Nr. 3 august 2016 13. årgang MA GA SI N T · PDF fileAF PERNILLE HOLST, DVM, ECVIM-CA, ONKOLOGI RESIDENT, INSTITUT FOR KLINISK VETERINÆR OG HUSDYRSVIDENSKAB ... Staging undersøgelsens

L Æ S I N D E I B L A D E T

M A GA S I NE TF O R P R A K T I S E R E N D E D Y R L Æ G E R w w w.dyr laegemagasinet .dk

N r. 3 august 2016

13. årgang

ISSN N r. 1603-8002

Månegrisens modelstald er på vejAF JOURNALIST (DJ) CHARLOTTE RAFN

En sport for topatleterAF JOURNALIST (DJ) CHARLOTTE RAFN

Palliativ behandling af osteosarkom hos hundAF DYRLÆGE PERNILLE HOLST

Forskning i diabetes hos svenske katteAF DYRLÆGE MALIN ÖHLUND

Denne side er reserveret

Merial Norden A/S

norden.merial.com

Ansvarshavende:Tina Brage Vabø

Journalist:Charlotte [email protected]

Ansvarshavende fagredaktør:Dyrlæge Finn Boserup

Redaktionen:Dyrlæge Jens MøllerDyrlæge Susanne Schantz LaursenDyrlæge Hanne Birgit Gredal

Artikler, pressemeddelelser, produkt-informationer m.v. modtages på e-mail: [email protected], og skal være redaktionen i hænde senest 3 uger før udgivelsestidspunktet. Illustrationer, fotos mv. skal leveres som orginal-materiale eller elektronisk som PDF, JPG. Power Point fi ler kan ikke bruges. Citat tilladt med kildeangivelse.

Skriv til redaktionen: [email protected]

Annoncer:Adriana [email protected]

Abonnement:4 udgaver (incl. moms):Kr. 150,-

Adresseændringer m.v. bedes mailet til Hanne Solberg på [email protected] henvendelse bedes abonnements-nummer oplyst (otte cifre, påtrykt bag på magasinet).

Redaktionens og udgivers adresse:SCANPUBLISHER A/SForlaget John Vabø A/SEmiliekildevej 35,2930 KlampenborgTlf.: 39 90 80 00Fax: 39 90 82 80www. scanpublisher.dkISSN Nr. 1603-8002

Administration:Tina Brage Vabø[email protected]

Layout og tryk: Scanprint a|s

DYRLÆGE MAGASINET 3 3

INDHOLD 3/16

Besøg

www.cotedor.dk

Månegrisens modelstald er på vejAF JOURNALIST (DJ) CHARLOTTE RAFN 4Palliativ behandling af osteosarkom hos hundAF PERNILLE HOLST, DVM, ECVIM-CA, ONKOLOGI RESIDENT, INSTITUT FOR KLINISK VETERINÆR OG

HUSDYRSVIDENSKAB (IKVH), DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET, KØBENHAVNS UNIVERSITET 6En sport for topatleterAF JOURNALIST (DJ) CHARLOTTE RAFN 10Forskning i diabetes hos svenske katteAF DYRLÆGE MALIN ÖHLUND, SVERIGES LANTBRUKSUNIVERSITET, SLU,

INSTITUTIONEN FÖR KLINISKA VETENSKAPER 14Tillid er arveligtAF JOURNALIST (DJ) CHARLOTTE RAFN 17Flere hunde – især i byerneAF JOURNALIST (DJ) CHARLOTTE RAFN 19Diagnosticering og behandling af kronisk nyresygdom hos katteAF B.A. I VETERINÆRMEDICIN, PH.D., DSAM (DIPLOMATE I INTERN MEDICIN (KATTE)) SARAH M. A.

CANEY, MRCVS (MEMBER OF ROYAL COLLEGE OF VETERINARY SURGEONS), RCVS SPECIALIST I KATTE 22Nyt produkt skaber harmoni mellem dine katte 26

AF JOURNALIST (DJ)

CHARLOTTE RAFN

MÅNEGRISENS MODELSTALD ER PÅ VEJNaturErhvervstyrelsens støtteordning Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) har udvalgt fire projekter til at byde på at opføre månegrisstalden. De får nu i alt 1,6 millioner kroner til at undersøge mulighederne for at etablere moderne modelstalde med fokus på måling og reduktion af udslippene fra grisene.

Betegnelsen Månegrisen blev lanceret i december 2012 af daværende føde-vareminister Mette Gjerskov (S). Ambi-tionen var at opføre en moderne, grøn svinestald, som ikke ville belaste miljøet. Navnet signalerede, at der skulle tænkes stort – præcis som amerikanerne gjorde, da de i sin tid besluttede at sende et menneske til månen.

Staldene skulle stå klar i 2015, men blandt andet skiftende ministre har be-tydet, at projektet er blev udskudt flere gange, men nu har fire projekter meldt

sig på banen i kampen om at bygge den moderne stald.

Projekterne spænder bredt med ambitioner om at vise, hvordan man – i såvel store, nye staldanlæg, som i for-bindelse med renovering og udvidelser af eksisterende stalde – kan anvende løsninger, der moniterer og mindsker belastningen af miljøet og for eksempel forbedrer dyrevelfærden og driftsøko-nomien. Projekterne vil demonstrere teknologier til måling og reduktion af emissioner, ligesom de blandt andet vil

Da hverken teknologien eller reguleringen er udviklet endnu, er projektet omtrent lige så ambitiøst, som det var at sætte en mand på månen – deraf navnet Månegris. Illustration: NaturErhvervstyrelsen.

Man ved aldrig, hvornår man får brug for en sygeforsikring

Adr…!Det kød smagte

altså meget mærkeligt!

Det varen sut!

Agria Dyreforsikring – den bedste dækning hele livet

Beregn prisen og tegn sygeforsikring på www.agria.dk Kontakt os på 70 10 10 65.

Livslang tryghed – vi sygeforsikrer alle racer, uanset alder

Vi skræddersyr dækningen, så den passer til dine behov

Tegn forsikringen inden hvalpen er 4 måneder – så får du ansvarsforsikringen med i købet

Vistøtterdyrene*

Vistøtterdyrene*

ViViViViVistøtterstøtterstøtterstøtter

*Hovedsponsor for Dansk Kennel Klub, Agrias forskningsfond, sa-

marbejde med Dyrenes Beskyttelse.

48002 Annonce_108x280_alle m dyremønster.indd 5 27-07-2016 13:49:35

tage fat på at styrke dyresundheden og optimere ressourceudnyttelsen.

Endelig bud til september

De fi re ansøgergrupper går nu i gang med at ud-bygge deres projektforslag, inden de den 28. sep-tember skal afl evere deres endelige bud på model-stalden. Inden årets udgang vil GUDP-bestyrelsen beslutte, hvem der skal have tilskud til at realisere deres planer.

– I bestyrelsen er vi glade for det stærke ansø-gerfelt. Det lover godt for udvikling af fremtidens staldløsninger til svineproduktionen til gavn for den dobbelte bundlinje. Det vil sige løsninger, som både imødekommer grønne udfordringer og styr-ker forretningen. Det bliver spændende at modtage de endelige ansøgninger i slutningen af september og se, hvordan de har foldet ideerne helt ud, siger formand for GUDP-bestyrelsen Mikael Thinghuus.

De fi re projekter er:Apollo-ThyTo landmænd vil realisere en højproduktiv slag-tesvinestald med 8.000-10.000 stipladser i Natio-nalpark Thy. Det forudsætter især lave ammonia-kemissioner. Målet er, at ammoniakemissionerne dokumenteres i en kombination af måling i venti-lationsluften og balanceberegninger. Data tænkes bearbejdet og præsenteret på en måde, der gør det muligt for driftslederen at handle hurtigt ved ud-sving i udledningen.

Intellifarm PlusEt konsortium med hjemmebane i Agro Business Park uden for Viborg vil etablere en skalérbar, mo-dulopbygget slagtesvinestald med minimum 4.000 sti pladser, hvor der er fokus på dyrevelfærd og mindsket miljøbelastning. Det er for eksempel am-bitionen at sikre energibalance i produktionen.

Meatfi eld Farm HedenstedFire samarbejdspartnere er gået sammen om at vi-dereudvikle en to år gammel demonstrations-, test- og besøgsstald ved Vejle, der kommer til at rumme 2250 stipladser i to storstier. Planen er blandt andet at urin og fæces/halm adskilles direkte i gulvet, som rengøres af udmugningsrobot, der automatisk tildeler halm. Der ud over vil der blive anvendt luft-rensning på de to afkastkanaler.

SPACEEn eksisterende farm ved Randers, der årligt produ-cerer 12.000 grise, opgraderes til højere miljø- og dyresundhedsstandarder. Det skal eksempelvis ske via retrofi tting, hvor plastbaserede gylletragte installeres i eksisterende gyllekanaler, så ammo-niak- og lugtemissioner kan reduceres kraftigt ved hjælp af blandt andet hyppig udslusning og kemisk luftrensning.

DE UNGE FORSKEREI dette og de følgende numre af Dyrlægemagasinet præsenterer en række unge forskere fra Københavns Universitet deres projekter her på siderne. Samtidig fortæller dyrlægerne lidt om deres personlige overvejelser i forbindelse med arbejdet.

PALLIATIV BEHANDLING AF OSTEOSARKOM HOS HUNDAF PERNILLE HOLST, DVM, ECVIM-CA,

ONKOLOGI RESIDENT, INSTITUT FOR KLINISK

VETERINÆR OG HUSDYRSVIDENSKAB (IKVH),

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET,

KØBENHAVNS UNIVERSITET

E-MAIL: [email protected]

Osteosarkom (OSA) er en malign me-senchymal tumor og den hyppigste knogletumor hos hund1.

En foreløbig diagnose kan ofte stilles på baggrund af hundens signalement, klinik og indledende billeddiagnostik, mens den definitive diagnose opnås ved enten cytologisk vurdering af et finnåls aspirat (FNAsp) eller en histopatologisk vurdering efter bioptering2. Staging undersøgelsens formål er at kortlægge sygdommens omfang og udbredelse med henblik på prognosticering og valg af behandlingsstrategi. Foruden en mini-mums database, herunder hæmogram, biokemi og urinprøve, bør billeddiagno-stik af thorax og skelet screenes for me-tastaser. Konventionel røntgen af thorax viser makroskopiske metastaser i 15 procent af ny diagnosticerede hunde3, medens CT har en øget sensitivitet og viser yderligere lunge metastaser hos 14-23 procent4,5 af patienterne. Røntgen og CT har lav sensitivitet for skelet meta-staser og her anbefales scintigrafi.

Behandlingsmetode

Behandling af OSA er mest effektiv ved anvendelse af multimodal protokol, hvor både primær tumor og metastaser adresseres.

Formål med amputation eller limb-sparing surgery er primært at eliminere den smertevoldende stimulus samt forhindre yderligere progression af lokal patologi, herunder patologiske frakturer. Der er ingen effekt på metastaserings-rate eller udvikling. Kemoterapi bør kombineres med de kirurgiske tiltag for at kontrollere metastaseringen.

Hos patienter, hvor amputation fra-vælges, rettes behandlingen primært mod metastase kontrol og palliativ smertebehandling, hvor sidstnævnte er en hjørnesten i sikringen af patienternes livskvalitet.

Knogle-cancer relateret smerte ud-løses af en dysregulation af osteoklast aktiviteten og aktivering af nocirecepto-rer via prostaglandiner, cytokiner og H+ ioner6.

Den palliative behandling hos OSA patienter har de sidste par år udviklet sig radikalt i Danmark i takt med, at flere smertebehandlings modaliteter er blevet tilgængelige. Udover behandling med NSAID, opioider samt gabapentiner an-vendes palliativ stråleterapi og bisphos-phonater.

Stråleterapi

For humane OSA patienter har stråle-terapi vist sig som den mest effektive modalitet til management af osteolytisk knoglesmerte, og der er hos hunde beskrevet en effekt hos 74-93 procent af de behandlede hunde med en varig-heden fra 53-130 dage7-12, og behand-ling kan som regel gentages. Effekten opnås ved stråleterapiens induktion af apoptose i maligne osteoblaster og resorberende osteoklaster, ligesom tu-morbyrden reduceres13. Et normalt pal-liativt stråleterapi forløb hos hunde med OSA består ofte af få behandlinger (1-3 fraktioner) og foregår under anæstesi. Behandling med samtidig kemoterapi el-ler bisphosphonat øger den analgetiske effekt og varighed.

