nye forenklede Fælles Mål og 9. klasse prøven...Indholdet for dagen •1. del •Intensionen med de nye forenklede mål– hvilken faglig tænkning ligger bag? •Nye kompetencemål

Kristendomskundskab

– nye forenklede Fælles Mål og 9. klasse prøven

Ved

Rose Maria Bering-Jensen

d. 9. september 2015

CFU København

Hvem er jeg?

• Rose Maria Bering-Jensen • Folkeskolelærer 1981-1997 • Undervist i læreruddannelsen siden 1991- ? • Cand. Pæd. i Religion og livstolkning 1996 fra DPU • Været med i ministerielt læseplansarbejde siden

folkeskoleloven 1993 som afløsning for 1975 loven • Faghefte 1995, Fælles Mål 2004- 2009 og 2014 • UVM´s beskikkede censor i folkeskolen siden 2008 • Forfatter til bogen: Bibelen på prøve – et

undervisnings materiale i forbindelse med fagets status som prøvefag. Bidraget med afsnit om film og evaluering og mål i ”Metoder i kristendomskundskab”

Indholdet for dagen

• 1. del • Intensionen med de nye forenklede mål– hvilken

faglig tænkning ligger bag? • Nye kompetencemål – hvad skal eleverne kunne? • 2. del • Den nye prøveform – selvvalgt problemstilling • Hvordan fungerer den? • Hvordan gør man? – fra læringsmål til 9.klasse

prøve med selvvalgt problemstilling – eksempler fra prøven i år

Fagformål i 2009 og i 2014 • Formålet med undervisningen i

kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold til andre.

• Stk. 2. Fagets centrale kundskabsområde er kristendommen, som den fremtræder i historisk og nutidig sammenhæng. Eleverne skal opnå kundskaber om de bibelske fortællinger og deres betydning for værdigrundlaget i vores kulturkreds. Derudover skal eleverne opnå kundskaber om ikke kristne religioner og livsanskuelser.

• Stk. 3. Gennem mødet med de forskellige former for livsspørgsmål og svar, som findes i kristendommen samt i andre religioner og livsopfattelser, skal undervisningen give eleverne grundlag for personlig stillingtagen og medansvar i et demokratisk samfund.

• Eleverne skal i faget kristendomskundskab tilegne sig viden og færdigheder, der gør dem i stand til at forstå og forholde sig til den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold til andre.

• Stk. 2. Eleverne skal tilegne sig viden om kristendom i historisk og nutidig sammenhæng samt om de bibelske fortællinger og deres betydning for værdigrundlaget i vores kulturkreds. Derudover skal eleverne opnå viden om andre religioner og livsopfattelser.

• Stk. 3. Eleverne skal kunne bruge deres faglige kompetencer i forbindelse med personlig stillingtagen, medansvar og handling i et demokratisk samfund.

Den danske folkeskole skal være en vidensskole! Eleverne skal have kundskaber for at kunne indgå i et samfund, der skal håndtere globalisering og den øgede konkurrence.

Fagligt løft?

Begrundelser for de nye Fælles Mål fra UVM

• EVA-undersøgelse 2012

• http://www.eva.dk/projekter/2012/laereres-brug-af-faelles-mal

• Rapporten viser at:

• Lærerne havde svært ved at vurdere elevernes læring i relation til FM

• ”Fælles Mål i praksis får status som vejledende for undervisningen snarere end et forpligtende afsæt, illustrerer, at lærerne oplever uklarhed om, hvilken rolle Fælles Mål skal have i planlægningen.” s. 42 i rapporten

http://www.eva.dk/projekter/2012/laereres-brug-af-faelles-mal










Situationen har tidligere til dels været præget af

Grislingen til Peter Plys:

Hvor er vi egentlig på vej hen?

Peter Plys:

Det ved jeg ikke, men vi skyder en god fart…….

• Forenkling

• Målstyret undervisning

• Læringsmål fremfor indholdsmål

• Kompetencemål – videns- og færdighedsmål

• Andreas Rasch-Christensen, Forskningsleder UC-VIA: ”De internationale erfaringer handler meget om systematik. Hvordan kan man skabe samspil mellem mål, viden og øvrige aktiviteter?”

Kodeordene var:

• Forenkling • Målstyret undervisning • Læringsmål fremfor indholdsmål • Kompetencemål – udmøntes i evt. flere par videns- og

færdighedsmål • Progressionsmål • + alt det løse som alle fag skulle forholde sig til:

sproglig udvikling, it-kompetencer, innovation og entreprenørskab

• I 1994 var det det grønne islæt og den praktisk-musiske dimension

Eleven kan

målrettet læse

fagl ige tekster og

sprogl igt nuanceret

udtrykke s ig

mundtl igt og

skri ftl igt om deres

indhold, formål og

s truktur

Eleven har viden

om komplekse

fagord og

begreber samt

fagl ige teksters

formål og s truktur

Sprog og skriftsprog


Eleven kan læse

fagl ige tekster og

udtrykke s ig

mundtl igt og

skri ftl igt om deres

indhold, formål og

s truktur

Eleven har viden

om fagord og

begreber og

fagl ige teksters



Eleven kan læse

enkle fagl ige

tekster og udtrykke

s ig sprogl igt enkel t

om deres indhold

Eleven har viden

om enkle fagord

og begreber samt

fagl ige teksters


3. klassetrin

6. klassetrin

9. klassetrin

John Hattie Synlig læring - for lærere:

• ”Det handler om at vække lysten til læring, at påvirke elevernes fortsatte læring og at se de måder, hvorpå eleverne kan styrke deres sunde følelse af eksistens, af respekt for sig selv og for andre – ud over at forbedre deres præstationer. Hvilke præstationer der bør værdsættes må være til debat i skoler,

lokalområder og samfund.” (Hattie 2014: 18)

Noget litteratur om tænkningen bagved de nye læringsmål

• http://uvm.dk/Den-nye-folkeskole/Udvikling-af-undervisning-og-laering/Maalstyret-undervisning-og-laering

• Hattie, John (2014): Synlig læring – for lærere, Frederikshavn: Dafolo.

• Helmke, Andreas (2013): Undervisningskvalitet og lærerprofessionalitet, Frederikshavn: Dafolo.

• Illeris, Knud (2012): Kompetence Hvad, Hvorfor, Hvordan?. Frederiksberg: Samfundslitteratur.

http://uvm.dk/Den-nye-folkeskole/Udvikling-af-undervisning-og-laering/Maalstyret-undervisning-og-laering



















• Hvor finder jeg de nye

forenklede Fælles Mål?

• http://ffm.emu.dk/

• En ny vidensportal som

• UVM lancerede d. 4.08.

• 2014

http://ffm.emu.dk/

http://ffm.emu.dk/

http://ffm.emu.dk/maal-struktur/humanistiske-fag/kristendomskundskab

Den nye ”dynamiske” vidensportal i stedet for et trykt faghefte! Dynamisk ? Eller Uoverskuelig ????







Min didaktiske læreplan –

hvordan arbejder jeg med de nye mål?

• Hvilke læringsmål vil jeg sætte for mine elevers læring?

• De fire kompetenceområder – hvad er omdrejningspunktet ?

• Hvad er mit fagsyn og hvilken metodisk tilgang vil jeg vælge i forhold til mine læringsmål?

-skal eleverne lære om religion og af religion?

Fagsyn • Kundskabsfag eller dannelsesfag. At lære om eller

af religion? (M. Grimmith)

• Kulturbevarende – eller skabende?

• Personligt dannende?

• Demokratisk dannende?

• Kulturelt dannende?

• Monokulturalistisk eller

• multikulturalistisk?

• Eller?

• Find ud af, hvad du opfatter som vigtigt for dine elever !

Faget er som det eneste i skolens fagrække bundet indholdsmæssigt i skolelovens paragraf 6

Hvad står der? ”Kristendomsundervisningens centrale

kundskabsområde er den danske folkekirkes evangelisk-lutherske kristendom. På de ældste klassetrin skal undervisningen tillige omfatte fremmede religioner og andre livsanskuelser”

Stk. 2 fritagelse i deltagelse i undervisningen…

§ 6 i skoleloven

• Faget bruges som politisk identitetsmarkør af mange af de politiske partier, og derfor er det meget vanskeligt at komme igennem med tiltag, der toner det i retning af et mere religionsfag.

