Musik Aarhus Festival 2011

REPTILE & RETARD

IIIRD ALTERNATIVEACID PLUTONIUM

AEBELOEBADUN

BOILCROCELL

NAUGHTY NITES PIERCE & PIERCE

FIRE SLAGFOSSILS

GLOW KITI WILL FURNISHYOUR SUNDAY

MORNINGS

KINGS LIGHTINFANTRY

KURVELARS FIIL KVARTET

MEN AMONGANIMALS

THE BANGBANG BRAIN

T o l d b o d g a d e 6 ❱ 8 0 0 0 Å r h u s C ❱ w w w . T r a i n . d k

Train live ’11mandag 24. januar Kl. 20:00

graffiti6 (uK)

fredag 28. januar Kl. 23:00

lucy love + copyflex + 2000f + dj peter plus

fredag 4. februar Kl. 23:00

nôze (fr) + dj HørligeHer + pato siebenHaar feat. special guest

onsdag 9. februar Kl. 20:00

teitur (fo) torsdag 10. februar Kl. 20:00

de eneste to fredag 11. februar

peacHes dj-set (can)+ fagget fairys dj-set+ tHe ecHovampe (live)

lørdag 19. februar Kl. 21:30

nabiHa

fredag 25. februar Kl. 21:30

tHe KennetH bager experience live toursøndag 27. februar Kl. 20:00

melissa Horn (s) torsdag 10. marts Kl. 20:00

carparK nortH + support: marvel Hill

fredag 11. marts Kl. 21:30

Kaizers orcHestra (n) + support: tba

søndag 10. april Kl. 21:30

danKo jones (can) + support

TiP: PrinT din billeT selvse Mere PÅTrain.dk

Billetsalg: e-Billet, train.dk (Print selv) og alle stereo studio Forretninger i danmark.dørene Åbnes en TiMe før konCerTsTarT

03MUSIKAARHUSFESTIVAL

NYHEDER_s.4

FOKUS:

IIIrd alternatIve_s.6acId plutonIum_s.9

aebeloe_s.12badun_s.15

Nyt fra de regionale spillesteder i Aarhus

MUSIKAARHUSFESTIVAL

ORD:Karina Luise AndersenKenneth KristensenMarie Norman NyengMartin Hjorth FrederiksenMichelle From HoxerMorten BagerNils ÅkessonRune Schlosser

ANNONCERING:Lars [email protected]: 86 75 72 11

UDGIVER:AtlasMusikcafeenTrainVoxHall

TRYK: Hornslet Bogtrykkeri A/S

Musik Aarhus FestivalIkke alt er gråt og kedeligt i januar, for her ser den første Musik Aarhus Festival dagens lys. Musik Aarhus Festival præsenterer publikum for ny og interessant århusiansk musik, der fortjener et større publikum. Det hele er fordelt over seks aftener, hver med tre bands i samme genre på programmet. Dermed er hver koncert på hvert spilested ganske forskellig fra festivalens andre koncerter - 6 unikke oplevelser.

Koncerterne foregår på Atlas, Musikcaféen, Train og Voxhall fra 13. til 15 januar og fra den 20. til den 22. januar. Alle koncerterne er ganske gratis!

Vi byder dig velkommen som læser af Musik Aarhus Live og som gæst ved Musik Aarhus Festival på byens regionale spillesteder.

MvhMusikcaféen, Train og Fonden Voxhall (VoxHall og Atlas).

VELKOMMEN

s. 24boIl_s.18crocell_s.21

fIre slag_s.24fossIls_s.28

s. 34

s. 46

s. 58

glow kIt_s.34I wIll furnIsh your sunday mornIngs_s.37

kIngs lIght Infantry_s.40kurve_s.43lars fIIl kvartet_s.46men among anImals_s.49

naughty nItes_s.52pIerce & pIerce_s.55reptIle & retard_s.58the bang bang braIn_s.61

FOTO:Brian BendsenDavid BustLasse DearmanPeter ChristiansenPeter Svendsen

04 MUSIKAARHUSFESTIVAL - NYHEDER

et går fantastisk godt! - ihvert-fald med dansk rockmusik. I årevis har der været en fl ok musik-elskende mennesker, der

netop arbejder for at dansk musik bli-ver kendt udenfor grænserne. Et af de meget succesfulde initiativer hedder SPOT On Denmark.

SPOT On Denmark opstod i 2006 som et samarbejde mellem ROSA-Dansk Rock Samråd (der står bag SPOT Festivalen) og MXD (Music Export Denmark).

Ideen er at invitere udenlandsk musik-branche til at udvælge hvilke danske kunstnere, de gerne vil præsentere på et SPOT On Denmark-arrangement i deres land. Så i stedet for at pushe danske bands til udlandet bruges en “Pull”-strategi”.

Der har været SPOT On Denmark-

spot ondenmark

showcases i Paris, Hamburg, Mon-treux, Berlin, Wien og Bruxelles - nogle steder en årlig begivenhed.

Der har netop været SPOT On Den-mark i Bruxelles, hvor Efterklang, Cody, The Kissaway Trail og Chimes & Bells har nydt godt af initiativet - i øvrigt med massiv belgisk medie-dækning.

De næste SPOT On Denmark rummer fremstød i Wien (for anden gang) den 3. februar, og så til marts det store nye tiltag. Den største amerikanske musikfestival hedder South by Sou-thWest og foregår i Ausin, Texas fra den 16. til 20. marts 2011. Her bliver der en speciel SPOT On Denmark @ SxSW, hvor otte danske bands bliver udvalgt af en amerikansk jury.

usik Aarhus Live er et stykke århushistorie. For første gang nogensinde er byens regionale spillesteder gået sammen om

at lave en fælles guide, som oplyser

borgerne om alle de gode, rytmiske koncerter vi præsenterer. Og det hele er med, der bliver ikke sorteret i genrer eller udtryk.

Formatet signalerer aktualitet og tilgængelighed. Dette er en avis, som er lavet til at blive læst på farten, men med mulighed for fordybelse, hvis man ønsker det. Avisen kan forhå-bentlig inspirere til at søge yderligere information fra spillestedernes hjemmesider om de spændende arrangementer på Atlas, Musikcaféen, Train og Voxhall.Avisen ser dagens lys 10 gange i 2011, og suppleres løbende med information på dens virtuelle alter ego, www.musikaarhus.dk.

D

Pull er det nye Push...

et nyt fælles projekt serdagens lysEndelig er avisen på gaden

skrevet af: nIls Åkesson


FRA 2012BOR VI HER - PÅ GODSBANEN

DU SER PÅMUSIKCAFÉNS NYE HJEMSTED.

WWW.MUSIKCAFEEN.DK

Omkring årsskiftet 2011-2012 fl ytter Musikcaféen fra Mejlgade 53 til nye lokaler ved Godsbanen. Musikcaféen er ét af Århus’ ældste spillesteder og blev grundlagt i

1978. Tilmed er det ét af Danmarks mest velrenommerede af slagsen og modtog i 2010 den nyindstiftede pris som Årets Spillested. Musikcaféen er i årevis blevet hyldet for sin seriøsitet og nysgerrige profi l, men naboklager over støjen har været et problem gennem fl ere år.

Disse og andre praktiske problemer har – kombineret med voksende ambitioner – ført til, at beslutningen blev truffet om at fl ytte til de nye lokaler, hvor Musikcaféen får mulighed for at blive en del af et nyt kulturelt centrum i Århus. Hermed opstår der en oplagt mulighed for samarbejde med de andre kulturinstitutioner på Godsbanen.

skrevet af: martIn hJorth frederIksen

NYHEDER

M

musikcaféeni nye lokalerNu er det ved at være tiden hvor Musikcaféenfår ny adresse

05MUSIKAARHUSFESTIVAL - NYHEDER

er bliver ikke lagt fi ngre imel-lem med et program, der kan tilfredsstille selv den største festabe. Denali Sound System

er værter ved alle koncerterne. De er

kendt for selv at slæbe højttalere med - men også for at have arrangeret nogle af de bedste fester i Århus de sidste 6 år.Denali Sound System vil i foråret 2011

lave 2 arrangementer hver måned på Atlas, hvor den ene aften er mest reggae, den anden aften mest elek-tronisk.

Indtil videre kan vi løfte sløret for 5 aftener på Atlas, hvor samtlige kunst-nere besøger Århus for første gang!

22. januar: Reggae/Steppers med Uni-ty Hifi & MC Kenny Knots

11. februar får du Live Dubstep (!) med Bull Dogs (D) og lokale Benedikt 17

25. februar: Sture Alléns Dansorkester (kendt fra Svenska Akademien)

11. marts: Skwee på Atlas! - med 3 svenske Skwee acts bla. Limonious

26. marts: Dancehall & Reggae med svenske Serengeti

D

ed deres debutalbum Checkmate Savage blev endnu en hype skabt af den engelske musikpresse

- og heldigvis for dét. Skotske

The Phantom Band bliver dog nok aldrig et storsælgende band - det er deres musikalske opskrift nok for grænsesøgende til. Bandet ynder at trække på referencer fra snart sagt hvor-som-helst, men formår at skabe en helhed med fl ere lag, der må kunne glæde det opmærksomme øre. Deres andet album ”The Want” udkom oktober 2010 og ifølge engelske BBC - og store dele af den engelske presse - var debutalbummet blot en kladde for det nye album. Med andre ord er der en ekstraordinær spændende koncertoplevelse i vente på VoxHall 27. februar! Forvent et godt sammensat kludetæppe - med indbyggede overraskelser - af musikalske referencer brugt for en spændende og nyskabende måde.


LAH på Train får atter besøg af den franske elektroduo Nôze i starten af februar. Duoen, der består af Ezechiel

Pailhes og Nicolas Sfi ntescu, er et

par charmerende ballademagere, der producerer elektroniske udgivelser og som leverer liveunderholdning fuld af fest og glæde. Det var senest i juli 2009, at Nôze var forbi Trains breddegrader, og live består set-up’et af en lang række synthesizers, computere, to vokaler og en kæmpe mixerpult, som alt sammen udgør en stor musikalsk kravlegård med tilhørende legetøj.

Gruppen har blandt andet leveret solide remix af Franz Ferdinand, danske WhoMadeWho og mange fl ere, og de har netop varslet, at et nyt album er på vej via det tyske selskab Get Physical med titlen ”Dring Dring”, så mon ikke franskmændene giver en smagsprøve på, hvad der er i vente.

fransk duoholder festNår den franske duoNôze gæster Train er det med fest i baggagen skrevet af: rune schlosser

festen fl ytter ind på atlasEr du til Reggae, Dubstep, Dancehall, Skwee? Så er der ingen vej uden om den massive stak af fede koncerter på Atlas i 2011skrevet af: nIls Åkesson

skotskhype på vejThe Phantom bandkigger forbi VoxHall medmusikalsk kludetæppe

M U

06 MUSIKAARHUSFESTIVAL - FOKUS

IIIRD ALTERNATIVE

07MUSIKAARHUSFESTIVAL - FOKUS

Som et forholdsvis ukendt band, der har lagt stilen om og derfor bruger mest tid i øvelokalet, kommer invitationen til at spille på Musik Aarhus Festival som en kærkommen anerkendelse af skrivekramperne i kælderen under genbrugsbutikken Igen

For medlemmerne Daniel, Ras-mus, Lars, Simon og Hamed er det væsentligt, at arrangementet foregår på byens tre bedste spillesteder. Den opbakning, de giver til festivalen og de optrædende bands, er et stort kvalitetsstempel og et kæmpe skul-derklap i en by, der ellers byder på så mange tiltag og initiativer.At entréen er gratis giver desuden publikum en slags automatisk posi-tivisme forud for koncerterne, som er absolut påskønnet. De fem tredje al-ternativer er utroligt glade for at blive udpeget. Især fordi VoxHall er sam-tlige medlemmers yndlingsspillested. Alle som én har båret drømmen om et job på de famøse 14 gange 5 meters scene på Vester Allé.

Miljøet i byen er ikke større, end at samtlige medlemmer kender de to andre optrædende Crocell og Boil. Dog er der drengene imellem væsentlig forskel på, hvor detaljeret kendskabet er. De er også delt i to

lejre over for spørgsmålet om hvilke kollegaer, som skal have førsteprior-itet efter koncerten, når de på ny kan blive reduceret til almene gæster.

Kun tiden som grænseGruppen har fået afsat 30 minutter i lyset, hvilket jo sætter en vis ramme for, hvordan deres set bliver skruet sammen. Der bliver grublet længe og intensivt over, hvordan de kan præsentere både deres atmosfæriske, hårde eller skæve rock i et bredest muligt spektrum ud fra deres katalog af sange.

Den århusianske kvintet står frem uden ord og har gjort det til en dyd at spille uden at tænke i konceptuelle former, men derimod lade musikken styre i sin egen retning. Forcen ved denne tilgang er, at den kommende plade snarere bliver en indspillet kopi af gruppens liveoptræden, frem for det modsatte.

Publikum vil forhåbentlig få en musi-kalsk oplevelse, som er anderledes, da gruppens sceneoptræden ikke in-debærer det ellers obligatoriske fokus på en frontperson. Derved håber IIIrd Alternative at tvinge publikum til at lytte mere intenst. Og da det således er mest op til publikum, har de da heller ingen prædefineret agenda for, hvordan en koncert helst skal op-fattes.

Live fremfører IIIrd Alternative måske kun fire numre i løbet af sådan et sæt. Tidligere har publikum dog berettet, hvordan de ofte har fået indtrykket af væsentlig flere sange.

Det er, som om man kan bevæge sig inden for to sfærer, når gruppen optræder. På den ene side kan man koncentrere og fordybe sig – på den anden side kan man også feste eller headbange, når gruppen forløser den fede firtakters.

I begyndelsen var ordetI januar 2003 fandt Lars og Simon sammen med gruppens tidligere for-sanger Kasper Popp. Gruppen hørte hjemme i Silkeborg, hvor de øvede i ’Lydpotten’.

Da de skulle frem til deres første kon-cert, som var på Teaterscenen, blev

grejet flyttet i en indkøbsvogn. Den-gang var musikken snarere rendyrket rock’n’roll. Sidenhen kom der dog flere guitarister til, og gruppen havde pludselig tre.

Skridtet mod at blive et instrumental-ensemble var dog ikke et udtryk for udefrakommende inspiration, men snarere en naturlig udvikling imod at kunne lave musik, der var mere fly-dende - uden for mange forhindringer eller dogmer. De kreative komponister følte sig hæmmede af rammerne for vers og omkvæd, og det at skulle indordne sig under form og indhold. I øvelokalet bliver alt optaget. Både for at lære sangene udenad og huske idéer, men også fordi det at nedskrive musikken - altså tolke toner og rytmik til fonetiske tegn – alt for ofte resulter-er i en ramme eller form, der hæmmer musikkens udvikling.

Fremtiden byder måske også på eksperimenter med elektroniske virkemidler, men i gruppens dog-meløse tilgang har de elektroniske lyde indtil nu vist sig at sætte nogle utilstræbte rammer for musikken. Som så mange gange før er disse rammer derfor blevet brudt under hensyn til at opnå et mere intuitivt og organisk lydbillede. Men da intet er helligt, vil gruppen på ingen måde

skrevet af: morten bager foto: peter svendsen

IIIRD ALTERNATIVE

IIIRDALTERNATIVE


afvise at blande elektronika-elementer ind i musikken.

Når IIIrd Alternative skriver sange i dag, kan de slet ikke undvære hinanden. Kun samlet kan de forme det unikke udtryk, som de alle kan stå inde for. Alle bidrager løbende og har indflydelse på alle riff, rytmer og melodier.

DIY albumGruppen har smidt alt det hidtidige materiale ud, som var skrevet til deres tidligere sanger. Nu er eneste dogme, at musikken bliver skabt ud fra tanken om, at det er godt i sig selv - ikke fordi det nødvendigvis passer eller fører til noget bestemt.

Det kan virke en smule indadvendt at skrive sange på den måde. Men heldigvis fortæller de få, som har set IIIrd Alternative før, at det lykkedes at fremføre dette udadvendt. Samtidig med at de fem får tilfredsstillet deres egen musikalske liderlighed. Den kommende plade er blevet til i samarbejde med den århusianske producer Kasper Viinberg. Valget af ham som producer handlede mere om en fælles lyst og tilgang til musik-ken frem for, hvem der kunne levere et færdigt produkt.

UMBRA var det første nummer, som blev lagt ud på MySpace – dog var denne version en forkortet smag-sprøve på det nu 13 minutter lange epos. Men da gruppen selv mener, at de allerede begik kommercielt selv-mord ved at spille instrumentalt, tager de ikke hensyn til eksempelvis radio. Der bliver heller ikke satset på at få pladen klar til SPOT, Roskilde, Skan-

derborg eller den Grimmeste festival. Nu hvor albummet har været fem år undervejs, ser gruppen ingen grund til at forhaste sig gennem det sidste stykke af processen. IIIrd Alternatives debutalbum bliver released i forbindelse med koncerten på VoxHall og udgivet på deres egen label Gehør i blot 300 eksemplarer!

Referencer & eksperimenter Musikken er meget kompleks, men IIIrd Alternative vil som regel have et simpelt umiddelbart udtryk, som enhver kan forholde sig til. Et udtryk som ifølge gruppen selv handler om at slippe de rene urkræfter løs - som kun kan udleves gennem musik.

De fem forholdsvis korthårede unge mænd med hang til det langhårede kan sammenlignes med en bred vifte af fuldfavnende rock, med lejligheds-vise afstikkere til metal, herunder Kyuss (US), Mastodon (US), Cult of Luna (SE), Oceans Eyes (UK), ligesom også King Crimson (UK), TOOL (US) og Pink Floyd (UK) kan nævnes.

Gruppens mangfoldige personlige smag er endnu mere vidtspændende. Ud over ovenstående rock omfatter pladesamlingerne både pop, jazz, etnisk musik fra både Iran og Balkan-halvøen, samt singer-songwriter. ”…sådan lidt efterskole-agtigt!?” udbry-der bassist Hamed Golchin smilende, der selv hører mest nu- og ekstrem-metal.

Som musik alene, frigjort fra ordets dominans, henrykker disse fem musikere, og denne artikel (næsten) uden citater og overflødige beskriv-elser har forhåbentlig givet dig - kære

læser - den rette nysgerrighed til oprigtigt at kunne nyde IIIrd Alterna-tive.

IIIRD ALTERNATIVE

IIIrd Alternative spiller på VoxHalld. 22. januar. Se fuldt program på side s. 32 + 33

INFO


En snak over en kop kaffe blev introduktionen til et intenst og modsætningsfyldt musikalsk udtryk, folde-ud-mænd, humor, og en tro på, at der ikke findes ’gode’ og ’dårlige’ musikgenrer

Udstyret med grundig research og en bunke spørgsmål lister jeg mig på en regnfuld novemberformiddag ind ad bagindgangen til Café Lobby og spørger forsigtigt efter Acid Plutoni-um. ”Ja, det er mig,” siger en forkølet stemme, der skulle vise sig at tilhøre Jens Munch, der synger og styrer tan-genterne i Acid Plutonium. Han havde lige nogle ting, han skulle ordne, og mens han ordnede dem, hilste jeg på guitarist Ask Kjærgaard, ligesom jeg

fik stukket et eksemplar af den selv-betitlede debut-LP i hånden.En debut-LP, jeg havde beundret utal-lige gange på nettet, og som stank langt væk af et orkester, der aldrig er gået på kompromis med kvaliteten. Nu stod jeg så med den i hånden, og den skuffede på ingen måde, denne plade, der – hands down – er en af de flotteste plader, jeg nogensinde har set. Pladen, der i februar udkom eksklusivt på vinyl og i juni som

download, er trykt på blodrød vinyl og prydet af et coverart ud over det sædvanlige. Grønne bogstaver, skåret ud i flamingo, hænger fra fiskesnører i loftet, ligesom en haj, en høne, en række julekugler samt et sæt hat og briller gør det. På gulvet står pot-teplanter, en lavalampe, en stander-lampe, to papfigurer og et vintage ur og en ditto kuffert. Og meget mere. Alt sammen er noget, de forskellige medlemmer af det syv mands store orkester har medbragt og hængt op, inden fotograf Uggi Kaldan forev-igede opstillingen. En forevigelse, der desuden ikke er digitalt redigeret i. Åbnes gatefold-coveret, mødes man af et billede af den samme opstilling – denne gang bare, hvor der er eksperi-menteret med kameraets lukketid, hvilket giver en fornemmelse af det

kaos, der præger musikken.Det er tydeligt, at intet ved denne ud-givelse er overladt til tilfældighederne.”Altså, vi udsendte den i første omgang eksklusivt på vinyl pga. min store kærlighed til mediet. Det er noget andet at stå med en vinylplade i hånden, end det er at stå med en CD. Plus at det giver meget større kunstnerisk muligheder i forhold til coverart pga. den ekstra plads, man har,” fortæller Jens Munch.”Bookletten, der medfølger, er bill-eder, vi selv har taget en dag, hvor vi besluttede os at tage ned på havnen og tage billeder af, hvad vi nu lige syntes passede,” fortæller han videre.Hele det store arbejde, der er lagt i udgivelsens visuelle udtryk var, som forventet, heller ikke tilfældig.”Vi er selv rigtig stolte af pladen og

skrevet af: kenneth krIstensen foto: peter chrIstIansen

ACID PLUTONIUM

ACIDPLUTONIUM


ACID PLUTONIUM


det store arbejde, vi har lagt i den. Den signalerer ligesom en kvalitet, som vi også håber, at folk kan høre i musikken,” slutter Jens Munch, inden både han og Ask Kjærgaard bryder ud i grin.

”Dygtige folk desværre”Med beundringen af udgivelsen på plads var det på tide at få klargjort, hvem der egentlig stod bag det, der i sig selv sprang ud som et helt kunst-værk.”Mig og Jens mødtes på Konservato-riet og har spillet sammen i forskellige bands, og vi fandt ud af, at vi kunne lide mange af de samme ting. Så vi besluttede os for, at vi ville starte vores eget band og begyndte at lede efter musikere, der passede på den type musik, vi gerne ville spille,” forklarer Ask Kjærgaard og følger op med, at det skal være nogen, der har den samme æstetiske tilgang til det, som han og Jens Munch har.”På det tidspunkt, vi lavede bandet, gik vi på Konservatoriet, så det var meget nærliggende at tage nogle af de folk, der var omkring os,” uddyber Jens Munch, men forklarer samtidigt, at de helst ikke vil forbindes med et konservatorieband.”Altså, vi vil helst ikke forbindes med at være et konservatorieband, fordi det har lidt en negativ klang i vores verden. Faktisk sidst vi spillede, kom der én op og spurgte: ’Nå, hvad I er for nogle? Kommer I fra Konserva-toriet?’ ’Ja, vi kommer næsten alle sammen fra Konservatoriet,’” svarede Jens og fik prompte svaret, at det ’altså overhovedet ikke lød som et konservatorieband.’Netop denne afstandstagen til Konservatoriet var jeg nødt til lige at dvæle lidt ved.”Jamen, når man siger, man kommer fra Konservatoriet og spiller fusions-musik, er der allerede mange alarmk-lokker, der begynder at ringe – og det kan jeg egentlig godt forstå,” udbry-der Ask og Jens nærmest i munden på hinanden.Under overfladen af selverkendelsen over for den negative klang, det har, når man fortæller, at man er et fusionsband fra konservatoriet, ligger dog også en klar beundring for kon-servatoriets elever.”De folk, vi har valgt, er jo nogle utro-ligt dygtige folk desværre,” fortæller Jens Munch med en tydelig og under-liggende sarkasme.”Det gør det lidt til et helvede hver gang, vi skal mødes, fordi alle er en-gagerede i andre bands, fordi de er så dygtige, som de er,” fortsætter Jens

Munch, mens Ask Kjærgaard forsøger at uddybe det.”Men altså, vi har forsøgt at gøre det så bandagtigt som muligt, ikke bare seks-syv musikere, der er samlet. Og det synes jeg også, det er.”

Fra modsætninger…På trods af, at de er et band, og at de samtidig er gode venner indbyrdes, er der dog åbenlyse modsætninger i bandet, ligesom der er i musikken, der det ene øjeblik kan gå fra sitar-toner til metal og støj for at slutte i country, og på forunderlig vis gå op i én højere enhed.”På den personlige front er jeg nok den indadvendte, mens Jens er den udadvendte,” fortæller Ask.”Det er altid Ask, der lige beholder fødderne på jorden, når jeg foreslår, om vi ikke skal tage noget sjovt tøj på og sådan noget,” siger Jens.Med egne ord er Ask Acid Plutoni-ums control freak, mens Jens i højere grad er til det ukontrollerbare. Men i musikken føler de dog ikke, at deres personligheder kommer til udtryk, således man kan dissekere komposi-tionerne og komme et navneskilt på de forskellige passager.”Vi bliver jo inspireret af hinanden, så man kan nok ikke sige, at de indadvendte stykker er Asks og de udadvendte mine. Der er jo også mange af de ting, Ask skriver, der er udadvendte. Men jeg kommer måske, ja, fra et sted, hvor det har været mere ekspressivt. Det er faktisk også sådan, at ved nogle af de første numre vi har skrevet, sidder vi nu og tænker: ’Hvem fanden var det egent-lig, der skrev det der stykke?’ Styk-kerne bliver simpelthen så blandet ind i hinanden, og det tyder jo egentlig på, at de integrerer sig i hinanden,” forklarer Jens.

Spørgsmålet om hvordan de egent-lig selv ville beskrive den intense og modsætningsfyldte musik, affødte også et modsætningsfyldt svar. Som mange andre musikere var de ikke meget for at skulle sætte prædikater på deres egen musik, men kom i tanke om følgende to beskrivelser, bassisten Jonas i sin tid har fundet på: Familievenlig avantgarde og avantgarde partymusik.

