Noter til danske tekster fra tiden før 1700

Tekster fra før 1700

Tekster fra tiden før 1700

Nordisk mytologi

- Polyteisme: mange guder som dækker forskellige aspekter af tilværelsen

- Kult: rituelt fastlagt system af hellige handlinger

- Mytologi: læren om en samlet kreds af myter der foreligger inden for en bestemt kult(ur)

- Dommedag: Ragnarok

Myte genren:

- Fortællertype hvis egenart beror på en billedlig fremstilling af verdens, gudernes og

menneskenes tilblivelse, orden og undergang.

- Alt går i ring: al ende er en begyndelse og al begyndelse er begyndelsen på enden.

- Forklarer samfundets indretning, verdensgang og dens naturfænomener.

Islands historie:

- I takt med Harald Hårfagers samling af Norge i slutningen af 800-tallet udvandrer høvdinge

der ikke kan underordne sig, til Island.

- Slægterne udgør den sociale struktur. Individet skal underordne sig slægten.

- ”En mand er ikke mere end sit ry”

- Samfund opdelt i trælle, bønder, høvdinge

- Kvinderne har ikke nogen rolle, men har indirekte en stor betydning

- Fjerdingetinget: Dømmende magt

- Altinget: lovgivende magt.

- Island bliver kristent i år 1000

Den norrøne digtning

- Sagaer og eddaer (og folkeviser)

- Foregår på Island

- Sagaernes handling tager udgangspunkt i Landnamstiden (870-930 e. kr.) og i Storhedstiden

(930-1030)

- Forfaldsperioden/sturlungertid: Sagaerne blev nedskrevet i 1230, baseret på mundtlige

overleveringer – De er altså nedskrevet lang tid efter det skete.

Genren:

side 1 af 21


- Værdier: tapperhed, selvbeherskelse, loyalitet mod slægten, snarrådighed

- Konflikt: enten ml. slægten eller ml. slægt og individ, eller mellem kristendommen og

nordisk mytologi.

- Heltene: bryder normerne, individuelle træk

- Få miljøbeskrivelser - formelsprog

- Eddaer: islandske digte om det mytologiske univers

- Sagaer: autentiske episke fortællinger

- Perspektiverende tekster: Ravnkel Frøjgodes saga, Egil Skallagrimssons

saga(kronologiforløbet)

- Fortællerteknik: Panoramisk, springer i tiden. Scenisk, kronologisk fortælling.

Sagaer, kronologisk rækkefølge:

- 1. Historiske sagaer - KongesagaerDe historiske sagaer handler om de norske konger og

deres store slag i vikingetiden.

- 2. Slægtssagaerhandler om tiden hvor Island toges i besiddelse af udvandrede nordmænd,

til kristendommens indførelse. "Storhedstiden", o. 880 – 1000 var i slægtssagaen den tid,

hvor den stolte vikingeånd endnu levede. (Egil Skallagrimsons saga).Slægtssagaen ser

udviklingen ud fra vikingens synsvinkel.

- 3. Eventyrsagaer. Den Islandske fristat ophører 1262 idet landet svækket af de mange

fejder mellem stormænd, (Sturlungetiden) overtages af Norge. Omkring år 1300 er der

således pga. Islands ændrede status ikke længere interesse for slægtssagaer. Det eventyrlige

som man kun kunne ane glimtvis i f.eks. beskrivelsen af Egil Skallagrims barndom, får en

større betydning, idet spændingsfyldte beretninger med sagnfigurer gør deres indtog.

TIL ANALYSE

Kig efter trælle >< de frie mænd

Slægt, indledes med længere redegørelse af stamtræ der skal godtgøre sociale status. Genoprette ære gennem hævn. Slægten er vigtigere end den individuelle lykke.

Gårdfællesskab som familiernes liv er bundet til. Ægteskab er især en økonomisk kontrakt mellem to slægter.

side 2 af 21


Heltene der bryder med samfundsnormerne. Portrætteres

indirekte gennem det de siger og gør

scenisk, panoramisk

TEKSTER OG ARBEJDSSPØRGSMÅL:

Ravnkel Frøjgodes saga:

Værdier og idealer: slægten er vigtig. Ens slægt skaber hvem man er og hvem man kan blive. Inden

for slægten holder man sammen.

Heltene: Torkel og Torgeir: hjælpsomme og gavmilde. Ravnkel: snu, lærer lektien, holder sit løfte.

Egil Skallagrimssons saga(kronologiforløbet)

Hjaltes slægt overfor Egils slægt.

Blodhævn

Analyse af Gisl Illugeson:

side 3 af 21


Kort referat:"Den islandske saga, Gisl Illugeson, handler om en ung mand ved navn Gisl, der for sin fars ære begår et hævndrab, da han så sin fader blive dræbt. I fortællingen bliver det bevidst, at kristendommen har store indflydelse på Gisls handlinger. Gisl, der bliver presset ud til det yderste, og bliver tvunget til at træffe nogle valg, kommer i kontakt med kristendommen, og det har en afgørende betydning for hans endelige beslutning."←← Giv en karakteristik af miljøet i sagaen. Hvilke samfund møder vi?←← Fra 1100-tallet. Slægten er ikke helt så central. Kongen styrer ret meget, og samfundet er mere præget af orden. Der er en meget stærk kirke. Der er også nogle andre regler, som præger samfundet, bl.a. selvtægt, familie, normer, vendetta, slægt, blodhævn altså de oprindelige vikingekulturregler (asa-regler), som går imod kirken og også imod den stærke konge. ←← Hvilke konflikt(er) indeholder sagaen umiddelbart? Og hvilken rolle spiller slægten i denne/disse og denne/disses løsning?←

Gisl har set Gjafvald slå sin far (Gisl’s far) ihjel og dette skal han hævne for at opretholde sin status.

