of 20/20
Naturfag på tværs Brobygning i naturfag - erfaringer fra Silkeborg Gymnasium

Naturfag på tværs

  • View
    223

  • Download
    2

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Naturfag på tværs

Text of Naturfag på tværs

  • Naturfagp tvrs

    Brobygning i naturfag - erfaringer fra Silkeborg Gymnasium

  • Viden for livet

  • Naturfag p tvrs

    Silkeborg Gymnasium har med sttte fra Region

    Midtjylland gennemfrt et 3-rigt udviklingsprojekt

    med titlen Brn og unges interesse for naturviden-

    skab, teknologi og sundhed. Et af delprojekterne

    Klima p tvrs (eller Naturfag p tvrs, som

    projektet hedder nu) er blevet tilrettelagt og afviklet i

    et samarbejde med Silkeborg Kommune. Nrvrende

    rapport beskriver projektet og planerne for det videre

    arbejde.

    Projektets forml har vret at udvikle en pda-

    gogisk og organisatorisk ramme, som lader elever

    fra gymnasium og grundskole mdes i et fagligt og

    socialt samspil til gavn for alle parter. Tre forskellige

    samarbejdsmodeller har vret undersgt herunder

    den skaldte eventmodel.

    Projektet har sin egen hjemmeside:

    http://www.klima-paa-tvaers.dk/

    - 2 -

  • MlProjektets overordnede ml var, med klimaunder-

    visning som eksempel, at:

    Projektet var motiveret af nedenstende problem-

    stillinger:

    1. Klimaundervisning p tvrs af

    grundskole og gymnasium

    P trods af mange gode brobygningsinitiativer er

    der behov for at mindske skellet imellem gymnasium

    og grundskolen. Det indebrer bl.a. en get bevidst-

    hed om, hvad der foregr p den anden side

    hos svel lrere som elever. Ikke mindst indenfor

    klimaundervisning er det vsentligt at tnke over

    progressionen fra grundskole til gymnasium.

    2. get lrerkvalifikation og videns-

    deling p tvrs

    Aktuel og vedkommende klimaundervisning

    krver en opdateret viden. Et samarbejde mellem

    folkeskoler og gymnasier kan vre med til at fre

    forskningsresultater og eksperimentel undervisning

    helt ind i grundskolen. Silkeborg Gymnasium har

    eksempelvis flere lrere med ph.d.-grad i natur-

    videnskab. Det er dog vsentligt at ppege, at da

    der er tale om klimaundervisning, kan videndelingen

    ogs g fra folkeskole til gymnasieniveau.

    3. Klimaundervisning p tvrs og

    meningsfuld lring

    Der er ingen tvivl om, at elever finder klimaforan-

    dringerne relevante. P den mde er det et kanon-

    isk eksempel, som kan inspirere elever til at vlge

    de naturvidenskabelige fag til. Der er behov for at

    tnke i nye undervisningsformer. En klimaunder-

    visning som gr p tvrs kan vre med til dette. Det

    kunne eksempelvis tnkes at motivationen hos elev-

    erne ges, hvis en gymnasieopgave ikke blot skrives

    til lreren, men er rettet mod en reel modtager i

    form af en 8-9. klasses elev.

    4. Klimaundervisning p tvrs med

    den virkelige verden

    For at kunne belyse flere facetter i klimaundervis-

    ningen er det afgrende at inddrage virksomheder

    og eksterne undervisningstilbud. Det er oplagt at

    besge virksomheder, nr der eksempelvis arbejdes

    med handlings- eller teknologiperspektivet i kli-

    maundervisningen.

    Disse udgangspunkter er helt i trd med de

    anbefalinger, som kunne lses i rapporten Et

    flles lft fra arbejdsgruppen til forberedelse af en

    National Strategi for Natur, Teknik og Sundhed, 2008:

    Strategien skal opn dette gennem fornyelse og

    udvikling af undervisningens indhold og form, bedre

    sammenhng i uddannelsessystemet, bedre pro-

    gression p langs og sammenhng p tvrs mellem

    naturfagene, forbedrede lrerkvalifikationer og en

    styrket brug af de mange eksterne tilbud, der findes

    til skolernes undervisning.

    Projektet har forsgt at imdekomme det over-

    ordnede forml ved at undersge 4 cases beskrevet i

    de nedenstende bokse.

    - 3 -

    Udvikle en pdagogisk og organisatorisk

    ramme, som lader elever fra gymnasium og

    grundskole mdes i et fagligt og socialt sam-

    spil til gavn for alle parter.

  • CASE 1

    Gymnasieelever kommer p besg i folkeskolen

    Problemstillinger:

    Hvilke ml kan man have til et sdant besg? hvilken type kompetencer

    bringes i spil?

    Hvilke elementer af klimaundervisning er egnet til sdanne elevforedrag/

    demonstrationer?

