Modul 6 - Professionshøjskolen Absalon · Hofteartrose, collum femoris fraktur, adduktor-tendinit Eksempler på undersøgelser og tests med relation til regionen: Trendelenburg test,

Modul 6 Undersøgelse, diagnostik og differentialdiagnostik

Gældende pr. august 2015

Fysioterapeutuddannelsen i

Næstved og Roskilde

University College

Sjælland

1

Modulbeskrivelse 6 Fysioterapeutuddannelsen University College Sjælland Gældende pr. august 2015

Modulets tema Modulet retter sig mod den almene sygdomslære og symptomkomplekser inden for det

muskeloskeletale, reumatologiske, neurologiske, ortopædkirurgiske, almen medicinske og

psykiatriske område. Modulet retter sig desuden mod patienter med komplekse og

konkurrerende sygdomsbilleder og deraf følgende komplikationer.

Modulet har fokus på diagnostik forstået som den proces, hvor patientens symptombilleder om

hvilke mulige problemkomplekser der kan gøre sig gældende. Herunder hører

differentialdiagnosticering, hvorved forstås hypoteser om andre årsager til symptomerne end

de fysioterapeutiske relevante (fx lidelser i indre organer eller maligne tilstande). I

diagnostikken vægtes således en skelnen mellem fagrelevante lidelser i bevægeapparatet og

andre sygdomme, hvis symptombillede manifesterer sig i bevægeapparatet. Gennem

diagnosticering og klinisk ræsonnering skal den studerende således kunne vurdere om

fysioterapi er indiceret eller kontraindiceret, om de fysioterapeutiske kliniske undersøgelser er

fyldestgørende eller om der kræves supplerende parakliniske undersøgelser samt vurdere om

en fysioterapeutisk behandling vil være tilstrækkelig eller skal suppleres med anden

behandling.

Fokus er på rollen som diagnostiker.

Modulets overordnede formål Formålet er at den studerende på baggrund af funktions og bevægeanalyse opnår kompetencer til at planlægge og udføre specifikke undersøgelser og tests med

udgangspunkt i deres viden om smerter, ætiologi og patogenese i relation til udvalgte

diagnoseområder indenfor almen sygdomslære, herunder maligne og non maligne

sygdomme. Den studerende skal, udover at kunne redegøre for neuroanatomiske

forhold, også kunne vurdere tests og undersøgelsesmetoders reliabilitet og validitet.

Et overordnet mål er at kunne udføre, vurdere og dokumentere undersøgelsesresultater

gennem klinisk ræsonnering mhp at træffe beslutning om fysioterapeutiske intervention.

Forudsætninger for deltagelse på modulet Modulet knytter sig tæt til modul 3 og bygger videre på den studerendes viden om anamnese,

holdningsundersøgelse og bevægelighedsundersøgelse og specifikke undersøgelser. Den

studerende skal kunne anvende basale fysioterapeutiske færdigheder i fht. undersøgelse og

vurdering af vævstyper, vævsforandringer, muskelstyrke, muskellængde og ledspil.

Den studerende skal være opmærksom på, at deltagelse i undervisningen kræver påklædning,

der muliggør, at undersøgelse og behandling af kroppens forskellige områder kan udføres de

studerende imellem.

2


ECTS for centrale fagområder

Fordeling af ECTS-point for centrale fagområder for modul 6

Fysioterapiteori og metode 5 Anatomi 1

Manuel vævsundersøgelse og

behandling

2 Videnskabsteori

(naturvidenskabelige fag)

1

Sygdomslære 6

I alt 15 ECTS-point

Læringsmål

Efter modulet kan den studerende:

1. Redegøre for ætiologi og patogenese i relation til almen sygdomslære inden for

udvalgte diagnoseområder

2. Redegøre for kliniske symptomer på udvalgte maligne / non-maligne sygdomme.

3. Planlægge og foretage specifik undersøgelse på baggrund af funktionsundersøgelse.

4. Redegøre for smerteteorier, der anskueliggør på hvilke måder, smerter kan

manifestere sig

5. Sammenholde og vurdere kliniske undersøgelsesfund med journaloplysninger,

billeddiagnostisk materiale, anamnese og andre kliniske/parakliniske informationer

om patienten

6. Redegøre for differentialdiagnostiske overvejelser

7. Vurdere og dokumentere undersøgelsens resultater og gennem klinisk ræsonnering

og træffe beslutning om fysioterapeutisk intervention.

