NÅR TILFÆLDET SPILLER OM SMAK AF SØREN … OM VORES... · FRIT FOR FANTASI OM SMAK 1 © FORFATTEREN OG DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG NÅR TILFÆLDET SPILLER OM SMAK AF SØREN JESSEN

FRIT FOR FANTASI OM SMAK 1

©FORFATTEREN OG DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

NÅR TILFÆLDET SPILLER OM SMAK AF SØREN JESSEN (2012)

Af NICOLINE DAHLBERG

Søren Jessen startede sin karriere som illustrator og illustrerede blandt an-det bogforsider og lavede tegneserier. Efterfølgende begyndte han også at skrive som forfatter, og i 1990 udgav han sin første børnebog, billedbogen Dino rejser til byen. Siden har han skrevet både børnebøger, ungdomsbøger og voksenbøger. I rigtig mange af bøgerne snor der sig fantastiske og sur-realistiske elementer ind i det reale handlingsforløb.

I ungdomsromanen SMAK sættes handlingen i gang af en spyflue. Ro-manens åbningsscene zoomer ind på fluen, der minutiøst beskrives i mind-ste detalje. Fluen sætter af og rammer en fodboldspillende dreng i øjet, så han rammer fodbolden skævt, og bolden slår ned i et picnicselskab. Episo-den sætter en voldsom kædereaktion af hændelser i gang, der forårsager brud på kærlighedsforhold, ja ligefrem menneskers død. Men den bringer også mennesker sammen, så ny kærlighed opstår. Alt sammen på grund af en tilfældig flue i øjet. Menneskeskæbnerne i romanen viser sig at hænge sammen på højst uventede måder, og mange af tilfældighederne virker helt utrolige og nærmest usandsynlige. I romanen støder man ikke på de fanta-stiske elementer, som mange af Søren Jessens øvrige bøger indeholder, men sammenfaldene af tilfældigheder får nogle steder en snert af noget surreali-stisk over sig – et element, der også kendetegner Jessens bøger.

Titlen SMAK giver associationer til tegneserieverdenens dynamiske billedside. Den passer godt til den tilsvarende dynamiske romanhandling, der beskrives meget visuelt og detaljeret, så læseren kan følge med i, præ-cis hvor i parken personerne befinder sig, hvordan deres løbebaner krydser hinanden og lastbilens nøjagtige positioner og deroute, da den skrider ud. Helt konkret optræder der mange sammenstød i romanen, som kan udløse



lyden ”smak”. Både sammenstød mennesker imellem og ting og mennesker imellem. Sammenstø-dene giver hver gang romanen en ny retning og får handlingen til at tage overraskende drejninger.

Bogens forside udstiller tre ting fra romanen, der alle er me-get centrale for handlingens driv-kraft: fluen, fodbolden og svalen (som skimtes oppe i modlyset). Fluen og fodbolden sætter hand-lingen i gang, mens svalen er den, der til sidst æder fluen og dermed afslutter handlingen.

Bagsideteksten er – lige som de øvrige bagsider i Frit for fanta-si-serien – et uddrag fra bogen. I bagsideteksten relateres fluen til døden, og forsidespyfluen får dermed no-get ildevarslende over sig. Som sad den, klar til afsæt, og spejdede efter det lig, den kunne lægge sine æg i.

KOMPOSITION, TID OG STED

Romanen er gennemsyret af tilfældigheden som tema, og fluen er på mange måder indbegrebet af denne tilfældighed. Den er helt og aldeles styret af begæret efter mad, og ingen af dens handlinger er overlagte, men derimod rene reflekser – helt tilfældige. Romanen er inddelt i tre afsnit: ”Livet i par-ken”, ”Døden ved vestporten” og ”Byens perle”. Fluens, og dermed tilfæl-dets, vigtighed i romanen understreges af, at alle de tre hovedafsnit starter med beretningen om fluens videre færd. Faktisk er det på ryggen af fluen, at læseren bringes fra afsnit til afsnit.

