20
Oktober 2019

Oktober 2019 - Mariehjemmene€¦ · Personalet har arbejdet med nyt værdigrundlag og disse 5 værdier udgør Dorthe Mariehjemmets nye værdigrundlag: Faglighed, Nærvær, Glæde,

  • Upload
    others

  • View
    1

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: Oktober 2019 - Mariehjemmene€¦ · Personalet har arbejdet med nyt værdigrundlag og disse 5 værdier udgør Dorthe Mariehjemmets nye værdigrundlag: Faglighed, Nærvær, Glæde,

Oktober 2019

Page 2: Oktober 2019 - Mariehjemmene€¦ · Personalet har arbejdet med nyt værdigrundlag og disse 5 værdier udgør Dorthe Mariehjemmets nye værdigrundlag: Faglighed, Nærvær, Glæde,

Nyt fra forstander…

Kære beboere og pårørende på Dorthe Mariehjemmet,

Tusind tak for sidst!

Tak til alle som var med til at gøre vores jubilæumsreception til en festlig dag.

Som det kan ses andet sted i dette blad, havde plejehjemmet sørget for

rammerne: et stort telt, flotte pindemadder, gode bobler og et skønt

jazzorkester. Men det var alle jer gæster, som gjorde det til en vellykket fest. Det

var jer, som skabte en god stemning og leverede masser af hygge. Der skal også

lyde en stor tak til Dorthe Mariehjemmets fantastiske sangkor, som gav et par

flotte numre ved receptionen. Herudover medvirkede det flotte vejr også til at

eftermiddagen blev vellykket.

Fredag den 20. september fejrede husets medarbejdere det runde jubilæum

med en stor personalefest på Rødovregård. Vi havde fået et par dygtige kokke til

at skabe en lækker tre-retters menu, vi havde indkøbt vine, fadøl og sørget for

flotte og velpyntede borde. Herudover havde vi hyret en skuespiller, som udgav

sig som ny medarbejder. Hun spillede rollen så godt, at flere medarbejdere

troede på det og lod sig forarge – lige indtil hun i løbet af aftenen afslørede, at

hun blot var en skuespiller og blot vil sætte liv i festen.

Til slut vil jeg gøre reklame for en ny forening, som er opstået på Dorthe

Mariehjemmet, nemlig ’Husets venner’. Det er en forening af alle, som føler sig

som ven af huset, og som på den ene eller anden måde vil gøre noget godt for

plejehjemmet. Husets venner arrangerer gåture og cykelture og tilbyder

personer til samtaler, oplæsning eller samvær for husets beboere. Herudover

forsøger husets venner at yde økonomisk støtte til arrangementer i huset – bl.a.

arbejder foreningen lige nu på at etablere en koncert med elever fra Rødovre

Musikskole. Alle kan være medlem af Husets venner. Det koster 150 kr. om året i

kontingent. Jeg håber at mange pårørende vil støtte op om dette gode initiativ.

Henrik Nord

Forstander

Page 3: Oktober 2019 - Mariehjemmene€¦ · Personalet har arbejdet med nyt værdigrundlag og disse 5 værdier udgør Dorthe Mariehjemmets nye værdigrundlag: Faglighed, Nærvær, Glæde,

Vi ønsker tillykke med fødselsdagen i oktober…

Vi byder hjertelig velkommen til…

Jørgen Steffen Jensen 5 B

Else Mathilde Shultz 11 F

Vi tænder et lys…

Vi tænder et lys for Rosa Bentsen og ærer hendes minde.

Fødselsdato Bolig Navn Alder

05-10-2019 1 C Denise Sarah Daugaard 74

08-10-2019 4 C Erik Hansen 95

09-10-2019 2 D Grethe Sonja Olsen 86

14-10-2019 6 B Ove Rasmussen 86

17-10-2019 14 C Benthe Hartz Larsen 86

18-10-2019 15 C Asta Bank 98

19-10-2019 3 C Emma Bitten Due Jensen 96

20-10-2019 10 E Ellen Aagaard Meldgaard 95

20-10-2019 11 E Bente Kauling 88

24-10-2019 4 E Per Hornieker 72

25-10-2019 10 B Sabah Taes Mansour 80

28-10-2019 12 A Rita Lillian Overgaard 92

29-10-2019 7 C Johnna Maria Børner 76

30-10-2019 14 B Bjarne Jørgensen 75

31-10-2019 9 F Kirsten Haslund Christensen 95

Page 4: Oktober 2019 - Mariehjemmene€¦ · Personalet har arbejdet med nyt værdigrundlag og disse 5 værdier udgør Dorthe Mariehjemmets nye værdigrundlag: Faglighed, Nærvær, Glæde,