8. Vurdere test og undersøgelsesmetoders reliabilitet og validitet.

9. Redegøre for neuroanatomiske forhold.

3


Studieaktivitet Modulet har en samlet work-load svarende til 400 timer, der fordeler sig på undervisning,

øvelser, klinisk undervisning, gruppe- og projektarbejde, eksamensforberedelse og eksamen

samt forskellige individuelle aktiviteter. Skematisk vil timerne fordele sig således

Modulets faglige indhold

Fysioterapi og metode, 5 ECTS

Undervisningen retter sig mod den fysioterapeutiske undersøgelse og anvendelse af

diagnostiske redskaber til afdækning og vurdering af menneskets muskeloskeletale

funktionsproblematikker. Undervisningen bygger på en funktionel tilgang til undersøgelse, og

tager udgangspunkt i problemstillinger relateret til kroppens regioner. Klinisk ræsonnering og

funktionsdiagnostik figurerer som centrale omdrejningspunkter i fysioterapi teori og metode i

modulet.

4


Den fysioterapeutiske undersøgelses muligheder og begrænsninger

Sammenhængen mellem anamnesen som diagnostisk redskab, kropsudtryk og

undersøgelse af bevægekvalitet samt specifikke undersøgelser og specifikke tests.

Smertelære i et biologisk, psykologisk, sociokulturelt, diagnostisk og

undersøgelsesmæssigt perspektiv. (Herunder malign - , non-malign smerte,

akut/kronisk smerte, nociceptive / neurogene smerter, lokalsomatiske smerter /

refererede smerter / projicerede smerter). Smertetyper, Smerteanamnese i forhold til

akutte og kroniske problematikker. Hovedproblem, hovedmål.

Hovedproblem, hovedmål, delmål i forhold til ICF og fysioterapeutiske

interventionsformer

Funktionel anatomi og funktionsanalyse

Vævslære i forhold til biomekaniske og metaboliske vævsegenskaber i tilknytning til

træning og behandling

Uddifferentiering af div. vævsproblematikker eksempelvis: dysfunktion i kontraktile/non

kontraktile strukturer, intra/ekstra artikulære strukturer. Uddifferentiering af artritter

artrose, myoser, myositter, myofacielle triggerpunkter, tendinoser, tendinitter,

Tendovagenitter, bursitter, aponeuritter, ligament læsioner (sprains: grad 1, 2 og 3)

muskulæreproblematikker som kontusioner, strains: grad 1, 2, og 3)

Artrokinematisk ledundersøgelse (Kaltenborn/Maitland) fortsat fra modul 3

Det teoretiske grundlag for udvikling af smerte og dysfunktion i hofte, knæ fod, skulder,

albue, hånd samt columna totalis og bækkenets led. Herunder akutte (overload) og

kronisk (overuse) og systemiske problematikker. Dette dækker eksempelvis strain og

sprain samt inflammatoriske lidelser. Eksempler på ovenstående kan ud fra en regionær

inddeling ses som følger:

Hofte

Eksempler på problematikker i regionen:

Hofteartrose, collum femoris fraktur, adduktor-tendinit

Eksempler på undersøgelser og tests med relation til regionen:

Trendelenburg test, Thomas test, Elys test.

Knæ


ACL- ruptur, menisk læsion, jumpers knee, runners knee, PFS-syndrom


Lachmann test, Steinmanns palpationstest, valgus/varus test

Underben/fod


Luksatio talocruralis, aponeuritis, shinsplints, pes planus


Valgus/varus test, great toe, extension test, skuffetest.

5


Cervical columna


Strain af ligamentum tranversum, thorakale outlet-syndromer, stenose af

intervertebralrum, discusprolaps.


Ligamentum aleria test, de Kleyns test, spurlings-test, reflex-tests med relation til OE

Thoracal columna


Facetleds-syndrom, costafraktur.


Thoraxkompression, test af costotransversalled.

