Nyttig viden · valg/forretningsudvalg og et eller flere stående udvalg. ... Forretningsudvalgets erklæring skal være fremsendt til regionsrådets medlemmer ... • varetage den

- lov og ret for regionsrådsmedlemmer

Nyttig

viden

Indhold

3 Regionsrådets organisation og styrelse

11 Møder og beslutningsproces

13 Den politiske hverdag

19 Samarbejdsfora

24 Regionernes råderum, krav til opgavevaretagelsen og rollen som arbejdsgiver

26 Sundhedsområdet

29 Socialområdet og specialundervisning

32 Regional udvikling og vækst

38 Regionernes økonomi

Dette hæfte henvender sig til dig som medlem af et af de fem

regionsråd, og det er tænkt som et brugbart opslagsværk i dit

daglige virke.

Hæftet indeholder en række afsnit om forskellige praktiske og

juridiske forhold ved regionsrådsarbejdet, som kan være nyt-

tige for dig at kende til.

Nyttig viden

DANSKE REGIONER 2013 / 3

Regionens styrelsesforholdDe overordnede rammer om regionernes styringsforhold er beskrevet i regionslo-ven. En lang række forhold vedrørende regionens styrelse er fastlagt i lovens be-stemmelser, for eksempel:

• regionsrådets størrelse på 41 medlemmer

• regionsrådets forpligtigelse til at vælge en formand og to næstformænd.

De nærmere regler om regioners styrelse skal beskrives i en styrelsesvedtægt, der vedtages af de enkelte regionsråd. På baggrund af en ny vedtagelse i Folketinget, kan regionsrådene bestemme i styrelsesvedtægten, at der til varetagelse af den umiddelbare forvaltning af regionens anliggender kan nedsættes et økonomiud-valg/forretningsudvalg og et eller flere stående udvalg.

På en række områder henviser regionsloven til regler beskrevet i lov om kommuner-nes styrelse. Dette gælder regler om vederlæggelse for regionsrådets medlemmer, inhabilitet, mødernes tilrettelæggelse og afvikling, medlemmers rettigheder, øko-nomisk planlægning og administration samt revision og statsligt tilsyn.

Derudover har regionsrådet mulighed for løbende at træffe uddybende beslutnin-ger om styrelse og forretningsorden, for eksempel om administrationens service-ring af medlemmerne, formandens udarbejdelse af forslag til dagsorden, tid, sted og varighed af møder, nedsættelse af særlige udvalg, indretning af administratio-nen med videre.

Regionsrådets overordnede funktionRegionsrådets overordnede opgaver er her beskrevet som, hvad der funktionelt set er den øverste ledelses centrale opgaver.

Den politiske organisationDen politiske organisation skal – inden for lovens rammer – fastlægges i regionsrå-dets styrelsesvedtægt. Den kan tilpasses regionens vekslende opgaver, vekslende politisk fokus og prioriteringer, samt den politiske og personelle sammensætning af regionsrådet.

Det er en central opgave for regionsrådet at tilrettelægge den administrative orga-nisation. Ved det forstås regionens medarbejdere, det vil sige både de ansatte på regionsgården/regionshuset så vel som på institutionerne (fx sygehuse mv.).

Regionsrådets organisation og styrelse

4 / NYTTIG VIDEN / LOV OG RET FOR REGIONSRÅDSMEDLEMMER

Regionsrådet skal indrette organisationen på en sådan måde, at:

• rådet, dets udvalg, formand og medlemmer får den rådgivning og sekretariats-mæssige støtte, som sætter dem i stand til bedst muligt at nå de politisk til-stræbte mål

• service- og udviklingsopgaver over for brugerne og omverdenen i øvrigt løses så effektivt og brugerorienteret som muligt.

Der er flere måder, hvorpå regionsrådet kan organisere sig, og det står skrevet i styrelsesvedtægten.

StyrelsesvedtægtenRegionsrådet skal ifølge regionsloven vedtage en styrelsesvedtægt (regionslovens § 3, stk. 3-4). Proceduren for styrelsesvedtægtens tilblivelse svarer til reglerne for kommunalbestyrelsers styrelsesvedtægter og står derfor beskrevet i den kommu-nale styrelseslov (§ 2, stk. 2-3).

Styrelsesvedtægten fastlægger som minimum forretningsudvalgets medlemstal og opgaver. Forretningsudvalgets medlemstal skal være ulige og bestå af mellem 11 og 19 medlemmer (regionslovens § 13, stk. 2-3).

Et regionsråd kan også beslutte, at der til varetagelse af den umiddelbare forvalt-ning af regionens anliggender, nedsættes et økonomiudvalg og et eller flere ståen-de udvalg (den kommunale styrelseslov §§ 17- 29). I sådanne tilfælde er det reglerne i kapitel III i lov om kommunernes styrelse, bortset fra § 17, stk. 5, der anvendes i stedet for §§ 13 til 15 i regionsloven.

Der har været tradition for, at nogle af lovens styrelsesbestemmelser optages i styrelsesvedtægten. Det kan skabe bedre overblik således at samle reglerne på ét sted. Til gengæld skal styrelsesvedtægten så ændres for at være dækkende, når lo-ven ændres.

Der kan i styrelsesvedtægten tillige optages andre bestemmelser, for eksempel om formandens opgaver og regionsrådets forventninger hertil.

Regionsrådet kan træffe beslutninger om sin egen styrelse og virksomhed og for eksempel give direktiver til formanden om dennes virksomhed, også uden at gøre dem til regler i styrelsesvedtægten. Lovens regler, for eksempel om formandens pligter og beføjelser, kan ikke fraviges, hverken i styrelsesvedtægten eller på anden måde (regionslovens § 16 og § 36).

ForretningsudvalgVælger regionsrådet en forretningsudvalgsmodel, er der en række opgaver, som skal være henlagt til forretningsudvalget, og som regionsrådet ikke kan beslutte at varetage selv eller henlægge til et andet organ. Formålet med denne binding er at sikre, at der er et centralt placeret organ, som med styrke kan sikre overblik, koordi-nation og styring på tværs i den store virksomhed, som regionen er.

Forretningsudvalget skal udtale sig om enhver sag, inden den forelægges regions-rådet til beslutning (regionslovens § 13, stk. 1, 2. pkt.). Det forudsættes, at forret-


ningsudvalget i sin udtalelse varetager tværgående og koordinerende funktioner, herunder såvel hensynet til en økonomisk afbalancering, som hensynet til en poli-tisk forsvarlig forberedelse af sager, der skal behandles i regionsrådet.

Forretningsudvalgets erklæring skal være fremsendt til regionsrådets medlemmer mindst fire hverdage inden regionsrådets møde.

Kan en sag ikke udsættes, kan regionsrådet træffe beslutning, selvom dagsordenen og det fornødne materiale ikke er udsendt senest fire hverdage inden mødet. Regi-onsrådsformanden skal sørge for, at det fremgår af dagsordenen, hvis dagsordenen eller det fornødne materiale ikke udsendes inden for fristen. Begrundelsen for, at sagen ikke kan udsættes, skal ligeledes fremgå af dagsordenen (den kommunale styrelseslovs § 8 stk. 4).

Ud over denne opgave skal forretningsudvalget som minimum have til opgave at:

• udarbejde forslag til årsbudget og flerårige budgetoverslag (regionslovens § 18). Beføjelsen svarer til et kommunalt økonomiudvalgs beføjelse. Økonomi- og in-denrigsministeren fastsætter indholdskrav og frister for udarbejdelse af regio-nens budget. Fristen for forretningsudvalgets forslag til årsbudget og flerårige budgetoverslag ventes fastsat således, at kommunerne i god tid inden den kom-munale budgetvedtagelse kender størrelsen af de bidrag, de skal yde til regio-nens finansiering

• aflægge årsregnskab til regionsrådet (regionslovens § 23). Også her fastsætter ministeren frister og indholdskrav

• have indseende med de økonomiske og almindelige administrative forhold (re-gionslovens § 13, stk. 1 og den kommunale styrelseslovs § 18, stk. 2)

• varetage den umiddelbare forvaltning af regionens kasse- og regnskabsvæsen (regionslovens § 13, stk.1 og den kommunale styrelseslovs § 18, stk. 3)

• varetage den umiddelbare forvaltning af løn- og personaleforhold (regionslo-vens § 13, stk.1 og den kommunale styrelseslovs § 18, stk. 3)

• forestå eller samordne regionens planlægning (regionslovens § 13, stk.1 og den kommunale styrelseslovs § 18, stk. 4).

Regionsrådet bestemmer i styrelsesvedtægten, hvorvidt varetagelsen af den umid-delbare forvaltning af regionens anliggender helt eller delvis henlægges til forret-ningsudvalget (regionslovens § 13, stk. 2). Henlægges den umiddelbare forvaltning af et opgaveområde ikke til forretningsudvalget, udøves den af det samlede regi-onsråd.

At forretningsudvalget overlades den umiddelbare forvaltning af en opgave bety-der, at udvalget træffer beslutning i de opstående sager, som på den ene side ikke kan afgøres af administrationen efter en allerede sket delegation, på den anden si-de ikke har en sådan væsentlighed eller overordnet karakter, at de kræver forelæg-gelse for det samlede regionsråd. Hvor grænserne mellem kompetenceområderne ligger, beror for det første på lovgivningen – nogle beslutninger har regionsrådet ikke lov til at delegere til andre. For det andet beror det på den praksis, som hvert enkelt regionsråd efterhånden har udviklet – i hvilket omfang ønsker regionsrådet


selv at have hånd i hanke med detaljerne, og i hvilket omfang vil det forlade sig på udvalgs og medarbejderes konkrete skøn og afgørelser inden for de mål og ret-ningslinjer, der vedtages af rådet.

At et opgaveområde er overladt til forretningsudvalgets umiddelbare forvaltning betyder ikke, at regionsrådet har afskåret sig fra at drøfte sager på området og at træffe afgørelser. Rådet kan behandle enhver sag inden for regionens opgaveområ-der. Det kan ske på initiativ af forretningsudvalget, formanden eller endog et enkelt regionsrådsmedlem, også selvom styrelsesvedtægten henlægger den umiddelbare forvaltning af opgaveområdet til forretningsudvalget.

Stående udvalgPå baggrund af en lovændring i 2013 må regionsrådene nedsætte stående udvalg såvel med som uden del i den umiddelbare forvaltning af regionernes anliggende.

Med lovændringen får regioner mulighed for at træffe beslutning i styrelsesvedtæg-ten om almindelig udvalgsstyre uden ministerens godkendelse. En sådan styreform svarer til det udvalgsstyre, som efter gældende ret er den almindelige styreform i kommunerne. Den umiddelbare forvaltning af regionens opgaver varetages af et eller flere udvalg og et økonomiudvalg, som efter regionsrådets bestemmelse i ste-det kan benævnes forretningsudvalg.

Regionsrådet kan endvidere træffe beslutning i styrelsesvedtægten om, at stående udvalg og økonomiudvalget (forretningsudvalget) ikke, eller kun inden for visse af deres områder, varetager den umiddelbare forvaltning af regionens anliggender – den såkaldte Skanderborgmodel (den kommunale styrelseslov kap. III §§ 17 til 29 dog undtaget § 17 stk. 5 og § 64b).