Hva’ rør sig ellers i oktober måned…

Tirsdag den 1. oktober Alle ønskes en rigtig god oktober måned 😊

Tur med gruppe B Onsdag den 2. oktober Den lille café. Thomas Negrijn kommer og underholder kl.

10.30-11.30 på torvet på 2. sal.

Torsdag den 3. oktober Gymnastik på torvet på 2. sal kl. 10.15-11.05 (siddegymnastik

med stående øvelser) og kl. 11.10-11.55 (bevægelse, musik,

erindring).

Mandag den 7. oktober Fotos på storskærm fra tirsdagsture på DMH år 2017-2018.

På torvet på 2. sal kl. 14.00-15.00.

Tirsdag den 8. oktober

Tur med gruppe C

Der er samvær ved Anne Fuglsang-Damgaard kl. 14.00 på

torvet på 3. sal.

Onsdag den 9. oktober Den lille café. Jesper Boye kommer og underholder kl. 10.30-

11.30 på torvet på 2. sal.

Torsdag den 10. oktober

Gymnastik på torvet på 2. sal kl. 10.15-11.05 (siddegymnastik

med stående øvelser) og kl. 11.10-11.55 (bevægelse, musik,

erindring).

Der er husbesøg ved Niels Jørgen Østergaard kl. 10.30.

Mandag den 14. oktober Film på 2. sal kl. 10.00-12.00. Harry og kammertjeneren.

Kor på torvet på 3. sal. Tidspunkt kl.

13.30-14.15 ved Tanja og Daniel

Kor på torvet på 3. sal. Tidspunkt kl.

13.30-14.15 ved Tanja og Daniel

Page 5: Oktober 2019 - Mariehjemmene€¦ · Personalet har arbejdet med nyt værdigrundlag og disse 5 værdier udgør Dorthe Mariehjemmets nye værdigrundlag: Faglighed, Nærvær, Glæde,

Tirsdag den 15. oktober Tur med gruppe D Onsdag den 16. oktober Ingen café Torsdag den 17. oktober Gymnastik på torvet på 2. sal kl. 10.15-11.05 (siddegymnastik

med stående øvelser) og kl. 11.10-11.55 (bevægelse, musik,

erindring).

Tirsdag den 22. oktober

Tur med gruppe E

Der er gudstjeneste ved Anne Fuglsang-Damgaard kl. 11.00 på

torvet på 3. sal.

Onsdag den 23. oktober Den lille café. Thomas Negrijn kommer og underholder kl.

10.30-11.30 på torvet på 2. sal.

Torsdag den 24. oktober Gymnastik på torvet på 2. sal kl. 10.15-11.05 (siddegymnastik

med stående øvelser) og kl. 11.10-11.55 (bevægelse, musik,

erindring).

Tirsdag den 29. oktober Tur med gruppe F

Klassisk koncert ved Tormod Vinsand og Iben Vestergård på

torvet på 3. sal kl. 10.00-10.30.

Onsdag den 30. oktober OL kl. 10.30 – starter på torvet på

2.sal.

Torsdag den 31. oktober Gymnastik på torvet på 2. sal kl. 10.15-11.05 (siddegymnastik

med stående øvelser) og kl. 11.10-11.55 (bevægelse, musik,

erindring).

En musikalsk stund med numre af

Rolling Stones på torvet på 3. sal kl.

14.00-15.00 ved Tanja

Kor på torvet på 3. sal. Tidspunkt kl.