• Måden at udtrykke sig på i Kompetenceområdet ”Andre religioner og andre livsopfattelser” gav politisk slagsmål i forligskredsen bag skoleloven april 2014

• Særlig DF uddannelsespolitiske ordfører ville have at det skulle hedde ”Fremmede religioner” som det gjorde før 1993

Faget: Danskhedens KAMPPLADS

Hvad siger vejledningen for faget?

• ”Undervisningens fornemste opgave bliver altså at bygge bro mellem religionernes bud på en tydning af tilværelsen og elevernes livsverden, således at indsigterne i det første kan bruges til kvalificering af det sidste.”

• Citat fra vejledningen under ”Religionsbegrebet”

• Faget er stadig defineret som et livstydningsfag i nye Fælles Mål!

I korte træk har skolefaget religion/kristendomsundervisning/-kundskab udviklet sig fra at være et entydigt forkyndelsesfag (1814 – 1976) over et kundskabsmeddelende historiefag (1976 – 1989) til et fortællefag (1989 – 1995) for så i 1995 at blive en tilværelsestydningsfag.

Og det er det som sagt STADIG!

Fagets udvikling

1.3 Tilgange til undervisningen i vejledningen (uddybet grundigere end fra den forrige

vejledning) • Den historisk-kritiske tilgang

• Den fænomenologisk-hermeneutiske tilgang

• Den narrative tilgang

• Den religionsfænomenlogisk-komparative tilgang

• Den religionssociologiske tilgang

• Den æstetiske tilgang

• Den biografiske tilgang

Citat fra 1. 3 Tilgange til undervisningen fra Vejledningen

• En undervisning på historisk-kritiske præmisser har som et vigtigt mål at skabe denne bevidsthed om forskellen mellem faktum og tydning, og om at fakta i sig selv er uden betydning. Ellers opstår den misforståelse, at den historiske kritik skal rense teksterne for tydningernes overmaling. Det er ingenlunde tilfældet – snarere tværtimod gælder det om at afdække mytens budskab. Alt i alt

• gælder det om at formidle, at jødedom såvel som kristendom ikke består af mennesker, der ved mere end andre, men er fortolkningsfællesskaber, der lever og overlever i kraft af sammenhængskraften i bestemte fortolkninger af, hvad Gud betyder, og hvad det vil sige at være menneske. Hvad der på denne måde gælder for tilgangen til de bibelske tekster, gælder selvsagt også for omgangen med alt andet stof i undervisningen. På den måde er intet helligt og urørligt i skolens undervisning.

det her fag er det fag i folkeskolen med den største berøringsangst!!!

Citeret fra: Niels Henrik Holt Madsen, lærer, medlem af sekretariatsgruppen for faget

kristendomskundskab 2014

Ofte har jeg mødt i lærernes afsluttende prøveoplæg, at eleverne skal forholde sig til karrikaturkrisen. Meningsforskelle blandt lærere om dette. Der er en dobbelthed som gør sig gældende i faget. Vigtig ikke at udvikle en blind plet i forhold til religionen islam enten af misforstået hensyn eller af frygt.

Magtkampen mellem de politisk valgte kaliffer og de, der er af Muhammeds slægt, deler endelig islam i

to hovedgrupperinger: sunni- & shia islam

Ali´s søn (Profetens barnebarn)- Hussains nedslagtning mindes ved Ashura sørgeriten

En dreng deltager i Ashura mindefesten, som er også et udtryk for, at Shi’a muslimerne ser sig selv som en forfulgt minoritet

Spottekrucifiks fra Rom 2. årh.ef. Kr. f.

Kort beskrivelse af faget rolle og identitet

• Faget beskæftiger sig med værdier og tydninger af tilværelsen med afsæt i religioner og livsopfattelser.

• Tydningsdimensionen betyder at elevernes forforståelser og erfaringer er udgangspunkt for etablering af et spørgsmålsfællesskab, der er omdrejningspunkt for undervisningen.

• Gives rum for elevernes personlige overbevisninger så alle kan rummes indenfor fællesskabet samt blive respekteret og udfordret.

• Fra Vejledningen i faget (UVM)

I undervisningen

• Skal der formidles viden om og forståelse af religionen –

• En udefra undersøgelse må altid inkluderer en indefra undersøgelse = derfor er bevægelsen

Udefra

fakta Udefra

tydning

indefra

Vi gør overvejelser sammen med eleverne om, hvilken form for religiøst engagement repræsenterer religionens trosrepræsentanter fx fra kulturmuslimer til de vakte muslimer – ekstremistiske muslimer

At undervise i religioner – at indføre et formidlingslag

Indefra perspektiv ”Muhammed er Guds profet”

Arbejde med ”troens rum”- markere ved at tænde særlige lys, spille religiøs musik, ringe med en klokke, klæde sig ud, lade eleverne arbejde med relevante artefakter.

Markering af ”en opfattelse” der

kan være anderledes.

Udefra – perspektiv ”Muslimer tror på, at Muhammed

er Guds profet”

Læreren skal formidle viden om

tro på sandheden. Historisk

kritisk tilgang. Evnen til at kunne

anlægge et udefra – perspektiv

opøves gradvist.

”Metoder i kristendomskundskab” s. 9

Red.: Nortvig, A. M.; Høgh, M.

Alinea 2009

Hvad vil det sige at være

menneske? Hvordan lever

man bedst sit liv?

Ikke kristne religioner og andre livsopfattelser

Kristendom Bibelske fortællinger

Fagets rygrad de fire kompetenceområder og sammenhængen mellem dem beskrives i vejledningen

Livsfilosofi og etik

Model 1

Pause – 10-15 minutter

Indledningen i læseplanen angiver de to hovedspørgsmål


1. Hvad vil det sige at være et menneske?

2. Hvordan lever man bedst sit liv?

Kristendom

1. Hvad er kristendom?

2. Hvad er kristendommens betydning for individ og samfund før og nu? Bibelske fortællinger

1. Hvad er det for almenmenneskelige tilværelsesspørgsmål, fortællingerne handler om?

2. Hvorledes illustrerer de bibelske fortællinger den kristne grundfortællings treklang?liv/død/ny begyndelse

Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser

1. Hvad er hovedtankerne i de valgte ikke-kristne religioner og livsopfattelser? 2. Hvad er den ikke-kristne religions eller livsanskuelses betydning for individ og samfund i dag?

Progressionen i undervisningen via de to hovedspørgsmål som angiver arbejdet med de fire kompetenceområders retning

Model 2 i vejledningen

Kompetenceområde Efter 3. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin


Eleven kan udtrykke sig om den

religiøse dimension ud fra

grundlæggende

tilværelsesspørgsmål og etiske

principper

Eleven kan udtrykke sig nuanceret om

den religiøse dimensions indhold og

betydning ud fra grundlæggende

tilværelsesspørgsmål og etiske

principper

Eleven kan forholde sig til den religiøse

dimensions indhold og betydning ud fra

grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske

principper

Bibelske fortællingerEleven kan udtrykke sig om centrale

bibelske fortællinger

Eleven kan genkende temaer fra

centrale bibelske fortællinger i

kulturelle udtryk

Eleven kan tolke grundlæggende værdier og ud

fra centrale bibelske fortællinger

Ikke-kristne religioner og andre

livsopfattelser

Eleven kan forholde sig til hovedtanker og

problemstillinger i de store verdensreligioner

og livsopfattelsers oprindelse, historie og

nutidige fremtrædelsesformer

Kristendom

Eleven kan udtrykke sig om, hvad

kristendom er og om centrale

begivenheder i kristendommens

historie, herunder folkekirkens

betydning i Danmark

Eleven kan forklare, hvad kristendom er,

og gengive hovedtræk i kristendommens

historie, herunder folkekirkens

betydning i Danmark

Eleven kan forholde sig til, hvad kristendom er

og til hovedtræk i kristendommens historie,

herunder folkekirkens betydning i Danmark

Kompetencemål for 9. års undervisning i kristendomskundskab

Livsfilosofi Etik Tro og tvivl

Eleven har viden om

guds- og trosopfattelser

Eleven kan udtrykke s ig

om grundlæggende

ti lværelsesspørgsmål i

forhold ti l den rel igiøse

dimens ion

Eleven har viden om

grundlæggende

ti lværelsesspørgsmål , som

de kommer ti l udtryk i

rel igioner og l ivsopfattelser


om grundlæggende

etiske

problemsti l l inger

Eleven kan udtrykke

s ig om opfattelser af

Gud, tro og mennesker

Eleven har viden om

grundlæggende

etiske


Bibelen Fortælling og livstydning Fortælling og kultur


om Bibelen som skri ft

Eleven har viden om

Bibelen


om indholdet af de

bibelske fortæl l inger

Eleven har viden om

centra le bibelske

fortæl l inger

Eleven kan genkende

personer og

genstande fra centra le

bibelske fortæl l inger i

sprog, kunst og

samfund.

