Naturfag i spil 25.november 2015 Maiken Rahbek Thyssen, NTS ( Nationalt center for undervisning i natur, teknik og sundhed)

Mål med workshoppen

• At I får en kort intro til rammerne for bevægelse I skolen

At I bliver præsenteret for et didaktisk perspektiv på bevægelse i skolen

• At I får inspiration til at inddrage bevægelse i naturfagene

• At I indbyrdes udveksler erfaringer og konkrete ideer til bevægelse i

naturfagene

• At I får kendskab til, hvor I kan finde yderligere inspiration til bevægelse

I undervisningen

Værs’go at rejs jer op...

Find en makker

Husk at præsenter jer for hinanden

Hvordan?

1) På alle klassetrin skal motion og

bevægelse indgå i et omfang, …

… der svarer til 45 minutter dagligt i løbet

af en længere og mere varieret skoledag.

2 ) Motion og bevægelse kan både indgå i

den…

… fagopdelte undervisning, herunder

idræt, og i den understøttende

undervisning.

3 ) Folkeskolereformens formål med motion

og bevægelse er…

…at styrke elevernes sundhed ,

koncentration, motivation, trivsel og

læring.

4) Dansk Skoleidræt har lavet seks

forskellige faktaark, der giver overblik over

rækken af positive effekter, som fysisk

aktivitet kan have på

... den kognitive, motoriske, sociale,

mentale og emotionelle udvikling

5) Kognitionsforskning viser, at jo flere

måder eleverne interagerer med stoffet på

dvs. jo flere sanser der er i spil: …

. ..den visuelle (at se), den auditive (at

høre), den kinæstetiske (at bevæge sig) og

den taktile (at røre/føle)sans, jo bedre

huskes informationer.

6 ) I Folkeskolereformen, fremgår det ikke

direkte hvordan kravet om mere motion og

bevægelse, skal forvaltes på de enkelte

skoler,…

… det er op til skolerne selv.

Få overblikket med Dansk Skoledræts faktaark

Dansk Skoleidræt og TrygFonden har lavet seks forskellige faktaark, der giver

overblik over rækken af positive effekter, som fysisk aktivitet kan have på den

kognitive, motoriske, sociale, mentale og emotionelle udvikling.

Faktaarkene præsenterer let og overskueligt den forskning og de resultater på

området, som der generelt er konsensus omkring.

De er skrevet på et evidensbaseret grundlag på baggrund af den nyeste nationale og

internationale forskning. Det betyder også, at arkene løbende opdateres.

Find faktaarkene her

Et didaktisk perspektiv på bevægelse i skolen Inddragelse af bevægelse bør ske ud fra en faglig, pædagogisk og didaktisk begrundelse

- Er målet et fagligt læringsperspektiv, trivsel eller at få pulsen op

?

Modellen er tænkt som et redskab, der kan kvalificere det didaktiske perspektiv på

bevægelse ved at tilbyde et fælles sprog at tale og planlægge ud fra

Bevægelse som del af faget

Idræt

Formål

● Opfyldelse af Fælles Mål for faget idræt

● De nye Fællesmål og prøveformer I idræt og naturfagene gør det oplagt at lade naturfag og idræt (og andre fag)indgå I tværfaglige sammenhænge omkring krop og bevægelse.

Bevægelse ADSKILT fra den

faglige undervisning

Formål

• Læringsparathed og sundhed

• motorik

• Konsolidering af læring (høj intensitet)

• Trivsel og sociale relationer

Kan være fx: legepatruljer,gameboosters og bevægelsesbånd

Bevægelse som korte AKTIVE

pauser i undervisningen

Formål

• “Give ilt til hjernen”

• Modvirke interferens og bidrage til konsolidering af læring¨ dvs.. at læringen “hænger bedre fast” (Jesper Von Seelen, 2014)

• Trivsel og sociale relationer

Kan være fx:

Brainbreaks,“krudt af ture”, “pausegymnastik” og små lege som ikke indeholder et fagfagligt perspektiv

Bevægelse som STRUKTUR i

undervisning - kan bruges i alle fag

Formål

• at gøre undervisningen mere varieret og kinæstetisk

• fremme motivation og trivsel

Kan være fx

CL, Walk-and-talk, “bingo-banko”, begrebsstafetter, opgaveløb, QR koder, woop app og find2learn

Bevægelse INTEGRERET i den faglige

undervisning Formål

• Krop og bevægelse indgår som en aktiv del af læreprocesserne

• Bidrager til at gøre abstrakt læring konkret

Kan være fx

• Udeskoleaktiviter

• Feltundersøgelser og arbejde i skolehaver

• Løb for at illustrere, hvad der skal til for at forbrænde en marsbar,

• Evolutions- og planetstier

• Orienteringsløb m. kort og kompas

• Illustrere modeller af vandets kredsløb og himmellegemernes bevægelse,

• Brug af naturbasen og andre naturfaglige læringsapps

Øvelse: Vandets kredsløb Tegn og forklar i stor størrelse et vandmolekyles vej gennem kredsløbet

Overvej :

1)Hvilke naturfaglige kompetencer (undersøgelse, modellering, perspektivering og

kommunikation) samt faglige begreber kan komme i spil?

