MuligHedenwww.ikast-brande.dk

September 2015

Robuste idéer

En af lysfolkene, Erik Knudsen,

tester lysanlægget,

inden sæsonen går i gang

Skulle Ikasts kulturhus, Bakkehuset, gen-nem sine 20 år have betalt sig fra at have folk til at betjene lysmixeren til koncerter eller hjælpe bands med at slæbe instru-menter og servicere kunstnere med mad og drikke – ja så havde kulturhuset for længst drejet nøglen om.

Sammen med en stor gruppe af frivillige folk i baren udgør scenemester og lys-holdet den kerne af folk med interesse for kultur, som har set lyset i at gå flere sam-men om at skabe kulturelle oplevelser.

Godt for byenEn af dem, Per Nielsen, tidligere ansat ved kommunen og nu pensionist, er klar i mælet om, hvorfor han tager del i arbejdet.

- Min kone startede med at hjælpe på dagholdet og se-nere om aftenen. På den måde fik

jeg et indblik i de arrangementer, der blev afholdt. Jeg syntes, det er godt, at vi i Ikast - på trods af Bakkehusets stør-relse - kan præsentere store kunstnere, så vi ikke er afhængige af altid at skulle til de større byer. Dette kan selvfølgelig kun lade sig gøre ved at holde udgifter-ne nede, og det vil jeg gerne være med til. Samtidig er det tilfredsstillende, at man som pensionist fysisk kan hjælpe til på tider, hvor andre har svært ved at kunne hjælpe - samtidig med at fritiden bliver brugt til gode oplevelser.

Godt for krop og sjælOg han får desuden selv en del ud af det.

-Man får en masse positive oplevel-ser med kunst-nerne, som er glade for

vores indsats med at servicere dem med materiale og mad. Samtidig får vi oplevet koncerterne live. Vi har også nogle hyggelige timer med de andre frivillige, som betjener lys og bar. At vi så som ’betaling’ bliver indbudt til jule-frokost, er jo kun en ekstra bonus, siger Per Nielsen. Han kan varmt anbefale andre at tage del i frivilligt arbejde.

En anden frivillig på holdet, tidligere lærer på Bording Skole, Nils Krogholm, siger om sit engagement i huset:

-Som pensionist er det godt at have plig-ter, som gør, at man kommer ud af huset. Og så er det rart at kunne gøre gavn og at være med til at give andre – og én selv – gode oplevelser. Man møder nye mennesker og får gode kulturelle oplevel-ser – det er med til at holde én i live. (IA)

Størstedelen af scenemestre og lydfolk. Fra venstre: Ivan Jensen, Preben Kristensen, Nils Krogholm, Jens Sørensen og Peder Lønne, Søren B. Sørensen, Torben Horshauge, Per Nielsen og Flemming Staal.

Læs i

denn

e udg

ave

2 MuligHeden

MuligHedenGrib muligheden!

www.ikast-brande.dk

Udgiver: Ikast-Brande KommuneAnsvh. chefredaktør:Kommunaldirektør Henning HansenRedaktion: Kommunikationskonsulent Mette Ladegaard (ansvarlig) (ML) Kommunikationskonsulent Brian Møller Nielsen (BMN)KommunikationskonsulentInge Ramsing (IR)Redaktionel bistand: Focus Ikast-Brande (IA)

Kontakt redaktionen:Tlf. 99 60 40 25 e-mail: muligheden@ikast-brande.dkTrykning: OMT Avistryk Herning-Ikast A/SOplag: 37.000 stk.Til samtlige Ikast-Brande Kommunesansatte og borgere.

Foto: Forside: Flemming Staal, Ikast-Brande KommuneSide 3: Foto af Linnebjerg Bakkeø: Morten D.DSide 4: Caroline Graff, Johanne Sønderby, Line Christensen, Sofie Johanna Madsen, Aalborg UniversitetØvrige: Redaktionen

MuligHeden• er et magasin med historier om innovative og

nyskabende aktiviteter i Ikast-Brande Kommune

• udspringer af arbejdet med Ikast-Brande som ”Mental Frikommune”. Målet er at udvikle nye måder at tænke og løse opgaver omkring fremtidens velfærd

• henvender sig både til kommunens borgere og medarbejdere

• udkommer i marts, juni, september og december

• uddeles med FOCUS til alle husstande i kommunen og på kommunens arbejdspladser

Fritid, oplevelser og en håndsrækning til kulturen

September 2015

En ren ’mandegruppe’ har sat sig på opgaven som scenemestre og lysfolk i Bakkehuset

Postkort fra Ikast-Brandes natur - en oplevelse værd- Gør noget uventet. Giv dig selv et frikvarter, eller kør en anden vej hjem fra arbejde. Tag en afstikker til nogle af de mange naturoplevelser, som Ikast-Brande området byder på - ganske gratis. Det behøver ikke kræve det store, hverken tid eller planlægning. Drop aftensmaden og tag i stedet et par rugbrødsmadder med ud i skoven. Brug tiden på bare at være i og opleve naturen.

Sådan lyder opfordringen fra biolog Lene Kolind Vilstrup, der blandt andet står for kommunens guidede ture ude i naturen.

- I min formidling lægger jeg vægt på at fortælle, hvad sommerfuglen, mosen, krattet og bækken betyder for sammenhængen i naturen. Så bliver det nemmere for dig at huske og fortælle videre til andre. Når vi hver især spreder viden på den måde, er det med til at skabe forståelse for, hvorfor vi både skal bruge og værne om naturen.

Her på siden giver Lene Kolind Vilstrup en håndfuld idéer til oplevelser i dit nabolag. (IR)

3MuligHeden

Postkort fra naturen 3Robuste ældre 4 Når alderen

intet betyder 5

Robuste medarbejdere 6 Bøger hjælper børn 7 Robust

til fremtiden 7

Brande Å løber igennem byen og tilbyder et grønt åndehul.

Lene cykler gerne denne ’omvej’ for at hente sine børn. Hun

gør altid et stop for at lytte til vandfaldet, og er hun heldig, ser

hun isfuglen, møder vandstæren og opdager ørreder i åen.