    Hvordan kan der skabes en organisatorisk og pdagogisk ramme, s det

    kan fungere i elever-nes i vrigt hektiske hverdag?

    - 4 -

    CASE 3

    Besg af lrere p tvrs af henholdsvis gymnasium og folkeskole. Lrere

    besger hinandens klasser enten for at observere undervisningen eller for selv at

    undervise.

    Problemstillinger:

    Kan en sdan udveksling forge den didaktiske fantasi hos de involverede

    lrere?

    Kan eleverne f noget srligt ud af en ekstern underviser fra gymnasium/

    folkeskole? eller vil det blot vre forstyrrende?

    Vil lrerudvekslingen kunne give et realistisk billede af vilkrene p den

    anden side af overgangen fra folkeskole til gymnasium?

    CASE 2

    Besg af udskolingselever p gymnasiet

    Problemstillinger:

    Hvordan sikres det, at det ikke blot bliver en tur i zoologisk have, men at

    besget kan indg p en meningsfuld mde i et forlb i grundskolen?

    Hvordan kan man tilrettelgge et fagligt indhold fra gymnasiets side, som

    bde gymnasieelever og grundskoleelever fr udbytte af?

    Kan man p en meningsfuld mde f eleverne til at mdes virtuelt (p

    nettet) fr eller efter et besg eks. ved korrespondance?

    Hvordan tilrettelgges et samarbejde, s bde elementer fra stx-lreplaner

    og folkeskolens Flles Ml tilgodeses i den afviklede undervisning?

    Hvordan sikrer vi, at vi arbejder med forskellige elementer af klimaunder-

    visning i hhv. grund-skole og gymnasium, s eleverne ikke bliver trtte

    af klima?

    CASE 4

    Inddragelse af lokale virksomheder i naturfagsundervisningen.

    Problemstillinger:

    Hvordan kan lokale virksomheder bruges i naturfagssamarbejdet, s der sker

    en aktualisering og perspektivering af det faglige stof fra undervisningen.

    Hvordan kan virksomheder bruges af bde grundskole og gymnasium sam-

    tidigt med, at der sik-res en faglig progression fra grundskole til gymnasium.

  • - 5 -

    Det realiserede projekt-forlbStyring af projektet

    Da projektet har haft bde pdagogisk og

    organisatorisk karakter har det vret ndvendigt

    med en styregruppe med reprsentanter for de

    deltagende interessenter.

    Projektets styregruppe har bestet af:

    Jrgen Frimodt Hansen, Finn Grnne Kristensen og

    Philip Kruse Jakobsen fra Silkeborg Gymnasium

    Lars Bo Nielsen fra Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune

    Niels Villumsen fra Ans Skole.

    Realiseret forlb

    Efterret 2008

    Planlgning af projekt samt rekruttering

    Januar 2009

    Opstartsmde med alle 20 deltagere.

    Rammestte arbejdet med udviklingsprojektet. Ned-

    sttelse af delgrupper med konkrete samarbejds-

    aftaler. Her blev hver folkeskolelrer sat sammen

    med en gymnasielrer. Diskussion af vsentlige

    muligheder og barrierer for et samarbejde. Det blev

    aftalt at man i forret 2009 ville koncentrere sig om

    CASE 2.

    Januar- Juni 2009

    De enkelte par af folkeskole- og gymnasielrere

    planlagde og gennemfrte fllesundervisning

    indenfor CASE2. I frte omgang blev der fokuseret

    p enkeltfaglige forlb.

    April 2009

    Eftermiddagsseminar for alle deltagere.

    Inspiration til samarbejdsformer samt hvordan evt.

    barrierer kan overvindes.

    Introduktion til hvordan den elektroniske arbejds-

    platform virker.

    April 2009

    Deltagelse i En naturvidenskabelig eftermiddag

    09 arrangeret af et tvrinstitutionelt netvrk i

    Silkeborg Kommune. (se evt. http://naturfagligefter-

    middag10.wikispaces.com )

    Fremlgge projektets ml.

    F respons samt kontakter fra vrige deltagere p

    konferencen.

    Maj-juni 2009

    Planlgningsmder blandt deltagere med henblik

    p at planlgge konkrete undervisningsforlb som

    afprves i efterret 2009.

    Planlgning fortsttes i delgrupper via. flles wiki

    (http://klima-paa-tvaers.pbworks.com/)

    Figur 1. 8. klasseselever optaget af forsg p

    Silkeborg Gymnasium

    Figur 2. Flles elevforedrag i forbindelse med

    Klimaevent November 2010

  • September 2009

    Heldagsseminar for alle deltagere (programmet er

    vedlagt som bilag)

    Foredrag og workshop med Lars Brian Krogh, rhus

    Universitet

    Planlgning af flerfaglige forlb.

    Sept.-Nov. 2009

    CASE 2: Mder i de enkelte par af samarbejdende

    lrere. Planlgning og afholdelse af flerfaglige

    forlb. Koordinering via elektronisk platform.