… til musikHvordan man skaber sådan en spøjs blanding af musik, var selvfølgelig in-teressant at spørge ind til. Og mindst lige så interessant at få at vide.Vi kender alle de gode, gamle og tegnede folde-ud-mænd, hvor én teg-

ner hovedet, én tegner kroppen og én tegner benene. Det er den metaforik, Ask Kjærgaard og Jens Munch selv benytter, når de selv beskriver deres måde at komponere Acid Plutoniums musik på.Én af de to får en idé, som de gerne vil folde ud. Og ved hjælp af et com-puterprogram igangsættes idéen, og lige pludselig sidder de med en ’lydpølse’, der som sagt kan være alt fra country til metal. ’Lydpølsen’ sendes videre til den anden, som så skal bygge videre på musikstykket. Til sidst ender Jens og Ask så med et stykke musik, som de kan præsentere for resten af bandet, og med egne ord så ”virker det nogle gange, og andre gange virker det ikke.”Om den meget åbne tilgang til musik-genrer siger de to følgende.”Altså, man kan sige, at vi jo dyrker alle genrer. Vi udelukker ingen genrer, og når vi så tager en genre, prøver vi at rendyrke en genre og virkelig tjekke ud, hvordan det lyder. Især på pladen har vi jo brugt tid på det, fordi vi kan putte alt på. Live kan det jo være lidt svært for Ask at skifte fra pedal steel til dødsmetal og tilbage til pedal steel på to sekunder,” uddyber Jens.”Ja, live er vi nødt til at gå lidt mere på kompromis. Men lige meget hvad forsøger vi virkelig at rendyrke stilen. Det er ikke sådan, at vi forsøger at gøre nar af nogle genrer, men vi synes at kontrasterne, genrerne imellem, er virkelig sjove,” supplerer Ask og forklarer videre, at de begge har stor kærlighed til alle de forskellige gen-rers karakteristika, inden Jens tager over.”Rent personligt tror vi ikke på, at der er nogle genrer, der er dårlige. Vi tror, der er god musik inden for alle genrer. Det er mere kvaliteten i musikken. Jeg hører jo også country – men helst god country.””Der er god og dårlig musik, ikke gode og dårlige genrer.”

Humoren er essentielDe to herrer er godt klar over, at deres musik ikke er noget for alle. Det er ikke letfordøjelige popsingler, der er klar til P3 eller The Voice. Dét - kom-bineret med den berøringsangst, mange har overfor konservatoriefu-sionsmusik - har fået dem til at over-veje, om musikken hurtigt kan blive for selvsmagende.Det er en meget voldsom og intens omgang, fordi det skifter meget hur-tigt. Man skal ligesom følge med i det. Som lytter tror jeg, at det er meget intenst at lytte til, og der tror jeg, den humor, der ligger i de mange gen-

reskift, er med til at få folk igennem,” forklarer Jens Munch og uddyber.”For at vende tilbage til det med konservatoriet og fusionsmusikken, så kan det hurtigt blive selvsmagende og en konkurrence om at vise, hvor meget man kan. Og det er ikke det, det handler om for os. I den forbin-delse tror jeg, at humoren er med til at vise, at vi gør det, fordi vi har det sjovt. Vi synes, det er skide skægt, og det er derfor, vi gør det. Og generelt er det mit indtryk, at publikum også har det sjovt.”

ACID PLUTONIUM

Acid Plutonium spiller på Atlasd. 14. januar. Se fuldt program på side s. 32 + 33

INFO


AEBELOE


Om at vælge en musikalsk fremtid, som næsten allerede lå i kortene, og gøre den til sin egen

Lad os starte med at få det med navnet på plads. Mange fristes nemlig til at udtale hver enkelt vokal selvstændigt, når de støder på Aebe-loe. Til stor undring og mild irritation for navnets ophavsmand.”Jeg troede egentlig, at alle danskere vidste, at A+E giver Æ, og at O+E giver Ø, men det gør de altså ikke”, siger Natal Zaks, som er manden bag kunstnernavnet, der har været skyld i adskillige tungeknuder rundt omkring. Aebeloe er hans mors efternavn, og det henviser vistnok til, at deres slægt engang langt tilbage har beboet den lille fynske ø, Æbelø, fortæller han. ”Det lyder bare virkelig lækkert. Man kan næsten smage det i munden, når man siger det,” forklarer Natal Zaks med henvisning til, hvorfor han valgte det lettere besværlige kunstnernavn til sit soloprojektet.

AntiFor cirka ni år siden, da Natal Zaks fyldte ti år, fik han en gave af sin far, som han egentlig ikke rigtig ønskede sig: En klassisk guitar. Faren selv var klassisk musiker og komponist, og måske derfor havde den unge Natal ikke den store lyst til - eller ambitioner om - også at forfølge en tilværelse som musiker. ”Jeg var meget anti, og jeg gad ikke rigtig at øve,” husker han om den første tid med guitaren og sin argen-

tinske far som underviser. Interessen for selv at spille kom dog langsomt snigende og overmandede med tiden den modstand, han i beg-yndelsen havde følt over for musikken og dét at træde i sin fars fodspor. I begyndelsen holdt Natal Zaks ved guitaren; øvede og lyttede ved siden af til post rock og metal. For cirka fem år siden begyndte han så at eksperi-mentere og udforske nogle comput-erbaserede musikprogrammer, han tilfældigt faldt over på nettet: ”I løbet af et par uger opdagede jeg den her software (Acid Pro., red.). Jeg startede egentlig bare med at lege med det; optage vokaler, høre dem bagfra og så videre.”

Fra ren leg til seriøse ambitionerUdgangspunkt for de tidlige eksperi-menter var altså ren leg, og han havde ikke det store kendskab til eller ambitioner om at lave elektronisk musik. Men han blev alligevel ved med at udforske mulighederne i de programmer, han fandt. I løbet af det første år på Risskov Gymnasium fandt han sammen med andre, der også kunne lide at bruge timer på teenageværelset med musik. Sam-men med vennerne Jens Holmberg Jensen og Theodor Clausen dannede han bandet Mislyd, som i løbet af ret kort tid opnåede anerkendelse i det elektroniske musikmiljø. Sammen

med det voksede Natal Zaks’ ambi-tioner.

”Jeg var altid den kritiske. Jeg var utrolig kritisk, og det blev nok for stor en mundfuld for mig i sidste ende. Når vi var ude at spille, og jeg ikke synes, det var godt nok, så var jeg bange for, at det var mit navn og mit ansigt, det ligesom blev hængt op,” siger han og fortæller, at hans kri-tiske indstilling endte med at betyde bandets endeligt. Allerede dengang vidste han, at han gerne ville nå langt med musikken, og netop derfor skulle det, han optrådte med, være noget, han kunne stå fuldstændigt inde for.

Når prisen er for højEn af de første rigtige koncertoplev-elser Mislyd havde sammen var på Start! Festival på Vesterbro i Køben-havn i juni 2009. ”Jeg følte slet ikke, vi var forberedte nok, da vi gik på scenen. Flere gange i løbet af koncerten tænkte jeg bare: ’Fuck, jeg har lyst til at løbe’. Det var nok mit kritiske overego, der slog ret hårdt ind dér,” siger Natal Zaks.

Han fortæller, at det faktisk var efter en positiv koncertoplevelse med vennerne i Mislyd, at han besluttede sig for at fortsætte på egen hånd og dermed opløse bandet. Det hårde arbejde med at blive klar til koncerten var for høj en pris, følte han. Han understreger dog, at han og de to andre stadig er rigtig gode venner, og at han har stor respekt for den musik, de andre laver. I skrivende stund (november 2010) har de tre

drenge faktisk tilbragt nogle dage sammen med at lave musik og øve. Hvad der skal komme ud af det, lig-ger endnu ikke fast, men Natal Zaks er glad for, at de stadig kan hygge sig sammen omkring den fælles passion, musikken.

At beskrive det ubeskriveligeI løbet af 3.G (fra 2008-2009) bliver arbejdet med musikken mere seriøst, og Natal Zaks fordyber sig i den skabende proces foran computeren under navnet Aebeloe. Selvom han stadig er ret produktiv, så bliver han nu mere kritisk over for sine egne ting og kasserer oftere numre. Hvor han tidligere skulle vende alle ideer og lyde med vennerne i Mislyd, så kan han nu hengive sig fuldstæn-dig til det, han kalder en ”trancel-ignende tilstand”. ”Det handler meget om, at jeg slår fra oppe i hovedet. Det føles lidt som en slags drøm, en… musikalsk drøm,” siger han og tager sig tid til at finde ord, der kan komme i nærheden af den arbejdsproces, som tilsynela-dende meget vanskeligt lader sig beskrive. De samme vanskeligheder gør sig gældende, da han skal sætte ord på den stemning, der er i de numre, han frembringer som Aebeloe. Man fornemmer ikke, at han har svært ved formuleringer generelt. Han er nær-mere usædvanligt omhyggelig. Flere steder på nettet bliver Aebeloe omtalt som melankolsk. Natal Zaks vælger ordet eftertænksom. ”Min musik er meget molbaseret, og den er ikke særlig positiv. Alligevel

skrevet af: mIchelle from hoXer foto: davId bust

AEBELOE

AEBELOE


er der en slags håb. Det er sådan en slags almenmenneskelig melankoli, som vi nok alle sammen kender,” fortæller han og gransker igen sit ordforråd for at hive de helt rigtige formuleringer ned fra den indvendige hylde.

En ensom musikertilværelseAt selve arbejdet med at lave musik-ken allerhelst skal foregå i en næsten ubevidst tilstand betyder også, at Natal Zaks ikke forsøger at ramme en bestemt lyd eller stil, ligesom han heller ikke ønsker være helt bevidst om de ting, der inspirerer ham. ”Det bliver allerbedst, når jeg ligesom ikke kan fange mig selv i øjeblikket. Når jeg fuldstændig mister forbin-delsen og ikke tænker over, hvad det er, jeg sidder og laver,” siger han og forklarer, at det også er en af grun-dene til, at han helst arbejder alene. Da musikken ikke giver en reel in-dtjening for Natal Zaks, arbejder han ved siden af som vikar på en folkes-kole. Den daglige kontakt til eleverne er en god kontrast til den til tider ensomme musikertilværelse foran computeren.

Kontaktet af idolerneFørste gang Natal Zaks optrådte live med Aebeloe var til Stella Polaris tilbage i juli og august i år efter at være blevet ringet op af Jesper P. Graugaard, som havde hørt num-meret ”En fornemmelse”. ”Jeg blev sindssygt glad for at få den mulighed. De er jo mine store idoler. Derfor forberedte jeg mig også rigtig

meget. Folk skulle kunne mærke, at jeg havde noget at byde på,” fortæller han og forklarer, at der er stor forskel på de nærmest indadvendte numre, man kan finde på EP’en ”Farver” fra september i år og så de live-set, han tager ud og optræder med: ”Folk skal ikke kede sig, så når jeg optræder er det en meget kompri-meret og storslået lyd, der kommer ud. Det kan måske virke kaotisk for nogen, men jeg håber, folk har mod på at udforske de lag, der er i musik-ken.”Opmærksomheden fra Stella Polaris har også ført en helt anden mulighed med sig - nemlig et samarbejde om et pladeselskab, som Natal Zaks og An-dreas Boesig fra Tubescream Booking skal stå for. Arbejdet har været i gang i en måned, og navnet - Etui - er på plads. Natal Zaks er ikke i tvivl om, at det bliver hårdt arbejde hele vejen. ”Det bliver ikke en succes lige med det samme, det er jeg forberedt på. Men jeg håber, at det bliver et plade-selskab, som kan køre i mange år, og som ikke kun skal fokusere på danske producere”.

Alderen er uinteressantNatal Zaks er opvokset i Risskov uden for Århus. Han blev student sidste sommer. Som så mange andre på den alder bor han stadig hjemme. I de senere år har der været flere eks-empler på elektroniske musiktalenter, hvis unge alder er blevet fremhævet i medierne. Natal Zaks har på ingen måde lyst til skabe for meget fokus på sin alder og blive set som ’endnu

én af de unge’. ”Jeg kan godt huske hvilke fordom-me, jeg selv har haft omkring nogle af de navne, da jeg hørte om deres alder. Men det er jo overhovedet ikke vigtigt. Jeg føler mig for eksempel ikke som en 19-årig musiker,” siger han og er sig samtidig også bevidst om, at den unge alder naturligvis også kan være en fordel: ”Jeg er da også stolt over at have et produkt at vise frem og af at have det ambitionsniveau, som jeg har med min musik, selvom jeg stadig er ung.”Ungdommens følgesvend er ofte ubeslutsomhed over for de mange muligheder, der ligger lige foran. Natal Zaks har da heller ikke besluttet sig for, om han skal blive boende i Århus eller flytte til den tillokkende storby København. ”Som musiker ånder man lidt mere frit her i Århus. Der er ikke så mange om buddet, som der er i København. Men i København bliver jeg bare hele tiden inspireret, fordi der sker så meget,” siger han og fortæller, at han har besluttet sig for at tage en periode med to uger i hver by. I de uger han er i København, skal han bo hos ven-nen Theodor Clausen i et kombineret studie og værelse. Én ting er han dog afklaret med: Musikken skal altid være en del af hans liv. Han er bestemt ikke af-visende over for det at vende tilbage til den organiske, håndspillede musik, som han oprindeligt startede med. Lige nu er planen at søge ind på Musikkonservatoriet i Århus’ elek-troniske linje, DIEM.

”Hvis der er nogen, der brænder for det her, så er det mig. Musikken er en endeløs ting for mig. Jeg skal ikke lave andet,” siger han og smiler bag det mørke skæg, idet han kommer i tanke om én anden ting, han kan lide at bruge tid på:”Nå jo, måske cykelsmed, men det skal kun være for hyggens skyld.”

Natal Zaks om Badun: ”En af de allerførste elektroniske albums, jeg købte, var ”Badun”. De var mine musikalske forbilleder i rigtig lang tid, og jeg har faktisk lige fundet det frem og er begyndt at lytte til dem igen.”

Æbelø (fra Den Store Danske Encyk-lopædi)Ø 5 km fra Fyns nordkyst NØ for Bo-gense; 2,3 km2, 2 indb. (…) Øen har givet navn til den geologiske lagserie Æbelø-formationen fra Paleocæn, der ses blottet ved NØ-pynten. (…) Øen er næsten helt dækket af løvskov, der indtil 1950’erne var levested for den store bille eghjort (…) En gammel bestand af dådyr findes på øen. Ved sydkysten ses småsøer dannet ved ralgravning i 1930’erne.

AEBELOE

Aebeloe spiller på Musikcaféend. 15. januar. Se fuldt program på side s. 32 + 33

INFO


Om kærligheden til gear, koncepter og dogmer – og udviklingen af en mere dyster udgave af ‘sweet skandinavisk elektronica’

Projektet Badun og samarbejdet mel-lem Aske Krammer og Oliver Duckert startede i 2004. I starten handlede det meget om at holde sig til en ret streng dagsorden, hvor den akustiske og ægte lyd havde en stor plads i deres elektroniske musik. En musik, som rent stilmæssigt befinder sig et sted mellem abstrakt digital lyddesign, ikke-repetitiv elec-tronica, ‘Intelligent Dance Music’ og den frie ånd fra 1970’ernes fusion-

sjazz. Trods de mange stilbetegnelser så er bandet ikke selv meget for at blive beskrevet med en genre.

I hele bandets historie har det primært været Aske, der har kompo-neret musikken. I perioder har bandet hevet et væld af andre musikere ind til at spille på optagelser og til kon-certer. Men efter en lang udvikling, der startede med bandets begyndelse i 2004, har Oliver og Aske fundet ud

af, at de fungerer bedst som de to alene. Det giver dem nemlig mulighed for at være helt personlige i alt, hvad de gør. Fra jamsessions med deres elektroniske dingenoter og high tech gear over produktion og indspilning til livekoncerter, som nu er blevet en meget vigtig ting for bandet.

Aske pointerer, at det har været vigtigt for bandet at få den fuldstændige kontrol over musikken. Oliver uddy-ber:

“Og så prøver vi også at passe på genrebetegnelser, for der er så mange mennesker og mange bands – ikke fordi man skal sammenligne sig med andre – men det bider sig selv i halen at være for fokuseret på

genre. I vores band hedder det: ’fuck genrer’ – det handler bare om, at det skal være fedt. Det skal være fed lyd, det skal lyde godt, og det skal være godt lavet – og det skal ikke være for hurtigt sluppet. Der kan tit være en eller anden hype, man ryger med på, og næste år er det så noget andet. Man bliver tit træt af sig selv eller musikken, hvis man sætter for mange kasser op.”

Aske fortsætter: “Men jeg tror godt, man kan sige, at vi i lang tid har været enige om at prøve på at lave musik, der havde mere punch, og som er mere kraftig, hvor mange af de gamle ting lyder lidt mere danske eller i hvert fald mere sweet. Nu har vi prøvet på at blive

skrevet af: marIe norman nyeng foto: davId bust

BADUN

BADUN


BADUN

mere mørke – eller det er nok også sket automatisk – men i hvert fald mere dystre og mere punchy. Det gik op for os, at vi havde været meget jazzede og bløde, og så havde vi gjort de ting meget. Så kom dét at gøre noget modsat meget automatisk.”

“Vi udvikler os rimelig meget,” er Oli-vers indledning til at komme lidt tæt-tere på, hvad der er sket med Badun siden starten, og Aske fortsætter:

“Da vi startede, var der et klart dogme om, at vi selv skulle lave og optage alle lyde, altså at have et dogme, som vi arbejdede efter. Efterhånden er det blevet noget mere loose, men alligev-el ender det altid med, at vi selv laver alle lydene.”

Oliver forklarer:”Det handler om udforskninger. Det handler om at have nogle ideer, bruge rigtig meget tid på at nørde med nogle maskiner, udforske dem og optage rigtig meget i stedet for bare at hoppe videre til noget nyt, så det ikke bare bliver sådan nogle forskel-lige steps.”

“Hvor de første plader, vi lavede, han-dlede meget om instrumental musik, crowd rock og free jazz blandet ind i

elektronisk musik, så har vi i de sidste par år taget mange elektroniske maskiner med ind i musikken: Gamle trommemaskiner, nye trommemaski-ner og synthesizere. Bassen er måske ikke en analog bas, men måske en gammel analog synthesizer fra ’82.”

“Da vi mødtes og begyndte at arbejde sammen, brugte vi lang tid på at lære sådan noget som mikrofoner at kende – men nu ligger det ligesom bare på rygraden, det er ikke så stor en del af vores fokus mere.”

I starten var det virkelig en drivkraft for Badun som band at have et stramt koncept. De startede med en ambi-tion om at lave en særlig stil med en blanding af jazz og elektronisk musik. Efterhånden blev det at bruge det ele-ktroniske gear en naturlig del af deres musik, og selvom man måske kunne tro det modsatte, så er det en ud-vikling, der har gjort drengene endnu mere elektroniske.

Aske siger: “Vores musik er blevet mere elektronisk på en eller anden måde - men det er ikke et koncept. Det er lidt tilfældigt, at det er blevet på den måde. Jeg tror førhen, da vi også var mere konceptagtige, arbejd-ede vi meget ud fra ideer om stilarter.

Vi var mere bevidste om, at nu ville vi for eksempel prøve at lave den her stil med at blande jazz og elektronisk, hvor det er mere åbent nu.”

Af de ting, Badun sidder og nørder med nu, er det ifølge Aske et engage-ment i noget tidløst, der er dominer-ende. De forsøger at skabe den her tidløshed i deres musik, så numrene fortsætter og hænger sammen uden for tid. Aske siger:

“Vi prøver at nå ind til essensen, så hvert nummer bliver en glidende over-gang til det næste. Det er blevet mere tranceagtigt og tidløst, uanset hvad det er for en slags gear, vi bruger.”

For Aske er det helt elementært at benytte udstyr fra både firserne og halvfemserne, da det var i disse årtier, den elektronisk musik var på sit højdepunkt:

“Der er ikke sket så meget nyt de sidste ti år, så det handler ikke om, hvornår vores ting lyder til at være fra, vi prøver at lave vores musik så tidløs som muligt. Vi prøver på at have noget historie i det, og vi prøver på at have både noget gammelt og noget nyt. Selvom det på en måde er blevet mere old-school, så er det

også blevet meget mere future. Der er noget af det gear, vi bruger, som også er meget nyt og high tech.”

“Det musik, vi har lavet de sidste par år, har meget lidt med computere at gøre. Det er meget vigtigt for os at skaffe noget gear, som også har noget personlighed i sig selv. Det der med at arbejde med musik på com-putere kan nemlig tit blive meget lidt personligt.”

Dermed er bandets musik dog ikke blevet mindre elektronisk og high tech, fortæller Aske.

Oliver mener også, at der er kom-met en langt større grad af sikkerhed i Baduns musik. Det har givet dem muligheden for at vende tilbage til meget af det, de startede med, nem-lig nogle helt centrale jazzelementer som eksempelvis det at være meget liveagtige, eksperimenterende og improviserende.

Aske beskriver udviklingen på denne måde:

“Det er vigtigt for os også at indspille alt, hvad der er af effekt-projicering, at det også er mere liveagtigt, og at det er ting, der bliver spillet. Vi


jammer meget med elektroniske ting også. Vi er ikke så programmerede, som vi var førhen.”

Bandet indspiller nu, når det lyder, som det skal og ikke omvendt. På den måde er de også vendt tilbage til et mere liveorienteret udtryk som band. De forsøger at være et elek-tronisk band, der ikke gemmer sig bag små laptops på scenen ved koncerter.

“Det er meget vigtigt for os, at når vi spiller en livekoncert, så skal det være vigtigt for os. Så derfor spiller vi heller ikke så tit, som vi gjorde førhen. Det er meget vigtigt for os, at der sker nogle nye ting, når vi spiller live. Derfor gør vi rigtig meget ud af det.” Oliver fortsætter: “Vores nye koncept er, at vi vil til at optage os selv live i multitracks, så vi kan lave udgivelser ud af livekoncerter. Så når vi spiller live, skal det være perfekt, for at vi overhovedet vil spille koncerten,” siger Aske om Baduns måde at være et liveband på i dag.

“Vi har holdt pauser fra at spille live for at øve det og for at kunne spille live på den her måde, så det også bliver en eksklusiv ting at komme og høre en koncert. For det er også en

ting, vi har været meget trætte af in-den for elektronisk musik, at det er så DJ-præget hele den der kultur. Hvor næsten alle har stået med en færdig fil og så lægger en rumklangseffekt ind over. Det kan være fedt, men det har det bare ikke været for os. Det har ikke været en fed følelse at gøre det på den måde,” siger Aske.

Og når man er fintfølende omkring sit gear - som Badun er - så spiller det selvfølgelig også en afgørende rolle for bandets liveoptrædener. Og som i alt andet Badun gør, bliver udvæl-gelsen af gear til øvning osv. også til et dogme for bandet. Oliver forklarer:

“Alt det gear, vi har, har vi ikke sat op på en gang. Vi har et dogme om, hvad vi bruger i vores setup, og så er alt det andet sat væk – det gider vi ikke se på. Live får man også meget mere hul igennem, hvis man afvikler rigtig mange ting på en gang i stedet for at optage det på forhånd og så afspille det. At arbejde på den måde gør virkelig, at man får lyst til at spille live; at man kan spille tusinde ver-sioner af sit nummer, og hver gang man spiller det, vil det blive noget nyt. Du vil aldrig kunne spille det på samme måde. Det handler meget om karmaen omkring aftenen. Det er afte-

nens karma, der bestemmer, hvordan nummeret bliver i stedet for, at det er en computer, der i høj grad bestem-mer, hvordan nummeret bliver.”

Ifølge Oliver er det vigtigste for bandet at kunne være fuldstændig personlige omkring det, de laver. De ønsker at være ærlige og på den måde bevare deres eget engagement i deres udvikling.

Badun arbejder lige nu på en plade og deres få livekoncerter, hvortil de forsøger at få udviklet noget af mate-rialet. Samtidig har de et samarbejde i gang med nogle englændere og irere, de har mødt og nu sidder og sender filer frem og tilbage til. Den næste plade skal ifølge Aske være super fed:

“Den kommer, når den kommer.”

Men Oliver lover, at der kommer flere ting næste år. Og det bliver, så både små børn og gamle mennesker kan holde ud at høre på det:

“Det skal gå endnu bredere ud – uden at blive mainstream. Jeg gider per-sonligt ikke kun gå ud til teenagere og folk, der går i byen.”

Diskografi:

Badun har udgivet: Badun (2007 CD og Limited LP) Last Night Sleep (2009 CD og LP) Tandori Tantacle (Vinyl, EP 2009)

BADUN

Badun spiller på Musikcaféend. 15. januar. Se fuldt program på side s. 32 + 33

INFO


BOIL


Boil er nidkære håndværkere med ukuelige ambitioner, som spiller anderledes og storladen rock - med en snert af polyrytmisk metal

Århus Havn. Bag en gammel port af jern og træ. Ad trapper og gange udsmykket med falmede plakater og afskallet beton, med stanken fra Slagtehuset i luften og naboorkestret dundrende bag væggene ligger Sleepwalker Studio. Stedet, der fungerer som musikalsk og logistisk hovedkvarter for den århusianske kvintet boil, indeholder ikke blot ind-spilnings- og øvefaciliteter, men også lager, kontor, værksted og kreativ legestue. Selvom reolen er hjemme-bygget, computerskærmene ikke er flade, og sofaloungen er genbrugt, er stedet en uundværlig ressource, fortæller guitarist Stig Nielsen: ”Vi har ’boet’ her i næsten tre år nu. Begge vores albums og alle vores demoer er indspillet og produceret her. Det er skidefedt at have så gunstige forhold.” En elektrisk xylofon på stør-relse med en apotekerskænk og en 8-strenget elektrisk guitar står un-plugged som tavse vidner om grup-pens produktive kreativitet.