Kompositionen i SMAK falder straks i øjnene. Små korte afsnit af om-kring en sides varighed afløser hinanden. Hvert afsnit har sin hovedperson. I løbet af romanens første 20 sider får vi således præsenteret ikke mindre end 15 personer. Det kan umiddelbart lyde voldsomt forvirrende, men ro-manen samler sig i kraft af, at personernes skæbner og historier væves ind i hinanden, og i kraft af at handlingen begrænser sig til et meget lille geo-grafisk område – først i en park, dernæst på Blomstertorvet. Romanen ud-

Søren Jessen SMAK

Søren Jessen

DAnSKlærerforeningenS forlAg

SMAK

”orpossin cipsanti re, totat omnisquamus quunt resequam, quas de

laccaepe volupta turiaessi dolupta tiatiur?

in explit poribus ilicillias paruptatem qui unt.

Ant officat ionsect oreribus expellam quatem rem lique es rerum quam

de vit estiati imporestiis eos as et, am quaspicid ut fugiasp eruptibus

susapit, verion cus ut andiatem quo dolo idebist ibust, at elenecae

vel magnient qui qui sa cullaboria sitaece scipsapit experat isinum

ium aut venimag natiorp oriost, con peremquamus min cor magnam

venisim natius es con rerovid millorem volorro minusdae nest, nihiti re

opta soloria dolupit am rem excerro vidus velecab orerios aesent odiae

pro ipsundae natemolor mo est evenimus, sequam que doluptatus.

Uptur sinvelibus aut atum sediore scimoloria doluptint vidigen tionseq



spiller sig desuden i et meget begrænset tidsrum: den første sommerdag i parken og dernæst i en episode en uge senere på Blomstertorvet.

Ud over hændelserne i historiens realtid får vi fortalt en del om perso-nernes fortid, og som noget ganske specielt har Søren Jessen også placeret en del fremtidsprofetier i løbet af romanen, der fortæller læseren om, hvad der sidenhen sker i personens liv: ”Og sådan var Rasmus. Han elskede at lægge planer. Som lille ville han være general, når han blev voksen. Det blev han nu aldrig. Og heller ikke læge, for den sags skyld.” I citatet opsumme-res Rasmus’ fortid (drømmen om at blive general), nutid (Rasmus læser til læge) og fremtid (han blev hverken general eller læge). Hele Rasmus’ livsba-ne kondenseres i denne ene sætning, og Rasmus stemples som den menne-sketype, der nok kan lægge planer, men ikke formår at føre nogen af dem ud i livet. Der fortælles ud fra et perspektiv, der kan overskue både fortid, nutid og fremtid. Det giver fornemmelsen af at kigge ned på menneskelivene fra en gudelignende position, hvor man kan se langt større sammenhænge, end det er menneskeligt muligt. Netop dette perspektiv er karakteristisk for ro-manen.

Romanens korte afsnit med mange forskellige synsvinkler giver en ka-lejdoskopisk effekt, der understreges af, at afsnittene indimellem også er forskudt en lille smule i tid, så snapshottene ikke ligger i lige forlængelse af hinanden rent tidsmæssigt. Ikke desto mindre forårsager det ene afsnit det næste, som små dominobrikker, der vælter hinanden i lange rækker og forårsager romanens handling. Også i romanens sprog finder man eksem-pler på lange snørklede sætninger, der falder i tråd med kompositionens labyrintiske væsen.

Søren Jessen har tidligere skrevet romaner, hvor hvert kapitel fungerer som en afrundet historie, der griber ind i den næste. Fx voksenromanen Zambesi (2000), men også ungdomsromanen Den skæve dreng (2004) og no-vellesamlingen Den hule pige (2007), hvor personer og handlingselementer går igen fra novelle til novelle. I forlængelse af disse udgivelser kan man se SMAK som en radikalisering af dette stilistiske greb. I SMAK er synsvinkel-skiftene nemlig intensiveret og skifter på næsten hver side i romanen.

KARIKATUREN, IRONIEN OG KLICHEEN

Der er ikke nogen egentlige hovedpersoner i romanen. Personerne er i høj grad sidestillede i forhold til den opmærksomhed, de hver især får i for-tællingen. Romanens komposition ville ikke være den samme, hvis nogle bestemte personer stjal fokus på bekostning af andre. Så ville den zappende



effekt, hvor man konstant skifter fokusperson, ikke træde frem. Dermed gives der heller ikke nogen længere eller dybdegående psykologiske por-trætter af romanpersonerne. Romanens karakterer skildres mere som men-nesketyper. Personbeskrivelserne får flere steder noget karikeret over sig. Vi lever os ind i personerne, men vi har også en ironisk distance til dem. Vi rystes ikke for alvor af trafikulykken, hvor skohandleren og Lene Villad-sen på tragisk vis omkommer. Vi trækker nærmere på smilebåndet over det tragikomiske scenarie.