    November 2010

    CASE 1: D. 26. november blev der afholdt et flles

    klimaevent for alle deltagende elever. Ca. 500

    elever fra de involverede

    skoler og Silkeborg

    Gymnasium formidlede

    klimaundervisning p de

    5 deltagende folkeskoler.

    Formidlingen skete i

    klasser som ikke selv

    havde deltaget i projektet. De grupper som holdt

    oplg var de samarbejdsgrupper af folkeskole- og

    gymnasieelever som havde arbejdes sammen i lbet

    af efterret. De havde som en del af efterrets

    samarbejde lavet praktiske undersgelser indenfor

    forskellige dele af klimaomrdet og var blevet

    specialister p hver deres omrde.

    Dagen afsluttedes med en SMS-konkurrence, hvor

    de deltagende elever skulle diskutere en rkke

    sprgsml forbundet med emnet klimaforandring-

    er. Ud fra de indsendte sms-besvarelser blev der i

    samarbejde med firmaet COOL-SMS kret 5 vindere

    som afslutning p dagen. Dette er yderligere

    beskrevet i afsnittet om eventmodellen.

    Januar 2010

    Internat p Naturvidenskabernes Hus med evalu-

    ering, oplg samt virksomhedsbesg.

    Vidensopsamling og materialer fra efterrets sam-

    arbejde blev lagt p wiki.

    Virksomhedsbesg p Grundfos og diskussion af

    deres erfaringer med virksomhedsbesg.

    Oplg ved Jeppe Huust fra Naturvidenskabernes

    Hus om erfaringer med virksomhedsbesg.

    April 2010

    Flles virksomhedsbesg af tre afdelinger af Silke-

    borg Forsyning med henblik p en diskussion af,

    hvordan disse kan inddrages i naturfagsundervis-

    ningen.

    Feb. Juni 2010

    Deltagende lrere fra henholdsvis grundskole og

    gymnasium besger hinanden i par med henblik

    p observation p tvrs af skoleformer. En enkelt

    gymnasielrer deltager desuden ved folkeskolens

    afgangsprve i fysik.

    Maj- Juni 2010

    Evaluering samt rapportskrivning

    - 6 -

    Figur 3. Folkeskoleelever lytter intenst under oplg

    fra skolekammerater og gymnasieelever

    Figur 4. Gymnasieelev hjlper 8.klasseselev med at

    forst en flles faglig udfordring

  • September 2010

    Kickoff mde for deltagere p gymnasiet.

    Herunder et oplg af lektor Maria H. Rasmussen,

    Silkeborg Gymnasium om Det gode virksomheds-

    samarbejde.

    Oktober 2010

    Virksomhedsbesg hos Danfoss for deltagende

    lrere. Efterflgende diskussion p Gymnasiet om

    anvendelse p de forskellige klassetrin.

    Sept. - Nov. 2010

    Afholdelse af Event version 2.0 for deltagende

    lrere med klasser.

    Okt. 2010

    Gymnasieklasse besger Silkeborg Vandforsyning.

    Nov. 2010

    Gymnasieklasse besger Danfoss i forbindelse med

    projektet.

    December 2010:

    Folkeskolelrere overvrede eksamen i Naturviden-

    skabeligt Grundforlb p gymnasiet.

    Januar 2011

    Heldagsseminar for alle deltagende lrere. Op-

    samling af erfaringer samt input til udvikling af

    Driftsmodellen.

    Januar - Maj 2011

    En arbejdsgruppe udviklede, afprvede og beskrev

    undervisning p tvrs i en ny samarbejdsmodel

    mellem folkeskole og gymnasium (se Driftsmodel-

    len p side 16).

    Januar - Maj 2011

    En arbejdsgruppe udviklede og afprvede under-

    visningsideer forankret i virksomheden Silkeborg

    vandforsyning. I forbindelse med arbejdet foretog

    gruppen en rkke virksomhedsbesg.

    Maj 2011

    Lancering af erfaringer fra projektet samt den ud-

    viklede samarbejdsmodel for en inviteret gruppe af

    skoledere samt reprsentanter fra Silkeborg Kom-

    mune. I den forbindelse var der mundtlige oplg

    fra svel gymnasie- som grundskoleelever om det at

    vre med i et samarbejde p tvrs af skoleformer.

    Maj 2011

    Slutevalueringsmde for deltagere i projektet.

    Projektets hoved- konklusioner

    I det flgende vil projektets hovedkonklusioner

    blive fremlagt. Der vil blive taget udgangspunkt i

    de tre opstillede cases med tilknyttede sprgsml,

    hvorefter en samarbejdsmodel bliver prsenteret.

    Projektets overordnede ml

    Helt overordnet var projektets forml ikke blot

    at skabe mere lring hos eleverne I naturvidenskab

    men ogs mere lyst til mere naturvidenskab.

