Ny campus: Erhvervsakademiet Lillebælt Hovedbygning A...Erhvervsakademiet Lillebælt f˚ar opbygget et nyt campus p a industrigrunden i˚ Odense C, der skal samle de 6 nuværende

Ny campus:

Erhvervsakademiet Lillebælt

Hovedbygning A

Projekt: Diplomprojekt

Forfatter: Per Leth-sørensen

Studie: Bygge- og anlægskonstruktion

Vejleder: Bjarne Sørensen, BSO Radg. Ingeniører ApS

Afleveringsdato: 14 december 2015

Aalborg UniversitetEsbjerg

Erhvervsakademiet Lillebælt Per Leth-sørensen14-12-2015

Titelblad

Projekt titel: Ny campus: Erhvervsakademiet Lillebælt

Hovedbygning A

Projekt periode: 21-09-2015 til 14-12-2015.

Institution: Aalborg Universitet Esbjerg.

Forfatter: Per Leth-sørensen.

Vejleder: Bjarne Sørensen, BSO Radg. Ingeniører ApS

SynopsisErhvervsakademiet Lillebælt far opført et kombineret elementbyggeri pa See-bladsgade 1 i Odense, der vil sta færdigt i 2016. Projektet tager udgangspunkt ihovedbygningen, hvoraf tilbygninger flyttes, og abninger erstattes af glaspartier.Projektets formal er at sikre lodret og vandret stabilitet af kombineret beton-elementbyggeri med 5 etager og kælder. Kombineret betonelementbyggerier erkendetegnet ved konstruktioner, hvor vægfelter er koncentreret omkring trappe-skakter og elevatorer.Grundet bygningens højde klassificeres bygningen i hht. konsekvensklasse CC3,hvilket fører til øgede laster og robusthedskrav, som konstruktionen bliver un-dersøgt for.Lodret lastnedføring foretages gennem betonsøjler, bjælker i beton og stal, samtvægelementer i beton. Vandret lastnedføring foretages gennem de fa vægfelterved trappeskakterne.Til sidst sikres det, at lasterne kan optages i fundamenter og kældervægge og førelasterne i jorden.

Per Leth-sørensen

Side iii



Forord

Rapporten er udarbejdet i efteraret 2015 af Per Leth-sørensen fra 7.semester bygge-og anlægskonstruktion pa Aalborg Universitet Esbjerg.Rapporten henviser til ingeniørstuderende pa bygge- og anlægskonstruktion, samtvejledere og censor.

Rapporten er inddelt i 3 delrapporter hhv. projektgrundlag, statiske beregninger,samt konklusion og bilag.1

Yderligere bestar projektet af en tegningsmappe, med hhv. arkitekttegninger, kon-struktionsplaner, dækplaner mm..

Del 1 - Projektgrundlaget er en gennemgang af projektbeskrivelse og alle forud-sætninger til at sikre fælles retningslinjer for de statiske beregninger.

Del 2 - Statiske beregninger er en gennemgang af lodret og vandret lastnedføringfra tagkonstruktion til optagelse af kræfter i jorden med projektering af konstruk-tionselementer.

Del 3 - Er en opsamling pa bygværket med konstruktionsændringer, en diskussionog en konklusion pa projektet. Til sidst er der bilag for projektet.

Jeg vil gerne takke Bjarne Sørensen fra BSO Radg. Ingeniører ApS for at værepraktikvejleder.Jeg vil ogsa rette en tak til John Groth Rasmussen fra A. Enggaard A/S for at udle-vere arkitekttegninger og geotekniske rapporter for dette projekt, samt tilladelsenfor at se byggepladsen.Yderligere vil jeg rette en tak til Martin Lindberg fra Henning Larsen Architects forudlevering af tidligere fasers materialemappe.

1Bygningsberegninger Side 267 og Appendix C: Eksempel pa Statisk dokumentation

Side v

Per Leth-sørensen14-12-2015

Erhvervsakademiet LillebæltINDHOLD


Indhold

I Projektgrundlag 1

1 Indledning 21.1 Problemformulering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31.2 Afgrænsning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41.3 Konstruktionens art og opbygning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

2 Grundlag 72.1 Normer og standarder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72.2 Forundersøgelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82.3 Konstruktioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102.4 Materialeforudsætninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 152.5 Laster . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

II Statiske beregninger 27

3 Statiske beregninger 283.1 Lodret lastnedføring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 283.2 Vandret lastnedføring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 923.3 Robusthed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1263.4 Fundering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 130

III Konklusion og ændringer 145

IV Bilag 153

A Materialemappe 154

B Geoteknisk rapport 189

C Laster 251C.1 Egenlast . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 251C.2 Snelast . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 257C.3 Vindlast . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 260C.4 Nyttelast . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 271C.5 Masselast . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 273

Side vi


Erhvervsakademiet LillebæltINDHOLD


C.6 Beregning af linjelaster . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 277

D Lodret lastnedføring 285D.1 Udkraget betonbjælke i vægfelt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 285

E Stabilitet 296E.1 Fordeling af kræfter til vægfelter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 296

Side vii



Del I

Projektgrundlag

Side 1


Erhvervsakademiet LillebæltIndledning


Kapitel 1

Indledning

Erhvervsakademiet Lillebælt far opbygget et nyt campus pa industrigrunden iOdense C, der skal samle de 6 nuværende uddannelsesinstitutioner. Byggeprojek-tet bestar af et bruttoareal pa 20.000 m2, hvoraf hovedbygning A udgør ca 8900m2. [1]

Figur 1.1: Oversigt over grundens placering[2]

Campuset bestar af nye og renoverede bygninger, som ses pa figur 1.2. Projek-tet bestar af en 5 etagers hovedbygning (bygning 1, delomrade 2) med 3 eta-gers tilbygninger (bygning 1, delomrade 1 og 3) med kælder, samt renoveredeindustribygninger (bygning 2, 3 og 4), der forbindes til hovedbygningen gennemgangbroer i stueplan og pa 1.sal.

Figur 1.2: Oversigt over bygningsdelene

Side 2 af 307




1.1 ProblemformuleringMed udgangpunkt i arkitektens dispositionsforslag fra Henning Larsen Architects,vil projektet omfatte den nye hovedbygning A, som bestar af 5 etager og kælder.Abninger mod de 2 tilbygninger og gangbroerne vil i projektet blive erstattet afglaspartier, sa bygningens bærende dele bibeholdes efter projektets oprindelse.Kælderen afgrænses i omradet svarende til hovedbygningen, og abningen erstattesaf betonelementer. Disse tiltag vil gøre hovedbygningen til en separat bygninguden væsentlige ændringer i konstruktionens statiske oprindelse.

Hovedbygningen bestar af et atrium og større fællesarealer. Den skal anvendestil køkken, kontor, toiletter, auditorie, grupperum og undervisningslokaler. Væggemod fællesarealerne skal udføres med glaspartier, og facader med vinduer og vin-duespartier.Skillevægge opbygges af træskelet med gips eller porebetonvægge. Byggeriets bæren-de dele skal opføres af jernbeton, heraf betonsøjler, -bjælker og -elementer.

Den geotekniske rapport over grunden ligger op til forskellige funderingsforslag.Yderligere vil kældergulvet være under grundvandspejlet, hvoraf der skal sikresmod vandtryk og vandindtrængning.

Grundet bygningens udformning og begrænsning af stabilitetsvægge, vil projektetfokusere pa vandret stabilitet af byggeriet, hvilket leder frem til følgende problem-formulering:

Hvilke tiltag skal foretages for at sikre lodret og vandret lastnedføring af byg-ningen i hht. gældende normer og Eurocode?

Side 3 af 307




1.2 AfgrænsningGrundet abningerne i hovedbygning A bliver udfyldt med vinduespartier, afgræn-ses de 2 tilbygninger til at være separate bygninger med en afstand pa 12 meter.Ligeledes gør det sig gældende for gangbroerne til industribygningerne, der bli-ver fjernet fra projektet. Hovedbygningen vil heraf anses at være en selvstaendebygning uden tilbygninger, hvoraf kælderen tilpasses bygningens rammer, da til-bygningen over kælderen fjernes.

Projektet vil kun besta af statiske beregninger, hvorfor installationer til vand, var-me, ventilation, og el vil negligeres fra projektet. Dog vil projektet tage hensyn til,at disse skal trækkes og monteres i bygningen.

Statiske beregninger af Deltabjælker fra Peikko vil foretages af leverandør, hvorforde negligeres i projektet.

Der vil ikke blive udført brandteknisk dimensionering af byggeriet, herunder sik-ring mod brand eller krav hertil. Lydkrav mellem lokaler, etager og facader vil ikkeindga i projektet.

Konstruktionen bliver henført til konsekvensklasse CC3, hvoraf der er krav til enteknisk-faglig redegørelse af robusthed. Denne redegørelse vil ikke være en del afprojektet, men beregninger af robusthedskrav vil.

De originale tegninger udleveret fra arkitekten skulle redigeres grundet projek-tets fokus pa hovedbygning A. Under redigeringen fremkom der betydende fejl ogmangler pa tegninger, samt mangel pa sammenhæng mellem plantegninger, faca-detegninger og snittegninger, at der matte udarbejdes nye tegninger som projektetkunne tage udgangspunkt i, heraf plantegninger med vinduer og døre, samt nyefacadetegninger. Snittegninger fra tidligere er dog blevet genanvendt til referen-cehøjde.De originale tegninger fra arkitekten er vedlagt som bilag i tegningsmappen.Ovenstaende har betydet at projektet først blev pabegyndt senere, hvilket har re-sulteret i at detaljeprojekteringen matte afgrænses.

Side 4 af 307




1.3 Konstruktionens art og opbygning

Byggeriet er et betonelementbyggeri, der fremstar med delvis opmurede vægge,større glaspartier og stalpladebeklædning.

Taget er et flat tagpaptag pa betonelementer. Pa taget skal der opføres nordlysvin-duer der, udføres af stalskelet med hældninger pa 35 og 45 grader.

Konstruktionen skal bæres af 420 x 420 mm søjler af armeret beton og 200 mmvægge ved trappeopgangen og facden af armerede jernbeton.

Vægge ved toiletterne og i kælderen udføres af hhv. 100 mm og 120 mm pore-betonelementer. Vægge mod atrium udføres af glaspartier og vægge mellem rumudføres af 145 mm gipsvæg.

Etageadskillelsen udføres af 320 mm forspændte huldækselementer, hvor pasbred-der er udarbejdet af Spaencom.[5, 6]

1.3.1 Beskrivelse, modeller og tegninger

I dette afsnit fremkommer en detajleret opbygning af hvert konstruktionsdel, derer udarbejdet pa baggrund af materialemappen vedlagt som bilag A pa side 154.

Tagkonstruktionen bestar af:

• Solcelleanlæg

• 2 lag tagpap

• 400 mm kileskaret isolering

• 320 mm forspændte huldækelementer

• 830 mm nedhængt loft af skinnesystem med træbeton 60 x 1200 mm.

Etagedæk opbygges af:

• Linoleum, (klinker ved toiletter og vadrum)

• 80 mm armeret betonstøbegulv

• 320 mm forspændte huldækelementer

• 830 mm nedhængt loft af skinnesystem med:

Side 5 af 307




– metal lamel loft ved undervisningslokaler og kontorer. Akustikbats mon-teret pa underside af betondæk

– træbeton ved fællesarealer

– mineraluldsloft ved omkældning, baderum, toiletter, depoter,rengøringsrum, køkken og køkkenlaboratorie

– træstave, træpaneler eller træbeton i auditorieloft

Ydervægge i stuen og 1. sal opbygges af:

• 108 mm Tegl

• 240 mm isolering

• 200 mm betonelementer

Ydervægge pa 2. sal til 4. sal opbygges af:

• Aluminiumsplader, sinusplader

• 240 mm isolering

• 200 mm betonelementer

Skillevægge mellem andre rum end vadrum opbygges af:

• 2 x 13 mm gips

• 95 mm isolering

• 2 x 13 mm gips

Balkonforkanter og vægge mod atrium og auditorie beklædes med træ.

Vægge i auditorie, trappeopgangene og elevator udføres af betonelementer. Ind-vendige vægge i kælder udføres af porebetonelementer.

Konstruktionstegninger kan findes i tegningsmappen.

Side 6 af 307


Erhvervsakademiet LillebæltGrundlag


Kapitel 2

Grundlag

2.1 Normer og standarder

Byggeriet skal opføres i overensstemmelse med EN 1990 til EN 1999, safremt kon-struktionen er inden for gyldighedsomradet for EN 1990.

2.1.1 Eurocodes

DS/EN 1990 FU:2013 - Forkortet udgave af Eurocode 0 - Projekteringsgrundlagfor bærende konstruktioner

DS/EN 1991 FU:2010 - Forkortet udgave af Eurocode 1 - Last pa bærende kon-struktioner:

• del 1-1: Generelle laster - Densiteter, egenlast og nyttelast for bygninger.

• del 1-3: Generelle laster - Snelast

• del 1-4: Generelle laster - Vindlast

DS/EN 1992 FU:2013 - Forkortet udgave af Eurocode 2 - Betonkonstruktioner

DS/EN 1993 FU:2013 - Forkortet udgave af Eurocode 3 - Stalkonstruktioner

DS/EN 1995 FU:2015 - Forkortet udgave af Eurocode 5 - Trækonstruktioner

DS/EN 1996 FU:2014 - Forkortet udgave af Eurocode 6 - Murværkskonstruktioner

DS/EN 1997-1 2007 - Del 1: Generelle regler - Geoteknik

2.1.2 Nationale annekser

DS/EN 1990 DK NA:2013 - Nationalt anneks til Eurocode 0

DS/EN 1991-1-1 DK NA:2010 - Generelle lasterDS/EN 1991-1-3 DK NA:2012 - SnelastDS/EN 1991-1-4 DK NA:2010 - Vindlast

DS/EN 1997-1 DK NA:2013 - Nationalt anneks til Eurocode 7 del 1

Side 7 af 307




2.1.3 Sikkerhed

Konstruktionen henføres til konsekvensklasse CC3, grundet bygningens øversteetage er 21,59 meter over terræn.

Af Eurocode 1990 FU:2013 fremkommer det af tabel B.4b NA, at der skal foretagesegenkontrol og uafhængigkontrol, hvilket betyder, at den statiske dokumentationyderligere skal kontrolleres og godkendes af personer, der ikke har medvirket tilprojekteringen af byggeriet, før projektet kan godkendes.

2.1.4 Referencer

Betonelementbyggeriers statik, 1.Udgave[7]

Betonkonstruktioner efter DS/EN 1992-1-1, 2.Udgave[8]

Bygningsberegninger, 1.Udgave[9]

Geoteknik, 2.Udgave[10]

Stalkonstruktioner efter DS/EN 1993, 1.Udgave[11]

Teknisk Stabi, 21.Udgave[12]

2.1.5 Programmer

LaTeX - RapportskrivningMathcad 15 - BeregningerAutoCAD - TegningerQGIS - KortlæsningOffice - Word og Excel

2.2 Forundersøgelser

Bebyggelsen bliver placeret pa en grund, der tidligere har været anvendt til indu-stri.

Den geotekniske undersøgelse viser, at der skal anvendes forskellige funderings-muligheder grundet forskellige jordprøveresultater, heraf direkte fundering, sand-pudefundering og pælefundering. Disse konklusioner tager udgangspunkt i helegrunden, da undersøgelsen var udarbejdet, før projektet blev offentliggjort.

Pa den nordlige og sydlige del af grunden vurderes det, at den mest hensigtsmæs-sige funderingsmetode er pælefundering med rammede jernbetonpæle.

Pa den centrale og vestlige del af grunden vurderes det, at den mest hensigtsmæs-sige funderingsmetode er direkte fundering og stedvist kombineret med sandpude-

Side 8 af 307




fundering. Ved sandpudefundering foretages fuldstændig udskiftning af samtligefyld- og sætningsgivende aflejringer med velkomprimeret sand-/grusfyld.

Figur 2.1 er udarbejdet pa baggrund af figur 2 og 3 i den geotekniske rapportog oversigtsplanen fra arkitekttegningerne, med udgangspunkt i at fastlægge hvil-ke boringer, som hovedbygningen bør projekteres efter. Af billedet fremkommerboring B107-B109, B7 og B8 at være de bedste boringer til projektering af hoved-bygningen. Boringerne B107-B109 indgar ikke i den geotekniske rapport og efterkontakt med SWEGO (tidl. Grontmij) viser det sig kun at være boringer til miljø.Heraf fastlægges jordforholdende pa baggrund af boringerne B11, B7 og B8, oggrundvandspejlet efter boring B102, B106 og B123.Overordnet set ligger rapporten op til direkte fundering

Figur 2.1: Oversigt over boringer og konstruktionens placering (grøn og rød), samt grundensinddeling efter jordbundsforhold (sort)

Den geotekniske rapport er bilagt som Bilag B pa side 189.

Side 9 af 307




2.3 Konstruktioner

2.3.1 Statisk virkemade

Lodret lastnedføring

Konstruktionen er opbygget som et kombinationsbyggeri, hvilket er kendetegnetved fa stabiliserende vægge koncentreret omkring trappetarne og andre skakter.

Figur 2.2: Lodret lastnedføring for bygningen

Etageadskillelserne er huldækselementer. Bærende vægge, facader og søjler er afpræfabrikerede elementer.Tagkonstruktionen er af tagpap baret pa huldækselementer gennem trykfast isole-ring. Taglasten hviler af pa bjælker og søjler, samt facader og vægge. Ovenlysvin-duerne er af stalplader baret pa stalrammekonstruktion. Stalrammen hviler padækelementer samt stalbjælker, der hviler pa betonsøjler.Etagelasten føres af huldækselementerne til bærende bjælker og søjler, vægge ogfacader, hvis hensigtsmæssigt.Etagedæk i kælderen, samt pa stueetagen, der ikke fører til kælderen, støbes pastedet. De anses som dobbeltspændte plader, understøttet pa linjefundamenter el-ler kældervægge.Vægge og søjler i kælder opbygges af præfabrikerede elementer, der fører lasternefra ovenstaende etager til fundamenterne.

Bygningen er direkte funderet.

Taglasten bestar af egenlast, snelast og vindlast.Etagelasten bestar af egenlast og nyttelast.

Side 10 af 307




Vandret lastnedføring

Vindlast pa facaderne føres til dækelementerne i etageadskillelserne, hvorved vin-den kan optages i de stabiliserende konstruktionsdele.

Figur 2.3: Vandret vindlast pa facaden

Figur 2.4: Stabiliserende vægge

Vindlast pa tværs af bygningen optages af væggene omkring trapperne og beton-væggen ved toilettet/skakt.Vindlast pa langs af bygningen optages af væggene omkring trapperne.

Side 11 af 307




2.3.2 Robusthed

Grundet bygningens klassificering til konsekvensklasse CC3, er der opstillet etsærskit krav til dokumentationen af robusthed, hvoraf der ud over den statiskedokumentation skal laves en teknisk-faglig redegørelse omkring robusthedskrav.Rapporten skal udarbejdes med henblik pa at give et overblik over konstruktio-nens opbygning, lastscenarier og nøgleelemter, samt dokumentation og vurderingaf svigt for et enkelt nøgleelement. Der er derfor opstilt et krav om at en af defølgende kriterier fra DS/EN 1990 FU:2013 DK NA Anneks E skal dokumenteres iredegørelsen:

• Eftervisning af, at de afgørende dele af konstruktionen, det vil sige nøgle-elementer, kun er lidt følsomme over for utilsigtede pavirkninger og defekter.

• Eftervisning af, at der ikke sker et omfattende svigt af konstruktionen, hvisen begrænset del af konstruktionen svigter (bortfald af element), heraf:

– det acceptable kollapsomfang for etagebygninger med op til 15 etagerkan højest være 2 etager umiddelbart lige over hinanden. Pa hver af de2 etager ma det højest være 15 % af etagearealet, dog maks. 240 m2 pr.etage og maks. 360 m2 i alt. Beregningerne baseres pa ulykkesdimen-sioneringstilstand ved formel 6.11 a/b.

– det maksimale acceptable kollapsomfang af den beskadigede konstruk-tion, skal stadig skal udgøre et stabilt system, selvom en eller flere kon-struktionsdele er bortfaldet. Dette kunne være en dækkonstruktion ogen vilkarlig søjle, eller en dækkonstruktion og et vilkarligt 3 m langtvægstykke.

• Eftervisning af tilstrækkelig sikkerhed af nøgleelementer, saledes at hele kon-struktionen, hvori de indgar, opnar mindst samme systemssikkerhed som entilsvarende konstruktion, hvor robustheden er dokumenteret ved eftervis-ning af tilstrækkelig sikkerhed ved bortfald af element.

Ovenstaende kan normalvist anses at være opfyldt, hvis bygningens hovedkon-struktion bestar af sammenhængende vægge og dæk overholder kravene til træk-forbindelser i kapitel 9.10 i DS/EN 1992-1-1 er opfyldt.

Side 12 af 307




Trækforbindelsessystemer

For at hindre progressiv sammenstyrtning, i form af alternative lastveje efter lokalbeskadigelse, bør følgende trækforbindelser beregnes:

• periferi-trækforbindelser

• interne trækforbindelser

• vandrette søjle- eller vægtrækforbindelser

• lodrette trækforbindelser

Beregningerne til trækforbindelserne betragtes som minimumarmering i konstruk-tionselementet og ikke som et supplement.

Periferi-trækforbindelser

Pa hvert dæk- og tagniveau bør der være en kontinuert periferi-trækforbindelseinden for 1,2 m fra randen. Trækforbindelsen kan indeholde armering anvendtsom en del af den interne trækforbindelse. Periferi-trækforbindelsen bør kunneoptage en trækkraft:

Ftie,per = li · q1 (2.1)

Hvor:

Ftie,per er trækforbindelsens kraft

li er længden af sidste fag

Værdien af q1 skal som minimum være 15 kN/m for høj konsekvensklasse. Træk-kraften Ftie,per sættes som minimum til den karakteristiske værdi pa 80 kN for højkonsekvensklasse.

Konstruktioner med indvendige rande, pga. f.eks. atrier, skal have fuldt forankredeperiferitrækforbindelse pa samme made som udvendige rande.

Interne trækforbindelser

Pa hvert dæk- og tagniveau bør der være interne trækforbindelser i 2 retningeromtrent vinkelret pa hinanden. De bør være kontinuerte over hele deres længdeog forankres til periferi-trækforbindelserne i hver ende, med mindre de fortsættersom vandrette trækforbindelser til søjle eller vægge.

Side 13 af 307




I et betonelementbyggeri anvendes fugerne mellem dækelementerne til placeringaf trækarmering. De indre trækforbindelser i hver retning skal kune optage entrækkraft pa 30 kN/m i høj konsekvensklasse.

Hvor indre trækforbindelser placeres ved bærelinjer, kan tværtrækforbindelsen be-stemmes som:

Ftie = q3 ·(l1 + l2)

2(2.2)

Hvor:

l1, l2 er spændvidden af gulvdæk pa hver side af bjælken

q3 sættes til 30 kN/m for høj konsekvensklasse. Ftie skal som minimum være 80 kNfor høj konsekvensklasse.

Vandrette trækforbindelser til søjler og/eller vægge

Randsøjler og vægge skal forbindes vandret til konstruktionen ved hvert etage- ogtagniveau.

Facadevægge skal kunne optage en vandret trækkraft ftie,fac pa 30 kN/m i toppen ogi bunden af væggen. Kraften for randsøjler skal være 160 kN i toppen og i bundenaf søjlen.

Lodrette trækforbindelser

I vægskivebygninger pa 5 etager eller derover bør der være lodrette trækforbin-delser i søjler og vægge for at begrænse skaden ved sammenstyrtning af en etage itilfælde af et pludseligt bortfald af en søjle eller væg pa den underliggende etage.Der bør derfor anvendes kontinuerte lodrette trækforbindelser fra det nederste tildet højeste niveau, som er i stand til at optage den ulykkeslast, der virker pa eta-geadskillelsen over den sammenstyrtede søjle eller væg.Der er ikke afsat kræfter pa trækforbindelsen, men tidligere var der en regel om enkarakteristisk last pa 30 kN/m. ”Bygningsberegninger”henviser til at det forekom-mer rimeligt at anvende denne størrelse som kvantificering af reglen i normen.

Side 14 af 307




2.4 Materialeforudsætninger

2.4.1 Fundering

Ved beregning af fundamenternes bæreevne er der i den geotekniske rapport op-givet følgende karakteristiske styrkeparametre, hvoraf jordlagene fastlægges af degeotekniske rapporter:

Jordartγ/ γ’ cu,k ϕk’ ck’(

kN/m3) (

kN/m2) (

°) (

kN/m2)

Muld 16/6 - 25 -

Fyld, sand 18/8 - 34 -

Fyld, ler 19/9 40-150 25 0 - 5

Tørv 12/2 55-150 25 0 - 5

Gytje 14/4 15-65 23 0 - 3

Ler, Sg 19/9 50-300 25-30 5-20

Sand 18/9 - 35 -

Moræneler til 3 m. u. t. 20/10 140-330 30 14-20

Moræneler dybere end 3m. u. t.

20/10 (80) 200-530 30-32 8-20

Tabel 2.1: Karakteristiske styrkeparametre for de trufne aflejringer

BoringTerrænkote GVS

m DVR90 kote m DVR90

B102 +8,1 +4,8

B106 +7,7 +4,1

B123 +5,0 +3,3

Tabel 2.2: Vandspejl fra marts 2014

Pa baggrund af boringernes GVS fra tabel 2.2 og koterne for boring B7, B8 og B11omregnet fra DNN til DVR90, bestemmes grundvandspejlet for de ældre boringerB7, B8 og B11 efter lineær interpolation mellem B102 og B123.

Side 15 af 307




Boring DNN DVR90

B07 +6,5 6, 5 + (−0, 081) = 6,42

B08 +6,7 6, 7 + (−0, 081) = 6,62

B11 +7,2 7, 2 + (−0, 081) = 7,12

Tabel 2.3: Kote af boringerne omregnet til DVR90 [3]

Boring DVR90 GVS

B07 +6,42 3, 3 + (4, 8− 3, 3) ·6, 42− 5, 0

8, 1− 5, 0= +3,99

B08 +6,62 3, 3 + (4, 8− 3, 3) ·6, 62− 5, 0

8, 1− 5, 0= +4,09

B11 +7,12 3, 3 + (4, 8− 3, 3) ·7, 12− 5, 0

8, 1− 5, 0= +4,33

Tabel 2.4: Boringernes nye GVS

Efter analyse af boringerne, anses jorden at være opbygget efter følgende lag.

Figur 2.5: Jordlag med koter

Side 16 af 307




2.4.2 Beton

Ved beregning af betonkonstruktioner skal der anvendes de angivne parametre itabellerne nedenfor. Minimumsstyrker og dæklag bestemmes efter miljøklassernepassiv, moderat, aggressiv og ekstra aggressiv.

fck (MPa) 25 30 35 40 45 50

fctm (MPa) 2,6 2,9 3,2 3,5 3,8 4,1

fctk,0,05 (MPa) 2,6 2,9 3,2 3,5 3,8 4,1

Ecm (GPa) 31 33 34 35 36 37

αkort tid 6,4 6,1 5,9 5,7 5,5 5,4

αlang tid 25 24 23 23 22 21

εc3 (%) 0,175

εcu3 (%) 0,35

λ 0,8

η 1,0

Tabel 2.5: Materialeparametre for beton

fyk fyd εyk εyd

410 342 0,205 0,171

500 417 0,250 0,208

550 458 0,275 0,229

Tabel 2.6: Materialeparametre for armering

Side 17 af 307




Miljøklasse fck,min (MPa) cmin,dur (mm) c (mm)

Ekstra aggressiv 40 MPa 40 mm 40 mm + tolerancetil.

Aggressiv 35 MPa 30 mm 30 mm + tolerancetil.

Moderat 25 MPa 20 mm 20 mm + tollerancetil.

Passiv 12 MPa 10 mm 10 mm + tollerancetil.

Tabel 2.7: Minimums dæklag og -styrker efter miljøklasse

MaterialetypePartialkoefficient

Almene Præfarbrikeret

Betons trykstyrke og E-modul i armeret be-ton

γc = 1, 45 γc = 1, 40

Betons trækstyrke γc = 1, 70 γc = 1, 60

Slap armeringsstyrke γc = 1, 20 γc = 1, 20

Tabel 2.8: Partialkoefficienter2

2.4.3 Stal

For konstruktionselementer af stal skal der anvendes følgende karakteristiske styr-ker for ulegerede konstruktionsstal.

Alt stal og svejsninger skal udføres i henhold til DS/EN 10025-1.

Stalprofiler er med udgangspunkt varmvalsede profiler.

Side 18 af 307




Stal Materialetykkelse Karakteristisk værdiE (MPa)

styrkeklasse t (mm) fy (MPa) fu (MPa)

S235

t ≤ 16 235

360 21000016 ≤ t ≤ 40 225

40 ≤ t ≤ 63 215

S275

t ≤ 16 275

410 21000016 ≤ t ≤ 40 265

40 ≤ t ≤ 63 255

S335

t ≤ 16 335

470 21000016 ≤ t ≤ 40 345

40 ≤ t ≤ 63 335

S450

t ≤ 16 450

550 21000016 ≤ t ≤ 40 430

40 ≤ t ≤ 63 410

Tabel 2.9: Materialeparametre for konstruktionsstal

Bæreevne af partialkoefficient

Tværsnit med normalkraft, forskydning ogmoment

γM0 = 1, 1

Kipningsundersøgelse, søjler og tværbela-stede søjler

γM1 = 1, 2

Svejsninger γM2 = 1, 35

Tabel 2.10: Partialkoefficienter

Side 19 af 307




2.5 LasterSne-, vind- og nyttelast er beregnet efter Eurocode 1991 FU: 2010. Egenlaster erdefineret i hht. forskellige produkter fra virksomheder, og er blevet sammensatefter arkitektens ønske. Beregningerne for lasterne kan findes i Appendiks C.1,egenlaster fra side 251, snelast fra side 257, vindlast fra side 260, nyttelast fraside 271 og masselast fra side 273.

2.5.1 Egenlaster

Af nedenstaende tabel fremkommer karakteristiske egenlaster af konstruktions-delene for hovedbygning A. Lasterne er inkl. ophæng af lamper, ventilation mm.

Konstruktionsdel Last (kN/m2)

Tagkonstruktionen 4,99

Ovenlysvinduer 0,92

Etageadskillelse ved toiletter 8,74

Etageadskillelse generelt 7,71

Ydervæg med sinusplader 5,46

Ydervæg med mursten 7,30

Skillevæg med porebeton 0,74

Skillevæg med gips 0,66

Glasvægge 0,69

Tabel 2.11: Egenlaster af konstruktionsdelene.

2.5.2 Snelast

Den karakteristiske snelast pa taget er angivet i tabellen nedenfor. Snelastforde-lingen pa ovenlysvinduerne er der beregnet en middelværdi, funder ved lineærinterpolation.

Side 20 af 307




Placering Last (kN/m2)

Taget generelt 0,80

Ovenlysvinduerne 0,85

Tabel 2.12: Snelast pa bygningen

2.5.3 Vindlast

De største karakteristiske vindlaster pa hovedbygningen er angivet i tabel 2.13.Vindlasterne pa flader er inkl. indvendig vindtryk.Basisvindhastigheden.

vb = 24m

s(2.3)

Bygningen er klassificeret i terrænkategori III.Peakhastighedstrykket er beregnet efter ligning 4.8 i Eurocode 1991 FU:2010.

qp(z) = 0, 84kN

m2(2.4)

Vindlast til beregning af stabilitet fremkommer ogsa i tabellen, hvor der er tagethensyn til den manglende korrelation mellem luv og læ side.

KonstruktionsdelLast (kN/m2)

Vindtryk Vindtræk

Tagkonstruktionen 0,42 -1,61

Ydervæg 0,88 -1,18

Stabilitet facade 1,39

Tabel 2.13: Vindlast pa bygningen

Vindlast pa ovenlysvinduerne

Placering Vindtryk (kN/m2) Vindtræk (kN/m2)

Vind pa første skraning 0,84 -1,77kN

m2

Vind pa resterende skraninger 0,00 -1,40kN

m2

Tabel 2.14: Vindlast pa ovenlysvinduerne

Side 21 af 307




2.5.4 Nyttelast

De karakteristiske nyttelaster for bygningen er angivet i tabellen nedenfor.

Fladelast Punktlast

Omrade (kN/m2) (kN)

Samlingsrum med bordopstilling C1 2,5 3,0

Samlingsrum med faste siddepladser C2 4,0 3,0

Lokale adgangsveje til C1 3,0 3,0

Adgangsveje til C2 5,0 4,0

Depotrum D2 5,0 7,0

Tabel 2.15: Nyttelast pa bygningen

Iht. Eurocode 1991 kan nyttelasten reduceres, nar vægge eller søjler bliver pavirketaf flere etagers nyttelast, da det ikke antages, at den fulde nyttelast vil opsta pasamtlige etager pa samme tid. Reduktionen fremkommer i tabel 2.16.

Antal etager over det belastede element Reduktionsfaktor

2 etager 0,80

3 etager 0,73

4 etager 0,70

5 etager 0,68

Tabel 2.16: Reduktionsfaktor for nyttelasten

2.5.5 Vandret masselast

Vandret masselast er 1,5% af den lodrette lastkombination for hvert etage efterfølgende ligning.

Ad = 1, 5% ·

(∑Gk,j +

∑i≥1

ψ2,i ·Qj,i

)(2.5)

Masselasten anvendes til beregning af hovedstabilitet og anses at være den mind-ste last, der skal tages beretning for. Modsat vinden der angriber konstruktioneni etageadskillelserne, vil masselasten angribe i det enkelte elements tyngdepunkt,eller tilnærmelsesvis i midten for vægge. For at simplificere analysen af konstruk-tioen, antages den ene halvdel af et vægfelt at angribe i etageadskillelsen over

Side 22 af 307




væggen, og den anden halvdel til etageadskillelsen under væggen.Af nedenstaende tabel fremkommer de dimensionsgivne masselaster for de enkel-te etager:

Etage Masselast (kN)

Tagetage 166,79

4.sal 326,00

3.sal 324,78

2.sal 326,00

1.sal 326,00

Stuen 331.33

Tabel 2.17: Masselast i etageadskillelserne

Side 23 af 307


Erhvervsakademiet LillebæltLITTERATUR


Litteratur

[1] Henning Larsen Arkitects,Erhvervsakamiet Lillebælt, Besøgt d. 10.09.2015,http://da.henninglarsen.com/projekter/1300-1399/1381-

erhvervsakademiet-lillebaelt.aspx

[2] Krak,Kort, Besøgt d. 10.09.2015,http://map.krak.dk/

[3] Geodatastyrrelsen,Koteomregning DNN til DVR90, 10 Januar 2005,http://www.gst.dk/media/gst/65263/Vejledning%20om%20h%C3%

B8jdesystemet.pdf

[4] Grontmij,Geoteknisk undersøgelsesrapport - Seebladsgade 1, Odense, Marts 2014,Nr.1

[5] Spaencom,Pasbredder for huldækselementer EX 32, Januar 2015, Rev. Chttp://spaencom.dk/UserFiles/file/Produkter/Daekelementer/

INT_1080-02_pasplader.pdf

[6] Peikko,Deltabjælken - Kompositbjælke, 2015, DK 10http://materials.crasman.fi/materials/extloader/?fid=67207&org=2&

chk=759d15c8

[7] Betonelement-foreningen redigeret af Jesper Frøbert Jensen,Betonelementbyggeriers statik, 1. opslag 2010, 1. Udgave.ISBN13: 978-87-502-0995-9

[8] Bjarne Chr. Jensen,Betonkonstruktioner efter DS/EN 1992-1-1, 2012, 2. Udgave.ISBN13: 978-87-571-2766-9

[9] Bjarne Chr. Jensen & Svend Ole Hansen,Bygningsberegninger, 2010, 1. Udgave.ISBN13: 978-87-571-2724-9

[10] Niels Krebs Ovesen, Leif D. Fuglsang m.fl.,Lærebog i Geoteknik, 1.opslag 2012, 2. Udgave.ISBN13: 978-87-502-1042-9

Side 24 af 307




[11] Bent Bonnerup, Bjarne Chr. Jensen & Carsten Munk Plum,Stalkonstruktioner efter DS/EN 1993, 1.opslag 2009, 1. Udgave.ISBN13: 978-87-571-2683-9

[12] Bjarne Chr. Jensen m.fl.,Teknisk Stabi , 2011, 21. Udgave.ISBN13: 978-87-571-2729-4

Side 25 af 307




Side 26 af 307


Erhvervsakademiet Lillebælt Aalborg UniversitetEsbjerg

Del II

Statiske beregninger

Side 27 af 307


Erhvervsakademiet LillebæltStatiske beregninger


Kapitel 3Statiske beregninger

3.1 Lodret lastnedføringDer er til beregning af konstruktionselementer udarbejdet lastplaner for de enkelteetagedæk, som kan ses i tegningsmappen. Lasterne er karakteristiske laster og erudarbejdet pa baggrund af dækplaner og konstruktionsplaner, bilagt som bilagC.6.

Da det skal sikres at konstruktionsdelene skal kunne optage de lodrette laster, erder foretaget beregninger af forskellige konstruktionselementer, der vurderes atvære de mest kritiske for byggeriet. Beregningerne bestar af:

• Stalrammens ovenlysvinduer

• Stalbjælke til bæring af ovenlysvinduer (2-akset bøjning samt vridning)

• Stalbjælke til bæring af etagedæk (kipning, svejsning og med effektiv højdeved understøtning)

• Udkraget betonbjælke understøttet pa søjler til bæring af facader og eta-gedæk

• Udkraget betonbjælke understøttet i vægfelt til bæring af etagedæk

• Kælvervæg til bæring af ovenliggende konstruktioner og jordtryk

• Betongulv til bæring af nyttelast og vandtryk

• Fundamentsbjælke til sikring mod løft

3.1.1 Ovenlysvinduerne - Stalramme

Laster bestaende af egenlast, snelast og vindlast pa ovenlysvinduerne bæres af enstalrammekonstruktion, der understøttes pa stalbjælker og huldækselementerne.Stalrammen er indstændt i alle hjørner, hvoraf samlingerne skal projekteres til det-te.Da der vil forekomme et sug pa ovenlysvinduerne, skal rammen boltes til debærende stalbjælker, samt til huldækselementerne.Stalrammerne placeres med en indbyrdes afstand pa 1 m.

Side 28 af 307

Ovenlysvinduerne skal opbygges af stålrammer pr. 1,0 meter, der understøttes påtværgående bjælker. Til analyse af stålrammen, anvendes programmetTwoDFrame.

Forudsætninger

Konvekvensklasse: CC3Kontrolklasse: NormalStålkvalitet: S235Tværsnit: IPE160

Laster

Den regningsmæssige lastkombination vil være dominerende sne med vind.Grundet formen for ovenlyskonstruktionen, er det kun første og sidste skråningpå ovenlysvinduerne med vindtryk. Resten af skråningerne er med vindsug.

Den globale lodrette lastkombination med vindtryk:

qkl 1m

0.92kN

m2

cos 45deg( )

cos 35deg( )

0.85kN

m2

0.3 0.84kN

m2

cos 45deg( )

cos 35deg( )

2.33

2.18

kN

m

qdl 1.1 1 m

0.92kN

m2

cos 45deg( )

cos 35deg( )

1.5 0.85kN

m2

1.5 0.3 0.84kN

m2

cos 45deg( )

cos 35deg( )

3.13

2.98

kN

m

Den globale lodrette lastkombination uden vindtryk:

qkl2 1m

0.92kN

m2

cos 45deg( )

cos 35deg( )

0.85kN

m2

2.15

1.97

kN

m

qdl2 1.1 1 m

0.92kN

m2

cos 45deg( )

cos 35deg( )

1.5 0.85kN

m2

2.83

2.64

kN

m




Side 29 af 307

qdl3 1.1 1 m 0.92kN

m2

1.5 0.85kN

m2

2.41kN

m

I trugryggen med fladt niveau anses samme vindlast som på de opliggendeskråninger.Den mindste egenlast som ovenlysvinduerne kan have:

gmin 0.07kN

m2

0.31

2

kN

m2

350kg

m39.82

m

s2

45mm 45 mm

500mm

0.18kN

m2

0.42kN

m2

Den globale lodrette lastkombination med vindsug:

qd.sug.l 1m0.9 gmin

cos 45deg( )

cos 35deg( )

1.5 1.1 1.77kN

m2

cos 45deg( )

cos 35deg( )

2.6

2.85

kN

m

Egenlast for søjlestykket under sug.

qd.sug.s 0.92kN

m20.9 1 m 0.83

kN

m

Egenlast for søjlestykket under tryk:

qds 1.1 1 m 0.92kN

m2

1.01kN

m

Karakteristiske egenlast for søjlestykket:

qks 1m 0.92kN

m2

0.92kN

m

Den globale vandrette lastkombination.

qdv.c 1.1 1.5 0.3 1 m 0.84kN

m2

sincos 45deg( )

cos 35deg( )

0.27

0.3

kN

m

qdv.t 1.1 1.5 1 m 1.77kN

m2

sincos 45deg( )

cos 35deg( )

1.9

2.13

kN

m




Side 30 af 307

qkv.c 0.3 1 m 0.84kN

m2

sincos 45deg( )

cos 35deg( )

0.16

0.18

kN

m

qk.v.t 0.3 1 m 1.77kN

m2

sincos 45deg( )

cos 35deg( )

0.34

0.39

kN

m

Det Statiske system

Det statiske system er analyseret i TwoDFrame.

Statisk system med reaktione0r (kN)

Momentfordeling (kNm)




Side 31 af 307

Normalkraftfordeling (kN)

Statisk system med karakteristiske laster og reaktioner

Statisk system med lodrette deformationer




Side 32 af 307

Statisk system med vandrette deformationer

Statisk system med reaktioner for vindsug.

Styrkeparametre

fyd235MPa

1.2195.83 MPa

E 210000MPa G 81000MPa

Iy 8.69 106

mm4

Iz 0.683 106

mm4

Iw 3.96 109

mm6

Iv 36.2 103

mm4

Wpl 123.8 103

mm3

A 2.01 103

mm2

hbforhold160mm

82mm1.95




Side 33 af 307

Brudgrænsetilstand

Der foretages beregninger af bjælke FE06 og 07 samt søjlen FE05.

Tværsnittende skal undersøges for kombineret normalkraft og bøjning.

Bjælken FE07

TværsnitsklasseDet undersøges, hvilken tværsnitsklasse profilet skal beregnes efter iht. tabel 5.2 iEurocode 1993-1-1:Konstruktionen er påvirket af kombineret bøjning og tryk.

Størst moment og normalkrafter for bjælken:

Mc 4.75 kN m Md 5.41kN m

Nc 6.24kN Nd 13.13kN

Mcd 5.82kN m

Ncd 13.13kN 6.24kN 13.13kN( )3 0

15 0 11.75 kN

Spændingerne i tværsnittene ved hhv. C, CD og punkt D:

σc.top

Nc

A

Mc

Iy

160mm

2 40.62 MPa træk( )

σc.bund

Nc

A

Mc

Iy

160mm

2 46.83 MPa tryk( )

σd.top

Nd

A

Md

Iy

160mm

2 56.34 MPa tryk( )

σd.bund

Nd

A

Md

Iy

160mm

2 43.27 MPa træk( )

σcd.top

Ncd

A

Mcd

Iy

160mm

2 59.43 MPa tryk( )

σcd.bund

Ncd

A

Mcd

Iy

160mm

2 47.73 MPa træk( )

Forhold for trykdelen iht. spændingszonen:

αc

σc.bund

σc.top σc.bund0.54




Side 34 af 307

αcd

σcd.top

σcd.bund σcd.top0.55

αd

σd.top

σd.bund σd.top0.57

Klassifikationen skal være efter værste tilfælde, hvilket vil gælde for den størsteværdi, da det giver en mindre grænseværdi.

Kroppen:

KLk1

396235

235

13 αd 162.34 KLk2

456235

235

13 αd 171.78

Flangerne:Flangen er ren tryk- eller trækpåvirket:

KLf1 9235

235 9 KLf2 10

235

23510

Geometri for kroppen:

ck 160mm 2 7.4 mm 145.2 mm

tk 5.0mm

Geometri for flangen:

cf82mm

2

5mm

2 38.5 mm

tf 5.0mm

Kroppen:

ck

tk29.04 < KLk1 Plastisk!

Flangen:

cf

tf7.7 < KLf1 Plastisk!

Profilet skal heraf regnes plastisk.




Side 35 af 307

Der tages udgangpunkt i fri kipning, da der skal være mulighed for placering afvinduer på bjælken. Efter momentkurven på bjælken samt lastfordelingen anseseulerlasttilfældet m1 at være tilfældet for bjælken.μ er momentforholdet i forhold til den undersøgte del.

klG Iv 4.5m( )

2

E Iw8.45 μ

4.75 kN m

5.41kN m0.88

m1 9.22 4.29 μ( ) 1kl

π

2 37.27

Det kritiske moment fås heraf:

Mcr

m1 E Iz 160mm 7.4mm( )

4.5m( )2

40.28 kN m

λLT

Wpl 235 MPa

Mcr0.85

Da højde/breddeforholdet er lig 1,95 og profilet er valset I-profil, skal deranvendes kipningskurve b, iht tabel 6.5 Eurocode 1993 FU:2013 -> αLT = 0,34

ΦLT 0.5 1 0.34 λLT 0.4 0.75 λLT2

0.85

Reduktionsfaktor for kipning:

χLT1

ΦLT ΦLT2

0.75 λLT2

0.79

Reduktion for normalkraften bestemmes

λyA 235 MPa

π2

E Iy

4.5m( )2

0.729 λzA 235 MPa

π2

E Iz

4.5m( )2

2.599

Da Højde/breddeforholdet er lig 1,95, flangetykkelse lig 7,4mm af stålkvalitetS235, aflæses på tabel 6.2 i Eurocode 1993 FU:2013 fås Søjlekurve a og b vedhhv. udbøjning om y og z-aksen. Af tabel 6.1 fås heraf αy = 0,21 & αz = 0,34.

Φy 0.5 1 0.21 λy 0.2 λy2

0.82




Side 36 af 307

Φz 0.5 1 0.34 λz 0.2 λz2

4.29

Reduktionsfaktorerne for normalkraftudnyttelsen bliver:

χy1

Φy Φy2

λy2

0.83

χz1

Φz Φz2

λz2

0.13

Interaktionsfaktorer efter Anneks B for momenttilfældet 3:

αh min 1.05.41

5.82

0.93 ψ max 1.04.75

5.41

0.88

Ækvivalent konstant moment Cm

Cm 0.95 0.05 αh 1

Interaktionsfaktorer for bjælker der er tilbøjelig for vridning:

kyy min

Cm 1 λy 0.2 13.13kN

χy

fyd A

1.2

Cm 1 0.813.13kN

χy

fyd A

1.2

1.02

kzy 0.6 kyy 0.61

Kombineret bøjning og tryk:

13.13kN

χy

fyd A

1.2

kyy5.82kN m

χLT

fyd Wpl

1.2

0.42 < 1,0 OK!

13.13kN

χz

fyd A

1.2

kzy5.82kN m

χLT

fyd Wpl

1.2

0.53 < 1,0 OK!

Da begge værdier er under 1,0, anses bjælken at være ok.




Side 37 af 307

Bjælken FE06

TværsnitsklasseDer undersøges, hvilken tværsnitsklasse profilet skal beregnes efter iht. tabel 5.2i Eurocode 1993-1-1:Konstruktionen er påvirket af kombineret bøjning og tryk.


Mb 3.40 kN m Mcc 4.75 kN m

Nb 12.39kN Ncc 6.63kN

Mbc 0.85kN m

Nbc 12.39kN 6.63kN 12.39kN( )7 0

15 0 9.7 kN


σb.top

Nb

A

Mb

Iy

160mm

2 25.14 MPa træk( )

σb.bund

Nb

A

Mb

Iy

160mm

2 37.46 MPa tryk( )

σcc.top

Ncc

A

Mcc

Iy

160mm

2 40.43 MPa træk( )

σcc.bund

Ncc

A

Mcc

Iy

160mm

2 47.03 MPa tryk( )

σbc.top

Nbc

A

Mbc

Iy

160mm

2 12.65 MPa tryk( )

σbc.bund

Nbc

A

Mbc

Iy

160mm

2 3 MPa træk( )


αb

σb.bund

σb.top σb.bund0.6

αcc

σcc.bund

σcc.bund σcc.top0.54

αbc

σbc.top

σbc.bund σbc.top0.81




Side 38 af 307


Kroppen:

KLk11

396235

235

13 αbc 141.64 KLk21

456235

235

13 αbc 147.95


KLf11 9235

235 9 KLf21 10

235

23510

Kroppen:

ck


Flangen:

cf



Der tages udgangpunkt i fri kipning, da der skal være mulighed for placering afvinduer på bjælken. Efter momentkurven på bjælken samt lastfordelingen, anseseulerlasttilfældet m1 at være tilfældet for bjælken.μ er momentforholdet i forhold til den undersøgte del.

kl1

G Iv 4.05m( )2

E Iw7.6 μ1

3.40 kN m

4.75 kN m0.72

m11 9.22 4.29 μ1 1kl1

π

2

16.11


Mcr1

m11 E Iz 160mm 7.4mm( )

4.05m( )2

21.49 kN m

λLT1

Wpl 235 MPa

Mcr11.163




Side 39 af 307


ΦLT1 0.5 1 0.34 λLT1 0.4 0.75 λLT12

1.14

Reuktionsfaktor for kipning:

χLT11

ΦLT1 ΦLT12

0.75 λLT12

0.6

Reduktion for normalkraften bestemmes:

λy1A 235 MPa

π2

E Iy

4.05m( )2

0.656 λz1A 235 MPa

π2

E Iz

4.05m( )2

2.339

Da højde/breddeforholdet er lig 1,95, flangetykkelse lig 7,4 mm i stålkvalitetS235. Aflæst i tabel 6.2 i Eurocode 1993 FU:2013 fås Søjlekurve a og b ved hhv.udbøjning om y og z-aksen. Af tabel 6.1 fås heraf αy = 0,21 & αz = 0,34.

Φy1 0.5 1 0.21 λy1 0.2 λy12

0.76

Φz1 0.5 1 0.34 λz1 0.2 λz12

3.6


χy11

Φy1 Φy12

λy12

0.87

χz11

Φz1 Φz12

λz12

0.16


αs1 min 1.00.85

4.75

0.18 ψ1 max 1.03.40

4.75

0.72


Cm1 max 0.1 0.8 αs1 0.4 0.4




Side 40 af 307


kyy1 max

Cm1 1 λy1 0.2 12.39kN

χy1

fyd A

1.2

Cm1 1 0.812.39kN

χy1

fyd A

1.2

0.41

kzy1 0.6 kyy1 0.25


6.63kN

χy1

fyd A

1.2

kyy14.75kN m

χLT1

fyd Wpl

1.2

0.19 < 1,0 OK!

6.63kN

χz1

fyd A

1.2

kzy14.75kN m

χLT1

fyd Wpl

1.2

0.23 < 1,0 OK!

12.39kN

χy1

fyd A

1.2

kyy13.4kN m

χLT1

fyd Wpl

1.2

0.16 < 1,0 OK!

12.39kN

χz1

fyd A

1.2

kzy13.4kN m

χLT1

fyd Wpl

1.2

0.31 < 1,0 OK!

Da begge værdier er under 1,0, anses konstruktionsdelen at være ok.