Der er noget komisk over skohandlerens fodfetich. Og kærlighedsfor-holdet til Lene Villadsen beskrives i klicheer, som det er svært at tage al-vorligt: ”Hun kiggede på ham. Han kiggede på hende. Så sagde han: ”Sikke nogle fine fødder.”” Deres kærlighed fremstilles som dybtfølt og et mirakel – tænk at tilfældighederne sådan bringer dem sammen. Men den fremstilles også som en trivialitet.

På samme måde ligger Cecilie på sit tæppe i parken og drømmer ”(…) en behagelig drøm, hvor hun løb gennem endeløse kornmarker sammen med sin kæreste, Rasmus”. Igen fremstilles kærligheden som en kliché, der min-der om et reklameindslag for et nyt vaskepulver.

Flere steder i romanen finder man skjulte referencer til reklamer, hvilket er med til at underbygge det klichéfyldte og karikerede lag i romanen. Re-klamereferencerne fungerer som en slags underliggende muzak, der fylder romanen. De tre drenge Mathias, Mikkel og Mads bliver kaldt M and M and M’s (som chokoladeknapperne). Når Britta løber, kan hun bare blive ved og ved og ved (som Duracell-batterierne). Da Mathias smigrer pigerne med va-skeanvisninger for lyst tøj med saftevandspletter, runder han kækt af med, at ”resten klarer vaskemaskinen”. I sin forelskelse drømmer skohandleren store drømme om at udvide butikken og svømmer hen i tanker omkring reklameslogans for butikken. Kun kunstneren Snowman tager afstand fra de forlorne reklamer. Han hader tynde joggende kvinder, som det beskrives: ”Så kom de der i deres smarte sko, renvaskede tøj, sunde kroppe og lignede noget fra en eller anden reklamefilm”.

BEGÆRET SOM DRIVKRAFT

Begæret efter mad er det, der driver fluens liv og giver det retning. Og sådan forholder det sig også med mange af romanpersonerne: begæret driver i høj grad deres liv. Særligt hos de unge i romanen er det udtalt. Fluen havde det som om, den bare ikke kunne blive helt mæt, lige meget hvor meget den spiste. Fuldstændig samme formulering bruges i beskrivelsen af teenage-



drengen Mikkel. De tre drenge Mikkel, Mathias og Mads trækkes ved deres begær over på de tre pigers picnictæppe, hvor der er mad i overflod og arts-fæller af det modsatte køn. Næppe har de sat sig, før kurtiseringen starter.

Mathias tager sig godt ud og ved lige, hvordan han får selskabet med sig. Han vil på et senere tidspunkt blive statsminister, får vi at vide. Han strør om sig med velvalgte ord og gammelkloge bemærkninger. Først senere i ro-manen afsløres det, at ordene slet ikke er hans egne, men er en lang række Storm P.-citater, som han bruger i flæng. Som enhver karikatur på den dyg-tige politiker går Mathias ikke af vejen for at tage tvivlsomme metoder i brug i jagten på succes.

Mathias er det sjove og kloge midtpunkt, Mikkel er den velafbalance-rede type med boldøje, Mads er den stille og følsomme, Julie er den fumle-fingrede og følsomme, Sofie er den smukke og praktisk organiserende, og Sara er den selvstændige og ubekymrede livsnyder. I første omgang forel-sker Mathias sig i Sofie. Sara med solbrillerne er for selvsikker og Julie for usikker. Havde det ikke lige været for Mikkel, var Mathias og Sofie måske blevet kærester. Men da Mikkel og Sofies hænder støder sammen under ca-fébordet, og de ender med at sidde hånd i hånd, trækker Mathias’ begær lige så gelinde mod et andet mål, nemlig Sara, der sidder i en meget nedringet bluse lige ved siden af ham. Tilbage er Mads og Julie, og de får øjnene op for hinanden, nu hvor de dominerende personligheder i selskabet har dan-net par med hinanden og er ude af spillet. Selv kærlighedsmødet med den eneste ene er altså betinget af en lang række tilfældigheder, hvor det er til-fældets marginaler, der afgør, om det lige bliver den ene eller den anden, der finder sammen.

