Medlemsundersøgelse - erhvervsaktive 2018...merisk høje antal besvarelser øger validiteten. Medlemmernes overordnede tilfredshed I tabellen nedenfor er medlemmernes tilfredshed

Medlemsundersøgelse - erhvervsaktive 2018

Tandlægeforeningen

Udarbejdet af: Flemming Pedersen og Laura Guldager

August 2018

Side 2 af 61 MEDLEMSUNDERSØGELSE - ERHVERVSAKTIVE 2018

MEDLEMSUNDERSØGELSE – ERHVERVSAKTIVE 2018 Udarbejdet af: Flemming Pedersen og studentermedhjælp Laura

Guldager Udgiver: TeamArbejdsliv

© TeamArbejdsliv

August 2018

MEDLEMSUNDERSØGELSE - ERHVERVSAKTIVE 2018 Side 3 af 61

INDHOLD

Indhold 3

Forord 4

1 Konklusioner og anbefalinger 5

1.1 Læsevejledning 11

2 Baggrundsdata – hvem har besvaret spørgeskemaet? 13

3 Årsag til medlemskab af Tandlægeforeningen 19

4 Overordnet tilfredshed med Tandlægeforeningen 22

4.1 Udbytte for kontingentet 23

4.2 Tilfredshed med Tandlægeforeningens ansigt udadtil 24

4.3 Tilfredshed med indsats for at forbedre image 25

5 Tilfredshed med Tandlægeforeningens serviceydelser 27

5.1 Medlemsrådgivning 27

5.2 Efteruddannelse 36

5.3 Tandlægebladet 42

5.4 Tdlnet 46

5.5 Dentaljob.dk 49

5.6 Facebook 50

6 Medlemmernes ønsker til Tandlægeforeningens fremtidige indsats 55

6.1 Hvilke emner bør Tandlægeforeningen satse på i fremtiden? 55

6.2 Forslag til nye tilbud fra Tandlægeforeningen til medlemmerne 57

6.3 Forslag til nye måder, hvorpå TF kan varetage tandlægernes interesser 58

7 Metode 60

7.1 Respondenter 60

7.2 Analyse og fremstilling 61


FORORD

Denne rapport indeholder en undersøgelse af medlemmernes tilfredshed med Tandlægefor-

eningen (TF) og dens ydelser. Rapporten er den fjerde i en række af medlemsundersøgelser,

som gennemføres cirka hvert tredje år.

Undersøgelserne belyser medlemmernes benyttelse af og tilfredshed med de ydelser, som

TF tilbyder sine medlemmer, samt hvilke holdninger og ideer medlemmerne har til Tandlæge-

foreningens fremtidige arbejde.

Baggrunden for undersøgelserne er, at TF ønsker at få et større indblik i medlemmernes

holdninger og deres ønsker til foreningen. Undersøgelserne afdækker derfor både de nuvæ-

rende og fremtidige ønsker og forventninger til TF, hvilket giver TF mulighed for at skabe po-

sitive forandringer, der kan komme medlemmerne til gode i fremtiden.

Undersøgelsen bygger på en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse. Den kvantitative meto-

des særlige styrke er, at den giver et indblik i udbredelsen af medlemmernes opfattelse og

benyttelse af Tandlægeforeningens ydelser og tilbud samt en høj pålidelighed i de konklusio-

ner, der kan trækkes. Omvendt er svagheden ved kvantitative undersøgelser, at det er svært

at komme helt tæt på konteksten i de forhold, som belyses. Det betyder, at det i en lang

række tilfælde vil være op til TF selv at fortolke og forstå de konklusioner, som rapporten

bringer frem. Det vil også være TF selv, som vil være bedst til at konkretisere eventuelle æn-

dringer og fremtidige indsatser på baggrund af rapporten.

Spørgeskemaundersøgelsen er udført i maj og juni 2018. I forhold til tidligere undersøgelser

er der grundlæggende anvendt samme spørgsmål med enkelte tilpasninger.

Spørgeskemaundersøgelsen er udsendt elektronisk til alle erhvervsaktive medlemmer, som

har bopæl i Danmark (i alt 3.758). For at højne svarprocenten er der sendt to påmindelses-

mails samt efterfølgende udsendt en sms-påmindelse til dem, hvor der forelå et mobilnum-

mer. Samlet set har 1.369 respondenter svaret, hvilket giver en svarprocent på 36,3.

Undersøgelsens resultater vises primært på foreningsniveau samt opdelt på medlemsgrup-

perne: Klinikejere, privatansatte og offentligt ansatte.

Rapporten er udarbejdet af Flemming Pedersen og Laura Guldager, TeamArbejdsliv.

TeamArbejdsliv, august 2018


1 KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER

Undersøgelsen er udsendt som et elektronisk spørgeskema til 3.758 erhvervsaktive medlem-

mer fordelt på klinikejere, privatansatte og offentligt ansatte (alle med mailadresse). Der er

opnået en svarprocent på 36,3 %, hvilket er i underkanten af det ønskelige for at skabe stati-

stisk sikre resultater. 1.360 medlemmer med bopæl i Danmark har besvaret skemaet. Det nu-

merisk høje antal besvarelser øger validiteten.

Medlemmernes overordnede tilfredshed

I tabellen nedenfor er medlemmernes tilfredshed med foreningen, på forskellige parametre,

opgjort ved for hver dimension at sammentælle respondenter, som svarer i de to mest posi-

tive svarkategorier. Sammenligning nedad i tabellen skal tages med det forbehold, at svarka-

tegorierne ikke er de samme.

Udvikling 2015-2018

Tilfredsheden i 2018 sammenlignet med 2015 er stigende på ti ud af tolv udvalgte tilfreds-

hedsspørgsmål, uforandret på et spørgsmål og faldende på et spørgsmål. Stigningen er stati-

stisk signifikant på seks ud af de ti spørgsmål og ikke signifikant på de fire.

De statistisk signifikante stigninger fra 2015 til 2018 er på 2-8 procentpoint. Der er markant

størst stigning på spørgsmålet om overordnet tilfredshed (8 %), udbytte af kontingent (6 %)

og Tandlægebladet i øvrigt (9 %). Tilfredshed med medlemsrådgivningen, indsats for at for-

bedre tandlægernes image samt udbud af kurser stiger også væsentligt.

Udvikling 2010-2018

Tilfredsheden i 2018 sammenlignet med 2010 er stigende på ni ud af elleve udvalgte tilfreds-

hedsspørgsmål, og uforandret på to spørgsmål. Stigningen er statistisk signifikant på otte ud

af de ni spørgsmål og ikke signifikant på et.

Det vil sige, at der både på kort og langt sigt er tale om betydelige stigninger i medlemstil-

fredsheden.

Hvad siger 2018-tallene?

• Tre femtedele (60 %) af respondenterne udtrykker, at de generelt er tilfredse/meget

tilfredse med Tandlægeforeningen1.

• Tilfredsheden med Tandlægeforeningens konkrete ydelser (medlemsrådgivningen,

Tandlægebladet, Dentaljob.dk og efteruddannelse) ligger fortsat på et højere niveau

end den generelle tilfredshed med foreningen. Tilfredsheden med navigation på Tdl-

net er som den eneste af ydelserne lavere end den generelle tilfredshed.

• Tilfredsheden med udbytte af kontingent og interessevaretagelse over for omverde-

nen er stigende, men ligger fortsat væsentligt lavere end den generelle tilfredshed

med foreningen. Tilfredshed med indsatsen for at forbedre tandlægernes image er

steget siden 2015, men er samlet set steget mindre end tilfredsheden med de øvrige

spørgsmål.

• Der er på en række spørgsmål kun mindre forskelle i tilfredshed mellem de tre med-

lemsgrupper (klinikejere, privatansatte og offentligt ansatte). Ser man ned over

1 I 2015-rapporten og tidligere, var de studerendes svar inkluderet i resultaterne. Da de stude-rende var mere positive end de erhvervsaktive, er tilfredshedstallene for 2010, 2012 og 2015 ift. tidligere rapporter korrigeret ved, at de studerende er ekskluderet.


tallene, virker klinikejere lidt mere tilfredse på nogle områder og de offentligt an-

satte på andre. På følgende spørgsmål er der væsentlige forskelle mellem de tre

medlemsgrupper:

o Udbytte af kontingentet er lavere hos offentligt ansatte, væsentligt lavere

blandt privatansatte og højest blandt klinikejerne.

o De offentligt ansatte er mest tilfredse ift. ’interessevaretagelse over for om-

verdenen’, indsats for at forbedre tandlægernes image og ’nemt at komme i

kontakt med medlemsrådgivningen’ (tilfredsheden vedr. det sidste spørgs-

mål er steget markant siden 2015).

CENTRALE TILFREDSHEDSSPØRGSMÅL

År Klinik Privat Off. Total

Sign.

10->18

Sign.

15->18

Overordnet tilfredshed

(meget tilfreds/tilfreds) 2018 60 % 59 % 65 % 60 % S S

2015 51 % 51 % 56 % 52 %

2012 48 % 38 % 39 % 43 %

2010 50 % 38 % 45 % 45 %

Udbytte af kontingent (meget tilfreds/tilfreds)

2018 52 % 36 % 44 % 46 % S S

2015 45 % 31 % 38 % 40 %

2012 40 % 18 % 26 % 31 %

2010 38 % 24 % 28 % 32 %

Interessevaretagelse ift. omverdenen

(meget godt/godt) 2018 48 % 56 % 66 % 54 % S S

2015 48 % 55 % 61 % 52 %

2012 43 % 49 % 52 % 47 %

2010 38 % 39 % 53 % 41 %

Indsats for at forbedre tandlægernes image

(meget tilfreds/tilfreds)

2018 42 % 46 % 58 % 46 % N/A S

2015 39 % 42 % 51 % 42 %

2012 35 % 40 % 43 % 39 %

2010 N/A N/A N/A N/A

Tilfredshed med medlemsrådgivningen

(meget tilfreds/tilfreds) 2018 73 % 71 % 77 % 73 % S IS

2015 69 % 66 % 65 % 68 %

2012 77 % 64 % 60 % 70 %

2010 72 % 62 % 65 % 67 %

Nemt at komme i kontakt med medlemsrådgivningen

(i meget høj grad/i høj grad)

2018 66 % 67 % 71 % 67 % S IS

2015 68 % 70 % 58 % 67 %

2012 64 % 60 % 50 % 60 %

2010 62 % 55 % 52 % 58 %

Hurtigt svar på henvendelse

(i meget høj grad/i høj grad) 2018 60 % 60 % 64 % 61 % IS IS

2015 62 % 62 % 52 % 60 %

2012 63 % 57 % 42 % 58 %

2010 62 % 51 % 51 % 56 %


Udbud af kurser – efteruddannelse


2015 67 % 67 % 60 % 65 %

2012 69 % 65 % 58 % 65 %

2010 63 % 63 % 58 % 62 %

Kursernes faglige niveau – efteruddan-nelse

(meget tilfreds/tilfreds)

2018 69 % 71 % 78 % 71 % S S

2015 71 % 73 % 68 % 71 %

2012 72 % 74 % 60 % 71 %

2010 69 % 72 % 63 % 69 %

Faglige artikler - Tandlægebladet


2015 72 % 73 % 90 % 76 %

2012 76 % 81 % 81 % 79 %

2010 73 % 75 % 80 % 75 %

Bladet som helhed– Tandlægebladet

2018 77 % 81 % 80 % 79 % N/A S

2015 67 % 72 % 76 % 70 %

Der er nemt at navigere på Tdlnet

(i meget høj grad/i høj grad) 2018 32 % 36 % 40 % 38 % S IS

2015 24 % 36 % 38 % 34 %

2012 38 % 37 % 50 % 44 %

2010 30 % 27 % 36 % 29 %

Dentaljob.dk

(meget tilfreds/tilfreds) 2018 74 % 86 % 78 % 78 % S IS

2015 74 % 83 % 75 % 77 %

2012 73 % 77 % 72 % 74 %

2010 76 % 84 % 71 % 78 %

Tandlægeforeningens Facebook-side 2018 63 % 69 % 57 % 64 %

Signifikans: Dækker chi2 test på den fulde svarfordeling for totalen, ’S’ indikerer 95 % signifikans, ’IS’ ikke sig-

nifikans. Signifikansberegningen dækker forskelle i total og ikke forskelle inden for medlemsgrupper over år.