13.30-14.15 ved Tanja og Daniel

Page 6: Oktober 2019 - Mariehjemmene€¦ · Personalet har arbejdet med nyt værdigrundlag og disse 5 værdier udgør Dorthe Mariehjemmets nye værdigrundlag: Faglighed, Nærvær, Glæde,

Glimt fra fødselsdagsreception…

Onsdag den 11. september havde forstander Henrik Nord inviteret beboere,

pårørende, medarbejdere, samarbejdspartnere, kolleger og leverandører til

Dorthe Mariehjemmets 50 års fødselsdagsreception. Det var en fornøjelse, at se

så mange fra nær og fjern. Vi havde bl.a. besøg af viceborgmester Britt Jensen,

som holdt tale. Udover det havde vi også besøg af formanden for Fonden

Mariehjemmene, Jens Elmelund. Der var sat telt op i plejehjemmets have, hvor

der blev serveret snacks og boblevand til gæsterne. Receptionen startede med,

at forstander Henrik Nord bød velkommen til de mange gæster og fortalte lidt

om Dorthe Mariehjemmet og heriblandt plejehjemmets kerneværdier.

Efterfølgende sagde Britt og Jens også nogle fine ord til Dorthe Mariehjemmet.

Her ses et glimt fra dagen.

Page 7: Oktober 2019 - Mariehjemmene€¦ · Personalet har arbejdet med nyt værdigrundlag og disse 5 værdier udgør Dorthe Mariehjemmets nye værdigrundlag: Faglighed, Nærvær, Glæde,
Page 8: Oktober 2019 - Mariehjemmene€¦ · Personalet har arbejdet med nyt værdigrundlag og disse 5 værdier udgør Dorthe Mariehjemmets nye værdigrundlag: Faglighed, Nærvær, Glæde,
Page 9: Oktober 2019 - Mariehjemmene€¦ · Personalet har arbejdet med nyt værdigrundlag og disse 5 værdier udgør Dorthe Mariehjemmets nye værdigrundlag: Faglighed, Nærvær, Glæde,

Beboerferie på Tenerife…

Marianne, Pia og Bent fra afdeling E, tog afsted til Tenerife lørdag den 17. august

til lørdag den 24. august.

Det var en super oplevelse, vi fik rigtig god mad, super service i restauranten

hvor vi fik vores eget bord ved alle måltider.

Vejret kom op på ca. 28 grader, som blev nydt ved poolen under parasollen.

Der var en flot udsigt ud over strandpromenaden og vandet, samt en fantastisk

solnedgang.

Hver aften var der underholdning ved poolen på hotellet, bl.a. Elton John og

Rolling Stones.

Dette er absolut en ferie man vil tænke tilbage på. Forneden kan I se billeder fra

fantastisk ferie.

Hilsen

Bent, Marianne og Pia 😊.

Page 10: Oktober 2019 - Mariehjemmene€¦ · Personalet har arbejdet med nyt værdigrundlag og disse 5 værdier udgør Dorthe Mariehjemmets nye værdigrundlag: Faglighed, Nærvær, Glæde,
Page 11: Oktober 2019 - Mariehjemmene€¦ · Personalet har arbejdet med nyt værdigrundlag og disse 5 værdier udgør Dorthe Mariehjemmets nye værdigrundlag: Faglighed, Nærvær, Glæde,
Page 12: Oktober 2019 - Mariehjemmene€¦ · Personalet har arbejdet med nyt værdigrundlag og disse 5 værdier udgør Dorthe Mariehjemmets nye værdigrundlag: Faglighed, Nærvær, Glæde,

Invitation til beboere og pårørende på Dorthe Mariehjemmet.

Vi har taget imod utallige opfordringer og fundet ressurcer til igen at afholde

De Olympiske Lege på Dorthe Mariehjemmet

Derfor vil vi gerne invitere plejehjemmets beboere til OL

Pårørende er velkomne til at være med – følges med beboerne rundt eller stå

ved en af disciplinerne. Det handler ikke om at vinde, men om at være med,

som i de gode gamle dage. Og så handler det om at hygge sig sig og få

en god oplevelse med andre beboere på Dorthe Mariehjemmet.

Der er medaljer til alle deltagere + guld, sølv og bronze til bedste hold,

når vi inviterer vore beboere og pårørende til OL 30.oktober.2019

Kl. 10.30 Forstander Henrik Nord byder velkommen på Torvet 2. sal.

