Nr. 01 februar 2010 ISSN 1399-7947 - itchefer.dk...Nr. 01 februar 2010 ISSN 1399-7947 Kombits nye BBR i luften It-giganter kæmper i kommunerne TEMA : Fremtidens it-chef Gå den direkte

KOMMUNERNES ITMAGASIN

Nr. 01 februar 2010 ISSN 1399-7947

Kombits nye BBR i luften

It-giganter kæmper i

kommunerne

TEMA :Fremtidens

it-chef

Gå den direkte vejKMD OPUS. ET INTEGRERET VIRKSOMHEDSSYSTEM DER BINDER ARBEJDSPROCESSERNE TÆTTERE SAMMENForbered dig på at gå nye veje, når det gælder drift og ledelse af din organisation. KMD Opus er det første integrerede virksomhedssystem til kommuner. Det bygger på erhvervslivets foretrukne it-platform, SAP – hvor skel og siloer brydes ned, og ét sammen-hængende system håndterer alle kritiske forretningsprocesser. Spørg til KMD Opus næste gang, du møder KMD, eller klik ind på kmdopus.kmd.dk

KOMMUNERNES ITMAGASINUdgiver: KIT@– Kommunale It chefer.Formand: Jørgen Kristensen Egedal KommuneFor information om foreningen, medlemskab samt abonnement se www.itchefer.dk

Redaktion: Flemming Kjærsdam, telefon 4630 [email protected]

Redaktionsudvalg:Jørgen Kristensen, Egedal KommuneMichael Voel Jensen, Hørsholm KommuneFlemming KjærsdamLouise Andersen

Annoncekonsulent: Louise Andersen, Koncept, telefon 7515 1155, [email protected]

Layout: www.znildt.dkForsidefoto: ColourboxTryk: Jørn Thomsen A/S

Oplag: 7.600

Indhold nummer 1 · februar 2010

12

3

456

Kombits nye BBR-system er i luften

side 6

Kronik: Massive it-investeringer

stiller nye krav til it-ledelsen

side 18

Leder side 5

Den billige revolution starter i skyen side 8Alle lugtede penge på hver sin måde på KL og IT og Telestyrelsens konference, om ”Cloud Computing” - i det offentlige. Eigtveds pakhus var fyldt til bristepunktet med offentlige it-folk og lige så mange private konsulenter og leverandører.

”Ingen leverandører forærer noget væk” side 14Beregninger om besparelser i it-budgetter ved at udskifte Microsofts Officepakker med ”gratis” officepakker kan ikke gøres generelle, og der findes i øvrigt ikke it-leverandører, som forærer noget væk.

Odense Kommune tester standard i drift side 16Odense Kommune afprøver som den første kommune i landet en teknisk standard indenfor ”organisation” i et ægte driftsmiljø. Snart går kommunen i udbud om et nyt lønsystem, hvor et af kravene til leverandørerne vil være, at deres løsning kan interface til denne standard.

Nu skydes 2. halvleg af Kommunalreformen i gang side 20

It-chefer og direktioner skal samarbejde om ny digital strategi side 21It og it-cheferne har spillet en central rolle i kommunalreformen og er en væsentlig årsag til, at de 66 sammenlægninger i kommunerne ikke har kostet samfundet flere penge.

Effektiviseringer skal finansiere digital strategi side 22Færre filialer. Kortere åbningstider. Mere selvbetjening. Mere teknologi i fremtidige serviceydelser.

Forretningsforståelse i bredden - it-kompetencer i dybden side 24It-cheferne skal forstå kommunernes behov for effektiviseringer og forbedret service gennem digital selvbetjening, og nye typer serviceydelser med mere teknologi.

It-uddannelse kombinerer teori og praksis side 26En ny og opdateret erhvervsuddannelse sikrer sammenhæng mellem teori og praksis – og at de færdiguddannede unge er klædt på til livet i en moderne it-afdeling.

Hjørring glad for praktisk anvendelig it-uddannelse side 28

Datatekniker - det er lige mig! side 29

side 30

TEMA :It-ledelsens nye roller:

Lyngby-Taarbæk skiller sig af med Microsoft Office

side 12

Debat : Er SKI kejserens nye klæ’r?

iteo.dk

Notelocker 12 til gulvplacering med greb til hængelås*

Pris Kr 6.750,-

Notelocker vægmonteret 3-modul med greb til hængelås*

Pris Kr 3.000,-

Spar undervisningsminutter på nem organisering af de bærbare

Notelocker 12 til gulvplacering

Notelocker vægmonteret 3-modul

Brug stregkoder - det gør det hele nemmere

egkug strrerB

der - det gørok

rPotN

r 6.750,is Krer 12 til gulvplackelot

,-eb til hæing med grerac

erckelootN

ængelås*

ingerrivplacr 12 til gul

rPotN

r 3.000,is Kreterter vægmonckelot

,-eb tidul med grt 3-mo

erckelootN

l hængelås*

dulet 3-moerrer vægmont

.dkeoit

“ leder af Jørgen Kristensen, formand for KIT@

Jeg synes, der er utroligt stille derude. Undtagen hos it-cheferne. Foreningen af Kommunale IT-chefer, KIT@, harde seneste to måneder stået på mål for, at en række afkommunernes forvaltninger ikke har været i EU-udbud iforbindelse med indkøb af it-løsninger, der overskriderEU´s tærskelværdier. Derudover er KIT@ involveret i dags-ordener om standardisering, digitalisering og Digitalise-ringsmessen 2010. Hvordan kan det være, at det kunKIT@, der både agerer som tovholder og bannerfører påkommunernes vegne indenfor disse efter min opfattelsehelt vitale og strategiske områder?

Når ComputerWorld skriver en række artikler om mang-lende udbud i kommunerne, er det KIT@, der afkrævessvar. Det er ikke KL, der dæmmer op for historier ommanglende udbud, hvilket ville være naturligt. Det er rig-tigt ærgerligt at komme til at stå for skud, når vi her i Kit-Magasinet har fortalt de indsatser, som er gjort for atskabe gennemsigtighed og åbenhed på markedet. De blivernu vendt mod alle it-chefer, både dem i kommuner somoverholder reglerne og dem, hvor andre i kommunens top-ledelse bør påtage sig et ansvar for, at kommunen ikke haroverholdt reglerne.

I Kit-magasinet skrev vi i juni 2008 historien om indkøb afit-systemer for 232 mio. kr. i Aalborg Kommune af KMD,uden at være i udbud. I Kit-magasinet i april 2009 skrev viom Næstved Kommune, der sparede 16 mio. kr. over fireår efter at have været i udbud. Nu bringes disse gamle ny-heder op til overfladen igen, og bliver brugt til at kritiserekommunale it-chefer for ikke at konkurrenceudsætte ser-viceydelser og it-løsninger eller for ikke at have sparetskatteydernes penge ved at gå i udbud. Medierne skyderpå de forkerte - hvor er it-chefernes kollegaer i indkøbsaf-delinger og i direktionerne henne?

Sschyyy…De er stille. De har travlt med at tie det ihjel.Måske i håb om, at hvis vi lader være med at sige noget, såglemmer medierne det nok.

KIT@ bruger i realiteten Kit-Magasinet til at leve op til rol-len som kommunal chefforening. Det er landets enestemagasin, der i forhold til indkøb og planlægning af it-an-vendelsen henvender sig til politikere og ledere i den kom-munale sektor. Derfor står digitalisering, standardiseringog Digitaliseringsmessen2010 højt på vores dagsorden. Vianvender Kit-magasinet til at gå i dybden med disse emneruafhængigt af en fastsat politisk og it-leverandørmæssigdagsorden. Det er brugernes og chefernes faglige og stra-tegiske udfordringer, der er i fokus.

Kommunerne har en lang tradition for at håndtere også it-indkøb via udbud, men det kan blive meget bedre. SKI hari et vist omfang løftet den enkelte kommunes udbudspligt,men først efter salget af KMD og dannelsen af Kombit stårdet klart, hvor vigtigt det er at tage professionelt hånd omvirksomhedens it-indkøbsprocesser. Vi skal i fremtidenbåde kunne agere med centrale enhed, når det gælder it-indkøb i den enkelte kommune og samtidigt kunne givebindende mandat ved anskaffelser af fællesoffentlige It-løsninger.

Udfordringen for kommunerne ligger ikke kun i at gen-nemføre og dokumentere it-udbud, men også i at møde it-leverandørene med i bedste startopstilling på egenbanehalvdel. Min anbefaling er, at de kommunale tople-delser i samarbejde med KL tegner en governance model,som bringer indkøbs- og it-kompetancer sammen om atsikre procesforløb og bedste leverance i forbindelse medkommunens it-indkøb.

Jeg kan og skal ikke forsvare de kommuner, som ikkeoverholder udbudsreglerne - så langt rækker det mandat,KIT@ har givet mig, slet ikke. Omvendt vil jeg heller ikkeacceptere, at de kommunale it-chefer kommer til at ståalene med ”aben”, hvis der begås procedure- eller udbuds-fejl andre steder i den kommunale adminstration. Megetkan vi, men det med udbudsregler ligger stadig i it-che-fens grænseland.

Gennemførslen af korrekte og professionelle EU-udbud erdirektionernes ansvar, men det burde være helt åbenlyst,at der i de kommunale forvaltninger er tale om et holdar-bejde mellem it-chefer, indkøbschefer, jurister, økonomerog topledelse.

Derfor er det positivt at læse temaet i Kit-Magasinet omfremtidens it-chef, hvor der lægges op til, at it-cheferneskompetencer fremover skal blive en del af direktionen ogden forretningsmæssige ledelse i kommunerne, og at digi-talisering bliver et emne for topledelse og kommunalpoliti-kere.

Men vi kan ikke gør det alene. Lad os få andre frem påbrættet – så der bliver lidt mindre stille.

Sschyyy….Hvor er der stille derude

Nr.01_ februar10_ side 5


Det nye BBR-register er Kombits første strategiske sats-ning for kommunerne, og det er ikke tilfældigt. Systemeter basisregister for bygninger, tekniske anlæg samt boligerog erhvervsbygninger og deres adresser. BBR er det første store basisregister i den offentlige for-valtning, der gennemgår en modernisering i et samarbejdemellem stat og kommuner. Det nye BBR giver en markantbedre datakvalitet end tidligere.”Med det nye BBR er kommunernes data sikret, og de skali modsætning til tidligere ikke betale for at trække på egnedata. Kommunerne får adgang til egne data på en nem ogbillig måde, for driftsudgifterne bliver under en tredjedelaf udgifterne til det gamle system,” fremhæver projektchefMahdad Fahimi, Kombit.I det nye stedsrelaterede informationssystem er der gen-nemført mange valideringer af data, som er verificeret i dekonkrete kommuner for at skabe en meget højere datakva-litet. Netop den ringe datakvalitet var et problem i detgamle system.Ambitionerne om at gøre BBR til rygraden i udnyttelsen afstedsbestemte data på tværs af offentlige myndigheder ogat stille det til rådighed senere for private virksomheder erikke uden udfordringer.Mahdad Fahimi: ”Der er ingen tvivl om følsomheden i sy-stemet, når steddata kombineres med navn og adresse til

såkaldt personhenførbare oplysninger. Men hver enesteoplysning om personer hentes fra CPR-registret med dennødvendige sikkerhed.”

BBRs lange vejDet nye BBR-systems lange vej startede i det KL-ejedeKommune Holding (nu Kombit red.) i 2006, hvor udbuddetgik i gang. Det var en reaktion på, at Rigsrevisionen i 2004 havde kri-tiseret BBR-registret for, at der var problemer med kvalite-ten af oplysningerne i det tidligere BBR. Der var ikkeoverblik over fejlenes art, antal og betydning. Mahdad Fahimi: ”Der var mange penge at spare ved at fåkorrekte data, da BBR også danner grundlag for flere ord-ninger som boligstøtte eller varmefordelingstal i etage-ejendomme. Ordninger som medfører udbetalinger afmeget store beløb i kommunerne.”Udbuddet resulterede i fem tilbud, og KMD kom ud som enklar vinder med hensyn til pris og kvalitet. Mahdad Fahimi: ”KMD´s tilbud på det nye BBR-system varvæsentligt billigere end konkurrenternes og materialetmeget bedre. Det slog igennem, at KMD havde fordelen afat have kørt det gamle system siden 1970erne. KMD vandtopgaven baseret på objektive tildelingskriterier og den

NYT Af Niels Torben Volqvartz

e

Kombits nye BBR er i luften

Kombits første løsning, det nye Bygnings- og Boligregister, BBR gik i drift d. 1. dec. 2009.