Der er væsentlige stigninger i den generelle tilfredshed både siden 2015 og siden 2010, men det

kan være en målsætning, at den andel, som udtrykker tilfredshed med foreningen generelt, sti-

ger til 65-70 %.

På trods af klare stigninger i tilfredsheden over tid bør der arbejdes for, at medlemmerne opnår

en større tilfredshed med udbyttet af deres kontingent og fx med indsatsen for at forbedre

tandlægernes image. Der er fortsat særlig grund til at arbejde for, at tilfredsheden med udbyt-

tet af kontingentet hos især privatansatte, men også offentligt ansatte øges.

Årsager til medlemmernes engagement i Tandlægeforeningen

Resultaterne viser, at respondenterne især er medlemmer på grund af medlemsrådgivning,

foreningens arbejde for at fremme tandlægers vilkår samt efteruddannelse. De tre medlems-

grupper deler alle samme tendens.


En lidt mindre andel af respondenterne vurderer, at Tandlægebladet, netværk/fagligt fælles-

skab samt forsikringer er afgørende for deres medlemskab.

Kun en mindre andel begrunder deres medlemskab med medlemsrabatordningerne.

Den andel af medlemmerne, som prioriterer medlemsrådgivning, er vokset betydeligt siden

2015, og det samme gælder for den andel, som prioriterer foreningens arbejde for at fremme

tandlægernes vilkår. Og også prioriteringen af netværk/fagligt fællesskab er øget siden 2015.

Prioriteringen af Tandlægebladet og forsikringer er faldet. I 2018 er der således en klar for-

skydning mod at prioritere arbejdsvilkår, rådgivning og netværk/fællesskab. Tandlægerne sy-

nes at ville beskytte sig mod ydre trusler, men også at rykke mere sammen end tidligere.

Fremtidige indsatsområder ifølge medlemmerne

I 2018 svarer over halvdelen af medlemmerne, at der bør satses på hvert af emnerne: Tand-

lægernes honorarer, løn- og arbejdsvilkår, medlemsrådgivning og tandlægernes image.

Fagpolitiske markeringer og efteruddannelse vægtes henholdsvis af 33 og 40 %.

Tandlægerne er noget mindre interesserede i, at der fremover satses på det fysiske og psyki-

ske arbejdsmiljø, og få er interesserede i, at der satses på Tandlægebladet.

Undersøgelserne i 2010, 2012 og 2015 har stort set vist de samme resultater. I 2018 bliver

tandlægernes honorarer, løn- og arbejdsvilkår prioriteret meget markant højere end tidli-

gere, og tandlægernes image og fagpolitiske markeringer prioriteres noget højere. Skiftet

kan ses som en afspejling af de udfordringer, som tandlægestanden står i aktuelt både i for-

hold til offentlig regulering og til nye organiseringsformer på det private område.

Klinikejerne prioriterer i 2018 anderledes end de andre medlemsgrupper ved at have mindre

fokus på efteruddannelse og tandlægernes fysiske og psykiske arbejdsmiljø samt højere fo-

kus på medlemsrådgivning, tandlægernes image og fagpolitiske markeringer.

De privatansatte prioriterer anderledes ved at have mindre fokus på medlemsrådgivning og

højere fokus på honorarer, løn- og arbejdsvilkår, efteruddannelse og arbejdsmiljø.

De offentligt ansatte prioriterer anderledes ved at have mere fokus på efteruddannelse og

arbejdsmiljø, mindre fokus på honorarer, løn- og arbejdsvilkår og markant mindre fokus på

fagpolitiske markeringer og tandlægernes image.

Fagpolitisk aktive

6 % af de adspurgte svarer, at de er fagpolitisk aktive i Tandlægeforeningen, og andelen er

faldende siden 2010. Der er klart flest fagpolitisk aktive blandt klinikejere og offentligt an-

satte og en ganske lav andel blandt de privatansatte (2 %). 94 % er ikke fagpolitisk aktive. Der

er fire væsentlige årsager til, at de ikke er aktive: 1) tid: manglende tid eller overskud, 2) lyst:

ingen interesse eller lyst for det fagpolitiske, eller at interessen falder andetsteds hen, 3) de

har været aktive tidligere, og 4) utilfredshed med foreningen: generel utilfredshed med for-

eningens politiske arbejde/visioner, at foreningen ikke har nok politisk gennemslagskraft, og

at foreningen er for indspist.

Medlemsrådgivningen

Klinikejere bruger medlemsrådgivningen væsentligt mere end privatansatte og offentligt an-

satte medlemmer (målt ved at se på, hvornår medlemmerne sidst har brugt rådgivningen).

Der er i forhold til offentligt ansatte dobbelt så mange og i forhold til privatansatte knap tre

gange så mange klinikejere (34 %), som har brugt medlemsrådgivningen inden for den sene-

ste måned.


87 % af dem, som har haft kontakt til medlemsrådgivningen, har gjort det pr. telefon, og 32 %

har anvendt e-mail (den enkelte respondent kan have brugt mere end en kontaktform). Der

er ikke store forskelle mellem medlemsgrupperne.

73 % er tilfredse eller meget tilfredse med den behandling, de får, når de henvender sig til

medlemsrådgivningen. 16 % er hverken tilfredse eller utilfredse, 11 % er utilfredse/meget util-

fredse. Der er i 2018 ikke væsentlig forskel på tilfredsheden blandt de tre medlemsgrupper.

Tilfredsheden er steget væsentligt siden 2010 og stiger med 6 procentpoint fra 2015 til 2018.

50-67 % svarer i høj grad eller i meget høj grad på tre spørgsmål om, hvor nemt det er at

komme i kontakt med medlemsrådgivningen, om man bliver stillet om til den relevante med-

arbejder med det samme, og om man får hurtigt svar på sin henvendelse. Omring 30 % svarer

i nogen grad, og få svarer i ringe grad/slet ikke. Der er ikke væsentlige forskelle mellem med-

lemsgrupperne. I forhold til tidligere undersøgelser har spørgsmålet om at komme i kontakt

med medlemsrådgivningen samt at få hurtigt svar på henvendelser stabiliseret sig på det

høje niveau, som opstod i 2015-undersøgelsen. Andelen, som er tilfreds med at blive stillet

om til den relevante medarbejder, er faldet fra 57 % i 2015 til 50 % i 2018, hvilket er det laveste

niveau i alle fire undersøgelser.

Af dem, som har anvendt medlemsrådgivningen, har 66 % haft kontakt vedrørende efterud-

dannelse, 65 % vedrørende juridisk rådgivning, 53 % vedrørende Tdlnet, 44 % vedrørende over-

enskomster, 44 % vedrørende forsikringer og 40 % vedrørende Tandlægebladet. Der er i alt

spurgt til 12 forskellige emner. Færre end 25 % af medlemmerne har henvendt sig vedrørende

hvert af de resterende 7 emner.

En højere andel af klinikejere har henvendt sig vedrørende juridisk rådgivning og overens-

komster, end det er tilfældet for de øvrige grupper.

Tilfredsheden med betjeningen i forbindelse med kontakt til medlemsrådgivningen varierer

mellem 45 og 80 %, der svarer meget tilfreds/tilfreds ift. de 12 emner. Når tilfredsheden er la-

vere for nogle emner end for andre, er det primært, fordi respondenterne inden for disse

emner svarer ’hverken tilfreds eller utilfreds’, og i mindre grad, fordi utilfredsheden stiger.

Utilfredsheden ligger mellem 3 og 21 %. Det er juridisk rådgivning og spørgsmål om klinik-

drift/køb eller salg af klinik, hvor der er flest utilfredse. Billedet i 2018 er stort set uændret

sammenlignet med de andre undersøgelser.

Især i forhold til emnerne arbejdsmiljø, klinikdrift og medlemsrabatordninger svarer mange

’hverken tilfreds eller utilfreds’.

Det kan være en fortsat målsætning for TF at løfte tilfredsheden med betjeningen for de emner,

hvor tilfredsheden er under 65 %.

Efteruddannelse hos Tandlægeforeningen

Godt to tredjedele af respondenterne (68 %) svarer i 2018-undersøgelsen, at de har deltaget i

en aktivitet arrangeret af Tandlægeforeningens efteruddannelse inden for det seneste ½ år.

85 % har deltaget inden for det seneste år, og 99 % har deltaget på et eller andet tidspunkt,

mens 1 % aldrig har brugt Tandlægeforeningens efteruddannelse.

Klinikejere og privatansatte deltager mest og nogenlunde lige meget i efteruddannelse, og

de offentligt ansatte deltager væsentligt sjældnere. Offentligt ansatte adskiller sig ved, at

der er betydeligt færre (39 %), der har brugt efteruddannelsen inden for det seneste halve år.

Andelene for brug af efteruddannelsen er stort set ens over de fire gennemførte undersøgel-

ser.


69-71 % af dem, der har deltaget i Tandlægeforeningens efteruddannelse, er enten meget til-

fredse eller tilfredse med udbuddet af kurserne og deres faglige niveau. Tilfredsheden med

udbuddet har været svagt stigende siden 2010 og er også steget lidt siden 2015. Tilfredshe-

den med det faglige niveau har stort set været konstant gennem de fire undersøgelser.