← Gisl har en konflikt med kongen over drab på Gjafvald (som var i kongens kreds).

← Kongen ville straffe Gisl for drabet på en af sine mænd, mens kirken ville have en

helligdag så de skulle vente sagde de (magtkamp). ←

Island >< Norge = Gisl og hans mænd >< Kongen = Asakultur (vikinger) >< Nyere kristne kultur med en konge.

Gisl fanget mellem asakultur og kirke (påstår han). Linje 190. ←← Karakteriser følgende personer:←

side 4 af 21


Gisl Illugeson: Han repræsenterer lidt den gamle kultur. Han er 17 år. Lidt tavs og ikke så glad, nok fordi han skal slå ihjel. Hans families ære betyder meget for ham og han vil gerne genoprette den. Går i op eftermæle. Han fremsiger digte. Han er ikke bange for døden, hævngerrig.

Gjafvald: Han er kongens hird, altså en af kongens nærmeste livvagter og måske endda hans ven. Han har slået Gisl’s far ihjel. Der sker en ændring i ham, fra at være asakultur til kristen (frelse, tilgivelse, himmerige).

← Kong Magnus: Lytter til sine mænd, og han lytter også til Gisl under retssagen, og

lytter til kirken. Vælger at følge kirkens regler og værdier og bliver (måske) kristen.

Jon Præst: Han truer lidt kongen, ved at sige at han ikke kan dømme Gisl på en helligdag, og at det ifølge kristendommen derfor vil gå slemmest ud over ham selv. Gud er mere magtfuld end kongen.

←← Fortælleren:←← Hvorledes portrætteres personerne i sagaen?←← Fysisk beskrivelse, meget lidt mental beskrivelse, det er meget op til læserne selv gennem læsningen af deres handlinger at forstå tanker, følelser osv., og desuden fortæller deres status/erhverv meget. Man bliver også beskrevet ud fra slægten. ←← Er fortælleren objektiv, subjektiv eller begge dele?←← Vil gerne virke autentisk og ærlig og prøver derfor at være mest mulig objektiv. Teksten virker dog lidt pro-kristen, bl.a. i og med, at løsningen bliver kristen og Jon Præst der snakker så godt, og prædiker guds ord Subjektiv = Kristendommen er stærkere end kongen. Fokus forskydes fra Gisl til Jon Præst. Kristendommen sejrer. ←← Er sagaen scenisk, panoramisk eller begge dele?←← Den er scenisk, meget kronologisk, vi føler Gisl hele vejen. Kun lidt panorering med slægt og andet.

side 5 af 21


←← Er sproget neutralt, underspillet, dramatisk?←← Tingene bliver sagt som de er, altså er det på sin vis neutralt men eftersom der ikke er særligt med tillægsord virker det lidt underspillet. ←← Hvilke værdier præger sagaen? Hvilke værdier støder sammen?←← Asakultur >< Kristenkultur←← Hvordan overbeviser Jon Præst kong Magnus om, at Gisl ikke skal slås ihjel? Hvilken grund giver kongen selv? Hvilken grund kunne der også være?←← Vil være populær? Mener Gisl havde god grund? Han var bange for at ryge i helvede? ←← Hvad er det paradoksale i Gisls værdier? Hvorfor er Gisl munter, selvom han ved, at han skal dø? Hvad er det paradoksale i sagaens konflikts afslutning?←← Han er munter fordi han har fået sin hævn over sin fars død, og hævnen er vigtigere en livet. Han får altså en værdig død. Han ville dø ærefuld. Konflikt afslutningen er paradoksal fordi Gisl bliver tilgivet, hvorimod han ikke selv tilgav Gjafvald. Altså først er han tilfreds med at dø og senere er han tilfreds med den kristne tilgivelse af ham og at overtage Gjafvalds plads. ←← Hvad er det overraskende i selve sagaens slutning?

Pludselig er Jon Præst og hans handlinger og hans liv centrum. Desuden er kristendommen også i centrum.

side 6 af 21


Tekster fra før 1700-tallet

Hvorfor er slægten så vigtig i de samfund som sagaerne omhandler?

Det var alt hvad man havde og det var ens ære. Hvis forældrerne var trælle var man selv træl og hvis de var frie var man nok også selv fri. Meget lille social mobilitet (mulighed for at blive fri hvis man er træl), dog kan det godt ske hvis man udemærker sig fx ved heltemod. Ens identitet bliver defineret udfra slægtens status.

Hvad er det interessante i forholdet mellem den lovgivende, dømmende og udøvende kraft?

Høvdingen var lovgivende og dømmende. Ellers var samfundet rimelig meget styret af selvtægt.