Ny mand & ny retning Boils musik lyder, som ordet antyder: Tvetydigt. Umiddelbart skrøbeligt, simpelt og smukt – men også vold-somt, voluminøst og virtuost. ”Nø-gleordet er dualitet – taget til det eks-treme. Og det vil folk virkelig kunne høre, når vores tredje album bliver klar,” forklarer frontmand Jacob Løb-ner. Anmeldelserne af gruppens deb-

utalbum Vessel refererede ofte til Al-ice In Chains og Tool, men allerede på deres andet album, samt det tredje in spe, er rammerne udvidet betydeligt: ”Ud over de to fantastiske bands så synes jeg også, at vi i lige så høj grad har referencer til Katatonia og det nye Deftones,” fortæller forsangeren, eft-erfulgt af Stig: ”På vores sidste plade A New Decay fandt vi frem til, at Tue Madsen (The Haunted, Mnemic, Halford, red.) skulle lytte til franske Gojiras plade The Way of All Flesh som reference, da han skulle stå for mastering. Dén skive har en fantastisk lyd.” Jacob opsummerer: ”Jeg synes vi er et spændende sted nu, fordi der altid er nye døre som åbner sig, når nogle andre lukker. Bjørn Bihlets (Horned Almighty) exit har gjort, at vi har fået Mads Vigeholm (ex. SCAMP) med og hele hans musikalske mental-itet, hvilket gør, at vi på plade tre, som vi arbejder på for tiden, trækker det hele i en ny retning. Mads spiller på otte strenge, og jeg eksperimenterer med forskellige former for percussion, som vi også vil optræde med live. Vi holder af at udvikle og udfordre os selv og vil gerne kombinere det mere hårde, tunge og brudte udtryk med boils klassiske dystre, melodiske og melankolske univers. Dét grænseland glæder vi os rigtig meget til at udfor-ske.” Gruppens nyeste medlem, med en baggrund i ekstrem og progressiv metal, er faldet godt til: ”Det var mig

selv, som tog kontakten i sin tid, da boil søgte ny guitarist, og jeg synes, det er fantastisk. Set fra et metal-synspunkt så laver vi nogle pæne og stemningsfulde elementer, som nogle måske vil være bange for at bevæge sig ud i. Set fra et rock-synspunkt, så spiller vi meget tungt. Det giver mig en mulighed for at komme med mit og smelte det sammen med grup-pens. Det er fedt - meget bredt - ap-pellerende og jeg har fundet mit rette element!”

Godt selskab & prisværdigt initiativ ”Musik Aarhus festivalen er pisse godt!” fastslår Mads med en bestemt og begejstret tone. ”Der kan jo ikke komme nok musik frem, synes jeg, så at der sidder nogle og laver noget så gennemført som dette – professionelt og med god fokus - giver jo både bands og publikum muligheden for at komme hele vejen rundt genremæs-sigt. Personligt glæder jeg mig mest til at spille de nye numre, fordi de viser, hvad vi arbejder med nu.” En-tusiasmen for festivalen deles af hele boil, og Stig tilføjer prompte: ”Det er på VoxHall en lørdag aften, og så er det gratis! Så kan man ikke rigtig bede om mere…” Jacob supplerer eftertænksomt: ”Der er større kon-traster i det materiale, vi laver her og nu end tidligere. Det er blevet tungere og mere markant. Vi tager simpelthen større chancer i det nye materiale, og det er fedt at tage det helt ud til kanten!” Trommelager Mikkel Ib Ras-mussen konkluderer: ”Vi bliver glade hver gang, vi spiller live, det er fedt at spille sammen, fedt at have kontakt til publikum, og så bliver det fedt at se de andre bands!”

Sat i bås & drømmen om udlandetBoil vil til enhver tid kalde deres musik for rock, men mange omkring dem navngiver det som metal, og de har da også kun været sært komfort-able ved at optræde side om side med mere hårdtslående kolleger. Mikkel Ib, der selv er uddannet fra det mondæne, kongelige danske musik-konservatorium, undrer sig dog lidt: ”Det som overrasker mig er, at når vi spiller til metalfestivaler, så tager mange af de ellers inkarnerede met-alfans pænt imod os. Dét havde jeg egentlig ikke regnet med, fordi vi jo er meget poppede sammenlignet med ekstremt metal.” ”Den væsentligste grund til at de ikke brækker sig ud over os, er nok fordi vores musik indeholder mange tekniske og progressive elementer, som metalfolk er vant til at lytte til,” siger Jakob med lige dele alvor og spøg. ”Plus at vi ikke kalder os metal. Det handler også om at kende sit publikum så godt, at man ikke giver sig ud for at være noget andet, end man er!” tilføjer Stig, efterfulgt af Jacob: ”Vi har som regel optrådt sam-men med bands inden for metalgen-ren. Det har faldet os naturligt at spille for metalpublikummet og til metalfes-tivaler. Rockpublikummet er ofte kom-met til vores koncerter, og måske er det en fejl, at vi ikke har udforsket dét nok endnu. Vi hører selv meget metal, og vores kontaktflade er i høj grad inden for den genre. Men for at favne bredere bør vi jo nok spille sammen med andre rockbands i ny og næ.” Gruppens seneste album A New De-cay, som er udgivet af Mighty Music og Target Distribution, høster gode anmeldelser og interesse i udlandet. En udvikling som trækker bandet


BOIL

BOIL


mod en ny grønsvær: ”Vi vil selvføl-gelig stadig spille i Danmark, men nu hvor vores pladeselskab har udsendt pladen i hele Europa, har vi især høstet flotte anmeldelser i Tyskland. Metal Hammer gav os eksempelvis 6 ud af 7 stjerner, så næste skridt for boil bliver nok en Tysklandstour næste år. Det bliver skønt at kaste sig ud ad reden og prøve at flyve lidt på egen hånd…” lyder det fra Jakob.

Filosofisk manuskript & indsigt i sygdom”Vi er også meget ambitiøse mht. teksterne. Vi regner med at næste udgivelse bliver et konceptalbum, hvor der, uden at afsløre for meget, handlingsmæssigt ligger flere lag. Vi gør det aldrig helt simpelt!” forklarer Jakob med et lunt smil: ”Sangene kommer til at bygge på en række interviews, som vi har lavet med flere skizofrene mennesker. Vi er bl.a. via lokalpsykiatrien i Århus blevet sat i kontakt med flere psykisk syge pa-tienter, som vi har haft lange sam-taler med for at forstå deres tanker. Derigennem har vi indhentet en stor indsigt og indlevelse til teksterne – det har været super spændende at komme ind på livet af disse men-nesker.””Også for at gøre det helstøbt. Altså at have researchen i orden, så det ikke blot bygger på, hvad vi går og tror,” indskyder Mads. ”Ja, det er et kæmpe projekt. Aller-ede inden vi har skrevet en eneste sang, har jeg lavet et story-script på over 30 sider. De umiddelbare his-torier opleves gennem de vrangfor-estillinger, som paranoid-skizofrene ofte må leve med. Altså selvom den

verden og sandhed, som han per-sonligt oplever, ikke svarer til den generelle og almene opfattelse af, hvad der er sandt, så gør det jo ikke hans oplevelse mindre sand for ham. Det er en temmelig hård verden at befinde sig i…” konkluderer Jakob og tilføjer: ”Vi bruger disse historier til at berøre nogle filosofiske spørgsmål på et dybere plan såsom: Findes der en objektiv sandhed, eller kan sandhed kun opleves subjektivt?”

Historie & rariteter Det hele begyndte omkring år 2000, fortæller Mikkel Ib: ”Stig og jeg boede i samme kollektiv, hvor det var et øvelokale, som vi ofte benyttede. Og der boede faktisk også en fyr, der hed Jesper, som var den oprindelige for-sanger og bassist. Jeg lyttede meget til Primus og Foo Fighters dengang, kan jeg huske…” Også Stig mindes musikken fra dengang: ”Vi var helt oppe og køre over Incubus, inden deres ultra-pop periode, og så har vi begge voldhørt Fatih No More! Det har altid handlet om den gode melodi og så fusionen med anderledes eller alternative elementer.”boils historik er præget af udskift-ninger i mandskabet, men dengang som nu kan den slags også tvinge et band fremad. ”Dengang hed vi ikke noget – det var bare fri leg i et øvelo-kale, på den forkerte side af vejen i Skåde,” tilføjer Stig, hvorefter Mikkel Ib afbryder; ”Men vi havde faktisk nummeret Bound dengang…” Stig indskyder med et fjernt blik: ”Stupefy og Forgotten havde vi også, så de tre er faktisk pre-boil!” Mikkel Ib forklarer om bandets første vendepunkt: ”Det var da Jesper stoppede, fordi han

ikke havde tid til det længere.” Stig uddyber: ”Det var i 2004, hvor vi lavede forskellige opslag på net-tet, hvorefter vores gamle forsanger Asgrimur Stefan Wall svarede - og et par måneder senere kom vores tidligere bassist Mikkel Misfeldt også til.” Således samledes den gruppe mennesker, som senere skulle kalde sig boil. Mikkel Ib tilføjer, tydelig stolt af egen hukommelse: ”Vi hed egent-lig SLIT dengang! Men der var også nogle andre, som hed det, så vi måtte finde et andet navn. Som kvartet spill-ede vi derefter vores første koncert på Grim Fest i sommeren 2005. Og forrest til denne koncert stod Bjørn og sang med…”Stig indskyder, mens alle griner: ”...pænt vissen!” Mikkel Ib fortsætter: ”Derefter fandt vi hurtigt ud af, at det kunne være fedt at få en ekstra guitarist med, og at det skulle være ham.””Fordi han syntes, at vi var fede - og vi syntes, han var fed,” fortæller Stig. Fuldtallige begyndte ensemblet de-refter indspilningerne til debutalbum-met Vessel. Mikkel Ibs hukommelse slår til igen: ”Vessel er faktisk også en sang, som stammer fra dengang.””Vi ville have gemt nummeret til plade to, som en lille kuriositet. Men på grund af rettigheder droppede vi den idé. Det er svært, når de som også ejer rettighederne ikke er med i gruppen længere,” forklarer Stig. ”Det eneste man skal gøre for at kunne downloade de gamle sange, er at skrive sig op til vores nyhedsbrev på boilmusic.com,” fortæller Mikkel Ib, og Jakob afslutter: ”Nummeret Olympus Mons ligger der også. Det er et nummer, som ikke kom med på

sidste album, men som vores street-team har adgang til. Og så håber vi jo, at folk til gengæld vil være med til at sprede kendskabet til os!?”

BOIL

Boil spiller på VoxHalld. 22. januar. Se fuldt program på side s. 32 + 33

INFO


Crocell er nået langt på kort tid, takket være lige dele oprigtighed, humor, dygtigt dødsmetal og lækkert moustache

Der er end ikke gået fire år, siden medlemmerne i Crocell mødtes for at jamme første gang. I dag har grup-pen allerede været på Europatour og udgiver snart deres andet album. Men turen har også været hæsblæsende og - indrømmet – til tider forhastet.

De ukuelige fem Crocells øvelokale er farverigt for-skønnet med gamle plakater. Især en enorm filmplakat fra filmklassikeren Top Gun dominerer over stakke af

forstærkere og kabinetter. Rummet er ellers minutiøst besmykket med plakater fra alle de koncerter, festi-valer og bands, som medlemmerne af Crocell har været i nærheden af. Oprindeligt spillede guitarist Smukke Ken og forsanger Magnus Jørgensen sammen i gruppen Adversary, som blev opløst. Dengang - som nu - spill-ede Smukke Ken og trommeslager Andreas Posselt sammen i Compos Mentis, men i januar 2007 ville de danne endnu et band. Der gik ikke

længe, før de var fuldtallige, da bass-ist Onkel Kusse og guitarist Tommy Christensen, som selv havde taget afsked med hhv. Demolition INC. og Sludge, blev rekrutteret. ”Jeg tror, at det vilde ryk skete, da vi ville indspille en demo efter et par måneder. Da vi ikke kunne komme til det, fordi vores producer Chris-tian Bonde havde splittet sit studie ad, blev hele processen udsat i flere måneder. Derfor besluttede vi os for at lave en hel plade efter blot et halvt år som band,” forklarer Andreas, eft-erfulgt af Smukke Ken: ”Det er meget nemmere at få et gig, når du har lavet en plade, så vi spillede alle de jobs, vi kunne få! Derfor blev vi også ret hurtigt løftet ud af den sump, som mange bands sidder fast i, fordi det

er svært at blive booket, når man kun har lavet en demo. Vi fik hurtigt skabt os et navn, fordi vi spillede så mange koncerter og tilmed havde udgivet en plade. Folk kendte til os, uanset om de kunne li’ musikken eller ej. Vi gik til den med stål og nitter, og efter blot 1½ år blev vores plade The God We Drowned udgivet på Casket Music.”Magnus tilføjer eftertænksomt: ”Når man laver en plade så hurtigt, er en af konsekvenserne også, at man bare gør, hvad der falder naturligt. Vi gjorde tingene hver for sig uden at have et overordnet koncept. Og det kunne ha’ været problematisk, hvis der opstod uenighed, men det fungerede fak-tisk glimrende. Vi mener, at det er en solid plade, vi fik lavet - ikke mindst i betragtning af hvor hurtigt det gik,


CROCELL

CROCELL


CROCELL


og hvor kort tid vi havde spillet sam-men!”

Potent smeltedigel … og pornoInde bag en af væggene dundrer en knap-så-velspillet version af Balti-moras Tarzan Boy. Talentprisen fra Danish Metal Awards står i skæv majestæt oven på et basanlæg af mærkerne EDEN & FAFNER. Op ad samtlige vægge tårner bunker af flightcases og gigbags. Alle som én herligt hærget af slid og sved (eller skyldes pletterne monstro øl eller opkast – hvem ved?).Tommy åbner ud: ”Vi er faktisk fær-dige med den nye plade, som vi har lavet sammen med Jakob ’forman-den’ Olsen (Panzerchrist, Sky Archi-tects, The Surfing Henchmen, red.).” Magnus uddyber: ”Den er indspillet lidt her og dér. Noget er indspillet i Antfarm, her i øvelokalet og hos JBO sound. Det har kørt over (sukker lettet) utroligt mange uger!” Ken bry-der smilende ind: ”…men dét gør vi næste gang!” Andreas fortsætter med knivskarp og ærlig selvindsigt: ”Det duer sgu ikke! Det kan måske lade sig gøre, hvis man har planlagt det. Men når det kører på dagsbasis, så er det jo håbløst. Man bliver for ufokuseret og også lidt træt af det. Men resulta-tet – skide godt!” Sidste kommentar sagt så overbevisende, at alle slår en enig latter op! ”Vi burde nok i højere grad ha’ aftalt hvordan, da vi lavede en del fejl i forbindelse med koor-dineringen af indspilningen af denne plade – og derfor tog det så lang tid. Til gengæld er resultatet blevet godt!” Alle kigger på Andreas, som smilende erkender: ”Det er derfor, jeg bliver kaldt mor. Det er mig, der sørger for, at de får rent tøj med, når de skal ud og spille. Og de sørger selvfølgelig alligevel for at smide det væk, inden de kommer frem!” Resten af Crocell griner klukkende ad dem selv. Mag-nus fortæller videre: ”Hvis der var én ting, som den første plade fik kritik for, så var det, at den ganske vist var velspillet men ikke særlig original. Det vil jeg sige, at den nye plade er. Den stikker i flere retninger, der er sågar akustisk guitar og hammondor-gel på!” Smukke Ken uddyber: ”Ja, blackmetal, men også tung og groovy oldschool amerikansk deathmetal - som Morbid Angel. Og så har vi lavet noget mere melodisk, som lyder lidt a lá Hypocrisy & Bloodbath – og så igen noget thrash! Altså inden vi fandt på titlerne, hed numrene bare Ken-thrash, Tommy-black og sådan…” 10 minutter for sent ankommer Onkel Kusse, som i samme nu taber en taske fuld af pornofilm ud på gulvet efterfulgt af en lavmælt kommentar om, hvor rart det er at have et rigt

udvalg af porno ved hånden.

Sydeuropa elsker krostuenI september 2010 tog Crocell på Europatour som opvarmning for irske Gama Bomb. ”Vi var i Holland, Tyskland, Italien, Frankrig, Spanien og Portugal. For mit vedkommende var det en helt fantastisk turné. Det var jo skidesjovt. Det var jo det, man har gået og drømt om! Det var måske lidt trættende med de lange afstande mellem spillestederne… Men når alt kommer til alt, synes jeg virkelig, det var fedt!” Tommy fortsætter med et voksende smil: ”Bordeaux står for mig som det helt store! Folk gik fuld-stændigt amok fra start til slut - med moshpits og det hele!””Derudover var Spanien generelt virkelig godt!” indskyder Magnus, imens Smukke Ken understreger: ”De kan VIRKELIG godt li’ metal dernede!” ”Og så var der selvfølgelig Marseille – som var helt ufatteligt skod!” erindrer Tommy, efterfulgt af Smukke Ken: ”Touren var pissefed – og vi fik god respons! Folk stagedivede og gik grassat hver gang.””Vi stjal helt sikkert nogle af Gama Bombs fans,” tilføjer Tommy. ”Vi prøvede også at stjæle nogle af deres medlemmer, men den gik ikke! De ville kun være i vores autocamper i 20 minutter ad gangen – og aldrig alene,” fortæller Magnus med et skælmsk smil.

Gøgler eller selvhøjtidelig? Hverken eller”Det har taget en del tid, og det har været svært at finde den rette balance mellem at være dødsmetalband, som gerne ser onde ud, og så gerne ville have fest og ballade,” forklarer Onkel Kusse.”Jeg mener, at man sagtens kan udtrykke spilleglæde på mange andre måder end at smile eller pjatte. Det kan man også godt, selvom man ligner et lig – det er i hvert fald min opfattelse,” siger Andreas, efterfulgt af Magnus: ”Det er en svær balance-gang, for når vi spiller live, så bliver der da grinet, smilet og fyret jokes af - men vi har altid været seriøse om-kring musikken. Koncerten må gerne være omgærdet af skæg og ballade, men selve musikken, dén er seriøs,” forklarer Magnus og fortsætter: ”For mig som frontmand er det kommet lidt hen ad vejen, som man prøver sig frem. Når vi spiller er vi seriøse, og så alligevel ikke… Vi har da kastet pornofilm ud til publikum, og jeg står selv med to flasker snaps hver aften! Det kommer an på, hvilket humør vi er i den pågældende dag.” Smukke Ken uddyber: ”I Århus og Jylland har det i mange år været sådan, at når

man spiller dødsmetal, så skal det være lidt plat. Selvfølgelig skal der være plads til sjov og ballade, der er jo ingen grund til at være så alvorlig, at man ikke kan tage pis på sig selv. Men det skal ikke være på et niveau, hvor man ikke tager sig selv seriøst. Vi bruger meget tid på det her, og det koster også penge at spille koncerter – f.eks. har vi jo taget fri fra arbejde for at komme på Europatour – så hvis det ikke rigtigt kan udvikle sig til no-get seriøst, så er der ingen grund til at bruge så mange kræfter på det.”

Flinke fyre – trods typiske fordommeTil trods for at metalgenren efter-hånden er veletableret, og mange musikere kan kalde sig professionelle, møder Crocell stadig fordomme. ”Min familie har jo ikke det fjerneste begreb om, hvad det her handler om. De kan ikke se, om det er ondskab eller sjov. De tænker kun på, om det giver penge. De tænker, at vi er sådan nogle med nitter og kæder, der er helt blæst på stoffer…” fortæller Ken, men bliver afbrudt af Magnus: ”...nu er du jo også fra Mors!”Tommy udnytter kunstpausen og fortæller: ”Som alderspræsident i bandet startede jeg med at spille metal i 1991 - og håret røg i ’97 – så min mor har sgu vænnet sig til det. Dengang fik jeg da også at vide, at jeg bare skulle finde mig et arbejde, men hele min familie har et ganske andet syn på det nu.” Onkel Kusse konkluderer: ”Det er også pisselige-gyldigt. Der skal jo være fordomme, det er jo vores egen skyld - og det er også meningen,” siger han og smiler. ”Man møder stadig en del fordomme. Der er da mange, som kommer hen til mig og siger, at jeg er en flink fyr, efter de har kendt mig i et stykke tid – især kolleger. Mange tror, at vi knepper geder på en grav ved midnat og tilbe-der satan natten lang.” Magnus afbry-der: ” …derfor kan man godt være en flink fyr alligevel!” Efter en kort grine-pause tilføjer han: ”Hvis man bliver mødt med den slags og så fortæller, at man skal spille på VoxHall i week-enden, så bliver man pludselig mødt med en helt anden attitude. VoxHall er jo dér, hvor seriøse bands spiller!” Ud over det svært flatterende navn bærer Onkel Kusse desuden et meget fint og sirligt sat cykelstyrsskæg, som bliver ivrigt men eftertænksomt nulret, mens han principfast konklud-erer hvorfor: ”Overskægget - det siger vel næsten sig selv, det ser jo bare fantastisk ud! Med hensyn til mit kælenavn, så kalder mange mig bare Kussen, selvom de egentlig ikke ved, hvad jeg rigtigt hedder! Jeg har heddet Onkel Kusse i 15 år, så det hedder jeg også på næste plade – og

de næste 50!”

Udvalgt til festival”…ja dét var ikke så smart!” griner Smukke Ken (selv)ironisk og forklarer: ”Det giver os muligheden for at spille for et publikum, som måske ellers ikke ville betale for at komme til dødsmetalkoncert. Det er en pisse-fed chance for os. Det giver os jo en masse eksponering forud for den næste plade. Og med hele det PR-artillery som ligger bag, er vi ret sikre på, at der kommer masser af folk og ser os. Suppleret med at det er gratis, kan det jo kun blive en fest! Og så er VoxHalls rammer jo forrykt gode! Det er superfedt, at spillestederne i Århus endelig arbejder sammen! Det er så godt, at der er en dialog om syner-gieffekterne for musiklivet i byen...” Den ellers fine pointe afbrydes af Magnus’ ivrige roden i en nettopose for at frembringe et plastikkrus til rødvin fra karton. Frontmanden tilføjer entusiastisk: ”Det er jo fantastisk. Lad os da endelig få noget mere liv, fest og farver – og så gratis. Det er da helt genialt! Jeg tør allerede sige, at setlisten nok bliver 50/50 mellem de to plader. Af den simple grund at vi mener, at de nye sange er af sådan en kvalitet, at vi kan levere et bedre show. Det er jo også sjovere for os selv at spille de nye sange!”

CROCELL

Crocell spiller på VoxHalld. 22. januar. Se fuldt program på side s. 32 + 33

INFO


FIRE SLAG


Om et elektronisk liveband hvor venskabet er altafgørende og dybt forpligtende

Henrik Munch. René Kirkegaard. Jakob Domino. Hans Hansen. Tilsam-men udgør de fire erfarne herrer på den elektroniske musikscene bandet Fire Slag, som de selv beskriver som live techno. De kender hinanden fra flere musikalske sammenhænge – no-gle tilbage til de tidlige halvfemsere, hvor technomusikken endnu var helt ung. Fire Slag spillede deres første koncert sammen til Club Dish på V58 i december 2009. Jeg mødte tre af de fire slag en formiddag på spillest-edet Train til en snak om musikalsk samspil og samvær.

Hvordan startede Fire Slag?Rene: ”Vi mødtes til pladerelease på Nephews USA/DSB tilbage i 2004 og kom til at snakke om, at det kunne være sjovt at lave noget sammen. Vi var enige om, at det, der kunne være rigtig fedt, var at spille live sammen. Rigtig meget af den elektroniske musik, der bliver spillet i dag, bliver afviklet fra allerede forudbestemte au-diofiler. I et rockorkester har man for eksempel den mulighed, at man kan mærke stemningen og lave om på numrene undervejs. Det kunne vi godt tænke os at gøre med vores musik.”Jakob: ”Vi er jo også nødt til at kom-munikere hele tiden, mens vi spiller, ellers lykkes det ikke.”

Hvornår spillede I sammen første gang? Rene: ”Det gjorde vi så umiddelbart efter, vi havde mødtes i 2004. Vi satte os sammen og kastede en masse ideer op og rodede med alle mulige synthesizers og eksperimenterede - og fandt langsomt ud af den form, vi gerne ville afvikle tingene i.”Jakob: ”Ja, og hvilke lyde vi godt kunne lide.” Rene: ”Og hvilket univers, som var vores. Vi var ret bevidste om, at vi ville lave noget, som ikke skulle lyde som andre. Det har vi brugt meget energi på.”

Hvad er så det særlige ved jeres lydunivers?Jakob: ”Det er organisk, synes jeg. En del af lyden kommer fra tidlige syn-thesizers, som har en glød og noget sjæl. Der er noget varme i de maski-ner; de har lidt deres eget liv. Det er ikke forprogrammerede lyde, så derfor er der uanede muligheder for at konstruere sin egen lyd på dem.” Rene: ”De nye ting, som ofte er plug-ins til en computer, de mangler den magi, som man finder hos de analoge synthesizers, som måske har en lille fejl, måske er lige lidt out of tune. Der er bare nogle detaljer, som gør, at de analoge maskiner måske bliver mere personlige at høre på.”

Jakob: ”Måden, man laver lydene på, er også mere fysisk: Man står og dre-jer på de her knapper og lytter sig ind og lige pludselig, så er den der bare.”

Hvad inspirerer jer?Rene: ”Vores lyd er sådan lidt science fiction-agtig; Blade Runner, Star Trek og sådan noget.” Jakob: ”Det er en kombination af tiden, der gik – og så er det for alt i verden sjovt. Det er ikke påtaget, at det skal være tegneseriemusik på den måde. Det er seriøst, men sjovt at lave det samtidig. Jeg synes, det afspejler, hvem vi er som personer. In-deni er vi jo nogle søde bløddyr, men der kommer alligevel noget eventyr ud, som både kan være mørkt og ondt, men samtidig har sjæl.” Rene: ”Vi er jo gamle venner og har kendt hinanden i mange år. Vi har det vildt godt og vildt sjovt sammen, og får vi ikke lavet det store en aften, så har vi helt sikkert haft det hyggeligt og fået drukket noget kaffe og nogle øller.”

