4

Om Sødring by i gammel tid (1800-1850)havnoholm.dk/sf8dring-by/sodring-1800---1850.pdf · Om Sødring by i gammel tid (1800-1850) • Kilde: Kortet og tilhørende forklaring blev

  • Upload
    others

  • View
    11

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: Om Sødring by i gammel tid (1800-1850)havnoholm.dk/sf8dring-by/sodring-1800---1850.pdf · Om Sødring by i gammel tid (1800-1850) • Kilde: Kortet og tilhørende forklaring blev
Page 2: Om Sødring by i gammel tid (1800-1850)havnoholm.dk/sf8dring-by/sodring-1800---1850.pdf · Om Sødring by i gammel tid (1800-1850) • Kilde: Kortet og tilhørende forklaring blev

Om Sødring by i gammel tid (1800-1850)• Kilde: Kortet og tilhørende forklaring blev aftegnet og nedskrevet d. 30 dec. 1961 af

Egil Waagner Nielsen, på grundlag af gamle kort og notater fra Anna Pedersen, Sødring Bygade 33.

• Anna Pedersen havde tegnet kortskitsen og nedskrevet notater på grundlag af oplysninger fra hendes svigerfar Kresten Hans Pedersen, født 1858, som havde dem fra sin bedstemor, der ejede gård nr. 7. Mange af oplysningerne, herunder de personnavne, der er skrevet i kursiv, kan derfor antageligt føres tilbage til tiden 1800-1850.

• Anna Pedersen´s svigerfar Kresten Hans Pedersen blev født i Råby, hvor hans forældre boede, hvor møllen på bakken ved Randersvejen ligger. (Det er uklart om der er tale om den rosetmølle, der endnu i 1961 stod på toppen af bakken vest for Randersvejen, eller om der er tale om den hollandske mølle, der stod på bakken et stykke øst for Randersvejen, men som blev flyttet til Als i 1916).

• Da Kresten Hans Pedersen var 2 år, var hans bedstefar fra Sødring en dag i Råby for at hjælpe sin svigersøn med at pløje. Den 2´årige dreng fulgte da med bedstefaderen til Sødring, og han blev hos bedsteforældrene til han var 8-9 år. Da døde bedstefaderen, og Kresten kom ud at tjene i Råby. Siden fik han bedsteforældrenes gård i Sødring, nr. 7. Anna Pedersen arvede gården nr. 12, efter sin farbroder Anton Jørgensen og blev gift med Peder Pedersen, Kresten Hans Pedersen´s søn.

Forklaring til kortet:Nr. 1 ”Snussens hus”. Beboedes i mange år af ”Gamle Ane”. Huset nedbrændte januar 1924. Ejedes da af Anker Iversen. ”Snussen” havde en datter ”Bette Kesten” som var skrædderpige. Der blev de unge piger spået og fik ordnet hår, når de skulle til fest.Nr. 2 Sødring skole. Den røde bygning opført ca. 1900. Før da var der skole i s.ø. enden af det ældre hus. Før lærer Hansen (1914-1953) var Mogensen lærer i 40 år.Nr. 3 ”Frost Jørgens” hus, tilhørte siden Frank. Brændte 1909 sammen med nr. 4 og nr. 5.Nr. 4 Jens Bondes Gård. Udflyttet til Østermarken. Udgør 1961 Mikael Elstrup og Svend Junchers jord. (Strandvej nr. 18 & 22).Nr. 5 Anders Gregersens gård. Senere ejet af ”Gård Kr. Smed”, som var den sidste, der brugte maltkøllen (Nr. 42) i 1908. Udflyttet til Østermarken. 1961 Otto Sørensen´s jord. (Strandvej nr. 14).Nr. 6 Jens Frandsens gård. Udflyttet til Østermarken (”Frydenlund”). Ejes 1961 af Ladefoged. (Strandvej nr. 10). ”Kræn Smed” (Anna Pedersens svigerfar Kresten Hans Pedersen) boede i stuehuset til den gamle gård i Sødring by til sin død (ca. 1950). Dette stuehus blev nedrevet 1958 af Jørgen Anton, Anna Pedersen´s søn.Nr. 7 ”Hus Kræn Smed”. Bygget om, en del jord solgt fra. Ejes 1960 af Povl Peter Petersen. I haven, nede i jorden, findes gårdens brostensbelægning. Anna Pedersen´s svigerfar Kresten Hans Pedersen, blev kaldt ”Kræn Smed”, det samme gjorde hans bedstefar.De fire gårde, nr. 4, 5, 6 og 7, lå alle med stuehusene mod syd. Langs bygaden var laderne bygget sammen så de lå i én lang længe. Nr. 6 og 7 var tvillinggårde.Nr. 8 Dahls-Kresten. Jord er 1961 Byskovs ”Birkedalsgård” i Gyden. (Kalvevasen nr. 36. Vejstykket fra Brugsen til Bommen blev endnu i 1961 kaldt ”Gyden”).Nr. 9 Jens Tommesen. Udstykket i 1918. Jorden delt på Søren Seldes (Sødring Bygade 39) og Poulin Dahls (Kalvevasen 25) ejendomme. Hvolmor-engen blev købt af Poul Andersen, Under Bakken 20 (Sognefoged fra 1924 – 1969).Nr. 8 og nr. p var tvillinggårde med stuehuse mod nord.Nr. 10 Niels Kudsk. 1961 Søren Selde (Sødring Bygade 39). Jordtilliggendet ændret.Nr. 11 Niels Frost. Udflyttet til Udbyhøj. Ejes 1960 af Pilgård Hansen.På nr. 11 bor 1961 Peter Madsen. (Sødring Bygade 35).Nr. 12 Jørgen Mikkelsens gård. Hans søn Anton Jørgensen var Anna Pedersens farbror, efter