Forklar modsætningen mellem, at ”alle er lige”, og at ”magt er ret” i samfundet?

Hvis alle er lige, så behøver man egentlig ikke begrebet magt. Hvis magt er ret kan ”alle er lige” ikke eksistere.

Forklar hvorledes individet/slægten/ætten kan miste ære og genoprette den?

Hvis nogen gør noget ved ens familie mister man sin ære, hvis man ikke gør gengæld. ←← Hvilke former for sagaer findes? Og hvad handler de forskellige former for sagaer om?

Sagaerne er fiktioner, nedskrevet flere hundrede år senere end den fortalte tid.

side 7 af 21


Kongesagaer, Mytologiske sagaer, fornaldersagaer, middelalderlig riddersaga.

De klassiske sagaer er dog: Slægtssagaer, altså islændinge sagaer, som begynder med en slægtshistorie (s. 43)

Hvad tilstræber fortælleren i sagaerne?

Videreføre mundtligt fortalte historie (ligesom Homer og Illiaden). Måske noget med at proklamere selvtægt/deres værdier og slægtens betydning.

Hvad vil det sige, at den mundtlige fortælling imiteres?

Man nedskriver en historie som hvis den blev fortalt fra mund til mund.

Er fortælleren objektiv/subjektiv? Begge?

Fortælleren er subjektiv, at han er påvirket af kulturen, og der fandtes ingen rent faktuelle kilder han kunne bruge, så han har måttet fylde ind nogen steder og ellers må han have en vis form for stræben efter en bestemt pointe.

Hvilken fortælleteknik bruges? Panoramisk/scenisk?

Panoramisk mest.

Hvilke dyder udtrykker sagaerne?

Snarrådighed, tapperhed, selvbeherskelse, loyalitet mod slægten.

Hvilke modstridende værdier kan optræde i sagerne?

Selvbeherskelse og vild og blodig hævn hænger ikke helt sammen.

Har disse modstridende værdier noget med afstanden mellem handling og nedskrivning at gøre? Hvad sker der i det islandske samfund, som kan forklare de modstridende værdier i sagaerne?

Kristendom og Asatro har vidt forskellige værdier og de to religioner overlapper hinanden på et tidspunkt.

Folkeviser/ballader (= at danse)

- Stammer fra middelalderen, er mundtligt overleveret, men nok redigeret helt op til 1800-

tallet.

- Fremført af forsanger, en omvandrende trubadur.

side 8 af 21


- Det har kultisk og rituelt præg

Teorier om deres opståen- Reproduktionsteorien: Viserne har ingen forfatter, men er et udtryk for folkelivet og kultur,

og samfundets normer og opfattelse på det tidspunkt.

- Receptionsteorien: Alle sange har en forfatter, og herefter har rhapsoder taget den til sig og

ændret lidt på den. Dette forklarer alle de forskellige variationer

- Markedsplads- og skillingsteorien: De er ikke adelige, men er blevet skabt af rhapsoder med

et stort repetoire der har rejst rundt og sunget dem på markedspladser. Og man tror de er

blevet til 1200-1350 og nedskrevet 1500-1600

- Opstået 1200-1350

Nedskrevet 1500-1800

Revideret 1300-1800

Temaer + konflikter: Fundamentale overgange i livet og konflikt mht. slægten/individ

- Om- og mellemkvæd: lyrisk, ofte vemodig tone, kan indeholde morale. De giver viserne et lyrisk modspil. Mellemkvæderne er når de snakker om noget specifikt og omkvædet er når der bliver snakket om noget generelt.

- Den rytmiske grundstruktur: Knittelvers – strukturen er så fast at den fungerer musisk. 4

linjet strofe, fordeler de trykstærke stavelser i 4-3-4-3. Rimskemaet er: A-B-C-B

- Personerne:

Typer som ikke tildeles individuelle træk, men som vi må kende gennem handlinger.

Personerne er ofte splittede, hvilket ses gennem symboler.

- Opbygning: 3 faser (Hjemme – Ude – Hjem/Fortabelse):

Udgangssituation(hvor konflikten varsles)

Lang konfliktfase(hvor modsætningerne optrappes)

Afslutning (ofte tragisk) (se hjælpeark af HI).

- Viserne indeholder hyppigt formelsprog:

Var dens tids klichéer. Det er faste vendinger, som bruges om ubestemte tidsangivelser og

lokale stedsangivelser, tilkendegivelsen af høviskhed og eufemismer. (fx blev døden

beskrevet med eufemismer). og f.eks. ”Ride under ø” (ride af sted) ”årte morgen”(tidlig

morgen), ”så væn en mår” (en god sild). Siden vi ikke kender til den tids formelsprog kan vi

ikke identificere det i teksten.

side 9 af 21


- Syrebadsteknikken:Stilistisk kendetegn, hvor miljøbeskrivelserne er begrænset til stereotype bestemmelser. Få aktører med en central egenskab. Handlingsforløbet er begrænset til få scener. Tidsforløbet klippes som i en film. Det er meget internt, fordi man hentyder til forskellige gårde og områder som om alle er bekendt med det.

- Ekspansionsteknikker: brug af gentagelser som skaber hvile og opbygger spænding:

Epanastrofen: sidste sætning i forrige linje bliver den første i den næste.