Det er især dem, der har svaret til den utilfredse side, som har en kommentar til indholdet af

kurserne. Hovedtemaerne er for lav faglighed, for lav klinisk brugbarhed og for langt fra

praksis, manglende fornyelse og mange kurser i København og Aarhus.

Derudover nævner flere offentligt ansatte, at der er for lidt fokus på deres egen medlems-

gruppes særlige interesser.

Det synes fortsat at være et indsatsområde at sikre offentligt ansatte bedre udbud og mulighe-

der for at deltage i kurser.

Tandlægebladet

60 % af respondenterne læser Tandlægebladet hver gang, det udkommer. 23 % læser det hver

anden gang, det udkommer, mens 16 % læser det sjældnere, og 1 % læser det aldrig (”aldrig”

er tilføjet som ny svarkategori i 2015). Det store flertal (83 %) af respondenterne læser såle-

des Tandlægebladet minimum hver anden gang det udkommer.

Der er ingen væsentlig forskel på besvarelsen i 2015 0g 2018, men flere som læste bladet of-

tere i 2012 0g 2010.

Tilfredsheden (meget tilfreds/tilfreds) med ’faglige artikler’ er 78 %, og tilfredsheden har der-

med ligget stabilt i de fire undersøgelser (75-78 %).

79 % er enten meget tilfredse eller tilfredse med det øvrige indhold af Tandlægebladet, hvil-

ket er en stigning på 9 procentpoint siden 2015.

Tdlnet

10 % af respondenterne angiver, at de benytter Tdlnet dagligt, 30 % en gang om ugen, 32 % be-

nytter sitet en gang om måneden, 25 % sjældnere end en gang om måneden, og 3 % har aldrig

benyttet servicen. Det kan også udtrykkes som, at 5 % af respondenterne benytter Tdlnet

dagligt, 40 % mindst en gang om ugen, 72 % mindst en gang om måneden, og 97 % har i alt

brugt siden, mens 3 % ikke har.

Der er et svagt øget brug af siden i 2018 sammenlignet med 2015, som især viser sig ved, at

flere bruger siden dagligt.

57 % af klinikejerne benytter Tdlnet mindst en gang om ugen mod 22 % blandt de privatan-

satte og 25 % blandt offentligt ansatte. Det er især klinkejerne, som tegner sig for den svage

stigning i anvendelse fra 2015 til 2o18.

Mellem 26 og 38 % svarer i 2018 i meget høj grad/i høj grad til de fem spørgsmål om tilfreds-

hed med navigation og søgning m.v. på Tdlnet, mens 67 % svarer i meget høj grad/i høj grad

til spørgsmålet om relevans af indholdet af Tdlnet (nyt spørgsmål i 2018).

Blandt de fem spørgsmål om navigation og søgning mv. er det spørgsmålet om søgefunktion

som opnår den dårligste scoring. Vurderingen af indholdets relevans er langt bedre end vur-

dering af navigation og søgning m.v.

Der er en generel kritik af søgefunktionen på hjemmesiden. Flere rapporterer om konkrete

søgninger, som ikke er lykkedes for dem.


En del respondenter nævner, at de har svært ved at navigere på siden. De nævner, at det er

svært at finde frem til kursusregistreringen, overenskomster, kontrakter, barselsregler,

Tandlægeforeningens medarbejdere og videnskabelige artikler. Der er et forslag om ’quick

links’ på forsiden til de mest brugte undersider.

Vurderingen af navigation og søgning på Tdlnet er stadig forbeholden. Det anbefales, at der

fortsat arbejdes med at forbedre navigation og søgning på siden.

Dentaljob.dk

72 % har besøgt Dentaljob.dk, og 28 % har aldrig besøgt siden. 32 % rapporterer, at de har be-

søgt Dentaljob.dk inden for det seneste halve år, 11 % har besøgt siden for mellem et halvt og

et helt år siden og 29 % for mere end et år siden. Der er ikke de store forskelle i, hvor ofte de

tre medlemsgrupper anvender Dentaljob.dk, dog er der en svag tendens til, at de offentligt

ansatte anvender siden mindst.

78 % af respondenterne er enten meget tilfredse eller tilfredse med Dentaljob.dk. 2o % er

hverken tilfredse eller utilfredse, og kun 2 % er enten utilfredse eller meget utilfredse. Til-

fredsheden er således høj og uforandret gennem de fire undersøgelser blandt de, der benyt-

ter Dentaljob.dk.

Facebook-sider

6 % bruger Tandlægeforeningens Facebook-sider dagligt, 10 % en gang om ugen, 9 % en gang

om måneden, 20 % sjældnere og 55 % aldrig (der refereres i spørgsmålsformuleringen til tre

navngivne sider; Tandlægeforeningens Facebook side, Tandlægeforeningens Efteruddannel-

ses Facebook-side og Tandlægebladets Facebook side).

Der er lidt flere privatansatte, som anvender Facebook-siderne (53 %) mod 41-42 % blandt de

to andre medlemsgrupper.

64 % er meget tilfredse eller tilfredse med Tandlægeforeningens Facebook side, 35 % svarer

hverken tilfreds eller utilfreds.

54 % er meget tilfredse eller tilfredse med Tandlægeforeningens Efteruddannelses Facebook-

side, 45 % svarer hverken tilfreds eller utilfreds.

57 % er meget tilfredse eller tilfredse med Tandlægebladets Facebook side, 43 % svarer hver-

ken tilfreds eller utilfreds, under 1 % er utilfredse/meget utilfredse.

1.1 Læsevejledning

Rapportens resultater bliver i de følgende kapitler præsenteret i fem temaer. Temaerne har

hver sit selvstændige afsnit i rapporten. Det første tema er ’Baggrundsoplysninger om re-

spondenterne’. Det andet er ’Medlemmernes engagement i TF’. Det tredje emne er ’Den

overordnede tilfredshed med TF’. Det fjerde er ’Tilfredsheden med Tandlægeforeningens

serviceydelser’, og det femte tema er ’Medlemmernes ønsker til Tandlægeforeningens frem-

tidige arbejde’. Endelig kan den bagvedliggende metode for rapporten findes i det afslut-

tende kapitel i rapporten.

Der er i resultatafsnittene gennemført krydskørsler med køn, fagpolitisk aktiv, alder, ancien-

nitet og region. Det er kun i de tilfælde, hvor resultaterne af krydsene med de fem variable

viser væsentlige forskelle, at der er indført kommentarer i rapporten. Mangler der fx en kom-

mentar om region eller alder, skyldes det, at der ingen væsentlig forskel er. Der


kommenteres for køn, alder, anciennitet, fagpolitisk aktiv og region udelukkende på 2018-

undersøgelsen.


2 BAGGRUNDSDATA – HVEM HAR BESVARET SPØRGESKEMAET?

I dette kapitel af rapporten præsenteres kort de centrale baggrundsdata for responden-

terne. Flere af baggrundsvariablene anvendes i analysen til at undersøge, om der fx er for-

skel på mænd og kvinders vurderinger, eller om fx alder og anciennitet påvirker besvarel-

serne.

Medlemsgruppe

Medlemsgruppe er den centrale baggrundsvariabel i undersøgelsen. Hver gang der i rappor-

ten kommenteres på et resultat, vil der være en opgørelse af, om medlemsgrupperne afviger

fra hinanden.

Fordelingen af de indkomne besvarelser på medlemsgrupper fremgår af figuren nedenfor. I

kapitlet om metode er redegjort for, hvordan der er indsamlet data fra de tre medlemsgrup-

per, og hvordan der efterfølgende er vægtet sådan, at den samlede undersøgelse stadig er

repræsentativ.

Spørgeskemaet er udsendt til de tre medlemsgrupper ud fra Tandlægeforeningens registre-

ring af, hvilken gruppe den enkelte respondent tilhører. Den enkelte respondent er samtidig i

spørgeskemaet blevet spurgt om dennes medlemsgruppe, fordi medlemmet kan være regi-

streret forkert hos TF (fx efter et jobskifte).

• 99 % af dem, der var oplyst som værende klinikejere, svarer, at de er klinikejere, 1 % er privatansatte.

• 95 % af dem, der var oplyst som værende privatansatte, er privatansatte, 4 % er klinik-ejere, 1 % er offentligt ansatte.

• 91 % af dem, der var oplyst som værende offentligt ansatte, er offentligt ansatte, 8 % er privatansatte.

Vi har, til brug for visning af resultaterne i denne undersøgelse, anvendt respondenternes egne besvarelser af, hvilken medlemsgruppe de tilhører.

Køn

Der er mere end dobbelt så mange kvinder (69 %) som mænd (31 %), der har besvaret. Kvin-

der udgør en svagt stigende andel af dem, som besvarer undersøgelsen set over de fire data-

indsamlinger.

51%

31%

18%

0% 20% 40% 60%

Klinikejer

Privatansat

Offentligt ansat

Medlemsgruppe


Når man ser på kønnenes fordeling på de enkelte medlemsgrupper, udgør kvinder i gruppen

af privatansatte og offentligt ansatte en meget høj andel af de, som har besvaret. Kvinder

udgør en noget mindre andel blandt klinikejere, dog stadig over halvdelen af responden-

terne.

Alder

6 % af respondenterne er under 29 år, 45 % er 30-49 år, og 49 % er 50 år og derover.

Der er stort set ingen klinikejere, der er under 30 år, og 67 % er over 50 år. 51 % af de privatan-

satte er under 40 år, og 66 % af de offentligt ansatte er 30-49 år. Det er således især de pri-

vatansatte, som er unge, mens klinikejerne er ældre. Sammenlignet med 2015 er de privatan-

satte blevet lidt ældre og de offentligt ansatte lidt yngre.

59%

78%

84%

69%

64%

62%

60%

41%

22%

16%

31%

36%

38%

40%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Klinikejer

Privatansat

Offentligt ansat

Total 2018

Total 2015

Total 2012

Total 2010

Køn

Kvinde Mand

14%

8%

6%

8%

6%

10%

9%

35%

31%

21%

23%

23%

23%

24%

23%

25%

24%

18%

21%

19%

37%

15%

18%

27%

29%

30%

29%

30%

13%

18%

22%

22%

20%

19%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Klinikejer

Privatansat

Offentligt ansat

Total 2018

Total 2015

Total 2012

Total 2010

Alder

29 år eller under 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60 år eller derover


Anciennitet

Anciennitet er et formodet udtryk for erfaring, når det forudsættes, at tandlægerne har ar-

bejdet som tandlæger i hele perioden efter, de blev kandidater. Anciennitet og alder vil ofte

give tilnærmelsesvis de samme resultater i fordeling og krydskørsler. En særlig pointe er dog,

at man via anciennitet fx kan indkredse de to første år på arbejdsmarkedet, hvilket man ikke

kan via alder.