Særlige udvalg Særlige udvalg kan nedsættes med beslutningsforberedende eller rådgivende op-gaver (den kommunale styrelseslov § 17, stk. 4). Regionsrådet kan således nedsætte særlige udvalg, der alene skal udarbejde en rapport på et givent område, for eksem-pel vedrørende status på erhvervsudviklingsområdet eller om kvalitetsudviklingen på et regionalt serviceområde. I disse tilfælde er der således tale om, at regions-rådet nedsætter et rådgivende udvalg, som sagsforbereder til den efterfølgende formelle behandling i regionsrådet og forretningsudvalget.

Regionsrådet kan tillægge et særligt udvalg beslutningsret inden for et bestemt, nærmere afgrænset område. Derimod kan et særligt udvalg ikke tillægges alminde-lige administrerende funktioner; hvis sådanne funktioner udøves af et politisk or-gan, skal det være regionsrådet selv, dets forretningsudvalg og øvrige faste udvalg eller dets formand efter delegation.

Regionsrådet kan ikke ved nedsættelse af særlige udvalg gøre indskrænkning i den kompetence, der i loven og styrelsesvedtægten er tillagt forretningsudvalget eller øvrige faste udvalg.

Hvis et særligt udvalg tillægges afgrænsede administrative funktioner, må regi-onsrådet fastlægge de fornødne retningslinjer for administrationen samt tilret-telægge den fornødne kontrol med udøvelsen af de overladte funktioner. Der


er ikke adgang til uden lovhjemmel at overlade et særligt udvalg kompetence til myndighedsudøvelse, det vil sige den del af den regionale forvaltning, der består i at regulere borgernes forhold.

Som medlemmer af særlige udvalg kan udpeges såvel regionsrådsmedlemmer som ikke-regionsrådsmedlemmer, herunder ansatte i den regionale forvaltning og andre sagkyndige.

For mødeprocedure i særlige udvalg gælder almindeligvis de møderegler, som de typisk fremgår af regionsrådets forretningsorden og regionslovens regler.

Regionsrådets formandTil hvervet og valget af en formand for regionsrådet knytter der sig en række be-stemmelser. Det gælder at:

• formanden vælges ved flertalsvalg på det konstituerende møde (regionslovens § 9, stk. 2). På det konstituerende møde vælges endvidere en første og anden næstformand til at fungere i formandens forfald (regionslovens § 9, stk. 4)

• formanden ikke må være ansat i regionen eller være formand for en kommunal-bestyrelse, (regionslovens § 9, stk. 3)

• valget af både formand og næstformænd gælder for hele regionsrådets funkti-onsperiode (regionslovens § 9, stk. 5). De er uafsættelige i regionsrådets funkti-onsperiode, og er forpligtet til at forblive i hvervet, som er et borgerligt ombud

• regionsrådet kan dog fritage formanden og næstformænd for hvervet efter an-modning (regionslovens 12, jf. den kommunale styrelseslovs 7, stk. 2, samt regi-onslovens § 9, stk. 3, 3. pkt.)

• kun i ganske særlige tilfælde kan formanden fritages uden anmodning (regions-lovens § 38 og jf. den kommunale styrelseslovs § 66 – 66d). I sådanne særlige tilfælde finder en række bestemmelser i regionsloven og den kommunale sty-relseslov sted.

• Regionsrådets formand er, ligesom en borgmester, på én gang ”bestyrelsesfor-mand” og ”folkevalgt administrativ leder” i ”koncernen”.

Til formandens funktioner som ”bestyrelsesformand” hører at:

• forberede og indkalde til møderne i regionsrådet og forretningsudvalget/øko-nomiudvalg. Herunder skal formanden udarbejde udkast til dagsorden for mø-derne (regionslovens § 10, stk. 3, og § 16, jf. den kommunale styrelseslovs § 8, stk. 4, og § 30), samt sørge for, at sagerne forinden forelægges forretningsud-valget/økonomiudvalg og eventuelt andre udvalg (regionslovens § 16, jf. den kommunale styrelseslovs § 31, stk. 3)

• lede møderne i regionsrådet og forretningsudvalget/økonomiudvalg (regionslo-vens §§ 14 og 16, jf. den kommunale styrelseslovs § 30)

• protokollere og sørge for udførelse af trufne beslutninger (regionslovens § 16, jf. den kommunale styrelseslovs § 30)


• sørge for, at medlemmerne får de fornødne materialer til rådighed senest fire hverdage inden møde i regionsrådet og i øvrigt betjenes i overensstemmelse med lovens regler og regionsrådets beslutninger

• fordele indkomne sager til regionens udvalg og administrative enheder (regi-onslovens § 16, jf. den kommunale styrelseslovs § 31, stk. 3).

Vedrørende formandens funktioner som ”folkevalgt administrativ leder” bemærkes at vedkommende:

• varetager den øverste daglige ledelse af regionens enhedsforvaltning (regions-lovens § 16, jf. den kommunale styrelseslovs § 31, stk. 3). Hertil hører blandt andet at:

- formanden er øverste chef for alle regionens medarbejdere

- formanden kan ikke træffe afgørelser, som henhører under regionsrådet, forretningsudvalget/økonomiudvalg, faste udvalg eller et særligt udvalg.

• repræsenterer regionen udadtil, herunder:

- tegningsberettiget i forening med en anden dertil bemyndiget person (regi-onslovens § 16, jf. den kommunale styrelseslovs § 32, stk. 1)

- som formand for kontaktudvalget (regionslovens § 6)

- i andre organer, hvortil formanden er udpeget af regionsrådet

- repræsentativt.

• i sine funktioner skal handle på regionsrådets vegne og følge dettes beslutnin-ger.

Formanden kan afgøre sager på regionsrådets eller forretningsudvalgets/økonomi-udvalgets vegne, når de ikke tåler opsættelse eller ikke giver anledning til tvivl (regi-onslovens § 16 og den kommunale styrelseslovs § 31, stk. 1). Formanden orienterer senest på det førstkommende ordinære møde regionsrådet om afgørelser truffet i medfør af denne bestemmelse.

Regionens administrationSamspillet mellem regionsrådet og administrationen beror i vid udstrækning på lo-kale kutymer hos politikere og embedsmænd.

Regionens administration har to roller:

• at rådgive regionsrådet om de beslutninger det skal træffe, herunder dem som regionsrådets udvalg og formand træffer; til rådgivningen hører dels forbere-delse af møder og sager, dels rådgivning undervejs i beslutningsprocessen

• at udføre de trufne beslutninger, herunder løse regionens mange løbende op-gaver – patientbehandling, planlægning, omsorg for handicappede på regionens institutioner med mere. Udførelsen heraf sker på grundlag af en udtrykkelig el-ler – oftest – stiltiende delegation.


Den organisatoriske indretning af den administrative struktur sker i vidt omfang frit og uden bindinger i lovgivningen. Dog skal der være tale om en enhedsforvaltning under regionsrådsformandens øverste daglige ledelse (regionslovens § 16 og den kommunale styrelsesloves § 31, stk. 3).

Formanden er – i sin dobbelte egenskab af formand for regionsrådet og øverste daglige leder af regionens administration – forpligtet til at sørge for, at administra-tionen virker i overensstemmelse med regionsrådets (flertals) ønsker, samt at alle regionsrådsmedlemmer får den service, de har krav på efter loven og almindelige demokratiske lighedsprincipper.

Administrationens rådgivningHoldninger og traditioner i forhold til rådgivningens udførelse vil være forskellig i de enkelte regioner.

Mens et flertal i regionsrådet kan delegere til administrationen, kræver delegation til formanden, at alle medlemmer tilslutter sig det. Formandens lovbestemte befø-jelser står dog fast; til dem behøver formanden ikke delegation, og regionsrådet kan ikke fratage disse.

Nogle beslutninger kan ikke delegeres. Delegationsforbud antages at gælde for ek-sempel:

• bevillingsbeslutninger

• vedtagelse af planer og andre overordnede beslutninger

• beslutninger vedrørende regionsrådsmedlemmernes forhold

• ansættelse og afskedigelse af regionens topledelse

• ændring af tidligere beslutninger i regionsrådet.

Tilsyn og kontrolAdministrationens opgaver udføres på regionsrådets vegne og ansvar. Derfor skal regionsrådet føre tilsyn med administrationens virksomhed og gribe ind, hvis reg-ler og forudsætninger overtrædes. Det er en pligt, ikke blot for regionsrådet som forsamling, men også for det enkelte medlem, der kan blive holdt både retligt og politisk ansvarlig, hvis tilsynspligten forsømmes.

Økonomisk kontrolOm den økonomiske kontrol bemærkes særligt, at der gælder en række regler, dels i loven, dels i regionens eget kasse- og regnskabsregulativ, om anvisning og atte-station af udgifts- og indtægtsdispositioner, løbende og systematisk budget- og bevillingskontrol med videre. Derudover vil der blive etableret redskaber såsom benchmarking, nøgletalsanalyser med mere, der dels tjener som redskaber for den administrative ledelse, dels kan bruges af de folkevalgte.


Regionens revisionRegler om regionens revision med videre findes i regionslovens § 29, der henviser til en række bestemmelser i den kommunale styrelseslov. Regionen skal have en sag-kyndig revision, der skal godkendes af tilsynsmyndigheden, og revisionen skal om-fatte alle regnskabsområder, der henhører under regionen (§ 42 i den kommunale styrelseslov). Regionsrådets formand sørger for, at revisionens beretninger udsen-des til regionsrådets medlemmer senest syv dage efter modtagelsen (§ 42 b i den kommunale styrelseslov).

Lovgrundlag

Lov om regioner og nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklings-råd og Hovedstadens Sygehusfællesskab (regionsloven)

Lov om kommunernes styrelse


Reglerne om regionsrådets møder svarer til dem, der gælder for kommunalbesty-relser, og regionslovens § 12 henviser til bestemmelserne i den kommunale styrel-seslov.

ForretningsordenRegionsrådet vedtager selv sin forretningsorden (regionslovens § 3, stk. 5). For-retningsordenen indeholder regler om indkaldelse til møder, vedtagelse af dags-orden, afstemninger med videre. Der er ikke særlige formkrav til vedtagelsen af regionsrådets forretningsorden.

Tid og stedReglerne om møders tid og sted med videre findes i regionslovens §§ 9, 10 og 12 med henvisninger til den kommunale styrelseslov.

Regionsrådet holder sit første konstituerende møde senest den 15. december det år, hvori valget holdes (regionslovens § 9, stk. 1.).

Regionsrådet træffer beslutning om, hvor og hvornår ordinære møder afholdes. Be-slutningen offentliggøres efter regionsrådets nærmere bestemmelse. I forbindelse med offentliggørelsen angives også, på hvilken måde sagsfortegnelse og udskrift af beslutningsprotokol fra regionsrådsmøderne vil være tilgængelig for regionens borgere. Ordinære møder afholdes regelmæssigt og bekendtgøres forud efter regi-onsrådets bestemmelse. Både kravet om offentliggørelse af mødeplan og bekendt-gørelse forud for de ordinære møder kan opfyldes ved oplysninger på regionens hjemmeside.