Side 41 af 307

Søjlen FE05

TværsnitsklasseDer undersøges, hvilken tværsnitsklasse profilet skal beregnes efter iht. tabel 5.2i Eurocode 1993-1-1:Konstruktionen er påvirket af kombineret bøjning og tryk.


Mbb 3.40 kN m Ma 3.64kN m

Nbb 10.68kN Na 11.76kN


σbb.top

Nbb

A

Mbb

Iy

160mm

2 25.99 MPa træk( )

σbb.bund

Nbb

A

Mbb

Iy

160mm

2 36.61 MPa tryk( )

σa.top

Na

A

Ma

Iy

160mm

2 39.36 MPa tryk( )

σa.bund

Na

A

Ma

Iy

160mm

2 27.66 MPa træk( )


αbb

σbb.bund

σbb.top σbb.bund0.58

αa

σa.top

σa.bund σa.top0.59


Kroppen:

KLk12

396235

235

13 αa 159.68 KLk22

456235

235

13 αa 168.73





Side 42 af 307

KLf12 9235

235 9 KLf22 10

235

23510

Kroppen:

ck


Flangen:

cf



Der tages udgangpunkt i bunden kipning, da der er forskalling og beklædning derkan afstive profilet. Efter momentkurven på bjælken, samt lastfordelingen anseseulerlasttilfældet m6 at være tilfældet for bjælken.μ er momentforholdet i forhold til den undersøgte del.

kl2

G Iv 0.95m( )2

E Iw1.78 μ2

3.4 kN m

3.64kN m0.93

x1 14.6 16.2 14.6( )kl2 1

2 1

15.85

x2 21.4 23.2 21.4( )kl2 1

2 1

22.81

m6 x1 x2 x1 μ2 0.5

1.0 0.5 21.89


Mcr2

m6 E Iz 160mm 7.4mm( )

0.95m( )2

530.96 kN m

λLT2

Wpl 235 MPa

Mcr20.234


ΦLT2 0.5 1 0.34 λLT2 0.4 0.75 λLT22

0.49




Side 43 af 307

Reduktionsfaktor for kipning:

χLT2 min1

ΦLT2 ΦLT22

0.75 λLT22

1

1

Reduktion for normalkraften bestemmes

λy2A 235 MPa

π2

E Iy

0.95m( )2

0.154 λz2A 235 MPa

π2

E Iz

0.95m( )2

0.549

Højde/breddeforholdet er lig 1,95, stålkvalitet S235 og flangetykkelse er lig 7,4mm. Aflæst i tabel 6.2 i Eurocode 1993 FU:2013 fås Søjlekurve a og b ved hhv.udbøjning om y og z-aksen. Af tabel 6.1 fås heraf αy = 0,21 & αz = 0,34.

Φy2 0.5 1 0.21 λy2 0.2 λy22

0.51

Φz2 0.5 1 0.34 λz2 0.2 λz22

0.71


χy2 min1

Φy2 Φy22

λy22

1

1

χz21

Φz2 Φz22

λz22

0.86


ψ23.4 kN m

3.64kN m0.93


Cm2 max 0.6 0.4 ψ2 0.4 0.4


kyy2 max

Cm2 1 λy2 0.2 11.76kN

χy2

fyd A

1.2

Cm2 1 0.811.76kN

χy2

fyd A

1.2

0.41




Side 44 af 307

kzy2 0.6 kyy2 0.25


11.76kN

χy2

fyd A

1.2

kyy23.64kN m

χLT2

fyd Wpl

1.2

0.11 < 1,0 OK!

11.76kN

χz2

fyd A

1.2

kzy23.64kN m

χLT2

fyd Wpl

1.2

0.09 < 1,0 OK!

Da begge værdier er under 1,0, anses konstruktionsdelen at være ok.

Anvendelsesgrændetilstand

Fra vindueskompagniet Velux, skal ovenlysvinduerne udføres, så den samledeudbøjning ikke overstiger L/400 vinkelret på vinduet. Fra normen er derangivet en maksimal udbøjning på L/150.

Med udgangspunkt i udbøjning fra TwoDFrame:

umax 4.72mm( )2

1.57mm( )2

4.97 mm <4.05m

40010.13 mm

Stålrammen er derfor OK!




Side 45 af 307

Ovenlysvinduernes rammekontruktion understøttes på tværgående stålbjælker.Bjælken er simpelt understøttet og spænder 21,8 meter i modullinjerne 8.1-12.1(E, H & I)..

Forudsætninger

Konsekvensklasse: CC3Kontrolklasse: NormalStålkvalitet: S275Tværsnit: Opsvejst I-tværsnit

h 1000mm b 625mm tf 35mm tw 15mm

At h 2 tf tw 2 b tf 57.7 103mm

2

Laster

Den regningsmæssige lastkombination vil være dominerende sne med vind.

qd.y12.53kN 11.45kN

1m1.1 7750

kg

m39.82

m

s2

At

0.18kN

m22 h b( ) 0.07

kN

m2

0.31kN

m2

b

1.1

29.59kN

m

Det anses at ved enhver beregning, må en variabel last til gunst ikke medtages iberegningerne:

qd.z8.38kN

1m

8.38kN

m

Den karakteristiske lastkombination:

qk9.08kN 8.22kN( )

1m

0.18kN

m22 h b( ) 0.07

kN

m2

0.31kN

m2

b

18.01kN

m




3.1.2 Stalbjælke - ovenlysvinduerne

Side 46 af 307

Det undersøges, om bjælken bliver udsat for løft grundet vindsug. Ekstraegenlaster indebærer tagpap, 400 mm isoleirng, 2 lag gips rundt om bjælken.

qd.s10.03kN 9.62kN( )

1m1.1 1.5 1.61

kN

m2

b

0.9 7750kg

m39.82

m

s2

At 0.18kN

m20.9 2 h b( )

0.07kN

m2

0.31kN

m2

0.9 b

16.72kN

m

Regningsmæssige snitkræfter:

MEd.y1

8qd.y 21.8m( )

2 1757.88 kN m

MEd.z1

8qd.z 21.8m( )

2 497.81 kN m

VEd.y1

2qd.y 21.8 m 322.55 kN

VEd.z1

2qd.z 21.8 m 91.34 kN

Bjælken skal forankres til betonsøjle efter følgende trækkraft:

VEd.y.s1

2qd.s 21.8 m 182.24 kN

Klassifikation af tværsnit

Foretages i hht. Eurocode 1993 FU:2013, Tabel 5.2.

Kroppen:

h 2 tf

tw62 < 72 0.92 66.24 Tværsnitsklasse_1

Flanger:

b tw

2

tf8.71 < 10 0.92 9.2 Tværsnitsklasse_2

Profilet kan regnes plastisk, men regnes elastisk, da det er et opsvejst profil.




Side 47 af 307

Styrkeparametre

fyd265MPa

1.1240.91 MPa

E 210000MPa Gs 81000MPa

Iy2

12b tf

3

1

12tw h 2 tf 3 2 b tf

h

2

tf

2

2

11195.19 106mm

4

Iz2

12tf b

3

1

12h 2 tf tw

3 1424.42 10

6mm

4

wel.y

Iy

h

2

22390.37 103mm

3

wel.z

Iz

b

2

4558.13 103mm

3

Iv1

32 b tf

3 h 2 tf tw

3

18910.83 10

3mm

4

Iw 4

0

b

2

sh tf

2s

2

tf

d 331551.87 109mm

6

hbforholdh

b1.6

Brudgrænsetilstand

Bjælken bliver påvirket af 2-akset bøjning.

Da bjælken er simpelt understøttet, anvendes standardberegning af det kritiskemoment fra Stålhæfteoplæg.

Mcr1

0.89

π

21.8m E Iz Gs Iv 1

π2

E Iw

21.8m( )2

Gs Iv 4832.53 kN m

λLT

wel.y 225 MPa

Mcr1.021




Side 48 af 307

Da højde/breddeforholdet er 1,6 <2,0, anvendes kipningskurve c, iht tabel 6.5Eurocode 1992 FU:2013 fås αLT = 0,49.

ΦLT 0.5 1 0.49 λLT 0.4 0.75 λLT2

1.04

Reduktionsfaktoren for kipning:

χLT1

ΦLT ΦLT2

0.75 λLT2

0.63

Kombineret 2-akset bøjning:

MEd.y

χLT fyd wel.y

MEd.z

fyd wel.z 0.97 < 1,0 OK!

Da den vandrette kraft angriber bjælken i overside af topflangen, giver detteanledning til vridning i bjælken, da bjælkens flanger ikke anses at være låst mod athvælve.Lasten anses at være ligeligt fordelt over bjælken, hvoraf vridningsmomentetfordeles ligeligt til hver side.

Tv21.8m

2qd.z

h

280mm

52.98 kN m

Vridningsvinklen fås heraf til:

φv

Tv21.8m

2

G Iv305361542678358.88

A

m

τv

Tv tf

Iv98.05 MPa <

fyd

3139.09 MPa OK!

Forskydning undersøges efter elastisk tværsnitsanalyse.

Kroppens areal:

Aw tw h 2 tf 13950 mm2

En flanges areal:

Af tf b 21875 mm2




Side 49 af 307

Arealforholdet:

Af

Aw1.57 > 0.6

Grundet dette forhold og da profilet er et I profil, kan forskydningsspændingen ikroppen beregnes efter 6.2.6 (5):

τEd.y

VEd.y

Aw23.12 MPa < τRd

fyd

3139.09 MPa

Anvendelsesgrænsetilstand

Fra vindueskompaniet Velux, skal ovenlysvinduerne udføres, så den samledeudbøjning ikke overstiger L/700 parallelt med modulovenlysvinduerne. Franormen er der angivet en maksimal udbøjning på L/150.

umax.y5

384

qk 21.8m( )4

E Iy 22.53 mm <

21.8m

70031.14 mm

Stålbjælken kan derfor bære ovenlysvinduerne. Stålbjælken skal trækforankres påbetonsøjlen efter følgende last:

VEd.y.s 182.24 kN

Der konservativt skal kombineres med forskydningen:

VEd.z 91.34 kN




Side 50 af 307

Bjælken skal bære lasten fra etagedæk på begge sider af bjælken. Bjælkenunderstøttes på betonsøjler og ses simpelt understøttet med et spænd på 14,4 m imodullinjen 9.1-11.1 (C).

Forudsætninger

Konsekvensklasse: CC3Kontrolklasse: NormalStålkvalitet: S275Tværsnit: Opsvejst I-tværsnit

h 820mm b 510mm tf 40mm tw 25mm

At h 2 tf tw 2 b tf 59.3 103mm

2

Laster

Bjælkens egenlast:

gbj At7750kg

m3

9.82m

s2

4.51kN

m

Etageadskillelsens egenlast, lastplan for 2. sal:

gk 58.43kN

m

Etageadskillelsens nyttelas:

ndæk 21.31kN

m

Regningsmæssig lastkombination:

qd 1.1 gbj gk 1.5 ndæk 104.4kN

m

Karakteristisk lastkombination:

qk gbj gk ndæk 84.25kN

m

Regningsmæssig moment:




3.1.3 Stalbjælke - etagedæk

Side 51 af 307

MEd.y1

8qd 14.4m( )

2 2706.02 kN m

Regningsmæssig forskydning:

VEd1

2qd 14.4 m 751.67 kN

Klassifikation af tværsnit

Foretages i hht. Eurocode 1993 FU:2013, Tabel 5.2.

Kroppen:

h 2 tf

tw29.6 < 72 0.92 66.24 Tværsnitsklasse_1

Flanger:

b tw

2

tf6.06 < 9 0.92 8.28 Tværsnitsklasse_1

Profilet bør regnes plastisk, men regnes elastisk, da profilet er opsvejst.

Styrkeparametre

fyd265MPa

1.2220.83 MPa

E 210000MPa Gs 81000MPa

Inertimomentet:

Iy2

12b tf

3

1

12tw h 2 tf 3 2 b tf

h

2

tf

2

2

7055.34 106mm

4

Iz2

12tf b

3

1

12h 2 tf tw

3 885.3 10

6mm

4

Modstandsmomentet:

wel.y

Iy

h

2

17208.14 103mm

3

Vridnings- og hvælvningsinertimomentet:




Side 52 af 307

Iv1

32 b tf

3 h 2 tf tw

3

25614.17 10

3mm

4

Iw 4

0

b

2

sh tf

2s

2

tf

d 134508.11 109mm

6

Brudgrænsetilstand

Bjælken bliver påvirket af 1-akset bøjning.

Da bjælken er simpelt understøttet, anvendes standardberegning af kritiskemoment fra Stålhæfteoplæg.

Mcr1

0.89

π

14.4m E Iz Gs Iv 1

π2

E Iw

14.4m( )2

Gs Iv 6180.37 kN m

λLT

wel.y 265 MPa

Mcr0.859

Højde/breddeforholdet:

hbforholdh

b1.61

Højde/breddeforholdet er 1,6, hvorfor der anvendes kipningskurve c, iht. tabel6.5 Eurocode 1992 FU:2013 fås imperfektionsfaktoren αLT = 0,49.

ΦLT 0.5 1 0.49 λLT 0.4 0.75 λLT2

0.89

Kipningsreduktionsfaktor:

χLT1

ΦLT ΦLT2

0.75 λLT2

0.73

1-akset bøjning med hensyn til kipning:

MEd.y

χLT fyd wel.y0.98 < 1,0 OK!




Side 53 af 307

Forskydningen undersøges efter elastisk tværsnitsanalyse. Bjælkens højdereduceres 300 mm og stiger til normal højde i en længde på 0,5 m efterreaktionerne.

h2 h 300mm 520 mm

Kroppens areal:

Aw tw h2 2 tf 11000 mm2

En flanges areal:

Af tf b 20400 mm2

Arealforholdet:

Af

Aw1.85 > 0.6

Grundet dette forhold og da profilet er et I profil, kan forskydningsspændingen ikroppen beregnes efter 6.2.6 (5):

τEd

VEd

Aw68.33 MPa < τRd

fyd

3127.5 MPa

Der skal foretages undersøgelse af forskydningsfoldning for kroppe udenafstivninger, hvis kroppens højde/tykkelsesforhold er større end 72, svarende tiltværsnitsklasse 2, 3 og 4.

h 2 tf

tw29.6 < 72

Da kroppen er klassificeret som tværsnitsklasse 1, anses der ikke at forekomme forskydningsfoldning i profilet.

Det undersøges, om dækkets last kan optages gennem flangen:

Pd 1.1 7.71kN

m2

1.5 3.0kN

m2

10.61m( )

2 71.25

kN

m

Med udgangspunkt i et vederlag på 200 mm, fås en afstand til reaktionensresultant:

x 200mm2

3 50mm 183.33 mm

Momentet i flangen pr. lbm:

My.f Pd x 13.06kN m

m




Side 54 af 307

Det elastiske modstandsmoment for flangen

Wel.f1

6tf2

266.67 103 mm

3

m

σy.f

My.f

Wel.f48.99 MPa < fyd 220.83 MPa Flange OK!


Bjælken skal understøtte betondæk, hvoraf der ønskes så lille en deformationsom muligt, for at undgå evt. revnedannelse i beton. Normen forstålkonstruktioner foreskriver en acceptabel deformation på l/400. Ibetonnormen foreskriver de en tilladelig derformation på l/250, hvoraf deranvendes stålnormens deformationsgrænse.

umax.y5

384

qk 14.4m( )4

E Iy 31.84 mm <

14.4m

40036 mm

Deformation er derfor ok!

Svejsning

Det beregnes, hvor stor en svejsning der skal anvendes mellem topflange ogkroppen.Svejsningen regnes at skulle optage momentet fra flangen i form af trækkraft frareaktion.

Det undersøges med kantsøm:

a 6mm

Heraf er afstand til tyngdepunktet af sømmet:

ata 2

3cos 45deg( ) 2.83 mm

Momentet i flangen opdeles i en træk- og trykkomposant i svejsesømmet, dvs.flangen anses at være en udkraget bjælke understøttet på svejsesømmene:

Rtræk

Pd x

tw

2at

852.19kN

m

Trækkraften giver anledning til normalspænding og forskydningsspænding,hvoraf kun kantsøm med træk anses at være dimensionsgivne. Sømmet regnessom usymmetrisk kantsøm pga. belastning:




Side 55 af 307

σ90

Rtræk

2 a100.43 MPa <

0.9 410 MPa

1.2307.5 MPa

τ90

Rtræk

2 a100.43 MPa

Den effektive spænding skal overholde kravet for Von Mises flydebetingelse:

σeff σ902

3 τ902

200.86 MPa

Stålets flydestyrke for S275:

fud410MPa

0.85 1.35357.3 MPa

σeff

fud0.56 < 1,0 Svejsesøm OK!

Der anvendes kantsøm med a-mål = 6 mm for svejsninger mellem kropplade ogtop-/bundflange.




Side 56 af 307

Betonbjælken skal bære huldækselementer og facader for etagerne tag, 4 - 2. sal.Bjælken er udkraget og spænder 7,2 m mellem understøtningerne i form af søjlerog udkraget 1,63 m. Bjælken er placeret på modullinje 14.1 (K-M).

lAB 7.2m lBC 1.63m lAC lAB lBC 8.83m

Forudsætninger:

Almen betonbjælke

Konsekvensklasse: CC3Miljøklasse: Moderat miljøklasseKontrolklasse: NormalBetonkvalitet: C50Stålkvalitet: B550Minimum dæklag: 20 mm + 5 mm tol. -> C = 25 mm

b 650mm h 830mm

Styrkeparametre

fck 50MPafcd

fck

1.4 1.035.71 MPa

fctm 4.1MPa fctk.0.005 2.9MPa

fyk 550MPa fyd

fyk

1.2 1.0458.33 MPa

λ 0.8 η 1.0 εcu3 0.35 εc3 0.175

εyd 0.229




3.1.4 Udkraget betonbjælke pa søjler

Side 57 af 307

Laster

Bjælkens egenlast:

gbj 25kN

m3

b h 13.49kN

m

Etageadskillelsens egenlast jævn fordelt på hele bjælkens strækning:

gdæk 29.97kN

m

Etageadskillelsens nyttelast jævn fordelt på hele bjælkens strækning:

ndæk 9.72kN

m

Punktlast for enden af udkragning fra tag 4. sal og 3. sal, samt del fra 2. sal:

Gdæk.fac 21.34kN

m7.02 m 26.75

kN

m3.6 m

59.72kN

m3.42 m 29.97

kN

m

8.83m

2

23.21kN

m3.6 m 56.17

kN

m3.42 m

29.97kN

m

8.83m

2 55.17

kN

m3.42 m

23.21kN

m3.6 m

1262.88 kN

Ndæk 10.69kN

m3.42 m 9.72

kN

m

8.83m

2

10.69kN

m3.42 m 9.72

kN

m

8.83m

2

10.69kN

m3.42 m

195.51 kN

Sk 3.42kN

m7.02 m 24.01 kN

Wk 1.8kN

m7.02 m 12.64 kN

Da nyttelasten er kombineret fra 4. sal til 2. sal kan nyttelasten reduceres:

α3 0.73

Regningsmæssige lastkombinationer:

qd 1.1 gbj gdæk 1.5 α3 ndæk 59.51kN

m




Side 58 af 307

Qd 1.1 Gdæk.fac 1.5 α3 Ndæk 1.5 0.3 Sk Wk 1642.79 kN

Snitkræfterne:

Reaktion A ved moment om B (+ mod uret):

RA lAB Qd lBCqd

2lAB

2

qd

2lBC

2 0= =>

RA

Qd lBCqd

2lAB

2

qd

2lBC

2

lAB168.65 kN

Reaktion B ved moment om A (+ mod uret):

RB lAB Qd lAC qd

2lAC

2 0= =>

RB

Qd lAC qd

2lAC

2

lAB2336.93 kN

Moment ved B, højre del:

MB Qd lBCqd

2lBC

2 2756.81 kN m

Afstand til forskydning V = 0, hvor moment MAB er størst:

RA qd x 0= solve x2.833946698450387063 N s

2

kg 2.83 m

Dvs. er på strækningen mellem understøtningerne kun vil være negativt moment,og derfor reelt kun har behov for oversidearmering.Der ilægges armering i undersiden, efter bjælken har dækelementerne på sig somsimpelt understøttet:

MAB1

8qd lAB

2 385.63 kN m

Reaktioner anvendes til beregning af forskydningsarmering.




Side 59 af 307

Brudgrænsetilstand

Skøn af d ds 0.9 h 747 mm

Armering i oversiden

μMB

b ds2

fcd0.21

Armeringsgraden:

ω 1 1 2 μ 0.24

ωmin

0.26fctm

fyk

fyd

fcd

0.0013fyd

fcd

0.02

0.02

ωbal λεcu3

εcu3 εyd 2.31

ωmax 0.44fyd

η fcd 5.65

ω ωmin1

1

ω ωbal 1 ω ωmax 1

Armeringsgraden er godkendt. Minimumsarmeringen skal derfor være:

As.min

ω b ds fcd

fyd9161.132 mm

2

Der undersøges med 14 stk. Ø 32 mm armeringsstænger, placeret i 2 lag.

Asπ

432mm( )

2 14 11259.47 mm

2

Skal overholde armeringsforholdet:

0.002 b h 1079 mm2

< As 11259.47 mm2

< 0.04 b h 21580 mm2




Side 60 af 307

Dæklag og armeringsafstande

cmin.dur 20mm

Δcdev 5mm

co cmin.dur Δcdev 25 mm

Diameteren på armering og tværarmering:

Øo 32mm øt 8mm

Armeringsafstande:

c1.o max Øo 5mm co øt 37 mm

cs.o c1.o

Øo

2 53 mm

dg 16mm

a max Øo dg 5mm 20mm 32 mm

bmin 2 c1.o 9 Øo 8 max a( ) 2 øt 634 mm bmin b 1

Den effektive højde beregnes som middelhøjden mellem lagene af armering.

do h

9 co øtØo

2

5 co øt a3 Øo

2 16mm

14 752.43 mm

Armeringsgraden bliver heraf

ωo

As fyd

b do fcd0.3

μo ωo 11

2ωo

0.25

Momentbæreevnen:

MRd μo b do2

η fcd 3309.37 kN m

MB

MRd0.83 < 1,0

Heraf vælges (9+5) stk. Ø 32 armeringsstænger i oversiden i 2 lag.




Side 61 af 307

Armering i undersiden

μ1

MAB

b ds2

fcd0.03

Armeringsgraden:

ω1 1 1 2 μ1 0.03

ωmin.1

0.26fctm

fyk

fyd

fcd

0.0013fyd

fcd

0.02

0.02

ωbal.1 λεcu3

εcu3 εyd 2.31

ωmax.1 0.44fyd

η fcd 5.65

ω1 ωmin.11

1

ω1 ωbal.1 1 ω1 ωmax.1 1


As.min.1

ω1 b ds fcd

fyd1143.626 mm

2

Der undersøges med 5 stk. Ø 20 mm armeringsstænger i 1 lag.

Asuπ

420mm( )

2 5 1570.8 mm

2

Hvilket skal overholde armeringsforholdet:

0.002 b h 1079 mm2

< Asu 1570.8 mm2

< 0.04 b h 21580 mm2

Der anvendes samme armeringsafstande som for oversiden trods Ø 20 armering:

Den effektive højde

du h co øt20mm

2

787 mm




Side 62 af 307


ωu

Asu fyd

b du fcd0.04

μu ωu 11

2ωu

0.04

Momentbæreevnen:

MRd.u μu b du2

η fcd 555.44 kN m

MAB

MRd.u0.69 < 1,0

Heraf vælges 5 stk. Ø 20 armeringsstænger i undersiden.

Forskydning

RB 2336.93 kN

Den indre momentarm:

z 11

2ωo

do 641.28 mm

Forskydningsspændingen:

τEd

RB

b z5.61 MPa

Hældningen vælges til 2.2, af hensyn til forskydningsbæreevnen.Spændingen i det skrå betontryk fås heraf til:

σc τEd 2.41

2.4

15.79 MPa

Effektivitetsfaktoren

νv 0.7fck

200MPa 0.45

Regningsmæssig plastisk betonsstyrke i et skrå er:

σRd νv fcd 16.07 MPa

σc

σRd0.98 < 1.0 OK!

Forskydningspændingen findes i afstanden l:

l0 z 2.4 1539.07 mm




Side 63 af 307

Med udgangspunkt i Ø8 forskydningsarmering

Asw 100mm2

bestemmes minimumsbøjleafstand:

sb

0.75 du

15.9Asw

b

fyk

MPa

fck

MPa

590.25

190.27

mm

Da denne afstand er mindre end længden l, undersøges forskydningsarmeringmed en afstand på 190 mm

τmin.d

Asw fyd

190mm b2.4 0.89 MPa

Med forskydningsarmeringen kan spændingen findes i en afstand l1 fra

bjælkemidte

l1

lAB

2

τmin.d

τEd

0.57 m l2 lBC

τmin.d

τEd

258.96 mm

Bøjleafstanden, hvor s kan anvendes:

l2 l0 1.8m > lBC 1.63m Bøjleafstand OK!

l1 l0 2.11m <lAB

23.6m

Bøjleafstand for den udkragede del er OK.Der skal anvendes en mindre bøjleafstand fra l1+l til understøtningen:

τsd τEd3.6m 2.51m( )

3.6m 1.7 MPa

s2

Asw fyd

τsd b2.5 103.85 mm

Der vælges herefter en afstand på 100 mm for resten af længden tilunderstøtningen.




Side 64 af 307

Stød

I henhold til stødlængden skal der tages hensyn til antal stødte stænger i det totalebetragtede tværsnitsareal. Det antages, at det tillades 9 stænger at blive stødet påsamme tid, i det betragtede tværsnit.

α6 1.4 1.4

Bestemmer herefter forankringslængden:

Ff1

2RB 2.4 2804.31kN

Spændingen i armeringen vil så være:

σs

Ff

As249.06MPa

Af ovenstående kan forankringslængden findes for gode forankringsforholdsvarende til fuld udnyttelse af armeringen:

lb Øo

fyd 1.4

9 fctk.0.005 786.72 mm

Heraf bestemmes basisforankringslængden:

lb.rqd lb

σs

fyd 427.51mm

Stødlængden fås heraf:

l0.b α6 lb.rqd 598.51 mm

Dog skal stødlængden minimum have længden:

lo max 0.3 α6 lb.rqd 15 Øo 200mm 480 mm

Stødlængden på armering skal derfor være 600 mm.

I henhold til Eurocode 1992 FU:2013 kapitel 8.7.4.1 (3) skal der pga. anvendelseaf armeringsdiameret på 32 mm, og afstanden mellem tætliggende stød er mindreend 320 mm (10xØ), skal tværarmeringen i forankres ind i tværsnittet i form aflukkede bøjler eller U-bøjler.

Minimum tværarmering i stødlængden:

As2π

4Øo2

804.25 mm2




Side 65 af 307

Der undersøges med 4 stk Ø16 tværarmering.

Ast.min 4π

4 16mm( )

2 804.25 mm

2

Der placeres derved 2 stk Ø16 tværarmering hver ende af stødlængden, i enafstand på:

lo

3160 mm


Revnekontrol og deformation af bjælken undersøges .

Revnekontrol

Revnevidder beregnes iht. Eurocode 1992 FU:2013 kapitel 7.3.4:

Det effektive trækpåvirkede betonareal omkring armeringen bestemmes affølgende formel:

Ac.eff min 2.5 h du h

2

b 69875 mm2

Faktor, der afhænger af lastens varighed:

kkt 0.6 klt 0.4

Ståls elasticitetsmodul i hht. beregning med beton:

Es 200000MPa

Forholdet mellem stål elasticitetsmodul og betons sekantshældning.

αe

Es

35000MPa5.71

Forholdet mellem ameringsarealet og det effektive trækpåvirkede betonareal

ρp.eff

As

Ac.eff0.16

Den kvasipermanente lastkombination er også kendt som langtidslasten.

ql gbj gdæk 0.5 ndæk 48.32kN

m

Ql Gdæk.fac 0.5 Ndæk 1360.63 kN




Side 66 af 307


qkarak gbj gdæk ndæk 53.18kN

m

Qkarak Gdæk.fac Ndæk 1458.39 kN

Korttidslasten er delen af den karakteristiske last, der overskriver lasten fraden kvasipermanente lastkombination:

qk qkarak ql 4.86kN

m

Qk Qkarak Ql 97.75 kN

α er givet i tabel 4.1 i "Betonkonstruktioner" for korttids og langtidspåvirkning:

αk 5.4 αl 21

Momenterne fra korttid og langtidstilstanden:

M0

qk

21.63m( )

2 Qk 1.63 m 165.79 kN m

M∝

ql

21.63m( )

2 Ql 1.63 m 2282.02 kN m

Værdierne φb, γ og β findes i Teknisk ståbi tabel 5.21, afhængig af α og

betonforholdet.

αρk αk

As

b do 0.12 αρl αl

As

b do 0.48

φb.k 0.168 φb.l 0.243

γk 1.602 γl 0.637

βk 0.384 βl 0.611

Af formel 4.48 i Betonkonstruktioner, kan betonspændingen bestemmes som:

σc.k

M0

φb.k b do2

2.68 MPa σc.l

M∝

φb.l b do2

25.52 MPa

Og af formel 4.51 i Betonkonstruktioner, kan spændingen i stålet bestemmes til:

σs.k αk γk σc.k 23.2 MPa σs.l αl γl σc.l 341.37 MPa




Side 67 af 307

Middelværdien af betons effektive trækstyrke, hvor revnerne tidligst forventes atopstå:

fct.eff fctm 4.1 MPa

Under forudsætning af revnedannelse ikke sker inden for de første 28 døgn. Heraf kan middeltøjningen i armeringen bestemmes.

εsm.cm.k max

σs.k kkt

fct.eff

ρp.eff 1 αe ρp.eff

Es0.6

σs.k

Es

0.00007

εsm.cm.l max

σs.l klt

fct.eff


Es0.6

σs.l

Es

0.001609

Den maksimale revneafstand bestemmes af ligning 7.11 i Eurocode 1992.

k1 0.8 k2 0.5

sr.max 29 co 1

3 mm

2

3

0.425 k1 k2 Øo

ρp.eff 118.56 mm

Revnevidden for profilet i korttidstilstand:

wk.k sr.max εsm.cm.k 0.01 mm

Revnevidden for profilet i langtidstilstand:

wk.l sr.max εsm.cm.l 0.19 mm < 0.3mm Revnevidde OK!




Side 68 af 307

Deformation

μmax

lBC

2506.52 mm

Nedbøjningsformlen:

x β d=

μ1

3α

σc

Es x l

2=

Nedbøjning for korttidslast

μk1

3αk

σc.k

Es βk do lBC 2 0.22 mm < μmax 6.52 mm

Nedbøjning for langtidslast

μl1

3αl

σc.l

Es βl do lBC 2 5.16 mm < μmax 6.52 mm

Bjælken er derfor OK og vil se ud som følgende:




Side 69 af 307




3.1.5 Udkraget betonbjælke i vægfelt

Der er foretaget beregninger af en udkraget bjælke, er understøttes i vægfeltet ogskal bære etagedækket. Ovenstaende vægfelter og etagedæks laster anses at kunneoptages gennem vægfeltet og være selvbærende. Denne beregning skal kontrolle-res, men vil ikke indga i dette projekt.

Beregning af betonbjælken i vægfeltet er vedlagt som bilag D.1 pa side 285.

Side 70 af 307

Det er analytisk vurderet på baggrund af lastplanerne, at kældervæggen vedindgangspartiet får den største last. Kældervæggen regnes som en pendulsøjlemed en længde på 3,83 m.Væggen bliver belastet af kombineret jord og vandtryk, samt last fraovenliggende konstruktionselementer. Indersiden af betonvæggene anses atflugte med hinanden langs indersiden.Tilfælde I: Armering indvendigt bestemmes af jordtryk og ovenliggende dæk mednyttelast.Tilfælde II: Armering indvendigt bestemmes efter tilfældet med maksimal last fraovenliggende konstruktioner kombineret med alm. jordtryk og ovenliggendedæk med nyttelast.Tilfælde III: Armering udvendigt bestemmes efter excentricitet fra normalkraft.

Forudsætninger

Beton støbt på stedet

Konsekvensklasse: CC3Miljøklasse: Aggressiv og moderat miljøklassekontrolklasse: NormalBetonkvalitet: C45Stålkvalitet: B500Minimum dæklag: 30 mm + 5 mm tol. ->

Cudvendig = 35 mm

Cindvendig = 25 mm

h 350mm l 3.83m




3.1.6 Kældervæg

Side 71 af 307

Styrkeparametre

f.ck 45MPa fctk.0.005 2.7MPa

fcd

fck

1.45 1.031.03 MPa

fctm 3.8MPa

fyk 500MPa fyd

fyk

1.2 1.0416.67 MPa

λλ 0.8 η 1.0 εcu3 0.35 εc3 0.175

εyd 0.209

Ecm 36GPa 36000 MPa Es 200000MPa

Ecd

Ecm

1.4524827.59 MPa Esd

Es

1.2166666.67 MPa

Laster

Laster fra lasteplaner for tilfælde II:

Gk 70.36kN

m2 42.75

kN

m

43.22kN

m71.82

kN

m

298.51kN

m

Nk 22.81kN

m2 13.86

kN

m 16.82

kN

m 46.58

kN

m 122.88

kN

m

Lasterne forekommer som koncentrerede laster pr. 7.2 m, hvoraf lasten anses at

forholde sig i større grad som søjlelast sprede sig med 60o hældning på enstrækningen til maksimal 1m.

xm 1m 1m

Qd 1.1 Gk 1.5 Nk 7.2m

xm 3824.01

kN

m

Last på kældervæg med jord:

gj 20kN

m37.12m 3.29m( ) 76.6

kN

m2

Ved tilfælde I forekommer der tryk på oversiden svarende til:

gdæk 7.71kN

m2

ndæk 5.0kN

m2




Side 72 af 307

Lastkombination efter Tabel A.12(c)

qj 1.1 gj 84.26kN

m2

Lastkombinationen ved kældervæggen:

qj.indgang 1.1 gdæk 1.5 ndæk 16.73kN

m2

Bestemmer maksimal moment:

Afstand til V=0:

x0

1

6qj l

qj.indgang

2l

qj.indgang

qj

2

2.13445m

3.83m

2134.44 mm

Mmax.indg1

6qj l x0

qj.indgang

2l x0

qj.indgang

2x02

qj

6x02

x0

3.83m

109.42kN m

m

Bestemmer maksimal kvasipermanente moment:

x0.o

1

6gj l

gdæk 0.5 ndæk 2

l

gdæk 0.5 ndæk gj

2

2.1551m

3.83m

2155.11 mm

Mmax.indg.01

6gj l x0.o

gdæk 0.5 ndæk 2

l x0.o

gdæk 0.5 ndæk

2x0.o

2

gj

6x0.o

2

x0.o

3.83m

90.44kN m

m

Excentriciteten fra ovenliggende konstruktioner inkl. tillæg.

Mexcen Qd420mm 350mm( )

220mm

210.32kN m

m




Side 73 af 307

Kavipermanente excentricitet:

Mexcen.0 Gk 0.5 Nk 7.2mxm

420mm 350mm( )

220mm

142.54kN m

m

Brudgrænsetilstand:

Tilfælde I

Øi 14mm

Afstand mellem lodrette armeringsstænger:

di h 25mm 10mmØi

2 308 mm

i

1

121 m h

3

1m h101.04 mm

λl

i37.91

Arealer for armering og beton.Der vælges Ø 14/150 mm:

As.i 1030mm

2

m

Ac.i h 350000mm

2

m

0.002 Ac.i 700mm

2

m < As.i 1030

mm2

m < 0.04 Ac.i 14000

mm2

m

Armeringsgrad:

ωi

As.i fyd

Ac.i fcd0.04

Det undersøges om er sker 2.ordens effekter:

λlim 200.7 1.1 0.7

1.1 37.19kN

m

Ac.i fcd

175.66 > λ Ingen 2.ordens effekter.

Bæreevnen bestemmes vha. simpel metode for normalarmerede tværsnit, ved brugaf projektionsligningen:




Side 74 af 307

N C F= -> C N F=

Fi As.i fyk 515kN

m

Ci Fi 1.1 37.19kN

m 555.91

kN

m

λxi

Ci

η fck12.35 mm

Under forudsætning af tværsnittet er normalarmeret:

xi

λxi

λλ

15.44 mm <εcu3

εcu3 εyddi 764.54 mm OK!

Momentbæreevnen bliver heraf:

Mi Ci di1

2λxi

37.19kN

mdi

h

2

162.84kN m

m

Mmax.indg

Mi0.67 < 1.0 OK!

Armering OK vedtilfælde af maksimal jordtryk og minimal last på søjlen.




Side 75 af 307

Tilfælde IIKældervæggens tykkelse øges ved søjlernes placering i en længde på 1 m.Armeringen lægges tilsvarende længdere ude.

hi h 50mm

Øi.II 20mm

iII

1

121 m hi

3

1m hi115.47 mm

λIIl

iII33.17


As.i.II 2240mm

2

m

Ac.i.II hi 400000mm

2

m

0.002 Ac.i 700mm

2

m < As.i.II 2240

mm2

m < 0.04 Ac.i 14000

mm2

m

Armeringsgrad:

ωi.II

As.i.II fyd

Ac.i.II fcd0.08


λlim.II 200.7 1.1 0.7

Qd

Ac.i.II fcd

19.42 < λII Forekommer der2.ordens effekter.

Armeringsforholdet:

ρAs.i.II

Ac.i.II0.006 0.002 ρ 0.01 1

Dvs reglerne fra DS/EN 1992-1-1 kap. 5.8.7.2 (2) er gældende:

Faktor for virkning af revnedannelse, krybning mm.

Ks 1




Side 76 af 307

Faktor for betonens styrkeklasse:

k1

fck

20MPa1.5

Faktor for normalkraft og slankhed:

k2

Qd

Ac.i.II fcd

λII

170 0.06 k2 0.2 1

Det teoretiske krybetal fra DS/EN 1992-1-1 kap. 3.1.4 kan sættes til 3 dakrybningen ikke har en afgørende indflyelse på den statiske virkemåde, hvilket ergældende for forspændte konstruktioner og stabilitet af søjler og vægge.

Det effektive krybetal:

φef 3Mmax.indg.0

Mmax.indg 2.48

Faktor for armeringens bidrag:

Kc

k1 k2

1 φef0.03

Afstand mellem armeringen:

hi.II hi 35mm 25mm 2 10 mm Øi.II 300mm

Armeringens inertimoment omkring tyngdepunktet:

Is As.i.II

hi.II

2

2

50.4 106 mm

4

m

EI Kc Ecd1

12 hi

3 Ks Esd Is 11830.83

kN m2

m

Kritiske last:

Ncrπ2

EI

l2

7960.08kN

m

Det regningsmæssige moment inkl. 2.ordens effekten efter 5.8.7.3 (4):

MEd.II

Mmax.indg

1Qd

Ncr

210.59kN m

m




Side 77 af 307


N C F= -> C N F=

Fi.II As.i.II fyk 1120kN

m

Ci.II Fi.II Qd 4944.01kN

m

λxi.II

Ci.II

η fck109.87 mm

di.II hi 25mm 10mmØi.II

2 0.36m


xi.II

λxi.II

λλ

137.33 mm <εcu3

εcu3 εyddi.II 881.21 mm


Mi.II Ci.II di.II1

2λxi.II

Qd di.II

hi

2

890.81kN m

m

MEd.II

Mi.II0.24 < 1.0 OK!

Der skal heraf anvendes Y20/140 armering mod indersiden af kældervæggen,hvor kældervæggens tykkelse øges med 50 mm ved søjlerne.




Side 78 af 307

Tilfælde IIIKældervæggens tykkelse øges ved søjlernes placering i en længde på 1 m.

he hi 400mm

Øe 20mm

de he 35mm 10mmØe

2 345 mm

ie

1

121 m he

3

1m he115.47 mm

λel

ie33.17


As.e 2100mm

2

m

Ac.e he 400000mm

2

m

0.002 Ac.e 800mm

2

m < As.e 2100

mm2

m < 0.04 Ac.e 16000

mm2

m

Armeringsgrad:

ωe

As.e fyd

Ac.e fcd0.07


λlim.e 200.7 1.1 0.7

Qd

Ac.e fcd

19.42 < λe Forekommer der2.ordens effekter.

Armeringsforholdet:

ρe

As.e

Ac.e0.005 0.002 ρe 0.01 1

Dvs reglerne fra DS/EN 1992-1-1 kap. 5.8.7.2 (2) er gældende:

Ks.e 1




Side 79 af 307

Faktor for betonens styrkeklasse:

k1.e

fck

20MPa1.5

Faktor for normalkraft og slankhed:

k2.e

Qd

Ac.e fcd

λe

170 0.06 k2 0.2 1

Det teoretiske krybetal fra DS/EN 1992-1-1 kap. 3.1.4 kan sættes til 3 dakrybningen ikke har en afgørende indflyelse på den statiske virkemåde, hvilket ergældende for forspændte konstruktioner og stabilitet af søjler og vægge.

Det effektive krybetal:

φef.e 3Mexcen.0

Mexcen 2.03

Faktor for armeringens bidrag:

Kc.e

k1.e k2.e

1 φef.e0.03

Afstand mellem armeringen:

he.III he 35mm 25mm 2 10 mm Øe 300mm

Armeringens inertimoment omkring tyngdepunktet:

Is.e As.e

he.III

2

2

47.25 106 mm

4

m

EIe Kc.e Ecd1

12 he

3 Ks.e Esd Is.e 11810.69

kN m2

m

Kritiske last:

Ncr.e

π2

EIe

l2

7946.53kN

m

Det regningsmæssige moment inkl. 2.ordens effekten efter 5.8.7.3 (4):

MEd.e

Mexcen

1Qd

Ncr.e

405.41kN m

m





Side 80 af 307

N C F= -> C N F=

Fe As.e fyk 1050kN

m

Ce Fe Qd 4874.01kN

m

λxe

Ce

η fck108.31 mm


xe

λxe

λλ

135.39 mm <εcu3

εcu3 εydde 856.38 mm OK!


Me Ce de1

2λxe

Qd de

he

2

863.1kN m

m

MEd.e

Me0.47 < 1.0 OK

Der skal heraf anvendes Y20/150 armering mod ydersiden af kældervæggen, hvorkældervæggens tykkelse øges med 50 mm ved søjlerne.

TværarmeringenI hht. Betonbogen 3.2.2.6 bestemmes minimumtværarmeringen til:

As.h.min max

25% max

As.i

As.i.II

As.e

0.001max

As.i

As.i.II

As.e

560mm

2

m

Der vælges Ø 10/140 for begge sider af væggen:

As.h 561mm

2

m




Side 81 af 307


Der undersøges revnekontrol og derformation af kældervæggen for tilfælde II.

Revnekontrol


Det effektive trækpåvirkede betonareal omkring armeringen, bestemmes affølgende formel:

Ac.eff min 2.5 hi di.II h

2

112500mm

2

m

faktor der afhænger af lastens varighed:

klt 0.4

Forholdet mellem Stål elasticitetsmodul og betons sekantshældning.

αe

Es

Ecm5.56

Forholdet mellem Ameringsarealet og effektive trækpåvirkede betonareal

ρp.eff

As.i.II

Ac.eff0.02

α er givet i tabel 4.1 i Betonkonstruktioner for langtidspåvirkning:

αl 22

Momentet for langtidstilstanden beregnet efter linjelastforholdet:

M∝ MEd.II

gj gdæk 0.5 ndæk qj.indgang qj

181.02kN m

m


betonforholdet.

αρl αl

As.i.II

di.II 0.14

φb.l 0.176 γl 1.445 βl 0.407


σc.l

M∝

φb.l di.II2

8.16 MPa

Og af formel 4.51 i Betonkonstruktioner, kan spændingen i stålet til:

σs.l αl γl σc.l 259.45 MPa




Side 82 af 307

Middelværdien af betons effektive trækstyrke, hvor rævnerne tidligst forventes atopstå:


Under forudsætning at revnedannelse ikke sker inden for de første 28 døgn. Heraf kan middeltøjningen i armeringen bestemmes.

εsm.cm.l max

σs.l klt

fct.eff


Es0.6

σs.l

Es

0.000873


k11 0.8 k22 0.5

sr.max 29 25mm( )

1

3 mm

2

3

0.425 k11 k22 Øi.II

ρp.eff 255.56 mm


wk.l sr.max εsm.cm.l 0.22 mm < 0,4 Revne OK!

Deformation

μmaxl

25015.32 mm


x β d=

μ1

10α

σc

Es x l

2=

μl1

10αl

σc.l

Es βl di l( )

2 10.51 mm < μmax 15.32 mm

Kældervæggen er heraf OK!




Side 83 af 307

Kældergulvet bliver belastet af vandtryk og nyttelast, hvoraf linjefundament skalsikres mod løft. Da gulvet ikke vil kunne spænde fra væg til væg bliver gulvetopdelt i mindre plader, på spænd op til 7,25 m svarende til at linjefundamenterneligger i samme snit som med søljerne. Pladens undersidearmering bestemmesefter nyttelasttilfældet, og oversidearmering efter vandtrykstilfældet.




3.1.7 Betongulv

Side 84 af 307

Forudsætninger:

Betongulv støbt på stedet

Konsekvensklasse: CC3Miljøklasse: Aggressiv og moderat miljøklassekontrolklasse: NormalBetonkvalitet: C45Stålkvalitet: B550Minimum dæklag: 30 mm + 5 mm tol. ->

Cunderside = 35 mm

Coverside = 25 mm

h 350mm l 7.25m

Styrkeparametre

fck 45MPa fctk.0.005 2.7MPa

fcd

fck

1.45 1.031.03 MPa

fctm 3.8MPa

fyk 550MPa fyd

fyk

1.2 1.0458.33 MPa

Laster

Gulvets egenlast:

ggulv 25kN

m3

h 8.75

kN

m

m

Nyttelast:

ngulv 5.0kN

m2

5

kN

m

m

Vandtrykket bestemmes efter at GOK og JOF ligger i samme snit:

JOF 7.12m GVS 4.33m

GUKkælder JOF 4.47m h 320mm 2.62m

wgulv 10kN

m3

GVS GUKkælder 17.1

kN

m

m




Side 85 af 307

Regningsmæssig lastkombination til bestemmelse af undersidearmering (STR6.10b):

qu.d 1.1 ggulv 1.5 ngulv 17.88

kN

m

m

Regningsmæssig lastkombination til bestemmelse af oversidearmering bestemmesefter DS/EN 1997-1 DK NA A.4 Tabel A.15 (UPL lastkombination 1, 6.10):

qo.d 0.9 ggulv 1.1 1.1 wgulv 12.82

kN

m

m

Regningsmæssige snitkræfter:

Mu.AB1

8qu.d l

2 117.44

kN m

m

Mo.AB1

8qo.d l

2 84.21

kN m

m

Vu1

2qu.d l 64.8

kN

m

Vo1

2qo.d l 46.46

kN

m

Brudgrænsetilstand

Teknisk ståbi Tabel 5.17:

λ 0.8 η 1.0 εcu3 0.35 εc3 0.175


εyd 0.229

Skøn: Øo 12mm

do h 25mmØo

2 319 mm

zo 0.9 h 315 mm

Armering i oversiden:

As.o.s

Mo.AB

zo fyd583.24

mm2

m

Vælger heraf Ø 14/200 mm:

As.o 769mm

2

m




Side 86 af 307

ωo

As.o fyd

do fcd0.04

ωmin

0.26fctm

fyk

fyd

fcd

0.0013fyd

fcd

0.03

0.02

ωbal λεcu3

εcu3 εyd 2.31

ωo ωmin1

1

ωo ωbal 1

Armeirngsforholdet OK!

MR.o ωo 11

2ωo

do2

fcd 110.43kN m

m

Mo.AB

MR.o0.76 < 1.0

Tværarmering bestemmes som 20% af længdearmeringen:

0.2 As.o 153.8mm

2

m

Heraf vælges der Ø 10/400 mm:

At.s.0 196mm

2

m

Kontrol af armeringsafstande:

Stangafstand i hovedarmeringen:

Sh.o 175mm < min2 h

250mm

250 mm OK

Stangafstand i tværarmeringen:

St.o 400mm = min3 h

400mm

400 mm OK




Side 87 af 307

Armering i undersiden:

Øu 14mm

zu 0.9 h 315 mm

du h 35mmØu

2 308 mm

As.u.s

Mu.AB

zu fyd813.47

mm2

m


As.u 1030mm

2

m

ωu

As.u fyd

du fcd0.05

ωo ωmin1

1

ωo ωbal 1

Armeirngsforholdet OK!

MR.u ωu 11

2ωu

du2

fcd 141.81kN m

m

Mu.AB

MR.u0.83 < 1.0

Tværarmering bestemmes som 20% af længdearmeringen:

0.2 As.u 206mm

2

m


At.s.u 225mm

2

m

Kontrol af armeringsafstande:

Stangafstand i hovedarmeringen:

Sh.u 150mm < min2 h

250mm

250 mm OK

Stangafstand i tværarmeringen:

St.u 350mm = min3 h

400mm

400 mm OK




Side 88 af 307


Der undersøges revnekontrol og derformation af pladen for løft og ikke for tryk,da der ved alm. belastning trykkes på jord.

Revnekontrol



Ac.eff.o min 2.5 h do h

2

77500mm

2

m


kkt 0.6 klt 0.4

Ståls elasticitetsmodul, i hht. beregning med beton:

Es 200000MPa


αe

Es

35000MPa5.71


ρp.eff.o

As.o

Ac.eff.o0.01

Kvasipermanente lastkombination: Efter som variable laster på tagkonstruktioneruanset lastkombination, har en ψ2 = 0, vil den kvasipermanente lastkombination

kun bestå af egenlasten af konstruktionen.

Kvasipermanente lastkombination er også kendt som langtidslasten.

ql wgulv ggulv 8.35

kN

m

m

α er givet i tabel 4.1 i Betonkonstruktioner for langtidspåvirkning:

αl 23

Momentet fra langtidstilstanden:

M∝

ql

8l2

54.86kN m

m




Side 89 af 307


betonforholdet.

αρl αl

As.o

do 0.06

φb.l 0.132 γl 2.430 βl 0.292


σc.l

M∝

φb.l do2

4.08 MPa


σs.l αl γl σc.l 228.27 MPa




εsm.cm.l max

σs.l klt

fct.eff

ρp.eff.o 1 αe ρp.eff.o

Es0.6

σs.l

Es

0.000685


k1 0.8 k2 0.5

sr.max 29 25mm( )

1

3 mm

2

3

0.425 k1 k2 Øo

ρp.eff.o 290.39 mm






Side 90 af 307

Deformation

μmaxl

25029 mm


x β d=

μ1

10α

σc

Es x l

2=


μl1

10αl

σc.l

Es βl do l

2 26.5 mm < μmax 29 mm

Deformation OK!

Det kan hermed antages at betongulvet kan holde.




Side 91 af 307




3.2 Vandret lastnedføring

3.2.1 Vindlast eller masselast

Det kontrolleres om gavlen skal regnes efter vandret masselast eller vindlast, dadet oftest ved betonbyggeri er masselasten, der er dimensionsgivne pa langs afbygningen.