Bølling Sø og Skygge Ådal giver dig historiens vingesus. Det var her omkring, at to drenge i 1950 fandt ”Tollundmanden” begravet i tørvemosen. Der er gamle trædesten gennem mose og egekrat. Hærvejen passerer forbi, og der er naturoplevelser for enhver.

Kvindebækken snor sig tæt på Harrild Hede Naturcenter og er et af Danmarks reneste vandløb. Her kan man stikke tæerne i bækken, nyde stilheden, lytte til vandets rislen og opdage en mangfoldighed af sommerfugle, guldsmede, insekter og planter. Det er guld værd for både store og små efter en travl dag.

Nord for banen i Ikast, hvor man kan tage en afstikker

fra stierne og opleve vildnissets dyre- og planteliv:

Naturen behøver ikke at være så friseret. Det er sjovere

at gå på opdagelse i.

Linnebjerg Bakkeø nord for Ikast gemmer på den truede

sommerfugleart ’brun pletvinge’, der holder til i de flotte gamle

egekrat. Her bidrager frivillige til en særlig form for naturpleje,

og brun pletvinge er derfor atter i fremgang på trods af, at det

har været et dårligt år for sommerfugle. Foto: Morten D.D.

En af lysfolkene, Erik Knudsen,

tester lysanlægget,

inden sæsonen går i gang

Skulle Ikasts kulturhus, Bakkehuset, gen-nem sine 20 år have betalt sig fra at have folk til at betjene lysmixeren til koncerter eller hjælpe bands med at slæbe instru-menter og servicere kunstnere med mad og drikke – ja så havde kulturhuset for længst drejet nøglen om.

Sammen med en stor gruppe af frivillige folk i baren udgør scenemester og lys-holdet den kerne af folk med interesse for kultur, som har set lyset i at gå flere sam-men om at skabe kulturelle oplevelser.

Godt for byenEn af dem, Per Nielsen, tidligere ansat ved kommunen og nu pensionist, er klar i mælet om, hvorfor han tager del i arbejdet.

- Min kone startede med at hjælpe på dagholdet og se-nere om aftenen. På den måde fik

jeg et indblik i de arrangementer, der blev afholdt. Jeg syntes, det er godt, at vi i Ikast - på trods af Bakkehusets stør-relse - kan præsentere store kunstnere, så vi ikke er afhængige af altid at skulle til de større byer. Dette kan selvfølgelig kun lade sig gøre ved at holde udgifter-ne nede, og det vil jeg gerne være med til. Samtidig er det tilfredsstillende, at man som pensionist fysisk kan hjælpe til på tider, hvor andre har svært ved at kunne hjælpe - samtidig med at fritiden bliver brugt til gode oplevelser.

Godt for krop og sjælOg han får desuden selv en del ud af det.

-Man får en masse positive oplevel-ser med kunst-nerne, som er glade for

vores indsats med at servicere dem med materiale og mad. Samtidig får vi oplevet koncerterne live. Vi har også nogle hyggelige timer med de andre frivillige, som betjener lys og bar. At vi så som ’betaling’ bliver indbudt til jule-frokost, er jo kun en ekstra bonus, siger Per Nielsen. Han kan varmt anbefale andre at tage del i frivilligt arbejde.

En anden frivillig på holdet, tidligere lærer på Bording Skole, Nils Krogholm, siger om sit engagement i huset:

-Som pensionist er det godt at have plig-ter, som gør, at man kommer ud af huset. Og så er det rart at kunne gøre gavn og at være med til at give andre – og én selv – gode oplevelser. Man møder nye mennesker og får gode kulturelle oplevel-ser – det er med til at holde én i live. (IA)

Størstedelen af scenemestre og lydfolk. Fra venstre: Ivan Jensen, Preben Kristensen, Nils Krogholm, Jens Sørensen og Peder Lønne, Søren B. Sørensen, Torben Horshauge, Per Nielsen og Flemming Staal.

Læs i

denn

e udg

ave

2 MuligHeden

MuligHedenGrib muligheden!

www.ikast-brande.dk

Udgiver: Ikast-Brande KommuneAnsvh. chefredaktør:Kommunaldirektør Henning HansenRedaktion: Kommunikationskonsulent Mette Ladegaard (ansvarlig) (ML) Kommunikationskonsulent Brian Møller Nielsen (BMN)KommunikationskonsulentInge Ramsing (IR)Redaktionel bistand: Focus Ikast-Brande (IA)

Kontakt redaktionen:Tlf. 99 60 40 25 e-mail: muligheden@ikast-brande.dkTrykning: OMT Avistryk Herning-Ikast A/SOplag: 37.000 stk.Til samtlige Ikast-Brande Kommunesansatte og borgere.

Foto: Forside: Flemming Staal, Ikast-Brande KommuneSide 3: Foto af Linnebjerg Bakkeø: Morten D.DSide 4: Caroline Graff, Johanne Sønderby, Line Christensen, Sofie Johanna Madsen, Aalborg UniversitetØvrige: Redaktionen

MuligHeden• er et magasin med historier om innovative og

nyskabende aktiviteter i Ikast-Brande Kommune

• udspringer af arbejdet med Ikast-Brande som ”Mental Frikommune”. Målet er at udvikle nye måder at tænke og løse opgaver omkring fremtidens velfærd

• henvender sig både til kommunens borgere og medarbejdere

• udkommer i marts, juni, september og december

• uddeles med FOCUS til alle husstande i kommunen og på kommunens arbejdspladser

Fritid, oplevelser og en håndsrækning til kulturen

September 2015

En ren ’mandegruppe’ har sat sig på opgaven som scenemestre og lysfolk i Bakkehuset

Postkort fra Ikast-Brandes natur - en oplevelse værd- Gør noget uventet. Giv dig selv et frikvarter, eller kør en anden vej hjem fra arbejde. Tag en afstikker til nogle af de mange naturoplevelser, som Ikast-Brande området byder på - ganske gratis. Det behøver ikke kræve det store, hverken tid eller planlægning. Drop aftensmaden og tag i stedet et par rugbrødsmadder med ud i skoven. Brug tiden på bare at være i og opleve naturen.

Sådan lyder opfordringen fra biolog Lene Kolind Vilstrup, der blandt andet står for kommunens guidede ture ude i naturen.