    - 7 -

    Figur 5. I forbindelse med lancering af projektets

    resultater i 2010 var der bl.a. oplg ved tre af de

    medvirkende folkeskoleelever

  • Dette eksempelvis mlt som get tilslutning

    til naturvidenskabelige studieretninger p stx. En

    del af projektet var sledes ogs at undersge det

    didaktiske potentiale, som ligger i at knytte

    bnd mellem folkeskole og gymnasium. Vores

    grundlggende hypotese har sledes vret, at der

    ligger en rkke muligheder, for at gre undervis-

    ningen mere relevant for eleverne, for at arbejde

    med flere vsentlige kompetencer samt nedbryde

    barrierer hos nogle folkeskoleelever i forhold til stx

    og i srdeleshed naturvidenskab. Tidligt i projektet

    lavede vi figur 6, som p mange mder opsummerer

    de forestillinger, vi havde til det potentiale, der ligger

    i mdet.

    Vores grundlggende hypoteser blev underbyg-

    get i projektets startfase af workshoppen med Lars

    Brian Krogh, Center for Science Education, AU. I sit

    oplg havde han en rkke pointer omkring elev-

    ernes motivation:

    Elevers motivationMotivationsforskningen peger iflge Lars Brian

    Krogh, Center for Science Education p flgende

    vsentlige faktorer:

    1. Kommunikation eleven indgr i en menings-

    fuld social interaktion.

    2. Tro p egne evner eleven fler sig i en rimelig

    udstrkning kompetent i forhold til udfordringen

    3. Medbestemmelse eleven har en grad af med-

    bestemmelse og dermed beslutsomhed overfor ud-

    fordringen (indre motivation)

    4. Udfordring/konkurrence eleven kan se at der

    er noget konkret at arbejde hen imod

    5. Undren eleven bliver overrasket og forundret.

    6. Leg eleven oplever det er sjovt og legende

    - 8 -

    Figur 6. Figur over grundlggende potentialer i mdet p tvrs af folkeskole og gymnasium

  • Forskningen peger desuden p at det er de tre

    verste som er de vsentligste aspekter. De tre

    sidste er ogs vsentlige, men mere supplerende.

    Sledes er det ikke varigt motiverende i sig selv at

    der f.eks. er et konkurrenceelement.

    Disse faktorer har vi forsgt at inddrage i vores

    diskussioner og planlgning af de enkelte cases som

    beskrevet p flgende sider.

    CASE 1: Gymnasieelever kommer p

    besg i folkeskolen

    Der har i projektets forlb vret gennemfrt

    flere forsg under denne case. Mest udbredt har

    vret besg af gymnasielever i forbindelse med det

    skaldte event afholdt november 2009. Eventet

    blev afholdt p fem forskellige skoler.

    Hvilke ml kan man have til et sdant besg?

    hvilken type kompetencer bringes i spil?

    Formidling. Eleverne blev sat til at formidle

    til en elevgruppe som var forskellig fra dem selv. I

    nogle tilflde blev de sat til at formidle ned til 5-6

    klasse. Dette frte til gode diskussioner hos eleverne

    af, hvordan de kunne formidle deres viden p dette

    niveau.

    Tro p egne evner. Det blev tydeligt for elev-

    erne, at de vitterligt var blevet specialister inden-

    for deres undersgte omrde. Det vil sige, at gym-

    nasieeleverne ved at spejle sig i nogen, som er knap

    s dygtige som dem selv, faktisk erkender, at de selv

    er net langt.

    Samarbejde. Det er ndvendigt for eleverne at

    arbejde sammen og uddelegere opgaver p tvrs af

    folkeskoler og gymnasium.

    Hvilke elementer af klimaundervisning er eg-

    net til sdanne elevforedrag/demonstrationer?

    Der blev brugt en lang rkke forskellige

    emner. Flles er, at de er centreret om praktisk/

    eksperimentelt arbejde. Netop det at gre noget

    sammen har vist sig som en frugtbar samarbejds-

    form. Denne arbejdsform kan nemlig rumme

    forskellige niveauer dels praktiske og teoretiske.

    De svagere folkeskoleelever kan i nogle tilflde

    mske ikke flge det hjere abstraktionsniveau hos

    gymnasieelevenerne.

    - 9 -

    Figur 7. Her ses nogle af de mere end 500 elever

    som deltog i eventet i frd med at diskutere

    klimassprgsml i forbindelse med en klima-sms

    Figur 8. En gymnasieelev fremlgger sit klima-

    speciale for en folkeskoleklasse p Langs Skole

    I Silkeborg. Fremlggelsen sker i samarbejde med

    lokale 9.klasses elever som har deltaget i under-

    sgelsen af klimaspecialet

  • Men til gengld kan eleven s forholde sig til

    den konkrete praktiske undersgelse og mske

    senere se sammenhngen med problemstillinger

    og teori.

