NY Vأ†KST I DANMARK - stm.dk Ny vأ¦kst i Danmark - hovedkonklusioner fra Vأ¦kstforum Det danske samfund

Embed Size (px)

Text of NY Vأ†KST I DANMARK - stm.dk Ny vأ¦kst i Danmark - hovedkonklusioner fra Vأ¦kstforum Det...

  • Marts 2011

    NY VÆKST I DANMARK – HOVEDKONKLUSIONER FRA VÆKSTFORUM

  • Marts 2011

    NY VÆKST I DANMARK – HOVEDKONKLUSIONER FRA VÆKSTFORUM

  • 1

    Forord

    Vækstforum blev nedsat af regeringen i sep- tember 2009 med det formål at bidrage til at analysere og besvare de væsentligste udfor- dringer, som dansk økonomi står over for nu og de kommende mange år, jf. bilaget Kom- missorium Danmark i vækst – holdning og handling. Vækstforum har holdt i alt otte møder. Drøf- telserne på møderne har taget udgangspunkt i debatoplæg fra regeringen og i analyser, oplæg og anbefalinger fra danske og interna- tionale eksperter. Materialet til møderne er tilgængeligt på Statsministeriets hjemmeside www.stm.dk, jf. også materialeliste i bilag 2. Arbejdet i Vækstforum er forløbet i en række faser. Efter det indledende møde fulgte tre temamøder under overskrifterne Grøn vækst, Vækst i en åben verden og Viden og kompeten- cer – fra folkeskole til universitet. Her blev en række af de udfordringer, som Danmark står over for, identificeret og drøftet. På den baggrund holdt Vækstforum sit femte møde under overskriften Ny vækst i Danmark – hvad er diagnosen? Og nåede til enighed om de ti største udfordringer for vækst i Danmark. Arbejdet i Vækstforum fokuserede herefter på forslag til anbefalinger og konkrete løs- ninger på udfordringerne – og det sjette mø-

    de blev på den baggrund afholdt under over- skriften Vækst gennem fornyelse, med fokus på konkurrence, innovation og klima. Arbej- det fortsatte på de to sidste møder under overskriften Ny vækst i Danmark – hvad er kuren?, og resultatet foreligger i dette kon- klusionspapir. Papiret indeholder Vækstforums anbefalin- ger til regeringen og er derfor udarbejdet af Vækstforum uden regeringens medlemmer. Det skal bemærkes, at Vækstforums med- lemmer Harald Børsting og Thorkild E. Jen- sen på det næstsidste møde i Vækstforum tilkendegav, at de ikke kan tilslutte sig kon- klusionspapiret. Der er blandt Vækstforums øvrige medlem- mer konsensus om den samlede pakke af anbefalinger, men ikke nødvendigvis fuld enighed om alle de enkelte anbefalinger. Vækstforums fokus har været på bredt at styrke væksten i Danmark og ikke på forde- lingen af velstanden. Vækstforum opfordrer til, at regeringen og Folketinget, så hurtigt som muligt gennemfø- rer konkrete initiativer på baggrund af de anførte anbefalinger. Vækstforum

  • 2

    Ny vækst i Danmark - hovedkonklusioner fra Vækstforum

    Det danske samfund står over for store ud- fordringer fra globalisering, aldring, klima og en hastig teknologisk udvikling. Den økono- miske krise har gjort Danmarks udfordringer større. Siden krisen satte ind, har Danmark tabt 175.000 arbejdspladser i den private sektor. Der er brug for hurtig handling for at imøde- gå udfordringerne. Jo længere vi venter, de- sto større bliver problemerne. Hvis vi fort- sætter uden at gøre noget, vil Danmark sakke agterud. Vi vil blive et lavvækstsamfund. Det vil få mærkbare konsekvenser for os alle. Vi vil ikke længere kunne opretholde det velfærdssamfund, vi kender i dag. For den enkelte families privatøkonomi svarer for- skellen på høj og lav vækst til, at en alminde- lig familie om bare ti år har 40.000 kroner mindre til sig selv om året. Derfor er der et stort behov for bredt anlagt og ambitiøse reformer, der kan hanke op i alle områder i det danske samfund af betyd- ning for vores fremtidige vækst og velstand. Der findes ingen lette løsninger på de udfor- dringer, Danmark står over for. Først og fremmest er der behov for markante ændringer i de rammebetingelser, virksom- hederne har for at skabe nye arbejdspladser og vækst. Det er kun stærke og dynamiske virksomheder, der i sidste ende kan sikre, at vi i Danmark også om 10 og 20 år har råd til den velfærd, vi gerne vil have. Heldigvis har vi en række fundamentale styrker at trække på, når vi skal møde udfor- dringerne.

    Vores samfund er præget af åbenhed, frihed, lighed, kreativitet og tryghed. Det har histo- risk været med til at sikre, at Danmark er et af de mest velstående samfund i verden. Når vi skal have gang i væksten igen og fortsat skal være et af verdens mest velstående lan- de, får vi brug for alle vores styrker. Det er vores ambition, at vi kan videregive et sam- fund, som vi kan være stolte af til vores børn. De direkte årsager til vores udfordringer er klare. Velstand skabes af to forhold: Hvor meget vi arbejder, og hvad vi får ud af vores arbejdsindsats. Og Danmark er udfordret på begge områder. Hidtil har demografien holdt hånden under vores velstand… I mange år har vi nydt godt af, at store årgan- ge har været ude på arbejdsmarkedet. Dan- mark har haft demografisk medvind. Derfor har vi kunnet opretholde en høj velstand, trods alvorlige problemer med væksten i produktiviteten. …men fremover bliver vi færre om at gøre en indsats Sådan bliver det ikke fremover. I disse år vender den demografiske udvikling. I fremti- den har vi ikke store årgange til at holde hånden under vores velstand. Tværtimod. Fra nu af bliver vi færre til at arbejde og ska- be vækst, jf. figur 1 og 2.

