Click here to load reader

nr 4, 2010

  • View
    219

  • Download
    0

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Israelsmissionens Avis

Text of nr 4, 2010

  • Af Kai Kjr-Hansen

    Moishe Rosen, stifteren af organisationen Jews for Jesus, dde den 19. maj i r 78 r gammel. I den jdiske verden i Nordamerika var han en kontroversiel person. Hvor-for? Fordi han stdigt og frimodigt fastholdt, at ogs jder har brug for jden Jesus til frelse. Og at det at tro p Jesus ikke gjorde jder til ikke-jder. Han blev begravet ifrt sit jdiske bedesjal.

    I et afskedsbrev til sine venner, der frst blev offentliggjort efter hans dd, skrev han bl.a. fl-gende:Jeg hber, jeg kan regne med,

    at I vil vise krlighed til og res-pekt for det jdiske folk, men jdiskhed har aldrig frelst nogen. Jdedommen har aldrig frelst nogen, uanset hvor oprigtig man har vret. Romerbrevet kap. 10 vers 9-10 gr det klart,

    at man for at blive frelst m tro med hjertet og bekende med munden, at Jesus er Herre. Der er ikke nogen genvej. I jdedom-men i dag er der ingen frelse, fordi Kristus ikke har nogen plads i jdedommen.Med en sdan overbevisning

    blev Moishe Rosen ogs en kon-troversiel person blandt kristne, som arbejder p at erstatte jde-mission med dialog og mener, at jder har deres egen vej til Gud, ikke via Jesus og Golgata, men via Moses og Sinaj.

    Martin, Moshe og Moishe

    Moishe blev fdt i 1932 og fik navnet Martin Mayer Rosen. Hans hebraiske navn var Moshe (Moses); p jiddisch Moishe. Han blev gift i 1950 med Ceil. Da hun blev interesseret i jden Jesus, lste Moishe ogs nogle af de traktater, hun var kommet i besiddelse af, og begge kom til tro i begyndelsen af 1950erne.Da han fortalte sin far, at han

    ville p bibelskole, insisterede

    hans far p, at han skulle g til en psykiater, hvilket han gjorde, og han fik papir p, at han ikke var sindssyg. Senere ville hans familie ikke have noget med ham at gre.Efter at have vret

    jdemissionr i 17 r i et kendt og gam-melt amerikansk mis-sionsselskab, stiftede han i 1973 organisa-tionen Jews for Jesus i San Fransisco. Som medarbejdere formede han at samle unge jder omkring sig, ofte jder som i 60erne havde vret hippier, men var kommet til tro p Jesus. Moishe Rosen ledte bevgelsen indtil 1996, hvor han overgav ledelsen til yngre folk; men han fortsatte som medarbejder p et lavere trin i den organisation, han havde stiftet. Inden da var Jews for Jesus blevet det strste jdemissionsselskab i verden. Det begyndte i USA, men man har nu et arbejde i gang i mange lande.

    Synlighed og opposition

    Sammen med sine medarbej-dere gjorde Moishe Rosen jde-mission synlig p en hidtil ukendt mde. For ham var jdemission noget, der primrt foregik uden for kirkebygningen og dr, hvor jder befandt sig, p gader og i parker. Han var kreativ i at udforme traktater, der direkte henvendte sig til jder; ofte havde de et humoristisk anstrg. Tekster og musik med en jdisk klang blev produceret, ligesom drama og kunst blev brugt af Jews for Jesus til at fortlle, at

    Jesus var for ikke imod jder. Og knapt nok var internettet opfundet i 1990erne, fr det blev brugt som middel til at komme i kontakt med jder.Alt sammen frte til opposition

    og foragt og beskyldninger om at lokke og bedrage jder ved ikke at tone rent flag. Som en jdisk leder sagde efter hans dd: Jeg ville have haft meget mere re-spekt for ham og hans organi-sation, hvis de havde sagt rent ud: Vi er kristne missionrer, der forsger at omvende jder. Selv mente Moishe Rosen ikke, at han var blevet mindre jdisk af at tro p Jesus. Snarere tvrti-mod.Men vrre end opposition og

    foragt var det for Moishe Rosen at blive overhrt eller ignoreret. Selv syntes han ikke, at det var srlig attrvrdigt eller morsomt at g og dele traktater ud eller holde friluftsmder. Han flte det som et kald. Stort indtryk gjorde det p mig, da jeg fik at vide, at

    uanset p hvilket niveau man befinder sig i organisationen, skal man hvert r i en periode ud p gaderne med traktaterne og det gode budskab og p egen krop opleve hn og spot og spyt for Jesu skyld.Ifrt t-shirts med navnet Jews

    for Jesus eller andre slogans er millioner af traktater blevet uddelt p gader og strder i forbindelse med evangelisations-kampagner. Ogs i juli mned i r er der gennemfrt en storstilet kampagne i New York og med dansk deltagelse. Ganske vist som del af bagtroppen. Jakob F. Svndal var blandt andet med til at pakke traktater og udfre lignende praktisk arbejde, mens Dinna Bjerrum og Mirjam Norup arbejdede i kkkenet. Adskillige unge danskere med tilknytning til Israelsmissionen har gennem rene fet stort udbytte af at vre med til disse kampagner.

    Thomas Svndal, Dinna Bjerrum og Mirjam Norup har i juli vret medarbejdere ved Jews for Jesus evangelisationskam-pagne i New York.Ls deres blogs p ung.israel.dk

    Evangeliet i New York

    Israelsmissionen har bestet i 125 r takket vre Guds nde og gode venners forbn og gaver.Ebenezer-hjemmet i Haifa har stadig brug for vores konomiske sttte.

