Overgange og skolestart - hillerodsholm.skoleintra.dk · Metamorfose Omdannelse Omformning Transformation Transition - en proces, hvor noget forandrer sig ’af væsen’

Overgange og skolestart

Inge Schoug Larsen

Schoug Psykologi & Pædagogik 2

Præsentation

Schoug Psykologi & Pædagogik • Udvikling og læring i pædagogiske institutioner • Organisationsudvikling • Forandringsprocesser • Samarbejde og kommunikation

Forskning: • Børns oplevelse af overgangen mellem børnehave og skole; •Det professionelle samarbejde om skolestart

Der eksisterer et direkte forhold mellem kvaliteten af de voksnes samarbejde og barnets lyst og evne til at erobre ’det nye’:

3 Schoug Psykologi & Pædagogik

Jo bedre samarbejde mellem de voksne, desto bedre overgang for barnet.


De første 3-4uger sætter ’tonen’ for barnets oplevelse af sig selv i det nye miljø


Børn, der er glade for at gå i børnehave, glæder sig oftere til at starte i skole end børn, der er mindre glade for at gå i børnehave. Børn, der har overvejende positive forventninger til skolen, klarer typisk overgang og skolestart bedre end børn, der er overvejende ængstelige for skolestarten.

Skolen starter i børnehaven


Social og emotionel trivsel har (mindst) lige så stor betydning for barnets succes i skolen som dets kognitive evner

(Heckman og Masterov)


De første erfaringer med overgange skaber ’et mønster’, der reaktiveres ved efter-følgende overgange


Forbundne overgange

Fortællingen om Mauri 2 måneder før skolestart: ”Mauri har en positiv indstilling til at lære. Hun har et positivt billede af sig selv og en indre tryghed. Hun viser omsorg over for andre børn og tager hensyn til andre. Hun er i stand til at lytte og kan følge komplekse instruktioner. Spørger for at finde ud af ting. Kan læse sit eget og andres navn.”

2 måneder efter skolestart: ”Uanset om det er i en gruppe eller en klassesituation skal Mauri opfordres til at være opmærksom. Hun er typisk mere interesseret i, hvad de andre børn laver. Indsatsen er svingende. Mauri bliver let distraheret. Det er svært for hende at sidde stille og lytte til en historie. Hun hører ofte ikke instruktioner.” (Dunlop, 2003)



Hvad ved vi nu?

• Regression er ikke en lovmæssighed i udviklingen

• Alle børn skal føle sig kompetente i den nye kontekst

• Balancen mellem forskelle og ligheder er afgørende

• Overgange indebærer også muligheder for positiv udvikling og læring


Børnenes oplevelser (Fisher, 2009)

75 % udtrykker positive forventninger

Nye udfoldelsesmuligheder

Nye venner

Lære mere/møde større udfordringer

25 % udtrykker bekymring

At sige farvel, at miste, savn

Usikkerhed over for det ukendte

Ikke at kunne leve op til de nye krav (især drenge)


Usikkerheden handler også om:

At blive drillet på steder uden voksenopsyn

At skulle møde en ny ’voksen’

At blive skældt ud

At ’komme til’ at lave ballade (drenge)

At skulle arbejde hårdt

De fysiske rammer – ikke at kunne finde vej, ikke at kunne finde toiletterne, osv.

◦ Vigtigste tryghedsfaktor er venner

Børns forestillinger om skole

”(Man skal lære at) tælle til 50, opføre sig ordentligt og høre hvad skolelæreren siger, og lære og tørre mig uden nogen ser det og hjælper mig. EBC og A og R skal der stå på min mosters store kæmpe tæer. Lære at pudse mine briller. Være sød. Ikke snakke, nive, heller ikke slå, for så bliver man sat udenfor døren. Og også hvis man skriger. Det må man ikke. Og så skal jeg også være sød ved dem, og man må heller ikke skrive på sin hånd og på biblioteksbøgerne. Og så skal man også huske ikke at skændes så ens briller ryger af, - så glasset bliver løst, for det har jeg prøvet en gang. Så må man heller ikke tage læbestift og øjenmascara på, hvis man har de voksnes med.”


Kilde:S. Broström

Schoug Psykologi & Pædagogik

14

Barnets behov

Mange børn har brug for tolkningsstøtte

”Tavse emner”

Reel separationsproces

• Eksklusion • Tab af relationer


Det er forbindelserne, der tæller • Forbindelserne mellem barnets udviklingskontekster udgør en væsentlig pædagogisk ressource. • Jo tættere forbundet udviklingskonteksterne er, desto bedre vil barnet kunne støttes i overgangen, idet det er gennem forbindelserne mellem konteksterne at overførslen af viden, erfaringer, læring osv., sker.