Begæret bruges også i en anden sammenhæng, nemlig i forsøget på ma-nipulation. Da Sara afslører, at Mathias’ kloge ordspil er hugget fra Storm P., klarer Mathias sig ud af den pinlige situation ved at byde hele selskabet på is. Og Rasmus forsøger at udnytte Cecilies svaghed for pølser i svøb, i håbet om at hun måske glemmer hans utroskab, så han kan vinde hende tilbage.

TILFÆLDETS MUZAK

”Livet var en konstant balancegang mellem mad i overflod og pludselig død”, fortælles det om fluen. Men i virkeligheden gælder det også for menneskenes liv. Romanpersonernes skæbner fordeler sig i høj grad enten som den fuld-stædige behovsopfyldelse eller den pludselige død. Der er ikke så meget midt imellem de to yderpunkter. Det giver romanen et meget intenst forløb, hvor man på meget kort tid hører om rigtig mange store og afgørende øjeblikke i



forskellige menneskers liv. Inden for ganske få minutter møder skohandle-ren og Lene Villadsen deres livs kærlighed, og kort efter ender deres liv brat.

Tilfældighedernes spil får så stor indflydelse på personernes liv og død og kærlighed, at man helt kan stille spørgsmålstegn ved deres frie valg. Det er, som om en større mekanisme styrer begivenhedernes gang. Som læse-re ser vi ned på det banale menneskeliv, der som fluelivet er underlagt til-fældighedernes spil. Vi er alvidende i forhold til romanpersonernes videre skæbne, og vi ser en sammenhæng, som de involverede personer ikke er i stand til at se. Men det lader ikke til, at der er nogen højere magt eller hø-jere retfærdighed, som har valgt at nogen skal dø og andre finde den store kærlighed. Tilfældet er ikke meningsfuldt, men blot som flippermaskinens bold, der flyver rundt og rammer på må og få.

Livet udfolder sig efter muzakkens principper. Muzak er som i Brittas beskrivelse: ”Musik, man ikke bemærkede, men som alligevel styrede ens handlinger. Lidt ligesom virkeligheden, tænkte hun. Virkeligheden bestod af tilfældige hændelser, som ikke så ud af noget, og som dårligt nok blev bemærket, men som alligevel kunne have stor betydning for den enkelte”. Derfor beslutter Britta, at hendes nye komposition skal have navnet ”Tilfæl-dets muzak”, en titel hun giver videre til Snowman, da han står og mangler en titel til sin kunstudstilling.

”Tilfældets muzak” leder tankerne hen på Paul Austers roman Tilfældets musik (The Music of Chance, 1990). Søren Jessen lægger heller ikke skjul på, at Paul Auster er en af de forfattere, som han læser meget og er inspireret af. I Austers roman kører hovedpersonen Nash af ved en forkert motorvejsaf-kørsel, og i stedet for at vende om og køre tilbage, vælger han at lade sig lede af tilfældet. Nash er netop af den opfattelse, at tilfældet ikke er underlagt hverken Gud, held eller harmoni. Det samme gør sig gældende i SMAK, hvil-ket understreges af, at Jessen tvister titlen til muzak – noget der på ingen måde er nogen højerestående mening i men derimod noget, der bare kvær-ner på et ubevidst plan.

Austers forfatterskab er i det hele taget meget optaget af tilfældigheder-nes spil, og hvordan forskellige episoder gentager sig og spejler sig rundt i en fortælling. Auster taler også om, hvordan han tit rammes af hverdagens tilfældigheder, af overraskende sammenfald, og hvordan disse tilfældighe-der får liv i hans romaner. Den ”musik”, der er i tilfældet, er en blanding af fuldstændig tilfældighed og af mønstrer/temaer, der opstår i tilfældig-heden. Man finder disse temaer i musik, men også i film, ja, for så vidt er denne gentagelse og repetition vel en æstetik, man genfinder i mange for-skellige kunstgenrer.



I SMAK finder man mange af denne slags gentagelser. Dels går de 15 roman-personer igen i hinandens liv på en højst overraskende måde, men der er også både billedlige og sproglige gentagelser. Fx pigernes trekant-formation på tæppet, der kopierer drengenes formation, da de spiller fodbold. Vi får fortalt, at muzakken ”får folks penge til at sidde lidt løsere” og lidt efter bruges samme formulering om, hvordan solskinnets indvirker på skosalget: ”(…) varmen og solen, der ellers som regel fik folks penge til at sidde lidt løsere”.

