20
DEN GRIMME ÆLLING 23

nr. 23 Den Grimme Ælling

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Medlemsblad fra Landsforeningen af VæreSteder

Citation preview

Page 1: nr. 23 Den Grimme Ælling

DEN GRIMME ÆLLING

23

Page 2: nr. 23 Den Grimme Ælling

Udgiver:Landsforeningen af VæreStederVendersgade 19, I.7000 FredericiaTel. 75 92 40 00Fax 75 92 40 09E-mail: [email protected]

Abonnement:

Bestilling af abonnement på ”Den

Grimme Ælling” kan ske ved hen-vendelse til LVS.Bladet udgives tre gange årligt og er gratis.

Redaktion:Cliff Kaltoft, LVS

Nina Fischer-Nielsen, LVSUlrik Korff, LVSMaria Kiilerich Andersen, LVS

Layout:Hanne BennikeTryk:HR Offset A/S, Vejle,Tel. 75 82 89 11www.hr-offset.dk

Oplag: 2500ISSN: 1602-8392

Redaktionen afsluttet den 27. november 2009

Send indlæg i Word tilE-mail: [email protected]

”Den Grimme Ælling” udsen-des til en lang række af myn-digheder, institutioner og fag-folk m.v. på udsatteområdet. Såfremt bladet ikke ønskes til-sendt fremover, bedes der givet besked til LVS.

Artikler eller større uddrag må gengives med kildeangivelse ogefter aftale med forfatteren. Signerede indlæg i bladet er udtryk for forfatterens egne synspunkter, og synspunkter-ne deles ikke nødvendigvis af redaktionen eller LVS.

DEN GRIMMEÆLLING

NR. 23 - DEcEMbER 2009 Ti-stille-plaster - til alle dem der tror, at udsatte mennesker ikke kan lykkes

Arbejdet med motivation og lyst til forandring er et arbejde, der møder modstand, fordi så mange mennesker, i de systemer vi samarbejder med, er overbeviste om, at socialt udsatte mennesker bare ikke kan lykkes med noget. Det er en konsekvens af et mønster, som præ-ger mange udsattes daglige liv: at der er ting, de ikke er lykkedes med, men det er også en konsekvens af et mediebillede, der nærmest uden undtagelse reproducerer stereotypen af en misbruger, en hjemløs og en psykisk syg.

Nu er hjælpen kommet. Finn Knudsen, der vandt titlen som ’Originalen 2009’, har med udviklingen af sit kommunikationsredskab leveret et redskab, som også kan bruges på alle dem, der tror, at socialt udsatte ikke kan lykkes. Finns plaster er sat i produktion og til salg i Tiger-butikkerne landet over, og vi skulle hilse og sige, at salget går strygende.

Men det er ikke kun Finn og LVS, der har et budskab om, at pessimisterne skal stikke piben ind. De 1239 idrætsudøvere der deltog i Udsatte Legene 2009, fik også gjort Hr. og Fru Danmarks negative eller manglende forventninger til skamme. På UL-filmen, som vi viste en smagsprøve fra til Landsmødet, fortæller flere af brugerne med deres egne ord om, hvad fællesskabet og oplevelserne i Odense har betydet for dem.

Hvor vi tidligere har sagt, at vi tror på, at brugerne kan, kan vi nu sige, at vi ved, at de kan. Effekten af de idrætstilbud, som LVS gennem IDVI og værestederne har skabt over de sene-ste år, er blevet målt, og der viser sig med statistisk signifikans at være effekter på sundhed, lyst til forandring og relationsdannelse.

Til trods for dokumenterede effekter og Ti-stille-plastre skal vi langt fra føle os sikre på at gå en lys fremtid i møde. Vi må nok snarere forvente, at der bliver markant flere brugere og et øget pres på værestederne. Værestederne er det beredskab, som er nærmest til at hjælpe de mennesker, der tager turen gennem alle andre sikkerhedsnet. Vi kan være med til at redde nogle af de mennesker, som ellers ville ryge helt igennem. Vi kan opbremse og måske vende deres fald, men det kræver, at vi fortsat kan arbejde med motivation og give brugerne et håb om, at der er noget, der er værd at leve for.

LEDERAf cliff Kaltoft, Sekretariatschef

2

Page 3: nr. 23 Den Grimme Ælling

3

Set UDEFRAPreben Brandt, der er afgående formand for Rådet for Socialt Udsatte (RSU), har i 30 år været en utrættelig frontkæm-per for socialt udsattes forhold. Vi satte Preben Brandt stævne til en samtale om RSU, anerkendelse og kritisk røst.

Hvad mener du er rådetsstørste succes? Der hvor jeg først og fremmest synes, at vi har haft succes, det er i forhold til at sikre anerkendelse til socialt udsatte. Det er først og fremmest sket på vores møder med socialt udsatte rundt omkring, på herberger og på væresteder og også i høj grad ved Brugernes BaZar. Jeg mener slet ikke, at man kan måle, hvilken betydning anerkendelse har for mennesker. Men jeg tror på, at den aner-kendelse der ligger i at lytte til folk - den har vidtrækkende konsekvenser. Sådan en proces kan man ikke undervurdere betydningen af på langt sigt, selvom man måske først ser resultaterne efter 20-30 år. Derfor er der behov for en vedvarende anerkendelse af socialt udsatte menne-sker som mennesker, man skal lytte til, hvis de effekter anerkendelsen af socialt udsatte mennesker har haft, for alvor skal give resultat.

Hvilke opgaver mangler der stadig at blive sat fokus på?Her vil jeg pege på tre ting: for det første synes jeg ikke, vi har formået at få gjort noget ved de fattigdomsgenererende faktorer, hvoraf nogle er politisk skabte. Selvom det jo er et meget politisk snarere end et fagligt spørgsmål, havde jeg gerne set, at vores argumenter havde været så stærke, at man ikke havde kunnet kom-me udenom dem.