Page 3: Om Sødring by i gammel tid (1800-1850)havnoholm.dk/sf8dring-by/sodring-1800---1850.pdf · Om Sødring by i gammel tid (1800-1850) • Kilde: Kortet og tilhørende forklaring blev

hvem hun og hendes mand Peder Pedersen overtog gården. Gården ligger på samme sted som dengang. Det nuværende stuehus er fra 1870. (Gården ejes nu af Anna og Peder Pedersens søn, Jørgen Anton Pedersen, Sødring Bygade 33).Nr. 13 Poul Tammesen. Hans søn Poul Kr. Poulsen var sognefoged til 1924 og Sødring mejeri´s første formand. Gårdens jord blev i 1950-erne for størstedelen udstykket.Nr. 14 Kr. Thøgersen. Udflyttet, er 1961 Aage Andersens gård (”Amaliegård”, Under Bakken 21)Jorden hvor nr. 14 lå, blev kaldt ”Bohrs Toft”. Efter at gården var blevet udflyttet boede Bohr i stuehuset i den gamle gård oppe i Sødring.Nr. 15 Søren Smed. 1961 Kristian Kristensen.Nr. 16 Jens Smed. 1960 Laurits Nielsen (1961 Søren Dahl). Jorden er ”Birkedalsgården´s” vestermark (Kalvevasen 36).Nr. 17 ”Vor Niels”. Udflyttet 1851. Udgør 1961 Henrik Hansens Jord (Under bakken 5). Det oprindelige stuehus på nr. 17 blev stående, men brændte omkring 1945 (Smidts hus).Nr. 17a ”Fai”-P. Hansen (”No trowr a fai te musen er po vej ud”*). Hans kone hed Kjesten.Nr. 17b ”Fai”-P. Hansen´s smedie.Nr. 18 Jens Leisten. Flyttet ud i Østermarken. Ejedes i mange år af Kr. Staldkarl. 1961 lærer Christensen, Sødring. (Strandvej 20 - ”Fjordcentret”).Nr. 19 Mikkel Bugge (Jens kromand). 1961 Niels Juul Larsen, Sødring Bygade 9. Jorden er 1961 Povl Kristian´s (13) Vestermark. 1961 skilt fra af Nielsen, Bjørnhøjgård.Nr. 20 Jens Mathiassen. Jorden hører til Marius Andersens gård i Gyden, 1961 solgt til Haldrup. Gården i Gyden (Kalvevasen) er senere nedbrudt, og jorden overtaget af Sødringholm.Det oprindelige stuehus (nr. 20) og vestre længe er 1961 Dahl Pedersens ejendom (Hummelbækvej nr. 2).Nr. 21 ”Bette Niels”. Jorden er 1961 Oskar Andersens ejendom i Udbyhøj.Nr. 22 ”Bred-Ager-Sørensen”. Udflyttet. Er 1961 Jens Thomsens ejendom, Under Bakken 9. Noget jord solgt fra.Nr. 23 Kr. Dahl ”Dalsgård”. Ejes 1961 af Søndergård. Jord solgt fra. (Hummelbækvej 8).Nr. 24 ”Bjenderhuset”. Formentlig Bendrejerhuset. I østermarken findes et stykke jord ”Bjendermarken”.Nr. 25 P. Kr. Brendstrup. Udflyttet: ”Brendstrupgård” Under Bakken 13. Hans kone Anne Dorte bryggede meget vin. Mine Jørgensen (Anna Pedersens farbrors kone, død i 1950-erne) gik en dag ned for at låne surdejg på ”Brendstrupgård”. Hun fik vin og blev syg på vejen hjem.Nr. 26 ”Det lange hus”. To-familieshus tilhørende Sødringholm. Nedrevet 1960.Nr. 27 Rasmus Høegh. Udflyttet til udbyhøj. Er 1961 Niels Gjættermands gård. Det gamle stuehus i Sødring brændte omkring 1950; da beboet af Hvam og Marna (Anker Iversen´s datter).Nr. 28 P. Kudsk. Udflyttet. 1961 Jens Sommer, Østermarken (Strandvej 15).Nr. 29 Jens Elstrup. 1961 Anker Iversen. Huset flyttet lidt. (Hummelbækvej 9).Nr. 30 Tilhørende Sødringholm. Beboes 1960 af K. Sørensen (Sødring Bygade 3).Nr. 31 P. Bødker. (Kalvevasen 38). Ejes 1961 af Aksel Dahl (Hans far Kr. Dahl døde 1960).Nr. 32 Snedker Mathias SonneNr. 33 Tegl Kr. ThøgersenNr. 34 Tysk Henrik. Senere Lovise Sonne. Nr. 31, 32, 33 og 34 nedbrudt. Senere bygget på nr. 31-33 og 34. Her bor 1961 Aksel Dahl (nr. 31), Niels Møller (senere uddeler)(nr. 33) og Kristian Andersen (nr. 34).Nr. 35 Fæstegård til Sødringholm. Beboedes af Jens P. Møller. Ejes 1961 af Jens Peter Jensen (Kalvevasen Nr. 22).Nr. 36 Nicoline Gris´s hus (1961)Nr. 37 Rudbeks hus. Rudbek (død 1960) var fyrbøder på Sødringholm savværk, hvor en dampmaskine leverede trækkraften.Nr. 38 Sandhuset/Sandgården.