BBR er nu landets eneste adresseregister og rygraden i den fælleskommunale strategiske

satsning, der skal spare mange penge og skabe flere muligheder.


uvildige konsulentvirksomhed Devoteam og en rækkekommunale repræsentanter blev sat sammen med KL forat sikre processen. ”Ifølge udbudsbetingelserne skulle den nye BBR løsninghave været færdig i løbet af 10 måneder. Det vil sige vedudgangen af 2007. Men sådan skulle det ikke gå. Inden udbuddet var der nemlig indgået en trepartsaftalemellem Erhvervs- og Byggestyrelsen, Kommune Holdingog KL. Den udarbejdede kravspecifikation skulle vise sigikke at leve op til de kommunale behov, hvorfor styre-gruppen måtte udsætte projektet et år for at få de kommu-nale krav inkluderet.

KMD og Kombit lykkedesKMD leverede i december 2009 den nye BBR løsning, derhar fulgt den reviderede tidsplan og uden væsentlige ud-fordringer i idriftsættelsen. Tilbage i 2008 betød komplek-siteten i den nye BBR løsning imidlertid, at KMD havdeudfordringer med at møde den aftalte kravspecifikation tilden aftalte tid, og KMD og Kombit genforhandlede aftale-grundlaget ledende til leverance succesen i dag. Mahdad Fahimi: ”Vi fik det bedste ud af en svær situationog en god løsning forhandlet på plads med en plan, derkom til at holde. ”Den nye BBR løsning skulle efter planen have været klarhalvandet år efter, den 1. december 2009 med de konver-terede data, og det kom til at passe. Man har nu afsluttetde sidste test til driftsovertagelsen, og den nye løsning

kører parallelt med den eksisterende for at sikre driften,og for at alle aktører kan nå at blive klar med at tilrettederes systemer.Mahdad Fahimi: ”Det ny BBR kører så godt nu, at jeg erikke i tvivl om, at det er klar. Vi er næsten færdige medspecificeringen af version 1.1, der indeholder flere kommu-nale faciliteter, og Kombit planlægger allerede version 1.2med flere statslige muligheder. Vi er endog begyndt at ar-bejde på at få energidata ind.” Det nye BBR er det eneste officielle register, men bestemtikke det eneste på markedet, og effektiviteten i at havemange offentlige registre, sætter Mahdad Fahimi spørgs-målstegn ved: ”Hvorfor er der så mange registre? Der eromkring 10 store registre og mindst det dobbelte antalmindre systemer som Antenne- og Masteregistret ellerSkorstensfejerregistret. Det er helt unødvendigt,” under-streger Mahdad Fahimi.Han lægger vægt på, at den nye BBR løsning er baseret pååbne standarder og ikke indeholder proprietære kompo-nenter. Dette skal sikre markedsvilkår for aftaler med le-verandører og for at understrege åbenheden erdokumentationen tilgængelig på www.bbr.dk

Kombits rolle

Kombit har på vegne af kommunerne haft ansvaret

for hele processen med udviklingen af BBR. Løs-

ningen og data er kommunernes.

”Man kan sammenligne Kombits rolle med en

kompetent investeringsbank, hvor vi stiller viden

og kapital til rådighed i udviklingsfasen og vi er ga-

rant for leverancen af en løsning. Vi skal skabe

økonomisk råderum for kommunerne ved at

fremme fælles investeringer. Kombit har kvalifika-

tioner og økonomiske ressourcer til at varetage

kommunernes fælles interesser,” pointerer

Mahdad Fahimi.

Han påpeger, at Kombit er en non-profit organisa-

tion, som udelukkende skal have dækket sine ud-

gifter:

”Vi giver kommunerne den faglige kompetence på

store løsninger inden for IT, udbud og kontraktsty-

ring. Og vi er meget opmærksomme på ikke at

opbygge et ”KMD 2”. Vores fornemmeste rolle at

drive kommunalt fællesskab, sørge for at bestille

og styre udviklingen af gode og effektive IT løsnin-

ger. Selve udviklingen og driften skal lægges ud til

leverandører ,” understreger Mahdad Fahimi.

Med det nye BBR er kommunernes data sikret, og de skal i modsætning til tidligereikke betale for at trække på egne data.

“Mahdad Fahimi


””The cheap revolution” med billig hardware, open sourcesoftware og infrastruktur i skyen er startet.”Professor Michael R. Nelson, Georgetown University varikke i tvivl om cloud computings gennemslagskraft.”Det er min forudsigelse, at 80 procent af verdens compu-ting vil ske i skyen om fem år, og der vil være 100 milliar-der ”enheder” på nettet. Det kan måske også tage 10 år.Men et er sikkert, at CIO (IT-chef red.) må indarbejdeskyen i deres strategi, ellers kommer CIO til at betyde Ca-reer Is Over.”Michael R. Nelson er ikke en hr. hvem som helst. Han råd-giver OECD om cloud computing. Med sig i bagagen brin-ger han også erfaringer som it-strategen bag præsidentObamas valgkampagne og tidligere it-rådgiver for BillClinton og Al Gore.Michael R. Nelson opfordrede den offentlige sektor til at gåforan og drive udviklingen mod skyen og sikre åbne stan-darder. ”Skyen kræver ændring af kultur og arbejdsmetoder. Ogden offentlige sektor skal stille krav om sikkerhed for, atfortrolige data beskyttes og kræve gennemsigtighed i sy-stemerne, når borgernes data skal befinde sig internatio-nalt”, sagde Michael R. Nelson.Til gengæld stillede han enorme gevinster i udsigt:

”Der er muligheder for omkostningsreduktioner på 90procent ved at udnytte teknologier som ”grid computing”og ”distribueret it” i skyen. Magien ligger i, at det blivermeget lettere at dele data. Vi har set under 15 procent afinternetudviklingen”, sagde Michael R. Nelson.Han understregede, at teknologien er til stede, men pro-blemet er, at teknologiudviklingen farer frem foran men-neskers evne til omstilling:”Folk er altid 10-15 år efter de teknologiske muligheder,”sagde Michael R. Nelson og forudser indenfor fem år vil100 milliarder forskellige ”enheder” og ikke kun 1,4 milli-arder computere blive tilsluttet nettet:” Jeg har allerede mulighed for at følge min hunds færden24 timer i døgnet over nettet.”De stærkeste drivkræfter i denne udvikling er Amazon,Google og Akamai og Microsoft som en sidste dags hellig,der har set skriften på væggen. Alle bygger de ufatteligtstore og effektive datacentre.Michael R. Nelson fremhæver også sociale medier som etvæsentligt element: ”Facebook og Twitter bliver platformetil at kommunikere og samarbejde med. De fik Obamavalgt, han er vores første Internet præsident.”

- fortsættes på næste opslag

NYT Af Niels Torben Volqvartz

eDen billige revolutionstarter i skyen Alle lugtede penge på hver sin måde på KL og IT og Telestyrelsens konference, om ”Cloud

Computing” - i det offentlige. Eigtveds pakhus var fyldt til bristepunktet med offentlige it-

folk og lige så mange private konsulenter og leverandører.

Public IT SolutionsDigital borgerservice

Portalløsninger

Integrationsløsninger

inCaptiva A/SEnglandsgade 255000 Odense C

inCaptiva A/SLersø Park Allé 1072100 København Ø

Tlf: 70 20 21 90E-mail: [email protected]: www.incaptiva.dk

IT Quality A/S | Banemarksvej 50F | 2605 Brøndby | Tlf. 70 222 444 | www.itq.dk | [email protected]

ITQ Easylan Education

Man kan lege, at man er god til IT.

Og så kan man leje en, der er det!


- fortsat fra forrige side

England kan spare 33 milliarder kronerDanmark er på ingen måde det eneste sted, hvor cloudvurderes i den offentlige sektor. Det var lykkedes attrække en anden udenlandsk it-sværvægter til konferen-cen.Direktør Martin Bellamy, den britiske regerings Office ofThe Government gav et indblik i den britiske regeringsplaner og visioner for cloud computing. En del af visionener at oprette en ”government-cloud” som en privat sky forden offentlige sektor i England.

”Vi kan spare 25 procent af vores offentlige it-budget på135 milliarder kroner om året. Vi skal ikke have 100 min-dre datacentre, men konsolidere til 10-12 og anvende grid-computing og en cloud infrastruktur, der skal skabe ensmartere offentlig administration med moderne servicesfor borgerne og bæredygtig energiudnyttelse. Vi skal ogsåetablere en ”one stop application store” for den offentligesektor. Det er også vigtigt at virtualisere delte datacentre,”sagde Martin Bellamy.Han vurderede, at 80 procent af hans arbejdsindsats skalbruges på at få folk til at ændre attitude. Mulighederne erder og henviste til Michael Nelsons bemærkning om, atteknologien er 10-15 år foran menneskene:”Selvfølgelig har alle en begrundelse for, hvorfor netop deer en undtagelse, der ikke gør cloud computing muligt. Deter vigtigt, at initiativet kommer fra regeringen. Når jegskal fra London til Manchester, så stoler jeg på leverandø-ren og vurderer om det er bedst, billigst eller mest hen-sigtsmæssigt at komme frem med fly, bil eller tog. Enteknisk vurdering ville fokusere på, hvad slags fly, hvorgammelt det er, hvad der er i sandwichen osv.,” påpegedeMichael Bellamy.

Der er penge i skyen”Det her er noget, der er penge i, og det ser ud til at værenemt at få dem ned i lommerne”, sagde konsulent MichaelHald, KL. Han fortsatte: ”For hvad laver man egentlig i kommuner-nes it-afdelinger. Tiden går i høj grad med patching, instal-lation og test af nye systemer og lige meget hvor hårdt dearbejder, er brugerne alligevel sure. Tænk på, hvor mangeservere vi kan spare ved cloud computing. It skal gemmesind bag stikkontakten.Hvem er det i kommunerne, der synes, det er vigtigt athave sine egne servere i kælderen”? spurgte Michael Haldsom spørgsmål og svarede selv. ”Det er ikke borgerne ellerpolitikerne.”Michael Hald vovede at sætte sig selv i Vølvens sted ogforudsagde, at der om fem år ikke er nogen servere i denoffentlige sektor, men modificerede som professor Nelson,at det måske først er om ti år. Han fremhævede, at den of-fentlige sektor i Danmark er for lille til selv at drive ser-vere effektivt og billigt nok og oplyste, at KL er allerede igang med at gøre sine egne erfaringer med cloud gennemet system til booking af køreprøver i kommunerne medtræk på CPR.