2) Hvornår I et forløb, vil det kunne give mening at bruge øvelsen?

3) Hvilke andre kredsløb og processer kan eleverne “tegne og bevæge”

(Sæt Bevægelse I naturfagene s. 26-27)

Øvelse: Frugtsalat med grundstoffer

Øvelse: Ja-nej tagfat

Læringsaspekt: Repetition

Organisering og fremgangsmåde:

•Inddel et område med en midterlinje og to baglinjer.

•Del eleverne i to hold, et ja- og et nej-hold.

•Holdene står i to rækker ved midterlinjen med front mod hinanden.

•Læreren stiller et spørgsmål, og hvis svaret er ja, skal ja-holdet fange nej-holdet,

som forsøger at undvige og nå ned til egen baglinje, og omvendt, hvis svaret er nej.

Bliver man fanget, skifter man hold.

(Sæt bevægelse i naturfagene side 22-23 )

Øvelse: Mindmap/videndeling – som stafet

Hvilke bevægelsesaktiviteter har I lavet sammen med jeres elever i løbet af

sidste skoleår?

1. Løb hen og skriv en aktivitet på papiret, løb tilbage til næste person i rækken

– brug skriveredskabet som depeche.

2. Stop op, uddyb og kategorisér ud fra de 5 perspektiver på bevægelse.

3. Diskutér

a) Hvilke perspektiver/kategorier er mest repræsenteret – hvorfor mon det forholder sig sådan?

b) Er der nogle af perspektiverne/kategorierne I i højere grad vil inddrage på jeres skole ? I så fald

hvad skal I så gøre fælles på skolen/i jeres team/selv?

Husk det altid er læringsmålene der bør styre valget af

bevægelsesaktivitet - og ikke omvendt!

Læringmål kan være rettet mod både elevernes faglige og alsidige

personlige udvikling

Indtænk bevægelse og læring i skolens rum

Evolutionssti -se

læremiddel her

Del jeres øvelser og find mere inspiration til bevægelse og naturfag på

http://ntsnet.dk/bev

http://ntsnet.

dk/bev/apps

http://ucsj.dk/

index.php?id

=9846

Relevante apps til naturfag

Links til mere inspiration til bevægelse i skolen

Bevægelse i naturfagene

NTS-Centeret har udgivet folderen "Sæt bevægelse i naturfagene" i samarbejde med erfarne

naturfaglærere og pædagoger. Du kan downloade folderen her som

pdf:http://ntsnet.dk/folkeskolereformen/bevaegelse og finde apps der kan bruges til bevægelse i

undervisningen her http://ntsnet.dk/bev/apps

Sæt skolen i bevægelse , indeholder mange bevægelsesaktiviteter, der er fordelt på fag og

alderstrin. http://saetskolenibevaegelse.dk/

Citizen science - find inspiration og apps til at lade dine elever bidrage til videnskaben; i byen, i

mark og skoven , ved vandet http://snm.ku.dk/citizen_science/

Emus samling over initiativer, som indbefatter bevægelse i

skolen.http://www.emu.dk/tema/l%C3%A6ring-i-bev%C3%A6gelse

Udeskole.dk og Skoven i skolen har mange konkrete aktiviteter som kobler faglige læring og

bevægelse i forbindelse med udeskoleaktiviteter. http://www.skoven-i-skolen.dk/udeskole-teori

Aktivrundti.dk Sundhedskampagne med konkrete materialer til bevægelse i skolen.

Varde kommunes katalog med inspiration til mere bevægelse i skolen

http://www.endnubedreskole.vardekommune.dk/media/366375/Idekatalog-Mere-bevaegelse-i-

skolen.pdf

-og mange flere…

Ol, sport og bevægelse i naturfagene

I anledning af De Olympiske Lege i 2016 sætter vi spot på OL, sport og bevægelse i naturfagene.

Det kan være bevægelse integreret i naturfagene, konkrete oplæg om ‘Sport og fysik’ eller

tværfaglige forløb, hvor flere fag indgår.

Sporet består af inddragende oplæg eller aktive workshops, hvor du får eksempler med hjem til

din egen undervisning.

Tak for jeres

opmærksomhed

Øvelse: Klimazoneleg (frugtsalat)

•Hver elev får en farve, der svarer til klimazonernes farve på et kort: Blå: Polar -

Grøn: Tempereret - Gul: Subtropisk - Rød: Tropisk. Der skal være flere af hver.

•Stolene eller markeringer placeres i en rundkreds. Hver elev har en stol. Læreren

siger så f.eks: Aldrig over 10 grader - så er det alle polarklima-eleverne (blå) der skal

finde en ny plads. - Sådan fortsættes der med forskellige grader. Hvis der bliver sagt

"klimaforandringer", så skal alle op og finde en ny plads.