Anciennitet fordeler sig med 4 % med 2 års anciennitet og derunder, 16 % har 3-9 års ancienni-

tet, 45 % har 10-29 års erfaring, og 35 % har over 30 års anciennitet.

Set over de fire undersøgelser har der ikke været de store udsving i fordelingen mellem de

forskellige anciennitetsgrupper.

Næsten halvdelen (49 %) af klinikejere har mere end 30 års anciennitet, hvilket understreger,

at det er tandlæger, der er oppe i alderen og samtidig har forholdsvis stor erfaring, som er

klinikejere. De privatansatte har hovedsagelig 3-9 og 10-19 års anciennitet og ses som væ-

rende på spring til at kunne blive klinikejere. De offentligt ansatte spreder sig mere jævnt i

forhold til anciennitet.

Hvis man ser på køn og anciennitet fordeler kvinderne sig nogenlunde ligeligt over de fire

grupper på 3-30 års anciennitet (19-29 %). Derimod er mændene spredt mere ujævnt over

grupperne (8-52 %). Særligt er andelen af mænd med 30 års anciennitet eller derover markant

højere end andelen af kvinder: 52 % mod 28 %. Samtidig er andelen af kvinder med lav ancien-

nitet højere end andelen af mænd med lav anciennitet. Således har 24 % af kvinderne 9 års

anciennitet eller derunder mod 11 % af mændene. Begge forskelle er dog blevet 6 procentpo-

int mindre siden 2015.

12%

4%

4%

7%

5%

10%

4%

28%

29%

16%

18%

20%

18%

24%

31%

26%

26%

21%

18%

16%

24%

13%

14%

19%

21%

26%

27%

49%

17%

27%

35%

32%

31%

28%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Klinikejer

Privatansat

Offentligt ansat

Total 2018

Total 2015

Total 2012

Total 2010

Anciennitet

2 år eller under 3-9 år 10-19 år 20-29 år 30 år eller derover


Fagpolitisk aktive

6 % af respondenterne svarer, at de er fagpolitisk aktive i Tandlægeforeningen. Der kan ses

en svagt faldende andel, som er fagpolitisk aktiv gennem de fire undersøgelser. Der er flest

klinikejere og offentligt ansatte, der svarer, at de er fagpolitisk aktive, og betydeligt færre

privatansatte.

Andelen af de 29-årige eller derunder, som er fagpolitisk aktiv ligger på 3 %, mens den for de

ældre aldersgrupper ligger mellem 5 og 7 %.

Andelen af mænd (8 %), der er fagpolitisk aktiv er større end andelen af kvinder (5%).

Hvordan fagpolitisk aktiv?

Respondenterne er blevet spurgt om, hvilken måde de er fagpolitisk aktive på.

Hovedparten af klinikejerne nævner bestyrelsesarbejde, både lokalt, regionalt og nationalt,

en del nævner repræsentantskabet, klagesystemet, Tandlægernes Tryghedsordninger og en

række andre fagpolitiske hverv. De privatansatte nævner hyppigst regionsbestyrelsen og

derefter PATU. De offentligt ansatte nævner regionsbestyrelser og TR m.v.

Hvad skal der til for at blive politisk aktiv?

En stor del af respondenterne er ikke fagpolitisk aktiv, og de har i fritekst fået muligheden

for at kommentere på, hvad der kunne få dem til at blive det. Overordnet set er der fire te-

matikker i forhold til, hvorfor respondenterne ikke er aktive: 1) tid: manglende tid eller over-

skud, 2) lyst: ingen interesse for eller lyst til det fagpolitiske, eller at interessen falder andet-

steds hen, 3) de har været aktive tidligere, og 4) utilfredshed med foreningen: generel util-

fredshed med foreningens politiske arbejde/visioner, at foreningen ikke har nok politisk gen-

nemslagskraft, og at foreningen er for indspist. Ud over de fire store temaer er der også

nogle, der nævner:

• at de er for gamle/snart skal på pension

• at de ikke mener, de har evner og viden nok til at deltage i det politiske arbejde. I for-

længelse heraf nævner mange, at de mangler viden om, hvordan man i det hele ta-

get bliver aktiv.

7%

2%

10%

6%

8%

9%

10%

93%

98%

90%

94%

92%

91%

90%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Klinikejer

Privatansat

Offentligt ansat

Total 2018

Total 2015

Total 2012

Total 2010

Fagpolitisk aktiv i tandlægeforeningen

Ja Nej


Lidt under halvdelen af respondenterne nævner ’tid’ som årsag til, at de ikke er fagpolitisk

aktive. Dette kan være pga. lange arbejdsdage, småbørn eller fritidsaktiviteter. Fx nævner en

privatansat:

Jeg har små børn og ikke så meget tid tilovers. Når de er blevet større, kunne jeg

godt forestille mig at være mere engageret.

Næsten ligeså mange nævner ’lyst’. For flere af respondenterne gælder det, at det fagpoliti-

ske ikke interesserer dem, eller at de har fritidsinteresser, der ikke relaterer sig til tandlæge-

faget. Fx nævner en klinikejer:

Fagpolitik interesser mig ikke så meget. Jeg er tandlæge med stort T. Men jeg er dybt

taknemlig for, at vi har nogle kompetente tandlæger, der har den interesse.

En mindre del af dem, som ikke er fagpolitisk aktive, nævner, at de tidligere har været fagpo-

litisk aktive. De fleste nævner årsager som fx, at de er blevet ældre og har mindre energi, at

de føler, at de har aftjent deres værnepligt, at de har fået andre prioriteter som fx børn eller

nyt arbejde/flere arbejdstimer.

Flere respondenter begrunder deres manglende aktivitet med en generel utilfredshed med

Tandlægeforeningens politiske arbejde og i forlængelse heraf, at foreningen mangler politisk

pondus i forhold til beslutningstagere og i debatten generelt. Fx siger en klinikejer på spørgs-

målet om, hvad der kunne få vedkommende til at blive fagpolitisk aktiv:

Total ændring i foreningens strategi. Man har ment, at vi som stand bare skulle holde

lav profil, og så ville al kritik og dogmedannelse gå over. Imidlertid har man sovende

set til, at vores politiske modpart, ministre, politikere, embedsmænd i såvel regering,

Folketing og regioner har dæmoniseret tandlægestanden og skadet vores image i be-

folkningen. Faglige argumenter og data er ikke vejen frem, det er en offensiv image-

pleje og aktivitet, der modsvarer vores modstandere. Man har opfattet vores mod-

part som sober og fagligt funderet, hvilket er naivt og så langt fra dagens virkelighed,

som det kan være.

I tråd med ovenstående nævner flere, at utilfredshed med den nye særlov, har givet dem

blod på tanden i forhold til at overveje at blive aktive.

Flere nævner desuden, at organisationskulturen er præget af, at de aktive har været

der i mange år, kender hinanden, og at man som ny ikke rigtig ved, hvordan det skulle

være muligt at få sine ideer igennem. Flere offentligt ansatte oplever, at foreningen

primært arbejder for de privates interesser, og at foreningen derfor ikke er for dem.

Det bør måske nævnes, at nogle af dem, der deltager i regions-/kredsgeneralforsamlingerne,

ser denne aktivitet som værende en fagpolitisk aktivitet, hvilket andre ikke gør. Der findes

respondenter, som har deltaget i regionsgeneralforsamlinger, der har svaret ja såvel som nej

til, om de er fagpolitisk aktive. Endvidere er der nogle af respondenterne, der har svaret nej

til at være fagpolitisk aktiv, men som er TR eller medlem af en lokal klub. Dette kunne tyde

på, at der er en manglende klarhed omkring, hvad det vil sige at være fagpolitisk aktiv, som

både kan præciseres i spørgeskemaet og i Tandlægeforeningen.

Tilknytning til region

Tandlægeforeningen er mellem 2015 og 2018 gået fra at være opdelt i kredse til at være op-

delt i regioner (som følger den regionale opdeling af Danmark). Figuren viser, hvordan de

medlemmer, som har besvaret undersøgelsen, fordeler sig på regioner.


31%

24%

20%

15%

10%

0% 10% 20% 30% 40%

Region Hovedstadens Tandlægeforening

Region Midtjyllands Tandlægeforening

Region Syddanmarks Tandlægeforening

Region Sjællands Tandlægeforening

Region Nordjyllands Tandlægeforening

I hvilken region har du din hovedbeskæftigelse?


3 ÅRSAG TIL MEDLEMSKAB AF TANDLÆGEFORENINGEN

Respondenterne er blevet spurgt om, hvilke ydelser i Tandlægeforeningen der begrunder de-

res medlemskab. Respondenterne har haft mulighed for at opgive op til tre årsager for deres

medlemskab, og i gennemsnit har respondenterne angivet 2,6 besvarelser pr. person.

Undersøgelsen viser, at 61 % af respondenterne i 2018 peger på, at Tandlægeforeningens

medlemsrådgivning er den ydelse, der bedst kan forklare deres medlemskab. 47-48 % har sva-

ret foreningens arbejde for at fremme tandlægernes vilkår samt efteruddannelse. Tandlæge-

bladet samt fagligt fællesskab/netværk og forsikringer kommer på de næste pladser. Med-

lemsrabatordninger er en beskeden årsag til medlemskab af foreningen. 3 % af responden-

terne svarer, at ingen af de nævnte ydelser og tilbud begrunder deres medlemskab.

Der er overraskende store forskelle mellem 2018-undersøgelsen og de tre foregående under-

søgelser. Den andel, som prioriterer medlemsrådgivning, er vokset betydeligt siden 2015, og

det samme gælder for den andel, som prioriterer foreningens arbejde for at fremme

61%

48%

47%

34%

32%

29%

2%

3%

52%

35%

51%

37%

23%

36%

3%

9%

49%

30%

44%

38%

22%

35%

1%

16%

49%

28%

46%

45%

24%

36%

1%

11%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60%

Tandlægeforeningens rådgivning

Foreningen arbejder for at fremmetandlægers vilkår

Efteruddannelse

Tandlægebladet

Netværk/fagligt fællesskab

Forsikringer

Medlemsrabatordninger

Ingen af disse årsager

Hvorfor er du medlem af Tandlægeforeningen?

2018 2015 2012 2010


tandlægernes vilkår. Også prioriteringen af netværk/fagligt fællesskab er øget siden 2015. Pri-

oriteringen af Tandlægebladet og forsikringer er faldet.

Det har tidligere været en pointe, at medlemmerne synes at prioritere serviceydelser frem

for de ydelser, fagforeninger historisk er blevet forbundet med. I 2018 er der en klar forskyd-

ning mod at prioritere arbejdsvilkår, rådgivning og netværk/fællesskab. Tandlægerne synes i

2018 at ville beskytte sig mod ydre trusler, men også at rykke mere sammen end tidligere.