- I min formidling lægger jeg vægt på at fortælle, hvad sommerfuglen, mosen, krattet og bækken betyder for sammenhængen i naturen. Så bliver det nemmere for dig at huske og fortælle videre til andre. Når vi hver især spreder viden på den måde, er det med til at skabe forståelse for, hvorfor vi både skal bruge og værne om naturen.

Her på siden giver Lene Kolind Vilstrup en håndfuld idéer til oplevelser i dit nabolag. (IR)

3MuligHeden

Postkort fra naturen 3Robuste ældre 4 Når alderen

intet betyder 5

Robuste medarbejdere 6 Bøger hjælper børn 7 Robust

til fremtiden 7

Brande Å løber igennem byen og tilbyder et grønt åndehul.

Lene cykler gerne denne ’omvej’ for at hente sine børn. Hun

gør altid et stop for at lytte til vandfaldet, og er hun heldig, ser

hun isfuglen, møder vandstæren og opdager ørreder i åen.

Bølling Sø og Skygge Ådal giver dig historiens vingesus. Det var her omkring, at to drenge i 1950 fandt ”Tollundmanden” begravet i tørvemosen. Der er gamle trædesten gennem mose og egekrat. Hærvejen passerer forbi, og der er naturoplevelser for enhver.

Kvindebækken snor sig tæt på Harrild Hede Naturcenter og er et af Danmarks reneste vandløb. Her kan man stikke tæerne i bækken, nyde stilheden, lytte til vandets rislen og opdage en mangfoldighed af sommerfugle, guldsmede, insekter og planter. Det er guld værd for både store og små efter en travl dag.

Nord for banen i Ikast, hvor man kan tage en afstikker

fra stierne og opleve vildnissets dyre- og planteliv:

Naturen behøver ikke at være så friseret. Det er sjovere

at gå på opdagelse i.

Linnebjerg Bakkeø nord for Ikast gemmer på den truede

sommerfugleart ’brun pletvinge’, der holder til i de flotte gamle

egekrat. Her bidrager frivillige til en særlig form for naturpleje,

og brun pletvinge er derfor atter i fremgang på trods af, at det

har været et dårligt år for sommerfugle. Foto: Morten D.D.

Ikast-Brande Kommune er trukket i arbejdstøjet og har i samarbejde med Københavns og Syddansk universiteter undersøgt 40 af kommunens ældre mellem 60 og 94 år. Alle har de ét tilfælles. De klarer sig selv i hverdagen og får ikke hjælp til hverken rengøring, madlavning eller personlig pleje. De er robuste ældre.

Mere af det, der virkerBaggrunden for ’Projekt Robuste Ældre’ er, at der om 15 år vil være betydelig flere ældre i Danmark. En stor generation nærmer sig pensionsalderen, og flere og flere bliver over 100 år. Samtidig bliver arbejdsstyrken mindre, og hvad så? Hvem skal tage sig af de ældre, hvis de ikke selv kan?

- Når vi skal finde nye løsninger, kigger vi ofte på det, der ikke fungerer, og det giver også tit god mening. Men hvorfor bruger

vi ikke mere tid på det, vi gerne vil have mere af? Hvad er det egentlig, der kendetegner de ældre mennesker, som klarer sig selv? Og kan vi understøtte det? Det er det, vi har undersøgt i projektet, fortæller sundhedsinnovator Peter Thybo og fortsætter:

- Undersøgelsen viser helt tydeligt, at hele livet er i spil, når man udvikler robusthed. Det starter allerede i den tidlige barndom og ungdom og fortsætter ind i arbejds- og familielivet. Samtidig viser undersøgelsen, at robuste mennesker uden tvivl også kan have mødt store udfordringer i deres liv, men at de netop har haft evnen til at tackle dem.

En indsats på tværsProjektet om de robuste ældre er startskuddet til en tværgående proces, der skal understøtte robusthed hos især børn og unge i

kommunen. På en konference har en bred vifte af fagpersoner givet deres bud på, hvad der karakteriserer robuste mennesker - både børn, voksne og ældre. Næste skridt i processen er at finde ud af, hvordan kommunen kan understøtte robusthed i alle livets facetter.

- Sundhed handler ikke kun om at holde sygdom væk. Sundhed handler også i høj grad om, hvordan vi har det med os selv og andre. Vi er igennem de senere år blevet klogere på på, hvad der udvikler robusthed og modstandskraft, og den viden skal vi have bragt i spil på tværs af afdelinger og områder, så den i endnu højere grad understøtter de tilbud, vi har i kommunen. Nu skal vi handle, slutter Peter Thybo (ML).

Når jeg bliver gammel…TEMA: Robuste ældre

Når jeg bli’r gammel Så vil jeg sidde på en bar

Der hvor havet slår ind over molen Og dele rødvin med memoirer Med de andre gamle i solen

Peter A. G.

MuligHeden4

Robuste ÆldreUndersøgelsen viser, at ældre robuste mennesker har følgende karakteristika:

• De hviler i sig selv

• De oplever mening i livet

• De har tætte relationer og netværk (familie og børn)

• De kan acceptere livets udfordringer og sorger

• De vil selv

• De skaber en struktureret hverdag med indhold

• De er aktive – også som frivillige

• De er opvokset i små kår

• De har altid haft pligter i hverdagen

• De har taget værdier fra barndommen med sig videre

i livet

• De kan omstille sig

• De kan tænke kreativt og finde løsninger på problemer

og udfordringer

• De accepterer de forandringer, alderen byder på, og

tilpasser sig nye udfordringer og levevilkår

• De er positive

FAKTAIkast-Brande Kommune har i samarbejde med Syddansk Universitet og Københavns Universitet gennemført projektet ’Robuste ældre’. Projektet er støttet af Nordea Fonden.

FAKTA • I Ikast-Brande Kommune er der et korps på 62 IT-frivillige• De frivillig er organiseret i Ældresagen, aktivitetscentre og

pensionistforeninger• Frivillige tilbyder IT-kurser for ældre i Blåhøj, Bording,

Brande, Ejstrupholm, Engesvang, Ikast og Nørre Snede.

Vil du vide mere om IT-kurserne? Gå ind på www.it-forældre.dk eller ring til frivillighedskoordinator Vibeke Grønskov på telefon 27 50 10 56.