Sikkerheden er afgørendeSikkerheden i cloud computing var et spørgsmål, sommange foredragsholdere fremhævede. Jakob Pagter fra

Alexandra instituttet og it-chef i Arla, Jens Roed Andersen,henviste til, at CIA vurderer, at ”cybercrime” allerede forflere år siden har overhalet den almindelige gammeldagskriminalitet i omfang. Det er big business. De understre-gede, at traditionelle sikkerhedsmetoder ikke holder ifremtiden. Dog fremhævede Jakob Pagter, at en løsning påAmazon er mere robust og sikker end det fleste danskevirksomheder kan præstere.Prisen på løsninger var i naturligt fokus. Magnus Ander-sen fra den lille virksomhed PodcastMachine, der er 100procent cloudbaseret kunne bekræfte de små omkostnin-ger og super stabilitet. Jakob Pagter kunne også melde ompriser på en syvendedel af de traditionelle hos Amazon,selv om han pointerede, at de tog sig godt betalt. Også Simon Kaastrup-Olsen, der er ansvarlig for Køben-havns Kommunes brugerforum til klimatopmødet havdegode erfaringer med pris og fleksibilitet, da en traditionelløsning blev skrottet til fordel for en cloudbaseret. Det togkun et par timer at flytte løsningen til en server i Ukraine. Også problemet med afhængigheden af en cloudleveran-dør kan løses. Søren Maigaard fra Inspekt, der leverercloudbaserede sikkerhedsløsninger, gav sine erfaringer vi-dere: ”Det er let at skifte leverandør, hvis man har tænktpå problematikken fra starten.” Projektleder Martin Høegh Mortensen, IT- og Telestyrel-sen, www.digitaliser.dk øsede af sine erfaringer, da løs-ningerne nu kører som cloud. Han betegnede cloud somen meget stille revolution, hvor der ikke rullede hoveder.Han havde foretaget en risikoanalyse, og sandsynlighedenfor problemer var ikke stor. Til gengæld venter han bespa-relser på 50 procent og har opnået mere fleksibilitet.Martin Broch Pedersen fra Implement Consulting Group,der har udviklet en kalkulator for IT- og Telestyrelsenviste nogle komplicerede beregninger på besparelser medLyngby-Taarbæk kommune som case. Denne kalkulator vilblive gjort tilgængelig.

■

Vi har set under 15 procent af internetudviklingen”“

D E T F R I E V A L G

L a u t r u p b j e r g 9 • 2 7 5 0 B a l l e r u p • T l f . 4 4 8 9 4 4 8 9 • F a x 4 4 8 9 4 3 0 0 • f u j i t s u . d k

Fujitsu har mange års erfaring med udvikling og implementering af effektive, åbne standardsystemer

til den offentlige forvaltning, både herhjemme og i udlandet. Løsningen hedder dPublic og rummer

med Prisme, eDoc, SD Løn og LIS moduler til økonomistyring, sagsstyring, løn og ledelsesinformation.

3bl

onde

s 0

9

Der var engang, hvor man lå, som man havde

valgt. Ikke mindst inden for it, hvor hvert system

var en lukket verden, der tilmed kunne blive et

kostbart sted at befinde sig, hvis der skulle

foretages ændringer. Og kostbare it-konsulenter

ser nu engang ikke godt ud på kommunens

driftsbudget.

Det er helt anderledes med Fujitsu dPublic.

Vores brede program af styrings-

værktøjer til den moderne

offentlige virksomhed bygger på åbne

standarder og kan integreres med den

eksisterende it-infrastruktur i kommunen.

Det sætter medarbejderne og borgerne

fri for færre it-kroner. Interessant?

Kom videre på fujitsu.dk/frihed

Riv it-murene ned!Kommune og borgere skal ikke være bundet til ét it-system.

Åbne standarder er vejen til valgfrihed og fleksibilitet.

Og det kan ses på både budget og borgertilfredshed.

m-tv iiRgrog be onummoK

nerumeræe vkkl iae skreg

dee nnmetssy-tt il éit tednub

!dm

grog be onummoK

dradnate snbÅ

sen sat keg dO

e ræe vkkl iae skreg

hirfglal vin tejeejr vr ee

gt oegdue bdåå bs p

metssytt il éit tednub

.tetilibiskeg fld oeh

.deshderflitregrog b

.m

De

l

d Fees mdelrednt ale

dbV

h

. cilbuPu dstijuF

itf

lav

av

ok

rof

se

ird f

r

s

r

argore pderes broV

r tejtøkærv

d behmoskrie vgiltne

getnn iag kr oedradn

utkurtsarfni-te idner

nredjebrader mettæ

enorkte irærr foi frf

s

e

a

f

-sgniyrtm af sa

e nredon mel di

e nbå år peggyb

ned dees mrerg

.nenummor i ku

e nrergog be on

?tnasesretnIre

enork-te irærr foi frf

uå fe predim vKo

?tnasesretn. Ire

dehirf/kd.ustiju

90

sednolb3

grejbpurtuaL

esråegnamrahustijuF

tlavrofegiltneffonedlit

DS, coDe, emsirPdem

9 • purellaB0572 • .flT

keffefag niretnemelpmig ognilkivdudemgnirafre

negninsøL.tednalduigoemmejhrehedåb, gnin

gnirytssgas,gnirytsimonokølitreludomSILg onøL

TED

98449844 • 49844xaF

remetsysdradnatsenbå,evitk

remmurg ocilbuPdreddehn

.noitamrofnisesledelg onøl, g

GLAVEIRFT

003 • kd.ustijuf


NYT Af Flemming Kjærsdam

eLyngby-Taarbæk skiller sig af med Microsoft Office Når Lyngby-Taarbæk Kommune når hen omkring efteråret, er der ifølge it-chef Jens Kjellerup, in-

stalleret OpenOffice på alle pc'er. På sigt vil der være maksimalt 20 administrative arbejdspladser

tilbage i kommunen, som har installeret Microsoft Office. De øvrige knapt 1700 kontorarbejds-

pladser vil køre OpenOffice.

Lyngby-Taarbæks it-chef har været i vælten på det seneste, hvordebatten om for og imod Microsoft Office og de licensfri kontor-

pakker er blusset op igen på grund af kommunens udskiftningaf Microsofts produkter på skoleområdet.

Det er sådan set kun det første skridt. For om få månedergår kommunen i gang med en udrulning af OpenOffice

på alle de administrative arbejdspladser. Men it-chefen understreger, at han ikke ser det som”politik eller besparelser” at udskifte Microsoft. Det er

”omprioriteringer af it-budgettet.”

”Vi sparer penge på licenser til Microsoft, det er korrekt. Menbesparelserne skal bruges til at lave bedre serviceydelser påandre it-områder. Kommunens it-budget er ikke blevet beskåret.Vi vælger at bruge vores penge på en anden måde. Derfor er detikke heller ikke en økonomisk begrundet ændring. Vi ønsker atbruge de tilgængelige midler hvor de giver den størst mulige pro-duktivitet for forretningsenhederne i Lyngby-Taarbæk Kom-mune,” siger it-chef Jens Kjellerup.

Sparer 800.000 kroner på licenserPå skoleområdet sparer Lyngby Taarbæk 800.000 kroner væk tilMicrosoft licenser. Microsoft forhandleren opsagde kommunenslicens ”partnership in learning” pr. 30. september 2009. Fornyel-sen af den kontrakt ville koste kommunen 800.000 kroner. I ste-det har kommunen nu downloaded OpenOffice med extensionsog brugt en mandmåned på at konfigurere den nye kontorpakketil skoleområdet, implementering og undervisning. Pengene, derer sparet på licenser, er nu i stedet brugt på et større antal elev-computere, der er ved at blive rullet ud på kommunens 10 skoler. Begrundelsen for at spare udgiften til Microsofts kontorpakkerstammer fra en rapport fra Devoteam til It- og Telestyrelsen.Ifølge Jens Kjellerup konkluderer rapporten, at licensudgifternetil Microsofts kontorpakker udgør ni procent af den samlede it-omkostning til en kontorarbejdsplads i virksomheder med mereend 500 it-arbejdspladser.


Ved at udskifte Microsoft er det muligt at spare licensomkostninger og gørekontorarbejdspladserne mere forretningsvendte. Lyngby-Taarbæk Kommuneforventer at spare mellem 2 og 2½ millioner kroner til Microsoft licenser påde knapt 1700 administrative arbejdspladser. ”Det er vigtigt at påpege, at det er forretningsenhederne i kommunen, derhar truffet beslutningen i samarbejde med it-afdelingen. De penge, vi sparertil Microsoft licenser til administrative pc'er, har vi aftalt med forvaltnin-gerne om at bruge til at gøre de administrative arbejdspladser mere forret-ningsvendte. Så min konklusion er, at vi øger kommunens produktivitet vedat sætte ind med mere integration med fagsystemerne på udvalgte it-ar-bejdspladser. Omprioriteringerne er en fordel, fordi kontorpakkerne er præ-get af stor ensartethed og ikke i sig selv afgørende for forretningen,” sigerJens Kjellerup.

Kontorpakker og kaffemaskinerHan sammenligner kontorpakkerne med en kaffemaskine. Der kan købeskaffemaskiner, der er designet af Porsche og så en almindelig fra Melitta.Men resultatet er, at kaffesmagen er den samme. Lyngby-Taarbæk kan godtlevere god service til kommunens borgere uden Porsche udgaven. Jens Kjellerup siger videre, at udskiftningen af software på kontorarbejds-pladser sker uden stress. It-afdelingen vil i forbindelse med support og andreændringer på kontorarbejdspladser installere OpenOffice. Så det er en lø-bende proces. ”En af de allerstørste administrative opgaver, en it-afdeling har, er at holdestyr på licenserne og bevare overblikket over de fakturaer, der kommer indpå licensvedligeholdelse. Det er administrativt tungt, og jeg ser frem til atblive fri for det, og koncentrere mig om selve it-arbejdet,” siger Jens Kjelle-rup. Udover Lyngby-Taarbæk, har Gribskov og Rødovre kommuner ligeledes fore-taget et skifte.

■

Berlingske på vejop i skyenDet er ikke kun kommuner, der skif-ter Microsofts kontorpakke ud. Ber-lingske Media har valgt GoogleApplications, som skal køre i skyen,men vil også installere OpenOfficelokalt, så for det tilfældes skyld, in-ternettet er nede, kan der stadigskrives og redigeres nyheder. Ber-lingske Media omfatter godt 3000kontorarbejdspladser. It-koncern-chefen Torben Lundberg anslår be-sparelsen til ”et millionbeløb”. Der erafsat to timers undervisning til hveransat. Medievirksomheden går også på G-mail, og derved rammer skiftet ogsåMicrosofts servere. De har dog fåetmuligheden for at bruge deres Ber-lingske e-mailadresser, der så bliverdirigeret over i G-mailsystemet. Microsofts teknologidirektør JasperBoisen anerkender, at konkurrencenpå markedet er hård.”Selvfølgelig påvirker det, at Berling-ske udskifter os. Microsoft er i kon-kurrence med mange leverandører,og den konkurrence har påvirketprisudviklingen i nedadgående ret-ning. En kontorpakke er ikke et dyrtprodukt, og i anden halvdel af 2010kommer vi med en ny Officepakkemed web-applikationer, som bliveraggressivt prissat. Det er afgørendefor os at sige, at hver leverandør harsin egen prissætning. Derfor vil vi semange kontorpakker med mangeforskellige måder at prissætte dempå. Når vi går så aggressivt til værksmed vores nye lancering, gør vi detfor at stå endnu stærkere i konkur-rencen,” siger Jasper Boisen. Ifølge professor Kim Normann An-dersen, CBS, sidder Microsoft tungtpå markedet for kontorpakker i heleden offentlige sektor. Det er ikke kuni Danmark, det er tilfældet. Det gæl-der også lande som England, Norgeog Holland, hvor der har været fokuspå Open Source (operativsystemred.) og tilhørende kontorpakker.Men det har stort set ikke flyttetnoget. Berlingske fortsætter samarbejdetmed Microsoft på andre områder,som SharePoint og Windows. Detbetyder, at styresystemet fortsætterpå pc´er og servere.

FAKTA om Lyngby-Taarbæk:

• Lyngby-Taarbæk anvender Notes - som bruges til mail og kalender ogmeget andet.

• Der er planlagt en "letvægts administrativ arbejdsplads" som kun har web-baserede applikationer. Der arbejdes på at bruge en opensource mail/ka-lender applikation og kontorpakke - Zimbra. Dennemail/kalender/adressebog skal fuldt integreres med intranet, det eksiste-rende mail/kalendersystem samt med resten af it-infrastrukturen.

• Lyngby-Taarbæk overvejer om de webservices, der ligger bag denne let-vægts administrative arbejdsplads, skal lægges op i skyen - Cloud

Det er ”ompriorite-ringer af it-budget-tet.

“

”Der findes ikke it-leverandører, somforærer noget væk. De ville gå nede-nom og hjem. Og når der er 2000kroner forskel i pris på en MicrosoftOfficepakke og en licensfri Office-pakke, så ved alle kommunale it-che-fer udmærket godt, at konkurrencenpå it-markedet er alt for hård til, atdet vil kunne lade sig gøre. Så der ertale om forskellige forretningsmodel-ler fra forskellige leverandører, dertjener deres penge på forskelligemåder,” siger professor Kim Nor-mann Andersen, CBS CAICT.