    Hvordan kan der skabes en organisatorisk og

    pdagogisk ramme s det kan fungere i elev-

    ernes, i vrigt, hektiske hverdag?

    Se beskrivelsen af Event-modellen p side 14 og 15.

    CASE 2: Besg af udskolingselever

    p gymnasiet

    Der har vret afprvet flere modeller for sdanne

    besg i lbet af projektet. Der har typisk vret 1-2

    besg i lbet af efterrssemesteret.

    Hvordan sikres det, at det ikke blot bliver

    en tur i zoologisk have, men at besget kan

    indg p en meningsfuld mde i et forlb i

    grundskolen?

    Ved at lade folkeskoleeleverne besge kon-

    krete gymnasieelever i en tematisk ramme som er

    forberedt hjemmefra og som efterflgende efter-

    behandles hjemme.

    Hvordan kan man tilrettelgge et fagligt

    indhold fra gymnasiets side, som bde gym-

    nasieelever og grundskoleelever fr udbytte af?

    Det centrale i samarbejdet p gymnasiet

    br vre flles velser af praktisk/eksperimentel

    karakter. Af praktiske rsager kan man vre nd-

    saget til at dele gruppen af elever op i to halvdele

    som p skift laver en praktisk velse, mens den

    anden halvdel laver en velse ved computer eller

    andre aktiviteter udenfor laboratoriet.

    Kan man p en meningsfuld mde f elev-

    erne til at mdes virtuelt (p nettet) fr eller

    efter et besg eks. ved korrespondance?

    I projektet har vi forsgt flere digitale platforme

    og kommunikationsmodeller s som mail, facebook

    o.l. Det har vist sig svrt at f alle elever til at deltage

    i en sdan kommunikation. Desuden kan man ikke

    kontrollere, hvad eleverne skriver til hinanden, hvilket

    kan give etiske overvejelser. For folkeskoleelevernes

    vedkommende har nogle forldre ikke nsket, at

    deres brn meldes p facebook.

    - 10 -

    Figur 9. Gymnasie- og folkeskoleelev samarbejder

    om at undersge fryse-punktsnkning af havvand

    Figur 10. Gymnasie- og folkeskoleelever i kemi-

    laboratoriet

  • I nogen tilflde har vi forsgt os med, at

    gymnasieeleverne skulle rette folkeskoleelevers rap-

    porter. Det har vist sig svrt at f afsluttet og fulgt

    ordentligt op p dette, idet sdanne opgaver for-

    svinder i elevernes bevidsthed i deres i vrigt travle

    hverdag.

    Det anbefales, at samarbejdet foregr fysisk.

    Der kan dog meget vel tilknyttes en elektronisk plat-

    form til samarbejdet eks. i form af en hjemmeside,

    hvor det er muligt at prsentere materialer, billeder,

    data eller andet fra samarbejdet.

    For folkeskoleeleverne er der her et konomisk/

    praktisk aspekt, da der ikke er penge til transport i

    bus til gymnasiet. Det br derfor afstandsmssigt

    vre muligt at cykle mellem de to skoler. Det var

    p forhnd tanken, at dette problem ogs kunne af-

    hjlpes med virtuelle mder.

    Hvordan tilrettelgges et samarbejde, s

    bde elementer fra stx-lreplaner og folke-

    skolens Flles Ml tilgodeses i den afviklede

    undervisning?

    Erfaringerne fra projektet viser, at der med

    folkeskolens nye flles ml er mange muligheder

    for flles tematiske berringsflader.

    Hvordan sikrer vi, at vi arbejder med forskel-

    lige elementer af klimaundervisning i hhv.

    grundskole og gymnasium, s eleverne ikke

    bliver trtte af klima?

    Progressionen fra folkeskolen til gymnasium

    handler isr om naturvidenskabelige arbejdsformer

    og metoder. Dette kan med fordel belyses overfor

    eleverne.

    CASE 3: Besg af lrere p tvrs af

    henholdsvis gymnasium og folke-

    skole. Lrere besger hinandens

    klasser enten for at observere under-

    visningen eller for selv at undervise

    For de fleste lrere i bde folkeskole og gymna-

    sium glder, at kendskabet til den anden skoleform

    stammer fra dengang, man selv gik i skole. Men

    meget er forandret ogs inden for f r.

    Det er ndvendigt at lrere, der besger den

    anden skoleform er opmrksomme p de rammer

    og vilkr, der findes det pgldende sted. Med

    udgangspunkt i en forstelse af den anden skole-

    form er der mulighed for at se egne elevers daglig-

    dag i relation til dette og herved at indrette under-

    visningen, s den bedre stemmer overens med, hvad

    eleverne har mdt tidligere.

    - 11 -

    Figur 11. Gymnasie- og folkeskoleelever i gang

    med klimatea-terstykke ledet af Henrik Hjorth

    Findsen fra Langsskolen I Silkeborg

    Figur 12. Folkeskole- og gymnasielrere p flles

    virksomhedsbesg

  • Kan en sdan udveksling forge den didak-

    tiske fantasi hos de involverede lrere?