Annie Hangaard Pedersen på 63 år deltog i undersøgelsen. Hun fortæller: Det er så dejligt, at jeg kan arbejde frivilligt nu.

Kirstine Rahbek Hansen på 86 år deltog i undersøgelsen. Hun fortæller: Vi skulle arbejde derhjemme. Når vi kom fra skole, fik vi andet tøj på, så vi kunne komme til at arbejde.

Sofus Møller er hjælpe-underviser på et kursus, der skal klæde kommunens IT-frivillige på til at undervise i, hvordan man bruger en iPad

For ti år siden startede Sofus Møller Datastuen i Nørre Snede. De første to år var han alene om at undervise ældre med interesse i IT. I dag er der otte frivillige undervisere i Datastuen på Bavnehøj.

Sundhedsinnovator Peter Thybo er en af drivkræfterne bag ’Projekt Robuste Ældre’

Når man kigger i Sofus Møllers kalender, er det svært at finde en ledig tid. Enten underviser han i IT, er i Grindsted for at fortælle om de IT-frivilliges arbejde i Ikast-Brande eller også er han til fødselsdag. Sofus på 77 år har mange jern i ilden – og sådan har det altid været.

Frivillig IT-underviserFra oktober til maj bruger Sofus Møller tre eftermiddage om ugen på at undervise ældre i IT eller stå til rådighed i Datastuen på Bavnehøj i Nørre Snede. Her hjælper han andre ældre med spørgsmål om alt fra NemID og E-boks til iPad og opsætning af ny telefon.

- Det er lysten, der driver værket. Jeg kan godt lide at møde nye mennesker og bliver stolt, når mennesker på 75-80 år, der aldrig har brugt en computer, finder ud af, at det faktisk ikke er så svært, siger Sofus Møller og smiler.

Ophavsmand til DatastuenFor 10 år siden startede Sofus Møller Datastuen i Nørre Snede.

Som IT-koordinator i antenneforeningen kom han dengang rundt i mange hjem og blev ofte spurgt, om han ikke kunne hjælpe med at sende en mail eller finde en hjemmeside.

- Jeg oplevede, at der var et behov for et sted, hvor ældre kunne lære at bruge en computer, og så åbnede jeg Datastuen. De første to år var jeg alene og underviste på mine egne computere. I dag er vi otte frivillige, og Datastuen har fået sin egen computer-park, fortæller Sofus Møller.

Et korps af frivilligeI hele Ikast-Brande er der et korps på 62 IT-frivillige, der på tværs af foreninger, aktivitetscentre og kommunen hjælper hinanden med at klæde ældre på til at finde vej i den digitale jungle. For

at styrke indsatsen har alle IT-frivillige fået tilbudt et kursus i iPad. 29 har meldt sig til og skal hen over efteråret lære at bruge en iPad, så de kan undervise andre ældre i, hvordan man gør. Leif Schmidt, som er IT-frivillig i Sønderborg, står for undervisningen. Sofus Møller er hjælpe-lærer.

– Vi konkurrerer ikke med hinanden på tværs af foreninger og byer. Vi har en fælles opgave, som vi

hjælper hinanden med, og det er rigtig dejligt at mødes med andre IT-frivillige. Du får en masse input om IT, men det, der foregår i pauserne, er også rigtig meget værd, understreger Sofus Møller, og slutter med et glimt i øjet:

- Når jeg underviser ældre i IT, er de fleste faktisk yngre end mig (ML).

Når alderen intet betyder

Når jeg underviser ældre i IT, er de fleste faktisk yngre end mig.

Sofus Møller

Sofus Møller • Har haft sin egen køreskole i Nørre Snede • Har i en årrække været med i

optimistrevyen i Nørre Snede• Har undervist i EDB ved Danske

Vognmænd• Har undervist i EDB på AMU Horsens • Er en af pionererne bag præriefesten i

Nørre Snede • Har åbnet Datastuen i Nørre Snede• Er IT-koordinator i antenneforeningen i

Nørre Snede• Er frivillig IT-undervise på Bavnehøj i Nr.

Snede

5MuligHeden

Ikast-Brande Kommune er trukket i arbejdstøjet og har i samarbejde med Københavns og Syddansk universiteter undersøgt 40 af kommunens ældre mellem 60 og 94 år. Alle har de ét tilfælles. De klarer sig selv i hverdagen og får ikke hjælp til hverken rengøring, madlavning eller personlig pleje. De er robuste ældre.

Mere af det, der virkerBaggrunden for ’Projekt Robuste Ældre’ er, at der om 15 år vil være betydelig flere ældre i Danmark. En stor generation nærmer sig pensionsalderen, og flere og flere bliver over 100 år. Samtidig bliver arbejdsstyrken mindre, og hvad så? Hvem skal tage sig af de ældre, hvis de ikke selv kan?

- Når vi skal finde nye løsninger, kigger vi ofte på det, der ikke fungerer, og det giver også tit god mening. Men hvorfor bruger

vi ikke mere tid på det, vi gerne vil have mere af? Hvad er det egentlig, der kendetegner de ældre mennesker, som klarer sig selv? Og kan vi understøtte det? Det er det, vi har undersøgt i projektet, fortæller sundhedsinnovator Peter Thybo og fortsætter:

- Undersøgelsen viser helt tydeligt, at hele livet er i spil, når man udvikler robusthed. Det starter allerede i den tidlige barndom og ungdom og fortsætter ind i arbejds- og familielivet. Samtidig viser undersøgelsen, at robuste mennesker uden tvivl også kan have mødt store udfordringer i deres liv, men at de netop har haft evnen til at tackle dem.

En indsats på tværsProjektet om de robuste ældre er startskuddet til en tværgående proces, der skal understøtte robusthed hos især børn og unge i

kommunen. På en konference har en bred vifte af fagpersoner givet deres bud på, hvad der karakteriserer robuste mennesker - både børn, voksne og ældre. Næste skridt i processen er at finde ud af, hvordan kommunen kan understøtte robusthed i alle livets facetter.