"Barnets evne til at lære at læse kan være lige så afhængig af båndene mellem hjem og skole, som måden barnet bliver undervist på.” (Bronfenbrenner 1979, s. 3)

17

Stærkt forbundne miljøer:

• Barnets erfaringer kan overføres og anvendes i den nye kontekst • Relationer mellem børn på tværs af kontekster • Der er understøttende led, der forbinder konteksterne • De voksne har positive relationer til hinanden


Schoug Erhvervspsykologi 18

Hvordan kan vi skabe en god overgang?

Forberede barnet på det nye (besøg, snakke sammen, tage fotos, tegne, osv.)

Understøttende led (opfordre til samarbejde, selv tage initiativ til samarbejde og dialog, ’familietutorer’, hjælpe barnet til at etablere nye relationer til jævnaldrende, osv.)

Tage ordentlig afsked med det/dem, der forlades

Snakke om oplevelser, savn, forventninger, glæder, osv.

Den første tid i det nye fællesskab

• Historien om James, ’Kongen af fodbold’

• Forstærkelsesprincippet: I nye og usikre situationer vil barnet forstærke allerede eksisterende karakteristika (Winther-Linquist/Elder)


20

’Overgang’ betyder også:

Forvandling

Metamorfose

Omdannelse

Omformning

Transformation

Transition

- en proces, hvor noget forandrer sig ’af væsen’


En overgang er ikke kun ’en overgang’

Overgange i såvel horisontalt som vertikaltperspektiv

Der kan identificeres tab ved mange typer af overgange – fx:

◦ Læringstab fx ved lærerskifte, skoleskifte o.l.

◦ Tab af tryghed ved skift i hjemmemiljø

◦ Øget sygelighed ved overgang fra børne- til voksenafdeling

Der kan også finde vigtig læring sted: ◦ Mestring, robusthed/resiliens, erfaring osv.

En overgang er ikke ’kun’ en overgang (Omformulerede råd fra medicinske transitionsforløb fra børne- til voksenafdeling)

1. Start forberedelserne af den unge og familien i god tid inden skiftet

2. Udarbejd en individuel transitionsplan i samarbejde med den unge og familien. Planen gennemgås og opdateres regelmæssigt

3. Udpeg kontaktpersoner, der er ansvarlige for transitionsprocessen pa både børne- og voksensiden

4. Udarbejd et opdateret resume til den unge og den modtagende institution om den unges forløb indtil nu

5. Identificer personer i den unges netværk, som kan støtte ham/hende i overgangsfasen

6. Den unge skal ikke overgå til den nye institution før han/hun besidder den nødvendige viden og de nødvendige kompetencer til at kunne fungere der

7. Selve overgangen bør ske i en rolig periode i den unges liv 8. Sørg for, at den unge kender de nye ’voksne’ inden overgangen 9. Evaluer og følg op pa det enkelte forløb



Zonen for nærmeste udvikling

Zonen for nærmeste udvikling

26

Forældre kan støtte deres børns udvikling ved fx at: • Invitere forskellige kammerater hjem og lege (etablere relationer) • Spille spil med barnet (lære at følge kollektive regler, lære at vinde og tabe) • Lære at undvære forældre – fx sammen med bedsteforældre eller sove hos en god kammerat (selvstændighed, mestring af savn, tro på egen evne) • Give barnet opgaver i hjemmet – lære at man hjælper hinanden og alle kan (skal) gøre noget (ansvar, betydning for fællesskabet) • Støtte og rose barnet, når det magter opgaverne (kompetence) • Undlade at irettesætte/rette, når barnet gør sig bedste (tillid til at fejle) • Gå til idræt – og blive ved…. (overvinde vanskeligheder, udvikle langsigtede mål) • Lære at spille et instrument – og blive ved….. • Snakke med barnet om hverdagsoplevelser og fremtidige begivenheder • Læse for barnet og genfortælle historien sammen med barnet og/eller tegne til • Legeskrive med barnet (se evt. writereader – Skriv og læs) • Synge sammen med barnet, læse rim og remser, lege med ord • Udfordre barnets fysik (klatre, kravle, balancere, bade, trille, slå kolbøtter osv.) •Lade barnet udfolde sig finmotorisk (tegne, male, farve, klippe, legeskrive)


27

Sæt dig på dine hænder

”Hver gang du gør noget for dit barn, som det selv kunne gøre, fratager du det udviklingsmuligheder” (frit efter Steen Larsen)


Documents

Overgange og skolestart - hillerodsholm.skoleintra.dk · Metamorfose Omdannelse Omformning Transformation Transition - en proces, hvor noget forandrer sig ’af væsen’