    Mdet mellem gymnasie- og folkeskolelrere

    har p mange mder vret mdet mellem to under-

    visningskulturer. Dette skyldes bl.a. at elevgruppen er

    bredere i folkeskolen, hvorfor undervisnings-differen-

    tiering er et centralt element i folkeskolens didaktik. At

    opleve disse undervisningsvilkr som gymnasielrer,

    giver anledning til refleksioner som smitter af p den

    daglige undervisning i gymnasiet. At opleve et kli-

    mateater som en del af undervis-ningen er et ek-

    sempel p, hvordan projektet har vret med til at

    udvide den didaktiske fantasi hos de deltagende

    gymnasielrere.

    Set fra en folkeskolelrers synspunkt har

    det vre inspirerende at flge gymnasielrernes

    didaktiske refleksioner. Overordnet set er der hos

    gymnasielrerne mere fokus p, at eleverne skal

    agere forsker ved eksperimentelt eller praktisk

    undersgende at belyse faglige problemstillinger.

    Denne mde at arbejde med naturfaget og ikke kun

    i naturfaget giver gode muligheder for at eleverne

    fler strre ejerskab overfor den opnede viden og

    kompetencer. Didaktikken m dog samtidigt vre

    mere rummelig i folkeskolen grundet det strre krav

    om undervisningsdifferentiering.

    Samlet set kan man sige, at mdet har frt

    til en get opmrksomhed p undervisnings-

    differentiering samt gode faglige problemstillinger

    som didaktisk lftestang.

    Vil lrerudvekslingen kunne give et real-

    istisk billede af vilkrene p den anden side af

    overgangen fra folkeskole til gymnasium?

    Det har i hj grad givet de deltagende lrere

    et indblik i hvorfra eleverne kommer og hvor de

    bliver modtaget fagligt i overgangen fra folkeskole

    til gymnasium.

    Det har vret med til at belyse de to

    grundlggende faldgruber som gymnasielrere

    kan falde i: 1) antage at eleverne ingenting kan fra

    folkeskolen og dermed starte forfra. 2) antage at

    eleverne kan det hele i forvejen og at der blot

    skal bygges videre. Her har det vret udbytterigt

    som gymnasielrer at kunne diskutere hvorledes

    Flles Ml for naturfagene faktisk bliver fortolket/

    implementeret i folkeskolen.

    Lrere i folkeskolen lgger stor vgt p det

    eksperimentelle i undervisningen. I denne sammen-

    hng findes mske en af rsagerne til, at eleverne

    oplever en trskel ved overgangen fra folkeskole

    til gymnasium. I gymnasiet lgger vi ligeledes stor

    vgt p det eksperimentelle, men der har tradi-

    tionelt vret en tendens til at det eksperimentelle

    arbejde kommer efter en teoretisk gennemgang af

    stoffet. Formlet med det eksperimentelle er i

    gymnasiet i hjere grad at bekrfte teorien og at

    arbejde systematisk med eksperimentel metode. I

    folkeskolen sges forstelsen direkte ved det eksper-

    imentelle arbejde. I den indledende undervisning i

    gymnasiet kunne det derfor reducere disse problem-

    er, hvis undervisningen i hjere grad gres induktiv

    med en eksperimentel tilgang.

    Folkeskolens afgangsprve i fysik/kemi: Prven

    er i hj grad eksperimentel og teorien, der knytter

    sig til den opgave eleverne har fet, kommer de

    typisk ind p i forbindelse med prsentationen af de

    eksperimenter, de gennemfrer under prven.

    Der glder samme erfaring, som beskrevet i den

    almindelige undervisning herover: Prven i folke-

    skolen minder tilsyneladende meget om eksamen

    - 12 -

  • i gymnasiet, der jo er todelt med en eksperimentel

    og en teoretisk del. Men igen er tilgangen til prven

    meget anderledes i folkeskolen. Det eksperimen-

    telle bruges frst og fremmest som udgangspunkt

    for en snak om det faglige indhold i opgaven (dog

    er eleverne meget interesserede i, at de kan f eks-

    perimenterne til at virke). Eksperimentet er ikke p

    samme mde en srskilt disciplin, som eleverne skal

    vise, at de mestrer. Folkeskoleeleverne gr ikke noget

    videre ud af den videre behandling af resultater, hvor

    hjere taksonomiske niveauer ns.

    CASE 4: Inddragelse af lokale virk-

    somheder i naturfagsundervisningen.

    I den sidste del af udviklingsprojektet har vi ar-

    bejdet med at undersge, hvorledes lokale virksom-

    heder kan vre med til at aktualisere og perspekti-

    vere den faglighed, som der arbejdes med i svel

    grundskole som gymnasium.