Blandt eksperter og analytikere erder ingen tvivl om, at beregningerom ”gratis” softwares fremgang påbekostning af ”betalt” software, ikkekan gøres generelle. Derimod tjener

leverandørerne deres penge på for-skellige måder. Når IBM forærer enOpen Office pakke væk, sker det iforventning om at få lov til at instal-lere softwaren, uddanne brugere ogeventuelt varetage driften. Meningen af de ydelser er ”gratis”. ”Den type beregninger om besparel-ser kan overhovedet ikke generalise-res,” siger direktør Per Andersen, IDCNordic. Når en kommune angiver, atOpen Source er billigere end Micro-softs styresystem eller at Open Officeer gratis og Microsofts Officepakkekoster penge, så håber Per Andersen,at det bygger på en konkret businesscase eller en økonomisk sammenlig-ning i kommunen. Kommunerne kan ifølge analytikerenvælge Open Source af to grunde. Enten af politiske eller økonomiskegrunde.

”Desværre ser vi en række tilfælde,hvor kommuner går ud og iklæder enbeslutning om Open Source med øko-nomiske argumenter, men det kanudmærket være, at det er en politiskbeslutning, der ligger bag. Jeg mener,man bør være på vagt over for den

type udsagn. De kan godt være rig-tige i den konkrete situation, men degælder ikke nødvendigvis i nabokom-munen, og kan under ingen omstæn-digheder gøres dækkende for allekommuner. Det er helt centralt i dendiskussion,” siger Per Andersen.

Gribskov Kommune udskiftede i for-bindelse med kommunesammenlæg-ningen i 2007, office-løsninger fraMicrosoft og IBM og installeredeOpenOffice. It-chef Michel van derLinden siger til Version2, at han haropnået besparelser på fire millionerkroner om året og overgangen til denye kontorpakker er forløbet smerte-frit.

Ingen teknologiske forskelleNår Per Andersen, IDC, påpeger, deter økonomi eller politik at skifte Mi-crosoft ud med andre leverandører,afviser han dermed, at udskiftningensker af teknologiske grunde. IfølgeIDC-analyser er det de samme pro-grammører, som skriver program-merne – uanset om det er GoogleApplications, Open Office eller Mi-crosoft Office. Dermed er kontorpak-kerne stort set teknologisk ens. Deter altså de mennesker, der køber ogbruger dem, som er forskellige og be-nytter sig af forskellige argumenter.

”Der er ingen af de firmaer, som ud-byder produkter, der forærer nogetvæk. Der er tale om forskellige for-retningsmodeller. Microsoft sælgerderes kontorpakke som et produkt


eProfessor på CBS:

”Ingen leverandører forærer noget væk”Beregninger om besparelser i it-budgetter ved at udskifte Microsofts Officepakker med ”gratis”

officepakker kan ikke gøres generelle, og der findes i øvrigt ikke it-leverandører, som forærer

noget væk.

Der er ingen regnestykker,som dokumenterer åben-lyse fordele ved at brugeden ene forretningsmodelfrem for den anden

“Kim Normann Andersen, CBS



med en afgift, og så kan du bruge dettil du dør. Andre forærer en Office-pakke væk, og så kan du selvdownloade og installere den, eller dukan betale en leverandør for at gøredet. Eller du kan betale en leverandørpenge for at levere Officepakken fraskyen. Det er tre forskellige forret-ningsmodeller, og det er forskelligeberegninger, it-chefen skal gøre. Mi-crosoft lever af produktet, de andrelever af konsulentydelsen og/ellerdriften. Men de forventer alle atsælge noget mere til dig. Der er ingenregnestykker, som dokumentereråbenlyse fordele ved at bruge denene forretningsmodel frem for denanden,” siger professor Kim Nor-mann Andersen, CBS i København.

Han understreger derfor, at it-chef-erne og de øvrige beslutningstagere ikommunerne bør tænke sig rigtiggrundigt om, inden de vælger forret-ningsmodel. Han er enig med Per An-dersen fra IDC i, at teknologisk er derikke den store forskel på kontorpak-kerne – uanset hvad leverandørerne iøvrigt mener.

”Det kan godt være de kommunale

it-chefer er forandringsvillige. Mender er en organisation bagved, somskal kunne følge med. Derfor er deten god idé at bruge noget tid på atlave en ordentlig business case. Hvadkoster det at uddanne brugerne oghvad er omkostningerne til integra-tion med de øvrige fagsystemer? Detbør indgå i kommunens regnestykke.Jeg kender ikke til nogen kommuner,der entydigt kan påvise gevinster vedat skifte Microsoft ud,” siger KimNormann Andersen.”

Hvis en Officepakke fra Microsoft ko-ster 2000 kr. – så siger det næstensig selv, at IBM ikke kan forære et til-svarende produkt væk. Med den kon-kurrencesituation, der er iit-branchen, så vil en prisforskel iden størrelsesorden ikke kunne findested.

Global konkurrenceDen debat, som kører om valg af for-mater til kontorpakker, er reelt enstyrkeprøve mellem internationale it-selskaber og konsulentfirmaer om,hvilken forretningsmodel som ifremtiden skal vinde konkurrencenom kunderne. Selv om det på denstore regnestok blot er få procenteller promiller af den globale soft-ware-omsætning, der anvendes tilOfficepakker og e-mailsystemer tilkontorarbejdspladser og it-afdelin-ger, er det en helt principiel magt-kamp om at sætte sig på dedokumentstandarder, der udstederadgangsbilletten til de efterfølgendetjenesteydelser om uddannelse, inte-gration og drift.

Center for Digital Information (CEDI)gennemførte en undersøgelse for IT-og Telestyrelsen om kontorpakkerne.

”En gennemsnitskommune kørermellem 200 og 400 forskellige it-sy-stemer. Rigtig mange af de ansatte iadministrationen benytter funktiona-liteten i et eller flere programmer iMicrosofts Officepakke til at modtagedata fra fagsystemer til journalise-ring og bearbejdning. Så fagsyste-merne er integreret medprogrammer i Officepakken, men deansatte i forvaltningerne bruger for-skellige fagsystemer og forskelligedele af Officepakken.”

”En ansat på borgmesterkontoret an-vender ikke de samme programmersom en sagsbehandler. Det er en af

grundene til, at det ikke er ”gratis” atskifte mellem kontorpakkerne, fordider skal integreres med bagvedlig-gende fagsystemer. Mig bekendt erder ingen dansk kommune, som harlavet en fuld beregning over, hvad etsådant skifte koster. Derfor fyger deti luften med beregninger, som derikke er hoved og hale i,” siger direk-tør Troels Andersen, CEDI.

På trods af udgifterne til OpenSource officepakker kan være ”gra-tis” eller Microsoft med licensafgiftog derfor omkostningsmæssigt udgøren mindre del af et kommunalt it-budget, de en væsentlig del af den di-gitale forsyningskæde i enkommune, fordi det er det dagligeredskab for brugere, politikere ogsagsbehandlere. Og da de samtidig erintegreret med de bagvedliggendefagsystemer datagrundlaget giver detikke mening at ”isolere” beregnin-gerne – og bruge dem som et argu-ment for eller imod det ene eller detandet format.

Landets kommuner bruger mellemen og to procent af sine direkte it-omkostninger på kontorpakker hosMicrosoft og andre leverandører,svarende til 100 millioner kroner.

■

Troels Andersen, Cedi

Mig bekendt er der ingendansk kommune, som harlavet en fuld beregningover, hvad et sådant skiftekoster

“

Ifølge IDC-analyser er detde samme programmører,som skriver programmerne– uanset om det er GoogleApplications, Open Officeeller Microsoft Office.

“Per Andersen, IDC Nordic


Det er dog givet, at mange it-brugere ikke behøver en fuldOffice-pakke. Almindelig tekstbehandling er i mange til-fælde tilstrækkeligt. Så det handler nok i fremtiden om, atskræddersy sammensætningen af programmer til forskel-lige typer brugere. Herved kan der givetvis også spares endel licenskroner.

It-giganternes kamp om brugernes gunst

MicrosoftI juni 2008 var der mere end 1 milliard pc’er på verdens-plan. Microsoft er primært et software-firma, som harmere end 90 procent af verdensmarkedet for styresyste-mer (Windows) til pc’er. Ligeledes anvendes Windowsogså til de langt de fleste Intelbaserede servere. ´

Microsoft er også førende med anvendelse af Office-pak-ker. Et skøn ifølge Forrester er at, cirka 80 procent af allepc’er i dag har installeret MS Office. Der findes MS Officemed de kendte Word, Excel, PowerPoint og Access. Des-uden findes mail- og kalenderdelen Outlook, som også haren dominerende rolle på verdensplan. MS Works har eksi-steret nogle år og er en billig eller endog gratis ”letvægts-udgave” af MS Office. Microsoft har netop annonceret enhelt ny Office Starter 2010, som indeholder tekstbehand-ling (Word Starter) og regneark (Excel Starter). Pakken le-veres gratis med alle nye pc’er. Microsoft kalkulerer medreklamefinansiering.

Microsoft har sammen med Intel således stadig en helt do-minerede rolle på pc'er med Intel-processesor og Windowsstyresystem – populært kaldet Wintel.

IBMIBM har i årevis markedsført Lotus Notes, som er et data-basesystem med mail- og kalender. De har også en Office-

pakke Lotus SmartSuite (til windows platforme) og støttersamtidigt brug af OpenOffice til Windows og Linux-plat-forme. Lotus-produkterne har i de senere år haft en vi-gende markedsandele til fordel for isærMicrosoft-produkterne. IBM satser således på flere hesteog lever af at sælge både hardware, software og konsulen-tydelser.

GoogleGoogle er kendt som verdens mest anvendte søgemaskine.Deres primære indtjening sker via annoncer. I de senereår har Google valgt at udvide med salg af software-løsnin-ger til både Office-pakke og mail/kalender. Sådanne løs-ninger anvendes af en række virksomheder og private.Offentlige myndigheder er også i gang for eksempel kom-munale medarbejdere i Washington D.C. Ifølge Google selvhar cirka 2 millioner virksomheder taget Google Apps ibrug.

Open OfficeOpen Source.org er en interesseorganisation, der står foren række åbne standarder, blandt andet for dokumenterog styresystem, og så Linux. Firmaer som Sun, HP, Applebidrager økonomisk og med medarbejdere. Sun er verdensstørste leverandør af Linux-servere, og Googles datacentreer bygget op med disse.

OpenOffice.org er en organisation primært finansieret afSun. Andre it-virksomheder så som IBM og Google bakkerop. OpenOffice.org sørger for udvikling og gratis distribu-tion af Office-pakken OpenOffice. Ironisk nok er styresy-stemet Windows og ikke Linux! Der er p.t. hentet mereend 100 millioner OpenOffice.

NYT Af it-chef Michael Voel Jensen, KITA

e

Basér dit valg på en grundig businesscaseBag kampen om herredømmet over styresystemer: Linux/windows, Office-pakker: MS Office, Ope-

nOffice samt mail/kalendersystemer er verdens største it-firmaer. Hvilke løsninger, der vælges i en

kommune bør derfor bero på en grundig businesscase, der tager højde for så mange aspekter som

muligt, herunder teknik, integration til andre IT-systemer, økonomi og brugervenlighed.

Odense Kommune afprøver som denførste kommune i landet en ny natio-nal standard indenfor ”organisation”i et ægte driftsmiljø. I fremtidigeudbud vil et af kravene til leverandø-rerne være, at deres løsning kan in-terface til denne standard.

Odense Kommunes Kompetence-center-IT har i godt et år anvendt etegetudviklet system indenfor ”perso-nale- og organisationsregistreringer”som kaldes Apos. Uanset om det er etøkonomisystem med tilhørende kon-toplaner, eller om det er et Active Di-

rectory til mailadresser eller et fagsystem, så bruger de forskelligesystemer ”organisationen” i den sammenhæng, hvori systemet ind-går. Det betyder, at ændringer ommedarbejdere eller organisation bli-ver registreret og opdateret i flere sy-stemer. Formålet med Apos er atkommunen kan være sikker på, atinformationerne er ensartede og va-lide.