Hvordan gør I så rent praktisk, når I er ude og spille?Jakob: ”Det kan godt være svært at tøjle de her store maskiner, når vi spiller live, men så har vi jo mu-ligheden for at improvisere. Når vi skal ud og spille, så har vi skemaer med, som er opdelt i perioder. På den måde ved vi hver især, hvad vi skal lave. En af de her perioder kan så hedde ”ad libitum”, og der fyrer vi den bare af, ligesom en solo i akus-tisk musik. Og så lytter vi os frem til,

at der ikke er nogen, der tager hele teten, men at vi spiller sammen i en symfoni og giver plads til hinanden. Der skal man have øjenkontakt, hvilket jeg ikke synes, man har i ret mange andre elektroniske genrer.”

Er der så én, der har styringen, når I optræder?Jakob: ”Ja, der skal være én, der kan sige, at på fire så går vi ind i en anden periode. Der har vi så én, der er mae-stro - og det er Hans.” Rene: ”Hans har, ligesom Henrik, utrolig stor erfaring med at spille live, så derfor er det ham, der har ’takt-stokken’.”

Hvor ofte mødes I?Rene: ”Vi mødes for det meste en gang om ugen for at drikke kaffe, lave nye tracks og øve. Hvor vi tidligere har nørdet meget og siddet ved forskellige maskiner og klippet og så videre, så vil vi gerne fremover mødes og have ideer med til et live setup. Det kan for eksempel være ideer til en melodi, trommeprogrammer-ing eller whatever. Så bliver vi enige om grundtonen, og så spiller vi - ren jamsession. Vi lavede sådan en ses-sion med Mike Sheridan for nylig, og det er der virkelig magi i, og man kan høre styrken i, at det er live.”

Hvilke ambitioner har I med Fire Slag?Jakob: ”Vi ved jo godt, at vi ikke kom-mer til at tjene en masse penge på det her. Men vi vil bare gerne have, at mange mennesker hører det verden over. Derfor er det også vigtigt, at vi

skrevet af: mIchelle from hoXer foto: davId bust

FIRE SLAG

FIRESLAG


har det hyggeligt, når vi er sammen, og det er givtigt på den måde.” Rene: ”Havde vi ikke haft det her ven-skab, så var vi ikke blevet ved, for så gider man det ikke i længden.”

Hvad betyder det, når I optræder live, at I kender hinanden privat?Henrik: ”Det betyder meget. Jeg kan for eksempel råbe til Rene: ’Nu skruer du fandme ned!’, og så kan jeg godt blive rimelig… øh… Så ved Rene hel-digvis godt, at jeg bliver god igen.” Jakob: ”Det er intenst, og nogle gange kan bølgerne godt gå højt. Sel-vom vi er sådan nogle sindige ældre herrer, så er vi ret passionerede hver især og har hver vores temperament. Jeg havde kæmpestore betænke-ligheder ved at gå med i det her sam-men med drengene. Jeg vidste jo, de var dygtige, og at det nok skulle blive sjovt, men min tålmodighed er ikke så stor. Jeg er ret umiddelbar og aggres-siv, når det kommer til stykket – og vant til at arbejde alene.”

Er de bekymringer så gjort til skamme?Jakob: ”Nej. Haha. Jeg har sådan nogle energiudbrud, hvor jeg går jeg helt kold og springer i luften.” Rene: ”Netop alle vores udbrud og særheder skal der være plads til. Hvis ikke man kender hinanden, så orker man det ikke, og så vil man hellere prøve noget nyt. Der skal selvføl-gelig være plads til, at vi kan tage en pause. Det har Henrik for eksempel lige haft. Han sagde først, at han gerne ville melde sig ud. Så sagde vi: ’Du kan ikke melde dig ud, men du kan tage orlov lige så lang tid, du vil. Når du engang har tid, så kommer du bare igen.’”

Henrik: ”Det husker jeg tydeligt det der ’jamen, det kan du bare ikke.’”Jakob: ”Det kan bare ikke lade sig gøre at melde sig ud.”Henrik: ”Det er et band, man ikke kan gå ud af, og det er i sig selv tankev-ækkende. Det er en slags sekt, haha.”

Hvordan kan det være?Jakob: ”For det første hedder det Fire Slag. Der skal være fire, og de fire skal være: Henrik, Rene og Hans - og så åbenbart også mig, i al ydmyghed. Bordet fanger simpelthen. Heldigvis på en måde så vi har tid til at lave de ting, vi hver især gør ved siden af. Hvis der sad én derhjemme og vent-ede på, at Fire Slag havde tid til at lege, og det havde de alt for sjældent, jamen så gad man det nok ikke. Vi har alle fire travlt ved siden af, så det kan ikke blive mere, end det er.”

Hvilke fremtidsplaner har I med Fire Slag lige nu?Rene: ”Vi arbejder på at få indspillet og udgivet en plade. Der mangler ligesom noget output inden for den genre her i byen. Vi har oplevet rundt omkring, at folk synes godt om det, men det passer bare ikke ind i den sound, de forskellige pladeselskaber har. Det er ret irriterende, så nu taler vi om at lave pladen selv. Vi har gode kontakter til distribution ud i verden. Den skal simpelthen ud af hullet og ikke ende på en hylde i Århus. Det skulle vi gerne i gang med til næste år og gerne til foråret.” Jakob: ”Selvfølgelig er det rart at gå og være gravid i ni måneder, men nu har vi ligesom været gravide i fem år. Nu er det på tide at få lavet det kejs-ersnit og født den plade. Det tror jeg vil betyde noget for os, også i forhold

til eftertiden.” Henrik: ”For mig personligt handler det meget om koncerterne. Det er dér, jeg virkelig synes, vi gør en forskel. Fordi vi er så forskellige og arbejder live nu og her, så vil det blive ved med at være attraktivt for mig at fortsætte i den her proces i evigheder. Jeg har spillet i mange konstellationer - Fire Slag er noget særligt.”

Fire Slag med egne ord: Henrik Munch er det tekniske vid-under, som behersker elektronik som kun få. Hans musikalske bedrifter spænder fra remixes af Madonna og Danny Tenaglia over filmkomponist på blandt andet “Kongekabale” til medlem af folktronica-bandet Sorten Muld. Pladeudgivelser på bl.a. Yoshi-toshi, TIP og Coma records.

Hans Hansen er en musikalsk globe-trotter, der med sine evner har kom-poneret og optrådt i både Tyskland, Frankrig, Ghana, Syrien og Japan. Hans har komponeret musik til ad-skillige teater- og balletforestillinger. Som den ene halvdel af duoen Ørtz opnåede han international succes med nummeret “We Don’t Talk”.

René Kirkegaard aka DJ Cemetary har via en solid baggrund som DJ siden 1990 en massiv rutine bag pladespillerne. Kombineret med hans erfaring som ejer af den legendariske pladeforretning Dezigner Soundz (1997-2004) har han en musikviden og dansegulvserfaring, som spænder vidt. Inspirationen henter han fra disco over nye cutting-edge vinylp-lader.

Jakob Domino er en arbejdsstation

i musikalsk udfoldelse. Jakob har fingre i mange grene af musikmiljøet og er drevet af arbejdet med alt, hvad musikken kan give. Han finder glæde ved både DJ-professionen, koncerter samt PR-arbejdet for spillestedet Train. Listen af optrædener er afsindig lang og tæller alt fra Roskilde Festival til support for 2ManyDJs.

FIRE SLAG

Fire Slag spiller på Musikcaféend. 15. januar. Se fuldt program på side s. 32 + 33

INFO

VOXHALL

FORÅR 2011Lør 5. februar

IRON AND WINE (US)

VoxHall - Vester Allé 15 - 8000 Århus C - 87309797

Billetsalg:VoxHall.dk & Stereo Studio

voxhall.dk - mere dybde til livemusik

LIVE VENUE AARHUS

Lør 5. marts

VOLBEAT

Søn 17. april

ALOE BLACC & THEGRAND SCHEME (US)

Tir 3. maj

SWANS (US)

Lør 26. februar

JUNIP (S)

Man 4. april

. . . AND YOU WILLKNOW US BY THETRAIL OF DEAD (US)

Tor 14. april

FALLULAH

Lør 19. februar

JOAN ASPOLICEWOMAN (US)

Tir 1. marts

MIIKE SNOW (S)

Tor 10. marts

DEVIN TOWNSENDPROJECT (US)

Fre 11. marts

HÅKANHELLSTRÖM (S)

Tor 17. marts

THE RADIO DEPT (S)

Tor 31. marts

MOGWAI (SCO)

Fre - lør 29. - 30. april

POPREVO

Lør 7. maj

BEATSTEAKS (D)

Fre 11. februar

THE MALPRACTICE & MARYBELLKATASTROPHY


FOSSILS


To musikere møder hinanden tilfældigt lige uden for Føtex på en helt almindelig hverdag, og to sekunder senere spiller de i band sammen. Der går dog næsten ti år, før de udgiver deres første plade, men siden er det gået stærkt, og snart er de på vej til USA på turné

Den tid, der er gået fra drengene i Fossils mødte hinanden til den første plade bliver udgivet, er bl.a. blevet spenderet med en masse tid i øvelo-kalet samt virkelig mange mix-bånd. Sidstnævnte har været bandmedlem-merne i Fossils, Simon Tornby og Per Silkjærs, største inspiration, fortæller Simon: ”Jeg tror måske, at noget af det vigtigste for vores inspiration er de blandede cd’er og mixbånd, vi har lavet til hinanden, siden vi startede med at spille sammen. De har rykket på vores ideer, og vi har introduceret hinanden for en masse musik, som vi ellers ikke ville finde frem til selv.””Det er ret nørdet, men det giver os nogle gode pejlemærker om, hvor vi hver især er henne i det musikal-ske landskab, og hvor vi måske kan bevæge os hen. Vi har da også vores musikalske helte og helt bestemte grupper, som vi gang på gang vender tilbage til, men vi har aldrig direkte ’løftet’ eller ’lånt’ fra musik, vi er vilde med.... i hvert fald ikke på det bevidste plan. Måske lige bortset fra Slayer,” griner Per. Men ud over de inspirationer bandet finder i andet musik, så er de vigtig-ste elementer for Simon og Per, at de skal føle sig udfordrede i den musik, de laver. “Vi kan godt lide at sætte stykker og

sange sammen på måder, der er nye og udfordrende for os. Det handler også om at få mest muligt musik ud af de to instrumenter, vi spiller på,”siger Simon, og Per supplerer:“De musikalske elementer, vi har, er jo bas og trommer. Det er det, der udgør fundamentet for vores musik. Vi forsøger så at fylde så meget af det, som vi synes er fedt, ned i disse elementer. Da vi startede Fossils, var det fordi, vi havde brug for at komme et andet sted hen rent musikalsk. Vi havde brug for at presse os selv ud i fremmed musikteknisk territorium og udfordre os selv. Det skulle helst være svært at spille, og det skulle helst gøre ondt. Det var ligesom at starte forfra. Det var ligesom at lære at spille igen.”Men før Simon og Per næsten skulle lære at begynde at spille igen, skulle de først begynde at spille sammen. De to har kendt hinanden i mange år, men der skulle en tur i Føtex til, før selve bandet opstod.“Vi har spillet sammen i lidt over ti år, men som Fossils er det ca. fem år. Vi havde kendt hinanden perif-ert i Aalborg flere år forinden, hvor vi havde spillet i forskellige bands, men vi mødtes tilfældigt i Århus på et hjørne i Guldsmedegade ved Føtex i vinteren ‘99. Jeg havde startet et band sammen med en guitarist, og vi

stod og manglede en bassist, så jeg spurgte Simon, om han havde lyst til at være med i bandet. Der kom et meget hurtigt og klart ’Ja!’. Vi eksis-terede som trioen Studson frem til 2006, og herefter dannede Simon og jeg Fossils,” fortæller Per, og Simon forklarer, at han og Per faktisk havde en del to-mands øvegange, mens de begge var i trioen Studsom, så der har aldrig været nogen tvivl om, at de to skulle blive ved med at spille sam-men efter Studsons opløsning. Og fordi de begge som sagt værdsætter udfordringer i musikken, synes de også, det ville være en god udfordring kun at være to i et band. Dog, ud over at være kun de to i bandet, har de også hver især en del alter egoer, som Simon forklarer:“Fossils består selvfølgelig af os, Per Silkjær på trommer og Simon Tornby på bas, men på vores debutplade har vi valgt to øgenavne, Adder (Per) og Concorde (Simon). Det er øgenavne, der signalerer snigen og fart, ligesom hammerhajerne på pladens cover.”Simon forklarer:“Så bandet består af Simon og Per, men også af Topper, Pepper, Simmer, Pepsi, Sipper, Fede idiot, Concorde og Adder.”Der findes altså mange navne i Fos-sils, ikke mindst bandnavnet selv, som har en helt særlig betydning. Det startede faktisk ud med at være en sang, fortæller Per: “Navnet Fossils var oprindeligt et nummer, vi spillede i vores gamle band Studson. Simon skulle skrive en tekst til det, men han kunne ikke få noget til at passe, så nummeret blev spillet instrumentalt. Det passer også godt overens med Fossils som gruppe, da vi udelukkende laver in-

strumentale numre.”Simon forklarer, at bandet synes, det var et ord, som indeholdt en masse ting og billeder, og at det derfor føltes rigtigt at anvende det som bandnavn:“Jeg tror også, at det dengang kom ud fra en idé om, at vi alle meget langsomt er på vej til at blive fossiler.” Per er enig: “Et forstenet navn til et band, der laver levende musik. Fossiler er jo blandt andet forstenede væsner, der engang var meget levende. Nogle fossiler er så velbevarede, at de endda stadig ser levende ud. Der er liv i sten. Det passer på en måde godt overens med vores band. Kød, der er blevet til sten eller bare kød og sten. Det er blevet et gennemgående tema i bandet. Og så hammerhajer. De er jo et godt eksempel på levende væsner, der burde have været fossiler, men de har overhalet evolutionen indenom og har overlevet uden at ændre sig det mindste i millioner af år.”

Kødelig debut‘Meat Rush’ er navnet på Fossils’ de-butplade, som blev indspillet i 2009, og denne plade gjorde, at hele projek-tet ‘Fossils’ blev en realitet, både for omverdenen, men faktisk også for bandet selv.“Meat Rush er en plade, som har været længe undervejs, og det er en plade, som vi er meget stolte af. Den er optaget i vores gamle øvelokale over en weekend sammen med Q og Kned (fra Beta Satan, Malpractice, m.fl., red.). Vi skulle huske på alle stykkerne og alle numrene, som vi i løbet af året havde optaget selv. Det var her, vi for alvor gik fra at være et to-mands eksperiment til et band, som skulle indspille en plade. Num-

skrevet af: karIna luIse andersen foto: peter svendsen

FOSSILS

FOSSILS


rene blev indspillet live for at få så meget energi med på optagelsen som muligt. Det var en lang og hård, men også fantastisk weekend,” fortæller Simon, og Per forklarer, at resultatet blev noget, som de begge er meget stolte af:“Alt på den plade er blevet, som vi havde tænkt det, og det har været intet mindre end fantastisk at arbejde sammen med Q & Kned, som har optaget og mixet ‘Meat Rush’. Den blev indspillet over to dage i vores daværende øvelokale i weekenden den 10. og 11. januar 2009. Historien bag indspilningen er, at Q i 2008 skrev på vores MySpace-side og spurgte, om vi ikke skulle lave noget ’Døn’. Så havde vi et møde med ham i øveren, hvor det hele gik op i at tage åndede billeder af hinanden og få nogle øl, og så var det en ’done deal’. Vi øver en gang om måneden. Simon bor i København og jeg i Århus, og det er også her, vi har vores øvelokale. Hver gang vi havde lavet et nummer, lagde vi det ud på MySpace. Næste øver gik vi så i gang med et nyt. Da vi skulle i gang med optagelsen af pladen, havde vi 8 numre. Men vi havde ikke spillet de enkelte numre, siden vi lavede dem, så det krævede et par intense øve-weekender, før vi var parate til, at der kunne trykkes på den røde knap. Vi skulle ligesom lære at spille numrene fra grunden af igen. Godt nok havde vi spillet vores de-butkoncert den 17. oktober, men det var altså i 2008, så numrene var lige som slettet fra hoved-harddiscene. Under indspilningen fandt vi så ud af, at det måske var lidt i underkanten med 8 numre til en udgivelse, så vi lavede nummeret ‘Speed Bacon’ og rundede op til 9. Der har været megen

ventetid med at få udgivet pladen. Alle mulige problemer med musikfiler, der blev væk i England og covers, der tog lang tid at trykke, men nu er den her endelig, og nu er vi parate til at gå i gang med den næste, som vi forventer at kunne indspille i starten af 2011.”

Men ud over den nye plade, som Mastermind Records vil udgive, så bringer fremtiden også på andre spændende ting for Fossils. Bl.a. ser det ud til, at der bliver mulighed for en miniturné i USA, hvilket er noget, Per og Simon ser virkelig meget frem til. Men derudover synes de bare, det er fedt at få lov til at arbejde sam-men med så mange gode mennesker, som de siger. Og så brænder de også for hele idéen bag Fossils, som Per forklarer:“Det at lave numre, få dem til at fungere og så spille dem live er jo ligesom det, der driver hele værket i Fossils. Og så det at hænge ud sam-men over en hel weekend med god mad og noget alkohol, stene nogle film, høre en masse musik og øve til fingrene bløder. Det er lidt noget andet, når man optager til plade. Så bliver det hele pisse spændt. Når den røde knap er aktiveret, er det bare al-vor og helvede på jord, men det er en nødvendighed, og specielt bagefter er det rigtig fedt.”Men selv om man brænder for den musik, man laver, kan det godt være svært at beskrive, hvad det er, der gør den fed, som Simon fortæller:“Det er altid svært, når man skal beskrive det musik, man spiller. Jeg plejer som regel at sige, at det er højt og hurtigt.”Per forklarer, at én af forudsæt-

ningerne for at spille i et band er, at man selv synes, at det man laver, er verdens fedeste musik, og at han håber, at alle bands har det sådan:“Når vi har lavet et nyt nummer, som vi er enige om holder, kan vi jo leve på det i mange uger frem. Man bliver bare pisse stolt og får lyst til at lave mere aldeles omgående. Man får en energi, der giver så meget overskud, at det nærmest bliver manisk. Vi laver ikke musik for at vise omverdenen, at vi er pisse fede. Vi laver musik, fordi det er nødvendigt for os at gøre det. Fordi vi ikke kan lade være. Det vi så bare kan håbe på er, at de folk der kommer til at høre vores plade, og som ser vores koncerter, også kom-mer til at opleve den der umiddelbare energi, og at de også kan tage noget af den der overskudsmani med hjem. Og at de selvfølgelig køber pladen, cd’en og t-shirten,” griner han.Under Musik Aarhus Festivalen skal Fossils dele sin energi på plakaten sammen med Glow Kit og The Bang Bang Brain. Og det er Fossils bestemt ikke kede af. Som Per udtrykker det:“Det bliver sgu en fed aften. Glæder mig!”

FOSSILS

Fossils spiller på Musikcaféend. 20. januar. Se fuldt program på side s. 32 + 33

INFO

Århus’ regionale spillested for jazz, world, folk og mindre nichegenrer

Billetsalg:Atlasaarhus.dk og Stereo StudioAtlas – Vester Alle 15 – 8000 Århus C – 87 30 97 97

Fredag d. 28. januar

Ebo Taylor (Ghana)

Lørdag d. 22. januar

Unity HiFi &MC Kenny Knots (UK) + Denali Sound System

Mandag d. 31. januar + Tirsdag d. 1. februar

Kurt Elling (US)

& Klüvers Big Band

Fredag d. 4. februar

Peter Skibsteds DRIVE Feat. Andrew D’Angelo (US)

Lørdag d. 5. februar

Bob Marley’sFødselsdag

For første gang i Århus’ hi-storie arbejder byens regio-nale spillesteder sammen om at præsentere musik. Der har altid været en forståelse blandt de fi re spillesteder om en indbyrdes rollefordeling i det århusianske musikliv, men aldrig tidligere et deci-deret samarbejde. Det sker nu med Musik Aarhus Festival, der som navnet

slet skjuler er en festival med udgangspunkt i Aarhus – både hvad angår musikken, det nye samarbejde og selv-følgelig publikum.Idéen med festivalen er at præsentere lytterne for ny og interessant århusiansk musik, der fortjener et større publikum. Det hele bliver fordelt over seks aftener, hvor der hver aften spiller tre

bands i en overordnet genre. Dermed bliver hver aften både unik og ganske forskel-lig fra de andre. Koncerterne foregår på de 4 spillesteder 13-15 januar og ugen efter 20-22 januar. Udover festiva-lens navne er et stort inci-tament for publikum, at alle koncerter er ganske gratisUdover selve rammerne og indholdet har de 4 spille-

steder også en ambition på længere sigt. Musik Aarhus Festival skal gerne være med til at synliggøre et godt udsnit af al den ganske glimrende musik, der kommer fra Århus. På den baggrund er håbet, at en ny publikum-skare får mod til at gå på opdagelse og fremover vil være interesseret i fl ere gode koncertoplevelser på spillestederne i Århus.

MUSIKAARHUSFESTIVAL

FOKUS PÅ LOKAL MUSIK

Pierce & Pierce

Glow Kit

Reptile & Retard

Badun

Fossils

Acid Plutonium

BoilKurve

Aebeloe

Crocell

Fire Slag

I Will Furnish Your Sunday Mornings

The Bang Bang Brain

Lars Fiil Kvartet

Naughty Nites

III’rd Alternative

Men Among Animals

Kings Light Infantry

INFO / VELKOMMENFor mere information vedrørende festivalen generelt, tjek musikaarhus.com samt de forskellige spillesteders hjemmesider. Det er atlasaarhus.dk, musikcafeen.dk, train.dk voxhall.dk. De anførte tider er ca.-tider. God fornøjelse!

TORSDAG 13.01.11TRAIN - ALTERNATIVE/INDIEDisse tre artister sætter hele festivalen i gang med Indie rock på højt niveau. Flot, atmosfærisk og eftertænksom er nøgleord denne aften. En start der er med til at sætte et højt kvalitetsniveau fra start og som vil blive holdt hele festivalen igennem.

21:00 I Will Furnish Your Sunday Mornings22:00 Kings Light Infantry23:00 Men Among Animals

FREDAG 14.01.11ATLAS - JAZZ/WORLD/FOLKNår Musik Aarhus Festival tager sit stop på Atlas, bliver det med jazzorkestret Lars Fiil Kvartet, avantgardegruppen Acid Plutonium og balkanpunk-bandet KURvE på plakaten. Forvent både komponeret og improviseret jazz, legesyg genreblending og vild balkanfest.

21:00 Kurve22:00 Acid Plutonium23:00 Lars Fiil Kvartet

LØRDAG 15.01.11MUSIKCAFEEN - ELEKTRONISKDer er fokus på Århus’ elektroniske musikscene ved dette arrange-ment. Fire Slag er live techno med lige dele DJ’s og musikere – Badun forener jazz, elektronika og improvisation – Aebeloe leverer knitrende elektronika.

21:00 Aebeloe22:00 Badun23:00 Fire Slag

TORSDAG 20.01.11MUSIKCAFEEN - ROCKRock galore. Glow kit skramler og punker – duoen Fossils spiller instrumental, hårdtslående rock med maskinel præcision – The Bang Bang Brain er et sted mellem Black Sabbath, Cola Freaks, The Stoo-ges og MC5.

21:00 The Bang Bang Brain

22:00 Fossils23:00 Glow Kit

FREDAG 21.01.11TRAIN - ELEKTRONISK/UPTEMPODer er lagt op til høj puls og fest når disse tre festglade artister denne aften bidrager til festivalen med et brag af et arrangement. Det er tre helt forskellige artister som alle fi nder fælles fodslag i kærligheden til uptempo elektronika.

21:00 Pierce & Pierce22:00 Naughty Nites23:00 Reptile & Retard

LØRDAG 22.01.11VOXHALL - METALDenne afslutnings aften er metal-aften i Musik Aarhus Festivalen. Crocell har netop afsluttet deres første europa turné og der er nyt album i 2011. Boil byder på melodisk rock og moderne metal, mens IIIrd Alternative byder på progressiv, instrumental metal.

21:00 IIIrd Alternative22:00 Boil23:00 Crocell

13.-15. + 20.-22. januar 2011

ATLAS - VOXHALL - MUSIKCAFÉEN - TRAIN

FRI ENTRÈ!


GLOW KIT


Med et navn, der lyder som noget uden at være det, er Glow Kit et band fyldt med modsætninger. Musik Aarhus har talt med ”den dynamiske duo”, som er en trio live, om bl.a. det faktum, at de går meget op i musikken, og hvad den skal indeholde, men helst ikke vil spille den i alt for lang tid ad gangen på scenen

Og så har de ikke sat sig på et be-stemt udtryk, men er efter deres egne ord ”skizofrene” i deres stil. Bare musikken er larmende, så er alt godt.

Kasper Brinck Kristensen (vokal & guitar) og Kristoffer K. Nielsen (trom-mer & keys) har spillet sammen i rigtig mange år, faktisk lige siden de var børn, og allerede dengang blev stilen lagt i bandet:

Kasper: ”Vi spillede i vores første band, da vi var ca. 10 år gamle. Det hed Splush eller sådan noget.” Kristoffer: ”Ja, det hed Splush. Du smadrede din lillebrors ukulele, kan jeg huske. Men så lavede vi en byt-tehandel, sådan at du fik min ukulele, så du kunne erstatte din lillebrors, og jeg fik dit hi-hat stativ. Så man kan sige, vi allerede på det tidspunkt havde uddelegeret, hvem der skulle spille hvad. Men vores første projekt i Glow Kit var at lave soundtracket til en zombie-film, som én af Kaspers medstuderende fra filmhøjskolen i Ebeltoft havde lavet. Det var en sjov proces, så derfra udviklede det sig til at blive til et slags regulært band”.