    Hvordan kan lokale virksomheder bruges i

    naturfagssamarbejdet, s der sker en aktuali-

    sering og perspektivering af det faglige stof fra

    undervisningen.

    Man kan sige, at vi her har forsgt at udforske

    det uudnyttede potentiale, som ligger mellem skole

    og virksomhed. Samtidigt med dette har det vret

    mlet at udforske, hvordan virksomhederne benyttes

    i en del af en tematisk undervisning p en moderne,

    relevant og vedkommende mde. I sagens natur har

    det kun vret muligt at arbejde med et mindre antal

    virksomheder. Her skal isr fremhves samarbej-

    det med Silkeborg Forsyning samt Danfoss afdeling

    i Haarup. Som det fremgr af det realiserede pro-

    jekt er disse virksomheder besgt flere gange bde

    af kredsen af deltagende lrere samt af besgende

    klasser. Oprettelsen af NTS-centret i forbindelse

    med Naturvidenskabernes Hus i Bjerringbro er en

    indikation af, at mange gode krfter sger at bringe

    skoler og virksomheder sammen. Det viser ogs, at

    der er tale om en stor opgave, som ikke kan lses

    indenfor dette projekt alene. Dette projekt har vist, at

    det kan lade sig gre at bringe virksomhederne ind i

    undervisningen og ikke blot eleverne ud p virksom-

    heden i stil med det klassiske sodavandsbesg.

    Samarbejdet med virksomhederne har derudover

    vret inspiration til udvikling af Driftsmodellen.

    Hvordan kan virksomheder bruges af bde

    grundskole og gymnasium samtidigt med at der

    sikres en faglig progression fra grundskole til

    gymnasium.

    Med udgangspunkt i virksomheden Silkeborg

    Forsyning har en arbejdsgruppe beskftiget sig med

    dette sprgsml. Det viste sig frugtbart at indg i en

    dialog med virksomheden omkring dette sprgsml

    ogs. P denne mde kan virksomheden bedre ml-

    rette deres besgstilbud til det pgldende klasse-

    trin/skoleform. Gruppen har udarbejdet en pulje

    af undervisningsideer, aktiviteter og forlb som er

    offentliggjort p projektets wiki. Deltagerene har

    ansgt om yderligere projektpenge for at frdig-

    gre arbejdet.

    - 13 -

    Figur 13. Gymnasielrer i frd med at vejlede

    elever i deres behandling af data for havisens ud-

    bredelse i Arktis

  • Beskrivelse af event-modellen

    I det flgende er den udviklede samarbejdsmodel

    beskrevet - her kaldet eventmodellen.

    Den grundlggende id

    Eventmodellen er en samarbejdsform hvor en

    folkeskoleklasse og en gymnasieklasse arbejder sam-

    men ved to mder p gymnasiet og som afsluttes

    med et event p den deltagende folkeskole. De

    to besg p gymnasiet har til forml at forberede

    eleverne p at lave et eller flere foredrag i forbind-

    else med eventet, som samtidigt er afslutningen

    p samarbejdet.

    Grupper: Igennem samarbejdet er eleverne in-

    ddelt i faste grupper, som er blandet p tvrs af

    folkeskole og gymnasium. Disse er p forhnd lavet

    af de deltagende lrere ud fra pdagogiske over-

    vejelser grundet den store spredning blandt isr

    folkeskoleeleverne.

    Kontakt: Eleverne udveksler kontaktinforma-

    tioner ved det frste mde, da de skal kunne kom-

    munikere imellem de forskellige mder.

    Temaer: I nrvrende projekt er der tematisk

    arbejdet med klimaforandringer. Det vil vre muligt

    at ar-bejde med en lang rkke andre temaer som ek-

    sempelvis vand. Flles for et egnet emne er, at det

    skal relatere sig til bde folkeskolens og gymnasiets

    kernestof samt pege p problemstillinger tt p

    elever-ne. Endelig er det centralt, at der skal kunne

    laves eksperimenter eller praktiske undersgelser p

    et ni-veau, hvor folkeskoleeleverne kan flge med.

    Omvendt er en pointe, at eksperimenterne eller de

    prakti-ske undersgelser adskiller sig fra folkeskole

    stof gennem deres form eller indhold. Eksempler p

    underte-maer indenfor klimaforandringer, som blev

    behandlet i dette projekt er:

    Is og arktiske klimaforandringer. Mling af

    frysepunktssnkning af havvand samt analyse af

    havis-data.

    Konsekvenser af trke for den danske natur.

    Forsg med Springhalers evne til at klare trke.

    Transport og klimaforandringer. Forsg med

    brintbiler.

    Mling af klima og vejrndringer. Mling og

    analyse af lokale vejrfnomener.

    CO2 og klimaforandringer. Forsg med foto-

    syntese, temperaturndringer, CO2 optag i vand.

    De seneste temperaturforandringer et bevis

    for menneskeskabt klimaforandring. Analyse af glo-

    bale temperaturdata og mlinger af temperatur og

    albedo.