Page 4: Om Sødring by i gammel tid (1800-1850)havnoholm.dk/sf8dring-by/sodring-1800---1850.pdf · Om Sødring by i gammel tid (1800-1850) • Kilde: Kortet og tilhørende forklaring blev

Nr. 39 Sødring Andelsmejeri, oprettet 1896 -nedlagt 1948, hvorefter mælken blev leveret til Øster Tørslev Andelsmejeri. J. Wulff Jacobsen var mejeribestyrer fra 1903 – 1946.1960 ombygget til forskole.Nr. 40 Træhus bygget af German Pedersen ca. 1935 på fællesjord. Købt af sognefoged Poul Andersen og hustru Ane i 1959 som aftægtsbolig (boede 1917 – 1959 på gården Under Bakken 20, hvor der i ældre tid havde været smedie).Nr. 41 Vandværk og vandbeholder. Indtil 1949 stod her en vindmølle, som kunne ses vidt omkring. Nyt pumpehus bygget i 1961.Nr. 42 Sødring fælles Maltkølle. Brugt sidste gang i 1908. Faldt sammen derefter, da folk holdt op med selv at brygge øl. (I Øster Tørslev var der et ølbryggeri, hvorfra man kørte ud og solgte øl på egnen).Nr. 43 Huset nord for dammen (nr. 43) blev bygget på fællesjord af Jørgen Mikkelsen (se nr. 12), som købte jorden af bymændene. Skødet med deres underskrifter findes 1961 i nr. 12 hos Anna Pedersen.Nr. 44 Sødring nye smedie. Ejes 1960 af smed Hedegård. (I ældre tid var der smedie i nr. 17b og på gården ”Bakkely” Under Bakken 20, der 1960 ejes af Aage Jensen).Nr. 45 Sprøjtehus, nedbrudt ca. 1945. Efter befrielsen i 1945 rejstes mindestenen på grunden. (Indskriptionen er forfattet af Nielsen på Kjæragergården - ”Kjæragermanden”).Nr. 46 Huset er opført af søren hansen i 1930-erne på fællesjord i gammel lergrav; ejes 1961 af Søren Hansen´s enke, Anne Marie. (Under Bakken 4).Nr. 47 Sødring Brugsforening og Sødring Forsamlingshus.Nr. 48 Sødringholm Savværk. Nedlagt omkring 1950.

a: ”Dammen”b: ”Skolebakken”d: ”Brønden”e: ”I mellem Vangene” (”I mel Wången”) -her blev der hentet ler til klining af gårde og huse – de mange små huller og damme er gamle lergrave.f: ”Stjæten”, senere kaldt ”Skolestien”.g: ”Hørgraven”h: ”Skeldammen”