Kasper: ”Det var vanvittigt. Jeg har spillet musik altid, trommer, i alle mulige bands, men først da vi spillede sammen og virkelig pissede tekniker Leif fra EFC (The European Film College.red.) af, følte jeg en dybere mening med at spille. Eller også følte jeg bare lidt mere udfordring i at spille guitar og bas! K (Kristoffer.red.) har et uhørt musikalsk talent. Jeg har aldrig spillet med nogen, der har en så naturlig tilgang til bare at slå løs på trommerne. Det ser mærkværdigt ud - han er uortodoks-venstrehåndet trommeslager - men det lyder fantas-tisk.” Kristoffer: ”Tak!” Kasper: ”Selv tak.”

Musik Aarhus: ”Hvis I skulle præsen-tere jeres musik for én, der ikke kendte det, hvad er det så, der gør jeres musik federe end så mange andre bands? Er det f.eks. vigtigt, at I er en duo?”Kasper: ”Nej.” Kristoffer: ”Men at vi måske ikke er så pisse veltilpasse på en scene, snarere tværtimod! Vi kan godt lide en hurtig proces, måske er det også derfor,

numrene tit er så korte.” Kasper: ”Vi er ikke en duo live. Vi er en trio. Den gamle Jeppe Å (Jeppe Å. Jeppesen, red.) fra børnehaven skulle tvinges til at spille lidt bas. Eller… han skulle holdes nede i sin begejstring over at skulle spille bas.”Kristoffer: ”Han er hurtigt blevet en virkelig gedigen bassist.”Kasper: ”Nu skal han bare lære også at bevæge sig. Altså, til musikken. Bassister skal helst være ’dårlige’. Teknisk, ikke musikalsk. For hvis man kan for meget, gør man også for meget. Og intet er værre end en bassist, der spiller for meget.”Kristoffer: ”En god skomagerbas er dog vores foretrukne basstil.”

Musik Aarhus: ”Er I inspireret af andre bands, musikere eller måske helt andre ting?” Kristoffer: ”Ja. Der er et hav af bands, vi er inspireret af: Zeros. Boston Chinks. Jay Reatard. Nirvana. Elliott Smith. Danel Lanois…” Kasper: ”… Bob Dylan. The Beat. Allen Toussaint. Fela Kuti. Pagans. Registrators… Disse navne virker måske umiddelbart forskellige.”Kristoffer: ”Okay, vi er inspireret af virkelig meget forskellige musik.”Kasper: ”Vi hører for meget musik til daglig.”Kristoffer: ”Ja, men til gengæld kan vi så lave en afrobeat plade næste gang.”Kasper: ”Og en southernrock/krau-trock plade næste gang igen…”

Musik Aarhus: ”Hvilke elementer er

så mest vigtige for jer i jeres egen musik?” Kasper: ”At det larmer men lyder godt. At melodierne er gode, og at det hele ikke kan adskilles eller dif-ferentieres som olie og vand.” Kristoffer: ”At det har en umiddel-barhed, og at selve lyden er uforud-sigelig. På vores indspillede ting har vi egentlig nørdet meget med at indspille på forskellige måder. Både i forhold til overdubs osv. Men også i forhold til placeringen af mikrofoner samt antallet af mikrofoner. Man behøver faktisk ikke så mange, som man skulle tro!”Kasper: ”Der er gået totalt inflation i musikudstyr og dertilhørende teknik-ker. Man kan gå i Aage og købe ind for 10.000,- af sine konfirmation-spenge, og så har man et hjem-mestudie og kan lave en plade. Det kommer bare til at lyde upersonligt, kedeligt og sterilt! Den rette blanding af respekt for analog begrænsning og udnyttelse af digitale muligheder er en svær sti at finde. Vi leder stadig.”Kristoffer: ”Poetisk.”Kasper: ”Tak.”

Hvad er en ’Glow Kit’, og hvad kan den?Når man siger ordene Glow Kit, så tænker de fleste nok på noget med de der infame glødestænger, man finder til ung-med-de-unge-koncerter. Eller også tænker man slet ikke på noget. Men det er nok i hvert fald de færreste, der umiddelbart tænker på larmende rock. Men bandnavnet skal heller ikke lede tankerne hen på

skrevet af: karIna luIse andersen foto: peter chrIstIansen

GLOW KIT

GLOWKIT


andet end bandet selv. Hele pointen er netop, at navnet betyder… intet, fortæller Kasper og Kristoffer.Kristoffer. ”Det er bare et navn. Lige-som Lady Gaga eller Gnags. Det lyder da meget godt. Og så betyder det ikke rigtig noget.”Kasper: ”Ja, altså det hedder vi jo bare nu. Sådan er det. Og det betyder ingenting.” Kristoffer: ”Jeg fandt på det i en brandert.”Kasper: ”Og da jeg kom til festen, for-talte du det. Jeg var ikke fuld endnu, på det tidspunkt. Jeg kan godt lide, at det lyder som om, det betyder noget eller ’er’ noget. Men det er det ikke.”Kristoffer: ”Snydt!”Kasper: ”Præcis!”Musik Aarhus: ”Men hvad kan vi så forbinde med navnet Glow Kit? Kan I fortælle lidt om jeres udgivelser?” Kasper: ”Vi har udgivet en 7 tommer i Tyskland. Den kommer med et fan-zine, som hedder ’Corporate Rock Knockout’.” Kristoffer: ”De lavede en Dänemark-special, som man kan købe til kon-certer og måske i små butikker i Århus. Det er lidt svært at sælge en 7 tommer med 4 sange.” Kasper: ”Men den er blevet ret god, synes vi.” Kristoffer: ”Vi har adgang til et studie i Gammel Harlev. Der tager vi ud en gang i mellem.”Kasper: ”Vi tog derud en fredag og stillede op. Pludselig opdagede vi en kæmpestor spolebåndoptager bag en dør.”Kristoffer: ”Jeg har altid gerne villet prøve at optage mere analogt. Da vi prøvede båndoptageren af, var vi solgt.”Kasper: ”Fuldstændig. Det lød

sindssygt. Vi brugte en gammel mikrofonopsætningsteknik på trom-merne, og en gut, der hedder Lennart, hjalp os med at mixe det lidt.”Kristoffer: ”Der var ellers ret meget plug ’n’ play over det.”Kasper: ”Ja, så spillede vi løs hele lørdag og mixede lidt søndag.”Kristoffer: ”… og vupti!”Kasper: ”Præcis! Det tog dog lang tid, før vi kunne sige ’vupti’ sådan rigtigt, for vokalen skulle lige i skabet. Jeg er ingen sanger, sådan af den gamle skole. Jeg kan godt synge. Det kan alle. Men jeg skulle lige blødes op, før jeg turde syge igennem og skråle lidt og sådan.”Kristoffer: ”Jeg synes, du synger fremragende!”Kasper: ”Tak!”

Musik Aarhus: ”Hvad indeholder fremtiden så for bandet? Har I no-gen specifikke mål? Hvad indebærer succes f.eks. for jer i forhold til jeres musik?”Kasper: ”At udgive så mange plader som muligt, så længe der er nogen, der gider høre på det.” Kristoffer: ”Vi har snakket om at forsøge at bevæge os væk fra den korte sangstruktur og lave noget mere spacet og krautrocket.”Kasper: ”Det er svært, fordi vi for det første er forskellige og for det andet er lidt skizofrene, hvad angår præfer-encer og stil. Vi vil ikke lægge os fast på at være ’bare et slime band’, selvom det lyder som en kliché. Men ingen bands udgiver først en ga-ragerockplade for derefter at udgive en afrobeat plade. Så ingen har endnu efterlevet klichéen. Derfor siger jeg dette.”Kristoffer: ”Vi arbejder projektorien-

teret. I og med vi ikke har nogen form for økonomisk sigte med det, kan vi tillade os meget, som andre ikke kan.”Kasper: ”Vi har ikke noget pladesel-skab, der ånder os i nakken. Vi har Kanel i Danmark, der hjælper os og vil arbejde med os på en fuldlængde. Derudover har vi kun projektsamarbe-jder, som vi kan trække os ud og ind af, som vi lyster.” Musik Aarhus: ”Til Musik Aarhus Festivalen er I på plakaten på Musik-caféen sammen med Fossils og The Bang Bang Brain. Har I et par ord at sige om dem?”Kristoffer: ”Fossils er noget af det bedste i Danmark lige nu. Deres fuldlængde udgivelse er et frådende monster. Jeg har set dem en del gange, men glæder mig hver gang.”Kasper: ”Jeg har kun hørt Daniel Lanois og Kanel-bands det sidste års tid. Jeg er meget indelukket på den måde. Men Bang Bang Brain trækker på nogle ret fede værdier, så vidt jeg ved.”

GLOW KIT

Glow Kit spiller på Musikcaféend. 20. januar. Se fuldt program på side s. 32 + 33

INFO


Nogle gange kan den bedste start på en dag være forårsaget af en drøm. At vågne fra en tilstand man ikke forstår, men som man alligevel er en del af. At forsøge at forene disse realiteter

Det kan lyde dramatisk og stort, men det er ofte sådanne følelser, der kan fremkaldes af den diametrale mod-sætning: Det underspillede. I Will Furnish Your Sunday Mornings er ikke bombastisk. Det er små doser af drømme, der serveres i portioner, som byder på rigelig næring til såvel sjælen som pophjertet.

Båndoptagere og langsomme com-putereBag det lange navn gemmer sig en

kort stilbetegnelse: I Will Furnish Your Sunday Mornings er et lo-fi projekt, hvor forbillederne er primært ameri-kanske. Det lyder som skabt et sted mellem bevidsthed og et uvist antal glas rødvin. Er lo-fi et ukendt be-greb for læseren, kan man nærmest forklare det ved, at det er indspillet, så det lyder som en hyldest til bån-doptageren. Der er intentionel støj på optagelsen. Det bliver beskidt, og derigennem bliver det rent. I Will Fur-nish Your Sunday Mornings har aldrig

travlt, og der er tid til at mærke efter. Bandet har sågar en sang, der hedder Ode to Slow Computers. Det er ikke en higen efter en glemt æra eller en mere uskyldig tid. Det er snarere en påmindelse om, hvad man kan opnå ved at stikke lidt dybere; den både fascinerende og skræmmende mys-tik, der kan gemme sig i sindet. Men lad os foreløbig starte lidt mere nede på jorden.I Will Furnish Your Sunday Mornings består af Mathias Wullum Nielsen (vokal, guitar, synth), Jakob Mølgaard Graversen (vokal, guitar, laptop), Jeppe Strøm Lundsgaard (trommer og synth) og Nikolaj Holme Hansen (klaver, synth, samples, laptop). Sagt på en anden måde består bandet af fire venner, hvoraf flere endda deler barndomshistorier. Jeppe Strøm og

Mathias Wullum voksede op sam-men, og det samme gælder for Jakob Graversen og Nikolaj Holme. Senere er de alle stødt på hinanden og har bl.a. haft en del med hinanden at gøre ude i drømmenes arnested, natten. Mathias Wullum forklarer: ”Vi er alle ’old river salooners’, og op igennem 00’erne har vi haft en del at gøre med hinanden i det vestjyske natte- og musikliv. Riversaloon er et værtshus i Holstebro, hvor skaren af musikere og musikinteresserede mødtes og hang ud i weekenderne. Her mødtes vi med andre danske musikere og bands som Darling Don’t Dance, Little Yells Alot, Shaking Sensations, Among Relatives og Cartridge.”Nostalgien kan heller ikke holdes på afstand, når Jeppe Strøm ser tilbage på bandets fælles historie:

skrevet af: martIn hJorth frederIksen foto: davId bust

IWFYSM

I WILL FURNISHYOUR SUNDAYMORNINGS


IWFYSM


”Det mest nævneværdige af Mathias’ og min barndom må nok være vores episke far-søn-kanoture, der stadig er et stort samtaleemne, når øllerne kommer på bordet. Nikolaj og Jakob mødte jeg senere på gymnasiet og selvfølgelig, ej at forglemme, på River Saloon, hvor alle vores venner stort set hang ud mandag, tirsdag, onsdag, torsdag, fredag, lørdag – bare solen skinnede.”Men der skulle gå noget tid, før de sammen – i Århus – begyndte at spille sammen.

Skrøbelighed som fundamentEgentlig startede det som en duo, hvor Jakob Graversen og Mathias Wullum sammen stod bag musikken. Om starten på samarbejdet og den senere udvidelse af bandet siger Ja-kob Graversen: ”Jeg arbejdede med et plakat- og CD-cover-projekt for Cartridge og lærte Mathias at kende derigennem [Mathias Wullum spiller i bandet Cartridge, red.]. Der gik dog et par år, før vi begyndte at spille musik med hinanden. Jeg tror, det forekom os meget naturligt at spille sammen, og at det var underforstået, at vi ville komplementere hinanden. Sådan startede det, men da vi så udvidede vores live-setup, stod det hurtigt klart, at både Jeppe og Nikolaj bare passede ind, og derfra er de blevet en fast del af bandet. Selvfølgelig også i den kreative proces.” Jeppe Strøm supplerer: ”Efter Nikolaj og jeg er kommet med på vognen, har de mere støjende og drømmende elementer fået en større rolle. Det er et skridt i en lidt anden retning, men vi er meget opmærksomme på stadig at bibeholde det skrøbelige udtryk fra Mathias og Jakobs tomandsprojekt, da det stadig er fundamentet i musik-ken.”Gruppen lod sig i starten inspirere af forskellige singer/songwriters, lo-fi kunstnere og en del såkaldt sadcore. Musik som Silver Jews, Smog, Low, Eels og gamle kendinge som Leonard Cohen og Syd Barrett. Senere har dette dog ændret sig lidt. Som Math-ias Wullum fortæller: ”Efter vi har fået Nikolaj og Jeppe med og er begyndt at spille live, synes jeg nu, musikken peger i flere forskellige retninger. De elektroniske og drømmende lydflader er kommet til at fylde mere i udtryk-ket, hvilket for mig personligt peger

lidt i retning af både shoegaze, post-rock og indietronica.” Han mener endvidere, at musikken har fået en mere episk og drømmende tematik, efter bandet blev udvidet. Om teksterne fortæller Nikolaj Holme: ”Ligesom musikken besidder lyrikken, synes jeg, en fragmentarisk og meget skrøbelig egenskab. Der er i dele af teksterne også en dekonstruktiv til-gang rent sprogligt, synes jeg. Stem-merne og lyrikken, om de er akustiske eller på skrift, spiller efter min mening en meget vigtig rolle i I Will Furnish Your Sunday Mornings’ udtryk.”Mathias Wullum og Jakob Graversen står for teksterne, der nogle gange udfærdiges på forhånd og enkelte gange opstår tilfældigt. Men som Nikolaj Holme siger, opstår selve sangene ikke gennem færdige skitser hjemmefra: ”Vi prøver så vidt muligt at lade sangene føre i deres egen retning, og nogle gange ender man med et nummer, der er helt an-derledes i udtryk og struktur end det udgangspunkt, man startede op med. Selvom vi hver især kommer med sangideer, er det i øveren, de bliver lavet færdige og her, de spændende ideer opstår.”Mathias Wullum fortsætter: ”Dy-namikkerne spiller en mere væsentlig rolle nu. Vi arbejder meget på at ind-fange flere forskellige stemninger i de enkelte numre - forstået på den måde at et nummer på én og samme tid kan fremstå skrøbeligt lo-fi og ambient støjende. Det er arbejdet med at finde frem til den helt rigtige stemning og dynamik i hver enkelt nummer, som bliver forudsætningen for vores sang-skrivning i øvelokalet, og i den proces har vi alle vores at skulle have sagt. På den måde kan man sige, at vi er et meget demokratisk band.”

Velvet Underground og rødvinBandets navn er inspireret af et citat af den indflydelsesrige avisudgiver William Randolph Hearst, der lyder: ’You furnish the pictures and I’ll furnish the war.’ Dette citat kombin-erede de med deres forkærlighed for Velvet Underground, der på deres debutalbum The Velvet Underground & Nico fra 1967 lægger ud med sangen Sunday Morning. Referencen til en søndag morgen peger desuden i retning af bandets oprindelige konstellation, der bar præg af et

soveværelsesprojekt baseret på lange weekendnætter og flittig indtagelse af rødvin. Navnet passer fortræffeligt til musikken, men selvom bandets musik stadig har skrøbeligheden fra et soveværelsesprojekt, er de nu vokset til at være et liveband med ambitioner om mere.Netop det at komme ud at spille en masse er blandt gruppens største øn-sker for 2011. Eller som Nikolaj Holme formulerer det: En helvedes masse koncerter. En del af planerne for det kommende år er også at få indspillet en EP. Ifølge Mathias Wullum er det vigtigste at få indspillet nogle lydspor, som de kan være stolte af. Så må de tage den derfra. Mere konkret er det endnu ikke. De nye sangidéer har som nævnt ændret sig siden udvi-delsen fra duo til kvartet men også af, at gruppen nu spiller live. Som Nikolaj Holme også siger det: ”Da vi ikke har indspillet noget sammen endnu [som kvartet, red.], har vi valgt at arrangere numrene, så de fungerer godt live, hvilket nok gør, at der er mere støj og smadder, end der ellers ville have været.”Mathias Wullum supplerer: ”Det er nok rigtigt, at der inden for det seneste halve år har været fokus på at få numrene til at fungere live, og her har dynamikkerne og de støjende lydflader sat et markant præg på musikken. Jeg har på fornemmelsen, at vi kommer til at nørkle en del mere med de enkelte elementer i forbin-delse med indspilninger, så støj, smadder og de dynamiske peaks i musikken måske får en mindre umid-delbar karakter, end de har i vores live-set pt.”

Fra mareridt til forhåbningens kystI første omgang er der også noget helt overordnet at tage sig af ifølge Jakob Graversen: ”Jeg tror, at der er en skjult konsensus omkring musik-ken, og hvor den skal hen. Jeg tror, at det at have det godt sammen som gruppe, både personligt og kreativt, er meget vigtigt. For mig er dét at have et fantastisk sammenhold - og bevare det - meget vigtigt, og det er en stor ambition i sig selv. Jeppe Strøm fortsætter: Jeg mener, at vi lader musikken føre os frem i dens tempo. Vi ønsker selvfølgelig alle at lave noget fabulous music, men vi skal heller ikke glemme at hygge os.

Vi er alle meget bevidste omkring hi-nanden og vægter de menneskekær-lige hyggestunder højt.” I Will Furnish Your Sunday Morn-ings er dog ikke kun bevidste om hinanden. De er ligeledes bevidste om både deres inspirationskilder og deres muligheder for at bygge lydlandskaber. Fra en nøgen strand til et koldt vinterlandskab med snedækkede nåletræer så langt øjet rækker. Det er på én gang skrø-beligt og støjende. Foruroligende og beroligende. Musik, der giver lytteren mulighed for at finde trøst i tristessen. En drøm. Det mystiske, det eventyr-lige og til tider det skræmmende. Men det er også elegant underspillet. Som for at minde os om at dramaet mu-ligvis lurer, men at det aldrig behøver tage kontrollen. Man må have en fod på hver side af det håndgribeligt virkelige og det mere sjælelige. På et tidspunkt må man vågne fra selv den mest fantastiske drøm, ligesom også mareridtet har sin ende. I Will Furnish Your Sunday Mornings er ikke bare god og underspillet popmusik. Det er relevant og vedkommende – og det er heldigvis værd at lytte til mere end blot søndag morgen. Det er musik til hele ugen. Gerne med drømmene i frisk erindring.

IWFYSM

I Will Furnish Your Sunday Mornings spiller på Train d. 13. januar. Se fuldt program på side s. 32 + 33

INFO


KINGS LIGHT INFANTRY


King’s Light Infantry. Navnet alene bærer på både en vis ydmyghed og stolthed. I en traditionel militær sammenhæng er et infanteri specialiseret i at kæmpe på jorden. Til fods. Ansigt til ansigt

Taler vi ligefrem om det lette infan-teri, er der noget næsten heroisk og undervurderet forbundet hermed. En frontlinje med det formål at genere fjenden og skabe bedre betingelser for det tungere skyts. Ikke nødvendig-vis den mest behagelige tjans. King’s Light Infantry går gerne forrest, men det betyder ikke, at de forsøger at være avantgarde. De spiller først og fremmest melodiøs og stærk rock for det nye årti. Men light er det bestemt ikke.

Store armbevægelser eller små svøm-metagFaktisk har musikken, hvad bandet ikke vil udtrykke som personer: Store armbevægelser. Men det hele er både ganske organisk og naturligt, og der søges ingen storladenhed eller uendelig pathos. King’s Light Infantry er ikke ligetil, men det er heller ikke unødvendigt kompliceret. Det er fem personer, der spiller en guitarorien-teret omgang melodistærk musik med stærke rødder i såvel rock- som poptraditioner tilsat deres eget pift. Bandet består af Peter Fjordbak, Lone Slot Nielsen, Morten Gissel-bæk, Mathias Slot og Andreas Linnet Jessen, der alle udfylder forskellige og supplerende roller i bandet. Som gruppe er kvintetten et nærmest per-fekt kollektiv, der både har noget på hjerte og er i stand til at supplere hi-

nanden – ofte med en bagvedliggen-de ironisk distance, der holder dem nede på jorden. King’s Light Infantry vil musikken og ikke hypen.Mathias Slot og Andreas Linnet mødtes tilbage i gymnasiet, hvor der angiveligt blev klynket Oasis og nørdet melodien til Bamses Billedbog. På Vestbirk Højskole mødte Math-ias Slot og Lone Slot så hinanden, hvorefter det tog noget tid at finde en trommeslager. Ifølge Peter Fjordbak blev trommeslager Morten Gisselbæk på det nærmeste stjålet fra ét af hans bands, og så fulgte Fjordbak selv med. Vi er nu et par år tilbage i tid, og grundstammen til King’s Light Infantry er hermed dannet. Den kommende tid går med først at blive sammenspillet, hvorefter de får skrevet det første ma-teriale. I begyndelsen skriver sanger Mathias Slot skitserne til sangene, men det ændrer sig hurtigt. Han ud-taler herom: ”Vi er heldigvis kommet fra det med, at jeg sidder hjemme og laver en sang, som de andre så læg-ger deres respektive lyd på. Musik-ken er - som vi laver den nu - meget mere helstøbt.” Alle skal altså være med i skabelsen af sangene, hvilket ofte skaber en lang men nødvendig proces.

”Nu får de det også til at lyde så flot”På spørgsmålet om inspirationskilder er der en masse navne, der dukker

op. Tidligere har bandet modtaget sammenligninger med store navne som The Killers (bl.a. grundet voka-len), David Byrne og Bruce Springs-teen, men bandet selv anerkender en del andre. Guitarist Lone Slot Nielsen nævner vidt forskellige bands som Arcade Fire og Animal Collective, før hun går videre: ”Men også et band som Wolf Parade har vi lyttet meget til. De har en nærmest fandenivoldsk tilgang til deres numre, som vi er meget inspirerede af. Men vi smider da også gerne en smule 80’er lyd eller en god gang folk i puljen! Vi vil i hvert fald helst ikke gro fast i én bestemt genre eller lyd. Det gælder om hele tiden at bevæge sig. Deri ligger vores lyd, tror jeg.” Morten Gisselbæk fortsætter: ”Personligt har jeg to trommeslagere, som jeg virkelig beundrer og lytter meget til. Bryan Devendorf (The National) og John Convertino (Calexico). Det er ikke så meget deres teknik, jeg beundrer, men mere deres tilgang til et num-mer og måden de gør musikken livlig og organisk på. Der er de simpelthen unikke.” Mathias Slot er dog hurtig til at konkludere, at det hurtigt kommer til at lyde så flot og fortæller, hvordan gruppens bassist Andreas Linnet på det seneste har fundet Poul Kjøller frem, medens Peter Fjordbak har genfundet glæden ved den gamle opsamlingsserie Turn Up the Base. Det er ingen tvivl om, at det hele hurtigt kan blive for fint, men King’s Light Infantry ved, hvor de står og kan derfor uden problemer tage pis på sig selv. Før de går videre, nævnes også bands som Talk Talk, Of Montreal og David Bowies udskejelser i 90’erne. Det kan lyde som mange forskellige

navne, men som Peter Fjordbak gan-ske præcist siger, har de en overbev-isning om, at intet er for kliché, hvis det leveres ordentligt. For Andreas Linnet er det vigtigt også at kunne overraske sig selv: ”Ofte bliver musik komponeret til, at forskellige instru-menter varetager forskellige roller og fylder forskellige steder i lydbilledet.” Han fortæller, at de ofte prøver sig med nye instrumenter i håbet om at overraske både sig selv og lytteren ved at vise, hvad det enkelte instru-ment egentlig kan.

At skabe et universKing’s Light Infantry har indtil videre udgivet EP’en Crops. Med denne i ryggen har de fået spillet en del koncerter og har bl.a. spillet på SPOT Festival i 2010. Selvom gruppen på ingen måde plæderer at være unikke, er det et mål for dem at være deres egne. Ifølge Lone Slot arbejder ban-det på at skabe en bestemt stemn-ing eller ligefrem deres eget univers, når de spiller koncerter. Mathias Slot fortsætter: ”Vi forsøger at skabe et univers og ramme en nerve. Det er både tekstmæssigt og instrumentalt. Lige præcis nerven er måske det, der er meget tydeligt, når vi spiller live. Her har vi mulighed for at vise tilskue-ren, hvor vi selv er i forhold til musik-ken.” Han indskyder ærligt: ”Med hånden på hjertet så er det også her, vi har mest at arbejde med; vi har ikke lyst til at blive for indadvendte, og når vi så står på scenen og modellerer vores univers op, så er der altid faren for, at det sker. Men vi arbejder på det, og vi vil jo gerne derhen, hvor vores univers er tilgængeligt for andre end os selv. Der skal vi hen. Og vi er på vej.” Gruppen arbejder imidlertid



KINGS LIGHTINFANTRY


også på materiale til deres første fuldlængde, der ventes at udkomme i første halvdel af 2011 på Pad & Pen Records. Om processen fortæller Morten Gisselbæk: ”Vi er inde i en periode, hvor vi udforsker nye om-råder i sangskrivningen, og vi føler, at vi bevæger os i en retning, som er spændende og endnu mere King’s Light Infantry. Så vi er fortrøstnings-fulde i forhold til at skrive og indspille nye numre.”Bandet har været i Køge for at ind-spille i Kind of Eden-studiet, og det blev ifølge Peter Fjordbak, der bl.a. spiller synth i bandet, heldigvis et interessant besøg: ”Da vi var i studiet i august, indspillede vi jo næsten kun skitser eller skeletter til numre, vi sk-abte derovre, og det tegner til at blive super spændende materiale.” Lone Slot supplerer: ”Man kan vel sige, at vi på det første materiale til debutp-laden har valgt at låse os selv meget tidligt i skriveprocessen - tidligere end før i hvert fald. Der blev sagt ting som: ’jeg har en god fornemmelse med den her form.’ Og så indspillede vi den.” Sanger Mathias Slot anerkender dette som noget både nyt og spændende for bandet og mener endvidere, at det giver dem nogle nye muligheder: ”Vi ligger inde med materiale, som virker meget mere åbent både med hensyn til produktion og liveopførelse, end vi har gjort før.”Det efterlader imidlertid også gruppen med en masse at tage stilling til. An-dreas Linnet forklarer: ”Med en enkelt undtagelse blev alt materiale jo lavet i studiet denne gang, så det er klart, at der nu er meget arbejde med at finde ud af, hvad numrene egentlig kan og vil og sådan.”