    Materiale for de temaer, som blev afprvet i

    dette projekt, kan findes p flgende link: http://

    klima-paa-tvaers.pbworks.com/

    Skematisk kan samarbejdet vises som p figur 15

    p nste side.

    - 14 -

    Figur 14. Et udsnit af de deltagende lrere

    diskuterer det moderne virksomhedsbesg med

    reprsentanter fra Danfoss i Silkeborg

  • - 15 -

    Introduktionsfase

    Sker hver for sig

    Eleverne arbejder introducerende

    med det faglige indhold.

    Forberedelse af 1. mde: Eks.

    forberedelse af forsg som skal laves/

    vises p tvrs af elevgruppe.

    Det er centralt at svel

    gymnasie- som folkeskoleelever fler sig

    som specialister indenfor et snvert

    omrde/forsg.

    1. mde p

    gymnasium

    Mdes med socialt-fagligt indhold

    i de definerede grupper p tvrs.

    Af hensyn til folkeskoleeleverne

    er det vigtigt at afdramatisere mdet

    eksempelvis ved at lave sm forsg for

    hinanden eller naturfaglige interview

    p tvrs.

    Den samlede elevgruppe opdeles

    i to halvdele som p skift laver velser.

    Den anden halvdel laver eks. analyse af

    eksisterende data inden for problem-

    stillingen.

    2. mde p

    gymnasium

    el. folkeskole

    Inden dette mde har eleverne i de

    enkelte grupper efter niveaudelte krav

    efterbehandlet deres forsg.

    Eleverne planlgger deres foredrag

    til eventet. De enkelte grupper fr tildelt

    en klasse p et klassetrin 5-8 klasse.

    Eleverne vlger selv deres vinkling

    p deres naturvidenskabelige under-

    sgelse. Lrerne er behjlpelig med

    relevante figurer, animationer, illustra-

    tionsforsg.

    Eleverne udfylder aftaleark over

    hvordan de efterflgende opgaver er

    fordelt internt i gruppen.

    Event p

    folkeskole

    De enkelte grupper bestende af

    folkeskole-og gymnasieelever fremlg-

    ger efter et matrix-princip i forskellige

    5.-8. klasser som ikke har vret med i

    samarbejdet.

    Da flere forskellige samarbejdspar

    af gymnasie- og folkeskoleelever delt-

    ager p den samme skole vil tilhrerne

    opleve at forskellige problemstillinger

    bliver belyst.

    Elever overhrer hinanden i det

    omfang det er muligt.

    Eventet afsluttes med en konkur-

    rence, hvor de deltagende grupper skal

    diskutere sprgsml indenfor alle de

    omrder, som har vret berrt.

    Denne slutevaluering har elev-

    erne selv vret med til at lave idet

    de som en del af deres forbere-

    delse skal indsende et sprgsml

    til konkurrencen.

    Figur 15. Skematisk oversigt over samarbejdsmodel

  • Driftsmodellen

    Om driftsmodellen

    Vi har undervejs i projektet afprvet en rkke

    forskellige samarbejdsformer, som kunne tnkes at

    styrke naturfagsundervisningen. I projektets sidste

    fase har det s vret mlet at samle erfaringerne til

    en model, som kunne anvendes fremadrettet ogs

    udenfor projektets rammer. Opgaven har sledes

    vret at konvertere samarbejdsformerne fra et ud-

    viklingsperspektiv til et driftsperspektiv. Med andre

    ord har opgaven vret at udarbejde en model, som

    indfanger de positive elementer, som er afdkket i

    CASE1-CASE4 samtidigt med, at det konomisk og

    praktisk kan gennemfres i en travl hverdag uden

    ekstra finansiering. Denne model kalder vi drifts-

    modellen, og den er beskrevet nedenfor. I forbind-

    else med modellen er der udarbejdet en folder, som

    er udsendt til grundskoler i Silkeborg Kommune.

    Driftsmodellen kan opfattes som det slutprodukt, der

    vil kre videre i Silkeborg Kommune og forhbentligt

    ogs andre steder. Det er allerede nu muligt for

    grundskolelrere at tilmelde sig til et gymnasiebesg

    med en klasse efter modellen. Dette kan ske p

    silkeborg-gym.dk under menuen Science.

    - 16 -

    Figur 17. Figur som viser progressionen I det trerige udviklingsprojekt

    Figur 16. Her holder folkeskoleelever oplg

    for deltagende lrere om deres erfaringer med

    deltagelsen i samarbejdet p tvrs af skoleformer

  • - 17 -

  • - 18 -

  • Oslovej 10 8600 Silkeborg Tlf. 86 81 08 00 www.silkeborg-gym.dkProjektet er stttet af Region Midtjylland

    Kontaktpersoner

    Finn Grnne Kristensen og Philip Kruse JakobsenSilkeborg GymnasiumDecember 2011