Medlemsgruppe

Generelt er der ikke nogen medlemsgruppe, der skiller sig særligt ud i forhold til årsag til at

være medlem. Ved mange af årsagerne ligger alle medlemsgrupper således omkring gen-

nemsnittet, og svarer især ens på ydelsen omkring netværk/fagligt fællesskab. Ved enkelte

årsager kan der dog spores markante forskelle mellem grupperne.

Omkring en tredjedel (34 %) angiver Tandlægebladet som en årsag til medlemskab. For de

offentligt ansatte er andelen væsentligt højere (50 %), mens de privatansatte ligger omkring

gennemsnittet (36 %), og klinikejerne ligger en smule under gennemsnittet (27 %).

Der er relativt flere klinikejere (67 %), som peger på tilbuddet om rådgivning som årsag til de-

res medlemskab, til sammenligning angives dette som årsag af 54 % af de offentligt ansatte

og 53 % af de privatansatte medlemmer.

53 % af de privatansatte medlemmer angiver efteruddannelse som en årsag til deres medlem-

skab. Dette er tilfældet for 44 % af klinikejerne og 45 % af de offentligt ansatte medlemmer.

Alder

De respondenter, som er under 29 år, skiller sig ud ved, at flere har valgt Tandlægebladet (48

%), netværk/fagligt fællesskab (38 %) og efteruddannelse (63 %) som årsag til medlemskab,

hvilket er en del højere end blandt de andre aldersgrupper.

De, som er ældre end 29 år, vælger i mindre omfang muligheden for efteruddannelse som en

årsag til deres medlemskab (45-48 %).

Der er en lavere andel af dem under 29 år end af de andre aldersgrupper, der vælger Tandlæ-

geforeningens rådgivning (49 %) som årsag til deres medlemskab, mens denne andel ligger

på 58-61% for de øvrige aldersgrupper.

Også ved muligheden for forsikringer er andelen af dem under 29 år lavest (20 %). Her er der

generelt en del spredning omkring forsikring, hvor gruppen med den næstmindste andel er

de 50-59 årige (26 %), mens aldersgruppen med den højeste andel er de 30-39 årige (35 %). I

forhold til de øvrige aldersgrupper ligger andelen af de 30-39 årige lavere end de andre i årsa-

gen omkring, at foreningen arbejder for at fremme tandlægers vilkår (41%) – de andre ligger

mellem 47 og 52 %.

Køn

Generelt set er der ikke de store forskelle på, hvilke ydelser mænd og kvinder angiver som

årsag til deres medlemskab af Tandlægeforeningen.

Kvinder er i lidt højere grad end mænd medlemmer på grund af Tandlægeforeningens rådgiv-

ning og efteruddannelse. 48 % af kvinderne angiver Tandlægebladet som årsag, mens det

samme er gældende for 44 % af mændene.

Mænd (55 %) er i højere grad end kvinder (46 %) medlemmer på grund af, at TF arbejder for at

fremme tandlægers vilkår.


Anciennitet

53 % af dem med 2 års anciennitet og derunder angiver Tandlægebladet som en årsag til de-

res medlemskab, det samme gælder kun for 28-39 % i de øvrige anciennitetsgrupper. 67 % af

respondenterne med 2 års anciennitet angiver efteruddannelse som årsag, mens det gælder

for 43-51 % i de øvrige anciennitetsgrupper, lavest ligger gruppen med 20-29 års anciennitet

(43 %). Kun 41 % fra gruppen med lavest anciennitet har Tandlægeforeningens rådgivning

som årsag, mens det gør sig gældende for 59-70 % i de øvrige grupper, højest i gruppen med

20-29 års anciennitet (70 %).

Fagpolitisk aktive

65 % af de fagpolitiske aktive har valgt foreningens arbejde for at fremme tandlægernes vil-

kår som årsag til deres medlemskab, hvilket kun er tilfældet for 47 % af de, der ikke er fagpoli-

tisk aktive. Der er over dobbelt så mange af de fagpolitisk aktive, der har valgt fagligt fælles-

skab (64 %) som årsag til deres medlemskab end de ikke fagligt aktive (30 %). Disse aktiviteter

er altså tilsyneladende en vigtig faktor for at bevare de fagpolitisk aktive i Tandlægeforenin-

gen. Samtidig må vi formode, at de også selv er med til at skabe aktiviteterne.

En interessant konsekvens er, at de fagpolitisk aktive i noget mindre grad end gennemsnittet

vælger Tandlægebladet, efteruddannelse og forsikringer som årsag til deres medlemskab.

Andre årsager til medlemskab – kommentarer

Respondenterne har haft mulighed for at svare på, hvilke andre årsager end de opstillede,

der ligger til grund for deres medlemskab af foreningen. Her nævner mange, at de er med-

lem for at kunne få ydernummer eller sygesikringstilskud og for at være med i overenskom-

sten, fordi de tror på faglig solidarisk organisering. Derudover skriver mange: ”Fordi jeg

skal”, altså fordi medlemskab er obligatorisk. Endelig nævner mange, at de overvejer at

melde sig ud.


4 OVERORDNET TILFREDSHED MED TANDLÆGEFORENINGEN

Undersøgelsen viser, at tre femtedele (60 %) af Tandlægeforeningens medlemmer i 2018 en-

ten er meget tilfredse eller tilfredse med foreningen. 25 % er hverken tilfredse eller utilfredse,

mens kun 15 % enten er utilfredse eller meget utilfredse. Under 1 % svarer ved ikke.

Andelen af medlemmer, der er tilfredse/meget tilfredse, har været stigende siden den første

undersøgelse. Set i forhold til 2010 er det lykkedes at flytte 15 % over mod større tilfredshed,

og deraf hele 8 % fra 2015 til 2018. Begge resultater er statistisk signifikante.

Det har tidligere været en klar udfordring for Tandlægeforeningen at rykke flere af de med-

lemmer, som svarer hverken eller, og de, som svarer utilfreds og meget utilfreds, mod en op-

levelse af større tilfredshed. Med den seneste forbedring i oplevet tilfredshed er det blevet

en lidt mindre udfordring, men tilfredsheden kan fortsat forbedres. Det vil aldrig været mu-

ligt at opnå, at alle er tilfredse. Der vil i tilsvarende undersøgelser altid være omkring en fjer-

dedel, som ikke er tilfredse. Målsætningen bør derfor være, at den samlede tilfredshed skal

flyttes til mellem 65 og 75 %.

Medlemsgruppe

Tilfredsheden er samlet set lidt højere blandt de offentligt ansatte end blandt de to andre

medlemsgrupper. Set i forhold til 2015-undersøgelsen er tilfredsheden gået frem i alle tre

medlemsgrupper, men mest blandt offentligt ansatte og blandt klinikejere.

Alder

Respondenter under 29 år har lidt højere tilfredshed (68%) end gennemsnittet, mens de an-

dre aldersgrupper ligger omkring gennemsnittet.

Køn

63 % af kvinderne er tilfredse/meget tilfredse, mens dette gælder for 54 % af mændene.

13%

7%

9%

10%

9%

4%

3%

47%

52%

55%

50%

43%

39%

42%

25%

28%

25%

26%

33%

38%

37%

12%

10%

7%

11%

12%

14%

14%

3%

3%

2%

3%

2%

3%

3%

1%

1%

2%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Klinikejer

Privatansat

Offentligt ansat

Total 2018

Total 2015

Total 2012

Total 2010

Hvor tilfreds er du helt overordnet med Tandlægeforeningen?

Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke


Anciennitet

71 % af gruppen med 2 års anciennitet eller derunder er enten meget tilfredse eller tilfredse

med TF, mens det samme er gældende for 58-62 % i de øvrige grupper.

Fagpolitisk aktive

90 % af de fagpolitisk aktive er tilfredse/meget tilfredse med TF, mens det gælder for 59 % af

de ikke-fagpolitisk aktive.

Region

Tilfredsheden varierer med region. 56 % af respondenterne fra Region Midtjyllands Tandlæ-

geforening er overordnet meget tilfredse/tilfredse med TF, hvilket er lavest blandt alle regio-

ner. Herefter følger Region Hovedstaden (59 %), Region Syddanmark (60 %), Region Nordjyl-

land (63 %). 68 % af respondenterne fra Region Sjælland er meget tilfredse eller tilfredse, hvil-

ket er det højeste.

4.1 Udbytte for kontingentet

Undersøgelsen viser, at 46 % af respondenterne enten er meget tilfredse eller tilfredse med

udbyttet af deres kontingent, 35 % er hverken tilfredse eller utilfredse, mens 19 % er utilfredse

eller meget utilfredse. Sammenlignet med 2015 er det en forbedring på 6 procentpoint og en

forbedring på 14 procentpoint i forhold til 2010. Det er især andelen, som svarer ’tilfreds’, der

er steget siden 2015. Begge øgninger i tilfredshed er statistisk signifikante.

Besvarelsen viser, at den generelle tilfredshed (meget tilfreds/tilfreds) med TF (se forrige

spørgsmål) ligger godt 14 % højere end medlemmernes vurdering af udbytte for deres kontin-

gent.

9%

5%

4%

7%

6%

2%

3%

43%

31%

40%

39%

34%

29%

29%

31%

39%

38%

35%

36%

39%

42%

12%

18%

11%

14%

17%

20%

17%

4%

5%

5%

5%

6%

8%

7%

2%

2%

1%

2%

2%

2%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Klinikejer

Privatansat

Offentligtansat

Total 2018

Total 2015

Total 2012

Total 2010

Er du tilfreds med det udbytte du får for dit kontingent?



Medlemsgruppe

Blandt de privatansatte er 36 % i den tilfredse ende mod 42 % af de offentligt ansatte og 52 %

af klinikejerne. Det er en forholdsvis stor spredning, som det bør overvejes af have som mål

at mindske.

Fagpolitisk aktive

81 % af de fagpolitisk aktive er tilfredse/meget tilfredse med det udbytte, de får for deres

kontingent, mens det gælder for 43 % af de ikke-fagpolitisk aktive.

Anciennitet

Grupperne med høj anciennitet er mere tilfredse med udbyttet af deres kontingent end grup-

perne med lavere anciennitet. Således angiver 48-51 % dem med mere end 20 års anciennitet,

at de er tilfredse/meget tilfredse, mens det samme gælder for 40-43 % af dem med under 19

års anciennitet.

Region

Der er en del variation i tilfredsheden med udbyttet for kontingentet opdelt efter region.

Startende med den mindst tilfredse region er andelen af tilfredse/tilfredse 42 % i Region

Midtjyllands, 45 % i Region Syddanmarks, 46 % i Region Hovedstadens, 50 % Region Sjællands

og 52 % i Region Nordjyllands Tandlægeforening.