Med denne tilgang til musikken er det måske relevant at spørge sig, hvordan teksterne så opstår. Mathias Slot står som oftest bag ordene – dog med kyndig hjælp fra resten af bandet. Om denne del af musikken siger han ærligt: ”Jeg er ikke lyriker. Jeg har al-drig tekster liggende, der bare venter på at få lagt melodi til. Det lyder så banalt det her, men jeg kan godt lide at skabe et univers. Ikke ét, der nød-vendigvis er let gennemskueligt, men mit eget jeg kan relatere til. Teksterne er ikke kryptiske eller hemmelige. Jeg skal kunne forsvinde ind i dem, når vi spiller, ellers kan jeg ikke give musik-ken min del.”

Blod på tandenMed debutalbummet på vej er der nok at se til for King’s Light Infan-try. Ud over denne udgivelse byder foråret forhåbentlig på en del koncert-er for de fem, der både gerne vil spille herhjemme og i udlandet. Særligt den tyske scene og dens mange mu-ligheder har de hørt godt om. Trom-meslager Morten Gisselbæk fortæller, at det er et stort ønske at komme dertil og spille for at komme ind på det store marked, man finder der. Men det handler stadig om musikken. Andreas Linnet fortæller: ”Vi kan godt lide at have fokus på konkrete, realis-tiske mål. Vi er motiverede af at skabe musik og egentlig sjældent af at skabe et navn, tror jeg.” Han vender sætningen i hovedet og indskyder: ”Ja, sikke idealistiske vi er, hva’?” De store armbevægelser får lov at mani-festere sig i musikken. Peter Fjordbak opsumerer: ”Jeg tror i hvert fald, at vi pt. alle står med følelsen af at være et rigtig spændende sted - med mate-

riale og en musikalsk tilgang, der med arbejde og lidt held kunne munde ud i en helt unik plade. En følelse, der virkelig giver blod på tanden.”Musikken er vigtigere end hypen. Ja, vigtigere end navnet og histo-rien bag musikken. Lad os imidlertid vende tilbage til navnet for en kort bemærkning. King’s Light Infantry. Traditionelt set går det lette infanteri forud og skaber plads og muligheder for andre. Der løbes en risiko uden forventning om hæder. I dette tilfælde foretrækker kvintetten at gå på slag-marken iført blanke læderstøvler og høj hat. Der er muligvis en stolthed i deres foretagende, og de løber gerne en risiko for tabt hjerteblod. De gør det for en sag og ikke for at blive hus-ket – blanke læderstøvler til trods. De fem infanterister udgør ikke et band, der forsøger at være noget, de ikke er. De forsøger ikke at være avantgarde. De er bare, hvad de er. De laver den musik, der falder dem naturligt. Det er ikke bare hæderligt – det er beun-dringsværdigt.


Kings Light Infantry spiller på Traind. 13. januar. Se fuldt program på side s. 32 + 33

INFO


Sat i stævne på Café Gemmestedet i Aarhus fortalte Kurves omdrejningspunkt Emir Pasic om sin egen historie og musik, samt om hvordan musik fra Balkan er misforstået

Efter at have rumsteret i undergrun-den i en del år og på den måde at have opbygget sig et ry som et af Århus’ bedste og mest energiske liveorkestre vidste jeg lidt om KURvE i forvejen. Nu har de dog langt om længe udgivet deres debutplade, lige-som de gør klar til at spille til Musik Aarhus Festival, så et møde med det ganske særlige bands midtpunkt Emir Pasic syntes oplagt for at danne et retfærdigt portræt af orkestret.”Bandet startede i 2002 som en trio, hvor vi havde spillet noget Pixies-agtigt musik. Og så havde vi et stykke tid stykke tid øvet med en trompetist,

og det gik egentlig ret godt. Så fandt vi ud af, at vi egentlig overlappede dér, forstået på den måde, at vi havde lidt en blanding af punk, balkan med skæve takter og melankolske melo-dier. Det var der, vi kunne finde noget sammen.Så kørte vi videre med fire medlem-mer i lang tid, og det var faktisk først for to år siden, vi fik to blæsere mere ind i bandet, en trombone og en ekstra trompet. Det ændrede lidt på strukturerne og arrangementerne i sangene, men overordnet er det det samme, som det har været de sidste otte år.”

Selve mødet medlemmerne imellem var lidt tilfældigt, uddybede Emir og forklarede, at de havde mødtes til koncerter, ligesom den gammelk-endte én, der kender én, der kender én, har skaffet KURvE deres nyeste trompetist.

Danmark ved en tilfældighedSom den årvågne læser måske har bemærket ud fra navnet Emir Pasic, er han ikke rugbrødsdansker af af-stamning, men derimod fra det gamle Jugoslavien - nærmere bestemt Bosnien-Hercegovina.”Jeg kom til Danmark som 23-årig og har familie i Sverige, hvor jeg havde en onkel, der boede tæt på Malmö, så det var nemmest for os at lande i København dengang. Så oprin-deligt skulle jeg have endt i Sverige, men ved ren tilfældighed blev det så Danmark i stedet, fordi vi ikke måtte komme ind i Sverige.”- Hvornår?

”Jeg kom hertil i 1992 pga. krigen og fik opholdstilladelse i 1995.”Musikken har dog fulgt Emir i lang tid, før han kom til Danmark.”Inden jeg kom til Danmark, spillede jeg i et band i Sarajevo, hvor vi spill-ede noget new wave midt i 80’erne. Jeg har stadig kontakt med de folk, men de bor jo langt væk nu i Tyskland og Holland– også pga. krigen.”

Den misforståede balkanMusikken, Emir spillede i Bosnien, lå altså et stykke fra det balkaninspir-erede udtryk, som KURvE længe har været kendt for på den århusianske undergrundsscene. Og det er faktisk, selvom folkemusikken havde og har en meget stærkere tradition i Balkan-landene, end den har her i Danmark.”Jeg lyttede ofte til folkemusik-ken, men jeg har aldrig selv spillet dernede. Der var mange bands, der dyrkede en blanding af rock og folk, og jazz og folk, fordi folkemusik-ken har en meget stærk indflydelse

skrevet af: kenneth krIstensen foto: peter svendsen

KURVE

KURVE


KURVE


dernede. Og sådan er det egentlig stadig.Det er ikke ligesom i Danmark, hvor man sjældent hører folkemusik og fx ikke ville høre det her på en café. Faktisk fik man måske en overdosis dernede,” fortæller Emir, og bryder ud i latter, mens han forklarer, at det nok var derfor, han ikke spillede folke-musik hjemme i Bosnien.”Det, vi primært karakteriserer som balkan i Danmark, er faktisk ikke specielt udbredt dernede. Faktisk har vi en forkert opfattelse af balkan-genren,” fortæller Emir.”Man har sådan en rigtig dårlig bland-ing af pop og folk, der hedder turbo-folk. Specielt i Serbien. Det er virkelig noget, man kan brække sig over, når man hører det. Det er det værste. Men ligesom ved alt muligt andet kan man få både noget godt og noget skidt ud af de der blandinger.Så det kan godt være, grunden til jeg ikke spillede det dernede, var, at der var rigtig meget lort dernede.”Men i dag er det mere naturligt for mig at tage det op, fordi danskerne, der ikke har oplevet det før, er mere nysgerrige. De kommer med en anden baggrund, og så giver det musikken en anden flavour,” fortæller Emir med henvisning til resten af KURvE, der har formået at sætte bal-kanmusikken i en anden kontekst end både den, vi primært kender i Dan-mark, og den som spilles på Balkan.På trods af KURvEs særegne for-tolkning af balkangenren, er det dog altid med en vis ærefrygt, at Emir laver balkan, fortæller han.”Det, jeg kan høre, folk spiller i Danmark, og de tror er balkan, er ikke balkan. Der er meget godt, men det er bare ikke dét. Jeg synes, vi er mere… Det er selvfølgelig meget subjektivt det her, men vi er meget tættere knyttet til balkan end de andre bands, som prøver at spille balkan-musik.”- Så du opfatter KURvE som mere autentisk?”Ja, det synes jeg. Vi har lidt mere respekt for traditionen.Nogle gange kan jeg høre, at folk laver lidt en joke ud af den her musik, som noget der skal lyde som cirkus-musik. Det er lidt det indtryk, man får fra film, hvor Balkan fremstilles som et sted, hvor alt bare er sjov og bal-lade, hvor folk drikker sig fulde og slår hinanden ihjel for sjov. Og det er ikke det, det er for mig.Balkan er meget mere melankolsk, og det vil vi gerne holde fast i, så når vi

arbejder med vores balkannumre, får de meget større behandling end de andre numre. Jeg kommer derfra, og jeg ved, hvordan folk spiller dernede, så vi forsøger at gøre det ordentligt. Det er ikke fordi, jeg synes det nød-vendigvis er dårligt det der jokemusik, men jeg kan bare ikke gøre det.Det er faktisk lidt ligesom kinesisk mad. Det kinesiske mad, man kan få her, ligner ikke det, man får i Kina. Det er ligesom formet sådan, vi kan spise det.”

DebutpladenDen 1. oktober udkom KURvEs debutalbum ”Cistacica” så, efter at bandet havde eksisteret i otte år og som skrevet opbygget sig et ry for at være et af Århus’ bedste og mest energiske liveorkestre, hvorfor det syntes unaturligt, at der skulle gå så mange år, før folk kunne købe sig et eksemplar af musikken.”Vi har indtil nu ikke indspillet noget i de otte år, vi har eksisteret, fordi vi ikke har haft behov for det. Vi har nemlig ikke nødvendigvis særligt mange ambitioner med vores musik,” forklarer Emir og uddyber. Balkan er måske populært lige i øjeblikket, men det er ikke noget, man kan regne med får et specielt stort publikum.”Men på den anden side tænkte vi, at da vi nu havde spillet sammen så længe, ville det være fint at have en dokumentation af det, vi har lavet. Og så er det også en måde at få nogle jobs på ved ligesom at samle et bill-ede på bandet, som det er.”Musikken på ”Cistacica” tager sit naturlige udgangspunkt i Balkans folkemusik, men tager imidlertid også afstikkere til reggae, ska og new wave og kan måske lyde umiddelbart lyde som en speciel og forvirrende om-gang.”Musikken er meget forskellig, men jeg føler stadig, det er homogent. Der er to ting, der binder pladen sammen, og det er energi og melodi, uanset hvilken genre det er, vi spiller. Lige meget om det er balkan eller reggae, og på den måde synes jeg, den bliver meget homogen.”Det er dog ikke kun genrerne, KURvE udfordrer på ”Cistacica”, der både indeholder lyrik på bosnisk, dansk, spansk og italiensk og dermed bliver en stor udfordring, om man er sprog-kyndig eller ej. Men efter hvad Emir siger, behøver det måske ikke engang at være nogen hjælp.”Da vi startede med at spille, var vores tekster ret politisk engagerede,

og det var det, der motiverede mig. Det er der måske ikke så meget af mere, selvom det stadig er repræsen-teret. Men det er mest bare nogle observationer, som handler om alle mulige forskellige ting.Og det vi så har gjort med nogle af numrene, bl.a. dem på spansk, er, at vi havde skrevet nogle tekster, som ikke passede i stavelser ind i melodien. Og så fik de en tur i Google Translate flere gange, før det stav-elsesmæssigt passede ind i melodien. Det var selvfølgelig enormt sjovt, og jeg har spurgt nogle folk fra Spanien, om de forstår dem. Og det gør de godt, men det var aldrig noget, en spanier ville sige. ’Fedt, det beholder vi så,’ tænkte vi,” fortæller Emir, mens han bryder ud i latter.

Kurve/luderDet er dog ikke kun i lyrikken, der ligger sproglige underfundigheder gemt, fortæller Emir og forklarer bag-grunden for bandnavnet. I sin tid ville de gerne have et navn, som både havde en betydning på dansk og på bosnisk.”Jeg kan egentlig ikke huske det helt præcist, men historien var, at vi ikke tog os selv så højtideligt, da vi start-ede. Og hvad kan vi så finde på, der giver mening på begge sprog, tænkte vi. Det blev ’kurve’.”Og så startede vi med at spille, og folk begyndte at kende os på det navn, så det beholdt vi. Der er ikke nogen decideret skjult mening i det, men altså, det betyder luder på bos-nisk og bare kurve på dansk.”En anden af de muligheder, bandet overvejede, var desuden ’lokum’, fortæller Emir.”På bosnisk er et lokum en kage, men så tænkte vi, at det måske var for dårligt,” griner Emir.Senest KURvE optrådte på Atlas, som de også skal til Musik Aarhus Festival, var desuden på releaseaf-tenen for debutpladen ”Cistacica”, hvor de agerede som opvarmning for et af verdens mest kendte balkan brass-orkestre, serbiske Boban I Marko Markovic Orkestar. De forstod selvsagt navnet.”Da vi spillede med Boban I Marko Markovic, var de ved at dø af grin, fordi det var utænkeligt at spille i f.eks. Serbien med et band, der hedder Luder. Hvis der kom et band i Danmark, der hed Luder, ville folk nok også tænke, hvad det her er for noget, men det problem har vi jo heldigvis ikke haft, fordi det bare be-

tyder kurve på dansk,” fortæller Emir grinende.Men nu ved I læsere det i hvert fald, når KURvE igen indtager scenen på Atlas den 14. januar, hvor den står på ægte og autentisk balkan, krydret med 80’er-dystopi, caribiske toner og et så energisk liveshow, at det næsten havde brækket benet på Emir engang. Men den historie må han selv fortælle eller sågar vise i levende form.

KURVE

Kurve spiller på Atlasd. 14. januar. Se fuldt program på side s. 32 + 33

INFO


LARS FIIL KVARTET


Historien om denne artikel er historien om to inter-views, der endte med at fortælle den samme histo-rie: Historien om et ambitiøst, ungt jazzorkester, der synes dømt til succes – og egentlig allerede har taget hul på den

Manchetten lyder nærmest eventyr-lig, og parallellerne mellem historien om Lars Fiil Kvartet og den narra-tive opbygning af et eventyr er da også til at spore. Historien tog sin begyndelse længe før undertegnede første gang mødte Lars Fiil og co. og slutter med statsgaranti først længe efter, at denne artikel for længst er gået i glemslen. Men jeg kan da godt afsløre, at heltenes første strabadser er overvundet og vejen mod det halve jazzrige banet. Det første møde mellem underteg-nede og Lars Fiil Kvartet fandt sted på Atlas den 27. oktober, hvor de unge jazzmusikere var booket som supportband for det Mercury Prize-nominerede, britiske orkester Portico Quartet. Lidt efter kl. 18 trådte jeg ind i bandrum nr. 2 på Atlas for at møde et band, der netop havde overstået lydprøverne til aftenens koncert. Rummet var fyldt af en speciel og spændt stemning, en vand- og co-laflaske hist og pist og et sofabord fyldt med de obligatoriske frugter og chips, som orkestre altid får serveret op til koncerter. I sofaen sad bassist Jens Mikkel Madsen og saxofonist Lis Kruse, og på tilstødende stole sad trommeslager Andreas Skamby Madsen samt pianist og komponist Lars Fiil.Eventyret tog imidlertid sin be-

gyndelse i Randers og tog sine babyskridt på Det Jyske Musikkon-servatorium i Århus, forklarer Lars Fiil.”Jeg kendte Jens Mikkel i forvejen fra Randers, hvor vi kommer fra. Så startede jeg på konservatoriet, hvor jeg mødte Andreas lige i starten, og så lavede jeg et band med de to. Da vi så havde eksisteret i et halvt års tid, skulle vi spille vores første koncert. Men vi ville gerne have noget med til at give det noget ekstra, og så havde vi hørt Lis spille nogle gange i nogle andre bands og syntes, hun var sej. Hun ville gerne med, og så, ja, så blev vi ved med det.”Dét blev den første ansats til Lars Fiils Kvartets intense blanding af gennemkomponeret moderne jazz og frie improviserede passager, komponeret af Lars Fiil og krydret af kvartettens yderligere tre medlem-mer. Det musikalske udtryk er stærkt inspireret af den palette af jazzmusik, kvartetten selv har lyttet til. En pal-ette, der blandt andet tæller forskel-lige nationale navne som Jakob Bro, Søren Kjærggaard, Jacob Anderskov og Kresten Osgood, generationen lige over Lars Fiil og co., og generationen der har præget den danske jazzscene de seneste mange år. ”Inspirationerne kommer selvfølgelig fra deres plader, men også fra deres energi og drivkraft, samt evne til at

udfordre konventionerne. Specielt deres måde at bevæge sig fra det helt avantgarde til det mere straight ahead og helt andre genrer er meget inspir-erende, fordi der igennem historien har været mange jazzmusikere, der enten var avantgardemusikere eller mainstream-jazzmusikere. Og de to ting formår den generation at kom-binere, så det har været en naturlig inspirationskilde for vores musik,” forklarer Lars Fiil.Foruden de ovenstående inspira-tioner fra den toneangivende, na-tionale jazzscene skal inspirationen til specielt de frie og åbne passager findes på den anden siden af Atlan-ten.”De frie passager er blandt andet inspireret af avantgarde og free jazz fra 60’erne og folk som Sun Ra, Miles Davis, Ornette Coleman og de folk. Det er nok dérfra meget af det stam-mer, men vi er jo også inspireret af, at mange har lyttet til dem og fortolket dem siden dengang.”De kanoniserede inspirationer og det hårde målrettede arbejde med det musikalske udtryk udmøntede sig i det første håndgribelige afkast i 2009, da kvartetten debuterede med den anmelderroste EP, ”L.F.K.”, der bragte airplay på DR P2 med sig.

Vinder af ”Ung Jazz 2010”EP’en bragte imidlertid meget andet end ”blot” airplay på P2 med sig. De lovende takter og den positive omtale gjorde, at kvartettens ansøgning til ”Ung Jazz 2010”, en talentkonkur-rence for de mest lysende talenter på den danske jazzscene, blev accept-eret. Skæbnen og talentet ville, at Lars Fiil Kvartet vandt den prestige-fyldt pris foran Wake Up Jacob med

følgende skudsmål fra en jury, der bestod af så garvede folk som Jakob Bro, Søren Kjærggaard og Tove En-evoldsen:”Lars Fiil Kvartet spillede moderne og kompetent jazz med fantastiske solopræstationer, godt sammenspil og helstøbte kompositioner. Altsaxo-fonisten Lis Kruse supplerede Lars Fiils klaverspil på en måde, så hele salen holdt vejret. Orkestret rørte os ganske enkelt, og vi blev grebet af deres lyd og inderlighed.”Orkestret tog selvfølgelig imod prisen med kyshånd og stolthed, men prisen i sig selv var ikke det mest interes-sante ifølge kvartetten.”Meget af det arbejde, vi laver med plader, er jo i sidste ende for at komme ud og spille koncerter. Selve prisen har givet spillejobs – faktisk også inden vi vandt – til jazzfes-tivalerne i Århus og København. Derudover har det givet noget, vi kan promovere os selv med, som er noget andet, end at vi er unge musikere, der gerne vil ud og spille. Nu har vi et stempel, folk kan nikke genkendende til, og som skiller os ud fra mængden. Så førstepladsen i sig selv har ikke været den største gevinst for os. Det er mere de ting, det har båret med sig, der har betydet meget. Vores mål er jo bare at spille og spille og spille.”Som en automatisk følge af førstep-ladsen dumpede der en invitation til den nordiske pendant til den danske konkurrence ind ad brevsprækken, ”Young Nordic Jazz Comets” i Helsin-ki, hvor de skulle forsvare Dannebrog. Rejsen til Finland udløste dog ikke en førsteplads, men kvartetten tog langt fra tomhændet hjem, idet bassisten Jens Mikkel Madsen vandt prisen som konkurrencens bedste solist.

skrevet af: kenneth krIstensen foto: peter chrIstIansen

LARS FIIL KVARTET

LARS FIILKVARTET


”Meget fortjent vandt Jens Mik-kel prisen som bedste solist. Det var egentlig ikke, fordi han spillede mange soloer eller sådan. Man forbinder det jo ofte med f.eks. en saxofonist, der står og jerner af sted, og det har også været i nogle år, men det var Jens Mikkels individuelle præstation i forhold til sammenspillet, han vandt for. Og faktisk var den seneste dansker, der vandt prisen, Jakob Bro som vi har nævnt før. Så på den måde er det også ret stort.”

Tjekkisk ekstravaganceSucces avler succes, som man siger, og Lars Fiil Kvartets sejrsgang bragte dem deres hidtil største oplevelser i Tjekkiet med en omrejsende jazzfesti-val, der tog dem fra Prag til yderligere to byer og fra lufthavn til luksushotel med privatchauffør.”Det var faktisk en ret stor festival med en scene, der rejser rundt i landet fra by til by. Vi startede i Prag og var også i to andre byer. Der blev vi kørt rundt af privatchauffør og boede på luksushoteller. Det var en dejlig og meget spændende oplev-else,” fortæller Lars med ydmyghed i stemmen.”Det var måske det mest ujazzede, vi har været med til,” forklarer Lars Fiil fulgt op ad et grin.”Vi blev hentet i lufthavnen af en privatchauffør og kørt til hotellet, som var oppe i sådan en luksussuite med udsigt ud over hele byen og stort dobbeltværelse til hver person. Og så blev vi hentet på hotellet og kørt til lydprøve, hvor hver mand endda havde egen lydmand - selvom man kunne komme dertil rigtig let med offentlig transport eller ved at gå. Når vi så var færdige med at drikke øl og

spise, skulle vi bare give besked til vores chauffør, og så kørte han os hjem igen.””Og det var egentlig meget sjovt, fordi vi - dagen inden vi tog af sted - havde spillet på Café Lobby her i Århus fo-ran 30 mennesker, og dernede var der et par hundrede – eller 500 – til hver koncert, fordi der var mange store navne. Og så lige os.””Det står helt klart som nogle af vores hidtil sjoveste koncertoplevelser. Hvis man så tørstig ud, fik man noget vand, og hvis man svedte, fik man et håndklæde og en blæser,” fortæller Lars Fiil med en ydmyghed, der vidner om, at det nok ikke sker igen foreløbig.

Debutalbum til januarDet næste skridt mod lignende oplev-elser er dog taget. Debutalbummet, der med hjælp fra Gateway Music har planlagt udgivelse fredag den 14. jan-uar i forbindelse med deres koncert til Musik Aarhus Festival, er nemlig indspillet og gennemgår i skrivende stund de sidste mixninger. Albummet er indspillet i Thomas Vangs nye studier i Vanløse, The Vil-lage Recording. Musikalsk adskiller det sig en smule fra den EP, de fire unge musikere udgav i 2009. ”EP’en er ret pæn hele vejen igen-nem med flotte melodier, akkorder og grooves. Der bliver altså ikke eksperi-menteret lige så meget, og der er ikke så meget åbent, som der er på den nye plade. På den nye plade er det stadig de – hvad skal man kalde dem? – lyriske numre, der lægger sig op ad den nordiske jazz. Men der er som sagt flere frie improvisationer og ’grimme ting’, hvis man kan sige det sådan,” forklarer Lars Fiil.

Som forholdsvis grønne ud i kunsten at indspille musik har det været en stor hjælp for Lars Fiil Kvartet, at den rutinerede Thomas Vang har kunnet assistere orkestret i studiet, både i forhold til det praktiske spørgsmål og mixning.”Thomas havde den rolle, da vi ind-spillede, at han var meget behagelig og rolig at arbejde sammen med. Det var ikke fordi, han rettede på noget musikalsk. Det var lige så meget hans rutine og erfaring i studiet, der var dejlig. Og da vi skulle mixe det, var det ham, der skruede på knapperne, mens jeg kiggede ham over skul-drene,” forklarer Lars Fiil.Udgivelsesplanerne er som sagt, at pladen skulle være klar den 14. januar, når Lars Fiil Kvartet spiller på Atlas i forbindelse med Musik Aarhus Festival, således at et eksemplar kan købes på dagen.Således lyder den foreløbige status for eventyret Lars Fiil Kvartet, hvis vej mod det halve jazzrige er banet. En vej, der desuden vil føre dem på turné i Kroatien i 2011 – men om det bliver lige så ekstravagant som turnéen i Tjekkiet, melder historien foreløbigt intet om.