Eleven har viden om

bibelske fortæl l ingers

brug i kul turen

Kristendommens historie Kristne grundbegreber Kristne udtryk


om enkelte begivenheder

i kris tendommens

his torie

Eleven har viden om

kris tendommens opståen

og udvikl ing

Eleven har viden om

centra le kris tne

grundbegreber

Eleven kan genkende

centra le symboler,

ri tua ler, mus ik og

sa lmer

Eleven har viden om

centra le symboler,


sa lmer


om grundbegreber i

kris tendommen

Livsfilosofi Etik Tro og tvivl

Eleven har viden om

guds- og trosopfattelser


om grundlæggende

ti lværelsesspørgsmål i

forhold ti l den rel igiøse

dimens ion

Eleven har viden om

grundlæggende

ti lværelsesspørgsmål , som

de kommer ti l udtryk i

rel igioner og l ivsopfattelser


om grundlæggende

etiske


Eleven kan udtrykke

s ig om opfattelser af

Gud, tro og mennesker

Eleven har viden om

grundlæggende

etiske




om Bibelen som skri ft

Eleven har viden om

Bibelen


om indholdet af de

bibelske fortæl l inger

Eleven har viden om

centra le bibelske

fortæl l inger

Eleven kan genkende

personer og

genstande fra centra le

bibelske fortæl l inger i

sprog, kunst og

samfund.

Eleven har viden om

bibelske fortæl l ingers

brug i kul turen



om enkelte begivenheder

i kris tendommens

his torie

Eleven har viden om

kris tendommens opståen

og udvikl ing

Eleven har viden om

centra le kris tne

grundbegreber

Eleven kan genkende

centra le symboler,


sa lmer

Eleven har viden om

centra le symboler,


sa lmer


om grundbegreber i

kris tendommen

Færdigheds- og vidensmål efter 3. klassetrin for tre kompetenceområder

Fra Bibelen på prøve

Religion i sproget

• Adamskostumet, på en uriaspost, gammel som Metusalem, en værre laban, kainsmærket, judaskysset, om at slagte de hellige køer, perler for svin, ulv i fåreklæder, kundskabens æbler, det store dyr i åbenbaringen, himmerigsmundfuld, sætte himmel og jord i bevægelse, de vises sten, ørkenvandringer, syndfloden, vandene skilles, smide barnet ud med badevandet, hastværk er lastværk, dø i synden, dansen om guldkalven

• Citeret fra: Religion i sproget, Johs. Nørregaard Frandsen, Kristelig Dagblads forlag 2005

Kompetenceområde

Kompetencemål Faser Færdigheds- og vidensmål


Eleven kan forholde sig til den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra

grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper

Livsfilosofi Etik Tro og tvivl Sprog og skriftsprog

1. Eleven kan reflektere over betydningen af

den religiøse dimension i

grundlæggende tilværelsesspørgsm

ål

Eleven har viden om trosvalg i

forhold til grundlæggende

tilværelsesspørgsmål

Eleven kan reflektere over

etiske principper og moralsk

praksis i mellemmenneskelige relationer

Eleven har viden om etik og

moralsk praksis i et

mellemmenneskeligt perspektiv

Eleven kan reflektere over sammenhænge

mellem forskellige

værdigrundlag og deres tydning

af tilværelsen

Eleven har viden om

sammenhæng mellem

værdigrundlag og tydninger af

tilværelsen

Eleven kan målrettet læse faglige tekster

og sprogligt nuanceret

udtrykke sig mundtligt og skriftligt om

deres indhold, formål og struktur

Eleven har viden om

komplekse fagord og begreber

samt faglige teksters

formål og struktur

2.

3.

Bibelske fortællinger

Eleven kan tolke grundlæggende

værdier og ud fra centrale bibelske

fortællinger


1. Eleven kan tolke centrale

fortællinger fra Det Gamle og Nye

Testamente i et nutidigt og

historisk perspektiv

Eleven har viden om for-tællinger fra Det gamle og

Det nye Testamente


de bibelske fortællingers

tydning af grundlæggende


Eleven har viden om

grundlæggende tilværelsesspørgs

mål i bibelske fortællinger

Eleven kan tolke de bibelske

fortællingers betydning i

sprog, kunst og samfund

Eleven har viden om de bibelske

fortællingers spor i kulturen i

et nutidigt og historisk

perspektiv

2.

3.

Kristendom

Eleven kan forholde sig til, hvad

kristendom er og til hovedtræk i

kristendommens historie, herunder

folkekirkens betydning i Danmark


1. Eleven kan reflektere over

kristendommens udvikling og folkekirkens betydning i Danmark

Eleven har viden om hovedtræk i kristendommens

historie og folkekirken


kristne grundbegreber

som tydninger af tilværelsen

Eleven har viden om centrale

kristne grundbegreber og værdierne

bag

Eleven kan reflektere over betydningen af

kristne symboler,

ritualer, musik og salmer

Eleven har viden om udlægninger

af centrale symboler,


2.

3.


livsopfattelser

Eleven kan forholde sig til hovedtanker og problemstillinger i de

store verdensreligioner og

livsopfattelsers oprindelse, historie

og nutidige fremtrædelsesformer

Hovedtræk Grundbegreber Fremtrædelsesformer


hovedtræk i verdensreligioner og livsopfattelser

med betydning for Danmark

Eleven har viden om hovedtræk i verdensreligioner og livsopfattelser

Eleven kan redegøre for

betydningen af centrale

grundbegreber og værdier i

verdensreligioner og

livsopfattelser


grundbegreber og værdier inden

for verdensreligione

r og livsopfattelser


centrale symbolers og

ritualers betydning for

menneskers liv

Eleven har viden om centrale symbolers og

ritualers anvendelse i


livsopfattelser

2.

3.

Kompetencemål og færdigheds-og vidensmål efter 9. klasse

Elisabeth Ohlsson Wallin fra udstillingen Ecce Homo

Amerikansk kvindelig kunster Sam Taylor Wood

iscenesat foto, ´Wrecked” 1996

Fransk modereklame for tøj - nej

nadvermåltidet

Firmaet Marithé

Hvad er kompetence?

• Læringsmål – hvad skal eleverne kunne – hvilke kompetencer skal de opnå?

• De skal have viden og færdigheder for at …. (Jens Rasmussen UVM.dk)

• Spørgsmålet er ikke, hvad har vi gennemgået, men hvilke forestillinger, færdigheder og holdninger er blevet udviklet? (Helmke 2013: 191)

• Kompetence som hensigtsmæssig handling i en given sammenhæng

Illeris kompetence- blomst

• Læringsmål er i de nye Fælles Mål defineret som kompetencemål, som igen kan nedbrydes

i videns- og færdighedsmål

Læringsmålstyret undervisning Den læringsmålstyrede undervisning tager udgangspunkt i et systematisk arbejde med læringsmål. Læringsmålene er mål for det, eleverne skal lære og er styrende for lærerens valg af undervisningens indhold, forløb og aktiviteter. Fælles Mål skal understøtte lærerens arbejde med læringsmål. 2.1 Den didaktiske model: Fire indbyrdes afhængige faktorer

Fra vejledningen

Fra vejledningen

Det er lærerens opgave at nedbryde – eller omsætte – Fælles Mål til konkrete mål for, hvad eleverne skal kunne ved afslutningen af et undervisningsforløb. Det er mål, der angiver skridt på vejen til at nå det fælles læringsmål, og mål der kan forklares og gøres tydelige for eleverne. Med det udgangspunkt kan læreren skabe passende læringsudfordringer for alle elever. Model 2: Nedbrydning af Fælles Mål til læringsmål for det enkelte undervisningsforløb

Læringsmål skal omsættes/nedbrydes

didaktisk • Sådan at

– de konkret knyttes til forløb, aktiviteter og elever

– der skabes passende læringsudfordringer for alle – trin på vejen

– de kan forstås af eleverne

– læreren kan vurdere, om eleverne har nået målene - tegn på læring

– eleverne selv kan vurdere, om de har nået målene

Hvert par færdigheds og vidensmål i kompetenceområdet har fået et tema som beskrives i læseplanen


• Livsfilosofi

• Etik

• Tro og tvivl


• Bibelen

• Fortælling og livstydning

• Fortælling og kultur

Kristendom

Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser

• Kristendommens historie

• Kristne grundbegreber

• Kristne udtryk

• Hovedtræk

• Grundbegreber

• Fremtrædelsesformer

Kompetenceområde Kompetencemål Faser Færdigheds- og vidensmål


Eleven kan udtrykke sig

nuanceret om den religiøse

dimensions indhold og betydning ud fra


ål og etiske principper


1. Eleven kan i skrift og tale udtrykke

sig nuanceret om grundlæggende

tilværelsesspørgsmål i relation til

den religiøse dimensions betydning

Eleven har viden om religioners og

livsopfattelsers udtryk for


mål


sammenhængen mellem

etiske principper og

moralsk praksis i

hverdagslivet og i religiøse

problemstillinger

Eleven har viden om værdier,

normer og adfærd i etiske problemstillin

ger

Eleven kan udtrykke sig om betydningen af

trosvalg for menne-skers livsopfattelse

Eleven har viden om

trosvalg og livsopfattelser

Eleven kan læse faglige tekster og


deres indhold,

formål og struktur

Eleven har viden om fagord og

begreber og faglige

teksters formål og struktur

2.