For det andet skal der diskuteres forebyg-gelse. Både den forebyggelse der ligger i at sikre børn, der vokser op i udsatte fa-milier, mod selv at havne i udsathed. Men også den forebyggelse der ligger i, at socialt udsatte trods alt sikres mod yderli-gere udsathed. For det tredje er antallet af mennesker med udenlandsk baggrund, der havner i socialt udsathed, eksploderet gennem de sidste ti år. Vi er i høj grad ved at skabe et samfund, der ligner det amerikanske, med en stor gruppe mennesker, der ud-over at lide under fattigdom og socialt udsathed også lider under den diskrimi-nation, der ligger i at være af en anden kulør eller anden etnisk baggrund. Den særlige problematik håber jeg, det nye udsatte-råd vil gøre noget mere ved.

Hvad skal der ske med dig, når ditformandskab slutter? Jeg vil blive med at være en socialpolitisk debattør – uden at være partipolitisk. Jeg vil meget gerne, også fremover, være med til at have indflydelse på hvordan vi laver socialt arbejde. Så jeg bliver ikke tavs fra den 1. januar! Det lover jeg. Og jeg lover også at blive ved med at være lige så kri-tisk, som jeg altid har været!

Interview med Preben brandt

Fakta:Rådet for Socialt Udsatte er nedsat af Indenrigs- og Social-ministeriet, og blev oprettet i starten af 2002. Rådets vigtig-ste funktion er at rådgive po-litikere og embedsmænd om en række forhold omkring so-cialt udsatte. Til årsskiftet går det bestående råd af. Preben Brandt har da været formand i otte år.

Page 4: nr. 23 Den Grimme Ælling

4

””Tirsdag den 2. juni blev vinderen af Originalen 2009 offentlig-

gjort. Det skete ved et farverigt arrangement på værestedet Kon-

takten i Tingbjerg i København. Et mylder af værestedsbrugere,

værestedsledere og –medarbejdere, ministerielle embedsmænd,

erhvervsfolk, journalister, fotografer og kamerafolk var til stede. De

var vidner til, at Indenrigs- og socialminister Karen Ellemann over-

rakte vinderprisen til Finn Knudsen fra værestedet Café Friheden i

Thisted. Der var musik, udklædte ”superhjælpere” og anderledes

pindemadder med bl.a. fiskefilet og remoulade.”

””Projektet skulle vise, at der er andre muligheder for at komme

videre fra udsathed end jobtilbud, aktivering og lønmodtagerjob

på det ordinære arbejdsmarked. Disse modeller har socialt udsatte

ofte svært ved at finde sig til rette i. Synlige iværksætter-succeser

ville skabe en opmærksomhed hos andre værestedsbrugere og ud-

satte og en bevidsthed om nye muligheder. Muligheder som bru-

gerne vel at mærke selv skulle definere.”

Den FAII-støttede kampagne Fra Udsat til Værdsat er afsluttet. Vin-deren af iværksætterkonkurrencen Originalen 2009 er fundet, og vin-derproduktet kan købes for en 10´er i Tiger-butikkerne landet over. Vi er blevet mange positive erfaringer rigere på udsattes ressourcer og ikke mindst vovemod, og vi gør her status over 2 års iværksætteri på værestederne.

Page 5: nr. 23 Den Grimme Ælling

5

””Værestederne bygger på idéen om at bringe folk videre, og de er

altså ikke passive varmestuer. De har i fællesskab med Landsfor-

eningen af VæreSteder gennem mere end 10 år skabt en kultur,

som danner afsæt for at afprøve nye metoder i det sociale arbej-

de – og nye metoder lanceres som regel gennem LVS-kampagner.

Både værdimæssigt og praktisk var værestederne derfor i stand til

at være medspillere i projektet og støtte for idéejerne.”

””Blandt de 11 deltagere i konkurrencen skulle tre udvælges til at

gå videre i en finalerunde, hvor de kunne få mere intensiv sparring

med henblik på at realisere deres idé. Alle i Erhvervsgruppen anså

det for afgørende, at der skete noget med idéerne. At der blev

handlet på dem, og at der kom projekter af høj kvalitet op at stå.

Der var behov for intensiv og målrettet rådgivning i slutfasen, og

det var nødvendigt at koncentrere opmærksomheden om færre

projekter i finalerunden. Da det kom til stykket, blev Erhvervsgrup-

pen enige om at udvælge ikke tre, men fire finalister.”

””Når valget faldt på Finn, er der to årsager. For det første, fordi hans idé var original og havde stor umiddelbar appel. Alle os, der har været med i projektet, har oplevet, hvordan folk spontant smi-ler og fatter sympati for idéen, når man fortæller om den. For det andet var idéen fuldstændig klar til at blive lanceret kommercielt.”

””Det allerstørste resultat, som vi selv opfatter som projektets mest

positive overraskelse er, hvor godt mødet mellem idéejere og er-

hvervsparterne lykkedes. Vi havde i Erhvervsgruppen aftalt en ska-

belon for projektsparringen, der indeholdt tre møder mellem dem

og idéejerne. I mange tilfælde kom sparringen til langt at overgå

denne skabelon både i omfang og intensitet. Erhvervspartneren

blev optændt af at få idéerne til at lykkes, og var i øvrigt ikke fri for

at være motiveret af konkurrenceelementet.” ”Teksten er et uddrag af rapporten ”Origina-

len 2009”, der er skrevet af Steen Svendsen

og Søren Steen Olsen fra Public Futures.

Fotos: Peter Eilertsen.

Page 6: nr. 23 Den Grimme Ælling

6

”Finn Knudsen og kunsten at tie stille

Finns ti-stille-plaster tog dommerne med storm, og skaffede Finn

den ærefulde titel som vinder af Originalen 2009. En af ti-stille-

plastrets stærke sider er, at det er velegnet som en økonomisk

bæredygtig forretningsidé, og det sælges da også allerede i Tiger

butikkerne, der annoncerer massivt med ti-stille-plastret i busser og

s-tog i HT området, samt i bladene Helse og Ud&Se.