Bisphosphonat er en syntetisk analog af uorganisk pyrophosphat, som anven-des i udbredt grad ved behandlingen af human non-neoplastiske resorptive lidelser og malign skeletal osteolyse (osteoporose). Bisphosphonat akkumu-

MRI scan af et osteosarkom. Privatfoto.


leres i knogle og frigives i takt med den osteoklast-medierede knogleresorption. Den lokale frigivelse af bisphospho-nat medfører afbrydelse af specifikke celle funktioner, som bl.a. resulterer i osteoklastisk apoptose. Studier har ikke entydigt kunne påvise en analgetisk effekt, dog indikerer de fleste studier en fordelagtig knoglebiologisk effekt. Et studie af Fan, Lorimier, Garrett et al. (2008)14 har fundet at cirka 50 procent af behandlede patienter med OSA op-nåede analgetisk effekt i over fire måne-der. Bisphosphonat kan administreres peroralt og systemisk (IV). I de få stu-dier, som findes, har månedlig systemisk behandling vist bedst effekt.

Deltagelse i Hyper-PET projekt inkluderer• Staging undersøgelse inkl.

hæmogram, biokemi, koagulationsprofil og urinanalyse

• Hyper PET MRI fuldkrop og lokalt over tumor

• Thorax CT• Efterfølgende tilbud om

stråleterapi hvis relevant

Ved spørgsmål til projektet eller mulige projekt patienter kan vi kontaktes på [email protected] eller 35332930

FORSKNING I PERSPEKTIVHvorfor har du kastet dig over veterinær onkologi?Jeg har altid været interesseret i intern medicin og ud-redningen af medicinske patienter. Jeg har de sidste par år arbejdet i Onkologisk Specialklinik ved Københavns Universitet, og her har jeg fundet et medicinsk speciale, der passer mig rigtig godt. De ofte komplekse onkologiske patientforløb, den intense ejerkontakt, samt den store andel af billeddiagnostik som er forbundet med arbejde med cancer patienter, synes jeg, er utrolig udfordrende og givende.

Som følge af flere forskningssamarbejder mellem Sek-tion for Medicin, Onkologi og Klinisk Patologi, DTU og Rigshospitalet er det blevet muligt at arbejde med avance-ret billeddiagnostik og derigennem at kunne tilbyde vores patienter stråleterapi. Dette har åbnet muligheden for, at vi i højere grad kan adressere den osteosarkom-relaterede smerte hos ikke-amputerede patienter, som normalt har været meget klinisk udfordrende med de mere almindelige analgetiske modaliteter.

Hvordan kan din forskning bruges i praksis?I den onkologiske forskningsgruppe har vi flere forsk-ningsprojekter, hvoraf det, jeg har været involveret i, er et projekt med formål at udvikle en klinisk metode til at kunne afsløre mere præcist, hvordan den enkelte tumor opfører sig. Dette gøres ved at kombinere PET-scanning med avanceret MR-teknik til at karakterisere den enkelte kræftpatients sygdom og kan bruges til at skræddersy be-handling samt monitorere effekten af behandlingen. Pro-jektets titel er ”Combined Dynamic Hyperpolarized [13-C]-pyruvate MR Spectroscopic Imaging and PET Imaging in Canine Cancer Patients”. Projektets overordnede mål er rettet mod human kræftbehandling, men hunde cancerpa-tienter har stor gavn af at være projektdeltager ved bl.a. at

få muligheden for at få foretaget avanceret billeddiagnostik af både lokal patologi samt fuldkrops metastase screening i form af PET MRI. På den måde får vi et langt bedre og mere detaljeret grundlag for valg af behandlingsstrategi og prognosticering. Derudover får deltagere i projektet efter-følgende mulighed for stråleterapi, hvis det er relevant i forhold til deres sygdom.

Hvilke fremtidsperspektiver er der i din forskning?Fremtidsperspektiverne for humane patienter er, at man ved hjælp af denne metode i højere grad kan skræddersy kræftbehandling til den enkelte patient samt monitorere en behandling, som så med tiden vil føre til bedre overlevelse.

For vores veterinære patienter har sådanne samarbejder utrolig stor værdi, både for den enkelte patient, men også for den viden og erfaring vi opnår ved disse tætte samar-bejder med humane læger og billeddiagnostikere.

Pernille Holst

Behandling på Riget

I Danmark foretages stråleterapi på hunde på Rigshospitalet i forbindelse med et forskningssamarbejde mellem Sektion for Medicin, Onkologi og Klinisk Patologi, Institut for Klinisk Veterinær og Husdyrvidenskab, Københavns Uni-versitet og Rigshospitalet, Københavns Universitet. Hvis stråleterapien kombi-neres med deltagelse i et forsknings-projekt, får ejere tilbudt udredning og behandling uden omkostninger.

Taksigelse: til IDEXX for støtte til onko-logi residency programmet ved Køben-havns Universitet

Fortsættes næste side

Referencer

1) Ling GV, Morgan JP, Pool RR. Primary bone tumors in the dog: a combined clinical, radiographic, and histologic approach to early diagnosis. J Am Vet Med Assoc. Jul 1;165(1):55-67. 1974

2) Neihaus SA, Locke JE, Barger AM, et al. A Novel Method of Core Aspirate Cytology Compared to Fine-Needle Aspiration for Diagnosing Canine Osteosarcoma. J Am Anim Hosp Assoc 47:317-323. 2011.

3) Dernell W.S., Straw R.C. & Withrow S.J. 2001. Tumors of the skeletal system, p.378-417. In: MacEwen E. (Ed), Small Animal Clinical Oncology, 3rd ed. W.B. Saunders, Philadelphia

4) Oblak ML, Boston SE, Woods JP et al. Comparison of concurrent imaging moda-lities for staging of dogs with appendicular primary bone tumours. Vet Comp Oncol. Mar;13(1):28-39. 2015.

5) Eberle N, Fork M, von Babo V et al. Com-parison of examination of thoracic radio-graphs and thoracic computed tomography in dogs with appendicular osteosarcoma. Vet Comp Oncol. Jun;9(2):131-140. 2011.

6) Goblirsch MJ, Zwolak PP, Clohisy DR. Bio-logy of bone cancer pain. Clin Cancer Res. 12:6231s-6235s. 2006.

7) Green EM, Adams WM, Forest Li. Four fraction palliative radiotherapy for osteosar-coma in 24 dogs. J Am Anim Hosp Assoc. 38:445-451. 2002.

8) Knapp-Hoch HM, Fidel JL, Sellon RK et al. An expediated palliative radiation protocol for lytic or proliferative lesions of appen-dicular bone in dogs. J Am Anim Hosp As-soc. 45:24-32. 2009

9) Mueller F, Poirier V, Melzer K et al. Pallia-tive radiotherapy with electrons of appen-dicular osteosarcoma in 54 dogs. In Vivo. 19:713-716. 2005.

10) Ramirez O III, Dodge RK, Page RL et al. Palliative radiotherapy of appendicular osteosarcoma in 95 dogs. Vet Radiol Ultra-sound. 40:517-522. 1999.

11) Bateman KE, Catton PA, Pennock PW et al. 0-7-21 radiation therapy for the palliation of advanced cancer in dogs. J Vet Intern Med. 8:394-399. 1994.

12) McEntee MC, Page RL, Novotney CA et al. Palliative radiotherapy for canine appendi-cular osteosarcoma. Vet Radiol Ultrasound. 34:367-370.1993.

13) Goblirsch M, Mathews W, Lynch C et al. Radiation treatment decreases bone cancer pain, osteolysis and tumor size. Radiat Res. 161:228-234.2004.

14) Fan Tm, Lorimier LP, Garrett LD et al. The bone biologic effects of zoledronate in he-althy dogs and dogs with malignant osteo-lysis. J Vet Intern Med. 22:380-387. 2008.

NY MODEL FOR GULT KORT30. juni 2016 indførte Fødevarevare-styrelsen som en del af MRSA-hand-lingsplanen en ny model for gult kort. Den nye model for gult kort indfører et nyt beregningsgrundlag for antibiotika-forbrug, hvor kritisk vigtige og særligt resistensfremmende antibiotikatyper vægtes højere end antibiotikatyper uden væsentlig human betydning. Gældende ADD’er multipliceres med de nye faktorer og herved frem-kommer såkaldte Vægtede ADD’er (Weighted Animal Daily Dose).

Samtidig sænkes grænseværdierne for antibiotikaforbrug til svin med fem procent.

Den nye gult kort model med ændrede grænseværdier skal dels understøtte målet om at reducere antibiotikaforbruget til svin med 15 procent fra 2015 – 2018 (baseret på 2014 forbrug) og dels målet om mere ansvarlig anvendelse af anti-biotika i et One Health perspektiv, herunder en reduktion af tetracyklinforbruget.

De indførte faktorer er ligesom grænseværdierne dynami-ske og vil blive revideret jævnligt på baggrund af udviklingen i forbrug og ny viden om antibiotikaresistens.

I VetStat og på Landbrugsindberetningen vil der fortsat være adgang til en oversigt, der viser antibiotikaforbruget i ADD’er. Samtidig er der adgang til en oversigt, der viser, hvordan forbruget ser ud i vægtede ADD’er. Herved har både landmand og dyrlæge et godt indblik i, hvad den nye model, der gælder fra 31. marts 2017, betyder for den enkelte besæt-ning.

Samtidig indfører Fødevarestyrelsen mulighed for, at både dyrlæge og landmand via VetStat og Landbrugsindberetnin-

gen som tidligere kan se antibiotikaforbruget op mod græn-seværdierne og nu også landsgennemsnittet. Dermed gives mulighed for at sammenligne med kolleger.

De ændrede grænseværdier får virkning ni måneder efter, at bekendtgørelsen træder i kraft. Således sker den første ud-pegning af gule kort baseret på den nye model i maj 2017 ba-seret på antibiotikaforbruget i perioden juli 2016 – marts 2017.

Denne nye model for gult kort skaber incitament til at æn-dre forbruget af kritisk vigtige antibiotikatyper og tetracyklin til et præparat i grupperne med faktor 1 og 0,95, og dermed sænkes risikoen for resistensudvikling og MRSA-forekomst.

Vægtningen gælder alene for svin. For kvæg er der ikke indført vægtning.

De gældende faktorer indført pr. 30. juni 2016 er:

Antibiotikaklasse Faktor

Fluorokinoloner, 3. og 4. generations cefalosporiner *

10

Tetracykliner ** 1,2

Simple penicilliner, sulfonamider, trimethoprim og pleuromutiliner***

0,95

Øvrige antibiotikagrupper 1

* ATC-koder: QJ01MA, QJ01DD, QJ01DE** ATC-koder: QJ01AA*** ATC-koder: QJ01EQ, QJ01EW, QA07AB, QJ01CE, QJ01XQ

Anatomisk terapeutisk kemisk (ATC) klassifikation bru-ges til at inddele lægemidler i forskellige grupper efter hvilke organsystemer de påvirker og deres terapeutiske og kemiske egenskaber.

(Kilde: Fødevarestyrelsen)


52

57

8 0

8.16

Vi har gjort forsikring super let for dig, der holder af dyr – både ved køb, og når du skal have hjælp. Fx ved sygdom og andre skader, eller hvis du kommer i tvivl om dækningen.

Prisen er fast og lav – det samme er selvrisiko og egenbetaling. Og forsikringen gælder i hele dyrets liv. Se mere på www.topdanmark.dk/dyr eller ring til os på 70 13 79 13.

Vores dyreforsikringer er til at overskue

REVISION AF HESTELOVEN ER PÅ VEJDen længe ventede revision af Hestelo-ven er nu kommet et stort skridt videre. Miljø- og Fødevareministeriet har sendt et forslag om ændring af Hesteloven i høring, og de forskellige interessenter skal i løbet af sommeren aflevere deres kommentarer. Det glæder også organi-sationerne i Forum for Hestevelfærd*, herunder Den Danske Dyrlægefor-ening, som er meget tilfredse med en stor del af lovforslaget.