3.


Eleven kan udtrykke sig om centrale bibelske

fortællinger Eleven kan

genkende temaer fra centrale

bibelske fortællinger i

kulturelle udtryk


1.

Eleven kan udtrykke sig om

forholdet mellem Det Gamle og Nye

Testamente

Eleven har viden om hovedtræk i

Det gamle og Det nye Testamente

Eleven kan give

begrundede bud på

betydningen af centrale bibelske

fortællinger

Eleven har viden om

problemstillinger i centrale



brug af bibelske fortællinger i


Eleven har viden om de

bibelske fortællingers

udtryk i kulturen før og

nu

2.

3.

Kristendom

Eleven kan forklare, hvad

kristendom er, og gengive hovedtræk i kristendommens historie, herunder



1.

Eleven kan gengive centrale begivenheder i

kristendommens historie, med

særlig vægt på danske forhold


begivenheder i kristendommens

historie, med særlig vægt på danske forhold



grundbegreber i

kristendommen

Eleven har viden om

udlægninger af centrale

grundbegreber i

kristendommen


betydninger af centrale

symboler, ritualer, musik

og salmer

Eleven har viden om

udlægninger af symboler,


2.

3.

Kompetencemål efter 6. klassetrin for tre kompetenceområder Livsfilosofi Etik , Bibelske fortællinger , Kristendom

Klassetrin Kompetencemå

l Faser Færdigheds- og vidensmål

Efter 3. klassetrin


centrale bibelske

fortællinger


1.


Bibelen som skrift

Eleven har viden om Bibelen

Eleven kan udtrykke sig

om indholdet af de bibelske fortællinger

Eleven har viden om centrale bibelske

fortællinger

Eleven kan genkende

personer og genstande fra

centrale bibelske

fortællinger i sprog, kunst og samfund

Eleven har viden om bibelske

fortællingers brug i

kulturen

2.

3.

Efter 6. klassetrin


centrale bibelske

fortællinger Eleven kan genkende temaer fra

centrale bibelske

fortællinger i kulturelle

udtryk


1.


forholdet mellem Det

Gamle og Nye Testamente

Eleven har viden om

hovedtræk i Det gamle og

Det nye Testamente

Eleven kan give

begrundede bud på



Eleven har viden om

problemstillinger i

centrale bibelske

fortællinger


brug af bibelske

fortællinger i sprog, kunst og samfund



udtryk i kulturen før

og nu

2.

3.

Efter 9. klassetrin

Eleven kan tolke

grundlæggende værdier og ud

fracentrale bibelske

fortællinger


1. Eleven kan

tolke centrale fortællinger fra Det Gamle og

Nye Testamente i et

nutidigt og historisk

perspektiv


Det nye Testamente

Eleven kan reflektere

over de bibelske

fortællingers tydning af

grundlæggende


Eleven har viden om

grundlæggende

tilværelsesspørgsmål i bibelske

fortællinger


fortællingers betydning i sprog, kunst og samfund



spor i kulturen i et nutidigt og


2.

3.

Kompetencemål for hele skoleforløbet fra 1.-9. klasse i Bibelske Fortællinger

Et eksempel på læringsmål fra ”Fortælling og kultur”

• Eleven har viden om de bibelske fortællingers spor i kulturen i et nutidigt og historisk perspektiv

• Weekendavisens forside fra 25.-31. juli 2014

• FRA DAVID TIL GOLIAT

Fælles Mål Efter 9. klasse

Omsatte læringsmål

Valg af undervisnings-aktiviteter

Tegn på læring

Eleven kan tolke de bibelske fortælling-ers betydning i sprog, kunst og samfund. Eleven har viden om de bibelske fortællingers spor i kulturen i et nutidigt og historiske

perspektiv

Eleven kan analysere og forklare baggrunde for forskellige tolkninger af fælles religiøse tekster. Eleverne kan analysere og vurdere, hvordan bibelske fortællinger bruges i aktuelle politiske konflikter. Eleven kan danne hypoteser om forholdet mellem fortælling og identitet.

• Repetér historien om David og Goliat

• tekstlæsning af pagtslutningen med Abraham 1. mos. 15 og ofringen af Isak/Ismael fra 1. mos. 22 og Sura 37, 100-111.

• Sammenlign ligheder og forskelle i mellem de to fortællinger om ofring.

• Diskuter forholdet mellem religiøs og etnisk identitet.

• Læsning af artikler hvor David og Goliat bliver brugt som billede på konflikten mellem Israel og Gaza.

Eleven kan genkende temaet fra David og Goliat i beskrivelser af den nuværende politiske situation. Eleven kan udpege forskellige måder at anvende fortællingen på. Eleven kan udtrykke årsager til forskellige tolkninger.

Didaktisk model for læringsmålstyret undervisning

Læringsmål - Eleverne kan analysere og vurdere,

hvordan religiøse fortællinger kan anvendes i aktuelle politiske situationer eller bruges som blikfang i kunst- reklamer – eller som kulturel referenceramme i film

Undervisnings-aktiviteter – Analyse af brug af David og Goliat figurerne i avisartikler om konflikten mellem Israel og Gaza.

Tegn på læring – Eleven kan finde

en/et …, skelne …, anvende …, reflektere over religiøse fortællingers brug i aktuelle politiske konflikter.

Evaluering – lærer/elev

Tegn på læring hos 2. klasse elever

• Obligatorisk modulprøve i læreruddannelsens undervisningsfag.

• Studerende øver sig i at fortælle for elever

• Hvad den studerende glemte og ikke havde hæftet sig ved, ved indstuderingen af fortællingen

• Den studerende blev belært af de 9. årige

• Eleverne i 2. klasse kan fortællingerne bedre end de lærerstuderende

• Eksemplet på Noahs ark • Hvad satte Gud som tegn på at

han ikke ville udrydde alt levende på jorden?

• ”Jeg sætter min bue i skyerne, så jeg husker min pagt med jer og alle levende væsener. Når buen viser sig, vil jeg se den og huske på den evige pagt..Det er tegnet på den pagt, som jeg har oprettet mellem mig og alt levende på jorden”

• 1. Mos kap. 9

Jens Rasmussen om målstyret undervisning:

1) Diagnosticere elevers læringsudbytte– hvad kan eleven?

2) Nedbryde Fælles Mål til mål for undervisningsforløb - hvilke konkrete mål skal nås hvornår?

3) Opstille tegn for målopnåelse– hvilke indikatorer gør det synligt, at eleven har nået et mål?

4) Evaluere om mål nås - formativ evaluering

5) Tilrettelægge videre forløb på grundlag af den information formativ evaluering giver – planlægge den videre undervisning på baggrund af testresultater.

PAUSE

HVAD SKAL ELEVERNE KUNNE EFTER 9. ÅRS UNDERVISNING – SÅDAN CA. 340 TIMER I ALT

Fagets kompetencemål og færdigheds og vidensmål for 9. klasse

Kompetenceområde

Kompetencemål Faser Færdigheds- og vidensmål


Eleven kan forholde sig til den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra

grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper


1. Eleven kan reflektere over betydningen af

den religiøse dimension i


ål

Eleven har viden om trosvalg i

forhold til grundlæggende



etiske principper og moralsk

praksis i mellemmenneskelige relationer

Eleven har viden om etik og

moralsk praksis i et

mellemmenneskeligt perspektiv

Eleven kan reflektere over sammenhænge

mellem forskellige

værdigrundlag og deres tydning

af tilværelsen

Eleven har viden om

sammenhæng mellem

værdigrundlag og tydninger af

tilværelsen

Eleven kan målrettet læse faglige tekster

og sprogligt nuanceret


deres indhold, formål og struktur

Eleven har viden om

komplekse fagord og begreber

samt faglige teksters

formål og struktur

2.