Isocolon: hele sætningen gentages med variation.

- Folkeviser kan deles op i undergenrerne: trylleviser og ridderviser:

Trylleviser:

Udsat og underlagt dæmoniske kræfter, overnaturlige væsner.

- Menneskene kan selv være fortryllede.

- Symboliserer middelaldermenneskets psykologi.

- Har fællestræk med trylleeventyr (pga. overnaturligt rum, gentagelser som skaber

spænding).

- Harpens kraft, German Gladensvend.

- Germand Gladensvend:

Konge og dronning lover ved en fejl deres ufødte søn væk til en gam, og moderen prøver at

undgå at gammen skal få sønnen. Da sønnen skal forloves møder han gammen, som tager

hans kraft. Han sønderrives mellem moderen (som er en blokering i form af

moderbindinger) og sin forlovede (som prøver at befri ham fra bindingerne). Ender med han

dør og forlovelsen ikke bliver til noget.

- Harpens kraft(SE HEINE HJÆLPEPAPIR OG MERE I BUNDEN):

Bryllup men bruden er ulykkelig, da hendes søstre er i åen. Ægtemanden får dem alle 3

befriet fra trolden i åen via sin harpe. Bruden er dybest set ikke klar til bryllup, men

ægtemandens maskuline side ved befrielsen bryder denne blokering.

Ridderviser:

- Realistisk i skildringen af samfundsmæssige konflikter (magt, jord, blodhævn, ægteskab).

- Viser middelalderens normer gennem handling.

- Konkrete omgivelser, ofte overklassemiljøer.

- Temaet er ofte hævn, konflikten er ofte om ægteskab.

- Heltene er ofte riddere i kongens hird.

side 10 af 21


- Handler om de sociale kræfter som binder individet.

- Fokuserer på individet som kommer i klemme mellem egen lyst og pligt.

- Ebbe Skammelsen, Torbens datter

- Ebbe Skammelsen:

Ebbe og Lucielille skulle giftes, men Ebbe drager i krig inden dette sker. Hun får et forhold

til Peder, og Ebbe kommer hjem på deres bryllupsdag, da han har fået et syn i en drøm. Hun

vil ikke giftes med Ebbe, og har blot lovet at gifte sig med en fra slægten. Ebbe slår hende

og Peder ihjel. Konflikten er så om Ebbe skal affinde sig med ægteskabet og familiens brud,

eller om han skal stritte imod og beholde sin ære på bekostning af familien.

Torbens datter:

Det er en riddervise, som skildrer en elskers/eller nogles (de) drab på en far, hvorefter

elskeren får farens datter. Faren tilbyder først datteren væk, men det ender med elskerne/de

dræber faren, og tager datteren. I teoristykket om denne vise, mener de også, at brødrene

tager efter datteren og elskeren for som hævn at dræbe dem. Konflikten er hævn og

kærlighed. Værdier: hævn, slægten, kærlighed.


Generelt om viser:

Hvad bunder folkevisernes konflikter typisk i?

Forskellige standsinteresser eller i, at den individuelle lyst kolliderer med slægtens krav. Personerne er typer, der ikke tildeles individuelle træk, de er figurer, hvis psyke vi må slutte os til gennem deres handlinger. Nogle viser har en morale til sidst, eller i omkvædet, og i de senere folkeviser ser vi en kristen moral bundfældet.

Folkevisens ”Harpens kraft”: Hvilken type vise er harpens kraft? Hvorfor?

Til et vidst punkt er den en riddervise, (ridder, redde en jomfru, have en masse riddere med til at beskytte hende, redde hende). Men da der er trolde med kan det også være en tryllevise pga. det overnaturlige, men selve personerne er ikke selv overnaturlige. Men eftersom guldharpen har en overnaturlig kraft er det nok en tryllevise.

Hvilke fase indeholder ”Harpens kraft”?

side 11 af 21


Udgangsituationen: Møen græder over at hun skal ride over den farlige å, og manden siger at han nok skal sørge for at det går godt, og at alle hans svende skal rejse med hende og han vil lave en kæmpe bro

Konfliktfasen: De tager til broen, hun falder i åen, han spiller på harpen så der bliver stille og det kan høres over alle gårde fordi han spiller så hårdt. Han slås med en trold som bor i søen og råder over den, og som også har de andre søster som den tog dengang de skulle giftes.

Afslutning: Han vinder over trolden og de drikker, holder bryllup og er glade.

Hvilken betydning har mellem- og omkvædet i ”harpens kraft”?

Giver lyrisk modvægt til det episke. OG: Antyder fra begyndelsen en lykkelig slutning: Helten spiller ifølge omkvædet så dejligt for sin heltinde! Og eftersom visen hedder ”Harpens kraft”, antyder omkvædet at helten vil redde heltinden med harpens kraft. Skaber fællesskab.

Mellemkvæd: 2. Linje: Strengen er af guldOmkvæd: 4. Linje: Så liflig legte han for sin jomfru = Så smukt/dygtigt spillede han for sin jomfruAltså disse går igen i hele sangen men er kun skrevet i starten.

Hvorledes optræder syrebadsteknikken i ”Harpens kraft”?

Lige pludselig kommer trolden, som man burde have vidst boede i åen. Blide er åen, og dette navn bliver ikke introduceret til, så det er også meget internt.