Og Finn fortsætter med at udvikle kommunikationsredskaber. Selv-

om han ikke vil afsløre for mange detaljer om sit næste produkt,

kan han løfte sløret for, at det er ”en stærk udvidelse og forlængel-

se af ti-stille-plastret, og at det giver rig mulighed for fordybelse!”

Erhvervspartner: Direktør Lennart Lajboshitz (th) fra Tiger-butikker-

ne.

”Mette Bramsdals bofællesskab

Selvom Mette Bramsdals bofællesskab ikke er blevet en realitet,

har hendes deltagelse i Originalen 2009 givet hende redskaber til

at gøre alvor af andre projekter. Hvor bofællesskabet i sidste ende

blev et for stort projekt at sid

de alene med, bruger Mette nu sine

erfaringer i et nyt projekt, hvor hun sammen med syv andre arbej-

der på et Livsstilscenter under LAP. I d

et hele taget er Mette Brams-

dal en aktiv spiller på det psykiatriske værestedsområde – bl.a. har

hun taget en uddannelse som Personlig Medicin Vejleder.

Erhvervspartner: Direktør Gitte Just fra Danish Design Association.

”De FIRe FINALISTeR

De fire finalister i konkurrencen havde alle gode

projekter, og de er da også alle forsat i gang

med at udvikle deres ideer.

Tekst: Nina Fischer-Nielsen

Foto: Peter Eilertsen og

Nina Fischer-Nielsen

Page 7: nr. 23 Den Grimme Ælling

7

”Joseph Ssenyonga og nøgleskrinet

Joseph Ssenyongas nøgleskrin blev godt modtaget af såvel Origina-

lens dommerpanel som af Illums Bolighus, der viste stor interesse

for et samarbejde. Af praktiske grunde er nøgleskrinet foreløbigt

lagt på hylden, men i mellemtiden har Joseph startet et firma, hvor

han i et samarbejde med en række velrenommerede virksomheder

skal udvikle sin nye idé. Hvad denne idé præcist går ud på skal af

forretningsmæssige årsager ikke afsløres her, men at ord som ”mo-

bil og vedvarende energi” indgår, kan vi da afsløre!

Erhvervspartner: Direktør Lennart Lajboshitz fra Tiger-butikkerne.

”Opfinderen Carsten Søndergaard

Carsten Søndergaards idé var udviklingen af et nyt materiale til

surfboards, som han ved et tilfælde havde opdaget for år tilbage.

Han arbejder nu videre med at udvikle materialet, og har allerede

nye ideer på tegnebrættet. Som den opfinder, han er, er han i gang

med at udvikle et mere miljøvenligt produkt, og i den nærmeste

fremtid håber han at kunne skabe kontakt til en virksomhed, der

vil sætte ideen i produktion.

Erhvervspartner: Direktør Claus Stig Pedersen fra Novozymes.

FR

A U

DS

A T T I L V Æ

RD

SA

T

2 0 0 7 / 2 0 0

9

Page 8: nr. 23 Den Grimme Ælling

8

Ti-stille-plasterTi-stille-plaster er et nyt hjælpe-middel til at fremme nærvær og ægte samtale. Brug plastrene til at give en henstilling til en ven eller et familiemedlem. En god samtale opstår, når man lytter til hinanden. Brug Ti-stille-plaster, når du har brug for at blive hørt bedre.

VaredeklarationIndeholder ingen aktive stoffer. Enhver virkning ved anvendelse af plastret opstår som følge af brug erens egen gode vilje. Kan medføre en forbedret kommuni-kation og gensidig forståelse ved korrekt brug. 24 stk Ti-stille-plastre 10 kroner. Det er for vildt · www.tiger.dk

Bliv hørt! 10,-

Page 9: nr. 23 Den Grimme Ælling

9

Jul på værestedetAf Nina Fischer-Nielsen

Den søde juletid nærmer sig med hastige skridt, også for værestedsbrugerne – med hvad dertil for nogle kan følge af dårlig-domme. I de sidste par år er juleglæden blevet yderligere presset af den økono-miske krise, og flere har fået sværere ved

at finde penge til de ekstra indkøb, julen medfører – en kedelig omstændighed, som især de sociale hjælpeorganisationer og værestederne mærker i disse dage.

Det helt store spørgsmål for socialt udsat-te er ofte: hvor skal julen fejres? Mange socialt udsatte tilbringer julen alene, og her er det ikke kun økonomisk fattigdom, der nager, men også en mangel på rela-tioner, familiebånd og tilbagevendende traditioner. De familielignende forhold, der ofte op-står mellem værestedet og dets brugere gør, at jul på værestedet er et oplagt valg.

Vi bringer her tre eksempler på, hvordan værestederne er med til at gøre årets sværeste tid til en glædelig begivenhed for brugerne.

Hyttefadet i Holstebro”Hele december laver vi en masse jule-hygge! Der afholdes bankospil, hentes juletræ, og vi laver konfekt og julepynt. Selvom Hyttefadet er et værested for ak-tive stof- og alkoholafhængige har bru-gerne et stort medansvar for de aktivite-ter, vi har i forbindelse med julen.Juleaften står den på en rigtig, hjemlig jul med god julemiddag, dans om juletræ og gaver. Der er altid en eller to medarbej-dere, der kigger ind og ønsker god jul, men det er brugerne, der står med ansva-ret – og det fungerer rigtigt godt selvom vores brugere er aktive stof- og alkoholaf-hængige. Der er ingen tvivl om, at julen har stor betydning, og værestedet er på mange måder brugernes andet hjem – også i julen!”Mads Gammelmark, leder af Hyttefadet, Holstebro.

