20
Miljøbaseret Miljøbaseret ejendomsudformning ejendomsudformning 4. Ejendomsudformning og planlægning med eksempler fra Norge, Holland og Tyskland A n n e K r i s t i n e M u n k M o u r i t s e n a k m m @ i 4 . a u c . d k

Miljøbaseret ejendomsudformning

  • Upload
    lorne

  • View
    25

  • Download
    0

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Miljøbaseret ejendomsudformning. 4. Ejendomsudformning og planlægning med eksempler fra Norge, Holland og Tyskland. Anne Kristine Munk Mouritsen [email protected]. Dagens program. 12.30-13.15: Ejendomsudformning og planlægning i Norge og Holland - PowerPoint PPT Presentation

Citation preview

Page 1: Miljøbaseret ejendomsudformning

Miljøbaseret Miljøbaseret ejendomsudformningejendomsudformning

4. Ejendomsudformning og planlægning med eksempler fra Norge, Holland og Tyskland

An

ne K

rist

ine M

un

k M

ouri

tsen

akm

m@

i4.a

uc.

dk

Page 2: Miljøbaseret ejendomsudformning

04-1

0-0

1 1

4:3

1

2

12.30-13.15: Ejendomsudformning og planlægning i Norge og Holland

13.30-14.15: Ligheder og forskelle i jordfordelingstradi-tionen.

Artiklen ”Participatory approaches”

14.30-15.15: Opgaver

15.30-16.00: Opgaveløsning og diskussion heraf

Dagens program

Page 3: Miljøbaseret ejendomsudformning

04-1

0-0

1 1

4:3

1

3

Litteratur

• Fremtidens jordfordeling, Esben Munk Sørensen, Ugeskrift for jordbrug, 13/84, side 372

• Lokal landbrugsplanlægning, Esben Munk Sørensen, side 215-238

• Participatory Approaches in Landscape Ecology, Frieder Luz, side 98-108

• Jordfordeling i Holland. Udvalgte sider af rapporten ”Land consolidation” af Yvette Ellenkamp

• Arealbytte ved utbygging og vern, Jordskifteretten i Norge

• Kulturlandskap, jordskifte og kommunal arealplanlegging, Sverre Øvstedal, Kart og Plan, Vol. 51, side 227-229

• Kulturlandskap og almenne interesser – jordskifteverket må ta ansvar, Katrine Rønningen, Kart og Plan, Vol. 51, side 229-245

Page 4: Miljøbaseret ejendomsudformning

04-1

0-0

1 1

4:3

1

4

Norge - jordskifte

• 1821 fik Norge sin første udskiftningslov

• Ejendomme, der er vanskelige at udnytte på en ”tenleg måte etter tid og tilhøve” kan underlægges jordskifte (Jordskiftelovens §1)

• Jordskifte kan gå ud på et eller flere af følgende tiltag (Jordskiftelovens §2):

Deling af sameje

Bytte at jord eller rettigheder

Aflysning af brugsrettigheder

Oprettelse af fællestiltag (veje, gærder, minikraftværker etc.)

Udformning af ejendomme som får tillægsjord

Ejendomsdeling efter værdiforhold.

Page 5: Miljøbaseret ejendomsudformning

04-1

0-0

1 1

4:3

1

5

Krav til rejsning af jordskifte

• Et vilkår for jordskifte er, at det skal være privatøkonomisk lønsomt (Jordskifteloven §3 - giver en tabsgaranti)

• For at en jordskiftesag kan starte må der indkomme et krav fra mindst én part, som ifølge Lov om Jordskifte har ret til at kræve en jordskiftesag (Jordskifteloven §5).

• Jordskifteretten prøver herefter kravet i forhold til lovens §1. Desuden skal betingelsen i §3 (Nyttebegrebet) være opfyldt.

Page 6: Miljøbaseret ejendomsudformning

04-1

0-0

1 1

4:3

1

6

Jordskifte-”myndighed”

• Jordskifte foretages af jordskifteretten - en særdomstol i medfør af Domstolsloven.

• Norge er inddelt i 41 jordskiftesogne og 5 jordskiftedømmer.

• I hvert af de 5 jordskiftedømmer er der i dag 2-4 ansatte.

• Gennem sit arbejde skal jordskifteretterne bidrage til en god brug af areal- og naturressourcerne i landet ud fra de behov den enkelte og samfundet har.

Page 7: Miljøbaseret ejendomsudformning

04-1

0-0

1 1

4:3

1

7

Havrå-tunet

Page 8: Miljøbaseret ejendomsudformning

04-1

0-0

1 1

4:3

1

8

Norsk ejendomsudformning

• Jordskifteretten har pligt til at samarbejde med de øvrige offentlige myndigheder (Jordskifteloven §20)

• Jordskifteretten skal tage hensyn til miljø og kulturmiljø (Jordskifteloven §29a)

• Lokalplaner (reguleringsplaner) kan udarbejdes i forbindelse med et jordskifte

Page 9: Miljøbaseret ejendomsudformning

04-1

0-0

1 1

4:3

1

9

Holland - landinrichting

• Holland, beg. af det 20. årh.: Manglende strukturregler og manglende begrænsning i udstykningen af gårdene.

• Jordfordelingstraditionen startede på privat initiativ omkring 1900

• I 1924 blev den første Jordfordelingslov vedtaget.

• Tredje jordfordelingslov i 1954 gjorde det muligt at anvende jordfordeling i lille skala til en integreret forbedring af landbrugsområderne.