Apos er udviklet som et fælles perso-nale- og organisationssystem med in-terface til en række fagsystemer, ogdermed skal data om de ansatte kunvedligeholdes ét sted. Data skal såkunne hentes til fagsystemerne fraApos. 10 fagsystemer henter nu orga-nisations- eller personoplysningerfra Apos – og flere er på vej. Ifølge it-konsulent Michael Breuning,er der nu 18.000 medarbejdere og1000 organisatoriske enheder regi-streret i Odense Kommunes ”FællesOrganisationsregister”, Apos.

Opbakning Apos er et godt eksempel på, at stan-darder bør være et emne for tople-delsen. I Odense Kommune eransvaret for Apos forankret hos HR-chefen. Det sker for at sikre, at alleafdelinger lægger ændringer ommedarbejderne ind der, ellers kan detvære svært at høste gevinsterne forkommunen ved at opbygge et ensar-tet datagrundlag.

”Inden standardiseringsarbejdet gik igang under OIO-udvalget, har viværet i kontakt med blandt andetÅrhus, Næstved og Gentofte Kommu-

ner, og de har i lighed med os, inter-esse i en national standard på organisationsområdet. Og OIO-styre-gruppen har haft fem standarder ihøring, og standarderne er kort førnytår blevet godkendt til nationalestandarder af OIO-Komiteen for Arki-tektur og Standardisering. En af dissestandarder er indenfor ”organisa-tion”.

”Da Apos stort set ligner den nyestandard for ”organisation”, har vitilbudt OIO-udvalget i løbet af førstehalvår af 2010, at tilrette Apos til dennye standard, og derefter teste stan-darden i et ægte driftsmiljø,” sigerMichael Breuning.

Dermed vil standarden blive løftet fraet stykke papir til et praktisk red-skab.

”Det er meget besværligt og forbun-det med store omkostninger for kom-muner, at købe, drive og udvikleheterogene it-miljøer. Derfor er derbehov for nationale standarder, så it-beslutningstagere i kommuner kanvælge de bedste løsninger indenforde enkelte områder, og derved sikreet kvalitativt løft i digitaliseringen,fordi standarderne muliggør integra-tioner på tværs af it-løsningerne. Detvil give kommunerne et betydeligtfremskridt, og det vil øge konkurren-cen mellem leverandørerne til fordelfor kunderne,” siger Michael Breu-ning. ■


eOdense Kommune tester standard i driftOdense Kommune afprøver som den første kommune i landet

en teknisk standard indenfor ”organisation” i et ægte driftsmiljø.

Snart går kommunen i udbud om et nyt lønsystem, hvor et af

kravene til leverandørerne vil være, at deres løsning kan interface

til denne standard.

Apos er et godt eksempelpå, at standarder bør væreet emne for topledelsen. IOdense Kommune er an-svaret for Apos forankrethos HR-chefen.

“

Michael Breuning

De 5 standarder er serviceinterfaces indenfor:

• Organisation • Sag • Dokument • Klassifikation• Arkivstruktur

Man kan se de 5 standardersamt samt specifikationen ”Ge-nerelle egenskaber for servicein-terfaces på sags- og dokument-området” på www.digitaliser.dk.

OIO-udvalg – Offentlig Informa-tion Online



KRONIKk Af Professor, Leder af Center for it-ledelse,

Pernille Kræmmergaard, Aalborg Universitet

Massive it-investeringer stiller nye krav til it-ledelsen Kommunale it-chefer vil blive mødt med krav om mere forretningsforståelse fra omgivelserne – ikke

mindst fra de kommunale topledere. Det er reelt 2. halvleg i Kommunalreformen, der bliver skudt i

gang, hvor 1. halvleg handlede om ”sammenlægninger og drift.” Nu skal it-cheferne løfte opgav-

erne i samarbejde med forretningsledelsen om at formulere de nye digitale strategier, og implemen-

tere dem og dermed sætte deres fingeraftryk på digitaliseringen af hele den offentlige sektor.

Danmark ligger i førerfeltet, hvadangår digitaliseringen af den offent-lige forvaltning. Men massive it-inve-steringer ligger forude, som vil stillenye, strategiske krav til it-ledelsen ifremtiden.Målt med international målestok ran-gerer Danmark blandt de førendelande, når det gælder spørgsmåletom digitalisering af den offentligeforvaltning. De senere år har budt påomfattende forandringer af it-infra-strukturen og en vækst i de offentligeinvesteringer i it, samtidig sætter denfællesoffentlige digitaliseringsstra-tegi en klar dagsorden med sine trestrategiske indsatsområder:

• Forbedret digital service – en ind-gang til det offentlige

• Digitalisering skal anvendes til ef-fektivisering - flytte ressourcerfra administration til borgernærservice

• Stærkere samarbejde skal skabebedre digitale sammenhæng - ko-ordinere og prioritere gennemmere tværgående samarbejde påalle niveauer i den offentlige sek-tor

For at realisere målsætningerne kræ-ves der massive investeringer på it-området. Disse investeringer stilleroffentlige aktører overfor en rækkeudfordringer, og i særdeleshed ud-

fordringer og ændrede krav til it-le-delsen. Men hvordan oplever dekommunale it-chefer formålet meddigitaliseringen, og er det i tråd medde overordnede strategier. It-chef-erne kan naturligvis ikke realiserestrategierne alene, så spørgsmålet erhvordan it-lederne oplever interes-sen for digitaliseringen blandt kom-munens aktører.

I foråret 2009 gennemførte AalborgUniversitet en undersøgelse blandtkommunale it-ledere og her var deren udbredt opfattelse af, at formåletmed it i den kommunale sektor varøget effektivitet, bedre kommunale

service, og at være en ”moderne or-ganisation” samt forbedring af ud-veksling af kommunikation.Undersøgelsen viser også, at it-chef-erne mener, at kommunaldirektørenog den kommunale topledelse gene-relt er de personer, der har den stør-ste interesse i kommunensdigitalisering.

Anderledes forholder det sig medkommunens politikere, og blandtmedarbejdere længere nede i denkommunale administrative organisa-tion, hvor interessen for digitalise-ring er begrænset.

IT-ledernes oplevelse af interesse for digitalisering (pct.)

I høj I nogen I ringe Slet Ved Ngrad grad grad ikke ikke

Kommunaldirektøren 46 44 9 1 0 80

Den kommunale topledelse 38 56 6 0 0 80

Medarbejdere i forvaltningen 6 52 41 1 0 80

Kommunens politikere 4 41 47 8 0 80

Kommunale institutionsledere 3 46 46 4 1 80

Medarbejdere i kommunens

institutioner 1 20 60 15 4 80


It-lederne, eller de ansvarlige for di-gitaliseringen, syntes således at ståoverfor udfordringer med hensyn tilat få udbredt forståelse og skabt in-teresse for digitaliseringens mulighe-der på de forskellige niveauer.

Udover de nævnte udfordringer vilder også komme øget fokus på deninterne organisering, ændring af ar-bejdsgange og tværorganisatorisksamarbejde. Dertil skal lægges, atmange medarbejdere vil komme til atstå overfor ændringer i deres job-funktioner, fra specialist og sagsbe-handlere til generalist og overvåger.

Nye krav og nye roller til it-cheferneDer er ingen tvivl om, at it og digita-lisering spiller en vigtig rolle i foran-dringen af den offentlige sektor, og atdenne transformation vil stille nyekrav til it-lederne. De tider, hvor it-lederen var en person, som udeluk-kende har indsigt i de tekniskeaspekter af it, er ovre, og der stilles idag helt andre krav til it-chefen, hviskommunen skal have strategisk ud-bytte af it-investeringer. Nyere internationale undersøgelserhar vist, at en organisations strategi-ske udbytte hænger nøje sammenmed, hvilken rolle it-lederen har i or-ganisationen. En undersøgelse fore-taget af Preston, Leidner og Chen (2008) klassificerer it–ledere ud frato dimensioner:• It strategiske beslutningskompe-

tencer og beføjelser i kommunen• It –lederens strategiske ledere-

genskaber og handlingsevner

Den første dimension afspejler i hvorhøj grad it-lederen har beslutnings-autoritet til at træffe og deltage istrategiske beslutninger i kommu-nen. Den strategiske beslutningsau-toritet skal ikke forveksles medbeslutningsautoritet på det operatio-nelle og taktiske niveau. Det handlerom at medvirke til at træffe beslut-ninger på områder, som har en bety-delig indvirkning på kommunensresultater over tid. Den anden dimension omhandler ihvor høj grad it-lederen har de egen-skaber og kompetencer som det kræ-ver at initiere og gennemførestrategiske projekter. Mange it-che-fer anses ofte for at være kompetentetil at lede og styre de tekniske aspek-ter af it, men meget forskning tyderpå, at de fejler som strategiske le-dere, hvilket kan være problematiskfor organisationens udvikling.

Sættes de to dimensioner sammen”to og to” fremkommer fire forskel-lige profiler for it-chefer:

De forskellige roller bidrager hverisær forskelligt til organisationensudvikling. It-orkestratoren er den rolle, som bi-drager mest til organisationen på detstrategiske niveau, efterfulgt af it-rådgiveren, it-efternøleren og til sidstit-mekanikeren, som er den rolle derbidrager mindst. It-orkestratoren fin-des oftest i organisationer med en vi-sion om at it skal bidrage tilstrategiske ændringer i virksomhe-den, it-rådgiveren i organisationermed en vision om, at it skal bidragemed at informere ledelsen, it-efter-nøleren i organisationer med en kon-servativ vision for it men med højeforventninger, og sidst it-mekanike-ren, som handler mere om automati-sering af det eksisterende end omforandringer.

Hvilket udbytte de danske kommu-ner får af deres investeringer i it og

hvordan de håndterer deres udfor-dringer i forhold til øget digitalise-ring må forventes at afhænge af treforhold; i hvor høj grad it bliver in-volveret i de strategiske beslutningeri kommunerne, hvilke vision organi-sationen har for it, samt i hvor højgrad it-lederen har de rette ledelses-kompetencer.Der kan i særdeles peges på at it-le-deren skal kunne;1. Forstå forretningen og omgivel-

serne2. Skabe forventninger og visioner

om de digitale muligheder3. Skabe klare beslutnings- og input-

strukturer omkring it4. Samtænke forretnings- og it strate-

gier5. Opbygge en ny it organisation

(som kan mere en teknisk support)6. Udvikle og fastholde dygtige it-

medarbejdereDet er således for it-lederen ikkelængere tilstrækkeligt kun at få it-driften til at fungere. Dette er etmust. Det er i højere grad blevet etspørgsmål om, at it-chefen skalkunne sætte dagsordenen for denfremtidige brug af it i kommunen, ogbidrage til at gennemføre de organi-satoriske ændringer, som er nødven-dige for at få strategisk udbytte ud afinvesteringerne i it. Og samtidig bi-drage til den transformation af denoffentlige sektor som den fællesof-fentlige strategi lægger op til.

■

Læs hele undersøgelsen: www.disimit.dk

IT-l

eder

ens

egen

skab

ero

g k

om

pet

ence

r

IT Rådgiveren(2)

IT Orkestratoren(1)

IT Mekanikeren(4)

IT Efternøleren(3)


Nu skydes 2. halvleg af Kommunal-reformen i gangKommunale it-chefer vil blive mødt med krav om mere forretningsfor-

ståelse fra omgivelserne – ikke mindst fra de kommunale topledere. Det

er reelt 2. halvleg i Kommunalreformen, der bliver skudt i gang, hvor 1.

halvleg handlede om ”sammenlægninger og drift.” Nu skal it-cheferne

sammen med forretningsledelsen formulere de nye digitale strategier,

og implementere dem og dermed sætte deres fingeraftryk på digitalise-

ringen af hele den offentlige sektor.