Juleaften om dagen”På Midlergårdsvej holder vi ikke aften-åbent den 24. december, men holder i stedet jul om dagen. Gennem hele de-cember har vi masser af juleaktiviteter, bl.a. med god mad og juleklip. Den 24. december spiser vi risengrød, danser om juletræ og får gaver. Det er en tradition, vi har haft i mange år, og mange af bru-gerne er gengangere. Der ville lyde et ra-maskrig, hvis vi et år valgte ikke at have åbent den 24.! De brugere, der kommer her har som re-gel et sted at fejre juleaften, og hvis det kniber, finder de ud af det sammen. Der-for er der ikke et egentligt behov for at

holde åbent en 24. om aftenen, men at julen skal fejres på værestedet, det er helt sikkert!” Hanne Christensen, leder af værestedet Midlergårdsvej, Brøndby. Midlergårdsvej henvender sig til psykisk syge brugere.

Jul på det lille værested i Maribo”Sidste år var vi to brugere, der holdt jul for en lille gruppe aktive misbrugere. Normalt er Hjørnet for dem, der er clean, men sidste år bestemte vi os for at invitere de aktive indenfor juleaften. Vi har jo selv været aktive, og ved hvor svært det kan være at komme igennem juledagene. Jeg gjorde alle indkøb og lavede al ma-den, så det var et stort arbejde, men det var det hele værd! Vi fik en rigtig hyggelig aften ud af det med god julemiddag og julehygge. Jeg har stadig lidt dårlig sam-vittighed over, at jeg ikke nåede at købe gaver til dem – der var bare så meget at se til!”Else Espensen, brugerfrivillig på Væreste-det Hjørnet, Maribo. Hjørnet er for tidli-gere stofafhængige.

Landsforeningen af VæreStederønsker alle en glædelig jul

og et godt nytår.

Page 10: nr. 23 Den Grimme Ælling

10

der fulgte en livlig debat om, hvorfor mo-tivationsarbejdet udføres, hvem der har glæde af det, og om det i det hele taget er nødvendigt.

Motivation og omsorgMed et meget livligt indslag gav Linda Lund og Heidi Nielsen fra IOGT Herning et personligt indblik i, hvordan motiva-tion på et værested skabes og fastholdes i praksis. Heidi og Linda pegede på den helt nære omsorg som den centrale moti-vationsfaktor, og kunne fortælle gode po-sitive historier om hvordan medbestem-melse, tiltro til brugernes kunnen, og et dybt engagement i andre brugeres situa-tion, skaber motivation blandt brugerne til at tage del i de aktiviteter, der tilbydes på og udenfor værestedet. Linda og Heidi pegede desuden på UL 2009 som en stor succes mht. motivation – omkring 50 bru-gere fra IOGT Herning deltog i legene.

SnigpremiereI løbet af dagen var der mange referencer til Udsatte Legene 2009, men den mest konkrete var dog en snigpremiere på no-get af UL filmen, (som i skrivende stund er ved at blive færdigredigeret). Gensynet med UL 2009 var både muntert og tanke-vækkende, og reaktionerne fra landsmø-dets deltagerne satte en tyk streg under den indvirkning, UL 2009 har haft på de fleste. At UL 2009 skabte motivation – og stadig gør det – stod efter filmen helt klart.

Relationsarbejde i grænselandet mel-lem værested og behandlingEfter det filmiske gensyn med UL overtog Morten Egeskov, der er leder af Kongens Ø gruppen mikrofonen, og i et spænden-

de oplæg om omsorg og motivation for-talte han om, hvordan man på Kongens Ø arbejder med relationer. For Morten Egeskov er netop evnen til at skabe rela-tioner altafgørende for om behandlingen lykkes, for det er i relationen til brugeren, samt mellem værested og døgnbehand-ling, at motivation og lyst til forandring skabes og fastholdes. Morten Egeskov anerkendte værestedernes store betyd-ning og slog et slag for, at værestederne klædes endnu bedre på til at motivere og forberede brugerne på overgangen til og fra behandling.

UL landsholdetDet sidste indslag på landsmødet 2009 kom fra den tidligere professionelle fod-boldspiller Carsten Hemmingsen, som var træner for UL holdet, der under Udsatte Legene mødte Oldboys Landsholdet på Fionia Park. Carsten Hemmingsen kom med sine betragtninger på arbejdet med værestedslandsholdet, og med anekdoter og situationsbilleder, der varmede de til-hørende!

Tak til alle deltagere ved landsmødet 2009 for stort engagement og aktiv lytning. Vi fra LVS gik motiverede derfra, og vi havde indtryk af, at det også gjaldt for deltager-ne! Vi glæder os således til at fortsætte det spændende arbejde med væresteder-ne i året der kommer.

Nina Fischer-Nielsen

På LVS´ landsmøde, der fandt sted den 10. november på Ledernes Konferen-cecenter i Odense, var temaet motiva-tion. Med Udsatte Legene og Originalen 2009 som inspirerende referenceramme diskuterede deltagere og oplægsholdere på hvilke måder, brugerne motiveres til at deltage i aktiviteter på og udenfor være-stedet.

Vi skal kende vores værd!Sekretariatschef i LVS Cliff Kaltoft ind-ledte landsmødet med at gøre status over værestedernes situation og Landsforenin-gens aktuelle projekter. Han henviste til den igangværende økonomiske krise i samfundet, og til den uvurderlige funkti-on værestederne i endnu højere grad får, når arbejdsløsheden stiger, og flere pres-ses ud i udsathed og eksklusion. Han un-derstregede det vigtige i, at værestederne kender deres eget værd, fordi de gang på gang har bevist sig selv – for brugere såvel som for myndigheder. Ansatte på være-steder kan således hente motivation fra det faktum, at de er centrale spillere i den samlede indsats mod yderligere udsathed og marginalisering.