Der er stor tilfredshed med, at mi-nisteren har ændret på de fremtidige krav til loftshøjde, boksstørrelse, lysind-fald og rumfang i de allerede opførte staldea. Disse oprindelige lovkrav til staldene har et betydeligt økonomisk omfang og kunne betyde, at mange ri-deklubber, stutterier og hestepensioner ville blive lukningstruede, mener Forum for Hestevelfærd.

Forum for Hestevelfærd opfordrer mi-nisteriet til i den endelige revision af Hesteloven også at stille krav om, at he-ste skal holdes med artsfæller, da heste er flokdyr. Til dette står der i udkastet,

at: ”Miljø- og fødevareministeriet er op-mærksom på dette, men finder, at dette hensyn må afvejes overfor andre hen-syn, herunder især konsekvenserne af et krav om, at et hvert hestehold skal bestå af minimum to heste. Der findes på nu-værende tidspunkt ikke opgørelser, der viser, hvor mange hestehold, der alene består af en hest. Miljø- og Fødevaremi-nisteriet vil derfor indenfor en periode af tre år foretage en undersøgelse, der skal kunne give en indikation af, hvor mange heste der holdes enkeltvis, for herefter at vurdere, om der er behov for at ind-føre et egentligt krav om, at et heste-hold skal bestå af minimum to heste. ”

Det er også ønsket, at de nuværende krav til boksstørrelser ved nyopførelser af stalde videreføres, da mange allerede har etableret, eller planlagt at etablere sig, efter disse krav. Endelig ønsker Fo-rum for Hestevelfærd også at opfordre til, at alle typer af heste kan gå ude uden læskur, men med fokus på, at de rette betingelser er til stede for et sådant he-stehold.

Går alt efter planen, kommer det en-delige lovforslag til første behandling i Folketinget i efteråret.

*Forum for Hestevelfærd: Den Danske Dyrlæge-forening, Hestens Værn, Dansk Ride Forbund, Dansk Galop, Dansk Travsports Centralforbund, Dansk Varmblod, Dansk, Islandshesteforening og Landsudvalget for Heste/SEGES

(Kilde: Den Danske Dyrlægeforening og Fødevarestyrelsen)

EN SPORT FOR TOPATLETERAgility er en populær og voksende sport for hunde og hundeejere i Danmark. Desværre er det også en sport, hvor der er risiko for, at der opstår skader. Hastigheden, de hurtige retningsskift og høje spring stiller store krav til hundens fysik. Dyrlæge Birgitte Langvad arbejder med at forbygge og behandle skader i forbindelse med sporten.

AF JOURNALIST (DJ)

CHARLOTTE RAFN

Birgitte Langvad er en entusiastisk agility udøver, og hun stiller ofte op til konkurrencer med sine shetland sheep-dogs. Interessen er dog ikke kun privat. I sin praksis, Akupunkturhuset Nucleus i Helsinge, arbejder hun med at holde agility-hunde konkurrenceklar. Hun har fokus på både forbyggende træning, diagnosticering og behandling af skader. Hun har blandt andet holdt flere kurser, hvor der bliver arbejdet med skadefore-byggelse hos aktive hunde, og i øjeblik-ket er hun i gang med en videreuddan-nelse inden for canine sportsmedicin og genoptræning.

– Agility er en sport, hvor alle kan være med, men det er også en sport, hvor der er et stort konkurrenceele-ment. De bedste hunde lever og træner som topatleter. De går til specialtræning, specialbehandlinger og deres kost er nøje overvåget og udvalgt. For mange ejere fylder sporten rigtig meget, men li-gesom i den humane verden kræver det viden og indsigt for at nå de optimale resultater og undgå skader, siger Birgitte Langvad.

I sin klinik i Helsinge ser hun des-værre ofte hunde, der er kommet til skade ved agility. Det er sjældent, der opstår akutte skader som for eksempel knoglebrud. Fiber- og muskelspræng-ninger samt overbelastningsskader er mere almindelige. Ofte opstår proble-merne i skulderen, håndled, tæer, knæ og ryg. Skaderne opstår blandt andet, når hundene efter at have været oppe i høj fart skal bremse op og stå helt stille.

– En af forhindringer er et såkaldt A-bræt, hvor hunden skal ramme et be-stemt felt med poterne. De fleste vælger at lade hunden stoppe helt op med to ben på jorden og to ben på brættet. Det betyder, at hunden fra at være i fuld fart skal bremse helt op, og den opbrems-ning er en enorm energioverførsel og dermed en stor belastning af skuldrene, forklarer Birgitte Langvad.

Samme udfordring opstår omkring forhindringen vippen og balancebom-men. Også her skal hunden berøre et bestemt punkt med poterne, og det kræver en kraftig opbremsning.

– Hunderacer med stejle skuldre er særligt udsatte for skader i forbindelse med de hårde opbremsninger, siger Bir-gitte Langvad.

I forbindelse med forcering af balan-cebommen bliver hundens poter også kraftigt belastet

– Hunden vil ofte sprede tæerne for at få et bedre fodfæste, og det er en stor belastning for sener, ledkapsel og liga-menter i håndled og tæer, siger Birgitte Langvad.

Vrid i ryggen

En anden agility-forhindring er slalomen, hvor hunden i højst mulige fart skal løbe slalom mellem 12 pinde. Det giver nogle kraftige vrid i ryggen samt skuldre og albuer og stiller store krav til hundens smidighed. Hundene skal også springe ned og over forskellige forhindringer. Selve springet er sjældent et problem,

De fleste hunde elsker at løbe agility, og de skåner ikke sig selv. Dyrlæge Birgitte Langvad arbejder med at forebygge og behandle skader i for-bindelse med sporten. Privatfoto.


hvis hunden lander rigtigt. Nogle gange er hundene dog så ivrige, at de lander skævt, og det kan være en ekstrem be-lastning for forben og ryg.– De fleste hunde elsker at løbe agility. Det betyder, at de giver alt, hvad de har i sig, og er fuldstændig fokuserede på at løbe stærkt og gennemføre forhindrin-gerne. De skåner ikke sig selv, og det kan gå galt, hvis ikke hundens krop er trænet til det, siger Birgitte Langvad.

Find den rigtige hund

Alle hunde kan have både glæde og gavn af at løbe agility. Ud over den fysi-

ske træning, er lydighed og samarbejde mellem hund og ejer vigtige elementer i sporten. Men ligesom hos os men-nesker er der hos hundene fra naturens side stor forskel på kropsbygning og muskelmasse, og det skal tænkes ind i træningen.

– Hvis man gerne vil have en hund, der kan vinde konkurrencer og holde til sporten, er det derfor vigtigt, at man vælger rigtigt allerede, når man vælger hvalp. For den uerfarne hundeejer kan det være svært at afgøre, hvilken hvalp der har en krop, som på sigt vil kunne klare udfordringerne, men et trænet øje kan se det. Det er derfor en god idé, at

spørge en dyrlæge eller anden ekspert, der har arbejdet med agility, til råds, si-ger Birgitte Langvad.

Når hunden skal udvælges, gælder det om at kigge på dens kropsbygning. En stærk agilityhund har for eksempel kraftig muskelmasse omkring skuldrene.

– Mange agilityhunde bliver valgt ud fra deres racer. For eksempel løber der mange border collier i klassen stor, fordi de er meget hurtige. Det er naturligvis også vigtigt, men man skal være klar over, at det ikke er alle border collier, der er egnede til agility. Det kommer meget an på, hvordan de er muskels-atte, og hvordan de er vinklet i forben

På A-brættet stopper mange hunde helt op,

når de skal op på forhin-dringen og ned igen. Det betyder hårde opbrems-ninger, det belaster hun-

denes skuldre.Foto: Privatfoto.

EFTERUDDANNELSE I CANINE SPORTSMEDICIN OG GENOPTRÆNING

Birgitte Langvad er tæt på at afslutte sin uddannelse hos Canine Rehabilitation Institut i Colorado, USA. Her bliver hun Certified Canine Rehabilitation Therapist (CCRT).

– Uddannelsen er meget konkret. Vi lærer blandt andet at se helt små tegn på, at hunden har en skade med med-følgende smerter. Det kan være skader, som ikke bliver fundet ved en almindelig dyrlægeundersøgelse, og som hel-ler ikke kan ses i forbindelse med skanninger, siger Birgitte Langvad.

På kurset arbejder de med forskellige fysiske test for at komme i dybden med hundens tilstand. Det betyder også, at der bliver stillet en meget specifik i diagnosen.

– Vi nøjes ikke med at konstatere, at hunden har ondt i hoften og giver den smertestillende medicin. Vi finder ud af præcist, hvad problemet er og tilrettelægger der efter et meget konkret træningsprogram, siger Birgitte Langvad.

Ofte er det hundeejeren selv, der skal genoptræne hun-den, og det stiller krav om grundig instruktion fra dyrlægen eller en anden ekspert.

– Vi laver et program med præcis de øvelser, som hunden skal lave, og hvor ofte de skal laves. Vi tager også stilling til, om hunden må løbe frit eller skal gå i snor, og hvor meget den skal være aktiv, siger Birgitte Langvad.

På kurset lærer hun også de nyeste teknikker i skadefore-byggelse og smertebehandling. Foruden manuelle teknikker anvendes ultralyd, laser, elektrisk stimulation og akupunk-tur.

Når certificeringen er i hus, er det hendes plan at etablere et genoptræningscenter for hunde i forbindelse med sin klinik.

– Det er ikke kun hunde, der løber agility, som har risiko for at få sportsskader. Der findes mange andre idrætsgrene for hunde, hvor der stilles store krav til hundenes fysik. På den baggrund er det vigtigt, at vi er nogle der specialiserer os inden for sportsmedicin, så hund og ejer får mest muligt glæde af deres sport, siger Birgitte Langvad.

såvel som bagben, siger Birgitte Lang-vad.

Inden for border collierne findes der forskellige linjer. Nogle er avlet til hyrd-ning, og vil ofte være hurtige og slanke, mens bordere, der er avlet til udstilling, ofte er tungere. De samme forskelle vil kunne ses ved andre af de populære agilityracer.

En hund skal være 1½ år gammel, inden den må stille op til agility-konkur-rencer. Det er individuelt, hvornår man kan begynde at træne hundene, men Birgitte Langvad opfordrer til at tage det roligt.

– Især slalombanen er en stor be-lastning for en ung hund. Derfor bør hunden være mindst et år gammel, inden man træner på den forhindring. Min anbefaling er også, at hundene er mindst otte måneder, inden de begyn-der at springe. Går man for tidligt i gang med træningen, risikere man, at hunden i færre år kan holde til sporten, siger Bir-gitte Langvad.

Tag det roligt

I det hele taget er et af Birgittes Lang-vads bedste råd, når det gælder op-træning af en agility hund, at tage det roligt. Det tager tid at opbygge muskler, smidighed og kondition.

– Igen er det fuldstændig ligesom hos os mennesker. Vi kan heller ikke løbe for eksempel et maraton uden at have trænet til det. Og hvis vi forsøger, får vi helt sikkert meget ømme muskler og ud-sætter os selv for stor risiko for alvorlige skader, siger Birgitte Langvad.

Efter træning er det også vigtigt at hunden får mulighed for at hvile og re-stituere.

Når en hund er blevet skadet, gælder det om at opdage den hurtigt, men det kan være en udfordring. Ofte er hun-dene meget ivrige, og fortsætter ufor-

trødent med at løbe på banen på trods af smerter.

– Ofte er det meget små signaler, hunden sender. Det kan være, at den lige tøver ganske kort ved en forhin-dring, eller passerer forhindringen lidt anderledes end den plejer. Det kræver indgående kendskab til hunden at spotte den slags forandringer, siger Bir-gitte Langvad.

Hun opfordrer til, at man konsulterer en specialist, hvis hunden viser tegn på smerter. Det kan være vanskeligt at stille en præcis diagnose, og hun er ikke tilhænger af, at der igangsættes smer-testillende behandling, uden årsagen er klarlagt. Først når problemet er fundet og løst, kan hund og ejer gå i gang med træningen igen.

– Ofte kribler det i både hund og ejer efter at kommer i gang igen. Og det kan jeg virkelig godt forstå, men det er vigtigt at vente, til hunden er helt klar. Agility er en helt fantastisk sport, men det kræver en hund i topform, siger Bir-gitte Langvad.

Turen gennem de 12 pinde på slalombanen giver nogle kraftige vrid i ryggen, skuldre og albuer. Det stiller store krav til hundens smidighed. Birgitte Langvad anbefaler desuden, at hunde er mindst et år gamle inden man træner på den forhin-dring. Foto: Tina Hindsgaul.