Kæbeled


Låsnings / discus – problematikker. Artrose.


Traktion og glidning af temporomandibulær leddet

Lumbal columna


Discus prolaps protusioner, entrapment af nerver, facetsledssyndromer,


Slump-test, Elys test, SLR-test, reflex-tests med relation til UE

SacroiliacaIed


Hyper- og hypomobilitet af SI, smerter med relation til symfysis pubica


Nutation – counternutation, stork-test, kompression/separation

Skulderled


Luksatio glenohumeralis, luksation acromioclavicularis, primær, sekundær og intern

impingement,.


Neers-test, relocation-test, sulcus-test

Albue


Epicondylitis medialis/lateralis, bursitis olecrani, frakturer capitulum humeri


Valgus/varus test, perkussionstest, Tinels-sign, nerve entrapments

6


Hånd


Tendovaginitis, springfinger, scaphoideum-fraktur, Depuytrens-kontraktur


Phalans test, Prayers test, Allans test, Finkelsteins test, uddifferentiering af segmentær

og perifer nerveinnervation

1. og 2. neuron dysfunktioner

Eksempler på 1. neuron problematikker:

Hæmorhagi, intracerebralt hæmatom, cerebral tumor

Eksempler på undersøgelser og tests med relation til problematikken:

Neurologisk undersøgelse sv.t.: hjernenerverne, tonus, sensibilitet (overflade- og

dybde), stillingssans, Rhombergs test, muskelfunktion, Babinski refleks, ANT

Eksempler på 2. neuron problematikker:

Karpaltunnelsyndrom, piriformissyndrom, Duchenne-Erbs paralyse, radialis-, medianus-

og ulnarispareser

Eksempler på undersøgelser og tests med relation til problematikken: Neurologisk

undersøgelse sv.t. sensibilitet, muskelstyrke, reflekser, Tinels tegn, ANT

Elterapi:

Muskeloskeletal ultralydsscanning som redskab til identifikation, palpation og

fremkaldelse af anatomiske strukturer, såvel i hvile som i forbindelse med funktionelle

aktiviteter

Muskeloskeletal ultralydsscanning som diagnostisk redskab i forhold til identifikation og

vurdering af patologiske tilstande og neo-vaskularisering i sener og synovialvæv.

Manuel vævsundersøgelse og behandling, 2 ECTS

Palpation og identifikation af vævsstrukturer, herunder patologiske tilstande i hud,

knoglevæv, muskelvæv, senevæv, bursae, ledbånd/kapselvæv samt nerve- og karvæv. Vurdering af den generelle og specifikke palpation i sammenhæng med den resterende

del af undersøgelsen herunder anamnese/smerteanamnese, kropsudtryk,

bevægeanalyse samt specifikke undersøgelser og specifikke tests.

7


Sygdomslære, 6 ECTS

Undervisningen orienterer sig mod sygdomslære indenfor hovedområderne reumatologi,

ryglidelser, ortopædi/ortopædkirurgi, medicin/kirurgi. Hertil kommer basal neurologisk

undersøgelse.

Reumatologi

Reumatologiske lidelser og tilhørende histologi og kliniske undersøgelser

Introduktion:

Non-artikulære reumatiske sygdomme/regionale myofascielle smertetilstande med

særlig vægt på diagnosticering. Herunder lidelser i muskler, sener, periostale

tilhæftninger, ligamenter, bursae, seneskeder og ledkapsler.

Periartrosis humeroscapularis

Refleksdystrofi

Fibromyalgi

Hypermobilitet

Inflammatoriske ledsygdomme

Karakteristika

Reumatoid artrit

Juvenil kronisk artritis

Reaktiv artritis – herunder artrit hos børn incl juvenil polyartrit

Septisk artritis

Bindevævssygdomme

SLE

Sjögrens syndrom

Polymyosit/dermatomyosit

Sklerodermi

Vasculiter

Osteoartrose

Metaboliske knoglesygdomme

Osteoporose

Osteomalaci

Pagets sygdom

8


Ryglidelser

Rygbesværets epidemiologi

Degeneration disci intervertebralis

Spondylosis

Spondylartrosis

Discusprolaps (inkl den operative behandling)

Spinalstenose

Facetsyndrom

Whip-lash

Mb. Bechterew (Spondylitis ankylopoietica)

Mb. Scheuermann

Ortopædkirurgi

Introduktion:

Generelle behandlingsprincipper( eks. bandagering)

Generel traumatologi

Frakturer og luksationer hos voksne med hovedvægt på ankel, knæ og hofte og skulder.