- Sundhed handler ikke kun om at holde sygdom væk. Sundhed handler også i høj grad om, hvordan vi har det med os selv og andre. Vi er igennem de senere år blevet klogere på på, hvad der udvikler robusthed og modstandskraft, og den viden skal vi have bragt i spil på tværs af afdelinger og områder, så den i endnu højere grad understøtter de tilbud, vi har i kommunen. Nu skal vi handle, slutter Peter Thybo (ML).

Når jeg bliver gammel…TEMA: Robuste ældre

Når jeg bli’r gammel Så vil jeg sidde på en bar

Der hvor havet slår ind over molen Og dele rødvin med memoirer Med de andre gamle i solen

Peter A. G.

MuligHeden4

Robuste ÆldreUndersøgelsen viser, at ældre robuste mennesker har følgende karakteristika:

• De hviler i sig selv

• De oplever mening i livet

• De har tætte relationer og netværk (familie og børn)

• De kan acceptere livets udfordringer og sorger

• De vil selv

• De skaber en struktureret hverdag med indhold

• De er aktive – også som frivillige

• De er opvokset i små kår

• De har altid haft pligter i hverdagen

• De har taget værdier fra barndommen med sig videre

i livet

• De kan omstille sig

• De kan tænke kreativt og finde løsninger på problemer

og udfordringer

• De accepterer de forandringer, alderen byder på, og

tilpasser sig nye udfordringer og levevilkår

• De er positive

FAKTAIkast-Brande Kommune har i samarbejde med Syddansk Universitet og Københavns Universitet gennemført projektet ’Robuste ældre’. Projektet er støttet af Nordea Fonden.

FAKTA • I Ikast-Brande Kommune er der et korps på 62 IT-frivillige• De frivillig er organiseret i Ældresagen, aktivitetscentre og

pensionistforeninger• Frivillige tilbyder IT-kurser for ældre i Blåhøj, Bording,

Brande, Ejstrupholm, Engesvang, Ikast og Nørre Snede.

Vil du vide mere om IT-kurserne? Gå ind på www.it-forældre.dk eller ring til frivillighedskoordinator Vibeke Grønskov på telefon 27 50 10 56.

Annie Hangaard Pedersen på 63 år deltog i undersøgelsen. Hun fortæller: Det er så dejligt, at jeg kan arbejde frivilligt nu.

Kirstine Rahbek Hansen på 86 år deltog i undersøgelsen. Hun fortæller: Vi skulle arbejde derhjemme. Når vi kom fra skole, fik vi andet tøj på, så vi kunne komme til at arbejde.

Sofus Møller er hjælpe-underviser på et kursus, der skal klæde kommunens IT-frivillige på til at undervise i, hvordan man bruger en iPad

For ti år siden startede Sofus Møller Datastuen i Nørre Snede. De første to år var han alene om at undervise ældre med interesse i IT. I dag er der otte frivillige undervisere i Datastuen på Bavnehøj.

Sundhedsinnovator Peter Thybo er en af drivkræfterne bag ’Projekt Robuste Ældre’

Når man kigger i Sofus Møllers kalender, er det svært at finde en ledig tid. Enten underviser han i IT, er i Grindsted for at fortælle om de IT-frivilliges arbejde i Ikast-Brande eller også er han til fødselsdag. Sofus på 77 år har mange jern i ilden – og sådan har det altid været.

Frivillig IT-underviserFra oktober til maj bruger Sofus Møller tre eftermiddage om ugen på at undervise ældre i IT eller stå til rådighed i Datastuen på Bavnehøj i Nørre Snede. Her hjælper han andre ældre med spørgsmål om alt fra NemID og E-boks til iPad og opsætning af ny telefon.

- Det er lysten, der driver værket. Jeg kan godt lide at møde nye mennesker og bliver stolt, når mennesker på 75-80 år, der aldrig har brugt en computer, finder ud af, at det faktisk ikke er så svært, siger Sofus Møller og smiler.

Ophavsmand til DatastuenFor 10 år siden startede Sofus Møller Datastuen i Nørre Snede.

Som IT-koordinator i antenneforeningen kom han dengang rundt i mange hjem og blev ofte spurgt, om han ikke kunne hjælpe med at sende en mail eller finde en hjemmeside.

- Jeg oplevede, at der var et behov for et sted, hvor ældre kunne lære at bruge en computer, og så åbnede jeg Datastuen. De første to år var jeg alene og underviste på mine egne computere. I dag er vi otte frivillige, og Datastuen har fået sin egen computer-park, fortæller Sofus Møller.

Et korps af frivilligeI hele Ikast-Brande er der et korps på 62 IT-frivillige, der på tværs af foreninger, aktivitetscentre og kommunen hjælper hinanden med at klæde ældre på til at finde vej i den digitale jungle. For

at styrke indsatsen har alle IT-frivillige fået tilbudt et kursus i iPad. 29 har meldt sig til og skal hen over efteråret lære at bruge en iPad, så de kan undervise andre ældre i, hvordan man gør. Leif Schmidt, som er IT-frivillig i Sønderborg, står for undervisningen. Sofus Møller er hjælpe-lærer.

– Vi konkurrerer ikke med hinanden på tværs af foreninger og byer. Vi har en fælles opgave, som vi

hjælper hinanden med, og det er rigtig dejligt at mødes med andre IT-frivillige. Du får en masse input om IT, men det, der foregår i pauserne, er også rigtig meget værd, understreger Sofus Møller, og slutter med et glimt i øjet:

- Når jeg underviser ældre i IT, er de fleste faktisk yngre end mig (ML).

Når alderen intet betyder

Når jeg underviser ældre i IT, er de fleste faktisk yngre end mig.

Sofus Møller

Sofus Møller • Har haft sin egen køreskole i Nørre Snede • Har i en årrække været med i

optimistrevyen i Nørre Snede• Har undervist i EDB ved Danske

Vognmænd• Har undervist i EDB på AMU Horsens • Er en af pionererne bag præriefesten i

Nørre Snede • Har åbnet Datastuen i Nørre Snede• Er IT-koordinator i antenneforeningen i

Nørre Snede• Er frivillig IT-undervise på Bavnehøj i Nr.