Ekstraordinære møder holdes, når regionsrådsformanden eller mindst en tredjedel af medlemmerne forlanger det. Regionsrådsformanden fastsætter tid og sted for møderne, der så vidt muligt bekendtgøres forud for regionens borgere.

Dagsorden og beslutningsgrundlagReglerne om mødeforberedelse og -indkaldelse følger af regionslovens § 10, stk. 3, med henvisning til den kommunale styrelseslovs § 8, stk. 2-5, samt af den praksis, der er lagt af statsforvaltningerne som tilsynsmyndigheder.

Formanden sørger for, at der så vidt muligt senest fire hverdage inden regionsrå-dets møder udsendes en dagsorden til medlemmerne. Det nødvendige materiale til bedømmelse af de sager, der er optaget på dagsordenen, skal så vidt muligt være tilgængeligt for medlemmerne mindst tre hverdage inden mødet.

Møder og beslutningsproces


MødeledelseAt formanden leder regionsrådets møder følger af regionslovens § 16, jf. den kom-munale styrelseslovs § 30. De øvrige regler er i vidt omfang skabt ved sædvane og tilsynsmyndighedernes praksis; dermed er deres rækkevidde heller ikke aldeles sik-ker i alle situationer. De almindeligt antagne normer for mødeafvikling, beslutnings-proces med videre er ligeledes skabt gennem almindelig praksis.

Et forslag skal have flertal for at kunne vedtages. Deraf følger, at et forslag bortfal-der ved stemmelighed. Er regionsrådet forpligtet til at træffe en afgørelse i en sag, kan det ikke lade et forslag bortfalde, men kan ved stemmelighed være henvist til at trække lod blandt de forslag, der har opnået lige mange stemmer.

Holdes der skriftlig afstemning i en sag i regionsrådet, skal det af stemmesedlerne fremgå, hvem der stemmer for, og hvem der stemmer imod hvilke forslag. Ellers kan der ikke placeres et ansvar for den trufne beslutning.

Regionsrådets beslutninger indføres i en beslutningsprotokol, der efter hvert møde underskrives af de medlemmer, der har deltaget i mødet.

Lovgrundlag

Lov om regioner og nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklings-råd og Hovedstadens Sygehusfællesskab (regionsloven)



Rettigheder for den, der er valgt som medlem af regionsrådetRettighederne kan anskues som modstykke til de pligter, der følger af hvervet. Ret-tighederne har medlemmerne fået for at have midler til at opfylde deres lovbe-stemte pligter, som de bærer ansvaret for, i sidste ende et personligt ansvar.

Ret til informationEn af regionsrådsformandens opgaver er at sørge for, at medlemmerne får den ori-entering, de har brug for til at kunne bedrive deres hverv som medlemmer af regi-onsrådet og dets udvalg, samt de poster de i øvrigt er udpeget til af regionsrådet.

Retten til dagsordener med bilag og andet sagsmateriale samt retten til at gennem-se sagerne i administrationen – eller andetsteds – er fastsat ved lov (regionslovens § 10, stk. 2, jf. den kommunale styrelseslovs § 8, stk. 4-5).

Formanden skal udsende revisionsberetninger til medlemmerne senest syv dage efter, at de er modtaget hos regionen (regionslovens § 29 og den kommunale sty-relseslovs § 42b).

Medlemmerne har krav på aktindsigt efter lovgivningens almindelige regler. Men derudover følger videregående adgang til sagsindsigt af regionslovens § 12, jf. den kommunale styrelseslovs § 9. Retten vedrører foreliggende materiale. Den indbe-fatter ikke krav på, at forvaltningen tilvejebringer informationer og materiale, som ikke allerede foreligger.

De nævnte ordninger administreres af regionsrådets formand eller den, der bemyn-diges dertil. Det skal ske ligeligt for alle regionsrådets medlemmer og ud fra saglige kriterier.

Medlemmer har med visse begrænsninger ret til at besøge regionens institutioner. Medlemmer har ikke krav på at måtte rette henvendelse direkte til medarbejdere i administrationen. Formanden bestemmer – ligeligt og sagligt – hvordan kommuni-kationsvejene tilrettelægges.

Service i øvrigtRegionsrådet kan inden for meget vide rammer selv beslutte, hvordan medlem-merne skal serviceres ud over lovens minimumskrav. Ordningerne skal blot gælde ligeligt for alle medlemmer.

Den politiske hverdag


Medlemmer med fysiske handicap har ifølge regionsloven krav på godtgørelse af dokumenterede nødvendige udgifter forbundet med det fysiske handicap (regions-loven § 11, stk. 1, jf. den kommunale styrelseslovs § 16, stk. 10, pkt. b).

Retten til at stille spørgsmålRetten til at stille spørgsmål og forslag til enhver sag om regionens anliggender følger af regionslovens § 12, jf. den kommunale styrelseslovs § 11, stk. 1.

Hvis mindst en fjerdedel af regionsrådets medlemmer anmoder om det, skal regi-onsrådets formand tage skridt til, at revisionen forelægger en beretning for regi-onsrådet på et møde (regionslovens § 29 med henvisning til den kommunale styrel-seslovs § 42c).

Retten til at få protokolleret en afvigende opfattelseRettighederne her følger af regionslovens § 12, jf. den kommunale styrelseslovs § 13, stk. 2. Særlige regler følger af planlovgivningen om afvigende opfattelser og forslag under tilvejebringelse af planer.

Rettighederne tjener, ud over som politisk begrundet markering, som dokumenta-tion for, hvilke medlemmer der (ikke) bærer ansvaret for en truffen beslutning.

StandsningsretForretningsudvalget/økonomiudvalget træffer en lang række beslutninger på regi-onsrådets vegne, lovbestemt eller som følge af regionsrådets styrelsesvedtægt eller efter konkret besluttet delegation.

Det enkelte regionsrådsmedlem, der har sæde i forretningsudvalget, kan forhindre, at en udvalgsbeslutning gennemføres ved at standse den.

Dette gøres ved, at udvalgsmedlemmet på mødet erklærer til beslutningsprotokol-len, at denne ønsker sagen indbragt til afgørelse af regionsrådet. Dette gælder dog ikke afgørelser, der ved lov er henlagt til udvalget (regionslovens § 15, stk. 2, jf. den kommunale styrelseslovs § 23).

Vederlag og godtgørelseReglerne om vederlag og godtgørelser med videre svarer for størstedelen til de regler, der gælder for kommunalbestyrelser (regionslovens § 11).

Medlemmer af regionsrådet får et fast vederlag efter regler, der fastsættes af økonomi- og indenrigsministeren.

For medlemskab af forretningsudvalget/økonomiudvalget fastsætter regionsråd- et udvalgsvederlag efter regler, der ligeledes er fastsat af økonomi- og inden-rigsministeren.

Et medlem af regionsrådet kan, indenfor et maksimumbeløb gældende pr. dag, vælge at få erstatning for tabt arbejdsfortjeneste mod en reduktion i det faste ve-derlag.


Der ydes befordringsgodtgørelse og erstatning for fravær fra hjemmet ved delta-gelse i regionsrådets og dets udvalgsmøder samt andre møder i forbindelse med varetagelsen af regionale hverv, som regionsrådet har udpeget vedkommende til (den kommunale styrelseslov §16, stk. 10).

Medlemmernes hvervReglerne om lønmodtageres ret til frihed fra jobbet med videre svarer til de regler, der gælder for kommunalbestyrelser (regionslovens § 12).

Pligter for den, der er valgt som medlem af regionsrådet

Borgerligt ombud

Reglerne om borgerligt ombud, valgbarhed og fortabelse heraf samt stedfortræ-deres indtræden findes i den kommunale valglovs kapitel 1, 9 og 11. Mødepligt samt pligt til at tage stilling til de forelagte sager anses for afledt af det borgerlige ombud.

Pligt til at lade sig vælge som formand eller næstformand følger af regionslovens § 12, jf. den kommunale styrelseslovs § 7. Pligt til at lade sig vælge som udvalgsmed-lem eller til andet hverv følger af regionslovens § 13, stk. 7.

Stedfortræderindkaldelse til enkelte møder eller til behandling af enkelte sager sker efter regionslovens § 12, jf. den kommunale styrelseslovs § 15.

Pligt til at føre tilsyn

Som medlem af regionsrådet anses man at have (med)ansvar for alt, hvad regionen – dens politiske organer og dens medarbejdere – foretager sig. Hvis et medlem får viden eller mistanke om ulovlige forhold på områder, der hører under regionens virke, kan medlemmet for eksempel underrette formanden eller spørge til sagen i regionsrådet.

Inhabilitet

Reglerne om inhabilitet findes dels i regionslovens § 12 (jf. den kommunale styrel-seslovs § 14) og dels i forvaltningslovens kapitel 2.

Reglerne om almindelig inhabilitet vil blandt andet sige, at et regionsrådsmedlem ikke kan vælges til bestemte hverv, hvis medlemmet eksempelvis er ansat ved regio-nen eller i bestemte stillinger i denne (regionslovens § 9, stk. 3, samt i regionslovens § 15, stk. 3, jf. den kommunale styrelseslovs § 29, stk. 2, 3 og 5b).

Hvis et regionsrådsmedlem mener sig inhabil i en bestemt sag, fordi medlemmet kan antages at have en særlig interesse i sagens udfald, skal medlemmet gøre regionsrådet eller vedkommende udvalg opmærksomt herpå på mødet og deltage i drøftelsen af og afstemningen om, hvorvidt medlemmet er inhabilt. Derefter er det op til regionsrådet eller udvalget at vurdere om medlemmet er inhabilt. Af be-stemmelsen følger det derfor, at beslutningen om et medlems inhabilitet træffes af regionsrådet eller udvalget og ikke af medlemmet selv.


Hvis regionsrådet eller udvalget erklærer medlemmet inhabil, skal medlemmet for-lade lokalet under den pågældende sags behandling og undlade på nogen måde at beskæftige sig med sagen i regionen.

Tavshedspligt

Tavshedspligten defineres således:

• man må ikke røbe eller videregive fortrolige oplysninger (i modsætning til sine synspunkter og meninger) til uvedkommende (heller ikke selvom de har tavs-hedspligt, og heller ikke hvis det for eksempel er til den nære familie).

Tavshedspligten kan også brydes uforvarende, for eksempel hvis man smider for-trolige papirer ud med sit husholdningsaffald og dermed får det spredt, hvis man lader dem ligge fremme derhjemme, når man har gæster, eller hvis man lader sin computer stå tilgængelig for andre, der derved får adgang til fortrolige oplysninger.

Det anses også som brud på tavshedspligten, hvis man selv udnytter en fortrolig oplysning i privat eller erhvervsmæssig sammenhæng, for eksempel i sin revisor-, advokat- eller arkitektvirksomhed eller til insiderhandel, også selvom man ikke vi-deregiver oplysningen til andre.

Reglerne om tavshedspligt følger af en række forskellige love, navnlig forvaltnings-lovens kapitel 8 og straffelovens § 152.

Hverken regionsrådet, et udvalg, regionsrådsformanden eller administrationen kan pålægge et regionsrådsmedlem tavshedspligt, for eksempel ved et ”Fortroligt”-stempel. Men det kan være velkomment for et medlem at få vejledning i det kon-krete tilfælde om, hvor grænserne for tavshedspligten nærmere går.