Særligt fluetemaer går igen utallige steder i romanen. På samme måde som fluen, lever mennesket et liv, der i høj grad styres af begæret. Menne-skelivet og fluelivet sammenlignes flere steder: ”Alt det opfattede Mikkel i et splitsekund, og han forudså også, at lastbilen ville styre direkte mod vestpor-ten og knuse dem alle seks, som var de fluer”. Og sidst men ikke mindst er Snowmans kunstværk opkaldt efter fluen og hedder ”Calliphora vomitoria”.

Som de øvrige personer fremstilles Snowman lettere karikeret. Han er den forsmåede kunstner, der må rejse tilbage til Danmark, fordi gennem-bruddet i det store udland ikke lykkedes. Kunstnernavnet dækker over hans rigtige – og meget lidt eksotiske – navn Brian Jensen. Snowmans kunst be-tyder så meget for ham, at han er klar til at gå i døden for den. Men de gange han har besluttet sig til at tage den konsekvens, har han ironisk nok ikke rigtig været i stand til at omkomme. I Snowmans kunstværk er det tilfældet, der råder. Helt tilfældigt bliver det skohandlerens madpakkeaf-fald, der er objekt for kunstprojektet. Alle Snowmans kunstværker er skabt ud af skrald og kan siges at falde godt i tråd med romanens koncept om at repetere (genbruge) temaer. Madpakke-staniolen med rød elastik optræder på ny i kunstværket.

Snowmans kunstværk med spyflue-titlen forløber parallelt til det kunst-værk, romanen også er. Kugle for kugle fuldendes kunstværket, og hændel-se for hændelse bygges romanen op af små enkeltstående episoder. Under usandsynlig heldige omstændigheder kommer den sidste kugle på plads, og det på et tidspunkt hvor romanhandlingens øvrige brikker også er ved at finde deres plads. Kort efter kunstværkets fuldendelse bliver fluen ædt af en svale. Fluens ravage – domino-”skælvet” – bringes til ro, og romanen op-hører.

STORM P.S ”FLUER”

Mathias har en smag, der er mere forfinet end hans jævnaldrenes. Hvor de fem venner bestiller franske hotdogs, som enhver teenager ville have valgt,



bestiller Mathias en gammeldags hotdog med det hele – og drikker kakao-mælk til, som det sig hør og bør. Og en pølse i svøb hedder en Karl Stegger i skinkevest, det ved Mathias, og han ved også hvorfor. Det er derfor ikke så overraskende, at Mathias også er faldet for en tidløs gedigen humorist som Storm P.

Derudover passer Storm P.s ordsprog godt ind i romanens tone – Storm P.s ”fluer” hedder de endda. De indeholder gerne en humor, hvor sproget vendes på hovedet og overrasker læseren. Fx ”Modvind er en god ting – når man skal den anden vej!” Nogle af Søren Jessens sætninger lægger sig tæt op ad Storm P.s humor og kunne nærmest være skrevet af Storm P., hvis man ikke vidste bedre: ”At løbe var et narkotikum, der holdt hende gående.” Eller: ”Hvis hun skulle ud på en øde ø og kun måtte tage én ting med, så skulle det være hendes løbesko. Bare de ikke talte for to.”

Søren Jessens roman og Storm P. har også det surrealistiske islæt til-fælles. Storm P. erklærede sig selv for surrealist, men uden dog at være dogmatisk. Surrealisterne stræbte efter en (overrealistisk) ny virkelighed, der var inspireret af Freuds tanker om det underbevidstes betydning, og hvor tilfældighedens princip var fremherskende. Forfatteren Lautréamonts beskrivelse af en person, der var ”smuk som det tilfældige møde mellem en symaskine og en paraply på et operationsbord” blev programmatisk for surrealismen. Netop det overraskende møde mellem ting, der normalt ikke relateres til hinanden, kan man sige at genfinde i SMAK i form af de mange overraskende sammenstød, der finder sted.

ROMANEN I UNDERVISNINGEN

SMAK har en komposition, som er temmelig anderledes end de fleste an-dre tekster, eleverne plejer at arbejde med. Helt i romanens begyndelse kan eleverne måske synes, det er svært at følge med i de mange synsvinkelskift og personer, de introduceres for. Men så snart de lige er kommet igennem denne udfordring og har lært personerne lidt at kende og vænnet sig til bo-gens opbygning, så fanges de ganske sikkert af bogens eviggyldige temaer og beretninger om livet, døden og kærligheden. De eksistentielle overvejel-ser omkring, hvorvidt kærligheden og livet bare er en række tilfældigheder, eller om der er nogen højere mening med det hele, er overvejelser, der plejer at interessere eleverne i denne alder.