3.


Eleven kan tolke grundlæggende

værdier og ud fra centrale bibelske

fortællinger


1. Eleven kan tolke centrale

fortællinger fra Det Gamle og Nye

Testamente i et nutidigt og



Det nye Testamente


de bibelske fortællingers

tydning af grundlæggende


Eleven har viden om


mål i bibelske fortællinger


fortællingers betydning i


Eleven har viden om de bibelske

fortællingers spor i kulturen i

et nutidigt og historisk

perspektiv

2.

3.

Kristendom

Eleven kan forholde sig til, hvad

kristendom er og til hovedtræk i

kristendommens historie, herunder




kristendommens udvikling og folkekirkens betydning i Danmark

Eleven har viden om hovedtræk i kristendommens

historie og folkekirken


kristne grundbegreber

som tydninger af tilværelsen


kristne grundbegreber og værdierne

bag

Eleven kan reflektere over betydningen af

kristne symboler,


Eleven har viden om udlægninger

af centrale symboler,


2.

3.


livsopfattelser

Eleven kan forholde sig til hovedtanker og problemstillinger i de

store verdensreligioner og

livsopfattelsers oprindelse, historie

og nutidige fremtrædelsesformer

Hovedtræk Grundbegreber Fremtrædelsesformer


hovedtræk i verdensreligioner og livsopfattelser

med betydning for Danmark

Eleven har viden om hovedtræk i verdensreligioner og livsopfattelser



grundbegreber og værdier i


livsopfattelser


grundbegreber og værdier inden

for verdensreligione

r og livsopfattelser


centrale symbolers og

ritualers betydning for

menneskers liv

Eleven har viden om centrale symbolers og

ritualers anvendelse i


livsopfattelser

2.

3.

Kompetencemål og færdigheds-videns mål efter 9. klasse

Ny prøveform fra sommer 2016

• Selvvalgt problemstilling gælder for de tre humanistiske fag

Historie

Samfundsfag

Kristendomskundskab

Ny prøve med selvvalgt problemstilling

• Udviklet som et led i videreudviklingen af folkeskoles prøver, som startede i sommeren 2007, hvor undervisningsministeren nedsatte en arbejdsgruppe, der fik til opgave at se på alternative prøveformer i folkeskolen

• Baggrunden er forsøg med prøver – to versioner evalueret • Politisk besluttet – forligskredsen 2014 • Frivilligt sommer 2015, gældende fra sommer 2016 • Ønske om, at prøverne kommer tættere på undervisningen • Ønske om samarbejde • Ønske om at arbejde mere problemorienteret med fagene • Ønske om inddragelse af praktisk-musiske elementer • Ønske om, at prøven bibeholder et ekstemporalt element

Hvad skal jeg orientere mig i? 1. Prøvebekendtgørelsen http://uvm.dk/Uddannelser/Folkeskolen/Folkeskolens-proever 2.. Vejledningen for prøven http://uvm.dk/Uddannelser/Folkeskolen/Folkeskolens- proever/Forberedelse/Proevevejledninger 5. De syv skarpe til læreren (Gode råd til læreren fra fagkonsulenten om selvvalgt problemstilling) http://uvm.dk/Uddannelser/Folkeskolen/Folkeskolens-proever/Forberedelse/Syv-skarpe-til-laereren 3. Læringskonsulenten Jakob Ragnvald Egstrand på EMU portalen http://www.uvm.dk/Laeringskonsulenterne/Moed-konsulenterne/~/UVM-DK/Content/FocusAreas/Humanistiske-fag 4. . PEU hefterne – Prøver –evaluering – undervisning 2014 http://uvm.dk/Uddannelser/Folkeskolen/Folkeskolens-proever/Censur-og-

evaluering/Evaluering-af-proeverne

http://uvm.dk/Uddannelser/Folkeskolen/Folkeskolens-proever





http://skolestyrelsen.dk/

http://uvm.dk/Uddannelser/Folkeskolen/Folkeskolens-proever/Forberedelse/Proevevejledninger







http://uvm.dk/Uddannelser/Folkeskolen/Folkeskolens-proever/Forberedelse/Syv-skarpe-til-laereren









http://www.uvm.dk/Laeringskonsulenterne/Moed-konsulenterne/~/UVM-DK/Content/FocusAreas/Humanistiske-fag








http://uvm.dk/Uddannelser/Folkeskolen/Folkeskolens-proever/Censur-og-evaluering/Evaluering-af-proeverne












Bekendtgørelse (nr. 307 af 27. marts 2015) om ændring af bekendtgørelse om

folkeskolens prøver nr. 1001 af 15. september 2014 om folkeskolens prøver (bilag 1)

– prøver til udtræk. Kristendomskundskab med selvvalgt problemstilling

• Prøven er mundtlig med praktiske elementer. Til prøven opgives et alsidigt sammensat stof, der dækker fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. Opgivelserne organiseres i emner og temaer med problemstillinger og omfatter tekst og andre udtryksformer. Opgivelserne skal indeholde minimum fem eksempler på andre udtryksformer end tekst. Opgivelserne kan repræsentere stof fra de seneste to år, hvor eleverne har modtaget undervisning i faget, svarende til 7/8. og 9. klassetrin. Der opgives minimum fire kulturteknikker (redskaber til erkendelse og formidling) – heraf mindst én it-baseret. Opgivelserne skal være på dansk. • Eleverne trækker individuelt eller i grupper af 2-3 elever et emne eller tema

blandt det opgivne stof, som de aflægger prøve indenfor. • Efter lodtrækning af et emne eller tema, som finder sted senest fem skoledage før

de skriftlige prøver påbegyndes, har eleven/gruppen minimum 6 undervisningslektioner med vejledning fra faglæreren til arbejdet med delemne/tema, problemstilling samt produkt. Delemne, problemstilling og produkt skal godkendes af faglæreren forud for afsendelse af tekstopgivelserne og materialer, der ligger til grund for prøven.

Faget udtrækkes – 25. april 2016

• Læreren har opgivet emner og temaer med tilhørende problemstillinger

• Eleverne trækker enkeltvis eller i grupper (1-3 pers) et emne/tema (må gerne gå igen – 4 til den sidste elev/gruppe) Udtræk finder sted senest 4 dage før de skriftlige prøver.

• Ikke bestemt antal, men det antal, som sikrer, at samtlige mål for faget er berørt i undervisningen

• Problemstilling er ikke problemformulering med tre niveauer (refererende, analyserende, perspektiverende)

• Problemstilling er en problematik, som kan belyses fra flere vinkler og som der ikke er et entydigt svar på

• Mindst 6 lektioner efter udtræk og inden sidste skoledag, udarbejder eleven problemstilling med hjælp fra læreren.

Opgivelserne

• Opgivelser med emner/temaer med tydlige problemstillinger • Opgivelser fra undervisningen i 9. kl. ( 8. kl. kan inddrages) • Problemstillingerne er udarbejdet på baggrund af tydelige

læringsmål i udgangspunkt i FFM • Der opgives min. 4 kulturteknikker (redskaber til erkendelse og

formidling af fagligt stof – ex. prezi, planche, film, rolllespil) mindst én It-baseret

• Der opgives et alsidigt stof indenfor fagets områder (CKF/kompetenceområder/færdigheds- og vidensmål) Alle mål tilgodeses (censorvejledning/påpegning)

• Tekster og andre udtryksformer (mindst 5) – både fiktion og nonfiktion (ex. film, lyd, kunstbilleder, sangtekst, dokumentarfilm, besøg ud af huset, genstande)

• Skolelederen underskriver, og har dermed det formelle ansvar for opgivelserne

Læreren

• Sparer og vejleder eleverne i deres arbejde med problemstilling i relation til det godkendte delemne og problemstilling

• Hjælper med indsamling af relevante kilder og godkender dem

• Udarbejder 2-3 lærerstillede spørgsmål (ekstemporalt element) til elevernes problemstillinger

• Spørgsmål kan pege ud i faget/opgivelserne generelt , (under hensyntagen til antal personer i gruppen)

• Sikrer, at eleverne afleverer problemstilling og produkt (evt. film, foto af produkt) således, at de kan være censor i hænde senest 14 dage inden prøven

• Gælder også de lærerstillede spørgsmål

9. klassesprøven i faget – ny terminologi i stedet for afsluttende prøve

• Hvad prøves der i? Se prøvevejledningen s. 17 Tre kode ord: • forholde sig til ét eller flere udtryk, som knytter an

til religiøse, etiske og/eller livsfilosofiske spørgsmål samt spørgsmål vedrørende forhold mellem religion og samfund

• relatere til elevens hverdag og/eller en større sammenhæng

• anvende det faglige stof

Til selve prøven • Umiddelbart før prøven får eleverne forberedelsestid til at

besvare/tilrettelægge de lærerstillede spørgsmål • 25 min for én elev, 40 til to, og 55 til tre elever • Eksaminationen inklusiv vortering er 25, 40, 55 min • Eksaminationen forløber i 3 dele (1/3 del) fremlæggelse af besvarelse af

problemstilling med inddragelse af produkt, besvarelse af de lærerstillede spørgsmål, samt samtale.