Hvorledes optræder ekspansionsteknikken i ”Harpens kraft”?

Isocolon bliver brugt især i starten, hvor hun ikke græder pga. dit og pga. dat.

Hvilken konflikt optræder i ”Harpens kraft” – hvis i prøver at fortolke visen?

Det er slægtens krav, at hun skal over åen, men da hendes tre søstre alle blev taget af søen/trolden, tør hun ikke. Så der er konflikt mellem kvinden og hendes familie, altså hendes individuelle lyst og slægtens krav.

Hvis i kan nå det: Opsummer kort jeres analyse og fortolkning af ”Harpens kraft”?

Det hele kommer an på hvilken diskurs.. Vi gør det ud fra en moderne psykologisk diskurs. Man kunne også gå ud fra at de dengang troede på trolde og magiske harpe og derfor ikke er en overnaturlig tryllevise.

Middelalderen

- Folkeviser og folkeeventyr.

- Europæisk middelalder(476-1453)

- Den danske middelalder(1050-1536)

side 12 af 21


- Den tidlige middelalder(476-1050): folkevandringer, etablering af klostre, blandingskulturer

- Højmiddelalderen(1050-1300): DK bliver kristent, fælles skriftsprog, riget samles under en

konge, de første landskabslove bliver nedskrevet, DK omdannes til et feudalt landbrugsland

- Senmiddelalderen(1300-1453): hungersnød/pest, magtkampe ml. kirke og konge, stor

teknisk/naturvidenskabelig udvikling.

- Vægten bliver lagt på det enkelte individ i stedet for slægten . Alle bliver i princippet lige for

loven.

- Kongens mænd bliver den udøvende magt.

- Økonomien baseret på naturalier (køer, grise, uld, varer)

- Feudalt samfund: baseret på en række kontrakter, hvor man yder hinanden modydelser.

Systemet er statisk(skæmteeventyr: ønsket om social opstigning). Samfundet er opbygget

hierarkisk. Magtstrukturen er pyramideformet.

- Kulturen fjerner sig fra den cykliske tidsforståelse og bliver i stedet lineær. Kommer fra

kirkens opfattelse af tiden som en linje, men start ved skabelsen og slut ved dommedag.

(Mads Lidegaard)

- Det enkelte menneskes liv får et lineært endeligt forløb, hvilket giver kirken meget magt,

pga. frelsen kirken kan give.

- Kirken bliver centre for videnskab

- Saxo skriver Danmarks historie: ”Gesta Danorum”, den skildrer sagnkongernes bedrifter og

tiden fra Harald blåtand til sejren over venderne i 1169.

Folkeeventyr (Beslægtet med folkevisen i sin forestillingsverden, men præget af en anden

fortælletradition – den mundtlige beretning. Udspringer fra middelalderen, bliver høj mode i

romantikken):

- Videreføres gennem mund til mund gennem generationer, hvor det fungerede som

underholdning og livstolkning og målgruppen var primært voksne, hvor det i romantikken er

for børn.

- Opdeles i skæmteeventyr og trylleeventyr

- Hjemme – ude - hjem

- Skæmteeventyr:

Social kritik af samfundet

Der gøres grin med samfundets autoriteter: adelen og gejstlige

side 13 af 21


Helten kommer fra underklassen. Ender med at få prinsessen og det halve kongerige

Gennemgår en række prøver

Udtrykker en drøm om social opstigning (som ikke kunne lade sig gøre i middelalderen)

- Trylleeventyr:

Foregår i overnaturligt rum

Helten vil gennem prøvelse vinde prinsessen og det halve kongerige

Helten står ofte i modsætning til sine omgivelser og paralleller (dvs. han er anderledes)

En sjælelig konflikt: handler om individuation: et forløb hvor individet finder sin plads

Handler også om overgange i livet, f.eks. fra barn til voksen

Personer er typer

Kendetegn/formelsprog: ”der var engang”, ”De levede lykkeligt til deres dages ende”,

tretalsreglen, gentagelser, modsætninger (rig/fattig, klog/dum, smuk/grim), overnaturlige

ting/væsner.

Det minder om trylleviserne = begge foregår i overnaturligt rum. Helten møder modstandere. Målet

er at vinde prinsessen og det halve kongerige. Forskellen er, at i eventyrene handler det ikke kun om

den sociale opstigning.

Kong Lindorm(har kendetegn fra begge typer for folkeeventyr, mest trylle)

Handler om lindormen/prinsens (altså den mandlige) seksualitet og om hans indre blokering som

skyldes hans binding til moderen(en ødipal binding). Helten: kvinden som holder sit løfte og har

værdier som udholdenhed og lidenskab.


Kong Lindorm:

Eventyrets dronning og konge kan – til dronningens store bedrøvelse – ikke få børn, og

dermed ingen arving. Da en gammel kælling tilbyder sin hjælp, takker dronningen nej. Kællingen

siger til dronningen, at hun skal tage en kovs (rundt drikkekar med to ører), sætte den omvendt i

det nordvestlige hjørne af haven, og næste morgen skal hun spise én af de to roser, der var vokset

frem i den. Tog hun den røde, blev det en dreng, den hvide: en pige.