Præsentation af dagens forløb/program og af holdene.

Kl. 10.45 Går vi ud til OL disciplinerne – og går i gang med disciplinerne:

På 1. sal torveareal er der: Boldkast.

På 2. sal Gruppe C køkken 2: Basketball og terningekast.

På 3. sal torveareal er der: Bowling og kast på stige.

Kl. 11.45 Alle går tilbage til gruppen + spiser frokost der.

Kl. 13.00 Disciplinerne fortsætter.

Kl. 14.15 Medaljeceremoni med kaffe, ”bobler” og kage på 2. sal.

Vi håber rigtigt mange af jer har lyst til at deltage.

Page 13: Oktober 2019 - Mariehjemmene€¦ · Personalet har arbejdet med nyt værdigrundlag og disse 5 værdier udgør Dorthe Mariehjemmets nye værdigrundlag: Faglighed, Nærvær, Glæde,

Referat fra BrugerPårørendeRådet 28. august…

Til stede:

Lise Due Kay (formand), Anne-Marie Jacobsen, Bitten Davidsen, Erwin Cordsen, Daisy Filipsen

(Seniorrådet), Sørine Hinnerfeldt, Bent Andersen, Grethe Olsen, Nancy Bramsfort, Grethe

Hylleborg Rasmussen og Henrik Nord (sekretær).

1. Godkendelse af Dagsorden

Dagsorden blev godkendt uden bemærkninger

2. Godkendelse af referat fra sidste møde den 8. maj 2019

Referatet blev godkendt uden bemærkninger

3. Orientering fra forstanderen

a. Personalesituationen.

Henrik Nord fortalte at der er en stabil personalesituation i huset. Sygefraværet

er drastisk faldende og vi har en stabil og god personalegruppe i alle grupperne.

b. Nyt værdigrundlag

Personalet har arbejdet med nyt værdigrundlag og disse 5 værdier udgør Dorthe

Mariehjemmets nye værdigrundlag: Faglighed, Nærvær, Glæde, Rummelighed

og værdighed.

c. Arbejdet med den gode indflytning

Hjemmebesøg, blomster ved ankomsten og fokus på livshistorien er blot nogle af

de elementer, der arbejdes med i forhold til den gode indflytning på Dorthe

Mariehjemmet.

d. Tyverier i huset

Dorthe Mariehjemmet er desværre stadig plaget af tyverier fra beboerne.

Ledelsen tager dette meget alvorligt og har i samarbejde med politiet iværksat

forskellige tiltag. B.la. Vil alle nye beboeres værdigenstande blive fotograferet

ved indflytningen.

e. Artikel i FOA-bladet

Henrik rund delte artikel fra FOA-bladet om Dorthe Mariehjemmet.

f. Skoleelever i weekenden

Dorthe Mariehjemmet har ansat 6 skoleelever, som er med til at lave aktiviteter

for og med beboerne i weekenden.

g. Pårørendearrangementer

Husets ledelse påtænker at afvikle nogle pårørendearrangementer så pårørende

dels kan blive klogere på nogle af de sygdomme, beboerne lider af, og dels kan

lære hinanden og personalet at kende.

h. Festudvalg

Forstanderen har nedsat et udvalg blandt personalet, som skal forsøge at udvikle

og forbedre de fester, vi holder på Dorthe Mariehjemmet.

i. Vask af tøj

I løbet af oktober etableres et nyt centralt vaskeri på Dorthe Mariehjemmet, hvor

beboernes tøj vil blive vasket. Der kommer information rundt til samtlige

beboere og pårørende i begyndelsen af oktober.

j. Bestyrelsen

Page 14: Oktober 2019 - Mariehjemmene€¦ · Personalet har arbejdet med nyt værdigrundlag og disse 5 værdier udgør Dorthe Mariehjemmets nye værdigrundlag: Faglighed, Nærvær, Glæde,

Fire af bestyrelsens hidtidige medlemmer er trådt tilbage af forskellige årsager.

Da bestyrelsen er selvsupplerende, er den i øjeblikket ved at finde nye

bestyrelsesmedlemmer.

4. 50 års jubilæum

I forbindelse med husets 50 års jubilæum afholdes en reception den 11. september for

beboere, pårørende, samarbejdspartnere og personale. Alle er velkomne.