Ansvar for den, der er valgt som medlem af regionsrådetRegionsrådet udgør den øverste politiske ledelse af regionen. Derfor er det nød-vendigt for regionsrådsmedlemmerne at være bekendt med det retlige ansvar, som regionen har på en række områder. Regionen som sådan kan ifalde ansvar, for ek-sempel for:

• medarbejderes skadegørende handlinger, for eksempel fejlbehandling af en pa-tient

• et uforsvarligt lavt serviceniveau på et sygehus med skade eller for eksempel tabt arbejdsevne for en patient til følge

• brud på en kontrakt med en leverandør eller entreprenør.

ErstatningsansvarNormalt skal regionen erstatte de tab, der påføres andre ved handlinger, der er udført af regionsrådets medlemmer. Men der kan være tale om, at et regionsråds-medlem dernæst skal erstatte regionens kasse det tab, den har lidt. Betingelserne er, at regionen har lidt et tab, at medlemmet har medvirket til den uretmæssige be-slutning, selv om medlemmet vidste eller ved fornuftig omtanke burde have indset, at beslutningen var uretmæssig eller uforsvarlig. Eller at medlemmet uforsvarligt har undladt at skaffe sig nødvendige oplysninger om sagen.


Det er værd at understrege, at det er sjældent, at regionsrådsmedlemmerne bliver draget personligt til ansvar. Der skal meget til, for at tilsynsmyndigheder tager ini-tiativ til at få placeret et personligt ansvar, og for at domstolene ikender det.

Et ansvarspådragende tab kan for eksempel være sket ved, at regionsrådet eller et udvalg har:

• givet en virksomhed, en person eller en medarbejder et tilskud uden lovhjem-mel

• solgt en ejendom for mindre end markedsværdien eller købt en ejendom eller en ydelse for mere end markedsværdien og derved reelt givet et uhjemlet til-skud til aftalepartneren

• afskediget en medarbejder uretmæssigt, hvorved regionen er blevet påført en erstatningspligt eller unødvendig lønudgift i en periode.

Et medlem medvirker til en uretmæssig beslutning, hvis medlemmet for eksempel:

• undlader at reagere, hvis det får kendskab til, at regionsrådsformanden eller en medarbejder træffer ulovlige beslutninger, undlader at gøre ting, de er forplig-tet til, eller på anden måde bryder loven i deres virke

• stemmer for en ulovlig beslutning eller undlader at stemme imod den

• i en meget lang periode udebliver fra regionsrådets eller et udvalgs møder for at sabotere disses arbejde.

Det er en forudsætning for personligt ansvar, at den ulovlige handling eller undla-delse er forsætlig eller groft uagtsom. Groft uagtsom kan den for eksempel være, hvis:

• medlemmet burde indse, at den er ulovlig

• vedkommende har undladt at sætte sig ind i modtagne oplysninger

• vedkommende har undladt at spørge ind til en sag fra administrationen eller formanden, selvom sagen gav anledning dertil

• vedkommende har undladt at reagere på oplysninger, der gav viden eller be-grundet mistanke om, at noget var galt.

StrafansvarStrafansvar for folkevalgte er ligeledes sjældent. Hjemlen for straf findes i regionslo-vens § 32 samt i straffelovens regler om forbrydelser i offentlig tjeneste eller hverv. Efter regionsloven skal der være tale om grov tilsidesættelse af de pligter, som hver-vet medfører, hvilket kan straffes med bøde.

TvangsbøderTvangsbøder kan pålægges af tilsynsmyndigheden (regionslovens § 31 med henvis-ning til den kommunale styrelseslovs § 50b), hvis regionsrådet undlader at udføre en foranstaltning, som den efter lovgivningen er forpligtet til at udføre. De med-


lemmer af regionsrådet, der er ansvarlige for undladelsen, kan pålægges tvangs-bøder. Tvangsbøderne løber, indtil de pågældende medlemmer medvirker til, at regionsrådet kan træffe den nødvendige beslutning om udførelse af den lovpligtige foranstaltning.

Lovgrundlag

Lov om regioner og nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab (regionsloven)


Forvaltningsloven

Straffeloven


KontaktudvalgDer nedsættes et kontaktudvalg i hver af de fem regioner, hvor regionrådsforman-den og samtlige borgmestre fra den pågældende region deltager. Regionsrådsfor-manden er formand for kontaktudvalget, som sekretariatsbetjenes af regionens ad-ministration. Kontaktudvalget er et forum for koordination og samarbejde mellem region og kommune.

Udvalget skal mødes mindst to gange årligt for at drøfte og udvikle samarbejdet mellem regionen og kommunerne.

Udvalget skal blandt andet drøfte fastsættelse af størrelsen af de kommunale grundbidrag og udviklingsbidrag.

Kontaktudvalget skal ligeledes mindst én gang i hver valgperiode drøfte, om der i regionen er sociale tilbud, som mere hensigtsmæssigt kan overgå til en beliggen-hedskommunes ansvar.

SundhedskoordinationsudvalgRegionerne og kommunerne i regionen skal samarbejde om indsatsen på sund-hedsområdet og om at sikre sammenhæng mellem sygehus, praktiserende læge og kommunale sundhedstilbud.

Regionerne skal i samarbejde med kommunerne i regionen nedsætte regionale sundhedskoordinationsudvalg. Det regionale sundhedskoordinationsudvalg har til formål at understøtte sammenhæng i de patientforløb, der går på tværs af det re-gionale og kommunale myndighedsansvar, herunder at understøtte kvaliteten og effektiv ressourceudnyttelse i opgaveløsningen.

Medlemmer

Hvis ikke andet aftales, består sundhedskoordinationsudvalget af tre regionale re-præsentanter, fem kommunale repræsentanter udpeget af kommunekontaktrådet i regionen samt to repræsentanter udpeget af PLO i regionen.

Opgaver

Sundhedskoordinationsudvalget skal udarbejde et generelt udkast til sundhedsaf-talen, følge op på sundhedsaftalens gennemførelse, vurdere udkast til regionens sundhedsplan samt drøfte øvrige relevante emner.

Samarbejdsfora


PraksisplanudvalgI henhold til sundhedsloven skal der i hver region nedsættes et praksisplanudvalg. Udvalget har ansvaret for i hver valgperiode at udforme en plan vedrørende almen praksis. Denne plan benævnes praksisplanen. Regionsrådet varetager formandska-bet og sekretariatsbetjener udvalget.

Medlemmer

Praksisplanudvalget sammensættes af fem kommunalbestyrelsesmedlemmer, tre regionsrådsmedlemmer og tre medlemmer udpeget af de praktiserende læger.

Trafikselskaber Et trafikselskab ledes af en bestyrelse på højst ni medlemmer. Medlemmerne udpe-ges af henholdsvis regionsrådet og kommunalbestyrelserne inden for trafikselska-bets område. Transportministeren kan i særlige tilfælde tillade, at antallet af besty-relsesmedlemmer overstiger ni, dog således at antallet af bestyrelsesmedlemmer altid er et ulige antal.

Regionsrådet udpeger blandt regionsrådets medlemmer to medlemmer til besty-relsen. For trafikselskabet på Sjælland udpeger regionsrådet for Region Hovedsta-den og regionsrådet for Region Sjælland hver et medlem til bestyrelsen blandt rå-dets medlemmer.

UddannelsesinstitutionerRegionsrådet udpeger i samarbejde med kommunalbestyrelserne medlemmer til bestyrelsen for professionshøjskoler. For så vidt angår ungdoms- og voksenuddan-nelsesinstitutionerne kan den enkelte skole udarbejde regler om, at regionsrådet skal udpege en repræsentant til bestyrelsen.

Professionshøjskoler

Regionsrådet og kommunalbestyrelserne i den region, hvor en professionshøjskole hører hjemme, udpeger i forening to medlemmer til skolens bestyrelse.

Institutioner for erhvervsrettet uddannelse, herunder social- og sundhedsskoler

Regionsrådene skal ikke udpege medlemmer til bestyrelsen, men den enkelte insti-tution kan beslutte, at regionsrådet skal udpege et medlem.

Institutioner for almengymnasiale uddannelser og VUC

Regionsrådene skal ikke udpege medlemmer til bestyrelsen, men den enkelte insti-tution kan beslutte, at regionsrådet skal udpege et medlem.

Fordelingsudvalg

Der skal sidde en til to repræsentanter fra regionsrådet i fordelingsudvalgene. For-delingsudvalget afgør fordelingen af optagne ansøgere til det treårige almene gym-nasium (stx) og til den toårige hf uddannelse. Fordelingsudvalgene er afgrænset i naturlige oplande til gymnasier og hf.


Det regionale beskæftigelsesråd Det regionale beskæftigelsesråd overvåger og analyserer udviklingen på arbejds-markedet og bidrager til at sikre resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen i beskæftigelsesregionen.

Som led i arbejdet med den regionale udvikling har regionsrådet også mulighed for at tage initiativer på beskæftigelsesområdet. Disse er overvejende forankret i vækstforum og understøttet af EU’s strukturfondsmidler, samt regionsrådets ud-viklingsmidler til ungdomsuddannelser og almene voksenuddannelser for så vidt angår opkvalificering og uddannelse af arbejdsstyrken.

• Regionsrådet er repræsenteret i det regionale beskæftigelsesråd. Der er des-uden gensidig repræsentation mellem de regionale vækstfora og de regionale beskæftigelsesråd.

• Regionsrådet vurderer behovet for analyser af bl.a. kompetencebehov og kan foreslå konkrete aktiviteter med videre.

• Regionsrådet har to roller, dels som overordnet politikudvikler for regional ud-vikling, dels som stor arbejdsgiver i regionen.

• Regionsrådet er som andre arbejdsgivere i regionen afhængig af, at der er til-strækkelig velkvalificeret arbejdskraft til rådighed, og at der undgås flaskehalse.

• Som arbejdsgiver bidrager regionsrådet også til at øge beskæftigelsen, f.eks. via jobrotation.

Regionsrådet skal med den ny lov om erhvervsfremme og regional udvikling udar-bejde én fælles strategi, der styrker koblingen mellem bl.a. erhvervsfremme-, ud-dannelses- og beskæftigelsesindsatsen. Hensigten er bl.a. sammen med vækstfo-rum og beskæftigelsesaktører at øge vækst og beskæftigelse regionalt.

Regionernes Lønnings- og Takstnævn Regionernes Lønnings- og Takstnævn aftaler og fastsætter løn- og øvrige ansættel-sesforhold for personale i regional ansættelse.

Nævnet sammensættes af fem medlemmer efter indstilling fra de fem regionsråd, to medlemmer efter indstilling fra KL, et medlem udpeget af finansministeren og et medlem udpeget af sundheds- og forebyggelsesministeren. Der udpeges sted-fortrædere. De medlemmer, der er udpeget af staten, kan modsætte sig nævnets beslutninger truffet af nævnets flertal.

I forhold til praksissektoren (praktiserende læger, tandlæger, fysioterapeuter, spe-ciallæger, psykologer, kiropraktorer og fodterapeuter) har nævnet beføjelser til at indgå overenskomster med organisationer af sundhedspersonale m.fl. om vilkår for forskellige sundhedsydelser. Beføjelserne følger af § 227 i sundhedsloven.