LARS FIIL KVARTET

Lars Fiil Kvartet spiller på Atlas d. 14. januar. Se fuldt program på side s. 32 + 33

INFO


Et dansk band, et tysk pladeselskab, russiske kanni-baler og en international lyd. Det fire mand store Men Among Animals når vidt omkring. De har været både arbejdsomme og heldige, og tilbage står de nu med to stærke plader og et ry som et fremragende liveband

Ofte er et bandnavn ikke mere end et navn - og fred være med det. I enkelte tilfælde passer det dog så fremra-gende til både band og musik, at det er værd at dvæle ved. Men Among Animals ligger godt i munden, det er til at huske, og det besidder såvel fornuft som vildskab. I det elizabe-thanske verdensbillede ville det sågar placere sig smukt og afbalanceret

et sted mellem passion og reason; Men Among Animals skaber eksperi-menterende pop, der både fremstår velkalkuleret og spontant. Helt forkert ville det heller ikke være at karakter-isere deres koncerter således. Det kan bl.a. siges at udspringe af, at de kender hinanden fra langt tilbage. Egentlig udspring bandet af et gam-melt projekt fra 2003, og Men Among

Animals opstod så i 2006. Dengang var der en ekstra guitarist, men ellers er konstellationen den samme i dag: Brian Bendsen på bas, Rune Borre-Jensen på trommer og percussion, Lasse Nielsen på vokal og guitar og slutteligt altmuligmanden Janus Elsig, der bl.a. tager sig af at udfolde sig på keyboardet. Bandet agerer flit-tigt kor og supplerer flittigt hinanden i det organiske lydbillede. Et forsøg på at beskrive musikken involverer kreativ brug af ordet ’pop’ i ordets bedste forstand. Om vi kalder det eksperimenterende pop, psykedelisk pop eller guitarpop. Det er veloplagt, veldisponeret og velkomponeret. Det er ofte sommervenligt men med plads til refleksion. Ja, uden at gå for langt kan vi kalde det forbandet catchy. Bandet er tidligere blevet sammenlig-

net med eksperimenterende kory-fæer som Mercury Rev og Flaming Lips, ligesom der også er et delvist slægtskab med Figurines.

Den russiske kannibalSelv er de dog ikke meget for at sætte navne på deres inspiration-skilder, da det kan danne forudind-tagede holdninger om musikken. Som bassist Brian Bendsen siger: ”Det er jo altid farligt at nævne andre bands som inspiration. Hvis jeg eksempel-vis skal finde en god krimi, synes jeg personligt, den dårligste reklame er: ’Elskede du også Mænd Der Hader Kvinder, så vil du elske…’ Altså sam-menligningen med en tidligere suc-ces. Selvfølgelig er der flere bands, vi føler et slægtskab til, men hvis lytteren har brug for sammenligninger,


MEN AMONG ANIMALS

MEN AMONGANIMALS


MEN AMONG ANIMALS


må han/hun selv finde dem.” Sanger Lasse Nielsen erkender samtykkende, hvor svært det kan være at tale om inspirationskilder: ”Jeg tror, det gene-relle svar er, at man får meget inspira-tion fra fænomener, som vi reagerer stærkt på. For eksempel læste jeg på et tidspunkt en nyhedshistorie om en russer, der havde slået sin mor ihjel og siden spist noget af hende, og det endte med, at han fik strafnedsæt-telse, fordi det kunne dokumenteres, at der ikke var noget at spise i huset. Det er virkelig en bizar historie, som man følelsesmæssigt reagerer virkelig stærkt på, og der kommer meget in-spiration fra sådan en reaktion. Det er en historie, man er nødt til at fortælle videre, og det må man så gøre på den mest passende måde. For os var det at skrive sangen ’Gavrilov’, som figurerer på ’Run Ego’.”

’Run Ego’ er titlen på gruppens andet album, der blev udgivet i foråret 2010. Albummet fulgte op på debutalbum-met ’Bad Times, All Gone’ fra 2007, der – som titlen næsten antyder – var en festlig og ganske sprælsk omgang. Debutalbummet bød bl.a. på singlen ’Other Ways’, der fik heftig rotation gennem Det Elektriske Barometer. Siden har bandet spillet på både Spot og Roskilde Festival, og ét af bandets store kvaliteter er netop koncerterne. ’Run Ego’ er ikke mindre entusiastisk, men der er blevet plads til en mere dyster side i musikken.

En kvartet uden julelysHar man hørt bandet live, vil man formentlig forbinde dem med noget ganske friskt og energisk. Sådan er de skam stadig, men det er ikke kun på deres indspilninger, at der er sket forandringer, forklarer altmuligmanden Janus Elsig: ”Det energiske er stadig supervigtigt for os, men vi trækker ikke på de samme farvestrålende umiddelbare værdier, som vi gjorde tidligere. Vi dyrker det intense mere i vores koncerter nu, end det var tilfæl-det, da vi turnerede med ’Bad Times, All Gone’.” Trommeslager Rune Borre-Jensen fortæller videre: ”Nu har vi jo primært turneret i udlandet med ’Run Ego’, så vi glæder os helt vildt til

at give den gas foran det danske pub-likum igen. Men julelysene har måttet lade livet. De passer simpelthen ikke til vores musik længere,” forklarer han med henvisning til de farvestrålende lys, der tidligere prydede de scener, bandet spillede op.Men Among Animals behøver dog ikke lys for at skabe et godt show. Det handler om, hvordan sangene leveres, som Lasse Nielsen forklarer: ”Den oplevelse, man får ved at lytte til vores koncerter, behøver ikke nødvendigvis at være den samme, som man får ved at lytte til vores plader. F.eks. synes jeg, at ’Rewrite Yourself’ er et af de stærkeste numre på pladen, men live er det svært at ramme den samme stemning. Derfor har vi lavet en anden koncertversion af det nummer.”

At være røvheldigGruppens to plader er udgivet på det anerkendte tyske pladeselskab Ta-pete Records med base i den hastigt voksende kulturbastion Hamburg. Samarbejdet kom i stand, da selska-bet ledte efter et dansk band og selv tog kontakt til dem. De faldt for en EP, bandet havde liggende på MySpace og inviterede dem til deres julefro-kost i Tyskland. Kort tid efter havde bandet underskrevet en kontrakt på tre albums. Det skete altså på bag-grund af gruppens musik, men det var tilfældigheder, der endte med at skaffe en sådan aftale i hus. Eller som Rune Borre-Jensen ærligt forholder sig til det: ”Lad os sige det, som det er: Vi var røvheldige.”Gruppen har allerede en del erfar-inger med at spille i udlandet, og turné er da også, hvad der venter i den nærmeste fremtid, hvor gruppen primært vil bruge deres energi på at få ’Run Ego’ ud over stepperne. Janus Elsig fortæller: ”Vi skal på en turné i Tyskland i påsken for at promo-vere ’Run Ego’. Derudover er vi ved at planlægge en række koncerter i resten af Europa og i Danmark. Ellers er vi så småt begyndt at tænke på at skulle i gang med skitser til et nyt album.”På debutalbummet skrev Lasse Nielsen udkast til de fleste af san-

gene, som de derefter videreud-viklede i fællesskab i øvelokalet eller studiet. Modellen var dog anderledes på ’Run Ego’, fortæller han: På det nye album har vi brugt en helt anden model. Vi er taget i sommerhus alle sammen og har udviklet sangene som et fællesprojekt, hvor alle har bidraget lige meget til sangskrivningen. I praksis er sangene opstået i to paral-lelle spor. Ét har koncentreret sig om rytme, mens det andet har omhandlet melodi og tekst. Så det har nærmest været en form for kreativ ’workshop’-model.” Begejstringen i bandet over denne nye model er ikke til at tage fejl: ”Vi har faktisk været ret meget oppe at køre over sangskrivning-sprocessen til ’Run Ego’. Efter ’Bad Times, All Gone’ blev processen meget langsommelig og ufrugtbar. Vi famlede faktisk lidt i blinde, men da vi kom ind i det her sommerhus, skete der et eller andet med os. Vi arbejd-ede lige pludselig utrolig disciplineret, og alt hvad vi rørte ved blev til guld – eller i hvert fald overraskende godt,” beretter Rune Borre-Jensen.Sanger Lasse Nielsen skriver sæd-vanligvis teksterne, men alle har noget at skulle sige, og alle har mu-lighed for at bidrage. Han fortæller: ”Eksempelvis har Janus gjort mig op-mærksom på et Kafka-citat, som har lagt grundlag for teksten til ’White’ på ’Run Ego’. Endvidere reviderer vi i fællesskab teksterne, når jeg har skrevet et første udkast. På den måde ender vi ud med nogle tekster, som jeg mener, alle kan stå inde for.” Han understreger endvidere, at teksterne bestemt spiller en rolle for sangene: ”Det, der er vigtigt for mig, er, at der er en sammenhæng mellem teksten og den instrumentelle stemning i den enkelte sang. Det er så sandelig ikke nemt, men det er det, jeg mener, man bør bestræbe sig på at opnå. Jeg er imidlertid ret godt tilfreds med, hvordan dette netop et lykkedes os på ’Run Ego’, hvor stemningen i de enkelte sange virkelig understøtter teksten.”

Landegrænser og landevejeneIngen af de fire medlemmer spiller i andre bands, og de kan dermed

fokusere på Men Among Animals til fulde. Den nærmeste fremtid by-der som skrevet på turné, og det er generelt noget af det, gruppen ønsker at opnå gennem musikken. Janus Elsig fortæller: ”Vi vil gerne rejse meget mere. Det har været skide sjovt de gange, vi har været i Spanien og Tyskland. Og en enkelt gang i Eng-land. Men vi vil også gerne uden for Europa og spille live.” Blandt ambi-tionerne er imidlertid også at prøve at skubbe lidt til koncertbegrebet. Janus Elsig fortsætter: ”Personligt er jeg lige ved at være færdiguddannet som skuespiller, og jeg kunne godt tænke mig at lave en form for visuel kon-cert, hvor scenekunst og musik bliver smeltet sammen. Ikke i traditionel teaterkoncertforstand men med mere fokus på musikken end skuespillet og skuespillerne.”Det er dog musikken, der er i fokus, og gruppen har ingen intentioner om at sælge ud for at få kommerciel suc-ces. Som Lasse Nielsen siger: ”Hvis vi havde ambitioner om at ligge num-mer ét i Europa eller sådan noget, så ville der jo kun være én vej frem, og det ville være at gå på kompromis med, hvad vi selv synes er fedt og ’please’ masserne med sukkerpop eller røvbalderock, og det er netop, hvad vi ikke vil. Vi nægter at gå på kompromis, og derfor er vores næste ambition at nå så langt som muligt med vores nye album og derefter lave et supergodt tredje album og så igen nå så langt som muligt med det.” Det hele kan selvfølgelig også gøres meget mere håndgribeligt, som Brian Bendsen tørt konstaterer: ”Men ellers er vores helt klare ambition da at hitte i Sunny Beach.”

MEN AMONG ANIMALS

Men Among Animals spiller på Train d. 13. januar. Se fuldt program på side s. 32 + 33

INFO


NAUGHTY NITES

Bag det nattelivsprægede navn Naughty Nites gem-mer der sig tre talentfulde unge musikere. De har store ambitioner, men lader umiddelbar lyst styre projektets intensitet, ligesom tiden også er en væsentlig faktor for, hvornår gruppen arbejder på at lave popmusik

For det er pop, der er ambitionen. ”Det ultra poppede,” som Naughty Nites-medlem William Asingh beskriv-er det, da Musik Aarhus fanger to af bandets tre medlemmer over tele-fontjenesten Skype. Bandet er nemlig bosat i forskellige afkroge af Europa i denne tid: Malthe Lund Madsen aka Malness er bosat i Paris, mens Nick Labajewska aka Nike Nice-ness og William Asingh aka Fred Fly er bosat i Lissabon, og det er de to sidstnævnte, der tager en pause fra skateboarding i Portugals milde 15 graders vintervejr for at snakke musik og ambitioner.

Når kreativiteten blomstrer som gruppeSom Naughty Nites har gruppen alle taget et såkaldt alias for at leve sig ind i rollen som nattens uartige rid-dere, men gruppemedlemmerne har alle spillet/spiller i andre ting. Blandt andet er baggrunden for, at Fred Fly og Nick Niceness – som er de to her-rers selvsikre tilnavn - befinder sig i Lissabon, at de i øjeblikket arbejder på et nyt album med rockgruppen Kiss Kiss Kiss. Indtil nu er Naughty Nites dog et forholdsvis ubeskrevet blad. De er, som gruppe, tre år gamle og har spillet relativt få jobs, mens de blot har udgivet en håndfuld filer på deres respektive online-profiler rundt omkring. Ambitionerne for projek-tet fejler dog ikke noget, og det er

tydeligt hele samtalen igennem, at Naughty Nites ikke er et band, der går på kompromis med sin musik.

Hvor har I mødt hinanden?Fred Fly: ”Vi var bare venner, og så begyndte vi at lave noget musik sam-men. Vi kender hinanden fra forskel-lige sammenhænge.”

Hvad var jeres baggrund for at starte Naughty Nites?FF: ”Det er svært at sige. Vi kunne godt tænke os at lave noget af den musik, som vi laver nu, og så arbejder vi vildt godt sammen.”

Nike Niceness: ”Vi synes, at det kunne være interessant at prøve at lave en lidt anden slags musik, end hvad vi ellers har prøvet, da vi var yn-gre, hvor vi spillede mest rockmusik.”

Hvordan beskriver I jeres musik?FF: ”Det er popmusik. Vi vil lave det så poppet, som vi overhovedet kan. Vi håber - og tror på - at vi bliver bed-re og bedre til det, men ambitionen er klart, at vi laver det så poppet som muligt.”

Har I fokus på den elektroniske genre?FF: ”Jeg tror ikke, at vi opfatter det vi laver som elektronisk musik. Det er bare sådan, produktionen falder ud, tror jeg. Det er den måde, hvor vi har

fået det til at lyde bedst.”

Hvordan er jeres produktioner lavet?FF: ”Vi laver det primært på com-puteren. Live bliver det mixet med almindelige trommer (Rasmus Littauer er tilføjet livebesætningen, red.), og vi bruger også guitar på meget af det, vi laver.”

I nævner, at I arbejder rigtig godt sammen, hvorfor tror I, at det er tilfældet?FF: ”Jeg tror, at vi alle sammen har en helt klar idé om, hvor vi vil hen. Vi vil alle sammen det samme, og vi er vilde med det, vi laver hver især.”

NN: ”Det er en meget afslappet men intens måde, vi laver musikken på. Især fordi vi også nyder at hænge ud samtidig med, at vi laver musik.”

FF: ”Vi lytter også til rigtig meget forskellig musik, hvor vi inddrager mange forskellige genrer i det, vi laver. Vi kan dog også godt lide at bruge de samme referencer og gå efter dem.”

At turde gå efter guldetTrioen samlede for nylig syv numre på en uudgivet EP, der blot er tilgængelig via gruppens Facebook-profil, for at sætte et foreløbigt punktum i deres skabelsesproces, og fordi de tre medlemmer skulle bo i hver sin del af Europa. Men gruppen har prøvet for-skellige genrer af, før de efterhånden fik sporet sig ind på, hvor de er nu.

Har I nogen rene inspirationskilder til jeres musik, eller er der noget i foretrækker?FF: ”Nej, det kan man jo høre. Det er ikke fordi, vi vil holde det hemmeligt, hvem vi lytter til, men det er alt, hvad

der er mega poppet.”

NN: ”Vi er meget interesserede i den amerikanske scene, der på en eller anden måde ikke rigtig bliver luk-ket ind på den danske musikscene og i de danske lytteres ører. Det kan vi rigtig godt lide at lytte til, og der henter vi meget inspiration.”

FF: ”Ja, for eksempel Kanye West, der har laver den 808-plade (808s And Heartbreak, red.), som sælger sindssygt i USA, og så er det først nu, da han får så meget omtale med den nye plade (My Beautiful Dark Twisted Fantasy, red.), at han bliver taget ordentligt imod. Det samme med Lil Wayne, som er kæmpestjerne i USA men lille herhjemme, fordi danskerne ikke rigtig forstår det. Det er heller ikke sikkert, at vi forstår det, men vi kan virkelig godt lide det. Det er noget andet. I Danmark bliver der heller ikke lavet noget popmusik, der virkelig bare skyder den af og går efter gul-det. Det er altid så forsigtigt. Der er selvfølgelig Medina. Hun er også den eneste, og hvor flad lyder hun lige.”

Gruppen startede med at snuse til den franske elektroscene på nogle af deres første spæde demoer, hvor især elektroduoen Justice var en stor inspiration, mens de nu, som oven-stående kommentarer også bevidner, har vendt blikket mod det amerikan-ske kontinent, hvor der er en større tradition for popmusik, og hvor den brede accept og forståelse for pop-musik er større.

For bare fem-ti år siden var det ikke særlig cool og sige, at man spillede pop – hvad mener I om, at det plud-selig er i orden?FF: ”Ja, det er svært. Det er blevet

skrevet af: rune schlosser foto: lasse dearman

NAUGHTYNITES


NAUGHTY NITES

cool som indieband og sige, at man laver pop. Der er meget, der bliver kaldt pop, som ikke er pop. Vi mener virkelig, at popmusik er det, vi godt kan lide. Det er noget, der er catchy – noget der er på, som er fedt at lytte til. Det er mere det, vi er gået efter med de nye numre her, som vi helt klart vil blive ved med at stræbe efter. Men Britney Spears var også stor for fem år siden, det var bare ikke cool i den danske indie-indelukkethed at sige, at man kunne lide pop, men nu er det af en eller anden grund blevet det.”

Et skiftende fokusBandet deltog i P3’s bandudviklings-konkurrence Karrierekanonen i 2009, hvor de blev spurgt af radiokanalen, om de ville deltage. Det endte grup-pen med at takke ja til, da de ikke havde nogen jobs i vente på det pågældende tidspunkt. Derudover har gruppen kun haft få jobs. De spillede debutkoncert på Train, hvor der var fuldt hus, men derudover har de kun spillet en tre-fire koncerter. De ser dog meget frem til at skulle spille igen, og de lover da også, at man til Musik Aarhus Festivalen vil få en masse at kigge på, og at de vil holde en fest.

Når man ser på, hvad I ellers spiller I, hvad er så jeres prioritering af det her projekt?FF: ”Det er altid noget, der har været ved siden af, og det er også en helt anden måde at lave musikken på. Jeg synes, begge ting er fede, og vi elsker begge ting rigtig meget. Men lige nu har der været meget travlt med det andet band, hvor Naughty Nites har

ligget lidt bagved. Nogle gange når der ikke er så meget run på med det andet, kan vi koncentrere os mere om det her. Det er meget forskelligt. Når det kommer – så kommer det. Der gik også et halvt år sidste år (2009, red.), hvor vi ikke lavede noget som helst, og lige pludselig blev vi samlet vi igen og gik amok. Man kan ikke rigtig snakke om prioritering. Det er, når vi har tid og lyst, så gør vi det. Der kan også gå lang tid, hvor vi ikke har lyst, men lige nu er vi bare inde i en god stime.”

Men hvordan er jeres arbejdsproces så, når I mødes og finder tid? FF: ”Det er mest Nike Niceness og mig, der laver sangene – hvor vi har en grundidé, og derefter arbejder vi sammen med Malness og laver num-meret sammen. Det er ham, der har styr på at producere, mixe og generelt lave lyden på det. Men Nike er også blevet rigtig god til det, så det er meget forskelligt, men oftest sender vi noget videre til Malness, og så finpudser han.”

Hvad med teksterne?N: ”Det er meget noget, vi skriver og finder på sammen. Det er meget impulsivt i situationen – hvad vi har lyst til.”

Fred Fly, Nike Niceness og Mal-ness har en ambition om at få noget udgivet og få spredt musikken til en større lytterskare. Det er dog ikke en proces, de vil forcere. De vil lade udgivelsespotentialet udvikle sig selv, når de får tid og lyst til at arbejde hen imod det. Trioen er af den opfattelse, at de er ved at ramme noget, og at de

derfor ikke vil forhaste sig i processen om at opnå målet – som er at lave hårdtslående popmusik i sin mest destillerede form.

Har i mere på vej ud over jeres online-EP?FF: ”Ja, man kan kalde det en EP eller en stak sange, som vi lige er blevet færdige med. Det udvikler sig. Lige nu laver vi sindssygt mange sange, og det strømmer ud. Lige efter vi blev færdige med de omtalte numre, har vi lavet fire nye, som vi synes er endnu vildere. Vi har et kæmpe kartotek med en masse idéer, så det kører bare derudaf. Det går skidegodt.”

Naughty Nites spiller på Traind. 21. januar. Se fuldt program på side s. 32 + 33

INFO


NAUGHTY NITES

Patrick Bateman er hovedkarakteren i Bret Easton Ellis’ drabelige roman American Psycho fra 1991. Bateman er en fremadstormende forretningsmand i et investeringsform på Wall Street, men ved siden af gemmer han på en ukristelig hemmelighed

Han slår nemlig ihjel efter forgod-tbefindende, og han er, hvad man vil betegne som definitionen på en seriemorder. Grunden til at det er relevant i et musikmagasin, har med artikels kunstner at gøre – eller mere præcist det navn, de har tillagt sig. Pierce & Pierce er nemlig navnet på det firma, Patrick Bateman gør karriere inden for, og det er nu også navnet på de to århusianere Nicolas

Hansen og Jens Holmberg Jensens musikalske projekt, der begge deler fascinationen for romanen, der siden-hen er blev filmatiseret med Christian Bale i hovedrollen.

Hvorvidt det musikalske projekt Pierce & Pierce har nogen ligheder med investeringsbranchens ufine metoder kan betvivles, men i hvert fald kan musikkens stemningsfulde

karakter sammenlignes med Bate-mans fine og opstillede overflade, hvor nederdrægtighederne gemmer sig under lagene – hvor man sjældent skal stille sig tilfreds med første-håndsindtrykket. Både af Bateman og af musikken. Nuvel, ikke flere filmparalleller i denne artikel for det er næppe nederdrægtigheder, der gem-mer sig bag tech-house duoens land-skabsmalende musik. Tværtimod er det en række velovervejede æstetiske valg af to 20-årige spirende talenter på den århusianske elektroscene.

Et nummer i kassen, men flere på vejDuoen har blot ét færdiggjort num-mer, da interviewet finder sted – og det drejer sig om nummeret med den opmuntrende titel And A Little Less Fear, som blandt andet har opnået

airplay i programmet Unga Bunga på P3. Det er da også først for nylig, at de to producere har fundet sam-men om at skabe musik, mens de har været en DJ-duo i en længere periode. Jens Holberg Jensen har en baggrund som heavy metal-guitarist, ligesom han var med i den nu opløste elektro-gruppe Mislyd, der nåede at udgive en enkelt rost EP, mens Nicolas Hansen har en fortid som hiphopproducer. De to kender hi-nanden rigtig godt og blev for nylig, på en tilfældig bytur, enige om, at de skulle lavet musik sammen. Nicolas fortæller:

”Jeg tror, at der er mange, som start-er med at være DJ, før det udvikler sig. Vi havde siddet og leget lidt med nogle produktioner, men det havde

skrevet af: rune schlosser foto: peter svendsen

PIERCE& PIERCE


PIERCE & PIERCE


PIERCE & PIERCE

mange forskellige retninger.” Jens supplerer:

”Vi var enige om, at det skulle være godt, før vi ville lægge det ud, men vi har fået meget positiv respons på det, vi har lavet. Det er, indtil nu, kun et nummer, men der er mere på vej.”

Duoen har også haft et mixtape liggende på DJ, producer og remix-præsentationsredskabet Soundcloud. Mixtapet var sammensat af en masse andre kunstneres musik. ”Det var en introduktion til, hvem vi var, og hvilken stil vi bevæger os i. Det er en hurtig måde at vise, hvem man er, men det er nemmere at sam-mensætte et mixtape, end det er at lave et godt nummer selv,” uddyber Nicolas.

Gruppens foreløbige ambition er at lave et konkret liveset, der kun er bygget op af egne numre, da de lige nu må supplere deres DJ-set med andres materiale. Men når de arbejder på materiale til Pierce & Pierce, afvek-sler det, hvorvidt det er mest givende at sidde sammen eller hver producer for sig.

”Vi sidder ofte hver for sig, for nogen gange kan det være svært at sætte sig ned og sige: Nu skal vi lave et nummer. Vi laver skitser hver for sig, og så sætter vi os ned og siger: Hvad kan vi arbejde videre med, og hvad føler vi begge to for. Selvom vi følger samme genre, så kan det være svært at sige, om noget er fedt, for det er ikke sikkert, det er noget, Jens bryder sig om,” forklarer Nicolas.

”Det er også tit, vi sidder sammen og laver noget. Diskuterer ting og nørder igennem. Det er meget hyggeligt – vi skal også flytte sammen nu her, så der skal der nok blive lavet nogle produktioner,” tilføjer Jens.

For duoen kan det være en længere proces at lave numrene. Ofte har de nogle skitser, der bliver lavet ad flere omgange, hvorefter de giver num-meret tid og reflekterer over deres valg. Når man som producer skaber musikken direkte i et program, vil man næsten altid have mulighed for at redigere i det enkelte nummer - hvor det som rockband er mere omstæn-digt. Det er svært at give et endegyl-digt svar på, om det er en fordel eller

en ulempe for kreativiteten.

”Jeg tror, at der er gode ting ved, at der ikke er for meget flueknep-peri. For hvis vi sidder længe med et nummer, så kan det sagtens blive til - netop - flueknepperi. Selvfølgelig vil vi gerne lave andre udgaver af num-rene, når vi spiller live, men det er jo generelt kulturen, at man kan ændre alt og gøre alt perfekt,” reflekterer Nicolas om processen. Jens griber ind og forklarer, at der også er nogle af duoens liveting, der bliver gjort væsentlig mere medgørlige ved deres arbejdsmetode.

”Det er rigtig fedt, at man kan gå ind og lave live-edits af tracks, fordi det kan være svært at præsentere ele-ktronisk musik live, når det er lavet. Det at vi kan gå ind og sætte nogle forskellige synthesizers til og styre musikken ved at lave live-edits til vores tracks - det er mega smart.”

Musik til klubben og til iPod’enPierce & Pierces holdepunkt for stilen er umiddelbart meget stemnings-baseret, som deres første nummer And A Little Less Fear også er et lysende eksempel på med sin svæv-ende reverb, små melodiske figurer og en uendelig horisontfornemmelse.