Snede

5MuligHeden

Nogle minutters meditation i bilen mellem besøg hos kommunens dagplejere eller meditation ved kontorpladsen for lige at få genetableret jordforbindelsen på en travl dag. Det er blot et par eksempler på, hvordan dagplejer Birgit Stahl og social- og sundhedshjælper Charlotte Mathiasen bruger mindfulness i deres hverdag. Mindfulness kan bedst oversættes med ’bevidst nærvær’ og at være til stede i nuet.

- Ja, det har gjort os til mere robuste medarbejdere, at vi nu har redskaberne fra mindfulness, siger Birgit Stahl og Charlotte Mathiasen samstemmende.

De sidder med i kommunens Hovedudvalg (samarbejdsudvalg, red.), og begge sagde ja tak til at prøve mindfulness af, da Ikast-Brande Kommune valgte at tilbyde forløbet primært til medarbejdere, der er eller har været ramt af stress.Undersøgelser af kommunens medarbejderes trivsel har vist, at travlhed og mængden af opgaver opleves som et pres for

mange i hverdagen uanset fagområde. Derfor opstod idéen i Hovedudvalget om at tilbyde mindfulness. Det kan muligvis bidrage til, at der kommer færre - eller kortere - sygemeldinger på grund af stress, når medarbejderne får redskaber til at mærke, hvordan de har det i nuet og kan stoppe op, før læsset vælter.

Lige ved håndenCharlotte Mathiasen er tillidsrepræsentant for sine kolleger på plejecentret Østervang i Klovborg. Hun er samtidig fællestillidsrepræsentant for alle de kommunalt ansatte medlemmer af FOA:

- Det gode ved mindfulness er, at du kan praktisere det med åbne øjne og midt i et møde, hvis du har behov for det. Lige lægge mærke til åndedrættet, er det roligt eller hektisk? På den måde bliver du bedre til at mærke, hvordan du egentlig har det, og hvornår du skal passe på dig selv, fortæller Charlotte Mathiasen. Hun har selv tidligere været sygemeldt med stress:

- Jeg synes jo, jeg var stærk og skulle bare være med i det hele, indtil jeg ikke kunne mere. Nu er jeg blevet langt bedre til at mærke, at ”hov, nu skal jeg vist lige tage den med ro”, og så kan jeg trække nogle af redskaberne frem. Jeg træner fortsat mindfulness tre-fire gange om ugen for at holde det ved lige. Jeg er også bedre til at sortere i, hvad jeg kan gøre noget ved, og hvad jeg ikke kan ændre på og så lade det ligge.

Ro på tankemylderetBirgit Stahl er tillidsrepræsentant for de knap 200 dagplejere i kommunen. Hun deltog i forløbet, fordi hun var nysgerrig efter at finde ud af, hvad det var, hun anbefalede til sine kolleger:- Jeg var lidt afvisende over for meditation og forestillede mig måske noget alternativt. Men der er absolut ikke noget hokus-pokus over mindfulness. Vi kan alle bruge det, for de fleste oplever af og til at have et tankemylder, som man gerne vil have ro for. Som ny tillidsrepræsentant er jeg glad for at have fået redskaberne, for jeg tror, det kan hjælpe mig til at forebygge stress, fortæller Birgit Stahl. (IR)

Mindfulness – bevidst nærvær • Man træner sig op til at være opmærksom på og at kunne iagttage sin krop, tanker,

følelser og sanseindtryk i nuet. Se mere på www.mindfulness.au.dk/om-mindfulness • Er en bredt anerkendt metode til at reducere stress og depression. For eksempel

tilbyder Dansk Center for Mindfulness (Aarhus Universitet) en uddannelse som certificeret MBSR-instruktør (MBSR = mindfulness baseret stress reduktion).

• Ikast-Brande Kommune gennemførte i vinteren 2015 et forløb med træning i mindfulness for 30 deltagere, både de nysgerrige, tidligere stressramte og deltagere i farezonen. Forløbet gentages for nye deltagere i 2016.

• Mindfulness-træningen indebærer kursus-aftener i 8 uger og en hel lørdag. Desuden er der en forventning om, at deltagerne laver hjemmearbejde, dvs. træning i mindst 45 minutter dagligt.

• Instruktører var Jacob Piet (psykolog, ph.d. og certificeret underviser i MBSR) og Hanneli Ågotsdatter (cand. arch., psykoterapeut, yoga-instruktør og mindfulness-lærer). De er begge tilknyttet Vækstcentret i Nørre Snede.

Mindfulness gør os mere robuste i hverdagen

Som fællestillidsrepræsentant er Charlotte Mathiasen involveret i rigtig mange ting og deltager i mange møder. På en travl dag hjælper mindfulness og meditation hende til at holde ’jordforbindelsen’.

Charlotte Mathiasen og Birgit Stahl er enige om, at mindfulness er med til at gøre dem mere robuste som medarbejdere med de redskaber, de nu har i bagagen.

Birgit Stahl kører tit rundt og besøger sine dagplejekolleger i kommunen. Her bruger hun ofte nogle minutter i bilen på at meditere blandt andet for at blive helt nærværende over for den kollega, hun skal besøge.

A

6 MuligHeden

Nogle minutters meditation i bilen mellem besøg hos kommunens dagplejere eller meditation ved kontorpladsen for lige at få genetableret jordforbindelsen på en travl dag. Det er blot et par eksempler på, hvordan dagplejer Birgit Stahl og social- og sundhedshjælper Charlotte Mathiasen bruger mindfulness i deres hverdag. Mindfulness kan bedst oversættes med ’bevidst nærvær’ og at være til stede i nuet.

- Ja, det har gjort os til mere robuste medarbejdere, at vi nu har redskaberne fra mindfulness, siger Birgit Stahl og Charlotte Mathiasen samstemmende.

De sidder med i kommunens Hovedudvalg (samarbejdsudvalg, red.), og begge sagde ja tak til at prøve mindfulness af, da Ikast-Brande Kommune valgte at tilbyde forløbet primært til medarbejdere, der er eller har været ramt af stress.Undersøgelser af kommunens medarbejderes trivsel har vist, at travlhed og mængden af opgaver opleves som et pres for

mange i hverdagen uanset fagområde. Derfor opstod idéen i Hovedudvalget om at tilbyde mindfulness. Det kan muligvis bidrage til, at der kommer færre - eller kortere - sygemeldinger på grund af stress, når medarbejderne får redskaber til at mærke, hvordan de har det i nuet og kan stoppe op, før læsset vælter.