    Gaven kan sendes p et girokort. Man kan ogs give gaven online p www.israel.dk

    Brug girokortet

    Moishe Rosen 1932-2010 - Fotos: Jews For Jesus

    Artiklen afsluttes p side 6

    EVANGELIET OG DEN JDISKE VERDEN NR. 4 AUGUST 2010

    MDET MED KORSET I AuScHwITz - SIDE 3Dana er israeler og mes-siansk jde. Hun besgte Auschwitz sammen med unge tyske kristne. Ls om hendes mde med Lydia, hvis bedstefar var nazist.

    MERE pASSION I DIT LIVMarianne Leer, coach

    og tidliger IU-medlem, skriver om den frygt, der lammer, og som forhin-drer dig i at springe ud i

    det nye, der ligger foran.Se side 8.

    Moishe Rosen jden for Jesus

  • Af Bodil F. Skjtt

    Det er i r 100 r siden den store missionskonfe-rence blev afholdt i Edin-burgh. Den er blevet kaldt starten p international mis-sion p alle kontinenter og bliver markeret p en rkke mder i r her 100 r efter. I Danmark afholdt Folkekirkens Mission i juni mned en mis-sionskonference p Nyborg Strand med Edinburgh 1910 som en del af temaet. Et par dage inden var jubilet blevet markeret i selve Edin-burgh ved en konference med 300 reprsentanter for alle verdens kirkesamfund, deri-blandt ogs tre fra Danmark.

    I oktober mned afvikler Lau-sanne-bevgelsen i samarbejde med International Evangelisk Alliance en endnu strre konfer-ence i Sydafrika. Det bliver den tredje kongres afholdt af Lau-sanne-bevgelsen siden dens

    start i 1974. Man regner her med omkring 4000 deltagere fra hele verden, hvoraf 15 vil vre fra Danmark. Desuden vil der vre ca. 10 unge danske stewards/volontrer blandt de i alt 300 volontrer, som skal arbejde p kongressen. To af disse er aktive i Israelsmissionens Unge.

    Israelsmissionens plads?

    For os, der er optaget af kirkens allerfrste mission, nemlig Israels-mission, er det naturligt og ansvarligt at sprge, hvilken plads Israels- eller jdemission har fet og vil f ved disse arrange-menter? Siger Paulus ord om evangeliet som en Guds kraft til frelse for enhver som tror for jde frst og s for alle andre noget om, hvordan kirken br prioritere mission? Alts at evan-gelisation blandt jder skal priori-teres frst? Der er noget rigtigt i pstanden, at der kun er to slags mission: jdemission og hedningemission. I mdet med Jesus og evangeliet mder det jdiske folk ikke en ny Gud. De

    mder Israels Gud gennem Jesus Messias. Men hvad betyder det for den plads Israelsmission fr i programmet, nr Edinburgh 1910 fejres, og der sttes fokus p de vigtigste missionsopgaver for kirken i 2010? Et af de syv temaer for studie-

    processen for Edinburgh 2010 var: Kristen mission blandt mennesker med en anden tro. Herunder blev kirkens forhold til det jdiske folk belyst, bl.a. gennem en artikel af Den Danske Israelsmissionens formand, Kai Kjr-Hansen. (Denne artikel og andre kan lses p http://www.edinburgh2010.org/en/study-themes/2-christian-mission-among-other-faiths.html). Kirkens srlige forpligtelse

    over for det jdiske folk er dog ikke fremhvet i udtalelsen fra konferencen i Edinburgh, A Common Call, som ogs kan lses p hjemmesiden. Vi m vente til oktober for at se, om udtalelsen fra kongressen i Sydafrika vil vre anderledes p dette punkt. Men her vil LCJE,

    Lausanne-bevgelsens jde-gruppe, vre vrt ved fire semi-narer, hvor der sttes fokus p 1) mission i Israel, 2) hvad mes-sianske jder og kristne med muslimsk baggrund kan lre af hinanden, 3) hvordan man kan bede for Jerusalems fred og 4) den messianske bevgelse og kirken i den tredje verden.

    Temaer i cape Town

    Disse fire temaer afspejler en pointe, som er vigtig for os, der er optaget af Israelsmission. Vores opgave i mdet med andre kristne, der ogs er optaget af mission, er dels at kalde og

    engagere flere i Israelsmission, men ogs at se, hvordan vores forstelse af Guds folk og Guds frelsesplan kan bidrage til og pvirke verdensmission. Israels-mission er noget srligt, men det er den netop som en del af verdensmission. Der er ca. 14 millioner jder i verden, og der er mere end 1,3 milliarder kinesere. Og der bliver glde i himlen, hver gang en jde og/eller kine-ser omvender sig.Israelsmission er en srlig mis-

    sion, men kun som en del af Guds verdensmission. Intet men-neske er en , og det er Israels-mission heller ikke.

    En lille gruppe p syv personer, blandt disse Israelsmissionens formand og generalsekretr, udfrdigede i 2004 i Pattaya i dokumentet Jewish Evangelism: A Call to the Church. Det kan kbes for kr. 25 + porto ved henvendelse til sekretariatet.

    Af Jakob Wilms Nielsen, Jerusalem

    Tager man en tur til Betle-hem, er det efterhnden ikke lngere nok at besge Herodion, Hyrdernes Mark, Mlkegrotten og Fdsels-kirken, hvis man vil kunne pst at have set, hvad der er vrd at se i byen. Flere og flere siger ja tak til taxi-chauffrens tilbud om at udvide turen til ogs at indeholde et besg ved et af den bermte graffitikunstner Bankseys vrker.

    Banksey er en verdensbermt graffitikunstner omgrdet af en vis mystik. Ingen kender personen bagved kunstnernavnet Banksey, og han er kendt for sine poli-t