Vindlast pa ovenlysvinduerne projekteres vandret og fra ovenlysvinduernes breddetil bygningens bredde:

qovenlys =

(0, 84

kN

m2· sin(35◦) + 1, 77

kN

m2· sin(45◦)

)·21, 2 m

44, 16 m= 0, 83

kN

m2(3.1)

De dimensionsgivne vindlaster pa de enkelte etager for hhv. tagetage til stueetagenpa langs af bygningen:

Qw,tag = 1, 5 · 1, 1 ·(1, 39

kN

m2· 2, 58 m+ 0, 83

kN

m2· 2, 62 m

)= 9, 51

kN

m

Qw,4.sal = 1, 5 · 1, 1 · 1, 39kN

m2· 4, 71 m = 10, 80

kN

m

Qw,3.sal = 1, 5 · 1, 1 · 1, 39kN

m2· 4, 25 m = 9, 75

kN

m

Qw,2.sal = 1, 5 · 1, 1 · 1, 39kN

m2· 4, 25 m = 9, 75

kN

m

Qw,1.sal = 1, 5 · 1, 1 · 1, 39kN

m2· 4, 42 m = 10, 14

kN

m

Qw,stuen = 1, 5 · 1, 1 · 1, 39kN

m2· 2, 14 m = 4, 91

kN

m

(3.2)

De dimensionsgivne masselaster pa de enkelte etager pa langs af bygningen er:

Side 92 af 307




Qm,tag =166, 79 kN

44, 16 m= 3, 78

kN

m

Qm,4.sal =337, 78 kN

44, 16 m= 7, 65

kN

m

Qm,3.sal =336, 57 kN

44, 16 m= 7, 62

kN

m

Qm,2.sal =337, 78 kN

44, 16 m= 7, 65

kN

m

Qm,1.sal =337, 78 kN

44, 16 m= 7, 65

kN

m

Qm,stuen =343, 12 kN

44, 16 m= 7, 77

kN

m

(3.3)

Det kan observeres fra ligning 3.3 og 3.2, at det er vindlasten, der er den dimen-sionsgivne stabilitetslast, da vindlasten er større end masselasten. Det kan derforantages, at stabilitet pa tværs af bygningen ogsa er efter vindlast, da masselastener mindre pa denne side.Vindlast pa tværs af bygningen sættes til at være den samme som for vind pa langs.Dvs. der anvendes en større vindlast i tagskiven, end der reelt vil optræde.

3.2.2 Valg af metode

Til at fordele kræfterne fra etagedækket til vægfelterne kan forskellige metoderanvendes afhængig af, om det er et statisk bestemt eller statisk ubestemt system.

• I et statisk bestemt system bestar konstruktionen af 3 vægskiver. Fordelingaf kræfterne kan foretages af de 3 ligevægtsligninger, lodret-, vandret- ogmomentligevægt. Det forudsættes, at væggene ikke ligger i samme skærings-punkt og at vægskiverne ikke er parallele med hinanden.

• Et statisk ubestemt system, hvor alle vægskiver er parallelle, kan fordeling afkræfterne til vægskiverne foretages ved brug af inertimomentfordelingsme-toden.

• Et statisk ubestemt system, hvor alle vægskiver ikke er parallelle og ikkeligger i samme skæringspunkt, kan dækskivefordelingsmetoden anvendes.

En anden metode til fordeling af kræfter til vægskiver, er ved at betragte ethvertdækskive som simple understøttede bjælker mellem hver væg.

Uanset hvilken metode der vælges, gør det sig gældende at:

Side 93 af 307




• De 3 ligevægtsligninger bliver opfyldt, dvs. lodret-, vandret- og momentli-gevægt.

• Fordelingen af kræfterne fra dækskive til vægfelterne kan overføres udenbrud mellem samlinger og støbeskel.

• Kræfterne i vægskiven kan optages og overføres til fundamenterne, uden atvægskiven vælter, glider eller knuser.

Det betragtede system er statisk ubestemt da vægfelter parallele med vind pa gav-len, kan fordelingen foretages af inertimomentfordelingen, da placeringen og ka-paciteten af væggene er relativt ligeligt fordelt. Vægfelter parallele med vind pafacaden er derimod centreret mod den nordlige del af bygningen, hvilket vil re-sultere i et vridningsmoment i bygningen, som vægge vinkelret pa bygningen skalkunne optage.Da vægfelterne ikke har samme bæringskapacitet og med ønske om at kunne for-dele kræfterne herefter, vil fordelingen foretages af dækskivefordelingsmetoden.

Dækskivefordelingsmetoden eller α-metoden er en nedreværdimetode der tagerudgangspunkt i, at dækskiven er uendelig stiv. Vægskiverne skal sta vinkelret ellerparallel pa hinanden, hvoraf de kun kan optage kræfter parallelt med vægskiven.Fordelingen af vægskivernes belastning bestemmes ud fra en relativ stivhed α,hvoraf nogle skønnede værdier er angivet her:

Figur 3.1: Skønnede stivheder for relative stivheder

Med udgangspunkt i en plantegning med stabiliserende vægskiver ilagt i et koordi-natsystem, kan vridningscentrum bestemmes pa baggrund af den relative stivhed

Side 94 af 307




multipliceret med flytningsbidraget:

(x0, y0) =

(∑xj · αj∑αj

;

∑yi · αi∑αi

)(3.4)

Hvor:

xj er afstanden til y-aksen

yi er afstanden til x-aksen

αi,αj er afstanden til y-aksen

Vinden eller masselasten kan omregnes til en resulterende kraft W, der pavirkerbygningen pa midten af etageskiven. Safremt den resulterende kraft gar gennembygningens vridningscentrum, anses vægskiver kun at blive pavirket af et kraftbi-drag bestaende af den resulterende kraft multipliceret med stivhedsforholdet:

Xi(W ) =Wx · αi∑

αi

Yj(W ) =Wy · αj∑

αj

(3.5)

Hvor:

Xi er reaktionen i vægskiven parallelt med x-aksen

Yj er reaktionen i vægskiven parallelt med y-aksen

Nar den resulterende kraft W er forskudt fra vridningscentrum, vil bygningen bliveudsat for et vridende moment Mw:

Mw = −Wx · (yw − yo) + Wy · (xw − x0) (3.6)

Hvor:

yw,xw er afstanden til den resulterende kraft W

Til at fordele momentet i vægskiverne benyttes systemets relative vridningsstiv-hed, bestemt ved:

Side 95 af 307




Iw =n∑

i=1

αi · (yi − y0)2 +n∑

i=1

αi · (xj − x0)2 (3.7)

Pavirkningen fra ren moment kan herefter bestemmes som:

Xi(Mw) = −Mw

Iw· (yi − y0) · αi

Yj(Mw) =Mw

Iw· (xj − x0) · αj

(3.8)

Endelig summeres bidraget fra vridning og ren kraft, hvoraf reaktionerne i destabiliserende vægskiver kan skrives som:

Xi =Wx · αi∑

αi

−Mw

Iw· (yi − y0) · αi

Yj =Wy · αj∑

αj

+Mw

Iw· (xj − x0) · αj

(3.9)

3.2.3 Fordeling af stabilitetslaster

Trods de fa vægfelter i byggeriet er placeringen relativt strategisk anlagt, som detkunne ses pa figur 2.4, hvilket er grunden til, at væggene ved trappetarnene vælgessom de stabiliserende vægge. Vind pa langs anses ikke at have et betydningsfuldtvridende moment i bygningen, hvorimod vind pa tværs vil. For at tilgodese syste-met mod vridning medtages vægfelt 6Y i facaden fra 1. sal til kælderen.

Beregningerne til fordeling af stabilitetslaster er foretaget i udarbejdet excelark,som er bilagt i Bilag E.1 pa side 296. De dimensionsgivne reaktioner i de enkeltevægfelter er opsummeret i tabel 3.1.

Der er i alt anvendt 10 vægfelter i konstruktionen, heraf 4 vægfelter pa langs (x-retning) og 6 pa tværs (y-retning) af konstruktionen. Vægfelternes placering kanses pa figur 3.2.

Side 96 af 307




Figur 3.2: Stabiliserende vægge i etagerne

Kraftfordeling til vægfelterne pa langs af konstruktionen (kN)

Vægfelt Kælder Stue 1.sal 2.sal 3.sal 4.sal

1X 60,78 125,52 120,69 121,69 134,80 118,70

2X 45,42 93,81 90,20 90,78 100,56 88,55

3X 51,73 106,83 102,72 102,09 113,08 99,57

4X 58,90 121,63 116,95 116,00 128,49 113,14

1Y 60,67 125,30 120,48 122,64 135,85 119,62

2Y 44,08 91,03 87,53 97,45 107,95 95,05

3Y 30,53 63,04 60,62 96,38 106,76 94,01

4Y 31,00 64,01 61,55 102,63 113,68 100,10

5Y 22,45 46,36 44,57 58,45 64,75 57,01

6Y 44,31 91,51 87,99

Tabel 3.1: Dimensionsgivne stabilitetskræfter til de angivne vægfelter

Side 97 af 307




Ved dokumentation af vægfelternes evne til at optage kræfterne til fundamenterneer der medtaget egenlaster af konstruktionselementer, der ligger af eller op advægfeltet.

Egenlasten af etageadskillelserne bestar kun af betondækket og betonstøbegulvetmed lasten fra det halve dækspænd.For opliggende tværvægge er der ikke medtaget mere end 1,5 meter af tværvæg-gen til begge sider af væggens tyngdepunkt, svarende til en samlet længde pa 3m, af hensyn til løft eller brud pa tværvæggen.For kontinuerte bjælker er reaktionen bestemt som 3/8 af spændet iht. tilfælde3.19 i Teknisk Stabi.Egenlasten af trappen er ogsa medtaget, svarende til 15 cm armeret betonelemen-ter.

Alle egenlaster er regningsmæssige laster:

Gd = 0, 9 ·Gk (3.10)

Figur 3.3: Vægfelt med stabiliserende laster

Opliggende laster er kun medtaget, safremt den samme last optræder pa beggesider af vægfeltet.

I forhold til vægfelterne 3X og 4X, hvor vægfelterne pa 4.- 2. sal er udkragede iden ene ende, er vægskiven beregnet efter væltning mod den udkragede del.

Side 98 af 307

Kælder Stue 1. sal 2. sal 3. sal 4. sal

Højde (m) 3,99 4,59 4,25 4,25 4,25 4,25

Længde (m)

gdæk (kN/m) 19,71 19,71 19,71 19,21

gtrappe (kN/m) 4,39 4,39 4,39 4,39 4,39

Gvæg (kN) 125,69 144,59 133,88 133,88 133,88 133,88

GOpliggende (kN) 30,52 33,05 32,51 32,51 32,51 32,51

Væltning

Mvælt = = 10857,91 kNm

Mstabilitet = = 6632,19 kNm

Væltning Ikke OK!

Væggen vælter! Der undersøges med 4 stk. T = 196 kN


Væltning OK!

Glidning

Vglidning = = 682,17 kN

Vfriktion = = 753,83 kN

Glidning OK!

Knusning

e = = 0,00 m

Ae = (h ‐ 2*e)*t = 1,40 m2

σs = = 1,78 MPa

Med udgangspunkt i præfabrikeret beton C35 = 24,14 MPa

Knusning OK!

7

Vægfelt 1X

Stabiliserende laster

∑Gopliggende*7 + ∑Gvæg*7/2 + ∑(gdæk + gtrappe)/2*7^2

∑Gopliggende*7 + ∑Gvæg*7/2 + ∑(gdæk + gtrappe)/2*7^2 +

4*196*(7 ‐ (0,4 + 3*0,8/2)

(Mstabilitet ‐ Mvælt)/(∑Gopliggende + ∑Gvæg + ∑(gdæk + gtrappe)*7

+ 4*196)

(∑Gvæg + ∑(gdæk + gtrappe)*7 + ∑Gopliggende +

4*196)/(Ae*1000)

Qt*25,58 + Q4*21,33 + Q3*17,08 + Q2*12,83 + Q1*8,58 +

Qs*3,99

Qt + Q4 + Q3 + Q2 + Q1 + Qs

0,5*(∑Gvæg + ∑(gdæk + gtrappe)*7)




3.2.4 Stabilitet af vægfelter

Side 99 af 307


Højde (m) 3,99 4,59 4,25 4,25 4,25 4,25

Længde (m)

gdæk (kN/m) 5,96

gtrappe (kN/m) 4,39 4,39 4,39 4,39 4,39

Gvæg (kN) 125,69 144,59 133,88 133,88 133,88 133,88

GOpliggende (kN) 13,87 34,91 36,40 36,40 36,40 30,05

Væltning

Mvælt = = 8103,78 kNm


Væltning Ikke OK!



Væltning OK!

Glidning



Glidning OK!

Knusning

e = = 0,07 m

Ae = (h ‐ 2*e)*t = 1,37 m2

σs = = 1,30 MPa


Knusning OK!


4*196)/(Ae*1000)

Vægfelt 2X

7




4*196*(7 ‐ (0,4 + 3*0,8/2)

Qt*25,58 + Q4*21,33 + Q3*17,08 + Q2*12,83 + Q1*8,58 +

Qs*3,99

Qt + Q4 + Q3 + Q2 + Q1 + Qs

0,5*(∑Gvæg + ∑(gdæk + gtrappe)*7) + 3*196


+ 4*196)




Side 100 af 307


Højde (m) 3,99 4,59 4,25 4,25 4,25 4,25

Længde (m)

gdæk (kN/m) 5,96

gtrappe (kN/m) 4,39 4,39 4,39 4,39 4,39

Gvæg (kN) 125,69 144,59 133,88 162,95 162,95 162,95

GOpliggende (kN) 107,33 107,87 107,56 107,56 107,56 76,11

Gopliggende 2 (kN) 94,26 61,97 62,45 69,73 69,73 88,29

Væltning

Mvælt = = 9143,60 kNm


Væltning Ikke OK!



Væltning OK!

Glidning



Glidning OK!

Knusning

e = = 0,40 m

Ae = (h ‐ 2*e)*t = 1,24 m2

σs = = 2,21 MPa


Knusning OK!

Qt + Q4 + Q3 + Q2 + Q1 + Qs

0,5*(∑Gvæg + gdæk*8,52 + ∑gtrappe*7) + 3*196

(Mstabilitet ‐ Mvælt)/(∑Gopliggende + ∑Gvæg + gdæk*8,52 +

∑gtrappe*7 + 3*196)

(∑(Gopliggende +Gopliggende2) ∑Gvæg + gdæk*8,52 + ∑gtrappe*7 +

3*196)/(Ae*1000)

Vægfelt 3X


5,96*8,52*(7‐8,52) + ∑gtrappe/2*7^2 +

(125,69+144,59+162,95)*7/2 + 162,95*3*8,52/2 +

∑gopliggende*7 ‐ (69,73 + 69,73+88,29)*(8,52‐7)

5,96*8,52*(7‐8,52) + ∑gtrappe/2*7^2 +

(125,69+144,59+162,95)*7/2 + 162,95*3*8,52/2 +

∑gopliggende*7 ‐ (69,73 + 69,73+88,29)*(8,52‐7) +

3*196*(7 ‐ (0,4 + 2*0,8/2)

Qt*25,58 + Q4*21,33 + Q3*17,08 + Q2*12,83 + Q1*8,58 +

Qs*3,99

7 8,52

Vægskiverne er regnet udkraget mod Gopliggende 2. Linjen afspejler skillelinjen mellem vægfelt på 7 m (TV) og

8,52 m (TV)




Side 101 af 307


Højde (m) 3,99 4,59 4,25 4,25 4,25 4,25

Længde (m)

gdæk (kN/m) 19,65 19,22 19,22 19,22 19,65 19,17

gtrappe (kN/m) 4,39 4,39 4,39 4,39 4,39

Gvæg (kN) 125,69 144,59 133,88 162,95 162,95 162,95

GOpliggende (kN) 1,80 35,11 32,51 32,51 32,51 32,51

Gopliggende 2 (kN) 94,26 61,97 62,45 63,75 63,75 63,75

Væltning

Mvælt = = 10395,36 kNm


Væltning Ikke OK!



Væltning OK!

Glidning



Glidning OK!

Knusning

e = = 0,26 m

Ae = (h ‐ 2*e)*t = 1,30 m2

σs = = 2,58 MPa


Knusning OK!

Qt*25,58 + Q4*21,33 + Q3*17,08 + Q2*12,83 + Q1*8,58 +

Qs*3,99

Qt + Q4 + Q3 + Q2 + Q1 + Qs

0,5*(∑Gvæg + gdæk*8,52 + ∑gtrappe*7)


(19,17+19,65+19,22+19,22)*8,52*(7‐8,52) +

(19,65+19,22)/2*7^2 + ∑gtrappe/2*7^2 +

(125,69+144,59+133,88)*7/2 + 162,95*3*8,52/2 +

∑gopliggende*7 ‐ (63,75 + 63,75+63,75)*(8,52‐7)

(19,17+19,65+19,22+19,22)*8,52*(7‐8,52) +

(19,65+19,22)/2*7^2 + ∑gtrappe/2*7^2 +

(125,69+144,59+133,88)*7/2 + 162,95*3*8,52/2 +

∑gopliggende*7 ‐ (63,75 + 63,75+63,75)*(8,52‐7) +

4*196*(7 ‐ (0,4 + 3*0,8/2)

(Mstabilitet ‐ Mvælt)/(∑Gopliggende + ∑Gvæg +

(∑gtrappe+19,65+19,22)*7 +

(19,22+19,22+19,65+19,17)*8,52 + 4*196)

(∑(Gopliggende+Gopliggende2) + ∑Gvæg +

(∑gtrappe+19,65+19,22)*7 +

(19,22+19,22+19,65+19,17)*8,52 + 4*196)/(Ae*1000)

Vægfelt 4X

7 8,52

Vægskiverne er regnet udkraget mod Gopliggende 2. Linjen afspejler skillelinjen mellem vægfelt på 7 m (TV) og

8,52 m (TV)




Side 102 af 307


Højde (m) 3,99 4,59 4,25 4,25 4,25 4,25

Længde (m)

gdæk (kN/m) 19,63 19,63 19,63 19,63 19,63 19,15

gtrappe (kN/m) 4,39 4,39 4,39 4,39 4,39

Gvæg (kN) 125,69 144,59 133,88 133,88 133,88 133,88

GOpliggende (kN) 30,52 33,05 32,51 32,51 32,51 32,51

Væltning

Mvælt = = 10914,97 kNm


Væltning Ikke OK!



Væltning OK!

Glidning



Glidning OK!

Knusning

e = = 0,04 m

Ae = (h ‐ 2*e)*t = 1,39 m2

σs = = 1,85 MPa


Knusning OK!

Vægfelt 1Y


4*196)/(Ae*1000)

7



Qt + Q4 + Q3 + Q2 + Q1 + Qs



3*196*(7 ‐ (0,4 + 2*0,8/2)


+ 3*196)

Qt*25,58 + Q4*21,33 + Q3*17,08 + Q2*12,83 + Q1*8,58 +

Qs*3,99




Side 103 af 307


Højde (m) 3,99 4,59 4,25 4,25 4,25 4,25

Længde (m)

gdæk (kN/m) 19,15

gtrappe (kN/m) 4,39 4,39 4,39 4,39 4,39

Gvæg (kN) 125,69 144,59 133,88 133,88 133,88 133,88

GOpliggende (kN) 39,43 39,97 39,66 39,66 39,66 44,58

Væltning

Mvælt = = 8478,40 kNm


Væltning Ikke OK!



Væltning OK!

Glidning



Glidning OK!

Knusning

e = = 0,24 m

Ae = (h ‐ 2*e)*t = 1,30 m2

σs = = 1,48 MPa


Knusning OK!

Qt + Q4 + Q3 + Q2 + Q1 + Qs



+ 3*196)


3*196)/(Ae*1000)

Vægfelt 2Y

7




3*196*(7 ‐ (0,4 + 2*0,8/2)

Qt*25,58 + Q4*21,33 + Q3*17,08 + Q2*12,83 + Q1*8,58 +

Qs*3,99




Side 104 af 307


Højde (m) 3,99 4,59 4,25 4,25 4,25 4,25

Længde (m)

gdæk (kN/m) 5,96

gtrappe (kN/m) 4,39 4,39 4,39 4,39 4,39

Gvæg (kN) 125,69 144,59 133,88 133,88 133,88 133,88

GOpliggende (kN) 13,55 14,22 13,84 13,84 13,84 6,40

Væltning

Mvælt = = 7768,82 kNm


Væltning Ikke OK!



Væltning OK!

Glidning



Glidning OK!

Knusning

e = = 0,27 m

Ae = (h ‐ 2*e)*t = 1,29 m2

σs = = 1,44 MPa


Knusning OK!

Qt*25,58 + Q4*21,33 + Q3*17,08 + Q2*12,83 + Q1*8,58 +

Qs*3,99

Vægfelt 3Y

7




4*196*(7 ‐ (0,4 + 3*0,8/2)


+ 4*196)


4*196)/(Ae*1000)

Qt + Q4 + Q3 + Q2 + Q1 + Qs





Side 105 af 307


Højde (m) 3,99 4,59 4,25 4,25 4,25 4,25

Længde (m)

gdæk (kN/m) 5,96

gtrappe (kN/m) 4,39 4,39 4,39 4,39 4,39

Gvæg (kN) 125,69 144,59 133,88 133,88 133,88 133,88

GOpliggende (kN) 13,55 14,22 13,84 13,84 13,84 6,40

Væltning

Mvælt = = 8200,75 kNm


Væltning Ikke OK!



Væltning OK!

Glidning



Glidning OK!

Knusning

e = = 0,04 m

Ae = (h ‐ 2*e)*t = 1,39 m2

σs = = 1,34 MPa


Knusning OK!

Vægfelt 4Y

7




4*196*(7 ‐ (0,4 + 3*0,8/2)


+ 4*196)

Qt*25,58 + Q4*21,33 + Q3*17,08 + Q2*12,83 + Q1*8,58 +

Qs*3,99

Qt + Q4 + Q3 + Q2 + Q1 + Qs



4*196)/(Ae*1000)




Side 106 af 307


Højde (m) 3,99 4,59 4,25 4,25 4,25 4,25

Længde (m)

gdæk (kN/m) 13,19

Gvæg (kN) 170,57 196,22 181,69 181,69 181,69 181,69

Væltning

Mvælt = = 4897,08 kNm


Væltning OK!

Glidning



Glidning OK!

Knusning

e = = 0,73 m

Ae = (h ‐ 2*e)*t = 1,61 m2

σs = = 0,76 MPa


Knusning OK!

(Mstabilitet ‐ Mvælt)/(∑Gopliggende + ∑Gvæg + ∑(gdæk)*9,5)

(∑Gvæg + ∑gdæk*9,5 + ∑Gopliggende)/(Ae*1000)

Vægfelt 5Y

9,5


∑Gvæg*9,5/2 + ∑gdæk/2*9,5^2

Qt*25,58 + Q4*21,33 + Q3*17,08 + Q2*12,83 + Q1*8,58 +

Qs*3,99

Qt + Q4 + Q3 + Q2 + Q1 + Qs

0,5*(∑Gvæg + ∑gdæk*9,5)




Side 107 af 307

Kælder Stue 1. sal

Højde (m) 3,99 4,59 4,25

Længde (m)

Gvæg (kN) 229,38 116,13 104,96

GOpliggende (kN) 55,34 49,01 57,10

Væltning

Mvælt = = 2090,77 kNm


Væltning OK!

Glidning



Glidning OK!

Knusning

e = = 0,54 m

Ae = (h ‐ 2*e)*t = 1,25 m2

σs = = 0,49 MPa


Knusning OK!


∑Gopliggende*7,3 + ∑Gvæg*7,3/2 + ∑gdæk/2*7,3^2

(Mstabilitet ‐ Mvælt)/(∑Gopliggende + ∑Gvæg + ∑gdæk*7,3)

(∑Gvæg + ∑gdæk*7,3 + ∑Gopliggende )/(Ae*1000)

7,3

Qt*25,58 + Q4*21,33 + Q3*17,08 + Q2*12,83 + Q1*8,58 +

Qs*3,99

Qt + Q4 + Q3 + Q2 + Q1 + Qs

0,5*(∑Gvæg + ∑gdæk*7,3)

Vægfelt 6Y




Side 108 af 307




3.2.5 Forankring

Vægfelterne 1X-4X og 1Y-4Y skal trækforankres, hvorfor vægfelterne udføres medkorrugerede rør med en CC afstand mellem rørerne pa 800 mm, og en afstand frakant til første armeringsstang pa 400 mm.

Figur 3.4: Armeringsjern i korrugerede rør

Korrugerede rør er ringede rør indstøbt i vægskiven, hvoraf det er muligt at laveen armerings-forbindelse i røret, hvorefter røret udfyldes med beton. Korrugerederør er meget pladskrævende og kræver koordinering med andre indstøbningsdele,som etagedæk.[13]

Med udgangspunkt i EXPAN A/S beskrivelse af korrugerede rør, opgiver de følgendebæreevner for bestemte armeringsjern i korrugerede rør:

Kamstal, fy = 500 MPa Regningsmæssig Minimumstørrelse

Dimension (mm) trækbæreevne (kN) pa korrugerede rør

10 32 Ø50

12 46 Ø60

14 63 Ø60

16 83 Ø60

20 130 Ø70

25 - Ø70

Tabel 3.2: Bæreevner af armeringsjern

Virksomheden har yderlige oplagt en vejledning i anvendelse af korrugerede rør ivægge.[14] I dette oplæg er det muligt at anvende et K25 armeringsjern i et Ø70

Side 109 af 307




korrugerede rør, dog uden styrken for armeringen er angivet, som det fremkom-mer af tabel 3.2. Styrken beregnes efter vurdering af trækbæreevnen for de andrearmeringsjern i forhold til tværsnitsarealet:

Diameter (mm) udregning Spænding (MPa)

1032kN · 1000π

4· (10mm)2

407,44 MPa

1246kN · 1000π

4· (12mm)2

406,43 MPa

1463kN · 1000π

4· (14mm)2

409,26 MPa

1683kN · 1000π

4· (16mm)2

412,81 MPa

20130kN · 1000π

4· (20mm)2

413,80 MPa

Diameter (mm) Udregning Trækkraft (kN)

25400MPa ·

π

4· (14mm)2

1000196,35 kN

Tabel 3.3: Estimeredet trækbæreevne for armering

Af tabellen ma det anses, at armeringen er regnet til at have fuld udnyttelse istaltværsnittet, svarende til regningsmæssige flydespænding i tværsnittet, heraf500MPa

1, 2= 416MPa.

Det kan derfor estimeres, at en 25 mm armeringsstang i Ø70 (78 mm) korruge-rede rør kan have en trækstyrke pa 196 kN. Det forudsættes, at nedenstaendeoverholdes:

• en minimumsafstand pa 2x maskestørrelse af væggens armeringsnet til kor-rugerede rørs tværarmering for effektiv trækkraft.

• en minimumsafstand pa 10ø = 780 mm for at undga at skulle lave tværar-meringen, som lukkede U-bøjler.

Side 110 af 307




• en forankringslængde beregnet efter Eurocode 1992-1-1 kapitel 8.4.2, for attrækstyrken kan blive optaget i armeringsstangen.

Den regningsmæssige forankringsstyrke for ribbestal kan sættes til:

fbd = 2, 25 · η1 · η2 · fctd (3.11)

Hvor:

fbd er den regningsmæssige forankringsstyrke

fctd er den regningsmæssige betontrækstyrke af fctk,0,05

η1 koefficient, som afhænger af forankringsevnen og stangens placeringved udsøbning. Ved gode forhold sættes η1 = 1, 0 og for andre tilfældesættes η1 = 0, 7

η2 koefficient, som afhænger af armeringsdiameteren. For Ø ≤ 32 mm →η2 = 1, 0, for Ø > 32 mm→ η2 = (132− Ø)/100

Da det ikke umiddelbart kan dokumenteres, at der sikres ”gode”forankringsforholdog med Ø = 25 mm, fas forankringsstyrken heraf til:

fbd = 2, 25 · 0, 7 · 1, 0 ·4, 2MPa

1, 45= 4, 56MPa (3.12)

Basisforankringslængden kan beregnes som:

lb,qrd =Ø4·σsd

fbd(3.13)

Hvor:

σsd er den regningsmæssige spænding ved forankringen

Basisforankringslængden anvendes til at beregne den regningsmæssige forank-ringslængde:

lbd = α1 · α2 · α3 · α4 · lb,qrd ≥ lb,min (3.14)

Hvor:

Side 111 af 307




α1 er koefficienten for virkningen af stængernes form

α2 er koefficienten for virkningen af et minimumsdæklag

α3 er koefficienten for virkningen af indeslutning ved tværarmering

α4 er koefficienten for indflydelsen af en eller flere svejste tværstænger

α5 er koefficienten for virkningen af trykket pa tværs af spaltningsplanetlangs den regningsmæssige forankringslængde

Produktet af (α2α3α5) ≥ 0, 7

lb,min er minimumsforankringlængden efter ligning 3.20

Med en regningsmæssig trækkraft pa 196 kN, fas spændingen til:

σsd =196kN · 1000π

4· (25mm)2

= 399, 29MPa (3.15)

Basisforankringslængden kan heraf beregnes til:

lb,rqd =25mm

4·σsd

fbd= 547, 02 mm (3.16)

Reduktionsfaktor for α3-5 anses ikke at kunne opfyldes, hvorfor værdierne sættestil 1,0. α1 og 2 bestemmes af tabel 8.2 i Eurocode 1992 for lige stænger til:

α1 = 1, 0

α2 =1− 0, 15(cd − ø)

ø

(3.17)

Hvor:

cd er den mindste værdi af afstanden fra armering til kant eller ende og denhalve afstand mellem armeringjernet, som anvist pa figur 8.3 i Eurocode1992

Grundet armeringen ilægges i et korrugeret rør, anses cd at være afstanden fraarmeringjernet til korrugeret rør. Der kræves en minimumstolerance pa 28 mm ogomstøbningsplads pa 10 mm i rørets diameter.

cd =28mm

2+

10mm

2= 19 mm (3.18)

Side 112 af 307




Indsættes ligning 3.18 i 3.17 fas reduktionen til:

α2 =1− 0, 15(cd − ø)

ø= 1, 036 → cd = 1, 0 (3.19)

Det fremkommer derved, at der ikke er nogen reduktionsfaktorer til forankrings-længen, hvoraf den regningsmæssige forankringslængde kan sættes lig med basis-forankringslængden.Den regningsmæssige forankringslængde skal være større end minimumsforkan-ringslængden:

lb,min = max

0, 3 · lb,rqd

10 · Ø

100 mm

=

164, 11 mm

250 mm

100 mm

(3.20)

Den regningsmæsige forankringslængde afrundes derfor til:

lbd = 550 mm (3.21)

Der anvendes derfor en forankringslængde pa 550 mm for trækforankring i væg-felterne 1X-4X og 1Y-4Y.

Side 113 af 307




3.2.6 Dækskiver

En vigtig forudsætning ved fordeling af kræfter til vægfelterne i konstruktionener, at dækskiven er uendelig stiv, hvorfor det skal sikres, at dækket kan fordelekræfterne til vægfelterne. De 2 mest gængse metoder til fordeling af lasten er enbjælkemodel og stringermodel.

Bjælkemodellen er en af de hyppigste metoder til statisk analyse af etageadskil-lelsen. Her foretages beregningerne pa baggrund af midterlinjen af dækbjælken,hvoraf snitkræfterne bestemmes.

Pa baggrund af det maksimale moment dimensioneres trækarmeringen i hht. denene facade. Trækarmeringens areal bestemmes ved hjælp af den indre momentarmz, der kan sættes som 80 % af bygningens bredde:

As =Mmax

z·1

fyd≈

Mmax

0, 8 · b·1

fyd(3.22)

Den anden metode er stringermodellen, som anvendes, nar det ikke virker rimeligtat anvende bjælkemodellen for etageadskillelsen. Stringermodellen anvendes nar:

• etageadskillelsen nærmer sig det kvadratiske

• der er mange frem- og tilbagesving i facaderne

• der er store huller i etageadskillelsen

• de afstivende vægge star meget spredte

Konstruktionen ligger derfor op til anvendelse af stringermodellen.

Stringermodellen er en nedreværdismetode, der kan anvendes ved plane spæn-dingstilstande. Dvs. bæreevnerne af stringerne vil være mindre end eller lig medbæreevnen. Metoden anvendes, hvor materialerne kan beskrives af plasticitetste-orien, hvoraf betonelementer og armeret beton indgar.

En skive betragtes i et koordinatsystem, hvoraf skiven er inddelt i stænger paralleltmed koordinatakserne.Teorien bygger pa, at normalspændinger optages af stængerne, navnet stringe-re i form af tryk- eller trækstringere. Felterne mellem stringerne optager aleneforskydningsspændingerne, heraf forskydningsfelter. Forskydningsspændingen erkonstant i et af felterne, hvoraf kraften i de omgivende stringere varierer lineærtmellem knudepunkterne.

Side 114 af 307




Belastninger og reaktioner anses at angribe i knudepunkterne, eller som forskyd-ningsspændingen langs stringere, idet de er konstante for hvert enkelt stringer.

Med kræfterne og reaktioner pa konstruktionen kan konstruktionen nu bestem-mes af ligevægtsligningerne. Oftest er systemet statisk ubestemt, hvoraf der er etantal overtallige størrelser, der kan vælges i forbindelse med fastlæggelse af statisktilladelig løsning. Til at bestemme statisk ubestemte størrelser kan dette findes af:

N = K − F − (2 · S1 − S2) + (R− 3) (3.23)

Hvor:

K er antallet af knudepunkter

F er antallet af hulfelter, der er stringeromkrandsede og sammenhængen-de

S1 er antallet af stringerlinjer gaende fra rand til rand, idet hullers kanterog tæller som rand

S2 er antallet af stringerlinjer, der følger skivens yderste rand. Oftest erdenne værdi 4

R er antallet af reaktioner

Stringerne placeres hovedsageligt i fugerne eller mellem elementerne. Dog kandet være nødvendig at ligge stringerarmering pa tværs af dækelementerne, hvorafdette kan gøres med fladstal.

For ikke at fa for mange overtallige samt for at reducere armeringsstænger, derskal ligge tværs over dækelementer, udviddes hullet i midten og skakterne til in-stallationerne. Med udgangspunkt i at reaktionerne er bestemt ud fra dækskive-fordelingsmetoden, fas følgende stringermodel af 4. sals dækskive.

Side 115 af 307




Figur 3.5: Stringermodel af dækskiven

Beskrivelse K F S1 S2 R N

Antal 91 9 26 4 0 34

Tabel 3.4: Beregning af stringermodellens overtallige

Det fremgar af tabel 3.4, at modellen vil have 34 overtallige. For at løse syste-met skal der foretages gæt af 34 forskydningsfelter, hvoraf det vurderes, at det vilkræve for mange ressourcer at finde frem til løsningen, i modsætning til opdelingaf systemet i bjælkemodeller.

Pa baggrund af bjælkebredderne fra stringermodellen, kan etagedækket umiddel-bart anses at være opdelt i 2 bjælker for pa hhv. gavlen og facaden med forskelligeunderstøtningsforholde, se figur 3.6. Beregninger vil foretages efter denne meto-de.

Side 116 af 307




Figur 3.6: Dækskiven opdelt i 2 bjælker (rødt) for hver vindretning

Grundet opdeling af dækskiven, skal der tages hensyn til, at lasten kan overføresfra dækskivebjælke til dækskivebjælke gennem dækskivesøjlen (bla dækskive). Detgælder bade med hensyn til vægfeltet pa luv-siden samt vægfelterne parallelt medvindretningen. Dækskiven skal derfor regnes for 2 forskellige tilfælde. Det ene erefter fordeling af stabilitetslasten til de stabiliserende vægfelter, og det andet ervindsuget fra zonerne A, B og C, sa lasterne kan ophæve hinanden.Reelt set er der en forskel mellem vindsuget og stabilitetslasten, men for at sikreøget stivhed i dækskiven vil stabilitetslasten blive anvendt til begge tilfælde.Ved beregningerne forudsættes, det at tryk- og forskydningkræfterne kan optagesgennem huldækselementerne, hvoraf trækkræfter optages i ”randarmeringen”.

Dækskiver ved gavl

For vind pa gavlen, hvor vinden fordeles relativt ligeligt mellem vægfelterne, kandækbjælken opdeles i 2 udkraget bjælker, understøttet mellem hhv. vægfelt 1X og2X og pa vægfelt 3X og 4X, samt en simpelt understøttet bjælke mellem 2X og 3X,som vist pa figur 3.7 til venstre.Yderligere undersøges samme dækskive efter vindsug, nar vinden rammer faca-den. Trækket pa gavlene skal kunne mødes pa midten, sa de kan ophæve hinanden.Dækskivebjælken anses at kunne analyseres som 3 simple understøttede bjælkermed reaktioner i skivens armering. Det største moment anvendes til at bestemmerandarmeringen i bjælken for hele bjælkens længde.

Side 117 af 307




Figur 3.7: TV: Statisk system for vind pa gavl. TH: Statisk system for vind pa facade

Beregning af dækskiven foretages efter etagedækket pa 4.sal, da vindlasten erstørst her.

Tilfælde I: Fordeling til vægskiver

Figur 3.8: Udkraget bjælke

Reaktionen ved R1X,4X bestemmes ved moment om punkt R2X,3X:

R1X,4X =

(3, 3m+ 7, 705m)2

2· 10, 80

kN

m3, 3m

= 198, 18 kN (3.24)

Reaktionen ved R2X,3X bestemmes ved moment om punkt R1X,4X:

R2X,3X =

((3, 3m)2

2−

(7, 705m)2

2

)· 10, 80

kN

m

3, 3m= −79, 33 kN (3.25)

Side 118 af 307




Det største momentet bestemmes ved snit i R1X,4X, højre del:

Mx = 10, 80kN

m·(7, 705m)2

2= 320, 58 kNm (3.26)

Figur 3.9: Simpel understøttet bjælke

Snitkræfterne bestemmes efter standard fra Teknisk stabi.

R1x,3x =1

2· 10, 80

kN

m· 22, 175m = 119, 75 m

Mx =1

8· 10, 80

kN

m· (22, 175m)2 = 663, 84 kNm

(3.27)

Tilfælde II: Fordeling til trækarmering

Figur 3.10: Simpel understøttet bjælke

R1x,3x =1

2· −10, 80

kN

m· 22, 175m = −119, 75 m

Mx =1

8· −10, 80

kN

m· (22, 175m)2 = −663, 84 kNm

(3.28)

Armering:

Den mindste dækskivebredde b er 8,73 m. Der anvendes stal fyk = 500 MPa:

Side 119 af 307




fyd =500MPa

1, 2= 416, 67MPa (3.29)

Ved anvendelse af ligning 3.22, fas det nødvendige armeringsareal til:

As,min =663, 84kNm · 1000

0, 8 · 8, 73m·

1

416, 67MPa= 228, 12 mm2 (3.30)

Opslaet i tabel 5.6 i Teknisk Stabi, skal der anvendes 2Ø14 armeringsstænger,hvilket har en samlet tværsnitsareal pa As = 308 mm2. Armeringsbehovet gør siggældende for begge dækskivebjælker i sakaldt over- og underside.

Side 120 af 307




Dækskiver ved facade

Grundet den asymmetriske placering af vægfelterne, ma fordelingen analyseresefter vind pa hhv. den ene og den anden facade hver for sig. Den bedste ansetemetode er at analysere hele dækskiven som en simplificeret rammekonstruktion,saledes hjørne medtages som momentstive, og derved reducere det nødvendigearmeringsareal.

Det statiske system er tegnet op i TwoDFrame. For at fa fordelingen af lasterneefter dækskivefordelingsmetode, anses størstedelen af vægfelterne parallel medvinden som reaktioner, der modvirker vinden. Vægge, der er placeret relativ tætpa hinanden, analyseres som en samlet kraft. Det statiske system er som følgende:

Figur 3.11: Statisk system af vind pa sydvestlig facade

Pa figur 3.11 og 3.12 kan det ses, at reaktionerne og krafterne repræsenterer væg-felternes mulige kraftoptagelse med en relativ lille afvigelse, hvilket vurderes atvære af mindre betydning.

Side 121 af 307




Figur 3.12: Statisk system af vind pa nordøstlig facade

Pa figur 3.13 og 3.14 fremkommer normalkraft- og momentfordelingen i dækski-vebjælkerne ved vind pa sydvestlig facade.

Pa figur 3.15 og 3.16 fremkommer normalkraft- og momentfordelingen i dækski-vebjælkerne ved vind pa nordøstlig facade.

Side 122 af 307




Figur 3.13: Snitkræfter for find pa sydvestlig facade - Normalkraftfordeling (kN)

Figur 3.14: Snitkræfter for find pa sydvestlig facade - Momentfordeling (kNm)

Side 123 af 307




Figur 3.15: Snitkræfter for find pa nordøstlig facade - Normalkraftfordeling (kN)

Figur 3.16: Snitkræfter for find pa nordøstlig facade - Momentfordeling (kNm)

Side 124 af 307




Armering:

Den mindste dækskivebredde b er 8,73 m. Der anvendes stal B500 MPa:

Ved anvendelse af ligning 3.22, fas det nødvendige armeringsareal til:

As,min,SV =1299, 09kNm · 1000

0, 8 · 8, 73m·

1

416, 67MPa= 446, 42 mm2 (3.31)

For vind pa nordøstlig facade forekommer der træk i dækbjælken, hvoraf dettebidrag medtages ved at fordele normalkræften ligeligt mellem træk og trykarme-ringen i dækskivebjælken:

As,min,NØ =

(990, 27kNm · 1000

0, 8 · 8, 73m+ 55, 99 · 1000

)·

1

416, 67MPa= 474, 67 mm2

(3.32)

Opslaet i Tabel 5.6 i Teknisk Stabi, skal der anvendes 2Ø 20 armeringsstænger,hvilket har en samlet tværsnitsareal pa As = 628 mm2. Armeringsbehovet skalanvendes ved alle dækskivens rande og være gennemgaende.

Side 125 af 307




3.3 Robusthed

3.3.1 Periferi-trækforbindelser

Periferi-trækforbindelsen bestemmes for hhv. gavl, facade og atrium

Facaden og gavlen

Den største spændlængde af dæk pa facaden og gavlen er 10,37 m.

10, 37m · 15kN

m= 155, 55 kN

Der skal derfor anvendes et minimumstrækforbindelse pa:

Ftie,per = maks

80 kN

155, 55 kN

= 155, 55 kN (3.33)

Armering

Minimumsarmering med stal B500:

As,min =155, 55kN · 1000416, 67MPa

= 373, 32 mm2 (3.34)

Opslaet i Teknisk Stabi tabel 5.6, skal der anvendes 2 stk. Ø16 armeringsstængermed et tværsnitsareal pa As = 402mm2.

Atrium

Hullet i atriet i tagetagen skal have samme randarmering som den ydre rand.

Armering i hullet i atriet for de øvrige etager skal regnes efter en spændlængde pa7,04 m.

7, 04m · 15kN

m= 105, 60 kN

Der skal derfor anvendes en minimumstrækforbindelse pa:

Ftie,per = maks

80 kN

105, 60 kN

= 105, 60 kN (3.35)

Side 126 af 307




Armering


As,min =105, 60kN · 1000416, 67MPa

= 253, 44 mm2 (3.36)


3.3.2 Interne trækforbindelser

Ved interne trækforbindelser langs dæk med en dækbredde pa 1,2 m fas fugear-meringen til:

Ftie = maks

80 kN

1, 2m · 30kN

m= 36 kN

= 80 kN (3.37)


As,min =80kN · 1000416, 67MPa

= 192, 00 mm2 (3.38)

Opslaet i Teknisk Stabi tabel 5.6, skal der anvendes 1 stk. Ø16 armeringsstangmed et tværsnitsareal pa As = 201mm2.

For de interne trækforbindelser pa tværs af dækelemeter ved bærelinjer bestemmesarmeringen efter største dækspænd fra alle etager efter spænd ved auditoriumet:

Ftie = maks

80 kN

30kN

m·14, 37m+ 3, 71m

2= 271, 20 kN

= 271, 20 kN (3.39)


As,min =271, 20kN · 1000416, 67MPa

= 650, 87 mm2 (3.40)


Side 127 af 307




3.3.3 Vandrette trækforbindelser

Vægfelter

Facadevægge skal forskydningforankres for 30 kN/m, hvilket vil kræve armeringpr. lbm. pa:

As,min =30kN

m· 1000

416, 67MPa= 72, 00

mm2

m(3.41)

Da armeringen bade skal ligge i væggen over og under etagen, vælges der et størrespænd, som armeringen skal ligge i. Der anvendes heraf Ø14 pr. 1600 mm:

As =154kN · 1000

1, 6m= 96, 25

mm2

m(3.42)

Søjler

Randsøjler skal forskydningsforankres for 160 kN:

As,min =160kN · 1000416, 67MPa

= 384, 00 mm2 (3.43)

Opslaet i Teknisk Stabi tabel 5.6, skal der anvendes 4 stk. Ø12 armeringsstængermed et tværsnitsareal pa As = 452mm2. Armeringen gælder bade i søjlen over ogunder etagen.

3.3.4 Lodrette trækforbindelser

Der etableres lodrette trækforbindelser efter kvantificeringen pa 30 kN/m.

Vægfelter

Normen skriver at der bør undersøges lodrette trækforbindelser for et nedbrudtvægfelt pa 3 meter, hvoraf trækforbindelsen vurderes at skal placeres pr. 2 m, ogskulle optage en trækkraft pa 2,0 m:

As,min =30kN

m· 2m · 1000

416, 67MPa= 108, 00 mm2 (3.44)

Side 128 af 307




Opslaet i Teknisk Stabi tabel 5.6, skal der anvendes 1 stk. Ø 12 armeringsstangmed et tværsnitsareal pa As = 113mm2. Armeringen skal placeres i samtligevægfelter med en individuel afstand pa 2 m, hvoraf armeringen skal være gen-nemgaende i sin fulde højde. Armeringen bør trækkes i korrugerede rør med pladstil stødet armering, hvoraf der kan anvendes Ø 12 i Ø 80 korrugeret rør.[14]

Søjler

Normen skriver at der bør undersøges lodrette trækforbindelser for en nedbrudtsøjle, hvoraf trækforbindelsen dimensioneres efter den største bjælkelængde iht,lastarrangement.Med udgangspunkt i søjle i modullinje 9.1 (C) vil den samledelængde af bjælkerne bestemmes pa baggrund af mindst opland til søjlen.

ls = 3, 9m ·3

8+

14, 4

2+ 7, 2 ·

3

8+

14, 4

2·1

2·

(7, 2− 2, 1

7, 2

)2

·

(2 + 2, 1

7, 2

)= 15, 50m

(3.45)

As,min =30kN

m· 15, 50m · 1000

416, 67MPa= 1116, 12 mm2 (3.46)

Opslaet i Teknisk Stabi tabel 5.6, skal der anvendes 3 stk. Ø 25 armeringsstangmed et tværsnitsareal pa As = 1473mm2. Armeringen skal placeres i samtligesøjler og gennemgaende i søjlens fulde højde bygningshøjde. Armeringen bør træk-kes i korrugerede rør med plads til stødet armering. Med udgangspunkt i mini-mumsstørrelser skal der anvendes 6 · 28mm + 28mm + 10mm + 5mm = 211mm,dvs en Ø 220 korrugeret rør i søjlen. Dette skal korrigeres med armeringen i søjlenog vurdes om dette vil være en hensigtsmæssig løsning.[14]

Side 129 af 307




3.4 FunderingDer skal dimensioneres linjefundamenter og punktfundamenter efter lodret ogvandret lastnedføring. Af den geotekniske rapport fremkommer grundvandspejleti en højde over kældergulvsniveauet hvoraf, der skal foretages tiltag mod løft afbygningen.Det er heraf vurderet, at der skal foretages beregning af linjefundament ved ydervæg-ge og bærende vægge, linjefundament ved stabiliserende indervægge, linjefunda-ment til kældergulv samt punktfundament ved søjler, for at sikre den fornødnebæring af konstruktionen.Yderligere er der undersøgt hvor stort et fundament der skal til for at sikre stabili-teten af konstruktionen, og undersøgt hvornar grundvandsænkningen kan aftrap-pes i hht. nar bygningen bliver opført.

Vandsikring af kælderen vil ikke indga i projektet, hvoraf der henvises til den geo-tekniske rapports løsningsforslag kapitel ”4.10 Eventuel kælder over grundvand-spejlet”, der er bilagt som bilag B.

Side 130 af 307

Linjefundamentet skal bære last fra ovenliggende vægge og dækelementer, samtbære en del af det horisontale kraft fra jordtryk.Det vurderes at den største linjelast fremkommer ved modullinje 6.1(C-E).

Forudsætninger

Udrænet forskydningsstyrke:

cu.k 140kN

m2

140kN

m2

cu.d

cu.k

1.877.78

kN

m2

Effektiv kohæsion:

φk 30deg φdφk

1.225 deg

b 1.8m h 0.9m

Laster

Linjelaster fra lasteplaner ved toilet:

gk.t 71.90kN

m68.35

kN

m2 66.40

kN

m

92.23kN

m37.19

kN

m

404.42kN

m

nk.t 13.19kN

m4 14.00

kN

m 66.76

kN

m

Fundamentets egenlast:

gk 25kN

m3

b h 40.5kN

m

Horisontal last fra jordtryk og dæk med nyttelast:

jk1

376.6

kN

m23.83 m 20 % 19.56

kN

m

jdæk 7.71kN

m2

3.83m

2 14.76

kN

m

jndæk 5.0kN

m2

3.83m

2 9.57

kN

m




3.4.1 Linjefundament ved bærende vægge

Side 131 af 307

Regningsmæssig lastkombinationer:

Vt 1.1 gk gk.t 1.5 0.68 nk.t 564.32kN

m

Ht 1.1 jk jdæk 1.5jndæk 53.55kN

m

Moment og excentricitet fra vertikal last

Mt Ht h 48.2kN m

m

et

Mt

Vt85.41 mm

Effektiv areal:

A´ b 2 et 1.63m2

m

Ler i korttidstilstandenDet er i normen angivet at der skal kontrolleres både for korttids- oglangtidstilstanden, men at der for ler kun skal kontrolleres for korttidstilstandenda jorden er forkonsolideret pga. jordens alder er Glacial.

sc.0 1

Hældningsfaktor for lertilfældet grundet vandret last:

ic.0 0.5 0.5 1Ht

A´ cu.d 0.88

Nc.0 5.14

q´l 24kN

m30.35 m 10

kN

m3

h 0.4m( ) 13.4kN

m2

R´l sc.0 ic.0 Nc.0 cu.d q´l A´ 594.93kN

m

Vt

R´l0.95 < 1.0

Vandret bæreevneDet står gældende at for udrænet brud skal følgende overholdes:

Ht < A´ cu.d 126.71kN

m Ht A´ cu.d 1

Ht < 0.4 Vt 225.73kN

m Ht 0.4 Vt 1




Side 132 af 307

Linjefundamentet skal bære last fra ovenliggende vægge og dækelementer, samtsikres mod stabilitet.Det vurderes at den største linjelast fremkommer ved modullinje 7.1(K-M).

Forudsætninger


cu.k 140kN

m2

140kN

m2

cu.d

cu.k

1.877.78

kN

m2

b 3.4m h 3.8m

Laster

Linjelaster fra lasteplaner ved trappeskakt:

gk.t 25.92kN

m52.20

kN

m 62.51

kN

m3

64.21kN

m34.81

kN

m

364.67kN

m

nk.t 8.98kN

m16.73

kN

m4 7.75

kN

m 83.65

kN

m

sk.t 4.16kN

m

wk.t 2.18kN

m

Fundamentets egenlast:

gk 25kN

m3

b h 323kN

m


Vt 1.1 gk gk.t 1.5 0.68 nk.t 1.5 0.3 sk.t wk.t 853.43kN

m

Effektiv areal:

A´ b 3.4m2

m




3.4.2 Linjefundament ved stabiliserende indervægge

Side 133 af 307


sc.0 1

Hældningsfaktor for lertinfældet grundet vandret last:

ic.0 1.0

Nc.0 5.14

q´l 24kN

m30.35 m 10

kN

m3

h 0.4m( ) 42.4kN

m2


m

Vt

R´l0.568 < 1.0

Fundament til stabilitetDet skal sikres at fundamentets egenlast er større end de stabiliserende væggestrækresultanter. Af stabilitetsberegninger anvendes der 4 stk trækarmeringer ihvert vægende.