Dronningen gør som kællingen havde sagt, men hun var i tvivl om, hvilken hun ville spise.

Det ender dog med, at hun – på trods af kællingens advarsel – spiser dem begge i den tro, at hun

vil få tvillinger. Kongen tager i krig netop da tiden kommer for dronningens fødsel, og hun føder

både en prins og en lindorm, men den forsvinder hurtigt (tror man). Da prinsen kommer i den

side 14 af 21


giftemodne alder drager han ud for at finde sig en prinsesse, men ved den første korsvej, han

kommer til, bliver han stoppet af en lindorm, der råber: ”Giv mig en

brud, førend du får en. Dette sker flere gange og han fortæller sine forældre om det. Dronningen går

til bekendelse, og fortæller om, ”hvordan hun havde spist både den røde og den hvi-

de rose, og om lindormen som hun havde født til verden.” [200]. Derfor beslutter kongen, at der

skal skaf-fes en brud til lindormen, så prinsen kan blive gift. Kongen sender bud til et fremmed land

om en pige, men da man om morgenen efter brylluppet åbner døren ind til brudekammeret, har

lindormen dræbt pigen.Kongen er rådvild, og opsøger en gammel fårehyrde, og beder ham om hans

datter. Den gamle hyrde er modvillig, men må naturligvis lyde kongens befaling. Hyrden fortæller

sin datter om kongens ordre, og hun bliver meget bedrøvet. Pigen går ud i skoven, hvor hun møder

en gammel kone ved en stor hul eg som giver hende et råd, der skal hjælpe hende ud af den

håbløse situation:

”Når du har stået for præsten med ham og du ved, at du skal ind i kammeret, så skal du være

i ni særke; og du skal forlange en balje fuld af lud og en balje fuld af sødmælk, og så mange

ris som en karl kan bære i sin favn; og alt dette skal sættes ind i kammeret. Hver gang han

byder dig at skyde sin særk af, skal du byde ham at skyde hammen af; og siden skal du piske

ham med ris og lud og bade ham i sødmælk og lægge ham i din arm, men så skal du falde i

søvn, om det så er aldrig så lidt”. [201-202]

Tiden for brylluppet kommer, og pigen gør – til lindormens store overraskelse – hvad konen

har fortalt hende. Næste morgen finder kongen pigen i sengen ved siden af ”den dejligste konge-

søn”.

side 15 af 21


Placer Kong Lindorm i forhold til de to genrer:

Kong Lindorm: Trylleeventyr da lindormen er overnaturlig og heksen/den gamle kælling er også overnaturlig. Dog det med social opstigning som får det til at minde om skæmte.

Redegør for folkeeventyrets tre faser og placer ”Kong Lindorm” i forhold til disse:

← Hjem: De kan ikke få børn, og dronningen (var utro) spørger en gammel kone om et råd, som hun ikke overholder. Herefter føder hun en søn og en lindorm. ←← Ude: De leder efter en prinsesse til prinsen. Dette kan de ikke, fordi prinsen er meget aggressiv. Til sidst prøver de fårehyrdens datter, som får et råd af den gamle kone, som hun følger, og dermed dræber lindormen←← Hjem: Prinsen kommer til syne nu hvor lindormen er dræbt og de bliver gift

Redegør for et antal af folkeeventyrets ”Faste mønstre”. Hvilke faste mønstre optræder i ”Kong Lindorm”?

Tallet 3 spiller en stor rolle. Modsætninger (gammel >< ung, rig >< fattig, prins >< lindorm), ”der var engang”, helten som har bedre indre kvaliteter end de andre. Prøvelser, fristelser, lykkelig slutning, helt prøves og vinder (?), ”hjælper”.

Redegør for de symbolske skikkelser og handlinger i ”Kong Lindorm” og giv et bud på, hvad symbolerne kan betyde. I kan her komme ind på begreber som ”individuation” og ”overgange”, og hvad det vil sige, at man brugte folkeeventyrerne som ”underholdning og livstolkning”.

Eventuelle fortolkninger:

Rosen: Kærlighed, frugtbarhed, grådighed, utroskab (især rosens farve)

Korsvej: valgsituation,

Orm: Drengens ødipusbinding

Kone/kælling: Visdom

Lindorm: Ham normer, regler i samfundet. Kjole/ham er fordomme som man ligger fra sig.

Hyrdedatter: På en måde heltinden i historien.

Social kritik, da dronningen ikke gør som kællingen siger, da hun er arrogant og ligeglad, mens den ydmyge og fattige hyrdedatter gør som der bliver sagt og sejrer.

side 16 af 21


Renæssancen

- Mellem middelalderen og barokken

- De to elskere

- I renæssancen gør man oprør mod middelalderens menneskesyn og genoptager en tabt og

fortrængt viden om filosofi, astronomi og kunst.

Renæssancen begynder i Italien allerede i 1300-tallet. Den når dog først Danmark godt 200

år efter. I renæssancen udvikles humanismen – en ny menneskeforståelse der sætter

mennesket i centrum.

- Humanisme

Mennesket sættes i centrum. Fokus ligger på individet, og humanismen hviler på opfattelsen

af mennesket som et frit og skabende væsen og på en menneskelig respekt for det enkelte

individ. Humanismen er altså en anti-autoritær isme.