Birgitte Langvads hunde løber agility til stor fornøjelse for både hund og ejer. Her forcerer en af hendes hunde vippen. Foto: Privatfoto.


HVORNÅR SKAL GRISEN FLYTTES I SYGESTI?En spørgeskemaundersøgelse om svi-neproducenters holdninger til og viden om lovkrav til sygestier har vist, at hver femte af de adspurgte ikke havde så godt kendskab til, hvilke krav lovgivnin-gen stiller, som de selv troede. Resulta-terne tyder også på, at der er forskellige opfattelser af, hvornår en gris er så syg, at den bør fl yttes til sygesti.

I henhold til dansk lovgivning skal syge grise eller grise, der er kommet til skade, opstaldes i sygestier, der op-fylder bestemte krav, såsom adgang til blødt underlag, mulighed for termore-gulering (afkøling og varme) og ekstra plads. Svineproducenter skal altid have mindst én ledig sygeplads til rådighed.

I de senere år har hovedparten af myndighedernes anmeldelser, hvor lov-givningen om hold af svin ikke er blevet overholdt, handlet om håndtering og opstaldning af syge dyr. Dette stiller spørgsmålstegn ved, om svineprodu-centernes viden om lovgivningen er tilstrækkelig. På denne baggrund har forskere fra Institut for Husdyrviden-skab, Aarhus Universitet gennemført en spørgeskemaundersøgelse.

Et online spørgeskema om svinepro-ducenternes holdninger til og viden om lovkrav til sygestier blev derfor udarbej-det og udsendt til alle 2348 danske svi-neproducenter, der leverede slagtesvin til Danish Crown. I alt 508 landmænd deltog i undersøgelsen. Heraf var 95 procent mænd, 44 procent var under 50 år og 96 procent var besætningsejere. Af alle deltagere var 98 procent af den holdning, at syge dyr bør opstaldes i sygestier.

Overordnet set viste resultaterne, at det for 66 procent af deltagerne gav god mening, at der er krav om mindst

én sygeplads til rådighed til enhver tid, og delvist god mening for mere end 90 procent af deltagerne. Vedrørende lovkravene til de specifi kke faciliteter i sygestier mente cirka 35 procent af del-tagerne, at det gav god mening og 90 procent, at det gav delvist god mening. Hovedparten af deltagerne fandt kra-vene til sygestierne i overensstemmelse med syge dyrs behov, dog undtagen kravet om adgang til køling, idet kun 17 procent mente, at køling var nødvendig.

På trods af at næsten alle deltagere i undersøgelsen mente, at de kendte de eksisterende lovkrav omhandlende faciliteter i sygestier, viste det sig, at 20 procent reelt ikke havde tilstræk-keligt kendskab hertil. Deltagere med store besætninger havde generelt bedre kendskab til lovkravene for sy-

gestier end med mindre besætninger. Besætningsdyrlægen var for langt de fl estes vedkommende (90 procent) den primære kilde til information om lovkra-vene.

Mod forventning blev manglende tid og besvær ikke rapporteret som en stor hindring i forhold til at anvende sygestierne. Flertallet af deltagerne (77 procent) forklarede, at hvis de ikke brugte sygestier, så var det fordi grisen ikke var ”syg nok”. Muligvis fi ndes der blandt svineproducenter, myndigheder og dyrlæger forskellige grænser for og opfattelser af, hvornår en gris er ”syg nok” og dermed har behov for at blive fl yttet til en sygesti.

(Kilde: DCA – Nationalt Centerfor Fødevarer og Jordbrug)

Besøg

www.cotedor.dk

Cote dOr NY_180x57.indd 1 23/02/16 11.48

FORSKNING I DIABETES HOS SVENSKE KATTE

Diabetes er en meget almindelig syg-dom både hos mennesker og katte. I løbet af de seneste ti år er sygdom-men blevet mere og mere almindelig, blandt andet som følge af de stigende problemer med overvægt i vores del af verden. Både hos katte og mennesker er overvægt den væsentligste årsag til diabetes. Katte rammes ligesom men-nesker for det meste af type-2 diabetes, der defineres som en livsstilssygdom. Ved Sveriges landbrugsuniversitet (SLU) forsker man for tiden i sygdommen.

Der findes flere typer af diabetes hos mennesker, men de to mest almin-delige er type-1 og type-2. Ved type-1 fungerer kroppens insulinproduktion slet ikke. Ved type-2, som er den mest almindelige form for diabetes, har man en vis produktion af insulin, men krop-pens celler reagerer ikke som de skal på insulinen. Denne situation kaldes insu-linresistens. Katte rammes som regel af en type diabetes, der minder om men-neskers type-2 diabetes. Der er flere ligheder mellem de risikofaktorer, der er for at udvikle sygdommen, både for katte og mennesker, nemlig overvægt, alder og mangel på fysisk aktivitet. Desuden opstår der ved diabetes hos katten som den eneste dyreart ud over mennesker og andre primater aflejring af det såkaldte amyloid (som man også kan betegne som abnorme proteiner) i bugspytkirtlen. Det betyder, at katten er et vældig godt modeldyr for forskning i type-2 diabetes hos mennesker.

Forskning i diabetes hos kat på SLU

Malin Öhlund, dyrlæge med speciale i hundens og kattens sygdomme, arbej-der for tiden på et ph.d.-projekt inden for området diabetes hos kat ved Sve-riges Landbrugsuniversitet, SLU, i Up-psala. Projektets overordnede mål er at identificere risikofaktorer for udvikling af diabetes hos kat. Ved at identificere risikofaktorer kan vi hurtigere sætte

ind med målrettet og forebyggende behandling for katte i risikogruppen for at forhindre, at kattene udvikler syg-dommen i fremtiden. Eftersom de typer diabetes, katte og mennesker rammes af, ligner hinanden, håber vi, at vores resultater på længere sigt også kan være af interesse for den humane diabetes-forskning.

Studie i forekomsten af diabetes hos svenske katte

I den første del af ph.d.-projektet blev der gennemført en undersøgelse af forekomsten af diabetes hos svenske katte med særligt fokus på demografi-ske risikofaktorer. Grundlaget for det epidemiologiske studie var skades-statistik fra Agria Dyreforsikrings data-base. I databasen fandt man i løbet af undersøgelsen næsten en halv million individuelle katte, der var registeret med oplysninger om race, alder, køn og hvilke diagnoser kattene havde. Vi kiggede på alle de katte, der havde fået diagnosen diabetes i tidsrummet 2009- 2013, og kunne drage flere interessante konklusioner. Vi kunne blandt andet se, at hankatte havde dobbelt så høj risiko for at få diabetes sammenlignet med hunkatte. Vi kunne også konstatere, at visse racer havde forhøjet risiko for at få sygdommen, mens andre racer så ud til at have lavere risiko. Af højrisikoracerne lå burmeser og russian blue i top. Perser og hellig birma var derimod eksempler på racer, der havde lavere risiko for at få diabetes. Endelig kunne vi konstatere, at risikoen for at få diabetes var højest blandt midaldrende og ældre katte. Risikoen for at få diabetes lod til at falde igen hos meget gamle katte. Gamle katte har ikke så store problemer med overvægt som midaldrende katte har, så det er ikke så underligt, at der er sam-menfald mellem nedsat risiko for både overvægt og diabetes.

AF DYRLÆGE MALIN ÖHLUND,

SVERIGES LANTBRUKSUNIVERSITET,

SLU, INSTITUTIONEN FÖR KLINISKA

VETENSKAPER


Miljørisikofaktorer for diabetes hos katte – en spørgeskemaundersøgelse

Alle de katte, som blev identificeret i det første delstudie om forekomsten af dia-betes hos svenske katte, blev derefter indbudt til yderligere et studie som led i projektet. I dette studie undersøgte vi et stort antal kendte og nye risikofaktorer for diabetes hos kat ved hjælp af en stor spørgeskemaundersøgelse på nettet. I spørgeskemaet stillede vi spørgsmål om katten, dens omgivelser, mulighed for at komme ud, aktivitetsniveau, fodertype, spisevaner, vægt, sundhed, eventuel medicin, stress mv.

Derefter sammenlignede man resul-tatet hos gruppen af katte med diabetes med resultatet hos en stor kontrol-gruppe (hentet fra samme database) bestående af katte, der ikke havde fået diagnosen diabetes. Sammenlignin-gen og bearbejdningen af resultatet af denne undersøgelse er endnu ikke afsluttet.

Burmeser – en overrepræsenteret race

I et andet studie ser vi nærmere på en af de racer, der har forhøjet risiko for at få diabetes, nemlig burmeseren. Burmeser har vist sig at være en særligt dispo-neret race, også i andre lande som for eksempel Storbritannien og Australien. I denne race har man også set en form for forstyrrelse af fedtomsætningen hos visse katte. Det kan ikke udelukkes, at der er en sammenhæng mellem disse to sygdomme, da klinisk raske burmesere uden overvægt har vist sig at have blod-profiler, der ligner dem, man normalt ser

hos overvægtige katte (f.eks. unormalt lave niveauer af hormonet adiponectin). Den sædvanlige overrepræsentation af hankatte, som ses hos alle andre kattera-cer, når det gælder diabetes, fandt man ikke hos burmeseren, hvilket understøt-ter ideen om, at der kan være tale om en speciel form for diabetes hos netop denne race. For nærmere at undersøge, om der hos burmesere findes en sam-menhæng mellem hyperlipidæmi (for-højet indhold af fedtstoffer i blodet) og risikoen for at få diabetes, har vi i sam-arbejde med den svenske raceforening Burmaklubben, samlet blodprøver ind fra en gruppe raske burmesere. Denne indsamling af blodprøver foregår stadig sammen med indsamling af blodprøver fra raske katte fra to racer med lav risiko (hellig birma og maine coon) til samme-ligningsgrundlag.

Genetiske risikofaktorer i bugspytkirtelen

Endelig vil vores forskergruppe under-søge, hvad der foregår i de insulinpro-ducerende celler i bugspytkirtelen, hvor diabetes opstår. Målet med dette studie er at undersøge, hvordan gen-ekspres-sionen afviger fra syge til raske katte. Ved at se nærmere på, hvilke gener der kommer til udtryk i større eller mindre grad hos henholdsvis syge og raske katte, håber vi at få større forståelse for sygdomsforløbet på molekulært niveau. For at kunne gennemføre denne under-søgelse, kræver det, at man kan isolere de celler, der producerer insulin, fra de øvrige celler i bugspytkirtelen. Det har desværre vist sig, at de metoder, man anvender, når det drejer sig om menne-sker eller forsøgsdyr, ikke fungerer hos

katte. Derfor har vi undersøgt, om man kan anvende en ny teknik, der kaldes laser-mikrodissektion, til formålet. Med denne metode skærer vi frosset væv af bugspytkirtelen og skærer de langer-hanske øer ud med en tynd laserstråle, for til sidst at isolere RNA, der anvendes til at undersøge gen-ekspressionen.

Hos mennesker har man indtil videre identificeret omkring 70 gener, der er kædet sammen med øget genetisk risiko for at blive ramt af diabetes. Interessant nok og stik imod det, mange forskere forventede, hænger de fleste af disse gener sammen med funktionen hos de insulinproducerende celler, i højere grad end f.eks. overvægt eller insulinresi-stens, som man tidligere troede. Derfor er det ekstra interessant, at prøve at forstå, helt ned på molekulært niveau, hvorfor visse individer har beta-celler, der tilsyneladende ikke kan klare den øgede belastning, de udsættes for ved insulinresistens. Visse katte og men-nesker er uden tvivl mere eller mindre følsomme over for f.eks. overvægt, hvilket forklarer hvorfor det ikke er alle overvægtige individer, der udvikler dia-betes.

Sammenfatning af vores foreløbige resultater

Foreløbig er der blevet udgivet to vi-denskabelige studier i forbindelse med projektet: et epidemiologisk studie med information om demografiske risikofak-torer for diabetes hos svenske katte, og et metodestudie, hvor vi beskriver tek-nikken til at isolere de langerhanske øer ved hjælp af laser-mikrodissektion, for at kunne sammenligne gen-ekspressionen hos syge og raske katte.