Ts 4 196 kN 1.1 862.4 kN

Med udgangspunkt i at halvdelen af fundamentet i vægfeltet kan medtages fåsfølgende opkraft:

Gs 0.9 25kN

m3

b h1 7 m

2 1017.45 kN

Gs Ts 155.05 kN > 0.0

Fundamentet sikring mod løft fra trækarmering OK!Det kontrolleres om fundamentets størrelse sikrer stabilitet mod væltning:

Stabiliserende egenlast af konstruktionen til FOK.

Mstab 6632.19kN m

Højder på krafternes virkning:

x1 3.99m h 7.79m x2 x1 4.59m 12.38m

x3 x2 4.25m 16.63m x4 x3 4.25m 20.88m

x5 x4 4.25m 25.13m x6 x5 4.25m 29.38m




Side 134 af 307

Væltningskraft til FUK.

Mvælt x1 60.78 kN x2 125.52 kN

x3 120.69 kN x4 121.69 kN

x5 134.80 kN x6 118.70 kN

13450.31 kN m

Øget stabiliterende last fra fundament:

Mfundament 0.9 24kN

m3

b h7m( )

2

2 6837.26 kN m

Ligevægtsligning:

Mstab Mfundament Mvælt 19.15 kN m > 0.0

Fundamentet kan derfor sikre den fornødne sikring mod stabilitet.




Side 135 af 307

Linjefundamentet skal bære last fra enkeltspændte betonplader. Det vurderes atden størst belastede tilfælde er for modullinje K.

Forudsætninger


cu.k 140kN

m2

140kN

m2

cu.d

cu.k

1.877.78

kN

m2

b 0.5m h 1.2m

Laster

Linjelast fra beregning af gulv:

Vd 64.8kN

m2 1.1 b h 25

kN

m3

146.1kN

m

Effektiv areal:

A´ b 0.5m2

m


sc.0 1


ic.0 1 1

Nc.0 5.14

q´l 24kN

m30.35 m 10

kN

m3

h 0.4m( ) 16.4kN

m2


m

Vd

R´l0.7 < 1.0




3.4.3 Linjefundament ved bærelinjer for kældergulv

Side 136 af 307

Punktfundamentet skal bære last fra ovenliggende søjler med dæk.Det vurderes at den hårdest belastede søjle forekommer ved modullinje 8.1(C)grundet bjælkespænd og laster på bjælkerne.

Forudsætninger


cu.k 140kN

m2

140kN

m2

cu.d

cu.k

1.877.78

kN

m2

Effektiv kohæsion:

φk 30deg φdφk

1.225 deg

b 3.5m h 1.1m l b

Laster

Linjelaster fra lasteplaner, opdelt i laster fra venstre, højre og syd:

gk.v 43.35kN

m68.90

kN

m4 43.02

kN

m 361.97

kN

m

gk.h 43.35kN

m68.90

kN

m4 43.02

kN

m 361.97

kN

m

gk.s 61.24kN

m4 61.61

kN

m

nk.v 15.86kN

m4 30.96

kN

m 94.4

kN

m

nk.h 15.86kN

m4 30.96

kN

m 94.4

kN

m

nk.s 19.18kN

m4 23.65

kN

m 100.37

kN

m

sk.v 6.95kN

m sk.h 7.21

kN

m

wk.v 3.65kN

m wk.h 4.45

kN

m




3.4.4 Punktfundament under bærende søjler

Side 137 af 307

Bjælkernes længder:

lv 3.69m lh 3.9m ls 7.2m

For maksimal lasttilfælde må det anses at lasten til søjlen vil være 5/8 af spændet,svarende til at bjælken der ligger af på søjlen er indspændt.

Bygnignens karakteristiske laster:

Gk.b5

8gk.v lv gk.h lh gk.s ls 3096.66 kN

Nk.b5

8nk.v lv nk.h lh nk.s ls 899.48 kN

Sk.b5

8sk.v lv sk.h lh 33.6 kN

Wk.b5

8wk.v lv wk.h lh 19.26 kN

Fundamentets og søjlens egenlast:

Gk 25kN

m3

b h l 25.42m 0.42 m 0.42 m( ) 448.98 kN


Vd 1.1 Gk Gk.b 1.5 0.68 Nk.b 1.5 0.3 Sk.b Wk.b 4935.58 kN

Moment

M Vd 20 mm 98.71 kN m

etM

Vd20 mm

Effektiv areal:

b´ b 2 et 3460 mm l´ l 2 et 3460 mm

A´ b´ l´ 11.97 m2




Side 138 af 307


sc.0 1


ic.0 1

Nc.0 5.14

q´l 24kN

m30.35 m 10

kN

m3

h 0.4m( ) 15.4kN

m2

R´l sc.0 ic.0 Nc.0 cu.d q´l A´ 4970.34 kN

Vd

R´l0.99 < 1.0

Punktfundammentets dimension er heraf OK!




Side 139 af 307

Der kontrolleres for hvilken etage at grundvandsænkningen kan aftrappes. Dettillades at huldækselementer og betonelementer alene må bidrage til modvægt afvandtryk.Kontrollen foretages hvor det største løft forekommer. Yderligere foretageskontrol for søjlerne i modullinje 10.1(H & I), da søjlerne kun forekommer ikælderen.

Laster

Løft fra vandtryk, fratrækket dækkets og linjefundamentets egenlast:

qd 46.46kN

m2 0.9 0.5 m 1.2 m 24

kN

m3

79.96kN

m

Største løft der forekommer ved søjlen:

Qd7.2m

2

5

814.3 m

qd 1002.5 kN

Egenlast af punktfundament:

Gk.f 24kN

m33.5 m 3.5 m 1.1m 0.35m( ) 220.5 kN

Last fra opliggende dækelementer på Stuen fra dækplaner og laster:

Gk.0.v 4.1kN

m2

7.2m

2

3.6m

2 26.57 kN

Gk.0.h 4.1kN

m2

7.2m 2( )

2

7.2m

2 106.27 kN

Gk.0.n 4.1kN

m2

3.9m

2

7.2m

2 28.78 kN

Last fra opliggende dækelementer på 1.sal fra dækplaner og laster:

Gk.1.v 4.1kN

m2

7.2m

2

3 3.6 m

5 31.88 kN

Gk.1.s 4.1kN

m2

7.2m

2

7.2m

2 53.14 kN

Gk.1.n 4.1kN

m2

3.9m

2

7.2m

2

7.2m

2

5

8 2.6 m

52.77 kN




3.4.5 Aftrapning af grundvandssænkning

Side 140 af 307


Gk.2.v 4.1kN

m2

8.7m

2

3 3.6 m

5 38.52 kN

Gk.2.h 4.1kN

m2

8.7m

2

7.2m

2 64.21 kN

Gk.2.n 4.1kN

m2

3.9m

2

7.2m

2

7.2m

2

5

8 2.6 m

52.77 kN


Gk.3.v 4.1kN

m2

8.7m

2

3 3.6 m

5 38.52 kN

Gk.3.h 4.1kN

m2

8.7m

2

7.2m

2 64.21 kN

Gk.3.n 4.1kN

m2

3.9m

2

7.2m

2

7.2m

2

5

8 2.6 m

52.77 kN


Gk.4.v 4.1kN

m2

8.7m

2

3 3.6 m

5 38.52 kN

Gk.4.h 4.1kN

m2

8.7m

2

7.2m

2 64.21 kN

Gk.4.n 4.1kN

m2

3.9m

2

7.2m

2

7.2m

2

5

8 2.6 m

52.77 kN

Last fra opliggende dækelementer på tag fra dækplaner og laster:

Gk.t.v 4.1kN

m2

8.7m

2

3.9m

2 34.78 kN

Gk.t.h 4.1kN

m2

8.7m

2

7.2m

2 64.21 kN

Gk.s 0.42m 0.42 m 25.42 m 25kN

m3

112.1 kN




Side 141 af 307

Samlede egenlast ved søjlen med alle etager:

Gd 0.9 Gk.f Gk.0.v Gk.0.h Gk.0.n

Gk.1.v Gk.1.s Gk.1.n

Gk.2.v Gk.2.h Gk.2.n



Gk.t.v Gk.t.h Gk.s

1077.73 kN

Ligevægt:

Gd Qd 75.24 kN > 0.0 OK!

Aftrapning af grundvandssænkning kan foretages når dele bygningen er opførtmed betonelementerne.

De 2 søjler der kun fremstår i kælderniveau foretages der særskiltundersøgelse:

Opløft ved søjlerne:

Qd.2 qd7.2m 11.1m

2

731.63 kN

Søjletilfælde I:

Gd.2.1 4.41kN

m2

7.2m

2

7.2m 11.1m

2

4.41kN

m2

11m

2

7.2m

2

4.41kN

m2

7.2m

2

7.2m

2

289.74 kN

Søjletilfælde II:

Gd.2.2 4.41kN

m2

7.2m 7.2m( )

2

11.1m

2

4.41kN

m2

7.2m

2

7.2m 7.2m( )

2

290.53 kN




Side 142 af 307

Fundamentets og søjlens egenlast:

Gd.2.0 25kN

m33.89 m 0.42 m 0.42 m

24kN

m33.5 m 3.5 m 1.1m 0.35m( )

237.65 kN

Ligevægt:

0.9 Gd.2.0 Gd.2.1 Qd.2 256.98 kN < 0.0

Der skal således forankres for 260 kN ved disse 2 søjler.

Det undersøges hvor meget fundamentets dimension skal øges ved de 2 søjler forat sikre at bygningen ikke løfter:

Gf 0.9 24kN

m33.5 m 3.5 m 1 m 264.6 kN

Ligevægt:

0.9 Gd.2.0 Gd.2.1 Qd.2 Gf 7.62 kN > 0.0

Punktfundamentet ved søjlerne i modullinjen 10.1 (H & I) skal fundamentet væreb = 3,5 m, l = 3,5 m og h = 2,1 m.




Side 143 af 307




Litteratur[13] Expan,

Trækorankring af vægelementer, Besøgt d. 21.11.2015,http://www.expan.dk/projektering/statik/stabilitet/lodret-

forankring-af-vaegelementer-vaeltning/

[14] CRH Concrete A/S,Vejledning - Anvendelse af korrugerede rør i vægge, 21.08.2013, Rev.08.07.2015,http://www.expan.dk/wp-content/uploads/Vejledning-i-anvendelse-

af-korrugerede-r%C3%B8r-2015-1-rev-jul15_godkendt.pdf

Side 144 af 307



Del III

Konklusion og ændringer

Side 145 af 307



Konstruktionsændringer

Pa baggrund af beregninger og forudsætninger dertil, er der foretaget konstruk-tionsændringer for at simplificere bygningens opbygning og sikre lastfordelingenkan foretages uden større deformationer.

Fjernede elementerSøjlen ved modul 10.1(C) fra arkitekttegningen var placeret pa 4. sal til og med 1.sal, anses at være bedre stillet ved at fjerne søjlen og i stedet anvende en bjælke,der spænder fra modul C(9.1) til C(11.1), som erstatning.

Tilføjede eller redigerede elementerEtageadskillelsen mellem stuen og kælderen i atriet, fremkommer der relative sto-re spænd og laster, at der ma placeres 2 nye søjler i modullinjen 10.1(H & I) for atimødekomme problemet.

Søjlerne ved modullinje L(9.1-12.1) er grundet lasten pa udkragningen af ovenstaendeetager og kældervæggen rykket længere ud mod facaden, sa søjlernes udvendigeoverflade vil flugte med kældervæggens udvendige overflade.Hvor alle søjlerne skal understøttes pa kældervæggen, skal væggens tykkelse øgestil 400 mm i en længde pa 1 m for at tilgodese væggens udbøjning og belastning.

Side 146 af 307



Diskussion

Projektet beskæftiger sig med et aktiv projekt, der vil sta færdigt i sommeren2016. Projektet har haft fokus pa hovedbygningens lodrette og vandrette stabi-litet, hvoraf ændringer i bygningen har været foretaget af forskellige karakterer,som fjernelse af tilbygninger og gangbroer.

Lodret lastnedføring blev sikret ved at udarbejde en lastplan, da huldækselemen-terne spændte i forskellige retninger med forskellige laster, og blev understøttetpa søjler og vægelementer, hvoraf en analytisk vurdering kunne foretages til at be-stemme de kritiske elementer. Det blev heraf vurderet, at der matte udarbejdes endækplan, der kunne anvendes til bestemmelse af lastplanerne. Dog kan det altiddiskuteres, hvorvidt omfanget af optegningen var nødvendig, hvis der i stedet varlavet simple opdelinger med spændretninger der ligesa kunne løse problemstillin-gen.Der er pa baggrund af lastnedføringen foretaget beregninger af bærende bjælkermed store spænd og hvor bjælken forekom udkraget med større laster, hvor detblev vurderet, at Deltabjælken ikke kunne sikre den fornødne styrke eller tilgode-se udbøjningskravet. Dog burde Deltabjælkens evner kontrolleres, i forhold til atkunne varetage de beregnede bjælkers opgave, hvilket kunne have resulteret i enmere ensartet opbygning, eller reduceret bjælkehøjde ved kombination af beton-bjælke og Deltabjælke, og derved give mere plads til installationer. Dog vil dettevære mere komplekst at foretage beregninger af, da konstruktionen skulle analyse-res som kompositmaterialer i 2-delte bjælker, hvilket vil tage for meget af fokusetfrem for at sikre bygningens genrelle lastnedføring.Beregninger af søjlevirkning bestar i projektet kun af beregninger for kældervægmed excentrisk belastning og jordtryk, hvoraf det førte til øgede vægtykkelser forde steder, hvor søjlerne understøttes pa væggen. Denne løsningsform er en afmange og kunne løses pa andre mader. En af maderne kunne være, at søjlen istedet var gennemgaende, sa kældervæggen blev støbt op af søjlen. Søjlen skulleheraf beregnes for jordtryk og normalkraft, hvor kældervæggen blev forankret tilsøjlen og kun bliver belastet af linjelaster og jordtryk. Forekom det muligt at ændreløsningsforslaget, ville denne metode være at foretrække, da det vil give en mereensartet lastnedføring og muligvis en reduktion af armering, som forekom realtivstore ved projekteringen, ift. erfaring fra tidligere projekter samt iht. beregningefter tilfælde I.Projektet omfatter ikke beregninger af betonvæg og betonsøjler, hvoraf disse ele-menters konstruktive udforming ikke kendes. Bevist er dette frataget, da bereg-ningsmetoden er identisk med beregning af kældervæggen, hvor søjlen til forskeler belastet med punktlaster. Der blev i stedet fokuseret pa robusthed med lodret

Side 147 af 307



trækarmering, som omtales senere. Dog skal det prioteres, at der blev pabegyndtberegning af en søjle, men at der fremkom flere fejl med hensyn til lastarrange-mentet og bestemmelse af bæreevne, hvorfor det ikke gav mening at inddrage deni projektet.Kældergulvet er beregnet som enktelspændte plader, hvilket i modsætning til dob-beltespændte plader kan give et større armeringskrav. Dog har det den konstrukti-ve fordel at, opbygningen af fundamentet vil forekomme simplere og med færrerelinjefundamenter til understøtning af gulvet, samt analysen af vandtryk var nem-mere at begribe, ved at lasterne kun foregik i en retning, frem for at der skulleforetages efter 2 spændretninger. Dette linjefundament skulle dimensioneres somen kontinuertlig bjælke, for at forudsætninger mod løft kunne tilgodeses. Dog erdet bevist, at dette ikke blev medtaget, da beregninger vil minde om udkragning afbjælken, hvor bjælken skal dimensioneres for armering i oversiden og undersiden.

Fundamenterne er beregnet efter brudgrænsetilstand med lertilfælde, da de geo-tekniske rapporter kun viste moræneler ved hovedbygningen, hvorfor det blev vur-deret unødvendigt at beregne for sandtilfældet, da der ikke forekom meget sande-de moræneler i omradet.Grundet fundamenternes og lasternes størrelse burde anvendelsesgrænsetilstan-den mht. deformationsberegninger foretages. Grundet laststørrelserne kunne derfremkomme større deformationer i leret til, at det kunne fa konsekvenser for byg-ningen i lokale eller globale omrader. Der bør derfor foretages beregninger af fun-damenternes sætning i jorden og vurdering af den enkelte sætning og bygningenssamlede sætning, i henhold til om bygningen vil sætte sig markant i lokale omradereller om hele bygningen i sammenhæng vil sænke sig. Dette blev ikke en del afprojektet.

Vandret lastnedføring blev foretaget pa baggrund af reduceret vindlast for beggeretninger pa bygningen, hvor fordelingen blev foretaget af dækskivefordelingsme-toden, eller bedre kendt som α - metoden. Grundet placeringen af vægfelterne ibygningen var det fordelagtige at anvende denne metode, da det er muligt at op-fylde forudsætningerne.En anden made at optage lasterne pa kunne være gennem søjlerne, da de frem-kommer taktisk placeret. Dog er det vurderet, at bygningen vil være bedre stilletved optagelse af laster gennem tværvægge frem for søjlerne pga. deformationen afelementerne. Bygningen fremkommer heraf stivere mod udbøjning ved optagelseaf vandret last gennem vægge frem for ved søjler.Dækskiveberegningerne er foretaget ved bjælke-rammemodeller, hvoraf enkeltevægfelter fremkom som reaktioner og de resterende vægfelter som punktlaster.Lastfordelingen fremkom troværdig i hht. de statiske ligevægtsligninger, men ta-get i betragtning af dækskivens udformning burde løsningsforslaget være foretaget

Side 148 af 307



af stringermodellen. Det blev her vurderet pa baggrund af antallet af overtallige,at fokus vil blive for stor pa stringermodellen frem for en generel sikring af last-nedføringen af projektet.

Beregninger af konstruktionselementer er ikke blevet visualiseret ud over kon-struktionsplanerne. Her tænkes der pa armeringsplaner og detaljer af bjælke-,søjle- og vægarmering. Disse bør i et reelt projekt være angivet, sa entreprænørenfar bestilt den rigtige udførsel, da der ellers nemt kan ske misforstaelser med pro-jekter af denne størrelsesorden for bjælker, da armering i søjler og vægge oftester identiske for alle elementerne. Disse blev vurderet til at være af mindre betyd-ning, da de kan udarbejdes af en konstruktør eller teknisk designer, pa baggrundaf skitser.

Projektgrundlaget fra arkitekten, som mere var et dispositionsforslag, var fyldtmed flere fejl. Hvis konstruktionen skulle opbygges af disse tegninger, ville nogle afberegningerne være fejlbestemt eller fremkomme overdimensioneret pga. elemen-terne var forskudt fra deres reele plads. Det blev derfor vurderet, at der matte ud-arbejdes nye arkitekttegninger for at have et godt projektgrundlag. Nødvendighedenfor facadetegninger var maske ikke sa højt, hvoraf disse kunne nedprioriteres iht.kun at lave en detalje for ovenlysvinduerne, da det var det, de blev brugt til.Grundet ovenstaende har det været nødsaget at afgrænse detaljetegninger og -beregninger for projektet, hvor fokus især er beregningerne. Tegningerne er ikkesa reelle igen, da byggeriet er et klassisk betonelementbyggeri, hvoraf det kun vil-le være nødvendigt med enkelte detaljetegninger som for den udkragede bjælke ivægfeltet, eller stalsøjlen understøttet pa søjlens konsol.

Side 149 af 307



Konklusion

Hele projektets formal var at opfylde problemstillingen, der lød som følgende:

Hvilke tiltag skal foretages for at sikre lodret og vandret lastnedføring af bygningen ihht. gældende normer og Eurocode?

Projektet blev i projektgrundlaget henført til høj konsekvensklasse. Dette har bety-det, at der ved projekteringen af byggeriet har været ekstra sikkerhedsforanstalt-ninger, der skulle varetages i form af en øget regningsmæssig lastkombination pa10 % , da KFI = 1,1, hvilket der er taget højde for.Ligeledes er robusthedkravene i byggeriet skærpede, heraf lasterne for trækforbin-delserne der er fastlagt til det dobbelte i forhold til henvisning til lav eller nor-mal konsekvensklasse, hvilket er blevet bestemt i projektet. Yderligere skulle der,grundet bygningen er i 5 etager, foretages beregninger af lodrette trækforbindel-ser, hvoraf det skulle sikres, at etagen over den kollapsede etage kan optage lastenfra et 3 m vægfelt eller søjle med tilhørende dækelementer. Dette krav er blevettilgodeset ved anvendelse af en kvantiativ beregningsmodel fra bogen ”Bygnings-beregninger”.

Ved lodret lastnedføring, blev lastfordelingen sikret ved udarbejdelse af en lastplanog derfra fordelt til bærende betonvægge, søjler og tilhørende bjælker af stal ogbeton. heraf er der foretaget de nødvendige beregninger af enkelte konstruktions-elementer, heraf udkragede betonbjælker, stalbjælker af standarder og opsvejste,kældervægge mod ovenstaende laster og jordtryk, samt kældergulv mod nyttelastog vandtryk. Det er hermed muligt at optage de lodrette laster i projektet og føredem til fundamentoverkanten, safremt der foretages projektering af en betonsøjleog 200 mm betonvæg efter samme princip som ved beregning af kældervæggen.

Ved vandret lastnedføring blev vindlasten, fordelt af α - metoden til de valgtestabiliserende vægfelter, optaget ved at trækforankre vægfelterne og herved blevlasten ført til fundamentsoverkant.

Lasterne fra lodret og vandret lastnedføring er herefter optaget gennem stribe-og punktfundamenter af forskellige størrelser, hvoraf det er sikret, at de har denfornødne bæreevne pa moræneler, som bygningen star pa. Dog bør der foretagesberegninger af sætninger, da lasterne er relative store.Det er sikret, at byggeriet, med de beregnede fundamenter, kan optage lasten frastabilitet til fundamentsunderkanten.Bygningen bliver opført med kældergulv under grundvandspejlet, hvoraf der, pabaggrund af en enkelt søjleberegning, kan konkluderes, at bygningens egenlastfra betonelementerne vil være nok til at modvirke vandtrykket til, at aftrapningenaf grundvandsænkningen kan foretages, nar de sidste elementer er opført pa tag-

Side 150 af 307



konstruktionen. Dog bør der foretages en beregning med fokus pa bygningen somhelhed mod løft fra vandtrykket.

Det kan hermed konkluderes, at det er muligt at opbygge konstruktionen til atoptage de lodrette og vandrette laster, safremt der foretages beregninger af demanglende elementer og samlinger.

Side 151 af 307



Side 152 af 307



Del IV

Bilag

Side 153 af 307

EAL

CA

MPU

S O

DEN

SEM

AT

ER

IAL

EO

VE

RS

IGT


Erhvervsakademiet LillebæltMaterialemappe


Bilag AMaterialemappe

Side 154 af 307

1.0

UDV

ENDI

GE O

VERF

LADE

R1.

1 U

dtry

k

F

acad

eteg

ning

er

B

ase

faca

de

L

ante

rne

faca

de

F

acad

e ud

snit

Eks

ister

ende

byg

n. B

+ fo

rbin

delse

sbyg

n.

T

agha

ver

1.2

Tag

T

agpl

an

2.0

INDV

ENDI

GE O

VERF

LADE

R2.

1 T

rapp

er2.

2 O

verfl

ader

lo e

r

L

o ty

pe o

vers

igts

pla

ner

2.3

Ove

rfl ad

er v

ægg

e2.

4 O

verfl

ader

gul

ve

G

ulvt

ype

over

sigts

pla

ner

3.0

BEL

YSN

ING

3.1

Prin

cipi

elle

rum

tegn

inge

r

4.0

MAT

ERIA

LEVU

RDER

ING

4.1

Gul

ve4.

2 L

o e

r4.

3 F

acad

e

03 04-0

506 07 08 09 10

-11

12 13 16 17 18-2

324

-25

26 27-3

2

xx -x

x

IND

HO

LD

SF

OR

TE

GN

EL

SE

SIDE

2




Side 155 af 307

UD

EV

EN

DIG

E O

VE

RF

LA

DE

RSa

mm

enbi

ndin

g,

lføje

lse o

g ny

skab

else

l e

ksist

eren

de b

ygni

ngsm

asse

har

væ

ret

et

omdr

ejni

ngsp

unkt

ved

beh

andl

ing

af n

ybyg

gerie

ts fa

cade

r. De

t er i

nten

one

n, a

t bas

en

skab

er d

et m

ater

iale

mæ

ssig

e slæ

gtsk

ab, v

ed b

rug

af t

egl o

g gl

as

l den

eks

ister

ende

ad

min

istra

ons

bygn

ing.

Den

cen

tral

e de

l af

bygn

. A, ‘

Lant

erne

n’ h

ar e

t an

det

afsæ

t, de

n er

det

cen

tral

e sa

mle

nde

rum

, der

eks

pone

res

over

bas

en, s

om e

n pr

æci

s le

t og

refl e

kter

ende

enh

ed. L

ante

rnen

s st

ofl ig

hom

ogen

faca

de, d

er m

ed e

t enk

elt m

ater

iale

, al

umin

ium

, var

iere

r i u

dtry

k og

ove

rfl ad

e fra

ma

e

l rek

lekt

eren

de fe

lter.

Lant

erne

n ko

ntra

ster

er b

asen

i te

gl o

g bl

iver

et v

isuel

t pej

lem

ærk

e i d

en g

rønn

e ki

le.

Anko

mst

forp

lads

SIDE

3




Side 156 af 307

Faca

de m

od v

est

Faca

de m

od ø

st

Eta

ge 0

0, b

ygn.

A79

95

Eta

ge 0

1, b

ygn.

A12

585

Eta

ge 0

2, b

ygn.

B16

150

Eta

ge 0

3, b

ygn.

A21

085

Eta

ge 0

4, b

ygn.

A25

335

Tag

plan

, byg

n. B

1914

7

Tag

plan

, byg

n. C

1384

0

Eta

ge 0

0, b

ygn.

B89

90

Tag

plan

, byg

n. A

3023

5

AB

CE

GH

IJ

KL

M

NO

PQ

R

Eta

ge 0

2, b

ygn.

A16

835

Eta

ge 0

1, b

ygn.

B12

585

DF

+21.

76 m

+30.

235

m

+16.

94 m

+20.

476

m

+14.

684

m

Eta

ge 0

1, b

ygn.

A12

585

Eta

ge 0

2, b

ygn.

B16

150

Eta

ge 0

3, b

ygn.

A21

085

Eta

ge 0

4, b

ygn.

A25

335

Tag

plan

, byg

n. B

1914

7

Tag

plan

, byg

n. C

1384

0

Eta

ge 0

0, b

ygn.

B

Tag

plan

, byg

n. A

3023

5

AB

CE

GH

IJ

KL

M

NO

PQ

R

Eta

ge 0

2, b

ygn.

A16

835

Eta

ge 0

1, b

ygn.

B12

585

DF

+21.

76 m

+30.

235

m

+15.

093

m

+16.

94 m

+20.

48 m

SIDE

4




Side 157 af 307

Eta

ge 0

0, b

ygn.

A79

95

Eta

ge 0

1, b

ygn.

A12

585

Eta

ge 0

3, b

ygn.

A21

085

Eta

ge 0

4, b

ygn.

A25

335

Tag

plan

, byg

n. A

3023

5

1,A

2,A

3,A

4,A

5,A

6,A

7,A

9,A

10,A

11,A

13,A

15,A

16,A

17,A

18,A

19,A

Eta

ge 0

2, b

ygn.

A16

835

12,A

8,A

14,A

+21.

76 m

+21.

76 m

+12.

688

m

Eta

ge 0

0,

7995

Eta

ge 0

1,

1258

5

Eta

ge 0

3,

2108

5

Eta

ge 0

4,

2533

5

Tag

plan

, b30

235

1,A

2,A

3,A

4,A

5,A

6,A

7,A

9,A

10,A

11,A

13,A

15,A

16,A

17,A

18,A

19,A

Eta

ge 0

2,

1683

5

12,A

8,A

14,A

+16.

94 m

+21.

76 m

+30.

235

m

+21.

76 m

Faca

de m

od n

ord

Faca

de m

od sy

d

SIDE

5




Side 158 af 307

BA

SE

FA

CA

DE

B

YG

N.A

Base

ns fa

cade

r op

føre

s i t

egl a

f hø

j kva

litet

, der

ska

ber

slægt

skab

l d

e ek

siste

rend

e te

glby

gnin

ger

i om

råde

t og

udt

rykk

er r

obus

thed

og

hånd

værk

. Teg

len

indg

år s

om e

t ak

vt l

ærin

gsre

dska

b, d

a de

r arb

ejde

s m

ed fo

rban

det p

å de

fors

kelli

ge fa

cade

orie

nter

-in

ger

og te

glen

s ev

ne, s

om h

omog

en fl

ade

at s

kabe

dyb

de o

g re

lief.

Teg

len

opm

ures

fo

ran

isole

ret b

eton

bag

mur

, der

opf

ylde

r fac

aden

s kon

stru

k v

e og

term

iske

krav

. Teg

len

afslu

es

mod

ter

ræn

med

hår

dtbr

ænd

t te

gl o

g ev

t. et

sta

nder

ski

e. L

angs

faca

den

i te

rræ

n la

ves e

n fa

cade

rend

e i b

eton

. Fac

aden

bry

des a

f dør

e og

vin

duer

med

indv

endi

g ra

mm

e af

mal

et t

ræ o

g ud

vend

igt

af a

lum

iniu

m. V

indu

erne

udf

øres

med

dyb

sid

den-

iche

. Her

udov

er e

r de

r m

ulig

hed

for

at u

dfør

e vi

ndue

t m

ed e

t sid

ehæ

ngt

oplu

kkel

igt

par

. Sol

afsk

ærm

ning

en e

r en

udve

ndig

scr

een

inte

grer

et i

faca

den,

så

den

ikke

visu

elt

er sy

nlig

, når

scre

enen

er p

arke

ret.

Uen

sart

ede

tegl

med

var

iere

nde

farv

espi

l i rø

de o

g bl

ålig

e to

ner.

Farv

e på

fuge

mør

tel a

lare

s på

moc

kup

Der a

rbej

des m

ed fo

rske

llige

for-

band

t og

relie

f virk

ning

i m

urvæ

rket

.M

urkr

onen

afs

lu e

s med

alu

. ind

-dæ

knin

g og

mod

terr

æn

et st

ande

r-sk

i e

i hår

dtbr

ænd

t teg

l.

Døre

og

vind

uesp

rofi l

er i

faca

den

udfø

res i

alu

/træ

. Udv

endi

g pr

ofi l

i al

u, in

dven

digt

mal

et tr

æ.

Udv

endi

g sc

reen

inte

grer

et i

faca

de,

så d

en ik

ke v

isuel

t er s

ynlig

, når

sc

reen

en e

r par

kere

t.

Vind

fang

med

gla

ssky

dedø

re i

na-

ture

loxe

ret a

lum

iniu

m p

rofi l

syst

em.

Indv

endi

g fu

ldgl

assk

iver

mon

tere

t i

indf

æld

et sk

inne

r mod

gul

v og

lo .

Varm

etæ

ppe

indf

æld

et i

lo .

SIDE

6




Side 159 af 307

LA

NT

ER

NE

FA

CA

DE

De ø

vers

te e

tage

r i b

ygn.

A, ‘

Lant

erne

n’ b

eklæ

des m

ed p

rofi l

ered

e, re

liefs

kabe

nde

alu-

min

ium

spla

der.

Alum

iniu

msp

lade

rne

tænk

es a

t fre

mst

å m

a e

og

hom

ogen

e, m

en m

ed

et s

kygg

espi

l i s

må

fors

ætn

inge

r, al

upla

dern

e sk

al s

tude

res

i for

hold

l r

elie

f, fa

rve

og

overfl a

de.

Den

bagv

edlig

gend

e fa

cade

tæ

nkes

opb

ygge

t af

san

dwic

hele

men

ter

elle

r be

tone

l-em

ente

r, de

r op

fyld

er fa

cade

ns k

onst

ruk

ve

og t

erm

iske

krav

. Ele

men

tern

e sp

ænd

er

over

en

etag

ehøj

de o

g fæ

stne

s l

etag

e dæ

k. I

faca

deel

emen

tern

e m

onte

res

vind

uer

med

indv

endi

g ra

mm

e af

mal

et t

ræ o

g ud

vend

igt

af n

atur

elox

eret

alu

min

ium

. Vin

du-

erne

udf

øres

med

bun

dpla

de i

kryd

sfi n

ér m

ed sy

nlig

e fi n

érla

g i f

ront

. Her

udov

er e

r der

m

ulig

hed

for a

t udf

øre

vind

uet m

ed e

t sid

ehæ

ngt o

pluk

kelig

t par

.

Døre

og

vind

uesp

rofi l

er i

faca

den

udfø

res i

alu

/træ

. Udv

endi

g pr

ofi l

i na

ture

loxe

ret a

lu, i

ndve

ndig

t mal

et

træ

.

Alum

iniu

msp

lade

rne

i fac

aden

buk

-ke

s, så

lede

s at d

e i l

øbet

af d

agen

fa

nger

lyse

t og

refl e

kter

e hi

m-

mel

lyse

t.

Nat

urel

oxer

et a

lum

iniu

msp

lade

r m

ed sy

nlig

mon

terin

g.Al

ufac

aden

afs

lu e

s i to

p og

bun

d m

ed e

n ty

dlig

hor

isont

al li

nie,

der

ka

n sk

abe

en sk

ygge

not i

ove

rgan

g l

base

bygn

.

Alub

eklæ

dnin

gen

tænk

es a

t fre

mst

å m

ed e

t sky

gges

pil i

buk

elle

r sm

å fo

rsæ

tnin

ger,

der s

tude

res i

næ

ste

fase

.

Udv

endi

g sc

reen

inte

grer

et i

faca

de,

så d

en ik

ke v

isuel

t er s

ynlig

, når

sc

reen

en e

r par

kere

t.

SIDE

7




Side 160 af 307

LM

458 3612

0. S

kifte

/ 0

15. S

kifte

/ 10

00

30. S

kifte

/ 20

00

45. S

kifte

/ 30

00

60. S

kifte

/ 40

00

75. S

kifte

/ 50

00

90. S

kifte

/ 60

00

105.

Ski

fte /

7000

Sta

nder

skift

e

+7.9

95 m

+16.

128

m

+15.

585

m

30

Fal

d 15

%

30

+17.

462

m

+20.

274

m

+11.

607

m

3730

+7.9

95 m

+11.

295

m

+12.

065

m

2800 6002800 6002500 600

120.

Ski

fte /

8000

122.

Ski

fte /

8134

240

+21.

685

m

+24.

497

m

+28.

435

m

+25.

935

m

+30.

235

m

1

3

Eta

ge 0

0, b

ygn.

A79

95

Eta

ge 0

1, b

ygn.

A12

585

Eta

ge 0

3, b

ygn.

A21

085

Eta

ge 0

4, b

ygn.

A25

335

Tag

plan

, byg

n. A

3023

5

6,A

7,A

Eta

ge 0

2, b

ygn.

A16

835

A-A

1272

1272

1272

0. S

kifte

/ 0

15. S

kifte

/ 10

00

30. S

kifte

/ 20

00

45. S

kifte

/ 30

00

60. S

kifte

/ 40

00

75. S

kifte

/ 50

00

90. S

kifte

/ 60

00

105.

Ski

fte /

7000

Sta

nder

skift

e / -

240

120.

Ski

fte /

8000

Mur

kron

e +2

1.76

m+2

1.72

5 m

135.

Ski

fte /

9000

150.

Ski

fte /

1000

0

165.

Ski

fte /

1100

0

180.

Ski

fte /

1200

0

195.

Ski

fte /

1300

0

203.

Ski

fte /

1353

3

1

3

Faca

deud

snit

1:10

0

SIDE

8




Side 161 af 307

EK

SIS

TE

RE

ND

E B

YG

N.B

OG

FO

RB

IND

EL

SE

SB

YG

N.

AB

/A

C

Faca

den

på b

ygni

ng B

, den

forh

envæ

rend

e ad

min

istra

ons

bygn

ing

beva

res

og d

e fa

-ca

dede

le, d

er sk

al lu

kkes

e e

r ned

rivni

ng a

f ls

tøde

nde

bygn

inge

r, ud

føre

s iht

. den

ek-

siste

rend

e fa

cade

med

forb

andt

, fug

e og

20%

gen

brug

steg

l bla

ndet

med

bes

lægt

ede

nye

tegl

. Sam

men

bygn

inge

n m

elle

m d

en n

ye b

ygni

ngsm

asse

og

den

eksis

tere

nde

ud-

føre

s som

tran

sper

ante

ele

men

ter.

Mel

lem

byg

ning

A o

g ek

siste

rend

e by

gn. B

er d

et e

n st

udie

bro

på e

tage

01,

og

mel

lem

byg

ning

A o

g de

eks

ister

ende

hal

ler,

bygn

. C, e

r det

et

fl ek

sibel

t fæ

llesa

real

i st

uepl

an. B

egge

sam

men

bygn

inge

r ud

føre

s m

ed g

lasf

acad

er

og g

rønn

etag

e. S

tudi

ebro

ens

unde

rsid

e be

klæ

des

med

alu

kass

e e

r i s

lægt

skab

med

fa

cade

profi

lern

e. I

bygn

ing

C lf

øjes

nye

åbn

inge

r i fa

cade

n og

gav

len

mod

den

grø

nne

kile

fore

slås m

ed e

n st

or a

ndel

af g

las.

I by

gn. B

fore

slås d

et, a

t der

i St

udie

broe

ns fl

ugt

isæ e

s et

stø

rre

vind

uesp

ar

fra

gulv

l l

o i

mod

ståe

nde

faca

de m

od e

n ev

entu

el

sene

re u

dbyg

ning

.

Døre

og

vind

uesp

rofi l

er i

faca

den

udfø

res i

nat

ur e

loxe

ret a

lum

iniu

m.

Der a

nven

des 2

0% g

enbr

ugst

egl

blan

det m

ed b

eslæ

gted

e ny

e te

gl

l at

gen

dann

e m

angl

ende

faca

de d

ele

i den

eks

ister

ende

byg

n. B

Kont

rast

og

sam

men

bind

ing

er

nøgl

eord

i m

ødet

mel

lem

nyt

og

eksis

tere

nde.

Vind

uern

e i b

ygn.

B e

r fra

200

7 og

øn

skes

bev

aret

, det

und

ersø

ges

hvor

lede

s lyd

krav

et

l rud

en k

an

opnå

s.

Den

kryd

send

e St

udie

bro

mel

lem

by

gn. A

og

B fo

reslå

s let

og

tran

sper

-an

t med

profi l

er i

alu/

alu.

Bro

en

unde

rsid

e er

bek

lædt

med

alu

plad

er.

Eksis

tere

nde

hal b

ygn.

C. å

bnes

med

gl

apar

er m

od d

en G

rønn

e ki

le o

g dø

r par

er

l de

t nye

cam

pus.

NO

PQ

R

+20.

476

m

Faca

de b

ygn.

B m

od a

nkom

stsp

lads

.

SIDE

9




Side 162 af 307

TA

GH

AV

ER

BY

GN

. A

ET

AG

E 0

1

+ 0

2

På e

tage

01

er e

n ta

ghav

e lg

æng

elig

ved

bib

liote

ket

og p

å et

age

02 e

r lig

eled

es e

n be

sky

et t

agha

ve e

t pau

seru

m fo

r det

dag

lige

pers

onal

e. B

egge

tagh

aver

sup

pler

er d

e un

derli

ggen

de a

real

er m

ed d

agsly

s. D

et a

nbef

ales

, at

‘hav

en’ o

pbyg

ges

omkr

ing

og i

sam

spil

med

ove

nlys

, og

at te

rass

en u

dfør

es m

ed h

årdt

træ

, for

at o

pnå

en o

verfl

ade,

de

r er h

oldb

ar o

g m

odst

ands

dyg

g o

ver f

or rå

d og

svam

p sa

mt n

em a

t ved

ligeh

olde

og

omko

stni

ngseff e

k v

.

Faca

der m

od ta

ghav

erne

udf

øres

m

ed fu

ldgl

as i

natu

relo

xere

t alu

/alu

pr

ofi le

r og

sikre

dag

lys

l de

lst

ø-de

nde

area

ler.

Ops

pænd

t wire

syst

em p

å gl

asfa

-ca

de p

rofi l

er m

in. 6

0 cm

fra

faca

de,

der m

ed

den

bliv

er b

evok

set m

ed

slyng

plan

ter o

g ka

n fi l

trer

e da

gsly

set

genn

em lø

v fra

eks

. blå

regn

.

Døre

i fa

cade

n i g

las m

ed n

atur

e-lo

xere

t alu

min

ium

s ram

me.

Det

an

befa

les m

in. t

o pr

tagh

ave,

for e

n le

t adg

ang

l de

grø

nne

rum

.

Træ

dæk

udfø

res m

ed b

ære

dyg

gt

cer fi c

eret

hår

dt tr

æ o

venp

å fæ

rdig

ta

gpap

.

Ove

nlys

i op

bygn

ing

med

grø

nt. I

nd-

dækn

inge

n af

ove

nlys

ene

fore

slås

natu

relo

xere

t alu

.

Urt

er o

g hø

je g

ræss

er.

Eta

ge 0

3, b

ygn.

A

15,A

16,A

17,A

Eta

ge 0

2, b

ygn.

A

Tagh

ave

etag

e 02

SIDE

10




Side 163 af 307

SIDE

11




Side 164 af 307

TA

GS

OL

CE

LL

ER

O

G G

RØ

NN

E T

AG

FL

AD

ER

‘Lan

tern

en’ p

å de

n ce

ntra

le d

el a

f byg

n. A

udf

øres

med

ove

nlys

ove

r atr

ieru

mm

et. O

v-en

lyse

t udf

øres

som

stål

kons

truk

on,

bæ

rend

e st

ålbj

ælk

er, d

er s

pænd

er o

ver b

redd

en

af a

trie

t og

stå

lbøj

ler

der

spæ

nder

mel

lem

bjæ

lker

ne. O

venl

yset

sik

rer

dags

lys

l de

t un

derli

ggen

de fæ

llesa

real

. Det

rest

eren

de ta

gare

al p

å ‘L

ante

rnen

’ for

syne

s m

ed e

t sol

-ce

llean

læg,

tagfl

ade

n er

lg

æng

elig

fra

den

ene

trap

pe. D

en la

vere

del

af b

ygn.

A u

dfør

es

med

grø

nne

tagfl

ade

r. De

r anv

ende

s egn

ede

plan

ter s

om g

iver

et f

rodi

gt u

dtry

k og

som

vi

l bes

tå a

f for

skel

lige

slags

sedu

mar

ter,

urte

r og

viss

e gr

æsa

rter

. Bep

lan

nge

n et

able

res

i en

særli

g ta

gjor

d so

m h

olde

r på

vand

et o

g gø

r be

nge

lsern

e fo

r ukr

udt v

ansk

elig

e. N

år

bepl

antn

inge

n er

eta

bler

et, e

r ved

ligeh

olde

lsen

begr

æns

et

l én

l to

insp

ek o

ner o

m

året

. Der

er a

dgan

g l

de g

rønn

etag

e fra

eta

ge 0

3.

Ove

nlys

ove

r atr

ium

af 3

lags

ter-

mor

uder

, frit

spæ

nd fr

a bj

ælk

e l

bjæ

lke.

Fel

t stø

rrel

se m

in. 1

800

mel

-le

m p

rofi l

er, h

vor d

er ik

ke e

r opl

uk.

Solc

elle

anlæ

g pl

acer

es p

å ta

g af

‘L

ante

rnen

’ (by

gn A

).Ta

gpap

indæ

kker

ove

nlys

og

dann

er

unde

rlag

for s

olce

ller p

å ta

g af

‘Lan

-te

rnen

’ (by

gn. A

).

Base

ns ta

g og

tag

på S

tudi

ebro

, sam

t sa

mm

enby

gnin

gen

l by

gn. C

er

grøn

ne ta

ge m

ed se

dum

, urt

er o

g gr

æss

er.

Ove

nlys

inte

rgre

res i

den

grø

nne

tagfl

ade

og

indæ

kkes

med

nat

ur-

elox

eret

alu

min

ium

.

Tag

plan

, byg

n. A

3023

5

CE

GH

IJ

DF

47.0°

90.0

°

90.0

°

133.0°

OK

ove

nlys

+32

.567

m

UK

FL

+28.

335

m

450

450

830320

1008

6000

6000

6000

6000

210

5007

993

5007

993

5007

993

5007

210

2100

Rø

gopl

uk3300

3900

3900

900

2400

7200

2400

Tag

plan

, byg

n. A

3023

5

CE

GH

IJ

DF

Snit

oven

lys a

triu

m b

ygn.

A

SIDE

12




Side 165 af 307

GA

1,A

2,A

3,A

4,A

5,A

6,A

7,A

9,A

10,A

11,A

13,A

15,A

16,A

17,A

18,A

19,A

A B C E G H I J K L M

N O P Q R

14,B

13,B

12,B

11,B

10,B

9,B

8,B

7,B

6,B

5,B

4,B

3,B

2,B

1,B

Prin

cips

nit B

-B

01_X

_3_X

X_X

X

01_X

_3_X

X_X

X

D F

12,A

8,A

14,A

1:40

1:40

1:16

51:16

5

1:16

5

1:40

1:40

1:16

51:

165

1:16

5

1:40

1:40

1:16

51:

165

47°

47°

47°

47°

47°

47°

47°

47°

47°

47°

47°

47°

47°

47°

47°

47°

1:40

1:40

1:40

1:40

1:40

1:40

1:40

1:40

1:40

1:40

1:40

1:40

1:16

51:16

5

1:16

51:16

5

1:16

51:

165

1:40

1:40

1:16

51:

165

1:40

1:40

1:16

51:16

5

1:16

51:16

5

1:40

1:40

1:16

51:16

5

1:16

51:16

5

1:40

1:40

1:16

51:16

5

1:16

51:16

5

1:40

1:40

1:16

51:16

5

1:16

51:16

5

1:40

1:40

1:16

51:16

5

1:16

51:16

5

1:40

1:40

1:16

51:16

5

1:16

51:16

5

1:40

1:40

1:16

51:16

5

1:16

51:16

5

1:40

1:40

1:16

51:16

5

1:16

51:16

5

1:16

51:

165

1:40

1:40

1:16

51:

165

1:16

51:

165

1:40

1:40

1:16

51:

165

1:16

51:

165

1:40

1:40

1:16

51:

165

1:16

51:

165

1:40

1:40

1:16

51:

165

1:16

51:

165

1:40

1:40

1:16

51:

165

1:16

51:

165

1:40

1:40

1:16

51:

165

1:16

51:

165

1:40

1:40

1:16

51:

165

1:16

51:

165

1:40

1:40

1:16

51:

165

1:16

51:

165

1:40

1:40

1:16

51:

165

1:16

51:

165

1:40

1:40

1:16

51:

165

1:16

51:

165

1:40

1:40

1:16

51:

165

1:16

51:

165

1:40

1:40

1:16

51:

165

1:16

51:

165

1:40

1:40

1:16

51:

165

1:16

51:

165

1:40

1:40

1:16

51:

165

1:16

51:

165

1:40

1:40

1:16

51:

165

1:16

51:

165

1:40

1:40

1:16

51:

165

1:16

51:

165

1:40

1:40

1:16

51:

165

1:10

0

1:10

0

1:10

0

1:10

0

6760 6630 6638 6739

3000

5000

5000

5000

5000

5000

5000

5000

5000

5000

5000

5000

5200

3300 7200 3300 3900 3900 900 2400 7200 2400 4800 7200 2100

7200

3600

7200

7200

8400

7200

2700

3300

8850

5550

3300

2700

3900

3300

8400

7200

7200

2400

Ca.

4°

Ca.

4°

Ca.

4°

Ca.

4°

Ca.

4°

Ca.

4°

Ca.

4°

Ca.

4°

Ca.

4°

Ca.

4°

Ca.

4°

Ca.

4°

Ca.

4°

Ca.

4°

Ca.

4°

Ca.

4°

Ca.

4°

Ca.

4°

Ca.

4°

Ca.

4°

Ca.

4°

Ca.

4°

Ca.

4°

Ca.

4°

Ca.

4°

Ca.

4°

1:40

1:40

1:16

51:16

5

1:16

51:16

5

1:10

01:

100

1:40

1:40

1:40

1:16

51:

165

1:40

1:40

1:16

51:

165

Tag

lem

Rø

gopl

uk

Rø

gopl

uk

Rø

gopl

uk

Rø

gopl

uk

Rø

gopl

uk

Tagp

lan

1 : 1

00

SIDE

13




Side 166 af 307

IND

VE

ND

IGE

OV

ER

FL

AD

ER

Det e

r en

bevi

dst

lgan

g, a

t int

eriø

ret m

ed ro

bust

og

slids

tærk

e m

ater

iale

r ska

l ud

tryk

ke ”v

ærk

sted

sste

mni

ng”,

med

ove

rfl ad

er so

m b

eton

, kry

dsfi n

ér, l

inol

eum

og

træ

beto

n. V

arm

e og

sund

e m

ater

iale

r der

kan

tage

imod

det

man

gfol

dige

cam

pus.

Ve

d at

styr

ke e

n sæ

rlig

iden

tet i

fælle

som

råde

rne,

som

kon

tras

tere

s af o

verfl

ader

og

farv

er i

stud

ieom

råde

rne,

opn

ås e

n va

ria o

n og

tyde

lighe

d, so

m st

yrke

r rum

lighe

dern

e og

orie

nter

ing,

wayfi n

ding

rund

t i c

ampu

s.

Med

foku

s på

inde

klim

aet e

r de

vig

gst

e fa

ktor

er i

forh

old

l m

ater

iale

valg

robu

sthe

d,

fl eks

ibili

et, n

emt a

t ren

gøre

, aku

s k

sam

t at m

inim

erer

e af

gasn

ing.

Der

stræ

bes e

er

mat

eria

ler,

som

beg

ræns

er m

iljøb

elas

tnin

gen

i pro

duk

on,

sam

t mat

eria

ler m

ed e

n la

ng h

oldb

arhe

d og

leve

d i

bygn

inge

n.

SIDE

14




Side 167 af 307

SIDE

15




Side 168 af 307

TR

AP

PE

R,

KE

RN

ER

OG

SØ

JLE

R

Den

synl

ige

beto

n i d

et in

dre

er m

ed

l at s

tyrk

e ‘v

ærk

sted

stem

ning

en’. S

om v

er k

ale

elem

ente

r er d

et sø

jler,

elev

ator

kern

e og

trap

per d

er u

dfør

es i

form

glat

bet

on. I

kon

-tr

ast

l de

t bet

onen

er a

lle h

åndl

ister

fors

låed

e i t

ræ, e

t blø

dt o

g va

rmt m

ater

iale

der

m

øder

hån

den.

Ele

vato

rker

nen,

der

er e

t mar

kant

ele

men

t i a

trie

t, sk

al h

ave

en sæ

rlig

opm

ærk

som

hed.

Det

und

ersø

ges o

m o

verfl

aden

skal

væ

re g

lat,

stru

ktur

eret

elle

r med

re

lief.

Audi

torie

trap

pe u

dfør

es so

m b

eton

-el

emen

t med

afs

lu e

nde

2 m

at fo

r-se

gler

l h

ård

bela

stni

ng, d

er is

tøbe

s pr

ofi le

ret f

orka

nt. A

udito

riegu

lvet

er

en le

t opb

ygni

ng i

træ

. Træ

gulv

som

fæ

rdig

gul

vove

rfl ad

e. H

åndl

iste

i m

assiv

træ

mon

tere

s på

væg.