5. Nyt fra bestyrelsen

Se under punkt 3j.

6. Nyt fra Seniorrådet v. Daisy Filipsen

Daisy Filipsen orienterede om budgetforhandlingerne og budgethøring i forbindelse

med kommunens budget for 2020. Seniorrådet arbejder for at øge bevillingerne til

plejehjemmene og til ældreområdet.

7. Nyt fra Husets venner v. Erwin Cordsen

Erwin Cordsen fortalte etableringen af Husets venner, herunder at der ansøges

kommunen om tilskud til mandeværksted og til aktiviteter generelt.

8. Eventuelt

Henrik orienterede om, at der er ny hjemmeside på vej.

Lise Due Kay havde hørt, at flere medarbejdere oplevede, at ledelsen ikke lytter til

medarbejderne, og at det skaber et dårligt arbejdsmiljø. Forstanderen svarede hertil,

at det bl.a. er medarbejderne i huset, som har skabt vores nye værdigrundlag, og at det

er opfattelsen blandt de fleste medarbejdere, at der bliver lyttet til dem.

Page 15: Oktober 2019 - Mariehjemmene€¦ · Personalet har arbejdet med nyt værdigrundlag og disse 5 værdier udgør Dorthe Mariehjemmets nye værdigrundlag: Faglighed, Nærvær, Glæde,

Tur til Fårevejle med glædeligt barndomsgensyn...

Af Tanja

Tirsdag den 3. september kørte 5 forventningsfulde beboere (Lillian, Erik, Elsa,

Inge, Grethe) fra gruppe D afsted på en længere tur med chauffør Mogens i front

ved rattet. Turen udsprang af snakke mellem beboere og personale. Frokosten

skulle vi nyde i Lise-Lottes hus i Fårevejle i Odsherred og menuen var bestemt af

beboerne. Vi glædede os alle til dette, mens den trafikerede Holbækmotorvej

afløstes af synet over Roskilde fjord og senere landevejene, hvor øjet ubrudt kan

vandre så langt det vil over de flade stubmarker. Indimellem kommer en traktor

med halmballer langsomt ind i synsfeltet. Vi er på landet.

Men inden frokosten var der to vigtige destinationer, vi skulle se. Det gamle

Dragsholm Slot var den første destination med en prægtig udsigt over Sejerø

bugten.

Den anden destination vi kørte til, var kolonien Højbjerghus. Lillian fra gruppe D

havde ønskede at gense stedet, hvor hun som barn havde opholdt sig i et stykke

tid. Herunder ses udsigten fra Lillians værelse.

Page 16: Oktober 2019 - Mariehjemmene€¦ · Personalet har arbejdet med nyt værdigrundlag og disse 5 værdier udgør Dorthe Mariehjemmets nye værdigrundlag: Faglighed, Nærvær, Glæde,

Elever og lærere fra Vanløse var netop på lejrskole på kolonien, da vi dukkede

op. De gav straks Lillian og Lise-Lotte lov til at kigge indenfor. Spændende var

det, så Lillian anstrengte sig til det yderste og gik op ad trappen og ind i huset og

straks hun var der, kunne hun huske værelset på 1. sal, hvor hun havde sovet og

den udsigt hun havde deroppefra.

Det var en meget glad og tilfreds Lillian, der mødte os andre spændt ventende

udenfor huset. Nu gjaldt det den røgede laks fra Odsherred, fiskefileterne og de

andre lækkerier i Fårevejle, der afsluttedes med hjemmelavet lagkage.

Page 17: Oktober 2019 - Mariehjemmene€¦ · Personalet har arbejdet med nyt værdigrundlag og disse 5 værdier udgør Dorthe Mariehjemmets nye værdigrundlag: Faglighed, Nærvær, Glæde,

Foroven ses Grethe og Lise-Lotte. Forneden ses Grethe,

Erik og Inge.