Barokken

- Salmer, hyrdedigte og lejlighedsviser

- Kunsthistorisk: ca. 1600-1700

- Præget af det overdrevne og effektjagende. Man dyrker det svulstige og pompøse.

- Store kontraster, symmetri og allegorisk symbolik(et billede på noget andet), især

antitesen(sammenstillede modsætninger)

- Vanitatsmotivet: livet er kort og overfladisk. Tomhed, forfængelighed, meningsløst. Man

tomgør livet ved at sige at vi jo alligevel dør på et tidspunkt så det hele er ligegyldigt. Viser

det overfladiske, som modsætning til alt det pompøse i barokken (altså er det en slags kritik

af barokken som opstår i litteraturen). Timeglasset, skelethovedet, frugt der står i en skål og

forgår. Mange havde en stor ”manden med leen” på toppen af deres ur, for at minde dem om

at for hver sekund der går, jo tættere kommer de på døden. Forfængelighed =

forgængelighed = tomhed/indholdsløst

En bevidsthed om at alt forgår, når man kigger bag overfladen

- Den eksistentielle kedsomhed:

En genstandsløs længsel, ingenting kan gøre sig fortjent til åndsnærværende

opmærksomhed. Hele tilværelsen opleves som tom og meningsforladt. Kedsomheden var

angst uden ydre kilde(skal forstås som at angsten er dybere end frygten for en kendt kilde)

Man skal indse at ens vaner er selvbedrag for at undgå at se E.K.

side 17 af 21


Man skal rette blikket mod Gud, og have tillid til at alt bliver godt i himlen.

Livet er bare en venten på himlen

Pascal mener:

At uanset om man er bevidst om det eller ej, lider alle af eksistentiel kedsomhed.

At alle skal indse at verdenen er tom og meningsløs. Når man har gjort det, vil man lide af

E.K., hvilket er godt, fordi så indser man, at man bliver nødt til at tro på gud.

Hvad er det særlige ved barokkens haver, slotte og kunst:

Symmetri, prangende, spejlsale som får det til at virke større, i kunsten skeletter og dødningehoveder for at vise forfængelighed som skal få folk til at tænke over livet er kort og meningsløst. Alt det med symmetri i haverne og beskæring af buske skal vise beherskelse af naturen. Pompøs og lidt tykke engle og damer, overdådighed og det storladne. Barok kan godt virke overdrevent. Hvis man var tyk betød det at man var rig og overklasse. I kunsten var modsætninger, eller antiteser. Modsætninger fx det jordiske liv >< det himmelske, det flygtige >< det evige.

Hvad er eksistentiel kedsomhed? Hvorledes bekæmpes denne ifølge den franske filosof Pascal?

En slags permanent kedsomhed. Man venter ikke på noget, for der er ikke noget at lave. Selvom man fik noget at lave, ville kedsomheden komme tilbage kort efter. Når man laver noget venter på at kedsomheden kommer tilbage, i modsætning til normal når man keder sig og venter på noget spændende at lave. Frygt har genstand, angst har ingen genstand. Fx man siger bare man får en kæreste er man ikke angst længere, eller bare man får en ny bil er man ikke angst længere. Livet er tomt, alt er meningsløst lige meget hvad vi gør. Man siger altså nej til livet. Kan sammenlignes lidt med materialisme eller æstetikeren (Kierkegaard).

Salmer

- Gud hyldes, som den der giver verden mening

- Virkelighedsopfattelsen er præget af splittelse mellem tilværelsens ulidelige flygtighed og

en dyb kristendom, hvor Gud er garantien for en dybere mening.

- Voldsomme modsætninger mellem det jordiske liv præget af bedrag og illusioner og

længslen efter en himmelsk verden

- Ked af verden, kær af himlen, Hver sin skæbne, Hyldestdigt til Griffenfeldt

- Religiøse ting, en hyldest til det evige, Gud

Ked af verden, kær af himlen af Thomas Kingo (1681):

side 18 af 21


Er Kingos digt et hyrdedigt, salme elle lejlighedsdigt?

Salme. Han snakker om himmel og jord.

Hvorledes optræder vanitasmotivet i digtet?

Skygger, glas, bobler er meget skrøbelige ting, som viser tomhed og flygtighed? Det ses eksplicit i strofe 2. Implicit: ”Ære”, hvad er det, hvad betyder noget, er penge ære, rigdom og guld, tilbedelse og skønhed. Det med at der står forfængelighed i slutningen, skal ses i sammenhæng med, at vanitas er det samme som forfængelighed, så der kunne ligeså godt have stået vanitas i de strofer der omhandler jorden (strofe 1 til 8 er ren vanitas) . Vanitas optræder i strofe 1-8 i form af ”tiden”, ”rigdom og guld”, ”ære”, ”Gunst”, ”Venskab og tro”, ”kødelig lyst” ”flygtighed”. Alt det jordiske er vanitas. Det er ikke kun den menneskeskabte der er forfængeligt/forgængeligt, menneskets medfødte tanker/følelser er også udtryk for forfængelighed/forgængelighed (skjult kritik af gud). I de resterende er det det guddommelig og Abrahams skød der står som eftervers.