Atriu

mtr

appe

udf

øres

fra

etag

e 00

-01

som

bet

onel

emen

t med

afs

lut-

tend

e m

at fo

rseg

ler

l hå

rd b

elas

t-ni

ng, d

er is

tøbe

s profi l

eret

fork

ant.

Trap

pen

fra e

tage

01-

04 u

dfør

es

med

lino

leum

på

trin

og

fast

hvi

d gi

ps p

å un

ders

ide.

Væ

rnet

fore

slås

med

træ

som

bek

lædn

ing,

der

op-

fyld

er k

rav

l ak

us k

og

bran

d.

Elev

ator

kern

e af

bet

onel

emen

ter,

Ove

rfl ad

e ly

sfar

ve d

er lu

kkes

med

vo

ksbe

hand

ling.

Et r

elie

f i b

eton

ele-

men

tern

e un

ders

øges

. (ev

t. ku

nst-

mid

ler)

Søjle

r Ska

rpka

ntet

, be

tone

lem

ent.

Ove

rfl ad

e fo

rmgl

at ly

s bet

on, f

arve

a

lare

s på

prøv

e.

Glas

værn

med

stål

balu

stre

og

mas

-siv

træ

hånd

liste

.Fl

ugtv

ejst

rapp

er u

dfør

es so

m B

eton

- el

emen

rap

pe m

ed a

fslu

end

e m

at

fors

egle

r l

hård

bel

astn

ing,

der

ist

øbes

profi l

eret

fork

ant.

Mon

tere

s m

ed a

fsta

nd

l væ

g på

max

30

mm

. Gal

vani

sere

t stå

l væ

rn m

ed

træ

hånd

liste

.

SY

NL

IGE

IN

DR

E B

ET

ON

EL

EM

EN

TE

R

3D T

rapp

e T2

,ASn

it ge

nnem

atr

ium

og

audi

torie

AB

CE

GH

IJ

KL

MN

DF

3300

7200

3300

3900

3900

900

2400

7200

2400

4800

7200

2100

250052

1278

420330054

816

420300054

776

420300054

776

420300054

776

420300054

3990

1200 1200 1200

1800 2450 1800 2450 1800 2450 1800 2490 3300

755054

816

3830420

995

1200

Aud

itoriu

m

Teo

riund

ervi

snin

g_02

Teo

riund

ervi

snin

g_03

Stu

diel

oung

e

Uds

tillin

gsom

råde

Teo

riund

ervi

snin

g_02

Teo

riund

ervi

snin

g_02

Teo

riund

ervi

snin

g_02

Teo

riund

ervi

sn

Teo

riund

ervi

sn

Udv

iklin

g

Stu

diea

dmin

Kon

tor

Pro

jekt

rum

Dep

ot S

tole

Dep

ot d

iv o

plag

Om

klæ

dnin

g.P

ers

Dep

ot

Stu

diel

oung

e

24001850280014502800145025001800

1200

Teo

riund

ervi

sn

Dep

ot S

tole

Stu

diel

oung

e

Dep

ot

Lære

rarb

ejds

plad

ser

Lock

ers

OK

ove

nlys

+31

.415

m

OK

ove

nlys

+32

.567

m

OK

ste

rn +

30.2

35 m

42504590425042504250

SIDE

16

18

U




Side 169 af 307

OV

ER

FL

AD

ER

LO

FT

ER

Det e

r lo

are

alet

der

gen

erel

t yde

r den

stør

ste

akus

ske

regu

lerin

g. I

unde

rvisn

-in

gsm

iljøe

r er a

kus

kke

n sæ

rlig

vig

g o

g fo

r et g

odt l

ydm

iljø

må

det o

verv

ejen

de

lo a

real

der

for v

ære

en

abso

rber

ende

ove

rfl ad

e. M

ed d

e e

foku

s er r

obus

te o

g en

kle

lo m

ater

iale

r val

gt. D

e pr

imæ

re lo

ove

rfl ad

er e

r dem

onte

rbar

e og

har

gen

erel

t en

høj

grad

af

lgæ

ngel

ighe

d og

mul

ighe

d fo

r ins

pek

on,

serv

ice

og re

para

on.

Ned

hæng

t min

eral

ulds

lo m

ed

delv

ist sk

julte

skin

ner f

ores

lås

i O

mkl

ædn

ing,

bad

erum

, toi

le e

r, de

pote

r og

reng

ørin

gsru

m.

I køk

ken

og k

økke

nlab

. udf

øres

min

-er

alul

ds h

ygie

jne

lo .

Ned

hæng

t og

dem

onte

rbar

t med

synl

ige

skin

ner.

Ove

rfl ad

en e

r gla

t og

hvid

.

Ove

nlys

bek

læde

s i ly

snin

ger o

g på

un

ders

iden

med

fast

gip

s, sp

artle

t og

mal

et e

vt. p

erfo

rere

t gip

s (af

ven-

ter a

kus

ker

s ber

egni

nger

). Re

ces

og sk

ørt l

angs

faca

der u

dfør

es i

fast

gi

ps, u

nder

side

Atriu

mtr

appe

fra

etag

e 01

-04,

udf

øres

m fa

st g

ips.

Fælle

sare

aler

A, F

orbi

ndel

sesb

ygn.

m

l byg

n. A

+B o

g A+

C Tr

æbe

ton

med

fa

st g

ipsf

rise.

Træ

beto

n m

ed m

icro

st

rukt

ur i

lys n

atur

med

hvi

d ce

men

t el

ler h

vidm

alet

, skj

ult s

kinn

esys

tem

og

skar

pkan

tet 6

0 x

1200

mm

pla

der.

Lo e

t er n

edhæ

ngt o

g de

mon

ter-

bart

.

Akus

kba

ts m

onte

ret u

nder

side

dæk

og p

å fo

rska

lling

. Bat

s ude

n be

hand

ling.

Ops

æ e

s iht

. Aku

s s

k an

visn

ing

m/u

lu r

um

Audi

torie

lo f

ores

lås s

om n

edhæ

ngt

lo u

dfør

t med

en

akus

sk

diff u

ser-

ende

ove

rfl ad

e, m

onte

ret f

oran

hen

-ho

ldsv

is refl e

kter

ende

/abs

orbe

r-en

de p

anel

er o

g ih

t. ak

us s

k be

regn

. Tr

æst

ave,

træ

pane

ler o

g tr

æbe

ton

unde

rsøg

es.

Und

ervi

snin

gslo

kale

r og

kont

orer

i by

gn A

et d

emon

terb

art l

o s

yste

m-

der o

pfyl

der a

kus

ske

kra

v. M

etal

la

mel

lo e

ller a

lt. tr

æbe

ton,

lys

natu

r ska

rpka

ntet

og

med

skju

lte

skin

ner 6

0 x

1200

mm

.

LOFT

ALO

FT B

LOFT

GLO

FT C

+ D

LOFT

ELO

FT F

SIDE

17




Side 170 af 307

DN

UPUP

LOF

TT

YP

E O

VE

RS

IGT

Træ

beto

n el

. met

alla

mel

sys

tem

loft

Aku

stik

bat

t und

ersi

de d

æk

Træ

sta

ve/p

anel

loft

Hyg

iejn

elof

t

Min

eral

uld

dem

onte

rbar

Stø

vbun

den

beto

n

Træ

beto

n, h

vidm

alet

Lo ty

pe o

vers

igt e

tage

00

| 1:

400

SIDE

18




Side 171 af 307

UP

LOF

TT

YP

E O

VE

RS

IGT

Træ

beto

n el

. met

alla

mel

sys

tem

loft

Aku

stik

bat

t und

ersi

de d

æk

Træ

sta

ve/p

anel

loft

Hyg

iejn

elof

t

Min

eral

uld

dem

onte

rbar

Stø

vbun

den

beto

n

Træ

beto

n, h

vidm

alet

Lo ty

pe o

vers

igt e

tage

01

| 1:

400

SIDE

19




Side 172 af 307

49.5

m²

For

delin

gsar

eal

A.1

.82

??

4.9

m²

For

delin

gsar

eal

A.1

.83

??

LOF

TT

YP

E O

VE

RS

IGT

Træ

beto

n el

. met

alla

mel

sys

tem

loft

Aku

stik

bat

t und

ersi

de d

æk

Træ

sta

ve/p

anel

loft

Hyg

iejn

elof

t

Min

eral

uld

dem

onte

rbar

Stø

vbun

den

beto

n

Træ

beto

n, h

vidm

alet

Lo ty

pe o

vers

igt e

tage

02

| 1:

400

SIDE

20




Side 173 af 307

LOF

TT

YP

E O

VE

RS

IGT

Træ

beto

n el

. met

alla

mel

sys

tem

loft

Aku

stik

bat

t und

ersi

de d

æk

Træ

sta

ve/p

anel

loft

Hyg

iejn

elof

t

Min

eral

uld

dem

onte

rbar

Stø

vbun

den

beto

n

Træ

beto

n, h

vidm

alet

Lo ty

pe o

vers

igt e

tage

03

| 1:

400

SIDE

21




Side 174 af 307

LOF

TT

YP

E O

VE

RS

IGT

Træ

beto

n el

. met

alla

mel

sys

tem

loft

Aku

stik

bat

t und

ersi

de d

æk

Træ

sta

ve/p

anel

loft

Hyg

iejn

elof

t

Min

eral

uld

dem

onte

rbar

Stø

vbun

den

beto

n

Træ

beto

n, h

vidm

alet

Lo ty

pe o

vers

igt e

tage

04

| 1:

400

SIDE

22




Side 175 af 307

UP

LOF

TT

YP

E O

VE

RS

IGT

Træ

beto

n el

. met

alla

mel

sys

tem

loft

Aku

stik

bat

t und

ersi

de d

æk

Træ

sta

ve/p

anel

loft

Hyg

iejn

elof

t

Min

eral

uld

dem

onte

rbar

Stø

vbun

den

beto

n

Træ

beto

n, h

vidm

alet

Lo ty

pe o

vers

igt e

tage

-1 |

1:4

00

SIDE

23




Side 176 af 307

OV

ER

FL

AD

ER

VÆ

GG

EBr

ugen

af f

orsk

ellig

e væ

gove

rfl ad

er e

r med

l a

t und

erst

ø e

de

fors

kelli

ge ru

mlig

hede

r og

funk

one

r i E

AL. O

mkr

ing

atrie

rum

met

anv

ende

s en

højg

rad

af tr

æ p

å ba

lkon

fork

-an

ter,

atrie

trap

pevæ

rn o

g au

dito

rievæ

gge.

Rum

ligt u

nder

stre

ger t

ræbe

klæ

dnin

gen

en

sam

men

hæng

ende

bev

æge

se o

p ge

nnem

eta

gern

e i d

et h

øje

atrie

rum

. Her

udov

er h

ar

træ

bekl

ædn

inge

n en

pos

i v

indv

irkni

ng p

å ak

us k

ken

i atr

iet.

Glas

værn

ers

ta e

r træ

et

de st

eder

, hvo

r det

for d

en v

isuel

le k

onta

kt v

urde

res r

ig g

t. På

eta

gern

e ha

r alle

und

er-

visn

ings

rum

og

proj

ektr

um g

las m

od fæ

llesa

real

erne

, der

sikr

e de

n vi

suel

le k

onta

kt o

g be

riger

fælle

sare

alet

med

indk

ig

l de

lære

rmilj

øer d

er u

dfol

des.

Ski

llevæ

gge

mel

lem

ru

m e

r le

e g

ipsv

ægg

e, d

er sk

aber

rolig

e ba

ggru

nde

for l

ærin

gen.

I by

gn. B

er d

er a

f ak

us s

ke h

ensy

n et

abs

orbe

rend

e tr

æ o

verfl

ade

på sk

illev

ægg

e m

elle

m ru

m.

Toile

er o

g vå

drum

udf

øres

med

sp

artle

t og

mal

et o

verfl

ade,

der

ar

bejd

es m

ed fo

rske

llige

farv

er p

å to

ile e

r.

Skill

evæ

gge

mel

lem

tørr

e ru

m

udfø

res s

om g

ipsv

æg

m fi

lt, sp

artle

t og

mal

et.

Bet

onvæ

gge

i tra

pper

um st

år rå

m

ed e

n fo

rsej

ler,

men

bag

vægg

en p

å al

le e

tage

r mal

es ih

t. fa

rves

kem

a.

Træ

stav

e el

. træ

pane

ler u

nder

søge

s so

m a

kus

sk

diff u

sere

nde

bekl

ædn

-in

g m

onte

ret f

oran

hen

hold

svis

re-

fl ekt

eren

de /a

bsor

bere

nde

pane

ler

og ih

t. ak

us s

k be

regn

.

Vægg

e m

od fæ

llesa

real

er b

ygn.

A

udfø

res s

om fu

ldgl

as sy

stem

væg

med

pla

dedø

r. 8-

12 m

m 1

lag

hær-

det g

las i

alu

-profi l

er ih

t lyd

krav

. Der

ka

n ar

bejd

es m

ed si

lket

ryk

elle

r fol

ie

på g

las,

hvo

r den

visu

elle

kon

takt

øn

skes

beg

ræns

et.

Balk

onfo

rkan

ter i

atr

ium

og

audi

to-

rie fr

ont i

atr

ium

bek

læde

s med

træ

, de

r kan

opf

ylde

kra

v om

aku

s k

og

bran

d. S

tave

elle

r for

skud

te p

anel

er

unde

rsøg

es.

OV

ER

FL

AD

ER

VÆ

GG

E I

BY

GN

. A

VÆG

AVÆ

G B

VÆG

CVÆ

G D

VÆG

EVÆ

G F

SIDE

24




Side 177 af 307

Skill

evæ

gge

mel

lem

tørr

e ru

m

udfø

res s

om g

ipsv

æg

m fi

lt, sp

artle

t og

mal

et.

Kuns

t kan

inte

grer

es p

å di

vers

e ov

erfl a

der o

g væ

re e

n vi

g g

m

edsp

iller

i at

giv

e by

gger

iet d

et ri

g g

e ca

mpu

skar

akte

r.

Glas

par

mel

lem

foye

r og

audi

torie

, sik

re v

isuel

kon

takt

og

et in

dblik

l

lærin

gsm

iljø,

med

mør

klæ

gnin

gsga

r-di

n ka

n gl

asse

t afs

kærm

es. G

las-

set e

r 2 la

gs, d

er o

pfyl

der l

yd o

g br

andk

rav.

Skill

evæ

gge

bygn

. B k

an ih

t. ak

us k

-er

s ber

egni

ng h

ave

felte

r af p

erfo

r-er

et tr

æpa

nel e

ller t

ræst

ave

fora

n ab

sorb

eren

de b

agbe

klæ

dnin

g.

Vægg

e m

od fæ

llesa

real

er b

ygn.

B

udfø

res s

om g

las s

yste

mvæ

g m

ed fa

st g

ipss

kørt

und

er lo

, hv

or

førin

ger

l ru

m tr

ækk

es ig

enne

m.

8-12

mm

1 la

g hæ

rdet

gla

s i a

lu-

profi

ler i

ht ly

dkra

v.

Inde

rsid

e yd

ervæ

g, sp

artle

s og

mal

es.

OV

ER

FL

AD

ER

VÆ

GG

E I

BY

GN

. B

VÆG

GVÆ

G J

VÆG

HVÆ

G B

KUN

ST

VÆG

I

SIDE

25




Side 178 af 307

OV

ER

FL

AD

ER

GU

LVE

Det e

r et b

evid

st v

alg

af b

eton

gulv

et i

stue

n sk

al u

dtry

kke

upol

eret

kva

litet

og

hold

-ba

rhed

, det

er e

n ro

lig o

g sli

dstæ

rkt g

ulvfl

ade

, der

kan

anv

ende

s i v

ærk

sted

er, k

an-

ne,

uds

llin

g og

foye

r og

bind

e de

man

ge o

verla

ppen

de ru

mlig

hede

r sam

men

ude

n ov

erga

nge

elle

r mat

eria

lesk

i . F

ra e

tage

01

og o

pe e

r an

vend

es L

inol

eum

, der

udg

ør

bygg

erie

ts st

ørst

e gu

lvfl a

de. D

et e

r der

for v

ig g

t, at

det

ikke

påv

irker

inde

klim

aet

nega

vt,

men

opf

ylde

r kra

v l

hold

barh

ed o

g re

ngør

ing,

og

er le

t at u

dbed

re o

g læ

gge.

Vi

fore

s ll

er o

s at d

er a

nven

des f

orsk

ellig

e fa

rver

lino

leum

, så

man

i gu

lvfa

rven

diff

er-

en e

re, m

elle

m fæ

lleso

mrå

der o

g un

derv

isnin

gsru

m.

Toile

er o

g vå

drum

udf

øres

med

Kl

inke

r m so

kkel

, gla

sser

et a

frun

det

kant

. Far

ve e

ndnu

ikke

defi

ner

et.

Audi

torie

gulv

fore

slås s

om b

eton

m

ed b

eton

ele

men

t tra

pper

og

podi

eopb

ygni

ng i

lyst

og

varm

t tr

æ. A

ltern

a v

kan

pod

ieop

bygn

ing

fors

lås m

ed o

verfl

ade

som

gul

v ty

pe

E el

ler F

.

Lino

leum

fore

slås f

ra e

tage

01

og

ope

er i

byg

n. A

. Lin

oleu

men

anb

e-fa

les m

ed L

PX c

oatn

ing.

Skrid

sikke

rt P

UR,

BAS

F M

aste

r-to

p, p

olyu

reth

an g

ulv.

Et fl

yden

de,

fuge

frit

gulv

som

alte

rna

v

l vin

yl.

Anve

ndes

i la

b og

kan

nek

økke

n.

Viny

l, fu

gefr

it ba

neva

re g

ulv

med

sv

ejst

e sa

mlin

ger.

Anve

ndes

i la

b og

ka

n n

ekøk

ken.

Beto

ngul

v: P

å dæ

kele

met

ca.

80

mm

arm

eret

(2x)

, sel

vniv

eler

ende

be

tons

tøbe

gulv,

gli

et o

g m

. afs

lut-

tend

e m

at 2

kom

pone

nt la

kfor

segl

er

l hå

rd b

elas

tnin

g.

GU

LV A

GU

LV B

GU

LV C

GU

LV D

GU

LV E

GU

LV F

SIDE

26




Side 179 af 307

DN

For

delin

gsar

eal

DN

Gulv

type

over

sigt e

tage

00

_ 1:

400

GU

LVT

YP

E O

VE

RS

IGT

Bet

ongu

lv

Træ

gulv

PU

R, p

olyu

reth

an g

ulv

PU

R, p

olyr

etha

n sk

ridsi

kker

gul

v

Lino

leum

Bet

ongu

lv m

alet

ove

rfla

de

SIDE

27




Side 180 af 307

Gulv

type

over

sigt e

tage

01

_ 1:

400

GU

LVT

YP

E O

VE

RS

IGT

Bet

ongu

lv

Træ

gulv

PU

R, p

olyu

reth

an g

ulv

PU

R, p

olyr

etha

n sk

ridsi

kker

gul

v

Lino

leum

Bet

ongu

lv m

alet

ove

rfla

de

SIDE

28




Side 181 af 307

Gulv

type

over

sigt e

tage

02_

1:4

00

GU

LVT

YP

E O

VE

RS

IGT

Bet

ongu

lv

Træ

gulv

PU

R, p

olyu

reth

an g

ulv

PU

R, p

olyr

etha

n sk

ridsi

kker

gul

v

Lino

leum

Bet

ongu

lv m

alet

ove

rfla

de

SIDE

29




Side 182 af 307

Gulv

type

over

sigt e

tage

03

_ 1:

400

GU

LVT

YP

E O

VE

RS

IGT

Bet

ongu

lv

Træ

gulv

PU

R, p

olyu

reth

an g

ulv

PU

R, p

olyr

etha

n sk

ridsi

kker

gul

v

Lino

leum

Bet

ongu

lv m

alet

ove

rfla

de

SIDE

30




Side 183 af 307

Gulv

type

over

sigt e

tage

04

_ 1:

400

GU

LVT

YP

E O

VE

RS

IGT

Bet

ongu

lv

Træ

gulv

PU

R, p

olyu

reth

an g

ulv

PU

R, p

olyr

etha

n sk

ridsi

kker

gul

v

Lino

leum

Bet

ongu

lv m

alet

ove

rfla

de

SIDE

31




Side 184 af 307

UP

UP

Gulv

type

over

sigt e

tage

-1 _

1:4

00

GU

LVT

YP

E O

VE

RS

IGT

Bet

ongu

lv

Træ

gulv

PU

R, p

olyu

reth

an g

ulv

PU

R, p

olyr

etha

n sk

ridsi

kker

gul

v

Lino

leum

Bet

ongu

lv m

alet

ove

rfla

de

SIDE

32




Side 185 af 307

Milj

øEn

ergi

Øko

nom

iLC

C

Drift

Vedl

igeh

old

Dem

onte

rbar

hed

Gen

anve

ndel

se

Inde

klim

a

Ark

itekt

urLæ

ring

DG

NB-k

rite

rier

1-6

, 10

, 11

, 35

DG

NB-k

rite

rier

16,

17

DG

NB-k

rite

rier

40,

35

DG

NB-k

rite

rie

42

DG

NB-k

rite

rie

42

Læring

for

vent

es a

dres

sere

t i d

et k

om-

men

de D

GN

B S

choo

ls S

yste

m.

Sm

uds

omkr

ing

vent

ilatio

nsdy

sser

.Sy

nlig

e sa

mlin

ger

give

r et

min

dre

højk

valit

etsu

dtry

k.

Jævn

t og

mon

oton

t ud

seen

de.

Sm

uds

kan

sam

le s

ig o

mkr

ing

vent

ilatio

nsdy

sser

.

Bel

aste

s af

høj

luft

fugt

ighe

d og

varm

e. U

dtry

k ka

n væ

re u

rolig

t.Le

vend

e ud

tryk

med

ass

ocia

tione

r til

nat

urpr

oduk

ter.

Mat

eria

lebe

spar

ende

, id

et a

kust

isk

abso

rptio

n er

inda

rbej

det.

Ene

rgi-

kræ

vend

e i p

rodu

ktio

n. B

egræ

nset

ge

nbru

gsin

dhol

d.

Frem

still

es i

høj gr

ad m

ed p

lant

-eb

aser

et b

inde

mid

del,

som

ers

tat-

ter

det

petr

oleu

mba

sere

de.

Bes

tår

af 7

0-80

% g

enbr

ugsm

ater

iale

.

Bes

tår

af 1

3% g

enbr

ugs

mat

e-rial

e. B

agve

dlig

ende

mat

eria

let’s

(m

iner

alul

d) m

iljøp

åvirkn

ing

indk

lude

res

i en

LCA b

ereg

ning

.

Bes

tår

af 2

% g

enbr

ugsm

ate-

rial

e. D

et h

øje

træ

indh

old

har

gode

LCA-

egen

skab

er.

Beh

ov f

or

akus

tikre

gule

ring

øge

r m

ater

iale

-fo

rbru

get.

Bill

iger

e i a

nlæ

g. V

ansk

elig

t at

de-

mon

tere

ude

n at

øde

lægg

e pl

ader

. M

elle

mko

rt le

vetid

(15

år)

.

Min

eral

sk b

aser

et p

rodu

kt,

så

milj

øpåv

irkn

inge

r er

beg

ræns

ede.

La

v de

nsite

t ift

. ko

nkur

rere

nde

prod

ukte

r gi

ver

godt

udg

ang-

spun

kt f

or L

CA.

Bill

iger

e i a

nlæ

g. V

ansk

elig

t at

de-

mon

tere

ude

n at

øde

lægg

e pl

ader

. La

ng le

vetid

(30

-40

år).

Bill

iger

e i a

nlæ

g.

Lang

leve

tid (

30 å

r).

Svæ

rt a

t de

mon

tere

ude

n at

pl

ader

går

i st

ykke

r.

Ove

rhol

der

EU-k

rav

om a

fgiv

else

af for

mal

dehy

d. G

ode

akus

tiske

og ly

ddæ

mpe

nde

egen

skab

er.

Har

Dan

sk I

ndek

lima

Mæ

rkni

ng.

Afh

æng

ig a

f ty

pe.

Hår

d ty

pe k

an

nedk

nuse

s og

bru

ges

som

vej

fyld

. Blø

d ty

pe h

ar m

ulig

hed

for

at b

live

tage

t til

bage

af

prod

ucen

t.

Vand

base

rede

coa

ting-

og

klæ

bem

idle

r. G

ode

akus

tiske

og

lydd

æm

pend

e eg

ensk

aber

. H

arD

ansk

Ind

eklim

a M

ærk

ning

.

Kan

dem

onte

res.

Spi

ld o

g ne

driv

ning

gen

anve

ndes

til

nye

gips

prod

ukte

r el

ler

gødn

ing

og

jord

forb

edring

i la

ndbr

ug.

Min

dre

akus

tisk

abso

rptio

nsar

eal.

Har

Dan

sk I

ndek

lima

Mæ

rkni

ng.

Plad

er k

an d

emon

tere

s m

ange

ga

nge

(hvi

lket

ogs

å på

virk

er L

CC

posi

tivt)

.

Kan

til e

n vi

s gr

ad a

fgiv

e fi b

reog

par

tikle

r. H

ar g

ode

arku

stis

keeg

ensk

aber

. H

ar D

ansk

Ind

eklim

aM

ærk

ning

.

Det

anb

efal

es a

t br

uge

træ

beto

n til

loft

sbek

lædn

ing

pga.

god

e in

dekl

ima-

, ve

dlig

ehol

ds-

og L

CC-

aspe

kter

.

Bør

stes

årlig

t. P

lett

er/p

lam

ager

kr

æve

r ud

skift

ning

.Bør

stes

årlig

t. E

vt.

plet

ter

kan

fjer

nes

med

opl

øsni

ngsm

idle

r. O

verfl

ade

r ka

n ge

nopf

risk

es m

ed

puds

lag,

men

det

red

ucer

er a

kus-

tisk

abso

rptio

n.

Bør

stes

årlig

t. E

vt.

plet

ter

kan

fjer

nes

med

opl

øsni

ngsm

idle

r. O

verfl

ade

r ka

n ge

nopf

risk

es m

ed

puds

lag,

men

det

red

ucer

er a

kus-

tisk

abso

rptio

n.

Bør

stes

årlig

t. S

måp

lett

er k

am-

oufl e

res

i str

uktu

res.

Ved

stø

rre

plam

ager

uds

kift

es p

lade

n.

TRÆ

BET

ON

LOFT

Syst

emlo

ft m

ed s

ynlig

e sa

mlin

ger.

Mon

tere

s m

ed a

kust

iskr

egul

erin

g so

m u

nder

lag.

SO

NA

R S

YS

TEM

LOFT

Syst

emlo

ft b

aser

et p

å m

iner

alul

d.

Plad

erne

mon

tere

s m

ed s

ynlig

e sa

mlin

ger.

Aku

stis

k re

gule

ring

er

indb

ygge

t i p

rodu

ktet

.

ECO

PH

ON

Foc

us

Ds

Focu

s D

s lo

ftpl

ader

er

frem

still

et

af t

æt

glas

uld,

og

den

synl

ige

over

fl ade

er

beha

ndle

t m

ed e

n tr

ykre

sist

ent

akus

tikbe

lægn

ing.

M

onte

res

i et

skju

lt sk

inne

syst

em,

så lo

ftet

får

et

glat

uds

eend

e.

GY

PR

OC

GIP

SLO

FTG

ypro

c sy

stem

loft

er t

ilpas

set

både

syn

lige

og s

kjul

te s

kinn

e-sy

stem

er.

AN

BEF

ALI

NG

Den

bære

nde

kons

truk

on

er i

abso

lu e

mæ

ngde

r den

stør

ste

bidr

agyd

er

l en

LCA-

anal

yse.

I et

refe

renc

ekon

torh

us u

dgør

byg

-ni

ngen

s bæ

rend

e ko

nstr

uk o

n 80

% a

f den

sam

lede

byg

ning

svæ

gt

– m

en k

un 5

0% a

f milj

øpåv

irkni

ngen

i et

livs

cykl

uspe

rspe

k v

. Det

be

tyde

r, at

ove

rfl ad

emat

eria

ler t

rods

der

es ri

nge

ande

l af d

en sa

m-

lede

byg

ning

svæ

gt h

ar e

n m

eget

stor

milj

øpåv

irkni

ng.

På d

e fø

lgen

de si

der e

r der

der

for e

n ræ

kke

anal

yse,

som

vise

r fo

rske

llige

mat

eria

lesc

enar

ier f

or h

enho

ldsv

is lo

er,

faca

der o

g gu

lve.

Ske

mae

rne

vise

r tre

mul

ige

løsn

inge

r l

et m

ater

iale

valg

. De

tre

mat

eria

ler e

valu

eres

ud

fra k

riter

ier o

m a

rkite

ktur

/lærin

g, m

iljø/

ener

gi, ø

kono

mi/L

CC, d

ri /

vedl

igeh

old,

dem

onte

rbar

hed/

gena

n-ve

ndel

se –

og

for l

o e

r og

gulv

es v

edko

mm

ende

ogs

å in

dekl

ima.

M

ater

iale

rne

er e

valu

eret

som

byg

ning

sdel

og

ikke

som

enk

eltm

a-te

riale

r. De

r er f

okus

på

robu

ste

løsn

inge

r, re

duk

on

af m

iljøp

åvirk

-ni

ngen

sam

t sun

dhed

for b

ruge

rne.

MA

TE

RIA

LE

VU

RD

ER

ING

MA

TE

RIA

LK

VA

LIT

ET

OG

EN

ER

GIF

OR

BR

UG

I

ET

LIV

SC

YK

LUS

PE

RS

PE

KT

IV

SIDE

33




Side 186 af 307

Milj

øEn

ergi

Øko

nom

iLC

C

Drift

Vedl

igeh

old

Dem

onte

rbar

hed

Gen

anve

ndel

se

Ark

itekt

urLæ

ring

DG

NB-k

rite

rier

1-6

, 10

, 11

, 35

DG

NB-k

rite

rier

16,

17

DG

NB-k

rite

rier

40,

35

DG

NB-k

rite

rie

42

Læring

for

vent

es a

dres

sere

t i d

et k

om-

men

de D

GN

B S

choo

ls S

yste

m.

Leve

nde

og t

radi

tione

lt m

ate-

rial

e. F

orba

ndte

t ka

n va

rier

es i

fors

kelli

ge f

elte

r, så

ele

vern

e få

r en

for

nem

mel

se a

f fo

rske

llige

tr

aditi

oner

.

Mør

kt u

dtry

k. G

ode

mul

ighe

der

for

at s

tude

re p

lade

sam

linge

r og

ko

nstr

uktio

nsop

bygn

ing.

Mer

e æ

delt

met

al.

Imag

epro

b-le

mer

ift.

bæ

redy

gtig

hed

pga.

ke

ndte

milj

øpro

blem

e. G

ode

mu-

lighe

der

for

at s

tude

re p

lade

sam

-lin

ger

og k

onst

rukt

ions

opby

gnin

g.

Let

mat

eria

le.

Kan

beha

ndle

s m

ed

alte

rnat

iv f

arve

. G

ode

mul

ighe

der

for

at s

tude

re p

lade

sam

linge

r og

ko

nstr

uktio

nsop

bygn

ing.

Mod

erne

mat

eria

le.

“Dem

on-

stra

tions

pane

l” k

an u

dnæ

vnes

: M

ed e

n bo

rem

aski

ne d

emon

tere

s pa

nele

t, s

å el

ever

ne k

an s

e op

bygn

inge

n.

Tegl

er

ener

gitu

ng i

prod

uktio

n.

Mør

tel b

ør v

ære

kal

kbas

eret

, så

m

urst

ene

kan

rens

es o

g ge

nanv

-en

des

(øge

r LC

A-væ

rdi)

.

Rå

zink

er

prob

lem

atis

k ift

. ne

dvas

knin

g –

der

kan

vælg

es e

t pr

oduk

t m

ed la

k, s

om r

educ

erer

m

ed 9

3%.

Ant

igra

ffi ti

skal

gra

n-sk

es o

g jæ

vnlig

t ge

nopf

risk

es.

Tung

met

al;

vand

føre

nde

fl ade

r (s

ærlig

t ho

riso

ntal

e) p

åvirke

r lo

kalm

iljøe

t ne

gativ

t. A

ntig

raf-

fi ti s

kal g

rans

kes

og jæ

vnlig

t ge

nopf

risk

es.

Let

met

al;

part

ikle

r ne

dvas

kes

pga.

met

alle

ts d

ensi

tet

ikke

ved

re

gn.

Ant

igra

ffi ti

skal

gra

nske

s og

jæ

vnlig

t ge

nopf

risk

es.

Bes

tår

af 2

5% g

enan

vend

t m

ater

iale

, so

m o

fte

er lo

kalt.

En

ergi

tung

i pr

oduk

tion.

Sel

v-re

nsen

de c

oatin

g sk

al u

nder

søge

s fo

r m

iljøp

åvirkn

ing.

Dyr

i an

læg,

men

der

er

mul

ighe

d fo

r sa

lg a

f m

urst

en t

il ge

nbru

g so

m b

orts

kaff

else

ssce

narie.

Lan

g le

vetid

(50

/100

år)

.

Leve

tid:

ca.

50 å

rM

ediu

m/d

yr i

anlæ

gLe

vetid

: ca

. 80

år

Dyr

i an

læg

Leve

tid:

ca.

50 å

rFo

rnuf

tig a

nlæ

gsøk

onom

i

Hvi

s de

r an

vend

es k

alkb

aser

et

frem

for

cem

entb

aser

et m

ørte

l ka

n st

enen

e re

nses

og

genb

ruge

s m

ed s

tore

milj

ømæ

ssig

e fo

rdel

e.

Hvi

s m

ekan

isk

mon

tere

t (i

ngen

lim

/lav

et s

om in

tegr

eret

san

d-w

iche

lem

ent)

kan

zin

k ge

nbru

ges

med

god

væ

rdi i

vid

eres

alg.

Hvi

s m

ekan

isk

mon

tere

t (i

ngen

lim

/lav

et s

om in

tegr

eret

san

d-w

iche

lem

ent)

kan

kob

ber

genb

ru-

ges

med

høj

væ

rdi i

vid

eres

alg.

Hvi

s m

ekan

isk

mon

tere

t (i

ngen

lim

/lav

et s

om in

tegr

eret

san

d-w

iche

lem

ent)

kan

alu

gen

brug

es

med

høj

væ

rdi i

vid

eres

alg.

Det

anb

efal

es a

t br

uge

en a

lum

ini-

umsb

eklæ

dnin

g til

den

øvr

e de

l af

bygg

erie

t. V

urde

ring

en b

aser

er s

ig

isæ

r på

udt

ryk,

milj

øpåv

irkn

ing

og

anlæ

gsøk

onom

i.

Det

anb

efal

es a

t br

uge

en m

urst

-en

sbek

lædn

ing

på b

ygge

riet

s ba

se.

Vurd

erin

gen

base

rer

sig

isæ

r på

udt

rykk

et,

læring

spot

en-

tiale

t og

rob

usth

ed/L

CC.

Meg

et r

obus

t m

ater

iale

, de

r kr

æve

r et

min

imum

af

vedl

ige-

hold

. Fu

gem

ørte

l ska

l ved

lige-

hold

es.

Met

alpl

ader

påv

irke

r le

vetid

som

-ko

stni

nger

ne t

il re

nhol

dM

etal

plad

er p

åvirke

r le

vetid

som

-ko

stni

nger

ne t

il re

nhol

dM

etal

plad

er p

åvirke

r le

vetid

som

-ko

stni

nger

ne t

il re

nhol

d

Forn

uftig

anl

ægs

økon

omi.

Mel

-le

mla

ng le

vetid

(20

-30

år).

Kan

fast

gøre

s m

ekan

isk

og

derm

ed n

emt

dem

onte

res

ift.

både

hel

og

delv

is u

dski

ftni

ng.

Rock

woo

l tag

er p

anel

er t

ilbag

e ve

d bo

rtsk

affe

lse.

Pane

lern

e er

beh

andl

et m

ed e

n co

atin

g, s

å de

er

selv

rens

ende

. Ro

ckw

ool a

nbef

aler

reg

elm

æss

ig

reng

ørin

g m

ed v

and.

MU

RSTE

NBet

onba

gmur

med

ska

lmur

i m

urst

en.

ALU

MIN

IUM

AN

BEF

ALI

NG

AN

BEF

ALI

NG

FORSEG

LET

ZIN

KRO

CKPA

NEL

MET

ALL

ICS

Min

eral

ulds

bekl

ædn

ing

med

en

met

allis

k la

min

erin

g.

KO

BBER

SIDE

34




Side 187 af 307

Milj

øEn

ergi

Øko

nom

iLC

C

Drift

Vedl

igeh

old

Dem

onte

rbar

hed

Gen

anve

ndel

se

Inde

klim

a

DG

NB-k

rite

rier

1-6

, 10

, 11

, 35

DG

NB-k

rite

rier

16,

17

DG

NB-k

rite

rier

40,

35

DG

NB-k

rite

rie

42

DG

NB-k

rite

rier

18,

19,

21,

22,

23

Blø

d og

beh

agel

ig o

verfl

ade

. Afh

æng

ig a

f ov

erfl a

debe

hand

ling

kan

der

opst

å bl

ænd

ing.

Mat

eri-

alet

abs

orbe

rer

noge

t, m

en ik

ke a

l st

øj.

Afg

asse

r.

Inge

n af

gasn

ing

pga.

den

min

er-

alsk

e sa

mm

ensæ

tnin

g. N

ødve

n-di

gt m

ed o

verfl

ade

beha

ndlin

g,

som

ska

l und

ersø

ges

nøje

for

af

gasn

inge

r.

Epox

y bl

ande

s på

byg

gepl

adse

n,

og a

lle k

ompo

nent

er e

r m

ed s

tor

sand

synl

ighe

d su

ndhe

dssk

adel

ige.

Afg

asse

r ik

ke e

fter

hæ

rdni

ng.

Det

indu

striel

le u

dtry

k gi

ver

indt

ryk

af s

tor

hold

barh

ed if

t.

bela

stni

ng o

g br

ug.

Blø

d og

beh

agel

ig o

verfl

ade

. In

gen

prob

lem

er m

ed b

lænd

-in

g. G

ode

akus

tiske

ege

nska

ber.

Duf

ter

af k

emik

alie

r, hv

ilket

kan

væ

re t

il ge

ne.

Min

dre

beha

gelig

ove

rfl a

de.

Afh

æng

ig a

f ov

erfl a

debe

hand

ling

kan

der

opst

å bl

ænd

ing.

Dår

lige

akus

tiske

ege

nska

ber.

Inge

n af

gasn

ing.

Meg

et g

od L

CA-

profi

l. I

ndeh

olde

r ca

. 35

% f

orny

bare

mat

eria

ler

(kor

k, li

nolie

mv.

).

Nød

vend

igt

med

ove

rfl a

debe

han-

dlin

g, s

om s

kal u

nder

søge

s nø

je

for

milj

øpåv

irkn

inge

r. En

ergi

tung

i pr

oduk

tion.

Epox

y er

bas

eret

på

et r

esin

, so

m

er h

orm

onfo

rsty

rren

de.

Der

udov

er

kan

det

inde

hold

e en

del

VO

C’e

r, so

m b

idra

ger

til f

otok

emis

k oz

on-

dann

else

.

Kræ

ver

en d

el e

nerg

i i p

rodu

k-tio

nen.

Fle

re p

rodu

kter

har

dog

en

bed

re m

iljøp

rofi l

som

føl

ge a

f æ

ndre

t hå

ndte

ring

af

cem

entin

d-ho

ldet

.

God

LCA-

profi

l, d

og m

ax.

10%

gu

mm

i - r

este

n er

syn

tetis

k, s

om

skal

und

ersø

ges

for

farlig

e st

of-

fer.

Mul

ighe

d fo

r 10

% f

orny

bare

m

ater

iale

r.

Min

dre

god

LCA-

profi

l. P

rodu

ktio

n ba

sere

s på

to

prim

ære

sto

ffer

, so

m b

egge

er

kræ

ftfr

emka

lden

de.

Der

for

også

pro

blem

er m

ed

bort

skaf

fels

e.

Forn

uftig

anl

ægs

økon

omi.

Mel

-le

mla

ng le

vetid

(20

-30

år).

Lang

tør

ring

stid

sam

t hø

je k

rav

til

arbe

jdsm

iljø

unde

r an

læg

risi

kere

r øg

ede

anlæ

gsud

gift

er.

Ekst

ra la

ng t

ørring

stid

sam

t ek

stra

hø

je k

rav

til a

rbej

dsm

iljø

unde

r an

læg

risi

kere

r øg

ede

anlæ

gsud

-gi

fter

.

Lang

tør

ring

stid

sam

t hø

je k

rav

til

arbe

jdsm

iljø

unde

r an

læg

risi

kere

r øg

ede

anlæ

gsud

gift

er.

Kan

i man

ge t

ilfæ

lde

gena

nven

des

(ved

at

indg

å i n

ye p

rodu

ktkr

ed-

sløb

).

Gen

anve

ndt

mat

eria

le (

tilsl

ag s

om

mar

mor

, kv

arts

, gr

anit

elle

r gl

as)

er e

n st

or d

el a

f te

rraz

zo

Ny

fors

knin

g vi

ser,

at h

orm

onfo

r-st

yrre

nde

stof

fer

kan

reak

tiver

es

efte

r hæ

rdni

ng.

Kan

ikke

gen

an-

vend

es -

hel

ler

ikke

bet

ongu

lvet

un

der.

Kan

nedk

nuse

s og

bru

ges

som

ve-

jfyl

d. M

iner

alsk

e ov

erfl a

debe

han-

dlin

ger

give

r ik

ke p

robl

emat

iske

bo

rtsk

affe

lses

scen

arie

r.

Ove

r fl a

debe

hand

ling

med

coa

ting

er n

ødve

ndig

. Li

vscy

klus

om-

kost

ning

er e

r fo

rhol

dsvi

s hø

je.

Reng

øres

i va

nd.

Beh

andl

es h

vert

2.

år m

ed k

emis

k fo

rseg

ling

for

at lu

kke

pore

ne

(und

ersø

ges

for

VO

C’e

r).

Lang

le

vetid

(60

+ å

r).

Kort

leve

tid (

2-6

år).

Hog

ogen

t ud

tryk

kræ

ver

hypp

ig r

engø

ring

. Ska

l mal

es m

ed t

rans

pare

nt

silik

atm

alin

g (m

hp.

støv

bind

ing)

. Stø

vbeh

andl

ing

skal

gen

tage

s.

Lang

leve

tid (

40-6

0 år

).

Dyr

i an

læg.

Mel

lem

lang

leve

tid

(20-

30 å

r).

Livs

cykl

usom

kost

-ni

nger

er

lave

.

Kan

i de

fl est

e til

fæld

e ge

nanv

-en

des

(ved

at

indg

å i n

ye p

rodu

kt-

kred

sløb

).

Inte

t be

hov

for

vedl

igeh

olde

nde

over

fl ade

beha

ndlin

ger.

Reng

øres

i v

and.

Bill

ig i

anlæ

g, m

en b

orts

kaff

else

er

om

kost

ning

stun

gt p

ga.

farlig

e st

offe

r. M

elle

mla

ng le

vetid

(20

-30

år).

Kan

ikke

gen

vand

es p

ga.

toks

iner

. PV

C s

kal h

åndt

eres

som

far

ligt

affa

ld.

Mel

lem

kort

leve

tid (

10-2

0 år

).

Livs

cykl

usom

kost

ning

er v

ur-

dere

s m

ediu

m-h

øje

afhæ

ngig

af

prod

uktv

alg.

LIN

OLE

UM

STØ

VBU

ND

EN/G

litte

t be

ton

Rolig

t, r

obus

t og

sam

men

bin-

dend

e ud

tryk

.

GU

MM

ICEM

ENTB

ASER

ET T

ERRAZZO

Leve

nde

udtr

yk.

Man

ska

l dog

re

gne

med

skø

nhed

sple

tter

som

fx

rev

ner

(“ha

irlin

e cr

acks

”) o

ver

tid m

ed s

må,

syn

lige

repa

ratio

ner

til f

ølge

.

VIN

LYEP

OXY

Rolig

t og

sam

men

bind

ende

ud-

tryk

med

mul

ighe

d fo

r at

var

iere

in

dfar

vnin

gen.

AN

BEF

ALI

NG

AN

BEF

ALI

NG

Det

anb

efal

es a

t br

uge

et h

årdt

gu

lv a

f st

øvbu

nden

/glit

tet

beto

n.

Vurd

erin

gen

base

rer

sig

isæ

r på

inde

klim

afor

dele

, le

vetid

og

gena

nven

dels

essc

enar

ie.

Det

anb

efal

es a

t br

uge

blød

e gu

lve

af li

nole

um.

Vurd

erin

gen

base

rer

sig

isæ

r på

inde

klim

a-fo

rdel

e, L

CA-

profi

l og

udt

ryk.

SIDE

35




Side 188 af 307

GEOTEKNISK UNDERSØGELSESRAPPORT NR. 1

ODENSE SEEBLADSGADE 1 Marts 2014


Erhvervsakademiet LillebæltGeoteknisk rapport


Bilag BGeoteknisk rapport

Side 189 af 307

Sag 24.0182.03 Geoteknisk rapport nr. 1 Odense, Seebladsgade 1 Side 1 Geoteknisk undersøgelsesrapport

r:\projects\ode\24\24018203\06_output\re01_odense_seebladsgade 1_endelig.docx

Kunde : Erhvervsakademiet Lillebælt Munke Mose Allé 9 5000 Odense C

Rekvirent : Alectia A/S Udgivelsesdato : 24. marts 2014 Sag nr. : 24.0182.03 Udarbejdet : Søren Alrum Jørgensen, direkte tlf.: 8220 3538 e-mail: [email protected] Kontrolleret : Lene Nørgaard Andersen Godkendt : Søren Alrum Jørgensen INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE

1 INDLEDNING 2

2 UNDERSØGELSER 4

3 RESULTATER 5

4 FUNDERINGSFORHOLD 9

5 ANLÆGSTEKNISKE FORHOLD 18

6 KONTROL 20

7 GEOTEKNISK PROJEKTERINGSRAPPORT 22

8 DIVERSE 22

Bilag 101 – 127 Boreprofiler, B101 – B104, B106, B111 - B114, B123, B125 og B127 Boreprofiler, B1001 - B1010 (Carl Bro 2001) B1A – B11, B16 (Axel Nielsen 1974) 101(R & H Geoconsult 1986) A Signaturforklaring B Principskitse for sandpudefundering Tegninger 01 Situationsplan




Side 190 af 307



1 INDLEDNING

1.1 Formål

Undersøgelsens formål er at belyse jordbunds- og funderingsforholdene i forbindelse med opførelse af nyt campus ved Odense havn. Det nye campus skal opføres ved Wittenborgs fabrik, og en del af de eksisterende fabriksbygninger skal bevares og indgå i nyt campus. Undersøgelsen er udført som en kombineret geoteknisk og miljøteknisk undersøgelse. Nærværende rapport omhandler de geotekniske forhold. Resultatet af de miljøtekniske analyser afrapporteres i særskilt rapport Den geotekniske undersøgelse er udført med henblik på at tilvejebringe den grundlæggende geotekniske basis for funderingsdesign og anlægstekniske metoder i forbindelse med udbud i totalentreprise. Den aktuelle geotekniske projektundersøgelse er i henhold til EN1997-1 (Eurocode 7, del 1 – generelle regler) og DKNA (Nationalt Anneks til Eurocode 7), afsnit K2 en placerings/parameterundersøgelse. Afhængig af projektets udformning kan der være behov for supplerende geotekniske undersøgelser for endelig fastlæggelse af parametre. På grundlag af den udførte undersøgelse og valg af funderingsdesign skal der udarbejdes en geoteknisk projekteringsrapport.

1.2 Referencer

/1/ Geoteknisk rapport nr. 1, Grontmij, daværende Carl Bro, sag nr. 10.1859.01 / 24.0182.01, af d. 9. maj 2001

/2/ Kontrolplot vedr. skel og nivellement, LIFA, J.nr.: 20145024, af d. 19. februar 2014, sup marts 2014 thb

1.3 Resumé

I de udførte boringer er intakte funderingsfaste aflejringer truffet ca. 0,2 – 6,1 m under eksisterende terræn/gulvniveau. I de udførte geotekniske boringer er der truffet vekslende jordbundsforhold i hhv. den nordlige/nordvestlige, den centrale/vestlige del og den sydlige del af byggefeltet. Afhængigt af de fremtidige terrænforhold samt funderingsniveau vurderes det med de trufne jordbundsforhold, at den mest hensigtsmæssige funderingsmetode er en kombineret direkte fundering, sandpudefundering og en form for pælefundering. Med de trufne jordbundsforhold i den centrale del af byggefeltet vurderes det, at den mest hensigtsmæssige funderingsmetode er en direkte fundering, stedvist kombineret med en sandpudefundering.




Side 191 af 307



Med de trufne jordbundsforhold i hhv. den sydlige og nordlige del og med de nuværende terrænkoter vurderes det, at den mest hensigtsmæssige funderingsmetode i disse områder er en pælefundering med rammede jernbetonpæle. Funderingsforholdene og bæreevner af de eksisterende bygninger, som skal bevares og være en del af det kommende projekt, bør undersøges nærmere ved fremtidige større belastninger. Funderingsforholdene for den sydlige bygning er ukendt. Den nordlige bygning, som er blevet opført i 1986 og udbygget i 2001, er overvejende direkte funderet. Dog er den nordlige del og nordøstlige gavl udført ved en pælefundering på rammede pæle. Sekundære veje og pladser, hvortil der ikke stilles særlige krav om jævnhed, kan som udgangspunkt udføres efter afrømning af øvre muldlag. Der skal udføres en grundig geoteknisk kontrol i forbindelse med udgravning og funderingsarbejderne. Kontrollen skal omfatte alle udgravninger for fundamenter og gulve.




Side 192 af 307



2 UNDERSØGELSER

2.1 Feltarbejde

Efter aftale er der i marts 2014 udført 12 geotekniske boringer til 1,6 á 9 meters dybde under eksisterende terræn (m u.t.). Boringerne er udført iht. dgf-bulletin 14 og er på grund af adgangsforholdene udført både med borerig og med let håndboregrej. I forbindelse med borearbejdet er der registreret laggrænser og udtaget omrørte prøver til laboratorieforsøg og geologisk klassifikation. Der er udført in situ vingeforsøg til bedømmelse af de trufne kohæsive jordarters styrkeegenskaber. I de 12 geotekniske boringer er der endvidere udtaget miljøprøver, og herudover er der udført 15 miljøtekniske boringer. Boreprogrammet var planlagt forud for borearbejdet, men er blevet tilrettet efter adgangsforholdene. Borepunkterne er afsat ud fra situationsplan. Boringer udført udenfor de eksisterende bygninger er indmålt med GPS og er i system UTM zone 32, ETRS89. Terræn ved borepunkterne er i kotesystem DVR90. Koter til terræn ved boringer udført indvendigt er angivet ud fra eksisterende tegningsmateriale og indmålinger /2/. Boringernes placering fremgår af vedlagte tegning 01. Indvendige boringer samt tidligere udførte boringer er på vedlagte tegning angivet efter bedste evne. Resultatet af de udførte geotekniske boringer fremgår af boreprofilerne, bilag 101 - 127. Der henvises i øvrigt til signaturforklaringen, bilag A. Resultatet af de udført miljøtekniske boringer er ikke medtaget i nærværende rapport.