Kompositionen med de mange skæbner og hændelser og temaer, der griber ind i hinanden og spejles rundt i romanen, vil givetvis være en kon-struktion, som eleverne allerede er stødt på i film og i musik og måske



også i anden litteratur. Dermed er romanen også med til at stille skarpt på den konstruktion, som alle kunstarter er. Romanen stiller et overordent-ligt dygtigt håndværk til skue, hvor det er meget iøjnefaldende, hvordan romanens uhyre mange små komponenter spiller sammen på kryds og tværs. Fortælleteknisk kræver det en utrolig timing. Det er interessant at lave en værklæsning af en roman, der gør så meget opmærksom på sin egen komposition. Det kan være med til at skærpe elevernes blik fremad-rettet i forhold til tekstarbejdet med andre tekster, hvor kompositionen er mindre iøjnefaldende, men dog alligevel meget væsentlig for tekstlæs-ningen.

Før læsningenI denne indledende fase skal elevernes nysgerrighed over for romanen pir-res, og deres forudgående forventninger til romanen skal klarlægges.

Der kan stilles spørgsmål som fx: • Hvad forestiller du dig bogen handler om, når du kigger på forsiden?• Hvad synes du om titlen? Prøv at gætte på, hvorfor romanen hedder

SMAK?• Hvad tænker du om bagsideteksten?• Prøv at bladre i bogen. Hvilke overskrifter finder du? Hvordan tror du,

de spiller sammen med forsideillustration og bagsidetekst? Hvilken stemning udstråler det samlet set?

• Tag et kig på forfatterens hjemmeside soerenjessen.com. Hvad fortæller den dig om forfatteren? Hvad gør det ved dine forventninger til bogen? Gå også ind på litteratursiden.dk under fanen ”forfattere” og søg på ”Sø-ren Jessen”.

Ind i romanen I første omgang skal eleverne selv gå på opdagelse i romanen. De skal være frie til at danne sig deres eget indtryk af romanen. Det kan være en god ide at gå ind og støtte elevernes læsning, indtil de får færden af romanhandlin-gen og bogens opbygning. Start med at læse i fællesskab – evt. ved højtlæs-ning. For at få styr på de mange personer, der introduceres, kan eleverne føre en logbog over romanpersonerne og notere, hvad der kendetegner dem hver især, og hvordan deres indbyrdes relationer er. Læreren kan evt. starte en læselog sammen med eleverne, som de selv kan videreføre.

Eleverne kan gruppevis få ansvaret for en bestemt gruppe af romanper-soner, som de skal følge mere indgående og sammen gøre sig overvejelser



over, hvad det er for en persontype. De kan reflektere over, hvad der er vig-tigt for personerne og hvilken slags kærlighed eller liv, de hver især søger. På et mere overordnet plan kan de gøre sig tanker om, hvilke temaer der er vigtige i romanen, og hvordan ”deres personer” er relateret til disse temaer. En gruppe kunne beskæftige sig med de seks unge mennesker, en anden med Snowman og Britta, en tredje med Cecilie og Rasmus osv.

Derudover kan eleverne gruppevis arbejde med forskellige aspekter af romanen, som kunne være som følgende:

Sprogligt detektivarbejde: Beskriv sproget i romanen? Noter de steder, hvor sproget falder i øjnene og lyder interessant eller anderledes end det sprog, I selv bruger til hverdag. Noget af romanens sprog og nogle af dens slogans er lånt fra andre sam-menhænge. Gå på jagt efter hvilke. Hvilken indflydelse har de på romanen?

Romanens opbygning:Hvad er det, der gør romanens opbygning så anderledes end mange andre romaner? Hvordan ville bogen have været, hvis der kun var en fortæller? Hvilken effekt giver det, at forfatteren vælger at lade romanen skifte syns-vinkel hele tiden?

Følg fluen: Find alle de steder i romanen, der har noget med fluer at gøre. Hvilken be-tydning har fluen i romanen? Hvorfor er den så vigtig?