Klipp från mitt deltagande i Gomorron Sverige: https://www.youtube.com/watch?v=MW5m_Vs-9BY&feature=youtu.behttps://www.youtube.com/watch?v=VZ-YBkCDt5k&feature=youtu.be

Malin och Moltas (ragdoll)Malin, Moltas och Lennart

Vores resultater er også blevet præsenteret på en lang række vi-denskabelige kongresser, bl.a. en mundlig præsentation på ECVIM (24th Congress of the European College of Veterinary Internal Medi-cine – Companion Animals i Mainz, 2014) mundligt på WSAVA (40th World Small Animal Veterinary As-sociation World Congress i Bangkok, Thailand) og mundtligt ved en inter-national overvægtskongres (Animal Obesity – causes, consequenses, comparative aspects) på SLU i Up-psala. Resultatet har også været præsenteret mundtligt på den årlige

svenske dyrlægekongres (Uppsala, 2014). Endelig har vi formidlet resul-tatet populærvidenskabeligt i SVTs: Gomorron Sverige (2015), samt ved et offentligt forskningsseminar arrangeret af Agria Dyreforsikrings forskningsfond (2015).

Finansiering af projektet

Projektet finansieres gennem støtte fra Agria Dyreforsikrings forsknings-fond samt gennem forskningsplat-formen Framtidens djurhälsa og djurvälfärd ved Sveriges Landbrugs-universitet (SLU).

Udgivelser i forbindelse med projektet

M. Öhlund, P. Franzén, G. Andersson, B. Ström Holst and J. Lau (2014): ”Laser Microdessec-tion of Pancreatic Islets Allows for Quantitative Real-Time PCR Detection of Islet-Specific Gene Expression in Healthy and Diabetic Cats”. Journal of Gastroenterology, Pancreatology & Liver Disor-ders 1:4, 1-9. http://dx.doi.org/10.15226/2374-815X/1/4/00121

M. Öhlund, T. Fall, B. Ström, H. Hansson-Hamlin, B. Bonnett and A. Egenvall (2015): ”Incidence of Diabetes Mellitus in Insured Swedish Cats in Rela-tion to Age, Breed and Sex”. Journal of Veterinary Internal Medicine, 29: 1342-1347. http://onlineli-brary.wiley.com/doi/10.1111/jvim.13584/epdf

ANVENDELSE AF VELACTIS ER SUSPENDERET INDTIL VIDERE

Fødevarestyrelsen har afventet infor-mation gennem Lægemiddelstyrelsen og kan derfor nu oplyse, at anven-

delse af Velactis er suspenderet indtil videre.

Anvendelse af Velactis til goldning af malkekøer har givet anledning til indbe-retning om et større antal bivirkninger i EU. En del af bivirkningerne har været alvorlige, og en stor del af indberetnin-gerne er sket i Danmark.

På baggrund af de mange indberet-ninger har Kommissionen bedt et udvalg under Det Europæiske Lægemiddela-gentur (EMA) om at foretage en haste-undersøgelse af sagen. Udvalget skal undersøge, om der er flere fordele end

risici forbundet med lægemidlet, og om der skal ske ændringer i den måde, som det anvendes på i EU.

Da mange af bivirkningsindberetnin-gerne er sket i Danmark, har de danske myndigheder af hensyn til dyresund-heden suspenderet anvendelsen af Velactis indtil videre. Når resultatet af EMA-udvalgets undersøgelse forelig-ger, vil Fødevarestyrelsen informere de praktiserende dyrlæger om eventuel fremtidig anvendelse af Velactis.


SAMARBEJDER OM AT FORBEDRE FRUGTBARHEDForskere i Danmark og Brasilien arbej-der i øjeblikket sammen om at udvikle metoder til at forudsige, hvor stort et potentiale en ko har som ægdonor eller som modtager af et befrugtet æg. Op-samling af ubefrugtede æg fra køer med efterfølgende befrugtning og udvikling

af embryoner i laboratoriet er blevet en attraktiv metode i avl og produktion. I 2014 blev der således lavet omkring 600.000 IVP-embryoner, langt de fleste i Sydamerika (ca. 50 procent).

Den øgede interesse for IVP skyldes, at den i nogle lande kan udføres til en pris, som gør det til en attraktiv metode i avl og produktion samt brugen af genomisk selektion i avlen. IVP mulig-gør nemlig produktion af embryoner fra udvalgte dyr, herunder unge kvier og tyre, med genomisk test af embryo-nerne inden eventuel overførsel til re-cipienter.

Der mangler dog en bedre forståelse af biologien og genetikken i processen for at få det fulde udbytte af IVP. For-målet med dette projekt er derfor at un-dersøge sammenhænge mellem gener,

som udtrykkes i henholdsvis ægceller og livmoder, og chancen for at ægget bliver befrugtet, udviklet og etableret som en drægtighed efter IVP og overførsel til recipient. På baggrund af disse gener er målet at kunne forudsige, om et dyr har et stort potentiale som henholdsvis æg-donor eller embryo recipient. De indle-dende forsøg finder sted i Danmark i et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Københavns Universitet og Embryotrans Biotech ApS.

De danske resultater vil efterfølgende blive afprøvet på et stort antal dyr i Brasilien gennem samarbejde med bl.a. Universitet i Sao Paulo og flere brasilian-ske avlsfirmaer.(Kilde DCA – Dansk Center for Fødeva-rer og Jordbrug)


T ILLID ER ARVELIGTTillidsfulde mink er nemmere at håndtere end frygtsomme mink. Desuden er tillidsfulde mink mindre stressede, og det har positiv indflydelse på deres velfærd. Det viser tidligere undersøgelser fra Aarhus Universitet. Nu viser en ny undersøgelse desuden, at den gode egenskab både er arvbar og ikke har nogen negativ indflydelse på minken, når det gælder pelskvalitet og andre produktionsegenskaber. Tværtimod.

AF JOURNALIST (DJ)

CHARLOTTE RAFN

Ifølge dansk lovgivning må frygtsomme mink ikke bruges som forældredyr. Den regel er indført af hensyn til dyrenes velfærd og sundhed, og hensigten er at avle tillidsfulde mink. Udfordringen er, at når man selekterer for nogle bestemte egenskaber hos et dyr, så kan det have negativ indflydelse på andre egenska-ber.

– Det primære mål for minkavlere er at producere skind af høj kvalitet og god størrelse. Derfor er det interessant at vide, om ønsket om at avle tillidsfulde mink bidrager positivt eller negativt til slutresultatet, siger Janne Thirstrup, postdoc, institut for Molekylær Biologi og Genetik, Aarhus Universitet, der sammen med Jens Malmkvist, senior-forsker, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet, og Mogens Sandø Lund, centerleder Institut for Molekylær Biologi og Genetik, Aarhus Universitet, står bag projektet.

Projektet er økonomisk støttet af Ko-penhagen Fur.

Analysen bygger på data fra 15.000 mink fra tre generationer, der dels blev testet for, om deres adfærd var tillidsfuld eller frygtsom og dels havde registrerin-ger fra økonomisk vigtige produktions-egenskaber. I første omgang handlede det om at finde ud af, i hvor høj grad tillid og frygtsomhed er en arvelig egenskab. En fænotype bestemmes af både arv og miljø. Analysens formål var blandt andet at bestemme, i hvor stor grad arv har betydning for den totale fænotype. Det vil sige, hvor stor arvbar-heden er. Her viser undersøgelsen, at arvbarheden hos hanner er 36 procent, mens den hos tæverne er lidt mindre. Her er arvbarheden 22 procent.

Effektiv indflydelse

– Resultaterne bekræfter, at arvelig-hed er en faktor, der spiller ind, når det gælder avl for tillidsfulde mink. På baggrund af tidligere analyser havde vi

forventet, at tillidsfuld og frygtsom ad-færd er arveligt, men det kom bag på os, hvor effektiv den genetiske indflydelse er. Det er altså langt fra ligegyldigt for minkenes temperament, om man avler på frygtsomme eller tillidsfulde mink. Til sammenligning ligger arvbarheden for pelskvalitet på 27-37 procent, siger Janne Thirstrup.

Når hanner er mere tillidsfulde end hunner, så mener Janne Thirstrup, at forklaringen muligvis kan findes i dyre-nes biologi. I deres naturlige miljø har hannerne territorier, der overlapper flere tævers territorier. De strejfer rundt for at opsøge mager og er nødt til at være nysgerrige i forhold til deres omgivelser for at klare sig i konkurrence med an-dre hanner. Omvendt er tæverne mere territoriale og derfor frygtsomme og sky, hvis noget nyt dukker op på deres område.

I arbejdet med at finde de tillidsfulde og frygtsomme mink benyttes en simpel pindetest. En pind stikkes ind i buret til minken i 15 sekunder. Kommer minken frivilligt frem og snuser til pinden, be-tragtes den som nysgerrig og tillidsfuld. Hvis den holder afstand til pinden eller bider i den, bliver den klassificeret som henholdsvis frygtsom eller aggressiv. Testen bliver udført i november i for-bindelse med livdyrsvurderingen, hvor dyrene er fuldvoksne, og de vurderes i forhold til enten pelsning eller videre avl, men hvor de endnu ikke køns-modne.

Pels- og skindkvalitet

Foruden at bekræfte arveligheden så var målet med undersøgelsen også at finde ud af, om den arvelige egenskab har no-gen indflydelse på vigtige produktions-egenskaber hos minken. Blandt andet blev der kigget på, om egenskaben har nogen indflydelse på pels- og skindkva-litet, på kropsvægt og skindstørrelse og på forskellige fertilitetsparametre.

– Undersøgelsen viser, at der er en positiv genetisk sammenhæng mellem adfærd og pelskvalitet, og det betyder, at selektion for mere tillidsfulde mink vil medføre korreleret positiv respons på pelskvalitet. Den sammenhæng er helt afgørende for avlerne, der jo i sidste ende ønsker at drive en rentabel virk-somhed, siger Janne Thirstrup.

Sammenhængen mellem adfærd og pelskvalitet er signifikant hos hanner.

– Vi fandt ingen genetisk sammen-hæng mellem adfærd og andre vigtige

– Der er en positiv sammenhæng mel-lem tillidsfuld adfærd og pelskvalitet hos mink. Det giver derfor god mening at selektere for tillidsfulde mink i avlsar-bejdet, siger Janne Thirstrup, postdoc, institut for Molekylær Biologi og Gene-tik, Aarhus Universitet.

ANTIPARASITÆRE LÆGEMIDLER TIL DYRFor at dyrlægen må udlevere eller or-dinere receptpligtige lægemidler, her-under også ormemidler til heste, skal dyrlægen have stillet en diagnose.

Hvad skal der til, for at dyrlægen må ordinere antiparasitære lægemid-ler, herunder særligt ormemidler til heste? Det er et spørgsmål, som tit bliver stillet til Fødevarestyrelsen.

Helt grundlæggende skal dyrlæ-gen have stillet en diagnose for at udlevere eller ordinere receptpligtige lægemidler – herunder også antipa-rasitære lægemidler. Som regel stiller dyrlægen en diagnose efter en klinisk undersøgelse af det pågældende dyr. Den kliniske undersøgelse kan suppleres med en laboratorieunder-

søgelse af for eksempel en gødnings-prøve, når dyrlægen anser det for relevant. Laboratorieundersøgelsen skal foretages af den praktiserende dyrlæge eller af et godkendt labora-torium.

I visse tilfælde kan det være til-strækkeligt at stille diagnosen på bag-grund af en laboratorieundersøgelse af materiale fra det syge dyr eller efter gennemgang af sygdommens symp-tomer og forløb med dyreejeren. Dyr-lægen må kun stille en diagnose uden forudgående klinisk undersøgelse, hvis dyrlægen har tilstrækkeligt kend-skab til dyreejeren og til dyreholdet (helbredstilstand, opstaldingsforhold m.v.) til, at det er fagligt forsvarligt.

Det er Fødevarestyrelsens vurde-ring, at;• ”tilstrækkeligt kendskab” til dyre-

holdet og til ejeren forudsætter, at dyrlægen jævnligt tilser dyret/dyrene

• ”tilstrækkeligt kendskab” ikke kan opnås alene på baggrund af labo-ratorieundersøgelser og skriftlige oplysninger fra dyreejeren

• materiale til laboratorieundersø-gelse som udgangspunkt bør udta-ges af dyrlægen

• indsendelse af materiale til labora-torieundersøgelse til eksternt, god-kendt laboratorium bør foretages af dyrlægen.


produktionsegenskaber, for eksempel kuldstørrelser eller skindlængde, hver-ken positive eller negative. Det vil sige, at avlerne har mulighed for at selektere for mere tillidsfulde mink uden risiko for uhensigtsmæssig korreleret selektions-respons på økonomiske vigtige egen-skaber, Janne Thirstrup.