Finansieringen af de digitale strategier sker ved at effektivisere i kom-

munerne. Både centerchef Jakob Harder, KL og stadsdirektør Jørgen

Clausen, Odense Kommune siger samstemmende, at effektiviserin-

gerne skal høstes gennem mere og tættere samarbejde – både mellem

topledelse og it-afdelinger, og på tværs af forvaltninger og samarbejde

mellem kommuner. Der bliver ikke bevilget flere penge til kommunerne.

Det stiller foruden krav om øget forretningsforståelse hos it-cheferne

også krav om nye it-kompetencer.

Læs kronik på side 18 og artiklerne i temaet side 21-29.

TEMA : Af Flemming Kjærsdam

It-ledelsens nye roller:


Udfordringen består i at få teknologien og forretningen ogde politiske beslutninger til at spille sammen. Det kræveret øget samarbejde mellem kommunerne og i den enkeltekommune mellem it-chefer, direktionen og kommunalpo-litikerne.

”It-chefen har længe løst andre opgaver udover den renttekniske drift i kommunerne. Og fremover bliver detendnu vigtigere for it-chefen at sikre, at direktionen i denenkelte kommune forstår, at digitalisering er lig med ef-fektivisering og at det skal ske efter standarder og fælles

løsninger i langt større udstrækning end i dag. Men det erlige så vigtigt, at direktionen sikrer, at it-chefen forstårkommunernes forretning. Det handler ikke kun om de rig-tige tekniske løsninger, men om at få arbejdsgange og tek-nologien til at spille sammen.””Vi har set mange mislykkede it-projekter – enten tekniskeller projekter, hvor der ikke er dokumenteret gevinster.Det skal vi undgå ved, at direktioner og it-chefer øgersamarbejdet. De skal finde ud af, hvordan digitaliseringindgår i kommunens effektiviseringsstrategi. Og hviskommunen ikke har en effektiviseringsstrategi, er detoplagt at lægge en digital strategi som en start til at fådet.”

”På den baggrund skal direktionen og it-chefen gå til poli-tikerne og fremlægge de nødvendige beslutninger for atsikre effektivisering. En vigtig forskel på effektiviseringerog rene besparelser er, at der ikke bare lægges op til atskære ned på lukketider eller lukke centre. Med effektivi-seringer sætter kommunen noget andet i stedet, så bor-gerne kan løse opgaven ved selvbetjening – nøjagtig somvi kender det fra netbankerne, hvor den digitale bank afde fleste opfattes som en serviceforbedring. Det er vigtigt,at den digitale strategi, de digitale løsninger og de politiskebeslutninger udgør en sammenhæng, ellers får du ikke deeffektiviseringer, der skaber det økonomiske råderum, derkan finansiere udvikling af den kommunale service, og dufår heller ikke tilfredse borgere,” siger Jakob Harder.

■

It-chefer og direktioner skal samarbejdeom ny digital strategiIt og it-cheferne har spillet en central rolle i kommunalreformen og er en væsentlig årsag til, at de 66

sammenlægninger i kommunerne ikke har kostet samfundet flere penge. Tværtimod har sammen-

lægningen af kommunerne skabt færre, men større enheder, som alt andet lige vil gøre det nemmere

at øge samarbejdet om fælles digitalisering, selvbetjening og nye opgaveløsninger på de ”omkost-

ningstunge serviceområder.”

KombitMed etableringen af Kombit i 2009 tog kommunerne detførste skridt i virkeliggørelsen af en fælleskommunalstrategi for digitalisering. Kombit skal sikre kommunernestandarder, og fælles indkøbe af it-systemer. Den ny fælleskommunale digitaliseringsstrategi skal bi-drage til at udvikle den kommunale sektor. Den skalsikre effektiviseringer og nye typer service. Fx foregårunder 10 procent af alle flytteanmeldelser digitalt. Det vilmed den nye fælleskommunale strategi skulle øges, sålangt flere mennesker melder adresseskift på internet.Dokumentboksen kommer i løbet af foråret 2010. Denskal alle kommuner implementere. Også her er der taleom betydelige besparelsesmuligheder, samtidig medden offentlige sektor moderniseres.

Digital borgerservice Digitaliseringen bliver et væsentligt værktøj til at få borgeretil at skifte ”kanaler”. Men det kræver, at it-chefer, direktionerog kommunalpolitikere beslutter sig for at træffe de forret-ningsmæssige beslutninger. For 10 år siden gik folk i bankeneller på posthuset, når de skulle betale regninger. I dag gårde på nettet. Det var en digital strategi, bankerne satte iværk for et årti siden. ”En digital strategi som led i en samleteffektiviseringsstrategi.”Nu vil kommunerne lave en fællesdigital strategi, der også kan bruges som et afsæt til en na-tional plan.

Fremover bliver det endnu vigtigere for it-chefen at sikre, at direktionen i den enkeltekommune forstår, at digitalisering er lig medeffektivisering og at det skal ske efter stan-darder og fælles løsninger i langt større ud-strækning end i dag.

“


Digitaliseringen – hvor selvbetjening over internet bliveren væsentlig drivkraft for levering af en række service-ydelser til borgere og virksomheder – skal sikre effektivi-seringer i kommunerne. Digitalisering skal bidrage til atnå målet om effektiviseringer på rundt regnet 1 mia. kr.om året frem til 2015. Samlet set vil kravet om effektivise-ringer tvinge markante politiske og økonomiske priorite-ringer igennem både på kort og langt sigt.

”Vores oplæg til en fælleskommunal digitaliseringsstrategigår ud på at skabe effektiviseringer, så der sikres et øko-nomisk råderum til at finansiere den fortsatte udvikling afden offentlige sektor. Vi får ikke flere penge udefra. Kom-munerne er nødt til selv at skabe råderummet. Det kræverpolitiske beslutninger, kompetent ledelse i direktionerne –

og et samarbejde med it-cheferne, som kommer til at spilleen helt afgørende rolle for at rådgive ledelsen og gennem-føre digitaliseringen i forretningen,” siger centerchefJakob Harder.

KL inviterer i denne måned de kommunale fagchefer, it-ansvarlige, direktionerne og politikerne til en dialog omindholdet af strategien. Det er ifølge Jakob Harder vigtigt,at ledelser og politikere ser digitaliseringsstrategien somvejen frem til at gennemføre effektiviseringerne i fælles-skab, fordi de ”hver især ikke når langt nok.”

Fælles prioriteringer Den nye digitaliseringsstrategi betyder konkret, at kom-munerne vedtager fælles mål og retningslinjer for de kom-


It-ledelsens nye roller:Effektiviseringer skal finansiere digital strategiFærre filialer. Kortere åbningstider. Mere selvbetjening. Mere teknologi i fremtidige serviceydelser.

Sådan ridser centerchef Jakob Harder, KL's Center for Borgerbetjening & it-politik, udviklingen op

med den nye fælleskommunale digitaliseringsstrategi, som bliver lagt frem for KL´s bestyrelse i au-

gust 2010.

Jakob Harder, KL

Effektiviseringer skal sikre etøkonomisk råderum til at fi-nansiere den fortsatte udviklingaf den offentlige sektor

“


Har I brug for IT specialister?

Kontakt Bloom for effektiv og professionel rekruttering

af IT folk eller formidling af IT freelance konsulenter.

Ring til Bloom på 7020 1230www.bloom.dk

Bloom København . Omøgade 8 . 2100 København Ø Bloom Århus . Agerbæksvej 7B . 8240 Risskov

Kompetente medarbejdere

til kloge kommuner

mende års prioriteringer af digitale initiativer, og hvordandigitaliseringen kan løfte flere kommunale opgaver. Der erallerede kommet et udspil fra kommunerne, som indgår ide aktuelle forhandlinger med Finansministeriet om hånd-tering af de ”objektive” sager. Her har kommunerne i fæl-lesskab foreslået at samle en række back office funktionersamtidig med, at borgernes møde med myndigheder sker ikommunerne.

Den fælleskommunale strategi skal samtidig skabe kom-munernes udgangspunkt for en ny national digitalise-ringsstrategi, så det fortsat er kommunerne, der udviklerde vigtigste offentlige serviceydelser – også i en digitaltidsalder.

”Digitaliseringen har effektiviseret administrationen pårådhusene, og på den led har kommunalreformen bidragettil stordriftsfordele. Fokus har hidtil været på at effektivi-sere driften af it. Det skal fortsætte for her er mere athente endnu. Men med den nye fælleskommunale digitali-seringsstrategi skal vi nyudvikle serviceydelser, der kaneffektivisere de kommunale kerneopgaver på ældre- ogskoleområdet. Vi har eksempelvis været rigtig gode til atfå PDA-teknologien med ud hos personalet på ældreområ-det, men vi skal have standardiseret og digitaliseret langtflere kommunale opgaver end i dag, så vi fremover taler etfælles sprog i de 98 kommuner.””Det er ikke godt nok at opfinde hjulet i 98 kommuner ogløse opgaverne på ligeså mange forskellige måder. Om-

vendt skal standardiseringen ikke føre til laveste fælles-nævner. Vi skal have nogle kommuner, der tør gå foranmed at gennemføre digitaliseringen, så vi får udviklet nyeløsninger på serviceområder til alle kommuners fordel,”siger Jakob Harder.

Som nævnt har digitaliseringen primært været rettet modadministrationen. Det er bare ikke nok til at høste til-strækkelige effektiviseringer i de kommende år. Det kræ-ver både digital selvbetjening og nye fælles digitaleløsninger indenfor de decentrale serviceområder som sko-ler, daginstitutioner og ældrepleje, hvor teknologien skalhjælpe til med at udvikle de måder, som opgaverne løsespå. Der er robotter i gang med manuelt servicearbejde påen række plejehjem – støvsugning, strygning og vask - di-gitale tavler i skoleklasserne, der effektiviserer formidlin-gen i undervisningen og fælleskommunal skoletandplejenordvest for København, der sparer omkostninger og for-bedrer kvaliteten.

Gentofte Kommune er desuden hædret for den bedste di-gitale borgerservice i EU.

Læs også: It-chefer og direktioner side 21

■

Str

ateg

iud

kast

Output: Strategiudkast

Drøftelser i Det Kom-munale Digitaliserings-råd, i IT-kontakt-udvalget, i paraplyenog med KL’s viden frafagområderne

▼Fa

glig

fo

rank

ring Møder, præsentation

og diskussion medkontakt-udvalg facilitteret af KL’s fagkontorer

▼B

red

ko

mm

unal

fo

rank

ring

Input fra bred kreds afinteressenter med ud-gangspunkt i de regio-nale samarbejder ogkommunernes egenbehandling af strate-giudkast

▼K

ons

olid

erin

g Behandling i K98, KL’sdirektion og KL’s be-styrelse og i den en-kelte kommune

Output: Revideret Strategiudkast og

udkast til initiativer

Output: Første-vervion af strategi

og udkast til handlingsplan

Output: Endelig strategi og

handlingsplan




Det er udgangspunktet for de krav stadsdirektør JørgenClausen stiller til de kommunale it-chefer i de kommendetre til fem år. Hvis de krav opfyldes, vil der i mange kom-muner blive et langt tættere samarbejde mellem direktio-ner og it-chefer. Dermed vil it-cheferne også blive ennaturlig del af kommunernes øverste ledelse.

”Det går jeg meget ind for. Omvendt, hvis ikke it-chefernekan tale med centercheferne i de forskellige forvaltningerpå et forretningsmæssigt niveau, og forstå forvaltninger-nes behov for effektiviseringer og mere service for desamme penge, og omsætte det til praktiske løsninger, såbidrager it-cheferne ikke tilstrækkeligt til resten af organi-sationen. Og så har vi fra direktionens side ikke ret megetat bruge it-cheferne til. Det er nødvendigt, at it-cheferneser skriften på væggen. Det er alvor nu,” siger stadsdirek-tør Jørgen Clausen, Odense Kommune.

Jørgen Clausen anerkender, at krav om at kombinere for-retningsforståelse med it-kompetencer har været et gen-nemgående tema i mange år. Men det er nu blevetaktualiseret af de krav Finansministeriet har stillet tilkommunerne om effektiviseringer. Derfor ser han nyemuligheder for, at kommunerne i fællesskab udvikler nyedigitale tjenester i et tæt parløb mellem den tekniske ogden forretningsmæssige ledelse.