Lige ved håndenCharlotte Mathiasen er tillidsrepræsentant for sine kolleger på plejecentret Østervang i Klovborg. Hun er samtidig fællestillidsrepræsentant for alle de kommunalt ansatte medlemmer af FOA:

- Det gode ved mindfulness er, at du kan praktisere det med åbne øjne og midt i et møde, hvis du har behov for det. Lige lægge mærke til åndedrættet, er det roligt eller hektisk? På den måde bliver du bedre til at mærke, hvordan du egentlig har det, og hvornår du skal passe på dig selv, fortæller Charlotte Mathiasen. Hun har selv tidligere været sygemeldt med stress:

- Jeg synes jo, jeg var stærk og skulle bare være med i det hele, indtil jeg ikke kunne mere. Nu er jeg blevet langt bedre til at mærke, at ”hov, nu skal jeg vist lige tage den med ro”, og så kan jeg trække nogle af redskaberne frem. Jeg træner fortsat mindfulness tre-fire gange om ugen for at holde det ved lige. Jeg er også bedre til at sortere i, hvad jeg kan gøre noget ved, og hvad jeg ikke kan ændre på og så lade det ligge.

Ro på tankemylderetBirgit Stahl er tillidsrepræsentant for de knap 200 dagplejere i kommunen. Hun deltog i forløbet, fordi hun var nysgerrig efter at finde ud af, hvad det var, hun anbefalede til sine kolleger:- Jeg var lidt afvisende over for meditation og forestillede mig måske noget alternativt. Men der er absolut ikke noget hokus-pokus over mindfulness. Vi kan alle bruge det, for de fleste oplever af og til at have et tankemylder, som man gerne vil have ro for. Som ny tillidsrepræsentant er jeg glad for at have fået redskaberne, for jeg tror, det kan hjælpe mig til at forebygge stress, fortæller Birgit Stahl. (IR)

Bøger lukker op for børns svære tanker

Mindfulness – bevidst nærvær • Man træner sig op til at være opmærksom på og at kunne iagttage sin krop, tanker,

følelser og sanseindtryk i nuet. Se mere på www.mindfulness.au.dk/om-mindfulness • Er en bredt anerkendt metode til at reducere stress og depression. For eksempel

tilbyder Dansk Center for Mindfulness (Aarhus Universitet) en uddannelse som certificeret MBSR-instruktør (MBSR = mindfulness baseret stress reduktion).

• Ikast-Brande Kommune gennemførte i vinteren 2015 et forløb med træning i mindfulness for 30 deltagere, både de nysgerrige, tidligere stressramte og deltagere i farezonen. Forløbet gentages for nye deltagere i 2016.

• Mindfulness-træningen indebærer kursus-aftener i 8 uger og en hel lørdag. Desuden er der en forventning om, at deltagerne laver hjemmearbejde, dvs. træning i mindst 45 minutter dagligt.

• Instruktører var Jacob Piet (psykolog, ph.d. og certificeret underviser i MBSR) og Hanneli Ågotsdatter (cand. arch., psykoterapeut, yoga-instruktør og mindfulness-lærer). De er begge tilknyttet Vækstcentret i Nørre Snede.

7MuligHeden

Mindfulness gør os mere robuste i hverdagen

Som fællestillidsrepræsentant er Charlotte Mathiasen involveret i rigtig mange ting og deltager i mange møder. På en travl dag hjælper mindfulness og meditation hende til at holde ’jordforbindelsen’.

Charlotte Mathiasen og Birgit Stahl er enige om, at mindfulness er med til at gøre dem mere robuste som medarbejdere med de redskaber, de nu har i bagagen.

Birgit Stahl kører tit rundt og besøger sine dagplejekolleger i kommunen. Her bruger hun ofte nogle minutter i bilen på at meditere blandt andet for at blive helt nærværende over for den kollega, hun skal besøge.

- Det er tankevækkende, at man kan bruge bøger til at komme af med noget eller komme gennem noget. Jeg kom til at tænke på, hvilken effekt det kunne have på børn, der har det lidt svært, lyder det fra udviklingskonsulent Maja Stender, som er rørt over, at hendes idé gavner nogle stille børn til at blive mere robuste og bedre til at klare deres liv.

Hun fik idéen, da hun hørte om et projekt i Ikast-Brande om læsegrupper for psykiske sårbare voksne og udviklede idéen ’læsegrupper for børn’ sammen med pædagogisk konsulent Lone Lautrup og Lisbeth Bjørn Hansen fra børnebiblioteket.

- Det har været frugtbart at arbejde på tværs af de forskellige områder i kommunen. Vi har hver vores kompetencer, som vi har kastet i projektet, og det er meget værdifuldt, vurderer Lisbeth Bjørn Hansen.

Læsegrupperne blev holdt over nogle måneder i Børnehaven Skovhuset i Nørre Snede og Dalgasskolens SFO i Brande (SFO kaldes i dag DUF). Sidstnævnte arbejder videre med idéen og kalder det for trivselsgrupper.

Evalueringen af projektet har generelt været positiv. Børnene er blevet mere trygge og har fået mere tillid. De føler sig set og hørt og åbner mere op over for de voksne og de andre børn.

- Det, der også rører mig, er, at idéen lever videre, siger Lisbeth Bjørn Hansen. (BMN)

- Jeg har fået en ny veninde, og man snakker for eksempel om venner, forklarer Maja.

- Det er hyggeligt, og så spiser man frugt og nødder, siger Julie.

Det er et års tid siden Maja og Julie fra 2.A deltog i en læsegruppe, men alligevel finder de sig hurtigt til rette hos Majken Hansen, der læser op af bogen ”Mortens blå tæppe”. Den handler om at miste noget, som man er rigtig, rigtig glad for. Maja og Julie har hørt den før, men de er hurtigt opslugt af den og snakker ivrigt med.

- Læsegrupperne virker. Børnene får det bedre. Det kan vi se som pædagoger, og det hører vi fra forældrene, siger Majken Hansen.