2.2 Laboratoriearbejde

Samtlige udtagne omrørte prøver er beskrevet og geologisk klassificeret i laboratoriet iht. dgf-bulletin 1. På udvalgte prøver er der foretaget bestemmelse af det naturlige vandindhold, w. Resultaterne af det udførte laboratoriearbejde er optegnet på boreprofilerne.




Side 193 af 307



3 RESULTATER

3.1 Eksisterende forhold

Det undersøgte areal er i dag bebygget af en fabrik, Wittenborg, overvejende bestående af 2 større bygninger med en mellemgang. Størstedelen af det omkringliggende område er med belægning. På nedenstående foto er det aktuelle areal vist.

Figur 1 Luftfoto af det aktuelle område – 2012. kilde: www.arealinfo.dk En del af de eksisterende bygninger forventes bevaret. Den nordøstlige del af den sydlige bygning, som er opført i 1959 og er et tidligere pladeværksted, skal bevares og integreresi det kommende projekt. Den nordvestlige del af den nordlige bygning, som er opført i 2001 forventes ligeledes bevaret. Funderingsforholdene for den sydlige bygning er ukendt. Den nordlige bygning, som er blevet opført i 1986 og udbygget i 2001, er overvejende direkte funderet. Dog er den nordlige del og nordøstlige gavl udført ved en pælefundering på rammede pæle. I den nordlige del af byggefeltet har der tidligere været en råstofsgrav.




Side 194 af 307



3.2 Geologiske forhold

Grontmij, samt øvrige firmaer, har tidligere udført geotekniske boringer på det undersøgte areal. De geotekniske boringer er overvejende udført for den nordlige bygning, som er opført i 1986 med yderligere tilbygning i 2001. Udvalgte boringer fra disse undersøgelser er medtaget i nærværende rapport. Geologiske jordartskort, samt de tidligere udførte boringer i den nordlige halvdel af det fremtidige byggefelt, viser, at der må forventes glacialt moræneler under overjorden. I de tidligere udførte undersøgelser er moræneleret overvejende truffet omkring 1,0 m under daværende terræn på boretidspunktet. Dog træffes der stedvist fyld/muld til op til 3,8 m under daværende terræn i det nordlige område, hvilket stemmer overens med de historiske data om grusgravsaktivitet i netop dette område. I de udførte geotekniske boringer er der truffet vekslende jordbundsforhold i hhv. den nordlige/nordvestlige, den centrale/vestlige del og den sydlige del af byggefeltet.

Figur 2 Det aktuelle område inddelt efter jordbundsforhold.




Side 195 af 307



I den nordlige del af byggefeltet, repræsenteret ved boring B123 og enkelte udvalgte tidligere udførte boringer B1001-B1004, er der truffet 2,2 – 3,2 m fyld og muld, som underlejres af glacialt, sandet til ret fedt moræneler til boringens slutdybde 4,0 á 10,0 meter under terræn. De relativt store fyldmægtigheder stemmer godt overens med oplysningen om udgravning af råstoffer i området. I den centrale/vestlige del af byggefeltet, repræsenteret ved håndboringerne B111-B113 og boring B101, B102, B106 og B125, træffes der generelt 0,2 - 0,6 m fyld og stedvist op til 2,1 m fyld, bestående af asfalt, beton, sand, grus, slagger og ler. Herunder træffes der overvejende glacialt, sandet til ret fedt moræneler og stedvist smeltevandssand, til boringernes slutdybde 1,6 á 8,0 meter under terræn. I den sydlige del af byggefeltet, repræsenteret ved boring B103, B104, B114 og B127, træffes der fyld og postglaciale aflejringer, beståede af tørv, gytje og ler, til 1,0 – 6,1 meters dybde. Herunder træffes der senglaciale flydejords- og smeltevandsaflejringer af sand og ler, som stedvist fremstår organisk præget. Boring B104 og B127 er afsluttet i senglacialt flydejordsler i 6,0 meters dybde. I boring B103 og B114 træffes der fra hhv. 8,6 og ca. 1,6 m’s dybde glacialt moræneler til boringernes slutdybde hhv. 9,0 og 2,0 meter under terræn. Det må påregnes, at der mellem boringerne kan forekomme områder med lokalt andre fyld- og muldtykkelser end truffet ved boringerne. For en mere detaljeret beskrivelse af de trufne jordbundsforhold henvises til de optegnede boreprofiler, bilag 101 – 127.

3.3 Målte geotekniske parametre

I de trufne leraflejringer er der målt vingestyrker mellem 80 og 530 kN/m2. Der er dog stedvis truffet svagere zoner. I de trufne tørve- og gytjeaflejringer er der målt vingestyrker mellem 50 og 240 kN/m2. Der er dog stedvis truffet svagere zoner. Resultatet af de udførte in situ forsøg ses af de optegnede boreprofiler, bilag 101 – 127.




Side 196 af 307



3.4 Vandspejlsforhold

Der er etableret pejlerør i 7 af de udførte boringer. Ved pejlerunde d. 18. marts 2014 er vandspejlet (GVS) indmålt som angivet i skema 1.

Boring Terrænkote GVS 18. marts 2014 Bemærkninger

m DVR90 m u.t. kote m DVR90 B101 +7,9 4,1 +3,8

B102 +8,1 3,3 +4,8

B103 +7,8 3,0 +4,8

B104 +7,7 1,8 +5,9

B106 +7,7 3,6 +4,1

B111 +6,2 Tør* < +4,6* Intet pejlerør

B112 +6,2 Tør* < +4,6* Intet pejlerør

B113 +6,2 2,7* +3,5* Intet pejlerør

B114 +6,2 1,2* +5,0* Intet pejlerør

B123 +5,0 1,7 +3,3

B127 +8,2 2,3 +5,9

Skema 1 Vandspejl indmålt i marts 2014. *Vandpejl indmålt umiddelbart efter endt borearbejde.

Boring Terrænkote GVS Bemærkninger

m DVR90 (DNN)

m u.t. kote m DVR90 (DNN)

B1001 +5,5 (+5,6) 2,0 +3,5

B1002 +5,4 (+5,4) 1,8 +3,6

B1003 +5,3 (+5,4) 1,7 +3,6

B1004 +5,9 (+6,0) 2,3 +3,6

B1005 +5,8 (+5,8) 3,0 +2,8

B1006 +6,3 (+6,4) 3,0 +3,3

B1007 +6,7 (+6,8) - - Intet pejlerør

B1008 +6,7 (+6,8) Tør < +2,7

B1009 +6,7 (+6,8) 1,1 +5,6

B1010 +6,0 (+6,1) 1,6 +4,6

Skema 2 Højeste indmålte vandspejl i tidligere udførte boringer, indmålt ved pejlerunde i 2001, De indmålte vandspejl d. 18. marts 2014 vurderes at være nogenlunde i ro på pejletidspunktet. Ler og gytje, som truffet tæt under terræn i en stor del af boringerne, kan erfaringsmæssigt give anledning til sekundære vandspejl/vandlommer i våde og nedbørsrige perioder, herunder vand i terræn. Ler- og gytjeaflejringerne er ikke selvdrænende. Det anbefales, at der udføres supplerende pejlinger i de nedsatte pejlerør.




Side 197 af 307



4 FUNDERINGSFORHOLD

4.1 Projektbeskrivelse

Det planlagte projekt forventes at omfatte et nyt campus i den del af grunden, hvor de eksisterende bygninger er. En del af den sydlige bygning forventes bevaret og integreret i det nye projekt. En del af det nordlige bygning forventes bevaret som en selvstændig bygning.

Figur 3 Det aktuelle område. Rødt felt markerer bygning som forventes bevaret og integreret i det kommende projekt. Grønne felter markerer bygninger som forventes bevaret som selvstændige bygninger. Udformning og placering af campus er ikke fastlagt. Ligesom fremtidigt terræn, funderingsniveau og belastninger på fundamenter heller ikke kendes.




Side 198 af 307



4.2 Vurderingsgrundlag

Afhængigt af de fremtidige terrænforhold samt funderingsniveau vurderes det med de trufne jordbundsforhold, at den mest hensigtsmæssige funderingsmetode en kombineret direkte fundering, sandpudefundering og en form for pælefundering. Funderingsforholdene og bæreevner af de eksisterende bygninger, som skal bevares og være en del af det kommende projekt, bør undersøges nærmere ved fremtidige større belastninger.

4.3 Funderingsforhold

Med den aktuelle projektbeskrivelse vurderes overside af bæredygtige aflejringer (OSBL) for fundamenter og afrømningsniveau (AFRN) for gulve ved de udførte boringer at være beliggende som angivet i skema 3 - 5.

Nordlige område

Boring Terrænkote OSBL AFRN Aflejringer i OSBL m DVR90

(DNN) m u.t. kote m DVR90 m u.t. kote m DVR90

B123 +5,0 3,1 +1,9 3,1 +1,9 Moræneler, ret fedt

B1001 +5,5 (+5,6) 2,8 +2,7 2,8 +2,7 Moræneler, sandet





B1006 +6,3 (+6,4) 2,1 +4,2 2,1 +4,2 Moræneler, st. sandet

B1A +5,7 (+5,8) 3,4 +2,3 3,4 +2,3 Moræneler, sandet


B2A +5,7 (+5,8) 2,4 +3,3 2,4 +3,3 Moræneler, sandet

B2B +5,5 (+5,6) 0,3 +5,2 0,3 +5,2 Moræneler, sandet

B101 (R) +6,0 (+6,1) 1,7 +4,3 1,7 +4,3 Moræneler, sandet

Skema 3 Nordlige område.

Overside af bæredygtige aflejringer ved boringerne (OSBL) og afrømningsniveau for gulve (AFRN). Fyld og muld må forventes at kunne variere regelløst mellem boringerne.

Koter i parentes er i kotesystem DNN, hvilket ved størstedelen i de gamle boringer også er angivet på boreprofilerne.




Side 199 af 307



Centrale/vestlige område



B101 +7,9 0,5 +7,4 0,5 +7,4 Moræneler, sandet


B106 +7,7 0,6 +7,1 0,6 +7,1 Moræneler, st. siltet



B113 +8,8* 2,1 +6,7 2,1 + 6,7 Moræneler, sandet


B127 +8,2 3,2 +5,0 3,2 +5,0 Ler, sandet





B2B +5,5 (+5,6) 0,3 +5,2 0,3 +5,2 Moræneler, sandet



B5 +7,0(+7,1) 0,5 +6,5 0,5 +6,5 Moræneler, sandet








Skema 4 Centrale/Vestlige område.



* Terrænkoten og dertilhørende koter i OSBL/AFRN må tages med et vist forbehold grundet usikkerhed om gulvkoten.




Side 200 af 307



Sydlige område



B103 +7,8 6,1* +1,7 6,1* +1,7 Ler, fedt

B104 +7,7 2,3/ 3,3

+5,4/ +4,3

2,3/ 3,3

+5,4/ +4,3

Ler/Sand

B113 +8,8** 2,1 +6,7 2,1 + 6,7 Moræneler, sandet

B114 +6,2 0,9 +5,3 0,9 +5,3 Ler, ret fedt

B127 +8,2 3,2 +5,0 3,2 +5,0 Ler, sandet

Skema 5 Sydlige område.



* Boringen fremstår med planterester/organisk præget.

** Terrænkoten og dertilhørende koter i OSBL/AFRN må tages med et vist forbehold grundet usikkerhed om gulvkoten.

4.4 Direkte fundering og sandpudefundering (centrale/vestlige område)

Med de trufne jordbundsforhold i den centrale/vestlige del af byggefeltet vurderes det, at den mest hensigtsmæssige funderingsmetode er en direkte fundering, stedvist kombineret med en sandpudefundering. Ved en sandpudefundering foretages en fuldstændig udskiftning af samtlige fyld- og sætningsgivende aflejringer med sundt velkomprimeret sand-/grusfyld. Når udskiftningen er foretaget, kan der gennemføres en direkte fundering i normal frostsikker dybde i den udførte sandpude. Gulve, hvortil der ikke stilles særlige krav om sætningsfrihed, vil kunne udføres som let armeret terrændæk på normal vis. Fundamenter skal føres til OSBL, dog minimum i frostsikker dybde, som er 0,9 m under fremtidig terræn. For fritliggende (uopvarmede) fundamenter skal benyttes en frostsikker dybde på 1,2 m. Da der stedvist funderes i ret fedt ler, skal ændringer i lerets vandindhold begrænses mest muligt. Løvfældende og visse arter stedsegrønne træer og buske bør fældes inden deres højde bliver halvanden gange så stor – hhv. dobbelt så stor – som afstanden til bygningen.




Side 201 af 307



4.5 Pælefundering (sydlige og nordlige område)

Med de trufne jordbundsforhold i hhv. den sydlige og nordlige del af byggefeltet og med de nuværende terrænkoter vurderes det, at den mest hensigtsmæssige funderingsmetode i disse områder er en pælefundering med rammede jernbetonpæle. Ved en pælefundering overføres alle belastninger til jorden via pælene. Fundamenter og gulve skal derfor udføres selvbærende mellem pælene. Med den aktuelle projektbeskrivelse vurderes overside af bæredygtige aflejringer (OSBL) ved de udførte boringer at være beliggende som angivet i skema 3. Variationer kan forekomme mellem boringerne, herunder større dybde til OSBL.

4.6 Designgrundlag

Ved beregning af fundamenternes/pælenes bæreevne i korttids- og langtidstilstanden og ved overslags vurdering af sætninger skønnes følgende karakteristiske styrke- og deformationsparametre at kunne benyttes:

Jordart γ/γ’ [kN/m3]

cu,k

[kN/m2] ϕk’ [°]

ck’ [kN/m2]

K [kN/m2]

Q %

Muld 16/6 - 25 - 5.000 -

Fyld, sand 18/8 - 34 - 10.000 -

Fyld, ler 19/9 40-150 25 0 - 5 5.000 -

Tørv 12/2 55-150 25 0 - 5 - 40-50

Gytje 14/4 15-65 23 0 - 3 - 9-31

Ler, Sg 19/9 50-300 25-30 5-20* 10.000-30.000

-

Sand 18/9 - 35 - 30.000 -

Moræneler til 3 m u. t. 20/10 140-330 30 14-20 15.000-50.000

-

Moræneler, dybere end 3 m u t

20/10 (80) 200-530

30-32 8-20 15.000-50.000

-

Indbygget sandfyld 18/10 - 37 - 30.000 -

Skema 6 Karakteristiske styrke- og deformationsparametre for de trufne aflejringer. γ: Rumvægt - benyttes over vandspejlet γ’: Effektiv rumvægt - benyttes under vandspejlet cu,k: Karakteristisk udrænet forskydningsstyrke ϕk’: Karakteristisk effektiv friktionsvinkel ck': Karakteristisk effektiv kohæsion K: Konsolideringsmodul Q: Dekadehældning *: Ved aflastning anvendes c’ = 0 Hvor vandspejlet er af betydning for dimensioneringen, anbefales det, at der regnes med et vandspejl i terræn med mindre der etablereres dræn til sikring af et maksimerende vandspejl. Den nordligt beliggende bygning har sandsynligvis et omfangsdræn.




Side 202 af 307



Projektet forventes at kunne gennemføres i geoteknisk kategori 2, jf. EN1997-1 afsnit 2.1 og DKNA anneks K. Ved pælefundering kan det være nødvendigt at supplere med dybere geotekniske boringer for at opfylde kravene til geoteknisk kategori 2.

4.7 Direkte fundering

Dimensioneringen gennemføres i henhold til EN1997-1 og DKNA. Der kan påregnes karakteristiske styrkeparametre som angivet i afsnit 4.6. Med jordbundsforhold som truffet i de udførte boringer, forventes funderingen at ville foregå overvejende moræneler og stedvist sandfyld. I henhold til EN1997 afsnit 6.5.2.2 skal dimensioneringen af fundamenter altid gennemføres i både korttids- og langtidstilstand med den mindste af de beregnede bæreevner som dimensionsgivende. Samtlige fundamenter udføres med en langsgående revnefordelende armering. Armeringen skal udgøre minimum 0,2 % af fundamentstværsnittet både foroven og forneden. Der anvendes en til armeringen hørende betonkvalitet. De trufne leraflejringer er ikke selvdrænende. Terræn skal gives fald bort fra bygningerne. Afhængigt af fremtidige belægninger og terrænforløb skal det overvejes, hvor og hvordan der eventuelt skal etableres dræn og afvanding af terræn. Vedrørende eventuelle drænarrangementer henvises til SBI-anvisning nr. 231.

4.7.1 Gulve

Gulve, hvortil der ikke stilles særlige krav om sætningsfrihed, kan etableres direkte som let armeret terrændæk i niveauer som anført i skema 4. Som eventuelt erstatningsfyld anvendes sunde sandmaterialer, der udlægges og komprimeres effektivt i tynde lag. Komprimeringen skal udføres svarende til gennemsnitlig 98 % Standard Proctor målt med isotopsonde (ingen enkeltværdi under 96 %). Der indbygges kapillarbrydende lag under alle terrændæk.

4.7.2 Deformationer

Ved overslagsmæssige sætningsberegninger skønnes der at kunne anvendes deformationsparametre som angivet i afsnit 4.6. For korrekt dimensionerede og veludførte fundamenter forventes der ikke at ville optræde sætninger udover de vejledende grænseværdier for almindelige bygningskonstruktioner, som anført i EN1997-1, Anneks H. Dette i øvrigt under forudsætning af ensartede belastningsfordelinger indenfor de enkelte bygningsafsnit og dimensionering under hensyn til de laveste styrkeparametre generelt.




Side 203 af 307



4.8 Sandpudefundering

Dimensioneringen gennemføres i henhold til EN1997-1 og DKNA. Sandpudefunderingen udføres iht. vedlagte bilag B. Der kan påregnes karakteristiske styrkeparametre som angivet i afsnit 4.6. Samtlige fundamenter udføres med en langsgående revnefordelende armering. Armeringen skal udgøre minimum 0,2 % af fundamentstværsnittet både foroven og forneden. Der anvendes en til armeringen hørende betonkvalitet. Sandpuden skal føres minimum 0,5 m udenfor ydersiden af fundamenter og etableres med anlæg a ≥ 1,5 regnet fra yderside af fundamenter og ned på OSBL. Sandfylden skal komprimeres svarende til gennemsnitlig 98 % Standard Proctor under funderingsniveau, målt med isotopsonde (ingen enkeltværdi under 96 %).

4.8.1 Gulve

Gulve kan etableres direkte som let armeret terrændæk på den opbyggede sandpude. Der indbygges kapillarbrydende lag på normal vis under alle terrændæk.

4.8.2 Deformationer

Ved overslagsmæssige sætningsberegninger skønnes der at kunne anvendes deformationsparametre som angivet i afsnit 4.6. For korrekt dimensioneret og veludført sandpude og fundamenter forventes der ikke at ville optræde sætninger udover de vejledende grænseværdier for almindelige bygningskonstruktioner, som anført i EN1997-1, Anneks H. Dette i øvrigt under forudsætning af ensartede belastningsfordelinger indenfor de enkelte bygningsafsnit og dimensionering under hensyn til de laveste styrkeparametre generelt.

4.9 Pælefundering

Dimensioneringen gennemføres i henhold til EN1997-1 og DKNA. Pælefunderingen anbefales udført med rammede jernbetonpæle.

4.9.1 Verificering af bæreevner

Bæreevnen anbefales verificeret ved prøveramning af ca. 10 % af pælene, der fordeles jævnt over hele byggefeltet. Herefter kan suppleres med udførelse af PDA-målinger og enkelte CAPWAP-analyser til endelig fastlæggelse af pælenes bæreevner. Prøvepælene er væsentlige for at fastlægge variationer indenfor byggefeltet nærmere.




Side 204 af 307



Den karakteristiske værdi for en pæls bæreevne, Rck fastsættes jf. EN1997-1 afsnit 7.6.2.4.(4)P og DKNA anneks A, tabel A.11 som følger:

Rck = Rcm / 1,5 for pæle hvor brudbæreevnen, Rcm er bestemt vha. Den Danske Rammeformel

Rck = Rcm / 1,25 for pæle hvor brudbæreevnen, Rcm er bestemt ved PDA-målinger (gælder kun pælene hvorpå PDA-målingerne er udført)

Rck = Rcm / 1,4 for øvrige pæle hvor udførte PDA-målinger er repræsentative. Den regningsmæssige bæreevne Rcd kan for normale belastningstilfælde beregnes ved at dividere den karakteristiske værdi Rck med partialkoefficienten γb = 1,3 i middel konsekvensklasse, jf. EN1997-1 afsnit 7.6.2.4.(4) og DKNA anneks A, tabel A.6. Dimensioneringen gennemføres i henhold til EN1997-1 og DKNA. Pælefunderingen anbefales udført med rammede jernbetonpæle. Pælene forventes rammet i ler (kohæsionsjord) men kan stedvist ikke udelukkes at måtte rammes i sand. Pælebæreevnen fastsættes ved geostatisk beregning, jf. DKNA anneks L, punkt (1) til (4). Fundamenter og gulve udføres selvbærende med alle belastninger overført til jorden via pælene. For at undgå for store spænd i gulvkonstruktionen kan det være nødvendigt at etablere tværgående pælefunderede bjælker mellem fundamenterne. Der indbygges kapillarbrydende lag på normal vis. Bestemmelsen af dimensionsgivende pælebæreevner skal ske både ud fra laster i brudgrænsetilstande og laster i anvendelsesgrænsetilstanden.

4.10 Eventuel kælder over grundvandsspejlet

Ved et eventuelt fremtidigt kælderniveau og afhængigt af koten til denne og det trufne grundvandsspejl vurderes en kælder at kunne udføres som en effektiv drænet, isoleret og asfalteret konstruktion. Ved en drænet konstruktion udføres effektive omfangsdræn placeret i niveau med underside af kælderfundamenter. Der udføres drænstrenge under kældergulve pr. ca. 3 m. Drænstrengene forbindes via rørgennemføringer i fundamenter til det fikserende omfangsdræn. Med mindre der udføres tætte belægninger i terræn helt ind til bygningen, anbefales der etableret et effektivt omfangsdræn tæt under terræn. Dette dræn skal sikre bortledning af overfladevand før det søger ned langs kældervæggene. Der skal sikres gode muligheder for eftersyn og spuling af dræn, bl.a. ved etablering af inspektions- og spulebrønde med passende afstand, 15 – 20 m og som minimum ved alle hjørner/knæk. Der indbygges kapillarbrydende lag på normal vis.




Side 205 af 307



Vægge skal dimensioneres for ensidigt jordtryk iht. EN1997-1, afsnit 9.5 m.fl. Der skal ved dimensioneringen tages hensyn til eventuelt bidrag fra højere liggende fundamenter og gulve samt anden last (f.eks. trafiklast, komprimering etc.). Der skal sikres gode udluftningsmuligheder af kælderrummene. Der skal ske aftrapning af kælderfundamenter mod højereliggende fundamenter. Aftrapningen skal ske i spring på makismal 0,6 x 0,6 m (vandret x lodret). Armeringen føres gennem aftrapning.

4.11 Veje og pladser

Sekundære veje og pladser, hvortil der ikke stilles særlige krav om jævnhed, kan som udgangspunkt udføres efter afrømning af øvre muldlag. Det vurderes, at der kan regnes med normal underbund, hvor planum består af moræneler, god underbund, hvor der træffes rent intakt sand og ringe underbund hvor der træffes tørv og gytje. Der vurderes at kunne anvendes E-moduler som angivet i skema 7.

Jordart E-modul [MPa]

Tørv/Gytje 0-8

Ler, Moræneler 8-40

Sand 20-40

Indbygget sandfyld 50-100

Skema 7 E-moduler for de trufne aflejringer. Opbygningen foretages i øvrigt iht. gældende vejregler. Der skal sikres en effektiv dræning af planum og bærelag.

4.12 Ledningsanlæg

Krav til lægning af ledninger i jord DS 430, DS 436, DS 437 og DS 475 skal overholdes. Placeres ledninger i fyld og/eller sætningsgivende aflejringer (tørv eller gytje), kan der forekomme sætninger af disse. Overgange til pælefunderede bygninger skal overvejes nøje. Samlinger udføres fleksible således at mindre differensbevægelser kan tolereres. Ledningerne skal sikres tilstrækkelig jorddækning afhængig af den fremtidige anvendelse af planum. Jorddækningen bør ikke være mindre end 0,6 m, medmindre der foreligger nærmere beregninger. Komprimeringskrav til jorddækningen afhænger ligeledes af den fremtidige anvendelse. Ved ledninger i veje og stier skal tilfyldningen foretages på en sådan måde, at planum opnår tilnærmelsesvis de samme egenskaber som udenfor ledningsgravens område.




Side 206 af 307



5 ANLÆGSTEKNISKE FORHOLD

5.1 Generelle udførelsesforhold

Det anbefales, at enhver form for kørsel med maskiner eller anden færdsel på afrømmede flader undgås. Specielt i forbindelse med vand (grundvand/nedbør) må det forventes, at leraflejringer umiddelbart vil blive opblødte og opæltede. Projektet udføres tæt op mod eksisterende konstruktioner. Selve udførelsen skal derfor vurderes nøje, og der skal udvises stor forsigtighed. Det skal til stadighed sikres, at stabilitet og bæreevne af de eksisterende bygværker ikke forringes. Såfremt eksisterende fundamenter er funderet i sand og/eller udgravning for en eventuel tilbygning skal foretages til et niveau under de eksisterende fundamenter, må der ikke uden nærmere undersøgelse bortgraves materialer over funderingsniveau. Det må forventes, at en sektionsvis udgravning og omgående udstøbning af fundamenter er nødvendig. Ved midlertidige udgravninger for kloakledninger mv. forventes udgravninger over grundvandsspejlet at kunne udføres med skråningsanlæg a ≥ 0,8 i ler til 3 m under terræn og a ≥ 1,2 á 1,5 i sand og ler dybere end 3 m og a ≥ 3 i tørv og gytje. Alle skråningsanlæg er under forudsætning af ubelastet skråningstop, ingen tilstrømmende overfladevand og at grundvandspejlet er sikret.

5.2 Udførelse af pæleramning

Som tidligere beskrevet skal pælebæreevnen verificeres ved prøveramning med ca. 10 % af pælene, hvor prøvepælene vælges 2 meter længere end forudsat. Ved prøveramning skal der optages fuld rammejournal med registrering af antal slag pr. 0,2 m nedsynkning for hele nedbringningen. I øvrigt føres rammejournal iht. EN1997-1, afsnit 7.9. Det skal ved alle rammearbejderne tages i betragtning, at en del af nabobyggeriet er forholdsvis ældre bygninger, som konstruktionsmæssigt er følsomme overfor vibrationer. Det kan være en fordel ikke at ramme pælene til maksimal bæreevne, såfremt ramningen bliver for hård og vibrationerne dermed for høje. Forboring gennem øvre aflejringer af fyld kan ligeledes være en fordel.

5.3 Grundvandsforhold

Grundvandsspejlets beliggenhed afhænger af, på hvilken årstid arbejderne skal udføres. Grundvandsspejlet er ved pejlerunde indmålt beliggende mellem kote +3,0 og +6,0 m DVR90. Ved funderingsarbejder i indtil normal frostsikker dybde vurderes der ikke at ville opstå problemer med grundvand, når fundamentsrender udgraves og udstøbes hurtigt. Det vurderes, at der hovedsageligt vil forekomme sekundære vandspejl, og eventuelt grundvand forventes at kunne bortledes ved lænsepumpning fra pumpesumpe. Forholdet er dog afhængigt af fremtidigt terræn- og udgravningsniveau.




Side 207 af 307



Ved udgravning til mere end normal frostsikker dybde, herunder for udskiftning af blødbund, skal der forventes udført en midlertidig grundvandssænkning. Hvor der hovedsageligt træffes sand, kan grundvandssænkningen udføres med nedspulede filterkastede sugespidser tilsluttet vacuumanlæg og suppleret med pumpesumpe. Egentlige afskærende dræn kan dog være nødvendige for kælderudgravningen. Ved dybe udgravninger i sand/silt/ler/gytje vil det være nødvendigt med egentlige filterboringer. Afledning af grundvand i forbindelse med byggearbejder kan kræve myndighedsgodkendelse, jf. Vandforsyningslovens § 26.

5.4 Genanvendelse

Opgravede rene sandmaterialer vurderes at kunne genindbygges under såvel bygninger som veje og pladser. Moræneler vurderes under gunstige omstændigheder at kunne genindbygges under veje og pladser. Muld, muldholdige materialer og silt kan ikke genanvendes, hvor der stilles krav til komprimering. Ved opgravning henlægges materialer for genanvendelse i særlig depot så unødig opblanding undgås. Om nødvendigt holdes depotet afdækket. Frosne materialer må ikke genindbygges.

5.5 Naboforhold

Det skal bemærkes, at funderingsforholdene for eksisterende bygninger i området ikke er undersøgt. En grundvandssænkning og pæleramning indebærer en risiko for følgeskader på utilstrækkeligt funderet nabobyggeri. Enhver grundvandssænkning bør derfor begrænses mest muligt i tid og omfang. I tilfælde af at der findes bygninger tæt ved pæleramningen, anbefales det, at der udføres vibrationsmålinger for at overvåge, at vibrationerne fra ramningen ikke bliver for store. Det anbefales, at vibrationerne maksimalt må være 3 mm/sek. Opmærksomheden henledes på, at eventuelt berørte naboer iht. byggelovens § 12 skal varsles om arbejdets omfang mindst 14 dage, før dette opstartes. Varslet skal ske skriftligt. Eventuel grundvandssænkning er omfattet af Vandforsyningslovens § 28. Det anbefales, at der foretages en fotoregistrering af alle berørte bygninger. Fotoregistreringen gennemføres før arbejdet opstartes.




Side 208 af 307



6 KONTROL

6.1 Generelt

Kontrolarbejder foretages som udgangspunkt iht. EN1997-1, afsnit 4. Kontrolarbejdet skal gennemføres af en geoteknisk sagkyndig person. Forhold til eksisterende bygninger, ledninger og konstruktioner må altid vurderes løbende.

6.2 Udgravningskontrol ved direkte fundering

Der skal udføres en grundig geoteknisk kontrol i forbindelse med udgravning og funderingsarbejderne. Kontrollen skal omfatte alle udgravninger for fundamenter og gulve. Kontrollen skal verificere de trufne aflejringer og de forudsatte styrkeparametre. Der skal udføres supplerende forsøg i alle fundamentsudgravninger.

6.3 Udgravningskontrol for sandpude

Der skal udføres en grundig geoteknisk kontrol i forbindelse med udskiftning for sandpuden, og udskiftningsniveauer skal verificeres før indbygning af sandfyld påbegyndes. Kontrollen skal desuden dokumentere, at aflejringerne i udgravningsniveau har styrkeegenskaber som forudsat, dvs. der skal udføres supplerende forsøg i udgravningen.

6.4 Komprimeringskontrol

Indbygget sandfyld med mægtigheder større end 0,6 m kontrolleres ved stikprøvekontrol med isotopsonde for at sikre en ensartet høj lejringstæthed i relation til de opstillede krav.

6.5 Pæle

Ved ramning af pæle i ler anbefales det, at prøveramningen suppleres med PDA-målinger, således at pælenes bæreevne kan fastlægges vha. CASE- og CAPWAP-analyser. PDA-målingerne udføres minimum 3 dage efter indramningen. Forinden prøveramning påbegyndes, skal rammeentreprenøren dokumentere effektivitetsfaktoren for det anvendte rammeudstyr. Dokumentationen må ikke være mere end 2 år gammel. Tilsynet skal gives den nødvendige tid til fastlæggelse af bæreevner/nødvendige tiltag inden produktionsramningen opstartes. Det kan være nødvendigt med efterramning af produktionspælene. Rammearbejdet bør derfor tilrettelægges således, at pælene kan henstå en dag før efterramning gennemføres.




Side 209 af 307



Ingen pæle må kappes, før pælebæreevner er godkendt af tilsynet.

6.6 Ledningsanlæg og veje

For ledningsanlæg, veje og stier skal der ske en visuel besigtigelse af planum før etablering. Der skal som minimum udføres komprimeringskontrol af alle indbyggede materialer. Kontrollen bør omfatte serier á 5 isotopsondemålinger eller forsøg med let faldlod pr. 500 m3 indbygget materiale og en maksimal lagtykkelse på 1 m pr. kontrolafsnit. Kontrollen skal omfatte både tilkørt og genindbygget materiale, bundsikring og stabilt grus.

7 VEDLIGEHOLDELSE

7.1 Fundamenter, dræn og pumper

Der forventes ingen særlig vedligeholdelse af fundamenter. For eventuelle dræn skal der udarbejdes en vedligeholdelsesvejledning. Det skal tilses, at dræn konstant er effektive. Kontrollen skal gennemføres minimum én gang årligt. Spuling/rensning af dræn foretages efter behov. Funktionen af pumper og tilhørende elanlæg og automatik skal kontrolleres minimum 1 gang årligt. Der skal opstilles en plan for, hvorledes kontrollen gennemføres af hvem og hvornår, samt hvad der gøres i tilfælde af fejl ved kontrol og under drift.

7.2 Beplantning

Der skal udarbejdes en vedligeholdelsesplan, der sikrer, at beplantningen i fremtiden overholder det forudsatte krav ved dimensioneringen af fundamenterne. Der skal stilles krav til beplantningens højde og afstand til bygninger.

8 SUPPLERENDE UNDERSØGELSER

Afhængig af det fremtidige projekts placering og udformning kan det være nødvendigt at udføre supplerende geotekniske undersøgelser. Specielt hvis projektet omfatter etablering af dyb kælder og eventuel byggegrube indfatning skal der suppleres med dybere boringer.




Side 210 af 307



9 GEOTEKNISK PROJEKTERINGSRAPPORT

Der skal udarbejdes en geoteknisk projekteringsrapport jf. EN1997-1, afsnit 2.8. Forudsætninger og anbefalinger som angivet i afsnittene 3 – 7 indarbejdes i relevant omfang i den geotekniske projekteringsrapport. En geoteknisk projekteringsrapport skal som udgangspunkt indeholde følgende:

• Beskrivelse af jordbundsforhold • Forudsatte regningsmæssige styrke- og deformationsparametre • Laster og lasttilfælde • Funderingsmetoder • Udførelsesmæssige forhold • Krav til kontrol • Krav til vedligeholdelse

10 DIVERSE

Vi er naturligvis også til disposition vedrørende ethvert spørgsmål angående den foretagne undersøgelse. Optagne prøver opbevares i 14 dage fra dato.




Side 211 af 307

7

6

5

4

3

2

1

0

-1

Kote

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

Dybde

Forsøgsresultater Jordart Karakterisering(m)

Geolo

gi

Prø

ve

Nr.

Afle

jrin

g

Ald

er

Tlf. 82 28 14 00, Fax 82 28 14 01Kokbjerg 5, 6000 Kolding

Boremetode :

Boreprofil

Sag :

Geolog : Boret af : Dato : DGU-nr.: Boring :

Udarb. af : SuD Kontrol : SAJ Godkendt : SAJ Dato : 2014.03.20 Bilag : S. 1 / 1

DVR90 +7,9

Ø25

2014.03.18

10 20 30 W (%)

W

W

100 200 300 Cv,Cvr (kN/m²)

Cv

Cvr

Cvr

B101HEV 2014.03.11

X : 587396 (m) Y : 6140594 (m)

CGB

Tørboring uden foring

101

24.0182.03 Odense, Seebladsgade

FYLD: ASFALT, ifølge boreformand. Fy Re

FYLD: SAND, mellem, ringe sorteret, gruset, gulbrunt, khl.

Fy Re

MORÆNELER, sandet, rustbelagte sprækker, lyst olivenbrunt, khl.

Gl Gc

MORÆNELER, sandet, rustbelagte sprækker, gråt, khl.

Gl Gc

MORÆNELER, sandet, sandstriber, knust sten, gråt, khl.

Gl Gc

MORÆNELER, sandet, gråt, khl. Gl Gc

MORÆNELER - " - Gl Gc







A

404

405

406

407

408

409

410

411

412

413

414

415

BR

egis

ter

- P

ST

GD

K 2

.0 -

20/0

3/2

014 1

3:5

6:2

2

Cv=519

Cv=533

Cv=421

Cv>331

Cv>331

Cv>331

Cv>331




Side 212 af 307

8

7

6

5

4

3

2

1

0

-1

Kote

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

Dybde


Geolo

gi

Prø

ve

Nr.

Afle

jrin

g

Ald

er


Boremetode :

Boreprofil

Sag :



DVR90 +8,1

Ø25

2014.03.18

10 20 30 W (%)

W

W

100 200 300 Cv,Cvr (kN/m²)

Cv

Cvr

Cvr

B102HEV 2014.03.11

X : 587414 (m) Y : 6140572 (m)

CGB


102


FYLD: ASFALT, ifølge boreformand. Fy ReFYLD: STEN, sv. sandet, sv. muldh., meget mørkt

brunt, khl.Fy Re

FYLD: SAND, fint, ringe sorteret, st. leret, st. gruset, muldh., meget mørkt brunt, khl.

Fy Re

FYLD: LER: STEN, misfarvet, ifølge boreformand, brunsort

FYLD: LER, sandet, mørkt gulbrunt, kfr. Fy Re

LER, sandet, sv. muldbl., mørkt brunt, kfr. O Re

MORÆNELER, ret fedt, sandstriber, gulbrunt, kfr. Gl Gc

MORÆNELER, ret fedt, kalkslirer, gulbrunt, khl. Gl Gc

MORÆNELER, ret fedt, gulbrunt, khl. Gl Gc



MORÆNELER, ret fedt, sandslirer, gulbrunt, khl. Gl Gc

MORÆNELER, sandet, sandslirer, gråt, khl. Gl Gc


A416

417

B

418

420

419

421

422

423

424

425

426

427

BR

egis

ter

- P

ST

GD

K 2

.0 -

20/0

3/2

014 1

3:5

6:5

5

Cv=463

Cv=407

Cv=421

Cv=421

Cv>331




Side 213 af 307

7

6

5

4

3

2

1

0

-1

Kote

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

Dybde


Geolo

gi

Prø

ve

Nr.

Afle

jrin

g

Ald

er


Boremetode :

Boreprofil

Sag :



DVR90 +7,8

Ø25

2014.03.18

10 20 30 W (%)

W

W

100 200 300 Cv,Cvr (kN/m²)

Cv

Cv

Cvr

Cvr

B103HEV 2014.03.11

X : 587431 (m) Y : 6140553 (m)

CGB


103


FYLD: ASFALT, ifølge boreformand. Fy ReFYLD: GRUS, groft, knust, sandet, mørkt gråt, khl. Fy Re

FYLD, tegl, rødlig brunt, khl. Fy Re

FYLD: LER, sandet, meget mørkt gråt, kfr. Fy Re

FYLD: LER - " - Fy Re


FYLD: LER, sandet, sandstriber, meget mørkt gråt,kfr.

Fy Re

GYTJE, leret, tørveh., meget mørkt brunt, kfr. Fe Pg

GYTJE, leret, meget mørkt brunt, kfr. Fe Pg

TØRV, sv. omsat, sort, kfr. Fe Pg

GYTJE, leret, meget mørkt brunt, kfr. Fe Pg

TØRV, sv. omsat, sort, kfr. Fe Pg

TØRV, omsat, gytjeh., lamineret, gytjelag, skalfragmenter, sort, kfr.

Fe Pg

GYTJE, siltet, enk. sandkorn, enk. skalfragmenter,sort, kfr.

Fe Pg

LER, fedt, plr., grønlig gråt, khl. Fl Sg

LER - " - Fl Sg

LER, fedt, sandstriber, plr., mørkt grønlig gråt, khl. Fl Sg

LER - " - Fl Sg

SAND, mellem, sorteret, siltet, lerstriber, sv. leret, lyst olivenbrunt, khl.

Sm Sg

MORÆNELER, ret fedt, lyst olivenbrunt, khl. Gl Gc

A429

430

431

432

433

434

435

436

437

438

439

440

441

442

443

444

445

446

447

BR

egis

ter

- P

ST

GD

K 2

.0 -

20/0

3/2

014 1

3:5

7:1

5

W=79.7

W=250.

W=296.

W=93.5

W=208.

W=71.8

W=79.3




Side 214 af 307

7

6

5

4

3

2

1

0

-1

Kote

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

Dybde


Geolo

gi

Prø

ve

Nr.

Afle

jrin

g

Ald

er


Boremetode :

Boreprofil

Sag :



DVR90 +7,7

Ø25

2014.03.18

10 20 30 W (%)

W

W

W

100 200 300 Cv,Cvr (kN/m²)

Cv

Cv

Cvr

Cvr

B104HEV 2014.03.12

X : 587420 (m) Y : 6140528 (m)

CGB


104


FYLD: ASFALT, ifølge boreformand. Fy ReFYLD: GRUS, sandet, ASFALT, mørkt brunt, khl. Fy Re

FYLD: LER, sandet, muldbl., meget mørkt grålig brunt, kfr.

Fy Re

FYLD: LER, sandet, lidt rust, olivenbrunt, kfr. Fy Re


FYLD: LER, sandet, organiskh., sort, kfr. Fy Re

LER, sandet, gytjepræget, ifølge boreformand

LER, sandet, ifølge boreformand., grønlig gråt

SAND, mellem, ringe sorteret, siltet, leret, enk. grusk., grønlig gråt, khl.

Sm Sg

SAND - " - Sm Sg

SAND, mellem, ringe sorteret, siltet, leret, enk. grusk., lerstribe, lyst olivenbrunt, khl.

Sm Sg

SAND, mellem, ringe sorteret, siltet, leret, sv. gruset, plr., mørkt grønlig gråt, khl.

Sm Sg

LER, siltet, lidt svovljern, enk. lommer af sand, grønlig gråt, khl.

Fl Sg

LER, ret fedt, svovljern, grønlig gråt, khl. Fl Sg

A461

462

463

464

465

B

C

466

467

468

469

470

471

BR

egis

ter

- P

ST

GD

K 2

.0 -

20/0

3/2

014 1

3:5

7:4

1




Side 215 af 307

7

6

5

4

3

2

1

0

-1

Kote

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

Dybde


Geolo

gi

Prø

ve

Nr.

Afle

jrin

g

Ald

er


Boremetode :

Boreprofil

Sag :



DVR90 +7,7

Ø25

2014.03.18

10 20 30 W (%)

W

W

100 200 300 Cv,Cvr (kN/m²)

Cv

Cvr

Cvr

B106HEV 2014.03.12

X : 587302 (m) Y : 6140524 (m)

CGB


106


FYLD: SAND, groft, ringe sorteret, st. leret, lerklp., gruset, lyst gulbrunt, khl.

Fy Re

FYLD, slagger, ifølge boreformand.FYLD: GRUS, sandet, muldh., mørkt brunt, khl. Fy Re

MORÆNELER, stærkt siltet, lidt rust, lyst olivenbrunt, khl.

Gl Gc

MORÆNELER, stærkt siltet, lyst olivenbrunt, khl. Gl Gc

MORÆNELER, sandet, lyst olivenbrunt, khl. Gl Gc

MORÆNELER, ret fedt, olivenbrunt, khl. Gl Gc

MORÆNELER, ret fedt, olivengråt, khl. Gl Gc











387

A388

389

390

391

392

393

394

395

396

397

398

399

400

401

402

403

BR

egis

ter

- P

ST

GD

K 2

.0 -

20/0

3/2

014 1

3:5

8:0

5

Cv=421

Cv=463

Cv=449

Cv=449

Cv=407

Cv>331

Cv>331




Side 216 af 307

6

5

4

3

2

1

0

-1

-2

-3

Kote

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

Dybde


Geolo

gi

Prø

ve

Nr.

Afle

jrin

g

Ald

er


Boremetode :

Boreprofil

Sag :



DVR90 +6,2

10 20 30 W (%)

W

W

100 200 300 Cv,Cvr (kN/m²)

CvCvr

Cvr

B111

Boringen - tør - 04/03/2014

HGR 2014.03.04CGB

Håndboring

111


FYLD: BETON, ifølge boreformand. Fy ReFYLD: GRUS, sandet, ifølge boreformand. Fy ReMORÆNELER, sandet, olivengråt, khl. Gl GcMORÆNELER - " - Gl Gc



AB

262263

264

265

BR

egis

ter

- P

ST

GD

K 2

.0 -

20/0

3/2

014 1

3:5

8:2

4

Cv>331

Cv>331




Side 217 af 307

6

5

4

3

2

1

0

-1

-2

-3

Kote

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

Dybde


Geolo

gi

Prø

ve

Nr.

Afle

jrin

g

Ald

er


Boremetode :

Boreprofil

Sag :



DVR90 +6,2

10 20 30 W (%)

W

W

100 200 300 Cv,Cvr (kN/m²)

Cv

Cv

Cvr

Cvr

B112

Boringen - tør - 04/03/2014

HGR 2014.03.04CGB

Håndboring

112


FYLD: BETON Fy ReFYLD: SAND, groft, ringe sorteret, st. gruset,

lerklp., gulbrunt, khl.Fy Re

MORÆNELER, sandet, lidt rust, brunlig gråt, khl. Gl Gc

MORÆNELER, sandet, lidt rust, gråt, khl. Gl Gc


A258

259

260

261

BR

egis

ter

- P

ST

GD

K 2

.0 -

20/0

3/2

014 1

3:5

8:4

5




Side 218 af 307

8

7

6

5

4

3

2

1

0

Kote

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

Dybde


Geolo

gi

Prø

ve

Nr.

Afle

jrin

g

Ald

er


Boremetode :

Boreprofil

Sag :



DVR90 +8,8

2014.03.04

10 20 30 W (%)

W

W

100 200 300 Cv,Cvr (kN/m²)

CvCvr

Cvr

B113

Kote til terræn må tages med et vist forbehold

HGR 2014.03.04CGB

Håndboring

113


FYLD: BETON Fy ReFYLD: LER, sandet, gulbrunt, kfr. Fy Re

FYLD: LER, sandet, muldbl., mørkt olivenbrunt, kfr.

Fy Re


FYLD: LER, sandet, muldbl., mørkt brunt, sv. khl. Fy Re

FYLD: LER, sandet, muldbl., mørkt brunt, kfr. Fy Re

MORÆNELER, sandet, gulbrunt, kfr. Gl Gc

SAND, fint, ringe sorteret, st. siltet, gulbrunt, kfr. Sm Gc

SAND - " - Sm Gc

SAND, fint, ringe sorteret, st. siltet, gulbrunt, khl. Sm Gc

MORÆNELER, sandet, lyst olivenbrunt, khl. Gl Gc

A266

267

268

269

270

271

272

273

274

275

BR

egis

ter

- P

ST

GD

K 2

.0 -

21/0

3/2

014 0

9:2

8:2

0

Cv>331




Side 219 af 307

6

5

4

3

2

1

0

-1

-2

-3

Kote

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

Dybde


Geolo

gi

Prø

ve

Nr.

Afle

jrin

g

Ald

er


Boremetode :

Boreprofil

Sag :



DVR90 +6,2

2014.03.03

10 20 30 W (%)

W

W

100 200 300 Cv,Cvr (kN/m²)

Cv

Cv

Cvr

Cvr

B114HGR 2014.03.03CGB


114


FYLD: BETON, ifølge boreformand. Fy ReFYLD: SAND, mellem, sorteret, enk. grusk.,

gulbrunt, khl.Fy Re

FYLD: LER, sandet, muldbl., sandstriber, mørkt olivenbrunt, kfr.

Fy Re

GYTJE, leret, tørveh., sort, kfr. Fe PgLER, ret fedt, sandet, svovljern, grønlig gråt, kfr. Fl Sg

SAND, mellem, ringe sorteret, siltet, leret, sv. gruset, sv. lagdelt, gråt, khl.

Fl Sg

MORÆNELER, st. sandet, gråt, khl. Gl Gc

A251

252

253

254

255

256

BR

egis

ter

- P

ST

GD

K 2

.0 -

20/0

3/2

014 1

3:5

9:3

0

W=51.




Side 220 af 307

4

3

2

1

0

-1

-2

-3

-4

Kote

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

Dybde


Geolo

gi

Prø

ve

Nr.

Afle

jrin

g

Ald

er


Boremetode :

Boreprofil

Sag :



DVR90 +5,0

Ø25

2014.03.18

10 20 30 W (%)

W

W

100 200 300 Cv,Cvr (kN/m²)

CvCvr

B123HEV 2014.03.12

X : 587315 (m) Y : 6140665 (m)

CGB


123


FYLD: LER, sandet, sv. gruset, lyst olivenbrunt, khl.

Fy Re

FYLD, slagger, ifølge boreformand., lyst olivenbrunt, khl.

Fy Re

FYLD, slagger, i grusfraktionen, sort, sv. khl. Fy Re

FYLD: SAND, leret, sv. muldh., tegl, slagger, mørkt brunt, khl.

Fy Re

FYLD: SAND, fint, ringe sorteret, siltet, sv. lert, enk. grusk., lyst olivenbrunt, st. khl.

Fy Re

FYLD: SAND, fint, ringe sorteret, siltet, leret, muldbl., mørkt brunt, sv. khl.

Fy Re

FYLD: LER, sandet, svovljern, meget mørkt grålig brunt, sv. khl.

Fy Re


MORÆNELER, ret fedt, lyst olivenbrunt, kfr. Gl Gc

MORÆNELER, ret fedt, striber af st. siltet ler, lyst olivenbrunt, khl.

Gl Gc

MORÆNELER, ret fedt, lyst olivenbrunt, khl. Gl Gc

MORÆNELER, ret fedt, lidt rust, gulbrunt, khl. Gl Gc



361

B

362

363

364

365

366

367

368

369

370

371

372

373

BR

egis

ter

- P

ST

GD

K 2

.0 -

20/0

3/2

014 1

3:5

9:5

3

Sten

Sten

Cv>331




Side 221 af 307

6

5

4

3

2

1

0

-1

-2

-3

Kote

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

Dybde


Geolo

gi

Prø

ve

Nr.

Afle

jrin

g

Ald

er


Boremetode :

Boreprofil

Sag :



DVR90 +6,2

10 20 30 W (%)

W

W

100 200 300 Cv,Cvr (kN/m²)

Cv

Cv

Cvr

Cvr

B125HEV 2014.03.12

X : 587260 (m) Y : 6140617 (m)

CGB


125


MULD, ifølge boreformand.FYLD: LER, st. sandet, sandlag, sv. gruset,

olivenbrunt, khl.Fy Re

FYLD: SAND, mellem, sorteret, sv. gruset, gulbrunt, khl.

Fy Re

MORÆNELER, ret fedt, mørkt gulbrunt, kfr. Gl Gc







MORÆNELER, sandet, grålig brunt, khl. Gl Gc

MORÆNELER, sandet, sandstriber, gråt, khl. Gl Gc



A374

375

376

377

378

379

380

381

382

383

384

385

386

BR

egis

ter

- P

ST

GD

K 2

.0 -

20/0

3/2

014 1

4:0

0:4

6

Cv>331




Side 222 af 307

8

7

6

5

4

3

2

1

0

-1

Kote

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

Dybde


Geolo

gi

Prø

ve

Nr.

Afle

jrin

g

Ald

er


Boremetode :

Boreprofil

Sag :



DVR90 +8,2

Ø25

2014.03.18

10 20 30 W (%)

W

W

100 200 300 Cv,Cvr (kN/m²)

Cv

Cv

Cvr

Cvr

B127HEV 2014.03.12

X : 587394 (m) Y : 6140506 (m)

CGB


127


FYLD: ASFALT Fy ReFYLD: GRUS, sv. sandet, mørkt brunt, khl. Fy Re

FYLD: MULD, st. leret, tegl, mørkt brunt, kfr. Fy Re

FYLD: LER, sandet, muldbl., mørkt olivenbrunt, kfr.