Specifikke komplikationer til ortopæd kirurgiske lidelser:

Postraumatisk fibrose/Myositis Ossificans

Volkmanns iskæmiske kontraktur

Akut og kronisk ostit/Osteomyelit

Nervekompression i ralation til ortopæd kirurgi (andre nervelæsioner i neurologi)

Hofte:

Hoftefrakturer

Luksationer

Knæ:

Knæled, menisk, korsbånd, collaterale ligamenter

Patellaluksation

Fod:

Ligamentlæsioner

Luksationer

Achillesruptur

Skulder:

Rotatorcuff-læsioner

Impingement

Skulderfrakturer

Luksationer

Labrumskader

9


Albue:

Epicondylitter

Hånd:

Karpaltunnelsyndrom

Kontrakturer

Håndfrakturer

Ganglion

Springfinger

Den kirurgiske behandling af degenerative og inflammatoriske ledlidelser

Alloplastikker

Traumatiske ryglidelser:

Kirurgisk behandling af traumatiske ryglidelser

Knogletumorer

Ortopædkirurgi og pædiatri:

Torticollis

Scolioser

Epifyselidelser

Barnealderens hoftelidelser

Congenitte foddeformiteter

Børnefrakturer

Mishandling og tegn herpå hos børn

o Indberetningspligt

Medicin / kirurgi

Introduktion til medicin/kirurgi

Kirurgiske lidelser

Journal

Nyresygdomme

Lever og galdevejslidelser

Galdesten

Hepatitis

Cirrose

Mave/tarmsygdomme

Ulcus

Hernier

Dræn

10


Decubitus

Kønssygdomme

AIDS

Chlamydia

Herpes

Condylomer

Hudsygdomme:

Bakterielle hudinfektioner

Impetico

Erysipelas

Furunkulose

Hidrosadenitis

Psoriasis

Malignt Melanom

Basocellulært Karcinom

Mammas sygdomme

Lungesygdomme

Pneumoni

Kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL)

Astma/Allergi

Lungekræft

Medicinering indikationer og kontraindikationer samt bivirkninger af relevans for

fysioterapeutisk behandling

Den medicinske undersøgelse og den medicinske journal i relation til den lungesyge

patient og relevans for fysioterapeuten

Neurologi med relation til den fysioterapeutiske muskeloskeletale

undersøgelse

Undersøgelse klinisk/paraklinisk i relation til uddifferentiering af 1./2. neuronskade

Parakliniske undersøgelser

Perifere nerveskader

Anatomi, 1 ECTS

Focus på centralnervesystemets anatomi og sammenhæng med almindeligt forekommende

neurologiske sygdomme. Den studerende får en forståelse for, hvilke anatomiske strukturer,

der er involveret i de mest almindelige neurologiske sygdomme.

Denne viden skal kunne anvendes til at forstå, udvælge og gennemføre relevante

fysioterapeutiske undersøgelses- og behandlingsmetoder i overensstemmelse med modul 6

11


overordnede tema. Neuroanatomien fra modul 4 sættes i sammenhæng med udvalgte

neurologiske sygdomme. Neurologiske sygdomme som manifesterer sig i bevægeapparatet

gennemgås afhængigt af indholdet i fagene; sygdomslære, neurologi og neurologisk fysioterapi

i modul 6.

Teoretisk neuroanatomi:

”De primære nervesygdomme omfatter medfødte og degenerative sygdomme, infektioner i

hjerne, hjernehinder og nerver, læsioner og senfølger efter disse, hjerneblodprop,

hjerneblødning, dissemineret sklerose, svulster, følger efter vitaminmangel og

giftvirkninger samt demenssygdommene”

(Den store danske Encyklopædi)

Apoplexi (infarkt og hæmoragi)

Parkinsons sygdom

Meningitis

Tumorer i nervesystemet

Demens, alkoholdemens og Alzheimers sygdom

Multipel sclerose (MS)

Praktisk neuroanatomi

Test af hjernenerver

Neurologisk undersøgelse for uddifferentiering af central – og perifer nervepåvirkning

(motorik, sensibilitet, reflekser, fodsål refleks med positiv Babinski, klonus test,

koordination, Rombergs balancetest samt andre specifikke test).