• I 1985 - loven ændrede navn fra Jordfordelingsloven til Arealudviklingsloven pga. lovens bredere formål

Page 10: Miljøbaseret ejendomsudformning

04-1

0-0

1 1

4:3

1

10

Holland - hensyn

Ejendomsstrukturerne og arronderingen

Tilgængeligheden

Dræningen

Beplantning

Planlægningsmæssige hensyn.

Page 11: Miljøbaseret ejendomsudformning

04-1

0-0

1 1

4:3

1

11

Holland - jordfordelinger

• ”frivillige jordfordelinger” gennemført efter Artikel 17 i Arealudviklingsloven. (- hvor 3 eller flere lodsejere har behov for en lokal omlægning af deres jorder med henblik på arronderings- og strukturforbedringer)

• ”ikke-frivillige jordfordelinger” gennemført efter Artikel 14, 15 og 16 i Arealudviklingsloven. (- retter sig mod en egn eller et større samlet område med behov for flersidige strukturforbedringer).

• Tvang er muligt efter Arealudviklingslovens Artikel 66

Page 12: Miljøbaseret ejendomsudformning

04-1

0-0

1 1

4:3

1

12

Holland - aktører

• Jordfordelingskomiteer

– Består af max. 7 lodsejere eller brugere, Forestår meget af

planlægningen assisteret af DLG

• Direktoratet for bæredygtig land og vand forvaltning (DLG)

under Landbrugsministeriet

– Støtter jordfordelindkomite’erne i sager godkendt af ministeren og

opbygger jordfond.

• Matriklen

• Tinglysningen

Page 13: Miljøbaseret ejendomsudformning

04-1

0-0

1 1

4:3

1

13

Holland - proceduren

• Frivillige jordfordelinger ligner meget de danske.

• Proceduren ved de ikke-frivillige jordfordelinger er: Sagen rejses overfor Ministeriet for landbrug, natur og fiskeri af

lodsejere, interesseorganisationer eller myndigheder.

Ministeriet afgør om projektet skal gennemføres

En jordfordelingskomite´udpeges blandt lodsejerne og brugerne.

Jordfordelingskomite’en udarbejder under støtte fra DLG forslag til en jordfordelingsplan

Herefter stemmer alle lodsejerne om planen/projektet. Hvis flertallet (enten antalsmæssigt eller arealmæssigt) er for planen gennemføres den.

Jordfordelingskomite’en udarbejder en endelig jordfordelingsplan ud fra en ”ønskerunde” blandt lodsejerne.

• Planen gennemføres

Page 14: Miljøbaseret ejendomsudformning

04-1

0-0

1 1

4:3

1

14

Sammenligning af Danmark, Norge og Holland

En sammenligning af:

• Hensyn• Varighed• Tvangsmuligheder• Planlægningsopgaven foreståes af ?• Størrelse• Betaler planlægningen• Sammenhæng med planlægningen

Page 15: Miljøbaseret ejendomsudformning

04-1

0-0

1 1

4:3

1

15

Tyskland - flurbereinigung

• “Flurbereinigungsgesetz“ = Den tyske jordfordelingslov

• §1: Med det formål at forbedre produktions- og arbejdsbetingelserne i landbruget og skovbruget og bedre grundlaget for den almindelige landbokultur og udviklingen i landdistrikterne kan lodsejere med denne lov omfordele jorden (flurbereinigung).

Page 16: Miljøbaseret ejendomsudformning

04-1

0-0

1 1

4:3

1

16

Frieder Luz

• Landskabsplanlægger og miljøforsker (ecologist), Tekniske Universitet i Berlin

• Landskabsplanlægning

• skal medvirke til at beskytte flora, fauna, kvaliteten af natur og landskaber samt jord, luft, vand og klima.

• Et centralt princip for at nå de overordnede mål er en beskyttelse af levesteder for flora og fauna.

• Naturschutzgebiete (naturreservater/nationalparker) Biosphärenreservate (biosfærereservater) Landscaftschutzbebiete (Landskabsbeskyttelsesområder) Naturparken Naturdenkmale (naturmonumenter/-minder) Beskyttelse af særlige habitater

• Kommunerne har en særlig forpligtigelse til at søge planerne gennemført aktivt.

Page 17: Miljøbaseret ejendomsudformning

04-1

0-0

1 1

4:3

1

17

Frieder Luz - Case-studier i Tyskland

Implementeringsproblemer Klassiske top-down tilgange

Politikker og retningslinier for landskabsforvaltningen er ofte skabt langt fra de berørte

Eksperter har ofte vanskeligt ved at gøre sig forståelige

Subjektive og følelsesmæssige faktorer spiller en stor rolle

• Påstået holistisk tilgang

• Mangler socioøkonomiske og sociale katorer

• 70 aktuelle planlægningsprocedurer blev undersøgt

Page 18: Miljøbaseret ejendomsudformning

04-1

0-0

1 1

4:3

1

18

Frieder Luz - Kommunikation

Page 19: Miljøbaseret ejendomsudformning

04-1

0-0

1 1

4:3

1

19

Frieder Luz - konklusioner

• Konsulenter som forbindelsesled mellem planlæggere og lodsejere

• Kogebog for landskabsplanlægning ved det runde bord

• den menneskelige dimension skal med

• bottom up i stedet for top-down

Page 20: Miljøbaseret ejendomsudformning

04-1

0-0

1 1

4:3

1

20

Opgave

• Hvorledes kunne ejendomsudformning, planlægning og sektorlovgivning i fremtiden give mulighed for gennemførelse af ændringer i arealanvendelsen i landzonen således at der kunne tages hensyn til både landbruget, økosystemet (herunder natur og miljø) og den kulturelle, landskabelige arv ?

• lav evt. en brainstorming og skriv nogle stikord ned til diskussion efterfølgende.