• Læreren hjælper eleven med at disponere tiden • Eleverne vægter det faglige stof ligeligt ift. mængde og sværhedsgrad

(vejl. forud for prøven) • Samtalesituation - eleven har dog mulighed for at redgøre uden

afbrydelse. • Læreren og censor sikrer, at alle kommer til orde • Alle hjælpemidler til rådighed (dog ikke kommunikation/sociale medier –

skolelederens ansvar)

Vurdering

• Faglig belysning af problemstilling med tydlige faglige områder

• Inddragelse af produktet ift. problemstillingen (ikke produkt i sig selv)

• Både positive og negative sider inddrages

• Referere til faglige stofområder

• Besvarelse af lærerstillede spørgsmål

• Indgå i en samtale om faglige problemstillinger (vurderes lige så højt som første del)

Hvad kigger censor efter?

• Er de fire kompetenceområder dækket ind af opgivelsernes temaer/emner?

• Er der arbejdet med minimum fem eksempler på andre udtryksformer: fx billeder, film, genstande, lyd, besøg ud af huset og genstande?

• Er der opgivet minimum fire kulturteknikker – heraf et mindst it-baseret.

• Indeholder opgivelserne både kilder indenfor fiktion og ikke-fiktion

79

Produkter og kulturteknikker (redskaber til erkendelse og

formidling) It-baserede: • Et produkt udarbejdet vha. diverse web 2.0 programmer • En kort film, tegnefilm, nyhedsindslag eller et interview • En lydmontage, et stykke musik • En præsentation udarbejdet vha. diverse it-baserede

præsentationsværktøjer. Ikke it-baserede produkter: • En plakat, en tredimensionel genstand, et maleri, en tegneserie, noget

syet, mv. • Et rollespil, et interview, en dans, et stykke musik, et digt mv. • Et skriftlig produkt

Prøveforløbet – trin for trin 1. Faget udtrækkes. 2. Læreren udarbejder opgivelser, der tydeligt angiver emner eller temaer (jf. s. 5-7). 3. Eleverne trækker individuelt eller i grupper et emne eller tema blandt de opgivne emner/temaer (jf. s. 8). 4. Eleverne indkredser med vejledning fra læreren et delemne indenfor det lodtrukne emne/tema, som de ønsker at fordybe sig i. Delemnet godkendes af læreren (jf. s. 8). 5. Eleverne formulerer med vejledning fra læreren en problemstilling i relation til det godkendte delemne. Problemstillingen godkendes af læreren (jf. s. 8). 6. Eleverne inddrager under vejledning af læreren et antal kilder (højst 5) i deres undersøgelse af problemstillingen. Kilderne godkendes af læreren (jf. s. 8). 7. Eleverne begrunder med vejledning fra læreren form og indhold af det produkt, de vil anvende til præsentation af deres svar på den formulerede og godkendte problemstilling. Produkterne fremstilles i udgangspunktet udenfor undervisningen (jf. s. 7). 8. Eleverne afleverer deres produkt og de anvendte kilder i en form, der kan gøres tilgængelig for censor.

Lærinskonsulent Jakob Ragnvald Egstrand, Undervisningsministeriet

Lærinskonsulent Jakob Ragnvald Egstrand, Undervisningsministeriet

9. Læreren udarbejder/formulerer 2-3 uddybende (analyserende, fortolkende og perspektiverende) spørgsmål til elevernes problemstillinger, som skal være med til at sikre, at eleverne perspektiverer til opgivelserne i øvrigt. (jf. s. 9). 10. Læreren gør opgivelser (jf. s 5-6) elevernes problemstillinger, kilder og produkter med tilhørende spørgsmål tilgængelige for censor, således at censor har prøvematerialet i hænde senest 14 dage forud for prøven, (jf. s. 7-9). 11. Umiddelbart før prøven får eleverne forberedelsestid til at tilrettelægge besvarelsen af de lærerstillede spørgsmål svarende til: a. 25 minutter for én elev b. 40 minutter for to elever c. 55 minutter for 3 elever (jf. s. 9). 12. Eksaminationen inklusiv votering er: a. 25 minutter for én elev b. 40 minutter for to elever c. 55 minutter for 3 elever (jf. s. 10). Der gives individuelle karakterer (jf. 10-17).

Eksempel fra prøven juni 2015- læreren havde valgt ny prøveform (frivillig i år 2015)

Opgivet tema: N.F.S Grundtvig og folkekirken

• Delemne: Grundtvigs betydning for dagens Danmark

• Elevens egen problemstilling:

• N.F.S. Grundtvig har haft stor betydning for, hvordan Danmark ser ud i dag mht. flere ting.

• Hvordan har Grundtvig og grundtvignianismen været med til at forme Danmark til det Danmark vi kender i dag? Hvordan vil dagens Danmark se ud, hvis Grundtvig ikke havde haft nogen påvirkning på kirken og samfundet?

Lærerens spørgsmål til emnet

• 1. Kristendommens gudsbegreb og treenigheden er central for folkekirken. Forklar, hvor N.F.S. Grundtvigs kamp for kirken i dag kommer til udtryk?

• 2. To vækkelser står centralt i 1800 tallets kristendom i Danmark, grundtvigianismen og Indre Mission. Forklar hvad grundtvigianismen og Indre Mission har tilfælles, og på hvilke punkter de adskiller sig?

• 3. Historisk set har kristendommen haft stor betydning for Danmark som stat. Hvordan tror du, at kristendommen eller andre religioner i fremtiden vil præge hverdagen for det moderne menneske?

Elevens egne kilder

1. http://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/v%C3%A6kkelserne-skabte-den-rummelige-kirke

2. http://infolink2003.elbo.dk/imt/bruger/print.asp?which=20346&pub=IMT+2011+nr%2E+32&Forfatter=Ingen (Artikel bragt i: IMT 2011 nr. 32)

3. http://www.kristendom.dk/folkekirkelige-organisationer/10-vigtige-ting-om-indre-mission

Eleven inddrager under vejledning fra læreren et antal kilder (højst 5) i deres undersøgelse af problemstillingen. Kilderne godkendes af læreren

Kilderne skal være danske, men undtagelse af udenlandske film med danske undertekster.

http://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/v%C3%A6kkelserne-skabte-den-rummelige-kirke















http://infolink2003.elbo.dk/imt/bruger/print.asp?which=20346&pub=IMT+2011+nr.+32&Forfatter=Ingen




http://www.kristendom.dk/folkekirkelige-organisationer/10-vigtige-ting-om-indre-mission















Lærerens opgivelser til det konkret eksempel Opgivelserne organiseres i emner/temaer med problemstillinger og omfatter

tekst og andre udtryksformer

• N.F.S. Grundtvig og folkekirken • Hvordan har kristendommen udviklet sig?

• Hvilken betydning har N.F.S. Grundtvig haft for nutidens samfund?

• Fra vejledningen: Ligeledes gælder det for prøven i fagene, at de enkelte

prøver knytter an til mål fra flere områder.

• Hvordan har læreren gjort det her?

Temaer der blev opgivet

Kristendommens trosgrundlag, tilblivelse og historie

Problemstillinger: • Hvad er kristendommens trosgrundlag,

og hvor kan man finde viden om det? • Hvilken betydning har Det gamle

Testamente for kristendommen? • Hvilket gudsbillede har man i

kristendommen, og hvad er treenigheden?

• Hvad skete der efter Jesus´s korsfæstelse, hvornår blev kristendommen en selvstændig religion?

• Hvornår og hvordan blev kristendommen en statsreligion?

• Hvilke religiøse strømninger har der været inden for kristendommen i tidens løb?