Videnskabsteori (naturvidenskabelige fag), 1 ECTS

Undervisningen retter sig mod test- og undersøgelsesmetoders muligheder og begrænsninger i

differentialdiagnostisk sammenhæng, samt vurdering af måleskalatyper med konkrete

eksempler relateret til smerte og identifikation af vævspatologiske tilstande.

Begreberne reliabilitet og validitet

Kvalitative og kvantitative målevariabler og deres anvendelse

Reliabilitet og validitet som kvalitetskrav til test- og undersøgelsesmetoder

Reliabilitet og Kappa-statistik til nominale data

Validitet og begreberne sensitivitet og specificitet

Læringsaktiviteter

Læringsaktiviteterne omfatter forelæsning, teoretiske oplæg og diskussioner samt

gruppearbejde.

Derudover vil de anvendte læringsaktiviteter på modul 6 være en blanding af teoretisk

undervisning, forelæsning, praktisk afprøvning, demonstrationsundervisning og

gruppearbejder, samt arbejde i workshops på baggrund af oplæg fra undervisningen.

12


Der afholdes desuden workshops på tværs af modulerne med henblik på øvning af manuelle

færdigheder.

Deltagelsespligt

Deltagelsespligt.

Der er deltagelsespligt i alle former for studieaktiviteter i modulet.

Dette omfatter eksempelvis gruppearbejde, fællesprojekter, virtuel undervisning, øvelser,

rapporter og port-folio og lignende læringsaktiviteter.

Manglende opfyldelse af deltagelsespligten vil medføre udarbejdelse af erstatningsopgave.

Aflevering af erstatningsopgave finder sted jf. den dato der fastsættes af underviseren.

Manglende aflevering/godkendelse af erstatningsopgave kan medføre, at den studerende

ikke kan deltage i modulets prøve og hermed ikke kan få modulets ECTS godkendt. Dette jf.

BEK nr. 1519 af 16/12/2013 § 5, stk. 2 samt BEK nr 831 af 13/08/2008.

Mødepligt.

Mødepligt henviser til at den studerende er fysisk tilstede i undervisningen.

Der er mødepligt i følgende 3 fagområder på fysioterapeutuddannelsen;

Fysioterapiteori og -metode

Manuel vævsundersøgelse og behandling

Træning og bevægelse.

Ved manglende fremmøde på over 20 % i disse fagområder vil den studerende blive indkaldt

til samtale ved studievejlederen. Såfremt den studerende ikke møder op til disse samtaler

og/eller ikke opfylder kravet om mødepligt i modulet, kan den studerende påregne ikke at

kunne deltage i modulets prøve og hermed ikke få modulets ECTS godkendt. Dette jf. BEK nr.

1519 af 16/12/2013 § 5, stk. 2 samt BEK nr 831 af 13/08/2008.

Den endelige afgørelse om konsekvenser af manglende opfyldelse af deltagelses- og

mødepligt foretages af uddannelsesleder i samarbejde med modulets undervisere og

studievejleder.

Modulets prøve Modulets prøve er baseret på Eksamensbekendtgørelsen, BEK. Nr. 1519 af 16/12/2013. Den

studerende er automatisk tilmeldt modulprøven ved påbegyndelsen af modulet, og 1.

prøveforsøg bruges.

13


Modul 6 prøve

Prøvens formalia

Intern, individuel, teoretisk mundtlig praktisk mundtlig prøve, der på baggrund af en praktisk

demonstration og mundtlig redegørelse bedømmes ud fra 7-trinsskalaen. Grundlaget for

bedømmelsen bygger på den studerendes individuelle præstation. Eksaminator er underviser i

fysioterapilærer.

Prøvens grundlag

Prøvens grundlag består i 11 cases, der udleveres ved modulstart og således indgår som

materiale for den studerendes læringsproces.