Sorg, forældrenes skilsmisse, de stilfærdige og forsigtige, de styrende, de rastløse, mobberne og de mobbede. Læsegrupper for børn er et nyudviklet pædagogisk redskab i Ikast-Brande Kommune, som pædagog Majken Hansen, Dalgasskolen i Brande, nu bruger i arbejdet med børnenes trivsel, både i fritidsordning og i skolens understøttende undervisning:

Ikke så ’farligt’- I dag kalder vi det trivselsgrupper. Det er en rigtig god måde at få børnene til at løse op,

hvis de tumler med problemer i familien, eller vi kan se, at de ikke trives med de andre. Det er tydeligt, at børnene finder det mindre ’farligt’ at tale om en person i en bog, der har de samme problemer som dem selv, end hvis de bliver spurgt direkte. Det gælder ikke mindst, når vi har samlet en gruppe af børn, hvis forældre er skilt. Det er forskelligt, hvornår de lukker op og hvordan. Men når de begynder at tale med om personen i bogen, tager de udgangspunkt i deres egne erfaringer, fortæller Majken Hansen.

Rammer og ritualer er ens fra gang til gang, så børnene ved, hvad der skal ske. I Dalgasskolens SFO er der lys på bordet, vand, frugt, nødder og børnene sidder tæt sammen med Majken og lytter. Det er forskelligt, hvor lang tid gruppen er samlet. Majken Hansen optager grupperne på video, for så kan hun se børnenes reaktioner og forberede oplæsning og spørgsmål til næste gang.

Bevidst oplæsningLæsegruppen som metode kræver forberedelse. Både i valg af bøger, som ikke må være abstrakte, og hvordan Majken Hansen læser op og stiller spørgsmål:

- I starten prøvede vi at læse hele bogen igennem, før vi talte om den. Det duede bare

ikke, for lige så snart bogen var lukket, røg børnenes koncentration, for nu var vi jo færdige. Nu læser jeg bogen, standser op undervejs og stiller spørgsmål. Jeg har haft meget glæde af samarbejdet med børnebibliotekar Lisbeth Bjørn Hansen, Ikast-Brande Bibliotek, både i valg af bøger, og hvordan jeg kan stille spørgsmål.

Majken Hansen har gennem læseg r upp e rne oplevet, at børnene bliver mere trygge ved at komme til hende og snakke, og hun er spontant mødt med kram:

- Vi ser, at børnene i grupperne finder sammen i nye venskaber, og at de

også bruger hinanden på andre tidspunkter. Så jo, det er helt

sikkert et redskab, som jeg også vil bruge i fremtiden. Samtidig

er det et redskab, vi kan dele med forældrene. (IR)

A B C D

Lisbeth Bjørn Hansen (tv) og Maja Stender (th) er to af idé-magerne bag projektet

Til skoler og institutioner Vil I vide mere om projektet, kontakt Lisbeth Bjørn Hansen, tlf. 99 60 34 28.

En Fantastisk God Højtlæsnings Idé

6 MuligHeden

MuligHeden

Hvad er det bedste råd eller den bedste idé, du har givet en studerende?Redaktionen har spurgt rektor på den internationale skole Ricardo Passo og leder af området for unge Bent Lindhardt Kristensen.

Hit med idéenvox pop

• Ordningen med mentorer er inspireret af kontaktlærerne på en efterskole.• Ikast-Brande Ungdomscenter åbnede i 2001 for at huse kommunens 10. klasser.

Centret er stærkt inspireret af efterskolerne med den ene forskel, at eleverne ikke bor på IUC.

• Ungeområdet omfatter 10. klasse og kommunens ungdomsskoler.

• International School Ikast-Brande forkortes ISIB. I 2009 startede skolen med 12 elever.

• I dag går der 187 elever (med børnehavebørn) på skolen, som ligger på Bøgildvej i Ikast.

• Undervisningen foregår på engelsk, og der er lærere rundt om fra hele verden.

Ricardo Passo, rektor på International School Ikast-Brande

Ricardos livsvigtige rådDet bedste råd, jeg har givet til en elev, var, da jeg var lærer på en skole i Chicago for omkring 12 år siden. En pige fra 8. klasse fortalte mig, at hun var gravid og ville have en abort, for hendes forældre måtte ikke vide det. Hun var bange og stolede på mig. Det var svært at overtale hende, men hun endte med at lytte til mit råd om at tale med forældrene og mig, så vi sammen kunne træffe den bedste beslutning. Hun valgte at føde barnet.Nogle år senere modtog jeg en mail fra hende om, at jeg havde reddet hendes liv. Jeg tænkte, at det jo er sådan noget, man ofte siger. Her viste det sig måske at være helt bogstaveligt.Pigen skrev om, hvordan hun og hendes veninde dengang begge var blevet gravide og ville have en abort. Veninden valgte at tage hen til en person, som foretog illegale aborter. Hun overlevede ikke. Pigen tænkte ofte på, at det måske var hende, som kunne være død, hvis hun var gået med. Hun takkede mig for min hjælp og skrev også, at hendes søde lille søn hedder Ricardo og er opkaldt efter mig. Jeg var dybt bevæget og græd efter at have læst hendes historie. Det er det stærkeste råd, jeg har givet i mine år som lærer, men jeg vidste det ikke dengang, jeg gav rådet. Sådan er det nok med de bedste råd. (BMN)

En mentor guider unge til robusthedLeder af området for unge i Ikast-Brande Kommune, Bent Lindhardt Kristensen fremhæver mentorordningen, når han skal pege på en idé, som i særlig grad betyder noget for de unge på IUC – Ikast-Brande Ungdomscenter:- Mentorordningen er med til at gøre de unge robuste til at håndtere de udfordringer, som de møder på deres vej i uddannelse og arbejde.Når de unge starter i 10. klasse på IUC, får de hver især tildelt en mentor blandt lærerne. Her er funktionen som klasselærer skiftet ud med rollen som mentor for en gruppe elever. Mentoren følger både med i den unges faglige, personlige og sociale udvikling. Opmærksomheden omfatter i høj grad også, hvordan han eller hun indgår og trives i fællesskabet. (IR)

INFO

INFO

Mød os på Facebook Du finder os ved at søge efter Ikast-Brande Kommune