Kristendommen i Danmark – fortid, nutid og fremtid

Problemstillinger:

Hvorfor har kristendommen haft så stor betydning for Danmarks udvikling?

• Hvordan har kristendommen udviklet sig?

• Hvordan kommer kristendommen til udtryk i dagens Danmark?

• Hvordan ser fremtiden ud for kristendommen eller andre større religioner i Danmark? Har vi en folkekirke om 20 år?

• Er ateisme den nye statsreligion i Danmark?

Temaer der blev opgivet

Reformationen og Martin Luther

Problemstillinger:

Hvordan har kristendommen udviklet sig?

Hvordan kommer kristendommen til udtryk i dagens Danmark?

Hvad forandrede reformationen og Martin Luther?

Jødedommen Problemstillinger: Hvordan kan jødedommen forstås og tolkes i et nutidigt og historisk perspektiv? Hvilke skrifter bygger jødedommens trosgrundlag på? Hvilken sammenhæng er der mellem etik og praksis i jødedommen? Kan vi bruge myterne og etikken fra jødedommen til noget i nutidens samfund?

Andre temaer, der blev opgivet

Etik og filosofi Problemstillinger: Hvorfor har mennesker forskellige syn på rigtigt og forkert? Er aktiv dødshjælp mord eller medmenneskelighed? Hvad er filosofi og hvad kan vi bruge den til? Hvem grundlagde filosofien, og hvilke personer har sat sit præg på filosofiens historie? Hvad er filosofiske spørgsmål, og hvad kan vi lære af dem? Hvad betyder begreber som mod, retfærdighed og frihed? Har mennesket en fri vilje? Er det i orden at lyve? Hvad er eksistentialisme og individualisme?

Islam Problemstillinger.

Hvordan kan islam forstås og tolkes i et historisk og nutidigt perspektiv?

Hvilken autoritet har Muhammed inden for de hellige skrifter, og hvordan har det haft indvirkning på Muhammedkrisen i Danmark?

Hvad betyder sharia, og hvad er sharialovgivning?

Tema: Hinduisme, buddhisme og andre religioner

Problemstillinger: Hvad vil det sige at leve som hindu? Hvorfor dyrker danskerne yoga? Kan alle vælge at være buddhister? Hvordan kan mennesket ”redde sig selv” i buddhismen? Hvad har mindfuldness med buddhisme at gøre? Hvad vil de asiatiske og/eller nye religioner? Hvad er de nye religioner inspireret af? Hvorfor kommer der hele tiden nye religioner? Kan vi lære noget af de forskellige livsanskuelser og etikker, som de nye trossamfund lægger for dagen? Hvilken betydning har den religiøse mangfoldighed for folkekirken i Danmark?

Temaer som læreren samlet opgiver

• Etik og filosofi • Kristendommens trosgrundlag, tilblivelsen og

historie • Kristendommen i Danmark – fortid, nutid og

fremtid • Reformationen og Martin Luther • N.F.S. Grundtvig og Folkekirken • Jødedommen • Islam • Hinduisme, buddhisme og nyere religioner

Temaopgivelser fra en prøve fra 2014

• Liv & død

• Traditioner

• Lidelse og ondskab

• Kulturmøder

• Kærlighed

• Livsholdninger

• Tilgivelse

• Menneske og religion

Det hårde arbejde Læreren udarbejder/formulerer 2-3 uddybende (analyserende, fortolkende

og perspektiverende) spørgsmål til elevernes problemstillinger, som skal være med til at sikre, at eleverne perspektivere til opgivelserne i øvrigt.

Islam 1. Forklar hvad der menes med islams fem søjler? 2. En stor del af islams etik bygger på udsagn fra Koranen og handler

ofte om at gøre gode handlinger hele livet? Forklar lighederne mellem islams og kristendommens etik?

3. I Danmark er muslimer og islam som religion ofte i mediernes søgelys, og der debatteres ofte emner som beklædning, kønsroller og ikke mindst Muhammed tegninger. Hvad mener du om denne debat, og hvorfor tror du, at muslimer og islam ofte debatteres?

Prøvevejledningen – Vurdering: Eleven inddrager relevante kundskaber og færdigheder fra faget. Det er tilfældet, når eleven kan formulere en personlig og gerne kritisk mening, som er kvalificeret af det faglige stof.

Et konkret eleveksempel fra juni 2015

Tema: Islam

Delemne: Hellig krig

Problemstilling.

Hvad betyder hellig krig og hvordan påvirker hellig krig og terror ikke-ekstremistiske muslimers hverdag?

Det hårde arbejde med udarbejdelse af spørgsmål

Tema: Reformationen og Martin Luther

1. Hvad kritiserede Martin Luther den katolske kirke for?

2. Hvordan kunne man efter reformationen skelne mellem den katolske kirke og den protestantiske kirke?

3. Hvad mener du om nutidens gudstjenester, og hvordan ser man reformationens ændringer i Folkekirken i dag?

To temaer med samme spørgsmål : Kristendommens trosgrundlag, tilblivelse og historie Kristendommen i Danmark i fortid, nutid og fremtid

1. Forklar hvordan kristendommen forstår gudsbegrebet, og hvad der menes med treenigheden?

2. Hvilken sammenhæng er der for kristne mellem Det gamle Testamente og Det nye Testamente?

3. Hvordan tror du, at kristendommen eller andre religioner i fremtiden vil præge hverdagen for det moderne menneske?

Det hårde arbejde med udarbejdelse af spørgsmål der både er tilpasset til opgivelserne og til dels til elevernes delemne.

Tema: Etik og filosofi 1. Forklar hvad den gylden regel er, og

hvordan Guds bud om ikke at slå ihjel, lyve eller stjæle har påvirket vores etiske og moralske forståelse.

2. I oplysningstiden havde filosofferne stor tillid til menneskets fornuft, og disse tanker kom helt ind i kirkens prædikener. Forklar hvordan oplysningstidens rationalistiske tanker kom til at præge kirken i Danmark, og hvordan man senere ændrede syn på bl.a. gudstjenestens formål.

3. Hvordan mener du, at samfundet for fremtiden skal forholde sig til spørgsmålet om aktiv dødshjælp, og hvordan kan der argumenteres for og imod?

Hinduisme, buddhisme og nyere religioner • Elevernes delemne: Døden og det der

kommer bagefter 1. I forbindelse med døden er der i den

danske Folkekirke nogle ritualer. Folkekirken har også andre ritualer, som den dag i dag er centrale for vores statsreligion? Forklar, hvordan nogle af ritualerne i den danske Folkekirke er blevet indstiftet, og hvor inspirationen til ritualerne kommer fra?

2. Forklar hvordan man gennem historien har tolket på Guds deling af menneskene i to grupper ved dommedag, og hvordan menneskene kunne/kan opnå frelse?

3. Hvorfor tror I, at det moderne menneske fra Vesten tilslutter sig andre religioner end f. eks. Kristendommen, jødedommen eller islam?

Det hårde arbejde

• Tema: Jødedommen • Elevens delemne: Jødedommens

historie 1. Forklar hvad der menes med

følgende udsagn: ”Én Gud, ét folk, én lov og ét land” og hvor jøderne kan/får dette udsagn uddybet.

2. En stor del af jødedommens etik bygger på de ti Bud. Forklar de centrale ligheder mellem jødedommens etik og kristendommens etik.

3. Forklar hvordan de jødiske samfund og fællesskaber traditionelt er bygget op. Sammenlign gerne med begivenhederne fra flugten fra Danmark under 2. Verdenskrig.

Vidensdeling

• Gode idéer og erfaringer ???

• Gode råd – egne oplevelser af prøve med selvvalgt emne???

• Vurdering af prøvemateriale – kig sammen 2 og 2 og vurder elevernes delemne, produkter, og kilder.

Årsplanen opgivelserne

• Årsplanen - vær på forkant

• Angiv tydeligt hvilke overordnede områder, der skal være genstand for undervisning.

• Præciser hvilke underemner, tematikker og problemstillinger, der skal arbejdes med indenfor hvert område.

• Angiv specifikt hvilke færdigheds og vidensmål, der er fokus.

• Gennemgå årsplanen med eleverne.

• Bring løbende årsplanen i spil, fx når der evalueres. Citeret fra PEU heftet 2012 Marianne Dietz

Metodiske overvejelser

• Lad eleverne kende temaerne og have overblik over årets arbejde helt fra starten. NB: Der er så få timer til rådighed, at læreren er nødt til at være meget tydelig på meningen med den enkelte lektions formål.