Alder

Andelen af respondenter, der angiver at være meget tilfredse med udbyttet, de får for deres

kontingent, stiger svagt med alderen. Således er der ingen under 29 år, der er meget til-

fredse, mens andelen af respondenter over 50 år, der er meget tilfredse, er 9 %. Denne sam-

menhæng forsvinder dog, hvis man kigger på dem, der har angivet, at de er tilfredse. Her lig-

ger alle aldersgrupper omkring gennemsnittet.

4.2 Tilfredshed med Tandlægeforeningens ansigt udadtil

2015-undersøgelsen viser, at 54 % af medlemmerne er meget tilfredse eller tilfredse med den

måde, Tandlægeforeningen varetager deres interesser på i forhold til omverdenen. 27 % er

hverken tilfredse eller utilfredse, og 16 % er enten utilfredse eller meget utilfredse.

I sammenligning med 2015 er der stort set tale om status quo, dog er der kommet flere me-

get tilfredse og færre tilfredse.

Set i forhold til 2010 er stigningen i samlet tilfredshed på 11 % i 2018. Begge resultater er stati-

stisk signifikante.


Medlemsgruppe

Blandt de tre medlemsgrupper er tilfredsheden med interessevaretagelsen størst blandt of-

fentligt ansatte (66 %), derefter de privatansatte (56 %) og lavest blandt klinkejere (48 %).

I sammenligning med 2015 er tilfredsheden blevet lidt mere polariseret, højere blandt offent-

ligt ansatte og lavere blandt klinikejere.

Alder

67 % af dem, der er under 29 år, svarer godt/meget godt til spørgsmålet om interessevareta-

gelse, hvilket er en del over gennemsnittet. De øvrige aldersgrupper ligger mellem 50-59 %,

dvs. omkring gennemsnittet.

Anciennitet

61-67 % af dem med under 9 års anciennitet svarer, at TF varetager tandlægers interesser

over for omverdenen meget god/godt. Det samme er tilfældet for 50-53 % af dem med over

10 års anciennitet.

Fagpolitisk aktive

82 % af de fagpolitisk aktive er tilfredse/meget tilfredse med Tandlægeforeningens interesse-

varetagelse ift. omverdenen, mens det gælder for 52 % af de ikke-fagpolitisk aktive.

4.3 Tilfredshed med indsats for at forbedre image

46 % svarer i 2018, at de er meget tilfredse/tilfredse med Tandlægeforeningens indsats for at

forbedre tandlægers image i befolkningen. 42 % svarede det samme i 2015 og 39 % i 2012. 31 %

er hverken tilfredse eller utilfredse, mens 22 % er utilfredse, hvilket er lidt lavere end i 2012.

Øgningen mellem 2015 og 2018 er statistisk signifikant.

9%

11%

12%

10%

7%

4%

2%

39%

45%

54%

44%

46%

43%

39%

27%

24%

23%

25%

26%

35%

35%

17%

14%

6%

14%

14%

13%

15%

7%

2%

2%

4%

3%

6%

1%

3%

3%

2%

3%

3%

3%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Klinikejer

Privatansat

Offentligtansat

Total 2018

Total 2015

Total 2012

Total 2010

Hvordan synes du, at Tandlægeforeningen varetager tandlægernes interesser i forhold til omverdenen?

Meget godt Godt Hverken godt eller dårligt Dårligt Meget dårligt Ved ikke


Tilfredsheden ligger på niveau med tilfredsheden for, hvad medlemmerne får for kontingen-

tet, hvilket er relativ lav tilfredshed sammenlignet med den generelle tilfredshed med for-

eningen.

Medlemsgruppe

Tilfredsheden (meget tilfreds/tilfreds) er lavest blandt klinikejere (42 %), herefter kommer pri-vatansatte (46 %), offentligt ansatte (57 %). Tilfredsheden er steget i alle grupperne siden 2015, men især blandt de offentligt ansatte.

Alder

61 % af respondenterne under 29 år er meget tilfredse/tilfredse med indsatsen for at forbedre tandlægers image i befolkningen, hvilket er den højeste tilfredshed.

Anciennitet

51 % af respondenterne, som har en anciennitet på 2 år eller under, er meget tilfredse/til-fredse med indsatsen for at forbedre tandlægers image i befolkningen, hvilket er højest.

Fagpolitisk aktive

78 % af dem, der er fagpolitisk aktive, er meget tilfredse/tilfredse, mens det er gældende for

45 % af dem, der ikke er fagpolitisk aktive.

Region

51 % fra Region Nordjyllands Tandlægeforening svarer meget tilfreds/tilfreds med Tandlæge-

foreningens indsats for at forbedre tandlægers image i befolkningen, mens kun 42 % i Region

Hovedstadens Tandlægeforening svarer dette.

8%

10%

12%

9%

8%

4%

34%

36%

45%

37%

34%

35%

31%

32%

29%

31%

36%

39%

20%

17%

7%

17%

16%

18%

6%

4%

3%

5%

4%

3%

1%

1%

4%

1%

2%

1%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Klinikejer

Privatansat

Offentligtansat

Total 2018

Total 2015

Total 2012

Hvor tilfreds er du med Tandlægeforeningens indsats for at forbedre tandlægers image hos befolkningen?



5 TILFREDSHED MED TANDLÆGEFORENINGENS SERVICEYDELSER

5.1 Medlemsrådgivning

Hvornår kontaktede du sidst medlemsrådgivningen?

50 % har benyttet medlemsrådgivningen inden for det seneste halve år og 63 % inden for det

seneste år. 31 % har benyttet rådgivningen for mere end et år siden, og 17 % har aldrig benyt-

tet den.

Anvendelsen af medlemsrådgivningen er stort set uforandret gennem de fire undersøgelser.

Undersøgelsen viser ikke, hvor mange gange respondenterne har brugt rådgivningen inden

for en given tidsperiode, eller hvor mange forskellige emner de har kontaktet foreningen

om. Men ved at spørge til, hvornår den seneste kontakt har været, er det formodningen, at

der skabes et omtrentligt billede af, hvor ofte medlemmerne bruger foreningens rådgiv-

ningsydelser.

Medlemsgruppe

Klinikejere skiller sig ud ved at bruge medlemsrådgivningen over gennemsnittet. Blandt de

offentligt ansatte og især de privatansatte anvendes rådgivningen under gennemsnittet.

Alder

14 % af de respondenter, der er under 29 år, har aldrig brugt medlemsrådgivningen og adskil-

ler sig derfor fra de andre alderskategorier, hvor det kun er 5-6 %, der aldrig har brugt med-

lemsrådgivningen. På samme vis er der kun 14 % af dem under 29 år, der har brugt medlems-

rådgivningen inden for den seneste måned, mens det gælder for 28 % blandt de 50-59 årige

(der er mange klinikejere blandt de ældste medlemmer).

34%

13%

16%

24%

22%

20%

21%

32%

18%

22%

26%

30%

27%

24%

11%

15%

16%

13%

15%

15%

16%

21%

45%

36%

31%

26%

31%

30%

2%

10%

11%

6%

7%

8%

9%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Klinikejer

Privatansat

Offentligt ansat

Total 2018

Total 2015

Total 2012

Total 2010

Hvornår brugte du senest Tandlægeforeningens medlemsrådgivning?

Inden for den seneste måned Inden for det seneste ½ år Inden for det seneste år Mere end 1 år siden Aldrig


Anciennitet

Hvis man kigger på, hvem der har brugt rådgivningen inden for den seneste måned, gælder

dette kun for 14 % af dem med 2 års anciennitet eller derunder og for 17 % af dem med 3-9 års

anciennitet. For de øvrige anciennitetsgrupper er det 25-30 %, som har brugt inden for den

seneste måned. 26 % af dem med 2 års anciennitet eller derunder har benyttet sig af med-

lemsrådgivningen inden for det seneste år, mens dette kun gælder for 11-17 % af de øvrige an-

ciennitetsgrupper.

Fagpolitisk aktive

De fagpolitisk aktive adskiller sig ved, at flere har brugt rådgivningen inden for det sidste

halve år, og kun 1 % svarer aldrig.

Region

Region Midtjyllands Tandlægeforening adskiller sig ved blot at have 19 %, der har brugt med-

lemsrådgivningen inden for den seneste måned, mens hele 39 % svarer, at det er mere end 1

år siden. Omvendt forholder det sig med Region Sjællands Tandlægeforening, hvor 30 % har

brugt medlemsrådgivningen inden for den seneste måned, mens kun 23 % har brugt rådgiv-

ningen for mere end 1 år siden. De andre regioner placerer sig imellem disse to.

Hvordan kontakter du medlemsrådgivningen?

Respondenterne er blevet spurgt om, hvordan de kontakter medlemsrådgivningen og har i

2018 kunnet vælge mellem e-mail og telefon (i de tidligere undersøgelser har brev også væ-

ret en svarmulighed). Der har i 2018-undersøgelsen været 87 %, som har henvendt sig pr. tele-

fon og 32 % pr. mail. Andelen, som anvender telefon, er svagt vigende over årene, og ande-

len, som anvender mail, er svagt stigende. Når procenterne summerer til over 100 skyldes

det, at det enkelte medlem kan have haft flere kontakter til foreningen eller benyttet både e-

mail og telefon i det samme forløb.

Der er ikke umiddelbart noget, der tyder på, at det er nært forestående at e-mail kontakt helt

eller delvist vil blive den dominerende kontaktform.

Medlemsgruppe

Alle tre medlemsgrupper anvender hyppigere telefonkontakt end e-mail. Klinikejere anven-

der i større omfang telefonkontakt og i mindre omfang e-mail end de to andre grupper. De

offentligt ansatte er dem, som hyppigst anvender e-mail.

Alder

Respondenterne under 29 adskiller sig ved, at de i større omfang har benyttet sig af e-mail

(59 %) end de andre aldersgrupper. Der er også en tendens til, at de 30-39 årige i højere grad

anvender e-mail (45 %). Modsat er der færre under 29, der angiver at have benyttet sig af te-

lefonisk kontakt samtidig med, at telefon oftere benyttes jo ældre en aldersgruppe, man til-

hører.

Anciennitetsgrupper

Der er en tendens til, at de med kortest anciennitet i højere grad benytter sig af e-mail end

dem med højere anciennitet. Således angiver 65 % af dem med 2 års anciennitet eller derun-

der, at de har kontaktet medlemsrådgivningen via e-mail, mens det samme er gældende for

24 % af dem med 30 års anciennitet eller derover. Modsat er der færre med under 2 års anci-

ennitet, der angiver at have benyttet sig af telefonisk kontakt samtidig med, at telefon of-

tere benyttes jo ældre en gruppe, man tilhører.


Fagpolitisk aktive

De fagpolitisk aktive (41%) benytter sig i højere grad af e-mail end de ikke-aktive (31%). Kon-

takt via telefon er nogenlunde ensartet for de to grupper.