På alle områder i praksissektoren nedsættes regionale samarbejdsudvalg samt et landssamarbejdsudvalg (LSU), der har kompetence til at træffe beslutninger vedrø-rende overenskomster for praksissektoren – for eksempel i klagesager, principielle sager, sager om økonomi og kapacitet med videre.


Regionernes samspil med offentligheden

Regionsrådet kan vælge at indgå i dialog på mange måder, det samme kan det enkelte regionsrådsmedlem. Der er utallige muligheder, retligt alene begrænset af reglerne om tavshedspligt.

Politikredegørelser

Politikredegørelser kan, ud over som en art brugerinformation, tjene som grundlag for den offentlige debat på de politikområder, regionsrådet står for. Regionsrådet kan udarbejde dem på mange områder.

Regionsrådet skal, ifølge § 5a i lov om ligestilling af kvinder og mænd, mindst hvert andet år over for offentligheden redegøre for situationen med hensyn til ligestil-lingen mellem kvinder og mænd blandt sine ansatte.

Ifølge planlovens § 33a skal regionsrådet inden udgangen af den første halvdel af valgperioden offentliggøre en redegørelse for sin strategi for regionens bidrag til en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede (lokal Agenda 21). Regionsrådet skal oplyse, hvordan der skal arbejdes helhedsorienteret, tværfagligt og langsigtet, og hvordan befolkningen, virksomheder, organisationer og foreninger vil blive inddra-get i arbejdet. Strategien skal indeholde regionsrådets politiske målsætninger for det fremtidige arbejde inden for indsatsområderne:

• nedbringelse af miljøbelastningen

• fremme af en bæredygtig regional udvikling

• inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21-arbejde

• fremme af et samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæssige, trafi-kale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kultu-relle og økonomiske forhold.


Lovgrundlag

Lov om regioner og nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udvik-lingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab (regionsloven)

Sundhedsloven

Lov om Erhvervsfremme

Lov om social service

Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats med flere love

Lov om trafikselskaber


Lov om ændring af lov om planlægning

Lov om ligestilling af kvinder og mænd

Forvaltningsloven

Lov om offentlighed i forvaltningen


Regionerne må kun varetage opgaver, som de udtrykkeligt har lovhjemmel til at varetage. Der er tale om en positiv afgrænsning.

Samarbejde med offentlige myndigheder og private

virksomheder

Med henblik på at styrke det sammenhængende sundhedsvæsen er der i sundheds-loven foretaget en række ændringer af regionsrådenes muligheder for at samar-bejde med offentlige myndigheder og private virksomheder.

Loven giver fremadrettet regionsrådene adgang til at deltage i selskaber med vide-re på sundhedsområdet og andre områder, hvor regionsrådene lovligt kan varetage opgaver uden forudgående godkendelse af ministeren for sundhed og forebyg-gelse, såfremt deltagelsen ikke indskrænker regionsrådenes beføjelser.

Det vil sige, at der gives bedre muligheder for at samarbejde med andre offentlige myndigheder og private virksomheder i selskabsform om løsningen af fælles opga-ver. Endvidere at opgaverne ikke begrænses til eksempelvis sundhedslovens afsnit 5,6,7 men fremadrettet også opgaver vedr. sundhedslovens afsnit 11, 12, 14 og 16 (Præhospital indsats, befordring og befordringsgodtgørelse, Kvalitetsudvikling, it, forskning, indberetning og patientsikkerhed samt øvrige ydelser og tilskud, med videre).

Udfordringsret for institutionerSygehuse og institutioner i regionerne kan via regionen ansøge om på forsøgsbasis at blive fritaget for nogle af de gældende statslige og lokale regler, som de møder på deres arbejde. Det skal skabe mere tid til at behandle patienterne og mindske bureaukratiet.

Det er også muligt at inddrage overenskomstmæssige regler i forsøg. Det giver mu-lighed for at afprøve nye måder at gøre tingene på i den offentlige sektor – måder som, hvis de viser sig gode og effektive, efterfølgende kan gøres permanente og bredes ud.

Ved at bruge udfordringsretten får de enkelte institutioner mulighed for at udvikle forslag til at afbureaukratisere arbejdsgange og processer. Det skal sikre mere tid til at behandle patienterne på sygehusene og yde god service til patienter og borgere.

Regionernes råderum, krav til opgavevaretagelsen og rollen som arbejdsgiver


Udfordringsretten er også en lejlighed for regionerne til at lave forsøg med de af regionens egne regler, der er rettet mod institutionerne, for styring af processer og dokumentation, krav til opgavevaretagelsen på udvalgte områder etc.

Forslag vedrørende lovbestemmelser indstilles af regionsrådet til sagsbehandling i det pågældende ressortministerium, som med inddragelse af Danske Regioner og KL træffer afgørelse om ansøgningen inden otte uger.

Fritagelser fra lokale regler og procedurer behandles af det enkelte regionsråd. De respektive arbejdsgiverparter inden for egne områder drøfter ansøgninger ved-rørende overenskomstmæssige barrierer med de relevante faglige organisationer.

I aftalen om regionernes økonomi for 2013 blev udfordringsretten forlænget til ud-gangen af 2015.

Regionen som arbejdsgiverRegionerne er en af de største arbejdsgivere med mere end 110.000 fuldtidsbe-skæftigede. Regionerne er afhængige af at kunne skabe attraktive arbejdspladser, hvor de ansatte har lyst til at arbejde og kan motiveres til at arbejde effektivt, såle-des at borgerne får den bedst mulige service og behandling.

Arbejdsgiverpolitikken beskriver den strategi, man ønsker at forfølge for at have de rigtige og nødvendige personaleressourcer til at opfylde forskellige mål – for regio-nerne vil det især være sundhedspolitiske mål. Arbejdsgiverpolitikken er også vigtig i forhold til fastholdelse og rekruttering af medarbejdere.

En aktiv arbejdsgiverpolitik samtænker det faglige indhold i arbejdet med overve-jelser om rammerne for arbejdets udførelse. Med rammer menes ikke kun de fysi-ske rammer, men også de øvrige elementer, der får medarbejderne til at yde deres ypperste: løn- og personalepolitik, kompetenceudvikling, arbejdsmiljø med videre.

En række ansættelsesvilkår er fastsat i de aftaler og overenskomster, som Regioner-nes Lønnings- og Takstnævn har indgået med personaleorganisationerne på vegne af regionerne, men aftalerne og overenskomsterne efterlader et meget stort lokalt råderum for regionen, ikke mindst på det personalepolitiske område.

Lovgrundlag

Lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udvik-lingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab (regionsloven).

Sundhedsloven


Drift af det somatiske sundhedsvæsenDet er sundhedsloven, der giver regionerne ansvaret for at drive sygehusvæsenet, hvortil dels hører regionernes egne sygehuse, og dels andre behandlingsinstitutio-ner knyttet til sygehusvæsenet. Regionerne kan indgå samarbejde med andre regio-ners sygehusvæsen og/eller private institutioner, så regionens borgere kan tilbydes den relevante behandling.

Regionerne har også ansvaret for at skabe den rette arbejdsdeling mellem sygehu-sene indbyrdes samt mellem sygehusene og praksissektoren. Opgaven er at sikre et effektivt sygehusvæsen af høj kvalitet med vægt på faglighed, kvalitetssikring, dokumentation, udvikling og sammenhængende patientforløb.

Planlægning og udviklingRegionerne skal udarbejde en samlet plan for tilrettelæggelsen af regionens virk-somhed på sundhedsområdet. I henhold til sundhedslovens § 206 skal regionerne forud for udarbejdelsen af den samlede plan indhente Sundhedsstyrelsens rådgiv-ning.

Der er i henhold til § 207 i sundhedsloven nedsat et rådgivende udvalg for specia-leplanlægning. De fem regioner har plads i udvalget. Udvalget drøfter det faglige grundlag for specialeplanlægning og kommer med oplæg om specialeplanlægning til Sundhedsstyrelsen. Rådet rådgiver derudover Sundhedsstyrelsen omkring Sund-hedsstyrelsens vejledning om specialeplanlægning.

Specialegennemgangen i 2007-2010 udmøntede sig i en samlet specialeplan bestå-ende af specialevejledninger for 35 lægelige specialer og et odontologisk speciale. Specialeplanen blev fuldt implementeret i 2011, og der er lagt op til en revision ca. hvert tredje år. Revisionen af specialeplanen påbegyndes derfor i 2014. Den kom-mende specialeplan vil bygge ovenpå og justere den eksisterende specialeplan, men derudover vil der blive sat fokus på væsentlige områder (funktioner, patient-forløb og samarbejde, udviklingsfunktioner og kvalitet, måling og dokumentation) for at sikre, at specialeplanen udvikler sig i takt med sundhedsvæsenets udvikling.

PraksissektorenRegionerne har forsyningspligten i forhold til tilvejebringelsen af tilbud i praksissek-toren samt ansvaret for drift, planlægning og udvikling af området. Regionsrådet har således en myndighedsrolle i forhold til praksissektoren, idet regionsrådet skal sikre borgerne den bedste mulige behandling og service fra praktiserende sund-hedspersoner.

Sundhedsområdet


Praksissektoren omfatter gratis lægehjælp hos alment praktiserende læger og spe-ciallæger samt tilskud til medicin, tandlægehjælp, kiropraktorbehandling, fysiote-rapi, psykologhjælp, fodterapi samt briller til børn under 16 år.

Kommunernes sundhedsopgaverKommunerne fik fra den 1. januar 2007 ansvaret for dele af sundhedsvæsnet. Det betyder, at kommunerne er med til at finansiere udgifterne til sygehusindlæggelser, ambulante behandlinger og praksissektoren ved et aktivitetsbestemt kommunalt tilskud.

Kommunerne har også ansvaret for pleje, genoptræning og forebyggelse uden for sygehusindlæggelse og medfinansierer borgeres genoptræning under indlæggelse. Kommunerne har endvidere ansvaret for behandling af alkohol- og stofmisbrugere, tandplejetilbud til sindslidende og til psykisk udviklingshæmmede med særlige be-handlingsbehov.

Kommunerne forpligtes via sundhedslovens bestemmelser om sundhedskoordina-tionsudvalg, obligatoriske sundhedsaftaler med videre til at samarbejde med regio-nerne om varetagelsen af opgaverne på sundhedsområdet.

Samarbejde og aftaler

Regionsrådet skal indgå en sundhedsaftale med kommunalbestyrelserne i regionen på en række områder, der er vigtige for det sammenhængende patientforløb f.eks. i forbindelse med indlæggelse og udskrivning. Når aftalen er indgået skal Sundheds-styrelsen godkende den.

Statens rolleUdover den almindelige sundhedslovgivning har ministeren for sundhed og fore-byggelse samt Sundhedsstyrelsen i sundhedsloven en række bemyndigelser til at fastsætte nærmere regler på sundhedsområdet, for eksempel har Sundhedsstyrel-sen hjemmel til at fastlægge krav til de specialiserede funktioner, herunder god-kende deres placering på bestemte sygehuse.

I forbindelse med anvendelsen af IT i sundhedsvæsenet kan ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætte bindende standarder.