Page 18: Oktober 2019 - Mariehjemmene€¦ · Personalet har arbejdet med nyt værdigrundlag og disse 5 værdier udgør Dorthe Mariehjemmets nye værdigrundlag: Faglighed, Nærvær, Glæde,

Menuplan for oktober…

Hovedret Biret Tirsdag d. 01 Kalvebov med timian og hvidvin samt

grønsagsmos

Trifli

Onsdag d. 02. Guleærter m. flæsk og medisterpølse Abemad

Torsdag d. 03. Forlorenhare m. sauce, kartofler, surt og sødt Rabarberkage

Fredag d. 04. Koteletter i fad m. ris/mos Budding m. kirsebærsauce

Lørdag d. 05. Ribbensteg m. sauce, kartofler og rødkål

Fødselsdagsmenu 1C

Æblegrød m. flødeskum

Fødselsdagsmenu 1C

Søndag d. 06. Mørbradbøffer m. bløde løg, sauce og kartofler Fløderand m. frugter

Mandag d. 07. Tomatsuppe m. sprøde grønsager og torsk samt

flute

Pandekager m. is

Tirsdag d. 08. Flæskesteg m. sauce, kartofler og agurkesalat

Fødselsdagsmenu 4C

Citronfromage

Fødselsdagsmenu 4C

Onsdag d. 09. Kalvesteg m. sauce, kartofler og waldorfsalat

Fødselsdagsmenu 2D

Mangofromage

Fødselsdagsmenu 2D

Torsdag d. 10. Hønsefrikasse m. kartofler Klarsuppe m. boller

Fredag d. 11. Stegt flæsk m. persillesauce, kartofler og

gulerødder

Blåbærgrød

Lørdag d. 12. Bøfstroganoff m. mos og rødbeder Is m. vafler

Søndag d. 13. Hamburgerryg m. flødekartofler og salat Rødgrød

Mandag d. 14. Fødselsdagsmenu 6B Fødselsdagsmenu 6B

Tirsdag d.15. Krebinetter m. sauce, kartofler og grønt Muldvarpeskud

Onsdag d. 16. Krydret lammeragout med abrikoser og

kartoffelmos

Jordbærgrød

Torsdag d. 17. Frikadeller m. stuvet hvidkål og kartofler

Fødselsdagsmenu 14C

Jordbærtrifli

Fødselsdagsmenu 14C

Fredag d. 18. Fiskefilet m. remuladesauce, stegte kartofler og

salat

Fødselsdagsmenu 15C

Mangofromage

Fødselsdagsmenu 15C

Lørdag d. 19. Stegt lever m. bløde løg, sauce, kartofler og surt

Fødselsdagsmenu 3C

Islagkage

Fødselsdagsmenu 3C

Søndag d. 20. Flæskesteg m. brune og hvide kartofler, sauce

og rødkål

Fødselsdagsmenu 10E

Hindbærmousse

Fødselsdagsmenu 10E

Mandag d. 21. Kartoffel/porresuppe m. bacon og flute

Fødselsdagsmenu 11E

Chokolademousse

Fødselsdagsmenu 11E

Tirsdag d. 22. Millionbøf med kartoffelmos Æblekage

Onsdag d. 23. Laksefrikadeller m. kartofler, hollandaisesauce

og bønner

Aspargessuppe

Torsdag d. 24. Flæskesteg m. sauce, kartofler og rødkål

Fødselsdagsmenu 4E

Jordbærgrød

Fødselsdagsmenu 4E

Fredag d. 25. Fødselsdagsmenu 10B Fødselsdagsmenu 10B

Lørdag d. 26. Skipperlabskovs m. rødbeder og rugbrød Frugter m. råcreme

Søndag d. 27. Kylling m. sauce, kartofler og agurkesalat Abrikosgrød

Mandag d. 28. Flæskesteg m. brune og hvide kartofler, sauce

og rødkål

Fødselsdagsmenu 12A

Is m. vafler

Fødselsdagsmenu 12A

Tirsdag d. 29. Gullasch m. mos og rødbeder

Fødselsdagsmenu 7C

Is m. vafler

Fødselsdagsmenu 7C

Onsdag d. 30 Fødselsdagsmenu 14B Fødselsdagsmenu 14B

Torsdag d. 31. Kalvesteg m. sauce, kartofler og gulerødder

Fødselsdagsmenu 9F

Chokolademousse

Fødselsdagsmenu 9F

Afbestilling af mad: kan ske med 3 dages varsel! Ved afbestilling af mad

refunderes det forudbetalte beløb.