  • 3

    Figur 1. Mindre end halvdelen af befolkningen er i arbejde

    Figur 2. Ændring i antal 15-64-årige, 1970- 2030

    Kilde: Danmarks Statistik og Finansministeriet. Anm.: Andelen af befolkningen i ustøttet beskæftigelse.

    Kilde: Danmarks Statistik og Finansministeriet.

    Dertil kommer, at vi ikke arbejder så meget. Danske unge er lang tid om at tage deres uddannelse og blive fuldt effektive på ar- bejdsmarkedet. Danskerne holder tidligere op med at arbejde, end man gør i andre skandinaviske lande. Og mens vi er på ar- bejdsmarkedet, er vores arbejdstid forholds- vis lav. Samtidig store problemer med produkti- viteten… Siden midten af 1990’erne er produktiviteten i Danmark vokset betydeligt langsommere end i andre lande. Vi er ikke dygtige nok til at skabe værdi, når vi går på arbejde, jf. figur 3. Hvis der ikke sker ændringer, er der derfor udsigt til modvind, både når det gælder pro- duktiviteten, dvs. hvad vi får ud af vores ar- bejde, og når det gælder arbejdsudbuddet, dvs. hvor mange vi er til at arbejde. Det hæmmer vores muligheder for ny vækst. Hertil kommer en række forhold, der yderli- gere gør det vanskeligt at sikre en fremgang i væksten på kort og mellemlangt sigt.

    Figur 3. Produktivitetsvækst, 1998-2008

    Kilde: OECD og Økonomi- og Erhvervsministeriet. Anm.: Gennemsnitlig årlig vækst i BNP pr. arbejdstime i faste priser. Konkurrenceevnen i Danmark er under pres… Højkonjunkturen op til den internationale krise har efterladt danske virksomheder med højere omkostninger end i udlandet. Fra at have ligget på omtrent samme niveau er lønningerne de seneste 10-15 år steget bety- deligt mere i Danmark end i Sverige og Tysk- land – Danmarks to største eksportmarkeder.

  • 4

    Blandt OECD-landene har kun Norge højere omkostninger i fremstillingssektoren end Danmark. Sammen med den svage produkti- vitetsudvikling giver det alvorlige problemer for konkurrenceevnen. Det efterlader Dan- mark i en sårbar situation, jf. figur 4. Stærk global konkurrence… På den ene side giver globaliseringen os mu- lighed for at øge velstand og velfærd. På den anden side skærper globaliseringen konkur- rencen om investeringer og jobs. Danske virksomheder flytter i stigende omfang ar- bejdspladser til andre lande, hvor de kan opnå den samme eller bedre kvalitet til løn- ninger, der er langt lavere end i Danmark. Det gælder ikke alene produktion, men også administration, forskning og udvikling. Udflytningen af arbejdspladser kan være nødvendig for at sikre den enkelte virksom- heds konkurrenceevne. Det kan være med til at sikre virksomhedernes beskæftigelse i Danmark. Men for hvert produktionsjob, der

    flytter ud, er der risiko for, at øvrige jobs følger efter. Den strategi, der er positiv for virksomhedernes indtjeningsmuligheder, er ikke nødvendigvis positiv for jobskabelsen i Danmark. Vi skal sikre erhvervsvilkår, så de arbejdspladser som forsvinder, bliver afløst af andre. Danmark har et meget højt offentligt udgifts- niveau – blandt de højeste i OECD-landene – og dermed et højt skattetryk. Det betyder, at vi kan få vanskeligere ved at tiltrække og fastholde arbejdskraft, virksomheder og investeringer. …og pressede offentlige finanser Den internationale økonomiske krise har gjort udfordringerne større. Det er vigtigt, at det offentlige underskud ikke bider sig fast. Ellers kan væksten hurtigt blive bremset. I 2011 er der forventning om et underskud på de offentlige finanser på knap 85 mia. kr. eller knap 5 pct. af BNP, jf. figur 5.

    Figur 4. Højere omkostninger i industrien fra 1998 til 2008

    Figur 5. Faktisk og konjunkturrenset (struktu- rel) offentlig saldo, 2005-2011

    Kilde: US Bureau of Labor og Nationalbanken. Anm.: Arbejdsomkostninger inkl. indirekte omkostnin- ger i form af sociale bidrag betalt af arbejdsgivere.

    Kilde: Danmarks Statistik og Finansministeriet.

  • 5

    Svækkelsen af de offentlige finanser afspejler tilbageslaget i dansk økonomi og lempelserne af finanspolitikken. Men det afspejler også en utilstrækkelig styring af de offentlige udgifter, som i mange år er vokset mere end de målsæt- ninger, der er planlagt efter. Med knap 30 pct.