Overordnet tilfredshed med behandling ved henvendelse til medlemsråd-givningen

Kun de, som har haft kontakt til medlemsrådgivningen, er spurgt om deres tilfredshed med

den behandling, de oplever, når de kontakter medlemsrådgivningen.

Næsten tre fjerdedele (73 %) er i 2018 enten tilfredse eller meget tilfredse med den behand-

ling, de får, når de henvender sig til medlemsrådgivningen. 16 % er hverken tilfredse eller util-

fredse, og kun 11 % er enten utilfredse eller meget utilfredse.

Den samlede andel af de, som er meget tilfredse eller tilfredse, er steget med 5 procentpoint

siden 2010, dog med et lille dyk mellem 2012 og 2015. Stigningen fra 2010 til 2018 er statistisk

signifikant, mens det ikke gælder for stigningen fra 2015 til 2018.

Medlemsgruppe

Den samlede tilfredshed er i 2018 størst blandt de offentligt ansatte og lidt lavere blandt kli-

nikejere og privatansatte. I 2015 havde de offentligt ansatte den laveste tilfredshed!

1%

2%

3%

24%

38%

48%

32%

30%

25%

27%

94%

81%

77%

87%

91%

94%

92%

0 0,2 0,4 0,6 0,8 1

Klinikejer

Privatansat

Offentligt ansat

Total 2018

Total 2015

Total 2012

Total 2010

Hvordan kontaktede du Tandlægeforeningens medlemsrådgivning?

Brev E-mail Telefon


Fagpolitisk aktive

De fagpolitisk aktive adskiller sig ved, at flere (84 %) er tilfredse/meget tilfredse med med-

lemsrådgivningen mod 72 % blandt de ikke aktive.

Alder

Respondenter under 29 år adskiller sig ved, at der er flere tilfredse/meget tilfredse (84 %). For

de 50-59 årige er andelen 77 %, mens de øvrige aldersgrupper ligger under gennemsnittet.

Anciennitet

De med 2 års anciennitet eller derunder skiller sig ud ved at ligge højere end gennemsnittet i

andelen, der er tilfredse/meget tilfredse med behandlingen (87 %), mens dem med 10-19 års

anciennitet adskiller sig ved at ligge lavere end gennemsnittet (66%). De øvrige grupper lig-

ger omkring gennemsnittet (74-77 %).

Tilfredshed med tilgængelighed af rådgivningen

Tilgængeligheden af medlemsrådgivningen kan vurderes på baggrund af, i hvor stort omfang

medlemmerne oplever:

• at det er nemt at komme i kontakt med rådgivningen

• at de bliver stillet om til den relevante medarbejder

• om de får et hurtigt svar på henvendelser

Mere end halvdelen af respondenterne (50-67 %) svarer i 2018 i høj eller meget høj grad til de

tre spørgsmål om betjeningen i medlemsrådgivningen. 25-35 % svarer i nogen grad og 8 % i

ringe grad/slet ikke. Det er positivt, at så lille en procentdel er direkte negativ.

23%

25%

27%

24%

25%

20%

18%

50%

46%

50%

49%

42%

50%

50%

16%

19%

10%

16%

20%

18%

19%

7%

5%

9%

7%

9%

8%

8%

4%

1%

2%

3%

2%

2%

4%

1%

3%

2%

2%

2%

2%

2%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Klinikejer

Privatansat

Offentligtansat

Total 2018

Total 2015

Total 2012

Total 2010

Er du overordnet tilfreds med den behandling du får, når du henvender dig til Tandlægeforeningens medlemsrådgivning?



I forhold til tidligere undersøgelser har spørgsmålet om at komme i kontakt med medlems-

rådgivningen stabiliseret sig på det høje niveau, som opstod i 2015-undersøgelsen. Det

samme gælder for spørgsmålet om at få hurtigt svar på henvendelser. Andelen, som er til-

freds med at blive stillet om til den relevante medarbejder, er faldet fra 57 % i 2015 til 50 % i

2018, hvilket er det laveste niveau i alle fire undersøgelser. Måske skal spørgsmålet omfor-

muleres til at komme i kontakt med den relevante medarbejder med det samme, da en del jo

anvender e-mail som kontaktform.

Stigningen fra 2010 til 2018 i tilfredshed med at kunne komme i kontakt med medlemsrådgiv-

ningen er statistisk signifikant, mens det ikke gælder for stigningen fra 2015 til 2018.

Den overordnede tendens i besvarelsen er fuldstændig den samme i de tre undersøgelsesår.

Den samlede andel af tilfredse er svagt stigende i perioden.

Fagpolitisk aktive

De fagpolitisk aktive adskiller sig ved, at lidt flere svarer i meget høj grad/i høj grad på spørgs-

målene om, hvorvidt det er nemt at komme i kontakt med medlemsrådgivningen, og om de

fik hurtigt svar.

16%

15%

11%

10%

10%

12%

12%

9%

14%

15%

13%

10%

51%

52%

49%

48%

40%

45%

42%

43%

47%

45%

44%

46%

25%

24%

30%

31%

35%

28%

32%

32%

26%

28%

30%

30%

2%

3%

3%

4%

6%

5%

5%

7%

5%

4%

5%

7%

1%

2%

1%

1%

2%

2%

1%

1%

6%

6%

6%

6%

7%

7%

7%

8%

6%

6%

6%

6%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Er det nemt at komme ikontakt med

medlemsrådgivningen?

Bliver du stillet om til denrelevante medarbejder med

det samme?

Får du hurtigt svar på dinhenvendelse?

Hvor tilfreds var du med betjeningen i forbindelse med din henvendelse i forhold til følgende områder (ikke resultatet af

henvendelsen)?

I meget høj grad I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ved ikke

2018

2015

2012

2010

2018

2015

2012

2010

2018

2015

2012

2010


Alder

De, der er under 29 år, adskiller sig ved, at flere (73 %) svarer i høj grad/meget høj grad på

spørgsmålet om, hvorvidt vedkommende fik hurtigt svar på henvendelse, i forhold til de an-

dre grupper (57-63 %).

Anciennitet

De med 9 års anciennitet og derunder oplever i højere grad, at det er nemt at komme i kon-

takt med medlemsrådgivningen, end grupperne med 10 års anciennitet eller mere. Således

svarer 72-78 % af dem med 9 års anciennitet og derunder, at det i høj grad/meget høj grad er

nemt, mens dette kun gælder for 65 % af dem med 10 års anciennitet og derover.

Region

Flere i Region Sjællands Tandlægeforening end i de andre regioner oplever, at det i høj

grad/meget høj grad er nemt at komme i kontakt med medlemsrådgivningen.

På hvilke områder kontaktes medlemsrådgivningen? (Se figur på næste side)

Der er i 2018 flest, som har henvendt sig til medlemsrådgivningen vedrørende efteruddan-

nelse, juridisk rådgivning, Tdlnet og overenskomster (50-66 %). 40-44 % har hhv. haft kontakt

vedrørende forsikringer og Tandlægebladet. Herefter følger Dentaljob.dk, kontingent/adres-

seændring og patientinformationsbrochurer. 11-19 % af medlemmerne har henvendt sig om

arbejdsmiljø, medlemsrabatordninger og klinikdrift. 13 % af respondenterne har henvendt sig

om andre ting. Disse respondenter er blevet bedt om at uddybe, hvad de henvendte sig om.

Dentaljob.dk er tilføjet som svarkategori i 2015.

De 13 %, der har valgt ’andet’, har haft mulighed for at fortælle, hvad andet dækker over, og

det er overenskomst, juridiske forhold (som allerede er afkrydsningsmuligheder) samt an-

sættelse og opsigelse, den nye datalovgivning, sygemelding og refusion af sygedagpenge,

tryghedsordning og barsel.

I det overordnede perspektiv er der ikke de store forskelle på, hvad medlemmerne har hen-

vendt sig om set over de fire undersøgelser. Henvendelser vedrørende Tdlnet og Tandlæge-

bladet er dog stigende i 2018-undersøgelsen.

Medlemskab

Klinikejerne har generelt henvendt sig mere end de andre to grupper. Især vedrørende juri-

disk rådgivning (74 %) og overenskomster (71 %) er andelen, der har henvendt sig markant

større. Det eneste område, hvor andelen af klinikejere er lavere end de to andre grupper, er

henvendelser vedrørende kontingent eller adresseændringer.

Alder

De yngre medlemmer henvender sig i mindre grad vedrørende overenskomster og efterud-

dannelse end de medlemmer, der er over 40. Til gengæld har 39-41 % af medlemmerne under

39 år henvendt sig vedrørende kontingent eller adresseændringer mod 17-25 % af de øvrige

aldersgrupper.

Køn

Generelt er der ikke forskel på, hvilke emner mænd og kvinder henvender sig omkring. Dog

henvender mænd (57 %) sig en smule mere end kvinder (47 %), når det kommer til overens-

komster.


66%

65%

53%

50%

44%

40%

25%

20%

19%

15%

11%

36%

13%

63%

64%

45%

54%

44%

31%

22%

22%

16%

13%

11%

30%

9%

61%

62%

45%

52%

47%

33%

26%

27%

18%

14%

15%

12%

63%

58%

49%

55%

50%

35%

28%

29%

21%

15%

14%

6%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70%

Efteruddannelse

Juridisk rådgivning

TDLNT

Spørgsmål vedr.overenskomster

Forsikringer

Tandlægebladet

Henvendelse vedr. kontingent elleradresseændringer

Patientinformationsbrochurer

Arbejdsmiljø

Klinikdrift køb eller salg af klinik

Medlemsrabatordninger

Dentaljob.dk

Andet

Kontakt til medlemsrådgivningen vedrørende:

2018 2015 2012 2010


Anciennitet

Der er en tendens til, at henvendelser vedrørende kontingent/adresseændringer falder, når

ancienniteten stiger. Omvendt stiger henvendelserne vedrørende overenskomst og patient-

informationsbrochurer, når ancienniteten stiger. Henvendelser vedrørende køb/salg/drift af

klinik og efteruddannelse stiger ligeledes i gruppen mellem 2 års anciennitet eller derunder

og til og med 29 års anciennitet.

Tilfredshed med betjeningen (se figur næste side)

Mellem 45 og 80 % er i 2018 meget tilfredse/tilfredse med de ydelser, som de har modtaget.

16-48 % svarer hverken eller, og 2-22 % er meget utilfredse/utilfredse. Der er overordnet set

ikke nogen udsving set i forhold til 2015- og 2012-undersøgelsen, men alligevel en svag

tendens til, at tilfredsheden er stigende på flere spørgsmål, end den er faldende (2010-

undersøgelsen er udeladt af hensyn til overskueligheden).

Mellem 64 og 75 % er enten tilfredse eller meget tilfredse med den måde, betjeningen har

været vedrørende spørgsmål om Dentaljob.dk, overenskomster, Tandlægebladet, patient-

brochurer, efteruddannelse, kontingentindbetaling eller adresseændring, arbejdsmiljø, for-

sikring samt Tdlnet.