Page 19: Oktober 2019 - Mariehjemmene€¦ · Personalet har arbejdet med nyt værdigrundlag og disse 5 værdier udgør Dorthe Mariehjemmets nye værdigrundlag: Faglighed, Nærvær, Glæde,

Praktisk info…

Frisøren

Frisør Ann er her hver anden tirsdag, samt fredage efter behov. Booking sker på tlf. 22 33 05

64. Frisørsalonen er på 3. sal.

Fodpleje

Anne Wahl Nielsen er her torsdag og fredag. Anne træffes på mobil 28 89 89 05. Fodplejen har

til huse på 1. sal.

Kirkelige handlinger

Der er samvær ved Anne Fuglsang-Damgaard 8. oktober kl. 14.00 på torvet på 3. sal.

Der er husbesøg ved Niels Jørgen Østergaard 10. oktober kl. 10.30.

Der er gudstjeneste ved Anne Fuglsang-Damgaard 22.oktober kl. 11.00 på torvet på 3. sal.

Den lille café

Den lille café er åben hver onsdag kl. 10.30-11.30. Kom og vær med til at synge.

Tandlægen

Man vælger selv, om man vil have besøg af kommunens tandlæge eller af en

privatpraktiserende eller klinisk tandtekniker. Hvis man tilmelder sig omsorgsplejen, kan man

få ordnet tænderne i Tandplejens klinik, som findes på 2. sal.

Beboerbladet Mariehønen

Forslag og artikler til beboerbladet bedes sende til sekretær Annu Kaur Dhand på

[email protected] . Ris og ros kan også sendes til Annu.

Page 20: Oktober 2019 - Mariehjemmene€¦ · Personalet har arbejdet med nyt værdigrundlag og disse 5 værdier udgør Dorthe Mariehjemmets nye værdigrundlag: Faglighed, Nærvær, Glæde,

Præstetanker…

”Hvad forlanger du?”

I den jødiske fortælletradition hører man følgende historie:

Det var i en lille bjerglandsby. Alle kendte alle. Og alle kendte jøden Schmoll.

Man drillede ham lidt til hverdag, men man holdt også af ham. Så da det en dag

skete, at der udbrød et kæmpemæssigt skybrud, drog man forbi hans hus for at

se, om alt var vel.

- Jeg stoler på min Gud, sagde Schmoll.

Det regnede og regnede i dagevis. Efterhånden begyndte vandene at stige.

Snart var de laveste huse aldeles under vand, og folk måtte evakueres i både.

Schmoll var ikke bange. Selv da syndfloden begyndte at nå op til hans hus, der lå

et stykke op ad bjergsiden, ville han ikke stige op i den lille robåd, der kom for

at hente ham.

- Jeg stoler på min Gud, sagde han. Jeg har bedt min Gud om hjælp, og han vil

snart sende hjælp.

Snart var vandet steget, så Schmoll kun kunne opholde sig på taget. En større

motorbåd kom forbi.

- Kom dog med! blev der råbt.

- Jeg stoler på min Gud, råbte Schmoll tilbage, han vil sende hjælp.

Da Schmoll sad i vand til halsen, kom der en helikopter for at redde de sidste

nødstedte.

- Jeg har hele mit liv sat min lid til Herren, sagde Schmoll. Og jeg har bedt ham

om hjælp. Skulle jeg så ikke stole på min Gud?!

Så druknede Schmoll. Og han kom op til Himmerigets port. Der mødte han Gud

Herren. Schmoll var godt fornærmet:

- Her har jeg bedt og bedt dig om hjælp. Jeg har stolet på, at ”Herren er min

hyrde, mig skal intet fattes”. Men Du hjalp mig ikke!

- Jamen Schmoll, sagde Gud Herren og tog ham om skulderen og førte ham

indenfor. Først sendte jeg dig en robåd. Den afviste du. Så sendte jeg dig en

motorbåd. Den afviste du også. Til sidst sendte jeg en helikopter. Den ville du

heller ikke med. Hvad er det, du forlanger af mig?!

Niels Jørgen Østergaard, sognepræst Islev