Fy Re

FYLD: LER, sandet, lidt rust, mørkt olivenbrunt, kfr.

Fy Re

FYLD: LER, sandet, mørkt olivenbrunt, kfr. Fy Re

FYLD: LER, sandet, sandstriber, mørkt olivenbrunt, kfr.

Fy Re

GYTJE, leret, sandstriber, mørkt brunt, kfr. Fe Pg

LER, sandet, sandlag, rødder, grønlig gråt, khl. Fl Sg

LER, st. sandet, sv. gruset, enk. rodtr., sv. lagdelt, grønlig gråt, khl.

Fl Sg

SAND, fint til mellem, ringe sorteret, lerede og siltede lag, sv. gruset, mørkt grønlig gråt, khl.

Fl Sg

LER, siltet, sv. lagdelt, gamle rødder, sv. organiskh., olivengråt, khl.

Fe Sg

LER, sandet, striber misf. af svovljern, olivengråt, khl.

Fl Sg

LER, sandet, siltet, sandstriber, lagdelt, brunlig gråt, khl.

Fl Sg

A448

449

450

451

452

453

454

455

456

457

458

459

460

BR

egis

ter

- P

ST

GD

K 2

.0 -

20/0

3/2

014 1

4:0

1:0

8

Sten




Side 223 af 307

5

4

3

2

1

0

-1

-2

-3

Kote

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

Dybde


Geolo

gi

Prø

ve

Nr.

Afle

jrin

g

Ald

er


Boremetode :

Boreprofil

Sag :


Udarb. af : Kontrol : Godkendt : Dato : Bilag : S. 1 / 1

DVR90 +5,5

1

2001.05.042001.04.05

2001.04.02

10 20 30 W (%)

W

W

100 200 300 Cv,Cvr (kN/m²)

Cv

Cv

Cvr

Cvr

1 10 100 Pid

B1001PER GHA 2001.04.02PES


1001

24.1859.01 ODENSE, Seebladsgade

FYLD: SAND, gruset, humush., mørkt brunt

FYLD: LER, sandet, gruset, brungråt

FYLD: LER - " -

FYLD: LER - " -

FYLD: MULD, leret, sandet, mørkt gråbrunt

MULD, leret, sandet, mørkt brungråt

MORÆNELER, sandet, m. sur lugt, grønlig gråt Gl Gc


MORÆNELER, sandet, gulbrunt Gl Gc

MORÆNELER, sandet, m. rust, gulbrunt Gl Gc



MORÆNELER, sandet, brungråt Gl Gc

MORÆNELER, sandet, gråt Gl Gc


1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

BR

egis

ter

- P

ST

GD

K 2

.0 -

19/0

3/2

014 1

4:0

4:3

6

Pid<5

Pid<5

Pid<5

Pid<5

Pid<5

Pid<5

Pid<5

Pid<5

Pid<5

Pid<5

Pid<5

Pid<5

Pid<5

Pid<5

Pid<5




Side 224 af 307

5

4

3

2

1

0

-1

-2

-3

Kote

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

Dybde


Geolo

gi

Prø

ve

Nr.

Afle

jrin

g

Ald

er


Boremetode :

Boreprofil

Sag :



Fortsættes

DVR90 +5,4

1

2001.05.04

2001.04.03

10 20 30 W (%)

W

W

100 200 300 Cv,Cvr (kN/m²)

Cv

Cv

Cvr

Cvr

1 10 100 Pid

B1002PER GHA 2001.04.03PES


1002


FYLD: GRUS, sandet, m. lerklp., m. enk. slagger, brunt

FYLD: LER, sandet, sv. muldbl., brungråt

FYLD: LER, sandet, brungråt

FYLD: LER, sandet, grønlig gråt

FYLD: MULD, leret, sandet, mørkt olivengråt

MULD, leret, sandet, mørkt brungråt

MORÆNELER, sandet, brunt Gl Gc




MORÆNELER, sandet, gråbrunt Gl Gc






26

27

28

29

30

31

32

33

34

35

36

37

38

39

40

41

BR

egis

ter

- P

ST

GD

K 2

.0 -

19/0

3/2

014 1

4:0

5:0

5

Pid<5

Pid<5

Pid<5

Pid<5

Pid<5

Pid<5

Pid<5

Pid<5

Pid<5

Pid<5

Cvr=401

Cv>715

Cv=687

Cv=401

Cv=415

Cv=501




Side 225 af 307

-4

-5

-6

-7

-8

-9

-10

-11

-12

Kote

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

Dybde


Geolo

gi

Prø

ve

Nr.

Afle

jrin

g

Ald

er

Fortsat


Boremetode :

Boreprofil

Sag :



10 20 30 W (%)

100 200 300 Cv,Cvr (kN/m²)

CvCvr

Cvr

1 10 100 Pid

B1002PER GHA 2001.04.03PES


1002


BR

egis

ter

- P

ST

GD

K 2

.0 -

19/0

3/2

014 1

4:0

5:0

5

Cv>715

Cv=601

Cv=572

Cv=472




Side 226 af 307

5

4

3

2

1

0

-1

-2

-3

-4

Kote

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

Dybde


Geolo

gi

Prø

ve

Nr.

Afle

jrin

g

Ald

er


Boremetode :

Boreprofil

Sag :



DVR90 +5,3

1

2001.05.04

2001.04.03

10 20 30 W (%)

W

W

100 200 300 Cv,Cvr (kN/m²)

Cv

Cv

Cvr

Cvr

1 10 100 Pid

B1003PER GHA 2001.04.03PES


1003


FYLD: LER, sandet, asfaltbl., mørkt brungråt

FYLD: LER, sandet, brungråt

FYLD: LER - " -

FYLD: LER, sandet, brunlig gråt

FYLD: LER, sandet, gråt

MULD, leret, sandet, mørkt gråbrunt





16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

BR

egis

ter

- P

ST

GD

K 2

.0 -

19/0

3/2

014 1

4:0

5:2

5

Pid<5

Pid<5

Pid<5

Pid<5

Pid<5

Pid<5

Pid<5

Pid<5

Pid<5

Pid<5

Cv>333




Side 227 af 307

5

4

3

2

1

0

-1

-2

-3

Kote

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

Dybde


Geolo

gi

Prø

ve

Nr.

Afle

jrin

g

Ald

er


Boremetode :

Boreprofil

Sag :



DVR90 +5,9

1

Tør 2001.04.04

2001.05.04

2001.04.05

10 20 30 W (%)

W

W

100 200 300 Cv,Cvr (kN/m²)

CvCvr

Cvr

1 10 100 Pid

B1004PER GHA 2001.04.04PES


1004


FYLD: LER, sandet, sv. muldbl., brunt

FYLD: LER, sandet, sv. muldbl., gulbrunt

FYLD: LER, sandet, sv. muldbl., brunt

FYLD: LER, sandet, sv. humush., brunt Fy/O

Re





46

47

48

49

50

51

52

53

BR

egis

ter

- P

ST

GD

K 2

.0 -

19/0

3/2

014 1

4:0

5:4

7

Pid<5

Pid<5

Pid<5

Pid<5

Pid<5

Pid<5

Cv>333

Cv>333




Side 228 af 307

5

4

3

2

1

0

-1

-2

-3

Kote

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

Dybde


Geolo

gi

Prø

ve

Nr.

Afle

jrin

g

Ald

er


Boremetode :

Boreprofil

Sag :



DVR90 +5,8

2001.04.04

10 20 30 W (%)

W

W

100 200 300 Cv,Cvr (kN/m²)

Cv

Cv

Cvr

Cvr

1 10 100 Pid

PID

B1005PER GHA 2001.04.04PES


1005


FYLD: SAND, st. gruset, brunt

FYLD: LER, sandet, gulbrunt

FYLD: LER, sandet, m. enk. muldplt., brunt

FYLD: MULD, leret, sandet, mørkt olivenbrunt

MULD, leret, sandet, mørkt brunt




63

64

65

66

67

68

69

70

BR

egis

ter

- P

ST

GD

K 2

.0 -

19/0

3/2

014 1

4:0

6:0

8

Pid<5

Pid<5

Pid<5

Pid<5

Pid<5




Side 229 af 307

6

5

4

3

2

1

0

-1

-2

-3

Kote

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

Dybde


Geolo

gi

Prø

ve

Nr.

Afle

jrin

g

Ald

er


Boremetode :

Boreprofil

Sag :



DVR90 +6,3

2001.04.04

10 20 30 W (%)

W

W

100 200 300 Cv,Cvr (kN/m²)

Cv

Cv

Cvr

Cvr

1 10 100 Pid

B1006PER GHA 2001.04.04PES


1006


ASFALTFYLD: SAND, groft, gulbrunt

FYLD: LER, sandet, sv. muldbl., brungråt

FYLD: LER, sandet, sv. muldbl., gråt

MULD, leret, sandet, mørkt brunt

LER, sandet, muldh., brunt O Re

MORÆNELER, st. sandet, brunt Gl Gc




A54

55

56

57

58

59

60

61

62

BR

egis

ter

- P

ST

GD

K 2

.0 -

19/0

3/2

014 1

4:0

6:2

8

Pid<5

Pid<5

Pid<5

Pid<5

Pid<5

Pid<5

Pid<5

Pid<5

Pid<5




Side 230 af 307

6

5

4

3

2

1

0

-1

-2

Kote

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

Dybde


Geolo

gi

Prø

ve

Nr.

Afle

jrin

g

Ald

er


Boremetode :

Boreprofil

Sag :



DVR90 +6,7

10 20 30 W (%)

W

W

100 200 300 Cv,Cvr (kN/m²)

Cv

Cv

Cvr

Cvr

1 10 100 Pid

B1007PER GHA 2001.04.09PES


1007


ASFALTSTEN

MORÆNELER, sandet, m. enk. muldplt., brunt Gl Gc








AS

79

80

81

82

83

84

85

86

BR

egis

ter

- P

ST

GD

K 2

.0 -

19/0

3/2

014 1

4:0

6:4

4

Pid<5




Side 231 af 307

6

5

4

3

2

1

0

-1

-2

Kote

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

Dybde


Geolo

gi

Prø

ve

Nr.

Afle

jrin

g

Ald

er


Boremetode :

Boreprofil

Sag :



DVR90 +6,7

1

Tør 2001.04.09

10 20 30 W (%)

W

W

100 200 300 Cv,Cvr (kN/m²)

Cv

Cvr

Cvr

Cvr

1 10 100 Pid

B1008PER GHA 2001.04.09PES


1008


FYLD: SAND, gruset, m. muld - og lerklp., m. enk. tegl, brunt

MORÆNELER, sandet, m. rådden sten, gråbrunt Gl Gc







71

72

73

74

75

76

77

78

BR

egis

ter

- P

ST

GD

K 2

.0 -

19/0

3/2

014 1

4:0

7:0

5

Pid<5

Pid<5

Cv>333

Cv>333

Cv>333

Cv>333




Side 232 af 307

6

5

4

3

2

1

0

-1

-2

Kote

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

Dybde


Geolo

gi

Prø

ve

Nr.

Afle

jrin

g

Ald

er


Boremetode :

Boreprofil

Sag :



DVR90 +6,7

1

2001.05.04

2001.04.09

10 20 30 W (%)

W

W

100 200 300 Cv,Cvr (kN/m²)

Cv

Cv

Cvr

Cvr

1 10 100 Pid

PID

B1009PER GHA 2001.04.09PES


1009

DANSAND I

BENTONIT

DANSAND I


FYLD: MULD, sandet, leret, gruset, m. tegl, mørkt brungråt

FYLD, slagger, sort



MORÆNELER, sandet, m. sandstribe, gråt Gl Gc




100

101

102

103

104

105

106

107

BR

egis

ter

- P

ST

GD

K 2

.0 -

19/0

3/2

014 1

4:0

7:4

7

Pid<5

Pid<5

Pid<5

Pid<5

Pid<5

Pid<5




Side 233 af 307

5

4

3

2

1

0

-1

-2

-3

Kote

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

Dybde


Geolo

gi

Prø

ve

Nr.

Afle

jrin

g

Ald

er


Boremetode :

Boreprofil

Sag :



DVR90 +6,0

1

2001.05.04

2001.04.09

10 20 30 W (%)

W

W

100 200 300 Cv,Cvr (kN/m²)

Cv

Cv

Cvr

Cvr

1 10 100 Pid

PID

B1010PER GHA 2001.04.09PES


1010

DANSAND I

BENTONIT

DANSAND I


ASFALT

FYLD, slagger, m. aske til dels glasslagger, sort

MULD, leret, sandet, brunt

MORÆNELER, sandet, m. enk. muldplt., brunt Gl Gc






A

108

109

110

111

112

113

114

115

BR

egis

ter

- P

ST

GD

K 2

.0 -

19/0

3/2

014 1

4:0

8:1

1

Pid<5

Pid<5

Pid<5

Pid<5

Pid<5




Side 234 af 307




Side 235 af 307




Side 236 af 307




Side 237 af 307




Side 238 af 307




Side 239 af 307




Side 240 af 307




Side 241 af 307




Side 242 af 307




Side 243 af 307




Side 244 af 307




Side 245 af 307




Side 246 af 307

9

8

7

6

Prłv

ety

pe

1

2

3

4

5

6

7

Ko

te (

m)

Prłv

enr.

Terrænkote

Jordartssignatur

Vandspejl

med pejledato

Filter

Laggrænse

Intakt prłve

Lab.forsłg

iht. oversigt

0

1

2

3

Dy

bd

e

Pejl

erłr

Boreprofil

Jordartssignatur på boreprofil

Symboler på situationsplan

STEN

GRUS

SAND

SILT

LER

KALK / KRIDT

MOR˘NESAND

MOR˘NELER

FYLD

MULD

TØRV

TØRVEGYTJE

GYTJE

SKALLER

PLANTERESTER

Gravning

Vingeforsłg

Signaturforklaring og definitioner

Gravning med

prłveoptagning

Boring med

prłveoptagning

Stor omrłrt

poseprłve

Lille omrłrt

poseprłve

Geoteknisk profil

I morænale aflejringer må der

forventes indhold af sten og

blokke

Symboler på boreprofil

Vandindhold, w

Rumvægt

Glłdetab

w

Glr

g

SPT-forsłg, N

Intakt vingestyrke, c

Omrłrt vingestyrke, c

v

vr

N

Cvr

Cv

CPT, spidsmodstand

Rammesonde

qc

S

DVR90 +9.0

Drejesondering

SPT / Rammesondering

CPT / Tryksondering

Belastningsforsłg

Sætningsmåling

Poretryksmåling

Boring uden

prłveoptagning

2010.11.02

Bilag A

Grontmij - Geoteknik

Rev. 26. april 2011




Side 247 af 307

Re:

Pg:

Sg:

Al:

Gc:

Ig:

Is:

Te:

PI:

Recent

Postglacial

Allerłd

Glacial

Interglacial

Interstadial

Tertiær

Pliocæn

Mi:

Ol:

Eo:

PI:

Sl:

Da:

Kt:

Se:

Eocæn

Selandien

Danien

Senon

Dannelsesmiljł

Br:

Fe:

Fl:

Gl:

Ma:

Ne:

O:

Sk:

Sm:

Vi:

Vu:

Brakvand

Ferskvand

Flydejord

Gletscher

Marin

Nedskyl

Overjord

Skredjord

Smeltevand

Vindaflejret

Vulkansk

Fint

Mellemkornet

Grovkornet

Kornstłrrelser Sorteringsgrader

Mellem

Groft

Finkornet Usort.

Ringe sort.

Sort.

Velsort.

Bikomponenter

kfr.

khl.

plr.

Hærdningsgrader

H1

H2

H3

H4

H5

Uhærdnet

Svagt hærdnet

Hærdnet

Stærkt hærdnet

Forkislet

gytjeh.

muldstr.

organiskh.

rodgn.

rodtr.

skalh.

tłrveh.

Gytjeholdig

Kalkfri

Kalkholdig

Muldstriber

Organiskholdig

Planterester

Rodgange

Rodtrævler

Skalholding

Tłrveholdig

Usorteret

Ringe sorteret

Sorteret

Velsorteret

sli.

stk.

udb.Enkelte

veks.

Vandspejl

Vandfłrende

Øvrige forkortelser

enk.

hom.

indh.

inhom.

Homogent

part.

st.

sv.

Partier

Slirer

Stykker

Stærk(t)

Svag(t)

Udblłdt

u.t.

vs.

v.f.

Under terræn

Vekslende

klp.

m.

misf.

omdan.

o.t.

Klumper

Med

Misfarvet

Omdannet

Over terræn

Geologiske betegnelser og forkortelser

k.

Indhold

Inhomogent

Korn

Alder

Senglacial

Miocæn

Oligocæn

Palæocæn

Kridt

g

g

= Forholdet mellem porevolumen og tłrstofvolumen

Kalkindhold

Glłdetab

Lejringstæthed

Lłs/fast lejring

Poretal

Kornrumvægt

Rumvægt

Plasticitetsindeks

Plasticitetsgrænse

Flydegrænse

Vandindhold

Definitioner

W

WL

PW

PI

s

e

e /emax min

DI

glr

ka = Vægten af CaCO i procent af tłrstof3

= Vægttab ved langvarig glłdning i % af tłrstof reduceret for kalkindhold

max max min

= Poretallet i lłseste/fasteste standardlejring i laboratoriet

= Kornrumvægten

= Forholdet mellem totalvægt ved naturligt vandindhold og totalvolumen

= w - wL P

= Vandindhold ved plasticitetsgrænsen

= Vandindhold ved flydegrænsen

= Vandvægten i procent af tłrstofvægten

= Relativ lejringstæthed (e - e)/(e - e )

3.5 < U < 7

U > 7

2 < U < 3.5

U < 2

Rev. 26. april 2011




Side 248 af 307

Gulvopbygning

Jordfyld eller sandfyld (C)

"Blłdbund"

Sandfyld (B)

Sandfyld (A)

Bæredygtig bund

1:1,5

Sandpudefundering, principskitseBilag B

Gældende for almindelig husbygning, max. fundaments-belastning 200 kN/m2

A

B

C (under udvendigt terræn): Fyldens art og komprimering tilpasses arealets anvendelse.

Der indlægges revnefordelende armering, svarende til 0,2 % af betontværsnittet både foroven og forneden.

Arm

eri

ng

min

. 0,9

m

min.0,5 m

Minimum 5 stk. Tilfældigt fordelt over hele kontrolafsnittet i såvel horisontal som vertikal retning.

Kontrolafsnit

Antal målinger pr. kontrolafsnit:

Armering:

Andet:

Komprimeringskrav

Omfangsdræn

Fremtidigt terræn

Fald bort fra bygning

Såfremt gruspudens tykkelse under fundamenterne er mindre end 1,5 gange fundamentsbredden, skal der

foretages en undersłgelse for gennemlokning.

Afvanding og dræning:

(over fundamentsunderkant): Tłrrumvægt målt i marken med isotopudstyr, minimum 98 % SP i

gennemsnit, samt ingen enkeltværdi under 96 % SP.

(under fundamentsunderkant): Tłrrumvægt målt i marken med isotopudstyr, minimum 98 % SP i

gennemsnit, samt ingen enkeltværdi under 97 % SP.

Sandpuden fłres min. 0,5 m udenfor yderside af fundament.

Sandpuden skal have et resulterende anlæg a=1,5.

Omfangsdræn skal lægges, når der er risiko for badekarseffekt i sandpuden.

Der skal altid sikres god og effektiv afvanding af belægninger og terræn.

Dræning skal udfłres iht. gældende normer og SBI-anvisninger.

Udgravning

iht. DS/EN 1997-1

Grontmij - Geoteknik

Rev. 26. april 2011

Hvert kontrolafsnit błr fastsættes til at omfatte materiale af ens kvalitet og indbygget efter samme

komprimeringsmetode, dog hłjst 500 m‡.




Side 249 af 307

Sag

Emne Tegn. nr.

Sag nr. Dato

Mål Side

template

X 01

24.0182.03 2014.03.19

ROWALL

SAGALL

' XXXX Grontmij A/S

Odense, Seebladsgade

1:1000

SIGNATURFORKLARING:

Situationsplan

Nye og gamle boringer

B103

B112

B11

Ny boring med prłveoptagning

og vingeforsłgNy boring med prłveoptagning

og vingeforsłgGammel boring med prłveoptagning

B2a

Næsbygade

Jarlsberg

gade

Ejlsko

vsgade

See

bladsgade

Ejlskovsgade

B121

B119

B122

B120

B118

B116

B117

B107

B101

B115

B102

B111

B112

B114

B103

B104

B127

B105

B106

B113

B110

B109

B108

B126

B125

B124

B123

B1003

B1002

B1005

B1001

B1a

B1004

B1006

B6

B1008

B1007

B16

B11

B7

B2b

B2

B101

B3 B1010

B8

B4 B1009

B9

B10

B5




Side 250 af 307

Dette afsnit vil omfatte egenlaster af byggeriet i henhold til den udleveredematerialemappe fra arkitekten. der lægges et bidrag til konstruktionselementernetil diverse, som ventilation, vand, varme m.m.

Teglsten er fastsat efter en densitet med mursten og brug af

kalk-cement-mørtel på 1800 kg/m3.1)

gtegl 108mm 1800kg

m39.82

m

s2

1.91kN

m2

Da densiteter på isolering ligger fra 30 kg/m3 og op, sættes densiteten til 80

kg/m3.2)

gisolering.400 400mm 80kg

m39.82

m

s2

0.31kN

m2


m39.82

m

s2

0.19kN

m2


m39.82

m

s2

0.11kN

m2


m39.82

m

s2

0.07kN

m2

Beton fastsættes efter Eurocode 1's værdier i hht. normal armeret beton.3)

gbeton.200 200mm 24 1( )kN

m3

5kN

m2

gbeton.80 80mm 24 1( )kN

m3

2kN

m2

Facadebeklædning af DS Sinusplader 35-143 med en godstykkelse på 0,75 mm.4)

gsinus 6.85kg

m29.82

m

s2

0.07kN

m2


Erhvervsakademiet LillebæltLaster


Bilag CLaster

C.1 Egenlast

Side 251 af 307

2 lag gips i hht. Knauf Danogips.5)

ggips 2497kg

54m2

9.82m

s2

0.18kN

m2

Solcelleanlæg i hht. artikel fra ingeniøren. Ligger normalt omkring 12 kg/m2.6)

gsolcelle 15kg

m29.82

m

s2

0.15kN

m2

Linoleum med tykkelse op til 5 mm.7)

glinoleum 1200kg

m35 mm 9.82

m

s2

0.06kN

m2

Klinker med tykkelse op til 12 mm.1)

gklinker 20mm 2000kg

m39.82

m

s2

0.39kN

m2

Fugemørtel med tykkelse op til 8 mm.

gmørtel 8mm 2100kg

m39.82

m

s2

0.16kN

m2

Træbeton 25 x 600 x 1200 mm.8)

gtræbeton 12kg

m29.82

m

s2

0.12kN

m2

2 lag tagpap med densitet på 3,5 kg/m2 i hht. icopal tagpapsprodukter.

gtagpap 2 3.5kg

m29.82

m

s2

0.07kN

m2

Vinduer fra velux, baseret på densitet af 3 lags ruder plus 20% vægt til ramme,solskærm og motor.

gvindue 3 8 mm( ) 2700kg

m39.82

m

s21.2 0.76

kN

m2




Side 252 af 307

Densitet til ventilations-, vand- og varmerør er vurderet til 20 kg/m2.

gvvv 20kg

m29.82

m

s2

0.2kN

m2

Ophæng til lamper o.lign. er vurderet til 5 kg/m2.

gophæng 5kg

m29.82

m

s2

0.05kN

m2

Betondækelementer.9)

ghuldæk 4.1kN

m2

Porebeton fra H+H.10)

gporebeton 100mm 550kg

m39.82

m

s2

0.54kN

m2

Træskelet.

gtræ 350kg

m39.82

m

s295 mm 0.33

kN

m2

Akustikpaneler fra in-sign.dk.11)

gakustik 15.7kg

m29.82

m

s2

0.15kN

m2

Glasvægge med laminering og brandsikret.12)

gglasvæg 70kg

m29.82

m

s2

0.69kN

m2

IPE 140. 13)

gipe 12.9kg

m9.82

m

s2

0.13kN

m

Ved beregning af etagedækket, medtages densiteten af lette skillevægge efterEurocode 1's anvisninger i kapitel 5.2.2:




Side 253 af 307

Den karakteristiske værdi af den ækvivalente fladelast for lette skillevæggeskal tages i regning ved den øvre henholdsvis nedre karakteristiske værdi.Som øvre værdi skal mindst anvendes den største af følgende 3 værdier.

- 0,5 kN/m2

- væggens last pr m2 af vægfladen- last fra tyngden af alle de på det betragtede gulvareal placerede lette skillevægge, divideret med gulvarealet.

Samlede længde af vægge på toilettet

5.4 6.6 1.8 6 1.3 6 5.2 1.7 2 5 1.2 4.8( )m 53.5m

gskillevæg.1

53.5m 3.83 m gporebeton gophæng

9.75m 7.22 m1.72

kN

m2

Der anvendes en egenlast af skillevægge til etagedækket ved toiletterne på 1,72

kN/m2.Ved andre rum anvendes densitet i hht. glasvægge.

Egenlaster af konstruktionsdelene

Tag

gtag gsolcelle gtagpap gisolering.400 ghuldæk

gvvv gtræbeton gophæng

4.99kN

m2

Ydervæg med sinusplader

gydervæg.1 gsinus gisolering.240 gbeton.200 gakustik

gophæng

5.46kN

m2

Ydervæg med teglmursten

gydervæg.2 gtegl gisolering.240 gbeton.200 gakustik

gophæng

7.3kN

m2




Side 254 af 307

Skillevæg med gips

gskillevæg.2 ggips ggips gakustik gophæng

gtræ 45 mm gisolering.95 555 mm

600mm

0.66kN

m2

Skillevæg med porebeton

gskillevæg.3 gporebeton gakustik gophæng 0.74kN

m2

Etageadskillelse generelt

Egenlasten for glasvægge er større end alm. træskeletvægge med gips, anvendesdenne værdi til etageadskillelsen.

getage gklinker gmørtel gbeton.80 ghuldæk

gvvv gtræbeton gophæng gglasvæg

7.71kN

m2

Etageadskillelse ved toiletter

getage.t gklinker gmørtel gbeton.80 ghuldæk

gvvv gtræbeton gophæng gskillevæg.1

8.74kN

m2

Ovenlysvinduer

govenlys max gsinus gisolering.145

ggips 350kg

m29.82

m

s2

45mm

0.8m

gvindue

gipe

0.8m

0.92kN

m2

Ved lodret lastnedføring anvendes en projekteret gennemsnitsfladelast:

govenlys.g

0.92kN

m20.93m

4.02m

cos 35deg( )

4.47m

cos 45deg( )

0.66m

2

2 0.8m4.13m

cos 35deg( )

4.47m

cos 45deg( ) 0.66m

0.8m4.13m

cos 35deg( )

4.47m

cos 45deg( )

0.66m

2

28.05m




Side 255 af 307

govenlys.g 1.66kN

m2

Litteraturliste1) http://www.mur-tag.dk/index.php?id=368

2) https://da.wikipedia.org/wiki/Massefylde

3) DS/EN 1991 FU:2010 side 28

4) http://www.ds-staalprofil.dk/da-dk/produkter/produktgruppe/produkter/ds-sinusplader/ds-sinusprofil-35-143-1.aspx

5) http://www.knaufdanogips.dk/Produkter/Gipsbyggesystemer/Pladetyper/Gipsplader/Classic-Board.aspx?ProductID=PROD4242

6) http://ing.dk/artikel/solcelleanlaeg-kan-odelaegge-dit-tag-129378

7) http://www.icopal.dk/~/media/UploadFolder/Products/DK/IcopalDK/ProductLibrary/Bitumen%20Membranes/Icopal%20Haandbog/11%20Icopal%20Haandbog%20Tabeller%20og%20diagrammer/kapitel11web.pdf

8) https://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=1&cad=rja&uact=8&ved=0CB4QFjAAahUKEwjF6tCr1o3IAhUJ1SwKHWaGC_c&url=http%3A%2F%2Fwww.raw-products.info%2Fpage%2Fdata%2FLofter%2FTraebetonplader_divent.doc&usg=AFQjCNFztQ1cMI1kaY2SQJztCkc7357dkQ&sig2=WfffFMpju49tZzFfUbz2Zw&bvm=bv.103388427,d.bGg

9) http://www.betonelement.dk/wp-content/uploads/Huld%C3%A6k_-B%C3%A6reevnetabel-Juni-2013_QE320.pdf

10) http://ipaper.ipapercms.dk/HH/HHDenmark/Datablade/Multipladen_535_datablad/

11) http://in-sign.dk/download/produktdata/Data-Sheet-GPS.pdf

12) http://www.deko.dk/details/dk/glasvaegge/default.asp#deko-fg

13) Teknisk Ståbi, 22. Udgave, side 65




Side 256 af 307

Snelast beregnes efter Eurocode 1-1-3 FU:2010 omfattende snelast og eventuellesneophobninger.

Forudsætninger

Den karakteristiske terrænværdi sk er i det danske anneks valgt til 1,0:

sk 1.0kN

m2

Eksponeringskoefficienten Ce er en modifikationsfaktor for vindens eksponering

på konstruktionen, og bestemmes af en faktor for topografi og størrelse.

Topografi er opdelt i 3 topografier: vindblæst, normal og afskærmet. Det fremkommer på snittegningerne, at omkringliggende bygninger ligger meden højdeforskel mellem 15,1 m - 8,3 m, men da de 15,1 meters højdeforskel er enbygning mod nordvestlig retning og konstruktionen er af flat tag, antages det, atder ikke sker sneophobning på taget, da konstruktionen ikke er sadeltag, ogderfor ikke har en læside. Snefygning kan finde sted, og ville have effekt på deomkringliggende bygninger og lokale lægivere.

Ctop 1.0

Størrelsesfaktoren afhænger af højde - bredde/længde forholdet, på 2 gangehøjden i forhold til længden/bredden.

h 24.7m l1 44.16m l2 48.98m

2 hl1

l2

49.4 m 44.16 m

49.4 m 48.98 m

Hvilket vil sige, at værdien Cs sættes til 1,0.

Cs 1.0

Ce Cs Ctop 1

Ct er en termisk faktor, der tager hensyn til områder på taget, hvor en højtermisk overførsel kan forekomme, heraf ovenlysvinduer hvis

varmeledningsevnen er større end 1 W/m2K. Det antages, at vinduerne i tagetbliver udført i hht. dette krav.




C.2 Snelast

Side 257 af 307

Ct 1.0

Formfaktoren for sne på fladt tage, kan aflæses på figur 5.1 i Eurocode 1-1-3. For 0graders hældning og tage, hvor kanter afsluttes med brystværn, skal formfaktorenmindst være 0,8.

Karakteristisk snelast

Den karakteristiske snelast på bygningen med formfaktor bliver:

Sk 0.8 Ce Ct sk 0.8kN

m2

Sne på ovenlysvunduerne kan betragtes som trugformede tage. Af snittegningerne

fremkommer der hhv. 35o og 45o hældninger.

Med udgangspunkt i at finde den største snelast skal vinduerne beregnes eftertilfælde ii.

α35 45( )

240

Formfaktortilfælde μ2 og med en hældning mellem 30o og 60o vil værdien sættes til

1,6. μ1 er:

μ1.α1 0.860 35( )

30 0.67

μ1.α2 0.860 45( )

30 0.4




Side 258 af 307

Der vil anvendes en gennemsnitlig snelast for området. Nedenstående figur viserovenlysvinduernes udformning med snelastfordelingen på tagdelen. Fordelingenvil foretages på baggrund af længdeforholdende og lineær interpolation.Den samlede længde for vinduerne er målt til 27,82 meter.

0.67 3.4 m1.6 0.4( )

22.82m( ) 3

1.6 0.67( )

23.5m( ) 3 0.4 2.82 m

27.82m0.85

Snelasten ved ovenlysvinduerne bliver heraf.

Sk.v 0.85 Ce Ct sk 0.85kN

m2

Sneophobning

Der skal tages hensyn til enentuelle sneophobninger fra lokale lægivere ellertilstødende tage. Da konstruktionens tag ikke har højdere tilstødende tage, eller

kan opfylde betingelser i kapitel 5.3.6 (6)1) for lokale lægivere, anses der fordette tag ikke at kunne ske sneophobning af projekteringsmæssige betydninger.

Litteraturliste

DS/EN 1991-1-3 FU:20101) DS/EN 1991-1-3 DK NA:2012 - Generelle laster - Snelast




Side 259 af 307

Dette afsnit vil omfatte vindlast, i hht. Eurocode 1, af byggeriet.

Modellering af vindlast

Grundværdien af basisvindhastigheden baseres på den karakteristiske10-minutters middelvindshastighed, uanset vindretning og årstid, i 10 metershøjde i terrænkategori II.Basisvindhastighedens grundværdi er i Danmark sat til 24 m/s, på nær randzone ijylland der ligger 25 km fra Vesterhavet og Ringkøbind Fjord, hvor hastigheden er27 m/s.

Konstruktionen skal opføres i Odense, så der skal anvendes en hastighed på 24m/s.

vb.0 24m

s

Basisvindhastigheden afhænger af grundværdien for basisvindhastigheden,retnings- og årstidsfaktor.

Vinden på bygningen kan forekomme fra alle retninger, men den dominerendevindretning vil være fra nordvestlig retning, da der, iht. krak, ikke er noglebygninger på denne grund, hvilket vil give en større terrænkategori end vinden frade andre retninger.

Retningsfaktoren for nordvestlig retning er 1,0.

cdir 1.0

Da det er en permanent bygning, vil årstidsfaktoren være 1,0.




C.3 Vindlast

Side 260 af 307

cseason 1.0

vb vb.0 cdir cseason 24m

s

Middelvind

Middelvinden afhænger af højden, terrængets ruhed, orografi ogbasisvindhastigheden.Højden af bygningen er 24,7 meter.Med fokus på den dominerende vindretning kan bygningen anses at være placereti et område med regelmæssig bebyggelse med forhindringer på højest 20 gangeforhindringens højde, hvoraf bygningen klassificeres i terrænkategori III. Heraffremkommer følgende værdier til vindlastberegningerne.

z0 0.3m zmin 5m

Terrænfaktoren afhænger af ruhedslængden og fås til:

kr 0.19z0

0.05m

0.07

0.22

cr kr ln24.7m

z0

0.95 For zmin 24.7m zmax 200m=

Da bygningen er placeret i et område med varierende orografi, undersøges derom, hvorvidt dette skal tages i betragtning. Der blev downloaded et DHM(Danmarks Højdemodel) kort fra Geodatastyrelsens hjemmeside over området,der angiver terrænets orografi i form af isolinjer, der hver angiver den beregnedeterrænhøjde, hver gang højden i landskabet ændrer sig med 0,5 meter. Hertil blevprogrammet QGIS anvendt (anbefalet af Geodatastyrelsen).Efter Eurocodens beskrivelse, skal der tages hensyn til terrænet til luv i enafstand på 10 gange højden af det enkelte orografiske element.I området fra nordøst til sydvest (med urets retning) stiger landskabet groftantaget fra kote på 8,0 til 15,0 i en strækning over 240 meter.

I området fra sydvest til nordøst falder landskabet fra kote på 8,0 til 0,5 på enstrækning over 300 meter. Da disse skråninger har en effekt på vinden i endistance op til 75 meter, kan det derfra antages at orografien ikke vil have effektpå bygningen.

atan7

240

1.67 deg atan7.5

300

1.43 deg

Yderligere er vinklen under 3 grader, hvoraf orografien i hht. eurocoden kannegligeres.




Side 261 af 307

cO 1.0

vm cr cO vb 22.8m

s

Vindens turbulens

Turbulensintensiteten defineres som spredningen på turbulensen divideret medmiddelvindshastigheden.Der anvendes den anbefalede beregning angivet i ligning 4.7, for zmin <= z <=

zmax.

kl 1.0

lv

kl

cO ln24.7m

z0

0.23

Peakhastighedstrykket

Af forestående beregninger fåes heraf:

qp 1 7 lv 12 1.25

kg

m3

vm2

0.84kN

m2

Vindens friktion

Det undersøges, om der skal tages hensyn til vindens friktion.Bygningen er 24,7 m høj, 44,16 m bred og 48,98 m dyb.

Arealet af overflader parallelle med vinden (vind på langs)

48.98m 44.16 m 24.7m 48.98 m 2 4582.57m2

4 gange arealet af overflader vinkelret på vinden.

4 2 24.7 m 44.16 m 8726.02m2

Da arealet af overflader parallelle med vinden er mindre end 4 gange arealet afoverflader vinkelret på vinden, ses der bort fra friktionsvinden.

Udvendige vindtryk

Vindtryk på facade

Der undersøges vindtrykket på facaden iht. vind på langs og på tværs af




Side 262 af 307

bygningen.

Vinden på langs:

e0 min 2 24.7 m 44.16m( ) 44.16m d0 48.98m

Da e0 d0 vil facaden blive inddelt i 3 zoner, A, B og C.

Længder på zonerne:

Ab0

e0

58.83m

Bb0

4 e0

535.33m

Cb0 d0 e0 4.82m

A0 1.2

B0 0.8

Figur 1. Vind på langs

C0 0.5

D0 0.7 0.8 0.7( )

24.7m

d00.25

1 0.25

0.73

E0 0.3 0.5 0.3( )

24.7m

d00.25

1 0.25

0.37

Vind på tværs:

e90 min 2 24.7 m 48.98m( ) 48.98m d90 44.16m




Side 263 af 307

Da d90 e90 5 d90 vil facaden blive inddelt i 2 zoner, A og B.


Ab90

e90

59.8m Bb90 d90 Ab90 34.36m

A90 1.2

B90 0.8 Figur 2. Vind på tværs

D90 0.7 0.8 0.7( )

24.7m

d900.25

1 0.25

0.74

E90 0.3 0.5 0.3( )

24.7m

d900.25

1 0.25

0.38




Side 264 af 307

Vind på taget

Vinden på taget beregnes i hht. Eurocode 1-1-4 kap 7.2.3 flade tage.Taget skal udføres med brystninger, hvoraf hp/h forholdet er:

0.2m

24.7m0.01 < 0,025 som er det mindste forhold for brystninger.

Grundet værdien kan brystningen næsten betragtes som værende en skarptagkant, hvorfor interpoleres der mellem "Skarp tagkant" og "Med brystninger".


Fb0

e0

411.04m Fl0

e0

104.42m

Gb0 d90

e0

2 22.08m Gl0

e0

104.42m

Hl0

e0

2

e0

10 17.66m Il0 d0

e0

2 26.9m

Fb90

e90

412.24m Fl90

e90

104.9m

Gb90 d0

e90

2 24.49m Gl90

e90

104.9m

Hl90

e90

2

e90

10 19.59m Il90 d90

e90

2 19.67m

Cpe,10 værdier:

F0.90 1.8 1.6 1.8( )0.01 0

0.025 0

1.72

G0.90 1.2 1.1 1.2( )0.01 0

0.025 0

1.16

H0.90 0.7

I0.90.pos 0.2 Io.90.neg 0.2




Side 265 af 307

Vind på ovenlysvinduerne

Vind på ovenlysvinduerne kan beregnes iht. sammenbyggede tage (shedtage),tilfælde c.

Eurocoden anbefaler, at den første Cpe beregnes iht. pulttages Cpe og resten fra de

trugformede tage.

Cpe værdi for pulttag med 35 og 45 graders hældning fås af tabel 7.3a og 7.3b.

Der vil kun optages værdier for θ=0o og 90o af hensyn til analysen.

Største sugformfaktor:

cpe.ov.pult.t min

0.5 0 0.5( )35 30

45 30

2.1 1.5 2.1( )35 30

45 30

1.9

Største trykformfaktor:

cpe.ov.pult.c 0.7 0.7

Cpe værdi for trugtage med 35 og 45 graders hældning fås af tabel 7.4a og 7.4b.

Vinklerne for trugtaget er -35 og -45 grader, hvoraf alle Cpe værdier er negative.

cpe.ov.trug.t 1.5 1.4 1.5( )35 30

45 30

1.47




Side 266 af 307

Indvendigt vindtryk

Indvendige og udvendige vindtryk skal antages at virke samtidigt veddimensionering af den givne konstruktionsdel.Med udgangspunkt i facadetegningerne, vil det kun være de alm. vinduer ogdøre, der kan åbnes.Baseret på de uredigerede tegninger og bygningen, som den bliver opført påbyggepladsen, er det observeret at ca. hver 3. vindue delvis kan åbnes. Detantages, at det er hvert 3. vindue, der kan åbnes i dette projekt.

Avindue.nv1240mm 2476 mm 57

31310mm 2100 mm 61.09m

2

Avindue.nø1240mm 2476 mm 40

31750mm 2317 mm 2 49.05m

2

Avindue.sv1240mm 2476 mm 30

31310mm 2100 mm 33.45m

2

Avindue.sø1240mm 2476 mm 35

31310mm 2100 mm 38.57m

2

Andel af åbninger i forhold til den pågældende facade.

ΔAnv

Avindue.nv

1049m2

5.82 %

ΔAnø

Avindue.nø

982m2

4.99 %

ΔAsv

Avindue.sv

1077m2

3.11 % ΔAsø

Avindue.sø

958m2

4.03 %

Da det samlede areal af vinduesåbninger udgør under 30% af de pågældendefacader, skal bygningens konstruktionsdele ikke beregnes som frie vægge.

En flade af en bygning kan forekomme dominerende, hvis andelen af åbninger påfladen er over dobbelt så stort som andelen af åbninger på bygningens øvrigeflader.Fladen mod sydvest fremkommer med færrest vinduer, der anses at kunneåbnes:

ΔAnv

ΔAsv ΔAsø ΔAnø0.48




Side 267 af 307

Da denne værdi er under 2, anses det, at bygningen ikke har nogle dominerendeflader, hvoraf vindtrykket indvendigt skal bestemmes af figur 7.13 i Eurocode1-1-4 FU:2010. Formfaktoren bestemmes på baggrund afhøjde-dybde-forholdet, og forholdet af åbninger.

hdforhold24.7m

48.98m0.5

Der undersøges hvorvidt om bygningen ved vinduerne åbne, vil forekommeindvendigt vindtryk eller vindtræk af større karakter end normens cpi værdier.

Beregningerne er baseret efter flader med udvendigt vindtræk, med vind frasydvest og nordvest, for største og mindste forhold.

μmax

Avindue.nv Avindue.nø Avindue.sø

Avindue.sv Avindue.sø Avindue.nv Avindue.nø0.82

μmin

Avindue.nø Avindue.sv Avindue.sø

Avindue.sv Avindue.sø Avindue.nv Avindue.nø0.66

Af figuren i Eurocoden med ovenstående værdier, vil det kun fremkommeindvendige vindtræk.For 0,82 aflæses -0,2 (h/d <=0,25) og -0,3 (h/d >1,0) . For 0,66 aflæses -0,02(h/d <=0,25) og -0,09 (h/d >1,0).

cpi.1 0.2 0.3 0.2( )hdforhold 0.25

1 0.25

0.23

cpi.2 0.02 0.09 0.02( )hdforhold 0.25

1 0.25

0.04

Da det ikke altid er alle vinduer der vil stå åbne, kan μ værdierne forekommemindre, hvilket kan resultere i indvendigt vindtryk. Da vindtrækket er mindre endnormens anbefalede værdier, anvendes disse som den mindst gunstige.

cpi.c 0.2 cpi.t 0.3




Side 268 af 307

Samlet oversigt over vindtryk på bygningen

Grundet bygningens størrelse, forekommer selv de små delarealerne så store, atde dækker flere dækelementer, hvoraf der ved den regningsmæssigelastkombination tages hensyn til dette ved at anvende de største vindtryk ogvindsug fra delområdet på hele området.De angivne laster er karakteristiske fladelaster kombineret med udvendigt ogindvendigt vindtryk til ugunst for konstruktionsdelen.

Største vindtryk på taget

wt.c.k I0.90.pos cpi.t qp 0.42kN

m2

Største vindsug på taget

wt.t.k F0.90 cpi.c qp 1.61kN

m2

Største vindtryk på facaden

wf.c.k max D0 D90 cpi.t qp 0.88kN

m2

Største vindsug på facaden

wf.t.k min A0 B0 C0 E0 A90 B90 E90 cpi.c qp 1.18kN

m2

Ved stabilitetsundersøgelse forekommer de indvendige vindtryk i ligevægt, ogbestår derfor kun af udvendige vindtryk. Grundet vindens formfaktor påbygningen, er det kun flader vinkelret på vindretningen, der skal anses at værestabilitetsvinden, da vindformfaktoren på siderne parallel med vinden virkermed identisk modsatrettede størrelser, der ophæver hinanden.Højdedybdeforholdet for bygningen:

h= 24.7m

44.16m0.56 < 1d=

Da den er under 1, er der manglende korrelation mellem vindtryk på vindsiden oglæsiden, hvor den resulterende kraft kan multipliceres med 0,85.

wf.s.k 0.74 1.2( )[ ] qp 0.85 1.39kN

m2




Side 269 af 307

Vind på ovenlysvinduer

Det anses, at grundet ovenlysvinduernes højde, vil disse have en anderledesvindfordeling end resten af bygningen, hvorfor der anvendes følgendekarakteristiske værdier:

Største vindtryk på ovenlyskonstruktionen, (grå felt):

wov.c.k cpe.ov.pult.c cpi.t qp 0.84kN

m2

Største vindsug på ovenlyskonstruktionen, (grå felt):

wov.g.t.k cpe.ov.pult.t cpi.c qp 1.77kN

m2

Største vindsug på ovenlyskonstruktionen i skraverede område:

wov.s.t.k cpe.ov.trug.t cpi.c qp 1.4kN

m2

Vægdelen på ovenlyskonstruktionen, anses at have samme vindlastformfaktorsom ydervæggen.

Litteraturliste

DS/EN 1991-1-4 FU:2010




Side 270 af 307

Dette afsnit vil omfatte nyttelaster af byggeriet i henhold til Eurocde 1991-1-1FU:2010 kapitel 6.

Konstruktionens brug kan klassificeres efter kategori C for samlingsrum, dabygningen anvendes til undervisning og kontorer.

I lokaler med bordopstilling, herunder teoriundervisningslokaler, projektrun,studielounge og administrationslokaler, kan henvises til kategori C1:

qk.b 2.5kN

m2

Qk.b 3.0kN

I lokaler med faste siddepladser, dvs. auditoriet, henvises der til kategori C2:

qk.s 4.0kN

m2

Qk.s 3.0kN

Lokale adgangsveje til kategori C1, lokaler med bordopstilling, kan sættes til:

qk.al.C1 3.0kN

m2

Qk.al.C1 3.0kN

Adgangsvejene som trappeopgangene i hele bygningens højde og forhallen, derhører til disse og adgang til kategori C2, klassificeres som fælles adgangsveje ogadgangsveje til C2-D:

qk.a.C2 5.0kN

m2

Qk.a.C2 4.0kN

For lokal eftervisning af bæreevnen, regnes punklasten til at virke alene.

I hovedparten af kælderen skal anvendes til depot, hvilket ikke bliver beskrevet iEurocode 1 eller i Teknisk Ståbi. Det vurderes derfor, at depotrum skal beskrivessom arkivlokaler i kontorbygninger, hvoraf der henvises til kategori D2:

qk.D2 5.0kN

m2

Qk.D2 7.0kN




C.4 Nyttelast

Side 271 af 307

Den totale nyttelast kan reduceres jo flere etager, der betragtes på samme tid.Fra Eurocode 1990 FU:2013 fås ψ0 til 0,6.

Belastede elementer på 2.sal:

α2etager1 2 1( ) 0.6

20.8

Belastede elementer på 1.sal:

α3etager1 3 1( ) 0.6

30.73

Belastede elementer i stuen:

α4etager1 4 1( ) 0.6

40.7

Belastede elementer i kælderen:

α5etager1 5 1( ) 0.6

50.68

Belastede fundamenter:

α6etager1 6 1( ) 0.6

60.67

Litteraturliste

DS/EN 1991-1-1 FU:2010 Kapitel 6




Side 272 af 307

Dette afsnit vil omfatte beregning vandret masselast for hver etage.

Tagkonstruktion

Masselast i tagskive består af egenlast fra tagetagen og halve højde af vægge fra 4.sal.

Ovenlysvinduerne:

Govenlys 0.92kN

m24 0.93m 4.1m 4.5m( )

50000mm27750

kg

m39.82

m

s2

0.18kN

m22 1100 mm 600mm( )

0.07kN

m2

0.31kN

m2

600 mm

21.75 m 861.47 kN

Tag ved huldækelementerne:

Gtagdæk 4.99kN

m248980mm 44160 mm

28300 mm 31350 mm( )

6366 kN

Øvre del af vægge fra 4. sal:

Gglas.4 0.69kN

m2

2.46m 4.24m 16.50m3.44m 10.96m 3.23m

2.63m 18.95m

20.43m 1.83m

3.83m

2 111.88 kN

Ggips.4 0.66kN

m2

3.03m 4.45m 9.88m 31.65m 2.94m 4.94m

7.11m 2 7.11m 7.16m

8.1m 3 9.88m 2

3.83m

2 150.66 kN

Gpore.4 0.54kN

m2

53.5m 5m 7.02m3.09m 2 2.21m 0.5m 3

4.33m 0.74m

3.83m

2 83.22 kN

Gbeton 15 0.42 m 0.42 m10.40m 8 7 m4 3.5 m 2 4.5 m

3 2.5 m

200 mm

25kN

m3

3.83m

2 1054.49 kN




C.5 Masselast

Side 273 af 307

Gfacade 48.98m 44.16m( ) 24.9m

2 5.46

kN

m2

2491.87 kN

Masselast på tagetagen:

Ad.tag 1.5% Govenlys Gtagdæk Ggips.4

Gglas.4 Gpore.4 Gbeton

Gfacade

166.79 kN

4. sal

Masselasten består af egenlast fra etageadskillelsen samt væggene fra 4. og 3. sal.Da etageadskillelsernes egenlast er inkl. lette skillevægge, hvoraf disse ikkeindgår som særskilt beregning.

G4.dæk 7.71kN

m2

1947.98m2

2 5 m2

18.43m2

344.61m2

12426.98 kN

N4.dæk 2.5kN

m2

268.3m2

141.8m2

21.81m2

310.84m2

323.23m2

3.0kN

m2457.83m

218.43m

2

4093.73 kN

Gtrappe 4 5.05m2

4.18m2

2 4.74 m2

25kN

m3320 mm 598.72 kN

Ntrappe 5.0kN

m24 5.05m

24.18m

2 2 4.74 m

2 374.2 kN

Masselast på 4. sal:

Ad.4.sal 1.5% G4.dæk 0.5 N4.dæk Ntrappe

2 Gpore.4Gbeton Gfacade

Gtrappe

337.78 kN

3. sal

Masselasten på 3. sal er etageadskillelsen samt vægge fra 2. og 3. sal. Sammeprincip som for 4. sal.

G3.dæk 7.71kN

m2

2094.58m2

4 31.89 m2

2 5 m2

377.00 m2

20.85m2

12342.71 kN




Side 274 af 307

N3.dæk 2.5kN

m2

268.29m2

141.79m2

21.81m2

310.83m2

323.22m2

3.0kN

m2457.83m

220.85m

2

4100.89 kN

Masselast på 3. sal:

Ad.3.sal 1.5% G3.dæk 0.5 N3.dæk Ntrappe

2 Gpore.4Gbeton Gfacade

Gtrappe

336.57 kN

Ovenstående beregninger bør foretages for de øvrige etageadskillelser. Detvurderes, at lasten på 2. og 1. sal vil værre mindre end på de ovennævnte etager, daetagearealet bliver mindre, samt størstedelen af facaden er af vinduespartier,hvoraf masselasten på 2. og 1. sal vil være identisk til 3. og 4. sal.