Bare gør det

– Konklusionen på vores undersøgelse må være, at der kun er fordele ved at selektere for tillidsfulde mink. Påvirknin-gen af andre egenskaber hos minken er enten positiv eller ikke tilstede. Det helt afgørende er, at der ikke var nogle ne-gative sammenhænge mellem tillidsfuld-hed og andre egenskaber hos minken, siger Janne Thirstrup.

Hun opfordrer derfor minkavlerne til at være meget opmærksomme på, at deres avlsdyr er tillidsfulde.

– Det er en forholdsvis simpel test, som minkavleren selv kan udføre i forbindelse med livdyrsvurderingen. I bedste fald vil det kunne ses på bund-linjen, da det øger chancen for bedre pelskvalitet. Minkens velfærd ligger avlerne meget på sinde, og det er dejligt at vide, at avlerne har mulighed for at forbedre velfærden i deres bedrift uden at skulle gå på kompromis med de gode avlsarbejde de i øvrigt udfører. Samtidig har de gode egenskaber mulighed for at blive ført videre til kommende gene-rationer, nu da vi ved, at de ikke gør no-gen skade på produktionen, siger Janne Thirstrup.


FLERE HUNDE– ISÆR I BYERNEAntallet af hunde i København er steget med over 50 procent fra 2010 til 2016. Det viser tal fra Dansk Hunderegister. Det er særligt de små selskabshunde, der er blevet populære, og ifølge Dansk Kennel Klub er det især blandt de unge, at der er kommet nye hundeejere til.

Pr. 31.12 2010 var der registreret lidt mere end 11.000 hunde i København, hvis man kigger i den statistik, der dæk-ker postnumrene København K, V, Ø, N, S NV, SV og Frederiksberg. Fem år senere var tallet på næsten 17.000 re-gistrerede hunde i det samme område. Det er en stigning i antallet af vores fir-benede venner på knap 53 procent.

– Tallene viser, at der bliver flere og flere hunde i Danmark. De viser også, at trenden er, at hundene flytter fra land til by, og derfor ser vi stadig flere hunde i storbyerne, siger Jan Rodtwitt, sekre-tariatschef, Dansk Hunderegister, der er det lovpligtige danske register over hunde i Danmark.

Ifølge lovgivningen skal alle hunde være registreret i Dansk Hunderegister. Hvalpe skal id-mærkes og registreres i hunderegistret, inden de er otte uger gamle. Der findes knap 600.000 hunde i Danmark.

– Vi har desuden statistisk belæg for at sige, at det især er de små hunde, der bliver flere og flere af, og det hænger jo godt sammen med, at det er hunde, der bor i byen, siger Jan Rodtwitt.

Kigger man på tilsvarende tal for Aarhus og forstadsbyerne, så er der fra 2010 til 2016 sket en stigning i antallet af hunde på godt 47 procent.

Et accessory

Den øgede interesse for at holde små hunde tog ifølge Dansk Kennel Klub fart for omkring 10 år siden. Den gang trådte det amerikanske mode– og pop ikon Paris Hilton ud på den røde løber med en hund som accessory.– Det satte helt klart en ny trend i gang. Hun havde sin lille chihuahua med i sin taske, og mange fik øjnene op for, at det også er en måde at have hund på. Det betød, at de små hunderacer fik en op-

blomstring, siger Lise Lotte Christensen, presseansvarlig, Dansk Kennel Klub.

Ud over chihuahua blev racer som blandt andet bison frisé, bichon ha-vanais, fransk bulldog, shih tzu og mops populære.

– Det er hunde som er nemme at have i en lejlighed og som passer til et liv i byen. De kræver stadig opmærksom-hed, men de er ikke så udfordrende som større hunde. Desuden kan man bedre have dem med, når man skal på besøg hos andre eller deltage i byens aktivite-ter, siger Lise Lotte Christensen.

Paris Hilton talte især til de unge og dermed var hun med til at skabe et helt nyt hundeejersegment. Mens det tidli-gere var etablerede par og familier, der fik hund, er det nu mere almindeligt at helt unge også bliver hundeejere. Det mærker man blandt andet på Anicura, Københavns Dyrehospital

– Vores tal viser en svag stigning i an-tallet af behandlinger af hunde generelt over de seneste to år, men den er så lille, at den kan være tilfældig. Til gengæld er jeg ikke i tvivl om, at vores klienter er blevet yngre, ligesom vi også ser flere små hunde end tidligere, siger Jens Eslau, direktør, Anicura, Københavns Dyrehospital.

I første halvdel af 2016 blev 71 pro-cent af dyrehospitalets behandlinger udført på hunde. I 2014 var det 69 pro-cent.

Kampagner virker

Mens Paris Hilton måske var med til at sætte interessen for de små selskabs-venlige hunde i gang, så mener Lise Lotte Christensen ikke, at det stadig er modefænomenet, der giver interessen for de små hunde. Men det har betydet, at flere har fundet ud af, at det er muligt at få ønsket om at have en hund opfyldt,

AF JOURNALIST (DJ)

CHARLOTTE RAFN

hvis man vælger en race, der passer til familien.

– Flere opnår succes som hundeejere, når de vælge en mindre selskabshund. Især når man bor i byen. Jeg tillader mig at tro på, at forskellige kampagner har virket, så der i dag bliver gjort nogle rea-listiske overvejelser, når der skal vælges hunderace, siger Lise Lotte Christensen.

De seneste år har blandt andet Dansk

Kennel klub, Den Danske Dyrlægefor-ening, Fødevarestyrelsen og Dyrenes Beskyttelse kørt kampagnen Klar til Hund med det formål at give kom-mende hundeejere et realistisk billede af, hvilken udfordringer der følger med at have hund.

– Vi har gennem de seneste år set en del af de store muskelhunde på danske internater, fordi ejerne ikke længere

magtede dem. Det er trist for alle parter. Til gengæld ser vi ikke de små racer på internaterne, og det tager jeg som tegn på, at fl ere trives som hundeejere, fordi de tænkt sig grundigt om og har valgt rigtigt. Og det er jo positivt, når fl ere hunde og hundeejere trives, siger Lise Lotte Christensen.

Flere små selskabshunde er ifølge Lise Lotte Christensen, Dansk Kennel Klub, forklaringen på, at der bliver flere hunde specielt i storbyerne. Foto: Dansk Kennel Klub.

FOKUS PÅ ZINKZinkholdige lægemidler til dyr er receptpligtige og anvendes til kontrol af diarré hos fravænnede svin. Zinkholdige læge-midler tilsættes foderet og kan udgøre en risiko for udvikling af antibiotikaresistente bakterier hos dyr.Fødevarestyrelsen sætter i forbindelse med udmøntningen af Handlingsplan for husdyr-MRSA fokus på anvendelsen af lægemidler indehol-dende zinkoxid.

Lægemidler indeholdende zinkoxid er receptpligtige. I den forbindelse skal opmærksomheden henledes på:• at den besætningsansvarlige skal følge dyrlægens anvisning

og føre optegnelser over anvendelse af alle receptpligtige lægemidler.

• at dyrlægen må ordinere receptpligtige lægemidler til grup-per af svin til højst fem dages forbrug i besætninger uden sundhedsrådgivningsaftale og til besætninger med basismo-dul.

• at receptpligtige lægemidler kun må opbevares i besætnin-gen i ordineringsperioden, og at eventuelle rester skal afl e-veres til destruktion.

• at dyrlægen alene må ordinere oralt pulver til anvendelse i besætninger

• at premix alene må ordineres i forbindelse med recept på foderlægemidler til fremstilling på fodermøller eller andre virksomheder, der er godkendt af Lægemiddelstyrelsen.


OPTAG PÅ VETERINÆRMEDICIN185 unge fordelt på 22 mænd og 163 kvinder er optaget på veterinærmedicin, hvor adgangs-kvotienten i år er 10,6 og 10,5 på standby. Sid-ste år var adgangskvotienten på kvote 1 10,9.

I alt har 503 søgt ind på studiet – det er færre end sidste år, hvor 680 søgte om optagelse.

Med i alt 94.744 ansøgere har rekord-mange søgt om optagelse på de videregående uddannelser. Det blev til optag til 66.439 unge, hvilket også er det højest tal nogensinde.

(Kilde: Den Danske Dyrlægeforening)

Denne side er reserveret

Boehringer Ingelheim Vetmedica

www.bivet.nu/dk

DIAGNOSTICERING OG BEHANDLING AF KRONISK NYRESYGDOM HOS KATTEDel 1

Indledning

Kronisk nyresygdom (CKD) er en af de mest almindelige diagnoser, der stilles i klinisk praksis, og sygdommen estime-res at påvirke mere end en tredjedel af katte over 10 år (Lulich et al., 1992). Vo-res forståelse af årsager, diagnosticering og behandling af CKD vokser fortsat hurtigt. Prognosen for mange patienter med CKD er meget forbedret takket være fremskridt inden for vores evne til at behandle sygdommen.

Diagnosticering

Traditionelt stilles en CKD-diagnose, når der foretages undersøgelser af en syg kat med kliniske tegn, der stemmer overens med sygdommen. I nyere tid har øget promovering af forebyggende helbredsundersøgelser, f.eks. de der anbefales af American Association of Fe-line Practitioners, ført til hyppigere diag-nosticering af CKD hos tilsyneladende raske katte. Forfatteren følger retnings-linjer, der anbefales af International Cat Care (Skema 1) og vurderer, at over halvdelen af katte på 11 år og derover i hendes klinik har tegn på CKD. Kliniske tegn, der typisk sættes i forbindelse med CKD, omfatter vægttab, øget tørst/urinering, nedsat appetit, opkastning og apati/nedtrykthed.

Tidlig diagnosticering – før symp-tomdebut – er ønskværdig, da det muliggør bedre kontrol og tidligere intervention efter behov. Man håber, at dette vil forbedre patientresultaterne. Kliniske tegn på CKD ses generelt hos katte, der har mistet > 75 % af deres funktionelle nefroner, hvorimod man med laboratorieprøver ofte kan påvise nedsat evne til urinkoncentration, når > 66 % af de funktionelle nefroner er gået tabt.

CKD diagnosticeres sædvanligvis hos patienter med:• Serumkreatinin > 140 µmol/l (> 1,6

mg/dl) ved mindst to undersøgelser over flere uger eller måneder

• Meget lav urindensitet (< 1,035) ved mindst to undersøgelser over flere uger eller måneder

• Forhøjede resultater af laboratorie-prøver i kombination med CKD i den kliniske anamnese.

For nylig er vurdering af en serum-biomarkør, der hedder symmetrisk dimethylarginine (SDMA, IDEXX Labo-ratories), blevet mulig. SDMA udskilles gennem nyrerne og er omvendt korrele-ret med Glomerular filtration rate (GFR). SDMA-niveauer øges hos patienter med nedsat GFR, men i modsætning til krea-tinin påvirkes SDMA-niveauerne ikke af muskelmasse. SDMA er muligvis mere følsom ift. tidlig identifikation af CKD, hvor niveauerne stiger tidligere end se-rumkreatinin (Hall et al., 2014).

Behandling af kronisk nyresygdom

Behandling af CKD bør tilsigte at:• Identificere og behandle eventuel un-

derliggende sygdom, der bidrager til vedvarende nyreskade, f.eks. pyelo-nefritis, lymfom i nyrer

• Anvende strategier, om muligt, der vides eller formodes at hæmme syg-domsprogression

• Give understøttende og symptomatisk behandling for at forbedre livskvalite-ten

Identifikation af underliggende sygdom

Diagnosticering af underliggende syg-dom kræver undersøgelser som f.eks. ultralydsscanning, urindyrkning og mu-

AF B.A. I VETERINÆRMEDICIN, PH.D., DSAM

(DIPLOMATE I INTERN MEDICIN (KATTE))

SARAH M. A. CANEY, MRCVS (MEMBER

OF ROYAL COLLEGE OF VETERINARY

SURGEONS), RCVS SPECIALIST I KATTE

Tomme gelatinekapsler kan bruges til at kombinere flere lægemidler i samme dosis.


ligvis andre undersøgelser, f.eks. biopsi, afhængigt af de individuelle behov. Desværre kan den underliggende årsag til sygdommen ikke identificeres hos mange CKD-patienter.