Prøvens forløb

Den studerende trækker under overværelse af eksaminator på prøvedagen én af de i forvejen

11 kendte cases, hvorefter den studerende har ca. 35 minutter til forberedelse af casen.

Under forberedelsen må den studerende medbringe hjælpemidler i form af noter, bøger o. lign

til forberedelsen. Til selve prøven må den studerende medbringe et A4 ark med egne notater i

form af tekst skrevet i løbet af modulet.

Forberedelsen foregår individuelt, og det er derfor IKKE tilladt medstuderende at være til

stede i forberedelseslokalet.

Den studerende tager ved prøven udgangspunkt i ovenstående gennem en praktisk

demonstration på en medstuderende, der udgør casen. Demonstrationen indebærer en

undersøgelsessituation med udgangspunkt i den trukne case omhandlende modulets tema.

Prøvens tidsramme:

Forberedelse ca. 35 min

Eksamination 30 min

Votering og tilbagemelding 10 min

Besvarelsens form

Besvarelsen har form af en praktisk demonstrationsbaseret prøve kombineret med mundtlig

argumentation og diskussion med afsæt i indholdet på modul 6.

Bedømmelseskriterier som vedrører modulets interne, mundtlige,

praktiske prøve

I det nedenstående refererer forkortelsen LM til det respektive LæringsMål som kriteriet

knytter sig til.

Den studerende skal gennem undersøgelse af en medstuderende:

14


Redegøre for ætiologi og patogenese i relation til almen sygdomslære inden for

udvalgte diagnoseområder (LM 1)

Herved forstås at den studerende kan:

a) Redegøre for og inddrage overvejelser for forskellige biologiske vævstypers

ophelingstider, biomekaniske vævsegenskaber

b) Knytte viden om smertetyper og deres karakteristika til såvel akutte som kroniske

problematikkers, herunder degenerative lidelsers patogenese

Redegøre for kliniske symptomer på udvalgte maligne / non-maligne sygdomme (LM2)


c) Redegøre for kardinalsymptomer ved (udvalgte) maligne sygdomme

Planlægge og foretage specifik undersøgelse på baggrund af funktionsundersøgelse

(LM3)


d) Identificere afvigelser fra, og symptomer forbundet med udførelse af motoriske

funktioner

e) Udvælge og argumentere for valg af motorisk udgangsniveau, samt kunne redegøre

for og demonstrere muligheder for progression og regression.

f) Identificere årsager til afvigelser fra normal funktion ved at variere såvel

biomekaniske, neuromuskulære, sansemotoriske og opgavemæssige komponenter i

en given funktion.

g) Fremkalde og differentiere vævsstrukturer og vurdere den pågældende strukturs

beskaffenhed i forhold begreber som eksempelvis anatomisk forløb, smerte,

hævelse, spændthedsgrad, temperatur, muskelstyrke, muskellængde o.a.

Redegøre for smerteteorier, der anskueliggør på hvilke måder, smerter kan manifestere

sig (LM 4)


h) Optage en smerteanamnese med udgangspunkt i viden om teorier om

smertesyndromers opståen, smertetyper og deres karakteristika i form af

lokalisation, karakter og intensitet

15


i) Redegøre for forskellen mellem akutte og kroniske smerteproblematikker, og

herunder identificere karakteristika for overload-, overuse- eller systemiske

problematikker

j) Redegøre for de forskellige tilgange i anamneseoptagelsen ved akutte og kroniske

smertetyper.

k) Uddifferentiere forskellige smerteproblematikker gennem anvendelse af funktionelle

og specifikke undersøgelser og specifikke tests

Sammenholde og vurdere kliniske undersøgelsesfund med journaloplysninger,

billeddiagnostisk materiale, anamnese og andre kliniske/parakliniske informationer om

patienten (LM5)


l) Diskutere og afveje sandsynligheder for tilstedeværelsen af forskellige

problematikker i lyset af journaloplysninger, billeddiagnostisk materiale, anamnese

og andre kliniske/parakliniske informationer om patienten, herunder eksempelvis

holdningsundersøgelse, funktionsundersøgelse samt specifikke undersøgelser og

specifikke tests

Redegøre for differentialdiagnostiske overvejelser (LM 6)