Motivationsarbejde i teori og praksisMarika Sabroe, der er værestedsleder under Vejle Misbrugscenter og bestyrel-sesformand i LVS, overtog mikrofonen fra Cliff. Hendes oplæg startede med nogle begrebsafklarende og psykologi-ske betragtninger omkring motivation, som hun efterfølgende knyttede til sine egne erfaringer med motivationsarbejdet på værestedet. For Marika er relationen til brugerne det afgørende for, om der skabes motivation til deltagelse og foran-dring. Eksempelvis kan det være en fordel at opfordre en bruger til at deltage i en bestemt aktivitet, fordi et opslag på op-slagstavlen typisk ikke gør det alene. Den nære relation og brugerinddragelsen er, ifølge Marika, helt central i motivations-arbejdet, samtidig med at brugeren skal gøre alt det han/hun selv kan, for det er med til at udvikle brugeren. Marika afslut-tede sit oplæg med at udfordre ideen om motivationsarbejde på værestederne, og

På landsmøde medPå landsmøde med

Det næste landsmøde i LVS afhol-des 27.-28. april i forbindelse med LVS´ generalforsamling. Så sæt al-lerede nu kryds i kalenderen!

Marika Sabroes og Morgen Egeskovs

slides kan ses på www.vaeresteder.dk

Page 11: nr. 23 Den Grimme Ælling

11

Krealariet på Regnbuen

I oktober og november gav Krealariet en række væ-restedsbrugere mulighed for at udtrykke sig kunstne-risk. Krealariet er det første af en række tiltag fra LVS´ hånd i anledning af det Internationale Fattigdomsår 2010, og med kunstner Asger Buus i spidsen blev der arbejdet med ler, lærred og maling. Nogle af de vær-ker, der bliver skabt på Krealariet, vil blive en del af et kunstnerisk indlæg fra LVS til næste års fattigdoms-diskussioner.

På værestedet Regnbuen i Kolding startede Asger Buus dagen med at sige, at kunst er en udtryksform, vi alle kan benytte os af – de fleste af os har bare ikke brugt den, siden vi var helt små. Brugerne på Regn-buen var et levende bevis på dette udsagn, og da dagen var omme, havde deltagerne skabt en række flotte, farvemættede billeder. Asger Buus er generelt begejstret for den kreativitet, han ser udfoldet, når han har været rundt med Krealariet: ”Der er mange rigtig gode talenter derude – så det har været meget spændende!”

Kunst er ikke et nyt tiltag på Regnbuen. Brugerne har længe haft mulighed for at arbejde med maling, blyan-ter og lærreder. Men dagen gav fornyet inspiration til de brugere, der allerede arbejder med kunst og satte andre på sporet af det givtige ved at arbejde med kunst-nerisk udtryk. Samtidig gav det stof til eftertanke, at kunsten kan bruges som udtryksmiddel i en fattigdoms-diskussion, hvor det ellers ofte er ord og veltalenhed, der tæller.

Page 12: nr. 23 Den Grimme Ælling

12

Når støttekontaktpersoner gøres til værestedsledere

digvis for sagen. For de ser muligheder – også selvom ressourcerne indtil videre er beskedne.

SKP teamets arbejde med at løbe et nyt værested i gang sker med opløftet pande og en god portion kreativitet og snilde. De har sat sig det mål at bevise, at dag-ligstuen denne gang kan mere end at op-holde udsatte borgere. Teamet tror på, at det nye værested meget bogstaveligt kan være med til at få brugerne op af den før-omtalte sofa.

Sociale håndværkere medsundhedsprofilI teamets værktøjskasse ligger til en start, et par fint tilslebne faglige redskaber klar til anvendelse. Et særegent borgerkend-skab er et af dem. I kraft af deres SKP arbejde har Anni, Stine og Christian stor indsigt i potentielle brugeres bagage, fordi de til daglig - med hjemmene som ramme - kommer tæt på de allermest be-lastede borgere i Furesø. Som SKP medar-bejdere har de et skarpt blik for det hele menneske og er vant til at tænke i realisti-ske løsninger for den enkelte med afsæt i borgerens mest presserende behov. De er med andre ord rigtig godt gearet til at ar-bejde med små skridt. Og som henholds-vis sygeplejerske og SOSU assistenter har kommunen med i handlen fået sig et ge-digent sundhedsteam.

”Som sygeplejerske er jeg dybest set ud-dannet til at gennemskue komplekse og sammensatte problemstillinger i menne-skers liv. 93 % af min faglighed består i at yde omsorg. Herunder både psykisk, so-cial og fysisk omsorg” fortæller Christian. ”Som SKP medarbejder kan jeg bringe den omsorgs- og relationsbaserede sy-gepleje ind i værestedet. Altså bistå med vejledning om f.eks. fysiske mén, kost og motion. Det højner uden tvivl indgangen

til brugerne. Decideret pleje som sårpleje, medicinering osv. kræver en autorisation, som selvfølgelig vil kunne højne kvalite-ten i værestedstilbuddet yderligere, fordi brugerne på værestedet ville kunne få sundhedsfaglig vejledning og tage imod behandling her og nu. Vi ville i så fald være i besiddelse af flere muligheder for at hjælpe brugeren til bedre livskvalitet. Det får indtil videre vente”. Med eller uden faglig autorisation har SKP medarbejderne i Furesø kastet sig over opgaven som værestedsledere. Mål-gruppen er tørlagte alkoholikere og mis-brugere, der er motiveret for behandling. Mennesker, hvoraf langt de fleste ikke er under SKP bevilling, men som over tid kan

agere forbillede for de svageste udsatte i kommunen. Foruden den stabile håndfuld mennesker, der indtil videre udgør bru-gergruppen, skal Anni, Stine og Christian altså ud og finde brugere til værestedet.