Psykiatri Den regionale psykiatri yder sygehusbehandling til mennesker med psykisk sygdom. Som for det øvrige sygehusvæsen sker patienternes adgang til psykiatrisk sygehus-behandling som udgangspunkt enten akut eller via henvisning fra primærsektoren. Akutte henvendelser sker til de psykiatriske skadestuer, og henvisning sker fra de alment praktiserende læger og speciallæger. I børne- og ungdomspsykiatrien kan henvisning også ske fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) i kommunerne. Ved både akutte henvendelser og henvisninger vurderes om patienten skal indlæg-ges som led i udredningen/ behandlingen, eller om udredning/ behandling mest hensigtsmæssigt skal foregå ambulant.


I nogle tilfælde sker indlæggelse på psykiatrisk sygehus imod patientens vilje. Det kan forekomme, når udsigten til helbredelse eller betydelig og afgørende bedring forringes væsentligt, eller patienten er til fare for sig selv eller andre.

Målet i psykiatrien er, at behandlingen af psykisk sygdom skal foregå med mindst mulig indgriben i patientens liv og så tæt på dennes nærmiljø som muligt. Derfor er behandlingen af psykiske sygdomme i langt højere grad end tidligere tilrettelagt ambulant, ligesom indlæggelserne generelt er blevet kortere.

De psykiatriske sygehuses opgave overfor mennesker med psykiske sygdomme er at tilbyde undersøgelser, diagnosticering og behandling. Herudover forestår de psy-kiatriske sygehuse den ambulante tværfaglige behandling. Denne del af behandlin-gen er ofte etableret lokalt og har mange steder opsøgende- og udegående teams. Den ambulante behandling og den lokale forankring gør det muligt for mange men-nesker med psykisk sygdom at bo i deres eget hjem og leve et privat og forholdsvis normalt liv med deres sygdom. For nogle patienter er det dog afgørende med sup-plerende social støtte. Det kan f.eks. dreje sig om kommunale dag- og døgntilbud eller en støtte-kontaktperson.

Lovgrundlag

Sundhedsloven

Psykiatriloven


Regionernes opgaver på socialområdetRegionerne driver flere forskellige tilbud på det specialiserede socialområde, blandt andet:

• særlige dag - og klubtilbud til børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funk-tionsevne

• døgninstitutioner for børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktions-evne

• sikrede døgninstitutioner

• beskyttede beskæftigelses-, aktivitets- og samværstilbud

• midlertidige og længerevarende botilbud til personer med betydelig nedsat fy-sisk eller psykisk funktionsevne med videre

• krisecentre og forsorgshjem.

Regionerne som leverandørRegionerne har forsyningspligten for tilbud på disse områder og har dermed an-svaret for at drive tilbuddene, mens det er kommunerne, der (på borgerens vegne) bestiller og betaler. Hvert år indgås en aftale mellem regionen og regionens kom-muner om tilbuddenes indhold og omfang på baggrund af kommunernes ønsker og behov.

Det specialiserede socialområdeDet specialiserede socialområde er ikke entydigt eller klart defineret i lovgivningen, men består samlet set af alle de sociale indsatser, som gives til børn, unge og voksne med handicap og eller social problemer.

I praksis kan man dele opgaverne op i ”skal-” og ”kan-institutioner”.

”Skal-institutioner” er de opgaver, som kommunerne skal varetage driften af. Det er for eksempel tilbud til børn med sociale og adfærdsmæssige problemer.

”Kan-institutioner” er de tilbud, som det er valgfrit for kommunen, om den vil drive eller ej. Disse er for eksempel botilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, særlige dag- og klubtilbud til børn med betyde-lig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, sikrede døgninstitutioner, tilbud til børn med psykiske lidelser med videre.

Socialområdet og specialundervisning


Som udgangspunkt drives ”kan-institutioner” af regionerne. Kommunerne har imid-lertid mulighed for at overtage driften af ”kan-institutioner” fra regionerne, og har overtaget driften af en stor del af ”kan-institutionerne”. Hidtil har kommunerne kunnet overtage institutioner hvert år, men vil fremover alene kunne overtage insti-tutioner en gang i hver valgperiode. ”Kan-institutionerne” kan således drives både af kommunen, regionen og eventuelle private leverandører.

Hertil kommer, at regionerne driver en række af de lands- eller landsdelsdækkende tilbud.

Regionernes pligter på socialområdetFordelingen af opgaver aftales mellem regionen og kommunerne i en rammeaftale. På de områder, hvor regionen og kommunerne er blevet enige om, at regionen skal varetage opgaven, har regionen en forsynings- og udviklingspligt.

Rammeaftaler

En rammeaftale er en politisk forhandlet aftale og opgavefordeling, som indehol-der dels en kapacitets- og økonomistyringsdel (styringsaftalen) og dels en faglig udviklingsdel (udviklingsstrategien) De to dele er tidsmæssigt adskilt, men de spil-ler i høj grad sammen.

Udviklingsstrategien skal udarbejdes af kommunalbestyrelserne i regionen med bi-drag fra regionsrådet for så vidt angår de tilbud, der aktuelt bliver drevet af regio-nen, eller som kommunalbestyrelserne påtænker at anmode regionen om at etab-lere. Parterne bestemmer selv hvilke tilbudstyper, temaer eller målgrupper, der for et givent år skal være i fokus i den faglige udviklingsdel. Herudover kan socialmini-steren beslutte, at bestemte temaer eller tilbudstyper skal behandles for et givent år. Udviklingsstrategien skal foreligge i foråret, dog senest den 1. juni.

Styringsaftalen skal indeholde de tilbud, som bliver anvendt af flere kommuner end driftskommunen. Styringsaftalen bliver indgået mellem kommunalbestyrelserne i regionen. For så vidt angår de dele af styringsaftalen, der specifikt angår de regio-nale tilbud, bliver styringsaftalen dog indgået mellem kommunalbestyrelserne og regionsrådet. Styringsaftalen skal ligge i efteråret med frist for indgåelse den 15. november.

Formålet med rammeaftalerne er at regulere regionernes forsyningspligt og der-med sikre kommunernes forsyning. Derudover er formålet med aftalerne at sikre og styre den faglige udvikling af tilbuddene på tværs af kommunegrænser.

Rammeaftalen skal ud over de regionale tilbud som udgangspunkt omfatte alle de kommunale tilbud. Tilbud, som alene bliver anvendt af driftskommunen, skal dog kun indgå i rammeaftalen som en orienterende oversigt. Private tilbud indgår ikke i rammeaftalerne.

Rammeaftalen skal indgås i enighed. Det er kommunerne i regionen, der varetager koordineringen af rammeaftalen.


SpecialundervisningPå specialundervisningsområdet er myndigheds- og finansieringsansvaret ligesom på socialområdet placeret hos kommunerne. Regionerne kan, efter aftale med kom-munerne, drive tilbuddene. Regionerne har hidtil haft et forsyningsansvar for de lands- og landsdelsdækkende tilbud. Dette vil med en kommende lov blive ændret til en forsyningsforpligtigelse parallelt med socialområdet og det øvrige specialun-dervisningsområde.

Regionerne driver og udvikler en række af de lands- og landsdelsdækkende under-visningstilbud for børn, unge og voksne samt undervisningsinstitutioner for perso-ner, som har tale-, høre- eller synsvanskeligheder.

Lovgrundlag

Sundhedsloven

Lov om socialservice

Psykiatriloven

Lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om specialundervisning for voksne, lov om forberedende voksenundervisning (FVU-loven) m.fl.


Regionernes opgaver Regionernes hovedopgaver inden for regional udvikling er:

• fra 2014 at tilvejebringe regionale vækst- og udviklingsstrategier og tage initiati-ver, der følger op på strategien

• at nedsætte regionale vækstfora, som udarbejder bidrag til de erhvervs- og vækstrettede dele af vækst- og udviklingsstrategien

• at understøtte produkt- og oplevelsesudvikling i dansk turisme

• at koordinere visse opgaver vedrørende ungdomsuddannelser og almene vok-senuddannelser

• at udarbejde en råstofplan og fra den 1. juli 2014 give tilladelser til at udvinde råstoffer

• at kortlægge og oprense forurenede arealer

• at oprette trafikselskaber og finansiere regional bustrafik og privatbaner.

Regional udvikling lægger op til, at regionsrådet identificerer tværgående udfor-dringer og formulerer sammenhængende bud på løsninger og indsatsområder, der kan understøtte vækst og udvikling i regionen. Det indebærer, at der skal udarbej-des langsigtede strategier og politiske visioner i dialog og samarbejde med alle relevante aktører så som kommuner, nationale myndigheder, erhvervsliv, uddan-nelsesinstitutioner, viden- og forskningsinstitutioner, organisationer, foreninger og borgere.

Den regionale vækst- og udviklingsstrategi Den regionale vækst- og udviklingsstrategi er et strategisk værktøj, som skal skabe fundamentet for en sammenhængende indsats for vækst og udvikling i regionen. Nedenstående beskrivelse tager udgangspunkt i et lovforslag som forventes vedta-get i Folketinget i januar 2014.

Den regionale vækst- og udviklingsstrategi skal redegøre for den fremtidige udvik-ling for regionen og adressere de regionale vækst- og udviklingsvilkår, herunder:

• infrastruktur

• erhvervsudvikling, inklusiv turisme

Regional udvikling og vækst


• uddannelse og beskæftigelse

• udvikling i byerne og yderområderne

• natur og miljø, herunder rekreative formål

• kultur

• sammenhængen med regionens eventuelle samarbejde med tilgrænsende lan-des myndigheder.

Strategien kan også adressere andre emner, der har betydning for den regionale udvikling, herunder grøn vækst, større byers betydning for væksten, klimatilpas-ning, kollektiv trafik med videre.

Vækst- og udviklingsstrategien skal desuden redegøre for de initiativer, som re-gionsrådet vil foretage som opfølgning på strategien. Regionsrådet kan yde øko-nomisk støtte til konkrete projekter inden for uddannelse, kultur, klima og miljø med videre inden for lovgivningens rammer. Efter indstilling fra det regionale vækstforum kan regionsrådet endvidere medfinansiere konkrete erhvervsudvik-lingsprojekter.

Regionsrådet skal udvikle og udarbejde den regionale vækst- og udviklings-strategi i en proces, hvor relevante aktører inddrages, herunder kommuner, uddannelses- og videninstitutioner, erhvervslivet, arbejdsmarkedets parter, kul-turinstitutioner, foreninger med videre. Regionsrådet skal desuden foretage en offentlig høring af strategien.

Den regionale vækst- og udviklingsstrategi udarbejdes under hensyntagen til landsplanredegørelsen, og strategien kan indgå som en del af grundlaget for udarbejdelsen af landsplanredegørelsen. Miljøministeren kan således lade sig inspirere af de visioner og scenarier, der fremgår af de regionale vækst- og ud-viklingsstrategier.

Kommunerne skal forholde sig til den regionale vækst- og udviklingsstrategi i rele-vante kommunale udviklingsstrategier, herunder i erhvervsudviklingsindsatsen og i strategierne for kommuneplanlægningen.

Erhvervsudvikling/regionale vækstforaBidrag til de erhvervs- og vækstrettede dele af den regionale vækst- og udvik-lingsstrategi skal udarbejdes af de regionale vækstfora. Der skal tages udgangs-punkt i regionens rammevilkår og erhvervsspecialisering. Dette træder i kraft den 1. februar 2014.

