personlighedsforstyrrelser er der tilknyttet Jobcentrene ? Hvordan opdager man personlighedsforstyrrelser ?

Kønsfordelingen er ligelig: Kvinder: Især dependent, evasiv og borderlineMænd: Især tvangspræget, antisocial, skizotypal

20 % af pt. falder ud af diagnosen igen efter 10-30 år



Andre relaterede diagnoser

F21 Skizotypisk sindslidelse

F34.1 Dystymi (Depressiv personlighedsstruktur)

F43 Belastnings- og tilpasningsreaktioner

F62.0 Personlighedsændring efter katastrofeoplevelse

F62.1 Personlighedsændring efter psykisk sygdom





F60 Specifikke forstyrrelser af personlighedsstrukturen

Generelle kriterier: 1. Karakteristiske vedvarende mønstre for adfærd og

oplevelsesmåde, som afviger fra det i kultursammenhængen forventede og accepterede.

2. Adfærden er gennemgribende unuanceret, utilpasset og uhensigtsmæssig.

3. Adfærden går ud over patienten selv eller omgivelserne4. Varighed siden barndom eller adolescens5. Ikke udtryk for eller følge af anden psykisk lidelse. 6. Organisk ætiologi udelukkes

OverjegOverjeg

JegJeg

DrifterDrifter

NeuroserNeuroser

DyssocialDyssocial

BorderlinBorderline/gr/græænsepsykotisknsepsykotisk//

SelvetSelvet

SeparationsfaseSeparationsfase



Hvor blev neuroserne af ?

Betegnelserne ”karakterneurose”, ”neurotisk karakter”,”karakterafvigelse”, ”pseudoneurose” og ”Casus limitares”refererer til de samme tilstande, som i ICD-10 betegnessom Personlighedsforstyrrelser.

Neurosis depressiva = Dystymi

OverEgoOverEgoIdId

EgoEgo

KompromisKompromis

Konflikt Konflikt --AggressionAggression

LibidoLibido

ForsvarForsvar

►► ReaktionsdannelseReaktionsdannelse

►► IntellektualiseringIntellektualisering

►► EmotionaliseringEmotionalisering►► FortrFortræængningngning►► HumorHumor►► ForskydningForskydning

ModstandModstand

SekundSekundæærgevinstrgevinst

Symptomer Symptomer ––AngstAngstTvangTvangKonversionKonversion

MelankoliMelankoli

PrimPrimæær gevinstr gevinst



F60 Forstyrrelse af Personlighedsstrukturen

F60.0 Paranoid personlighedsstrukturF60.1 Skizoid personlighedsstruktur

F60.2 Dyssocial personlighedsstrukturF60.3 Emotionel ustabil personlighedsstruktur

F60.4 Histrionisk personlighedsstrukturF60.5 Tvangspræget personlighedsstrukturF60.6 Ængstelig (evasiv) personlighedsstrukturF60.7 Dependent personlighedsstruktur



Behandlingsmuligheder

I forhold til lette – middelsvære – svære personligheds-forstyrrelser

Behandling vanskeliggøres med stigende alderMedicin – virker det?Psykoterapi – hvilke metoder er gode til hvad?Pædagogik/adfærdstræning/arbejdsmarkedstræning



Behandlingsmuligheder

Gratis tilbudDe psykiatriske specialklinikker (klinik for angst og OCD, klinik for personlighedsforstyrrelser)GAB Gruppeanalytisk behandlingstilbudPrivatpraktiserende psykiaterPrivatpraktiserende læger

BetalingstilbudTilskudsordning til psykologer, i forbindelse med kriser og depressioner (< 37 år)Behandlingsprogrammer ved psykologcentre (Fobiskoler)



Prognose

En personlighedsforstyrrelse er ret stationær, og med begrænsede behandlingsmulighederPrognosen er særlig dårlig ift. de svære og middelsvære personlighedsforstyrrelserPrognosen forværres med alderenDer kan gøres noget hvis der kan findes langvarige behandlingstilbudDer kan i korterevarende behandling gøres noget ift. justering af copingstrategier og tilstødende krisereaktioner



Prognose og livsbegivenheder

Personlighedsforstyrrelsen dekompenserer og symptomerne træder frem eller forværres ved belastende livsbegivenheder (psykosociale forhold, helbredsforhold)

Copingstrategierne (forsvarsmekanismerne) er utilstrækkelige ift. alvorlige problemer (som f.eks. ikke kan ”fejes ind under gulvtæppet”)



Arbejdsevne

Personer med lette personlighedsforstyrrelser kan have stabil tilknytning til arbejdsmarkedet på normale vilkår –men kan vælte ved belastninger

Personer med middelsvære personlighedsforstyrrelser vil typisk have ustabil tilknytning til arbejdsmarkedet

Personer med svære personlighedsforstyrrelser vil typisk have en sporadisk eller meget begrænset tilknytning til arbejdsmarkedet



Skånehensyn

Lette – moderate personlighedsforstyrrelser

Jeg-styrke næsten intakt. Overjeg overdimensioneret.

De overkontrollerede/neurotiske skal have hjælp til at sige nej, at få afsluttet arbejdsopgaverne, undgå overbelastning fordi de typisk er pligtopfyldende, perfektionistiske og omsorgsfulde. Dvs. gode resourcer ift omsorg overfor andre, men de er ikke gode til at passe på sig selv. Bliver udbrændte ved for store belastninger.



Skånehensyn

Middelsvære personlighedsforstyrrelser

Jeg-svage og emotionelt ustabile. Evt. stærke drifter -utilpassede ift. alm sociale normer. Er ikke udholdende ift. ikke lystbetonet beskæftigelse. Belastningstærskel nedsat. Relationsforstyrret.Skal have mere basal hjælp – til at strukturere arbejdet og til f.eks. at møde om morgenen, melde afbud, følge/forståalm. spilleregler på arbejdsmarkedet - osv. Mentor/tæt støtte kan være relevant eller nødvendig.



Skånehensyn

Svære personlighedsforstyrrelser

Meget jeg - svage. Kaotiske i deres tankegang. Psykosenære – dvs på kanten af kompromitteret realitetsopfattelse. Socialt utilpassede, mistroiske eller uden basal tillid til andre. Tendens til isolation. Tåler dårligt krav, lav frustrations- og belastningstærskel.

Arbejdsevnen varigt nedsat eller meget nedsat. I ethvert erhverv.



F43 Reaktioner på svær belastning, tilpasningsreaktioner

F43.0 Akut belastnings-(stress-)reaktion

F43.1 Posttraumatisk belastnings-(stress)reaktion -PTSD

F43.2 Tilpasningsreaktioner



Documents

Overlæge i psykiatri Jørn Sørensen - socialmedicin.rm.dk · Center for Folkesundhed Klinisk Socialmedicin Personlighedsforstyrrelser Overlæge i psykiatri Jørn Sørensen