m) Redegøre for overvejelser for sammenhæng mellem

opståelsesmekanismer/(eksponering), smertekarakter og funktionsdeficit i forhold

til en given diagnose

16


Vurdere og dokumentere undersøgelsens resultater gennem klinisk ræsonnering og

træffe beslutning om fysioterapeutisk intervention (LM 7)


n) Opstille hypoteser gennem den generelle undersøgelse og efterfølgende afkræfte

eller bekræfte disse gennem anvendelse af specifikke undersøgelser og specifikke

tests

o) Identificere, verificere og registrere undersøgelsesfund i funktionsundersøgelsen og

på baggrund heraf træffe beslutning om (yderligere intervention gennem)

specifikke undersøgelser og tests.

Vurdere test og undersøgelsesmetoders reliabilitet og validitet (LM 8)


p) Redegøre for begreberne validitet og reliabilitet i forhold til fysioterapeutiske

undersøgelsesmetoder

q) Redegøre for forhold i forbindelse med testen og dens udførelse som har betydning

for dens validitet og reliabilitet

Redegøre for neuroanatomiske forhold (LM 9)


r) Relatere neuroanatomiske strukturer til de hypoteser og generelle samt specifikke

undersøgelsesmetoder som bringes i anvendelse

Tilmelding til modulprøve

Påbegyndelse af et modul medfører, at den studerende automatisk er indstillet til prøve/prøver

på det pågældende modul. Det er ikke muligt for den studerende at framelde sig prøven.

Undlader den studerende at møde op til mundtlig prøve eller undlader at aflevere et skriftligt

produkt indenfor tidrammen i tilfælde af skriftlig prøve, betragtes dette som et prøveforsøg.

Dette gælder dog ikke, hvor en studerende bliver forhindret i at deltage på grund af sygdom

med efterfølgende lægedokumentation.

17


Bedømmelse Bedømmelsen munder ud i en karakter efter 7-trins-skalaen. Prøven er bestået, når den

studerende har opnået karakteren 02 eller derover. Beståede prøver kan ikke tages om.

Ved ikke bestået prøve har den studerende mulighed for at indstille sig til en ny prøve. Den

studerende har i alt 3 prøveforsøg.

Særlige prøvevilkår I forbindelse med ansøgning om særlige prøvevilkår (jf. Prøveregler, University College

Sjælland, 1.september 2015, pkt. 5.9) bedes den studerende henvende sig personligt til

studieadministrationen.

Regler for omprøve

Ikke bestået prøve kan tages om ved omprøve – dato herfor fremgår af eksamensoversigt

oplyst ved semesterstart.

Bestås modulprøven ikke, er den studerende automatisk tilmeldt omprøve jf.

Eksamensbekendtgørelsens § 6, stk. 2, hvor 2. prøveforsøg bruges. Regler ved omprøve er de

samme som ved ordinær prøve.

Regler for sygeprøve Sygeprøve afholdes under forudsætning af, at der foreligger en dokumentation fra den

studerendes egen læge vedr. den studerendes fravær i prøveforløbet. Den studerende afholder

udgifter hertil.

Sygeprøven tilrettelægges under hensyntagen til den studerende og de praktiske muligheder.

Regler ved sygeprøve er de samme, som ved den ordinære prøve.

Klagemulighed

Eventuel klage over den interne prøve indgives i henhold til Bekendtgørelse om prøver og

eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser, BEK nr. 1519 af 16/12/2013, og skal

være fysioterapeutuddannelsen i hænde senest 2 uger efter, at resultatet af prøven er

meddelt.

For øvrige forhold vedrørende prøver i UCSJ henvises der til ’Prøveregler University College

Sjælland, september 2015’

18


Referencer

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i fysioterapi, BEK nr. 831 af

13/08/2008.

Prøvereglement UCSJ Fysioterapeutuddannelsen Campus Roskilde og Campus Næstved –

gældende for prøver påbegyndt 1. september 2014 eller senere.

Documents

Modul 6 - Professionshøjskolen Absalon · Hofteartrose, collum femoris fraktur, adduktor-tendinit Eksempler på undersøgelser og tests med relation til regionen: Trendelenburg test,