Det er regionsrådet, der nedsætter 1-2 regionale vækstfora efter høring af regio-nens kommuner og erhvervsorganisationer. Regionsrådet udpeger vækstforums 21 medlemmer, bl.a. efter indstilling fra kommunalbestyrelser, erhvervsorganisationer samt arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer. Vækstforums formand udpeges også af regionsrådet efter inddragelse af vækstforums medlemmer.

Vækstforum skal udarbejde ét- eller flerårige handlingsplaner og indstiller til regi-onsrådet, hvordan dets midler til erhvervsfremme skal anvendes. Vækstforum ind-stiller samtidig til staten, hvordan EU’s strukturfondsmidler skal anvendes.


Regionsrådet kan medfinansiere erhvervsudviklingsaktiviteter inden for:

• innovation, herunder bruger- og medarbejderdreven innovation

• videndeling og vidensopbygning

• ressourceeffektivitet

• anvendelse af ny teknologi, herunder automatisering og digitalisering

• etablering og udvikling af nye virksomheder

• udvikling af menneskelige ressourcer, herunder udvikling af regionale kompe-tencer

• vækst og udvikling i turismeerhvervet

• udviklingsaktiviteter i yderområderne.

Udviklingsaktiviteterne skal iværksættes i regi af selvstændige juridiske enheder som for eksempel erhvervsfremmeorganisationer eller viden- og uddannelsesinsti-tutioner.

TurismeRegionsrådet arbejder for at skabe vækst og udvikling i turismeerhvervet. En be-tydelig del af denne indsats varetages af de regionale turismeselskaber, som er etableret i hver region. De regionale turismeselskaber er med til at facilitere of-fentligt-privat samarbejde om udvikling og markedsføring af dansk turisme. Turis-meselskaberne er samtidig centrale i bestræbelserne på at udvikle Danmark som turistdestination.

Lov om VisitDenmark giver regioner og kommuner ansvaret for sammen med turis-meerhvervet at understøtte produkt- og oplevelsesudvikling i dansk turisme. Loven betyder samtidig, at VisitDenmark har ansvaret for at koordinere alle større interna-tionale markedsførings- og brandingaktiviteter med offentlig medfinansiering. De regionale turismeaktører kan fortsat, i tæt samarbejde med VisitDenmark, arbejde med international markedsføring.

Regionsrådet har især fokus på udviklingsprojekter målrettet turismeerhvervet. Med afsæt i de regionale styrker skal disse aktiviteter styrke innovation, produkt- og oplevelsesudvikling, kompetenceudvikling og profilering af turismen i alle dele af Danmark. De regionale investeringer er især målrettet kystturisme, storbyturisme og erhvervsturisme.

UddannelseRegionsrådet varetager koordinerende opgaver vedrørende udvikling, kapacitets-styring og den geografiske placering af ungdomsuddannelserne og de almene vok-senuddannelser. Målet er at sikre et tilstrækkeligt og varieret uddannelsestilbud til alle unge i regionen.

Koordineringsopgaven og udviklingsopgaven skal sikre gode uddannelses- og ef-teruddannelsesmuligheder. Hermed kan regionsrådet fremme en mere helheds-


orienteret uddannelsesstrategi, som blandt andet bidrager til, at arbejdskraften i regionen har de kvalifikationer, som erhvervslivet efterspørger. Regionsrådets ko-ordinering sker i samarbejde med de selvejende ungdomsuddannelsesinstitutioner i regionen.

Regionsrådet kan formulere strategier for det samlede uddannelsesløft og kan etablere samarbejder og netværk med regionens institutioner og virksomheder. Regionsrådet arbejder særligt med at bidrage til at højne ungdomsuddannelsesni-veauet.

Regionsrådet skal sikre, at institutioner med almengymnasiale uddannelser indgår i forpligtende samarbejder, hvor man drøfter kapacitet, studieretninger med videre. Regionsrådet skal indstille til undervisningsministeren, hvordan nye uddannelsesin-stitutioner bør placeres. Regionsrådene skal ligeledes inddrages i forbindelse med lukning af udbudssteder.

Fordelingen af elever til de almen gymnasiale uddannelser varetages af et forde-lingsudvalg, som nedsættes af regionsrådet. Regionsrådet skal indstille til under-visningsministeren, hvis der er behov for et kapacitetsloft for de almengymnasiale uddannelser for at få en fornuftig fordeling af eleverne.

Regionsrådet kan give formåls- og tidsbestemte udviklingstilskud til ungdoms- og voksenuddannelsesinstitutioner for at støtte op om regionens udviklingsstrategi.

KulturRegionsrådet kan medvirke til at igangsætte kulturbegivenheder samt udvikle kul-turelle tilbud, som kan videreføres af andre parter i en mere permanent drift. Regi-onsrådet kan sammen med en eller flere kommuner indgå i kulturaftaler. Regions-rådets kulturopgaver kan derfor sammenfattes til at yde støtte til at:

• udvikle nye kulturelle tilbud

• igangsætte større enkeltstående kunstneriske arrangementer, udstillinger, festi-valer, stævner, messer og så videre

• sikre sammenhæng med øvrige politikområder i den regionale vækst- og udvik-lingsstrategi.

Bæredygtig udviklingRegionsrådet skal redegøre for regionens bidrag til en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede, f.eks. redegøre for hvordan der arbejdes helhedsorienteret, tvær-fagligt og langsigtet. Regionsrådet skal også sætte mål for mindskelse af miljøbelast-ningen, bæredygtig regional udvikling samt for befolkningens og erhvervslivets ind-dragelse i det lokale Agenda 21 arbejde.

Regionen skal endvidere fremme samspillet mellem beslutninger om miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kultu-relle og økonomiske forhold. Regionerne kan som led heri redegøre for regioner-nes eget energiforbrug og påvirkning af klima og miljø.


Råstoffer Regionsrådet skal udføre en geologisk kortlægning af råstofforekomsterne på land-jorden og udarbejde en plan for indvinding og forsyning med råstoffer. Regionsrå-det fastlægger overordnede retningslinjer for råstofindvindingen, herunder udlæg-ning af graveområder og råstofinteresseområder i råstofplanen.

Regionsrådets beslutninger på råstofområdet er en del af rammebetingelserne for arealanvendelsen. Kommunalbestyrelserne er bundet af råstofplanen i deres planlæg-ning og administration af gravetilladelser. Fra den 1. januar 2014 overtager regionsrå-det kompetencen til at udstede gravetilladelser til råstoffer fra kommunalbestyrelsen.

Jordforurening Regionsrådet har ansvaret for at opsøge, undersøge og kortlægge arealer, hvor jor-den er forurenet. Hvis forureningen er til fare for drikkevandsinteresser eller for anvendelsen af grunde, hvor der er boliger, børneinstitutioner eller legepladser, er det regionerne, der skal prioritere og gennemføre oprensninger. Dette gælder ikke, hvis forureningen er så ny, at forureneren kan findes og gøres juridisk og økonomisk ansvarlig. Fra den 1. januar 2014 skal regionerne desuden opspore jordforurenin-ger, der truer natur og overfladevand. Indsatsen for de pågældende forureninger fastlægges i vandplanerne fra 2021.

Klima og energiRegionerne kan med udgangspunkt i de regionale vækst- og udviklingsstrategier tage initiativer, der vil mindske energiforbruget og klimapåvirkningen i regionen. Alle regioner har således understøttet kommunernes arbejde med strategisk ener-giplanlægning.

I den nye lov om erhvervsfremme og regional udvikling gives der desuden mulighed for, at den regionale vækst- og udviklingsstrategi kan adressere andre emner af be-tydning for den regionale udvikling, herunder grøn omstilling og klimatilpasning.

Trafik og infrastrukturRegionsrådet har ansvaret for at finansiere trafikselskaber i samarbejde med kom-munerne. Regionsrådet finansierer regional bustrafik og privatbaner.

Trafikselskabet skal sikre, at der en sammenhæng i den kollektive trafik både gennem trafikplanlægningen og via køreplankoordinering mellem lokal og regional bustrafik inden for regionen, bustrafikken mellem regionerne og i forhold til togtrafikken. Trafikselskabet skal sikre den størst mulige tilgænge-lighed af den kollektive trafik, både gennem billet- og takstsystemet og via gode informationssystemer.

Et trafikselskab varetager følgende opgaver inden for trafikselskabets geografiske område:

• offentlig servicetrafik i form af almindelig rutekørsel

• fastsættelse af takster og billetteringssystemer


• koordinering og planlægning af offentlig servicetrafik

• individuel handicapkørsel for svært bevægelseshæmmede

• privatbaner.

Trafikselskabet kan efter aftale med en kommune eller en region varetage opgaver vedrørende indkøb af trafik, som kommunen eller regionen skal varetage efter an-den lovgivning.

Ansvaret for finansiering af trafikselskabernes administration er delt mellem region og kommuner. Øst for Storebælt har regionerne dog ansvaret alene. Et nyt lovfor-slag forventes dog i 2014 at ændre herpå, så ansvaret også øst for Storebælt bliver delt mellem regioner og kommuner.

Infrastruktur er et tema, der indgår i den regionale vækst- og udviklingsstrategi. Trafikale forhold og pendling er en vigtig rammebetingelse for erhvervsudvikling, bosætning og turisme. Derfor kan den regionale vækst- og udviklingsstrategi be-skrive de infrastrukturbehov, der er knyttet til strategiens øvrige indsatsområder, eventuelt i en delstrategi.

Lovgrundlag

Lov om ændring af lov om planlægning

Lov om erhvervsfremme og regional udvikling

Lov om ændring af lov om forurenet jord

Lov om ændring af lov om råstoffer

Lov om ændring af lov om naturbeskyttelse

Lov om vandplanlægning

Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse

Lov om VisitDenmark

Lov om ændring af lov om institutioner for uddannelsen til studentereksamen, lov om institutioner for uddannelsen til højere forberedelseseksamen, lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, lov om almen voksenuddan-nelse og om voksenuddannelsescentre m.fl.

Lov om ændring af en række love på kulturområdet


http://www.folketinget.dk/Samling/20042/lovforslag/L88/som_vedtaget.htm

http://www.folketinget.dk/Samling/20042/lovforslag/L91/som_vedtaget.htm


FinansieringRegionerne finansieres gennem tilskud og betalinger fra staten og kommunerne.

Regionerne har herudover i meget begrænset omfang adgang til at optage lån. Reglerne for lånoptagelse reguleres i Økonomi- og Indenrigsministeriets lånebe-kendtgørelse.

Hvert af regionernes tre opgaveområder - sundhedsområdet, regional udvikling og social- og specialundervisningsområdet - har et selvstændigt finansieringssystem, og det er ikke muligt at flytte penge mellem områderne.

Udgifter skal svare til indtægter for hvert område, og udgifter til administration fordeles forholdsmæssigt på områderne.

Finansiering af regionernes udgifter på sundhedsområdet Finansieringen kommer fra tilskud og betalinger fra både stat og kommuner. Sta-tens finansiering udgør cirka 81 procent og består af et bloktilskud (80 procent) og et aktivitetsbestemt tilskud (en procent). Kommunerne bidrager med et akti-vitetsafhængigt tilskud (også kaldet kommunal medfinansiering) på cirka 19 pro-cent.