Strategier målrettet hæmning af sygdomsprogression

(i) FosfatbegrænsningDen mest sikre, generelle behandling for CKD er fodring med en specielt sammensat nyrediæt. Studier har vist, at fodring med en sådan diæt forbedrer livskvalitet og -længde hos syge katte (Elliott et al., 2000, Plantinga et al., 2005, Ross et al., 2006). En nyrediæt modificeres på flere forskellige måder til at støtte katte med CKD, hvor fosfat-begrænsning anses som den vigtigste faktor.

Hos normale katte udskilles meget af det overskydende fosfor, der indtages gennem foderet, gennem nyrerne, og renal ekskretion af fosfat afhænger af glomerulær filtration. Derfor er katte med CKD sårbare for fosfatretention og hyperfosfatæmi. Regulering af fos-fatudskillelsen styres af parathormonet (PTH), der har en fosfatuddrivende virk-ning. PTH øger nyrernes reabsorption af filtreret calcium og øger samtidigt den renale ekskretion af fosfat. PTH har an-dre virkninger, inklusive mobiliseringen af calcium (og fosfat) fra knogle, samt øgning af calcitriolproduktionen, hvilket letter optagelsen af calcium fra tarmene. Hyperfosfatæmi og reduceret renal pro-duktion af calcitriol bidrager til udvik-lingen af renal sekundær hyperparathy-reoidisme. Hos en rask kat vil øgede mængder PTH hjælpe med at korrigere

hyperfosfatæmi ved at øge den renale elimination af stoffet. Denne strategi er imidlertid kun effektiv, når der er til-strækkeligt med funktionelle nefroner til stede til at reagere. Når nyremassen er kommet under et kritisk niveau, vil øget PTH have en uheldig virkning og vil kun resultere i mobilisering af calcium og fosfat fra knogle. Mobilisering af calcium og fosfat kan føre til renal osteodystrofi og kliniske konsekvenser, herunder ”rubber jaw” (løse tænder og blødhed i kæben). Afgivelse af calcium og fosfat fører også til mineralisering af bløddele. I tilfælde af nefrocalcinose er dette sær-ligt skadeligt for nyrefunktionen.

Medmindre det behandles, vil renal sekundær hyperparathyreoidisme for-værres. Høje PTH-niveauer menes at bi-drage til en uræmisk tilstand ved at virke som et af de uræmiske toksiner. Høje PTH-niveauer medvirker også til vedva-rende nyreskade, fordi det forårsager tilløb af calcium ind i renale tubulære celler samt fældning af calciumfosfat i tubuluslumen. Renal sekundær hy-perparathyreoidisme ses hos de fleste – hvis ikke alle – katte med CKD og kan være forudgående for azotæmi.

Fosfatbegrænsning ved hjælp af en nyrediæt og/eller fosfatbinder (Skema 2) virker effektivt til forebyggelse/reversering af renal sekundær hyper-parathyreoidisme og dermed hæmmet progression af CKD. Det kan tage adskillige uger eller måneder at ac-ceptere en nyrediæt, og om det lykkes afhænger af støtte fra de personer, der passer katten i denne periode. Katte med CKD kan være en udfordring, når de skal sættes på en ny diæt, og der vil ofte være behov for behandling af

komplikationer, der mindsker appetitten (Skema 2).

(ii) Supprimering af RAASTab af nefroner fører til aktivering af renin-angiotensin-aldeosteronsystemet (RAAS), hvilket resulterer i hypertrofi af de resterende nefroner med reduceret arteriolær modstand og øget glomeru-lær blodgennemstrømning. Efterhånden som nyresygdommen udvikler sig, mindskes den afferente arteriole mere end den efferente arteriole, hvilket re-sulterer i glomerulær hypertension og hyperfiltration. Selvom denne stigning hjælper med at støtte GFR og udskil-lelsesfunktionen, har aktivering af RAAS ultimativt negative konsekvenser, her-under proteinuri, nyreskade, fibrose og yderligere progression af nyresygdom-men. Angiotensin II er ansvarlig for mange skadelige virkninger ved RAAS-aktivering.

Skema 1. WellCat-retningslinjerne fra International Cat Care om hyppighed og type af forebyggende helbredsundersøgelser i forhold til kattens alder.

Kattens alder Undersøgelse(r) udført Hyppighed

1-6 år Anamnese, undersøgelse, legemsvægt, Body Condition Score Hver 12. måned

7-10 år Anamnese, undersøgelse, legemsvægt, Body Condition Score Hver 12. måned

Blodtryk Hver 12. måned

Urinstix og urindensitet Hver 12. måned

11-14 år Anamnese, undersøgelse, legemsvægt, Body Condition Score Hver 6.-12. måned

Blodtryk Hver 6.-12. måned

Urinstix og urindensitet Hver 6.-12. måned

Blodprofil Hver 12. måned

15 år og derover Anamnese, undersøgelse, legemsvægt, Body Condition Score Hver 3.-6. måned

Blodtryk Hver 6. måned

Urinstix og urindensitet Hver 6. måned

Blodprofil Hver 12. måned

Ejere kan lære at give katten subkutan væsketilførsel i hjemmet, hvilket kan være nyttigt i forhold til at opretholde optimal hydrering hos nogle patienter. Et typisk regime involverer 50-100 ml Hartmanns væske en gang dagligt.

Sk

ema

2.

Stø

tten

de

og s

ymp

tom

atis

ke b

ehan

dlin

gsm

ulig

hed

er k

an f

rem

me

forb

edre

t liv

skva

litet

hos

kat

te m

ed C

KD

. D

isse

mul

ighe

der

gen

nem

gås

det

alje

ret

i de

nylig

t ud

send

te r

et-

ning

slin

jer

fra

ISFM

-kon

sens

us v

edrø

rend

e d

iagn

osti

ceri

ng o

g b

ehan

dlin

g af

kro

nisk

nyr

esyg

dom

hos

kat

te (

Spar

kes

et a

l., 2

016)

.

Klin

isk

kom

plik

atio

nO

mtr

entl

ig

pro

cent

del

af

påv

irke

de

CK

D-

pat

ient

er

Beh

and

lings

mul

ighe

der

Kom

men

tare

r

Hyp

erfo

sfat

æm

i>

67 %

Fosf

atbe

græ

nset

diæ

t – id

eelt

en s

peci

alsa

mm

ensa

t ny

redi

æt.

Kat

tem

ad ti

l æld

re k

atte

er b

edre

end

al-

min

delig

kat

tem

ad.

Ora

le fo

sfat

bind

ere

– sa

mm

en m

ed a

lmin

delig

kat

-te

mad

elle

r en

nyre

diæ

t, f.e

ks. a

lum

iniu

mhy

drox

id,

calc

ium

carb

onat

, lat

hanu

mca

rbon

at.

IRIS

anb

efal

er fo

sfat

begr

æns

ning

hos

alle

kat

te m

ed a

zotæ

mis

k C

KD

(IRI

S tr

in 2

, 3, 4

), ua

nset

fosf

atni

veau

i bl

odet

. Hvi

s fo

sfat

nive

auer

ne fo

rbliv

er o

ver

mål

nive

auer

ne if

ølge

IRIS

(Ske

ma

3) p

å tr

ods

af fo

sfat

begr

æns

ning

, kan

det

væ

re n

ødve

ndig

t med

en

kom

bina

tion

af n

yred

iæt o

g en

elle

r fler

e fo

sfat

bin-

dere

.Fo

sfat

bind

ere

bør b

land

es m

ed fo

der:

De

virk

er v

ed a

t bin

de s

ig ti

l fos

fat i

m

aden

, ret

iner

e de

t i ta

rmen

e og

der

med

beg

ræns

e de

n m

æng

de fo

sfat

, der

ka

n ab

sorb

eres

af k

ropp

en.

Und

gå c

alci

umho

ldig

e bi

nder

e ho

s pa

tient

er m

ed h

yper

calc

æm

i sam

t pa-

tient

er, d

er få

r cal

citr

iol.

Deh

ydre

ring

> 60

%K

orrig

er d

ehyd

rerin

g m

ed v

æsk

eter

api e

fter b

ehov

.Ta

ktik

ker,

der o

pfor

drer

til ø

get v

æsk

eind

tag,

f.ek

s.

fugt

ig m

ad fr

emfo

r tør

fode

r, dr

ikke

auto

mat

er o

sv.

(Can

ey, 2

011)

.A

dmin

istr

atio

n af

sub

kuta

n væ

sket

ilfør

sel i

hje

mm

et

(Fig

. 2).

Deh

ydre

ring

redu

cere

r nyr

eper

fusi

on o

g fo

rvæ

rrer

nyr

efun

ktio

nen,

hvi

lket

fø

rer t

il ek

sace

rbat

ion

af k

ompl

ikat

ione

r i fo

rbin

dels

e m

ed C

KD

.

Met

abol

isk

acid

ose

(bi-

karb

onat

- elle

r tot

ale

CO

2-niv

eaue

r i b

lode

t < 1

6 m

mol

/l)

> 60

%K

orrig

er d

ehyd

rerin

g m

ed v

æsk

eter

api e

fter b

ehov

.G

iv e

n ny

redi

æt a

f fod

er, d

er ik

ke e

r syr

edan

nend

e.K

aliu

mci

trat

40-

75 m

g/kg

hve

r 12.

tim

e so

m b

egyn

-de

lses

dosi

s.

Met

abol

isk

acid

ose

er a

lmin

delig

i fo

rbin

dels

e m

ed d

ehyd

rerin

g og

går

ofte

væ

k, n

år d

ette

kor

riger

es.

En n

yred

iæt h

jælp

er m

ed a

t min

dske

udv

iklin

g af

aci

dose

.M

ålre

t beh

andl

inge

n m

od n

ivea

uer a

f bik

arbo

nat e

ller t

otal

CO

2 i in

terv

alle

t 16

-24

mm

ol/l

.

Ned

sat a

ppet

it>

30 %

Plej

etak

tik, f

.eks

. hån

dfod

ring,

opv

arm

mad

en le

t.M

irtaz

apin

* 1-

2 m

g pr

. kat

p.o

. hve

r 48.

tim

e, e

fter

beho

vC

ypro

hept

adin

* 1-

2 m

g pr

. kat

p.o

. hve

r 12.

-24.

tim

e,

efte

r beh

ovO

verv

ej a

nlæ

ggel

se a

f øso

fago

stom

iern

ærin

gsso

nde.

Sørg

for,

at a

ndre

års

ager

til n

edsa

t app

etit,

som

kan

beh

andl

es, f

.eks

. hyp

o-ka

liæm

i, de

hydr

erin

g, k

valm

e og

anæ

mi,

hånd

tere

s in

den

det o

verv

ejes

at

give

app

etits

timul

eren

de s

toff

er. V

ælg

ent

en m

irtaz

apin

elle

r cyp

rohe

ptad

in,

de m

å ik

ke b

ruge

s sa

mm

en.

Anæ

mi

> 30

%Re

kom

bina

nt h

uman

t ery

thro

poie

tin, f

.eks

. epo

eitin

*,

darb

epoi

etin

*.Je

rnsu

pple

men

t efte

r beh

ov, f

.eks

. 50

mg

jern

dext

ran

i.m. e

n ga

ng m

åned

ligt,

efte

r beh

ov, e

ller 3

0-60

mg

oral

t fer

rofu

mar

at d

aglig

t.

Der

ska

l udv

ises

fors

igtig

hed

for i

kke

at g

ive

for m

eget

, hvi

s de

r bru

ges

in-

jicer

bart

jern

. Kat

te m

ed je

rnm

ange

l har

lavt

ser

umje

rn o

g la

v je

rnm

ætn

ing

med

nor

mal

, tot

al je

rnbi

nden

de k

apac

itet.

Beha

ndlin

g af

anæ

mi i

forb

inde

lse

med

CK

D e

r bes

krev

et d

etal

jere

t and

et-

sted

s (C

halh

oub

et a

l., 2

011)

.