”Jeg tror, at holdepunktet for mange af vores produktioner er meget stemningsbaseret mere, end de er konkret techno- eller housebaseret. Det er nogle gange lidt svært, når man har nogle forskellige musikalske inspirationer, så kan det være svært at sige: Nu skal vi lave et technotrack - for så udvikler det sig tit til noget andet,” forklarer Nicolas en smule eftertænksomt. Jens tilføjer:

”Jeg tror aldrig, vores intention har været at lave sådan noget ’bom-ti-bom-ti’ klubmusik. Det skal være musik, der kan spilles på klubber, men også noget man skal kunne høre på sin iPod.”

Jens og Nicolas fandt hurtigt ud af, at de havde interesser for de samme kunstnere og genrer. Blandt andet nævner de danske Kenton Slash De-mon som et musikalsk forbillede, men også navne som Paul Kalkbrenner, Extrawelt, Max Cooper med flere. Selv kalder de numrene for stemn-ingsfulde og halvmelankolske – på grænsen til dystre – eller ”dysterdub”,

som Jens reflekterer sig frem til.

”Du kommer i en helt speciel stemn-ing, når man hører vores første num-mer, And A Little Less Fear. Det er lidt ligesom et Booka Shade nummer, der hedder Darko – man kommer ind i en helt vild dejlig, dyster, fed stemn-ing,” udpensler det tidligere Mislyd-medlem.

Mange elektroniske musikere har store overvejelser omkring, hvor meget computeren skal diktere den digitale lyd, skabelsesprocessen ofte kan føre med sig. Jens nævner:

”Der er meget techno, der bliver maskinagtigt, og der er meget, der bliver meget organisk. Jeg synes, at vi har en god balance, og jeg synes ikke, det lyder som alt andet.”

”Jeg tror også, at det er det, det handler om. At finde en balance mel-lem at skabe noget stemningsfyldt og klubmusik. For jeg synes, at det er fedt at kunne påvirke folk, samtidig med at man kan få dem til at bevæge sig til det,” slår Nicolas fast.

Hvad fremtiden bringerDe to gange Pierce forventer, at de i starten af 2011 vil have en EP på en fire-fem numre klar. Live vil gruppen meget gerne udvide med livetrommer og visuals. Trommeslageren er der, ifølge de to medlemmer, styr på, og han skal supplere lydbilledet med en liveenergi, mens Nicolas og Jens vil spille på laptop, samples og synthe-sizers. Lige nu har de to American Psycho-aficionados overvejelser om-kring EP’ens indhold, og hvorvidt det blot skal være vokalting, eller om de bibeholder debutnummerets instru-mentalitet.

Da talen falder på gruppens egentlige fremtidsplaner virker de to producere nærmest fåmælte i sine udmeldinger, ligesom deres forhåbninger så abso-lut skulle være inden for en realistisk rækkevidde.

”Jeg håber, at vi kan komme ud og spille en masse og arbejde os op mod et album, når vi har set, hvordan folk reagerer på vores kommende EP. Det kunne være fedt at komme til London og Berlin at spille. Berlin og klub-ben Berghain er enhver technolytters drøm,” nævner Jens, mens Nicolas gør opmærksom på en faldgrube:

”Albums i elektronisk musik har jeg det rigtig svært med. Det er sjældent, man finder et album, der er velkon-strueret, hvor det format rent faktisk giver mening. Hvor kunstneren har tænkt: De her tracks passer sammen. Men det kunne være sjovt at komme til udlandet og spille en dag. Nu må vi se.”

Det skal blive spændende at følge, hvordan handlingsforløbet helt reelt kommer til at udspille sig for den spi-rende duo. I hvert fald har de formået at indkapsle den nordiske melankoli i det første track af deres dystre techno/dub – noget ikke helt ukendt i Skandinavien – men på sin egen facon. Det viser stilen allerede, sel-vom det indtil nu kun er ét nummer, der bærer vidnesbyrd herom. Hele lydsiden emmer af elektronisk uen-delighed, og hvis der er retfærdighed til, må duoen gerne fortsætte med at kanalisere lidt af den føromtalte Pat-rick Batemans naturlige fornemmelse for succes ind i musikken – uden at vi andre behøver at frygte det.

Pierce & Pierce spiller på Traind. 21. januar. Se fuldt program på side s. 32 + 33

INFO


PIERCE & PIERCE


REPTILE & RETARD

”There’s an idiot in all of us / you just have to set it free / There’s an idiot in all of us / and the biggest one is me,” lyder techno-soulduoen Reptile And Retards ubetingede mantra i nummeret Speeddance

”Det er sådan noget, man husker - alle de gange man fucker op. Det er det fede. Så er der en masse lows, som i virkeligheden bare er fyld ind imellem. Når man kvajer sig, så kommer der til gengæld altid en god historie ud af det,” forklarer reptil-medlemmet Mads Damsgaard Kristiansen om mottoet, der på flere måder omkranser århusianske Reptile And Retard som band. Mads Dams-gaard Kristiansens vingemand og anden halvdel af duoen, Esben Valløe, giver også sin holdning til kende: ”Min motivationsfaktor for at leve det her liv lige nu i det her band, det er at have de bedste historier til mine børnebørn om 30 år. Jeg vil være den sejeste bedstefar.”

Ambitionen skulle være inde for ræk-kevidde, hvis man tager de to fre-madstormende medlemmers historie i betragtning. Det er nemlig ikke alle, der kan bryste sig af succes-fuld turnévirksomhed i et af verdens største lande, jobs på verdensud-stillingen EXPO i Shanghai som Danmarks officielle repræsentant, optrædener til Spot Efterfest, Distor-tion Festival, Start! Festival og den islandske festival Iceland Airwaves - alt sammen i 2010. Det paradoksale ved gruppens situation er, at de ikke har udgivet noget som helst. Forsøger man sig med internettets kikkert, duk-

ker der ikke mange lydfiler op, og dog har gruppen formået at få flere større musikmediers opmærksomhed – som Soundvenue og GAFFA - ligesom en god portion musikblogs har taget gruppen til sig.

Fra Trøjborg til ShanghaiBaggrunden for den store opmærk-somhed er også, ud over gruppens lovende musikalske smagsprøver, at der hører en rigtig god historie med til Reptile And Retards nærmest invaderende entré på den internatio-nale musikscene. Efter at have mødt hinanden på Kaospilotuddannelsen i Århus startede Mads og Esben grup-pen i 2008, og siden da er det gået hurtigt – rigtig hurtigt. Det har bety-det, at duoen har været på to længe-revarende turnéer rundt på en lang række spillesteder og festivaler i Kina, hvor første sten blev lagt i forbindelse med et udvekslingsophold.

Esben: ”Vores første koncert var på Trøjborg Beboerhus til Maskineriet, og planen med at starte var, at vi skulle på udveksling i Kina med Kaospilo-terne. Vi skulle af sted i fire måneder, og vi havde begge to nogle rock-bands hjemme i Århus, hvor vi havde været ude og spille på Beboerhuse og sådan noget. De steder man nu kan få lov til at spille sin undergrundsrock. Så vi vidste, at vi skulle af sted der, og

vi kunne hverken have basforstærker, trommesæt eller noget som helst med til Kina, så vi blev simpelthen nødt til at lave et projekt, vi kunne pakke ned i et par kufferter. Vores anden koncert var i vores klasselokale i Shanghai i februar 2009 - et virkelig smadret lokale med et lydanlæg, vi havde lånt. Og der kom en fyr, der er booker for nogen af de største elektroniske klub-ber i Shanghai.”

Mads: ”Vi havde lavet lidt fodarbejde og havde fundet ud af, hvem der var noget ved musikken i Shanghai. Vi havde inviteret dem på mail og ringet rundt og sådan noget. Vi kendte nogen, der havde været i Shanghai før, som kendte nogen. Så dukker der denne her fyr op, som hedder Michael (Ohlsson red.) – og han er stadig vores manager i Kina nu. En virkelig god fyr.”

Esben: ”Det er ham, der har fået hul igennem i Kina. Så vores første koncert var på Trøjborg Beboerhus, anden koncert i vores klasselokale i Shanghai, og tredje koncert – det var Michael, der havde sat den op – var på den største elektroniske undergr-undsnatklub i hele Shanghai, hvor der bor tyve millioner mennesker.”

Mads: ”Det var fedt, og det er en af de koncerter, som jeg sådan virkelig har elsket, vi har spillet. Da vi var færdige, kom jeg ud og var helt lyk-kelig, fordi vi vidste ikke rigtig, om det holdt. Vi havde kun hørt det på sådan nogle små anlæg, og vi vidste ikke, hvad fanden det var, vi lavede rigtig. Jeg kan bare huske, at da vi kom ud fra den koncert, tænkte jeg bare: fuck mand....”

Esben: ”We nailed it...”

Mads: ”Ja, eller: det virker kraftedeme - også fordi der var 400 mennesker, og de var helt oppe under taget. Vi snakkede med ejeren næste dag. Han kom hen, og så sagde han: ’Hey man – you’re the first guy ever that crowd-surfed at the shelter’.”

Esben: ”Ja, der havde aldrig været nogen, der crowdsurfede dernede før. Så kom den rockabekat (griner og peger på Mads).”

Mads: ”Det var sådan, det startede, og så var vi på den første Kina-turné, som var elleve koncerter rundt i hele Kina. Det satte Michael op.”

Netop gruppens manager i Kina, Michael Ohlsson, har ikke været den værste person for gruppen at støde på. Amerikaneren, der har bosat sig i Kina, arrangerede nemlig også Oasis’ første USA-turné, og han har stået bag gruppens to turnéer rundt i det store land, der blandt andet har betydet, at gruppen har spillet til fes-tivaler for op mod 10.000 mennesker. Ohlsson ejer desuden sin egen bar, ligesom han har et omrejsende fest-koncept kaldet Antidote med DJ’s og koncerter. Reptile And Retard plan-lægger en tredje turné østpå næste år, der vil tage dem forbi en række andre asiatiske lande som Vietnam, Taiwan, Filippinerne og måske endda et tillukket land som Nordkorea.

Woodstock og BerlinMusikalsk rammer Reptile And Retard en genre, de selv kalder for techno-soul. Iført masker indtager de klub- og festivalscenerne med samme ge-

skrevet af: rune schlosser foto: peter svendsen

REPTILE& RETARD


REPTILE & RETARD

jst, hvor de bliver akkompagneret af en VJ, ligesom de for nylig har også fået en trommeslager med som en del af deres faste livebesætning.

Mads: ”Hvis der er noget, vi kan, som mange andre ikke kan, så er det at give en meget speciel liveoplevelse. På alle punkter. Der er ikke ret mange, der kan det, vi kan i Danmark - og faktisk heller ikke særlig mange i verden. Jeg tror, vi er voldsommere end rigtig mange andre – især inden for vores genre. Vi har en god helhed-soplevelse – både med det visuelle, men vi gør også nogle ting i vores shows, som folk ikke regner med. Det er tit, at det virker meget stærkt, når man gør noget uventet.”

Esben: ”Det kommer også af et dog-me. At kunne tage hele vores rocker-faring og pakke den ned i to kufferter. Det at kunne tage ud og plugge to jackstik i en eller anden lallet DJ-pult, hvor der plejer at stå en eller anden røvsyg lorte-DJ, der gemmer sig bag et æblelogo og spiller syvkabale. Der har vi bare vores rocknosser hængen-de hele vejen ude over scenekanten, og det fungerer bare på en helt anden måde, end hvad de laptopmusikere kan hamle op med.”

Mads: ”Vi kalder det techno-soul, fordi det er elektronisk musik med sjæl. Der er rigtig meget elektronisk musik, som er virkelig godt, men som ikke har nogen sjæl. Vi har derimod flere dogmer - nogle ting vi gerne vil ramme rent musikalsk. For eksempel vil vi gerne være en kombination mel-lem en mørk tysk kælder, der ligger 30 meter under jorden et eller andet sted i Berlin og så en solbeskinnet Woodstockfestival i 70’erne.

Esben: ”Ja, at bruge technoklichéer til at få mere blues ind på natklubberne. Det er vores trojanske hest.”

Reptile And Retard – No Album Out NowDa Musik Aarhus møder Reptile And Retard er de i fuld gang med arbejd-sprocessen omkring debutalbummet, der vil se dagens lys engang næste år, afhængigt af hvornår den omtalte asiatiske turné bliver afviklet. Musik-ken laver de dog i Århus.

Mads: ”Vi har et hjemmestudie, hvor vi indspiller, leger og sådan. Noget af det er baseret omkring program-mering, hvor Esben sidder og pro-grammerer, men vi er begyndt at lege mere. Her på det sidste er vi begyndt at spille mange af tingene på både guitar og klaver.”

Esben: ”Vores første numre er faktisk kommet ved at sidde og jamme på et klaver, hvorefter vi går og nynner det for os selv, tager det med ned i stud-iet og laver det om til sådan noget lidt mere plastic-agtigt for så at give det noget mere sjæl igen. Vi er også begyndt at være nogle lydnørder. For eksempel ved at tage vores guitarer, spille dem ind og klippe dem op og tage nogen af vores synthesizers og køre igennem guitarforstærker, og spille det ind igen med en mikrofon. Vi har både noget, der er ren techno, men også noget som har været ude af computeren.”

Esben: ”Der kommer også en produc-er ind over på et tidspunkt, og det er faktisk det stadie, vi er på vej ind i nu. Den periode vi lige har haft, har været centreret om at skrive numre og sørge for at have prototypen på det album,

der kommer ud. Den prototype har vi klar nu. Og vi har nogle forskellige producers, vi godt kunne tænke os, at arbejde sammen med. Vores manager har hjulpet os med at finde frem til nogle spændende folk, der ville kunne give os en god lyd. Så vi vil prøve nogle samarbejder af, hvor vi sender prototypen ud i forvejen. Derefter de-finerer vi sounden lidt mere stringent og får det indspillet.”

Mads: ”Ja, vi skal have en eller an-den, der kan tage det videre fra der, hvor det er nu.

Esben: ”Det er jo første gang, vi prøver det. Der er jo ikke rigtig nogen af os, der har lavet albums før, så det er en meget åben og spændende proces. Det kan godt være, at vi kan lave et album efter det her, men hvor kunne det være fedt, hvis vi lavede vores livsværk første gang.”

Reptile And Retard har talt med flere pladeselskaber, der gerne vil samarbejde med de arbejdsomme herrer, ligesom der er management- og bookingbureauer fra Tyskland, Canada og England, der har meldt sin interesse.

Esben: ”Vi har snakket med en del pladeselskaber efterhånden.”

Mads: ”Ret mange faktisk, men vi har valgt ikke at fokusere på det. Vi vil rigtig gerne snakke med dem, men lige nu vil vi hellere bare lave musik og finde dén producer. Så kan vi altid finde ud af, hvem fanden der skal udgive det.”

Reptile & Retard spiller på Traind. 21. januar. Se fuldt program på side s. 32 + 33

INFO


REPTILE & RETARD

Rockbandet The Bang Bang Brain brænder for musik. Så meget at rockmusikkens primale vildskab, som de kalder det, nærmest er et narkotikum for dem. Når den først får fat i dem, bliver de overvældet af en in-tensitet, som er svær at kontrollere.

Det er ikke altid nemt at lave in-terviews via e-mail, fordi man som interviewer ikke får samme fornem-melse for dem, man taler med. Man møder dem ikke og ser derfor heller ikke, hvordan og med hvilken mimik de svarer på éns spørgsmål. Det var af forskellige årsager nødvendigt at foretage et e-mail interview med The Bang Bang Brain, men ingen bekymringer var nødvendige: Dette

band brænder igennem papir, internet og tastatur med sin helt egen vanvit-tige intensitet. Men hvem er de så de her vilde rockmusikere? Mads Dams-gaard Kristiansen (forsanger, per-cussion), Joe Astrup (guitar), Henrik Vorup Mortensen (bas, backing vocal) og Silas Michelsen (trommer) præsen-terer sig selv på følgende måde:”Mads DK synger. Han spiller også på tamburiner. Men de går desværre tit

i stykker eller bliver væk. Joe spiller guitar. Han har mange guitarer. Én af dem er halvdyr. Men de fleste af dem er lidt noget bras, eller også er de nogle, som han har lånt. Henrik spiller bas. Han har to af dem. De er begge sorte, men den ene er til salg. Silas har ét trommesæt. Henrik har også ét. Henrik spiller også trommer i et band, som hedder Unison Bend. Silas og Joe spiller også i et band, som hedder Emily and the Orgasm Addicts, og Mads er med i en elek-tronisk duo, som hedder Reptile and Retard. Så vi har en del at se til, som du nok kan forstå. Tidligere var der en anden trommeslager, i stedet for Si-las, men han valgte at hellige sit liv til buddhisme og østens mystik. Der var også en guitarist mere engang. Han spiller nu i Black City, hvis det siger

jer noget. Det havde han mere lyst til. Joe læser fysik på universitetet. Mads havde tidligere gang i en seriøs fodboldkarriere. Henrik og Silas har aldrig lavet noget fornuftigt, udover at spille musik. Hvis man da kan kalde det fornuftigt. Vi kendte ikke hinan-den, før at vi begyndte at spille sam-men. Vi blev samlet af en producer, der var ude på at skabe det perfekte rockband. Siden har han selv opgivet projektet. Men vi fortsætter ufortrø-dent. Med tiden er vi faktisk blevet ret gode venner. Den nuværende form af bandet har eksisteret i 19 måneder. Muligvis er det bare et tilfældigt tal, som én eller anden har slynget ud i luften.”Sandsynligvis er der én eller flere læsere derude, der på nuværende tidspunkt allerede har én eller anden

skrevet af: karIna luIse andersen foto: peter chrIstIansen

THE BANGBANG BRAIN


THE BANG BANG BRAIN


THE BANG BANG BRAIN

syret fornemmelse af, hvad og hvem The Bang Bang Brain i virkeligheden er, eller også sidder man og er bog-stavelig talt ’lost’ i en fragmenteret ordstrøm, der på sin helt egen måde ingen mening giver. Bandnavnet gør det ikke bedre. Det kan, ifølge bandet selv, betyde alt og ingenting:”Det har ikke nogen helt konkret betydning. Folk fortolker bandnavnet utroligt forskelligt. Vanvid og genial-itet. Nogen ser en masse sex i navnet. Nogen ser selvmord - hjernemasse splattet ud over en hvid klinkevæg. Andre kanoner. Vi synes selv, at det kan betyde ret mange ting. Egent-ligt er det nok mest en følelse. Når vinterbaderen rammer vandet. Når MDMA’en kicker ind. Når man får en ide, som man tror helt usædvanligt meget på, lige i sekundet - man ser kun mulighederne og ænser ikke begrænsninger, som når man spiller musik og glemmer alt andet.”

Udtalelser omkring hvor meget bandet elsker at spille musik op-træder igen og igen i interviewet, og på spørgsmålet om hvilke elementer i deres musik, The Bang Bang Brain anser for at være mest vigtige, så findes der ingen tvivl hos bandet:”Gode sange. Vi stiller tårnhøje krav til vores eget materiale. Vi forsøger altid at skrive musik, som er større end os selv, selvom det selvfølgelig er håbløst svært. De virkelig gode musi-kalske idéer har en ‘selvfølgelighed’ over sig, som er tidløs - som om at idéen altid har været der, tilgængelig for alle, man har bare været så hel-dig at være den, som fik æren af at snuble over den. Man kan måske tale om en slags ‘a priori’-sangskrivning. Det er muligvis noget småfilosofisk sludder, men den slags er populært blandt musikere. Rent praktisk be-tyder det, at vi bruger MEGET lang tid på at skrive musik. Vi mødes ikke én eftermiddag, én gang om ugen og øver lidt. Det fungerer ikke for os. Vi planlægger som regel flere dages uafbrudt marathon-øvning. Vi arbejder meget med konceptuelle øvegange: Vi isolerer os f.eks. i et hus på landet, i flere dage. Vi øver også tit søndag morgen. Det føles enormt ægte at spille rock, når man har tømmermænd. I år øvede vi 1., 2. og 3. januar, lige oven på nytårsaften. Vi skrev en sang hver af de tre dage. I bund og grund handler det om, at vi sætter os selv i nogle uvante, anderledes og måske pressede situ-ationer. I sådanne situationer opstår

der ofte idéer, som ingen havde set komme - heller ikke os selv. Det ironi-ske er, at vi ofte bruger mange dage på at arbejde med den samme sang-skitse for til sidst at skrotte den. Men når de der helt uventede idéer opstår, tager det som regel ingen tid at skrive et helt, færdigt nummer.”

VildskabSangskrivning er altså helt tydeligt essentiel for The Bang Bang Brain, og det pres bandet lægger på sig selv i kompositionsprocessen er tilsynela-dende en del af den intensitet, som betyder meget for bandet. Men til gengæld er det sværere for dem at rumme al denne passion for musik-ken, når de skal spille live.”Koncerterne er en helt anden historie. Tit går der ged i den. Mads er engang faldet ned fra en lampe i loftet, med hovedet først. Han var helt væk bagefter. Men heldigvis var der masser af flinke mennesker, som bar ham ud og tog sig af ham. En anden gang lykkedes det ham, ved et uheld, at vælte det meste af PA-anlægget. Det var lidt pinligt. Heldigvis var der ingen, som kom til skade. Han husker ikke rigtigt noget af episoden selv. Det lyder måske ret tåbeligt det hele, men du må forstå, at vi er meget intense omkring vores musik. Og den der primale vildskab, som er rockmusikkens hovednerve, kan være overvældende intens - som et drug. Men vi er altså ikke ude på at lave ballade. Alt det kaos har også haft uheldige konsekvenser for os. Vi har i perioder haft ry for at være sådan nogen, som gerne ville smadre alting. Det kan godt være et problem, når man gerne vil ud og spille. Vi er trætte af det rygte. I virkeligheden har vi aldrig rigtigt ødelagt noget. Og hvis vi har gjort det, har vi ALTID erstattet det. Vi er ikke ude på at blive uvenner med nogen. Vi vil bare spille,” fortæller bandet, mens de uddyber, at deres vildskab har en tendens til at smitte af på de folk, der kommer til koncerterne:”Ofte er publikum faktisk mindst lige så slemme som os og medvirker til at piske den der vanvittige stemn-ing op. For nylig spillede vi i en fancy tøjbutik. Vi var ret bekymrede for, om folk skulle rasere stedet og begynde at stjæle alt det dyre tøj. Specielt fordi at vi har en sang, som hedder ‘Take It’ - den handler om, at hvis man er overbevist om, at man vil elske en ting højere end tingens retmæssige ejermand, så skal man bare stjæle

den. Vi undlod selvfølgelig at spille den sang i butikken. Og det hele gik faktisk fint - intet blev ødelagt eller stjålet, og indehaverne var glade og smilende bagefter. Vi spiller også akustiske koncerter nogle gange. Så er stemningen helt anderledes. I stedet for den primale vildskab er det skrøbelighed, som kommer til udtryk. Man er meget nøgen, når man ikke kan gemme sig bag store forstærkere og overdrive-pedaler. Men den nø-genhed er enormt rar at opleve og udtrykke. Vi tror, at det er vigtigt, at man som musiker tør vise den side af sig selv og sit materiale.”The Bang Bang Brain fortæller også, at musikken for dem handler mest om indhold frem for form. De bryder sig ikke om hype, koncept eller den fokus, de mener der er på sound for tiden i musikbranchen. ”Sangen er for os altid vigtigere end konceptet. Vi spiller musik med hjertet. Det er der desværre meget få bands, der virkelig gør. Eller også er de bare meget dårlige til at vise det. Det er naturligvis en meget flyvsk kommentar, men vi tror godt, man kan se det, hvis man kigger rigtig nøje efter. Vi får tit at vide, at vi er et meget sexet band. Vi føler os dog ikke så sexede til daglig.” Uanset om The Bang Bang Brain er i stand til at bedømme, om de sådan går og er sexede til hverdag eller på scenen for den sags skyld, så mener de selv at have en ret realistisk tilgang til deres musikalske evner:”Vi adskiller os nok også fra andre bands ved ikke at være teknisk ori-enterede i vores spil. Henrik er faktisk den eneste rigtigt dygtige musiker i bandet. Mads har lært sig selv at synge, Silas har bare gået på friskole og spillet bongotrommer hele sin barndom, Joe har aldrig rigtig lært at spille guitar. Men den generelle mangel på skoling kan nok godt være en fordel. Det er nemt at være umid-delbar omkring sin musik, når man ikke har lært, hvad der er rigtigt og forkert. Vi vil også gerne prøve at ud-vide rammerne for, hvad det er muligt at gøre med musik. Rockkoncerten som medie, f.eks, er en temmelig slidt størrelse, og vi forsøger løbende at tilføre nye dimensioner ved at spille koncerter på utraditionelle locations og ved at være opfindsomme med vores interaktion med omgivelserne. Vi har en gammel drøm om at spille historiens første vægtløse koncert. Det ville sikre os en plads i historien, og det er da et mål, der er værd at

sigte efter.”The Bang Bang Brains koncert på Musik Aarhus Festivalen bliver uden tvivl ikke vægtløs og dermed ikke historieskrivende, men ”til gengæld” har bandet en temmelig udefinérbar holdning til sine to med-bands på plakaten, Fossils og Glow Kit:”Vi kender én, som hedder Kasper fra Glow Kit. Han er flink. Joe har vist hørt en lydprøve med Fossils engang. Det var meget højt.”Flinke mennesker, høj lyd og primal vildskab – det kan KUN blive godt!

The Bang Bang Brain spiller på Musikcaféen d. 20. januar. Se fuldt program på side s. 32 + 33

INFO


THE BANG BANG BRAIN

ANN

FRA 2012BOR VI HER - PÅ GODSBANEN

DU SER PÅMUSIKCAFÉNS NYE HJEMSTED.

WWW.MUSIKCAFEEN.DK

Documents

Musik Aarhus Festival 2011