Af Maria K. Andersen

Tavlen er tørret ren. I dagligstuen på Kol-lekollevej 27 i Furesø tænkes der i disse dage helt nye tanker. Om byens udsatte, om stedet og om muligheder og nye veje i den sociale indsats. Luften emmer af en stærk vilje og et stort engagement. For i dag er både sofaer og stole besat af men-nesker, der alle på hver deres måde, øn-sker at bidrage med noget af deres eget. Noget der kan få både værestedet og mennesker til at vokse.

I samme sofa sad før i tiden en indeslut-tet forsamling af alkoholikere, som blev mindre efterhånden som mængden af flasker på sofabordet blev større. Til sidst blev stedet lukket, for ansvaret for adfærd under sådanne betingelser lader sig van-skeligt udøve, når afstanden mellem myn-dighed og bruger bliver for stor.

SKP kræfter kommer tilNøglen til det lille hus ved S-banen er nu lagt i helt andre betroede hænder. I hænder, som er skruet rigtigt på, til den særlige form for omsorgsarbejde, der skal udøves på et værested - hvis man forval-ter talentet med omtanke. Anni, Stine og Christian er støttekontaktpersoner (SKP) under Socialforvaltningen i kommunen og nu også værestedsledere. De er blevet opgaven pålagt, men de brænder hel-

SKP-medarbejder Stine i gang med boremaskinen.

Christian, Anni (th) og Stine er støttekontaktpersoner (SKP) under Socialforvaltningen og nu også værestedsle-dere.

Page 13: nr. 23 Den Grimme Ælling

13

Når støttekontaktpersoner gøres til værestedsledere

’relationsbaseret tilknytning’. Som de selv forklarer det: ”Gode initiativer fra kom-munen skal følges op med et ansigt og interesse. Vi skal ikke blot i kontakt med borgeren, men også se potentialet i den enkelte. Hvis vi kan få folk herned i være-stedet, så opstår der en naturlig dynamik i mangfoldigheden. Vores metode er dy-best set at gøre brugernes egne visioner for stedet til bindeleddet mellem dem”.

Landsforeningen ønsker værestedet i Fu-resø kommune held og lykke med det omsorgs- og relationsarbejde, der ligger foran og følger spændt med i udviklin-gen.

Relationsarbejde medvækstpotentialeIndtil videre gør de dog det eneste rigtige. De spotter mulighederne og omsætter deres faglige kompetencer til fordel for de, som allerede kommer i huset. Den brogede lille brugergruppe gives selvtillid, gåpåmod og ejerskab tilbage. Med små skridt. Og med det resultat, at initiativer og lyst til forandring opstår ikke ovenfra, men fra dem, det hele handler om; bru-gerne selv. Kodeordet for SKP teamet er

Ny værestedsmedarbejderuddannelse

VÆRESTEDSMEDAR

BEJDER

VÆRESTEDSMEDARBEJDERUDDANNELSEN 2010

LVS

...en landsforening i bevægelse...

Vi tror, at vi sammen kan blive endnu bedre! Og gentagende forespørgsler fra forskellige værestedsmedarbejdere de seneste år bekræfter et ønske om netop det. Så nu slår vi den op – en dugfrisk værestedsmedarbejderuddannelse til opstart den 8. februar 2010.

Værestedsmedarbejderuddannelsen er for dig, som gerne vil:

• bliveklogerepåmulighederogvejeidensocialeindsatspåværestedet• haveindsigtiprojekthåndteringfraidéfaseoveransøgning,implementeringogforankring• højnedinekommunikationsevnerogdermedpersonligegennemslagskraftoverforbådebrugere og samarbejdspartnere• ogerfordig,somharbrugforetfagligtåndehul,hvordertænkesudafboksen

Uddannelsen faciliteres af erfarne undervisere og vil danne ramme for sparring i et udviklende miljø, der vil veksle mellem oplæg, dialog og gruppearbejde. Uddan-nelsen vil køre over 4 moduler frem til december 2010. Prisen er 7.380 kroner til ophold og forplejning. LVS afholder udgiften til undervisning. Første modul afhol-des den 8.-10. februar på Brandbjerg Højskole ved Vejle.

Tjek vores tilmeldingsfolder på www.vaeresteder.dk.Tilmelding skal ske til Landsforeningen af VæreStederpå tlf. 75 92 40 00 eller [email protected] den 21. december 2009.

Page 14: nr. 23 Den Grimme Ælling

14

Korte NYHEDER...!Rådet for Socialt Udsatte modtager FTF-pris

Preben Brandt modtog i slutningen af november FTF-prisen på veg-ne af Rådet for Socialt Udsatte. Prisen er givet med den begrun-delse, at RSU er med til at sætte fokus på de strukturer og forhold i samfundet, der presser mennesker ud af det sociale fællesskab. RSU valgte at videregive de 50.000 kr. til værestedet Perronen i Nykø-bing Falster med denne begrundelse: ”Lederen Klavs Lauritzen har siden stedets etablering i 1998 gjort en stor indsats både for at få et velfungerende værested op at stå, og for at ændre holdningen og indsatsen overfor misbrugere og andre socialt udsatte i lokalsamfun-det”. Overdragelsen af prisen til Perronen skete den 23. november i værestedets lokaler i Nykøbing Falster.

Solstrålen fyldte 15 år

Danmarks første værested for tidligere stofafhængige, Solstrålen (Fredericia), fyldte i oktober måned 15 år, og det blev fejret med åbent hus fredag den 6. november. Det store fremmøde understregede den betydning Solstrålen har haft for rigtig mange mennesker, der har været stofafhængige, og den respekt Solstrålen nyder i lokalsamfundet generelt. Blandt talerne var bestyrelsesmedlem Maja Jørgensen, viceborgmester og socialudvalgsformand Henning Due Lorentzen, Niels Danstrup fra Fredericia Misbrugscenter, og sekretariatschef i Landsforenin-gen af VæreSteder Cliff Kaltoft. I forbindelse med jubilæet udkom bogen ”32 solstrålehisto-rier”, hvor en række mennesker der er eller har været brugere på Solstrålen, giver læseren et indblik i, hvad værestedet har betydet for dem.