Statens bloktilskud fordeles mellem de fem regioner på baggrund af relevante ob-jektive udgiftsbehovskriterier (bloktilskudsnøglen).

På sundhedsområdet er det særligt regionens befolkningsgrundlag, der er afgø-rende for fordelingen af bloktilskuddet, det vil sige antallet af personer i for-skellige aldersgrupper. Hertil kommer en række socioøkonomiske kriterier blandt andet børn af enlige forsørgere, familier på overførselsindkomst, enlige ældre med videre.

Bloktilskuddet reguleres årligt i forhold til opgaveændringer og pris- og lønudviklin-gen. Hertil kommer de ændringer i bloktilskuddet, som følger af den årlige økono-miaftale mellem regeringen og Danske Regioner.

Statens aktivitetsafhængige tilskud gives til finansiering af aktivitet i sygehusvæ-senet. Aktivitetspuljen er med til at finansiere aktivitet, der ligger ud over en nærmere fastsat grænse (baseline), indtil puljen er opbrugt. Puljen vedrører al somatisk sygehusbehandling, der foregår ambulant eller under indlæggelse på offentlige og private sygehuse eller klinikker, udvalgte behandlinger i special-lægepraksis med videre samt udgifter til genoptræning under indlæggelse på

Regionernes økonomi


sygehus. En række mindre områder som fertilitetsbehandling, sterilisationer med videre er ikke omfattet af puljen. Aktivitetspuljen udgør i 2014 i alt 1.300 millioner kroner.

Det kommunale aktivitetsafhængige tilskud ydes på baggrund af borgernes anven-delse af sundhedsvæsenet i den enkelte kommune og afspejler primært antallet af indlæggelser og ambulant behandling på sygehusene. Der er også kommunal medfinansiering på det psykiatriske område samt på praksisområdet.

Finansieringen af regionernes udgifter til regional udvikling Finansieringen kommer fra tilskud fra staten og kommunerne. Staten finansierer i 2014 76 procent gennem et bloktilskud, mens kommunerne bidrager med cirka 24 procent gennem et udviklingsbidrag.

Statens bloktilskud fordeles ligesom på sundhedsområdet til den enkelte region på baggrund af relevante objektive udgiftsbehovskriterier. På området for regional udvikling indebærer dette ligesom på sundhedsområdet regionens demografiske forhold. Hertil kommer en række strukturelle kriterier, blandt andet pendlere og biler pr. kilometer vej, antal ledige, antal kilometer privatbanespor med videre. Bloktilskuddet reguleres årligt i forhold til opgaveændringer, pris- og lønudviklin-gen samt i øvrigt i forhold til, hvad der aftales i økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner.

Kommunernes udviklingsbidrag kan udgøre et beløb på op til 200 kroner pr. ind-bygger i 2003-niveau, svarende til 251 kroner i 2014. Størrelsen af det årlige bidrag fastsættes af regionsrådet efter drøftelse i kontaktudvalget mellem regionen og kommunerne i regionen. To tredjedele af regionens kommuner kan blokere for stigninger i bidraget, der ligger ud over pris- og lønudviklingen. Udviklingsbidraget fastsættes tilstrækkeligt tidligt til, at kommunerne kan indarbejde det i budgettet for det kommende år.

Udviklingsbidraget for det første år, det vil sige 2007, blev fastsat til 110 kroner pr. indbygger. For 2014 vil pris- og lønudviklingen betyde, at grundbeløbet er steget til 125 kroner pr. indbygger.

Hvis udviklingsbidraget forhøjes med mere eller mindre end den forventede pris- og lønudvikling, reduceres eller forhøjes statens bloktilskud til den pågældende region med 50 procent. Staten kan også vælge at nedsætte bloktilskuddet til regio-nerne, hvis den gennemsnitlige stigning i udviklingsbidraget overstiger den forven-tede pris- og lønudvikling.

Foruden tilskud og bidrag fra staten og kommunerne spiller EU’s strukturfonde en vigtig rolle for regionerne. Hidtil er cirka halvdelen af de regionale vækstforas udviklingsmidler kommet fra EU’s strukturfondsmidler under Regionalfonden og Socialfonden. Fra 2007-2013 har det i alt været 3,1 milliarder kroner, som er blevet medfinansieret en-til-en af nationale offentlige midler. Det forventes, at der i næste EU-budgetforligsperiode (2014-2020), som minimum bliver 20 procent færre midler sammenlignet med perioden 2007-2013.


Finansieringen af social- og specialundervisningsområdetRegionerne varetager driften af en række sociale tilbud, mens finansierings- og myndighedsansvaret på det sociale område er samlet hos kommunerne. Finan-sieringen af regionens udgifter sker ved takstbetalinger fra kommunerne.

Taksterne fastsættes i en årlig rammeaftale mellem regionen og den pågæl-dende kommune. Taksterne varierer afhængig af det enkelte tilbud eller type af tilbud og dækker alle udgifter, der kan henføres til det enkelte tilbud eller type af tilbud.

Tilsvarende er finansierings- og myndighedsansvaret på specialundervisningsområ-det samlet hos kommunerne. Regionerne varetager driften af en række lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud, og regionernes udgifter finansieres lige-som på socialområdet gennem takstbetalinger fra kommunerne.

Finansieringen af trafikselskaberne

Vest for Storebælt

Regioner og kommuner skal finansiere trafikselskaber i fællesskab. Regionerne fi-nansierer driften af privatbaner samt busruter, der går på tværs af kommunegræn-ser og har regional betydning. Kommunerne finansierer driften af ruter inden for kommunegrænsen samt øvrige lokale ruter, der går på tværs af kommunegrænser. De administrative udgifter fordeles mellem region og kommuner på baggrund af en fordelingsnøgle, eksempelvis køretimer.

Øst for Storebælt

Der er i henhold til lovgivningen dannet ét trafikselskab øst for Storebælt. Lige-som i resten af landet finansieres trafikselskabet af regionerne og kommunerne i fællesskab. Regionerne finansierer også her udgifter til privatbaner og busruter af regional betydning. Kommunerne finansierer driften af ruter inden for kommune-grænsen, mens øvrige lokale ruter betales af de berørte kommuner i et forhold, der afspejler ruternes trafikomfang i de enkelte kommuner og den indbyrdes pendling mellem de pågældende kommuner. Endelig skal regionerne finansiere alle udgifter til den fælles administration og drift af trafikselskabet.

Finansieringen af trafikselskabet øst for Storebælt (herunder ikke mindst finansie-ringen af administrationsudgifter) forventes revideret i 2014 som følge af den eva-luering af lov om trafikselskaber, der blev offentliggjort i marts 2013.

DUTDUT står for ”Det Udvidede Totalbalanceprincip” og indebærer, at der ved ændrin-ger i udgifts- og opgavefordelingen mellem stat, regioner og kommuner og ved ændringer i statens regulering af regioners og kommuners virksomhed skal regule-res for økonomiske konsekvenser. DUT omfatter nye love, lovændringer, bekendt-gørelser, cirkulærer, vejledninger og henstillinger med bindende karakter.

DUT-forhandlinger føres af Danske Regioner på vegne af regionerne. Statens for-handlingspart er det pågældende ressortministerium, derefter Finansministeriet hvis der ikke kan opnås enighed.


Ændringer i regionernes udgiftsniveau som følge af DUT udmøntes via bloktil-skuddene. De enkelte regioner kompenseres ikke individuelt.

DUT-forhandlinger afsluttes medio juni måned, og ændringerne i bloktilskuddet indgår i den årlige økonomiaftale.

Økonomisk planlægning

Budgetsamarbejde

Der er årlige forhandlinger mellem Danske Regioner og regeringen om aktivitet og økonomi. Resultatet af forhandlingerne er en årlig økonomiaftale for det kom-mende år, der som regel indgås i første halvdel af juni måned. Økonomiaftalen fast-lægger regionernes finansiering, herunder størrelsen af bloktilskuddene på de to områder og eventuelle lånepuljer. Der aftales endvidere rammer for regionernes drifts- og anlægsudgifter og en række fælles indsatsområder.

Budgetlov og udgiftslofterMed indførelsen af budgetloven i 2012 er regionerne blevet underlagt sanktionsmu-ligheder. Hvis regionernes driftsbudgetter overstiger, hvad der er aftalt i økonomiaf-talen, reduceres bloktilskuddet i det pågældende budgetår med en milliard kroner. Overskrider driftsregnskabet driftsbudgettet, reduceres regionernes bloktilskud for det igangværende år med et beløb svarende til overskridelsen. Sanktionerne kan både være individuelle, kollektive eller begge dele. På anlægsområdet er budgetsanktionen 0,5 milliarder kroner, mens der ikke er sanktion, hvis regnskabet overskrider budgettet.

Regionsrådets budgetprocedureBudgetforslag udarbejdes af forretningsudvalget til regionsrådet senest den 15. august. Regionsrådets første behandling af budgetforslaget sker senest den 24. august og anden behandling senest den 1. oktober.

Regionsrådets forslag til kommunernes årlige udviklingsbidrag drøftes i kontaktud-valget mellem regionen og kommunerne senest den 1. september. Kommunalbe-styrelserne meddeler senest den 10. september deres stillingtagen til forslaget til udviklingsbidrag.

Regnskab og revisionÅrsregnskabet aflægges af forretningsudvalget til regionsrådet, så det kan afgives til revisionen inden den 1. juni. Revisionen afgiver inden den 15. august beretning om revisionen. Årsregnskabet sendes inden udgangen af september til tilsynsmyn-digheden sammen med revisionsberetningen og de afgørelser, som regionsrådet har truffet i forbindelse hermed.

Med virkning fra regnskab 2014 er fristerne for regnskabsafslutningen blevet æn-dret, så regnskabet skal afgives til revisionen inden den 1. maj, og revisionens be-retning skal afgives inden den 15. juni. Dette vil muliggøre, at den endelige god-kendelse af årsregnskabet og fremsendelse til tilsynsmyndigheden kan ske inden udgangen af august. Den sagkyndige revision ansættes af regionsrådet og udfører revision af årsregnskabet og økonomisk kritisk revision. Herudover kan Rigsrevisio-nen iværksætte økonomisk-kritisk revision.


Lovgrundlag

Lov om regioner og nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udvik-lingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab (regionsloven)

Lov om regionernes finansiering

Sundhedsloven

Lov om social service

Lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om specialundervisning for voksne, lov om forberedende voksenundervisning (FVU-loven) m.fl.


Budgetloven

Lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner 2014-2017

Danske RegionerDampfærgevej 222100 København ØTlf 35 29 81 [email protected]

Nyttig viden - lov og ret for regionsrådsmedlemmer. Danske Regioner 2013Layout: UHI, Danske Regioner Tryk: Danske RegionerISBN TRYK: 978-87-7723-843-7 ISBN ELEKTRONISK: 978-87-7723-844-4

Documents

Nyttig viden · valg/forretningsudvalg og et eller flere stående udvalg. ... Forretningsudvalgets erklæring skal være fremsendt til regionsrådets medlemmer ... • varetage den