En noget mindre del (53 %) er tilfredse eller meget tilfredse med deres henvendelse vedrø-

rende klinikdrift køb/salg af klinik. Der er færre (40-44 %), der svarer, at de er meget tilfredse

eller tilfredse med deres henvendelser vedrørende medlemsrabatordninger og andet.

22 % angiver at være utilfredse eller meget utilfredse med deres henvendelse vedrørende an-

det. 17 % tilkendegiver, at de enten er utilfredse eller meget utilfredse med betjeningen ved-

rørende juridisk rådgivning, mens 16 % tilkendegiver, at de er utilfredse eller meget utilfredse

med betjeningen vedrørende klinikdrift.

48 % svarer ’hverken eller’ vedrørende medlemsrabatordninger.

Der er kun få og mindre forskelle mellem besvarelserne i de tre år.

Medlemsgruppe

46 % af de privatansatte angiver at være meget tilfredse/tilfredse med deres henvendelser

vedrørende arbejdsmiljø. Dette er en lavere tilfredshed end for de øvrige grupper, der ligger

mellem 61 og 73 %. Til gengæld angiver 81 % af de privatansatte, at de er enten meget

tilfredse eller tilfredse med henvendelser vedrørende juridisk rådgivning mod 68-69 % af de

offentligt ansatte og klinikejerne.

De offentligt ansatte er mere tilfredse med henvendelser omkring kontingent eller

adresseændring (77 %), Tandlægebladet (88 %) og Dentaljob.dk (87 %).

Der er færre klinikejerne som er tilfredse/meget tilfredse med henvendelser vedrørende

medlemsrabatordninger (41 %) end de andre to grupper (50-53 %).

Alder

Tilfredsheden med henvendelser vedrørende overenskomster og patientinformationsbro-

churer stiger med alderen, derimod er tilfredsheden med henvendelser vedrørende Tdlnet

størst blandt respondenter under 29 år.


20%

17%

15%

19%

18%

12%

16%

14%

14%

23%

23%

21%

20%

10%

14%

16%

21%

17%

28%

25%

22%

23%

29%

19%

15%

19%

14%

6%

5%

9%

8%

10%

6%

12%

17%

11%

60%

57%

60%

60%

55%

59%

56%

60%

57%

54%

51%

51%

56%

61%

57%

52%

48%

52%

44%

43%

44%

46%

46%

44%

45%

45%

39%

39%

35%

27%

44%

43%

30%

42%

26%

23%

16%

19%

20%

19%

25%

27%

24%

21%

25%

14%

17%

18%

20%

24%

23%

22%

19%

21%

13%

15%

16%

17%

16%

21%

35%

25%

37%

46%

48%

57%

27%

31%

41%

39%

35%

41%

3%

5%

3%

1%

3%

2%

2%

4%

4%

5%

6%

8%

3%

3%

5%

7%

9%

8%

10%

12%

11%

10%

5%

9%

3%

5%

7%

6%

7%

5%

11%

12%

11%

3%

13%

15%

1%

2%

2%

1%

1%

2%

3%

4%

3%

1%

3%

1%

3%

3%

3%

5%

5%

6%

4%

3%

7%

3%

7%

4%

3%

5%

2%

10%

4%

11%

4%

8%

10%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Efteruddannelse

Tandlægeblandet

Patientinformations-

brochurer

Sp. vedr.overenskomster

TDLNET

Forsikringer

Juridisk rådgivning

Kontingent/adresseændringer

Arbejdsmiljø

Medlems-rabatordninger

Klinikdrift/køb ellersalg af klinik

Andet

Hvor tilfreds var du med betjeningen i forbindelse med din henvendelse i forhold til følgende områder?

Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget utilfreds

2018

2015

2012

2018

2015

2012

2018

2015

2012

2018

2015

2012

2018

2015

2012

2018

2015

2012

2018

2015

2012

2018

2015

2012

2018

2015

2012

2018

2015

2012

2018

2015

2012

2018

2015

2012


Køn

Andelen af kvinder, der er meget tilfredse/tilfredse med henvendelser vedrørende kontin-

gent eller adresseændringer, forsikringer og Tandlægebladet, er højere end andelen af

mænd, der er tilfredse med de tilsvarende ydelser.

Anciennitet

Tilfredsheden med henvendelser vedrørende juridisk rådgivning (82 %), Tdlnet (89 %) og

Dentaljob.dk (88 %) er højest blandt dem med 2 års anciennitet eller derunder. Derimod er

denne gruppe mindre tilfreds med henvendelser vedrørende efteruddannelse, og i forhold til

henvendelser vedrørende patientinformationsbrochurer er andelen af dem med mindre end

2 års anciennitet (33 %) markant lavere end de andre grupper (66-75 %).

I forhold til henvendelser vedrørende overenskomster er dem med mere end 30 års

anciennitet mere tilfredse/meget tilfredse end de andre aldersgrupper.

Fagpolitisk aktive

En større andel af de fagpolitisk aktive angiver at være mere tilfredse eller meget tilfredse

med en lang række af henvendelsesårsagerne, bl.a. vedr. køb/salg/drift af klinik, arbejdsmiljø

forsikringer og efteruddannelser, end dem, der ikke er fagpolitisk aktive.

5.2 Efteruddannelse

Deltagelse i Tandlægeforeningens efteruddannelsesarrangementer

Godt to tredjedele af respondenterne (68 %) svarer i 2018-undersøgelsen, at de har deltaget i

en aktivitet arrangeret af Tandlægeforeningens efteruddannelse inden for det seneste ½ år.

85 % har deltaget inden for det seneste år, og 99 % har deltaget på et eller andet tidspunkt,

mens 1 % aldrig har brugt Tandlægeforeningens efteruddannelse.

Andelene er stort set ens over de fire gennemførte undersøgelser.

78%

68%

39%

68%

66%

67%

71%

14%

18%

27%

17%

19%

16%

17%

8%

13%

31%

14%

15%

15%

12%

0%

3%

1%

1%

1%

1%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Klinikejer

Privatansat

Offentligtansat

Total 2018

Total 2015

Total 2012

Total 2010

Hvornår deltog du senest i aktiviteter arrangeret af Tandlægeforeningens Efteruddannelse?

Inden for det seneste ½ år Inden for det seneste år Mere end 1 år siden Aldrig brugt


Medlemsgruppe

Klinikejere og privatansatte har deltaget mest og nogenlunde lige meget i efteruddannelse.

Offentligt ansatte adskiller sig ved, at der er betydeligt færre (39 %), der har brugt efterud-

dannelsen inden for det seneste halve år. Der er dog flere, som har benyttet efteruddannelse

i perioden for ½-1 år siden, men igen flere, hvor det er over et år siden, de har benyttet efter-

uddannelsen. Det tyder på, at offentligt ansatte deltager mindre i efteruddannelsesaktivite-

ter end klinikejere og privatansatte - i hvert fald i TF-regi.

I 2015-undersøgelsen lå de offentligt ansatte også lavere end de to andre medlemsgrupper.

Anciennitet

63 % af dem med under 2 års anciennitet har deltaget i efteruddannelse inden for det seneste

halve år mod gennemsnittet på 68 %. Dette er formentlig en naturlig konsekvens af at have

været kortere tid på arbejdsmarkedet.

For 22 % af dem med 3-9 års anciennitet er det mere end 1 år siden, at de har deltaget i efter-

uddannelsesaktiviteter, hvilket er højere end for de andre aldersgrupper (9-15 %).

Der synes derfor at være en svag (og måske forståelig) tendens til, at de nyuddannede efter-

uddannes lidt mindre.

Fagpolitisk aktive

De fagpolitisk aktive skiller sig ud ved, at relativt flere (83 %) har deltaget i aktiviteter inden

for det seneste halve år mod 67 % af dem, der ikke er fagligt aktive.

Tilfredshed med udbud af kurser, det faglige niveau, indholdet og betaling

Kun dem som har anvendt Tandlægeforeningens efteruddannelsesaktiviteter, er blevet stil-

let de videre spørgsmål om kursusaktiviteterne.

Der er spurgt til medlemmernes tilfredshed med Tandlægeforeningens efteruddannelse ud

fra to parametre:

• Vurdering af udbuddet af kurser

• Vurdering af kursernes faglige niveau

Besvarelserne fordeler sig nogenlunde ens på de to spørgsmål. Godt to tredjedele af respon-

denterne (69-71 %) er i 2018 enten meget tilfredse eller tilfredse med udbuddet af kurserne

og deres faglige niveau. Tilfredsheden med udbuddet har været svagt stigende siden 2010 og

er også steget lidt siden 2015. Tilfredsheden med det faglige niveau har stort set været kon-

stant gennem de fire undersøgelser.

Omkring en femtedel er hverken tilfredse eller utilfredse, mens meget få respondenter (6-8

%) er enten utilfredse eller meget utilfredse.


14%

12%

12%

13%

12%

9%

8%

54%

60%

55%

56%

54%

57%

55%

22%

19%

19%

21%

23%

23%

26%

7%

7%

4%

7%

8%

8%

8%

1%

1%

2%

1%

1%

1%

2%

1%

8%

3%

3%

3%

3%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Klinikejer

Privatansat

Offentligt ansat

Total 2018

Total 2015

Total 2012

Total 2010

Hvor tilfreds er du med udbuddet af kurser?


16%

14%

20%

16%

14%

11%

10%

54%

57%

58%

55%

56%

59%

59%

21%

19%

10%

18%

20%

20%

22%

6%

7%

4%

6%

5%

4%

4%

1%

1%

1%

1%

1%

2%

2%

9%

3%

4%

4%

4%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Klinikejer

Privatansat

Offentligt ansat

Total 2018

Total 2015

Total 2012

Total 2010

Hvor tilfreds er du med kursernes faglige niveau?



Medlemsgruppe

Der er flere offentligt ansatte, som svarer ’ved ikke’.

Fagpolitisk aktive

78 % af de fagpolitisk aktive angiver at være meget tilfredse/tilfredse med udbuddet af kur-

ser, det samme gælder for 68 % af de ikke-fagpolitisk aktive. Der er ikke den samme forskel i

vurderingen af kursernes faglige indhold.

Kan du anbefale kurserne til dine kolleger?

Lidt over halvdelen af respondenterne (54 %) kan i 2018 i høj eller meget høj grad anbefale

Tandlægeforeningens efteruddannelse til deres kolleger. 34 % vil i nogen grad anbefale efter-

uddannelsen til deres kolleger, mens kun 6 % slet ikke

Documents

Medlemsundersøgelse - erhvervsaktive 2018...merisk høje antal besvarelser øger validiteten. Medlemmernes overordnede tilfredshed I tabellen nedenfor er medlemmernes tilfredshed