Styrket alkoholindsats i Fredericia

I Fredericia har kommunen nu styrket indsatsen i alkoholbehandlingen med et nyt hus, der samler alkoholambulatoriet, alkoholfunktionen og værestedet Kontakten under ét tag. Med de nye rammer har flere fået mulighed for at komme i dagbehand-ling i Fredericia, en mulighed leder af Fredericia Misbrugscenter Niels Danstrup byder velkommen. Værestedet Kontakten, der før havde hjemme i små lokaler i Gothers-gade, har fået større fysiske rammer at være på, hvilket betyder at værestedets tilbud kan benyttes af mange flere. Vi ønsker Fredericia tillykke med det nye hus!

Århusiansk tandplejeteam til kamp mod dårlige tænder

Næsten 50 % af Danmarks socialt udsatte mennesker har mindre end 20 tænder tilbage – for resten af befolkningen ligger dette tal på 13 %. Center Basen i Århus har derfor startet et nyt projekt op, hvor en tandplejer og en klinikassistent tager rundt på væresteder, herberger og bosteder i Århus og informerer brugerne om tandhygiejne. Der ydes også hjælp til at søge midler til tandbehandlingen, ligesom brugerne tilbydes ledsagelse til og påmindelse om tandlægebesøg. Socialt udsatte borgere i Århus kan henvende sig til Center Basens væresteder for at høre mere om projektet. Tandprojektet gennemføres med støtte fra Indenrigs- og Socialministeriet.

Undersøgelse af værestedernes økonomiske situation

I efteråret blev en række væresteder ringet op af LVS, der i samarbejde med TV2 nyhederne har søgt at få et overblik over være-stedernes aktuelle økonomiske situation. At TV2 satte en undersøgelse i værk vidner om en offentlig interesse for værestedernes situation, ikke mindst i en kommunal valgtid, hvor besparelser var på alles læber. Trods bange anelser om voldsomme besparelser viste rundringningen, at selvom nogle væresteder er hårdt ramt på økonomien eller direkte lukningstruede, er det ikke et billede, der tegner sig for værestederne generelt. Det tyder således på, at værestederne går relativt fri af truende besparelser i denne omgang. Vi takker alle, der har deltaget i undersøgelsen for deres medvirken!

Page 15: nr. 23 Den Grimme Ælling

15

Som et led i samarbejdet omkring af-holdelsen af X-games og UL 2009 har Odense Kommune udarbejdet rappor-ten ”Evaluering af partnerskabet mellem Landsforeningen af VæreSteder, Sport Event Fyn og Odense Kommune ifbm. Udsatte Legene 2009 med Odense som værtsby”.

Da LVS for 3 år siden fik bevillingen i Det Fælles Ansvar II til at starte Idrætsorgani-sationen Dansk Væresteds Idræt, var der i projektansøgningen en målsætning på 35 medlemsklubber inden projektets af-slutning i 2011. Et andet mål var, at om-kring 500 socialt udsatte skulle deltage i Udsatte Legene 2009. De rammer er for længst sprængt! IDVI tæller nu 75 med-lemsklubber, og over tolvhundrede socialt udsatte mennesker fra 11 forskellige na-tioner deltog i UL 2009.

Tallene taler for sig selv. Ingen kan be-tvivle, at idrætsprojektet er en kæmpe succes. En succes, som Landsforeningen nu følger op på med rapporten ”Idræt som redskab i det sociale arbejde”. Rap-porten er udarbejdet i forbindelse med UL 2009, hvor vi på baggrund af et unikt og omfattende datamateriale dokumenterer selve effekterne af værestedsidrætten og IDVI’s arbejde. Rapporten sigter bredere end hidtidige undersøgelser, da den in-kluderer en langt større del af målgrup-pen; socialt udsatte, der har en relation til idrætsverdenen. Om rapporten siger sekretariatschef Cliff Kaltoft: ”Rapporten fortæller os om effekten af kvalificerede idrætstilbud for den enkelte, men den si-ger også i høj grad noget om effekten og betydningen af De små skridts metode i relation til idrætstilbud til socialt udsatte mennesker”.

Dokumentation af værestedsidrættenAf Nina Fischer-Nielsen

Ny mand bag roretSimon B. Larsen har overtaget ansvaret for den videre udvikling af IDVI. Simon har de seneste to år været konsulent i LVS, hvor han primært har beskæftiget sig med kommunikation, særligt i IDVI.

LVS´

rap

po

rt k

an s

es p

å w

ww

.idvi

.dk

Page 16: nr. 23 Den Grimme Ælling

16

et vedkommende og nuanceret input til værestedsarbejdet. Ved at udveksle erfa-ringer fra forskellige væresteder skabes ny viden, anderledes erfaringer – og som bonus opstår der venskaber og mulige fremtidige samarbejder på tværs af væ-restederne.

Samværet med andre og den viden, der udveksles, er en af kursets grundpiller, for det er i mødet med andre, at bevidsthe-den om egen rolle bedst udvikles. Kursets indhold fungerer i høj grad som et fun-dament, hvorpå denne udveksling kan foregå.

VærestedstankenPå alle LVS´ frivillighedskurser er være-stedstanken en fast bestanddel. Være-stedstanken er skrevet ud fra ønsket om at have noget, der definerer væresteder-ne generelt, og selvom der selvfølgelig er mange forskellige væresteder imellem, kan de fleste da også nikke genkendende til de værdier værestedstanken udtrykker. Værestedstanken skal dog ikke betragtes som en udtømmende oversigt over hvor-dan det enkelte værested vælger at prio-ritere, men snarere som et udgangspunkt hvorfra diskussioner om værdier kan fø-res. På frivillighedskurserne præsenteres værestedstanken, og heraf udspringer

Af Nina Fischer-Nielsen

Få kilometer fra Vejle ligger Brandbjerg Højskole, der danner rammen om de fle-ste af de kurser, LVS afholder. Frivilligheds-kurset har været afholdt siden september 1998, og var således en af de allerførste ydelser, LVS udbød som landsforening.