Klin

isk

kom

plik

atio

nO

mtr

entl

ig

pro

cent

del

af

påv

irke

de

CK

D-

pat

ient

er

Beh

and

lings

mul

ighe

der

Kom

men

tare

r

Syst

emis

k hy

pert

ensi

on

(sys

tolis

k bl

odtr

yk –

SBT

–

kons

ekve

nt o

ver 1

60

mm

Hg)

.

20-3

0 %

Am

lodi

pin

0,06

25-0

,25

mg/

kg p

.o. h

ver 2

4. ti

me.

Bena

zepr

il* 0

,25-

0,5

mg/

kg p

.o. h

ver 2

4. ti

me.

Telm

isar

tan*

1-3

mg/

kg p

.o. h

ver 2

4. ti

me.

Syst

emis

k hy

pert

ensi

on s

tabi

liser

es s

ædv

anlig

vis

med

en

dosi

s am

lodi

pin

på

0,62

5 el

ler 1

,25

mg

pr. k

at e

n ga

ng d

aglig

t. En

AC

E-hæ

mm

er (f

.eks

. ben

aze-

pril)

elle

r ARB

(f.e

ks. t

elm

isar

tan)

kan

væ

re g

avnl

ig s

amm

en m

ed a

mlo

dipi

n ve

d re

frak

tære

tils

tand

e.Le

t hyp

erte

nsiv

e ka

tte (S

BT 1

60-1

80 m

mH

g) k

an re

ager

e til

stræ

kkel

igt p

å be

naze

pril

elle

r tel

mis

arta

n al

ene

ved

de n

ævn

te d

oser

.

Hyp

okal

iæm

i (ka

lium

< 4

,0

mm

ol/l

)20

-25

%O

ralt

kaliu

mgl

ukon

at: 1

-2 m

mol

pr.

kat p

.o. h

ver 1

2.-

24. t

ime.

Nyr

ediæ

ter e

r tils

at k

aliu

m. U

ndgå

syr

edan

nend

e og

m

eget

pro

tein

hold

igt f

oder

.Pa

tient

er, d

er få

r sub

kuta

n væ

sket

ilfør

sel i

hje

mm

et:

10 m

mol

kal

ium

klor

id k

an ti

lsæ

ttes

500

ml v

æsk

epo-

ser (

blan

d gr

undi

gt).

Ofte

er h

ypok

aliæ

mi i

forb

inde

lse

med

CK

D m

ild o

g ka

n væ

re v

ansk

elig

at

iden

tifice

re k

linis

k. M

eget

syg

e ka

tte k

an li

de a

f ven

trofl

eksi

on a

f hal

sen

(Fig

. 3)

.

Kva

lme

og o

pkas

tnin

g20

-25

%M

arop

itant

1-2

mg/

kg p

.o. h

ver 2

4. ti

me

(god

kend

t til

bru

g i o

p til

5 d

age)

.M

irtaz

apin

* 1-

2 m

g pr

. kat

p.o

. hve

r 48.

tim

e, e

fter

beho

v.O

mep

razo

l* 0

,5-1

,0 m

g/kg

p.o

. hve

r 12.

-24.

tim

e.Fa

mot

idin

* 0,

5-1,

0 m

g/kg

p.o

. hve

r 24.

tim

e.

Bakt

erie

l urin

vejs

infe

ktio

n (U

TI)

20-2

5 %

Valg

af p

asse

nde

antib

iotik

um e

fter d

yrkn

ing

og fø

l-so

mhe

dste

st. D

et k

an h

os n

ogle

pat

ient

er v

ære

nød

-ve

ndig

t med

lang

e be

hand

lings

forlø

b (4

-6 u

ger)

.

UTI

kan

væ

re ti

l ste

de v

ed fr

avæ

r af s

peci

fikke

tegn

i de

ned

re u

rinve

je.

Beha

ndlin

g an

befa

les

ved

tilst

edev

ære

lse

af k

linis

ke te

gn (i

urin

veje

ne e

l-le

r sys

tem

iske

sym

ptom

er),

ved

doku

men

tere

t pyu

ri, v

ed ti

lste

devæ

rels

e af

pye

lone

friti

s på

vist

ved

ultr

alyd

sund

ersø

gels

e, o

g hv

is n

yref

unkt

ione

n er

fo

rrin

get.

Rena

l pro

tein

uri (

UPC

ko

nsek

vent

> 0

,4).

> 20

%Te

lmis

arta

n 1

mg/

kg p

.o. h

ver 2

4. ti

me.

Bena

zepr

il 0,

5 m

g/kg

p.o

. hve

r 24.

tim

e.U

delu

k pr

æ- o

g po

stre

nal p

rote

inur

i og

bekr

æft

vedv

aren

de p

rote

inur

i, in

-de

n di

agno

sen

rena

l pro

tein

uri s

tille

s.O

verv

ej b

ehan

dlin

g ve

d til

fæld

e gr

æns

ende

til p

rote

inur

i (U

PC 0

,2-0

,4),

ef-

ters

om p

rogn

osen

for s

ådan

ne k

atte

er s

igni

fikan

t væ

rre

end

for k

atte

ude

n pr

otei

nuri

(UPC

< 0

,2).

* Ik

ke g

odke

ndt t

il ve

terin

ær b

rug

ved

denn

e in

dika

tion,

p.o

. – p

eror

alt

Sk

ema

2.

Fort

sat

Art

ikle

n fo

rtsæ

ttes

i næ

ste

num

mer

PRESSENYT

NYT PRODUKT SKABER HARMONI MELLEM DINE KATTEKatte er ikke flokdyr ligesom hunde, heste eller mennesker, og der kan nemt opstå konflikter, når flere katte bor i samme hjem. Ceva Animal Health har netop lanceret et produkt, der skaber ro mellem kattene.

Ceva Animal Health lancerer netop nu produktet Feliway Friends, der hjæl-per katte med at håndtere andre katte i det begrænsede territorium, som hjemmet udgør.

– Katte kan ikke håndtere konflik-ter. I naturen lever de ikke i flok og har aldrig lært, hvorfor man skal løse en konflikt og hvordan. Det kan være et problem for katte, der netop skal bo sammen på få kvadratmeter i et hus eller en lejlighed, forklarer Lisbeth Jørgensen, dyrlæge hos Ceva Animal Health A/S.

Feliway Friends hjælper kattene med at håndtere og acceptere hinanden. Produktet indeholder en syntetisk kopi af det feromon (CAP), som hunkatten normalt udskiller fra kirtler i området omkring mælkekirtlerne, når hun gi-ver mælk til sine killinger. Feromonet skaber et harmonisk bånd mellem mor og killinger og får de små til at føle sig trygge. På samme måde kan Cevas kopi af feromonet skabe bånd mellem katte i konflikt. Lige meget hvor gamle kattene er, kan de opfange feromo-net, som beroliger dem. Det er klinisk bevist, at Feliway Friends reducerer spændinger og konflikter i hjem med flere katte, og forskellen kan sandsyn-ligvis ses allerede efter en uge.

Vigtigt at reagere, før slagsmål opstår

Spændinger og konflikter opstår ofte mellem katte, men de kan være svære

at få øje på, hvis man ikke ved, hvad man skal kigge efter.

– Nogle ser først konflikten, når kat-tene skændes og slås. Men slagsmål er sidste udvej for dem. Det er mere sandsynligt, at kattenes reaktion på konflikt vil være at holde sig langt væk fra hinanden. Måske er den ene ”po-litikatten”, mens den anden gemmer sig. Hvis man ser sådanne adfærds-tegn, er det en god idé at reagere, da den stress, som kattene kan opleve på grund af konflikterne, kan udvikle sig til alvorlige fysiske og adfærdsmæs-sige symptomer, fortæller Lisbeth Jørgensen fra Ceva.

Det er derfor vigtigt at holde øje med de små signaler, og det kan anbe-fales at bruge Feliway, selv før der op-

står fysiske slagsmål. Lisbeth Jørgen-sen anbefaler også at bruge Feliway Friends forebyggende, hvis man får en ny kat i et hjem, hvor der allerede bor én eller flere katte. På den måde kan man byde den nye kat velkom-men og skabe et trygt hjem for alle.

Feliway Friends er netop blevet lanceret i Danmark og består af en diffusor, der blot skal sættes i en stikkontakt. Ved opvarmning af en keramisk plade i diffusoren fordamper feromonet og spreder sig i rummet. Det er duftløst, og kun kattene påvir-kes af det.

Feliway er et ikke-receptpligtigt adfærdsregulerende signalstof, som skaber en følelse af velvære og tryghed i kattens nærmiljø. Derfor kan Feliway anvendes til at berolige katte i pressede situationer og til at reducere stressniveauet i forbindelse med ændringer i deres miljø. Produkterne er uden bivirkninger og fås både som spray og som elektrisk diffusor til stikkontakten. Feliway kan købes hos dyreklinikker og dyrehandlere, og nærmeste forhandler anvises på www.feliway.dk.

FELIWAY® FRIENDS

– får katte til at trives sammen!

NYT PRODUKT!PRODUKT!

Ceva Animal Health A/S – Tlf: 70 20 02 83 – [email protected]

Dit kæledyr har givet dig mange gode oplevelser gennem tiden. Derfor fortjener det en værdig afsked med livet.

Kæledyrskrematoriet v/Modtagestation Vendsyssel tilbyder professionel kre-mering af kæledyr. Du får urnen med dyrets aske med hjem.

Læs mere på www.kaeledyrskrematoriet.dk

Du kan afl evere dit kæledyr til kremering personligt hos os eller (efter aftale) via dyrlægen. Hør mere på tlf. 9623 6680.

Tag en værdig afsked med dit kæledyr

v/Modtagestation Vendsyssel

Kæledyrskrematoriet

Kæledyrskrematoriet

Primært logo

Sekundært logo

ww

w.krogh-andersen.dk

v/Modtagestation Vendsyssel I/S

v/Modtagestation Vendsyssel I/S

www.vet-allergy.com · [email protected] · tlf: 7027 2535 Skalcentret · Skalhuse 13 · 9240 Nibe

Heska® Allercept® testpræcis Ige test ved atopisk dermatitis og atopisk luftvejslidelse. Benytter høj affinitets Fc receptor med specifik binding til Ige.

NB!! KUN 1 Ml SerUM

Svar med tolkning af resultat og individuelvejledning vedrørende terapi under danske forhold.

Hund og Kat:• Screening panel (indendørs, græspollen,

ukrudtspollen og træpollen) • Skandinavisk paneltest (24 allergener)• Indendørs paneltest (12 allergener incl. Malassezia) • Pollen panel (12 allergener)• Pollen-Indendørs panel

(24 allergener)• Malassezia specifik Ige test

Hest:• Screening panel (husstøvmider,

lagermider, skimmelsvampe, insekter, pollen grp 1 og grp 2)

• Hestepanel (24 allergener)• Helårspanel til hest (12 allergener)• Pollen (12 allergener) • Udvidet pollen (23 allergener)• Insektpanel (6 allergener)

prøveglas og svarkuverter · Klientbrochurer til hund og kat · løbende kvalitetskontrol fra HeSKA i Schweiz ·

Dermatologisk rådgivning for kollegaer

Vet-Allergy

NYT PREMIUM OMEGA-3 FODERTILSKUD MED HØJ EFFEKT

NYHED

Med VitalChew er det blevet lettere at give hunden den bedste pleje. VitalChew kan binde både olie- og vandbaserede ingredienser og de fire varianter af fodertilskud har derfor alle en unik høj effekt, målrettet hundens behov.

• Ingredienser med veldokumenteret virkning• Koncentreret omega-3 indhold• Målrettet effekt

DEVELOPED BY VETS • BACKED BY SCIENCE vitalchew.dk

19403 VitalChew ad Dyrlægemagasinet_DK2016.indd 1 16/06/16 11:38

Al h

enve

ndel

se t

il: SC

AN

PUBL

ISH

ER |

Forla

get

John

Vab

ø A

/S E

milie

kild

evej

35,

293

0 Kl

ampe

nbor

g | w

ww

.scan

publ

isher

.dk

Magasinpost MMPID-nr. 46714

Documents

Nr. 3 august 2016 13. årgang MA GA SI N T · PDF fileAF PERNILLE HOLST, DVM, ECVIM-CA, ONKOLOGI RESIDENT, INSTITUT FOR KLINISK VETERINÆR OG HUSDYRSVIDENSKAB ... Staging undersøgelsens