Han understreger, at det ikke alene er it-chefernes skyld,når en betydelig andel af it-cheferne i landets kommunerikke evner at kombinere det forretningsmæssige med dettekniske. Jørgen Clausen mener, at det i ligeså høj grad erdirektionernes eget ansvar. De har ikke i tide stillet denødvendige krav til it-cheferne om at få sat en forretnings-mæssig dagsorden i kommunernes it-afdelinger.

Topledelserne har heller ikke været gode til at sætte deresegen dagsorden på it-området, så it indgår i sammenhængmed besparelser og effektiviseringer.

Fælles udvikling Jørgen Clausen er en af de fem kommunaldirektører, derer med i rådgivningsgruppen, som bistår direktionen i detnye fælleskommunale it-selskab, Kombit A/S, der er etab-leret efter at Kommunernes Landsforening for godt et årsiden solgte KMD.

Ifølge stadsdirektøren har kommunerne nu fået en enestå-ende mulighed for i fællesskab at sætte deres præg på ud-viklingen af digitaliseringen af den offentlige sektor. Mendet vil stille helt nye krav til et tættere samarbejde mellemdirektioner og it-chefer – og for den sags skyld også til lo-kalpolitikerne – når fremtidens digitale strategi skal om-sættes til dagligdag i landets kommuner.

Forretningsforståelse i bredden - it-kompetencer i dybden

Forretningsforståelse i bredden og it-kompetencer i dybden. It-cheferne skal forstå kommunernes

behov for effektiviseringer og forbedret service gennem digital selvbetjening, og nye typer service-

ydelser med mere teknologi. Samtidig skal de have dybe it-kompetencer, så de i samarbejde med

direktionen kan bidrage til nye løsninger.


FlowIT A/SVindegade 75-77, 1. sal5000 Odense C

Telefon: 66 10 40 55E-mail: [email protected]: www.flowit.dk

Porteføljestyring - skab overblik over organisationens projekter og sammen-hængen til kommunens politiker og indsatsområderProjektstyring - gør det nemmere at følge projektmodellen end at lade væreSamarbejde og videndeling - forøg kvaliteten i arbejdet ved effektive samarbejds-processer og genbrug af viden

Kontakt FlowIT for en uforpligtende drøftelse af jeres behov.

Effektiv projektgennemførelse med ProjectFlow® 5.0 og SharePoint

ProjectFlow® 5.0Projektportal baseret på SharePoint

Ny version

”Det er nødvendigt, at it-afdelingen formår at dække heleorganisationen i kommunen. Borgere, som har brug forservice, tager ikke hensyn til, at kommuner er delt op iforskellige forvaltninger. De ser os som en samlet enhed.Når vi ønsker at ”flytte” borgere over til at bruge flere di-gitale tjenester, ligesom det kendes fra bankerne, så er detafgørende, at vi kan udvikle digitale løsninger, der fra bor-gerens stol tager sig så ensartet ud som muligt. De skalvære nemme at bruge og data skal være gennemskuelige.It-løsningerne skal gå på tværs af forvaltningerne ogbryde grænserne ned. Deri ligger også, at vi som kom-mune ikke kun skal tænke på os selv, men at vi tænker påde andre kommuner som et fællesskab. Vi skal sikre ensarkitektur og standarder i bagbutikken, mens vi så kanvære forskellige udadtil,” siger Jørgen Clausen.

Udover det overordnede krav om effektiviseringer, bliverkommunerne også mødt med kravet om bedre og mereservice for de samme kroner. Her bliver det øgede samar-bejde mellem it-chefer og direktioner nu aktualiseret, daeffektiviseringerne skal sikre det økonomiske råderum,som skal finansiere den nye digitale strategi.

”Vi bliver nødt til at kombinere forretningsforståelsen ogit-kompetencerne hos it-cheferne. Forudsætningen for atudvikle forretningen er standardisering. Det kræver, atdata kan bruges på tværs af forvaltninger og mellem kom-muner. Så it-chefen skal kunne tænke it-platformen igen-nem ved at bruge de samme standarder for hele”koncernen”. Og så skal it-chefen gennem den brede

forretningsforståelse sikre tilgangen til det enkelte fagom-råde, så der bliver indført praktiske it-løsninger, der kanspille sammen med de øvrige forvaltninger. Dermed bliverit-chefen en integrator mellem forretning og it”, siger Jør-gen Clausen.

■

Forudsætningenfor at udvikle for-retningen er stan-dardisering. Detkræver, at datakan bruges påtværs af forvalt-ninger og mellemkommuner.

“

Jørgen Clausen


It-uddannelse kombinerer teori og praksis En ny og opdateret erhvervsuddannelse sikrer sammenhæng mellem teori og praksis – og at de

færdiguddannede unge er klædt på til livet i en moderne it-afdeling. Denne type af uddannelse er

unik for Danmark – og økonomisk attraktiv.

Peter Spreckelsen

TEMA : Af Anna Eskelund


Datateknikeruddannelsen, som er et speciale på Data- ogkommunikationsuddannelsen, blev sat i søen i 2005. Herafløste den uddannelsen som datafagtekniker. Uddannelsen ligger under Lov om erhvervsuddannelser.Som noget unikt – også på globalt plan – kombinerer dedanske erhvervsuddannelser skole og en praktik, der fore-går som ansat elev - eksempelvis i en kommunal it-afde-ling.Peder Spreckelsen er praktikpladskoordinator på Techno-logy College Aalborg og har gode erfaringer med uddan-nelsen.

”Data- og kommunikationsuddannelsen starter medgrundforløbet ”Strøm, styring og it”, som tager et halvt år.Her lærer de unge grundlæggende datatekniske færdighe-der, blandt andet arbejder de med pc-teknik, programme-ring, grundlæggende netværk, svarende til Cisco CCNAsemester 1. Dette giver eleven et godt grundlag for uddan-nelsens næste skridt, praktikken, der foregår i en virksom-hed. Herefter afløser skole og praktik hinanden gennemhele uddannelsen,” forklarer Peder Spreckelsen.


Uddannelse med indbyggede mulighederFor at komme ind på Data- og kommunikationsuddannel-sen kræves ni års skolegang. Og uddannelsen giver to mu-ligheder: • at stoppe efter 2½ år og være uddannet it-supporter• at tage den fulde uddannelse på i alt 5 år og blive data-

tekniker

Hvis man stopper efter de 2½ år og begynder at arbejdesom it-supporter, kan man senere vende tilbage og tageden sidste del af uddannelsen. Denne fleksibilitet gør detlettere for en ung uddannelsessøgende, der måske umid-delbart har svært ved at overskue et femårigt forløb, at fåen formel uddannelse.Den unge sørger selv for at skaffe den praktikplads, der eren obligatorisk del af uddannelsen.”Men vi hjælper gerne både elever og virksomheder,” sigerPeder Spreckelsen, der bruger en god del af sin tid på’match-making’: Han forsyner virksomheder med infor-mation om uddannelsen og mulige elever, ligesom hanindhenter information om, hvad virksomhederne ønskersig. På basis heraf matcher han virksomhed og elev. ”Data- og kommunikationsuddannelsen er den moderneudgave af en læreplads. Hvor en læreplads handlede om atlære et traditionelt håndværk, handler det nu om at lærehelt moderne it-redskaber, i både teori og praksis,” sigerPeder Spreckelsen og fortsætter: ”Og fordi praktikken er en fast del af uddannelsen – ikkealene tidsmæssigt, men også indholdsmæssigt, så sikresdet, at eleverne lærer noget, der rent faktisk efterspørgesaf arbejdspladserne”.

Målrettes endnu mere Selv om uddannelsen allerede er målrettet behovet i pri-vate og offentlige virksomheder i Danmark, så sker der nuen yderligere målretning sommeren 2010.”Efter sommerferien deles den 5-årige datateknikeruddan-nelse op i to uddannelser: • En programmeringstekniker-uddannelse• En infrastrukturtekniker-uddannelse

Det sker som følge af en bekendtgørelsesændring, der varudsprunget af virksomhedernes behov for mere speciali-serede uddannelser. Infrastrukturteknikerne vil blive vir-kelig anvendelige for kommunernes it-drift-afdelinger,”siger Peder Spreckelsen. Ændringen er udtænkt i en arbejdsgruppe under Industri-ens Uddannelser, hvor både skoler og virksomheder harværet repræsenteret. De to nye uddannelser tager 5 år. It-supporter-uddannelsen på 2½ år fungerer som basisud-dannelse for begge to.

Økonomisk attraktivPeder Spreckelsen er ivrig efter at udbrede kendskabet tildata- og kommunikationsuddannelsen – ikke kun fordi den tilgodeser arbejdspladsernes behov for unge, dygtigemedarbejdere, men også fordi det er meget økonomisk at-traktivt at ansætte en elev.I 2008 blev der indgået 349 datateknikerelev-praktikafta-ler og 202 it-supporter-praktikaftaler. I 2009 var de tilsva-rende tal 179 og 274.”Finanskrisen bevirkede, at der var et fald i antallet afunge, der fik en datatekniker-elevplads. Derfor kom denaktuelle finanslovsaftale til at indeholde en praktikplads-pakke. Den pakke belønner de arbejdspladser, der ansæt-ter en elev i løbet af 2010. En virksomhed – hvad entenden er offentlig eller privat - får således 50.000 kroner ipræmie for at ansætte en elev. Præmien udbetales af AER,Arbejdsgivernes elevrefusion,” forklarer Peder Spreckel-sen. Hertil kommer, at arbejdspladsen får refunderet hoved-parten af den løn, som eleven får, mens han eller hun erpå skolen. Dette sker via AER, Arbejdsgivernes Elev Refu-sion. Man skal dog være opmærksom på, at der gældersærlige vilkår for ansættelse, hvis eleven er over 25 år. ”Så 2010 er året, hvor man som arbejdsplads kan få tilførthænder og kompetence på en økonomisk meget attraktivmåde,” slutter Peder Spreckelsen.

■

Syv skoler

Syv skoler i Danmark giver unge mennesker

data- og kommunikationsuddannelser:

• EUC Ringsted

• EUC Syd, Sønderborg

• Mercantec, Viborg

• Syddansk Erhvervsskole, Odense og Vejle

• TEC Teknisk Erhvervsskole Center, Frederiksberg

• Technology College Aalborg

• Aarhus tekniske Skole

Yderligere information

Peder Spreckelsen besvarer gerne spørgsmål fra

KIT-magasinets læsere på mobil 25 26 64 76 eller

mail [email protected] og formidler gerne kontakt til

nærmeste skole, der udbyder uddannelsen.

”Fordi praktikken er en fast del af uddan-nelsen, så sikres det, at eleverne lærernoget, der rent faktisk efterspørges af ar-bejdspladserne.

“

Peter Lorentzen


Peter Lorentzen, it-chef i Hjørring Kommune er rigtig godttilfreds med, at han i sommeren 2008 ansatte Jimmy Jør-gensen som datatekniker-elev.”I en moderne it-afdeling, hvor meget handler om drift, erdet rart med folk, der har praktisk erfaring, og som harprøvet at have en skruetrækker i hånden. At have folk, derikke kun har en teoretisk baggrund, men en kombinationaf teori og praksis,” siger Peter Lorentzen.Der er mange fordele ved den kombination af skole ogpraktik, som data- og kommunikationsuddannelsen, her-under datatekniker-uddannelsen, rummer.”Uddannelsen er målrettet behovet i it-afdelinger somvores, hvilket helt klart er en fordel set med arbejdsgiver-øjne.Men herudover er det rigtig godt, at det er muligt for deunge at få en formel uddannelse og få papir på deresviden. Det giver en øget sikkerhed – især på et arbejds-marked som det aktuelle,” siger Peter Lorentzen.