På frivillighedskurset opkvalificeres og inspireres de frivillige til det fortsatte ar-bejde på værestederne. Dette er vigtigt af flere grunde: for det første kan væ-restederne ikke fungere uden frivillige. Opkvalificeringen gør, at de frivillige fø-ler sig godt rustet til arbejdet som frivil-lig, og værestederne nyder således godt af opkvalificeringen. For det andet er det vigtigt, at den enkelte opkvalificeres både som frivillig og som menneske, for det at være frivillig er i høj grad en udvik-lende proces, der kræver overvejelser fra den enkelte. Der ligger således et ønske fra LVS om udviklingsmuligheder for den enkelte i frivillighedskurset. For det tredje findes der på mange væresteder flydende grænser mellem brugere og frivillige. Ofte er de frivillige selv brugere af værestedet eller har været det. Derfor er det vigtigt at udforske grænsen mellem at være frivillig og at være bruger. erfaringsudvekslingPå frivillighedskurset lægges der vægt på dialogbaseret undervisning og erfarings-udveksling mellem kursisterne. I livlig dia-log med kursisterne trækker underviseren egne og andres erfaringer frem og sætter dem sammen i en mosaik af problemer, situationer og mulige løsninger, der giver

Søg inspiration på LVS’ frivillighedskurser..............

På frivillighedskurset i september 2009 fik de frivillige masser af inspiration – ikke mindst fra hinanden

Page 17: nr. 23 Den Grimme Ælling

17

diskussioner om værdier på de enkelte væresteder, ligesom kursisterne opfordres til at tænke værdier ind i arbejdet frem-over.

Ligesom værestedstanken, der inspirerer kursisterne til refleksion over væresteds-arbejdet og værestedets værdimæssige fundament, er kurset med til at sætte nogle tanker i gang hos kursisterne. Kur-set er ikke en facitliste, og der gives ikke endegyldige svar, men de frivillige tager fra Brandbjerg med ny energi, der kom-mer værestedet og dem selv til gode lang tid frem.

Søg inspiration på LVS’ frivillighedskurser..............

Stinne (th.) fra varmestuen i Silkeborg var med på kurset, og sagde: ”Meget af den energi, jeg har

fået her, har jeg fået af gruppen”.

Peter (tv.) fra Fristedet i Thisted deltog også i kurset, og for ham var mødet med de frivillige, der ikke havde været i et misbrug nyt og overraskende: ”De er jo ligeså ”væltede” som os andre, og det er fedt at opleve. Det gav virkelig en masse at møde de andre”, sagde Peter med et grin.

Frivilligkurset afholdes hvert efterår. Hvert værested kan gra-tis tilmelde en frivillig til kurset, så længe der er pladser. For øvrige deltagere fra samme værested koster kurset 1500 pr. person.

Hold øje med aktuelle kurser på www.vaeresteder.dk, eller ret henvendelse til Jette Stjernholm på tlf. 7592 4000.

.

Page 18: nr. 23 Den Grimme Ælling

18

Nye bestyrelsesmedlemmer i LVSLVS´ bestyrelse har fået to nye medlemmer. Det drejer sig om Niels Rasmussen, der er tidligere fuldmægtig i Indenrigs- og Socialministeriet, og Jacob Bjerregaard, der er politisk konsulent i HK Danmark og folketingskandidat opstillet i Fredericia. Med de to nye medlemmer består bestyrelsen således af: Marika Sabroe (formand), Niels Rasmussen, Jacob Bjerregaard, Klavs Lauritzen, Per K. Rasmussen, Niels Danstrup, Inga Skjærris, Torben Hansen og Najib Haddar (sup-pleant). Vi byder de nye medlemmer velkomne!

Ny medarbejder i LVSDen 1. oktober 2009 startede Mette Tamberg som sekretariatsmedarbejder i LVS. Mette er uddannet grafiker og har i mange år arbejdet i en stor grafisk virksomhed i Vejle. Nu har hun taget springet og er blevet en del af LVS. Vi byder Mette velkommen i LVS!

Page 19: nr. 23 Den Grimme Ælling

19

VELKOMMEN i LVS

Anemonen, HerlevCafé Backstage, SkælskørHjørnestuen, Svendborg

Horsens krisecenter for mænd, HorsensSind Værestedet Stoppestedet, Odense C

Vendepunktet, VigVærestedet, Furesø

Værestedet Fundamentet, København S

Den knap 2000 A4-sider lange rapport ”Den sociale misbrugsbehandling i Danmark”, som netop er udsendt af SFI angiver, at 24 % af brugerne siger, at de ikke har modtaget en samtale med en behandler indenfor de seneste to måneder. Når behandlerne går i gang med læsningen forventes tallet at stige til 98 %.

Cliffs MUNTRE hjørne

Page 20: nr. 23 Den Grimme Ælling

AKTIVITETSKALENDER

Landsforeningen af VæreStederVendersgade 19, I · 7000 Fredericia · Tlf. 75 92 40 00 · Fax 75 92 40 09

E-mail: [email protected] · www.vaeresteder.dk

19.-21. januarUdvidet kursus for frivillige værestedsmedarbejdereBrandbjerg Højskole

8.-10. februarVærestedsmedarbejderuddannelsen 1. modulBrandbjerg Højskole 27.-28. aprilLVS’ LandsmødeLedernes KonferenceCenter, Odense

28. aprilLVS’ GeneralforsamlingLedernes KonferenceCenter, Odense Aktiviteter for Idrætsorganisationen Dansk Væresteds Idræt findes på www.idvi.dk