Karakteriser den eksistentielle kedsomhed i Kingos tekst. I skal redegøre for alle de væsentlige begreber han forholder sig til.

Alt det vi bygger op, flotte slotte, haver, venskab, kødelig lyst, rigdom osv., bruger vi til at forsøge at komme væk fra den eksistentielle kedsomhed, men det lykkes ikke. Han kedes ved forfængelighed, fordi det er så meningsløst.

Karakteriser Kingos kamp med den eksistentielle kedsomhed. I skal her redegøre for tekstens helt særlige opbygning.

Første halvdel er kedelig jordiske vanitas, anden halvdel er det himmelske gudelige religiøse som skal give mening vha. gud. I første del handler det om livet på jorden og den eksistentielle kedsomhed og det hele slutter med forfængelighed forfængelig, og i anden halvdel er det meget positivt og det slutter med ”i Abrahams skød, i Abrahams skød”. Han bruger altså meget modsætninger, da alt i himlen ikke længere er forfængeligt og uden mening som det var på jorden. Fx kunne man ikke bruge den falske jordiske ære til noget, hvorimod den himmelske ære er meget betydningsfuld. Det hele har en meget kristen diskurs, da det kun er den himmelske og religiøse verden der har mening og betydning. Flydende betegnere (ord der kan betyde flere ting) kan være ære, rigdom, guld, skønhed, tid, lyst. Han mener den himmelske er den rigtige.

Hvorledes er forholdet mellem form og indhold i denne samle?

Formen er præget af en form for symmetri, modsætninger, fast form, rim og rytme, den er samfundsmæssig korrekt = altså det er et barokdigt. Kompositionen af stroferne er: Problemstilling, løsning og konklusion = altså den er strømlinet, næsten perfekt, stram og god. Næsten perfekt barokdigt. Indholdet er præget af jordiske >< det himmelske, altså meningsløshed >< mening, man kan sige at hans fantastiske perfekte kunstneriske digt næsten selv er forfængeligt/forgængelighed. Altså er det jo faktisk meningsløst og tomt at han har skrevet det.

Hver har sin skæbne af Thomas Kingo(1681):

side 19 af 21


Han erkender at hver har sin skæbne og at han ikke kan ændre sin skæbne. Det er fortrøstningsfuldt

at han kommer væk fra jorden, hvor alt det onde vil blive vendt til noget godt.

På indholdssiden accepterer han sin skæbne, men selve salmens eksistens modsiger dette.

Lejlighedsdigte

- Digte skrevet mod betaling

- Hylder regenterne, regentens egenskaber og bedrifter.

- Regenten indtager nærmest Guds plads på jord.

- Skrives til fester og ceremonier

- Man hyrer en digte til at lave et digt til en bestemt lejlighed, bryllup, kroning, begravelse.

Meningen er, at han skal opremse alt det gode personen har opnået og hylde enevælden.

Hyldestdigt til Griffenfeldt af Thomas Kingo (ca. 1675)

Det er et hyldelsdigt til Griffenfelt, som omhandler ham og Den Skånske Krig. Det er meget

positivt, overfladisk og ”sukker sødt”. Han bliver endda sammenlignet med Gud; ”Du est i spor på

Gud med hvert af sine fode-trin”, og han fremstår som en helt; ”ret-dådig (en der hansler ret) helt”.

Værdier og idealer: magt, ære, retfærdighed.

Vanitas motiver: tæt på kogen som dør, dvs. kort lykke, som forgår, tomhed><skønhed,

kaos><orden. Perspektiver til 1600-tallet og Barokken: modsætninger (Gud><Satan, symmetrisk i

rim, overdrivelser, gentagelser.

Hyrdedigte

- Oprindelse i antikken/Grækenland(græske guder)

- Placeres i en anden klasse end forfatteren

- Handler om sex, erotik.

- Placerer handlingen i en anden tid og klasse/henlægger altså tabuet sex til en anden

tid/klasse.

- Hylder den udkårne kvinde, den erotiske lyst. Det strider dog lidt mod princippet om at man

i barokken gerne vil herske naturen og sin erotiske lyst. Man løste dette ved at det var hyrder

der skrev dem eller var personerne i digtene, da de jo ikke var så fine som adelen, og derfor

kunne de underholde hinanden med dem uden at det var forkert eller noget.

side 20 af 21


Tekster

Tekstuddrag fra Dekameron, renæssancen.

De to elskere af Giovanni Boccaccio (ca. 1353)

En dame er gift med en mand, men har samtidig en elsker. En anden mand, som er

ulykkelig forelsket i hende, kender til hendes hemmelighed, og ønsker at

viderefortælle denne. Da hendes mand er bortrejst nogle dage, inviterer hun elskeren,

men den ulykkelige forelskede tropper også op. Hendes ægtemand tropper uanmeldt

op, mens begge beundrer er til stede. Kvinden får beundreren ud uden ægtemanden

opdager dem.

Idealer og værdier: skønhed, utroskab, løgn, lykke i form af rigdom, status,

afveksling, kærlighed (sin egen lykke, sig selv i centrum som noget nyt).

Perspektivering: fokus væk fra fællesskabet i stedet fokus på individet, man kender

forfatteren.

side 21 af 21

Documents

Noter til danske tekster fra tiden før 1700