Jimmy uden jobOprindelig kom de i kontakt med hinanden efter at JimmyJørgensen havde læst og arbejdet i København i en pe-riode. Han kom tilbage til Nordjylland og stod uden job. ”Jeg blev kontaktet af Jimmys sagsbehandler, som gerneville have ham i arbejdsprøvning i vores it-afdeling. Detsagde jeg ja til, men kunne hurtigt se, at Jimmy virkelighavde flair for it. Ud fra det potentiale, jeg kunne se hanhavde, var det indlysende at give ham en elevplads, så hankunne blive endnu bedre – til glæde for begge parter,” for-tæller Peter Lorentzen.Peter Lorentzen er begejstret for kombinationen af teori ogpraksis.”Med denne type uddannelsesforløb kan man hele tidenhænge det teoretiske op på det praktiske – og omvendt.Det giver en mere sammenhængende og rodfæstet viden.” ”Og herudover er det interessant, at der finder en udveks-ling sted mellem skolen og praktikstedet. Hermed får viglæde af det, Jimmy lærer på skolen, samtidig med at hanbringer det, han lærer her, med sig tilbage til uddannelses-stedet.”

Stille krav om uddannede medarbejdereFor Peter Lorentzen er det generelt vigtigt at have fokus påat bruge de formelle uddannelser.”Der er mange autodidakte it-folk, der er dygtige. Men jegoplever, at det er en stor fordel at få en medarbejder somJimmy, hvis uddannelse er målrettet livet i en it-afdeling.””Desuden er der siden kommunalreformen sket en profes-sionalisering af arbejdet i kommunerne - også i it-afdelin-gerne. Det betyder, at vi i stigende grad somit-professionelle stiller krav om uddannet personale, derikke bare har lært sig selv en masse, men også har en teo-retisk ballast. Der stilles store krav til de kommunale it-af-delinger – derfor må vi også have sikkerhed for kvaliteteni medarbejdernes baggrund,” slutter Peter Lorentzen, it-chef i Hjørring Kommune.

■

Hjørring glad for praktisk anvendelig it-uddannelse It-chef Peter Lorentzen, Hjørring Kommune er glad for at have ansat en datatekniker-elev i sin afde-

ling. Det er godt, når teori og praksis går hånd i hånd, mener både chef og elev.

”Uddannelsen er målrettet behovet i it-af-delinger som vores, hvilket helt klart er enfordel set med arbejdsgiverøjne,

“

TEMA : Af Anna Eskelund


Datatekniker – det er lige mig!

”Jeg påbegyndte datatekniker-uddan-nelsen i sommeren 2008. Og efter ethalvt års grundforløb begyndte jeg ipraktik i it-afdelingen i HjørringKommune og er rigtig glad for ud-dannelsens kombination af skole ogpraktik,” siger Jimmy Jørgensen.Jimmy har rigtig gode forudsætnin-ger for at bedømme uddannelsenskvalitet: Han startede nemlig på da-tamatikeruddannelsen i København iår 2000, men brød sig ikke om, atuddannelsen udelukkende var teore-tisk. ”Jeg hoppede fra uddannelsen under-vejs og kom i stedet til at arbejde i enkøbenhavnsk it-virksomhed”. Men da Jimmy røg ud af virksomhe-den i forbindelse med en fyrings-runde, realiserede han sit drøm omat flytte tilbage til Nordjylland, hvorhan kom fra.

”Jeg er virkelig glad – både for ud-dannelsen generelt og for at arbejde iit-afdelingen i Hjørring Kommune. Imodsætning til hvad jeg oplevede, dajeg arbejdede i København, er her etvirkelig godt arbejdsklima, og der ertid til at levere kvalitetsarbejde, hvilket er vigtigt for mig”.Undervejs i forløbet har Jimmy arbej-det med it-support. ”Jeg lærte kommunens mange syste-mer at kende og fik indsigt i, hvordandet er at være bruger, hvilket er vig-tigt at vide efter min mening. Menjeg havde lyst til at få en dybereviden om it – datatekniker er ligemig!”.

En god og alsidig uddannelseI øjeblikket arbejder Jimmy i kommu-nens netværksafdeling, hvor hanhjælper netværksadministratoren.

”Jeg befinder mig godt her i HjørringKommune, så jeg håber, jeg kan bliveansat, når jeg er færdiguddannet. El-lers vil jeg nok være selvstændig,”siger Jimmy Jørgensen.Men foreløbig skal uddannelsengøres færdig. Det er den i 2012. Indtilda sætter Jimmy Jørgensen pris på enuddannelse, der giver sammenhængmellem teori og praksis, og hvor hanserfaring fra tidligere kan bruges. ”Det er en rigtig god og alsidig ud-dannelse, som jeg kun kan anbefale,”slutter Jimmy Jørgensen, datatekni-ker-elev i Hjørring Kommune.

■

Det er heldigvis ikke kun Jimmys chef, der er glad for uddannelsen. Jimmy Jørgensen

er ligeledes tilfreds med den nye it-uddannelse, der kombinerer teori og praksis.

Det er en god og alsidig uddan-nelse, som jeg kun kan anbefale.

Jimmy Jørgensen

“


På trods af en omfattende an-

søgningsproces, og stor re-

spekt omkring udnævnelse

som SKI-leverandør, er udsig-

ten til at få offentlige it-opga-

ver, som konsekvens af

udnævnelsen, forsvundet i tå-

gerne. SKI skal hjælpe med til

at styrke relationerne mellem

leverandører og kunder og

derigennem lette mulighe-

derne for tilgangen til de of-

fentlige kunder, ellers risikerer

udnævnelsen som SKI-leve-

randør blot at være kejserens

nye klæ´r.

I starten af 2009 blev it-konsulent-virksomheden Zenit Consult kvalifi-ceret som SKI-leverandør tiloffentlige it-konsulent ydelser. Begej-stringen og glæden var stor, men nuknap et år efter, viser realiteterne, atdenne titel ikke i sig selv fører tilnogen aftaler.Vi har brugt rigtig mange ressourcerpå at kvalificere os, men uden at

opnå en tilsvarende indtjening. Zenit Consult er en konsulentvirk-somhed med 110 konsulenter i ar-bejde, mere end 1200 emner i voresdatabase og kompetencer inden foralle faser i et it-projekt lige fra arki-tektur, analyse og design til system-udvikling, projektledelse og test. Efter et år, hvor vi har brugt mangeressourcer på at komme i dialog medoffentlige virksomheder, oplever jeg,at der er tre måder at komme igen-nem på: Relationer, størrelse og held.

De offentlige it-chefer bliver bombar-deret fra alle sider med tilbud oghenvendelser, så det er ikke så mær-keligt, at opgaverne ofte ender hos develkendte og dermed ikke nødven-digvis hos dem, der kan give det bed-ste tilbud. Men selve SKI titlen burdejo fungere som et blåt stempel ogburde være nok til at komme i dialogmed kunderne, også selv om de ikkekender virksomhedens navn.

Om end processen med at blive SKI-leverandør er dyr og omfattende i ar-bejdstimer, garanterer den somnævnt ikke mere omsætning for os.Offentlige institutioner, som har teg-net aftale med SKI, er ikke forpligtettil at handle i Statens og Kommuner-nes Indkøbscentral. Samtidig er detutrolig omfattende, og dermed ogsåressourcekrævende at indgå og ad-ministrere SKI-kontrakter for bådekunder og leverandører. En proces,

som SKI er opmærksom på, og somvil ændres med et nyt tiltag.

Derfor har det for Zenit Consult indtilvidere været en blandet fornøjelse atinvestere i at komme med under SKI-aftalerne. Vejen til kunderne er ikkeblevet lettere.

Hvad kan eller burde SKI så gøre forat lette adgangen for leverandørernetil opgaverne? Vi mener, at SKI børgøre mere for at få de mindre leve-randører med, så de får mulighed forat netværke og blive kendt blandt it-chefer og indkøbere i det offentlige.Det kunne gøres ved at SKI blivermere konkrete i relation til at matchekunder og leverandører på relevantetidspunkter og områder.

Vi kan sagtens forestille os, at SKI-le-verandører og it-chefer eller -indkø-bere bliver matchet. Enten direkte påbaggrund af rammeaftaler eller vednetværksarrangementer, der tagerudgangspunkt i aktuelle behov. HvisSKI kan hjælpe leverandørerne medat få flere opgaver, hjælper SKI ogsåsig selv.

(debatindlægget er redigeret af redaktionen)

DEBAT : Af direktør Frank Munkløv, Zenit Consult



Er SKI kejserens nye klæ’r?

KORT NYTfra KIT@

Kommende arrangementerfra KIT@

Generalforsamling og TemadagDen 4. og 5. marts 2010 er der vanen tro General-forsamling og Temadag. Arrangementet afholdesigen i år på Hotel Koldingfjord.

Se program for dagene, få yderligere info og tilmeld dig på www.itchefer.dk.

Ved tilmelding efter den 24. februar kl. 12.00, skaldu kontakte KITA på mail: [email protected]

Digitaliseringsmessen10Vi glæder os til i samarbejde med KL og Borger-service Danmark at kunne invitere til Digitalise-ringsmessen10. Messen afholdes i år i OdenseCongres Center den 8. september.

Nærmere information følger ud på foråret.

EfterårsseminarDen 30. september og 1. oktober afholderKIT@ efterårsseminar. Så sæt allerede nukryds i kalenderen.

MELD DIG TIL HER: www.fagogfremtid.dk

- et HK/Kommunal arrangement

TO INTENSE IT-DAGEHK/Kommunal inviterer til fagdage 7.-8. juni for medarbejdere, chefer og ledere i kommuner og regioner. Her kan I både dykke ned i jeres fag og være tværfaglige.

Fag & fremtid finder sted 7.- 8. juni 2010 på Nyborg StrandSe hele programmet og tilmeld dig på www.fagogfremtid.dk

PROGRAM FOR IT-OMRÅDETKAN IT-SYSTEMER FREMTIDSSIKRES TI ÅR FREM?

Hvilke metoder og redskaber kan man bruge til at sikre it-investeringernes holdbarhed? Oplægsholder: Lars Ganzhorn Knudsen, it-projekt-

chef for Det Nye Universitetshospital i Århus

KARRIEREMULIGHEDER FOR IT-MEDARBEJDERE

Hvilke kvalifikationer skal en it-medarbejder i en kommune eller en region have? Oplægsholdere: Jørgen Kristensen, formand for

Foreningen af kommunale it-chefer, Egedal Kom-

mune. Jan Kold, it-direktør i Region Hovedstaden.

SÅDAN NOGLE SOM MIG ER SKIDEFARLIGE

Om at leve et spændende liv med en aktiv karriere uden at svigte derhjemme. Oplægsholder: Lisbeth Zornig Andersen, strategisk

it-rådgiver, Zangenberg & Company.

ER BRUGERKLUBDREVEN SOFTWARE-

UDVIKLING INNOVATIVT?

Hør om brugerklubben SBSYS’ tilblivelse og erfaringer. Oplægsholder: Stig Barrett, konsulent, ditmer A/S

HVORDAN JEG ENDTE SOM BESTYRER

AF ET HOSPICE FOR IT-FOLK

Firmaet Miracle vokser med 35 pct. om året, og ingen ved hvorfor. Her er hverken mellemledere eller planer. Oplægsholder: Mogens Nørgaard, adm. direktør,

Miracle A/S.

MASSER AF NYT FRA VESTFRONTEN I SILICON

Hør om Silicon Valleys unikke “økosystem” af cloud computing, open source og virtuelle verdener.Networkcafé med underviser Mette Hjermind McCall.

Dagene er tilrettelagt, så der er tid til at netværke mellem programpunkterne.

DE KOMMUNALE OG REGIONALE it-chefers formænd om karriereplaner

BRUGERKLUBDREVEN softwareudvikling

IT-PROJEKTCHEF om fremtidssikrede it-systemer

MOGENS NØRGAARD fra Miracle A/S om succes uden planlægning

Mogens Nørgaard

Documents

Nr. 01 februar 2010 ISSN 1399-7947 - itchefer.dk...Nr. 01 februar 2010 ISSN 1399-7947 Kombits nye BBR i luften It-giganter kæmper i kommunerne TEMA : Fremtidens it-chef Gå den direkte