• Motiver eleverne til at have et godt notatsystem til temaerne. Notaterne er elevens egne og må medbringes til prøven.

• Vær helt tydelig i forhold til hvilke begreber, der er emnets krav, og hvilke tekster eller billeder, som er helt basale at kende (=pensum).

Det er et reklamebillede - men for hvad??? Hvad har reklamefolkene gang i? Kan eleven udpege forskellige måder at anvende fortællingen på?

Vi har været nødt til at vælge et stærkt billede, for at få kvinder til at bryde tavsheden«, siger organisationens formand, Stefania Bartochetti, til Corriere della Sera. Ifølge hende er plakaten ikke ment som en provokation, men er udtryk for, at det er nødvendigt at tage »drastiske midler« i brug for at få fokus på problematikken.

Telefono Donna

Den barmhjertige samaritaner

Max Libermann,(1847-1935) 1911

Åbenbaringer af det guddommelige

Bog Barn

Folkekirkens skoletjeneste- inspiration til undervisningen

• Se fx • [email protected] eller http://www.kirke-

skole.dk/ eller

• http://www.kirke-skole.dk/ særlig Lyngby Taarbæk/Rudersdal Kommune har udarbejdet fantastisk godt materiale til udskolingen

• 16 temaer udarbejdet med tilhørende korte oversigter af begreber udarbejdet af Poul Astrup som er leder – en guldgrube af inspiration

mailto:[email protected]

http://www.kirke-skole.dk/








Religion i vores by – religionssociologisk metode - understøttende undervisning - eleverne arbejder selvstændigt

• Invitér eller opsøg så mange forskellige repræsentanter for religiøse grupperinger som muligt for at kortlægge den lokale religionsudøvelse.

• Det kan naturligvis dreje sig om repræsentanter lige fra de store religioner til små kristne frimenigheder og grupperinger. Stort set alle kristne grupperinger har en hjemmeside, hvorfra man finder oplysninger om nærmeste lokale repræsentant.

• Esbjerg har en rig repræsentation.

• Et udvalg af disse hjemmesider kunne være: www.katolsk.dk;

• www.baptistkirken.dk; www.adventist.dk; • www.metodistkirken.dk; http://www.jw.org/da/ (Jehovas Vidner) • www.kvaekerne.dk; • www.ateist.dk; www.islam.dk;

http://www.katolsk.dk/

http://www.baptistkirken.dk/

http://www.adventist.dk/

http://www.metodistkirken.dk/

http://www.jw.org/da/

http://www.jw.org/da/

http://www.kvaekerne.dk/

http://www.kvaekerne.dk/

http://www.ateist.dk/

http://www.islam.dk/

http://pub.uvm.dk/2000/feltarbejde/ et rigtig godt værktøj til lærerforberedelse af feltarbejde i religion (pdf-fil som kan downloades)kan omsættes til folkeskolen da materialet henvender sig til gymnasiet

http://www.religion.dk/viden/buddhistiske-trossamfund-i-danmark en god artikel der giver en oversigt over mangfoldigheden af buddhistiske samfund

http://pub.uvm.dk/2000/feltarbejde/

http://www.religion.dk/viden/buddhistiske-trossamfund-i-danmark








• Den katolske kirke har også en skoletjeneste http://www.katolsk.dk/skole/ der er en pdf-fil om den katolske tro og kirke på 118 sider. Kig under Hjælp til skoleopgaven

• På www.sogn.dk kan man finde de lokale folkekirkers repræsentanter og endelig kan man på www.religion.dk finde det, man ikke vidste man manglede. Sidstnævnte er en meget anvendelig indgang til det religiøse landskab.

• Man kan lade repræsentanterne for disse grupperinger bestemme,

hvordan de vil præsentere deres religion, men man kan også lade eleverne udarbejde en interviewguide.

• De kan orientere sig i bogen. Religion i øjenhøjde af Rene Dydal Petersen

http://www.katolsk.dk/skole/

http://www.sogn.dk/

http://www.religion.dk/

Center for samtidsreligion i Århus

• http://samtidsreligion.au.dk/

• Her kan I finde e-bøger der kan downloades gratis om religionerne i DK, tal, bygninger, religiøs praksis (perspektiverende artikler)

• Se sidste nye publikation om religion i DK http://samtidsreligion.au.dk/religion-i-danmark/2014/ publikationen har i år har fokus på kristne trossamfund i udkanten af Danmark – men med globale tendenser

http://samtidsreligion.au.dk/

http://samtidsreligion.au.dk/

http://samtidsreligion.au.dk/religion-i-danmark/2014/







Lad eleverne klikke ind på en ny hjemmeside som er under udarbejdelse http://www.hinduismen.dk og læse om Vishnus ti avatarer

http://www.hinduismen.dk/

Billede fra filmen ”Avatar”

Eksistentielt tema: Min tro – min identitet David Beckhams kristne tatoveringer

Religion og krop – hvordan viser jeg med min krop, hvilken tro jeg har? Hvilken identitet signalerer jeg?

Tema: TRO - ny identitet – et nyt fællesskab – søgning efter identitet – mening med tilværelsen

Diskussion om hvorfor nogle danskere vælger at konvertere, hvorfor nogle unge bliver meget religiøse. Hvem afgør om man nu er den rette troende? Kan man blive straffet, ekskluderet? Hvem afgør det? Film: ”På vej” præsenterer islam i en europæisk kontekst – diskussionen om religiøse love står over de verdslige love Niels Arden Oplevs ”To verdener” skildrer fællesskab og individets eget valg

Bogen: ”Afhopperen” Muhammed Hee, dansker som konverterede til islam og blev medlem af Hizb-ut-Tahrir – et eksempel på en forelskelse der førte til konversion

3 temaer til inspiration, der dækker flere kompetencemål

• Ondskab – Godhed Delemner: Menneskesyn, fristelse,

nåde, etik, lidelse, dommedag,

karmalære, tilgivelse, barmhjertighed,

næstekærlighed, Guds rige,

Retfærdighed,

• Tro – Konversion Delemner: Tro – ikke tro, tro og viden, krop og identitet, mening med livet, forskellighed eller

fællesskab, ritualer, bøn, dåb, faste, pilgrimsfærd,

hellige steder, offer, begravelse • Skabelse eller Big Bang Delemne: Livskraft i tilværelsen,

menneskesyn, skabelse, jordens overlevelse, etik og moral, dommedag

Eksempler på litteratur og film – Ondskab – tilgivelse/hævn/håb

Opgivelser: Satans også…Bibelske fortællinger

og det onde (Bibelselskabet)

”Intet” af Janne Teller (livsfilosofisk roman)

Bibelen på prøve, ”Det onde” s. 20

”Syndefaldet” s. 11

Gennemgang af det buddhistiske Livshjul = Samsara

Spillefilm: Drømmen

Sorte kugler

Forår, sommer, efterår, vinter..og forår

De usynlige

Uddrag af ”Solsikken” af Simon

Wiesenthal

”Religioner på prøve” s. 22 ”Det gode og det onde” eller ”Tilgivelse eller hævn” s. 75 ”Syndefaldet –Uddrivelsen af Paradis”

Fortællingen om ”Omvendelse” s. 48 kan bruges som eksempel på den buddhistiske opfattelse af ondskab

Bibelen på prøve, ”Det onde” s. 21

”Peters fornægtelse og Judas´forræderi” s. 54

”Gengældelse og fjendekærlighed” s. 25

”Om dom over andre” s. 27

Omvendelse/Konversion/Tro til inspiration

• Opgivelser • ”Intet” af Janne Teller

• Spillefilm ”På vej ” -

• ”To verdener” - ”Sorte kugler”- ”Guds børn”

• ”Pay it forward”

• Korte film fra Filmstriben

• Dear God,

• Kort film om tro,

• Aftaler med Gud,

• Gud –hvor er det svært,

• Kan man dø i himlen?

• Bogen: Religioner på prøve

• s. 69 Religioner imellem eller s. 65 Pilgrimsrejser,

• s. 35 Bøn 1 og Bøn 2

• s. 48. Omvendelse

• Bogen ”Troen giver mening” Soldatens breve til Gud – samtale med officer Asbjørn Kyhl Paulsen s. 68 – gode afsnit i bogen, der kan bruges.

• Uddrag af Afhopperen, Muhammed Hee

Documents

nye forenklede Fælles Mål og 9. klasse prøven...Indholdet for dagen •1. del •Intensionen med de nye forenklede mål– hvilken faglig tænkning ligger bag? •Nye kompetencemål