Muzakken i romanen:Find de steder, hvor muzakken beskrives. Hvilken betydning har muzak i romanen? Se bl.a. s. 57, hvor Britta beskriver muzakkens væsen. Hvilke lig-heder har romanens opbygning og indhold med muzakken?

Når grupperne har dannet sig en forståelse for de udvalgte personer og det særlige område, de har arbejdet med, kan de finde på spørgsmål hertil og stille dem til resten af klassen i en plenumdiskussion. Læreren skal gribe elevernes overvejelser og interessefelter og støtte og kvalificere diskussio-nerne i plenum. Det er vigtigt at komme godt omkring, hvordan tilfældig-hedens princip går igen i både fluetemaet og muzakkens væsen, og hvordan romanens komposition også afspejler dette princip.

På klassen kan diskuteres i hvilket omfang romanen er realistisk, og hvad eleverne tror, Søren Jessen vil vise med sin roman. Husk også at samle

”AT GØRE SIT BEDSTE SLÅR INGEN MAND AF HESTEN” I UNDERVISNINGEN



op på, hvad elevernes forventninger var før læsningen, og hvordan deres forventninger blev indfriet eller ikke indfriet under læsningen.

Efter læsningenHer kan eleverne vælge en eller flere opgaver som fx: • Lav en samlet analyse af romanen ud fra jeres iagttagelser.• Tegn parken på en slags bykort. Tegn også personerne ind og de sam-

menstød, der sker. • Undersøg hvem Storm P. var. Find flere Storm P.-citater på nettet og læs

om Storm P. Museet på stormp.dk. Hvad kendetegner Storm P.s tegnin-ger og tekster? Hvordan passer Storm P. ind i Søren Jessens roman?

• Skriv selv en historie med samme domino-effekt som SMAK.• Lav nogle små filmklip, som indbyrdes har noget med hinanden at gøre

– fx et fælles tema eller en gennemgående figur – men som er brudt op i små korte episoder, som det er tilfældet i SMAK.

• Forestil dig, at det ikke var Mathias, men en af de andre romanpersoner, der fik fluen i øjet. Skriv en historie om, hvordan romanen så var forlø-bet.

• Skriv en kriminalrapport, hvor du noterer præcis, hvad der skete i par-ken og på hvilket klokkeslæt, fra Mathias fik fluen i øjet frem til lastbi-len skred ud og dræbte de to sagesløse.

Grupperne fremlægger, og der samles op i plenum. Der kan stilles perspek-tiverende spørgsmål som: Hvad driver jeres liv? Er det også tilfældigheder? Begæret og tilfældet? Kan man selv vælge sit liv? Eller der kan spørges til, om eleverne kender til film, musik eller anden litteratur, som har en lig-nende opbygning med episoder, der afføder hinanden og temaer/”omkvæd”, der gentages?

Endelig er det muligt, at hele klassen beskæftiger sig mere indgående med Storm P. Surrealismen som genre kan også tages op, og der kan laves et tværfagligt samarbejde med billedkunstfaget. Det kunne være en mulighed at besøge Storm P. Museet i København, som afholder undervisningsbesøg for skoleklasser. Læs mere på stormp.dk.

Dansklærerforeningens Forlag har udgivet bogen Komplet umuligt, der beskriver Søren Jessens forfatterskab. Bogen er tænkt til litteraturunder-visningen på mellemtrinnet, men man kan sagtens hente inspiration til overbygningsundervisningen også.



LitteraturJessen, Søren: SMAK, Dansklærerforeningens Forlag 2012Irwin, Mark: ”Memory’s Escape: A Conversation with Paul Auster”, i

Denver Quarterly, 28 (1994): 111-122Peacock, James: Understanding Paul Auster. The University of South

Carolina Press 2010Petersen, Robert Storm: Surrealistiske Breve. Lindhardt og Ringhof 2010Skyggebjerg, Anna Karlskov: Komplet umuligt. Dansklærerforeningens

Forlag 2010Quist Henkel, Ayoe m.fl. (red.): Stjernebilleder. Ungdomslitteratur

– indføring og læsninger, bd. 3, Dansklærerforeningens Forlag 2011.

Documents

NÅR TILFÆLDET SPILLER OM SMAK AF SØREN … OM VORES... · FRIT FOR FANTASI OM SMAK 1 © FORFATTEREN OG DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG NÅR TILFÆLDET SPILLER OM SMAK AF SØREN JESSEN