Stuen

Gstue 7.71kN

m21787.23m

2135.01m

2 3 5 m

2 12622.97 kN

Nstue 2.5kN

m2

45.95m2

206.74m2

63.39m2

41.62m2

75.87m2

68.53m2

61.54m2

3.0kN

m245.00m

2 4.0kN

m261.54 m

2

5.0kN

m2999.27 m

2

6786.61 kN

Gfacade.s 0.76kN

m2

27.4m 20.3m 14.73m28.45m 26.03m

7.3kN

m2

5.44m 3.29m 7.24m4.07m 5.42m 3.15m

12.62m 20.86m 4.2m

4.17m

2 1194.22 kN

Gfacade.k 25kN

m30.35 m

3.83m

2 36.45m 46.95m

33.14m 14.42m

10.52m 22.05m

7.22m 10.45m

3036.23 kN

Gbeton.s Gbeton 2 15 m 2 14.5 m( ) 0.2 m 3.83 m 25kN

m3

2184.34 kN




Side 275 af 307

Masselast i stuen:

Ad.stue 1.5% Gstue Gfacade.k Gtrappe

Gfacade.k 0.5 Nstue Ntrappe

343.12 kN

Litteraturliste

Bygningsberegninger Kapitel, 2.4 og 7.2.2




Side 276 af 307

Egenlast

Snelast

Vindlast

Dæk Ovenlys OL vind Egenlast Snelast Vindlast

5.1 3,58 0 0 17,84 2,86 1,50

5.2 5,19 0 0 25,87 4,15 2,18

5.3 1,62 0 0 8,06 1,29 0,68

5.4 5,21 0 0 25,99 4,17 2,19

5.5 3,59 0 0 17,93 2,87 1,51

5.6 5,17 0 0 25,78 4,13 2,17

5.7 1,75 0 0 8,72 1,40 0,73

5.8 5,11 0 0 25,48 4,08 2,14

5.9 3,44 0 0 17,15 2,75 1,44

5.10 3,49 0 0 17,42 2,79 1,47

5.11 4,28 0 0 21,34 3,42 1,80

5.12 5,20 0 0 25,92 4,16 2,18

5.13 3,58 0 0 17,86 2,86 1,50

5.14 5,17 0 0 25,78 4,13 2,17

5.15 3,59 0 0 17,91 2,87 1,51

5.16 5,21 0 0 25,97 4,16 2,19

5.17 5,19 0 0 25,90 4,15 2,18

5.18 8,69 0 0 43,35 6,95 3,65

5.19 0,00 7,2 0 11,95 6,12 0,00

5.20 0,00 7,2 3,6 11,95 6,12 0,76

5.21 4,28 3,6 3,6 27,31 6,48 4,06

5.22 5,19 3,6 3,6 31,85 7,21 4,45

Facade Betonvæg

Egenlast 5,46 5,00

Nyttelast h = 4,9

Nyttelast 0,003,00

Lodret lastnedføring

0,8 0,85

0,42 0,84

Dækelementer Ovenlysvinduer

4,99 1,66

Tagetagen

F = Facade, T = Trappevæg, V = Væg, B = Bjælke

Lastlængde (m) Linjelast (kN/m)

7,71

2,50

4.sal inkl. Vægelementer (h = 4,9 m)

Toiletter

8,74

2,50

Generelt




C.6 Beregning af linjelaster

Side 277 af 307

Dæk ToiletNytte

2,5

Nytte 3,0

(a) Egenlast Nyttelast

4.1 5,17 5,17 6,08 66,58 13,81

4.2 5,26 5,26 67,27 13,14

4.3 26,75 0,00

4.4 24,50 0,00

4.5 5,47 5,47 6,08 68,90 15,86

4.6 3,59 3,59 52,20 8,98

4.7 3,59 3,59 54,45 8,98

4.8 6,42 6,42 2,41 49,52 17,26

4.9 1,39 1,39 10,70 4,16

4.10 3,59 3,59 27,71 10,78

4.11 2,81 2,81 21,63 8,42

4.12 8,90 5,17 3,74 68,65 24,13

4.13 7,18 7,18 55,32 21,53

4.14 5,62 5,62 5,60 43,31 16,08

4.15 5,17 5,17 5,60 66,59 13,68

4.16 5,62 5,62 3,43 43,31 15,47

4.17 5,17 5,17 3,43 66,59 13,20

4.18 3,89 3,89 2,30 29,97 9,91

4.19 3,89 3,89 29,97 11,66

4.20 3,89 3,89 2,30 29,97 10,68

4.21 5,62 5,62 3,47 49,09 15,29

4.22 5,17 5,17 3,47 71,91 13,21

4.23 2,21 2,21 17,02 6,62

4.24 1,76 1,76 38,05 5,27

4.25 3,89 3,89 29,96 11,66

4.26 3,49 3,49 51,42 8,73

4.27 8,07 8,07 62,20 20,17

4.28 3,89 3,89 29,96 9,71

4.29 3,89 3,89 29,96 11,66

4.30 3,89 3,89 29,97 9,72

4.31 4,28 4,28 59,72 10,69

4.32 9,13 9,13 70,36 22,81

4.33 5,84 5,84 45,01 17,51

4.34 9,13 9,13 70,36 27,38

4.35 5,84 5,84 45,01 14,60

4.36 4,28 4,28 59,72 10,69

4.37 4,73 4,73 36,44 11,82

4.38 5,53 5,53 42,60 16,58

4.39 7,25 5,17 5,09 55,92 19,66

4.40 5,17 5,17 3,30 66,58 13,18

4.41 2,24 2,24 17,25 6,71





Side 278 af 307

4.42 1,79 1,79 38,28 5,36

4.43 7,25 5,17 2,09 55,92 19,18

4.44 5,17 5,17 66,58 12,91

4.45 5,17 5,17 3,35 71,90 13,19

4.46 2,09 5,17 5,17 2,09 61,24 19,18

Facade Betonvæg Trappe

Egenlast 5,46 5,00 8,75

Nyttelast h = 4,25

Nyttelast

Nyttelast

Dæk ToiletNytte

2,5

Nytte 3,0

(a)Trappe

Egenlast Nyttelast

3.1 5,17 5,17 6,08 63,03 13,81

3.2 5,26 5,26 63,72 13,14

3.3 23,21 0,00

3.4 21,25 0,00

3.5 5,47 5,47 6,08 68,90 15,86

3.6 3,59 3,59 1,55 62,51 16,73

3.7 3,59 3,59 50,90 8,98

3.8 6,42 6,42 2,41 49,52 17,26

3.9 1,39 1,39 10,70 4,16

3.10 3,59 3,59 27,71 10,78

3.11 2,81 2,81 21,63 8,42

3.12 8,90 5,17 3,74 68,65 24,13

3.13 3,89 3,89 29,97 11,66

3.14 5,62 5,62 5,60 43,31 16,08

3.15 5,17 5,17 5,60 63,04 13,68

3.16 5,62 5,62 3,43 43,31 15,47

3.17 5,17 5,17 3,43 63,04 13,20

3.18 3,89 3,89 2,30 29,97 9,91

3.19 3,89 3,89 29,97 11,66

3.20 3,89 3,89 2,30 29,97 10,68

3.21 5,62 5,62 3,47 49,09 15,29

3.22 5,17 5,17 3,47 68,36 13,21

3.23 2,21 2,21 17,02 6,62

3.24 1,76 1,76 34,80 5,27

3.25 3,89 3,89 29,96 11,66

3.26 3,49 3,49 1,55 61,73 16,48

3.27 8,07 8,07 62,20 20,17

Generelt Toiletter


7,71 8,74

2,50 2,50

3,00 0,00

Linjelast (kN/m)Lastlængde (m)

5,00




Side 279 af 307

3.28 3,89 3,89 29,96 9,71

3.29 3,89 3,89 29,96 11,66

3.30 3,89 3,89 29,97 9,72

3.31 4,28 4,28 56,17 10,69

3.32 9,13 9,13 70,36 22,81

3.33 5,84 5,84 45,01 17,51

3.34 9,13 9,13 70,36 27,38

3.35 5,84 5,84 45,01 14,60

3.36 4,28 4,28 56,17 10,69

3.37 4,73 4,73 36,44 11,82

3.38 5,53 5,53 42,60 16,58

3.39 7,25 5,17 5,09 55,92 19,66

3.40 5,17 5,17 3,30 63,03 13,18

3.41 2,24 2,24 17,25 6,71

3.42 1,79 1,79 35,03 5,36

3.43 7,25 5,17 2,09 55,92 19,18

3.44 5,17 5,17 63,03 12,91

3.45 5,17 5,17 3,35 68,35 13,19

3.46 2,09 5,17 5,17 2,09 61,24 19,18

3.47 1,55 34,81 7,75


Egenlast 5,46 5,00 8,75

Nyttelast h = 4,25

Nyttelast

Nyttelast

Dæk ToiletNytte

2,5

Nytte 3,0

(a)Trappe

Egenlast Nyttelast

2.1 5,17 5,17 6,08 63,03 13,81

2.2 5,26 5,26 63,72 13,14

2.3 23,21 0,00

2.4 21,25 0,00

2.5 5,47 5,47 6,08 68,90 15,86

2.6 3,59 3,59 1,55 62,51 16,73

2.7 3,59 3,59 50,90 8,98

2.8 7,58 7,58 4,73 58,43 21,31

2.9 2,54 2,54 19,61 7,63

2.10 3,59 3,59 27,71 10,78

2.11 1,65 1,65 12,73 4,95

2.12 8,90 5,17 3,74 68,65 24,13

2,50

3,00 0,00

7,71 8,74

2,50


Lastlængde (m)

5,00

Linjelast (kN/m)

Generelt Toiletter




Side 280 af 307

2.13 3,89 3,89 29,97 11,66

2.14 3,94 3,94 30,37 9,85

2.15 5,53 5,53 65,81 16,58

2.16 5,53 5,53 42,61 16,58

2.17 5,53 5,53 42,60 13,81

2.18 5,17 5,17 3,31 63,03 13,18

2.19 3,89 3,89 29,97 11,66

2.20 5,62 5,62 3,31 43,30 14,30

2.21 5,62 5,62 3,47 49,09 15,29

2.22 5,17 5,17 3,47 68,36 13,21

2.23 2,21 2,21 17,02 6,62

2.24 1,76 1,76 34,80 5,27

2.25 3,89 3,89 29,96 11,66

2.26 3,49 3,49 1,55 61,73 16,48

2.27 8,07 8,07 62,20 20,17

2.28 3,89 3,89 29,96 9,71

2.29 3,89 3,89 29,96 11,66

2.30 3,89 3,89 29,97 9,72

2.31 4,28 4,28 56,17 10,69

2.32 5,55 5,55 42,75 13,86

2.33 2,24 2,24 17,26 6,72

2.34 7,17 7,17 55,32 21,52

2.35 3,89 3,89 29,97 9,72

2.36 4,28 4,28 56,17 10,69

2.37 4,73 4,73 36,44 11,82

2.38 5,53 5,53 42,60 16,58

2.39 7,25 5,17 5,09 55,92 20,18

2.40 5,53 5,53 5,05 42,60 14,43

2.41 2,24 2,24 17,25 6,71

2.42 1,79 1,79 35,03 5,36

2.43 7,16 5,08 2,09 55,22 20,33

2.44 5,17 5,17 3,35 68,35 13,19

2.45 2,09 5,17 5,17 2,09 61,24 19,18

2.46 1,55 34,81 7,75


Egenlast 7,3 5,00 8,75

Nyttelast h = 4,25

Nyttelast

Nyttelast 5,00



7,71 8,74

2,50 2,50

3,00 0,00

Generelt Toiletter




Side 281 af 307

Dæk ToiletNytte

2,5

Nytte 3,0

(a)Trappe

Egenlast Nyttelast

1.1 5,17 5,17 6,08 70,85 13,81

1.2 1,99 1,99 46,36 4,97

1.3

1.4 21,25 0,00

1.5 5,47 5,47 6,08 68,90 15,86

1.6 3,59 3,59 1,55 62,51 16,73

1.7 3,59 3,59 48,95 8,98

1.8 1,99 1,99 36,59 4,97

1.9 7,19 7,19 1,48 55,40 18,66

1.10 7,19 7,19 1,48 55,40 18,00

1.11 9,14 9,14 70,47 27,42

1.12 7,19 7,19 55,40 21,56

1.13 9,14 9,14 1,48 70,47 25,03

1.14 3,94 3,94 30,37 9,85

1.15 8,81 8,81 2,24 67,95 23,97

1.16 3,89 3,89 2,24 29,97 9,90

1.17 5,53 5,53 42,61 16,58

1.18 3,89 3,89 29,97 11,66

1.19 5,08 5,08 70,16 12,69

1.20 5,62 5,62 3,31 43,30 14,30

1.21 5,62 5,62 3,47 49,09 15,29

1.22 1,55 44,59 7,75

1.23 2,21 2,21 17,02 6,62

1.24 1,76 1,76 34,80 5,27

1.25 3,97 3,97 3,59 30,59 10,84

1.26 3,97 3,97 3,59 30,59 11,26

1.27 5,61 5,61 3,59 43,22 15,35

1.28 7,23 7,23 55,74 18,08

1.29 3,85 3,85 29,70 9,63

1.30 3,89 3,89 29,97 9,72

1.31 2,96 2,96 22,81 7,40

1.32 2,96 2,96 22,81 8,88

1.33 3,64 3,64 28,03 10,91

1.34 7,23 7,23 55,74 21,69

1.35 0,93 0,93 28,44 2,80

1.36 5,61 5,61 43,22 16,82

1.37 7,25 5,17 5,09 55,92 20,18

1.38 5,53 5,53 5,05 42,60 14,43

1.39 2,24 2,24 17,25 6,71

1.40 7,16 5,08 2,09 55,22 20,33

1.41 5,17 5,17 3,35 66,40 13,19

1.42 1,79 1,79 35,03 5,36




Side 282 af 307

1.43 2,09 5,17 5,17 2,09 61,24 19,18

1.44 1,55 34,81 7,75

1.45 3,59 3,59 48,93 8,98

1.46 5,59 5,59 43,06 13,96


Egenlast 7,3 5,00 8,75

Nyttelast Glasvæg

Nyttelast 0,69

Nyttelast h =

Nyttelast 4,59 8,84 13,09

Dæk Toilet Nytte 1Nytte 2

(a)Trappe Egenlast Nyttelast

0.1 3,54 3,54 81,13 8,85

0.2 3,54 3,54 30,46 8,85

0.3 5,13 5,13 42,73 18,21

0.4 22,95

0.5 5,13 5,13 42,73

0.6 3,59 3,59 1,55 64,21 16,73

0.7 1,59 1,59 15,46 3,99

0.8 43,28

0.9 1,55 56,84 7,75

0.10 2,31 2,31 26,84 5,78

0.11 2,31 2,31 49,79 5,78

0.12 5,90 5,90 1,55 82,02 22,51

0.13 2,31 2,31 61,09 5,78

0.14 1,59 1,59 35,24 3,99

0.15 2,31 2,31 17,81 5,78

0.16 2,06 2,06 38,79 10,28

0.17 9,14 1,86 7,29 93,42 38,42

0.18 5,58 5,58 3,41 43,02 30,96

0.19 1,85 1,85 37,17 9,23

0.20 2,20 2,20 16,93 10,98

0.21 3,44 3,44 49,45 17,19

0.22 1,55 47,07 7,75

0.23 2,96 2,96 22,82 14,80

0.24 2,96 2,96 3,71 22,82 13,25

0.25 2,96 2,96 3,71 22,82 10,83

0.26 2,31 2,31 17,77 11,53

Stuen inkl. Vægelementer (h = 4,59 m)

5,00

3,00 0,00


7,71 8,74

2,50 2,50

Generelt Toiletter

4,00




Side 283 af 307

0.27 5,60 5,60 43,14 27,98

0.28 7,31 7,31 56,32 36,53

0.29 3,94 3,94 30,38 19,70

0.30 5,65 5,65 43,56 14,13

0.31 3,61 1,60 2,01 27,79 14,03

0.32 5,60 5,60 3,59 43,18 21,41

0.33 3,64 3,64 28,03 18,18

0.34 5,90 5,90 45,45 29,48

0.35 0,93 0,93 30,14 4,66

0.36 1,86 1,86 37,25 9,28

0.37 3,74 3,74 60,78 9,34

0.38 5,25 5,25 3,59 49,51 14,69

0.39 5,25 5,25 3,59 43,64 14,69

0.40 3,78 3,78 35,20 18,88

0.41 6,10

0.42 9,32 9,32 71,82 46,58

0.43 2,16 5,15 5,15 2,16 61,61 23,65

0.44 1,55 36,51 7,75

0.45 3,94 3,94 36,48 19,70

0.46 4,02 4,02 37,06 10,04

0.47 5,60 5,60 49,28 28,00

0.48 9,03

0.49 5,60 5,60 92,23 14,00

Kældervæg Betonvæg Trappe

Egenlast 8,75 5,00 8,75

Nyttelast h = 4,25

Nyttelast

Nyttelast

Nyttelast

Dæk Gulv Nytte 1Nytte 2

(a)Trappe Egenlast Nyttelast

‐1.1 37,19

‐1.2 21,25

‐1.3 66,23

‐1.4 1,55 34,81 7,75

‐1.5 1,55 50,75 7,75

‐1.6 7,30 7,30 61,77 29,20

Kælderen inkl. Vægelementer (h = 4,25 m)

Generelt Auditorie

7,71 5,55

4,00


2,50

3,00

5,00




Side 284 af 307

Betonbjælken skal bære huldækselementer. Bjælken er en udkraget bjælke der erunderstøttet i et vægelement, hvoraf bjælken regnes simpelt understøttet medudkragning, så momentet kan opdeles i en træk/trykkomposant som væggen skalkunne optage.

lAB 1.8m

lBC 3.3m

lAC lAB lBC 5.1m

Forudsætninger:

Præfarbrikeret betonbjælke

Konsekvensklasse: CC3Miljøklasse: Moderat miljøklassekontrolklasse: NormalBetonkvalitet: C45Stålkvalitet: fyk = 550

Minimum dæklag: 20 mm + 5 mm tol. -> C = 25 mm

b 350mm h 700mm

Styrkeparametre

fck 45MPa fctk.0.005 2.7MPa

fcd

fck

1.45 1.031.03 MPa

fctm 3.8MPa

fyk 550MPa fyd

fyk

1.2 1.0458.33 MPa


Erhvervsakademiet LillebæltLodret lastnedføring


Bilag DLodret lastnedføring

D.1 Udkraget betonbjælke i vægfelt

Side 285 af 307

Laster

Bjælkens egenlast:

gbj 25kN

m3

b h 6.13kN

m

etageadskillelsens egenlast, jævn fordelt på hele bjælkens strækning:

gdæk7.2m

27.71

kN

m2

27.76kN

m

Etageadskillelsens nyttelast, jævn fordelt på hele bjælkens strækning:

ndæk 8.98kN

m

Regningsmæssige lastkombinationer:

qd 1.1 gbj gdæk 1.5 ndæk 52.09kN

m

Snitkræfterne:

Reaktion A ved moment om B (+ mod uret):

RA lABqd

2lAB

2

qd

2lBC

2 0= =>

RA

qd

2lAB

2

qd

2lBC

2

lAB110.68 kN

Reaktion B ved moment om A (+ mod uret):

RB lABqd

2lAC

2 0= =>

RB

qd

2lAC

2

lAB376.32 kN

Moment ved B, højre del:

MB

qd

2lBC

2 283.61 kN m

Afstand til forskydning V = 0, hvor moment MAB er størst:




Side 286 af 307

RA qd x 0= solve x2.125 N s

2

kg 2.13m

Dvs. der på strækningen mellem understøtningerne ikke skal armeres iunderstiden fra last på udkragningen. Dog skal der ligger armering i undersidenefter lasten fra ovenstående etager og vægfelter ligger af på bjælken mellemunderstøtningerne, men vil ikke indgå i beregningerne.

Reaktioner anvendes til beregning af forskydningsarmering.

Brudgrænsetilstand:


λ 0.8 η 1.0 εcu3 0.35 εc3 0.175


εyd 0.229

Skøn af d ds 0.9 h 630 mm

Armering i oversiden:

μMB

b ds2

fcd0.07

Armeringsgraden:

ω 1 1 2 μ 0.07

ωmin

0.26fctm

fyk

fyd

fcd

0.0013fyd

fcd

0.03

0.02

ωbal λεcu3

εcu3 εyd 2.31

ωmax 0.44fyd

η fcd 6.5

ω ωmin1

1

ω ωbal 1 ω ωmax 1





Side 287 af 307

As.min

ω b ds fcd

fyd1016.82 mm

2

Undersøges med 6 stk 20 mm armeringsstænger i 1 lag.

Asπ

420mm( )

2 6 1884.96 mm

2

Skal overholde armeringsforholdet:

0.002 b h 490 mm2

< As 1884.96 mm2

< 0.04 b h 9800 mm2

Dæklag og armeringsafstande:

cmin.dur 20mm

Δcdev 5mm

cu cmin.dur Δcdev 25 mm

Diameteren på armering og tværarmering:

Øu 20mm øt 8mm

Armeringsafstande:

c1.u max Øu 5mm cu øt 33 mm

cs.u c1.u

Øu

2 43 mm

dg 16mm

a max Øu dg 5mm 20mm 21 mm

bmin 2 c1.u 6 Øu 5 max a( ) 291 mm bmin b 1

du h cu øtØu

2

657 mm


ωu

As fyd

b du fcd0.12




Side 288 af 307

μu ωu 11

2ωu

0.11

Momentbæreevnen:

MRd μu b du2

η fcd 533.25 kN m

MB

MRd0.53 < 1,0

Heraf vælges 6 stk Y20 armeringsstænger i oversiden.

Forskydning og forankring

RB 376.32 kN

Det indre momentarm:

z 11

2ωu

du 617.23 mm

Forskydningsspændingen:

τEd

RB

b z1.74 MPa

Hældningen vælges til 2.5, af hensyn til økonomiske aspekter. Spændingen idet skrå betontryk fås heraf til:

σc τEd 2.51

2.5

5.05 MPa

Effektivitetsfaktoren

νv 0.7fck

200MPa 0.48

Regningsmæssig plastiske betonsstyrke i et skrå er:

σRd νv fcd 14.74 MPa

σc

σRd0.34 < 1,0

l z 2.5 1543.08 mm




Side 289 af 307

Der skal ilægges forskydningsarmering:

Med udgangspunkt i Ø8 forskydningsarmering:

Asw 100mm2

bestemmes minimumsbøjleafstand:

s

0.75 du

15.9Asw

b

fyk

MPa

fck

MPa

492.75

372.47

mm

Da denne afstand er er mindre end længden l, undersøges forskydningsarmeringmed en afstand på 350 mm

τmin.d

Asw fyd

350mm b2.5 0.94 MPa

Med forskydningsarmeringen, kan spændingen findes i en afstand l1 fra

udkragningen.

l1 lBC

τmin.d

τEd

1.77 m

Bøjleafstanden hvor s kan anvendes:

l1 l 3.32m > lBC 3.3m

Kan bøjleafstanden anvendes i bjælkens fulde længde.

Forankring:

Der undersøges hvor stor forankringslængde der skal anvendes med den valgtehældning

F1

2RB 2.5 470.4 kN

Spændingen i armeringen vil så være:

σsF

As249.56 MPa

Af ovenstående kan forankringslængden findes for gode forankringsforhold,svarende til fuld udnyttelse af armeringen til:




Side 290 af 307

lb Øu

fyd 1.45

9 fctk.0.005 546.98 mm

Heraf bestemmes basisforankringslængden:

lb.rqd lb

σs

fyd 297.82 mm

med Ø = 20 mm og ø8 tværarmering skal der efter tabel 3.2 påforankringslængden anvendes 2 bøjler af ø8.

Da der hverken anvendes opbukning af armering, ekstra tværarmering, eller størredæklag end nødvendigt, anses det ikke at forankringslængden kan reduceres.

lbd lb.rqd 297.82 mm

Dog skal forankringslængden som minimum være:

max 0.3 lb.rqd 10 Øu 100mm 200 mm

Heraf kræves der en forankringslængde på 300 mm, med 2 stk Ø8tværarmering.

Stød:

I henhold til stødlængden skal der tages hensyn til antal stødte stænger i det totalebetragtede tværsnitsareal. Det antages at det tillades 3 stænger at blive stødet påsamme tid, i det betragtede tværsnit.

α6 1.4

Stødlængden fås heraf:

l0.b α6 lb.rqd 416.95 mm

Dog skal stødlængden minimum have længden:

lo max 0.3 α6 lb.rqd 15 Øu 200mm 300 mm

Stødlængden på armering skal derfor være 450 mm.

I Henhold til Eurocode 1992 FU:2013 kapitel 8.7.4.1 (3) skal der pga. anvendelseaf armeringsdiameret på 20 mm, og afstanden mellem tætliggende stød er mindreend (10xØ), skal tværarmeringen i forankres ind i tværsnittet i form af lukkedebøjler eller U-bøjler.Minimum tværarmering i stødlængden:

As2π

4Øu2

314.16 mm2




Side 291 af 307

Der undersøges med 4 stk Ø12 tværarmering.

Ast.min 4π

4 12mm( )

2 452.39 mm

2

Der placeres derved 4 stk Ø12 tværarmering hver ende af stødlængden, i enafstand på:

lo

3100 mm

Anvendelsesgrænsetilstand.

Der undersøges revnekontrol og derformation af bjælken.

Revnekontrol



Ac.eff min 2.5 h du h

2

b 37625 mm2


kkt 0.6 klt 0.4

Ståls elasticitetsmodul, i hht. beregning med beton:

Es 200000MPa


αe

Es

35000MPa5.71


ρp.eff

As

Ac.eff0.05

Kvasipermanente lastkombination: Efter som variable laster på tagkonstruktioneruanset lastkombination, har en ψ2 = 0, vil den kvasipermanente lastkombination

kun bestå af egenlasten af konstruktionen.

Kvasipermanente lastkombination er også kendt som langtidslasten.

ql gbj gdæk 0.5 ndæk 38.37kN

m





Side 292 af 307

qkarak gbj gdæk ndæk 42.86kN

m

Korttidslasten er delen af den karakteristiske last, der overskriver lasten frakvasipermanente lastkombination:

qk qkarak ql 4.49kN

m

α er givet i tabel 4.1 i Betonkonstruktioner for korttids og langtidspåvirkning:

αk 5.5 αl 22

Momenterne fra korttid og langtidstilstanden:

M0

qk

2lBC

2 24.45 kN m

M∝

ql

2lBC

2 208.93 kN m


betonforholdet.

αρk αk

As

b du 0.05 αρl αl

As

b du 0.18

φb.k 0.123 φb.l 0.190

γk 2.702 γl 1.240

βk 0.270 βl 0.446


σc.k

M0

φb.k b du2

1.32 MPa σc.l

M∝

φb.l b du2

7.28 MPa


σs.k αk γk σc.k 19.55 MPa σs.l αl γl σc.l 198.56 MPa






Side 293 af 307


εsm.cm.k max

σs.k kkt

fct.eff


Es0.6

σs.k

Es

0.000059

εsm.cm.l max

σs.l klt

fct.eff


Es0.6

σs.l

Es

0.000798


k1 0.8 k2 0.5

sr.max 29 cu 1

3 mm

2

3

0.425 k1 k2 Øu

ρp.eff 152.66 mm

Revnevidden for profilet i korttidstilstand:

wk.k sr.max εsm.cm.k 0.01 mm



Deformation

μmax

lBC

25013.2 mm


x β d=

μ1

3α

σc

Es x l

2=

Nedbøjning for korttidslast

μk1

3αk

σc.k

Es βk du lBC 2 0.74 mm < μmax 13.2 mm


μl1

3αl

σc.l

Es βl du lBC 2 9.92 mm < μmax 13.2 mm

Bjælken er derfor OK!




Side 294 af 307




Side 295 af 307

Væg nr. || x‐akse

α iy i

y iα i

y i‐y

0α i(y

i‐y0)2

Wxα

i/∑α i

Mw(y

i‐y0)α i/I

wX i

y iX i

1X0,15

36,46

5,39

14,80

32,39

59,81

‐0,96

60,78

2215

,68

2X0,11

33,16

3,68

11,50

14,66

44,86

‐0,56

45,42

1505

,98

3X0,13

10,98

1,42

‐10,68

14,76

52,34

0,61

51,73

567,98

4X0,15

7,58

1,12

‐14,08

29,31

59,81

0,92

58,90

446,43

∑0,54

‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐

11,61

‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐

91,12

216,83

0,00

216,83

4736

,07

y 021

,66

Væg nr. || y‐akse

α jx j

x jα j

x j‐x

0α j(x

j‐x0)2

Wyα

j/∑α j

Mw(x

i‐x0)α j/I

wY j

x jY j

1Y0,16

7,67

1,19

‐14,25

31,55

0,00

0,98

0,98

7,48

2Y0,11

10,97

1,22

‐10,95

13,31

0,00

0,54

0,54

5,87

3Y0,07

29,30

2,06

7,38

3,82

0,00

‐0,23

‐0,23

‐6,69

4Y0,07

32,60

2,29

10,68

8,01

0,00

‐0,33

‐0,33

‐10,78

5Y0,05

18,19

0,99

‐3,73

0,76

0,00

0,09

0,09

1,63

6Y0,09

47,01

4,43

25,09

59,29

0,00

‐1,04

‐1,04

‐48,95

∑0,56

‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐

12,18

‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐

116,74

0,00

0,00

0,00

‐51,44

x 021

,92

Læng

de (m

)Bred

de (m

)Læ

ngde

r47

,46

44,16

I W (m

2 )W

y (kN)

Wx (kN)

Mw (kNm)*

∑Fx

∑Fy

∑MA

207,86

0,00

216,83

‐91,59

0,00

0,00

0,00

Hov

edstab

ilitet (Fo

r kælderen

s vægge med

vind på

gavl)


Erhvervsakademiet LillebæltStabilitet


Bilag EStabilitet

E.1 Fordeling af kræfter til vægfelter

Side 296 af 307


α iy i

y iα i

y i‐y

0α i(y

i‐y0)2

Wxα

i/∑α i

Mw(y

i‐y0)α i/I

wX i

y iX i

1X0,15

36,46

5,39

14,80

32,39

0,00

4,44

‐4,44

‐161

,73

2X0,11

33,16

3,68

11,50

14,66

0,00

2,59

‐2,59

‐85,71

3X0,13

10,98

1,42

‐10,68

14,76

0,00

‐2,80

2,80

30,76

4X0,15

7,58

1,12

‐14,08

29,31

0,00

‐4,22

4,22

31,99

∑0,54

‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐

11,61

‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐

91,12

0,00

0,00

0,00

‐184

,69

y 021

,66


α jx j

x jα j

x j‐x

0α j(x

j‐x0)2

Wyα

j/∑α j

Mw(x

i‐x0)α j/I

wY j

x jY j

1Y0,16

7,67

1,19

‐14,25

31,55

65,16

‐4,49

60,67

465,35

2Y0,11

10,97

1,22

‐10,95

13,31

46,54

‐2,46

44,08

483,54

3Y0,07

29,30

2,06

7,38

3,82

29,48

1,05

30,53

894,43

4Y0,07

32,60

2,29

10,68

8,01

29,48

1,52

31,00

1010

,49

5Y0,05

18,19

0,99

‐3,73

0,76

22,86

‐0,41

22,45

408,31

6Y0,09

47,01

4,43

25,09

59,29

39,52

4,79

44,31

2082

,95

∑0,56

‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐

12,18

‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐

116,74

233,03

0,00

233,03

5345

,08

x 021

,92

Læng

de (m

)Bred

de (m

)Læ

ngde

r47

,46

44,16

I W (m

2 )W

y (kN)

Wx (kN)

Mw (kNm)*

∑Fx

∑Fy

∑MA

207,86

233,03

0,00

421,30

0,00

0,00

0,00

Hov

edstab

ilitet (Fo

r kælderen

s vægge med

vind på

facade

)




Side 297 af 307


α iy i

y iα i

y i‐y

0α i(y

i‐y0)2

Wxα

i/∑α i

Mw(y

i‐y0)α i/I

wX i

y iX i

1X0,15

36,46

5,39

14,80

32,39

123,53

‐1,99

125,52

4575

,76

2X0,11

33,16

3,68

11,50

14,66

92,64

‐1,16

93,81

3110

,12

3X0,13

10,98

1,42

‐10,68

14,76

108,09

1,26

106,83

1172

,97

4X0,15

7,58

1,12

‐14,08

29,31

123,53

1,89

121,63

921,97

∑0,54

‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐

11,61

‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐

91,12

447,78

0,00

447,78

9780

,81

y 021

,66


α jx j

x jα j

x j‐x

0α j(x

j‐x0)2

Wyα

j/∑α j

Mw(x

i‐x0)α j/I

wY j

x jY j

1Y0,16

7,67

1,19

‐14,25

31,55

0,00

2,01

2,01

15,45

2Y0,11

10,97

1,22

‐10,95

13,31

0,00

1,11

1,11

12,13

3Y0,07

29,30

2,06

7,38

3,82

0,00

‐0,47

‐0,47

‐13,82

4Y0,07

32,60

2,29

10,68

8,01

0,00

‐0,68

‐0,68

‐22,26

5Y0,05

18,19

0,99

‐3,73

0,76

0,00

0,19

0,19

3,37

6Y0,09

47,01

4,43

25,09

59,29

0,00

‐2,15

‐2,15

‐101

,10

∑0,56

‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐

12,18

‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐

116,74

0,00

0,00

0,00

‐106

,23

x 021

,92

Læng

de (m

)Bred

de (m

)Læ

ngde

r47

,46

44,16

I W (m

2 )W

y (kN)

Wx (kN)

Mw (kNm)*

∑Fx

∑Fy

∑MA

207,86

0,00

447,78

‐189

,15

0,00

0,00

0,00

Hov

edstab

ilitet (Fo

r stuen

s vægge med

vind på

gavl)




Side 298 af 307


α iy i

y iα i

y i‐y

0α i(y

i‐y0)2

Wxα

i/∑α i

Mw(y

i‐y0)α i/I

wX i

y iX i

1X0,15

36,46

5,39

14,80

32,39

0,00

9,16

‐9,16

‐333

,99

2X0,11

33,16

3,68

11,50

14,66

0,00

5,34

‐5,34

‐177

,01

3X0,13

10,98

1,42

‐10,68

14,76

0,00

‐5,78

5,78

63,52

4X0,15

7,58

1,12

‐14,08

29,31

0,00

‐8,72

8,72

66,07

∑0,54

‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐

11,61

‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐

91,12

0,00

0,00

0,00

‐381

,42

y 021

,66


α jx j

x jα j

x j‐x

0α j(x

j‐x0)2

Wyα

j/∑α j

Mw(x

i‐x0)α j/I

wY j

x jY j

1Y0,16

7,67

1,19

‐14,25

31,55

134,56

‐9,27

125,30

961,02

2Y0,11

10,97

1,22

‐10,95

13,31

96,12

‐5,09

91,03

998,60

3Y0,07

29,30

2,06

7,38

3,82

60,87

2,17

63,04

1847

,16

4Y0,07

32,60

2,29

10,68

8,01

60,87

3,14

64,01

2086

,84

5Y0,05

18,19

0,99

‐3,73

0,76

47,21

‐0,85

46,36

843,23

6Y0,09

47,01

4,43

25,09

59,29

81,61

9,89

91,51

4301

,66

∑0,56

‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐

12,18

‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐

116,74

481,24

0,00

481,24

1103

8,51

x 021

,92

Læng

de (m

)Bred

de (m

)Læ

ngde

r47

,46

44,16

I W (m

2 )W

y (kN)

Wx (kN)

Mw (kNm)*

∑Fx

∑Fy

∑MA

207,86

481,24

0,00

870,06

0,00

0,00

0,00

Hov

edstab

ilitet (Fo

r stuen

s vægge med

vind på

facade

)




Side 299 af 307


α iy i

y iα i

y i‐y

0α i(y

i‐y0)2

Wxα

i/∑α i

Mw(y

i‐y0)α i/I

wX i

y iX i

1X0,15

36,46

5,39

14,80

32,39

118,78

‐1,92

120,69

4399

,77

2X0,11

33,16

3,68

11,50

14,66

89,08

‐1,12

90,20

2990

,50

3X0,13

10,98

1,42

‐10,68

14,76

103,93

1,21

102,72

1127

,86

4X0,15

7,58

1,12

‐14,08

29,31

118,78

1,82

116,95

886,51

∑0,54

‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐

11,61

‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐

91,12

430,56

0,00

430,56

9404

,62

y 021

,66


α jx j

x jα j

x j‐x

0α j(x

j‐x0)2

Wyα

j/∑α j

Mw(x

i‐x0)α j/I

wY j

x jY j

1Y0,16

7,67

1,19

‐14,25

31,55

0,00

1,94

1,94

14,86

2Y0,11

10,97

1,22

‐10,95

13,31

0,00

1,06

1,06

11,66

3Y0,07

29,30

2,06

7,38

3,82

0,00

‐0,45

‐0,45

‐13,29

4Y0,07

32,60

2,29

10,68

8,01

0,00

‐0,66

‐0,66

‐21,40

5Y0,05

18,19

0,99

‐3,73

0,76

0,00

0,18

0,18

3,24

6Y0,09

47,01

4,43

25,09

59,29

0,00

‐2,07

‐2,07

‐97,21

∑0,56

‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐

12,18

‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐

116,74

0,00

0,00

0,00

‐102

,14

x 021

,92

Læng

de (m

)Bred

de (m

)Læ

ngde

r47

,46

44,16

I W (m

2 )W

y (kN)

Wx (kN)

Mw (kNm)*

∑Fx

∑Fy

∑MA

207,86

0,00

430,56

‐181

,87

0,00

0,00

0,00

Hov

edstab

ilitet (Fo

r 1.sals v

ægge med

vind på

gavl)




Side 300 af 307


α iy i

y iα i

y i‐y

0α i(y

i‐y0)2

Wxα

i/∑α i

Mw(y

i‐y0)α i/I

wX i

y iX i

1X0,15

36,46

5,39

14,80

32,39

0,00

8,81

‐8,81

‐321

,15

2X0,11

33,16

3,68

11,50

14,66

0,00

5,13

‐5,13

‐170

,20

3X0,13

10,98

1,42

‐10,68

14,76

0,00

‐5,56

5,56

61,07

4X0,15

7,58

1,12

‐14,08

29,31

0,00

‐8,38

8,38

63,53

∑0,54

‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐

11,61

‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐

91,12

0,00

0,00

0,00

‐366

,75

y 021

,66


α jx j

x jα j

x j‐x

0α j(x

j‐x0)2

Wyα

j/∑α j

Mw(x

i‐x0)α j/I

wY j

x jY j

1Y0,16

7,67

1,19

‐14,25

31,55

129,39

‐8,91

120,48

924,06

2Y0,11

10,97

1,22

‐10,95

13,31

92,42

‐4,89

87,53

960,19

3Y0,07

29,30

2,06

7,38

3,82

58,53

2,09

60,62

1776

,11

4Y0,07

32,60

2,29

10,68

8,01

58,53

3,02

61,55

2006

,58

5Y0,05

18,19

0,99

‐3,73

0,76

45,39

‐0,82

44,57

810,79

6Y0,09

47,01

4,43

25,09

59,29

78,47

9,51

87,99

4136

,21

∑0,56

‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐

12,18

‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐

116,74

462,74

0,00

462,74

1061

3,95

x 021

,92

Læng

de (m

)Bred

de (m

)Læ

ngde

r47

,46

44,16

I W (m

2 )W

y (kN)

Wx (kN)

Mw (kNm)*

∑Fx

∑Fy

∑MA

207,86

462,74

0,00

836,60

0,00

0,00

0,00

Hov

edstab

ilitet (Fo

r 1.sals v

ægge med

vind på

facade

)




Side 301 af 307


α iy i

y iα i

y i‐y

0α i(y

i‐y0)2

Wxα

i/∑α i

Mw(y

i‐y0)α i/I

wX i

y iX i

1X0,15

36,46

5,39

14,80

32,39

118,78

‐2,92

121,69

4436

,29

2X0,11

33,16

3,68

11,50

14,66

89,08

‐1,70

90,78

3009

,85

3X0,13

10,98

1,42

‐10,68

14,76

103,93

1,84

102,09

1120

,91

4X0,15

7,58

1,12

‐14,08

29,31

118,78

2,78

116,00

879,28

∑0,54

‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐

11,61

‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐

91,12

430,56

0,00

430,56

9446

,34

y 021

,66


α jx j

x jα j

x j‐x

0α j(x

j‐x0)2

Wyα

j/∑α j

Mw(x

i‐x0)α j/I

wY j

x jY j

1Y0,16

7,67

1,19

‐9,13

12,94

0,00

1,89

1,89

14,49

2Y0,11

10,97

1,22

‐5,83

3,77

0,00

0,86

0,86

9,45

3Y0,07

29,30

2,06

12,50

10,98

0,00

‐1,17

‐1,17

‐34,30

4Y0,07

32,60

2,29

15,80

17,54

0,00

‐1,48

‐1,48

‐48,24

5Y0,05

18,19

0,99

1,39

0,11

0,00

‐0,10

‐0,10

‐1,84

∑0,46

‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐

7,75

‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐

45,34

0,00

0,00

0,00

‐60,43

x 016

,80

Læng

de (m

)Bred

de (m

)Læ

ngde

r48

,98

44,16

I W (m

2 )W

y (kN)

Wx (kN)

Mw (kNm)*

∑Fx

∑Fy

∑MA

136,46

0,00

430,56

‐181

,87

0,00

0,00

0,00

Hov

edstab

ilitet (Fo

r 2.sals v

ægge med

vind på

gavl)




Side 302 af 307


α iy i

y iα i

y i‐y

0α i(y

i‐y0)2

Wxα

i/∑α i

Mw(y

i‐y0)α i/I

wX i

y iX i

1X0,15

36,46

5,39

14,80

32,39

0,00

58,91

‐58,91

‐214

7,70

2X0,11

33,16

3,68

11,50

14,66

0,00

34,33

‐34,33

‐113

8,26

3X0,13

10,98

1,42

‐10,68

14,76

0,00

‐37,20

37,20

408,43

4X0,15

7,58

1,12

‐14,08

29,31

0,00

‐56,05

56,05

424,84

∑0,54

‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐

11,61

‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐

91,12

0,00

0,00

0,00

‐245

2,69

y 021

,66


α jx j

x jα j

x j‐x

0α j(x

j‐x0)2

Wyα

j/∑α j

Mw(x

i‐x0)α j/I

wY j

x jY j

1Y0,16

7,67

1,19

‐9,13

12,94

160,80

‐38,16

122,64

940,64

2Y0,11

10,97

1,22

‐5,83

3,77

114,86

‐17,40

97,45

1069

,06

3Y0,07

29,30

2,06

12,50

10,98

72,74

23,64

96,38

2824

,07

4Y0,07

32,60

2,29

15,80

17,54

72,74

29,88

102,63

3345

,59

5Y0,05

18,19

0,99

1,39

0,11

56,41

2,04

58,45

1063

,27

∑0,46

‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐

7,75

‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐

45,34

477,56

0,00

477,56

9242

,63

x 016

,80

Læng

de (m

)Bred

de (m

)Læ

ngde

r48

,98

44,16

I W (m

2 )W

y (kN)

Wx (kN)

Mw (kNm)*

∑Fx

∑Fy

∑MA

136,46

477,56

0,00

3673

,08

0,00

0,00

0,00

Hov

edstab

ilitet (Fo

r 2.sals v

ægge med

vind på

facade

)




Side 303 af 307


α iy i

y iα i

y i‐y

0α i(y

i‐y0)2

Wxα

i/∑α i

Mw(y

i‐y0)α i/I

wX i

y iX i

1X0,15

36,46

5,39

14,80

32,39

131,57

‐3,23

134,80

4914

,05

2X0,11

33,16

3,68

11,50

14,66

98,67

‐1,88

100,56

3333

,99

3X0,13

10,98

1,42

‐10,68

14,76

115,12

2,04

113,08

1241

,62

4X0,15

7,58

1,12

‐14,08

29,31

131,57

3,07

128,49

973,97

∑0,54

‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐

11,61

‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐

91,12

476,93

0,00

476,93

1046

3,63

y 021

,66


α jx j

x jα j

x j‐x

0α j(x

j‐x0)2

Wyα

j/∑α j

Mw(x

i‐x0)α j/I

wY j

x jY j

1Y0,16

7,67

1,19

‐9,13

12,94

0,00

2,09

2,09

16,05

2Y0,11

10,97

1,22

‐5,83

3,77

0,00

0,95

0,95

10,47

3Y0,07

29,30

2,06

12,50

10,98

0,00

‐1,30

‐1,30

‐37,99

4Y0,07

32,60

2,29

15,80

17,54

0,00

‐1,64

‐1,64

‐53,43

5Y0,05

18,19

0,99

1,39

0,11

0,00

‐0,11

‐0,11

‐2,04

∑0,46

‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐

7,75

‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐

45,34

0,00

0,00

0,00

‐66,94

x 016

,80

Læng

de (m

)Bred

de (m

)Læ

ngde

r48

,98

44,16

I W (m

2 )W

y (kN)

Wx (kN)

Mw (kNm)*

∑Fx

∑Fy

∑MA

136,46

0,00

476,93

‐201

,46

0,00

0,00

0,00

Hov

edstab

ilitet (Fo

r 3.sals v

ægge med

vind på

gavl)




Side 304 af 307


α iy i

y iα i

y i‐y

0α i(y

i‐y0)2

Wxα

i/∑α i

Mw(y

i‐y0)α i/I

wX i

y iX i

1X0,15

36,46

5,39

14,80

32,39

0,00

65,26

‐65,26

‐237

8,99

2X0,11

33,16

3,68

11,50

14,66

0,00

38,03

‐38,03

‐126

0,84

3X0,13

10,98

1,42

‐10,68

14,76

0,00

‐41,20

41,20

452,41

4X0,15

7,58

1,12

‐14,08

29,31

0,00

‐62,08

62,08

470,60

∑0,54

‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐

11,61

‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐

91,12

0,00

0,00

0,00

‐271

6,83

y 021

,66


α jx j

x jα j

x j‐x

0α j(x

j‐x0)2

Wyα

j/∑α j

Mw(x

i‐x0)α j/I

wY j

x jY j

1Y0,16

7,67

1,19

‐9,13

12,94

178,12

‐42,27

135,85

1041

,94

2Y0,11

10,97

1,22

‐5,83

3,77

127,23

‐19,28

107,95

1184

,19

3Y0,07

29,30

2,06

12,50

10,98

80,58

26,19

106,76

3128

,21

4Y0,07

32,60

2,29

15,80

17,54

80,58

33,10

113,68

3705

,89

5Y0,05

18,19

0,99

1,39

0,11

62,49

2,26

64,75

1177

,77

∑0,46

‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐

7,75

‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐

45,34

528,98

0,00

528,98

1023

7,99

x 016

,80

Læng

de (m

)Bred

de (m

)Læ

ngde

r48

,98

44,16

I W (m

2 )W

y (kN)

Wx (kN)

Mw (kNm)*

∑Fx

∑Fy

∑MA

136,46

528,98

0,00

4068

,65

0,00

0,00

0,00

Hov

edstab

ilitet (Fo

r 3.sals v

ægge med

vind på

facade

)




Side 305 af 307


α iy i

y iα i

y i‐y

0α i(y

i‐y0)2

Wxα

i/∑α i

Mw(y

i‐y0)α i/I

wX i

y iX i

1X0,15

36,46

5,39

14,80

32,39

115,85

‐2,85

118,70

4327

,09

2X0,11

33,16

3,68

11,50

14,66

86,89

‐1,66

88,55

2935

,77

3X0,13

10,98

1,42

‐10,68

14,76

101,37

1,80

99,57

1093

,32

4X0,15

7,58

1,12

‐14,08

29,31

115,85

2,71

113,14

857,64

∑0,54

‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐

11,61

‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐

91,12

419,96

0,00

419,96

9213

,81

y 021

,66


α jx j

x jα j

x j‐x

0α j(x

j‐x0)2

Wyα

j/∑α j

Mw(x

i‐x0)α j/I

wY j

x jY j

1Y0,16

7,67

1,19

‐9,13

12,94

0,00

1,84

1,84

14,14

2Y0,11

10,97

1,22

‐5,83

3,77

0,00

0,84

0,84

9,22

3Y0,07

29,30

2,06

12,50

10,98

0,00

‐1,14

‐1,14

‐33,46

4Y0,07

32,60

2,29

15,80

17,54

0,00

‐1,44

‐1,44

‐47,05

5Y0,05

18,19

0,99

1,39

0,11

0,00

‐0,10

‐0,10

‐1,79

∑0,46

‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐

7,75

‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐

45,34

0,00

0,00

0,00

‐58,94

x 016

,80

Læng

de (m

)Bred

de (m

)Læ

ngde

r48

,98

44,16

I W (m

2 )W

y (kN)

Wx (kN)

Mw (kNm)*

∑Fx

∑Fy

∑MA

136,46

0,00

419,96

‐177

,40

0,00

0,00

0,00

Hov

edstab

ilitet (Fo

r 4.sals v

ægge med

vind på

gavl)




Side 306 af 307


α iy i

y iα i

y i‐y

0α i(y

i‐y0)2

Wxα

i/∑α i

Mw(y

i‐y0)α i/I

wX i

y iX i

1X0,15

36,46

5,39

14,80

32,39

0,00

57,46

‐57,46

‐209

4,84

2X0,11

33,16

3,68

11,50

14,66

0,00

33,49

‐33,49

‐111

0,24

3X0,13

10,98

1,42

‐10,68

14,76

0,00

‐36,28

36,28

398,37

4X0,15

7,58

1,12

‐14,08

29,31

0,00

‐54,67

54,67

414,39

∑0,54

‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐

11,61

‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐

91,12

0,00

0,00

0,00

‐239

2,32

y 021

,66


α jx j

x jα j

x j‐x

0α j(x

j‐x0)2

Wyα

j/∑α j

Mw(x

i‐x0)α j/I

wY j

x jY j

1Y0,16

7,67

1,19

‐9,13

12,94

156,84

‐37,22

119,62

917,48

2Y0,11

10,97

1,22

‐5,83

3,77

112,03

‐16,98

95,05

1042

,74

3Y0,07

29,30

2,06

12,50

10,98

70,95

23,06

94,01

2754

,56

4Y0,07

32,60

2,29

15,80

17,54

70,95

29,15

100,10

3263

,24

5Y0,05

18,19

0,99

1,39

0,11

55,02

1,99

57,01

1037

,10

∑0,46

‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐

7,75

‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐

45,34

465,80

0,00

465,80

9015

,12

x 016

,80

Læng

de (m

)Bred

de (m

)Læ

ngde

r48

,98

44,16

I W (m

2 )W

y (kN)

Wx (kN)

Mw (kNm)*

∑Fx

∑Fy

∑MA

136,46

465,80

0,00

3582

,67

0,00

0,00

0,00

Hov

edstab

ilitet (Fo

r 4.sals v

ægge med

vind på

facade

)




Side 307 af 307

Documents

Ny campus: Erhvervsakademiet Lillebælt Hovedbygning A...Erhvervsakademiet Lillebælt f˚ar opbygget et nyt campus p a industrigrunden i˚ Odense C, der skal samle de 6 nuværende